&

Selvfølgelig Skal du ha’

12Af

Victoria Elisabeth Pihl Sørensen Josephine Lykke Fritzbøger

© Victoria Elisabeth Pihl Sørensen og Josephine Lykke Fritzbøger og People’sPress, København 2014© Denne udgave: People’sPress, 2014Omslag: Rasmus FunderRedigering: Pernille WassGrafisk tilrettelæggelse: TramperietISBN: 987-87-7137-80541. udgave, 1. oplagPrinted in EU 2014

Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

People’sPressVester Farimagsgade 411606 København V

www.artpeople.dk

indholdSfortegnelSeForord 6

Kapitel 1: Hvorfor 12? 8

Kapitel 2: Smil, og skru op for charmen 13

Kapitel 3: Prioritér din tid 20

Kapitel 4: Frygt ikke dine lærere, lær dem at kende 27

Kapitel 5: Vælg at deltage – tilvalg, udvalg og studievalg 35

Kapitel 6: Brug hinanden – dine medstuderende er en ressource 45

Kapitel 7: Lær af andres fejl 52

Kapitel 8: Skriv 58

Kapitel 9: Er du også kønshandicappet? 68

Kapitel 10: FUCK JANTELOVEN! 80

Kapitel 11: Forberedelse til dommens dag 87

Kapitel 12: Det grønne bord 99

Litteraturliste 118

6

Kære nuværende/soon to be gymnasie-elev

Hvis du skal til at starte i gymnasiet eller måske allerede er godt i gang, så har dine forældre formodentlig smidt adskillige klichéer i hovedet på dig om, at gymnasiet er de tre bedste år af dit liv, at vogn-turen er det vildeste, men også, at det altså er nu, det gælder. Som to tidligere gymnasieelever kunne vi ikke være mere enige i de tre ud-sagn. Men selvom gymnasielivet et langt stykke hen ad vejen hand-ler om at have det sjovt, få nye venner, tage på ski- eller – måske mere rammende – drukture, så må du nok acceptere, at skolelivet også fylder en del. Det er trods alt derfor, du går i gymnasiet: for at gå i skole og få dig nogle gode karakterer.

Men i modsætning til, hvad mange tror, er det ikke et spørgsmål om enten/eller. Tværtimod: Multitasking er ikke kun for midald-rende kvinder. Gymnasiet handler om tilvalg, ikke fravalg, og at få topkarakterer kan sagtens kombineres med fester, øl og Facebook. Så lad ikke andre, det være sig formanende forældre og velmenen-de lærer, fortælle dig andet.

Vi har selv været igennem karakterræset, og på trods af bump i vejen, fester, spil i timerne og pjæk har vi på egen krop oplevet, hvor overraskende overskuelig og simpel en bedrift det kan være at hæve sit gennemsnit og øge forekomsten af 12-taller på karakter-bladet, hvis man som elev tager de rigtige værktøjer i brug. Derfor afsluttede vi i den nationale top 3 % fra vores årgang på STX og fik tilsammen 32 12-taller på vores eksamensbeviser – og du kan gøre det samme.

7

Lad os få en ting på det rene med det samme: 12-tallerne kommer ikke uden en vis mængde hårdt arbejde. Det er ikke et spil, vi spil-ler, hvor det gælder om at springe over, hvor gærdet er lavest, det er derimod din studentereksamen og dine fremtidige karrieremulig-heder, der er på spil. Med den rette taktik og viljen bag garanterer vi, at topkaraktererne er inden for rækkevidde. Det gælder blot om at udnytte de ressourcer, du har til rådighed, samt om at prioritere din tid.

Easier said than done – det ved alle, der har gået i gymnasiet. Derfor har vi skrevet denne survival guide til, hvordan du får det optimale udbytte ud af dine tre år i gymnasiet uden at gå glip af hverken et 12-tal eller en fest. Hvis vi kan gøre det, så kan du også.

God fornøjelse!

Kærlig hilsenVictoria & Josephine

8

hvorfor 12?Medier og fremtidsforskere i alle afskygninger ynder at udråbe vores generation til ”Generation Z”. Og hvad skal det så betyde? Åbenbart er vi digitale indfødte, zappere, præget af finanskrisen og di-verse andre vederstyggeligheder. Men hvad betyder det? Svaret er, at det ganske enkelt ikke betyder noget som helst for os. Ikke andet end, at det måske kunne gøres til et underholdende emne for din næste opgave i dansk. For der er ingen grund til at sætte labels på vores unge hoveder og begynde at beskrive, hvad vores generation har udrettet (endnu). Foreløbig er de største personligheder, vi har produceret, Justin Bieber og Hannah Montana – en bedrift, man så sandelig må håbe, vi kan nå at overgå. Og mon ikke vi gør det? Vi er stadig unge og har mange store beslutninger – men heldigvis også år – foran os.

Der kommer en tid, hvor du vil opdage, at hårgrænsen er vigende, din kone er gået i overgangsalderen, renten stiger, og du finder ud af, at dit nye hus er bygget på en giftgrund – men den tid ligger 30 år ude i fremtiden. Get the point? Det, vi prøver at sige, er, at du først kan krydse broen, når du kommer til den. Så der er absolut ingen grund til at stresse over din fremtid eller bekymre dig over beslutninger, der ligger flere år ude i fremtiden.

9

Vi vil alligevel råde til at tage en dyb indånding, løsne op i leddene og ånde ud – og bede dig overveje en enkelt vigtig ting:

hvad vil du være, når du bliver vokSen?Du behøver ikke at tage beslutningen i dette sekund. Men det kan aldrig skade at introducere overvejelsen hos dig, selvom mange vel-menende voksne – forældre, bedsteforældre og pædagoger – sikkert allerede har sørget for, at den har været til stede i din bevidsthed stort set siden treårsalderen. Dengang forventede de et dejligt naivt og barnligt svar, hvad de som regel også fik: Politimand eller supermand er ikke ualmindeligt at høre fra drenge, og piger svarede med den største selvfølgelighed: balletdanser eller prinsesse. Vi drømte da også engang om at blive henholdsvis havbiolog (ligesom Barbie) eller designer (ligeledes som Barbie) og lidt mere utraditionelt dykker (igen ligesom Barbie) eller pilot (vi kender jo alle Amelia Earhart). Men i løbet af årene, i takt med at forventningerne vok-sede, har spørgsmålet ændret karakter. I en tid, hvor du forventes at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, finder du dig pludselig midt i et kaos af forventninger og krav. Det ellers uskyldige spørgsmål synes nu langt mere uoverskueligt, end da du gik i børnehave. Og når spørgsmålet Hvilken uddannelse vil du gerne tage? bliver stillet i dag, har det mest naturlige svar en lidt anden udformning: Fuck … – eller det mere passende Øhh … i selskab med bedsteforældrene. Selv har vi sågar måttet ty til at svare ingeniør (som om), når nærgående familiemedlemmer krævede et mere præcist svar. Og det med god grund. For helt seriøst, hvordan skulle du overhovedet kunne tage stilling til, hvor du gerne vil være om 10 år og med hvilken indkomst og hvilke kvalifikationer? Din hverdag i dag hedder gymnasiet, fester, karakterer og venner – og det gør den altså også i morgen.

10

Det er de færreste unge, som har en 10-årsplan, og den er heller ikke nødvendig. Pointen her er, at i stedet for, at dråben på panden udvikler sig til en kronisk mavepine eller ren og skær ligegyldighed over for din fremtids udformning, så tag spørgsmålet som en ud-fordring. For hvis du gennemfører en gymnasieuddannelse med et godt snit, kunne det ikke være mere overflødigt.

Vi gik i gymnasiet med en dreng, der op til eksaminerne plejede at sige, at alt over 02 er spildt arbejde. Der er unægtelig nogen, der vil give ham ret, men lad os med det samme slå fast: Et 12-tal er aldrig spildt. Og historien viser da også, at med et snit, der tangerer 02, er sandsynligheden for, at du ender med at bruge dit sabbatår som pizzabud, stor … Personligt foretrækker vi noget andet.

Vores opfordring til dig lyder derfor: Gør dig selv en tjeneste, og stræb efter de gode karakterer. Et 12-tal er altid et selvtillidsboost, der kan måle sig med de lækreste nye sneakers, men der er flere helt rationelle grunde til, hvorfor alt andet end at stræbe efter det bedste er direkte dumt:

Frit valg på alle (uddannelses)hylder. Hvis du er en af dem, der kan nikke genkendende til skrækken ved at blive stillet ovenstående spørgsmål, så er det bedste, du kan gøre, at gå efter det højeste snit. Adgangen til videregående uddannelser i Danmark er direkte afhængig af dit gymnasiegennemsnit, og hvis det, der senere viser sig at være drømmeuddannelsen, har et adgangssnit på 10,2, og dit gennemsnit er 9,8, så er der to mulige scenarier: Surt show eller en satsning på kvote 2-adgang. Måske den ekstra indsats i historie alligevel havde været det værd.

1)

11

2)

3)

4)

Det høje snit åbner døre. Uden at det skal lyde som en præ-diken, så kan du være 100 % sikker på, at selv hvis det ikke er uddannelsesdøre, du forsøger at åbne, men jobmuligheder og praktikpladser, så vil de synes gevaldigt lettere med et flot gennemsnit. Dørene er temmelig tunge, hvis du præsenterer din mulige arbejdsgiver med karakterer af lavere værdi end papiret, de er printet på. Sneboldseffekten. Et 12-tal kommer sjældent alene, men det kan være, at du må starte med et 7-tal, derefter et 10-tal, så et 12-tal og så to 12-taller – og til sidst har du ikke fingre nok til at tælle dem. For der er noget om snakken, at få et 12-tal kan være svært, men når du først er i gang, bliver det enklere at øge forekomsten af flotte karakterer på dit karakterblad. Det skyldes blandt andet, at dine læreres indtryk af dig som elev bliver forbedret, men også, at arbejdsbyrden føles lettere, fordi du er godt inde i den akademiske rutine. Det er desuden vores erfaring, at engagerer man sig fagligt og socialt i gymnasiet, så følger valget af uddannelse helt logisk og ganske uproblematisk. Gymnasiet hjælper dig nemlig med at afklare, hvor dine faglige interesser ligger – og hvor de bestemt ikke er at finde.

Der findes selvfølgelig mange gode grunde til, hvorfor du skal gå efter 12-tallerne, og det er slet ikke sikkert, at du er enig med os i ovenstående. Det er for så vidt helt i orden, for det vigtigste er ikke, hvor du finder motivationen, men at du finder den. Punktum. De fleste af os har på et tidspunkt hørt en forælder ytre ordene, det er lysten, der driver værket. Deri må vi give dem ret. Hvor end du finder den flyvske motivation, om det er drømmestudiet, der lokker, mulig-heden for at læse i udlandet, ren og skær konkurrencelyst eller noget helt fjerde, så er du allerede godt på vej mod dit drømmesnit.

12

Tilbage er der kun at ønske dig god fornøjelse med læsningen og held og lykke med din tid på gymnasiet. Tre hårde, sjove, grænse-overskridende og udbytterige år venter foran dig, så sørg for at få det fulde ud af dem. Og husk: YOLO! kapitel 2