socialdirektørforum sted hr fredericia,...

UDVALG

SocialdirektørforumMØDE

SocialdirektørforumSTED

HR Fredericia, Mosegaardsvej 2 FredericiaSTARTTIDSPUNKT

20-06-2014 09:00:00SLUTTIDSPUNKT

20-06-2014 13:00:00

PUNKTER

1. Det sociale tilsyn2. Børnehuset i Syddanmark3. Afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende familieplejeanbringelser, der er ministertema i Udviklingsstrategi 20134. Nedsættelse af arbejdsgruppe til ministertema 2015 om anbragte børn og unges undervisning/uddannelse5. Godkendelse af referat fra møde i Socialdirektørforum 8. maj 20146. Samarbejde og koordinering mellem Sundhedsstrategisk Forum og Socialdirektørforum7. Orienteringspunkter8. Næste møde9. Eventuelt Deltagere: Henrik Juul Kjær, Assens Kommune, Klaus Liestmann, Billund Kommune, Lise Plougmann Willer, Esbjerg Kommune, Henning Kjærgaard, Fanø Kommune, Karen Heebøll, Fredericia Kommune,Charlotte Scheppan, Haderslev Kommune, Mette Heidemann, Middelfart Kommune, Tim Hansen, Sønderborg Kommune, Lone W. Rasmussen, Tønder Kommune, Sonja Miltersen, Vejen Kommune, Kirsten Tønnesen, Vejle Kommune, Jacob Stengaard Madsen, Region Syddanmark, Filip Dalengaard, KKR, Camilla Fyhn Milland, Socialsekretariatet, Tove Tørnes, Socialsekretariatet Afbud: Jacob Kyndal, Aabenraa Kommune, Ulla Bryøe Andersen, Nordfyns Kommune, Peter Pietras, Odense Kommune,Erling S. Pedersen, Varde Kommune, Marianne Rasmussen, Kerteminde Kommune, Trine Eegholm, Nyborg Kommune, Kimma Vingaard Thomsen, Ærø Kommune, Sten Dokkedahl, Faaborg-Midtfyn Kommune, Claus Sørensen, Svendborg Kommune,Mie Pedersen, Langeland Kommune Herudover deltager repræsentanter fra børneområdet ved punkt 1-4 på dagsordenen. Morten Madsen, Assens Kommune, Peter Rymann Johansen, Haderslev Kommune, Bettina Brøndsted, Kolding Kommune, Jan Henriksen, Middelfart Kommune, Sune Andersen, Nyborg Kommune, Karen Lind, Nyborg Kommune, Stig Asger Thomasen, Odense Kommune, Henrik Mølholm, Tønder Kommune, Hans Erik Nielsen, Vejen Kommune, Jes Jørgensen, Ærø Kommune, Christian Lorens Hansen, Aabenraa Kommune, Christian Schacht-Magnussen, Region Syddanmark, Kim Bøg-Jensen, Region Syddanmark

#8091694

#8091695

#8091696

#8091697

#8091698

#8091699

#8091700

#8091701

#8091702

Det sociale tilsyn

SAGSFREMSTILLING

Baggrund Tilsynskommunen i Faaborg-Midtfyn overtog tilsynsforpligtelsen med alle sociale tilbud i Syddanmark den 1. januar 2014. Årsberetning og tilsynskommunens økonomi skal drøftes en gang årligt i KKR regi, hvor 2014 dog bliver et overgangsår, da både de økonomiske og faglige erfaringer endnu er få. Dertil har Faaborg- Midtfyn og KKR igangsat udarbejdelsen af en kommunikationsstrategi for at få en fælles tilgang til offentlighed i tilfælde af problematiske sager. Det sociale tilsyn deltager på mødet, hvor der vil være en drøftelse af:

� Tilsynskommunens og kommunernes foreløbige erfaringer med opstarten

� Dialog og gensidige forventninger til det fremadrettede samarbejde mellem tilsynskommunen og kommunerne

� Økonomi - herunder forventninger til hvad hver enkelt kommune skal betale til tilsynet i 2014

� Tilsynets rolle i forhold til magtanvendelser

� Eventuelt

På mødet i Socialdirektørforum deltager: Åse Reck, Socialtilsyn Syd, Finn Johansen, Vicekommunaldirektør i Faaborg Midtfyn Kommune og Else Frydensberg, Socialstyrelsen Indstilling Forretningsudvalget indstiller til Socialdirektørforum, at punktet drøftes

BESLUTNING

For at fremme den gode kommunikation var der enighed om, at det vil være godt, hvis Socialtilsyn anvender de kontaktpersoner, som er indmeldt i stedet for at kontakte Socialdirektører m.fl.. Socialtilsyn har en liste over kontaktpersoner - denne sendes til kommunerne for eventuelle rettelser og herefter kører al kommunikation via kontaktpersonenerne. Forventet budget/opkrævninger for 2014 er sendt til kommunerne. Socialtilsyn og kommunerne vil have en løbende dialog omkring økonomi. Magtanvendelser: det enkelte og plejefamilierne har ansvaret for at sende kopi af magtanvendelses indberetningen til Socialtilsyn Syd. Socialtilsyn vil herefter vurdere, om magtanvendelsen giver anledning til tilsynsmæssige overvejelser. Socialstyrelsen vil snarest kommunikere til kommunerne, hvordan det er muligt at få adgang til Tilbudsportalen med henblik på at få lagt de rette takster ind. Socialtilsyn og Socialdirektørforum mødes igen i 2015 Powerpoints præsentationer fra punktet vedlægges referatet.

Bilag til Det sociale tilsyn

• Socialdirektørforum KKR 20.6.14• Administrativ styregruppe Syddanmark - ELF 20 juni 2014 sendt

Børnehuset i Syddanmark

SAGSFREMSTILLING

Baggrund I henhold til Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (§ 10 stk 3) skal kommuner og region (årligt) drøfte aktiviteter i og drift af børnehuset i regionen, jf. § 50 a i lov om social service. Leder af Børnehuset Ditte Askerod vil på mødet fortælle om aktiviteter i og drift af børnehuset. Der vil på mødet være en drøftelse af Børnehusets og kommunernes erfaringer samt en dialog og gensidige forventninger til det fremadrettede samarbejde. Foruden Ditte Askerod deltager Anders Nørgaard, leder af Indsatser i Odense Kommune Indstilling Forretningsudvalget indstiller til Socialdirektørforum, at drøfte aktiviteter i og drift af børnehuset i regionen

BESLUTNING

Børnehuset præsenterede punkter til gensidig opmærksomhed:

� Organisering - snitflader og sagskendskabsbrud

» Sager har sommetider være gennem 2-3 sagsbehandlere før det overleveres til børnehuset - det betyder at den som overlevere ikke har særligt godt sagskendskab.

� Videoafhøringer - hvor sagen ikke er sendt ind som børnehussag

» Børnhuset gør opmærksom på, at det vil være yderst sjældent, at en sag med videoafhøring ikke skal sendes til Børnehuset

� Ankestyrelsens udmelding vedr. §11.3/50

Det er Børnehusets opfattelse at samarbejdet med kommunerne i Syddanmark kører godt. Det videre samarbejde:

� Kommunerunde nr. 2 efteråret

� temadag september 2014

� Revideret samarbejdsaftaler efteråret 2014

� løbende daglige samarbejde - sagssamrådsmøder

Børnehuset inviteres til at komme igen på Fællesmøde i Socialdirektørforums næste år. Powerpoint præsentation fra punktet vedlægges referatet.

Bilag til Børnehuset i Syddanmark

• Socialdirektørforum 200614 -2• Bornehuse_Kvalitetsstandarder_08

Afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende familieplejeanbringelser, der er ministertema i Udviklingsstrategi 2013

SAGSFREMSTILLING

Sagsfremstilling Arbejdsgruppen er nedsat på baggrund af ministertemaet for Udviklingsstrategien 2013. Kommissoriet for arbejdsgruppen har sat fokus på:

� Etablere et fælleskommunalt samarbejdsforum med tilsynet, som pilotprojekt

� Kortlægning af de største udfordringer/indsatsområder på familieplejeområdet samt forslag til håndtering af disse.

� Afdækning af udfordringer og muligheder for at styrke anvendelsen af plejefamilier

� Etablere tværkommunal uddannelse af familiekonsulenter

Arbejdsgruppen har fokuseret på de udfordringer som opstår i kølvandet på tilsynsreformen og kommer med tre anbefalinger:

� At der igangsættes pilotprojekt med Socialtilsyn Syd. Projektet løber i 6 måneder hvorefter der udarbejdes en evaluering med henblik på, at implementere det relevante i alle de syddanske kommuner

� Der udvikles en efteruddannelse for familieplejekonsulenter. Uddannelsen skal omfatte de elementer, der basalt indgår i en familieplejefunktion. UC Syd er interesseret i at indgå i samarbejde om uddannelsen og har også peget på en pulje hvorfra der kan søges midler til udvikling.

� Etablering af regionalt netværk i Region Syddanmark, som samarbejder omkring kurser for plejefamilier.

Lene Willumsen, Vejen Kommune fremlægger for arbejdsgruppen Indstilling Forretningsudvalget indstiller til Socialdirektørforum, at

� afrapporteringen fra arbejdsgruppen om familieanbringelser godkendes.

� der tages stilling til udmøntning af anbefalingerne

BESLUTNING

Arbejdsgruppens afrapportering blev godkendt - herunder også arbejdsgruppens 3 anbefalinger. Arbejsgruppen arbejder videre med anbefalingerne.

Bilag til Afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende familieplejeanbringelser, der erministertema i Udviklingsstrategi 2013

• Afrapportering omkring familieplejeanbringelser

Nedsættelse af arbejdsgruppe til ministertema 2015 om anbragte børn og unges undervisning/uddannelse

SAGSFREMSTILLING

Baggrund Ministertemaet i Udviklingsstrategi 2015 er anbragte børn og unges undervisning/uddannelse. I Udviklingsstrategien 2015 står: Der skal nedsættes en arbejdsgruppe repræsenteret af kommuner og anbringelsessteder som i samarbejde udarbejder en anbefaling til kommuner og anbringelsessteder med henblik på at fastlægge individuelle mål med uddannelse/undervisning for anbragte børn og unge, og hvor der under drøftelserne sættes fokus på samarbejde på tværs af interne skoler og inklusion i det almindelige skolesystem. Anbefalingen skal ligge klar inden udgangen af 2014. For at kunne opfylde målet i Udviklingsplanen om, at anbefalingen skal ligge klar inden udgangen af 2014, er det hensigtsmæssigt at nedsætte arbejdsgruppen hurtigst muligt. Medlemmer til arbejdsgruppen kan meldes ind til sekretariatet - deadline 15. august 2014 Indstilling Forretningsudvalget indstiller til Socialdirektørforum, at der nedsættes en arbejdsgruppe omkring anbragte børn og unges undervisning/uddannelse.

BESLUTNING

Der indmeldes deltagere til Sekretariatet senest 15. august 2014

Godkendelse af referat fra møde i Socialdirektørforum 8. maj 2014

BESLUTNING

Godkendt

Samarbejde og koordinering mellem Sundhedsstrategisk Forum og Socialdirektørforum

SAGSFREMSTILLING

Relationen mellem Sundhedsstrategisk Forum og Socialdirektørforum, særligt muligheden for bedre at kunne koordinere og behandle fælles sager og samtidig spare rejsetid, har i den sidste halvårlige periode været drøftet. Begge fora er nedsat i regi af Kommunaldirektørkredsen. Nedenfor opridses de nye modeller, sekretariaterne har kendskab til, og fordele og ulemper fremhæves. 1) Foraene sammenlægges Det har været foreslået, at Socialdirektørforum og Sundhedsstrategisk Forum slås sammen til et bredt direktørforum. En sammenlægning vil have visse fordele, når det gælder behandlingen af områder, som ligger i gråzonen mellem de to fora, fx hjerneskade-, handicap- og psykiatriområderne. På den anden side vurderes foraene at være veletablerede, herunder med formandskab/forretningsudvalg, sekretariater og arbejdsgrupper. Foraene eksisterer på et forskelligt aftale- og lovgrundlag (hhv. udviklingsstrategi/rammeaftale og sundhedsaftalen/strategi for det nære sundhedsvæsen) og har hver sine opgaver. Sammensætningen er forskellig: Sundhedsstrategisk Forum er et rent kommunalt forum, mens regionen i Socialdirektør Forum er repræsenteret ved direktøren for social- og psykiatriområdet. Socialdirektørforum dækker socialområdet, børneområdet samt skole området. Mens Socialdirektørforum i hovedreglen fremlægger sager for Kommunaldirektørkredsen og KKR Syddanmark, fungerer Sundhedsstrategisk Forum i høj grad som et formøde til DAK, foruden sin strategiske tilgang til fælleskommunal udvikling af det nære sundhedsvæsen m.v. Det vurderes endvidere, at det pt. er en mindre andel af foraenes sager, som direkte vedrører begge direktørfora. 2) Foraene afholder møde samme dag – med et overlappende fællesmøde Det har endvidere været bragt i forslag, at Socialdirektørforum og Sundhedsstrategisk Forum afholder møder samme dag med et mellemliggende fællesmøde, og således at møderne i DAK skubbes frem, så alle tre fora holder møde samme dag. Modellen vil have de samme koordinerende fordele, som den ovenfor nævnte model og yderligere være rejsetidsbesparende for de, som er repræsenteret i to eller alle tre fora. På den anden side kan der blive tale om meget lange mødedage, idet alle tre fora afholder møder af tre timers varighed. Behovet for koordinering forud for DAK-mødet vil komme under pres. Endelig vil der blive en koordineringsudfordring, da Sundhedsstrategisk Forum- og DAK-møderne skal placeres i passende tid forud for SKU-møderne, mens Socialdirektørforum afpasser sin mødekalender med KKR Syddanmark og Kommunaldirektørkredsen. 3) Foraene afholder møde samme dag – SSF-formandskabet afholder møde forud for DAK En tredje model kunne være, at Socialdirektørforum og Sundhedsstrategisk Forum afholder møder samme dag – evt. med et mellemliggende fællesmøde. DAK-møderne afholdes ikke samme dag, men Sundhedsstrategisk Forums formandskabs møder placeres forud for DAK-møderne som en kommunal formødefunktion (og efter det mandatgivende SSF møde) Modellen vil have de ovennævnte koordinerende fordele og være rejsetidsbesparende. På den anden side vil den kommunale repræsentativitet forud for DAK-møderne blive mere indirekte. Hvis Sundhedsstrategisk Forum fortsat skal behandle DAK-sager, vil sagsgangene sandsynligvis blive forlænget, og igen vil koordineringen mellem de to spor, DAK-SKU og Kommunaldirektørkredsen-KKR, stille krav til mødeplanlægningen. Andre forslag om samarbejde og koordinering Foruden de ovennævnte modeller kan der peges på muligheden for, at

Der årligt afvikles et-to fælles temamøder med deltagelse af både Socialdirektørforum og Sundhedsstrategisk Forum. I begge fora er der tradition for at afholde temamøder uden for den normale mødekadence. Der etableres tværgående sagsgange, således at der udpeges arbejdsgruppemedlemmer i begge regi, og/eller således at begge direktørfora behandler en given sag. En sådan fremgangsmåde blev benyttet i forbindelse med tillægsaftalen om Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer på hjerneskadeområdet. Medarbejdere i Fælleskommunalt Socialsekretariat og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat mødes hver 14. dag i forhold til gensidig dialog og samarbejde og med henblik på koordinering af sager, som har relevans for begge direktørfora. Derudover er der en løbende koordinering imellem de to sekretariater. Indstilling Forretningsudvalget indstiller til Socialdirektørforum, at der på mødet tages en drøftelse om udvikling af samarbejde og koordinering mellem Socialdirektørforum og Sundhedsstrategisk Forum

BESLUTNING

Der arbejdes videre med at udvikle samarbejde og koordinering mellem Socialdirektørforum og Sundhedsstrategisk Forum.

� fællesmøder med politisk og administrativ deltagelse om fælles temaer

� muligheden for at lægge møderne i forlængelse af hinanden i 2015

Forretningsudvalget kommer med forslag til det videre forløb.

Bilag til Samarbejde og koordinering mellem Sundhedsstrategisk Forum ogSocialdirektørforum

• Kommissorium_for_Sundhedsstrategisk_Forum_29-03-2012• Formaalsparagraf_for_Socialdirektoerforum

Orienteringspunkter

SAGSFREMSTILLING

7a. Orienteringspunkt fra Aabenraa, Tønder, Sønderborg og Haderslev Sagsfremstilling I forlængelse af tidligere orientering til Socialdirektørforum om KORA’s analyse af bæredygtigheden på CHK, Aabenraa, orienteres der i denne sag om den videre administrative og politiske behandling af bæredygtighedsproblematikken og samarbejdskommunernes ønske om at afdækning af mulighederne at få opgaven løst i et større fællesskab i de syddanske kommuner. CHK, Sønderjylland er et hjælpemiddel- og kommunikationscenter i Aabenraa Kommune, der, baseret på en samarbejdsaftale mellem de fire sønderjyske kommuner, varetager kommunernes specialiserede opgaver indenfor hjælpemiddel- og kommunikationsområdet. CHK har 31 veluddannede, højt specialiserede medarbejdere. KORA-rapporten forelå i november 2013 og har efterfølgende været administrativt og politisk behandlet i de fire sønderjyske kommuner. Rapporten omfatter en analyse af centrets økonomiske bæredygtighed, herunder en generel vurdering af abonnements- henholdsvis takstfinansierede modeller og en vurdering af centrets faglige bæredygtighed. Hovedkonklusionen i rapporten er:

� CHK’s situation vurderes uholdbar på sigt, idet

� CHK’s økonomiske bæredygtighed er under pres både på kort og på langt sigt. Den faglige bæredygtighed er under pres. CHK er lige fagligt bæredygtig i dag. CHK har oplevet en stor reduktion i sin organisation i forhold til budget og antal stillinger. Yderligere reduktioner vil med den nuværende opgavevifte medføre betydelig risiko for, at centret ikke vil være fagligt bæredygtigt.

� Samarbejdskommunerne vægter i udbredt grad de fordele, der er forbundet med en takstfinansieret model.

� Der er endvidere stort fokus på, at finansieringsmodellen skal understøtte en retfærdig fordeling af udgifterne og en tilpasning af CHK’s ydelser i forhold til kommunernes efterspørgsel.

Som konsekvens af KORA-analysen har de fire sønderjyske kommuner gennemført en nærmere vurdering af, hvilke opgaver, der fremadrettet ønskes placeret på CHK, og hvilke opgaver, der ønskes løst i egen kommunal forvaltning med henblik på at kunne definere det fremtidige opgavevolumen for CHK. Det konstateres på baggrund af KORA-rapporten og kommunernes tilbagemelding om den fremtidige opgaveløsning, at driftsgrundlaget for CHK i sin nuværende form senest fra 2016 ikke er til stede. Der er med denne konstatering ikke taget stilling til en evt. fremtidig finansieringsmodel m.v. De fire sønderjyske samarbejdskommuner er på denne baggrund enige om, at CHK videreføres uændret i 2015, idet der samtidig søges en afklaring af den fremtidige opgaveløsning i forhold til de særligt specielle opgaver, der ikke forventes løst af kommunerne selv. Sagen har været behandlet politisk i de fire kommuners respektive fagudvalg, og efterfølgende i Det Sønderjyske Koordinationsudvalg. Koordinationsudvalget besluttede således den 19. maj 2014, at ”muligheden for at få opgaven løst i et større fællesskab i de syddanske kommuner afdækkes”. Aabenraa Kommune retter på denne baggrund, på vegne af de fire sønderjyske kommuner, henvendelse til

Socialdirektørforum for med denne sag at orientere om status vedr. CHK’s bæredygtighed og det fremadrettede ønske om afdækning af muligheden for at få opgaven løst i et større fællesskab i de syddanske kommuner. De fire kommuner har, på direktørniveau, med udgangspunkt i situationen vedr. CHK og orienteringer i Socialdirektørforum om billedet regionalt drøftet det hensigtsmæssige i en fælles kortlægning af de ”specielt specielle opgaver”, som kommunerne ønsker videreført i fællesskab. Det foreslås, at Socialdirektørforum på et kommende møde drøfter et konkret forslag til en sådan kortlægning. Indstilling Aabenraa Kommune indstiller på vegne af de fire sønderjyske kommuner

� at orienteringen tages til efterretning

Bilag:

BESLUTNING

Orientering taget til efterretning På kommende Socialdirektørforumsmøde vil: Fredericia Kommune orientere om, hvorledes de har grebet opgaven an, og hvilke ydelser de køber, fordi opgaven ligger ud over, hvad kommunen selv kan løfte. Regionen orienterer om Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi i Odense

Bilag til Orienteringspunkter

• 87269-14_v1_Oversigt over økonomisk udvikling for CHK• 97712-14_v1_Præsentation - KORA analyse - pp SSU.pptx

Næste møde

SAGSFREMSTILLING

Næste møde er ekstraordinært Socialdirektørforum møde den 12. september 2014

Eventuelt

BESLUTNING

- Det blev aftalt at der på et kommende møde i Socialdirektørforum skal ses på Region Syddanmarks nye takststruktur herunder de økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Faaborg-Midtfyn Kommune

Lindevej 5, Ringe Danavej 1, Toftlund

Socialdirektørforum KKR 20.6.14 punkt_1_bilag_1

Samarbejde mellem de fem

Socialtilsyn, Socialstyrelsen og KKR.

• Fælles tilsynspolitik

• Digitalisering – et nyt fagsystem

• Koordinering i Styregruppen - KL., Socialstyrelsen og direktører fra de fem tilsynskommuner


Dialog mellem Socialtilsynet og tilbuddene/driftsherre

• Godkendelse af nye tilbud, ændring af godkendelse

• Fastholdelse af kvalitet og udvikling

• Handlekommunens pligt til at oplyse om kommunens vurdering af tilbuddets evne til at opnå mål for borgeren

• Skærpet tilsyn m.v.

• Magtanvendelser

• Generel orienteringsforpligtelse


Flere bidrager til at sikre kvalitet

• Socialtilsynet har ansvaret for generel godkendelse og generel driftsorienteret tilsyn

• Den kommune der har ansvaret for borgeren har ansvaret for at føre det personrettede tilsyn

• Hertil kommer embedslæge, ombudsmanden, brandmyndighed, arbejdstilsyn, fødevarekontrol m.fl.


Fokusområder

• Sagsoverdragelsen

• Ansøgning om godkendelse og ændring af godkendelser

• Dialog om driftsorienteret tilsyn, kvalitet og effekt

• Gensidig information ved særlige hændelser


Socialtilsynets årsrapport

Konklusionerne indgår i drøftelserne om rammeaftalen på det sociale område:

• Statistiske oplysninger

• Socialtilsynets overvejelser om kvaliteten i tilbuddene

• Overvejelser om udvalgte fokuspunkter

• Anbefalinger som bidrag til udviklings- strategierne


Magtanvendelser

• På baggrund af indberetninger fra tilbuddene skal Socialtilsynet vurdere om oplysningerne giver anledning til ”tilsynsmæssige overvejelser”.


Finansiering

Objektiv finansiering kombineret med takstfinansiering • Takst for ny-godkendelser og ændring af

godkendelser • Takst for driftsorienteret tilsyn

Skærpet tilsyn og større opgaver • Tilkøbsydelse • En årlig takst opkræves i en, eller flere rater fra den 1. i md. efter godkendelse.


I alt 16 tilbud, hvoraf 8 er i Københavnsområdet


www.socialtilsynsyd.dk

Mail: [email protected]

Tlf. 7253 1900

Whistleblower tlf. 7253 1999


http://www.socialtilsynsyd.dk/

LOV OM SOCIALTILSYN

Borgeren i centrum

Professionelt tilsyn

Administrativ styregruppe Syddanmark - ELF 20 juni 2014 sendt punkt_1_bilag_2

LOVENS INTENSIONER

• Et mere professionelt og uvildigt tilsyn

• Fra tilfældige indsatser i tilsyn til systematisk inddragelse af viden i socialtilsynet

• Borgerne i centrum – fokus er på resultater på borgerniveau.

• Bedre styr på metoder og pædagogik

• Alle tilbud skal godkendes – niveauet skal hæves

• Bedre styr på økonomien – øget gennemsigtighed i brugen af offentlige midler.


ET LOKALT ANSVAR I EN NATIONAL

KONTEKST


DEN NATIONALE KONTEKST

De fem tilsynskommuner har ansvaret for den samlede tilsynsopgave

• De skal sikre et højt fagligt niveau, transparens og uvildighed i udførelsen af socialtilsynet

• Kommunalbestyrelsen i tilsynskommunerne bærer det politiske ansvar for socialtilsynets udførelse

Socialstyrelsen har en auditfunktion, som skal følge og understøtte de fem Socialtilsyn

Ankestyrelsen er klageinstans og lovfortolkende


NATIONALE IMPLEMENTERINGSAKTIVITETER

Kompetencer

•Kompetenceprofiler

• Introduktionsforløb

•Specialmoduler

• Læringsgrupper

•Webhåndbog

• Implementeringsbesøg

•Auditforløb

Organisering

• Fælles arbejdsgange (WB)

• Kvalitetssikringsmodeller

• Monitoreringssystem

• Tilbudsportalen

• Tilsyn.dk

Ledelse

• Fælles styregruppe

• Dataunderstøttede møder

• Lederforum

• Mellemledernetværk

Drivere


SOCIALTILSYNETS OPGAVER


SOCIALTILSYNETS OPGAVEPORTEFØLJE

Lov om Socialtilsyn § 4:

Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med følgende sociale tilbud:

1) Plejefamilier og kommunale plejefamilier efter § 66, nr. 1 og 2 i lov om social service.

2) Døgntilbud efter § 66, nr. 5 og 6, og §§ 107, 108, 109 og 110 i lov om social service samt stofmisbrugsbehandlingstilbud efter § 101.

3) Tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, når

a) tilbuddet leveres til beboere i plejeboliger eller lignende boligformer efter andre bestemmelser end nævnt i stk. 1, nr. 2, hvor borgeren er visiteret af kommunalbestyrelsen til ophold i boligen, dog ikke friplejeboliger,

b) hjælpen udgår fra servicearealer knyttet til boligerne og ydes af et fast ansat personale,

c) tilbuddet til beboerne omfatter i væsentligt omfang støtte efter § 85 i lov om social service, og

d) tilbuddets målgruppe er personer, der har ophold i boligen på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk. 2. Socialtilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt det konkrete tilbud er omfattet af godkendelse og driftsorienteret tilsyn efter stk. 1, nr. 3, eller af tilsyn efter § 151 i lov om social service.


FUNKTION OG OPGAVER

• På landsplan ca. 4.500 døgntilbud og ca. 8.000 plejefamilier

• Godkendelse: Træffer efter ansøgning afgørelse om godkendelse som generelt egnet.

• Regodkendelse: Sikre at de eksisterende tilbud har den fornødne kvalitet iht. ny lov

• Driftsorienteret tilsyn : Sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet. Kontrol og kvalitetsudvikling.

• Socialtilsynene har et stående ansvar ift. at vurdere, om den fornødne kvalitet er til stede i de tilbud og plejefamilier, som de fører tilsyn med.


SOCIALTILSYN – ET AF FLERE TILSYN

• Socialtilsynet har myndighed til at godkende og føre tilsyn med

sociale døgntilbud og generelt godkendte plejefamilier

• Det personrettede tilsyn er fortsat handlekommunens ansvar

• Embedslægerne, arbejdstilsynet, fødevarekontrollen,

brandmyndigheder m.v. varetager stadig deres tilsynsopgaver

• Driftherre har et vedvarende ansvar for forsyningen af, kvaliteten i

og driften af deres tilbud.


KONTROL OG UDVIKLING


BALANCE MELLEM KONTROL OG

UDVIKLING

Kontrol:

Ved godkendelse:

• At tilbuddet overholder betingelserne for godkendelse

• At kun de tilbud, der forventes at ville kunne levere den fornødne kvalitet (på samtlige kvalitetsindikatorer), godkendes

Ved driftsorienteret tilsyn:

• Kontrollere at tilbuddet fortsat opfylder betingelserne for godkendelsen og i lovgivningen

• At kun de tilbud, der fortsat vurderes at have den fornødne kvalitet, opretholder godkendelsen

Udvikling:

Kvalitetsvurderingerne vil evt. afdække en række udfordringer, fokuspunkter og incitamenter for fortsat udvikling – og disse vil indgå i dialogen mellem Socialtilsyn og tilbud


DET RISIKOBASEREDE TILSYN SOM

PRINCIP


DET RISIKOBASEREDE TILSYN

• Der ligger en risikovurdering til grund for, hvilke informationer der

indhentes og anvendes i det driftsorienterede tilsyn

• Der ligger en risikovurdering til grund for intensiteten i tilsynet

• Socialtilsynet vil ud fra en risikovurdering foretage en vurdering ift.

at prioritere forhold der (eventuelt) skal tillægges vægt i

bedømmelsen af kvalitet og vurdering af tilbud

• Dog minimum et årligt tilsynsbesøg – på hvert tilbud eller afdeling


KVALITETSMODELLEN


KVALITETSMODELLENS SYV TEMAER

1. Uddannelse og beskæftigelse

2. Selvstændighed og relationer

3. Målgruppe, metoder og resultater

4. Organisation og ledelse

5. Kompetencer

6. Økonomi

7. Fysiske rammer


KVALITETSMODELLEN

Principper:

• Generisk model – ens krav til alle.

• Et systematisk, struktureret og målrettet udgangspunkt for

socialtilsynets samlede faglige vurdering af kvaliteten

• Fokus på resultater for borgerne


KVALITETSMODELLENS OPBYGNING

Kvalitetsmodellen har tre niveauer:

• Temaer: rummer samlet set de væsentlige aspekter af kvalitet i

sociale tilbud og plejefamilier.

• Kriterier: udtrykker de mål, som tilbud skal leve op til.

• Indikatorer: angiver, hvad tilsynet konkret skal se efter, for at

afgøre om tilbuddet lever op til et kriterium.


INFORMATIONSKILDER


EKSEMPLER PÅ INPUT

• Henvendelser til socialtilsynet,

- herunder anonyme henvendelser

• Årsrapport

• Indberetninger vedr. magtanvendelser

• Besigtigelse

• Minimum ét årligt tilsynsbesøg

• Borgere, pårørende og andre

relevante personer

• Ansatte og ledelse

• Anbringende kommune

• Driftsherre

• Aktuelt bedste viden

Metode og kilde-

triangulering:

- Observation

- Interview

- Dokumenter


VURDERING AF KVALITETEN

Tema 1: Uddannelse og beskæftigelse

Tema 2: Selvstændighed og relationer

Tema 3: Målgrupper, metoder og resultater

Tema 4: Organisation og ledelse

Tema 5: Kompetencer

Tema 6: Økonomi

Tema 7: Fysiske rammer

Vurdering af den fornødne kvalitet


VURDERING AF ET TILBUD

• Vurdering af kvalitet

– Vurdering af om den fornødne kvalitet er tilstede (§ 6)

• Øvrige forhold i Lov om socialtilsyn

– §§ 12-18

• Regler og afgørelser

– Overensstemmelse med Serviceloven

– Retssikkerhedsloven

– Afgørelser truffet af Ankestyrelsen

– Krav efter anden relevant lovgivning


KVALITETS- STANDARDER FOR BØRNEHUSE I DANMARK

Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum

– vejledende faglige retningslinjer for indsatsen i børnehusene

Bornehuse_Kvalitetsstandarder_08 punkt_2_bilag_1

Titel:Kvalitetsstandarder for børnehuse i Danmark- vejledende faglige retningslinjer for indsatsen i børnehusene

Udgivet af: SocialstyrelsenEdisonsvej 18. 1.5000 Odense C Telefon.: 72 42 37 00E-mail: [email protected]

ISBN: 978-87-93052-45-1 (online udgave)

September 2013


Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Børnehuse i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Den danske børnehusmodel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Lovgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Målgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Mindst to sektorer involveret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Sager om strafbare forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Sager hvor unge over 12 år kan videoafhøres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Afhøring af unge over 12 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Sager om vold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Barnet/den unges forældre eller omsorgspersoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

Kommunale myndighedsrådgivere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

Sager, der ikke er en del af børnehusets målgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11

Børnehusenes indretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11

Bemanding af børnehusene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11

Sagsforløb og indsatser i et børnehus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

Sagsforløbets forskellige faser og spor. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

Akutte sagsforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18

Metodebeskrivelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

Det tværfaglige samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

Samarbejdsaftaler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20

Kompetenceudvikling på tværs af børnehusene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20

Dataindsamling og dokumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21

INDHOLDS- FORTEGNELSE


4

BØRNEHUSENE INDLEDNINGBørnehuse er en koordineret tværsektoriel og tværfaglig samarbejdsmodel, hvor samarbejdet i sager om overgreb mod børn og unge sker i et børnevenligt miljø og med barnet/den unge i centrum.

Denne første version af kvalitetsstandar-der for børnehuse i Danmark er et fælles fagligt arbejdsredskab for børnehusene og deres samarbejdspartnere. Formålet med kvalitetsstandarderne er at beskrive vejledende retningsliner for den højt specialiserede tværfaglighed i sager om overgreb mod børn og unge, der skal kendetegne børnehusene på landsplan. Kvalitetsstandarderne skal bidrage til, at børnehusene opretholder – og løbende udvikler - en specialiseret faglighed af høj kvalitet.

Kvalitetsstandarderne baserer sig på de lovmæssige krav til børnehusene, som er beskrevet i lovgivning og bekendtgørelse og beskriver herudover en række vejledende faglige retningslinjer for indsatsen i børne- huset. Kvalitetsstandarderne beskriver dels de indsatser, der kan være forbundet med konkrete sagsforløb i børnehuset og dels den konsultative bistand som myndighedssagsbehandlere, der arbejder med sager om overgreb, kan få i børnehuset.

Sager om overgreb kan være meget for-skelligartede og børn og unge, der har

været udsat for overgreb kan have meget forskellige problemstillinger og have behov for forskellige indsatser. Derfor skal indsatserne i hvert enkle tilfælde nøje og konkret vurderes i forhold til det enkelte barn og den enkelte unge, der kommer i børnehuset. Børnehusenes samlede ekspertise på området skal netop sikre, at indsatsen til det enkelte barn eller den enkelte unge vurderes på baggrund af barnets/den unges samlede forhold og med udgangspunk i et tværsektorielt og børnevenligt helhedssyn, så det enkelte forløb tilrettelægges og koordineres så skånsomt som muligt for barnet/den unge.

Kvalitetsstandarden beskriver indlednings-vis baggrunden for og formålet med at etablere børnehuse i Danmark. Herefter beskrives børnehusenes målgruppe, rammer og bemanding, herunder også kriterierne for i hvilke sager, kommunen kan/skal benytte et børnehus. Endvidere beskriver standarderne, hvordan typiske sagsforløb kan forme sig i børnehuset samt de indsatser, børnehuset skal/kan levere i sager om overgreb. Desuden beskrives vejledende retningslinjer for de metoder, som børnehusene anvender i arbejdet med sager om overgreb samt kravene til de samarbejdsaftaler, børne- husene har med centrale samarbejdspart-nere på området. Afslutningsvis beskriver kvalitetsstandarderne retningslinjer for de kompetencer, der skal være til stede i et


5

1) Rapport fra Ekspertpanel om overgreb mod børn. Juni 2012

2) www.sm.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=864

børnehus samt de krav, der er i forhold til at registrere data og dokumentere indsat-sen i børnehuset.

Kvalitetsstandarderne revideres en gang om året. Indeværende kvalitetsstandarder er udarbejdet i august 2013 med virkning fra 1. oktober 2013 og revideres næste gang senest september 2014.

BØRNEHUSE I DANMARKBaggrund for etablering af børnehuse i DanmarkI satspuljeaftalen for 2012 blev det aftalt at styrke rammerne for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i sager om overgreb mod børn. Som et fælles initiativ mellem det daværende Social- og Integra-tionsministerium, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Justitsministeriet blev der nedsat en bredt sammensat arbejds-gruppe forankret i Sundhedsstyrelsen, der fik til opgave at udvikle anbefalinger til en model for børnehuse i Danmark.

Arbejdsgruppens rapport ”Etablering af børnehuse i Danmark – styrkede rammer for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i sager om overgreb mod børn” blev offentliggjort i oktober 2012.

Ligeledes i 2012 bad daværende Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup på baggrund af en række alvorlige sager om overgreb mod børn og unge Ankestyrelsen om at gennemføre en kulegravning af et antal enkeltsager for at analysere hvilke særlige problemstillinger, der gik igen i disse samt hvordan indsatsen kunne styrkes fremadrettet for at forebygge og undgå sager med alvorlige svigt fra det offentliges side.

Ministeren nedsatte også et ekspertpanel, som skulle drøfte de problemstillinger Ankestyrelsens kulegravning resulterede i. Drøftelserne mundede ud i en række anbefalinger til at styrke indsatsen mod overgreb mod børn. (1

I efteråret 2012 blev Satspuljepartierne enige om at afsætte midler i form af Overgrebspakken til beskyttelse af børn, der skulle udmønte ekspertpanelets anbefalinger. Indsatsen i den samlede overgrebspakke består af et omfattende lovinitiativ til beskyttelse af børn mod overgreb samt en række initiativer til understøttelse af denne lovgivning.(2

Med lovforslaget til beskyttelse af børn og unge mod overgreb, som blev vedtaget i maj 2013, var også de lovgivningsmæssige rammer på plads for at etablere børnehuse i Danmark.

DEN DANSKE BØRNEHUSMODEL Børnehusene i Danmark er etableret med udgangspunkt i et tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde. Børnehuset skal bidrage til den børnefaglige under- søgelse i sager, hvor der er mistanke eller viden om, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb, og hvor det er relevant at inddrage politiet og/eller sygehusvæsenet. Den kommunale myndighedsrådgiver har myndighedsan-svaret under hele forløbet i børnehuset.

Børnehuset er bemandet med fast personale, der er særligt kvalificeret til at varetage sager om overgreb mod børn og unge. Herudover kan børnehusene inddrage fagpersoner fra fx politi og sygehusvæsen efter behov.


6Børnehuset er et fysisk børnevenligt indrettet hus, hvor de relevante myndig-heder samles, så børn og unge, der har været udsat for overgreb, eller hvor der er mistanke herom, kan blive undersøgt, udredt og modtage krisestøtte sammen med deres nærmeste omsorgspersoner. En grundtanke i børnehus-modellen er, at de relevante myndigheder kommer til barnet eller den unge i børnehuset, og så vidt muligt yder deres indsats der. Børnehusets samlede ekspertise skal sikre, at indsatsen til det enkelte barn eller den enkelte unge sker med udgangspunkt i et tværsektorielt og børnevenligt helhedssyn, så det enkel-te forløb tilrettelægges og koordineres så skånsomt som muligt for barnet/den unge.

Der er et børnehus i hver af de fem regio-ner i Danmark. Kommunerne i hver region har i fællesskab via samarbejdet i Kommu-nekontaktrådet (KKR) besluttet i hvilken kommune, børnehuset skulle placeres. Det er ikke muligt for en kommune i en region at stå uden for børnehussamarbejdet.

Børnehusene er placeret i følgende drifts-ansvarlige kommuner: Aalborg, Aarhus, Odense, Næstved og København Kommuner.

I tre regioner er det desuden på grund af geografiske afstande besluttet at oprette satellitter, så børnehuset råder over to matrikler i regionen. Satellitterne benyt-tes, når det er relevant i forhold til at sikre en lettere tilgængelighed for barnet/den unge og familie samt i forhold til samar-bejdet med den relevante politikreds. Der oprettes satellitter i hhv. Herning, Esbjerg og Hillerød med forventet åbning til 1. marts 2014.

FORMÅL Det overordnede formål med børnehusene er at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet over for det enkelte barn eller den enkelte unge og barnets/den unges familie eller omsorgs-personer i sager om overgreb samt at sikre en ensartet høj kvalitet i indsatsen på tværs af landet.

Målet med den højt kvalificerede og koor- dinerede tværsektorielle indsats der er samlet i børnehuset, er at barnet/den unge får bedre mulighed for at blive undersøgt skånsomt samt mulighed for at komme sig over overgrebet.


7

3) Lovbemærkningerne pkt. 3.3.2


LOVGRUNDLAGMed virkning fra 1. oktober 2013 er Lov om social service ændret, og det giver følgende lovgrundlag for etablering af børnehusene:

»§ 50 a. Kommunalbestyrelserne i regionen skal oprette et børnehus i hver region til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom. Stk. 2. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om børne-husenes indretning, drift, finansiering og opgaver m.v.

§ 50 b. Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen til brug for den børnefaglige undersøgelse efter § 50 benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 50 a.

§ 50 c. Under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes, jf. § 50 a, kan personalet i børnehuset, politiet og anklage-myndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kom-munale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæs-sige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling.«

I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Når det må anses for nødven-digt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyn-dighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre under-søgelsen ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 50 a.«

Af bemærkningerne til lovforslaget frem-går det desuden, at:”Det er barnets eller den unges handle-kommune, der har kompetence til at træffe afgørelse om foranstaltninger på baggrund af de undersøgelser af barnets eller den unges forhold, der er fortaget i børnehuset. Kommunalbestyrelsen i barnets handlekommune bevarer således myndighedsansvaret i forhold til barnet eller den unge under hele forløbet i børne-huset”. (3

”Det bemærkes, at aktiviteterne i et børne-hus ikke er en foranstaltning i servicelovens forstand [..] I løsningen af den konkrete sag indgår sagsbehandleren i praksis som en del af børnehusteamet. Ved gennem- førelse af undersøgelser og udredninger, som ikke henhører under andre myndigheder, har sagsbehandleren fortsat ansvar for at foretage de nødvendige vurderinger og beslutninger under vejledning, rådgiv-ning og bistand fra personalet i børnehuset. Myndighedssagsbehandleren kan vælge at lade sig bistå af børnehusets personale i gennemførelsen af konkrete sagsskridt.” (4


8


”Oplysningerne i en konkret sag kan udveks-les op til, at et barn eller en ung undersøges i børnehuset, under forløbet i børnehuset og efter forløbet i børnehuset, når udveks-lingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Derudover kan der i den konkrete sag foretages udveksling af oplysninger som led i erfaringsudveksling og etablering af fælles vidensgrundlag myndighederne imellem. (5

MÅLGRUPPEBørnehusenes målgruppe er:

Barnets / den unges nærmeste omsorgs-personer kan modtage krisestøtte med henblik på, at blive i stand til at håndtere barnets/den unges situation og drage omsorg for barnet/den unge.

Børnehuset yder desuden konsultativ bistand til kommunale myndighedsrådgi-vere der behandler konkrete sager, hvor der er viden eller mistanke om seksuelle

eller voldelige overgreb, eller som har behov for bistand i sager, hvor der er en vag mistanke.

Børnehuset skal benyttes i sager om overgreb, hvor 1) kommunen på baggrund af mistanke eller viden om overgreb mod et barn eller en ung under 18 år skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse efter service-lovens § 50 eller en revideret undersøgelse af barnets/den unges forhold, og 2) hvor der er behov for tværsektoriel indsats (kommune, politi og/eller sygehusvæsen). Der kan være tale om et aktuelt overgreb eller overgreb, der er begået tilbage i tiden.

I det følgende gives en vejledende præci-sering for at tydeliggøre børnehusenes målgruppe yderligere.

MINDST TO SEKTORER INVOLVERETSom udgangspunkt skal de sager, der opstartes i børnehuset være sager, hvor overgrebet har en sådan karakter, at der er behov for et samarbejde mellem kommune, politi og/eller sygehusvæsen. Der skal således ud over kommunen altid være mindst en anden sektor involveret i sagen.

Det betyder, at børnehuset som udgangs-punkt ikke skal benyttes i sager, der hver-ken involverer politi eller sygehusvæsen. Det kan fx være en sag, hvor en kommune har fået en underretning om to børn på hhv. fire og fem år, der i en børnehave har leget grænseoverskridende doktorlege. Kommunen vurderer på baggrund af underretningen, at der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse af det ene

Børn og unge i alderen 0 til og med 17 år som har været udsat for overgreb i form af seksuelle overgreb

og/eller vold, eller hvor der er mistanke

herom.


9barn, da dette barn beskrives som et barn med svage grænser, der flere gange har været udsat for grænseoverskridende leg fra flere andre børn i institutionen. En af barnets forældre har i perioder psykisk sygdom, og det skal udredes om barnet har behov for særlig støtte. Desuden kan kommunen via sit kommunale beredskab til forebyggelse af overgreb mod børn i en sådan sag overveje at iværksætte en pædagogisk indsats i institutionen.

SAGER OM STRAFBARE FORHOLD Som udgangspunkt vil de sager, der falder inden for børnehuset målgruppe, dreje sig om sager, hvor der er mistanke om strafbare forhold, og hvor der er behov for en tværsektoriel indsats i sagen. Det gælder uanset om overgrebet mod barnet eller den unge netop er sket, eller om overgrebet er begået tilbage i tiden.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at politiet kan være involveret i sager, hvor et barn eller en ung har været udsat for over-greb fra et barn/ung under den kriminelle lavalder på 15 år, selv om der ikke er tale om en straffesag. Politiet kan fx registrere en bekymringshenvendelse på en sag, der er begået af en 13-årig, og de kan også i alvorligere sager vælge at videoafhøre et barn/den unge, der har været udsat for overgreb fra et barn/ung under 15 år. Der vil dog ikke være tale om en videoafhøring i juridisk forstand, da der ikke vil være anklager eller forsvarer til stede. Det kan fx være tilfældet i en sag om søskende incest, hvor en otte-årig pige gennem flere år har været udsat for overgreb fra sin 14-årige storebror. Endelig kan der være

sager, hvor det af hensyn til et eventuelt erstatningsspørgsmål kan være relevant at anmelde sager, selvom overgrebet er begået af en person under 15 år.

SAGER HVOR UNGE OVER 12 ÅR KAN VIDEOAFHØRES Som udgangspunkt kan børn til og med 12 år blive videoafhørt i børnehuset. I særlige tilfælde kan der dog dispenseres fra denne aldersgrænse begrundet i barnets/den unges udvikling og psykiske tilstand. Det kan fx være tilfælde, hvor en ung over 12 år har en kognitiv funktionsnedsættelse.

AFHØRING AF UNGE OVER 12 ÅR I tilfælde hvor det er muligt og hensigts-mæssigt kan politiet desuden vælge at afhøre unge over 12 år, som skal have fremmøde i retten, i børnehusets lokaler. Muligheden herfor fremgår af de samar-bejdsaftaler, som det enkelte børnehus indgår med politikredsene. I konkrete tilfælde kan det også vurderes i samråd mellem politi, myndighedsrådgiver og børnehus, hvorvidt det indgår som varetagelse af den unges tarv at gennemføre afhøringen i et børnehus eller om en anden lokalitet er mere hensigtsmæssig (fx hjem, skole, institution, politistation).

SAGER OM VOLDDe sager om vold mod børn og unge, hvor det er relevant at benytte børnehuset, er som udgangspunkt sager, hvor barnet eller den unge udsættes for fysisk vold i de nære relationer.


10Det kan for eksempel være sager, hvor den ene eller begge forældre/stedforældre eller andre personer i barnets eller den unges nærmiljø udsætter barnet/den unge for fysisk vold. Nære relationer begrænser sig således ikke kun til familiemæssige relationer, det kan fx også være personer på barnets/den unges anbringelsessted.

Det er handlekommunen, der vurderer, hvorvidt børnehuset skal benyttes, herun-der om kommunen på baggrund af volden (eller mistanke herom) iværksætter en børnefaglig undersøgelse eller en revision af en eksisterende undersøgelse og hvor-vidt politi/sundhedsmyndigheder er involveret i sagen.

Desuden kan kommunen beslutte at benyt-te børnehuset i sager om børn og unge, der har været vidne til vold mellem foræl-dre/stedforældre eller mod søskende, hvis kommunen vurderer, at der er behov for en børnefaglig undersøgelse, og politiet samtidig ønsker at afhøre barnet/den unge som vidne.

BARNET/DEN UNGES FORÆLDRE ELLER OMSORGSPERSONERForældre eller nærmeste omsorgspersoner til et barn eller en ung, der har været udsat for overgreb, eller hvor der er mistanke herom, er omfattet af børnehusets mål-gruppe. Det kan fx være tilfælde, hvor et barn eller en ung er blevet udsat for over-greb fra en anden end forældrene/de nære omsorgspersoner, og børnehusets personale vurderer, at disse har behov for krisestøtte for at kunne håndtere barnets/den unges situation og for at kunne udgøre så god en støtte for barnet/den unge som mulig.

I de tilfælde hvor det er en af barnets eller den unges forældre/stedforældre, der har begået overgreb mod barnet/den unge eller der er mistanke herom er det som udgangspunkt den ikke-krænkende foræl-der, der tilbydes krisestøtte i børnehuset.

KOMMUNALE MYNDIGHEDSRÅDGIVEREKommunale myndighedsrådgivere der behandler sager om overgreb (eller mis-tanke herom)kan få konsultativ bistand i børnehuset i de tilfælde, hvor kommunen har besluttet at udarbejde en børnefaglig undersøgelse eller et tillæg hertil, og sagen involverer et samarbejde med politi og/eller sygehusvæsen.

Desuden yder børnehuset konsultativ bistand til kommunale myndighedsrådgi-vere i sager, hvor der er en vag mistanke om overgreb mod et barn eller en ung, og hvor der er tvivl om, hvorvidt det er en sag, der er omfattet af børnehusets målgruppe.

Kommunale fagpersoner, som fx lærere, pædagoger og sundhedsplejersker, henvi-ses til at søge sparring hos kommunens eget beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af sager, hvor der er mistanke om overgreb.


11

6 ) Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2007: Behandling af sager om seksuelt misbrug af børn og videoafhøring af børn i sådanne sager

SAGER, DER IKKE ER EN DEL AF BØRNEHUSETS MÅLGRUPPEFølgende sagstyper er som udgangspunkt ikke en del af børnehusets målgruppe:• sager om vold mellem jævnaldrende,

som eksempelvis foregår i nattelivet, som fx gadevold eller banderelateret vold.

• sager om voldtægt af unge under 18 år, hvor kommunen ikke vurderer, at der skal foretages en børnefaglig undersøgelse.

• Børn og unge, der har udvist seksuelt grænseoverskridende eller voldelig adfærd overfor andre børn og unge, heller ikke i de tilfælde hvor der er tale om et barn eller en ung under den krimi-nelle lavalder (ingen retsforfølgelse). Dog kan børnehuset benyttes i en sag om et barn eller en ung, der har krænket et andet barn/ung, hvis der opstår viden eller mistanke om, at barnet/den unge selv har været udsat for overgreb.

• Personer over 18 år med kognitiv funkti-onsnedsættelse/udviklingshæmning, der har været udsat for overgreb. Det enkelte børnehus kan dog på frivillig basis lave aftale med politiet om at benytte børne-husets afhøringslokaler i sådanne sager. Børnehusets grundlæggende opgaver skal dog altid kunne varetages og må ikke påvirkes heraf.

BØRNEHUSENES INDRETNING Børnehuset og den eventuelt tilhørende satellit er indrettet med fokus på, at miljøet skal være børne- og ungevenligt, så barnet eller den unge oplever omgivelserne som så trygge som muligt. Børnehuset opfylder også reglerne om tilgængelighed for personer med handicap.

Indretningen understøtter de opgaver børnehuset skal varetage. Bl.a. skal facili-teter til videoafhøring leve op til de krav der er fastsat af Rigsadvokaten (6, og lokalerne skal sikres efter Rigspolitiets anvisninger. Samlet set rummer børnehuset en række faciliteter, som er nødvendige for at gennemføre de fornødne samtaler, undersøgelser mv. af barnet eller den unge. Børnehusets indretning skal bl.a. understøtte følgende funktioner:• Modtagelse af barnet/den unge samt

dennes omsorgspersoner • Venterum• Videoafhøring (med tilstødende monitor-

rum)• Krisestøtte og -behandling af barn/ung

og forældre/omsorgspersoner• Sundhedsfaglig indsats• Mødevirksomhed • Kontorarbejde • Køkkenfaciliteter• Toilet og badefaciliteter

BEMANDING AF BØRNEHUSENE Børnehuset er bemandet med et fast uddannet personale, der har særlige kvalifikationer og kompetencer i forhold til at håndtere sager om overgreb mod børn. Det faste personale betjener også satellitterne.

Det faste personale skal dække funktioner som ledelse, socialrådgiverbistand, psyko-logbistand samt sekretærbistand. Det faste personale samarbejder desuden med en række faste eksterne samarbejdsparter, som inddrages efter behov i de konkrete sager. Det vil som oftest være politi, pædi-ater og/eller retsmediciner.


12Herudover kan børnehuset i sager, hvor der er behov for det, ad hoc inddrage andre relevante fagpersoner som fx tolk, sagsbehandler fra statsforvaltningen eller fagperson med særlig viden om et barns eller en ungs handicap.

Desuden inddrager Børnehuset altid myndighedssagsbehandler fra barnets eller den unges handlekommune, der følger barnet eller den unge i børnehuset og deltager i forløbet. I løsningen af den konkrete sag indgår sagsbehandleren i praksis således som en del af børnehus- teamet.

Hvis børnehusets personale vurderer, at barnet/den unge som led i krisestøtten i børnehuset eksempelvis skal have flere psykologsamtaler, vil det oftest være forældre eller andre relevante omsorgs-personer, der tager med barnet/den unge. Sagsbehandleren skal dog stadig i de tilfælde sikre sig at få den information fra forløbet, som er relevant for barnets/den unges sag. Dette sker bl.a. ved, at myndig-hedssagsbehandleren deltager i det afsluttende sagssamråd.

SAGSFORLØB OG INDSATSER I ET BØRNEHUSIndsatsen i børnehuset har fokus på barnet/ den unge under hele forløbet. Det betyder, at den samlede indsats skal tilrettelægges så skånsomt som muligt, og at barnet/den unge løbende skal informeres om det, der skal ske. Det betyder også, at udredninger og undersøgelser skal iværksættes så hurtigt som hensynet til barnet/den unge og sagens kompleksitet tillader.

I dette afsnit gives en kort beskrivelse af hovedtræk i børnehusets indsats.

Indsatsen i børnehuset består i, at børne-huset bistår den kommunale myndigheds-sagsbehandler med at udrede og under- søge barnets eller den unges forhold med henblik på at afdække barnets eller den unges behov for særlig støtte efter et overgreb eller mistanken herom. De nødvendige udredninger og undersøgelser foretages som en del af den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50. Da udredning og undersøgelse i børnehuset har fokus på de forhold hos barnet eller den unge, der er relateret til overgrebet eller mistanken om overgrebet, skal myn-dighedssagsbehandleren fortsat foretage en samlet børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Den børnefaglige undersøgelse foretages da i sammenhæng med forløbet i børnehuset. Oplysninger om barnets eller den unges forhold, der frem-kommer under undersøgelser i børnehuset, inddrages i den samlede vurdering af barnets eller den unges behov for særlig støtte. Hvis der allerede foreligger en børnefaglig undersøgelse på barnet/den unge, udarbejder handlekommunen en revideret undersøgelse af barnets/den unges forhold. Handlekommunen skal i den forbindelse være opmærksom på, at børnehuset modtager relevante sagsakter i forbindelse med undersøgelsen/udred-ningen i børnehuset.


13Endvidere deltager sundhedsfagligt personale i sagssamråd og samtaler i børnehuset samt foretager en vurdering af barnets eller den unges behov for sundhedsfaglig indsats og eventuelt viderevisitation.

Derudover anvender politiet børnehuset til at foretage videoafhøring af barnet eller den unge i forbindelse med en konkret efterforskning, jf. de retningslinjer der er fastsat i Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2007 (7.

Politiet kan også vælge at anvende børne-huset til afhøring af børn/unge over 12 år, der ikke skal videoafhøres. Politiet indgår ligeledes i børnehusets sagssamråd.

Hvis politiet vurderer, at der er grundlag for det, rekvireres desuden en retsmedi-cinsk undersøgelse. Børnehusets proce- durer i forbindelse med gennemførelse af den retsmedicinske undersøgelse fremgår af den samarbejdsaftale, der er indgået med det Retsmedicinske Institut børne- huset tilhører.

Når en videoafhøring er foretaget (samt evt. retsmedicinsk undersøgelse) kan de

øvrige involverede myndigheder efter aftale med politiet foretage de nødvendige udredninger, undersøgelser m.v. Barnet eller den unge kan modtage psykosocial støtte og (hvis relevant) krisebehandling, ligesom barnets/den unges forældre eller omsorgspersoner kan modtage krisestøtte og –behandling, hvis det vurderes rele-vant. Den indledende krisestøtte til bar-net/den unge og barnets/den unges forældre/omsorgspersoner kan efter aftale med politiet, evt. finde sted inden politiets afhøring af barnet/den unge. Krisestøtten ydes af børnehusets faste personale.

Personalet i børnehuset tilbyder rådgiv-ning og vejledning til den kommunale myndighedssagsbehandler i forhold til at udrede og undersøge den samlede families behov for særlig støtte efter Serviceloven, i relation til overgrebet. Den kommunale myndighedssagsbehandler bevarer myn-dighedsansvaret i forhold til barnet eller den unge under hele forløbet i børnehuset, og det er altid barnets/den unges kommune, der træffer afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger over for barnet eller den unge under de sociale myndigheders undersøgelser i børnehuset.

7) Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2007: Behandling af sager om seksuelt misbrug af børn og videoafhøring af børn i sådanne sager


14SAGSFORLØBETS FORSKELLIGE FASER OG SPOREt sagsforløb i børnehuset kan overordnet set skitseres ud fra fire faser.

De forskellige sagsforløb i børnehuset og fasernes indhold og varighed kan variere meget afhængig af sagernes karakter.

I det følgende gives en nærmere beskrivelse af de forskellige indsatser, børnehuset kan levere i de forskellige faser.

1) Konsultativ bistandI sager, hvor der kun er en vag mistanke om overgreb, og hvor der er tvivl om, hvorvidt det er relevant at lade barnet eller den unge blive undersøgt i børne- huset, kan myndighedssocialrådgiveren kontakte børnehuset og få vurderet sagen sammen med børnehusets faste personale og i samråd med de eksterne samarbejds-partnere, hvis der er behov herfor. Børne-huset yder rådgivning og vejledning i forhold til, om sagen er omfattet af børne-husets målgruppe.

I den konsultative fase (hvor det endnu ikke er afklaret, om der bliver en sag for børnehuset) yder børnehuset således faglig sparring i form af telefonisk konsul-tativ bistand. Den faglige sparring ydes til kommunale myndighedsrådgivere eller deres ledere. Der ydes ikke anonym råd- givning. I særligt vanskelige tvivlssager, der ikke kan afklares via telefonisk konsul

tativ bistand kan kommunen (myndigheds-sagsbehandleren) få sagen vurderet på et børnehussamråd.

Andre fagpersoner, som fx lærere, pæda- goger eller sundhedsplejersker, der er i tvivl om en mistanke om overgreb, skal gøre brug af deres kommunale beredskab, SISO’s telefonrådgivning eller anden råd- givningsmulighed.

Børnehuset yder ikke konsultativ bistand til borgere. Hvis et barn eller en ung eller forældre selv henvender sig telefonisk til børnehuset, skal børnehuset være behjælpe-lig med at formidle en konkret lokal kon-takt til barnets/den unges eller forældre-nes kommune.

2) Opstarts- og forberedelsesfase Et sagsforløb kan begynde hos hhv. de kommunale myndigheder, politiet eller hos sygehusvæsenet, men det er barnets eller den unges handlekommune, der træffer beslutning om, hvorvidt børne- huset skal benyttes i den konkrete sag.

>> >> >>Konsultativ

bistand

Udrednings-

og undersøgelses-

fase

Opstarts- og

forberedelses-

fase

Opfølgningsfase


15

8) Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2007: Behandling af sager om seksuelt misbrug af børn og videoafhøring af børn i sådanne sager.

Endvidere kan sager i børnehuset forløbe ad to forskellige spor, hhv. et ”planlagt spor” og et ”akut spor”. Om en sag skal forløbe af det ene eller andet spor afhæn-ger eksempelvis af, om overgrebet lige er opdaget/begået, og der af efterforsknings-mæssige årsager skal handles hurtigt i forhold til afhøring og retsmedicinsk undersøgelse af barnet eller den unge. En sag kan også kræve akut vurdering og evt. handling af beskyttelsesmæssige eller lægelig behandlingsmæssige årsager (se afsnit om akutte sagsforløb).

I det følgende beskrives sagsforløb med indgang fra hhv. kommune, politi og sundhedsvæsen.

Hvis sagen begynder hos de kommunale myndighederDe kommunale myndigheder kan få viden om, at et barn/en ung har været udsat for overgreb (eller mistanke herom) via en underretning eller via barnet/den unge selv eller på anden vis fx gennem en på- begyndt børnefaglig undersøgelse, hvor der opstår viden eller mistanke om over-greb.

Kommunen vurderer indledningsvis, om sagen skal politianmeldes, og kontakter evt. politiet for en vurdering heraf og evt. børnehuset for konsultativ bistand. Når det vurderes, at der er behov for at benyt-te et børnehus til undersøgelse af barnets eller den unges forhold, kontakter de kommunale myndigheder forinden børne-huset for at advisere om den forestående sag samt modtager rådgivning og vejled-ning i forhold til den indledningsvise hånd- tering af sagen. Vejledningen i denne tidlige fase kan fx handle om, hvorvidt forældrene eller andre tryghedspersoner

bør følge med barnet eller den unge i børnehuset, og om barnet eller den unge har behov for akutte foranstaltninger efter servicelovens bestemmelser. Det gælder særligt i tilfælde, hvor overgrebet er begået af forældre eller en omsorgsper-son, hvor det kan være nødvendigt at foretage en akut anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet.

Den lokale myndighedssagsbehandler følger barnet eller den unge under for- løbet i børnehuset og får rådgivning og vejledning til løsningen af den konkrete sag. Som udgangspunkt følger barnets sagsbehandler med barnet til udredning, undersøgelse mv. i børnehuset. Hvis børne- husets personale vurderer, at barnet som led i krisestøtten i børnehuset eksempel-vis skal have flere psykologsamtaler, og derfor skal besøge børnehuset ad flere omgang, vil det oftest være forældre eller andre relevante omsorgspersoner, der tager med barnet.

Politiet har forinden vurderet sagen og tager stilling til, om der er grundlag for at starte en efterforskning, herunder om barnet/den unge skal videoafhøres. I bekræftende fald tilknyttes en special- uddannet videoafhører fra den stedlige politikreds. Videoafhøring af barnet/den unge søges gennemført hurtigst muligt, og hvis det er praktisk muligt, inden en uge fra anmeldelsen. (8

Hvis der er tale om et barn/ung over 12 år, vurderes det i samråd mellem politi, myndighedsrådgiver og børnehus, hvorvidt det indgår som varetagelse af barnets/den unges tarv at gennemføre afhøringen i et børnehus eller om en anden lokalitet er


16mere hensigtsmæssig (fx. hjem, skole, institution, politistation). Uanset den lokalitet, der vælges, skal de påbudte interessenter deltage (fx bistandsadvokat, socialforvaltning, tolk osv.).

Sagsforløb, der begynder hos politietPolitiet kan få kendskab til, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb, ved at modtage politianmeldelse herom eller gennem efterforskningsarbejde. I disse tilfælde underretter politiet de kommunale myndigheder og får tilknyttet en sagsbehandler fra den kommune, der har handlepligt over for barnet/den unge. Hvis politiet ikke vurderer, at der er grundlag for at (video)afhøre barnet/den unge, vurderer kommunen det videre forløb sammen med børnehuset, herunder undersøgelse af barnets/den unges for-hold med henblik på at afklare behovet for særlig støtte som led i en børnefaglig undersøgelse.

Såfremt politiet vurderer, at der skal foretages videoafhøring af barnet/den unge kontakter politiet børnehuset og den myndighedssagsbehandler, som skal være til stede ved videoafhøringen. Politiet vurderer, om der er grundlag for at rekvirere en retsmedicinsk undersøgelse, og det er ligeledes politiets opgave at sørge for, at der beskikkes en forsvarer til den mistænkte og en bistandsadvokat til barnet/den unge. Videoafhøringer søges gennemført hur-tigst muligt, og hvis det er praktisk muligt inden en uge fra anmeldelsen.

Politiets første kontakt til barnet/den unge sker normalt dagen før selve videoafhørin-gen, hvor videoafhøreren kommer på besøg i barnets/den unges hjem. Dagen efter

hjemmebesøget ankommer barnet/den unge til videoafhøringen i børnehuset sammen med forældre eller anden om-sorgsperson.

Sagsforløb, der begynder i sygehusvæsenetSygehusvæsenet kan blive opmærksomt på, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb ved, at barnet/den unge modtages på skadestuen eller, at man gennem anden lægelig behandling af barnet eller den unge (fx på børneafdeling eller i børne- og ungdomspsykiatrien) får mistanke herom. I disse tilfælde underret-ter sygehusvæsenet den kommune, der har handlepligt overfor barnet/den unge, og kommunen vurderer evt. i samråd med børnehuset, om børnehuset skal benyttes i forhold til videre undersøgelse og udred-ning af barnet/den unge.

3) Udrednings- og undersøgelsesfaseNår barnets/den unges sag er modtaget i børnehuset planlægges og koordineres det videre sagsforløb i børnehuset. Det videre sagsforløb afhænger af den konkre-te sag, hvor der kan være foretaget forskel-lige akutte tiltag, før barnet eller den unge kommer i børnehuset. Børnehuset skal sikre, at relevante fagpersoner fra de involverede myndigheder deltager i koordineringen af den videre indsats (fx den kommunale myndighedssagsbehand-ler, polititjenestemænd og lægefagligt personale). Dette kan eksempelvis ske ved afholdelse af et planlæggende sagssam-råd, der har til opgave at koordinere den tværsektorielle indsats (sikkerhedsvurde-ring, retsmedicinsk undersøgelse, video- afhøring, behov for krisekrisestøtte og –behandling, udredning af behandlings-


17behov, herunder vurdering af lægelig udrednings- og evt. behandlingsbehov, socialfaglig undersøgelse, sociale foran-staltninger som fx anbringelse uden for hjemmet, forhold vedr. samvær etc.).

Afholdelsen af sagssamråd er central for børnehusets muligheder for at varetage sin koordinerende funktion i sagerne. Det anbefales, at der som udgangspunkt afholdes et planlægnings sagssamråd og et afsluttende sagssamråd, men der kan også afholdes yderligere sagssamråd efter behov. Sagssamråd kan afholdes som fysiske møder eller via videokonference eller telefon.

Børnehusets udveksling af oplysninger om samt koordinering af en sag kan netop bidrage til at yde en skånsom indsats, der belaster barnet eller den unge mindst muligt, ligesom barnet eller den unge skå- nes fra gentagne gange at skulle videregive de relevante oplysninger. Det er også vigtigt i forbindelse med afholdelse af sagssamråd, at børnehuset er opmærksom på at informere og så vidt muligt koordi-nere og inddrage barnet eller den unge og barnets/den unges forældre/omsorgsper-soner.

Børnehuset tilbyder rådgivning til myndig-hedssagsbehandleren i forhold til udred-ning af barnet/den unge med henblik på at undersøge hvilket behov for hjælp, barnet/den unge har samt i forhold til håndteringen af den samlede families situation i relation til overgrebet, herun-der forældrenes eller omsorgspersoners støttebehov.

Udredningen hjemles i servicelovens § 50. Hvis der kommer nye relevante oplysnin-ger under videoafhøring eller andet, inddrages disse som del af udredningen. Hvis barnet eller den unge vurderes at have behov for lægefaglige undersøgelser henvises barnet/den unge til lægeunder-søgelse på det sygehus, som børnehuset har indgået samarbejdsaftale med.

Sideløbende med og i forlængelse af udredningen kan der, hvis det vurderes relevant, iværksættes krisestøtte og –behandling til barnet eller den unge samt krisestøtte til barnets/den unges nærme-ste omsorgspersoner. Den samlede kriseintervention i børnehuset vil variere afhængig af overgrebets karakter, barnets/den unges alder og funktionsniveau samt barnets eller den unges og forældrenes/omsorgspersonernes tilstand og reaktio-ner. Tidligere erfaringer peger på, at den samlede kriseintervention kan bestå af ca. 6-8 samtaler, fordelt mellem barnet/den unge og forældre/eller omsorgspersoner. Der er tale om et skøn, og antallet af samtaler vil variere afhængig af den konkrete sag. I nogle sager, fx sager, der omhandler mindre børn, kan forældrene have behov for flere samtaler end barnet. Det kan også være, at indsatsen til barnet inddrager lege- eller tegneterapi.

Indsatsen i børnehuset kan endvidere omfatte rådgivning i relation til overgrebet i forhold til social støtte, herunder social-pædagogiske indsatser, støtte til forældre og evt. andre i barnets eller den unges netværk (herunder søskende) med fokus på at genetablere barnets/den unges trivsel og genoprette en normal hverdag.


18

9) www.boernehuse.dk

10) www.boernehuse.dk

4) OpfølgningsfaseIndsatsen i børnehuset er tilendebragt, når de involverede myndigheder har foretaget de nødvendige undersøgelser, evt. krisebehandling m.v., samt når barnets eller den unges behov for støtte i relation til over-grebet er udredt. Den nødvendige støtte til barnet eller den unge gives efter servicelo-vens bestemmelser herom. Det er barnets eller den unges handlekommune, der har kompetence til at træffe afgørelse om foranstaltninger på baggrund af de under-søgelser af barnets eller den unges forhold, der er fortaget i børnehuset.

Inden barnet eller den unge afsluttes i børnehuset afholdes der som hovedregel et afsluttende sagssamråd, hvor der foretages en opfølgning på den tværsektorielle vurdering af barnets/den unges samt familiens behov. Resultatet af dette sags-samråd beskrives i et afsluttende notat, som kan indgå som et tillæg til § 50 og danne grundlag for myndighedsrådgive-rens videre arbejde med sagen. Også i forbindelse med det afsluttende sagssam-råd er det vigtigt at orientere, koordinere og så vidt muligt inddrage barnet/den unge samt forældre/omsorgspersoner. I nogle tilfælde vil det være muligt i regi af børnehuset at tilkøbe ydelser fra børne-hus driftskommunen. Den psykosociale udredning, der foretages i børnehuset, rummer som udgangspunkt fx ikke en egentlig psykologisk undersøgelse af barnet/den unge eller en forældreressource-undersøgelse, som i visse tilfælde kan blive nødvendig i en grundig udredning af bar-nets/den unges behov for særlig støtte, herunder, behandlingsbehovet og behovet for hjælpeforanstaltninger. Dette kan være mulige tilkøb hos børnehus driftskommu-

nen, ligesom længerevarende behand-lingsforløb for barnet/den unge samt længerevarende familiebehandling. Tilbuddet om tilkøbsydelser fra driftskom-munen kan dog kun ske i den udtrækning, at det ikke påvirker børnehusets vareta-gelse af sine grundlæggende opgaver. Oplysninger om mulige tilkøbsydelser, som driftskommunen tilbyder i regi af børnehuset, fremgår af børnehusenes hjemmeside. (9

AKUTTE SAGSFORLØBI nogle sager om overgreb kan der være behov for at handle hurtigt. Det kan fx være sager, hvor politiet af hensyn til sporsikring skønner, at det er nødvendigt at foretage en retsmedicinsk undersøgelse så hurtigt som muligt (10. I disse tilfælde underretter politiet de sociale myndigheder og den retsmedicinske vagt, og der aftales tidspunkt for undersøgelsen. De sociale myndigheder kontakter herefter børnehuset. Akutte sager kan også dreje sig om akut behov for lægelig behandling eller for beskyttelse af barnet eller den unge.

I akutte sager har myndighedssagsbe-handleren i barnets eller den unges hand-lekommune mulighed for at få rådgivning om, hvilke udredninger, undersøgelser mv., der er nødvendige at foretage akut, samt rådgivning med henblik på at koordinere disse indsatser.

Børnehuset har ikke døgnåbent, men det er muligt via en døgnbemandet vagttelefon at få rådgivning og vejledning i forhold til den akutte koordinerende indsats af en kvalificeret medarbejder, der repræsenterer børnehuset.


19Rådgivningen i akutte sager kan således evt. ydes af andre end børnehusets eget personale, eksempelvis driftskommunens sociale døgnvagt, men det er børnehusets entydige ansvar at sikre, at de relevante medarbejdere er kvalificerede til at yde denne rådgivning.

Den pågældende medarbejder kan bistå myndighedssagsbehandleren med at vurdere hvilke handlinger og indsatser, der er akutte og bør iværksættes med det samme, eksempelvis sikkerhed for yderli-gere overgreb og krisestøtte til barnet/den unge, og hvilke indsatser, der kan vente til myndighedernes ”normale” åbningstid. Herudover kan medarbejderen bistå myndighedssagsbehandleren med at vurdere hvilke fagpersoner, det er relevant at tage kontakt til med det samme og evt. bistå myndighedssagsbehandleren med at tage kontakt til disse.

Politiet har endvidere mulighed for ad-gang til videoafhøringslokalerne udenfor børnehusenes åbningstider.

METODEBESKRIVELSER Børnehusene har udarbejdet fælles meto-debeskrivelser, der beskriver de indsatser og faglige metoder, der arbejdes med i børnehusene. Metodebeskrivelserne skal bidrage til at sikre og løbende udvikle den højt specialiserede faglighed, der skal være kendertegnende for opgaveløsnin-gen i Børnehusene. Samtidig er metodebe-skrivelserne et fagligt redskab til fælles vidensdeling på tværs af børnehusene, der bidrager til, at børnehusene fungerer som et ensartet tilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet.

Børnehusene har udarbejdet metodebe-skrivelser på følgende områder:• Den sociale indsats • Den psykologiske indsats • Den politimæssige indsats • Den retsmedicinske undersøgelse• Den sundhedsfaglige undersøgelse• Metoder til sikring af tværsektoriel

koordinering, herunder samarbejde med andre eksterne aktører.

Ved åbningen af børnehusene 01. oktober 2013 foreligger metodebeskrivelserne i en version 1.0. Børnehusene reviderer løben-de metodebeskrivelser i samarbejde med Socialstyrelsen/Videns-centret SISO og mindst en gang om året.

DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDEMyndigheder og fagpersoner, der inddrages i en konkret sag i børnehuset, har mulighed for at udveksle oplysninger i den konkrete sag, jf. servicelovens § 50 c.

Denne mulighed for at udveksle oplysnin-ger indbyrdes benyttes i børnehuset af hensyn til barnet eller den unge, for at beskytte og skåne barnet eller den unge fra selv at skulle videregive oplysninger og eksempelvis skulle fortælle om hændel-sesforløb, fysiske skader eller oplevelsen af sin situation gentagne gange.

Et vigtigt element i børnehuset er således, at fagpersoner og myndigheder, der samarbejder i en konkret sag, kan opbygge et fælles vidensgrundlag i sagen, og dermed kan samarbejde og koordinere deres indsatser hensigtsmæssigt, så alle om-stændigheder omkring sagen afdækkes, og barnet eller den unge kan modtage en


20


12) Lovbemærkningerne til L 181 (beskyttelse af børn og unge mod overgreb), s. 37

højt kvalificeret og helhedsorienteret hjælp og støtte.

Herudover giver hjemlen til at udveksle oplysninger også mulighed for at udveksle oplysninger som led i erfaringsudveksling og etablering af fælles vidensgrundlag myndighederne imellem. (11

For at udvikle og fastholde den højt kvalifi-ceret tværsektorielle ekspertise i sager om overgreb afholder børnehuset faste sam- rådsmøder med de involverede fagpersoner (børnehus samrådsmøder), der ikke er relateret til én konkret sag, men som mere omhandler erfaringsudveksling og op- mærksomhedspunkter i verserende sager samt evaluering og læring af afsluttede sager. I børnehus samrådsmøderne delta-ger børnehusets faste personale samt repræsentanter fra henholdsvis politi, sygehus, og retsmedicinsk institut.

Endvidere afholder børnehuset med henblik på videns- og erfaringsudveksling et til to temamøder om året for kontaktper-soner fra myndighedsområdet i de kom-muner, der benytter børnehuset.

Endelig indgår personalet i alle børne- husene samt de faste samarbejdspartnere i et nationalt netværk i forhold til den løbende kvalitetsudvikling af børnehuse-nes indsats.

SAMARBEJDSAFTALER Det fremgår af lovbemærkningerne, (12 at børnehusene skal indgå faste samarbejds-aftaler med de relevante kommuner, politikredse og sygehuse.

Børnehuset har inden 01.oktober 2013 bl.a. indgået samarbejdsaftaler om brugen af børnehuset med: • kommunerne i den region, hvor huset er

beliggende• politikredsene i den region, hvor huset er

beliggende• et retsmedicinsk institut• en sygeafdeling, der er højt specialiseret

i relation til overgreb mod børn og unge.

For de børnehuse, der er placeret i Region Nordjylland og Region Sjælland, skal der endvidere være en samarbejdsaftale med et af regionens egne sygehuse med en pædiatrisk afdeling.

Aftalerne skal bidrage til, at der i det enkelte børnehus opretholdes et højt fagligt niveau samt understøtte en ensartethed i børne- husenes arbejde på landsplan.

KOMPETENCEUDVIKLING PÅ TVÆRS AF BØRNEHUSENEBørnehusets faste personale har udover deres specifikke grunduddannelser rele-vant erfaring inden for området overgreb mod børn og unge.


21Børnehusets personale deltager løbende i kompetenceudvikling inden for området, ligesom alle ansatte deltager i vidensde-ling på tværs af børnehusene samt med eksterne samarbejdsrelationer.

Børnehusene er forpligtet til at indgå et tæt samarbejde i et nationalt børnehus- netværk. Det er bl.a. via dette nationale samarbejde, at børnehusene har udviklet de fælles faglige kvalitetsstandarder og faglige metodebeskrivelser, der løbende revideres, faciliteret af Socialstyrelsen, SISO. DATAINDSAMLING OG DOKUMENTATIONBørnehusene skal løbende registrere oplysninger om de børn og unge, der gennem-går forløb i børnehusene. Der registreres stamdata på barnet/den unge samt oplys-ninger om sagen, herunder karakteren af det (formodede) overgreb samt de indsatser som barnet/den unge og forældre/ omsorgs-personer har modtaget i børnehuset.

Børnehuset registrerer også oplysninger om den konsultative bistand, der ydes, før det afklares, om et barn eller en ung skal udredes i børnehuset.

Oplysningerne skal indberettes til Social-styrelsen. Dataregistreringen bidrager til national dokumentation på området og til monitorering af børnehusets indsatser ligesom den skaber mulighed for læring og vidensdeling på tværs af børnehusene. Dataregistreringen vil desuden indgå i en evaluering af børnehusene efter to års drift.


22

Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense CTelefon: 72 42 37 00

Læs mere om børnehusene på

www.boernehuse.dk

Overgrebspakken – børn skal altid beskyttesOvergrebspakken er Social-, Børne- og Integrationsministeriets samlede indsats til beskyttelse af børn og unge mod overgreb.

www.socialstyrelsen.dk/overgreb


Børnehus SYD

SOCIALDIREKTØRFORUM D. 20/6 2014

Socialdirektørforum 200614 -2 punkt_2_bilag_2

Lovgrundlag:

”Børnehuse efter servicelovens § 50 a, skal bidrage til den børnefaglige undersøgelse

efter servicelovens § 50 i sager, hvor der er mistanke eller viden om, at et barn eller en

ung under 18 år har været udsat for overgreb, og hvor det er relevant for kommunen at

inddrage sygehusvæsenet eller politiet. Det er således fortsat kommunalbestyrelsen i

barnets eller den unges handlekommune, der har myndighedsansvaret under hele

forløbet i sager, hvor børnehusene benyttes.”

Målgruppe:

Børn og unge i alderen 0 til og med 17 år som har været udsat for seksuelle overgreb

og/eller fysisk vold, eller hvor der er mistanke herom

Tværsektorielt samarbejde

ml. kommune, politi og sygehusvæsenet omkring koordination og kvalitetssikring af

indsatsen

BØRNEHUS SYD


Etablering

• Børnehus SYD Etableres d. 1/10 2013 i Odense

• Satellitten i Esbjerg etableres pr. d. 1/3 2014

Personalesammensætning

• En Børnehusleder, 4 socialrådgivere og 2

psykologer, sekretærbistand samt andet

servicepersonale fordelt ligeligt mellem Odense

og Esbjerg.

BØRNEHUS SYD – ETABLERING OG DRIFT


Finansiering fordelt mellem de 22 kommuner 40% takst og 60% objektiv (antal 0-17 årige)

Driftsomkostninger 2014 = 5.592.101,-kr



Takster:

2014 = 6.832,-kr pr. forløb

Forventet 2015 = 8.395,-kr pr. forløb

Ændringer i opkrævningerne !



BØRNEHUS SYD - AKTIVITETER • Konsultativ bistand ved vag mistanke om børnehussag

• Børnehussag:

• Planlæggende og afsluttende sagssamrådsmøder, samt ved behov, opfølgende sagssamrådsmøde

• Konsultativ bistand til den børnefaglige § 50 undersøgelse • Mulighed for at bistå myndighedssocialrådgiveren i konkrete sagstrin,

eksempelvis børnesamtalen • Deltagelse i monitorrum ved videoafhøring, til brug for Børnehusets

udredningsarbejde • Kriseintervenerende samtaler til barnet/den unge og nære

omsorgspersoner • Udredning, herunder socialfaglig og psykologisk vurdering af barnets

videre støtte-/behandlingsbehov


I perioden fra 1/10 2013 – 1/6 2014 202 børnehussager

Derudover 225 konsultative

Henvendelser

Der indsamles nationale data, som anvendes til national

dokumentation og monitorering af børnehusets indsatser.

Dataregistreringen indgår i en evaluering af børnehusene efter to

års drift.

BØRNEHUS SYD – DATA, DOKUMENTATION OG EVALUERING

Assens 11 Nordfyn 6

Billund 1 Nyborg 10

Esbjerg 48 Odense 18

Fanø 0 Svendborg 7

Faaborg-Midtfyn 15 Sønderborg 13

Fredericia 8 Tønder 4

Haderslev 1 Varde 8

Kerteminde 4 Vejen 10

Kolding 19 Vejle 8

Langeland 1 Ærø 0

Middelfart 7 Aabenraa 3


• Kommunerunde - august til november

2013

• Temadag for kommunerne - marts 2014

• Nyhedsbreve - juni 2013, september

2013, januar 2014

• Månedlige Børnehussamrådsmøder

BØRNEHUS SYD – OPSTART OG SAMARBEJDE


• 1/3 seksuelle overgreb: erkendt eller

mistanke - overhyppighed ift. piger

• 2/3 vold: erkendt eller mistanke om vold -

overhyppighed ift. drenge

• 1/3 nye sager i kommunen

• 2/3 kendte sager i kommunen

BØRNEHUS SYD – TENDENSER I SAGERNE


• Organisering - snitflader og

”sagskendskabsbrud”

• Videoafhøringer - hvor sagen ikke er

sendt ind som børnehussag

- 7 til 8 sager om måneden

- herudover de over 12 årige

• Ankestyrelsens udmelding vedr. § 11.3/50

BØRNEHUS SYD - OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER


• Kommunerunde nr. 2

• Temadag september 2014 - 1 til 2 årlige

møder

• Revidering af samarbejdsaftaler efterår

2014

• Løbende daglige samarbejde -

sagssamrådsmøder mv.

BØRNEHUS SYD - DET VIDERE SAMARBEJDE


Spørgsmål?

Kommentarer?

BØRNEHUS SYD


Side 1 af 8

Arbejdsgruppe om familieplejeanbringelser

Arbejdsgruppen er nedsat til at arbejde med ministertemaet for Udviklingsstrategien 2013. Der bruges

mange ressourcer på indsatser overfor børn og unge, herunder især anbringelser af udsatte børn og unge.

Vi ved fra mange undersøgelser, at anbragte børn og unge ikke klarer sig lige så godt som andre børn og

unge. Der skal fokuseres på at anvende ressourcerne bedst muligt og på en måde, så vi sikrer, at alle får

lige muligheder for at få et godt og selvstændigt liv.

På denne baggrund har ministeren bedt om følgende:

At kommunerne drøfter de forskellige muligheder der er indenfor plejefamilier, herunder

kommunale plejefamilier og netværksanbringelser.

At man ledelsesmæssigt får sat fokus på udviklingen af kapaciteten og indholdet af disse

anbringelsesformer

At kommunerne drøfter, hvordan kvaliteten af indsatsen kan sikres, herunder hvordan den

specialiserede viden, som findes på institutioner og opholdssteder m.v. kan udnyttes i et samspil

med anbringelser i familiepleje og i ambulante tilbud.

Arbejdsgruppen har på baggrund af dette og med udgangspunkt i det nye socialtilsyn og Regeringens

2020 mål valg at fokusere på følgende temaer:

Etablere et fælleskommunalt samarbejdsforum med tilsynet som pilotprojekt

Kortlægning af de største udfordringer/indsatsområder på familieplejeområdet samt forslag til

håndtering af disse. Afdækning af udfordringer og muligheder for at styrke anvendelsen af

plejefamilier

Etablere tværkommunal uddannelse af familieplejekonsulenter

Arbejdsgruppens afgrænsning af opgaven

Ved arbejdsgruppens nedsættelse var det store emne den nye tilsynsreform. Arbejdsgruppen har som

følge heraf valgt at fokuserer på dette som den største udfordring på plejefamilieområdet. Der har været

fokus på, hvorledes Socialtilsyn skal arbejde med kvalitetsmodellen, medarbejderne, har været på kursus

osv. Arbejdsgruppen vil sætte fokus på, hvorledes kommunernes arbejde ændrer sig på baggrund af

Tilsynsreformen, og de deraf følgende udfordringer – se figur side 2.

Dato:

Kontaktperson:

Telefon.:

E-mail:

Afrapportering omkring familieplejeanbringelser punkt_3_bilag_1

Side 2 af 8

Arbejdsgruppen har i øvrigt det synspunkt, at anbragte børns uddannelse bør have et langt større fokus.

Da der i Udviklingsstrategi 2015 er ministertema med fokus på anbragte børn og unges

undervisning/uddannelse, har arbejdsgruppen valgt ikke at fokusere på dette.

Fælleskommunalt samarbejdsforum med Socialtilsyn Syd

Tilsynsreformen har med de store ændringer i opgavefordelingen mellem kommunale forvaltninger og de

regionale tilsynsenheder, skabt behov for øget fokus på samarbejde på tværs. Et samarbejde som kan øge

kvalitetssikringen både i forhold til de opgaver der forbliver i kommunerne, de opgaver der nu ligger i de

regionale tilsynsenheder og specielt de opgaver, der ligger i snitfladerne mellem kommune og

tilsynsmyndighed.


Side 3 af 8

Ved ikrafttrædelse af den nye tilsynsreform ændres der på godkendelse og tilsyn med Plejefamilier.

Den nye arbejdsfordeling

Socialtilsyn opgaver:

o Det årlige driftsorienterede tilsyn, som føres i generelt godkendte plejefamilier også kaldet

generelle tilsyn. Der skal mindst en gang årligt følges op på, plejefamiliens godkendelse med

afsæt i kvalitetsmodellen og med fokus på:

Kontrol, kvalitetssikring, resultat og udvikling

Fokus på pædagogisk indhold, kompetencer, økonomisk stabilitet og resultater

o Forundersøgelser af nye plejefamilier

o Godkendelser af nye plejefamilier

o Grundkursus for nye plejefamilier

Kommunernes opgaver:

o Rekruttering af nye plejefamilier

o Godkendelse af plejefamilier til konkrete børn i døgnpleje og aflastning, herunder netværkspleje

og aflastning.

o De lovpligtige grundkurser til netværksfamilier og konkret godkendte plejefamilier

o Gennemførelsen af det lovpligtige tilbud om 2 dages efteruddannelse for alle godkendte

plejefamilier i den enkelte kommune, generelt- netværks- og konkret godkendte familier. For de

kommunale plejefamilier er der krav om 4 dages efteruddannelse.

o Matchningen mellem plejefamilie og barnet eller den unge

o Løbende rådgivning og vejledning samt supervision til plejefamilierne i forhold til de anbragte

børn.

På baggrund af opsplitningen i tilsyns- og godkendelsesopgaverne anbefaler arbejdsgruppen at der

etableres et pilotprojekt, som på sigt kan udmønte sig i et egentligt netværk. Der er behov for netværk på

flere niveauer:

o Et basisnetværk som skal sikre samarbejdet i daglig praksis – dvs. et netværk etableret mellem

Familieplejekonsulenter og Tilsynskonsulenter

o Et strategisk netværk på ledelsesniveau mellem kommunale ledere og ledere i Socialtilsyn.

Pilotprojekt i praksis

Der lægges op til formaliseret, kontinuerlig dialog mellem Socialtilsyn Syd og 2 kommuner – gerne en

kommune nær Ringe og en kommune med stor geografisk afstand til Ringe. En mindre kommune og en

større kommune.

Dialogen skal omhandle:

o Rekruttering

o Godkendelser med udveksling af erfaringer fra begge parter

o Re-godkendelser og ændringer i godkendelser f.eks. i forhold til målgruppe

o Tilbudsportalen

o Match – herunder kontinuitet i anbringelser og færre sammenbrud med udgangspunkt i

regeringens 2020 mål.


Side 4 af 8

o Kvalitetsmodeller/kvalitetskrav

o Forventninger til efteruddannelse af plejefamilier

o Tidsperspektiv

o Akut behov for anbringelse

o Midlertidige godkendelser

Projektperioden løber over ½ år med planlagte møder, evalueringer efter hvert møde og til sidst en samlet

evaluering med henblik på, at implementere det relevante i alle kommuner i Syddanmark.

Rekruttering

Forsyningsforpligtelsen – herunder rekruttering af plejefamilier, ligger fortsat i kommunen. Hvordan kan

de enkelte kommuner forblive aktive i denne rolle og ikke kun sikre rekruttering svarende til egne behov?

Kan der etableres et samarbejde på tværs af kommunerne i samarbejde med Socialtilsynet? Rekruttering

kommer til at ligge tæt op af grundkurser og godkendelser. Der er et ønske om synlighed af indhold,

omfang, rammer, tidsperspektiver og geografisk placering. Der bør udvikles et samarbejde med

Socialtilsyn omkring rekrutteringsarrangementer for at tilgodese en stærk rekrutteringsindsats.

Godkendelser med udveksling af erfaringer fra begge parter

Det vil være en forudsætning for sammenhængen mellem godkendelser, rekruttering og matchning at der

er fælles materialer til brug for såvel kommuner som Socialtilsyn således kommunerne får kendskab til de

parametre og kvalitetssikringsmodeller der er i brug ved godkendelser.

Re-godkendelser og ændringer i godkendelser f.eks. i forhold til målgruppe

Ændringer i godkendelser kan være et behov set fra flere forskellige vinkler, et behov der både skal

dække plejefamiliens ønsker og behov, men også det kommunale behov for fleksibilitet og tilsvarende

tilsynets vurdering af plejefamiliens kompetencer

Tilbudsportalen

Tilbudsportalen skal fremadrettet bruges som matchredskab, udfordringen for kommunerne vil være at

tilegne sig kendskab til familierne, et kendskab der tidligere er skabt i forbindelse med

godkendelsesprocesserne og et kendskab, der formidles i samarbejde på tværs af kommunerne.

Der er vigtigt med en dækkende beskrivelse af de enkelte plejefamilier via tilbudsportalen, herunder om

der er ledige pladser. Der er derfor ønske om et tæt samarbejde med Socialtilsynet omkring indholdet af

beskrivelserne således det dækker de behov, kommunerne har for at kunne lave et godt match.

Match – herunder kontinuitet i anbringelser og færre sammenbrud med udgangspunkt i regeringens 2020

mål.

Kommunerne får med tilbudsportalen og flytning af godkendelser til tilsynet, en anden indfaldsvinkel til

match i den enkelte plejefamilie og der bør i forbindelse med kvalitetsmodellen være indarbejdet


Side 5 af 8

forskellige matchmodeller og begrebsafklaringer så kommune og Socialtilsyn benytter samme

teoretiske/metodiske forståelsesramme.

Match ligger tæt op ad vurdering af barnets behov og plejefamiliens evner både i forhold til, omsorg og

behandling. Match bliver vældig afhængig af oplysningerne på tilbudsportalen, som skal kobles med

familiens handleplan. De øgede krav i kvalitetsmodellen vil stille øgede krav til handleplanerne, idet

plejefamiliernes pædagogiske arbejde bl.a. måles/vurderes i forhold til handleplanerne. (Godt halvdelen

af plejefamilierne får udleveret hele eller dele af handleplanen, men godt en tredjedel har ikke kendskab

til plejebarnets handleplan. Deloittes rapport af 5. oktober 2010).

Kvalitetsmodel/kvalitetskrav

Socialtilsynet arbejder ud fra konkrete kvalitetsmodeller. Disse modeller skal implementeres i de

kommunale forvaltninger således der arbejdes med samme referenceramme. Tilsvarende bør der

implementeres kvalitetsmodeller hvor der tages højde for både konkret godkendte plejefamilier og

netværksfamiliers særlige sammensætning og særlige kompetencer.

Tidsperspektiv, akut behov for anbringelser, midlertidige godkendelser m.m.

Der skal i pilotprojektet arbejdes med forskellige rammer for tidsperspektiv. Der er behov for kendskab

til, hvor lang tid det tager forskellige typer af sager at komme gennem Socialtilsynets arbejdsgang.

Hvordan skal vi arbejde med akutanbringelser, midlertidige godkendelser og re-godkendelser i et omfang,

så der sikres fleksibilitet.

Der skal etableres en sammenhæng mellem Socialtilsynets grundkurser og planlægning af rekruttering –

dette vil kræve samarbejde og dialog mellem Socialtilsyn og kommunerne.

Forslag til etablering af efteruddannelse for familieplejekonsulenter

Tilsynsreformen er det væsentligste centrale tiltag i nyere tid med hensyn til at sætte familieplejeområdet

i fokus. Ændringerne har betydet, at kommunerne har været nødt til at nytænke området, både hvad angår

indhold og organisering. Dette har øget fokus på familieplejekonsulenternes arbejds- og ansvarsfelt, og

dermed også deres forudsætninger for at bestride opgaven.

I større sammenhæng skal efteruddannelsesmulighederne kunne klare at opkvalificere medarbejderne til

at nå regeringens 2020 mål om færre sammenbrud i anbringelserne samt de udfordringer, der måtte

komme med Socialministerens aktuelle gennemgang af familieplejeområdet og de eventuelt deraf

følgende justeringer eller ændringer i de professionelle udfordringer.

Familieplejekonsulenten er en ikke nærmere defineret størrelse, men fra praksis ses i varierende omfang:

Supervisor

Konsulent

Sparringspartner og rådgiver

Godkendende myndighedsperson i forhold til konkrete og netværksgodkendelser

Tilsynsførende, som supplement til den kommunale rådgivers personrettede tilsyn

Arbejdsgiver med hensyn til løn og øvrige ansættelses- og arbejdsvilkår.


Side 6 af 8

Den fælles udfordring er at kunne føre en børne- og udviklingsfaglig indsigt over i nogle arbejdsmæssige

rammer og organisatoriske sammenhænge, som plejefamilierne skal fungere i.

Nogle af rollerne kan være vanskeligt forenelige, hvilket også giver sig udslag i kommunernes lidt

forskellige måder at tilrettelægge indsatsen på.

Arbejdsgruppen vil pege på to særlige parametre for etablering af efteruddannelse:

1. det er en faggruppe, der samlet set besidder stor erfaring. Der er stor stabilitet i faggruppen, og

man har været i stand til at rekruttere medarbejdere med stor erfaring indenfor børn- og

ungeområdet. Dette medfører, at der efterspørges efteruddannelse på et forholdsvist højt fagligt

niveau.

2. Den anden udfordring er, at det er vigtigt at sikre, at området tilføres nye medarbejdere, hvorfor

det er vigtigt, at der står et efteruddannelsessystem parat til at bringe nye medarbejdere på

omgangshøjde med de nye faglige udfordringer.

Efteruddannelsens indhold

Efteruddannelsen skal omfatte de elementer, der basalt indgår i en familieplejekonsulentfunktion, og kan

efter behov udvides med undervisning indenfor specialområder. Det foreslås, at man kombinerer

elementerne, så nogle nærmere definerede elementer overvejes sammensat til et diplomniveau og andre

udbydes som tilvalgsmoduler. Det er vigtigt, at man generelt er opmærksom på, at undervisningen, hvor

det er muligt, læner sig op ad evidensbaserede metoder.

Temaer som bør indgå i efteruddannelsestilbuddet:

Plejefamilierne: Kendskab til og kvalificering til anvendelsesniveau af Kvalitetsmodellen. De

kommunale familieplejekonsulenter har som opgave at godkende og føre tilsyn med netværks- og

konkret godkendte plejefamilier. Her bør fælles begrebs- og metodeforståelse styrkes, uanset om

kommunerne direkte overtager Socialtilsynets begrebsapparat eller blot lader sig inspirere af det.

Dette kan også anvendes i familieplejekonsulenternes hovedfunktion – at understøtte

plejefamilierne i forhold til at løse de personrettede plejeopgaver.

De anbragte børn: Centrale fælles parametre for at understøtte 2020 målene med hensyn til

kontinuitet i anbringelserne og herunder forebygge sammenbrud. Dette indebærer optimering af

kvaliteten i matchningen. Her bør undervisningsmæssigt fokus ligge på viden om

tilknytningsmønstre og samspil. Dette fordi tilknytningsteorier er universelle, uanset hvilke vilkår

og hvilket samfund et barn i øvrigt vokser op i, og en registrering af barnets tilknytningsmønster

er afgørende for, hvorledes en plejefamilies indsats bør tilrettelægges.

Rollen som arbejdsgiver: Plejefamilier er generelt arbejdsretligt omfattet delvis af

arbejdsmarkedets normale regler, delvist af en masse undtagelser, samt et miks af disse ting.

Derfor bør der undervises i de helt særlige forhold, der gælder denne gruppe, således at

familieplejekonsulenterne kan vejlede på korrekt vis. Herudover indebærer

familieplejekonsulentfunktionen normalt også en traditionel lønforhandlerrolle, når vederlag skal

fastsættes, hvorfor en undervisning i teknikken er ønskelig.

Rollen som konsulent: Familieplejekonsulenten befinder sig ofte i et spændingsfelt mellem flere

modsatrettede interesser, hvorfor der er brug for at understøtte deres afklaring og bevidsthed om

administration af disse ofte modsatrettede rolleforventninger.


Side 7 af 8

Rollen som supervisor: Behovet for faglige færdigheder, vil være meget varierende alt efter,

hvorvidt elementer af supervision indgår i den almindelige daglige konsulentfunktion, eller om

man indgår i en sammenhæng, hvor supervision er tydeligt adskilt fra andre ydelser, både hvad

angår indhold og personspørgsmål. Familieplejekonsulenten bør som minimum kunne identificere

et supervisionsbehov og tilrettelægge gennemførelsen, herunder eventuelt tilrettelægge

gruppeforløb. Det må overvejes, på hvilket niveau denne del skal indgå i efteruddannelsen, da

gennemførelse af supervision på højt kvalificeret niveau kræver en tilsvarende omfattende

efteruddannelse.

Formidler: Det er vigtigt, at familieplejekonsulenten kan formidle sine iagttagelser og

vurderinger samt kan fungere som bindeled mellem de forskellige aktører i indsatsen omkring

barnet. Der kan etableres undervisning i formidling, og herunder kan man omkring indhold lade

sig inspirere af de eksisterende koncepter omkring AVG.

Organisering

Arbejdsgruppen anbefaler, at der indgås et samarbejde med UC Syd omkring udvikling af diplomuddannelsen. UC Syd har udtrykt stor interesse for at indgå i sådan et samarbejde og finder det meget relevant, idet UC Syd har været aktør og underviser ved introduktionskurserne i Socialtilsynet. I puljen til forskning og udvikling i forbindelse med Den sociale diplomuddannelse – Børn og unge og Master i udsatte børn og unge kan der søges om tilskud til undersøgelser og evalueringer eller konkrete udviklingsprojekter i kommuner.

Det videre forløb

Arbejdsgruppen tilbyder at være arbejdsgruppe på udvikling af uddannelsesforløbet i samarbejde med UC Syd. Uddannelse af plejefamilier

Som tidligere nævnt medfører Tilsynsreformen en del ændring på familieplejeområdet som betyder nye

udfordringer. Disse udfordringer betyder at:

De enkelt enkelte kommuner får færre godkendelser og dermed et mindre behov for at

gennemfører grundkurser, da de generelle godkendelser og grundkurser varetages af Socialtilsyn

Der skal være et vist antal kursister for at grundkurser kan gennemføres i kommune regi

Der er en øget efterspørgsel efter specifik faglig efteruddannelse – som ikke kan løses lokalt

Ressourcerne til efteruddannelse af plejefamilierne er begrænset i de enkelte kommuner.

Hvis ydelsen købes hos Socialtilsynet mister kommunerne kendskabet og nærheden til

plejefamilierne.

Forslag til løsning på udfordringerne

Der etableres regionale netværk i Region Syddanmark, som samarbejder omkring

o Etablering af grundkurser for netværksplejefamilier og konkret godkendte plejefamilier

o Efteruddannelse med et mere specifikt indhold

At der mellem de regionale netværk sker koordinering af de specifikke efteruddannelsestilbud.


Side 8 af 8

1. Grundkurser – som afholdes i kommunerne eller i samarbejde med nabokommunen

2. Kurser med fagligt indhold som efterspørges af plejefamilierne – f.eks. omkring ADHD, Asperger

syndrom o..l. – som kræver at flere kommuner går sammen

3. Indhold som har en så særlig karakter at kurserne skal dække hele regionen for at kunne samle

deltagere nok.

Arbedjsgruppens samlede anbefalinger

1. Pilotprojekt med Socialtilsyn

2. Uddannelse af plejefamilier

3. Uddannelse af familieplejekonsulenter

Arbejdsgruppen:

Lene Willumsen, Vejen kommune – Formand

Kirsten Højberg Svendsen, Haderslev kommune

Karen Gerdes, Middelfart kommune

Jonna Christoffersen, Middelfart kommune

Søren Rasmussen, Vejle Kommune

Karin Holch, Esbjerg kommune


KOMMISSORIUM FOR SUNDHEDSSTRATEGISK FORUM Sundhedsstrategisk Forum den 6. april 2010. Revideret den 29. marts 2012. GRUNDLAG På mødet i kommunaldirektørkredsen den 7. august 2008 blev det besluttet at etablere et mødeforum på administrativt niveau, hvor alle 22 syddanske kommuner er repræsenteret, Sundhedsstrategisk Forum. Sundhedsstrategisk Forum er etableret med afsæt i tre overordnede præmisser:

Det skal operere på et overordnet strategisk og principielt niveau.

Koordination og kompetence mellem det nye forum og de eksisterende fora skal være entydig.

Der skal være opbakning fra alle 22 kommuner. Sundhedsstrategisk Forum kan ikke indgå bindende aftaler på vegne af det politiske niveau. Sundhedsaftalerne og andre centrale tværsektorielle aftaler på sundhedsområdet indgås for kommunernes vedkommende med byrådene. Kompetence og koordinering Sundhedsstrategisk Forum fungerer som repræsentantskab for de kommunale medlemmer af Det Administrative Kontaktforum og beskæftiger sig med drøftelse og formulering af overordnede og principielle kommunale holdninger og positioner, der kan danne referenceramme/generelt mandat for de kommunale repræsentanter i Det Administrative Kontaktforum. De kommunale repræsentanter i Det Administrative Kontaktforum har inden for den fælles referenceramme kompetence til at koordinere og trække administrative beslutninger på vegne af de 22 kommuner i Det Administrative Kontaktforum. FORMÅL Sundhedsstrategisk Forum arbejder for at

etablere og sikre et velfungerende samarbejde mellem de 22 kommuner i Region Syddanmark og et stærkt bagland for de kommunale DAK-medlemmer.

kommunerne kan formulere og varetage fælles interesser og synspunkter i den tværsektorielle samarbejdsstruktur på sundhedsområdet, og at kommunernes interesser og præferencer kommer stærkt til udtryk i sundhedsaftalerne.

kommunerne kan agere som ligeværdige parter i forhold til regionen.

kommunerne kan være på forkant i det tværsektorielle samarbejde og handle rettidigt.

kommunerne kan erfaringsudveksle og opnå koordineringsgevinster på det kommunale sundhedsområde.

OPGAVER Sundhedsstrategisk Forums opgave tager for det første udgangspunkt i de emner, som Sundhedskoordinationsudvalget skal varetage jf. §3 i Bekendtgørelse om Sundhedskoordinationsudvalg og Sundhedsaftaler, dvs:

Udarbejdelse af sundhedsaftale (grundaftale)

Opfølgning på sundhedsaftalens gennemførelse

Vurdering af regionens sundhedsplan

Øvrige emner, som fx udspringer af regionens sundhedsplanlægning

Kommissorium_for_Sundhedsstrategisk_Forum_29-03-2012 punkt_6_bilag_1

Disse opgaver varetages i den tværsektorielle samarbejdsstruktur. Derfor er en fælleskommunal tilgang på disse områder nødvendig. Sundhedsstrategisk Forum løser disse opgaver ved at:

drøfte strategiske udfordringer for kommunerne i det tværsektorielle samarbejde.

erfaringsudveksle vedr. implementeringen af sundhedsaftalerne.

formulere overordnede strategiske og principielle kommunale holdninger og positioner til brug for de kommunale repræsentanter i DAK.

gøre kommunale repræsentanter i tværsektorielle arbejdsgrupper bekendt med Sundhedsstrategisk Forums strategiske prioriteringer.

igangsætte kommunale analyser og projekter.

understøtte inddragelse af fælleskommunale perspektiver ved høringer på det tværsektorielle sundhedsområde.

For det andet danner Sundhedsstrategisk Forum rammen om samarbejder kommunerne imellem. Disse opgaver er tværkommunale. På disse områder kan et samarbejde være nyttigt. Sundhedsstrategisk Forum løser disse opgaver ved at:

afholde tema- og debatmøder.

sikre rammer for videndeling, erfaringsudveksling og koordination gennem en fælleskommunal webplatform.

sikre overblik over kommunale aktiviteter og udviklingsinitiativer på sundhedsområdet.

igangsætte kommunale analyser og projekter. Sundhedsstrategisk Forum drøfter desuden problemstillinger i relation til kommunernes samarbejde med praksissektoren. ORGANISERING Medlemskreds Sundhedsstrategisk Forums medlemmer er den øverste chef på sundhedsområdet i hver kommune. Der kan i undtagelsestilfælde sendes stedfortræder. En repræsentant fra sekretariatet for KKR Syddanmark og formanden for den fælleskommunale økonomigruppe har en fast plads i Sundhedsstrategisk Forum. Sundhedsstrategisk Forum kan supplere sig med relevante fagpersoner, når der opstår spørgsmål eller problemstillinger indenfor et område, som ikke er repræsenteret i gruppen. Formandskab Sundhedsstrategisk Forum konstituerer sig med en formand og fire næstformænd for en periode på fire år, hvorefter der foretages en ny konstituering. Formanden vælges blandt kredsen af kommunale medlemmer af Det Administrative Kontaktforum. Arbejdsgrupper mv. Sundhedsstrategisk Forum kan efter behov nedsætte fælleskommunale arbejdsgrupper og tværkommunale sundhedsnetværk.


Sekretariatsbetjening Sekretariatsfunktionen varetages af Fælleskommunalt Sundhedssekretariat, som deltager i Sundhedsstrategisk Forums møder, samt i Det Administrative Kontaktforums og Sundhedskoordinationsudvalgets møder. Mødeafholdelse Sundhedsstrategisk Forum udøver sin virksomhed i møder. Der afholdes mindst seks møder årligt. Sundhedsstrategisk Forum vedtager en mødeplan for et år af gangen. Møderne skal så vidt muligt afholdes forinden møderne i Det Administrative Kontaktforum. Formanden og i dennes forfald en af næstformændene leder Sundhedsstrategisk Forums møder. Det tilstræbes, at Sundhedsstrategisk Forums møder afholdes på et geografisk centralt sted i regionen. Dagsorden og referat Sundhedsstrategisk Forum arbejder efter en af Sundhedsstrategisk Forum godkendt dagsorden. Forummets medlemmer kan ved henvendelse til formanden få optaget et emne på den ordinære dagsorden. Forslag skal så vidt muligt være sekretariatet i hænde senest 10 dage før et ordinært møde for at kunne nå at komme med på den dagsorden der udsendes. Alle forummets medlemmer kan ved mødets start anmode om at få et eller flere punkter på dagsorden. Dagsorden for et ordinært møde udsendes til Sundhedsstrategisk Forums medlemmer en uge før mødet. Fælleskommunalt Sundhedssekretariat udarbejder et referat af Sundhedsstrategisk Forums møder. Referatet godkendes af formanden og udsendes senest 14 dage efter mødets afholdelse til alle Sundhedsstrategisk Forums medlemmer og disse har tre dage til at kommentere. Herefter betragtes referatet som godkendt. Ikrafttræden Dette kommissoriums bestemmelser træder i kraft straks efter vedtagelse.


1/2

Til deltagerkredsen

Formålsparagraf for Socialdirektørforum Region Syddanmark Med henblik på at kommunerne skal tage større ansvar for samarbejdet om udviklingen af det specialiserede socialområde, har kredsen af kommunaldi-rektører i Region Syddanmark nedsat et socialdirektørforum med de 22 kommuner i regionen. Formålet med Socialdirektørforum er at følge og kvalificere den faglige og økonomiske udvikling på det specialiserede sociale område og tage initiati-ver, som kan kvalificere udviklingen generelt, og for rammeaftalerne. Dette sker blandt andet ved at Socialdirektørforum:

Rådgiver KKR og kredsen af kommunaldirektører i Region Syddan-mark med oplæg, analyser m.v.

Social- og Arbejdsmarkedsforvalt-ningen

Tolderlundsvej 2, 9. 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66127563 E-mail [email protected]

DATO

7. januar 2011

REF.

PFP

JOURNAL NR.

2010/074514 060

ÅBNINGSTIDER:

Man. - Tors.: 10.00 - 13.00 Tors. tillige: 15.00 - 17.30 Fre.: 10.00 - 13.00

TELEFONTIDER:

Man. - Ons.: 9.00 - 15.00 Tors.: 9.00 - 17.30 Fre.: 9.00 - 13.00

Følger udviklingen på det specialiserede socialområde og bidrager til

at udviklingen bliver bevidst og koordineret Forbedrer dialogen og samarbejdet omkring udviklingen og styringen

af det specialiserede socialområde Tager ansvar for styringen og udarbejdelsen af rammeaftalerne Tager ansvar for koordinering og dialog omkring den faglige og øko-

nomiske udvikling på området Skaber overblik og transparens over tilbud samt bidrager til forsy-

ningssikkerhed i tilbud

Formaalsparagraf_for_Socialdirektoerforum punkt_6_bilag_2

2/2

Udarbejder forslag som incitamenter for styring af den økonomiske og faglige udvikling på området

Sætter kriterier for hvilke tilbud der skal samarbejdes regionalt om og

dermed også hvilke der ikke skal Bidrager til at pege på afbureaukratisering, effektivisering og tenden-

ser i den socialfaglige sammenhæng Deltager i og følger op på samarbejdet med brugerorganisationerne i

Dialogforum Venlig hilsen Peter Frans Pietras Adm. Direktør Direkte tlf. 63754001 E-mail [email protected]

Formaalsparagraf_for_Socialdirektoerforum punkt_6_bilag_2

Oversigt over økonomisk udvikling for CHK

CHK - regnskabsresultat for perioden 2009 - 2013, samt budget 2014.

1.000 kr.

Regnskabsår

2009

Regnskabsår

2010

Regnskabsår

2011

Regnskabsår

2012

Regnskabsår

2013 Budget 2014

DKK DKK DKK DKK DKK DKK

Udgifter 46.275 48.994 30.584 32.865 24.491 27.279

CHK Drift 24.452 25.361 15.013 14.949 12.830 17.144

Hjælpemidler iht. SL 21.245 22.966 14.951 17.622 11.453 9.950

Specialpædagogisk bistand 578 668 620 293 207 185

Indtægter -46.956 -47.307 -30.494 -32.772 -24.888 -27.279

CHK Drift -25.173 -25.092 -14.923 -14.728 -13.136 -17.144

Hjælpemidler iht. SL -21.208 -21.817 -14.951 -17.615 -11.574 -9.950

Specialpædagogisk bistand -575 -398 -620 -428 -177 -185

Nettoresultat -681 1.687 89 93 -397 0

Social & Sundhed

Handicap og Psykiatri

Dato: 26-03-2014

Sagsnr.: 12/54228

Dok.løbenr.: 87269/14

Sagsbehandler: Per Kristian Petersen

Direkte tlf.: 73767387

E-mail: [email protected]

87269-14_v1_Oversigt over økonomisk udvikling for CHK punkt_7_bilag_1

”En volumenmæssig udfordring” (2/2)

1

Fuldtidsstilling på CHK (2008-2012)

2008 2009 2010 2011 2012 2013 Ændring i

pct.

Administration 11,1 10,2 9 5,2 4,2 3,9 -65

Erhvervet hjerneskade 4,9 5,9 4,3 3,9 4,2 4 -18

Hjælpemiddelcentral 8,3 8,6 7,7 6,1 5,5 4,8 -42

Høre 9,4 9,2 8,5 7 7,7 4,2 -55

Læse 2 2 2,4 1,6 0,5 0,5 -75

Svære kom.handicappede børn 4,5 4,5 4 3 1,6 1,6 -64

Syn 5,5 5,2 4,7 5 4,7 4,7 -15

Tale 3 3 2,9 2,3 1,8 1,8 -40

I alt 48,7 48,6 43,6 34,1 30,2 25,5 -48

Kilde: Personaleopgørelser leveret af CHK.

Anm.: I 2008 – 2010 havde CHK egen pedel, rengøringspersonale og intern IT-

medarbejder, som er inkluderet i opgørelsen. I 2010 flyttede CHK til andre lokaler, hvor der ikke var de samme vedligeholdelsesopgaver, hvor de nævnte

medarbejdere blev afskediget. Kun personaleopgørelser for 2013 er tilgængelige.

97712-14_v1_Præsentation - KORA analyse - pp SSU.pptx punkt_7_bilag_2

Sammenfatning og hovedkonklusioner (1/3)

2

Takstfinansiering

• Samarbejdskommunerne vægter i udbredt grad de fordele, der er forbundet med en takstfinansieret model.

• Og i kun begrænset omfang de fordele, der er ved en abonnementsmodel.

Retfærdig udgiftsfordeling

• Stort fokus på, at finansieringsmodellen skal understøtte en retfærdig fordeling af udgifterne og en tilpasning af CHKs ydelser i forhold til kommunernes efterspørgsel.

Takstfinansiering

Abonnement



3

Faglig udvikling i kommunerne

• Kommunerne vurderer, at de over tid med varierende udfordringer og udgifter vil kunne hjemtage størstedelen af de opgaver, som løses på CHK, samt at de resterende ydelser enten kunne leveres af en anden ekstern leverandør eller CHK.

Hjemtagning af opgaver

• Det må forventes, at flere af samarbejdskommunerne gradvist vil hjemtage opgaver og dermed presse det økonomiske grundlag for CHKs opgavevaretagelse.

• Med øget takstfinansiering må det forventes at ske i et højere tempo.



4

A. CHKs situation vurderes generelt som uholdbar på sigt.

B. Det vurderes, at det er nødvendigt med en tilbundsgående

drøftelse samarbejdskommunerne imellem af, hvilke opgaver

det vil være hensigtsmæssigt at placere på CHK henholdsvis i

samarbejdskommunerne.

C. Først opgavefordeling, så finansieringsmodel…


socialdirektørforum sted hr fredericia,...

Documents