Lastbilchauffører  er  af  EU  udset  som  en  sundheds-­‐risikogruppe.  Skal  vi  blande  os?  

Scania  udbyder  den  lovpligtige  EU-­‐5  dages  efteruddannelse  som  alle  lastbilchauffører  skal  gennemføre  hvert  5  år.  Kurset  indeholder  økonomisk  kørestil,  kendskab  til  ny  teknologi,  første  hjælp,  lastsikring,  køre-­‐/hviletidsregler  samt  sundhed  og  ergonomi.  

Lastbilchauffører  er  en  særlig  udsat  gruppe  når  det  gælder  usund  livsførelse;  meget  stillesidden  arbejde,  evt.  varierende  arbejdstider  med  aften/natkørsel  og  vanskelig  tilgang  til  sund  mad,  idet  lastbilen  ofte  kun  kan  stoppe  ved  særlige  lastbilstop,  hvor  der  typisk  tilbydes  fast  food,  slik,  sukkerholdige  drikke  m.m.  En  undersøgelse  påviser,  at  bremselængden  blev  afkortet  med  29,6  meter  v.  75  km/t  ved  en  pludselig  opstået  fare,  takket  være  hurtigere  reaktion  hos  chauffører  som  har  spist  sund  kost.  Desuden  kan  sund  levestil  være  afgørende  for,  at  man  ikke  ender  som  patient  senere  i  livet  og  bidrager  samtidig  til  bedre  trivsel  samt  livs-­‐  og  arbejdsglæde  her  og  nu.  Vi  servicerer  bilen  men  paradoksalt  nok  tager  vi  ikke  sammen  hensyn  til  vores  egen  krop  og  det  det  trods  for,  at  bilen  kan  udskiftes  hvis  den  brænder  sammen.  

Men  mange  chauffører  viser  ikke  særlig  interesse  for  sundhed,  så  situationen  bedres  ikke  af  sig  selv.  Interessante  spørgsmål  dels  mht  at  gavne  situationen  og  dels  for  Scania:  

• Skal  man  blande  sig  i  folks  sundhed  og  levevis?  • Hvilke  fordele  og  risici  kan  Scania  have  ved  at  blande  sig  i  chaufførens  sundhed?  • Hvordan  kan  Scania  motivere  chaufføren  til  at  forbedre  sin  sundhed?  

 

   

Godstransport  bidrager  til  CO2-­‐udslip.  Løsninger  findes  men  udbredes  kun  meget  langsomt.    

Lastbiler  står  for  størstedelen  af  den  landbaserede  godstransport.  De  anvende  dieselolie  som  brændstof  og  da  dette  er  et  fossilt  brændstof,  bidrager  lastbilerne  til  CO2-­‐udslip.  CO2-­‐udslip    er  angivet  som  den  primære  årsag  til  klimaforandringer.  Det  vurderes  at  CO2-­‐udslippet  skal  reduceres  med  80-­‐95%  frem  til  2050  for  at  sikre,  at  klodens  snittemperaturstigning  holder  sig  på  de  ca.  2  grader  C,  som  videnskaben  mener  vi  skal  holde  os  under.  

Markant  reduktion  af  CO2-­‐udslip  fra  lastbiltransport  kræver  en  omlægning  fra  fossile  brændstoffer  til  biobrændstoffer  også  kaldet  reproducerbare  brændstoffer.  Disse  er  typisk  fremstillet  af  afgrøder  eller  biologiske  rest-­‐produkter  som  f.eks.  stængler  fra  majsplanter,  halm,  slagteri-­‐restprodukter  eller  f.eks.  kloak-­‐spildevand  (til  biogas).  Scania  har  løsninger  som  kan  køre  på  100%  biogas,  100%  ethanol  og  100%  biodiesel.  Med  disse  brændstoffer  kan  CO2-­‐udslippet  reduceres  fra  60%  til  (biodiesel)  over  100%  (biogas).  

Men  udviklinger  går  mildest  talt  meget  langsomt.  I  Danmark  er  der  lovpligtig  iblanding  af  7%  biodiesel  i  den  diesel  man  tanker  på  tankstationer.  Ja  et  skridt  på  vejen  men  jo  langt  fra  de  80-­‐95%  CO2-­‐reduktion  vi  skal  opnå.  

Det  koster  typisk  5  øre  at  bringe  en  typisk  supermarkedvare  ud  til  butikken.  Skulle  dette  ske  med  100%  biobrændstof  som  drivmiddel,  ville  distributionsomkostningen  øges  med  1-­‐2  øre.  En  stor  procentuel  stigning  i  transportudgiften,  men  en  marginal  meromkostning  på  den  vare  man  køber.  Transportøren  har  ikke  økonomi  til  blot  at  absorbere  de  1-­‐2  øre  som  repræsentere  20-­‐30%  forøgelse  af  transportomkostningen.  

Problematikken  giver  anledning  til  nogle  interessante  spørgsmål:  

• Hvem  skal  betale  for  merudgiften  til  anvendelse  af  biobrændstoffer?  • Kunne  samfundet  have  andre  fordele  af  at  skifte  fra  fossile  brændstoffer  til  biobrændstoffer?  • Hvordan  kunne  man  få  skiftet  i  gang  mod  biobrændstoffer?  Pisk  eller  gulerod?  • Findes  der  virksomheder,  myndigheder,  andre  instanser  som  kunne  drage  nytte  af/nyde  godt  af  at  tage  

initiativ  til  at  drive  skiftet  mod  biobrændstoffer?

 Eksempel  på  et  af  de  meget  få  antal  gaslastbiler  der  kører  i  Danmark;  renovationsbil  i  København.