status og problemer for de lysåbne naturarealer. plejestrategier til forskellige naturtyper
DESCRIPTION
Status og problemer for de lysåbne naturarealer. Plejestrategier til forskellige naturtyper. Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab. Status og problemer. Eutrofiering og tilgroning er de største trusler mod de lysåbne naturtyper - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Status og problemer for de lysåbne naturarealer.
Plejestrategier til forskellige naturtyper
Rita Merete Buttenschøn
Skov & Landskab
Status og problemer
►Eutrofiering og tilgroning er de største trusler mod de lysåbne naturtyper
►For at forbedre naturtilstanden er der behov for en øget naturplejeindsats og behov for plejemetoder, der kan reducere truslerne
Artstæthed i forhold til deposition af kvælstof på 68 overdrev i England (Stevens et al. 2004)
Kg.N/ha/år
Antal arter
Eutrofiering reducerer artsantallet
Naturtypers næringsstofniveau
Ellenberg-N værdi for karakteristiske arter fra hede og overdrev. På en skala fra 1-9, angives, hvor arterne vil forekomme på en næringsstofgradient fra meget næringsfattigt (1) til meget næringsrigt (9).
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Lynghede Græshede Surtoverdrev
Overdrevpå
kalkbund
Kultureng
Elle
nb
erg
N-v
ærd
i
Naturtypernes behov for lys
012
3456
789
Hede Græshede Surtoverdrev
Overdrevpå kalkbund
Ellenberg
-lysv
ærd
i
Ellenberg-L værdi for karakteristiske arter fra hede og overdrev. På en skala fra 1-9, angives, hvor arterne vil forekomme på en lysgradient fra skygge (1) til fuldt lys (9).
Græsning øger lysgennemfaldet- og sikrer spiremuligheder
0
20
40
60
80
100
0 50 100 150
Plantehøjde, M- værdi i cm
rela
tivt
lys
i pro
cen
t
0
20
40
60
80
100
0 50 100 150
Plantehøjde, M- værdi i cmre
lati
vt ly
s i p
roce
nt
Med Græsning Uden græsning
Lysforhold på hhv. græsset og ugræsset eng. Selv et tyndt lag vissent førne bremser effektivt for lyset og hæmmer spiring af lyskrævende arter.
Prioritering af naturpleje
► Det gælder først og fremmest om at sikre en fortsat drift på de enge og overdrev, der har en lang driftshistorie og høj naturkvalitet
► Derefter at genoptage drift på arealer, der kun kortvarigt har været uden drift
Effekt af græsning på nærings- stofniveau og artstæthed
0
0,5
1
1,5
2
2,5
3
3,5
4
1 11 16 21 26
Antal år
Elle
nberg
N-v
ærd
i
ugræsset
0
5
10
15
20
25
30
1 11 16 21 26
Antal år
Art
stæ
thed
ugræsset
græsset
græsset
Udvikling i Ellenberg N-værdi og artstæthed på græsmark/overdrev på sur, næringsfattig bund på Buelund (Mols) med og uden græsning.
Græsning som pleje af overdrev og hede
Græsning kan:►Vedligeholde lav næringsstofniveau►Udvikle og vedligeholde en
karakteristisk og artsrig plantevækst►Men græsning alene kan ikke hindre
tilgroning
Der er behov for en løbende ”udtynding” af krat – men ikke en
total rydning► Krat er en
karakteristisk del af overdrevet
► Det øger antallet af levesteder
► Det giver læ og skygge – og et tilskud af foder for husdyrene
Fjernelse af næringsstoffer gennemhøslæt og græsning
Kg/ha/årSlæt
10. juniSlæt
15. juliAfgræsning
N 103 90 9
P 13 11 2
K 29 22 1
Fraførsel af næringsstoffer ved slæt og afgræsning med stude gennem en 4-årig periode på ekstensivt drevne enge uden gødnings-tilførsel (Nielsen et al., 2003).
Høslæt bør inddrages i naturplejen
► Høslæt bør i langt højere grad indgå i pleje af enge
► Høslæt kan supplere en mangelfuld græsning
► Høsttidspunkt og -metode har stor betydning for naturindholdet
► Retablering af naturlig hydrologi er ofte en forudsætning for retablering af artsrige høslætsenge
Der er behov for en øget plejeindsats – men hvordan?
►Græsning er den bedste og ofte eneste plejemetode – men der er behov for ”pleje af græsgangen”
►Der bør etableres sammenhængende græsningslandskaber, f.eks. ådale.
►Der bør indgås langsigtede og varige aftaler om naturpleje
►Tilskudsregler bør koordineres med mål for naturbevaring