staten november 2005

StatenStatenStatenStaten

I dette nummer:

Statskundskab indtager Paris Den traditionsrige foldboldturnering

IP-konference og studiemilj Institutsammenlgning - hvad er nu det?

8. rgang, nr. 2, december 2005

2

Leder

Frosten bider i kinderne, dagene er blevet s korte at man nsten ikke kan n at lse inden det er

sengetid igen, og hos de allermest sortseende truer eksamen i januar allerede. Men inden da skal

der vre tid til juleknas og hygge, og som en tilfjelse til dette lander Staten p dit bord. Som en

lille ekstra gave fra alle os til alle jer.

Vi har strikket et blad sammen med bidrag fra en masse af de studerendes aktiviteter, s selv om

et enkelt af budskaberne i dette nummer er et oprb om mere fagligt studiemilj, er det jo ikke

fordi vi ellers er bange for at bruge tid sammen. Vi kan mske bare blive bedre til at sttte op om

de faglige ting der sker p instituttet bde de studerende og instituttet ville nyde godt af dette.

Dette nummer byder p reportager fra rets studietur til Paris og fantastiske billeder fra rets fod-

boldturnering tilsat en enkelt sportskommentar. Dette semesters store satsning og fantastiske ar-

rangement, IP-konferencen er dokumenteret i ord og billeder og derudover har vi selvflgelig

samlet en hndfuld artikler der er med til at gre Staten det det er - dit foretrukne studieblad.

God lselyst og god Jul,

Redaktionen

Ansvarshavende redaktr: Steffen Jensen: [email protected] Statens e-mail: [email protected] vrige redaktionsmedlemmer: Knud D. Andersen: [email protected] Sune Larsen: [email protected] Ane Vibe: [email protected] Nina Lyng Rosenquist: [email protected] Anders Nss: [email protected] Yalda Sarkhosh: [email protected] Marie Schultz: [email protected] Flemming Kordt Hansen:[email protected] Mathilde Hvidt: [email protected] Redaktionssekretr: Linda Clausen: [email protected] Staten udgives i samarbejde med Fagrd for Statskund-skab, men fungerer autonomt. Redaktionen er ikke ansvarlig for signerede indlg og deres indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at for-korte indlg samt rette meningsforstyrrende fejl. Indlg til Staten bedes afleveret uden formatering. Hvis du mangler et nummer af Staten, kan du henvende dig til et af redaktionsmedlemmerne, eller finde dem p n e t t e t : h t t p : / / www . s am . s d u . d k / p o l i t i c s /nyheder_og_begivenheder/STATEN.htm

Indhold S. 2: Leder S. 3: Interview med Erik Albk S. 5. Studieturen til Paris S. 9: Den danske ambassade i Paris S. 10: I socialistpartiets hovedkvarter S. 12: Paris-Gonzo S. 15: Thomas Schelling S. 20: Kan en skaldet vre langhret? S. 23: SM i fodbold S. 24: Besg fra Kbenhavns Universitet S. 25: Vidste du S. 26: Oprb! S. 28: intRpol slr til S. 31: IP-konference fra stolerkkerne I U100 S. 34: Confederation General de travail S. 36: Kandidatliste Deadline til nste nummer af Staten: 20. februar 2006. Send en mail til [email protected] hvis du har lyst til at vre med til at prge Staten, eller har lyst til at skrive en artikel om noget spndene og rele-vant, fagligt som ufagligt.

Forsidebillede: Arrangrerne af studieturen sidder i solskinnet for-an Versailles slottet

Staten, 8. rgang, nr. 2, december 2005 2

3

Som hund og kat Som hund og kat Som hund og kat Som hund og kat et interview med Erik Albk om et interview med Erik Albk om et interview med Erik Albk om et interview med Erik Albk om sammenlgningen med Journalistiksammenlgningen med Journalistiksammenlgningen med Journalistiksammenlgningen med Journalistik

Staten har igen sendt sine bedste folk i byen (eller... ned af gangen) for at besge en af vores nye profes-

sorer og samtidig f styr p institutforandringerne. Erik Albk er nemlig kommet til SDU for at hjlpe med

at skabe et nyt, fagligt samspil mellem journalistik og statskundskab.

Men hvad er den dybere mening med denne sammenlgning? Det satte Staten sig for at afdkke.

Af: Ane Vibe Jensen og Knud Damgaard Andersen

Indledningsvis prvede vi at blive lidt klogere

p hvad sammenlgningen med institut for

journalistik egentlig gr ud p.

Til dette svarede Erik Albk, at der var to

grunde til at sl pjalterne sammen; en organi-

satorisk og en mere faglig. Den organisatori-

ske gr i al sin enkelthed ud p at et center

ikke m g p tvrs af flere fakulteter, som

journalistik ellers har gjort, med undervisere

fra bde humaniora og samfundsvidenskab.

Den faglige grund er, at de forskere, der sad

p journalistik var ret alene blandt alle de

eksterne lektorer og journalister, der flj ud

og ind af mediebygningen. De savnede et ak-

tivt forskningsmilj og faglig sparring. Med

den gamle opbygning var der reelt set for f

forskere p journalistik til at det gav den

kritiske masse der skulle til. De var alene

blandt de mange medarbejdere ved journalist-

uddannelsen, som ikke har forskningsforplig-

telse.

Da vi jo er ude i de studerendes rinde, ville

vi godt hre lidt om hvad det kommer til at

betyde for os og dem?

Journalistik og statskundskab er jo dele af

hinanden og skal blive bedre til at bruge hin-

anden. Der vil i fremtiden, ligesom tidligere,

vre mulighed for at vi kan tage et fag eller

to hos hinanden og dele undervisere. Derud-

over hber og tror bagmndene for sammen-

lgningen p at der vil vre

stordriftsfordele nr der udbydes fag for

begge studieretninger. Det frste af de fag,

mediesociologi, er allerede i stbeskeen og

bliver udbudt til forret.

Da Erik Albk holdt tiltrdelsesforelsning

var temaet netop at statskundskab og journali-

stik har en del at sige hinanden, og i den for-

bindelse talte vi om de fllesmngder der er

mellem de to fag.

Nyhedsjournalistikken beskftiger sig jo i hj

grad med den politiske virkelighed, og vi

statskundskabere kommer ikke uden om, at

medierne spiller en vsentlig rolle i det poli-

tiske spil, og derfor br statskundskaben ogs

beskftige sig med medierne. Egentlig br

det indholdsmssige vre det samme, men

frdighederne er forskellige. Den faktuelle

viden om samfundet br vre ens, men jour-


4

nalisterne har nogle formidlingsmssige fr-

digheder som scient.poler ikke ndvendigvis

skal lre, mens vi har en analytisk vrktjs-

kasse. Og det er de forskellige teknikker der

skal bringes i spil nr journalisterne skal skri-

ve en avisartikel eller et radiomanuskript og

nr vi skal skrive en rapport, en baggrundsar-

tikel eller en videnskabelig artikel.

Som en helt central ambition i sammenlg-

ningen str dog at der skal oprettes eller

genoprettes en gensidig respekt mellem de

to fagligheder, s vi kan blive bedre til at bru-

ge hinandens styrker.

Man kunne i hvert fald hbe p at der bliver

brudt nogle fordomme ned. Selvom tanken

ikke er at der skal vre en flles kultur mel-

lem de to studieretninger, ville det vre fint

hvis man kunne f flere arrangementer, hvor

statskundskabs- og journaliststuderende m-

des, som de for eksempel gjorde da Claes de

Vreese holdt foredrag. Det er en af de ting der

godt kunne komme flere af i fremtiden.

Erik Albks rolle i sammenlgningen bliver

isr at etablere og styrke forskningsmiljet

p journalistik, blandt andet ved at oprette

flere Ph.d.-stillinger i og omkring journali-

stikken. P Statskundskab er der allerede et

samarbejde blandt de forskere der beskftiger

sig med mediernes pvirkninger af det politi-

ske felt. Det er isr Rikke Berg om samspillet

mellem lokale medier og lokal politik og Mi-

chael Baggesen Klitgaard som sammen med

Erik Albk forsker i om de store danske dag-

blade stadig er prget af partipolitiske over-

bevisninger. Samtidig har Charlotte Wien

fokusere p mediernes rolle i portrtteringen

af velfrdsomrdet, og den anden nytilflytter,

Peter Bro, har forsket i mediernes rolle i for-

bindelse med folketingsvalget i forret. I den-

ne gruppe er der alts allerede et blomstrende

forskningsmilj.

S alt i alt er der tegn p at fremtiden tegner

til at blive ganske interessant hvis samspillet

mellem fagene kommer til at svinge.

Information om Erik Albk: Fdt 1955 Ph.d.. fra rhus Universitet i 1988 Har vret ansat i rhus, lborg og Odense Har vret p forskningsophold i Berlin og p Harvard Har undervist i offentlig administration i Litauen Udnvnt som den mest velkldte underviser p Statskundskab i rhus.


5

Studieturen til Paris

Sndag den 9. oktober drog 43 hbefulde unge studerende til byernes by, Paris. Turens overordnede ml

var at f ny viden om fransk politik srligt med fokus p Frankrig og forholdet til EU samt at ryste de

studerende sammen. Forventningens glde var tydelig p busturen derned og forlsningen var at spore,

da vi omsider ankom frst p eftermiddagen efter massive forsinkelser p det nordfranske motorvejsnet.

Af: Nils Rosted

Efter en lynindkvartering hastede vi til en pa-

risisk herskabslejlighed, hvor Informations

Paris-korrespondent Annegrethe Rasmussen

har til huse. Annegrethe er uddannet

scient.pol. fra Kbenhavns Universitet.

Hun lavede et informationsholdigt oplg om

Fransk indenrigs- og EU-politik og berettede

yderligere om forskellige franske politiske og

kulturelle spidsfindigheder. Gruppen forlod

hendes lejlighed efter et par timer beriget med

ny viden bl.a. om, at Frankrig traditionelt har

vret det europiske samarbejdes primus

motor, og at franskmndene er et stolt folke-

frd med diverse charmerende srheder.

Resten af dagen gik med indkvartering og

udforskning af omrdet omkring hotellet i

den stlige del af Paris, som er meget livlig

og fyldt med bistroer, restauranter og natklub-

ber.

Besg hos en politisk svrvgter

Tirsdagen var til fri afbenyttelse indtil ud p

eftermiddagen, hvor vi havde en aftale med

socialisten Pierre Moscovici, som er en af de

toneangivende franske politikere. Han er ud-

dannet p den indflydelsesrige ENA (Ecole

Nationale dAdministration) og er blandt me-

get andet forhenvrende Europaminister

(1997-2002) og bestrider nu posten som en af

Europaparlamentets 14. viceprsidenter.

Moscovici berettede ligesom Annegrethe

Rasmussen om fransk europapolitik og anty-

dede, at det europiske samarbejde befinder

sig i sin strste krise nogensinde.

Generelt er Moscovici en presset mand, fordi

det franske socialistparti er i dyb intern krise

hvilken mske fr den opmrksomme lser

til at drage paralleller til den danske pen-

dant

Tirsdag aften blev brugt p en Trivial Pursuit

turnering arrangeret af nogle af deltagerne.

Dette punkt er ved at udvikle sig til en traditi-

on p statskundskabs studieture, og de dygti-

ge vindere Mads Sndergaard Thomsen, Kri-

stian Stryhn og Mette Srensen kan se frem

til gratis entr og spisning til julefrokosten

den 16. december.

Store fagforeningsdag

Onsdag indledtes med et besg hos den ven-

s t reor i en te rede fagforen ing CGT


6

(Confdration Gnrale du Travail), som er

en af de strre franske fagforeninger. Marian-

nick le Bris, som er ansvarlig for foreningens

arbejde i forhold til Central-, st- og Syd-

steuropa berettede om organisationens be-

strbelser p at pvirke den offentlige opini-

on.

Efter oplgget stod vi tilbage med et indtryk

af en fagforening i dyb krise. CGT kappede

forbindelsen til det franske kommunistparti

(som har en stor vlgerandel) i 1993 og ind-

ledte en ny kurs, hvor man anerkendte eksi-

stensen af det europiske samarbejde. Ma-

riannick le Bris kunne

Berette, at der siden da har vret to store

fraktioner i foreningen, som ikke kan enes.

Den ene er europisk orienteret, mens den

anden svrger til de meget venstreorienterede

tendenser. Splittelsen betyder, at CGT ikke

kan lave en ordentlig strategi, og det virker

paradoksalt, at Mariannick le Bris i t og

samme ndedrag fortller, at de franske pro-

blemer skal lses gennem et internationalt

samarbejde, men at CGT siden 1993 kun har

haft et internationalt samarbejde i 1995 med

en anden europisk fagforening.

Besget hos CGT blev efterfulgt et besg hos

den moderat venstreorienterede fagforening

FO (Force Ouvrire), hvis leder for den inter-

nationale afdeling, Yves Veyrier, tog imod

os. Der var lidt turbulens ved vores ankomst,

da hr. Veyrier havde misforstet vores antal

og troede, at der var tale om et uformelt kon-

tormde.

Det lykkedes at finde et mdelokale, og Vey-

rier prsenterede FOs arbejde. Veyrier kred-

sede meget omkring den hje franske arbejds-

lshed (10 %) og hvdede, at der ikke er tale

om et fransk problem. Problemet skulle sna-

rere defineres som et internationalt problem.

Besg hos den danske udenrigstjeneste

Turens sidste faglige element fandt sted tors-

dag formiddag, hvor vi besgte den danske

ambassade. En af medarbejderne,

cand.scient.pol. Christian Hagelin, forestod

vores besg og berettede p halvanden time

om ambassadens aktiviteter. Der var en tyde-

lig interesse hos gruppens deltagere for at er-

fare, hvordan arbejdet praktisk foregr p en

ambassade.

Herefter havde Christian Hagelin arrangeret,

at en af praktikanterne holdt et lille oplg om

Ankomst til hotellet Floden Seinen


7

hendes erfaringer som praktikant bde prak-

tiske svel som faglige.

En visit hos en excentrisk solkonge

Fredag formiddag og eftermiddag benyttede

en del af deltagerne muligheden for at besge

Versailles-slottet i udkanten af Paris. Slottet

er et godt eksempel p den storhed som

Frankrig historisk har vret eksponent for.

Vi s alle frem til at se den legendariske

spejlsal. Den var imidlertid under renovering,

hvilket der ikke blev reklameret for i billetsal-

get. Tak for det, Frankrig! Alligevel var det

en stor oplevelse, fordi slottets dimensioner

p alle leder og kanter er astronomiske. Til

gavn for nste rs deltagere i Trivial Pursuit

turneringen kan det oplyses, at slottets facade

med dens 570 meter er Europas lngste og

slotsparken er den strste af sin slags i Euro-

pa. Desuden blev Versaillesfreden underskre-

vet i spejlsalen og det tyske luftwaffe havde

sit luftkvarter hr under besttelsen i 2. ver-

denskrig.

Summa summarum

Den 16. oktober vendte vi tilbage til det dan-

ske land efter en oplevelsesrig uge.

De faglige besg var interessante, om end

deres forklaringer p det franske nej til forfat-

ningstraktaten og den deraf flgende politiske

krise var meget enslydende. Konkret blev der

peget p fire rsager til det franske nej, som

primrt skyldes indenrigspolitiske rsager:

Det europiske servicedirektiv, som

tillader arbejdskraftens frie bevgelig-

hed, har skabt voldsom opstand og de-

bat i Frankrig, og har skabt en generel

modvilje mod den siddende regering.

Den hje arbejdslshed gr, at befolk-

ningen nsker at udtrykke sin kritik

mod den franske regering og derfor

stemmer nej.

Diskussionen om et eventuelt medlem-

skab for Tyrkiet har haft stor indflydel-

se p trods af, at forfatningen slet ikke

rummer overvejelser herom.

Det kommende prsidentvalg gr, at de

socialistiske vlgere stemmer nej til

forfatningen, fordi de opfatter den som

Chiracs forslag.

Pierre Moscovici Besg hos FO


8

Overordnet havde vi en vellykket uge i Paris

med gode faglige besg og strlende solskin.

Der skal lyde en tak til deltagerne for god ro

og orden og den gode deltagelse i de forskel-

lige arrangementer. Om gruppen har haft en

indirekte indflydelse p den seneste tids uro-

ligheder i Paris og omegn, m guderne vide.

Studieturens arrangrer badet i solskin foran Versailles slottet

TP-aften p hotellet


9

Den danske ambassade i Paris

Under vores studietur til Paris besgte vi den Danske ambassade og talte med Christian Hagelin, der ar-

bejder p ambassaden. Christian Hagelin er uddannet cand.scient.pol. fra rhus Universitet og har bla.

arbejdet for det danske udenrigsministeriums Balkan-kontor.

Af Tanja Hansen og Rikke Pelle

Ambassadens hovedopgaver:

Den danske ambassade fungerer som en for-

lnget arm for det danske udenrigsministeri-

um, idet den hjlper med at varetage danske

interesser i Frankrig. Ambassaden reprsen-

terer danske vrdier og holdninger og ind-

samler viden om Frankrigs holdning til diver-

se politikker, med henblik p at formidle den-

ne viden til udenrigsministeriet. Dette styrker

Danmarks forhandlingsposition, idet man bli-

ver i stand til at fastlgge en taktik, som sik-

rer strst mulig indflydelse p f.eks. EU-

sprgsml. Ambassaden fr sin viden om

Frankrigs holdning til diverse politikker gen-

nem direkte kontakt med embedsmnd fra

ministerier og kabinetter. Ngleordet for dis-

se kontakter er opsgende virksomhed, dvs.

man beder om et mde, tager de franske em-

bedsmnds tid og sprger ind til Frankrigs

politik og eventuelle handlingsmnstre.

Ambassaden str desuden til rdighed for ci-

vile danskere i Frankrig; bde enkeltpersoner,

der mister deres pas og virksomheder, der har

brug for kontakter til franske virksomheder

eller embedsmnd og politikere.

Frankrigs plads i EU:

Frankrig og Tyskland har i mange r vret

kendt som den motor, der drev EU frem. Ef-

ter EU's udvidelse mod st, har Frankrig dog

mistet en del indflydelse, hvilket blandt andet

kommer til udtryk ved, at det franske sprog er

blevet marginaliseret i forhandlingssituatio-

ner.

Som flge af Frankrigs mistede indflydelse i

EU, har Frankrigs befolkning for frste gang

nogensinde vist en negativ holdning over for

EU ved at stemme nej til Forfatningstrakta-

ten.

Dette skyldes en rkke forskellige forhold.

F.eks. frygter franskmndene, at den

franske model (kendetegnet ved et rigidt

arbejdsmarked, der gr det svrt at afskedige

medarbejdere samt drlige forhold for ar-

bejdslse) skal blive erstattet af en

angelsaksisk model, som man kender den i

England (hvor det er lettere at afskedige med-

arbejdere).

I Frankrig frygter man desuden, at den hje

arbejdslshed p 10 % skal stige yderligere

som flge af en invasion af billig arbejdskraft

fra de 10 nye medlemslande.


10

Desuden er den franske befolkning strk

modstander af tyrkisk medlemskab af EU.

Christian Hagelins vurdering af Forfatnings-

traktaten er, at den er stendd. Man har et fol-

keligt nej - den kan ikke forsvares.

EU-debatten i Frankrig er i jeblikket ikke-

eksisterende, idet man udelukkende fokuserer

p prsidentvalget i 2007, hvor Chaque Chi-

racs aflser skal findes.

I Socialistpartiets hovedkvarterI Socialistpartiets hovedkvarterI Socialistpartiets hovedkvarterI Socialistpartiets hovedkvarter

P andendagen af vores besg i Paris gik turen denne gang til Socialistpartiets hovedkvarter, hvor der var

aftalt et mde med Pierre Moscovici, som siden juli 2004 har vret n af 14 viceprsidenter for Europa-

parlamentet. Desuden har han fra juni 1997 til maj 2002 vret fransk Europaminister.

Af Berit Brgesen

re har vret betragtet som et meget EU-

venligt land. Iflge Moscovici (og i vrigt

ogs andre af de personer, vi besgte i Paris),

var det franske nej til forfatningstraktaten ik-

ke et nej til EU, men i hjere grad et nej til at

sttte Chirac i hans po-

litik.

Dette skyldes, at

franskmndene ved

sidste prsidentvalg stod med et valg mellem

to onder Len Pen eller Chirac pest eller

kolera. Af mangel p bedre vandt Chirac med

historiske 80% af stemmerne, hvilket dog

langt fra var et udtryk for, at han havde str-

stedelen af befolkningen bag sig. Af den

grund mener Moscovici, at franskmndene

ikke ville give deres sttte til Chirac endnu en

Han burde derfor om nogen kunne fortlle os

noget om studieturens emne - Frankrig og

dets forhold til EU. Til trods for, at vi kun

havde en time i selskab med Moscovici, ne-

de han at komme ind p en hel del omkring

Frankrigs holdning til EU

og ikke mindst den franske

befolknings holdning til

EU og Chirac, der tydelig-

vis (heller) ikke er populr i de socialistiske

kredse.

Ikke overraskende faldt talen ofte p forfat-

ningstraktaten, der som bekendt blev forka-

stet af den franske befolkning ved en folkeaf-

stemning. Moscovici forsgte at forklare,

hvorfor det blev til et nej ved netop denne

afstemning om EU, da Frankrig ellers tidlige-

franskmndene stod ved sidste

prsidentvalg med et valg mel-

lem to onder Len Pen eller

Chirac pest eller kolera!


11

gang. P den mde kan man sige, at nejet til

forfatningstraktaten ikke kun var et tegn p,

at befolkningen ikke har tillid til EU, men at

de generelt ikke har tillid til politikerne i

Frankrig. Det skyldes ikke mindst landets

sociale og konomiske krise, hvor den hje

arbejdslshed igen og igen nvnes som det

store problem.

Men det er naturligvis ikke alene baggrunden

for det franske nej til forfatningstraktaten.

Generelt kan man i Frankrig ane en tilbage-

holdenhed over for EU, der ikke tidligere er

set. Det skyldes ikke mindst, at franskmnde-

ne ser hele EU-institutionen som teknokratisk

og bureau-

kratisk og

ikke srlig

demokra-

tisk. Der er

dermed ikke tale om, at franskmndene er

imod unionen men derimod den mde, som

EU fungerer p.

Pierre Moscovici var da heller ikke bleg for at

tale om franskmndenes velkendte national-

flelse, der iflge ham og flere af dem, vi tal-

te med i Paris, ogs har vret medvirkende til

den franske tilbageholdenhed over for EU.

Med den meget stolte nationalflelse har det

vret svrt for franskmndene at acceptere,

at EU ikke i s hj grad som tidligere flger

og ligner Frankrig. I dag er der meget stor

fokus p liberalisering og det indre marked,

hvilket ikke stemmer overens med Frankrigs

tradition for en strk stat. Kort sagt, s er

franskmndene for EU, s lnge det ligner

Frankrig.

Det lyder alts ikke til, at Frankrig levner EU

mange muligheder i fremtiden - men ser det

virkelig s slemt ud? Til sprgsmlet om,

hvorvidt EU p nuvrende tidspunkt er i kri-

se, svarede Moscovici, at EU til dels er i krise

en europisk krise, hvor mange befolknin-

ger ikke lngere bakker op om det, EU str

for. Derudover har MUen endnu ikke vist

mange positive sider, hvilket bl.a. dens svage

position i den globale konomi er et eksempel

p. For at EU skal kunne betragtes som

en strk politisk og konomisk magt i

verden, krver det iflge Moscovici, at

Frankrig og Tyskland samarbejder om

projekt gr EU strk igen.

Men er forfatningstraktaten da for alvor afg-

et ved dden? Iflge Moscovici er svaret Ja,

det er den. Selv om man forsger sig med en

folkeafstemning senere, vil traktaten ikke g

igennem med den tekst og det indhold, den

har p nuvrende tidspunkt. Hvis forfatnings-

traktaten skal fres ud i livet i de europiske

lande, s krver det store ndringer af dens

indhold. Ellers vil kun dele af forfatningstrak-

taten kunne gennemfres. Alt i alt bd bes-

get alts p mdet med en forhenvrende Eu-

ropaminister, som s smt synes at have tabt

hbet for det europiske projekt

Kort sagt, s er franskmnde-

ne for EU, s lnge det ligner

Frankrig!


12

ParisParisParisParis----Gonzo!Gonzo!Gonzo!Gonzo!

Her kommer en ucensureret og meget udfrlig beretning fra det sociale aspekt at studieturen; blottet for

selv den mindste form for prtention og formuleret s alle kan f fornemmelsen af at have vret i Byernes

By.

Af Rolf Srensen

Det er en meget civiliseret bustur

bemrker Peter som vi str og small-talker p

en rasteplads. Det er den frste pause, turen

den rlige studietur for scient.pol.ere og bus-

sen er Benns. For vrigt et fremragende

gulskinnende kretj, kun chauffren er sane-

ringsmoden.

En interessant observation, tnker jeg

og da den kommer fra en mand, der har fri-

stet en tilvrelse som nordjysk idrtsudver i

lngere tid end godt er, m han vide hvad

han snakker om. Nikotinindtag og benstrk

vel overstet lader jeg derfor blikket lbe op

og ned langs bussderne, og m give ham ret:

Mine medstuderende sidder pnt to og to,

dreng-dreng, pige-pige, rejselekturen bestr

af lige dele Weekendavis, fagbger og kryds-

og-tvrs hfter. Der konverseres lavmlt;

undervisere, ekskrester og fodboldresultater

synes at vre de foretrukne emner. Kosten

udgres af, hvad vi benbart alle hjemmefra

har lrt er kostkutyme p langdistancebustu-

re: Plsebrd, klemmer og brikjuice, garneret

med chokoladekiks.

(...)

SLASK det brandmodstandsdygtige

midtergangsgulvtppe kradser mod min kind.

Hvad der skulle have vret et elegant hop

over et par fornrmeligt lange ben udarter sig

til et kluntet, larmende stunt. Det ku jeg m-

ske ha sagt mig selv rejser mig fortumlet og

slr streg nr. 13 p lregnskabet... Guve om

folk er trtte af mig? Lader til de gerne vil

sove...

(...)

h jammer koldsved, mit hoved

dunker, mit udsyn er sprret. Sprret af en

liebhaverdivaneser til randen fyldt af hen-

slngte medstuderende. Mit underlag er tr-

gulv, dog med patina. Som det jo gerne m

have, stukken derimod den burde de rense!

Venue: penthouse herskabslejlighed

tilhrende den britiske stat. Encounter: Infor-

mations frankrigskorrespondent Annegrethe

Rasmussen (gift med britisk diplomat). Ene-

ste mulige stilling er skrdderens, av mine

kn... M strkke benene. Rejser mig pr-

vende - det lykkes. Markerer at jeg har et

sprgsml, - s virker min opstigen ikke umo-

tiveret...


13

(...)

N, s I kommer ikke sammen... Den

frste dag er get, med hvad henligger i tge.

Men nu er det heldigvis natten der rder, og

min dionysiske medsammensvorne og jeg

selv er p

eventyr. Vi

har mdt

Natalie og Antoine; dope ved de ikke hvor vi

kan kbe, men de har taget os med p en fed

bar. Natalie er lkker, og Antoine er benbart

ikke hendes kreste alligevel. Vor opmrk-

somhed retter sig nu mest mod hende.

(...)

Senere samme nat: Iagttager med stor

moro min kompagnon udi nattelivsexcesser.

This is a magnificent country, you have a

great army but we miss you in Iraq! frem-

snvler han. But we dont share values and

beliefs with... forsger Cote de Ivory-

veteranen sig. Han afbrydes: Fuck values

the West is the Best, and everybody wants to

be like us! End of story! - Ikke exactly det

bedste udgangspunkt for konstruktiv dialog,

slr det mig. Min opmrksomhed tvinges

vk fra det ellers morsomme optrin. - Tog

hun mig lige p lret, hende

Elfenbenskystmatronen (benbart en

imperium-bar vi er havnet p)? Det var nok

uforstligt, men alligevel: Lad os komme

vk!

(...)

Det her, det Paris, tnker jeg -

Paris s det basker!. Vi har lige vret i

Eiffeltrnet, provianteret rdvin i stride

strmme hos en kbmand og sidder nu i par-

ken for foden af trnet og lader solens strler

slikke vore blege kroppe. Lokale par gr tur,

andre turister har ogs opdaget grsset, idyl-

len. Dr henne spiller pensionister petanque

og salig Albert Eiffels bermte frembringelse

knejser smukt foran os. Autencitet, hvabehar!

(...)

Lidt for meget funk, lidt for mange

George Brassens-viser. kun een MC Solar.

Nogenlunde sdan tnkte jeg om fransk mu-

sikliv inden Paris-turen, men mine fordomme

skulle vise sig at blive udfordret. Jeg har en

Rue la Rivoli - Paris

Det her, det Paris, tnker

jeg - Paris s det basker!


14

forkrlighed for hypermoderne kropslig mu-

sik (ls: hip-hop og techno), og p nsten

hver en bar, club og p diskotekerne indfries

mine prferencer. Parisernumser vrikker vel-

lystigt, der bounces og overhovedet er nattens

menageri a notch above andre metropolers

(priserne ufortalt...).

(...)

Og mode. En ljerlig strrelse er den;

i DK fx. er New Balance retro fodtj nsten

lige s cutting edge som Reebok Classic - i

Berlin slges de i den tyske pendant til Jr-

gen & Jrgine. I Paris er Asics smart, her-

hjemme nsten i glemmebogen.

Parisermode er der noget der hedder,

men tilsyneladende kun applicerbart til de

kvindelige indvnere. For den anden halvdels

vedkommende vil betegnelsen casual om den

valgte stil vre overmde venlig, forvirret er

snarere ordet. I virkeligheden er det nok et

sprgsml om kultur. Modsat mine forvent-

ninger er de metroseksuelle strmninger ikke

net til Paris. Der er undtagelser, bevares,

men generelt synes parisiske mnd ikke til

fals for modens luner (at det sku afslre en

stor indre integritet vil jeg dog ikke tilst

dem).

Med den observation in mente kan

mon ami Mikkel og jeg da ogs tage det med

ophjet ro da en yndefuld pariserinde antaster

os p gaden og forsger at caste os til et tv-

show p Pink Channel...

(...)

Fortovscafer. Et ubredt fnomen

overalt i den velstende del af verden, men i

sandhed indbegrebet af pariserhygge. Espres-

so, latte, cappuccino american hvis man har

hjemve. Ofte tilvirket med krlighed, serve-

ret med charme og i hvert fald prissat med

skamlshed. Men hvem gir pokker nr man

sidder p sknne Rue la Rivoli og donnaer

defilerer p det dejligste? Babekvotienten r-

ber til skyerne og isr een, hende to borde

vk med den mistral-dimensionerede cigaret

nonchalant placeret mellem de fyldige, men

fine lber, ver magnetisk tiltrkningskraft

p vore svnunderlbne blikke. Rank smidig

ryg, runde skuldre, smuk teint i et atlask an-

sigt, jnene ildfulde, nsen petit. Stramme

jeans afslrer smkre lr. h, Pari!

(...)

Sledes nogle indtryk fra den smukke

by vor studietur i r var henlagt til. Noget er

med, det meste udeladt. Tilfjes skal det, at

ikke kun serafiske scenerier faciliterede for-

nemmelsen for fun, ogs sde og rare rejse-

kammerater samt dygtige arrangrer bidrog i

aller hjeste grad til at fuldende billedet. S

kre studiekammerater, pak ranselen og flg

trop, nr vi atter nste r begiver os ud i ver-

denen og lader os berige svel fagligt som

socialt!


15

In Japan Thomas Schelling would be named

a national treasure. Age cannot slow down

his creativity, nor custom stale his infinite

variety - Paul Samuelson

among current scholars in international

relations and foreign policy, there is one

recurring refrain: Schelling said it first -

Robert Keohane

Set med politologiske briller var dette rs til-

deling af Nobel-priser srligt interessant.

Fredsprisen blev delt mellem det Internatio-

nale Atomenergiagentur (IAEA) og dets ge-

nereldirektr dr. Mohammed ElBaradei. El-

Baradei er nppe p julekort med Bush-

administrationen, og det norske akademi gjor-

de et stort nummer ud af at ppege, at tilde-

lingen ikke skulle ses som en kritik af en be-

stemt stat (ls: USA). Erkendelsen af agentu-

rets arbejde - med blandt andet at reducere

spredningen af atomvben og hndtere nukle-

are konflikter - har strk relation til Nobelpri-

sen i konomi. Denne blev tildelt den israel-

ske matematiker og spilteoretiker Robert J.

Aumann og den amerikanske konom Tho-

mas C. Schelling. Overskriften i Financial

Times artikel om prismodtagerne var sledes

passende: How an economic theory beat the

atomic bomb.

I lighed med Fredsprisen kan Nobelprisen i

konomi anses som en implicit kritik af

Bush-administrationen. Et af Schellings v-

sentligste bidrag til studiet af internationale

konflikter er en nuancering af deterrence-

teorien, dvs. hvordan afskrkkelse paradok-

salt kan lede til en fredeligere verden. Den

neokonservative doktrin, og Irak-krigen i sr-

deleshed, er netop et opgr med ideen om, at

kombinationen af afskrkkelse og forhand-

linger virker.

Frem for at g ind i en lngere polemik om

Nobel-juryens forhold til the Neocons skal

denne kommentar dog dreje sig om Thomas

Schelling; for som overskriften antyder: han

er (nsten) en af vor egne. Der er ingen no-

belpriser for udmrkelser i Statskundskab,

men i dette tilflde, s lnge det primrt er

internationale relationer (IR) man beskftiger

sig med, er det nsten som om! Og det er

For han er (nsten) n af vor egne: Nobellitterat Tho-For han er (nsten) n af vor egne: Nobellitterat Tho-For han er (nsten) n af vor egne: Nobellitterat Tho-For han er (nsten) n af vor egne: Nobellitterat Tho-mas Crombie Schelling (1921mas Crombie Schelling (1921mas Crombie Schelling (1921mas Crombie Schelling (1921----))))

Dette rs Nobelpris i konomi blev delt mellem Robert J. Aumann og Thomas C. Schelling for deres bidrag

til forstelsen af konflikt og samarbejde igennem spilteoretiske analyser. Denne kommentar er en cadeau til

sidstnvntes bidrag til studiet af internationale forhandlinger.

Af Rasmus Leander Nielsen, Ph.d. stipendiat


16

ikke hver dag, det sker.

Der er allerede skrevet side op og ned om

Schelling i dagsblade, p alverdens blogs og

sgar i DJF-bladet i forbindelse med Nobel-

prisen. Om hans bidrag inden for spilteori,

om hans hovedvrk om konfliktens anatomi

(the Strategy of Conflict fra 1960 ls den

fr din lsegruppe!), om hvorvidt han var

medskyldig i USAs fejlslede Vietnam-

strategi eller ej etc. Ligeledes er hans forfat-

terskab srdeles omfattende og inkluderer

vrker inden for s forskellige omrder som

racesegregation, milj-, energi-, og sundheds-

politik, ulandshjlp og international handel

etc. Sledes vil denne kommentar primrt

beskftige sig med hans bidrag inden for den

stadig voksende og - i den Lakatoske for-

stand yderst progressive forhandlingsteori

inden for IR. Men frst lidt om hvem Schel-

ling er.

Schelling er uddannet konom fra Berkeley,

og hans frste artikler fra 1940erne omhand-

lede udelukkende konomiske problemstillin-

ger. Men sidelbende med sin Ph.d. fra Har-

vard, arbejdede han som rdgiver i det Hvide

Hus samt diverse ministerier og tnketanke

og blev herigennem interesseret i diplomati

og politiske forhandlinger (han var bl.a. med

til at implementere Marshall-hjlpen i Euro-

pa, hvilket bl.a. bragte ham til Kbenhavn i

slutningen af 1940erne). I slutningen af

1950erne blev Schelling tilknyttet RAND

Corporation projektet i Santa Monica, som

anvendte den p det tidspunkt relativt nye

disciplin spilteori. Rand-projektet var p dette

tidspunkt specielt interesseret i lsningsmo-

deller i forhold til interkontinental atomkrig

og internationale kriser, og spillede i denne

periode en formativ rolle i udarbejdelsen af

en rkke af de spilteoretiske begreber og ind-

sigter, der stadig udgr grundantagelserne

den dag i dag igennem konomer som Dun-

can Luce, Howard Raiffa, Martin Shubik,

Kenneth Arrow og ikke mindst John Nash.

Nogle vil mske genkende Schellings navn

fra Bjrn Lomborgs Copenhagen

Consensus konference for et par r siden,

hvor han var en del af panelet af hjt estime-

rede konomer, der diskuterede prioriteringen

af miljmssige, demografiske, epidemiske

og sociokonomiske udfordringer.

Filmnrder vil mske have stdt p ham i

forbindelse med Stanley Kubricks mester-

vrk fra 1964, Dr. Strangelove (Eller: hvor-

dan jeg lrte at holde op med at bekymre mig

og elske bomben). Kubrick blev inspireret til

at skrive manuskriptet efter at have lst et

indlg af Schelling, der efterflgende arbej-

dede som konsulent p filmen. Dialogen fra

filmen er langt hen af vejen som taget ud af

den afskrkkelsesteori, som Schelling var

med til at definere i slutningen af 1950erne

og 1960erne.

Andre har mske hrt om Schelling

punkter det han selv kalder focal points

alts, hvordan individer, der f.eks. skal mdes

ofte formr at finde et naturligt mdested

(under uret p Hovedbanegrden er et sdant


17

eksempel). Dette har ligeledes en mere vidt-

rkkende pointe: individer kan oftere koordi-

nere deres strategier til at opn et gensidigt

nsket resultat, end spilteorien hidtil havde

antaget. Dvs. man behver ikke tro p

Habermassk deliberation for at analysere

samarbejde og kommunikation. Strategisk

kommunikation er inden for de sidste r igen

blevet et vsentligt omdrejningspunkt for

spilteorien, og strstedelen af denne litteratur

kan implicit eller eksplicit fres tilbage til

Schelling.

Endnu andre vil mske have kommet for

skade og lst i n af de IP-grundbger, der

florerer p grunddelen, hvor han betegnes

som strategisk realist, og hvor lighederne med

Machiavelli ppeges. Vrd at bemrke i den

sammenhng er, at Schelling ikke placerer

sig selv i forhold til ismerne, der ellers er en

vigtig del af IRs selvforstelse. Han betegner

sin teori som en forhandlingsteori eller som

en del af spilteorien. Ikke desto mindre har

flere af hans indsigter haft enorm betydning

p studiet af international politik (jf. Keohane

citatet, der indledte denne kommentar). P

Daniel Drezners blog kan man f.eks. lse

om, hvordan hans studerende i faget Classics

in International Relations gang p gang er

stunned to learn that whole carreers in in-

ternational relations have been built out codi-

fying a few sentences in Schelling.

Og det er mske her Schellings vsentligste

bidrag skal findes. I modstning til f.eks.

Kenneth Waltz, har ambitionen ikke vret at

skabe en sammenhngende teori om interna-

tional politik. I stedet har han s at sige kastet

en masse bolde op i luften med innovative

mder at analysere konflikt og samarbejde.

Nogle har han selv grebet, resten har andre s

kunnet forsge at gribe. Hans eget vigtigste

bidrag er specielt inden for anvendt spilteori,

og hermed strategisk tnkning, samt argu-

mentet om, at der selv i de mest konfliktfyldte

relationer er en fllesinteresse f.eks. at und-

g en altdelggende atomkrig, hvilket leder

til forhandlingsperspektivet. Argumentet om

at prve at stte sig i modstanderens sko og

prve at deducere, hvad denne vil gre lyder

mske trivielt i dag, men sdan var det be-

stemt ikke under den bipolre nervekrig mel-

lem USA og USSR i 1950-60erne.

Men lige s vigtige er de indsigter, som er

Navn: Thomas Crombie Schelling Fdt: 14. april 1921 Uddannelse: BA fra University of California i konomi Ph.d. fra Harvard i konomi Job: Lucius N. Littauer Professor i politisk konomi ved John F. Kennedy School of Government Vrker: The Strategy of Conflict (1960) Arms and Influence (1966) Med flere..


18

blevet redefineret, systematiseret og/eller for-

maliseret af andre. Afslutningsvis vil jeg p-

pege nogle omrder, hvor Schellings bidrag

er srligt markante i forhold til studiet af in-

ternationale forhandlinger, som igen har fet

en opblomstring inden for de sidste 10-15 r.

Der er flere spor, der kan identificeres, og

her skal der kun nvnes nogle ganske f.

F.eks. sondrer Schelling mellem explicit og

tacit forhandlinger, dvs. bde formelle

forhandlinger og de signaler, hvormed man

kan styrke sin forhandlingsposition

inkluderes i analysen. Tacit bargaining er

bde blevet anvendt inden for

afskrkkelsesteori og inden for

signalspilsteorien. Afskrkkelsesteorien

bevgede sig dog (desvrre) senere vk fra

det forhandlingsteoretiske udgangspunkt til

en rendyrket strukturel analyseramme; men

som Thomas Christensen for nylig har

ppeget: As pioneers in deterrence theory

have pointed out from the beginning,

successful deterrence is a form of coercive

bargaining that requires a mix of credible

threats and credible reassurances. Those who

equate deterrence with pure toughness miss

the bargaining aspect of the relationship.

En rkke nyere bidrag deler det

Schellingske udgangspunkt, at konflikter

skal forsts som en forhandlingssituation. I de

seneste r er der eksempelvis fremkommet en

tilnrmet standardmodel til at forklare fore-

komsten af krig som et udfald af forhand-

lingssammenbrud med variabler, der blandt

andet indebrer multilaterale forhandlinger,

omdmme, indenrigspolitik, forpligtigelses-

og opretholdelsesproblemer.

Schellings argument om credible

commitment har ligeledes haft stor indflydel-

se p senere teoretiske bidrag. Ved at sende

trovrdige signaler kan man sledes opn en

strre kollektiv nytte end ved individuel ratio-

nalitet, enten ved at finde et flles koordinati-

onspunkt eller for at undg et kollektivt su-

boptimalt udfald. Schelling formaliserede al-

drig selv strategisk kommunikation, men illu-

strerende skal det nvnes, at den frste

(formaliserede) artikel inden for signalspils-

retningen fra 1974 er skrevet af en af Schel-

lings tidligere Ph.d. studerende A. Michael

Spence, der vandt Nobelprisen i 2001. Spence

har siden omtalt sin vejleder sledes: Very

few people can legitimately claim the ability

to teach others how to think, who by their

example allow some of their own creative

capacities to be transformed to their students.

This is surely, for many of us, one of Toms

great gifts as a teacher.

Efter den dominerende strukturelle

detour, der udsprang efter Kenneth Waltzs

Theory of International Politics, er

indenrigspolitiske faktorer igen blevet

centrale i analysen af IR. Ogs inden for

studiet af skaldte two-level games, som

blev formuleret af Robert Putnam i slutningen

af 1980erne, har Schelling en finger med i

spillet. Dette er blevet en ofte anvendt

metafor til at analysere dynamikken mellem


19

det udenrigspolitiske og indenrigspolitiske

niveau, som ellers var blevet antaget vk i

de strukturelle teoriretninger. Schellings

argument var, at indenrigspolitiske

restriktioner ikke ndvendigvis er en ulempe

(the paradox of weakness). Rationalet er, at

hvis man kan henvise til indenrigspolitiske

problemer med f.eks. at ratificere en

international traktat, s har man strre chance

for at f forhandlingsindrmmelser fra

modparten. Putnam formaliserede dette som

en reduktion af forhandleres skaldte win-set,

og ideen om at binde sine hnder i

internationale forhandlinger er siden blev

dbt the Schelling Conjecture af Helen

Milner.

Skal man endelig vre lidt kritisk, s skal

det nvnes, at Schelling ikke altid er konsi-

stent i sit forfatterskab. Som nvnt kan man

et sted lse, at det kan vre en fordel, hvis en

regeringsleder har sine hnder bundet. Et an-

det sted argumenteres der for, at en strk hie-

rarkisk beslutningsprocedure er nskvrdig

for at undg fejltagelser med brugen af atom-

vben. Som nvnt har han ligeledes flere

gange identificeret problemer, og derefter

overladt det til andre at lse dem.

Dette har p ingen mder vret udtmmen-

de evaluering i forhold til den betydning som

Schelling har haft. Hans bidrag har haft stor

indflydelse p frt politik inden for en rkke

omrder. Ogs i forhold til empiriske studier

og andre teoretiske retninger har han haft stor

betydning. Han har bidraget med en rkke

analogier taget fra en lang rkke af meget

forskelligartede sociale interaktioner. Nr

kognitions-teoretikere og socialkonstruktivi-

ster skal legitimere sig selv, er det omvendt

ofte i opposition til Schelling. Hans strategi-

ske bidrag bliver ligeledes flittigt anvendt i

andre discipliner (f.eks. marketingsteori).

Man kan ligeledes spekulere i, om f.eks. det

nordkoreanske regime har lst afsnittet i the

Strategy of Conflict om leaving something to

chance for at opn forhandlingsmssige for-

dele.

Post Scriptum: I forret faldt undertegnede

tilfldigt over en hjemmeside, hvor man kun-

ne stte penge p, hvem der vandt Nobelpri-

sen i konomi. Jeg overvejede kraftigt at smi-

de 10$ p Schelling men gjorde det ikke. Det

kan man s rgre sig over, for oddsene var i

omegnen af, hvis AGF vinder dette rs super-


20

Kan en skaldet vre langhret? Eller hvordan jeg til-bragte en dag med Foucault

En hel dag kun i selskab med Foucault. Det kunne lyde perfekt, men kan jo desvrre ikke lade sig gre,

idet denne skaldede bsse (sagt af foredragsholder under konferencen, Red.) dde for 21 r siden. Det

nstbedste man kan f, m vre en hel dag med folk der interesserer sig for Foucault og ved alt hvad der

er vrd at vide om ham og hans teorier.

Jeg var s heldig at f muligheden for netop

dette. Jeg fik muligheden for at vre med til

en endagskonference om den nye Foucault-

forskning. Anledningen er at nogle af hans

forelsninger p College de France er blevet

udgivet p bogform, efter mange r hvor de

kun har vret tilgngelige p lydbnd i en

klder i Paris.

Konferencen fandt sted den 24. November p

rhus Universitet, men det var en gruppe stu-

derende der stod for arrangementet. De to

studenterforeninger: Kritisk Profil og Socio-

logisk Forum, var get sammen for at stable

dette arrangement p benene. De har fr holdt

endagskonferencer om blandt andre Weber,

Habermas og Luhman. Nu var tiden s kom-

met til Foucault.

For folk som undertegnede, der interesserer

sig for kritisk teori, var dette en stor chance

for at kunne hre noget mere om en af de

strste samtidige filosoffer, og mske blive

inspireret at g i dybden med noget af det.

Det skal siges, at denne konference krvede

at vist kendskab til Foucault, idet man mest

diskuterede de nye ting, der var kommet frem

i nyere udgivelser, i forhold til de ldre tek-

ster/teorier. Men hvis man bare havde lidt

kendskab til Foucault, hvilket man skylder sig

selv som statskundskabsstuderende, var det

utroligt s mange vinker og finesser man blev

gjort opmrksom p.

Konferencen var delt ind i en rkke talere,

som spndte vidt. Nogle var sociologer, an-

dre filosoffer og s havde der ogs sneget sig

nogle statskundskabs folk ind.

Jeg vil ikke g i dybden med hvert enkelt op-

lg, men mske lige give en kort introduktion

til de oplg som jeg fandt mest relevant for

statskundskabsstuderende. Det skal siges, at

der til tider gik lidt for meget nrderi i den.

Indimellem blev det utroligt indforstet og

man skulle have havde lst alle Foucaults

vrker for at kunne flge med. Heldigvis for

en 3. semesters studerende som mig selv, var

det for det mest muligt at flge nogenlunde

med, undtagen nr der gik ren askese i den.

Anders Fogh Jensen mener jeg personligt

havde det mest interessante oplg, hvor han

prsenterede Foucaults kritik af liberalismen

generelt og neo-liberalismen specifikt.

Nr statskundskabsfolk bruger Foucault, er

det ofte mere som redskab til at studere go-


21

vernmentalitet, (som Jacob Sktt p IP konfe-

rencen p SDU) mens man mske har en ten-

dens til at nedtone hans kritiske projekt og

dermed hans arv fra Nietzsche. Anders Fogh

Jensen ppegede hvordan man kunne lave en

genealogi af liberalismens begreber og tnke-

re. Han viste blandt andet hvordan liberalis-

mens rational choice tanke-

gang passer ind i Foucaults

straffens genealogi.

Anders Fogh Jensen har net-

op udgivet en bog om Fou-

cault, som ud fra hans pr-

sentation, lyder rigtig god,

hvis nogen skulle vre interesserede.

Lars Thorup Larsen, som er Ph.d studerende

ved institut for statskundskab i rhus, viste

hvordan man kunne bruge Foucault mere

praktisk. Han prsenterede sit Ph.d. projekt,

der handler om hvordan man kan bruge Fou-

caults begreber, til at analyserer folkesund-

hedspolitik og videnspolitik.

Dagen sluttede af med en paneldebat mellem

dem, der havde holdt oplg. Det var utrolig

spndende, at se hvordan filosoffer beskyldte

sociologer og folk fra statskundskab for at

maltraktere Foucault. De kaldte det for en so-

ciologisering af Foucault, idet man bare foku-

serede p hvordan man kan bruge hans begre-

ber uden at f alle nuancerne med. Det endte

dog lykkeligt, idet man nede frem til nogen-

lunde enighed om, at filosoffer mske skulle

tillade brugen af Foucault i sociologien. Socio-

logerne indrmmede derimod at man mske

havde brugt nogle begreber for lst, og dette

ville man s stramme op

p.

Da klokken nrmede sig

16 kunne jeg mrke

hvordan intensiteten i ens

lytten efter aftog, og man

mske skulle til at tnke

p at komme af sted.

Selv om man interesserer sig for Foucault m

jeg indrmme, at teorien om aftagende nytte

passede meget godt her. S efter 7 timer med

intensiv Foucault sagde jeg au revoir og tak

for denne gang.

Alt i alt vil jeg anbefale folk med hang til det

lidt mere langhrede og kritiske aspekt af

statskundskab at mde op den ene gang om

ret hvor dette arrangement foregr.

Det er rart at kunne g i dybden med en teore-

tiker, og f gennemget nogle af tingene i ste-

det for selv at skulle ligge og rode med teoreti-

kere som ikke altid er lige nemme at forst.

Her er Foucault jo ingen undtagelse!

Navn: Michel Foucault Fdt: 15. oktober 1926 Dd: 26. Juni 1984 Uddannelse: Licence i Filosofi og Psykologi Job: College de France Vrker: Madness and Civilization The Order of Things The Archaeology of Knowledge Med flere..


Det var utrolig spndende, at

se hvordan filosoffer beskyldte

sociologer og folk fra stats-

kundskab for at maltraktere

Foucault

22

SM i fodbold

Onsdag d.9. november skulle slaget st: SM i Fodbold (StatskundskabsMesterskabet) skulle finde sin vin-

der og Defending Champs stillede, med et hold nsten identisk med det fra sidste r, op for at forsvare

deres titel, som Ja, forsvarende mestre!

Af Sigurd Kristoffersen

Blandt favoritterne fandt vi ogs velkendte

navne som Ejersbos Engle, Boutros,

Boutros Ghali og holdet med det farverige

navn h, Jesper Show Us The Helicopter!.

Publikumsfavoritvrdigheden m dog siges

at g til et helt andet hold, nemlig De Gyld-

ne damer, anfrt af en aggressiv fagrds-

midtbane med blandt andre navne som Yalda

Sarkhosh og Julie Rademacher! Om damerne

blev darlings p baggrund af deres enorme

fodboldtalent alene, m der alligevel stilles

sprgsmlstegn ved. Et par knebne nederlag

var mere end de barberede ben kunne holde

til og holdet rg ud efter et drama hvor et Ju-

lie/Katrine ml var centimeter fra at afgre

kampen til damernes fordel! Damerne vil dog

blive husket for detaljer som en Katrine-

clearing med hovedet lige p mllinjen, Yal-

das utrolige bodyslam p en modstander - ud

over banden - og en kolossal fightervilje over

hele linjen. Vi hber selvflgelig at se flere

pigehold stille op til nste rs SM!

Boutros Ghali og Jespers Helikopter tordnede

videre i turneringen, men blev stoppet af hen-

holdsvis Dortes - og Kissingers Drenge, som

s mtte spille om sejren i den sidste ende.

Kissingers drenge vandt en meget overbevi-

sende skrivebordssejr som ikke engang UE-

FA ville kunne forst, men arrangr Niels

Opstrup udtalte selvsikkert Ja, altsdet er

noget med ml scoret for og imod og de gam-

le regler, men dem har vi lavet om og jeg for-

str det ikke!.

Men ligeglad var han, da han alligevel havde

vundet en kasse l! Defending Champs mtte

njes med bronze mens Boutros satte sig dik-

tatorisk p 4.pladsen. Den bedste kvindelige

spiller blev igen i r Malene Thgersen, mens

Christian Terkelsen blev kret som turnerin-

gens vigtigste herre. Dagen var et langt drama

og lad os da bare sige at publikum fik fuld

valuta for pengene p stadion denne dag.

Mange ml, tseben og saksespark og hurtigt

kombinationsspil.

Til sidst vil jeg i den anledning gerne nvne

en fantastisk detalje af Nils Rosted, som rent

faktisk (alene med mlmanden) totalt uselvisk

vlger at spille den over i modsatte side til en

holdkammerat TO angreb i trk i stedet for at

skyde selv! Til Rosteds store skuffelse var

han dog den eneste, der var over stregen, s

han mtte signalere til udskiftning p bnken


23

og desvrre indse at det IKKE er ligesom det

hje divisionsniveau han ellers plejer at spil-

le

men nu har han alts ogs vret skadet

(hm, meget indforstet, red)!

Tak for kampen alle sammen!

Vinderne...

...og toerne (taberne)!


24

Indledede bureaukratisk bvl

Som byrdskandidat i ny Kge Kommune var

der t fag, som sprang mig i jnene: kommu-

nalpolitik og forvaltning. Faget, der havde

srligt fokus p den igangvrende kommu-

nalreform, som efterhnden er blevet omdrej-

ningspunktet i partiforeningen, var lige sagen.

S var linjen ellers lagt, og jagten gik ind p

at finde ud af, hvordan man indhenter tilladel-

se til at tage et fag uden for Kbenhavns Uni-

versitet (KU) og samtidig f det meritover-

frt. Jeg begyndte hos SDU, som meget gerne

ville skrive mig p deltagerlisten til faget fo-

relbigt, indtil jeg kunne fremskaffe en for-

hndsgodkendelse fra KU. Den egentlige

kamp indtraf frst, da jeg skulle gennem tr-

demllen i Kbenhavn. Efter en lang tur i la-

byrinten fik jeg kontakt med den rigtige per-

son, og i kraft af mange forsg lykkedes det

at fremskaffe en forhndsgodkendelse. Fanta-

stisk!

Nye udfordringer

Mine tekniske problemer var dog desvrre

ikke ovre, for i lbet af sommeren var jeg

kommet i den uheldige situation, at jeg havde

brkket benet. Et gipsben skulle naturligvis

ikke stoppe mig, s jeg startede p mit fag

godt hjulpet af en mange andre venlige og

hjlpsomme studerende og ansatte. Uden

dem ville jeg nok stadig halte lidt desoriente-

ret rundt p de mange lange og fremmede

gange.

I de dage hvor eksamensopgaven skulle skri-

ves, blev jeg s indkaldt som nvning til en

sag i stre Landsret. Jeg frygtede naturligvis,

at de mange timer i retssalen ville g ud over

skriveriet, men heldigvis var studieadmini-

strationen hurtig til at hjlpe mig med at an-

sge om forlngelse til min eksamensopgave

- en forlngelse jeg i vrigt fik bevilliget i

lbet af et par dage.

Ogs efterflgende har der vret en rigtig

god hjlp fra eksamenskontoret med at f

oplyst og tilsendt eksamenspapirer, s jeg

hurtigt kunne sge endelig meritoverfrelse

p KU.

Besg fra Kbenhavns Universitet

Allerede mens der var fuld gang i eksamensstressen p mit hjemuniversitet i forret, besluttede jeg, at

min sommerferie ikke skulle vare tre men blot to mneder. Jeg har nemlig tre eksaminer til jul, og samtidig

stiller op til kommunalvalget den 15. november, og hvis det skulle lykkes at blive valgt, ville det vre rart

med et forr uden andre eksaminer end min bacheloropgave. Derfor blev jeg straks interesseret, da jeg

hrte, at statskundskab p Syddansk Universitet ville afholde sommeruniversitet i Odense.

Af Mette Wigand Bode, stud.scient.pol.


25

Spndende fag

P grund af mit midlertidige bevgelseshan-

dicap havde jeg ikke mulighed for at deltage

ret meget i selve undervisningen, men som

fjernstuderende gik de tre uger med undervis-

ning og pensumlsning hurtigt, for fagets

indhold levede til fulde op til bde beskrivel-

sen og mine forventninger: Omdrejnings-

punktet var rent faktisk kommunalreformen,

som bde i medierne og den politiske verden

er svr at slippe udenom. Samtidig havde jeg

som bosiddende i Kge stor glde af, at al

information om faget, undervisningen og pen-

sum var tilgngeligt p Internettet i god tid.

Alt i alt har det vret en rigtig god oplevelse

at vre gstestuderende p Syddanske Uni-

versitet i Odense! Alt fra planlgning til de

administrative rammer har vret en rigtig god

hjlp, s jeg trods alle mulige andre proble-

mer har kunnet koncentrere mig om det v-

sentlige, nemlig den interessante og for mig

yderst relevante undervisning.

Vidste du

Af Ida Stadsgaard Christensen

At vi fra Bgene har vores egen indgang

til biblioteket? (helt oppe for oven,

hen mod Gydehutten). Denne indgang

frer direkte ind til bogreolerne, grup-

peborde, sgemaskine og en meget

hjlpsom bibliotekar!

At biblioteket afholder kurser i informati-

onssgning og kurser i sgeteknikker

og metoder til bibliotekets databa-

ser? Samt tilbyder individuel vejled-

ning f.eks. i forbindelse med strre

opgave?

At der er en hel sal fyldt med samfundsvi-

denskabelige tidsskrifter? (du kom-

mer igennem dette rum, hvis du fl-

ger de bl fodspor over mod lsesa-

len).

At alle bger kan lnes fra universitets-

biblioteket? En god id hvis man

nsker en skriftlig advarsel en uge fr

der kommer bde p! (hvis du benyt-

ter bibliotek.dk kan du sge blandt

alle bger i Danmark og bede om at

f dem udleveret p SDUB i Odense)

At mange af lsepladserne p biblioteket

har egen stikkontakt, s du ikke beh-

ver vre bange for, om den brbare

lber tr for batteri?

Hvis du nsker at se praktiske og hnd-

gribelige eksempler p, hvordan en

videnskabelig opgave kan gribes an,

er der adgang til diverse specialer p

bibliotekets lsesal!

Du har selv mulighed for at finde den bog du

lige str og mangler. P mange andre forsk-

ningsbiblioteker har lnerne ikke adgang til

bogreolerne, s benyt dig af denne luksus.

Det er ikke kun for at f en bog hurtigt, at det

kan vre en god id at hente den selv. Det

kan ogs vre en god id at se p de bger,

der str ved siden af den bog man leder efter,

for bgerne str efter emner, s mske er na-

bobogen endnu mere interessant end den du

selv fandt frem til!

(Forkortet af Red.)


26

Oprb

Godt nok ligger instituttet i det bageste hjrne af universitetet. Og godt nok ligger Universitetet p en mark langt uden for byen. Men det betyder ikke at der ikke skal vre et lkkert fagligt studiemilj, der kan gre vores studie til det bedste i landet. Studiemilj handler bde om at tage fat og arrangere no-get nr man fr en god ide. Men det handler alts ogs om at vre der nr det sker.

Af: Ane Vibe Jensen og side-kick Knud D. Andersen

Hvad er fagligt studiemilj for en strrelse

og hvem skal srge for at det er der?

Lige inden det er helt slut med at flagre gen-

nem instituttets gange som et gammelt sp-

gelse har jeg fet lyst til at sl et slag for stu-

diemiljet p statskundskab. Nu har vi eksi-

steret i godt 7 r, og alligevel er der en flok af

bde studerende og undervisere, der synes at

der mangler et permanent og solidt studiemil-

j. Et bedre studiemilj vil gre statskund-

skab til et bedre sted at studere, og instituttets

gange til et bedre sted at vre.

Foredragsrkke og filmklub

For at sparke lidt liv i denne udvikling har

Robert Klemmensen fet en god ide. Sammen

med nogle aktive studerende skal der startes

en foredragsrkke, der skulle gerne komme

p skinner hurtigst muligt. Tanken er, at der i

samarbejde med en gruppe studerende skal

laves en fast rkke af faglige arrangementer.

Indholdet og formen kan vre vidt forskellig,

men det krver alt sammen, at der er en grup-

pe studerende, som engagerer sig i projektet!

Uden et aktivt engagement risikerer det nem-

lig at strande som en hval p Australiens kyst,

ligesom tidligere gode men desvrre nu lidt

glemte initiativer. Der har vret ansatser til

bde filmklubber og eftermiddagsarrange-

menter, som er get i sig selv igen p grund af

manglende opbakning - og sdan burde det jo

ikke vre p et studie der ellers er prget af

engagerede studerende.

I den sammenhng skal det nvnes at Statens

Sune Larsen og Steffen Jensen er i gang med

at genoplive filmklubben. Og at rets politi-

kereksamen bliver skudt af en gang til forret.

Knud meddeler at der bliver kommunikeret

aktivt med flere af landets toppolitikere.

I vrigt har undertegnede lovet at viderebrin-

ge at Robert er blidere end en rulle Lambi, s

se at kontakte ham hvis du har lyst til at vre

lidt mere aktivistisk for dit studiemilj og

arrangere en ting eller to. Til gengld har jeg

aftalt med selv samme at jeg personligt kom-

mer efter for slappe studerende med mine

spidse stvler

Men, det er der allerede!

Og nu skal det jo heller ikke hedde sig at der

ingenting sker p instituttet. I midten af no-

vember arrangerede intRpol IP-konference,


27

hvor der var et rigtig godt fremmde (til alle

interesserede forberedes der allerede en kon-

ference til nste r hvor fokus bliver p IP og

EU). Til gengld kniber det gevaldigt med

fremmdet nr det glder undervisernes kon-

ferencer, tiltrdelsesforelsninger og work-

shops. Egen erfaring (fra mange) er at det er

et rigtig godt sted at begynde at tale med bde

andre studerende og undervisere, og det giver

et godt indblik i hvad der rrer sig p institut-

tet uden for forelsningerne. Og, skulle jeg

hilse at sige fra underviserne, hvis i vover jeg

ned til et Ph.D-forsvar, s bliv til receptionen

bagefter. Det er en god mulighed for at f

snakket med studerende og ansatte p institut-

tet og s er tit sm frikadeller og et glas rd-

vin til. Det er aldrig for tidligt for en scient-

pol studerende at lre at balancere med taller-

ken og glas og konversere hfligt p samme

tid.

6th CAMBRIDGE MODEL EUROPEAN COUNCIL

FRIDAY 24th SUNDAY 26

th FEBRUARY 2006

Applications now open at www.cueus.org Great opportunity to meet students from all over Europe Learn about the European Union first hand Social programme offers the chance to meet other delegates, make friends and overcome diplomatic deadlocks

The simulated council of the European Union held at Downing College Cambridge

Take a look and Sign up

www.cueus.org Tilmeld jer som en hel delegation (6 personer) Evt sprgsml til [email protected]

Annonce:


28

U100 var nsten fyldt da Steen Rynning fra Institut for Statskundskab og specialestuderende Jakob Pall

Sktt bd velkommen til Danmarks frste IP konference arrangeret af studerende for studerende. Dette rs

tema var Sikkerhedstrusler i det 21. rhundrede

Af: Peter Vesterskov

Dagens program bestod af oplg ved hen-

holdsvis Lektor Lars Erslev Andersen, Pro-

fessor Elisabeth Kier, og Professor Peter Dah-

ler Larsen. Desuden bd dagen for de 130

tilmeldte konferencedeltagere p fire forskel-

lige workshops, der omhandlede alt fra terro-

risme til stormagtspolitik, og en gratis frokost

i Universitets restaurant.

Baggrunden Allerede i juni blev beslutningen om at SDU

skulle afholde en IP konference dette efterr

taget. Ideen om at der skulle afholdes en kon-

ference blev til i samspillet mellem Jakob Pall

Sktt og Steen Rynning. Mlet for konferen-

cen var, at etablere en konference af hj kva-

litet, og gre dette til en tilbagevende begi-

venhed, der for alvor ville stte statskund-

skab i Odense p Danmarkskortet. Et andet

ml med konferencen var, at det skulle vre

et forum for studerende til, at drfte papers,

og skabe netvrk med studerende fra andre

universiteteter. Konferencen skulle sledes

henvende sig til alle studerende med interesse

for IP problemstillinger uanset hvor langt de

var kommet i deres studieforlb.

Arbejdsprocessen Jakob fik til opgave, at samle et hold stude-

rende fra instituttet, der alle interesserede sig

for internationale forhold. Inden lnge var

der ti medlemmer af det, der senere skulle

blive styregruppen for intRpol konference

2005, og man var klar til at g i gang med

arbejdet.

Fr det mere praktiske arbejde kunne begyn-

de skulle konferencens emne vlges. Det

blev dog hurtigt klart for alle, at emnet for

rets konference blev sikkerhedspolitik, da

det var et emne der optog de fleste af styre-

gruppens medlemmer. Efter emnet var p

plads begyndte det praktiske arbejde med, at

lgge budget for konferencen, sge penge

hos rektor, sende invitationer ud til vores ho-

vedtaler, bookning af lokaler (viste sig meget

svrt), og meget meget mere. Da alt dette var

get i orden, begyndte selve markedsfringen

af konferencen. Der blev etableret kontakt til

universiteterne i Aalborg (AAU), Aarhus

(AU), Roskilde (RUC) og Kbenhavn (KU),

og til andre mulige interesserede institutioner

ssom forsvarsakademiet, DIIS og CBS ved

hjlp af personlige kontakter de pgldende

intRpol slr til


29

steder, og ikke mindst via instituttets kontak-

ter (en stor tak til instituttet for denne hjlp).

Konferencens forlb For konferencens styregruppe startede dagen

tidligt (nogle ville sige alt for tidligt) med, at

ordne de sidste praktiske ting s vi var klar til

indskrivning af konferencens deltagere kl.

08.30. Da de sidste ting praktiske ting var

ordnet var der kun, at vente p at konferencen

officielt blev bnet kl. 09.00, og hbe p at alt

gik efter planen.

Konferencen blev som allerede tidligere

nvnt gstet af tre inviterede gsteforelse-

re, og det var Lars Erslev Andersen, der fik

ren af at starte konferencen med et 45 mi-

nutters oplg, der i korte trk handlede om

terrorisme. Efter hans spndende foredrag,

hvor der desvrre ikke blev tid til at stille

sprgsml, var der tid til dagens frste work-

shops. Til dagens frste workshop havde kon-

ferencedeltagerne mulighed for, at deltage i

enten en workshop om terrorisme eller om fjende-

billeder og identitet. Overraskende var det for styre-

gruppen at erfare, at workshoppen fjendebilleder og

identitet, tiltrak nogle flere tilhrer end workshoppen

om terrorisme.

Begge workshops bestod af et deltagerpanel p 3

personer, og en Ph.d. studerende der havde til opga-

ve, at spille djvlens advokat over for paneldeltager-

ne. Begge workshops var prget af en lille forsinkel-

se i tidsplanen, og dette resulterede i, at der ikke var

tid til den helt store diskussion, hvilket var beklage-

ligt. Men overordnet set mtte begge workshops

karakteriseres som en succes.

Efter formiddagens workshops var afholdt, var det

tid til den lnge ventede gratis frokost i Universitets

restaurant.

Efter at eftermiddagens workshops var af-

holdt, var det blevet tid til vores hovedtaler

skulle frem p scenen. Som allerede tidligere

nvnt var vores hovedtaler professor Eliza-

beth Kier fra Washington University. Hendes

foredrag tog udgangspunkt i en undersgelse,

hun havde lavet om kulturen i det amerikan-

ske forsvar. I foredraget kom hun ind p, at

man bliver prget af den organisation, som

man er en del af, og tillgger sig organisatio-

nens syn p verden. Dette gr det svrt, at

stte sig ind i den situation man befinder sig

i, hvis man skal lse en opgave, som andre

har en anden opfattelse af.

Oplg fra Lars Erslev Andersen og Elisabeth Kier og prsentationer fra de veloplagte workshopdeltagere


30

Konferencen set i retrospektiv Overordnet set m selve konferencen beteg-

nes som en stor succes, og det gik bedre end

vi havde turdet hbe p for bare f mneder

forinden. De enkelte workshops fungerede

over alt forventning, ikke mindst p baggrund

af nogle gode og spndende papers. Men ogs p

baggrund af vores dygtige Ph.d. studerende,

der gav god og konstruktiv kritik til de delta-

gende paneldeltagere.

De inviterede gstetalere leverede ogs varen

i form af nogle gode, og spndende indlg.

Med 130 tilmeldinger til denne frste konfe-

rence af sin art var vi gldeligt overrasket

over den store opbakning bag projektet, og ud

fra de udleverede evalueringsskemaer kan vi

da ogs se, at de fremmdte generelt syntes

rigtig godt om arrangementet. Vi var positivt

overrasket over det relativt store fremmde

fra de andre universiteter. At de fleste delta-

gere kom fra SDU burde ikke komme bag p

nogen. 96 konferencedeltagere kom fra SDU.

En hel del af dem kom fra eget institut, men

der var ogs en del fra andre fakulteter p

universitet. Sledes forlb dette rs intRpol

konference. Vi hber p lige s stor opbak-

ning til nste rs konference, der vil blive

afholdt den 25. oktober 2006. S I kan allere-

de nu stte kryds i kalenderen ud for denne

dato, og begynde at forberede nogle papers.

Med venlig hilsen

Styregruppen for intRpol


31

IP konference - set fra stolerkkerne i U100

Den 16. november var der for frste gang konference for studerende om international politik p SDU. Det var gruppen IntRpol der stod for den utrolig gode id og arrangerede en konference, der allerede nu ser ud til at fortstte i rene fremover. Her flger en beretning om forlbet set fra en af stolerk-kerne i U100:

Af Sune Larsen og Steffen Uglvig Jensen

08.45:

Det var hrdt at komme op og f sig sat i gear

efter en hrd aften med kommunalvalg og

partipolitik i lange baner, men tanken om at

tilbringe en dag med sikkerhedspolitik (plus

en del kaffe) frembragte alligevel den fornd-

ne fremdrift til energisk at stte sig til rette i

stolen i U100.

09.00-10.07:

En kort prsentation af konferencens forlb

ved stud.scient.pol Jacob Sktt. Herefter trd-

te lektor og terrorforsker ved SDU Lars Ers-

lev Andersen op p podiet og talte om emnet:

Verdensorden, terrorisme og frihed: krigen

mod terror som den retfrdige krigs gen-

komst. P trods af et halvsvnigt publikum,

der ligesom mig, var dybt prgede af en hrd

aften/nat med valgkamp, fik lektoren skabt

det historiske fundament for den videre for-

stelse af bde terrorismen og krigen mod

denne. Det blev til en grundig indfring i b-

de korstoge, religionskrige og krigsfrelse

helt op til i dag, hvor en meget engageret

mand med til tider voldsomme fagter og et

entusiastisk kropssprog, angreb diverse pro-

blemstillinger omkring krigen mod terror og

dissekerede historien p en sdan mde at

ingen var i tvivl om hvordan tingene hang

sammen. Det var mske ogs derfor at lekto-

ren trak over tiden og fjernede en del af pau-

sen, men ingen virkede berrt af de manglen-

de minutter.

10.20-11.45:

Herfra deltog undertegnede i en workshop om

fjendebilleder og identitet. Alternativt kunne

man vlge at hoppe p den anden af de to

workshops inden frokost med emnet terroris-

me. Til workshoppen blev tre papers prsen-

teret og efterflgende kyndigt vurderet af

Ph.d. studerende Rens Van Mnster. Frst p

podiet var stud. mag Henrik Christensen, der

prsenterede et paper bygget p en kvalitativ

tekstanalyse fra syv af de store landsdkken-

de aviser i Danmark omkring de diskursive

strukturer, der i stigende grad betegner islam

som en trussel. Nstefter kom Jacob Sktt,

der analyserede hvordan den amerikanske

sikkerhedsdiskurs producerer og regulerer det

politiske rum. Hertil benyttede Sktt sig af

den franske filosof Foucault og hans begreber


32

til at finde de magtlogikker, der styrer det po-

litiske rum. Stud. mag Claus Svendsen fort-

satte prsentationen med at diskutere selve

begrebet terrorisme og sgte at give mulige

definitioner og fremstillinger af det problema-

tiske element. Sidst

kommenterede Rens

Van Mnster de tre

papers og kom med

konstruktive rd til

forbedringer og ros.

Alt i alt en god work-

shop!

11.45-12.45.

Her kunne dem der havde tilmeldt sig dette

fortrffelige arrangement nyde en dejlig fro-

kost. Der var det helt store kolde bord i uni-

versitetets restaurant, hvor arrangrerne ikke

havde sparet p noget. Der var disket op med

bde mad, dessert og gratis drikkevarer. Nr

man er p SU, som man m formode de fleste

deltagere var, var dette meget fornemt. Den

bedste mad og jo altid gratis mad.

Nr man er til konference hele dagen, er det

nu godt at have noget at st imod med. S

derfor stor ros til arrangrerne for ikke at by-

de p upper-crusts og massive pizza stykker

fra kantinen. Det er ogs med til at give selve

konferencen et sort prg af professionalisme,

som ogs prgede resten af konferencen.

12.45-14.15.

Efter frokosten var det igen tid til

workshops. Igen var der to man

kunne vlge imellem: Sikker-

hedspolitik og sikkerhedspolitisk

aktivisme.

Efter en hel formiddag med identiteter og so-

cialkonstruktivisme, valgte de to udsendte at

bevge sig ud i noget meget mindre langh-

ret; Stormagtspolitik.

Temaet gik p Rusland og Kina. De papers

der blev fremlagt var meget forskellige, hvil-

ket var en afspejling af hvilken slags paper

der var tale om. Mads Thilsing-Hansen og

Christian Hannibal fremlagde et paper som

faktisk var deres speciale, hvilket betd at det

var meget omfangsrigt og godt skrevet. Peter

Ruby Schmidt fremlagde mere, som han selv

sagde det, et surt opstd. Der var ikke s me-

get tale om noget forskning, men mere nogle

Mads Thilsing og Hannibal ser af deres visdom - og workshoppen om terrorisme er igang


Nr man er p SU, som

man m formode de fleste

deltagere var, var dette me-

get fornemt. Den bedste

mad og jo altid gratis mad!

33

ophold p den danske ambassade i Washing-

ton hvor han fik muligheden for, at kunne f

tingene helt tt p.

Han snakkede om EU's ophvelse af vben-

embargoen mod Kina, hvor han kunne kom-

me med noget insider information om hvor-

dan de tnker bag murene til kongressen.

Ph.d. studerende Rasmus Leander Nielsen

kom med konstruktiv kritik, men det var

svrt i og med der ikke i alle tilflde var tale

om noget der skulle skrives videre p.

14.30-16.00

Den afsluttende taler var associate professor

og gsteforsker Elizabeth Kier, som holdt

oplg omkring: New Threats and Old Mind-

sets: CounterInsurgency and the US Army.

Det var et meget interessant oplg som hand-

lede om hvordan man tnker i den amerikan-

ske hr, og om hvor dette specielle tankest

kommer fra. Hun trak p mange forskellige

teoretiske retninger, men frst og fremmest

organisationsteori. Oplgget var meget prak-

tisk mntet, idet hun mest s p hvad der ske-

te lige nu og ikke brugte meget tid p at tve

teorier igennem, som de fleste sandsynligvis

allerede kendte. Hun brugte ogs meget op-

lgget til diskussion, og der kom ogs gang i

salen da hun spurgte til hvad USA skulle gre

i Irak nu. Skal de trkke sig ud? Eller skal de

blive og gre jobbet frdigt? Stemningen

blgede frem og tilbage i salen og Elizabeth

var meget interesseret i og hre hvad europ-

rerne mener om denne sag. Og s p en kon-

ference i et land som endda selv er involveret

i krigen og djer med nogle af de samme di-

lemmaer.

16.00-17.00.

Efter en studerende havde udbrudt Tak for i

dag og tak til arrangrerne, var den formelle

del af konferencen sdan set frdig. Dem der

havde lyst kunne blive og hre gode pointers

omkring hvordan man skriver en god artikel,

ved Professor Peter Dahler Larsen.

Dette henvendte sig mest til folk der var lidt

lngere fremme end 3.semester, som de to

udsendte er.

Men det var interessant at hre lidt omkring

hvad der skal til for at f en artikel publiceret,

s man ved det til nr man engang skal skrive

artikler til International Organization, eller et

af de helt fine!

De to udsendte, som begge er lidt IP nrder

vil benytte lejligheden til at sige mange tak til

IntRpol for et rigtig godt og professionelt ar-

rangement. Vi hber begge, at det er en suc-

ces der kan gentage sig de nste mange r.

Til dem som ikke var med, kan man kun sige,

bare rgerligt, men forhbentligt for de chan-

cen igen til nste r.


tanker han havde get og bakset med. Det var

synd der ikke var mere tid til diskussion, hvor

dette oplg var perfekt som optakt til en di-

skussion. Kristian Rasmussen fremlagde et

paper som var udmntningen af et praktik

34

CGT blev stiftet i 1895 og fun-

gerede som en enhedsfagforening i den fran-

ske arbejderklasse, der var splittet mellem

mange forskellige socialistiske partier. Fag-

foreningen opstod p baggrund af to mindre

fagforeninger Chambre Syndicales og

Anarko syndikalistiske Foreninger, som

valgte at g sammen og dermed dannede den

frste egentlige landsorganisation CGT. Alle-

rede de efterflgende r blev der dannet en

del nye fagforeninger, som flte sig inspirere-

de af CGT og som ikke mindst var af trtte af

socialdemokratiets tiltagende reformisme

overalt i Europa. Socialdemokratiets domine-

rende holdning til fagforeningerne var, at de

alene skulle beskftige sig med faglig kamp

og overlade den politiske kamp til partiet.

Modsat Danmark er organiseringsgraden

blandt de franske arbejdere meget lav og p

nuvrende tidspunkt kun omkring de 8 %.

Forklaringer p denne lave organiseringsgrad

kan f.eks. vre, at man som arbejder i Frank-

rig ikke behver at vre medlem af en fagfor-

ening f at opn de fordele, fagforeninger for-

handler sig til. Medlemstallet i de fem strste

fagforeninger i Frankrig er gennem de sidste

30 r faldet med en tredjedel, og CGT har i

dag, som Frankrigs strste fagforening,

700.000 medlemmer.

CGT har ikke samme specialiseringsgrad,

som kendes fra forskellige danske fagforenin-

ger, der ofte reprsenterer specifikke fag-

grupper. Sledes reprsenterer CGT ikke

frre end 30 forskellige brancheforeninger.

Dette var iflge vores oplgsholder Marian-

nick le Bris en af rsagerne til, at CGT har

svrt ved at tilfredsstille og reprsentere det

enkelte medlem.

Aktivisme frem for korporatisme

CGT er som organisation kendt for at vre

ret rabiat og uvillig til kompromiser og sam-

arbejde det skyldes, at man i hj grad an-

vender metoder som strejker og demonstratio-

ner til at give udtryk for fagforeningens syns-

punkter. Ugen fr studieturen havde CGT da

ogs spillet med musklerne ved en landsdk-

kende demonstration med op til 1 million de-

monstranter. Sloganene var her Svkket kbe-

kraft og Truede arbejdspladser. Disse strej-

ker/demonstrationer brer dog prg af her-

Confederation General de travail

Onsdag den 12. oktober skulle omkring 40 hbefulde studerende fra statskundsskabsstudiet p Syddansk

Universitet stifte nrmere bekendtskab med det franske fagforeningssystem - helt njagtigt Confederation

General de travail (CGT). Dette stvnemde var p forhnd ventet med en vis spnding p baggrund af

den viden, de flittige studerende havde tilegnet sig om forskellene mellem det danske og franske fagfore-

ningssystem.

Af Anette Thorsmark, Ann-Sofi Olsen og Lisbeth Oksvang Hansen


35

og-nu lsninger uden nogen langsigtet strate-

gi og uden nogen grundfstet forhandlings-

praksis.

Generelt har de franske fagforeninger valgt

en anden politisk fremgangsmde end de dan-

ske fagforeninger. Sledes har CGT ikke for-

met eller nsket at have politisk indflydelse.

CGT har nrmere vret stedet, hvor man op-

lyser om og drfter lnmodtagernes forhold

ud fra bestemte religise eller politiske syns-

vinkler.

CGT og EU

Indtil 1993 betd Europa intet for CGT, an-

det end at EU var et redskab for amerikanske

arbejdsgivere i Europa. begyndte Marian-

nick le Bris, da emnet for diskussionen dreje-

de ind p studieturens overordnede emne

Frankrig og EU. Senere har CGT dog erkendt

eksistensen af EU, og at EU kan forbedre ar-

bejdernes forhold samt strukturere konomi-

en. CGT har ikke udnyttet EU til at etablere

ttte forbindelser med andre europiske fag-

foreninger.

Efter besget hos CGT havde de 40,

stadig hbefulde, studerende lrt lidt mere

om det franske fagforeningssystem og drog

herp optimistiske videre til endnu et ind-

sigtsfuld oplg om de franske fagforeninger

hos Force Ouvrire.


36

Liste over afleverede specialer. Nsten alle er udsprungne kandidater. Pedersen Lars Holbk John Rawls - from A Theory of Justice to Political Liberalism

Nielsen Rasmus Leander

Sikkerhedsdilemmaet og dets lsning i et forhandlingsteoretisk .At for-handle med Pyongyang. En konflikt-strategisk analyse af den nordkorean-ske case.

Brndum Anders Skolelederen i et nyt krydspres? - skolelederens ledelsessituation som fl-ge af overgangen til Ny Ln og lnsumsstyring

Ahrenfeldt Maria Herlev

The failure of government and the promis of democratic institutions for economic development in Sub-Saharan Africa: The experience of Ghana, Kenya and Nigeria.

Hansen Martin Ejnar Parlamentsafstemninger og partiprogrammer - En analyse af de politiske partiers placering 1953-2003.

Nrgrd Gitte Hyttel Forvaltningspolitik i den Europiske Union og nationalstaterne. Mod et netvrk-administrativt system i EU?

Nielsen Lisbeth Ganderup

staten november 2005

Documents