specialet: træfagenes byggeuddannelse · egne autocad tegninger med bund, vægge, gavle og tag....

Tømrerlinien – Lokal uddannelsesplan.

UVM – Uddannelsesplan – kompetenceskema

JHA/MBC/KANI februar 2012

Side 1 af 25

Side 1 af 25

Undervisningsplan for Bygge og Anlæg

Specialet: Træfagenes

byggeuddannelse




Side 2 af 25

Side 2 af 25

Undervisningen er baseret på en række teoretiske og praktiske kurser, som eleven deltager i. Hver elev får ved start på grundforløbet udleveret et personligt kompetenceskema, skemaet følger eleven hele forløbet.




Side 3 af 25

Side 3 af 25

BEK nr 858 af 11/07/2011 UVM bekendtgørelse nr. 858 af 11/07/2011: Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg.

Bilag 14

Træfagenes byggeuddannelse 1. Uddannelsens formål og opdeling

1.1. Træfagenes Byggeuddannelse har som overordnet formål, at eleven gennem helhedsorienteret skole-undervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompeten-ceområder:

1. Planlægning og udførelse de af samfundet til fagområdet almindeligt stillede opgaver i den forventede kvalitet og i henhold til love, regler og traditioner.

2. Deltagelse i planlægning og udførelse af specialopgaver på fagområdet, herunder innovativt og problem-løsende arbejde. 3. Informationssøgning, valg og rådgivning om materialer, konstruktions- og montagemetoder, samt kvali-tetssikring og kvalitetskontrol. 4. Planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaver i samarbejde med de øvrige faggrupper på arbejdspladsen. 5. Anvendelse af love og regler vedrørende byggeri, herunder brandsikring, arbejdsmiljø, licitation og til-budsgivning. 6. Planlægning og udførelse af opgaverne i respekt for det nære, omliggende og globale miljø. 7. Branchens arbejdsfunktioner og uddannelser samt etablering af selvstændig virksomhed.

1.2. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens specialer. 1.3. Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer: 1. Tømrer.

2. Gulvlægger. 3. Tækkemand. 4. Alutømrer. 2. Uddannelsens varighed og struktur mv.

2.1. Uddannelsen varer op til 4 år inklusiv grundforløbet. Varigheden bestemmes af uddannelsesaftalens begyndelsesdato og den afsluttende svendeprøvedato, således at der for skolevejselever er et hovedforløb på mindst 3 år og for praktikvejselever og elever i ny mesterlære et samlet uddannelsesforløb på mindst 3 år og 6 måneder fra uddannelsesaftalens begyndelsesdato. Afslutningen af uddannelsen er sammenfaldende med svendeprøvens afslutning. Datoer for svendeprøver fastsættes i uddannelsesordningen.

2.2. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 30 uger for specialerne tømrer, tækkemand og alutømrer og 26 uger for specialet gulvlægger.

2.3. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 5 skoleperioder med mellemliggende praktikpe-rioder.

§ 4. De fælles kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i et hoved-forløb inden for fællesindgangen, er, at eleverne kan

1) udvælge de almindeligste materialer inden for indgangens uddannelser ud fra kendskab til deres an-vendelse og placering i byggeriet, 2) foretage faglig informationssøgning og kommunikation ved anvendelse af it, 3) udføre en faglig arbejdsopgave og samtidig forstå sammenhængen i den samlede byggeproces, her-under samarbejde med de forskellige faggrupper i bygge- og anlægsbranchen ud fra en grundlæggende forståelse af samarbejdets værdi og nødvendighed samt kendskab til faggruppernes overordnede ar-bejdsområder,




Side 4 af 25

Side 4 af 25

4) udføre mindre, faglige arbejdsopgaver ud fra en forståelse af enkle arbejdstegninger, 5) vurdere og kontrollere, om en afleveret faglig arbejdsopgave opfylder fastsatte kvalitetsmæssige krav, 6) planlægge og udføre enkle, faglige arbejdsopgaver inden for indgangens uddannelser med hensigts-mæssig anvendelse af materialer, metoder, værktøjer og maskiner, og 7) tilgodese egen og andres sikkerhed ved planlægning og udførelse af faglige arbejdsopgaver ved iagt-tagelse af gældende regler på området. Stk. 2. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne

tillige opfylde målene for følgende grundfag: 1) Matematik F, 1 uge. Faget fortsætter i hovedforløbet. 2) Arbejdsmiljø, modul 1. 3) Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. Faget skal være bestået.

3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet

3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:

1. læse, udføre og arbejde efter skitser og målfaste arbejdstegninger og diagrammer i relation til udførel-se af praktiske opgaver, forstå anvendte symboler og illustrationsmetoder, samt udføre målfaste arbejds-tegninger og projektionstegninger elektronisk i et CAD-program, herunder afbilde, dreje, omkante og ud-folde i plan og lodret billede,

2. anvende praktisk geometri i tegnings- og værkstedsarbejde, herunder konstruere, afsætte, beregne og kontrollere de almindeligste vinkler, trekanter og firkanter, samt anvende de almindeligste geometriske be-tegnelser for bestanddelene i trekant, firkant, kvadrat, prisme, kegle og cirkel, 3. foretage opmåling og beregning samt udarbejde materiale- og styklister til en given opgave eller arbejd-stegning på uddannelsens faglige område med anvendelse af materialebetegnelser, antal, mængde, længde og areal, 4. bruge måletekniske metoder og måleværktøjer i forbindelse med opmærkning, montage, nivellering og afsætning, samt anvende relevante måletekniske standarder, koter, værdier og tolerancer, 5. anvende og vedligeholde uddannelsens almindeligt forekommende håndværktøj og transportabelt el-værktøj, herunder fejlmelde el-værktøj, samt udvælge relevant værktøj til en given opgave på uddannelsens faglige område, 6. finde og anvende relevante anvisninger på uddannelsens faglige område om konstruktioner, værktøj, ma-terialer, arbejdsmiljø og sikkerhed i skriftlige og elektroniske opslagsværker, 7. udvælge træsorter, konstruktionstræ, pladematerialer, gulvbrædder, gulvbelægninger, lim, spartelmasser, søm, beslag og skruer til en given opgave på uddannelsens faglige område, herunder frasortere materialer behæftede med fejl, mangler, skadedyr, råd og svamp, samt anvende de almindeligste begreber og ord om træ, befæstigelser og pladematerialer, 8. opsnøre simple arbejdsopgaver inden for uddannelsens faglige område på profil og på tømmer, 9. udføre og beklæde simple gulv-, væg- eller tagkonstruktioner med dokumentation og proceskontrol under hensyn til de almindeligste regler for forankring, afstivning, brand, lyd, lys og fugt, samt isætte vinduer og døre og udføre simple isoleringsopgaver af konstruktioner, 10. udføre simple spartel- og limopgaver på gulve og 11. udføre og vurdere kreative opgaver på uddannelsens område ud fra forudbestemte krav til funktionalitet, form, design og æstetik svarende til grundfaget stil, form og farve på niveau F.

3.2. For at begynde på uddannelsens hovedforløb skal eleverne ud over at opfylde de særlige kompeten-cemål i 3.1. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets ud-dannelsesmæssige krav for at opstille rulle- og bukkestillads.




Side 5 af 25

Side 5 af 25

Uddannelsesplan: El- og Luftværktøj:

Kompetencemål Indhold Bedømmelse / evaluering

Anvende og vedligeholde uddan-nelsens almindeligt forekommen-de håndværktøj og transportabelt el-værktøj, herunder at fejlmelde el-værktøj.

Eleven præsenteres for det el- og luftværktøj der er tilgængeligt på værksted og byggeplads. Herunder: Slagboremaskine, aku-maskiner, bajonet sav, el-høvl, håndrundsav, dyk-sav, kæde-stemmer, vinkelsliber, stiksav, støvsugere og sømpistol. Fremvise forskellige skæreskiver og klinger, samt demonstrerer brugen af samme i forskellige materialer, f.eks. træ, stål, alumi-nium samt udvalgte plader. Eleven undervises i betjening og vedligeholdelse af værktøjerne. Der lægges vægt på sikkerheden for brugeren, og mulige faresitua-tioner præsenteres.

Gennemgår værktøj med lærer, eleven prøver værktøjet praktisk.

Tegning og Skitsering:


Udføre ”ca” målfaste håndtegnin-ger.

Eleven undervises i tegneteknik og tegnings forståelse, herunder hvad en tegning skal indeholde alt efter om det er på skitse niveau, forprojekt, hovedprojekt eller pro-duktions tegninger. Der tegnes både håndtegninger og Cad tegninger. Tegningslærer bogen bruges hovedsageligt i undervisningen.

Alle opgaver skal godkendes af faglæreren. Udvalgte opgaver skal eleven selv vurdere inden aflevering. Når faglæreren har gennemset opgaven, evalueres der sammen med eleven.




Side 6 af 25

Side 6 af 25

Byggeplads forståelse:


Indsigt i samt forståelse for andre faggrupper.

Eleven bliver undervist i byggeri-ets faser, herunder ide fasen, projektering, licitation, kontrakt og aflevering. Eleverne deltager i en eller flere byggepladsbesøg. Besøgene planlægges efter at de fleste entrepriser er igangværen-de. Bygherre, rådgiver, entreprenør, faglærer eller anden kompetent person forklarer igangværende arbejder ved fremvisningen.

Der evalueres efterfølgende på klassen.

Konstruktiv og kemisk træbeskyttelse:


Udføre konstruktioner med størst beskyttelse konstruktivt og ke-misk. Frasortere materialer be-hæftede med fejl, mangler, ska-dedyr, råd og svamp.

Eleven undervises i hvilke forhold der kan nedbryde træ. Klimatiske, biologiske og mekaniske forhold som skal iagttages for at forlænge levetiden af konstruktionstræ, i forhold til træets egenskaber og kvalitet. Eleven orienteres om forskellige former for kemisk træbeskyttelse (tryk, vakuum, påsmøring mv.).

Teoretisk prøve, som evalueres med faglærer.

Lette vægge + beklædning:


Udføre og beklæde simple væg-konstruktioner med dokumentati-on og proceskontrol under hensyn til de almindeligste regler for af-stivning, brand, lyd, lys og fugt, samt isætte vinduer og døre og udføre simple isoleringsopgaver af konstruktioner.

Eleverne undervises i konstruktiv opbygning af vægge, herunder lovmæssige krav, samt valg af beklædnings materialer og fastgø-relse af do, isolering, ventilation, vindstop, placering af dampspær-rer og indv. beklædning.

Teoridisk prøve i inddeling af brædder beklædning, der evalue-res med faglærer. Eleven afprøver materialerne i værkstedet.




Side 7 af 25

Side 7 af 25

CAD Tegning:


Tegne elektronisk i et CAD-program. Lære at læse, udføre og arbejde efter målfaste arbejdstegninger i relation til udførelse af praktiske opgaver.

Eleven undervises i AutoCad fra starten af 4. uge på grundforløbet, eller når de har klaret de første opgaver i tegningslærebogen, frem til opg. 3.2 Herefter er det faste opgaver i tegningslærebogen som skal teg-nes, udskrives og afleveres som Cad tegning til godkendelse af faglærer

Færdig tegning til brug for udfør-sel i praksis i værksted. (Fælles klasse projekt.)

Modulbyggeri:


Udføre et produkt efter modul.

Eleverne laver et mindre hus efter egne AutoCad tegninger med bund, vægge, gavle og tag. Eleverne arbejder i grupper af 2-3, hver gruppe laver 1-2 elemen-ter til huset. Klassen er et firma så der lægges vægt på tid, kvalitet og samarbej-de.

Nøjagtighed i forhold til tegninger. Samarbejde i gruppen og timet.

Spær- og bjælkelag:


Konstruer og dimensioner simple spær + bjælkelag ved tabel op-slag.

Eleverne undervises efter Træ 28 omhandlende fagligt korrekt udfø-relse af spær og bjælkelag, her-under udvekslinger, forankring, afstivning, ved brug af dimensio-neringstabeller samt beskrivelser i bogen. Faget afsluttes med tegnings og dimensionerings opgaver, som indikerer om eleven har forstået undervisningen. Eleven opsnører et spær på pro-filplade samt laver det. Mål på spær vælges af faglære-ren.

Teoretiske opgaver: 1. bjælke lag, dimension og

udveksling. 2. skema til udfyldelse med

valg af træ, søm, beslag og søm fri afstande.

Praktisk opgave: 1. Lave et gitterspær.




Side 8 af 25

Side 8 af 25

Planlægning og Styring:


Planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaver i samarbejde med de øvrige fag-grupper på arbejdspladsen.

Eleven undervises i at planlægge en bygge opgave, samt styre efter en planlægning. Lave en tidsplan indholdene akti-vitets liste, planlagt tid og løbende registrering af forbrugt tid. Undervisning i afholdelse af byg-gemøder. Der afholdes opstart- og bygge-møder, eleven laver byggemøde-referat. Faglærer agere bygher-re/bygherre rådgiver.

Løbende evaluering. Aflevering af opgaver.

Geometri i praksis:


Anvende geometrien i praksis.

Eleverne undervises i Geometri på klassen efter tegningslærer bogen, med tilhørende opgaver. Geometrien omsættes til praktiske opgaver/øvelser i værksted og i terrænet.

Opgaverne løses individuelt, og afleveres til faglæreren.




Side 9 af 25

Side 9 af 25

Gulve:


Udføre simple gulvkonstruktioner, herunder støgulve, par-ket/bræddergulve, spartel og li-mopgaver.

Eleven lærer om forskellige gulv-typer og belægninger. Eleven undervises i spartling på beton og træ-plade gulv. Eleven limer og svejser linoleum på 60x60 cm spånplade med 10 cm opkant på 4 sider. ”som bade-kar” Når opgaven er færdig, fyldes karet med vand og står til næste dag. Er karet utæt laves en ny. Eleven udfører lægning af fyrre-træsgulv på strøer og opklods-ning. Der evalueres på processen, ved at eleven udfylder for trygt evalue-ringsskema, hvorefter skemaet afleveres til faglærer som så ud-fylder skemaet. Elev og faglærer gennemgår vur-deringerne sammen.

Udføre tegneprøve. Praktisk prø-ve i strøgulv med brædder og linoleums kasse, der alle skal bestås.

Arbejdsmiljø:


Finde og anvende relevante an-visninger på uddannelsens faglige område om arbejdsmiljø i skriftlige og elektroniske opslagsværker,

Arbejdssikkerhed er integreret i alle fag, men især ved arbejdet med snedkerimaskiner, støj og støv. Eleven udfylder en APV (Arbejds-plads Vurdering), og nævnte pro-blemer diskuteres og der udarbej-des en handlingsplan.

Teoretisk prøve/karakter. (sammen med løfteteknik)




Side 10 af 25

Side 10 af 25

Løfteteknik:


Ergonomisk rigtige arbejdsstillin-ger. Så man undgår nedslidning

Eleven undervises i arbejdsmiljø loven.

Teoretisk prøve/karakter. (sammen med arbejdsmiljø)

Affaldshåndtering:


Indrette en byggeplads under hensyn til affaldssortering.

Eleven orienteres om affalds-håndtering af affald fra byggeriet, samt deponering og rengøring. Der orienteres om lovkrav og koder på forekommende produk-ter til træbeskyttelse, overflade-behandling og rengøring

Teoretisk prøve/karakter.

Maskininstruktion:


Beherske brugen af stationære maskiner.

På grundforløbet får eleven in-struktion og praktisk øvelse i at betjene udsugning, afretter, afkor-tersav, rundsav, båndsav og tyk-kelseshøvl. Herefter opnås tilladelse til, under opsyn, at benytte disse snedkeri-maskiner. Eleven får ved godkendt maskin-kørekort udleveret underskrevet og folieret bevis.

Laver et vindue (fast karm) under opsyn. Der udstedes underskrevet kur-susbevis ved godkendelse. (folie-ret)

Materialer:


Udvælge træsorter, konstruktions-træ, pladematerialer, gulvbræd-der, gulvbelægninger, lim, spar-telmasser, søm, beslag og skruer til en given opgave på uddannel-sens faglige område, herunder frasortere materialer behæftede med fejl, mangler, skadedyr, råd og svamp, samt anvende de al-mindeligste begreber og ord om træ, befæstigelse og plademateri-aler

Eleven undervises efter materiale-lære bogen, suppleret med prøver af gængse materialer som med-tages i undervisningen på klas-sen/værkstedet. Materialerne er dem vi ser på byggepladsen, ikke kun træ eller tømrer relaterede materialer.

Teoretisk prøve, som evalueres med faglærer.




Side 11 af 25

Side 11 af 25

Stil, Form og Farver:


Udføre og vurdere kreative opga-ver på uddannelsens område ud fra forudbestemte krav til funktio-nalitet, form, design og æstetik.

Eleven præsenteres for tidstypi-ske stilarter. Gotisk, Renæssance, Barok og Rokoko. Der gennemgås dansk bindings-værks byggeri, bungalow og ”Mu-rermester” villaen, samt miljø- og energirigtigt byggeri. Eleven vurderer det æstetiske resultat af renoveringer og byfor-nyelse. Eleven arbejder med 15 punkts analyse modellen som værktøj ved planlægning af om- til- og nybygninger.

Svarende til bedømmelse på grundfaget stil, form og farv på niveau F.

Rulle- og bukkestilladser:


Have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets ud-dannelsesmæssige krav for at opstille rulle- og bukkestillads.

Eleven bliver oplært i opstilling, flytning samt nedtagning af rulle-, bukkestillads op til 3 m i højden. Kurset er et 1 dags kursus som opfylder Arbejdstilsynets uddan-nelsesmæssige krav. Kurset afsluttes med en teoretisk prøve som skal bestås, samt en praktisk prøve som viser om ele-ven er i stand til at udføre opga-ven i praksis, ud fra et anvist op-stillings sted.

Teoretisk og praktisk prøve. Bestået / ikke bestået.

Dokumentation og faglig beskrivelse:


Eleven bliver i stand til at doku-mentere faglige problemer og løsninger. Der anvendes lov stof i bygnings-reglement og lokalplaner, samt IT i undervisningen. Herunder infor-mationssøgning.

Evaluering på klassen. Bedømmes ved afsluttende ek-samen




Side 12 af 25

Side 12 af 25

Formularer:


Eleven bliver i stand til at downlo-ade og udfylde byggesags doku-menter til kommunen.

Downloader byggeansøgning som udfyldes og udskrives.

Teoretiske øvelser. Indgår i afsluttende eksamen.

Samlingsmetoder:


Opsnøre og udføre simple ar-bejdsopgaver inden for uddannel-sens faglige område på profil og på tømmer.

Eleven udfører forskellige sam-lingsmetoder og vurderer deres anvendelse. Eleverne laver en lille tømmer buk i anden uge. Bukken opsnøres i vandret og i lodret plan på profilplade, hvoref-ter træet optegnes, bearbejdes og samles. Der udføres lige- og hjørnesam-linger af tømmer. Til hver tømmersamling tegnes valgte samling op på profilplade. Opstregning på tømmeret tages fra profilpladen.

Eleven evaluerer eget arbejde, profilarbejde, tømmersamlingen og samlet arbejde. Herefter afleveres til faglæreren som vurderer det samme. Eleven og faglæreren laver slut-samtale.




Side 13 af 25

Side 13 af 25

Førstehjælp:


Førstehjælp til tilskadekomne og ved sygdom. Livreddende førstehjælp, færd-selsrelateret førstehjælp. Hjerte-lunge-redning.

Eleven skal kunne: - Handle hensigtsmæssigt

på et skadested, herun-der håndtere flere tilska-dekomne og kunne tage de nødvendige forholds-regler for ikke selv at komme til skade.

- Yde liv reddende første-hjælp til livstruende ska-der der medfører spær-ring af luftvejene, ned-sat/standset vejrtrækning og/eller chok som følge af ulykker.

- Forebygge chok, herun-der føre en beroligende samtale med den/de til-skadekomne.

Eleven skal have forståelse af:

- Den livsvigtige ilttrans-port.

- Virkninger og symptomer på hovedlæsioner, brud på nakke, rygsøjle og/eller bækken, for-brændinger, forgiftninger, ætsninger og el-ulykker samt chok.

Bestå/ ikke bestå.

Brandbekæmpelse:


Grundlæggende brandbekæm-pelse. Dansk brand-og sikringsteknisk institut.

Eleven får indblik i brandens teori, udvikling af brand, slukningsmid-ler og metoder. Undervisningen er baseret på dels teori og dels praktiske sluk-ningsøvelser.

Bestået/ ikke bestået.




Side 14 af 25

Side 14 af 25

Matematik (Niveau F):


Under uddannelse indenfor bygge & anlæg vil eleven dagligt støde på problemer, hvor der er brug for matematik for at komme videre. Derfor indgår matematik som et element i de fleste læringsaktivite-ter, eleven skal igennem i grund-forløbet. Eleven skal kunne anvende ma-tematik som et værktøj til at løse teoretiske og praktiske problemer i uddannelsesforløbet. Eleven skal kunne løse ligninger og arbejde med formler, opstille funktioner og tegne grafer. Der bruges en del tid på at arbejde med retvinklede trekanter: Pytha-goras' læresætning og cosinus-, sinus- og tangensformlerne. Formlerne for retvinklede trekan-ter skal eleven bruge i forbindelse med beregninger af højder og sidelængder. Brug af regneark indgår i under-visningen. Denne aktivitet udgør sammen med matematikken i de øvrige aktiviteter den samlede matema-tikundervisning i grundforløbet.

Teoridisk prøve/karakter.

Tal og symbolbehandling Eleven skal kunne regne med tal og bogstaver (symboler), herun-der indsætte tal i formler og udfø-re beregninger ved hjælp af form-ler. Eleven skal kunne anvende pro-centregning til at løse opgaver, både inden for uddannelsen (f.eks. beregning af fugtindhold) og i samfundet (f.eks. beregning af moms). Ved hjælp af kendskab til en brøks opbygning, skal eleven kunne opstille forhold, f.eks. i




Side 15 af 25

Side 15 af 25

forbindelse med beregning af holdestyrke. En lommeregner skal kunne an-vendes korrekt.

Trigonometri I trigonometri beregner man sider og vinkler i trekanter ud fra nogle formler. Den retvinklede trekant bruges som model, når eleven skal udfø-re beregninger af hjørner og hældninger (tage og bygninger). Eleven skal kunne tegne en vil-kårlig retvinklet trekant og navngi-ve sider og vinkler, og skal kunne vise, hvor trekantens kateter og hypotenuse er. Eleven skal kunne anvende Py-thagoras' læresætning og skal kunne anvende cosinus og sinus i retvinklede trekanter. Eleven skal kunne gøre rede for, hvad henholdsvis hosliggende og modstående katete betyder. Eleven bliver i stand til at kunne "se" og skitsere den retvinklede trekant ud fra en beskrivelse (dia-gram, tegning, tekst) og bruge trekantsformlerne til beregninger af sider og vinkler.

Præfiks (Erhvervsfagligt emne) En præfiks er en betegnelse, man sætter foran en enhed, f.eks. k (kilo), m (milli), g (mikro) osv. De præfikser der bruges, er potenser af 10.




Side 16 af 25

Side 16 af 25

Afsluttende projekt:


Grundforløbsprøven


Kompetenceskema:

GRUNDFORLØB: TØMRER OPGAVEREGISTRERING KOMPETENCESKEMA

NAVN: Elevens KONTAKTLÆRER: Morten/Karsten

INTROFORLØB : 2 UGER

OPGAVER DATO/INT. BEMÆRK.

GENEREL VELKOMST TIL TEKNISK SKOLE

GENEREL INTRODUKTION TIL TØMRERFAGET:

OPGAVEINTRODUKTION

ARBEJDSMILJØ OG SIKKERHED

VÆRKSTEDSKULTUR

LOGBOG/ DAGBOG/TIMESEDLER

UDLEVERING AF VÆRKTØJSKASSE

TEGNINGSLÆREBOGEN:

SIDE 5 – 17 GENNEMGANG/SELVSTUDIE

TEGNE REKVISITTER / STRIMLER

MÅLSÆTNING, -STOK. SIGNATUR

TEGNEØVELSE 1, tidsplan

TEGNEØVELSE 2

TEGNEØVELSE 3

MÅLESTOKSFORHOLD

ÅRETEGNING

SIDE 66 – 69 SELVSTUDIE





Side 17 af 25

Side 17 af 25

OPGAVE 3.1, A3 papir




TEGNINGSLÆREBOGEN: DATO/INT. BEMÆRK.



LEKTIONSPLAN 4.1, A4 papir, fortrykt





LEKTIONSSKITSE 4.3, tegnes med spor

LEKTIONSSKITSE 4.4, tegnes med spor

OPGAVE 4.3, A3 papir, tegnes med spor





OPGAVE 4.7, A3 papir,


LEKTIONSSKITSE 5.1, fortrykt











TEGNINGSLÆREBOGEN: DATO/INT. BEMÆRK.

GEOMETRI :






Side 18 af 25

Side 18 af 25








GEOMETRI I PRAKSIS/ANLÆGSARBEJDE

ISOMETRI:

ISOMETRI, LEKTIONSSKITSE 1

ISOMETRI, LEKTIONSSKITSE 2

OPGAVE A, ISOMETRI

OPGAVE B, ISOMETRI

FAGTEGNING:

LÆNGDE, TVÆR OG TAPSAMLINGER

OPG. 1, arbejdsbuk A3 papir

OPG. 2, tap samlinger A3 papir

OPG. 3, tapsamling, omkant. A3 papir

OPG. 4, længde samlinger A3 papir

OPG. 5, længde samlinger A3 papir

OPG. 6. kæmninger A3 papir

OPG. 7. kip samlinger A3 papir

OPG 8, TØMMERBUK A2 papir

OPG. 9, HAVEMØBEL (PROJEKT)

10, TEST HANEBÅNDSSPÆR

11a, MIDTVEJSTEST ”dævlen”

11b, MIDTVEJSTEST ”skråbuk”

PRAKTIK: DATO/INT. BEMÆRK.

ARBEJDSBUK

2 VINKELSNIT

2 SKRÅSNIT

2 LÆNGDESNIT

SLIBNING AF STEMJERN

LIGE BLAD

LIGE BLAD MED SKRÅT BRYST

SKRÅT BLAD

LIGE HJØRNEBLAD




Side 19 af 25

Side 19 af 25

DOBBELTSKRÅT HJØRNEBLAD

SKRÅ FORSÆTNING, 45 GR.

DOBBELT SKRÅT HAGEBLAD

FRANSK LÅS

EVT. EKSTRA SAMLING: 1. 2. 3.

TAP KO

LIGE TAP

SKRÅ TAP

SKRÅ TAP MED FORSATS

SLIBNING + OPSÆTNING AF HØVL

TØMMERBUK (tegning udføres først)

HAVEMØBEL (PROJEKT) profil + praktik

MIDTVEJSTEST

MODULPROJEKT. 6 ARBEJDSDAGE

2-3 mands grupper

KURSER: DATO/INT. BEMÆRK.

EL OG LUFTVÆRKTØJ, evt.ekstern uv.

TEGNE OG SKITSERINGS KURSUS

BYGGEPLADS FORSTÅELSE + BESØG

KONSTRUKTIV OG KEMISK TRÆBESKYTTELSE

LETTE VÆGGE + BEKLÆDNINGS

CAD - TEGNING

MODULBYGGERI

SPÆR OG BJÆLKELAGS

PLANLÆGNING OG STYRING KURSUS

GEOMETRI I PRAKSIS/ANLÆGSARBEJDE

GULV KURSUS

ARBEJDSMILJØ 1 KURSUS, LØFTETEKNIK MV.

ARBEJDSMILJØ 2 KURSUS, AFFALDSHÅNTE-RING MV.

MASKININSTRUKTIONSBEVIS

MATERIALE

STIL, FORM OG FARVE

RULLE OG BUKKE STILLADS

DOKUMENT OG FAG. SKRIV

FORMULAR

SAMLINGSMETODER




Side 20 af 25

Side 20 af 25

FØRSTEHJÆLP OG BRANDBEKÆMPELSE 16 + 4 lekt.

MATEMATIK

AFSLUTTENDE PROJEKT: 2-3 elever

LEGEHUS ELLER LIGNENDE OPGAVE:

IDE’ SKITSER (ca. mål faste)

KALKULATION

TIDSPLAN

TEGNINGER:

TEGNINGS LISTE A4 papir

PLAN 1:10, 1:20

SNIT 1:10, 1:20

FACADER 1:20

ISOMETRI 1:20

OPSTALT BUND 1:10

OPSTALT SIDER 1:10

OPSTALT GAVLE 1:10

SPÆRTEGNING 1:10

DETALJE 1, 1:1, 1:2, 1:5

DETALJE 2, 1:1, 1:2, 1:5

DETALJE 3, 1:1, 1:2, 1:5

TID-, ØKONOMISTYRRING:

LOGBOG/DAGSEDLER

BYGGEMØDE REFERATER

BESTILLINGS- OG FØLGESEDLER

DOKUMENTATION:

VALG AF MATERIALER

FASTGØRELSER

MYNDIGHEDS KRAV

SALGDOKUMENT:

1 SIDE INCL. FOTO

SAMLET PROJEKT SAMLES I MAPPE

PRAKTISK UDFØRELSE:

BUND

VÆG ELEMENTER

VÆG BEKLÆDNING

SPÆR

TAG BEKLÆDNING

UDHÆNG

DØR

VINDUE

DETALJER / FINISCH

EKSAMEN: EKSTERN CENSOR + FAGLÆRER




Side 21 af 25

Side 21 af 25

AFLEVERING AF UDLÅNT VÆRKTØJ

AFLEBVERING AF UDLÅNT PC

OPRYDNING

SLUT SAMTALE + TILDELING AF UDDANNELSES HÅNDBOG OG EVT. GRUNDFORLØBS BEVIS.

AFSLUTNING

BEMÆRKNINGER ………………………………………………………………………………………………………………… ………………………………………………………………………………………………………………… Aars den. / 2010 GODKENDT UNDERVISENDE LÆRERE ………………….……………………………………………… GODKENDT KONTAKTLÆRERE………………………………………………………………………….. HUSK! DET ER DIT ANSVAR, AT DINE OPGAVER AFLEVERES OG GODKENDES AF FAGLÆREREN I HEN-HOLDSVIS PRAKTIKVÆRKSTED OG TEORILOKALET, SAMT AT DU FÅR DET NOTERET PÅ DENNE OPGAVEREGISTRING. (DETTE GØRES AF FAGLÆREREN) HVIS GRUNDFORLØBET IKKE GODKENDES ELLER GENNEMFØRES PÅ 20 UGER KAN DET FÅ BE-TYDNING FOR DIT VIDERE FORLØB. DETTE DOKUMENT ER VIGTIGT. DER FINDES INGEN KOPIER. VED BORTKOMST KAN DET KUN REKONSTRUERES HVIS DU HAR GEMT ALLE DINE OPGAVER.




Side 22 af 25

Side 22 af 25




Side 23 af 25

Side 23 af 25

Tværfagligt kursus: Bygge fagene har en lang historie. Der er opført bygninger af vidt forskellig art i over 1000 år. Byggeriet har op gennem tiderne udviklet sig, både hvad angår materialevalg og arbejdsmetoder, ligesom der er kommet stigende kvalitetskrav der har været med til at udvikle håndværkerens faglige kunnen og kre-ativitet. Udover Tømrerfaget, som i har valgt, skal der her orienteres om de øvrige byggefag. STRUKTØRFAGET: Omfatter 3 linjer. En anlægslinje, en byggelinje og en brolæggerlinje. Anlægsstruktøren udfører anlægsarbejder. Det vil sige kloakarbejde, vejanlæg kantstenssætning og flisebe-lægning. Bygningsstruktøren udfører jernbetonkonstruktioner omfattende: forskallingsarbejde, jernbinding (armering) støbearbejde, udlægning af slidlag på gulve samt opmuring af klinkebetonblokke i kældre og på fundamen-ter. Brolæggerfaget, som også har en lang tradition, er blevet en del af struktørfaget. Nu hedder en brolægger Struktør med brolægning som speciale. Arbejdet består i at nedlægge forskellige typer af brosten og natursten. Fælles for alle 3 linjer er at der i uddannelserne er et omfattende pensum i bl.a. opmåling, nivellering og af-sætning. Struktøren var, til for ca. 15 år siden specialarbejdere, der ikke havde en egentlig håndværker- Uddannelse. Oprindelig kom de direkte fra gaden og ind på byggepladserne, hvor de blev oplært af ældre og erfarne kol-legaer. Efterfølgende fik ”jord og beton arbejderne” mulighed for at få kortere kurser på Specialarbejderskolerne (nu AMU center). Det var typisk uge kurser i forskallingsarbejde, armeringskurser og kloakkurser. MURERFAGET: Mureren udfører opmuring, fugning, pudsearbejde, gulvarbejde, flise og klinke arbejde, tagarbejde og ildfast arbejde. Murerne arbejder for det meste i sjak, bestående af 2 murer og 1 arbejdsmand. Sjakkene kan være større, afhængig af opgaven, men det er sjældent at der i dag er store sjak på byggepladserne. Kravene til murværk er blevet skærpet de senere år, og vil fremover blive yderligt skærpet på grund af bl.a. øgede isoleringskrav, og tykkere mure for at minimere energiforbruget til opvarmning VVS og BLIKKENSLAGER: VVS og Blikkenslager er 2 forskellige uddannelser der er tæt beslægtet. VVS montøren udfører ventilationsanlæg, varmeanlæg, indvendige afløb og sanitetsinstallationer (montering af vaske, toiletter, og vandhaner m.v.). VVS montøren udfører også rørledninger til fjernvarmeforsyning og rørledninger til olieindustrien (pipelines). Der er store krav til samlingerne af disse rør. Det kræver at de montører der arbejder med disse opgaver, er certificeret (har bestået svejseprøver af høj sværhedsgrad) i det svejsninger-ne på rørene bliver tæthedsprøvet ved røntgenfotografering.




Side 24 af 25

Side 24 af 25

Blikkenslageren udfører tagrender, nedløbsrør, udluftningshætter, funker på kviste, inddækninger, afdæk-ninger og udluftningshætter. Delene fremstilles normalt i zink, men kan også fremstilles i kobber. Det var tidligere meget sjældent, da kobber var et dyrt materiale, men i de senere år er prisforskellen blevet meget mindre, så i dag ser man jævnligt kobberindækning og tagrender på nye huse. VVS og Blikkenslageruddannelserne kan kombineres. Dette indebærer at læretiden for begge uddannelser er ca. 5 ½ år, hvis de tages samlet. MALERFAGET: Malerfaget består af 3 forskellige områder: Bygningsmaler, Vognmaler (Automaler) og Skiltemaler. Skiltema-lerens arbejde er dag, stort set historie, De fleste skilteopgaver laves som streamere på computer. Bygningsmaleren maler udvendigt døre, vinduer, udhæng og andet udvendigt træværk, ligesom facadema-ling, med diffusionsåben maling, udføres af maleren. Indvendigt malerarbejde omfatter maling af døre, vinduer hvis disse ikke er leveret malede fra leverandøren, fodlister, gerigther, vægge og lofter. Hvor der opsættes gipsplader på vægge og lofter spartler maleren skruehuller og pladesamlinger, der ligeledes forstærkes med glasfibervæv, hvorefter pladerne slibes og der opsættes glasfibervæv der efterfølgende males. Maleren opsætter ligeledes tapet på gipsvægge og pudsede vægge, der normalt sandspartles før tapetser-ingen. I Malerfaget har der de senere år været stor tilgang af piger.




Side 25 af 25

Side 25 af 25

EFTERUDDANNELSE: Der er i alle fagene et stort efteruddannelsesprogram for svendene. Det er primært for at få kendskab til nye materialer og arbejdsmetoder. Man kan ikke regne med at et svendebrev kan holde fagligt et helt arbejdsliv. Der er opgaver der kræver at svendene gennemfører kurser, der specielt er lavet til en konkret opgave. Der er i de senere år også blevet øget interesse for de gamle håndværkstraditioner. Det er eksempelvis vinduer med buede overliggere, smighjørner, gesimser og lignende, mange af disse ting er med i undervisningen i de enkelte fag. VIDREGÅENDE UDDANNELSE: Der er, efter bestået svendeprøve, mulighed for at starte på en videregående uddannelse. Mulighederne er mange eksempelvis Teknisk designer varighed 2 år, hvoraf 1 år er praktik, Byggetekniker, varighed normalt 1 ½ år, eller udvidet 2 år, Bygningskonstruktør varighed 3 ½ år. Ofte fortsættes byggeteknikeruddannelsen efter 1 ½ år med 2 år på Byggeteknisk Højskole. Ingeniøruddannelsen, diplom eller civilingeniør. Varighed fra 4 til 6 år, afhængig af hvilke linie der vælges. Arkitekt ud – dannelsen på Arkitektskolen i Aarhus eller Kunstakademiet i København, varighed ca. 6 år. Endvidere er der oprettet en ny uddannelse på AUC der hedder Arkitektur og Design, der er knap så lang, men er bredere.

specialet: træfagenes byggeuddannelse · egne autocad tegninger med bund, vægge, gavle og tag....

Documents