”Hvad risikerer man at tabe på gulvet?”Hvordan skal kommunerne sikre de øvrige sociale hjælpeindsatser, hvis misbrugsbehandlingen adskilles fra de øvrige sociale

hjælpeindsatser?”

Social- sundheds- og arbejdsmarkedsdirektør Henning Daugaard,

Foreningen af kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark

Stof- og alkoholbehandling – hvor skal det forankres?

• I regionerne?• I kommunerne?

• Hos borgeren?

• I en organisation?• I en relation?

Hvad er det vigtigste fokus?

• Misbruget?• Den psykiatriske dobbeltdiagnose?• De sociale udfordringer?• Mestringen af eget liv?

Hvorfor drikker Jeppe?

• Fordi Nille slår? • Fordi fæstebonden er unfair? • Fordi Jeppes far drak?• Fordi Jeppe er syg?• ……?• Er det entydigt?

Åbenbart godt bevarede hemmeligheder om kommunernes

sundhedsopgave• Hovedansvarlige og koordinator for tusindvis af

kronikere i eget hjem• Rehabilitering, pleje og omsorg til hjerneskadede• Pleje og omsorg til demente borgere i eget hjem

/plejebolig• Brugerstyret personlig assistence til

(multi)handicappede• Hjemmepleje til alvorligt syge/døende i eget hjem• Og så videre…..

Hvor er pointerne for en forankring i regionerne?

Forankring i regionen sikrer faglighed og effektivitet, regionen er garant for:

• Faglighed (videnskabelighed)• Evidensbaseret metode• Brug af bedste viden om metoder og indsatser• Viden udvikles og sikres bedst via akkreditering• Borgeren udredes og diagnosticeres i et lægeligt regi• OG alle gives denne ensartede mulighed (i hele landet)

Hvor er pointerne for en forankring i regionerne?

• Misbrug er en psykiatrisk lidelse og• Misbrugeren ”fortjener” en behandling i det

specialiserede sundhedsvæsen• Misbrugerne er udsatte og sårbare mennesker, hvoraf

en del (flertallet) lider af andre psykiske sygdomme• Social problematikker ses som afledte effekter af

misbrug• Volumen, regionerne har en vis størrelse (øvelse gør

mester)

Men…..

• Set fra borgerens perspektiv er der tale om max. to synsvinkler i en regional forankring:–Misbrugsbehandlingen i snæver forstand–Den psykiatriske behandling

Borgernes perspektiv er langt bredere

• Forebyggelse• Unge• Voksen/Ældre

Borgerperspektiv: Forebyggelse

• En ny organisering kan betyde, at KRAM på folkeskoler, ungdomsuddannelser arbejdspladser, institutionspersonale, sundheds- og hjemmepleje, o.a. myndighedspersoner, egen læge o.a. frontpersonale sættes tilbage en tid

• Grænsefladerne mellem forebyggelses- og behandlingsopgaver: hvem gør hvad,

skal redefineres

Borgerperspektiv ungeområdet:

• Nærhed til kommunens Familieafdeling (unge under 18 og unge ml. 18-23) • Myndigheds og pårørendeinddragelse • Samarbejde med de kommunale jobcentre

Borgerperspektiv voksen/ældreområdet

• Nærhed til det specialiserede voksenområde• Hjemmepleje ( hvor der ofte skal ”banes vej”)• Dag-og døgnbehandling. Visitation, betaling og opfølgning• SKP ordninger, etablering, visitation og opfølgning• Skæve boliger, opgangsfællesskaber o. lign. Etablering,

visitation og opfølgning• Væresteder, visitation og opfølgning• Omsorgs- og plejehjemlignende ophold, visitation og opfølgning• Førtidspensionsreform; ressourceforløb – regeringen HAR taget

stilling (!)

Hvad risikerer vi ved en placering i regionerne:

• Problemforståelsen kan blive domineret af en mere entydig lægefaglig tilgang, der i begrænset omfang vil blive udfordret af andre fag.

• Flere behandlingsforløb med ensidigt fokus på den medicinske del af behandlingen.

• Samarbejdet og fokus på koordination og overgange mellem region og kommune udfordres.

• Det kommunale samarbejde ”på tværs” udfordres.• Alkoholbehandlingen vil blive prioriteret. Den er udviklet og tilpasset

den medicinske problemforståelse.• Stofbehandlingen vil blive nedprioriteret. Regionen er uvant med

målgruppen (der repræsenterer flere ”vilde” problematikker) og den sociale indsats skal vægtes.

…og er organisering vigtig?

• Hvad hindrer behandlingspsykiatrien i at samarbejde med rusmiddelbehandlings- enhederne om screening og udredning for psykiatriske diagnoser i dag?

”Projekt bedre udredning” fra Aarhus

• Er et godt eksempel på eksisterende samarbejde omkring psykiatrisk udredning af personer med psykiske lidelser og misbrug baseret på internationalt anerkendt monitorering og udredningsmetode

• Effektfokus – borgerfokus – og fokus på• Kommuner og region i partnerskab

Hvad virker?

• Forankring i region eller kommune giver ikke i sig selv bedre resultater.

• Det gør kompetencer og samarbejde!

Personalet skal have viden om:

• Lovgivningen på områderne• Sundheds- og socialfaglige forhold,• Samspil mellem fysiologiske,

psykiatriske/psykologiske og sociale faktorer• Metodemæssige kundskaber: motivations-,

fastholdelses- og ændringsteorier• Samarbejde • Kendte politikker (20+ kommuner!)• SST-kursusbølge – massiv indsats koordineret

Hvilke andre ”forhindringer” står i vejen for samarbejde

Umiddelbart ses tre forhindringer:1. Volumenkrav2. Forskellige videnspraktikker/konkurrerende

problemforståelser3. Mangel på læger

Volumen

• Kan løses ved kommunalt samarbejde• Holstebro og Herning har f.eks. valgt at

samarbejde om fælles tilbud til klienter, personaletræning og vidensdelig

• I praksis mange, lokalt tilpassede modeller• Strategisk køb hos 2. aktør

Forskellige/konkurrerende videnspraktikker/problemforståelser

• Når vi drøfter rusmiddelbehandlingens placering drøfter

vi også hvilket fagområde, der skal dominere, have vidensmonopol

• Alkohol og stofbehandlingen er defineret i hhv. SL§141 og SEL §101.– Alkoholområdet ser arbejdet med de socialt afledte

problematikker som ”hjælpeydelser”– Stofområdet har set arbejdet med de lægefaglige ydelser som

”hjælpeydelser”

Lægemangel

• Med baggrund i massive vanskeligheder med at rekruttere og fastholde læger både i den kommunale rusmiddelbehandling og regionernes psykiatriske enheder må flere kommuner slå sig sammen og dele læger.

• Skal flere klienter/patienter ses af sundhedsfagligt personale, skal der tænkes nyt.

• En mulighed er at uddanne/træne ”specialist”-sygeplejersker, der arbejder med reference til læge – er kommunal kernekompetence…..

Hvor blev borgeren af?

• Borgernes (og Jeppes!) perspektiv kræver kvalitet, kommunal forankring og samarbejde.

• Brug for konkret handleplan med det udgangspunkt

Hvad kan der gøres – hvad skal der gøres?

• Kommunerne skal samarbejde og dermed opnå større volumen: flere tilbud, kompetenceudvikling, vidensdeling og ansættelse af ”specialister”

• Udforme Sundhedsaftaler, der definerer samarbejdet om mennesker (voksne) med sindslidelser mellem region, psykiatrisk center og kommune

• Uddannelse/træning af ”specialist” sygeplejersker, der kan løfte de sundhedsfaglige opgaver på rusmiddelbehandlingsstederne med reference til læger, der kan dække store områder.

Hvad kan der gøres – hvad skal der gøres?

• Flere fælles manualer og guidelines – regionalt forankret – bundet op af KL

• Ensartede standarder for behandling, og evidensbaserede metoder, der skal bruges

• Kompetent visitation i hver kommune eller ”kommuneklynge”

• Sikre udarbejdelse af de sociale handleplaner• Rette fokus på ledelsesansvar for gode overgange

mellem region og kommune• Dokumentation – og opfølgning