1

Udgivet afSkov- og Naturstyrelsen, Skoven i Skolen og Dansk Skovforening

i forbindelse med Skovens Dag 2003

Træfabler

Thorstein ThomsenTegninger

Bettina B. Reimer

Skovens træer– en opslagsbog

2

ASK 3

BØG 4

EG 5

AHORN 6

HESTEKASTANJE 7

RØDEL 8

BIRK 9

ELM 10

PIL 11

LIND 12

RØN 13

GRAN 14

FYR 14

LÆRK 15

Vil du vide mere 16

Emma sagde til Mikkel Ræv: “Den herbog er til børn og voksne...”“Og til ræve,” indskød Mikkel.“Den er mest til mennesker,” sagdeEmma. “Det er en trænøgle, som kanbruges til at lære træerne at kende

og se forskel på dem.”“Eller lugte forskel,” sagde Mikkel. “Deter nemmere.”Emma sagde: ”I bogen fortæller du even-tyr om træerne, Mikkel. Og man får ogsåmange andre ting at vide om træerne.”

Mikkel nikkede: “Men man får ikke noget atvide om de træer, som ikke er med i bogen.”

“Nej, bogen er ikke stor nok til, at alle træerkan komme med,” sagde Emma. “Men

der findes andre bøger, der er megetstørre. Nåh, nu begynder bogen.”“Den er allerede begyndt,” sagde Mik-kel.

3

Fakta om askHøjde: 40 mTykkelse: 1 – 2 mAlder: 250 årFældes: 70 årLøvspring: Slut maj

Blomstring: Midt maj – førløvspringBestøvning: Vind.Lystræ: Slipper meget lys nedtil skovbunden I gamle dage var de andre træer misun-

delige på asketræet. Det var det højesteløvtræ i skoven. Og så er asketræet det træ,som skovnisserne sover i. De andre træersyntes, at asketræet havde alting. Men detmanglede et navn.

De andre træer blev endnu mere mis-undelige, da menneskene fik øje på træet.De blev nemlig vilde med det. Asketræetsved er stærkt, smidigt og let. Menneskenekunne bruge det til deres redskaber ogmange andre ting, ja, selv til brænde vardet godt. De andre træer prøvede at findeen eller anden fejl ved asketræet. Men detvar svært. Til sidst opdagede de, at askensknopper er sorte. “Ha, ha,” råbte de. “Deligner aske. Træet har brændt fingrene. Deter fuldt af aske. Det er et asketræ.” Sådanfik asketræet sit navn.

Snit en knapSnit en knap af en askegren. Træk et stykke garnigennem hullerne – og lav en hvæse-gase.

Vidste du at vikingerne troede, at den første mandi verden hed Ask.Vidste du at vikingernes mange fjender kaldte demfor ask-mænd, fordi de brugte asketræ til deresskjolde?

Sådan bruger man asketræAsketræ er lyst, smukt, stærktog elastisk.

4

Vidste du at Christi-ansborg Slot er byggetpå bøgepæle, der erhamret dybt ned ijorden?Vidste du at bøgen er50 år gammel, før denfår blomster.

Fakta om bøgHøjde: 40 mTykkelse: 1,5 mAlder: 300 årFældes: 90 – 120 årLøvspring: Start maj

Smag på bøgDu kan spise de lysegrønne bøgebladeom foråret – og de små bognødder omefteråret.

Blomstring: Kort efter løvspringBestøvning: VindSkyggetræ: Slipper næsten ikkenoget lys ned til skovbunden

For mange år siden kom bøgetræerne tilDanmark. De opdagede straks, at der ikkevar plads til dem. “Hvad skal vi gøre?”sagde de til hinanden med deres for-nemme stemmer. “Der er egetræer alle desteder, vi helst vil være.” “Vi må få noglegode venner. Hvad med de små skovnisser?De kan måske hjælpe os.” Men bøge-træerne fandt hurtigt ud af, at skovnissernevar glade for egetræerne, som spredte de-res grene, så der kom sol ned til nissernepå skovbunden. Og egetræerne lavedesmå piber til nisserne, som de gik rundtmed i munden. “Vi må finde på nogetandet,” sagde bøgetræerne. “Hvad medsvinene?” Der var ingen af de stolte og for-nemme bøgetræer, der ville være ven medsvinene, der gik rundt og rodede i skov-bunden, men de fik en anden ide. “Hvisvi nu pakker vores bog ind i en skal medpigge, der stikker svinene på næsen, så vilde ikke så gerne spise vores bog, men hel-lere alle egetræernes agern, og så vil detvære vores små træer, der vokser op.”

Derfor er der så mange bøgetræer i Dan-mark i dag, og derfor er det så svært atfinde en skovnisse i en bøgeskov.

Lav et skrald med et bøgeblad

Sådan bruger man bøgetræBøgetræ er hårdt, tungt, stærkt ogbrunt med små sorte striber.

Læg et friskt bøgeblad over din knyttede, hule hånd.Slå på det med flad hånd. Bang!

5

Fakta om egHøjde: 36 mTykkelse: 2,5 mAlder: 1.500 årFældes: 150 årLøvspring: Slut maj

Blomstring: Slut maj – kortefter løvspringBestøvning: VindLystræ: Slipper meget lys nedtil skovbunden

Vidste du at galhvepsen laver galler påegetræets blade. Når den lægger æg

på et blad, sprøjter den samtidig envæske ind i bladet. Æg og væske

får bladet til at danne en galle.Skær en galle over, og se

larven.

Vidste du at der i Jyllandstår egetræer, der er flerehundrede år gamle, menikke er større end cykler?

Sådan bruger man egetræEgetræ er brunt, hårdt, stærkt ogmeget holdbart. Det rådner ikke let.

6

Hvordan kan du se forskel på ahorn og løns blade

Fakta om ahornHøjde: 38 mTykkelse: 1,5 mAlder: 250 årFældes: 70 – 80 årLøvspring: Slut april/start maj

Blomstring: Start majBestøvning: Insekter ogselvbestøvningSkyggetræ: Slipper næstenikke noget lys ned tilskovbunden

Ahorntræet var et af de sidste træer, derkom til den danske skov. De andre træerkunne ikke lide det. “Du er ikke krogetnok,” sagde det egetræet. “Du er ikke nåletnok,” sagde fyrretræet. “Du er ikke blæretnok,” sagde elmetræet. Men danskerneplantede det alligevel, og skovnissernehjalp det med at finde gode steder atvokse. Ahorntræet ville gerne giveskovnisserne en gave som tak for hjælpen,så det lavede vinger på sine frø. Dem le-ger skovnisserne helikopter med den dag idag. Ahorntræet ville også gerne give dan-skerne en gave, så det lavede sukkersaftinde i sig selv. Men der var ikke så megetaf det. Danskerne ville hellere brugeahorntræets ved til violiner og træsko. Meni Canada havde ahorntræet en fætter, derhed sukkerløn, og som blev fantastisk dyg-tig til at lave sukker. Derfor sidder der he-likopter-frø på ahorn. Og derfor får dan-skerne deres ahorn-sirup fra Canada.

Ahorn og løn ligner hinandenmeget. Sådan kan du se forskel:

• Ahorn har røde bladstilke oggrønne knopper.

• Løn har mælkesaft i blad-stilkene.

Sådan bruger man træ fra ahornAhorns ved er hvidt, hårdt, tungt, stærkt, ogdet arbejder ikke meget.

Vidste du at ahorn får blomster, når den er 10 år,hvis den står for sig selv? Hvis den står i en skov, erden 20 år, før den får blomster.

BladstørrelseBåde ahorn og løn har blade ialle mulige størrelser. Hvis der erlidt lys, så sætter træet et lilleblad. Hvis der er meget lys, såsætter det et stort. Find detstørste blad – og det mindste.

7

Fakta om hestekastanjeHøjde: 35 mTykkelse: 2 mAlder: 300 årLøvspring: Start maj

Blomstring: I majBestøvning: Insekter (bier)Skyggetræ: Slipper næsten ikkenoget lys ned til skovbunden

Engang kom en pige forbi et kastanjetræ, derstod og græd i regnvejret. Hun spurgte:“Hvad er du så ked af?” Træet svarede: “Duhar to ben. Kan du ikke bære mig rundt, såjeg kan komme ud og se verden?” Pigensagde: “Du er alt for stor til, at jeg kan bæredig.” Kastanjetræet lyste op: “Men mine småbørn, kastanjerne, dem kan du have i lom-men.” Pigen lovede, at hvert år ville hunkomme forbi på en blæsende efterårsdag og

samle kastanjerne op og bringe dem rundti verden. Kastanjetræet lo: “Så vil jeg til gen-gæld prøve at få mine blade til at ligne men-neskehænder, så de kan vinke til dig, hvergang du går forbi mig.”

Derfor samler børn kastanjer om efteråretog kommer dem i lommerne, og derfor vin-ker kastanjetræerne med sine grønne fem-fingrede hænder til alle børn i blæsevejr.

KastanjesæbeHvis du knuser kastanjer, kan du lave entyk sæbe-pasta, som du kan bruge til atvaske hænder og hår – og tage pletter afdit tøj med. Kastanjer indeholder nemlig etstof, der hedder saponin. Det opløser fedt ogolie – ligesom sæbe.

Sådan bruger man

Vidste du at bierne samler harpiks fra knopperne? Debruger det til at tætne deres bi-stade med. Når biernebruger det, kalder vi det for propolis.

kastanjetræKastanjetræ er hvidt,blødt og spalter let.

KastanjekampBor hul og sæt snor i en kastanje hver.Slå kastanjerne sammen – og se hviskastanje der er stærkest.

8

Da den første mand fældede et gammeltelletræ, blev stubben rød af blod. En lillefugl satte sig på stubben. Den blev rød påhals og bryst. Sådan kom elletræet til athedde rødel og den lille fugl rødhals.

Rødellen sagde til rødhalsen: “Flyv optil Vorherre, og spørg om han ikke nok vilgøre det forbudt at fælde mig, for det gørså ondt.” Det gjorde rødhalsen, og da den komned fra himlen, sagde den: “Menneskethar ret til at fælde træer, så længe de plan-ter nye. Det vil Gud ikke lave om på, menhan vil sørge for, at det ikke gør ondt pådig at blive savet over, selvom det bløder,og han vil give dig evnen til at vokse imoser og lavt vand, så det bliver svært atfælde dig.”

Derfor kan rødellen vokse med rødder-ne under vand.

Fakta om rødelHøjde: 26 mTykkelse: 1 mAlder: 150 årFældes: 80 – 100 årLøvspring: Start maj

Blomstring: Marts/aprilBestøvning: VindLystræ: Slipper megetlys ned til skovbunden

Sådan bruger man elletræElletræ er rødbrunt, let og meget holdbartunder vand.

Vidste du at elverfolk betyder ellefolk, og at de er lidtfarlige? De kan gøre dig ellevild!Vidste du at en sild skal røges over ellerøg, ellers smagerden ilde.

Snit et hjerteSnit et hjerte af en frisk ellegren.Se hvordan hjertet bliver rødt,når den friske saft møder luftensilt. Tør og puds dit hjerte – og givdet til én du kan li.

9

Fakta om birkHøjde: 30 mTykkelse: 0.75 mAlder: 100 årFældes: 60 – 70 årLøvspring: Slut april/start majBlomstring: Start maj

Bestøvning: VindLystræ: Slipper meget lysned til skovbunden

Før der kom farve på verden, var altinghvidt. Det var skovnisserne sure over, forde gik hele tiden ind i træerne. Derfor gavGud dem farver, så de kunne male sko-ven. Nisserne syntes, der var alt for mangefarver, så de hældte nogle af dem sam-men, bl.a. gult og blåt. Det fik de en massegrønt ud af, som de malede alle bladene

med. De hældte også andre farver sam-men og fik noget forskelligt brunt og gråt.Det malede de på træernes stammer oggrene. Men da de til sidst kom til birke-træerne, opdagede de, at de havde brugtal malingen. De måtte nøjes med at tørrederes pensler af på barken, så den fik etpar mørke striber og pletter her og der.Derfor er birketræernes stammer hvide.

HeksekostHar du lagt mærke til, at birketræer

kan have nogle mærkelige reder itoppen? Man kalder dem

heksekoste. Det er en svamp,der får kvistene til at

vokse i allemulige

retninger.

Sådan bruger manbirketræBirke træ er lyst let atarbejde med.

Lav en knivskede af birkebarkSkær en strimmel af birkebark, der er5 gange så lang som knivsbladet, og 1 cmbredere end kniven. Skær også en lang smalstrimmel til at sy med. Fold og sy, somtegningen viser. Tag ikke bark fra levende træer.

Drik birkesaftDu kan tappe sukkersaft frabirketræet om foråret. Vælg diget træ, der står i solen. Skær en

fingertyk gren over. Stikenden af grenen nedi en flaske og bind

flasken fast.Hent din saft senere.

10

Snit en flitsbueSkær dig en frisk gren af elm,ahorn eller hassel. Skær sidegre-

nene af. Snit et hak i beggeender 3 cm fra spidsen. Sæt

strengen på ved at vikle den 4

Man skal aldrig blære sig, fordi nogen ersmå eller grimme. Det ved elmetræet altom. Før i tiden var der mange blærede el-metræer i Danmark. Når billerne kom ogsatte sig på deres grene, sagde de: “Skrubaf! Vi gider ikke at have sådan noglegrimme småkravl som jer her.” Det blevbillerne kede af. De holdt et kæmpe bille-møde, hvor alle biller mødte op. “Hvadskal vi gøre?” sagde en træbuk. “Snart vilde andre træer heller ikke have os, og sådør vi alle sammen.” En lille elmebarkbillesagde: “Vi må slå elmetræerne ihjel.”“Men er vi store nok til det?” sagde en stornæsehornsbille. Elmebarkbillen sagde:“Det er ikke størrelsen, det kommer an på.”Den tog noget frem mellem sine to mind-ste tæer. “Det her er en spore fra en svamp.Den vil jeg plante i alle de blærede elme-træer, så de dør. Det skal nok få de andretræer til at tænke sig om.” Derfor er næ-sten alle de store, gamle elmetræer i Dan-mark døde. Og derfor er der ingen træer,der blærer sig, fordi de er store.

gange rundt om enden, før dubinderet knob.Snit en pil med et lille hak i enden.

Fakta om elmHøjde: 38 mTykkelse: 2 mAlder: 500 årLøvspring: Maj-juni

Blomstring: Marts – aprilBestøvning: VindSkyggetræ: Slipper næsten ikkenoget lys ned til skovbunden

Vidste du at elme-barkbillen lægger æglige under elmens bark. Hun-barkbillen

gnaver den midterste gang, mens hunlægger sine æg. Når larverne bliver

klækket, gnaver de sig hver en sidegang.Der hvor gangen ender, har larven

Spis mannaDu kan spise elme-

træets frugter– manna.

forpuppet sig – og er blevet til ny elme-barkbille,der borer sig ud i det fri.

Sådan brugerman elmetræElmetræ ergrønligt, stærkt,sejt, hårdt og svært at kløve.

11

Snit en pilefløjteOm foråret stiger saften i træerne. Så sidderpilens bark løs, og det er let at snitte pilefløjter.Skær dig en gren, der er ca. 1 ½ cm tyk og15 cm lang. Snit som du ser det på tegningen.

Fakta om pilHøjde: 2 – 20 mTykkelse: 0,1 – 0.8 mAlder: 80 årLøvspring: Maj

Blomstring: AprilBestøvning: InsekterLystræ: Slipper meget lys nedtil skovbunden

Da Gud havde opfundet piletræet, var hanmeget glad for det, men ingen ville havedet. Han sendte en engel ned til skov-nisserne for at få dem til at plante pile-træer i naturen. “Det gider vi ikke,” sagdeskovnisserne. “Piletræet er sjusket med sigselv. Det vokser ikke på en pæn måde, ognår det flækker, hvad det ofte gør, så vok-ser det bare videre, selvom det ser forfær-deligt ud.” Englen svarede: “Men Gudholder meget af piletræet. Han synes, atder skal være plads til det.” “Okay,” sagdenisserne. “For Guds skyld vil vi give det enchance. Men vi gider ikke at plante det. Istedet vil vi skære de nye grene af træet oglave pile af dem. Og pilene vil vi skyde ialle retninger. Hvis træet er så dygtigt, atdet kan vokse, dér hvor pilen sætter sig ijorden, så vil vi hjælpe det fremover. ”Dethørte piletræet og var klar over, at detmåtte gøre sig umage. Derfor kan et pile-træ vokse frem, hvis man sætter en pile-pind ned i våd jord. Og derfor hedder detet piletræ.

Plant pilPil spirer let. Klip en blyants-tykgren i 25 cm lange stykker. Stiket grenstykke 20 cm ned i jorden,og giv det lidt vand – så slår detrødder og gror.

Sådan bruger man pilPiletræ er lyst, sejt og smidigt, men ikke særlig stærkt.

Vidste du at pilens frø erbittesmå men pakket ind i enstor tot frøuld? Ulden harværet brugt som fyld i puderog dyner.

12

Lav lindetePluk lindeblomster – og tør dem spredt på en avis.Du skal bruge 3 teskefulde til en kande lindete.

Fakta om lindHøjde: 32 mTykkelse: 1,5 mAlder: 600 årLøvspring: Slut april– start maj

Engang var lindetræets blade runde. Menen sommerdag var der en dreng, der stjalsin fars gevær og gik ud i skoven og skøden rævemor. Hårdt såret løb hun hjem tilsin hule, der lå under et lindetræ. Vedhulens indgang sank hun sammen medræveungerne omkring sig. Drengen havdefulgt efter hende. Da han nåede frem, varhun død. Ræveungernes hjerteskærendegråd skar op i luften, op i lindens blade,og lyden var så sorgfuld og deres kærlig-hed til hende så stor, at lindetræets bladetrak sig sammen i sorg.

Derfor er lindetræets blade ikke runde,men hjerteformede, og derfor er det for-budt at skyde ræven, mens den har unger.

Kig på bladlus og myrerBladlusene suger saft fralindens blade. En del afsaften afgiver de som storedråber honningdug bagpå.

Myrerne elsker honningdug. De vandrer op i træet – udtil bladene – og malker bladlusene.

Vidste du at man kan lave bast og tov af lindensinderbark.Vidste du at lindeblomster er fulde af nektar ogblomsters-tøv. Bierne suger nektar op fra blomsten oglaver den om til honning nede i maven. De gemmerhonningen i deres bo – så har de det at spise omvinteren.

Sådan bruger man lindetræLindetræ er lysebrunt, sejt, blødt og svinderikke, men det er hverken holdbart ellerstærkt.

Blomstring: Slut juliBestøvning: Insekter (bier)og vind.Skyggetræ: Slipper næsten ikkenoget lys ned til skovbunden.

13

Fakta om rønHøjde: 20 mTykkelse: 0,5 mAlder: 100 årLøvspring: Slut april

Der var engang en solsort, der sad oppe irønnens trækrone og spiste røde rønnebær.En ræv standsede op ved foden af træet.“Du, solsort. Kommer du ikke herned mednogle bær?” “Nej,” sagde solsorten. “Dukan komme herop og hente dem.” Detkunne ræven ikke, så den sagde: “Rønne-bærrene er sure.”

Her standser menneskenes historie omræven og rønnebærrene, men det er en dår-lig slutning. I virkeligheden fortsætter hi-storien sådan her: “Du siger bare, at rønnebærrene er sure,fordi du selv er sur over, at du ikke kan fåfat på dem,” sagde solsorten. Ræven sagde:“Skal vi vædde?” Solsorten sagde ja og fløjned til ræven med en klase rønnebær, såden kunne smage. Første spiste ræven sol-sorten. Så spiste den rønnebærrene. Viræve synes nemlig ikke, at rønnebær ersure. Nej, det er menneskene, der er sure.Derfor kommer de masser af sukker i de-res rønnebærgele, så de kan blive sødere.

Rønnebær-æblegeleKog rønnebær ogæblestykker til saftenløber ud. Si og målsaften. Hæld den i gryde.Bring saften i kog. Rør 1kilo sukker i pr liter saft.Kog indtil saftdråbernefalder tungt fra skeen.Skum, tilsæt 1 tsk.

Vidste du at rønneblomster er smukke, men at delugter meget grimt.

Sådan bruger man rønRønnetræ er brunt, tæt,hårdt og stærkt.

Blomstring: Maj – juniBestøvning: Insekter (fluer)Lystræ: Slipper meget lys nedtil skovbunden

RønnebærarmbåndTræk rønnebær på en tråd – og lavhalskæder og armbånd. Du kan tørre enkæde med rønnebær og bruge den somfuglefoder til vinter.

flydende atamon pr liter saft – oghæld geleen på skoldede glas.

14

Fakta om rødgranHøjde: 30 – 40 mTykkelse: 1,1 mAlder: 215 år i DKFældes: 50 – 70 år

Blomstring: MajBestøvning: VindSkyggetræ: Slipper næsten ikkenoget lys ned til skovbunden

Fakta omskovfyr

Højde: 30 mTykkelse: 1 m

Alder: 250Fældes: 80

Blomstring: Maj, juniBestøvning: Vind

Lystræ: Slippermeget lys ned til

skovbunden

Vidste du at ordet gran betyder etoverskæg. Kan du regne ud hvorfortræet hedder ”overskæg”?

Sådan bruger man granGrantræ er lyst, blødt og stærkt - og helt lige.

Byg en bivuakRafter af gran er gode at byggemed. Bivuakken her er bygget af tregranrafter og et par tynde grene.Taget er lavet af grangrene, der erbundet på med snor. Her kan tomennesker sove lunt og godt.

Vidste du at man brugte tyndestykker fyrretræ som lys i

gamle dage. Sådan en pindhed en fidibus.

Sådan bruger man fyrretræFyrretræ er gulbrunt, tungt,stærkt og meget holdbart– også udendørs.

15

Engang fandt skovnisserne ud af, at de villehave et juletræ, så de sendte en blåmejseop til Gud for at spørge, om han ikke havdeet træ, der havde blade på om vinteren.Gud kom i tanke om nåletræerne. Han togen stor håndfuld frø af de forskellige slagsnåletræer og kastede dem ned til nisserne,så de havde lidt at vælge mellem.

Først prøvede nisserne fyrretræet, mende syntes, det havde en forkert facon indei stuen. Så prøvede de med lærketræet.Men lærketræerne kunne ikke lide at ståindendørs, så de blev alle sammen enigeom at smide nålene, inden det blev jul, ogdet har de gjort lige siden. Til sidst tog nis-serne grantræet ind, og det fungerede fint.Derfor er grantræet juletræ. Og derfor harfyrretræet og grantræet nåle på om vinte-ren, mens lærketræet smider sine nåle.

I gamle dage troede man, at det var ty-skerne, der havde opfundet juletræet, menvi ræve ved, at det ikke er rigtigt. Det ernemlig nisserne. Derfor pynter menneskeneop med nisser til jul og ikke med tyskere.

Fakta om lærkHøjde: 30 m

Tykkelse: 0,75 mAlder: 250

Fældes: 80 – 100 årLøvspring: Slut april

Blomstring: MajBestøvning: Vind

Lystræ: Slippermeget lys nedtil skovbunden

Sådan bruger man lærketræLærketræ er rødt, stærkt og megetholdbart – også udendørs.

Vidste du at de norske vikinger brugte lærk i deresskibe. Træet havde vokset i Sibirien, og vikingernefandt det som drivtømmer på stranden. Gå frisk og glad i lærkebad

10 friske lærkekviste (20 cm lange)1 liter vandKog kvistene i 15 minutter. Si lærke-vandet, og hæld det i dit badevand.

16

Træfabler: Thorstein ThomsenØvrig tekst: Malene Bendix og StephanSpringborgTegninger: Bettina B. ReimerRedaktion: Bettina B. Reimer, StephanSpringborg, Malene Bendix, ThorsteinThomsen, Arne Bondo, Eva Skytte.Lay-out: Page Leroy-CruceTryk: Schultz1. oplagISBN: 87-7279-491-7

MiljøministerietSkov- og NaturstyrelsenHaraldsgade 532100 København ØTlf.: 3947 2000e-post: sns@sns.dkHjemmeside: www.sns.dk

Skoven i Skolen og Dansk SkovforeningAmalievej 201875 Frederiksberg CTlf.: 3324 4266e-post: info@skoven-i-skolen.dke-post: info@skovforeningen.dkHjemmeside: www.skoven-i-skolen.dkHjemmeside: www.skovforeningen.dk

Så du:• hvordan solsorten døde?• hvem der spiste egernungen?• hvem der går med rævens skind?• hvem der har bukser af blomsterstøv?• hvad der blev af de kastanjerne som rådyret spiste?• den mærkelige mand i hvidt tøj? Hvad går han og laver?• hvad man bruger asketræ til?• hvor elverpigen bor?

Vidste du:• at du godt må skære eller klippe grene af træerne, når de er

over 10 meter høje – men kun i offentlige skove, eller hvis dufår lov.

• at du kun må tage bark fra træer og grene der er døde.

Tag i skoven med Skoven i SkolenHvis du vil vide mere om træerne og skoven, så klik ind påwww.skoven-i-skolen.dk.

Tag i skoven med en naturvejlederHvis du vil i skoven med en der kender den, så klik ind påwww.naturnet.dk og find ture du kan deltage i.

Om Emma og RævenDette hæfte er udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, DanskSkovforening og Skoven i Skolen i forbindelse med SkovensDag 2003. Der findes også tre andre hæfter om Emma ogRæven:”Vores nye skov”, ”Hvad får vi ud af skoven” og ”Året iskoven”.

Der hører en plakat til hæftet. I kan hænge plakaten op i jeresklasse. På www.skoven-i-skolen kan I finde aktiviteter medtræer, som I kan hænge på plakaten. Der er én aktivitet forhver måned. Søg på ”Emma4januar”, ”Emma4februar” osv.,eller bare på ”Emma4”.

Hæfter og plakat er gratis og kan bestilles hos:FrontlinienStrandgade 291401 København KTlf.: 32 66 02 00E-mail: frontlinien@mim.dkNetboghandel: www.mim.dk/butik