speciale kandidatuddannelsen i socialt arbejde aalborg...
TRANSCRIPT
SpecialeKandidatuddannelsen i Socialt Arbejde
Aalborg UniversitetFebruar 2016
En kvalitativ undersøgelse af aktivitetsparate ikke-vestlige indvandrerkvinders eget perspektiv på
arbejdsmarkedstilknytning og beskæftigelsesindsatsen
Anne AakjærStudienummer: 20131182
Antal anslag: 239.094Vejleder: Marianne Skytte
“Jeg ville, hvis jeg kunne!”
2
Indholdsfortegnelse
ABSTRACT 4
KAPITEL1:INDLEDNING 5
PROBLEMFELT 7
PROBLEMFORMULERING 11
LÆSEVEJLEDNING 12
KAPITEL2:EKSISTERENDEVIDENOMIKKE-VESTLIGEINDVANDRERKVINDER 13
ÅRSAGERTILMARGINALPOSITIONPÅARBEJDSMARKEDET 13
OPLEVELSERAFBESKÆFTIGELSESINDSATSEN 16
KAPITEL3:FORSØGETMEDINTEGRATIONSPÅLÆG 18
MÅLGRUPPEOGINDSATSER 18
MÅLOGFORVENTEDEEFFEKTER 21
KAPITEL4:METODE 24
DENKVALITATIVEINTERVIEWUNDERSØGELSE 24
DATAINDSAMLING 25
DETKVALITATIVEFORSKNINGSINTERVIEW 25
UDVÆLGELSEAFINFORMANTER 27
BESKRIVELSEAFINFORMANTER 29
AFHOLDELSEAFINTERVIEWS 33
INTERVIEWGUIDE 37
DATABEARBEJDNING 38
TRANSSKRIPTION 38
KODNING 39
VIDENSKABSTEORETISKPOSITION 41
3
KAPITEL5:ANALYSE 43
1.DELANALYSE:KVINDERNESARBEJDSMARKEDSPERSPEKTIV 43
OPVÆKSTEN 43
EFTERANKOMSTENTILDANMARK 47
FORVENTNINGERTILFREMTIDEN 49
MOTIVATION 55
DELKONKLUSION 58
2.DELANALYSE:BARRIERERFORARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING 60
MANGLENDEKOMPETENCER 60
HELBREDSMÆSSIGSITUATION 64
ROLLENSOM(HUS)MODEROGSOCIALEPROBLEMER 72
DETSOCIALENETVÆRK 75
DELKONKLUSION 80
3.DELANALYSE:OPLEVELSERAFOGREAKTIONERPÅDENPÅLAGTEINDSATS 81
MODSTAND 81
KRÆNKELSER 85
POSITIVEOPLEVELSER 92
DELKONKLUSION 96
KAPITEL6:KONKLUSION 98
KAPITEL7:VURDERINGAFANALYSENSFUND 102
KAPITEL8:PERSPEKTIVERING 104
LITTERATURLISTE 106
BILAG1:INTERVIEWGUIDE 111
BILAG2:UDSNITAFKODNING(FRAINTERVIEWMEDHINA) 115
4
Abstract
Thisthesisconsistsofaqualitativeresearchstudyconductedinanactivationprojectbetween
theMunicipalityofCopenhagenandDanishRefugeeCouncil.Thepurposeistoexaminehow
unemployed non-Western immigrant women, who have other problems in addition to
unemployment,seethemselvesinrelationtothelabourmarketandwhattheirexperiencesof
and reactions to the activation project are. The examined project is called "injunction to
integration" and aims to get more non-Western immigrants into work. The collected data
consistsoffivequalitativeinterviewswithwomenparticipatingintheproject.
To investigate themain question above the thesis is divided into three research questions.
Firstquestionfocusesonthelabourmarketperspectiveofthewomen,whichisbasedonthe
theoretical framework of Rahbek Christensen's life form of housewifes, Skytte's
collectivist/individualist outlook on life and Bourdieu's habitus. It shows that the women's
labourmarketperspective is influencedby thesocial structuresunderwhich theygrewup.
Womenwereoftenexpectedtobehousewives in theircountryoforiginandthiscontinued
aftermovingtoDenmark.Todayallfivewomenwanttoparticipateinthelabourmarketbut
fordifferentreasons,whichincludesavoidingthecashbenefitsystem.
Thesecondresearchquestionconcernsthewomen'sbarrierstoenteringthe labourmarket
and it provides an understanding ofwhy thewomendo notwork although they express a
wishtodoso.Itshowsthatthewomenhavemassivebarriersconsistingofalackofcountry-
specific human capital in the form of education, work experience and Danish language. In
addition they have severe health problems, social problems and they are subject to social
norms and expectations from their own strong network. Several of these barriers can be
understoodfromthesocialstructuresinDenmark.
Finallythelastresearchquestionconcernsthewomen'sexperiencesofandreactiontobeing
forcedintoparticipatingintheproject.Thisshowsthatallwomendemonstrateresistanceto
the project, which can be understood by Honneth's theory of recognition. The women feel
offendedasethicalandlegalpersonsbecausetheyarenotrecognizedaswhotheyare.While
thewomenexpressthattheywouldworkiftheycould,thecashbenefitsystemconsidersthat
thewomencouldworkif theywantedto, i.e. thewomenlacktheinnerdesiretowork.This
lackofrecognitionmeansthatthewomenexhibitresistance,whichcanaffecttheoutcomeof
theproject.
5
Kapitel1:Indledning
Fokus for dette speciale er langtidsledige ikke-vestlige indvandrerkvinders opfattelse af sig
selviforholdtilarbejdsmarkedetsamtderessynpådenbeskæftigelsesindsats,demodtager.
Jegersærligtinteresseretioplevelserfraindvandrerkvinder,derharopholdtsigiDanmarki
en længere årrække, som har begrænset uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring og
danskkundskaber, og som derudover har forskellige sociale og/eller helbredsmæssige
problemer udover ledighed. Grunden til, at jeg finder dennemålgruppes oplevelser særlig
interessant er, atmine erfaringer som socialrådgiver i et jobcenter på Vestegnen er, at de
typiskermeget langtfraarbejdsmarkedet,ogatbeskæftigelsesindsatsen,derskalmedvirke
til at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet, kan være forbundet med en række
udfordringer.
Til undersøgelse af ovenstående har jeg indgået et specialesamarbejde med Dansk
Flygtningehjælp, som i samarbejde med Jobcenter København deltager i ”Forsøget med
Integrationspålæg”. Målgruppen for forsøget er aktivitetsparate ikke-vestlige indvandrere
over 30 år, som har vanskeligt ved at opnå arbejdsmarkedstilknytning. At de er
aktivitetsparate vil sige, at de i jobcenteret er vurderet til at have andre problemer end
ledighed.Målgruppenfåretintegrationspålæg,sombeståraftreelementer,nemligordinært
arbejde/et virksomhedsrettet tilbud, et intensivt samtaleforløb samt tilbud om
jobstøttementor under forløbet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2014a).
Formålet med pålægget er, at flere ikke-vestlige indvandrere opnår tilknytning til
arbejdsmarkedet(CenterforJobindsats,2014).
StyrelsenforArbejdsmarkedogRekruttering(STAR)fårgennemførtenkvantitativevaluering
af forsøget, mens der ikke foretages en kvalitativ evaluering. Kursisternes oplevelser af at
medvirke i forsøget undersøges således ikke, hvilket jeg finder særdeles interessant og
relevantatbidragemed.
Mange ikke-vestelige indvandrere har vanskeligt ved at finde fodfæste på det danske
arbejdsmarked. I 2014 udgør ikke-vestlige indvandrere 7 pct. af hele den 16-64-årige
befolkningiDanmark,mensdeeroverrepræsenteretikontanthjælpssystemet,hvordeudgør
22pct.afallekontanthjælpsmodtagere(DanmarksStatistik,2014:83).
Tal fra Danmarks Statistik viser desuden, at underbeskæftigelsen for ikke-vestlige
indvandrereer38pct.Detvilsige,at16-64årigeikke-vestligeindvandreresbeskæftigelseer
6
38pct.lavere,enddenvillehaveværet,hvisdehavdeværetbeskæftigetisammeomfangsom
personermed dansk oprindelse (ibid.:31). Underbeskæftigelsen er særligt høj blandt ikke-
vestligekvinder,hvordenliggerpå43pct.(ibid.).
Der er dog store forskelle på beskæftigelsesfrekvensen for kvinder fra forskellige ikke-
vestlige lande. Kvindelige indvandrere fra Thailand har således den højeste
beskæftigelsesfrekvens blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder på hele 64,3 pct., mens
beskæftigelsesfrekvensenersærliglavforkvinderfraLibanon(22,3pct.),Somalia(23,8pct.),
Irak(27,1pct.)ogPakistan(31,5pct.)(DanmarksStatistik,2013).
Mens danske kvinder er blandt de mest udearbejdende kvinder i Europa
(Beskæftigelsesministeriet,2014),harengruppeaf ikke-vestlige indvandrerkvindersåledes
en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2013 var forskellen i beskæftigelsesfrekvensen
mellemkvinderafdanskoprindelseog ikke-vestlige indvandrerkvinder29,5procentpoint. I
nogle tilfælde ligger de ikke-vestlige indvandrerkvinders erhvervsfrekvens på niveau med
kvinderserhvervsfrekvensideresoprindelseslandellermeddanskekvindersi1950'erneog
1960'erne(Emerek,2003:4).
Den lave beskæftigelsesfrekvens blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder har i en årrække
medført et politisk fokus herpå. Udgangspunktet er, at de ikke-vestlige indvandrerkvinder
ikkeerintegreretidetdanskesamfund,sålængedestårudenforarbejdsmarkedet.Udoverat
arbejde vil medføre selvforsørgelse, vil indtræden på arbejdsmarkedet altså ifølge den
politiskediskursmedføreintegrationafkvinderneisamfundet(ibid.).
Derudover kan ledighed betragtes som et alvorligt socialt problem på flere niveauer. Elm
LarsenogHornemannMølleransersåledesmarginaliseringfralønarbejdefor”vortidsstørste
socialpolitiske problem. Et problem for skatteydere, for nationalproduktet, for de
marginaliserede selv og endelig et problem for det samfundsmæssige sammenhold” (2004, s.
15). Ledighed påvirker således både samfundsøkonomien, den enkelte ledige (i form af
stigmatisering samt psykiske og økonomiske problemer) og sammenholdet i samfundet.
Sidstnævnteomhandlerdetøvrigesamfundsviljetilatvillebetale(skat)fordem,derikkeer
iarbejde,sådekanmodtageoverførselsindkomst(ibid.).Påbaggrundheraferderstortfokus
påatfåalleledigeindplaceretpåarbejdsmarkedet.
7
I det følgende vil jeg fremhæve centrale elementer i den beskæftigelsesindsats, der skal
hjælpe ikke-vestlige indvandrerkvinder i arbejde. Desuden vil jeg se på, hvordan indsatsen
kansesilysetaf,atarbejdeerdoxaidetdanskesamfund.
Problemfelt
Det er kommunernes ansvar at medvirke til, at ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp
integreres på arbejdsmarkedet. Efter en 3-årig introduktionsperiode for nyankomne
udlændinge, som bl.a. tilbydes danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud, overgår
målgruppen til at høre under den lovgivning, der gælder for øvrige ledige (jf. integrations-
loven).
Formålet med den aktive beskæftigelsesindsats er bl.a. at bistå ledige med at komme i
beskæftigelse. De ledige tilbydes derfor indsatser i form af vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik eller løntilskud, som kan medvirke hertil (Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats).
I starten af 1990'erne sker dermed indførelsen af aktivlinjen et grundlæggende ideologisk
skift idanskarbejdsmarkedspolitik, idetde ledigespligt fremhæves,mensderesrettigheder
fylder mindre (Elm Larsen & Hornemann Møller, 2004:26-27). Helt tilbage fra den første
socialreform i 1891 var det naturligt, at en lønarbejder, som havde indbetalt til sin
arbejdsløsheds- og sygekasse, krævede sin ret til understøttelse, hvis arbejdsløshed eller
sygdomgjordedetnødvendigt.Medaktivlinjenblevderimidlertidstilletkravommodydelse
forudbetalingafunderstøttelsen.Ledigeharsåledesidagpligttilatpåtagesigarbejde,der
ligger langt fra både erhvervserfaringer og bopæl samt deltage i forskellige former for
aktivering, der (måske) kan opkvalificere dem og bringe dem i arbejde. Hvis de ledige
modsætter sig dette, vurderes de ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og deres
kontanthjælpbortfalderellerreduceres(ibid.:27).
I forlængelse heraf pointerer Bredgaard m.fl., at den dominerende politiske strategi på
beskæftigelsesområdet efter indførelsen af aktivlinjen har væretmotivationsstrategien. Her
ses årsagen til ledighed somudtryk for de ledigesmanglende økonomiske incitamenter og
motivation. De foretrukne instrumenter til håndtering af dette har været skærpede
8
rådighedskrav,sanktionersamtkravomdeltagelseiaktiveringforatmodtagekontanthjælp
(Bredgaard m.fl., 2011:23). I 2002 vedtages eksempelvis "udlændingepakken", hvor
starthjælpenbl.a.indføresforatøgeudlændingesincitamentertilatarbejde.Medaktivlinjen
udvidesmålgruppenforaktiveringdesudentilbl.a.atomfattekontanthjælpsmodtageremed
andreproblemerendledighed(ibid.:67).
Siden2002erdermeddenpolitiskeaftale ”Flere i arbejde”kommetet styrket fokuspå,at
kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det fremhæves bl.a., at
vejen til arbejdsmarkedet skal væredenkortestmulige (Beskæftigelsesministeriet, 2002:1).
Dvs.atdetheltafgørendeer,atdeledigehurtigtkommeriarbejde,mensdettillæggesmindre
betydning, om det fx drejer sig om usikre, dårligt betalte jobs (Arendt, 2015). Derudover
vedtages det, at hvis et ægtepar er på kontanthjælp, og den ene skønnes at være "reelt
hjemmegående",kanvedkommendeikkelængeremodtagekontanthjælp,menægtefællenfår
i stedet udbetalt et forsørgertillæg. Dette betød, at det samlede kontanthjælpsniveau blev
lavere,endnårbeggestodtilrådighed(Beskæftigelsesministeriet,2002:11)1.
Aktivlinjensfokuspå,atledigeskalståtilrådighedforarbejdsmarkedet,kanifølgeCarstens
ses i lysetafdenstorearbejdsløshedi1970-1980'erne:"Undermassearbejdsløshedopstårjo
typiskdetproblem,atdetikkeermuligtatteste-ogfordearbejdsløseatbevise-atdereeltstår
tilrådighed,atdevilleforsørgesigselv,hvisdekunnekommetildet.Detgivergrobundfortvivl
omdengodevilje."(Carstens,2005:41).Carstenspåpeger,atdersåledesersketenudviklingi
kravet til de ledige, som er gået fra ydre til indre rådighed. Det er altså ikke længere
tilstrækkeligt, at ledige søger efter arbejde eller deltager i aktivering, de skal også i deres
inderstevillearbejde.
Carstenspointererendvidere,ataktivlinjenoverordnetsethartreforskelligesigter,nemliget
holdningsændrende sigte, et sigte om at legitimere velfærdssystemet samt et
beskæftigelsesfremmendesigte(ibid.:32).
Detholdningsændrendesigteomhandler,atdeledigeskalmotiverestilselvforsørgelsefrem
foratladesigforsøgeafdetoffentlige.Motivationforståshersomatvilledetrigtige,dvs.at1Denneregelbliversenereerstattetaf300timers-reglen,derbetyder,atdeneneægtefælleietægteparautomatiskbetragtessom"reelthjemmegående",hvisparretharmodtagetkontanthjælpisammenlagt2år,ogdenpågældendeægtefælleikkeharhaftordinærtarbejdeimindst300timeridenneperiode("Vejledningom300timersreglen",2008).
9
ville det, der stemmer overens med det fælles moralske værdigrundlag, nemlig
selvforsørgelse. Ifølge Carstens ligger der også en anden opfattelse bag det
holdningsændrende sigte, nemlig opfattelsen af at menneskets vigtigste drivkraft for at
handleeratmaksimereenpositiv selvopfattelse.Denneopfattelse indebærer, at andrekan
kontrollereenpersonsadfærdmedros,belønningellerstraf(ibid.:32-33).
Detandetsigteomatlegitimerevelfærdssystemethandlerom,atdebetalendeskatteborgere
opretterviljentilatbetaleskattil,atandreforsørgesafdetoffentlige.Argumenteter,atdette
forudsætter,atskatteyderneikkeoplever,atdeledigekangåognydelivetforandrespenge
(ibid.:32).
Dettredjesigteerdetbeskæftigelsesfremmendesigte,deromhandler,atdeledigeharnogle
individuelle mangler, enten i form af manglende faglige kvalifikationer eller personlig
afklaring og udvikling af autonomi og identitet. Aktivering kan bibringe de ledige faglige
kvalifikationerogdesudenstøtte,atdenenkelteudviklerautonomiogidentitet(ibid.).
Aktiveringsindsatsen skal således motivere de ledige til at blive selvforsørgende og
opkvalificeredem,sådekanindtrædepåarbejdsmarkedet,hvilketvilsikreenlegitimeringaf
velfærdssystemet.
Baggrunden for aktivlinjen kan bl.a. ses i lyset af den arbejdsnorm, der gør sig gældende i
Danmark.AtdetimangehundredeårharværetnormeniDanmark,atmanskalforsørgesig
selvogsine,sesbl.a.ved,atdeterindskrevetigrundlovenaf1849(ElmLarsen&Hornemann
Møller,2004:28).
Bauman pointerer desuden, hvordan arbejdsetikken med industrisamfundets opståen blev
dominerende imoderne, vestlige samfund. Udgangspunkt for arbejdsetikken er, at arbejde
har en værdi i sig selv, at det er godt at arbejde, og at arbejde er alle menneskers
normaltilstand(Bauman,2002:15).Hanfremhæverendvidere,atkundetarbejdederharen
værdiiandresøjne,ogsomsåledesfordrerenlønindtægt,besidderdenmoralskeværdi,som
arbejdsetikkenbilliger.Hjemmegåendehusmødreanses således ikke for athaveet "rigtigt"
arbejde.Udoverat lønarbejdesikrer individets levebrød,definererdetogsåvedkommendes
samfundsmæssigestatus,ogdeterhovedfaktorenforhansellerhendessocialeplaceringog
selvopfattelse(ibid.:32).
Jacobsen&Tonboehævder,atogsådetpostindustrielledanskesamfundkankarakteriseres
som et arbejdssamfund, hvor den kollektive "kærlighed til arbejdet" er dominerende
10
(Jacobsen & Tonboe, 2004:12). Mennesket har idag kun en samfundsmæssig værdi som
arbejdskraft,ogarbejdekansigesatværeenforudsætningforatværeetfuldgyldigtmedlem
afsamfundet(GoulAndersen,2003:13).
Bourdieuanvenderbegrebetdoxaomdenfællesopfattelseellersundefornuft,dertagesfor
givet af alle inden for et bestemt felt (Bourdieu, 1997:137). Det drejer sig om en common
sense-forestillingom,hvaddererrigtigtogforkert,normaltogunormalt,ogsomtypiskerså
"selvfølgelig", at den ikke kan diskuteres (Järvinen, 2004:356). Som det fremgår af
ovenståendeerdetdoxaidetdanskesamfund,atdetergodtforalleatarbejde.De,somstår
udenforarbejdsfællesskabet,ansesderforformarginaliserede,bådepåarbejdsmarkedetogi
socialforstand(GoulAndersen,2003:16).
Ikke-vestligeindvandrerkvinderspositionudenforarbejdsmarkedetbliversåledesansetfor
et problem, fordi det i Danmark er selvindlysende, at lønarbejde er det eneste rigtige.
Kvindernesesdermedsommarginaliseredeogikke-integreredeisamfundet,nårdeståruden
for arbejdsmarkedet, jf. Emerek ovenfor.Denne forståelse bygger på en økonomisk tilgang,
hvordetpolitiskansessomproblematisk,atengruppeborgereikkebidragertilfællesskabet
somskatteydere,menderimodudgørenbyrdesompassivtforsørgede(Emerek,2003:4).
Forskning på området har primært haft fokus på årsagerne til ikke-vestlige
indvandrerkvindersplaceringudenforarbejdsmarkedet(jf.kapitel2).Desudenforeliggerder
talrigeanalyseraf forskelligebeskæftigelsesrettede tilbudtilmålgruppen,somfokusererpå
atmåleeffektenafindsatsen.
Mindre opmærksomhed har der været på de ikke-vestlige indvandrerkvinders eget syn på
beskæftigelsesindsatsen. Dette er dog et vigtigt og centralt vidensområde, da det giver et
indblik i, hvordan indsatsen opleves af de mennesker, der er direkte berørt af den. Ikke-
vestlige indvandrerkvinders oplevelser kan således give viden om indsatsers umiddelbare
konsekvenserogfølgevirkninger(Eskelinen&Olesen,2010:7-8).
Fokusiminundersøgelseerderforikke-vestligeindvandrerkvindersoplevelserafatdeltagei
beskæftigelsesindsatsen, dvs. i dette tilfælde forsøgetmed integrationspålæg. For at kunne
opnåforståelseforhvordandeopleverforsøget,vurdererjeg,atdeternødvendigtligeledesat
undersøge,hvordandesersigselviforholdtilarbejdsmarkedet.
11
Ovenstående leder mig til følgende problemformulering, der fungerer som styrepind for
specialet:
Problemformulering
Hvordanserikke-vestligeindvandrerkvindersigselviforholdtilarbejdsmarkedet,oghvordaner
deresoplevelserafogreaktionerpåatdeltageiintegrationspålægsprojektet?
• Hvordanerkvindernesarbejdsmarkedsperspektiv,oghvordankandetforstås?
• Hvordankankvindernesbarriererforarbejdsmarkedstilknytningbeskrivesogforstås?
• Hvordankanmanpådennebaggrundforståkvindernesoplevelserafogreaktionerpåat
blivepålagtdeltagelseiprojektet?
Jeg vil i det følgende kort præcisere, hvordan de tre undersøgelsesspørgsmål skal forstås.
Første undersøgelsesspørgsmål om kvindernes arbejdsmarkedsperspektiv omhandler
kvindernes forhold tilarbejdsmarkedstilknytningunderderesopvækst,deres forventninger
til egne præstationer på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden, samt deres motivation for at
arbejde. Andet undersøgelsesspørgsmål omhandler kvindernes barrierer for indtræden på
arbejdsmarkedet. Med barrierer forstår jeg de udfordringer, som kvinderne har, og som
medfører, at de ikke oplever, at de på nuværende tidspunkt kan indtræde på
arbejdsmarkedet.Endeligomhandlertredjeundersøgelsesspørgsmålkvindernesoplevelseraf
ogreaktionerpåatdeltage iprojektet. Jegvilherundersøgekvindernessynpåatdeltage i
projektet,herunderdereskrænkelseserfaringer.
12
Læsevejledning
Kapitel 2 omhandler eksisterende viden om ikke-vestlige indvandrerkvindermed fokus på
forklaringer på deres marginale position på arbejdsmarkedet samt deres oplevelser af
beskæftigelsesindsatsen.Kapitlettagerudgangspunktienhumankapital-tilgang,forskningpå
områdetsamtEjrnæs’netværksteori.
Ikapitel3præsenteresforsøgetmedintegrationspålæg,somdetertilrettelagtiprojektethos
IntegrationsnetogCenterforJobindsats.
I kapitel 4 beskriver og argumenterer jeg for specialets metodiske valg, herunder den
kvalitativeinterviewundersøgelse,samtminfilosofiskehermeneutiskeposition.
Kapital 5 udgør specialets analyse af den indsamlede empiri. Analysen er opdelt i tre
delanalyser, som knytter sig til problemformuleringens tre undersøgelsesspørgsmål. Første
delanalyse omhandler således kvindernes arbejdsmarkedsperspektiv, hvor jeg på analytisk
niveau anvender Rahbek Christensens begreb livsformer, Skyttes kollektivistisk/
individualistisk livssyn samt Bourdieus habitus. Anden delanalyse vedrører kvindernes
barrierer for arbejdsmarkedstilknytning, hvor Antonovskys mestringsteori samt Ejrnæs’
netværksteori udgør den teoretiske del. Endelig omhandler sidste delanalyse kvindernes
oplevelser af og reaktioner på den pålagte indsats, hvor Honneths anerkendelsesteori
inddragestilendybereforståelseheraf.
Kapitel6indeholderspecialetskonklusion,somerudarbejdetpåbaggrundafanalysen.
I kapitel 7 vurderes analysens fund, herunder validitet og reliabilitet samt betydningen af
mineteoretiskeogmetodiskevalg.
Endeligafsluttesspecialetikapitel8medenperspektiveringominklusion/integration.
13
Kapitel2:Eksisterendevidenomikke-vestligeindvandrerkvinder
I dette kapitel vil jeg kiggenærmerepådenviden, der allerede eksisterer om ikke-vestlige
indvandrerkvinders tilknytning til arbejdsmarkedet. Først vil jeg fokusere på årsagerne til
ikke-vestlige indvandreresmarginale placering på arbejdsmarkedet, hvorefter jeg vil kigge
nærmere på de få undersøgelser, der omhandler lediges oplevelser af den beskæftigelses-
indsats,demodtager.
Dette kapitel danner sammenmedmin faglige baggrund som socialrådgiver i et jobcenter
udgangspunktforminforforståelseift.problemfeltet.Jegviltilsidstikapitletkorthenvisetil
denteoretiskeforforståelse,somdenforskningsbaseredeforforståelsehargivetanledningtil
forud forundersøgelsen.Det er såledesmedudgangspunkt i disse forforståelser, at jeghar
udarbejdetmininterviewguide(jf.kapitel4).
Årsagertilmarginalpositionpåarbejdsmarkedet
Idetteafsnitviljegsenærmerepåårsagernetil,atikke-vestligeindvandrerkvinderståruden
for arbejdsmarkedet. Jeg vil hovedsageligt fokusere på human kapital-tilgangen som
forklaring på kvindernesmarginale position på arbejdsmarkedet, da denne tilgang præger
dansk forskning på området (Ejrnæs, 2008a:19). Desuden vil jeg kort komme ind på
diskriminationsperspektivet, som fylder meget i international (særligt i svensk) forskning
samtnetværksperspektivet.
Fraslutningenaf1980'erneskerderetparadigmeskifte i synetpå ledighed iDanmark.Fra
tidligere at have anset ledighed som et konjunkturproblem, som bundende i manglende
efterspørgselefterarbejdskraft,betragtes ledighednusometstrukturproblem,somkræver
ændringer på udbudssiden. De strukturelle problemer anses som manglende eller forkert
udbud af arbejdskraft, dvs.manglende økonomiske incitamenter (pga. høje sociale ydelser)
samtmanglendekvalifikationerhosdeledige(GoulAndersen,2003:14).
I overensstemmelse hermed har der både politisk og forskningsmæssigt været fokus på at
forklare ikke-vestlige indvandreres svage tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra en human
kapital-tilgang. Ifølge denne individorienterede tilgang fremhæves det, at ikke-vestlige
indvandrere står uden for arbejdsmarkedet pga. deres manglende arbejdskompetencer og
tilpasningtilarbejdsmarkedetskrav(Ejrnæs,2008a:19-20).Ienforklarendeanalyseafikke-
vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning finder Andersen således en (statistisk)
14
sammenhæng mellem ikke-vestlige indvandreres ledighed og deres uddannelsesmæssige
baggrund, begrænsede erhvervserfaring og danskkundskaber (Andersen, 2012). Møller &
Rosdahl finder ligeledes ienundersøgelseaf forskellenpådeikke-vestlige indvandrere,der
hhv.erogikkeeribeskæftigelse,atbl.a.godedanskkundskaberogtidligereerhvervserfaring
iDanmarkerafgørendeforatkommeibeskæftigelse.Definderendvidere,atdeterafgørende
for ikke-vestlige indvandrerkvinder, at de ikke har helt små børn, samt at de selv har en
positivholdningtilkvindersudearbejde(Møller&Rosdahl,2006).
Ikke-vestlige indvandrerkvinderssvagearbejdsmarkedstilknytningkansåledesses i lysetaf
deresmanglendehumanekapitalmedbegrænsedearbejdsmæssigekompetencerogsproglige
færdigheder.
Derudover gør det sig særligt gældende for de aktivitetsparate ikke-vestlige
indvandrerkvinder, at de pr. definition har komplekse og sammensatte problemer udover
ledighed.Enkortlægningfra2011viserbl.a.,ataktivitetsparatekontanthjælpsmodtagerehar
enhøjgradaffysiskeogpsykiskehelbredsmæssigeproblemer.Hele85pct.vurderessåledes
afderessagsbehandlerathavesåomfattendeproblemermedhelbredet,atdetstårivejenfor
beskæftigelse (Skipper, 2011). Rosdahl finder i sin undersøgelse om ikke-vestlige
indvandreres chancer for at opnå beskæftigelse, at et godt helbred er befordrende for
beskæftigelsesmulighederne. Han konkluderer, at personer, der selv vurderer, at de har et
godthelbredharmarkantstørrechancerforatkommeibeskæftigelse,enddedervurderer,
atdereshelbrederdårligt(Rosdahl,2006).
Ejrnæs påpeger, at ulempen ved human kapital-tilgangen som forklaring på ikke-vestlige
indvandreres marginale position på arbejdsmarkedet er, at strukturelle vilkår på
arbejdsmarkedetnegligeres (Ejrnæs,2008a:20).Diskriminationsperspektivet tagerderimod
udgangspunkt i, at ikke-vestlige indvandrere forskelsbehandles på arbejdsmarkedet, og at
dettekanforklarederesmanglendearbejdsmarkedstilknytning.Ejrnæspåpeger,atderbåde
kanværetaleomdirekteogindirektediskrimination.Dendirektediskriminationbeståri,at
enarbejdsgiverbevidstfravælgerenikke-vestligansøgerpga.vedkommendesnavn,hudfarve
eller religion. Den indirekte diskrimination kommer derimod til udtryk, når formelt set
neutralebestemmelseripraksisfårdiskriminerendekonsekvenser,fxuforholdsmæssigthøje
sprogkravellerkravompåklædning(ibid.:20-21).
15
Diskriminationpåarbejdsmarkedetkanaltsåudgøreenbarriere,somkvinderneopleverfor
deresarbejdsmarkedstilknytning.
IfølgeEjrnæserulempenvedhumankapital-ogdiskriminationsperspektiverne,athhv.ikke-
vestlige indvandrere og arbejdsgiverne udpeges som "skurke" (ibid.:22). Han finder det
frugtbart at inddrage et netværksperspektiv, der tager udgangspunkt i, at både
arbejdsgiverensrekrutteringsadfærdogarbejdstagerens jobmulighederer indlejret isociale
relationer. Ejrnæs finder således, at ikke-vestlige indvandreres netværk har stor betydning
for deres tilknytning til og placering på arbejdsmarkedet. Han påpeger at ikke-vestlige
indvandrere ofte har små, stærke netværk bestående af nær familie og venner, og at dette
netværkkanudgørederesprimærerekrutteringskanal (Ejrnæs,2008b:70).Dettemedfører,
atdekanfastlåsesierhvervsenklaver,ogderdermedopstårsegregeringpåarbejdsmarkedet
(Ejrnæs,2008a:17).
Iforholdtildeaktivitetsparatekvinderkannetværketdesudenhaveenandenfunktionendat
værerekrutteringskanal.Netværketkannemligspilleenstorrolle ift. forventninger,pligter
ogsocialenormerforkvinderstilknytningtilarbejdsmarkedet(Ejrnæs,2008b:61).
Detteunderbyggesaf flereundersøgelser,derpegerpå,at ikke-vestlige indvandrerkvinders
sociale kapital i form af netværk, værdier og normer, herunder kvindernes rolle som
husmødre, er medvirkende årsag til deres placering uden for arbejdsmarkedet. En
undersøgelse af LG Insight finder fx, at tyrkiske kvinders arbejdsmarkedsadfærd er stærkt
påvirketaf,atderespositionogstatustypiskmålesift.deresrollesommoroghustru,samtat
kvinders lønarbejdeansessomsekundærthertilafbådekvinderneselv,deresægtefælleog
familie(LGInsight,2005).
Iforlængelseherafhar”TænketankenomudfordringerforintegrationsindsatseniDanmark”,
bestående af en række professorer og direktører inden for det sociale område, i 2007
undersøgtknap4500danskereogikke-vestligeindvandreresholdningertilenrækkeværdier
og normer i Danmark (Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, 2007).
Undersøgelsenviser, at32pct. af ikke-vestlige indvandrere er enige ellerdelvist enige i, at
mænd harmere ret til arbejde end kvinder, hvis der ikke er arbejde til alle. Kun 2 pct. af
danskerneertilsammenligningenigeellerdelvistenigeheri.Desudenerknaphalvdelen(49
pct.)af indvandrerneenigeellerdelvistenige i,atdetskaderet førskolebarn,hvismoderen
arbejder, mens det kun gælder 9 pct. af danskerne (ibid.:59-62). Nogle ikke-vestlige
16
indvandrerkvinder lader således til at have en position som husmoder, som "kan være en
væsentligbarriere for integrationpåarbejdsmarkedet, idetkvinderne fastholdes ihjemmetog
fratagesmulighedenforentengennemuddannelseellerarbejdeatudvidederesberøringsflader
meddetdanskesamfund"(ibid.:60).
Dertil kommer, at det i flere undersøgelser påpeges, at der i nogle indvandrermiljøer
forekommer social kontrol, hvornaboer, bekendteog familie læggeretprespåkvinderne i
forhold til at udfylde rollen som en god husmoder, og at dette ifølge kvinderne selv
vanskeliggørderestilknytningtilarbejdsmarkedet(fxLGInsight,2004).
Kvindernes sociale kapital i form af netværk og sociale normer for kvinders tilknytning til
arbejdsmarkedet kan således have betydning for deres arbejdsmarkedsperspektiv og
barriererift.arbejdsmarkedstilknytning.
Påbaggrundafovenståendehar jeg forud forminundersøgelsehaften forforståelseom,at
kvindernes humane og sociale kapital kan påvirke deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ejrnæs' netværksteori samt begreberne livformer og kollektivistisk/individualistisk livssyn
udgør derfor en del af min teoretiske forforståelse i forhold til kvindernes
arbejdsmarkedsperspektiv samt mulige barrierer for arbejdsmarkedstilknytning. Dette vil
fremgåafmininterviewguide,jf.metodeafsnittet.Jegvildesudenvendetilbagetilsamspillet
mellemteoriogempiriunderafsnittet"Videnskabsteoretiskposition".
Oplevelserafbeskæftigelsesindsatsen
Ovenstående forklaringer på ikke-vestlige indvandrerkvinders marginale position på
arbejdsmarkedettagerudgangspunktianalyserafhvilkefaktorerpåforskelligeniveauer,der
kanmedføre,atkvindernestårudenforarbejdsmarkedet.Dererenovervægtafanalyser,der
tagerudgangspunkt i statistiske sammenhængemellem forskellige faktorerog ikke-vestlige
indvandreresplaceringudenforarbejdsmarkedet.Derimoderdermegetbegrænsetfokuspå
de ikke-vestlige indvandrerkvinders eget synpå, hvorforde står uden for arbejdsmarkedet
samtpådenbeskæftigelsesindsats,derskalhjælpedemiarbejde.
Eskelinen og Olesen konkluderer i deres undersøgelse af kontanthjælpsmodtageres eget
perspektivpåbeskæftigelsesindsatsen,at indsatsererrelationelleogkontekstbundne,ogat
kontanthjælpsmodtagere, der modtager den samme indsats således opfatter den meget
17
forskelligt (Eskelinen & Olesen, 2010). Dette gør det naturligvis vanskeligt at sige noget
generelt om, hvordan kontanthjælpsmodtagere, eller her ikke-vestlige indvandrerkvinder,
opleverdenindsats,demodtager.Dererdognoglefaktorer,dergårigen,ogsomjeghervil
fremhæve.
For det første har den enkelte lediges relation med sin sagsbehandler eller
virksomhedskonsulentafgørendebetydningforoplevelsenogudbyttetafenindsats.Dernæst
fremtræder beskæftigelsessystemet opsplittet, dvs. at koordineringen mellem forskellige
tilbudogforvaltningeroplevesmangelfuld(ibid.).
Derudoverviser enundersøgelseaf forsikrede langtidslediges erfaringermedaktivering, at
positive erfaringer med beskæftigelsesindsatsen hænger sammen med, at indsatsen er
tilpasset den enkelte lediges særlige behov og ønsker (Caswellm.fl., 2002).Det fremhæves
desuden,atpositiveoplevelserafaktiveringhængersammenmeddetsocialeaspekt,idetde
ledige opnår daglig kontakt med andre mennesker, mens det negative ved aktivering ofte
tildelesoplevelsenafatbliveudnyttetsomgratisarbejdskraft(ibid.).Dettekanogsåtænkes
atgældefordeaktivitetsparateikke-vestligeindvandrerkvinder.
ForudforminundersøgelseharjeghaftetindledendeinterviewmedprojektlederfraCenter
forJobindsats,MetteLandbo.Somjegvilvendetilbagetilunder3.delanalyse,påpegedehun,
at hovedparten af kursister harmeget stormodstandmod at deltage i projektet. Dette har
sammenmedovenståendepointerombetydningenafrelationentilsagsbehandlereogaf,at
indsatsenertilpassetdenenkeltesbehov,samtfordeleogulempervedaktiveringudgjortmin
forforståelseforudforinterviewene.Jegharsåledeshaftenforventningom,atdisseforhold
kunne have betydning for kvindernes oplevelser af projektet, og de indgår derfor i min
interviewguide.
18
Kapitel3:Forsøgetmedintegrationspålæg
Idettekapitelpræsenteres forsøgetmed integrationspålæg forat tydeliggøre intentionerne
medforsøgetsamtbeskrivemålgruppen.
Præsentationen er udarbejdet på baggrund af det ansøgningsskema, som Center for
Jobindsatsharsendt tilStyrelsen forArbejdsmarkedogRekruttering,samt Integrationsnets
forløbsbeskrivelse. Begge dokumenter blev udleveret af afdelingsleder i Integrationsnet,
MetteLherbier,forudforinterviewene.Derudoveranvendesoplysningerfraetinterviewmed
projektlederMetteLandbofraCenterforJobindsats(gennemførtd.19.10.15),samtenstatus
på projektet, som hun udleverede i forlængelse af mødet. Endelig henvises der til en
præsentationafforsøgetpåSTARshjemmeside.
I”Aftaleomenreformafkontanthjælpssystemet–flereiuddannelseogjob”vedtagesdet,atder
skal laves et forsøg med integrationspålæg til aktivitetsparate indvandrere, som har
vanskeligtvedatopnåarbejdsmarkedstilknytning(Beskæftigelsesministeriet,2013:11).Der
udbydes således en pulje på 25,4 millioner kroner til forsøget via STAR (Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, 2014a). Center for Jobindsats, som står for
beskæftigelsesindsatsen over for alle aktivitetsparate borgere over 30 år i Københavns
Kommune,ansøgteinovember2014omatfådelipuljentiletforsøgfor200borgere.Forat
løseopgavenharjobcentretvalgtatgørebrugaftoeksterneleverandører,nemligSpringbræt
og Integrationsnet, som hver varetager opgaven for 100 borgere. Dette speciale tager
udelukkendeudgangspunktiprojektetiIntegrationsnetogdehertilhørendekursister.
Målgruppeogindsatser
Målgruppen for projektet er aktivitetsparate ikke-vestlige indvandrere over 30 år, som er
uden for den 3-årige introduktionsperiode og således har opbrugt deres ret til atmodtage
danskundervisning. Målgruppen er karakteriseret ved svage danskkundskaber, kort
skolebaggrund, lavt uddannelsesniveau samt begrænset eller ingen erhvervserfaring.
Desudenharenbetydeligdelafgruppensocialeogsundhedsmæssigeudfordringer (Center
forJobindsats,2014:3;Integrationsnet,2014:1).
Center for Jobindsats vurderer, at de har ca. 1400 borgere i kommunen, der passer ind i
målgruppen, hvorfor projektleder Mette Landbo har foretaget en yderligere screening af
19
borgere tilprojektet.MetteLandbooplyser,athunhar lagtvægtpå,atdeudvalgteborgere
stodmarkeretmedtolkebehovtilsamtaleriJobcenteretideresIT-systemogpåoplysninger
om borgernes seneste jobplan og helbredsoplysninger (jf. interviewmedMette Landbo, d.
19.10.15). Hun pointerer, at de udvalgte borgere i mange tilfælde har alvorlige psykiske
lidelsersåsomPTSD,angstogdepression,menatborgeremedmegetsværpsykisksygdom
ellermassivtmisbrugerblevetfrasorteret.
Deudvalgtekursisterdækkerover21forskelligenationalitetermedenhovedvægtafborgere
fraIrak,Somalia,Pakistan,Tyrkietsamtstatsløse.CenterforJobindsatshavdeoprindeligtet
målomenligeligfordelingmellemkønnene,menderharvistsigatværeenmassivovervægt
afkvinderibrutto-målgruppen.Kønsfordelingenersåledes,athele83pct.afde200kursister
erkvinder,og17pct.ermænd(CenterforJobindsats,2015).
Knap60pct.afkursisternehardeltagetiDanskuddannelse1,hvilketvilsige,atdeharingen
ellermegetbegrænset skolebaggrund fradereshjemland, og atde ikkehar lært at læseog
skrivepåderesmodersmål,førdekomtilDanmark.Deøvrigekursisterhartypiskdeltageti
Danskuddannelse2, somermålrettetborgeremedkort skole-oguddannelsesbaggrund fra
hjemlandet, og som forventes at have en relativ langsom indlæring af dansk (ibid.). Kun få
kursister har afsluttet deres undervisningsforløb med en prøve. På trods af deltagelse i
danskundervisning,ogatkursisternetypiskharopholdtsigiDanmarkimindst10år,erderes
danskkundskabermegetbegrænsede(jf.tolkebehovovenfor).
IntegrationspålægsforløbethosIntegrationsnetbeståraftreindsatser:
1. Et intensivt vejlednings- og samtaleforløb af 6 ugers varighed (bestående af både
individuelle vejlednings- og praktik/jobsøgningsaktiviteter og gruppebaserede
undervisningsaktiviteter)
2. Et ustøttet job på det ordinære arbejdsmarkedet (hvis det ikke ermuligt; reduceret
timeantalellervirksomhedspraktik)
3. Rettilenjobstøttementorunderforløbet
Et væsentlig element i forsøget er, at deltagere med mangelfulde danskkundskaber får et
relevant tilbud om danskundervisning. Tilbuddet kan fx foregå i praktikken eller bestå af
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning målrettet en specifik branche (Styrelsen for
ArbejdsmarkedogRekruttering,2014b).
20
Underdet6ugersvejlednings-ogsamtaleforløbsættesderfokuspåkursisternesmotivation,
kendskab til arbejdsmarkedet samt afdækning af den enkeltes kompetencer og
kvalifikationer. På baggrund heraf fastsættes konkrete jobmål, og der identificeres en
arbejdsplads/et virksomhedsrettet tilbud, der matcher borgeren (Integrationsnet, 2014:1).
Ifølge Mette Landbo har to borgere selv fundet beskæftigelse i forbindelse med opstart i
projektet. Alle øvrige borgere er placeret i en virksomhedspraktik eller deltager i
undervisninghosIntegrationsnet(jf.interviewd.19.10.15).Detharsåledesikkeværetmuligt
at placere nogle i et ustøttet job på det ordinære arbejdsmarked i projektets første seks
måneder.
De100personer,derdeltageriprojektetviaIntegrationsnet,erblevetopdeltifirehold,som
er tilfældigtsammensatud fravisitationstidspunktet tilprojektet.Hvertholdhar først fulgt
det 6 ugers vejlednings- og samtaleforløb, som så vidt muligt er blevet efterfulgt af en
virksomhedsplaceringi46uger.Deborgere,somdetaf forskelligeårsager ikkeer lykkesat
indplacerepåarbejdsmarkedet,ellersomafventeropstart ipraktik,deltager iundervisning
hos Integrationsnet fire dage om ugen kl. 9-12. Undervisningen har til formål at forberede
dem på kommende praktikforløb, motivere dem til at starte i praktik, samt fokusere på
forskelligeemner,derskønnesrelevanteudfrakursisternesbehov.
Hold 1 startede forløbet i marts 2015, og efter 6 uger hos Integrationsnet blev de
virksomhedsplaceret,hvorefterhold2påbegyndtevejlednings-og samtaleforløbet, etc.Alle
fireholdhar således i september2015gennemførtdet indledende6ugers forløb (jf.møde
medafdelingslederMetteLherbier,d.28.09.15).
Forløbet er tilrettelagt således, at det bygger på den metodiske tænkning, der ligger bag
”branchepakkeforløb”udvikletafVejleKommuneogLGInsight,hvorderersærligvægtpåtre
temaer. For det første undersøges, hvilke branchermedmange jobåbninger, der kan være
relevante og realistiske for målgruppen. Herefter fokuseres der på, hvilke kompetencer
målgruppen skal besidde for at komme i betragtning til et job. Endelig afklares hvilke
virksomhedsbaseredetilbud,derkanbibringemålgruppendissekompetencerogdervedkan
hjælpedemindpåarbejdsmarkedet(Integrationsnet,2014).
21
Deforventedebrancherforintegrationspålægsprojekteterrengøring,køkken/kantine,detail-
og butiksmedhjælper, lager, praktisk funktion/pedelmedhjælper, pleje og omsorg samt
pædagogmedhjælper.
Målogforventedeeffekter
Det overordnedemål for integrationspålægsprojektet er, at flere ikke-vestlige indvandrere
skalopnåarbejdsmarkedstilknytning (Center for Jobindsats,2014:3).Foratopnådettemål
harprojektettilformålatbibringeindvandreremotivationogkompetencersamtstyrkederes
mulighederforbeskæftigelse,herunderdeltidsbeskæftigelseellerfleksjob(ibid.).
Udafdeialt200personer,derertilknyttetprojektetiKøbenhavnsKommune,forventesca.
60pct.atgennemføre forløbet ienperiodepåca.52uger.Måleter,atalle60pct.kommer
videreiordinærellerstøttetbeskæftigelse(ibid.:4).
Op til 40 pct. af de visiterede personer forventes at falde fra forløbet, typisk fordi de er i
målgruppen for et ressourceforløb2eller ikke er parate til en virksomhedsplacering pga.
massivehelbredsmæssigeog/ellersocialeudfordringer(ibid.).
AfStatuspå Integrationsoplægsprojektet fraseptember2015 fremgårdet,athele47pct.af
kursisternepådetreførsteholderblevetvirksomhedsplaceretindenfordeførste6uger,jf.
figurennedenfor.FigurendækkerbådekursisterfraSpringbrætogIntegrationsnet.
2Reglerneomressourceforløbblevindførtmed"Reformenomførtidspensionogfleksjob"ijanuar2013,hvormeddetblevgjortbetydeligtvanskeligereatfåtilkendtførtidspension,særligtforpersonerunder40år.Hovedpartenafdepersoner,dertidligerehørteundermålgruppenforførtidspension,skalnuigennemetressourceforløbforatfåudvikletderesarbejdsevnemhp.atkommeiarbejde.Ressourceforløbvarermellem1-5år,hvordenenkelteskaltilbydesenindividuel,helhedsorienteretindsats(Beskæftigelsesministeriet,2013b).
22
Figur1:Statuspåpraktikplaceringer
Derudover er yderligere 24 pct. kommet i praktik efter de 6 uger. Endelig er 29 pct. ikke
kommet i praktik. Årsagen til den manglende praktikplacering for de 29 pct. er bl.a., at
halvdelenafdissekursisterersygemeldtafderespraktiserendelægeellerpsykiater.Forde
øvrigekursister,derikkeeripraktik,gælderdet,atdeharværetvanskeligeat"sælge"over
forpraktikstederne,fxgrundetmanglendedanskkundskaber,enafvigendepersonlighed,eller
fordideharudvistmanglendemotivationoginteresseved"praktik-jobsamtalen"(Centerfor
Jobindsats,2015).
Såfremt en kursist ikke ønsker at deltage i projektet eller modsætter sig praktik, har
jobcentret mulighed for at sanktionere vedkommende efter gældende regler på
beskæftigelsesområdet. Der er således ikke vedtaget en tillægsbekendtgørelse i forbindelse
med forsøget, der giver yderligere beføjelser ift. sanktionering (jf. interview med Mette
Lherbier, d. 28.09.15). På denne måde adskiller pålægget om at deltage sig ikke fra
kontanthjælpsmodtageresnormalepligttilatdeltageiaktivering.
ProjektlederMetteLandbopointerer,atdeijobcentretharstoreforhåbningertilprojektet,da
detpå flereandrepunkteradskillersigvæsentligt fradenøvrigebeskæftigelsesindsats.Her
fremhæverhunisær,atdet frastarten italesættes,atkursisterneskal ipraktikefter6uger.
Fokusersåledesflyttetfra,omkvinderkankommeipraktik,tilhvordeskalipraktikhenne.
Hvorder tidligereharværet fokuspå først at fjernebarriererogderefterkiggepåpraktik,
bliverdernuetableretpraktikførst,hvorefterbarrierneforsøgesafhjulpetsideløbendemed
23
praktikken.DerudovererprojektetsvarighedpåetheltårifølgeMetteLandboafgørendefor,
at målgruppen kan løftes og indplaceres på arbejdsmarkedet. Endelig nævner hun, at alle
kursister har fået en koordinerende sagsbehandler, og at der er etableret et tæt og
velfungerendesamarbejdemeddeeksterneleverandører(jf.interviewd.19.10.15).
24
Kapitel4:Metode
I det følgende vil jeg redegøre for specialets metodiske tilgang. Kapitlet har til formål at
tydeliggøre og begrunde de metodiske valg, jeg har truffet, for dermed at skabe
gennemsigtighediminundersøgelse(Juul,2012:131).
Denkvalitativeinterviewundersøgelse
Idet fokus forminundersøgelseerkvindernes synpå sig selv i forhold til arbejdsmarkedet
samtderesoplevelserafogreaktionerpåatblivepålagtenindsats,læggerundersøgelsensig
opaddenforståendeforskningstype,hvordenviden,dersøges,erbaseretpådenudforskedes
perspektiv (Launsø&Rieper, 2005:22). I denne forskningstype søger undersøgeren bl.a. at
afdækkeinformanternesmeningerogvurderingerideresspecifikkekontekst.Idettetilfælde
vil det sige,hvordanikke-vestlige indvandrerkvindersersigselv i forholdtilarbejdsmarkedet,
oghvordanderesoplevelserafogreaktionererpåatdeltageiintegrationspålægsprojektet.Jeg
harendvidereudarbejdettreundersøgelsesspørgsmål,somskalbidragetilbesvarelseheraf;
nemlig "hvordan er kvindernes arbejdsmarkedsperspektiv, og hvordan kan det forstås?",
"hvordan kan kvindernes barrierer for arbejdsmarkedstilknytning beskrives og forstås?", og
endelig"hvordankanmanpådennebaggrundforståkvindernesoplevelserafogreaktionerpå
atblivepålagtdeltagelseiprojektet?"
Foratundersøgedetteharjegvalgtatgørebrugafdetkvalitativeundersøgelsesdesign,dajeg
herigennemharforhåbningeromatfåadgangtilkursisternesoplevelser.
I min undersøgelse anvender jeg kvalitative interviews med kursisterne som primær
datakilde, hvilket beskrives nærmere nedenfor. Som sekundær datakilde anvender jeg
derudover forskellige skriftlige dokumenter med henblik på at opnå baggrundsviden om
Integrationspålægsprojektet.DetdrejersigomKøbenhavnsKommunesansøgningsskematil
STAR, Integrationsnets forløbsbeskrivelse samt Status på Integrationspålægsprojektet fra
Center for Jobindsats. Endelig benytter jeg oplysninger fra indledende interviews med
afdelingsleder i Integrationsnet, Mette Lherbier, og projektleder fra Center for Jobindsats,
MetteLandbo.Bådedetskriftligematerialeogdeindledendeinterviewsbrugestilatbeskrive
rammerneogkontekstenforprojektet,jf.kapitel3.DerudoverbrugesinterviewetmedMette
Landboi3.delanalyse.
25
Jegkunnemedfordelhaveanvendtfleredatakilderforatkommeendnumereidybdenmed
fænomenet, men det har jeg måttet fravælge af ressourcemæssige årsager. For at opnå et
mere nuanceret kendskab til kvinderne kunne det fx have været interessant at inddrage
dokumenter fra deres sag i jobcentret, såsom ressourceprofiler, samt interviews med
sagsbehandlere,virksomhedskonsulenterogpersonerfrakvindernesnetværkmv.Derudover
kunne observationer af kvinderne under undervisningen i Integrationsnet eller på
praktikpladsenformodentligthavebidragetmednyeinteressantebetragtninger.
Dataindsamling
Jegvilidefølgendeafsnitbeskrive,hvordanjeghargenereretempirientilminundersøgelse.
Først vil jeg komme ind på det kvalitative forskningsinterview, herefter udvælgelsen af
informanterogendeligselveafholdelsenafinterviewene.
Detkvalitativeforskningsinterview
Tilbesvarelseafminproblemformuleringhar jegvalgtat indsamleempirivedhjælpafdet
kvalitativeforskningsinterview.Formåletmeddennetypeinterviewser”…atforståtemaeri
denlevededagligverdenudfrasubjekternesegneperspektiver.”(Kvale&Brinkmann,2015:45).
Jeg søger således at indhente beskrivelser af informanternes levede verden for at kunne
fortolkebetydningenafdebeskrevnefænomener(ibid.:49).
Forat få et indblik ikvindernes selvopfattelse samtderesoplevelserafog reaktionerpåat
deltage i projektet anvender jeg semi-strukturerede interviews, der lægger sig mellem en
åbenhverdagssamtaleoget lukket spørgeskema(ibid.). Jeghar således forberedten række
spørgsmålinddeltiforskelligetemaer,somjegønskeratfokuserepåunderinterviewene,og
somjegvilspørgenærmereindtil,såfremtinformanterneikkeselvnævnerdetudframine
overordnedespørgsmål(jf.afsnittetominterviewguiden).
Underintervieweneforholderjegmigbevidstnaiv,dvs.at jegforsøgeratsætteparentesom
minforforståelseogatværeåbenoverfornyeoguventedetemaerikursisternessvar.Jeger
således ikke låst fast af spørgsmålene i min spørgeguide, men forholder mig nysgerrig og
sensitivoverforeventuellenyetemaer(ibid.:51-52). Forudforminundersøgelsehavdejeg
eksempelvisikkeforventet,atkrænkelsesoplevelseriforbindelsemedmødetmedjobcentret
og Integrationsnet vil få så central en placering i min undersøgelse. Idet disse
krænkelseserfaringerfyldtemegetift.kvindernesoplevelserafatblivevisiterettilogdeltagei
26
projektet,valgtejegdogatspørgenærmereindtildisseerfaringer,ogdeharsenereogsåfået
etsærskiltafsnitiminanalyse.
Jeg har desuden bestræbt mig på også at være sensitiv over for det, der ikke siges for at
forholdemigkritiskoverforminegenforforståelse(ibid.:52).Eksempelvishavdejegforinden
enforforståelseom,atsocialkontrolikvindernesnetværkvillehaveenafgørendebetydning
for,hvordankvinderneforholdtesigtilatskulledeltageiprojektet.Dettefandtjegdogkuni
begrænset omfang under interviewene, hvorfor det ikke blev fastholdt som et hovedtema
underminkodningellerianalysen.
Idetjegdefinereremnetogbeslutter,hvilkespørgsmåljegvilfølgeoppå,samtharmonopol
på fortolkningen af kursisternes udsagn, er der et assymetrisk magtforhold i interviewet.
Dette magtforhold kan have implikationer for den viden, der produceres (ibid.:56).
Eksempelvis kan informanterne mere eller mindre utilsigtet give udtryk for det, som de
forventer, at jeg som "interviewer-autoritet" gerne vil høre (ibid.:57). Dette vil jeg vende
tilbage til under afsnittet "Afholdelse af interviews". Da det er mit privilegium som
interviewer og undersøger "at fortolke og rapportere, hvad den interviewede virkelig
mente"(ibid.:56), har jeg desuden under analysen bestræbt mig på at begrunde mine
fortolkningersåklartogtydeligtsommuligt.
Det er omdiskuteret, hvorvidt resultaterne fra en enkelt kvalitativ undersøgelse kan
generaliseres til andre cases. I modsætning til målet for positivistiske, kvantitative
undersøgelser er det vanskeligt at finde lovmæssigheder ommenneskelig adfærd, der kan
generaliseres universelt ved hjælp af en kvalitativ undersøgelse (Kvale & Brinkmann,
2015:332). I min undersøgelse vil det således heller ikke være muligt at generalisere
statistisk, damine informanter ikkeudgør en tilfældig udvalgt stikprøve af aktivitetsparate
ikke-vestlige indvandrerkvinder som helhed (eller blot af kursisterne i projektet), ogmine
resultater desuden ikke kvantificeres (ibid.: 333). Min undersøgelse giver derfor ikke
grundlagforstatistiskegeneraliseringer.
Resultaterneidenundersøgtekontekstkandogmuligvisoverførestilbeslægtedekontekster
(Launsø & Rieper, 2005:29). Det drejer sig således om en analytisk generalisering, som
indebærer envelovervejetbedømmelse af, i hvilkengrad resultaternekanværevejledende
for, hvad der kan ske i andre lignende cases (Antoft & Salomonsen, 2007:50; Kvale &
Brinkmann,2015:334). Jegvil i konklusionen sidst i specialet vende tilbage til, hvordan jeg
27
forestillermig at kunne overføre almene begreber framin undersøgelse til andre lignende
cases.
Udvælgelseafinformanter
Jeghariminundersøgelseinterviewetfeminformanter,somertilknyttetprojektet.Nedenfor
erenkortoversigtoverinformanterne.
Figur2:Oversigtoverinformanter
For at belysemit problemfelt så nuanceret sommuligt havde jeg forud for udvælgelsen af
informanteretønskeomatinterviewekursister,derudgjordeetforholdsvistbredtudsnitaf
de100kursister i Integrationsnet ift. alder,uddannelsesmæssigbaggrund,erhvervserfaring
og opholdstid i Danmark. Derudover ønskede jeg en spredning i forhold til, hvor længe
informanternehavdedeltagetiprojektet,derescivilstatusogevt.børnsalder.
Jeg havde en mailkorrespondance med en virksomhedskonsulent i Integrationsnet, hvor
igennem jeg søgte informanterud fradissekriterier.Detviste sigdog ikkemuligt,dadisse
oplysninger ikke er tilgængelige samlet. Det ville derfor være den enkelte
virksomhedskonsulent, der skulle søge oplysningerne om "sine" kursister. På grund af stor
travlhedhavdevirksomhedskonsulenterneikkemulighedfordette.
I stedet udvalgte virksomhedskonsulenterne en række kursister, som de anbefalede, at jeg
interviewede. Den ene (Zahwa) blev anbefalet, fordi hun anvendes som rollemodel og
inspirationskilde for de øvrige kursister i Integrationsnet pga. sit vellykkede forløb. Den
anden(Ramlea)blevudvalgt, fordihunharstormodstandiforholdtildeltagelseiprojektet
ogbl.a.harmodsatsigpraktikforløb.Deto informanterblevbeskrevetsomtilhørendehver
deres "pol" ift. deres tilgang/foreløbige udbytte af projektet. De øvrige informanter blev
28
udvalgt,fordideplaceredesigimellemdeto”yderpoler”.InterviewenemedRamleaogZahwa
var de første, der blev etableret. Herefter var det vanskeligt for mig at få kontakt til
virksomhedskonsulenterneiforholdtilflereinterviewaftaler.
DajegmødteopiIntegrationsnetiforbindelsemedafholdelseafdetførsteinterview,togen
virksomhedskonsulent initiativ til at spørge tre kursister, om de ville deltage i min
undersøgelse. Dette skete pga. de manglende interviewaftaler med de ellers udvalgte
kursister. Udvælgelsen af disse tre informanter foregik derfor meget tilfældigt og bestod
primærti,hvemdervartilstedeiIntegrationsnetdenpågældendedag.
Dadetreinformanterblevspurgt,omdeønskedeatmedvirke,mensjegvartilstede,kande
havehaftvanskeligtvedatsige fra.Derudoverkandehave følt sig forpligtet tilatdeltage i
undersøgelsen, da de som kontanthjælpsmodtagere er vant til at skulle følge de krav, der
stillestildem(dettegælderiøvrigtallefeminformanter).Dettekommerbl.a.tiludtrykved,at
éninformant(Hina)undervoresinterviewudtaler:
"H: Idaghavde jegfaktiskogsårigtigmegetondt iminarm,menjegtænkte,atnuhavde jeglavetdenneheraftalemeddig,såjegskullekomme.Detvillejoikkeværegodt,hvisjegmissedeaftalen."I:Åh,detvarsødtafdigatkomme,menellersmåtteduringeogsigedet,såkunnevifindeenandendag.H:Detvarfintnok,menhvisjegikkekomidag,ellerhvisjegikkekommerenandendag,såskaljegjoringetiljobcenteret.Ogsåstillerdesåmangespørgsmål.Ogsåskalmanogsåringehertil[Integrationsnet],ogdestillerogsåsåmangespørgsmål,såmanblivernærmestnødttil…Mantænker”Okay,jeggårbare!”(H:205-213)
Somdetfremgårafcitatet,opleverHina,athunikkekunnemeldeafbudtilinterviewetuden
ogsåatmeldeafbudtilundervisningenpåprojektetsammedag.Hinasåsåledesinterviewet
som en forlængelse af deltagelsen i projektet, hvilket også kan hænge sammen med, at
interviewetblevafholdtiIntegrationsnetslokaler(jf.afsnittet"Afholdelseafinterviews").
På trodsafden tilfældigeudvælgelseafnogle informantererdet lykkesat fået forholdsvis
dækkendeudsnit af kursisterne. Informanterneplacerer sig således aldersmæssigtmellem
37 og 60 år, og de kommer fra lande, som repræsenterer størstedelen af kursisterne
(Pakistan, Somalia, Irakog statsløs).Nogleafdemhar slet ingenerhvervserfaring,mensén
har nogen erfaring fra sit hjemland, og andre har begrænset erfaring fra Danmark. Alle
29
informanter har børn, to er gift, to er fraskilt, hvoraf den ene er gift igen, og én er enke.
DerudoverharinformanterneopholdtsigiDanmarkimellem7og23år.
Jegvilnedenforgiveennærmereintroduktionafdefeminformanter.
Beskrivelseafinformanter
I det følgende vil jeg kort introducere de fem informanter. Beskrivelsen er primært
udarbejdetpåbaggrundafdeoplysninger, som informanterneselvharbidragetmedunder
interviewene. Derudover er der i de tilfælde, hvor det er fundet relevant, medtaget
informationer, som jeg har fået fra virksomhedskonsulenterne om informanterne. Under
analysenvilderløbendeblivehenvisttilafsnittet.
Asyah
Asyaher38-39årogkommer fraPakistan.HunkomtilDanmark for14årsiden,hvorhun
blevfamiliesammenførttilherboendepakistanskmand.
Asyaheropvoksetpålandetmedenhjemmegåendemor,enudearbejdendefarogtreyngre
brødre. Hun har gået i skole til 6. klasse, hvor hun stoppede, fordi undervisningen på den
lokaleskolekungiktil6.klasse,ogdervarlangttilandreskoler.Efterathunstoppedeiskole,
hjalphuntilihjemmet.
Da Asyah kom til Danmark, blev hun det første år forsørget af sin ægtefælle, men da han
mistedesitarbejde,modtagerdebeggeherefterkontanthjælp.Parretharfirehjemmeboende
børnfra11-18år.ÆgtefællenhartonevøeriDanmark,menderudoverhardeingenfamilie
her,ogAsyahharingenveninder.
Asyahharværetiløntilskudietårmedrengøringogharhaftordinærtarbejdetogangeadet
par måneders varighed i et køkken og en kiosk. Derudover har hun modtaget
danskundervisning ad flere omgange, og hun havde netop færdiggjort Danskuddannelse 1,
indenhunstartedepåprojektet.
Asyah begyndte på projektet i april/maj 2015, og hun har været i to praktikker under
forløbet. Første praktik i køkkenet i en vuggestue og herefter i en skobutik, hvor hun dog
stoppede,fordideralleredevarenandenpraktikant.Hunskalsnartstarteipraktikienanden
skobutikisammekæde.
Asyahkunnegodttænkesigatarbejdesombuschaufførpåsigt,nårdetgårbedremedhendes
helbred.
30
Asyah har forskellige helbredsgener, som lægerne ikke kan finde årsagen til. Hun har bl.a.
indre blødning og knuder i armen, smerter i ryggen og fra maven, hyppig opkast og en
brændendefornemmelseihalsen.
Hina
Hinaer60årogkommerfraIslamabadiPakistan.HunkomtilDanmarkfor23årsiden,da
hunblevfamiliesammenførttilherboendepakistanskmand.Parretharfembørnialderen16-
27år,hvorafdenyngsteerhjemmeboende.
Hina har gået i skole indtil 5. klasse i Pakistan. Hendes fader døde, da hun var 6måneder
gammel.Familienejedemegetjord,somHinasonkeldyrkede,oghanforsørgedeHina,hendes
tresøskendeogmoder.Moderenhjalptilimarken,nårderskullesåsellerhøstes,menaldrig
børnene, somprimært stod fordethusligearbejde. Somdenyngste i søskendeflokkenblev
Hinaforkæletogskulleikkehjælpesåmegettil.
EfteratHinablevgift,boedehuniotteårhossinsvigerfamiliepåengårdpålandet,indenhun
blev familiesammenført. På gården boede også hendes to svigerinder og deres børn,mens
deresægtefæller boede og arbejdede i Europa og Canada.Hos svigerfamilien passedeHina
hjemmetoghjalptilpågården.Hunfik fireafsinefembørnder. IDanmarkharHinaingen
familie,mentoveninder.Hendesmandhardesudentofætreogenonkelher.
DaHinakomtilDanmark,blevhunforsørgetafsinægtefællefremtil2006,hvorhanblevsyg,
ogHinabegyndteatmodtagekontanthjælp.Hunharværetiaktiveringfleregangeoghargået
påsprogskole.HunhargåetpåDanskuddannelse1,somhundogikkeerfærdigmed.
Hinaharhaftetordinærtarbejde i1årog9måneder,hvorhun lavedekaffeog the,gjorde
rentogryddedeop.
Hina startede på projektet i maj 2015, og hun har været i praktik i et køkken, hvor hun
stoppede,fordideansatteenkvindepåfuldtidistedetforHina,somkunkanarbejdeca.tre
timer pr. dag. Hun skal starte i praktik igen umiddelbart efter vores interview, også i et
køkken.
Hina lider af forskellige uforklarlige smerter i bevægeapparatet, hun har haft et voldsomt
vægttabsidsteår,harenbrændende fornemmelse ikroppen, samtsmerter i fødderogryg.
Hunharværettvangsindlagtpåpsykiatriskafdeling,fordilægernemente,atdermåskevaren
psykiskforklaringpåhendessomatiskelidelser.
31
Ramlea
Ramleaer37årogharboet iDanmark, sidenhunblev familiesammenført for19år siden.
HunerfødtiSomaliaogopvoksetiYemen,hvorhunhargåetiskolei5år.Ramleablevgift
som14-årig,menblevboendehossineforældreiYemenfremtilfamiliesammenføringensom
knap 18-årig. Hun havde ingen huslige pligter i barndomshjemmet, hvor moderen var
hjemmegående,såhunbrugtedagenpåatlegemedsineveninder.SombarndrømteRamlea
omatblivesygeplejerske,nårhunblevvoksen.
EfterRamleakomtilDanmark,harhunværethjemmegåendemedsinefembørn,somnueri
alderen2-17år.Denældstesønhardiagnoseninfantilautismeogborpåetbosted.Nårhan
fylder18år,flytterhanhjemigen.Familienharenstøttekontaktpersontilknyttet,ogRamlea
følgerdesudenkurseriCenterforHandicap,hvorhunlærerathåndtereogforståsinældste
søn.
RamleaharingenuddannelseellererhvervserfaringfraDanmark,oghunblevforsørgetafsin
ægtefællefremtilderesskilsmissei2006.Herefterharhunmodtagetkontanthjælp.Ramlea
hardeltagetidanskundervisningafflereomgang,senestpåVUC.Hunharikkeværetianden
formforaktiveringellerpraktik.
Ramleahar ingen familie iDanmarkoghar ingenkontakt til sineksmand.Hunharet stort
netværkafveninderfraforskelligelande,herunderDanmark.
Ramlea startede i projektet i august 2015. Hun har ikke været i praktik under forløbet og
deltager pt. i undervisning fire dage om ugen hos Integrationsnet sammenmed de øvrige
kursister,derikkeeripraktik.Ramleaharendrømompåsigtatfåenuddannelse,såhunkan
arbejdemedhandicappedebørn,menførstvilhungernegåpåsprogskoleog forbedresine
danskkundskaber.
Ramleabeskriverhelbredsmæssigegeneriformafmigræne,rygproblemerogfølgevirkninger
afenhjerneblødning.Derudoverfølerhunstresspga.bekymringeroggøremålrelaterettilsin
ældstesøn.
Ramlea blev forud for interviewet beskrevet af virksomhedskonsulenterne som en kursist,
der havdemegetmodstandmod at deltage i projektet, primært grundet hendes vanskelige
sociale situation. Jeg havde fået at vide, at hun har nægtet deltagelse i praktik, selvom det
kunnemedføreøkonomiskesanktioner.
32
Yasmin
Yasminer45årogerkommettilDanmarksomflygtningfor7årsiden.HunkommerfraIrak,
hvorhunhargåetiskolei5år.
Yasminervoksetopmedenmoder,dervarhjemmegående,ogenudearbejdendefader.
DaYasminkomtilDanmark,mødtehunsinægtefælle,derkommerfraAfghanistan,ogsom
ogsåerflygtning.Ægtefællenmodtagernuførtidspensionpga.traumatisering.Sammenharde
to børn på hhv. 6 og 7 år. Den ældste søn er under udredning pga. psykiske og sociale
vanskeligheder,oghangårpåenspecialskole.
Yasmin har ikke anden familie i Danmark og heller ingen veninder. Hun har ingen
erhvervserfaring fra hverken Irak, hvor hun har været hjemmegående, ellerDanmark.Hun
harmodtagetdanskundervisning ikortereperioder, somerblevetafbrudtpga.barsel samt
behandlingforhendespsykisketilstand.Hendesdanskkundskaberermegetbegrænsede.
Yasminstartedepåprojektetiaugust2015,menhunvarsygemeldtdenførstemånedpga.et
uheld,hvorhunblevforbrændtafkogendevand.Hunharikkeværetipraktikunderforløbet,
mendeltageriundervisningfiredageomugenhosIntegrationsnet.
Yasminbeskriversværepsykiskehelbredsproblemer.Huner ikkeklarover,omhunharen
diagnose.Derudoverharhunsmerterfraryggenogdeteneben.
EftermitinterviewmedYasminharjegfåetatvideafhendesvirksomhedskonsulent,athun
erblevetsygemeldtitomånederafsinlægepga.sinpsykisketilstand.Hunhardesudenfået
bevilgetenmentor,derskalhjælpehendemedatforståegenogsønnenstilstand.
Zahwa
Zahwaer41årogpalæstinenser.HunkomtilDanmarkfor20årsiden,hvorhunopholdtsigi
landetudenopholdstilladelsedeførstetreår.Hunblevhereftergiftmedherboendemandog
fikopholdstilladelsesomfamiliesammenført.
Zahwaer født iDubai,men er opvokset i Beirut i Libanon, hvorhunhar gået i skole indtil
midtenaf9.klasse.Hendesfaderdøde,dahunvartoårgammel,hvorefterhendesmodervar
alene med fem børn. Da moderen ikke kunne klare det økonomisk, kom to af Zahwas
søskendepåbørnehjem.Hendestoældrebrødrekomtidligtudatarbejde,ogZahwastartede
medatarbejdesom11-årigpåenfabrikisommerferierne.Hunstoppededesudeniskolemidt
i 9. klasse for at arbejde ogbidrage til økonomien i hjemmet. Sombarndrømtehunomat
blivefrisørellermake-upartist,nårhunblevvoksen.
33
Zahwa havde forskelligt ufaglært arbejde i butikker, ejendom- og biludlejning, som
medhjælperhosen frisørogsomtjener, fremtilhunkomtilDanmarksom21-årig.Dahun
blevgift, varhunhjemmegåendemedparrets trebørn, somnuer i alderen9-16år.Zahwa
blevskiltefter10årsægteskab,ogsidsteårblevhungiftigenmedenlibanesiskmand,derpt.
erasylansøgeriDanmark.HunharenbrorogensøsteriDanmarkogfåveninder.
ZahwaharingenerhvervserfaringfraDanmark,menharmodtagetkontanthjælpica.16udaf
de 17 år, hun har haft opholdstilladelse i landet. Det sidste år blev hun forsørget af sin
eksmand,somforetrak,athunpassedehjemmet.Hunharværet iaktiveringenenkeltgang
før,hvilkethunikkevargladfor,ogellersharhunudelukkendedeltagetidanskundervisning.
Deter10-12årsiden,athunsidstharmodtagetdanskundervisning.
Zahwahargåetpåprojektetsidenmarts2015,oghuneriøjeblikketipraktiksombogholder.
Derudoverlaverhunforskelligtfrivilligtarbejde,bl.a.madlavningtilhjemløse.Hundrømmer
nuomentenatarbejdesombogholderelleretandetarbejde,hvorhunharmulighedformere
socialtsamværmedandremennesker.
Zahwabeskriver,athunjævnligtharsmerterpga.væskeibrystet,somhunfårsugetudhver
6.måned.
ForudforintervieweterZahwafleregangeblevetomtaltsomrollemodeloginspirationskilde
fordeøvrigekursister af såvel virksomhedskonsulenter i projektet somprojektlederMette
LandbofraCenterforJobindsats.Hunbeskrivessomenkursist,derergåetfraathavemeget
modstandmodatdeltageiprojektet(ogidetheletagetmodatindgåpåarbejdsmarkedet),til
nuatværemegetgladforsinpraktikogopsatpåatforbedresinekompetencervedatdeltage
ikurserogefterfølgendefindeordinærtarbejde.
Afholdelseafinterviews
Forud for intervieweneadspurgte jeg informanterneom,hvordehelstville interviewes,og
jegtilbødatkommehjemtildemprivat,såfremtdeønskededet.Dettegjordejegforatskabe
en tryg stemning for informanterne under interviewene ved, at de var i kendte og trygge
omgivelser.AllekvinderudtrykteønskeomatbliveinterviewetiIntegrationsnetslokaler,og
jegvurderer,atdeføltesigtryggevedatkommeher,ogatdetsåledesskabtegoderammer
forinterviewet.
Ulempen ved at være i projektets lokaler er dog, at der kan være en risiko for, at
informanterne ikke fortalte ligeså fritomderesoplevelser, somdevillehavegjort,hvisde
34
havde været hjemme hos sig selv. Kvinderne gav dog udtryk for deres kritik over for
projektet, herunderderes krænkelsesoplevelser, hvorfor jeg umiddelbart vurderer, at dette
ikkeharværettilfældet.
Kvindernekandesudenhaveforbundetinterviewetmeddeøvrigelovgivningsmæssigekrav,
destillesoverforsomkontanthjælpsmodtagere,ogdervedhaveføltsigmereforpligtettilat
medvirkei intervieweneogatafgivebestemtesvar.Jegfinderdetvanskeligtatvurdere,om
detteharværettilfældet.Hinaudtalerfx,athungernevilarbejde,fordi:
"Hvismaner rask,ogmankannoget, så skalmanud.Så skalman ligesom igang, ikke?" (H:165)
Denneudtalelsestårikontrasttil,athunforindenhargivetudtrykfor,athunikkeerrask,og
athunhellerikke"kannoget".Deterdogvanskeligtatafgøre,omhendesudtalelseskyldes,at
hun forventer, at det er det, jeg gerne vil høre, eller hunblot gengiverde forventninger og
krav,somhunved,derstillestilhendeikontanthjælpssystemet(jf.1.delanalyse).
Tre af interviewene blev desuden afholdt i det tidsrum, hvor kvinderne ellers skulle have
deltaget iundervisningenpåprojektet.De fik således lov til at gå fraundervisningen forat
deltageiinterviewet,hvorefterdegiktilbagetilundervisningenefterfølgende.Pådennemåde
kom interviewene til at indgå som en del af deres forløb, hvilket kan have betydning for
informanternes udtalelser. Dette er eksempelvis tilfældet, da Ramlea i slutningen af vores
interviewsiger:
”Nuhjælperdumig,såjegkankommeigangmedskolen.”(R:802)
Ramleaharsåledesenforventningom,at jegkanhjælpehendemedatkommeisprogskole
frem for at deltage i projektet. Selvom jeg under briefingen i starten af interviewet havde
bestræbtmigpåat tydeliggøre,at jeg ikkevillekunnehjælpehendeellergånærmere ind i
hendes sag,harhunalligevelhaft en forventningom, at jegvillekunnegøredet.Dettekan
skyldes,atinterviewetindgiksomendelafhendesforløbiIntegrationsnet.
Én informant (Ramlea) udtrykte ønske om, at hendes virksomhedskonsulent fra
Integrationsnet deltog i interviewet, da hun følte sig mere tryg herved. Da
virksomhedskonsulentendesudentalerarabiskligesomRamlea,havdejegfåetbeskedom,at
35
detikkevarnødvendigtmedentolk,dahanvilleoversætte,hvisdetblevnødvendigt.Derer
en risiko for, at Ramlea ikke fortalte lige så frit om sine oplevelser pga.
virksomhedskonsulentenstilstedeværelse,somhunellersvillehavegjort.Jegvurdererdog,at
det har mindre betydning, da det skete på hendes egen foranledning, og
virksomhedskonsulenteniøvrigtforindenhavdebeskrevethendesomenkursist,derudviste
megetåbenlysmodstandmodprojektet.Dette indikerer,athun i forvejen fritudtryktesine
holdningertilprojektetoverforvirksomhedskonsulenten.
Det endte med, at dette interview blev gennemført på dansk uden indblanding fra
virksomhedskonsulenten,somblotobserveredeinterviewet.PåtrodsafRamleasforholdsvis
gode danskkundskaber kan der være gået nuancer tabt, når der ikke blev tolket. Fx sagde
Ramleaunderinterviewet:
"Jegharmistetminøjne,fordiminsønfortællermigom,hvadhanoplever,oghanerikkeglad."(R:390).Dette er sandsynligvis en meget direkte oversættelse af et arabisk udtryk ("at miste sine
øjne"),ogdetharderforkrævetenanderledesfortolkningafhendesudsagnendafdeøvrige
informanters. Som det vil fremgå af analysen, forstår jeg udtrykket sådan, at hun "græder
øjneneud".Hungræderaltsåsåmeget,athun ikkekanseudaføjnene,dvs.athunerdybt
ulykkelig.
Underdeøvrige fire interviewshar jeghaftmulighed foratbrugeprofessionelle tolke,som
DanskFlygtningehjælpharfinansieret.Jegharselvrekvirerettolkene,somikkeertilknyttet
projektet eller kendte kvinderne forud for tolkningen. Jeg havde ved bestillingen af
tolkebistanden anmodet om kvindelige tolke og understreget, at det var vigtigtmedmeget
præcistolkning,dadetdrejedesigomforskningsinterviews.Treafdefiretolkevarkvinder,
hvilket jeg anser for væsentligt i forhold til at sikre, at informanterne følte sig trygge til at
kunnefortælleomsærligtdereshelbred,familieforholdmv.(Galal&Galal,1999:182-184).Til
interviewetmedYasminvarderikkemulighedforenkvindeligtolk,hvorfordetistedetblev
gennemførtmed enmandlig. Det kan have påvirket interviewet, hvorunder hun varmeget
tilbageholdendeogfåmælt.Dettekandogogsåskyldeshendespsykisketilstand.Tolkenvar
forsinket til interviewet, hvorfor jeg ventede sammen med hende i ca. 10 min., hvor hun
ligeledes var meget tilbageholdende, undgik øjenkontakt og fremstod med meget sænket
36
stemningsleje. Det er således usikkert, om interviewet ville have forløbet anderledes med
deltagelseafenkvindeligtolk.
Alle interviews blev indledt med en briefing, hvor jeg definerede situationen for
informanterne. Jeg introducerede mig selv og specialet, fortalte, hvad lydoptagelsen skulle
bruges til,og forklarede,atdevillebliveanonymiserede iundersøgelsen. Jegsattedesuden
tidsrammen for interviewet og tilbød dem the eller kaffe. Denne indgang til interviewet
medvirkedetil,atderblevetableretengodkontaktimellemos,ogatinformanterneføltesig
tryggetilatåbneopogfortælleomderesoplevelser(Kvale&Brinkmann,2015:183).
Iforholdtilinformanternesanonymitetharjegvalgtatbenævnedemmedetandetnavnend
dereseget.Deeralleblevetspurgt,omdehavdeetønsketiletnavn,somdegernevillekaldes
iundersøgelsen.Éninformantharhaftenønskehertil,mensjegselvharnavngivetdeøvrige.
Årsagentil,atjegharvalgtatanonymisereinformanterne,ertildelsetønskeomatmindske
risikoen for, at informanterne kan genkendes af andre i forbindelse med specialets
offentliggørelse på studiets hjemmeside mv. Derudover har jeg ønsket at sikre, at
informanterne følte, at de kunne fortælle så frit ogærligt sommuligt omderes oplevelser,
uden at de skulle bekymre sig om, at det ville få indflydelse på deres videre forløb hos
Integrationsnet eller i jobcentret.Virksomhedskonsulenterne i Integrationsnethardog som
nævnt taget aktiv del i udvælgelsen af informanterne, hvorfor de relativt let vil kunne
genkendeinformanterneudfrabeskrivelserne.Detkansåledeshavepåvirketinformanternes
svar,atdeved,atvirksomhedskonsulenterneerbekendtemed,atjegharinterviewetdem.
Jeg harmed informanternes samtykke valgt at optage interviewenemed en diktafon for at
kunne koncentreremig såmeget sommuligt om det sagte uden at skulle nedskrive noter
(ibid.:237). Jeg har fundet lydoptagelsen særligt relevant, idet jeg har gennemført
interviewenealeneogderforhardeltagetaktivtunderinterviewenevedatstillespørgsmålog
lytte interesseret. Nedskrivning af noter kunne således virke forstyrrende og opbryde den
løbende samtale imellem os. Ordene, deres klang, pauser og lignende bevares endvidere i
permanentformpåoptagelsen,sådetharværetmuligtatlyttetildetgentagnegange(ibid.).
Detteharværetenstorhjælpiforholdtilforståelsenafinformanternesudsagniforbindelse
med kodning og analyse. Lydoptagelsen giver desuden mulighed for at transskribere
interviewene,hvilketjegharvalgtatgørebrugaf(jf.afsnittet”Transskription”nedenfor).
37
Somafslutningpå interviewenehar jeg lavetendebriefing,hvor jeghar fortalt, atvihavde
været igennem de spørgsmål, jeg havde, og jeg har spurgt informanterne, om de havde
yderligerekommentarer,spørgsmålellerandet,somdehavdelysttilatfortælle.Somdetvil
fremgåafanalysen,vardertoinformanter,dergrædunderdeleafderesfortælling,ogherhar
jegdesuden fulgt oppå, omdevarokay igen.Debriefingenmedvirkede til, at interviewene
blev afsluttet ordentligt, og at informanterne fik lejlighed til at få afklaret evt. uklarheder
(Kvale&Brinkmann,2015:183).
Efterhvertinterviewharjegnedskrevetmineumiddelbareindtrykafinformanterneogderes
udsagn. Dette har været gavnligt under kodningen og analysen, da det har givet en rigere
adgang til informanternes udmeldinger, end de transskriberede tekster kan bibringe alene
(ibid.:237).
Interviewguide
Jeg har forud for afholdelsen af de kvalitative semi-strukturerede interviews valgt af
udarbejde en interviewguide, som skal sikre, at jeg får spurgt ind til de temaer, som jeg
forinden har besluttet at fokusere på ud fra min forskningsbaserede og teoretiske
forforståelse(jf.kapitel2).Guidenbestårsåledesafseksoverordnedetemaermedenrække
undertemaer.Herfraudspringerinterviewspørgsmålene,somerformuleretietletforståeligt,
ikke-akademisk sprog for at gøre det tilgængeligt for informanterne (Kvale & Brinkmann,
2015:186).
Jegharanvendtinterviewguidensometstøtteredskabunderinterviewene,dvs.atjegikkehar
været bundet af guiden eller fulgt den slavisk, da jeg ønskede at være åben over for nye
temaer,somkunnedukkeop(ibid.:185).
Interviewguideneropbyggetsåledes,at jegharopdeltdenihhv.hoved-ogstøttespørgsmål
(jf. bilag 1: Interviewguide). Hovedspørgsmålene udgør de primære spørgsmål, som jeg
forinden forventer at stille informanterne, men støttespørgsmålene har til formål at få
uddybende oplysninger og beskrivelser, såfremt informanterne ikke selv nævner dem.
Derudover er guiden inddelt i følgende temaer; 1: Indledende spørgsmål, 2: Oplevelser af
deltagelse iprojektet,3:Husmoder-/arbejdsidentitet,4:Netværket,5:Baggrundsspørgsmål,
samt6:Afsluttendespørgsmål.
38
De indledende spørgsmål omhandler kvindernes etnicitet, alder, familieforhold mv. samt
deres forløb i projektet, fx. om de på nuværende tidspunkt er i praktik. Med 2. tema om
oplevelserafdeltagelsenharjegfokuspåderesreaktionerpåvisitationen,deresoplevelseraf
at deltage samt erfaringermed sanktionering. 3. temaomhandler kvindernes identitet som
hhv.husmoderogarbejdstager,hvilketudspringerafminforforståelseomkringlivsformerog
det kollektivistiske livssyn. 4. tema omhandler kvindernes netværk samt i hvilken grad de
møderopbakning/modstandift.atdeltageiprojektetogindtrædepåarbejdsmarkedet.Dette
byggerpåminforforståelsefranetværksteorisamtundersøgelseromsocialkontrol.Endelig
omhandler 5. tema kvindernes faglige kvalifikationer i form af skolegang, erhvervserfaring,
danskkundskaber og tidligere aktivering samt deres oplevede barrierer for
arbejdsmarkedstilknytning.Dettetemavaroprindeligttænktsombaggrundsinformationom
informanterne,menvistesigatbliveendelaf2.undersøgelsesspørgsmålomderesbarrierer.
Detafsluttendespørgsmålåbnerdesudenopfor,atkvindernekanbringeandretematikkerpå
banen,somviendnuikkehavdedrøftet.
Databearbejdning
De følgende afsnit omhandler den konkrete databearbejdning, som er foretaget efter
gennemførelsen af interviewene. Jeg vil først komme ind på transskriptionen af mine
interviewsogherefterkodningenafinterviewudskrifterne.
Transskription
Jegharsomnævntvalgtattransskriberemininterviewsmedhenblikpåattransformerede
mundtlige interviews til en form, der er egnet til nærmere analyse (Kvale & Brinkmann,
2015:238).Alle interviewser transskriberet ideres fuldeudstrækning forat få flestmulige
nuancermedogdermed i størstmuligtomfang sikre, atder i analysen tageshøjde forden
kontekst,somdeanvendtecitatererudtalt i.Pådennemådeerdenfuldetransskriptionen
delafkvalitetssikringenafanalysen.
Iforbindelsemedtransformationenfratale-tilskriftsprogvilderdogaltidskeenreduktion
af nuancer, og transskriptioner er således "forarmede, dekontekstualiserede gengivelser af
levendeinterviewsamtaler"(ibid.:236).Fxertempo,tonefaldogkropssprogikkeumiddelbart
tilgængeligtforlæserenaftransskriptionen.
Forsøg på ordrette interviewtransskriptioner kan skabe kunstige konstruktioner, som
hverkenerdækkendefordenlevedemundtligesamtaleellerforskrevnetekstersformellestil
39
(ibid.). Jegharderforvalgtatudelade"øh"ogandre"fyldord",nårdetikkeumiddelbarthar
haftbetydning fordet sagte, foratgørecitaternemere læsevenlige.Dethardesudenværet
vanskeligtatafgøre,omfyldordeneprimærtharværettolkensegne,elleromdetharværet
informantens. Under to interviews (Hina og Asyah) brugte jeg dog den samme tolk, som
meget hyppigt sagde "hvadhedderdet" underbegge interviews. Jeg vurderer, at udtrykket
blevbrugt foratvinde tid i forhold tilat findedekorrekteord tiloversættelsen,og jeghar
derfor valgt ikke at nedskrive det. Ligeledes har jeg valgt at korrigere ordstillingen i
interviewetmedRamlea,hvorderikkeblevanvendttolkebistand.Fxsigerhun"jegkunneikke
noget gøre", hvilket jeg har ændret til "jeg kunne ikke gøre noget". På dennemåde er det
nedskrevneblevetmerelæsevenligtogflydende,udenatdetharændretbetydningenafdet
sagte.
Iforholdtiltegnsætningideanvendtecitaterianalysen,gørjegbrugafdobbeltcitationstegn,
såfremtinformantencitererandre,ogklammerhvisjegtilføjerellerudskifterordisætningen,
såsom [virksomhedskonsulent] i stedet for virksomhedskonsulentens navn, som er
anonymiseret.Efter indsattecitaterhar jeg iparentesskrevet forbogstavetpå informantens
navnsamtlinjetalfratransskiptionen.
Kodning
Efter at have transskriberet mine interviews har jeg valgt at kode interviewudskrifterne,
hvilketindebærer,atderknyttesetellerflerenøgleordtiletafsnitmedhenblikpåsenereat
kunneidentificereenudtalelse(KvaleogBrinkmann,2015:262).
Inden for det hermeneutiske perspektiv findes der ikke en metodisk hovedvej til gode
fortolkninger,menkodningkanværeethjælpemiddel i fortolkningsprocessen.IfølgeJuuler
der dog en risiko for, at meningsfortolkningen pressede ind i undersøgerens på forhånd
opstilledekoder(vedlukketkodning),elleratundersøgerenglemmersitegetperspektivog
lader sig styre af teksten (ved åben kodning). Kodningen kommer således til at stå i
modsætning til den dialektiske proces, der skal finde sted, når empirien udforskes, og
fordommenesættesispil(Juul,2012:132).
Når jeg alligevel har valgt at anvende kodning, er det, fordi fordelene ved at kode
transskriptionernebl.a.er,atjegblivermerefortroligmedalledetaljerimaterialet,ogatdet
medvirkertilatskabeoverblikovermaterialet(KvaleogBrinkmann,2015:262-263).
40
Med inspiration fra Kvale og Brinkmann (2015:263) har jeg først foretaget en relativ åben
empiriskkodning,hvorjegharforetagetenførstekategoriseringbaseretpågennemlæsning
af transskriptionerne. Jeg har her tilknyttet forskellige nøgleord til afsnittene, hvorefter jeg
harsamletdemiundertemaer,somsvarertildeenkeltedelafsnit(fxmotivation,krænkelser
mv.). Endelig har jeg fordelt delafsnittet i de tre hovedtemaer, som svarer til mine tre
undersøgelsesspørgsmål; kvindernes arbejdsmarkedsperspektiv, barrierer for
arbejdsmarkedstilknytningsamtoplevelserafogreaktionerpådenpålagteindsats. Jegharfor
overskuelighedensskyldinddeltudskrifterneiforskelligefarverudfra,hvilkettemadehører
under(sebilag2foretudsnitafkodningen).
Temaerneerdelsopståetudfrakodningenogdelsopstilletpåforhåndiinterviewguiden,der
som nævnt er baseret på min forforståelse. Første tema om kvindernes
arbejdsmarkedsperspektiv og de dertil hørende undertemaer opstod således under
kodningen.Andettemaomkvindernesbarriererforarbejdsmarkedstilknytningindgikimin
interviewguide i form af baggrundsspørgsmål, men inddelingen i de fire undertemaer
udspringerafempirien.Ogsåsidstehovedtemaomkvindernesoplevelseafprojektetindgiki
mininterviewguide,mensundertemaetkrænkelservarnytogopstodunderdenindledende
empiriskekodning.
Denåbnekodningerinspireretafdeninduktivetilgang,hvormanbevægersigfraetempirisk
til et teoretisk niveau, og hvor empirien er styrende (Olsen, 2003:74). Jeg har valgt denne
tilgangforatundgå,at”jegfinderdet,jegforventeratfinde",somJuulsomnævntpåpegerer
risikoenveddenlukkedekodning.Detbetyderogså,atjegergåetbortfraflereundertemaer
fra min interviewguide, fordi jeg ikke har fundet det i empirien. Det drejer sig fx om
sanktioneringogsocialkontrol(jf.bilag1).
Da jeg ikke konstruerer ny teori på baggrund af min undersøgelse, er der ikke tale om
"Grounded Theory" (Juul, 2012:102), men den åbne kodning har medført, at empirien har
været styrende for valget af en betydelig del af den teori, jeg anvender i specialet. Det er
såledesde temaer, jeghar fundetvedminåbnekodning,derharmedførtvalgafBourdieus
habitus-begreb, Antonovskys mestringsteori samt Honneths anerkendelsesteori i min
analyse.
Endeligharjegforetagetendnuenkodning,hvorjegharsøgtefterudtalelser,derpassedeind
i hhv. hoved- og undertemaer for at sikre, at jeg har fået flestmulige nuancermed.Denne
41
lukkedekodningerinspireretafdendeduktivetilgang,hvordeopstilledetemaererstyrende
forminefund(Olsen,2003:74,79).
Samlet set bliver min kodningsproces influeret af den abduktive tilgang, idet jeg veksler
mellemeninduktivogendeduktivtilgang(ibid.:79).Detteafspejlerforholdetmellemteoriog
empirisomgælderindenfordenhermeneutisketilgang,ogsomjegviluddybenedenfor.
Videnskabsteoretiskposition
Specialetsemnemedudgangspunkt ikvindernesegetperspektivsamtminemetodiskevalg
ovenfor betyder, atmin videnskabsteoretiske position lægger sig op af den hermeneutiske
tilgang.
Udgangspunktet for den hermeneutiske tilgang er, at vores forståelse af verden ikke er
umiddelbartilgængeligmenkræverfortolkning.Detteimplicerer,atdererenmangfoldighed
af mulige fortolkninger af den samme tekst, ytring, handling mv. (Juul, 2012:108).
Hermeneutikken er dermed et opgør med den positivistiske tilgang, der søger en sikker,
kontekstuafhængigogobjektiv sandhed.Atder findesmange fortolkningsmulighederafdet
sammefænomenindebærerdogikkerelativisme,dvs.atdenenefortolkningkanværeligeså
godsomdenanden.Fortolkningskunstenhandleromatopnådenbedstmuligefortolkningog
at overbevise andre om, at det er den bedste fortolkning (ibid.:110). I mine analyser
bestræber jegmig således på at tydeliggøre og begrundemine fortolkninger af kvindernes
udsagn.
Centraltindenforhermeneutikkenerdenhermeneutiskecirkel,somtagerudgangspunkti,at
alerkendelsefremkommerienvekselvirkningmellemdeloghelhedienfortløbendeproces.
Deleneaffxentekstkanaltsåikkeforståsudenenvisforståelseforhelheden,menshelheden
førstrigtigtforståsilysetafforståelseafdelene(ibib.:111).Nårjegharanvendtetcitatimine
analyser,erjegsåledesgåettilbagetilinterviewudskriftetforatforstådenhelhed,detertaget
udfra.Pådennemådeharjegfåetenforståelsefordetenkeltecitat(del)vedatkiggepåhele
interviewet(helhed).Samtidighardeenkeltecitater(dele)givetmigenbedreforståelsefor
heleinterviewet(helhed).
I overensstemmelsemed den filosofiske hermeneutik tager jeg udgangspunkt i, at jeg som
undersøger er del af den verden, jeg studerer (ibid.:121). Jeg medbringer dermed
forskningsbaserede og teoretiske forforståelser om årsagerne til kvindernes position ift.
42
arbejdsmarkedet samt deres oplevelser af at deltage i beskæftigelsestilbud (jf. kapitel 2).
Gadamer fremhæver, at forforståelser er uundgåelige, og de tilmed er produktive for
erkendelsen. De sikrer bl.a., at undersøgeren er i stand til at stille relevante spørgsmål
(ibid.:122), ogmin interviewguide bygger således somnævnt påmine forforståelser. Ifølge
Gardamer skal undersøgerens forforståelser løbende testes ved at sættes i spil med nye
erfaringer,ogundersøgerenskalsåledesværevilligtilatjustere,specificereogforkastedem,
hvisnogetandetvisersig(ibid.:125).Detteharjegbestræbtmigpåvedatværeåbenoverfor
nyeemnerunderintervieweneogikodningsprocessenogvedatundladedetemaer,somjeg
ikkemøderiempirien.
Iforlængelseherafharjegvalgtikkeathaveetselvstændigtkapitelispecialetomhandlende
denvalgteteori. Istedetforvildenanvendteteoripræsenteres løbendeianalysen,nården
indgåriminefortolkninger.Ikapital2harjegendviderepræsenteretminforskningsbaserede
forforståelse, som har dannet baggrund for valget af Skyttes begreber kollektivistisk/
individualistisk livssyn og Rahbek Christensens livsformer i forhold til kvindernes
arbejdsmarkedsperspektiv,samtEjrnæs'netværksteoriirelationtilderesbarrierer.
DenrelativtåbnekodningsproceshardesudenmedførtvalgetafBourdieushabitus-begrebtil
forståelseafkvindernesarbejdsmarkedsperspektiv,AntonovskysOplevelseafSammenhæng,i
forhold til kvindernes barrierer samt Honneths anerkendelsesteori i relation til kvindernes
krænkelsesoplevelser.
Som det fremgår af afsnittet om kodning har jeg endvidere måttet forkaste deltemaet om
socialkontrol,ogjeghardesudenikkefundetudsagnomdiskriminationiminempiri,hvorfor
detteperspektivhellerikkeharfåetenpladsispecialet.
På dennemåde fungerer samspilletmellem teori og empiri som en hermeneutiske proces,
hvor forforståelser sættes i spil med nye erfaringer (empiriske fund, der afføder nye
teoretiskevinkler),ogerkendelsenskabessåledesienhorisontsammensmeltningmellemmig
somundersøgerogmaterialet(ibid.:133).
43
Kapitel5:Analyse
I dette kapitel analyseres de empiriske fund fra den gennemførte kvalitative
interviewundersøgelse.Analyseneropdelt efter specialetsundersøgelsesspørgsmål, således
at første undersøgelsesspørgsmål "Hvordan er kvindernes arbejdsmarkedsperspektiv, og
hvordan kan det forstås?" behandles først. Herefter følger andet undersøgelsesspørgsmål
”Hvordan kan kvindernes barrierer for arbejdsmarkedstilknytning beskrives og forstås?” og
endelig behandles sidste underspørgsmål "Hvordan kan man på denne baggrund forstå
kvindernesoplevelserafogreaktionerpåatblivepålagtdeltagelseiprojektet?".Sammenskal
detreundersøgelsesspørgsmålbesvaredetoverordnedespørgsmål”Hvordanserikke-vestlige
indvandrerkvinder sig selv i forhold til arbejdsmarkedet, oghvordanerderes oplevelseraf og
reaktionerpåatdeltageiintegrationspålægsprojektet?".
1.delanalyse:Kvindernesarbejdsmarkedsperspektiv
Idennedelanalysevil jegsenærmerepå,hvilkenbetydningtilknytningtilarbejdsmarkedet
har haft under kvindernes opvækst. Herefter fokuserer jeg på deres forventninger til egne
præstationerpåarbejdsmarkedetnuog i fremtiden,ogafslutningsvisvil jegkomme indpå
deres motivation for at arbejde. Disse emner relaterer sig alle til kvindernes
arbejdsmarkedsperspektiv og søger således at besvare problemformuleringens første
undersøgelsesspørgsmål.
Opvæksten
Allefemkvinderbeskriver,atdehavdehjemmegåendemødreogudearbejdendefædreunder
deresopvækst.HinaogZahwamistededogbeggederesfædreienungalder.IZahwasfamilie
er hendes ældre brødre (og senere også Zahwa) derfor tidligt kommet i arbejde og fået
ansvaret for familiens økonomi. I Hinas familie er de blevet forsørget afmoderens søsters
mand,oghendesmoderharitravleperioderhjulpettil i familienslandbrug.Hina,Asyahog
Yasminfortællerendvidere,atdeharhjulpettilihjemmet,efteratdestoppedeiskoleefter
5.-6.klasse.
Idetkvinderneervoksetopmedhjemmegåendemødre,udearbejdendefædre,ogflereafdem
selv har hjulpet til i hjemmet i stedet for at gå i skole, tyder det på, at de er opvokset i
traditionellesamfundmedkollektivistisklivssyn.Deterkendetegnendefordissesamfund,at
44
hverdagslivet opdeles i enmande- og kvindeverden, hvormanden har den offentlige rolle
udenforhjemmet,bl.a.somforsørger,menskvindensdomæneerhjemmet(Skytte,2016:88).
Inden for det kollektivistiske livssyn er familien i fokus, og individet anses for at have et
lykkeligt liv, når familien somhelheder velfungerende.Børnene lærerderfor at værdsætte
familienogopfattesigselvsomendelafvi-gruppen.Vi-gruppenudgørdenudvidedefamilie,
som ikkeblotbeståraf forældreogsøskende,somkendetegnerdet individualistiskelivssyns
kernefamilie, men også bedsteforældre, onkler, tanter, fætre, kusiner mv. (Hofstede m.fl.,
2010:104).Deterdesudenkendetegnendefordettelivssyn,atfamiliestrukturenerhierarkisk
og patriarkalsk, således at kvinden er underlagtmandens beslutninger (Arcel, 1988:132). I
modsætninghertilerfokusindenfordetindividualistiskelivssynpådetenkelteindivid.Den
enkelte er eneansvarlig for egen lykke og kan gøremed sit liv, som han/hun ønsker. Børn
opdragessåledestilselvstændighedogindividualitet(Skytte,2016:86).Familiestrukturener
desudenprægetafhøjeregradaflighedmellemkønnene.
Adspurgt om de som børn havde forventninger om at deltage på arbejdsmarkedet som
voksne,svarerbådeHina,YasminogAsyah,atdethavdedeikke.Hinabeskriver:
"Jegeropdragetpåenandenmåde, fordi iPakistanarbejderman jo ikke.Altsåminmorharaldrigfåetmigtilatarbejde.Hellerikkeandreiminfamilieharfåetmigtilatarbejde."(H:400-402)
Hinapegerherpå,atdetunderhendesopvækstvarheltnaturligt,atkvinder ikkehavdeet
lønarbejde. Hun fremhæver, at hendes mor og øvrige familie ikke har "fået hende til at
arbejde",hvilketpåanalytiskniveaukanafspejlevi-gruppensbetydningforhendesliv.Inden
fordetkollektivistiskelivssynsættesfamiliensbehovoginteresseroverdetenkelteindivids
behovoginteresse(Arcel,1988:131).DetersåledesikkecentraltforHina,omhunpersonligt
havdeetønskeomlønarbejde,menderimodomdenudvidedefamilieansådetfornødvendigt
ellerværdifuldt.
Asyahgiverogsåudtrykfor,athunikkeeropdragettilatbliveudearbejdendesomvoksen.
Hunsiger:
45
"Nej,davarderikkesærligmegetdetherkonceptmedatarbejde.Ihvertfaldikkedengangjegvaryngre.Nuerderalledemher,dertagerenuddannelse,ogsomselvbestemmer.Måskemestibyerne."(A:248-250)
Asyahgiverherudtrykfor,atkvindertypiskikkehavdelønarbejde,denganghunvoksedeop
sombarn (på landet). Sidendaerderdogsketændringer iPakistan, særligt ibyerne,hvor
Asyahpåpeger,atogsåkvindertageruddannelseogbestemmeroveregetliv.Dettekantolkes
sådan, at der i større byer sker en udviklingmod etmere individualistisk livssyn, hvor de
ungestøttesiatudvikleindividualitetogselvstændighed,ogsåiforholdtilvalgafuddannelse
ogarbejdsliv(Hofstedem.fl,2010:146).
Yasmin,Hina ogAsyahpåpeger således, at de ikkehavde forventninger omat indtrædepå
arbejdsmarkedet, fordi det under deres opvækst ikke var almindeligt for kvinder at være
udearbejdende. På trods af at deres egne mødre var hjemmegående, tilkendegiver både
ZahwaogRamlea derimod, at de sombørn havde forventninger til at arbejde somvoksne.
Zahwafortæller,athunhavdeendrømomatblivefrisørellermake-upartist,mensRamlea
godtkunnetænkesigatblivesygeplejerske.
Detkollektivistiske/individualistiskelivssyneridealtyper,ogderernaturligvisstoreforskelle
på værdier for familieliv, social organisering mv. inden for de enkelte livssyn (Skytte,
2016:90). Fxkandervære stor forskelpå, ommaneropvoksetpå landet eller i en storby.
Zahwa og Ramlea er således begge opvokset i storbyer, hvor det ikke var ualmindeligt for
kvinderathavelønarbejde.DesudenharZahwaientidligalderværetbevistom,athunskulle
bidrage til familiensøkonomived lønarbejdegrundet faderens tidligedød,hvilketogsåkan
havepåvirkethendesforventningeromatarbejdesomvoksen.
For at forstå hvordan kvindernes forventninger til arbejdsmarkedet som børn kan være
påvirket af de sociale strukturer i de samfund, de er opvokset i, finder jeg det relevant at
inddrageBourdieusbegrebhabitus.
Bourdieu argumenterer for, at samfundsstrukturerne indlejrer sig i individet og dermed
begrænser den enkeltes handlemuligheder. Habitus er forbindelsen mellem samfundets
socialestrukturerogindividetsmentalestrukturer(Bourdieu,1997:125).Habituserdannet
på baggrund af individets socialisering og de sociale strukturer, individet lever under. De
socialestrukturerorganisererdermedindividetshabitusogskaberfundamentetfor"enslags
46
konsensus omkring hele dette sæt af forhold som alle finder selvindlysende, og som er
konstituerende for den sunde fornuft" (ibid.). Bourdieu tillægger særligt den tidlige
socialisering i familien stor betydning og nævner arbejdsdelingen mellem kønnene som
eksempel (Bourdieu, 2007:94). Individets mentale strukturer er på en gang varige og
foranderlige; varige fordi den grundlæggende del fastlægges i den tidlige barndom, og
foranderlige fordi de påvirkes af den socialisering, der foregår resten af livet (ibid.:96).
Habitus er dog ikke let foranderlig, og det vil typisk være en langvarig proces at ændre
habitussomfølgeafnyesocialestrukturer.
Habitusgenerererbåde individetshandlingerog forestillingeromverdenogsætter således
rammerne forden frieproduktionafallede former for tænkning,oplevelseroghandlinger,
der er mulige inden for disse rammer (ibid.:94). På denne måde frembringer habitus
forskelligeformerfor"fornuftig"adfærd,somermuligindenforrammerne.Individetvilsom
følgeafhabitus'selekterendefunktionubevidstfravælgeatønsketing,somhan/hunalligevel
ikkevillekunneopnå.Deropstårsåledesenharmonimellemdeobjektivemuligheder,som
individethar,ogdemål, somhan/hunbetragter somønskværdige, realistiskeog tænkelige
(Bourdieu,2007:93,Järvinen,2004:350).
Forstået ud fra Bourdieus habitus-begreb er kvindernes forventninger til arbejdsmarkedet
som børn præget af deres socialisering i de samfund og den familie, de er opvokset i.
Erhvervsarbejde forkvindervar såledeshverken forYasmin,HinaellerAsyahenmulighed
underderesopvækst. Dettekanhavepåvirketderesmentalestrukturersåledes,atde ikke
drømte om at komme i arbejde, fordi det reelt ikke var en mulighed for dem. Zahwa og
Ramlea er også opvokset med, at deres mødre var hjemmegående men inden for sociale
strukturer, hvor arbejde var muligt for kvinder. De har derfor under opvæksten haft
forventningeromarbejdsmarkedstilknytning,dadetvarenreelmulighedfordem.
Selvom Bourdieu tillægger den tidlige socialisering i barndommen stor betydning,
understregerhansomnævnt,atdementalestrukturerogsålangsomtpåvirkesafdenløbende
socialiseringsenereilivet.Jegvilidetfølgendesenærmerepå,hvordankvindernesankomst
tilDanmark,hvorkvinder ihøjgrad forventesatværeudearbejdende,påvirkerkvindernes
arbejdsmarkedsperspektiv.
47
EfterankomstentilDanmark
Alle fem kvinder har oplevet, at deres ægtefælle i Danmark har ønsket, at de skulle være
hjemmegåendehusmødre,dadekomtil landet.Husmoderlivsformenerkendetegnetved,at
kvinden er hjemmegående, mens hun typisk forsørges af en ægtefælle med en
lønmodtagerlivsform. Sommodydelse for forsørgelsen varetager husmoderen alle opgaver
relateret til familieliv og husholdning (Rahbek Christensen, 1987:62). Mens arbejde for
lønmodtagerenermidlettilatopnåmåletomfritid,erhjemmetogfamilienbådemiddelog
mål for husmoderen. Da husmoderen er afhængig af ægtefællen ift. forsørgelse, er det
afgørende,athunopfyldersinhusmoderrollesågodtsommuligt,såægtefællenervilligtilat
finansiereden(ibid.).
Kvinderne tillæggerderesægtefællersønskeom,atde skalværehusmødre, storbetydning
for, at de ikke fik tilknytning til arbejdsmarkedet umiddelbart efter deres ankomst til
Danmark.
FxsigerHinairelationtil,athunikkeindtrådtepåarbejdsmarkedet,dahunkomtilDanmark:
"...derarbejdedeminmandjo,oghansagde,atjegikkehavdebrugforatarbejde.Ogvihavdehellerikkebrugfordet.Oghansynessåhellere,atjegskullepassefamilien"(H:402-403)
Hinapåpegersåledes,athendesægtefælleikkefandtdetnødvendigt,athunarbejdede,meni
stedetforetrak,athunvaretogrollensomhusmoder.Jegtolkerdettesometudtrykfor,atdet
indenfor husmoderlivsformen er naturligt for ægtefællen at påtage sig forsørgerrollen.
Desudenafspejlerudtalelsenenpatriarkalskfamiliestruktur,idetHinapointerer,atdetførst
og fremmesterægtefællensbeslutning,athunskulleværehjemmegåendemedparrets fem
børn.Herefterfastslårhun,athundesudenerenigvedatsige"ogvihavdehellerikkebrugfor
det."
Med Bourdieus begrebsapparat kan det forstås således, at kvinderne efter ankomsten til
Danmark får bekræftet deres habitus ved, at de som kvinder skal være husmødre. Udover
ægtefællernesforventningermødtededesudenikkekravfradetdanskesystemssideomat
væreudearbejdendepådaværendetidspunkt.Sålængedeblevforsørgetafderesægtefælle
og ikke modtog ydelser fra det offentlige, stilledes der ikke krav til dem om at arbejde.
Dermedhar ankomsten tilDanmark ikkeumiddelbart betydet, at kvinderneblevunderlagt
nyesocialestrukturer,somvillekunnemedføreændrethabitus.
48
Zahwa, der som barn havde en forventning om at indgå på arbejdsmarkedet som voksen,
påvirkesogsåafsinægtefællesforventningertilhendesomhusmoder.Hunudtaler:
Z:Hanmotiveredeikketilatarbejde.I:Nej?Tænktehan,atdetvardinrolle,atduskullegåderhjemme?Z:Ja,nemlig.I:Hvadtænkteduomdet?Z:Osarabere,nårviblivergift,såhørervibareefter,hvadmændenesiger."(Z:397-401)
Denneudtalelseviser,atZahwasægtefælleønskede,athunskulleværehusmoderfremforat
arbejde, og at hendes egne tanker herom ikke spillede en rolle, fordi hun som gift kvinde
underlægges sin mands beslutninger. Dette tolker jeg som udtryk for den patriarkalske
familiestrukturindenfordetkollektivistiskelivssyn.
Zahwa giver dog udtryk for, at hun også fandt det naturligt at være hjemmegående,mens
børnenevarsmå:
"I:Sådetvarnaturligtnokfordig,atdetskulleværesådan?Z:Ja.Ogsåfordijeghavdesmåbørn,såvardetlidtbesværligtatarbejde.Hanvarhellerikke(...)hjælpsom"I:Okay,sådustodselvfordethelederhjemme?Z:Ja."(Z:403-409)
Jeg tolker Zahwas udtalelse således, at hun affandt sigmed sinmands beslutning omat gå
hjemme,dahunfandtdetvanskeligtatvaretagehusmoderrollensamtidigmedetlønarbejde.
Hundelersåledesholdningenom,atdeterbedstatværehjemmegående,mensbørneneer
små. Også Zahwas habitus bekræftes altså efter ankomsten til Danmark, da socialiseringen
under hendes opvækst, hvor hendes egen mor var hjemmegående, gør det naturligt at gå
hjemme.Desudenerdenpatriarkalskefamiliestrukturselvindlysendeforhende.
Flereafkvindernepåpegerligeledes,atdetikkekunvarderesægtefæller,derønskede,atde
påtogsighusmoderlivsformen,menatdeogsågerneselvvillegåhjemme,mensbørnenevar
små.Hinaudtalereksempelvis:
49
"Altsåligederhavdeviikkesåmangetankeromarbejde.Dethavdejeghellerikke,fordivoresbørnvarstadigvæksmå.Jegvillegerneselvpassedem."(H:374-376)
Hinagiverherudtrykfor,athunønskedeatpassesinebørnselv,mensdevarsmå,ogathun
derforikkeønskedeatindtrædepåarbejdsmarkedet.Detteviser,atkvinderneikkeblotvar
hjemmegående, fordideresægtefællerkrævededet,menatdeogsåselv fandtdetnaturligt
(grundet deres habitus), mens børnene var små. Det stemmer overens med den tidligere
omtalteundersøgelseomikke-vestligeindvandreresholdningertilpasningafbørn,hvorhele
49pct.erenigeellerdelvistenigei,atdetskaderetførskolebarn,hvismoderenarbejder.
Jf.præsentationenafkvinderneerRamleanufraskilt,HinaerenkeogZahwaboralenemed
sine tre sønner,mens hendes nyeægtefælle søger om asyl i Danmark.De varetager derfor
selvsagtaleneallehusligeopgaverogopdragelsenafderesbørn.OgsåAsyahogYasmin,som
ergift, fremhæver,atdeharhovedansvaret forbørneopdragelseoghusholdning.Kvinderne
identificerersigsåledes fortsatmedhusmoderrollen,selvomderesbørnerblevetstørre.At
dette kan udgøre en barriere ift. deres arbejdsmarkedstilknytning, vil jeg vende tilbage til
under2.delanalyse.
Kvinderneshabitusom,atkvinderskalværehjemmegående,særligtmensderesbørnersmå,
er således blevet bekræftet efter ankomsten til Danmark, hvor de til at startemed ikke er
blevetkonfronteretmeddenyesocialestrukturerilandet.
Forventningertilfremtiden
Adspurgtomderer jobfunktioner,somdeforestillersigatkunnevaretage,hvisdeserbort
fraderesbarrierer, svarerHina,YasminogRamleaalle,atdegodtvillekunnearbejdemed
børnellerældre.Yasminsiger:
"I:Hvisnudukunnedansk,kunnedusåforestilledig,atdukunnearbejde?Y: Ja, hvis det er en børneinstitution, en vuggestue, eller et eller andetmedbørn.Det kan jeggodt."(Y:181-182)
Hinaudtalerendvidere:
"I:Hvisdunuikkevarsyg,hvorskulledusåarbejde?
50
H:Detkunneværehvadsomhelst.I:Ja?Erdernoget,dusynes,atdukan?H: Jeg har faktisk haft lyst til at arbejde med børn i en børnehave eller vuggestue sompædagogmedhjælper.Elleratpassepågamlemennesker."(H:405-409)
HinaogYasmingiverherudtrykfor,atdeforestillersig,atdevillekunnearbejdemedbørn
ellerældre, hvis de var raske nok eller talte godt nok dansk hertil. Det drejer sig altså om
nogle arbejdsopgaver, som kvinderne har indgående kendskab til som husmødre. Deres
forestillingom,atdeprimærtkanarbejdemedtraditionellehusmoderopgaver,kanforståsud
frahabitus'selekterendefunktion,hvorkvindernekundrømmeromarbejdsopgaver,somde
oplevererrealistiskeogmuligefordematvaretage.
DettekommerogsåtiludtrykhosAsyah,derharmegetfokuspå,ometeventueltkommende
arbejdeer"let"atbestride,nårvidrøfterhendestankeromfremtidigtarbejde:
"Jegsynesikke,atjegkanarbejdeligenu,mennårjegfårdetlidtbedre,såviljeggernearbejdesombuschauffør.Fordidet,synesjeg,virkernemt."(A:241-242)
Asyah giver altså her udtryk for, at hun gerne vil være buschauffør, fordi hun har en
forestilling om, at det er et let arbejde. Det afgørende for hende er ikke, at arbejdet er
spændendeellerudfordrende,menatdetikkeersværtforhende.PåsammemådesomHina
ogYasminbegrænseshendesønsker for fremtiden tildet,hunopfatter sommuligtmedde
kompetencer,hunhar.
DettegørsigligeledesgældendeforZahwa,somdogviasitpraktikforløbunderprojekteter
blevet bevidst om, at hun har kompetencer, som hun ikke vidste, at hun besad. Hendes
virksomhedskonsulentfortaltemigførinterviewet,atdetharvistsig,atZahwaerusædvanlig
dygtig til at huske tal/koder udenad, hvorfor hunmeget hurtigt kan løse de opgaver, hun
bliver stillet i praktikken hos en bogholder. Bogholderen har beskrevet, at Zahwa kan løse
opgaver, som han selv er fire timer om, på bare to timer. Zahwa er nu blevet tilbudt
regnskabskurserafjobcentret,oghunovervejer,omdeterdenvej,hunskalgå.Hunudtaler:
"Jeg er lidt forvirret nu, fordi lige nu er jegmest glad for at arbejdemed andremennesker istedetforbareatsiddepåetkontoraleneoglaveregnskab.Ogalligevelkanjegogsågodtlideatarbejdemedregnskab.Såjegerlidtforvirretover,hvaddeter,jeggernevil."(Z:326-329)Zahwagiveraltsåudtryk for,athuner i tvivlom,omhungernevilarbejdemedregnskab i
fremtiden,elleromhun i stedetskalvælgeetarbejde,hvorhunharmerekontakt tilandre
51
mennesker.Dettekollegialesamværopleverhuniforbindelsemeddetfrivilligearbejde,hun
harvedsidenaf sinpraktik.PådennemådebegrænserZahwasønskersigogså tildet,hun
forventeratkunneopnå.
Udoverhabitus’selekterendefunktionskalkvindernesforventningertilfremtidenogsåsesi
lysetafdekrav,demødesmedikontanthjælpssystemet.Hererdersomnævntfokuspå”den
korteste vej” til arbejdsmarkedet, og kvinderne skal således påtage sig arbejde, der ikke
kræverlængerevarendeuddannelsemv.Zahwabeskriver,athungernevilleværefrisøreller
make-upartist,menatdetikkevarmuligt,dadetvillekræveenuddannelse,somjobcentret
ikkevillefinansiere.Hunudtaler:
"Deting,jeghavdeihovedet,detogtid,menherskullejegtageimodnoget,dervarhurtigt."(Z:173)
Dette kan således ogsåmedvirke til, at kvinderne ikke gør sig forestillinger om, at de kan
kommetilatarbejdeindenforområder,somvilkræveenbetydeligopkvalificering.
Alle fem kvinder giver udtryk for, at de gerne ville arbejde, hvis de kunne. Det kan være
udtrykfor,atderesmentalestrukturererpåvirketafdenyesocialestrukturer,desenerehen
erblevetmødtmediDanmark.Efterathaveværetforsørgetafderesægtefælleienkortere
eller længere periode er kvinderne kommet i kontakt med kontanthjælpssystemet pga.
skilsmisse, ægtefælles sygdom eller arbejdsløshed. I begyndelsen blev kvinderne primært
mødtmedkravomatdeltageidanskundervisning.Pga.deresmangeforskelligebarriererfor
arbejdsmarkedstilknytning blev de friholdt fra andre former for aktivering. I taktmed det
stigendefokuspå,atkontanthjælpsmodtagerereeltskalståtilrådighedforarbejdsmarkedet
(jf. problemfeltet), bliver kvinderne i dagmødtmed større forventninger om tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Kvindernegiverudtrykfor,atdeerbevidsteomdissenyesocialestrukturer,deerunderlagti
det danske samfund, og dermed de forventninger der er til, at de indtræder på
arbejdsmarkedet.Hinaudtalerfx:
”Menmankanse,atsamfundetersatsammenpåenandenmådeher.Herskalnærmestalleifamilienarbejde."(H:395-396)
52
Ogsenere:”Jegvilgerneværeraskogarbejdesåmeget,jegkan.Jegtænkerogså,atdetervigtigtiforholdtilbørnene,altsåhvadmanviserdem.Manerjoenformforrollemodel,kanmansige.Oghvismansåforanbørnenesiger,at”Jegkanikkedetheroghellerikkedether”,såtænkerde,”Okay,hvismineforældreheller ikkegørdether”,så lytterdemåskeefter.Sådetermegetvigtigtatvisesinebørn,atmanskalarbejde,hvismankan,sådeligesomkommerpådenrettevej.”(H:467-472)Hinagiverherudtrykfor,athunerklarover,atforventningenfradetdanskesamfunder,at
alle i familien arbejder, og at hun ville ønske, at hun var rask, så hun kunne arbejde. På
analytisk niveau kan det forstås således, at hendes mentale strukturer er påvirket af de
danskesocialestrukturer,såhunnuharetønsketomatarbejde,selvomdetikkeoprindeligt
varendelafhendeshabitus.Detersåledesdenseneresocialisering,derharpåvirkethende.
Hinasmentalestrukturererdesudensåpåvirkedeafdennyesocialekontekst,athunanser
detforvigtigt,athunerrollemodelforsinebørn,sådekommerpå”rettevej”.Deternuen
selvfølgeforhende,at”denrettevej”forhendesbørn(herunderdøtre)indebærertilknytning
tilarbejdsmarkedet.
Dissehåbogforventningertilegnebørnsuddannelseogtilknytningtilarbejdsmarkedetgør
siggældendeforallekvinderne.Zahwabegrunderfx,athunfinderdetvigtigt,athendesbørn
fårenuddannelse,således:
”Maneringenting,hvismanikkeharenuddannelse.”(Z:556)
Det fortolker jegsådan,atdesocialestrukturer iDanmarknuersådybt indlejret iZahwas
mentalestrukturer,athunmener,atuddannelseeraltafgørende,påtrodsafatdet ikkevar
tilfældet under hendes opvækst. Zahwa har haftmange forskellige ufaglærte stillinger i sit
hjemland og har på den måde bidraget til familiens økonomi, uden at hun havde en
uddannelse. I det danske samfund er det dog vanskeligere at klare sig uden et basalt
uddannelsesniveau, da det i stigende grad kræves også på det ufaglærte arbejdsmarked
(Ejrnæs,2008b:55).
Ikkenokmedatkvinderneønsker,atderesbørnfårenuddannelse,deudtrykkerogsåglæde
over, atderesbørndrømmeromeller er i gangmed langeuniversitetsuddannelser til hhv.
53
læge,tandlægeogingeniør.Detererhverv,derkansigesatværeforbundetmedhøjgradaf
anseelseogprestige.
Enundersøgelse fraRockwoolfonden finder ioverensstemmelsehermed,at70pct. af ikke-
vestlige indvandrere og efterkommere mener, at det er en vigtig grund for at tage en
uddannelse,atmanfårrespektoganerkendelseisamfundet.Tilsammenligninggælderdette
for blot 36 pct. af danskerne (Goul Andersen, 2008:49). Desuden angiver 74 pct. af ikke-
vestlige indvandrereogefterkommere,atdeteretvigtigtaspektvedatarbejde,atarbejdet
giver anseelse i samfundet. Da anseelse ved arbejde og uddannelse vægtes højt blandt alle
grupperafindvandrereuansetoprindelsesland,slutterGoulAndersen,atdeteretfænomen,
dererknyttettildetatværeindvandrer,fremforatværeetkulturfænomen.Dettekanvære
forståeligt for "grupper, der kommer til landet udenmange ressourcer,menmed håb om at
skabesigengodtilværelseietnytland."(ibid.:37).Kvindernekansåledeshaveethåbom,at
deresbørnviauddannelseogarbejdekanopnåanseelseogrespektidetdanskesamfund.
Ovenståendeviser,atkvinderneshabituskanværeændretsomfølgeafdoxa'etidetdanske
samfundom,atdetergodtatarbejde.Deersåledesbevidsteomdeforventninger,derertil
demiDanmarkom,atdeskalarbejde,ogdegiveralleudtrykfor,atdevillearbejde,hvisde
kunne. Desuden har de håb og forventninger om, at deres børn får lange uddannelser og
arbejde,dadeter"denrettevej",ogman"ingentinger"udenuddannelse.
Spørgsmåleterimidlertid,omderestilkendegivelserom,atdevillearbejde,hvisdekunne,er
udtrykforenegentligændringafdereshabitus,elleromdetihøjeregradkanforståsudfra
deres bevidsthed om, at det forventes af dem i det danske samfund. Som nævnt i
problemfeltetbeskriverCarstensudviklingenikravettildeledigesomgåetfraydretilindre
rådighed.Deledigeskalsåledesvillearbejde,hvisdekunne,ellersansesdeikkeforathave
reelt behov for understøttelse. Det handler altså om en indre vilje til at arbejde. Carstens
sammenfatterkravettildeledigeidagsåledes:
"Manskalville,ogmanskalgøre,hvadmankan.Manskal ikkegøre,hvisman ikkekan,menmanskalstadigville,hvismankunne.Ogmanskalvilleoggøre,hvadmankan,foratkommetilatkunnebedre."(Carstens,2005:41)
54
Efterathavemodtagetkontanthjælpimellem6-16årerkvindernesandsynligvisblevmødt
med disse forventninger talrige gange. De kan således været blevet bevidste om, at det
forventesafdem,atdeskalvillearbejde,ogatåbenlysmodviljemodatvillearbejdekanhave
konsekvenserforvurderingenaf,omdestårtilrådighedforarbejdsmarkedet.
Særligt i interviewet med Hina kommet dette til udtryk. Hun svarer her på, hvordan hun
opleveratdeltageiprojektet:
"H:Altsåjegfølermigikkepresset,forjegtænkerjo"hvisvibetalerjernoget,såskalIogsågørenogetistedetfor".Jegtænkerikke,atdeteretpres,hvismanhardetgodt.Menhvismanikkehardetgodt,såkanmanselvfølgeliggodtværelidtpresset.I:Ogdusynesjoikke,atduhardetsågodt?H:Nej.Hvisjeghavdedetgodt,villejegikkesådanbareladesomom,atjegikkekunnekommeellerbaresigesådanforatslippe."(H:217-222)Hina formulerer det sådan, at hun "tænker" det, som hun antageligt har fået at vide i
kontanthjælpssystemet.Hunbrugersåledesordene”vi”betaler”jer”og”I”skalgørenoget i
stedetfor.Jegtolkerdetsådan,athunikkenødvendigvisdelerdenneholdning,menathuner
bevidstom,atdeterkraveneogforventningerneindenforsystemet.Hunopleversigsåledes
presset,fordihendesbarrierergørdetvanskeligtforhendeatgøredenindsats,derforventes.
Hun ville ikke føle sig presset, hvis hun havde det godt, men hun har det ikke godt. Hun
udtalerligeledes,athunikkeønskeratliggederhjemmeisengen,fordi:
"Hvismaner rask,ogmankannoget, så skalmanud.Så skalman ligesom igang, ikke?" (H:165)Dettestårikontrasttil,athunforindenharbrugtmegetlangtidtilatbeskrive,athunnetop
ikkeerrask.Desudenharhunmegetbegrænseterhvervserfaring.Jegforstårdetsådan,athun
ikkesynes,athunhverkenerraskeller,athun"kannoget".Dermedbliverhendesudtalelse
snarereengengivelseafdekravogforventninger,somhunerbevistom,atderertilhende,
endetudtrykforenindreviljetilatarbejde.
Senerepointererhundesuden:
"Altsåmanbestemmerikkeselv,hvilkensygdommanhar.Mankanjokungøredet,mankan.(...)Jeghavdealdrigtænktdether[atjegskullearbejde],menmanbliverjonødttilatgøredet.Mankansige,atjegvillejogerne,menjegersyg,ogsåkanjegikkegøredet."(H:390+399-400)
55
Hendesudtalelse læggersigmeget tætopafCarstenssammenfatningaf forventningerne til
kontanthjælpsmodtagereovenfor.Hunsigersåledes,atmankunkangøredet,mankan,ogat
hunvillearbejde,hvishunkunne.Hunitalesætteriøvrigt,at"manblivernødttilatarbejde".
Dettetolker jegsåledes,athunved,atdet forventesafhende idetdanskesamfund,menat
arbejdeikkeerselvindlysendeelleretudtrykforsundfornuftforhende.Dermedkanønsket
om at ville arbejde nærmere afspejle en forståelse for forventningerne til hende end en
egentligændringafhendeshabitus.
OgsåYasminunderstregergentagnegangeunderinterviewet,athun(oghendesmand)følger
dekravogforventninger,derertilhende(/dem):
"Altså vi er lovlydige. Vi overholder regler, lovgivninger. Vi har fuld respekt for landetslovgivningerogsystemet.Noglegangenårjegbliverindkaldt,kommerjegførtid.Jegmøderop,uanset om jeg kan eller ikke kan, bare for at imødekommet systemets forventninger oglovgivningen"(Y:329-332)
Yasminpointererher,athunfølgerdeforventninger,derertilhendeiDanmark,ogsåselvom
hunføler,athunikkealtidkan.Nårhungiverudtrykfor,athunvillearbejde,hvishunkunne,
kandetsåledesogsåværetetudtrykfor,atdeterfordi,athunved,atdetforventesafhende.
Motivation
Foratfåennærmereforståelseforkvindernestilkendegivelserom,atdevillearbejde,hvisde
kunne,viljegnusenærmerepå,hvaddermotivererdemtilatarbejde.
Både Yasmin, Hina og Asyah giver udtryk for, at det er en motivationsfaktor for dem at
kommeudafkontanthjælpssystemet.Hinasiger:
"Hvisdetvaroptilmig,såvillejeghellerearbejdeogtjenemineegnepenge,menjegersyg,sådeterdet,dererenforhindringformig.Forellersvillejegsletikkeværepåkontanthjælp,fordijegsynes,atmanblivermegetdårligtbehandlet.Såvillejeghellerearbejdeogtjenemineegnepenge."(H:382-385)Asyahsvarerendnumeredirektepåspørgsmåletom,hvorforhungernevilarbejde:
"Såslipperjegforjobcentret."(A:244).
56
Degiversåledesbeggeudtrykfor,atdegernevilarbejdeforatundgåkontanthjælpssystemet.
Hina påpeger endvidere, at hun føler sig dårligt behandlet, hvilket jeg vil vende tilbage til
under3.delanalyse.
Som nævnt under problemfeltet skal udsigten til aktivering og sanktioner ved manglende
medvirken ifølge motivationsstrategien få kontanthjælpsmodtagere i ordinært arbejde
(Bredgaardm.fl.,2011:23).Grundtankenbagsanktionerer,atborgerneeristandtilatfølge
de krav, der stilles for at undgå en sanktion, og hvis kravene ikke efterleves, skyldes det
borgerensmanglendemotivation eller utilstrækkeligt økonomisk incitament (Caswellm.fl,
2011: 77). Caswell m.fl. finder dog, at det særligt er jobparate, unge mænd, der har
forudsætninger forat reagerepåsanktioner.Aktivitetsparatekontanthjælpsmodtageremed
forskellige helbredsmæssige lidelser, som har modtaget kontanthjælp i længere tid, har
derimodvanskeligtvedatreagereherpå(ibid.:76-77).
Hina ogAsyahs udsagn ovenfor kan give indtryk af, at dette ikke kun gør sig gældende ift.
sanktionermenift.motivationsstrategiengenerelt.Deønskerbeggeatarbejde,fordideføler
sigpressetogdårligtbehandletogderforgernevilundgå jobcentret.Motivationsstrategien
kansåledessigesatvirkeefterhensigt,idetkvinderneerblevetmotiverettilatarbejde.Men
grundetdereshelbredsmæssigesituationopleverdeikkeatkunnereagerepåkravenevedat
påtagesigordinærtarbejde.
IforholdtildetøkonomiskeincitamentgiverAsyahudtrykfor,athunikkeopleverdetsomen
økonomiskgevinstatopnåarbejdsmarkedstilknytning.
I:Erdernogetandet,derkunneværegodtvedatarbejde,endatslippeforjobcentret?A: Altså det er i hvert fald ikke noget problem økonomisk, kan man sige. Man får en lønmånedligt,ikke?"(A:258-260)
Jeg forstårdetsåledes,athunansersinkontanthjælpsomen lønindtægt,ogathundermed
ikke oplever et økonomisk incitament til at arbejde. Grundet hendes helbredsmæssige
situationvurdererhundog,athunhøjestvilkunnearbejdeca. fire timerdagligt,hvilketvil
betyde en lav lønindtægt. Dette kan måske forklare hendes oplevelse af manglende
økonomiskeincitament.
AtHinaogAsyahønskeratarbejdeforatslippeforkontanthjælpssystemetunderbyggermin
antagelseom, atdereshabitus ikkeerændret som følge afdenye sociale strukturer, de er
57
underlagtiDanmark.Imodsætningentilopfattelsenafarbejdesom"denrettevej"forderes
børn,giverdeikkeudtrykfor,atdetsammegørsiggældendefordemselv.Deerdogbevidste
omstrukturerneogfølersigsåpressedeafdekrav,demøderijobcentret,atdevilforetrække
atarbejdefremforatværeledige.
Ramlea er ligeledes motiveret for at arbejde grundet utilfredshed med
kontanthjælpssystemet, og at ”de” bestemmer over hende (jf. 3. delanalyse). Et
gennemgåendetrækiinterviewetmedhendeerdog,atenandenvigtigmotivationsfaktorer
atopnådrømmenomatarbejdemedhandicappedebørn.Hunudtalerbl.a.:
"Det er meget vigtigt, at du ved, hvad du gerne vil arbejde med. Hvilket ønske har du til etarbejde?Hvadgørdigglad?Hvilketjobvildugernehave?"(R:473-474)Ogsenere:"Determegetvigtigt,atduopfylderdindrøm[omarbejde].Hvisdumisterdindrøm,eraltingødelagt."(R:518)Ramleagiverudtrykfor,atdeterheltafgørende,athendeskommendearbejdeernoget,som
hungernevilbeskæftigesigmedogdrømmerom.Detskalaltsåværemeningsfuldt.Jegtolker
detsåledes,athunanserarbejdeformereendblotenøkonomiskgevinstelleruafhængighed
afsystemet.Arbejdebliverenmådeatrealiseresigselvpå.Dethandlerikkeomvi-gruppens
interesserogbehov,mensnarereomhendes individuelleønskerogopnåelseafegen lykke,
somkendetegnerdetindividualistiskelivssyn.
Adspurgthvadhendesfaderogsøskendesigertil,athundeltageriprojektet,sigerhundog:
"Jegkanikkesnakkemeddemomdet.Desiger"nej".Minfarsigeraltid;"Duskallæse.Duskalgåiskoleoglæse."(R:707-708)Ramlea påpeger altså, at hendes fader ønsker, at hun skal gå i skole fremfor at deltage i
projektet.Påtrodsafathendesfadererbosatietandeteuropæiskland,laderdetaltsåtil,at
han som familiens patriark fortsat har indflydelse på hendes valg og drømme. Faderens
ønskersynesdesudenatværetilpassetdenyeforventningerogkrav,dererivesteuropæiske
samfund. Idet hun som fraskilt kvinde i Danmark forventes af forsørge sig selv, ønsker
faderen for hende, at hun gennemfører en uddannelse, hvorimod hun som barn ikke blev
mødtmedkravellerforventningerfrafamilienomatgåiskoleefter5.klasse.
58
ForZahwahandlermotivationenforatarbejdeomatbliveintegreretidetdanskesamfund.
Dajegislutningenafinterviewet,spørgerhende,omhunharyderligerekommentarer,svarer
hun:
"Altsåjegvilrigtiggernekommenterepåselvestedether[Integrationsnet]ogintegration.Deterjodet,derharmotiveretmigogfåetmigtilatkommeudpåarbejdsmarkedet.Ide17årjeghar været iDanmark, har jeg slet ikke haft nogle danske venner eller nogenat snakkedanskmed,mendethar jeg fået igennemdetherprojekt.Detatkommeudpåarbejdsmarkedethargjortmigmegetintegreret."(Z:507-511)Zahwa giver således udtryk for, at hun tidligere ikke har haft kontakt til etniske danskere,
menathunigennemsinpraktikogsitfrivilligearbejdenuharfåetendanskomgangskreds,
somhuntalerdanskmed.Hunfølerdermed,athunerblevetintegreretisamfundet.
Ovenståendeviser,atkvindernesmotivation foratarbejdeprimærtomhandlerhenholdsvis
at undgå kontanthjælpssystemet, at forfølge egne drømme for fremtiden samt at blive
integreretidetdanskesamfund.
Delkonklusion
Ovenståendedelanalyseviser,atkvindernesarbejdsmarkedsperspektiverpåvirketaf,atde
eropvoksetitraditionellesamfund,hvordetkollektivistiskelivssynoghusmoderlivsformen
fremstår som det naturlige. Disse sociale strukturer har påvirket kvindernes mentale
strukturer,såledesatdetifølgedereshabitusernormaltforkvinderatværehjemmegående
husmødre, særligt imens deres børn er små. Selvom alle kvinderne er opvokset med
hjemmegåendemødre, er nogle opvokset under sociale strukturer, hvor kvinder kan være
udearbejdende, mens andre ikke er. Kvindernes forskellige forventninger til
arbejdsmarkedstilknytningsombørnsamtderesmotivationforatarbejdekanforståsudfra
disseforskelle.
Forallekvindernegælderdet,atdereshabitusbekræftesefterankomstentilDanmark,hvor
de til at starte med ikke underlægges nye sociale strukturer. Først senere hen bliver de i
kontanthjælpssystemetunderlagtkravogforventningeromatindtrædepåarbejdsmarkedet.
Dette medfører dog ikke en ændring af habitus for de kvinder, der aldrig har haft en
forventning om at blive tilknyttet arbejdsmarkedet, men snarere en bevidsthed om
59
forventningerne til dem i Danmark. For disse kvinder er motivationen for at arbejde at
undslippekontanthjælpssystemet.Deharaltsåikkeinternaliseretdoxaetom,atlønarbejdeer
etselvindlysendegode.Dermedhardeikkeenindreviljetilatarbejdemenenbevidsthedom,
atdetkrævesafdem,ogatdeellersrisikereratmistederesforsørgelsesgrundlag.Desociale
strukturerhardog indlejret sig idem iensådangrad,afdeopleveruddannelseogarbejde
somdenrettevejforderesbørn.
Dekvinder,dereropvoksetmedsocialestrukturerom,atkvinderkanværeudearbejdende,
opleverderimod,atarbejdsmarkedstilknytningogsåerdetrettefordem.Zahwa,dersomden
eneste har bred erhvervserfaring fra sit hjemland, oplever, at det bl.a. medfører bedre
integrationisamfundet.ForRamleaerdetdesudenafgørende,atarbejdetermeningsfuldt.
Ovenstående viser, at kvindernes arbejdsmarkedsperspektiv er stærkt påvirket af deres
habitus,ogdetafspejlerBourdieuspointeom,athabituskunlangsomtladersigpåvirkeafnye
socialestrukturer.
Analysen giver anledning til at antage, at ikke-vestlige indvandrerkvinders habitus har
betydningforderesforventningeromogmotivationforarbejdsmarkedstilknytning.Desuden
står det klart, at selvom kvinderne alle er opvokset under sociale strukturer, hvor det
kollektivistiske livssyn og husmoderlivsformen er normen, så har de meget forskellige
arbejdsmarkedsperspektiver.Nogle har således altid haft en forventning om at arbejde (og
harenindreviljedertil),mensandrealdrigharhaftdet(ognuønskerdetpga.etydrepres).
Uansetdisseforskellegiverallekvinderneudtrykfor,atdevillearbejde,hvisdekunne.
60
2.delanalyse:Barriererforarbejdsmarkedstilknytning
Somdetfremgårovenforgiverallefemkvinderudtrykfor,atdevillearbejde,hvisdekunne.I
detteafsnitviljegsenærmerepå,hvilkebarriererkvinderneoplever,atdererforatarbejde.
Først vil jeg komme ind på deres manglende arbejdsmarkedskompetencer, herefter deres
helbredsmæssige situation, rolle som (hus)moder og sociale problemer samt endelig det
socialenetværk.
Manglendekompetencer
Etgennemgående træk i intervieweneer,atkvinderneoplever,atdemanglerkompetencer
foratkunneindtrædepåarbejdsmarkedet.Detdrejersigbådeommanglendeuddannelseog
erhvervserfaring samt svage danskkundskaber. Yasmin siger eksempelvis om sine
danskkundskaber:
"Altsådesagde,at"duskalipraktikmedhenblikpåatkommeviderepåarbejdsmarkedet".Menjegkanikkerigtigforstå,hvordanmankanarbejde,hvismanikkekandansk."(Y:104-106)Yasmin udtrykker her forundring over, at formålet med projektet er, at hun skal ud på
arbejdsmarkedet,nårhunikketalerdansk.Hererdetvigtigtatbemærke,atetkriteriumfor
udvælgelsenafkursisternebl.a.harværet,atdeharbegrænsededanskkundskaber,ogmålet
har været, at de skulle lære dansk på arbejdspladsen eller via arbejdsmarkedsrettet
undervisning (jf. kapitel 3). På spørgsmålet omhun føler, at der er jobfunktioner, somhun
villekunnevaretage,sigerYasmin:
"Deterførst,nårjegharlærtdanskhverdag,atjegkantænkeoverdet"(Y:180)Yasmingiverherudtrykfor,athunførstkanpåtagesigetlønarbejde,nårhunharlærtdansk,
hvilketstårimodsætningtiltankenomsprogligopkvalificeringunderprojektforløbet.
Zahwa oplever derimod, at tillæringen af dansk på arbejdsmarkedet er langtmere effektiv
endundervisningenpåsprogskolen.Hunudtaler:
"For10-12årtilbagegikjegisprogskole,mendetføltejegikkehjalp.Detvarbarefra8-12,ogsåskullemanhjem,ogdetvardet.Manfikikkesåmegetudafdet.Mennuerdetsådanmerearbejdsmarkedsrettet, her de seneste 2-3 måneder. Især i [frivilligt arbejde] fordi allemedarbejdernesnakkerdanskogogsåengelsk,såderharjegstyrketmitsprogrigtigmeget."(Z:307-310)
61
Zahwaopleversåledes,atdetharstyrkethendessprogkompetencerbetydeligtmereatomgås
danskekollegerendatmodtagedanskundervisning.
Mit indtryk er dog også, at Zahwa og de øvrige tre kvinder har betydeligt bedre
danskkundskaberendYasmin. Ingenafdissekvinderbeskrivervanskelighedervedat følge
undervisningeniIntegrationsnet,selvomdegiverudtrykfor,atdegernevillærebedredansk.
Der er altså stor forskel på kvindernes sproglige kompetencer, selvom de alle ermarkeret
medtolkebehov,ogdettegørutvivlsomtenstorforskeliforholdtilderesmulighederforreelt
atdeltageiprojektet.
Deterogsåinteressantatbemærke,atYasminhenvisertilsinemanglendedanskkundskaber
somprimærforhindringforatdeltageiprojektetogopnåarbejdsmarkedstilknytning.Hendes
psykisketilstandsynesmegetalvorlig,ogeftervoresinterviewsygemeldeshunitomåneder
afegenlæge.Hendeshelbredsmæssigesituationsynessåledesatudgøreenmarkantbarriere.
Hun henviser dog bl.a. til sin helbredsmæssige situation som årsag til sine begrænsede
danskkundskabereftersyvåriDanmark.Adspurgtomhunharmodtagetdanskundervisning
forudforprojektet,svarerhun:
"Ja,detgjordejeg.Mendetvarmegetkort,fordijegerblevetsyg,ogjegharfåetbørn.Ogjegvarunderbehandlingforminpsykiskesygdom.Derforvardenmegetkortdendanskuddannelse,jegharfået."(Y:88-90)Yasminshelbred indgåraltså indirekte ihendes forklaringpå, athun ikkekan indtrædepå
arbejdsmarkedet,dabehandlingenherfor(samttobarselsperioder)hargjort,athunkunhar
fulgt danskundervisningen sporadisk. Derudover kan Yasmins begrænsede
sprogkompetencer forstås ud fra, at hun som flygtning med eventuelle traumer kan have
koncentrations- og hukommelsesbesvær, hvilket kan forringe hendes udbytte af den
danskundervisning,hunharmodtaget(Blauenfeldt&Priskorn,2013:111).
Deteretgennemgåendetrækfra interviewene,atkvindernesdanskundervisningharværet
meget usammenhængende. Kvindernes helbredsmæssige og sociale situation er ikke den
eneste årsag hertil. Hina beskriver fx, hvordan hendes danskforløb er blevet afbrudt af
praktikforløb:
62
"Nårjegvarigangogligehavdeværetdernoglemåneder,såblevjegsendtetandetstedhentilnogetpraktik."(H:181-182)Hina beskriver her, hvordan hunmidt i et undervisningsforløb er blevet sendt i praktik af
jobcentret, hvormedhendes forløb er blevet afbrudt. OgsåAsyah har oplevet, at jobcentret
harværemedvirkendetil,athendesundervisningsforløbharværetusammenhængende.Hun
fortæller:
"Problemetharogsålidtværet,atjegerblevetsendtisprogskoleibidder.Altsåførstkomjeg,ogsåvarjegderligeitomånederietmodul,ogsåblevjegikkeforlænget.Sågikjegbarehjemmei2-3måneder,førjegstartedeigen,ogsågikdertomånedermedundervisning,osv.I:Hvorforvardetsådan?A:Detvarhendevejlederenpåkommunen,dergjordesådan.Hunsagde”jeggiverdigtomånederadgangen”.I:Okay?A:Deterfordi,manbliverjoindkaldttilsamtalehvertredjemånedijobcenteret,ogsåskalmanlaveenplan.Ogsåvarminplanforeksempel,atjegvartilsprogundervisningitomåneder.Ogsåblevjegfærdig,ogsågikderligeenmåned,indenjegskulletilsamtale.Ogsåskullevisnakkeom,hvadjegskulleigen.Såskullemansøgeigen,ogsågikderdehertremånederimellem,atjegkunnestarteigen."(A:405-414)Asyah beskriver altså, hvordan hun fik bevilget et modul ad gangen, hvorfor hendes
undervisningsforløb blev afbrudt af gentagne perioder, hvor hun ventede på at komme til
samtale i jobcentret for at få bevilget næste modul. Hvad årsagen er til, at Asyah ikke fik
bevilget hele danskuddannelsen på én gang, er uvis. Det kan skyldes en bureaukratisk
arbejdsgang i jobcentret, eller at sagsbehandleren ville sikre sig, at Asyah gennemførte det
enkeltemodul,indenhunvillebevilgemidlertilnæstemodul.Uansetårsagenerresultatet,at
dethar tagetAsyahbetydeligt længere tid at gennemføre forløbet, enddet ellers villehave
gjort.
Asyah pointerer, at de manglende danskkundskaber har afgørende betydning for hendes
arbejdsmarkedstilknytning, da selv hendes praktikplads i en skobutik, hvor hun lægger
skokasserpåplads,kræversprogligekompetencer.Hunfortæller:
"Derkrævesenformforuddannelseallevegne.Ligesomherhvorjegeripraktiknu.Herharjegogsåsværtvedatlæse,ogsåskaldehenogforklaremig;"Deherskoskalliggeher,ogdeherskoskalliggeder".Fordijegikkekanlæseskiltene."(A:349-351)
63
Selv i en ufaglært stilling kræves der således bestemte kvalifikationer. I overensstemmelse
hermed påpeger Ejrnæs, at det i dag kræver "større almen human kapital at blive ansat i
ufaglærtelavtlønsjobs"(Ejrnæs,2008b:55).Medhumankapitalhenviserhantildenenkeltes
kundskaber og erfaringer. Han pointerer, at hovedparten af ufaglærte stillinger kræver
sprogligeogkommunikativekompetencer,såsomfxatkunnelæseenmanual(ellerskiltesom
iAsyahstilfælde)oginterageremedkunderogkolleger(ibid.).
Kvindernemanglerdenlandespecifikkehumanekapital,somkunellerprimærtkananvendes
i det land, hvordenoprindeligt er opnået.Det kan fx være sprog eller alment kendskab til
forholdene på arbejdsmarkedet (Jakobsen, 2000:27). Kvindernes begrænsede
danskkundskaber bliver således en reel hindring for at kunne varetage selv et ufaglært
arbejde.
Udoverdebegrænsede sprogligekompetenceropleverkvinderneogså, atderesmanglende
uddannelse og erhvervserfaring udgør en barriere for arbejdsmarkedstilknytning. Zahwa,
somermegetmotiveretforatarbejde,giverfølgendebegrundelsefor,athunikkealleredeer
iarbejde:
"Jeg tror ikke, at tiden er kommet til det, fordi jeg skalhavemere erfaring. Jeg skal være lidtlængereipraktik"(Z:472-473)Zahwaopleversåledes,athunharbrugformereerfaring, førhunkanvaretageetordinært
arbejde.Dettestemmerogsåoverensmedovenståendepointeom,atselvufaglærtestillinger
kræver landespecifik humankapital. På analytisk niveau forsøger Zahwa at opbyggedenne
igennem sit praktikforløb. Hun har som den eneste af kvinderne erhvervserfaring fra sit
hjemland, men hun mangler den landespecifikke humane kapital for at kunne arbejde i
Danmark. Hun kan således ikke uden videre overføre sit kendskab til arbejdsmarkedet i
LibanontilarbejdsmarkedetiDanmark.Derudoverkanhendeserfaringersomfxmedhjælper
ienfrisørsaloniLibanonikkeoverførestilendanskfrisørsalon,hvorderkrævesetlængere
uddannelsesforløb.
Det manglende kendskab til det danske arbejdsmarkedet italesættes også af Asyah. På
spørgsmåletomdererjobfunktioner,somhunforestillersigatkunnevaretage,svarerhun:
64
"Nej.Jegkenderhellerikkesåmegettilarbejdsmarkedet.Jegvedikke,hvilketarbejdedererlet,oghvilketderersvært.Fordijegsynesligenu,ataltarbejdevirkersvært."(A:346-347)
Asyahopleverikke,atdererstillinger,somhunvillekunnevaretagepånuværendetidspunkt.
Hunpåpeger,atdetbl.a.kanskyldes,athunikkeharkendskabtilarbejdsmarkedet,ogathun
derfor ikke ved, hvilket arbejde hun vil kunne varetage. På den måde mangler hun den
landespecifikkehumanekapital.Deteruvist,omhunsomhjemmegåendehusmorpålandeti
Pakistankendtetil forholdenepådetpakistanskearbejdsmarked,menomikkeandethavde
hundesprogligekompetencer(ogmuligvisogsåetnetværk,seafsnit"Detsocialenetværk"),
somvillegøredetlettereforhendeatindtrædepåarbejdsmarkedetder.
Ovenstående viser, at kvinderne har meget begrænsede dansksproglige og
uddannelsesmæssigekompetencersamterhvervserfaring. Demanglersåledesdenhumane
og landespecifikkekapital,dereradgangsgivende til selvufaglærte stillingerpådetdanske
arbejdsmarked.
Helbredsmæssigsituation
Udover de manglende kompetencer fylder kvindernes helbredsmæssige situation meget
under interviewene. De vender således tilbage til at tale om deres helbred gentagne gang,
ogsånårvidrøfterandreemner,hvilkettyderpå,atdereshelbredudgørenbetydeligdelaf
deres selvopfattelse. Bortset fra Zahwa henviser alle kvinderne til deres helbred som (en
delvis)begrundelsefor,atdeikkekanarbejde.
Defirekvindernævner,atdeharforskelligefysiskeskavankermedsmerteriben,fødder,ryg
ogarme.Asyahgiverudtrykfor,atdettepåvirker,hvilkearbejdsopgaverhunkanvaretagei
enpraktik:
"Jegsagde,atdetikkeskulleværeopvask,fordisåskalmanstålænge,ogdetkanjegikke,fordijegharondtiminryg."(A:99-100)
Asyahpåpeger,athendesrygproblemergør,athunikkekankommeipraktiksomopvasker,
dahunikkekanståopilængeretidadgangen.Seneretilføjerhunendvidere:
65
"Nårjegfårdetdårligt,ogjegfårondtimaven,ogjegbegyndermeddeheropkastninger…Hvisdet sker for tit, såkande jo ikke... Altsåarbejdspladsen vil jo ikke, at jegbliver såmeget syg.Ellersvildejobarefyremig."(A:296-298)
Asyah giver her udtryk for, at hun ikke kan varetage et arbejde, så længe hun ofte må
sygemeldesigpga.sinhelbredsmæssigesituation.Hunforudsersåledes,athunvilblivefyret,
hvis hun har for mange sygedage. Hun har sandsynligvis gjort sig denne erfaring fra sin
tidligere praktikplads, hvor hun netop blev "afskediget", fordi hun havde været syg. Hun
fortæller, hvordan det foregik, da hun kom tilbage til praktikpladsen efter to ugers
sygemeldingpga.smerteridenenearm:
"Dajegsåvarraskigen,såringedejegtil[lederen]ogsagde,at"Nukommerjeg".Ogsågikjegderhen.Jeggikhentilkokken,oghansagde”Jamen,jegharfundetenanden,sådukanikkeværeher!(...)Jegharihvertfaldikkebrugforsygemennesker".”(A:75-78)Denneerfaringkanmedvirketil,athunforudser,atdetvilkunneskeigen,såfremthunikke
er helt rask, inden hun kommer i ordinært arbejde. Manglende rummelighed på
arbejdsmarkedet, som her viser sig i selv en ulønnet praktikstilling, kan betyde, at det er
vanskeligtforkvinderneatfindeetarbejde,hvordertageshøjdefordereshelbredsmæssige
situation.
Hinasiger ioverensstemmelsehermed,da jegspørgerhende,omhunforventeratkommei
ordinærtarbejdepåettidspunkt:
"Altsåjegveddetivirkelighedenikkeselv,fordinårdesendermigipraktik,såerdetdehertretimer.Man kan ikke få noget arbejde i tre timer. Så det ved jeg ikke helt. Når jeg kommer ipraktik,sålaverjegdet,jegskal,såkommerjeg."(H:380-382)Hinabeskriver,athungør,somhunskal, idetretimerdagligt,huneripraktik.Hunmener
dogikke,atdetermuligtatfindeetarbejdesåfåtimerpr.uge.Jegforstårdetsådan,athun
oplever, at der på trods af hendes pligtopfyldenhed ikke er plads til hende på
arbejdsmarkedet, når hun ikke kan arbejde flere timer. Hinas udtalelse byggermuligvis på
hendeserfaringermed,atenandenpraktikantientidligerepraktikfiktilbudtenledigstilling
istedetforhende,dadenandenkunnearbejdefleretimer,endHinakunne:
"I:Detskulleikkeværedig,derfikfastarbejdeder?H:Nej. Fordi de vil gernehave en fuldtidsmedarbejder. 5-6 timer, det kan jeg ikke klare." (H:254-255)
66
Jeg tolker det således, at Hina ikke oplever, at hun kan få et ordinært arbejde, da ingen
arbejdsgivervil ansættehende iblot15 timerpr.uge.Pådennemåde forventerhunheller
ikke,athunvilkunnefindeetarbejdepga.manglenderummelighedpåarbejdsmarkedet.
Hina beskriver desuden, hvordan hendes smerter fra bevægeapparatet er opstået i
forbindelse med varetagelsen af det ufaglærte arbejde, hun har haft under forskellige
praktikker:
"DajegkomhertilfraPakistan,havdejegsletikkenogleproblemer.Jegvarsundogrask,mendetvarefteralledeher…Detstartedeher,dajegkomialledeherpraktikker,sådanhenadvejen.Denførstegangjegvaripraktik,detvari[etkøkken],hvormanskulleståogskrælleflerekilogulerødder,10kiloellersådannoget.Ogsånæstegangvarjegi[etandetkøkken],ogdetvartremånederadgangen,hvormanbarestodogskrælledeogskrællede.Detvarrigtighårdt."(H:194-197)Hina beskriver herefter, hvordan hun efterfølgende har været plaget af smerter fra fødder,
armogryg.Detufaglærtearbejdeipraktikkerneharsåledesmedførtenrækkehelbredsgener
forhende,somnugørdetvanskeligereforhendeatvaretageetarbejde.
Generelt er ikke-vestlige indvandrere beskæftiget i ufaglærte stillinger i periferien af
arbejdsmarkedet.Enstorandelafdem(ca.20pct.)erbeskæftigetiforretningsservice-eller
hotel- og restaurationsbranchen, særligt med rengøring (Ejrnæs, 2008a:17). Disse jobs
krævertypiskikkeenuddannelsesmæssigbaggrund,menertilgengældoftefysiskkrævende
ognedslidende.Nårkvinderne ikkeharuddannelses-ogerhvervsmæssigekompetencer,og
de samtidig har omfattende helbredsgener, som gør det vanskeligt at varetage et fysisk
krævendejob,synesdetumiddelbartmegetvanskeligtatpegepåstillinger,somdevilkunne
varetage.
BådeHinaogAsyahopleverderudover,atdeharhelbredsmæssigegener,somlægerneikke
kanfindeårsagernetil.Hinafortælleromsitsygdomsforløbåretfør:
"Lægernekunneikkeheltfindeudaf,hvaddetvar.Ogminebørnvarogsårigtigbekymredefor,omjegvilleoverleve, fordi jeghavdedetvirkeligslemt.Altså fordi jegtabtemigsåmeget. Jegblevundersøgtmedallemulige forskelligeundersøgelser.CT-scanningogkikkertundersøgelse.Fordilægernevarbangefor,atdetmåskevarkræft."(H:70-73)
67
Dadetikkelykkedeslægerneatfindeårsagernetilhendesvægttabmv.,antagerdetilsidst,at
detskyldtespsykiskproblemer,somharindvirketpåhendesfysiskehelbred:
"Altsådekomtildenkonklusion,at fordi jeghavdemistetminmandi2013,havdejegfåetendepression,ogataltdetherhavdepåvirketmig."(H:91-92)Lægerne vurderer altså, at Hina har udviklet en depression som følge af ægtefællens død,
hvilketharmedført fysiskereaktionersomvægttab,opstødmv.Hinabliverherefter indlagt
påpsykiatriskafdelingitougerbl.a.foratsikresig,athuntagersinmedicin.Dahunfortæller
dette, begynderhunat græde, oghungiverudtryk for, at hun ikkekan forstå, hvorforhun
skulleindlægges,dahunikkeselvmente,athunhavdepsykiskeproblemer:
"Jegforstårdetikke,fordisåindlagdedemigpådenlukkedeafdeling.Altsåpåpsykiatriskafdeling.Fordidetroede,atjegmåskeikketogminmedicin,ellerhvaddetvar.Ogdestilledemigallemuligemærkeligespørgsmål,somjegsletikkehavde…Altsådetvarsletikkedet,dethandledeom.Alledeandrehavdegjortallemuligeting,haftselvmordstankerogsådannoget.Despurgteogsåmig”harduselvmordstanker?”."(H:111-115)Hina stiller sig uforstående overfor, at hun indlægges på psykiatrisk afdeling og behandles
som psykisk syg, da hun ikke selv oplever, at hun har psykiske problemer. At hun har
vanskeligvedat forståbaggrundenforsin indlæggelsesamtlægernesvurderingkanforstås
ud fra, at hun har været vant til et andet sundhedssystem i Pakistan. Den danske
behandlingskultur, hvor læger inddrager både biologiske, psykologiske og sociale
forklaringsmodellerogmedinddragerpatienten ibehandlingen,eruvant forhovedpartenaf
flygtningeog indvandrere(Dyhr,2000:213).Udfravores interviewerdetdogvanskeligtat
afgøre, om indlæggelsen opstår pga.misforståelser, eller hvad der ellers kan have ligget til
grund for, at sundhedsvæsenet vurderer, at Hina har psykisk problemer uden selv at have
indsigt heri. Uanset hvad er resultatet, at hun føler sig misforstået og dårligt behandlet i
sundhedssystemet.
Asyah beskriver ligeledes, hvordan hun plages af en brændende fornemmelse i halsen,
mavesmerterogopkast,ogatlægerneikkekanforklarehvorfor:
I:Sålægernekansimpelthenikkefindeudaf,hvorforduhardet?A:Nej.Desagde,atdetmåskevarenellerandenbakterie,såjegfikogsåmedicin,mendethjalpikke.Ogsåhardeogsålavetenkikkertundersøgelse,ogderhardehellerikkefundetnoget.
68
I:Deharikkekunnetfindedet?A:Nej.Såsigerminlæge,"hvadskalvinugøre?"Mensåharjegsagttilhende,at"jegveddetikke,jegerikkelæge.Duskalligesomgøreetellerandet,såjegbliverhelbredt".Såsigerhun,at”såsenderjegdigetandetstedhen”.Jegharfåetetbrev.Jegharikkeheltforståetdet,menjegtror,atjegigenskalundersøgesigennemmunden.(A:285-293)Asyahopleversåledes,at lægerneikkekanforstå,hvorforhunhardeomtaltelidelser,ogat
hun derfor sendes igennem forskellige undersøgelser uden resultat. Desuden giver hun
udtryk for, at hun har vanskeligt ved at forstå det brev, der er sendt til hende, hvor hun
indkaldestilennyundersøgelse.Asyahsbegrænsedesprogkompetencerbetyderaltså,athun
manglerforståelsefordenudredning,hungennemgår.Hunudtalerendvidere:
"Jegkanheller ikke forklaremigsågodt,når jeger til læge.Noglegangetager jegminmandmed,menhankanjohellerikkealtidværeder.Hanharogsåsineegneaftalermedjobcentret,oghvordetnuellerser."(A:308-310)Asyahbeskriverher,hvordanhunharvanskeligtvedatforklaresinlæge,hvilkesymptomer
hunhar.Udoverderentsprogligebarriererkannogleindvandrereogsåhavevanskeligtved
atbeskrivederesgener,dadeinogletilfældeharmegetringeanatomiskogfysiologiskviden
(Dyhr, 2000:215). De begrænsede dansksproglige kompetencer og muligvis manglende
anatomiskog fysiologiskvidenkanværemedvirkende til, atAsyahharsåvanskeligtvedat
indgåiendialogmedsundhedsvæsenet,atdebl.a.derforikkekanfindeårsagernetilhendes
sygdommeogderforikkekanhelbredehende.
Yasmingiverdesudenudtrykfor,athunikkeved,hvadhunselvfejler.Dajegspørger,omhun
harendiagnose,svarerhun:"Deterenpsykisktilstand."(Y:256).Hunsvarersåledesblot,at
hunharenpsykisktilstand,ogikkehvilkeneventueldiagnose,hunhar.Jegtolkerdetsådan,
at hun ikke veddet, og at det ikkeblot er, fordi hun ikkeønsker at fortællemigdet.Dette
understøttes af, athendesvirksomhedskonsulent efter interviewet fortællermig, atYasmin
fårbevilgetenmentor,sombl.a.skalhjælpehendemedatforstå,hvadhunfejler.
Ovenstående viser, at flere af kvinderne oplever, at det er vanskeligt at begå sig i
sundhedssystemet.De følersig ikkehørt,harvanskeligtvedatbeskrivederesgeneroghar
sværtvedatforstålægernesvurderingerogtiltiderdenbehandling,dersættesiværk.Dade
ikkeumiddelbartstøttesiatforståegethelbredellerdetdanskesundhedssystemogdesuden
69
ikke altid har adgang til tolkning hos lægen, er der en ulige adgang til sundhedssystemet.
Dettekanmedføre,atdeikkebliverbehandlet,somdeskulle.
At ikke-vestlige indvandrerkvindersmødemed sundhedssystemet generelt er et komplekst
feltkanbl.a.sesved,atdereroprettetsærligeIndvandrermedicinskeKlinikkervedOdenseog
HvidovreHospital.Formålethermederatgøreadgangen til sundhedsvæsnetmere ligeved
givedesærligtsårbareikke-vestligeindvandrerpatientersammemulighedforbehandlingog
udredningsomandre(Kjersem,2014).
Somnævntgiverkvinderne(bortsetfraZahwa)udtrykfor,atdeikkekanarbejdepga.deres
helbredsmæssigesituation.DesudenpointererYasminogRamlea,atdeafhelbredsmæssige
årsagerhellerikkekandeltageiprojektet(jf.3.delanalyse),ogdefremhæver,atdeistedet
forgernevilmodtagedanskundervisning.Degiverbeggeudtrykfor,atdegodtkandeltagei
danskundervisningenpåtrodsafdereshelbred.Yasminsiger:
"I:Detlydertil,atduharmegetmeddithelbred.Villedugodtkunneklaredanskundervisningennu?Y:Jegskalgøredet.Jegskaldeltage."(Y:318-320)Yasmin udtaler således, at hun skal lære dansk. Jeg tolker det sådan, at hun er bevidst om
kravetomaktivering,ogathunaltsåved,athunskaldeltage inoget.Hunvilsågerne lære
dansk fremforatdeltage iprojektet, fordihunanserdet formeningsfuldtbl.a. foratkunne
hjælpesinebørn(seafsnittetnedenfor).Desudenkandanskundervisningoplevessommere
skånsomenddeltagelseiprojektet.Ramleapåpegerfx,athundeltogidanskundervisningblot
totimerugentligtogtilføjer:
"Iskolenkanjeggåvækfradeandre.Deandrevilgernehavetændtlys,menjegsidderbareogarbejderlidtalene.Ogminlærersiger"Dinopgaveersådanogsådan".Hvisvihardiktat,sågårjegindoglaverdiktat,ogsågårjegudigenogløseropgaverformigselv."(R:561-563)Ramleaopleversåledes,athuntilundervisningenletterekangårlidtvækogarbejdealene,så
hunundgårlysogstøj,somhunikketålerpga.migræne.Jegforstårdetsådan,athunerblevet
mødtmedstørreskånehensynpåsprogskolen,endhunoplevertilundervisningeniprojektet,
hvorhundesuden skalmøde flere timer (12 timerpr. uge). På trods af sinehelbredsgener
gentagerRamleafleregange,athunefterbeståetdanskuddannelsegernevilstudere,såhun
70
kan komme til at arbejde med handicappede børn. Adspurgt om hun vil kunne klare et
fuldtidsstudieogefterfølgendeetarbejde,sigerhun:
"Jegprøverbarealligevelatopfyldemindrøm,ikke?Såkandugodtdealemed,hvordandeter,ogarbejde."(R:873-874)Ramleapointereraltså,athungodtvilkunnehåndteresinsygdom,hvishunkunnearbejde
medhandicappedebørn,somhundrømmerom.Jegtolkerdetsådan,athunvilkunnemestre
sinhelbredsmæssigesituation,såfremthunsamtidigoplever,atdet,hunlaver,givermening.
Foratkunneskabeendybereforståelseforkvindernessituationfinderjegdetherrelevantat
inddrageAntonovskysbegrebOplevelseAfSammenhæng(OAS).Antonovskypointerer,atden
enkeltesOASerafgørendefor,hvordanhanellerhunklarersigilivet.ForatopnåOASerder
tre grundlæggende komponenter, der skal være opfyldt; begribelighed, håndterbarhed og
meningsfuldhed (Antonovsky, 2000:34ff). Det vil sige, at den enkelte skal kunne forstå sin
situation(begribelighed),havetropåatkunnefindeløsninger(håndterbarhed)ogfindedet
meningsfuldtatgøreforsøget(meningsfuldhed)(Sommerschild,2000:59).NårRamleagiver
udtrykfor,athungodtvilkunnemestre(håndtere)sinsituation,hvishunarbejdedemeddet,
hundrømmerom(meningsfuldhed),villedetkunnegivehendeenoplevelseafsammenhæng
i livet.DenneOASharhunikke,nårhundeltageriprojektet,dahunikkeforstår(begriber),
hvorfor hun skal placeres på en virksomhed, før hun har tillært sig bedre dansk og
gennemførtenuddannelse.Projektetbliversåledesmeningsløst forhende.Påsammemåde
mener Yasmin godt, at hun vil kunne håndtere sin helbredsmæssige situation, hvis hun
modtogdanskundervisning,fordidetermeningsfuldtforhende.
Antonovskyhævder, at individetsOASpåvirkerden enkeltes helbredstilstand (Antonovsky,
2000:169), ogmanglendeoplevelseaf sammenhængkan såledesmedførehelbredsmæssige
gener.Ramleabeskriverioverensstemmelsehermed,atopstarteniprojektethargjorthende
merestresset:
"Deteretproblem,atdepressermig.Jegstressermere,ogjegsoverikkegodt.Jegerikkefrisk."(R:528-529)Pressetogoplevelsenafmeningsløshedvedatdeltage iprojektetmedfører,atRamlea føler
øgetstress,hvilketpåvirkerhendesnattesøvn.
71
Antonovskypointererdesuden,dererentætsammenhængmellemhelbredogmestring,bl.a.
det at kunne håndtere hverdagen, så det ikke påvirker helbredet. Et litteraturreview i
forbindelsemedBeskæftigelsesIndikatorProjektet3konkludererligeledes,atdererenmeget
klar sammenhængmellem helbred og arbejdsmarkedstilknytning, og atmeget tyder på, at
mestringafhelbredhar storbetydning for,hvor indgribendehelbredssituationenbliver for
den enkelte (Eskelinen m.fl., 2012:64). Den enkeltes evne til at mestre sine
helbredsproblemer kan dermed spille ind på den betydning, som helbredet får i
vedkommendesliv.
Zahwaudtaleriforbindelsehermed,davitaleromhendeshelbredsproblemer:
I:Mendeterikkenoget,derforhindrer,atduarbejder,vildusige?Z:Jegvilikkebrugedetsomengrund,fordihvisjegskalsiddeogtænkepådetheletiden,såharjegsmerter,ogsåkandetpåvirkemigheletiden.Såderforbrugerjegdetikkesomengrund.I:Sådufårdetbedre,nårduarbejderogikketænkerpådet?A.Ja,nemlig.(Z:489-494)Zahwabeskriverher,hvordandethjælperhendeatkommeiarbejde,såfokusbliverfjernet
frahendeshelbred.Hunmestrersåledessinsygdomvedatflyttefokus,hvilketkanbetegnes
sommentalmestring.Dennetypemestringhartilformålatbeherskefølelserogubehag,når
en belastning ikke lader sig løse. Strategien hertil er at ændre egne reaktioner på det
ubehageligeogflyttefokus(ibid.:57).
Udennærmerekendskabtilkvinderneshelbredsmæssigesituationerdetvanskeligtatafgøre,
omårsagentil,atZahwasomdenenesteerlykkedesmedatgørebrugafmentalmestring,er,
athunharfærrehelbredproblemerenddeøvrigekvinder.Hendeshelbredsproblemerfylder
såledesmeget lidtunder interviewet,oghunnævnerdetkun,da jeg spørgerdirekte ind til
det.Desudennævnerhunkunenenkeltsygdom,somiøvrigterunderbehandling,mensde
øvrige kvinder beskriver mere sammensatte og komplekse sygdomsbilleder. Omvendt kan
hendeshelbredssituationogsåfyldesålidt,fordidetnetoperlykkedeshendeatmestreden.
Ovenståendeviser,at fireafkvinderneharomfattendehelbredsmæssigeproblemer,somde
opleversomenhindringforatindtrædepåarbejdsmarkedet.Zahwamestrersomdeneneste3BeskæftigelsesIndikatorProjektetfinansieresafVæksthusetoghartilformålatskabenyvidenogfagligtfokuspåbeskæftigelsesindsatsenforikke-arbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagerebl.a.vedhjælpafenindikatorbaseretmålemetodeafarbejdsmarkedsparathed(www.jobindikator.dk).
72
sin helbredssituationmentalt, idet hun fjerner fokus fra sin helbredsgener og dermed ikke
anserdemsomenhindringforatarbejde.
Rollensom(hus)moderogsocialeproblemer
SomtidligerenævntharallefemkvinderenhusmoderlivsformefterankomstentilDanmark,
ogdetgårigenunderinterviewene,atkvinderneidentificerersigmedhusmoderrollen,også
efteratderesbørnerblevetstørre.Kvinderneharsåledeshovedansvaret,ellerfordefraskilte
ogenkeneneansvaret,forhusholdningogbørneopdragelse.Detkanisigselvsigesatværeen
krævende opgave, ikke mindst da de har begrænsede dansksproglige kompetencer og
desudenetmegetlillesocialtnetværk(jf.afsnittetnedenfor).
Flereafkvindernehenviserdesudentil,atdeharvanskeligtvedatnådehusligeopgaverog
børnepasning,nårdeskaldeltageipraktikellerundervisningiprojektet.Deopleversåledes
enkonfliktmellemderesrollesomhusmoderogdeltagelsepåarbejdsmarkedet,dadetikke
er muligt at udfylde rollen som mor og husmoder på samme måde, hvis man er
udearbejdende(Rugkåsa,2009:138-139).EksempelvissvarerYasminsåledespåspørgsmålet
om,hvordanhunformåratpassehjemogfamilie,menshundeltageriprojektet:
"Tromig,determedstorevanskeligheder,atjegståropkl.6ommorgenen.Såskaljeggøredeneneklartilskole,ogdenandenskalogsågøresklar.Derkommerogsåenhandicap…Dererenkørselsordning,hvorderkommerenhandicapbil,somkører[minældstesøn].Ogsåskaljegtagetogetognåherind[tilIntegrationsnet]tilkl.9."(Y:153-156)Yasminbeskriversåledes,atdetervanskeligtforhendeatnåatfåsendtsinebørniskoleog
børnehave om morgenen, inden hun skal møde til undervisning på projektet. Hendes
ægtefælleerførtidspensionistoggårderforhjemme,menhunståralligevelselvforattagesig
afbørnene.Hunfortællerdesudensenere,athunogsåtiltidertagersigafægtefællen,dahan
lider af svær traumatisering. Selvom ægtefællen ikke er udearbejdende, deles de ikke om
børneopdragelseoghusholdning,menYasminharsnarereenekstraopgave iogsåatskulle
passeham.Dentraditionellerollefordelingenindenfordetkollektivistiskelivssynfastholdes
således,selvommandensrollesomforsørgerikkelængereudfyldes.
Indvandrerkvinders deltagelse på arbejdsmarkedet kan ellers ofte betyde ændringer i
familiemedlemmernes rollefordeling, hvormed mændene i større grad bliver involveret i
73
praktiskeomsorgs-ogarbejdsopgaverihjemmet(Rugkåsa,2009:138).Rugkåsapointerer,at
aktiveringsindsatsen øger ligestillingen mellem kønnene, idet indvandrerkvinder, der
deltager iaktiveringstilbud,nærmestbliverpålagtat"opdrage"deresmændtilat tagedel i
det huslige arbejde i hjemmet, så kvinderne får tid og overskud til at deltage i
aktiveringsindsatsen.Kvinderneskalderfor ikkeblotændrederesegenmådeatorganisere
hverdagenpå,menogsåmandens(ibid.).
Asyah beskriver i overensstemmelse hermed, hvordan hendes deltagelse i projektet har
medførtændringerirollefordelingenihendesfamilie.Påspørgsmåletomhunoplever,atdet
ermuligtatfåarbejdslivogfamilielivtilatgåopienhøjereenhed,svarerhun:
"Altsåminmandhjælpermignu,ogminebørnerogsåblevetstore,sådekanfindeudaf…Altsåhvismadener lavet,kandegodt findeudafatvarmedetog tagedet.Ogminældstesønkanogsågodt,hvisdeter,laveetellerandettildesmå."(A:226-228)Asyahpåpegerher,athendesmanderbegyndtathjælpetil,ogatbørnenedesudenerblevet
gamlenoktilatkunnevarmemadopselv.Trodsændrederollertolkerjegdetsåledes,atdet
fortsaterAsyah,derharhovedansvaretforhusholdningen.Huntilberederfxmaden,nårhun
ikke er i praktik, så de blot skal varme den op. Desuden beskriver hun, at mand og børn
"hjælpertil",hvilketjegforstårsom"hjælperhendemedhendesarbejde".Detvilaltsåsige,at
husholdningenikkeerderesfællesansvar.
Som det fremgår af ovenstående fylder rollen sommoder og husmodermeget hos flere af
kvinderne.OgsåZahwabeskriver,atdennerolletidligerefyldtemegetforhende,særligtfordi
hunvaralenemedtresønner,somiperioderkomudi"ballade".Hunbeskriverbl.a.,hvordan
denyngstesøn"lavederigtigmangeproblemeriskolen"(Z:236),ogathunofteblevringetop
og bedt om at hente ham hjem. Desuden havde hun problemer med sin eksmand; "det
påvirkede mig rigtig meget med nogle problemer med eksmanden" (Z:202). Disse sociale
problemermedfører,athuntidligereikkehavdeoverskudtilatindtrædepåarbejdsmarkedet
ellerdeltageipraktik.
Yasmin og Ramlea, der har børn med særlige behov, fremhæver ligeledes, at sociale
problemerknyttethertiludgørenbarriereforderesarbejdsmarkedstilknytning.Ramlea,hvis
74
ældste søn har infantil autisme, beskriver, hvordan hans sygdom fylder meget og stresser
hende:
"R:Deterrigtigdårligt,nårhanfortællermignogleting.Jegkanikketåledet.Jegstresserrigtigmegetover,atjegikkekanhjælpeminsøn.Jegharmistetmineøjne.I:Dineøjne?R: Jegharmistetmineøjne, fordimin søn fortællermigom,hvadhanoplever,oghaner ikkeglad."(R:387-391)Ramleabeskriverher,hvordanhunerstressetover,athendessønikketrives,ogathunikke
kan hjælpe ham. Jeg tolker udtrykket "jeg harmistetmine øjne" sådan, at hun har "grædt
øjneneud".Hunharaltsågrædtsåmeget,athunikkekanseudaføjnene,dvs.athunerdybt
ulykkelig over det. Hun beskriver endvidere, hvordan hun hyppigt ringes op fra sønnens
bosted:
"Hvis der er problemer, så er der kun mig. Han forstår kun mig. Ikke andre. Så hvis der erproblemer,ringerdealtidtilmig"(R:378-379)Selvomsønnenerudeboende,opleverhun,athunfortsat involveresmeget,dahankunkan
"forstå"hende. Jegtolkerdetsåledes,athunerdeneneste,hanlyttertil, idetpersonaletfra
bostedetringertilhende,nårdererproblemer.Pådenmådestårhunfortsatforopdragelsen
afham, selvomhanopholder sigpåetbosted. Sønnen flytterendviderehjemnæsteår,når
hanfylder18år,hvorefterhunigenskaltagesigafhampådagligbasis.
Bekymringen for sønnen fylderogsåmeget forRamleasøvrige firebørn, der erpåvirket af
situationen.Ramleasiger:
"Deandreharværetigennemenundersøgelseikommunen.Desiger,atdegodtkanhjælpemig,ogatjegerstresset.Ogogsådeandrebørn.Deerbekymredeforderesbror."(R:407-408)Ramleapåpegeraltså,athendesøvrige firebørnogsåerbelastetafsituation. Jeg forestiller
mig, at de ikke mindst kan være påvirkede af, at Ramlea bekymrer sig meget. Udover
bekymringernebeskriverhundesuden,athunertravltoptagetafatdeltageihyppigemøder
omkringsinsønbådeiSocialforvaltningenogpåbostedet,ogathunbesøgerhamugentligtpå
hansbostedlangtvæk.Desudenerhuntilstedeunderenretssag,deriøjeblikketkørerpga.et
overfaldpåsønnen.Dettekanogsåmedvirketiletbegrænsetoverskudtildeøvrigebørn.
75
Desocialeproblemstillingermedvirkeraltsåtil,atRamleafølersigbekymretogstresset,og
hunderforikkeharoverskudtilatindtrædepåarbejdsmarkedet.
OgsåYasmingiverudtrykfor,athendesældstesønssygdom(somhunikkehelterklarover,
hvader)bekymrerhendemeget.Hunbeskriver, at sønnenerkommet i en specialskole for
handicappedebørn,hvorhanikketrives,ogatdeskaltvingehamafstedhvermorgen.Hun
siger:"Deteretpres."(Y:148).
Yasminfortællerdesuden,athendesmanglendedanskkompetencergør,atdetervanskeligt
forhendeathjælpesinebørn:
"Deterogsåenproblemformig,nårjegikkekankommunikeremedminebørn.Nårderernoglepapirerfraskolenognogleting,jegkanikkehjælpedem.Jegkanikkelæse,hvadderstår.Jegkanikke."(Y:311-313)Jeg forstårdetsådan,atYasmingrundetmanglendedanskkundskaberharvanskeligtvedat
deltageaktivt i sinebørns livogstøttedem,somhun forventeraf sigselvsommoder.Hun
ønskerderforatdeltage idanskundervisningfremforprojektet,dadetkanforbedrehendes
muligheder for at varetagen rollen som en "god moder". Med bedre sprogkundskaber og
kendskab tilmajoritetssamfundet (somogsåopnåsviadanskundervisningen, i hvert faldet
teoretiskkendskab)vilhunfølesigbedrerustettilatvejledesinebørn(Rugkåsa,2009:132).
Hun vil desuden opleve en højere grad af sammenhæng i sit liv ved at lære dansk, jf.
AntonoskysOplevelseAfSammenhæng,dadetvilleværemeningsfuldtforhende.
Ovenstående viser, at flere af kvinderne oplever en konflikt mellem at udfylde rollen som
husmoderogdeltagepåarbejdsmarkedet,dadeanserdetforvanskeligtatpåtagesigbegge
delesamtidigt.Derudoverbeskriverflereafkvindernemassivesocialeproblemer,somgør,at
deikkeopleverathaveoverskudtilatdeltageiprojektet.
Detsocialenetværk
Som det fremgår af beskrivelsen af kvinderne har demeget begrænset familie i Danmark.
Zahwa har en bror og en søster, mens Hina og Asyah har familie på ægtefællens side,
beståendeafhhv.tofætreogenonkelsamttonevøer.YasminogRamleaharingenfamiliei
Danmarkudover (eks-)mandogbørn.Kvindernehardesuden ingen eller ganske få venner
76
her i landet, og vennerne har alle samme etniske baggrund somdem selv og står ligeledes
udenforarbejdsmarkedet.Ramleaerherenundtagelse,dahunfortæller:
"Jegharmangeforskelligevenner.Bådedanskeogarabiske,somaliereogafrikanere...Tyrkiske...Ja,mangeforskellige"Ogvidere:"Alle,jegkender,eriarbejde,ognogleharfærdiggjortenuddannelse."(R:721-722+724)Ramleaharsåledessomdenenesteet stort socialtnetværkafvennermed forskelligetnisk
herkomst,somalleeriarbejde.
De øvrige kvinder har derimod meget begrænsede uformelle netværk, som udgøres af de
private relationer, kvinderne har til andre mennesker (Ejrnæs, 2004: 212). Bortset fra
Ramleasnetværkkannetværkenedesudenkarakteriseressom"stærkenetværk",dadeudgør
"tætte, rutineprægede sociale kontakter til nærmeste familie, venner og slægtninge"
(Granovetter i Ejrnæs, 2008b:61). Ud fra interviewene er det vanskeligt at fastslå, om
kvinderneharsvagenetværk,sombestårafmindrehyppigesocialekontakter,somerspredt
udtilfleremennesker.Dissenetværketableresfxpåarbejdspladser,ifritidstilbudmv.,ogde
fjerne bekendte bevæger sig typisk i andre kredse end individet selv,mens aktørerne i de
stærkenetværkerkendetegnetvedatcirkulereilukkedekredse(ibid.:62).Dakvindernehar
entenmegetbegrænsetelleringentidligereerhvervserfaringogsåledesikkeharopbyggetet
svagt netværk herigennem, og flere af demdesuden giver udtryk for, at de ikke harmeget
kontakttilandremennesker idetdaglige, tolker jegdetsådan,atogsåderessvagenetværk
formentligermegetsmå.
IfølgeMetteLandbofraCenterforJobindsatsermangeafkvindernedesudenbosatiudsatte
boligområder,hvordererenhøjandelafbeboeremedandenetniskeherkomst(jf.interview
d. 19.10.15). Denne segregering i bosætningsmønstre kan være medvirkende årsag til, at
kvinderne (bortset fraRamlea) ikkehar etniskdanske venner og bekendte (Ministeriet for
Flygtninge,IndvandrereogIntegration,2002:85).
Flerestudierpegerpånetværketsbetydningforovergangenfraledighedtilbeskæftigelse(fx
(AlbrektLarsen,2009),ognetopdesvagenetværkfremhævesoftesomvigtigeiforbindelse
med rekruttering og jobsøgning. De svage netværk kan nemlig fungere som brobyggende
77
(bridging)mellempersoner,derermegetforskelligefrahinandenift.status,etnicitet,kønog
klasse. Dermed kan det svage netværk formidle meget forskelligartede informationer om
arbejdsmarkedet(PutnamiEjrnæs,2008b:63).IfølgeEjrnæskandestærkenetværk,somer
afgrænsedeogtætforbundne(bonding),imidlertidogsåformidleinformationeromjobs.Det
vildogtypiskdrejesigomjobsibestemtebrancher,ogdestærkenetværkgiversåledesikke
adgang til forskelligartede informationer (ibid.:62). Til gengæld kan de stærke netværk
fungere som en tovejskommunikationskanal, hvor den arbejdssøgende får information om
arbejdspladsen, og arbejdsgiveren får information om arbejdstageren (ibid.). Denne
tovejskanal åbner for muligheden for, at medarbejdere med stærke netværk kan påvirke
ledelsentilatansættederesfamilieogvennerfrasammeetniskegruppe.Dettekanmedføre,
at etniske minoriteter fastholdes i ansættelser i bestemte brancher i udkanten af
arbejdsmarkedet(ibid.).Dermedopstårderetnisksegregeringpåarbejdsmarkedet(Ejrnæs,
2008a:17).
Netværketsbetydning i jobsøgningsprocessensynesogsåat tillæggesvægt iprojektet,hvor
Asyahbeskriver,atdeharfåetatvide,atdeskalsøgeefterarbejdeviaderesnetværk:
"Desiger,atviskalsøgeiegetnetværkellersnakkemedegetnetværkomarbejde,menjegharikkeandetnetværkendminmandher,vel?Såerdetikkesålet."(A:157-158)Asyahpointerer,atdetervanskeligtatanvendesitnetværktilatsøgeefterarbejde,nårhun
kun har sin ægtefælle i Danmark. På denne måde kan kvindernes begrænsede netværk
betyde,atdetervanskeligerefordematkommeindpåarbejdsmarkedet.
SenerebeskriverAsyahdog,atdeneneafdetogange,hunharværet ikortvarigt,ordinært
arbejde,blevjobbetformidletviahendesægtefællesbekendte:
"I:Havdeduselvfundetdet?A: Det ene havde min sagsbehandler hjulpet mig med, og det andet, den der kiosk, det varigennemminmandsbekendte."(A:446-448)
På trods af sitmeget begrænsedenetværkharAsyah fået et arbejde igennemdet.Hunhar
således i 2-3 måneder haft ansættelse i en kiosk, som netop tilhører en branche, der er
karakteristisk for ikke-vestlige indvandrere at arbejde i (Ejrnæs,2008a:16).Dette stemmer
overensmeddenetniskesegregeringpåarbejdsmarkedetsomnævntovenfor.
78
Derudover har Asyah fået et arbejde via sin sagsbehandler, altså hendes formelle netværk.
Netop det formelle netværk, som består af personer, der indtager forskellige positioner i
organisationer (Ejrnæs, 2004:212), såsom sagsbehandleren, synes at spille en stor rolle i
Asyahsliv.Påtrodsafatægtefællenhartonevøer,derbeggeerdanskgift,fårdeikkehjælpaf
dissetilatforståoffentligebrevemv.Asyahudtaler:
"I:Kandesåhjælpejer,hvisderernogledanskepapirer,Iikkeforstår?A:Nej,viharenstøttepersonfrakommunen,somhjælperosmedatfålæstbreve.(...)Deterenmentor,viharfået.(...)Jeghavdefaktiskbedtom,atdetskulleværevoressprog,mendethavdedesåikke.Jegharfåetatvide,atjegskalsamle3-4breveogsåringetilhende,ogsåkommerhunoglæserdemopmedentolk."(A:360-361,366-369)
Asyahbeskriveraltså,atdefårhjælpafenmentortilatforståbrevemv.,ogdekanikkehente
hjælp hertil i deres uformelle netværk. På denmåde synes det formelle netværk i form af
sagsbehandlerogmentorfrajobcentretatudgøreAsyahsprimærenetværk.
Ovenståendeviser,atkvinderneharsmå,stærkenetværk,bortsetfraRamleaderharenbred
vennekredsiDanmark.Asyahpointerer,athendesbegrænsedenetværkgørdetvanskeligtat
søgearbejdeherigennem.Hunhardogtidligerehaftheldtilat fåarbejde igennemsitsvage
netværk.
Daflerestudierpegerpå,atdererennærsammenhængmellemnetværkogovergangenfra
ledighed til beskæftigelse, er det overraskende, at Asyah er den eneste, der italesætter, at
hendesbegrænsedenetværkudgørenbarrierevedatpåvirkehendeschancerforatkommei
arbejde.Dettekandogforståsudfra, atkvinderneharsåomfattendebarrierer i forholdtil
arbejdsmarkedet, at de ikke tillægger netværket så stor betydning ift. formidling af
informationer om jobs, som de ville have gjort, hvis de ikke havde andre problemer end
ledighed.
De små, stærke netværk kan dog have en anden betydning for kvindernes tilknytning til
arbejdsmarkedetendatformidleinformationeromledigestillinger.Netværketkanspilleen
storrolleiforholdtilforventninger,pligterogsocialenormerforarbejdsmarkedstilknytning
(jf. problemfeltet). Kvinderne tilkendegiver ikke direkte, at de er underlagt normer og
forventningerift.arbejdsmarkedstilknytningfraderesstærkenetværk,bortsetfraZahwa,der
somalleredenævntsiger:
79
"Osarabere,nårviblivergift,såhørervibareefter,hvadmændenesiger."(Z:401)Zahwa påvirkes således af normen indenfor det kollektivistiske livssyns patriarkalske
familiestruktur, hvormed hun følger sin ægtefælles beslutning om at være hjemmegående.
Dette gælder som nævnt alle kvinderne, som valgte at være hjemmegående, da de kom til
Danmark, da deres ægtefælle forventede det af dem. Kvinderne deler dog i høj grad
holdningenom,atdeterbedstforbørneneathaveenhjemmegåendemoder,mensdeersmå.
Asyah,YasminogRamleagiverdesudenudtryk for,atdedelerderesnetværksholdningtil,
hvaddeburde lave istedet foratdeltage iprojektet.SomalleredenævnforventerRamleas
fadereksempelvis,athungennemførersindanskundervisningogtagerenuddannelse,oghun
erenigi,atdeterdetbedsteforhende.Detteopfatterjegsomenindirektehenvisningtil,at
netværketsforventningermv.harbetydningforkvindernesageren.
Pådennemådesyneskvindernesstærkenetværkatpåvirkekvinderne,såledesatdeagerer
inden for de rammer, der findes acceptable i netværket. Zahwa, der som den eneste af
kvinderneetmegetgladforsinpraktik,ogsomnuønskerat indtrædepåarbejdsmarkedet,
agerer dog tilsyneladende anderledes, end det forventes i hendes netværk. Hun beskriver
således,atbeggehendessøskendestårudenforarbejdsmarkedet,oghunfortælleromderes
reaktionpå,athunerkommetipraktik:
"I:Hvadsigerdetil,atduerkommetipraktik?Ogatduergladfordet?Z:Ikkenoget.I:Erdegladepådinevegne?Z:Deerikkevanttildet."(Z:248-249)Zahwabeskriveraltså,athendessøskendeikkesigernogettil,athunerkommetipraktik,og
atde ikkeervant tildet.Mankunneellershave forventet,atdevilleværegladepåhendes
vegne over hendes nyvundne glæde og overskud i hverdagen, hvorfor jeg tolker deres
manglende begejstring som manglende opbakning. Zahwa lader sig dog ikke umiddelbart
påvirkeafdette,hvilketkanforståsudfra,athunmøderstoropbakningoganerkendelsefra
sitformellenetværkijobcentretoghosIntegrationsnet(jf.3.delanalyse).
80
Delkonklusion
Ovenståendedelanalyseombarrierer forarbejdsmarkedstilknytningviser,atkvindernehar
komplekseogsammensatteproblemerudover ledighed.Demanglerden landespecifikkeog
humanekapital i formafuddannelse, erhvervserfaringog sprog, someradgangsgivende til
selv ufaglærte stillinger på det danske arbejdsmarked. Desuden har de omfattende
helbredsproblemer og sociale problemer, og endelig mødes de med sociale normer og
forventninger fra deres stærke netværk, som har betydning for deres tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Dettestemmeroverensmeddenforskningdererpåområdet,ogsomforklarerårsagernetil
ikke-vestlige indvandreres lave beskæftigelsesfrekvens. Det fremgår dog afmin analyse, at
selvom barriererne kommer til udtryk på mikroniveau, kan de i flere tilfælde forstås på
makroniveau.
Kvinderne har således modtaget meget sporadisk danskundervisning, bl.a. grundet
usammenhængende forløb pga. jobcentret, og der blev ikke stillet krav til dem om at lære
dansk, så længe de var selvforsørgende. Derudover kan bosætningsmønstre begrænse
kvindernes muligheder for at benytte det danske sprog i dagligdagen. De begrænsede
danskkundskaberkansåledessessomenfølgeafdestrukturelleforholdiDanmark,selvom
dekommertiludtrykiformafkvindernesindividuellemanglendehumanekapital.
Ligeledeskankvindernestil tideruforklarligehelbredsmæssigeproblemerforståsudfra,at
de ikke har mulighed for at formidle deres helbredsgener eller forstå den behandling, de
modtager. Kvindernes forudsætninger for at håndtere deres helbredsmæssige barrierer er
såledesbegrænsedepga.denuligeadgangtilsundhedssystemet.
Sammenholdesdetoførstedelanalyserfremgårdet,atkvindernessynpåsigselviforholdtil
arbejdsmarkedetbærerprægaf,atdeafforskelligeårsagergernevilarbejde,menatdeikke
oplever,atdekanpga.dereskompleksebarrierer.Vedatder iprojektet stilleskravomen
indplacering på arbejdsmarkedet uanset deres barrierer, opstår der for nogle kvinder en
manglendeOplevelseAfSammenhæng i deres liv.KunZahwa formårviamentalmestringat
håndtere sine barrierer, således at hun oplever at kunne deltage i praktik og senere opnå
tilknytningtilarbejdsmarkedet.
81
3.delanalyse:Oplevelserafogreaktionerpådenpålagteindsats
Som beskrevet i kapitel 3 har kvinderne deltaget i integrationspålægsprojektet siden
foråret/sommeren2015.Daetpålægerenordreomatgørenogetbestemtellerforholdesig
påenbestemtmåde,liggerdetimpliciti"integrationspålægget",atkursisterneskaldeltagei
projektet, uanset om de vil eller ej. I denne delanalyse vil jeg kigge nærmere på, hvordan
kvinderne oplever denne tvungne deltagelse. Afsnittet søger således at besvare tredje og
sidste undersøgelsesspørgsmål; "Hvordan kanman på baggrund af ovenstående delanalyser
forståkvindernesoplevelserafogreaktionerpåatblivepålagtdeltagelseiprojektet?
Modstand
Under mit indledende interviewmed projektleder Mette Landbo fra Center for Jobindsats
giverhunudtrykfor,atstørstedelenafkursisterneharmegetstormodstandmodatdeltagei
projektet.Hunpointerer,atdetskyldes,atdererforskelpå,hvadjobcentretvurderersomdet
bedsteforborgeren,oghvadborgerenselvvurderer.Hunudtaler:
"Enafdestoreproblematikkerivoresarbejdeer,atfordennehergruppe,vitalerom,vilviénting,ogborgernevilmegettypisknogetandet.Deaktivitetsparateharjoandreproblemerendledighed,ogdetermegetdet,derfylderhosdem.Deter joikke,atdeskal i job.Deterdet,deikkemener,atdeskal."Ogvidere:"Megetoftekommervi tilat fremståsomdeonde,derbarevilpresseborgerne,mendeter jorentfaktisk, fordiviharenidéom,atdeskal igang,fordipådenmådekommerdevidere.Dekommerikkevidereafatsiddederhjemmeogkuntænkepåsygdom,kunpassebørn,kungørerentogordnefamilie.Detgørmanaltsåikke."(InterviewmedMetteLandbod.19.10.15)MetteLandbopointererher,atkvinderne ikke"kommervidere",hvisdegårderhjemmeog
varetager husmoderrollen eller tænker på deres helbred. Jobcentret vil derfor hjælpe
kvinderne ud på arbejdsmarkedet, fordi de vurderer, at kvinderne vil få det bedre af at
arbejde. Dette stemmer overens med formålet med projektet, som netop er at motivere
kvinderne, hvilket desuden svarer til det holdningsændrende sigte inden for aktivlinjen (jf.
Carstens).Kvindernesskalsåledesmotiverestilatvilledetrigtige,nemligatkommeiarbejde.
Mensfokusijobcentretaltsåerpåatfåkvinderneiarbejde,opleverjobcentret,atkvinderne
harfokuspåderesbarrierer.
Mette Landbos udtalelse er et meget tydeligt eksempel på, at det er doxa i det danske
samfund, at det er godt at arbejde, og at husmoderlivsformen ikke accepteres i dagens
82
Danmark. Det er således selvindlysende, at det er godt "at komme videre" mod
arbejdsmarkedet,ogatdetikkeereftertragtelsesværdigtatværehjemmegående.
Dettekansessometsammenstødmellemhusmoderlivsformen,somkvinderneidentificerer
sig med (eller i Zahwas tilfælde tidligere gjorde), og lønmodtagerlivsformen, der er
dominerendeidetdanskesamfund.
Førsti1960'erneblevdetalmindeligtiDanmark,atkvindernetrådteindpåarbejdsmarkedet.
Forinden havde det i århundreder været almindeligt, at kvinden blev forsørget af sin
ægtefælle,dervar lønarbejder(Schultz Jørgensen,1999:111).Manskalsåledes ikkemange
årtier tilbage, før husmoderlivsformen var helt naturlig for kvinder i Danmark.
Hjemmegåendehusmødreblevikkedengangansetforikkeatværeintegreredeidetdanske
samfund,fordideikkehavdeindtægtsgivendearbejde(Rugkåsa,2009:145).Sidenerdetdog
blevetdoxaidetdanskesamfund,atindtægtsgivendearbejdeeridealet-ogsåforkvinderog
herunderindvandrerkvinder.
Rugkåsapåpeger,atdettekanværeproblematisk:"Åutenvidereforventeogkreveavalleat
arbeidslinja er den beste og eneste veien til et godt ogmeningsfullt liv kan være et utslag av
majoritetens etnosentrismeog ikkenødvendigvisdenbestemåten foralleå innordne segpå."
(ibid.).Rugkåsapåpegersåledes,atnårdetansessometselvindlysendegode,atikke-vestlige
indvandrerkvinder skal indtræde på arbejdsmarkedet, så kan det være udtryk for
etnocentrisme.Dvs.atdertagesudgangspunkti,atdendanskeforståelseaf,atdetergodtfor
alleatarbejde,erden"rigtige"forståelse.
Det afspejler endvidereenevolutionistiskkulturopfattelse, idet vimedvores "højtudviklede
kultur" mener, at vi har ret til at påtvinge mennesker fra samfund på "laverestående
udviklingstrin" vores normer og værdier (Skytte, 2016:19). Husmoderlivsformen anses
såledesidagsomgammeldags,ogsomnogetderhørerettidligereudviklingstrintil.
IoverensstemmelsemedMetteLandbosudtalelsegiverallefemkvinderudtrykfor,atdevar
kede af eller utilfredse med, at de skulle starte i projektet, da de fik besked herom. De
henviser ligeledes til de problemer, de har udover ledighed, når de skal forklare deres
modstand mod at deltage. Både Hina og Asyah omtaler således deres helbredsmæssige
situation.Asyahudtaler:
"I:Hvordanreagerededu,dadufikatvide,atduskullestartehernede?
83
A: Det var svært i starten, jeg blev stresset, fordi jeg er syg. Jeg har mavesår, og jeg harproblemermedminryg.Ogligedervarminastmaogsåligestartet.I:Ja.Såistartenvardukedaf,atduskullestarteher?A:Ja.Jegvarstadigigangmeddeherlægeundersøgelser.Såvarjegtildenenelæge,såsigerde,atdekanikkerigtigfindeudaf,hvorfordetsådanstadigsvier,omdeterhalsbrand,ellerhvaddeter.Såhardeputtetetkameranedforatse.Ogsåblevjegsendttilnæstelæge.Jegkommerrundtomkring."(A:132-138)Asyahoplevedealtså ikke,athunkunnedeltage iprojektet, fordihunharhelbredsmæssige
gener, som fortsat er uafklarede, og som kræver en række forskellige undersøgelser i
sundhedssystemet.Derforblevhunstressetoverogkedaf,athunskulledeltageiprojektet.
Zahwa beskriver, hvordan hendes husmoderlivsform udgjorde en barriere for at deltage i
projektetistarten:
Z:Jeghavdedetrigtigskidt,dajegstartedeheristarten.I:Ja?Hvordankandetvære?Z:Jegvarmegetaggressiv,ogjeggadikkerigtig."Hvaderdetforetsted?Hvorforskaljegstarteher?"Detvaretpresistarten..."(Z:108-111)Adspurgtomhvorforhunoplevededetsometpres,konstatererhun:"Detmedatplanlæggemedhensyn tilderhjemmeogbørnogarbejde,detharværetetpres."(Z:142)
Zahwagiverudtrykfor,athunhavdedetmegetsværtmedatskullestartepåprojektet,fordi
hunikkeforstodformåletmed,athunskulledeltage,oghundesudenhavdevanskeligtvedat
varetagehusmoderrollensomenligmortiltrebørnsamtidigmedprojektet.
YasminogRamleabegrunderderesmodstandmedbådederessociale situation,helbredog
desuden deres dansksproglige kompetencer. Særligt Yasmin oplever, at de manglende
sprogkompetencergør,atdetikkegivermeningforhendeatdeltage.
"Jamen,jegblevtvunget.Detvangmigtilatdeltageiprojektet.Jegfølte,atdetikkevarnogetformig,fordijegikkekansproget.Jegkanikkefølgemed."(Y:71-72)Yasmin giver udtryk for, at hun føler sig tvunget til at deltage i projektet, selvomhun ikke
anser det for relevant for hende, når hun ikke taler dansk. Jeg forstår det sådan, at hun
dermedopleverdetsommeningsløstatdeltage,fordihunikkekanfølgemed.Idetprojektet
fremstår som meningsløst, og hun desuden ikke har mulighed for at undslippe det pga.
84
risikoenforatmistesitforsørgelsesgrundlag(manglendehåndterbarhed),manglerYasminen
OplevelseAfSammenhængisitliv,jf.Antonovsky.Hungiverherudtrykforsinmagteløshed:
"Hvadskaljeggøre?Hvadskaljegsige?Fordijegerpåkontanthjælp.Hvisjegikkegør,hvaddesiger,såharjegingenpengeatlevefor."(Y:111-112)Alle fem kvinder giver altså udtryk for en modstand mod at deltage i projektet, som
begrundes ideproblemer,deharudover ledighed. Jeg tolkerdetsåledes,atkvindernesom
udgangspunktoplever,atdeførstskalhaveafhjulpetdisseproblemer,indendekandeltagei
projektetogefterfølgendeindtrædepåarbejdsmarkedet.Pointenmedprojekteterdognetop
at starte med at indplacere kvinderne på arbejdsmarkedet for derefter sideløbende at
afhjælpederesforskelligeproblematikker(jf.kapitel3).
Denne uoverensstemmelse mellem kvindernes og jobcentrets syn på, hvordan kvinderne
bedst hjælpes, er ikke i sig selv krænkende. IfølgeHøilund og Juul kandet imidlertid være
krænkende,hviskvinderneoplever,atdeikkeanerkendes.Depointerer,atdetteertilfældet,
hviskvinderneoplever,atderesproblemforståelseogperspektiverikketillæggesbetydning,
oghvisretligeprincippertilsidesættes(Høilund&Juul,2005:42).
HvisMetteLandbosudtalelseom, at kvinderne ikkekommervidere ved at tænkepåderes
helbredsmæssigesituationogværehjemmegåendehusmødre,vendespåhovedet,vildetlyde
sådan:Hviskvindernestoppedemedatværehusmødreoglodværemedattænkepåderes
sygdomme,vildekunnekommevidere.Pådennemådekanhendesudtalelsetolkessådan,at
hun anser kvinderne for at have et reelt valg mellem at være hjemmegående eller
udearbejdende,at tænkepåderessygdomellerej.Kvinderneharaltsåtruffetenbeslutning
omikkeatkommeudpåarbejdsmarkedet.Detteindikerer,atkvindernesviljetilatarbejdeog
dermedderesindrerådighedbetvivles.
Somdet fremgår af de to foregåendedelanalyser, tilkendegiver kvinderne dog, at de gerne
villearbejde,menatdeharsåomfattendebarrierer,atdeikkeoplever,atdekanindtrædepå
arbejdsmarkedet.Motivationenforatarbejdeerfornogleatundslippesystemet,mensandre
altidharhaftetønskeogenforventningomatkommeiarbejde,mendeopleveralle,atderes
sociale og helbredsmæssige situation og/eller deres manglende erhvervserfaringer
85
forhindrer det. Kvinderne anser altså deresmassive barrierer som årsag til deres position
uden for arbejdsmarkedet. Det kan opfattes som krænkende for kvinderne, hvis demødes
meddenopfattelse,atdeikkeharviljentilatarbejde,nårdeselvføler,atdeikkekan.Hina
udtalersåledes:
"Man kan sige, at nogle problemer kommer senere, og nogle er med fra fødslen. Altså manbestemmer ikke selv, hvilken sygdomman har.Man kan jo kun gøre det,man kan. Hvismankunneklarefuldtidsarbejde,såvillemanjogøredet,ellerskanmanikke."(H:389-391)Hungiverherudtrykfor,atsygdommeikkeernoget,manselvharindflydelsepå,ogatman
kunkanarbejdeidetomfang,determuligtudfraenshelbredsmæssigesituation.Jegforstår
detsåledes,athunikkemener,atdeterhendesegetvalgatståudenforarbejdsmarkedet.På
dennemådeviserhunmodstandmodforestillingenom,atkvinderneharetreeltvalgmellem
atværeudearbejdendeellerej,hvisdeblotundlodattænkepåderessygdomme.
Zahwabeskriverligeledes:
"Dervarén,derundervisteosistarten.Hunbegyndteatsnakkeomskatogreglerne,ogsåsagdehun,atfordihunarbejdedeogbetalteskat,såmentehun,athunbetalteafsinlommetildem,dervartilstede.Somomviselvhavdevalgtdet.Detpåvirkedemig.(...)Detkanmisforstås,ogmantagerdetpersonligt"(Z:144-146+148)Zahwabeskriver her, hvordan enunderviser har påpeget, at hendes skattekroner går til at
finansierekvinderneskontanthjælp.Jegforstårdetsådan,atZahwabliverstødtoverdet,da
huntolkerdetsomenanklage,ogatkvinderneblotkunnearbejde,hvisdeville.Hunfølerdog
ikke,athunmodtagerkontanthjælpefteregetvalg,menfordihunblivernødsagethertilpga.
sine barrierer for arbejdsmarkedstilknytning. På analytisk niveau føler Zahwa sig dermed
krænket, fordi hendes problemforståelse ikke tillægges betydning, og hun mødes med en
grundlæggendemistillidift.viljentilatarbejde.
Krænkelser
Krænkelser opstår som nævnt, når kvindernes problemforståelse og perspektiver ikke
anerkendes. Ifølge Honneth er anerkendelse afgørende for menneskets identitet, idet man
ikkekanudvikleetpositivtselvforhold,hvismanmiskendesfordepositiveegenskaber,som
man tilskriver sig selv.Dvs. atdethandleromatblivegenkendt somdenperson,manselv
meneratvære(Høilund&Juul,2005:30).
86
Jegvil idetteafsnitsenærmerepåkvinderneskrænkelsesoplevelser,dadegår igenideres
oplevelserafbeskæftigelsesindsatsen.Krænkelsesoplevelserne finderbådested i forhold til
samarbejdetmedsagsbehandlerenijobcentret,iforbindelsemedhenvisningtilprojektetog
vedsygemeldingerfraprojektet.
Med inspiration fra Høilund og Juul vil jeg opdele kvindernes krænkelsesoplevelser i
krænkelse af den enkelte som etisk person og som juridisk person. Krænkelse som etisk
person omhandler den enkeltes manglende "sociale synlighed" ved, at hendes version af
sagennegligereseller tilsidesættes.Krænkelsesom juridiskpersonhenviser til, athun ikke
fårderettigheder,somhunskullehaveifølgeloven(ibid.:33ff).
Krænkelsersometiskperson
Ramlea beskriver, hvordan hun i kontaktenmed sin sagsbehandler i jobcentret oplever, at
hunikkebliversetoghørt,somdetunikkeindividhuner.Hunharoverforsagsbehandleren
givetudtrykfor,athendeshelbredogsocialesituationsomalenemortilfembørn,herunder
ensønmedinfantilautisme,gør,athunikkemagteratdeltageiprojektet.Hunudtaler:
"De siger, at alle folk er syge,menman skal ikke blande folk sammen. Alle er forskellige, frapersontilperson.Deharalleforskelligeproblemer.Dumåikkeblandemineproblemersammenmeddem,deandrehar.Deterikkemine.Mineegneproblemererforskelligefradeandres.(...)Determegetvigtigt,athunacceptererdeting,jeghar."(R:316-319og359)Jegforstårovenståendesåledes,atRamleaoplever,atderikkebliverlyttettilhende,ogatder
ikke tages højde for hendes særlige sociale og helbredsmæssige situation. På dennemåde
opleverhun,athunsættesibåsmeddeøvrigekursisterpåprojektet.
YdermereharRamleaenoplevelseaf,athunikkeblivertagetseriøst,idethunfornemmer,at
hendessagsbehandlertror,athunslapperafderhjemmeistedetforatarbejde:
"Huntrorbare,atjegsidderhjemmeogtænderfjernsynet.Jegkanikketændedet.Jeglæserkunavisen,efterjegerkommetindibussen.Jegharikketidtilatsefjernsynogslappeaf." (R:839-840)Det er ikke muligt at udlede, om sagsbehandleren ligefrem har sagt til Ramlea, at hun
forestiller sig dette, eller om det er Ramleas tolkning af sagsbehandlerens udsagn. Uanset
hvadfølerRamlea,atdetblivernegligeret,athunbrugeralsintidogoverskudpåsinefem
børn, specielt sin søn med autisme, samt forskellige helbredsundersøgelser grundet egne
87
helbredsproblemer.Dettekommerogsåtiludtrykiforbindelsemed,atRamleabeskriver,at
hunerblevetsanktioneret,fordihunikkeharfulgtdekrav,dererblevetstillethende:
"Sagsbehandleren, det er hende selv, der vælger, om hun vil stoppe kontanthjælpen. Det erhendesegenbeslutning,ikke?Hvishunskrivertiljobsamtalen,ellerhunsiger,atjegikkekandetogdet,såerdetsådan.Mendeterforskelligt,hvadhunskriver."(R:348-350)Ogsenere:"Hunkendermigikke.Hvordanjegopleverdet.Hvordanjegskalkommehjem.Hvordanjegskalop hver morgen. Hun kender mig ikke. Hvordan kan hun så sige, at hun skal stoppe minkontanthjælp?"(R:355-357)Ramlea giver her udtryk for, at hendes sagsbehandler sanktionerer hende for hendes
manglendemedvirken,selvomsagsbehandlerenikkekendertilhendesproblemerogderved
ikkeforstår,hvorforhunikkemedvirker.Ramleaopleversigderforikkeset,somhunsersig
selv.Hungiverdesudenudtrykforenvilkårlighedideskøn,sagsbehandlerenforetager,idet
hun siger "det er forskelligt, hvad hun skriver". Desuden lægger hun vægt på, at det er
sagsbehandlerens egenbeslutning at sanktionere. Jeg tolker det således, at Ramlea oplever
det som yderligere krænkende, at hun ikke oplever beslutningen som retfærdig, men som
sagsbehandlerensegen,vilkårligebeslutning.Dettekanogsåsessomenretligkrænkelse,som
jegvilvendetilbagetilnedenfor.
SagsbehandlerensmulighedforatforetageetskøniRamleassagkanforståsudfradesærlige
regler om sanktioner for kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed.
Sagsbehandlerenskalforetageenskønsmæssigvurderingaf,hvorvidtderergrundlagforat
undlade en sanktion, hvis der vurderes at være en rimelig grund til forseelsen (jf. Lov om
Aktiv Socialpolitik). Desuden skal sagsbehandleren vurdere, om sanktionen vil fremme
rådigheden hos kontanthjælpsmodtageren. Denne vurdering kan være vanskelig for
sagsbehandlerenat foretage,bl.a. fordiderer forskelligeopfattelseraf,hvordanrådigheden
fremmes, og hvad der anses som "en rimelig grund". På denne måde kommer
sagsbehandlerenspersonligeholdningersamtdetenkeltejobcenters(skrevneelleruskrevne)
retningslinjertilatpåvirkehendesellerhansskøn.
Det,atsagsbehandlereharstorebeføjelsertilat foretageskøn,kanendvidereforståsudfra
Lipskysteoriomfrontlinjebureaukratersmagtogindflydelse,nårvedtagnelovgivningerskal
overføres tilpraksis.Lipskypåpegersåledes,at frontlinjebureaukraterharmulighed forhøj
88
grad af skøn, fordi deres arbejdsområde er så komplekst, at der ikke kan lovgives om alle
facetterafdet.Desudenerderpolitisketønskeom,at frontlinjemedarbejderne skalkunne
tagehøjde fordenenkeltes særligeomstændighederogvære fleksible ihåndteringenheraf
(Lipsky, 2010:15). Lipsky hævder dermed, at den enkelte frontlinjemedarbejders store
beføjelsertilatforetageskøneruundgåelig(ibid.:16).
Yasmin kommer ogsåmed udtalelser, der vidner om, at hun oplever krænkelser som etisk
person. Hun har som tidligere nævnt meget begrænsede danskkundskaber, men
undervisningenpåprojektetforegårudelukkendepådansk.Hungentagerfleregangeiløbet
af interviewet, at hun blot er fysisk til stede under undervisningen, men at hun slet ikke
forstår, hvad der bliver sagt. Hun har derfor udtrykt ønske om at modtage mere
danskundervisningsideløbendemedprojektet:
"Altså jeg undrermig over, atman siger, atman bliver hjulpet i det her land,men nårmansnakkermednogen,ogmansigernoget...Når jegfxharbedtom,at jegskulleværetredageiskoletildanskundervisningogendagiprojektet...Dererjoingen,derlytter.Dereringen,dergørnoget."(Y:81-84)Jegforstårovenståendesådan,atYasminharenoplevelseafikkeatblivehørt,selvomhunhar
givetudtrykfor,atyderligeredanskundervisningerenforudsætningfor,athunvilkunnefå
etudbytteafatdeltageiprojektet.
Det, atetvæsentligtelement iprojekteter, atkursistermedmangelfuldedanskkundskaber
skallæredanskunderpraktikkenelleridenarbejdsmarkedsrettededanskundervisning,som
detforegåriIntegrationsnet(jf.kapitel3),laderikketilatværeformidlettilYasmin.Hvisdet
er, er hun i hvert fald uenig i, at det er realistisk i hendes tilfælde, hvorfor hun stiller sig
uforstående overfor, at hun skal deltage i projektet. Hun kommer således til at føle sig
krænket,fordihunikkefølersighørt.
Asyahbeskriverendvidere,hvordanhunoplever,atsagsbehandlerogvirksomhedskonsulent
sætterspørgsmålstegnvedhendessygemeldinger.Hunfortæller:
"...hvismanersyg,såskalmanjoringeindogfortælle,atmanersyg.Ogdevedjo,atmanERsygoggårtillægeogsådannoget,mensåsigerdestadigvæk;”Hvorforerdusåmegetsyg?”(A:162-164)
89
Ogvidere:"I:Altsådeforstårikke,atIersyge?A: Jo, jeg trorgodt,atdeveddet.De forstårdetgodt.Måskeerdetbare fordi,atdegernevilirriterefolk.Altsånårvibliversendtafsted,såhardealleoplysningerne.Deharogsånumrepåvoreslægerogsådannoget,ikke?Ogaltså[virksomhedskonsulenten]vedjoforeksempelgodt,atjegharproblemermedminryg,ogatjeggårtilryglæge.Ogsåharjegproblemermedminallergi, og der går jeg til en anden læge, og så har jeg nogetmedmin hals, og så går jeg tilforskelligelæger,ikke?"(A:180-186)Jeg tolker det sådan, at Asyah oplever, at hun blivermødtmedmistænkeliggørelse ift. sin
sygdom,selvomsagsbehandlerogvirksomhedskonsulenterklarover,athunersyg,ogatde
hardenlægeligedokumentationihendessag.Pådenmådefølerhunsigikkeset,sådansom
hunser sig selv,nemlig somenkvindemedmangehelbredsmæssigebarrierer, somgør, at
hun iøjeblikket ikkekan indtrædepåarbejdsmarkedet.Hun føler ligefrem,atdetkanvære
foratgenerehende,atdeikketillæggerhendesproblemforståelsebetydning.
Krænkelsersomjuridiskperson
Krænkelsersomjuridiskpersonhenvisersomnævnttil,atkvinderneikkefårderettigheder,
som de skulle have ifølge loven (Høilund & Juul, 2005:33). I min undersøgelser finder jeg
primært,atdeterdeforvaltningsretligeregler,deroplevessomkrænkede.
Ifølge retssikkerhedslovens § 4 skal kommunerne tilrettelægge deres arbejdsgange på en
måde,dergørdetmuligt forborgerenatmedvirke i egen sag (Retssikkerhedsloven,2015).
Borgerensmedindflydelse skal sikres gennem en god dialog og en åben og gennemskuelig
beslutningsproces. Juul pointerer, at anerkendelsestankegangen således er forankret i
retssikkerhedsloven(Juul,2010:344).
Kvinderneopleverdogtypiskikke,atdeinddragesiogharmedindflydelsepåderessag,eller
atderharværetengennemsigtighediforholdtilvisitationentilprojektet.
Flere af kvinderne beskriver således, at de ikke kender til begrundelsen for, at de blev
visiteret til projektet. De fortæller, at de blev indkaldt til et informationsmøde hos
Integrationsnetsammenmeddereskommendeholdpåprojektet,ogatdeherfikbeskedom,
atdeskulledeltageiprojektet.Yasminudtaler:
"I:Veddu,hvorforduskulleværemediprojektet?
90
Y:Jamen,deharikkesagtnoget.Deharsendtetbrev”Duskaldeltage.Duskalværemed”.Nusidderjegsammenmeddengruppe.Jegforstårintetaf...Jeganerintetaf,hvaddesnakkerom,ellerhvaddelaver."(Yasmin76-78)SomdetfremgårafYasminsudtalelse,harhunikkefåetenindividuelbegrundelsefor,athun
erblevethenvist til projektet.Mit interviewmedhende fandt stedetparmånederefter, at
hunstartedepåprojektet,oghungiverherfortsatudtrykfor,athunikkeforstår,hvorforhun
skaldeltage.
Hinaharsammeoplevelseaf,atbegrundelsenforhenvisningeneruklar:
"Jegfikfaktiskpludseligdetherbrev,efterjegharværetsyghelesidsteår.Ogjegvarikkesådanheltforberedtpå,atjegskullestarteop,fordijeghavdesnakketmeddem[ijobcenteret]om,atfordijeghavdeværetsyg,villedeikkesendemignogenstederhensådanligemeddetsamme.Men så fik jeg det her brevpludselig alligevel. (...)Da jeg fik brevet, så tænkte jeg, at det varjobcentret,derhavde indkaldtmig. Jeghavde ikke fåetminebørntilat læsedet.Såtog jegtiljobcenteret,såsagdede”Nej,duskalikkemødeopher,deterderovre”,her[iIntegrationsnet].Såkomjegherover,ogdehavdesamletenstorgruppe,ogdervarogsåtolkmed.Ogdesagde,atjegskullestarteher."(H:50-55og57-60)Jeg forstår ovenstående således, at Hina ikke oplever, at hun har fået forklaret af sin
sagsbehandler, hvorfor hun skulle deltage i projektet, eller hvorfor hun ikke længere var
fritagetfraaktivering.Hinaharikkeværetklarover,atdernuskullestilleskravtilhendeom
atdeltageiprojektet,oghunhardesudenikkekunnetforstådettilsendtebrev.Dettegiveret
billede af, at beslutningen om, at Hina skulle deltage i projektet, ikke er blevet formidlet
tydeligttilhende,ogathunikkekenderbegrundelsenherfor.
Asyahopleverdesuden,athunikkebliverinddragetisinsag.Iforbindelsemedatvitalerom,
athunhellerevilleiordinærtarbejdeendpraktik,hvishunkunneklaredet,sigerhun,athvis
maneripraktik:
"så skalmanbarearbejdegratis, ikke?Fordideterkommunen,der ligesomsætterénetellerandetstedhen.Debestemmeroverén,ogdeterligesom,manharikkenogenrettigheder,ellerhvadskalmansige.Manbliverbaresattilnogleting..."(A:387-390)
Jeg tolkerdet således, atAsyahoplever, at kommunenhenvistehende til projektetudenat
inddragehende,ogathun sendes ipraktikudenathave indflydelsepå,hvorhungernevil
hen, eller hvad hun gerne vil beskæftige sigmed. På denmåde oplever hun, at kommunen
bestemmeroverhendeudenatgivehendemedindflydelse.Påanalytiskniveaukanmansige,
91
athunikkefårderettigheder,somhunskulleværesikretgennemretssikkerhedsloven,ogat
hunsåledesbliverkrænketsomjuridiskperson.
Ovenstående viser, at kvinderne oplever sig krænkede i både etisk og juridisk forstand.
HøilundogJuulfremhæver,atborgereoftefølersigkrænkedeimødetmedsagsbehandleren,
da borgeren ikke bliver genkendt somdenperson, somvedkommende selvmener at være
(Høilund& Juul, 2005:30). De pointerer, at borgeren bliver usynlig i social betydning, idet
sagsbehandlerenaf"misforståetgodviljepåforhåndmeneratvide,hvemborgerener,oghvad
derergodtforhamellerhende"(ibid.).Ovenståendekrænkelsesoplevelserviser,atkvinderne
ikke blev inddraget i visitationen til projektet, da jobcentret mente at vide, at det er "det
bedste for dem".Ud fraMette Landbos udtalelse tyder det endvidere på, at de i jobcentret
meneratvide,hvemkvinderneer-nemligkvinderderharvalgtatværehjemmegåendeog
fokuserepåderes sygdomme fremfor at arbejde.Hermedbliverkvinderneusynlige i social
betydning.
Anerkendelsehandler ikkeom,at jobcentretskalanerkendealt,hvadkvinderneønskersig,
menatdeindgårienreelsamtalemedkvinderneoghørerderesperspektiver.
Jeg mener dog ikke, at "ansvaret" for de utilsigtede krænkelser af kvinderne alene kan
pålæggessagsbehandlerneellerjobcentret.Detudspringerihøjgradafdenlovgivning,derer
på beskæftigelsesområdet, og som de i jobcentret er forpligtet til at følge. Lovgivningen
fremhæver, at sagsbehandlerne skal have fokus på kvindernes ressourcer og deres
beskæftigelsesmuligheder,ogsåselvomdeharomfattendeproblemerudoverledighed.Dette
vanskeliggør,atsagsbehandlerenesamtidigfølgerretssikkerhedslovenogdermedinddrager
kvindernes eget perspektiv. Dette vil nemlig indebære, at kvindernes sociale og
helbredsmæssige problemer tages alvorligt (Caswell &Markussen, 2011). Sagsbehandlerne
står således over for tomodsatrettede krav, somer vanskelige at vægte lige højt samtidigt
(ibid.).
Juul påpeger, at der i praksis typisk sker det, at beskæftigelseslovgivning overruler
retssikkerhedsloven. Han bygger denne antagelse på flere undersøgelser, der viser, at
kommunerne følgerbeskæftigelseslovgivningen imegethøjgrad,mensretssikkerhedsloven
ofte ikke følges strikt (Juul, 2010:245-246). Dette kan bl.a. forstås ud fra den kontrol og
styring(herunderdeøkonomiskeincitamenter),somkommunerneerunderlagt(ibid.:246).
92
Det særlige ved integrationspålægsprojektet er desuden, at kvinderne skal
virksomhedsplaceresuansetderesbarrierer,hvormedderfraSTAR'ssideerforetagetenklar
vægtning af kvindernes beskæftigelsespotentiale frem for inddragelsen af deres eget
perspektiv.Kvinderneskrænkelsesoplevelserkansesilysetafdennevægtning.
Positiveoplevelser
Udover krænkelsesoplevelserne ovenfor giver flere af kvinderne udtryk for, at de også har
haftpositiveoplevelser i forbindelsemeddeltagelseniprojektet.Detdrejersigprimærtom
socialt samvær med de øvrige kursister/kolleger samt anerkendelse af deres indsats i
praktikforløb.Derudoverfremhævessamspilletmeddenenkeltevirksomhedskonsulentsom
afgørendeforudbyttetafforløbet.
Hina fortæller, at fordelen ved at deltage i projektet er det sociale samvær med andre
mennesker, som hun oplever både under praktikforløb og til undervisningen i
Integrationsnet.Hunsiger:
"Jeg tænkte, at det også er fint nok, at jegogsåkommerud, fordi hvad skal jeg siddeog lavealenederhjemme?"(H:160-161)Trods sinebarrierer opleverHina, at det givermening at kommehjemmefra, dahunellers
villesiddealenederhjemme.Dettekanforståsudfrahendesbegrænsedesocialenetværk(jf.
2.delanalyse).Hunuddybersenere:
"Jegkangodtlideatkommeud.Atværesammenmedandremenneskerogsnakkemeddem.Detersværtatseandretilhverdag.Jegharikkesåmangeveninder,sådetermegetgodt,atmankommerlidtudetstedogersammenmedandre."(H:458-460)Jegtolkerdetsådan,atHinaværdsætterdetsocialeaspektvedatdeltageiprojektet,dahun
ellerserensomogikkesnakkermedandreidetdaglige.Pådennemådebryderdeltagelseni
projektetmeddensocialeisolation,somHinaellersoplevede.
Hinafortællerdesudenomfordelenevedsintidligerepraktikplads:
"Devarmegetsøde,ogchefensagdeogså,dajegstoppedederfra,atjeghavdegjortdetgodt."(H:266-267)Her tillægger Hina de gode sociale relationer til kollegerne samt ros fra sin tidligere chef
betydning.Somtidligerenævntanserhunsigselvsompligtopfyldende,hvorforjegtolkerdet
93
således, at hun oplever sig anerkendt i praktikken, når hun værdsættes som en god
medarbejder.Pådennemådebliverhunset,somhunsersigselv.
Asyah pointerer ligeledes, at fordelene ved at være i praktik er de gode kolleger og
anerkendelsenforhendesindsats:
"I:Vardernogetgodtvedatværeder[ipraktik],synesdu?A:Altsåmedarbejdernevarihvertfaldsøde.Ognårmedarbejderneersøde,såharmanogsålysttilatværeder."(A:416-418)(...)"A:Jegfikogsårosformitarbejde.I:Ja.Hvadbetyderdetfordig,atdufikros?A:Meget,selvfølgelig.Hvismanarbejderhårdt,ogmanikkefårnogetfeedback,så…"(A:420-422)Zahwa fremhæver ligeledes det sociale samvær og anerkendelsen fra kolleger på
praktikstedetsompositiveoplevelserforhende:
"Jeg er virkelig, virkelig taknemmelig for begge steder, jeg har været i praktik.Det har væretrigtig gode mennesker, jeg har været omgivet af. Til min fødselsdag fik jeg også enblomsterbuket."(Z:262-264)Ogsenere:"Detbetyderrigtigmeget.Detmedatmødeoppåarbejdet,ogatmankanmedsinekolleger.Istedetforatdererennegativitet,ogatmanikkekanmedhinanden"(Z:285-286)Kvinderne føler sig dermed set og anerkendt for det arbejde, de udfører under deres
praktikforløb.
Zahwafremhæverdesuden,atfordelenvedatværeipraktiker,athungørnogetforsigselv:
"Jegføler,atdeternoget,jeghargjortformigselv.Ogsådetatmankommervækfradet,manervanttil.Daminebørnerblevetældre,hardejoogsåderesegenfremtid,sånuskaljegogsåsepåminegenfremtid."(Z:227-229)Zahwagiverherudtrykfor,athendesbørnnuerblevetsåstore,athunkangørenogetforsig
selv og tænke på sin egen fremtid. Jeg tolker det sådan, at hun ikke længere ser sig selv
udelukkende sommoroghusmor,menogså somenkvindemedegneønsker for sit liv.På
denne måde kan rollen som (hus)moder varetages sideløbende med, at hun er tilknyttet
arbejdsmarkedet.Hunbeskriver,hvordanhunnunårdethusligearbejde,således:
94
Detvedjegvirkeligikke.Fordijegføler,atjegerglad,såfølerjeg,atdetheleernemt."(Z:206)Zahwaføleraltsåikke,atdetervanskeligtatvaretagedethusligearbejde,fordihunerglad
foratværeipraktik.Jegforstårdetsåledes,athunharfåetmereoverskud,idethunerblevet
anerkendtsomendygtigmedarbejderundersinpraktik.Pådennemådebliverdetletterefor
hendeathåndteredethusligearbejde,børnogpraktiksamtidigt.
Zahwa pointerer imidlertid, at det der virkelig fik hende til at ændre syn på at deltage i
projektet var den gode relation, hun og hendes virksomhedskonsulent fik opbygget til
hinanden.Hunfortæller:
"Istartenkendtejegjoikkenogen,såjegføltemigikkehelttilpas.Menmedtidensåmotiverededetmigrigtigmeget,at[virksomhedskonsulenten]ligesomfiktrykketpåderigtigeknapperogfikspurgtindtilderigtigetingogfandtudaf,hvemjegersomperson."(Z:161-164)Ogvidere:"Deterogsårigtiggodt,nårjegkanføle,atderernogen,derforstår,hvordanjeghardet.Såfårjegdetlidtbedre.Og[virksomhedskonsulenten]erenafdepersoner,derforstårmig."(Z:462-463)Zahwa giver her udtryk for, at efterhånden som hun og virksomhedskonsulenten lærer
hinanden at kende, får hun en følelse af, at virksomhedskonsulenten forstår hende. Det at
mødesmed forståelse for, hvordanhunhar det, gør, at hun får det lidt bedre. På analytisk
niveaukandetforståssådan,atZahwaanerkendessomdenperson,huner,idethunmødes
medforståelseoginteressefravirksomhedskonsulenten.Virksomhedskonsulentenformårat
"trykkepåde rigtigeknapper"og spørge ind til "de rigtige ting",hvorvedhun føler sig set
somden,hunselvmeneratvære.
Eskelinen og Olesen finder i overensstemmelse hermed i deres undersøgelse, at kontakten
mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere er afgørende for, hvordan indsatser
kommer til at fungere. Indsatser er således ikke "universeltgivne, stabile størrelser,mende
bliver til i en praksis, hvor såvel kontanthjælpsmodtagere som frontlinjemedarbejdere på
forskelligmådeermedkonstruktørerafindsatserne"(Eskelinen&Olesen,2010:8).Indsatserer
dermed relationelle og kontekstbundne. Den enkelte kvindes samspil med sin
95
virksomhedskonsulentkanaltsåhaveafgørendebetydningforhendesoplevelseraf forløbet
ogudbyttetheraf.
ForennærmereforståelseheraffinderjegdetrelevantatinddrageEskelinenogOlesenstre
kategorier, der kendetegner kontanthjælpsmodtagernes kontakt og samspil med systemet
vedhjælpafbegrebet"gradafagency".Gradafagencyhenvisertilkontanthjælpsmodtagernes
deltagelse og handlerum, som kan spænde fra kontanthjælpsmodtagerne som aktive
medspillere ogmodspillere, somværendeuden indflydelse og somudvisende selvstændige
initiativer og beslutninger. De tre kategorier er; vekselvirkning, magteløshed og egen
målbevidsthed(ibid.:9).
Zahwas samspil med virksomhedskonsulenten kan betegnes som tilhørende kategorien
vekselvirkning.Efterathunharoplevet,athunbliveranerkendtafsinvirksomhedskonsulent,
er hendes agency nemlig karakteriseret ved, at hun deltager aktivt i sit forløb, og at hun
betoneregnemålogindsatsersomforhold,hunharindflydelsepå(ibid.:44).Eksempelvishar
hunnuovervejelserom,hvorvidthunønskerattagekursermhp.atkommetilatarbejdemed
regnskab, eller om hun skal følge en anden vej, hvor hun vil have mere kontakt til andre
mennesker (jf. 1. delanalyse) Hun indgår her i et konstruktivt samarbejde med sin
virksomhedskonsulentommulighederneforfremtiden.Desudenopleverhunopbakningtilat
deltageisinpraktik:
"Isærnuhvorderernogen,derharhenvistmig,anbefaletmig,såfikjegmerelysttilatgøredet"(Z:191)Zahwa beskriver altså, at det, at hun er blevet anbefalet til praktikstedet af sin
virksomhedskonsulent,gør,athunharfåetmerelysttilatstarteipraktik.
Som følge af det konstruktive samarbejde er Zahwa altså blevet motiveret til at deltage i
projektetsamtat indtrædepådetordinærearbejdsmarkedi fremtiden.Hunersåledesgået
fraathavestormodstandmodprojektettilatværemegetmotiveretforatdeltageidet.Dette
er somtidligerenævntnetopetaf sigternemedaktivlinjen,nemligdetholdningsændrende
sigte. Zahwamøder stor anerkendelse for, at hun har gennemgået denne ændring, hvilket
blandt andet ses ved, at hun bruges som rollemodel over for de øvrige kursister. Hun
inddrages således iundervisningenhos Integrationsnet,hvorhun fortælleromsit forløb til
inspirationforandre(jf.Beskrivelseafinformanter).Denneanerkendelsekanforståsudfra,
96
athunharimplementeretdet"rigtige"værdigrundlag,idethunnuermotiverettilatgøre"det
samfundsmæssigtogmoralskrigtige",nemligatforsørgesigselv(Carstens,2005:35).
Zahwaerdenenesteafdefemkvinder,dertilhørerkategorienvekselvirkning.Deøvrigefire
kvinder tilhører derimod kategorien magtesløshed. Deres lave grad af agency, som
kendetegner kontanthjælpsmodtagere i denne kategori, ses ved, at de betoner rammer og
indsatser,somnogetdeikkeharindflydelsepå,ogdeopleverringemulighederfordeltagelse
i deres egen sag (ibid.:69). Krænkelseserfaringerne overfor er tydelige eksempler på, at
kvinderne ikkeoplever,atdehar indflydelseellermulighed foratmedvirke ideressag.De
oplever dermed ikke, at der er en konstruktivt samarbejdemed deres sagsbehandler eller
virksomhedskonsulent,hvilkethæmmermulighedernefor,atprojektetoplevessommenings-
ogvirkningsfuldt.
Delkonklusion
Ovenstående delanalyse om kvindernes oplevelser af og reaktioner på den pålagte indsats
viser,atallefemkvindertilatstartemedharmodstandmodatdeltageiprojektet,ogatde
begrunder dennemodstandmed de problemer, de har udover ledighed. At kvinderne skal
deltage iprojektetuansetdereskompleksebarriererafspejler,atderfra jobcentretssideer
mistankeom,atmodstandenivirkelighedendrejersigomkvindernesmanglendeviljetilat
arbejde. Udgangspunktet er således her, at kvinderne kunne arbejde trods deres barrierer,
hvisdeblothavdeviljen til det.Dette står imodsætning til kvindernesegen selvopfattelse.
Problemeterimidlertid,atikkeallekvinderneharenindreviljetilatarbejde,somdetkræves
ibeskæftigelsessystemetidag,menatviljenbl.a.eropståetpåbaggrundafdetpres,demødes
medisystemet.Dettemedfører,atkvinderneblivermødtmedengrundlæggendemistillid.
Somfølgeherafopstårkrænkelsesoplevelser, fordikvindernes ikke følersiganerkendtsom
dem,deer.Kvindernesoplevelserafdeltagelseiprojektetbærerderforprægaf,atdefølersig
krænkedesometiskeogjuridiskepersoner.
Zahwa oplever imidlertid, at hun ses og anerkendes, som den hun er, af sin
virksomhedskonsulent.Dettemedfører, atderes samspilbliverenvekselvirkning,hvorhun
harmedindflydelsepåsitforløb.Dettemedfører,athunblivermotiverettilatarbejde,oghun
dermedimplementererdetrigtigeværdigrundlag,doxaetomarbejdetsgoder.
97
Ovenstående giver anledning til at antage, at det er afgørende for en vellykket
beskæftigelsesindsats, at de aktivitetsparate, ikke-vestlige indvandrerkvinder mødes med
anerkendelseafderesperspektiverogproblemforståelser.Hvisdefølersigkrænkede,kande
reageremedmodstandmodindsatsen,hvilketkanvanskeliggøreetkonstruktivtudbytte.
98
Kapitel6:Konklusion
Fokus for dette speciale er ikke-vestlige indvandrerkvinders syn på sig selv i forhold til
arbejdsmarkedetsamtpådenindsats,demodtager.Påbaggrundafminforforståelse,somer
baseretpåbådeforskningogteoretiskebegreber,harjegundersøgtovenståendevedhjælpaf
en kvalitativ interviewundersøgelse. Jeg har således gennemført fem semi-strukturerede
interviews med aktivitetsparate, ikke-vestlige indvandrerkvinder, som deltager i
integrationspålægsprojektet hos Integrationsnet. Jeg har valgt en empirinær tilgang, hvor
empirienharværetstyrendeforenstorandelafdenteori,jegharanvendt.
Førstedelafproblemformuleringen,somomhandlerkvindernessynpåsigselv i forhold til
arbejdsmarkedet,blevbelystogbesvaretispecialetsførsteogandendelanalyse.
Første delanalyse viste, at kvindernes arbejdsmarkedsperspektiv er påvirket af de sociale
strukturer,deeropvoksetunder.Strukturerne,somindbefatterdetkollektivistiskelivssynog
husmoderlivsformen, har påvirket kvindernes mentale strukturer og sætter således
rammerne for det rum (habitus), hvori deres arbejdsmarkedsperspektiv kan udfoldes.
Kvindernes forventninger tilarbejdsmarkedstilknytningsamtderes forestillingerom,hvilke
arbejdsopgaverdevillekunnevaretage,såfremtdevarjobparate,erdermedpåvirketafderes
habitus.TilatstartemedunderlæggeskvinderneikkenyesocialestruktureriDanmark,hvor
de alle varetager rollen som husmoder, og deres habitus dermed bliver bekræftet. Først
senere hen mødes de med krav og forventninger til arbejdsmarkedstilknytning fra
kontanthjælpssystemet.Fortreafkvindernemedførerdissenyesocialestrukturerimidlertid
ikkeenegentligændringafdereshabitus,menderimodenbevidsthedom,atdetforventesaf
dem, at de påtager sig et lønarbejde. Dette ses bl.a. ved, atmotivationen for at arbejde for
dissekvinderbeståriatundslippesystemet,fordidefølersigsåpressede,atdehellereville
arbejde. Kun Zahwa og Ramlea, der er opvokset under sociale strukturer, hvor det var
almindeligt forkvinderatarbejde,anser lønarbejdesometgode.Zahwaermotiveret forat
arbejde, fordi hun derved oplever sigmere integreret i samfundet,mens det afgørende for
Ramleaer,atetarbejdeermeningsfuldt.
Deøvrigekvinderharendvidereinternaliseretdoxaetomarbejdetsgoderietsådantomfang,
atdeopfatterdetsomenselvfølge,atuddannelseogarbejdeerdetretteforderesbørn.
99
Kvindernes arbejdsmarkedsperspektiv bærer således præg af, at de alle ønsker at arbejde,
mensbaggrundenherforvarierer.Dennevariationkanforståsudfrakvinderneshabitus,som
særligterpåvirketafderestidligeresocialisering.
Andendelanalysehar fokuspåkvindernesbarrierer forarbejdsmarkedstilknytningoggiver
en forståelse for, hvorfor kvinderne ikke er i arbejde, selvom de udtrykker ønske herom.
Analysenviser,atkvinderneharmassivebarriererbeståendeafmanglendelandespecifikog
almen human kapital i form af uddannelse, erhvervserfaring og sprog. Dertil kommer en
rækkehelbredsbarrierer, socialeproblemersamtsocialenormerog forventninger fraderes
stærkesocialenetværk.Kvindernesbeskrevnebarriererer i trådmeddenforskning,derer
på området, om årsagerne til ikke-vestlige indvandrerkvinders marginale position på
arbejdsmarkedet. Min analyse viser dog, at flere af barriererne kan forstås ud fra de
strukturelleforholdiDanmark,selvomdekommertiludtrykiformafkvindernesindividuelle
manglendehumankapitaloghelbredsmæssigeproblemer.
Samlet set viser de to første delanalyser, at kvindernes syn på sig selv i forhold til
arbejdsmarkedet bærer præg af, at de gerne ville arbejde, men at de pga. deres barrierer
oplever,atdeikkekan.DettegørsigogsågældendeforZahwa,somellersadskillersigmeget
fra de øvrige kvinder, og som eksempelvis nu formår at anvende mental mestring af sin
helbredsmæssige situation. Hun oplever dog, at hun mangler den landespecifikke humane
kapital, hvilket udgør den primære barriere for selvforsørgelse for hende på nuværende
tidspunkt.
Specialets tredjedelanalysehar fokuspåkvindernesoplevelserafog reaktionerpåatblive
pålagt deltagelse i projektet. Denne delanalyse viser, at alle kvinder til at starte med har
modstandmodatdeltageiprojektet,ogatdebegrundermodstandenideproblemer,dehar
udover ledighed. I jobcenteret er udgangspunktet imidlertid, at kvinderne godt vil kunne
arbejdepåtrodsafderesbarrierer,hvisdeblothavdeviljentildet.Dettestårimodsætningtil
kvindernes egen selvopfattelse i forhold til arbejdsmarkedet som beskrevet ovenfor.
Kvinderneopleverderfor ikke, atdebliver anerkendt somdem,de selvmener at være.En
anerkendelse,somifølgeHonnetherafgørendefor,atdekanopbyggeetpositivtselvforhold.
Kvindernefølersigsåledeskrænkedebådesometiskeogjuridiskepersoner.
100
Krænkelsesoplevelser opstår i forbindelse med, at kvinderne ikke oplever, at deres
problemforståelsetillæggesbetydning,elleratdesesoganerkendessomkvinder,dergerne
villearbejde,hvisdekunne.Defølersåledes,atsystemetnærermistillidtilderesviljetilat
arbejde. Desuden oplever de krænkelser i forbindelsemed, at de ikke føler sig inddraget i
deressag,somdederforhellerikkeføler,atdeharmedbestemmelseiforholdtil.
Zahwaopleversomdeneneste,athunmødesmedanerkendelseafsinvirksomhedskonsulent,
hvilket medfører en markant ændring af hendes holdning til projektet og ønske om at
indtrædepåarbejdsmarkedet.
Idet fire af kvinderne oplever, at deres habitus og forståelse af egne barrierer ikke
anerkendes,opnårdeikkeenOplevelseAfSammenhængideresliv.Dermedbliverdeltagelsen
iprojektetmeningsløsfordem.
Zahwa oplever derimod, at hun mødes med anerkendelse af hende som person, hvormed
hendespositive selvforholdopbyggesog influererpåhendesmestringafegethelbredsamt
håndteringenafhusligeopgaverihverdagen.Hunopleverdetdermedsommuligtatindtræde
påarbejdsmarkedet,hvormedhendeshabitusbekræftes.PådennemådeharhunenOASisit
liv,somgørprojektetogtilknytningtilarbejdsmarkedetmeningsfuldt.
Kvindernesmodstandmodatdeltage iprojektetkansåledes forståsud frabådedereseget
arbejdsmarkedsperspektiv og oplevede barrierer, samt ud fra systemets mistillid og
manglendeanerkendelseafkvindernesvirkelighedsopfattelse.
Somnævnt imetodeafsnittetkan jeg ikkeudframinkvalitativeundersøgelsegeneralisere i
statistisk forstand. Jegmenerdog, at flereafpointerneovenforkangeneraliseresanalytisk,
dvs. at de kan være vejledende i forhold til, hvad der kan ske i andre lignende
beskæftigelsesprojekter.
For det første sandsynliggør min analyse, at ikke-vestlige indvandrerkvinders livssyn og
livsformer har betydning for deres arbejdsmarkedsperspektiv, og at disse ikke er let
foranderlige,særligtikkehvisdeerblevetbekræftetefterankomstentilDanmark.Derudover
vil ikke-vestlige indvandrerkvinder formodentligt også i andre lignende projekter føle sig
krænkede,såfremtderessynpåsigselviforholdtilarbejdsmarkedetikkeanerkendes.Ogsåi
andre tilfælde ville dette kunne føre til enmodstandmod at deltage i indsatsen, som kan
101
vanskeliggøre, at kvinderne får et udbyttet heraf. Dette giver anledning til at fremhæve
vigtighedenafretssikkerhedslovenssikringafborgerensmedvirkenogmedindflydelse.
102
Kapitel7:Vurderingafanalysensfund
I dette kapitel vil jeg se nærmere på kvaliteten af analysens fund. Først vil jeg tage
udgangspunktianalysensvaliditet(gyldighed)ogreliabilitet(pålidelighed),hvorefterjegvil
diskutere betydningen af de teoretiske ogmetodiske valg, jeg har truffet i forbindelsemed
undersøgelsen.
Indenfordenpositivistiskevidenskabstraditionhenviservaliditettil,ommanundersøgerdet,
manønskeratundersøge,mensreliabilitetomhandler,ommanharundersøgtdetpræcistog
ensartet, så andre forskere ville nå frem til samme resultat. Undersøgelsens kvalitet bliver
således et spørgsmål om overensstemmelse mellem virkeligheden og den viden, der
produceresomden(Juul&Pedersen,2012:426).
Med specialets hermeneutiske udgangspunkt søger jeg imidlertid ikke en sand viden om
virkeligheden, men derimod at belyse mine informanters syn på sig selv i forhold til
arbejdsmarkedet og deres oplevelser at den påtvungne indsats. Udgangspunktet er således
ikke,atderfindesénsandviden,somjegskalfindeigennemminundersøgelse,menderimod
at der kan være en mangfoldighed af fortolkninger af informanternes udtalelser. Det er
dermedafgørendeatargumenterefordevalg,dertræffes,ogdetendeligevaliditetskriterium
bliverdermedstyrkeniargumentationensomhelhed(Juul,2012:128).
Jeghariforlængelseherafbestræbtmigpåatforklareogargumenterefordet,jeggørimin
undersøgelse,bådeimetodeafsnittetogifortolkningerneianalysen.Jeghardesudenløbende
underbyggetmine fortolkningermed inddragelseafandenforskningogteoretiskebegreber
fordervedatsandsynliggøre,atfortolkningerneerplausible.
Medenhermeneutisktilgang,hvorjegfortolkerinformanternesoplevelser,kanreliabiliteten
i gængs forstand ikke sikres, da forskellige forskere vil fortolke forskelligt afhængigt af
forforståelseogforudsætninger.Andreforskerevilsåledeskunnenåfremtilandreresultater
endmig.Jegharimidlertidredegjortformineforskningsbaseredeogteoretiskeforforståelser
(jf. kapitel 2) for dermed at leve op til kravet om gennemsigtighed. Reliabiliteten i min
undersøgelsehandlernemligomgennemsigtighedfremforreproducerbarhed(ibid.:131).
Foratsikrespecialetspålidelighedhar jegdesuden imetodeafsnittetgjortmigovervejelser
om,hvorvidtminrollesominterviewersamtrammerneforafholdelsenaf interviewenehar
haft betydning for de svar, informanterne gav. Der er som nævnt en risiko for, at
informanternesvarededet,deforventede,atjeggernevillehøre.Jeghardogvedhjælpafden
103
hermeneutiskefortolkendetilgangsøgtatkomme"bagom"disseudtalelser,nårdekanhave
værettilstede.
På baggrund af ovenstående vurderer jeg, at undersøgelsens validitet og reliabilitet
umiddelbart er høj, da jeg argumenterer for mine valg og fortolkninger igennem hele
specialet,oggennemsigtighedendermederstor.
Jegvilnusenærmerepånogleafdeteoretiskeogmetodiskevalg,somjeghartruffet,ogsom
harbetydning forde fund,analysengiveranledning til.Valgetaf teorier såledesafgørende
for, hvordan jeg anskuer informanternes udsagn. For det første har det haft betydning for
undersøgelsen,at jegharvalgtenempirinærtilgang,hvorhovedpartenafminteoriervalgt
påbaggrundafmineempiriskefund.Jegharsåledesikkesøgtbestemtefund,somkunnebe-
ellerafkræftemitteoretiskeudgangspunkt.Derimodharempirienværetstyrendefor,hvilken
teori jeghar fundetrelevant.Nårdetersagt,betyderdet ikke,at jeg ikkekunnehavevalgt
andenteori,sominformanternesudsagnogsåkunneforståsudfra.Eksempelvisbetydermit
valgomat forståkvindernesarbejdsmarkedsperspektivudfraBourdieushabitus-begreb,at
jeg fokuserer på strukturernes påvirkning af kvindernes handlerum. Dette indebærer et
fravalg af en mere aktørorienteret retning med fokus på subjekters intentioner og
handlingspotentialer. Desuden havde jeg på forhånd en teoretisk forforståelse om det
kollektivistiske livssynog livsformer, somgør, at jegkanhave tillagtdisse faktorer for stor
betydning forkvindernesarbejdsmarkedsperspektiv.Da jegundermine interviewssøgteat
væresååbenog"naiv"sommuligt,menerjegdogikkeselv,atdettevartilfældet.
Valgetafspecialetsmetodisketilgangmedanvendelsenafkvalitativeinterviewsharligeledes
betydning formine fund. Jeghardermedudelukkende fokuseretpåkvindernes fortællinger
omderesoplevelser.Vedatanvendeeksempelvisetcasestudiesommetodeville jegkunne
havehaftadgangtilobservationerafkvindernetilundervisningenhosIntegrationsnetelleri
forbindelse med samtaler med sagsbehandlere eller virksomhedskonsulenter. Dette kunne
sandsynligvisthavebidragetmednuanceringerafspecialetsfund.
104
Kapitel8:Perspektivering
Idettesidstekapitelvil jegdiskutere,hvordanintentionenmedintegrationspålægsprojektet
kanforståsudfrabegreberneinklusion/integration.
På trods af pålæggets ensidige formål om at få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde
anvendesordet"integration" iprojektetsnavn.Dettekanses i lysetafdenpolitiskediskurs
om,atarbejdsmarkedstilknytningerligintegration(Emerek,2003:4)."Arbejdspålæg"havde
måskeværetmeredækkende.Spørgsmåleterimidlertid,ompålæggetomarbejdekanføretil
integrationafikke-vestligeindvandrereisamfundet.
Kristensenm.fl.påpeger,atbegreberne"social integrationog"social inklusion"ofteblandes
sammen. De pointerer, at social inklusion betyder at bekæmpe eller fjerne barrierer for
ekskluderede,menssocial integrationhandleromtilhørsforhold:en indre følelseafatvære
endelafsamfundet(Kristensenm.fl.,2007:5).Mankansåledesgodtværeinkluderetudenat
væreintegreret,menmankanikkeværeintegreretudenatværeinkluderet(ibid.:1).
Ud fra denne forståelse af begreberne søges kvinderne inkluderet på arbejdsmarkedet i
forbindelsemeddeltagelseiprojektet.Detvilsige,atbarriererforsøgesfjernet,sådetbliver
muligtforkvinderneatarbejde,hvorefterhåbeter,atdefølersigintegreredeisamfundet.Det
handlerdogihøjgradom,atkvindernesskalhjælpestilatfjerneindividuellebarrierer,mens
derermegetlidtfokuspåatnedlæggebarriereridetdanskesystem.Fxerderiprojektetikke
fokuspåatskaberammerforetmererummeligtarbejdsmarkedellerenmereligeadgangtil
sundhedssystemet.
Projektet skaber dog en inklusionsmulighed på arbejdsmarkedet, som er afgørende for, at
kvindernekanfølesigintegrerede.Udeninklusioningenintegration.
Deterimidlertidvanskeligtatforestillesig,atkvinderneopnårenfølelseafsammenhørighed
(integration), når deres habitus og problemforståelse ikke ses og anerkendes. Flere af
kvinderne har aldrig haft en forventning om at arbejde, og de har desuden alle såmassive
barrierer ift.arbejdsmarkedet,atdeikkeføler,atdekanarbejde.Meddeltagelse iprojektet
forventes de at ændre sig, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet. Det er dog meget
tvivlsomt,omkvindernekanpåtvingesettilhørsforholdved,atbarriernefortilknytningentil
arbejdsmarkedet nedbrydes. Kvinderne kan godt være tilknyttet arbejdsmarkedet uden at
opnådennesammenhørighedsfølelse.Dettegældersærligt,hvisdeprimærtansættesiusikre
105
stillinger i periferien af et segregeret arbejdsmarkedet (jf. Ejrnæs).De kan altså inkluderes
udenatfølesigintegrerede.
Ovenstående giver anledning til en vis skepsis i forhold til at antage, at ikke-vestlige
indvandrerenødvendigvisvil følesigbedre integrerede idetdanskesamfund,nårdestilles
over for et arbejdspålæg. De skal anerkendes, som dem de er, for at kunne opnå en indre
følelseafathøretilisamfundet.
En måde at anerkende kvinderne på kunne eksempelvis være, at de i højere grad gives
mulighedforenkombinationafdanskundervisningogdeltagelseiprojektet,somflereafdem
udtrykkerønskeom.Derkunnedesudenihøjeregradtageshensyntildeønskerogdrømme,
somkvindernehartilarbejdsfunktionerpåsigt.Endeligkunnekvinderneinkluderespåandre
delområder end arbejdsmarkedet for derved at øge sandsynligheden for, at de med tiden
kommertilatfølesigintegreredeisamfundet.
106
Litteraturliste
AlbrektLarsen,C.(2009).Manglendeinformation,netværkogselektion-etoverordnetperspektiv.IC.AlbrektLarsen,&J.J.Pedersen,Ledighedsparadokset.Information,netværkogselektionpåarbejdsmarkedet(s.19-38).Frydenlund.
Andersen,H.L.(2012).Forklarendeanalyseafikke-vestligeindvandreresarbejdsmarkedstilknytning.København:KORA:DetNationaleInstitutforKommunersogRegionersAnalyseogForskning.
Antoft,R.,&Salomonsen,H.H.(2007).Detkvalitativecasestudium.IR.Antoft,M.H.Jacobsen,A.Jørgensen,&S.Kristiansen,HåndværkogHorisonter-traditionognytænkningikvalitativmetode(s.29-57).SyddanskUniversitetsforlag.
Antonovsky,A.(2000).Begrebet"oplevelseafsammenhæng".IA.Antonovsky,Helbredetsmysterium.Attålestressogforbliverask(s.33-46).København:HansReitzelsForlag.
Arcel,L.T.(1988).Livsformogindividopfattelse.PsykeogLogos(9),s.128-140.
Arendt,J.N.(19.februar2015).Kora:Hurtigereerikkealtidbedre.Altinget.dk.
Bauman,Z.(2002).Formåletmedatarbejde:atskabearbejdsetikken.IZ.Bauman,Arbejde,forbrugerismeogdenyefattige(s.15-40).København:HansReitzelsForlag.
Beskæftigelsesministeriet(2002).Aftaleom"Flereiarbejde".Beskæftigelsesministeriet.
Beskæftigelsesministeriet(2013).Aftaleomenreformafkontanthjælpssystemet–flereiuddannelseogjob.Beskæftigelsesministeriet.
Beskæftigelsesministeriet(2013b).Hvaderressourceforløb?Hentetd.11.01.16frahttp://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Ressourceforloeb/Hvad%20er%20ressourceforloeb.aspx.
Beskæftigelsesministeriet(2014).http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2014/07/Danske-og-svenske-kvinder-arbejder-mest-i-EU.aspx.Hentetd.29.10.15frawww.bm.dk.
Blauenfeldt,M.,&Priskorn,S.(2013).Traumerogbeskæftigelse.IG.Svendsen,Traumatiseredeflygtningeogsocialtarbejde(s.97-120).2.udgave.HansRietzelsForlag.
Bourdieu,P.(1997).Denstatsligekonstruktionaffolksmåderattænkepå.IP.Bourdieu,Afpraktiskegrunde(s.123-131).København:HansReitzelsForlag.
Bourdieu,P.(2007).Strukturer,habitus,praksisser.IP.Bourdieu,Denpraktiskesans(s.91-109).København:HansReitzelsForlag.
Bredgaard,T.,Jørgensen,H.,Madsen,P.K.,&Rasmussen,S.(2011).DanskArbejdsmarkedspolitik.København:Jurist-ogØkonomiforbundetsForlag.
107
Carstens,A.(2005)."Motivation"ivisitationssamtalerpåaktiveringsområdet.IM.Järvinen,J.ElmLarsen,&N.Mortensen,Detmagtfuldemødemellemsystemogklient(s.28-57).Aarhus:AarhusUniversitetsforlag.
Caswell,D.,&Markussen,A.M.(2011).Udsatteledigeerklemtibeskæftigelsessystemet.Hentetd.07.01.16fra://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i7012/Udsatte-ledige-er-klemt-i-beskaeftigelsessystemet.
Caswell,D.,Eskelinen,L.,&Hansen,S.L.(2002).LangtidsledigeserfaringermedArbejdsformidlingenogaktivering.København:AKF.
Caswell,D.,LindegaardAndersen,H.,Høybye-Mortensen,M.,Markussen,A.,&LundfosThuesen,S.(2011).Nårkassensmækkesi.Analyseraføkonomiskesanktioneroverforkontanthjælpsmodtagere.København:AKF,AnvendtKommunalForskning.
CenterforJobindsats(2014).Ansøgningsskema-Finanslovenskonto17.46.67.30.Forsøgmedintegrationsoplæg.
CenterforJobindsats(2015).StatuspåIntegrationspålægsprojektet.
DanmarksStatistik(2013).http://www.dst.dk/da/statistik/NytHtml?cid=19187.Hentetd.29.10.15frawww.danmarksstatistik.dk.
DanmarksStatistik(2014).IndvandrereiDanmark2014.
Dyhr,L.(2000).Etniskeminoriteter.IN.Michelsen,B.ToftgaardJensen,C.VintherNielsen,&M.Schroll,Klinisksocialmedicin(s.207-215).Munksgaard.
Ejrnæs,A.(2008b).Humankapitalversusnetværksteori.IA.Ejrnæs,Integrationellerisolation?Etniskeminoriteterpåarbejdsmarkedet(s.51-74).Frederiksberg:NytfraSamfundsvidenskaberne.
Ejrnæs,A.(2008a).Indledning.IA.Ejrnæs,Integrationellerisolation?Etniskeminoriteterpåarbejdsmarkedet(s.9-28).Frederiksberg:NytfraSamfundsvidenskaberne.
Ejrnæs,M.(2004).Socialtnetværk.IM.Ejrnæs,J.Guldager,F.Hansen,H.Hansen,C.Jørgensen,&F.Kruse,Sociologiogsocialtarbejde(s.209-228).Frederiksberg:DanmarkForvaltningshøjskolesForlag.
ElmLarsen,J.,&HornemannMøller,I.(2004).Marginaliseringsomdetstørstesocialpolitiskeproblem.Aktiveringsometsocialpolitisksvar.II.H.JørgenElmLarsen(Red.),Socialpolitik(s.15-33).HansReitzelsForlag.
Emerek,R.(2003).Integration-ellerinklusion?Dendanskediskussionomintegration.AalborgUniversitet:AMIDWorkingPaperSeries31/2003.
Eskelinen,L.,&Olesen,S.P.(2010).Beskæftigelsesindsatsenogdensvirkningersetfrakontanthjælpsmodtagernesperspektiv.AKF,AnvendtKommunalForskning.
108
Eskelinen,L.,Olesen,S.,&Hansen,C.(2012).Litteraturreviewifm.BeskæfigelsesIndikatorProjektet.Væksthuset.
Galal,L.P.,&Galal,E.(1999).Goddagmand-økseskaft.Samtalegennemtolk.København:MellemfolkeligtSamvirke.
GoulAndersen,J.(2003).Arbejdsløshedensårsagerogkonsekvenser:Perspektiveroganalysebehov.IJ.GoulAndersen,C.AlbrektLarsen,&J.B.Jensen,Marginaliseringogvelfærdspolitik.Arbejdsløshed,jobchancerogtrivsel(s.13-41).København:Frydenlund.
GoulAndersen,J.(2008).Holdningertiluddannelseogarbejdeblandtungeindvandrere,danskereogderesforældre.RockwoolFondensForskningsenhed,Arbejdspapir20.Odense:SyddanskUniversitetsforlag.
Høilund,P.,&Juul,S.(2005).Anerkendelseogdømmekraftisocialtarbejde.København:HansReitzelsForlag.
Hofstede,G.,Hofstede,G.J.,&Minkov,M.(2010).Jeg,viogde.IKulturerogorganisationer.Overlevelseiengrænseoverskridendeverden.Handelshøjskolensforlag.
Integrationsloven(1.juli2015).Bekendtgørelseaflovomenaktivbeskæftigelsesindsats.Hentetd.15.09.15frahttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=173094.
Integrationsnet.(2014).IntegrationsnetsforløbsbeskrivelsetilIntegrationspålægsprojektettilKøbenhavnsKommune.
Jacobsen,M.H.,&Tonboe,J.(2004).Introduktion.IM.H.Jacobsen,&J.Tonboe,Arbejdssamfundet(s.11-26).HansReitzelsForlag.
Jakobsen,V.(2000).Marginaliseringogintegration-indvandrerepådetdanskearbejdsmarkedet1980-1996.TidsskriftforARBEJDSLIV,2(2),s.19-37.
Järvinen,M.(2004).PierreBourdieu.IH.Andersen,&L.B.Kaspersen,Klassiskogmodernesamfundsteori(s.342-363).HansReitzelsForlag.
Juul,S.(2012).Hermeneutik.IS.Juul,&K.B.Pedersen,Samfundsvidenskabernesvidenskabsteori.Enindføring(s.107-148).HansReitzelsForlag.
Juul,S.(2010).Normpluralismeogretligtpolitiskemoddiskurser.IS.Juul,Solidaritet,anerkendelse,retfærdighedoggoddømmekraft(s.342-346).København:HansReitzelsForlag.
Juul,S.,&Pedersen,K.B.(2012).Spørgsmåletomvaliditetogreliabilitet.IS.Juul,&K.B.Pedersen,Samfundsvidenskabernesvidenskabsteori.Enindføring(s.426-429).HansReitzelsForlag.
Kjersem,H.J.(26.11.14).IndvandrermedicinskKlinik,HvidovreHospital.Hentetd.04.01.16frahttp://mesu.ku.dk/events/2014/specialhealthcareformigrants/Helge_Kjersem_MESU-Global_Health_26-11-14.pdf.
109
Kristensen,O.S.,Oberman,M.-L.,&Dolmer,A.(2007).Notatomforskellenmellemsocialintegrationogsocialinklusion.PsykologiskInstitut,AarhusUniversitet.
Kvale,S.,&Brinkmann,S.(2015).Interview-detkvalitativeforskningsinterviewsomhåndværk.HansRietzelsForlag.
Launsø,L.,&Rieper,O.(2005).Forskningstyper.IForskningomogmedmennesker.Forskningstyperogforskningsmetoderisamfundsforskning(s.22-30).NyNordiskForlagArnoldBusck.
LGInsight(2004).KvinderfratredjelandeogderesarbejdsmarkedstilknytningpåFyn-Livs-ogarbejdsstrategier.Odense:LGInsight.
LGInsight(2005).Interesserogholdningertilarbejde.Fokuspåindvandrerkvinderogbeskæftigelsesindsatsen.LGInsight.
Lipsky,M.(2010).Street-LevelBureaucratsasPolicyMakers.IM.Lipsky,Street-LevelBureaucracy.DilemmasoftheIndividualinPublicServices(s.13-25).RussellSageFoundationPublications.
LovomAktivSocialpolitik.(1.juli2015).BekendtgørelseafLovomaktivsocialpolitik.Hentet25.01.16frahttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=173092.
Lovomenaktivbeskæftigelsesindsats.(1.juli2015).Bekendtgørelseaflovomenaktivbeskæftigelsesindsats.Hentet15.09.15frahttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=173094.
Møller,S.S.,&Rosdahl,A.(2006).Indvandrereijob.Marginaliseringogbeskæftigelseblandtikke-vestligeindvandrereogefterkommere.København:Socialforskningsinstituttet.
MinisterietforFlygtninge,IndvandrereogIntegration(2002).Kapitel5:Bosætningogsegregering.IIntegrationsforskningiDanmark1980-2002(s.71-91).København:MinisterietforFlygtninge,IndvandrereogIntegration.
Ministerietforflygtninge,indvandrereogintegration(2007).”Værdierognormerblandtudlændingeogdanskere.TænketankenomudfordringerforintegrationsindsatseniDanmark”.
Olsen,H.(2003).Kvalitativeanalyserogkvalitetssikring.Sociologiskforskning(1),s.68-103.
RahbekChristensen,L.(1987).Husmorilønmodtagerfamilien.IL.RahbekChristensen,Hvervoresveje.Livsformer,familietyperogkvindeliv(s.61-86).Odense:EtnologiskForum.
Retssikkerhedsloven(2015).Bekendtgørelseaflovomretssikkerhedogadministrationpådetsocialeområde.Hentetd.11.02.16frahttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=173199.
Rosdahl,A.(2006).Integrationpåarbejdsmarkedetafikke-vestligeindvandrereogefterkommere.Enanalyseafchancenforatfåvedvarendebeskæftigelseblandtlangvarigemodtagereafkontanthjælpogintroduktionsydelse.Socialforskningsinstituttet.
110
Rugkåsa,M.(2009).Etniskeminoritetskvinnersinntredeniarbeidslivetogkonsekvenserforbarnogfamilieliv.IK.Eide,N.A.Qureshi,M.Rugkåsa,&H.Vike,Overprofesjonellebarrierer.Etminioritetsperspektivipsykososialtarbeidmedbarnogung(s.129-147).GyldendalAkademisk.
SchultzJørgensen,P.(1999).Familieliv-ibørnefamilien.IL.Dencik,&P.SchultzJørgensen,Børnogfamilieidetpostmodernesamfund(s.108-131).København:HansReitzelsForlag.
Skipper,L.(2011).Systematiskregisterbaseretkortlægningafsundhedsproblemerneblandtdesvagestekontanthjælpsmodtagere.København:AKF,AnvendtKommunalForskning.
Skytte,M.(2016).Detkulturelleaspekt.IM.Skytte,Etniskeminoritetsfamilierogsocialtarbejde(s.79-114).HansReitzelsForlag.
Sommerschild,H.(2000).KonstruktionafOAS.IB.Gjærum,B.Grøholt,&H.Sommerschild,Mestringsommulighedimødetmedbørn,ungeogforældre(s.59-60).København:Gyldendal.
StyrelsenforArbejdsmarkedogRekruttering(2014a).Forsøgmedintegrationspålæg.Hentetd.01.10.15frahttp://star.dk/da/Om-STAR/Puljer/Forsoeg-med-integrationspaalaeg.aspx.
StyrelsenforArbejdsmarkedogRekruttering.(2014b).Bilag1:Uddybningafintegrationspålæggetselementer.Hentetfrawww.star.dk.
Vejledningom300timersreglen(2008)Hentetd.03.01.16frahttp://www.ft.dk/samling/20072/almdel/amu/bilag/145/539342.pdf
111
Bilag1:Interviewguide
Briefing:Introduktiontilmigselvogspecialet.Fortælleomderesanonymitetsamtspørgeomtilladelsetiloptagelseafinterviewet.Understrege,atjegerinteresseretideresoplevelser,ogatderikkeerrigtigeellerforkertesvar-deterderessynpåprojektet/deressituation,derinteresserermig.Understrege,atjegikkekanhjælpedemellergåindideressag.Tidsrammepåca.1time.Hovedspørgsmål Støttespørgsmål
1.Indledendespørgsmål
Førstharjegligenoglefåbaggrunds-
spørgsmål,såjegvedlidtmereomdig,inden
vigårigang.
• Hvornårstartededupåprojekteti
Integrationsnet?
• Erduipraktikligenu?/harduværeti
praktikunderforløbet?
• Hvisikkepraktik;hvorforikke,oghvad
bestårditforløbsåi?
Personligeoplysninger
• Hvorkommerdufra?(Storby/landet?)
• HvordanerdukommettilDK?
(flygtning/indvandrer/familie-
sammenført?)
• Hvorgammelerdu?
• HvorlængeharduværetiDanmark?
• Erdugift?
• Hardubørn?Hvorgamleerdinebørn?
• Hvorerduipraktik?
• Hvorlængeogihvormangetimerpr.
ugeerduipraktik?
• Hvisenlig,erdufraskilt/enke?
• Hvisgift,erdinægtefælleiarbejde?
2.Oplevelserafdeltagelseiprojektet
Jegvilnuspørgeindtil,hvordanduoplever,
deter,atdeltageiprojektethos
112
Integrationsnet.
• Hvorforskulledudeltageiprojektet?
• Hvordanreagerededu,dadufikatvide
af jobcenteret, at du skulle deltage i
projektet?
• Hvordan reagerede du, da du fik at
vide,atduskullestarteipraktik?
• Hvordanhardudetmedatdeltagenu?
• (hvis ændring) Hvad har gjort, at du
haretandetsynpådetnu?
Sanktionering(tvungendeltagelse)
• Harderværetperioderi forløbet,hvor
duikkeharkunnetdeltage?
• Harduoplevet,atduerblevettrukketi
dinepenge,fordiduikkedeltog?
• Hvisja,hvordanvardet?
• Hvad,trordu,erårsagentil,atmanfår
trukket i sine penge, hvis man ikke
møderop?
Positivefølgevirkninger
• Hvadharværetgodtvedatstartepå
projektet/ipraktik?
• Hvorforreagerededu,somdugjorde?
• Hvisafbrudtforløb;hvorformåttedu
stoppeipraktikken?
• Hvordan er dit samspil med din
virksomhedskonsulent?
• Hardufåetennyomgangskreds/nogle
godekollegeriprojektet/praktikken?
3.Husmoder-/arbejdsidentitet
Identitetsomhusmoder
• Hvadlavededuiløbetafdagenfør
projektet?
• Hvordannårdudetnu?
• Opleverdu,atdetermuligtatfå
113
arbejde/praktikogfamilielivtilatgå
opienhøjereenhed?
• Vildusige,atdueropdragettilatvære
hjemmegåendeellerudearbejdende?
Arbejdsidentitet
• Daduvaryngre,forestillededudigså,
atduskullearbejde,nårdublev
voksen?
• Kunnedugodttænkedigatarbejdei
fremtiden?
• Hvisønskeomarbejde;hvorfor?
• Hvaddrømmerduomift.
arbejdsmarkedet?
• Arbejder/arbejdededinmor/svigermor
• Hvaderhåbetfordinebørn–skalde
arbejde?
• Hvor/medhvadtænkerdu,atdukunne
arbejde?
4.Netværket
• Hardufamilie/venneriDK?
Socialkontrol
• Hvadsagdedinfamilie/vennertil,atdu
skullestarteiprojektet?
• Hvismodstand/opbakning,hvorfor?
• Hvadsigerdetildetnu?
• Hvisændring,hvadharændretderes
synpådet?
• Erditnetværkiarbejde?
• Hvemifamiliensagdehvad?(børn,
forældre,søskende,svigerfamilie)
• Hvadvilledetbetydeforfamilien,atdu
variarbejde?
5.Baggrundsspørgsmål
Fagligekvalifikationer
• Hardugåetiskoleidithjemland?
• Harduenuddannelsefra
hjemland/DK?
• Harduværetiustøttet/ordinært
arbejdeidithjemland/iDanmark?
• Hvormangeårsskolegang?
• Hvilkenuddannelse?
• Hvilketarbejdeoghvorlænge?
114
• Harduværetiaktiveringfør?
• Vurdererdu,atdinedanskkundskaber
ergodenoktil,atdukanklaredigpå
enarbejdsplads?
Barrierer
• Hvadforhindrer,atdueri
arbejde?/Hvorforerduikkeiarbejde?
• Hvilkenaktiveringoghvorlænge?
6.Afsluttendespørgsmål
Viharnuværetigennemdespørgsmål,jeg
har.
• Harduyderligerekommentarer,
spørgsmålellerandet,somdugernevil
fortællemig?
115
Bilag2:Udsnitafkodning(frainterviewmedHina)
Tema1:Arbejdsmarkedsperspektiv
Tema2:Barriererforarbejdsmarkedstilknytning
Tema3:Oplevelserafogreaktionerpådeltagelseiprojektet
Transskription Nøgleord
I:Syneshanogså,atduskullehaveetarbejde?
H:Altsåligederhavdeviikkesåmangetankeromarbejde.Det
havdejeghellerikke,fordivoresbørnvarstadigvæksmå.Jeg
villeogsågodtselvpassedem.Såvitænktemest,atdetkunne
væregodt,hvisjegkunnelæresprogetihvertfald.
I:Okay,forestillerdudigendag,atdukommertilatarbejde?
Altsåetalmindeligtjob?
H:Altsåjegveddetivirkelighedenikkeselv,fordinårdesender
migtilpraktik,såerdetdehertretimer.Mankanikkefånoget
arbejdeitretimer.Sådetvedjegikkehelt.Nårjegkommeri
praktik,sålaverjegdet,såkommerjeg.
I:Ja.Synesdu,atdetervigtigtathaveetarbejde?
H:Hvisdetvaroptilmig,såvillejeghellerearbejdeogtjene
mineegnepenge,menjegersyg,sådeterdet,dereren
forhindringformig.Forellersvillejegsletikkeværepå
kontanthjælp,fordijegsynes,atmanblivermegetdårligt
behandlet.Såvillejeghellerearbejdeogtjenemineegnepenge
I:Ja,hvadergodtvedatarbejde?Udoverattjenesineegne
penge?Kunnederværeandet,derergodt?
H:Mantænker,atmanjogernevilfølgeloveneherilandet,og
hvordanreglerneer,ogdeherting.Ogmankansige,atnogle
problemerkommersenereognogleermedfrafødslen,altsåman
bestemmerikkeselv,hvilkensygdommanhar.Mankanjokun
gøredet,mankan.Hvismankunneklarefuldtidsarbejde,såville
manjogøredet,ellerskanmanikke.
Patriarkalsk
familiestruktur,
husmoderlivsform
(Rollensomhusmoder)
Manglenderummelighed
påarbejdsmarkedet
(Forventningertil
fremtiden)
Undslippe
kontanthjælpssystemet
(Motivation)
Uforskyldtledighed
(Krænkelser)
116
I:Nej,ellerskanmanikke.
H:Altsåmankanjosige,atvieropdragetmedenanden…Jeger
opdragetpåenandenmåde,fordiiPakistanarbejdermanjo
ikke.Altsåminmorharaldrigfåetmigtilatarbejde.Hellerikke
andreiminfamilieharfåetmigtilatarbejde.Mankanse,at
konceptet,ellerhvadmankansige,samfundetersatsammenpå
enandenmådeher.Herskalnærmestallearbejdeifamilien.
I:Ja.
H:Ogjeghavdealdrigtænktdether,menmanbliverjonødttilat
gøredet,ikke?Menmankansige,atjegvillejogerne,menjeger
syg…
I:Ja,hvadtænkerdu,om…
H:…ogsåkanjegjoikkegøredet.Altsåmankanjosige,atmåske
dajegvarkommethertil,hvisjeghavdearbejdetinogleår,så
havdedetmåskeværetlidtanderledes.Menderarbejdedemin
mandjo,oghansagde,atjegikkehavdebrugforatarbejde.Ogvi
havdehellerikkebrugfordet.Oghansynessåhellere,atjeg
skullepassefamilienogsådannoget.
I:Nej.Hvisdutænker,atduikkevarsygnu,hvorskulleduså
arbejde?
H:Detkunneværehvadsomhelst.
I:Ja,erdernoget,dusynes,dukan?
H:Jeghavdefaktisktænktellerharogsåhaftlysttilatarbejde
medbørnienbørnehaveellervuggestuesom
pædagogmedhjælper.Elleratpassepågamlemennesker.
I:Ja.
H:Ogsåfordidajegkomheristarten,såhavdedejoetkøkken
her,sådesendtemigipraktikietkøkkenfrastartenaf.Ogsåhar
jegogsåbaresagt,hvergangdeharspurgt,hvorjeggernevili
praktikhen,såharjegogsåbaresagt,atjeggernevilietkøkken,
fordideterdet,jegharprøvet.
Kollektivistisklivssyn
(Opvæksten)
Jegville,hvisjegkunne+
husmoderlivsform
(Efterankomstentil
Danmark)
Arbejdemedklassiske
husmoderopgaver
(Forventningertil
fremtiden)