SMART GRØN ENERGIRealisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder

Peder Andersen

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO

Københavns Universitetpean@IFRO.ku.dk

Indlæg på ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT , 8. oktober 2014

Fællessalen, Christiansborg

En sikkerhedsoplysning

• Mit indlæg handler ikke om, hvorvidt Energiaftale 2012 er fornuftig eller ej

• Mit indlæg handler om vigtige forhold mht. at realisere Energiaftale 2012 og om forventede virkninger.

Incitamenter til

energibesparelser- eller hvornår vil

virksomheder og forbrugere

ændre adfærd?

Tegningen fortæller reelt det hele!

Vil en omlægning være en økonomisk gevinst for virksomheden?

- For producenter (the good guys) af energibesparende produkter: Afhænger af tilskud til omlægning og forventningerne til markedet for energiprodukter

- For energiforbrugende producenter (the bad guys): Afhænger af tilskud til omlægning, afgifter på energiforbruget og forventningerne til fremtidige energipriserne

- Etiske hensyn – et usikkert ”instrument”!

Vil forbrugeren opleve større velfærd ved omlægning?

Samme historien plus evt. ”feel good”

Energiaftalen 2012 – sådan skal fremtiden (stort set) se ud

Sådan ser virkeligheden udCentrale konklusioner fra

Grøn produktion i Danmark Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Miljøministeriet, November 2012

• Ca. 106.000 personer var i 2010 beskæftiget med grøn produktion. Det svarer til, at 8,5 pct. af beskæftigelsen i danske virksomheder med mindst en ansat er relateret til grøn produktion.

• Det anslås, at ca. 22.000 virksomheder i Danmark producerer og sælger et eller flere grønne produkter, dvs. hver femte har noget at gøre med det grønne.

• Energi og affald er de vigtigste

• Ingen tydelige udvikling i perioden 2005 – 2010

Spørgsmålene er:Hvem viser vejen?

Er det dem, der betaler for musikken, der bestemmer melodien?Hvad sikrer, at der spilles samme melodi og den rigtige?

Centrale spørgsmål

• Hvorfor har vi ikke en grøn energi-økonomi eller mere præcist:

• Hvilke ”mekanismer”/strukturer/forhold i vores samfund hæmmer og fremmer ”en grøn energiudvikling”?

Kravene i energiaftalen udløser spørgsmålet, hvorfor vi ikke har

– Et mere energieffektivt samfund– Omstilling til grøn varme– Mere vedvarende energi i erhverv og bygninger– Smarte elnet– Mere biogas– Mere el og biomasse i transportsektoren– Osv.

8

Energiforbrugets og miljøets problem

• Ingen pris på energiforbruges negative virkninger/ på miljø og ingen markeder for ”godt miljø” og ”bæredygtigt” energiforbrug

• Offentlige goder (non-rival og non-excludable) → free-riding

• Ingen super-autoritet (-national forurening)

• Uden regulering må al handling må være frivillig

• Alternativerne er sanktioner, dvs. regulering

Problemet

• Vi er alle (personer, virksomheder og lande) i større eller mindre omfang

FREE RIDERS!!(vi justerer ikke vores adfærd i forhold til de skader,

vi forårsager på andre)

Hvorfor skal vi gøre noget ved det?

Hvad kan vi gøre ved det?

Og kan vi regulere, så (også) Danmark vinder ved det?

Relevante og lette spørgsmål –

desværre ikke så lette svar!

Vigtigt resultat – alle ved det, men nogle ignorerer det:

Der er et (stort) reguleringsbehov

• Når der er ”free riding” til stede, er der et behov for, at der indføres en form for informationsmekanisme eller et reguleringssystem, som på én gang både tager hensyn til ”forureneres” og ”ofres” aktiviteter og nytte.

• Med et teknisk udtryk: Der er behov for at korrigere for den fejl, det er, når økonomiske systemer eller markeder ikke tager fuldt hensyn til energiforbrugets negative påvirkninger.

• Sammenlignet med andre økonomiske områder er der dette særlige reguleringsbehov, når der til energiforbruget optræder en negativ bivirkning til aktiviteter.

• Behovet for regulering er derfor klart, hvis Energiaftale 2012 skal realiseres– Omlægningen kommer ikke af sig selv– Det er ikke samfundsøkonomisk gratis– Om initiativerne i Energiaftale 2012 er tilstrækkelige er usikkert

Hjælper en grøn energi politik på vækst og beskæftigelse?

• Kan hjælpe på ”økonomien”, hvis det forbedrer Danmarks produktivitet, f.eks. Hvis Danmark bliver ”first mover” –kommer tidligt med produkter, hvor der kommer stigende efterspørgsel og dermed konkurrencefordele– Men vanskeligt at ”pick the winner”

• Kan skade ”økonomien”, hvis Danmark satser på områder med lav produktivitet – hvis ”grøn el” vækst skævvrider vores produktion og fremmer lavproduktive jobs f.eks. ved tilskudsordninger

• Internationale studier om ”first mover” er ikke krystalklare, men mest ikke i favør af ”first mover” argumentet– Er der særlige forhold, der taler for at Danmark er særligt egnet

til first mover fordele? Næppe….

Facts

• Analyser tyder på, at værditilvæksten per fuldtidsbeskæftiget i virksomheder med grøn produktion generelt er på niveau med gennemsnittet af alle danske virksomheder.– NB: Værditilvæksten afspejler produktiviteten

• Hvis der er samme produktivitet, kan omlægning foretages uden tab på levestandard

• Analyserne ser ikke på virkningen af en markant omlægning til en ”vedvarende energi” økonomi– Gennemførelse af Energiaftale 2012 er en markant omlægning– ”Alt andet lige” må en sådan omlægning trækker ”mindre

produktive” aktiviteter ind på banen – altså et fald i den gennemsnitlige produktivitet

Hvad ved vi?

• Forandringerne mod en mere grøn el økonomi kommer ikke ud af den blå luft (free rider problemet)

• Effektive reguleringsformer belaster virksomheder• Mindre effektive reguleringsformer (herunder tilskudsordninger) er

samfundsøkonomisk ”dyre” (altså¨højere skatter eller reduktion af andre offentlige udgifter) og med dødvægtstab (tilskud til nogen, der alligevel ville omlægge)

• Argumenterne og erfaringerne for ”Pick the winner” strategien i erhvervspolitikken og i forskningspolitikken for at ”løse” miljø- og klimaproblemer er ikke overbevisende – og virker derfor heller ikke overbevisende på energiområdet

• At ”italesætte” forandringerne = tro på det gode i mennesket er en yderst usikker vej

Hvad ved vi ikke?

• Om ”first mover” fordelenes størrelse

• Om nettogevinsterne for Danmark kan blive positive – og hvordan gevinster og tab fordeler sig mellem forskellige sektorer

• Hvilken teknologi, der evt. kan komme og hvordan og ”redde” os, kan vi kun gisne om

• Hvor effektiv en generel satsning på forskning er i forhold til en mere strategisk satsning

• Og så alt det andet…….

Hvad ved vi?

• Uden markant regulering, politiske initiativer, tilskud og afgifter (mange blandinger kan give samme resultat, men har forskellige konsekvenser) er det helt usandsynligt, vi får en omlægning som angivet i Energiaftalen 2014.

• Usikkert om de planlagte initiativer er tilstrækkelige

• Hvad kan hjælpe os på vej?– At der tages store politiske beslutninger på den

internationale scene, der betyder, at first mover fordelen er positiv og STOR.

Derfor er de realistiske svar:Det bliver nødvendigt med politisk kraft og saft

Det er næppe dem, der betaler for musikken, der skal bestemme melodienPå vejen frem mod realiseringen af Energiaftale 2012 spilles næppe samme melodi

Turen med Energiaftale 2012 bliver derfor næppe politisk musikalsk yndefuld.