sÆrlige betingelser og beskrivelser entreprise …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/udbuds...

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER

ENTREPRISE 6063.200Jord- og belægningsarbejder Syd60 Østjyske Motorvej >>> 6063 Skærup - Vejle Nord

JULI 2011

Indhold 6063.200

1

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE ............................................................................................ 1

ORIENTERING ................................................................................................................. 2

BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) ........................................................ 4

SÆRLIGE BETINGELSER (SB) ...................................................................................... 6 A. Aftalegrundlaget ................................................................................................................................ 6 B. Sikkerhedsstillelse og forsikring ...................................................................................................... 12 C. Entreprisens udførelse .................................................................................................................... 13 D. Bygherrens betalingsforpligtelse ..................................................................................................... 17 E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse .................................................................................................. 20 F. Arbejdets aflevering ........................................................................................................................ 20 G. Mangler ved arbejdet....................................................................................................................... 21

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) .............................................................. 22 Styring og samarbejde ................................................................................................................................ 22 Arbejdsplads ............................................................................................................................................... 31 Jordarbejder ................................................................................................................................................ 61 Kalkstabilisering .......................................................................................................................................... 81 Bundsikring af sand og grus ........................................................................................................................ 97 Stabilt grus .................................................................................................................................................. 99 Armering .................................................................................................................................................... 101 Hydraulisk bundne bærelag ...................................................................................................................... 102 Varmblandet asfalt .................................................................................................................................... 105 Stålautoværn ............................................................................................................................................. 112 Kørebaneafmærkning ............................................................................................................................... 116 Brolægning ................................................................................................................................................ 117 Diverse arbejder ........................................................................................................................................ 125 Hegnsarbejder ........................................................................................................................................... 129 Broarbejder ............................................................................................................................................... 134 Plantearbejder ........................................................................................................................................... 164 Pleje i vedligeholdelsesperioden for plantearbejder .................................................................................. 170

Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) ..................................................................... 176

BILAG: A. Oversigt over forkortelser

BUT 6063.200

2

ORIENTERING

Denne entreprise omhandler udvidelse af M60 på strækningen mellem motorvejskryds Skærup og Vejle-fjordbroen. Samtidig udbydes strækningen mellem Vejlefjordbroen og Vejle Nord i entreprise 6063.201. Motorvejen er stationeret fra syd mod nord med udgangspunkt i st. 48.000 som er sammenfaldende med drift km 98.000 på den eksisterende motorvej. Entreprisen er benævnt: Entreprise 6063.200 Jord- og belægningsarbejder Syd 60 Østjyske Motorvej 6063 Skærup - Vejle Nord Ca. st. 48,100-57.920 Entreprise 6063.200 omfatter etablering af trafikafvikling under udførelsesfasen. Udvidelse af eksisterende motorvej, M60 Østjyske Motorvej, fra 4 til 6 spor. På 1,6 km en delstrækning sker udvidelsen fra 4 til 8 spor. Der anlægges et nyt tilslutningsanlæg, TSA 61b samt bro ved Grønlandsvej, og Grønlandsvej forlænges. Tilslutningsanlæg 61 ombygges. Der etableres kantopsamling med tilhørende nyt afvandingssystem og bassiner. Der anlægges støjvolde, og der etableres et faunarør. Kryds ved tilslutning til Fredericiavej om-bygges og der etableres samkørselsplads ved Storhaven og ved Grønlandsvej. Der etableres nyt auto-værn. Entreprisen indeholder desuden beplantning. Entreprisen har følgende beliggenhed: Entreprise 6063.200: Region Syddanmark, Fredericia og Vejle kommuner. Følgende entrepriser, som er beliggende i entreprisernes nærhed, udføres sideløbende med entrepriserne: 6063.201 Jord- og belægningsarbejder Nord 6063.05 Broarbejder i totalentreprise 6063.320 Støjskærmsentreprise 6063.321 Vindskærmsentreprise på Vejlefjordbroen 6063.400 Tavler 6063.600 Nedrivningsentreprise 6063.700 Signalanlægsentreprise 6063.720 Installationsentreprise Trafikledelsessystem. 6063.750 Belysningsentreprise 6780.02 Vejle Nord, Udbygning af E45, totalentreprise Ledningsarbejder Entreprise 6063.200 omfatter i hovedtræk: Trafikafvikling under udførelsesfasen. Udvidelse af motorvejen med 1 spor og nødspor i begge sider mellem motorvejskryds Skærup og nyt

TSA, Grønlandsvej. Udvidelse af motorvejen med 2 spor og nødspor i begge sider mellem nyt TSA, st. 54.5 og TSA 61,

Fredericiavej. Udvidelse af motorvejen med 1 spor og nødspor i begge sider mellem TSA 61, Fredericiavej og Vejle-

fjordbroen. Etablering af nyt TSA, ca. st. 54.5, forlængelse og ombygning af Grønlandsvej.

BUT 6063.200

3

Ny bro ved TSA, st. 54.5, bro nr. 60-020. Autoværn. Etablering af ekstra venstresvingsspor på den sydlige frakørselsrampe, TSA 61, Fredericiavej. Forlængelse af venstresvingsspor og etablering af nødspor på den nordlige frakørselsrampe, TSA 61,

Fredericiavej. Ekstra venstresvingsspor for trafik mod nord på Fredericiavej. Anlæg af samkørselsplads ved Storhaven og ved Grønlandsvej. Kantopsamling med tilhørende nyt afvandingssystem. Udvidelse af 10 eksisterende regnvandsbassiner og anlæg af 1 nyt. Etablering af tør faunapassage, ø 1,6 m. Etablering af spunsvæg ved Skærup Rasteplads øst. Vildthegn. Beplantning Forberedelsesarbejder, støjskærmsentreprise. Forberedelsesarbejder, skilteentreprise. Forberedelsesarbejder, trafikledelsessystem. Der henvises i øvrigt til oversigtsplan i tegningsbilaget. Entreprisen indeholder følgende hovedmængder: 1 sum trafikafvikling ca. 194.000 m3 råjordsarbejder ca. 16.000 m3 levering af indbygningsegnet råjord ca. 66.000 m3 muldafrømning ca. 121.400 m3 bundsikringsgrus ca. 44.700 m3 stabilt grus ca. 25.200 m3 cementstabilisering ca. 36.200 m3 kalkstabilisering ca. 20.800 m3 muldudlægning ca. 52.000 m afvandingsledninger ca. 8.000 t opbrydning af asfalt ca. 136.500 t asfalt ca. 25.700 m stålautoværn ca. 25.900 m afmærkning på kørebane ca. 318.600 m2 græssåning 1 stk. faunapassage ø1,6 m ca. 11,2 km hegn ca. 23,6 km kabelføringsveje 130 m spuns 1 stk. bro, konstruktionslængde x yderside kantbjælker: 76,5 x 14,0 m Arbejdet skal udføres i perioden frem til december 2013. Entreprisens arbejder med bygværker gennemføres i henhold til Vinterbekendtgørelsens § 4 (forsøgsord-ningen). Bygherre er Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen Thomas Helsteds Vej 11, postboks 529 8660 Skanderborg Tlf. 72 44 22 00 Projektet er udarbejdet af Vejdirektoratet.

BUT 6063.200

4

BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)

Arbejderne udbydes i offentlig udbud i henhold til Udbudsdirektivet. Udbudsmaterialet består af Særlige betingelser (SB) samt de i SB ad § 2, stk. 2, nævnte dokumenter. Alternative tilbud modtages ikke. Tildelingen sker på basis af laveste pris. Arbejdet udbydes i følgende entreprise: - Entreprise 6063.200 Jord- og belægningsarbejder Syd Samtidig udbydes i andet udbud: - Entreprise 6063.201 Jord- og belægningsarbejder Nord Forhold vedrørende entreprise 6063.201 er nævnt nogle steder i dette udbudsmateriale, teksten er da an-ført med kursiv. Bygherren vil overdrage begge entrepriser samlet til én entreprenør, hvis den samlede tilbudssum for beg-ge entrepriser – inklusiv reduktionspris – samlet giver den laveste pris. En eventuel reduktionspris vil blive fordelt forholdsmæssigt på de to entrepriser ved regulering af post 1.1.1 på tilbudslisterne ved kontraktindgåelsen. Tilbud mærket: ENTREPRISE 6063.200 Jord- og belægningsarbejder Syd 60 Østjyske Motorvej 6063 Skærup - Vejle Nord modtages som angivet i udbudsannoncen, på hvilket tidspunkt tilbuddet åbnes i overværelse af de byden-de, der måtte indfinde sig. Mærkat til påklæbning på tilbudskuverten er indeholdt i tilbudslisten (TBL). Tilbud bestående af den udfyldte tilbudsliste bør på afleveringstidspunktet vedlægges følgende:

Tro og love-erklæring vedr. ubetalt, forfalden gæld til det offentlige (bilag til TBL)

Bemyndigelsesdokumentation, hvis flere i forening afgiver tilbud Undladelse af at vedlægge tro og love-erklæring, eventuelt bemyndigelsesdokumentation jf. ovenfor, gør ikke tilbuddet ukonditionsmæssigt. Undladelse af 5 dage efter påkrav fra bygherre, at levere oplysningerne, gør et afleveret tilbud ukonditionsmæssigt. Tilbud afleveres eller sendes samlet og bør bestå af 1 original samt CD-ROM med tilbudsdokumenterne samlet i én pdf-fil og TBL i excl-format. Tilbudsgiveren kan finde oplysninger om Danmarks skatte- og afgiftsforhold på www.skat.dk, om miljøbe-skyttelse på www.mst.dk og om sikkerhed på arbejdspladsen på www.at.dk.

BUT 6063.200

5

Spørgsmål vedr. udbudsmaterialet kan senest 10 dage før tilbudsafgivelse stilles pr. mail. Entreprisenum-meret skal indgå i begyndelsen af mailens emnebeskrivelse: ”Entreprise 6063.200, Skærup – Vejle Nord, Jord- og belægningsarbejder Syd” Spørgsmål vedr. ….” Spørgsmål sendes til: [email protected] med kopi til [email protected] og [email protected]. Der vil først kunne forventes udsendelse af eventuelle rettelsesblade efter den 05.08.2011. Besvarelse af spørgsmål sker via rettelsesblade på www.vejdirektoratet.dk under ”Udbud”. Vejdirektoratet afholder orienteringsmøde på Vejdirektoratets tilsynskontor, onsdag den 10.08.2011 kl. 10, Dofovej 2B, 7100 Vejle.

SB 6063.200

6

SÆRLIGE BETINGELSER (SB)

A. Aftalegrundlaget

ad § 1 Almindelige bestemmelser

ad § 1 stk. 1 Denne SB indeholder supplerende, særlige betingelser til AB 92 for entreprisen. De enkelte §- og stk.-numre refererer til AB 92.

ad § 1 stk. 2 Bygherren og entreprenøren skal oplyse om, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler på parternes vegne.

ad § 2 Bygherrens udbud

ad § 2 stk. 1 Arbejdet udføres til fast pris og tid med en fastprisperiode på 12 måneder fra tilbudsdagen.

ad § 2 stk. 2 Entreprisen omfatter i hovedtræk de i Orientering beskrevne arbejder.

For entreprisen gælder nedennævnte i prioriteret rækkefølge:

a. Tilbudsliste (TBL). b. Rettelsesblade/Supplerende meddelelser. c. Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG). d. Særlige betingelser (SB). e. Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB). f. Tegninger indhæftet i "Tegningsbilag, Entreprise 6063.200 Jord- og belægningsarbej-

der Syd, juli 2011" jf. fortegnelse i hæftet (Hvid bog) g. Tegninger ”Trafikafvikling” (dækker både entreprise 6063.200 og 6063.201)

h. Tegninger ”Broarbejder”

i. Tegninger ”Beplantning”

j. Plan for håndtering af forurenet jord for entrepriserne med tilhørende tegninger, (dæk-

ker både entreprise 6063.200 og 6063.201)

k. Ledningsprotokoller med tilhørende tegninger Motorvej: 6063-2, marts 2011, DONG Energi 6063-3, marts 2011, EnergiMidt 6063-4, marts 2011, GlobalConnect 6063-5, marts 2011, Klattrup Vandforsyning 6063-6, marts 2011, Mølholm Antennelaug 6063-7, marts 2011, Nianet

SB 6063.200

7

6063-8, marts 2011, Smidstrup Vandværk 6063-9, maj 2011, TDC 6063-10, marts 2011, Telia 6063-11, april 2011, TRE-FOR, Bredbånd, El, Vand og Varme 6063-12, marts 2011, TVIS 6063-13, marts 2011, Vejle Spildevand Grønlandsvej: Maj 2011, DONG Maj 2011, TDC Maj 2011, Vejle Spildevand Maj 2011, TRE-FOR, Bredbånd, El og Vand

l. Vandsynsprotokol, marts 2011, med tilhørende tegninger, (dækker både entreprise

6063.200 og 6063.201)

m. Geoteknisk rapport med tilhørende bilag - 6063 Skærup – Vejle Nord, Geoteknisk Hovedrapport, detailundersøgelser, mv st.

48.0-62.0, december 2010 - 6063 Skærup – Vejle Nord, Geoteknisk Datarapport, detailundersøgelser, mv st.

48.0-62.0, december 2010 - 6063 Skærup – Vejle Nord, Specialrapport nr. 1, Blødbundsundersøgelser, mv st.

50.0-52.0, april 2011 - 6063 Skærup – Vejle Nord. Specialrapport nr. 1A, Udfletningsanlæg ved Grøn-

landsvej, maj 2011 - 6063 Skærup – Vejle Nord. OF Grønlandsvej, Geoteknisk rapport nr. 1, rev. 1, 20.

juni 2011 - Geoteknisk rapport J11.0528 – Grønlandsvej, Vejle, 31. maj 2011

n. "Almindelige arbejdsbeskrivelser” (AAB):

AAB - Styring og samarbejde, Udbudsforskrift, november 2007 (Link) AAB - Arbejdsplads, Udbudsforskrift, november 2007 (Link) AAB – Jordarbejder, Udbudsforskrift, juni 2006 (Link) AAB - Afvandingsarbejder, Udbudsforskrift, december 2010 (Link) AAB - Bundsikring af sand og grus, Udbudsforskrift, november 2003 (Link) AAB - Stabilt grus, Udbudsforskrift, november 2003 (Link) AAB - Hydrauliske bundne bærelag, Udbudsforskrift, november 2009 (Link) AAB - Kalkstabilisering, Udbudsforskrift, juli 2010 (Link) AAB - Varmblandet asfalt, Udbudsforskrift, november 2006 (Link) AAB - Brolægningsarbejder, Udbudsforskrift, September 2007 (Link) AAB - Stålautoværn SW, VD – Vedligeholdelsesafdelingen, Udbudsforskrift- og an-

lægsforskrift med tilhørende typetegninger, august 1989 (Link) med ændrin-ger som anført på www.vejdirektoratet.dk under udbud (Vejdirektoratets pa-radigmer og standarder)

AAB - Kørebaneafmærkning, Udbudsforskrift, juni 2010 (Link)

AAB - Vejudstyr, Fælles for vejudstyr, Udbudsforskrift, december 2010 (Link) AAB - Betonbroer, 4. Fundering. Udbudsforskrift, oktober 2009 (Link) AAB - Betonbroer, 5-8. Betonarbejder. Udbudsforskrift, oktober 2009 (Link) AAB - Betonbroer, 9. Broautoværn og rækværker. Udbudsforskrift, december 1994

(Link)

SB 6063.200

8

AAB - Betonbroer, 10. Fugtisolering. Udbudsforskrift, oktober 2010 (Link) AAB - Betonbroer, 11. Brobelægninger, revisionshæfte, februar 2009 (Link) Udbudsforskrift,

(11.1-11.6), brobelægninger november 2006 (Link) (11.7-11.8), brobelægninger november 2004 (Link) (11.9), brobelægninger marts 2007 (Link) (11.10), brobelægninger november 2004 (Link)

AAB - Stålbroer - Overfladebehandling. Udbudsforskrift, juni 2010 (Link) Produktionsstyring for sand og grus til vejbygning. Udbudsforskrift, december 2005 (Link) Broautoværn, typetegninger for broautoværn S20, S21, S100 og S101, maj 1993 (Link)

o. Udbudskontrolplaner (UKP), p. Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) , (dækker både entreprise 6063.200 og

6063.201) q. AB 92 r. Standarder (DS og DS/EN), europæiske tekniske godkendelser (ETA), fælles tekniske

specifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisninger og betingelser, alt i det omfang, der i AAB, SB og SAB er henvist til disse og med senest anførte ændringer, rettelser og fortolkninger

s. Vejregler, vejregelforslag, instrukser, bestemmelser og lign.:

Vejregler, afmærkning på kørebanen, hæfte 0 - 7, juli 2006 (Link)

Håndbog i anvendelse af eftergivelige master, marts 2008 (Link)

Vejregler for afmærkning af vejarbejder m. m.: Afmærkning af vejarbejder m.m., ”november 2002” revideret april 2008 (Link) Afmærkning af vejarbejder m.m., tegninger, november 2002 (Link) Afmærkning af vejarbejder på statsveje, motorveje. Instruks og tegninger, Vejdirektora-tet, maj 2008 (Link) Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m., 2008 (Link) Færdselsregulering, Midlertidig vejafmærkning, oktober 2009 (Link)

Vejregel for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere i åbent land, november 2007 (Link) Vejregel for opsætning af broautoværn og –rækværker, juli 2006 (Link)

Kontrolplan. Vejledning. Udbudsforskrift, november 2007 (Link)

t. Øvrige forskrifter Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Udbudsforskrift, september 2005 (Link) Tilsynshåndbog for kørebaneafmærkning. Udbudsforskrift, juni 2010 (Link)

SB 6063.200

9

Tilsynshåndbog for broentrepriser. Forebyggelse af stilladssvigt, december 2009 (Link) Tilsynshåndbog for betonbroer. Udbudsforskrift, august 2010. (Link) Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning. Udbudsforskrift, oktober 2010 (Link) Afmærkningsmateriel, Monterings- og tilsynsvejledning, november 2001 Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde, Danske Anlægsgartnere 2010 Sorterings- og bundningsbestemmelser, Dansk Planteskoleejerforening 1982 Anbefalede plantenavne, Plantedirektoratet 2003 Plant og plej, plantegruppen 1975 Generel vejledning i plantning, plantegruppen 1984 Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål, Udbudsforskrift, februar 2011 (Link) Manual for Trafikafviklingsplaner under motorvejsudvidelsesarbejder. Rapport 368-2010 Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde, Danske Anlægsgartnere 2010

Det under punktnumrene a - m og o - p nævnte materiale kan hentes på www.vejdirektoratet.dk under ”Udbud”. Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), Vejregler og vejregelforslag samt monteringsvej-ledninger kan hentes på www.vejregler.dk. Til orientering kan geotekniske rapporter udarbejdet til brug for projektering ses på www.vejdirektoratet.dk under ”Udbud”. Entreprisens arealer kan ikke overdrages samlet ved igangsætningen, men kan påregnes overdraget ved anlægsstart som anført i SAB - Arbejdsplads afsnit 1. Arbejdet kan påregnes overdraget senest 4 uger efter afgivelse af tilbud og kan igangsæt-tes umiddelbart derefter.

ad § 2 stk. 3 Følgende tidsfrister skal overholdes:

1. Igangsætningsfrist:

Arbejdets påbegyndelse af aktivitet 1.1, 2.1 og 4.1 fastsættes efter tilbudsaccept under hensyntagen til deltidsfrister og færdiggørelsesfrist.

2. Deltidsfrister:

Sikrer at forberede aktiviteter udføres så de efterfølgende hovedaktiviteter kan startes og gennemføres rettidigt. Specielt skal fremhæves:

SB 6063.200

10

a) Bro 60–020, TSA 61b, st. 54.5. Alle arbejder vedrørende ny understøtning i mid-

terrabat skal være afsluttet, så der er plads til afvikle trafikken i en 3+1 løsning, aktivitet 2.2.

b) Nordlig tilkørselsrampe TSA 61, er lukket for trafik fra 1. maj 2012 til 1. juli 2012. Ombygning rampe og kileformet spærreflade (slips) udføres i denne periode. Ef-terfølgende skal rampetrafikken kunne afvikles til eksisterende parallelspor. Sam-tidigt udføres ombygning af Fredericiavej.

c) Aktivitet 2.2. Vestlige ramper ved TSA 61b, st. 54.5, arbejderne skal være så fremskredne, at de kan benyttes til midlertidig trafikafvikling for sydgående trafik i forbindelse med demontage af brostillads over motorvejen.

3. Færdiggørelsesfrist:

Entreprisen skal, med undtagelse af slidlag og permanent afstribning, være fuldført, klar til aflevering senest den 29. november 2013. Slidlag og permanent afstribning skal være fuldført, klar til aflevering senest den 01. juli 2014.

Entreprise 6063.200 Jord- og belægningsarbejder Syd

Aktivitet 1. Igangsæt-

ningsfrist

2. Deltidsfrist A 2. Deltidsfrist B

Bygværk

st. 54.5

Bro 60-020 a)

30. sep. 2011

1. mar. 2012 31. aug. 2012

Etape 1 st. 48.1 - 48.50

1.1

Fastsættes efter Tilbudsaccept

- 1. nov. 2011

Etape 2 st. 48.50 - 55.44

2.1

Fastsættes efter tilbudsaccept

1. mar.2012 -

2.2 c)

1. mar. 2012 1. aug. 2012 1. nov. 2012

2.3

1. nov. 2012 1. mar. 2013 -

2.4

1. mar. 2013 - -

Etape 3 st. 55.44 - 57.15

3.1

1. nov. 2011

1. mar. 2012 -

3.2

1. mar. 2012 - 1. nov. 2012

3.3

1. nov. 2012 1. mar. 2013 -

3.4

1. mar. 2013 - 1. aug. 2013

3.5

1. aug. 2013 - -

Etape 4 st. 57.15 - 57.92

Nordlig tilkørsel-rampe, TSA 61 b)

1. maj. 2012 29. jun. 2012 1. aug. 2013

4.1

Fastsættes efter Tilbudsaccept

- 1. nov. 2012

4.2

1. nov. 2012 1. mar. 2013 -

SB 6063.200

11

4.3

1. mar. 2013 - 1. aug. 2013

4.4

1. aug. 2013 - -

De i ad § 25 nævnte bodsbestemmelser vedrørende igangsætningsfrist knyttes til denne dato. Arbejdet betragtes først klar til aflevering når entreprenørens samlede KS-dokumentation er afleveret til tilsynet i overensstemmelse med SAB, Styring og samarbejde.

ad § 2 stk. 4 Art og omfang m.v. af kendte fortidsminder er anført i SAB - Arbejdsplads.

ad § 2 stk. 6 Ved afgivelse af tilbud skal tilbudslisten udfyldes i sin helhed.

ad § 2 stk. 7 Hvis en dimensionering som følge af målte E-moduler på underlagene giver anledning til at øge eller reducere belægningstykkelsen, vil dette ske i GAB II- laget.

ad § 3 Entreprenørens tilbud

Erhvervs- og Byggestyrelsens cirkulære (nr. 174 af 10/10/1991 ændret ved cirkulære nr. 9784 af 28/11/2003) om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, som er gældende for

denne entreprise, er indarbejdet i udbudsmaterialet med de ad § 22 stk. 6 anførte præci-seringer.

ad § 3 stk. 1 Hvor flere i forening står for entreprisen, skal entreprenøren oplyse, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler på entreprenørens vegne.

ad § 3 stk. 3 Eventuelle regnefejl i tilbudslisten korrigeres ved rettelse i tilbudslistens enhedspriser på en måde, som kan godkendes af bygherren, og således at tilbudssummen fastholdes uændret.

Ved afgivelse af tilbud skal styklisten udfyldes. Styklisten med dertil hørende enhedspriser

er en del af entreprenørens tilbud og tilbudslistens underposter.

ad § 3 stk. 4 Den bydende skal have gjort sig bekendt med forholdene på stedet, herunder adgangsforhold. I tilbuddet skal være indregnet alle udgifter til gennemførelse af overenskomstmæssige vinterforanstaltninger.

For broarbejder henvises til SAB – Arbejdsplads, afsnit 9, Vinterforanstaltninger. For øvrige arbejder ydes ikke betaling for ikke-overenskomstmæssige vinterforanstaltnin-ger. Antallet af forventelige spilddage på denne baggrund skal ligge til grund for entrepre-nørens tidsplan.

ad § 3 stk. 5 Vedståelsesfristen er 40 arbejdsdage.

SB 6063.200

12

ad § 5 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v.

ad § 5 stk. 1 Alle involverede skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende bygherrens eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelsen af denne kontrakt.

Entreprenøren må benytte bygherren som reference, men må ikke uden bygherrens for-udgående, skriftlige tilladelse udsende offentlig meddelelse om kontrakten eller offentlig-gøre noget om kontraktens indhold.

ad § 5 stk. 2 Der vil kun kunne noteres én transport på entreprenørens tilgodehavende, og det skal ske

til anerkendt pengeinstitut. Transportdokumentet skal udformes, som angivet i ”Standardformular for transportdoku-ment”. Standardformularen kan findes på www.vejdirektoratet.dk under ”Udbud”.

ad § 5 stk. 4 Hvor entreprenøren anvender underentreprenører, skal entreprenøren i god tid inden igangsætning af de pågældende underentrepriser meddele bygherren navn på de pågæl-dende entreprenører. Bygherren forbeholder sig ret til ikke at acceptere underentreprenører efter de udelukkel-sesgrunde, som fremgår af EU’s Udbudsdirektiv.

B. Sikkerhedsstillelse og forsikring

ad § 6 Entreprenørens sikkerhedsstillelse

ad § 6 stk. 1 Sikkerhedsstillelsen skal udformes som angivet i ”Standardformular for sikkerheds-stillelse”. Standardformularen kan findes på www.vejdirektoratet.dk under ”Udbud”. Opmærksomheden henledes på, at Vejdirektoratet ikke kan foretage udbetalinger på fremsendte fakturaer, før sikkerhedsstillelsen for entreprisen er registreret og godkendt i Vejdirektoratet.

ad § 6 stk. 2 Sikkerhedsstillelsens sum udregnes på baggrund af kontraktsummen. ad § 6 stk. 6 Sikkerhedsstillelsen nedskrives ikke ved delaflevering.

ad § 8 Forsikring

ad § 8 stk. 2 Bygherren er selvforsikret. Den i AB 92 § 8 stk. 1 nævnte dækning af entreprenøren og eventuelle underentreprenører er omfattet af selvforsikringen.

ad § 8 stk. 3 Inden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren dokumentere, at ansvarsforsikringen er tegnet og præmien betalt. Der skal ske underretning til bygherren, hvis præmien for ansvarsforsikringen ikke beta-les. Der skal ske underretning til bygherren, hvis forsikringsselskabet opsiger forsikringen.

SB 6063.200

13

C. Entreprisens udførelse

ad § 9 Arbejdsplan og afsætning

ad § 9 stk. 1 Krav til entreprenørens arbejdsplan, herunder anmeldelser til myndigheder, fremgår af AAB – Styring og samarbejde og SAB - Styring og samarbejde.

ad § 9 stk. 2 Bygherrens afsætning er nærmere beskrevet i SAB - Arbejdsplads.

ad § 10 Entreprenørens ydelse

ad § 10 stk. 1 Entreprenøren skal udarbejde alle nødvendige arbejdstegninger samt tegninger og beregninger etc. til bedømmelse af interimskonstruktioner, stilladser, særlige udførelses-metoder m.v. En kopi af de gældende tegninger, tabeller og beskrivelser m.v. skal altid forefindes på entreprenørens kontor på arbejdspladsen, og tilsynet skal have adgang til disse. Foreslår entreprenøren anvendelse af utraditionelle arbejdsmetoder eller materialer, på-hviler det ham uden udgift for bygherren og over for denne at dokumentere sådanne ar-bejdsmetoders eller materialers egnethed. Byggevarer skal leveres i overensstemmelse med Erhvervs- og Byggestyrelsens gælden-de bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer. Færdselsregulerende foranstaltninger. Entreprenøren skal i overensstemmelse med kravene i SAB-arbejdsplads pkt. 4 etablere, kontrollere og vedligeholde afmærkningen, således at den til enhver tid opfylder bestem-melserne i den godkendte rådighedstilladelse. Hvis bygherren konstaterer

at afmærkningen ikke er opsat i henhold til den godkendte afmærkningsplan,

at der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart efter entreprenørens kon-trol og at entreprenøren ikke har ivæksat afhjælpning,

at spærretiderne ikke overholdes,

at entreprenøren ikke inden for 1 time efter, at fejl og mangler er påtalt skriftligt af bygherren, politiet, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet, har påbegyndt afhjælpning af de fejl, der er omfattet af påtalen,

ifalder entreprenøren en bod på kr. 10.000,- excl. Moms pr. påtale. Såfremt arbejdet ikke gennemføres uden ugrundet ophold, skal dette godkendes af tilsy-net. Hvis påbud fra bygherre, politi, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet ikke efterkommes inden for den fastsatte tidsfrist, vil tilsynet foranstalte en afhjælpning, som vil ske for entreprenø-rens regning.

ad § 10 stk. 2 Trafikledelsessystemet vedligeholdes af bygherren.

SB 6063.200

14

ad § 11 Projektgennemgang, dokumentation og prøver

ad § 11 stk. 1 Bygherren vil straks efter overdragelse af entreprisen foranstalte gennemførelse af en projektgennemgang. I projektgennemgangen deltager bygherre, projekterende og entre-prenør/underentreprenør/leverandør med nøglepersoner. Entreprenøren skal påregne, at bygherren gennem hele entrepriseforløbet eventuelt vil afholde en audit (á 3 – 4 timers varighed) halvårligt. Det påhviler entreprenøren at fremskaffe dokumentation for kvaliteten af materialer og ar-bejdsydelser løbende i forbindelse med entreprisens gennemførelse, herunder den kræ-vede CE-mærkning. Art og omfang er nærmere angivet i udbudmaterialet. Fastlæggelse af procedurer m.v. for aflevering af dokumentationen i forbindelse med kon-trollen skal ske i samarbejde med tilsynet, hvis det ikke på anden måde er fastsat i kon-traktmaterialet. Manglende kontrol eller dokumentation under anlægsforløbet vil blive betragtet som en ik-ke opfyldt del af entreprenørens arbejde og vil medføre, at udbetalinger til entreprenøren for det pågældende arbejde ikke vil finde sted i fuldt omfang, før forholdet er bragt i orden. Krav til laboratorier på byggepladsen samt prøvninger, der kan udføres på byggepladsen, fremgår af SAB. Entreprenøren skal uden vederlag afgive materialeprøver for tilsynets stikprøvekontrol. Art og omfang er nærmere angivet i AAB og SAB.

ad § 12 Arbejdets forringelse m.v.

Vedligeholdelse

ad § 12 stk. 4 Før hel eller delvis ibrugtagning af noget af arbejdet skal omfanget af arbejdet, som skal ibrugtages, fastlægges og gennemgås for mangler. I forbindelse hermed udfærdiges en ibrugtagningsprotokol, hvori der noteres mangler samt aftaler om afhjælpning.

ad § 13 Forhold til myndigheder

ad § 13 stk. 1 Vedrørende forhold til myndigheder er art og omfang som angivet i SAB - Styring og samarbejde.

ad § 13 stk. 2 Hvis en leverance er leveret på arbejdspladsen med overlæs (bagatelgrænse på 0,1 t), betales overskridelsen ikke. Tilsynet er berettiget til at nægte køretøjer med overlæs adgang til arbejdspladsen. Til brug for tilsynets kontrol af, hvorvidt der ved en leverance er tale om kørsel med over-læs, påhviler det entreprenøren at sørge for, at alle vejesedler også påføres oplysninger om såvel køretøjets indregistreringsnummer som den for det pågældende køretøj gæl-dende maksimale nyttelast og maksimale totalvægt. Eventuelle reduktioner i betalingen som følge af overlæs foretages senest ved slutafreg-ningen, idet tilbudslistens enhedspriser, omregnet til pris pr. ton for den pågældende leve-rance, anvendes som reduktionsgrundlag.

SB 6063.200

15

ad § 14 Ændringer i arbejdet

ad § 14 stk. 3 Tilbudslisten er opdelt i hovedpost, post og underpost. For hovedposter gælder ±15 %-reguleringen. For poster og underposter gælder ±100 %-reguleringen. For broer gælder dog 15 %-reguleringen for den enkelte bro, og 100 %-reguleringen for hovedposter, poster og underposter. Ændringsarbejder, hvor variationsprocenterne ikke kan rummes inden for de angivne grænser, er angivet i TAG - Generelt. Ved ændringsarbejder, hvorom der gælder enhedspriser, og ændringerne er større end de anførte grænser, foretages regulering af kontraktsummen ligeledes efter de i tilbudsli-sten angivne enhedspriser, medmindre enten bygherren eller entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelsen af de pågældende priser ikke er til stede. I givet fald skal entreprenøren inden 10 arbejdsdage efter bygherrens anmodning skriftligt fremkomme med tilbud på nedsættelse, henholdsvis krav om ekstrabetaling, for den del af afvigelsen, som overstiger den fastsatte variationsprocent. Bygherren skal inden 10 ar-bejdsdage tage stilling til tilbuddet.

ad § 14 stk. 4 Bygherren kan forlange ændringsarbejder i tilslutning til entreprisen udført som regningsarbejde efter nedenstående retningslinjer: Entreprenøren skal dokumentere udgifter over for tilsynet med regnskab og bilag. Før ændringer i arbejdet iværksættes som regningsarbejder, skal entreprenøren, såfremt tilsynet finder det nødvendigt, udarbejde et overslag. Under udførelsen af regningsarbejder skal entreprenøren dagligt udfærdige og aflevere dagrapporter med angivelse af forbrug af materiel, materialer og mandskab.

A. Arbejdsløn De medgåede timer afregnes med en timeløn, der pristalsreguleres efter Danmarks Stati-stiks ”Omkostningsindeks for anlæg, delindeks jordarbejde m.v.” med basisindeks 100 pr. marts 1995, hvor timelønnen var kr. 176,12 inkl. alle tillæg og honorarer, herunder udgifter til sociale ordninger. Se Danmarks Statistiks, Omkostningsindeks for anlæg, delindeks jordarbejde: http://www.dst.dk/Statistik/nogletal/seneste/Indkomst/Priser/omkost_anlaeg.aspx Hvis en formand og eventuel byggepladstekniker udelukkende er beskæftiget med det pågældende arbejde, medregnes vedkommendes timer ved ovennævnte beregning. Er vedkommende kun delvist, men dog i væsentligt omfang beskæftiget ved arbejdet, vil vedkommendes timer efter aftale med tilsynet forholdsmæssigt kunne medregnes ved be-regningen.

B. Materialer Entreprenøren skal medregne beløb, som vedkommende har betalt for materialer, der indgår blivende i bygværker, eller som i øvrigt er nødvendige for arbejdets udførelse, her-

SB 6063.200

16

under forbrugsgods i det omfang, det forbruges ved arbejdet. Genindvundne materialer modregnes entreprenørens tilgodehavender. Materialer, forbrugsgods etc. forudsættes indkøbt bedst muligt af entreprenøren i fornø-dent samråd med bygherren og debiteres arbejdet med fakturapriser. Eventuelle rabatter på prislistepriser tilfalder bygherren, medens kontantrabatter, årsbonus og cementbonus tilfalder entreprenøren. Entreprenørens udgifter til kørsel, fragt, bugsering og andre transporter til og fra arbejds-stedet skal inkluderes. Til de således beregnede udgifter til materialer, forbrugsgods, transport m.v. lægges et honorar på 5 %.

C. Materiel Størrelsen af lejen af entreprenørens materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er større end 50.000 kr. skal aftales mellem tilsynet og entreprenøren forud for anvendelsen. Til sådan lejebetaling lægges intet honorar. For materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er mindre end eller lig med 50.000 kr., skal lejen være indeholdt i entreprenørens enhedspriser.

D. Underentreprenører Til rene regningsbeløb, der allerede omfatter mestersalær, lægges et honorar på 5 %.

ad § 17 Bygherrens tilsyn

ad § 17 stk. 1 Bygherrens tilsyn varetages af Vejdirektoratet.

ad § 17 stk. 4 Tilsynets gennemgang af entreprenørens tegninger, beregninger, leverancer, miljøforan-staltninger og udførte arbejder fritager ikke entreprenøren for nogen del af ansvaret for eventuelle fejl og mangler.

ad § 18 Entreprenørens arbejdsledelse

ad § 18 stk. 1 I forbindelse med arbejdets overdragelse til entreprenøren meddeler denne bygherren, hvem der på entreprenørens vegne leder og tilser arbejdet. Medarbejderne skal være kvalificerede til de i art og omfang hermed forbundne opgaver. Krav til kvalifikationer fremgår af respektive arbejdsbeskrivelser. Udskiftning af nøglepersoner må ikke ske uden bygherrens samtykke. Hvis bygherren berettiget finder, at en funktion er utilstrækkeligt bemandet, skal den på-gældende funktion suppleres med fornødent kvalificeret personale. Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden vedrørende projektet – f.eks. gennem presse, fagpresse, radio eller TV – skal ske gennem bygherren eller efter forud-gående skriftlig aftale med bygherren. Entreprenøren er i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at lønarbejdere og eventuelle underentreprenø-

SB 6063.200

17

rers lønarbejdere tilsikres løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvil-kår, som ikke er mindre gunstige end dem, der er i henhold til gældende kollektiv over-enskomst, voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter gælder for ar-bejde af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres. Dette kan anses for overholdt, hvis arbejdet er omfattet af en kollektiv dansk overenskomst og denne overenskomst overholdes. Der skal henvises til kollektive overenskomster indgået af de repræsentative arbejdsmar-kedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af disse over-enskomster med den fornødne klarhed fremgå hvilken løn, der efter overenskomsten skal betales. Entreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere, herunder også underleverandørers medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse, løn- og ansættel-sesvilkår som nævnt ovenfor, og er forpligtet til at orientere medarbejderne om de gæl-dende arbejdsvilkår. Overholder entreprenøren ikke denne forpligtelse, og medfører dette et berettiget krav fra de ansatte, kan bygherren foretage tilbageholdelse i betalingerne til entreprenøren med henblik på at tilgodese dette krav. Det påhviler entreprenøren at sikre, at nærværende entreprise – herunder leverancer – gennemføres i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har til-sluttet sig, herunder FN’s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen).

ad § 19 Byggemøder

ad § 19 stk. 1 Byggemødereferatet betragtes som godkendt, såfremt indsigelse ikke er gjort på det efterfølgende byggemøde. Afhængigt af udsendelsestidspunktet for byggemødereferatet samt byggemødehyppigheden kan der dog træffes anden aftale om indsigelsesfrist.

Bygherrens tilsyn indkalder til byggemøder hver 2. uge samt eventuelle ledningsmøder og koordineringsmøder efter behov.

ad § 20 Samvirke med andre entreprenører

Vedrørende arbejder, der udføres for bygherren samtidig med entreprisen, og som har el-ler kan få indflydelse på denne, henvises til SAB - Arbejdsplads. Entreprenørens medvirken og samarbejde vedrørende sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal ske efter retningslinjer beskrevet i SAB - Styring og samarbejde.

D. Bygherrens betalingsforpligtelse

ad § 22 Betaling

ad § 22 stk. 1 Begæringer om acontobetalinger skal udformes ved hjælp af Anlægsdivisionens web-baserede entrepriseafregningssystem ”JobManager”. Systemet administreres af tilsynet. Entreprenøren skal uden udgift for bygherren anvende JobManager, som indebærer, at entreprenøren skal inddatere alle klarmeldinger af udførte mængder med den tilhørende dokumentation. Entreprenøren vil for bygherrens regning blive uddannet i brugen af sy-stemet svarende til et ½-dags kursus. Rejseudgifter og medgået tid afregnes ikke.

SB 6063.200

18

Anlægsdivisionens acontosystem er baseret på anvendelse af klarmeldinger af udførte mængder og den tilhørende dokumentation. Udbetaling af afvandingsposter kan først finde sted, når al dokumentation på det enkelte afvandingselement er klarmeldt i Webvand. Der kompenseres ikke for forsinket udbetaling som følge af manglende dokumentation. Ingen udbetaling kan finde sted, uden at der for det omhandlede arbejde eller delarbejde foreligger en godkendt klarmelding. Dette gælder både for kontraktarbejder og for ekstra-arbejder. Klarmeldinger skal inddateres i takt med arbejdets udførelse. Hvis dette overholdes, kan det retningsgivende oplyses, at acontobegæringer kan forventes godkendt af tilsynet se-nest 3 dage efter, at den sidste klarmelding i en acontoperiode er inddateret. Den i AB 92 § 22 stk. 1 omtalte 15 dages frist regnes fra den dag, den færdige acontobe-gæring er modtaget elektronisk hos Vejdirektoratet. Vejdirektoratet modtager kun elektroniske fakturaer. For generel information om, hvorle-des entreprenøren skal forholde sig i relation til elektronisk fakturering, henvises til www.vejdirektoratet.dk, hvor der nederst til højre er angivet Vejdirektoratets EAN-nummer med link til en vejledning for Vejdirektoratets leverandører. Betalingen sker ved indsættelse på en af entreprenøren opgivet konto.

ad § 22 stk. 5 Ekstraarbejde skal endeligt afregnes umiddelbart efter dettes færdiggørelse.

ad § 22 stk. 6 Den faste pris reguleres i tilfælde af statslige indgreb, som er gennemført efter tilbuddets afgivelse, og som har ført til ikke uvæsentlige mer- eller mindreudgifter ved arbejdets ud-førelse, og som ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til med-delelser fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes valutakurser eller lovmæssige løs-ninger af arbejdsmarkedets overenskomstforhold.

I fastprisperioden gælder For den del af entreprisen, der udføres inden for fastprisperioden på 12 måneder, ydes der entreprenøren godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som det i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte be-nyttes til arbejdet. Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt prisregulering er trådt i kraft. Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være generelt forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale eller i mangel heraf kunne doku-menteres på anden måde. Godtgørelsen omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,50 for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan ikke medregnes.

SB 6063.200

19

Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgø-relsesbeløb udgør mindst 0,50 % af entreprisesummen. Er en entreprenør i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde godtgørelse til denne efter foranstående regler, kan tilsvarende godtgørelse ydes entre-prenøren af bygherren, uanset reglen i forrige stykke om godtgørelsesbeløbets størrelse i forhold til entreprisesummen.

Efter fastprisperioden gælder For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, ydes der godtgørel-se for ekstraordinære prisstigninger, der er indtrådt inden 6 måneder fra tilbudsdagen ef-ter de foranstående regler, idet dog indkøbstidspunktet erstattes med 6 månedersdagen efter tilbudsdagen. For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, foretages endvidere prisregulering for prisændringer, der er indtrådt efter 6 måneder fra afgivelsen af tilbud, ef-ter nedennævnte metode. Prisreguleringen foretages på grundlag af Danmarks Statistiks omkostningsindeks for an-læg. Indekset beregnes pr. den 15. i kvartalets sidste måned (eksempelvis 15. marts), og det pågældende indeks er gældende for denne måned (marts). For 1. og 2. måned i et kvartal (f.eks. januar og februar) interpoleres retlinet med afrunding til en decimal. Til regulering af entreprisens hovedposter m.v. anvendes følgende indeks: - Hovedpost 6 samt kørebaneafmærkning: Asfaltarbejder - Hovedpost 7 excl. kørebaneafmærkning: Jernkonstruktioner - Broer og tunneler: Betonkonstruktioner - Øvrige hovedposter: Jordarbejder Reguleringsbeløbet beregnes som regningsbeløbet (eksklusive moms) multipliceret med (I2 - I1) : I1, idet I1 angiver indeks på 6 månedersdagen efter afgivelse af tilbud, og I2 angi-ver indeks midt i den aktuelle måned. Reguleringsbeløbet er i øvrigt underkastet indskrænkninger som følge af lovgivningen. Der vil månedsvis kunne ydes/fradrages acontoprisregulering svarende til det senest be-regnede kvartalsindeks. Når prisreguleringen iværksættes, er entreprenøren forpligtet til at fremsende acontobe-gæringer én gang om måneden og at fakturere samtlige kontraktmæssigt udførte arbej-der. Entreprenøren er endvidere forpligtet til at foretage opgørelse over samtlige kon-traktmæssigt udførte arbejder på tidspunktet for udløbet af fastprisperioden. På grundlag af denne opgørelse udregnes prisreguleringen for den første måned efter udløb af fast-prisperioden.

ad § 22 stk. 7 Endelig og fuldstændig opgørelse udformes efter tilsynets anvisning.

ad § 22 stk. 10 Slutopgørelse Betaling vil ske efter de samme retningslinjer som beskrevet for acontobetalinger, se ad § 22 stk. 1.

ad § 22 stk. 11 Hvis bygherren måtte få et tilgodehavende, forrentes dette efter tilsvarende regler.

SB 6063.200

20

E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse

ad § 24 Entreprenørens ret til tidsfristforlængelser

ad § 24 stk. 3 Entreprenøren skal snarest muligt, efter at krav om tidsfristforlængelse er varslet, over for bygherren skriftligt meddele udstrækningen af de tidsmæssige konsekvenser.

ad § 25 Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse

ad § 25 stk. 2 Entreprenøren skal betale en bod for overskridelse af gældende tidsfrister. Boden tilbage-holdes i betalingen (fratrukket inden momsberegningen) eller kræves udbetalt fra sikker-hedsstillelsen. Bodsstørrelserne er pr. påbegyndt uge som følger: 1. For igangsætningsfristen kr. 50.000

2. For deltidsfrist A: kr. 50.000

For deltidsfrist B: kr. 150.000

3. For færdiggørelsesfristen kr. 250.000 Entreprenøren kan opnå følgende bonusser: Entreprise 6063.200

Kr. 800.000,- hvis alle arbejder for sideudvidelse under aktivitet 2.2, frem til st. 52.00 inkl. tilkørsel fra Skærup Rasteplads er så fuldført, at belægninger samt af-vandingsanlæg er klar til ibrugtagning for trafikafvikling, som beskrevet under akti-vitet 2.3, senest den 6. juli 2012. Denne bonus aftrappes med kr. 50.000 pr. på-begyndt uge, så den er kr. 0 den 31. oktober 2012.

Kr. 1.000.000,- hvis alle arbejder for sideudvidelse under aktivitet 2.4, frem til st. 52.00 inkl. frakørsel til Skærup Rasteplads er så fuldført, at belægninger samt af-vandingsanlæg er klar til endelig ibrugtagning, senest den 5. juli 2013. Denne bo-nus aftrappes med kr. 50.000 pr. påbegyndt uge, så den er kr. 0 den 1. november 2013.

F. Arbejdets aflevering

ad § 28 Afleveringsforretningen

ad § 28 stk. 1 Entreprisen skal afleveres i sin helhed.

For de arealer og private fællesveje, som har været berørt af entreprenørens arbejder i forbindelse med entreprisens gennemførelse, og som ikke er stillet til rådighed af bygher-ren, skal entreprenøren på tilsynets ønske, og forinden aflevering finder sted, fremskaffe en underskrevet erklæring fra berørte lodsejere. I erklæringen bekræftes, at lodsejerne ikke har noget krav på entreprenøren eller bygher-ren i anledning af entreprisen.

SB 6063.200

21

G. Mangler ved arbejdet

ad § 30 Mangelsbegrebet

ad § 30 stk. 4 Mangler konstateret ved hel eller delvis ibrugtagning jf. § 12 stk. 4, registreres ved afleveringen i det omfang disse ikke er afhjulpet forinden.

ad § 36 Mangelsansvarets ophør

ad § 36 stk. 3 For entreprisen ophører mangelsansvaret efter 5 år, regnet fra afleveringsdatoen.

Umiddelbart inden udløb af tidsrum for afhjælpningspligt og –ret foretages besigtigelse af arbejdet, forinden sikkerhed frigives.

Særlige forhold for varmblandet asfalt Mangelsansvaret ophører efter 1 år for: - Belægningers jævnhed. - Belægningers profil.

Særlige forhold for kørebaneafmærkning For kørebaneafmærkning fastlægges mangelsansvarsperioden til følgende:

Kørebaneafmærk-ning med lang hold-barhed (ekskl. gul for midlertidig regulering)

Kørebaneafmærk-ning med kort hold-barhed (ekskl. gul for midlertidig regulering)

Gul køreba-neafmærk-ning for mid-lertidig regu-lering

Kørebaneafmærkning, som normalt ikke over-køres *)

4 år

1 år

Anden kørebaneaf-mærkning på steder med ÅrsDøgnTrafik pr. kørespor: ÅDT < 3.000

4 år

Ingen

Funktionstid, dog maks. ½ år 3.000<ÅDT<5.000 3 år

5.000<ÅDT<10.000 2 år

ÅDT > 10.000 1 år

*) kontinuerte kantlinjer, dobbelte spærrelinjer og spærreflader undtagen linjer i kryds og i skarpe kurver, hvor det kan konstateres, at trafikanterne kører på linjerne. Disse be-handles som anden kørebaneafmærkning.

Umiddelbart inden ophør af mangelsansvarsperioden for arbejdet kan der aftales besigti-gelse, forinden evt. sikkerhed frigives. For arbejder, hvor mangelsansvarsperioden udlø-ber i et givet kalenderår, foretages forretning normalt ultimo september. Eventuelle kon-trolmålinger kan foretages fra 15. maj.

SAB – Styring og samarbejde 6063.200

22

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB)

Styring og samarbejde

Supplerende bestemmelser til AAB - Styring og samarbejde.

2. Arbejdsplan m.v.

2.1 Generelt

Ud over det i AAB anførte skal arbejdsplanen indeholde oplysninger om:

forventet indsats af materiel og mandskab

oversigt over de månedlige udbetalingers forventede størrelse

foranstaltninger af hensyn til miljø, arbejdsmiljø, trafiksikkerhed og -afvikling

hvornår trafikomlægninger udføres

hvor og hvornår der udføres arbejder, som medfører særlige risici

tidspunkter for arbejder med støjniveau over grænseværdier angivet i SAB - Arbejds-plads, afsnit 7.2

Arbejdsplanen vil under gennemførelsen af entreprisen blive lagt til grund for bygherrens vurdering af, om entreprisen fremmes behørigt. Entreprenøren skal i arbejdsplanen tage hensyn til, at arbejdet standses i perioder, hvor vejrforholdene sædvanligvis vil umuliggøre udførelse af konditionsmæssigt arbejde. Arbejdsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med stavdiagrammetoden og skal af-leveres senest 2 uger efter kontraktindgåelsen. Arbejdsplanen skal dække hele arbejdsperioden. De kommende seks måneder skal have en detaljeringsgrad svarende til ugeniveau. Forud for hvert byggemøde skal entreprenøren skriftligt aflevere oplysninger til tilsynet om:

Arbejder udført i perioden

Planlagte aktiviteter de kommende 4 uger

Arbejdets stade

Anvendt materiel og arbejdsstyrke

Vejrforhold og spilddage

Trafikforhold og trafiksikkerhed

Naboforhold

Kvalitetssikring

Miljøforhold

Afvigelser og ændring

Tillægsarbejder Ud over de i SB ad § 2 stk. 2 nævnte overdragelsestidspunkter og de i SB ad § 2 stk. 3 nævnte tidsfrister skal entreprenøren i arbejdsplanen og i sit tilbud tage hensyn til bl.a.:


23

Trafikale forhold

at trafikafviklingen skal gennemføres i henhold til tegninger ”Trafikafvikling”, at trafikplan og ansøgning om tilladelse til vejarbejde hos vejmyndigheder skal be-

stilles hos tilsynet senest 15 arbejdsdage før planlagt igangsætning af arbejdet, at de af vejmyndigheden til enhver tid fastsatte spærretider skal overholdes, se SAB

– Arbejdsplads afsnit 4.1, at omlægning af trafikken skal ske på døgnets trafiksvage tidspunkter og efter aftale

med vejmyndigheden, at frihøjder på 4,5 m + tillæg = 4,63 m opretholdes på E45 i hele anlægsperioden, at kortvarige spærringer af motorvejens ene side vil kunne accepteres i forbindelse

med montage/demontage af stillads over motorvej, se SAB – Arbejdsplads afsnit 4.3,

at ind- og udkørsel til og fra arbejdsområderne kun kan påregnes tilladt i omfang,

som er beskrevet i SAB – Arbejdsplads, afsnit 3.3, at materiel- og materialetransport til arbejdsområder kun må foregå via motorvejen

og Vellingvej, Madekærvej, Grønlandsvej Sønderdalen og Fredericiavej som be-skrevet i SAB – Arbejdsplads, afsnit 3.3. Transporter gennem Smidstrup og Store Velling tillades ikke,

at færdsel på E45 skal opretholdes i min. 2 spor i begge retninger i hele anlægsperi-oden,

at trafikken på ramper, TSA 61, skal opretholdes i hele anlægsperioden. Dog med

undtagelse i perioden 1. maj til 1. juli 2012, se deltids- og færdiggørelsesfrister SB § 2. stk. 3,

at trafikken på Fredericiavej skal opretholdes i spærretiderne med uændret antal

spor i begge retninger, at adgang til og fra Skærup rasteplads Øst og Vest skal opretholdes i hele anlægs-

perioden og der vil derfor være trafikanter der skal gennem arbejdsområdet, at der skal friholdes en redningsvej til beredskabet gennem arbejdsområdet under

aktivitet 2.4. at arbejdsramper ved Sønderdalen skal fungere som adgange for beredskabet gen-

nem hele anlægsperioden, at omlægning af trafik må ikke finde sted før belysning, afstribning, skiltning og af-

mærkning er fuldført og godkendt af tilsynet og vejmyndigheden, at al færdsel på veje med trafik skal foregå med indregistrerede køretøjer, at trafikken afvikles i vinterperioden nov. – . feb. som beskrevet under aktivitet 2.3,

3.3, 4.2 (og 6.4),


24

at overfladevand frit skal kunne strømme på vejoverfladen fra kørebanen til afløbs-

konstruktioner i arbejdsområder, at Svinholt Skov Vej nordvest for tilslutningsanlægget kan spærres totalt for trafik i

anlægsperioden, når vejen med tilhørende vendeplads, sydvest for tilslutningsan-lægget er etableret,

at der til enhver tid skal være vejadgang til alle ejendomme, at krydsning med arbejdskøretøjer af offentlige veje og stier skal aftales med tilsy-

net,

Forhold omkring broer/bygværker

at der på broen ikke må udføres bitumenpladeisolering/polymerbitumenplade-

isolering og slidlag i perioden fra 1. oktober til 30. april, medmindre der opsættes telt,

at entreprenøren ved sin arbejdsplanlægning skal afsætte tid til godkendelsesproce-

durer for stilladsdokumentation, at der skal afsættes tid til 3. partskontrol af statiske beregninger for interimskonstruk-

tioner og permanente konstruktioner,

Miljømæssige forhold at tømning og oprensning af eksisterende regnvandsbassiner nr. 7, 12 og 15 (jf.

vandsynsprotokollen) må kun udføres i perioden fra 1. august til 1. marts af hen-syn til forekomst af padder i bassinet,

at jordarbejdet på skrænter og vejdæmning ved Mølholm Ådal, st. 55,480 – 55,860,

motorvejens vestside, skal igangsættes inden 1. oktober. Hvis arbejdet ikke på-begyndes inden den 1. oktober, skal arealerne henligge ubenyttede frem til den 30. april, da birkemusen ligger i dvale i denne periode. Hvis arbejdet først igangsættes efter den 30. april skal det senest være påbegyndt inden den 30. juni. Hvis arbejdet ikke påbegyndt inden den 30. juni skal arealerne henligge ubenyttede frem til den 1. august på grund af, at birkemusens unger er for små til at kunne klare sig selv,

Øvrige forhold

at slidlag normalt ikke må udlægges før medio april og efter ultimo september, at bærelag ikke må ligge vinteren over uden forsegling,

at for andre arbejder end sideudvidelsen påbegynder bygherren bæreevnemålinger

og andre prøver 10 arbejdsdage efter udlægning af det færdigt indbyggede stabilt grus. Resultatet af bæreevnemålingen kan forventes af foreligge 3 uger efter at stabilt gruslaget er indbygget,


25

at eksisterende vejafvandingssystem skal være i funktion i hele anlægsperioden, el-ler indtil det eksisterende vejafvandingssystem er erstattet af nyt afvandingssy-stem,

at ledningsejerne skal have adgang til at omlægge/fjerne ledninger i entrepriseom-

rådet, at broentreprenørerne skal have adgang til at udføre færdiggørelses- og eventuelle

mangelarbejder, at øvrige entreprenører skal have adgang i entrepriseperioden. Bl.a. ved drift og

vedligehold af trafikledelsesanlægget, at autoværn på strækningen st. 49.000 – 49.700 motorvejens vestside, først udføres

efter at støjskærmen er etableret ved anden entreprenør, at trafikledelsesanlægget på arbejdsstrækningen skal holdes i drift gennem hele

byggeperioden. Tilsynet skal have varsel på min. 10 arbejdsdage for igangsæt-ning, omlægning og flytning af udstyr i forbindelse med udbygningsarbejderne,

at anlæg af nødholdepladser og overledninger må påregnes udført udenfor spærre-

tider eller som weekendarbejder, at højdejustering af autoværn langs østsiden af motorvejen må påregnes udført

udenfor spærretider eller som weekendarbejder, at der kun efter forudgående aftale med tilsynet må arbejdes på hverdage uden for

tidsrummet mellem kl. 07.00 og kl. 18.00 samt på lørdage uden for tidsrummet mellem kl. 07.00 og kl. 14.00 samt på søn- og helligdage,

at det i visse situationer ved trafikomlægninger må påregnes, at der skal arbejdes på

søn- og helligdage og lørdage, at der ikke af bygherren vil blive ydet betaling for vinterforanstaltninger jf. dog ad SB

§ 3 stk. 4, at komprimering skal ske under hensyntagen til eksisterende bebyggelse, der ikke

må beskadiges, at arkæologernes undersøgelser pågår, og arbejdsområderne kan overdrages som

anført i SAB – Arbejdsplads, at arealer uden for motorvejens skel st. 56,00-57,92 først er til rådighed efter uge 37,

2011, at eksisterende hegn ved boldbane, st. 56.18 – 56.32 motorvejens østside, skal

genbruges og flyttes til midlertidig placering i anlægsperioden, at fjernelse af maskinhus st. 51.520, Klattrup Bygade 1, må først fjernes efter

01.10.2011,


26

Entreprenøren skal revidere arbejdsplanen, når det virkelige stade af arbejdet på væsent-lige punkter afviger fra den senest udarbejdede arbejdsplan. Udførelsesmetoder, herunder udformning af interimskonstruktioner og rækkefølge af del-arbejder, der måtte være foreslået i udbudsmaterialet, skal alene tjene som orientering for entreprenøren som en mulig udførelsesmetode. Entreprenøren kan vælge de foreslåede eller andre metoder for udførelse af arbejdet, og han bærer det fulde ansvar for arbejdets udførelse i henhold til entrepriseaftalen, uanset om han benytter de foreslåede eller andre metoder.

2.2 Vinterforanstaltninger

Der henvises til SB ad § 3 stk. 4.

3. Kontrol

3.1 Entreprenørens egenkontrol

For ikke rutinemæssig prøveudtagning og prøvning skal entreprenøren varsle bygherren mindst 5 arbejdsdage, inden prøveudtagning/prøvning skal finde sted.

4. Dokumentation

Arbejdstegninger skal udleveres til bygherren i 2 eksemplarer. Dokumentation for kontroller og registreringer skal afleveres senest 10 arbejdsdage før af-levering, mens som-udført tegninger skal afleveres inden aflevering af entreprisen.

5. Kvalitetsstyring og miljøledelse

5.2 Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan

5.2.1 Procedurer og arbejdsprocedurer

Hvor der i respektive AAB og SAB er stillet krav om, at entreprenøren skal redegøre for el-ler beskrive fremgangsmåder for udførelsen, samt hvor der er stillet krav om arbejdsbe-skrivelser, er dette at betragte som krav om en arbejdsprocedure.

5.2.6 Styring af projektering

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde procedurer for planlægning, gennemførel-se, kontrolaktiviteter, dokumentation, myndighedsbehandling, ændringsbehandling og godkendelse af projekteringsopgaver. Procedurer skal omfatte projektering af interims-konstruktioner.

5.2.7 Styring af dokumenter og registreringer

På denne entreprise kan anvendes elektronisk udveksling af dokumenter (e-mail, Pro-jektWeb m.v.) mellem bygherre og entreprenør. Entreprenøren skal uden udgift for bygherren anvende det WEB-orienterede indberet-ningssystem PAVEMAN ved fremsendelse af specifikationer og færdigvarekontrol af as-falt.


27

Entreprenøren skal anvende internetapplikationen Webvand til klarmelding og indmelding af dokumentation til afvanding.

5.2.8 Uddannelse og træning

Entreprenørens ingeniører, opgaveansvarlige, formænd, chauffører og medarbejdere, som er beskæftiget med arbejder på veje i drift, skal alle have gennemført deltagelse i et af Vejdirektoratet godkendt kursus ”Vejen som arbejdsplads”. Entreprenørens ingeniører, opgaveansvarlige, arbejdsledere og medarbejdere, som ar-bejder med stillads, skal, forinden deres arbejdsfunktioner vedrørende stillads påbegyn-des, have gennemført de kurser, der er anført i ”Tilsynshåndbog for broentrepriser - Fore-byggelse af stilladssvigt” i gældende udgave. Entreprenøren skal forestå planlægning og gennemførelse af kurser, der jf. tilsynshåndbogen betegnes A, D, E og F. Underviser til kursus A skal rekvireres hos Vejdirektoratet med et varsel på min. 20 arbejdsdage. Entreprenøren skal fremlægge dokumentation i form af ajourførte referen-cer/CV/kursusbeviser for nøglepersoner samt medarbejdere, hvortil der stilles særlige krav til uddannelse/erfaring.

5.2.9 Styring af underentreprenører og leverandører

Entreprenøren skal redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitets- og miljøforhold, herunder hvorledes det sikres, at indkøbte dele og arbejdsydelser er i overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol). Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være omfattet af en kvalitets- og miljøplan eller lignende, der opfylder kravene i udbudsmateria-let. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentrepre-nører, leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende.

6. Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne

6.1 Alment

Inden hvert sikkerhedskoordineringsmøde skal entreprenøren ved sin sikkerhedsrepræ-sentant i samarbejde med sikkerhedskoordinatoren gennemgå sikkerheden på projektet ved en gennemgang (sikkerhedsrundering) i henhold til principper for mønsterarbejds-plads. Skemaer, der dokumenterer gennemgangen, udfyldes og godkendes af både entreprenør og sikkerhedskoordinator.

6.2 Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder

6.2.1 Alment

AAB afsnit 6.2.1 udgår og erstattes af:


28

Bygherren varetager afgrænsning, koordinering og planlægning af sikkerhedsarbejdet i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter, herunder udarbejdelse og ved-ligeholdelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS).

6.2.2 Afgrænsning

Entreprenøren skal forestå etablering, drift, vedligehold og fjernelse af nødvendige sikker-heds- og velfærdsforanstaltninger for egne og underentreprenørers mandskab på ar-bejdspladsen.

6.2.3 Koordinering

Koordinerende sikkerhedsmøder afholdes hver 14. dag og ekstraordinære møder ved ulykker og nærved ulykker. Alle entreprenører, der i en kommende 14 dages periode er beskæftiget på pladsen, skal deltage i de koordinerende sikkerhedsmøder. For entreprenører, der har færre end 5 beskæftigede på pladsen, deltager arbejdslede-ren. For entreprenører, der har 5 eller flere beskæftigede på pladsen, deltager både ar-bejdsleder og sikkerhedsrepræsentant.

6.2.4 Planlægning

AAB afsnit 6.2.4, 1. og 2. tekstblok, udgår og erstattes af: Bygherren varetager udarbejdelse og vedligeholdelse af PSS i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter. Entreprenøren skal medvirke ved færdiggørelsen af PSS, herunder udarbejde og vedlige-holde bidrag til PSS, der vedrører den aktuelle entreprise. Forpligtelsen omfatter bidrag fra entreprenørens underentreprenører og leverandører. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse forsyne bygherren med data til PSS for entreprisen, hvorefter bygherrens sikkerhedskoordinator udfærdiger og implementerer den endelige PSS senest 5 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse.

6.3 Beredskabsplan

Entreprenørens beredskabsplan skal omhandle følgende forhold: − Personskade − Trafikuheld − Trafikafvikling − Uforudset jordforurening − Uforudset grundvandsforurening − Udslip af forurenet vand, materiale eller kemikalie − Udskyl af jord mm til vandløb eller søer − Spild af brændstof og kemikalier − Nedfald af materialer − Olie og kemikaliespild på jord og/eller i vand − Vandforurening eller jordforurening − Beskadigelse/brud på forsyningsledninger − Støvgener − Støj og vibrationer − Ulykker med alvorlig personskade


29

− Brand − Tingskade − Rengøring af offentlig vej efter spild fra entreprenørmateriel − Særlige forhold ved arbejder ved ledninger (ledninger med tryk, farlige/eksplosive ma-

terialer, − højspænding mv.) − Emner tabt på veje i drift − Hærværk og tyveri

7. Trafiksikkerhed og –afvikling

7.2 Arbejder ved eller på veje i drift

7.2.1 Alment

Vejmyndighed ved arbejder på statsveje med trafik er Vejdirektoratets Vejcenter Østjyl-land og Sydjylland. Vejmyndighed for øvrige veje er Fredericia og Vejle kommune. Planlægning og udførelse af færdselsregulerende foranstaltninger skal ske i et samarbej-de mellem entreprenøren, tilsynet, vejmyndigheden og politiet. Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse ved vejmyndigheden i god tid før arbej-dets start. Intet arbejde må således påbegyndes, før rådighedstilladelse foreligger. Entreprenørens medarbejdere, der er beskæftiget med vejarbejder ved eller på veje i drift, skal opfylde uddannelseskravene i ”Afmærkning af vejarbejder på statsveje”, instruks og tegninger, Vejdirektoratet, i gældende udgave. Entreprenøren skal til tilsynet fremkomme med en detailtidsplan for arbejderne vedr. færdselsregulerende foranstaltninger, herunder en plan for de enkelte deletaper. Som bi-lag til planen vedlægges en telefon- og adresseliste for kontaktpersoner fra entreprenø-ren. Planen fremsendes via tilsynet til relevante myndigheder herunder T.I.C. (Trafik In-formations Centret tlf. 70 10 10 40). Eventuelle ændringer i planen under udførelsen skal straks meddeles tilsynet. Entreprenøren skal underrette T.I.C. og tilsynet, når opsætning af afmærkning påbegyn-des, og når hele afmærkningen er fjernet. Entreprenøren skal underrette tilsynet ved alle trafiksikkerhedsmæssigt risikable situatio-ner, herunder de arbejder indenfor arbejdsområdet, som kræver særlig beskyttelse af vej-trafikken jfr. Vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere eller hvor der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet kommer ud i trafikområdet.

7.2.2 Afmærkningsplaner for trafikafvikling

Anlægsfaseplaner og afmærkningsplaner for trafikafvikling jf. SAB - Arbejdsplads, afsnit 4, er principielt godkendt af vejmyndighed og politi. Før arbejde kan påbegyndes, skal entreprenøren forelægge planer til kommentering hos tilsynet og efterfølgende sikre sig godkendelse hos vejmyndighed og politi.


30

Entreprenøren er ansvarlig for gennemførelse af suppleringer eller ændringer af planerne, hvis der viser sig behov herfor. Entreprenøren skal i sin planlægning indregne tid til vejmyndighedens godkendelse af af-mærkningsplaner for trafikafvikling.

8. Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere

8.1 Alment

Tilladelser og godkendelser af betydning for entreprisens gennemførelse fremgår af ud-budsgrundlaget jf. SB ad § 2 stk. 2. Bygherren har indhentet de fornødne tilladelser til den i projektet angivne jordhåndtering, og varetager de i denne forbindelse fornødne anmeldelser til de respektive kommuner.

Der henvises til ledningsplaner og ledningsprotokoller samt SAB.

SAB – Arbejdsplads 6063.200

31

Arbejdsplads

Supplerende bestemmelser til AAB - Arbejdsplads.

1. Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse

Entrepriseområdet for nærværende entreprise er vist på tegningsbilag. Området henligger ved arbejdets start hovedsagelig som eksisterende vejarealer, skærende veje, stier, na-turområder og arealer, der er eksproprierede til det permanente anlæg eller midlertidige arbejdsområder.

Køresporene er remixede st. 48.1-57.9 i foråret 2010. Det nordgående nødspor er forstærket st. 48.3-57.3. i foråret 2010. Bygherren udfører enkelte forstærkningsarbejder st 59.66-64.54 i august 2011. Forstærkningen af nødspor i mbs. er udført ifm. parallelramper fra TSA Fredericiavej til TSA Horsensvej Broarbejder Bro 60-0017 Etablering af ny OF af Horstedvej er færdiggjort inden entreprisestart. De gamle søljefundamenter i ydrerabatter skal fjernes i entreprise 6063.200. Ved entreprisestart vil der forsat være arbejder, frem til den 16. september 2011, på føl-gende bygværker på strækningen. Bro 60-0012 Sideudvidelse af UF af Madekærvej Bro 60-0013 Sideudvidelse af UF af Vellingvej Bro 60-0021 Sideudvidelse af UF af Sønderdalen Bro 60-0024 Ombygning ved brovederlag for OF af Ulvehavevej - er først klar 01.november 2011 Entreprise 6063.201: Bro 60-0027 Sideudvidelse mv. og omisolering af UF af Bybækvej. Bro 60-0027 Bybækvej. Omisolering foregår i perioden maj/juni 2012 og udføres i 2 etaper (en vejside af gangen). Broentreprenøren forestår alene omisoleringen. Vejentreprenøren for entreprise 6063.201 Jord- og belægningsarbejder Nord, udfører trafikomlægninger, herunder spærring af tilkørselsramper ved Vejle syd og nord, fjerner eksisterende belæg-ninger, udfører jordarbejde og retablering. I forbindelse med broudvidelsesarbejderne er ledninger forbi brostederne omlagte. Forud for entreprisens start er påbegyndt etablering af et trafikledelsessystem (TL-system), som giver trafikanterne trafikinformationer i anlægsperioden. Den 16. januar 2012 skal etableringen af det midlertidige TL-system være færdigt og klar til drift. TL-systemet etableres i udstrækningen fra km. 122.923 på M60 i nord til hhv. km. 85.850 på M50 i syd og km. 209.700 på M40 i syd. TL-systemet skal udfører trafikdetektering, hastighedsregulering/-harmonisering, køvarsling samt formidle rejsetids- og hændelsesin-formation.


32

Der etableres hastighedstavle- og detektorsnit med ca. 700 m mellemrum. I tilknytning til systemet etableres videokameraer ved de fleste snit. Stedbestemmelsesskilte opstilles pr. 100 m i midterrabatten. På Vejlefjordbroen opsættes ikke udstyr. Systemet består dels af portaler med hastighed- og informationstavle, hastighedstavler på standere samt på galger med informationstavler. På entreprisestrækningen etableres de-tekteringen ved radardetektorer der monteres over vognbanerne sammen med hastig-hedstavlerne. Udenfor entreprisestrækningen etableres spoler i vejbanen. Entreprenøren for TL-systemet skal fremføre elforsyning til 16 forsyningspunkter. Ved hvert forsyningspunkt etableres der et målerskab og et kabelskab til fordeling af elforsy-ningen til vejskabene. Vejskabene etableres ved hvert tavlesnit. Fremføring af elforsyning og fiberkabel til TL-systemet vil bestå af føringsveje på auto-værn, på stager og i kabelgrave. Med disse systemer kan trafikken overvåges, varsles og informeres såvel automatisk som ved manuel betjening. Styring/overvågning af installationerne langs vejene, registrering af trafikdata samt udsendelse af trafikinformation sker fra Vejdirektoratets Trafikinformati-onscenter (T.I.C.), som er døgnbemandet. Trafikdetektorer opsamler data om trafikintensi-tet som formidles videre til trafikanterne via de variable informationstavler samt T.I.C.’s øvrige informationskanaler, som bl.a. omfatter trafikradio, web og e-mail-service, tekst-tv mv. Der overføres levende billeder fra alle kameraer. Billederne kan ses i T.I.C. og hos bered-skabet (alarmcentral, Politi og Falck). TL-systemet opereres og vedligeholdes af Vejdirektoratet med bistand fra TL-systemets driftsentreprenør. Det skal bemærkes, at ledningsplanerne ikke indeholder oplysninger om det midlertidige ITS system. Øvrige Indhegning ved ejendom, st. 55.92 – 56.18 vhs. Hegnet er rykket væk fra arbejdsområdet ved entreprisestart. Der gøres opmærksom på, at motorvejen har motorvejsstatus i hele anlægsperioden. En-treprenøren skal sikre, at gældende regler ved færdsel og arbejder på motorvejs- og øvri-ge vejarealer respekteres.

1.1 Igangværende entrepriser og arbejder

Ledningsarbejder Generelt vil ledningsomlægninger finde sted løbende i anlægsperioden, jf. ledningsproto-kollerne. Entreprenøren skal være opmærksom på, at visse ledninger ikke tåler afbrydelse i længere tid, hvorfor jordarbejdet skal tilrettelægges under hensyn til dette. DONG ENERGY OIL Svend Erik Skærlund DONG Oil Pipe A/S skal kontaktes, når tidspunkt for arbejder i nær-heden af olieledning st. 50,71er fastlagt, da der skal søges gravetilladelse indenfor en zo-ne på 2x5 m omkring olieledningens midte. DONG ENERGY GAS – Ved forlagt Grønlandsvej Ved krydsning af DONGs gasledninger med afvandingsledninger, skal gasledning beskyt-tes med et foringsrør indtil 1 meter på hver side af krydsningen. DONG foretager levering


33

og etablering af foringsrør. Entreprenør skal foretage udgravning, samt tåle DONGs ar-bejder og de forsinkelser og gener som det medfører. Det skal være indregnet i tilbuddet. SMIDSTRUP VANDVÆRK Smidstrup Vandværk skal kontaktes når tidspunkt for arbejder i nærheden af vandledning ca. st. 48,67 er fastlagt.

1.2 Kommende entrepriser og arbejder

Inden for entrepriseområdet kommer følgende arbejder til udførelse i samme periode som nærværende entreprise: Støjskærmsentreprise Det er vejentreprenørens ansvar at koordinere sit arbejde med nedenfor angivne entrepri-se for støjskærme. Entreprisen omfatter etablering af støjskærme på strækningen: a) st. 49.000 - 49.700 mvs b) st. 56.240 – 56.440 mvs c) st. 56.620 – 56.890 mvs d) st. 56.910 – 57.080 mvs e) st. 57.350 – 57.920 mvs På Vejlefjordbroen monteres vindskærme. Støjskærmens bærende dele består af 1.0 meter høje betonelementer monteret på nedvi-brerede stålpæle. Selve skærmen monteres på betonelementerne og består af lodposter i aluminium med udfyldningselementer af akryl. Strækning a) Vejentreprenøren skal i samråd med støjskærmsentreprenøren tilrettelægge jord og af-vandingsarbejdet under aktivitet 2.2 således ( jfr. SAB- Arbejdsplads, pkt. 4.5.1) , at støj-skærmentreprenøren kan fortage nedvibrering af stålpæle til støjskærmens fundering, in-den befæstelsesarbejderne. Forventet fremdriften for etablering af stålpæle er ca. 200 m pr. arbejdsuge. Efterfølgende kan vejentreprenøren færdiggøre skråningsarbejder på bagsiden af fremti-dig støjskærm. Støjskærmentreprenøren monterer herefter præfabrikerede betonelementer på stålpæle-ne. Overkant betonelement er ca. 0.75 m over fremtidig rabatniveau. Forventet fremdrift for montage af betonelementer er ca. 200 m pr. arbejdsuge. Vejentreprenøren færdiggøre befæstelsesarbejder og jordarbejde på forside af støj-skærm. Såfremt vejentreprenøren herefter ønsker at tilbagelede trafikken til 2 spor, og herved kan opnå bonus som anført i SB § 25 stk. 2 skal vejentreprenøren opstille og vedligeholde nødvendigt langsgående afspærring så støjskærmentreprenøren kan montere lodposter og skærme. Støjskærmsentreprenøren skal have arbejdsareal på vejsiden. Nødvendigt arbejdsareal koordineres med støjskærmentreprenøren. Der vil være oplæg af materialer på arbejdsarealet.


34

Forventet fremdriften for etablering af lodposter og skærme er ca. 200 m pr. arbejdsuge. Efterfølgende opsætter vejentreprenøren autoværn på strækningen. Strækning b) Skærmen etableres på eksisterende og ny jordvold. Vejentreprenøren skal i samråd med støjskærmsentreprenøren koordinere jordarbejdet således, at støjskærmsarbejderne udføres hensigtsmæssigt i forhold til jordarbejdet. Støjskærmentreprenøren kan benytte Vindinggård Ringvej som adgang til arbejdsområ-det. Strækning c) Støjskærmen etableres efter vejentreprenøren har afsluttet jordarbejdet. Støjskærmsentreprenøren skal have arbejdsareal på vejsiden. Vejentreprenøren skal op-stille og vedligeholde nødvendigt langsgående afspærring på de første 100 meter langs tilkørselsrampen fra Fredericiavej, hvor nødsporet inddrages til arbejdsareal. Afspærringen forventes opretholdt i en periode på optil 6 arbejdsuger. Arbejdet foregår ad de midlertidige arbejdsveje bag kommende skærm Strækning d) Støjskærmen etableres efter vejentreprenøren har afsluttet jordarbejdet. Vejentreprenøren skal dog i samråd med støjskærmsentreprenøren koordinere arbejdet ved overgangen mellem støjskærm og den nye støjvold. Arbejdet foregår ad de midlertidige arbejdsveje bag kommende skærm. Strækning e) Støjskærmen etableres efter vejentreprenøren har afsluttet jordarbejdet. Arbejdet foregår ad Møgelholt. Øvrige, se Orientering.

1.3 Registrering af arealer og naboejendomme

Forinden arbejdsområder og adgangsveje tages i brug, skal entreprenøren i samarbejde med tilsyn og vejmyndighed og eventuelle lodsejere foretage fotoregistrering af berørte arealer og naboejendomme.

1.4 Forurenede arealer

Bygherren har ikke kendskab til forurening af arealer indenfor entreprisen.

2. Afsætning

2.1 Bygherrens afsætning

Alle afsætningsdata afleveres i KP2000 og DVR90.


35

Ved arbejdets overdragelse udleverer bygherren tværsnit for hver 20 m med koter og af-stande til færdigvejs- og råjordstværprofiler (grønne bøger) samt for blødbundstværprofiler (brune bøger). Centerlinjer og tværsnitsdata udleveres desuden på digital form, inden ar-bejdet påbegyndes, dog tidligst 10 arbejdsdage efter arbejdets overdragelse. Afvandings-projekt udleveres som Afsætnings- og ledningstabeller for afvanding (blå bog) samt af-vandingsplaner. I kryds udleveres en plan med data for stationeringslinjer, kantstenslinjer, slæbekurver. Data (label og punktnumre) inkl. tangentpunkter udleveres på digital form. Koten på kant-stenslinjer er kørebaneoverflade. Omfanget og detailoplysninger i form af højdekurver af udsætningsområder kan ses på plantegningerne og/eller tværsnit (grønne bøger). Yderligere detaljering af udsætningsom-råder er beskrevet i SAB – Jord. Blødbundsområdet er dels beskrevet i den geotekniske rapport samt ved detailtværsnit af blødbund (brune bøger). Brøndplaceringer udleveres i form af “Afsætnings- og ledningstabeller for afvanding" (blå bøger) samt afvandingsplaner. Afsætningsdata kan derudover hentes digitalt på Webvand. I forbindelse med brøndes afsætning skal entreprenøren kontrollere placerin-gen i forhold til kørebanekanter og kantstenslinjer. Disse skal derfor være afsat i marken, inden brøndene etableres. Eksempel på afsætningsplaner kan ses under tegningsstandard på www.vejdirektoratet.dk under ”Udbud”. Yderligere data udleveres kun efter nærmere aftale og mod dækning af Vejdirektoratets udgifter. Der skal desuden påregnes 10 arbejdsdage til udarbejdelse af yderligere data.

2.2 Entreprenørens afsætning

I forbindelse med entreprisens jordarbejder skal følgende afsætning være intakt i marken for alle 20 m-stationer, frem til asfaltarbejderne påbegyndes: a. Alle vejes og stiers systemlinjer b. I påfyldningsområder: Afsætning af kronekant inkl. højdemarkering af kronekantskote c. I afgravningsområder: Afsætning til bagkant trug inkl. højdemarkering af råjordskote ved bagkant trug Under hele arbejdet skal stationeringen pr. 20 m være tydeligt påskrevet stationerings-punkterne og må først fjernes efter forudgående aftale med tilsynet.

Bygværker Entreprenøren vil få udleveret data for 3 polygonpunkter ved hvert bygværk og systemlin-jer for de skærende veje. Entreprenøren skal på baggrund heraf forestå beregning af de fornødne afsætningsdata. De beregnede afsætningsdata skal fremsendes til tilsynet, inden arbejdet i marken iværk-sættes.


36

Horisontal afsætning af nye vejlinjer (kørebanekanter, nødspor, yderrabatter m.v.) afsæt-tes ud fra-*+ udleverede afsætningsdata. Ved belægninger for sideudvidelser afsættes oversiden af bundsikring relativt i forhold til eksisterende vejoverflade. På vejstrækninger, der ikke knytter sig til en eksisterende vejoverflade, skal koter til den nye vejoverflade afsættes ud fra de udleverede afsætningsdata.

Beplantning

Al afsætning udføres af entreprenøren efter tilsynets anvisninger. Der udmåles jfr. teg-ningsmateriale og med hensyntagen til skel i marken. Afsætning for beplantning m.v. mar-keres med det nødvendige antal træstokke. Særligt skal bemærkes at alle plantninger skal placeres 9,0 m eller derover fra vejkant langs motorvejen. Afsætning i forhold til skilte: Der skal være en sigtehøjde på 1 m i et trekantet område foran skilte. Trekantens ene kant er en linje vinkelret på vejen parallelt med skiltets forkant, linjen skal gå 2 m forbi skil-tet. Trekantens anden linje løber fra skiltets forkant langs med vejens kronekant, og skal have en længde på 200 m. Tilsynet skal have mulighed for at kontrollere afsætningen inden plantearbejdet i plante-bedet startes.

2.3 Sikring af fikspunkter

Hvis skelsten, hovedafsætning (polygonpunkter) eller de af tilsynet etablerede mærker for opmåling og nivellement ved forsømmelse fra entreprenørens side ødelægges eller går tabt, skal entreprenøren betale en erstatning på kr. 5.000,- ekskl. moms pr. punkt. Retab-lering skal ske ved bygherrens foranstaltning.

3. Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje

3.1 Arbejdsområder

Til arbejdsområder disponeres over de arealer, som ligger inden for de viste ekspropriati-ons- og entreprisegrænser. Arealer uden for vejarealet er kun midlertidigt eksproprieret og kan kun stilles til entreprenørens rådighed efter mindst 2 ugers varsel og efter aftale med tilsynet. Entreprenørens opmærksomhed henledes på, at arbejdsområder på eksisterende vejare-aler ikke nødvendigvis kan benyttes i deres fulde udstrækning. For alle arbejdsområder, hvor der udføres arbejder eller ændringer, der påvirker eller æn-drer eksisterende trafikafvikling/anlæg, skal der indhentes tilladelser. Der må ikke placeres påkørselsfarlige materialer indenfor en afstand af 3 m fra vejtrafik-ken. De viste arbejdsområder indbefatter ikke nødvendigvis samtlige arealer, der tilhører byg-herren.


37

Eventuelle ændringer af arbejdsområder kan kun ske efter aftale med tilsynet. Arbejdsom-råder overtages, som de foreligger. Eventuelle ændringer af arbejdsområder udenfor vejarealet kan kun ske efter aftale med tilsynet. Ændringer af arbejdsområdet på vejarealet skal godkendes af vejmyndigheden. Arbejdsområder overtages, som de foreligger. Entreprenører og leverandører for de under pkt. 1 nævnte arbejder samt tilsynet skal have adgang til at benytte arbejdsområderne uden vedligeholdelsespligt. Transport på udlagt bundsikrings- og stabilgruslag på fremtidige vejanlæg må kun foreta-ges med materiel, hvis akseltryk ikke overstiger 10 t. Entreprenøren skal på forlangende fremskaffe fornøden dokumentation herfor. Transport må ikke beskadige råjorden. Transporter af de i vejanlægget udgravede materialer skal foregå over arbejdsområderne. Midlertidigt eksproprierede arealer, der anvendes til jord- og grustransporter, skal efter endt brug efterbehandles, som anført under SAB - Jordarbejder, pkt. 3.1.3, med grubning, pløjning og harvning. Inden transport over arealet skal mulden afrømmes. Transport af materialer inkl. jord over broer må kun foretages med materiel, hvis akseltryk inkl. stødtillæg ikke overstiger 25 t. De nærmere vilkår skal i øvrigt aftales med tilsynet. Entreprenørmateriel må ikke parkeres på brodækket. Der må ikke opsættes reklame- og informationsskilte samt flag ud over de af tilsynet fast-satte.

Midlertidige hegn, rækværker og afskærmning

Dyrehegn skal være opretholdt i hele anlægsperioden, i alt 950 m.

Langs arbejdsområdet ved boldbane, st. 56.18 – 56.32 motorvejens østside, genbruges eksisterende hegn og flyttes til midlertidig placering bag arbejdsarealet i anlægsperioden. På strækning forbi parkeringsarealerne, st. 53.32 - 56.43 opsættes midlertidigt hegn. Efterfølgende opsættes nyt hegn.

Beplantning Indtil afleveringen, samt i pleje- og vedligeholdelsesperioden, påhviler ansvaret for plan-terne og plantearealerne entreprenøren.

3.2 Arbejdsplads

Til arbejdsplads kan entreprenøren disponere over arealer inden for arbejdsområdet. Ar-bejdsplads skal etableres med adgangsveje, der muliggør adgang med almindeligt motor-køretøj.

3.3 Adgangsveje

Jordtransport må kun foretages i linjen. Offentlige veje benyttes til sideskift.


38

Eventuel tilkørsel af materialer ad andre veje kan kun ske efter aftale med tilsynet. Entre-prenørens adgangsveje til arbejdsområdet skal uden for arbejdstid være effektivt afspær-ret. Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærrede, så uvedkommende færdsel hin-dres. Etablering af ind- og udkørselsforhold til offentlig vej og midlertidig lukning af veje skal af-tales med tilsynet. Forskrifter fra den pågældende vejmyndighed og politi skal nøje over-holdes. Generelt gælder:

Parkering må kun finde sted inden for de til arbejdsområdet hørende arealer.

Materiel og materialekørsel til og fra arbejdsområdet skal ske under anvendelse af gult, roterende blink på køretøjerne og i øvrigt tilrettelægges, så det ikke spærrer for afvikling af trafikken.

Åbninger for til- og frakørsel skal placeres som angivet på anlægsfaseplaner og af-mærkningsplaner for trafikafvikling eller som aftalt med vejmyndigheden.

Til- og frakørsel skal altid ske som højresvingsbevægelse.

Forskrifter og påbud fra vejmyndighed og politi skal nøje overholdes.

Der må under ingen omstændigheder ske færdsel på tværs af trafikerede motorvejs-arealer. Bemærk at fra- og tilkørsler til Skærup rastepladser vil foregå gennem ar-bejdsarealerne.

4. Færdselsregulerende foranstaltninger

4.1 Alment

Bestemmelserne i ”Afmærkning af vejarbejder på statsveje”, instruks og tegninger, Vejdi-rektoratet, i gældende udgave, er gældende for entreprisen. Der henvises til Manual for ”Trafikafviklingsplaner under motorvejsudvidelsesarbejder”, Rapport 368-2010. Arbejdet omfatter levering, opstilling, flytning, inspektion, drift, vedligehold og fjernelse af afspærringer og afmærkning. Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal op-fylde krav i ”Vejregler for afmærkning af vejarbejder mm.” i gældende udgave. Ved færdselsregulerende foranstaltninger forstås de foranstaltninger, der af entreprenø-ren udføres på vejarealer for den almindelige trafikafvikling, herunder foranstaltninger for trafiksikkerhed og markering af grænse eller længdeafspærring mellem arbejdsområder og trafikområder. Eventuelle supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger begrundet i entreprenørens metodevalg skal vælges og placeres på en sådan måde at trafiksikkerheden for vejtrafik-ken ikke forringes. Trafikområder administreres af pågældende vejmyndighed – Vejdirektoratet eller kommu-nen – der også forestår den almindelige drift og vedligehold inklusive beredskabsopgaver og vinterforanstaltninger i forbindelse med den offentlige trafik. Entreprenøren skal overholde de af vejmyndigheden til enhver tid fastsatte spærretider for vejarbejder og trafikomlægninger, som kan findes på www.vejsektoren.dk, via nedenstå-ende link. Bemærk at der er specielle spærretider for ferieperioder.


39

Spærretider for (M60) E45 Østjyske motorvej: http://www.vejsektoren.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=173269 Spærretider for (528) Rute 28 Fredericia Vejle: http://www.vejsektoren.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=182909 På motorvejens trafikområder er den maksimale tilladte hastighed i udførelsesperioden reduceret til 80 km/t, når der ikke er reduktion i antal af farbare spor. På strækninger af motorvejen, hvor der i en periode gives tilladelse til afvikling af trafikken i kun ét spor, sænkes den tilladte hastighed til 50 km/t i overledningsstrækningen. Hastigheden på 50 km/t vil også gælde ud for udkørsler fra arbejdsområder, der er i venstre side af trafikret-ningen. Nærværende entreprenør forestår den almindelige drift og vedligehold af de færdselsre-gulerende foranstaltninger, der etableres i entreprisen.

4.2 Grænse mod arbejdsområder

På motorveje med nødspor kan der etableres et arbejdsområde med en længde på mak-simalt 500 m i nødsporet. Mellem to arbejdsområder med lånt nødspor skal der være en strækning på mindst 100 m udlagt til nødplads. For at færdiggøre alle arbejder i et delom-råde med en længde over 500 m inden den fastlagte tidsfrist, er det derfor nødvendigt at flytte nødpladsen inden for delområdet. Nødpladsen flyttes til ny lokalitet, der forberedes hertil, ved at arbejder på ny lokalitet for nødplads er udført frem til og med udlægning af fremtidigt asfaltbærelag. Arbejderne på arealerne ved nødpladsens tidligere placering kan efter flytning af nødplads opstartes og færdiggøres sideløbende med de øvrige arbejder inden for delområdet. Kørespors grænser markeres med kantlinier, der ved arbejdsområder og på enkelte andre strækninger suppleres med kantafmærkning (N42), markeringskegler (N44), energiabsor-berende afspærring eller trafikværn. Ved slidlagsarbejder i side mod nødspor, hvor trafik placeres i reducerede spor mod midterrabatten på færdig slidlag kan afstribning udestå helt eller delvis og erstattes af kantafmærkning. Ved arbejdsområder fastlægges art af supplerende foranstaltning efter arbejdsområdets karakter og faktiske arbejder, herunder disses afstand fra køresporsgrænsen, da forhold i arbejdsområdet, herunder hensyntagen til arbejdsmiljøet kan medføre andre sikringsfor-anstaltninger end de, der kræves for trafikken, jfr. Afsnit 4.5.2.1. Ved arbejdsområder fastlægges art af supplerende foranstaltning efter arbejdsområdets karakter og faktiske arbejder, herunder disses afstand fra køresporsgrænsen, da hensyn-tagen til arbejdsmiljøet i arbejdsområdet kan medføre andre sikringsforanstaltninger end de, der kræves for trafikken.

4.3 Kortvarige lån af trafikområder

Entreprenøren kan udenfor spærretiden få tilladelse fra vejmyndigheden via tilsynet til sporspærringer eller andet lån af et trafikområde på motorvejen inkl. ramper. Ved spærretider forstås de tidsrum, hvor det ikke tillades at reducere antallet af kørespor eller nødspor på motorvejen. Udenfor spærretiden tillades, at antallet af spor på motorve-jen reduceres til ét spor i enhver retning:


40

Aktuelle spærretider fremgår af www.vejsektoren.dk, se desuden afsnit 4.1 Alment. Meget kortvarige lukninger (op til 10 min.) af motorvejens ene vejside i en trafiksvag peri-ode om aftenen/natten med politiets bistand kan i særlige situationer påregnes tilladt. Et-hvert kortvarigt lån skal i forvejen specifikt godkendes af både vejmyndigheden og politiet. Alle kortvarige godkendte indgreb skal den pågældende dag indmeldes til T.I.C., når de påbegyndes og når de afsluttes. Kortvarige lån af trafikområder samt lån af trafikområder for etablering af trafikforanstalt-ninger på motorvejen planlægges og udføres iht. retningslinier angivet i "Afmærkning af vejarbejder på statsveje. Instruks. Vejdirektoratet – Driftsområdet" og "Afmærkning af vej-arbejder. Supplerende bestemmelser på statsveje. Motorveje. Vejdirektoratet – Driftsom-rådet".

4.4 Adgangsåbninger

På motorvejen er adgangsåbninger til arbejdsområder langs kørebanens højre side place-ret primært ved nødpladser eller ved enden af en afspærring af et arbejdsareal. I de øvrige faser på motorvejen etableres adgangsåbninger til arbejdsarealer på tilsvaren-de måde, dog er de etablerede åbninger i afspærringen i disse faser ikke en del af trafik-området. Alene ved til- og frakørsel mellem motorvej og arbejdsområde anvendes gult blinkende lys, der er tydeligt synlig fra alle retninger.

4.5 Anvendelse af færdselsregulerende foranstaltninger

4.5.1 Alment

Entreprenøren skal påregne arbejdet udført i henhold til nedestående fasebeskrivelse, medmindre andet aftales med tilsynet. Beskrivelsen af, hvilke aktiviteter der udføres i de enkelte faser, er ikke fuldstændig, lige-som der kan være mindre forberedende eller afsluttende arbejder, der skal udføres mel-lem faserne. Afsluttende slidlagsarbejde indgår således ikke i faseplanerne. Disse arbej-der udføres i henhold til DRI-tegninger. Entreprenører skal udfører fast belægningsopbygning på overledninger, nødholdepladser og beredskabspladser som skal dimensioneres til at holde i anlægsperioden. Entreprenø-ren har ligeledes vedligeholdelsespligten i perioden. Strækningen opdeles i 6 deletaper, som dækker både entreprise 6063.200 og 6063.201. De enkelte arbejdsfaser er inddelt i aktiviteter. Aktiviteterne er angivet fortløbende under hver enkelt deletape. I etape 1 er 1. aktivitet angivet som aktivitet 1.1 (der er ikke flere ak-tiviteter i etape 1). Etape 2 er opdelt i 4 aktiviteter som er navngivet 2.1, 2.2 osv. Se teg-ning nr. 6063-9021. I hele anlægsperioden opretholdes trafikken i 2 kørespor i hver retning. Trafikken kan af-vikles med skiltet hastighed på 80 km/t. Overledninger etableres i henhold til denne ha-


41

stighed. Mellem TSA 61 og TSA 60 vil arbejdet tilrettelægges med henblik på, at kunne opretholde 3 kørespor i hver retning længst muligt i anlægsperioden. I de 2 vinterperioder, 2011 og 2012, forløber trafikken tilsvarende i dag hvad angår spor-antal.

Etape 1, st. 48.140 – 48.500 Aktivitet 1.1, tegning nr. 6063-9001 Udvidelse af kilestrækninger til fuldt kørespor og nye nødspor. Kørebanebredde på min. 6,5 m – fri bredde på 7,5 m (plads til udrykningskøretøjer) ved sikring af midterrabat med kørestabilt materiale. Arbejdet foregår på eksisterende kilestrækning som udvides til fuld bredde. Det er således en meget kort strækning hvor der optræder de angivne mål. Der er ikke behov for nødholdepladser. Trafikken fra Fredericia og Kolding indsnævres til 1 spor inden sammenfletningen. Følgende forberedende arbejder udføres:

Overledninger

Midterrabat

Bemærkning

St. 48.335 - 48.490

Der sikres adgang til arbejdsområdet fra Madekærvej.

Etape 2, st. 48.500 – 55.440 Aktivitet 2.1, tegning nr. 6063-9001 / 9005 Ledningsomlægninger, rydning, blødbundsudskiftninger, jord- og afvandingsarbejder langs begge sider af motorvejen uden for kronekanten. Følgende forberedende arbejder udføres:

Nødholdepladser

Motorvejens højre side

Bemærkning

st. 49.990 – 50.070 ITS-portal i st. 50.030

st. 50.540 – 50.620

st. 52.200 – 52.280

st. 52.800 – 52.880

st. 53.320 – 53.400 ITS-portal i st. 53.370

st. 54,240 – 54,320

st. 55.200 – 55.280 indgår i redningsvej/adgangsvej Sønderdalen

Beredskabspladser

midterrabat

Bemærkning

st. 49.300 – 49.340

st. 50.040 – 50.080

st. 50.840 – 50.880 eksist. overledning som benyttes

st. 52.000 – 52.040

st. 53.320 – 52.360

st. 53.990 – 54.030


42

st. 54.660 – 54.700

Overledninger

Midterrabat

Bemærkning

st. 51.105 - 51.230 benyttes som beredskabsplads i midterrabat un-der aktivitet 2.2 og ved afkørsel Skærup raste-plads under aktivitet 2.4

st. 52.420 - 52.620 benyttes som beredskabsplads i midterrabat un-der aktivitet 2.2 og ved tilkørsel fra Skærup raste-plads under aktivitet 2.4

st. 55.270 - 55.390 udbygning af eksisterende overledning, benyttes som som beredskabsplads i midterrabat når akti-vitet 2.2 og 3.2 foregår samtidigt

Der opstilles trafikværn ved de nyetablerede beredskabspladser og overledninger indtil de ibrugtages under aktivitet 2.2 Der etableres midlertidigt sydvendt tilslutningsanlæg til arbejdskørsel og redningsveje ved Sønderdalen. Ligeledes vil der i østsiden foregå højdejustering af eksisterende autoværn og forlængelse fra st. 50.180 til st. 50.340 samt sikring af midterrabat med kørestabilt materiale. Aktiviteter indenfor kronekanten foregår som natarbejde. Opstart af broarbejde - støbning af midterunderstøtning ved ny tilslutningsanlæg 61b, st. 54.500. Forbi brostedet indsnævres kørebanebredden i hver retning til min. 7,5 m. I syd-gående retning forstærkes nødsporet til tung trafik. Aktivitet 2.2, tegning nr. 6063-9002 / 9006 Omlægninger af ledninger langs kronekanten, jord- og afvandings-, bundsikrings- og be-lægningsarbejder samt opsætning af støjskærm og autoværn mv. i venstre side af motor-vejen (vestsiden). I højre siden pågår aktivitet 2.1. Arbejdet udføres med 1 sydgående spor for tung trafik og den lette trafik ledes over i modsatte side. Langs den yderste kantbane opstilles trafikværn til adskillelse af trafikarea-let og arbejdsarealet, afhængig af arbejdets karakter. Det forudsættes, at sydgående ud-rykningskørsel skal foregå i det tunge spor. Asfaltarealet er min. 4,5 m, hvor der er opsat trafikværn. Fri bredde til autoværn er således 5,6 m. Det forudsætter, at rabatten er stabi-liseret så det er muligt at passere venstre om trafikanterne ved udrykningskørsel. Nødholdepladser og beredskabspladser ibrugtages. Nødholdepladser langs det ”tunge” spor, i sydgående retninger, etableres parallelt med beredskabspladserne således, at ved indsnævring af midterarealet stadig vil kunne pas-sere et udrykningskøretøj i det tunge spor, se trafikafviklingsplan. Ved uheld på motorvejen er det muligt, for udrykningskøretøjer, at skifte spor gennem nødholdeplads i midterrabat. Der vil være redningsadgange ved begge rastepladser Skæ-rup samt ved Sønderdalen.


43

Nødsporet i østsiden er blevet forstærket i foråret 2010 og kan således anvendes til trafik – dvs. der er i alt 10,5 m asfaltareal til rådighed. Der etableres der 0,3 m kantstribe, 2,75 m kørespor, 0,4 m midterstribe markeret med kø-rebanedeler som f.eks. typen Klemmfix med faner, 2,75 m kørespor, 0,15 m stribe, 3,0 m kørespor, 0,3 m kantstribe og 0,85 m kantbane. Ved Skærup rasteplads vil der være trafikanter der skal gennem arbejdsområdet – sepa-reret fra arbejdstrafik. Tilkørende af sydlig rampe ved Skærup rasteplads vest må blive i det tunge spor indtil en-treprisegrænsen. Etablering af bro ved nyt tilslutningsanlæg, Grønlandsvej. Der etableres frihøjdekontrol samt tillades der meget kortvarige lukninger (op til 15 min.) af motorvejens ene vejside i en trafiksvag periode om aftenen/natten med politiets bistand i særlige situationer (ved montage og de montage af stillads og form over kørebanearealer). Ved afsluttende de montage af brostillads i motorvejens venstre side (vestsiden) ledes det sydgående ”tunge” spor udenom arbejdsstedet af de vestlige ramper ved TSA 61b, st. 54.5. Efterfølgende flyttes trafikken over i venstre side (vestside) i en 4+0 løsning når brostillad-set demonteres i motorvejens højre side (østsiden). Aktivitet 2.3 tegning nr. 6063-9003 / 9007 Trafikken ledes tilbage med 2 spor i hver motorvejsside og der udføres afvandingsarbejde m.m. samt udskiftning af autoværn i midterrabatten (udskiftning af dræn og brønde samt underboring af nye tværgående ledninger). Der opstilles trafikværn til adskillelse af trafik-areal og arbejdsareal i nordgående retning afhængig af arbejdets karakter. Nødspor etab-leres med reduceret bredde. Fri asfaltbredde på min. 8,5 m. På stækningen fra Skærup til TSA Grønlandsvej genopsættes at autoværnet ikke. Eksi-sterende autoværn skal erstattes af enkelsiddet autoværn og dette vil give frirumsproble-mer ved 4+0 løsningen, aktivitet 2.4. Arbejdet udføres i vinteren 2012-13. Aktivitet 2.4 tegning nr. 6063-9004 / 9006 Omlægninger af ledninger langs kronekanten, jord- og afvandings-, bundsikrings- og be-lægningsarbejder samt opsætning af støjskærme og autoværn mv. i højre side af motor-vejen (østsiden). Trafikken ledes over i modsatte side og arbejdet udføres hermed uden trafik i anlægsperioden. Bredde af asfaltareal er 15,0 m som skal fordeles i 4 spor. I sydgående retning beholdes nødspor med reduceret bredde (2 m). I nordgående retning benyttes eksisterende nødholdepladser i midterrabat, fra aktivitet 2.2. Fra st. 54.800 er bredde af asfaltarealet på 18,8 m grundet parallelsporet frem til TSA 61. Ved Skærup rasteplads vil der være trafikanter der skal gennem arbejdsområdet – bliver selvfølgelig separeret fra arbejdstrafik.


44

Etape 3, st. 55.440 – 57.150 Aktivitet 3.1 tegning nr. 6063-9005 / 9012 Ledningsomlægninger, rydning, blødbundsudskiftninger, jord- og afvandingsarbejder langs begge sider af motorvejen uden for kronekanten. Følgende forberedende arbejder udføres:

Nødholdepladser

Motorvejens højre side

Bemærkning

st. 55.770 – 55.850

Beredskabspladser

midterrabat

Bemærkning

st. 55.820 – 55.860

st. 56.450 – 56.490

Overledninger

Midterrabat

Bemærkning

st. 56.980 - 57.140

Der opstilles trafikværn ved de nyetablerede beredskabspladser og overledninger indtil de ibrugtages under aktivitet 3.2 Jordarbejde på strækningen under Fredericiavej forventes først udført under aktivitet 3.2 og 3.4. Tilkørselsrampe under aktivitet 3.2 og frakørselsrampe i aktivitet 3.4. Arbejdet forventes udført i vinter og forår 2011-12. Aktivitet 3.2 tegning nr. 6063-9006 Omlægninger af ledninger langs kronekanten, jord- og afvandings-, bundsikrings- og be-lægningsarbejder i samt opsætning af støjskærm og autoværn mv. i venstre side af mo-torvejen (vestsiden). Trafikken forløber som under aktivitet 2.2, etape 2, st. 48.500 – 55.440. Nødholdepladser og beredskabspladser i brugstages. Ved uheld på motorvejen er det muligt for udrykningskøretøjer, at skifte spor gennem nødholdeplads i midterrabat. Nødsporet i tilkørselsrampen inddrages til arbejdsareal. Til kørebane afsættes 3,5 m inkl. kantbaner. Ved tilkørsel mod syd, TSA 61, er det ikke muligt at skifte spor førend entreprisegrænsen. Der er mulighed for at køre af ved Skærup rasteplads vest. Arbejdet forventes udført i sommer og efterår 2012.


45

Aktivitet 3.3 tegning nr. 6063-9007 / 9010 Trafikken ledes tilbage med 2 spor i hver side og der udføres afvandingsarbejde m.m. samt udskiftning af autoværn i midterrabatten (udskiftning af dræn og brønde samt under-boring af nye tværgående ledninger). Enkelsidet autoværn - kan opsættes på størstedelen af strækningen. Trafikken forløber som under aktivitet 2.3, etape 2, st. 48.500 – 55.440. Arbejdet udføres i vinteren 2012 -13. Aktivitet 3.4 tegning nr. 6063-9008 / 9011 Omlægninger af ledninger langs kronekanten, jord- og afvandings-, bundsikrings- og be-lægningsarbejder samt opsætning af støjskærme og autoværn mv. i højre side af motor-vejen (østsiden). Den lette trafik ledes over i modsatte side. Bredde af asfaltareal er fra 18,5 til 15,0 m som skal fordeles i 3 spor. Der skal skiltes til TSA 61 før overledningen så trafikanterne positioneres rigtigt. Aktivitet 3.4 skal ses i sammenhæng med aktivitet 4.3. På strækningen forbi TSA 61 æn-dres trafikafviklingen ikke trods etapeskift. Ligeledes ønskes, at nordgående rampetrafik fra TSA 61 ikke skal krydse midterrabatten for så at blive ledt tilbage ved Vejle fjordbroen efter 300 m. Det er således muligt, at nordgående udrykningskørsel kan foregå i det lette spor på stækningen st. 55.440 – 56.500. Her etableres adgang gennem midterrabat så der kan skiftes spor. Nordgående udrykningskørsel kan ligeledes foregå i det tunge spor. Asfaltarealet er 4,5 m. Fri bredde til autoværn er således 5,6 m. Det forudsætter, at rabatten er stabiliseret . Nødsporet i frakørselsrampen inddrages til arbejdsareal. Til kørebane afsættes 3,5 m inkl. kantbaner. Længe af frakørselsrampe skal forøges således, at der er plads til køopmaga-nisering når svingbane på rampen inddrages. Arbejdet udføres i forår og sommer 2013.

Aktivitet 3.5 (der er ikke udført tegning) Trafikken ledes tilbage med 2 spor i hver side. Strækningen fungerer som hvilestræknin-gen for billisterne mellem aktiviteterne 2.4 og 4.4.

Etape 4, st. 57.150 – 57.920

Fredericiavej Nordlig tilkørselsrampe TSA 61, er lukket for trafik fra 1. maj 2012 til 1. juli 2012. Ombyg-ning rampe og kileformet spærreflade (slips) udføres i denne periode. Efterfølgende skal rampetrafikken kunne afvikles til eksisterende parallelspor. Samtidigt udføres ombygning af Fredericiavej. Afspærring af rampe og vejvisning til omvejskørsel udføres af vejentreprenøren for entre-prise 6063.201 Jord- og belægningsarbejder Nord. I denne entreprise medtages øvrige afmærkning til ombygning af Fredericiavej.


46

Aktivitet 4.1 tegning nr. 6063-9009 Udskiftning af dræn og brønde i midterrabatten samt underboring af nye tværgående led-ninger. Jord- og afvandings-, bundsikrings- og belægningsarbejder i midterrabat på strækningen st. 57.620 - 57.920. Følgende forberedende arbejder udføres:

Overledninger

Midterrabat

Bemærkning

st. 57.745 - 57.845 Eksisterende overledning udvides

Autoværnet kan ikke genopsættes da dette vil give frirumsproblemer ved aktivitet 4.3 og 4.4. Der opsættes kantafmærkning mod Vejlefjordbroen. Nødsporene er i dag inddraget til parallelspor og det er således muligt, at afspærre det let-te spor i begge retninger til arbejdsareal. Fri asfaltbredde på 7,5 m. Arbejdet udføres i efteråret 2012. Aktivitet 4.2 tegning nr. 6063-9010 Mindre ledningsomlægninger, rydning, blødbundsudskiftninger, jord- og afvandingsarbej-der langs begge sider af motorvejen uden for kronekanten. Svingbaner, i frakørselsrampen, inddrages til arbejdsareal. Arbejdet udføres i vinteren 2012 -13. Aktivitet 4.3 tegning nr. 6063-9011 Omlægninger af ledninger langs kronekanten, jord- og afvandings-, bundsikrings- og be-lægningsarbejder i samt opsætning af autoværn mv. i højre side af motorvejen (østsiden). Arbejdet udføres med 1 nordgående spor for tung trafik og den lette trafik ledes over i modsatte side. Langs den yderste kantbane opstilles trafikværn til adskillelse af trafikarea-let og arbejdsarealet, afhængig af arbejdets karakter. Det forudsættes, at nordgående udrykningskørsel skal foregå i det tunge spor. Da midter-rabatten varierer i bredde er det et krav, at der skal være et asfaltareal på min. 4,5 m. samt fri bredde til autoværn på min. 5,6 m. Det forudsætter, at rabatten er stabiliseret. Der etableres ikke nødholdeplads. Arbejdet udføres i forår og sommer 2013. Aktivitet 4.4 tegning nr. 6063-9013 Omlægninger af ledninger langs kronekanten, jord- og afvandings-, bundsikrings- og be-lægningsarbejder i samt opsætning af støjskærme og autoværn mv. i venstre side af mo-torvejen (vestsiden). Arbejdet udføres med 1 sydgående spor for tung trafik og den lette trafik ledes over i modsatte side. Bredde af asfaltareal er 15,0 m som skal fordeles i 3 spor. Der er således plads til at etablere nødspor i fuld bredde for sydgående lette trafikanter. Der skal skiltes til TSA 61 før overledningen så trafikanterne positioneres rigtigt.


47

Langs det tunge spors yderste kantbane opstilles trafikværn til adskillelse af trafikarealet og arbejdsarealet, afhængig af arbejdets karakter. Det forudsættes, at sydgående udryk-ningskørsel skal foregå i det tunge spor. Fri bredde som under aktivitet 4.3. Afsluttes med etablering af enkeltsiddet autoværn i midterrabat når trafikken er ledt tilba-ge. Arbejdet udføres i sommer og efterår 2013. Afsluttes med færdigetablering af enkeltsiddet autoværn i midterrabat, på etape 1, 2, 3 og 4 når trafikken er ledt tilbage. Følgende arbejde udføres i entreprise 6063.201:

Etape 5, st. 57.920 – 59.660 Der skal principielt kun foregå omstribning på Vejlefjordbroen. Udføres ved anlægsafslut-ning 2013. I forbindelse med aktiviteterne på etape 4 og 6 vil der forekomme sporbortfald på broen.

Etape 6, st. 59.660 – 61.540 Aktivitet 6.1 tegning nr. 6063-9015 Ledningsomlægninger, rydning, eventuelle blødbundsudskiftninger, jord- og afvandings-arbejder langs begge sider af motorvejen uden for kronekanten. Opbygning af vejdæmning, st. 59.660 – 60.120 mbs, i friktionsfyld. I perioden med tilkør-sel af friktionsfyld kan eksisterende parallelspor inddrages, forbi arbejdsstedet, og benyt-tes til aflæsning af materialer ved sidetip. Udførelsesperiode aftales med tilsynet. Der er etableret nødholdepladser i forbindelse med de midlertidige parallelspor. Arbejdet udføres i efterår, vinter 2011-12. Aktivitet 6.2 tegning nr. 6063-9014 Jord- og afvandings-, bundsikrings- og belægningsarbejder i midterrabatten. I vejens østsiden st. 59.790 - 60.070 udføres belægningen i overbredde – op til 1 m fra eksisterende belægningskant. Hermed er det muligt, at afvikle trafikken i en 4+0 løsning i forbindelse med omisolering af Bybækvej, aktivitet 6.3. Øvrige forberedende arbejder:

Overledninger Midterrabat

Bemærkning

St. 59.665 - 59.790 udbygning af eksisterende overledning

St. 60.070 - 60.220

Mulighed for etablering af enkelsiddet autoværn i midterrabatten på strækningen st. 60.300 - 61.540.


48

Nødsporene er i dag inddraget til parallelspor og det er således muligt at afspærre det let-te spor i begge retninger til arbejdsareal. Arbejdet udføres i foråret 2012. Aktivitet 6.1 pågår. Aktivitet 6.3 tegning nr. 6063-9019 / 9020 Bundsikrings- og belægningsarbejder st. 59.660 – 60.070 i begge sider samt omisolering af Bro 60-002, Bybækvej ved anden entreprenør. Trafikken afvikles som en 4+0 løsning. Der er i alt 11,5 m asfaltareal til rådighed. Der etableres der 0,3 kantstribe, 2,9 m kørespor, 0,15 m stribe, 2,2 m kørespor 0,4 m midter-stribe markeret med kørebanedeler som f.eks. typen Klemmfix med faner, 2,2 m kørespor, 0,15 m stribe, 2,9 m kørespor, 0,3 m kantstribe. Nordlig tilkørselsrampen, TSA 61, samt sydlig tilkørselsrampe, TSA 60 afspærres under hele aktivitet 6.2. Svingbane på Horsensvej afspærres ved tilkørselsramper. Følge vejvis-ninger til motorvejens afspærrede ramper afblændes. Trafikken ledes af Havneruten. Vejentreprenøren for entreprise 6063.200 Jord- og belægningsarbejder Nord, udfører om-bygning af svingbane ved Fredericiavej. Tilkørselsrampe og kileformet spærreflade ved TSA 60 ombygges. Arbejdet udføres i maj og juni måned 2012 og entreprenørerne har én arbejdsmåned pr. vejside. Vestsiden udføres først. Aktivitet 6.4 tegning nr. 6063-9009 / 9016 Omlægninger af ledninger langs kronekanten, jord- og afvandings-, bundsikrings- og be-lægningsarbejder i samt opsætning af støjskærme og autoværn mv. i venstre side af mo-torvejen (vestsiden). I højre siden (østsiden) pågår aktivitet 6.1, samt opsætning af støjskærm st. 59.660 – 60.140. Efterfølgende opsætning af autoværn. Arbejdet udføres med 2(3) sydgående spor. Langs den yderste kantbane opstilles trafik-værn til adskillelse af trafikarealet og arbejdsarealet, afhængig af arbejdets karakter. Arbejdet udføres i sommer og efterår 2012. Aktivitet 6.5 tegning 6063-9010 / 9017 I vinteren 2012 – 13 afvikles trafikken i 3 spor i hver retning. Jordarbejde uden for kronekanten i vejens højre siden (østsiden). Opstart omlægning og ombygning af frakørselsrampe ved TSA 60. Aktivitet 6.6 tegning 6063-9011 / 9013 / 9018 Omlægninger af ledninger langs kronekanten, jord- og afvandings-, bundsikrings- og be-lægningsarbejder i samt opsætning af støjskærme og autoværn mv. i højre side af motor-vejen (østsiden).


49

Arbejdet udføres med 2(3) nordgående spor. Langs den yderste kantbane opstilles trafik-værn til adskillelse af trafikarealet og arbejdsarealet, afhængig af arbejdets karakter. Trafikafvikling foregår som under aktivitet 6.4. Der foregår større omlægning og ombygning af frakørselsrampe ved TSA 60. Længde af frakørselsrampe forøges således at der er plads til køopmaganisering når svingbaner på rampe inddrages. Afsluttes med etablering af enkeltsiddet autoværn i midterrabat. Arbejdet udføres i foråret og sommer 2013. I færdselsregulerende foranstaltninger indgår nedenstående elementer, der placeres iht. de godkendte trafikafviklingsplaner og det i SAB – Styring og samarbejde afsnit 7.2 nævn-te grundlag:

Trafikværn.

Midlertidig kørebaneafmærkning.

Diverse vejskilte på en eller to standere og markeringskegler.

Energiabsorberende afspærring.

Gul blink, lys eller løbende lys.

Tavlevogne/TMA.

Højdevarsling.

4.5.1.1 Arbejdets omfang

Arbejdet omfatter:

Etablering, drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger på motor-vejsarealer og andre vejarealer, herunder højdevarsling .

Interimsbelægninger bl.a. i siderabatter og som interimsramper.

Foranstaltninger på vejarealer på grund af højdebegrænsninger ved broarbejder og varslingsanlæg for såvel trafikken som arbejdere.

Elementer, der indgår i ovennævnte arbejder, er beskrevet i respektive afsnit. Endelige trafikafviklingsplaner udarbejdes løbende, jf. SAB – Styring og samarbejde, af-snit 7.2.2, hvorfor udbudsmaterialets tegninger er orienterende og angiver de principløs-ninger, som myndighederne på lignende arbejder har kunnet godkende. Som en del af arbejdet skal entreprenøren i hele perioden anvise en ansvarlig for drift og vedligehold af trafikforanstaltninger samt en stedfortræder. En af disse skal kunne kontak-tes på alle dage og i alle døgnets timer. Information af offentligheden, herunder meddelelser om trafikomlægninger mv. via pres-sen og T.I.C., forestås af Vejdirektoratet. Entreprenøren bistår med nødvendige oplysnin-ger.

4.5.2 Materialer

4.5.2.1 Trafikværn

Der kan kun anvendes trafikværn som er optaget på Vejdirektoratets liste over godkendte autoværn. Monteringsvejledning udstedt af fabrikanten af trafikværnet skal forefindes på arbejdspladsen.


50

Valg af trafikværnsklasse foretages af vejmyndigheden på grundlag af entreprenørens op-lysninger om arbejdets karakter indenfor arbejdsområdet. Som grundlag for entreprenørens planlægning af arbejdet vil følgende ligge til grund for vejmyndighedens valg:

Der skal være plads til trafikværnets arbejdsbredde.

Trafikværn med styrkeklasse T3, sikkerhedsklasse, ASI = B eller C, arbejdsbredde W2 (≤ 0,8 m) må kun anvendes som trafikværn mod trafikområdet ved stationært manuelt arbejde som uundgåeligt skal udføres tæt op ad værnet og som ikke kan udføres maskinelt.

Såfremt der udføres stationært manuelt arbejde hvor beskyttelsesmodul ikke kan anvendes eller uundgåeligt placeres påkørselsfarlige genstande indenfor en af-stand af 3 m målt fra kantlinjens kant mod køresporet anvendes trafikværn styrke-klasse T1, sikkerhedsklasse, ASI= A.

Hvor der indenfor vejtrafikkens sikkerhedszone jfr vejregler for opsætning af vejau-toværn og påkørselsdæmpere er risiko for nedstyrtning til eller kollision med jern-banearealer, underførte færdselsarealer eller opholdsarealer for vejens naboer an-vendes trafikværn styrkeklasse T3, sikkerhedsklasse ASI = A.

Hvor der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet på grund af arbejdet indenfor arbejdsområdet, f.eks. ramning, kommer ud i trafikområdet skal anvendes trafik-værn styrkeklasse T3, sikkerhedsklasse ASI = A, højde minimum 1,0m.

Trafikværn opsat i oversigtsarealer må ikke være højere end 0,8m

Trafikværn opsat alene med det formål at forhindre adgang for vejtrafikken eller markere grænsen til arbejdsområdet skal være trafikværn, styrkeklasse T1, sikker-hedsklasse ASI = A.

4.5.2.2 Midlertidig kørebaneafmærkning

Der anvendes midlertidig hvid kørebaneafmærkning med RL som min. R3 iht. AAB for kø-rebaneafmærkning samt gul kørebaneafmærkning med RL som min. R4 iht. AAB for kø-rebaneafmærkning. Ved vejarbejder af længere varighed anvendes hvid termoplast i reduceret tykkelse, t=2 mm. Eksisterende kørebaneafmærkning, der kan være vildledende, fjernes ved vand-fræsning. Kantlinier udføres profilerede syd for Sønderdalen ca. st. 55.46.

4.5.2.3 Diverse vejskilte på en eller to standere og markeringskegler

Der anvendes følgende tavler:

Advarselstavler (A), Vigepligtstavler (B), Forbudstavler (C), Påbudstavler (D) og Oplysningstavler (E), inkl. undertavler (U) og omkørselstavler (F) på en stander.

Midlertidige oplysnings-, orienterings- og vejvisningstavler inkl. undertavler på hhv. én eller to standere.

N42.2 og N42.3, kantafmærkning med dimensioner jfr. vejregler for afmærkning af vejarbejder og Vejdirektoratets regler af 3 maj 2011 om ”Anvendelse af anden kantafmærkningsplade….”

N44, markeringskegler

Rød/hvide lægter som længdeafspærring mellem N44.

O41-45 på 2 standere

N 43 spidsmarkering Alle tavler skal udføres som anført i Vejdirektoratets tegningsstandard for vejtavler.


51

4.5.2.4 Energiabsorberende afspærring eller autoværnsbegyndelser

Energiabsorberende afspærring anvendes som følger:

Enkeltdæksæt foran autoværnsender jfr. DRI-100

Dobbeltdæksæt eller 3 dobbeltdæksæt med kædefang som tværafspærring

Som autoværnsender kan anvendes godkendte energiabsorberende autoværnsbegyndel-ser testet efter DS/EN 1317-4 eller tilsvarende standard.

4.5.2.5 Gult lys, hvidt lys, blink eller løbende lys

DRI – 100 pkt. 2.3 udgår og erstattes af følgende: Pkt. 2.3, krav til gule blinklygter Z93 og blink på køretøjer i Afmærkning af vejarbejder på statsveje – Tegningsbilag motorveje udgår og erstattes af følgende:

Z93 "Gult blinksignal".

Løbende lys.

Gult lys.

Hvidt lys. Kravene til gult lys fremgår af tabel 1. Tabel 1 Effektiv lysstyrke (cd) af blinklygter afhængigt af lys i omgivelserne.


52

Lygtetype Omtrentlig klasse i EN 12352

Lysstyrke afhængigt af lyset i omgivelserne *)

40.000 lx Dagslys

4.000 lx Svagt dags-lys

400 lx Tus-mørke

40 lx Vejbelysning

0,4-4 lx Mørke

Opmærksomhedsblink **)

L8H 1280

30%

640

30%

320

30%

160 30% 80

30%

Løbelys på begræns-ningslinie mv. ***)

L8M 640

30%

320

30%

160

30%

80 30% 40

30%

Blink på spærrebomme ****)

L8M 640

30%

320

30%

160

30%

80 30% 40

30%

Kryds og pile på tavlevog-ne og køre-tøjer *****)

L8H 1280

30%

640

30%

320

30%

160 30% 80

30%

Lysbro og roterende blink på køretøjer

Klasse 2 i ECE regulativ 65

*) lyset i omgivelserne måles ved belysningsstyrken på vandret plan (lux, lx). Lysstyrken skal re-guleres med mindst de angivne trin, og helst med flere trin i et omtrent kontinuert forløb.

**) opmærksomhedsblink må kun anvendes på A39. Blinkfrekvensen er 1 sek med en blinkva-righed på 0,2 sek

***) blinkets forløb fra den første til den sidste blinklygte i et løbelys skal have en varighed på 1,5 sekund. Blinkvarighed pr lygte skal være 0,2 sek. Der må ikke anvendes baggrundslys.

****) blink på spærrebomme skal være samtidige. Blinkfrekvensen er 1 sek med en blinkvarighed på 0,2 sek

*****) blinkfrekvensen for kryds og pile på tavlevogne og køretøjer skal være 1,5 sekund med en blinkvarighed på 0,6 sekund

Derudover er kravene som følger (de angivne klasser er ifølge EN 12352): a. lysåbningen af lygter i klasse L8L og L8H skal have som minimum have et areal

på 250 cm2 og helst cirkulært, for lyskryds på køretøjer dog min 150 cm2 b. blinkets varighed skal være mindst 200 millisekunder (svarende til klasse O2) Lø-

bende lys skal være forbundet fra lygte til lygte c. farvekoordinaterne af det udsendte lys skal svare til klasse gul C1 Udenfor kørebane anvendes N 46 ”Markeringslygte” med fast eller blinkende hvidt lys.

4.5.2.6 Tavlevogne

Som mobil afspærring anvendes en 4 m tavlevogn iht. ”Vejregler for afmækning af vejar-bejder m.m.”.

4.5.3 Udførelse

4.5.3.1 Generelt

Senest 3 uger før en trafikomlægning påbegyndes, skal entreprenøren udarbejde og fremsende en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndelse og forventet afslutning til tilsynet.


53

Trafikomlægningen må ikke påbegyndes, førend denne plan og de tilhørende tilladelser til rådighed over vejareal er godkendt af myndighederne, jf. SAB – Styring og samarbejde, afsnit 7.2. Sammen med den overordnede plan udarbejder og fremsender entreprenøren en ”dreje-bog”, som i detaljer angiver, hvad der skal laves, hvem der er på stedet og hvem, der kan kontaktes, hvis noget uforudset skulle indtræffe. Ved start af en omlægning indmeldes dette til T.I.C. Inden en trafikomlægning afsluttes og trafikken frigives til omlagt situation, indhentes tilsy-nets accept hertil. Umiddelbart efter afslutning indmelder entreprenøren dette til T.I.C. Når en trafikomlægning er påbegyndt, kan den normalt ikke standses i andet end slutsitu-ationen, alternativt startsituationen. Ved fare for ikke at kunne nå at gennemføre en påbe-gyndt trafikomlægning, eventuelt på grund af vejrforhold, tilkaldes tilsynet straks, så nød-vendige ændringer kan aftales, iværksættes og meddeles. Ved tilkald fra tilsynet eller T.I.C. vedr. fejl eller mangler ved udførte foranstaltninger (ek-sempelvis manglende strøm til løbende lys), har entreprenøren en mobiliseringstid – i døgnets 24 timer – på højst 30 min. fra tilkald og til aktion i marken er påbegyndt. Tidsfristen omfatter dog ikke materiel, der er påkørt af trafikken.

4.5.3.2 Trafikværn

Hvor der er testede overgangsstykker mellem forskellige typer af trafikværn skal disse overgangstykker anvendes. Trafikværn påbegyndes og afsluttes som anført i monteringsvejledningen. Afstand mellem skråningskant og bagkant trafikværn skal være større end trafikværnets dynamiske udbøjning minus bredden af trafikværnet.

4.5.3.3 Højdevarsling

Med henblik på beskyttelse af trafikanter og mandskab på arbejdspladsen skal entrepre-nøren ca. 500 m før bygværket fra begge retninger etablere en frihøjdekontrol med laser-udstyr. Endvidere skal opstilles forvarsel inden sidste frakørselsmulighed før bygværket. Laserudstyret skal varsle overskridelse af frihøjde, dels ved kraftigt gult blink mod trafi-kant, dels ved akustisk alarm til mandskab på stillads. Det gule blink skal monteres i god afstand (min. svarende til standselængden) før byg-værket. Tavleafmærkningen skal udføres som anført i afsnit 6.2.6 i vejregler for midlertidig vejafmærkning. Varslingen af trafikanter de steder, hvor der er opstillet stillads, opsættes i følgende ræk-kefølge:

Master med monterede fotoceller/laser placeret i en afstand på minimum 200 m fra brostedet. På portalen skal være monteret 2 sæt fotoceller der registrerer køretøjets højde svarende til henholdsvis "fri højde" minus 100 mm og "fri højde minus 200 mm, inkl. orienteringstavle.

Portal med løsthængende 10 mm stålplader malet som O45 "Spærrebom" ophængt i stålwire i en højde målt under nederste kant af stålplade svarende til "fri højde"


54

minus 100 mm, inkl. informationstavle med oplysning om reduceret frihøjde påsat 2 stk. gult blink (Klasse L8L).

Nødholdeplads med nødtelefon.

4.7 Krav til kontrol og rapportering af afmærkning

4.7.1 Daglig kontrol

Kontrol og vedligeholdelse af afmærkning

Entreprenøren skal sikre, at afmærkningen er opstillet i overensstemmelse med rådig-hedstilladelsens afmærkningsplan og fungere fejlfrit. Det påhviler entreprenøren straks at reagere i tilfælde af mangelfuld afmærkning. Konstaterede fejl og mangler skal udbedres omgående. I den forbindelse bemærkes, at entreprenøren vil blive gjort ansvarlig for færdselsuheld opstået som følge af mangelfuld afmærkning som entreprenøren kan gøres ansvarlig for. Entreprenøren skal kontrollere al afmærkning mindst 3 gange dagligt på hverdage og 2 gange dagligt på lør-, søn- og helligdage samt rette eventuelle opståede fejl. Det gøres opmærksom på, at kontrol med det midlertidige trafikledelsessystem, varetages ITS driftsentreprenøren (trafikledelses driftsentreprenøren). På hverdage udføres 1. kontrol mellem kl. 05:00 og 6:30, 2. kontrol mellem kl. 11:00 og 13:00 og 3. kontrol mellem kl. 19:00 og 21:00. På søn- og helligdage skal der være mindst 6 timer mellem de to kontroller, og begge udføres mellem kl. 7:00 og 18:00. Højdevarslingssystemet kontrolleres hver dag inden igangsætning af arbejder på stillad-set. Kontrollen skal ske ved aktivering af lys- og lydalarmen.

4.7.2 Logbog

Entreprenøren fører en elektronisk logbog. Konstaterede mangler skal omgående udbed-res. Indhold i logbog:

Tidspunkt og person for kontrol

Observationer/afvigelser

Afhjælpende foranstaltninger

GPS log for hvert tilsyn

Digitalt billeddokumentation for hvert tilsyn Entreprenøren skal i hele perioden anvise minimum 2 kontaktpersoner, der kan kontaktes og tilkaldes hele døgnet. Entreprenøren skal føre daglig logbog, der som minimum har følgende informationer: Vedr. daglig gennemgang:

Hvem har forestået gennemgangen og hvornår.

Hvad er rettet, hvor - ved angivelse af stationering, samt hvornår.


55

5. Ledninger

Af de i SB ad § 2 stk. 2 anførte dokumenter (ledningsprotokol, vandsynsprotokol m.v.) fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet bygherren har kendskab til. Det bemærkes, at eksisterende ledninger og kabler ejet af VD, herunder afvandingsled-ninger, signalkabler, kabler for nødtelefoner og kabler for motorvejens belysning, er angi-vet på ledningsprotokollens plantegninger, men er i øvrigt ikke nærmere omtalt i protokol-len, idet omlægning eller sløjfning af disse anlæg er indeholdt i nærværende entreprise.

Det gøres opmærksom på, at ledningsplanerne ikke indeholder oplysninger om det mid-lertidige trafikledelsessystem. I forbindelse med etablering af det permanente ITS-anlæg (trafikledelsesanlæg) skal entreprenøren forlænge / omlægge ITS elforsyning samt fjerne / udlægge nyt kommunikationskabel.

Ledningsejerne skal påvise deres ledninger og kabler, før entreprenøren begynder at ar-bejde i det pågældende område.

Før arbejdet påbegyndes i nærheden af eksisterende ledninger eller kabler, gives besked til ledningsejerne såvel som til tilsynet. Blotlægges ikke kendte ledninger ved anlægsar-bejdet, orienteres ledningsejerne og tilsynet.

Kabelflytninger må ikke foretages i frostvejr, og ledningsejerne betinger sig 1 måneds var-sel. Nøjagtig ledningsplacering fastlægges ved håndgravning. Arbejdskørsel over dræn og anden afvanding må først ske efter, at der er truffet aftale med tilsynet om forholdsregler til beskyttelse af disse ledninger. Tanke og tilhørende rørføringer skal tømmes for et eventuelt indhold forud for opgravning. Indholdet opsamles og transporteres til godkendt kommunalt modtage anlæg. En eventuelt restforurening af den omkringliggende jord fjernes efter forudgående aftale med bygherren. Entreprenøren skal bortskaffe opgravede installationer til godkendt kommunalt modtage-anlæg.

5.1 Koordinering og ledningsmøder

Entreprenøren har ansvaret for koordinering med ledningsejerne.

For koordinering af samarbejdet mellem entreprenør og ledningsejerne indkalder tilsynet til det første ledningsmøde.

På baggrund af ovenstående ledningsmøde og nærværende projektmateriale skal entre-prenøren tilrettelægge sit arbejde og koordinere ledningsarbejderne med de respektive ledningsejere.

Ved planlægning af arbejdet gennemgår entreprenøren ledningsejernes betingelser med de enkelte ledningsejere i henhold til ledningsprotokollen. Tidsplanerne i ledningsprotokol-lerne er ikke aktuelle, men entreprenøren skal tage hensyn til længden af ledningsejernes arbejdsperioder.


56

5.2 Verifikation af eksisterende ledninger

Når påvisning har fundet sted, blotlægger entreprenøren ved håndgravning alle eksiste-rende ledninger og kabler, som berøres af arbejdet og som bevares under arbejdets gen-nemførelse, inden der maskingraves på stedet. De af ledningsejerne opstillede betingel-ser for at arbejde i nærheden af ledningerne overholdes.

Hvis eksisterende ledninger ikke findes i forbindelse med frigravningen, underrettes tilsy-net samt ledningsejerne, og entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes og til-synets anvisninger.

Hvis der under gravning findes ledninger eller kabler, som ikke fremgår af de indhentede oplysninger, underrettes tilsynet. Disse ledninger registreres og indmåles (x, y, z).

5.3 Sikring

Entreprenøren udarbejder arbejdstegninger for interimskonstruktioner eller -foran-staltninger, som skal sikre, at ledninger og kabler ikke lider overlast.

Ved undergravning af eksisterende ledningsanlæg afstives den fritliggende installation mod brud og beskyttes mod beskadigelse under arbejdets udførelse. Den påtænkte af-stivnings- eller sikringsmetode forelægges ledningsejer samt tilsynet og accepteres af dis-se, inden arbejdet påbegyndes.

Afhængig af hvorledes entreprenøren vælger anlægsarbejdet, herunder spunsning, jord-arbejder og kørsel i arbejdsområder og vejarealer, kan det være nødvendigt at udlægge køreplader til beskyttelse af ledninger og kabler mod overlast fra spunsningsudstyr og øv-rig kørsel med maskiner med stort akseltryk. Den pågældende beskyttelse skal udføres efter nærmere aftale med tilsynet og vil blive afregnet som tillægsarbejde.

5.4 Døde ledninger

Døde ledninger opgraves, frasorteres den opgravet jord og bortskaffes i det omfang, de er til gene for efterfølgende arbejder jf. SAB - Jordarbejder. Det bemærkes, at der i led-ningsprotokollen er angivet enkelte døde kabler/ledninger, som kan fjernes. Inden op-gravning skabes vished om, at ledningen/kablet virkelig er død/dødt.

Døde ledninger og kabler, der skal opgraves og bortskaffes, omfatter primært:

De bløde ledninger.

Annullerede signalkabler, kabler for nødtelefoner og kabler for belysning.

6. Laboratoriefaciliteter

Ikke foreskrevne (men af tilsynet forlangte) prøver betales af bygherren, dersom prøvere-sultaterne falder inden for de anførte krav. I modsat fald betales prøven af entreprenøren. Der kræves ved denne entreprise ikke oprettelse af et stationært laboratorium. Dog skal der på arbejdspladsen kunne udføres følgende kontrol af betonen:

Den friske betons konsistens bestemt ved sætmål og luftindhold (Press-ur-meter)

Udstøbning af prøvecylindre, d = 150 mm, h = 300 mm. (Opbevaring i termostatstyret vandbad udføres på produktionsstedet)

Temperatur af: luft, den friske og den hærdnende beton

Vedhæftning og sammenhængsstyrke mellem reparationsbeton eller -mørtel og un-derlag bestemt ved aftræksforsøg

Prøvebelastning af iborede ankre og armeringsjern.


57

Det påhviler entreprenøren at lade udføre prøvning ved specielle prøveanstalter som an-givet i SAB samt AAB. De til kontrol af jord, grus og asfalt krævede forsøg kan tillades udført på et laboratorium, som er underlagt en anerkendt kontrolanordning. Prøvningen udføres i henhold til de fremlagte prøveforskrifter, jf. det i SB ad § 2 stk. 2 angivne materiale.

7. Miljøforhold

7.1 Alment

Entreprenøren skal minimum 15 arbejdsdage før påbegyndelse af arbejder advisere tilsy-net, hvilke naboer der kan forventes at blive berørt af gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt mv.

7.2 Støjgener

Entreprenøren sørger for ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt støjdæmpende foranstaltninger at mindske omgivelsernes støjgener ved anlægsaktivite-terne. Entreprenøren udarbejder og vedligeholder løbende en liste over støjende aktiviteter. Li-sten skal give bygherrens tilsyn mulighed for at informere de involverede kommuners kon-taktpersoner om entreprenørens indmeldinger om støjende aktiviteter senest 2 uger før de støjende aktiviteter igangsættes. Bygherrens tilsyn får dermed også mulighed for at informere de berørte naboer i passen-de tid før, de støjende aktiviteter igangsættes. Entreprenøren skal planlægge udførelsen af særligt støjende aktiviteter inden for normal arbejdstid, som er: Mandag – fredag kl. 07-18 og lørdage kl. 07-14 Mindre støjende aktiviteter, som trafikomlægninger, asfaltarbejder mv. kan, hvis det ikke kan udføres inden for normal arbejdstid, foregå i tidsrummene: Mandag – fredag kl. 18–22, lørdage kl. 14-22 og søn- og helligdage kl. 07-22, samt alle dage kl. 22-07. Jf. dog spærretider, se SAB - Arbejdsplads afsnit 4.1.

7.3 Vibrationsskader og vibrationsgener

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af vibrationsskader og -gener, herunder etablering af vibrationsdæmpende foranstaltninger for kritiske arbejder samt metoder og udstyr for måling af vibrationer. For at imødegå vibrationsskader på omkringliggende bygninger må vibrationshastigheder ikke overstige 5 mm/s, målt på de omkringliggende bygninger. I bolignære områder må arbejder, som medfører vibrationsgener, kun gennemføres i dag-timerne, dvs. i tidsrummet mandag - fredag kl. 07.00-18.00.


58

For vibrationskritiske arbejder, hvor der er risiko for overskridelse af kravene, skal entre-prenøren efter aftale med bygherren udføre vibrationsmålinger på fundamenter og i boli-genheder i omkringliggende bygninger. Bygherren skal have mulighed for at følge vibrationsmålingerne. Vibrationsmålinger, der anvendes som dokumentation for opfyldelse af kravene, skal ud-føres af entreprenøren med udstyr kalibreret af anerkendt laboratorium. Kalibreringen skal ske inden for et halvt år før målingernes udførelse. Måling af vibrationer på bygninger skal ske i henhold til DIN 4150. Entreprenøren skal rapportere vibrationsmålinger til bygherren senest 3 arbejdsdage efter udførelsen. Hvis vibrationsmålingerne viser, at stillede krav ikke er opfyldt, skal entreprenøren iværk-sætte nødvendige foranstaltninger til imødegåelse heraf.

7.4 Støvgener

Der må ikke spredes støv fra arbejdsområder, så der forekommer synligt støv i luften uden for arbejdsområdernes afgrænsning. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges. Hvis der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse. Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission af støv, planlægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Hvis det planlægges at anvende vand fra naturlige recipienter (sø eller å) til begrænsning af støvgener, skal kommunen forinden ansøges om tilladelse. Ved kalkstabilisering skal der foretages effektiv støvbekæmpelse i forbindelse med arbej-det. Der skal herunder tages særlige hensyn til beboere i naboejendomme, cyklister og andre trafikanter. Entreprenøren skal gennem sin egenkontrol som minimum gennem daglig inspektion kon-trollere, at der ikke forekommer støvgener fra entreprisens aktiviteter.

7.6 Forurening af tilstødende veje og konstruktioner

Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende konstruktioner, herunder broer, autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses unødvendigt under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger skal fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af tilsynet. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke metoder og udstyr der på-tænkes anvendt ved renholdelse af eksisterende og nye vejarealer samt vejudstyr. Materialetransport til og fra arbejdsområder og anstillingspladser planlægges og udføres på en måde, så tilsmudsning af offentlig vej reduceres mest muligt.


59

7.7 Beskyttelse af dyre- og planteliv

Ved arbejder i og ved naturområder inden for entrepriseområdet skal entreprenøren i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af, at dyre- og plan-telivet ikke lider unødig overlast. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og meto-der samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted.

7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. Entreprenøren skal ved etablering af nødvendige slamfang, afværgegrøfter, bundfæld-ningsbassiner og olie- og flydespærringer sikre, at der ikke sker forurening af vandløb el-ler lukkede ledninger med opslemmet jord, okker, cementslam, oliespild, emulsion eller andre giftige stoffer. Afværgeforanstaltninger skal benyttes i et omfang, som hindrer en synlig og målbar forurening. I forbindelse med udførelse af afvandingsarbejder og eventuelle grundvandssænkninger skal udledningen til recipienter tilrettelægges sådan, at lettere forurenet vand føres til se-parate bundfældningsbassiner og ledes gennem filtre inden udledning til recipient. Disse hensyn bør tages i forbindelse med følgende vandløb: Privat § 3 vandløb st. 55.3-55.45 v.s. (120 m rørlægges). Brønde og riste med flydende karm, som entreprenøren i forbindelse med belægningsar-bejdet har håndteret, skal oprenses for nedfaldne materialer. Til sikring mod forurening ved lækager m.v. skal entreprenøren under alle faste tan-ke/beholdere med brændstof, olie, kølervæske o. lign. etablere spildbakker. Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker og skal så vidt muligt placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, ikke mindre end 300 meter fra almene vandværker og ikke mindre end 50 m fra private drikkevandsboringer.

7.9 Affaldshåndtering og -bortskaffelse

Entreprenøren skal ved en arbejdsprocedure angive:

hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entrepri-sens gennemførelse

hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen

kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med gældende affaldsregulativ

containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold

oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning Eksisterende vejmaterialer skal genanvendes i entreprisen.


60

7.10 Beskyttede sten- og jorddiger

Ved gennembrud af de beskyttede sten- og jorddiger, skal der tages størst muligt hensyn til kulturhistoriske og biologiske værdier, således at dige gennembrudene laves så smalle som muligt. Der gives dispensation til dige gennembrud af en bredde på højst 20 meter. Dertil kommer højst 10 meter til arbejdskørsel på hver side. Enderne af de tilbageblivende diger skal afsluttes med stabile flader og klappes til Skulle det vise sig at et eller flere af digerne er stendiger skal disse retableres i arbejds-området. Arbejdet skal stoppes og nærmeste statslige museum kontaktes, hvis der i forbindelse med jordarbejdet findes en for den pågældende lokalitet usædvanlig naturhistorisk gen-stand.

8. Geotekniske, hydrologiske og miljøtekniske undersøgelser

Filtersatte boringer (boringer med pejlerør) udført i forbindelse med de geotekniske un-dersøgelser skal afproppes. Afpropning foretages efter nærmere aftale med tilsynet. ”Vejledning vedrørende afpropning af filtersatte geotekniske boringer” kan findes på www.vejdirektoratet.dk under ”Udbud”. I forbindelse med arbejdets udførelse udfører entreprenøren for alle fundamentsudgrav-ninger geoteknisk tilsyn i henhold til DS415 (1998) afsnit 8.2 samt i henhold til de specifik-ke SAB'er.

9. Vinterforanstaltninger

Entreprisen gennemføres for broarbejdernes vedkommende under anvendelse af be-stemmelserne i § 4 (forsøgsordningen) i Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 995 af 6. oktober 2006 om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november – 31. marts (vinterbekendtgørelsen). Alle vinterforanstaltninger for broarbejder skal således være in-deholdt i entreprenørens tilbud. Entreprenøren skal i entrepriseforløbet registrere indflydelse og konsekvenser af forsøgs-ordningen på entreprisens udførelse. Efter entreprisens gennemførelse vil bygherren eva-luere forløbet af entreprisen specielt med henblik på at samle erfaringer om anvendelsen af forsøgsordningen med vinterforanstaltninger ved broarbejder.

SAB – Jordarbejder 6063.200

61

Jordarbejder

Supplerende bestemmelser til AAB - Jordarbejder.

2. Forberedende arbejder

2.2 Rydning

2.2.1 Alment

Rydning foretages på fremtidigt vejareal og i nødvendigt omfang på midlertidigt ekspropri-erede arealer. Under rydningen hører også:

Høst af eventuelle afgrøder, hvis ejeren ikke selv ønsker at høste det.

Rydning af skov inkl. bortskaffelse. Fjernelse af hegn og plankeværk af enhver art samt fundamenter for disse i det omfang, fjernelse ikke sker af ejerne. Fjernelse af støttemure og frontmure samt fundamenter for disse.

Autoværn Arbejdet omfatter nedtagning af autoværn inkl. fundamenter samt bortskaffelse.

Portaler Arbejdet omfatter nedtagning af 1 stk. portal inkl. fundamenter samt bortskaffelse.

Øvrigt vejudstyr - kantpæle, større tavler m.v. Arbejdet omfatter nedtagning af vejudstyr inkl. fundamenter og henstilling i depot til gen-anvendelse i projektet. Det påhviler entreprenøren at bekæmpe kæmpe bjørneklo i henhold til Fredericia og Vejle kommunes indsatsplaner. Der er registeret forekomster af bjørneklo langs motorvejen fra Sønderdalen og frem til Vejle Fjordbroen. Det påhviler entreprenøren at bekæmpe flyvehavre i henhold til gældende lov (Bekendt-gørelse om flyvehavre BEK nr. 864 af 10.09.2009). Særlige forhold: - Jordvold mhs. fra st. 51.490 til st. 51.610 skal bevares. - Alle udsætningsområder, på nær området ved regnvandsbassin nr. 7, ca. st. 46.5

mvh, skal undersøges arkæologisk, før de ibrugtages.

2.2.3 Udførelse

For midlertidigt inddragede arealer aftales rydningens omfang med tilsynet, og rydningen må først udføres, når arbejdets fremdrift kræver det. Dvs. at rydningen foretages afsnits-vis. Træer og buske må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse er strengt nød-vendigt.


62

Træstød bortskaffes til godkendt modtageplads.

2.3 Nedrivning

Entreprisen omfatter nedrivning af maskinhus på 56 m² med åben overdækning på 28 m ² på følgende lb. nr. og matrikkel: Lb. nr. 26 Matr. nr. 16b Velling By, Smidstrup Adresse: Klattrup Bygade 1A, Klattrup, 7000 Fredericia Maskinhus: Træskelet beklædt med eternit/fiberplader, eternittag. Åben overdækning: Træskelet, pandeplade tag.

Entreprenøren må ved besigtigelse selv vurdere omfanget af nedrivningen. Efter arbejdets overdragelse henstår ejendommen for entreprenørens regning og risiko. Bortskaffelse af materialer, herunder eventuelle asbestholdige materialer og farligt affald m.m., skal ske på lovlig vis og i henhold til kommunens regulativer.


63

Entreprenøren skal advisere forsyningsselskaberne og ledningsejere, forinden nedriv-ningsarbejdet påbegyndes. Alle forsyningsledninger afproppes/afbrydes ved skel efter aftale med forsyningsvirksom-heden. Alle kabler og ledninger inden for skel skal fjernes. Der kan være kabler eller ledninger udenfor ejendommen, som skal fjernes efter nærmere aftale med tilsynet. Sløjfning af brønde anmeldes til myndighederne og udføres jf. Bekendtgørelse om udfø-relse og sløjfning af boringer og brønde på land BEK nr. 1000 af 26/07/20027 Kapitel 6 §26. For alle bygninger, herunder også udhuse, skure, læmure, støttemure og trapper m.v. samt septiktanke, brønde, møddingpladser etc. kræves total fjernelse af fundamenter og støbte gulve. Tankindholdet i septiktanke, gyllebeholdere, ajlebeholdere, oliebeholdere mv. skal op-pumpes og bortskaffes på lovlig vis. Træer og buske på ejendommen må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførel-se er strengt nødvendigt. Hvis der konstateres forekomster af misfarvet eller lugtende jord, skal arbejdet standses i henhold til gældende miljølovning, og tilsynet skal straks tilkaldes. Hvis der på ejendommene påtræffes opfyldninger eller forureninger, som ikke er beskre-vet eller har kunnet konstateres ved besigtigelse, aftales det nærmere med tilsynet hvor-dan disse håndteres. Håndteringen kan bl.a. omfatte bortgravning, sortering, knusning og bortskaffelse. Støbte eller asfalterede befæstelser samt fliser og belægningssten fjernes, mens grus- og sandunderlag efterlades. Nedrivningen omfatter opfyldning til niveau med omkringliggende terræn ved udgravnin-ger fra fundamenter, kældre m. v. Det påregnes, at der skal tilføres friktionsfyld til opfyld-ningen. Ved aflevering skal ejendommenes arealer være ryddede, planerede og fri for større sten.

Fundamenter Fjernelse af gamle fundamenter for to mellemunderstøtninger fra bro over Horstedsvej, som er blev revet ned. Der er to fundamenter á 0,9x3,0x12,0 m, armeret beton.


64

2.4 Opbrydning og optagning af belægninger

2.4.1 Alment

Befæstelser Arbejdet omfatter opbrydning, optagning og genindbygning og evt. bortskaffelse af asfalt-belægninger og en del af de underliggende ubunde bærelag. Hvis sideudvidelsen foretages med hydraulisk bundne bærelag, genanvendes de affræ-sede asfalt materialer. Gruset afgraves forsigtigt i eksisterende nødspor til projekteret højde uden at beskadige kanten af GAB II laget. Ved sideudvidelse af MV opfræses og genbruges de belægningsmaterialer, som må fjer-nes for at udføre en stærk samling til eksisterende motorvej jf. tegning nr. 6063-7005. Belægningen i nødsporet opbrydes og sideflyttes i en dybde svarende til undersiden af den kommende asfaltoverbygning i det nye tunge spor. Belægningslag udført i asfalt op-brydes ved fræsning. Blandingen af asfalt og grus fordeles på bundsikringslaget i nyt tungt spor og i nyt nød-spor. Hvor opbrydningen udføres i en større dybde end undersiden af GAB II laget i eksisteren-de motorvej, skal entreprenøren drage omsorg for ikke at underminere den tilbagebliven-de GAB II kant. De bituminøse lag i eksisterende motorvejs kørebane fræses for etablering af fortanding, som angivet på nr. 6063-7005.

Strækning Gennemsnitlig asfalttykkelse (ca.)

Gennemsnitlig tykkelse af ubundne bærelag (ca.)

Nødspor mhs. st 48-57 12-15 cm 20-25 cm

Nødspor mvs. st. 48-57 7-10 cm 20-25 cm

Skærup Rasteplads mhs. 20-25 cm 20-25 cm

Skærup Rasteplads mvs. 20-25 cm 20-25 cm

TSA 61 20-25 cm 20-25 cm

Fredericiavej 20-25 cm 20-25 cm

Grønlandsvej 10-15 cm 15-20 cm

Svinholt Skov Vej - 15-20 cm

Uden for fremtidigt vejareal skal de ubundne vejbelægninger opbrydes (vejarealer skal muldbeklædes). Efter opbrydning af asfalt og ubundne bærelag på eksisterende veje skal tilsynet, inden der retableres med muld, have mulighed for at analysere forureningsgraden af tilbagebleven planum. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før opbrydningen af asfalten og ubundne bærelag informere tilsynet herom. Entreprenøren kan tidligst retable-re med muld 10 arbejdsdage efter, at prøven er udtaget. Opbrudte ubundne materialer genanvendes i projektet i henhold til ”Plan for håndtering af forurenet jord”.


65

Afstribning Fjernelse af afstribning, hvor der ikke pålægges nyt slidlag, skal udføres med planfræser, således at overfladen beskadiges mindst muligt.

Asfaltfræsning Ved tilslutning til eksisterende belægninger skal der udføres fortanding ved fræsning.

Asfaltskæring Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægning i forbindelse med opbrydning af asfalt-arealer.

Rillefræsning Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægninger i forbindelse med tilslutning til eksiste-rende belægninger og i forbindelse med opbrydning af asfaltbelægninger. Alle grænser for opbrydning af eksisterende kørebanebelægninger skal rillefræses/kantskæres.

Chaussésten, granitkantsten m.m. Arbejdet omfatter opbrydning af belægninger af chausséssten og henlægning i depot til genanvendelse i projektet. Arbejdet omfatter også opbrydning, optagning og bortskaffelse af betonbelægninger, fli-ser, afgrænsningssten og betonkantsten m.v. (inkl. evt. betonfundamenter) samt arealbe-fæstelse i plastblokke (i skillerabatter).

2.4.3 Udførelse

Asfalt, betonrester, sløjfede ledninger og kabler m.m. genanvendes eller bortskaffes ved entreprenørens foranstaltning. På anmodning fra tilsynet skal entreprenøren udlevere do-kumentation på lovlig bortskaffelse af affald. Opbrudte, ubundne vejmaterialer uden asfaltrester anvendes som anført i afsnit 7. Opbrydning af ubundne vejmaterialer uden for vejareal skal udføres på en sådan måde, at den opbrudte vej efter muldudlægning er i plan med det omliggende terræn. Området skal efter muldudlægning fremstå som en jævn, harmonisk flade. Dette medfører, at dele af dæmninger skal bortgraves, eller at jordmaterialer skal tilføres. Alle affræsede striber, der ikke umiddelbart efter afdækkes med et slidlag, skal forsegles med ca. 200 g/m2 50 % emulsionsopløsning i en bredde af min. 100 mm ud over det fræ-sede areal og afstrøs med bitumineret stenmel.

3. Muldjords- og blødbundsarbejder

3.1 Muldjord

3.1.1 Alment

Entreprenøren skal overtage jorddepoter indeholdende muld fra broentreprenøren, entre-prise 6063.05.

Afrømning Arbejdet omfatter afrømning af muld: a) Inden for vejanlæggenes fremtidige skråningsfod og -top b) Inden for regnvandsbassinernes fremtidige skråningstop


66

c) I områder med dyrkningsskråninger d) I områder med humusrig muld og tykke muldlag e) I udsætningsområder Muldafrømning inden for eksisterende vejskel og i områdeklassificerede arealer (byzone) er medregnet i tilbudslisten som afgravning af rabatjord og områdemuld. Behandling af rabatjord og områdemuld er beskrevet i afsnit 7. Muld, der afrømmes på midlertidige arbejdsarealer, som senere skal muldbeklædes, skal deponeres og genudlægges indenfor samme ejendom. Der afrømmes muld i min. 0,30 m's tykkelse, hvis ikke andet fremgår af de geotekniske rapporter. Den afrømmede muld må ikke anvendes som indbygningsjord og indgår derfor ikke i råjordsdisponeringen. Bemærk, at mulden indgår i jorddisponering for støjvolde. Der regnes ikke med muldafrømning i blødbundsområder, idet denne mængde medreg-nes som blødbund. Entreprenøren kan etablere mulddepoter i maks. 2,5 m’s højde på de midlertidigt ekspro-prierede arealer efter nærmere aftale med tilsynet. Depoterne må ikke hindre overfladeaf-strømningen på de tilstødende arealer. Der må ikke køres med entreprenørmaskiner i mulddepoter. Tørvepræget muld udsættes. Den muld, som kan benyttes, skal anvendes til muldbe-klædning af nedennævnte områder.

Udlægning Arbejdet omfatter udlægning af muldjord på følgende arealer: a) rabatter, banketter og trug, t=0,10m samt jf. tegninger b) skråninger, t=0,10m samt jf. tegninger c) opbrudte veje, t=0,50m d) udsætningsområder, t=0,30m e) heller , t=0,15m f) private arealer, som er uden overjord efter nedrivning, t=0,50m Beliggenheden af ovennævnte arealer fremgår af tegningsbilaget. Overskydende muld udsættes i udsætningsområder, rampekvadranter og hovedsagligt i støjvolde. Ved beregning af muldbehov er de teoretisk beregnede mængder tillagt 30% til komprimering, spild m.v. Udsætning af muld må ikke finde sted, før der er sikkerhed for at det beregnede muldbehov er til rådighed til udlægning af muld på øvrige arealer. Rødder, træstød og lignende samt sten større end 0,06 m skal fjernes fra den udlagte muld.

3.1.3 Udførelse

Før udlægning af muld skal arealerne under c), d), e) og f) grubes i en dybde af min. 0,80 m og med en afstand af maks. 0,60 m og i to retninger vinkelret på hinanden. Derefter pløjes og harves arealerne, og de herved fremkomne sten, træstød og lignende skal fjer-nes, så jorden afleveres i dyrkningsmæssig stand og fri for ukrudt.


67

3.2 Blødbundsarbejder

3.2.1 Alment

Af de geotekniske rapporter fremgår, hvor der er fundet blødbund. Endvidere er de skøn-nede koter og niveaukurver til fast bund beskrevet, samt hvad blødbundsmaterialerne og dæmningsfast bund består af. Geotekniske parametre og vandspejlsforhold fremgår også af de geotekniske rapporter. Blødbundsområderne i ramperne er indtegnet på længdeprofiler. Der er registreret følgende blødbundsområder:

- Område A: motorvejen st. 50.300 – 50.450 mvs

- Område B: motorvejen st. 50.360 – 50.450 mhs

- Område C: motorvejen st. 51.080 – 51.130 mvs

- Område D: motorvejen st. 50.040 – 51.110 mhs

- Område E: motorvejen st. 51.200 – 51.260 mhs

- Område F: motorvejen st. 52.300 – 52.470 mhs

- Område G: motorvejen st. 53.830 – 53.910 mhs Blødbund skal udskiftes efter følgende retningslinjer:

- Under det aktuelle vandspejl udskiftes eksisterende materialer med friktionsfyld.

- Over det aktuelle vandspejl anvendes indbygningsegnet råjord. I nedenstående tabel er for hvert område anført skønnet udskiftningsdybde, udskiftnings-metode og blødbundsmængde:

Om-

råde

Vejnavn og

stationering

Skønnet maks.

udskiftnings-

dybde (m)

Udskiftnings-

metode

Skønnet blød-

bundsmængde

(m3)

Bemærkninger

A motorvejen mvs st. 50.300–50.450

2 Delvist våd 4.200 inkl. muld

B motorvejen mhs st. 50.360–50.450


C motorvejen mvs st. 51.080–51.130


D motorvejen mhs st. 50.040–51.110

2,2 Delvist våd 1.645 inkl. muld

E motorvejen mhs st. 51.200–51.260

4,1 Delvist våd 2.650 inkl. muld

F motorvejen mhs st. 52.300–52.470

2,2 Delvis våd 6.630 inkl. muld

G motorvejen mhs st. 53.830–53.910

2 Tør 1.440 inkl. muld

Der kan herudover forekomme mindre områder med blødbund til udskiftning, hvorfor der i TBL er medtaget skønnede mængder ud over de anførte.

3.2.2 Materialer

Friktionsfyld skal have en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt. Frikti-onsfyld med højst 16% gennemfald på 0,063 mm sigte og et passende vandindhold vil umiddelbart kunne godkendes.


68

3.2.3 Udførelse

I god tid inden arbejdets start skal entreprenøren til forelæggelse for tilsynet udarbejde en arbejdsprocedure, der for hver blødbundslokalitet beskriver fremgangsmåde ved udskift-ning af blødbund. Arbejdsproceduren skal redegøre for risikoen for stabilitetsbrud samt foranstaltninger til imødegåelse heraf. Under udskiftningsarbejdet skal entreprenøren føre skærpet tilsyn. Ved tegn på stabilitetsbrud skal udgravningen straks fyldes op med friktionsfyld. Herefter skal entreprenøren om nødvendigt, efter nærmere aftale med tilsynet, etablere en midler-tidig grundvandssænkning, før udskiftningsarbejdet genoptages. I tvivlstilfælde skal entreprenøren efter nærmere aftale med tilsynet rekvirere Vejdirektora-tets geotekniske rådgiver for fastlæggelse af udskiftningsdybder, skråningsanlæg mv. For at undgå skred i skråninger under udskiftningsarbejdet skal friktionsfyld indbygges i takt med færdiggravning til fast bund. Afstanden mellem tip og gravefront skal til stadighed være mindst mulig. Ved stop i arbejdet skal udgravningen fyldes op med friktionsfyld. Blødbundsmaterialerne udsættes på udsætningsområderne og indgår i jorddisponeringen. Udsætningen skal tilrettelægges således, at kørsel med hjulkøretøjer på allerede udsat muld/tørv og underlaget herfor reduceres til det strengt nødvendige, og at udsætnings-mængderne reguleres således, at der etableres naturlig vandafledning uden lave områder med mulighed for vandansamlinger. Udsætningsområdernes placering fremgår af planerne.

3.2.4 Kontrol

Entreprenøren skal dokumentere blødbundsudskiftningen ved:

- Mængdeberegninger på grundlag af: o nivellement i tværprofiler o pejlinger ved udskiftning under vand

4. Tørholdelse

4.1 Afværgeforanstaltninger

Det er entreprenørens ansvar, at de projekterede regnvandsbassiner eller eventuelle mid-lertidige bundfældningsbassiner samt de under SAB - Arbejdsplads, afsnit 7, nævnte af-værgeforanstaltninger er etableret, før det egentlige jordarbejde påbegyndes. Afværgegrøfter skal udføres mellem arbejdsområdet, herunder også eventuelle interims-veje, og vandløb, og de gives afløb til regnvandsbassiner eller bundfældningsbassiner, jf. typetegning nr. 768. Jordvolde omkring bassiner skal opbygges som indbygget jord, dvs. komprimeres. Afløb fra bassinerne skal være kontrollerede afløb, dvs. rørledninger af en passende di-mension, således at opholdstiden bliver længst mulig. Foran hvert afløbsrør skal etableres et filter, f.eks. ved hjælp af halmballer.


69

Behovet for afværgeforanstaltninger vil være afhængigt af, hvorledes jordarbejdet tilrette-lægges. Omfanget af foranstaltninger skal aftales med tilsynet for hvert enkelt vandløb. Midlertidige vandløbsforlægninger sikres i nødvendigt omfang mod erosion med geotekstil pålagt håndsten. Omfanget aftales med tilsynet. Afværgeforanstaltningerne skal være fuldt funktionsdygtige til enhver tid (dvs. også i tør-vejrssituationer). Entreprenøren skal føre tilsyn med afværgeforanstaltningerne og skal i øvrigt til enhver tid sørge for at have maskiner og mandskab i beredskab, således at afværgeforanstaltnin-gerne kan forbedres/udbygges/repareres i tilfælde af pludseligt opståede regnskyl. Nærmere beskrivelse af midlertidig afvanding er beskrevet i SAB - Afvanding.

5. Råjordsarbejder

Afgravning og indbygning henholdsvis udsætning fremgår af nedenstående skemaer. Overskudsjord fra ledningsanlæg indgår ikke i jorddisponeringen. Der er forudsat udført kalkstabilisering af råjorden på visse strækninger, se skema pkt.5.2.3, som beskrevet i SAB – Kalkstabilisering. På disse hovedstrækninger er udsæt-ningsprocenten sat til 0, da al råjorden forventes at kunne gøres indbygningsegnet ved en passende tilsætning af kalk.

5.1 Afgravning

5.1.1 Alment

Arbejdet omfatter afgravning af materialer fra opbrudte veje, ny vejtracé, regnvandsbassi-ner, jorddepoter, sidetag og terrænreguleringsområder. Der overtages jorddepoter fra broarbejdspladser fra entreprise 6063.05. Ved Madekærvej, opmålt til 1.000 m3

Ved Horstedvej, opmålt til 2.000 m3

Jorden køres til udsætning i rampekvadrant ved TSA 61b. Ved Horstedvej overtages depot med knust beton.

5.1.2 Materialer

For oplysninger vedrørende generelle og specifikke forhold omkring jordarts-beskrivelser og anbefalinger om arbejdets udførelse henvises til Geoteknisk Rapporter. I henhold til geoteknisk rapport J11.0528 – Grønlandsvej, skal råjorden fra forlængelse af Grønlandsvej luftes og tørres inden genindbygning.

5.1.3 Udførelse

Generelt


70

Placeringen af afgravnings- og påfyldningsvolumener for motorvej, ramper og Grønlands-vej fremgår af længdeprofiler og nedenstående skemaer. Eksisterende terræn vist på længdeprofiler tager ikke højde for allerede udførte jordarbej-der i forbindelse med etablering af bygværker (broer og tunneler). Jorddisponeringen er korrigeret svarende til, at disse arbejder er gennemført. Ved sideudvidelser er koblingshøjden fastsat ud fra gamle projektplaner. Hvor det konsta-teres, at det eksisterende planum ligger dybere end forudsat, skal koblingshøjden øges svarende hertil. Placeringen af indbygnings- og udsætningsvolumenerne fremgår af længdeprofiler og ne-denstående skema. Der forekommer mindre arbejder som ikke fremgår af skemaet, her-under samkørselspladser. Blød bund indgår ligeledes ikke, fremgår af separat skema. Det er nødvendigt at tilfører friktionsfyld, både af hensyn til arbejdets fremdrift og for at minimere transportafstande. Alle mængder er medregnet i TBL. Jorddisponeringer er tænkt opdelt i følgende delområder:

- Strækningen syd for Skærup rasteplads, samt råjorden i skråningerne ved raste-pladserne

- Strækningen nord for Skærup rasteplads til Fredericiavej incl. muld og rabatjord i skråningerne ved Skærup rasteplads

- Strækningen Fredericiavej til Vejlefjordbroen. Jorden udsættes/ indbygges indenfor hver delområde og der er således jordbalance i de enkelte områder.


71

Vej Strækning

(m) Afgravning

(m³)

Udsætsæt-

nings-pro-cent

ca. (%)

Indbygning (m³)

Udsætning (m³)

Disponibel

jord til indbygning

(m³)

motorvej mhs 48.260-48.500 480 40 10 190 +290

motorvej mhs 48.500-51.600 14.540 15-40 30.950 5.450 -21.860

motorvej mhs 51.600-52.340 15.010 15-30 80 3.590 +11.340

motorvej mhs 52.340-55.440 33.540 15-50 31.740 11.320 -9.520

motorvej mhs 55.440-57.150 45.830 15-22 4.150 7.720 +33.960

motorvej mhs 57.150-57.920 10.600 15-22 2.090 1.490 +7.020

motorvej mvs 48.140-48.500 1.000 40 70 400 +530

motorvej mvs 48.500-51.600 15.280 15-40 28.360 5.750 -18.830

motorvej mvs 51.600-52.340 11.670 15-50 90 3.630 +7.950

motorvej mvs 52.340-55.440 23.990 25-50 36.230 8.260 -20.500

motorvej mvs 55.440-57.150 38.190 25 7.760 9.550 +20.880

motorvej mvs 57.150-57.920 12.200 25 100 3.050 +9.050

SØrampe Skærup Ø 51.527-51.665 70 15 2.200 10 -2.140

NØrampe Skærup Ø 52.160-52.369 470 30 2.430 140 -2.100

SVrampe Skærup V 51.590-51.742 2.270 15 150 340 +1.780

NVrampe Skærup V 52.200-52.366 760 50 850 380 -470

SØrampe TSA61b 54.135-54.654 500 22 24.120 110 -23.730

NØrampe TSA61b 54.060-54.654 5.020 22 10.730 1.100 -6.810

SVrampe TSA61b 54.247-54.535 5.250 25 3.550 1.310 +390

NVrampe TSA61b 54.520-54.800 6.420 25 1.190 1.600 +3.630

SØrampe TSA61 56.630-56.887 7.130 17 440 1.200 +5.490

NØrampe TSA61 56.940-57.170 3.100 22 190 680 +2.230

SVrampe TSA61 56.723-56.813 820 25 70 200 +550

NVrampe TSA61 56.935-57.190 5.410 25 820 1.350 +3.240

Bassin 7 mhs 46.500 5.760 100 5.760 0

Bassin 7A mvs 48.100 5.750 40 2.300 +3.450

Bassin 8 mvs 49.100 4.590 60 2.750 +1.840

Bassin 9 mhs 49.700 8.330 40 640 3.330 +4.360

Bassin 9A mhs 49.700 80 100 80 0

Bassin 10 mvs 50.200 2.740 60 1.640 +1.100

Bassin 12 mhs 51.100 30 100 30 0

Bassin 13 mhs 52.400 2.370 100 2.370 0

Bassin 14 mvs 53.100 1.730 50 860 +870

Bassin 15 mvs 53.700 260 80 30 210 +20

Bassin 19 mhs 57.900 510 100 520 510 -520

I alt 291.700 189.560 88.360 +13.490

Grønlandsvej 0,090-0,240 85 25 3.940 20 -3.875

Grønlandsvej 0,240-0,904 16.970 4.440 12.535 0 Støjvold mhs 55.500-56.020 22.970

Støjvold mhs 56.620-56.860 5.050

Støjvold mvs 55.480-56.590 62.320

Støjvold mvs 57.070-57.320 37.199

I alt støjvolde 127.540


72

Ved dyrkningsskråninger med anlæg a=10 skal der efter muldafrømning afgraves til mindst 0,50 m under færdig skråningskote, således at der bliver plads til et tilsvarende muldlag. Afgravningsmængderne under dyrkningsskråningerne er medtaget i jorddispone-ringen. På øvrige skråninger er jordberegningerne foretaget ud fra overfladen i de bereg-nede tværsnit, og mulden lægges ovenpå. Afgravningsarbejdet skal udføres fra lavere- mod højereliggende områder, således at permeable lag, vandlommer og overfladevand afdrænes. På strækninger med højtstående grundvandsspejl og stærkt udblødningsfarlige materialer i planum skal udblødning af pla-num imødegås ved at etablere byggedræn fra et afgravningsniveau beliggende 0,5 à 1,0 m over planum, og færdigudgravning til planum udføres først, når afdræningen er effektiv. I afgravningsområderne er færdsel på råjordsplanum ikke tilladt, og arbejdet skal tilrette-lægges, så bundsikring udlægges i takt med etablering af råjordsplanum. Entreprenøren skal påregne, at afgravede materialer skal sorteres således, at man overalt anvender de bedst egnede materialer til indbygning. En del af friktionsmaterialerne fra opbrudte veje kan benyttes som bundsikring og skal derfor afgraves med omhu for at undgå opblanding med råjord eller lignende. Omfang af-tales med tilsynet.

5.2 Indbygning

5.2.1 Alment

Arbejdet omfatter indbygning af råjord fra afgravningsstrækningerne samt levering og ind-bygning af friktionsfyld og indbygningsegnet råjord til opbygning af vejdæmninger og støj-volde. Arbejdet omfatter levering og indbygning af en fiktiv mængde friktionsjord til udskiftning af dårlig råjordsplanum. Mængden indgår ikke i jorddisponeringen og kommer kun til anven-delse efter tilsynets anvisning. Overskud af jord fra ledningsrender og drængrave må anvendes til indbygning, i det om-fang de er egnede. Mængderne indgår ikke i jorddisponeringen.

5.2.2 Materialer

Den leverede råjord skal have en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt uden forudgående nedtørring. Sandmaterialer med et passende vandindhold samt kalkholdigt moræneler, hvor forskel-len mellem naturligt og optimalt vandindhold, wnat – wopt, højst er 3-4%, vil umiddelbart kunne accepteres. Til indbygning i støjvolde accepteres råjord, som uden forudgående nedtørring kan ind-

bygges til de normalt krævede tætheder for vejdæmninger 2 m under vejoverflade.

5.2.3 Udførelse

Ved indbygning af råjord i vejdæmninger er der regnet med en påfyldningskoefficient på 1,2. I støjvolde er der regnet med en påfyldningskoefficient på 1,0.


73

Vej Station

(m)

Placering af muld-overskud og udsæt-

ningsjord

Tilførsel af frik-tionsfyld og ind-bygningsegnet jord i vejdæm-

ning

Mulighed for

kalkstabilisering

motorvej hs 48.260-48.500udsætningsområ-

de - -

motorvej hs 48.500-52.340udsætningsområ-

de ja Ja

motorvej hs 52.340-55.440støjvolde og

TSA61b ja Ja

motorvej hs 55.440-57.150 støjvolde - -

motorvej hs 57.150-57.920 støjvolde - -

motorvej vs 48.140-48.500udsætningsområ-

de - -

motorvej vs 48.500-52.340udsætningsområ-

de ja Ja

motorvej vs 52.340-55.440støjvolde og

TSA61b ja Ja

motorvej vs 55.440-57.150 støjvolde - -

motorvej vs 57.140-57.920 støjvolde - -

Grønlandsvej 0,240-0,904 Vejle kommunes deponi, Vestre Engvej, Vejle

I de geotekniske rapporter er en del af råjorden betegnet betinget anvendelig eller uan-

vendelig/betinget anvendelig. Selv om en del af denne råjord er påregnet udsat, skal denne for at minimere jordarbejdet forsøges indbygget. Entreprenøren skal ved en hen-sigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder planlægning af store tiparealer, ind-bygge jordarterne i den bedste del af sommerperioden og skal endvidere påregne udluft-ning af tiparealer ved pløjning af denne del af råjorden. Udluftning berettiger ikke til eks-trabetaling. På en del af afgravningsstrækningerne er der forudsat kalkstabilisering af råjorden for at gøre den indbygningsegnet, jf SAB – Kalkstabilisering afsnit 1. Entreprenøren skal også på disse strækninger tilrettelægge arbejdet, så råjorden om muligt kan indbygges konditi-onsmæssigt uden kalkstabilisering. Ved højtstående vandspejl må en stor del af terrænet under påfyldningsdæmningerne ka-rakteriseres som udblødningsfarligt. I disse områder skal færdsel på terrænet derfor be-grænses mest muligt, og opbygningen af den nederste del af dæmningen bør fortrinsvis udføres i tørre perioder. Ved indbygning af friktionsmaterialer på lerede og stærkt siltede materialer skal det under-liggende lag udføres reguleret og med tværfald på mindst 100 ‰. Eventuelle lag af frikti-onsjord skal føres til dæmningens yderside i faldretningen. Dæmningers øverste 0,50 m skal strækningsvis være udført i samme materiale. Udpræget frostfarlige materialer må ikke indbygges nærmere end 1,2 m fra færdigvej.

5.2.4 Kontrol

En fyldestgørende komprimeringskontrol vil normalt kræve 5 tæthedsbestemmelser og 1 referenceforsøg pr. 1.000 m3 indbygget jord.


74

5.3 Opfyldning under vandspejl

5.3.2 Materialer

Friktionsfyld må højst have 16% gennemfald på 0,063 mm sigte.

5.3.3 Udførelse

Opfyldning med friktionsfyld må først påbegyndes efter vurdering i samråd med tilsynet af det aktuelle vandspejlsniveau og det fremtidige grundvandsspejl. Fordeling af materialer til den resterende opfyldning med råjord fremgår af jorddisponerin-gen.

5.3.4 Kontrol

Entreprenøren skal dokumentere materialerne med én sigteanalyse pr. påbegyndt 1.000 m3 friktionsmateriale.

5.4 Udsætning

5.4.1 Alment

Råjordsarbejdet omfatter udsætning af afgravningsmaterialer, som af geotekniske årsager ikke kan anvendes til indbygning i de fremtidige vejdæmninger, eller som er et overskud i projektet. Udsætningsmængderne er baseret på de geotekniske oplysninger om jordbundsforholde-ne og fremgår af jorddisponeringen. Ved udsætning af råjord er der regnet med en påfyldningskoefficient på 1,0. Ved udsætning af tørv skal entreprenøren påregne, at områderne skal opfyldes i flere ar-bejdsgange, idet tørven forventes at sætte sig lidt over tid. I de angivne mængder er der-for indregnet en påfyldningskoefficient på 1,5.

5.4.3 Udførelse

Udsætningsområdernes beliggenhed fremgår af planerne. Ved delvis udnyttelse af ud-sætningsområdet skal entreprenøren sikre, at der inden for udsætningsområdet ikke udfø-res stejlere anlæg end 1:10. Støjvolde indgår som udsætningsområder og entreprenøren skal i sin jorddisponering sik-re at der er tilstrækkelig jord til udførelse af støjvoldene. Udsætning i rampekvadranter ved det nye TSA61b afhænger af endelig jorddisponering. Hvis der foretages kalkstabilisering på strækningen st. 52.340 - 57.150 forventes arealet ikke at komme i brug. Overskudsjord skal i støjvolde. Udsætningsområdernes kapacitet fremgår af nedenstående skema:


75

Udsætningsmuld og overskudsmuld skal fordeles på udsætningsområdet. Organiske udsætningsmaterialer skal lægges øverst i udsætningsområder. For udsætningsarealer, der senere skal anvendes til landbrugsformål eller beplantning, gælder følgende:

Udsætning af råjorden skal tilrettelægges således, at kørsel med hjulkøretøjer på allerede udsat jord og underlaget herfor reduceres til det strengt nødvendige, og at udsætningsmængderne reguleres således, at der etableres naturlig vandafled-ning uden lave områder med mulighed for vandansamlinger.

Den udsatte jord skal normalt reguleres med anlæg fladere end 1:10 mod tilstø-dende arealer og i øvrigt efter aftale med tilsynet, og det skal ske i takt med ud-sætningen, således at jorden reguleres med mindst muligt vandindhold. Regule-ringen udføres med swamdozer eller lignende.

Der må ikke findes større sten i de øverste 2,0 m under færdigreguleret råjords-overflade i udsætningsområderne.

Reguleringen af udsætningsjord afsluttes som angivet i pkt. 3.1.3.

5.4.4 Kontrol

Entreprenøren afleverer inden muldudlægning et nivellement af udsætningsområderne ef-ter nærmere aftale med tilsynet.

6. Græssåning

6.1 Græs

6.1.1 Alment

Alle skråninger (ekskl. dyrkningsskråninger), regnvandsbassiner, vandløb, grøfter, rabat-ter, banketter og trug skal tilsås med græs indtil 9 m fra kørebanekant.

6.1.2 Materialer

Der skal anvendes en frøblanding bestående af:

- Rødsvingel med korte udløbere (Festuca rubra Litoralis) 35%

- Rødsvingel uden udløbere (Festuca rubra commutata) 25%

- Stivbladet svingel (Festuca Durinscula) 20%

- Krybende hvene (Agrostis stolonifera) 5%

Udsætningsområde

Udsætnings-

volumen

( m³)

Ved bassin nr. 7 st. 46.500 mhs 5.540

St. 48.80 – 48.96 mhs 36.285

St. 50.92 – 51.20 mhs 6.000

Rampekvadrant st. 54.20 – 54.40 mhs 3.890

Eksisterende vejarealer st. 48.2 – 49.0 mvs 15.215

St. 52.44 – 52.60 mvs 12.000

I alt 78.930


76

- Alm. hvene (Agrostis Tenuis Sibth.) 5%

- Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum) 10% Der udsås 1,5 kg af ovennævnte frøblanding pr. 100 m2. Det bemærkes, at der i ovennævnte frøblanding med undtagelse af alm. Hvene og itali-ensk rajgræs kun anvendes græssorter, som af Plantedirektoratet, afdeling for sortsprøv-ning, er anerkendt til plænebrug. For alm. Hvene og italiensk rajgræs gælder, at de skal stå på den seneste udgave af Plantedirektoratets eller EU’s officielle sortliste.

6.1.3 Udførelse

Græssåning skal udføres etapevis ved sprøjtning så tidligt som muligt, fortrinsvis i perio-den ultimo maj – ultimo oktober. Sammen med udsåning skal der tilføres 3 kg NPK 21-3-10 gødning pr. 100 m2. For at sik-re fastholdelse af græsfrøene til underlaget skal der endvidere tilsættes cellulose/papir. 2-3 uger før græssåning foretages fornøden ukrudtsbekæmpelse. Der må ikke anvendes kemisk bekæmpelse. Ukrudtsplanter højere end 0,05 - 0,10 m slås af og fjernes før græssåning.

6.1.4 Kontrol

Frøblanding skal dokumenteres ved følgesedler med angivelse af blandingsforhold.

6.2 Dækafgrøde

6.2.1 Alment

Fra stationering 55.480 til 57.920, udsåes der dækafgrøde på alle skråninger (ekskl. dyrk-ningsskråninger), fra 9 m fra kørebanekant.

6.2.2 Materialer

Frøblandning bestående af: - Hør (Linum) - Kællingetand, (Loyus) - Bibernelle, (Sanguisorba minor Scoop.) - Blodkløver, (Trifolium incarnatum) Udsædsmængde; 3 kg på 1000 m². Frøkilde som fra Nykilde – skovrejsningsblanding eller dermed ligestillet.

6.2.3 Udførelse

Dækafgrøden udsås i en mængde på 0,30 kg pr. 100 m2. 2-3 uger før såning foretages fornøden ukrudtsbekæmpelse. Der må ikke anvendes kemisk bekæmpelse. Ukrudtsplanter højere end 0,05 m slås af og fjernes før såning.


77

6.2.4 Kontrol

Frøblanding skal dokumenteres ved følgesedler med angivelse af blandingsforhold.

7. HÅNDTERING AF FORURENET JORD

7.1 Alment

Arbejdet omfatter håndtering af forurenet jord inden for eksisterende vejareal, område-klassificerede arealer samt punktkilder fra eksproprierede arealer. Flg. eksisterende veje indgår i arbejdet:

- Motorvejen med ramper

- Grønlandsvej

- Svinholt Skov Vej

- Fredericiavej

- Storhaven Alt forurenet jord håndteres i henhold til ”Plan for håndtering af forurenet jord”. Med hensyn til den entreprenørmæssige håndtering af materialerne (afgravning, trans-port, indbygning, komprimering, udtørring m.m.) henvises til de relevante anvisninger un-der afsnit 3 og 5. Entreprenøren skal sørge for at holde afgravet forurenet jord adskilt fra øvrige afgrav-ningsmængder. Definitioner.

Rabatjord er defineret som øverste jordlag inden for eksisterende vejareal ekskl. de belag-te arealer. Tykkelsen er pr. definition 0,30 m på rabatter og 0,15 m på skråninger. Rabatjorden indenfor en af afstand af 1,0 m fra kørebanekanten benævnes særlig rabat-jord og håndteres særskilt, mens den øvrige rabatjord benævnes alm. rabatjord. Vejkassematerialer er ubundne materialer i vejkassen. Sedimenter er aflejrede materialer i eksisterende regnvandsbassiner. Vejjord er defineret som jord under rabatjord, vejkassematerialer og sedimenter.


78

Områdemuld er defineret som de øverste 0,30 m humusholdige materialer på område-klassificerede (byzone-) arealer. Områdegrus er defineret som friktionsmaterialer i belægninger og lignende på område-klassificerede (byzone-) arealer. Områdejord er defineret som jord under områdemuld og områdegrus. Punktkilder er afgrænsede lokaliteter med en konstateret særlig forurening.

7.2 Afrømnings- og afgravningsmængder

Mængder, der skal afrømmes fremgår af nedenstående skema.

Jordtype Afrømningssted Afrømnings-

mængde (m³)

Rabatjord, let forurenet MV Grønlandsvej Fredericiavej Samkørselplads

62.260

Vejkassematerialer Grønlandsvej, Svinholt Skov Vej, Fredericiavej 1.610

Sediment fra regnvandsbassin 2.520

I alt 65.390

7.3 Genplaceringslokaliteter

Entreprenøren skal påregne, at de forskellige jordpartier skal midlertidigt eller permanent genplaceres efter nedenstående skema. For yderligere detaljer henvises til ”Plan for håndtering af forurenet jord”.

Jordtype Genplaceringssted

Rabatjord, let forurenet På MV skråninger og i støjvolde

Vejkassematerialer Som ubundne bærelag i veje

Sediment fra regnvandsbassin I støjvolde samt til bortskaffelse ved jordrens

Rabatjord Rabatjorden afrømmes og hvis den ikke kan indbygges direkte, indbygges rabatjorden i mellemdepoter til senere endelig genplacering inden for det fremtidige vejareal i støjvolde, rabatter, kvadranter og på skråninger. Forinden udlægningen i mellemdepoter skal muld-laget afrømmes og eventuel jord fjernes, ud fra en geoteknisk vurdering. På råjordspla-num udlægges 10 – 20 cm sandpude for en tydelig adskillelse mod intakt jordbund. Når arbejdet med rabatjorden er tilendebragt, afgraves de udlagte sandmaterialer ned til råjordsplanum og genanvendes herefter i vejprojektet inden for det fremtidige vejareal.


79

Under arbejdet med selve indbygningen holdes rabatjorden i nødvendigt omfang befugtet, således at spredningen af materiale og støvgener undgås.

Placering af mellemdepoter til rabatjord

- st. 48.800-48.960 vhs

- st. 50.200-50.500 vhs

- st. 50.920-51.040 vhs

- st. 52.500-52.620 vhs

- st. 53.420-53.620 vhs

- st. 48.800-49.000 vvs

- st. 50.660-50.780 vvs

- st. 53.020-53.100 vvs

- st. 53.780-53.840 vvs Ved fjernelse af mellemdeponier for rabatjord skal entreprenøren udtage repræsentative prøver for at dokumentere, at den underliggende jord, fortsat er ren.

Vejkassematerialer Eksisterende belægninger opbrydes ved fræsning og det affræsede materiale indbygges i entreprisen som bundsikringslag og stabilgrus.

Sedimenter fra regnvandsbassiner Sedimenter fra regnvandsbassiner skal indledningsvist opgraves og lægges til afdræning på bassinkanten og først herefter transporteres til genplacering i støjvolde.

Arbejdsmetoden vil afhænge af de forskellige forhold ved de enkelte bassiner. Der udlægges en 10 – 20 cm sandpude og etableres et sanddige på terrænet. Sedimentet udlægges på sandpuden som mellemdepot, hvorved det afdrænede vand løber direkte til-bage i bassinet eller opsamles i render afhængigt af terrænforholdene. Det afdrænede vand ledes til bassinets udløb, se i øvrigt SAB – Afvanding pkt. 3.7.2. Efter endt afdræning bortgraves sedimentet og det udlagte sand. Materialerne køres til slutdeponering i støjvoldene. Afdræningen må forventes at vare 1-2 uger afhængigt af vejrforholdene. Bassinet udgraves til den projekterede størrelse. Udgravningen foretages i intakt jord, der udsættes som ren jord på nærliggende landbrugsarealer.

Princip for arbejde ved indbygning i støjvold Sedimenterne bestående af primært finkornet partikler med højt organisk indhold opgra-ves fra bassinerne og indbygges umiddelbart i mellemdepoter til senere endelig genplace-ring i støjvolde. Forinden udlægningen i støjvolde, afrømmes muldlaget og eventuel jord fjernes ud fra en geoteknisk vurdering. Det genindbyggede sediment skal adskilles fra ren jord med et markeringsnet. Alle støjvolde udføres med anlæg 2 og har en højde på 3 m over vejens kronekant. Der udlægges min. 0,5 meter ren muldjord/råjord over sedimenterne og der enten tilplan-tes med buske eller tilsås med græs. Der vil således ikke være mulighed for direkte ad-gang til sedimenterne.


80

7.4 Håndtering af forurenet jord fra Regnvandsbassiner

Forurenet jord fra regnvandsbassiner er opgjort til indbygning i 3 kategorier: Indbygning mulig i alle støjvolde, indbygning mulig i støjvold VVS st. 57.04-57.32 eller i støjvold VHS st. 56.60-56.85 eller bortskaffelse til jordrens. Der må ikke tilføres sediment, der overskrider miljøstyrelsens afskæringskriterier til støj-voldene VVS st. 55.47-56.6 samt VHS st. 55.48-56.01. Opgravning af sediment fra regnvandsbassin nr.: 7 VHS, 13 VHS, 14 VVS, 15 VVS og 19 VHS skal ske under miljøteknisk tilsyn. Se nedenstående skema.

Jordparti

Station Matr.nr.Fokus nr.

Indbyg-ning mu-lig i alle støjvolde

m³

Indbygning kun mulig i støjvold vvs st. 57.04-57.32 el-ler i støjvold vhs st. 56.60-56.85

m³

Midlertidig genplace-

ring m³

Bortskaffelse til jordrens

m³

Regnvandsbassin nr. 7 VHS

St. 46.5 70 70 bassinkant -

Regnvandsbassin nr. 8 VVS

St. 49.1 330 - bassinkant -














St. 57.9 - - bassinkant 270

I alt 1940 340 270

Dokumentation: Senest 1 måned efter arbejdet er udført, skal der udarbejdes et notat, der beskriver jord-håndteringen. Notatet skal indeholde et målfast kort, som viser genplacering af sedimen-ter fra regnvandsbassiner i støjvoldene. Notatet skal ligeledes indeholde dokumentation for renbundsprøver, som dokumenterer, at jorden under mellemdepoterne ikke er forure-nede.

SAB – Kalkstabilisering 6063.200

81

Kalkstabilisering

Supplerende bestemmelser til AAB – Kalkstabilisering.

1. Alment

Kalkstabilisering omfatter dels stabilisering af råjord til indbygning og dels stabilisering af planum på afgravningsstrækninger.

1.1 Kalkstabilisering af råjord til indbygning Arbejdet omfatter stabilisering af råjord på udvalgte strækninger for at gøre den egnet til indbygning. Mængderne er baseret på fuld udnyttelse af råjorden på de udvalgte strækninger, som det fremgår af skemaet i afsnit 5.1.3 og 5.2.3 i SAB - Jordarbejder. I skemaet er angivet de udsætningsprocenter, der ifølge den geotekniske vurdering måtte forventes ved udførelse af jordarbejdet uden kalkstabilisering. På følgende strækninger påregnes udført kalkstabilisering: st. 48.500 – 51.600 mbs: 11.200 m3

st. 52.340 – 55.440 mbs. 11.000 m3 Der kan ikke påregnes udført kalkstabilisering af råjord som med en god tilrettelæggelse af arbejdet kan indbygges konditionsmæssigt.

1.2 Kalkstabilisering af planum på afgravningsstrækninger: Der er i TBL medtaget en fiktiv mængde til stabilisering af dårligt råjordsplanum på af-gravningsstrækninger i 0,4 m’s dybde.

3. Udførelse

3.1 Udførelsesplan Det er entreprenørens valg, om stabilisering foretages på afgravnings- eller indbygnings-stedet.

3.3 Udlægning

3.3.1 Planum

Råjorden færdiggøres til kalkstabilisering således, at de er afrettede med de krav til koter, der er gældende. Eventuelle meget bløde områder udskiftes efter aftale med tilsynet. Entreprenøren gennemfører vandindholdsbestemmelse på det klargjorte planum. Ud fra dette vurderes, om arbejdet overalt skal udføres med samme tilsætningsmængde af kalk, eller om strækningerne eventuelt opdeles i sektioner. Unødig dumpertransport eller transport med andet gummihjulsmateriel må ikke ske på af-gravningsplanum, der skal kalkstabiliseres.

SAB – Kalkstabilisering 6063.200

82

Fræser hæves ved passage af krydsende ledninger, når disse ligger med mindre afstand end en meter fra top rør til overside planum.

3.3.2 Påfyldning

Entreprenøren vurderer løbende i samråd med tilsynet, om den forudsatte tilsætning af kalk er tilstrækkelig til at gøre jorden indbygningsegnet.

4. Kontrol

Kontrol af stabiliseringsdybde foretages ved opgravning.

SAB – Afvanding 6063.200

83

Afvanding

Supplerende bestemmelser til AAB – Afvanding.

1. Alment

1.1 Omfang

Entreprisen omfatter følgende afvandingsarbejder:

Normal vejafvanding inkl. Grønlandsvej

Forlægning af spildevandsledning (tryk- og gravitationsledning)

Tilslutning til af vejafvandingen i den eksisterende MV

Justering af vejafvandingen i skærende veje

Annullering af eksisterende afvanding

Nedlæggelse, etablering og udvidelse af regnvandsbassiner

Styrede/gennempressede underboringer

Tilslutning til afvanding fra bro og skærende veje

Faunapassage Placeringen af eksisterende afløbsledninger og dræn er i de fleste tilfælde hentet fra gam-le drænkort og kan derfor kun i få tilfælde påvises. Entreprenøren har derfor pligt til at un-derrette tilsynet om alle påtrufne, eksisterende ledninger, brønde og bygværker, både i og uden for vejareal. Det eksisterende vejafvandingssystem i MV fremgår af planerne med en afvigende typografi. Udover de i AAB nævnte biydelser hører følgende biydelse til afvandingsarbejdet:

Friholdelse af ledningsgrave for overfladevand samt vand fra overgravede påviste kloak-, dræn- og forsyningsledninger. Endvidere lænsning af ledningsgrav for indsivet vand i den udstrækning, dette kan ske med 2” dykpumper.

Entreprenøren skal straks efter arbejdets overdragelse udarbejde en liste til tilsynet for valg af produkter som rør, brøndgods, støbejern m.v., som ønskes anvendt i entreprisen. Listen skal som minimum indeholde oplysninger om type, fabrikat, leverandør og materia-lespecifikationer. Listen bruges som dokumentation for, at de valgte produkter opfylder materialekravene, som angivet i udbudsmaterialet. Entreprenøren skal stille en mand til rådighed for tilsynet ved kontrol af afvandingsarbej-der. Ved forlægning eller omlægning af ledninger i drift er det et krav, at arbejderne gennemfø-res vel planlagt, effektivt og afsluttes hurtigst muligt. Følgende merydelser kan blive aktuelle:

Nødvendig grundvandssænkning med sugespidsanlæg, filterbrønd eller lignende.

Grundforstærkning og/eller udskiftning af ikke genindbyggelig opgravet råjord nød-vendiggjort af dårlige bundforhold, flyd eller kildevæld.

Ekstra forbrug af grus (inkl. bortskaffelse af tilsvarende råjordsmængde) i tilfælde af, at ledningsgrave for dræn ikke kan udføres som foreskrevet.


84

Ekstra jordarbejde for øvrige arbejder, når udgravning ikke kan udføres med anlæg mindre end 1,0.

Udførelse af samledræn og tilslutning til afløbssystemet af påtrufne dræn og afløbs-ledninger.

Eventuel udskiftning af afvandingssystemet i den eksisterende MV.

Afvanding af samkørselsplads ved Ulvehavevej.

Afvanding af Fredericiavej.

Ledningsrenovering.

1.2 Generelt grundlag

Hvor krav til materialer, udførelse og kontrol er beskrevet i normer, skal disse krav opfyl-des, uanset at de i normen kun er anført som vejledningstekst.

2. Materialer

2.2 Dræn

2.2.2 Plastdrænrør

Dimensioner for plastdrænrør angiver indvendigt mål. Ved drænledninger anvendes fleksible samlinger, som indgår i de enkelte fabrikanters standardprogram.

Vejdræn Plastdrænrør benævnt D skal være dobbeltvæggede, fuldslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kN/m2). Plastdrænrør med lukket bund, benævnt KL, skal være dobbeltvæggede, topslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kN/m2). Hularealet skal være mindst 3.000 mm2/m rør. Slidsebredden skal være mellem 1,0 og 1,5 mm. Topslidsede plastdrænrør skal være slidset i toppen maksimalt ±60º ud fra den vertikale midterakse, og de skal være mærket i toppen med en ca. 20 mm bred langsgående stribe med stærkt afvigende farve fra røret. Ved topslidsede drænrør anvendes normal samlingsklasse i henhold til DS 421.

Markdræn Plastdrænrør i landbrugsarealer benævnt D og KL skal opfylde kravene nævnt under vejdræn.

Byggedræn og bundsikringsdræn Byggedræn og bundsikringsdræn skal være korrugerede plastrør. Hularealet skal være mindst 2.000 mm2/m rør. Slidsebredden skal være mellem 1,0 og 1,5 mm.


85

2.3 Tætte ledninger

2.3.1.1 Betonrør, standardrør og specialrør

Der skal, hvor andet ikke er anført, anvendes betonrør med fleksibel samling og styrke som ig/euro-normalrør eller ig/euro-specialrør. Standardrørene har typebetegnelserne henholdsvis "B" og "FR". I afsætningstabellerne kan der for enkelte ledningsstrækninger efter typebetegnelsen "B" eller "FR" være angivet et "I" eller "E". Der skal ved udførelsen af ledningsstrækningen anvendes rør med styrke mindst som ig-rør henholdsvis euro-rør.

2.3.2 Plastrør

Dimensioner for plastrør benævnt PL og PT angiver udvendigt mål. Samtlige plastrør skal være eller svare til ringstivhedsklasse minimum SN 8 (8 KN/m2). Som alternativ til ig/euro-normalrør i beton vil der kunne anvendes plastrør med tilstræk-kelig dokumenteret styrke og tæthed. Den indvendige diameter på plastrørene skal altid være mindst som de tilsvarende rør i beton. Eventuelle merudgifter forårsaget af krav til omkringfyldningsmateriale for plastrør honore-res ikke.

2.3.2.1 Plastrør, gravitation

Plastrør skal overholde følgende:

Rør og formstyk-

ker, PVC-U

Rør og formstyk-

ker, PP

Rør og form-

stykker, PE

Strukturrør af

PVC-U, PP og PE

Normkrav DS/EN 1401

DS/EN 1852

DS/EN 12666

DS/EN 13476-2 el-ler -3

Supplerende Krav

Slagtest

Gennemføres ved –10º C iht. DS/EN 1401, tabel 10

Gennemføres ved –10º C iht. DS/EN 1852, tabel 8.

Gennemføres ved –10º C iht. DS/EN 1852, ta-bel 8 eller DS/EN 1401, tabel 10

Gennemføres ved –10º C iht. DS/EN 13476-2 eller -3, annex H.

K-værdi Mindst 65 iht. DS/EN 922

Specielt for PVC-U: mindst 65 iht. DS/EN 922.

Styrke

Fittingsmateriale skal have mod-standsevne over -for indvendigt tryk, svarende til 10 MPa, 60º C og 1000 t.

Fittingsmateriale skal have mod-standsevne overfor indvendigt tryk, svarende til 10 MPa, 60º C og 1000 t.

Tætningsringe Skal opfylde krav i DS/EN 681-1 eller –2.

Tæthed af samlinger

Skal forblive tætte ved 10% deformation af muffe og 15% deformation af spids-ende. Betingelser B og D iht. DS/EN 1277 skal opfyldes.

2.3.2.2 Plastrør, tryk

Rør og formstykker af PVC-U leveres i en kvalitet, der opfylder DS/EN 1452 for drikke-vand eller DS/EN 1456 for trykafløb med følgende yderligere krav:


86

Tætningsringe skal opfylde krav i DS/EN 681-1 eller -2.

For drikkevandsrør skal Miljøstyrelsens accept af materialet til brug i forbindelse med drikkevand foreligge.

Plastrør og -fittings i PE skal leveres i kvalitet PE100 i SDR 17 (PN 10).

2.3.4 Andre materialer

Til omkringfyldning og tilfyldning i ledningsgrave under befæstede arealer, hvor lednings-toppen ligger mindre end 1,00 m under råjordsplanum, anvendes friktionsmaterialer, der skal opfylde kravene for bundsikringsmateriale, kvalitet II, samt lægningsnormernes krav til maksimal stenstørrelse. Vandløb udlægges af gydegrus skal have sammensætning:

stenstørrelse 16-32 mm - 75 %.

stenstørrelse 32-64 mm - 25 %. Der må ikke være flint og skarpkantede sten i blandingen.

2.3.5 Annullering

Beton til tilfyldning af ledninger, der skal annulleres, skal have en styrke på

fck= 1-5 MPa.

2.3.6 Andre entrepriser

Ved tilslutning til den eksisterende MV afvandingssystem og broafvandingen skal der an-vendes samme typer af materialer som allerede er anvendt i de pågældende entrepriser.

2.4 Brønde

2.4.1 Dæksler, riste, stiger m.v.

Kørebanedæksler skal være med fjederlås og påstøbt pakning. For Forlagt Grønlandsvej gælder følgende: Kuppelriste i rabat/trug skal være beregnet til en prøvebelastning på 40 ton. Belastnings-klasser iht. DS/EN 124.

2.5 Betonbygværker

3. Udførelse

3.1 Generelt

Det er entreprenørens ansvar at verificere tilslutningskoter på såvel ekstern som intern af-vanding. Projektet skal reguleres i forhold til de faktiske koter efter aftale med tilsynet.


87

3.2 Dræn

3.2.1 Opgravning

3.2.1.2 Vejdræn

Vejdræn lægges normalt i mindst 0,50 m’s dybde under råjordsplanum, og drængravens bredde skal være mindst 0,50 m

3.2.2 Lægning, samling og tilfyldning

3.2.2.2 Markdræn

Ledninger for tilkobling af eksisterende dræn til afskærende ledninger udføres af dobbelt-væggede topslidsede rør, idet den enkelte ledning skal have mindst samme rørdimension, som forefindes i drænet, der skal tilkobles. Tilkoblingsledningen må maksimalt lægges med 300‰ fald. Markdræn af plastrør omgives af filtergrus som anført for vejdræn i afsnit 3.2.2.3, og filter-gruset komprimeres som anført for vejdræn i AAB'en. Over filtergruset indbygges den op-gravede råjord, således at jorden i ledningsgraven får samme bæreevne som den om-kringliggende jord.

3.2.2.3 Vejdræn

Drængraven skal opfyldes med filtergrus til 0,10 m over toppen af røret. Over filtergruset opfyldes drængraven straks med bundsikring til 0,20 m over råjordsplanum. Vejdræn skal følge vejens krumning. Vejdræn i midterrabatten retableres efter nærmere aftale med tilsynet.

3.2.2.4 Bundsikringsdræn

Drænene placeres i midterrabatten efter nærmere aftale med tilsynet. Drænet udføres endeløs, og på et nærmere angivet antal steder overskæres drænet og tilkobles eksisterende 1,0 m eller 1,25 m brønde gennem et ca. 1,0 m langt stift plastrør (f.eks. ø 0 mm plastkloakrør), der tilsluttes brønden i hul boret med kernediamantbor og ved anvendelse af gummiringssamling/bøsning. Topender i dræn lukkes med slutmuffe. Tilkoblinger udføres under 45º vinkel med drænet. Drængraven omkring rørene og op til 0,20 m over rørtop opfyldes med filtergrus. Over filtergruset opfyldes graven med det opgravede materiale, der komprimeres som bundsikringsgrus. Drænene skal lægges med kædegravemaskine, og drængraven udføres i 0,20 - 0,25 m bredde og normalt med bunden 0,05 - 0,10 m under råjordsplanum. Ledningsfaldet skal være mindst 3‰. Bundsikringsdræn er i tilbudslisten medtaget som skønnet mængde under post 03.19.


88

3.2.2.5 Byggedræn

Efter aftale med tilsynet kan byggedræn udføres i bunden af ledningsgraven eller ved nedpløjning fra råjordsplanum/terræn. Byggedræn må kun fungere i en kortest mulig peri-ode og afproppes efter endt brug.

3.2.3 Specielle drænkonstruktioner

Vedrørende eventuel sikring af ustabile skråninger (flyd) henvises til typetegning nr. 26821. Drænene udføres som type I eller II og placeres og udformes efter aftale med til-synet.

3.3 Tætte ledninger

3.3.1 Opgravning

Hvor det skønnes, at undergrunden ikke har tilstrækkelig bæreevne, udføres efter aftale med tilsynet ralfundamenter eller anden form for understøtning.

3.3.2 Understøtning, lægning, samling og tilfyldning

Langsgående ledningsstrækninger skal følge vejens krumning for at sikre tilstrækkelig af-stand til nedløbsbrønde, der skal tilsluttes ledningerne. Ved tilslutning til præfabrikerede brøndbunde uden præfabrikeret tilslutningsmulighed skal ledninger tilsluttes brønden ved boring af hul og isætning af gummimanchet, så der opnås fleksibel samling. Ledninger, der påtræffes ved regulering af åbne vandløb, skal tilsluttes vandløbet i sam-me kote som hidtil og omlægges med mufferør over mindst 2 m. Hvis tilsynet skønner det nødvendigt, sikres udløbet med stenkastning. Ved alle tværgående ledninger under befæstede kørebanearealer beliggende med led-ningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning og tilfyldning mel-lem kronekanterne være friktionsmateriale. Ved alle øvrige ledninger under befæstede arealer beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning være friktionsmaterialer indtil 0,10 m over ledningstop. Trykledning PT110 til spildevand ved mv. st. 52.400 (nr. 52061-52062) og mv. st. 54.120 (nr. 54062-54063) skal anlægges i foringsrør B200. Ledninger FRE300 ved ms. st. 55.800 (brønd nr. 55157-55157 og brønd nr. 1711-1710) skal anlægges med forbedret rørunderstøtning. Ledningerne udføres efter nærmere aftale med tilsynet. Strømpeforing Eksisterende betonledning under mv renoveres ved udførelse af strømpeforing. De stillede kvalitetskrav m.m. vil af bygherren anses som opfyldt, hvis den bydende er omfattet af kontrolordning for No-Dig ledningsrenovering eller dermed ligestillede ordninger. Dimensioneringsgrundlag:


89

- Normal sikkerhedsklasse/kontrolklasse. - Jorddækning iht. tegningerne. - Trafiklast = svær trafik. - Grundvandsspejlets beliggenhed kendes ikke, men må forventes som vandløbskoten. - Omkringfyldningens komprimeringsgrad er ukendt. - Jordarten er ukendt. - Eksisterende ledninger forudsættes revnet. - Eksisterende ledninger deformation er skønnet til 5%. Der er ingen stik, der skal åbnes. Da vandet fortsætter til vandløb, er det meget vigtigt, at røret hærdes uden risiko for foru-rening. Entreprenøren skal derfor levere en beskrivelse af, hvordan strømpeforingen skal udføres, samt hvilke påvirkninger der må forventes, af det omkringliggende miljø. Bygher-ren tager herefter stilling til, om metoden kan accepteres.

3.3.2.4 Annullering af ledninger

En del vejafvandingsledninger skal annulleres. Annullering sker ved afpropning, bortgrav-ning i forbindelse med jordarbejdet, opgravning eller ved opfyldning med beton. Ledninger under befæstede arealer opfyldes. Ledninger som frilægges eller delvis frilægges fjernes. Øvrige ledninger afproppes. Annulleringsmetode og -omfang aftales med tilsynet. De pågældende ledningsstrækninger fremgår af tegningsmaterialet.

3.4 Brønde

Ved udførelsen af 1,00 m og 1,25 m brønde i vejareal skal der anvendes præfabrikerede brøndbunde. Brøndene udføres som vist på typetegning nr. 26202. Brønddelene samles med fleksibel samling, normal tæthedsklasse. I 1,25 m brønde i skærende veje skal der kun monteres brøndstige efter nærmere aftale med tilsynet. Overalt, hvor der anvendes flydende karme, skal karmen udføres som vist på typetegning nr. 26202. Dæksel og rist skal være med påstøbt låsearm i SG jern som vist på typeteg-ning nr. 26202. Alt brøndgods skal være udført efter EN 124. Kørebanedæksler skal være med fjederlåse og påstøbt pakning. 1,00 m og 1,25 m brønde i landbrugsarealer udføres som vist på typetegning nr. 26202 med præfabrikerede brøndbunde. Ved brønde med komplicerede tilslutninger til og fra ek-sisterende ledninger kan typetegning nr. 26203 anvendes. I brønde med en diameter på 1,25 m monteres brøndstige, mens 1,00 m brønde udføres uden brøndstige. Brønde i landbrugsarealer afsluttes i forhold til terræn, som det fremgår af afsætningsta-bellerne.


90

1,25 m brønde med støbt kammer, som vist på typetegning nr. 26221. De præfabrikerede brøndes styrke skal dokumenteres. Op-pumpningsbrønde nr.54067 ved mv. st. 54.400 udføres efter nærmere aftales med til-synet. Brønddæksel (nr. 53053, nr. 54067, nr. 54154) for spildevand skal tydeligt markeres. Brønde inden for vejenes kronekanter skal udføres med følgende tolerancer:

Afstand fra referencelinje til midte af dæksel eller rist: o Nedløbsbrønde og tørbrønde -0,05 m/0,00 m. o Nedløbsbrønde og tørbrønde ved kantsten dog -0,05 m/+0,05 m o Betonbrønde -0,10 m/+0,10 m.

Dæksel koter: o 0 mm/-5mm

Riste koter: o - 5mm/-10mm

Alle betonbrønde skal forsynes med 1 stk. 100 mm topring. Som alternativ til betontopringe kan anvendes topringe af genbrugsplast, som funktions-mæssigt svarer til betonringene. Nedløbsbrønde i nødspor, langs asfaltkiler og i spærreflader afsluttes i højde med færdig-vej. Dækselkoterne i afsætningstabellerne svarer til færdigvej. PE-keglen afsluttes 0,30 m under færdigvej (støbejernskegle afsluttes 40 cm under færdigvej), hvorefter der påsættes et ø 315 mm rørstykke, jf. typetegninger. Tørbrønde afsluttes i højde med færdigvej. Ved en del nedløbsbrønde består afløbet af en stikledning på maks. 3 m (B150/PL160) til afløbsledning eller brønd, hvor den tilsluttes med fleksibel gummiringssamling. Stiklednin-gerne lægges med min. 10‰ fald. På entreprenørens foranledning kan der efter arbejdets overdragelse udleveres digitale brøndtegninger for betonbrønde inden for kronekanter. Tegningerne indeholder oplysnin-ger om brønddiameter, type, koter og dimension på tilsluttede ledninger samt vinkel mel-lem ledningerne. Generelt er kun betonledninger vist. Tegningerne er vejledende, og en-treprenørens brug af dem er bygherren uvedkommende.

3.5 Betonbygværker

Hvis bygværker (ind- og udløbssikringer, frontmure og betonkamre) udføres som præfa-brikerede, skal udførelsen ske efter nærmere aftale med tilsynet.

3.5.1 Afløbsbygværk i regnvandsbassin (olieudskillerfunktion som dykket afløb)

Bygværket fremgår af typetegning nr. 26631.


91

Det skal sikres, at der efterfølgende er ubesværet adgang til bygværket. Mellem kanten af falsen og den tophængte lem skal der være 15 mm luft, så lågen ikke binder.

3.7 Jordkonstruktioner

3.7.1 Vejgrøfter

For eventuel sikring af vejgrøfter henvises til typetegning nr. 26551.

3.7.2 Oprensning af vandløb m.m.

Oprensning og udvidelse af regnvandsbassiner I forbindelse med udvidelse af de eksisterende regnvandsbassiner ved mhs. st. 46.450, mvs. st. 49.100, mhs. st. 49.700, mvs. st. 50.200, mhs. st. 51.100, mhs. st. 52.400, mvs. st. 53.100, mvs. st. 53.700, mhs. st. 57.900 skal der ske oprensning af bassinerne. Op rensningen skal foregå i en tør periode, hvor det er muligt at tørlægge den del af bassinet der berøres, oprensning omfatter afrømning af det øverste sediment (20-30cm).Bassinet tømmes for vand, idet vandet pumpes over i den nye del af bassinet, som udgraves i forvejen og hvorfra der etableres et dykket afløb til recipient, enten det perma-nente eller et midlertidigt. Tilløbet til bassinet ændres så vandet ledes direkte til den nye del af bassinet. Sedimentet på bunden af bassinet skal afvandes så tilstrækkeligt, at det kan transporteres til endelig genplacering. Afvanding af sedimentet udføres ved enten at lade sedimentet ligge, samle sedimentet i bunker eller trække sedimentet op ad siderne på bassinet. Sedimentet skal afgraves indtil bunden af bassinet, således der ikke efterla-des rester i bassinerne. Sedimentet klassificeret som lettere forurenet. Dette sediment kan genplaceres i vejpro-jektet inden for fremtidigt vejskel i kvadranter, støjvolde o. lign. Placeringen efter nærmere aftale med tilsynet.

3.7.3 Vandløbsarbejder

Som erstatning for rørlægning af 120 m naturbeskyttelsesvandløb skal der udlægges 25 m³ gydegrus i 20-30 cm trykt lag i Mølholm bæk. Placeringen af gydegruset skal afta-les nærmere med tilsynet og Vejle Kommune.

3.7.5 Bassiner

I regnvandsbassinet mvs. st. 48.100 omfatter arbejdet udskiftning med lermembran i bas-sinets bund og sider op til afløbsniveau. I regnvandsbassinet mhs. st. 49.800 omfatter arbejdet udskiftning med lermembran i bas-sinets bund og sider op til overløbsniveau. I øvrige bassiner udskiftes sand med lermembran i fornødent omfang for at forhindre ned-sivning. Leret udlægges i et tyndt lag (0,15 - 0,30 m), som homogeniseres og komprimeres inden udlægning af nye lag. Leret skal indbygges til mindst 95% Standard Proctor. Membranen skal i øvrigt opbygges som beskrevet i DS/INF 466.


92

Membranen, som leveres af entreprenøren, skal have en tykkelse på 0,5 m og udføres af ler med lerindhold L > 14% og plasticitetsindeks Ip > 5%. I regnvandsbassinet mhs. st. 57.900 skal arbejdet udføres efter aftale med tilsynet.

3.7.6 Midlertidige bundfældningsbassiner

I det omfang, det er muligt, skal eksisterende/projekterede regnvandsbassiner fungere som midlertidige bundfældningsbassiner i anlægsfasen. Der henvises i øvrigt til SAB - Arbejdsplads, afsnit 7.8 Afværgeforanstaltninger til forhin-dring af forurening samt SAB - Jordarbejder, afsnit 4.1 Afværgeforanstaltninger.

3.7.7 Sandfang

I vejgrøfter, der har afløb til eksisterende vandløb, udføres et sandfang. Sandfangets bund udføres med dimensionerne 1 x 5 m, og bunden sænkes 0,50 m under afløbskoten. Sand-fanget er permanent. Umiddelbart inden aflevering skal sandfanget oprenses og tilrettes således, at det har ovennævnte dimensioner.

3.8 Vandlænsning

Vandlænsning udover det i AAB anførte må ikke iværksættes, før aftale med tilsynet fore-ligger.

3.9 Diverse arbejder

3.9.4 Midlertidig grundvandssænkning

Grundvandssænkning med sugespidsanlæg, med vacuumbelastet dræn eller ved over-pumpning må kun iværksættes efter nærmere aftale med tilsynet. Midlertidig grundvandssænkning må kun fungere i kortest mulig periode. Sugespidsanlæg Sugespidsanlæg etableres ved nedspuling af sugespidser til den ønskede dybde. Sugespidsens spids skal normalt føres lige så langt under udgravningens bund, som grundvandsspejlet er beliggende over udgravningens bund +0,5 m. Den endelige udform-ning af grundvandssænkningsanlægget aftales med tilsynet. Hvert sugespidsanlæg skal kunne suge fra en dybde på minimum 7 m og skal være med op til 25 spidser og pumpe med en kapacitet på 30 m3 pr. time. Sugespidserne skal placeres med en afstand på højst 2 m og i øvrigt efter aftale med til-synet. Sugespidsanlæg skal etableres i god tid, før udgravningsarbejdet under grundvandsspej-let påbegyndes på den omhandlende strækning, og skal bevares i drift, indtil tilfyldning til 0,5 m over grundvandsspejlet har kunnet finde sted. Vakuumbelastet dræn


93

Der kan etableres vakuumbelastet ø 128/113 mm dræn med vakuumpumpe, der skal kunne opretholde tilstrækkeligt vakuum over maks. 100 m drænledning. Vakuumpumpen skal samtidig kunne bortpumpe den tilstrømmende vandmængde. Overpumpning Iværksættelse af overpumpning kan komme på tale i situationer, hvor eksisterende afvan-dingsanlæg bliver afbrudt, eller hvor nyt afvandingsanlæg midlertidigt tilsluttes eksisteren-de afvandings-/afløbsanlæg, som f.eks. ved grænse for delområde. Eksisterende afløb i ledninger som tilsluttes nyt anlæg, opretholdes under hele arbejdets udførelse, eventuelt ved etablering af overpumpning. Overpumpning tilrettelægges i god tid, inden overpumpning iværksættes. Det påhviler entreprenøren at udarbejde forslag til overpumpning og forelægge dette for tilsynet inden iværksættelse. Forslaget skal indeholde samtlige delarbejder for iværksættelse af overpumpning som pumpekapacitet, pumpeledningsdimension, eventuel overvågning mv.

3.9.5 Andre entrepriser

Afvandingsledninger udført i broentrepriser skal tilsluttes efter nærmere aftale med tilsy-net.

3.9.6 Underboring af ledning

Underboring/gennempresning skal udføres på følgende lokaliteter: - MV, st.ca.49.660, ledningen FRS200, nr. 49169-49171 - MV, st.ca.53.870, faunarør FRS1600, nr. 53153-53154 - MV, st.ca.55.427, ledningen FRS200, nr. 55052-55083 - MV, st.ca.55.435, ledningen FRS600, nr. 55004-55010 - MV, st.ca.55.485, ledningen FRS500, nr. 55013-55015 - MV, st.ca.57.860, ledningen FRS400, nr. 57107-57119 Underboringen/gennempresning udføres således, at der ikke opstår lunker i ledningen, f.eks. ved anvendelse af pilotrørsmetoden. Underboringer FRS200, FRS400 og FRS500 udføres af PE100 PN10 trykrør med indvendigt diameter som angivet. Underboringer/gennempresning FRS600 og FRS1600 udføres af armeret Specialbetonrør med indvendigt diameter som angivet. Faunarør FRS1600mm opfyldes under etableringen med 400mm muldjord i bunden.


94

4. Kontrol

4.3 Udførelseskontrol

4.3.1 Registrering og indmåling

Afvandingsanlægget i og uden for vejarealet skal indmåles. Indmåling omfatter alle nyan-lagte knuder i afvandingskonstruktionen: Brønde (også plastnedløbsbrønde udført med støbejernskegle og midlertidigt låg), ledninger, ledningsknækpunkter uden brønde, led-ningstoppunkter, ledningstilslutninger, ind- og udløb, bygværker, regnvandsbassiner, ek-sisterende brønde, ledninger, og krydsende fremmede ledninger samt åbne, regulerede vandløb. Indmålingen skal ske ud fra anlæggets afsætningspunkter, med en plannøjagtighed bedre end 0,10 m og en højdenøjagtighed bedre end 0,05 m i forhold til afsætningspunkterne. Dokumentationen for indmålingen inddateres i WebVand http://webvand.vd.dk sammen med klarmeldingen af den pågældende konstruktion og skal godkendes af tilsynet, inden konstruktionen tildækkes.

4.3.1.1 Nivellement af ledninger

Dræn Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af drænledning, når filtergrus er ud-lagt. Ved fald under 10‰: pr. 10 m Ved fald over 10‰: pr. 20 m Tætte ledninger Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af ledning pr. 20 m samt ved ret-ningsændringer, vertikalt eller horisontalt. Koter, der kan udledes af ledningsnivellementerne, skal overholde en nøjagtighed på 0,01 m. Resultatet af nivellement for ledninger samt angivelsen af egenskabsdata for ledningen, som den er udført, inddateres i WebVand.

4.3.1.2 Indmåling af åbne vandløb

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af udgravet profil i alle knækpunkter i tværprofilet. Der måles et profil for hver 20 m samt i tilslutningsprofilet ved eksisterende vandløb. Vandspejlskoter måles pr. 20 m samt i tilslutningsprofilet. Indmålingen skal udføres med en detaljering, kodning og formatering, der følger DSFL-formatet. Kodeliste udleveres af tilsynet. Resultat af indmålingen (DSFL-filen) fremsendes på digital form til tilsynet.

4.3.1.3 Indmåling af knuder

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af knuden og angivelse af egenskabs-data for den pågældende knude. Resultat af indmåling og angivelse af egenskabsdata for knuden, som den er udført, inddateres i WebVand.


95

4.3.1.4 Borerapporter

For alle gennempresninger og underboringer gælder, at der skal udfærdiges komplette borerapporter, der afleveres som dokumentation. Borerapporter skal indeholde nivelle-ment af tracé forud for gennempresning, beregnede dybder til ledningen, faktiske dybder og start- og slutkoter m.v.

4.3.1.5 Indmåling af ledningstilslutninger

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af tilslutningspunktet og en kompasret-ning for ledningen, der tilsluttes - set fra tilslutningspunktet. Resultatet af indmålingen af tilslutninger af eksisterende ledninger inddateres i WebVand.

4.3.1.6 Indmåling af ledningsknækpunkter

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af ledningsknækpunkter uden brønde. Resultatet af indmålingen af ledningsknækpunkter inddateres i WebVand.

4.3.1.7 Annullerede ledninger

For ledninger, der annulleres ved tilfyldning med beton, gælder det, at fyldningen skal do-kumenteres ved opgørelse over tilført mængde (volumen) og det tilhørende ledningsvo-lumen. Opgørelse afleveres til tilsynet.

4.3.2 Komprimering af omkringfyldning og tilfyldning

Fyldestgørende kontrol pr. ledningsstrækning omfatter 2 stk. komprimeringsprøver i om-kringfyldning, 2 stk. komprimeringsprøver i tilfyldning og 1 stk. komprimeringsprøve pr. brønd, udtaget 0,2 m fra brønden. For ledninger > ø 500 mm og længde > 15 m dog yder-ligere 1 komprimeringsprøve pr. 30 m i hhv. omkringfyldning og tilfyldning, dog minimum 2 stk. pr. ledningsstrækning.

4.3.3 Betonbygværker

Tilsynet skal underrettes og have mulighed for at syne form og armering inden støbning. Kvalitetsdokumentation og følgesedler på beton skal afleveres til tilsynet.

4.4 Kontrol af det færdige anlæg

4.4.1 TV-inspektion

Inden aflevering skal entreprenøren lade udføre TV-inspektion af alle udførte tætte led-ninger og af 40% af drænledningerne, dog skal alle drænledninger og topslidsede lednin-ger uden for vejareal TV-inspiceres. TV-inspektionen skal udføres af et autoriseret TV-inspektionsfirma, der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning eller er underlagt lignende kon-trolordning. Inspektionen udføres etapevis, f.eks. inden ibrugtagning af en oplandsledning, som er konstant vandførende, og efter nærmere aftale med tilsynet, dog senest muligt inden ud-lægning af asfaltbelægning eller før aflevering af entreprisen.


96

På forlangende skal delstrækninger afleveres på separat medie. En delstrækning kan f.eks. være kommuneveje og/eller kommunale afvandingsledninger på entreprisen. Medie, format og omfang aftales med tilsynet. Til tilsynet skal afleveres både rapport, videobilleder samt program til læsning af TV-inspektionen. Materialet afleveres på enten DVD eller ekstern harddisk, samt separat CD-rom med data i DAS-format. Drænledninger inden for vejareal, der skal TV-inspiceres, udpeges af tilsynet. TV-inspektion af eksisterende ledninger, inkl. rapportering, udføres efter aftale med tilsy-net.

SAB – Bundsikring af sand og grus 6063.200

97

Bundsikring af sand og grus

Supplerende bestemmelser til AAB – Bundsikring af sand og grus.

1. Alment

1.1 Omfang

Entreprisen omfatter levering og indbygning af bundsikring. Bundsikringsarbejdets omfang og placering fremgår af tegningsbilaget og omfatter ind-bygning i alle veje og samkørselspladser inden for entreprisen.

2. Materialer

Bundsikringen skal overholde de stillede krav til bundsikring, kvalitet II. Opfræset bundsikringsgrus, stabilt grus og asfalt fra projektet genanvendes som bundsik-ringsmateriale. Ved genanvendelse skal min. 10 cm nederst i bundsikringslaget bestå af nye materialer.

3. Udførelse

3.2 Udlægning

Hvor råjordsplanum viser tendens til hurtig opblødning, kan tilsynet forlange, at bundsik-ringslaget indbygges i takt med etablering af råjordsplanum. Hvor der er udført kalkstabilisering af planum, skal bundsikring indbygges umiddelbart ef-ter tilsynets accept af råjordsplanum. Eksisterende bundsikring bibeholdes ved udvidelse af kørebane i midterrabat. Inden ud-lægning af SG påbegyndes, komprimeres det eksisterende bundsikringslag, som angivet i afsnit 3.3 af AAB. Køreveje på færdigt råjordsplanum skal mindst bestå af et 1,0 m tykt bundsikringslag. Ef-ter afsluttet kørsel rengøres bundsikringsoverfladen, og bundsikringsmaterialer fordeles i hele planums udstrækning. Bundsikring anvendt i interimsveje afrømmes efter brug og indbygges som råjord i vejdæmninger.

4. Kontrol

4.3 Komprimering

Entreprenøren oplyser senest ved bundsikringsarbejdets begyndelse, om der anvendes gennemsnit/mindsteværdi eller statistisk bedømmelse som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen. Størrelsen af et kontrolafsnit udgør maks. 2.000 m2.

SAB – Bundsikring af sand og grus 6063.200

98

4.4 Overflade

Overfladen af det færdige bundsikringslag skal være jævn og fast. Tabeller over nivellere-de koter skal afleveres til tilsynet.

SAB – Stabilt grus 6063.200

99

Stabilt grus

Supplerende bestemmelser til AAB – Stabilt grus.

1. Alment

Udover de i AAB afsnit 1 nævnte er følgende prøvningsmetode gældende: PrVI 99-3: Bestemmelse af kogningstab (til vurdering af lerstensindhold i stabilt grus). Entreprisen omfatter levering og indbygning af stabilt grus, som anført i tegningsbilaget (belægningsoversigt).

2. Materialer

Stabilt grus skal overholde de stillede krav til stabilt grus, kvalitet II. Gruset skal endvidere opfylde følgende supplerende krav: Tabet ved kogning i henhold til prVI metoden må maksimalt være 1,2%.

3. Udførelse

Grusbærelaget udlægges med overbredde uden for kørebanekanter i henhold til teg-ningsmaterialet. Hvor der udføres hydraulisk bundet bærelag ved in situ stabiliseringsmetoden gælder føl-gende:

Forud for in situ udførelse af hydraulisk bundet bærelag tilføres de eksisterende grus og genbrugsmaterialer en passende mængde SGII, som efter afretning og en let komprimering gennemfræses i en dybde svarende til dybden af den efterfølgende in situ stabilisering (se SAB - Hydraulisk bundne bærelag). Fræsningen har til formål at blande materialerne forud for stabiliseringen. Efter fræsningen afrettes og der kom-primere.

Færdig overflade af det komprimerede gruslag skal ligge ca. 10 mm lavere end den projekterede overflade af det færdige hydraulisk bundne bærelag. Eventuel regulering udføres enten ved fjernelse af en overhøjde eller ved udlægning af en supplerende mængde SGII.

Vippestrækninger i forbindelse med rampekiler(højderygge) Der etableres højderyg i stabilt grus under motorvejens yderste kørebanekant og rampeki-le, jf. SAB – Varmbehandlet asfalt. Stabilt grus, der er anvendt under interimsveje, afrømmes efter endt brug og indbygges som råjord i vejdæmninger. Mængden indgår ikke i jorddisponeringen.

4. Kontrol

4.2 Materialer

Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning.

SAB – Stabilt grus 6063.200

100

4.3 Komprimering

Som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen anvendes statistisk bedøm-melse.

4.4 Overflade

Grusbærelagets færdige overflade kontrolleres ved nivellement (mm-aflæsning) af tvær-profilet i alle 20 m-stationer og bedømmelse af forløbet mellem disse. Nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet skal ske i alle knækpunkter, dog mindst 6 punkter pr. profil. For nødspor maks. 4 punkter pr. profil. Tabeller over nivellerede koter afleveres til tilsynet.

SAB – Armering 6063.200

101

Armering

1. Alment

Arbejdet omfatter udlægning af et langsgående armeringsnet over samlingen til sideudvi-delsen. Armeringsnettet placeres på oversiden af sideudvidelsens nederste bundne bære-lag med et overlæg på 50 cm ind på det eksisterende bundne bærelag, som er nedfræset til samme højde. Denne SAB beskriver armering i forhold til to tekniske armeringsmetoder. Armeringsmetode 1: Armeringsmetode 1 anvendes i forbindelse med armering af samling mellem et hydraulisk bundet bærelag og et bituminøst bærelag. Armeringsmetode 2: Armeringsmetode 2 anvendes i forbindelse med armering af samling mellem to bituminø-se bærelag.

2. Materialer

Armeringsmetode 1: Der anvendes et stålnet Ø8 mm og med maskevidde 100 mm. Armeringsmetode 2: Der anvendes et armeringsnet af typen som Tensar ARG/AR1, Hatelit C40/17 eller her-med ligestillet.

3. Udførelse

I overgangen mellem eksisterende belægning og sideudvidelsen udlægges nettet i en ba-nebredde på mindst 1,0 m, med 0,5 m overlap i eksisterende belægning. Det er et krav, at underlaget for armeringsnettet er fast. Hvis skæring/fræsning har med-ført, at underlaget er blevet løst, udbedres dette efter tilsynets anvisninger forud for ud-lægning af armeringsnettet. Armeringsmetode 1: Samlingen mellem de enkelte stålnet skal fastgøres på en måde at disse ikke glider fra hinanden under asfaltudlægningen. Armeringsmetode 2:

Ved fastklæbning af armeringsnet skal der anvendes en emulsionsmængde med en blivende

bindemiddelmængde jf. leverandørens anvisninger.

Overlap mellem enkelte baner skal være mindst 30 cm.

SAB – Hydraulisk bundne bærelag 6063.200

102

Hydraulisk bundne bærelag

Supplerende bestemmelser til AAB - Hydraulisk bundne bærelag.

1. Alment

I det følgende angives det hydraulisk bundne bærelag som ”HBB”

1.1 Entreprenørens ydelser

Arbejdet omfatter in situ stabilisering af nederste bærelag i det nye tunge spor samt i det nye nødspor.

2. Materialer

2.1 Tilslag

Tilslag består af en blanding af det eksisterende grusunderlag og fræst asfaltgranulat fra afræsningen af eksisterende nødspor og lidt af tilstødende kørebanebelægning. For at opnå den foreskrevne projekterede overflade af det in situ stabiliserede HBB er det nødvendigt at tilføre nye tilslagsmaterialer. Disse tilslagsmaterialer skal overholde kravene til SG II. Der henvises til SAB for Stabilt grus.

2.2 Hydrauliske bindemidler

Den anvendte type af bindemiddel skal være tilpasset den nødvendige håndteringstid for færdiggørelse af afretning og komprimering. Hydrauliske bindere i henhold til DS/EN 13282-2 må ikke anvendes.

3 Udførelse

Da der ikke vil være lejlighed til at udføre forprøvning jf. afsnit 3.1 på det aktuelle grusma-teriale i tilstrækkelig tid forud for igangsætning af arbejdet accepteres at arbejdet kan igangsættes inden resultatet af styrkeudviklingen efter 28 døgn foreligger. Dog skal igangsætning afvente resultatet af en vel udført prøvestrækning som anført nedenfor i af-snit 3.2. Vippestrækninger i forbindelse med rampekiler (højderygge) Der etableres højderyg i HBB under motorvejens yderste kørebanekant og rampekile, jf. SAB – Varmbehandlet asfalt.

3.1 Forprøvning

Materiale til anvendelse for forprøvningen udtages repræsentativt fra det blotlagte grus-underlag efter en plan som kan accepteres af tilsynet. Prøvelegemer fremstilles efter DS/EN 13286-51, Vibrationshammer.


103

Supplerende til ovenstående forforsøg kan også udføres laboratorieforsøg på en model-blanding af de grusmaterialer, som kan forventes at forekomme. Det vil sige at der kan opgraves prøver af grus i nødsporet, som tilsættes ny SGII og asfaltfræs i passende pro-portioner.

3.2 Prøvestrækning

Entreprenøren skal planlægge og udføre prøvestrækning. Der vil være mulighed for at aftale koordinering af forprøvning og udførelse af prøves-trækning efter en plan, som kan accepteres af tilsynet. Der skal udføres en prøvestrækning på mindst 500 m2 med den foreslåede sammensæt-ning og det valgte udlægningsmateriel. I forbindelse med udlægningen af prøvestrækningen udføres prøvelegemer til bestem-melse af referencedensitet og trykstyrke jf. afsnit 4.3 og afsnit 4.4. Prøvelegemerne skal fremstilles løbende på arbejdsstedet, og de skal være komprimeret i formene ikke senere end 2 timer efter indblandingen af bindemiddel. Komprimeringsgraden eftervises ved isotopmetoden og sandefterfyldning. Udførelsesmetode efterprøves ved udtagelse af borekerner. På baggrund af forprøvning og prøvestrækning fastsættes stabiliseringsmetoden incl. bindemiddelindhold og tilstræbt vandindhold. Det endelige forslag til dosering (arbejdsrecept) udarbejdes af entreprenøren og skal god-kendes af tilsynet.

3.3 Opbevaring, blanding og transport

Stabiliseringen udføres på forberedt underlag jf. SAB - Stabilt grus. Stabiliseringen udføres i en række parallelle baner for at opnå våde samlinger. Det er af-gørende at alle baner er færdig afrettet og komprimeret indenfor det angivne tidsrum jf. afsnit 3.6. Det er derfor vigtigt at den først bane ikke køres for langt frem. Entreprenøren skal i sin planlægning tage hensyn hertil, herunder risiko for maskinstop. Den hydrauliske binder fordeles over det forberedte grusunderlag og fræses ned i den fo-reskrevne dybde under samtidig vanddosering til sikring af samme vandindhold overalt i bærelaget. Efter nedfræsning af den hydrauliske binder tromles laget og afrettes til det foreskrevne profil med grader. Hvis der under udførelsen viser sig behov for at justere trykstyrken af det stabiliserede materiale, forbeholder tilsynet sig ret til at forlange en ny arbejdsrecept.


104

3.6 Komprimering

Komprimeringen skal udføres umiddelbart efter indblandingen af vand og hydraulisk bin-der og være afsluttet senest 3 timer efter tidspunktet for indblandingen af den hydrauliske binder.

3.9 Samlinger

Alle langsgående samlinger skal udføres som våde samlinger. 3.10 Forebyggelse af reflektionsrevner

Efter færdig afretning og komprimering af bærelaget skal der udføres skæring af revnean-visere på tværs af bærelaget i en vinkel på 20o og i en dybde svarende til den øverste tredjedel af bærelaget. Afstanden af revneanvisere skal være mindst pr. 2,5 m. Skæringen skal foretages forinden påføring af overfladebeskyttelse. Eventuelt kan tilsynet nogle dage efter udførelsen af bærelaget forlange tromling af bære-laget med en vibrationstromle på mindst 10 ton. Denne ydelse vil afregnes særskilt.

3.11 Overfladebeskyttelse

Det er væsentligt at HBB ikke befærdes førend tilstrækkelig styrke er opnået. Procedure for åbning for færdsel skal kunne godkendes af tilsynet.

4 Kontrol

4.3 Komprimering

Referenceværdier for våddensitet bestemmes i henhold til DS/EN 13286-51 som middel-værdien af densiteten af de udtagne prøver. Prøvelegemer fremstilles efter DS/EN 13286-51, Vibrationshammer.

4.4 Trykstyrke

Trykstyrken bestemmes efter 28 døgn i henhold til DS/EN 13286-41. Prøvelegemer frem-stilles efter DS/EN 13286-51, Vibrationshammer. Prøvelegemer skal fremstilles løbende på arbejdsstedet, og de skal være komprimeret i formene ikke senere end 2 timer efter indblandingen af bindemiddel.

SAB – Varmbehandlet asfalt 6063.200

105

Varmblandet asfalt

Supplerende bestemmelser til AAB - Varmblandet asfalt.

1. Alment


Arbejdet omfatter levering og indbygning af asfaltlag, som angivet i tegningsbilaget (be-lægningsoversigt). De angivne asfalttykkelser er udregnet på grundlag af en forventet tra-fikbelastning i en 20 års periode. Arbejdet omfatter tillige vedligehold af eksisterende belægning i anlægsperioden og en-treprenøren skal derfor forvente, at der vil forekomme arbejder med udbedring af eksiste-rende belægning. Da materialekonstanter (E-moduler) endnu ikke er målt, er belægningsdimensioneringen foreløbig for Grønlandsvej og TSA 61 b i belægningsoversigten. Hvis den endelige di-mensionering giver anledning til at øge eller reducere belægningstykkelsen, vil dette ske i det nederste GAB-lag. Ændringen vil maks. være ±70 kg/m2. Særlige forhold Ved sideudvidelse armeres langsgående samlinger i overgangen mellem eksisterende be-lægning og sideudvidelsen. Nærmere beskrivelse af armering er beskrevet i SAB - Arme-ring. Inden udlægning af slidlag påbegyndes, skal entreprenøren eftervise jævnheden (over-gangen) mellem bro og vejbelægning ved nivellement pr. 5 meter over broen samt 30 me-ter ud over broens længde i begge ender. Der nivelleres med mindst 3 punkter i hvert kø-rebanetværsnit. Eventuelle ujævnheder skal oprettes eller affræses på vejbelægning, medmindre der af tilsynet kan accepteres opretning/affræsning på brobelægningen. Sidste afsnit i pkt. 1.1 i AAB udgår og erstattes af pkt. 4 i SAB - Arbejdsplads.

1.2 Underlag

Transporter af asfaltmaterialer skal tilrettelægges således, at der ikke sker skader på SG-laget eller på det hydraulisk bundne bærelag (HBB). Eventuelle skader skal retableres i fuld tykkelse, således at SG-laget opfylder kravene til overfladejævnhed og komprimering som angivet i AAB - Stabilt grus. For HBB gælder at eventuelle skader skal retableres i fuld tykkelse enten ved gentagelse af stabiliseringen eller ved udskiftning med GAB II uden omkostning for bygherren.

1.3 Krav til specifikationer og kontrol efter entreprisestørrelse

Alle asfaltmaterialer henhører under entreprisestørrelse II.

1.4 Genbrug

Der må ikke anvendes genbrug i slidlag.


106

1.5 Funktionskrav

1.5.1 Friktionskoefficient

Hvis de stillede krav til friktionskoefficienten ved måling ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at tilstrækkelig friktion er opnået, efter at afhjælpning har fundet sted. Tilladt hastighed er > 80 km/t på motorvej, nødspor og motorvejsramper.

Tilladt hastighed er 80 km/t på kommuneveje og skærende veje.

1.5.2 Jævnhed i længderetning

Vejens jævnhed angives som viagraftal bestemt ud fra målinger med Vejteknisk Instituts profilograf. Ved profilografmåling er kravene de samme som ved viagrafmåling. Hvor længdeprofil bestemmes med profilograf eller tilsvarende godkendt udstyr, skal længdeprofilet være bestemt med måleværdier pr. 0,10 m i længderetningen. Krav til jævnhed svarer til ”Ønsket hastighed > 80 km/t” på motorvej, nødspor og motor-vejsramper.

Krav til jævnhed svarer til ”Ønsket hastighed 80 km/t” på kommuneveje og skærende

veje. Der skal foretages målinger på ABB laget efter udlægningen. Tilsynet skal have målinger-ne mindst 3 arbejdsdage før udlægningen af slidlaget. Hvis kravene til jævnhed i længderetningen ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at kravene er opfyldte, efter at afhjælpning har fundet sted.

1.5.3 Profil

Tværfald Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte slidlag overalt være mindre end 3‰. For bærelag henvises til afsnit 3.4.

2. Materialer

2.1 Råmaterialer

2.1.1 Bindemidler og klæbemidler

Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse med de danske "specifikatio-ner for bituminøse bindemidler til vejformål". Bindemiddeltype og mængde i slidlag fast-sættes efter forslag fra entreprenør. Det understreges, at valg af bitumenhårdhed og an-svaret herfor alene påhviler entreprenøren. For slidlagsmaterialerne SRS og SMA skal anvendes modificeret bitumen af elastomerty-pen overholdende krav til elastisk tilbagegang på mindst 50 % jf. Bindemidler og klæbe-midler – Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål.


107

Hvor motorvejen sideudvides med et nyt tungt spor og et nyt nødspor gælder specielt at den modificerede bitumen i SMA 8 skal være forudfremstillet polymermodificeret bitumen. In situ modificering må ikke anvendes i disse positioner.

2.1.2 Stenmaterialer

ABB Til grovfraktion > 2 mm skal anvendes knuste klippeskærver. Slidlag Til grovfraktion skal, bortset fra lyst tilslag, anvendes knuste klippeskærver.

2.2 Varmblandede asfaltmaterialer

2.2.0 Generelle krav

For alle materialer gælder, at hvor der i AAB anføres vejledende værdier for Marshallsta-bilitet, er disse krav gældende i denne entreprise. Bitumentilsætningstype (herunder type af evt. modificering) angives ved kontraktindgåel-sen. For polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel skal sporkøringsresistente egen-skaber dokumenteres i henhold til DS/EN 12697-22 efter: ”Small size device method B”. Forbedrede egenskaber skal dokumenteres for polymermodificeret bitumen eller special-bindemiddel i forhold til samme recept med bitumentype 40/60. Resultatet skal forelæg-ges bygherren. ABB Krav i AAB svarende til ABB Æ10 > 500 pr. spor er gældende. For kørebaner gælder følgende ændringer: - Indbygget hulrumsprocent VL, tolerance ændres fra 8,0 til 7,0. - Indbygget komprimeringsprocent K, tolerance ændres fra 96,0 til 97,0. Støjreducerende slidlag ”SRS” Støjreducerende slidlag ”SRS”, skal være i overensstemmelse med: ”1. generationssystem for udbud og dokumentation af støjreducerende slidlag ”SRS”, Vej-regelforberedende rapport, november 2006, revideret januar 2008” SRS skal opfylde kravene til SMA 8 beskrevet i Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P) for støjreducerende slidlag (SRS), januar 2008. Støjreduktionen skal svare til støjklasse C. Støjdeklaration samt den til deklarationen tilhø-rende asfaltspecifikation skal fremlægges ved kontraktindgåelsen.

2.2.1 Lyst tilslag

Alle slidlag skal opfylde de i AAB under pkt. 2.2.1 anførte krav til ubelyst vej, medmindre andet er angivet nedenfor. På Fredericiavej, Grønlandsvej og samkørselspladser er krav til belyst vej gældende.


108

3. Udførelse

3.1 Afretning og opretning

Bindemidlet i af- og opretningsmaterialet skal så vidt muligt have samme hårdhed som bindemidlet i det efterfølgende lag.

3.3 Klæbning

Overflader af stabilt grus skal ikke klæbes. Tilsprøjtning af kantsten, kantpæle eller lignende må ikke finde sted. Er tilsmudsning alligevel sket, skal entreprenøren vederlagsfrit foretage afrensning efter tilsynets anvisninger.

3.4 Udlægning

Udlægning af asfalt skal ske på så lange strækninger som muligt. Udlægning på kortere strækninger end 500 lb.m skal aftales med tilsynet. Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte binde- og bærelag overalt væ-

re mindre end 3‰. Udlægningen af nederste GAB-lag skal udføres med elektronisk højdeindstilling. Som re-ferencelinje for højdeindstillingen kan benyttes en udspændt klaverstreng i hver køreba-neside eller ultralydsudstyr med minimum tre sensorer med hver fem følere i hver side. Anvendes klaverstrenge, skal disse indmåles til aftalt kote i 10 m-punkterne, på vippes-trækninger dog i 5 m-punkterne, hvorefter der flugtes af. Forud for arbejder med udlægning af asfaltmaterialer i højderygge og vippestrækninger skal projekt og arbejdsmetodik forelægges tilsynet til godkendelse. Opretning i ABB-laget kan ikke accepteres, og eventuel nødvendig opretning skal derfor udføres i øverste GAB-lag. Fravigelser fra dette krav kan kun accepteres ved højderygge, vippestrækninger, samlinger og brotilslutninger. På udlæggeren skal påmonteres skjold, således at asfaltkanterne på bærelag afsluttes under 45° ud over den teoretiske bredde + tillæg. Hvor ABB tilbagefræses, jf. tegningsbi-lagene, kan skjoldet udelades. Ved udlægning på armeringsnet skal drages omsorg for at nettet ikke flyttes eller beska-diges,

Vippestrækninger (højderygge) Den nøjagtige placering og længde af vippestrækningerne fremgår af tværsnit.

Højderygge er etableret i SG- eller HBB-laget. Forud for udlægning af slidlag skal der eventuelt foretages opretning af højderyggen med ABt til projekteret ABB-overflade.


109

Vippestrækninger i forbindelse med rampekiler (højderygge) Der etableres højderyg i varmbehandlet asfalt under motorvejens yderste kørebanekant og rampekile på følgende strækninger: Motorvejens højre side: NØ tilkørselsrampe ved Skærup Øst st. 52.675 (pkt. B) - 52.925 (pkt. O) SØ frakørselsrampe ved Forlagt Grønlandsvej nord st. 53.930 (pkt. O) - 54.030 (pkt. B) Motorvejens venstre side: NV frakørselsrampe ved Skærup Vest st. 52.490 (pkt. B) - 52.615 (pkt. O) Forskellen i tværfaldet mellem Motorvejens yderste kørebane og rampekile må i knækket (højderyggen) ikke overstige 50 ‰. Den nøjagtige placering af vippestrækningerne fremgår af tværsnit (afsætningsdata).

Asfaltkile Asfaltkile udføres i AB 6 t, som vist i tegningsbilaget.

3.4.3 Første afsnit pkt. 3.4.3 i AAB udgår og erstattes af:

På profilrigtig og/eller afrettet underlag skal materialet fordeles jævnt, således at der inden for en delstrækning på ca. 2000 m2 er udlagt mindst den fastsatte gennemsnitsmængde. På bituminøst underlag tillades maksimalt 3 kg/m2 merforbrug og maksimalt 5 kg/m2 på andet underlag.

3.4.4 ABB må ikke ligge vinteren over uden forsegling.

Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt underbund.

3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende

3.5.3 For flersporede veje udføres vejens kørebaner i fuld bredde eller med varm længdesamling ved parallelkørsel. Vedrørende detaljer for øvrige samlinger i asfaltbelæg-ninger henvises til tegningsbilaget, hvor fremgangsmåde er vist som tegneserie med tilhø-rende tekst.

Blivende tilslutninger til eksisterende belægninger udføres ved nedfræsning, hvis belæg-ningstykkelser er større end 20 mm. Tilslutninger udføres, så den nye belægning kan ud-lægges i fuld tykkelse op mod eksisterende belægning, og så overgangen mellem de to belægninger ikke mærkes som en ujævnhed af trafikanterne. For ABB- og GAB-belægningernes vedkommende udføres affræsning i en dybde af mini-mum 40 mm. Ved rampernes tilslutning, hvor der ikke anvendes parallelkørsel ved udlægningen, udfø-res motorvejens kørebanebelægning med 0,3 m overbredde. Der udføres skæring langs kørebanekant, og overbredden fjernes. Udførelsen af overbredde og fjernelse m.v. skal være indeholdt i m2-prisen for de enkelte lag. På broer udføres tilslutningsfræsning til kontrabanket.


110

Ligeledes udføres tilslutningsfræsning ved broender samt fræsning i forbindelse med re-gulering af dæksler m.v.

3.5.4 Entreprisen omfatter regulering og rensning af flydende dæksler og riste på nedløbs- og nedgangsbrønde. Reguleringer er af størrelsesordenen 0 til +100 mm.

4. Kontrol

4.1 Alment

Bygherren ønsker at kontrollere jævnheden af ABB-overflade med profilograf. Entreprenø-ren skal udbedre områder, der ikke opfylder krav til bærelag, der trafikeres, v > 80 km/t. De krævede kontrolforsøg af asfalten kan i denne entreprise efter aftale med bygherren tillades udført på produktionsstedet eller i andet af bygherren godkendt laboratorium. I denne forbindelse skal en entreprenør - der ikke jævnligt får sit laboratoriums prøvere-sultater kontrolleret/kalibreret i forhold til Vejteknisk Institut - i god tid inden entreprisens start rette henvendelse til bygherren med henblik på gennemførelse af de til kontrol-len/kalibreringen nødvendige laboratorieprøver, -analyser etc. Ved mobile eller semimobi-le anlæg skal entreprenøren, i god tid forinden produktionen påbegyndes, udføre prøve-blanding med efterfølgende laboratorieprøver for at dokumentere, at materialerne opfylder krav og specifikationer. Entreprenøren skal dagligt og for hver belægningstype udfylde sammenhørende skemaer vedrørende udlagte mængder og entreprenørkontrol. Skemaerne findes i Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Resultater af asfaltanalyser og komprimeringskontrol skal fremsendes til tilsynet og Vej-teknisk Institut, og som dette er aftalt på opstartsmødet.

4.2 Dokumentation af kontrol

Bygherren forlanger prøver af råmaterialer og færdigproduktion. Der foretages opstartskontrol når udlægningen af et nyt asfaltlag påbegyndes uanset at den planlagte udlægningsperiode er mindre end 5 sammenhængende udlægningsdage. Et kontrolafsnit defineres som en dagsproduktion, hvor en type asfaltmateriale er udlagt. Borekernernes tolerancer beregnes pr. dagsproduktion, dog på serier af mindst 6 bore-kerner. Hvis udlægningsmængden ved en dagsproduktion giver anledning til, at der udta-ges mindre end 6 borekerner, kan det undtagelsesvis være nødvendigt at samle 2 eller 3 dagsproduktioner for at opnå mindst 6 borekerner. Ved borekerner, der udtages i forbindelse med kontrol, skal lagtykkelsen anføres. Desu-den anføres, om klæbningen af den udlagte belægning er intakt. Borekernernes højder skal oplyses, og borekerner skal på forlangende forevises tilsynet. Hvis bygherrens laboratorium foretager stikprøvekontrol under udlægningen, påhviler det entreprenøren at lukke eventuelle borehuller uden udgift for bygherren.


111

Ved lukning af borehuller anvendes varmt asfaltmateriale, som ved komprimering og for-segling med emulsion/stenmel kan tilvejebringe en tætsluttende og holdbar reparation. Anvendelse af propper, som forsegles er ikke tilladt. Delstrækninger/-arbejder kan uanset størrelsen forlanges betragtet som selvstændige kontrolafsnit efter tilsynets nærmere vurdering. Entreprenøren skal efter udlægningen af hvert asfaltlag ved hjælp af et nivellement i linjer på langs ad kørebanen (kørebanens centerlinje og kørebanekanter) kunne dokumentere, at afvigelser fra det projekterede tvær- og længdeprofil ikke udviser ujævnheder (herunder langbølgethed). En eventuel korrektion af profilet aftales med tilsynet. Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) for alle 20 m-stationer. Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal for vippestrækninger dokumenteres ved nivelle-ment (mm-aflæsning) af knækpunkter i tværprofilet for alle 5 m-stationer. Tilsynet skal have målingerne senest 3 arbejdsdage efter udlægningen. Entreprenøren skal ved nivellement dokumentere, at nødsporskant / kørebanekant ved asfaltkilen overalt har fald til nedløbsbrønd, samt at kørebanekanter ved kantsten ligele-des har fald til nedløbsbrønde. Kopi af entreprenørens kontroldokumentation sendes til tilsynet.

5. Afhjælpning (jf. AB92 § 36)

Hele afsnittet i AAB udgår og erstattes af det i SB § 36 anførte.

SAB – Stålautoværn 6063.200

112

Stålautoværn

Supplerende bestemmelser til AAB – Stålautoværn med ændringer som anført i www.vejdirektoratet.dk under Udbud (Vejdirektoratets paradigmer/standarder.)

1. Alment

1.1 Omfang

Arbejdet omfatter levering og opsætning af stålautoværn og påkørselsdæmpere, herunder B-profil på brorækværk.

1.2 Generelt

De på planerne viste autoværnsstrækninger indbefatter eventuelle tilbageføringsstræk-ninger, energiabsorberende autoværnsbegyndelser samt nedføringer. Detaljeret angivelse af autoværnstyper og stationering samt mængder udleveres i særskilt projektskema. I yderrabatter for motorvejen udføres autoværnet som SW 1.1 SIGMA 100.2 med stolper pr. 2 m. I motorvejens midterrabat udføres autoværnet som 2 enkeltsidede autoværn SW 1.1 SIGMA 100.2 med stolper pr. 2 m. Ved støjskærme udføres autoværnet som SW 3.1 IPE 140.2. Placering af støjskærme fremgår af SAB – Arbejdsplads, pkt. 1.2. Afvigelser fra ovenstående generelle autoværnstyper er angivet i projektskemaet. Der udføres generelt dilatationssted pr. ca. 400 m. I nærværende entreprise skal placerin-gen koordineres med tilstødende entrepriser. Autoværn, påkørselsdæmpere og energiabsorberende autoværnsbegyndelser skal, medmindre andet er anført, være klasse A (svarende til et ASI på maksimalt 1,0).

2. Materialer

2.2 Stolper

Stolper for SW 1 autoværn skal normalt være af typen SIGMA (Σ) 100 x 55 x 4,2 mm, længde 1,90 m. Øvrige stolper skal være i henhold til AAB med tilhørende typetegninger. Anvendelse af korte stolper vil fremgå af projektskemaet, som vil blive udleveret til entre-prenøren.


113

2.3 Befæstelseselementer

AAB’ens pkt. 2.3 erstattes af: ”Befæstelseselementer mellem stolpe, afstandsholdere og planker skal være varmforzinkede.”

2.4 Varmforzinkning

Autoværnsstolper og -bjælker, afstandsholdere og trækbånd varmforzinkes med et gen-nemsnitskrav på minimum 90 µ. Minimumsværdi for enkeltmåling må falde 25 µ under gennemsnitskravet. Bolte og møtrikker varmforzinkes og centrifugeres med mindst 50 µ med underskåret ge-vind til mål efter forzinkning. Øvrige befæstelsesdele varmforzinkes i.h.t. AAB, afsnit 2.4.

2.5 Beton

Følgende linje i AAB’en udgår: ”Tilsætningsstoffer må ikke anvendes”.

2.7 Energiabsorberende autoværnsbegyndelser

Energiabsorberende autoværnsbegyndelser skal leveres med godkendt testrapport efter EN1317. Energiabsorberende autoværnsbegyndelser skal opfylde følgende krav:

Styrkeklasse

På motorvej kræves styrkeklasse P4. Den energiabsorberende autoværnsbegyndelse i station 54.398 og station 54.555, østlige ramper ved Grønlandsvej skal være testet for påkørsel fra modsat retning.

Placering af køretøj efter påkørsel Energiabsorberende autoværnsbegyndelser skal opfylde kravene til klasse Z1.

Udbøjningsklasse Energiabsorberende autoværnsbegyndelser skal opfylde kravene til klasse D1.

2.8 Påkørselsdæmpere

Påkørselsdæmpere skal leveres med godkendt testrapport efter EN1317. Påkørselsdæmpere skal opfylde følgende krav:

Hastighedsklasse

På motorvej kræves hastighedsklasse 110 km/t.

Opfangning af køretøj efter påkørsel Påkørselsdæmpere skal være ikke-opfangende og leve op til vejreglens test 4.

Placering af køretøj efter påkørsel


114

Påkørselsdæmpere skal opfylde kravene til klasse Z1.

Udbøjningsklasse Påkørselsdæmpere skal opfylde kravene til klasse D1.

3. Udførelse

3.1 Opsætning

3.1.1 Det samlede autoværn

Placering af autoværnet sker i henhold til projektet, men entreprenøren skal kontrollere, om der skal foretages tilpasning til eksisterende forhold (f.eks. broautoværn). Autoværn kan af hensyn til oversigtsforholdene i projektet være placeret a-symmetrisk. Forsætning af autoværn skal ske under en vinkel på maksimalt 1:16.

3.1.2 Stolper

Entreprenøren skal forinden nedramning af stolper sikre sig, at eventuelle ledninger, af-vandingsledninger, brofundamenter eller andet ikke beskadiges derved. Der gøres opmærksom på, at broafvanding normalt ikke fremgår af afvandingsprojekt for vejanlægget, og at det i nogle tilfælde kan ligge højere end vejafvandingen. Hvis entreprenøren ønsker at nedgrave stolper i stedet for at nedramme dem, skal det for-inden aftales med tilsynet.

3.1.7 Overgang til broautoværn

Ved tilslutning til broautoværn skal der tages hensyn til flugten heraf, og reglerne i ”Vejre-gel for opsætning af broautoværn- og rækværker” skal følges. 29 m før og efter broautoværn udføres en overgangsstrækning bestående af 12 m SW 2.1 IPE 140.4 længst fra broautoværnet, derefter 9 m forstærket autoværn SW 3.1 IPE 140.3 og endelig 8 m forstærket autoværn SW 3.1 IPE 140.2 tættest på broautoværnet.

3.1.8 Brosøjler

Ved passage af brosøjler samt støjskærme følges typetegning nr. 757 ”Autoværn ved brosøjle”.

3.1.9 Portaler

Ved passage af portaler i midterrabatten udføres autoværnet i princippet som ved passa-ge af brosøjler, idet der tages hensyn til portalsøjlens forholdsvis mindre bredde end en brosøjle.

3.1.10 Tilbageføringer

Tilbageføringer skal udføres under en vinkel på 1:16. Vinkelændringen etableres ved et cirkelbuestykke med radius R = 25 m. Denne udformning erstatter udformningen på typetegning nr. 51.03.


115

3.1.11 Nødtelefoner

Der udføres ikke lommer i autoværnet i forbindelse med nødtelefoner. Placering af et sæt nødtelefoner kan ændres op til 200 m, hvis dette gør det muligt at placere dem på et sted uden autoværn.

3.1.12 Brodæk

Ved underført Madekærvej, Vellingvej og Sønderdalen udføres fastgørelsesarrangemen-tet for midterautoværn, som korte standard stolper med flange, brudbolte og fodplade. Der foretages understopning.

SAB – Kørebaneafmærkning 6063.200

116

Kørebaneafmærkning

Supplerende bestemmelser til AAB – Kørebaneafmærkning.

1. Alment

Arbejdet omfatter levering og udførelse af plan og profileret kørebaneafmærkning med lang holdbarhed.

2. Materialer

Kørebaneafmærkning med lang holdbarhed udføres med termoplastisk materiale.

2.5 Lystekniske egenskaber

2.5.1 Refleksionsegenskaber

Refleksionskravet for langsgående afmærkning er R3 og skal være opfyldt i tør tilstand.

3. Udførelse

3.1 Kørebaneafmærkning generelt

Kantlinjer skal udføres som profilerede fra st. 48.10 til st. 55.45 (Sønderdalen). Fra st. 55.45 til st. 57.92 skal kantlinjen udføres plan. Endeligt omfang aftales med tilsynet. Der skal afstribes for parallelspor mellem nyt tilslutningsanlæg og Vejle Syd, i følgende stationeringer:

Parallelspor vest, ca. st. 54.826 til st. 56.685

Parallelspor øst, ca. st. 54.503 til st. 56.583 Afstribning på motorvejen fremgår at normaltværsnit 6063-7003. Uden for denne entreprise opstribes de to 13,00 m brede kørebaner på Vejlefjordbroen med følgende elementer: 1 kantbane på 0,50 m 3 kørespor på 3,10 m, 3,10 m og 3,50 m 1 kantbane på 0,30 m 1 nødspor på 2,50 m Der skal etableres en overgang i afstibningen mellem de forskellige bredder i afstribnin-gen på motorvejen ”på land” og på Vejlefjordbroen.

4. Kontrol

4.1 Generelt

Kontrolmålinger skal udføres af entreprenøren som beskrevet i Tilsynshåndbogen af juni 2010. For denne entreprise gælder kontrolkategori A. Der skal ikke udføres kontrolmålinger på tværgående markering.

SAB – Brolægning 6063.200

117

Brolægning

Supplerende bestemmelser til AAB - Brolægning.

1. Alment


Brolægningsarbejdet omfatter:

Rabatkantsten langs heller

Fortovskantsten langs veje

Sømfortovskantsten langs veje

Kløvede granitkantsten langs veje

Betonbelægningssten i heller

Svingkantsten ved samkørselsplads

Plastarmeringssten

Omfang af brolægning fremgår af tilbudslisten og tegningsmaterialet

2. Materialer

2.1 Generelle krav

Indvundne kantsten, betonbelægningssten og plastarmeringssten fra opbrydningsarbejdet anvendes i det omfang, tilsynet finder materialerne genanvendelige.

2.2 Lægge- og sættemateriale

Ved hærdende sættematerialer skal brolægningen sikres en efter temperaturforholdene tilstrækkelig hærdetid, inden brolægningen belastes med trafik. Til plastarmeringssten anvendes lægge- og sættemateriale af cementbundet grus. Sættemateriale til betonbelægningssten skal være 0,05 m stenmel. Sættemateriale af beton til kantbegrænsninger skal være med en karakteristisk trykstyrke:

fck > 16 MPa

Til betonbelægningssten anvendes læggemateriale af brolægningsgrus.

2.5 Kantsten

Granitkantsten skal være kløvede, tilsvarende eksisterende. Fortovskantsten skal være 150 x 300 x 1000 mm. Fortovskantsten til limning skal være 15 x 140 x 1000 mm. Rabatkantsten, hvide, i beton skal være 150 x 290 x 1000 mm.


118

2.7 Fliser

Fortovsfliser 80 x 62,5 x 7 cm i beton skal være grå, affasede.

2.8 Betonbelægningssten

Belægningssten i heller og ved fortov, skal være som eksisterende.

2.10 Fugefyldningsmateriale

Materiale til fugefyldning skal være stenmel.

2.11 Svingsten

Svingsten skal være grå, 50 x 23/25 x 7/25 mm og af beton.

3. Udførelse

3.1 Generelle krav

Placering og detaljer fremgår af tegningsmaterialet. Endelige detaljer aftales med tilsynet. Entreprenøren skal kunne dokumentere, at arbejdet kan udføres håndværksmæssigt kor-rekt med den aktuelle arbejdskraft. Underlaget for brolægningsarbejder skal være velkomprimeret, bæredygtigt og frostsikkert udført i henhold til de givne belastningsforudsætninger. Underlaget skal være reguleret således, at overfladen ligger med tolerancen +/-10 mm. Opretning skal finde sted, inden belægningsarbejdet udføres. Tilpasning af kantsten og fliser skal ske ved skæring. Færdig lysning skal være som angivet på tegningerne. Ved limkantsten henvises til fabrikantens anvisninger.

3.2 Lægge- og sættemateriale

Betonen skal før, under og efter indbygning beskyttes mod udtørring, f.eks. ved afdæk-ning med plastpresenning, vintermåtter eller lignende. Belægningen må først belastes med trafik efter hærdetid fastsat efter temperatur og tra-fikbelastning. Sætning i cementstabiliseret grus må ikke udføres ved belægningstemperaturer under 5o C.

3.3 Kantbegrænsninger

I fodgængerovergange, overkørsler m.v. forsænkes kantstenene mellem fortov og køre-bane.


119

Kantsten sættes, således at sættematerialet har en lagtykkelse på min. 150 mm i min. 350 mm's bredde under kantstenen. Betonen føres op bag kantstenen i 150 mm's bredde indtil 150 mm under kantstenens top. Foran kantstenen føres betonen i 100 mm's bredde op til underside af bundne lag eller underside af afretningslag. Kantsten og svingsten skal nøjagtigt følge de foreskrevne vejlinjer og sættes med et jævnt forløb uden knæk efter de på tegningerne angivne koter inden for en nøjagtighed på +5 mm målt på en 4 m retskede. Knasfuger må ikke forekomme.

3.10 Fugning

Faste fuger i granitstensbelægninger: Fugebredde ved belægningssten skal være mellem 8 og 10 mm. Fugedybde skal være mindst 30 mm. Fuger i belægninger skal være helt fyldte og topfyldes med foreskrevet fugemateriale i henhold til leverandøranvisninger. Inden topfyldning skal det sikres, at fugematerialet mellem fugerne er komprimeret. Dette kan f.eks. ske ved vanding.

4. Kontrol

4.1 Dokumentation af kontrol

Entreprenøren skal løbende aflevere dokumentation i skemaform eller lignende for de i AAB nævnte emner opdelt efter kontrolafsnit.

SAB – Spuns 6063.200

120

STÅLSPUNS

1. Generelt

Særlig arbejdsbeskrivelse for stålspuns er supplerende arbejdsbeskrivelser til AAB'er an-givet i de følgende afsnit.

1.1 Alment

Arbejdet omfatter etablering af spunsvæg ved Rasteplads Skærup. Spuns i ca. st. 51.850 til st. 51.980 Spunsen etableres som en fri spuns mellem rastepladsen og MV og nedbringes for mulig-gørelse af fremtidig sideudvidelse af vej.

1.1.2 Arbejdsprocedurer

Udover den planlægning og beskrivelse der iht. AAB er nødvendig af hensyn til arbejdets udførelse, skal arbejdsprocedurer og dokumentation for spunsarbejder også redegøre for aktiviteter i forhold til sikkerhed og sundhed, miljø og kvalitetskontrol.

1.2 Udførelsesmæssige forhold

Arbejderne skal tilrettelægges, så opretholdelse af trafikken og brug af rastepladsen i hele anlægsperioden kan finde sted.

2. Fundering

SAB for fundering er supplerende, særlige arbejdsbeskrivelser til AAB Betonbroer, afsnit 4 Fundering.

2.1 Alment

Arbejdet omfatter rammede spunsjern til det i afsnit 1.1 nævnte arbejder.

2.1.1 Måltolerancer

Spunsjern nedbringes, så følgende tolerancer overholdes:

Tolerancen på afskæringskote for top: 20 mm

Tolerancen på spidskote: 100 mm

Hældning i længderetningen: 1:100 Hvis tolerancen på spunsjernenes hældning i væggens længderetning ikke overholdes, skal der anvendes kilejern for opretning af de efterfølgende spunsjern.

2.2 Materialer

2.2.3 Stålspuns

Spunsjern leveres som AZ28-700 stål S355 GP (DS/EN 10248-1) inkl. relevante optioner og som anført på projekttegningerne. Det foreskrevne profil fremgår af projekttegningerne. Andre profiler kan accepteres, forudsat at de er af samme kvalitet med hensyn til godstyk-kelse, stålkvalitet, effektivt modstandsmoment, inertimoment, modulafstand og samtidig


121

overholder de geometriske krav og bindinger, som er angivet herunder krav til korrosions-tillæg i henhold til DS/EN 1993 - 5. Eurocode 3: Stålkonstruktioner, Del 5: Pilotering. Korrosionstillæg for spunsjern til permanente konstruktioner er 1,5 mm pr. side. Spunsjern til permanente konstruktioner leveres som nye, ubeskadigede jern med kun uvæsentlige rustangreb, dvs. maksimalt rustgrad B iht. ISO 8501-1:2007. Spunsjernene leveres ubehandlede fra værk. De leverede spunsjern skal være fri for overfladefejl, indre fejl og formfejl af hensyn til stålets styrke, anvendelse og udseende. Profil-tolerancer Vægt ± 5 % Godstykkelse ± 5 % Bredde af dobbeltjern ± 3 %

Pilhøjde 0,2 % af længden

Spunsvægsjern skal gribe tvangsfrit ind i låsene og være uden klemninger og vridninger. Hvis låsene ligger i midtlinien samles profilerne to og to til dobbeltjern ved svejsning eller klemning af låsen til fuld optagning af forskydningen svarende til det fulde modstandsmo-ment. Svejsningernes eller klemningernes styrke dokumenteres. Til de teoretisk nødvendige færdige længder tillægges nødvendig overlængde af hensyn til nedbringning og renskæring.

2.3 Udførelse

2.3.6 Stålspuns

Omfanget af arbejder og dimensioner, fremgår af projekttegningerne. Entreprenøren fremsender arbejdsprocedurer til tilsynet før arbejdet igangsættes. Nøjagtig placering af eksisterende ledninger og kabler skal verificeres på stedet af de re-spektive ledningsejere. Entreprenøren skal under ramningen af samtlige spunsjern føre rammejournaler. Etablering af spunsvægge sker tæt på trafikerede arealer, henholdsvis i eksisterende skråninger, og arbejdet skal derfor udføres med respekt for trafikafviklingen og brug af ra-stepladsen. Entreprenøren har ansvaret for, at de valgte udførelsesmetoder overholder de stillede mil-jømæssige krav. Hvis entreprenøren ikke kan overholde anførte støj- og vibrationsgræn-ser, standses arbejdet øjeblikkeligt. Spunsvægge planlægges og udføres i henhold til DS/EN 12063, 1999: Udførelse af særli-ge geotekniske konstruktioner, spunsvægge. Materiellet til nedbringning skal være overlegent i forhold til opgaven og egnet til ned-bringning gennem hårde og stenede lerlag samt meget faste sand/grusaflejringer. Til den teoretiske spunsjernslængde som vist på projekttegningerne gives et nødvendigt tillæg, således at spunsvæggen efter godkendelse af udførelsesjournalen kan skæres "ren" i toppen. Hvis spunsjernene er udformet med fjer og not, skal fjeren pege i nedbringningsretningen.


122

Hvis spunsvæggens modul ændres under nedbringningen (væggen "løber") omfatter ar-bejdet levering, fremstilling og nedbringning af nødvendige pasjern af hensyn til konstruk-tive og geometriske bindinger. Nedbringningen af spunsvægsjern afsluttes på et intakt (dvs. ikke bøjet eller krøllet) jern. Entreprenøren skal om nødvendigt renskære jernet, så de nævnte krav opfyldes. Det påhviler entreprenøren at nedbringe spunsjernene til de projekterede spidskoter, uden at der sker brud eller skade på disse, eller at de på anden måde beskadiges, f. eks. går ud af lås. Konstateres det, at et jern springer ud af lås under nedbringning, skal jernet op-trækkes, og et nyt jern forsøges nedbragt. Hvis man ved nedbringningen bemærker unormal modstand i et jern, skal man gå videre til nabojernet, og om muligt nedbringe dette til den ønskede dybde, hvorefter man på ny skal forsøge at nedbringe det standsede jern gennem forhindringen. Der må ikke uden til-synets tilladelse kappes jern, som ikke har kunnet nedbringes til den projekterede spids-kote. Træffes der under nedbringning af spuns store sten, eksisterende konstruktioner eller lig-nende, der hindrer korrekt nedbringning, skal tilsynet underrettes, og det videre forløb skal aftales med tilsynet. Det skal påregnes, at moræneaflejringer kan indeholde sten og blok-ke. Som udgangspunkt skal alle hindringer, der mødes over udgravningsniveau, fjernes ved bortgravning og efterfølgende nedbringning af spunsprofiler til korrekt dybde. Jordbundsforholdene forudsættes svarende til bundforholdene angivet i den geotekniske rapport. Det skal påregnes, at moræneaflejringer kan indeholde sten og blokke. Spunsen skal være sandtæt. Hvor der ved udgravning konstateres låsesprængninger skal disse udbedres ved at de sprængte låse bortskæres og laskeplader indsvejses med lukkede kantsømme.

2.4 Kontrol

2.4.5 Stålspuns

Rammejournaler, kontrolopmålinger og entreprenørens kontrol af funderingsniveau frem-sendes til tilsynet i takt med arbejdernes udførelse. Entreprenøren skal påregne op til 5 arbejdsdage til tilsynets vurdering af fremsendte resultater og om tilstrækkelig bæreevne er opnået. For alle spunsprofiler føres fuld rammejournal iht. EN1997-1, afsnit 7.9. Sammenhæng mellem nedsynkning og antal slag skal registreres under hele nedbringningen, for så vidt angår den del, der nedbringes ved ramning. Arbejdet kan først regnes afsluttet, når entreprenøren overfor tilsynet har dokumenteret spunsens bæreevne/spidskote som anført i projektmaterialet. Spunsvægsjernene må så-ledes ikke renskæres endeligt, før denne kontrol er udført eller før eventuel yderligere nedføring er udført. Rammejournalerne skal umiddelbart efter ramningen afleveres til tilsynet.


123

3. ANDRE ARBEJDER

3.1 Overfladebehandling

Særlig arbejdsbeskrivelse for den rammede spunsvæg er supplerende særlige arbejdsbe-skrivelser til AAB for Stålbroer - Overfladebehandling. I SAB er indført 3.1. foran afsnitsnummereringen i AAB.

3.1.1 Alment

Arbejdet omfatter overfladebehandling af synlige flader på nye rammede spunsvægge. Overfladebehandlingen føres 500 mm under jorddække. For overfladebehandling henvises til DS/EN/ISO 12944 og til DS/EN/ISO 1461.

3.1.2 Materialer

3.1.2.1 Generelt

Overfladebehandling af nye rammede spunsvægge iht. DS/EN/ISO 12944-2, korrosions-kategori C5-I, med høj holdbarhed. Malingssystemer skal være opbygget således, at reparationer og vedligehold over de før-ste 10 år kan ske ved påstrygning af ekstra malingslag oven på det eksisterende toplag.

3.1.3 Udførelse

3.1.3.1 Generelt

Overfladebehandlingen udføres på værksted eller under egnet telt, der klimakontrolleres. Ved overfladebehandling på værksted udføres zonen omkring spunslåse på byggeplad-sen og eventuelle reparationer efter transport og montageskader tillades ligeledes udført på byggepladsen efter aftale med tilsynet. Efter overfladebehandling må der ikke udføres yderligere bearbejdning. Hvor skader i overfladebehandlingen har fremkaldt rustdannelse, skal overfladen sand-blæses eller renses ved slibning til rent metal. Overgangen til den omgivende overflade-behandling slibes jævnt. Derefter behandles overfladen i henhold til arbejdsbeskrivelsen. Hvis skadearealet er stort (> 100 cm²), skal overlap mellem lagene aftrappes min. 100 mm. Maskinel rensning tillades efter aftale med tilsynet. Ved reparation af mindre skader (< 100 cm²) kræves kun aftrapning mod grundma-ling/sprøjtemetallisering. Udviser en konstruktionsdel eller enkelte, større flader udbredte mangler, således at plet-vis udbedring ikke kan overholde de stillede udfaldskrav, skal den pågældende del eller de pågældende flader underkastes en fornyet rensning og overfladebehandling. I tvivlstilfælde skal særlig reparationsprocedure - ud over de, der indgår i arbejdsbeskri-velsen - forelægges tilsynet.


124

3.1.4 Kontrol

3.1.4.1 Generelt

Kontrolarbejdet skal sikre, at der er overensstemmelse mellem de specificerede materia-ler, udfaldskrav og kvalitet af den udførte overfladebehandling. Kontrolarbejdet omfatter:

Procedureprøvning

Proceskontrol

Udførelseskontrol

Slutkontrol

Kontrol ved afhjælpningsperiodens udløb.

3.1.4.4 Udførelseskontrol

3.1.4.4.1 Generelt

Udover det i AAB angivne kontrolomfang fører entreprenøren dagbog over:

Temperaturer (luft og stål), relativ fugtighed og dugpunkt på arbejdsstedet. Der måles 3 gange i den daglige arbejdsperiode (normalt kl. 8, 12 og 16). Arbejdes udenfor normal arbejdstid måles ved begyndelsen og slutningen af arbejdstiden, samt mindst hver 4. time.

Hvilke arbejder der er udført, med angivelse af placering og omfang samt eventuelle særlige forhold.

Dagbog føres på skemaer, der kan godkendes af tilsynet, og kopi udleveres løbende til til-synet.

3.1.4.5 Slutkontrol

3.1.4.5.1 Generelt

Når montagearbejdet i et afsnit er afsluttet, udfører entreprenøren under tilsynets tilstede-værelse slutkontrol, som omfatter måling af lagtykkelse og poretæthed samt vedhæftning. Slutkontrol på områder, der skal dækkes med jord, udføres inden jorden tilfyldes. De angivne tykkelseskrav skal opfyldes både for grundbehandlingen alene og for den færdige overfladebehandlings totale tykkelse. Entreprenøren foretager løbende kontrolmålinger i et omfang, der med sikkerhed kan godtgøre, at de opstillede tolerancekrav er opfyldt. Kontrolmålinger fremsendes til tilsynet.

3.1.4.6 Kontrol ved udløbet af afhjælpningsperioden

For overfladebehandling benyttes stikprøve kontrol efter følgende regler:

Acceptkrav som angivet i AAB for overfladebehandling, der ikke er dækket af jord.

SAB – Diverse arbejder 6063.200

125

Diverse arbejder

1. Føringsrør, underføringer og brønde

1.1 Føringsrør

Under entreprisen hører lægning af foringsrør for fremmede ledninger (kabler). Foringsrø-rene skal udføres af:

Ø 110 mm glatte PE/PEH kabelrør

Ø 75 mm glatte PE/PEH kabelrør

Ø 40 mm PE spulerør til fibre Alle rør skal være trykklasse PN10. Rørene lægges mindst 0,75 m under færdigvej og føres 0,5 m uden for befæstet areal el-ler bagkant grøft. Rørene tætnes for enderne. Til arbejdet hører ligeledes tydelig marke-ring af rørenderne i marken samt en entydig indmåling af disse i forhold til afsætnings-punkterne. Fyldestgørende dokumentation omfatter:

indmåling af foringsrørenes endepunkter, der indmeldes som knuder i Webvand

nivellement af foringsrøret, der sammen med ledningens egenskabsdata indmeldes i Webvand

Projekt for foringsrør udleveres af tilsynet. I rørene (ø 110 mm og ø 75 mm) lægges en gennemgående træktråd af nylon eller stål. Tråden fastgøres i begge ender til synlig pæl. Ø 40 mm spulerør til fiberkabler skal være forsynet med følgende tekst for hver anden meter: ADVARSEL: USYNLIGT LASERLYS, VEJDIREKTORATET.

1.2 Underføringer

Der skal udføres underføringer á 50 m. En underføring består af 2 stk. ø 110 mm rør.

1.3 Brønde

Der skal anvendes brønde i størrelsen LxBxD: 650x650x1000 mm. Brønde skal være som typen GM Plast, leveret med ramme og brønddæksel. Brønddæksel skal være beregnet for en belastning på 1.500 kg.

2. Afsætnings- og berigtigelsespunkter

Beskyttelse af punkterne udføres som vist i Hvid bog. Materialerne leveres af bygherren.


126

3. Vendepladser

Der etableres vendepladser på Svinholt Skovvej i henhold til tegningsbilag.

4. Indkørsler og markoverkørsler

Der etableres markoverkørsler og indkørsler i henhold til tegningsbilag. Udførelse af markoverkørsler og indkørsler må ikke påbegyndes, før tilsynet har påvist den nøjagtige placering.

5. Kantpæle

Arbejdet omfatter levering af fundamenter, kantpæle, beslag til montering på autoværn og kilometerplader, alt i henhold til tegningsbilag. Tekst på kilometerplader oplyses af tilsynet. Arbejdet omfatter endvidere nedgravning af fundamenter, montering af beslag på auto-værn samt montering af kantpæle og kilometerplader. Strækninger med autoværn er vist i tegningsbilaget. Tilsynet udleverer afsætningsdata for kantpæle med kilometerplader. Kantpæle skal placeres i begge kørebanesider på motorveje og kommuneveje i 100 m ki-lometreringer. På kommuneveje skal ikke monteres kilometerplader. Ved ramper, vejtilslutninger og kurver med radius mindre end 2000 m, suppleres med kantpæle iht. vejreglerne. På motorveje med 4 meter bred midterrabat monteres kantpæle på autoværnet. På mo-torveje med delt tracé placeres kantpæle som ved vejens sider. I vejenes sider nedgraves fundamenter, så der er 0,9 m til bagkant kantpæl fra asfaltkant eller bagkant asfaltkile. Hvor forkant sideautoværn er mindre end eller lig med 1,0 m fra asfaltkant, monteres kantpælene på autoværnet. Eventuelle supplerende tegninger vil blive udleveret inden arbejdets udførelse.

6. Paddehegn

Arbejdet omfatter opsætning af paddehegn placeret som vist i tegningsbilaget. På Skærup – Vejle N motorvejens venstre side, st. 53.054-53,337 samt st. 53,614-54,177 monteres paddehegn i stål på nyt autoværn. På Skærup – Vejle N motorvejens højre side, st. 53.00-53,92 monteres paddehegn i stål på nyt autoværn. På Skærup – Vejle N motorvejens venstre side, st. 53,00-53,054 samt 53.337-53,614 samt 54,177-54,75 monteres fritstående paddehegn i beton eller plast.


127

Der etableres paddehegn fra motorvejssiden til st. 0.240 på Forlagt Grønlandsvej Nord i vejens højre og vejens venstre side. Paddehegnet skal have en lodret spærreflade og en vandret ledeflade, der udføres som ét element for at undgå forskydninger og sprækker mellem dem. Hegnets enkelte dele skal sammenføjes tæt, uden fremspring eller andre kanter, som padderne kan benytte til at kravle op ad. Vinklen imellem spærrefladen og ledefladen skal være 90 - 95°. Ledefladen skal have en svag hældning væk fra spærrefladen for at sikre afledning af regnvand og bortskylning af nedfalden jord. Paddehegn skal være 40 cm højt og skal slutte tæt til jorden. Ledefladen skal være 20 cm bred. Hvis paddehegn i beton er fritstående, bør bagkanten endvidere gå mindst 10 cm ned i jorden for at undgå, at gravende dyr skaber passager under hegnet. Toppen af hegnet skal være forsynet med et udhæng på 10 cm for at forhindre, at pad-derne kravler over hegnet. Hvis der anvendes paddehegn i stål, må udhænget ikke have skarpe kanter, da disse kan skade dyrene. Spærrefladen skal være jævn uden fremspring, fordybninger, stolper eller andet, som kan gøre det muligt for padderne at klatre over hegnet. Ledefladen skal endvidere være fri for forhindringer, der kan opholde padderne og dermed mindske ledeevnen. Ledefladen skal bestå af et fast materiale, som forhindrer bevoksning og padderne i at grave sig ned.

Som fritstående kan paddehegn som Zieger fra Fauna Passage Aps eller tilsvarende god-kendes. Bag autoværnet kan paddehegn som AmphibienGuard fra Dansk Auto Værn A/S eller til-svarende godkendes.

7. Trådhegn

Arbejdet omfatter opsætning af trådhegn ved boldbaner st. 56.180 – st. 56.42 mhs Hegnet erstatter eksisterende hegn og skal udføres i samme højde som de eksisterende.


128

Hegnet leveres med stolper af profiljern og maskinfletværk med masker i størrelsen 50x50 mm. Stolper og fletværk leveres i galvaniseret udførelse. Stolpeafstand, ende-, hjørne- og mellemstolper placeres og udføres med skråstivere og strammetråde ud fra leverandørens ansvisninger.

SAB – Hegnsarbejder 6063.200

129

Hegnsarbejder

1. Alment

Arbejdet omfatter levering og opsætning af: 11.200 m vildthegn 7 stk. 1 m selvlukkende låger ved regnvandsbassiner og broer 10 stk. vildtspring Diverse tilslutninger til tunneler og broer samt lukning af grøfteåbninger med rør. Der skal etableres vildthegn som vist på tegningsbilag: Skærup – Vejle N motorvejens højre side fra st. 49.00-49.70 Skærup – Vejle N motorvejens højre side fra st. 50.89-51.76 og fastgøres på bygning på rasteplads. Skærup – Vejle N motorvejens venstre side fra st. 50.89-51.75. Skærup – Vejle N motorvejens højre side fra st. 52.62-54.85. Skærup – Vejle N motorvejens venstre side fra st. 52.62-54.85. Der etableres vildthegn op til projektgrænsen st. 0.240 på Forlagt Grønlandsvej Nord i vejens højre og vejens venstre side. Der henledes opmærksomhed på at vildthegnet fra st. 53,614-54,177 i såvel motorve-jens venstre som højre side, opsættes så tæt på autoværnet som muligt af hensyn til etablering af beplantning på skråninger som ledelinje for vildt til faunapassage i st. 53.86. Skærup – Vejle N motorvejens højre side fra st. 55.15-55.35. Skærup – Vejle N motorvejens venstre side fra st. 55.15-55.35. Skærup – Vejle N motorvejens højre side fra st. 55.47-56.20. Skærup – Vejle N motorvejens venstre side fra st. 55.47-56.24. Skærup – Vejle N motorvejens højre side fra st. 57.34-57.92. Skærup – Vejle N motorvejens venstre side fra st. 57.34-57.92. Vildhegnet føres rundt om bropille ved Vejlefjordbroens sydlige brofag (ca. 50 m). Vildthegnet udføres af egetræsstolper, som placeres med en afstand på maks. 4 meter. Mellem stolperne udspændes 4 glatte tråde, strammetråde. Den øverste strammetråd placeres 1,73 m over terræn. Til de 3 nederste strammetråde fastgøres et skovhegn, som skal være 1,53 m højt. Strammetråde og hegn monteres på den side, der vender ind mod vejen.

2. Materialer

2.1 Stolper

For egestolper stilles følgende krav: Træart: Stilkeg og vintereg (Quercus Robur, Querous Petraea). Dimension: Længder imellem 2,7 og 3,0 m.

Pælene leveres som halvrunde eller som kvarte. Halvrunde pæle skal have et tværmål i top på mindst 17 cm og i bund


130

på max. 25 cm. Pilhøjden skal være mellem 7 og 15 cm. Kævler med diameter mellem 24 og 36 cm kan opdeles i 4 kvarte stykker, hvis den mindste korde er 15 cm. Herudover skal kernetræet have en minimumstykkelse på 65 mm.

Kvalitet: Pælene leveres gennemsavede (ikke flækkede). Træet skal være uafbarket, sundt, fast og fri for skadelige revner og andre fejl. Ubetydeligt råd i splinten accepteres dog.

Der skal være mindst 50% kernetræ i hver pæl. Pælene skal være rette i mindst et plan. l leveres udtørret, svarende til at de er lagret i min. et år.

2.2 Strammetråde

Strammetråde skal være Al/Zn varmforzinket som Crapal 4 high tensile (hård tråd), dia-meter 3,5 mm (brudstyrke min. 1000 N/mm2) eller tilsvarende. Strammetråde samles med beslag som fa. Gripple eller tilsvarende.

2.3 Fastgørelse af hegn til strammetråde

Der skal anvendes Al/Zn galvaniserede 1,8 mm clips (C-rings) som fa. Simes Bezinal el-ler tilsvarende for fastgørelse af hegn til strammetråde. Hegnet skal kunne bevæge sig frit i clipsen.

2.4 Strammere

Strammere skal være som fa. Gripple eller tilsvarende.

2.5 Kramper

Kramper skal være som 1,6x50 mm rustfri og syrefast (AiSi 316) stålkramper af A4 tråd fra fa. Unimerco AS, Sunds eller tilsvarende.

2.6 Skovhegn

Skovhegn skal være fremstillet af Al/Zn varmforzinket ståltråd kvalitet som Crapal 4 eller tilsvarende. Hegnet skal være som 156/23/15/2,5/2,0 Crapal 4 fra fa. Trefil ARBED eller tilsvarende. Samlinger af hegnet skal ske med Alu-muffer eller strammer efter nærmere aftale med tilsynet.

3. Udførelse

3.0 Alment

Ved opstilling af hegn langs vejens kronekant skal hegnet følge vejens horisontalkurver, dog retlinet mellem afstivede stolper. Ved anden placering, f.eks. ved opstilling på skråning eller langs skråningsfod, kan heg-net i horisontalkurver udføres retlinet over flere fag. Vertikalt skal hegnet have et jævnt forløb og i princippet følge terrænet. Er der ujævn-heder i terrænet, skal de jævnes ud, således at hegnet slutter tæt til terræn.


131

3.1 Underbunden

Underbunden er varierende, muldtykkelserne varierer, og entreprenøren skal, inden til-bud afgives, ved besigtigelse gøre sig bekendt med fremkommeligheden med arbejds-maskiner.

3.2 Opsætning af stolper

Stolperne opstilles med indbyrdes afstand på maks. 4 m, dog afhængig af lokale for-hold, bl.a. jordbundsforhold. Stolperne placeres med rodenden nedad i 80-100 cm’s dybde under terræn i borede el-ler gravede huller. Der udføres en omhyggelig tilstampning samtidig med tilfyldningens påbegyndelse. Derefter skal der stampes omhyggeligt pr. 15-20 cm’s påfyldning. Alternativt kan stolperne rammes ned med rammeslag monteret på specialmaskine. Afstivende mellemstolper med dobbelt afstivning skal udføres pr. maks. 100 m. Alle hjørnestolper skal afstives i begge retninger. Imellem stolper og afstivninger udføres tætte sammenskæringer med forsats, der sømmes med varmforzinkede søm i passen-de længder. Endestolper, hjørnestolper og afstivede mellemstolper omstøbes med jordfugtig beton. Afstivningen for ovennævnte stolper skal ligeledes omstøbes med jordfugtig beton med karakteristisk trykstyrke 10 MN/m2. Centerlinjen i stolper og afstivninger skal henholdsvis være i lod og under 45º. Stolpernes højde over terræn for vildthegn skal være 180 cm. Stolperne placeres med den plane side mod vejen og den plane side skal være parallel med hegnet. For yderligere detaljer henvises til tegningsbilaget.

3.3 Opsætning af strammetråde

Samling af strammetråde udføres med strammer. Strammetråde fastgøres til endestolper, hjørnestolper og afstivende mellemstolper. Mellem hver fastgørelse skal der monteres 1 stk. gripple for opstramning af strammetrå-den. Strammetrådene monteres til stolperne med kramper, som placeres i træets kerne. Strammetråden skal kunne bevæges frit i forhold til stolperne. Ved islåning/sømning af kramper skal det påses, at der ikke sker beskadigelse af galva-niseringen på strammetrådene og kramperne. Evt. beskadigede strammetråde skal udskiftes.


132

3.4 Opsætning af skovhegn

Hegnet fastgøres på vejsiden til de 3 nederste strammetråde med galvaniserede clips (ringe) som Bezinal eller tilsvarende som følger: Ved øverste strammetråd pr. 15 cm. Ved midterste strammetråd pr. 45 cm. Ved nederste strammetråd pr. 45 cm. Clipsene må ikke beskadige galvaniseringen ved påsætning. Strammetrådene skal kunne bevæge sig frit i forhold til hegnet. Skovhegnets underkant placeres i terræn. Den øverste glatte tråd placeres 13 cm over skovhegnets overkant. Der kan påregnes fri passage i min. 2 m’s bredde, hvor hegnet skal opsættes, dog jf. SAB – Arbejdsplads afsnit 3.3 Adgangsveje. Ved passage af tværgående grøfter skal hegn føres over grøften. Under hegnet rørlæg-ges grøften i en længde på 4 m, jf. typetegning nr. 701. Rørender skal afskæres med a=2.

3.5 Afslutninger ved tunnel- og brokonstruktioner

Afslutninger ved tunnel- og brokonstruktioner skal i princippet udføres som vist i teg-ningsbilag, evt. tilpasset efter entreprenørens forslag og tilsynets godkendelse. Hegnet tilpasses til de enkelte konstruktioner. Entreprenøren skal, inden tilbud afgives, ved besigtigelse gøre sig bekendt med forhol-dene.

3.7 1 m bred selvlukkende låge

Lågerne udføres som vist i tegningsbilaget. Placering fremgår nedenfor: Motorvejen, st. 49,45 vejens højre side Motorvejen, st. 51,10 vejens højre side Motorvejen, st. 53,10 vejens venstre side Motorvejen, st. 53,65 vejens venstre side Motorvejen, st. 55,40 vejens venstre side Motorvejen, st. 55,40 vejens højre side Motorvejen, st. 57,90 vejens højre side

3.10 Vildtspring i terræn

Vildtspring i terræn udføres i princippet som vist i tegningsbilaget. Endelig udformning aftales med tilsynet. Motorvejen, st. 52,84 vejens højre side Motorvejen, st. 52,84 vejens venstre side Motorvejen, st. 53,85 vejens venstre side


133

Motorvejen, st. 53,85 vejens højre side Forlagt Grønlandsvej Nord i projektgrænsen st. 0.240 vejens højre side Forlagt Grønlandsvej Nord i projektgrænsen st. 0.240 vejens venstre side

3.11 Vildtspring ved skrårammebro

Vildtspring ved skrårammebro udføres i princippet som vist i tegningsbilaget. Endelig udformning aftales med tilsynet. Motorvejen, st. 54,44 vejens højre side Motorvejen, st. 54,44 vejens venstre side Motorvejen, st. 54,47 vejens højre side Motorvejen, st. 54,47 vejens venstre side

4. Kontrol

Det færdigt opstrammede hegn må, ved en konstant kraft på 7 kg på øverste længde-tråd midt mellem 2 stolper, højst kunne give en elastisk deformation på 10 cm.

SAB – Broarbejder 6063.200

134

Broarbejder

4. Fundering

SAB for fundering er supplerende, særlige arbejdsbeskrivelser til AAB afsnit 4 fundering af oktober 2009.

4.1 Alment

Arbejdet omfatter i hovedtræk: - tørholdelse - direkte fundering af broens permanente ende- og mellemunderstøtninger - etablering af spunsvæg ved mellemunderstøtning Med hensyn til grundvand henvises til nedenstående samt til de udførte geotekniske un-dersøgelser.

4.3 Udførelse

4.3.1 Afstivning af byggegruber

Generelt Fri udgravninger skal generelt udføres som foreskrevet i "Regler for jordarbejder m.m.", udsendt af Direktoratet for Arbejdstilsynet med bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 med ændringer i henhold til bekendtgørelse af 27.december 2008. Hvis ikke der kan etableres stabile skråningsanlæg, skal der etableres midlertidig afstiv-ning af byggegruberne. Entreprenøren skal dokumentere, at de valgte afstivninger giver den fornødne stabilitet.

Spunsvæg ved mellemunderstøtning Entreprenøren skal dimensionere, levere, montere og skære en afstivning ved mellemun-derstøtning for udførelse af fundament til broen. Afstivningen forudsættes udført ved ram-ning af spuns. Efter skæring af spunsen efterlades denne som en del af anlægget. Spunsvæggen skæres i top i niveau med overside af fundament.

4.3.2 Tørholdelse og grundvandssænkning

Arbejdet omfatter enhver form for tørholdelse og bortledning af tilstrømmende overflade-vand inkl. leverancer, udførelse, leje og drift samt registrering vandspejlsniveauer i de ek-sisterende pejleboringer. Entreprenøren skal dimensionere det samlede arrangement for tørholdelse. Beregninger og tegninger af det samlede arrangement skal fremsendes til tilsynet i god tid inden arbej-dets start. Oppumpet vand ledes bort iht. SAB – Jordarbejder. Ved eventuelt bundbrud eller overskylning skal entreprenøren i samråd med tilsynet træffe fornødne foranstaltninger til afhjælpning af skaden.


135

Entreprenøren skal ved effektivt virkende sandfang sikre, at recipienterne kun tilføres rent vand. Ved de geotekniske undersøgelser er grundvandsspejlet konstateret væsentlig under fun-damentsunderkant ved alle broerne. Der forventes derfor ikke egentlige grundvandsforan-staltninger. Byggegruberne tørholdes ved simple lænseforanstaltninger.

4.3.3 Direkte fundering

Ved fundering på sand, skal dette fugtes op og komprimeres med pladevibrator før støb-ning af renselag. Opmærksomheden henledes på, at funderingen sker på fedt ler. Se i øvrigt Geoteknisk Rapport nr. 1 af 9. juni 2011, afsnit 4.4 Direkte fundering på fedt ler. Vandrette støbeskel i fundamenterne vil ikke blive tilladt.

4.4 Kontrol

4.4.2 Direkte fundering

Tilsynets inspektion af byggegruben vil være afsluttet senest 3 arbejdsdage efter, at en-treprenøren har meddelt, at udgravningsarbejdet er afsluttet. Entreprenøren skal udføre kontrolnivellement af alle udgravninger – én måling ved hvert hjørne af udgravning.


136

5 Stillads og form

SAB for stillads og form er supplerende, særlige arbejdsbeskrivelser til AAB betonarbejde af april 2001, afsnit 5 "Stillads og form".

5.1 Alment

Arbejdet omfatter: - stillads og form for brodæk, søjler, og fundamenter - udførelse af fangedæk i brodæksformen - eftersyn af stilladskonstruktion over motorvej i drift - nedsænkningsarrangement for nedsænkning af bro For stilladset gælder specielle krav til udformning, da der dels skal etableres gennemkør-selsåbning for motorvejen, dels skal der etableres et fangedæk og dels skal stilladset ud-føres, så brodækket efter støbning kan nedsænkes til dets endelige position. Mellem understøtningerne skal der etableres gennemkørsel for motorvejen. Fritrumsprofil for stillads: Ved et kørespor: b x h = 5,5 x 4,63 m.

Ved tre kørespor: b x h = 10,5 x 4,63 m. Entreprenøren skal være opmærksom på, at det frie rum over motorvejen ikke krænkes af kraner, interimsunderstøtninger mv. Endvidere stilles der krav om, at kranen kun løfter på noget over formen, og ikke nærmere formens begrænsninger end 2,0 m, hvis det samtidig er over motorvejen, der er i drift. Stilladskonstruktioner, herunder også deres fundering skal fjernes helt efter arbejdets ud-førelse. Entreprenøren skal bl.a. dokumentere, at stilladssystemet har den nødvendige stivhed, så krav til betonoverflader, jf. AAB afsnit 8.3.1, overholdes. Entreprenøren skal basere sit arbejde på Tilsynshåndbog for broentrepriser, Forebyggel-se af stilladssvigt, december 2009 og skal i samarbejde med bygherrens tilsyn anvende og udfylde de heri angivne skemaer på en måde, der følger den angivne vejledning.

5.1.1 Referencer

DS 482/Ret.1:2002 Rettelsesblad nr. 1til DS 482:1999

DS 482/Ret.2:2005 Rettelsesblad nr. 2 til DS 482:1999


DS 411/Till.1:2004 Tillæg nr. 1 til DS 411:1999







Nærværende SAB – Stillads og form Hvor der i AAB er henvist til DS 413:1998, skal denne henvisning erstattes af henvisning til DS 413:2003.


137

5.1.2 Dokumentation

Senest 20 arbejdsdage før stillads- og formarbejder er planlagt påbegyndt skal entrepre-nøren fremsende tilsynet tegninger og beregninger af stillads og form til godkendelse. Entreprenøren må påregne, at der skal være tid til kommentering og efterfølgende rettel-ser/suppleringer af den fremsendte dokumentation. Entreprenøren må forvente, at der er stor fokus på den fremsendte dokumentation og opfølgningen på om stilladset er udformet som dokumenteret. Det understreges at ingen brostøbning må igangsættes før tilsynets godkendelse af den fremsendte dokumentation foreligger. Videre skal der være foretaget en gennemgang af stilladset på byggepladsen. Ved gennemgangen deltager bygherrens tilsyn, entreprenø-ren og entreprenørens eventuelle rådgiver. Entreprenøren skal udarbejde tilsvarende projekt og dokumentation for nedsænkningsar-rangementet som for stilladskonstruktioner. Nedsænkningsarrangement inkl. understøt-ninger og fundering skal beregnes efter de samme principper som for stilladskonstruktio-ner, herunder bl.a. masselast. Endvidere skal udarbejdes en detaljeret plan for, hvordan nedsænkning af brodækket til dets endelige position planlægges udført i detaljer. Herunder skal bl.a. redegøres for:

donkraftenes antal, kapacitet, dimensioner, placering, opstabling og sidestyr

styrings- og sikringsforanstaltninger

sikkerhedsudstyr

etapeopdeling af nedsænkning med angivelse af nedsænkningens størrelse pr. etape (nedsænkning i mm pr. delsænkning)

hvordan tolerancekrav, jf. nærværende SAB afsnit 5.3.1.2, overholdes

hvordan tolerancekrav løbende kontrolleres og hvorledes der evt. kan korrigeres undervejs

afslutning af nedsænkning

vurdering af risici i forbindelse med nedsænkningen og forslag til afhjælpning af de væsentligste

I forbindelse med vurdering af risici skal bl.a. følgende tages i betragtning:

at konstruktionsdele og materiel under hele forløbet overholder krav til fritrumpro-filer og andre geometriske krav

at arbejdet ikke indebærer risiko for nedstyrtning

at adgangsforhold er sikre

at genstande ikke kan løsne sig og falde ned

at der ikke er risiko for udløb og dryp fra væsker på motorvejen

at der foreligger procedurer, som effektivt sikrer, at nedsænkningsarrangementet forbliver tilstrækkelig stabilt i tilfælde af, at der sker et brud på en hydraulikslange, en donkraft sætter ud eller lignende

5.1.3 Projektering

Ved dimensionering af formenes, understøtningernes og stilladsernes styrke skal noten i DS 482:1999, afsnit 5.2 tages i betragtning. Såfremt det viser sig nødvendigt at skønne styrkeparametre for jord, som ikke fremgår af de geotekniske rapporter, skal entreprenøren fremsende forslag herom til tilsynet.


138

Der skal forudsættes følgende: Høj sikkerhedsklasse Anvendelsesklasse 3 for træ Funderingsklasse: Normal Skivevirkning af formen kan ikke tages i regning ved optagelsen af vandrette kræfter, medmindre det beregningsmæssigt kan dokumenteres, at de optrædende kræfter (nor-mal- og forskydningskræfter) kan optages gennem dertil anordnede elementer og samlin-ger. Tryk vinkelret på fibrene tillades eftervist på basis af den karakteristiske styrke, dvs. med γm = 1,0. Dog skal det for høje slanke elementer, som påvirkes vinkelret på fibrene i ele-mentets plan, sikres at indtrykningen ikke er af en størrelsesorden, som har betydning for den færdige geometri og for kraftfordelingen konstruktionselementerne imellem. Spær med tandpladesamlinger tillades anvendt under følgende forudsætninger:

Der skal anvendes helt nye spær, fremstillet til den pågældende opgave.

Der skal anvendes galvaniserede tandplader med en tykkelse på min. 1,5 mm og tandlængde på min. 14 mm.

Beregning af tandpladesamlingerne skal ske svarende til anvendelsesklasse 3 for både træ og tandpladesamlinger (og øvrige samlingsmedier).

Der skal udarbejdes en metodebeskrivelse for opsætning af spærene, der sikrer at spærene opstilles svarende til de understøtningsforhold, som forudsat i bereg-ningerne.

Der skal på tegningerne anføres tolerancer for opstillingen (placering ift. under-støtninger, afstand mellem spær mm.). Metodebeskrivelsen skal endvidere gøre rede for opbevaring af spær på pladsen, herunder nødvendig afdækning mm.

Tidligst 48 timer inden støbning skal spærene synes iht. DS/EN 14250, ”Trækon-struktioner - produktkrav til præfabrikerede konstruktionsdele samlet med tand-plader”, og der skal udarbejdes kontroljournal. Evt. afvigelser skal korrigeres.

Spærene skal medtages i kontrolplanen (udførelses- og modtagekontrol, kontrol ifm. opstillingen). Planen skal desuden indeholde en stikprøvekontrol, som udfø-res tidligst et par dage før støbning, til sikring af at tandpladerne ikke har arbejdet sig ud.

5.1.3.1 Laster

I forbindelse med løftearrangementet for broerne er den teoretiske vægtfordeling for be-tondækket udregnet til følgende:

Understøtningslinie Broens egenvægt [kN] Tillæg for uens nedsænkning [kN]

Endeunderstøtning vest 4.355 490

Mellemunderstøtning 12.125 960

Endeunderstøtning øst 6.100 650

Ovenstående laster er karakteristiske laster ekskl. belægning. Der skal påregnes en varia-tion på op til +/- 5 % pga. variationer i egenvægt og temperaturer.


139

5.2 Materialer

5.2.1 Stillads

Donkraftenes løftekapacitet må ikke overstige interimskonstruktionens bæreevne. Maskiner og udstyr til nedsænkningen skal overholde relevante krav i maskindirektivet, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 ”Indretning af tekniske hjælpe-midler” inkl. ændring af 609, januar 831, marts 198.

5.3.1 Stillads

5.3.1.1 Fundering

Der skal træffes fornødne foranstaltninger til sikring af jorden omkring og under stillads-fundamenterne imod erosion, opblødning og frost mv.

5.3.1.2 Udformning

Stilladssystem Stilladssystemet kan opbygges af langsgående ståldragere, der hviler af på midlertidige stålsøjler. Stålsøjlerne opstilles ved og omkring mellemunderstøtningerne, funderet på midlertidige punktfundamenter eller de permanente fundamenter. Hvis der funderes på de permanente fundamenter, skal entreprenøren fremsende beregninger, der efterviser, at de permanente fundamenter kan optage belastningen.

Fangedæk Som en del af stilladskonstruktionen skal der udføres et fangedæk. Dette føres mindst 4 m uden for kantbjælkebegrænsningen og skal tjene som sikkerhed mod nedfaldne genstande. En tæt skærm som er min. 1,8 m høj skal etableres ved begge sider af fangedækket over motorvejen. Dækket skal udføres tæt (f.eks. af plader oplagt på stålbjælkernes underflange) og skal udføres i forbindelse med oplægning af stålbjælkerne.

Nedsænkning

Nedsænkning af broen skal ske i understøtningslinierne. Der gøres opmærksom på at der skal kunne redegøres for overførsel af de vandrette kræfter i nedsænkningssituationen. Nedsænkningsarrangement Specielt for donkraftene skal følgende opfyldes: - donkraftene skal afprøves inden nedsænkningen, herunder skal der udføres prø-

veløft og efterfølgende aflastning - stemplerne skal være forsynet med sikringsmøtrik, eller der skal på anden måde

sikres, at der ikke sker pludselige sætninger som følge af tab af olietryk - donkraften skal kunne løses i enhver position - returnering af stempel skal kunne foregå hurtigt - tryk i cylindre skal kunne måles enkeltvis og arrangementet være udformet såle-

des at der kan korrigeres på hver enkelt understøtningspunkt - hvis understøtninger løftes i grupper skal kraftfordelingen til hver understøtning

fordels ligeligt, f.eks. gennem hydraulisk koblede cylindre - om nødvendigt, skal det være muligt at korrigere/justere brodækkets vandrette

placering


140

- løftefunktionen skal foregå via el-drevne styrestationer el. lign. - løftet skal kunne overvåges vha. elektroniske bevægelsesmålere tilsluttet en cen-

tral PC, hvorfra også styring af donkrafte foregår

Under hele nedsænkningen skal kræfterne i donkraftene registreres, således at kraft-fordelingen mellem de enkelte donkrafte overvåges. Endvidere skal entreprenøren lø-bende kontrollere olietryk i donkrafte og vandring af stempler. Tolerancer Den ideelle nedsænkning af overbygningen er, hvor alle punkter af broen sænkes lige meget på samme tid. Denne ”ideelle” nedsænkning skal tilstræbes. Der må på intet tidspunkt under nedsænkningen forekomme differensafvigelser større end angivet nedenunder: - uens nedsænkning på langs af broen: +/- 3 mm ved hver understøtningslinie - uens nedsænkning på tværs af broen: +/- 1 mm/m

Såfremt denne tolerance overskrides, skal nedsænkningen stoppes, og der skal i nød-vendigt omfang ske en korrektion i forhold til positionen ved nedsænkningens begyn-delse. Entreprenøren skal under nedsænkningen løbende (pr. 50 mm nedsænkning) doku-mentere, at ovennævnte krav til ”differenssætninger” er overholdt. Det skal sikres, at ”differenssætninger” ved svigt af en donkraft ikke overskrider de ovenstående værdier, f.eks. ved mekaniske låseringe eller lignende. Efter nedsænkningen skal følgende tolerancer overholdes: - på langs af broen: +/- 3 mm ved hver understøtningslinie - på tværs af broen: +/- 1 mm/m

Måleprogram Entreprenøren skal udarbejde et måleprogram med det formål, at det let kan konstate-res at brodækket kommer i korrekt position uden at lide skade. Måleprogrammet skal forelægges tilsynet senest 20 arbejdsdage, inden nedsænknin-gen igangsættes. Et måleprogram baseret på følgende elementer vil kunne accepteres. Nedsænkning af brodæk: - mindst 2 punkter i hver understøtningslinie på brodækkets underside nivelleres

inden nedsænkning af brodækket - mindst 2 punkter i hver understøtningslinie på brodækkets underside nivelleres

mindst pr. 100 mm nedsænkning - mindst 2 punkter i hver understøtningslinie på brodækkets underside nivelleres ef-

ter afslutning af nedsænkning

Målinger og styringen af løftet skal baseres på mindst 2 uafhængige systemer.


141

5.3.1.3 Eftersyn

Stilladssystemet skal synes dagligt. Eventuelle reparationer/justeringer skal foretages umiddelbart. Entreprenøren skal føre dagbog over eftersynet. Dagbogen afleveres til tilsyn i forbindelse med byggemøderne.

5.2.2 Form

Synlige flader: Alle synlige flader skal støbes i ru form fremstillet af kant- og tykkelseshøvlet bræddefor-skalling af fyrretræ.

5.3 Udførelse

Entreprenøren skal ved stilladsberegninger gøre nøje rede for placeringen af stød og af-sværtning.

5.3.2 Form

5.3.2.1 Tæthed og udformning

Vand til vanding af form skal være af kvalitet som støbevand.

5.3.2.4 Indstøbninger og udsparinger

Der skal som minimum indstøbes alle på tegninger viste:

Forankringsbolte for broautoværn

Nivellementsbolte

Rør til kabler og ledninger

Årstalsplader, 2 stk

Dryprør

Broafløb med tilhørende ledninger Alle ståldele, rustfaste ståldele og dele af messing eller bronze dog undtaget, varmforzin-

kes i henhold til DS/EN ISO 1461 med minimum gennemsnitsværdi på 115 m og mini-

mumsværdi for enkeltprøve på 100 m. For bolte og møtrikker er de tilsvarende værdier

50 m og 45 m.

Galvaniserede dele skal af hensyn til galvanisk tæring være isoleret fra armeringen. Plastrør til kabler og ledninger i overført vej skal være som DVK-kabelrør, dvs. korrugere-de rør på PEH-basis. Trækrør skal ved indbygning udføres med fald. Faldet skal, hvor det er muligt, være mod broender. Rørene forsynes med træktråd med min. trækstyrke på 500 N. Rørene forsynes med 10 mm spunden nylontråd, som afsluttes viklet i ring 0,10 m under færdig overflade. Rørene afproppes. Rørene må ikke tildækkes, før entreprenøren har foretaget en digital indmåling som afleveres til tilsynet. Rørafslutningerne markeres med et ø150 mm betonrør. Kabelrørenes afslutning udenfor bygværkerne aftales i øvrigt med tilsynet. Årstalsplader leveres af bygherren og fastgøres på formen af nærværende entreprenør.


142

5.3.2.6 Afformning

For konstruktioner, som på grund af deres højde er utilgængelige for inspektion, når stil-ladserne er fjernet, skal entreprenøren indhente tilsynets tilladelse, før stilladserne nedta-ges. Bærende form og stillads for slapt armerede konstruktioner kan tidligst påregnes tilladt fjernet, når betonen har opnået en trykstyrke på 80 % af den krævede karakteristiske styr-ke. Bærende form og stillads på efterspændte konstruktioner kan tidligst påregnes tilladt fjer-net, når opspændingen af kabler er foretaget og godkendt af tilsynet.

5.4 Kontrol

Der skal føres journal over nedsænkningsoperationerne. Vertikale og horisontale flytnin-ger samt donkrafttryk skal løbende registreres under hele forløbet, ligesom alle særlige indgreb, der måtte foretages skal fremgå. Forslag til registrering, herunder formularudkast, angivelse af registreringsmåde og -steder, intervaller m.v. skal leveres til tilsynet til accept samtidig med plan for nedsænkningsarbejdet, jf. afsnit. 5.1.2. Nedsænkningsjournalen skal indgå i entreprenørens KS-journal. Entreprenøren skal gennemfotografere broen før og efter nedsænkningen. Et sæt billeder skal afleveres til tilsynet straks efter optagelsen.


143

6 Slap armering

SAB for slap armering er supplerende, særlige arbejdsbeskrivelser til AAB for betonarbej-de af april 2001, afsnit 6 "Slap armering".

6.1 Alment

6.1.2 Dokumentation

Klassifikation af armeringsstål anvendt i projektet er anført i generalnoten, jf. tegningsfor-tegnelsen. Slap armering skal være i overensstemmelse med DS/INF 165.

6.3 Udførelse

6.3.1 Alment

Den i tegningsmaterialet angivne armering i overside brodæk må om nødvendigt supple-res af entreprenøren, såfremt han skønner dette er nødvendigt af hensyn til udførelsen. Sådan ekstra armering skal være inkluderet i entreprenørens tilbud. Den på tegningerne viste armering er at opfatte som princip for armeringsudformningen. Dette betyder, at entreprenøren for visse dele må udarbejde detaljerede armeringstegnin-ger for afklaring af armeringsføringen. Entreprenøren skal fremsende nødvendige arme-ringstegninger samt fuldstændige bukkelister i to eksemplarer til tilsynet til gennemsyn. Al armering skal transporteres og opbevares, således at det i mindst muligt omfang ud-sættes for saltvand eller sprøjt af saltvand. Armering, der er blevet udsat for saltvand, skal spules med ferskvand. Sikkerhed mod faldulykker skal etableres, f.eks. ved afdækning af udragende armerings-stænger og/eller ved afspærring. Antal og placering af afstandsklodser for underarmering og antal, placering og dimension på stole skal tilpasses således at overarmeringen bliver fuldstændig stabil og stift.

6.3.3 Dæklag og armeringsafstand

Dæklaget for armeringen skal opfylde det i generalnoten anførte. Ved drypnæser, spor for klemskinne, pynterecesser og lign. lokale fordybninger reduceres dæklaget med 10 mm. Der skal benyttes betonafstandsholdere, som ved støbearbejdets begyndelse skal være i vandmættet, overfladetør tilstand. Afstandsholdere af typen ”slange” vil ikke blive accepte-ret.

6.3.8 Tildannelse

Bukning skal opfylde de i EN 1992-1-1 anførte krav.


144

7 Spændt armering

SAB for spændarmering er supplerende, særlige arbejdsbeskrivelser til AAB betonarbejde af april 2001, afsnit 7 "Spændarmering".

7.1 Alment

I udbudsmaterialet er forudsat system Freyssinet eller system Dywidag. Type som anført i generalnoten med aktiv forankring. Kabeltabellen til afsætning er genereret på baggrund af foringsrør med en ydre diameter på 92 mm. Såfremt der vælges Dywidag system skal kabeltabellen revideres svarende til dydre = 95 mm. Der tillades i den enkelte konstruktion kun anvendt ét forspændingssystem.

7.1.2 Dokumentation

Klassifikation af spændarmeringstyper anvendt i projektet fremgår af generalnoten, jf. teg-ningsfortegnelsen.

7.1.3 Alternativt forspændingssystem

Entreprenøren kan alternativt tilbyde andre typer forspændingssystemer; i så fald skal disse opfylde de nedenfor angivne krav samt alle de i AAB, afsnit 7, anførte generelle krav. Såfremt der gives tilbud på andre forspændingssystemer end de ovenfor anførte, skal en-treprenøren fremsende beskrivelse af systemet tillige med de til grund liggende bereg-ningsdata samt anføre det påregnede antal kabler og den påregnede effektive forspæn-dingskraft. Såfremt bygherren ønsker at antage et tilbud baseret på andre forspændingssystemer, skal entreprenøren udarbejde og fremsende fuldt rettede projekttegninger til godkendelse. Det skal dokumenteres, at den effektive forspænding er som forudsat i det udbudte pro-jekt. Eventuelt nødvendige konstruktionsændringer samt udførelse af rettede projekttegninger og beregninger skal være omfattet af tilbudet.

7.2 Materialer

7.2.3 Foringsrør

Rørene skal være udført i korrugeret, spiralfalset plade med min. tykkelse 0,6 mm. Ind-vendig diameter i kabelrør for kabler af: - Freyssinet type 13C15, Ø1 = 80 mm - Dywidag 6815, I.D. = 90 mm

7.2.4 Injektionsmørtel

Delmaterialer For tilsætningsstoffer skal oplyses: - Ækvivalent Na20-indhold - Chloridindhold - pH værdi.


145

7.3 Udførelse

7.3.4 Foringsrør

Kablerne understøttes af bærejern med tilhørende stole. Bærejernenes afstand skal for al-

le kabler være 1,0 m.

Kabelstålet skal anbringes i blikrørene inden støbning. Entreprenøren skal fremsende forslag til kabelstole til tilsynet.

7.3.6 Opspænding

Spændlister udleveres efter arbejdets overdragelse. Opspændingsrækkefølgen vil fremgå af spændlisten. Opspænding skal ske i to etaper. Foreløbig opspænding Foreløbig opspænding skal under normale vejrforhold udføres ca. 3 modenhedsdøgn efter støbningens afslutning og skal bestå i en midlertidig og begrænset opspænding til imøde-gåelse af virkningerne fra betonens svind (10-30% af den endelige totale forspændings-kraft påført jævnt over tværsnittet). Begyndelsestidspunktet baseres på betonens moden-hed og aftales med tilsynet. Endelig opspænding Endelig opspænding finder sted, når betonen har opnået en trykstyrke på 90% af dens ka-rakteristiske styrke. Sikring af at betonen har opnået den foreskrevne styrke, skal baseres på betonens modenhed suppleret med trykprøvning af 3 af de 18 udstøbte cylindre. De øvrige cylindre anvendes til senere terminer, hvis de først opnåede resultater ikke sand-synliggør, at betonen har opnået den foreskrevne styrke. Til vurdering af betonens karakteristiske styrke af hensyn til opspændingen udstøbes eks-tra 6 stk. prøvecylindre, som opbevares på brokonstruktionen. Trykprøvning sker efter af-tale med tilsynet forud for opspændingspunktet. Entreprenøren er pligtig til at omspænde - eventuelt udskifte - forspændingsarmering, hvis forspændingen ikke er forløbet planmæssigt. Det anvendte udstyrs målenøjagtighed skal verificeres på anerkendt prøveanstalt. Ved evt. alternativt forspændingssystem, for hvilken den foreskrevne fremgangsmåde ikke fuldt ud kan gennemføres, skal der udføres forsøg, der sikrer mindst samme dokumenta-tionsniveau. Stillads må ikke fjernes eller afslækkes, inden den endelige opspænding er afsluttet.

7.3.7 Injektion

Kabelkanaler, der ikke er injicerede, skal gennemblæses min. hver 3. dag med tør trykluft og det skal sikres, at den relative luftfugtighed ikke overstiger 60% i kabelkanaler, der henligger uinjicerede på grund af vintervejr.


146

7.3.8 Indstøbning af forankringsanordninger.

Udragende kabelender indstøbes efter injiceringen med største mulige længde i de på tegningerne viste påstøbninger.

7.4 Kontrol

7.4.1 Alment

Krav til 0,1% proof load er anført i generalnoten, jf. tegningsfortegnelsen.

7.4.4 Injektion

Ved injektion under vinterforhold skal kopi af temperaturregistrering og beregning af styr-keudvikling afleveres til tilsynet til gennemsyn. Kopi af kontroljournal udleveres til tilsynet til gennemsyn. Ud fra entreprenørens program for injektionens gennemførelse fastlægges kontrolafsnit-tene. Entreprenøren skal for hvert kabelrør kontrollere og dokumentere den injicerede netto-mørtelmængde.


147

8A Beton

SAB for beton er supplerende, særlige arbejdsbeskrivelser til AAB for betonarbejde af ok-tober 2009, afsnit 8A "Beton - Nyanlæg".

8A.1 Alment

Betonarbejdet omfatter: - Støbning af fundamenter - Støbning af søjler, endevederlag og brodæk. - Støbning af kantbjælker - Støbning af sætningsplader

8A.1.3 Dokumentation

Klassifikation af betontyper til de enkelte konstruktionsdele herunder oplysninger om mil-jøklasse, minimum styrkeklasse, maksimal stenstørrelse samt specielle krav er anført i generalnoten jf. tegningsfortegnelserne samt i nedenstående.

8A.2 Materialer

8A.2.1 Delmaterialer

8A.2.1.5 Groft tilslag

Som tilslag skal anvendes granit. Dog kan søsten anvendes til beton i passiv og moderat miljøklasse.

8A.3 Udførelse

8A.3.3 Støbeprogram

Metode for udstøbning og vibrering af vægge og brodæk samt den valgte afretnings- og profileringsmetode skal beskrives i entreprenørens støbeprogram og forelægges tilsynet til godkendelse som anført i AAB afsnit 8A.3.3.

8A.3.5 Støbeskel

Entreprenøren kan ikke påregne, at der må udføres andre støbeskel end de på tegninger-ne viste. Rensning af støbeskel skal foretages, således at stentilslaget frilægges i en dybde på min 5 mm. Støbeskel skal før støbning af den efterfølgende konstruktionsdel være opfugtet, så betonen er vandmættet, men overfladetør på støbetidspunktet.

8A.3.7 Udstøbning

Følgende udstøbningsteknik skal anvendes, medmindre entreprenøren kan dokumentere at en anden metode er velegnet: - Afretning af betonens overflade skal ske så betids, at den i SAB afsnit 8A.3.9. angivne

beskyttelse mod udtørring kan finde sted rettidigt. - I umiddelbar fortsættelse af afretningen afdækkes overside af betonen med plastfolie. - Betonen skal udstøbes og behandles på en sådan måde, at overfladen af betonen er

tæt, ensartet i farve og struktur samt fri for revner.


148

Ved udstøbninger af synlige flader skal det ved udstøbning af små lagtykkelser og ved omhyggelig vibrering tilstræbes at formindske antallet af luftblærer og undgå selv mindre grater.

8A.3.9 Efterbehandling

A. Krav Ved sammenstøbninger må forskellen mellem middeltemperaturen i tidligere støbte dele eller umiddelbart tilstødende dele af den eksisterende beton og den nyudstøbte beton ikke overstige 15o C, med mindre det ved beregning dokumenteres, at 80 % af betonens aktu-elle spaltetrækstyrke ikke overskrides. Der må således påregnes indstøbning af kølerør i de dele af konstruktionerne der kan forventes at overskride dette. Entreprenørens dokumentation for sikring af de krævede hærdebetingelser skal foreligge i form af beregninger af de forventede temperatur- og evt. spændingsforhold samt en pro-cedure for registrering af temperaturudviklingen og beregning af middeltemperaturer. Be-regninger og proceduren skal fremsendes til tilsynets accept senest 10 arbejdsdage, før arbejdet udføres. Entreprenøren skal foretage de i AAB-Betonbroer, afsnit 8A.3.9 A nævnte temperaturmå-linger. Forslag til måleprogram og placering af målepunkter skal forelægges tilsynet. B. Foranstaltninger For at overholde de stillede krav til forskellen mellem middeltemperaturen af tidligere støb-te og af tilstødende, nystøbte betondele skal entreprenøren iværksætte de nødvendige foranstaltninger som nævnt i DS 482, afsnit 9.7.2. Hvis disse ikke er tilstrækkelige til at garantere, at de stillede krav kan overholdes med tilstrækkelig sikkerhed, skal støbningen udsættes til gunstigere vejrforhold. Kølerør skal injiceres i henhold til det i AAB og SAB afsnit 7 anførte. Entreprenøren skal dokumentere, at rørene er tømt for vand, før de injice-res.

8A.3.10 Hærdnet beton, overflader

Betonoverflader, der skal påføres fugtisolering, skal renses fuldstændigt for cementslam, jf. AAB afsnit 10.3 og 11.8. Entreprenøren skal i forbindelse med udstøbningen træffe foranstaltninger til imødegåelse af løbere på allerede udstøbte betonoverflader. Skulle disse alligevel forekomme, skal de afrenses øjeblikkeligt.

Afrevne overflader Der må ikke forekomme pytdannelse på brodækket. Etablering af manglende fald skal ske ved slibning eller behugning. Eventuelle områder af brodækkets betonoverflade (lunker), fra hvilke vandafledning ikke er mulig, skal repareres ved slibning eller behugning.

8A.4 Kontrol

8A.4.1 Alment

Fabriksbeton i henhold til DS/EN 206-1 og DS 2426, vil normalt kunne anvendes. For-prøvningen omfatter for fabriksbeton en gennemgang af betonblanketten samt prøvestøb-ning for afklaring af evt. egenskaber, der er nødvendige i den aktuelle entreprise, men som ikke fremgår af betonblanketten.


149

Kontrolprøvning af fabriksbeton i den aktuelle entreprise omfatter kun egenskaber, der ik-ke fremgår af betonblanketten. Der skal dog ved hver støbning udføres prøvning af luft-indhold, konsistens og temperatur af den friske beton på udstøbningsstedet. Kontrol af delmaterialer i henhold til en accepteret kontrolordning vil helt eller delvis kunne erstatte den anførte prøvning, hvis den i indhold og omfang opfylder de stillede krav. Følgende konstruktionsdele klassificeres som mindre betydende: - Betonfundamenter for autoværn ved broender. For mindre betydende konstruktionsdele kan følgende krav udelades: - udarbejdelse af støbeprogram (AAB afsnit 8A.3.3) - forprøvning af betons produktionsegenskaber (AAB 8A.4.2.2) - prøvestøbning, herunder udstøbning af prøvelegeme og udtagning af repræsentative

delmaterialeprøver til tilsynet (AAB afsnit 8A.4.3) - produktionsprøvning af genbrugsvand (AAB afsnit 8A.4.4.1) - udtagning af prøver på pladsen til måling af frisk betons temperatur, luftindhold og

konsistens (AAB afsnit 8A.4.4.2)

8A.4.2 Forprøvning af materialer

Der skal foreligge forprøvning af al beton anvendt i søjler og brodæk.

8A.4.4 Produktionsprøvning af materialer

8A.4.4.1 Delmaterialer

Entreprenøren skal desuden i forbindelse med støbning af vægge/dæk samt for hver på-begyndt 1000 m3 beton i entreprisen foretage en stikprøvekontrol af de anvendte delmate-rialer omfattende prøvning svarende til normal produktionskontrol. Resultaterne skal føres i journal. Udtagning af repræsentative delmaterialeprøver kan udelades. For delmaterialernes alkaliindhold kan benyttes følgende værdier, såfremt måling ikke ud-føres:

Søsand 0,024% Na20 ækv. Bakkesand 0,002% Na20 ækv. Søsten 0,013% Na20 ækv. Bakkesten 0,003% Na20 ækv. Klippegranitskærver 0,003% Na20 ækv.

Såfremt der ikke anvendes drikkevand fra vandværk, skal der for hver påbegyndt 1000 m3 beton foretages prøvning svarende til de stillede krav. Det skal desuden dagligt ved hjælp af simple, men sikre identifikationsprøver dokumenteres, at vandets pH samt chlorid- og alkaliindhold ikke afviger væsentligt fra de egentlige prøvninger. Der skal føres journal over identifikationsprøverne.

8A.4.4.2 Betonens sammensætning

Den friske betons rumvægt skal bestemmes i forbindelse med kontrol af luftindhold.


150

8A.4.5 Udførelseskontrol

8A.4.5.1 Tolerancer

Entreprenøren skal udføre følgende geometriske kontrol: 1. Program og omfang af kontrol af brodækkets overside i henhold til AAB afsnit

8A.3.1 aftales med tilsynet. 2. Nivellement til u.s. brodæk i det for fritrumsprofilet kritiske punkt. 3. Nivellement, opmålinger m.v.:

• Eftermåling af fundamentsplaceringen i forhold til systemlinier samt nivelle-ment af FUK.

• Opmåling af konstruktioner i øvrigt.

Oversigt over standarder mv

Oversigt over europæiske(EN, ENV), danske(DS) og udenlandske standarder, normer, rekommandationer og procedurer og forslag til samme, der er henvist til i AAB og SAB. DS 423.41 Betonprøvning – Hærdnet beton – Indre stabilitet 2002 DS 423.42 Betonprøvning – Hærdnet beton - Betonsammensæt-

ning 2002

DS 423.43 Betonprøvning – Hærdnet beton – Pastahomogenitet 2002 DS 423.44 Betonprøvning – Hærdnet beton – Pasta- og ved-

hæftningsrevner 2002

DS 423.45 Betonprøvning – Hærdnet beton - Komprimerings-

grad 2002

DS 482 Udførelse af betonkonstruktioner 1999 DS 482/Ret.1 Rettelsesblad 1 til DS 482, Udførelse af betonkon-

struktioner 2002

DS 482/Ret.2 Rettelsesblad 2 til DS 482, Udførelse af betonkon-

struktioner 20022

DS 2426 Beton – Materialer. Regler for anvendelse af DS/EN

206-1 i Danmark 2009

DS/EN 206-1 Beton – Del 1: Specifikation, egenskaber, produktion

og overensstemmelse 2002

DS/EN 206-1/A1 Beton – Del 1: Specifikation, egenskaber, produktion

og overensstemmelse. Tillægt 1 2009

DS/EN 206-1/A2 Beton – Del 1: Specifikation, egenskaber, produktion

og overensstemmelse. Tillæg 2 2009


151

DS/EN 480-11 Tilsætningsstoffer til beton, mørtel og injektionsmør-tel. Prøvningsmetoder. Del 11: Bestemmelse af luft-porestruktur i hærdnet beton

2005

DS/EN 932-3 Prøvningsmetode for generelle egenskaber ved til-

slag. Del 3: Procedure og terminologi for forenklet pe-trografisk beskrivelse

1999

DS/EN 932-3A1 Prøvningsmetode for generelle egenskaber ved til-

slag. Del 3: Procedure og terminologi for forenklet pe-trografisk beskrivelse. Tillæg 1

2003

DS/EN 1504-1 Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af

betonkonstruktioner. Definitioner, krav, kvalitetskon-trol og overensstemmelsesvurdering. Del 1: Definitioner

2005

DS/EN 1504-3

Idem. Del 3: Konstruktiv og æstetisk reparation

2006

DS/EN 1504-4

Idem. Del 4: Konstruktiv forstærkning

2007

DS/EN 1504-8

Idem. Del 8: Kvalitetskontrol og overensstemmelses-vurdering

2007

DS/ENV 1504-9

Idem. Del 9: Generelle principper for brugen af repa-rationsmaterialer og -systemer

2002

DS/EN 1504-10

Idem. Del 10: Anvendelse af produkter og systemer samt kvalitetskontrol af udført arbejde

2006

DS/EN 1542 Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner. Prøvningsmetoder. Måling af vedhæftningsstyrke

1999

DS/EN 12504-1 Prøvning af betonkonstruktioner – Del 1: Borekerner

– Udtagning, undersøgelse og trykprøvning 2002

DS/EN 12620 + A1 Tilslag til beton

2008

DS/ENV 13670-1

Udførelse af betonkonstruktioner. Del 1: Generelle

2000

TI-B 33 Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad 1992


152

9 Broautoværn og rækværker

SAB for broautoværn og rækværker er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for bro-autoværn og rækværker af december 1994.

9.1 Alment

Arbejdet omfatter levering og montering af broautoværn ,styrkeklasse H2 (tidligere type S100) med B-profil som vist i tegningsmaterialet og CE mærket Broautoværnet skal være forsynet med udfyldningsstænger. Broautoværn afsluttes ved yderfundament (se afsnit 9.3.6) ved hvert brohjørne. Den i AAB afsnit 9.3.4 anførte reference til DS/ISO 1459 og 1461 vedrører 1980 udgaven af DS/ISO 1459 og 1461, som er erstattet af DS/EN ISO 1461. Stålet skal varmforzinkes, men ikke males.

9.2 Materialer

9.2.1 Konstruktionsstål

I S235JR skal siliciumindholdet i chargeanalysen i vægtprocent ligge i intervallet 0,13 - 0,22. Materialer i kvalitet JR og J2G3 skal leveres med aftagelsescertifikat 3.1B i henhold til EN 10204.

9.2.5 Understopningsmørtel

Understopning skal udføres med cementmørtel og epoxymørtel, se afsnit 9.3.5.

9.3 Udførelse

9.3.2 Tildannelse

Inden fremstilling af boltegrupper til broautoværnsfastgørelse skal tilsynet godkende pla-cering af montagebøjler på boltegrupper.

9.3.2.1 Emner i stål.

I alle rørprofiler skal der i hver ende etableres udluftningshuller inden varmforzinkning. Præcis placering skal godkendes af tilsynet.

9.3.4 Varmforzinkning

I ABB afsnit 9.3.4 udgår de første 4 afsnit og erstattes af følgende: Varmforzinkning udføres i henhold til DS/EN ISO 1461 med minimum gennemsnitsværdi

på 115 m og minimumsværdi for enkeltprøve på 100 m.

Normalt skal maksimaltykkelsen være mindre end ca. 2 gange specificeret minimum lokalt lagtykkelse (gælder ikke for sammensvejste emner).


153

Skarpe spidser, klumper, flusmiddel, zinkaske og tydelige misfarvninger fra processen er ikke tilladt og skal være fjernet før levering (alle overflader er signifikante).

9.3.5 Montage

Broautoværnet opsættes, således at disse efter opsætning udviser et helt jævnt forløb, såvel i højde som sideretning. Største tilladte afvigelse er 30 mm fra det teoretiske forløb. Den maksimale afvigelse målt over en 10 m lang strækning må højst være 10 mm. Justering af sceptrene for broautoværnet kan ske ved opklodsning mod beton med varm-forzinkede jernplader. Stålkiler, der slås ind under stålprofilerne, må ikke anvendes, da de beskadiger varmforzinkningen. Understopning skal udføres med en egnet cementbaseret CE mærket svindfri færdigmør-tel. Afhængig af vejrforholdene kan der med fordel anvendes en færdigmørtel med fibre. Der udføres min. 20 mm fugning langs kanterne af understopningen ved overside kant-bjælke med epoxymørtel. Fugning afsluttes 3 mm fra forkant af fodplader og udføres skrå (a=0,5) – jf. typetegning. Detaljeret arbejdsbeskrivelse jf. AAB for betonbroer afsnit 9.2.5, skal forelægges tilsynet før arbejdet påbegyndes. Boltesamlinger: Der skal anvendes underlagsskive under alle møtrikker på oversiden af stålprofiler. Un-derlagsskiver må ikke være fjederskiver. På oversiden lægges min. 1 mm tykke neopren-skiver under underlagsskiverne, og mellem underlagsskiverne og autoværnsbolte-ne/møtrikkerne lægges ”Duboringe” eller et dermed ligestillet produkt.

9.3.6 Yderfundamenter

Der udføres fundamenter for yderste autoværnssceptre ved alle 4 brohjørner i henhold til tegninger. Der anvendes beton og armering som anført på generalnoten og tegninger. Fundamenter udføres i henhold til fællestegning. I nystøbt beton i punktfundamenter indstøbes ankerarrangementer for autoværnssceptre som vist på tegning.

9.4 Kontrol

9.4.4 Kontrol af understopninger

Inden for afhjælpningsperioden skal understopninger være intakte og uden revner eller af-skalninger. I afhjælpningsperioden og ved udløb af denne gælder således følgende:

Der må ikke forekomme afskalninger

Der må ikke forekomme enkeltrevner med en revnevidde større end 0,2 mm

Der må ikke forekomme netrevner med revnevidde større end 0,1 mm


154

Entreprenøren er forpligtet til uden udgift for bygherren straks at udskifte understopninger, som på et hvilket som helst tidspunkt i afhjælpningsperioden ikke opfylder ovennævnte krav. Undtaget herfra er skader, som er forårsaget af mekanisk indvirkning (hærværk eller lig-nende).


155

10 Fugtisolering

SAB for fugtisolering er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for fugtisolering januar 2011. Kontrol og kvalitetssikring af fugtisolering skal udføres med metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for fugtisolering og broblæg-ning”, Oktober 2010.

10.1 Alment

Arbejdet omfatter:

fugtisolering type IVa på bro 60-020, OF af Grønlandsvej inkl. indækninger med klemskinner langs kantbjælker samt øvrige inddæknnger som vist på tegningerne

tynd isolation af af flader, der vender mod jord som vist på tegningerne.

10.1.1 Kontrolordninger for fugtisolering og brobelægning

Entreprenøren skal anvende typegodkendte produkter. Om nødvendigt skal entreprenø-ren sørge for, at de produkter han påtænker anvendt, bliver typegodkendt. Omkostninger hertil skal indregnes i tilbudslisteposten for henholdsvis grunding, tynd isolation.

10.3 Udførelse

10.3.2 Polymerbitumenpladeisolering type I, IVa og IVc.

10.3.2.3 Grunding

Som grunder skal anvendes en typegodkendt hærdbar grunder, der påføres i 2 lag.


156

11 Brobelægninger

SAB for brobelægninger er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for Brobelægninger:

pkt. 11.1-11.6, november 2006

pkt. 11.7,11.8 og 11.10, begge november 2004

pkt. 11.9, marts 2007

revisionshæfte", februar 2009 Kontrol og kvalitetssikring af brobelægning skal udføres efter metoder og brug af formula-rer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for fugtisolering og bro-belægning”, Oktober 2010.

11.1 Alment

11.1.1 Entreprenørens ydelser

Arbejdet omfatter udførelse af asfaltbelægninger på brodæk for vejbro. Asfaltbelægninger ved broender mm er beskrevet i afsnit 13 samt SAB – Varmblandet asfalt. Brobelægningen opbygges som vist på projekttegningerne og består af følgende lag nævnt nedefra og opefter: - Drænlag ÅAB 8, nominel tykkelse 20 mm - Beskyttelses- og bærelag, ABM type C, tykkelse 45 mm - Slidlag, se SAB – Varmblandet asfalt Arbejdet omfatter endvidere udførelse af: - Drænkanal af åben kunststofbeton i langsgående dybdelinier, jf. tegningerne. - De på tegningerne viste fuger - Stenfyldte fuger ved broender som vist i tegningsmaterialet.

11.1.5 Funktionskrav

Dimensioneringshastigheden er > 80 km/t.

11.1.5.3 Profil

Afvigelsen fra det foreskrevne tværfald må ikke på noget sted være større end 2 ‰.

11.1.5.4 Sporkøring

Spordybden må intetsteds overstige 5 mm fra den eventuelle gennemsnitlige profilafvigel-se, som kan måles ved ibrugtagningen. Spordybden bestemmes ved hjælp af en 2 meter lang retskede.

11.2 Materialer

Entreprenøren skal senest 14 dage inden arbejdet igangsættes fremkomme med fulde tekniske specifikationer for de materialer og blandinger, der agtes anvendt. Afvigelse fra materialespecifikationerne må kun ske efter aftale med tilsynet.

11.3 Udførelse

Brobelægningsarbejderne skal udføres i umiddelbar fortsættelse af isoleringsarbejderne.


157

Udførelse af asfaltbelægninger skal foregå i tørt vejr og ved temperaturer over +5C.

Betonkonstruktionens synlige overflader skal afdækkes omhyggeligt, og i blæsevejr skal særlig omhu udvises. Arbejdsmetoder, arbejdsplan, plan over samlinger m.v. skal meddeles tilsynet, inden ar-bejdet påbegyndes.

11.3.1.4 Kanter og samlinger

Alle grænser for opbrydning af eksisterende asfaltbelægning skal kantskæres.

11.3.4 Udlægning

Beskyttelses- og bærelag skal maskinudlægges. Dog tillades kontrabanket mellem dyb-derende og kantbjælke håndudlagt under effektiv komprimering med egnet vibrationsma-teriel. Entreprenøren skal ved broenderne for hver udlægningsbane etablere start og afløbsplat-form for udlæggermaskinen i tilstrækkeligt omfang til at sikre, at brobelægningen ikke bli-ver af nedsat kvalitet på grund af start- og afløbs-uregelmæssigheder.

11.3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende

Der må ikke udføres hverken tværsamlinger eller samling i dybdelinier. Alle samlinger forsegles med ca. 200 g/m² 50% emulsionsopløsning i en bredde af 150 mm og afstrøes med bitumineret stenmel.

11.3.6 Komprimering

Belægningen må ikke belastes af trafik – herunder arbejdspladstrafik – før dagen efter ud-lægningen.

11.4 Kontrol

11.4.1 Alment

Efter udlægning skal entreprenøren aflevere dokumentation for, at de geometriske krav er overholdt. Ved opboring skal der udvises den største forsigtighed, så der ikke bores ned i fugtisole-ringen. Hvis det er muligt, skal boreapparatet sikres med afstandsbøjler

11.4.2 Dokumentation af kontrol

Det påhviler entreprenøren straks efter arbejdets overdragelse at dokumentere tilfredsstil-lende prøvningsdata og relevante referencer fra tilsvarende tidligere udførte arbejder.

11.4.3.3 Antal prøvninger ved udlægning

Entreprenøren skal udtage en materialeprøvning pr. påbegyndt 100 t asfalt, for ÅAB dog pr. 40 t, dog mindst 1 prøve pr. arbejdsdag. Prøven deles i tre, hver på mindst 8 kg, hvoraf den ene sendes direkte til Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, postboks 235, 2640 Hede-husene.


158

Prøverne skal på indpakningen mærkes entydigt med uforgængelig skrift med minimum: - materialetype - udtagningsdato og klokkeslæt - producent - bro nummer - entreprise nr.

11.4.4 Geometrisk kontrol

Entreprenøren skal, inden belægningsarbejdet påbegyndes, udføre et fladenivellement i et net med langsgående linier ved kantbjælker, i hvert hjulspor og i broens centerlinie. I broens tværretning nivelleres mindst pr. 5 m. Hvor disse nivellementer udviser særlige behov for opretning, skal opretning udføres efter nærmere aftale med tilsynet. Entreprenøren skal på tilsynets forlangende forelægge afsætningsdata inden udlægnin-gen. Efter udlægning af hvert enkelt belægningslag dokumenteres overfladens korrekte belig-genhed ved et fornyet fladenivellement.

11.7 Åben kunststofbeton

11.7.1 Alment

Arbejdet omfatter: - etablering af langsgående drænkanaler i broernes langsgående dybdelinie som vist i

tegningsmaterialet

11.9 Elastiske fuger

11.9.1 Alment

Arbejdet omfatter: Smeltbar fugemasse, type A: - bitumenfuger langs kantbjælker, ved broafløb og broender Hærdbar fugemasse, type B: - fuger ved klemskinner langs isoleringsinddækningen.

11.9.2 Materialer

Smeltbar fugemasse, type A: I bunden af bitumenfugen ved broender skal der nedlægges en 3-5 mm tyk klæbebryder af egnet bitumenimprægneret plastskum, som klæbes ned i grunderen.

11.9.3 Udførelse

11.9.3.1 Planlægning af udførelse

Fabrikantens indbygningsforskrifter skal overholdes.

11.9.3.2 Forberedende arbejder

Nye fugespalter skal etableres ved skæring. Inden skæringen skal belægningen være af-kølet.


159

Hvor fugningen udføres mod betonkonstruktion, skal betonoverfladen sandblæses. Under sandblæsningen skal naboflader afdækkes.

11.9.3.3 Grunding

Grundingen eftergås, så fuld dækning er sikret. Tilstødende synlige flader skal beskyttes mod utilsigtet påføring af grunder.

11.9.4 Kontrol

Når fugegeometri og tilstødende konstruktionsdele (sider og bund) er bragt i foreskrevet stand, skal tilsynet inspicere arbejdet. Der skal udføres identifikationsprøvning af fugemasse og grunder. Kopi af identifikations-prøvning af den anvendte batch skal afleveres til tilsynet. Ved udtagning af prøver til identifikationsprøvning udtages prøve såvel fra kogeren som fra ubrudt emballage.

11.10 Stenfyldte fuger

11.10.1 Alment

Arbejdet omfatter: - indbygning af typegodkendt stenfyldt fuge, type E, ved broender jf. tegning 6063-020-

912. Såfremt der ikke tilbydes typegodkendte produkter, skal følgende dokumenter fremsen-des: - Leverandørens specifikationer for fugemassen - Forsøgsresultat fra fugemasseprøvningen - Tilstræbt kornkurve af stenmaterialet - Densitet, art, oprindelse, flisethedindeks og LA værdi for stenmaterialet - Temperaturkriterier under udlægning

11.10.4 Kontrol

Prøvningernes art og antal skal mindst svare til nedennævnte: - 1 prøvning af fugemassen (identifikationsprøvning) - 2 prøvninger af sigtekurve - 2 prøvning af stenmaterialets densitet - kontrolmåling af profil Ovennævnte prøvning udføres for hver bro, med mindre det kan dokumenteres at prøv-ningen er repræsentativ for flere af broerne. Identifikationsprøvning og kontrolmåling af profil udføres dog for alle broerne.


160

Diverse arbejder bro

4 Skråningsbefæstelser 5 Kantbegrænsning af asfaltbelægning på yderrabatter 6 Lejer 12 Dryprør

4 Skråningsbefæstelser

Nærværende SAB for brolægning er supplerende bestemmelser til AAB for brolægning.

4.1 Alment

Arbejdet omfatter udførelse af de på tegningerne viste befæstelser med betonbelæg-ningssten på skråninger ved broerne.

4.2 Materialer.

Grusunderlaget skal leveres som krævet under SAB afsnit 2. Betonbelægningsstenene skal være som 60 mm grå SF-sten.

4.3 Udførelse

Betonbelægningssten: Der henvises til leverandørens forskrifter og vejledning vedrørende udlægning af stenene på underlaget. Underlaget (friktionsfylden) komprimeres omhyggeligt i henhold til de under afsnit 2, Jord-arbejder, anførte krav, og afrettes under hensyntagen til den færdige overflade. Efter en let vanding bestrøs overfladen med cement (15 kg pr. m²). Derefter rives skråningen igen-nem, så cementen blandes med friktionsfylden i ca. 0,10 m's dybde, hvorefter der på ny foretages komprimering og regulering. På det således behandlede underlag udlægges 80 mm cementstabiliseret grus bestående af groft grus iblandet cement i forholdet 1:6. Herefter udlægges et gruslag, hvori stenene sættes i overensstemmelse med leverandø-rens forskrifter. Befæstelsen skal understøttes som vist på tegningerne. Afslutninger i siderne udføres med lang kantningssten 60 x 10 x 17,5 cm (OS kantsten skal flugte med OS SF-sten), og mod støttefundamenter og bro med slutsten. Tilstødende SF-sten tildannes ved skæring. Den faste beklædning skal fremtræde med jævn overflade som anført på tegningerne. De angivne koter skal overholdes med ± 0,03 m. Afvigelsen fra en 5 m lang retskede må ikke være større end 0,01 m.


161

5 Kantbegrænsning af asfaltbelægning på yderrabatter

5.3 Udførelse

Ved ender af vejbroen sættes fortovsfliser mellem ender af kantbjælker og fundament for ydersceptre som vist på tegningerne. Fliserne sættes i beton 1:3:5. Den første flise placeres således, at der bliver en 20 mm bred fuge mellem kantsten og kantbjælke.

6 Lejer

6.1 Alment

Entreprenøren skal levere og montere de på tegningerne og i tilbudslisten nærmere an-givne lejer. På tegningerne er angivet bestemte lejetyper og -dimensioner. Andre lejefabrikater vil kunne accepteres. Såfremt de bydende ønsker at basere deres tilbud på andre lejetyper end de anførte, skal dette anføres i tilbudet, og de foreslåede lejetyper beskrives nærme-re. Fabrikat og typer skal forelægges tilsynet før ordreafgivelse. De på tegningerne angivne lejer skal leveres efter EN 1337. Lejerne skal kunne optage en rotation på maksimum 0,01 rad og bevægelige lejer skal have en maksimal friktion på 8 %. Eksponerede ståldele skal overfladebehandles til korrosionsklasse C4 iht. EN 12944. Ved udtagning til reparation eller udskiftning må overbygningen maksimalt løftes 10 mm. Entreprenøren skal levere en manual for inspektion, vedligehold og udskiftning af lejerne på dansk. Lejerne skal leveres i specialudførelse med separate ankerplader til indstøbning i brodæk over lejet og tilsvarende fodplader til indstøbning i underbygninger. Anker- og fodplader skal være udstyret med fornødne påsvejste forankringsdorne til fastholdelse i betonen og med gevindhuller til befæstelse i lejernes over- og underplader, således at horisontale kræfter kan overføres fra brodæk gennem lejer til understøtninger. Desuden skal lejer i påkommende tilfælde senere kunne udtages til reparation eller ud-skiftning uden indgreb i betonkonstruktionen, og udligningsplader til kompensation for eventuelle uensartede sætninger skal kunne indlægges. Lejer skal dimensioneres for kræfter og bevægelser som angivet under:


162

Endesøjle vest – nordlige leje – alsidigt bevægeligt leje

Vertikal last [kN]

Horisontal last på tværs af længdeakse [kN]

Horisontal last i læng-deaksens retning [kN]

Permanent last 2.720 - -

SLS 6.800 - -

ULS 9.520 - -

Bevægelse i broens længderetning: ± 22 mm Rotation om akse vinkelret på broens længdeakse: ± 0,012 rad Endesøjle vest – sydlige leje – enkelt bevægeligt leje

Vertikal last [kN]




SLS 6.800 55 -

ULS 9.520 80 -

Bevægelse i broens længderetning: ± 22 mm Rotation om akse vinkelret på broens længdeakse: ± 0,012 rad Midtersøjle – nordlige leje – enkelt bevægeligt leje

Vertikal last [kN]




SLS 14.100 - 310

ULS 19.310 - 385

Rotation om akse vinkelret på broens længdeakse: ± 0,008 rad Midtersøjle– sydlige leje – fastholdt leje

Vertikal last [kN]




SLS 14.100 320 310

ULS 19.310 390 385

Rotation om akse vinkelret på broens længdeakse: ± 0,008 rad Endesøjle øst – nordlige leje – alsidigt bevægeligt leje

Vertikal last [kN]




SLS 9.150 - -

ULS 12.570 - -

Bevægelse i broens længderetning: ± 30 mm Rotation om akse vinkelret på broens længdeakse: ± 0,015 rad Endesøjle øst – sydlige leje – enkelt bevægeligt leje

Vertikal last [kN]




SLS 9.150 95 -

ULS 12.570 130 -

Bevægelse i broens længderetning: ± 30 mm Rotation om akse vinkelret på broens længdeakse: ± 0,015 rad


163

6.2 Materialer

Det kræves generelt, at lejer som type og fabrikat er afprøvet af et offentligt anerkendt kontrolinstitut, og af myndighederne i fremstillingslandet er godkendt til anvendelse i broer under tilsvarende forhold.

6.3 Udførelse

Lejekonstruktioner skal placeres horisontalt. Lejer skal indstøbes i brodækket således at der er taget højde for det initielle svind og krybning i betonen. Recesser for lejedybler i overside søjler må først udstøbes efter op-spænding af brodækket er udført, således at mindre korrektioner af lejeplacering er mulig. Forudindstilling af lejer som følge af temperatur oplyses af den projekterende i forbindelse med udførelsen. Lejerne understoppes eller underløbes med understopningsmørtel, som foruden den for-nødne styrke skal have sådanne egenskaber, at det ikke giver svind og krybning eller en overflade, som ruster. Understopningerne skal holdes afdækkede og våde den første uge efter understopningen. Monteringen af lejerne skal udføres i nøje overensstemmelse med leverandørens anvis-ninger.

6.4 Kontrol

Lejer skal kontrolleres vedrørende materiale og funktion inden leverancen. Entreprenøren skal selv foranstalte denne kontrol og registrere lejernes identifikationsnumre. Ved leverancer fra udlandet kan kontrollen efter tilsynets godkendelse ske ved anerkendt udenlandsk prøveanstalt. Godkendte attester fra denne prøvning skal tilstilles tilsynet. Inden lejer indbygges i konstruktionen, skal tilsynet have mulighed for at udføre fornøden kontrol på byggepladsen, bl.a. omfattende geometri, evt. beskadigelser m.v.

12 Dryprør

12.1 Alment.

Entreprenøren etablerer de på tegningerne viste eller af tilsynet angivne dryprør inklusiv nedføring. Der etableres dryprør ved drænkanaler jf. tegninger. Studs udføres som vist på tegninger. Rustfri stål skal være syrefast med tykkelse t = 2,5 mm, VA godkendt.

12.3 Udførelse

Svejsninger i rustfrit dryprør skal efterbehandles ved bejdsning eller slibning efter nærme-re aftale med tilsynet.

SAB – Plantearbejder 6063.200

164

Plantearbejder

1. Afslåning og bortskaffelse af ukrudt

1.1 Alment

På alle kommende plantearealer er der jf. SAB Jord, sået græs eller dækafgrøder. Der skal efter aftale ske en afslåning af evt. ukrudt, umiddelbart inden plantearbejdet påbe-gyndes. Afslået materiale fjernes af entreprenør. Der skal drages omsorg for, at eksisterende bevaringsværdig beplantning bevares og ikke beskadiges.

2. Plantehuller

2.1 Alment

Skovplanter plantes i borede huller. Der anvendes bor med vinger på sneglen (jf. beskri-velse i Grønt miljø nr. 3/93, s 14), så hullets sider bliver løsnet samtidig. Heistere kan plantes i borede huller som skovplanterne. Der skal sikres god plads til rød-derne. Heistere kan desuden plantes i hånd- eller maskingravede huller med rendegraver eller lignende. Planterne plantes inden for de markerede felter, ud fra principper som tegnet på det ved-lagte tegningsmateriale. Planterne langs motorvejen skal stå mindst 9 m fra kørebanekanten, hvor der ikke er no-teret andet. Der må ikke plantes tættere på:

Trug end 2 m fra bunden.

Støjsskærme end 2 m fra skærm.

Vildthegn end 1 m fra hegn.

Regnvandsbassiner ind- og udløb friholdes for beplantning 5,0 m på hver side. Der må ikke plantes uden for bassinkant/skråningstop. Beplantningens plantes så tæt på kant/skråningstop som muligt.

2.2 Materialer

-

2.3 Udførelse

Det skal sikres at alle planter plantes i så store huller at rødderne ikke bøjes. Plantehuller til planter af skovplantestørrelse og heistere skal som minimum være lige så dybe som plantens rod er lang. Jordbor til huller for skovplanter skal have en diameter inkl. vinger på min. 60 cm. Entreprenøren har ansvaret for, at kabler, ledninger, vandrør, dræn og lignende ikke be-skadiges under plantearbejdet.

2.4 Kontrol

Entreprenøren foretager løbende kontrol af hullernes størrelse med målebånd og med jordspyd kontrolleres om bund og sider er tilpas løsnet. Resultaterne samt kontrolsted no-teres i kvalitetsdokumentationen, her kan evt. fotodokumentation benyttes.


165

3. Tilfyldning

3.1 Alment

Plantehuller skal tilfyldes med den opgravede jord, renset for rødder af tidsler, mælkebøt-ter, kvikgræs, skvalderkål, rød hestehov eller andre lignende ukrudtsarter samt sten større end 5 cm.

3.2 Materialer

Der anvendes på stedet forefindende muld, hvis denne er egnet. Ved muldudskiftning henter entreprenøren en sund, bekvem og velstruktureret muld fri for sten, rødder og lign. med en længde eller diameter større end 5 cm, fra bygherrens muld-depoter. Ved udskiftning af råjord leveres en sandblandet lerjord. Ved jordudskiftning kan anvendes forurenet jord til og med klasse 2 på rabatarealerne. På sideanlæg må kun anvendes ren jord. I øvrigt i henhold til miljøforskrifterne på området. Hvis råjorden i plantehullerne til heister består af blåler eller lignende stiv og komprimeret lerjord, skal råjorden udskiftes. Tilsynet kontaktes straks for aftale om jordudskiftning. Forinden ifyldning foretages jordbundsanalyse jf. SAB pkt. 5 med henblik på at fastslå en-delig gødningstype og mængde.

3.3 Udførelse

I gravede huller tilfyldes mulden, så den ligger øverst i hullerne til planterne. Ved borede huller tilfyldes den opborede jord om planten. Jordoverfladen i hvert plantehul på skråninger skal være vandret. Entreprenøren skal fjerne og bortkøre evt. overskydende jord, som ikke kan udjævnes til samme profil som omgivelserne. Samt jord/sten der evt. rutsjer ned af skråninger og ligger i trug. Ved tilfyldning af muld på skovplanter skal færdig muldlag være vandret.

3.4 Kontrol

Entreprenøren skal godkende den af tilsynet udpegede muld – om den er acceptabel som plantemedie. Ved jordudskiftning skal der leveres jordprøver til tilsynets godkendelse inden levering kan finde sted. Jordprøverne opbevares af tilsynet under anlægsfasen indtil aflevering har fundet sted. Leverandør af muld og evt. råjord samt jordens tidligere anvendelse skal noteres i kvali-tetsdokumentationen.

4. Beplantning

4.1 Alment

Hermed forstås levering og plantning af skovplanter, buske og heister. Skovplanter og buskkvalitet leveres og opbevares på køl indtil plantning. Af tegningsmaterialet fremgår det: - hvor der skal plantes,


166

- hvilke plantearter, der skal plantes - fordelingen af de enkelte plantearter og den beregnede mængde. - planteafstanden. Plantearbejdet skal tage hensyn til eksisterende og kommende skilte og kabler.

4.2 Materialer

Planter ifølge plantelister. På plantelisterne er angivet særlige forholdsregler der skal benyttes for de enkelte bede: afstande, antal rækker mv. Alle planter skal være A-kvalitet. Der må ikke benyttes planter fremdrevet i mineralulds-vækstklodser. Plantematerialet må ikke være udsat for tørke

4.2.1 Skovplanter, buske og heistere

Alle skovplanter, buske og heistere skal være af dansk herkomst og til landskabsformål. Anden herkomst kan forekomme, men er i så fald angivet i plantelisterne som specifikke kloner eller provenienser. Alle planter skal nøje svare til det i plantelisterne forlangte, både hvad art/sort, størrelse og kvalitet angår. Erstatning tillades kun efter skriftlig aftale med tilsynet.

4.3 Udførelse

4.3.1 Skovplanter, buske og heistere

Planter i rækker plantes parallelt med motorvejen. Plantning af træagtige planter foretages i perioden 1. oktober til 15. maj, når jorden ikke er frostbundet. Ved boring af huller skal der forberedes for planterne, således at der er en lille ”hylde”, hvor plantning og jorddækning kan finde sted. Plantehuller på skråninger skal udføres så jorden ikke skrider ned. Sker dette skal terræ-net afrettes og evt. sten opsamles og fjernes. Græs og evt. opgravet jord ved plantehul udjævnes. Plantematerialet skal så vidt muligt undgå direkte sollys og bør transporters i våde sække hvor der håndplantes. Regnvandsbassiners ind- og udløb friholdes for beplantning 5,0 m på hver side. Der henvises til afstandskrav i pkt. 2.1

4.4 Kontrol

Anlægsgartneren skal levere dokumentation for hver enkelt forsendelse af planter og frø, omfattende: - planteskole - proveniens/frøkilde/sort/klon - alder Dokumentationen udfærdiges af den producerende planteskole. Inden plantning påbegyndes, skal det leverede plantemateriale godkendes af tilsynet. Planter af udenlandsk herkomst godkendes ikke, medmindre det kan dokumenteres, at der ikke findes tilstrækkeligt plantemateriale af dansk frømateriale. Tilsynet kan udtage prøver af de leverede planter til kontrolplantning. Der skal desuden på tilsynets forlangende optages enkelte udplantede planter, dels for at kontrollere planternes tilstand, dels for at kontrollere røddernes placering i plantehullet.


167

Ved modtagelsen skal anlægsgartneren kontrollere, at de leverede planter svarer til det i plantelisten og SAB beskrevne plantemateriale, og at ingen planter bærer præg af tørke. Dato og kontrolmål noteres i kvalitetsdokumentationen. Anlægsgartneren fører desuden en løbende kontrol på hvert plantested af plantemateria-lets kvalitet og antal og noterer dette i kvalitetsdokumentationen.

5 Jordbundsanalyse

5.1 Alment

Ved jordbundsanalyse forstås fastlægning af gødningstype og –mængde. Analysen foretages af et autoriseret laboratorium.

5.2 Udførelse

Der udpeges i alt 10 prøver, jævnt fordelt på arealerne. Prøverne analyseres for: nitrattal (Nit), kaliumtal (kt), fosforsyretal (Ft), fosfortal (Pt), mag-nesiumtal (Mgt), natriumchlorid (Na), og chloridtal (Clt), ledningstal (Lt), reaktionstal (Rt).

5.3 Kontrol

Analyseresultatet samt forslag til gødskningsplan skal fremsendes til tilsynet.

6 Gødskning

6.1 Alment

Ved gødskning forstås levering og udbringning af gødning omkring hver plante og i alle plantebede samt dækafgrøder. Der må ikke anvendes kunstgødning, hvor der er risiko for udvaskning af gødningssalte til vådområder.

6.2 Materialer

Alle planter skal gødskes med NPK . Endelig sammensætning fastlægges efter udtagning af jordbundsanalyser. For planter på skråninger: 30 g. pr. skovplante og busk 250 g pr. heister

6.3 Udførelse

Udspredningen af gødning skal udføres som håndudspredning. Gødningen skal spredes jævnt indenfor plantehullets felt inden flisudlægning.

6.4 Kontrol

Løbende visuel kontrol inden flisudlægning på mindst 10% af samtlige planter. Resulta-terne noteres i kvalitetsdokumentationen. Entreprenøren skal dokumentere udbragt mængde gødning.


168

7 Jorddækning omkring planterne

7.1 Alment

Ved jorddækning forstås levering og udlægning af dækmateriale. Efter plantningen dæk-kes jorden omkring hver plante med barkflis. For forstplanter og buske udlægges et 10 cm. Tykt lag dækmateriale omkring hver plante i en radius på ca.0,5cm omkring planten For heister udlægges ligeledes et 10 cm. Tykt lag dækmateriale omkring hver plante, jævnt fordelt indenfor en radius af ca 0,5 meter. Der undgås så vidt muligt at lægge dækmateriale lige ved rodhalsen.

7.2 Materialer

Som jorddækning anvendes revet barkflis 0-200 mm.

7.3 Udførelse

Jorddækningen udføres således, at planten står i centrum, og udlægges omkring planter på ukrudtsfri jord straks efter plantning og gødskning. Der lægges flis indenfor en radius af min. 0,50 m. fra skovplanten på skråninger. Omkring heistere lægges flis i en radius på 1 meter omkring stammen. Flisen kan udlægges manuelt med skovl og/eller kurv eller helt eller delvist maskinelt. Ma-skinel udlægning skal godkendes af tilsynet. Entreprenøren har ansvaret for, at planternes bark ikke beskadiges ved udlægningen, samt at evt. overskydende eller spildt flis fjernes fra rabatten, dæksler og/eller belagte fla-der.

7.4 Kontrol

Inden udlægning af flis skal der leveres en prøve til tilsynets godkendelse. Prøven vil blive opbevaret indtil udlægningen er afsluttet og godkendt. Anlægsgartneren foretager løbende stikprøvekontrol af flislagets tykkelse og størrelse. Minimum 5% af planterne kontrolleres. Resultaterne noteres i kvalitetsdokumentationen.

8 Opbinding

8.1 Alment

Ved opbinding forstås kun opbinding af heistere.

8.3 Materialer

Der bruges tonkinstokke til opbinding, i størrelse der passer til heisterens højde. Der bruges sort elastik ’spagetti’ til opbinding.

8.3 Udførelse

Tonkinstokken må ikke placeres så den ødelægger rødderne og opbindingen skal ske 2/3 oppe på træet. Der bruges én stok pr. heister. Stokken placeres vest for stammen.


169

8.4 Kontrol

Der udføres én prøveopbinding der skal godkendes af tilsynet inden det videre arbejde.

9 Vanding

9.1 Alment

Det vigtigste krav i etableringsfasen er , at planterne på intet tidspunkt må mangle vand. Plantearbejdet skal derfor udføres på tidspunkter og med et sådant plantemateriale, at vanding så vidt muligt kan undgås. Hvis anlægsgartneren finder vanding nødvendigt, skal tilsynets accept indhentes inden arbejdet iværksættes.

9.2 Materialer

Regnvandsvand.

9.3 Udførelse

Aftales med tilsynet.

9.4 Kontrol

Tilsynet skal adviseres senest dagen før en vanding vil finde sted.

SAB – Pleje i vedligeholdelsesperioden for plantearbejder 6063.200

170

Pleje i vedligeholdelsesperioden for plantearbejder

Pleje og vedligeholdelsesperioden løber fra 1. marts 2014 med en samlet endelig over-dragelse 1. november 2018. Der vil blive holdt eftersyn af beplantning 1. november 2014, 2015, 2016, 2017 og endeligt 2018 med henblik på overdragelse umiddelbart efter eftersynet. Beskrivelsen af pleje og renholdelse er enslydende for 1., 2., 3., 4. og 5. år. Med undtagelse af Pleje af blomsterarealer jævnfør pkt. 7.3. 1. års pleje: 1. marts 2014 – 1. nov. 2014 2. års pleje: 1. marts 2015 – 1. nov. 2015 3. års pleje: 1. marts 2016 – 1. nov. 2016 4. års pleje: 1. marts 2017 - 1. nov. 2017 5. års pleje: 1. marts 2018 – 1. nov. 2018

1. Jordbundsanalyse

1.1 Alment

Der udtages jordbundsanalyser i foråret 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018 eller efter aftale med tilsynet. Ved jordbundsanalyse forstås fastlægning af gødningstype og –mængde. Analyserne fo-retages af et autoriseret laboratorium.

1.2 Udførelse

Der udtages 10 prøver hver bestående af 10 udtag. Prøverne udtages på delstrækninger, svarende til 1 prøve pr. 1000 lbm. og 1 prøve ved hver af de 2 kvadrantanlæg. Prøveudtagning indtegnes på kort og nummereres. Der anføres hvilken jordtype (rå-/muldjord) prøverne stammer fra. Prøverne analyseres for: nitrattal (Nit), kaliumtal (Kt), fosforsyretal (Ft), fosfortal (Pt), magnesiumtal (Mgt), natriumchlorid (Na), og chloridtal (Clt) , ledningstal (Lt) reaktions-tal (Rt).

1.3 Kontrol

Analyseresultaterne samt forslag til gødskningsplan skal fremsendes til tilsynet med angi-velse af hvilket areal og beplantningstype hver enkelt prøve repræsenterer.

2. Efterplantning

2.1 Alment

En vækstsæson efter plantning gennemgår anlægsgartner og tilsyn de beplante-de/tilsåede arealer for at træffe beslutning om efterplantning på baggrund af anlægsgart-nerens forudgående optælling/opmåling af udfald. Anlægsgartnerens optælling/opmåling skal være tilsynet ihænde senest 14 dage før end der kan afholdes ovenstående gennemgang. Der må ikke foretages efterplantning før end dette eftersyn.


171

Efterplantning skal foretages for alle træagtige planter, der ikke har udvist tilvækst på mindst 50% af grenene eller har fuld løvsætning af veludviklede blade som blade på gam-le individer. Desuden foretages der eftersåning af udsåede dækafgrøder på arealer, hvor der er bare pletter større end 1 kvadratmeter. Efterplantninger/såninger skal være indeholdt i tilbud-det.

2.2 Materialer

Som nævnt i SAB-plantearbejder under pkt. 4 Beplantning.

2.3 Udførelse

Plantningen udføres efter retningslinjerne, givet i SAB-plantearbejder, pkt. 4 Beplantning..

2.4 Kontrol

Der leveres samme dokumentation for de leverede erstatningsplanter og kontrol af arbej-der, som beskrevet i SAB punkt 4.4 plantningsarbejder.

3. Beskæring

3.1 Alment

Alle beplantninger gennemgås for større døde grene og døde topskud samt evt. knække-de grene to gange hvert år.

3.2 Materialer

-

3.3 Udførelse

Beplantningerne gennemgås inden for perioden 1. marts til 1. november. På alle planter skal større døde grene fjernes ved basis af grenen. Døde topskud fjernes umiddelbart over en gren, hvorfra det vil være muligt for planten at danne et nyt topskud.

3.4 Kontrol

Beskærings- og reguleringsarbejdet kontrolleres visuelt, og resultatet noteres i kvalitets-dokumentationen.

4. Ukrudtsbekæmpelse

4.1 Alment

Alle flisdækkede arealer gennemgås 4 gange inden for hver vækstperiode for gennem-vokset ukrudt. På jordarealerne mellem rækkerne på de flade arealer skal renholdelsen ske mekanisk, termisk eller manuelt.

4.2 Materialer

-


172

4.3 Udførelse

På skråninger, hvor der er flisdækning omkring hver plante udføres ukrudtsbekæmpelse ved håndlugning eller damp På de flade arealer renholdes jorden mellem rækkerne af skovplanter ved at foretage en fræsning 4 gange i hver vækstsæson samt håndlugning omkring skovplantens rod.

4.4 Kontrol

Ukrudtbekæmpelsens effekt kontrolleres visuelt 1 uge efter udførelse og resultaterne no-teres i kvalitetsdokumentationen.

5. Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse

5.1 Alment

Samtlige beplantninger gennemgås for sygdoms- og skadedyrsangreb skal gennemgås samtidig med pleje/renholdelse af planterne Der må ikke foretages kemisk sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse uden forudgående af-tale med tilsynet. Der må ikke fortages skadedyrsbekæmpelse uden at tilsynet er underrettet da det ikke er indeholdt i tilbuddet.

5.2 Materialer

Der må ikke anvendes bekæmpelsesmidler, som er giftigere end fareklassen: sundheds-farlig.

5.3 Udførelse

Angreb af cinnobersvamp og lignende svampesygdomme, som kan bekæmpes ved be-skæring, fjernes ved beskæring. Angrebne grene fjernes 20 cm under synligt angreb. Sygdomme og skadedyr på planterne bekæmpes, hvis angrebet er fatalt for mere end 10 % af planterne. Entreprenøren har ansvaret for at hverken eget personale, publikum eller husdyr (herun-der bier) skades ved sprøjtning.

5.4 Kontrol

Resultaterne af den visuelle kontrol noteres beplantningsvis / for hvert træ i kvalitetsdo-kumentationen med angivelse at sted, dato og skønnet % angrebne planter. Der leveres dokumentation for det/de anvendt(e) middel(er), samt oplysninger om anvendt dosering noteres i kvalitetsdokumentationen.

6. Vanding

6.1 Alment

Skovplanter og heistere Vanding af skovplanter og heister kan undgås under normale vejrforhold. Ved usædvanli-ge vejrforhold kan bygherren bevilge vanding på begæring af anlægsgartneren.


173

Uenighed om prisen fritager ikke (J.v.f. AB 92) gartneren for pligten til om nødvendigt at handle på egen hånd, for at sikre planternes trivsel. Usædvanligt vejrlig defineres, som tørke værre end forekommende hvert 10. år.

6.2 Materialer

Entreprenøren sørger selv for vandleverance.

6.3 Udførelse

Generelt vandes der , når der er konstateret et nedbørsunderskud på 40mm.

6.4 Kontrol

Entreprenøren skal give tilsynet besked hver gang der vandes, senest samme dag som arbejdet udføres. Anlægsgartneren skal notere den udbragte vandmængde. Mængderne noteres i kvalitets-dokumentationen.

7. Pleje af dækafgrøder

7.1 Alment

Såning af dækafgrøder er indeholdt i anden entreprise. Områder med dækafgrøder gennemgås 4 gange årligt for kraftigt, konkurrerende ukrudt og for evt. skader på området, så eftersåning er nødvendigt. Anlægsgartneren skal udbedre skader forårsaget af: - bortskylning af frø - ukrudt - fugle - regnkløfter etc.

7.2 Materialer

Gensåning skal foretages med samme frøblanding som ved førstegangssåning. Frøblanding: Skovrejsningsblanding som fra nykilde eller dermed ligestillet, bestående af blå hør, alm. kællingetand, bibernelle, seradel og blodkløver.

Udsædsmængde: 4 g/ m2

7.3 Udførelse

Dækafgrøder på skråninger: Princippet med dækafgrøder er at de skal dække plantebeddet og dermed mindske ukrudtsbekæmpelse. Dog skal arealerne gennemgås for voldsomt konkurrerende ukrudt. Arealer skal slåes 1 gang om året efter frømodning, normalt i slutningen af september. Det kan blive nødvendigt at afslå 2 gange det første år, hvis det konstateres, at der frem-kommer en stor mængde af uønskede arter, såsom, melder, agertidsel m.fl. Arealet sommerslåes inden de uønskede arters frømodnes. Arealerne slås i 10 cm højde Ved ekstra afslåning og nødvendig gensåning orienteres tilsynet herom.


174

7.4 Kontrol

Visuelt. Dato for kontrol og urternes udvikling noteres i kvalitetsdokumentationen.

8. Gødskning

8.1 Alment

Som grundlag for bestemmelse af gødningstype og –mængde anvendes resultaterne af jordbundsanalyserne, jf. SAB pkt. 7.

8.2 Materialer

Entreprenøren skal i tilbuddet kalkulere med punktgødskning som beskrevet under SAB-Plantearbejder pkt. 6.2. 30g pr. skovplante/busk og 250g pr.heister Endelig gødningstype fastlægges ud fra resultatet af jordbundsanalyserne.

8.3 Udførelse

Der punktgødskes efter en metode, der sikrer en jævn fordeling. Planternes blade, skud og bark må ikke beskadiges af kunstgødning. Der gødskes 2 gange årligt forår/efterår de første to vækstsæsoner og derefter én gang pr. vækstsæson. Entreprenøren har ansvaret for, at beplantningerne ikke lider af gødningsmangel, og skal indhente tilsynets godkendelse af ekstra gødskning, hvis der er behov for yderligere gødskning, inden arbejdet udføres.

8.4 Kontrol

Visuelt. Resultaterne af tilsynsarbejdet indføres i kvalitetsdokumentationen

9. Fældning af ammetræer

9.1 Alment

I 5. plejeår skal entreprenøren fælde alle ammetræer i de etablerede beplantninger.

9.2 Materialer

-

9.3 Udførelse

Entreprenøren skal sørge for at alle ammetræer i beplantningen fældes. Der fældes så tæt på jordoverflade som muligt. Støddet fjernes ikke, men al stamme- og grenmateriale fjernes af entreprenør.

9.4 Kontrol

Resultaterne af fældningerne skal indføres i kvalitetsdokumentationen.


175

10. Tilsyn

10.1 Alment

Anlægsgartneren skal føre tilsyn med sine beplantninger i hele afhjælpningsperioden og forestår selv det administrative arbejde, der er forbundet hermed.

10.2 Materialer

-

10.3 Udførelse

Entreprenøren skal tilse beplantningerne, således at nødvendige plejetiltag kan iværksæt-tes i tide. Godkendt ansøgning om rådden over vej samt godkendt afmærkningsplan for trafikafvik-ling skal foreligge forud for enhver pleje-/tilsyns-opgave. To gange om året, i midten af maj og i slutningen af august, udarbejder anlægsgartneren en tilsynsrapport, der redegør for beplantningernes sundhedstilstand. Ved augustrapporten opgøres den nødvendige efterplantning. Tilsynsrapporterne fremsendes senest den 30. maj og den 15. september til tilsynet.

10.4 Kontrol

Resultaterne af tilsynsarbejdet indføres i kvalitetsdokumentationen.

TAG – 6063.200

176

Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG)

Generelt

Tilbuds- og afregningsgrundlaget angiver generelle forudsætninger for fastsættelse af mængder i tilbudslisten samt almindelige og specielle bestemmelser vedrørende omfan-get af ydelser under de enkelte poster og underposter. Alle mængder er fastsat som teoretiske geometriske mængder (fast mål uden spild) i henhold til SAB, tegninger og AAB, medmindre andet er defineret under den enkelte post/underpost. Mængdeændringer (jf. AB 92 § 14 og SB, ad § 14) bestemmes efter de samme princip-per, som er anvendt ved udregning af tilbudslistens mængder. Priserne under de enkelte poster henholdsvis underposter skal omfatte samtlige ydelser til det pågældende arbejde, herunder de i SAB og AAB foreskrevne prøver, dokumentatio-ner, beregninger m.v. samt spild, eventuelle mermængder udover de teoretiske, samt alle for entreprisens gennemførelse nødvendige biydelser.

Fiktive mængder

For ydelser, der ikke forekommer i det udbudte projekt, men som kan blive aktuelle under udførelsen, er fastsat nedenstående poster og underposter med fiktive mængder.

Post/Underpost Betegnelse

3.18 Skråningsdræn

3.19 Bundsikringsdræn

3.51 Grundforstærkning

3.54 Leje og drift af gravekasse

3.55.11 Tilslutning af eksist. ledning

3.55.30-.31 TV-inspektion af eksist. ledning

3.55.101-.109 Strømpeforing

3.56-.57 Boring af huller

3.65 Brøndstiger

3.70 Sikring af vejgrøfter

3.90 Tørholdelse

3.91 Grundvandssænkning

Skønnede mængder

For ydelser, hvor mængderne ikke har kunnet fastsættes endeligt på forhånd, er fastsat følgende underposter med skønnede mængder:

Underpost Betegnelse

3.01.31 Gydegrus 3.02.21 Oprensning af regnvandsbassin/Oplægning af jord i dæmning 3.02.31 Etablering af lermembran 3.47 - .50 Tillægspris for omkring- og tilfyldning af ledninger med friktionsmateriale

3.52 Annullering af ledninger 3.53 Annullering af brønde og bygværker

TAG – 6063.200

177

Underpost Betegnelse

3.67.51 3 m stikledninger

3 AFVANDINGSARBEJDER

For alle opgivne ledninger gælder, at afregningsmængderne er fastsat som afstanden fra brøndmidte til brøndmidte målt på tegninger langs ledningen i hele meter (afrundet). Hvor en ledning ikke afsluttes i brønd måles til ledningsende. For alle drænledninger udenfor vejens areal gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af filtersand, samt til-fyldning med egnet råjord skal være indeholdt i enhedsprisen for drænledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle drænledninger indenfor vejens areal gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af filtersand, samt levering og indbygning af bundsikringsmateriale som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for drænledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle fleksible ledninger, herunder alle plastledninger (ekskl. dræn) gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af udjævningslag, støttelag og omkringfyldning, samt tilfyldning med egnet råjord som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for ledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle stive ledninger, herunder alle betonledninger gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af udjævningslag og støttelag, samt omkringfyldning og tilfyldning med egnet råjord som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for ledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. Indbygning eller udsætning af eventuel overskudsjord fra ledningsgrave skal være inde-holdt i enhedsprisen for ledninger, herunder dræn. Ledningsdybder for de enkelte ledningsstrækninger mellem to bygværker (brønde) bereg-nes som gennemsnitsdybden, og i tilbudslisten er hver enkelt ledningsstrækning medtaget i den underpost, hvor ledningens gennemsnitsdybde er beliggende mellem underpostens dybdeintervaller. Dybden af ledninger placeret uden for vejes arealer samt tværgående oplandsledninger m.v. i vejes påfyldningsstrækninger måles fra terræn og til ledningens bundløb. For alle brønde gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af udjævningslag, samt omkringfyldning og tilfyldning med egnet råjord som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for brønde, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL.

TAG – 6063.200

178

Indbygning eller udsætning af eventuel overskudsjord fra etablering af brønde skal være indeholdt i enhedsprisen for brønde. Dybden af interne vejafvandingsledninger måles fra planum og til ledningens bundløb. Dette gælder også ledninger i midterrabat uafhængigt af om der afgraves til planum eller ej. Brøndes dybde måles fra overside af dæksel eller rist til bundløb i ledningen, uanset sandfang. Beskyttelse af tværgående ledninger under planum skal være indeholdt i enhedspriserne. Levering og indbygning af udjævningslag og støttelag skal være indeholdt i enhedsprisen. Hvis der vælges plastrør i stedet for betonrør skal eventuelle merudgifter forårsaget af krav, som kan henføres til dette valg, f.eks. til omkringfyldningsmateriale for plastrør, være indeholdt i enhedspriserne-.

3.01 Vandløb

.31 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og indbygning af gydegrus i banker i vandløb som anført i SAB – Afvanding afsnit 3.7.3.

3.02 Regnvandsbassin

.21 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til oprensning af eksisterende bassiner, herunder tømning af bassinerne og udsætning af de oprensede materialer som anført i SAB-afvanding afsnit 3.7.2. Mængden opgøres efter aftale med tilsynet som et areal gan-get med en aftalt tykkelse.

.31 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering, transport og indbygning af ler, samt bortskaffelse af overskudsfyld.. Afregnes efter teoretisk volumen af lermembranen.

3.13 Dræn af dobbeltvæggede topslidsede plastrør i landbrugsareal

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering i de angivne dimensioner og dybder.

3.15 Byggedræn af korrugerede plastrør


3.16 Dræn af dobbeltvæggede plastrør i vejareal


3.17 Dræn af dobbeltvæggede topslidsede plastrør i vejareal


TAG – 6063.200

179

3.18 Skråningsdræn af dobbeltvæggede topslidsede plastrør typetegn. nr. 26821.

.12 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og etablering af skråningsdræn type 1. .13 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og etablering af skråningsdræn type 2.

3.19 Bundsikringsdræn af korrugerede plastrør

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering.

3.21 Plastkloakrør klasse S


3.24 Plasttrykrør PN6

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering af plasttrykledninger som PVC trykrør, PN 6 i de angivne dimensioner og dybder.

3.28 Afløbsledning af plastkloakrør fra nedløbsbrønde. Typetegning nr. 26263 eller 26267

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering i de angivne dimensioner og dæmningshøjder.

3.30 - 3.40 Betonrør IG/EURO Normalrør og specialrør

Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og etablering i de angivne dimensioner og dybder. Enhedsprisen for betonrør er gældende ved eventuel alternativ anvendelse af plastrør.

3.43-44 Individuelle rør

Underboring af ledning

Enhedspriserne omfatte alle udgifter i forbindelse med underboring/gennempresning af ledninger, herunder levering af foringsrør og medierør, udgravning og afstivning af presse- og modtagegruber, fuldsvejsning, underboring/gennempresning, injicering af mellemrum, ballastering, renspuling, opfyldning af muldjord for faunarør, dokumentation MV. Lokalite-ter henviser til det anførte i SAB – Afvanding afsnit 3.9.6.

3.47 Tillægspris for omkringfyldning af ledninger med friktionsmateriale

Enhedsprisen omfatter alle udgifter ved levering og indbygning af omkringfyldning med friktionsmaterialer, herunder bortskaffelse af overskudsfyld. Tillægget gives pr. m. ledning i de angivne dimensioner beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjords-planum under befæstede arealer. (For tværgående ledninger under kørebanearealer af-regnes under post 3.49 og 3.50)

TAG – 6063.200

180

3.49-3.50 Tillægspris for omkringfyldning og tilfyldning af ledningsgrav med

friktionsmateriale

Enhedsprisen omfatter alle udgifter ved levering og indbygning af omkringfyldning og til-fyldning med friktionsmaterialer, herunder bortskaffelse af overskudsfyld. Tillægget gives pr. m. tværgående ledning i de angivne dimensioner beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum under befæstede kørebanearealer.

3.51 Grundforstærkning

Enhedsprisen omfatter alle udgifter i forbindelse med levering og indbygning af ral/singels samt opgravning og fjernelse af dårlig underbund herunder bortskaffelse af overskudsfyld. Der afregnes efter indbygget mængde ral/singels.

3.52 Annullering af ledninger

Enhedsprisen omfatter alle udgifter ved annullering af ledninger, brønde og bygværker, herunder etablering af udluftninger, slutpropper og opgravning til ledninger/brønde inkl. til-fyldning, bortskaffelse og retablering samt injicering med sand eller beton. I de angivne dybder/dimensioner.

3.53 Annullering af brønde og bygværker

Enhedsprisen omfatter alle udgifter ved annullering af brønde og bygværker, herunder etablering af udluftninger, slutpropper og opgravning til brønde inkl. tilfyldning, bortskaffel-se og retablering. I de angivne dimensioner.

.31 Enhedsprisen omfatter tillige opfyldning med beton. .51 Enhedsprisen gælder ind- eller udløbsbygværker for Ø500 – Ø800.

3.54 Afstivning

For gravekasse er afregningsmængderne længden af den udgravning, som foretages med nødvendig gravekasse. Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering, leje, drift og fjernelse af gravekassen.

3.55 Særlige arbejder

.11 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til tilslutning af eksisterende ledning til ny ledning og/eller brønd, herunder nødvendige materialer som fittings, tætningsringe, korte rørstyk-ker, hulboring m.m. Inkl. indtil 5 m tilslutningsledning.

.30 Enhedsprisen omfatter alle arbejder til TV-inspektion af eksisterende ledning inkl. spuling. .31 Enhedsprisen omfatter alle arbejder til inspektion af eksisterende brønde, inkl. evt.

tømning af brønd. .101-109 Enhedsprisen omfatter alle udgifter i forbindelse med strømpeforing som anført i SAB-

afvanding afsnit 3.3.2.

3.56 Boring af huller i betonrør og brønde med vægtykkelse 0- 100mm

Ydelserne afregnes pr. stk incl. FORSHEDA eller tilsvarende.

TAG – 6063.200

181

3.60-3.64 Brønde

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering i de angivne dybder højder.

3.65 Tillægspris for brøndstige

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og montering i de angivne dybder højder.

3.67 Nedløbsbrønde

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering. Ved nedløbsbrønde som etableres på dræn skal tilslutning være indeholdt i prisen for brønden.

.51 Max. 3 m stikledning incl. tilslutning.

3.69 Brønddæksler m.m.

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og montering i henhold til typetegning. .03 Kørebanedæksel skal være med fjederlås og støbt pakning.

3.70 Sikring af vejgrøfter typetegning nr. 26551

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og indbygning i henhold til typetegning. Afregnes efter løbende meter grøft.

3.77 Asfaltkile, typetegn. nr. 26264

Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og etablering af den viste asfaltkile på type-tegningen. Underliggende lag afregnes efter relevante enhedspriser. Afregnes efter løbende meter.

3.80 Afløbsbygværk i regnvandsbassin (olieudskiller). Typetegn. nr. 26631

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering af afløbsbygværk i regnvandsbassin, med olieudskillerfunktion som dykket afløb i henhold til typetegning og som beskrevet i SAB - Afvanding, afsnit 3.5.1.

3.81 Sikring af rørindløb eller -udløb med betonkasse og sten, typetegning 26601 eller

26602

Enhedspriserne omfatter levering og etablering i de angivne dimensioner i henhold til typetegning.

3.82 Sikring af rørudløb i regnvandsbassin med betonkasse og sten, typetegning 26603


TAG – 6063.200

182

3.83 Sikring af rørindløb eller -udløb med frontmur og sten, typetegning 26611


3.84 Sikring af rørindløb eller -udløb med frontmur med fløje og sten, typetegning 26612


3.89 Specialbygværker

Enhedspriserne omfatter alle udgifter i forbindelse med etablering af de angivne bygværker, herunder levering, montering og tilslutninger som vist på tegning.

.01 Specialbygværk 1. Tømningsbrønd nr. 53053 ved mv. st. 53140, tegning nr. 6063-8034.

3.90 Tørholdelse

Enhedspriserne skal omfatte samtlige udgifter til ydelser og leverancer i forbindelse med leje og drift af pumper, herunder transport til og fra arbejdsstedet, tilrigning, energiforsy-ning, opstilling, drift, pasning, vedligeholdelse og afmontering. Afregningsmængden er den faktiske medgåede driftstid.

3.91 Grundvandssænkning

Enhedspriserne skal omfatte samtlige ydelser og leverancer i forbindelse med leje og drift af sugespidsanlæg, filterboring mv., herunder transport til og fra arbejdsstedet, tilrigning, energiforsyning, nedskylning af spidser, evt. gruskastning, drift, pasning, vedligeholdelse og afmontering/nedtagning.

.05 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og indbygning. Afregnes pr. sugespids. .11 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til leje og drift, herunder energiforsyning, pasning og

vedligeholdelse. .12 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til etablering, herunder transport til og fra

arbejdsstedet, tilrigning, nedskylning af spidser, og afmontering/nedtagning. .14 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og nedpløjning, samt tilslutning til pumpe

og etablering af energiforsyning til denne. .15 Enhedsprisen omfatter alle udgifter til leje og drift, herunder energiforsyning, pasning og

vedligeholdelse.

TAG – 6063.200

183

HP PO UP Tekst

01 01 01 Indretning, drift og rømning

TAG:

Tilbudslistens faste sum skal indeholde alle udgifter til etablering, drift, ryddelig-holdelse og fjernelse af arbejdsplads med tilhørende stationært materiel og in-stallationer m.v., til adgangs- og arbejdsveje samt til nødvendige generelle inte-rimsforanstaltninger og til retablering af arbejdsområdet efter arbejdets afslut-ning.

Den faste sum skal omfatte alle de i SAB - Styring og samarbejde anførte ydelser i det omfang, de pågældende ydelser ikke er indeholdt i efterfølgende poster og underposter.

Den faste sum udbetales efter følgende regler:

40% udbetales når arbejdspladsen er etableret og det nødvendige materiel til gennemførelse af entreprisen er på pladsen. Endvidere skal følgende materiale foreligge og være accepteret af tilsynet:

-Kvalitets- og miljøplan

- Beredskabsplan

-Bidrag til plan for sikkerhed og sundhed

-Arbejdsplan

40% løbende i lige store månedlige rater i hele anlægsperioden.

20% når rømning af arbejdspladsen er afsluttet. Endvidere skal al dokumentation og "Således udført" materiale fra entreprenøren være overdraget til bygherren og godkendt af tilsynet.

01 01 01 Indretning, drift og rømning

Tillæg til TAG:

Afmærkningsarbejderne i forbindelse med støjskærmsentreprisen indgår i den fa-ste sum. Ligeledes hører vejafmærkningen til anlægsarbejderne ved Grønlands-vej, krydsombygning på Fredericiavej og etablering af samkørselsplads ved Stor-haven til denne etape.

Afmærkningsarbejderne ved afsluttende slidlagsarbejder på motorvejen indgår li-geså.

01 01 02 Færdselsregulerende foranstaltninger til nærværende entreprise

TAG:

Den faste sum skal inkludere alle udgifter til afspærring og afmærkning, herunder alle udgifter til levering, opstilling, flytning, inspektion, vagt, drift og fjernelse af afspærringer og afmærkning i henhold til SAB Arbejdsplads m.v., i det omfang de pågældende ydelser ikke afregnes specifik.

Fremføring og levering af el til belysning af afspærring og afmærkning skal være inkluderet i den faste sum.

TAG – 6063.200

184

HP PO UP Tekst

Den faste sum inkluderer endvidere de i SAB Generelle bestemmelser anførte ydelser vedrørende trafiksikkerhed og -afvikling.

01 01 02 Færdselsregulerende foranstaltninger til nærværende entreprise

Tillæg til TAG:

Forberedende arbejder der udføres på færdselsarealet blandt andet udføres som natarbejde, skal laves efter DRI tegninger og aftales med vejmyndigheden.

Pris gives på de 4 faser/etaper således, at entreprenøren i eksempelvis etape 2, giver pris på alle de afmærkninger, der er forbundet med dette arbejde (altså ak-tivitet 2,1 – 2,2 – 2,3 – 2,4)

Den faste sum skal inkludere alle udgifter i forbindelse med trafikafviklingen og arbejderne på de enkelte etaper og aktiviteter som beskrevet i SAB Arbejdsplads.

01 01 05 Færdselsregulerende foranstaltninger i Fase 1

Tillæg til TAG:

Samlet pris for afmærkning af vejarbejder i etape 1 med den tilhørende ”port” ind på anlægsstrækningen.


Tillæg til TAG:

Samlet pris for afmærkning af vejarbejder i etape 2: Alle overledninger mellem etape 2 og de tilstødende etaper, lægges i denne pris, iht. trafikafviklingsplaner og etapeplaner. Herunder de nødvendige afspærringer i forbindelse med forbere-delsesarbejderne.


Tillæg til TAG:

Samlet pris for afmærkning af vejarbejder i etape 3. Inkl. de nødvendige afspær-ringer i forbindelse med forberedelsesarbejderne.


Tillæg til TAG:

Samlet pris for afmærkning af vejarbejder i etape 4: Alle overledninger mellem etape 4 og de tilstødende etaper, lægges i denne pris, iht. trafikafviklingsplaner og faseplaner.

01 09 BESKYTTELSE AF DYRE- OG PLANTELIV

TAG:

Ydelsen afregnes som en fast sum.

01 09 BESKYTTELSE AF DYRE- OG PLANTELIV

Tillæg til TAG:

Den faste sum skal dække samtlige ydelser til leje af materiel, herunder inspekti-on og drift.

01 15 01 Levering, opsætning og fjernelse af byggepladshegn h=2,0 m

TAG – 6063.200

185

HP PO UP Tekst

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal samtidigt dække samtlige ydelser til leje af materiel, herunder inspektion og drift.

02 11 11 Rydning

TAG:

Den faste sum skal indeholde alle udgifter ved rydning som beskrevet i SAB - Jordarbejder, afsnit 2.2 i det omfang de pågældende ydelser ikke afregnes speci-fikt i de efterfølgende underposter.

02 13 OPBRYDNING M.V. Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal udover nedenstående omfatte alle udgifter ved opbrydning udenfor fremtidig vejareal, transport, mellemdeponering mv.

02 13 15 Asfalt, opbrydning og bortskaffelse t <= 0,1 m

TAG:

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved opbrydning og bortskaffelse af asfalt-belægning i de angivne tykkelser. Posten afregnes efter vejesedler, der løbende afleveres til tilsynet.

02 13 16 Asfalt, opbrydning og bortskaffelse t > 0,1 m

TAG:

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved opbrydning og bortskaffelse af asfalt-belægning i de angivne tykkelser. Posten afregnes efter vejesedler, der løbende afleveres til tilsynet.

02 13 17 Fjernelse af spærreflader m. v. TAG:

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved fræsning samt bortskaffelse af det affræsede materiale. Posten afregens efter opmåling af det udførte arbejde.

02 13 18 Fjernelse af eksisterende længdeafmærkning, b=0,1 - 0,5 m

TAG:

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved fræsning samt bortskaffelse af det affræsede materiale. Posten afregnes efter opmåling af det udførte arbejde.

02 13 21 Asfaltfræsning, t = 0,0-0,1 m

TAG:



TAG:

TAG – 6063.200

186

HP PO UP Tekst



TAG:



TAG:


02 13 27 Affræsning af asfaltbelagte areler og lægge i depot. Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til affræsning af eksisterende nødspor i t=0,535, og udjævne over eksisterende nødspor og nyt nødspor (sideudvidelsen) som fremtidigt BL. Mængde skal således ikke flyttes til fjerndepot.

02 13 28 Fræsning

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til fræsning af eksisterende nødspor i t=0,425m, og udjævne over eksisterende nødspor og nyt nødspor (sideudvidel-sen) som fremtidigt SG.

02 13 32 Asfaltskæring, t = 0,1-0,2 m

TAG:

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved skæring af asfalt samt bortskaffelse af afskåret materiale. Posten afregnes efter opmåling af det udførte arbejde.

02 13 33 Asfaltskæring, t = 0,2-0,3 m

TAG:

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved skæring af asfalt samt bortskaffelse af afskåret materiale. Posten afregnes efter opmåling af det udførte arbejde.

02 13 41 Betonkantsten, optage og fjerne

TAG:

Enhedsprisen skal omfatte udgifter ved optagning og bortskaffelse af eksisteren-de kantsten.

02 13 45 Belægningssten, optage og fjerne

TAG – 6063.200

187

HP PO UP Tekst

TAG:

Enhedsprisen skal omfatte udgifter ved optagning og bortskaffelse af eksisteren-de belægningssten.

02 13 55 Plastarmeringssten at optage og fjerne

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til optagning, transport, læsning og bort-skaffelse af plastikarmeringssten.

02 13 61 Autoværn at optage og bortskaffe

TAG:

Enhedsprisen skal omfatte udgifter ved optagning og bortskaffelse af eksisteren-de autoværn.

02 13 84 Kantpæle at optage og lægge i depot. inkl. fundament TAG:

Enhedsprisen skal omfatte udgifter ved optagning, transport og henstilling i depot af eksisterende kantpæle.

02 14 AFRØMNING AF MULDJORD M.V. TAG:

Enhedspriserne skal omfatte alle udgifter til afrømning, læsning, transport og op-lægning i depot/ udsætning/ bortskaffelse.

02 14 8 Til bortskaffelse, t=0,3m

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til afgravning, læsning, transport til Vej-le deponi, Vestre Engvej, Vejle.

02 14 11 Til depot, t <= 0,8m

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til afrømning, læsning, transport og op-lægning i depot.

02 14 12 Til udsætning, t <= 0,8 m

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til afrømning, læsning, transport mel-lemdeponering og udsætning i kvadranter, udsætningsområder og i støjvolde.

02 20 BLØDBUNDSARBEJDER

TAG:

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til udgravning, læsning, transport og udsætning af blødbundsmaterialer i kvadranter og udsætningsområder.

Afregningsmængden er lig tilbudslistens mængde, medmindre tilsynet har beor-dret ændring af udskiftningsgrænserne. I så tilfælde bestemmes afregnings-mængden ved opmåling af udgravningsstedet, beregnet ud fra den faktiske

TAG – 6063.200

188

HP PO UP Tekst

bundbegrænsning og de teoretiske sidebegrænsninger.

Afregningsmængderne fastsættes ved opmåling under arbejdets udførelse. En-hedspriserne ændres ikke, selv om de i SAB - jord angivne dybder ændres med indtil 2 m.

02 22 FRIKTIONSMATERIALER UDGRAVNING OG OPFYLDNING / LEVERING OG OPFYLDNING UNDER VANDSPEJL

TAG:

Tilbudslistens mængde er beregnet ud fra de teoretiske blødbundsbegrænsninger og de i projektet angivne koter.

Afregningsmængden bestemmes ved opmåling på indbygningsstedet.

02 31 JORD AFGRAVNING OG INDBYGNING

TAG:

Tilbudslistens mængder er beregnet på grundlag af fotogrammetrisk opmåling suppleret med konkret opmåling. Det teoretiske volumen for afgravet jord udreg-nes som voluminet mellem færdig råjordsoverflade og terræn efter evt. muldafrømning. Beregningerne er udført af edb-programmer samt ud fra optegnede tværsnit.

I tilbudslistens mængder er ikke medregnet jord fra dræn- og ledningsgrave.

Er der udarbejdet massekurve, ændres afregningsmængderne ikke som følge af entreprenørens jorddisponering.

02 31 JORD AFGRAVNING OG INDBYGNING

Tillæg til TAG:

Posten indeholder indbygning i vejdæmninger og som fyld i blødbundsområder. Der er ikke udarbejdet massekurve, men angivet oplæg til jorddisponering i SAB-Jordarbejder.

02 32 JORD AFGRAVNING OG UDSÆTNING

TAG:

Mængden er beregnet på grundlag af fotogrammetrisk opmåling suppleret med konkret opmåling. Det teoretiske volumen for afgravet jord udregnes som volu-minet mellem færdig råjordsoverflade og terræn efter evt. muldafrøm-ning.Beregningerne er udført af edb-programmer samt ud fra optegnede tvær-snit. I tilbudslistens mængder er ikke medregnet jord fra dræn- og ledningsgrave. Tilbudslistens enhedspris skal indeholde opgravning, sortering, transport og ud-sætning af materialer uegnet til indbygning.

Er der udarbejdet massekurve, ændres afregningsmængderne ikke som følge af entreprenørens jorddisponering.

02 32 11 Afgravning og udsætning af jord

Tillæg til TAG:

TAG – 6063.200

189

HP PO UP Tekst

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til afrømning, læsning, transport mel-lemdeponering og udsætning i kvadranter, udsætningsområder støjvolde.

02 32 41 Afgravning til depot Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til afgravning, læsning, transport til Vej-le deponi, Vestre Engvej, Vejle.

02 34 20 Friktionsfyld

TAG:

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til levering og indbygning.

Ydelsen afregnes efter teoretisk indbygget mål.

02 35 15 Kalkstabilisering af råjordsplanum, d=0,40 m

TAG:

Ydelsen skal dække alle udgifter til leverance, materialer og udførelse.

02 35 17 Cementstabilisering af ubundne bærelag

Tillæg til TAG:

Ydelsen skal omfatte alle udgifter til stabilisering (HBB) af det færdige SG lag. In-klusiv leverance af materialer og udførelse.

02 35 20 Kalkstabilisering af råjord

Tillæg til TAG:

Ydelsen skal dække alle udgifter til leverance, materiale og udførelse.

02 35 99 Reguleringspris pr. 1% kalk

TAG:

Ydelsen skal dække alle udgifter til leverance, materialer og udførelse.

Afregning for tilsætning af 1% ekstra kalk vil kun ske efter forudgående aftale med tilsynet.

02 39 FORURENET JORD

Tillæg til TAG:

Enhedspriserne skal omfatte alle udgifter til afgravning, læsning, transport, mel-lemdeponering inklusiv alle udgifter herved, samt udlægning og indbygning i støjvolde mv. jvf. de i SAB - Jordarbejder anførte arbejder.

02 39 11 Afgravning og indbygning

TAG:

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til afrømning af rabatjord jf. SAB-arbejdsplads afsnit 7, transport, mellemdeponering, udlægning og regulering.

02 41 UDLÆGNING AF MULDJORD

TAG:

TAG – 6063.200

190

HP PO UP Tekst

Enhedspriserne skal indeholde alle udgifter til afhentning, mellemdeponering, transport og udlægning samt de i SAB - jord under pkt. 3.1.1 og 3.1.3 nævnte arbejder.

02 42 GRÆSSÅNING

TAG:

Enhedspriserne skal omfatte alle udgifter ved græssåning inkl. gødskning ved så-ning og bindemiddel ved såning samt forudgående ukrudtsbekæmpelse.

04 NEDRIVNING

TAG:

Generelt Tilbuds- og afregningsgrundlaget angiver generelle forudsætninger for fastsættel-se af mængder i tilbudslisten samt almindelige og specielle bestemmelser vedrø-rende omfanget af ydelser under de enkelte poster og underposter. Alle mængder er fastsat som teoretiske geometriske mængder (fast mål uden spild) i henhold til SAB, tegninger og AAB, medmindre andet er defineret under den enkelte post/underpost. Mængdeændringer (jf. AB 92 § 14 og SB, ad § 14) bestemmes efter de samme principper, som er anvendt ved udregning af tilbudslistens mængder. Priserne under de enkelte poster henholdsvis underposter skal omfatte samtlige ydelser til det pågældende arbejde, herunder de i SAB og AAB foreskrevne prø-ver, dokumentationer, beregninger m.v. samt spild, eventuelle mermængder udover de teoretiske, samt alle for entreprisens gennemførelse nødvendige biydelser.

04 01 NEDRIVNING

TAG:

Entreprenøren skal ved besigtigelse på stedet selv vurdere arbejdets omfang.

Den faste sum skal omfatte alle ydelser forbundet med reglementeret nedrivning og bortskaffelse af alle materialer, inkl. opgravning af eksisterende konstruktio-ner, afvandingsledninger og brønde m.v. Afmelding, demontering og indlevering af elmåler og stikledning/målerkabel skal være indeholdt i tilbuddet. Alle gebyrer og afgifter i forbindelse med ansøgninger/anmeldelser og bortskaf-felse af nedbrudt materiale skal være indeholdt i tilbuddet. Evt. afspærring af arbejdsområdet skal være indeholdt.

Beløbet udbetales efter bortskaffelse af nedrevet materiale og retablering af area-lerne.

04 03 NEDRIVNING AF STØTTEVÆGGE, FUNDAMENTER, OG ANDRE MINDRE BYGVÆRKER

TAG:

Entreprenøren skal ved besigtigelse på stedet selv vurdere arbejdets omfang.

TAG – 6063.200

191

HP PO UP Tekst

De faste summer under denne post skal omfatte alle ydelser forbundet med reg-lementeret nedrivning og bortskaffelse af alle materialer, inkl. opgravning af eksi-sterende konstruktioner. Alle gebyrer og afgifter i forbindelse med ansøgninger/anmeldelser og bortskaf-felse af nedbrudt materiale skal være indeholdt i tilbuddet. Evt. afspærring af arbejdsområdet skal være indeholdt.

04 03 10 Opbrydning af armeret betonfundament Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til opbrydning, læsning og bortskaffelse af opbrudt materiale.

05 01 BUNDSIKRING, LEVERE OG INDBYGGE

TAG:

Afregningsmænderne er fast mål, beregnet som indbygget nettovolumen på grundlag af normaltværsnitstegninger og projektplaner ved beregninger eller op-måling på optegnede tværsnit.

Enhedspriser skal omfatte alle ydelser ved levering og indbygning, herunder den krævede kontrol og dokumentation.

06 15 STABILT GRUS

TAG:

Afregningsmængderne er beregnet på grundlag af projektplaner og bærelagets teoretiske bredde i lagets overside inkl. overbredder.

Enhedsprisen skal omfatte alle ydelser ved levering og indbygning, herunder den krævede kontrol og dokumentation.

06 15 52 Diverse reguleringer Tillæg til TAG:

Endhedsprisen skal indeholde alle udgifter til regulering af HBB laget, for opnåel-se af endelig SG lagtykkelse.

06 22 PULVERASFALT (PA)

TAG:

Enhedspriserne skal omfatte levering, udlægning og komprimering samt øvrige nødvendige ydelser for arbejdets udførelse. Tilbudslistens mængder er beregnet ud fra den teoretiske bredde af kørebanen med tillæg som angivet nedenfor under de enkelte poster. Materialer til over-bredde herudover samt til sidestøtte skal være inkluderet i enhedspriserne. Efter arbejdets afslutning skal arealet af den udførte belægning opmåles, jf. AAB afsnittene 3.4.3 og 3.5.2 samt 4.1.3. Delarbejder kan eventuelt opmåles efter af-tale med bygherren. Arealer af nedløbsriste, brønddæksler og lignende fradrages kun, når det enkelte areal er over 2 m2. Det konstaterede forbrug til overkørsler, håndudlægning, særskilt maskinudlæg-

TAG – 6063.200

192

HP PO UP Tekst

ning og lignende samt separat afretning/opretning afregnes efter tilbudets en-hedspriser. For hver belægning beregnes middelforbruget i kg/m2 på basis af vejesedler og de opmålte arealer, idet den udførte belægningsbredde sammenholdes med be-skrivelsen af asfaltlagets areal, jf. bl.a. AAB afsnit 3.5. Ved TB k beregnes tilsva-rende middelforbruget af klæbemiddel i kg/m2. Hver belægning afregnes efter tilbuddets pris for det fastsatte middelforbrug i kg/m2 omfattende samtlige ydelser samt tilbudets reguleringspriser for mer- eller mindreforbrug. Merforbrug:

Der ydes ikke betaling for merforbrug ud over tolerancer, jf. AAB afsnittene 3.4.3 og 3.5.2. I flerlagsbelægninger skal et merforbrug der skyldes mindreforbrug (jf. AAB afsnit 3.4.3) i et nedre lag, afregnes efter dette lags reguleringspris. Såfremt merydelsen overstiger tolerancen (jf AAB afsnit 3.4.3) og har et sådant omfang, at forudsætninger for konditionsæssig udførelse, afvanding og trafikaf-vikling ikke kan opfyldes, kan bygherren uden ekstrabetaling forlange laget fjer-net eller affræset med henblik på retablering i korrekt udførelse. For afretning/opretning udført i samme arbejdsgang som udlægning af belægning kan der efter forudgående aftale med bygherren betales for merforbrug. Mindreforbrug:

For manglende kompensation i en flerlagsbelægning (jf. AAB afsnit 3.4.3) og for mindreydelse i en enkeltlagsbelægning fradrages efter reguleringspris for entre-prisens øverste lag med 100 % tillæg. For mindreydelser i slidlag kan bygherren efter omstændighederne forlange for-længet for mangelsansvar eller betalingsreduktion efter reguleringspris med 100 % tillæg.

06 22 33 50 kg/m2 (t) på veje

TAG:

Generelt:

Se under post 06.22.

06 22 80 Asfaltvulst i PA at etablere

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal udover ovenstående indeholde alle udgifter til fjernelse, læs-ning, transport og bortskaffelse af svulsten ved etablering af ny svulst som slidlag (SMA).

06 23 ASFALTBETON (AB)

TAG:

Enhedspriserne skal omfatte levering, udlægning og komprimering samt øvrige nødvendige ydelser for arbejdets udførelse. Tilbudslistens mængder er beregnet ud fra den teoretiske bredde af kørebanen med tillæg som angivet nedenfor under de enkelte poster. Materialer til over-bredde herudover samt til sidestøtte skal være inkluderet i enhedspriserne. Efter arbejdets afslutning skal arealet af den udførte belægning opmåles, jf. AAB afsnittene 3.4.3 og 3.5.2 samt 4.1.3. Delarbejder kan eventuelt opmåles efter af-

TAG – 6063.200

193

HP PO UP Tekst

tale med bygherren. Arealer af nedløbsriste, brønddæksler og lignende fradrages kun, når det enkelte areal er over 2 m2. Det konstaterede forbrug til overkørsler, håndudlægning, særskilt maskinudlæg-ning og lignende samt separat afretning/opretning afregnes efter tilbudets en-hedspriser. For hver belægning beregnes middelforbruget i kg/m2 på basis af vejesedler og de opmålte arealer, idet den udførte belægningsbredde sammenholdes med be-skrivelsen af asfaltlagets areal, jf. bl.a. AAB afsnit 3.5. Ved TB k beregnes tilsva-rende middelforbruget af klæbemiddel i kg/m2. Hver belægning afregnes efter tilbuddets pris for det fastsatte middelforbrug i kg/m2 omfattende samtlige ydelser samt tilbudets reguleringspriser for mer- eller mindreforbrug. Merforbrug:



06 24 SKÆRVEMASTIKS (SMA)

TAG:

Enhedspriserne skal omfatte levering, udlægning og komprimering samt øvrige nødvendige ydelser for arbejdets udførelse. Tilbudslistens mængder er beregnet ud fra den teoretiske bredde af kørebanen med tillæg som angivet nedenfor under de enkelte poster. Materialer til over-bredde herudover samt til sidestøtte skal være inkluderet i enhedspriserne. Efter arbejdets afslutning skal arealet af den udførte belægning opmåles, jf. AAB afsnittene 3.4.3 og 3.5.2 samt 4.1.3. Delarbejder kan eventuelt opmåles efter af-tale med bygherren. Arealer af nedløbsriste, brønddæksler og lignende fradrages kun, når det enkelte areal er over 2 m2. Det konstaterede forbrug til overkørsler, håndudlægning, særskilt maskinudlæg-ning og lignende samt separat afretning/opretning afregnes efter tilbudets en-hedspriser. For hver belægning beregnes middelforbruget i kg/m2 på basis af vejesedler og de opmålte arealer, idet den udførte belægningsbredde sammenholdes med be-

TAG – 6063.200

194

HP PO UP Tekst

skrivelsen af asfaltlagets areal, jf. bl.a. AAB afsnit 3.5. Ved TB k beregnes tilsva-rende middelforbruget af klæbemiddel i kg/m2. Hver belægning afregnes efter tilbuddets pris for det fastsatte middelforbrug i kg/m2 omfattende samtlige ydelser samt tilbudets reguleringspriser for mer- eller mindreforbrug. Merforbrug:



06 27 ASFALTBETONBINDELAG (ABB)

TAG:

Tillægget til den teoretiske kørebanebredde er 0,05 m i hver side.

06 27 ASFALTBETONBINDELAG (ABB)

Tillæg til TAG:

Enhedspriserne skal omfatte levering, udlægning og komprimering samt øvrige nødvendige ydelser for arbejdets udførelse. Tilbudslistens mængder er beregnet ud fra den teoretiske bredde af kørebanen med tillæg som angivet nedenfor under de enkelte poster. Materialer til over-bredde herudover samt til sidestøtte skal være inkluderet i enhedspriserne. Efter arbejdets afslutning skal arealet af den udførte belægning opmåles, jf. AAB afsnittene 3.4.3 og 3.5.2 samt 4.1.3. Delarbejder kan eventuelt opmåles efter af-tale med bygherren. Arealer af nedløbsriste, brønddæksler og lignende fradrages kun, når det enkelte areal er over 2 m2. Det konstaterede forbrug til overkørsler, håndudlægning, særskilt maskinudlæg-ning og lignende samt separat afretning/opretning afregnes efter tilbudets en-hedspriser. For hver belægning beregnes middelforbruget i kg/m2 på basis af vejesedler og de opmålte arealer, idet den udførte belægningsbredde sammenholdes med be-skrivelsen af asfaltlagets areal, jf. bl.a. AAB afsnit 3.5. Ved TB k beregnes tilsva-rende middelforbruget af klæbemiddel i kg/m2.

TAG – 6063.200

195

HP PO UP Tekst

Hver belægning afregnes efter tilbuddets pris for det fastsatte middelforbrug i kg/m2 omfattende samtlige ydelser samt tilbudets reguleringspriser for mer- eller mindreforbrug. Merforbrug: Der ydes ikke betaling for merforbrug ud over tolerancer, jf. AAB afsnittene 3.4.3 og 3.5.2. I flerlagsbelægninger skal et merforbrug der skyldes mindreforbrug (jf. AAB afsnit 3.4.3) i et nedre lag, afregnes efter dette lags reguleringspris. Såfremt merydelsen overstiger tolerancen (jf AAB afsnit 3.4.3) og har et sådant omfang, at forudsætninger for konditionsæssig udførelse, afvanding og trafikaf-vikling ikke kan opfyldes, kan bygherren uden ekstrabetaling forlange laget fjer-net eller affræset med henblik på retablering i korrekt udførelse. For afretning/opretning udført i samme arbejdsgang som udlægning af belægning kan der efter forudgående aftale med bygherren betales for merforbrug. Mindreforbrug: For manglende kompensation i en flerlagsbelægning (jf. AAB afsnit 3.4.3) og for mindreydelse i en enkeltlagsbelægning fradrages efter reguleringspris for entre-prisens øverste lag med 100 % tillæg. For mindreydelser i slidlag kan bygherren efter omstændighederne forlange for-længet for mangelsansvar eller betalingsreduktion efter reguleringspris med 100 % tillæg.

06 28 GRUSASFALTBETON 0 (GAB 0)

TAG:


06 30 GRUSASFALTBETON II (GAB II)

TAG:


06 30 GRUSASFALTBETON II (GAB II)

Tillæg til TAG:

For nederste GAB lag er tillægget 0,15 m.

06 32 FORSEGLING

TAG:

Enhedspriserne skal omfatte levering, udlægning og komprimering samt øvrige nødvendige ydelser for arbejdets udførelse. Tilbudslistens mængder er beregnet ud fra den teoretiske bredde af kørebanen med tillæg som angivet nedenfor under de enkelte poster. Materialer til over-bredde herudover samt til sidestøtte skal være inkluderet i enhedspriserne. Efter arbejdets afslutning skal arealet af den udførte belægning opmåles, jf. AAB afsnittene 3.4.3 og 3.5.2 samt 4.1.3. Delarbejder kan eventuelt opmåles efter af-tale med bygherren. Arealer af nedløbsriste, brønddæksler og lignende fradrages kun, når det enkelte areal er over 2 m2. Det konstaterede forbrug til overkørsler, håndudlægning, særskilt maskinudlæg-ning og lignende samt separat afretning/opretning afregnes efter tilbudets en-

TAG – 6063.200

196

HP PO UP Tekst

hedspriser. For hver belægning beregnes middelforbruget i kg/m2 på basis af vejesedler og de opmålte arealer, idet den udførte belægningsbredde sammenholdes med be-skrivelsen af asfaltlagets areal, jf. bl.a. AAB afsnit 3.5. Ved TB k beregnes tilsva-rende middelforbruget af klæbemiddel i kg/m2. Hver belægning afregnes efter tilbuddets pris for det fastsatte middelforbrug i kg/m2 omfattende samtlige ydelser samt tilbudets reguleringspriser for mer- eller mindreforbrug. Merforbrug:



06 35 11 Stålnet Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter vedrørende levering og udlægning af stål-net som rullenet til forstærkning af kantsamling mellem de GAB og HBB lag. Ud-lægning udføres iht. SAB - Armering.

06 35 12 Tensar Geonet Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter vedrørende levering og udlægning af geo-net som rullenet til forstærkning af kantsamling mellem de 2 GAB lag. Udlægning udføres iht. SAB - Armering.

06 61 GRANIT-/BETONSTEN, TRANSPORT OG INDBYGNING AF GENANVENDELIGE STENTAG:

Underposterne omfatter optagning og rengøring af belægningsmaterialer, hen-lægning af disse i entreprenørens depot for genanvendelse, samt bortskaffelse af ikke genanvendelige materialer.

Underposterne omfatter også fjernelse af lægge/sættemateriale.

"Der anføres underposter for de relevante belægningstyper, samt evt. underpo-

TAG – 6063.200

197

HP PO UP Tekst

ster for afrensning for asfalt, trafikafmærkningsmaterialer og beton."

Underposterne omfatter/omfatter ikke afrensning for asfalt.

06 62 NYE GRANIT-/BETONSTEN, LEVERE OG INDBYGGE

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til levering, transport, lægning/sætning mv. inklusiv materialer hertil.

06 70 REGULERING/TILPASNING AF EKSIST. BELÆGNING I INDKØRSLER OG LANGS SKEL

TAG:

Posterne dækker regulering eller tilpasning af eksisterende belægning langs skel og på privat grund til nyt terræn i vejareal mod skel. Posternes mængder er op-summering af flere små delarealer.

06 70 05 Leret grus

TAG:

Posten indeholder levering, udlægning og komprimering af leret grus.

07 01 STÅLAUTOVÆRN

TAG:

Detailopgørelse fremgår af mængdeskema. Samtlige poster - bortset fra poster med tillægspriser - skal omfatte levering og opsætning.

07 01 01 SW 1.2 SIGMA 100.4

TAG:

Posten skal omfatte evt. tilpasning til det tilstødende autoværn.

07 01 03 SW 1.1 SIGMA 100.2 TAG:

Posten skal omfatte evt. tilpasning til det tilstødende autoværn. Posten omfatter trækbånd.

07 01 05 SW 2.1 IPE 140.4

TAG:

Posten skal omfatte evt. tilpasning til det tilstødende autoværn.

07 01 07 SW 3.1 IPE 140.3

TAG:

Posten skal omfatte evt. tilpasning til det tilstødende autoværn. Posten omfatter indspændingsplade.

07 01 09 SW 3.1 IPE 140.2

TAG:

Posten skal omfatte evt. tilpasning til det tilstødende autoværn. Posten omfatter indspændingsplade.

TAG – 6063.200

198

HP PO UP Tekst

07 01 15 16 nedføring SW 1.1 SIGMA 100

TAG:

Posten er et tillæg til posterne 7.1.1 - 7.1.11. Posten skal omfatte alle ekstra ydelser, som er nødvendige for udførelse af autoværn som nedføring.

07 01 32 Tillægspris for kort IPE 140 stolpe, type C

TAG:

Posten afregnes som et tillæg pr. stolpe.

07 01 32 Tillægspris for kort IPE 140 stolpe, type C

Tillæg til TAG:

Ydelsen omfatter levering og montering inkl fastspænding, understopning og bol-tefastgørelse på brodæk.

07 01 45 Overgang mellem SW1.2 SIGMA 100 og SW 1.1 SIGMA 100, l = 8 m

TAG:

Den faste sum skal omfatte levering og montering af den på typetegning nr. 757 "Autoværn ved brosøjle" viste sektion inkl. befæstelse og de specielle af-standsholdere, l = 8,00 m. Posten er et tillæg til post 07.01.01.

07 21 HVID KØREBANEAFMÆRKNING, PLAN MED LANG HOLDBARHED

TAG:

Linieafmærkning er opgjort som netto udlagt enkelt-linier uden mellemrum målt i meter linier ( for profilerede linier regnes eventuelle mellemrum mellem profiler-ne med til stribens længde).

Fladeafmærkning er opgjort i udlagt netto-mængde målt enheden m2.

Tekstsymboler er opgjort i antal alfanumeriske tegn.

Enhedspriserne skal indeholde alle udgifter til levering og udførelse af de angivne kørebaneafmærkninger, herunder også nødvendig afsætning, klar- og rengøring.

Afregningsmængden bestemmes ved opmåling af antal løbende m/m2 afstribning påført kørebanen.

Ved stiplet linje fastlægges mængden som udført længde uden fradrag for mel-lemrum.

07 21 02 0,15 m brede linier TAG:

0,15 m brede striber.

07 21 03 0,30 m brede linier TAG:

0,30 m brede striber.

TAG – 6063.200

199

HP PO UP Tekst

07 21 11 0.10 m brede linier, håndarbejde

TAG:

0,10 m brede striber, gul.

07 22 TERMOPLASTISK AFSTRIBNING, PROFILERET

TAG:

Linieafmærkning er opgjort som netto udlagt enkeltlinier uden mellemrum målt i meter linier ( for profilerede linier regnes eventuelle mellemrum mellem profiler-ne med til stribens længde).

Fladeafmærkning er opgjort i udlagt netto-mængde målt enheden m2.

Tekstsymboler er opgjort i antal alfanumeriske tegn.

07 30 02 Samlet pris for levering af færdselstavler, fra stykliste

TAG:

Enhedspriserne skal omfatte alle udgifter ved levering af de i TBL anførte færd-selstavler eksklusiv beslag.

07 31 01 Samlet pris for montering af tavler fra post 7.30.1, fra stykliste

TAG:

Prisen skal omfatte alle udgifter ved montering af tavler under post 07.30.01 på standere, på sceptre, i galger m.v.

07 32 01 Levering af beslag til galvaniseret mast, fra stykliste

TAG:

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til levering af beslag af kæbeprofil med bagbøjle, spændeclips eller tilsvarende afhængig af mastetype. Antal fremgår af tegningsbilag og TBL

07 40 01 Samlet pris for levering og opsætning af rørstandere, fra stykliste

TAG:

Prisen skal omfatte alle udgifter ved levering og opsætning af rørstandere udført af cirkulære rør. Type, dimension og længde fremgår af tegningsbilag og TBL.

Standerlængderne skal kunne variere med ±20 cm uden at enhedsprisen æn-dres. Ændring udover 20 cm betales særskilt efter aftale med tilsynet.

09 01 FORINGSRØR AF PLASTRØR, LEVERING OG LÆGNING

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter ved levering og nedgravning af fo-ringsrørene samt montering af træktråd.

09 03 01 Vendeplads. Typetegning nr. 754

Tillæg til TAG:

Udføres i grusbelægning.

09 03 12 6 m markoverkørsel over trug. Typetegning nr. 755

TAG – 6063.200

200

HP PO UP Tekst

Tillæg til TAG:

Tilslutning af Svinholdt Skovvej til Grønlandsvej.

09 30 KANTPÆLE

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal indeholde levering af materialer, samt alle for arbejdet nød-vendige ydelser, herunder nedgravning af fundamenter og montering af kant-pæle.

09 35 HEGN

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til levering og opsætning, inkl. alle biydelser i forbindelse hermed. Herunder afgravning og efterregulering af terræn.

09 50 PADDEHEGN

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal indeholde levering og opsætning af paddehegn bag autoværn inkl. alle nødvendige biydelser i forbindelse hermed. Herunder afgravning og ef-terregulering af terræn.

09 50 11 Paddehegn i polymerbeton på skråning

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal indeholde levering og opsætning af fritstående paddehegn inkl. alle nødvendige biydelser i forbindelse hermed. Herunder afgravning og efterre-gulering af terræn.

40 BEPLANTNING

Tillæg til TAG:

Tilbuds- og afregningsgrundlaget angiver generelle forudsætninger for fastansæt-telse af mængder i tilbudslisten samt almindelige og speciellle vedrørende om-fanget af ydelser under de enkelte poster og underposter.

Alle mængder er fastsat som teoretiske, geometriske mængder (fast mål, uden spild) i henhold til SAB og tegninger, med mindre andet er defineret under den enkelte post.

Mængdeændringer bestemmes efter de samme principper, som anvendt ved ud-regning af tilbudslistens mængder.

Priserne under de de enkelte poster henholdsvis underposter skal omfatte samtli-ge ydelser til det pågældende arbejde, herunder de i SAB foreskrevne prøver, dokumentationer, beregninger mv. samt alle for entreprisens gennemførelse nødvendige biydelser.

Priserne skal også indeholde afgifter for affald og opbrudte/ryddede materialer.

40 01 02 Afsætning

TAG – 6063.200

201

HP PO UP Tekst

Tillæg til TAG:

Tilbudslisten faste sum skal omfatte alle udgifter til udmåling og afsætning af samtlige plantehuller/plantebede i henhold til tegninger.

40 02 08 Afslåning og bortskaffelse af ukrudt Tillæg til TAG:

Der afslåes og bortskaffes al ukrudt på arealer der fremtidig skal bruges til plan-tebede.

40 03 01 Levering og plantning af heistere

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til levering og plantning af heister. Der plantes og efterfyldes med på stedet forefindende muld/jord. Afregningsmæng-derne opgøres ved dokumentation af det leverede

40 03 11 Levering og plantning af buske/ skovplanter Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til levering og plantning af skovplanter og buske til skråninger og plant terreæn i borede huller. Der plantes og efterfyldes med på stedet forefindende muld/jord. Afregnings-mængderne opgøres ved dokumentation af det leverede.

40 04 02 Jordbundsanalyser Tillæg til TAG:

Sumprisen skal omfatte alle udgifter til udtagning af én jordbundsprøver for hver kilometer. Jordprøverne skal undersøges på godkendt laboratorium. Der skal udarbejdes gødningsplaner til brug for tilsynet og for endelig fastlæggel-se af gødningstype

Afregningsmængden opgøres efter dokumentation af udført analyse.

40 04 04 Levering og udlægning af dækbark, t=0,10 m

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til levering og udlægning af jorddækning med barkflis omkring buske, skovplanter og heistere i en radius på 0,5 meter i 10 cm tykkelse. Afregningsmængden opgøres ved opmåling af de udførte arbejder.

40 04 05 Levering og udbringning af NPK/ 250 g pr. heister

Tillæg til TAG:

Ydelsen omfatter levering samt udbringning af én gang NPK-gødning omkring hver plante umiddelbart efter plantning. Der tilføres 250gram pr heister.

40 04 06 Levering og udbringning af NPK/ 30 g pr. busk/ skovplante

Tillæg til TAG:

Ydelsen omfatter levering samt udbringning af én gang NPK-gødning omkring hver plante umiddelbart efter plantning. Der tilføres 30 gram pr. plante.

TAG – 6063.200

202

HP PO UP Tekst

40 04 15 Opbinding af heistere med tonkinstokke

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen omfatter levering samt opbinding med en tonkinstok pr. heister jf. SAB - pkt. 9 opbinding.

40 05 RENHOLDELSE TIL AFLEVERING

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal indeholde udgifter til manuel/maskinel ukrudtsbekæmpelse omkring hver plante frem til aflevering, som aftalt i SAB-pleje i vedligholdeses perioden. Der renholdes for gennemvokset ukrudt i det flisdækkede areal rundt om hver plante.

40 07 VEDLIGEHOLDELSE ÅR 1

Tillæg til TAG:

Betaling for pleje i afhjælpningsperioden falder efter første gennemgang i no-vember. Alle enhedspriser på pleje i afhjælpningsperioden skal indejolde alle ud-gifter i forbindelse med etablering af trafikværn, informationstavler, vedligehol-delseinspektion, drift og nedtagning afspærringsmateriale.

Der ydes ikke betaling for efterplantning, uanset om årsagen skyldes jordens struktur eller vejrliget.

Efterplantninger som følge af skader forårsaget af trafik, hærværk eller tøsalt, af-regnes som tillægsarbejder. I tilfælde af saltskadet jord skal anlægsgartneren levere dokumentation for væ-senlig forhøjede Na- og Cl-tal.

40 07 02 Vedligeholdelse af heistre

Tillæg til TAG:

Ehedsprisen skal indeholde udgifter til manuel/maskinel ukrudtsbekæmpelse, som omtalt i SAB-pleje i vedligeholdesesperioden. Afregningsmængder opgøres ved opmåling af de udførte arbejder. I enhedsprisen skal der være indregnet alle udgifter til erstatningsplantyer og eft-resåning. Entreprenøren skal ligeledes konstatere eventuelle sygdoms- og skadedyrsan-greb. Overvågningen skal foretages samtidig med plejen og skal være indeholdt i en-hedsprisen. Selve sygdoms-og skadedyrsbekæmpelsen foretages eftre næremere aftale jf. SAB-pleje i vedligeholdelsesperioden og beregnes jf. stipuleret ydelse.

40 07 08 Vedligeholdelse af dækafgrøder Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal omfatte én gang slåning efter afblomstring og frømoding, jf. SAB pleje dækafgrøder.

TAG – 6063.200

203

HP PO UP Tekst

40 07 09 Vedligeholdelse af buske og skovplanter Tillæg til TAG:

Ehedsprisen skal indeholde udgifter til manuel/maskinel ukrudtsbekæmpelse, som omtalt i SAB-pleje i vedligeholdesesperioden. Afregningsmængder opgøres ved opmåling af de udførte arbejder. I enhedsprisen skal der være indregnet alle udgifter til erstatningsplantyer og eft-resåning. Entreprenøren skal ligeledes konstatere eventuelle sygdoms- og skadedyrsan-greb. Overvågningen skal foretages samtidig med plejen og skal være indeholdt i en-hedsprisen. Selvesygdoms-og skadedyrsbekæmpelsen foretages eftre næremere aftale jf. SAB-pleje i vedligeholdelsesperioden og beregnes jf. stipuleret ydelse.

40 07 10 Gødskning af heistere

Tillæg til TAG:

Ydelsen omfatter levering samt udbringning af NPK-gødning omkring hver plante to gange inden for første vækstsæson. Der tilføres 250 gram pr. plante pr. Gang.

40 07 11 Gødskning af buske og skovplanter Tillæg til TAG:

Ydelsen omfatter levering samt udbringning af NPK-gødning omkring hver plante to gange inden for første vækstsæson. Afregningsmængderne opgøres ved opmå-ling af de udførte arbejder.





Tillæg til TAG:



Efterplantninger som følge af skader forårsaget af trafik, hærværk eller tøsalt, af-regnes som tillægsarbejder.

TAG – 6063.200

204

HP PO UP Tekst

I tilfælde af saltskadet jord skal anlægsgartneren levere dokumentation for væ-senlig forhøjede Na- og Cl-tal.


Tillæg til TAG:



Enhedsprisen skal omfatte én gang slåning efter afblomstring og frømodning, jf. SAB pleje dækafgrøder.


Tillæg til TAG:

Ydelsen omfatter levering samt udbringning af NPK-gødning omkring hver plante to gange inden for anden vækstsæson. Der gives 250 gram pr. plante pr. gang.


Ydelsen omfatter levering samt udbringning af NPK-gødning omkring hver plante to gange inden for anden vækstsæson. Der gives 30 gram pr. plante pr. Gang.





Tillæg til TAG:


TAG – 6063.200

205

HP PO UP Tekst




Tillæg til TAG:



Enhedsprisen skal omfatte én gang slåning efter afblomstring og frømodning, jf. SAB pleje dækafgrøder.




Tillæg til TAG:

Ydelsen omfatter levering samt udbringning af NPK-gødning omkring hver plante. Der gives 250 gram pr plante.


TAG – 6063.200

206

HP PO UP Tekst





40 10 17 Vanding af skovplanter, buske og heistere

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal omfatte alle ydelser i forbindelse med vanding af 1000 stk skovplanter og buske.

40 10 20 Skadedyrsbekæmpelse ved beskæring af busk eller skovplante

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal omfatte alle ydelser i forbindelser med én gang beskæring af 1000 skovplanter og buske.

40 10 21 Skadedyrsbekæmpelse ved beskæring af heister Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal omfatte alle ydelser i forbindelse med én gang beskæring af 500 heistere.


Tillæg til TAG:




40 11 02 Vedligeholdelse af heistere

Tillæg til TAG:

Ehedsprisen skal indeholde udgifter til manuel/maskinel ukrudtsbekæmpelse, som omtalt i SAB-pleje i vedligeholdesesperioden.

TAG – 6063.200

207

HP PO UP Tekst

Afregningsmængder opgøres ved opmåling af de udførte arbejder. I enhedsprisen skal der være indregnet alle udgifter til erstatningsplantyer og eft-resåning. Entreprenøren skal ligeledes konstatere eventuelle sygdoms- og skadedyrsan-greb. Overvågningen skal foretages samtidig med plejen og skal være indeholdt i en-hedsprisen. Selvesygdoms-og skadedyrsbekæmpelsen foretages eftre næremere aftale jf. SAB-pleje i vedligeholdelsesperioden og beregnes jf. stipuleret ydelse.


Tillæg til TAG:








Tillæg til TAG:




40 12 02 Vedligeholdelse af heistere

Tillæg til TAG:

Ehedsprisen skal indeholde udgifter til manuel/maskinel ukrudtsbekæmpelse,

TAG – 6063.200

208

HP PO UP Tekst

som omtalt i SAB-pleje i vedligeholdesesperioden. Afregningsmængder opgøres ved opmåling af de udførte arbejder. I enhedsprisen skal der være indregnet alle udgifter til erstatningsplantyer og eft-resåning. Entreprenøren skal ligeledes konstatere eventuelle sygdoms- og skadedyrsan-greb. Overvågningen skal foretages samtidig med plejen og skal være indeholdt i en-hedsprisen. Selvesygdoms-og skadedyrsbekæmpelsen foretages eftre næremere aftale jf. SAB-pleje i vedligeholdelsesperioden og beregnes jf. stipuleret ydelse.




Tillæg til TAG:




40 12 12 Udtynding af ammetræer Tillæg til TAG:

Enehdsprisen skal indeholde alle udgifter til fældning og bortskaffelse af stamme og grenmateriale. Stød fjernes ikke, men der fældes så tæt på jordoverflade som muligt.



TAG – 6063.200

209

HP PO UP Tekst


41 HEGN

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til levering og opsætning, inkl. alle biydelser i forbindelse hermed. Herunder afgravning og efterregulering af terræn.

54 06 Spuns

TAG:

Enhedsprisen omfatter samtlige ydelser i forbindelse med levering, forarbejdning, ramning og placering af spunsvægge, herunder overlængder, renskæring m.v.

54 06 27 Stålspuns PU32, S355, dybde <= 12m

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen omfatter alle ydelser til levering og nedbringning af stålprofiler til spunsvægge. Enhedsprisen omfatter endvidere alle ydelser til transport og anstilling af materiel til ned-bringning af spunsvægge, herunder nødvendige interimistiske adgangsve-je, ramper, af-gravning eller tilfyldning for anstilling, f.eks. på eller i skråninger. Mængden afregnes som teoretiske arealer iht. projekttegningerne. Renskæring af spunsen skal være indeholdt i ydelsen.

54 06 30 Overfladebehandling af stålspuns

Tillæg til TAG:

Enhedsprisen omfatter alle ydelse til maling af spunsvæg på inkl. arbejder på værksted samt på byggepladsen herunder afrensning af overlap på eksisterende spunsvæg.

TAG – 6063.200

210

BRO (Bro nr. 60-020)

Nedenfor angives specielle bestemmelser vedrørende mængdefastsættelser og ydelses-omfang for tilbudslistens enkelte poster henholdsvis underposter. De angivne numre refe-rerer til broprojektets tilbudslists post-/underpostbetegnelser.

2 JORDARBEJDER

Under de enkelte poster skal medtages udgifter til alle nødvendige ydelser, udgravning, transport, indbygning og komprimering, udsætning, bortskaffelse, henlægning i depot samt evt. levering af muld og fyld (specielt friktionsfyld) m.v. Endvidere skal nødvendige afstivninger, pumpning og normale tørholdelsesforanstaltninger være inkluderet. Udgravnings- og tilfyldningsmængderne er bestemt som de geometriske udgravnings- og tilfyldningsvolumener ud fra de i SAB og på tegningerne angivne teoretiske grænser. Dersom gravning for bygværker må forøges i forhold til det på tegningerne forudsatte for at imødekomme den af entreprenøren valgte arbejdsmetode, skal forøgelsen og den eks-tra tilfyldning være indeholdt i tilbudet. Udgravning for ledninger, dræn, drængrave, grøfter og brønde er ikke medregnet i de op-givne mængder (udgifter hertil skal medtages under de pågældende underposter). Udgravning for skrånings- og rabatbefæstelser er medtaget i afgravningsmængden.

3 AFVANDINGSARBEJDER

Underposterne omfatter samtlige nødvendige ydelser, herunder udgravning ud over det ved broenderne viste udgravningsprofil, evt. nødvendig afstivning, levering og læg-ning/montering af rør/brønde, udlægning og komprimering af (filter) grus og stabilt grus, regulering til foreskrevet profil, evt. retablering af belægninger, bortkørsel af overskydende materialer og kontrol af afvandingsarbejdet. Tørholdelsesforanstaltninger skal ikke være inkluderet, med mindre det er specielt angi-vet. For ledninger og dræn er afregningsmængderne fastsat som afstanden fra center brønd til center brønd (eller til afpropningsende på ledningen) målt langs ledningen. Underposternes dybdeinterval angiver, hvorimellem gennemsnitsdybden af en lednings-strækning mellem to brønde el.lign. ligger. Uden for vejareal, samt i vejes påfyldningsstrækninger, måles ledningsdybder fra eksiste-rende terræn til bundløb. I vejes afgravningsstrækninger regnes dybden fra råjordsplanum eller fra overside af bundsikring, hvis bundsikringen er udført på forhånd i anden entrepri-se. Dybden af brønde er målt fra overside dæksel eller rist til bundløb af afløb, uanset sand-fang.

TAG – 6063.200

211

Hvor ledninger ikke sluttes til brønde, skal afpropning og indmåling være inkluderet i en-hedspriserne.

4 FUNDERING

4.2 Tørholdelse og grundvandssænkning

4.2.10 Tørholdelse.

Tilbudslistens faste sum skal omfatte udgifterne til tørholdelse af byggegruberne, herun-der etablering af evt. drænrender, i øvrigt alt som måtte være udover det i eventuelle un-derposter beskrevne.

4.3 Funderingsbeton

4.3.1 Renselag.

Ydelsen indbefatter udgravning og fjernelse af jord, komprimering levering og udførelse af renselag. Mængden er opgjort svarende til den teoretiske fundamentsflade.

4.6.1 Anstilling for ramning af spuns

Den faste sum skal indbefatte leje og transport af rammegrej og fornøden transport inden for arbejdsområdet. Der betales kun for én anstilling.

4.6.23 Stålspuns, dybde 3,0 – 4,0 m

Rammearbejderne omfatter levering, ramning og skæring af spunsvægsjern. Spunsvægs-jernene skal være profiler som Larssen 605 K. Spunsprofilerne skal have et modstands-moment på mindst 2030 cm³/m godstykkelsen skal være mindst 12 mm.

5 STILLADS OG FORM

Enhedspriserne omfatter samtlige ydelser i forbindelse med etableringen af form inkl. un-derstøtning, stillads, funderingsforanstaltninger, overfladebehandlingsmidler m.v. og inkl. delenes senere nedtagning og fjernelse. For de konstruktionsdele, for hvilke stillads ikke er specielt omtalt, skal udgifter til stillads være inkluderet i formprisen. Priserne for typestillads skal inkludere udgift til leverandørens særlige sagkyndiges kontrol af færdig opstilling. Priserne skal inkludere udgifter til udsparinger og indstøbninger m.m., herunder levering af indstøbte dele, for så vidt disse ikke betales særskilt under andre poster eller udtrykke-ligt er undtagne, jf. AAB afsnit 5.3.2.4. Mængderne er fastsat som de teoretiske betonberøringsarealer, inkl. fugeflader, men ekskl. de på tegningerne viste støbeskel (ved knasfuger og fuger med mellemlæg med-regnes fugefladen én gang). Flader der i henhold til projektet støbes mod jord (eller renselag), er ikke medregnet i mængden.

TAG – 6063.200

212

Hvor små arealer af synlige vægge m.v. er dækket med jord eller belægning, er disse arealer medregnet under posterne for synlig form, jf. det i SAB, afsnit 5.3.2 anførte. Enhedspriserne skal indeholde entreprenørens eventuelle udgifter ved tabtgået form. Beløbene for ydelser omfattende form vil for hver konstruktionsdel for sig blive udbetalt med 75%, når stillads og form er opstillet og synet uden bemærkninger, og 25% efter ned-tagning og fjernelse.

5.4 form for brodæk og kantbjælker

5.4.10 Fangedæk

Tilbudslistens faste sum skal omfatte levering, montering og fjernelse af fangedæk i om-fang som beskrevet i SAB Broarbejder, Form og Stillads. Beløbet udbetales i to lige store rater hhv. efter etablering og efter fjernelse.

5.4.11 Nedsænkning af brodæk

Tilbudslistens faste sum skal inkludere samtlige ydelser i forbindelse med sænkning af broen herunder bl.a. måleudstyr, styresystem samt målinger og kontrol af tolerancekrav m.m., som angivet i SAB Broarbejder, Form og Stillads. Endvidere skal ydelsen inkludere de midlertidige foranstaltninger, som er nødvendige i forbindelse med bronedsænkningen, herunder alle foranstaltninger, der efter entreprenø-rens beregninger er nødvendige for overførsel af vandrette kræfter under nedsænkningen.

5.6 Form til ikke synlige flader

5.6.26 Udsparingsrør, ø1000

Enhedsprisen skal omfatte samtlige udgifter til levering, ilægning og fastholdelse af ud-sparingsrør.

5.7 Plastrør for kabler og ledninger

5.7.6 Plastrør for ledninger og kabler, Ø110

Enhedsprisen skal omfatte samtlige udgifter til levering (inkl. trækketråd), ilægning og fastholdelse af foringsrør.

6 SLAP ARMERING

Mængderne fastsættes som den teoretiske vægt af den på projekttegningerne angivne armering med tillæg for de på tegningerne viste stød, men uden tillæg for ikke viste stød samt montage og afstandsholdere, overdimensioner, bindetråd og lignende. Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter i forbindelse med levering, bukning, ilægning og fastholdelse af armeringen for så vidt dette ikke betales særskilt under andre poster eller udtrykkeligt er undtaget.

TAG – 6063.200

213

7. SPÆNDARMERING

Enhedsprisen for forspændingsstålet skal inkludere alle udgifter til levering og montering af forspændingsstål og kabelrør samt til injektion med mørtel. Enhedsprisen for forankringerne skal inkludere levering og montering af forankringer, op-spænding og efterarbejder. Mængderne fastsættes som den teoretiske længde af de på tegningerne angivne for-spændingskabler, målt mellem forankringernes yderflader. For forankringerne er mæng-den i sæt bestemt som antallet af forankringspar.

8 BETON

Enhedspriserne skal inkludere alle udgifter til efterbehandling jf. AAB og SAB afsnit 8.3.9, idet entreprenøren skal påregne, at det i hærdeforløbet er nødvendigt enten enkeltvis eller i kombination at anvende beton med styret udstøbningstemperatur, isolering af udstøbt beton ved anbringelse af tildækning eller isolering på formdele og/eller betonoverflader, isolering af tidligere udstøbt beton, forlænget formperiode ud over, hvad der er nødvendigt af hensyn til styrkekrav ved afformning samt vind- og solafskærmning af støbeområder. Afkøling ved anvendelse af indbyggede kølerør samt opvarmning ved anvendelse af ind-byggede varmerør eller varmetråde afregnes dog separat. Enhedspriserne skal inkludere udgifterne til tilstøbninger, m.v. af udsparinger og lignende for rækværker, master, autoværn, beslag, lejer m.v. Ydelserne skal tillige inkludere nød-vendige stilladser, for så vidt disse ikke betales særskilt under andre poster eller udtrykke-ligt er undtagne. Mængderne er beregnet ud fra tegningerne som det teoretiske betonvolumen.

8.13.1 Kontrol af temperaturforskelle

Den faste sum skal inkludere beregning og dokumentering af temperaturforskelle i beton-konstruktioner. Placering af temperaturfølere udføres i henhold til Rapport nr. 125, Hær-destyring, Vejdirektoratet, 1997.

8.13.2 Kølerør inkl. pumper mv.

Den faste sum skal omfatte alle udgifter til dimensionering, levering, montering og drift af kølerør, herunder anstilling, etablering af vandtilførsel og afledning, måling af ind- og ud-løbstemperatur, pumper og efterinjicering.

9 BROAUTOVÆRN OG RÆKVÆRKER

Ydelserne skal inkludere levering, montering og overfladebehandling inklusive fastgørel-ser for så vidt dette ikke betales særskilt under andre poster eller udtrykkeligt er undtaget. Mængden fastsættes som den teoretiske længde målt mellem ydersceptrenes midterlini-er.

TAG – 6063.200

214

9.1 Broautoværn

9.1.22 Levering og montering af nyt broautoværn 100 kN, med/uden rækværk

Ydelsen skal tillige indeholde alle udgifter til montering af sceptre inkl. understopninger og nye bolte m.v. samt til montering af afstandsholdere, B-profiler, dilatationer, håndlister og afslutninger ved enderne af kantbjælkerne som vist på tegninger. Levering af ankerarran-gement skal være indeholdt i underpost 9.1.53

9.1.53 Levering og montering af ankerarrangement for 100 kN broautoværn

Ydelsen omfatter levering og indstøbning af ankerarrangement for broautoværn. Tilbudsli-stens mængde er angivet i sæt. Et sæt består af alle på tegningerne viste dele for fastgø-relse af broautoværnet. Efterspænding af boltene skal være inkluderet i ydelsen, og skal forudsættes udført 1 år efter montage af broautoværnet.

9.1.58 Etablering af betonfundament til autoværnsscepter.

Ydelsen omfatter alle arbejder, herunder nødvendig udgravning, renselag, beton, arme-ring, forskalling m.v.

10 FUGTISOLERING

Mængden af fugtisoleringslag er fastsat som arealet af de udfoldede overflader. Ydelsen skal omfatte samtlige udgifter til klargøring af betonoverfladen, levering og udfø-relse inkl. tilslutninger til kantbjælker, brønde, dryprør, broender og inkl. grunding og klæbning. Ydelsen skal desuden indeholde de viste ekstra lag langs tilslutninger til kantbjælker.

10.7 Inddækninger

10.7.1 Klemskinne

Ydelsen omfatter levering og montering af klemskinner med bolte for fastgørelse samt evt. skæring og fugning af rille. Enhedsprisen skal endvidere inkludere alle inddækninger, membraner, fuger m.m. som vist i tegningsmaterialet.

11 BROBELÆGNINGER

Ydelsen skal omfatte levering, klæbning, udlægning og komprimering samt øvrigt nød-vendige ydelser for arbejdets udførelse. Alle udgifter i forbindelse med højderegulering af dæksler og riste samt undersøgelse for skjulte dæksler og lignende skal således være in-kluderet. Mængden fastsættes ud fra den synlige overflade inkl. dels de på tegningerne viste og i SAB yderligere specificerede afslutninger ved broenderne og vederlagenes afslutning, dels de på tegningerne viste variationer i tykkelse i vandrendeområder.

TAG – 6063.200

215

Arealer af nedløbsriste, brønddæksler, dilatationsfugekonstruktioner og lignende fradra-ges kun, såfremt det enkelte areal er over 2 m².

11.8 Drænkanal af åben kunststofbeton

11.8.1 Drænkanal af åben kunststofbeton

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter, herunder også forskalling.

11.10 Stenfyldt fugemasse

11.10.1 Stenfyldt fugemasse, type D

Enhedsprisen skal indeholde nødvendig forskalling, lister, skæring, klæbebrydende lag, fugebundfyldning og indlæg m.v. Skæring af evt. revneanviser skal også være indeholdt.

11.11 Fugemasser

Enhedspriser skal omfatte alle udgifter arbejdets gennemførelse, herunder oprensning, rengøring m.m.

11.11.60 Kobberfolie, bitumenfuge og lecadræn ved broender

Enhedspriser skal omfatte alle udgifter til arbejdets gennemførelse, herunder oprensning, rengøring m.m.

13 ANDRE ARBEJDER

13.3 Lejer

Enhedsprisen skal inkludere alle ydelser til lejernes levering og indbygning, herunder mør-telpuder. Endvidere skal levering af dokumentation for de pågældende lejer, herunder at-tester, kontrol, eftersyns- og vedligeholdelsesinstruktioner m.v. være inkluderet. Stålaf-dækning omkring lejer ved endesøjler skal ligeledes være inkluderet.

13.4 Skrånings- og rabatbefæstelser

Enhedspriser skal inkludere alle for arbejdet nødvendige ydelser i henhold til tegninger og beskrivelser, inkl. de viste støttefundamenter, kantafslutninger m.m.

13.12 Dryprør

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved levering og montering af dryprør samt alle øv-rige ydelser i forbindelse med detaljer ved isoleringen samt levering og indlægning af rust-fri stålplader til afdækning af udsparingen.

Bilag A - Forkortelser

AAB Almindelig arbejdsbeskrivelse AB Asfaltbeton ABB Asfaltbetonbindelag AB 92 Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksom-

hed, Boligministeriet ANL Vejdirektoratet, Anlægsområdet, Skanderborg B Betonrør, ig/Euro-standardrør BS Bundsikring af sand og grus BUT Bestemmelser om udbud og tilbud CL Centerlinje D Dræn af dobbeltvæggede, udvendigt korrugerede plastdrænrør DNN Dansk Normal Nul DRI Driftsområdet DS Dansk Standard DSFL Dansk Selskab for Fotogrammetri og Landmåling EN Europæiske Normer FR Forstærket rør FRS Individuelle specialrør GAB Grusasfaltbeton GVS Grundvandsspejl Hldv. Hovedlandevej I Sikring af indløb med sten IB Sikring af indløb med bygværk K Koblingshøjde KL Dræn af dobbeltvæggede, udvendigt korrugerede, topslidsede plastrør KO 1,0 m brønd med sandfang og motorvejsrist (kombinationsbrønd) KO2 1,25 m nedgangsbrønd med sandfang og motorvejsrist (kombinationsbrønd) KOF 1,0 m brønd med sandfang og motorvejsrist i flydende karm (kombinations-

brønd) KOF2 1,25 m brønd med sandfang og motorvejsrist i flydende karm (kombinations-

brønd) K2495 Kommunevej nr. 2495 L Længdeprofilreference Ldv. Landevej MTV Motortrafikvejen MV Motorvejen m.b.s. Motorvejens/Motortrafikvejens begge sider m.h.s. Motorvejens/Motortrafikvejens højre side m.v.s. Motorvejens/Motortrafikvejens venstre side NB 1,0 m brønd med sandfang og betondæksel NB2 1,25 m nedgangsbrønd med sandfang og betondæksel NBB 1,0 m brønd med bundrende og betondæksel NBB2 1,25 m brønd med bundrende og betondæksel NK 1,0 m brønd med sandfang og kørebanedæksel NK2 1,25 m nedgangsbrønd med sandfang og kørebanedæksel NKB3 1,25 m nedgangsbrønd med støbt betonkammer og kørebanedæksel NLF ø 400 betonnedløbsbrønd eller ø315/280 mm plastnedløbsbrønd uden vandlås

og med 310 x 310 mm flydende karm og rist NSF ø 450/400 mm dobbeltvægget, udvendig korrugeret plastnedløbsbrønd med

sandfang og 310 x 310 mm rist


NSFJ ø 450/400 mm dobbeltvægget, udvendig korrugeret plastnedløbsbrønd med sandfang og støbejernskegle

NV Nordvest NØ Nordøst OF Overføring PA Pulverasfalt Pr.fl.vej Privat fællesvej Pr. vej Privat vej PL Lukkede plastrør (plastkloakrør) prVI Prøvningsmetode Vejteknisk Institut PSS Plan for Sikkerhed og Sundhed P&S Parker og Samkør SAB Særlige arbejdsbeskrivelser SB Særlige betingelser SBB Særlige betingelser og beskrivelser SG Stabilt grus SGII Stabilt grus, kvalitet II SMA Skærvemastiks SRS Støjreducerende slidlag SV Sydvest SW 1.1 Fleksibelt ensidigt stålautoværn SW 1.2 Fleksibelt dobbeltsidigt stålautoværn (til anvendelse i midterrabat eller lign.) SW 2.1 Halvstift ensidigt stålautoværn SW 2.2 Halvstift dobbeltsidigt stålautoværn (til anvendelse i midterrabat eller lign.) SW 3.1 Stift ensidigt stålautoværn SØ Sydøst T Ledningstoppunkt TAG Tilbuds- og afregningsgrundlag TBL Tilbudslisten TSA Tilslutningsanlæg U (lab.) Uensformighedstal U (afv.) Sikring af rørudløb med sten UB Sikring af rørudløb med bygværk UF Underføring UKP Udbudskontrolplan v.b.s. Vejens begge sider VD Vejdirektoratet v.h.s. Vejens højre side VI Vejteknisk Institut v.v.s. Vejens venstre side Vedr. vejtekniske begreber henvises til Vej- og trafikteknisk ordbog i gældende udgave, som kan findes på www.vejregler.dk.


For tavleentrepriser: Tavler B: Bredde i cm D: Diameter i cm H: Højde i cm KPF: Kantprofil i mm S: Bredde i cm Standardtyper

BS: Buet stander FS: Forkrøppet stander GP: Gitterportal GS: Galgestander GST: Gitterstander HG: Høj rørgalge IPE: IPE-stander LG: Lav rørgalge LS: Lige stander RHS: Firkantrør RP: Portal af firkantrør Fundamenttyper

FG: Til gitterstander FI: Til IPE-stander FR: Til firkantrør-stander G: Til gitterportaler OMB: Omstøbning med beton R: Til portaler af firkantrør Øvrige forkortelser

Hs: Standerhøjde i cm

Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Herning, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København.

Find mere information på vejdirektoratet.dk.

ANLÆGSDIVISIONENThomas Helsteds Vej 11Postboks 5298660 SkanderborgTelefon 7244 2200Telefax 8652 2013

[email protected]

Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Herning, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København.

Find mere information på vejdirektoratet.dk.

ANLÆGSDIVISIONENThomas Helsteds Vej 11Postboks 5298660 SkanderborgTelefon 7244 2200Telefax 8652 2013

[email protected]

sÆrlige betingelser og beskrivelser entreprise …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/udbuds...

Documents