sfah rapport 1987

1. ARBEJDERBEVEELSE . OG TEKNOLOGIUDVIKLING rapport fra sfah's seminar andeblle ungdomshjskole 7-9 nov. 1986 SFAH 1987

2. INDHOLDSFORTEGNELSE. SEKTION l : Produktion, arbejde og teknologiudvikling. MARIANNE ROSTGAARD : Om at bruge ndringer i arbejdsprocessen som inde faldsvinkel til teknologihistorien. CARL ERIK ANDRESEN Teknologi og arbejdskraft. ANNA-BIRTE RAVN : Teknologisk udvikling og arbejdsmarkedets knsopdeling. SEKTION 2 : Arbejderbevgelsens reaktioner og stra- tegier. LARS JOHANSSON : Teknologi og arbejderbvgelse i Danmark - beskrivelse. MORTEN LASSEN : Uddannelse som redskab i fagbevgelsens kamp om arbejdsomrder. SEKTION 3 : Teknologiens konsekvenser - i dag. JENS CHRISTENSEN : Informationssamfund og arbejderbevgelse. SEKTION 4 Formidling. OLE BAY CHRISTENSEN : Teknologiudvikling p bryggerierne og bryggeriar- bejdernes uddannelsespolitik. OM OPLGSHOLDERNE U) - S. 12 21 36 47 65 84 94

3. FORORD I denne rapport er Oplggene fra SFAHs seminar p Andeblle Ungdomshjskole 7.-9. nov. 1986 samlet. Med seminartemaet, "Arbejderbevgelsen og teknologiudviklingen", blev et aktu- elt emne fra den offentlige debat taget op og sat i et historisk perspektiv. Oplggene behandler, i en tvrfaglig anskuelse, teknologiens indflydelse p det knsopdelte arbejdsmarked og p arbejdskraftens udvikling, samt redegr for arbejderbevgelsens strategi, forstelse af og erfaring med teknikkens indfrelse p arbejdspladserne. Oplggene giver ogs bud p svel en arbejderhistorisk indfaldsvinkel til teknologihistorien som p udviklingstendenserne i "informationssamfundet". God lselyst! Seminarudvalget, Margaret Nielsen, Peter Thorning, Anette E. Hansen, Karen Jansson februar 1987

4. MARIANNE ROSTGAARD: "OM AT BRUGE NDRINGER I ARBEJDSPROCESSEN SOM INDFALDSVINKEL TIL TEKNOLOGIHISTORIEN". Oplg holdt p SFAH's seminar om "Arbejderbevgelsen og teknologiudviklingen" 7.-9. november 1987 Allerfrst et par ord om min baggrund for at holde dette oplg. Jeg har undervist p den tekniske-naturvidenskabelige basisud- dannelse p AUC, og har her skullet lre ingenirstuderende at lave teknologivurderinger, og det vi kalder samfundsvurderinger, dvs. lre dem at se og analysere sammenhnge mellem teknologi og samfund.1) Jeg arbejder p.t. som videnskabelig medarbejder p et projekt med titlen "Kvinders kvalifikationer, ny teknologi og fremtidens arbejdsmarked i Nordjylland". Derudover har jeg arbejdet historisk med ndringer i kvindearbejdet. Overordnet og meget generelt kan man sige, at det problem, som jeg har arbejdet med og arbejder med, er sprgsmlet om sammenhnge mellem ndringer i teknologi og ndringer i sociale og samfundsmssige strukturer. Det som jeg vil forsge at argumentere for, her i oplgget, er, hvorfor ndringer i arbejdsprocessen, for mig at se, er en god indfaldsvinkel til at se p sammenhnge mellem ndringer i teknologien og ndringer i sociale og samfundsmssige strukturer - eller, med andre ord, hvorfor det er en god indfaldsvinkel til teknologihistorien, uden at jeg dermed har sagt, at det er den eneste rigtige indfaldsvinkel. Baggrunden for at stille et sprgsml som "hvad er sammenhngen mellem teknologisk udvikling og ndringer i sociale og samfundsmssige strukturer?" er, at den teknologiske udvikling er blevet et problem.

5. Den "gamle" teknologihistorie, den der ogs er blevet kaldt "opfindelsernes historie", var i hovedsagen en historie om arbejdet i laboratorierne og vrkstederne. Teknikkens vidundere og de store opfindere var i centrum, i en slags opfindelsernes kongerkke. Den samfundsmssige baggrund for opfindelserne og deres anvendelse var, med enkelte undtagelser, fravrende. Den implicitte antagelse der ligger bag denne "opfindelsernes historie" er, at teknik er lig med fremskridt. Med denne implicitte antagelse som grundlag for en teknologihistorie, er der heller ikke megen grund til at beskftige sig med den samfundsmssige side - der er s at sige ikke nogen problemstillinger at tage fat p. Nybruddet indenfor teknologihistorien - specielt i Vesttyskland og USA i 1960'erne og 70'erne, flyttede fokus fra den ensidige fokusering p udviklingen af teknikken, til ogs at se p konse- kvenserne af den teknologiske udviklng og til at se p de konomiske drivkrfter bag teknologiudviklingen. P nogle punkter ligner den teknologihistorie, der kom ud af ensidigt at fokusere p de konomiske drivkrfter dog den "gamle" teknologihistorie, i og med der i begge tilflde er tale om determinisme i teknologiudviklingen. I det frste tilflde en teknologisk determinisme, i det andet tilflde en konomisk determinisme. Det konomiske system (kapitalismen) opfattes her som rationelt, forstet p den mde, at den teknologi, der udvikles og tages i anvendelse, er den konomisk set mest profitable. Der findes altid en teknologi, som er det rationelle svar p kapitalens jagt efter profit eller, mere urbant formuleret, et rationelt svar p industriens behov for stadig vkst og udvikling, hvis vi ikke skal sakke bag- ud i teknologikaplbet. Det er i denne opfattelse af teknologiudviklingen som rationel, at den nyere teknologihistorie, der fokuserer p de konomiske drivkrfter, ligner den "gamle" teknologihistorie, hvor "det nye" altid opfattes som bedre og mere rationelt end "det gamle".

6. En af forskellene - og den er selvflgelig vsentlig - ligger i at "den gamle" teknologihistorie besidder en grundlggende teknologioptimisme, mens nyere teknologihistorie findes bde i teknologioptimistisk og en teknologipessimistisk variant. Udover det teoretiske problem - hvor skal vi lede efter forkla- ringerne og finde drivkrfterne bag teknologiudviklingen - handler denne diskussion for mig at se ogs om, hvor dybt vi kommer til at kunne g i en forstelse af og en kritik af teknologiudviklingen. ' Med et udgangspunkt der hedder, at teknologiudvikling er lig med fremskridt, eller at teknologiudviklingen er et rationelt svar p industriens behov for stadig vkst og udvikling, kommer vi let til at st i en situation, hvor vi enten m sige ja eller nej til teknikken. Nr vi ser p den historiske udvikling, f- rer det til, at vi glemmer at se p de alternative muligheder, Som aldrig blev til noget, og forveksler den faktiske udvikling med den eneste mulige. Hvis vi ikke ser teknologiudviklingen som en udvikling, der fundamentalt set er prget af samfundet - af magtforhold, ideologi- er, normer og konomiske interesser - og som et led i kampen om udformningen af samfundet, kan vi ikke komme til at blande os i dette slagsml, men allerhjst diskutere anvendelsen af en given teknik. Nr en opfattelse af ny teknik som lig med fremskridt, eller i hvert fald som den konomisk set mest rationelle teknik - har kunnet trives s lnge og stadig trives i bedste velgende, s er det selvflgelig, fordi den er en del af samfundets ideolo- giske grundlag, og fordi den afspejler selvforstelsen bl.a. hos en del ingenirer. Det som en del ingenirer glemmer er, at de, nr de sidder og arbjeder med at finde en teknisk lsning p et problem, egentlig finder lsningen p samfundsmssige problemer, og de laver

7. nogle lsninger, som passer ind i de givne teknologiske og sociale systemer. Dvs. der ligger en lang rkke af forudstninger, der betyder, at det netop er den tekniske lsning, der er den mest rationelle - forudstninger som ligger implicit og sjl- dent tages op til diskussion. For at kunne forst teknologiudviklingen og teknologianvendelsen, m vi have alle disse implicitte samfundsmssige forudstninger for og drivkrfter bag teknologiudviklingen med ind i en forstelsesramme. Her er det jeg mener, vi kan hente noget i socialhistorien - eller rettere, blot fordi vi nu begynder at beskftige os med teknologihistorie, er der ingen grund til at glemme de sidste 10 rs diskussioner om socialhistorie. Socialhistorie vil jeg her forst som totalitetshistorie - ikke som en historie, der specielt handler om de forskellige klas- sers og lags levevilkr. Socialhistorie er ikke, sdan som jeg definerer den, en "bindestregs-historie", dvs. en historie der afgrnser sig til et bestemt emneomrde. Det er en historie, der handler om de sociale eller samfundsmssige sider af menneskets 2), mden mennesker skaffer deres levebrd p, de fore-eksistens stillinger de gr sig om livet, den mde hverdagslivet leves p, magtforholdene i samfundet osv. Dermed har jeg ogs sagt, at det der adskiller socialhistorien fra andre former for historieskriv- ning, er synsvinklen, ikke emnet. Socialhistorien lgger den syns- vinkel p den historiske udvikling, at det er de enkelte grupper af mennesker og klasser, der skaber historien. Handlinger der m forsts ud fra deres oplevelse af og erfaring med de samfundsms- sigt givne vilkr. Vilkr, der igen er historisk skabte rammer, og at der er nogle grupper og klasser, der har strre magt end andre til at definere disse rammer. Det er ikke nogle konomiske lovmssigheder, en teknologisk udvikling eller andre strukturer, der, set fra et socialhistorisk perspektiv, determinerer udviklingen. Set fra et socialhistorisk perspektiv er det de sociale forandringer, formet i et samspil med den teknologiske udvikling, der kommer i fokus, nr vi beskftiger os med teknologihistorie.

8. Her er der selvflgelig visse relationer og processer, der er mere interessante at se p end andre - og det er her arbejdets historie kommer ind som et centralt punkt. Der er ikke noget nyt i at se p sammenhnge mellem teknologianvendelse og ndringer i arbejdsprocessen. Det er blevet gjort i en rkke teknologivurderinger de sidste 10 r. Det jeg forsger her er dog noget lidt andet, nemlig at pege p arbejdets historie som et centralt knudepunkt i en teknologihistorie. Med arbejdets historie som et central knudepunkt tnker jeg ikke s meget p at forklare ndringer i arbejdet og arbejdsprocesser- ne, men p arbejdets historie som et knudepunkt eller et objek- tiv, hvorigennem vi kan analysere sammenhnge mellem sociale for- 3) andringer og teknologiens udvikling, udformning og anvendelse. Med teknologiudvikling tnker jeg p den proces, der ligger for- ud for selve konstruktionen - det er arbejdet i laboratorierne og udviklingsafdelingerne. Med teknologiudformning tnker jeg p den konkrete udformning, som maskinen fr (konstruktionen). For at tage et konkret eksempel: I USA udvikledes i 40'erne og 50'erne den automatiske drejebnk, ud fra en id om at rationa- lisere produktionen og gre den mindre afhngig af faglrte ma- skinarbejdere. Disse drejebnke udformedes p en rkke forskellige mder, hvor den essentielle forskel var mden at programme- re maskinen p, og dermed hvem der havde kontrollen over maskinen.4) Teknologianvendelsen endelig handler s om den konkrete mde, teknikken tages i anvendelse p, dvs, arbejdsorganiseringen. Historisk set sker der ivrigt det, at teknologiens udvikling og udformning i hjere og hjere grad skilles ad, med den stigende grad af samfundsmssig arbejdsdeling. Teknologiudviklin- gen bliver efterhnden et anliggende for laboratorier og insti-

9. tutter med den opgave at forske i teknologiudvikling indenfor bestemte felter. Omvendt udviklede, udformede og anvendte hndvrkeren selv sine redskaber. Der er i den mde som teknologien udvikles, udformes og anvendes p, tale om en rkke valg. Valg der er pvirket af konomiske strukturer, magtforhold i samfundet og kulturelle vrdier. Jeg skal prve at illustrere, hvad jeg mener ved hjlp af et konkret eksempel, vel vidende at jeg ikke kan n hele vejen rundt p den tid, jeg har til rdighed. Jeg vil tage udgangspunkt i Skttemaskinen og ndringer i arbejdsprocessen i forbindelse med skttemaskinens fremkomst. Skttemaskinen og ndringer i arbejdsprocessen med hrforarbejd- ning. Skttemaskinen "opfindes" i midten af 1800-tallet. Maskinen - en simpel hnddreven indretning, der kunne bres p nakken eller k- res p en trillebr - brugtes til at sktte hr. Fig 18%. Er- *'kuemmkine. (Fra Lyngby Landbrugsmusmn.) Kilde: Opfindelsernes Bog III, s. 245. Skttemaskinen findes i mere eller mindre flotte udgaver. Dette er en af de flotte.

10. Med skttemaskinen overgr Sktning fra at vre et kvinde- til at vre et mandsarbejde. Isoleret set og for en hurtig betragt- ning, kunne det derfor se ud som om vi her har et konkret eksempel p, at et arbejde gr fra at vre kvinde- til mandearbejde, nr der kommer maskiner ind i billedet. Det er selvflgelig en alt for hurtig slutning, og historien om skttemaskinen og ndringer i arbejdsprocessen med hrforarbejdningen, er meget lngere. Der er ikke nogen "opfinder" af skttemaskinen, eller hvis der er en sdan, er hans navn forsvundet i historiens glemsel. Maskinen promoveredes af Det kongelige Landhusholdningsselskab, s hvis vi skal stte navn p hvem eller hvilken gruppe i samfundet, der str bag udviklingen af og forsgte at fremme anvendelsen af denne maskine, m det vre Landhusholdningsselskabet. Sktning af hrren indgik som et led i processen med at forarbej- de hrren, s den blev til hrtrd og senere igen til hrlinned. Dette arbejde var i midten af 1800-tallet et blandt mange arbej- 5) der, som kvinderne p landet varetog. Arbejdet med hrforarbejdningen var organiseret i arbejdsgilder, dvs. kvinderne i landsbyen eller nabolaget gik sammen om og udfrte arbejdet i fllesskab. Bagefter blev der s spist, drukket og danset. En lang rkke arbejder i landsbyen udfrtes i fllesskab i arbejdsgilder. Det var dog omvendt ikke alle arbejder, der var organiseret som gilder. De arbejder, der udfrtes i fllesskab, var arbejder, der dels var arbejdskrvende, dels arbejder der var betydningsfulde, i og med det drejede sig om overlevelsen - mad i munden og tj p kroppen. Det var samtidigt arbejder, der forlenede de, der udfrte det, med status og prestige. Disse arbejdsgilder havde Landhusholdningsselskabet og andre landbrugsreformatorer et godt je til. Som arbejdsproces var de ineffektive, og der gik for megen mad og drikke med i kbet.

11. Landhusholdningsselskabet - og med dem en rkke prster, gods- ejere o.a. reformfortalere, mente at der skulle nye, mere rationelle metoder til, s der kunne produceres mere bde i landbruget og'i samfundetsom helhed. Nr Landhusholdningsselskabet arbejdede for at forbedre hrdyrkning og linnedfremstilling var det for - i god merkantilistisk nd - at forbedre og forge den indenlandske tekstilproduktion og gerne gre landet selvforsy- nende med linned. Det kunne ikke ske ved blot at producere mere p samme mde, da det allerede var sdan, iflge en rkke af landbrugsreformatorerne, at kvinderne, i de egne af landet, hvor der fremstilledes linned med salg for je, forsmte de hus- lige pligter: "Tillige bidrager Huusfliden paa Sletten, som forhen nvnt, ofte til at Fruentimmere forsmme Tilsynet med deres Brn, Reenligheden i deres Huus, Dyrkningen af Haugen og deres Kreaturers omhyggelige Pleje". Sdan skrev Jac. Aal Hofman Bang om tilstandene p Nordfyn omkring 1850. Og L.C. Brinck-Seidelin skrev om husfliden og fremstillingen af hrlinned i Hjrring Amt:6) "Dog, Konens virken har og sin Skyggeside; Hun er aldeles ikke reenlig; paa hende selv, Manden, Brnene og Stuen er, saa at sige, Snavset fastgroet; hvad Mad og Drikke, der sttes frem, er i Mngde og til bestemt Tid, men slet til- lavet". Vi har her, samtidig med beskrivelsen af tilstandene omkring midten af 1800-tallet, ogs et program for hvad kvinderne p landet burde tage sig til. Begge forfattere foreslr som af- hjlpning p problemerne, at der indkbes skttemaskiner og oplres skttemnd - gerne husmnd. De ans skttearbejde for at vre en passende bibeskftigelse for husmnd. Grdmnd skulle passe deres marker, som konerne deres hus, have og kreaturer. Nr sktning, med overgangen til brug af skttemaskinen, blev et mandsarbejde, hnger det derfor bl.a. sammen med, at det var mnd (husmnd) der blev oplrt i brugen af den. Men det handler

12. i lige s hj grad om synet p mandligt og kvindeligt hos de grupper i samfundet, som var med til at promovere skttemaskinen. Det er dog stadigvk ikke hele historien. Skttemaskinen blev, s vidt jeg har kunne se af kilderne, frst almindeligt udbredt i 1870'erne og 80'erne. Den vinder for alvor indpas i forbindelse med de store ndringer i landbosamfundet i sidste halvdel af 1800-tallet med overgangen fra en subsistens- prget konomi til en markedskonomi, hele landbrugsomlgningen, den nye arbejdsdeling mellem land og by og den strkere lagde- ling i bondesamfundet. Grdmandskonens arbejde ndrede i denne periode fundamentalt karakter, fra at vre arbejde der indgik som led i opretholdelsen af husholdningen til at vre husarbejde. Kvinders status var i "det gamle landbosamfund" i hj grad bundet op p de store kvin- dearbejder - fremstilling af linned og uld, smr og ost. De nye statussymboler blev stuehuset og haven. Der er mange ting, der tyder p, at bondekvinderne selv aktivt arbejdede med p disse ndringer, og at det at blive fritaget for noget af det hrde arbejde - f.eks. at muge - var en understregning af bondekonens nye status som grdmandskone. Hun havde ikke - som husmandskoner- ne - ndigt at tage del i den slags arbejde. Sktning var ogs et af de arbejder, der i en periode fr skttemanden trder ind p scenen, mere eller mindre var "gledet ned" til at blive et arbejde for husmands- og daglejerkoner. Skttemanden vinder sledes indpas p et tidspunkt, hvor arbejdsdelingen og arbejdsprocessen er i ndring, og som et led i denne ndring. Det er ndringer, som dels har at gre med ndringer i de konomiske strukturer (overgang til markedskonomi og mere ensidig satsning p bestemte produkter, med salg for je), med ndringer i magtforholdene og ndringer i de kulturelle vrdier og normer for kvindearbejdet. ndringer, der udmnter sig i en ny arbejdsdeling, herunder en ny knsarbejdsdeling, p landet. Men det var ikke - og det er det, der er pointen - skttemaskinen som sdan, der ndrede arbejdsdelingen. ndringerne i al-.4 bejdsdelingen er ikke en afledt konsekvens af en ndring

13. 10 i teknikken. Den rolle som Skttemaskinen, set som en ndring af teknik, kom til at spille, var derfor, i en periode og i et milj under social forandring, at vre med til at skubbe til en udvikling og forme de konkrete ndringer af en arbejdsproces. ndringer som ikke kan forsts, hvis vi ikke ser dels p ideer- ne bag udviklingen og udformningen af denne teknik (dvs. samti- dens normer og vrdier), dels de miljer og det samfund - dets konomiske og sociale strukturer - som teknikken udviklede og toges i anvendelse i. Skttemaskinen var p mange mder en parentes i historien. Fra 1870'erne og frem falder antallet af hektarer, hvor der dyrke- des hr temmelig kraftigt. Det blev byernes fabrikker og bomul- den, der overtog den landlige husflids rolle som leverandr af klder og tj. Det er dog ikke den side af sagen, der interesserer mig her. Det jeg har villet med dette eksempel er at vise, hvad der kan komme ud af at flytte fokus i teknologihistorien over til arbejdsprocessen og se p ndringen i arbejdsprocessen som en helhed af sociale/samfundsmssige og teknologiske ndringer. Ved at fokusere p arbejdsprocessen kan vi f socialhistorien med ind i teknologihistorien og dermed give os selv bedre forudstninger for at forst teknologiudviklingen.

14. 11 NOTER: 1) Se Jens Mller m.fl. "Samfundets teknologi - teknologiens samfund". Systime, Herning 1984. Her defineres begreberne teknologivurdering, samfundsvurdering og teknologi. 2) Definitionen af socialhistorie flger Hobsbawns definition i "Fra socialhistorie til samfunnshistorie" i: Kontrast nr. 7, 1978. Oslo 1979. 3) Begreberne teknologiens udvikling, udformning og anvendelse har jeg lnt fra Arne Remmen: "Teknologi som proces og struktur" i: "Mod en helhedsorienteret teknologiteori", Aalborg 1986. 4) Se David Noble "Forces of production - a social history of industrial automation" kap. 5, 6 og 7. 5) Se Marianne Rostgrd: "Knsarbejdsdeling og kvindefllesskaber p landet i 1800-tallet" i: "Kvindefllesskaber", AUC, 1985. 6) Jac. Aal Hofman Bang "Odense Amt, 1843, og L.C. Brinck-Seide- lin "Hjrring Amt", 1828. Begge del af den serie af amtsbe- 'skrivelser, der p Landhusholdningsselskabets foranledning blev udarbejdet, som en beskrivelse af og status over ager- brugets og husflidens tilstand i Danmark i begyndelsen af og frem til midten af 1800-tallet.

15. 12 Carl Erik Andresen TEKNOLOGI OG ARBEJDSKRAFT De frste mbelfabrikker I 1883 blev den kbenhavnske presse inviteret ind og se p byens nyeste mbelfabrik, som tilhrte Severin og Andreas Jensen. Firmaet var startet Som et lille hndvarkerforetagende. Sammen havde de to brdre arbejdet firmaet op, s de blev i stand til at overtage det gamle Hotel du Nord p Kgs. Nytorv. Det indrettede de med udstillingslokaler og vrksteder i for- huset, og i en bagbygning opfrte de en helt ny fabrik. Reporteren fra Na- tionaltidende var ret begejstret for det han fik forevist: "Det var dog ikke saa meget selve de smagfuldt opstillede Mbler, der havde foranlediget Ejerne til at indbyde Pressen, som det store Bygge- foretagende i Ejendommens Gaard, hvorved det er blevet dem muligt i en stor 6 Etages Bygning at samle hele fabrikationen indtil dens mindste Bnkeltheder, og hvorved det ikke blot er blevet gjrligt paa en for- holdsvis let Maade at fre et Tilsyn med den store Bedrift, men tillige i et Omfang, som nppe er kjendt herhjemme, at anvende Maskinkraft paa selve Stedet til Trets Tildannelse paa de frste Stadier af et Mbels Tilbliven. Heller ikke i saa Henseende skulle vi af flere Grunde, hvor strk Fristelsen end kunne vre dertil, komme nrmere ind paa Detail- ler, men den, som interesserer sig for Maskinvsenets Udvikling, vil kunne tilbringe flere hjst lrerige og fornjelige Timer i selve Ma- skinvrkstedet, hvor en stor Samling, dels amerikanske, dels svenske Maskiner udfre en Rkke Arbejder paa en ligesaa simpel som hurtig og beundringsvrdig Maade. Selve Sammenstningen af de forskjellige Mbler med Bistand af Drejere og Billedskrere - Maskinerne syneslat komme selve disse strkt ind paa Livet - foregaar i to af Etagerne".

16. 13 Det var alts en moderne mbelfabrik, der her blev vist frem. Dem var der et par stykker af i Kbenhavn p det tidspunkt. Her var det stadigvk sdan, at folk kom ind og bestilte mblerne, som de s fik leveret, et par mneder senere. Fabrikken havde alle de nyeste maskiner, tilsluttet dampmaskinen, og med dem kom en ny form for arbejdsdeling ind i hndvrket. Det var begyndelsen til slutningen p det syetem, hvor svenden gik hen og udvalgte tret, og s arbejdede med mblet til det var fikst og frdigt. Det var de stadig ndt til p de sm vrksteder. P Kgs. Nytorv l to andre store mbelhuse. :et ene var Hofmbel- snedkermester C.B. Hansens Etablissenemt, som leverede til kongehus, adel og hjeste borgerskab. I et andet hjrne l Knocks nbelmagasin, som ud- mrkede sig ved at slge seriembler,som de ikke selv producerede. Mbler- ne fik de som andre mbelmagasiner fra udenlandske fabrikker og kbenhavnske kldermestre, der levede af at levere til forret:;nger, der opstod med den store byvkst. Typisk for denne periode er en stigende adskillelse mellem produktion og salg. Det gik hverken vrre eller bedre for Severi: og Andreas Jensen, -end at de fik et godt tilbud p deres bygninger, som de solgte til Magasin du Nord. Magasin ville ogs slge mbler, s mange, at de byggede deres egen fabrik i Landskronagade. De kbenhavnske laugsmeatre var helt oppe p dupperne over den sag. Det skyldtes dels konkurrence:, men ogs, at Maga- sin bde betalte hjere ln og skar en halv time af arbejdsdagen. Det gik ikke i ret mange r; Magasin afhndede hurtigt fabrikken. P det tidspunkt var der en deling af markedet i mbler af dle trsorter, evt. med finering, og skaldte malede eller hvide mbler, som enhver snedker kunne fremstille. Produktionen af dem blev nu ogs sat i system, af en driftig tmmerhandler p Frederiksberg. Fabrikken hed blandt svendene "Frederiksberg Kommodeslagteri", og den var ilde set af bde svende og mestre. I Den begyndende mekanisering skabte problemer for mbelsnedkersven- dene. Arbejdet var p akkord, og priserne var udregnet efter hndarbejde. Problemerne med at f dem tilpasset maskinarbejde var store.' Det gjorde det ikke lettere, at denne udvikling fandt sted i fagforeningernes og mesterorganisationernes frste r.

17. 14 Indfrelse af ny teknolggi Omkring rhundredskiftet skete der noget, der ndrede den kbenhavnske dominans. I disse r var der en markant fremgang for nyanlg af mbelfabrikker, srlig stolefabrikker og flere af de helt store nyanlg skete nu i provinsen. Der kom en ny generation af mbelfabrikker/vrksteder til her, mens der var stagnation i Kbenhavn. Der var opstet et stort marked for mbler. Der var blevet bygget som aldrig fr og de mange huse og lejligheder skulle mbleres. Reallnnen var stigende, og landbruget tjente ogs godt, s der kunne blive penge til mbler. Der kom desuden stadigt flere kontorer og offentlige forsamlings- steder. En af de sdvanlige forklaringer p overgangen fra hndvrksmssig til industriel produktion, kan ikke afvises ud fra eksemplet med mbelindustrien. Den gr ud p, at et strkt eftersprgselspres efterhnden frem- tvinger overgangen til fremstillingsformer med hjere produktivitet. For- 'klaringen har ogs vret brugt til at forklare industrialiseringen af tekstilindustrien i England. Der sker det, at den gede eftersprgsel overbelaster de gamle pro- duktionstrukturer og presser grnseomkostningerne i vejret med voldsom styrke. Det gr en proces eller organisationsform med hjere produktivitet meget lnsom, fordi der er lavere gramseomkostninger over et vist produk- tionsminimum. Det kneb for den danske mbelindustri som helhed at n ud til det store publikum. Og hindringen var bde af teknisk og stilmssig karakter. Op til 1. verdenskrig var det stilforvirringens tid, afbrudt af mindre kompliceret stilart en kort rrkke. I en forenklet form blev den forsgt tillempet mbelindustrien. Men den slog aldrig rigtig an, og var i vrigt mest et udenlandsk fnomen. Den store traditionsbundethed, der er i hndvrket, gjorde ogs sit. Rudolph Rasmussen, stifter af det kendte mbelfirma p Nrrebro i Kben- havn, havde en fabrik, der levede op til tidens krav. Han var altid parat til at flge skiftende stilretninger, for han skulle jo leve af det. Men det siges, at det kneb for ham at f smag for den moderne retning, der kom frem efter 1900. Den var for enkel og tam for ham. S det kunne godt falde ham ind at rette lidt p en moderne arkitekts tegning ved at tilstte lidt

18. 15 detaljer her og nogen profiler der. Det faldt ikke altid i arkitektens smag, men Rudolph Rasmussen ville p det omrde gerne vise, at han kunne tegne. For de mbelfabrikker, der er udsprunget af hndvrket, har denne stilkonservatisme vret en alvorlig hindring i forhold til den mere moderne industri. En anden central teknologisk hindring var materialet. Det, der efter sigende gr mbelhndvrket s spndende, er at tr aldrig er helt ens, og derfor krver det stor rutine at behandle det. Men hvad der var en charme for hndvrket, var en hindring for industrien. En striger, Michael Thonet, havde s tidligt som i 1850'erne op- rettet en fabrik i Mhrens skove, hvor tr blev bjet med damp, og dermed oplste han trets stive form. Det blev en enorm succes, og firmaets wie- nerstol solgte i millionvis. Men der var ogs andre mder at tmme tr p. En af de tidligste var at fremstille finer, s man kunne smkke noget dyrt tr uden p noget billigt. Et andet fremskridt var krydsfineren, som blev brugbar efter 1. verdenskrig. I 1920'erne fulgte s spnpladen og mbelpladen. Man begyndte ogs at anvende stl til mbler, og s var man da helt ude over det med det vanskelige tr. I 1920'erne begyndte elektromotoren for alvor at gre sig gldende i mbelindustrien. Den var som skabt for branchen. Mange sm vrksteder kunne ikke klare et dampanlg, og elkraften gav mulighed for strre flek- sibilitet i maskinanvendelsen. Det er frst med elektromotoren, der for alvor kom gang i mekaniseringen i mbelbranchen. Problemet var nu at forbinde den ny teknologi og det nye marked, der var opstet, med en branche som stadig var ret konservativ. Kampen mellem hndvrk og industri Efter 1. verdenskrig var der en stor overkapacitet i mbelbranchen.Den skyldtes til dels, at der var stor eftersprgsel efter mbler i krigsre- ne, og det var ikke de billigste mbler, der blev kbt af gullaschbaroner- ne. Man stod alts nu med et for stort produktionsapparat, og det gjorde det ikke bedre, at tyskerne eksporterede mbler i stor stil i 1920'erne.

19. 16 For de kbenhavnske mbelsnedkere var situationen srlig alvorlig. En stor del af udvidelsen af produktionsapparatet var sket i Jylland, som nu stod med en mere moderne og mekaniseret industri. Som et modtrk begyndte de kbenhavnske snedkermestre tilknyttet Snedkerlauget at arrangere rlige udstillinger for at vise flaget. I lbet af f r blev det til mere end blot udstillinger. Der blev udskrevet kon- kurrencer, og mbelsnedkerne gik i samarbejde med arkitekter. Frst lidt nlende, men snart opstod faste forbindelser mellem unge arkitekter og en hel del firmaer. Det betdbl.a. at de kbenhavnske mestre fik jnene op for det store marked, der var i de sm lejligheder. Mblerne fra laugs- mestrene blev nu rettet mod et andet publikum end tidligere. Samtidig hermed begyndte Mbelfabrikantforeningen at lave udstillinger, men de var ikke nogen udprget succes. Bde design og udfrelse var drligere. En tilbagevendende kritik af snedkermestrenes mbler var, at de var for dyre. Det var ikke dem, der nede ud i de sm hjem. Det gjorde mbel- fabrikkernes. Fordelingen af indsatsen i mellemkrigstiden blev derfor, at snedkermestrenes udstillinger kom til at virke som et drivhus for den nye stil, mens det var mbelindustrien, der fik fortjenesten. Eller som Mbelfabrikantforeningens formand udtrykte det i 1937: "Vi mener, at vi ikke alene har ret til at trde offentligt frem, men ogs en pligt dertil. Jeg vil gerne sige, at vi som udlrte hndvrkere agter og rer det gamle hndsnedkeri, og vi har ikke meget til overs for, men fordmmer alt det drlige kram, der ikke fortjener at betegnes som mbler. Men vi vil fastsl, at det er os, der fremstiller ... mbler i serier og forhandler disse, der er fulgt med udviklingen. P grund af den praktiske tilrettelggelse af arbejdet og ved at tage alle nutidens fremskridt i brug har vi holdt priserne langt nede. Ved at tage maskinerne til hjlp kan man levere det frdige mblement, s det i kvalitet str fuldt p hj- de med det bedste hndvrk ... I de senere r har vi fet en stab af yngre arkitekter, der interesserer sig for at tegne mbler til seriefremstil- ling, og der er ingen tvivl om, at fremtiden ligger her".2) Det var ikke let at vre hndvrkermester. De var nsten pint til at lave udstillingerne, men det var industrivirksomhederne, der lb med gevinsten. Det m dog ogs med, at funktionalismen voksede frem i Europa, og

20. 17 ogs nede Danmark i disse r. Funktionalisterne stillede krav om enkle billige mbler, uden pynt. I kritisk Revy viste PH en stol fra Thonet frem, en simpel dampbjet stol, som eksempel til efterflgelse. Nu ville man have enkle smukke mbler ud til et stort publikum. aw-a-...' -..A- --.: - Flobeincmcu cher.: ' encene 1 de. ens :Lven __________.____________ I midten af 1930'erne kcm sprgsmlet om den stadig mere opsplittede arbejdsproces p mbelfabrikkerne til debat. Det skete, da Snedkerforbundet rejste sag mod flere mobelfabrikker, fordi de efter deres mening brd overenskomsten. Igennem mange r havde der vret enkelte kvinder beskfti- get inden for snedkerfaget. De arbejdede mest ved toning og polering af billige stole. P de: arbeide var der akkordln, og den gjaldt hvad enten .. 4 de: var me.d eller k";rdcr, der uo:orte arbejde-. Men efter a: den gammeldags paliturbehandling af mbler mere og mere blev fortrngt af forskellige nye lakker, begyndte man i stigende grad at anvende kvinder til det arbejde p de enkelte mbelfabrikker. De fik en lavere betaling end den, svendene skulle have. Snedkerforbundet gik med til srregler der gav kvinderne lavere ln. Men bortset fra det lille omrde holdt man p, at kvinder skulle have mindst fagets minimalln, og det frte man sag om i 1936 mod Auning Mbelfabrik. Det blev op til en voldgiftsret at afgre, hvad der var egentlig snedkerarbejde. Den gav - overraskende nok, m man vist sige, Snedkerfor- bundet medhold. I kendelsen hed det bl.a.: "Hvis mekaniseringen af vort fag fortstter i samme tempo og uden indgreb af nogen art fra organisationernes side, vil vi hurtigt f at se, at m- belfremstillingen p fabrikkerne deles ud i s mange smprocesser, at u- faglrte folk vil kunne gre sig fri af al faguddannet arbejdskraft. Tilfldet p Auning Mbelfabrik er et karakteristisk symptom p op- lsningsprocessens frste flere. Man stter ind, hvor nye materialer skaffer ndrede arbejdsmeto- der, og annekterer herefter al videre udvikling for at overlade alt forl-

21. 18 det til de faglrte hndvrkere, sledes at disse sammen med faget i skn forening gr til grunde ... Man kan ikke dele frdiggrelsen af et stykke mbel i snedker- og ikke-snedkerarbejde, fordi man skifter fra en slags lak til en anden eller fra en tidligere brugt arbejdsmetode til en mere moderne". Da snedkeresvendene modtog kendelsen var der en, der udbrd: "Den er alt for god til at holde. Og han skulle hurtigt f ret. Allerede ret :ter var der igen strid om det samme, og igen kom det for en voldgiftsret. Voldgiftsretten besigtigede fabrikken og s hele arbejdsgangen, og kendelsen lod nu p, at det " bejde, kvinderne udfrte, ikke var egentligt Sa_en var af principiel karakter, men den er god som indikator for udviklingen. Faktisk var det p det tidspunkt meget f kvinder ansat p mobelfabrikkerne. Der er tale om sm tal, men tendensen er tydelig, de u- fre; fra 22 til 130 i perioden 1925 til 1935. MenP":aglrte polere H :2 v 5(Q Mw 1 H)rc. s- . I] :2 I ( QA 5? Qt '.J. 3 8 H I . 1 '3G 1 n."(I) W" I .1 ' I l I. '. ustrien gr i det hele taget frem. De.8 l H 4-- v- '. - S 3 b(1)i d un en meget lille del af de ansatte: Men procentuelt 1 0I I (Q I' er ce :3r::2;: I H J UI i m:m m % til god: 11% i samme tidsrum. Udviklingen mod n strkere arbejdsdeling p mbelfabrikkerne er alts i fuld gang i midten af 1930'erne. Rationalisering rene efter 2. verdenskrig er prget af en kraftig vkst i mbelindustrien. Der var stadig et stort hjemmemarked, og eksportmulighederne var uanet store, Viser det sig. Antallet af ansatte vokser stt. Fra 1935 til 1948 er bde antallet af ansatte og antal virksomheder fordoblet. 'Mbelindu- strien slipper ud af besttelsesrene uden at blive beskret, i modstning til rene efter 1. verdenskrig. Lidt forbavsende er det mske, at der s i 1950'erne ikke kommer flere ansatte til at lave alle disse mbler, der eksporteres til primrt USA, men ogs andre lande. I denne periode sker der rationaliseringer og virksomhedssammenlgninger. Jeg har pillet et eksempel p rationalisering ud. Det er Tarm M- belfabrik, der ogs hed FDB's Mbelfabrik. Brugsforeningerne havde overta-

22. 19 get denne fabrik for at fremstille "billige" danske mbler til danske hjem, som det hed. Derudover lavede de ogs mange mbler til institutioner og til eksportmarkedet. Det gik strkt p fabrikken. I 1947 havde man 200.000 kr. i omst- ning. 8 r senere, havde man, ganske vist i nye lokaler, tidoblet omst- ningen, til 2 mill. kr. Produktet var blevet forenklet, s man f.eks. kun lavede 5 stolety- per, med samme slags drejede ben. Maskinparken blev indkbt p Hannover- messen. Vrkareren plejede at sige: "Det er noget lort", hvergang en ny maskine var installeret, men han fik den alligevel til at virke. Maskiner- ne blev prcisionsinsrrumenter, der kunne lave delene njagtig ens fra serie til serie. P den mde kunne man lave et halvfabrikatalager. Der blev bygget nye vrkstedet til samling og behandling. Bygnin- gerne var med ovenlys og uden vinduer i vggene. Det syntes de gamle arbejdere nu var noget mrkeligt noget.' De var vant til at kunne flge lidt med i, hvad der skete udenfor. Et problem var transporten af mblerne internt i fabrikken. Den tog :or larg tid. Man stod s pludselig i en situation, hvor man ikke kunne efterkomme ordrerne. Det var lakeringen der voldte besvr. De gik s i gang med forsg, og fandt endelig frem til en lak, der hrdede s hurtigt, at mblerne kunne pakkes samme dag. Det nste blev transportbnd og trre- ovn, s man kunne fremstille 50.000 stole om ret. Nye materialer gik man ogs over til, f.eks. stolesder af sammenlimet bgefiner, som var lettere at forme. Nste rationalisering l i selve forsendelsen. Stolebenene skulle kunne skrues af, og sde og ryg have samlinger, s de kunne sttes sammen igen. I 1960 var man s i stand til at transportere 64 stole p een kubik- meter. Noget af det svre var at industrialisere sammenligningen af m- bler. I begyndelsen var det de faglrte snedkere, der gjorde det. Lidt efter lidt opfandt man trykluftsstyrede spndegrejer, der kunne klare det. I 1972 var der ingen faglrte snedkere tilbage p fabrikken. De var aflst af specialarbejdere - og ingeniren, som havde gjort en stor ind- sats for at forenkle produktionen.

23. 20 Arbejdskraften og de teknologiske ndringer De ndrede arbejdsfunktioner i mbelindustrien er afledt af de teknologiske innovationer p omrdet, som kan periodiceres sledes: . dampmaskiner 1. Indfrelse af kraftmaskiner ca. 1870 - ca. 1910 elektronotoren ca. 1910 - 2. Infrelse af nye materialer ca. 1920 - 1935 og efter 1945 Forenkling af produkterne som flge af nyt design ca. 1930 - 3. Indfrelse af materialebearbejdende maskiner Rationaliseringer ca. 1945 - Der er sket en opsplitning af mbelsnedkerfaget i enkeltfunktioner, og arbejdsopgaverne er blevet forenklede. Det er sket p bekostning af den faglrte arbejdskraft. Ser man p udviklingen fra mbelsnedkernes side, kan man godt p- st, at der har fundet en dekvalificering sted. Tidligere var det snedker- ne, der havde ansvaret for produktet fra frst til sidst. Og med de ind- viklede former, der var p mbler helt frem til 1920'erne, havde man nok at se til. Men det vil vre for snvert at se sdan p det. De faglrte blev jo ikke skubbet ud i frste omgang. Tvrtimod var der fra 1930'erne et tt samarbejde mellem arkitekten og hndvrkeren om udviklingen af nye mbeltyper. Arkitekterne kunne ikke klare sig uden den viden om materialer og fremstilllingsmetoder, hndvrkeren sad inde med. Begge parter var u- undvrlige i den proces. At der s sad nogle gamle stolemagere og var sure over, at disse her unge arkitekter trngte ind p deres omrde, er en anden sag. Og et andet forhold, man m have med, nr man ser p dekvalificering, er, at det arbejde, mbelhndvrkerne udfrte som hndarbejde, kun var til glde for de mere velbeslede. Det var frst med fremstilling i store serier, mblerne kunne komme ud til den brede befolkning. 1. Nationaltidende 13. nov. 1883. 2. Povl Christiansen. Snedkerlaugets Mbeludstilling. 1986 s. 39. 3. Niels Madsen: Snedkerforbundet i Danmark gennem 75 r. 1960 s. 99.

24. 21 Anna-Birte Ravn: TEKNOLOGISK UDVIKLING OG ARBEJDSMARKEDETS KNSOPDELING. Det sprgsml, jeg skulle prve at besvare, er, hvilken betydning den teknologiske udvikling har haft for etableringen og udviklingen af et knsopdelt arbejdsmarked. Jeg er desuden blevet bedt om at give en karakteristik af henholdsvis mands- og kvindearbejde i forhold til teknologisk udvikling. Jeg har disponeret mit oplg p flgende mde: l. Frst vil jeg knytte nogle kommentarer til begreberne "den teknologiske udvikling" og "det knsopdelte arbejdsmarked". 2. Derefter vil jeg give en kort karakteristik af henholdsvis mands- og kvindearbejde i forhold til teknikken i et historisk perspektiv. 3. Endelig vil jeg prve at give et bud p sammenhngen mellem teknik og knsarbejdsdeling. Mine hovedpointer er: - at en eventuel sammenhng m studeres som en proces og ikke kun strukturelt - at tekniske ndringer ikke er rsag til knsopdelingen, men at de giver anledning til Opbrud i den hidtidige arbejdsdeling, og at den nye arbejdsdeling, som skabes, afhnger af: a) magtforholdet mellem kn og klasser - svel p makroni- veau (arbejdsmarkedets organisationer, den offentlige politik) som p mikroniveau (den enkelte arbejdsplads, familien) b) knsideologien i det pgldende samfund/de pgldende sociale lag og knsidentiteten hos de involverede kvinder og mnd. Det, jeg siger, vil i hj grad have hypotesekarakter. Jeg har ikke foretaget en systematisk kortlgning af historiske undersgelser, som kan belyse problemstillingen, men jeg tror roligt, jeg kan sige, at materialet er spinkelt. Alligevel har jeg sagt ja til at holde dette oplg, fordi problemstillingen er vigtig, og fordi forsamlingen her uden tvivl kan bidrage til min viden om og indsigt i den.

25. v 1 22 l. Begreberne. Begrebet " en teknologiske udvikling" er uheldigt, fordi det giver indtryk af noget uundgeligt og ikke af noget, som mennesker kan pvirke og ndre. Selvflgelig er der en tvang til teknisk fornyelse i vores samfund, i den mde produktionen er organiseret p, - men den form, som fornyelsen tager, er ikke kun deter- mineret af konomiske krfter. Den er ogs bestemt af politiske forhold, der har at gre med, at vi lever i et klassesamfund og i et samfund, der er prget af ulighed og dominans mellem kn. Jeg synes derfor, det er et stort fremskridt, at nogen har sat sig for at nedbryde teknologibegrebet i delelementer, og jeg har selv i min undervisning haft megen fornjelse af det teknologi- begreb, som er udviklet af Jens Mller m.fl. (1) I bogen "Sam- fundets teknologi - teknologiens samfund" skelner de mellem fi- re elementer i det, vi i daglig tale kalder teknologi: Teknik, ,viden, organisation og produkt. Elementerne pvirker naturligvis hinanden, men teknikken er f. eks. ikke determinerende for de vrige elementer. Bl.a. er viden - eller de kvalifikationskrav, som stilles til arbejdskraften - ikke kun afhngig af teknikken, men i hj grad ogs af den mde, arbejdet Qrganiseres p. Om en bestemt teknik betyder op- kvalificering eller dekvalificering af arbejdskraften afhnger af organisationen - af svel den horisontale som den vertikale arbejdsdeling. Jeg er tilbjelig til at mene, at organisationen snarere end teknikken er det centrale element. Det er gennem organisationen, teknologiens politiske karakter viser sig, svel klasse- som knsmssigt. Med hensyn til begrebet "det knsopdelte arbejdsmarked" s vil jeg for det frste prcisere, at knsopdelingen bde er horisontal, her defineret som en opdeling p arbejdsfunktioner, og vertikal, hvorved forsts forskelle i indflydelse. (2)

26. 23 For det andet vil jeg nvne, at det knsopdelte arbejdsmarked ikke kan ses isoleret fra arbejdsdelingen i familien, - hvor den teknologiske udvikling i parantes bemrket frst er kommet sent, og uden at det har frt til nvnevrdige ndringer i knsarbejdsdelingen. Der er kommet en ny arbejdsdeling mellem kvinder og markedet (husarbejdet) og mellem kvinder og staten (om- sorgsarbejdet), ikke mellem kvinder og mnd. 2. Karakteristik af mands- og kvindearbejde. En tilfredsstillende karakteristik er vanskelig eller umulig at give, fordi den krver detailstudier, og dem er der som nvnt alt for f af. Men jeg tror, det er rigtigt, nr den svenske et- nolog Orvar Lfgren hvder, at kvinder gennem de sidste 100 r har mistet teknisk komRetence og magt. (3) I det tidlige 1800-tals bondesamfund eksisterede der en skarp knsarbejdsdeling. Kvinder og mnd havde hver deres arbejdsomrder. Hvor skarpt grnsen kunne trkkes, afhang af social klasse, men selv en husmand hentede hellere nabokonen, end han selv gav sig til at malke koen, for slet ikke at tale om at krne smrret eller lave grden. Det sidste ville formodentlig ske og- s i vores samfund, men her er det nsten udelukkende mnd, der malker ker og krner smr - det vender jeg tilbage til. _ Knsarbejdsdelingen i 1800-tallets bondesamfund var som sagt skarp, men bde mands- og kvindearbejdet krvede en hj grad af teknisk komRetence. Mnd var ikke i stand til at udfre kvinders arbejde - det krvede et helt livs oplring. Det omvendte var i hjere grad tilfldet, iflge Orvar Lfgren. Men generelt var kvinder og mnd gensidigt afhngige af hinanden med hensyn til selve arbejdet. Mnd havde mere magt end kvinder i det samfund, men det var en formel magt, som var konomisk og juridisk stadfstet - den bun- dede ikke i arbejdsdelingen mellem knnene, den havde ingen basis i mnds kontrol over teknik, viden og organisering af kvinders arbejde. Den kontrol havde kvinder og mnd hver isr inden

27. 24 for deres adskilte arbejdsomrder - og det gjorde dem som sagt gensidigt afhngige af hinanden. Knsarbejdsdelingen var isr horisontal. Der eksisterede et hierarki, men det var ikke et knshierarki. Hierarkiet eksisterede inden for hvert af de to kns arbejdsomrder, og det var bestemt af alder eller stadium i livscyklus eller af klasse. Det, der er sket siden slutningen af lSOO-tallet og frem til i dag, er, at kvinder er blevet formelt ligestillede med mnd, men samtidig har mnd fet stadig strre kontrol over teknologien - over teknik, viden og organisering af arbejdet. Kvinder har mistet teknisk kompetence og magt. Knsarbejdsdelingen har ndret sig flere gange. Det store brud kom i industrialiseringsfasen - og mske str vi midt i et brud af samme omfang i dag? Men knsopdelingen er lige s skarp som i det 19. rhundrede - faktisk er den blevet skrpet siden 1960'- erne, hvor kvinder har fet en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Danmark er - sammen med Sverige - et af de lande i den vestlige verden, hvor kvinder har den hjeste erhvervsfrekvens, men det er ogs et af de lande, der har det mest knsopdelte arbejdsmarked. (4) Der er stadig tale om en horisontal knsarbejdsdeling, en opdeling i "kvindefag" og "mandefag", men det afgrende nye er, at knsopdelingen er blevet vertikal: Ogs inden for "kvindefagene" er det mnd, der sidder i toppen af hierarkiet. Men jeg skulle prve at give en karakteristik af henholdsvis mands- og kvindearbejdet i forhold til teknologien - og helst i et historisk perspektiv. Jeg vil tage udgangspunkt i Anette Borchorst: "Arbejdsmarkedets knsopdeling - patriarkalsk dominans eller kvinders valg?" (5), som beskftiger sig med perioden efter 1960. Og jeg vil foresl, at vi bagefter diskuterer, i hvor hj grad karakteristikken er gyldig ogs for tidligere perioder, d.v.s. industrialiseringen og 1. halvdel af det 20. rhundrede.

28. Den horisontale knsopdeling viser sig ved, rer sig p relativt f erhverv og faggrupper: Tabel 3. Knsandelen for de 10 strste faggruppegfor kvinder og mnd. arbejdsstyrken 1973 Antal kvinder i Faqgruppe arbejdsstyrken kontorist kontoraesistent 224.193 rengrings- og kkkenpersonale 120.930 fabrikarbejdere og andre ufag- 37.288 lrte arbejdere ekspedient, ekspeditrice 79.051 plejer, syge- hjelpere 59.833 husmoderefleer, dagplejemoder 53.731 lrer i brneskoler og gymnasier 44.897 sygeplejerske, jordemoder 44.590 brnehavelererinde, fritidshjemslzrer 41.000 syerske 21.l88 pct. af kvinder i arbejdsstyrken1,68,2 i alt 776.601 Kvindeandel 80,5 94,4 32,0 71,5 90,1 99,4 55,1 97,7 83,2 100,0 Kvinders deltids- frekvens 45,0 73,4 19,6 60,3 57,0 48,0 32,3 44,2 43,6 32,2 Faggruppe fabrikarbejdere og andre ufaglrte arbejdere kontorist, kontorassistent chauffr, kusk overordnede kontorfunktionzrer vzrkfrer, forvalter formand, smed, qrovsmed, kleinsmed maskinarbejder, Vrktjsmager lrer i brneskoler .og gymnasier ingenir, civilingenir ekspedient, ekspeditrice Antal mnd i arbejdsstyrken 185.880 54.221 52.774 50.739 41.422 38.246 35.570 36.542 34.225 31.446 i alt 561.065 pct. af mnd i arbe Kilde: Materiale fra Danmarks Statistiks beskftigelseeundersqelser. 1) ud fra folketallingernes fagkode. Se Statistisk Tabelverk, 1978:VII, PP. 190-196. 1dsstyrken: 37,2 Anette Borchorst p. 25 at kvinder koncentre- Mnds Mandeandel deltids- frekvens 68,0 5,4 19,5 11,0 98,0 5,8 85,3 2,3 96,2 0,2 100,0 0,8 49,4 0,8 44,9 8,4 97,3 0,9 28,5 0,2 15. De 10 strste faggrupper for kvinder omfatter nsten 70% af den kvindelige arbejdsstyrke, mens mndenes 10 strste faggrupper kun omfatter knap 40%. Mndene spreder sig alts langt mere p arbejdsmarkedet. Kvinder og mnd har forskellige arbejdsfunktioner, uanset om de arbejder p samme arbejdsplads. Anette Borchorst skelner mellem 3 former for horisontal knsopdeling: l) Kvinder og mnd arbejder p forskellige arbejdspladser, tilhrer forskellige faggrupper (i tilfldet ufaglrte dog samme faggruppe) og har forskellige arbejdsfunktioner. Det glder i hj grad inden for industrien, hvor flgende

29. 26 grove karakteristik kan opstilles: "WII konsumtionsmidler produktionsmidler dekvalificeret mere kvalificeret monotont, tempo fysisk tungt, snavset akkord mindre akkord dagarbejde mere skiftehold arbejdskraftintensiv kapitalintensiv lav ln hjere ln Mekaniseringsgrad: - lav/hndvrk mellem/tempo - - hj/overvgning 2) Kvinder og mnd arbejder p samme arbejdsplads, men tilhrer forskellige faggrupper og har forskellige arbejdsfunktioner. Eksempler p det er f.eks. sygehuse - og i nogen grad ogs gymnasier og universiteter. 3) Kvinder og mnd arbejder p samme arbejdsplads, tilhrer samme faggruppe, men har forskellige arbejdsfunktioner. Et eksempel er handel og kontor, hvor kvinder oftest har ruti- nearbejde, og mnd i hjere grad har planlgningsarbejde, selv om de to kn har samme uddannelse (HK). Den vertikale knsopdeling blev defineret som skvheder med hensyn til indflydelse. Konkret viser-disse skvheder sig ved kvinders og mnds forskellige placering i arbejdsmarkedets hierarki. Ogs nr det glder den vertikale knsopdeling er det sdan, at mndene spreder sig langt mere end kvinderne. Omstende fordeling p arbejdsstillinger viser, at kvinder sam- ler sig p 2 kategorier, nsten 90% af kvinderne er funktionrer eller ufaglrte arbejdere. Mndene spreder sig p alle 4 kategorier, mnd er i hjere grad end kvinder selvstndige og faglrte arbejdere.

30. 27 Figur 2. Arbejdsstyrkens fordeling p arbejdsstilling 1967, 1974 og 1979. Kn. Procent. medhjlpende hustruer ufaglrte faglrte funktionrer selvstndige K V I N D E R H I N D 1 . u n . 'du' lm"""5.1 nnuml3 1 uumulz 9 1967 1974 1979 1967 1974 1979 Anette Borchorst p. 30. Kilde: 1967: statistiske Efterretninger 1968, 15; 1974: Statistiske Efterret- nigger 1975, 191 1979: statistiske Efterretnlgget A' 198 , 18. Hvis man gr nrmere ind i funktionrgruppen, som er den kate- gori, der er vokset mest i de senere r, viser der sig ogs meget store knsforskelle med hensyn til arbejdsstillinger. Som det fremgr af omstende figur spreder mndene sig forholds- vis ligeligt p de 3 funktionrgrupper, mens der blandt kvinderne er en klar overvgt af underordnede funktionrer. I pe-V rioden 1960-78 er der generelt sket en forskydning fra underordnede til overordnede funktionrer, men det glder i langt hjere grad for mndene end for kvinderne.

31. 28 Figur 3. Funktionrgruppens hierarkiske fordeling 1960 og 1978. Kn. Procent. 1960 Kvinder Hand mellem underordnede 1978 overordnede mellem underordnede Anette Borchorst p. 33. Kilde: Beregnet ud fra Jens Prelev christensen, Erhverv-struktur, teknolggi 2g levevilkr, del 1, Levlndko-stkoenleelonene Sekretariat, Arbejde- notat 12, Kbenhavn 1980, p. 70. Konsekvensen af den horisontale og vertikale knsarbejdsdeling er, at kvinder har: - lavere ln - hjere arbejdslshed - mindre indflydelse p valg af teknik, p kvalifikationskrav og p organisering af arbejdet. Nu sagde jeg konsekvensen. Men sprgsmlet er selvflgelig, hvor; dan sammenhngen er? Har kvinder lavere ln, fordi de vlger bestemte fag/"kvindefag", eller er det sdan, at de fag, kvinder vlger, fr lavere status, vurderes lavere i vores samfund - af mnd, men ogs af kvinder selv - simpelthen fordi det er kvinder, der arbejder i dem? Og hvis den mekanisme eksisterer, hvordan stter den sig s igennem? - Jeg skulle prve at se p de her sammenhnge, med speciel vgt p teknikkens betydning. 3. Sammenhnge teknik - knsarbejdsdeling. Min frste pointe er, at en eventuel sammenhng mellem tekniske

32. 29 ndringer og ndringer i knsarbejdsdelingen m studeres som en lQ proces og ikke kun strukturelt. u De forklaringer, der er blevet givet p knsarbejdsdelingen, har i hj grad vret strukturelle. Man har hftet sig ved den adskillelse mellem produktion og reproduktion, som blev skabt med industrialiseringen. En spidsformulering af den forklaring er: - at den horisontale knsopdeling kan forklares ud fra sammenhngen mellem reproduktion og produktion - d.v.s. at de arbejdsfunktioner, som kvinder kom til at udfre p arbejdsmarkedet, l i direkte forlngelse af deres tidligere funktioner i husholdningen - at den vertikale knsopdeling kan forklares ud fra modstningen mellem reproduktion og produktion - d.v.s. at kvinders ansvar for husarbejde og brn har betydet, at de ikke har kunnet hvde sig i konkurrencen p arbejdsmarkedet, bl.a. har kvinder ikke fet uddannelse i samme Omfang som mnd, og de har ikke kunnet tage det ekstra nyk, som er ndvendigt, hvis man vil stige op i hierarkiet. (6) I forlngelse heraf ligger en vsentlig kritik af arbejderbevgelsen: Bevgelsens opsplitning i fagbevgelse og parti repro- ducerede det borgerlige samfunds adskillelse mellem produktion og reproduktion og forstrkede dermed modstningen for kvinder. P arbejdsmarkedet accepterede man den mandlige arbejdskraft som norm. Jeg mener selvflgelig ikke, at den type forklaring er forkert, den er bare ikke tilstrkkelig. Det finder man ud af, hvis man dykker ned i de historiske processer, hvor knsarbejdsdelingen ndres, bl.a. i forbindelse med tekniske ndringer i arbejdet. Forskningen p det omrde er som nvnt sparsom, men jeg vil se p et par af de undersgelser, der faktisk findes, dels omkring industrialiseringsfasen, dels i dag. Industrialiseringen betd en adskillelse mellem produktion og

33. 30 reproduktion. Store dele af produktionen flyttedes uden for husholdningen til nye fabriksanlg. Hvis man ser nrmere p, hvilke arbejdsomrder der flyttedes ud, viser det sig, at det i hj grad var kvinders arbejde: fremstilling af tekstiler og bekldning, af brd, lys m.v. og forarbejdning af mlk til smr og ost. Det er det sidste arbejde, jeg vil tage fat p - med udgangspunkt i en undersgelse foretaget af Bodil K. Hansen. (7) At mlkeforarbejdningen med stor hast flyttedes fra husholdningerne til mejerier i 1880'erne hang bl.a. sammen med en teknisk nyvinding: centrifugen. (Det hang vel isr sammen med en ny organisationsform p det samfundsmssige plan: andelsbevgelsen. Men som sagt, teknikken spillede en ikke uvsentlig rolle). Mlkeforarbejdningen var et rent kvindearbejde i l800-tallets be- gyndelse - et af de mest tabubelagte ivrigt. Mnd, der gav sig af med det arbejde, blev betragtet som kvindagtige. Det var ogs ,kvinder, der uddannede sig, da det Kongelige Landhusholdnings- selskab fra 1830'erne oprettede kurser i mejerilre. Og det var kvinder, der blev ansat p de herregrdsmejerier, som blev op- rettet rundt omkring. Men med andelsmejerierne i 1880'erne blev mlkeforarbejdning et "mandefag". Kvinderne rg efterhnden ud af erhvervet - de kunne dog godt f lov at gre rent i de nye mejerier. Kvinderne gik ikke frivilligt, de protesterede offentligt. I flere landbrugsfaglige tidsskrifter blev der frt en diskussion mellem kvinder og mnd om kvinders fremtidige rolle i mejeripro- duktionen og i landbruget i det hele taget. Mndenes argumenter mod at anstte kvinder som mejeribestyrere var flgende: - at det var unaturligt for en kvinde at vre leder af en stor virksomhed ' - at kvinder ikke var i stand til at forhandle med de mandlige leverandrer og aftagere - at kvinder manglede fysisk styrke til arbejdet i mejerierne

34. 31 - at kvinder ikke havde forstand p de nye mejerimaskiner, og endelig - at kvinder ikke burde ansttes i ledende stillinger, idet de trykkede lnnen, fordi de ikke var forsrgere. Hertil svarede kvinderne: - at mnd burde lade kvinder selv bestemme, hvilket arbejde de ville have (kvinder blandede sig jo heller ikke i, hvad mnd skulle arbejde med) - at de nye maskiner faktisk havde gjort arbejdet mindre fysisk anstrengende, end det havde vret tidligere - at mejerimaskiner ikke var mere komplicerede end symaskiner (og dem mente mnd vel ikke, kvinder burde holde op med at bruge?), og endelig - at det var kvinder, der havde bragt mejeribruget frem til at v- re landets frende erhverv, og derfor havde de ikke tnkt sig at opgive det (frivilligt). Som Bodil K. Hansen bemrker, s var mndenes argumenter ikke sr- ligt konstruktive. Kvinderne havde de bedste argumenter. Det var ogs dem, der havde den tekniske kompetence. Men det var mndene, der havde magten. Det var dem, der havde organiseret sig i andelsbevgelsen, det var dem, der ansatte mejeribestyrere - og de an satte mnd. Mejerifaget "skiftede kn". - Hvorfor skete det, og hvilken rolle spillede teknikken i den proces? Ja, for det frste kan vi konstatere, at teknikken ikke er rsag til ndringen i knsarbejdsdelingen, - men den bliver i hj grad anledningen. Det er bl.a. teknikken, mndene bruger som begrun- delse for ikke at anstte kvinder. Iflge Bodil K. Hansen ansatte andelsforeningerne i de fleste tilflde mnd, som havde kendskab til maskiner. Teknikken er imidlertid heller ikke den indirekte rsag p den mde, at den krver helt nye kvalifikationer. Det gr den ikke. Og kvinderne har kvalifikationerne. Det var man i samtiden ud- mrket klar over. F.eks. annoncerede en andelsforening efter en dygtig mejerist, hvis hustru havde forstand p mejeribrug.

35. 32 P den anden side er der vel ingen tvivl om, at magtforholdet mellem knnene er afgrende for udgangen p konflikten. Mndene har den konomiske magt, og den forstrkes af deres organisering i andelsbevgelsen. Men det er, s vidt jeg kan se, ikke en tilstrkkelig forklaring. Mndene har magten - men hvorfor bruger de den? Jeg har ikke noget klart og overbevisende bud, men jeg tror, at forklaringen bl.a. skal sges i den klassepolariseringsproces, som ogs finder sted i landbosamfundet i denne periode, hvor grd- mndene skiller sig ud fra den vrige landbefolkning - og lgger stor vgt p at markere det, ogs i deres ydre fremtrden, i den mde de indretter deres stuehuse p, i kldedragt og i livsstil i det hele taget. (8) En del af den livsstil er, at kvinden er "hjemmets arne" - i modstning til landarbejderkvinder, der er _ndt til at bevge sig uden for hjemmet for at tjene til famili- ens daglige brd. Endelig tror jeg, at en del af forklaringen ligger i knsideologien eller mske snarere i "almindelige" kvinders og mnds knsidentitet i perioden. Med hensyn til knsideologien er der sket det fremskridt i slutningen af 1800-tallet, at kvinder ikke lngere er mnd underleg- ne p alle omrder, bde flelsesmssigt/moralsk og intellektu- elt. Men samtidig er der tale om en polarisering. Kvinder fr patent p flelserne/moralen, mnd p intellektet (9) - og p en bestemt form for fornuft, som er knyttet til kapitaliseringen, til industrialiseringen og til maskinerne/teknikken. Polarise- ringen kommer ogs frem i eksemplet ovenfor: Det er gnaturligt for en kvinde . . . kvinder er ikke i stand til . . . kvinder mangler o.s.v. - Men hvad har kvinder s? Hvad kan de? Ja, kvinder har flelser, og de kan vre hustruer, mdre og husmdre. Hvordan kan en sdan knsideologi sl igennem? Det kan den formodentlig kun, fordi bde kvinder og mnd har en dybt rodfstet forestilling om, at de to kn er forskellige og derfor br lave

36. 33 forskellige ting, br have forskellige arbejdsomrder. At en s- dan forestilling eksisterede fremgr klart af den ovennvnte debat om kvinders fremtidige rolle i landbruget. Jeg tror, at jeg med nogenlunde sikkerhed kan konkludere, at teknikken ikke var rsag til, at mejerifaget "skiftede kn". rsagen var heller ikke, at kvinder manglede Viden eller kompetence. Afgrende var formodentlig, at fremstillingen af smr og ost flyttedes ud af husholdningerne til de nye mejerier, blev professio- naliseret og organiseret som lnarbejde. Men det forklarer ikke i sig selv ndringen i knsarbejdsdelingen. Jeg har antydet et par muligheder for at komme nrmere en forklaring, men de m indtil videre have karakter af hypoteser. Hvad industrialiseringen betd for knsarbejdsdelingen i byerhver- vene ved vi meget lidt om. De fleste undersgelser har fokuseret p kvindearbejdet mere end p arbejdsdelingen mellem knnene. Vi ved endnu mindre om eventuelle sammenhnge mellem tekniske n- dringer og etableringen af et knsopdelt arbejdsmarked. (10) Vi ved, at nogle af de tidlige fagforeninger gjorde, hvad de kunne, for at holde kvinder ude fra faglrt arbejde, fra teknisk kunnen, uddannelse og oplring inden for hndvrksfag som f.eks. tobak og bekldning - og at de brugte to begrundelser: Mnds forsrger- rolle og kvinders rolle som mdre. (11) Det pfaldende er, at de fleste af de kvinder, som berrtes af denne udelukkelse,var ugifte - ligesom ivrigt de tidligere omtalte mejersker var det. Den amerikanske konomiske historiker Heidi I. Hartmann har vist, hvordan den tidlige engelske og amerikanske fagbevgelse spillede en aktiv rolle i etableringen af et knsopdelt arbejdsmarked. (12) Om den danske fagbevgelse som helhed har spillet en.tilsvarende rolle ved vi endnu for lidt om, - men det er nppe tekniske n- dringer i produktionen, der er den historiske forklaring p det knsopdelte arbejdsmarked. Jeg vil foretage et hurtigt spring frem til i dag - og kort om- tale en undersgelse, lavet af Lisbeth Rosted for HK-Aalborg i 1984, af den teknologiske udviklings konsekvenser for arbejds-

37. 34 delingen mellem kvinder og mnd. (13) Undersgelsen er foretaget p virksomhedsniveau, konkret p henholdsvis Aalborg Stiftsti- dende og Kongelige Grnlandske Handel, ved hjlp af interviews med kvindelige og mandlige HK'er, samt arbejdsledere og arbejds- givere p de to virksomheder. Konklusionen er, at den ny kontorteknik (EDB/ETB) forstrker knsarbejdsdelingen p virksomhederne. Kvinderne fr mere rutine- og tempoarbejde. Mndene fr flere planlgningsopgaver og mere varieret arbejde. Men er det s teknikkens "skyld"? Nej, det ville vre en forhastet slutning. Problemet er, mener Lisbeth Rosted, at teknikken indfres i en undret organisations- struktur. Organiseringen af arbejdet bevares undret, og det betyder, at kvinderne kommer ind i en ond cirkel: Eftersom de i for- vejen har rutinearbejdet, ser arbejdsgiverne ingen grund til, at de efteruddannes til mere overordnede opgaver i forbindelse med ,den ny teknik, de fr i stedet endnu mere rutineprget arbejde. Men er det s kvindernes egen "skyld"? Det mener Lisbeth Rosted ikke, det er - og hun har god sttte for det synspunkt i sit interviewmateriale. Bde kvindelige og mandlige HK'er peger p arbejdsgivernes normer for, hvad der er kvinde- og mandsarbejde, som den vsentligste forklaringsfaktor. Men derudover er kvinder og mnd ogs enige om, at konkurrencen om de mere overordnede arbejdsopgaver er strkt pvirket af en historisk og livshistorisk erhvervet knsidentitet, som de har svrt ved at ndre p - kvinderne, fordi den giver sig udtryk i afmagt, og mndene, fordi de i givet fald mtte give afkald p magt. Teknik handler det kun i meget ringe omfang om. Kvinderne kender den, og de vil gerne uddanne sig og bruge den p samme mde som mndene, som et hjlpemiddel, i stedet for selv at blive et ved- hng til den. Teknikken er ikke rsagen til deres forringede arbejdsforhold, men den er anledningen, og den bruges som begrun- delse for at udelukke dem fra at tage del i konkurrencen om bedre arbejdsforhold p lige fod med mnd. Den konkurrence kan aldrig elimineres - eller blot minimeres - s lnge kvinder diskvalificeres alene p grund af deres kn.

38. 35 Noter. l) 2) 3) 4) 5) 6) '7) 8) 10) 11) 12) 13) Jens Mller m.fl.: Samfundets teknologi - teknologiens samfund. Systime 1984. Definitionerne er hentet fra Anette Borchorst: Arbejdsmarke- dets knsopdeling - patriarkalsk dominans eller kvinders valg? Serie om Kvindeforskning nr. 15. Aalborg Universitetsforlag 1984. Orvar Lfgren: Kvinnfolksgra - om arbetsdelning i bondesam- hllet. I: Kvinnovetenskaplig Tidskrift nr. 3, 1982. Tema: Kvinnors kunskap och makten ver tekniken. Christina Jonung: Patterns of Occupational Segregation by Sex in the Labour-Market. I: Gnther Schmid & Renate Weitzel (ed.): Sex Discrimination and Equal Opportunity. The Labour Market and Employment Policy. New York 1984. Christina Jonungs artikel bygger bl.a. p OECD-statistikker. Mere udfrligt sammenlignes forholdene i USA, Sverige, England og Tyskland. Anette Borchorst op.cit. Anette Borchorst op.cit., p. 139. Bodil K. Hansen: Rural Women in Late Nineteenth-Century Den- mark. I: The Journal of Peasant Studies, Vol. 9. No. 2, Janu- ary 1982. Palle Ove Christiansen: Peasant Adaptation to Bourgeois Cul- ture? Class Formation and Cultural Redefinition in the Danish Countryside. I: Ethnologia Scandinavica 1978. Se Bente Rosenbeck: Kvinders livscyklus og livsforlb i perioden 1880-1960. Bd. 1-2. Licentiatafhandling, Aalborg Universi- tetscenter 1983. En undtagelse er Ruth Emerek og Birte Siim: Kvinders arbejds- og levevilkr - belyst gennem kvinder i tobaksindustrien. Mod- tryk 1976. Forfatterne viser, at tekniske ndringer inden for tobaksindustrien er ledsaget af ndringer i knsarbejdsdelingen, men de kommer ikke nrmere ind p de processer, der ligger bag. Se bl.a. Ruth Emerek og Birte Siim op.cit. Desuden: Toni Liversage: At erobre ordet. Kvinderne og arbejderbevgelsen. Tiderne Skifter 1980. Kirsten Geertsen: Arbejderkvinder i Danmark 1914-24. SFAH Skriftserie nr. 5, 1977. ' Birte Broch: Kvindearbejde og kvindeorganisering. Kvinder i konfektionsindustrien 1890-1914. SFAH Skriftserie nr. 6, 1977. Heidi Hartmann: Capitalism, Patriarchy, and Job Segregation by Sex. I: SIGNS. Journal of Women in Culture and Society, Vol. 1, No. 3, Part 2, Spring 1976. Lisbeth Rosted: Den teknologiske udviklings konsekvenser for arbejdsdelingen mellem kvinder og mnd. Ligestillingsrapport 4, HK-Aalborg 1985.

39. LARS.KIH%ESON: IEENQLQGl_QE_ABEiDEBE1GELS_1_DE_:_EESEBIYELEE 36 F kn 1 i 'klin n - ndvendig af hensyn til konkurrenceevnen - kan medfre strre forbrugsmulighed (ln) - kan muliggre nedsat arbejdstid - kan bevare og skabe arbejdspladser - uddannelsesmulighed - mulighed for bedring af arbejdsmiljet - kan skabe arbejdslshed' - kan forvrre arbejdsmiljet (kontrol, tempo) - formidling 'af teknologiforstelsen til fagbevgelsens medlemmer - udvidelse af samarbejdet med arbejdsgiverne, lokalt og p landsplan

40. 37 - medvirken til tilpasning af arbejdsstyrken af efter- sprgslen efter arbejdskraft (uddannelse, efterln) - fremme af teknologiudviklingen ved udbygning af statslige generelle og specifikke sttteforanstaltninger (sttte, teknologisk service) - institutionalisering af metoder for indfrelse af og udvikling af teknologien (statslig sttte, samarbejde til konfliktforebyggelse og -lsning) n m ' 'k ' n - overordnet retter modstanden sig mod "miSbrug" af teknologien. Dvs. mod sundhedsfare og arbejdslshed. - den bne modstand (strejke o. lign.) er sjlden. Den holdningsmssige modstand hos medlemmerne er langt strre - ofte hnger tilflde af ben modstand sammen med truslen om arbejdslshed, evt. fyringstrussel for kollegaer - den fagoppositionelle modstand tegnes overvejende af DKP. Kontinuiteten svkkes af DKPs skiftende mrkesager, samt af DKPs idylliserende opfattelse af teknologianvendelsen i stlandene.

41. 38 - positiv holdning til fremme af teknologianvendelsen for at opn produktionsforgelse - rationaliseringsblge i 40'erne og 50'erne - institutionalisering af produktivitetsfremme. Rationa- liseringsaftaler lokalt, p forbundsniveau og mellem hovedorganisationerne i 50'erne og 60'erne - uddannelseseksplosion i 60'erne - bl.a. specialarbejder- uddannelse - konomisk demokrati i 70'erne. Krav om strre medbestemmelse generelt - teknologiaftaler i 80'erne. Krav om strre medbestemmelse ved teknologianvendelse - perspektivet er mulighed for strre medbestemmelse i kraft af blandt andet opbygning af kritisk viden om teknologien og forholdene omkring teknologien. Krav til det psykiske arbejdsmilj?

42. ARBEJDERBEVGELSE Hovedaftale tillidsmandsordning faglig voldgift (1910) SD industrikonference 1925 Arbejdskommissionen Standardiseringskommissionen (medvirken) eksportkreditter rationaliseringsdebat 1927 (SD) lidt modstand mod rational. vrkstedtekniske samrd (DSMF) 39 TEKNOLOGIUDVIKLING M.M. mekanisering get mekanisering maskinisering Psykoteknisk Kontor oplysn. om bedriftskon. en smule rationalisering rationaliseringspropaganda rationalisering i de tekn. uddannelser produktivitetsstigning

43. pjecen "Rationaliseringen og arbejderne" fra Monde Gruppen i 1931 arbejdslshed rationaliseringsdebat, isr efter krigen Bedriftsrd (1945) bliver til Produktionskomiteer (1946) ender som Samarbejdsudvalg i 1947 Dansk Nationalkomite for Rationel Organisation Handelsministeriets Produkti- vitetsudvalg 1949 rationaliseringsaftaler p nogle f virksomheder noget modstand mod rationaliseringen blandt arbejderne rationaliseringsaftaler p forbundsniveau (Slagterier, tekstil) rationaliseringspropaganda arbejderbeskyttelseslov 1954 40 handelspolitik lidt rationalisering Akademiet for de Tekniske Videnskaber (1937) fortsat mekanisering og maskinisering tidsstudier rationaliseringsfirmaer Industrirdets rationali- seringsafdeling 1944 Dansk Rationaliseringsfor. stiftes 1948 rationaliseringspropaganda tids- og arbejdsstudier propaganda - rationalise- ringsudstilling i Forum i 1954 Produktivitetsfonden 1953 .(62 mio kr 1953 og 54)

44. 41 uddannelse (specialarbejder, integration af rationali- omskoling, efteruddannelse seringen i udd. af tekni- - 4000 i 1960, 90000 i 1978) kere og konomer arbejdsstudieaftale LO/DA ogs automatisering i 1963 noget EDB hos store virks. lidt/noget modstand mod ra- og hos bureauer tionaliseringen store fornyelsesinvest. generelt i 60'erne og i 70'erne udvikling af det teknologiske servicenet D-forslag 1971 EDB hos de mellemstore -medarbejderreprs. i A/S mere automatisering samarbejdsforsg I arbejdsmiljlov LO opsiger aftalen om arbejdsstudier i 1974 akkordlns% falder fra 1973 et par lokale teknologiaftaler lidt modstand mod teknologianvendelsen teknologiaftale'LO/DA i 1981 EDB hos de sm cirkulre om psykisk arbejds- mere automatisering milj i 1983

45. 42 grundholdninger, Holdning til statens :911g "Den knuses, som forsger at dreje tidens hjul tilbage" (lederen i Arbejderen, medlemsblad for De samvirkende Fag- forbund, nr.33, 1929, om arbejdets videnskabelige organisation bl.a.) "Den ikke-rationaliserede industri har ydet sit vsentlige bidrag til arbejdslsheden, fordi den p.g.a. gammeldags teknisk indretning, mangel p koncentration, ikke har kunnet konkurrere." (Johs. Kjrbll p SDs kongres i 1927) "..det er mere et samfundsanliggende, end et erhvervsanlig- gende, og derfor tror jeg ogs,' at denne udvikling p frem- hjlpes med statens sttte." (Th. Stauning om koncentration og rationalisering, Arbejds- mndenes Fagblad, nr.2, 1927. Trykt efter Socialisten) II ' ' r i 1 I' "Den investeringsvirksomhed, som er ndvendig....vil medfre, at produktionsstigningen i de nrmeste r s godt som udelukkende m g til investeringer." (Vilh. Buhl, Verdens Gang 1949, pp 45

46. 43 D-m n n m i n li rin n "kan vi vedvarende acceptere den tankegang, at de overskud, der indtjenes og er indtjent i virksomhederne...udelukkende br tilfalde ejerne som ejendom" (Verdens Gang 1956, p108) Nu skal "rationaliseringsarbejdslsheden afskaffes" (ved naturlig afgang, understttelse og omskoling. Verdens Gang 1957, p125) prgngning af SD-mgdstandgg (12572 "KLAR TIL. KAMPEN. SDs (kongres satte' produktionsforgelsen forrest p de kommende rs arbejdsprogram" (Verdens Gang 1957, pl) "In ' ' ' r' k i n mm " r k r "Der br ved kollektive overenskomster tilstrbes afln- ningsformer, der er produktivitetsfremmende og tillige giver arbejderne adgang til strre indtjening end ved arbejde p almindelig timeln, idet der i reglen, hvor det er muligt at lade samme arbejde udfre svel p akkord som p almindelig timeln, kan forventes en strre arbejdsydelse og derved en strre fortjeneste ved akkord eller lignende aflnningsform

47. 44 end ved almindelig timeln." (Hovedaftalen mellem LO og DA af 18-11-1960 par.9, stk.2. Anbefalingen af akkord ryger ud af Hovedaftalen i 1973) 1 f r ' n li rin n '1 m kri i k h ' "Gennem rationel arbejdsteknik sges jobbet tilpasset arbejderen" (Hans Rasmussen, smedeformanden, i 1962, bl.a. om MTM, i forordet til Charles Hansen: Arbejdsstudier i metalindustri- en.) "Man kan - lidt uvenligt mske - beskylde 60Cernes MTM-teknikker for at ville forsgeat tilpasse maskinopera- .trens bevgelser og fysik til den maskine, han skulle' betjene..." (Tidsskriftet Automatik, nr.8, nov. 1976, p.10. Automatik er et tidsskrift for automatiseringskonsulenter og -kunder). "Teknikken skal fungere til den enkeltes fordel" (HK formand Max Harve, LO-bladet nr.20, 1977) E . . n "Arbejderklassen kan kun lse sin opgave, nr hjresocialde- mokraternes spaltende og desorganiserende indfyldelse brydes" (Principerklringen fra den 16. partikongres hos DKP)

48. 45 "febrilsk sger disse krigens galninge under de engelsk-amerikanske imperialisters ledelse at forberede deres djvelske atomkrig for at tilbageerobre det, de har tabt, og gennem krigen forsge at overvinde deres egne indre vanskeligheder" (DKPs tidsskrift Tiden 1950/51, p267, om hjresocialdemokra- terne. DKP-pjecen "Stopuret er over os" fra 1953 forklarer ogs indledningsvis rationaliseringensom led i amerikansk "oprustningsvanvid") ."Fordi DDR er kommet senere med, kan det gennemfre sin rekonstruktion p en helt ny teknisk basis - den elektroni- ske, der ikke njes med at fordoble eller tredoble arbejds- produktiviteten] Derfor kan DDRs teknologiske revolution blive det "helt store skridt frem i spidsen"". (Land og Folk, den 30.-3. 1965, om Dresden, under overskrif- ten "Gammel by ind i elektronalderen")

49. 46 Hvordan kan teknologiaftalerne forbedres? (specifikation af informationspligten? Bedre viden om teknologiudviklingen overfor arbejds- og livssituationen?) Hvordan og hvornr fr vi en lov om psykisk arbejdsmilj? Hvad er vilkrene for arbejderbevgelsens mulighed for at ndre medlemmernes bevidsthed? Skal der ske en udvidelse af arbejderbevgelsens politiske mandat, for at arbejderbevgelsen kan leve op til teknologiudviklingens udfordringer? (se B-materiale "What is this thing called love?") Hvordan kan vi ndre den horisont, indenfor hvilken associeret arbejde er muligt? Sprgsml jeg 1333_51111g; vedrrer f. eks.: den historiske metode og det anvendte materiale indholdet i den faglige debat indholdet i den faglige praksis direkte paralleller til den faglige problematik idag

50. UDDANNELSE SOM REDSKAB I FAGBEVBELSENS KAMP 0M ARBEJDSOMRDER M - be1yst ved forh01det meilem SID og Dansk Meta1arbejderforbund. Morten Lassen februar 1987 47

51. 48 1. INDLEDNING Sknt dette indigs emne er fagbevgeisens uddanneisespoiitik, s er 4 det ikke opgaven at give en systematisk beskriveise og anaiyse af uddanneisespoiitikken. Den probiemstiiiing, der ska] beiyses, er derimod af mere aimen reieVans for den fagiige poiitik. Det er den grundiggende kamp om monopoiisering af arbejdsomrderne, der str i fokus. Indhegningen af disse reservater for de enkeite forbunds mediemmer er traditioneit sket gennem overenskomstdkning. Kampen om jobbene har vret frt med mange midier gennem tiderne. Hvor der er_opstet tvivi om faggrnserne, har grnseaftaier i vid udstrkning dog kunnet afgre tvisten om det rette organisations- tiihrsforhoid. Den ny teknoiogi og deraf figende opbrud i den kendte arbejdsdeiing har imidiertid frt ti1 mere flydende faggrnser og dermed fiere og mere opsiidende grnsekonfiikter. Uddanneisen har kiassisk vret t af midierne ti] reguiering af konkurrence- forhoidet me11em inarbejderne - omend et noget upagtet redskab. I kraft af de senere rs acceiiererende og bne konfiikter meiiem f.eks. SID og Dansk Metal (DM) kan ingen i dag vre i tviv1 om, at uddanneisen rummer en stadig mere centra] ngie tii sikringen af arbejdsomrder. Samtidig er det iige s kiart, at uddanneisesstruk- turen kan vendes fra at vre et "negativt" konkurrenceinstrument de faglige organisationer imeiiem tii at vre et soiidaritetsbefor- drende aktiv, der ikke bekrfter men tvrtimod bryder med de skei, der i dag spiitter fagbevgeisen. I det figende er det hensigten at skiidre brugen af uddanneisen som et midde] i forbundenes kamp om arbejdsomrderne fra me11emkrigsti- den frem ti1 i dag.

52. 49 Fr jeg gr i kast med denne opgave, er det imidlertid ndvendigt at bruge 1idt piads p at prsentere den forsteisesramme, hvori jeg fortoiker udvikiingen. Kort og godt: hvad drejer kampen sig om, og hviike vilkr har forbundene for at udkmpe denne "broderstrid"? Derom handier de nste sider. 2. ARBEJDSMONOPOLERS RSAG OG STYRKE Fr den faglige organisering fik sit gennembrud, var den individueiie inarbejderkonkurrence et afgrende viikr for kb og saig af arbejdskraft. Konkurrencen var dog ikke "viid", mand mod mand. De grupper, der havde en fagire bag sig, hvdede med stort he1d de arbejds- monopoier, de "havde med sig" fra 1augstiden. Og p den mere indu- strieit aniagte produktions omrder gnavede iavtlnnede ufagirte sig fast. At tiifrsien af fagirte tii de hndvrksmssige arbejdsomrder fortsat var ndvendig for arbejdsgiverne b1ev heit kiart i perioden efter 1862, da nringsioven havde ophvet Iaugsordningen og dermed og- s afskaffet enhver reguiering af lreforholdene. Lriingeuddanneisen gik s meget i forfaid, at arbejdsgiverne pressede en egentiig lr- 1inge10v igennem i 1889. Den pbd irekontrakt for unge under 18 r, der 1avede fagiigt arbejde. Fagforeningsdanneisen i sammeperiode var imidiertid nok s vigtig 'en faktor for sikring af gamie og etabiering af nye arbejdsmonopo- 1er. Organiseringen reducerede den individueiie konkurrenceevne meiiem lnarbejderne ved at genskabe konkurrencen p et hjere, koiiektivt niveau.

53. 50 Det var ingen naturlov, at ogs organiseringen skulle flge de tid- ' . ligere nvnte uddannelsesbetingdehovedskel i arbejderklassen, men det skete. Organiseringsmnstrene hvilede p uddannelsesforudst- ninger - og blev som sdanne en faglig-institutionel understttelse af de eksisterende arbejdsmonopolstrukturer. Det afspejlede dermed den horisontale arbejdsdeling. Frst langt op i l900-tallet udvides den vertikale arbejdsdeling i et omfang, der ogs danner basis for en faglig organisering af disse lnarbejder- .grupper. Dermed tilfrtes arbejdsomrdekampen en ny dimension, hvad jeg senere vender tilbage til. Konkurrencekampens former - eller de anvendte kampmidler - har hovedsageligt bestet af flgende treklang: - lnkonkurrence ("lntrykkeri") - arbejdsprstationskonkurrence ("morakkeri") - kvalifikationskonkurrence (tilbyde srlige kvalifikationer). i . Hvor vidt det er lykkedes for bestemte lnarbejdergrupper at sl igennem via lntrykkeri og morakkeri og hvde et arbejdsmonopol er i hj grad et sprgsml om konjunkturudviklinger p arbejdsmarkedet. Tilstande med stor reservearm m formodes at styrke disse konkurren- cemidler. Vrdien af kvalifikationer som konkurrencemiddel er om ikke uafhn- gig af konjunkturforholdene s dog i langt hjere udstrkning et re- sultat af strukturudviklingen i jobkravene. Tilstedevrelsen af kva- lifikationskrvende jobs er basis for de uddannedes jobmonopolise- ring. Falder jobkravene, kan der derimod vre tale om en ret s de- finitiv afvikling af veletablerede kvalifikationsbaserede arbejdsmonopoler.

54. 51 Skematisk er de nvnte monopolrsager-opstillet i nedennvnte over- sigt. Samtidig er der indlagt en ny dimension, nemlig en sondring mellem absolut og relativ monopolstyrke. Arbejdsmono- Ar- polstyrke bejds- monopol- rsag Absolut Relativ "Lntryk" "Morakkeri" Strkt Teknisk betingede arbejds- kvalifikations- (2) proces- behov afhn-- v ||gige Soc1altbetingede kvalifikations- w behov (arbejds- organisation) (1)- De 2 indlagte Qile symboliserer udviklingstrk med meget grov pensel: (l) Opbruddet i de kendte faggrnser i kraft af den teknologiske udvikling. Det indebrer nedbrydning af absolutte arbejdsmonopoler, strre muligheder for at bemande Jobbene med forskellige arbejds- kraftkategorier. Hvem der ansttes bliver i hjere grad en relativ strrelse, betinget af bl.a. personalepolitiske dispositioner i virksomhederne.

55. 52 (2) Svkket relativ betydning af de teknisk afledte kvalifikations- behov til fordel for strre vgt p de socialt'afledte kvalifikationskrav. Hvilket er en direkte konsekvens af den stigning i overvgningsarbejdet, der er en af flgerne af den teknologiske udvikling. Sammenlagt indebrer disse udviklingstrk isr et pres p de faglr- tes arbejdsomrdemonopol.Fra n side bliver allehnde teknikergrup- per serise jobkonkurrenter. Fra andet hold presser de ufaglrte ,kraftigt p for at bemande traditionelt faglrte jobs. Arbejdsgivernes frihedsgrader i valget af arbejdskraft og dermed muligheder for at spille grupper ud mod hinanden synes vsentligt styrket i dette rhundrede, ikke mindst i efterkrigstiden. Den strategi, de enkelte forbund anlgger i kampen om arbejdsomrderne, er sledes grundlggende afhngig af svel strukturelle som konjunk- turelle udviklingstrk p arbejdsmarkedet. Kigger vi specielt p den uddannelsespolitiske strategi i nyere tid, s m to.andre afgrende kampbetingelser fremhves. Den ene - som er den mest ydre - udgres af den statslige uddannelsespolitik. Til karakteristik heraf skal blot fremhves to forhold. For det frste fragmenteringen af uddannelsesbureaukratiet mellem de fag- lrtes grunduddannelser og teknikeruddannelserne i undervisningsmini- steriet og de ufaglrtes specialarbejderuddannelser i arbejdsministe- riet. At politikken kres i to adskilte verdener, betyder en statslig understttelse af de organisatoriske skel i fagbevgelsen. Staten er en medspiller i forhold til den faglige rivalisering. Det andet forhold, der m fremdrages, er den statslige reguleringsmarginale betydning for uddannelsespolitikkens fastlggelse. Det politiske magtcentrum p omrdet ligger i et yderst kompliceret net af rd,

56. 53 nvn og udvaig, hvor arbejdsmarkedets organisationer i paritetisk forhoid bde formuierer og forvaiter poiitikken. Med stor rimeiighed kan man taie om "fagiigt seivstyre". Pariteten betyder, at virkeiig- greise af uddannelsespolitiske initiativer fra fagbevgeisen krver arbejdsgiverpartens medvirken. Den sidste kampbetingeise, der skai opregnes, har at gre med forskei- iige organisationsstrukturer p henhoidsvis fagbevgeises- og arbejds- giverside. Hvor forbundsstrukturen betyder organisationskonkurrence om arbejdsomrderne p hver eneste arbejdspiads, s mdes man med n mod- Eart R arbejdsgiversiden, nemiig brancheorganisationerne. Eksempeivis ska1 initiativer fra svei SID som.DM inden for jernet forhandies med n modpart, Jernets Arbejdsgiverforening (JA). Systemet bringer arbejdsgiverne i en srdeies favorabe] forhandierposition. Hovedorganisationerne (LO og DA) indtager en ret perifer position omkring den konkrete uddanneisespianigning, som er den scene, jobkampen udspiiies p. De markerer sig tii gengid p et mere uforpiigtende, ideoiogisk-principieit oian. Figuriigt kan vi sammenfatte et forbunds strategibetingeiser i figende model: ARBEJDSMARKEDET STATEN UNDERVIS- ARBEJDS- NINGSMINI- MINISTERIET STERIET (UFAGLRTE) '(FAGLRTE) J ORGANISATION ERNE l/ BRANCHEORGANI- SATIONER KONJUNKTUR STRUKTUR

57. 54 Nr der i det foregende er talt om forbund, s tnkes der p forbunds- ledelser, endda de daglige ledelser. Uddannelsespolitikken har traditionelt vret et af de mindst politiserede politikomrder blandt fagbevgelsens medlemmer. I den forstand er der tale om en srdeles eksklusiv diskussion, hvilket str i grel modstning til, hvad politikudviklingen har af konsekvenser for den enkelte lnarbejders jobmuligheder p arbejdsmarkedet. 3. TRK AF UDDANNELSESKAMPEN I JERNET FRA l920'ERNE OG OP TIL I DAG Helt generelt findes der en klar sammenhng mellem arbejdets taylorisering og erhvervsuddannelsers specialisering, mest direkte der hvor oplringen - som i lrlingeuddannelsen - delvis sker gennem udfrelse af almindeligt lnarbejde. Mellemkrigstiden: Sidst i 1920'erne var specialiseringen get for vidt i jernet. Hvad lr- lingene lrte var afhngig af, hvilket forefaldende arbejde der tilfandig- vis fandtes p de stadig mere specialiserede lrepladser. Eksempelvis var autobranchen kommet til som nyt skud p stammen. Kunne den uddanne smede- lrlinge? Det mente man ikke i jernets organisationer. I fllesSkab etable- rede man derfor i l929 det faglige selvstyre uden nogen lovmssig hjemmel. Metalindustriens lrlingeudvalg hed institutionen, og dette skulle vise sig at blive en skelsttende begivenhed i dansk erhvervsuddannelsespoli- tik. Den nye lrlingelov i l937 indfrte fagligt selvstyre i alle lrlinge- udannelser, og de p et senere tidspunkt indfrte arbejdsmarkeds- og teknikeruddannelser fik p mange mder den samme administrative ramme. Baggrunden for lrlingeudvalgets oprettelse var dog for smedeforbundet ikke alene et sprgsml om at sikre bredde og kvalitet i lrlingeuddannelsen; Allerede p det tidspunkt talte inddmnimgrgumentet i forhold til de ufaglrte. Gennem "ordnede" forhold p uddannelsesomrdet blev det ' i o v mske muligt at binde arbejdsgiverne op p en forpligtelse til at srge

58. 55 for en tiistrkkeiig tiigang ti1 arbejdsmarkedet af fagirte, siedes at fasthoideisen af smedenes arbejdsomrder kunne forsvares. P dette sted er det p sin piads at kommentere den gngse opfatteise af de fagirtes poiitik i forhoid til reguiering af iriingeantaliet. Mange har traditionelt hvdet, at man for ikke at ge konkurrencen biandt de fag- 1rte arbejdere fra de fagiige forbunds side har sgt at begrnse 1r- iingeantaiiet. Efter min vurdering forhoider det sig nrmest omvendt. Det er ikke ved udelukkelse fra faget men ved bning af det, at faget overiever. Fagbevgeisen har stet i et gte diiemma meiiem kvaiitet i uddanneisen og kvantitet, antaiiet af irepiadser. Jo mere der er stii- iet krav om kvaiitet i uddanneisen over for mestrene, jo strre risiko har man lbet for at snke tiigangen ti1 fagene, hvis det frte til en forringeise af rentabiiiteten ved at have iriinge. Hvor det er kommet ti] et opgr meiiem disse 2 hensyn, har udfaidet som regei vret i kvantitetens favr. Det er en meget strk indikator for, hvor vita1 betydning det har for de fagirtes forbund at sikre sig tiigang ti] faget. Smedefaget var med andre ord i meiiemkrigstiden under begyndende "opis- ning" eiier rettere sagt - det udvikiede sig bde ved get specialisering af smedearbejdet og ved knopskydning af nytiikomne arbejdsomrder i jernet. Autoomrdet er a11erede nvnt som det ene. Rrigning var et andet, hvis tiihrsforhoid tii smedefaget, henhoidsvis biikkensiager- faget, var uafkiaret. Det tredje nytiikomne arbejdsomrde var radiome- kanikeromrdet. For aile tre feiter gjaidt det, at jernets parter ikke ans arbejdet for at vre tiistrkkeiigt aisidigt ti] at kunne bre eta- bieringen af en fagire. Aiiigevei s de sig sidst i 30'erne og frst i 40'erne ndsaget til at anerkende det som fagiigt arbejde. E11ers stod det kiart, at de ufagirte, henhoidvis biikkensiagerne, stod parat til at tage over.

59. 56 1940'erne: Sidste halvdel af 40'erne bragte markante skred i forholdet mellem faglrte og ufaglrte i jernindustrien. Nr det store indtag af ufaglrte kom p netop det tidspunkt, skyldes det helt sikkert en regulr mangel p faglrte i en opsvingsperiode. De arbejdsprocesmssige be- tingelser for at anvende ufaglrte i strre mlestok havde forment- lig vret til stede gennem en lngere rrkke. Umiddelbart drog parterne ingen uddannelsesmssige konsekvenser af man- gelsituationen, sknt den helt oplagt bl.a. havde sin rod i et for lille lrlingeindtag rene forinden. Det betd dog ikke, at inddmnings- motivet var fravrende i smedeforbundet. Man lavede hurtigt aftaler med arbejdsgiverne Om, at de skulle anerkende ufaglrte arbejdere som fag- arbejdere og dermed som vrdige til medlemsskab af metalforbundet med tilsvarende hjere aflnning. I praksis blev medlemsoverfrslen af be- grnset omfang. Arbejdsgiverne havde da ogs allerede ved aftalernes indgelse betinget sig deres fortsatte ret til at bruge ufaglrte. l950'erne og 1960'erne: l950'erne er forandringens rti inden for uddannelsespolitikken. Den nye lrlingelov i l956 reformerer grunduddannelserne og statslige kom- missionsarbejder lgger fundamentet for oprettelse af tekniker- og specialarbejderuddannelser. Under t kan disse initiativer ses som en tilpasning af arbejdskraftens kvalifikationer til en situation p arbejdsmarkedet med get vertikal svel som horisontal arbejdsdeling. Svk- kelsen af de absolutte arbejdsomrdemonopoler var nu s strkt frem- skreden, at strre uddannelsesmssige initiativer var ndvendige. Den politiske udvikling var samtidig et entydigt tegn p, at de ufaglrte forbund for frste gang aktiverede uddannelsesmssige interesser - primrt som led i jobkampen, sknt deres motiver udadtil ikke just gik

60. 57 p det plan. De var af mere ideologisk, fordelingsplitisk og arbejds- procesmssig art. Det sidste argument havde strst gennemslagskraft i kommisSionen, der arbejdede med de ufaglrtes uddannelser. Det betd, at specialarbej- deruddannelsen ikke blev en bred grunduddannelse p de ufaglrtes arbejdsomrder. Tvrtimod var der tale om enkeltstende moduler af kort varighed. Som sdanne blev de imidlertid effektive instrumenter i job- konkurrencen med de faglrte metalarbejdere. Specialarbejderne kunne nu med uddannelseskurser, d.v.s. formelt anerkendte kompetencer, i hn- den udbyde deres arbejdskraft bl.a. i jernindustrien. "Svampene" skd hurtigt op i jernets underskov. Nr svampene oplevedes som trusler af skovens store trer - metalfagene - s skyldtes det dels deres st

sfah rapport 1987

Presentations & Public Speaking