sang og musik integreret i den basale pleje · på verbal kommunikation •positive erindringer og...

Sang og musik integreret i den basale pleje

Oplæg ved Symposium: Livet i plejebolig

Demensdagene 2019 - Aase Marie Ottesen Maj 2019

Fokus: Hvordan i praksis?


Hvordan kan mødet med personer som Vita blive værdigt og respektfuldt?Hvordan kan sang og musik medvirke til, at Vita får følelsen af at blive mødt, anerkendt og forstået?

Praksissituation:Vita er vred og modsætter sig alle former for kontakt, f.eks. når omsorgsgiver vil hjælpe hende med at komme på toilettet. Hun spytter, kradser og slår ud. Vita har en demenssygdom og bor på plejehjem i en demensboenhed

Post doc- projekt: Sang og musik som kommunikativ interventionsform i rehabiliteringsindsatsen overfor personer med en demenssygdom

• Samarbejde med 4 Demensplejecentre/demensenheder:• Under Bøgen og Krogen, Demenscenter Skovgården, Mariagerfjord Kommune• Sølund Plejecenter, Københavns Kommune• Demensenheden, Lindegården, Vejle Kommune• Strandgården, Frederikshavn Kommune


Demenscenter Skovgården Sølund Plejecenter Demensenheden, Lindegården Strandgården

Post doc- projekt: Sang og musik som kommunikativ interventionsform i rehabiliteringsindsatsen overfor personer med en demenssygdom Stemningsbilleder fra

aktionsforskningsprocessen


• Projektperiode fra 01.05.16 til og med 30.09.19

• Forskningen er finansieret af VELUX fonden

• Fokus på rehabilitering, hvor sang og musik praktiseres og bliver anvendt som kommunikativ interventionsform i relation til personer med demens

• Det overordnede mål er nå frem til en forskningsbaseret, realistisk og brugervenlig manual, som kan anvendes af institutioner, der ønsker at implementere sang og musik som kommunikativ interventionsform over for personer med demens

• Forskningsmetode: Aktionsforskning, hvor medarbejdere, ledere, personer med demens og deres pårørende er medforskere

Personer med demens der deltog i sangskrivning

Individuel feedback- og supervisionsproces med omsorgsgiver

Opmærksomhedspunkter


Personer med demens er særligt sensitive overfor,

hvad andre personer føler, og lader sig i høj

grad påvirke af de følelsesmæssige signaler, andre personer sender

(Sturm et al. 2013)

Følelsesmæssige indtryk påvirker personer med demens, så det er umagen værd at fremme positive følelsesmæssige oplevelser, for stemningen bliver hængende længe efter, at personen har glemt, hvad der foregik (Guzman-Velez et al. 2014)

”Det enkelte menneske har aldrig med et andet menneske at gøre uden, at han holder noget af dets liv i sin hånd (Løgstrup1991,s.25)”

Hvordan kan mødet med personer som Vita blive værdigt og respektfuldt?

Fundament:

Relationen - ”mødet”

En personorienteret tilgang

Udgangspunkt i Nuet

Brug af sang og musik:

Musikalsk nærvær

I vanskelige pleje- og omsorgssituationerDemensdagene 2019 - Aase Marie Ottesen

Maj 2019

De 5 psykologiske behov (Kitwood, 2003)


Musik og forskning

Forskning viser, at musik, når den anvendes i forskellige former for musikaktiviteter, musikterapeutisk eller i sammenhæng med plejesituationer, kan medvirke til at øge livskvalitet og sociale færdigheder samt reducere agiteret adfærd, angst og depression hos personer med demens (Ridder 2012).


Foto: Aalborg Universitet

Hvorfor sang og musik?

• Via musikken kan der skabes en kontakt, der ikke er baseret på verbal kommunikation

• Positive erindringer og følelsesmæssige begivenheder kan lokkes frem via bestemte sange eller musikstykker

• Musikterapi og brug af sang og musik indeholder regulerende og stimulerende elementer; f.eks. gennem anvendelse af stemmen, kropsholdning, bevægelser og vejrtrækning (Ottesen & Ridder 2012; Ridder 2012; Wigram et al. 2002)

• Kan danne basis for samvær og handlen, uden at stille krav


Hvorfor sang og musik?

• Musikken kan enten erstatte eller kompensere for manglende sproglig kunnen (Ottesen 2016)

• Musik kan kompensere for manglende koncentrations- og opmærksomhedsfunktioner samt manglende muligheder og evner til at regulere arousal niveau (Ottesen 2014; Ridder 2014). Videoeksempel vises

• Musik er ”kommunikation og samhandling”, hvor musikkens betydning bliver til i komplekse kommunikationsprocesser (Ruud, 1990).


Musikalsk nærvær

- En måde at kommunikere på - udenom ordene, og med brug af musik og sang i en eller anden form

- ”Væren” fremfor ”gøren”: Omsorgsgiverens rolige tilstedeværelse og evne til ”at være”, kan få personen med demens til at slappe af

- At ”aflæse” personen med demens og afstemme sig efter, hvor personen med demens er

- At afvente og give plads til personens initiativer, så samværet sker på personens præmisser


Musikalsk nærvær

- Nærvær formidlet gennem blid sang, nynnen eller nonverbalt gennem musik

- Formål: at berolige og aflede eller som indgangsport til at skabe kontakt med en person med demens

- Betydningen af udtrykket ”sang uden ord” - dvs. at nynne: Kan virke mindre krævende end at synge. At nynne kan også virke selvberoligende for omsorgsgiveren – dvs. det kan være en indgangsport til både at få skabt nærvær og selv blive nærværende hos en person med demens (Ottesen, 2014).


Grundstenen i musikalske interaktioner

At skabe en ramme for et trygt og positivt samvær –en ”samhandlen”, hvor personens psykosociale behov dækkes (Ruud, 1990)


Arousalregulering og cues

Arousal: - Personer med demens kan have vanskeligt ved selv at regulere arousal- Lavt arousalniveau: Kan f.eks. vise sig pga. for få stimuli i dagligdagen- Højt arousalniveau: Kan være relateret til den sygdommæssige tilstand,

men ydre påvirkninger som f.eks. støj og uro eller manglende forståelse fra omgivelserne kan også have indflydelse

- I en afbalanceret tilstand mellem årvågenhed og afslappethed vil en person med demens være åben for indtryk og kontakt med omgivelser og andre personer (Ridder, 2005a)

Arousalregulerende teknikker: - At arbejde bevidst med puls, tempo, toneleje, brug af stemme, kropsholdning,

bevægelser og vejrtrækning


Kvalitativ musikbiografiModel udarbejdet af Aase Marie Ottesen


Mindre positive begivenheder, hændelser og oplevelser

Positive begivenheder, hændelser og oplevelserAt synge/deltage i sang

At udøve musik/spille på

musikinstrumenter

Sange, der forbindes med særlige

oplevelser

Musikstykker, der forbindes med

særlige oplevelser

Forskellige typer musik, der ikke

falder inden for personens

smag/der foretrækkes

Musikalske

højdepunktsoplevelser

Barndom Ungdom

Tidlige

voksenliv

Voksenliv De seneste livsår

Min musik - PRØV

Noter en sang som du husker blev sunget i dit barndomshjem

Noter en sang du har danset kinddans til

Noter en sang som gør dig rigtig glad

Noter en sang som let gør dig rørt

Et stykke musik du hører meget for tiden


De 3 R-er

• Ramme: Opmærksomhed, cuing, genkendelse, hukommelse

• Regulering: arousal, stimulere, berolige, tryghed

• Relation : validering, holding, dække psykosociale behov

(Ridder 2005 a og b; Ridder et al. 2006; Ridder 2014)


Et eksempel – musiksessioner (Ottesen 2014)

At afholde musiksessioner med udgangspunkt i de fire trin – et eksempel:

Demensdagene 2019 - Aase Marie Ottesen

Maj 2019

De 3 R-er i plejesituationer

At sætte en ramme omkring en omsorgshandling, hvor der arbejdes med struktur og forudsigelighed i forbindelse med nonverbale elementer og cues til at bære igennem en konkret vanskelig plejesituation (Ottesen 2014)


Naomi Feil: Gladys Wilson and Naomi Feil.mp4


Validering af følelser

Gladys Wilson and Naomi Feil.mp4

Eksempel: brug af plejesangMorgenvers:

God morgen kære Hannenu skal du vågne opog vi skal starte sammenså dagen bli’r i top.

TIL PLEJEN:

Nu skal du ud og vaskestra la la la la laFor det er tid at vasketra la ….

Nu skal du have creme påtra la ….For det er tid til creme påtra la ….

2 Videoeksempler vises

Nu skal du have tøj påtra la ….For det er tid til tøj påtra la ….

Nu skal du børste tændertra la ….For det er tid til tændertra la ….

Nu skal du vaske ansigttra la ….For det er tid til ansigttra la ….

Sang: Jeg ved en lærkerede

Eksempel udarbejdet af musikterapeut Ulla Ladegård, demensenheden Vejle


Ideer til ”plejesange”


Ved vækning: I østen stigersolen opJeg ved enlærkeredeÅrstidssange

Op af seng: Op lille GerdaSig godmorgen

Ved gang:

Vi skal gå hånd I håndUd og gå en tur Først det ene ben

Aftenpleje:

Solen er så rødVuggesangeSalmer

Pleje:

EnebærbuskSe min kjoleDu skal børstedine tænderBoogie-woogie

Ideliste udarbejdet af :Musikterapeut: Julie Kolbe Krøier

Brug af rim og remser

Kontakt – dialog - mestring

Videoklip vises


Sang og musik i plejesituationer

Sang og musik kan bruges bevidst til at:

Skabe en ramme

Opnå tryghed

Skabe kontakt

Aflede

Guide

Øge eller fastholde opmærksomhed…………


Musik og sang som indgangsport til at dække psykosociale behov


Musiklytning

Kvalitativ musikbiografiMusikremini-

scens

Plejesang

Musik i plejen

Musik i plejen

Musik-reminiscens

Nynnen som beroligelse

Musikalsk nærvær

Musikalsk nærvær

Dans

Sang

Plejesang

Musiklytning

Validering af følelser

MusikgymnastikDeltage i kor

Diverse link om musik og sang

Hjemmeside – forskning ved Aalborg Universitet: brug af musik og sang

http://www.musikogdemens.aau.dk/

Direkte link til forskningsprojekt om brug af sang og musik:

musikogdemensrehabilitering.aau.dk

Link til antologi, kapitel 10: At mødes gennem musikken - kan downloades frit her:

http://gerodan.dk/nb/wp-content/uploads/2016/11/AtSkabeGodeDage_webversion_021116.pdf

CEDOMUS, Aalborg Universitet:

http://www.musikterapi.aau.dk/cedomus/neuro-kognitive_forstyrrelser/demens/

Nationalt Videnscenter for Demens

http://www.videnscenterfordemens.dk/pleje-og-behandling/pleje-og-omsorg/metoder-til-pleje-og-omsorg/musikstimulering/


http://www.musikogdemens.aau.dk/

http://musikogdemensrehabilitering.aau.dk/

http://gerodan.dk/nb/wp-content/uploads/2016/11/AtSkabeGodeDage_webversion_021116.pdf

http://www.musikterapi.aau.dk/cedomus/neuro-kognitive_forstyrrelser/demens/

http://www.videnscenterfordemens.dk/pleje-og-behandling/pleje-og-omsorg/metoder-til-pleje-og-omsorg/musikstimulering/

Tak for Jeres Opmærksomhed


Referencer

Guzman-Velez, E., Feinstein, J.S. & Tranel, D. (2014). Feelings WithoutMemory in Alzheimer Disease. Cognitive and Behavioral Neurology. Sep.; 27(3): 117–129.

Kitwood, Tom (2003). En revurdering af demens - personen kommer i første række. København: Munksgaard, Danmark.

Løgstrup, K.E. (1991). Den etiske fordring. København: Gyldendal.

Ottesen, Aa.M. (2016). At mødes gennem musikken. Nærvær og kommunikation med personer med demens. I: Beck, A.M, Højlund, B. & Thomasen, L. S. (red). Svækkede gamle menneskers hverdagsliv.København: Dansk Gerontologisk Selskab.


Referencer Ottesen, Aa. M. & Ridder, H.M. (2012). Vitalitetsformer og spejlneuroner – anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 9 (2), p. 3 – 13.

Ottesen, Aa.M. (2014). Anvendelse af musikterapi og Dementia Care Mapping i en læringsmodel til udvikling af musiske og interpersonelle kompetencer hos omsorgsgivere til personer med demens. Et casestudie med en etnografisk tilgang. (Ph.d.-afhandling, Forskerprogrammet i musikterapi, Aalborg Universitet). Kan downloades fra: http://vbn.aau.dk/en/publications/i-en-laeringsmodel(54c91089-bc2e-4d18-8f48-531c36d05582).html

Ridder, H.M. O., 2005a. Musik & Demens. Musikaktiviteter og musikterapi med demensramte. Århus: Forlaget KLIM.

Ridder, H.M.O, 2005b. Musikbiografi og musikreminiscens som led i musikterapeutisk behandling af personer med frontotemporal demens. Musikterapi i Psykiatrien, Årsskrift 4.

Ridder, H. M. O. (2012). Forskning i musikterapi-personer med demens. Dansk Musikterapi, 9(1), 3-12.


http://vbn.aau.dk/en/publications/i-en-laeringsmodel(54c91089-bc2e-4d18-8f48-531c36d05582).html

Referencer Ridder, H.M.O. (2014). Musikterapi med personer med demens. I: Bonde, L. O. (red). Musikterapi: Teori-Uddannelse-Praksis-Forskning: En håndbog om musikterapi i Danmark. Århus: Forlaget KLIM.

Ridder, H. M. O., Ottesen, Aa. M., & Wigram, T. (2006). Pilotprojekt: Musikterapi som personcentreret terapiform med frontotemporalt demensramte. Aalborg: Videnscenter for Demens, Region Nordjylland.

Ruud, E., 1990. Musikk som kommunikasjon og samhandling. Teoretiske perspektiv på musikterapien. Oslo: Solum Forlag.

Sturm, V. E., Yokoyama, J. S., Seeley, W. W., Kramer, J. H., Miller, B. L., & Rankin, K. P. (2013), Heightened emotional contagion in mild cognitive impairment and Alzheimer’s disease is associated with temporal lobe degeneration. Proceedings of the National Academy of Sciences, 110(24), 9944-9949.

Wigram, T., Pedersen, I.N., & Bonde, L.O. (2002). A comprehensive guide to musictherapy. London: Jessica Kingsley Publishers.


sang og musik integreret i den basale pleje · på verbal kommunikation •positive erindringer og...

Documents