skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 · med lp-modellen på forskellig vis. nogle er...

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 1

Skolernes

kvalitetsrapport

for skoleåret

2011/12


Indhold

1. Skolestrategi .............................................................................................................................................. 5

2. Demokrati .................................................................................................................................................. 6

2.1 Odder Fælles Elevråd ........................................................................................................................ 6

2.2 Forældresamarbejde ........................................................................................................................... 6

3. Fællesskaber .............................................................................................................................................. 8

3.1 Inklusion ................................................................................................................................................. 8

3.2 Specialundervisning ............................................................................................................................ 9

3.3 Fravær.................................................................................................................................................. 11

3.4 Digital mobning .................................................................................................................................. 12

3.5 Aldersintegration og landsbymodeller ............................................................................................ 13

4. Faglighed .................................................................................................................................................. 13

4.1 Planlagte og gennemførte timer ..................................................................................................... 13

4.2 Folkeskolens afgangsprøver ........................................................................................................... 17

4.3 Evalueringsformer .............................................................................................................................. 19

4.4 Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordningerne ................................................................... 20

5. Nytænkning ............................................................................................................................................. 21

5.1 Digitale læringsmiljøer ...................................................................................................................... 21

5.2 Leadusere............................................................................................................................................ 25

6. Balance .................................................................................................................................................... 25

6.1 Samarbejde ........................................................................................................................................ 25

7. Økonomi .................................................................................................................................................. 26

8. Elevtal ...................................................................................................................................................... 28

9. Status fra Gylling ...................................................................................................................................... 30

10. Status fra Hou ...................................................................................................................................... 31

11. Status fra Hundslund ........................................................................................................................... 32

12. Status fra Parkvejens Skole .................................................................................................................. 33

13. Status fra Saksild Skole ........................................................................................................................ 34

14. Status fra Skovbakkeskolen ................................................................................................................. 36

15. Status fra Vestermarkskolen ............................................................................................................... 37


1. Skolestrategi Byrådet vedtog den 4. februar 2012 en skolestrategi. Dele af intentionerne fra Børn- og ungepoli-

tikken er afspejlet i skolestrategien. Kvalitetsrapporten er derfor bygget op omkring pejlemærkerne

fra skolestrategien.

Byrådet har i politikken og strategien haft særlig fokus på følgende fem temaer:

- Demokrati

- Fællesskaber:

- Faglighed

- Innovation

- Balance

Herudover har skolerne hver arbejdet med to fokusområder, som opfølgning på kvalitetssamtaler-

ne 2009/10. Efterfølgende figur illustrerer byrådets og skolernes fokusområder.

Figur 1 Skolestrategien


2. Demokrati

2.1 Odder Fælles Elevråd

Udvalget for Børn, Unge og Kultur mødtes med formænd og næstformand for elevrådene, da den

nye skolestrategi var i støbeskeen. Mødet blev meget udbytterigt for alle parter.

I slutningen af skoleåret 2011/12 blev der taget initiativ til at etablere et fælles elevråd. Det fælles

elevråd samledes for første gang i spetember 2012 og betjenes af to kontaktlærere. Det fælles

elevråd har dialogmøde med Udvalget for Børn, unge og kultur en gang årligt, hvor der drøftes

politiske fokusområder, samt forhold, der optager eleverne. Det er intentionen, at det fælles elev-

råd skal

- skabe bånd mellem kommunalbestyrelsen og elevråd

- styrke kommunale fællesskaber

- give eleverne indflydelse på egen hverdag gennem dialog og samarbejde.

2.2 Forældresamarbejde

Skolebestyrelserne er med til at fastlægge grundlaget for dele af skolens dagligdag. Dette afspej-

les i en række principper vedtaget af skolebestyrelserne på de enkelte skoler. Nedenfor ses en

skematisk oversigt over de vedtagne principper på de enkelte skoler. Det ses, at de største skoler

har udarbejdet principper for flere områder end de små skoler. Kun en skole har udarbejdet prin-

cipper for håndtering af elevfravær.

Skemaet viser kun de mest gængse principper, som er vedtaget af skolebestyrelserne. Nogle af

skolerne har redegjort for, at de også har andre principper:

- Ansættelsesudvalg m.v.

- Værdigrundlag

- Krop, kost og bevægelse

- Værdigrundlag

Vores elever og forældre har indflydelse og ansvar

Vi betragter folkeskolen som en væsentlig læringsplatform for vores demokrati. Demokratisk dannelse er kernen i den måde vi er sammen på. Vi støtter fora, som bidrager til den demokratiske dannelse. Elev, forældre og skole samarbejder om elevens læring. Elevernes og forældrenes specifikke viden om egen læring eller barn anerkendes i samarbejdet. Med indflydelse følger ansvar. Elever og forældre har medansvar for klassens trivsel og læringsmiljøer.


Tabel 1 Principper på de enkelte skoler

Sko

le/h

jem

sa

marb

ejd

e

Trivsel o

g m

obn

ing

Ne

tike

tte

Ko

mm

unik

atio

n

Tosp

rog

sp

olit

ik

Mo

dta

ge

lse a

f n

ye

ele

ver

Sa

ma

rbejd

e v

ed o

ver-

gange

Ord

en

sre

gle

r

Ele

vfo

rsø

mm

els

er

Lejrsko

ler

Kla

re f

orv

entn

inge

r til

ele

ver

og fo

ræld

re

Ove

rord

ne

t kom

mu

ni-

ka

tion

spo

litik

Hå

nd

terin

g a

f e

levfr

a-

væ

r

Gylling X X X X X

Hou X X X X

Hundslund X X X X X X X X X

Parkvejen X X X X X X X X X X

Saksild X X X X X X

Skovbakken X X X X X X X X X

Vestermark X X X

* Skovbakkeskolen har netop nedsat et udvalg, med repræsentation fra elevråd, skolebestyrelse, lærere og ledlese, som

har fået til opgave at udarbejde netetikette og principper på det område, både gældende for børn og voksne.

Kommunikationsmønstrene ændrer sig gradvist med forældreintra. Samtlige skoler angiver, at alle

klasser anvender forældreintra i høj grad. Selvom Intra anvendes i stort omfang har kun to skoler

oplevet digital chikane fra forældre eller elever mod personalet.

Handleplanen indgår ofte i skolebestyrelsens arbejde. Her inddrages både medarbejdere og besty-

relser. Næsten alle skolerne har lavet handleplaner for mobning/trivsel og digitale læringsmiljøer.

Tabel 2 Inden for hvilke områder har skolen udarbejdet handleplaner?

Ko

st

Kro

p o

g b

evæ

ge

lse

Mo

bn

ing

Imp

lem

ente

rin

g a

f d

i-

gita

le læ

rin

gsm

iljø

er

Inklu

de

ren

de læ

-

rin

gsm

iljø

er

Gylling X X X X X

Hou X x

Hundslund X X

Parkvejen X x

Saksild X X X

Skovbakken X X X X X

Vestermark X X X

Kilde: Skolerne


3. Fællesskaber

3.1 Inklusion

Byrådet har længe haft særlig fokus på inklusion. Inklusion er ikke et spørgsmål om at ”bringe no-

gen tilbage” eller ”at beholde nogen”, men i højere grad et spørgsmål om kvalitet og udbytte for

”alle elever”, uanset om de opleves som forstyrrende eller socialt velfungerende.

Dermed kommer inkluderende praksis til at handle om almen skoleudvikling, i langt højere grad

end specialpædagogisk praksis. En god (almindelig) skole er en inkluderende skole.

En ”god, almindelig skole” er kendetegnet ved høj faglighed, et godt socialt miljø, god samarbejds-

kultur, tydelige fællesskabsmarkører og frem for alt et stadigt ønske om at etablere en dynamisk

praksis, der retter sig specifikt mod den aktuelle målgruppes behov, og som forandrer sig når mål-

gruppen forandrer sig.

Arbejdet med inklusion fordrer belysning af mange forhold og involvering af flere parter. Forvaltnin-

gen har i forlængelse af skolestrategien taget initiativ til at lave en handleplan for inklusion. Hand-

leplanen færdiggøres i skoleåret 2012/13, men flere af initiativerne er i gang:

- Fokus på læringsmiljøer og kultur (LP)

- Efteruddannelse af personalet

- Ny ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet (incitamentsstruktur)

Læringsmiljøer og pædagogisk analyse (LP)

Skolerne i Odder har de sidste fire år været engageret i et stort skoleudviklingsprojekt, hvor de har

haft fokus på læringsmiljøer og pædagogisk analyse (LP). Det har haft stor indflydelse på skole-

kulturen og måden personalet omtaler elever. Skolerne har derfor vedtaget at fortsætte arbejdet

med LP-modellen på forskellig vis. Nogle er stadig organiseret i LP-grupper, andre har integreret

LP-tænkningen i andre samarbejdsteams.

Tabel 3 Antal skoler organiseret i LP-grupper

Ja

Gylling X

Hou X

Hundslund

Parkvejen X

Saksild X

Skovbakken X

Vestermark X

Kilde: Skolelederne

Vores elever lærer fællesskabets regler i respekt for den enkelte

Folkeskolen er en dannelsesinstitution, hvor eleverne lærer vigtige spilleregler for samvær. De lærer, at vi alle både er ens og forskellige, og at vi ser forskellighederne som en styrke.


Efteruddannelse

Lærere, pædagoger og ledere har givet udtryk for, at personalet mangler efteruddannelse i forhold

til børn i vanskeligheder. Forvaltningen har derfor taget initiativ til, at lærere og pædagoger kan få

et diplom-modul i social inklusion. En stor del af lærernes efteruddannelse blev reduceret efter

besparelserne i 2010, hvorfor ordningen er finansieret via jobrotationsordninger, SVU og centrale

efteruddannelsesmidler. Ordningen indledtes i skoleåret 2011/12 og fortsætter i 2012/13. Ved sko-

leårets afslutning 2012/13 har følgende personaler et modul i social inklusion:

Tabel 4 Antal lærere og pædagoger med et modul i social inklusion

Skoler Læ

rere

Pæ

da

gog

er

An

tal læ

rere

på

sko

len

An

tal p

æd

ago-

ger

på s

ko

len

Gylling 2 7 4

Hou 2 12 10

Hundslund 3 1 7

Parkvejen 13 2 49 11

Saksild 4 1 8

Skovbakken 20 2 51 12

Vestermark 6 2 25 11

I alt 50 8

Kilde: Skolelederne og skoleudvikling

3.2 Specialundervisning

Specialundervisningslærere

Specialundervisningen opdeles overordnet i to kategorier:

- Almindelig specialundervisning på skolen (læsning, matematik mm.)

- Vidtgående specialundervisning,(andet skoletilbud)

Blandt de lærere, som varetager den almindelige specialundervisning, har de fleste en uddannelse

indenfor det specialpædagogiske felt:

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 10

Tabel 5 Andel personale med uddannelse indenfor det specialpædagogiske felt

Andel i procent

Gylling 100 %

Hou 100 %

Hundslund 95 %

Parkvejen 80 %

Saksild 100 %

Skovbakken 100 %

Vestermark 75 %

Kilde: Skolelederne

Skolerne har igennem længere tid haft fokus på læsning. På de fleste skoler er der uddannet en

læsevejleder og en AKT-vejleder.

Ny ressourcetildelingsmodel for specialområdet

Byrådet vedtog i 2012 en ny ressourcetildeling for specialområdet, hvor ressourcerne til vidtgående

specialundervisning i højere grad lægges ud på skolerne. Modellen er først trådt i kraft i skoleåret

2012/13. Selvom modellen først trådte i kraft i 12/13 vurderes det, at det allerede har haft indvirk-

ning på antallet af elever, som henvises til vidtgående specialundervisning i skoleåret 2011/12.

Henvisningerne til specialklasserne på Skovbakkeskolen er faldet drastisk

Vidtgående specialundervisning

Udviklingen i antallet af børn der henvises til vidtgående specialundervisning fra 2007/08 –

2011/12 illustreres i tabel 6. Her bemærkes det, at antallet af elever med generelle indlæringsvan-

skeligheder, som henvises til Skovbakkeskolen, er reduceret med ca. 33 pct. (19 elever) fra skole-

året 2009/10 til 2011/12. Tilsvarende er antallet af elever med autisme og ADHD, som henvises til

specialklasserne på Parkvejens skole steget med ca. 28 pct. (10 elever).

Tabel 6 Udvikling i antal elever som henvises til vidtgående specialundervisning

Specialtilbud 2007/08 2009/10 2011/12

Eksterne tilbud

Langagerskolen (autisme og ADHD) 11 5 2

Stensagerskolen (svært retarderede) 9 13 15

Møllevangskolen (døve/svært hørehæmmede) 2 1 1

Interne skoler på behandlingshjem (antallet varierer gennem

året)

2-4 2-4 2-4

Taleinstituttets læseklasser 1 0 0

Egne kommunale specialklasser

Specialklasser på Skovbakkeskolen (generelle indlærings-

vanskeligheder)

53 56 37

Specialklassen i Hou (generelle indlæringsvanskeligheder) 4 8 10

Specialklasserne på Parkvejens Skole (autisme og ADHD) 17 26 36

AKT-tilbud på Parkvejens skole og Skovbakkeskolen 8

Ungdomsskolens erhvervsklasse 12 12 14

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 11

Figur 3 Fordeling af fravær i skoleåret 2010/11

Eneundervisning 4-6 0 0

Særlige støttetimer (børn med behov for støtte i den overve-

jende del af undervisningen)

301timer

til 77

børn

97 timer

til 8 børn

120

timer til

11 børn

Kilde: Børn og familiecenteret

Der er på landbasis lavet mange tiltag for at ændre udviklingen, hvor flere børn segregeres til vidt-

gående specialundervisning.

I Odder Kommune er der 2.139 elever i folkeskolen, mens 119 er segregeret til et specialtilbud.

Dette svarer til en segregeringsfrekvens på 5,6%, hvilket svarer til frekvensen på landsplan.

I Odder Kommune er der imidlertid en relativ høj andel af børn og unge, som går på privatskoler,

hvilket er med til at give en høj segregeringsfrekvens, idet antal børn i specialtilbud sættes i forhold

til antal folkeskoleelever, og privatskoleelever således ikke medregnes. Reelt ligger Odder Kom-

munes segregeringsfrekvens under landsgennemsnittet.

Dansk som Andetsprog

I Odder er der kun 26 elever, som modtager dansk som andetsprog. De går alle på Parkvejens

Skole, hvor personalet har linjefag i dansk som andetsprog.

3.3 Fravær

En anden måde at tage temperaturen på kulturen i fællesskabet, på trivslen og på elevernes sko-

lestrategier kan være ved at måle elevfraværet. Det samlende elevfravær i kommunen er faldet.

Det skyldes flere faktorer: færre skoler, færre elever og målrettede indsatser. Til kvalitetssamtaler-

ne i året 2009/10 var der fokus på fravær: både ulovlig og ekstraordinær. Samtidig har der været

stort fokus på fravær fra Undervisningsministeriet, som har kørt en lang kampagne.

Fordelingen af de tre kategorier ”sygdom, ekstraordinær frihed og ulovligt fravær” har ikke ændret

sig nævneværdigt i de to perioder. Ekstra ordinær frihed, hvor eleverne har fri og ferie udenfor de

faste ferie- og fridage udgør 29 pct. af det samlede fravær. Ulovligt fravær udgør 11 pct. af det

samlede fravær. Fordelingen af de tre kategorier har i Odder ikke ændret sig nævneværdigt i de to

perioder.

Figur 2 Fordeling af fravær i skoleåret 2009/10

Kilde: Institutionsservice

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 12

Det er særligt Parkvejens Skole og Skovbakkeskolen, som har reduceret elevfraværet. På Parkve-

jens Skole er fraværet faldet med 1,8 dag per elev. På Skovbakkeskolen er fraværet faldet med 0,9

dag.

Begge skoler arbejder systematisk med fravær. På Skovbakkeskolen er der vedtaget principper for

håndtering af elevfravær, hvor der arbejdes systematik for opfølgning af en række svære sociale

sager, hvor få elever har massivt fravær. Skolen underretter løbende socialforvaltningen, deltager i

netværksmøder, men det har ringe effekt. Disse lever tæller svært meget i skolens statistik.

På Parkvejens Skole har der i særlige tilfælde været etableret henteordninger.

I nedenstående tabel er det gennemsnitlige fravær opgjort på hver skole.

Tabel 7 Gennemsnitligt antal fraværsdage per elev

2009/10 2011/12

Gylling 7,3 6,5

Hou 8,7 8,7

Hundslund 7,8 8,3

Parkvejens 9,4 7,6

Saksild 9,5 9,0

Skovbakken 10,8 9,9

Vestermark 8,4 8,1

10. Klasse 4,8 4,9


På landsplan var det gennemsnitlige fravær 12 dage i skoleåret 2010/11. Kommunen har ikke nati-

onale fraværstal fra skoleåret 2011/12. Skolerne i Odder havde i skoleåret 2011/12 markant lavere

fravær end landsgennemsnittet fra 2010/11.

3.4 Digital mobning

En anden markør på trivsel i fællesskabet er mobning. Næsten alle skolerne har udarbejdet hand-

leplaner i forhold til mobning og/eller principper for netetikette. Digital mobning har været et tema i

pressen i den senere tid. Det er let at skrive nedladende og krænkende ting på et digitalt medie og

det forsvinder ikke igen ligesom det mundtlige udtryk. På landsplan har der været observeret flere

tilfælde af hadegrupper på facebook, grove sms’er mm. Digital mobning har store omkostninger for

de børn og unge, som er udsat for det.

I Odder har flere skole drøftet netetikette, og der er vedvarende fokus på børnenes adfærd på de

sociale medier. Efterfølgende tabel viser, at en skoleleder oplever, at den digitale mobning er ste-

get efter alle eleverne fik iPads. To skoleledere oplever, at den digitale mobning er reduceret.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 13

Tabel 8 I hvilket omfang har lærere og ledelse observeret episoder med digital mobning efter udlevering af

iPads?

Færre

episoder

Flere epi-

soder

Ingen æn-

dring

Gylling X

Hou X

Hundslund X

Parkvejen X

Saksild X

Skovbakken X

Vestermark X

Kilde: Skolerne

3.5 Aldersintegration og landsbymodeller

Flere af skolerne samt udvalget for Børn, Unge og Kultur har været særligt interesserede i skole-

modeller, som kan håndtere varierende elevtal pædagogisk og økonomisk.

Skoleudvikling nedsatte i skoleåret 2010/11 en taskforce med deltagelse fra flere små skoler og

Skovbakkeskolen, som drøftede fleksible organisationsformer.

Hundslund Skole indførte august 2011/12 en ny organisationsmodel, hvor der arbejdes med al-

dersintegrerede klasser og hold. Hundslund skole har endvidere etableret forsøg med rullende

skolestart siden marts 2012.

Hou Skole lavede forsøg med aldersintegrede forløb i skoleåret 2011/12. Hou skole arbejder i sko-

leåret 2012/13 på at finpudse en model, som kan anvendes på Hou.

4. Faglighed

4.1 Planlagte og gennemførte timer

Forskere er uenige i, hvorvidt antallet af tildelte timer i fagene har betydning for elevernes læring.

Den seneste analyse af timetildeling udkom primo november, hvor Rambøll Management i samar-

bejde med lektor Simon Calmar Andersen fra Århus Universitet havde evalueret 12 heldagsskoler.

Effekten af de mange timer var meget forskellig på de enkelte skoler.

Undersøgelsen viste, at de skoler som bare har øget antallet af almindelig undervisningstimer kla-

rede sig dårligere. De fem skoler, som klarede sig bedre, havde benyttet sig af bl.a. udeskoler,

men også sociale tiltag som sunde måltider og konflikthåndtering.

Vores elever er kreative og ligger i toppen fagligt

Vi har fokus på elevernes faglige kompetencer i og på tværs af fag. Kreativitet er en naturlig del af alle fag. Kreativiteten øges med fordybelsen, derfor går kreativitet og faglighed hånd i hånd.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 14

Byrådet vedtog i forbindelse med sparekataloget at reducere antallet af lektioner til skolerne fra

vejledende timetal til minimumstimetal. Efterfølgende er der tildelt mellemtrinnet 1 lektion. Skolerne

har decentralt styre. Det er med andre ord skolelederne, som i samarbejde med personale og sko-

lebestyrelsen beslutter, hvordan skolens ressourcer fordeles. Derfor er der også forskel på antallet

af tildelte timer på de enkelte skoler. Flere af skolerne tildeler vejledende timetal i faserne. Andre

tildeler minimumstimetal. På kommunal basis er det største fald sket i udskolingen, hvor der ifølge

folkeskoleloven er størst forskel på vejledende timetal og minimumstimetal.

Tabel 9 Antal planlagte timer i 2009/10 og 2011/12

Kilde: UNI-C

Folketinget har fastsat et minimumstimetal, hvor de humanistiske fag udgør det største antal. Sko-

lerne har få muligheder for at fordele lektionerne. Der er derfor kun sket marginale ændringer i

fordelingen af lektionerne. Der kan ses en lille ændring, hvor nogle skoler tildeler flere lektioner i de

naturvidenskabelige fag og i de praktisk/musiske fag og færre i de humanistiske.

Figur 4 Timetal fordelt på humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk/musiske fag i skoleåret 2011/12

Kilde: UNI-C

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 15

Skolelederne har opgjort i hvilket omfang lektionerne gennemføres. De fleste lektioner gennemfø-

res. Det vil sige, at lektionerne sjældent aflyses ved sygdom, personalets efteruddannelse mm.

Tabel 10 Den procentvise andel gennemførte timer i hhv. indskoling, mellemtrin og overbygning

Indsko-

ling

Mel-

lemtrin

Udsko-

ling

Gylling 100 % 99,5 %

Hou 98,8 % 99,1 %

Hundslund 99,8 % 97,3 %

Parkvejen 100 % 99,9 % 99,9 %

Saksild 100 % 100 %

Skovbakken 99,9 % 99,9 % 99,5 %

Vestermark 100 % 99,6 %

Kilde: Skolerne, spørgeskemaundersøgelse

Lærernes kompetencer

Det enkeltparameter, der har størst indflydelse på kvaliteten i et fag er lærerens kompetencer: rela-

tionskompetencer, didaktisk kompetencer, klasseledelseskompetencer. I nedenstående skema

har skolelederne anført, i hvor høj grad undervisningen i de enkelte fag bliver varetaget af linje-

fagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. Tilsvarende kompetencer kan

være opnået via særlig efter/ videreuddannelse eller erfaring indenfor faget, eller eksempelvis en

læreruddannelse efter tidligere ordning hvor faget var et grundfag. De væsentligste didaktiske

kompetencer opnås dog ved at have linjefag. Der er stor forskel på linjefag og grundfag. Lærerens

viden om undervisning i det enkelte fag er vigtig i forhold til at kunne planlægge og evaluere diffe-

rentierede læringsforløb. Det skal bemærkes, at lederne har angivet uddannelse ud fra forskellige

parametre. Nogle har kun angivet linjefagsuddannede, andre har medregnet grunduddannelse. Det

er dermed vanskeligt at anvende tabellen til sammenligninger.

Tabel 11 Procent klaser som modtager undervisning af lærere med faglig baggrund i de enkelte fag i skoleåret

2011/12.

Da

nsk

Ma

tem

atik

En

ge

lsk

Tysk

Fra

nsk

Fysik

/ke

mi

Na

tur

og t

ekn

ik

Bio

logi

Ge

og

rafi

His

torie

Idræ

t

Mu

sik

Bill

edku

nst

Gylling 100 100 75 100 75 75 100 75

Hou 100 100 100 75 100 100 100 100

Hundslund 100 70 100 100 90 100 100 100

Parkvejen 100 90 100 100 100 100 80 100 80 80 100 100 90

Saksild 100 100 100 100 84 82 86 57

Skovbakken 84 84 94 81 66 82 50 88 82 81 90 82 100

Vestermark 87 67 100 40 33 67 87 75

Kilde: Skolerne

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 16

I 2011 sparede kommunen på efteruddannelsen for lærere. Dette har haft stor indflydelse mæng-

den af kurser for lærerne. Til gengæld har der været afholdt en del kurser i kommunal regi. Disse

indgår ikke i denne tabel.

Tabel 12 Afholdte udgifter til efteruddannelse og kompetenceudvikling per årsværk i skoleåret 2011/12

Kilde: skolelederne

Et andet parameter for faglighed er kvaliteten af undervisningsmaterialerne. Her har både bespa-

relser og iPad-projekt haft indflydelse. I iPadprojektet har kommunen indkøbt flere nye digitale ma-

terialer til gavn for alle og har opnået gode rabatter pga. mængde. Undervisningsmaterialer er dog

ofte et meget personligt forhold for den enkelte skole og lærer, hvorfor der bør være ressourcer til

decentrale indkøb. Nedenstående graf illustrerer skolernes indkøb. Her er også medtaget skoler-

nes indkøb af digitale medier. Opgørelsen af undervisningsmaterialer bliver mere og mere kom-

pleks efter af der kommer flere materialer og medier. Det øger risikoen for, at skolerne ikke opgør

deres forbrug ens.

Tabel 13 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. barn i skoleåret 2009/10 og i skoleåret 2011/12

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 17

Note: Vedr. Vestermark skolen: 963 kr. pr. barn er de rene undervisningsmidler. De 1700 kr. pr. barn er inkl.

beskæftigelsesmaterialer i SFO.

Kilde: Skolerne

Pædagogernes kompetencer

Udover virket i skolefritidsordningerne anvendes pædagogerne anvendes i flere tilfælde som støtte

i undervisningen. Odder Kommune tillægger det stor værdi, at pædagoger og lærere kan bruge

hinandens kompetencer til elevens bedste. Med uddannelse forstås her gennemført 3-årig semina-

rieuddannelse på pædagogseminarium.

Tabel 14 Andel uddannede pædagoger opgjort i procent

Andel uddannede

pædagoger

Gylling 60 %

Hou 66 %

Hundslund 75 %

Parkvejen 60 %

Saksild 50 %

Skovbakken 100 %

Vestermark 100 %

Kilde: Skolerne

4.2 Folkeskolens afgangsprøver

I skoleåret 2007/08 blev der indført en ny karakterskala. 7-trinsskalaen gør det lettere at sammen-

ligne karaktererne på danske studier med de lande ni normalt sammenligner os med. Beskrivelsen

af de enkelte karakterer fremgår af nedenstående tabel:

12 gives for den fremragende præstation

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 18

10 gives for den fortrinlige præstation

7 gives for den gode præstation

4 gives for den jævne præstation

02 gives for den tilstrækkelige præstation

00 gives for den utilstrækkelige præstation

-3 gives for den ringe præstation

Der vil altid være forskel på klasserne fra et skoleår til et andet. Dette kan også ses af nedenstå-

ende tabel, hvor karaktererne generelt er steget på Skovbakkeskolen, mens de generelt er faldet

på Parkvejens Skole. I sidste kvalitetsrapport var det omvendt. Her faldt karaktererne på Skov-

bakken, men steg på Parkvejens Skole. Man kan ikke anføre tendenser på en skole ved at sam-

menholde karaktererne for to år.

Det skal dog bemærkes, at karaktererne i skriftlig dansk er steget på begge skoler. Forvaltningen

er særlig opmærksom på læse og skrivefærdigheder efter eleverne har fået iPads. En del forskere

vurderer, at et større kritikpunkt i forhold til iPaden er, at den ikke er god at skrive på, og at det

forhold kan betyde ringere kompetencer indenfor skriftlig dansk. Det er ikke sket dette skoleår.

Tabel 15 Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasse afgangsprøve i skoleåret 2009/10 og i skoleåret 2011/12

Skovbakken

2009/10

Skovbakken

2011/12

Parkvejen

2009/10

Parkvejen

2011/12

Obligatoriske fag

Dansk læsning 5,53 6,49 6,07 5,87

Dansk retstavning 5,2 6,10 6,06 5,19

Dansk skriftlig 5,23 5,80 5,43 6,25

Dansk orden 3,86 4,82 6,06 6,14

Dansk mundtlig 6,53 7,68 7,72 7,74

Matematik færdighedsregning 7,63 7,96 7,1 5,96

Matematik problemløsning 6,46 7,01 7,25 6,00

Engelsk mundtlig 6,2 7,62 7,41 6,43

Fag i udtræk

Engelsk skriftlig 6,54 8,25 6,72 4,36

Tysk mundtlig 4,06 5,18 7,71

Tysk skriftlig

Fransk mundtlig 5,33

Fransk skriftlig

Fysik/kemi, praktisk/mundtlig 5,18 6,70 6,78 5,82

Biologi 8,29 6,88 9,87 5,76

Geografi 8,1 7,14 7,89 6,17

Historie 6,74 8,30 6 5,87

Samfundsfag 5,52 7,75 5,59 5,27

Kristendom 5,11 5,40 6,37

Håndarbejde

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 19

Sløjd 7 8,00

Hjemkundskab 10

Obligatorisk projektopgave 6 8,11 6,94 6,91

Kilde: UNI-C

For 10. klasse har karaktererne flyttet sig lidt i de enkelte fag. Sammenlagt har den gennemsnitlige

karakter dog ikke ændret sig.

Tabel 16 Karaktergennemsnit ved folkeskolens udvidede afgangsprøve i 10. klasse for skoleåret 2009/10 og i

skoleåret 2011/12

2009/10 2011/12

Dansk skriftlig fremstilling 6,5 5,11

Dansk orden

Dansk mundtlig 6,13 6,04

Matematik skriftlig 5,66 5,19

Matematik mundtlig 6,14 6,12

Engelsk skriftlig 4,85 6,64

Engelsk mundtlig 6,81 7,04

Skriftlig – Tilbudsfag tysk 4,53 5,11

Mundtlig – Tilbudsfag tysk 8,09 7,00

Fysik/kemi 4,85 7,06

Obligatorisk selvvalgt opgave 6,19 7,51

Kilde: UNI-C

4.3 Evalueringsformer

Evaluering og feedback er væsentlige redskaber for at synliggøre og reflektere læring for alle par-

ter i folkeskolen. I Odder arbejdes der med forskellige former for evaluering. De mest givende eva-

lueringsformer er de feedbackformer, som er tæt på den enkelte elev. De kan af naturlige grunde

ikke indgå i en kvalitetsrapport.

- I 2006 vedtog byrådet at have fokus på en evalueringsform, som kan rumme den løbende

feedback. Portefolio kan i et vist omfang overføres til iPaden. Der vil dog i overgangsfasen til

IT portfolio være forhold man ikke kan: fx billeder af fysiske ting, der ikke kan gemmes

Nedenstående tabel viser i hvilket omfang skolerne bruger portefølje som evalueringsredskab.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 20

Tabel 17 Anvendelse af portefølje i de enkelte faser? (papir eller digitalt).

Indskoling Mellemtrin Udskoling 10. klasse

I a

lle f

ag o

g k

lasser

I d

e f

leste

fa

g o

g k

lasser

I få

fa

g o

g k

lasser

I m

ege

t få

fa

g o

g k

lasser

I a

lle f

ag o

g k

lasser

I d

e f

leste

fa

g o

g k

lasser

I få

fa

g o

g k

lasser

I m

ege

t få

fa

g o

g k

lasser

I a

lle f

ag o

g k

lasser

I d

e f

leste

fa

g o

g k

lasser

I få

fa

g o

g k

lasser

I m

ege

t få

fa

g o

g k

lasser

I a

lle f

ag o

g k

lasser

I d

e f

leste

fa

g o

g k

lasser

I få

fa

g g

o k

lasser

I m

ege

t få

fa

g o

g k

lasser

Gylling X X

Hou X X

Hundslund X X

Parkvejen X X X X

Saksild X X

Skovbakken X X X

Vestermark X X

Kilde: Skolerne

Skolerne i Odder har i flere år haft fokus på faglige færdigheder i dansk og matematik. Der er ud-

dannet læsevejledere, lavet handleplaner for læsning samt programmer for evaluering. Nedenstå-

ende tabel viser hvor ofte skolerne foretager diagnostiske test i læsning og matematik.

Tabel 18 Skolernes anvendelse af diagnostiske test i læsning og matematik

1.kl. 2.kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl.

Læ

sn

ing

Ma

tem

atik

Læ

sn

ing

Ma

tem

atik

Læ

sn

ing

Ma

tem

atik

Læ

sn

ing

Ma

tem

atik

Læ

sn

ing

Ma

tem

atik

Læ

sn

ing

Ma

tem

atik

Læ

sn

ing

Ma

tem

atik

Læ

sn

ing

Ma

tem

atik

Læ

sn

ing

Ma

tem

atik

Læ

sn

ing

Ma

tem

atik

Gylling X X X X X X X X X X X X

Hou X X X X X X X X X

Hundslund X X X X X X X X

Parkvejen X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

Saksild X X X X X X X X X X X X

Skovbakken X X X X X X X X X X X

Vestermark X X X X X X

Kilde: Skolerne

4.4 Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordningerne Udvalget for Undervisning og kultur vedtog i maj 2009, at skolerne skulle udfærdige mål- og ind-

holdsbeskrivelser. Indholdsbeskrivelserne skulle medvirke til at skabe helhed i børnelivet. De syv

temaer, som udfoldes i indholdsbeskrivelserne, havde derfor mange lighedstræk med daginstituti-

onernes læreplaner, Fælles Mål for indskoling/ børnehaveklasse.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 21

De syv temaer er

1. Personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Kost og bevægelse 4. Natur og naturfaglige fænomener 5. Kulturelle udtryksformer og værdier 6. Sprog 7. Sammenhæng ml. skole og fritid

På de fleste skoler har udarbejdelsen af må og indholdsbeskrivelser medført nye tiltag. Tiltagene

har været meget forskellige. Her skal blot nævnes nogle få: Kostpolitik, naturformidling,

lektiecaféer, fokus på udeaktiviteter og børn motoriske aktivitet, strukturerede idrætsindsatser,

børn med særlige behov og indsatser i forhold til fokusområder

Tabel 19 Har arbejdet med udarbejdelsen af mål- og indholdsbeskrivelser medført nye pædagogiske tiltag?

Ja Nej

Gylling X

Hou X

Hundslund X

Parkvejen X

Saksild X

Skovbakken X

Vestermark X

Kilde: Skolerne

5. Nytænkning

5.1 Digitale læringsmiljøer

Med vedtagelsen af indkøb til iPads vedtog byrådet et nyt skoleudviklingsprojekt omkring digitale

læringsmiljøer. Byrådet vedtog sammen med den nye skolestrategi en handleplan for implemente-

ring af digitale læringsmiljøer.

Odder er den eneste kommune i Europa, som har indført iPads til alle skoleelever. En satsning i

den størrelse kræver en organisering, hvor udfordringer løbende håndteres. Projektet har kostet

mange mandetimer på skolerne og i skoleudvikling. Der er endnu ikke tegn på, at timeforbruget

Vores personale ved hvad der virker og er nysgerrige på det der ikke er undersøg

Vores skoler har igennem fire år har arbejdet med analyse af læringsmiljøer og forskningsbaseret viden om hvad der virker. Skolerne vil fortsat have fokus på forskning om læring, men ikke alt er undersøgt. Personalet må anvende og supplere deres professionelle erfaringer og nysgerrighed i arbejdet med nye områder, herunder nye digitale medier.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 22

reduceres. Det skal dog nævnes, at mandetimerne i IT-afdelingen ikke er øget. Her har det frigivet

tid til andre opgaver.

Arbejdet med digitale læringsmiljøer har vakt en del opmærksomhed i Danmark, Europa og senest

i USA. Kommunen afholdte i skoleåret 2010/11 to konferencer, hvor interesserede fik informationer

om projektet og besøgte skoler. På skolerne kunne de se, hvorledes der blev arbejdet med digitale

læringsmiljøer i Odder.

Budget

Byrådet vedtaget at indkøbe iPad’ene til elever, lærere og pædagoger. Det er dog kun lærerne

som har fået finansieret 3G modul, idet de har behov for vedvarende netadgang til læringsmiljøer

ude og inde og til forberedelse på skolen og i hjemmet. Lærerne fik udleveret et gavekort til indkøb

af diverse læringsapps i opstarten.

Tabel 20 Budget til iPad

Investering: Tilbud

2500 stk. Tablets 16 gb. 6.828.160

2500 stk. Cover 307.500

200 stk. 3G modul til lærere 140.000

200 stk. AV Adaptor 40.000

200 stk. "gavekort" indkøb af Apps. 50.000

Tyverimærkning, udpakning

aktivering m.m. 156.000

80 stk. tablets til pædagoger

incl. Tilbehør 243.000

Konsulenthonorar Rambøll

120.000

Samlet 7.884.660

Byrådet vedtog et tre-årigt budget. Der er budgetteret med 3G abonnement og aftale med Gylden-

dal i tre år. Efter aftale med skolelederne er der konverteret 125.000 årligt fra analoge til digitale

undervisningsmidler. Endelig er der budgetteret med kortere kurser.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 23

Tabel 21 Budget til årlige driftudgifter ved iPad

Årlige driftsudgifter År 1 År 2 År 3 Samlet

Driftsudgifter:

3G abonnement til lærere/ pædago-

ger 75.000 75.000 75.000 225.000

Aftaler med forlag - udover eksist. 200.000 200.000 200.000 600.000

Indkøb af applikationer 350.000 0 0 350.000

Skolernes andel tidligere anvendt til

analoge undervisningsmidler

-

125.000

-

125.000

-

125.000 -375.000

Fagrettede kurser tekn./ pæd. 100.000 75.000 75.000 250.000

i alt 600.000 225.000 225.000 1.050.000

Antal indkøbte enheder samt interaktive whiteboard

Byrådet vedtog indkøb af interaktive whiteboards 11.10.2010. IT-afdelingen har brugt en del tid på

at undersøge hvilke modeller, som bedst indgår i et digitalt læringsmiljø sammen med iPaden. Mo-

deller blev prøvet af, inden vedtagelse af indkøb af iPad. I nedenstående tabel vises, hvor mange

iPads og interaktive whiteboards, som er indkøbt centralt.

Tabel 22 Antal udlånte iPads og interaktive whiteboards

Udlån iPad, elever Udlån iPad, lære-

re/pædagoger mm

Interactive White

Boards

Gylling 94 17 8

Hou 159 26 11

Hundslund 93 15 9

Saksild 143 19 11

Parkvej 598 80 48

Skovbakken 680 80 43

Vestermark 395 42 26

Ungdomsskolen, E-

team

83 15 10

Total

2236

294

166

Kilde: IT-afdelingen

Kurser

Sammen med ressourcerne til iPad’ene blev der afsat 100.000 kr. til efteruddannelse af persona-

let. Ressourcerne har ikke været tilstrækkelige og er blevet suppleret med ressourcer fra skoleud-

vikling mm.

Lærerne er blevet tilbudt følgende:

1) 3 x 3 timers intro med iPad’en i undervisningen. Apple kurser

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 24

2) 3 x 3 timer IT i fagene

Herudover er der uddannet 14 iCoach’, som kan kvalificere vidensdelingen i diverse teams. I sko-

leåret 2012/13 fortsætter uddannelsen. Herefter vil der være 42 i Coach fordelt på de enkelte sko-

ler.

Efteruddannelsen har oversteget 100.000 kr som budgetteret. De resterende ressourcer er taget

fra skoleudviklingskontoen.

Lærerne tilkendegiver, at der stadig er behov for mere viden på området koblet til didaktikken.

Resultater

I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af et svensk forskningsteam fra Umeå Universitet vurde-

rer 85 % af lærerne, at iPad’en motiverer eleverne til læring. 61 % af lærerne oplever, at iPaden

har hjulpet med at udvikle nye læringskoncepter.

Herudover tilkendegiver ledere og lærere, at redskabet er så enkelt og tænder så hurtigt, at der

ikke længere er spildtid ved anvendelsen af digitale læringsmidler. Redskabet understøtter danske

læringsmiljøer. Endelig er sket en øget vidensdeling blandt elever og lærere. iPad’en er også en

spillemaskine. Flere af lærerne har fortalt, at det kræver regler og stram klasseledelse at håndtere

de øgede spillemuligheder.

iPad’en har haft stor indflydelse på både undervisning og fritid. Enkelte forældre har tilkendegivet,

at børnenes mobiltelefonregning er reduceret, idet børnene Skyper på iPaden i stedet for at ringe.

Nogle forældre har givet udtryk for, at børnenes spilforbrug er steget i fritiden. Udlån af digitale

bøger på folkebiblioteket er steget markant.

Skolerne har hver lavet en handleplan for implementering af læringsmiljøer. Heraf fremgår det, at

skolerne har forskellige udfordringer og måder at organisere. Endelig er skolerne forskellige steder

i den lange og endnu ikke færdige proces mod digitale læringsmiljøer.

Reparationer

Glasset på iPaden har vist sig at være skrøbeligt, og der har været flere uheld end budgetteret

med. Skaderne sker både i hjemmet og på skolen. Omslaget/etuiet beskytter ikke iPaden i fornø-

dent. IT-afdelingen er i forhandlinger med producenten i forhold til at få udskiftet det med en nyere

model. Producenten har dog pga. flere omstændigheder ikke kunnet levere endnu.

Skolerne har alle haft skærpet opmærksomhed på ødelæggelserne og har arbejdet med god skik

og brug. Dette har dog ikke reduceret antallet af skader.

Digitale programmer

Kommunen har indkøbt digitale undervisningsprogrammer for 577.276 kr – eksklusiv moms.. Da

projektet på mange måder er et pilotprojekt, er der lavet flere aftaler, hvor materialerne prøves af,

og hvor kommunen har fået et nedslag i pris. Det forventes derfor en stigning.

Produktionsapps indgår ikke i opgørelsen. Her forventes der ligeledes en markant stigning.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 25

Netforbindelse

I 2009 undersøgte kommunen en mulig fornyelse af det trådløse netværk og i 2010 foretog kom-

munen en række undersøgelser og prøveinstallationer. Efter test af prøveinstallation i september

2010, indledtes installation på skolerne og rådhus. Dette blev afsluttet i februar 2011.

Siden har der været opdateringer at væsentlige dele af selve det trådløse netværk.

Der har sideløbende været etablering af fiberforbindelser til landskolerne, og renovering af kritiske

dele i netværket, således at dette kunne bære den forventede kommende trafik.

I januar 2012 blev internetforbindelsen på Undervisningsnettet øget fra 100Mb/s til 250 Mb/s. Den-

ne forbindelse overvåges konstant, og er langt fra kritisk belastning. Der er dog også andre para-

metre der vil kunne skabe problemer med netforbindelserne. De er ikke opstået endnu.

5.2 Leadusere

Odder kommune har som led i udviklingen af ny skolestrategi, haft særlig fokus på elevrollen. I

forbindelse med indførelse af iPads på skolerne har forvaltning og skoler søgt at konkretisere by-

rådets intentioner i et tiltag om at inddrage elevernes kompetencer i udviklingen af digitale læ-

ringsmiljøer. Firmaet Delendorff Advisory har udviklet et program, som afdækker elever med sær-

lige kreative og innovative IT-kompetencer, og som har en naturlig lyst til at vidensdele og på an-

den vis gøre en ekstra indsats. Programmet er udviklet til at finde elever fra 6. – 9. klasse, som

rummer disse kompetencer samtidig med at den dækker deres netværksstruktur.

Forvaltningen, Parkvejens Skole og Skovbakkeskolen har lavet projektplaner, som beskriver tanker

og konkrete initiativer i de tre år, hvor projektet løber. Hensigten er at udvikle et koncept, som byg-

ger videre på tankerne fra LP og som inddrager elevernes kompetencer på skolen og i kommunen.

Det er besluttet, at leaduserne selv må bestemme, om de vil indgå i skolernes programmer, derfor

varierer antallet af leaduserere. I øjeblikket indgår mellem 60 – 80 leadusere.

6. Balance

6.1 Samarbejde

Byrådet har med en skole i balance haft fokus på helhed og balance i børnelivet. Udvalget for

Børn, unge og kultur nedsatte en arbejdsgruppe, som lavede et katalog til, hvilke elementer en

skole i balance kunne bestå af. Udvalget vedtog den 30. november, at sætte afsætte ressourcer til

et bevægelsesbånd. Samarbejdet mellem undervisning og SFO er vigtig for børnenes trivsel og

læring i indskolingen.

Vores skole indgår i en helhed – vores elever lærer for livet

Det betyder, at vi samarbejder bredt om at udvikle elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. Vi har fokus på elevernes forståelse for balancen mellem krop og kost, idet læring øges i en sund krop

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 26

En anden væsentlig markør for ”En skole i Balance” er samarbejde mellem undervisning og fritid. I

nedenstående skema visesi hvilket omfang skolerne har etableret samarbejde mellem undervis-

ning og SFO.

Tabel 23 I hvilket omfang samarbejder undervisning og SFO?

I høj

grad

I nogen

grad

Næsten

aldrig

Aldrig

Fælles skole/hjemsamtaler 4 2

Fælles deltagelse ved elevsamtaler 2 3 1

Fælles deltagelse ved individuelle forældre/elevsamtaler 5 1

Pædagoger deltager i undervisning 4 2

Lærere deltager i SFO aktiviteter 1 2 2 1

Fælles personalemøder 3 3

Fællesdeltagelse på ekskursioner og lejrskoler 3 1 2

Fælles deltagelse i klasseteams 5 1

Kilde: Skolerne

7. Økonomi

I skoleåret 2010/11 blev der lavet en ressourcetildelingsmodel, som blev vedtaget i byrådet den 6.

februar 2012. Modellen er først trådt i kraft fra skoleåret 2012/13 og har derfor ikke indvirkning på

budgettet for skoleåret 2011/12.

Odder Byråd har i forbindelse med spareplan 2010-2014 besluttet følgende besparelser på folke-

skoleområdet med virkning fra skoleåret 2010/11.

Arbejdstidsaftalen Helårs-virkning

Opgaver i tilknytning til

undervisningen (fakto-

ren)

Faktoren nedsættes fra 2,21 til 2,16

Forældresamarbejde omlægges

Pausetiden nedsættes - skoledagen

forkortes med 10 min.

2.020.000

Andre opgaver omfattet

af arbejdstidsaftalen

Koordinatoropgaver

Læringscenter

Fællesmøder

Pædagogiske/administrative møder

Tid til tillidshverv

Tid til lejrskoler

Uddannelsesstop

2.750.000

Andre områder

Undervisning Tildelingen til holddeling nedsættes

For klasser med klassekvotient samlæs-

ning i 10%

1.834.300

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 27

Øvrige besparelser Bygningsvedligeholdelse og grønne

områder

Overarbejde

Brugen af vikarer

Uddannelsesbudget

Driftsbudget til lejrskoler

Heldagsskole - Vestermarkskolen

Sekretærtimer – skolebibliotek

Fællessamling

Sekretærtimer som følge af

skolelukning

Modersmålsundervisning

Besparelse SFO

3.048.900

Besparelser i alt 9.653.200

Tilbageførsel af midler til længerevarende uddannelse i skoleåret

2011/2012

500.000

Samlet besparelse 9.153.200

Herudover blev Randlev og Ørting-Falling skoler blev nedlagt per 1. 8 2011 og timetallet reduceret

til minimumstimetal.

Besparelserne er indregnet i tildelte midler til budget for skoleåret 2011/12. Det bemærkes, at sær-

ligt Parkvejens Skole har haft en betydelig reduktion i tildelte driftsmidler. Det skyldes reduktionen

i timetal til overbygningen, fald i elevtal mm.

Tabel 24 Tildelte driftsmidler i kalenderåret 2010 og 2012

Driftsbudget

2010

Driftsbudget

2012

Gylling 6.572.306 6.418.400

Hou 8.321.571 8.248.348

Hundslund 6.517.450 6.116.026

Parkvejen 31.613.506 27.672.341

Saksild 7.230.088 6.648.713

Skovbakke 30.699.444 29.088.914

Vestermark 21.529.080 21.587.241

10. klasse 3.150.387 3.638.400

I alt 115.633.832 109.418.383


I efterfølgende tabel ses den gennemsnitlige udgift per elev efter besparelserne. Den største re-

duktion i tildeling per elev er sket på de store skoler. Det skal dog nævnes, at beregningen rum-

mer en væsentlig usikkerhed, idet særlige støttetimer indgår.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 28

Tabel 25 Den gennemsnitlige udgift i kr. pr. elev i undervisning i budgetårene 2010 og 2012

2010 undervis-

ning

2012 undervis-

ning

Gylling 65.723 66.858*

Hou 56.227 54.989

Hundslund 59.793 61.160

Parkvejens 54.412 50.222

Saksild 47.566 46.822

Skovbakken 50.360 46.918

Vestermark 56.359 53.434

10. Klasse 46.329 47.874

Note: Gennemsnitlig udgift pr. elev er inkl. alm. specialundervisning og særlige støttetimer, ekskl. special-

klasser og fælles formål

Note: For Vestermark skolen inkluderer beløbet også udgifter til SFO pga. speciel tildelingsmodel.

*da udgifter til elever med massiv behov for støtte ind kan nogle af tallene synes store. Gylling havde i sko-

leåret 2011/12 flere elever med behov for massiv støtte, derved øges den gennemsnitlige udgift per elev.

Gylling vurderer, at den gennemsnitlige elevpris under normale forhold er tæt på Hundslund Skoles.


Besparelserne på skoleområdet havde store konsekvenser for antallet af ansatte lærere. Antallet

af årsværk blev betydelig reduceret. Konsekvenserne på skolerne var store uanset størrelse. På

Parkvejens skole og Skovbakkeskolen er antallet af årsværk reduceret med 15. Skovbakkeskolen

har været ramt af et markant fald i antallet af specialklasseelever sammen med den generelle be-

sparelse. Specialklassetildelingen fremgår ikke af tabel 24.

Tabel 26 Antal lærerårsværk på skolerne

2010 2012 Udvikling

Gylling 7,7 6,3 -1,4

Hou 13,8 12,7 -1,1

Hundslund 8,9 7,7 -1,2

Parkvejen 65,8 50,5 -15,3

Saksild 9,1 8 -1,1

Skovbakken 61,9 46,8 -15,1

Vestermark 24,1 19,7 -4,4

Kilde: UNI-C

8. Elevtal

Kommunen oplever i øjeblikket et fald i børnetallet. Dette ses også på elevtallet i skolerne. Som

det fremgår af tabellen, er der på de fleste skoler sket et fald i elevtallet. På fem ud af de syv folke-

skoler er der således set en negativ udvikling i elevtallet, mens der på de to resterende folkeskoler

er set en vækst i elevtallet. På samme måde er der en vækst i elevtallet i 10.klasse.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 29

Tabel 27 Udvikling i elevtallet fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2011/12

2009/10 2011/12 Udvik-

ling

Gylling 100 96 -4

Hou /Tunø 148 150 2

Hundslund 109 100 -9

Parkvejens 581 551 -30

Saksild 152 142 -10

Skovbakken 609 620 11

Vestermark 382 404 22

10. klasse 68 76 8

I alt 2359 2139

Gennemsnit 255 267

Note: Tallene er ekskl. Specialklasseelever. Tallene er opgjort pr. 1.september.


Den gennemsnitlige klassestørrelse har også ændret sig. Der er således en forskel på +/- 2 elever

i forhold til situationen i skoleåret 2009/10.

Tabel 28 Udvikling i gennemsnitlig klassestørrelse fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2011/12

2009/1

0

2011/1

2

Udvik-

ling

Gylling 14 14 0

Hou 19 21 +2

Hundslund 16 14 -2

Parkvejens 20 21 +1

Saksild 22 20 -2

Skovbakken 20 22 +2

Vestermark 23 24 +1


I forhold til udviklingen i børnetallet i SFO’erne er to væsentlige pointer. På fire ud af de syv skoler

er andelen af børn i SFO faldet. Det drejer sig om Gylling skole, Hundslund skole, Saksild skole og

Skovbakkeskolen. På Hou skole er andelen af børn i SFO uændret, mens andelen af børn i SFO

er steget lidt på Parkvejens skole og væsentligt på Vestermark skolen.

For det andet er det faktiske antal børn tilmeldt i SFO steget på alle skoler med undtagelse af Sak-

sild skole, hvor antallet er faldet betydeligt, og på Vestermark skolen, hvor antallet er uændret.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 30

Tabel 29 Antal børn i SFO i skoleåret 2009/10 og i skoleåret 2011/12

2009/10

Antal børn i

SFO

Andel børn

i SFO i pct

af elevtallet

0.-3. klasse

2011/12

Antal børn i

SFO

Andel børn

i SFO i pct

af elevtallet

0.-3. klasse

Udvikling i

andel børn

tilmeldt

SFO

Gylling 53 100% 56 90 % 3

Hou 77 90% 80 90 % 3

Hundslund 54 95% 57 93 % 3

Parkvejen 164 92% 168 93 % 4

Saksild 93 100% 81 95 % -12

Skovbakken 160 98% 172 96 % 12

Vestermark 190 78% 190 85 % 0

I alt 898 804


9. Status fra Gylling

Status på de to fokusområder fra kvalitetssamtalerne 2009/10.

Følgende to indsatsområder blev udvalgt for Gylling Skole:

1) Den inkluderende skole, herunder:

- rodfæstning af LP

- etablering af nye indsatser

Vi har afsat timer til AKT, faglig specialundervisning, støtte til elever eller klasser. For at opnå

størst mulig fleksibilitet skal timerne trods opdelingen opfattes som én pulje af timer, der skal bru-

ges til at muliggøre alle elevers deltagelse i normalundervisningen. Vi fordeler støtten 3-4 gange

årligt.

Vi valgte at fortsætte med at arbejde ud fra LP-modellen efter de tre implementerings år. I det fjer-

de år er vi fortsat med en skemalagt mødestruktur lavet fra skoleåret start. Analysemetoden og

den systemiske tankegang opleves fortsat som meget brugbar.

Nye indsatser som støtter inklusion: Der er uddannet elever til legepatrulje. Legepatruljens opgave

er at igangsætte legeaktiviteter i frikvartererne, så alle børn har mulighed for at være en del af le-

gefællesskabet.

2) Læsning

- Læsebånd

- Faglig læsning

Der er indført et 20 minutters læsebånd hver morgen. Læseindholdet kan være såvel skønlitterært

som faglig læsning. Ordningen opleves som vellykket. Dagen starter med stor ro og læsefordybel-

se. Børnenes sikkerhed i læsning styrkes desuden.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 31

Skolens erfaringer med digitale læringsmiljøer

Hver elev fik en iPad til skolebrug i januar 2012. Det opleves som en stor fordel, at hvert barn har

sit eget digitale arbejdsredskab, der har en minimal opstartstid. Herved kan iPad-en nemt inddra-

ges i den daglige undervisning.

Vurdering af hvilke særlige udfordringer skolen skal have fokus på.

For at kunne leve op til målsætningen om øget inklusion skal der være et særligt fokus på persona-

lets kompetenceudvikling.

Samdrift af skole og børnehave pr. 1.1.2013. Vi skal have et særligt fokus på at sikre, at samlæg-

ningen bliver en fordel for brugere og ansatte.

10. Status fra Hou

Status på de to fokusområder der blev vedtaget ifm. kvalitetssamtalerne 2009/10

De to fokusområder var trivsel og LP (læringsmiljø og pædagogisk analyse).

Trivsel

Der er blevet gennemført en trivselsundersøgelse blandt eleverne. Herefter blev den gjort til gen-

stand for drøftelser i teamene. Der blev udarbejdet handleplaner, og der kom hermed fokus på

vigtige spørgsmål i forhold til elevernes trivsel. Det havde positiv effekt.

I skoleåret 2012-13 er skolen organiseret med kompetencebaserede hold. Bl.a. det giver mulighed

for bedre at møde eleverne med passende udfordringer. Det er også medvirkende til at børn leger

mere sammen på tværs af klasser. Begge dele fremmer elevernes trivsel.

Den nye måde at organisere skolen på er både spændende og inspirerende, men det er selvfølge-

lig også hårdt arbejde for personalet at deltage i så omfattende en forandringsproces. Det trækker

ind i mellem hårde veksler på den generelle trivsel.

Der arbejdes bevidst med at integrere Tunø Skole som en del af fællesskabet.

Forældrearbejdet er organiseret i det vi kalder en trivselsorganisation. Der foregår mange ting i det

regi der bakker trivsel op i de enkelte klasser.

LP

Der arbejdes fortsat i LP-grupper på Hou Skole. Det er til stor gavn og glæde for både børn og

voksne. Den systemiske tænkning, der ligger bag LP, gennemsyrer hele skolens hverdag.

Skolens erfaringer med digitale læringsmiljøer

Hou Skoles personale og elever har taget rigtig godt imod iPads. De inddrages hvor det giver me-

ning, og vi oplever de har været med til at øge engagementet og motivationen hos eleverne. De

tilgodeser elevernes forskellige måde at tilgå viden på. Og de hjælper elever med læseudfordrin-

ger. Det er let for dem – uden at skille sig ud fra mængden – at få hjælp til oplæsning og stavning.

Vi oplever også at niveauet for produktion og fremvisninger er højere. Samtidig oplever lærerne at

dokumentation af læring er blevet lettere.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 32

Vurdering af hvilke særlige udfordringer vi skal have fokus på

Hou Skole er midt i en forandringsproces. Vi bevæger os fra den klasseopdelte skole til en mere

aldersblandet skole hvor det i højere grad er elevernes kompetencer der er med til at afgøre hvilke

hold de er på. Vi skal have fokus på den proces. Vi skal følge op og understøtte personalet. Og vi

skal følge op på om vi lykkes med at lave en skole der opleves bedre fagligt såvel som socialt af

elever og forældre.

Alle elever i vores yngste klasser går i skole i samme tidsrum. Vi har hermed opnået at gøre skole-

dagen en smule længere. Samtidig har vi opnået at alle elever kommer i SFO på samme tid. Det

betyder at pædagogerne er fri til at deltage i undervisningen. Det sker 6 lektioner om ugen hvilket

er noget mere end tidligere. Det betyder at der er et tættere samarbejde mellem lærere og pæda-

goger. Samarbejdet rummer mange spændende udfordringer som vi også skal have fokus på og

understøtte.

Inklusion er en opgave som vi til stadighed har fokus på. LP er fortsat et godt redskab i den sam-

menhæng. Den ekspertviden der er til stede i skolens specialklasse kan bringes i spil i almensko-

len.

11. Status fra Hundslund

Hundslund Skole havde i sidste rapport fokus på AldersIntegreret Undervisning (AIU) og på triv-

sel.

Vi har nu arbejdet med AIU i halvandet år og det er ved at bundfælde sig, forstået på den måde, at

vi TÆNKER i AIU, når vi taler om skolens hverdag. Forældrene og andre i byen tænker det også

på den måde. F.eks. blev jeg ringet op forleden af en mor, som gerne ville indskrive sit barn til den

21.3.2013. Det er vores næste indskrivningsdag for nye børn. Lærerne har fået et meget tættere

samarbejde, så nu taler vi ikke om teamsamarbejde o.l. Vi gør det. Vi er oftest sammen om forbe-

redelsen til en større gruppe børn, evt. en årgang eller et par hold. Hjemmeholdslærerne har også

deres egen forberedelse til hjemmeholdet og til fagholdet. Men da temaerne på fagholdene oftest

er sammenfaldende kræver dette også stor sammenhængskraft.

Vi er med i ”Nyt liv i enhedsskolen” og i Ny nordisk skole. Begge dele via netværk, som skolens

både ledelse og lærere deltager i.

Trivselen har haft fokus her i den store omstillingsproces med AIU. Vi kan kalde det måling af en

”risikofaktor”. Men da projekt AIU er en nedefra kommende ting, bakket op og faciliteret af ledel-

sen, så har risikofaktorerne været mindre. Odder Kommune har lige lavet en stor trivselsundersø-

gelse og vi har selv lavet en ”termometerundersøgelse” af elevernes læringsmiljø. Endelig er be-

styrelsen i gang med at forberede en trivselsundersøgelse, som skal besvares af forældrene. På

den måde kommer vi hele vejen rundt. De endelige svar er derfor ikke plads i skrivende stund.

Skolen har god erfaring med de digitale læringsmiljøer. Vi er positivt kritiske og ved, at en tablet

ikke kan ”kurere” alt. Men lærerne er gået overraskende positivt ind i dette nye medie (kom oven

på de massive nedskæringer i 2010). De arbejder med den hver dag og efterhånden som nysger-

righeden og benovelsen over den er væk, så begynder de at overveje og bruge de mange didakti-

ske muligheder i Ipad’en. Eleven som producent er nøgleordet, men skal eleverne producere ting

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 33

af en vis kvalitet, kræver det en basisviden om brugen/ indholdet/ mulighederne, som lærerne også

skal have og give videre. Det udvikler sig hele tiden, men der er langt mere ”arbejde” med opdate-

ringer, betaling og udskiftning af glas, problemer med tavler og stik osv. end vi var stillet i udsigt.

Så der er stadig brug for support på mange områder.

Mine udfordringer de næste år er selvfølgelig de ting, der ligger i ledelsesaftalen med direktøren:

1. Større inddragelse af ”civilsamfundet”/ de frivillige i skolens hverdag og

2. Arbejdet med at få etableret en landsby-model, hvor børnelivet i Hundslund fra 1-13 år

hænger sammen, både pædagogisk, organisatorisk og økonomisk.

Herudover har vi stadig udfordringer med bedre læseresultater i indskolingen, at få økonomien i en

lille enhed til at hænge sammen (stor sårbarhed) og at se, hvordan inklusionstanken kan realiseres

både pædagogisk og ikke mindst økonomisk.

Vi skal også have renoveret vores energisystem, både el, vand og varme. Det er et spændende

projekt, men det kræver stor indsigt at få gjort dette rigtigt, så vi får bedre komfort til billigere pris.

Vi glæder os til at komme i gang med at realisere tankerne om mere bevægelse i løbet skoledagen

og se på, hvilke positive resultater det kan få.

Endelig vil der være en udfordring i, at lærernes undervisningstid er under pres fra bl.a. KL. Det er

vigtigt, at denne ”kamp” ikke føres lokalt, men placeres i andet regi.

12. Status fra Parkvejens Skole

LP

Indsatsen vedr. LP har været præget af stort engagement ikke mindst i tovholdergruppen. Årenes

arbejde

har været præget af praksisudvikling og fastholdelse af den fælles indgang til eventuelle problem-

stillinger. Personalet er organiseret i grupper, som er sammensat på langs af organisationen og i

alle grupper, er der repræsentanter fra specialklasserne. Seneste initiativ har været en meget rost

temadag, hvor fokusset var på

vedligeholdelse.

Lp-tænkningen er implementeret på skolen, men det er en forudsætning for en fortsat vellykket

hverdag, at der kontinuerligt er inspiration og vedligeholdelse.

Dreng/pige

Vi har haft nedsat en udviklingsgruppe, som har haft til opgave at udarbejde et idekatalog til hånd-

tering af dreng/pigeproblematikker. Hovedsigtet har været at fremme ikke mindst de ældste dren-

ges interesse for skolegang og videreuddannelse. Udvalget har endnu ikke færdiggjort deres ar-

bejde.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 34

Udvikling af udskolingsfasen

Vi har som en konsekvens af Strategi for Fremtidens Skole nedsat en udviklingsgruppe, der har til

opgave at komme med forslag til ny organisering af udskolingen og derudover komme med forslag

til udvikling af pædagogiske tiltag med henblik på udvikling af fagene. Udvalget færdiggør deres

arbejde I skoleåret 2012-13.

Digitale lærermiljøer

Vi har et særdeles veludviklet læringscenter, hvor en række faglige vejledere har en del af deres

virke. Læringscenteret er omdrejningspunktet i forhold implementering af digitale og andre lærer-

midler. Der udarbejdes hvert år intern udviklingsplan, herunder afvikling af kurser og inspiration til

inddragelse af IT i undervisningen.

Vi har med udgangen af skoleåret 2012 interaktive tavler i alle lokaler og som bekendt har alle ele-

ver Ipads.

Vi er meget tilfredse med udviklingen, og ser fem til, at der kan træffes kommunale aftaler flere

forlag, så personalet i højere grad kan vælge de rette lærermidler.

Kommende udfordringer

Vi vil fortsat have fokus på LP, herunder forstået som en væsentlig forudsætninger for af fremme

forståelsen af, hvordan vi bedst inkluderer børn med særlige problemstillinger.

Dernæst vil vi fortsat arbejde med udvikling af udskolingen og har dertil en udviklingsgruppe, der

udvikler på vores indskoling.

13. Status fra Saksild Skole

Ved kvalitetssamtalen i 2010 besluttede vi at have fokus på trivsel og på skolens hjemmeside.

Samtidig var vi også godt klar over at den store renovering af vores skole ville tage en del af fo-

kusområderne.

Vi har i den forløbne tid haft vores fokus blandt andet på disse to elementer. Hjemmesiden er til

stadighed opdateret, der skiftes fotos af og til, relevant information lægges altid ud, så interessere-

de kan få et indtryk at hvad Saksild skole er for noget.

Det stadige fokus på trivsel, viser sig ved at vi fortsat arbejder med legepatruljer i elevernes pau-

ser. Vi havde 12% af alle skolens elever (35% af mellemtrinnet) af sted på sidste legepatruljekur-

sus, og børnene får støtte i deres bestræbelser på at få lege sat i gang blandt deres kammerater.

Alle klasser oplever at der er kommet mere styr på strukturen i undervisningen. Det gør de fordi

lærere og pædagoger har øje for "cooperative learning" som et godt værktøj til at skabe variation

og styret forandring i klassen. Vores stadige arbejde med LP og den systemiske tænkning gør at

der for det enkelte barn skabes passende udfordringer, der igen kan løses og på den måde give

tilfredshed.

Hvert klasseteam har redegjort for termometerundersøgelsens resultater, og samtidig skitseret

hvilke tiltag de ville foretage for at imødegå de elever der måtte have udtrykt mistrivsel. Vi opdager

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 35

at den tid vi lever i skaber behov for at kunne løse mange af livets udfordringer. Derfor har alt pæ-

dagogisk personale valgt at læse "Sunde børns problemer", Rasborg - og ud fra den drøfte med

hinanden, hvordan de hver især lykkes med at skabe trivsel for den enkelte elev.

I SFO skabes/ indtænkes der større struktur, der bl.a. medfører cykelture for udvalgte grupper

rundt i lokalområdet. Dette giver, i samarbejde med forskellige idrætsforeninger, mulighed for be-

søg i roklubben, hundeklubben, stranden ....

Elevrådet er inddraget i mange beslutninger lige fra byggeri, møbelindkøb og indretning til bord-

tennisturneringer, two-ball og trivsel.

Samlet set er der rigtig mange elementer der skaber den gode trivsel vi har.

I januar 2012 fik eleverne udleveret iPads. I månederne op til dette nytår var der stort arbejdspres

på medarbejderne. Der blev brugt mange timer på at sætte sig ind i det nye undervisningsværktøj,

det var mere reglen end undtagelsen at folk var på kursus efter undervisningstid og inden fritidstil-

buddet gik i gang. Kommunalbestyrelsen havde med sin beslutning lagt en stor og spændende

opgave i alle medarbejderes hænder. Vi mærker de visionære tanker, og ved medarbejdernes

hårde slid, på trods af nedskæringsrunden, er vi kommet rigtig langt i vores digitale udvikling. Bør-

nenes flair for anvendelse af den nye devise, udvider tekstbegreber, matematisk forståelse og kre-

ativ tværfaglighed på en yderst interessant måde. iPad’en er i brug i alle fag hvor det er relevant.

Man kan godt sige, at vi vader rundt i digitale læringsmiljøer.

Det er en stor udfordring for de vejledere der skal gå foran. De har hænderne fulde, og slås samti-

dig med rollen som vejleder af deres kollegaer, børn og forældre. Vi har dog et dygtigt korps af

hjælpere blandt børnene, der hjælper kammerater med opdatering og andet

Med et kig på de beslutninger der er taget, vil vi i den kommende periode have øjnene fast rettet

på at inkludere så mange elever i vores skole som muligt. Det er et håb at vi fortsat kan tilbyde

medarbejderne et diplom-modul i inklusion, således at mange har den indsigt og dygtighed der

skal til for at inkludere. Dette støttet af vores fortsatte LP- arbejde vil være gode elementer i den

inkluderende skole. Vi ser at flere børn der har det svært, har svært ved at være i et fællesskab.

Det er en stor opgave for skolen i samarbejde med forældrene. Hertil kommer yderligere fokus på

bevægelse, så børnene oplever gymnastik som en forudsætning for hjernegymnastik.

Vi fik sendt vores gamle skolemøbler til Malambo i Tanzania. Det lykkedes at få skabt en forståelse

af andre livsformer. Vi ville gerne have en fortsat kommunikation med skolen dernede, men de har

ikke let ved at være på internettet.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 36

14. Status fra Skovbakkeskolen

Status på fokusområder for målperioden 2010-12

Effektiv og fleksibel specialundervisning

Der arbejdes ud fra en vision om at specialundervisningen som begreb forsvinder i den almindelige

skole og resurserne til området bliver langt færre. Derfor er det vigtigt og nødvendigt at udvikle

effektivitet i opgaveløsningen og en fleksibel udnyttelse af resurserne.

Succeskriteriet for inklusionsvejledning og læsevejledning er selvhjulpethed. Når elever med særli-

ge behov kan klare sig uden støtte, når faglærerne føler sig ”klædt på” til at undervisningsdifferen-

tiere, så eleverne kan inkluderes og når forældrene oplever, at de medinddrages i processerne til

hjælp og støtte for deres børn.

Evaluering: Der er foretaget en midtvejsevaluering i 2011 med en spørgeskemaundersøgelse

blandt elever og forældre, som viste god effekt og positive resultater. Det blev fulgt op af et fokus-

gruppeinterview med inklusionsvejledere og udvalgte faglærere. Ud fra midtvejsevalueringen blev

der udarbejdet nye mål, som netop er blevet evalueret gennem spørgeskemaundersøgelse til alle

lærere. De opstillede mål er opfyldt.

Kvalitativt: inklusionsvejledningen har bidraget til at professionalisere det specialpædagogiske ar-

bejde omkring børn med særlige behov. Det er målrettet og mere fleksibelt. Det er mere forpligten-

de for alle parter. Der er mere dialog. Inklusion og LP opleves at ”gå hånd i hånd”. Det virker op-

strammende for alle parter med tidsintervallerne og de kortere perioder. Kvantitativt: Antallet af

børn med beskrevne støttebehov er faldet fra 96 i skoleåret 2011/12 til 46 i skoleåret 2012/13.

PPR undersøgelser er faldet fra 9 henvisninger i 2010/11 til 6 elever i 2011/12.

Kvalitet i undervisningen-Tandemprojektet

Baggrund for igangsættelse af udviklingsarbejdet: LP kortlægningsundersøgelse og termometer-

undersøgelse viser et behov for øget fokus på variationen i undervisningen.

Kvalitet i undervisningen går på to ben, der skal arbejdes med:

1. den faglige kvalitet/det faglige niveau

2. klasseledelse, struktur, klare rammer, synlige mål, effektiv udnyttelse af læringstiden,

sammenhæng mellem mål, indhold, evaluering og metodevalg osv.

Der arbejdes parvis. Det tætte samarbejde giver inspiration til den daglige undervisning. Læring

baseres på refleksion og dialog om kvaliteten i undervisningen. De pædagogiske ledere indgår i

forløbet som sparringspartnere.

Evaluering: I alle forløb har de to pædagogiske ledere været i klasserne for at observere på ind-

satsområderne. På forskellig vis er der evalueret med eleverne (spørgeskema, interview, spørgs-

mål i plenum). Derudover har lederne og lærerne efterfølgende lavet et evalueringsnotat, og der er

afholdt evalueringsmøde. Det er aftalt, at lærerne vidensdeler i eget fagteam. Projektet fortsætter i

skoleåret 2012-13

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 37

Skovbakkeskolens erfaringer med digitale læringsmiljøer

Pædagogisk udvalg har som optakt til udarbejdelsen af handleplan for implementering af digitale

læringsmiljøer foretaget en spørgeskemaundersøgelse (med 53 besvarelser i alt) om erfaringer

med og brug af digitale hjælpemidler. Undersøgelsen har dannet udgangspunkt for formuleringen

af handleplanen og skal bruges til at evaluere tiltagene om to år.

Hvilke særlige udfordringer skal der sættes fokus på?

Vi ønsker at fremme samarbejde og vidensdeling igennem arbejdet i fagteams, hvor der sættes

fokus på elevernes læringsprocesser. Hvordan sikre at den enkelte elev lærer mest muligt? Hvor-

dan kan vi fremme samarbejdet mellem eleverne?

Vi ønsker, at sætte fokus på om og hvordan digitaliseringen kan understøtte undervisningsdifferen-

tiering og inklusion.

Vi ønsker at fremme bevægelse og idræt i skolen som en kropslig modvægt til digitaliseringen for

at skabe balance mellem hoved og krop for det enkelte barn i skolen. SFO bliver DGI certificerede

inden nytår 2013. Skovbakkeskolens lærerpersonale er udvalgt af DGI til et forsøgsprojekt med at

udvikle en bevægelses – profilskole

15. Status fra Vestermarkskolen

Virkeligheden indhenter eller overhaler ofte planlægningen af den. Det har i et vist omfang gjort

sig gældende angående de indsatsområder vi fik indkredset i sidste runde af kvalitetssamtaler.

Vi skulle øge vores inklusionsevne. Det har vi arbejdet meget med også fordi det er blevet en væ-

sentlig del af den samlede kommunale strategi. Jeg ved ikke om de har forøget vores evne til at

løse opgaven, men medarbejdernes opmærksomhed og vilje til at tage opgaven på sig er i al fald

skærpet.

Vi skulle også arbejde med at skærpe vores fokus på undervisningsdifferientiering (også) forstået

som muligheden for at udnytte de dygtige elevers potentiale for fagligt udbytte og innovationskom-

petence. Den opgave har vi kun meget indirekte haft fat på. Bl.a. gennem I pad 1:1introduktionen

som jo har stillet den enkelte elev friere i tilgangen til informationssøgning og anvendel-

se/præsentation af viden.

Men selve undervisningsdifferentieringsopgaven og fokus på det faglige indhold for den enkelte

må have et fornyet fokus i de kommende år. Ikke mindst fordi det også er en væsentlig del af in-

klusionsopgaven, der ikke må ende med bare at være en social accept af den enkelte elev, men et

krav om læringsmæssigt udbytte for alle i en skole for alle.

På en måde er vi nået rigtig langt i indførelsen af de digitiale læringsmiljøer. Navnlig er bundni-

veauet hævet betragteligt i forhold til situationen før 5/1 2012. Der er ikke længere elever eller

personale, der er digitale analfabeter.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 38

På den anden side er arbejdet kun i sin spæde begyndelse og vi arbejder på forskellig vis persona-

let imellem og skolerne imellem. Vi har meget at lære i forhold til at være bevidste om, hvilke med-

læringer og afledte pædagogiske udfordringer det nye digitale undervisningsmiddel giver. Hvad

sker der med fokus på det fælles? Hvad sker der, når lærerens autoritet som dommer for ”sandhe-

den” udfordres o.s.v. Bliver den lidt svage didaktiske kompetence hos en lærer eller pædagog et

større problem end det var før?

Jeg er temmelig sikker på, at de kommende års hovedudfordring indholdsmæssigt vil være at øge

kvaliteten i den fag-faglige indsats. Og her tænker jeg ikke kun på dansk, matematik og engelsk,

men også på opgaverne i fritidstilbuddet og i idræt. Vi skal blive bedre til at kvalificere kvaliteten af

hinandens faglige undervisning og pædagogiske opgaveløsning. Vi skal have pustet liv i fagudval-

gene eller andre faglige fora og den pædagogiske diskussion om gode og mindre gode metoder

(mindre fokus på trivsel både børnenes og vores egen).

Når OK 2013 for det pædagogiske personale er på plads og regeringen udkommer med et nyt fol-

keskoleforlig, ligger der ganske givet en stor og udfordrende udviklingsopgave i et arbejdsmiljø, der

skal befries for opgaver for at få plads til at løse det nye. Det bliver spændende!

skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 · med lp-modellen på forskellig vis. nogle er...

Documents