soldaterhjemsforeningen dannevirke - 100-års fødselsdag

1

Soldaterhjemsforeningen Dannevirke Sdr. Boulevard 15, 5000 Odense C

www.dannevirke-odense.dk

Soldaterhjemmets bygning 100-års fødselsdag

Lørdag d. 1. december 2012

2

Indholdsfortegnelse:

Kapitler:

1. Forord – side 4

2. Bygningens tilblivelse - side 5

3. Bygningens indvielse – side 10

4. Første periode 1912-1940 – side12

5. Krigsperioden 1940-1945 – side 21

6. Anden periode 1945-1995 – side 23

7. Den frivillige periode fra 1995 til nu – side 39

Detaljehistorier:

Byggegrunden – side 42

Medlemskab af foreningen – side 42

Dannevirkes ”sparekasse” – side 45

Opbevaring af soldaternes civile tøj – side 46

Soldaterhjemmets have – side 47

Fra Telefonautomat til www.dannevirke-odense.dk – side 48

Soldaterforeningens bibliotek – side 49

Gratis brevpapir og kuverter – side 50

Jule- og nytårsaften – side 51

Bagvejen til Dannevirke – side 52

Dannevirkes repræsentanter i sognekredsene – side 53

Fadderskabsråd – side 54

KFUM’s Soldatermission – side 55

Samrådet for det frivillige soldaterarbejde i Danmark – side 56

Soldaterhjemmenes dag – side 57

Hovedforeningen Dannevirke – side 58

Bilag:

A. Udbudsmateriale & bygningstegninger – side 61 B. Tekniske tiltag m.v. i bygningen – side 70. C. Militæret i Odense – side 73 D. Foreningens vedtægter – side 77 E. Bestyrelsen m.fl. gennem 100 år - side 81

3

Kære læser.

Denne publikation er et forsøg på at lade soldaterhjemmets mure fortælle om den historie, som er passeret forbi – ikke kun indenfor i soldaterhjemmets lokaler, men også uden for hegnet. Kildematerialet stammer for det meste fra Soldaterhjemsforeningens egne forhandlingsprotokoller, beretninger, ringbind, arkivmaterialer

m.v. samt fra Historiens Hus, som har været stærkt medvirkende til skriftets gode billedmateriale. Til orientering er teksten kursiv, når der refereres fra interne protokoller m.v. fra Dannevirkes arkiv.

Når der refereres fra medier, vil skriften også være blå.

En stor tak til alle, som i det sidste år har medvirket til, at denne fødselsdagspublikation blev til virkelighed. Der skal dog lyde en særlig tak til følgende:

Poul Karmdal, Byforeningen for Odense – som har taget sig af den byggetekniske redaktion samt været en hård, men retfærdig korrekturlæser.

Jørgen Thomsen, stadsarkivar samt hans medarbejdere i Historiens Hus, som har hjulpet med adgang til datidens aviser samt været behjælpelig med at fremskaffe et godt billedmateriale.

Garnisonskommandanten i Odense, som har ydet støtte til publikationens udgivelse.

Ansvarlig redaktør & skribent:

Erik Hansen / sekretær Soldaterhjemsforeningen Dannevirke

Gengivelse er tilladt, såfremt der henvises til denne publikation. Redaktion sluttet i november 2012.

Soldaterhjemsforeningens logo er Heimdalfiguren. Heimdal er i den nordiske gudelære navnet på en mægtig og hellig gud. Han er gudernes vogter og sidder ved himlens ende for at vogte broen ved regnbuens fod. Han kan høre græsset

gro og ser lige så godt ved nat som ved dag. Når han blæser i sin lur, kan det høres i alle verdener.

4

Denne historiske beskrivelse, der skildrer 100 års liv på Soldaterhjemmet Dannevirke, er en unik beskrivelse af både forsvarets og soldaterhjemmets virke. Det er lykkedes Erik ”Kredit” Hansen at beskrive de mange, svære perioder i soldaterhjemmets tid, men også med billeder at beskrive al den glæde der er bibragt de tusindvis af gæster, der gennem årene har gjort brug af Dannevirkes varme og gæstfrihed. Jeg skal derfor indlede med at takke Erik for denne imponerende indsats – den indsats alene går over i historien.

Dannevirkes gamle vægge kan ikke tale, men Erik har levendegjort 100 års liv mellem murene. Det er blevet til en historie, der i den grad beskriver idealistisk frivillighed blandet med er god portion stædighed.

Der er helt fra starten i 1908, da foreningen blev stiftet, udvist en ihærdig stædighed, fordi nogle virkelig ville det. I mange perioder skildres det, at både foreningen og soldaterhjemmet har været ved at bukke under på grund af en stærkt skrantende økonomi, og flere bestyrerpar har lidt store økonomiske tab, men hver gang er der nogen, der stædigt har fastholdt kursen og dermed opretholdt driften til glæde og gavn for de uendeligt mange gæster.

Og begreberne idealistisk frivillighed og stædighed er fortsat gældende mere end nogensinde. Soldaterhjemmet har nu gennem en længere årrække udelukkende fungeret på basis af frivillig arbejdskraft. Den indsats, der er ydet i den nyere tid, måler sig fuldt ud med fortidens - godt og vel.

Jeg vil derfor også benytte dette forord til at takke det frivillige hold for den dybt imponerende indsats, som I yder dag efter dag og igen og igen. Soldaterhjemmet Dannevirkes fortsatte eksistens hviler udelukkende på jer og jeres idealistiske frivillighed og stædighed til at ville fortsætte. Tak til jer alle!

De værnepligtige soldater har for længst forladt garnisonen og Odense, men der er fortsat en forsvarsvilje i byen og på hele øen, der kommer til udtryk gennem de mange soldaterforeninger og relaterede foreninger samt den gode opbakning, som Hjemmeværnet har. Det er vores grundlag for fortsat at kunne drive soldaterhjemmet, og det er mit håb, at Dannevirkes høje serviceniveau må fortsætte.

Soldaterhjemmet Dannevirke fremstår i dag smukkere end nogensinde. Renoveret fra kælder til loft kan vi byde velkommen i smukke og hyggelige rammer. Og sammen med køkkenets evne til at tilfredsstille ganerne giver det for enhver gæst en god og dejlig oplevelse. De mange økonomiske problemer, der har været gennem tiden, er ikke længere eksisterende, idet økonomien i dag er ganske sund. Igen på grund af idealistisk frivillighed.

Jeg vil slutte med at ønske Soldaterhjemmet Dannevirke og alle, der har relation hertil, et stort tillykke med de hundrede år og en meget stor tak til alle, der gennem tiden har bidraget til at gøre det muligt.

Forord.

Henrik Dyhr

Formand

5

2. Bygningens tilblivelse. Uddrag fra Protokol for Soldaterhjemmet i Odense Efter at Foreningen ”DANNEVIRKE” i Begyndelsen af Aar 1912 havde paabegyndt en Indsamling hos Kommunen og Private samt havde afholdt et Marked og en Koncert med det Formaal for Øje at oprette et Soldaterhjem i Odense, nedsatte ”Dannevirkes” Bestyrelse d. 21. Maj s. A. et Udvalg til at forestaa dette Soldaterhjems Opførelse. Ifølge Skrivelse af 14 Maj s. A. fra Odense Byraad til ”Dannevirkes” Bestyrelse, havde Byraadet givet Tilsagn om et Grundstykke gratis – dog paa visse Betingelser -, og dette Areal er beliggende i Anlæget nord for Fodfolkskasernens Eksercerhus. Dette nedsatte Udvalg bestaar af D`Herrer Kaptain Sørensen, Forlagsboghandler Milo, Arkitekt Kjær og Grosserer Alfred Holbeck. Sidstnævnte valgtes som Formand.

Lørdag d. 29. Juni 1912 Klk 1½ afholdt Udvalget et Møde. Alle var mødt.

Kassereren, Forlagsboghandler Milo, oplyste, at Indsamlingen indtil Dato havde indbragt Kr. 13.622,62. Arkitekt Kjær meddelte, at ifl. Annoncer i de lokale 5 Blade var indkommet følgende Tilbud paa Basis af de af ham udarbejdede Tegninger og Betingelser (se bilag A). (I alt 16 stk. tilbud er modtaget: det laveste fra Chr. Vestergaard på 17.375 kr. til det højeste fra P. Poulsen på 21.500 kr.)

Udvalget mente ikke, – selv med det laveste af de foreliggende Tilbud for Øje – at turde gaa med til saa stor en Udgift. Man vedtog derfor at søge selve Byggeplanen modificeret og saaledes reduceret. Der kunde f. Ex. være Tale om, at stryge Cycleskur og Retiradebygning, Loftslokalerne og undlade Bræddegulv i Forsamlingssalen, og det overdroges Arkitekt Kjær at foretage tilsvarende Forandringer i Betingelserne samt give de ovenfornævnte 16 Bydende skriftlig Meddelelse om, at Udvalget ikke disponerer over saa store Midler og derfor har foretaget Reduktioner og en Henstilling til de Bydende at gøre nyt Tilbud inden 8.Juli Klk 5½ Eft. Endelig vedtog man nyt Møde Tirsdag den 9. Juli Klk 11 Form. Signeret: Alfred Holbeck Chr. Milo Hjalmar Kjær Carl Th. N. Sørensen

______________________

Onsdagen d. 10 Juli 1912 afholdtes Udvalgsmøde. Fraværende: Kaptain Sørensen. Der fremlagdes ny Tilbud paa Byggearbejdet, dels samlede Tilbud, dels særskilte. Da Brødrene Johansen, som var Lavestbydende paa Murerarbeide m.m. ikke turde indgaa paa Overholdelse af Tidsfristen, vedtog man at vælge Tilbudet fra H.F. Olsen, Langelinie, beløbende sig til 9.639 kr. og, hvad Tømrerarbeide m.m. angik fra Hansen og Jørgensen, Fasanvei 6.667 kr., saaledes at den samlede Udgift bliver 16.306 kr. Herefter vil de Lavestbydende blive underrettet, saaledes at Arbeidet straks kan paabegyndes. Signeret: Alfred Holbeck Chr. Milo Hjalmar Kjær

Samme dag afsendtes Skrivelse til Dannevirkes Bestyrelses Formand, i hvilken redegjordes for Licitationens Resultat.

Lørdag d. 17 August 1912 afholdtes Udvalgsmøde.

Man forhandlede om Betimeligheden af allerede nu at fremkomme med Forslag til Bestyrelsen om Engagement af en Økonom, og tænkte sig følgende Grundlag: Gennem Kommandantskabet bekendtgøres, at en saadan Stilling vil være at oprette i Soldaterhjemmet fra c.

6

15 Nvmbr d. A. og henstiller man til Bestyrelsen følgende Betingelser: Økonomen erholder fri Bolig og fri Brændsel – derimod ikke fri Belysning – beregnet til omtrent Kr 400 - Endvidere har han Ret til at oppebære hele Indtægten af Salg af Fødemidler samt af Postkort med undtagelse af Baierskøl – paa hvilken Ølsort Soldaterhjemmet selv forbeholder sig Avancen – og denne hans Indtægt antages foreløbig at kunne anslaas til Kr 200. Herudover tænkte man sig at ansætte Vederlaget til Økonomen i rede Penge til Kr 300.-dog med Forpligtelse for ham til at afholde Assistance til Rengøring af Lokalerne af dette Beløb. Den samlede Indtægt vilde saaledes for Økonomen kunne anslaas til c. Kr 900- Økonomen maatte være pligtig at fungere som Bibliotekar samt bistaa Soldaterne med skriftlige Arbeider. Udvalget anser Opsigelsesfrist med ½ Aars Varsel til en April eller Oktb Flyttedag at være passende. Signeret: Alfred Holbeck Hjalmar Kjær Carl Th. N. Sørensen Chr. Milo

Onsdag d. 16 Oktb 1912 afholdtes Udvalgsmøde.

1/ Arkitekten oplyste, at Arbeiderne var saa fremskredne, at den projekterede Aflevering af den færdige Bygning kunde finde Sted d. 15 Nvbr, hvis intet uforudset tilstøder.

2/ Bygningen var nu foreløbig assureret for K. 14.000-.

3/ Fra K. Thomsens Ingeniørforretning forelaa Tilbud paa Installation af Centralvarme, lydende paa K. 1500, men da opsætning af almindelige Ovne kun ville andrage – efter H Rasmussens Tilbud – K. 377 og efter M.P. Allerup skriftlig – K. 280.- vedtog man at benytte sidstnævnte Tilbud for Kakkelovne.

4/ Man vedtog at vælge to Typer paa Stole, som forevistes under Mødet, til henholdsvis Kr. 4,75 og Kr. 3.25; de sidste var Klapstole til Foredragslokalet. Man vedtog at anskaffe kun henholdsvis 70 og 50 Stole fra Odense Stolefabrik efter disse Prøver. Med hensyn til Borde vedtoges Anskaffelsen af to Typer, nemlig 6 mindre og 16 større, og der indkaldtes nu Tilbud fra Stolefabrikken og Snedker Karstens, Vindegade. Signeret: Alfred Holbeck Chr. Milo Hjalmar Kjær Carl Th. N. Sørensen

Lørdag d 2. November 1912, Kl 10 Frm. afholdtes Udvalgsmøde paa selve Soldaterhjemmet.

Foruden at der vedtoges en Række Smaabestemmelser angaaende det indre af Bygningen, bestemtes det, at der paa den sokkel, som indhegner selve Hjemmets Gaard gøres en forandring, idet den første Bestemmelse gik ud paa at opføre høj Mur paa denne, men denne ændres nu, da bekostningen omtrent er den samme, til at levere Stakit, afbrudt af murede Piller. Signeret: Alfred Holbeck Hjalmar Kjær Chr. Milo Carl Th. N. Sørensen

Onsdag d. 20. November 1912 Kl. 10 samledes Udvalget i Soldaterhjemmet og vedtog forskellige Spørgsmaal angaaende elektrisk Installation i Kælderen – nærmest af Hensyn til Hjemmets Bestyrer, - der imidlertid selv er pligtig at anskaffe fornødne Lamper etc., angaaende Opsættelse af automatisk Telefon og flere andre - mindre væsentlige Spørgsmaal.

Signeret: Alfred Holbeck Hjalmar Kjær Carl Th. N. Sørensen Chr. Milo

Lørdag d. 30. November 1912 Kl 5 var Udvalget samlet paa Soldaterhjemmet.

Hjemmet var nu fuldt monteret og dekoreret og klar til Indvielsen næste dag.( 1 December, Middag KL 2 ). En udfærdiget Kontrakt med Økonomen underskrevet af begge Parter, ligesom der forelaa et affattet, trykt, Reglement angaaende Lokalernes Benyttelse. Paa Foranledning vedtoges, at de Rengøringsrekvisitter, som Økonomen bruger, betales af Hjemmet.

7

Angaaende Fordelingen af Gasforbrug vedtog man at udsætte Spørgsmaalet, indtil Erfaring foreligger.

Økonomen, som skulde stille Sikkerhed for Kr. 1000 – tilbød som saadan at deponere en Livsforsikringspolice som man, under Omstændighederne, mente at kunne acceptere. Formanden bemyndigedes til at sørge for Andragendet til Indenrigsministeriet om Beværterbevilling.

Et Eksemplar af Reglementet, en Kopi af Kontrakten samt et par Udklip af Bladreferater om Indvielsen vedklæbet denne Protokol. Signeret Alfred Holbeck Hjalmar Kjær Carl Th. N. Sørensen Chr. Milo

Den 9 December 1912 afholdtes Bestyrelsesmøde.

1/ Arkitekten kunde endnu ikke fremlægge alle Regninger og det endelige Byggeresultat – finansielt set – derfor ikke drøftes. Imidlertid synes der at ville udkræves c. 7000 Kr. for at klare Resten af Byggegælden – et Beløb, der i væsentlig Grad oversteg, hvad man havde tænkt sig. Det overdroges Kassereren i Forening med Formanden at udfinde den heldigste Form for Arrangement af det nødvendige Laan. 2/ Efter en i aar udstedt Lov vil det være nødvendigt at andrage Indenrigsministeriet om Tilladelse til at drive Beværtning – inklusiv Udskænk af baiersk Øl. Et saadant Andragende forelaa til Underskrift og bliver derefter videre at besørge. 3/ Kaptain Sørensen meddelte at have truffet Aftale med Økonomen om Anskaffelsen og Indrettelsen af Regnskabsbøger dels forat Økonomen kan dokumentere, hvad han tjener ved Virksomheden, dels for at holde Regnskab med de Beløb, som af Mandskabet betros ham.- 4/ Man var ikke klar over den hensigtsmæssigste Maade at sondre Økonomens private Gasforbrug fra Beværtningens, og man enedes om senere at stipulere Økønomens Forbrug ad Erfaringens Vei. Signeret: Alfred Holbeck Hjalmar Kjær Carl Th. N. Sørensen Chr. Milo N.T. Nielsen

Byggeriets afslutning:

Det efterfølgende byggeregnskab udviste tydeligt den store opbakning i lokalsamfundet for opførelsen af Soldaterhjemmet.

Således bidrog Odense Kommune, 3 amtsråd, 8 sparekasser, 53 sogneråd og 128 private med i alt 6.462, 70 kr. Herudover afholdtes et marked, som gav godt 4.500 kr., samt et lotteri, som indbragte ca.3.700 kr.

Grosserer Alfred Holbeck donerede 3.000 kr., og sluttelig gav Vilh. Brandt (Brandts Klædefabrik) en gave på 5.000 kr., som bestyrelsen netop manglede for at kunne afslutte byggeregnskabet uden at optage et lån af tilsvarende størrelse ved Odense Kommune, som krævede, at bestyrelsen skulle give selvskyldnerkaution.

I forbindelse med sin gave stillede Vilh. Brandt som betingelse, at Odense byråd modererede sin betingelse for ejendommens anden anvendelse, såfremt ejendommen ikke mere måtte tjene sit formål som soldaterhjem.

Baggrunden var følgende: Odense byråd stiller på byrådsmødet d. 2. februar 1912 grunden til rådighed for Soldaterhjemsforeningen til brug for opførelse af et soldaterhjem. Grunden i sin helhed forbliver kommunens ejendom, og brugen af arealet er kun overdraget foreningen for den tid, ejendommen anvendes som soldaterhjem.

8

I tilfælde af ophør som sådant skal ”Etablissementet” i sin helhed straks og uden vederlag blive kommunens ejendom.

Vilh. Brandts betingelse bevirkede, at byrådet forpligtede sig til, såfremt Soldaterhjemmet måtte ophøre at virke som sådant, da at anvende bygningen til andet filantropisk formål.

Selve bygningen endte med at koste 19.805,54 kr. Hertil kom det nødvendige inventar til 1.866,07 kr. samt diverse udgifter på 694,14 kr.

Soldaterhjemsbygningen blev indviet søndag d.1. december 1912. Foto fra Dannevirkes arkiv.

10

3. Bygningens indvielse.

Bestyrelsesreferat af 12/11 1912 beretter: Man beslutter at indvi Soldaterhjemmet Søndag den 1. Decbr. ved en Højtidelighed Kl. 2 Em. ved eller i Soldaterhjemmet. Bestyrelsen vedtog at udsende Indbydelser til Konsejlspræsidenten, Næstformanden og Sekretæren i Hovedforeningen, 2 Amtmænd, Kommandanten, Odense Byraad, Politimesteren, Politiassistenten, 5 Blade i Odense, Garnisonspræsten, Biskoppen, Formanden for KFUM’s Soldaterhjem, Billedhugger Axel Hansen, Repræsentant fra Amtsraad, Byraad, Sogneraad og Sparekasser samt udenbys Bidragsydere af 20 Kr. og derover, Officersforeningen og Underofficerforeningen, Repræsentant for Vaabenbrødreforeningerne i Odense og Odense og Omegn, Forskønnelsesudvalget. Almindelig Opfordring til Bidragsydere og andre, der har Interesse for Sagen. Om Aftenen afholdes en Aftenunderholdning Kl. 7½ i Fyens Forsamlingshus, hvor man vil søge at faa Hr. Østrup til at holde Foredrag og Knudsen-Kvartetten til at synge. Prisen paa 1½, 1 Kr. og 50 Øre med 50 Øres Rabat for Medlemmerne. Efter Aftenunderholdningen afholdes en Souper paa Fyens Forsamlingshus, hvortil Folk kan tegne sig.

Bestyrelsesreferat af 22/11 1912 beretter: Det bestemtes, at der kun skal holdes en Souper for Bestyrelsens Medlemmer med Damer sammen med de assisterende og Hovedbestyrelsesmedlemmerne. Det bestemtes Mandag den 2’ Dcbr. Kl. 8 Aften at samle de værnepligtige i Soldaterhjemmet til en lille Fest, hvorved de skal trakteres hver med 1 Kop Kaffe, 2 Stk. Wienerbrød.

Indvielsen af soldaterhjemsbygningen skete søndag d. 1. december 1912:

Fyens Stiftstidende skriver i sin omtale den efterfølgende dag:

Alt var i Gaar ved 2-Tiden pudset og fint, da Publikum begyndte at strømme til det ny Soldaterhjem paa Sdr. Boulevard. Da Højtideligheden tog sin Begyndelse var der i alle tre Sale i Bygningens nederste Etage saa mange, som der kunde være, endda var Regimentsmusiken anbragt udenfor Vinduerne.

Foruden en Mængde Repræsentanter for Garnisonen med Oberst Ramming i Spidsen, var der Repræsentanter for Byraadet og andre Institutioner, der har ydet Bidrag til Bygningen, ligesom der var Udsendinge fra Dannevirkes Hovedbestyrelse.

Oberstløjtnant Mørch bød Forsamlingen Velkommen og mindede i en Tale om, at det ny Soldaterhjem ikke var fremkommen for at blødagtiggøre Soldaterne. Disse skal jo netop staalsættes og hærdes i den Tid, de er inde, og alt bør derfor gøres for at modarbejde Blødagtighed. Meningen med Soldaterhjemmet var at skaffe Soldaterne gode og hyggelige Forhold at leve under i deres Fritid, saaledes at de senere kunde have mange gode Minder fra den Tid, de aftjente deres Værnepligt. Han haabede,

at Hjemmet også vilde faa Betydning for Forholdet mellem Folket og Hæren. Til Slut takkede Oberstløjtnanten alle de mange, der paa forskellig Maade havde hjulpet til ved Bygningens Tilblivelse og udbragte et Leve for Konge og Fædreland.

Efter at første Vers af ”Kong Christian” og ”Der er et yndigt Land” var afsunget, traadte Sekretær i

Postkort fra Dannevirkes arkiv.

11

Kongeparade på Sdr. Boulevard i anledning af 5. Bataljons 300-års jubilæum d. 17/11 1914.

Foto fra Dannevirkes arkiv.

Hovedforeningen, Kaptajn Bruun op paa Talerstolen og takkede paa Hovedbestyrelsens Vegne for det Arbejde, den lokale Forening havde gjort for at skabe det nye Hjem. Bedre indrettet eller smukkere Soldaterhjem kunde vist næppe tænkes. Han bragte Hilsen fra Hovedbestyrelsen og dens Formand, Konsejlspræsident Kl. Berntsen.

Oberst Ramming havde derpaa Ordet for paa Garnisonens Vegne at takke for Hjemmet, som han troede vilde faa megen Betydning for Garnisonen. Kunde man saaledes ved det ny Hjem holde Soldaterne hjemme om Aftenen, var meget jo vundet. Man kunde derved faa Antallet af Straffe betydelig ned, og dette stræbte man stadig efter. Obersten haabede ligeledes, at Soldaterhjemmet vilde faa Betydning paa den Maade at Befolkningen efterhaanden vilde føle sig mere knyttet til Hæren. Man stod nu over for hinanden som to fremmede Parter og dog var Hæren jo Kød og Blod af Befolkningen. Han sluttede med et Leve for Dannevirke’s Bestyrelse og Musiken spillede derefter ”Den Gang jeg drog af Sted”.

Pastor Wellejus hilste det ny Hjem Velkommen og haabede paa et godt fremtidigt Forhold og Samarbejde mellem KFUM’s og Dannevirkes Soldaterhjem. Dette Hus betød et Fremskridt, som i høj Grad vilde komme Ungdommen til Gode og han glædede sig over alt, hvad der blev gjort for at gavne og styrke Ungdommen.

Endelig takkede Proprietær Højrup paa Landboernes Vegne for det smukke Resultat, man her var naaet til – hvilken Moder sendte nu ikke med Fortrøstning sin Søn ind til Soldatertjeneste! Han udbragte sluttelig et Leve for Oberstløjtnant Mørch.

Dermed var Højtideligheden til Ende og Forsamlingen besaa medens Regimentsmusiken spillede, Bygningens Indre, der sikkert faldt i alles Smag.

Beretningen om indvielsen slutter her, idet der desværre ikke er fundet yderligere oplysninger eller fotos fra indvielsen.

12

4. Første periode 1912-1940 Soldaterhjemmets svære opstart

I det følgende vil vi fortælle historien om soldaterhjemmets første periode - fra 1. december 1912, til den tyske besættelsesstyrke flytter ind på Odense Kaserne d. 9. april 1940.

I forbindelse med beslutningen om opførelse af soldaterhjemsbygningen var bestyrelsen blevet enig om at opdele sig i to, således at den ene del tog sig af Foreningen Dannevirke med formanden i spidsen, og den anden tog sig af selve soldaterhjemmets opførelse og drift. Det blev besluttet, at bestyrelsen for soldaterhjemmet skulle bestå af fire bestyrelsesmedlemmer samt to menige soldater. Der var enighed om at opfordre byrådet til at udvælge et medlem, således at soldaterhjemsbestyrelsen kom til at bestå af i alt syv medlemmer.

Af disse syv medlemmer valgtes et arrangementsudvalg bestående af formanden, sekretæren samt arkitekt Kjær.

Fordelingen af bestyrelsesposterne var meget enkel, idet næstformanden for soldaterhjemsforeningen var formand for soldaterhjemmet, medens kassereren og sekretæren var fælles.

En oversigt over samtlige bestyrelsesmedlemmer m.v. i de hundrede år fremgår af bilag E.

Hver bestyrelse havde sit eget regnskab, således at Soldaterhjemsforeningen havde den lidt overordnede rolle med medlemskontingenter samt indtægter og udgifter i forbindelse med underholdningsarrangementer og lignende, hvorimod soldaterhjemmets regnskab bestod af selve administrationen og driften, som på indtægtssiden mest bestod af bidrag fra sogne-, by- og amtsråd m.m. og på udgiftssiden omfattede vedligeholdelsen af lokaler og inventar, brændsel og lys, skrivematerialer, porto m.v.

De to bestyrelser fortsatte sideløbende indtil 1931, da det blev vedtaget på generalforsamlingen at samle det hele med én bestyrelse og ét fælles regnskab.

Den daglige drift. Til at klare soldaterhjemmets daglige drift blev kontraktansat en oversergent H. Pedersen, der blev benævnt som ”Økonom”. Denne stillingsbetegnelse blev først ændret i 1936, da ”soldaterhjemsbestyrer” første gang blev benyttet i en beretning.

Der blev truffet aftale med økonomen om anskaffelse og indretning af regnskabsbøger, dels for at økonomen kunne dokumentere, hvad han tjente på virksomheden, dels for at holde regnskab med de beløb, som mandskabet betroede ham. Økonomen skulle i øvrigt lede soldaterhjemmet og servicere gæsterne i det daglige, og det betød mange gøremål i den daglige drift. Ud over den daglige drift skulle Økonomen føre medlemsregisteret, sørge for at modtage og udbetale de værnepligtiges penge (Dannevirkes sparekasseordning), modtage deres civile tøj, modtage/sende postpakker samt breve og være bibliotekar og meget mere. Der var i starten mange ubesvarede spørgsmål, som skulle løses af Økonomen, og samtidig blev opstarten yderligere kompliceret på grund af den overvældende besøgssucces allerede fra dag ét.

En helt ny lov om beværterbevilling var vedtaget samme år, hvorfor det også var nødvendigt for foreningen at andrage Indenrigsministeriet om tilladelse til at drive beværtning – inklusive tilladelse til udskænkning af bayersk øl.

”Dannevirke er ikke en Forening af Soldater, men for Soldater” Soldaterforeningens formaal: Efter Samraad og i Samarbejde med de paagældende militære Foresatte – at bidrage til det indkaldte Mandskabs aandelige og legemlige Udvikling, at fremme dets Kendskab og Kærlighed til Land og Folk, og at beskæftige det paa en god og nyttig Maade i Fritiden.

Mandskabets beskæftigelse i fritiden havde bestyrelsens fulde opmærksomhed, idet det var soldaterhjemmets fornemste opgave at sikre soldaterne en god og sund adspredelse i deres fritid. Soldaterhjemmet blev på dette område hjulpet af redaktør Peter S.E. Petersen fra ”Dansk Budstikke”, som

13

var utrættelig og ofrede masser af energi på at arrangere foredragsaftener i Højskoleforeningen – ligesom han fik nedsat et udvalg med det formål hver søndag at arrangere en foredrags- og sangaften med efterfølgende kaffebord i det gamle teater, som kommunen havde stillet til rådighed. Disse søndagsarrangementer fortsatte i hele perioden, da sikringsstyrken var indkaldt til garnisonen i Odense.

Redaktør Peter S.E. Petersen var også drivkraften bag de ugentlige sammenkomster med aftenunderholdning i Dannevirkes have og sal. Af arrangementer i vinterhalvåret 1913/14 kan nævnes:

16. august: Idrætsfest for 16. Bataillons Rekrutter med forskellige Konkurrencer.

30. oktober: Aftenunderholdning med Orkesterkoncert, Solosang og Fremvisning af Lysbilleder fra Landets smukkeste Egne.

18. januar: Foredrag af Kaptajn Hertel om ”Kampen ved Mysunde”.

2. februar: Sangforedrag af Fru Julie Rosenberg.

17. marts: Foredrag af Oberst N.P. Jensen om ”Kampen paa Dybbøl”.

4. april: Foredrag af Premierløjtnant Baron Juel-Brockdorff om Undervandsbaade.

17. maj: Koncert af Koncertsangerinden Fru Ellen Münter, Luthsangersken Frk. Vivi Petersen og Canta Kvartetten.

Af årsberetningen for 1914 kan også læses, at der herudover i soldaterhjemmets sal har været afholdt ca. 30 aftenunderholdninger med foredrag, oplæsning, sang og fremvisning af lysbilleder, foruden at soldaterne på hjemmets indvielsesdag (1/12) blev trakteret med kaffe, kager og cigarer.

Første verdenskrig fra 1/8 1914 til 11/11 1918

Årsberetningen for året 1914 fortæller, at året har været præget af 50-året for den sidste ulykkelige krig, som sluttede med tabet af Sønderjylland i 1864. Efterfølgende berettes om den stærkt forandrede situation for soldaterhjemmet med udbruddet af den store verdenskrig d. 1. august 1914 som den store katastrofe, hvor Danmark måtte holde sig rede til om muligt at kunne blive draget med ind i verdenskrigen. Dette betød, at Danmarks sikringsstyrke blev kaldt under våben, og da det fynske 6. regiment for størstedelen forblev garnisoneret i og omkring Odense, var der et meget stort antal soldater at servicere, ligesom der hele tiden opstod nye krav og opgaver, som trængte sig på. Opgaver, som soldaterhjemmets bestyrelse påtog sig at løse.

Frimurernes bespisningsanstalt: Det skete bl.a. i løsningen af bespisningen af de mange indkaldte, hvor det nedsatte udvalg, bestående af grosserer Holbeck, forlagsboghandler Milo og kaptajn Eigil Jørgensen, velvilligt fik overladt frimurernes bespisningsanstalts lokaler til afbenyttelse, og man på den måde kunne hjælpe de mange soldater, som skulle bespises eksternt, til et måltid varm mad. Det lykkedes for udvalget at holde prisen nede på 35 øre for to retter mad, og med hjælp fra privat side blev der også råd til frugt og cigarer. Bespisningen fortsætter indtil 23/11 1914, hvorefter anstalten selv skulle bruge lokalerne. På dette tidspunkt sidst i november måned havde det indkaldte mandskab trods alt opholdt sig i Odense Garnison i så tilpas lang tid, at det var lykkedes de fleste af dem at stifte bekendtskaber med de familier, hvor de var indkvarteret, og kunne akkordere sig til fuld kost til en rimelig betaling.

I de følgende år var det de ekstraordinære militære forhold i Odense, hvor det var den fortsatte tilstedeværelse af sikringsstyrken samt den forcerede uddannelse af rekrutter, som prægede soldaterhjemmets hverdag. Der var trods alt til stadighed en styrke på 1.000 mand til stede i garnisonen – foruden at der var linjebataljoner udlagt i kantonnement.

Soldaterhjemmet betød en vigtig faktor i foreningens virksomhed. Lokalerne var til dagligt overfyldte, dels med de mange rekrutter ca. 1.400 mand, som havde indmeldt sig som medlemmer, dels mange af de indkaldte soldater til sikringsstyrken, som havde gratis adgang til soldaterhjemmet. Soldaterhjemmet havde

14

Dannevirkes have – set fra vest. Foto fra Dannevirkes arkiv.

ikke i forbindelse med opførelsen af ejendommen i 1912 penge til at opføre en toiletbygning, men måtte i 1916 -tvunget af den store tilstrømning - af besøgende opføre en tilbygning med toiletter: 3 wc, pissoir og håndvask.

De mange daglige besøgende havde også en anden pris, idet der kunne konstateres en voldsom slitage på soldaterforeningens bygning, men der var slet ikke økonomi til større reparationsregninger. Dette bevirkede, at bestyrelsen sendte en kraftig opfordring til foreningens bidragsydere, som bestod af Krigsministeriet, amtsråd, byråd, sogneråd, sparekasser, udskrivningskredsen samt en del private om ekstraordinære bidrag, således at den nødvendige vedligeholdelse kunne finde sted.

Midlertidige soldaterhjem: Udlægningen af linjebataljonerne betød, at bestyrelsen blev involveret i at oprette et soldaterhjem i Svendborg, hvor rådhussalen blev stillet til rådighed for foreningens sekretær samt to lokale borgere. I dette midlertidige soldaterhjem blev der afholdt en del aftenunderholdninger, ligesom soldaterne fik nogle hyggelige timer i kammeratligt samvær.

I 1916 oprettedes ligeledes midlertidige soldaterhjem i Faaborg og Bogense, som foreningen understøttede på forskellig vis, herunder forsynede dem med skrivematerialer til gratis uddeling til mandskabet.

Mellem verdenskrigene: Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, kunne soldaterhjemmet vende tilbage til normale forhold, men dyrtiden efter krigsårene var meget hæmmende for soldaterhjemmets drift.

Kassebeholdningen går i røde tal med et underskud i 1918 på 656,35 kr., så fremtidsudsigterne på ingen måde er opløftende. Bestyrelsen ansøger til stadighed om større tilskud fra Dannevirkes trofaste bidragsydere. Det er nu især udgifterne til brændsel og belysning, som stiger og stiger, medens indtægterne stagnerer og snarere går tilbage.

I beretning 1922 udtrykkes nu med tydelighed, at indtægter som kontingenter og tilskud stadig går tilbage, og det er kun med yderste sparsommelighed, at bestyrelsen kan præsentere et pænt regnskab.

Bestyrelsen ser frem til, at den nye hærordning og garnisonsordning bliver vedtaget, ligesom bestyrelsen håber på, at interessen for soldaterhjemmets virksomhed - såvel i befolkningen som særligt også blandt byrådene, sognerådene, sparekasser m.fl. - må blive større. Bestyrelsen har et ønske om, at medlemsantallet og bidragsydernes antal må vokse, særligt under hensyn til, at nu skal to bataljoner uddanne rekrutter i Odense. Det betyder, at soldaterhjemmet i årene fremover får dobbelt så mange soldater at servicere.

Bedre økonomi: Ønsket om tilførsel af midler til en forbedret økonomi går langsomt i opfyldelse, men pengene kommer desværre ikke fra et forøget medlemsantal eller fra bidragsyderne. Den forbedrede økonomi kommer i 1923, da der ifølge årsberetningen fortælles om en stor satsning fra bestyrelsens side ved at afholde en stor friluftskoncert med Den kongelige Livgardes orkester, som selve kongen gav tilladelse til at afholde – alene til fordel for soldaterhjemmet. Denne friluftskoncert gav et pænt overskud, således at kassebeholdningen blev væsentlig forøget fra 494,43 kr. til 2162,02 kr. ultimo 1923.

Fyens Stiftstidende skriver d. 23/8 1923 under overskriften ” IAFTEN – ”:

Der er ikke meget, der virker saa elektricerende paa Københavnerne, som naar Vagtparaden drager gennem Byen. Der er Fest og Fart over Gardens Musik, og det er ikke alene en god Gang Messingsuppe, det populære Orkester kan servere, det spiller med musikalsk Dygtighed og Forstaaelse, saa det er en Fornøjelse at høre derpaa. Iaften spiller Gardens Musikkorps for første og eneste Gang i Fruens Bøge. I fuld Uniform vil de 35 Musikanter blæse Luft i Instrumenterne, Trommestikkerne vil danse deres lystige Hopsa, og Fløjterne vil overdøve Skovens Fugle. Man behøver ikke at være Spaamand for at forudsige, at Tusindvis

15

af Odenseanere iaften vil strømme til Fruens Bøge. Og heldigvis synes Vejret for en Gangs Skyld at vende det smilende Ansigt til, hvilket Begivenheden ærlig talt ogsaa har fortjent. Baade Publikum og Arrangørerne haaber på Vejrgudernes velvillige Assistance, og hvis den ikke udebliver, skal Folkefesten – først Gardermusikken, saa Bal og endelig Fyrværkeri – nok blive vellykket. Sporvejen har forberedt sig paa stor Trafik. Der bliver sat Ekstravogne igang, og sidste Sporvogn afgaar først Kl.12 fra Esplanaden. Den elektriske skal nok faa noget at bestille, for iaften skal hele Odense i Skoven.

Året efter i 1924 forsøgte bestyrelsen at gentage succesen med endnu en friluftskoncert – denne gang med Skovfest i Fruens Bøge d. 6. juli, men desværre løb koncerten ind i dårligt vejr. Kassebeholdningen blev derfor reduceret til 821,81 kr.

Bestyrelsen taber ikke modet, men i 1925 arrangeres bl. a. en koncert med Det kongelige Teaters Kapel, som giver et overskud på 451,72 kr., således at kassebeholdningen igen vokser til 1342,50 kr. De følgende år satses ikke yderligere, og regnskabet viser stor sparsommelighed og samtidig en rimelig kassebeholdning, som ikke går i røde tal.

Foreningens 20-års fødselsdag: I 1928 passerer Soldaterhjemsforeningen sin 20-års fødselsdag fra oprettelsen i 1908 i larmende tavshed, idet fødselsdagen ikke er nævnt nogetsteds i arkiverne. Det er for mig lidt sørgeligt at konstatere, idet der i de forløbne 20 år har været ydet en kæmpeindsats af alle involverede parter både med etablering og drift af et soldaterhjem.

De pågældende personer har gjort en forskel, idet de har sikret, at der var et soldaterhjem til de mange værnepligtige soldater, og at sikringsstyrken, rekrutter m.fl. havde et hyggeligt sted med hjemlige omgivelser, hvor de kunne tilbringe fritiden. Der var måske ikke økonomi til at lave en fest, men et par velvalgte linjer i den skriftlige årsberetning kunne godt have været brugt til at nævne den milepæl, som 20-års fødselsdagen trods alt har været.

Der rådes lidt bod på ovennævnte betragtninger, idet årsberetningen for 1929 indleder med følgende ord:

”Foreningen ”Dannevirke”s Odense Afdeling kan med Udgangen af 1929 se tilbage paa 20 arbejdsrige Aar, hvor den støt og roligt har arbejdet med sit Formaal for Øje at bidrage til det indkaldte Mandskabs aandelige og legemlige Udvikling, at fremme dets Kærlighed til Land og Folk og at beskæftige det paa en god og nyttig Maade i Fritiden”.

Dét, at de 20 arbejdsrige år først nævnes et år for sent, kan godt tyde på en vis træthed i bestyrelsen, og det kan tolkes derhen, at der ikke har været overskud i økonomien eller blandt bestyrelsens medlemmer til at

fejre de forgangne 20 års meget flotte arbejde for de mange soldater i Odense.

Det positive fortsætter i årsberetningen 1930, hvor der kan læses følgende:

”Atter er et Aar henrundet, hvor Foreningen ”Dannevirke” støt og roligt har arbejdet med sit Formaal for Øje at bidrage til det indkaldte Mandskabs aandelige og legemlige Udvikling, at fremme dets Kærlighed til Land og Folk og at beskæftige det paa en god og nyttig Maade i Fritiden. Som en af Grundpillerne i ”Dannevirkes” arbejde maa i første Række nævnes Foreningens Soldaterhjem. Stille og tilbagetrukket i smukke Omgivelser virker

det i sin Villastil indbydende for den unge værnepligtige, lige Bobspil i Soldaterstuen.


Soldaterstuen. Foto fra Dannevirkes arkiv.

16

tiltalende saavel for Byboeren som for Landboeren. Indvendig fremtræder Hjemmet i smukke, lyse farver og danner et hyggeligt Tilholdssted for Soldaterne, tilgængeligt paa alle Tider af Dagen og med ugenert Adgang direkte fra Kasernen, saaledes at de værnepligtige let og uden større Omklædning altid kan nyde deres Fritid i Hjemmet. Her findes da ogsaa alle de goder, der kan bydes dem i deres virkelige Hjem: Radio, Klaver, Bibliothek med saavel skønlitterære Bøger som Bøger af belærende Art, et lille Haandbibliothek til direkte Afbenyttelse, desuden Dagblade af alle Partier fra Deres Hjemegn, Ugeblade og Tidsskrifter.”

Besøgstal i beretningen fra 1930 nævnes:

”Under Sommerens Rekrutuddannelse er det daglige Besøg mellem 250-300 værnepligtige fordelt i Lokaler og Have. Om Vinteren, hvor der kun er et enkelt Kompagni til Uddannelse, er Tallet noget mindre, ca. 75. Under de store Efteraarsøvelser, hvor de genindkaldte værnepligtige tildels er indkvarterede hos Byens Borgere, kan det ikke noksom fremhæves, at Soldaterhjemmet er et uundværligt Opholdssted. Da Indkvarteringen er spredt over hele Byen, og som Regel bestaar af En- eller Tomandskvarterer, har de værnepligtige kun Soldaterhjemmet, hvor de i Fritiden under hjemlige Former kan søge hinandens Selskab, og hvor de til smaa Priser kan købe forskellige Forfriskninger.”

Foreningens 25-års jubilæum lørdag den 18. februar 1933 fejres med kransenedlæggelse på tidligere bestyrelsesmedlemmers grave om morgenen og reception om formiddagen på soldaterhjemmet, hvor bl.a.

den odenseanske presse var indbudt for at besigtige soldaterhjemmet, som havde gennemgået en omfattende istandsættelse i anledning af jubilæet.

Om aftenen en jubilæumsfest på soldaterhjemmet med besøg af den kommanderende general, generalløjtnant E. With, og stabschef, oberst C. Jacobsen. Efter underholdning med oplæsning af teaterdirektør Thorvald Larsen og sang af kantor H. Christensen med akkompagnement af organist Arne Bertelsen gik man til bords, hvor menuen var varme pølser samt rundstykker med ost, fadøl og kaffe samt cigarer og cigaretter. Til glæde for foreningen var alle ingredienserne til dette fornøjelige måltid

skænket af velyndere blandt byens borgere.

Om søndagen d. 19/2 afholdtes en vellykket officiel jubilæumsfest på Fyns Forsamlingshus, hvor livgardens orkester gav koncert, og hvor der blev

holdt mange taler for den jubilerende forening.

Samme år afgår hjemmets arkitekt Hjalmar Kjær ved døden, og hans enke skænker hans våbensamling til soldaterhjemmet.

Den nye hærlov fra 1933 gør Odense til den største garnisonsby uden for København.

Fritidstilbud: Foreningens sekretær, kaptajn Ingv. Eriksen, som var gymnastiklærer ved Mulernes Legatskole, gjorde igennem alle årene utroligt meget for at gøre de unge værnepligtige interesseret i alle former for gymnastik og idræt.

Beretningen i 1934 omtaler for første gang forevisning af en film, og det er ”Dansk Idrætsforbunds Athletikfilm” samt en ”Svømme- og Udspringsfilm”, som kaptajn Ingv. Eriksen havde skaffet hjem. Ligeledes fortælles, at der er oprettet et kursus for rekrutter, som ønskede uddannelse som hjælpere i svømning og livredning. Selve svømmeuddannelsen foregik i Odense Friluftsbad, som åbnede i 1933. I 1936 fortælles om et tilbud til rekrutterne om et træningskursus til idrætsmærket. Dette bevirkede, at 60 rekrutter deltog, hvoraf 42 bestod. Tilbuddet om træningskursus gjaldt i sommermånederne, og dette blev gentaget i flere efterfølgende år med stor succes.

Som et helt andet fritidstilbud blev der oprettet et ugentligt sangkursus under ledelse af musikdirigent Chr.

Trængsel ved udsalget. Foto fra Dannevirkes arkiv.

17

Jensen. Sangkurset havde stor tilslutning og fortsatte i de følgende år fra juni til september.

Fønix-barak: I 1935 har Odense de største genindkaldelser siden 1. verdenskrig på 3.000 mand sammen med en meget stor rekrutstyrke, der skyldes ekstra rekrutter ved skytskompagniet. Der var overvejelser i bestyrelsen om muligheden for udvidelse af pladsforholdene, bl.a. fordi et stort antal af soldaterne er privat indkvarteret, hvorfor de benytter hjemmet i al deres fritid. Der var ikke penge til bygningsudvidelser, men til afhjælpning af pladsmangelen lykkedes det at få opstillet en Fønix-barak, som man lånte af Hærens Vaabenarsenal. Betingelserne for lånet var, at bestyrelsen skulle betale udgifterne til forsendelsen samt til en opstillingsleder, som var nødvendig for opstilling af barakken, som

var ret stor (ca. 20 x 5 meter). Garnisonskommandanten hjalp ved at stille det nødvendige arbejdsmandskab og inventar til rådighed. Som følge af opstillingen af Fønix-barakken var det også nødvendigt med en udvidelse af hjemmets udsalg, og der blev rejst en udsalgskiosk i haven til at betjene de mange ekstra besøgende, som frekventerede barakken.

Bygningens 25-års fødselsdag onsdag d. 1. december 1937: Gennem 25 år fra 1912 til 1937 har garnisonens unge værnepligtige, sikringsstyrkens store opbud og endelig de årlige genindkaldelser af mandskab til efterårsøvelser haft til huse i soldaterhjemmet. På fødselsdagen blev der nedlagt kranse på grosserer Alfred Holbecks, borgmester Blochs og arkitekt Hjalmar Kjærs grave om morgenen. Der blev senere på formiddagen afholdt en mindre reception på soldaterhjemmet med indbudte gæster, og om aftenen en fest, hvor gæsterne først og fremmest var garnisonens tjenstgørende værnepligtige samt foreningens repræsentanter fra landsognene, hovedforeningens formand samt garnisonens kommandant og bataljonschefer. Beretningen nævner, at de mange mennesker kun kom på plads som følge af en nøje udmåling af pladsen. Der var taler af formanden, oberstløjtnant C. Th. N. Sørensen, og af hovedforeningens formand, Dr. Moltesen. Underholdning af teaterdirektør Helge Rungwald, som sang soldatersange og viser, akkompagneret af kantor Arne Bertelsen. Skuespiller Sam Besekow læste til slut to fortællinger af Kipling. Aftenens menu bestod af pølser med kartoffelsalat, kaffe, cigarer og cigaretter. En trio af tidligere militærmusikere udførte aftenens underholdning.

Fyens Stiftstidende skriver onsdag d. 1/12 1937 under overskriften:

”Jubilæumsfest paa Soldaterhjemmet” Det er idag, Foreningen ”Dannevirke”s Soldaterhjem kan fejre 25 Aars Jubilæum, og i Dagens Anledning var Bygningen paa Sdr. Boulevard flagsmykket, og de hyggelige Lokaler fyldtes i Formiddagens Løb med smukke Blomsterdekorationer. Bestyrelsen begyndte Dagen med at nedlægge Kranse paa Grosserer Alfred Holbecks og kgl. Borgmester Blochs Grave paa Kirkegaarden. Begge d’Hrr. har været Formænd for Soldaterhjemmet. Ligeledes nedlagdes en Krans paa Arkitekt Hjalmar Kjærs Grav. Hr. Kjær har i sin tid bygget Hjemmet. Kl.11 holdtes paa Soldaterhjemmet en Reception, hvor den samlede Bestyrelse modtog Lykønskninger af en Række Gæster. Ved et Glas Vin bød Formanden, Oberstløjtnant C. Th. N. Sørensen, velkommen og rettede en varm Tak til alle de offentlige Myndigheder og private Institutioner, der havde gjort det muligt at oprette Hjemmet og givet Bidrag til dets Drift i de forløbne Aar. Formanden for Hovedforeningen, Dr. phil. Laust Moltesen, overbragte Hovedbestyrelsens Lykønskning, der var ledsaget af Check paa 570 Kr. som et Bidrag til Hjemmets nye Indgangsportal. Som et Udtryk for Taknemmelighed overfor Oberstløjtnant Sørensens store Indsats for den herværende Afdeling overrakte Dr. Moltesen denne et pragtfuldt Sølv-Cigarskrin, for hvilket Oberstløjtnanten bevæget takkede. Der blev yderligere holdt korte Taler af Oberstløjtnant Poulsen, Borgmester Werner, Sognepræst H.R. Hansen,

Avislæsning i mellemstuen. Foto fra Dannevirkes arkiv.

18

Politimester H. Seldorf og Redaktør C. Brixtofte. Gæsterne besaa under Opholdet paa Hjemmet de hyggelige Samlingslokaler og Festsalen, i hvilken der til Jubilæet er opsat smukke Afstøbninger fra Istedløven af Heltene Læssøe, Krogh, Helgesen og Schleppegrel. Bestyrelsen har i Dagens Anledning ladet ophænge et stort Fotografi af Afdelingens Formand. Iaften festes der for Mandskabet og for nogle Indbudte.

Desværre ingen fotos fra festen, men så er der et foto af bestyrelsen i 1937, som vist nedenunder.

Bagerst: menig Harald Nørlem, C.L. Christiansen, Carl Zinglersen, menig Poul Olsen, Aage Mengel, N.P. Hansen. Forrest: Ingv. Eriksen, Carl Th. N. Sørensen, Salomon Andersen, S.E. Claussen


19

Et tilbageblik på de første 25 år kan med nogle få tal fortælle om enkelte grene af virksomheden inden for hjemmets vægge: Dannevirkes ”Sparekasse” har administreret i alt 179.910 kr., og i alt 39.148 sæt civilt tøj og kufferter har været opbevaret – alt sammen til stor hjælp for de værnepligtige soldater.

I alle årene har Dannevirke også udleveret gratis brevpapir og enkelt år blev der udleveret 12.000 ark skrivepapir + 11.000 konvolutter til et samlet beløb på 382 kr., hvilket også var det største årlige forbrug, der har været siden åbningen.

OPRAAB: Efter jubilæumsåret kommer årsberetningen for 1938 med et Opraab! – og en meddelelse om, at kasernen skal flytte!

Det er Dannevirkes formand, oberstløjtnant Carl Th. N. Sørensen, som skriver følgende:

”Det er mit Haab, at de forskellige Bidragydere og Medlemmer ikke alene selv, men ogsaa vil lade andre med Eftertanke gennemlæse denne lille Beretning og derigennem forhaabentlig kommer til den Erkendelse, at ”Dannevirke”s Odense Afdeling i saa vid Udstrækning som Midlerne tillader det, opfylder sin Mission ”at bidrage til det indkaldte Mandskabs aandelige og legemlige Udvikling, at fremme dets Kendskab og Kærlighed til Land og Folk og at beskæftige det paa en god og nyttig Maade i Fritiden”, saaledes at de vil slutte op om Afdelingen og foruden selv at blive staaende som Medlem og Bidragyder ogsaa hver især vil virke til at skaffe ny Tilgang.

Dette Opraab er desværre nødvendigt, idet de senere Aars Nedgang i Bidragenes Antal og Størrelse samt i Medlemsantallet virker forstemmende; man maa dog formode, at de fleste Forældre maa være interesserede i og vil ofre en 2 Krone om Aaret for, at der gøres noget for deres Sønner, medens de aftjener deres Værnepligt, ligesom det synes uforstaaeligt, at ikke ethvert kommunalt Raad staar som Bidragyder. Afdelingen vil i de nærmeste Aar komme ud for store og vanskelige Opgaver, naar Kasernen skal flyttes fra Sdr. Boulevard, og den ikke mindste af disse Opgaver bliver at løse Spørgsmaalet om et nyt Soldaterhjem, ligesaa godt og ideelt beliggende for den nye Kaserne som det nuværende er for den gamle.

Slut derfor op om ”Dannevirke” og benyt Blanketterne på næstsidste side; lad dem strømme ind i udfyldt Stand, men handl hurtigt”.

NB.: Der to ting i dette opråb: økonomi samt flytning af kasernen. Økonomien var elendig, men med hvilken begrundelse en stipuleret flytning af kasernen dukker op i dette opråb, er skribenten uklar, idet der ikke er yderligere oplysninger om en ny kaserne at hente i arkivet.

Økonomien er elendig, på trods af at de værnepligtige nærmest vælter ind ad døren på Dannevirke, og Odense er i 1939 fortsat landets største garnison uden for København. Det betyder desværre ikke ekstra indtægter på grund af de meget lave priser, som bestyrelsen har fastsat for salg af de værnepligtiges fornødenheder. De mange besøgende var altså ikke noget aktiv i økonomisk henseende, men har desværre betydet en meget hurtig nedslidning af hjemmet og inventar. Af regnskabstallene er kontingentindtægten ikke blevet fordoblet i forbindelse med stigningen i 1936 fra 1 kr. årligt til 2 kr. Kontingentindtægten i 1935 var 1.650 kr.; i 1936 var den 1.879 kr., og selv efter fordoblingen er kontingentindtægten i 1937 kun 1.840 kr., og beløbet falder yderligere i 1938 til 1.640 kr. Desværre sker det samme for de bidrag, som kommer fra fynske amts-, by- og sogneråd samt diverse tilskud fra Krigsministeriet, Dannevirkes hovedkontor (sessionerne m.v.), Rundskuekomiteen m.v., idet regnskabstallene for 1935 siger indtægt på 4208 kr.; i 1936: 4214 kr.; i 1937 stiger til 6399 kr., men i 1938

Kaffebrygning i køkkenet. Foto fra Dannevirkes arkiv.

20

falder til 4244 kr.

Samtidig sker en voldsom stigning af prisen på brændsel og lys fra 881 kr. i 1935 til 2059 kr. i 1940.

Tyskerne flytter ind på Odense Kaserne: Opråbene fortsætter de følgende år, men i 1940 sker den første ulykke d. 18. april, da den tyske besættelsesmagt overtager Odense Kaserne – og den anden ulykke indtræffer d. 31. maj, da foreningens medstifter og mangeårige formand, oberstløjtnant Carl Th. N. Sørensen, afgår ved døden efter en kortvarig sygdom.

Carl Th. N. Sørensen var som regimentsadjudant med fra starten i 1908, da han foretog det indledende arbejde for stiftelsen af Foreningen Dannevirkes lokalafdeling og har siden været med hele vejen – hvoraf de sidste 10 år som formand. I alt 33 år i Dannevirkes tjeneste, og hans død betyder et kæmpe tab for ledelsen af Dannevirke.

Ved besættelsen d. 9. april 1940 forsvinder samtidig det nære kundeunderlag for Soldaterhjemmet Dannevirke, idet Odense Kaserne overtages af den tyske besættelsesmagt, som bestemt ikke var velkommen på Dannevirke, som i øvrigt havde gjort alt for at sløre sit tilhørsforhold til soldaterne på kasernen.

Læs mere i det næste kapitel.

Mandag d.7. juni 1937 afholdt Dannevirkes hovedafdeling sit årlige Repræsentantskabsmøde i Odense. Mødet, der som regel afholdes i København, var denne gang henlagt til Odense som en

særlig opmærksomhed mod Odense-afdelingen i anledning af Soldaterhjemmet havde bestået i 25 år samme år. Billedet er taget foran banegården i Odense, hvorfra man med rutebiler kørte til

Odinstårnet, som man besigtigede og samtidig fik en forfriskning i tårnets restaurant. Efter besøget i Odinstårnet var der frokost på restaurant Skoven, hvorefter selve repræsentantskabsmødet blev afholdt på Soldaterhjemmet om eftermiddagen.

21

Kaffen er klar til servering 1943. Foto fra Dannevirkes arkiv.

Julefesten 1942. Foto fra Dannevirkes arkiv.

Forstuen 1942. (bemærk mørklægningen) Foto fra Dannevirkes arkiv.

5. Krigsperioden 1940-1945 Dannevirke under besættelsen: Som fortalt andetsteds sørgede bestyrelsen allerede fra morgenstunden d. 9. april 1940 for at udslette alle spor af den såkaldte forbindelsesvej mellem kasernen og Dannevirke, så besættelsesmagten ikke skulle opdage, at bygningen havde et tæt tilhørsforhold til kasernen og rummede et frivilligt soldaterhjem. Selvfølgelig opdagede tyskerne senere sammenhængen, og hvad den smukke bygning havde været brugt til, og i den forbindelse fremsatte tyskerne en anmodning til bestyrelsen om at få overladt bygningen til brug for værnemagten. Der blev ført lange forhandlinger, og det endte med, at bestyrelsen fik afværget tyskernes krav under henvisning til, at bestyrelsen bl.a. meget nødigt ville have de tyske soldater på soldaterhjemmet, samt henviste til de mange nationale minder, som hjemmet rummede.

Kundegrundlaget forsvinder: Da den tyske besættelsesmagt flyttede ind på Odense Kaserne, blev størstedelen af de danske soldater hjemsendt. En mindre styrke på ca. 100 soldater var fortsat garnisoneret i Odense og blev

indkvarteret henholdsvis på det tidligere garnisonssygehus i Albanigade samt i Pavillonen i Fruens Bøge. Dette betød, at Dannevirkes daglige virksomhed blev en del besværliggjort, men for at bøde på dette forhold arrangerede Dannevirke en del flere sammenkomster end normalt. Dette skete med foredrag, koncert og lignende med gratis kaffebord samt uddeling af tobak, brevpapir m.m. Det kostede en del ekstra penge, men bestyrelsen ønskede på grund af de mindre gode kaserneforhold, som soldaterne nu havde fået, at påtage sig som sin opgave at holde soldaterne tæt tilknyttet hjemmet så meget som muligt. Foreningen havde samtidig den glæde, at soldaterne mødte fuldtalligt op, når soldaterhjemmet kaldte til samling.

Der blev indført brændselsrationering, som betød installation af kakkelovn på bestyrerens kontor. Opstilling af flere kakkelovne i stuerne og salen afventede en vurdering af udgifterne ved fortsat brug af centralvarmeanlægget.

Dannebrog på Sdr. Boulevard: Ifølge et referat fra 23/5 1940 gav de danske militære myndigheder ordre til, at Dannebrog skal hejses hver dag på alle militære etablissementer, hvor danske soldater befandt sig. Dannevirkes bestyrelse besluttede det samme for Dannevirkes vedkommende, og fra søndag den 26/5 1940 indtil den 28/8 1943 vajede Dannebrog på Dannevirkes flagstang til stor glæde for odenseanerne. Som et kuriosum kan nævnes, at Fyens Væddeløbsforening i den forbindelse tilbød at forsyne Dannevirke med de fornødne flagduge. Efter tyskernes overtagelse af kasernen mangler 6. regiment husrum. Derfor lejer regimentet sig i 1941 ind på Dannevirke, hvor læsestuen bliver indrettet til kontor for regimentets depotofficiant. Årlig husleje 600 kr. og 300 kr. til lys og varme.

22

Havefesten 7. juli 1941 Foto fra Dannevirkes arkiv.

Soldaterhjemsbestyrer, overofficiant N.E. Padsø, hvis indkomst er helt afhængig af omsætningen på Dannevirke, opnår bestyrelsens tilladelse til at tage andet arbejde uden for hjemmet. Samtidig forsøgte bestyrelsen at overtale Padsø til at frasige sig den ret, som fremgår af hans kontrakt om garantiindtægt på min. 1000 kr. Dette ønskede Padsø ikke, men i stedet foreslog han, at bestyrelsen i stedet for at hæfte for garantisummen kunne betale hans udgifter til bygningens lysforbrug samt gasforbruget i køkkenet. Dette forslag accepterede bestyrelsen – dog med et max på 300 kr. – og herudover var der enighed om, at kontraktens bestemmelser om føring af regnskab m.v. blev ophævet, indtil der igen blev normale tilstande omkring soldaterhjemmet.

Bestyrelsen havde kontakt til Røde Kors Odense afdeling, som fik lov til at benytte Dannevirkes lokaler tirsdag, torsdag og fredag aften fra kl. 19 til kl. 22 uden vederlag, men alene betale for den efterfølgende

rengøring.

Vinteren 1942 betød store reparationer af centralvarmesystemet på grund af strenge frostnætter – og det var nødvendigt at opsætte radiatorer i toiletrum for at gøre dem frostfrie. Desuden var det nødvendigt at flytte en koldtvandsledning for at undgå frostsprængninger.

Den 29. august 1943 forsvandt Dannevirkes sidste spinkle kundegrundlag helt, idet den danske hær afvæbnedes af den tyske værnemagt, og styrkerne blev interneret således: Assens 580 mand, Faaborg 350 mand, Kerteminde 380 mand og Ulriksholm 200 mand. Både formanden, oberstløjtnant Claussen, næstformanden, oberstløjtnant Bruhn, samt bestyrelsesmedlem,

overofficiant Jensen, var blandt de internerede.

Dannevirkes bygning blev dog ikke beslaglagt, men man får ordre om ikke mere at hejse Dannebrog. Den tyske værnemagt meddeler, at den ønsker at leje bygningen. Bestyrelsen ønskede bestemt ikke at indgå noget lejemål, og i øvrigt havde den slet ikke mandat til at udleje bygningen til værnemagten. Efter få forhandlinger frafaldt tyskerne kravet, men forbød enhver anvendelse på anden måde uden værnemagtens udtrykkelige tilladelse.

Det blev en meget svær tid for bestyrerparret, som trods alt fik lov til fortsat at bebo ejendommen, men deres indtægtsgrundlag, baseret på omsætningen på hjemmet, forsvandt sammen med soldaterne.

Den helt store ulykke skete i efteråret 1944, da den tyske værnemagt d. 11. september beslaglagde soldaterhjemmet og beordrede det rømmet i løbet af et døgn. I den forbindelse blev inventaret flyttet og opmagasineret i grosserer N.P. Hansens pakhus ved havnen. Soldaterhjemsbestyreren måtte forlade sin lejlighed.

Beretningen nævner dog, at foreningens klaver efter anmodning blev udlånt til C.B.U.-kolonnen*) på Sandholt.

*)Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonne (forkortet CBU) var en national beredskabstjeneste, der blev oprettet i Danmark i 1941. Kolonnerne bestod af et mindre antal køretøjer, der skulle yde assistance til det lokale luftværn, hvis der enten udbrød krig eller indtraf en form for katastrofe. De enkelte kolonner blev udstationerede rundt om i landet på særlige CBU-kaserner, der blev oprettet eller inddraget til anledningen.

Værnemagten tog herefter soldaterhjemmet i besiddelse til kontorer for det tyske konsulat, men efter krigen fandt man dokumenter, som tydede på, at andre organisationer havde haft tilhørsforhold til bygningen.

23

Dannebrog vajer igen på Dannevirke d.18/9 1945. Foto fra Fyens Stiftstidendes pressefotosamling,

Odense Stadsarkiv.

Musikkorpset spiller ved genindvielsen d.18/9 1945. Foto fra Fyens Stiftstidendes pressefotosamling,

Odense Stadsarkiv.

6. Anden periode 1945-1995

Dannevirke efter besættelsen: Modstandsbevægelsens Fyns- og Byledelse flytter d. 5/5 1945 ind på Dannevirke, hvor de opretter deres hovedkvarter.

Årsberetningen fortæller, at bestyrelsen efter kapitulationen kunne konstatere, at der var fjernet inventar for 2597 kr.; bl.a. var alle lamper i opholds- og læsestue borte. Vandledninger til toiletter var i uorden, og ledninger til centralvarmesystemet var overskåret.

Da de første genindkaldte soldater møder allerede d. 1. juni 1945, må de indkvarteres på Vestre Skole, idet hverken kasernen eller Dannevirke var klar til at modtage dem. Dannevirkes bestyrelse fik tilladelse til at oprette to stk. ”Dannevirkestuer” på Vestre Skole, og stuerne blev møbleret, forsynet med dag- og ugeblade, og radio og telefon blev installeret. Herudover modtog man som sædvanlig soldaternes civile tøj, kufferter, kontante beløb m.v.

Kasernen var senere i juli måned blevet klar til modtagelsen af 398 rekrutter, som var blevet indkaldt til d. 18. juli 1945. Dannevirkes bestyrelse fik også på kasernen tilladelse til at benytte lokaler til modtagelse og opbevaring af rekrutternes civile tøj m.v., idet modstandsbevægelsens Fyns- og Byledelse fortsat residerede

i Dannevirkes bygning.

Dannevirke blev også stærkt involveret i pengeombytningen i juli måned, da soldaterhjemsbestyrer N.E. Padsø stod for det krævende og omfattende arbejde med modtagelse og udlevering af pengesedlerne og det dermed forbundne regnskab.

Dannevirke åbner igen: Håndværkerne er endelig færdige med istandsættelsen af soldaterhjemmet, og tirsdag d. 18. september 1945 bliver Dannevirke genindviet og igen taget i brug som soldaterhjem for de fynske soldater.

Dagen forinden fratræder soldaterhjemsbestyrer, overofficiant N.E. Padsø, og stabsofficiant H.J.K. Hvenekilde tiltræder som ny soldaterhjemsbestyrer.

I den forbindelse skal det bemærkes, at N.E. Padsø ellers havde opsagt sin stilling allerede pr. 1. april, men efter bestyrelsens anmodning fortsatte sin tjeneste, indtil den nye soldaterhjemsbestyrer var ansat. Fyens Stiftstidende skriver d. 19. september 1945: Soldaterhjemmet ”Dannevirke”, der har eksisteret siden 1912, har under Besættelsestiden været paa tyske Hænder, men i Gaar hejstes Dannebrog paany over Hjemmet, og i Aftes rykkede de første Soldater ind. Her, som alle andre Steder, hvor Tyskerne har huseret, var det nødvendigt at reparere meget indgaaende, men til Gengæld fremtræder Soldaterhjemmet nu i en meget smuk Skikkelse. Der er frisk og nymalet overalt, smukke rød-hvide Farver og nyferniserede Gulve.

24

Soldaterstuen 1947. Foto fra Dannevirkes arkiv

Billardspil. Foto fra Dannevirkes

arkiv.

Avislæsning i mellemstuen. Foto fra Dannevirkes arkiv.

Soldaterhjemmets sekretær, kaptajn Eriksen, kan fortælle, at der igen er oprettet en direkte adgang til kasernen, således at soldaterne kan gå direkte ind på Dannevirke uden først at skulle klæde om. Soldaterhjemmet Dannevirke er i funktion igen og med mange store udfordringer i en meget spændende fremtid, hvor skiftende forsvarsordninger og udviklingen i samfundet vil få stor indflydelse på Dannevirkes fortsatte eksistensgrundlag og overlevelse.

Økonomien halter: Der er virkelig mange soldater på Odense Kaserne, og de myldrer ind og ud af soldaterhjemmet hver eneste dag, men økonomien hænger desværre ikke sammen.

De økonomiske forhold efter krigen er ikke gode, og hele samfundet oplever, at priserne stiger og stiger, og at indtægterne

slet ikke følger med. Bestyrelsen må konstatere, at udgifterne til driften langsomt men støt stiger, hvorimod indtægterne fra kontingenter samt de forventede tilskud stagnerer.

I et forsøg på at forøge medlemstallet og dermed kontingentindtægten oplyser forhandlingsprotokollen i 1948, at opgaven for medlemstegning er overdraget til annoncefirmaet Søren Stryhn, som efterfølgende oplyser at have tegnet 500 nye medlemmer. De efterfølgende års regnskaber viser også stigende kontingentindtægt fra 2.841 kr. i 1946 til 5.027 kr. i 1950, hvilket også er året, da kontingentindtægten topper. De efterfølgende år falder indtægten støt, og i 1956 er kontingentindtægten kun 1384 kr. Til sammenligning er udgiften til brændsel og el i den samme periode steget fra 3.215 kr. til 7.007 kr.

Regnskabet viser i samme periode en forøgelse på indtægtssiden i form af økonomiske tilskud fra Dannevirkes hovedkontor. Allerede i trediverne begynder der i regnskabet at dukke penge op fra hovedkontoret, der benævnes som tilskud fra sessionerne – i begyndelsen 1200 kr. årligt – og i årene op til krigen stiger beløbet til 1600 kr.

Samrådet: ”Samrådet for de frivillige soldaterarbejder i Danmark” (se under detailhistorier) bliver oprettet i 1948 som en paraplyorganisation for soldaterhjemmene. Samrådet består af tre institutioner: Soldaterhjemsforeningen DANNEVIRKE, KFUM’s soldaterhjemsmission og Det grundtvigske soldaterarbejde.

Samrådet modtog tilskud fra ministeriet og andre indsamlede private midler, hvorefter de fordelte pengene blandt de tre institutioner efter indviklede fordelingsnøgler. Odense var som afdeling underlagt Dannevirkes hovedafdeling, som så igen fordelte en tilskudsandel til de andre Dannevirke-soldaterhjem.

Dannevirke havde i 1950 i alt 17 soldaterhjem fordelt over hele landet. (se under detailhistorier)

Odenseafdelingens årlige tilskud var ifølge regnskabet i slutningen af fyrrerne på 4.000 kr. stigende til over 5.000 kr. i halvtredserne. Det tyder på en forståelse fra regeringen af, at de økonomiske problemer ikke måtte ødelægge soldaterhjemsbevægelsen, som slet ikke kunne undværes i den militære værnepligtiges hverdag.

Dette frivillige arbejde for den værnepligtige soldat i de fleste danske garnisonsbyer var så unikt, at det selvfølgelig skulle bevares på den

25

Festaften i Soldaterstuen. Foto fra Dannevirkes arkiv

Trængsel på trappen. Foto fra Dannevirkes arkiv.

nuværende frivillige basis med økonomisk støtte fra staten. Den kommunale og amtslige sektor havde altid givet tilskud helt fra starten af soldaterhjemstiden, men nu var staten også kommet på banen med tilskud til soldaterhjemsbevægelsen. Det var en positiv udvikling, men bestemt ikke nogen form for en dans på roser for bestyrelsen, idet tilskuddene hele tiden haltede bagud i forhold til inflationen, som rigtig tog fart i forbindelse med, at ”Marshall-hjælpen* i 1948/49 begyndte at strømme ind i landet.

*Marshall-planen var en opfølgning af Trumandoktrinen med støtte af økonomiske midler. USA's politikere havde den opfattelse, at økonomisk krise gav grobund for kommunisme. Et

stærkt, samlet og genopbygget Vesteuropa ville derimod være en militær modvægt mod Sovjetunionen og svække kommunistpartiernes indflydelse i de enkelte lande. Ydermere var tanken bag Marshall-hjælpen, at USA selv kunne undgå en økonomisk krise, da de var afhængig af at handle hos deres europæiske handelspartnere.

Inflationen bevirkede også, at soldaterhjemsbestyrerens kontraktforhold endte med at blive en underskudsforretning for ham og hans familie. Dette betød bl.a., at bestyrelsen i 1948 måtte udbetale soldaterhjemsbestyrer Hvenekilde ekstra 600 kr. i garantiløn på grund af manglende fortjeneste fra udsalget.

Soldaterhjemsbestyrer Hvenekilde siger stop: Allerede året efter i 1949 indgiver Hvenekilde sin opsigelse på grund af stor utilfredshed med de givne økonomiske forhold. I sin kritik fremfører Hvenekilde, at regimentet har været stærkt medvirkende til hans meget forringede indtjening på Dannevirkes udsalg, idet garnisonskommandanten allerede i december 1945 gav KFUM’s soldatermission tilladelse til at oprette både et soldaterhjem og et udsalg på selve kasernen. Dette betød, at KFUM’s soldatermission fik sin forretning på ”strøget”, hvorimod Dannevirke blev henvist til ”sidegaden”. Han supplerede også sin kritik omkring kasernens eget udsalg, som havde fået lov til at udvide åbningstiden.

En anden væsentlig kritik gik på, at adgangsforholdene til Dannevirke var meget elendige, fordi et besøg til Dannevirkes soldaterhjem for kunderne betød, at de måtte gå hen over en grusbelagt og uoplyst gymnastikplads, hvor fodtøjet blev svinet ekstra grundigt til under dårlige vejrforhold.

Disse sammen med andre forhold bevirkede, at de værnepligtige selvfølgelig forblev på kasernen, hvor de i stedet benyttede de på kasernen værende åbne udsalg, uden at de efterfølgende skulle pudse deres fodtøj. Sammenlagt faktorer til stor skade for Dannevirkes omsætning og dermed soldaterhjemsbestyrerens indtægt.

Denne kritik førte til en diskussion i soldaterhjemsbestyrelsen om soldaterhjemsbestyrerstillingens karakter og lønvilkår. I den forbindelse blev det bekræftet, at konkurrencen fra KFUM’s soldaterhjem havde virket uheldigt, og at nogle af Dannevirkes underholdningsaftener havde været tyndt besøgt. Formanden, oberst Carlsen, udtaler i denne sammenhæng, at soldaterhjemmet p.t. er uden ild og ånd, og at kravene til en soldaterhjemsledelse er anderledes nu end tidligere som følge af ovennævnte forhold.

Nye aflønningsforhold: Der var enighed i bestyrelsen om at nedsætte et udvalg til at fremkomme med nye økonomiske rammer for aflønning af soldaterhjemsbestyreren.

Bordtennis. Foto fra Dannevirkes

arkiv.

26

Julebagværk. Foto fra Dannevirkes

arkiv.

Hyggestuen. Foto fra Dannevirkes arkiv.

Udvalget fremkommer også med forslag til fremtidig aflønning af en soldaterhjemsbestyrer, og dette lyder således: fri bolig med lys og varme, fri telefon, kontant løn 200 kr. pr. måned samt 10 % af udsalgets overskud. Desuden skulle bestyreren have udbetalt hjælp til pigeløn pr. måned: 150 kr. plus kostpenge 100 kr. og 4 % feriepenge. Den tidligere bestemmelse om, at bestyreren ikke måtte påtage sig arbejde uden for hjemmet, ønskes lempet, således at bestyreren fremover må påtage sig arbejde uden for hjemmet daglig kl. 08-12; dog ikke på de dage, da garnisonen havde store indkaldelser eller hjemsendelser. Forslaget blev godkendt, men konsekvensen betød økonomisk en ekstra årlig udgift for foreningen på ca. 5.000 kr. I samme forbindelse rettede kassereren en henvendelse til Odense Kommune om adgangsforhold på gymnastikpladsen i form af anlæggelse af en fodsti belagt med fliser i lighed med dén, som fandtes på Dannevirkes eget grundstykke. Kommunen var positiv indstillet, og adgangsforholdene blev bragt i orden, inden vinteren 1950 holdt sit indtog.

Til trods for de nye økonomiske rammer fastholdt Hvenekilde sit ønske om at fratræde sin stilling, og en ny soldaterhjemsbestyrer, Hall Jensen, ansættes pr. 1. maj 1950 og oplever de nye aflønningsforhold, men det betyder til gengæld, at lønudgiften kommer til at veje tungt i foreningsregnskabets udgiftsside.

Bestyrelsen kommer således i en yderligere økonomisk klemme, idet udgiften til lønninger i perioden fra 1950 til 1956 stiger fra 1.850 kr. til 4.023 kr. På denne dystre baggrund vælger bestyrelsen konsekvent at neddrosle alle sine underholdningsarrangementer samt de andre omkostningskrævende aktiviteter for de værnepligtige soldater og medlemmerne. Fortsat stor enighed i bestyrelsen om igen at ansøge om større tilskud fra amts-, by- og sogneråd, ligesom man ansøger om et ekstraordinært tilskud fra hovedforeningen.

”Lotterifonden”: Et ønske i bestyrelsen om at optage et lån i ejendommen bliver opgivet, hvorimod der er enighed om et forslag til i 1950, at gennemføre et stort lotteri, hvor en automobil skulle være hovedgevinsten. Efter at have undersøgt priserne på automobiler ender hovedgevinsten med i stedet at blive et antal cykler med påhængsmotor. Efterfølgende enighed om at indkøbe 10 stk. cykler med påhængsmotor, og alle 10 cykler bliver derefter udstillet som reklame for lotteriet i de fynske købstæder i de forretninger, hvor cyklerne er indkøbt. Lotteriet bliver heldigvis en stor succes og betyder en velkommen indtægt i Dannevirkes regnskab på over 25.000 kr., som der virkelig er god brug for. Overskuddet bliver anbragt i ”Lotterifonden”, og allerede i regnskabet for 1951 fremgår det, at 10.500 kr. er ”lånt” fra ”lotterifonden” til dækning af driften, medens resten henstår som en del af foreningens formue. ”Lotterifonden” betyder naturligt, at presset på økonomien bliver væsentlig lettet i de følgende år, men i regnskabet for 1955 er ”Lotterifonden” i regnskabet reduceret til

245,48 kr. og dermed opbrugt.

Hyggestuen: Lotteripengene var yderst velkomne og var medvirkende årsag til, at der var økonomi til at opfylde et stort ønske om at indrette en hyggestue på soldaterhjemmets loft, hvor soldaternes private tøj, kufferter m.v. ellers blev opbevaret. Pladsforholdene i soldaterhjemmet var under stort pres, og en udvidelse med en ekstra stue var et stort ønske, som gik i opfyldelse. Da loftet fremover skulle benyttes til hyggestue, var det nødvendigt med et nyt opbevaringsrum, og det blev indrettet i kælderen. Samtidig blev der indrettet et rum mere i kælderen med dampheste og presseborde, hvor soldaterne kunne presse deres uniformer.

27

Soldaterhjemmets 40-års fødselsdag blev indledt med kransenedlæggelse på kirkegården.

Foto fra Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv.

21/3 1956: Grosserer Niels Isaksen, Fåborg forærer Dannevirke et nyt tv-apparat, som placeres i Hyggestuen på 1. sal.


Hyggestuen blev først indviet på soldaterhjemmets 41-års fødselsdag d. 1. december 1953, idet det nemlig gennem hovedafdelingen var lykkedes at skaffe inventaret til hyggestuen, således at den nu var møbleret med lænestole, sofaer og borde. Efterfølgende viste det sig desværre, at de fra hovedafdelingen modtagne møbler ikke helt havde været den gave, som bestyrelsen først havde troet. Det kostede foreningen dens obligationsbeholdning svarende til 3.000 kr. i 1955.

Den økonomiske smalhals fortsætter, samtidig med at

soldaterhjemsbestyrer Hall Jensen meddeler, at han ønsker at fratræde d. 1. oktober 1952. Stillingsopslaget som soldaterhjemsbestyrer annonceres i de fynske aviser samt Jyllands Posten, og der indkommer 175 ansøgninger. Den nye soldaterhjemsbestyrer udvælges blandt de mange indkomne ansøgninger, og det bliver diakon Axel Larsen med ansættelsesdato d. 1. oktober 1952. Ifølge hans kontrakt stiger hans løn fra 200 kr. til 300 kr. pr. måned, og det betyder et yderligere økonomisk pres på bestyrelsen for at skaffe endnu flere indtægter.

Soldaterhjemmets 40-års fødselsdag bliver til trods for de store økonomiske problemer festligholdt d. 1. december 1952 med en velbesøgt reception om formiddagen samt en festlighed om aftenen i kasernens gymnastiksal, hvor garnisonens befalingsmænd og værnepligtige var indbudt sammen med en kreds af Dannevirkes velyndere. I alt ca. 800 deltagere. Aftenens program bestod af koncert med 7. regimentets musikkorps, oplæsning og sang af kunstnere fra Odense Teater med efterfølgende kaffebord.

Kassereren, købmand Erik Hansen, meddeler på generalforsamlingen i 1953, at den økonomiske situation er meget alvorlig, og der mangler 4-5.000 kr. i indtægter for at kunne bestride soldaterhjemmets driftsomkostninger.

Denne udmelding betyder, at bestyrelsen bremser helt op for alle nye investeringer samt ikke væsentlige udgifter.

Forslag, som fremkommer på bestyrelsesmøderne i 1955/56 om bl.a. en tiltrængt til- og ombygning af køkken, bliver afvist. Opsætning af lysstofrør m.v. i stedet for glødelamper bliver afvist, ligesom det går ud over dagblade og aviser, hvis antal bliver kraftigt beskåret. Det samme gælder også

velkomstfesterne for rekrutterne samt øvrige

28

”Gåsetombolaen” på Klingenberg 8/11 1955. Foto fra Fyens Stiftstidendes pressefotosamling,

Odense Stadsarkiv.

Julebagerne ved gasovnen. Foto fra Dannevirkes arkiv.

Julepynten kræver koncentration. Foto fra Dannevirkes arkiv.

sammenkomster med kaffebord, således at den slags udgifter skal begrænses mest muligt. Dette gælder naturligvis også større udgifter til vedligeholdelse af både ejendom og have.

Foreningens 50-års fødselsdag i 1958 begynder lidt forsigtigt at dukke op i bestyrelsesreferaterne i 1956, og der bliver arbejdet ihærdigt på at fremskaffe økonomiske midler til at kunne festligholde denne dag. Trods den store økonomiske usikkerhed bliver Fyns Forsamlingshus alligevel forudbestilt til fødselsdagsfesten d. 18. februar 1958.

”Gåsetombolaen”: På bestyrelsesmødet d. 4. november 1955 redegøres for afholdelsen af en tombola på Klingenberg til fordel for

soldaterhjemmet. Tombolaen afholdes i dagene 8., 9. og 10. november s.å. Gevinsterne vil være kødvarer fra Odense Eksportslagteri samt gæs og ænder fra Hårby

Fjerkræslagteri. Herudover er der gevinster fra forskellige firmaer, som har skænket bl.a. konserves, grøntsager m.v. Tombolaen skal omfatte i alt 20.000 lodder á 1 kr., som igen er fordelt på 1000 gevinster, hvor de fleste er gaver fra lokale firmaer.

”Gåsetombolaen”, som den bliver benævnt fremover i referaterne, giver et overskud på 10.295,97 kr. Dette overskud bliver en kæmpe hjælp for kassereren til at få de følgende års regnskaber til at balancere, men desværre løber udgifterne stadigt meget hurtigere end indtægterne, så det er en ulige kamp, som kassereren er ude i.

Flere års udsættelse af nødvendige arbejder betyder, at meget store udgifter til reparationer og vedligeholdelsesarbejder utålmodigt venter forud for 50-års fødselsdagen, hvor bestyrelsen også gerne ser soldaterhjemmet i topform både ude og inde.

I 1956 afholder hovedforeningen Dannevirke en landsindsamling, hvor Odenseafdelingens andel bliver 14.282,62 kr., som straks omsættes i de nødvendige vedligeholdelsesarbejder, der beløber sig til 12.061,78 kr.

Næste soldaterhjemsbestyrer siger også stop: Nu er det blevet soldaterhjemsbestyrer Axel Larsens tur til at opsige sin kontrakt – og igen på grund af utilfredshed med både løn- og boligforhold. Axel Larsen fremsætter et ønske om at få en fast løn på 900 kr. pr. måned + 10 % af bruttofortjenesten, ligesom han kræver, at foreningen fremover også skal aflønne andet ansat personel i udsalget samt betale deres kostpenge.

I den anledning bør nævnes, at hovedforeningen i samme forbindelse anbefaler bestyrelsen at gå over til at betale soldaterhjemsbestyreren fast løn. I alt drejer kravet sig om en forventet årlig lønudgift på ca. 27.000 kr., som bestyrelsen blankt afviser som fuldstændig urealistisk i en i forvejen meget trængt økonomisk situation.

29

Borgmester I. Vilhelm Werner overrækker kaptajn Ingv. Eriksen Odense byråds gave i anledning af 50-års jubilæet

18/2 1958. Foto fra Fyens Stiftstidendes pressefotosamling,

Odense Stadsarkiv.

Musikkorpset underholder i anledning af 50-års jubilæet 18/2 1958.


Årsagen til hans store utilfredshed bliver gætteri, idet der ikke foreligger noget egentligt regnskabsmateriale for selve udsalget, men af en kladde fremgår det, at udsalgets omsætning i 1955 var på 143.493,71 kr., og at bruttofortjenesten udgjorde 19.720,46 kr. Ifølge samme kladde har udsalget i 1955 omsat i alt 48.262 flasker, fordelt således: sodavand 21.950 stk., æblemost 3.850 stk., mælk 13.619 stk., chokolademælk 5.750 stk. og pilsner 3.093 stk. Der er herudover brugt 238 kg kaffe, som er blevet til 57.120 kopper – hvortil der er solgt 113.318 stk. wienerbrød. Med en sådan omsætning burde bruttofortjenesten være betydelig større end 13,7 %,

men da det var bestyrelsen, som fastsatte udsalgsprisen, så var det nok også her, at en væsentlig årsag til utilfredsheden må findes.

I stedet for den utilfredse Axel Larsen ansættes en tidligere medhjælper på soldaterhjemmet, Willy Sørensen, og hans hustru som bestyrerpar pr. 1/10 1957 på de helt gamle vilkår fra før 1950. Det betyder, at det til den tidligere bestyrer Axel Larsen faste løntilskud på 300 kr. helt bortfalder i Willy Sørensens kontrakt, og det betyder en mærkbar lettelse i den daglige økonomi for foreningens kasserer.

50-års jubilæet for oprettelsen af Odenseafdelingen gennemføres på dagen d. 18. februar 1958 med kransenedlæggelse ved tidligere formænds O.E. Allerup og C. Th. N. Sørensens gravsteder. Reception kl.10.30 på Dannevirke med besøg af hovedforeningens formand, fhv. forsvarsminister Harald Petersen, næstformand, advokat Mogens Müllertz, samt generalsekretæren, kommandørkaptajn A. Lind. Gæster er også garnisonens militære myndigheder med oberst Frigast samt bataljons- og kompagnichefer, borgmester I. Vilhelm Werner, biskop Øllgaard, soldaterforeningerne samt 150 af foreningens mange velyndere.

Efter receptionen gav regimentet en stilfuld frokost i kasernes parolesal for de tilrejsende gæster m.fl.

Kasernens gymnastiksal dannede rammen om dagens højdepunkt med en aftenfest for garnisonens befalingsmænd og værnepligtige. Regimentets velfærdsofficer, kaptajn Bahnsen, havde tilrettelagt aftenens program, som bestod af en koncert af regimentets musikkorps samt optræden af forskellige kunstnere. I beretningen står: ”Alt i alt var det en værdig og fornøjelig fest for de værnepligtige, som den efterfølgende dag blev trakteret med kaffe, wienerbrød og tobak”.

Den gamle ”garde” takker af: Ved generalforsamlingen i 1959 nedlægger både direktør Salomon Andersen og guldsmed Carl Zinglersen deres bestyrelsesposter, og de bliver takket for deres mangeårige indsats til gavn for Dannevirke. Salomon Andersen havde været medlem af bestyrelsen i 28 år og Carl Zinglersen i 25 år, og de blev begge udnævnt til æresmedlemmer.

30

Carl Zinglersen og Salomon Andersen. Foto fra Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense

Stadsarkiv.

Aktivitetsrum i kælderen. Foto fra Dannevirkes arkiv.

Økonomien trænger fortsat til yderligere større indtægter, og bestyrelsen forsøger igen med en ”Gåsetombola” på Klingenberg. Tombolaen bliver afholdt både i 1959 og i 1960, men det økonomiske resultat i disse år står slet ikke mål med anstrengelserne.

I forbindelse med soldaterhjemmets forberedelser til jule- og nytårsfesterne i 1960 kom DR og lavede fjernsynsoptagelser af de værnepligtiges aktive medvirken i forberedelserne. Optagelserne blev efterfølgende vist i ”Aktuelt”.

En trofast sekretær dør: Den oprindelige initiativtager til bl.a. ”Gåsetombolaen”, sekretær Ingv. Eriksen, afgår ved døden 28/1 1961 samtidig med ”Gåsetombolaen”. Soldaterhjemmet mister sin trofaste ildsjæl efter mere end 30 års tjeneste. Hans bortgang sker samtidig med at et nyt problem opstår, idet soldaterhjemsbestyreren Willy Sørensen i samme måned opsiger sin stilling i utide, fordi han af Dannevirkes hovedafdeling i København er blevet ansat i et af hovedafdelingens egne soldaterhjem, ”Lindehøjgaard”. Denne ansættelse kommer helt bag på Odenseafdelingens bestyrelse, og det er bestemt ikke nogen venlig stemt bestyrelse, som må acceptere opsigelsen.

Efterfølgende kunne det tyde på, at denne hændelse skabte kold luft mellem parterne, idet hovedafdelingen ikke omtales i bestyrelsesreferaterne, og det er først i 1970, at navnet på hovedafdelingen igen dukker op!

Referatet fra forretningsudvalgsmødet d. 27. januar 1961 er skrevet med blyant af formanden oberstløjtnant Carlsen, og han noterer til allersidst, at dette møde var det sidste, som sekretæren kaptajn Eriksen deltog i, idet han afgik ved døden næste dags morgen.

Kaptajn Eriksens død betyder en stærk forringelse af de efterfølgende års bestyrelsesreferater, som desværre ikke fortæller historien bag problemsagerne eller uddyber de efterfølgende bestyrelsesbeslutninger.

Ny sekretær: Den nye sekretær, kaptajn T.N. Teilmann, er ikke en mand af mange ord, idet der ikke er mange siders beskrivelse af de næste fem års hændelser og beslutninger; men fakta er, at Willy Sørensens opsigelse bliver godkendt af bestyrelsen. I stedet for Willy Sørensen ansættes bestyrerparret Georg Valdemar Thorsen og hustru Lilly, som tiltræder pr. 1. maj 1961 i et ny-istandsat soldaterhjem.

Når referaterne ikke leverer historien, så er det godt, at vi har et avisudklip fra 8. juni 1963, da Fyns Tidende beretter fra Dannevirkes generalforsamling d. 6. juni 1963. Her skriver avisen under overskriften:

”Dannevirke” udnyttes nu fra kælder til kvist”: Odense-afdelingen af soldaterhjemsforeningen ”Dannevirke” holdt generalforsamling i gaar, og i sin beretning mindede formanden, oberstløjtnant E.L.G. Carlsen, om, at der nu er gaaet 50 aar, siden ”Dannevirke”s soldaterhjem aabnedes for det første hold unge værnepligtige. Det var den 1. december 1912 i samme ejendom som den nuværende.

Fra kasernen har de mange unge, ja, vi kan godt sige tusinder af unge, i den lange aarrække haft deres daglige gang og færden i hjemmet. Det idémæssige grundlag, paa hvilket hjemmet oprettedes: Ved samarbejde mellem by og land at skabe

31

Soldaterhjemsbestyrerparret Pabst præsenterer det ombyggede udsalg.


hjemlige forhold for de unge værnepligtige, har stadig gyldighed. Det er denne arv, foreningen fører videre i trit med udviklingen. Hvorvidt det hidtil er lykkedes, maa vi overlade til andre at dømme om, men at der har været fremgang, er dog værd at notere. Oberstløjtnant Carlsen sagde videre, at det ikke har været forgæves at ofre noget på hjemmets indretning, saa ejendommen nu er udnyttet fra kælder til kvist. Besøget er overvældende fra morgen tidlig til aften sent, og hos de værnepligtige mødes udelt tilfredshed. Den saakaldte hyggestue er blevet en rigtig

hyggestue, og det er foreningens haab, at de kommende aar vil gøre det muligt at fikse lidt op på de øvrige lokaler, saa flere af disse faar præg af hjemlige stuer. Ogsaa fornyelse af hjemmets

udsmykning med god billedkunst vil være ønskeligt. Paa flere kaserner er dette spørgsmaal løst med held. ”Dannevirke”, som i sin tid tog initiativet til udsmykning af kasernernes samlingsstuer, skulle nødig sakke bagud. Formanden omtalte yderligere det gode samarbejde med garnisonen, og han glædede sig over, at hjemmeværnet i Odense nu ogsaa har fundet vej til gymnastiksalen med et aarligt arrangement, hvori ogsaa hjemmet er medinddraget. Paa generalforsamlingen valgtes ny kasserer. Grosserer Tage Ladbye-Hansen ønskede aflastning, men forbliver dog i bestyrelsen. Ladbye-Hansens afløser blev bankdirektør Mogens Christensen.

Dannevirke må lukke midlertidigt: Georg Valdemar Thorsen afgår ved døden i juli 1965, og fru Lilly Thorsen får lov til at fortsætte den daglige drift. Næste referat eller nærmere et notat fra møde d.16/9 oplyser, at der er store vanskeligheder med den fortsatte drift under fru Thorsens ledelse, samt om den fortvivlede økonomiske situation.

Næste referat er dateret d.14/10, da det er besluttet at opsige fru Thorsen og lukke soldaterhjemmet, indtil besættelse af stillingen som ny soldaterhjemsbestyrer har fundet sted.

På næste møde er også en anden ømtålelig sag til drøftelse, nemlig en forestående lukning af adgangsvejen gennem lågen mellem kasernen og Dannevirke, hvor det efterfølgende referat d. 1/11 fortæller, at lukningen af lågen er opgivet efter en forhandling med regimentschefen. Til gengæld for at lågen fortsat må være åben, er det en forudsætning, at bestyrerparret påtager sig en effektiv adgangskontrol. Det betyder, at hoveddøren i Dannevirke til enhver tid skal være aflåst, og der føres en effektiv kontrol med, hvem der passerer igennem soldaterhjemmet til kasernen.

Dannevirke åbner igen: Bestyrelsesreferat d. 8/12 1965 fortæller, at bestyrelsen har ansat en ny

soldaterhjemsbestyrer H.P. Pabst, og at soldaterhjemmet vil blive genåbnet d. 30. december 1965.

Fyns Tidende skriver om Dannevirkes generalforsamling d. 23/6 1966 under overskriften:

Uniforms-presserum i kælderen. Foto fra Dannevirkes arkiv

TV-stuen flytter ned i mellemstuen. Foto fra Dannevirkes arkiv.

32

Medlemskampagne for ”Dannevirke”: De frivillige soldatervenners arbejde har vist sin levedygtighed og fundet sin berettigede plads i vor daglige omsorg for de værnepligtiges fritid, sagde formanden for soldaterhjemsforeningen ”Dannevirke”, Odense-afdeling, oberstløjtnant E.L.G. Carlsen paa generalforsamlingen i gaar. Det, at løse opgaven, kræver at oprette hjemmets drift, en støt og stadig tilgang af nye medlemmer til foreningen og støtte fra Dannevirkes soldatervenner. De omfattende kommunale omlægninger skulle gerne medinddrage de gode traditioner fra de mange tidligere sognekommuner, saaledes at det aarlige tilskud om muligt blev endnu større end tidligere. Det er der blandt andet behov for, efter at rekrutterne nu er vendt tilbage til Odense og tilstrømningen af soldater som følge heraf er blevet endnu større. Blandt de mange borgere, der passerer soldaterhjemmet paa den nye spadseresti, er der sikkert adskillige, der gerne vil se hjemmet indendørs, og dertil vil de altid være velkomne. Besøgene vil glæde bestyreren, jo bedre kontakt til borgerne, des mere føler soldaterne, at der er interesse for soldaterhjemmet. Det oplystes, at soldaterne har solgt lodsedler paa Fyn i Dannevirkes landslotteri, og en kampagne for at tegne nye medlemmer er overdraget soldaterhjemsbestyrer H.P. Pabst.

Ansættelsen af H.P. Pabst tyder på, at der er kommet stabilitet i soldaterhjemmets hverdag, men det betyder desværre ikke nogen bedring i soldaterhjemmets økonomi, som fortsætter med at udvise underskud for 1965 til trods for ekstraordinære indtægter på 6.000 kr. fra deltagelse i bl.a. et lotterisalg.De store økonomiske problemer fortsætter, idet årsregnskabet for 1966 udviser et underskud på 12.170,28 kr.

Bestyrerbolig flyttes til 1. sal: I 1967 fremkommer Pabst med et ønske om, at bestyrerens privatbolig indrettes på 1. sal (altså Hyggestuen nedlægges), samt at der indrettes et mødelokale i kælderen til brug for både forsvarsbrødrene, hjemmeværnet og andre soldaterforeninger. Underskuddet til trods så ender det alligevel med, at bestyrelsen i juni giver tilladelse til indretning af et mødelokale i kælderen, men helt uden udgifter for foreningen – ligesom Pabsts ønske om at flytte hele bestyrerboligen op på 1. sal bliver efterkommet. Det betyder, at bestyreren må indgå ny kontrakt, idet han fremover selv skal afholde udgifterne til el og varme samt afstå fra det månedlige tilskud, ligesom han også påtager sig den fremtidige indvendige vedligeholdelse af bygningen. En ny kontrakt aftales med bestyrerparret Pabst med virkning fra 1/1 1968, da bestyrerparret både får større selvstændighed i soldaterhjemmets drift samt flytter hele bestyrerboligen på 1. sal, hvor Hyggestuen så nedlægges.

Foreningens 60-års fødselsdag d. 18. februar 1968 bliver forbigået i enig tavshed set i skyggen af de økonomiske problemer. På forretningsudvalgets møde 27/9 oplyses det, at økonomien nu er yderligere forværret, og underskuddet er vokset til næsten 18.000 kr. Der er enighed i bestyrelsen om at undersøge muligheden for at optage lån i soldaterhjemmet, og der indsendes ansøgning til Odense Kommune, som ejer grunden og derfor skal give tilladelse til optagelse af et lån på 50.000 kr. Tilladelsen til optagelse af lån kommer fra Odense byråd i sommeren 1969, men næsten samtidig – desværre - kommer også et brev fra sundhedskommissionen i Odense med krav om gennemførelse af en istandsættelse som betingelse for at få forlænget beværterbevillingen.

Kravet betyder, at kommunens tilladelse til låneoptagelsen forhøjes til 75.000 kr., hvilket byrådet også accepterer. Samtidig meddeler byrådet godt nyt, idet det årlige tilskud fra Odense Kommune stiger fra 1.000 kr. til 5.000 kr.

Ny bestyrelsesformand: Formanden, oberstløjtnant E.L.G. Carlsen, afgår ved døden 2/10 1969, og ved generalforsamlingen i 1970 vælges oberst H.J.F. Freiesleben som ny formand, og samtidig bliver major Bach ny sekretær, idet major Teilmann forflyttes.

Den nye kontrakt, som soldaterhjemsbestyrer Pabst underskriver pr. 1. januar 1979, indebærer som tidligere omtalt bl.a., at soldaterhjemsbestyreren vil overtage den indvendige vedligeholdelse fremover, men dog først efter at bestyrelsen har gennemført en grundig istandsættelse.

Major Bach holder kun et år som sekretær, og som ny sekretær vælges kaptajn Kjeld Larsen i 1971, og det

33

betyder en flydende håndskrift, som er nem at tyde, men han er desværre heller ikke nogen historieskriver; det er kun fakta med henvisninger til et arkiv, som desværre ikke eksisterer mere!

Men det er fortsat økonomien - eller nærmere den manglende økonomi - som præger stemningen i bestyrelsesreferaterne.

Dannevirkes hovedafdeling melder sig på banen igen: Lidt lyspunkter kan der dog læses i referaterne, idet der i september 1970 ser ud til at være kommet kontakt med hovedforeningen i København, som umiddelbart gjorde sig upopulær i 1961, i forbindelse med at de ansatte Odenseafdelingens soldaterhjemsbestyrer Willy Sørensen uden at medinddrage Odensebestyrelsen i beslutningen. Det er hovedforeningens nye formand, landsretssagfører M. Müllertz, som i 1970 er i Odense i anden anledning og aflægger besøg på soldaterhjemmet. Referatet fortæller om en samtale med formanden for Odenseafdelingen, hvor Müllertz lover at støtte Odenseafdelingen i deres svære økonomiske situation. Der søges om ekstra midler fra samtlige fynske kommuner, banker og sparekasser, men der kommer ikke de ønskede midler. Underskuddet i februar 1971 oplyses at være ca. 20.000 kr., og i samme referat besluttes det at sælge foreningens våbensamling, som bliver solgt til en privat samler for højeste bud på 7.040 kr. Generalforsamlingen i 1971 starter med en rundgang i foreningens ny-restaurerede lokaler, og det betyder, at bestyrelsen har gennemført den grundige istandsættelse, som nu bevirker, at soldaterhjemsbestyreren fremover har overtaget forpligtigelsen også for den indvendige vedligeholdelse. Albanifonden melder afslag i 1971, men der er gevinst i 1972 med en gave på 6.000 kr. Medlemskartoteket revideres i 1972 på baggrund af Odense Vejviser, og der udsendes skrivelse med kontingentopkrævning til i alt 151 personer. Som et nyt tiltag udsendes også en skrivelse til samtlige Rotary-medlemmer på Fyn, i alt 680 personer. I skrivelsen opfordres medlemmerne til at støtte soldaterhjemsideen og lade sig optage som medlem ved indbetaling af et beløb på mindst 5 kr.

Økonomien på ret køl: På generalforsamlingen d. 4. maj 1973 oplyses det, at kampagnen i 1972 med udsendelse af skrivelser til kommuner, banker, sparekasser og Rotary-medlemmer har givet en merindtægt på 15.000 kr., og at kassebeholdningen nu er positiv med 7.000 kr.

Dette kan læses i Fyens Stiftstidende den følgende dag i en lille notits med overskriften:

Overskud i ”Dannevirke”: På ét år er det lykkedes for Soldaterhjemsforeningen ”Dannevirke” at vende den økonomiske situation fra minus 6.000 kr. til plus 7.000 kr., fremgik det af generalforsamlingen i går på soldaterhjemmet af samme navn. Dette er sket ved frivillige bidrag fra private, kommuner og pengeinstitutter – og formandens, oberst H.J.F. Freieslebens utrættelige arbejde. Pengene skal først og fremmest bruges til en gang maling af facaden på soldaterhjemmet på Sdr. Boulevard. Det er tiltrængt, idet der i flere år som følge af pengemangelen ikke er blevet gjort noget.

”Bagdøren” til kasernen igen, igen: I 1974 opstår der stor polemik omkring ”bagdøren” til kasernen, idet udliciteringen af kasernens kostforplejning og udsalg varsler krig om soldaternes fritid mellem kasernens cafeteriaforpagter og soldaterhjemmets bestyrer.

Det hele ender med, at ”Blivende bestemmelser for Odense Garnison” kommer til at afgøre, at lågen fremover skal være lukket mellem kl. 18.00 og kl. 06.30. Denne beslutning er til stor irritation for både soldaterne og ikke mindst Dannevirkes bestyrelse, som har en kontraktansat soldaterhjemsbestyrer, der gerne skal leve af hjemmets overskud.

Det betyder nogle giftige indlæg i LINDORMEN, som er talerør for kasernens værnepligtige og i øvrigt et godt medie i

Tøjopbevaring flyttet til kælderen. Foto fra Dannevirkes arkiv.

34

kasernens hverdag. Det er bl.a. Dannevirkes sekretær, kaptajn K. Larsen, og de værnepligtiges talsmand, P. Brandes, som kaster sig ud i et forsvar for, at lågen først bør lukkes ved midnat, men garnisonskommandanten, oberst H.J.F. Freiesleben, skærer igennem i sit indlæg i LINDORMEN – og lågen lukkes fremover kl. 18.30.

Problematikken omkring forsvarets udlicitering af kostforplejningen omtales også i en beretning fra Dannevirkes hovedafdeling, som fortæller, at forsvarets nye cafeteriaordning har været medvirkende til at Hovedafdelingens soldaterhjem ”Lundehøjgaard” må sælges, og hovedafdelingen flytter til Aalborg. Det betyder, at der nu kun eksisterer to soldaterhjem med navnet Dannevirke – dét i Odense og ét i Viborg, men der arbejdes på at oprette et i Høvelte.

Så går det meget bedre med økonomien i Odense-afdelingen, idet der fortsat er positiv kassebeholdning i regnskabet 1977 på 9.331,47 kr., ligesom Odense Kommune meddeler, at de har forhøjet deres årlige tilskud fra 5.000 kr. til 10.000 kr. Samtidig en stor ros til bestyrerparret Pabst for deres ledelse af hjemmet samt for deres indretning og udsmykning, som har betydet, at flere nu benytter soldaterhjemmet til at afholde større fester.

Desværre varer intet godt ved, og i september måned 1977 meddeler Pabst, at han har fået ny stilling som inspektør i Skallebøllecenteret, og at de derfor ønsker at fratræde snarest muligt. Samtidig anbefaler de et nyt bestyrerpar, Hans Winther Hansen og hustru Conny Winther, som efterfølgende godkendes af bestyrelsen, og de tiltræder pr. 1/1 1978.

Bestyrelsen afholder afskedsreception d. 12/12 for det afgående bestyrerpar og overrækker et sølvfad som gave fra bestyrelsen for 12 års trofast tjeneste.

Foreningens 70-års fødselsdag afholdes d. 18/2 1978, hvor der samme dag er reception for det nye bestyrerpar.

Fyens Stiftstidende skiver i anledning af receptionen følgende: Den gave, der vakte størst glæde, da Soldaterhjemmet Dannevirke på Sdr. Boulevard i går fejrede sin 70 års dag, var en dejlig blomsterdekoration, som 4 menige skænkede som tak for den gode måde, hvorpå hjemmet bliver drevet på – et civilt åndehul i en militær verden. Gaven som blev afleveret under en reception, der blev holdt for at markere, at det nye forstanderpar Conny og Hans Winther Hansen har overtaget den daglige ledelse efter Kirsten og Henry Pabst, der har forlagt residensen til Skallebøllecenteret. Der blev talt af soldaterhjemmets formand, tidligere regimentschef oberst H.J.F. Freiesleben, som kort ridsede Dannevirkes historie op, og i øvrigt bragte en varm tak til Kirsten og Henry Pabst, og en ikke mindre varm velkomst til det nye bestyrerpar. Endvidere blev der talt af landsformanden for Dannevirke, generalmajor H.C. Engel, som fremhævede, at Odense-afdelingen har været det moralske rygstød for landsforeningen. Regimentschefen, oberst P.E.M.O. Grüner havde også ordet og fremhævede det gode samarbejde mellem regimentet og soldaterhjemmet. Der var i øvrigt et stort rykind af gæster bl.a. borgmester Verner Dalskov.

I anledning af fødselsdagen har Soldaterhjemsforeningens sekretær, kaptajn Kjeld Larsen, skrevet Dannevirkes historie med udgangspunkt i historiske kendsgerninger, der er baggrunden for, at der rundt om ved garnisonerne findes soldaterhjem, hvor det indkaldte mandskab kan slappe af og hvile ud under private former. Efter fødselsdagen iværksætter bestyrelsen en række vedligeholdelsesarbejder af soldaterhjemmet: reparation af tag, murværk, hovedtrappe, køkkentrappe, kældervægge og ny trægavl.

Utilfreds bestyrerpar: Desværre for bestyrelsen er det nye bestyrerpar, Conny og Hans Winther Hansen, stærkt utilfredse med jobbet, allerede inden der er gået 12 måneder, og meddeler, at de ønsker at sige op hurtigst muligt. Da de har et års opsigelsesvarsel, betyder det, at opsigelsen, som modtages af bestyrelsen d. 19/10 1978, først kan træde i kraft d. 31/12 1979.

Utilfredsheden skyldes, at omsætningen på soldaterhjemmet slet ikke lever op til forventningerne, ligesom de føler sig udnyttede ved den handel, som de afsluttede med den tidligere bestyrer ved overtagelse af

35

Birthe Lauenborgs kvintet. Foto fra Dannevirkes arkiv

inventar m.v. Desuden føler bestyrerparret, at konstablerne svigter soldaterhjemmet, at arbejdstiden er for lang, samt at driftsomkostningerne er alt for store. Efter en langvarig sagsbehandling – hvor en advokat også er involveret - bliver bestyrerparret Conny og Hans Winther Hansen og bestyrelsen enige om betingelserne i forbindelse med deres fratrædelse, som så sker d. 31/12 1979.

Mødelokale i kælderen: Formanden for Soldaterforeningernes Fællesrepræsentation, Rich. Schmidt, ansøger i efteråret 1978 bestyrelsen om tilladelse til at indrette et mødelokale i kælderen til brug for soldaterforeningerne samt hjemmeværnet. Dette giver bestyrelsen lov til, under forudsætning af at indretningen er uden udgift for Dannevirke, men accepterer dog at betale for nyt inventar til kældertoilettet. Rich. Schmidt går i gang med projektet, og mandag d. 6. februar 1979 kan man læse følgende omtale i Fyens Stiftstidende: Den officielle indvielse af de nye soldaterforeningslokaler på soldaterhjemmet Dannevirke på Sdr. Boulevard fandt i sted i aftes i overværelse af repræsentanter for 22 af de 28 fynske soldaterforeninger, der står tilsluttet Soldaterforeningernes Fællesrepræsentation. Der lød mange rosende og anerkendende ord ikke mindst til fællesrepræsentationens formand Rich. Schmidt, på hvis initiativ lokalerne er indrettet. Blandt gæsterne var også landsformanden for Dannevirkes soldaterhjem, general H.C. Engell, landsformanden for soldaterforeningers samråd under soldaterforeningernes Landsråd, oberst Ulf Jessen og chefen for Fynske Livregiment oberst O. H. Møller Pedersen. Alle udtrykte deres glæde over det nye samlingssted for soldaterforeningernes medlemmer, og ikke mindst over, at have fundet et sted, hvor både nuværende og tidligere soldater kan mødes.

Rich. Schmidt må have fået en god snak med Dannevirkes landsformand, generalmajor Engell, idet han fik overtalt generalmajoren til at betale Schmidts udgifter til indretningen af mødelokalerne mod til gengæld at betale en årlig afgift for lån af lokalerne.

Foråret 1979 bringer også penge til Odense-afdelingen: Dagbladenes Julefond sender et bidrag på 30.000 kr. og Fyns Amt sender 2.500 kr. Ligeledes skænkede en gammel soldat årgang 1916 Hans Hansen, Ferritslev 2.000 kr.

Nye tider: Det nye bestyrerpar er oversergent Kaj Victor Jensen og hustru Ena, og de ansættes pr.1/1 1980 – med efterfølgende reception d.18/1 1980. Ansættelseskontrakten for det nye bestyrerpar er nu udformet som en forpagtningskontrakt, således at det nye bestyrerpar er ansat som forpagtere af soldaterhjemmet. Dette sker ud fra de erfaringer, som bestyrelsen har høstet i sagen med Conny og Hans Winther Hansen, samt i direkte samråd med Dannevirkes hovedafdeling.

Bestyrerparret har stillet en kaution på 15.000 kr.

Af positive ting skal nævnes, at Garnisonskommandanten i januar 1980 tillader, at ”døren” mellem kasernen og Dannevirke igen må være åben daglig i tiden kl. 06.00 - kl. 24.00, dog under forudsætning af, at døren på soldaterhjemmet er aflåst, og at der føres kontrol med besøgende udefra. Dette betyder, at ”spærretiden”, som blev indført i 1974, er ophævet til glæde for Dannevirkes og bestyrerens omsætning. Positivt er også, at Forsvarets Bygningstjeneste foretager reparation af hegnet rundt om Dannevirke, og at kassebeholdningen udgør 18.873 kr.

Den nye bestyrer oplyser, at omsætningen har været ca. 200.000 kr. i første kvartal 1980, og samtidig fortæller han, at garnisonskommandanten har givet ham tilladelse til at betjene mandskabet på øvelsespladsen med en kantinevogn.

36

På indtægtssiden er der positive meldinger i form af 50.000 kr. fra Dagbladenes Julefond, ligesom Fyns Amt har sendt et bidrag på 2.000 kr.

Diskotek Dannevirke: Årsberetningen for 1980 viser de første små tegn på, at ”Wild West-tiden” med diskotek, høj musik, og hvad dette ellers kan føre med sig, har vundet indpas i det gamle soldaterhjem. Der modtages klager fra hjemmets brugere om diverse uregelmæssigheder. Politiet bliver også involveret i forbindelse med ansøgning om en udvidet dansetilladelse med åbningstid til kl. 01.00, ligesom man i forbindelse med en politikontrol kan konstatere, at ikke-medlemmer er blandt gæsterne på soldaterhjemmet. Bestyrerparret bliver gjort bekendt med klagerne med henblik på en afhjælpning.

I næste årsberetning (1981) må formanden beklage, at de fremsatte klager fra Dannevirkes brugere desværre var reelle, og at de beskrevne forhold er forværret efterfølgende, således at bestyrelsen endte med at måtte sige farvel til bestyrerparret, som desværre ikke havde magtet opgaven. En ny bestyrer, Axel Svensson, tiltræder 1/1 1982, og bestyrelsen har i den forbindelse de bedste forhåbninger om et godt samarbejde. Desværre fortsatte stagnationen, og med et faldende antal tjenstgørende soldater i Odense var der ikke udsigt til et rimeligt indtjeningsgrundlag for bestyreren. Det indebar også, at besøgene på hjemmet var så få, og åbningstiden blev nærmest begrænset til de aftalte arrangementer. Axel Svensson får bestyrelsens tilladelse til at have anden virksomhed ved siden af bestyrerstillingen for at kunne overleve rent økonomisk, men det hele ender desværre med, at Axel Svensson siger sin stilling op. Et nyt soldaterhjemsbestyrerpar, nemlig ny-pensioneret kaptajn J.K. Dannevang og fru Dagny, tiltræder pr. 1/11 1983 på de sædvanlige kontraktvilkår, og det indvarsler gode og stabile forhold for soldaterhjemmet og dets kunder.

Dannevang perioden: Det var et kendt og respekteret bestyrerpar, Dagny og J.K. Dannevang, der blev ansat på Soldaterhjemmet Dannevirke i Odense d. 1. november 1983. Kontrakten indeholdt stadig skrappe betingelser, som indebar en lang arbejdsdag og samtidig en stor økonomisk risiko forbundet med ansættelsesforholdet. Men bestyrelsen er blevet klar over, at funktionen som bestyrerpar ikke giver basis for et levebrød. Den var klar over, at gerningen som soldaterhjemsbestyrerpar alene var tale om en indsats, som bygger på interesse for sagen og en vis portion idealisme, en indsats, der som modydelse får en vederlagspræget indtægt og fribolig, som forpagtningskontrakten rummer mulighed for.

J.K. Dannevang var som nævnt pensioneret kaptajn fra forsvaret, og både han og hustruen var indstillet på at benytte deres otium på at servicere gæsterne på Dannevirke – og de havde trods alt hans pension at leve af.

Straks efter sin ansættelse gik Dannevang i gang med at få skik på Dannevirkes bygning og have for at føre soldaterhjemmet tilbage til den ære og værdighed, som den smukke bygning på Sdr. Boulevard altid havde været garant for.

Fyens Stiftstidende skriver d. 2. oktober 1984 under overskriften ”SOM NY IGEN:

Soldaterhjemmet Dannevirke på Sdr. Boulevard har rejst sig som Fugl Fønix efter i nogen tid at have henligget i en højst miserabel tilstand. Med støtte fra flere sider gik bestyrelsen i gang med en gennemgribende istandsættelse – både ude og inde, og er nu klar til igen at modtage gæster, hvad enten det drejer sig om de daglige besøg fra regimentet eller selskaber, som soldaterhjemmets drift også er baseret på. Her ses den daglige leder, kaptajn J.K. Dannevang, foran den smukke bygning, som nu igen pynter nydeligt op på boulevarden.

Desværre betød tidens nedskæringer i antallet af indkaldelser af værnepligtige, at der år efter år blev færre

Soldaterorkester underholder. Foto fra Dannevirkes arkiv.

37

kunder til at holde en tilfredsstillende omsætning i udsalget. Dette skal ses i forhold til lange åbningstider hver dag – og de faste udgifter i henhold til kontrakten blev ikke mindre. På det tidspunkt blev der kun indkaldt et enkelt kompagni af værnepligtige til Odense Kaserne – samtidig med at værnepligtstiden også blev nedsat.

Det fremgår af referater, at det allerede dengang i 1984 var soldaterforeningernes og Hjemmeværnets brug af Dannevirke, som fik økonomien til at hænge sammen.

I en periode sørgede Dannevirke også for at forpleje det tjenstgørende personel fra kasernen lørdag/søndag, idet kasernens cafeteria havde lukket i weekender på grund af besparelser.

1988 – 80-års fødselsdagen: Der var ikke lavet noget skrift i forbindelse med 80-års fødselsdagen i 1988, men der blev afholdt en reception på selve dagen d. 18. februar 1988. Det fremgår af referatet, at Fynske Livregiments Musikkorps desværre var forhindret i at give møde, men i stedet benyttede man en båndoptager med militærmusik, indspillet af regimentets musikkorps. Båndet blev afspillet under selve receptionen, som startede kl. 10.00. Der mødte 65 gæster, og gavebordet viste mange sammenplantninger og buketter, flere askebægere og krus med skjold samt drikkevarer i form af portvin. Pengegaverne løb op i 3588 kr. Formanden, oberst P.E.M.O. Grüner, holdt en tale for de fremmødte, hvor han bl.a. sagde om fremtiden:

”Hvordan ser fremtiden så ud? Med forsvarsordninger, der ikke varer ud over 4 år eller forlig herom, som slet ikke indgås, er det ikke nemt at overse de fremtidige muligheder, men den omstændighed, at indkaldelse af værnepligtige til Fynske Livregiment stiger betydeligt – samtidig med at en stor del af de indkaldte værnepligtige er hjemmehørende i Jylland, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, gør, at benyttelsen af Soldaterhjemmet Dannevirke har et sådan omfang, at vi føler os overbevist om, at Soldaterhjemsforeningen Dannevirke om 10 år vil kunne holde sin 90-års fødselsdag. Når vi tror det, skyldes det i høj grad også, at vi får en fin og helhjertet opbakning af de fynske soldaterforeninger og hjemmeværnet gennem deres benyttelse af soldaterhjemmet til forskellige af deres aktiviteter. Selve soldaterhjemmets drift hviler under kaptajn Dannevangs og frues dygtige ledelse i sig selv. Prioritetsydelser, reparationer og vedligeholdelse af bygningen, fornyelser og forbedringer af inventar og lignende er foreningens opgave. Der har i de sidste 50 år været problemer med at få økonomien til at hænge sammen, men vi har fået fin støtte, når vi bad om det. Vi har en beskeden medlemskreds, som gennem et kontingent, der i øjeblikket er 40 kr. om året, støtter arbejdet, men voksende vedligeholdelsesudgifter på bygningen og stigende inventarpriser skaber vanskeligheder for os.”

I anledning af 80-års fødselsdagen bragte Morgenposten søndag d. 14. februar 1988 en artikel under overskriften: ”Landets sidste Dannevirke”, og af den fremgår det også klart, at en væsentlig årsag til, at Dannevirke har overlevet, er den idealistiske indsats af soldaterhjemmets bestyrerpar - og artiklen fortsætter:

Parret passer alle gøremål i huset, herunder bl.a. hører, at der på alle ugens hverdage er åbent fra tjenestetidens ophør til midnat. Men hertil kommer alle de opgaver der er i forbindelse med møder og

38

arrangementer i fynske soldaterforeninger, kurser i hjemmeværnet osv. Og hele denne indsats af to personer giver et månedligt overskud på ca.1200 kr. Hvis vi ikke kunne lide at arbejde for Dannevirke og hvis vi ikke havde haft min pension, så kunne det slet ikke hænge sammen, siger J.K. Dannevang.

Fundamentet smuldrer: Året efter – i 1989 – sker det, som ikke måtte ske – nemlig bekræftede rygter om en nedlæggelse af Fynske Livregiment – og samtidig et lyspunkt midt i al elendigheden - nemlig muligheden for at der kunne ske en overflytning af Sergentskolen fra Sønderborg til Odense. Der var visse betingelser. Langsomt men sikkert smuldrer det fundament, som Dannevirke var grundlagt på – nemlig de værnepligtige soldater og deres fritid.

Selv efter at de første sergentelever var ankommet til Odense Kaserne, var besøgstallet meget utilfredsstillende, og visse dage var der slet ingen besøg på hjemmet. Det var ubehageligt for bestyrerparret med de lange åbningstider fra kl. 15.30 til kl. 23.30, når der ikke kom nogen gæster. Det blev en alt for lang arbejdstid for bestyrerparret og gav slet ingen fornuftig indtjening i forhold til deres indsats.

I efteråret 1992 beslutter bestyrerparret at stoppe med udgangen af maj måned 1993. Økonomien og bestyrerparrets helbred tillader ikke mere at forsætte arbejdet på Dannevirke. Omsætningen er for lille, og arbejdstiden for lang. Bestyrerparret Dannevang slutter deres flotte og idealistiske arbejde for Soldaterhjemmet Dannevirke med udgangen af maj måned 1993.

Det sidste kontraktansatte bestyrerpar: Dannevang bliver efterfulgt af endnu et bestyrerpar – også på en tilsvarende kontrakt. Økonomien hænger slet ikke sammen, og parret stopper efter mindre end et år – og et gammelt soldaterhjem var stærkt truet af lukning. Der var ikke mere økonomi i Dannevirkes hverdag til en kontraktansat soldaterhjemsbestyrer.

Det frivillige hold starter: Midt i denne meget triste historie kommer et bestyrelsesmedlem, assurandør Niels Christensen, og tilbyder at besætte stillingen som frivillig bestyrer, og vi har derfor i dag utroligt meget at takke Niels Christensen - eller i daglig tale NC - for.

Han meldte sig som frivillig bestyrer af Dannevirke i efteråret 1994 og fik bestyrelsens mandat til med et frivilligt hold at sætte gang i Dannevirke fra 1/1 1995.

Det lykkedes til fulde, men det er den næste historie.

39

7. Den frivillige periode fra 1995 til nu.

Dannevirkes bestyrelse var utrolig heldig med at have en ildsjæl blandt bestyrelsens medlemmer.

Ikke bare en ildsjæl, men en aktiv og driftig mand, som lige var gået ind i pensionisternes rækker.

Det er beskrivelsen af assurandør Niels Christensen – ny-pensioneret regionschef fra Baltica – som siger ja til at blive ny og frivillig soldaterhjemsbestyrer på Dannevirke. Bemærk—altså en frivillig soldaterhjemsbestyrer uden løn.

En nødvendig nytænkning var påkrævet, hvorfor Niels Christensen får samlet et frivilligt hold til at drive Soldaterhjemmet Dannevirke videre på helt frivillig basis – uden tyngende lønninger.

Bestyrelsen afholdt en reception d. 3. januar 1995, da den nye soldaterhjemsbestyrer og det frivillige hold blev præsenteret.

Det frivillige holds navne kan læses i bilag E.

Da Niels Christensen boede i et parcelhus, ønskede han derfor ikke selv at flytte ind i bestyrerlejligheden i tagetagen på Dannevirke. Dette resulterede i, at der blev ansat et viceværtspar, som fik til opgave at sørge for ejendommens renholdelse ude og inde.

Redaktør Hans Kiel skriver bl.a. i en artikel om Dannevirke og Niels Christensen i Fyens Stiftstidende d. 30/5 1996 under overskriften:

”Dannevirke vil bestå” og fortsætter: ”Kasernen forgår, men Dannevirke består, tror og håber Niels Christensen, leder af soldaterhjemmet på Sdr. Boulevard – i øvrigt det eneste af de oprindeligt 10 Dannevirke-soldaterhjem, der er tilbage herhjemme.

Uanset om kasernen rømmes med udgangen af 1998 vil der stadig være soldater i Odense, og selvom der er langt fra Højstrup til Sdr. Boulevard, er det ikke anderledes end i så mange andre garnisonsbyer, siger Niels Christensen.”

Niels Christensen holder fanen højt i de første svære år og bliver - sammen med det frivillige hold - den redningsplanke, som får Soldaterhjemmet Dannevirke på ret køl både aktivitetsmæssigt og økonomisk.

Langsomt og sikkert opbygger Niels Christensen en stabil og trofast kundekreds blandt foreningens medlemsforeninger, og de røde tal på bundlinjen fra overtagelsesdagen bliver til sorte og positive tal.

Allerede det første år kan Niels Christensen aflevere et pænt overskud, og de følgende år fortsætter han med at konsolidere Dannevirkes økonomi.

Desværre må vi konstatere, at ”alt godt” har en tendens til ikke at blive ved, og Niels Christensens helbred svigter desværre i svær grad, og han må i 2003 sige farvel til det frivillige job som soldaterhjemsbestyrer på grund af alvorlig sygdom. Niels når at blive æresmedlem af Soldaterhjemsforeningen, inden han afgår ved døden i en alt for tidlig alder i foråret 2004.

I forbindelse med Niels Christensens sygdom i 2003 overtog en af de frivillige, Inger Mulvad – i det daglige

40

kaldet ”Mulle”, midlertidig den daglige ledelse af soldaterhjemmet.

Samme år køber det daværende viceværtspar eget parcelhus og ønsker at stoppe med jobbet som vicevært – og fraflytter lejligheden.

En ny frivillig soldaterhjemsbestyrer bliver fundet. Hun hedder Lene Jensen og bliver ansat og flytter ind i lejligheden d.1/10 2003. Lene Jensen fortsætter med at styrke Dannevirkes gode rygte på madfronten og får snart opbygget en god og stabil kundekreds.

Bestyrelsen kunne glæde sig over, at indtjeningen fortsatte med at være fuldt tilfredsstillende, og der kommer flere penge på kistebunden. Der bliver råd til at tænke i fornyelser, herunder en tiltrængt modernisering af køkkensektionen.

Men lige som alting går rigtig godt, bliver det nødvendigt for Lene Jensen af helbredsgrunde at sige stop som soldaterhjemsbestyrer.

Dette sker pr.1/12 2006, og igen må ”Mulle” træde til som den frelsende engel.

Bestyrelsen leder fortsat højt og lavt efter en ny soldaterhjemsbestyrer, og det gør den i skrivende stund stadig.

I stedet besluttede bestyrelsen igen at ansætte en vicevært. Det blev dog et par unge mennesker, som studerede på universitetet. Stine Markussen og Tommy Andersen flyttede ind i lejligheden d. 1/8 2007. Tommy blev udskiftet med Mikkel Trier Hvam, som i mellemtiden var blevet kæreste med Stine. De blev begge færdige med deres uddannelse i hhv. 2011 og 2012 og har forladt viceværtgerningen til fordel for rigtige jobs på Sjælland.

I dag fortsætter ”Mulle” og det frivillige hold med at få Dannevirkes hverdag til stadig at fungere, dog med enkelte ændringer i forretningsgangen, som har været nødvendige bl.a. af hensyn til det frivillige hold, der både bliver færre og et år ældre hvert år som alle andre, der har overlevet.

Der er desværre i dagens Danmark langt imellem ansøgerne til et frivilligt lederjob som soldaterhjemsbestyrer, og den rigtige person er endnu ikke dukket op

Bygningens helbredstilstand var ikke blevet bedre med årene, og især det mere end 90 år gamle tegltag var i en meget dårlig forfatning i mange år. Det både regnede og blæste ind imellem de gamle tagsten. Bestyrerlejligheden på 1. sal var hundekold i vinterperioden og meget varm i sommerhalvåret. Tegltaget havde trods alt også holdt stand lige siden opførelsen af bygningen i 1912 og trængte i høj grad til udskiftning. Det var mange penge for et nyt tag, og der var usikkerhed i bestyrelsen, om økonomien kunne hænge sammen. Efter en forhandling med Odense Kommune, som er ejer af grunden, fik bestyrelsen tilladelse til at optage et realkreditlån. På den måde faldt økonomien på plads, og et nyt tag blev bestilt og stod færdigt i foråret 2006.

Lov om røgfrit miljø trådte i kraft d. 15. august 2007 og omfattede også foreningens ejendom. Dette betød, at tobakstågerne ikke mere frit kunne bølge i de gamle lokaler, hvilket var et alvorligt indgreb i Dannevirkes hverdag, idet nok 80 % af både det frivillige hold og vore trofaste gæster var inkarnerede rygere.

Bestyrelsen fik løst rygeforbuddet ved at opstille en meget smuk rygepavillon i baghaven tæt ved bagdøren. Pavillonen både pynter i haven og bliver et flittigt benyttet samlingspunkt for rygerne, som trods en vis form for standhaftighed bliver færre hvert år.

I forbindelse med renoveringen blev der sendt mange ansøgninger om økonomisk hjælp til fonde og firmaer. En del af ansøgningerne gav et positivt resultat, som betød, at der nu også blev råd til at begynde en nødvendig renovering af bygningen - både indvendigt og udvendigt.

Bygningen blev først renoveret indvendigt, således at køkkensektionen er ”up to date” og lever op til lovgivningens krav. Samtidig blev der foretaget isolering efter nutidens krav i forbindelse med oplægningen

41

af det nye tag: nye veluxvinduer i tagetagen, ligesom alle vinduer i stueetagen samtidig blev forsynet med forsatsvinduer, nye lofter blev opsat i stuerne, ny gulvbelægning overalt, og så der blev nymalet overalt.

Det friskede lokalerne gevaldigt op med nye lyse farver, og samtidig vendte lyset tilbage i soldatersalen, idet vinduerne i salen mod øst blev afblændet, hvorved dagslyset fik magten tilbage.

Bygningen blev klar til at modtage gæsterne på Soldaterhjemsforeningens 100-års fødselsdag d. 18. februar 2008, som blev fejret med en hyggelig reception, hvor alle medlemsforeningerne samt Dannevirkes venner var indbudt.

Det blev en dejlig dag, hvor alle kunne glæde sig over et nærmest ”nyfødt” Dannevirke.

Dannevirke havde ønsket sig penge til forskønnelse af bygningen, og de mange pengegaver rakte til at opfylde et gammelt ønske om at få belyst facaden mod Sdr. Boulevard i lighed med det gamle eksercerhus, som Odense Kommune havde renoveret få år tidligere.

Sidste personelnyt i 2012:

Et nyt viceværtspar, Rikke Trier Hvam og Steen Moustgaard Mathiesen, er ansat og flyttet ind i lejligheden pr. 1/8 2012. De vil fremover tage sig af ejendommen og skal blandt andet sørge for den indvendige rengøring samt udendørs holde skidt og ukrudt på passende afstand.

42

Detaljehistorier: Byggegrunden.

Grunden gives til Laan af Odense Byraad (Udskrift af Odense Byraads Forhandlingsprotokol for mødet den 2. februar 1912). Desværre opstår der et underskud i byggeregnskabet i forbindelse med opførelsen af bygningen, som indvies d. 1/12 1912. På den efterfølgende generalforsamling d. 15/3 1913 fremlægges byggeregnskabet, som viser et underskud på 4.306,58 kr.

Bestyrelsen indsender ansøgning til Odense byråd om hjælp, og ifølge bestyrelsesreferatet af 17/6 1913 modtager foreningen et tilbud om et lån fra Odense Kommune af kommunens midler på 5.000 kr. til 4 % rente p.a., mod at bestyrelsens medlemmer personlig påtager sig at indestå for lånet som solidariske kautionister og selvskyldnere.

Gode nyheder fremgår af bestyrelsesreferat af 5/9 1913: En tidligere odenseborger, fabrikant Vilh. Brandt i Dresden, fremkommer med et tilbud gennem grosserer Holbeck om en gave på 5000 kr. til soldaterhjemmet. Som en betingelse for gaven er dog, at byrådet forpligter sig til, såfremt soldaterhjemmet måtte ophøre at virke som et sådant, da at anvende bygningen til et andet filantropisk formål.

Grosserer Holbeck meddeler ifølge referat af 30/10 1913, at byrådet i skrivelse af 10. ds. har givet tilsagn på ovennævnte betingelse, således at soldaterhjemmets bygning vil blive anvendt til et andet velgørende formål ved et eventuelt ophør af den nuværende anvendelse.

Dette betød, at soldaterhjemmet kunne modtage de omhandlede 5000 kr. som gave, og bestyrelsen kunne endelig få afsluttet byggeregnskabet.

Ifølge Odense Vejviser var soldaterhjemmets adresse Søndre Boulevard 105, men husnummeret ændres i 1920 til nr. 15, som også er adressen i skrivende stund.

Ejendommens matrikel hedder nr. 2241 af Odense Købstads bygrunde i Ansgars Sogn, Odense Amt, og udgør ifølge matrikelkort fra marts 1913 2315 kvadratmeter.

Efterfølgende oplyses i forbindelse med en byggesag i 1954, at ejendommen indeholder 2259 kvadratmeter, hvoraf for tiden er bebygget 285 kvadratmeter, og ubebygget 1974 kvadratmeter.

Medlemskab af foreningen:

Kontingent for personligt medlemskab af foreningen kostede fra starten i 1908 1 kr. årligt, og det kontingent forblev uændret indtil 1936, da kontingentet blev fordoblet til 2 kr. årligt. Forhøjelsen fremgår ikke af forhandlingsprotokollen, men i afslutningen på beretningen for 1936 fremgår det, at årskontingentet er 2 kr.

Bestyrelsen gjorde en stor indsats for at hverve medlemmer allerede fra foreningens start, da mange af Odenses bedre borgerskab hurtigt blev en væsentlig del af medlemsskaren. Ved foreningens start i 1908 blev antallet af medlemmer opgjort til 498, og antallet ved soldaterhjemmets indvielse i 1912 var næsten fordoblet til 845 personer.

Efter ibrugtagelsen af soldaterhjemmet kan jeg læse af foreningens regnskab, at der var en skarp opdeling af medlemsskaren i indenbys og udenbys medlemmer, som omfattede de civile borgere. De værnepligtige soldater var mere flygtige og hørte derfor under soldaterhjemmets regnskab. Det var helt

oplagt, at de værnepligtige skulle være medlem af Soldaterhjemsforeningen, idet dette betød, at de kunne få opbevaret deres civile tøj gratis, benytte Dannevirkes ”sparekasse” samt have fri adgang til alle de forskellige faciliteter, som soldaterhjemmet havde tilbud om i fritiden.

43

Under 1. verdenskrig var de indkaldte soldater fra sikringsstyrken fritaget for at tegne medlemskab for at benytte faciliteterne i hjemmet, men skulle så i stedet betale 25 øre for opbevaring af deres civile tøj.

Af årsberetningerne fremgår det tydeligt, at bestyrelsen lagde meget stor vægt på at have en stor og konstant medlemsskare som et fast indtægtsgrundlag. Medlemstallet toppede i 1919 med 1678 medlemmer. Året efter var medlemstallet faldet til 1568, og herefter synes det at være en evig kamp for bestyrelsen for både at holde på de gamle medlemmer og at forsøge at hverve nye medlemmer.

I alle årsberetninger indtil 1921 var der på bagsiden en indmeldelsesblanket, hvor indtil fem navne kunne indmeldes. Årsberetningerne i hele denne periode indeholder bestyrelsens opfordring til at tegne medlemskaber – både sit eget og også gerne naboen, venner og bekendte. Et medlemskab gav adgang til at overvære alle de mange underholdningsarrangementer for soldaterne – enten gratis eller til halv pris.

Bestyrelsen fokuserede også på, at alle forældre, som havde sønner i den værnepligtige alder, helt naturligt burde være medlemmer af Soldaterhjemsforeningen.

Derfor opfordrede bestyrelsen i de trykte årsberetninger indtrængende foreningens medlemmer inden for deres egen kreds til at tegne nye medlemmer og fortsætter opfordringen med følgende:

”Enhver Fader og Moder, som har værnepligtige Sønner, bør være Medlem af Foreningen ”Dannevirke”, som kun arbejder for at beskytte og udvikle de unge Mennesker under deres Soldatertjeneste”.

Det var i mellemkrigsårene svært at få kontakt til de værnepligtiges forældre, men så fandt bestyrelsen på, at man kunne give de ny-indkaldte værnepligtige en skrivelse med hjem til deres forældre med information om, hvad soldaterhjemmet stod for, og hvad det var i stand til at tilbyde deres sønner, således at fritiden blev udnyttet optimalt til dygtiggørelse og udvikling.

Desværre for bestyrelsen var det kun op ad bakke, for uanset hvad den ellers satte i værk, så gik medlemstallet tilbage. Det er især medlemskaberne på landet, der svigter, hvorimod medlemskaber i byerne holder stand. Forklaringen på, at medlemskaberne i byen var mere trofaste, kunne være den fysiske nærhed til soldaterhjemmet, og at det var nemmere for byboerne at deltage i de soldaterhjemsarrangementer, som medlemmerne fik tilbud om at deltage i.

Noget er gået galt i kommunikationen, idet det pludseligt i beretningen for 1936 meddeles, at medlemskontingentet udgør 2 kr., og indmeldelse sker til foreningens sekretær. Den umiddelbare forhøjelse fra 1 kr. i 1935-beretningen til 2 kr. i 1936-beretningen fremgår ikke af hverken forhandlingsprotokol eller generalforsamlingsreferat. Der findes ingen forklaring i arkivet.

Efter 2. verdenskrigs afslutning gentager man forhøjelsen – denne gang korrekt i forbindelse med den ordinære generalforsamling d. 23/3 1947, da en forhøjelse af det årlige personlige medlemskab godkendes af generalforsamlingen. Forhøjelsen er fra 1 kr. til 2 kr., men ægtepar får rabat og kan nøjes med 3 kr. i årligt medlemskontingent. I 1948 bliver den svære opgave at tegne nye medlemmer overdraget til annonce- og reklamebureauet Søren Stryhn, som mod provision skal tegne nye medlemmer. I arkivet fandt jeg en ”Provisions-Skala”, der gjaldt for tegning af medlemmer (og/eller et bidrag) til Dannevirke, som oplyser, at ”Akkvisitøren” optjener følgende provision af de indgåede beløb: indtil 3 kr.:

50 %; 3,01-5,00 kr.: 45 %; 5,01-10,00 kr.: 40 %; 10,01-50,00 kr.: 30 %; 50,01-100,00 kr.: 25 %, og over 100 kr. fastsættes provisionen i hvert enkelt tilfælde efter nærmere aftale.

44

Aftalen med Søren Stryhn betød ifølge referatet fra bestyrelsesmødet d. 22/11 1948 en tilgang på 500 nye medlemmer, og tilgangen kunne også ses af regnskabet med en stigning i kontingentindtægten fra 1947 på 3.259 kr. til 4.594 kr. i 1948.

I 1950 kulminerede kontingentindtægten med 5027 kr., hvorefter den stagnerede.

Bestyrelsen fortsætter dog ufortrødent, og i 1951 indrykker den annoncer i forskellige af etaternes medlemsblade for at søge efter personer, som vil være annoncekonsulenter for Dannevirke mod provision.

I 1955 oplyser referatet, at der skal antages en rejsesekretær, som skal sørge for både tegning af nye medlemmer og skaffe bidrag mod provision. Samtidig besluttes det, at årskontingentet hæves til 5 kr., dog alene ved nytegning.

Hvad resultatet af disse foranstaltninger har haft af betydning for medlemstallet, står hen i det uvisse, men i et notat i 1958 fremgår det, at af 473 indenbys medlemmer har 345 ikke betalt kontingent, og af de udenbys medlemmer har 398 heller ikke betalt kontingent.

Det sidste tilgængelige regnskabstal for kontingenter er fra 1959, da indtægten var faldet til 1815 kr.

Ifølge soldaterhjemsbestyrerens kontrakt er det ham, som har ansvaret for medlemskartoteket samt opkrævningen af medlemsgebyret, og det har været et kæmpearbejde.

Hvis soldaterhjemsbestyreren ikke lige havde de nødvendige evner til enten at bruge fyldepennen eller skivemaskinen samt det at omgås tal, foretage registrering og mestrede bogføringens svære kunst, så ville arbejdet med medlemskartoteket og udsendelsen af giroindbetalingerne nemt være blevet udskudt til bedre tider. Hvis der samtidig har været manglende tilsyn fra bestyrelsens side, kan det nemt være gået så galt, at medlemmerne ikke fik kontingentopkrævninger i flere år.

Det har bestemt heller ikke været alle soldaterhjembestyrere, som levede helt op til bestyrelsens forventninger – hvor især de relativt korte ansættelsesperioder efter 2. verdenskrig har betydet manglende kontinuitet i opkrævningsarbejdet. Det gamle kartotek indeholder medlemskort, som tydeligt viser, at trofaste gamle medlemmer har betalt 2 kr. i årligt kontingent, hvorimod nogle, som er tegnet i 1952, har betalt 2 kr. og så slut, ligesom et andet kartotekskort viser en kontingentbetaling på 2 kr. i 1948, 1953 ,1954, 1958 og 1960, og derefter ikke flere notater. De mellemliggende år består bare af en skrå streg, som kan betyde, at ingen opkrævning er udsendt, og derfor er ingen kontingentbetaling indgået.

Arkivet fortæller lidt om, hvorledes medlemmerne blev kontaktet. Alt tyder på, at foreningen først fik oprettet sin girokonto i 1948 med konto nr. 35.767, men hvornår man startede med at udsende giroindbetalingskort til kontingentopkrævning, kan ikke dokumenteres. Fra 1951 findes et postindkasseringsbilag i arkivet, hvor medlemmerne har indbetalt kontingent på 2,35 kr., hvoraf de 35 øre helt sikkert har været portoen for postindkasseringen.

Men i 1960 skete kontingentopkrævningen med sikkerhed ved udsendelse af et gulligt ”Giroindbetalingskort” med maskinskrevet navn og adresse og påført beløb - i en gullig kuvert - ligeledes med maskinskrevet navn og adresse, idet begge er fundet i arkivet.

Hvorledes var så udgiften til porto i forhold til det forholdsvis billige medlemskontingent på 1 kr.?

45

Ifølge postvæsenets oplysninger var Iokalporto for almindelige breve i 1912 5 øre; i 1919 7 øre; i 1921 10 øre og i 1946 15 øre, så der har i denne periode været et rimeligt udbytte af anstrengelserne.

I 1967 bortfalder muligheden for at benytte lokalporto, og så springer prisen op til 60 øre. Herefter vokser portoen voldsomt til 90 øre (1970), 100 øre (1976), 160 øre (1981), 400 øre (1999), og i skrivende stund er portoen for A-breve 800 øre.

Uanset bestyrelsens mange anstrengelser gennem tiderne må det konstateres, at i 1919 rammer medlemstallet det højeste antal med 1678 medlemmer, og det laveste antal nås i 1983 med 62 medlemmer, da det også oplyses, at kontingentet er steget til 25 kr. for enkelt medlemskab, og foreningskontingentet er på 200 kr.

Bestyrelsen foreslår på generalforsamlingen i 1984 en kontingentforhøjelse til 50 kr. Kontingentet blev efter skriftlig afstemning nedstemt til 40 kr., og dette beløb blev fastholdt indtil 1991, da medlemskontingentet blev forhøjet til 50 kr.

I 2006 fordobles kontingentsatserne, således at det personlige medlemskab stiger fra 50 kr. til 100 kr., og medlemsforeningerne differentieres efter medlemsantal således:

Foreninger til og med 50 medlemmer 200,00 kr., med 51 til 150 medlemmer (inkl.) 400,00 kr., med 151 til 300 medlemmer (inkl.) 500,00 kr., med 301 eller flere medlemmer 600,00 kr.

I skrivende stund i november 2012 er kontingentet for både medlemmer og medlemsforeninger ikke forhøjet siden 2006, ligesom det kan oplyses, at medlemstallet ved generalforsamlingen d. 12/3 2012 var 108 stk. personlige medlemmer og 40 stk. medlemsforeninger.

Dannevirkes ”sparekasse”.

De værnepligtige soldater kunne uden vederlag få deres kontante penge opbevaret hos Dannevirke for senere efter behov igen at hæve dem til daglige fornødenheder, og det var som regel mindre beløb på 2 og 5 kroner.

Det at være ”sparekassekasserer” var også en af soldaterhjemsbestyrerens mange pligter, og han havde faste åbningstider for, hvornår ”sparekassen” havde åbent for transaktioner.

Det modtagne beløb blev indskrevet i en protokol, benævnt ”Pengebog”, hvor hver ”indskyder” fik en konto, ligesom alle transaktioner blev bogført, forsynet med behørig underskrift – ved hævning med underskrift af den værnepligtige og ved indsættelse med underskrift af soldaterhjemsbestyreren eller hans befuldmægtigede.

Samtidig modtog den værnepligtige dokumentation i form af et kort som en slags ”sparekassebog”, hvor der var mulighed for

at påføre op til 14 transaktioner – ligeledes forsynet med underskrift i lighed med protokollen.

Soldaterhjemsbestyreren var ifølge sin kontrakt forpligtet til at indsætte de værnepligtiges indskud på en særskilt konto i Fyens Stifts Sparekasse, og ifølge hans kontrakt skulle kontoens påløbende renter tilfalde selve foreningen.

Til gengæld skulle soldaterhjemsbestyreren som sikkerhed for sparekasseordningen stille et depositum på 1.000 kr., der også skulle indsættes på en sparekassebog i

46

samme sparekasse, men her tilfaldt renterne dog bestyreren.

Dannevirkes ”sparekasse” var en kæmpe hjælp til de værnepligtige soldater, idet soldaterne højst måtte have 10 kr. hos sig eller i deres gemmer under deres tjeneste på kasernen.

Dannevirkes tilbud om opbevaring af soldaternes penge blev vel modtaget af de værnepligtige, og ordningen betød, at ca. 7.000 kr. blev administreret i 1914. I en beretning af senere dato oplyses det, at der i perioden 1914 – 1918 blev opbevaret mere end 70.000 kr. for soldaterne, og herligt nok med en bemærkning om, at soldaterne på den måde havde undgået at bortødsle dem!

I omtalen fra 25-års jubilæet i 1937 var det samlede beløb i sparekasse-ordningen for perioden 1912 – 1936 opgjort til at være på 179.910 kr.

Sparekasse-ordningen fortsætter efter 2. verdenskrig, idet beretningen for 1945 omtaler, at Dannevirke i forbindelse med indkaldelsen af de første genindkaldte soldater d. 1. juni 1945 som sædvanlig modtog soldaternes civile tøj, kufferter, kontante beløb

m.m.

I forbindelse med 50-års jubilæet i 1958 oplyses, at soldaterne siden 1912 har afleveret trekvart million kroner til opbevaring i Dannevirkes ”sparekasse”.

Det har været en meget populær ordning, men den må til gengæld også have kostet utrolig megen tid at administrere med så mange ekspeditioner. Tænk på, at der skal 375.000 stk. 2 kr. eller 150.000 stk. 5 kr-sedler til for at tilbagebetale 750.000 kr.

Hvornår ordningen ophørte, kan ikke dokumenteres, men den pågældende bestemmelse om, at soldaterhjemsbestyreren skal modtage de værnepligtiges penge til opbevaring, er ikke medtaget i Dannevangs kontrakt fra 1983.

Medlemskortet til Dannevirkes soldaterhjem blev på bagsiden benyttet som ”sparekassebog” med notering af beløb, som enten var ”Indsat” eller ”Hævet”.

Opbevaring af soldaternes civile tøj.

Soldaterhjemmet havde et tilbud til de værnepligtige om gratis opbevaring af deres private tøj, kufferter m.v., og det blev modtaget med kyshånd.

Tilbuddet blev flittigt benyttet straks fra starten, og i forbindelse med den efterfølgende rekrutindkaldelse i 1913 var der ca. 350 soldater, som tog imod tilbuddet om at få deres civile tøj opbevaret gratis.

Opbevaringen af tøj, kufferter og kasser skete på loftetagen, og et foto viser tydeligt kufferter stablet mellem tagspærene.

Det gratis tilbud for opbevaringen gjaldt kun for de værnepligtige, hvorimod sikringsstyrken (1914-1918) måtte betale 25 øre for opbevaringen, men så havde vedkommende også adgang til at benytte Dannevirkes faciliteter.

Opbevaring af soldaternes civile tøj blev en tradition, som soldaterne benyttede sig flittigt af, og det kunne i forbindelse med 25-års

47

fødselsdagen i 1937 fortælles, at i alt 39.148 sæt civilt tøj og kufferter havde været opbevaret i soldaterhjemmet de første 25 år.

Ordningen fortsatte efter 2. verdenskrig, idet beretningen for 1945 omtaler, at Dannevirke i forbindelse med indkaldelsen af de første genindkaldte soldater efter afslutningen på 2. verdenskrig d. 1. juni 1945 som sædvanlig modtog soldaternes civile tøj, kufferter, kontante beløb m.m.

Hvornår ordningen ophørte, er ikke dokumenteret, men den pågældende bestemmelse om, at soldaterhjemsbestyreren skal modtage de værnepligtiges tøj, kufferter m.v. til opbevaring, er udeladt i Dannevangs kontrakt fra 1983.

På medlemskortet til Dannevirkes soldaterhjem kunne soldaterhjemsbestyreren på bagsiden meddele kvittering for modtagelsen af den værnepligtiges forskellige effekter: kuffert, overfrakke, jakke, frakke, par benklæder, vest og hat.

Soldaterhjemmets have. Grundarealet på Dannevirkes matrikelnummer er på i alt 2259 kvadratmeter, hvoraf der er bebygget 285 kvadratmeter. Det betyder, at det ikke-bebyggede areal udgør 1974 kvadratmeter, hvoraf baghaven udgør den største del på ca.1800 kvadratmeter.

Sporten er i fokus i Dannevirketanken, og den søges til stadighed udviklet ved i soldaterhjemmets have at opstille forskellige atletik- og gymnastikredskaber til brug for de besøgende værnepligtige soldater.

Der var således opsat sportsredskaber bl.a. en galge med trapez og ringe, baner til højde-, længde- og stangspring samt kuglestød foruden en del spil med kroket-, kegle- og ringspil. Nogen egentlige sportskonkurrencer blev aldrig afholdt i haven på grund af den almindelige tjenesteturnus for

soldaterne.

I mange beretninger kan læses om, at ”om Sommeren er Hjemmets Have med sine forskellige underholdende Spil og hyggelige Siddepladser et yndet Opholdssted for Soldaterne”

I 1931 fortæller beretningen, at haven i lang tid havde lidt af mangel på sol og lys, ligesom den skrånede med et stærkt fald mod bygningen.

Dette betød i fugtigt vejr, at en del af haven var et morads, som ikke var brugbar til nogen form for aktivitet.

Det var nødvendigt med en omlægning, som skete ved at fælde en del træer for at skaffe lys i haven, ligesom haven blev planeret, således at der blev plads til to store vandrette plæner, hvoraf den ene gav plads til gymnastikapparater, kroketbane og andre spil, medens den anden fik en smuk rosenhave. Ligeledes blev siddepladserne en del forøget, og der blev en smuk afgrænsning i form af beplantninger. Haven fremtrådte nu som et smukt og tillokkende opholdssted for de værnepligtige i sommertiden.

Der var pladsmangel indendørs, og som en løsning på pladsmanglen måtte haven tages i brug i forbindelse med de store rekruthold og genindkaldelser i trediverne. Derfor blev der i 1935

48

opstillet en Fønix-barak, som var lånt af Hærens Vaabenarsenal.

Barakken var på ca.100 kvadratmeter og kunne rumme de mange ekstra soldater, men for at betjene dem var det nødvendigt med en udvidelse af hjemmets udsalg. I denne forbindelse blev der så i haven opstillet en udsalgskiosk, som kunne betjene de mange ekstra besøgende. Ud over sportsudfoldelse og opstilling af barakker ved vi, at baghaven også blev benyttet til udendørs arrangementer, når vejret tillod det. Der er fundet nogle dejlige fotos fra et par af disse. Det ene er et foto fra en dejlig sommerdag d. 7.

juli 1941, da der i baghaven er dækket op til havefest med gratis kaffebord til næsten 100 soldater, som blev underholdt af et soldaterorkester samt oplæsning af skuespiller Otto Lagoni. Det andet foto er fra d. 2. august 1943, da oberstløjtnant S.E. Claussen holdt foredrag og fortalte om begivenhederne d. 9. april 1940. Dette arrangement blev i øvrigt den sidste gang, haven blev benyttet på denne side af befrielsen d. 5. maj 1945.

Ifølge kontrakten var det soldaterhjemsbestyreren, som havde ansvaret for pasning og renholdelse, men det var desværre ikke alle soldaterhjemsbestyrere, som havde grønne fingre og sans for en stor haves vedligeholdelse. Dette kom frem i årsberetningen for 1984, da den nye soldaterhjemsbestyrer Dannevang og frue roses i høje toner for bestyrerparrets aldrig svigtende interesse og omhu for at have røgtet deres opgave, herunder en sanering og vedligeholdelse af haven, der fra at have været et vildnis er blevet et nydeligt anlæg.

Haven benyttes i dag i forskellige sammenhænge med arrangementer, når vejret tillader det. Et særligt arrangement, som kræver, at man skal benytte haven uanset vejrliget, er forsvarsbrødrenes årlige Fugleskydning, som traditionen tro afvikles i den første weekend i september måned - ellers er haven i det daglige mest benyttet af rygerne, som er blevet forvist på grund af Loven om røgfrit miljø – enten til haven eller i rygepavillonen.

Fra telefonautomat til www.dannevirke-odense.dk .

De værnepligtiges forbindelse til familien og hjemmet var meget vigtig for Dannevirkes bestyrelse, hvorfor der allerede ved indvielsen blev oprettet en automattelefon, som gjorde det muligt for de værnepligtige at ringe hjem til familien overalt på Fyn for 10 øre.

Samtidig kunne telefonen også benyttes den modsatte vej, idet økonomen var så venlig at modtage besked fra familien til soldaten.

Under 1. verdenskrig, da bl.a. sikringsstyrken var meget flittig til at benytte Dannevirke, blev telefonen i 1914 benyttet til 3.250 samtaler, og anvendelsen toppede i 1918 med ca. 6.000 samtaler.

Efter 1. verdenskrigs ophør ophævede Fyns Kommunale Telefonselskab i 1919 muligheden for, at private kunne have opstillet en automattelefon, men med stor velvilje fra telefonselskabet fik Dannevirke lov til at beholde sin private automattelefon, således at soldaterne fortsat havde rigtig god mulighed for at komme i forbindelse med deres slægtninge eller pårørende.

I 1937 nævnes det, at der er oprettet en ny telefoncentral i Odense, og foreningens automat har fået Automat nr. 34.

http://www.dannevirke-odense.dk/

49

Samtidig viste telefonselskabet sin velvillighed over for soldaterhjemmet, ved at der ikke blev opkrævet opkaldsgebyr på 10 øre ved opkald til dette nummer, hvorimod telefonsamtaler ud af huset kostede henholdsvis 10 øre for indenbys og 30 øre for udenbys samtaler.

Automat nr. 34 eksisterede til 1958, hvorefter telefonnummeret til soldaterne ifølge årsberetningen kom til at hedde 11 84 20.

Dette nummer blev nedlagt i begyndelsen af halvfemserne, idet den tilhørende telefonautomat ikke blev benyttet i tilstrækkeligt omfang og var begyndt at blive en unødig ekstraudgift i den i forvejen stramme økonomi.

Soldaterhjemmets officielle telefonnummer var ifølge Odense Vejviser i 1914 2187, i 1940 automat 34 og efter 1945 13 054, senere ændret til 11 30 54, og i dag i digitaliseringens tidsalder er telefonnummeret blevet til 66 11 30 54, som i skrivende stund stadig er Dannevirkes telefonnummer med fast telefontid MAN-TOR kl.16-17, dog ikke i månederne juni til august, hvor Dannevirke holder sommerferie.

Til gengæld har internettet overtaget døgnvagten, idet Dannevirkes hjemmeside, som blev oprettet i 2004 og hedder www.dannevirke-odense.dk kan benyttes hele døgnet.

Soldaterhjemmets bibliotek.

Biblioteket var fra starten i 1912 utilstrækkeligt forsynet, men et opråb i bladene resulterede i rigelige boggaver. Resultatet blev, at biblioteket i 1914 disponerede over 1500 bind til udlån samt ca. 40 bind til håndbibliotek og læsesal – mest leksika samt værker med nationalt indhold.

I 1915 var antallet af bind forøget til 1700, men da boggaverne stadig fortsatte, voksede antallet af bind hele tiden.

Bogsamlingen blev løbende ordnet og registreret i protokoller, og udlånet af bøger skete på alle søgnedage 1½ time om middagen.

Det viste sig under 1. verdenskrig nødvendigt at oprette et ambulant bibliotek med eget katalog, således at de udlagte afdelinger af mandskab i kantonnementerne også fik glæde af bibliotekets formåen.

Biblioteket levede sit eget stille og tavse liv i de mange turbulente årtier, men i efteråret 1934 gennemgik biblioteket en nødvendig modernisering og gik bort fra protokolregistrering og fik i stedet en registrering efter mere praktiske og moderne principper.

Bibliotekets bogsamling blev opdelt i to afdelinger: en for skønlitteratur og en for faglitteratur, som igen blev opdelt i 10 underafdelinger.

Biblioteket blev samtidig overført til kartotekskort i stedet for de tidligere benyttede udlånsprotokoller.

Æren for moderniseringen tilfaldt menig nr. 401 Mervild, som var stud.mag. og havde benyttet hele sin fritid under sin værnepligt til at få styr på Dannevirkes bibliotek, der i samme forbindelse også fik nye udlånsregler, der betød faste tider for udlån.

Som tidligere nævnt har soldaterhjemmets bibliotek levet sit meget stille og tavse liv, idet det var en del af hjemmets hverdag, men gav ikke anledning til økonomiske problemer eller det, der var værre. Forhandlingsprotokollerne eller beretningerne bruger ikke meget blæk eller tryksværte på denne ellers

http://www.dannevirke-odense.dk/

50

meget vigtige kulturelle side af soldaterhjemmets arbejde.

Omtalen i beretningen af bibliotekets udlån var som regel meget kort formuleret således: ”Foreningens Bibliotek, ca. 1500 Bind, er aabent for Udlaan en Gang ugentlig, og er blevet meget stærkt benyttet”.

I modsætning hertil berettes hvert år om et stort antal gratis brevpapir og kuverter til soldaterne, om hvor mange penge der er omsat i Dannevirkes ”sparekasse”, om hvor mange kufferter og civile sæt tøj, der er opmagasineret, om hvor mange postpakker og bl.a. vasketøj, der er ekspederet; fodtøj modtaget til reparation, om biografbilletter besørget eller ekspederede film til fremkaldelse. I 1955 berettes især om, at

soldaterhjemmet har skaffet garager til motorcykler for 80 soldater.

Men som sagt levede soldaterhjemmets bibliotek sit stille og tavse liv uden de store omsætningstal, men sikkert til stor glæde for de få, men trofaste læseheste blandt soldaterne.

Hvornår biblioteket stoppede sin virksomhed, kan ikke dokumenteres, men det eksisterer i hvert fald ikke mere. Det eneste, som tilsyneladende er tilbage af biblioteket, er en gammel udlånsprotokol i arkivet, som fortæller sin egen historie.

Et par fotos fra udlånsprotokollen fortæller lidt historie om nogle bøgers udlån, og bemærk, hvor nøjagtig protokollen blev ført med pen og blæk.

Gratis brevpapir og kuverter. Et særkende for Soldaterhjemmet Dannevirke var — ud over opbevaringen af de værnepligtiges penge og tøj — at brevpapir og kuverter blev udleveret gratis til de værnepligtige, således at der ikke var nogen undskyldning for de værnepligtige til ikke at skrive hjem. Med hjælp fra Dannevirke kunne de nu uden anden udgift end porto, som i 1912 beløb sig til 5 øre, skrive hjem til deres familier og på den måde holde kontakten med hjemmet ved lige. Brevpapiret var dobbelt ca. A5-størrelse og linjeret, således at der var styr på skriften. I øverste venstre hjørne var trykt Dannevirkes bygning i stregtegning.

I beretningen for 1914 oplyses det, at der i løbet af året er udleveret 8-9.000 stk. brevpapir og kuverter.

I de følgende år berettes der om, at der i disse år blev udleveret mere end 20.000 stk. brevpapir og kuverter.

Efter 1. verdenskrigs afslutning faldt og steg antallet af brevpapir og kuverter - alt efter hvor mange værnepligtige, som blev indkaldt og uddannet på kasernen. Dog betød de meget store efterårsindkaldelser i trediverne en ekstra stigning i udgiften til det årlige forbrug af brevpapir og kuverter.

Gratis udlevering af brevpapir og kuverter fortsatte i lang tid efter 2. verdenskrigs ophør med uformindsket styrke, og i beretningen for 1956 fortælles der bl.a. om udlevering af 93.000 stk. brevpapir og 41.000 stk. kuverter.

Hvornår udleveringen af det gratis brevpapir og kuverter ophørte, kan ikke dokumenteres.

51

Jule- og nytårsaften.

Jule- og nytårsaften blev straks fra soldaterhjemmets opstart i 1912 en tilbagevendende tradition med vellykkede fester. Juleaften var med et stort smukt pyntet juletræ, ligesom hver mand fik gaver bestående af nyttegenstande, cigarer og godter, og der trakteredes med kaffe, kager og punch. Nytårsaften blev i sagens natur til lidt mere fest og farver.

Økonomen (det var soldaterhjemsbestyrerens stillingsbetegnelse indtil 1936) og hans familie stod for arrangementerne, og de tilbragte også disse aftener sammen med soldaterne, hvilket i høj grad bidrog til at bringe hjemlig hygge over festerne. I en beretning omtales, at der i løbet af aftenen blev sunget

julesalmer og fædrelandssange, som blev klaverakkompagneret af en af økonomens døtre. Økonomens hustru virkede i disse aftener ved sin omsorg rigtig som en ”mor” for soldaterne.

Denne tradition med jule- og nytårshygge for soldaterne blev en tradition, som fortsatte op gennem alle årene, således at Dannevirke hvert år til jul og nytår havde et tilbud til de værnepligtige soldater, som ikke kunne fejre højtiderne i deres egne familier.

En ny sekretær, kaptajn Ingv. Eriksen, som tiltrådte i 1929, var meget initiativrig og var altid nærværende ved alle sammenkomster på Dannevirke og lagde et kæmpearbejde for at give de værnepligtige en god og lærerig oplevelse, når de besøgte soldaterhjemmet.

I et referat fra 1959 fandt jeg følgende drejebog for afviklingen af hhv. julen og nytårsfesten:

Onsdag d.16/12: Julebagning: kl.19.30 velkomst, derefter påbegyndes bagning, klipning af juletræspynt o.l. Musik til arbejdet v/soldater – og der afsluttes med kaffe og soldaterlavede småkager. Danmarks Radio kommer og laver optagelse til fjernsynet!

Juleaftensdag: kl.16.00 besøg på infirmeriet med omdeling af godteposer, vin, småkager og julegaver (gaverne forventes foræret af byens handlende). Kl.18.30 besøg hos vagterne (Højstrup, Hangaren og Hovedvagten). Der ønskes glædelig jul med vin og småkager, desuden omdeles godteposer og julegaver.

Julefesten kl. 20.00: Juletræet tændes – julesalmer: ”Glade Jul” og ”Det kimer nu til julefest” – velkomst – ”Julen har bragt velsignet bud” – juletale v/hr. pastor Mulvad, Ansgars Kirke – ”Dejlig er Jorden”. Kl. 21.00: Kaffe med kager, småkager og cigaretter – Julehistorie v/hr. H. Holmsgård – omdeling af konfekt og cigaretter – lege og konkurrencer m/præmier – juleudsendelse i TV – soldaterunderholdning (Julefantasi) v/klaveret menig nr.? Kl. 23.00: Øl og pølser m/brød og cigaretter – Kl. 23.30 Afslutning med fællessang: Altid frejdig. Frit samvær, oprydning osv.

Nytårsfest: kl. 20.00: Juletræet tændes – fællessang: ”Højt fra træets grønne top” – Velkomst – fællessang: ”I denne søde juletid” Kl. 20.15: Kaffe m/kager, småkager og cigaretter — historie – omdeling af konfekt og cigaretter – lege og konkurrencer med præmier – soldaterunderholdning (Guitar solist) – punch – nytårsudsendelse i TV – kl. 23.55: punch – kl. 24.00 GODT NYTÅR – rådhusuret i TV – fællessang: ”Vær velkommen Herrens år” – kl. 24.15 Afslutning – frit samvær - oprydning osv.

52

Disse jule- og nytårsfester fortsatte i mange år, men udviklingen i samfundet og forsvarsforligene med bl.a. ændring af værnepligten bevirkede, at de værnepligtige efterhånden blev afløst af fast personel m.v. Det betød færre værnepligtige soldater og derfor et mindre behov for, at soldaterhjemmet skulle afholde jule- og nytårsfester, idet der kun var vagtholdene tilbage på kasernen, hvor de fleste var fast personel med bopæl og familie i byen.

Hvornår de allersidste jule- og nytårsfester blev afviklet på Dannevirke, står hen i det uvisse, men juleforberedelserne onsdag d.16/12 1959 blev optaget af Danmarks Radio til fjernsynsudsendelsen Aktuelt, Optagelsen som i dag enten ligger og samler støv i et af Danmarks Radios mange filmarkiver eller bare er forsvundet sammen med en masse andre gamle historier.

Vi har mulighed for at vise nogle fotos fra de lokale aviser om julebagningen, som giver et godt indtryk af en svunden tid, da man dyrkede de nære ting og stadig vogtede over de gamle juletraditioner.

Bagvejen til Dannevirke.

Allerede fra soldaterhjemmets start i 1912 blev der etableret en gennemgang fra kasernen til Dannevirke, således at soldaterne ikke skulle ud på offentlig vej for at besøge hjemmet.

Dette betød nemlig, at soldaterne kunne komme i deres ”arbejdstøj” og ikke behøvede at skifte til udgangsuniform, som reglementet ellers foreskriver ved udgang fra kasernen.

Denne adgangsvej var en helt klar forudsætning for Dannevirkes virke og grundlaget for virksomheden. Her kunne soldaterne, når de havde fri fra tjenesten, lige smutte ind på Dannevirke for at få en kop kaffe og en ostemad, læse en avis eller købe småfornødenheder.

Adgangsvejen var eksistensgrundlaget for Dannevirkes omsætning, og samtidig sikrede den soldaterhjemsbestyrerens økonomi, som var helt afhængig af en stor omsætning.

Bagvejen har i alle de hundrede år bygningen har eksisteret, haft nogle turbulente perioder.

Den 9. april 1940 om morgenen fik bestyrelsen travlt med at skjule for den tyske besættelsesmagt, at Dannevirke var et soldaterhjem. Inden de tyske tropper rykkede ind på kasernen, fjernede man ganske simpelt alle spor af den særlige ”forbindelsesvej” fra kasernen gennem hjemmets have. Det skete ved, at lågen med Dannevirkes skilt blev fjernet, vejen gravet op og beplantet med buske.

Den kolde krig i tresserne og halvfjerdserne havde også sin pris for at bevare gennemgangen, idet det nu var kasernens sikkerhed, som krævede, at adgangsforholdene blev skærpet.

Både i 1960 og 1965 fremhæves regimentets bestemmelser vedr. kontrol med personer, der passerer soldaterhjemmet på vej til kasernen. Efter en del forhandlinger endte det dog med, at gennemgangen blev bibeholdt, dog under forudsætning af, at Dannevirkes hoveddør altid var låst, og man dér sørgede for kontrol af besøgende.

Gennemgangen var også en slags ”smutvej” for soldater, som havde glemt tiden og var kommet lidt for sent til aftenappellen – og derfor var nødsaget til at ”planke den” for at undgå straf for sen hjemkomst efter udgang. Nu var Dannevirkes hegn ikke det eneste, som omkransede kasernen, idet det lige så ofte skete, at soldaterne ”plankede den” over hegnet ved Solfaldsvej.

I forbindelse med udlicitationen af kasernens kostforplejning og udsalg opstod der pludselig ”krig” om soldaternes fritid mellem kasernens forpagter og soldaterhjemmets bestyrer.

”Krigen” endte desværre med, at det blev de ”Blivende bestemmelser for Odense Garnison”, som i 1974 afgjorde, at lågen skulle være lukket uden for den daglige arbejdstid mellem kl.18.00 og kl.06.30.

53

Denne afgørelse var til stor irritation for både soldaterne og ikke mindst Dannevirkes bestyrelse, som havde kontraktansat en soldaterhjemsbestyrer, der ifølge ansættelseskontrakten oppebar sin ”løn” af overskuddet fra hjemmets omsætning. Der var giftige indlæg i LINDORMEN, som var talerør bl.a. for kasernens værnepligtige – i øvrigt et godt medie i kasernens hverdag. Bl.a. Dannevirkes sekretær, kaptajn K. Larsen, og de værnepligtiges talsmand, P. Brandes, m.fl. kastede sig ud i et forsvar for, at lågen først skulle lukkes kl. 01.00, men garnisonskommandanten, oberst H.J.F. Freiesleben, skar igennem i et indlæg i LINDORMEN – og lågen blev fremover lukket kl.18.30!

Nye og venlige vinde blæser i 1980, da den nye garnisonskommandant, oberst O. Møller Pedersen, ophæver lukkebestemmelsen fra 1974 og giver tilladelse til, at lågen igen vil være åben for gennemgang fra kasernen til Dannevirke fra kl. 06.00 til kl. 24.00 – og selvfølgelig under den forudsætning, at hoveddøren på Dannevirke fortsat er aflåst og kun åbnes indefra, når dørklokken påvirkes af besøgende.

I skrivende stund kan oplyses, at ”bagvejen” stadig findes i form af en låge i Dannevirkes baghave, men nu er det ikke ind til et militært område, men bare ud til et privat parkeringsareal.

Dette parkeringsareal er desværre i de seneste år blevet pålagt parkeringsrestriktioner og er alene forbeholdt privat parkering til stor gene for Dannevirkes gæster, men det er en helt anden historie.

Dannevirkes repræsentanter i sognekredsene. I et forsøg på at styrke Dannevirke og soldaterhjemsarbejdet og dermed opbakningen til soldaterhjemmet i de fynske sogne besluttede bestyrelsen i 1935, at lederen af soldaterhjemmet, fhv. overofficiant N. E. Hansen, som foreningens repræsentant skulle rejse ud i denne og i kommende vintre i et forsøg på at skaffe ny tilgang af medlemmer såvel i byen som på landet ved at propagandere for foreningen. Hans mission lykkedes, og allerede i beretningen for 1936 kan man læse 14 navne på medlemmer, som beredvilligt har påtaget sig hvervet som repræsentant for Soldaterhjemmet Dannevirke Odense:

Gartner Jens Knudsen, Lumby Førstelærer Kelstrup, Rønninge Uddeler Frede Nielsen, Højby Sognefoged I. Corneliussen, Davinde Kontrolassistent N.K. Rasmussen, Rolfsted Proprietær A. Pedersen, Allerup Gårdejer A.C. Larsen, Vollerslev Landmand Charly Frandsen, Kølstrup Landpost L. Pedersen, Næsby Frisør Th. Lundsgaard, Allesø Fhv. gårdejer Mads Jensen Næsbyhoved-Broby Sognefoged J.C. Jørgensen, Snestrup Sognefoged N.J. Madsen, Villestofte Skatteopkræver Jens Laursen, Ubberup

I arkivet er fundet en opgørelse fra april 1942, der opridser de i alt 44 sogne, hvor foreningen har tilladelse til at antage repræsentanter for foreningen og til tegning af medlemskaber. Understreget er de kommuner, hvor Dannevirke havde repræsentanter:

Det drejede sig om følgende kommuner: Rynkeby, Kølstrup, Agedrup, Munkebo, Marslev, Birkende, Revninge, Rønninge, Rolfsted, Allerup, Davinde, Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse, Højby, Nr. Søby, Åsum, Lumby, Allesø, Østrup, Hjadstrup, Lunde, Skeby, Otterup, Norup, Skamby, Uggerslev, Odense, Dalum, Sanderum, Brændekilde, Bellinge, Stenløse, Fangel, Verninge, Tommerup, Brylle, Vissenbjerg, Korup, Ubberud, Pårup,

54

Næsbyhoved Broby, Veflinge, Vigerslev og Søndersø.

Antallet på 14 til 16 repræsentanter holder sig i mange år, men i begyndelsen af halvtredserne stiger antallet til 23 – 25 repræsentanter. Denne stigning skyldes, at soldaterhjemsbestyrer Hall Jensen i efteråret 1951 påtager sig opgaven at rejse rundt i et forsøg på at øge antallet af medlemsrepræsentanter ved personlig at opsøge interesserede personer. Det lykkedes, og i de følgende år fremgår det af beretningen, at det lykkes at fastholde antallet på over 20 repræsentanter. I beretningen fra 1955 er det sidste gang, at repræsentanterne i sognekredsene bliver nævnt med navne. Herefter er der tavshed, men fra 1957 er der et notat fra et bestyrelsesmøde, som oplyser, at bestyrelsen har til hensigt at foretage en reorganisering af afdelingens repræsentanter, således at det i Odenseområdet skal ske efter en distriktsinddeling, og i oplandet stadigvæk være i opdelte sognekredse. Herefter sker der umiddelbart ikke mere i en ellers fornuftig ordning, som tilsyneladende smuldrede på grund af manglende opbakning i bestyrelsen.

Desværre ser det ud til, at ideen med medlemsrepræsentanter fra 1935 afgik ved en stille død, idet repræsentanternes navne - eller ordningen i det hele taget - ikke mere nævnes i de efterfølgende beretninger eller referater.

Fadderskabsråd. Foreningens sekretær, Ingv. Eriksen, fremkom i november 1951 med en ide til bestyrelsen, om det var muligt at finde en kreds af personer blandt de fynske soldaterforeningers ledelser, som kunne være interesseret i - både finansielt og kulturelt - at støtte op om soldaterhjemmet og dets virksomhed. Hans forslag blev vel modtaget, og allerede i beretningen for 1952 omtales stiftelsen af et fadderskabsråd, som tilsyneladende blev et af dette års store begivenheder.

Stiftelsen skete på et møde på soldaterhjemmet d. 9. februar 1952, da der var et stort fremmøde fra 28 foreninger med i alt 50 personer, alle med tilknytning til de fynske soldaterforeninger samt de fynske afdelinger af De danske Forsvarsbrødre.

På mødet blev det vedtaget, at man ville støtte soldaterhjemmet med økonomiske midler til det kulturelle arbejde. Der blev samtidig oprettet et fadderskabsråd, som skulle udforme og varetage arbejdet med fremskaffelse af midler.

Fadderskabsrådet kom til at bestå af følgende:

Georg Jensen, De danske Forsvarsbrødre for Odense og omegn Niels Isaksen, Samvirkende soldaterforeninger for Faaborg og omegn N. Nørregaard, Odense, 19. bataljons soldaterforening A.F. Andersen, De danske Forsvarsbrødre for Svendborg og omegn Carl Nielsen, De danske Forsvarsbrødre for Kerteminde og omegn Hartvig Johansen, De danske Forsvarsbrødre for Middelfart og omegn

Det blev vedtaget, at alle beløb, som indgår til fadderskabet, sættes på en særlig konto i regnskabet.

Regnskabet for 1952 har en sådan indtægtspost benævnt ”Fadderskaber” på 1.797,48 kr., og en tilsvarende post findes i regnskabet for 1953 på 79,65 kr., men det er også sidste gang, at ”Fadderskaber” nævnes i Dannevirkes regnskaber.

Umiddelbart kunne det tyde på, at nævnte ”Fadderskabsråd” ikke er kommet til at fungere som en særskilt enhed, men derimod har medvirket til, at soldaterforeningerne og forsvarsbrødrene er blevet knyttet nærmere til soldaterhjemmet.

Dannevirkes regnskab havde siden 1928 indeholdt en mindre indtægtspost, som relaterede sig til bidrag fra soldater- og forsvarsbrødreforeninger, så sekretær Ingv. Eriksens ”Fadderskabside” var et meget positivt

55

tiltag i bestræbelserne for i bestyrelsen at samle alle gode kræfter i form af tidligere soldater til at støtte og bakke op omkring soldaterhjemmets fortsætte eksistens.

I den forbindelse kan nævnes, at Dannevirkes bestyrelse allerede i 1931 fik indvalgt formændene for de to lokale soldaterforeninger, nemlig 5. og 16. bataljons soldaterforeninger hhv. grossererne Salomon Andersen og N.P. Hansen. I 1934 blev guldsmed Carl Zinglersen indvalgt, og han var formand for 26. bataljons soldaterforening.

De fortsatte alle som bestyrelsesmedlemmer i mange år. N.P. Hansen stopper i 1947 og bliver udnævnt til æresmedlem, hvorimod Salomon Andersen og Carl Zinglersen først stopper i 1959 – og de bliver også begge udnævnt til æresmedlemmer.

Af nutidige bestyrelsesmedlemmer med relation til soldaterforeningerne skal også nævnes, at formanden for Soldaterforeningernes Fællesrepræsentation Fyn siden 1982 har været medlem af Dannevirkes bestyrelse: Alex Andersen 1982-2000, Leif Christensen 2002-2008 og Ole Strunge Madsen siden 2008.

KFUM’s soldatermission. Sideløbende med Soldaterhjemsforeningen Dannevirke har KFUM’s soldaterhjemsmission arbejdet for at udfylde de værnepligtiges fritid. Ved forrige århundredeskifte foregik KFUM’s soldaterhjemsarbejde i Odense fra KFUM’s bygning, men efter at Dannevirkes bygning blev opført på Sdr. Boulevard, ansøgte KFUM om lån af Dannevirkes lokaliteter et par aftener om ugen, således at KFUM kom meget tættere på soldaternes hverdag.

I et bestyrelsesreferat fra 1913 oplyses det, at KFUM’s soldatermission har fået lov til at låne lokaler på Dannevirke en til to gange om måneden. I samme forbindelse oplyses, at KFUM tilbyder at overdrage sin våbensamling til Dannevirke. Våbensamlingen er udlånt af hærens tekniske korps og bliver senere overdraget og ophængt i Dannevirkes sal.

I beretningen for 1929 fortælles, at KFUM’s soldatermission har rådighed over hjemmets lokaler en aften om ugen til foredrag og underholdning, så ordningen har fungeret tilfredsstillende for begge parter, og det tyder på godt samarbejde mellem soldaterhjemsforeningerne i Odense trods en naturlig konkurrencesituation om soldaternes besøg. Dannevirke havde en lille fordel, idet gæsterne her kunne nyde en bayersk øl i fritiden, og det kunne man ikke på KFUM’s soldaterhjem, som var alkoholfrit område.

Under krigen er KFUM’s bygning på Klosterbakken beslaglagt af den tyske værnemagt, hvorfor soldaterhjemsarbejdet foregår forskellige steder i Odense, men eftersom der ikke var mere end godt 100 soldater i byen, var der heller ikke det store behov.

Efter 2. verdenskrig får KFUM’s soldatermission i december 1945 tilladelse til at åbne soldaterhjem med udsalg på Odense Kaserne, hvilket oplyses i forbindelse med en voldsom kritik, som kommer fra soldaterhjemsbestyrer Hvenekilde i 1949 i forbindelse med hans opsigelse. Som begrundelse skriver han nemlig, at åbningen af KFUM’s soldaterstue og udsalg på kasernen få måneder efter hans tiltrædelse i december 1945 betød en katastrofe for Dannevirkes forretning og hans indtjeningsmuligheder.

Samtidig udvidede kasernen åbningstiden i sit eget udsalg, således at Dannevirkes omsætning blev reduceret væsentligt til nærmest en tredjedel af den forventede. Samtidig påpegede han, at de herskende adgangsforhold til Dannevirke hen over kasernens grusbelagte og mørklagte gymnastikplads bevirkede, at de værnepligtige naturligt forblev på kasernens område, som generelt var forsynet med asfaltbelægning og belysning. Herved undgik soldaterne at få snavset fodtøj, som bestemt ikke var velset i soldatertjenesten.

Hvenekildes kritik må være blevet hørt oppe i hierarkiet, idet KFUM’s lån af lokaler på kaserne ophører, og i begyndelsen af 1950 får bestyrelsen underretning om, at KFUM’s soldatermission nu vil oprette et soldaterhjem i en ejendom på Sdr. Boulevard vis-a-vis kasernen.

56

Dannevirkes bestyrelse, som i forvejen har store økonomiske problemer, forudser en fortsat forringelse af økonomien, selvom konkurrenten bare flytter over på den modsatte side af Sdr. Boulevard. Det fremgår af referatet, at bestyrelsen anmoder om hjælp fra sit hovedkontor via Samrådet, som var en ny paraplyorganisation for soldaterhjemsforeningerne, oprettet efter 2. verdenskrigs afslutning d. 5. februar 1948. Samrådet bestod af institutionerne Soldaterhjemsforeningen DANNEVIRKE, KFUM’s soldaterhjemsmission og Det grundtvigske soldaterarbejde, som alle havde været med fra soldaterhjemstankens første færd i slutningen af 1800-tallet.

Henvendelsen til Samrådet har tilsyneladende ikke haft nogen virkning, idet referaterne ikke mere nævner problematikken.

Tidernes ugunst for garnisonen i Odense betyder, at KFUM’s soldaterhjem på Sdr. Boulevard lukker og slukker d. 31. december 1994, og det sker i forbindelse med beslutningen om, at sergentskolen alligevel ikke flytter til Odense Kaserne.

Samrådet for det frivillige soldaterarbejde i Danmark.

De tre institutioner i Samrådet oprettede soldaterhjem i de forskellige garnisonsbyer og var i direkte konkurrence med hinanden om kunderne. I mange byer var ofte to af institutionerne repræsenteret – tit dør om dør med hinanden og kasernen.

Det var nødvendigt for myndighederne at samle kræfterne i det frivillige soldaterhjemsarbejde ved at oprette et fælles talerør over for bl.a. Forsvarsministeriet, både for så vidt angår den nødvendige styring af opførelse af nye soldaterhjem og også til at modtage og administrere tilskudsmidlerne fra staten samt andre fælles bidrag fra private og fonde.

Navnet Samrådet optræder i Dannevirkes Odenseafdeling første gang i et bestyrelsesreferat af 15/12 1949, da Dannevirkes hovedafdeling anmoder om forskellige regnskabsoplysninger til brug i Samrådet for at udregne fordelingstal for det offentlige tilskud til soldaterhjemmet.

Næste gang er 24/4 1950, da det oplyses, at KFUM’s soldatermission agter at oprette et nyt soldaterhjem i en ejendom på Sdr. Boulevard vis-a-vis Odense Kaserne. Da man inden for Dannevirkes bestyrelse er klar over den uheldige konkurrence, har forretningsudvalget indberettet dette til Dannevirkes hovedbestyrelse og bedt denne om at forebringe sagen for Samrådet. Der er ikke yderligere notater om denne henvendelse, så den har ingen virkning haft på beslutningen.

Næste gang navnet Samrådet dukker op i bestyrelsesreferaterne er i 1989, da Dannevirkes Odenseafdeling optages som nyt medlem af Samrådet, idet Forsvarsministeriet har godkendt Odenseafdelingen som tilskudsberettiget af puljemidlerne til brug i det frivillige soldaterhjemsarbejde.

Baggrunden var, at bestyrelsens formand, oberst P.E.M.O. Grüner, ved et tilfælde blev klar over, at institutionen Dannevirke ikke var medlem af Samrådet og derfor ikke fik sine berettigede tilskud. Dannevirkes hovedafdeling havde desværre i 1982 meddelt Samrådet, at hovedforeningen Dannevirke var nedlagt, men samtidig glemt at fortælle, at Dannevirkes Odenseafdeling fortsatte i fuldt omfang og derfor ville indtræde i Samrådet som et nyt medlem i stedet for hovedafdelingen.

Men det ender lykkeligt, idet Dannevirke Odense bliver godkendt og indtræder pr.1/4 1989 i Samrådet og straks begynder at modtage tilskud fra puljen, men desværre ikke med tilbagevirkende kraft.

Fordelingsbrøken oplyses til 0,32 %, og det samlede beløb for perioden 1/4 – 31/12 1989 bliver 7.630 kr.; i 1990: 13.920 kr.; i 1991: 19.046 kr.; i 1992: 15.265 kr.; i 1993: 22.270 kr.; i 1995: 51.140 kr. Det var mange dejlige penge, som mildnede Dannevirke Odenses overgang fra en fast kontraktansat bestyrer til en frivillig bestyrer med et frivilligt hold til den daglige ledelse.

57

Samrådet må sige farvel til det grundtvigske soldaterarbejde i 1995, da deres sidste soldaterhjem lukker i Farum.

I skrivende stund fungerer Samrådet fortsat med Dannevirke Odense og KFUM’s soldatermission som de eneste aktører. Samrådet har adresse i Fredericia, og daglig leder er generalsekretær Per Møller Henriksen og med KFUM’s soldatermission som den absolut største aktør med en andel af de offentlige midler på 99 %.

Soldaterhjemmenes dag.

Soldaterhjemmenes dag blev første gang afholdt i 1949 d. 6. juli og var en af de første ”frugter” af samarbejdet i Samrådet for det frivillige soldaterarbejde i Danmark, som i det følgende benævnes Samrådet. Dagen 6. juli 1949 var valgt med største omhu, idet det var 100-års dagen for udfaldet fra Fredericia i 1849.

På Soldaterhjemmenes dag var planen, at der overalt i Danmark skulle sælges et lille mærke, som kunne fæstnes på et revers (i lighed med Dybbølmærket). Prisen var 25 øre, og alle sælgere var frivillige. Hans Majestæt Kongen var protektor for Soldaterhjemmenes dag.

Mærkets form var et ovalt rødt papmærke (ca. 30 mm højt) med påtrykt krone og de tre løver i hvide farver, og med en nål kunne mærket nemt fæstnes på jakkens revers eller lignende.

I referatet fra bestyrelsesmødet d.14/6 1949 oplyses, at sekretær Ingv. Eriksen har fået sæde i udvalget for tilrettelæggelse af salget af mærket.

Soldaterhjemmenes dag d. 6. juli 1949 med salget af det lille 25-øres mærke blev en kæmpesucces, idet salget på landsbasis indbragte 147.000 kr. Desværre dryppede kun lidt i Odense-afdelingens regnskab, idet der i regnskabet for 1950 er en indtægtspost på 775 kr. under teksten ”6.juli-penge”. De efterfølgende år forbliver posten fra Soldaterhjemmenes dag i størrelsesordnen 7-800 kr., men mærkelig nok har jeg ikke fundet nogen form for omtale eller bemærkninger omkring Soldaterhjemmenes dag i hverken referater eller beretninger for Odenseafdelingen.

Soldaterhjemmenes dag bliver en stor succes på landsplan, og dagen holder flyttedag fra feriemåneden juli til midten af maj måned, og følgende annonce kan læses i KFUM’s medlemsblad ”Soldatervennen” i 1954:

Fra en notits fra 1958 i en lokal Odenseavis oplyses følgende: Der var atter i aar en fremgang i Odense i salget af mærker til fordel for soldaterhjemmene. Der blev solgt 22.021 mærker. Komiteen for de frivillige soldaterhjem har anmodet os om at takke alle, der medvirkede til det gode resultat.

Efterskrift: Fra KFUM’s jubilæumsskrift fra 1989 kan læses, at det lille 25-øres mærke var en succes lige fra starten i 1949, og det blev indledningen til 26 års mærkesalg, der i alt indbragte 3.936.813,28 kr. til det frivillige soldaterarbejde i Danmark.

Når salget ikke fortsatte ud over 1974, var årsagen den, at det gennem nogle år havde knebet meget med at finde frivillige sælgere, hvorfor salget var gået stærkt nedad.

58

Det er helt sikkert, at i forbindelse med afviklingen af Soldaterhjemmenes dag, så havde KFUM’s soldatermission i Odense førertrøjen på, idet de må have haft et større netværk af mærkesælgere.

Dannevirke i Odense havde i stedet nok koncentreret sig om bl.a. sit ”knallertlotteri” i 1951, og sin ”Gåsetombola” i 1956, som begge gav betydelig større overskud end de 7 – 800 kr., som mærkesalget indbragte Odense-afdelingen.

I samme forbindelse skal også nævnes, at Dannevirke også havde sit eget landslotteri, som blev styret fra hovedafdelingen, men det er en helt anden historie.

Hovedforeningen Dannevirke. Foreningen Dannevirke stiftedes i 1906 af daværende forsvarsminister J.C. Christensen. Foreningens formand - valgt i 1909 - er fhv. minister, folketingsmand Klaus Berntsen, og han skriver i 1927 i en pjece: Foreningens Formaal er – efter Samraad og i Samarbejde med de paagældende militære Foresatte – at bidrage til det indkaldte Mandskabs aandelige og legemlige Udvikling, at fremme dets Kendskab og Kærlighed til Land og Folk, samt at give Soldaten, medens han aftjener sin Værnepligt, Hjælp og Vejledning til at anvende sin Fritid paa en god og nyttig Maade. Foreningen er ikke en Forening af Soldater, men for Soldater! Den bærer Navnet ”Dannevirke”, thi ligesom den Vold, som Thyra Dannebod i sin tid lod opføre for at beskytte Danmarks Sydgrænse, kom til at bære dette Navn, skal det være den danske Soldats Formaal at uddanne sig til at blive et levende Værn for sit Fædreland i Farens stund – et nyt Dannevirke.

Danmarks Riges Grundlov giver jo ikke blot Rettigheder for Folket, men også Pligter. I dens Paragraf 88 hedder det: ”Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver”, men for at Landets værnepligtige Mandskab, der ikke nu udtages af en enkelt Samfundsklasse og ej heller tilvejebringes som Lejetropper, men udskrives af alle Samfundslag uden at nogen kan købe sig fri og staar altsaa som et Gennemsnit af hele det borgerlige Samfund, er det, at Foreningen ”Dannevirke” kalder paa hele det danske Folk og beder det om at indmelde sig i denne Forening for at lade Soldaten føle, at han ikke er uden Forbindelse med det Folk, som han tilhører, men at Samfundet slutter Kreds om ham og er villig til, medens han er borte fra sit Hjem og sin Gerning, at være som et ”Dannevirke”, der vil værne om ham for derved om muligt at forhindre, at han øder sin Fritid, til Skade for sig selv, ved at falde for de Fristelser, der let kan lokke unge Mennesker til Daarlighed og Fordærv i de forskellige Garnisonsbyer.

Foreningen ”Dannevirke” søger at opnaa sit Formaal ved at oprette Soldaterhjem i alle Lejre og Kaserner og at lade disse udstyre med Bøger, Tidsskrifter o.l. Endvidere ved at lade afholde en Række Foredrag, af hvilke flere ledsages af Lysbilleder, samt ved Indøvelse i Idræt, Sang, Husflid og om muligt til Understøttelse for trængende værnepligtige i særlige Tilfælde.

Der hersker i visse Kredse vrange Forestillinger og en deraf flydende Uvilje mod Soldatertjenesten, som et Sted, hvor der hersker raa og uhøvisk Tone;; men ”Tonen i Hæren” er nu vidt forskellig fra, hvad den tidligere har været. De forskellige Forsvarsministre har i god Forstaaelse med det store Flertal af Hærens nuværende Befalingsmænd medvirket til, at den militære Uddannelse bliver et vigtigt Led, en Art Skole, i Ungdommens fysiske Opdragelse, og mangen en forkælet og forvænt Ungersvend har inderligt godt af en Tid i sit Liv at vænnes til streng Orden og Lydighed, thi overalt i Samfundslivet kræves Disciplin, det gælder saavel i Hjem som i Skole, paa Værkstedet, Fabrikken og Kontoret, ja overalt, hvor der er én der skal styre, og en eller flere der skal adlyde.

Det er ogsaa af Betydning, at en ung Mand lærer at klare sig selv, være sin egen Tjener, at staa tidligt op, at holde sit Tøj i Orden, ogsaa at lære hvad Kammeratskabsfølelse har at betyde, hvor Mænd fra alle

59

Samfundsklasser møder under lige Forhold og føler, at alle er lige for Loven. Netop derfor maa Landets Borgere se med velvillige Øjne paa Hærens Arbejde, som et vigtigt Led i Ungdommens fysiske Opdragelse. Her træder Foreningen ”Dannevirke” til og rækker en hjælpende Haand, for at Soldaten ogsaa kan faa Hjertet opladt for Betydningen af aandelige Værdier, saa de ret kan fatte Hostrups dejlige Sang for Ungdommen, hvori det hedder:

”Øjet opladt, Haanden øvet, Tanken paa Flugt over Støvet”

Sign. Klaus Benrtsen

Det økonomiske grundlag for soldaterforeningernes arbejde var medlemskontingenterne, frivillige gaver samt bidrag både fra private personer og offentlige institutioner, mærkesalget på Soldaterhjemmenes dag samt afholdelse af lotterier og ikke mindst indsamlingerne ved sessionerne, som ifølge et samlet regnskab gav i alt 32.340 kr. til deling i 1926.

Arbejdet er i høj grad værdsat af både de værnepligtige og af værnenes befalingsmænd. Det stedse stigende besøg vidner om et behov, som er til stede for hyggelige og smukke soldaterhjem, hvor der er tilknyttet en venlig, forstående og hjælpsom betjening. Alle værnepligtige er lige velkomne i soldaterhjemmene, hvad enten de køber noget eller ej, og hvilke anskuelser de end måtte have af politiske, religiøse eller andre spørgsmål af interesse for det danske folk og dets ungdom.

Ud fra den folkelige samfundsfølelses ånd har Dannevirke altid søgt at dække de mangehånde behov, de unge værnepligtige har – ikke mindst under deres militære tjenestetid.

I 1956 havde Dannevirke soldaterhjem følgende steder:

Aalborg, Bangsbo Fort ved Frederikshavn, Dragør Fort, Fredericia, Frederikshavn Marinebarak, Godthåb i Grønland, Herning CF-kaserne, Hillerød CF-kaserne, Holbæk ved Sofienlundlejren, Kaserneskibet ”FYEN” på Holmen, Lundehøjgaard ved Høvelte Kaserne, Næstved, Odense, Rønne, Sandholt CF-kaserne, Tønder og Viborg.

Dannevirke havde sit eget landslotteri, hvor afdelingerne sørgede for det lokale salg og på den måde fik en pæn fortjeneste på 40 % af deres salg af lodsedler. Af protokollen for Odenseafdelingen kan læses, at indtægten fra det årlige lodseddelsalg i 1958 var 3.100 kr., idet Odense havde solgt 7752 lodsedler á 1 kr. og modtaget 40 % i kommission. Hvornår Dannevirkes landslotteri stoppede helt, er uvist, men et notat fra 1972 fortæller om en indtægt fra lodseddelsalget på 1265,60 kr.

Oprettelse af nye kaserner betød et naturligt behov for oprettelse af nye soldaterhjem, men desværre kom der efterfølgende forsvarsforlig, som bestemte flytninger og nedlæggelser af regimenter og kaserner, således at mange soldaterhjem blev overflødige. Desuden kommer også mange nye tiltag i forbindelse med udlicitering af bl.a. den gamle kostforplejningsordning, som blev afløst af et ”cafeteria” i alle forsvarets etablissementer.

Hovedforeningen fortæller i et referat fra 1972, at forsvarets cafeteriaordning har forringet foreningens økonomi, således at alle deres CF-hjem er blevet nedlagt i samme anledning.

I 1977 må hovedforeningen skifte adressen i København ud med en ny i Aalborg, og samtidig må det konstateres, at der nu kun eksisterer to soldaterhjem med navnet Dannevirke – dét i Odense og det andet i Viborg, men man arbejder på at oprette et i Høvelte. Hovedafdelingens økonomi er fortsat meget anstrengt, og 1980 må foreningen sælge sit nye soldaterhjem i Høvelte for at genoprette den økonomiske status.

Soldaterhjemmet i Viborg hænger i en tynd tråd, og det ender med, at hovedafdelingen må lukke dette senere på året, og så er der kun Dannevirke Odenseafdelingen tilbage.

I 1982 holder hovedafdelingens forretningsudvalg møde i Odenseafdelingen, og formanden, generalmajor H.

60

C. Engell, giver udtryk for, at hovedafdelingen Dannevirke bør lukke og i stedet oprette ”Foreningen Dannevirke, Odense” med ret til at modtage de tilskud, som hovedafdelingen hidtil har modtaget i lighed med ”KFUM” og ”Det grundtvigske soldaterarbejde”.

En sådan strukturændring vil bevirke, at ”Foreningen Dannevirke, Odense” fremover – for at modtage tilskud i lighed med øvrige soldaterhjemsforeninger – skal være repræsenteret i ”Samrådet for det frivillige soldaterarbejde i Danmark”, hvilket hovedafdelingen – inden sin evt. nedlæggelse – vil være ”Odense” behjælpelig med.

Dannevirkes hovedafdeling lukker og slukker ved udgangen af 1982, hvorefter Dannevirke Odense er det sidste soldaterhjem, som bærer navnet ”Dannevirke”.

Desværre glemmer generalmajor H.C. Engell at informere Samrådet om, at Dannevirke Odense skal indtræde i Samrådet i stedet for den nedlagte hovedafdeling, men det er en helt anden historie, som kan læses et andet sted i skriftet.

Mandag d.7. juni 1937 afholdt Dannevirkes hovedafdeling sit årlige Repræsentantskabsmøde i Odense. Mødet, der som regel afholdes i København, var denne gang henlagt til Odense som en særlig opmærksomhed mod Odense-afdelingen

i anledning af Soldaterhjemmet havde bestået i 25 år samme år. Billedet er taget ved Odinstårnet, som man besigtigede og samtidig fik en forfriskning i tårnets restaurant.

Efter besøget i Odinstårnet var der frokost på restaurant Skoven, hvorefter selve repræsentantskabsmødet blev afholdt på Soldaterhjemmet om eftermiddagen.


61

Bilag A: Udbudsmateriale for soldaterhjemmet. Beskrivelse over Arbejder og Materialer ved Opførelsen af et Soldaterhjem paa Sdr. Boulevard i Odense:

Udgravning: Der udgraves for Kælder, Fundamenter for Ydermure og Skillerum samt for udvendige Trapper og Søjlefundamenter under Samlingsstuen, i den paa Tegningerne viste Udstrækning og Dybde.

Af den udgravede Jord planeres Muldjorden paa Stedet øvrigt bortkøres, dog kan tilbageholdes eventuelt Ler til Indskud.

Betonstøbning: Fundamenter for Ydermure, Skillerum, Søjler, Trapper samt Kældermure støbes af Beton 1-4-8 med Anvendelse af rene Paksten. Fundamenterne skal være 30 cm høje og 25 cm bredere end overliggende Murværk.

I Kælderrum afsættes Huller for Indbinding af Skillerum samt Huller for Vand-Gas-og Kloakledninger.

Trappetrin ved udvendige Døre samt udv. Kældertrappe støbes af Beton 1-3-6 med 2 cm Pudslag 1-1.

Betongulve i alle Kælderrum støbes 10 cm tykke af Beton 1-4-8 ligeledes med 2 cm Pudslag 1-1. Betonunderlag under Bræddegulve i Samlingsstue støbes 8 cm tykt 1-4-8 uden Pudslag.

Saalbænke under alle murede Vinduesaabninger støbes 1-3 og grovpudses i Cementmørtel.

De paa Tegningen viste Jærnbjælker udmures i Flangerne betrækkes med Strækmetal og gives 2,5 cm Pudslag.

Til fastgørelse af Flagstangen indstøbes i Trappen en 15 x 15 cm Jærnbetonpæl, der udføres efter nærmere Detailtegning, og der gøres Huller til Anbringelse af Bolte. Pælen støbes på Stedet og føres 130 cm i Jorden.

I de tre udvendige Trapper gøres Forsænkninger til Skraberiste.

Isolering: Af Tagpap Nr 1 anbringes paa alle Ydermure under Kælderbjælkelaget og paa alle Skillerum 2 Skifter over Betongulve et Isolationsskifte med 10 cm Overlæg.

Opmuring: Ydermure opføres af gode Nr 1 gule Sten til Fugning og Hvidtning. Skillerum og Bagmur opføres af gode helbrændte flammede Sten til Puds. Skiftegangen er 10 Skifter paa 657 m/m, og der mures med skærende Forbandt uden staaende Fortanning. Der anbringes Sten paa Fladen hvor Træ og Mur støder sammen, og over alle indvendige Døraabninger anbringes 2½”x4” Dørstykker, over dobbelte Døre 4/5” ( Leveres af Tømreren ).

I alle Vindues og Døraabninger indmures Træklamper. 3 Stkr. i hver Side, til Vinduer og Døres Fastgørelse. Skorstens- og Luftrør opføres med indvendig Berapning og afdækkes med Cement. Rensedøre og Ventiler anbringes (leveres af Bygherren. ).

Mønstermur mures i Fælterne i Bindingsværket, ligeledes til Fugning og Hvidtning.

Gesimsen under Tagrenden krages ud paa 2 Skifter, over hvilke mures et Rulleskifte og igen et Fladskifte, dette sidste i Højde med Tagrenden.

Fugning af alle vandrette Fuger, i Rulleskifter de lodrette Fuger ellers afkostes Murfladerne til Hvidtning.

Indskud anbringes over og under alle beboede Rum samt over og under Spille- og Samlingsstuen af 7 cm tykt Lag godt stampet Ler.

Tagdækning: Alle Tagflader dækkes med røde uglasserede Tagsten ( hollandsk Form ud. Fals ) der anvendes tilsvarende Rygnings- og Gratsten. Hver 3die Sten fastbindes til Lægterne med galv. Traad og Søm, og saavel Lang- som Tværfuger understryges forsvarligt i Cementmørtel.

Der leveres og indlægges 2 Stkr 12 Stens Tagvinduer til Ovenlys over Salen, 2 Stkr 9 Stens til Bibliotheket, og ialt 10 Stkr 6 Stens som Tegningen udviser.

62

Pudsning, Berapning og Hvidtning:

Udvendig pudses i Cementmørtel Sokkelen hele Bygningen rundt samt Trappevanger. Indvendig røres og pudses alle Lofter i Kælderen, Stueetagen og 1Sals 2 Værelser og Trappegangen. Alle lodrette Bræddebeklædninger i 1Sals 2 Værelser og Samlingsstuen samt Skillerum under Hovedtrappens Forvanger røres og pudses ligeledes. Alle indvendige Vægflader i Stueetagen samt 1Sals 2 Værelser og Trappegang stoksættes og finpudses. I Kælderen grovpudses Lofter i Cementmørtel. Den indvendige Gavlside i Opbevaringsrum paa Loftet finpudses ligeledes, samt skillerum omkring Trappen.

Alle Vægflader i Kælderen berappes og afkostes, ligeledes indvendige Gavl og Skorstenssider paa Loftet.

Udvendig hvidtes eller kalkfarves alle Mur- og Vægflader 2 Gange saa de staa rene og klare.

I Kælderen hvidtes alle Vægge og Lofter 2 Gange. I Køkkenet hvidtes Vægge og Lofter 3 Gange, og Vægflader i Opbevaringsrum paa Loftet hvidtes 2 Gange.

Opstilling og Formuring af 1 Stk Vaskekedel i Kælderen 1 Stk Komfur i Køkkenet samt efter nærmere Anvisning 7 Stkr Kakkelovne. (Leveres alt af Bygherren). Samt anbringes 8 Stkr Luftriste under Bræddegulv i Salen. Gesimsen i Samlingsstuen over Buen med de to Skorstensrør trækkes i Cementmørtel og skæres et Tandsnit. Over Døraabningen mellem Forstuerne mures en Bue. I tre Forstuer og Køkken samt Trappegangen glitpudses Væggene i 1,50 m Højde til Oliemaling.

Cycleskur og Retiradebygning samt Hegnsmur. Fundamenter for Mure og Skillerum støbes 1-4-8, samt støbes Piller til Anbringelse af Træstolperne ved Cyclestaldene; i disse Piller indstøbes en 12 m/m Jærndup, som kan bores c 10 cm op i Stolperne. Hegnsmur og Retiradebygning opmures, fuges og hvidtes som ovenfor omtalte Murflader. Indvendig lægges Betongulve og Vægge pudses i Cementmørtel og stænkpudses; i Pissoir glitpudses Væggen i Cement i 1,5 m Højde. Indvendige Mur i Cyclestalden berappes afkostes og hvidtes. Hegnsmuren, der er 21,9 m lang afdækkes med Tagsten. Til Porten mures en Fals og indmures Hængsler. I de 7 Cyclerum lægges Bro af Ugler; ikke under 50 cm2 Størrelse.

Efterpuds efter samtlige Haandværkere besørges af Overtageren af Arbejdet. Stilladser, Arbejdsskur med Retirade samt Buestillinger og fornøden Indhegning af Byggepladsen besørges af Overtageren af Arbejdet.

Vand- og Gasinstallation. Der føres Vandledning fra Ledningen i Gaden til Vaskehus i Kælder og til Køkkenet i Stueetagen samt til en Haandvask i Retiradebygningen og til Cisterne til 2 W.C. I Vaskehus, Køkken og over Haandvasken anbringes Messingskruehaner. Haandvasken leveres af Bygherren; men opsættes. I WC sættes Ledningen i Forbindelse med Cisternerne. Ledningerne udføres af de lovbefalede Materialer. Der anbringes Stoppe og Aftapningshane i Vaskehuset. Gasledning føres fra Ledningen i Gaden til Køkkenet hvor der anbringes 3 Blus til Kogegas med Messinghaner. Fra Hegnsmuren til Midten af Sdr Boulevard er c 35 Meter.

Installation af Vand Closetter. Der installeres 2 Stkr frostfri Vand Closetter i de dertil beregnede Rum i Retiradebygningen. De udføres efter de gældende Regler for Husspildevandsledninger for Odense Købstad.

Kloakarbejdet. Kloakledninger og Brønde udføres som vist paa Tegningen af de materialer der forlanges af Stadsingeniøren og med de dertil hørende Riste og Dæksler. Dæksel over Samlebrønden skal være svært Dæksel til at køre over.

Fra Hegnsmuren til Gadens Kloak er c 35 Meter.

63

Tømrerarbejdet.

Bjælkelag: De paa Tegningen viste Bjælkelag oplægges efter de af Bygningsvedtægten forlangte Dimensioner med de viste Udvekslinger for Trapper, Skorstene o.a. Bjælkerne hugges paa 2 Sider, Tagbjælkelagene kæmmes paa en 2½x4” Murlægte paa Ydermur. Alle andre Steder oplægges Bjælkerne paa 12” lange Klodser paa Ydermure og Skillerum. Alle Bjælkehoveder i Mur indklædes med Tagpap. Til Anbringelse over indvendige Døraabninger leveres 2½x4” Tømmer til enkelte Døre 4/5”til dobbelte Døre. Over Kældervinduer i Vaskehus anbringes 5/6” Tømmer. De 4 Træsøjler og Trædragere i Kælderen høvles og fases.

Bindingsværk: Det paa Tegningen viste Bindingsværk udføres af 4x8” Tømmer med Bredsiden udad; denne og 2 Kanter høvles og i Kanten hugges Riller til Indbinding af Murværk. Under Fodstykket anbringes et Skraabrædt, under hvilke igen anbringes svejfede Konsoller med mellemliggende let udskaarne 1” Brædder. I Bindingsværket falses til Vinduesrammer. Den øverste Trekant beklædes med høvlede 1x6” Nr II Brædder 1 paa 2 og der anbringes 5/4” Skraabrædt forneden.

Tagværket udføres efter de paa Tegningerne angivne Dimensioner og iøvrigt efter de i Bygningsvedtægten foreskrevne. Spær og Hanebaand af 3½x7” Tremplen af 4/4” Grater 4/7” og Kehler af 6/7” Tømmer. Alt Tagværkstømmer hugges paa 1 Side, og hvor der er Bræddebeklædning indvendig paa 2 Sider.

Udhængsspærene gives en lettere Udskæring og der anbringes et 5/4x8” Sternbrædt, der gives Profil i Kanten. Vindskederne gøres af 5/4x10” og forsynes med en lettere Udskæring. Topstykket til Anbringelse af Vindfløj udføres af 4x4”Eg og fastgøres forsvarligt til Tagværket og Bindingsværket.

Skodrender udføres af 5/4x8” Brædder og gøres ½” forsænket.

Lægtning af alle Tagflader til Tagsten med 5/4x21/4” gode skaarne Lægter. Der indstemmes for Rendejærn og udskæres for Tagvinduer. Mellem Lægterne i Udhæng anbringes høvlede 1” Brædder og Lægterne høvles ligeledes.

Det flade Tag over Forstuen ved Haven beklædes med 1” ru pløjede og dækkes med Tagpap (Icopal) og dette anstryges med rød Farve.

Forskalling af alle Lofter i Kælderen og Stueetagen samt Trappegangen og 1Sals 2 Værelser, Trappeundersiden og Reposer, lodrette Vægge i Samlingsstuen og Bibliothek samt Sekretærens Kontor med 1” ru Brædder til Puds.

I Opbevaringsrummet paa Loftet beklædes Vægge, Tagundersiden og Loft med 1” høvlede, pløjede og stafferede Brædder; til Fernisering. Der anvendes gode Brædder.

Bræddeskillerum opslaas under Hovedtrappens Forvange af 2 Lag 1” ru Brædder til Puds. Der afsættes Dørhul til Trappen til Kælderen.

Indskud af 1” ru Brædder paa 1x2” Lægter anbringes over og under alle beboede Rum samt over og under Spille- og Læsestuen.

Bræddegulve: I Kontor, Dagligstue, Soveværelse, Forstuer og de 3 store Lokaler i Stueetagen lægges Gulve af 5/4x6” h. pl Nr I. I Køkken i Stueetagen og i Opbevaringsrum og Bibliothek og Sekretærens Kontor paa I S lægges Gulve af 5/4x6” Nr II. Paa Hanebjælkeloftet over Salen, Bibliothek og Sekretærens Kontor lægges Gulv af 1”ru pløjet Brædder.

Trapper: Fra Stue til 1 Sal anbringes Hovedtrappe af 2” Trin 2½” Forvange, 1½” Bagvange og 1” Stødtrin, 5x5” let udskaarne Søjler med poleret drejet Mahognitræs Hoved. Rækværk af 1½x3” Planke over Vangen og under Haandlisten mellem hvilke indstemmes drejede Fyrretræs Ballustre. Haandliste af poleret Mahognitræ 2½” høj og 3” bred.

64

Fra Kælder til Stue føres Trappe udført af 2” Trin og Forvange 1½” Bagvange og 1” Stødtrin. 5x5” Endesøjle m. udskaaret Hoved og Fyrretræs Haandliste med 1” Rundstokke til Ballustre.

Endvidere bliver at udføre en 4 Trins Trappe til Bibliotheket og en 2 Trins Trappe fra Samlingsstuen til Forstue ved Haven. Den 4 Trins Trappe gives Rækværk, den 2 Trins gøres forkrybbet. Paa et nærmere betegnet Sted udskæres til en Lem i Hanebjælkeloftet og dertil leveres en Trappestige af 5/4” Vanger og Trin.

Hullet til Lemmen indklædes og gives kehlede Indfatninger under Loftet. Trappestigen forsynes med Beslag til at hænge op; og Lemmen med Hængsler og Stoppeklods.

Indklædning med 1” h.p.l. staffede Brædder af de 2 Tagvinduer i Bibliotheket med 3/4x3” kehlede Indfatninger; og 6 Stkr Tagvinduer i Opbevaringsrum og Trappegang.

Endvidere:

Skorstensstole af 4x4” Tømmer. Til Vaskehus leveres Laag til Vaskekedel og 2 Stkr 2 Al. Lange 18” høje og brede Tremmebænke. Hylde i Køkkenet til Gasmaaler.

De 6 Søjler i Samlingsstuen beklædes med 1” høvlede Brædder der profileres, og de gives Sokkelliste og nogle kehlede Lister til Gesimsen, alt efter nærmere Tegning. Den paa Tegningen viste Flagstang udføres med Knop og fastgøres til Betonpælen med solidt Beslag.

Rækværket ved udvendig Hovedindgang udføres sammenstemmet af 1½x5” vandrette Planke foroven og forneden med mellemlagte vandrette og lodrette Lægter i c 2” Afstand, Dækliste af 2x4” Planke, og alt fastgøres forsvarligt til Muren og Betonpælen.

Den fornødne Brandstige med Hage og Beslag dertil leveres og ophænges paa et nærmere betegnet Sted.

Cycleskuret langs Hegnsmuren udføres af 4x5” Stolper (fuldkantede mod Forsiden) Portene gøres af 5/4” h.pl. staffede Brædder som Revleporte. De hænges i solide Stabelhængsler og forsynes med Skodder og indlagt Laase med 3 Nøgler til hver. Skillerum udføres af 1” ru pløjede Brædder, fastsømmes foroven til et Spær, forneden til en 2x4” Planke og gives om fornødent en Revle paa Midten. Spærene saales over en 5/5” Rem paa Forsiden og paa en 2x4” Planke der fastgøres i Hegnsmuren. Taget beklædes med en 1” ru pl. Brædder og dækkes med Tagpap (Icopal), der anstryges med rød Farve. Der anbringes Stativ til Cyklerne, til 3 Stkr i hvert Rum.

Den indvendige Side af Tagbeklædningen samt Spærene i Retirade-bygningen høvles, samt høvles den udvendige Side af Stolperne samt Portene paa begge Sider i Cykelskur.

Her følger nærmere beskrivelse og hovedbeskrivelse af

Blikkenslagerarbejdet – Smedearbejdet – Snedkerarbejdet - Glarmesterarbejdet - Malerarbejdet, som er udeladt i dette jubilæumsskrift.

Materialebeskrivelse m.m.m.

Sand og Grus skal være skarpt og rent, frit for Ler og Salt. Skærver til Beton skal være renvaskede, og nogenlunde ens store Harpesten

Cementen skal være frisk og af et anerkendt dansk Mærke. Betonen tilberedes saaledes, at Grus og Cement blandes 3 Gange i tør Tilstand, og 3 Gange efter Vandet er tilsat, derefter tilsættes Harpesten og Massen blandes atter 3 Gange, hvorefter den anbringes i Formkasse og stødes med Støder.

Kalken skal være friskbrændt og af et anerkendt godt Mærke. Til Muring skal den være læsket 8 dage før Brugen, til Pudsning skal den være ca. 2 Maaneder gammel. Mørtelen blandes 1-4, til Vindues- og Dørstik samt Skorstenspibe anvendes cementblandet Mørtel ½-1-4.

65

Mursten skal være helbrændte, fri for Kalk og Flint, og have en ensartet Brudflade.

Rør skal være friske og lige, de anbringes vinkelret paa Brædderne, og Afstanden mellem Rørtraadene maa ikke overstige 5”, mellem Sømmene ikke over 4”.

Rørtraad skal være mellem 1/24” og 1/32” tyk, Rørsøm 1” lange og med brede Hoveder.

Træ: Hvor intet andet er bemærket, anvendes sydsvensk Fyr.

Tømmer, Planker og Brædder skal være sundt vinterfældet, tørt, fask, kærnefuldt og lige Træ uden Raaddenskab, Marvskørhed, Barkslag, Ormhuller, Propninger eller blaa Splint; svarende til 1. Klasses Handelsvarer. Savskaarne Lægter skal være lige, fuldkantede og skæres af gode 2. Sorts Brædder.

Alle Tømmerforbindelser og Afbindinger skal udføres paa konstruktiv rigtig Maade.

Alle Gulvbrædder skal være tørrede paa Tørrestue, høvles og pløjes af 6” brede Brædder.

Søm og Spiger til alt Tømrerarbejde leveres af Overtageren.

Alle Vinduer og udvendige Døre udføres af marvskaaret Træ og Planker. Til alt Snedkerarbejde avendes 1 Sort Træ. Træet til Snedkerarbejdet skal have saadanne Dimensioner at alle unødvendige Sammenlimninger undgaas; det skal være kernefuldt, haardt, tørt og vellagret. Alt Snedkerarbejde skal være glat afhøvlet og vel afpudset, uden oprevne Steder og skal i et og alt svare til 1 Klasses Arbejde. Det skal stemme med de leverede Detailtegninger og alle Maal tages paa Stedet i Samraad med Architekten.

Glasset skal være plant og farveløst, fri for Knaster, Blærer og Ridser, det lægges i Oliekit, stiftes og efterkittes omhyggeligt.

Alle Ruder afleveres hele, og poleres før Afleveringen.

Oliemaling skal være fast og veldækkende. Alle Knaster og harpixholdige Steder overstryges med Schellak, før det stryges, og alt Træværk renses og slibes før det stryges 2. gang. Til udvendigt Malerarbejde anvendes Blyhvidt, til indvendigt Zinkhvidt.

Limfarve, Kalkfarvning og Hvidtning skal være fri for Skjolder, veldækkende og ensartet og der maa kun anvendes giftfrie Farver. Lim- og Kalktilsætning skal være saa stærk, at det ikke smitter af ved Berøring.

Oliering af Gulvene 1. Gang skal ske umiddelbart efter Lægningen. Gulvene vaskes før 2. Gang Fernisering og rengøres før Afleveringen.

Særlige Betingelser:

Foretagendet omfatter: Opførelsen af et Soldaterhjem paa Sdr. Boulevard, og Bygherren er Foreningen ”Dannevirke”.

Bygherren tillægger:

Alt Støbegods, Vaskekedel, Komfur, Jærnvask i Køkken, Kakkelovne, Rensedøre og Ventiler; men alle opsættes af Overtageren.

Betalingen erlægges med 1/3 naar Huset er under Tag, og 1/3 til Afleveringen og Resten til Decbr. Termin 1912.

Arbejdet fremmes saaledes at Bygningen er under Tag til 15 August, paabegyndt først i Juli, og færdig til Afleveringen til 15 November 1912.

Tilbud indgives i Henhold til de medfølgende Tegninger og Beskrivelse til Architekt Hjalmar Kjær, Overgade 60 inden Torsdag d. 27 Juni Kl. 5½ Eftm, hvor Tilbudene bliver aabnede i Overværelse af de Bydende, der giver Møde.

66

Tilbudene skal være i forseglet Konvolutter med Paaskrift: ”Soldaterhjem i Odense”

De bydende vedstaar sit Bud i 14 Dage.

Odense d. 21. Juni 1912.

Hjalmar Kjær

70

Originalrelieffer i soldaterstuen er fra fodstykket på rytterstatuen med Kong Christian d. IX i

Kongens Have. Foto fra Dannevirkes arkiv.

Bilag B: Tekniske tiltag, udsmykninger m.v. i bygningen. 1912: Salens sydvæg udsmykkes med originalrelieffer fra fodstykket på rytterstatuen med Kong Christian d. IX i Kongens Have over for den gamle banegårdsbygning. NB. Reliefferne er desværre i dag dækket af træplader, idet salen fik i forbindelse med oliekrisen i begyndelsen af halvfjerdserne opsat et loft, som en effektiv isolering.

Bygningen prisbelønnes s.å. af Odense Kommune. Plaketten ses på væggen ved siden af hovedtrappen.

1916: Det var nødvendigt at skride til en udvidelse, idet man opførte en tilbygning til toilet. Der er i tilbygningen indrettet med pissoir, 3 stk. wc samt håndvask. Der havde

længe været behov, men hjemmet havde ganske simpelt ikke haft råd til tilbygningen før nu. Pris for tilbygningen 2.710,05 kr. ifølge regnskabet.

1916: Grosserer Alfred Holbeck forærer soldaterhjemmet et kinematografapparat.

1917: Relief af Dannevirkes logo udført af billedhuggeren Ølsgaard opsættes på facaden ud mod Sdr. Boulevard.

1925: Den første radio må være ankommet, idet der i beretningen står følgende: ”For Soldaterne har der været afholdt Foredrag af fornøjelig og belærende Art samt Radiomusik og Foredrag med det Apparat, som Forsvarsministerens Foredragsudvalg har stillet til Foreningens Raadighed.”

1926: Der blev anskaffet et klaver med tilskud fra hovedforeningen. Klaveret var til stor glæde for de besøgende.

1927: Der indlægges centralvarme, og der indrettes en mindre badeanstalt i kælderen. Hele soldaterhjemmet restaureres og males! Bestyrelsen fortæller i beretningen fra 1928 om ”en stor og gennemgribende Forbedring, idet der er blevet indlagt Centralvarme og samtidig indrettet en mindre Badeanstalt i Kælderen, hvor Soldaterne mod en ganske ringe Afgift kan faa sig et varmt Brusebad, naar de ønsker det. Samtidig blev hele Hjemmet restaureret og malet, saa det nu fremtræder i sin tidligere smukke, lyse og venlige Skikkelse og danner et yndet og meget benyttet Tilholdssted for Soldaterne, hvor Økonomen, afskediget Stabssergent Caspersen og hans Hustru paa en glimrende Maade forstaar at være som Fader og Moder for dem”. NB.: Badeforholdene på kasernen var elendige, idet det gamle badeapparat fra 1892 stadig var i drift. Så det må siges, at badeanstalten har været en meget velkommen facilitet for soldaterne. Det skal i øvrigt bemærkes, at kasernens gamle badeapparat først blev nedlagt i forbindelse med en tilbygning med omklædning- og badefaciliteter til gymnastiksalen efter befrielsen i 1945.

1931: Der blev anskaffet fire bobspil, ligesom det nævnes, at der findes både klaver og radio. I haven fældes træer for at give mere lys til haven, ligesom haven planeres, således at den ikke mere skråner så meget ned mod bygningen.

71

1937: Portal ved hovedindgangen som en fødselsdagsgave fra hovedforeningen i anledning af 25-års dagen.

1945/46: Omklædningslokaler og badeanstalt ved gymnastiksalen, således at der bliver direkte adgang fra Dannevirke til området ved gymnastiksalen.

1947: Gulvet i foredragssalen udskiftes. Store problemer med gulvet, og leverandøren lover bod og bedring – sagen overgives til sagfører 29/3 1949. Parterne indgik forlig.

1949: Maleriet ”Rådhusvagten” skænkes af kunstmaler K.L. Christensen.

1950: Ønske om et vaske- og toiletrum på 1. sal – overslag 4.000 kr. – pengene findes ikke i Odense, hvorfor sagen sendes til hovedkontoret.

1951: Civilingeniør Rohde skænker wc- kumme og håndvask til toilettet på 1. sal. Fra Den Nordiske Højskole på Kørup købes inventar: 15 stole (lys bøgetræ), 4 Windsorstole samt syv borde til hjørnestuen. I alt pris 700 kr.

1952: I forbindelse med at loftrummet ombygges til hyggestue, etableres rum i kælderen til opbevaring af soldaternes civile ting og sager, og der indrettes et rum med dampheste og borde til presning af uniformer.

1953: Hyggestuen på 1. sal indvies 1/12, idet hovedforeningen har skaffet midler til inventar.

1958: Ny centralkedel m/oliefyr installeres, og kulkælder indrettes til fritidslokale (referat 31/3 1958)

1959: B&O-båndoptager modtaget som gave fra Tuborgfondet.

1968: Bestyrerboligen flyttes op i tagetagen.

1970: Og i årene derefter begyndte de moderne tider, herunder ”de enarmede tyveknægte”. Datidens andre former for forskellige spillemaskiner vandt indpas på soldaterhjemmet som et godt tilbud til gæsterne. Der er ikke nogen optegnelser over, hvad der blev opstillet, idet bestyrelsen ikke ville involvere sig. Det var overladt til bestyreren selv at bekoste og tage ansvaret for disse ”pengemaskiner”. Stedkendte folk har ligeledes fortalt mig, at der i halvfjerdserne blev installeret en moderne slags ”keglebane” i den vestlige side af salen til stor fornøjelse for de besøgende. I samme periode blev Dannevirke også nærmest omdannet til et ”Diskotek” med kulørte lamper og høj musik. Der er desværre ingen dokumentation eller fotos fra denne periode, men ifølge de samme folk var der liv og glade dage i og omkring bygningen, idet der også var opstillet et stort telt i haven, der fungerede som et komplet diskotek med ”det hele”.

1978: Fællesrepræsentationen v/ Rich. Schmidt vil indrette rum til fællesrepræsentationen i kælderen; dog indvilger bestyrelsen i at bekoste de nye installationer på kældertoilettet. Der skal udarbejdes en aftale om benyttelsen af lokalet.

1979: Mødelokalerne i kælderen indvies 5/2 1979. Det må være ”Pionerrummet”, der tales om.

1980: Dannevirkes el-installationer konstateres ulovlige, da installationen ikke kan klare spidsbelastning. Sundhedsmyndigheden kritiserer samtidig køkkenforholdene, og en større istandsættelse er påkrævet. Indlæggelse af fjernvarme. Arbejdet færdig oktober 1980. Pris 66.246 kr. Reparation af hegnet omkring Dannevirke fortages af Forsvarets Bygningstjeneste.

1981: Udvidelse og renovering af køkken samt lagerregionen færdig. Pris 93.866 kr. (Godkendt af Levnedsmiddelkontrollen).

72

1983: Isolering af loft og tag over beboelsesområdet (Gave fra Dagbladenes Julefond).

Ekstra isolering af salen samt forsatsvinduer i visse af lokalerne.

1984: Endelig færdiggørelse af store renoveringsarbejder, herunder ny-anlæg af haven. Forsvarsbrødrene lejer lokale i kælderen til årlig husleje 2000 kr. Reparation af tv-masten; anskaffelse af nyt tv (Gave fra Fehrs Fond).

1988: Nye spisestuestole, 50 stk. (Gave fra N.M. Knudsens Fond).

1990: Nyt fjernsynsapparat (Gave fra Lions-klubberne Sct. Alban og Odense). Mønttelefon indkøbt, ligesom to spillemaskiner opstilles.

1992: Ny port til køkkenhaven (Gave fra N.M. Knudsens Fond).

2000: Forhave etableret med Rododendronbed (tidligere havebassin).

2003: Bygningsprojekt med lokaler til HISAM samt mødelokaler m.v. i baghaven. Projektet lagt i mølpose, idet HISAM fik lejemål i Kragsbjerggårdens hovedbygning.

2004: Foldedør mellem stuer og sal, nyt billedlærred i sal, nye spisestuestole m.m. Hjemmesiden www.dannevirke-odense.dk oprettes.

2005: Køkkenet renoveret: nye fliser, ny gulvbelægning m.m.

2006: Nyt tag færdigt med nye veluxvinduer, isolering af loft, åbning af vinduer i salen mod Sdr. Boulevard m.m.

2007: Nyt hegn mod Angars Anlæg samt ny port til køkkenhaven m.m. Indvendig renovering med nye lofter, ny gulvbelægning, forsatsvinduer overalt m.m. Alarm installeret samt spot på alle indgange. Lov om røgfrit miljø betød opførelse af rygepavillon i haven.

2008: Udvendig maling af bygningen, herunder maling af vinduer både inde og ude.

2009: Facadebelysning mod Sdr. Boulevard etableret (betalt af fødselsdagsgaver fra foreningens fødselsdag 18/2 2008).

2010: Projektor opsat i salen (Gave fra Albanifonden).

Rygepavillonen i baghaven. Foto fra Dannevirkes arkiv

73

Bilag C: Militæret i Odense. Kilde: Odense Kaserne v/ Johannes Lollesgaard og Frank Højsgaard.

Historien starter helt tilbage i 1614, da Kong Christian d. IV beordrede oprettelsen af en national milits på 4.000 mand.

Militsen var organiseret i to regimenter: ét i Jylland og ét i Skåne. Under det jyske regiment blev oprettet et fynsk kompagni på 199 mand, som udgjorde stammen af Fynske Livregiment med fødselsdatoen 17/11.

Dengang var begreberne garnison og kaserne fuldstændig ukendte, idet mandskabet blev udskrevet fra de store gårde på Fyn, hvor de boede og arbejdede til hverdag.

Hver søndag samledes de ved kirken, hvor et passende antal våben blev opbevaret. Her kunne de øve eksercits og våbenbrug.

I 1717 forøgede Kong Frederik d. IV den nationale rytterstyrke til 15 rytterregimenter, hvoraf de fire skulle være i Odense. I den forbindelse blev byen beordret til at opføre barakker til rytterne og stalde til hestene.

Det første egentlige kaserneanlæg blev taget i brug på arealet øst for Vor Frue Kirke, hvor Provstegårdskasernen blev indviet i 1720 og var i brug til 1881, hvorefter kommunen solgte den til grosserer Sachs.

Kongen bestemte i 1722, at Sct. Hans Kirke fremover skulle være garnisonskirke for den i Odense indkvarterede milits.

Opførelsen af Provstegårdskasernen befriede ikke borgerne for kravet om indkvartering af militært personel, idet der fortsat var en forordning, som gav officerer og menige ret til frit kvarter, ligesom der var fastsat godtgørelse for kvartererne, alt efter hvem der skulle bo der, og hvilken kvalitet det enkelte kvarter havde.

Fremskaffelsen af kvarterer til det personel, som ikke kunne være på Provstegårdskasernen, skete i henhold til nævnte forordning samt offentlig licitation. De foreskrevne priser har ikke været tilstrækkelige, idet det ved ændring af loven i 1850 blev fastsat, at kommunen kun kunne få godtgjort halvdelen af den virkelige udgift. Det var altså dyrt med en garnison i byen.

5. bataljon vender efter krigen i 1864 tilbage til Odense, hvor den havde haft garnison siden 1857. Allerede året efter meddelte Krigsministeriet, at man ikke agtede at bevare garnisonen i Odense.

Dette fik byrådet til at sende en deputation til Krigsministeren for at tale byens sag, idet det fremførtes, at det var af stor betydning for byens handlende at have soldater i byen, ligesom byens borgere dårligt kunne undvære den godtgørelse, de fik for at stille kvarterer til rådighed for soldaterne.

Deputationen havde heldet med sig og kunne meddele, at Odense kunne beholde sin garnison, såfremt den ville bygge en kaserne til 500 mand.

De følgende år medførte emnet om en garnison i Odense en masse polemik mellem kommunen og Krigsministeriet. Fra byrådet blev der lurepasset, idet der var uklarhed omkring garnisons- og indkvarteringsforholdene, da de pågældende love ikke var vedtaget.

Der blev nedsat udvalg, som havde mange forhandlinger med kommunen og ministeriet. Der var også dengang økonomisk smalhals i den kommunale økonomi.

Til gengæld havde Krigsministeriet noget – nemlig ”tilbud” om en garnisonsby med mange soldater til glæde for byens borgere.

Endelig i 1870 blev et eksercerhus opført til rytteriet. Det er den nuværende gymnastiksal på Sdr. Boulevard, som Odense Kommune gav en gennemgribende renovering i 2008 i forbindelse med, at et squashcenter blev opført i området.

74

Det skal bemærkes, at eksercerhuset fra begyndelsen ikke havde nogen gulvbelægning, men først i 1884 blev forsynet med asfaltgulv, som i begyndelsen af 1930erne blev udskiftet med et trægulv.

Forhandlingerne sluttede med, at der i 1873 blev underskrevet en overenskomst mellem krigsbestyrelsen og Odense Kommune, hvorefter Odense skulle opføre kaserne til både rytteriet og til fodfolket.

Trods overenskomsten var der stadig modvilje i byrådet, og først efter truslen om en retssag mod kommunen kom der gang i byggeriet af rytterkasernen, som blev indviet i 1880.

Herefter gik der yderligere otte år, inden opførelsen af fodfolkskasernen gik i gang. Byggeriet blev meget forsinket, og de fastsatte terminer blev ikke overholdt, og først i 1892 stod fodfolkskasernen helt færdig på Sdr. Boulevard.

Hovedvagten havde haft til huse på Odense Rådhus, men 1. november 1907 blev den flyttet ud til fodfolkskasernen på Sdr. Boulevard.

I Odense Vejviser 1914 oplyses, at fire bataljoner har kontorer på foldfolkskasernen. Det drejer sig om 5., 16., 36. og 49. bataljon, og telefonnumrene er hhv. 2634, 2633, 2537 og 2632.

I 1959 valgte staten at overtage kasernen og øvelsespladser og gennemførte en del nødvendige forbedringer, herunder opførelsen af en moderne kvarterbygning med 48 tomandskvarterer fortrinsvis til fast personel.

Epilog:

Fynske Livregiment blev nedlagt i 1991, hvorefter sergentskolen skulle overtage kasernebygningerne. Intet gik desværre som planlagt, og det ender med, at Odense Kommune køber kasernen tilbage i 1998.

De tidligere bygninger til vagt og arrest samt officersbygningen er nu udlejet til Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland, som har sit hovedkvarter i bygningerne. Splitflaget vajer forsat på forpladsen, hvor også billedhugger Laurits Jensens to flotte løver vogter på området. Løverne blev i 2011/2012 restaureret og genindviet ved en lille reception på valdemarsdagen d.15. juni 2012. (foto side 76)

Sommerkasernen blev derimod delvis nedrevet og genopbygget, og rummer sammen med vinterkasernen i dag Hunderupskolen.

Gl. Foto af Odense Kaserne fra Dannevirkes arkiv.

75

Fakta om Forsvaret på Fyn 1614 Kong Christian IV gav ordre til oprettelse af en national milits. Under det Jyske

Regiment henlagdes det fynske kompagni med 199 mand.

1717 Forøgede Frederik IV den nationale rytterstyrke med 15 regimenter, hvoraf de fire skulle være i Odense.

1720 Odense bys første egentlige kaserneanlæg tages i brug. Det var Provstegårdskasernen, som var i brug til 1881.

1840 Rytterkaserne opføres i det nuværende Vindegadekvarter (bag nr.100).

1864 Efter krigen kom 5. bataljon tilbage til Odense og gav anledning til, at byens vise fædre tilbød at bygge en ny kaserne for at bevare garnisonen i byen.

1864 Meddelte Krigsministeriet, at man agtede at garnisonere en infanterihalvbrigade bestående af to linjebataljoner og en reservebataljon samt et kavaleriregiment – dog afhængig af byens tilbud om muligheden for underbringelse af soldaterne.

1870 Opføres eksercerhuset på Sdr. Boulevard – den nuværende gymnastiksal.

1880 Rytterkasernen ved Østergade tages i brug af rytterregimentet.

1883 Løverne opstilles foran hovedvagten på rådhuset.

1892 Vinterkasernen på Sdr. Boulevard er færdigbygget og tages i brug.

1907 Den gamle hovedvagt på rådhuset flyttes til kasernen på Sdr. Boulevard.

1908 Soldaterhjemsforeningen Dannevirke i Odense stiftes.

1912 Soldaterhjemmet Dannevirke indvies på Sdr. Boulevard.

1940 Den tyske besættelsesmagt overtager kasernen på Sdr. Boulevard.

1943 Gymnastiksalen saboteres.

1945 25/7 splitflaget – det danske – vajer igen på Sdr. Boulevard.

1955 - måske senere forærer Odense Kommune løverne (fra rådhuset) til kasernen.

1959 Overtager staten kasernen fra Odense Kommune.

1983 Fyns Militærhistorisk Samling (HISAM) oprettes.

1986 HAWK-eskadriller kommer til Fyn.

1989 Fynske Livregiment fejrer 375-års jubilæum d. 17/11.

1990 Sergentskolen Fyn oprettes.

1991 Fynske Livregiment nedlægges.

1992 Centralkøreskolen Fyn oprettes 1/1.

1994 KFUM’s soldaterhjem nedlægges 31/12.

1995 Forsvaret sætter Odense Kaserne til salg.

1997 Det Fynske Musikkorps nedlægges.

1998 Odense Kommune køber Odense Kaserne.

1998 Centralkøreskolen Fyn nedlægges 1/8.

1998 Sidste hold på Sergentskolen Fyn sagde farvel 26/6.

1999 HAWK-eskadriller flytter fra Fyn.

76

2000 Forsvaret bliver lejere på kasernen.

2001 Lokalforsvarsregion Syd (LFRS) oprettes på Odense Kaserne.

2002 Fyns Militærhistoriske Samling (HISAM) flytter til Kragsbjerggården.

2003 Ombygningen af sommer- og vinterkasernen til en ny Hunderupskole afsluttes.

2004 Hovedkvarteret for LFRS forbliver på Odense Kaserne.

2006 Lokalforsvarsregion Syd ændrer navn til Totalforsvarsregion Syd (TFRS).

2012 Løverne tilbage på Odense Kaserne 15/6 efter en total renovering.

77

Bilag D: VEDTÆGTER FOR SOLDATERHJEMSFORENINGEN DANNEVIRKE, Odense

§1. NAVN OG HJEMSTED.

Foreningens navn er ”SOLDATERHJEMSFORENINGEN DANNEVIRKE”. Dens hjemsted er Odense.

§ 2. FORMÅL.

Stk.1.

Foreningens formål er at fremme det frivillige forsvarsarbejde indenfor Totalforsvaret i samarbejde med Forsvaret, Hjemmeværnet, Politiet, Redningsberedskabet og Soldaterforeninger m.fl.

Stk. 2.

Foreningen må ikke beskæftige sig med politiske eller tjenstlige forhold.

§ 3. MEDLEMSKAB.

Stk. 1.

Som medlemmer kan optages:

- enhver uberygtet mand eller kvinde,

- Totalforsvarsenheder,

- forsvarsinteresserede foreninger,

som ønsker at støtte foreningens formål.

Stk. 2.

Udmeldelse kan ske skriftligt med 3 måneders varsel til den 31. december.

§ 4. GENERALFORSAMLINGEN.

Stk. 1.

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed, og er beslutningsdygtig, når den er lovligt indvarslet.

Stk. 2.

Generalforsamlingen afholdes hvert år i marts måned efter skriftlig indvarsling, der skal være medlemmerne i hænde senest 14 dage før afholdelse. Dagsorden og kopi af indkomne forslag skal medfølge.

Stk. 3.

Hvert personligt medlem har 1 stemme. Foreningsmedlemskab giver 1 stemme, uanset antal fremmødte fra foreningen. Stemmeberettigelse kontrolleres forud for valget. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 4.

Dirigenten indleder med at konstatere forsamlingens lovlige indvarsling, foretager stemmeoptælling samt fastsætter afstemningsmetoden, der dog på begæring fra bare et medlem skal være skriftlig.

78

Stk. 5.

Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent.

2. Formanden aflægger beretning.

3. Kassereren aflægger revideret regnskab.

4. Fastsættelse af kontingent for det kommende år.

5. Indkomne forslag.

6. Valg af:

a. Formand – på valg i ulige år

b. Kasserer – på valg i lige år

c. Sekretær – på valg i ulige år

d. 5 bestyrelsesmedlemmer,

som vælges således: Ulige år: 2 bestyrelsesmedlemmer

Lige år: 3 bestyrelsesmedlemmer

e. 1 bestyrelsessuppleant.

f. 2 revisorer.

g. 1 revisorsuppleant

(e, f & g vælges hvert år)

7. Eventuelt.

Stk. 6.

Emner og forslag, der ønskes drøftet på generalforsamlingen, skal forelægges skriftligt, og være bestyrelsen i hænde senest den 10. februar.

Stk. 7.

Ekstraordinær generalforsamling kan indvarsles af bestyrelsen og skal indvarsles når mindst 10 stemmeberettigede medlemmer skriftligt fremsætter motiveret ønske herom.

§ 5. BESTYRELSEN.

Stk. 1.

Foreningen ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer, idet bestyreren på hjemmet er født medlem. 3 bestyrelsesmedlemmer bør fortrinsvis vælges blandt militært personel.

Stk. 2.

Samtlige bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3.

Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen.

79

Stk. 4.

Formand, kasserer og sekretær udgør forretningsudvalget.

Stk. 5.

Forretningsudvalget har den løbende kontakt med Soldaterhjemmets bestyrer.

Stk. 6.

Bestyrelsen afholder mindst 4 møder årligt.

Stk. 7.

En fortegnelse over bestyrelsens sammensætning skal være ophængt på Soldaterhjemmet.

§ 6. REGNSKAB.

Stk. 1.

Medlemskontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling efter forslag fra bestyrelsen.

Stk. 2.

Bestyrelsen søger økonomisk støtte fra kommunale råd samt fra fonde, institutioner og virksomheder.

Stk. 3.

Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

§ 7. ANSVAR.

Stk. 1.

Sekretæren fører forhandlingsprotokol, hvori alle bestyrelsesmøder og generalforsamlingen refereres. Denne danner grundlag for formandens årsberetning.

Stk. 2.

Til retsligt at forpligte foreningen overfor tredjemand, også ved køb og salg af fast ejendom, og sammes pantsætning, er – efter en bestyrelsesbeslutning – underskrift af forretningsudvalgets medlemmer tilstrækkelig.

Stk. 3

For foreningens Soldaterhjem bemyndiges bestyrelsen til at erhverve almindelig beværterbevilling, som skal være ophængt på Soldaterhjemmet.

§ 8. OPHÆVELSE.

Stk. 1.

Såfremt foreningens nuværende virksomhed må ophøre, træffer en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling bestemmelse om, under hvilken form foreningen skal fortsætte arbejdet.

Stk. 2.

Beslutning om foreningens totale ophør kan kun træffes af to på hinanden følgende generalforsamlinger.

80

Stk. 3.

Ved totalt ophør skal foreningens midler overgå til en eller flere foreninger eller virksomheder, hvis formål ligger på linje med de i nærværende loves § 2 omtalte hensigter eller til velfærdsformål indenfor forsvarets område.

Vedtaget på generalforsamlingen den 24. marts 1931

Revideret på en ekstraordinær generalforsamling den 16. juni 1981

Revideret på ordinær generalforsamling den 21. marts 1983

Revideret på ordinær generalforsamling den 8. marts 1995.




Ordinær generalforsamling i 2008.


soldaterhjemsforeningen dannevirke - 100-års fødselsdag

Documents