Ulovlige lønninger er angiveligt blevet en integreret del af dansk fodbold. DBU føler dig magtesløse.

Sorte penge flyder i dansk amatørfodbold

Mens landets bedste klubber kæmper med dårlig økonomi, har en række af landets mindre klubber

tilsyneladende ingen problemer med at finde penge til store lønudgifter. Massive sejrsbonusser og penge

under bordet er her hverdag. Og skattefar, han ser ikke en krone.

Af Andreas Müller, amull09@student.sdu.dk

Amatørfodbold er ikke længere bare hygge og litervis af øl i 3.

halvleg. Både hvad angår seriøsitet, organisation og økonomi, er

de mindre klubber i dag langt mere ambitiøse end for bare ti år siden.

Drømmen om at lave en ”Aarhus Fremad” – som på få år tog turen

fra de lavere serierækker til Superligaen – synes at leve i bedste

velgående, og det har bevirket, at selv små serieklubber betaler store

summer for at lokke de bedste spillere og trænere til.

- Der er klubber helt ned til Serie 1 og nogle få fra serie 2, som

giver nogen af deres spillere penge, siger fodboldspilleren ”Mark”,

som stadig modtager sorte penge og derfor ønsker at være anonym.

Regler for amatørspillere:

En spiller kan uden tab af status som

amatør modtage:

(a) et samlet skattepligtigt beløb på

36.000 kr. årligt i et kalenderår. Har

spilleren kun amatørstatus i en del af

kalenderåret, nedsættes beløbet

forholdsmæssigt.

(b) en skattefri befordringsgodtgørelse

og/eller anden form for

omkostningsgodtgørelse i henhold til de

til enhver tid gældende skatteregler.

Kilde: DBU

Han har gennem længere tid fået penge under bordet fra flere klubber i Jylland og på Fyn, og han hævder

desuden at have kendskab til ulovlig aflønning i mindst 15 serie- og divisionsklubber rundt om i landet.

- ”Lønningerne” lå op til 3000-4000 kr. om måneden i en lille klub, jeg spillede for i Albaniserien (bedste

fynske række, red.), fortæller Mark, hvis tal bakkes op af ”Jens”, en anden flittig modtager af sorte penge,

som af samme grund også ønsker at være anonym.

- Det mest almindelige i Albaniserien er 3000-5000 kr. om måneden. Der er mange klubber, der giver deres

spillere et fast beløb om måneden, men der findes også pointbonusser. I Odense skifter spillere rundt

blandt klubberne, som vi andre skifter underbukser. Klubberne derinde skiftes til at have penge i perioder,

og spillerne skifter efter det. En sejrsbonus kan for en Albaniserieklub lyde på op mod 1200 kr. per vunden

kamp, har jeg set eksempler på, fortæller Jens, som ikke ønsker at fortælle, hvilke klubber der er tale om.

Han nøjes med at konstatere, at sorte penge er et fænomen, der praktiseres i stor stil og ”forekommer

oftere, end man tror.”

- En spillers personlige løn kan virke ekstrem voldsom. Så voldsom at folk ikke vil tro det, når man siger, at

den kan komme helt op på 100.000 kr. for en sæson i Albaniserien, beretter Jens videre.

DBU anerkender problemet

I Dansk Boldspil Union kender man til udbredelsen af sorte penge, men erkender samtidig, at det er yderst

begrænset, hvad man kan gøre for at stoppe det.

- Det er jo problemet med sorte penge, at vi ikke ved, hvor stort omfanget er. Vi er jo ikke mere naive her i

DBU, end at vi ved, der florerer sorte penge, siger Peter Ebbesen, leder af DBU’s turneringsudvalg.

Han fortæller videre, at problemer med dokumentation og mangel på personoplysninger gør det næsten

umuligt for DBU at dømme anklagede i sager om sorte penge.

- Vi har jo haft sager, hvor vi mener at have haft den nødvendige dokumentation, men dem har vi ofte tabt,

fordi vi mangler dokumentationsgrundlag. Det er jo ofte problemstillingen. Vi har ikke samme muligheder

som SKAT og andre instanser af den slags. Det er ikke en gang sikkert, vi kan få oplysninger fra SKAT, hvis vi

har en sag. Så på den måde har vi det svært, forklarer Peter Ebbesen.

Satser på forebyggelse

Netop fordi det er så svært at opdage og senere dømme givere og modtagere af sorte penge, har DBU

primært satset på det forebyggende arbejde. Det har resulteret i en række tiltag, som, DBU håber, kan

være med til at bremse udbredelsen af sorte penge.

- Vi melder kraftigt ud, at vi er klar til at sanktionere meget hårdt, hvis vi kan dokumentere det, og det agter

vi også at gøre. På den måde tager vi kraftigt afstand fra det og markerer det også i alle vores etiske kodeks,

siger Peter Ebbesen.

Problemer med sorte penge, matchfixing og bedrageri generelt har fået DBU til at oprette en hotline til

indberetning af snyd. Håbet er, at personer med kendskab til ulovligheder vil levere den fornødne

information, så DBU kan få skredet ind.

- Vi har en hotline om al snyd, som bliver benyttet rimelig ofte. Vi undersøger alle de indberettede sager,

men kan ikke gøre andet end at kontakte de implicerede klubber og så indkalde en spiller, træner eller en

klub til en høring. Det har vi også gjort i nogle tilfælde, men igen har der været problemer med

dokumentationen. Men det er jo ikke kun vores problem, det er hele samfundets problem, siger Peter

Ebbesen.

DBU’s strategi på området er helt forståelig og den eneste mulige, mener Jens. Han forstår udmærket,

hvorfor unionen prioriterer forebyggelse over et direkte forsøg på at straffe involverede klubber og spillere.

- At komme de sorte penge til livs er næsten umuligt. Hvis man vil af med sorte penge i sporten, er de

eneste, der kan gøre det, klubberne selv, men der er så absolut intet, der tyder på, det kommer til at ske

foreløbig, siger Jens.

Omfanget er ukendt

Der findes ingen opgørelser over, i hvilken størrelsesorden der cirkulerer sorte penge i dansk fodbold. Kilder

i miljøet fortæller dog, at fænomenet er meget udbredt i specielt de bedste serieklubber og i de lavest

rangerede divisionsklubber.

Vi har selvfølgelig forsøgt at få en kommentar fra de klubber, som har været sat i forbindelse sorte penge.

Ikke overraskende benægter klubbernes repræsentanter et hvert kendskab til brugen af sorte penge og

ønsker ikke at udtale sig yderligere.

Identiteter på de kilder, der i artiklen optræder under synonym, er kendt af redaktionen.