sbp - skovdyrkerne · med hensyn til de bæredygtighedskriterier, der definerer et batch (jf. sbp...

SBP Sustainable Biomiss Partnership

Supply Base Report Bæredygtig biomasse fra Skovdyrkerne Øerne

www.sustainablebiomasspartnership.org

http://www.sustainablebiomasspartnership.org/

Focusing on sustainable sourcing solutions SBP

Sustainable Biomas s Partnership

Template version 1.2 (Skovdyrkerne Øerne - version 1.21)

December 2016

NOTE:

This template, v1.2, is effective as of the date of publication, that is, 23 June

2016. Template v1.1 may still be used for those audits undertaken prior to 23

June 2016 and where the certificate is issued to Certificate Holders before 1

October 2016.

For further information on the SBP Framework and to view the full set of documentation see

www.sustainablebiomasspartnership.ord

Document history

Version 1.0: published 26 March 2015

Version 1.1 published 22 February 2016

Version 1.2 published 23 June 2016

SBP Supply Base Report: Skovdyrkerne Øerne (version 1.24) Page ii


Sustainable Biornass Partnership

Indhold 1 Overblik .......................................................................................................................................................... 1

2 Beskrivelse af forsyningsbasen ................................................................................................................... 2

2.1 Generel beskrivelse ......................................................................................................................................... 2

2.1.1 Basale definitioner og formål ........................................................................................................... 2

2.1.2 Definering af forsyningsområdet ...................................................................................................... 4

2.1.3 Danmark - skovressourcen ............................................................................................................. 4

2.1.4 Andel af SBP råvare produktgrupper ............................................................................................... 7

2.2 Foranstaltninger for at fremme certificering blandt leverandører af råvarer ..................................................... 7

2.3 Andel af biomasse fra renafdrifter .................................................................................................................... 8

2.4 Blokdiagram der viser råvare indgange i forhold til råvare typen [valgfri] ...................................................... 8

2.5 Kvantificering af forsyningsområdet ................................................................................................................. 9

3 Krav om en evaluering af forsyningsområdet 'Supply Base Evaluation' ............................................... 12

4 Supply Base Evaluation .............................................................................................................................. 13

4.1 Anvendelsesområde ........................................................................................................................................... 13

4.2 Begrundelse ................................................................................................................................................... 13

4.3 Resultatet af risikovurderingen ....................................................................................................................... 14

4.4 Resultat af leverandørgodkendelsesprogrammet .......................................................................................... 15

4.5 Konklusion .................................................................................................................................................... 15

5 Supply Base Evaluation Proces.................................................................................................................. 16

6 Høring af interessenter ................................................................................................................................ 17

6.1 Reaktion på høringssvar ................................................................................................................................ 18

7 Overblik over den indledende risikovurdering .......................................................................................... 19

7.1.1 SBP compliance — Konklusion på den indledende risikovurdering .............................................. 25

8 Leverandørgodkendelsesprogram (SVP) .................................................................................................. 26

8.1 Beskrivelse af leverandørgodkendelsesprogrammet ..................................................................................... 26

8.2 Site visits ........................................................................................................................................................ 27

8.3 Konklusioner vedr. leverandørgodkendelsesprogrammet .............................................................................. 28

SBP Supply Base Report: Skovdyrkerne Øerne (version 1.24) Page ih


Sustainahle Bicnna`• Partnership

9 Afværgeforanstaltninger ............................................................................................................................. 29

9.1 Afværgeforanstaltninger ................................................................................................................................ 29

9.1.1 Generelt - uddannelsesniveau: .................................................................................................... 30

9.1.2 Planlægning og risikohåndtering: .................................................................................................. 30

9.1.3 Skovning og flishugning ............................................................................................................... 30

9.1.4 SBP compliance - konklusion ........................................................................................................ 31

9.2 Overvågning og resultater ........................................................................................................................... 31

10 Detaljerede fund for de enkelte indikatorer............................................................................................... 32

11 Gennemsyn af rapporten ............................................................................................................................ 33

11.1 Peer review ....................................................................................................................................................... 33

11.2 Offentlige og ekstra gennemsyn ....................................................................................................................... 33

12 Godkendelse af rapport .............................................................................................................................. 34

13 Opdateringer ................................................................................................................................................ 35

13.1 Signifikante ændringer i forsyningsbasen ......................................................................................................... 35

13.2 Effektivitet af forrige afværgeforanstaltninger ................................................................................................... 35

13.3 Nye risikoniveauer eller afværgeforanstaltninger ............................................................................................. 35

13.4 Aktuelle tal for de seneste 12 måneder 35

13.5 Estimerede tal for de næste 12 måneder ......................................................................................................... 35

SBP Supply Base Report: Skovdyrkerne Øerne (version 1.24) Page iv


Sustainable I3a)mass Partnership

Overblik

Producent navn: Skovdyrkerforeningen Øerne A.M.B.A

Producent lokation: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg. Denmark

Geografisk position: Lat E 10 degrees 09.112 minutes, Long N 55 degrees 23.466 minutes

Primær kontaktperson: Ulrik Nielsen, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg, +45 28605667,

[email protected]

Hjemmeside: www.skovdyrkerne.dk/OER/

Dato for afsluttet rapport: 30.11.2016 (klar til høringsfasen)

Afsluttende CB audit: N/A

Navn pa CB: NEPCon

Oversættelse fra engelsk: Ja

SBP Standard(er) anvendt:

Standard 1 v1.0

Standard 2 v1.0

Standard 4 v1.0

Standard 5 v1.0

Weblink til de anvendte Standard(er): http://www.sustainablebiomasspartnership.org/documents

SBP godkendt Regional Risiko Vurdering: Irgang — 1. version tilgængelige juni 2016

Weblink til SBE pa egen webside:

http://www.skovdyrkerne.dk/oer/flis-til-skovdyrkerne-skovdyrkerforeningen-oest-hjaelper-dig/

Indicate how the current evaluation fits within the cycie of Supply Base Evaluations

Main (Initial)

Evaluation

x

First

Surveillance

Second Surveil- lance

Third

Surveillance

Fourth

Surveillance

SBP Supply Base Report: Skovdyrkerne Øerne (version 1.24) Page 1

http://www.skovdyrkerne.dk/OER/

http://www.sustainablebiomasspartnership.org/documents

http://www.skovdyrkerne.dk/oer/flis-til-skovdyrkerne-skovdyrkerforeningen-oest-hjaelper-dig/


Sustainable Biotua Partnership

2 Beskrivelse af forsyningsbasen

Formålet med denne beskrivelse er at give den nødvendige baggrundsinformation for at læse og forstå den ne

"Supply Base Report" — hvilket udgør en central del i forberedelserne til at dokumentere de procedurer der er

involveret i bæredygtig høst af skovens biomasse ved Skovdyrkerne Øerne.

2.1 Generel beskrivelse

Skovdyrkerne Øerne (ØERNE) er en forening. der er ejet og kontrolleret af lokale skovejere. Formålet med foreningen er

at udbyde alle former for service relateret til skovdyrkning — leveret pa en made der tager udgangspunkt i forholdene pa

ejedommen og skovejerens formål med driften.

Skovdyrkerne Øerne er en af 5 lokale foreninger, der udgør 'De Danske Skovdyrkerforeninger' — der sammen former

et nationalt netværk der yder service til skovejerne.

ØERNE har, per 1. juli 2016, 1.200 medlemmer, der tilsammen ejer ca 20.000 ha skov (inkl. Juletræer, plantager og åbne

naturområder i tilknytning til skoven). Medlemmerne kontrollerer foreningens drift gennem en bestyrelse, der vælges ved

en årlig generalforsamling.

Foreningen har en stab af professionelle forstfolk (alle uddannet M.Sc. or B.Sc. i skovbrug) og de ledes af en skovrider

(CEO). Per 1. januar 2017 udgør den faglige stab i alt 20 skovfogeder.

ØERNE udfører ydelser i forhold til skovdyrkning, hvilket omfatter:

Rådgivning (skovbesøg, afrapportering. grønne driftsplaner, skovrejsningsplaner osv.).

Skovningsoperationer — råtræ og biomasse (fra træ til industri).

Høst af juletræer og pyntegrønt (fra træ til slutkunde).

Alle typer af manuelle og mekaniske operationer i relation til skovdyrkning. juletræer, pyntegrønt og

naturforvaltning i det åbne land.

De fleste aktiviteter og opgaver udføres på medlemsejendomme, der ligeledes har visse fordele i forhold til ikke-

medlemmer. Men køb og salg af skovprodukter og ydelser f ra og til andre skovejere (ikke-medlemmer) foretages

også. Desuden sker der også køb og salg af skovprodukter på engrosvilkår (ØERNE som handelsled).

2.1.1 Basale definitioner og formål

I denne kontekst skal ØERNE forstås som biomasse producer (BP), - dvs.:

Biomasse fra alle former for skovningsoperationer, hvor ØERNE er ansvarlig for hele forsyningskæden

(fra planlægning, fældning og hele vejen til kunden) skal opfattes som 'biomasse fabrikken' — og alle

procedurer i 'Supply Base Evaluation', inklusiv risikovurdering og afværgeforanstaltninger, udføres af

ØERNEs egne faglige, skovbrugsuddannede og trænede medarbejdere

Biomasse der stammer fra 3. part skal gennemføre leverandørgodkendelsesprogrammet (Supplier

Verification Programme) for at bestemme om biomassen kan betragtes som bæredygtig jævnfør SBP

standarden.



Sustainuble Biomas. Partnership

Denne 'Supply Base Report' er begrænset til kun at omfatte primære råvarer (primary feedstock). Som en operatør,

tæt forbundet til skoven, arbejder ØERNE overhovedet ikke med sekundære eller tertiære råvarer.

Med hensyn til de bæredygtighedskriterier, der definerer et batch (jf. SBP instruction note 5a section 8.1) er den

passende sondring i denne kontekst følgende:

a) Input type: Kun primære.

b) Skovstørrelse: alle under 1.000 ha (i realiteten < 500 ha).

c) Skovcertifikater: 13 PEFC, 8 FSC

d) SBE status: indenfor SBE.

e) Rodflis: Indeholder ikke rodflis

f) Primær skov: Nej

Batches defineres i management systemet kun i forhold til GHG profile data og oprindelsen i forhold til en eventuel

skovdyrkningsmetode.

Definitionen af skov — hvor SBP er gældende — følge FAO standarden: træbevokset areal pa over 0,5 ha

hvor træerne bliver højere end 5m — med den udvidelse som Naturstyrelsen har defineret, som en bredde på

minimum på 20 m1.

See FAO definition of forest land in fult link or Danish version link.



Sustainable Biomas Partnership

2.1.2 Definering af forsyningsområdet

ØERNE høster hovedsageligt biomasse på Fyn, Sjælland og Bornholm med lejl ighedsvise operationer i den

østlige del af SydJylland.

Figur 1: Forsyningsbasen er regionerne "Sjælland", Syddanmark" and lejlighedsvis "Hovedstaden".

2.1.3 Danmark - skovressourcen

Hvor der ikke foreligger anden kildeangivelse stammer informationen i dette afsnit fra en lignende beskrivel -

se i den nationale risikovurdering (RRA) for Danmark. 2)

Dette valg er truffet ad adskillige årsager::

RRA giver et opdateret overblik over den relevante information.

RRA indeholder de nødvendige og relevante referencer til kildeinformationen — se dette k for yderligere

information.

2 'THE REGIONAL RISK ASSESSMENT FOR DENMARK" (draft submitted for public consultation by NEPCon. May 2016. LinK. This draft is

still the only version available. We have however been informed. that the results of the public hearing is in no contrast to the outline and

procedures in this SBR'



Sustainable Biomas Partnership

Høringsfasen sikrer at beskrivelsen er lavet i konsensus med andre høringsparter, selv om vi ved

ØERNE er en smule mere optimistisk i vores syn på den nuværende status i de danske skov.

adopterer vi et forsigtighedsprincip i vores tilgang.

Det terrestriske miljø Danmark er delt mellem to EU biogeografiske områder ved hjælp af en nord-syd græn-

se gennem midten af den jyske halvø: 1) den atlantiske region, der dækker den vestlige del af Jylland og den

kontinentale region. og 2) Continental region, der dækker den østlige del af Jylland og de danske øer. Disse

regioner bruges af danske Naturstyrelsen under Miljøministeriet og Fødevareministeriet til EU-Kommissionen

til at aflægge rapport om status og forvaltning resultaterne af Natura 2000 fredede områder.

I begyndelsen af 1800-tallet, var skovdækket i Danmark sa lav som 3-4 % af det samlede areal.

Skovrydning skyldtes tømmer og brændehugst. samt at skovene blev brugt græsningsarealer for husdyr.

Danmarks første skovlovgivning tradte i kraft i 1805. Hovedformalet savel som senere lovgivning var at

bevare skoven som bevokset areal og for at beskytte den eksisterende skov fra overudnyttelse, for tidlig

fældning og græsning af husdyr. I midten af det nittende urhundrede intensiveredes skovdriften og store

skovrejsnings-projekter blev udført. I dag er ca. 14 % (615.000 ha) af Danmarks landareal dækket af

forskellige former for skov.

Ifølge den danske skovovervagning, der er udført af Naturstyrelsen, er 41 % af Danmarks skovareal domine-

ret af løvtræer, 39 % af nåletræarter, 11 % af en blandet nåletræer og løvtræarter, 5 % er juletræskulturer

(placeret inden for alle de ovennævnte skovtyper) og 4 % af arealet er ubevoksede, brandbælter mv. Desuden

er 67 `)/0 af det danske skovareal dækket af plantede ensaldrende bevoksninger, hvor 9 % er selv-foryngede

bevoksninger med naturlig foryngelse og 6 % af skovarealet er uens-aldrende naturskov. Sidstnævnte

repræsenterer refugier af skove, der ville være tættest pa, hvad der anses for naturskov med en naturlig skovs

karakteristika. Sadanne findes i skove, bade under private og offentlige ejerskab og de er overvejende

placeret i den kontinentale region (østlige Jylland og øerne). Placeringen af disse naturskove er generelt

velkendte, men nogle kan stadig være uidentificeret.

Af Danmarks 615.000 hektar skov, er 440.000 hektar forvaltet som "Fredskov", der er reguleret efter den danske

skovlov. Skovloven tillader skovdyrkningsaktiviteter inden for disse områder; dog kræver § 8 at afdrevet areal skal

genvinde skovdække inden for 10 år fra fældning, at højst 10 % af skovarealet kan bruges til kort omdrift af

juletræer eller pyntegrønt produktion. og maksimalt 10 % af arealet kan bruges til stævningsskov eller til

skovgræsning. Skovloven beskytter ogsa vandløb og vidområder i skove, som ikke er omfattet af

naturbeskyttelsesloven, - hvilket administreres af Miljøministeriet eller lokale myndigheder. Skovloven fastsætter,

at søer, moser, heder, artsrige overdrev, kystnære overdrev og moser og kær placeret i "Fredskov" ikke ma

plantes eller dyrkes, drænes eller pa anden måde ændres. Det er ogsa vigtigt at bemærke skovloven ikke

omfatter mange regler om, f.eks. høst, plantning eller udtynding.

Der er 79.000 hektar skov, der er udpeget som Natura 2000-områder (13 % af det danske skovareal ). Her er

der en vis overlapning med de 74,900 hektar skove og andre naturområder, der er udpeget i henhold til EU' s

habitatdirektiv, der har udpeget, 51.500 hektar EU- fugledirektiv og 13.900 hektar som Ramsar-områder. Der

skal indhentes en dispensation fra Naturstyrelsen før der foretages en hugstaktivitet i løv i et Natura 2000

område. Dispensationer gives, safremt skovøkosystemet ikke forringes. Udstedelsen af sådan en tilladelse

skal betragtes mere som en undtagelse end almindelig praksis.



Sustainable F3iomass Partnership

I forhold til HCV kategori 3, er det værd at bemærke, at selv om skovlovens § 25 sætter standarder for regi -

strering af særligt værdifulde skove' dvs. værdifulde i form af deres biodiversitet og bevaringsværdi, og at

disse er efterfulgt af en passende strategi for bevaring indenfor disse områder, - er disse områder endnu ikke

er registreret ved Naturstyrelsen. De danske skoves biodiversitet og bevaringsværdier er blevet undersøgt af

Institut for Geosciences and Natural Resource Management på Københavns Universitet gennem en

prøveudtagning og metodisk tilgang. Men ikke alle skovområder er blevet systematisk undersøgt, navnlig små

private skovområder. Opgaven med systematisk opmaling af ' særligt værdifulde skove ' udføres af

Naturstyrelsen i årene 2016 - 2019.

Skovenes ejerskab i Danmark er fordelt mellem private skovejere, (70 (Y0), statslige og kommunalt ejerskab (24

%), fonde (4 %) og ukendte ejere (2 (Y0).

Biodiversitet i de danske skove

Generelt er biodiversiteten i de danske skove pavirket af den historiske udvikling. I starten af det 18. urhund-

rede var skovdækket reduceret til nogle fa procent af arealanvendelsen. I 1805 blev skovloven vedtaget

gældende for alle de fleste skovene pa det tidspunkt. Det skiftede fokus til vedproduktion over de næste 200

år medførte en øget brug af eksotiske træarter og især nåletræarter. Den umiddelbare konsekvens af skov-

loven var, at skovdække blev tættere, fordi træerne og foryngelsen var beskyttet fra græssende husdyr. Lige -

ledes blev de åbne områder i skoven tilplantet. De tiltag der blev iværksat for 200 år siden har haft en stor

indflydelse pa biodiversiteten i skovene og vi er nu forpligtet til at standse reduktionen af biodiversiteten i

skoven.

Siden 1990'erne er der sket et skiftet i skovbruget i Danmark, - det gælder især i staten og kommunernes skove.

Her har man skriftet fra traditionel, produktionsorienteret skovdrift mod forvaltningsordninger med en bredere

vifte af mål for bevarelse, biodiversitet, rekreation og andre sociale behov. Ligeledes har der været øget fokus

på bevaring af kulturarven.

Der er i dag et stort fokus pa at bevare og endda øge biodiversiteten i skoven. Bevidstheden om dette er et

vigtigt skridt I retningen mod et bæredygtig og flersidigt skovbrug3).

I1994 ratificerede Danmark konventionen om biologisk mangfoldighed. I dag er mere end 11 % af Danmarks

terrestriske areal er beskyttet, en tredjedel af dem er klassificeret som I UCN Kategorier I og II; hvoraf en stor

del er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven og EU' s Natura 2000 direktiv. Disse områder er udpeget

specifikt til at beskytte arter, landskaber, kulturarv og I eller til videnskabelig forskning og I eller ud-

dannelsesformål.

Cirka 6300 arter fordelt pa 8 store artsgrupper er i Danmark tilknyttet I UCN Rød Liste kriterier, og lidt over

1.500 eller 24 % af disse har været rødlistede. Skove udgør 52 % af de levesteder der er tilknyttet til rødli -

stede arter. Områder der er underlagt en beskyttelse i henhold til Skovloven, Natura 2000 og I eller Naturbe-

skyttelsesloven er også kortlagt og tilgængelige online via Naturstyrelsens digitale naturkort. Biodiversitets -

data opdateres jævnligt af Naturstyrelsen og, som nævnt ovenfor, færdiggøres registret over "særligt værdi -

fuldt skov" i perioden 2016 - 2019. Der er desuden et skovområde i Nordsjælland, som er opført som UNE-

SCO World Heritage' på grund af dets historiske betydning. som kongelig 'Parforce' jagtmarker. Landskabet

heromkring viser de barokke landskabsarkitektoniske principper.

3 Palle Madsen, Professor, PhD, IGN University of Copenhagen (2016) in his Peer Review (link).



Sustainable Bitmias, Partnership

2.1.4 Andel af SBP råvare produktgrupper

SBP produet group Suppliers (pcs) Proportion (%) Forest certificate (%) Coniferous (%) Broadleaved (%)

SBP-compl i a nt Primary Feedstock 150 65 15 90 10

SBP-compl i a nt Seconda ry Feedstock 0 SBP-compl i a nt Tertia ry Feedstock 0 SBP non-compl i a nt Feedstock 20 35 90 10

Tabel 2.1.1 SBP produkt grupper - prognoseværdier for perioden 01,06.16 til 31.05.17. Tallene er baseret på data fra

foregående 12 måneder, 'Forest certifikat' udtrykker andelen af, hvor rastof stammer fra skove med et PEFC eller FSC -

certifikat.

2.2 Foranstaltninger for at fremme certificering blandt

leverandører af råvarer

ØERNE blev i 2007 godkendt til at holde en PEFC gruppe certifikat. ØERNE er også godkendt til at hjælpe skovejere at

blive certificeret under et FSC gruppe certifikat.

ØERNE har adopteret SBP standarden som et middel til at sikre indkøb af bæredygtig biomasse. Fordelen

ved ordningen er at den er overkommelig for skovbrug i lille skala. Skovdyrkerne har været en stærk

drivkraft og interessent i processen hen imod en regional r isikovurdering pa nationalt plan i Danmark.

ØERNE implementerer risikovurdering og afværgeforanstaltninger i forhold til SBP ved indkøb af alle primære råvare -

bade biomasse og træ - og gennem vores leverandørgodkendelsesprogram søger vi at øge vores grad af

bæredygtighed indenfor vores geografiske arbejdsområde.



Sustainable Biomass Partnership

2.3 Andel af biomasse fra renafdrifter

Formålet ved denne beskrivelse er at kvantificere, hvor stor en del af det rundtræ, der har et potentiale for

værditilvækst brug i træindustrien, der ender som biomasse.

Som følge af de prisrelationer der er på råtræmarkedet, denne andel er ubetydelig lille. Der er ingen substitution

mellem tømmerstokke og flis - hvis en del af en stamme, der har nået tømmer dimension, bruges til biomasse, er

det som regel på grund af:

Skader

Råd

Dårlig vedkvalitet

ØERNEs tilgang til skovforvaltning og skovning er at optimere den samlede økonomi til skovejeren. Der er en

stærk økonomisk drivkraft for at vælge et andet sortiment end energitræ — hvilket fremgår af nedenstående

prisrelation fra et skovningsprojekt.

Assortment End use Volume (m3s) Proportion (%) Price relation Value (%)

2,43 m. KTM I EMB - MIX (60/40) T14R100 High-Value 295 19% 136 16%

2,43 m. KTM I EMB - MIX (60/40) T14R100 High-Value 90 6% 139 5%

4,25 m. Korttømmer T20R60 High-Value 142 9% 167 10%



3,05 m. Troldhedetræ T14R35 High-Value 254 16% 186 19%

4,85 m. Korttømmer T14R40 High-Va lue 143 9% 167 10%

3 m. Energitræ T5R60 Bi omass 168 11% 100 7%

Total 1.574 100% 100% Tabel 2.3.1: Sortimentsfordeling ved renafdrift. Data fra et repræsentativt skovningsprojekt angiver, at energitræ kun udgør 11 % af volumen og 7 % af værdien i den endelige høst i modne bevoksninger (over 40 år rotationsal-der). Bemærk, at skovejeren har mindst 36 % gevinst ved et hvilket som helst andet sortiment end ener -gitræ/biomasse.

Det forudsættes at projektet har en minimumgrænse på et vognlæs (40 kfm) før end, der iværksættes et

skovningsprojekt.

2.4 Blokdiagram der viser råvare indgange i forhold til rå-

vare typen [valgfri]

N/A



Sustainable Biomas• Partnership

2.5 Kvantificering af forsyningsområdet

Data er hentet fra Dansk Skovstatistik (2014)4'.Skovdyrkerne Øerne definerer forsyningsområdet som regionerne:

'Midtjylland', 'Syddanmark' and *Nordjylland' — hvilket fremgar af kortet pa side 2.

a. Total forsyningsareal (ha): 474.088 ha

b. Ejerforhold (ha): 351.763 ha privatejet, 122.286 ha offentligt ejet, 0 ha "community concession" (7.559

andet)

c. Skovtype (ha): 0 ha boreal, 474.088 ha tempereret, 0 ha tropisk

d. Skovdyrkningssystem (ha): 375.437 ha plantet, 98.652 ha naturskov (størstedelen af naturskovene er findes

uden for det markerede areal (røde linje) i figur 1).

e. Skovcertificeret areal (ha): ca. 162.000 ha FSC-certificeret skov og ca. 196.000 ha PEFC certificeret skov.

Bemærk at mange skove er dobbeltcertificeret. Arealangivelsen er baseret pa et estimat for regionerne

'Midtjylland', 'Syddanmark' and 'Nordjylland'.

f. Samlet mængde af råvarer: 0 — 200.000 tons pr. år (den præcise mængde varierer — og betragtes som

kommercielt følsom — Skovdyrkerne har ingen dominerende position i markedet).

g. Al råvaremateriale er primær: 0-200.000 tons pr. ar.

h. List percentage of primary feedstock (g), by the following categories. Subdivide by SBP-approved Forest

Management Schemes:

5% Certified to an SBP-approved Forest Management Scheme

95% Not certified to an SBP-approved Forest Management Scheme

4 National Forest Inventory 2014 is available here: link



Sustainable Bioniass Partnership

i. Liste over alle de træarter, der kan indgå som den primære råvarer — inklusiv den latinske

betegnelse.

Danish English Latin

Ahorn Sycamore Acer pseudoplatanus

Ask Ash Fraxinus excelsior

Dunbirk White birch Betula pubestens

Vortebirk Silver birch Betula pendula

Bjergfyr Mountain pine Pinus mugo

Bævreasp Aspen Populus tremula

Bøg Beech Fagus sylvatica.

Contortafyr Lodgepole pine Pinus contorta

Cypres Lawson cypress Chamaecyparis lawsoniana

Douglas Douglas fir Pseudotsuga menziesii

Stilkeg Common Oak Quercus robur

Vintereg Sessile Oak Quercus petraea

Elm Mountain elm Ulmus glabra

Ene Juniper Juniperus communis

Grandis Grand fir Abies grandis

Hestekastanie Horse chestnut Aesculus hippocastanum

Hvidgran White spruce Picea glauca

Lind Common lime Tilia cordata

Lærk European larch Larix decidua

Lærk Japanese larch Larix leptolepis

Hybridlærk Dunkeld Larch Larix eurolepis

Nobilis Noble fir Abies procera

Nordmannsgran Nordmann fir Abies normanniana

Omorika Serbian spruce Picea omorica

Poppel Poplar Populus sp.

Rødeg Northern red oak Quercus rubra

Rødel Common alder Alnus glutinosa

Rødgran Norway spruce Picea abies

Sitkagran Sitka spruce Picea sitchensis

Skovfyr Scots pine Pinus sylvestris

Spidsløn Maple Acer platanoides

Taks Yew Taxus baccata

Thuja Western red cedar Thuja plicata

Tsuga Hemlock Tsuga heterophylla

Ædelgran Silver fir Abies alba

Østrigsk fyr Austrian pine Pinus nigra



Sustainublc Bionlass Partnership

j. Mængde af primære råvarer fra naturskov: 0 tons (der foretages ingen skovning i jomfruelig skov, der

er oprindelig fra istiden).

k. List procentdelen af primære råvarer fra jomfruelig skov (j), - I følgende kategorier. Underopdelt i

SBP- godkendte skovdyrkningssystemer:

i. (ikke anvendelig) Primær råvare fra jomfruelig skov der stammer fra skov med et SBP-

godkendt Skovdyrkningssystem.

ii. (ikke anvendelig) Primær råvare fra jomfruelig skov der ikke stammer fra skov med et SBP-

godkendt Skovdyrkningssystem.

I. Mængde af sekundære råvarer: ikke anvendelig

m. Mængde af tertiære råvarer: ikke anvendelig



Sustainahle Pannership

3 Krav om en evaluering af forsyningsom-

rådet 'Supply Base Evaluation'

SBE completed SBE not completed

X ☐

Skovdyrkerne Øerne, som BP, arbejder hovedsageligt med ikke certificerede primære råvarer (flis og råtræ).

En SBE er påkrævet..



Sustainable Partnership

4 Supply Base Evaluation

4.1 Anvendelsesområde

Anvendelsesområdet for denne Supply Base Evaluering er primære råvare fældet i Jylland, Danmark. Stør -

stedelen af råmaterialet er skovet af uddannede fagfolk, der har vurderet projekterne i henhold til de proce -

durer, der er beskrevet i "Management System til biomasseproduktion pa Skovdyrkerne Øerne". Resten af

råmaterialet kommer fra leverandører, der er godkendt efter leverandørgodkendelsesprogrammet..

Råvarerne er opdelt i følgende underkategorier:

Primære råvarer fra tynding i nåletræsbevoksninger

Primære råvarer fra 1. generation skovrejsning

Primære råvarer fra skovejendomme med et FM skovcertifikat (FSC/PEFC)

Primære råvarer fra skovejendomme med en grøn driftsplan

Primære råvarer fra områder uden en grøn driftsplan

4.2 Begrundelse

Skovdyrkerne Øerne adopterer "Den regionale Risikovurdering for Danmark ' - sendt i offentlig høring den

27. maj 2016. RRA er fremstillet i overensstemmelse med SBP Regional Risikovurdering Procedure

Version 1.0 og er en grundig undersøgelse af de relevante risici i en dansk skovkontekst.

Skovdyrkerne Øerne vil, hvis det er nødvendigt og relevant. foretage de fornødne tilpasninger i henhold til eventuelle

ændringer i RRA senere i godkendelsesprocessen.

RRA konkluderer, at der er en specifik risiko for 4 indikatorer, alle relateret til kortlægning og beskyttelse af

områder med store bevaringsværdier (HCV) i forsyningsbase. Når et område med høj bevaringsværdi er

kortlagt og defineret, er det muligt at identificere og imødegå potentielle trusler i forbindelse med skovning og

dermed bevare og beskytte vigtige økosystemer og den omkringliggende biodiversitet.

Men i en dansk kontekst er alle nåletræsarter importeret og derfor ikke en del af en naturlig skovtype. Den

biologiske mangfoldighed er sparsom og ved tyndingsoperationer er der ingen negativ indvirkning pa biodi -

versiteten. Det er derfor rimeligt at lave en underkategori, der omfatter alle råvarer, der stammer fra udtyn -

ding af nåletræsbevoksninger..

Pa samme måde indeholder første generation skovrejsning ingen høj naturværdi, der kan påvirkes negativt

som følge af en høst operation. Derfor er skovning i skove, der er anlagt som første generation skovrejsning,

alle lav risiko.

En skovejendom, der er i besiddelse af et skovcertifikat, har en detaljeret beskrivelse af skoven, herunder et

detaljeret kort med de områder i skoven, der har en høj bevaringsværdi (specifik HCV kort). Alle risici er lave,

når kortet vurderes forud for høst af biomasse i løvtræbevoksninger eller renafdrifter.



Sustainable Biumass Partncrship

En skovejendom, der har en grøn driftsplan, har en detaljeret beskrivelse af skoven. Planen inkluderer et

detaljeret kort med de områder i skoven, der har en høj bevaringsværdi (specifik HCV kort). Denne registre -

ring er obligatorisk i forhold til at modtage tilskud til udarbejdelse af planen. Alle risici er lav, nar kortet vurde -

res forud for høst af biomasse i løvtræbevoksninger eller renafdrifter.

Den sidste kategori i anvendelsesområdet indeholder områder uden skovcertifikat eller en grøn driftsplan.

Der er en specifik risiko for, at områder med høj bevaringsværdi ikke er kortlagt. En yderligere vurdering af

HNV skovkortet er nødvendig forud for høst af biomasse ved tynding af løvtræsbevoksninger og renafdrifter

af områder, der ikke er 1. generation skovrejsning.

ØERNE har implementeret en procedure, hvor alle høstområder vurderes i henhold til ovenstaende

underkategorier forud for en hver høstoperation. Proceduren er beskrevet i ledelsessystemet og alt

personale er uddannet i de procedurer.

Resultatet af risikovurderingen

Den Regionale Risikovurdering (RRA), angiver. at der er en 'specifik risiko' i de 4 indikatorer der er angivet nedenfor

(se i øvrigt bilag).

2.1.1 Skove og andre områder med høje bevaringsværdier i Supply Base er identificeret og kort-

lagt.

2.1.2 Potentielle trusler mod skove og andre områder med høje bevaringsværdier fra skovdyrk-

ningsaktiviteter er identificeret og adresseret.

2.2.3 Vigtige økosystemer og levesteder bevares eller beskyttet i deres naturlige tilstand (CPET

S8b).

2.2.4 Biodiversitet er beskyttet (CPET S5b).

Der er en sammenhæng mellem at identificere områder med høje bevaringsværdier og være i stand til at

bevare levesteder og beskytte biodiversiteten. Der er ogsa en sammenhæng mellem trusler mod høj beva-

ringsværdi og typen af skovdrift samt skovtypen..

HCV er identificeret og kortlagt pa visse skovejendomme (FSC / PEFC-certificeret skovejendomme og skov-

ejendomme med en grøn driftsplan). Pa andre områder er der en specifik risiko for, at der kan være uidentifi -

cerede områder med høj bevaringsværdi..

Tyndingsoperationer i nåletræbevoksninger og i første generation skovrejsning er altid lav risiko.



Su%tainahle Riontuy. Purtnership

Forsyningsbasen er stiledes opdelt i følgende underkategorier

Primære råvarer fra tynding i nåletræsbevoksninger — altid lav risiko

Primære råvarer fra 1. generation skovrejsning — altid lav risiko

Primære råvarer fra skovejendomme med et FM skovcertifikat (FSC/PEFC) — altid lav risiko

Primære råvarer fra skovejendomme med en grøn driftsplan — altid lav risiko

Primære råvarer fra områder uden en grøn driftsplan — specifik risiko

4.4 Resultat af leverandørgodkendelsesprogrammet

Leverandørgodkendelsesprogrammet (SVP) er designet til at sikre, at biomasse fra eksterne leverandører kan

godkendes som SBP-compliant, hvis det opfylder visse kriterier. SVP konkluderer at der er 4 muligheder for at opfylde

SVP kriterier og de er:

1. Primær råvare købt med et gyldigt FSC eller PEFC-claim

2. Primær råvare fra andre bevoksninger. der er omfattet af SVP, hvor bevoksningen kan geografiske placering

kan kontrolleres og hvor det kan erkendes at bevoksningen er en lav risiko underkategori (disse

underkategorier er):

a. Råvarer fra tynding af nåletræsbevoksninger

b. Råvarer fra tynding i 1. generation skovrejsning

c. Råvarer fra lovligt høst (EUTR) af ikke-skov oprindelse (det åbne land)

4.5 Konklusion

Organisationen opfylder SBP kravene som følge af en præcis tilgang til risikovurdering, hvor forsyningsba sen

er opdelt i 5 forskellige underkategorier. De kompetente medarbejdere i Skovdyrkerne Øerne har alle en grad

som B.sc eller M.sc i skovbrug og de er i stand til at identificere de registrerede HCV områder i

forsyningsområdet og de er i stand til at bestemme i hvilke operationer en felt vurdering er nødvendig. Af-

værgeforanstalninger er beskrevet i arbejdsordre og kort, der udleveres til entreprenøren forud for hugstope -

rationer.

Eksterne leverandører kan levere FSC / PEFC-certificeret remateriale som SBP-compliant, hvis de har et

gyldigt PEFC CoC eller FSC CoC-certifikat - eller hvis råmaterialet kan bestemmes til at stamme fra som 'lav

risiko' efter samme kriterier er som indgår i SBE.

Styrken ved denne tilgang er at:

Den giver den nødvendige beskyttelse af biodiversiteten i hugstområderne.

Den er integreret i arbejdsgangen hos Skovdyrkerne Øerne og dermed mulig og kontrollerbar.



Sustainable Rionia%s Purtnership

5 Supply Base Evaluation Proces

Supply Base Evalueringsprocessen blev indledt af den regionale Risikovurdering for Danmark. Skovdyrkerne

Øerne har været en aktiv interessent i processen frem til beslutningen om at udarbejde en RRA for Danmark.

Skovdyrkerne Vestjylland har også spillet en aktiv rolle i RRA høringsmødet den 20. maj 2016, hvor

interessenterne var inviteret til at se, hvordan Skovdyrkerne Øerne vurderer risici og gennemfører

afværgeforanstaltninger i de to forskellige hugstoperationer, --

Tynding i nåletræsbevoksninger

Tynding i en gammel løvtræbevoksning

I høringsfasen har Skovdyrkerne Vestjylland indsendt høringssvar til RRA. Disse bemærkninger blev forelagt den 26. juni

2016.

Nærværende Supply Base Report (SBR) beskriver, hvordan Skovdyrkerne Øerne vil sikre, at høst af biomasse er

SBP-compliant. Den engelske version af SBR blev sendt i offentlig høring den 1. december 2016.



Sustainable Rioniass Partnership

6 Høring af interessenter

Høringsfasen fandt sted i en 30 dages periode fra 15. december 2016 til 15. januar 2017. Den engelske version af SBR

blev fremsendt pr email til følgende interessenter:

Danmarks Naturfredningsforening Nora Skjernaa Hansen [email protected]

FSC Danmark Sofie Tind Nielsen [email protected]

Verdens Skove Jakob Ryding [email protected]

VVWF (Verdensnaturfonden) Bo Normander [email protected]

Københavns Universitet Vivian Kvist Johansen [email protected]

PEFC Danmark Morten Thorøe [email protected]

Dansk Energi Kristine van het Erve Grunnet [email protected]

Dansk Fjernvarme Kate Wieck-Hansen [email protected]

Dansk Skovforening Marie-Louise Bretner [email protected]

De Danske Skovdyrkerforeninger Svend J. Christensen [email protected]

Energistyrelsen Lars Martin Jensen [email protected]

Dong Energy Peter K Kristensen [email protected]

Friluftsrådet Thorbjørn Eriksen [email protected]

BAT Kartellet Sidse Buch [email protected]

SVANA [email protected]

NEPCon Christian Rahbek [email protected]

Dansk Træforening Jakob Klaumann [email protected]


mailto:[email protected]
















6.1 Reaktion på høringssvar

Vi har ikke modtaget bemærkninger fra de indbudte interessenter inden for den 30 dages periode.



Sustuinable !flom.. Partnership

7 Overblik over den indledende risikovurde-

ring Skovdyrkerne Øerne har adopteret 'Den regionale Risikovurdering for Danmark' - der blev sendt i offentlig

høring den 27. maj 2016. Denne RRA er fremstillet i overensstemmelse med SBP Regional Risikovurde -ring

Procedure Version 1.0 og den er en grundig undersøgelse af de re levante risici i en dansk kontekst. Se også

bilag 1 til denne Supply Base Rapport.

Skovdyrkerne Øerne vil foretage de fornødne tilpasninger i henhold til eventuelle ændringer i RRA senere i

godkendelsesprocessen.

2.1.1

Forests and other areal

with high conservation

values in the Supply Base

are identified and

mapped.

The goal of the mitigation measure is to ensure that any HCV in the area within the supply base is identified and sufficientl y

mapped before sourcing of feedstock for biomass production begins, so that the information about any HCV can be securely

passed on to staff carrying out the felling and chipping operation. For non-FSC or PEFC certified forests and forests without a

green management plan, identification and mapping of HCVs must be carried out.

It is suggested that the HNV forest online map (available at http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis -plangroendk) is

consulted for a calculated indication of the potential for HCVs prior to a field survey of HCVs, and that the catalog of key

biotopes or similar is used. The effectiveness of the application of the catalog of key biotopes is reliant upon sufficient s kill

and training of the personnel carrying out the survey. For a skilled professional the identification and mapping of HCVs would

be possible with an acceptable level of effort compared to the size of the area where sourcing of feedstock will take place. It

is also suggested that, as a safeguard mechanism, the resulting maps are made publicly available. This would allow for

expert and stakeholder review and comments.

2.1.2

Potential threats to

forests and other areal


values from forest

management activities

are identified and

addressed.

For forests with a green management plan, HCVs have been identified and mapped, but since there is no requirement for

independent evaluation of adherence to limi tations ,n the green management plan, the plan including the maps, must be

consulted and planned activities must be compared to limitations in the management plan.

For forests without at least a green management plan, HCVs in the area where feedstock for b iomass production is sourced

must first be identified and mapped (see indicator 2.1.1), and sufficient maps and instruction be prepared for personnel in

charge for the felling or other activities, so that it is ensured that HCV will not be threatened for F M activities. it is also

suggested tnat, as a safeguard mechanism, the resulting maps are made publicly available. This would allow for expert and

stakeholder review and comments.

/2.3

Key ecosystems and

habitats are conserved or

set aside in their natural

state (CPET S8b).


mapped before sourcing of feedstock for biomass production begins, so that the information about any HC V can be securely




consulted for a calculated indication of the potential for HCVs prior to a field s urvey of HCVs, and that the catalog of key


and training of the personnel carrying out the survey. For a skilled professional t he identification and mapping of HCVs would

be possible with an acceptable level of effort compared to the size of the area where sourcing of feedstock will take place. It i s

also suggested that, as a safeguard mechanism, the resulting maps are made public ly available. This would allow for expert

and stakeholder review and comments.

/2.4 Biodiversity is protected

(CPET S5b).







biotopes or similar is used. The effectiveness of the application of the catalog of key biotopes is reliant upon suf ficient skill

and training of the personnel carrying out the survey. For a skilled professional the identification and mapping of HCVs woul d

be possible with an acceptable level of effort compared to the size of the area where sourcing of feedstock will ta ke place. It is

also suggested that, as a safeguard mechanism, the resulting maps are made publicly available. This would allow for expert


Tabel 7: Den regionale Risikovurdering for Danmark har fundet 4 Indikatorer med specificeret risiko. Denne tabel

viser et forslag til de tilsvarende afværgeforanstaltninger. Skovdyrkerne Øerne er enig i disse forslag på alle

parametre bortset fra forslaget om, at HCV kort gøres offentligt tilgængelige.


http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-plangroendk)




StNtainahle Riorna%. Partnetship

Indicator

Initial Risk Rating

Specified Low Unspecified

1.1.1 X

1.1.2 X

1.1.3 X

1.2.1 X

1.3.1 X

1.4.1 X

1.5.1 X

1.6.1 X

2.1.1 X

2.1.2 X

2.1.3 X

2.2.1 X

2.2.2 X

2.2.3 X

2.2.4 X

2.2.5 X

2.2.6 X

2.2.7 X

2.2.8 X

2.2.9 X

Indicator Initial Risk Rating


2.3.1

X

2.3.2

X

2.3.3

X

2.4.1

X

2.4.2

X

2.4.3

X

2.5.1

X

2.5.2

X

2.6.1 X

2.7.1

X

2.7.2

X

2.7.3

X

2.7.4

X

2.7.5

X

2.8.1

X

2.9.1

X

2.9.2

X

2.10.1 X

Herunder vil de risikoindikatorer, der findes for de underkategorier defineret i 4.1:

Primære råvarer fra tynding i nåletræsbevoksninger

Primære råvarer fra 1. generation skovrejsning

Primære råvarer fra skovejendomme med et FM skovcertif ikat (FSC/PEFC)

Primære råvarer fra skovejendomme med en grøn driftsplan

Primære råvarer fra områder uden en grøn driftsplan

blive vurderet — ved hjælp af en individuel tabel pr. underkategori.

Tabel 1: Under-kategori: Primære råvarer fra tynding i nåletræsbevoksninger. Overblik over resultatet af

risikovurdering for alle indikatorer.






1.1.1 X

1.1.2 X

1.1.3 X

1.2.1 X

1.3.1 X

1.4.1 X

1.5.1 X

1.6.1 X

2.1.1 X

2.1.2 X

2.1.3 X

2.2.1 X

2.2.2 X

2.2.3 X

2.2.4 X

2.2.5 X

2.2.6 X

2.2.7 X

2.2.8 X

2.2.9 X



2.3.1

X

2.3.2

X

2.3.3

X

2.4.1

X

2.4.2

X

2.4.3

X

2.5.1

X

2.5.2

X

2.6.1

X

2.7.1

X

2.7.2

X

2.7.3

X

2.7.4

X

2.7.5

X

2.8.1

X

2.9.1

X

2.9.2

X

2.10.1

X

Tabel 2: Under-kategori: Primære råvarer fra 1. generation skovrejsning. Overblik over resultatet af




Sustainahie Biomas Partnership

Indicator

Initial Risk Rating


1.1.1 X

1.1.2 X

1.1.3 X

1.2.1 X

1.3.1 X

1.4.1 X

1.5.1 X

1.6.1 X

2.1.1 X

2.1.2 X

2.1.3 X

2.2.1 X

2.2.2 X

2.2.3 X

2.2.4 X

2.2.5 X

2.2.6 X

2.2.7 X

2.2.8 X

2.2.9 X

Indicator

Initial Risk Rating


2.3.1

X

2.3.2

X

2.3.3

X

2.4.1

X

2.4.2

X

2.4.3

X

2.5.1

X

2.5.2

X

2.6.1

X

2.7.1

X

2.7.2

X

2.7.3

X

2.7.4

X

2.7.5

X

2.8.1

X

2.9.1 X

2.9.2

X

2.10.1

X

Tabel 3: Under-kategori: Primære råvarer fra skovejendomme med et FM skovcertifikat

(FSCIPEFC). Overblik over resultatet af risikovurdering for alle indikatorer.






1.1.1 X

1.1.2 X

1.1.3 X

1.2.1 X

1.3.1 X

1.4.1 X

1.5.1 X

1.6.1 X

2.1.1 X

2.1.2 X

2.1.3 X

2.2.1 X

2.2.2 X

2.2.3 X

2.2.4 X

2.2.5 X

2.2.6 X

2.2.7 X

2.2.8 X

2.2.9 X



2.3.1

X

2.3.2

X

2.3.3

X

2.4.1

X

2.4.2

X

2.4.3

X

2.5.1

X

2.5.2

X

2.6.1

X

2.7.1

X

2.7.2

X

2.7.3

X

2.7.4

X

2.7.5

X

2.8.1

X

2.9.1 X

2.9.2

X

2.10.1

X

Tabel 4: Under-kategori: Primære råvarer skovejendomme med en grøn driftsplan. Overblik over

resultatet af risikovurdering for alle indikatorer.



Slistainable Partner%hip



1.1.1 X

1.1.2 X

1.1.3 X

1.2.1 X

1.3.1 X

1.4.1 X

1.5.1 X

1.6.1 X

2.1.1 X

2.1.2 X

2.1.3 X

2.2.1 X

2.2.2 X

2.2.3 X

2.2.4 X

2.2.5 X

2.2.6 X

2.2.7 X

2.2.8 X

2.2.9 X



2.3.1

X

2.3.2

X

2.3.3

X

2.4.1

X

2.4.2

X

2.4.3

X

2.5.1

X

2.5.2

X

2.6.1

X

2.7.1

X

2.7.2

X

2.7.3

X

2.7.4

X

2.7.5

X

2.8.1

X

2.9.1

X

2.9.2

X

2.1 0. 1

X

Tabel 4: Under-kategori: Primære råvarer arealer uden en grøn driftsplan. Overblik over resultatet af





7.1.1 SBP compliance — Konklusion på den indledende risikovurde-

ring

Skovdyrkerne Øerne vurderer, at.

Primære råvarer fra tynding i nåletræsbevoksninger — altid lav risiko

Primære råvarer fra 1. generation skovrejsning — altid lav risiko

Primære råvarer fra skovejendomme med et FM skovcertifikat (FSC/PEFC) — altid lav risiko

Primære råvarer fra skovejendomme med en grøn driftsplan — specifik risiko

Primære råvarer fra områder uden en grøn driftsplan — specifik risiko

Råvarer der stammer fra arealer uden for skoven (det abne land) i forhold til FAOs skovdefinition er ikke

kontroversiel i forhold til SBPs anvendelsesområde og er derfor SBP-compliant under forudsætning af at al

gældende lovgivning er overholdt i skovningsprocessen.

For at flytte risici fra specifik risiko til lav risiko, skal Skovdyrkerne Øerne, som biomasse Producer (BP). gennemføre

afværgeforanstaltninger i henhold til 'Standard Operation Procedure (SOP). Se 9.1 for fuld gennemgang af

afværgeforanstaltninger. Ramateriale fra leverandører skal besta SVP. Se afsnit 8.



Sustainable Biumass Partnership

8 Leverandørgodkendelsesprogram (SVP)

8.i Beskrivelse af leverandørgodkendelsesprogrammet

Skovdyrkerne Øerne afsætter biomasse fra en lille gruppe af eksterne leverandører. Råmateriale fra disse

leverandører skal godkendes af i vores leverandør godkendelsesprogram, før det kan indga i forsyningskæden som

SBP-compliant..

Ramaterialet kan opdeles i følgende biomassekategorier:

1. Råmateriale fra skovcertificerede (PEFC/FSC) ejendomme.

2. Råmateriale fra tynding i nåletræsbevoksninger.

3. Råmateriale fra tynding i 1. generation skovrejsning.

4. Råmateriale fra det abne land (ikke-skov).

5. Andet råmateriale — non-compliant.

6. Råmateriale fra andre skovdyrkerforeninger (endnu ikke indeholdt i SBP certifikatet).

7. Råmateriale fra områder med en specificeret eller uspecificeret risiko. Dette gælder KUN hvis

afværgeforanstaltningerne (beskrevet i sektion 9) er implementeret af ØERNEs medarbejdere og

arbejdsordren foreligger.

Kategoril-4 and 7 kan passere som SBP-compliant biomasse.

Kategori 6 kan videresælges som SBP-compliant biomasse. så snart der er foretaget en udvidet audit. Her

skal CB foretage interview af de faglige medarbejdere og gennemføre skovbesøg der viser at medarbejder -

ne er kompetente til at implementere afværgeforanstaltninger.

Biomasse fra FSC / PEFC-certificeret skovbrugsejendomme er anerkendt af SBP som lav risiko. Dette fører til en

opdeling i to leverandørgrupper:

Leverandører med et gyldigt PEFC CoC eller FSC CoC-certifikat - kan videregive biomasse fra certificerede

skovbrugsejendomme som lav risiko.

Leverandører uden et gyldigt PEFC CoC eller FSC CoC-certifikat - kan ikke videregive biomasse fra

certificerede skovbrugsejendomme som lav risiko.

Kategori 5 kan videresælges som SBP-controlled biomasse hvis den opfylder de specifikke krav beskrevet i

ledelsessystemet afsnit 6.2.2., der sikrer lovlighed i forhold til EUTR.



Sustainable Bioniass Partnership

Alle leverandører skal:

Fortrolig information er udeladt.

8.2 Site visits

Skovdyrkerne Øerne sikrer at al biomasse med et SBP-claim er høstet i overensstemmelse med SBP-

standarderne. For 5 % af mængden vil ØERNE udføre en kontrol af dokumenterne, sammenholdt med et

besøg på skovningsstederne.

Den interne auditor skal kontrollere at:

Oprindelsen af biomassen ligger i forsyningsområdet.

Biomassekategorien og afstanden fra skoven til slutbruger er korrekt.

Hvis biomassen stammer fra en skov med et PEFC og FSC FM certifikat, skal auditoren kontrollere

gyldigheden af certifikatet.

Hvis biomassen er markeret som kategori 7.- skal der være et korresponderende sæt arbejdsordre, der er

udarbejdet af ØERNEs egne medarbejdere.




8.3 Konklusioner vedr. leverandørgodkendelsespro-

grammet

Leverandørgodkendelsesprogrammet (SVP) er designet til at sikre, at biomasse fra eksterne leverandører kan

godkendes som SBP-compliant, hvis det opfylder visse kriterier. SVP konkluderer at der er 4 muligheder for at

opfylde SVP kriterier og de er:

1. Primær råvare købt med et gyldigt FSC eller PEFC-claim

2. Primær råvare fra andre bevoksninger, der er omfattet af SVP, hvor bevoksningen kan geografiske

placering kan kontrolleres og hvor det kan erkendes at bevoksningen er en lav risiko underkategori

(disse underkategorier er):

a. Råvarer fra tynding af nåletræsbevoksninger

b. Råvarer fra tynding i 1. generation skovrejsning

c. Råvarer fra lovligt høst (EUTR) af ikke-skov oprindelse (det abne land)



Sustainable Biontas% Partnership

9 Afværgeforanstaltninger

9.1 Afværgeforanstaltninger

2.1.1

Forerts and other areas


values in the Supply

Base are identified and

mapped.





It is suggested that the HNV forest online map (available at http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-plangroendk) is



and training of the personnel carrying out the survey. For a skilled professional the identification and mapping of HCVs woul d

be possible with an acceptable level of effort compared to the size of the area where sourcing of feedstock will take place. It

is also suggested that, as a safeguard mechanism, the resulting maps are made publicly available. This would allow for expert


2.1.2

Potential threats to

forests and other areas


values from forest

management activities

are identified and

addressed.

For forests with a green management plan, HCVs have been identified and mapped, but since there is no requirement for

independent evaluation of adherence to limitations in the green management plan, the plan including the maps, must be consulted

and planned activities must be compared to limitations in the management plan.

For forests without at least a green management plan, HCVs in the area where feedstock for biomass production is

sourced must first be identified and mapped (see indicator 2.1.1), and sufficient maps and instruction be prepared for

personnel in charge for the felling or otheractivities, so that it is ensured that HCV will not be threatened for FM activities.

ft is also suggested that, as a safeguard mechanism, the resulting maps are made publicly available. This would allow for

expert and stakeholder review and comments.

2.2.3

Key ecosystems and

habitats are conserved or

set asi de in their natural

state (CPET S8b).







biotopes or similar is used. The effectiveness of the application of the catalog of key biotopes is reliant upon sufficient skill

and training of the personnel carrying out the survey. For a skil led professional the identification and mapping of HCVs wou ld

be possible with an acceptable level of effort compared to the s ize of the area where sourcing of feedstock will take place. It

is also suggested that, as a safeguard mechanism, the resulting maps are made publicly available. This would allow for expert


2.2.4 Biodiversity is protected

(CPET S5b).








and training of the personnel carrying out the survey. For a skil led professional the identification and mapping of HCVs

would be possible with an acceptable level of effort compared to the size of the area where sourcing of feedstock will take

place. It is also suggested that, as a safeguard mechanism, the resulting maps are made publicly available. This would allow

for expert and stakeholder review and comments.

Figur 4.4: Fra den regionale risikovurdering RRA: Indikatorer med en specifik risiko og forslag til tilknyttede afværgeforanstaltninger.

Indikatorerne er defineret i RRA. Desuden er udarbejdelsen af et nyt national digitale kort, der dækker alle

områder af høj bevaringsværdi i skoven, er i gang. Nar dette nye nationale HCV kort er færdig, vil alle indika torer

være "lav risiko".

Skovdyrkerne Øerne som biomasse Producer (BP) vil ti lpasse sine procedurer og gennemføre de af -

hjælpende foranstaltninger, der foreslås i RRA (dog undtagen forslaget om at offentliggøre HCV kort) ved at

udføre nedenstående 'standard operation procedure' (SOP):

SBP Supply Base Report: Skovdyrkerne Øerne (version 1.24)





Sustainable 13iumaN, Partnership

9.1.1 Generelt uddannelsesniveau:

Alle skovningsoperationer planlægges, anvises og overvåges af egne skovfaglige medarbejdere (skov- og

landskabsingeniører eller forstkandidater).

a. Alle medarbejdere kender og overholder relevant lovgivning.

b. Alle medarbejdere er uddannet i de relevante (nedenstående) interne procedurer.

c. Alle medarbejdere er uddannet til at identificere områder med høj biodiversitet

(nøglebiotoper) indenfor de områder. hvor hugsten foregår — og agere i overensstemmelse

hermed for at sikre biodiversiteten.

9.1.2 Planlægning og risikohåndtering:

Alle hugstprojekter forudsætter. at der på et tidspunkt i processen, har været en skovfoged tilstede i skoven og

foretaget en fysisk gennemgang, herunder en selvkritisk stillingtagen til risikoen for utilsigtede følgevirkninger for

biodiversiteten og - hvis relevant - foretaget de nødvendige foranstaltninger.

a. Opgaver planlægges i Skovdyrkernes database og tilknyttes et kort med en klar afgræns -

ning af skoven, de planlagte hugstområder og eventuelle områder med høj naturværdi, for-

tidsminder eller fredede områder. der skal tages i betragtning.

b. Databasen indeholder information om skovejeren og skovens basale risikoklasse. Fortrolige

oplysninger er udeladt.

c. Fortrolig information er udeladt.

d. Hvis biomassen stammer fra tynding i nal eller 1. generation skovrejsning — og er lovligt

(EUTR) — vil aktiviteten ikke pavirke biotopen. Screening ændres til 'grønt lys' og konklusio-

nen beskrives i bemærkningsfeltet i arbejdsordren' til entreprenøren.

Fortrolige oplysninger er udeladt.

9.1.3 Skovning og flishugning

Alle flis- og skovningsoperationer (nedskæring, flishugning, transport m.m.) udføres af trænede entreprenører

— typisk med langvarige relationer og aftaler med Skovdyrkerne Øerne.

a. Alle entreprenører og medarbejdere er instrueret i at forstå arbejdsordrens indhold i form af

instruktioner og kort.

b. Alle entreprenører arbejder under det regelsæt der er defineret i standardproceduren for

skovningsoperationer.

c. Alle entreprenører og medarbejdere har gennemgået en basal træning i at identificere arealer med

højt naturindhold.

Work instruction — a set of documents including instructions on how to perform the task, all relevant risk

assessments and a corresponding map.



Sustainahle Riornass Partnership

9.1.4 SBP compliance - konklusion

Skovdyrkerne Øerne vurderer at råmateriale, der stammer fra skovningsopgaver, foretaget under oven -

stående SOP er leveret gennem en procedure, (en række afværgeforanstaltninger), der sikrer at biomassen

ikke er kontroversiel i forhold til SBPs anvendelsesområde og derfor er den SBP-compliant. Denne SOP sikrer

ligeledes at den biomasse der er lovligt høstet i forhold til EUTR, kan betragtes som SBP-Controlled.

9.2 Overvågning og resultater

Med respekt for forsigtighedsprincippet er det besluttet at ved skovning i komplekse bevoksninger — hvilket

de næste 12 mdr. vil være alle løvtræbevoksninger og ved skovning i områder med 'rød lys' (Lovligt med ikke

SBP-compliant) — skal arbejdsordre og kort sendes cc til den interne auditor. Arbejdsordren vil således blive

besigtiget og afværgeforanstaltningerne vurderet forud for skovning.

Denne procedure evalueres efter 12 måneder for at vurdere effekten og behovet for tilpasning af procedu-

rerne..



Swaainable Bunnas% Partnership

10 Detaljerede fund for de enkelte indika-torer

Detaljerede fund for de enkelte indikatorer fremgår af Annex 1.



Sustainahle 13iomas1 Partnership

11 Gennemsyn af rapporten

For at sikre troværdigheden af denne rapport er der udført "en peer review".

11.1 Peer review

Den engelske version af Supply Base Report er gennemlæst og vurderet af 'The Faculty of Science — De-

partment of Geoscience and Natural Resource Management - University of Copenhagen, - PhD in Forestry

professor Palle Madsen. Dennes kommentarer og anbefalinger er efterfølgende indlejret i rapporten og sale-des i

nærværende oversættelse.

11.2 Offentlige og ekstra gennemsyn

Denne Supply Base Report har ligeledes været til gennemsyn ved de 5 skovridere i Skovdyrkernes søster-

foreninger. Deres kommentarer og anbefalinger er herefter indlejret i rapporten.



Sustuinable Biomas Purtnership

12 Godkendelse af rapport

Approval of Supply Base Report by senior management

Report Prepared by:

Flemming Sehested

M.sc in Forestry December 1st 2016

Name Title Date

The undersigned persons confirm that 1/we are members of the organisation's senior management and do hereby affirm that the contents of this evaluation report were duly acknowledged by senior management as being accurate prior to approval and finalisation of the report.

Report approved by:

Ulrik Nielsen

Forest manager (CEO) December 1st 2016

Name Title Date

Report approved by:

[name] [Mie] [date]

Name Title Date

Report approved by:

[name] [titte] [date]

Name Title Date



Sustainable Biomas' Partnership

13 Opdateringer Bemærk: Opdateringer skal angives som ekstra sider,- enten udgivet separat eller tilføjet den oprindelige

"public summary report".

13.1 Signifikante ændringer i forsyningsbasen Endnu ikke relevant.

13.2 Effektivitet af forrige afværgeforanstaltninger Endnu ikke relevant.

13.3 Nye risikoniveauer eller afværgeforanstaltninger Endnu ikke relevant.

13.4 Aktuelle tal for de seneste 12 måneder Endnu ikke relevant.

13.5 Estimerede tal for de næste 12 måneder Endnu ikke relevant.


sbp - skovdyrkerne · med hensyn til de bæredygtighedskriterier, der definerer et batch (jf. sbp...

Documents