skilsmisse- og adoptionssager · 2018. 3. 16. · arkivalieronline (ao) • ao er en indgang til de...

Skilsmisse- og

adoptionssager

”Jomfruen på Fødselsstiftelsen”

af Johannes Wiedewelt

Hvad kan vi nå?

• Hvordan man finder det rigtige arkivalie

• Kort om Daisy og Arkivalieronline (AO)

• Skilsmissesager

• Adoptionssager

• Lidt om Arkivloven

Hvordan du finder det rigtige

arkivalie

• Vigtigt, før du søger i Daisy!

• Slægtsforskerbøger, internettet

• Skal have en idé om, hvad du vil finde

• Læs om det (grundighed sparer dig på

længere sigt!)

Hold øje med

• Hvilken myndighedstype, der behandler

sagerne (amt, politi, kommune, sogn osv.)

• Hvad arkivaliet ofte kaldes (journalsag,

skifteprotokol, straffeakt osv.)

• Disse to oplysninger skal bruges i Daisy!

Det store problem: Hvad hedder

myndigheden?

Landsdækkende:

• DIG-DAG

• Atlas over Danmarks administrative

inddeling efter 1660

• Trap-Danmark, div. udgaver

Lokalt:

• Øst for Storebælt: De brune kasser (i AO)

DIG-DAG

- Betyder Digitalt atlas over Danmarks

historisk-administrative geografi

- Kan vælge år + myndighedstype og se

myndighedens omfang og navn på den tid

- Kan vælge stednavnesøgning (med % efter

stednavnet!) og finde over- og

underordnede myndigheder

”De brune kasser”

• Indeholder administrative tilhørsforhold

• Alfabetisk efter sogn/købstad

• Findes i AO

Daisy

• Rigsarkivets arkivdatabase

• Henviser både til

– originale arkivalier, der skal bestilles frem

– scannede arkivalier, der kan ses i AO

• Daisy er den sikre indgang!

Daisy, avanceret søgning

Arkivalieronline (AO)

• AO er en indgang til de digitaliserede

arkivalier, der findes i Daisy

• I dag er AO og Daisy direkte knyttet

sammen

• Alt, der findes i AO, findes også i Daisy

• Driller AO, kan arkivaliet måske læses via

Daisy!

Udfordringer

• 30.000.000 scannede sider

• Skal overskueliggøre mange arkivalier

• Gemmer sig i Daisy, men synliggøres i AO

• Sidegevinst: Er en øjenåbner for nye

arkivaliegrupper, som mange slægtsforskere

ikke tidligere har benyttet

Hvad indeholder AO – bl.a.

• Kirkebøger

• Folketællinger

• Skifteprotokoller

• Lægdsruller

• Skøde- og panteprotokoller

• Københavns Overpræsidium og amter

• Navnekartoteker og navneregistre en masse

Inddelt i hovedgrupper

• Kirkebøger = kirkebøger

• Folketællinger = folketællinger

• Find din slægt = kirkebøger, folketællinger og

andre centrale slægtsforskningskilder

• Ejendomme = centrale ejendomshistoriske

kilder

• Sønderjylland og hertugdømmerne = centrale

slægtsforskningskilder fra Sønderjylland og

hertugdømmerne

• Vestindien = arkivalier om Vestindien

• Hjælpemidler = registraturer, registre m.m.

• Øvrige = alt det andet spændende

NU …

… er vi klar til at tale om

skilsmisse- og adoptionssager!

Den korte version

Amtet !

Amtet !

Amtet ! (i hvert fald i nyere tid)

Men hvilket amt?

• Skilsmissesager: Parrets bopælsamt

• Adoptionssager: Adoptanternes bopælsamt

• (Faderskabssager: Faderens bopælsamt)

Den laaange version …

Skilsmissesager

Hvad kræver skilsmisse?

• -1536: Ingen skilsmisse, kun separation

• 1683: Hor, fravær og impotens

• 1750: Fængsel på livstid, sindssyge

• 1790: ”Gemytternes uoverensstemmelse”

Hvor findes en skilsmissesag

• -1827: Danske Kancelli

• 1827-1970: Amtet

• 1970-2006: Statsamtet

• 2007-: Statsforvaltningen

Arkivalier i Danske Kancelli

• Tegnelser -1799

– indeholder lukkede breve stilet til enkeltpersoner,

er en del af ”Kancelliets Brevbøger”. Findes i AO

• Registrant 1800- (arvtager for registre og

tegnelser)

– en kopibog med den fulde ordlyd af kgl.

bevillinger, i datoorden, med årligt emne- og

navneregister. Her fremgår også sagens nummer

Eksempel: Register til sjællandske

tegnelser 1773-1775

Der kan findes to sager efter 1827!

• Amtets sag (1827-2006)

og

• Blanketregnskabssag (1827-1947)

Arkivalier i amtet

• Hvert amt har som udgangspunkt:

– Journalregister (=navneregister/sagsregister)

– Journal (=sagliste)

– Journalsager (= bilag til sagen)

• Vigtigt: Hvis en sag bliver genoptaget,

flyttes gamle sager, og alt samles sidste sted

• Nogle amter – især i ældre tid – arkiverer

dog efter land/by eller efter emne

Mange amtsarkivalier er scannet

Amterne kan arkivere sager i

journalgrupper, fx Præstø Amt 1933

Gruppe C.4 = Skilsmisse

Forfølg henvisninger!

• ”Overført til C.3.1.39”

• ”Sj. Stiftamt” (= Københavns Amt)

Staden København

• 1827-1858: Københavns Magistrat

• 1858-2006: Københavns Overpræsidium


Københavns Overpræsidium i AO

Typer protokoller

• SJ = Skilsmissejournal

• OJ = Overpræsidiets journal (bl.a. adoption)

• AJ = Alimentationsjournal (bl.a. faderskab)

• BJ = Bidragsjournal (dårlige betalere)

• SJ-registre peger på SJ-journaler, der peger

på SJ-sager

• Sagen skal findes på det seneste sagsnr.!

SJ-journal 1915

Peger på SJ-journal 1919

Peger bl.a. på SJ-journal 1922

Peger på SJ-journal 1922

Peger på AJ-journal 1925

Peger på AJ-journal 1926

Blanketregnskaber

• Amternes regnskab for brugen af blanketter!

• 1827-1849: Danske Kancelli

• 1849-1947: Justitsministeriet

• 1948-1966: Retur til amtet (lagt på sagen)

• Findes i AO -1940

OBS: København


Blanketregnskabernes struktur

• År

• Amt

• Kvartal

• Bevillingstype

• Løbenr.

• Eksempel: 1922, Overpræsidiet, Juli

kvartal, Skilsmissebevillinger (gratis), 31

Justitsministeriets

blanketregnskab 1922

Eksempel:

”Skm. bev. (28.12.22)”

Og det betyder:

• Overpræsidiet

• 1922

• Oktober kvartal

• Bilagsnr. 37

• Skal bestilles i Daisy:

Eksempel

Adoptionssager

Baggrund

• -1815: Ikke mulighed for adoption

• 1815-1923: Mulighed for adoption, hvis

adoptanter ikke har livsarvinger

• -1956: Barnet bevarer arveretten efter

biologisk familie, med mindre andet nævnes

• 1956-: Arveret efter adoptanter

Hvor findes en adoptionssag?

• 1815-1849: Danske Kancelli


• 1923-1970: Amtet/Kbh. Overpræsidium

• 1970-2006: Statsamtet/Kbh. Overpræsidium


Arkivalier i Danske

Kancelli/Justitsministeriet

• Registrant

– en kopibog med den fulde ordlyd af kgl.

bevillinger, i datoorden, med årligt emne- og

navneregister. Her fremgår også registrantsagens

nummer

• Journal (og journalregister) 1848-

Justitsministeriet

• 1848-1906: 1. kontor

• 1907-1914: 2. kontor (J.nr. A = Andet)

• 1915-1964: 1. kontor (1937- fastnr. 163)

Justitsministeriet, 1. kontor

Journalregister

1918:


Journal 1918:


Journalsag 38/1918:

Hvor begynder man efter 1923?

• Kirkebogen!

• Adoptioner skal nævnes i kirkebogen 1923-,

men kan også være nævnt 1897-

• Kirkebogen oplyser om bevillingsdatoen

Der kan findes flere sager 1923-!

• Amtets sag (1923-2006)

og

• Blanketregnskabssag (1923-1947)

og

• stadig Justitsministeriets sag (mest

usædvanlige sager)

Eksempel:

Justitsministeriet, 1. kt.

Journalsag E 2555/1930,

i pk. 7370

Ansøgning

Bevilling

Ingen

livsarvinger

Blanketregnskaber

• Amternes regnskab for brugen af blanketter!


• 1948-1966: Retur til amtet (lagt på sagen)

• Findes i AO -1940

• OBS: København


Blanketregnskabernes struktur

• År

• Amt

• Kvartal

• Bevillingstype

• Løbenr.

• Der findes bilag til blanketregnskaberne

Skal findes på samme måde som

skilsmissesager

Arkivloven

• Personfølsomme sager

• 75-års tilgængelighedsfrist

• Samlebåndstilladelser for skifter 50-75 år

• Samlebåndstilladelser for folketællinger 1950-1970

• Hvordan man søger om adgang

• Søgemiddelerklæring

• Adgangsansøgning

• Hvad forventes af ansøger

• Vilkår

Faderskabssager

Hvad er en faderskabssag

• Kaldes også alimentationssag,

paternitetssag og bidragssag

• Fastslå faderskab

• Idømme bidragspligt

• -1937: Privat sag

• 1938-: Politiet har pligt til at søge at fastslå

faderskabet

At fastslå faderskabet

• Kvinden (eller myndighederne) anlægger en

faderskabssag

• Afhøringer af moderen og den udlagte barnefader

• Kan frasige sig faderskabet ved edsaflæggelse

• Blodprøver. Cirkulære af 20. oktober 1934: [...] kan det i en Række Tilfælde ved Blodtypebestemmelse angives, at en

bestemt Person ikke kan være Fader til Barnet, hvorimod det ikke kan siges, at

en bestemt Person er Faderen, men kun, at han kan være det.

• DNA

Faderskabssagens indhold

• Afhøringer af moderen og den udlagte fader

• Resultatet af faderskabssagen, fx mandens

tilståelse samt udstedte bidragsresolution

• Oplysninger om kvinden og mandens

økonomi, alder, fødested og bopæl

• Beviser fremlagt i retten, fx kærestebreve

Faderskabssagens udfald

• Faderskab/bidragspligt/frifindelse

• Børnebidrag: 10 år (1763), 14 år (1839), 18

år (1888)

• Kun ét bidrag til kvinden

• Arveret fra 1938 (indtil 1937 ved

kuldlysning)

• Fra 1960: Kun faderskab, ingen bidragspligt

Børnebidraget

• 1763-: Faderen skal betale bidrag

• Lov nr. 76 af 20. april 1888: Naar det Underholdsbidrag, som skal erlægges af Faderen til et udenfor

Ægteskab avlet Barn, ikke betales i rette Tid [...] da er hun, forsaavidt hun er

forsørgelsesberettiget her i Landet, berettiget til enten selv eller gjennem

Kommunalbestyrelsen i sin Opholdskommune at fordre Bidraget for det sidste

Aar betalt af Fattigvæsenet i den Kommune, hvori Barnefaderen opholder sig.

• 1888-: Staten garanterer betalingen

Hvor finder man en

faderskabssag fra 1700-tallet

• Før 1763: Tamperretterne (ægteskabssager)

eller amtstuen (betaling af bøder)

• Forordning af 14. oktober 1763: Faderen til et uægte Barn skal lige med Moderen bære Omsorg for dets

Opdragelse og efter hans Formue erlægge i det mindste Halvdelen af de

Omkostninger, som dets Underholdning udfordrer, til det er 10 Aar gammelt.

• 1763-1825: Justitsprotokollen

• Efter 1763: Amtet (faderens bopælsamt)

Hvor finder man en


• 1763-1825: Justitsprotokollen

• Plakat af 28. maj 1825: Naar et udenfor Ægteskab besvangret Fruentimmer henvender sig til

Øvrigheden om Opfostringshielp af den udlagte Barnefader, uden at der forud haves Vished om, at denne med Rette kan ansees som saadan, bør Øvrigheden foranstalte Sagen behandlet ved den Politiret, hvorunder han henhører, hvilken [...] har [...] at undersøge og paakiende Sagen, saavelsom og at modtage den Eed, der ifølge Forening eller Dom maatte blive at aflægge. Retten har derhos, hvis, som Følge af Sagens Udfald, Opfostringshielp af Øvrigheden bliver at fastsætte.

• Efter 1825: Politiprotokollen m.m.

• Timånedersdagen

• Amtet (faderens bopælsamt)

Politiretssagliste

Merløse-Tuse herreder 1887

Politiprotokol

Merløse-Tuse Herreder 1881-88

Afskrift af politiprotokollen

No 36/1885 Paternitetssagen: Ugift Karoline Jensen af Jyderup ctr.

Tjenestekarl Hans Henrik Larsen sammesteds

Parterne vare mødte, af hvilke Klagerinden fremlagde Daabsattest, hvorefter

hun d: 7de har udenfor Ægteskab født et Drengebarn, i Daaben d: 23 do kaldet

Lars Henrik Jensen. Forlig blev saaledes indgivet at Klagerinden [...] med sin

Eed bekræftede at Indkl. og ingen Anden er Fader til Barnet, hvorefter Indkl.

erkjendte at være Fader. Klagerinden bemærkede, at hun skal betale 80 Kr.

aarlige til Barnet, foruden selv at klæde det, og forlangte at Indkl. skal betale

Halvdelen fra Barnets Fødsel til dets fyldte 14 Aar; Indkl. kunde ikke gaae ind

herpaa, da han Intet har foruden sin Løn, som kun udgjør 120 Kr. om Aaret,

hvorimod han tilbød 32 Kr. om Aaret. Klagerinden begjærede derfor Bidraget

tilstaaet af Overøvrigheden. Opb. og vedt. Sagen sluttet.

Politiretten hævet

Amtsjournal

København Amt 1822

Amtssag

Københavns Amt 1822 Lagt på kopibogsnummer

Københavns Overpræsidium

• Før 1858: Københavns Stadsarkiv

• Efter 1858: Landsarkivet i København

Faderskabssager kaldes AJ-sager og FJ-

sager


AJ-journal 1890


AJ-sag 1890

Timånedersdagen

• Forordning 15. Maj 1839 og 24. Januar 1844: § 4. Med Hensyn til uægte Børn bliver det Sted, hvor Moderen

Timaanedersdagen forinden Fødselen have haft Ophold eller Tjeneste, at betragte som Fødehjem; men dersom hun intet fast Opholdssted til den Tid har havt, bliver den Commune at anse som Barnets Fødehjem, hvor Moderen ved sin Nedkomst er forsørgelsesberettiget.

• Den 10. kalendermåned, dvs. avlingsstedet

• Københavns Kommune 1869-1932: De Gamles By

• Afskaffes 1932, socialminister Steinckes Social-reform

Hvor finder man en


• Hvis barnet er født efter 1938, henviser

kirkebogen til faderskabssagen (hvis

faderskabet er fastslået!)

• Anmeldelsen: Politiets hovedjournal

• København: Faderskabsjournal 1935-

• Amtet (faderens bopælsamt)

Kirkebog

Solbjerg Sogn, fødte 1940

Politiets hovedjournal

Hillerød Politis hovedjournal 1921

Politiets hovedjournal

Hillerød Politis hovedjournal

1921

Faderskabssag

Københavns Amt 1924

Eksempel:

Faderskabsarkivalier i AO

• Amternes journaler og journalregistre findes i

AO under ”Øvrige”

• Journaler og journalregistre er indgangen

www.genealogi.dk

Fx Præstø Amt

www.genealogi.dk

Gode fif

• Begynd med journalregistret

• Journalregistret dækker ikke altid de personer

eller den type sager, man søger

• Undersøg alternativt om journalen er opbygget

i emnekapitler (kaldet en journalplan)

www.genealogi.dk

Præstø Amt, 1912,

uægte børn = afsnit C.1

www.genealogi.dk

Vær opmærksom på flyttehenvisninger www.genealogi.dk

Hvor findes sagsbilagene?

• På det allerseneste sagsnummer, også selv om

sagen er genoptaget 20 år senere!

• Følg henvisningerne indtil det seneste

sagsnummer og bestil sagens akter i Daisy

www.genealogi.dk

skilsmisse- og adoptionssager · 2018. 3. 16. · arkivalieronline (ao) • ao er en indgang til de...

Documents