SAIIGH

flT$ATATAMHR}\TH,

,Studcmtersa&g.

{[et. al C. Amtzea).

Yi fardes med Lyst.paa den steilesie Vei,vi ftilge yor ledende S.tjerae;som blaanende Bjerg over skovilunkel IIei,staar Vandringens Maal i det Fjerne.Yort Losen blandt Fjeldene hli}ger,og Foden har vaarlige Yinger.

Fra duftende Yang og'fra fieldbygget Hal,fla Lundenes inderste Gjemmer,vi hsre paa Yeien et manende Kaldog lytte til varslenile Stremmer.Da finde vi Opgangen banettil Riget, som Tanken har anet,

Og shilles vi ad i de vexlende Spor,hvor Aanden sin Genius fatter,vi kjende dog alle det bindende Ord,der samler os broderligl at[er.Da hvile de Skatte, ri dele,i tys fra ilet vinkende Hele.

l*

t-- -

Og naar vi tdr standse det higende Fjed,da shue vi vidt over Norilen,og udshd den vingede, skinnende Sad,til Grsde for Fadrenejorden,Da kommer i hostlige Dagevort Foraar med Krandse tilbage.

J. S. \felhaven.

Foednelandske Saage.

For Norge, qerpers FOdeland,vi denne Skaal vil tomme.;s ;;;;- ;-rr*t' iuu""sio a"' puu r,na,ri ssdt om Fiihed drsmme,Dog vaagne vi vel op engangog bryde Lanker, Baand og Tvane:For Norge, I(jempers Fodelandvi denne Shaal udt6mme!

En Skaal for tlig, min kjakhe Yen,og for de norshe Pigerlog har Du en, saa Skaal for dea!og Sham faa den, som sviger!Og Skam faa den, som elsker Tvangog hader Piger, Yin og SanglEn Shaal for dig, min kjekke Yen,og for de norske Pigerl

Og nok en Skaal for Norges Fjeld,for I(lipper, Sne og Bakker!h6r Dovres Ekko raaber lleld,for Skaalen lre Gang' takker.Ja tre Gang' tre ska-l alle Fjeklfor Norges Ssnner raabe Heltl!Endnu en Shal for dig, mit Fjelallfor Klipper, Sne og Baklier!

I. f. Brun-

llr-or heI'ligt er mit Fadeland,det havomhranste gamle liorge;sku disse stolte []ippeborge,sorn evig trodse Tidens Tand!Urverdners gamle Bautastene,

-5-der gjennem Klodens Storme ene,

:r: sorn l(jemper end i Brvnier blaamed Sdlverhjelm om Issen staa. :r:

Da Auhaihor saa Norges Fjeld,sin I{ongestol han der oprejste;de fijernper', som mod Sirveu hneiste,dc huedc hans Heltes.iael\aar hojt i Sky sin Vogn han kjdrte,Sin IIyLIest han fra Klippen htirie:

:,: de l(jampestemmer hyliied' Thor,da var der Helteold i Nordl :,:

Da ser jeg, hr or rrrin r-ortlmand giki Stolngang fasi saa Jorden bevid',ham Doden var en lloo som sveved,udi hans Arm med Frejas Blih;og i en Runddans over Valenhanr hteved' op til Gudesalen,

:,: og end i Livets Afshedsstundet Drapa hvad den blege llund. :,:

Jeg har tle ganrle Sagn saa trjrr'lNaar Luren qiennern Dalen tonerveurodigt meilem Birhens Kroner,d,a drsmmer jeg om Bloil paa Svard.Naar Fossen vildt fra Iilipfen skummer,sin nronotone Bas den brummer,

:,: da t,yliltes mig, jeg horer Klangaf Yaabenstorm og Slialdesang.-:r:

I fir.lrlcls Ssn endnu jeg seercl,.Skurl af gamle l(irmpestamnren;i 0jet l'unklcr Helteflammen,som frejdig kun ad Faren leer:I Pisens 0jne blaa .ieg shuerUskyldighed og Sjofnis Luer,

:,: og Iduns eYig-unge Yaarpaa hendes I(inder farvet staarl :r:

Ja! hcrligt er mit Fodelaud,det gamle hlippefaste Norgenred Somrnerdal og Vinteiborge,der evig trodse Tidens Tandl-Om Kloden rohhes end, dets Fjeldeskal Stormen dog ej hunne falde;

A

-6-:,: som Bauta end de skulle siaa,

og vise, hvor vort Norge laal :,: -S. O. rr{olff.

Boer jeg paa det hdie Field,hvor en Fin skj6d e_n-Reen-med sin Rif,e paa Skien,hvor der splang et Kildeveld,!8 hvor !)'p.rr". pladsked' i Lien;jeg med Sang til mane frernhver en,Ska!, som er skjult udi I{lippernes Rifter:jeg cr glad og rlg ved dem,kiober Viin og hlarerer tTdgifter.Iflippens Top, som Granen ier,muntre Sjeles Fristad er;Yerdens Tummel neden fortil min skyhoie Bolig ei naaer.

tsoer jeg i den lave Dal,hlor en Elv Iober let gjennem skovrige SIetter.. -hvor Lovhytten er nrin-Sal,og den voienile Grdde nrig matter;hvor det muntre Faar op Lamtrippe_r om, nipper Lov," og hvor Oxnene b6se.leer jeg hiiit ad 1\{odens Hiam,qg ad. Renter, som Rigdom for6ge.Fra min lave, rolige Dalseer jeg mange Magtiges Fa'ld,sidder paa min Tue t*s,og udtdmmer en Gledskabs Pokal.

Boer jeg veil dert nogne Strandpaa en Holm fuld af ,iEg, mellem rrrllende B6lger.hvor en Fuglehar pah YandSild og Brisling_og Mofietr forfolger;trak jeg mig et Fishedrat.fuld afRogn, saa min Baad rar paa Yei til at svnke:naar jeg da er glail og mat.Iad den Gjerrige lange noh hll.nte-Een Bet nok paa Ndisomheds Bord -"Fisken svommelt' - det var et OrdlDerpaa drah jeg mig et Glas,sang og drah Fisheriernes Ftor.

-;-fiunger Bjerg og Eal og Stt'ahdlduld-af Bjerf, Brod af Dal, fulilt af Fiske fra Stranden!!,ad saa Daaren drikke Yantl *skjenker Yiin udi Glass.et til Randen !Norges Land er ingen Ork;Gladen f0des og det udaf selve Naturen:vere hvo som vil en Tyrk,sidde torstig og vranten og sturen!Yi drak Norges Hadcr og Held,sang om Dal, om Stranrl 99 9m trjgtrd;Alting blomstre for Enhy*mre.som i'ort Land og yort'S€l6}i,b har kjarl

J. N. Brurr.

Jag rvet ett land l6ngt upp i hdgan nord,Ei-warmt och rikt som sdnderns liinderolllen hierlan hlappa der fdr losterjord,:,: Och mandom bor :r: prfl Siljans grdra 6tr,inder,Och skogar susa der i dyster prak&,Och elfvar brusa der fr,{n tra&t til trakL.:r:oEtt herligt land, :r: :,: J goilc dalamdn. :,:Och hvem iiet landet en g&ng sett,I{an )dngtar dit igen,

NybIeuo,

t(ung Karl, den irfga hjelt0,han stod i rdh och dam;hrn drog sitt svfrd fiiu baltqoch brOt i striilen fram.,flur svepska, stilet bltor,kom, Iit os pr6fva pil

:r: Ur vf,gen, Moscoviler, :r::r: friskt mod, I gossar bl61

frisht mod, I goscar bl{la :;r

Och en mot tio stfllldesaf retad Yasason;der flydde hvad di fdlldesdet var hans liirospEn.Tre Konungar tillhopaej s!,refvo pilien bud.

-8-:r: Itugn stot han moi Europa. :r,.:,: En skegglds dunilergudr- .

en skdgglds dundergud. :r:

Crthtrad s[atskonst ladede snanor ud metl hast:den hiiga yngling sadeett ord, och snaran brast.H0gbarnrad, smiri gullhirigen ny Aurora kom:

:,: fr&n lidmpen tjugn{rig :r::,: hor vdnde ohord om, ' ,, -

hon vdnde ohdrd om. :":

Der slog s&,stort eit hjertauti hans Svenska barm,i glfldja, som i smd-rta,blott fdr det rdtta yarm.I :ned- och motging lika,sin lychas 6fverman,

:r: han kuade icke vika, :r::,: blott falla hunde han,

blott falla kunde hau. :r:

Se, na[tens stjernor blossap6 grafven liingese'n,och huntlraiirig mossabetiicher hjeltens ben.Det herrliga pfl .iorden -fdrgdnglig iir dess lott.

:r: Hans minne uti Norden :,:;r: er snart eu saga blott,

flr ,nalt en saga blott :;'

Dock - in till siigan }-yssnardet gamle sagoland,och dYergalekn tystnarmot resea efterhand.An bor i Nordens lunilar:den hdga angen qyar.

:,: Ilan dr ej ddd, han blnndar: :r::r: hans blund ett sekel rar,

hans blund ett sekel var. :;

BOj, Svea, knd virl. gtilteo,din sttirste son gdms iler;

YrliI

#rl

IT

I

itlhti

t

i*tIlI

I$l14

td

ff

-9-Ies ndtta minnesshriftenldin hjeltedil([ hon {r.lled blott"adt hufvud stigerHistorien dit och ler-

:,: och Svenska eran viger :,::r: sin segerfana der,

sin segerfana der. :,:

E. Tegn6r.

rl.:

t

lit.

i

tr

Det gamla Gotha Lejon hvilar,med dppna dgon sofver det,Dets driim iir om de brutna pilaroch om de rifna jiigarniit.Frid ler i Nord, frid ler i S0der,och gladjen bdr han i sin famn:drir hliuga vi med glasen, Brirder,och sjunga hans och Oskars narnn,

)len flyger hriget ofver Noldenpii dunkelrdda-vingar opp,och ropa rdsterna ur jordenom fortids bragd, om framtids hopp:Dii Brdder, hlinge vi med svrlrden,dri lialla vi pii Oskar in,och vahnadt, kring den hdpna verlden,gdr Gdtha Lejon lost igen.

Det simmar 6{ver mdrkblfl viigor,och stormen flyger i dess mahn;det iir sii gladt, det andas lflgor,och stdrtar fram pfl viilhdnd ban,dfl flyr den bleka jdgarshara,som fordom hennes fiider flytt,di ryter det, og bergen svararned b?ifven rill-dess rOst pfl nytt.

Du Ka rl ars son, ilu Nordens stjerna,viirt hjerta och virt svird flr ditt,Tag rnot vflr fria hyllning gelna,ditt namn dr kdrt, ditt folk er fi'iit.Led oss srfl kingt sorn hafveis bOlja,

L

ll

rl

il

il

--10-st hingt som dagens 6ea nflr:vi slfl pfl sktildarna och folja,hvart Oskar och hvart Segran gdr.

Danrnarli, deiligst Yang og Yenge,Lukt med Bdlgen,Ilvor de voxne dl4p.ke DrengeI(an i Leding gaaIllod de Saxerr-Slaver, Yender,Hvor man dem paa Tog hensender;Een Ting mangler for den }Iave:Ledet er af Lave.

At dissrarer ferdes kuntl,eVarhet med Behor;Dronning Thyra lod fra GrunileReise, hvor man kjorGjennem Volden, sig en Bure,Paa det Verk at have KurelSlet sig noget lcu.n vil fsieUnder fremmed 0ie.

Efter 6nske vorte Yolden,Darrnevirke hald.[,

lom har mahgeri Taruing holden,Fsr den slet forfaldt; .

,.Lede[r" sagde Dronning Thpe,,,Har vi hangt, Gud Yangen hyre,At den ingeu Fremmed bryder,Eller Holbud b5derl"

.L

Dannemarli vi nu kan IigrteYed en frugtbar Vang, -Hegnet trirrdt omkring; Guil signeDet i Nsd oE Trangl-Iaad som (orn opvoxe Enegte,Der kan frisk mod Fienden -frgte,Og om Dannebod enil tale,Naar hun er i Dvale.

E. Tegn6r.

t_.

L. f,och.

- l1 -Der er et yndigt Land,det staar med brede Bogcner salten Osterstrand; :,:det bugter sig i Bahhe, Dal,det heder gamle Danmarh,og det er Frejas Sal. trt

I)er sad i fordums Tidde harnishhledte I(Emper,udhvilede fra Stxid; -;,1saa drog de frem til Fiendens Men,nu htile deres Benebag Hojens Bautaslen, I,l

Det Land endnu er slijant;thi blaa sig Soen belter,og Lovel staar saa grsni; ,riog redle I(vinder, skjonne Moer,og Mand og rashe Svende,bebo de danshe Oer. irl

A. 0ehlenschleger.

il

I

I(ong Christian stod ved hsien lllastI Rog og Damp.

Hans Yerge hamrede saa fast,At Gothens Hjelm og Hjerne btast,Da sanh }vert fiendtligt Speil og -ltlast

I Rog og Damp.FIy, skreg de,

-hver, iom flvgt. kanlHvo staar mod Dhhmar*s Christian

I Kamp?

Niels Jnel gav Agt pru Sto.r"o, Brag; -Nu er det Tidl *IIan heisede ildt roile FIag,9S t]og paa Fienden Slag"'i Slag;Da skre_g de h-sit llandt Stormens Brag:

Nu er det Tid!!ly, shreg de, hver, som veed et SkjullHvo kan bestaa mod llanmarks Juel,

I Srrid?

,tllrtat

_12_O, Nordhavl Glimt af yessel brsd

Din morhe SIiv,Da. tyrle- tijaenoper. til'dir Skjarl;Thi rned harn lynle SIirak "og bod,Fra Valen hortes yraal, som'brarl

Din tvhke Shr',l-ra DannrarI lyner tordenslijold :Hver gile sie i Himlens Volj,

Og flyl

I)n Danskes Yei til Ros og Jlagt,Sortladne IIavl

]lodtae din_Yen, sorrr uforsagtIsr rrrade Faren med For.agt,Saa stolt, loT dtz nrocl Sto"rmens ltagr.

Sortladne Har- I

QS rask igjennem Larm oe Spil0g I(amp og Seier tor nrie tii

Min Grav IEwald.

Vlirt land, viirt land, viirt fosterland,ljud hdgt o dvra ord!Ej lyftj en hdjd mor himlens rand,ej sdnks en dal, -ej skoljs en strand,mer dlskad-an vfli bygd i norrl,{n v&ra fdrlers jord. - "

VErt Iand dr fattigt, skal sf, blifor den, som gulal beEdr'.en frdmling fai oss st"olt'forbi Inen del,ta lantlet dlska vi.frlr oss med moar, fidll o"h .ke,ett guldland doch dir dr.

Yi ilsha vflra slrdmnrars ]irusoch vf,ra blchars sprflns.den morka skogeni d1-siia ,us,var stJernenalt, vf,rt sommarljus,allt,. al.lt, h.rad hiir som s\.1r,

"som sdng

Yart hJerta rdrt engflng.

Hdr striddes vira fiders stridmed tanhe, sviird och plog;

-13-hiir, hiir, i klar som mulen iid.med l!cha hiird, med lrcka blid.det Finska folkers hjerti slog.hdr bars htad det ftirdrog.

Hvern tnljde viil de striders tal.som detta folk bestod.da kriget rtit fr8n dal till ilal,da frosten liom metl hungrens qral,hve16,n51r. allt dcss spillda blridoch allt dess tAlamod?'

Och det var hir det blodet fldt,ja hiir fdr oss deI r-ar,och dei rar hilr sin frtijd det njot.orlr dct var hdr sin suck det gi6l,,det iblh, som vflra l:drdor bar--kingt fdre vira dar.

4ir iir oss ljuft, her ir oss godt,hrir iir oss allt beshiirdt;hur 6de[ hastar iin vflr lott,el! land, eit fosterlaud vi f&t,hlad finns pf, iorden mera v{rdtatt hillas d)'rt och knrt?

Och hdr och hlr f,r de[ta land,v6rt dga ser det hiir;vi hunna strlcka ut viir haudoch visa gladt pri sjd och strandoch slqa: se det landet der,viirt foitcrland tlet er.!

Och f6rdes vi att ho i glausbland euldmoln i det bl6,och blef vdrt lif en stjernedans,del tdr cj gjrirts, der srrch cj fanns:tiil detta anna land :indiivflr liingtan sliulle st6.

() Iarrri. du tuseu sjdars land,der siiug och tr.ohet bvgrt,der li{rets hav oss getI en strand,vdr forntid." Iand, viir framLids Iand,

-14-var ldr din fattigdom ej skyggr,Yar lritf, r'ar gladt, var tryg[tl

Din..blomning, sluteu en i knopp,skall mogna-ur si[t tvdnE;s.e, ur viir ltiirleh skall fi oppdiu ljus, din glans, din f;iijd,'dirr hopp,och hiigle- klinga skall en gangt'ir fosterliindslia siirrg.

J. L. Buneberg

For. Nordeg.ile). I(ong ChristiaD stod sed hsier ltasr.

Ja Nordens Aand kan ei forgaa,Det veed vi vist.Saa fast,som Dovres hlipper graaDen slial i Tidens Bolger'staa,pS altlrig han dens Kia['t folgaa,l)et veed vi vist;Thi den rnerl Livet er i Pagt,

9S 9q, l(an spotte Dodens"l\iagr0g List.

D_ens llinde trodser Tid og Grav,llens Sekler fly;LS?qqr Skrift, paa Sangens Har.,Yed I(unstens siore Trlilestav,Det svrver over Tid og G.avillens Sekler fl1.;0g rehlier.Modet. der bor[ves.Ilens Haabets Stierne blinher EiegBag Shy.

Ja vi vil gjemme llindets OrdMed trofast Hu.0e hror vi vandre hen paa Jord.Der vil r i rirlte for vorf \ord]led Ilod og [(rafu og _{lr.orsord0g trofast Eu;QS aldrig bliste skal r ort Baand,0g flv shal l'r ir lens fcisu -{andlled Gru.

-15-Yi sverge ved vor vakte SandrOg Mindets Rast,Og ved de faldne Heltes ffr'andsOg ved de svundne Tiders Glands.Der glimter for den vaagne SaudsYed trIindets Rsst:At vi fol Nordens store Navn iYil synhe selv i Diidens FavnHed Lyst.

C. Haueh.

(ilc1. Yift stoll paa Codans Birlge etc,)

Der er i Nordens HjerteEn stille Lengsel lagt,Som gjennem Lyst og SmerteVil bryde frern til Magt -Sit Maal den ei ret kjender,I(nap.t har elen,end et Navn -lllen Fremtitls l{aab den tenderAf trjarlighed og Savn,

Det er den skjulte Yelate,Uct er den indre Trang,Som foier Dal til Fjelde0g Skov til gronne Vang.Alt som Natmens FloderDen ?.r,ang er dyb og reen:Tre Stinner af een l\IoderYil vorde '[re i Eeu.

Derfor sig qel:q at. miste.Yil Ingen af de Tre,Dog samlet til det SidstDe Nordens Aand vil see -Ilvorfor? - hvortil? - hvorledes? *Yi gruble ei derpaa.Lad Lengslen ihkun fredes,Den vil sin Blomst nok faae.

Yi ftile den, vi UngeNu slaae i fulde Brvst -Vi ville den udsjungeMed sterk og freidig ROst:

i

-16-SYdnl tryg paa Fremtids B6tse.Du Nordens- skianne Haab! ''Dig Nordens Sonuer frilgcIgjennem Aandens Daabl

A. Munch.

ilel, Hvor der vindes Laurba.liratrdse. (\1-eJse).

Hvor de hlide Braer skioneFra de_msrhe Fjeldes Tilde;

Hr.or de strideElve shride

ejennenr Dalens rrragre Jor.d:Hr or de htiie Granei suse,Og i lave Bjalhehuse

Frie, tr).gseB<inder bl;gge -Er det skjonne, slolte Nord.

Hvor de blanke Eolger blaane;Hvor de gr'<inne Baliltel shraane,

0g de bledeEnEe fsde

illodig Ganger, rigen IIjord;Hvor de glltlne ,f,ere s"\'6mme.0g onr llogesho.r-ens Drornme

NattergaleFsre Tale -Er det sammc skj(inne Nord.

Ilvor det ,r'ar en Leg at stride;Ilvor det var en Spig at lide:

IIvor den kjak'keVihingsnekke

Sliar i Havct rtide Soor:llvor^d.e dybc Ilrape'r rrlnq.crl{)g af }olket, tusi;rdtunset,

Baarne sidenTrodsed Tiden -Yar det gamle, store i[ord.

flvor, af Aanden overrunden.Scklers__Tvedragt er udrnnden ;Hvor de Stemmel;

I{jertet gjemmer,

II

I

-17-ltsdes i et megtigt Chor;Der, hxor llindets NordIYs blinker,Og til Iilret Slagten vinker

Haabets fjerne)[orgenstjerne -Er det unge, frie Nord.

Hvad frr de Skandinar-ers land?Hind Stea-lanit? ]linn Thronda-land?ir det, der Sondet ta'r i famndet glada, skona E6penhamn?O ia, ja, ja!Alli - allt lir Skantlinaria.

I{vail nr de Shandinavers land?Det iir et stort treenigt land.Srir linet Norr0na-tttnea gdr,ett hieita blolt i Norden slflr,och Loppets band og blodets bandforena Skandinatiens land.

Et& nro vi pi &ndens butl:beslorlda sielf ditt rerk, o Gud!Och gjut i-1'nqra slriglers bloden dioppe utat fadrens ruod;de - l; rid folks. vid throners fall -ett Shandinavia varia shall.

P. R.

Joh. Nybom,

Leuge var Nordensllerlige StammeSpaltet i trendeSygnende Shud IKraften, som kutrdeYerden behersket,Tyggede Sul fraFremmedes Bord.

Atter det SkilteBeier sig sammen;

*18-

Engang i TidenVorder det Et;Da shal det frieMagtige NordenFdre til SeierFolhenes Sug. -

C. Ploug.

J. S. \{elhaven.

Fon Sve*ige.

See hist ved Ostresaltets YoveDet underfulde Sagaland!Med Sser blaa, med dunhle Skove,

I Rosenlund undel Saga:.oEatder gietnmer heilige lllintler,med sagterislende Biilgefaldden klare Siihhvabeh rinder.Der er en i{alh saa sdd og svalaf dette Yaeld at tomme,Os Nordens llmnd fra Fjeld og Dalgiae did i vaagne Dr6mme.

Thi Elven nynner et gammelt Krad,der bares vidt over Strande,om Asers Drot, som ved Breilden sad

og drah af lislende Vande.lllens Sagas Aand i denne Drikdet Svundne aabenbared,stotl Fremtitls Syn for Odins Bliktaf l\Iindets .Glands forhlaret.

Vi vandre cla til ilen klare Strtimi Sagas fredede Rige.Vort' Norders lvseste Fremtidsdrgmvil der af Bolgerne stige.Thi Odins lEt har intei Yeld,der rnere lifliqt k\'zegerend dette Haab for Nordens Beld,der boer i llindets Bager.

I

[|.

_ t9 _

llled deilig -}ioe,

med hrafrig hland.l)er Iever Sang paa Folketj Munile.Der kling'er fuld[ det garnle Soroe.'ller skrider giennem jUindets LunteDe store Fadres lange Tog.

Vidt lyse de med Svrrd, med I(roneDe Carler.s, de Gustavers Rad; -IIvor

-saadan Hrder hunde tone,Der skyder .Qg.€a,alt€r Blad.S 9.r: 6+tifid, aeu dybe gamle,Hed DuJt Linraa blomitrer?em'-Oe Sk,ialde, Yiisuaend rigt sig samlePaa rErtehoi ved Odins pjeml

Yort.Triilingland! Du Norge Iigner -Vi hilse dig med Broderaaid; "0s bergc nu j-o kjarlig signerL)en sanrrrre miide Herskeliand.Brudt er de uorhe iidels Shranhe.Vor Halr'6 (jslen sondrer ci:Fra Ycsterhal- til Cist har Tanke,IIar Fod, har Hjerte aabea Vei!'

A, lllunch.

Pon Upsala.

Ved Fyrisaaens StrandeHvor Mi!rdp{s,, Btl.lger gaa.Et Tempel. monne stardeAlt fra hin Oldtid graa.,Der sad de h6ie Aser,Der lyste Freiers Galt,Og Blodet der af KvaserI rige Strdnrme faldt

Og som nu HedninghusetFor Christi Lere sank.$ieg Lysets Dom af GrusetSaa underhdi og blanh.Omkring dens Himmeltaarne

_20_

Sig samled' Yiismends Chor,Og Lysets Ord blev baarneDerfra vidt over Jord.

Der sang de Skjalde hoie,Der leerte en Linn6, .-Det var, som Odins OieDer endnu kunde see.En Seerhraft, den sammme,Gih siden der i..Arr',0g Upsals TempeliiirnmeHar end sin fulde Marv.

Det kunne Vi vel skjtinne,Som saa dens unge Skud,De starke, foraarsgrdnoe,Den sendte til os ud.Thi lsfte Yi vort BaserHsit for Upsala her:D-en Drih, som Aanden kvager,Udvalde steose der.!

A. illunch.

For D;aeluark.

Alfers Hjem ved klare Sunde,Fagre Dannevang,Atter steg fra dine LundeIljarhemaalets f,lang;Atter ldd det over Strandellegtigt gjennem Nordens Lande:Yaagner IUend til Pr0r.es[unden,Dagen er oprundenl

PrS fgl D.arim-ark, glandsfuld stegen0ver blodig Val,I-or dil Lls en Shy er regenFra hver nordisk Dal.!a- din Glands ved Thl.res GjerdeP,aldt paa sliarpe dansLe Svirde,iliang de! og Ira l(lippetoppe:Nordens Sol'er oppel'

k

-zl-Nu er Haabets Yarsel sandet;Yiel er vor Pagt,fosterlagets Blod er blandetPaa dets Grendsevagt,llellem Dans og Sveas BoldeFaldt der lland paa rode Skjolde,Ill'e-nd, som bar i Arm og YeergeMalm fia vore Bjerge.

Minderige AandeskareI den da4{r&p. Eer,AIle slagne ilend, som vareI{ordess Yidner der!Tankerne red Eiler dYaleAlvorsfulde, seiersele I ,

Over Eders ,lEreminderSolopgangen skinner.

Det kan dybest Solrig lindre,Standse Savnets Graad;Som en Kraft i Folkets IndreLever Edels Daad,Lever, naar i nye FarerHeltes ,iEt sin Arv bevarer,Gjenopstaar paa FarlrejordenTil et Yern for Norden.

J- S. Welhaven.

Fon XeXand.

Yderst moil Norilen lyser en 0, .

Klart giennem Isslag og Taage,Der ved en Bjergild, som alalrig han d6,0ltidens Billeder vaage. -Derfra gaar Sagnet Yidt over SiiSom en Maage.

Op til dei selsomme Eilanil drogForst vore herlige Fadre,Med sig fra Norge ile H6iseedet togSor at opreise ilet beilre.

ll

)

-zz-Norlona llaal de i eusomnte l(rogSliulle hadre.

Med.eus det sl,nkende l[ordens ]lag[,Deltes og maatte fot.sase.Blev der-paa Island bevaret og lagtLivssred fol kommende Dage.Der nu -et Tegn paa Stanrriernes pagtStaar tilbage.-

Skjont vore Frander bag-isdekte IIur-L"r'de

nraa fremmedc Love,l(an de- dog sende til Norges Natur,Langselens l{r-ad over Vor.e.Iljemligt det naar til os som en LurDybt fra Shove,

A. lIunch.

Foi. Nondens Kvtudc"

Naar V-aaren nanrier paa Li og Fjelrl!)g lehher Urterne af Dralen,Da dufte sodt fra hvert BahhehaeldVel tusind Blomster giennem flalen.)len af dern alle er tl"og fagrest en,Den

^glindsel skjar, for;irden Plet og llen,Og aander udEt Sommerbud:

I(ouvallen, Blomnernes Blomrue.

Qen spir_er helst paa et ensor*t .Sted,Hvor Bahhen lqner for Vinde;Men t)r,ften lokker dog hen dit Fjed, .

Hvol Du dens Rlvnger: han finde,"Der.staar r.len, skjrrlt bag det brede Blail,{Jg boier blv mod Jord lin filoklerad -O, see dens I{ind,

Hvor lys og lind:Ja, den er Blonrmel'les Blommel

l(onrallen ligner ilit Hjertes Brutl,Din blonde nordiske Pige:

Den liljereae, den skjere lluilKan Sintlets Renhed dig sige.O, denne milde, hlale"Skjdnheils llagtHver nordisk Ungersvend i Baand hai lagt.

Dea dufter blyILaogLy-

Den selv er Blommernes Blomrnel

laa-tenh paa hende, du i Klynget tog,Og lad for hende,Ejer.set banke--I al din Foap*igdam har drr dogEi nogen fagrere Tanke!Den bringer dig det forste, gladc Bud,At Aandeus Sommerblomst .r'il springe ud,

I L;sets BadXIed deiligt Blad,

Til Kranils fo+ Sloiiimernes Blommel

Jdtg, Moe"

ilelodi af J. P. E. Hartmann.

Hulmet sankr. det svale,Over Dagens Lyst,llilde Lengsler taleTil det unge Brysi;Hun, som d1'best inde"Vaehkel Sialens Tlaiq,Nordens.hulde I(vindeYies nu vor Sang.

Tit vort Hjerte, smeltelAf den Eagres BIik,Ucder B0geteltetLuft i Toaer fik,Her, hvor Granens StammeSiaar paa Fjelilet Vaet,Griber os de sammeI{lare Oines Magt,

Tre er Nordens Laade,Nordens Md kuu een,Been, soru f,iltlens Yaude,Tro, som Klippens Steen,Orrr, som Fuglens Trille

tt

-24-I det friske Krat.Yndig, som vor milde.Lyse Sommernat.

Stierne, som os trvller!Rose, fiin og smuli!Dig vort Iljerte hvlderTil sir sidsie Suk.'Dronning i den UngesRige Dr6nrmelandl -

S_trdt din Lov skal.si6agegUyer Nordens Strand. -

J. K.

Etudenters&&.ge"

!Iel, Til Things, til Things! Bustiliker grtr.

Hiijt over Sky. af Aander bygt,der staar et IIus, -for Yandes Flod det stander trygtog Stormes Sus.

Der modes alle Tiders Xuldog slutte Pagt;der gielder Gods ej heller Guld,men Tankens illagt.

Med Tunger tales der af Ildden lange Dag;det barir Luiten altid mildaf Harpeslag.

Der har Studenten Bolig god, -det er hans, fliem;han sidder ved de Yises Fodog horer dem.

Der.t6des l(raften ungdomsvarmog Ojets Glans:og Livet der fra Selrlers Barmgaar ind i hans.

I

-25-Som en Apostel gaar han dapaa Yerdens Yej;men Hjemmet, sorn han stammer fra,han glemmer ej.

Om Yerdens Baantl en liden Stun,l /

han hildes i,uaar Hjemmets Harper tone kun,da er han fri.

Og spredc* fiiit ori"{ell og Dalvor Broderring,tit i deo store Samliogssalvi holde Thing.

Et Yidne bliver da engangvor Daad, vort Ord;et Yidne bliver selv vor Sangved Gledeus Bord,

P. SL

Vort Liv er viet til Bog og Pen,til Aandeus grublende Strid;det Yerhr- vi grunde, shal ei igjenforgaa i den rullende Tid'den" Yisheet er ene vor LdL:'for Saudhed og Flihed ogRet vilhengive sitliv ogBIodmed frejdigt ModAthenes fribaarne Sdn.

Yort Liv er viet vort Fatlreland:vi gange til f,undskabs Yald,og hente derfra det Livsens Yand,som spreder dets Flor og dets HeId;det ejer vor klaltige Arm,og svigte vi ej, naar tlet S6nnerne halder i Fred og Krig,er L6nnen rigved Msens bankende Barm.

Yort Liv er viet det Broderbaaad,som slynger os sammen til Et;det er Protluktet af Gledens Aand,der voxer i Solilets Gehet;

26-oaar Glassene fyldes til Rand,naar Viserne lunge, og Lunet oE Yiddet sig boltre fri',saa juble vi:Hurra for vor herlige Stand I

Karl PIoug.

Nu for de norske-:?) Stndenter yi,vil synge lystigt i Iior,

der er dog ingen saa god som dipaa denne syndige Jord.Se her vort Ar{ument,

ved Glasset hver Daddel vi jage tilbage, hvor den hom fra,og drihhe da

en Skaal for den norske Student.

For Tydshen ihke vi grundig er,men hvad el det for en Snah?

Vi granshed' med FIid efter Aanden her.,og fandt den i Puns og Tobah.lleu hornmer han her med sit ,,\Yaslu

Yi svare: "\Yirleben undrveben und trinhen undtrlinhenhurra, hurral ia -,,\Yas sagit du, mein Bruder, zu das?

Naar Franhen dadler vor Gravitetog Illangel paa Galanteli,

har han os aldrig orn Bollen set,hror, scilicet. noget er i,Her sige vi som det sig brlr:

,,ilIonsieur, voulez-vous ne donner le plaisir et l'honneur,,comci, eomqa -,rvotre obcissant serviteurla

etla-

Hlis, S'r.ersha brorl du i Sinde filiai halde os treven og m[t,

naar tit rned Yrdri og ured Politilivi spildte det glade llinut,saa honr, hvor Glassene staarl

,,Thi hiir har osshrusetfortjuset, ochliflet oss tychas da,oiindlig bra -,hiir supa de norsha - gutirlt'

") Norske: efter Forfaiterens egen 0pskrift.

27-Uen ri har argumenteret noh

og mer end Dadlen yar vard.en saa forFaEelig Broderfloh

den roxer ikke paa Trar.Ja her er vor.t Argumenc -Yed Glasset hr-er Klagj vi jage tilbage, hvor rlen hom fra,og drikke daeu Skaal for den norslie Stutlent.l

C. Hostrup.

O Hadersstad, du gamle Romcnm vino et nuellii-du Stad,. hvor.Flaslien ej blev tom,eJ spurgte de libellis:o, for Studenten hvillen Frydder have svermet. Ievet.og Snarer Iagt for Lydias Dyd,og om paa lbrum drevet.

O Flaccus, du. som soyer nuin urbe Tilurini,aqram mixtam cum snirituvi drikke loco virri, 'men btir,du. vor .Undskyldoing: ah,ou mangled' el thesauro,og derfor du Falerner drak;men vi er' sine auro.

llen_det-ej derpaa hommer an,om Drihhen er-Falerner:vi Gejs[en har, Lalager hanyi se i vore Terner:vi lib'ro pede danse'omos Gratierne hvlde:biibendum est, ;j Bollen tom,saa Glassene vi fylde.

Q$ saa en Skaal for gamle Kom,for Venus og for Baciusen Skaal for Gladens Helligdomog for den Prast, Hr. Flaccus;en Skaal for den, som ham forstaar,

-28-- de Vises Steen har funden -Studentens Shaal, gutiir, gutflr,nu Glasset ud til Bunden!

.l ak.

(ls5 t).

Der er en gammel, bedaget Mand,Illen dog den sterlieste i-Norden;Nu har han faaet sit Hus istand,Og bragt Papirerne i Orden.EndskjOnt hans Slialdepande ei el stvg,Saa gaar-dog Manden rued en hsid Paryk,

Herlig at see,Puddret med Snee,

Forresten er der ,r'lommern i ham.

Lidt nrere sydligt, hvor Sliy paa SkyBestanher 0resundets Yove,Udfolder llutter sin ParaplyAf Iulter lysegronne Skove-Et Belte slynger sig om hendes LivMed Norleknippe[, 1it en Grund til Kiv.

Det veed Enhver,lllutter hun bar

Jo 0stersgens gamle Nogler.

De Tr ende indgili i UngdonrstaarEt Giftermaal med rnangi Folger.End Brudesengen derude staaerRedt.op med }lavets hoie B6lqer.Og skjondt Afstanden synes alt for stor,

Dybet var Disk,lladen var Fisk

Og Dugen lyseblaa sig br.edte.

M_e.n lltutters Gjeld til det store SlangSkilsnrissen med sig maatte fore;,1t sepa-reres fra Bord og SengEi kunde her sig lade gjore,!B sporges der, hvi han sig skille lod,Man svarer: ,,Manden undei Tiiflen stod."

-29*trlu derimoilStaa paa en Fod

Ih -ed hinaaden, .der. er bedre.

Smrt tydske Uikkel sit vilde BIikLod glide over Mutters Banker,Begyndte da, som saa tit det gik,At gaa i dybe Giftetanker.Iel Hutter svarte Raven paa hans Byl.;,YiI Du ha'e Riinnebbr, saa faar Du Prygl'

Desnc.B€s&€aI'Giode han vred

Sa Lar for Alvor drog fra LereL

DoS fik af dette han snarlie Eok,Og har nu slaaet sig til Flasken.tru passer illuiter igjen sin Rok,Iens llden ulmer under Asken.,Reisl" sagde hun, jeg tranger ei til Yarn,Og hils min Mand, det gamle nerske Jern.

Harr og hans Bro'erOg Eders trloer

Tre AIen er af samme Stykke./'

Sitt Haschinen i gflng. Hr. Kapten! :,:sitt Haschinea i ginglflelsning vi snnda friin tonernes verld,vinner pi stranden,som vifta med handen.:; Farvit! farvdl, ...pii den gungarde firdl :,:-

Se, hu'r Biljan I f6ren.nu brhiiil Lnt gf,.lBdr. har rinden i Seglena susar!Jag flyger bori frdn min ilskling der;men dess bild jag i mit hjerti'bnr.

fianske {iiller hon en hiinslans tir,Ach, dess mening jag viil forstir;troget, som boljan kysser strandeo,sri vill jag elsha, ja! ja!s& vill jag nlska,sd jag ju ilska frir.

-30-X-lror i Verden jeg gaar., ont i Srd. onr i vest-!l9t S,' {9g ei nrin hjenrlige .{rrand:thi det l,jeld, jo,l jig

"ai i min Birndom, cr bedsr.Jeg er stult al' lrrit Frdreneland.

F',i fordi.der er Pragt i den rilde Natur,ei Iol I{lippeus deni ensornnre Cru:ei forrli dcl er.Gjenklang af 0ltiderr-. Lurnrcllerrr Fjcltlcncs Yagqe-eudnu,

Thi dct ladet'vel skjtirrt, naar den sliirrnende Brcstaar nrod Hirnlen i Altenens Giod. _ler er dciligt i tsirherres Ilsglonne La,,AItl nren al dcnne Sl{orrlretl er do,i.

Og jer" elskcr rel briit vore Fa.dres Bedri[t.og hrclt Saqn driver. BIud i nrin hind:rlog jeg ser'liun dets l(rali e nr.l i slrn os i Skrifi.den cl stor, rrren den el rlrlie nritr.

O! rrren Folhcl, sorrr'lcrcl lncri ririg paa een Dag"dct cr. rilit, r.r' lriI rf,odclands Lt st "-'og l{atulei er. slijon kun r.erl liierternes Slaa.sor)r en BIousu paa den Elshedel Hrlst.

.lJqit pnl llinrlcn i l\ord irar der ranr.lr sig en Sol,F-rihorl lucr' i -llcendcnes 8irr.m;iad det siorrne da kun om vor islagte Pol Iher vi eiel eu l{ral't, som et. .r alr}l.

L)er el Haab i rlet fli', i dct rlristigr, Blik.dcr er' -llagt i tlet ler ende 0r'd: "

i volt -\lorici'srrrral r.r. der en I.r rgende Drik,og i Hiernurei alene den gror.

Olte srngel en Fugl ont dcrr rJciligc Frugtfielnt i S.1 ,l oler iltllgelnes Yei.Ah, lrans Sternrrre ,.r i.id, og bau lor.er saa s;nukt: -Ol nten tlo harrr, o lro harn'due eil

Tlri jeq lijeuder harn, godt, j,:g har s\.aernlet os, dra,mt,jcg [ar fJ.r glet nred Larn rrrangtn l-al;ttteit r'lcl Laldte dog altitl en _"jterrrlre sta <irrrtfla det lljenr. som lcq havde lolladr.

---,.1

-n{- 't..1

k'

31 -Har du Hjerte dertil, prsv at gaa, prdY at gaafor'dig selv i tlet fremmede LaldlOl hror strart yil da Taaren i Oiet dig staafor det Hjem, som ej glemme du kat

Du vil sarne den Jord, hvor din Dloder har grcdt,hvor som Barn du i Skovene sanE.I de! Land, hvor din Fader til Joiden er stedt,vil du Ienges at hvile

"r*ul-.i:-.,.-- d

Hvor i Yerfa du gaar, om i S1d;om i Vest.det er iog ej ilen hjemlige Strand.Thi ilet Fgeld, som dn sai i diu B*rndom, er bedst,og dit Lir er ilit Fedreaelanil. .-,

A- Mun ch.

alr: 1 7t,-' i'

{

-.--: --- - -_