STAMMEBLADETFORENINGEN FOR STAMMERE I DANMARK

NR. 3. MAJ 1993 18. ÅRGANG.

’I ÅR GIDER JEG IKKESTAMME MERE’

NORDISK STAMMESEMINAR1993

NYT FRA FORÆLDREGRUPPEN

STAMMEBLADET

Er medlemsblad for

FORENINGEN FOR STAMMERE I DANMARK (FSD)

Stammebladet udkommer 6 gange om året: Februar,marts, maj, september, november & december.

Dette nummer af STAMMEBLADET havde deadlineden 15. maj 1993.

Næste nummer af STAMMEBLADET har deadlineden 15. august 1993.

Dette nummer er i 350 eksemplarer og er trykt hos:Pan Tryk, Skive

Redaktion: Lene Hansen

Breve og indlæg sendes til:Foreningen for Stammere i Danmarkc/o DSILandskronagade 662100 København Ø

Indlæg må meget gerne være skrevet på maskine ellerpå diskette og det skalvære læseligt.

issn: 0907-5364

INDHOLD

Nyt fra formanden side 4’I år gider jeg ikke stamme mere’ side 5Lad os mødes side 9Nyt center for ligebehandling afhandicappede side 10Stammen har bestemt minlivsstrategi side 11Elsa møde i Holland side 13NordiskStammeseminar 1993 side 15Præsentation af nyebestyrelsesmedlemmer side 21Nyt fra forældregruppen side 23Bestyrelsesmødereferat side 24Generalforsamlingsreferat side 27

Fra redaktionen.

Jeg er meget glad for alle de mange indlæg der er kommet tilstammebladet, forsæt bare med det.

Næste nummer udkommer sidst i august måned, så jeg vilønske jer alle en god sommer og håber vi ses til NordiskStammeseminar 1993.

3

NYT FRA FORMANDEN

Kære medlem!

Vi har nu haft vores årlige ge-neralforsamling, og det varglædeligt, at der var så mange,der mødte op.

Der skete nogen udskiftning ibestyrelsen, og jeg vil gerne sigtak til Karen "Bibi" Steffensen,Martin Klitgaard og Poul BangHenriksen for deres arbejdsind-sats i bestyrelsesarbejdet oghåber, i har kræfter tilbage tilandet FSD-arbejde - de nedsatteudvalg har hele tiden brug forflere kræfter. Samtidig vil jegsige tak til Henning Delfs forhans store indsats i de forløbne

mange år. Og hans parathed tilat forlænge sekretariatsperiodenmed en uge indtil vi havde ansaten ny sekretariatsleder.

Jeg vil gerne byde de nye be-styrelsesmedlemmer og supple-anter - Jytte Andersen, Carl Erik"Calle" Peters-Lehm, MajaKnudsen og Gorm Rokkjærvelkommen og glæder mig tilsamarbejdet i den nye bestyrelseog foreningens nye sekretari-atsleder Lene Hansen.

Med venlig hilsen

Henrik N. Jensengenvalgt formand

Billede 1

Således ser bestyrelsen ud fra den 18 april 1993.Elisabeth, Johnnie, Preben, Anders, Carl Erik, Jytte og Henrik.

4

Følgende artikel er skrevet af Jan Jensen.

NYTÅRSFORSÆT:

»I år gider jeg ikke stamme mere«

Pige er træt af at sidde fast. Hunvil nu få sat sin stammen underkontrol, i håb om at den en dagvil gå helt væk.

- I år må der for alvor gøresnoget ved min stammen, for jeggider ikke stamme mere, tænkteden 20-årige Tina Jensen vedudgangen af året 1991. Efter godtti år har hun affundet sig meddet, at hun stammer. Et kortophold på en højskole lige indenjul har fået hende til for alvor atgøre noget ved problemet.

’Jeg har indset, hvor vigtigt deter at kunne tale med andre ommine talevanskeligheder. Manskal være åben, og ikke gå rundtmed problemet alene og tro atman nok kommer til at tale nor-malt igen en skønne dag,’ på-peger den nyligt hjemvendte pige.

I november 1991 valgte Tina atkomme på et syv ugers kursus påAskov Højskole i Jylland. Detvar ikke for at komme til at talemere flydende, men derimod forat lære at skrive og sprede op-lysninger ud til folk på en letfor-ståelig og interessant måde. Hun

var blevet optaget på Askov Høj-skoles journalistkursus.

I syv uger lærte hun de 32 andrejournalistkursister at kende. Dervar nybagte studenter, såvel somstudenter med et eller et par årserhvervserfaring bag sig, somhende selv, og som har overvejetat forsøge at komme igennemnåleøjet på Journalisthøjskolen.Der var nogle som holdt af atskrive, og tog kurset for at kom-binere deres faglige viden meddet at skrive, så de kunne væremed til at informere om udvik-lingen inden for deres fag.

Tina’s skæbne havde bestemt aten af deltagerne på kurset vartalepædagog. Men Tina fandtandre at snakke med. De var allemeget fascineret af hendes storegå-på-mod, og derfor blev det na-turligt at snakken også faldt på’den lille skavank’ - det at hunnødvilligt, mens hun talte, måttestandse op før hun kunne forsættemed det ord, hun sad fast på.

Tal åbent om det’Det var første gang at folkspurgte til min stammen. De fik

5

mig til at tale åbent, om det somjeg havde forsøgt at holde formig selv’, siger hun. Men det erikke kun højskoleopholdet, deralene har fremskyndet ønsket omat kunne tale flydende igen, udenat lade sig styre af sin stammen.Hun har fået så mange forslagom at komme til at tale bedre frahele sin vennekreds. I dag stårhun og er fuldstændig fortvivletover, hvad hun skal gøre. Hun vilnu gerne have nogle til at rådføresig. ’I år skal det altså lykkedes’,siger hun friskt.

’Nu ved jeg hvad der er galt,Tina. Jeg tror, du tænker hurti-gere end du kan tale’, sagdelederen af kurset til hende. TinaJensen stod i samme øjeblik ogfølte sig hævet over alle andre.Den bemærkning havde hun ikkehørt før, og tog den som et kom-pliment, fordi hun altid har lagtstor vægt på at overveje sine re-plikker, før hun lader dem strøm-me ud af munden. Man brugeralmindeligvis forklaringen hossmå børn der lige har lært at talerent. De vil gerne fortælle om altdet de har oplevet, som går såhurtigt, at de ikke kan nå at findede rigtige ord frem i deres lilleordforråd. Når de ikke kan nå at’finde’ ordene, bliver de utålmo-dige, og begynder at ’hakke idet.’

- Det er helt normalt med denne’småbørnsstammen,’ så længeførskolebarnet selv er ligegladmed sine gentagelser, forsikrertalepædagogerne.Ligesom man først må kravle førman kan gå, må talen også havetid til at blive flydende, og hosde allerfleste vil det ske af sigselv. Der er kun 1% af verdensbefolkning, der bliver ved.

Eksperter søgesStammen har eksisteret i alle tids-aldre, i alle lande og i alle socialegrupper. I dag er der godt 28.000,der stammer i Danmark. Der erikke så mange fordomme somtidligere. På den anden side erden mundtlige formuleringsevneblevet vigtigere end før.

Tempoet er skruet op, meddelel-ser skal ofte siges hurtigt, ogarbejdsmarkedet er nu blevethårdere med en stor konkurrenceom jobbene, hvor alle slags han-dicap formindsker mulighederne.Virkelige stammeeksperter findesikke, og stammen er ikke nogetman bare uden videre kommer afmed fra den ene til den andendag.

Rundt om i hvert af landets amterer der taleinstitutter med talepæ-dagoger, der forsøger at givegode råd om den besynderligetalelidelse hos nogle voksne.

6

Hvordan er den opstået, og hvor-for er der f.eks. kun én ud af defem småbørn, der forsætter medat stamme som voksne? Vidsteman på forhånd, hvilket barn derville forsætte, havde man kunnethjælpe og gribe ind i tide.

’Den egentlige ekspert på dinstammen er dig selv,’ siger tale-pædagog Tine Egebjerg fra Ta-leinstituttet i Frederiksborg Amttil Tina.

Lige så snart det var muligt, efterat have skudt det nye år ind, hen-vendte Tina sig på Taleinstitutteti den forløbne uge. På Taleinsti-tuttet, der nu deler adresse medCentralsygehuset i Hillerød, vilhun i den kommende tid få rådetbod på alle sine hjælpsommemenneskers måske nok så nyttigeforslag, når hun går i stå.

’Skal jeg hjælpe dig med at sigeordet, du går i stå på, hvis jeg hargættet det?’ Spørgsmålet er, omdet virkelig er en hjælp for Tina,eller om hun selv skal have tid tilat sige det. Men tiden er ofteknap i det lille hjem hos Tina.Ikke mindst sammen med hendesmormor, der skynder på hendeved at sige: ’Så spyt dog ud,barn,’ eller bagefter når det u-nægteligt hjælper, giver hende rådom, at hun bare skal slappe af!’Min mormor siger det kun for at

hjælpe mig,’ siger Tina, og for-tæller at hendes mormor nok erden, der mest af alle andre, vilhave hende til at holde op med atstamme.

Tilbage i hendes erindring omTina er et billede, hvor hun op til3. klassetrin snakkede helt udenat gå i stå eller ’hakke i det’, sommormoren kalder det. Et af hen-des talrige forslag har været at fåTina til at sætte melodi på orde-ne. Hun ved at Tina Jensen hol-der af at synge, og kan synge heltuden at stamme, men hun vedmåske ikke, at alle der stammerkan synge ugeneret. Knebet vildesværre ikke holde i længden!Det er meget vigtigt at ’hjæl-perne’ omhyggeligt har sat sigind i problemet, hvis de da vilopnå en forbedring, mener talep-sykologerne.

Folk, der tidligere har væretstyret af deres stammen, og somhar fået så meget kontrol overden selv, at den helt er forsvun-det, hører til de bedste blandt’hjælperne.’

’Brug maven og ikke så megethovedet, når du taler, Tina!’.Rådet blev givet fra en, der selvhar stammet, og er måske derfortil større gavn for Tina, selvomstammen er vidt forskellig fraperson til person. Rådet går på

7

samme princip som med at syn-ge, hvor Tina skal lære at trækkevejret fra maven når hun taler,ligesom hun helt automatisk gørdet når hun synger. Det er tale-pædagogerne dog ikke helt til-fredse med. De holder fast vedden teori, at åndedrættet ikke harnogen indflydelse på stammen,men derimod at det er stammender påvirker åndedrættet.

I folkeskolen fik en talepædagogTina til at blive ved med at gen-tage den stavelse, hun stod fastpå, indtil hun var klar til at gåvidere med den næste. ’Det vilgive dig en løsere stammen, forat slippe af med den hårde medspændte blokeringer,’ som tale-pædagogen sagde. Det varedeikke ret længe før Tina holdt opmed at bruge denne metode, formormoren kunne simpelthen ikkeholde alle disse skrækkeligegentalelser ud. I stedet befaledehun sin datterdatter til at stoppehelt op og holde en pause, såsnartTina sad fast, før hun påny måttefortsætte, efter at have taget endyb indånding, og have slappethelt af.

Bare slap af, eller hva’Alle de forskellige råd har udentvivl rådvildt Tina, og gjort hendeusikker på det egentlige rigtige,hun skulle gøre ved problemet.Hvilket et skulle hun rette sig

efter? ’Det, du bedst synes dukan bruge ved din stammen,’svarer Tine Egebjerg uden atblinke med øjnene. ’Men først erdu nødt til selv at kende dinstammen, og blive din egen stam-meekspert,’ forsætter hun. ’Detvil jeg hjælpe dig med,’ loverhun, og lægger et stykke papirforan Tina, imens hun gør enbåndoptager klar til at optage.

’Nu skal vi høre Tina fra Bir-kerød læse: Bonden gik til kon-gen, højt,’ indleder Tine Egebjergoptagelsen med. Tina nægter attale til en båndoptager. Efter eninterviewopgave med mikrofonog båndoptager, som hun ellersfuldførte på bedste vis på journa-listkurset, havde hun netop be-sluttet at det blev sidste gang hunbrugte båndoptager til sine jour-nalistiske opgaver. ’Jeg bliver tilgange mere nervøs, og modta-geren vil alligevel ikke få nogetud af at høre det,’ sigerhun om denne episode.

Det bekymrer hende øjensynligt,at hun skal optage så meget afsine tilhøreres tid, når hendesvenner hurtigt kan gå sagt alt detde vil.

Uden båndoptager går det nogen-lunde med at læse højt, synesTina. ’Jeg bruger den teknik somjeg lærte før jeg gik op til eksa-

8

men i fransk i gymnasiet,’ røberhun. Teknikken, der iøvrigt erlige så god på enhver andentekst, der ikke er fransk, går udpå at blive ved med at se frem-efter på de næste ord mens manlæser. ’Sjippetovet skal svingekonstant, Tina,’ sagde hendeshjælper, der havde hørt hende ifransk og øvet hende i at læse op.Hun var fransklærer, af og tilogså censor, og vidste derfor,hvor meget der blev set på ek-saminantens udtale ved oplæs-ning.

Båndoptageren blev afbrudt såTina kunne komme igang med’Bonden gik til kongen.’

Efter de første fire linier mærke-de hun dog ’record-knappen’blive trykket ned. Hun anstrengtesig trods alt for at fortsætte og fåsjippetovet til konstant at svinge,for hun vidste at det nu blevnødvendigt med bånd- og video-optagelser til at få magt over sinstammen, der på Taleinstituttet.

Fremover er Tina overladt til sinskæbne. Den vil nemlig så be-stemme, om hun engang kommerind på Journalisthøjskolen.

Kære læsere.

Er jeg virkelig den eneste i Grindsted - Billund - Vejle området somstammer?Hvis nej, hvor er I andre ? Kom frem og lad os mødes til sjov, hygge ogalvor. Hvis I da gider.Jeg hedder Hanne, er 25 år og bor i Billund. I min fritid beskæftiger jegmig meget med spejder og som aktør på amatørscenen i Billund. Og såarbejder jeg i en lufthavn. Jeg kommer derfor blandt mange mennesker,så det undre mig at jeg ikke har mødt andre stammer i området. Jeghåber at hører fra jer.

Knus fraHanne Høgh LarsenSolsortevej 40, 17190 Billund.

9

Folketinget har enstemmigt vedtaget en folketingsbeslutning, hvorefterhandicappede skal ligestilles med andre borgere. Det betyder at deroveralt i samfundet skal tages hensyn til handicappedes behov, såledesat samfundet bliver tilgængeligt for alle.

NYT CENTER FOR LIGEBEHANDLINGAF HANDICAPPEDE

Ofte er det mere uvidenhed end ond vilje, der sætter grænser for handicap-pedes liv. Der er brug for et sted, hvor man kan få oplysning om handica-pegnede løsninger inden for alle sektorer som f.eks. trafik, arbejdsmarked,telekommunikation, byggeri.

Der er allerede i Socialministeriet afsat et beløb på 3 millioner kr. til atoprette et Center for ligebehandling af handicappede. Centret får en nærtilknytning til Det Centrale Handicapråd, der i september tog initiativ tilfolketingsbeslutningen. I Centret kan både offentlige myndigheder ogprivate henvende sig for at få kontakt til eksperterne.

Centret skal også holde et vågent øje med, om handicappede ligebehandlesmed andre. Hvis der diskrimineres, vil Centret få Det Centrale Handica-pråd til at tage problemet op med den ansvarlige.

Det er ikke meningen at oprette en Center, som løser opgaver, der alleredeklares af andre. Centret er en nyskabelse, der skal tage fat på diskrimina-tion af handicappede ved oplysning og holdningspåvirkning.

Handicaporganisationerne havde overvejet at følge USA, hvor loven omhandicappede personer fra 1990 fastsætter en lang række lovkrav tilsamfundets indretning og de handicappedes rettigheder. I Danmark ønskerman i stedet at gå de gode viljers vej, som handicaporganisationerneudtrykker det.

Årlig opfølgning.Folketinget skal løbende kunne følge med i, om der sker fremskridt iligebehandling af handicappede. Folketinget - og derved også offent-ligheden - får en gang om året en beretning om udviklingen på området.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Det Centrale Handica-pråds sekretariat, telefon 33 92 33 77.

10

Følgende er en artikel fra Stamposten - Organ for Norsk Inter-esseforening for Stamme (NIFS). Nr. 3 1992. Skrevet af Liv Sund-heim.Oversat af Henrik N. Jensen

"Stammen har bestemt min livsstrategi".

Dette hævede Knut Faldbakkenunder sit indholdsrige og per-sonlige foredrag på NordiskStammeseminar i september.Knut har - med lidt hjælp fraNIFS - i tillæg til sin forfatter-status nu også erhvervet et vistry som offentlig stammer. Handeltog også på Nordisk Stamme-seminar 1988 i Norge, og sattestor pris på gensynet med os.

Stamning som livsstrategi.Indledningsvis var han påpasseligmed at understrege, at han alde-les ikke er norgesmester i over-vindelse af stammehandicappet. -For mig er stammen en konflikt

hver eneste dag, slog han fast.Behovet for at skjule, fristelsentil at holde kæft, det forræderiskei at ingen kan se det på dig -dette skaber en konstant konflikt.- Vi må finde ud af, hvordan deter, og så bygge os op derfra.Stammeren har et godt udgangs-punkt for selvanalyse, mente han.Først efter at han havde nåetmange af sine mål, stillede hansig selv spørgsmålet "hvorfor ialverden stammer jeg nu?"

Alting skulle egentlig være heltfint! Han konstaterede, at stam-men havde grebet ind i hansindividuelle udvikling og bestemthans livsstrategi; hans valg blevat ydtrykke sig normalt via pa-piret. At være forfatter er en-somt, bogen er imellem forfatterog læser.

"Stammen er en brist i hoved-færdselsåren".Knut fokuserede på sit stærkemedfødte behov for at kommuni-kere. - Hvis jeg ikke har snakketom en ting, er den ikke sket!Stammen repræsenterer et grund-læggende brud i kommunikatio-nen - det kan sammenlignes medat Golden Gate broen styrtedesammen på midten! Stammen eret dybt, alvorligt tillidsbrudmellem mig og de andre, hævde-de Knut. Det er som en forkast-ning i det menneskelige grund-fjeld, som skulle binde os sam-men.Under det ligger der en dybtvivl: har jeg noget at kommemed, som kan vække genklang?Vil jeg få det frem? Vi får aldrig

11

bekræftet dette. Dette er minforståelse af stammerens psyki-ske situation, fremlagde han. -Det kan blive lidt lettere, menhelt enkelt bliver det aldrig.Telefonen f.eks. er det værsteapparat, som er blevet opfundet,påstod Knut.

Hans erfaring var ellers, at stam-mere ofte har en intens måde atvære på, med et intenst blik ogoverdreven mimik, og mente det-te hang sammen med kommuni-kationsbehovet.

"Det er umuligt af være enhård nitte som stammer".Når man hele tiden bliver invite-ret til at være stille, afskærerman en vigtig del af den menne-skelige dynamik. Der ligger heletiden en lille mistillid til enstaleevne på lur. Som et specifiktproblem for den som stammer,nævnte han dette med at fortælleen vits. På samme måde er detumuligt at være en hård nitte.Som mand møder man forvent-ningerne om, at man skal ud ogerobre.Det er ikke let.Unge mænds konfrontationerminder en del om urhaneleg - enblanding af fysisk og verbalduel. En stammer er selvsagtuden chance, når det gælder detsidst nævnte. Og så dette med atbyde op til dans. - Jeg kan tællepå to hænder de gange, jeg har

budt ukendte piger op til dans,sagde Knut. (Her er referentenfristet til at antyde at med Knutstag på damerne, har lige detteværet unødvendigt). Når detgælder forholdet til det andetkøn, tager stammeren måskerevance ved en bedre kvalitet,mente han. - Vi har så megetindeni os at give - fortrolighedog ømhed. Faren er muligvis, atvi bliver for selvudslettende iforholdet, eller vi overvælder denanden fuldstændig.

Knut kom også ind på "stamme-vreden" - om hvordan han kunneblive så umådelig vred. Dennevrede havde han også set hosandre stammere, og han sattedette i sammenhæng med dekontinuerlige frustrationer, manudsættes for.

"Jamen, hvad skal vi gøre forstammerne?"Ikke bare stammere synes det erbefriende at snakke om stammen.Dette havde han særlig oplevetunder en del interviewer. Der erså stille om stammerne, de gårikke på barrikaderne, det er ikkesynlige ting som kørestolsramperog teleslynger, som behøves.Terapien, mente Knut, er i førsterække forsamlinger som denne -hvor vi gør noget vi egentlig"ikke kan".

12

Følgende indlæg er skrevet af Per Fabæch Knudsen.

ELSA-mødet i Arnhem, Holland

I weekenden den 30. april - 2.maj 1993 var der møde i theEuropean League of StutteringAssociations (ELSA) i Arnhem iHolland. For nye medlemmer afFSD: ELSA er sammenslutnin-gen af de europæiske stamme-foreninger. Med i sammenslut-ningen er Finland, Norge, Sveri-ge, Island, Danmark, Tyskland,England, Irland, Holland, Belgi-en, Frankrig, Østrig, Svejts,Italien, Polen og Bulgarien. Ogdet nyeste skud på stammen erLuxembourg, hvor der i løbet afmaj måned vil blive etableret enstammeforening.

En stor del af arbejdet i ELSAhar til dato primært været udførtaf de tre valgte ELSA-officials,Odd Bjørn Uhre fra Norge, Kon-rad Schäfers fra Tyskland ogEdwin Farr fra England. Påmødet i efteråret 1992 i Viborgblev der nedsat en redaktions-gruppe for at lette arbejdsbyrdenfor dem, og på mødet i Arnhemskulle man tage stilling til op-rettelsen af flere arbejdsgrupper,der skulle dække forskelligearbejdsområder.

Der blev nedsat tre arbejdsgrup-

per: 1. en gruppe, der skulle tagesig af kontakten med stammere ilande, hvor der ikke er nogenstammeforening, for at støttedem i at oprette stammeforenin-ger, 2. en gruppe, der ville tagesig af indsamling af erfaringermed forskning i og behandling afstammen og opbygning af endatabase, og endelig 3. en grup-pe, der skulle tage sig af PRarbejdet for og omkring stam-men.

Jeg er med i PR-gruppen. Herdiskuterede vi en ide om at laveen "stuttering awareness month",altså en bestemt måned, hvor dervil blive fokuseret på stammen ide europæiske lande, hvor der erstammeforeninger, på et ellerandet tidspunkt i 1995. Dette viljeg vende tilbage til ved en se-nere lejlighed, når idéen harværet forelagt bestyrelsen.

I gruppe 1 delte man sig op oglagde vægten på kontakten til debaltiske lande, Grækenland,Rumænien, Tjekkiet og Slovaki-et. Senere hen vil man ogsåforsøge igen med Spanien ogPortugal.

13

Udover oprettelsen af de nævntearbejdsgrupper, var formandenfor International Fluency Associ-ation (IFA) Herman Peters fraHolland på mødet for at fortællelidt om IFA og for at finde ud afhvordan, ELSA og IFA kunnearbejde sammen. IFA er en for-holdsvis nyoprettet internationalforening for såvel forskere ogbehandlere som brugere indenforstammeområdet. Jeg er med ibestyrelsen her, og HermannChristmann er kontaktperson forIFA. En af de større ting IFAarbejder med er en kongres somskal finde sted i München iaugust 1994. Kongressen hen-vender sig til alle, der er inter-esserede i stammeområdet. Nær-mere oplysninger ved en senerelejlighed.

På mødet præsenterede ÅkeByström fra Sverige også deseneste planer for verdensstam-mekonferencen, der skal findested i Linköping i Sverige i1995. Konferencen vil havetitlen: "World Communication"og vil finde sted i tiden den 26-30. juli. Om programmet kan detsiges, at den ene dag vil derblive fokuseret på børnestam-men, og den anden dag vil vok-senstammen være i fokus. Nogleaf de stikord Åke ellers nævntevar: forskning, terapi, åben mi-krofon, følelser, banquet, dans,

pub, sightseeing før og efter,personlige kontakter, rollespil,sauna, internationalt samarbejde,etc.

Det var det 6. ELSA-møde, derblev holdt, siden ELSA blevoprettet i 1990. Langsomt synesjeg, er vi ved at finde ud af,hvad samarbejdet kan bruges til.Udover at udveksle synspunkterom forskellige behandlingsformerog holdninger til stammen, kanvi ved at samarbejde nå noglestørre fælles mål. For eksempel -hvis de forskellige nationalestammeforeninger beslutter atlave en "Stuttering awarenessmonth" - vil kampagnen få me-get større effekt, end hvis deenkelte lande lavede en sådankampagne hver for sig. Nu kanvi måske ovenikøbet få Euro-parådet til at gå med på idéen,og dermed få støtte derfra.

Næste ELSA-møde vil sikkertførst finde sted i begyndelsen af1994 - og sandsynligvis i Eng-land. Det nyeste Voice of ELSAer i trykken for øjeblikket, og detnæste vil have deadline den 31.juli. Indlæg til Voice of ELSAkan sendes til

Voice of ELSAc/o BV Stotterer-SelbsthilfeKasparstr. 4D-50670 Köln

14

Så er det op af hullerne alle stammere og interesserede i Norden.Danmark har brug for dig.

NORDISK STAMMESEMINAR 1993

Tid: 24. - 26. september 1993.Seminaret begynder fredag kl. 16.30Desuden vil der være sight-seeingtur fredag den 24/9 kl.ca. 12.00.

Sted: LO-skolenGl. Hellebækvej 703000 Helsingør.

Der vil være bustransport fra Helsingør færgehavn ogstation. Fra havnen til skolen er der ca. 5 km.

Indhold: Sight-seeingtur fredag den 24. september kl. ca. 12.00.

Temaet for seminaret er"Stammen og omverdenen".

Dette tema vil blive belyst ved afholdelse af disse 4workshops (fremtidsværksteder):

Workshop 1: Mig og omverdenen.Workshop 2: Mig og min stammen.Workshop 3: Samfundet og stammen.Workshop 4: Stammeforeninger og omverdenen.

Da hver enkelt workshop strækker sig over hele seminaretbedes du på tilmeldingsblanketten skrive, hvilken workshopdu vil deltage i som 1. prioritet, 2. prioritet og 3. prioritet.

Om aftenen vil der være fest og hygge.

15

Tilmelding: Inden 15. august 1993til:

FSDTusborgvej 8DK - 9310 VodskovDanmark

Betaling: Inden 1. september 1993 til:

Postgironr.: 2 19 95 48, mærket NS 93FSDc/o DSILandskronagade 662100 København Ø

Diverse: Yderligere information vil blive fremsendt efter dintilmelding.

Med venlig hilsenSeminarudvalget

Henrik N. Jensen Johnnie H. Nielsen(+45) 9829 2170 (+45) 7593 2860

Steen Eriksen Martin Klitgaard(+45) 9810 2506 (+45) 6571 0201

Hvis du vil søge socialforvaltningen i din kommune om tilskud tilseminaret, kan du få en vejledning om hvordan man søger ved athenvende dig til sekretariatet, tlf. 86 86 29 96

16

NS 93

JA VI KOMMER!

17

TilmeldingTilmelding til tilNordiskNordisk StammeseminarStammeseminar

24.24. -- 26.26. septemberseptember 19931993

Undertegnede tilmelder mig til seminaret 24.-26/9 1993

Navn:..........................................................

Adresse:.......................................................

...............................................................

Tlf. nr: ...................

Enkeltværelse: Pris: d.kr. 1.300,00 pr. deltager

Dobbeltværelse: Ønsket delt med:.......................Pris: d.kr. 1.200,00 pr. deltager

Nogle af opholds-/transportudgifterne vil blive refunderet.

18

Jeg deltager i sightseeing-tur fredag d. 24/9 1993

Jeg kommer i egen bil

Jeg ønsker transport fra Helsingør færgehavn

til LO-skolen.

Jeg ønsker transport fra Helsingør togstation

Prioritering af workshop (fremtidsværksted), se informationssiden:

Workshop 1:.... Workshop 2:.... Workshop 3:.... Workshop 4:....

Sted og dato: ........................., den....../..... 1993

Underskrift: .................................................

SendesSendes til:til: FSD,FSD, TusborgvejTusborgvej 8, 8, 93109310 VodskovVodskov indeninden 15.15. august.august.

19

Frankeressom brev

Afsender:

_____________________________________

_____________________________________

_____________________________________

FSDc/o Henrik N. JensenTusborgvej 89310 Vodskov

clips her og her!

20

PRÆSENTATION AF 2 NYVALGTEBESTYRELSESMEDLEMMER.

DERFOR!Som nytiltrådt bestyrelsesmedlem i Foreningen af Stammere i Danmark viljeg gerne give et "signalement" af mig selv og hvad jeg vil arbejde for.Jeg er far til et stammebarn på 7 år. I kraft af dette har jeg deltaget i 2stammekurser for småbørn på Taleinstituttet i Århus sammen med viv ogstammebarn. De 2 kurser, det hidtil er blevet til, har været utroligt givendefor alle parter. Da alle potentielle småbørnsstammere tilsyneladende ikkeautomatisk "spores" og får samme tilbud, som vi har fået, har jeg sat mig forat ville bidrage til, at der oplyses, så alle kender mulighederne og be-tydningen af disse, og at påvirke bevilgende myndigheder, så der økonomiskskabes grundlag for ovennævnte tilbud til alle.Da FSD for mig at se netop burde have ovenstående målsætning somforeningens vigtigste og mest altomfattende opgave, men tilsyneladende ikkehar magtet at gøre noget i omtalte retning, må nogen tage initiativet hertil.Og det forsøger jeg så i al beskedenhed at gøre sammen med andreligestillede.DERFOR!

Carl Erik Peters-Lehm

Som nyt bestyrelsesmedlem, finder jeg det rimeligt, at præsentere mig forforeningens medlemmer.Jeg er 34 år, arbejder som sygeplejerske, og har 3 børn på 5½ år, 4 år og 1år. Jeg har altid haft et stammeproblem. Tidligere i barne- og ungdomsårenedominerede det mit liv totalt, men nu har jeg det helt fint med det, og jegopfatter det ikke mere, som en forhindring i tilværelsen.Jeg er primært gået ind i foreningens arbejde, fordi min ældste dreng ogsåstammer. Jeg tror på, at vi som forældre kan være til meget støtte og hjælpfor hinanden, men mere om dette i mit indlæg om forældregruppen.

Venlig hilsenJytte Søborg Andersen.

21

LIDT OM FSD’s FORÆLDREGRUPPE.

Efterhånden er der ved at komme så meget "kød"på forældregruppensarbejde, at vi føler os rustet til at reklamere for denne gren af FSD.

Vi er en gruppe af forældre til stammebørn, der har fundet sammen fordi vihar følt et behov for - i første omgang - blot at tale med ligestillede om stortog småt i forbindelse med vores børnsanderledes talemåde, men på sigt erdet vores mål at udbygge et forældrenetværk, der vil være så synligt at nyestammefamilier vil henvende sig, når de føler behov.

Forældregruppen i Roskilde Amt - som forøvrigt består af forældre fra bådeKøbenhavn og Roskilde amter - mener,- at det generelt største problem ved stammen er omgivelsernes håndteringaf stammebarnet,- at vores egen skyldfølelse ved at have et barn der stammer ikke gavnernogen, men er svær at kaste af sig,- at afmagtsfølelsen ved at finde rundt i det offentlige system, for at skabede bedste vilkår for vores børn er stor hos mange forældre.

Skyld- og afmagtsfølelsen har vi oplevet, at vi er ret go’e til at hjælpehinanden videre med!

Omgivelsernes holdning og reaktion på stammen er så det vi vil søge atændre til gavn for stammere, både børn og de mere hærdede....

"Omgivelserne" er mange og forskellige, derfor må vi have fingeren påpulsen i mange henseender for at søge indflydelse på beslutninger, der kanhave betydning for stammere og behandlingen af samme.Forældregruppen i FSD (forældre til stammebørn i København, Ribe,Roskilde og Århus Amt) har derfor den 20/4-93 sendt en opfordring tilUndervisningsministeriet om oprettelse af et Vindencenter for Stammen.FSD’s bestyrelse har tidligere gjort opmærksom på behovet, og da vi ved, aten afgørelse om hvilke minoritetsgrupper/handicap der skal indgå i enforsøgsordning skal afgøres i dette forår, håber vi selvfølgelig på det svar fraUndervisningsministeriet, at stammen vil indgå i forsøgsprojektet som skaletableres for de næste 2-3 år.

Forældregruppen arbejder desuden på en lille folder, hvor vi forsøger ensynliggørelse.

22

Folderen vil komme til at indeholde generelle oplysninger om hvor man kanhenvende sig, når man står med problemet,OG oplysninger om kontakt-personer i FSD’s forældregruppe.Folderen forventes færdig omkring sommerferien og udsendes til FSD’sprofessionelle kontakter (PPR-kontorer o.l.).

Vi - forældregruppen Roskilde - arbejder endnu ikke helt så struktureret. Vihar lagt vægt på at lære hinanden at kende og lytte til hinanden, da vi menerdet er vigtigt med et tillidsforhold indbyrdes, før vi kan være et tilbud til nyestammeforældre.Men vi er kommet godt fra start med stor støtte fra FSD’s bestyrelse og - tilden allerførste spæde start - talekonsulenter i Roskilde Amt. TAK TIL JER.

Vores afsluttende bemærkning til dig, der sidder og læser STAMMEBLA-DET lige nu: FORTÆL AT VI ER TIL, og at FSD OGSÅ har plads tilstøttemedlemmer (kr. 60, - årligt), vi forventer ikke at alle er interesseret iat indgå aktivt i FSD’s aktiviteter, men vi arbejder for sagen og jo fleremedlemmer vi har, des større vægt vil der ligge bag foreningens arbejde.

På forældregruppen Roskilde’s vegne

Jytte S. Andersen, Køgetlf. nr. 53 66 13 71

Maja Knudsen, Fløngtlf. nr. 42 16 24 69

FORÆLDRE-REPRÆSENTANTER

ÅRHUS AMTLurdes AlbertiBallenvej 538305 Samsø86 59 31 18

RIBE AMTCarl Erik Peters-Lehm(se bestyrelsen)

ROSKILDE AMTJytte Søborg Andersen(se bestyrelsen)

KØBENHAVNS AMTMaja Knudsen(se bestyrelsen)

23

BESTYRELSESMØDER

Referat af bestyrelsesmøde den 17. april 1993 på Blåkærgaard.

1. Valg af ordstyrer. Henrik foreslog sig selv. Det blev vedtaget.

2. Godkendelse af dagsorden. OK.

3. Godkendelse af referat fra mødet den 6/2 1993 i Farum. Godkendt.

3a. Ny sekretariatsleder fra generalforsamlingen.

Sagen skal behandles af den nye bestyrelse.

4. Generalforsamling.

4.1 Beretning.Den skriftlige beretning i Stammebladet vil blive suppleret med en kort mundtligberetning, med fremadrettede emner.

4.2 Regnskab.Regnskabsudkastet havde været udsendt til bestyrelsesmedlemmerne til godkendel-se, og efter afklaring af spørgsmål og debat vedr. Plus betaling, likviditetsunder-skud, budgetteret overskud og administrationsomkostninger underskrev bestyrelsenregnskabet.

Efter debat om budgettet hvor Preben opponerede mod lønudgifterne, vedtoges detat fremlægge budgettet for generalforsamlingen som en samlet pakke hvor derikke kan pilles ved 1993-tallene.

4.3 Diverse.Der er startet en lokalafdeling i Frederiksborg amt.Kort diskussion om holdninger til vedtægtsændringer.

5. Rabat på foreningsrejser/brug af rekvisitioner.

På grund af mulighederne for misbrug af rekvisitionerne var der ikke stemning for

24

at bruge dem som transportdækning for medlemmernes rejser til arrangementer.Henrik vil få nogen til eget brug.

6. Gaveregulativ. Den nye formand skal komme med oplæg.

Den resterende del af bestyrelsesmødet blev afholdt som åbent møde(Forårsmøde).

7. Nyt fra de nedsatte grupper.

7.1 PR-gruppen.Der var kørt en kampagne i Nordjylland med udsendelse af materiale til læger,psykologer, daginstitutioner og skoler, ialt omkring 1000 modtagere. Der havdeværet nogen tilbage melding. Efter vurdering af resultatet vil det blive overvejetom samme form skal bruges fremover.

7.2 Medlemspleje-gruppen.Der havde været afholdt kursus om selvhad og selvglæde. Per Fabæch Knudsenholdt kurset som et eksperiment med blanding af fremtidsværksted og psykoterapi-emner.

Medlemsmødet var jo under afholdelse.

Fremtidsmuligheder blev diskuteret.

7.3 Forældre-gruppen.Gruppen er ved at komme igang og finde sine egne ben. Der er startet enselvhjælpsgruppe med 8 forældre. Som invitation til gruppen er den ved at laveen pjece: ’Mit barn stammer, og hvad så’. En foreløbig udgave blev vist på mødet.

7.4 Stammebladet.Lene Hansen har overtaget redaktionen. Det går godt, der har ikke været kritik.Hun efterlyste indlæg til bladet.

7.5 Fonds-gruppen. Ingen nyheder.

7.6 Forskning og stammebehandlings-gruppen. Ingen nyheder.

25

8. Nyt møde.

9. Evt.

Disse 2 punkter blev ikke behandlet, da bestyrelsesmødet gled over i med-lemsmøde.

Referat af bestyrelsesmøde den 18. marts 1993 på Blåkærgaard.

Eneste punkt på dagsordenen var ansættelse af sekretariatsleder.

Lene Hansen blev ansat.Referent: Johnnie H. Nielsen

Billede 2

Steen Fibiger holder et spændende foredrag om stammen og stammebehandlingi et historisk perspektiv på Forårsmødet lørdag aften.

26

Generalforsamling den 18. april 1993 kl. 9.15. på ’Blåkærgaard’,Røddingvej, Viborg.

Der var op til 23 stemmeberettigede medlemmer til stede.

1. Valg af dirigent + stemmetællereSteen Fibiger valgtes som dirigent uden modkandidater. Dirigenten konsta-terede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Som stemmetællere valgtesLene Hansen og Per Fabæch Knudsen.

2. Formandens beretningDer var udsendt skriftlig beretning. Formanden aflagde derudover enmundtlig supplerende beretning. Efter nogle spørgsmål til indholdetgodkendtes beretningen. Een undlod at stemme, resten stemte for.

3. Revideret årsregnskab og budgetter for 1993 og 1994Kassereren fremlagte det allerede udsendte regnskab. Efter debat omstammelejrenes økonomi og besvarelse af spørgsmål blev den kritiskerevisors beretning omdelt. Denne gav ikke anledning til større debat. Vedafstemningen blev regnskabet vedtaget med19 stemmer for - 3 undlod at stemme.

Herefter præsenteredes bestyrelsens budgetter for 1993 og 1994 af kas-sereren. Det blev pointeret at 1993 budgettet skal opfattes som en samletenhed, der kan godkendes eller forkastes af generalforsamlingen. Foreningenslønudgifter kom til debat.

Der stilledes følgende forslag:

Jytte Søgård Andersenforeslog at: "Foreningens egne medlemmer bør ikketage honorarer for at holde foredrag og lignende". Forslaget blev trukkettilbage.

Preben Goldmann:"At honorar og lønudbetaling sættes kraftigt ned på 93-94 budgettet ved at 30% af pengene overføres til aktiviteter". Forslaget blevsat til afstemning for 1993 budgettet. 2 stemte for, 11 imod og 10 undlod atstemme.

Jørgen Olsen:"Godkendelse af bestyrelsens budget for 1993". 20 stemte for,1 imod og 3 undlod at stemme.

27

C. E. Peters-Lehm (Calle):"At punktet "forældregrupper" i budgettet for1994 forhøjes til 50.000 kr". Forslaget blev trukket tilbage da diskussionenkan tages op på oktobermødet.

Henrik N. Jensen: "At det foreliggende budget for 1994 vedtages som etarbejdsredskab for bestyrelsen indtil næste ordinære generalforsamling og atvi på oktobermødet i 1993 diskuterer den ønskede prioritering for 1994budgettet. Forslaget blev enstemmigt vedtaget af de 22 tilstedeværende.

Anders Johansen: "At generalforsamlingen vedtager en note om atforældrearbejdet er højt prioriteret i 1994". 20 stemte for, 1 imod og 2 undlodat stemme.

4. Fastsættelse af kontingent og tilskud til lokalafdelingerneBestyrelsen foreslår 60 kr. i kontingent og 100 kr. i tilskud til lokalaf-delingerne, med mulighed for at bestyrelsen kan reducere kontingentet i løbetaf året. 20 stemte for, 1 imod og 1 undlod.

5. Valg af formandBestyrelsen foreslog genvalg af Henrik N. Jensen, som blev valgt udenmodkandidater.

6. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsenBestyrelsen foreslår Steen Eriksen og Jytte Andersen. Derudover blev CarlErik Peters-Lehm (Calle) foreslået. Jytte og Calle blev valgt med henholdsvis22 og 16 stemmer. Steen fik 6 stemmer.

Som suppleanter opstillede Steen Eriksen, Martin Klitgård via fuldmagt,Karen "Bibi" Steffensen, Gorm Rokkjær og Maja Knudsen. Stemmetalleneblev: Steen 6, Maja 17, Bibi 8, Gorm 9 og Martin 4. Dermed blev Majaførste og Gorm anden suppleant.

7. Valg af statsautoriseret/registret revisor og kritisk revisor samtsuppleantBestyrelsen foreslår at fortsætte med at bruge rvt. Dette blev godkendt udenandre forslag.

Som kritisk revisor foreslår bestyrelsen Hermann Christmann, med JørgenOlsen som suppleant. Vedtaget uden modkandidater.

28

8. Indkomne forslag:a. Bestyrelsens forslag til reviderede love.b. Intensiv medie-indsats/PR.c. Personligt fremmøde ved opstilling og valg.d. Regler for navneændring.e. Bestyrelsesmødereferater.f. Honorering af stammebladsredaktion.g. Kompensation for sekretariatslokaler.

Bestyrelsens forslag til reviderede vedtægter fremlagdes. Den vigtigsteændring er, at bestyrelsen skal konstituere sig selv i stedet for at generalfor-samlingerne vælger formand, næstformand og kasserer. Derudover var dermindre ændringer vedrørende procedurer og redaktionelle justeringer. En delaf baggrunden for at fremlægge et komplet sæt reviderede love er at undgåden mulighed for forvirring, som fejl i tidligere offentliggjorde love kan havemedført.

Under debatten om konstitueringen blev det foreslået at formanden skalvælges på generalforsamlingen, de øvrige poster udpeges på et konstituerendebestyrelsesmøde.

Steen Fibiger foreslog at der indarbejdes i lovene at kun kassereren kandisponere over foreningens likvide midler. Under den efterfølgendebehandling af lovændringsforslagene kom dette forslag dog ikke tilafstemning.

Som det mest vidtgående forslag gik bestyrelsens forslag først til afstemning.Det blev forkastet med 5 stemmer for, 13 imod og 5 der undlod at stemme.

Generalforsamlingen gik herefter over til at behandle de enkelte paragrafferi bestyrelsens forslag. Herunder blev de øvrige lovændringsforslag debatteret.

Under paragraf 6 blev der stemt omforslag C. Det blev forkastet med 4for, 9 imod og 7 der undlod at stemme. Efter en tilføjelse der tillader skriftligopstilling kunne forslaget godkendes med 17 stemmer for, og 3 imod.

Den endelige tekst forelå ikke før afstemningen, referenten har efterfølgendeformuleret det ændrede forslag C som:

"På generalforsamlinger, og hvor mennesker vælges til tillidsposter i FSD,

29

kan disse kun vælges, såfremt de er personligt til stede under valghandlingen,eller har afgivet skriftlig fuldmagt."

Efter nogen debat blev følgende forslag til de 3 første afsnit af paragraf 6formuleret:

"Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af syv medlemmer, der vælgesfor to år ad gangen, bortset fra formanden som vælges for et år ad gangen.Hvert år er 3 bestyrelsesmedlemmer på valg. Der vælges to suppleanter foret år ad gangen. Eventuel indtræden af en suppleant sker for resten af denordinære valgperiode.

Genvalg kan opnås.

Bestyrelsen konstituerer i øvrigt sig selv med næstformand og kasserer. I deaf bestyrelsen nedsatte udvalg kan den lade menige medlemmer indtræde."

Dette blev vedtaget med 11 stemmer for, og 2 der undlod at stemme.

Preben Goldmann foreslog en tilføjelse: "Generalforsamlingen fastlæggerhonorarets størrelse". Forslaget faldt med 6 stemmerfor og 6 stemmer imod.

Efter debat omforslag F og G blev følgende indhold af sidste afsnit afparagraf 6 formuleret:

"Formand, kasserer, sekretær og redaktør kan honoreres. Bestyrelsenansætter, afskediger og fastlægger ansættelsesvilkårene for sekretær ogredaktør."

Godkendt med 13 stemmer for, 2 undlod, og 1 stemte ikke.

Ændringerne til paragraf 6 medførte også ændringer den rammedagsordensomparagraf 7 indeholder. Derudover blev der foreslået andre justeringeraf dagsordenen. Resultatet blev:

1. Valg af dirigent og stemmetællere.2. Formandens beretning.3. Revideret årsregnskab.4. Indkomne forslag.

30

5. Fastsættelse af kontingent og tilskud til lokalafdelinger.6. Budget.7. Valg af formand.8. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen.9. Valg af statsautoriseret eller registreret revisor.

10. Valg af kritisk revisor og suppleant.11. Eventuelt.

Ændringen af rækkefølgen giver kandidater til valgene mulighed for at videhvilket vedtagelser de går ind til, og vedtagelser der påvirker budgetternesker før der stemmes om disse.

Der var almindelig enighed om den nye dagsorden.

Som konsekvens af de tidligere vedtagelser blevparagraf 12 kortet ned til:

"Denne lov træder i kraft 20. april 1993 og vil få fuld virkning far denordinære generalforsamling i 1994."

Forslag Dvedrørende navneændringsprocedure frafaldtes. Eventuelle forslagom navneændring skal altså fortsat behandles på lige fod med øvrige forslagom lovændringer.

Ved afstemningen om de samlede lovændringer stemte 15 for, een stemteikke.

Hermann Christmannsforslag B om en intensiv medieindsats tages op påoktobermødet.

Forslag Evedrørende indholdet af udsendte referater fra bestyrelsesmøderneblev forkastet med 3 stemmer for, 6 imod og 7 der undlod at stemme.Debatten viste dog almen enighed at alle beslutninger naturligvis skal medi de udsendte referater.

Forslag F vedrørende honorering af stammebladsredaktionen kan ikke fåvirkning for 1993, da budgettet allerede ligger fast.Det blev vedtaget for 1994-budgettet med følgende stemmetal: 7 for, 1 imodog 9 der undlod at stemme. Med de nuværende dagpengesatser er beløbet påkr. 1.275,00 pr. blad.

31

Forslag G vedrørende kompensation for at sekretæren stiller lokaler tilrådighed blev forkastet med 4 stemmer for, 7 imod og 6 der undlod atstemme. Under debatten blev det nævnt, at honoreringen også skal dækkelokaleforbrug, og at dette forholdfremgik af stillingsopslaget, hvor foreningen søgte ny sekretær.

Efterfølgende blev der påpeget en trykfejl i de udsende forslag til revideredelove. I paragraf 8, 5. afsnit skal ordet "ikkestammere" læsessom ikke-stammere.

9. EventueltIngen debat her.

Klokken 15:00 kunne dirigenten erklære generalforsamlingen for afsluttet,og takke for god ro og orden.

Billede 3

De mange fremmødte generalforsamlingsdeltagerehavde stor talelyst.

32

LOKAL-REPRÆSENTANTER

NORDJYLLANDS AMTHenrik N. Jensen(se bestyrelsen)

VIBORG AMTElisabeth Sørensen(se bestyrelsen)

VEJLE AMTJohnnie H. Nielsen(se bestyrelsen)

RIBE AMTFrank Helmuth SørensenGrønningen 17 1. tv.7200 Grindsted75 32 25 14

FYNS AMTJørgen OlsenEllekærshaven 565250 Odense SV66 17 03 83

STORSTRØMS AMTMichael KirkebySøndervej 25Fodby4700 Næstved53 74 55 04

ROSKILDE AMTMaja KnudsenBirkevang 562640 Hedehusene

42 16 24 69

FREDERIKSBORG AMTAllan KretzAhornparken 322970 Hørsholm42 57 18 24

KØBENHAVNS AMTPer F. KnudsenFyrrehusene 602600 Glostrup43 43 45 75

KØBENHAVN OGFREDERIKSBERGPreben Goldmann(se bestyrelsen)

33

FSD KALENDER

NORDISKSTAMMESEMINAR:

Danmark er i 1993 vært forNordisk Stammeseminar.

Seminaret vil finde sted påLO-skolen i Helsingør,24 - 26 september 1993.

Temaet for dette seminar er:’Stammen og omverdenen’.

Se indbydelse og tilmeldings-skema midt i bladet.

EFTERÅRSMØDE -’OKTOBER’:

Den 29. - 31. oktober,et sted i Danmark.

Her skal vi drøfte bestyrel-sens forslag til princip- ogarbejdsprogram for næste år,samt mødes med gamle ognye venner.

Alle er velkomne til at kom-me og give deres besyv med.

Oktobermødet er en årligttilbagevendende begivenhedden sidste weekend i oktober.

NÆSTE BESTYRELSES-MØDE:

Søndag den 13. juni kl.13:00 i Fredericia.

34

F S D ’s B E S T Y R E L S E

Formand: Henrik N. JensenTusborgvej 89310 Vodskov98 29 21 70

Næstformand: Johnnie H. NielsenHavepladsvej 1767000 Fredericia75 93 28 60

Kasserer: Anders Johansen42 26 91 95

Bestyrelsesmedlemmer:

Elisabeth Sørensen Jytte Søborg AndersenRingparken 9 B 2 tv Strandvejen 817800 Skive 4600 Køge86 86 26 96 53 66 13 71

Carl Erik Peters-Lehm Preben GoldmannVestparken 114 Birkhøj Terr. 454 E6840 Oksbøl 3520 Farum75 27 12 12 42 95 18 39

Bestyrelsessuppleanter:

Maja Knudsen Gorm RokkjærBirkevang 56 Kingosvej 21 2 th.2640 Hedehusene 2630 Tåstrup42 16 24 69 42 52 36 16

Foreningen for Stammere i Danmarkc/o DSILandskronagade 662100 København Ø

Telefon: 86 86 26 96Hverdage mellem kl. 16 & 18.

Du er altid velkommen til at kontakte foreningen medspørgsmål, oplysninger eller lignende.

Medlemskab af FSD koster kr. 60 i 1993.

Foreningen sælger følgende pjecer:Når det lille barn stammer kr. 25,00 inkl. momsStammer du? kr. 31,25 inkl. momsStammer dit barn? kr. 25,00 inkl. momsStammer din elev? kr. 31,25 inkl. moms(priserne er excl. forsendelse)

Plakat med stammende berømtheder kan købes for kr. 50inkl. forsendelse.

T-shirt med vinderbanneret fra verdens-stammekongressen i SanFrancisco kan købes for kr. 100 excl. forsendelse.

Video-biblioteket omfatter følgende bånd med ekspeditionsgebyrpå kr. 50 og lånetid én uge:Sounds of Stutteres. Vesttyskland 1989Vi stammer og hvá så. v. bl.a. H. DelfsTalelyst og stammeangst. v. bla. P. F. Knudsen