samlenotat vedrørende rådsmødet (ecofin) 6. december 2016resume kommissionen har 14. september...

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 6. december 2016

24. november 2016

1) Investeringsplan for Europa – Forslag til forlængelse og styrkelse af den europæiske investeringsfond (EFSI 2.0)

- Generel indstilling KOM(2016)597 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

3

2) Investeringsplan for Europa – Investeringsplanens tredje søjle - Rådskonklusioner KOM-dokument foreligger ikke Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

14

3) Revisionen af skatteundgåelsesdirektivet fsva. hybride mismatches (ATAD2) - Generel indstilling KOM(2016)687 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

18

4) Afgift på finansielle transaktioner (FTT) - Status KOM(2013) 71 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

30

5) Styrkelse af bankunionen – En fælles indskydergaranti i bankunionen - Status KOM(2015)586 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

36

6) Styrkelse af bankunionen – Pakke af lovgivningsforslag vedr. regulering af den finansiel-le sektor

- Præsentation og udveksling af synspunkter KOM(2016)850, KOM(2016)851, KOM(2016)852, KOM(2016)853, KOM(2016)854 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

40

7) Implementering af bankunionen - Status KOM-dokument foreligger ikke Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

47

8) Status for opfølgningen på ØMU-rapporten - Orientering fra Kommissionen KOM(2015)600

50

Europaudvalget 2016Rådsmøde 3506 - økofin Bilag 1Offentligt

Side 2 af 98

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Europæisk semester: Den årlige vækstundersøgelse mv. - Præsentation og udveksling af synspunkter KOM(2016)725, KOM(2016)726, KOM(2016)728 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

54

10) Bekæmpelse af terrorfinansiering - Statusorientering fra Kommissionen KOM(2016)50 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

64

11) Rådskonklusioner om et fair, konkurrencedygtigt og stabilt selskabsskattesystem - Rådskonklusioner KOM-dokument foreligger ikke Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

68

12) Simplificering af gennemførelsen af Stabilitets- og Vækstpagten - Orientering KOM-dokumenter foreligger ikke Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

71

13) Præsentation vedr. arbejdet på toldområdet i Rådet de seneste 6 måneder - Præsentation KOM-dokument foreligger ikke Materialet udarbejdes af Finansministeriet og Skatteministeriet

78

14) Forslag om udvidelse af EIB’s eksterne lånemandat - Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 6. december 2016, men rådsholdning ven-

tes vedtaget på et snarligt rådsmøde uden forudgående drøftelse KOM(2016)582 og KOM(2016)583 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

80

15) Forslag om revision af hvidvaskdirektivet - Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 6. december 2016, men forventes sat på

dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse KOM(2016)582 og KOM(2016)583 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Justitsministeriet og Skatteministeriet

90

Side 3 af 98

Dagsordenspunkt 1: Investeringsplan for Europa – Forslag til forlængelse og

styrkelse af den europæiske investeringsfond (EFSI 2.0)

KOM(2016)597

1. Resume

Kommissionen har 14. september 2016 fremsat forslag til forlængelse og styrkelse af den europæ-

iske investeringsfond (EFSI 2.0). Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.

Kommissionen foreslår, at investeringsperioden for EFSI forlænges fra juli 2019 til udgangen af

2020, samt at EU-garantien til EIB, som EFSI bygger på, forhøjes fra 16 til 26 mia. euro.

Dette vil kræve en yderligere hensættelse af EU-midler på 1,1 mia. euro i tillæg til de 8 mia.

euro, som allerede er hensat fra EU’s budget til finansieringen af EFSI. Forslaget lægger op til,

at forhøjelsen af EFSI’s kapacitet i højere grad kan anvendes til finansiering af SMV’er end

det er tilfældet under den nuværende kapacitet.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, herunder den foreslåede forhøjelse

af EU-garantien, men justerer dele af Kommissionens forslag. Kompromisforslaget søger at styrke

den geografiske spredning af EFSI-projekter på EU-landene ved at styrke investeringsrådgiv-

ningsorganet EIAH’s fokus herpå. Kompromisforslaget tilføjer i dets indledende betragtninger,

at også EIB’s finansieringsaktiviteter vedr. projekter relateret til sikkerheds- og forsvarsindustri-

en kan komme i betragtning til støtte fra EU-garantien under EFSI, indenfor de rammer her-

for, som er fastlagt i EU-traktaten og de generelle mål for EFSI. Finansiering af EFSI fast-

lægges som led i midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme (MFF) for perioden

2014-2020. Kompromisforslaget herom ændrer Kommissionens forslag, så hele finansieringen

sker ved omprioriteringer, og gør ikke delvis brug af EU-budgettets margin som foreslået af

Kommissionen.

Det forventes, at kompromisforslaget bliver drøftet på ECOFIN 6. december 2016 med hen-

blik på at nå enighed herom. Herefter vil forhandlingerne med Europa-Parlamentet blive ind-

ledt. Det forventes, at EU-landene generelt støtter kompromisforslaget. Regeringen kan generelt

støtte kompromisforslaget, som fastholder EFSI-princippet om en markedsbaseret tilgang, og at

de projekter, som opnår EFSI-finansiering, skal være projekter af den højeste kvalitet.

2. Baggrund

Kommissionen har 14. september 2016 foreslået en forlængelse og styrkelse af

den europæiske investeringsfond (EFSI 2.0).

Det fremgår af EFSI-forordningen (vedtaget af Rådet 25. juni 2015), at EFSI skal

skabe nye private investeringer for 315 mia. euro i perioden 2015 til juli 2018 via

offentlige midler på 21 mia. euro, heraf en garanti på 16 mia. euro fra EU-

budgettet til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (EU-garantien), samt et

bidrag på 5 mia. euro fra EIB, jf. tabel 1. Garantien fra EU’s budget er understøttet

af en konkret hensættelse til en EU-garantifond på 8 mia. euro (dvs. hensættelses-

procenten er aktuelt 50 pct.), der kan trækkes på, hvis EIB påføres tab som led i

sine finansieringsaktiviteter under EFSI.

Side 4 af 98

Et centralt princip under EFSI er, at investeringer ikke på forudbestemt vis skal

fordeles på de enkelte EU-lande eller på enkelte sektorer, men vurderes og god-

kendes ud fra deres kvaliteter. Disse kvaliteter er projekternes evne til at skabe

vækst, beskæftigelse og samhørighed, om de er økonomisk og teknisk holdbare,

leverer merværdi ift. eksisterende institutioner og instrumenter (såkaldt additiona-

litet), samt deres evne til at mobilisere mest mulig privat kapital.

Den nuværende investeringsperiode går ifølge EFSI-forordningen til primo juli

2019. Hvis EFSI skal forlænges, dvs. kunne fortsætte sine aktiviteter efter juni

2019, indebærer forordningen, at Rådet og Europa-Parlamentet skal træffe aktiv

beslutning herom på baggrund af en evaluering samt forslag fra Kommissionen.

Aktuelt (medio oktober 2016) har projekter godkendt under EFSI mobiliseret

investeringer for ca. 140 mia. euro, hvilket er ca. 45 pct. af målet på de 315 mia.

euro. Hidtil godkendte projekter under EFSI er fordelt på næsten alle (27 ud af

28) EU-lande, herunder Danmark.

Den samlede evaluering af EFSI består af tre separate evalueringer: Kommissio-

nens evaluering af EU-garantien, EIB’s evaluering af EFSI’s funktion og en uaf-

hængig evaluering af betydningen af EFSI som helhed.

Kommissionen har fremlagt sin evaluering af EU-garantien sammen med forsla-

get 14. september 2016. Kommissionen vurderer overordnet, at EU-garantien

foreløbigt har vist sig effektiv til at understøtte investeringer, og at investeringspe-

rioden for EFSI bør forlænges.

EIB’s evaluering af EFSI blev offentliggjort 5. oktober 2016. Her vurderes det, at

merværdien af EFSI kan styrkes samt at den geografiske balance kan forbedres.

Den uafhængige eksterne evaluering af EFSI er fremlagt 14. november 2016. I

evalueringen vurderes det bl.a., at EFSI har muliggjort, at EIB har kunnet øge sin

risikobærende kapacitet, hvilket vurderes relevant i den nuværende økonomiske

situation, hvor private investorer generelt søger at undgå høje risici, men der sam-

tidig er stor likviditet i markederne. Det påpeges, at bekymringer fremført er,

hvorvidt EFSI leverer merværdi, hvorvidt EFSI fortrænger investeringer som

ellers ville være gennemført, og at den geografiske spredning af EFSI-projekter på

EU-landene kan styrkes. Det vurderes også, at bidraget fra EFSI til vækst og be-

skæftigelse på nuværende tidspunkt er utilstrækkelig målt og overvåget. Det vur-

deres, at EU-garantien til EIB under EFSI har vist sig relevant, og muliggør, at

EIB kan tilbyde finansiering med en højere risiko end EIB’s normale aktiviteter.

Det vurderes, at den aktuelle hensættelsesprocent på 50 pct. er forsigtigt sat.

I den uafhængige evaluering anbefales det bl.a., at der fastlægges klarere kriterier

for udvælgelse af EFSI-projekter, som sikrer, at EFSI har merværdi. Det anbefa-

les, at midlerne allokeret til små og mellemstore virksomheder (SMV’er) forhøjes,

og at projekter med relativt høj risiko i højere grad søges understøttet.

Side 5 af 98

Det Europæiske Råd (DER) vedtog 20.-21. oktober 2016 konklusioner om EFSI.

DER-konklusionerne opfordrer til, at Rådet fastlægger sin holdning til forslaget på

ECOFIN 6. december 2016 på grundlag af den uafhængige evaluering af EFSI.

Forslaget om EFSI har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funkti-

onsmådes (TEUF) artikel 172, 173 samt dele af artikel 175 og 182. Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet træffer fælles beslutning om forslaget iht. den almindelige lov-

givningsprocedure. Rådet skal vedtage forslaget med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Nedenfor beskrives Kommissionens og kompromisforslagets centrale elementer.

Forlængelse af investeringsperioden

Kommissionens forslag indebærer, at investeringsperioden forlænges fra primo

juli 2019 til udgangen af 2020, hvor perioden for den nuværende flerårige finan-

sielle ramme (MFF) slutter (se tabel 1).

Kommissionen vil skabe i alt 500 mia. euro i investeringer frem til ultimo 2020 –

315 mia. euro indtil juli 2018 (det oprindelige mål) og yderligere 185 mia. euro

frem til ultimo 2020 (målperioden). Dette skal ske ved, at EU-garantien forøges

fra 16 mia. euro til 26 mia. euro.

Kompromisforslaget fastholder den af Kommissionen foreslåede forlængelse af

målperioden og investeringsperioden til ultimo 2020. Kompromisforslaget præci-

serer samtidig, at eventuelle nye forslag om yderligere forlængelser skal baseres på

nye uafhængige evalueringer af EFSI.

Side 6 af 98

Tabel 1

Den europæiske investeringsfond (EFSI)

EFSI i dag iht. forordningen vedtaget 25. juni 2015

Størrelse Hensættelses-

procent Konkret hensættelse

til EU-garantifond Udløb investe-

ringsperiode

EU-garanti 16 mia. euro 50 pct. 8 mia. euro Juli 2019

EIB-bidrag 5 mia. euro - - Juli 2019

Offentlige midler i alt 21 mia. euro Juli 2019

Connecting Europe

Facility (CEF) Horizon 2020 EU-budgettets margin I alt

Finansiering af hen-sættelse til EU-garantifond

2,8 mia. euro 2,2 mia. euro 3 mia. euro 8 mia. euro

Kompromisforslagets forlængelse og styrkelse af EFSI, november 2016

Forslag Størrelse Hensættelses-

procent Konkret hensættelse

til EU-garantifond Udløb investe-

ringsperiode

Nuværende EU-garanti 16 mia. euro 35 pct. 5,6 mia. euro -

Forhøjelse af EU-garanti

10 mia. euro 35 pct. 3,5 mia. euro -

EU-garanti i alt 26 mia. euro 35 pct. 9,1 mia. euro Ultimo 2020

EIB-bidrag i dag 5 mia. euro - - -

Forhøjelse af EIB-bidrag

2,5 mia. euro - - -

EIB-bidrag i alt 7,5 mia. euro - - Ultimo 2020

Offentlige midler i alt 33,5 mia. euro

Kompromisforslagets finansiering af forlængelsen og styrkelsen af EFSI, november 2016

EIB (drift af EFSI) og afkast på EU-

garantifonds inve-steringer

Omprioriteringer, herunder fra CEF

(finansielle in-strumenter)

EU-budgettets margin I alt

Finansiering af ekstra hensættelse til EU-garantifond

0,45 mia. euro 0,65 mia. euro - 1,1 mia. euro

Finansiering af hensæt-telse til EU-garantifond fra CEF/Horizon 2020/EU-budget margin

- - - 8 mia. euro

Hensættelse til EU-garantifond i alt

- - - 9,1 mia. euro

Anm.: Formandskabets kompromisforslag er fsva. den foreslåede forhøjelse af EU-garantien,

hensættelsesprocenten og den foreslåede forlængelse af EFSI’s investeringsperiode identisk med

Kommissionens forslag. Fsva. finansieringen af hensættelsen ændrer kompromisforslaget til

midtvejsevaluering af den flerårige finansielle ramme (MFF) Kommissionens forslag, så hele hensættelsen på

650 mio. euro finansieres ved omprioriteringer, herunder fra CEF finansielle instrumenter, og ikke gør brug

af EU-budgettets margin for 150 mio. euro som foreslået af Kommissionen.

Kilde: EFSI-forordningen (2015/1017), Kommissionens forslag (KOM(2016)597) og formandskabets

kompromisforslag.

Forhøjelse af EU-garantien

EU-garantien til EIB foreslås af Kommissionen forhøjet fra 16 mia. euro til 26

mia. euro. Højst 16 mia. euro af EU-garantien vil være til rådighed før juli 2018.

Den nuværende EU-garanti på 16 mia. euro understøttes aktuelt af en konkret

hensættelse på 8 mia. euro til en EU-garantifond, dvs. en hensættelse på 50 pct. af

EU-garantiens pålydende. Kommissionen foreslår – på baggrund af en evaluering

af EU-garantien – at nedsætte hensættelsesprocenten til 35 pct. De 35 pct. gælder

for alle 26 mia. euro af EU-garantien. Kommissionen vurderer i evalueringen, at

Side 7 af 98

en lavere hensættelsesprocent er passende henset til de risici, som EU-garantien

dækker.

Den lavere hensættelsesprocent betyder, at hensættelsen fra EU-budgettet i stedet

skal være 9,1 mia. euro mod i dag 8 mia. euro, dvs. yderligere 1,1 mia. euro.

En mindre hensættelse ændrer i givet fald ikke på, at risikoen for EU-budgettet

ved EFSI svarer til EU-garantiens størrelse, dvs. ifølge forslaget 26 mia. euro.

Kommissionen anviser finansiering af den foreslåede forlængelse og forhøjelse af

EU-garantien. Kommissionen lægger op til, at den ekstra konkrete hensættelse på

1,1 mia. euro skal dækkes ved forventede indtægter fra EIB’s drift af EFSI, samt

afkast fra de hensatte midler på i alt 450 mio. euro. Det foreslås derudover at om-

prioritere 500 mio. euro af midlerne allokeret til finansielle instrumenter under

EU-budgetprogrammet Connecting Europe Faciliteten (CEF), samt for 150 mio.

euro gøre brug af EU-budgettets margin.

Den konkrete finansiering af EFSI fastlægges som led i midtvejsevalueringen af

den flerårige finansielle ramme (MFF) perioden 2014-2020. Det nuværende kom-

promisforslag vedr. midtvejsevaluering af MFF’en fastholder delvist Kommissio-

nens forslag til finansiering af EFSI. Kompromisforslaget ændrer dog Kommissi-

onens forslag, så hele hensættelsen på 650 mio. euro finansieres ved ompriorite-

ringer, herunder fra CEF finansielle instrumenter, og ikke brug af EU-budgettets

margin for 150 mio. euro som foreslået af Kommissionen.

Yderligere EIB-bidrag

Kommissionen foreslår et yderligere bidrag fra EIB på 2,5 mia. euro udover de 5

mia. euro, som EIB bidrager med i dag til finansieringen af EFSI, dvs. i alt 7,5

mia. euro. Bidraget fra EIB afventer dog godkendelse fra EIB’s bestyrelse, der

bl.a. er ved at få afklaret EIB’s solvens efter det foreslåede bidrag. EIB’s bestyrelse

ventes først at træffe beslutning herom efter ECOFIN 6. december 2016.

EIB’s bidrag skal anvendes til at understøtte finansiering til dels små og mellem-

store virksomheder (SMV’er), og dels til finansiering af projekter vedr. innovation

og infrastruktur (et såkaldt innovations- og infrastrukturvindue). De 2,5 mia. euro

er fordelt således, at 1,5 mia. euro tildeles finansiering af SMV’er, mens 1 mia.

euro tildeles innovation og infrastruktur. Under denne del understøtter EFSI in-

vesteringer inden for bl.a. forskning, udvikling og innovation; energi; infrastruktur;

informationsteknologi; miljø samt uddannelse, kultur og sundhed.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag.

Styrkelse af EFSI’s merværdi (additionalitetskriteriet)

Kommissionen foreslår at styrke additionalitetskriteriet under EFSI (dvs. kriteriet

for hvornår EFSI kan siges at give merværdi), så det gøres mere klart, at EFSI skal

Side 8 af 98

understøtte investeringer, der i dag ikke gennemføres som følge af markedsfejl,

eller som følge af, at investeringsbetingelserne uden EFSI er suboptimale.

Kommissionens forslag præciserer, at EIB-finansiering (som EU-garantien dæk-

ker risiko for) ifm. EFSI typisk skal være kendetegnet ved at være efterstillet andre

långivere samt være udsat for højere risiko eller risiko på andre områder end EIB’s

normale finansieringsaktiviteter. Det kan siges at være additionelt, da EIB i dag

ikke i samme udstrækning som EFSI har mulighed for at finansiere projekter med

relativt høj risiko. Det præciseres, at særligt grænseoverskridende infrastrukturpro-

jekter som involverer to eller flere EU-lande skal anses for at give additionalitet og

derved i højere grad komme i betragtning til EFSI-finansiering.

Kompromisforslaget fastholder generelt den foreslåede styrkelse af additionali-

tetskriteriet, og tilføjer derudover e-infrastrukturprojekter (elektroniske infrastruk-

turprojekter) som en kategori, der skal anses for at give additionalitet.

Geografisk balance og strategiske prioriteringer

Kommissionen foreslår at styrke fokus under EFSI på projekter, som bidrager til

at opfylde EU’s klimamål som aftalt i Paris ved COP21. Det foreslås konkret, at

EIB skal målrette mindst 40 pct. af sin finansiering vedr. innovation og infrastruk-

tur på klimaprojekter, som bidrager til opfyldelsen af EU’s klimamål. Aktuelt er 13

mia. euro af den nuværende garanti på 16 mia. euro tildelt innovation og infra-

struktur, men der er ikke en egentlig øremærkning af midler til klimaprojekter.1 I

den nuværende EFSI-forordning gælder, at finansiering til enkelte sektorer ved

udgangen af investeringsperioden ikke bør udgøre mere end 30 pct. af de midler,

som er tildelt innovation og infrastruktur under EFSI.

Kompromisforslaget fastholder ambitionen om de 40 pct., men gør det i stedet til

en målsætning, og ikke en nedre grænse for allokeringen af midler til klimaprojek-

ter.

Landbrug, fiskeri og akvakultur inkluderes eksplicit som sektorområder, der kan

komme i betragtning til EFSI-finansiering. Kompromisforslaget fastholder

generelt Kommissionens forslag herom, men tilføjer desuden skovbrug og den

bredere biokemi som eksplicit sektorområde.

Kompromisforslaget tilføjer i dets indledende betragtninger, at også EIB’s

finansieringsaktiviteter vedr. projekter relateret til sikkerheds- og

forsvarsindustrien, indenfor de rammer herfor, som er fastlagt i EU-traktaten og

de generelle mål for EFSI, kan komme i betragtning til støtte fra EU-garantien

1 Der er i den nuværende EFSI-forordning fastsat indikative øvre grænser for, hvor meget EFSI bør understøtte af investe-ringer i enkelte EU-lande (geografisk spredning) og sektorer. For geografisk spredning gælder det, at tre EU-landes andel af de samlede investeringer ikke bør overstige 45 pct. af alle EFSI-investeringer ved udgangen af investeringsperioden. For sektorer gælder det, at finansiering til enkelte sektorer ved udgangen af investeringsperioden ikke bør udgøre mere end 30 pct. af de midler, som er tildelt innovation og infrastruktur under EFSI. Aktuelt er 13 mia. euro af EU-garantien på 16 mia. euro allokeret til innovation og infrastruktur.

Side 9 af 98

under EFSI. Det bemærkes, at ændringer til EIB’s liste over sektorer til hvilke der

ydes finansiering er underlagt godkendelse af de relevante organer i EIB.

Tabel 2

Fordeling af nuværende og forhøjet EU-garanti samt EIB-bidrag til store og mellemstore

virksomheder (SMV’er) samt innovation og infrastruktur

Innovation og infrastruktur SMV’er

Nuværende midler

Nuværende EU-garanti 13 mia. euro 3 mia. euro*

Nuværende EIB-bidrag 2,5 mia. euro 2,5 mia. euro

Nuværende midler i alt 15,5 mia. euro 5,5 mia. euro

Nuværende midler som procent af nuværende midler i alt

74 pct. 26 pct.

Forhøjelse af midler Innovation og infrastruktur SMV’er

Forhøjelse af EU-garanti 6,5 mia. euro 3,5 mia. euro*

Forhøjelse af EIB-bidrag 1,0 mia. euro 1,5 mia. euro

Forhøjelse af midler i alt 7,5 mia. euro 5 mia. euro

Forhøjelse af midler som procent af forhøjelse af midler i alt

60 pct. 40 pct.

Anm.: Under innovation og infrastruktur understøtter EFSI investeringer inden for forskning, udvikling og

innovation; klima; energi; infrastruktur; informationsteknologi; miljø samt uddannelse, kultur og sundhed.

Under SMV’er understøtter EFSI finansiering til små og mellemstore virksomheder. * De 6,5 mia. euro, som

ifølge Kommissionens forslag og kompromisforslaget allokeres til SMV’er, består af 3 mia. euro under den

nuværende EU-garanti på 16 mia. euro og af 3,5 mia. euro af de foreslåede forhøjelse af garantien på 10 mia.

euro. Kompromisforslaget indebærer, at der maksimalt kan omprioriteres 3,5 mia. euro fra innovation og

infrastruktur, så der højest kan allokeres op til 10 mia. euro af EU-garantien til SMV’er.

Kilde: Kommissionens forslag (KOM(2016)597) og kompromisforslaget.

Kommissionen foreslår, at det (i stedet for i alle EU-lande) kun skal være muligt at

give EFSI-finansiering til motorvejsprojekter i EU samhørighedslande, hvor der

er behov for sådan finansiering til at understøtte private investeringer i transport-

projekter i samhørighedslande eller til transportprojekter, som involverer mindst

et samhørighedsland.2 Kompromisforslaget forkaster Kommissionens forslag

vedr. begrænsning på motorvejsprojekter.

Det foreslås derudover i lyset af en høj efterspørgsel fra små og mellemstore virk-

somheder (SMV’er) på risikovillig finansiering, at en større del af forhøjelsen af

EFSI’s risikobærende kapacitet (som med kompromisforslaget øges fra 21 til 33,5

mia. euro) anvendes til at understøtte finansiering til SMV’er sammenlignet med

EFSI’s nuværende risikobærende kapacitet på 21 mia. euro, jf. tabel 2. Kommissi-

onens forslag fastholdes generelt i kompromisforslaget.

2 For perioden 2014-2020 er samhørighedslandene i EU Bulgarien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.

Side 10 af 98

Investeringsrådgivningsorganet EIAH

Kommissionen foreslår, at investeringsrådgivningsorganet EIAH oprettet med

EFSI i højere grad fokuserer sin tekniske rådgivning og bistand på grænseover-

skridende projekter, projekter som bidrager til at opfylde EU’s klimamål som af-

talt på COP21 i Paris og på at kombinere EFSI med strukturfondsmidler. EIAH

skal aktivt bidrage til at sprede EFSI-projekter på sektorer og alle EU-lande.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag og tilføjer der-

udover, at EIAH skal sigte mod at etablere samarbejdsaftaler med nationale er-

hvervsfremmende banker (National Promotional Bank, fx i Danmark Vækstfon-

den) eller institutioner i hvert EU-land. I lande hvor sådan en institution ikke eksi-

sterer, skal EIAH yde pro-aktiv støtte til dens etablering. Ydermere skal EIAH

være lokalt tilstede i udvalgte lande, hvor det vurderes nødvendigt for dermed at

opnå bredere geografisk spredning af dens rådgivende service.

Rapportering og evaluering

Kommissionen foreslår, at alle beslutninger vedr. brugen af EU-garantien skal

være offentlige og tilgængelige og skal inkludere rationalet for beslutningerne.

Kompromisforslaget pointerer her, at denne offentliggørelse først skal ske efter

projekternes godkendelse af EIB’s bestyrelse.

Kommissionens forslag indebærer desuden, at Kommissionen inden udgangen af

juni 2018 og juni 2020 skal levere en uafhængig ekstern evaluering af EFSI til Rå-

det og Europa-Parlamentet.

Kompromisforslaget fremskynder begge datoer, således at den uafhængige midt-

vejsevaluering af EFSI skal leveres 30. juni 2018, mens den afsluttende uafhængige

vurdering af EFSI har deadline 31. december 2019.

Kompromisforslaget tilføjer desuden, at den årlige rapportering af investeringer

under EFSI, som skal leveres af EIB til Kommissionen, også skal indeholde en

liste over de væsentligste investeringsbarrierer i EU-landene. Kompromisforslaget

forsøger derved at bygge bro mellem første søjle (EFSI) og tredje søjle (generel

forbedring af investeringsmiljøet) af den europæiske investeringsplan.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal medlovgive om forslaget. Europa-Parlamentets holdning

til Kommissionens forslag er stadig i dets forberedende fase.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet og at formålet med EFSI, herunder fremme af investeringerne i EU og virk-

somheders adgang til finansiering, ikke i tilstrækkelig grad kan nås af EU-landene

på egen hånd, men bedre kan nås på EU-niveau.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Side 11 af 98

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser Ifølge kompromisforslaget vil EU-garantien stige fra 16 mia. euro til i alt 26 mia. euro. Danmarks finansieringsandel af EU’s udgifter er ca. 2 pct. Danmarks finan-sieringsandel af den nuværende EU-garanti på 16 mia. euro er derfor ca. 2,4 mia. kr., mens den er ca. 3,9 mia. kr. af den forhøjede EU-garanti på 26 mia. euro.

Kompromisforslaget indebærer en ekstra hensættelse på EU’s budget for i alt 1,1 mia. euro. 650 mio. euro heraf omprioriteres inden for EU’s budget, som delvist omprioriteres fra finansielle instrumenter under EU-budgetprogrammet Connec-ting Europe Faciliteten (CEF). Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark pri-mært søger støttemidler (de såkaldt frie midler) under CEF’en og ikke de finansiel-le instrumenter under CEF’en. Omprioriteringerne medfører ikke merudgifter for EU-budgettet og det danske EU-bidrag. Danmarks finansieringsandel udgør ca. 100 mio. kr. ud af de 650 mio. euro, som findes via omprioriteringer.

De resterende 450 mio. euro til EU-garantifonden finansieres ifølge kompromis-forslaget via forventede indtægter fra EIB’s drift af EFSI, samt afkast fra de til EU-garantifonden hensatte midler. Danmarks finansieringsandel udgør ca. 67 mio. kr. af de 450 mio. euro.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser En forlængelse og styrkelse af EFSI vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser, i det omfang de fremmer produktive og ren-table investeringer, som ellers ikke ville være blevet gennemført.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene er generelt positivt indstillet overfor en forlængelse og styrkelse af EFSI.

Der er generel enighed blandt EU-landene om, at beslutning om at forlænge og

styrke EFSI kun bør tages på baggrund af en grundig evaluering, herunder særligt

en uafhængig evaluering. Det har bl.a. været drøftet, hvordan den geografiske ba-

lance i fordelingen af EFSI-finansiering i EU-landene kan styrkes, og om klima-

projekter som foreslået skal have særlig prioritet under EFSI. Landene har også

drøftet, hvorvidt også forsvarsrelaterede projekter skal kunne komme i betragt-

ning til EFSI-finansiering. Landene har endvidere drøftet, hvorvidt der skal etab-

leres en sammenhæng mellem EFSI og fremskridt med investeringsplanens tredje

søjle om forbedring af rammevilkår for investeringer og nedbrydelse af investe-

ringsbarrierer. Kompromisforslaget er udtryk for den enighed, der er opnået her-

om.

Side 12 af 98

Landene ventes at støtte kompromisforslagets finansiering af den ekstra hensæt-

telse til EU-garantifonden på 1,1 mia. euro.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter EU’s investeringsplan, herunder EFSI som fastlagt i forord-

ningen. Det er positivt, at EFSI synes at have fået en god start og understøtter

investeringer.

Regeringen har lagt vægt på gennemførelsen af den grundige og uafhængige evalu-

ering af, i hvilket omfang EFSI rent faktisk skaber nye investeringer og vækst i

EU, og lægger vægt på, at der tages højde for evalueringen i beslutningen om for-

længelse og styrkelse af EFSI. Regeringen støtter i lyset af de gennemførte evalue-

ringer, herunder den uafhængige, generelt kompromisforslaget.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at EFSI med kompromisforslaget ikke forlænges

længere end til udgangen af 2020, der også er afslutningen på den nuværende

MFF-periode, da EFSI bl.a. er finansieret af EU-budgettet. Der kan således ifm.

forhandlingerne om en ny MFF tages stilling til, om EFSI skal fortsætte efter

2020. Regeringen finder det centralt, som kompromisforslaget også lægges op til,

at holde fast i princippet om, at der skal træffes nye beslutninger, hvis EFSI skal

forlænges.

Regeringen lægger vægt på, at finansieringen af den konkrete ekstra hensættelse på

foreslået 1,1 mia. euro finansieres via omprioriteringer inden for EU’s budget, og

der lægges afgørende vægt på, at finansieringen respekterer EU’s udgiftslofter.

Regeringen støtter derfor formandsskabets seneste kompromisforslag vedr. midt-

vejsevalueringen af MFF’en, der indebærer, at hele hensættelsen på 650 mio. euro

finansieres ved omprioriteringer og ikke gør brug af EU-budgettets margin.

Regeringen finder, at niveauet for hensættelsen til EU-garantifonden må afhænge

af, hvorvidt den konkrete hensættelse er passende henset til de risici, der er for-

bundet med EU-garantien. Regeringen støtter den ifølge kompromisforslaget la-

vere hensættelsesprocent på 35 pct. gældende for hele EU-garantien.

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at kompromisforslaget indebærer en styr-

kelse af additionalitetskriteriet henset til, at der er tvivl om, i hvilket omfang dette

kriterium gennemføres godt nok i dag. Regeringen kan støtte kompromisforsla-

gets præciseringer af additionalitetskriteriet, da de gør det klarere, hvornår der kan

siges at være tale om, at EFSI leverer merværdi (additionalitet).

Vedr. geografisk spredning af EFSI-projekter og strategiske prioriteringer af sek-

torer bør man holde fast i princippet om en markedsbaseret tilgang, og at de pro-

jekter som opnår EFSI-finansiering skal være projekter af den højeste kvalitet

vurderet ud fra de kriterier, som er fastlagt i EFSI-forordningen, uanset i hvilket

land og inden for hvilke sektorer projekterne finder sted. Det vil skabe de bedste

Side 13 af 98

forudsætninger for, at EFSI bidrager til investeringer, vækst og beskæftigelse i EU.

Regeringen kan støtte kompromisforslaget herom.

Regeringen kan – i lyset af EU-landenes generelle fokus på klimaprojekter – til-

slutte sig kompromisforslaget om en strategisk prioritering af forudbestemte mid-

ler under EFSI til klimaprojekter. Det støttes, at der ikke fastsættes en hård græn-

se for midler til klimaprojekter, da det indebærer større fleksibilitet, så midlerne

potentielt kan benyttes til andre projekter, hvis disse vurderes at have en højere

kvalitet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat om EFSI er sendt til Folketingets Europaudvalg 15. no-

vember 2015.

Samlenotat om midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle rammer, herunder

om finansieringen af EFSI, er sendt til Europaudvalget 27. oktober 2016.

For generel information om EU’s investeringsplan, herunder EFSI, henvises til

samlenotater forelagt Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 9. december 2014

og i 1. halvår 2015, senest samlenotat ifm. ECOFIN 19. juni 2015.

Side 14 af 98

Dagsordenspunkt 2: Investeringsplanen for Europa – Rådskonklusioner

om investeringsplanens tredje søjle

1. Resume

ECOFIN ventes 6. december at vedtage rådskonklusioner om rammebetingelserne for investe-

ringer i EU og i EU-landene – den såkaldte ”tredje søjle” i investeringsplanen.

Regeringen er generelt positiv overfor investeringsplanens tredje søjle og fokus på at fremme ram-

mebetingelserne for investeringer. Det er en dansk prioritet, at EU’s dagsorden om at fremme

investeringer først og fremmest fokuserer på at fremme private investeringer.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde 26. november 2014 sit forslag til en investeringsplan.

Formålet med investeringsplanen er at fremme investeringerne i EU. Udover op-

rettelsen af en europæisk fond for strategiske investeringer (EFSI) og etableringen

af en pulje for investeringsprojekter, lægger planen også op til en indsats for at

forbedre rammebetingelserne for investeringer – den såkaldte tredje søjle i investerings-

planen.

På EU-niveau fokuserer investeringsplanens tredje søjle på at fjerne barrierer på

EU-plan for investeringer og at styrke det indre marked, herunder markedet for

varer og tjenesteydelser, etablering af en kapitalmarkedsunion, det digitale indre

marked samt etablering af en energiunion.

Under investeringsplanens tredje søjle lægges ligeledes op til, at arbejdet på natio-

nalt niveau skal fokusere på at identificere og adressere barrierer for investeringer i

de enkelte EU-lande. Kommissionen har identificeret en række tematiske områ-

der3, hvor EU-landene bør nedbringe barrierer for investeringer. Der er tale om:

1) offentlig administration og erhvervsklima; 2) arbejdsmarked og uddannelse; 3)

den finansielle sektor og beskatning; 4) forskning og udvikling; og 5) sektorspeci-

fik regulering. Bilag 1 præsenterer de tematiske områder samt tilhørende politiske

indsatsområder.


ECOFIN ventes 6. december 2016 at vedtage rådskonklusioner om den tredje

søjle i investeringsplanen. Konklusionerne ventes at fokusere på indsatsen for at

fjerne investeringsbarrierer i EU og i de enkelte EU-lande.

Konklusionerne ventes bl.a. at fremhæve følgende:

Gennemførelsen af en ambitiøs dagsorden, der yderligere styrker det indre

marked og skaber gode rammevilkår for erhvervslivet på tværs af det indre

marked er afgørende ift. at frigøre investeringspotentialet og dermed for inve-

steringsplanens succes. Europa har behov for lovgivningsmæssige rammer, der

3 Kommissionens arbejdspapir af 26. november 2015 vedr. barrierer for investeringer i EU-landene.

Side 15 af 98

er forudsigelige, reducerer administrative byrder og fremmer investeringer.

Kommissionen opfordres på den baggrund til at forsætte indsatsen for at for-

bedre Europas investeringsklima og understøtte finansiering af realøkonomien

i regi af bl.a. energiunionen, kapitalmarkedsunionen, det digitale indre marked,

bedre regulering mv.

Yderligere fremskridt med at øge investeringerne i Europa afhænger i høj grad

af gennemførelsen af strukturelle reformer, rettet mod investeringsbarrierer.

For så vidt angår specifikke investeringsbarrierer peges særligt på barrierer

relateret til bl.a. et ugunstigt erhvervsklima, ineffektive offentlige administrati-

oner, høje sektorspecifikke administrative og lovgivningsmæssige byrder, mar-

kedsstørrelse og markedsstruktur, og i nogle tilfælde barrierer relateret til ad-

gang til kapital for små og mellemstore virksomheder, et komplekst skattesy-

stem samt mindre velfungerende produkt- og arbejdsmarkeder.

Der peges på konkrete barrierer ift. at fremme investeringer i netværksindu-

strierne (transport, energi og telekommunikation), barrierer for brugen af of-

fentlige-private partnerskaber, barrierer ift. brugen af EU-fonde samt betyd-

ningen af velfungerende insolvensrammer for vækst og finansiel stabilitet. Og-

så barrierer for digitale infrastrukturer nævnes.

Kommissionen opfordres til at tage højde for resultaterne af det hidtidige ar-

bejde vedr. investeringsbarrierer i formuleringen af udkast til anbefalinger un-

der det europæiske semester. EU-landene opfordres til fuldt ud at implemen-

tere landeanbefalingerne fra 2016, herunder særligt anbefalinger relateret til in-

vesteringsbarrierer. Den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) opfordres end-

videre til at fortsætte arbejdet med at identificere investeringsbarrierer, og Den

Europæiske Investeringsbank (EIB) opfordres til at tage højde herfor i deres

investeringsoperationer under investeringsplanen.


Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om den konkrete sag. Europa-

Parlamentet har tidligere ytret støtte til det styrkede fokus i EU på fremme af in-

vesteringer. Parlamentet støtter generelt Kommissionens investeringsplan.


Sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet i den forstand, at der i drøf-

telserne fokuseres på at adressere relevante investeringsbarrierer på det rette ni-

veau, herunder på nationalt niveau, i de tilfælde hvor barriererne er landespecifik-

ke.


Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.


Initiativer til fremme af investeringerne i EU, herunder bedre rammebetingelser

for investeringer, vil kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i

det omfang der kan mobiliseres investeringer, som bidrager til et højere og mere

stabilt niveau af velstand og beskæftigelse.

Side 16 af 98

Investeringsplanens tredje søjle vil kunne have positive erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser, i det omfang tiltag til at skabe bedre rammebetingelser for investeringer

bidrager til at fremme virksomhedernes adgang til finansiering og sikrer mere ef-

fektiv, forudsigelig og pålidelig regulering af virksomhederne.

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring



EU-landene ventes generelt at støtte rådskonklusioner om investeringsplanens

tredje søjle og dennes fokus på at forbedre rammebetingelserne for investeringer.


Regeringen forventer generelt at kunne støtte udkast til rådskonklusioner. Rege-

ringen støtter prioriteterne i investeringsplanens tredje søjle om at forbedre ram-

mebetingelserne for investeringer. Regeringens ser den tredje søjle som en af de

vigtigste dele af investeringsplanen og lægger vægt på, at øvrige tiltag i investe-

ringsplanen, herunder den europæiske fond for strategiske investeringer, under-

støttes af tiltag til at forbedre rammebetingelserne for investeringer. Det er en

dansk prioritet, at indsatsen for at fremme investeringer først og fremmest foku-

serer på at fremme og mobilisere private investeringer.


Investeringsplanen, herunder den tredje søjle, blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering forud for ECOFIN 27. januar 2015 og 12. juli 2016.

Side 17 af 98

Bilag 1 – Kommissionens tematiske områder for fremme af investeringer

Overordnede tematiske områder Politiske indsatsområder

Offentlig administration og erhvervsklima

- Reguleringsmæssige- og administrative byrder - Offentlig administration - Offentlige indkøb og offentlig-private partnerskaber - Retssystem - Rammer for insolvens - Konkurrence og rammebetingelser

Arbejdsmarked og uddannelse

- Jobbeskyttelse og arbejdsmarkedskontrakter - Løn og løndannelse - Uddannelse, færdigheder og efteruddannelse

Finansiel sektor og beskatning

- Beskatning - Adgang til finansiering

Sektorspecifik regulering

- Regulerede erhverv og detailhandel - Konstruktion og telekommunikation - Energi og transport

Forskning, udvikling og innovation

- Samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv - Finansiering af forskning, uddannelse og innovation

Kilde: Kommissionens arbejdspapir af 26. november 2015 vedr. udfordringer for investeringer i EU-landene

Side 18 af 98

Dagsordenspunkt 3: Revisionen af skatteundgåelsesdirektivet fsva. hy-

bride mismatches (ATAD2)

KOM(2016)687

1. Resume

Kommissionen har 25. oktober 2016 fremlagt et forslag til direktiv om ændring af skatteundgå-

elsesdirektivet (vedtaget på ECOFIN 12. juli 2016), der generelt imødegår muligheder for

skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. Forslaget til ændring vedrører hybride mismatch i

forhold til tredjelande, dvs. lande der ikke er medlem af EU. Hybride mismatches opstår bl.a.,

når der er uoverensstemmelse mellem to landes vurderinger af en selskabsenhed, hvilket fx kan

indebære dobbelt ikke-beskatning. Hybride mismatch anses for skadelige, idet de udhuler skatte-

indtægterne i EU-landene.

Skatteundgåelsesdirektivets bestemmelser mod hybride mismatches dækker kun forhold mellem

EU-lande. Forslaget medfører en udvidelse af skatteundgåelsesdirektivets anvendelsesområde

vedrørende bekæmpelse af hybride mismatch til også at omfatte tredjelande. Desuden udvides

skatteundgåelsesdirektivet til også at omfatte nogle særlige former for mismatch, der ikke aktuelt

er omfattet af skatteundgåelsesdirektivet.

Regeringen ser positivt på forslaget. Der er tale om et minimumsdirektiv, hvilket betyder, at de

enkelte EU-lande selv kan have regler, der er strammere end direktivets regler.

2. Baggrund

Rådet vedtog 12. juli 2016 skatteundgåelsesdirektivet (direktiv 2016/1164/EU)4,

som indeholder fem konkrete tiltag til at imødegå skatteundgåelse i forbindelse

med aggressiv skatteplanlægning. Det drejer sig om fradragsbegrænsning for sel-

skabers rentebetalinger, exitbeskatning, en generel anti-misbrugsregel, kontrollere-

de udenlandske selskaber (CFC-regel) og hybride mismatch mellem EU-lande.

Der henvises til samlenotaterne af 10. maj 2016 og 7. juni 2016.

Som led i det endelige kompromis om skatteundgåelsesdirektivet har ECOFIN i

en erklæring anmodet Kommissionen om at fremlægge et forslag til at imødegå

hybride mismatch i forhold til tredjelande. Forslaget skal være i overensstemmelse

med, og mindst lige så effektivt som OECD’s BEPS5-anbefalinger.

Kommissionen har på den baggrund 25. oktober 2016 stillet forslag til en revision

af skatteundgåelsesdirektivets bestemmelser om hybride mismatches, så også hy-

bride mismatches i forhold til tredjelande omfattes. Endvidere foreslår Kommis-

sionen bestemmelser for visse typer hybride mismatches, som ikke var omfattet af

ATAD – både når de opstår mellem EU-lande, og mellem EU-lande og tredjelan-

4 Anti-Tax Avoidance Directive (ATAD). 5 BEPS – Base Erosion and Profits Shifting. OECD og G20 har som led i BEPS-arbejdet i november 2015 offentliggjort en omfangsrig rapport (Action point 2 – Neutralising the Effects of Hybrid Mismatch Arrangement). Rapporten indehol-der anbefalinger vedrørende selskabsenheder og finansielle instrumenter, der eliminerer effekterne af alle identificerede hybride mismatch.

Side 19 af 98

de. Nærværende direktivforslag er således endnu et tiltag mod skatteundgåelse og

aggressiv skatteplanlægning.

Forslaget er fremlagt med hjemmel i TEUF art. 115 og kan vedtages af Rådet med

enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.


Skatteundgåelsesdirektivet indeholder aktuelt minimumsregler om hybride mis-

match som omfatter nogle af de mest udbredte mismatches, der opstår som følge

af to EU-landes forskellige retlige kategorisering (”kvalificering”) af en selskabsen-

hed eller et finansielt instrument. Ændringsforslaget indeholder minimumsregler for

disse typer af mismatches, når de opstår mellem et EU-land og et tredjeland.

Ændringsforslaget indeholder endvidere minimumsregler for visse andre typer af

hybride mismatches, som ikke er omfattet af det aktuelle skatteundgåelsesdirektiv,

hverken for situationen, hvor de opstår mellem EU-lande eller mellem EU-lande

og tredjelande. Det drejer sig om hybride mismatches ifm. faste driftssteder (som er

selskabers skattepligtige aktiviteter i et andet land end hjemlandet, fx i form af en

filial), mismatch ved overførsler af finansielle instrumenter, importerede mismatches og

mismatch vedr. selskaber hjemmehørende i både et EU-land og et tredjeland. Forslaget

indeholder regler for disse mismatches, både når de opstår mellem EU-lande og

mellem EU-lande og tredjelande.

Hybride mismatches kan give anledning til skatteundgåelse og dermed udhuling af

selskabsskattegrundlaget. Selskabsskattegrundlaget er virksomheders indkomst,

som beregnes som deres indtægter (fx ved salg af varer) minus erhvervsrelaterede

udgifter (fx ved køb af varer). Man skal altså fradrage visse udgifter, når man be-

regner den skattepligtige indkomst. Med et mismatch kan der generelt opstå tre

typer af problematiske situationer, hvor:

1. Et selskabs betaling, fx en renteudgift, kan udløse et fradrag i beregningen

af den skattepligtige indkomst i begge lande (dobbelt fradrag). 2. Et selskabs betaling udløser et fradrag i ét land, men hvor betalingen ikke

bliver tilsvarende beskattet i det andet land (fradrag uden korresponderen-de beskatning).

3. Et selskabs indkomst ikke bliver beskattet i nogle af landene (dobbelt ik-ke-beskatning).

De foreslåede regler er transaktionsbaserede, dvs. mismatches løses på den enkelte

transaktion ved enten at nægte fradrag for en betaling eller ved at kræve beskat-

ning af betalingen.Værnsreglerne er begrænset således, at de alene finder anven-

delse på hybride mismatch mellem såkaldt associerede selskaber, hvor risikoen for

skatteundgåelse er størst. To selskaber er associerede, hvis det ene selskab direkte

eller indirekte ejer mindst 25 pct. af stemmerne eller kapitalen i det andet selskab,

eller hvis mindst 25 pct. af stemmerne eller kapitalen i begge selskaber ejes af det

samme tredje selskab eller den samme person. Ejerskabsgrænsen er dog 50 pct.

fsva. hybride selskabsenheder, jf. nedenfor.

Side 20 af 98

De mest udbredte hybride mismatches

Hybride selskabsenheder

Hybride mismatch med selskabsenheder opstår, når en jurisdiktion anser en sel-

skabsenhed som transparent, mens en anden jurisdiktion anser samme selskabs-

enhed for ikke-transparent. Ved en transparent enhed forstås en enhed, der ikke

er et selvstændigt skattesubjekt. Derved er det enhedens ejere, og ikke enheden

selv, der betaler skat. Når et selskab er ikke-transparent, er det i stedet selskabet

selv, der beskattes. Et eksempel er et datterselskab, der ejes af et moderselskab.

Vurderes datterselskabet til at være ikke-transparent, betaler det på almindelig vis

selskabsskat af dets indkomst. Vurderes datterselskabet at være transparent, vil

dets indkomst blive henregnet til og beskattet i moderselskabet.

Konkret kan der opstå et mismatch, når en selskabsenhed i den jurisdiktion, hvor

den er oprettet (A), behandles som en ikke-transparent selskabsenhed, samtidig

med at den jurisdiktion, hvor den ikke-transparente selskabsenheds ejere er

hjemmehørende (B), behandler selskabsenheden som transparent. Dette kan med-

føre dobbelt fradrag eller fradrag uden korresponderende beskatning.

Dobbelt fradrag ved hybride selskabsenheder

En rentebetaling eller en anden fradragsberettiget udgift fra selskabsenheden til en

uafhængig tredjemand kan medføre, at der både i jurisdiktion (A) og (B) kan op-

nås fradrag for betalingen, jf. boks 1.

Boks 1

Eksempel 1: Dobbelt fradrag pga. hybrid selskabsenhed

Et eksempel på en situation, hvor der kan opstå dobbelt fradrag, vedrører rentebetaling fra et datterselskab i ét land (land A) til en uafhængig tredjemand, når datterselskabet ejes af et moderselskab i et andet land (land B). Da der er tale om en erhvervsmæssig udgift for koncernen, bør det ideelt føre til et skattefradrag, men kun i ét land.

Her vil der kunne opstå dobbelt fradrag, hvis datterselskabet kvalificeres som en ikke-transparent enhed i land A (hvor datterselskabet hører hjemme), samtidig med at datterselskabet kvalificeres som en transparent enhed i land B (hvor moderselskabet hører hjemme).

Da datterselskabet vurderes som ikke-transparent i land A, vil land A anse datterselskabet for værende skattepligtigt i land A. Derfor vil land A også give fradrag for datterselskabets udgifter.

Fordi datterselskabet vurderes som transparent i land B, vil land B beskatte datterselskabets indkomst via dets ejere i land B, i dette tilfælde via beskatning af moderselskabet. Ligeledes vil land B give fradrag for datterselskabets udgifter. I dette tilfælde opnår koncernen derfor fradrag for betalingen i begge lande. Figur 1 og 2 illustrerer problemstillingen med et hypotetisk eksempel.

Side 21 af 98

Efter skatteundgåelsesdirektivet løses et sådan mismatch mellem to EU-lande ved,

at det er kildelandet (A), der gives fradragsretten, hvilket betyder, at (B) skal nægte

adgangen til fradraget. Dvs. at kun kildelandet skal give fradrag. Det vil sikre, at

hybride mismatch, der opstår pga. den forskellige kvalificering af en selskabsen-

hed, ikke medfører fradrag for samme betaling i flere EU-lande.

Såfremt det samme mismatch opstår mellem et EU-land og et tredjeland lægger

ændringsforslaget op til, at EU-landet skal nægte fradrag for betalingen, uanset om

EU-landet er kildelandet for betalingen, hvis tredjelandet har givet fradrag. I oven-

stående eksempel betyder det at EU-landet, ligegyldigt om det er det land, hvor

moder- eller datterselskabet ligger i, skal afstå fra at give fradrag, hvis tredjelandet

giver fradrag.

Fradrag uden korresponderende beskatning ved hybride selskabsenheder

Et mismatch kan også bestå i, at en rentebetaling fra selskabsenheden i (A) til dets

ejere i (B) medfører, at enheden i jurisdiktionen (A) kan fradrage betalingen, mens

land (B) ikke beskatter selskabsenhedens ejere af betalingen.

Såfremt dette mismatch opstår mellem EU-lande siger det aktuelle skatteundgåel-

sesdirektiv at kildelandet (A) skal nægte fradrag for betalingen.

Ændringsforslaget lægger op til, at såfremt det samme mismatch opstår mellem et

EU-land og et tredjeland, skal man starte med at fastslå, hvilken jurisdiktion, der

Figur 1 – Ikke noget hybridt mismatch:

Kun fradrag i ét land (A)

Figur 2 – Problemet – Hybridt mismatch

Fradrag i begge lande

Anm.: Betaling på 100 fra et datterselskab til tredjemand. Betalingen kommer fra land A, som derfor er kildelandet.

Eksempel med skattesats på 20 pct. i begge lande. En forudsætning for at dette mismatch kan opstå er at

land A vurderer datterselskabet som et ikke-transparent selskab, og derved beskatter det og giver fradrag for

dets udgifter. Hvis land B har samme vurdering af datterselskabet, vil det hverken beskatte det eller give det

fradrag for udgifter, og der opstår derved ikke noget mismatch-problem. Denne situation er illustreret i figur

1. Hvis land B omvendt betragter datterselskabet som transparent, vil det antage at det ikke bliver beskattet i

land A, og derfor beskatte datterselskabet og give det fradrag, via moderselskabet i land B. Her kan altså ske

at begge lande giver fradrag for udgifter. Denne situation er illustreret i figur 2.

Land A Land B

100 i rente

Fradrag, – 20 i skat Ikke fradrag, 0 i skat

Samlet for koncernen = - 20 i skat

Land A Land B

Samme koncern

Fradrag, – 20 i skat Fradrag, -20 i skat

Samlet for koncernen = - 40 i skat

Samme koncern

20 i skat

Samlet for land B = 0 i skat Samlet for land A = 0 i skat Samlet for land B = -20 i skat

20 i skat

Datterselskab Moderselskab Datterselskab Moderselskab

100 i rente

Samlet for land A = 0 i skat

Side 22 af 98

er kildelandet, dvs. fra hvilken jurisdiktion betalingen kommer. Hvis betalingen

kommer fra EU-landet (A), skal EU-landet (A) nægte fradraget. Hvis betalingen

stammer fra et tredjeland (B), skal EU-landet (A) beskatte betalingen.

”Omvendte” hybride selskabsenheder

Ovenfor er omtalt situationer, hvor mismatch opstår som følge af, at en selskabs-

enhed opfattes som ikke-transparent i det land, hvor det er beliggende, men opfat-

tes som transparent i det land, hvor selskabsenhedens ejere er hjemmehørende.

Der kan imidlertid også opstå mismatch i den omvendte situation (”omvendt hy-

bride selskabsenheder”), hvor selskabsenheden opfattes som transparent i det

land, hvor den hører hjemme, men som ikke-transparent i ejernes hjemland. I den

situation kan der opstå både fradrag uden korresponderende beskatning (dvs. sel-

skabet opnår fradrag i ét land, men beskattes ikke i det andet land) og dobbelt

ikke-beskatning (dvs. selskabets indkomst bliver hverken beskattet i det ene eller

andet land).

Fradrag uden korresponderende beskatning ved omvendt hybride selskabsenheder

For omvendt hybride selskabsenheder kan mismatch fx opstå, hvis selskabsenhe-

den i (A) – fx et datterselskab – modtager renter fra en associeret selskabsenhed i

(B) – fx et moderselskab. Hvis datterselskabet opfattes som transparent af sit

hjemland (A), men som ikke-transparent i moderselskabets land (B), kan der opstå

situationer, hvor moderselskabet i (B) kan få fradrag for rentebetalingerne, men

hvor datterselskabet i (A) ikke beskattes af de modtagne renter. Det skyldes, at

land (A) opfatter datterselskabet som transparent, og derfor vurderer at beskat-

ningen derfor skal ske hos ejerne, dvs. i moderselskabet i land (B). Land (B) opfat-

ter imidlertid datterselskabet som ikke-transparent, og vurderer derfor at beskat-

ningen skal ske af datterselskabet i land (A).

Efter skatteundgåelsesdirektivet løses et sådan mismatch mellem to EU-lande ved,

at kildelandet (i dette eksempel land B), nægter fradrag for betalingen.


EU-land og et tredjeland, skal man efter forslaget starte med at fastslå, hvilken

jurisdiktion, der er kildelandet, dvs. fra hvilken jurisdiktion betalingen kommer.

Hvis betalingen kommer fra et EU-land, skal EU-landet nægte fradraget. Hvis

betalingen stammer fra et tredjeland, skal EU-landet beskatte betalingen.

Dobbelt ikke-beskatning ved omvendt hybride selskabsenheder

Den omvendte hybride situation (hvor selskabsenhedens hjemland opfatter denne

som transparent, mens ejernes hjemland opfatter selskabsenheden som ikke-

transparent) kan også medføre mismatch i form af dobbelt ikke-beskatning. Her

kan opstå situationer, hvor visse typer selskaber – fx kommanditselskaber6 (der

netop opfattes som transparente selskaber i Danmark) oprettet i Danmark med

6 Kommanditselskaber er særlige selskabstyper, hvor der er forskellige typer ejere, hvor nogle hæfter ubegrænset og andre kun hæfter med deres indskud i selskabet. Kommanditselskaber er kendetegnet ved, at det er ejerne og ikke selskabet, der er skattepligtigt (dvs. at selskabet er transparent).

Side 23 af 98

ejere i udlandet - kan undgå beskatning, hvis de opfattes som ikke-transparente i

ejernes hjemland. Der kan fx opstå dobbelt ikke-beskatning af almindelig sel-

skabsindkomst i en selskabsenhed, hvis indkomsten hverken beskattes i selskabs-

enhedens hjemland (fordi selskabsenheden dér opfattes som transparent og der-

med skattepligtigt i ejernes hjemland) eller i ejernes hjemland (fordi selskabsenhe-

den dér opfattes som ikke-transparent og dermed skattepligtigt i selskabsenhedens

hjemland).

Hverken det aktuelle skatteundgåelsesdirektiv eller ændringsforslaget indeholder

regler herfor. Dette kan karakteriseres som en mangel. Direktivet er et mini-

mumsdirektiv, og Danmark vil derfor kunne opretholde sine værnsregler på dette

punkt, men vil arbejde for at forslaget udvides til også at omfatte disse situationer.

På samme måde som det håndteres i OECD’s anbefalinger og i gældende dansk

ret.

Hybride finansielle instrumenter

I lighed med de hybride selskabsenheder, opstår der også hybride mismatch med

finansielle instrumenter, fx værdipapirer i form af aktier eller obligationer, fordi

instrumenter kvalificeres forskelligt i jurisdiktionerne.

I tilfælde af et mismatch med et finansielt instrument kan der opstå fradrag uden

korresponderende beskatning, hvilket betyder, at en betaling fradrages i selskabs-

skattegrundlaget i én jurisdiktion, samtidig med at det ikke beskattes i selskabs-

skattegrundlaget i den modtagende jurisdiktion. Denne situation kan opstå, hvis

jurisdiktion (A) behandler det finansielle instrument som gæld (fx en obligation),

mens jurisdiktion (B) behandler det samme instrument som egenkapi-

tal/kapitalindskud (fx en aktie). En betaling på et sådan finansielt instrument fra

en selskabsenhed i jurisdiktion (A) til en selskabsenhed i jurisdiktion (B) vil i den-

ne situation medføre, at selskabsenheden i (A) kan fradrage betalingen som en

(rente)udgift, mens selskabsenheden i (B) ikke beskatter betalingen, fordi det anses

som et (skattefrit) afkast.

Boks 2

Eksempel 2: Fradrag uden korresponderende beskatning pga. hybridt finansielt instrument

Et eksempel på forskellige skattemæssige vurderinger af betalinger på et finansielt instrument vedrører betalinger mellem et moder- og et datterselskab i forskellige lande. Da der blot er tale om en betaling mellem to selskaber bør det ideelt ikke føre til at selskaberne samlet set beskattes mere eller mindre. Det kan dog ske, fx når ét land karakteriserer betalingen som ”udbytte”, mens det andet land opfatter den som en ”rente”. Den situation kan forekomme, hvis et moder-selskab indskyder kapital i et datterselskab. Overførslen anses i moderselskabets hjemland (land B) for at være et indskud af egenkapital i datterselskabet. Det betyder, at datterselskabets betalinger på det finansielle instrument til moderselskabet betragtes som et udbytte, der ikke betales skat af i moderselskabets land. Datterselskabets hjemland (land A) anser derimod kapitalindskuddet som et lån. Det betyder, at datterselskabets betalinger til moderselskabet betragtes som renteudgifter, der

Side 24 af 98

Det aktuelle skatteundgåelsesdirektiv løser et sådan mismatch mellem to EU-lande

ved at kildelandet (A) nægter fradrag for betalingen.


EU-land og et tredjeland, skal man efter forslaget starte med at fastslå, hvilken

jurisdiktion, der er kildelandet, dvs. fra hvilken jurisdiktion betalingen kommer.

Hvis betalingen kommer fra et EU-land, skal EU-landet nægte fradraget. Hvis

betalingen stammer fra et tredjeland, skal EU-landet beskatte betalingen.

Andre typer af hybride mismatches

Ændringsforslaget lægger op til at udvide skatteundgåelsesdirektivet med bestem-

melser for de følgende typer af hybride mismatches, som ikke aktuelt er dækket,

hverken når de opstår mellem EU-lande eller mellem EU-lande og tredjelande.

Hybride overførsler

Hybride mismatches kan opstå ved overførslen af et finansielt instrument, hvis to

landes skattemyndigheder har en forskellig vurdering, om ejendomsretten til beta-

lingerne på instrumentet (fx løbende udbytte- eller rentebetalinger) tilhører den,

der overfører instrumentet, eller den instrumentet overføres til. Det kan fx være

ved såkaldte ’repo’-transaktioner, hvor et værdipapir sælges og derefter tilbagekø-

bes på et senere tidspunkt.

I tilfælde af et mismatch med en hybrid overførsel kan der opstå fradrag uden

korresponderende beskatning. Denne situation kan opstå, hvis jurisdiktion (A)

behandler en betaling i forbindelse med det underliggende afkast af det overførte

er fradragsberettiget i datterselskabets land. Figur 3 og 4 illustrerer problemstillingen med et hypotetisk eksempel.

Figur 3 – Ikke noget hybridt mismatch

Fradrag i A og beskatning i B

Figur 4 – Problemet – Hybridt mismatch

Fradrag i A uden beskatning i B

Anm.: Betaling på 100 mellem to associerede selskaber i to forskellige lande. Eksempel med skattesats på 20 pct. i

begge lande. Kildelandet er her land A. En forudsætning for at dette mismatch kan opstå er at land A

vurderer betalingen som en rentebetaling, og derved giver datterselskabet et fradrag for denne udgift. Hvis

land B har samme vurdering, vil B beskatte moderselskabets renteindtægt, og der vil ikke være noget

mismatch. Denne situation illustreres i figur 3. Hvis land B omvendt betragter betalingen som et (skattefrit)

udbytte på egenkapital, vil betalingen ikke blive beskattet i land B. Her kan altså ske at der gives fradrag for

en betaling i ét land uden at den beskattes i et andet land. Denne situation er illustreret i figur 4.

Land A Land B

100 i rente

Fradrag, – 20 i skat Beskattes, + 20 i skat

Samlet = 0 i skat

Land A Land B 100 i rente/udbytte

Fradrag, – 20 i skat Beskattes ikke, 0 i skat

Samlet = - 20 i skat

Datterselskab Datterselskab

Moderselskab Moderselskab

Side 25 af 98

instrument som en fradragsberettiget udgift, mens jurisdiktion (B) behandler

samme betaling som et (skattefritaget) afkast.

Et mismatch med hybride overførsler skal ifølge forslaget løses på samme vis som

angivet ovenfor under hybride finansielle instrumenter, dvs. at hvis det er to EU-

lande, skal det land, der giver fradrag, afstå fra at gøre dette. Hvis situationen in-

volverer et EU-land og et tredjeland, skal EU-landet enten afstå fra at give fradrag

(hvis tredjelande ikke beskatter) eller beskatte betalingen (hvis tredjelandet giver

fradrag).

Hybride faste driftssteder

Et fast driftssted er et selskabs skattepligtige aktivitet i et andet land end hjemlan-

det, fx en filial eller et kontor. Hvis to landes skattemyndigheder ikke har samme

vurdering af, om selskabets forretningsaktiviteter i det faste driftssted er skatte-

pligtigt i det ene eller andet land, kan der opstå mismatch. Der kan således opstå

situationer, hvor den indkomst, aktiviteten genererer, ikke bliver beskattet i nogen

af landene, fx hvis hvert land anser indkomsten som genereret i det andet land.

Her lægger ændringsforslaget op til, at når situationen vedrører to EU-lande, så

skal det land, hvor selve selskabet er skattepligtigt, også beskatte driftsstedets ind-

komst. Kommissionen foreslår også, at i situationen, hvor et EU-lands faste

driftssted er beliggende i et tredjeland, og tredjelandet ikke beskatter det, så skal

EU-landet sørge for, at dets indkomst medregnes i selskabets skattegrundlag.

Ligeledes kan der opstå situationer, hvor to landes forskellige kvalificering af et

fast driftssted kan føre til, at der gives dobbelt fradrag, eller at der gives fradrag i

ét land uden at indkomsten beskattes i et andet land. Ændringsforslaget løser det

sådan at kildelandet (hvis det er to EU-lande) enten skal afstå fra at give fradrag

eller skal sørge for, at driftsstedets indkomst beskattes. Hvis situationen vedrører

et EU-land og et tredjeland, er det i alle tilfælde EU-landet, der skal afstå fra at

give fradrag eller skal sørge for at beskatte driftsstedets indkomst (dvs. uanset om

EU-landet er kildelandet eller destinationslandet).

Importerede mismatches

Ved importerede mismatch forskydes virkninger af et hybridt mismatch mellem

parter i tredjelande til et EU-land.

Såkaldte importerede mismatches kan opstå, hvis der i et EU-land (A) gives fra-

drag for en betaling til et tredjeland (B), som ikke reelt beskattes i dette tredjeland,

fordi det modsvares af et fradrag i dette tredjeland (B), og som opstår på grund af

et hybridt mismatch mellem dette tredjeland (B) og et andet tredjeland (C). Såle-

des kan der reelt opstå situationer med dobbelt fradrag eller fradrag i et land uden

medregning i skattegrundlaget i et andet land. Dette medfører, at der flyder ind-

komst ud af EU, som ikke i sidste ende beskattes noget andet sted.

Ifølge forslaget løses dette ved, at EU-landet nægter fradrag for betalingen.

Side 26 af 98

Selskaber med to hjemsteder

Der kan opstå et hybridt mismatch, hvis et selskab har to hjemsteder (i hhv. et

EU-land og et tredjeland) og således er skattepligtigt både i et EU-land og et tred-

jeland. Det kan medføre tilfælde, hvor der gives fradrag i både EU-landet og tred-

jelandet. Kommissionen foreslår, at EU-landet i så fald skal undlade at give fra-

drag, hvis tredjelandet giver fradrag.

Der kan også opstå mismatch når denne situation opstår mellem EU-lande.

Kommissionens forslag indeholder dog ikke bestemmelser herfor. Her har Dan-

mark dog sine egne værnsregler.


Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF arti-

kel 115. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.


Kommissionen mener, at de foreslåede ændringer i skatteundgåelsesdirektivet er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Hybri-

de mismatches opstår ved beskatningsmæssige uoverensstemmelser mellem to

lande, hvilket betyder at der nødvendigvis er en grænseoverskridende dimension.

De negative konsekvenser af sådanne uoverensstemmelser kan bedst behandles på

EU-plan, da det minimerer den risiko for vedvarende smuthuller eller dobbeltbe-

skatning, som et system af usammenhængende nationale bestemmelser om hybri-

de mismatches ville medføre.

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet og proportionalitetsprincippet. Som Kommissionen anfører, er der tale

om hybride mismatch som følge af forskelle mellem landenes skattesystemer. Det

mest effektive værn mod sådanne mismatch er internationalt koordinerede regler,

der sikrer, at mulighederne for aggressiv skatteplanlægning som følge af disse

mismatch fjernes. Forslaget er også proportionalt, idet det er begrænset til at af-

hjælpe effekterne i form af fx dobbelt fradrag og fradrag uden korresponderende

beskatning.


Danmark har allerede regler vedrørende de elementer, der indgår i direktivforsla-

get. Der er dog ikke fuld overensstemmelse mellem de gældende danske regler og

direktivforslaget, da de danske regler på enkelte områder er mere vidtrækkende.

Disse vil kunne opretholdes, idet der er tale om et minimumsdirektiv. På den an-

den side kan direktivforslaget på enkelte andre punkter være mere vidtrækkende

end de danske regler. Derudover er der i en række tilfælde tale om en anden sy-

stematik i reglerne, hvilket bl.a. betyder, at en vedtagelse af forslaget kan medføre

behov for tilpasninger af de gældende danske regler om hybrid mismatch, af-

hængig af udformningen af det endelige forslag.

Danmark har regler, der skal forhindre hybride mismatch. Reglerne om mismatch

Side 27 af 98

vedrørende selskabsenheder fremgår af selskabsskattelovens §§ 2 A og 2 C, og inde-

bærer, at Danmark følger den udenlandske kvalifikation, når selskabsenheden er

placeret i Danmark, hvilket imødegår mismatchen. De danske regler gælder alle-

rede i dag, uanset om selskabsenheden i udlandet er i et andet EU-land eller et

tredjeland.

Det fremgår således af selskabsskattelovens § 2 A, at et dansk selskab, der som

udgangspunkt er et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, skal anses for at være

transparent, hvis ejerne er hjemmehørende i et land, der anser det danske selskab

for at være transparent. Når den udenlandske kvalifikation på denne måde følges,

sikres det, at der ikke opnås dobbelt fradrag eller fradrag uden korresponderende

beskatning som beskrevet ovenfor under ”Hybride selskabsenheder”.

Selskabsskattelovens § 2 C omhandler den omvendte situation, hvor en dansk

selskabsenhed (fx et kommanditselskab), der som udgangspunkt anses for at være

transparent i Danmark, behandles som ikke-transparent i ejernes hjemland(e). I

disse tilfælde anses den danske selskabsenhed også for at være et skattepligtigt

selskab efter danske regler. Denne danske regel svarer til en af anbefalingerne i

OECD’s Action Point 2-rapport (nærmere bestemt anbefaling 5.2).

En regel svarende til selskabsskattelovens § 2 C og den af OECD anbefalede regel

er ikke medtaget i Kommissionens direktivforslag, hvilket medfører, at der vil

være mismatch situationer med skattefritagelse af indkomst i begge lande, der ikke

bliver håndteret, som beskrevet under afsnittet ”Omvendte hybride selskabsenhe-

der”.

Danmark vil kunne opretholde selskabsskattelovens § 2 C, idet der vil være tale

om et minimumsdirektiv.

Reglerne om mismatch vedrørende finansielle instrumenter findes i selskabsskattelo-

vens § 2 B og § 13, stk. 1, nr. 2. § 2 B indebærer, at Danmark omkvalificerer gæld

til egenkapital i et dansk selskab, når udlandet anser kapitalen for at være egenka-

pital. Dette indebærer, at der nægtes fradrag for renteudgifter som følge af, at ud-

landet anser betalingen for at være udbytte. § 13, stk. 1, nr. 2, medfører, at Dan-

mark beskatter datterselskabsudbytter, hvis udlandet giver fradrag for betalingen

fx som følge af, at udlandet anser betalingen for at være en rentebetaling. Begge

regler indeholder bestemmelser, der skal forhindre importerede mismatch situationer.

De danske regler gælder allerede i dag, uanset om det gælder transaktioner med et

andet EU-land eller et tredjeland.

Herudover findes der i ligningslovens § 5 G en generel bestemmelse, der værner mod

dobbelt fradrag for den samme udgift i både Danmark og udlandet. Der findes

endvidere en bestemmelse i selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt., der skal sikre,

at underskud i udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark ikke bliver

fradraget dobbelt – både i Danmark og i udlandet. Denne regel gælder også, uan-

set om moderselskabet er beliggende i et andet EU-lande eller i et tredjeland.

Side 28 af 98

Hovedreglen for beskatningen af danske selskabers faste driftssteder i udlandet er, at

indkomsten ikke beskattes i Danmark. Mismatches hindres ved, at selskabsskatte-

lovens § 8, stk. 2, fastslår, at Danmark opretholder beskatning af faste driftssteder

i udlandet, hvis det andet land frafalder beskatningsretten i henhold til dobbeltbe-

skatningsoverenskomsten. Herudover finder reglerne om CFC-beskatning (cont-

rolled foreign company-beskatning) tilsvarende anvendelse på danske selskabers

faste driftssteder i udlandet, herved beskattes faste driftssteder, der overvejende

har finansielle eller andre mobile indkomster, i Danmark.


Statsfinansielle konsekvenser

Overordnet set vil en implementering af direktivforslaget i de enkelte EU-lande

medvirke til at reducere virksomhedernes muligheder for skatteundgåelse. Set fra

et dansk perspektiv vil dette trække i retning af en mere robust selskabsskattebase

og dermed et større provenu. Det er dog ikke umiddelbart muligt at kvantificere

størrelsen af merprovenuet, da det bl.a. vil afhænge af, i hvilket omfang de enkelte

medlemslande vælger at have strammere regler end de, der er foreslået i direktivet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Implementering af direktivet vurderes samlet set ikke at have nævneværdige sam-

fundsøkonomiske konsekvenser i Danmark, idet Danmark allerede har regler ved-

rørende de elementer, der indgår i direktivforslaget.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Implementering af direktivet vurderes samlet set ikke at have nævneværdige øko-

nomiske eller administrative omkostninger for erhvervslivet i Danmark, idet

Danmark allerede har regler vedrørende de elementer, der indgår i forslaget.

8. Høringer

Direktivforslaget blev 8. november 2016 sendt i ekstern høring med frist 7. de-

cember 2016. Høringssvarene vil fremgå af supplerende grund- og nærhedsnotat

om sagen.


EU-landene er overordnet positivt indstillede over for forslaget til ændring af

skatteundgåelsesdirektivet vedrørende hybride mismatch i forhold til tredjelande,

samt de foreslåede udvidelser vedrørende mismatch i forbindelse med hybride

faste driftssteder, hybride overførsler, importerede mismatch og mismatch i for-

bindelse med selskaber med to hjemsteder.

Flertallet af EU-landene vil imidlertid gerne have udformningen af reglerne til-

nærmet OECD’s og G20’s BEPS-anbefalinger. Der er enkelte punkter, hvor

Kommissionens forslag ikke svarer til OECD’s anbefalinger.

Side 29 af 98

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan dæmme op for

skatteundgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair

selskabsbeskatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Regeringen

ser positivt på forslaget til ændring af skatteundgåelsesdirektivet. Det er i den for-

bindelse væsentligt for regeringen, at der fortsat er tale om et minimumsdirektiv,

således at medlemslandene selv kan fastlægge et højere beskyttelsesniveau i for-

hold til aggressiv skatteplanlægning.

Regeringen mener – i tråd med Rådets udtalelse ved vedtagelse af det eksisterende

skatteundgåelsesdirektiv – at minimumsreglerne bør være i overensstemmelse

med og være mindst lige så effektive som de regler, som fremgår af anbefalingerne

fra OECD på området. Der er enkelte punkter, hvor Kommissionens forslag ikke

svarer til OECD’s anbefalinger. Den væsentligste fravigelse vurderes at vedrøre de

såkaldte ”omvendte hybride selskabsenheder”, hvor OECD anbefaler, at disse

selskabsenheder i visse tilfælde skal omkvalificeres fra transparente til ikke-

transparente (dvs. fra ikke-skattepligtige til skattepligtige enheder). Det skal løse

det potentielle dobbelt ikke-beskatningsproblem, som ikke er adresseret i det nu-

værende skatteundgåelsesdirektiv eller ændringsforslaget. Danmark ønsker således,

at direktivet tilrettes OECD’s anbefalinger ift. ”omvendt hybride selskabsenhe-

der”. Det vil svare til indholdet af den gældende bestemmelse i selskabsskattelo-

vens § 2 C.

Der er også enkelte andre forskelle, fx vedrørende definitioner af begreber så som,

hvornår der kan siges at være en korresponderende beskatning af en betaling. Ved

at følge OECD’s anbefalinger i direktivet sikres det, at alle EU’s medlemslande

lever op til den internationale standard på området, og at der sikres afstemning i

forhold tredjelande, der ligeledes vælger at følge standarden. Manglende afstem-

ning vil potentielt kunne give anledning til mismatch-situationer, som det netop

tilstræbes at undgå.


Den aktuelle sag har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering for-

ud for ECOFIN 8. november 2016.

Det eksisterende skatteundgåelsesdirektiv (ATAD) blev forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til orientering forud for ECOFIN 17. juni 2016, og til forhandlingsop-

læg forud for ECOFIN 25. maj 2016.

Side 30 af 98

Dagsordenspunkt 4: Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

KOM(2013) 71

1. Resume

ECOFIN ventes 6. december 2016 at have en ny statusdrøftelse om forslaget om forstærket

samarbejde om en afgift på finansielle transaktioner (FTT). Siden forslagets fremsættelse i fe-

bruar 2013 har der været forhandlinger på politisk og teknisk niveau. ECOFIN har senest

drøftet status 17. juni 2016. Der foreligger ikke noget nyt kompromisforslag, og der er således

ikke på nuværende tidspunkt enighed om en konkret model. Det er således fortsat uklart, hvil-

ken form for FTT der evt. vil kunne opnås endelig enighed om blandt de deltagende lande.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget til forstærket samarbejde oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg i april 2013. Der henvises desuden til samlenotater om sagen forelagt

Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 8. november 2016 (hvor sagen blev taget

af dagsordenen inden rådsmødet og udskudt til ECOFIN 6. december 2016).

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 28. september 2011 forslag til EU-direktiv om beskat-ning af finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax – FTT). Drøftelserne heraf i ECOFIN viste imidlertid, at der ikke kunne opnås den nødvendige støtte til Kommissionens forslag eller andre former for finansiel transaktionsafgift blandt alle EU-lande. Dette blev konkluderet endeligt på ECOFIN i juni 2012. Som opfølgning herpå anmodede 11 lande – Tyskland, Frankrig, Belgien, Portu-gal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien, Slovakiet og Estland (Estland har dog i marts 2016 forladt samarbejdet, hvorfor der nu kun er 10 deltagende lande) – Kommissionen om at kunne indlede et forstærket samarbejde om en FTT. ECOFIN vedtog 22. januar 2013 en bemyndigelse af det forstærkede samarbejde efter forslag fra Kommissionen, idet ECOFIN vurderede, at kriterierne for for-stærket samarbejde var opfyldt. EU-kommissionen fremsatte 14. februar 2013 sit forslag til FTT-direktiv for det forstærkede samarbejde. Samtidigt med vedtagelse af bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde vedtog flere lande erklæringer: Danmark, Sverige, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn (som alle står uden for det forstærkede samarbejde) indgik i en fælles erklæring. Erklæringen udtrykker støtte til bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde og en forventning om, at der i arbejdet med Kommissionens forslag til en FTT tages højde for ikke-deltagende landes interesser. UK afstod fra at stemme om bemyndigelsen og fremsatte i den forbindelse ligele-des en erklæring, hvori det bl.a. understregedes, at en FTT skal respektere det indre marked samt EU-retten og ikke-deltagerlandes beskatningskompetencer. ECOFIN ventes 6. december 2016 at have en ny statusdrøftelse af sagen om det

Side 31 af 98

forstærkede samarbejde. ECOFIN drøftede senest sagen 17. juni 2016, hvor det fremgik, at de 10 deltagende lande umiddelbart inden ECOFIN-mødet havde nedsat to arbejdsgrupper, hvoraf den ene skulle analysere udeståender i relation til FTT’en vedrørende derivater (afledte finansielle instrumenter) og offentlig gæld og den anden minimering af administrative omkostninger mv. forbundet med FTT’en. De to arbejdsgrupper har afrapporteret til de 10 deltagende lande, men det fremgår af en tilbagemelding til alle de 28 EU-lande, at arbejdet fortsætter, og at der fortsat er væsentlige udeståender også i forhold til disse to punkter.

3. Indhold

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde forhandles på politisk og teknisk niveau i Rådet, hvor alle 28 EU-lande, heriblandt Danmark, deltager i drøftelserne. Kun deltagende lande har stemmeret om forslaget. Der foregår ligeledes forhandlinger alene blandt de 10 deltagende lande. Der har siden sidste ECOFIN-møde 17. juni 2016 alene været afholdt ét arbejdsgruppemøde blandt de 28 EU-lande 25. oktober 2016. Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde har et bredt anvendelsesområde og omfatter transaktioner med generelt alle værdipapirer og andre finansielle instrumenter. Det gælder fx transaktioner med aktier, obligatio-ner, investeringsbeviser og derivater, fx optioner, forwards, futures og swaps. Ifølge forslaget skal afgiften som hovedregel pålægges finansielle transaktioner, hvor mindst én af deltagerne i transaktionen er en finansiel institution mv., der ifølge forslaget anses for etableret i et land, der deltager i det forstærkede samar-bejde om FTT’en. Forslaget fastlægger regler (beskatningsprincipper) for, hvornår en finansiel insti-tution mv., som er part i en finansiel transaktion, iht. forslaget skal betragtes som etableret i et deltagende land og derfor skal betale FTT. Kommissionens forslag fastlægger to beskatningsprincipper (hvoraf blot et enkelt skal være opfyldt), som bestemmer om en transaktion beskattes og i givet fald hvilket deltagende land, som kan beskatte transaktionen. Disse principper er:

Et bredt etableringsprincip (modpartsprincippet), som indebærer, at der skal

betales FTT til et deltagerland, når der handles med (eller mellem) finansiel-

le institutioner mv. fra det pågældende deltagende land. Dette princip ligger

til grund for både det oprindelige EU-forslag og forslaget som led i det for-

stærkede samarbejde.7

Et udstedelsesprincip, som indebærer, at der skal betales FTT til et deltager-

land, hvis der handles et værdipapir udstedt i det pågældende deltagende

land mellem parter, som er etableret uden for de deltagende lande. Dette

princip er nyt ift. EU-forslaget.8

7 Etableringsprincippet i den af Kommissionen foreslåede form betyder bl.a., at danske finansielle institutioner iht. forslaget vil blive anset som etableret i et deltagende land i det omfang, de handler med finansielle institutioner i deltagende lande – uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles. Dvs. en dansk bank, der handler fx en dansk eller tysk aktie med en tysk bank, vil ifølge forslaget blive anset for etableret i Tyskland og dermed blive afgiftspligtig til Tyskland. 8 Udstedelsesprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at danske banker, selvom de kun handler med andre danske virksomheder, ville skulle betale FTT til et deltagende land, hvis de handler med et værdipapir udstedt i et deltagende land, fx til Tyskland hvis der handles med en aktie udstedt af et selskab i Tyskland.

Side 32 af 98

Etableringsprincippet har ifølge Kommissionens forslag prioritet over udstedel-sesprincippet, dvs. det vurderes først om en finansiel institution, som indgår i en transaktion, opfylder betingelserne for beskatning efter etableringsprincippet eller – for handel mellem finansielle institutioner uden for de deltagende lande – udste-delsesprincippet. Rækkefølgen har betydning for, hvilke deltagerlande beskatnin-gen af de konkrete transaktioner i givet fald skal tilfalde.9 Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer, at EU-landene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau højere end et mini-mumsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdien for alle finansielle transaktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01 pct. af værdien af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af de finansielle in-stitutioner mv. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal vedtages med enstemmighed blandt de deltagende lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet. Erklæringen fra de deltagende lande fra december 2015 Da ECOFIN drøftede sagen 8. december 2015 fremsatte de 10 deltagende lande en erklæring om en rammeaftale for en fremtidig FTT. Rammeaftalen lægger overordnet op til, at FTT’en skal omfatte handler med aktier og derivater, idet der dog samtidig skal tages højde for derivater, som har sammenhæng med offentlig gæld. Det understreges i rammeaftalen, at det er nødvendigt yderligere at analysere FTT’ens konsekvenser for økonomien og for pensionsordninger, og at negative konsekvenser skal mindskes. Der lægges i erklæringen yderligere op til, at forslagets territoriale anvendelsesom-råde i udgangspunktet skal følge Kommissionens forslag fsva. både aktier og deri-vater (hvor beskatning sker på grundlag af det brede etableringsprincip eller ud-stedelsesprincippet). Dog vil det ifølge erklæringen fsva. aktier skulle undersøges, om det er mere hensigtsmæssigt, at FTT’en til en start kun omfatter aktier udstedt i deltagerlandene (ikke aktier udstedt i lande uden for FTT’en). De deltagende lande har efterfølgende lagt op til, at alene aktier udstedt i deltager-landene beskattes i første omgang. Efter en overgangsperiode kan beskatningen udvides til at omfatte alle aktier, dvs. også aktier udstedt i lande uden for FTT’en, medmindre de deltagende lande træffer anden beslutning. Den tekniske og juridi-ske udformning af forslaget, herunder betingelserne for overgangen fra en fase til den næste, udestår fortsat. De 10 deltagende lande gav udtryk for, at de anså erklæringen fra december 2015 som et vigtigt skridt frem mod en endelig aftale, mens flere ikke-deltagende EU-

9 Tyskland, Frankrig og Italien ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde. Hvis en fransk bank handler en tysk aktie med en italiensk bank, og såfremt etableringsprincippet – som foreslået af Kommissionen – har forrang for udstedelses-princippet, så vil Frankrig og Italien være berettiget til at beskatte transaktionen og opnå et provenu. Såfremt udstedelses-princippet har forrang for etableringsprincippet, så vil det være Tyskland, som er berettiget til at beskatte transaktionen og opnå et provenu.

Side 33 af 98

lande udtrykte bekymringer om bl.a. påvirkningen på deres økonomi. I erklærin-gen fra december 2015 blev endvidere dengang givet udtryk for, at den endelige udformning og løsning af udeståender ønskedes klar inden udgangen af juni 2016. På trods af rammeaftalen i fælleserklæringen fra december 2015 er det fortsat uklart, hvilken form for FTT de deltagende lande evt. vil kunne opnå endelig enighed om, herunder i hvilke tilfælde og hvornår de to beskatningsprincipper skal anvendes, hvem der skal undtages fra afgiften, samt hvordan afgiften i sidste ende skal opkræves. Der udestår ligeledes enighed om, hvordan det opkrævede provenu fra afgiften skal fordeles mellem de deltagende lande. Der er således fortsat væsentlige udeståender, hvor der er behov for drøftelse på både politisk og teknisk niveau. Der er endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag. Overordnet er det fortsat uklart, om de deltagende lande kan og vil finde svar på de tekniske, juridiske og økonomiske udfordringer, som er forbundet med en FTT. Vurdering fra Rådets juridiske tjeneste (RJT) Etableringsprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at fi-nansielle institutioner uden for de deltagende lande iht. forslaget vil blive anset som etableret i et deltagende land, hvis de handler med finansielle institutioner mv. i det pågældende deltagende land – uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles, og derfor skal betale afgiften til dette deltagende land, når der handles. EU’s Ministerråds juridiske tjeneste (RJT) vurderede i september 2013 dette etab-leringsprincip. RJT’s vurdering er, at denne form for etableringsprincip ikke er i overensstemmelse med gældende international ret og EU-retten, herunder ram-merne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i EU-traktaten.10 RJT vurderer, at denne form for etableringsprincip ikke respekterer ikke-deltagende EU-landes beskatningskompetencer samt diskriminerer og vil kunne føre til konkurrenceforvridning til skade for ikke-deltagende lande. RJT vurderer desuden, at denne form for etableringsprincip rejser spørgsmål vedr. EU-traktatens principper om kapitalens fri bevægelighed, som er et grundlæggende princip for EU’s indre marked. RJT vurderer på den baggrund, at afgiften ikke kan indføres baseret på denne form for etableringsprincip. EU-kommissionens juridiske tjeneste er uenig i den konklusion.


Europa-Parlamentet skal høres om forslaget, jf. TEUF artikel 113. Parlamentet

udtalte sig i juni 2013 om sagen. Parlamentet støttede det forstærkede samarbejde

om en FTT. Parlamentet støttede en FTT med en bred skattebase, men lavere

satser for pensionsfonde samt for handel med statsobligationer end foreslået af

10 RJT vurderede i september alene etableringsprincippet og ikke andre elementer i Kommissionens forslag, herunder udstedelsesprincippet.

Side 34 af 98

Kommissionen. Parlamentet støttede en styrkelse af etableringsprincippet samt en

styrkelse af regler mod unddragelse af afgiften.


Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde, hvorfor nærhedsprincippet

her ikke er direkte relevant for Danmark.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde. Forslaget vil således ikke

skulle gennemføres i Danmark. Danmark har ingen tilsvarende lovgivning. En

vedtagelse af forslaget i den foreliggende form vurderes ikke at ville kræve æn-

dringer af gældende dansk lovgivning.



Da Danmark ikke vil deltage i det forstærkede samarbejde, vil direktivforslaget

ikke direkte indebære et merprovenu for staten. Der vil derimod være administra-

tive omkostninger for staten ved, at lande som ikke deltager, ifølge forslaget skal

være behjælpelige med at indhente oplysninger samt hjælpe med at inddrive afgif-

ten fra danske finansielle institutioner mv. til deltagerlandene (ud fra principperne

om administrativt samarbejde på skatteområdet i EU).

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Selvom Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde vil forslaget givetvis

have samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark via en

påvirkning af de finansielle markeder, herunder via mindre likvide og effektive

markeder. Derigennem vil en FTT kunne belaste husholdninger og virksomheder

i Danmark, herunder i form af højere finansieringsomkostninger på gæld, som

indebærer handel med værdipapirer. Ifølge Kommissionens forslag vil danske

finansielle institutioner skulle betale FTT til deltagende lande, når de handler med

finansielle institutioner i deltagende lande (jf. etableringsprincippet), eller handler

med finansielle instrumenter udstedt i deltagende lande (jf. udstedelsesprincippet).

Der vil dog alt andet lige være færre finansielle transaktioner, som beskattes, når

Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde.

En FTT i de deltagende lande vil på den anden side kunne medføre udflytning af

finansiel aktivitet til ikke-deltagende EU-lande, herunder Danmark.

Samlet er den umiddelbare vurdering, at en FTT i de deltagende lande på længere

sigt kan indebære et afledt mindre fald i BNP-vækst og beskæftigelse i Danmark.

Størrelsen heraf er usikker.

For deltagende lande vil en FTT også kunne indebære et fald i BNP-vækst og

beskæftigelse. De negative konsekvenser af en FTT må alt andet lige forventes at

være større for deltagende lande end for ikke-deltagende lande.

Side 35 af 98

8. Høringer

Der henvises til resumé af høringssvarene om forslaget til forstærket samarbejde,

som fremgår af grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Europaudvalg i

april 2013.


Der er ikke enighed mellem de deltagende lande angående, hvilken form for FTT

de skal samarbejde om. Ikke-deltagende lande er generelt optaget af, hvordan en

FTT i det forstærkede samarbejde vil påvirke ikke-deltagende lande, herunder via

afgiftens beskatningsprincipper, jf. erklæringerne fremsat ifm. bemyndigelsen af

det forstærkede samarbejde. Det er fortsat uklart, hvornår og hvad der vil kunne

opnås endelig enighed om.


Regeringen ønsker ikke at indføre en afgift på finansielle transaktioner, og ønsker

ikke at deltage i det forstærkede samarbejde herom.

En afgift på finansielle transaktioner indebærer nogle udfordringer i form af risiko

for mindsket likviditet og effektivitet af de finansielle markeder, og vil som ud-

gangspunkt belaste husholdninger og virksomheder i form af højere finansierings-

omkostninger. En afgift på finansielle transaktioner blandt en gruppe af lande

indebærer en risiko for udflytning og forvridninger af finansiel aktivitet til skade

for realøkonomien.

Regeringen lægger vægt på, at der tages højde for ikke-deltagende EU-landes inte-

resser i arbejdet med en afgift på finansielle transaktioner.

Der lægges vægt på, at drøftelser af sagen sker i overensstemmelse med rammerne

for det forstærkede samarbejde som fastlagt i traktaten, herunder at sagen behand-

les blandt alle lande i Rådet.


Samlenotat i sagen om det forstærkede samarbejde er senest forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 8. november 2016, hvor sagen blev taget af

dagsordenen inden rådsmødet og udskudt til ECOFIN 6. december 2016. Der

henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til for-

stærket samarbejde oversendt til Folketingets Europaudvalg i april 2013.

Side 36 af 98

Dagsordenspunkt 5: Styrkelse af bankunionen – En fælles indskyderga-

ranti i bankunionen

KOM(2015)586

1. Resume

Kommissionen har 24. november 2015 foreslået en fælles indskydergaranti (EDIS) for lande i

bankunionen. Der pågår aktuelt drøftelser om EDIS på teknisk niveau, mens politiske drøftel-

ser afventer fremskridt med tiltag til at reducere risici i den finansielle sektor. ECOFIN 6.

december ventes at drøfte status for det tekniske arbejde med EDIS.

2. Baggrund

EU-landene har etableret en bankunion i lyset af den finansielle krise. Aktuelt deltager kun eurolandene i bankunionen, men ikke-eurolande har mulighed for at deltage, hvis de ønsker det. Bankunionen er i funktion på basis af de to centrale elementer i bankunionen, som allerede er etableret. Bankunionens fælles tilsyns-mekanisme (SSM) under Den Europæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret i november 2014. Den fælles afviklingsmekanisme (SRM) blev fuldt funktionsdyg-tig 1. januar 2016. Kommissionen har 24. november 2015 fremsat forslag om en fælles indskyderga-ranti (EDIS – European Deposit Insurance Scheme), herunder en fælles indsky-dergarantifond finansieret af den finansielle sektor (Deposit Insurance Fund – DIF). Alle EU-lande vil skulle vedtage EDIS-forslaget, men kun bankunionslande vil deltage i EDIS. EDIS skal ifølge Kommissionen bidrage til en højere grad af sikkerhed for, at nationale indskydergarantier kan leve op til deres forpligtigelser. Kommissionen finder, at EDIS kan reducere negativt link mellem banker og sta-ter, som man i nogle lande har set udspille sig under krisen, hvor skrøbelige bank-systemer og svage offentlige finanser har påvirket hinanden gensidigt negativt. ECOFIN vedtog 17. juni 2016 en køreplan for styrkelsen af bankunionen. Køre-planen indebærer bl.a., at de politiske substansdrøftelser om EDIS først indledes, når der er tilstrækkelige fremskridt med at reducere risici i den finansielle sektor (der henvises til særskilt punkt om tiltag til revision af kapitalkravsreglerne (CRD IV/CRR) mv.). Der er nedsat en rådsarbejdsgruppe, der drøfter EDIS-forslaget og risikoredukti-onstiltag, dvs. tiltag for at reducere risici for kriser i den finansielle sektor. Ar-bejdsgruppen påbegyndte sit arbejde i januar 2016 og arbejdsgruppemøder pågår aktuelt. Arbejdsgruppen fokuserer på tekniske emner vedr. udformningen af EDIS, mens politiske drøftelser af EDIS skal afvente fremskridt med risikoreduk-tion. Aktuelt drøftes på teknisk niveau bl.a. en analyse af effekterne af EDIS, som Kommissionen har udarbejdet og fremlagt 11. oktober 2016.11 Endnu udestår fortsat drøftelse og enighed om alle væsentlige emner af forslaget,

11 http://ec.europa.eu/finance/general-policy/docs/banking-union/european-deposit-insurance-scheme/161011-edis-effect-analysis_en.pdf.

Side 37 af 98

herunder om udformningen og indfasningen af EDIS, samt om hvorvidt der skal benyttes en mellemstatslig aftale (IGA) for etablering af dele af EDIS, fx DIF, mens andre dele af EDIS fastholdes i en forordning på basis af artikel 114. EDIS-forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i traktaten, hvilket betyder, at Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Artikel 114 vedrører harmonise-ring af EU-landenes lovgivninger vedr. det indre marked.

3. Indhold

EDIS-forslaget indebærer en gradvis overgang til en fuldstændig deling af indsky-

dergarantirisici i bankunionen fra 2024. Forslaget etablerer gradvist en fælles ind-

skydergarantifond (DIF) i perioden 2017-24 i tre faser, en såkaldt genforsikrings-

fase i perioden 2017-19, en fælles forsikringsfase i perioden 2020-23 og en fuld

forsikringsfase fra og med 2024. I hver af disse faser vil DIF gradvist dække mere

af et tab som følge af aktivering af en national indskydergaranti. De nationale ind-

skydergarantifonde, hvor indskydergarantien er aktiveret, vil modsat gradvist dæk-

ke mindre af et tab.

I genforsikringsfasen vil DIF dække 20 pct. af det overskydende tab og likvidi-

tetsbehov ved aktivering af en national indskydergaranti i de deltagende lande,

dvs. den nationale indskydergarantifond skal først bidrage med op til 0,8 pct. af

dækkede indskud, før DIF skal bidrage. I den fælles forsikringsfase ydes der delvis

dækning fra DIF fra ”første euro”, og den fælles dækning vil gradvist stige over

tid. Andelen af likviditet og tab som de nationale indskydergarantier kan få betalt

fra DIF stiger gradvist i de fire år fra 20 pct. i første år til 80 pct. i det sidste år af

denne fase. I den fulde forsikringsfase fra og med 2024 vil nationale indskyderga-

rantiordninger få dækket 100 pct. af likviditet og tab ved aktivering af de nationale

indskydergarantier. Fra 2024 vil der være tale om en egentlig fælles indskyderga-

ranti med en fuld deling af risici.

Ifølge Kommissionens forslag skal DIF være sektorfinansieret. Midlerne i DIF

skal finansieres ved forudgående (ex ante) bidrag fra kreditinstitutter i bankunio-

nens lande. DIF skal frem til 2024 gradvist opbygges til et endeligt målniveau på

mindst 0,8 pct. af de dækkede indskud i de deltagende lande som helhed. Det sva-

rer til det gældende målniveau for de nationale indskydergarantier i dag. Undervejs

i opbygningsperioden betaler institutterne bidrag til både EDIS og den relevante

nationale indskydergaranti parallelt. Midlerne i DIF vil gradvist udgøre en større

og større andel af de samlede midler sammenlignet med de midler, som er til rå-

dighed i de nationale indskydergarantifonde i de deltagende lande.

Bidrag til DIF vil skulle være risikobaserede, dvs. de omfattede kreditinstitutter

skal betale et bidrag til DIF skønsmæssigt svarende til den risiko, som de påfører

EDIS relativt til andre institutter. Ifølge forslaget bemyndiges Kommissionen til at

vedtage en delegeret retsakt, som specificerer, hvordan de risikobaserede bidrag

skal udregnes.

Side 38 af 98


Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget om en fælles indskydergaranti.

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til EDIS-forslaget.


Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

og finder, at tilsyn, afvikling og indskydergaranti bør forankres på samme niveau,

således at en indskydergaranti også bør være fælles (dvs. at bankunionens deltager-

lande deler indskydergarantirisici) med et fælles tilsyn og afvikling.


I den situation hvor Danmark ikke deltager i bankunionen, vil EDIS-forslaget ikke

have lovgivningsmæssige konsekvenser. Hvis Danmark tiltræder bankunionen vil

det for så vidt angår EDIS være nødvendigt at ændre lovgivningen og tilhørende

bekendtgørelser vedr. den danske indskydergaranti.



EDIS vil være fuldt finansieret af kreditinstitutter i de deltagende lande. En fælles

indskydergaranti i bankunionen har således ingen direkte statsfinansielle konse-

kvenser. En fælles indskydergaranti kan, afhængig af sin udformning og gennem-

førelse, have indirekte positive statsfinansielle konsekvenser i de deltagende lande

og i EU som helhed, idet den kan understøtte en højere grad af finansiel stabilitet.


Formålet med fælles indskydergaranti er bl.a. at bidrage til en højere grad af finan-

siel stabilitet, og den fælles indskydergaranti kan i givet fald have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. De samfundsøkonomiske konsekvenser for de

enkelte deltagende lande vil bl.a. afhænge af, om der er væsentlige forskelle i risici

for træk på EDIS på tværs af lande. EDIS har ingen erhvervsøkonomiske konse-

kvenser i Danmark i den situation, hvor Danmark ikke deltager.

8. Høringer

Sagen har været i ekstern høring ifm. regeringens udarbejdelse af grund- og nær-

hedsnotat om EDIS til Folketingets Europaudvalg. Der henvises til grund- og

nærhedsnotatet for høringssvarene. Grund- og nærhedsnotatet er oversendt til

Europaudvalget 13. januar 2016.


Køreplanen for bankunionen lægger op til, at der parallelt arbejdes videre med

både EDIS, den fælles bagstopper og risikoreduktionstiltag. En gruppe af EU-

lande lægger relativt stor vægt på arbejdet med EDIS, mens andre lande lægger

relativt stor vægt på gennemførelse af tilstrækkelig risikoreduktion. Landene læg-

ger generelt vægt på, at konsekvenserne af EDIS-forslaget analyseres grundigt

som grundlag for stillingtagen hertil.

Side 39 af 98


Regeringen støtter på linje med køreplanen for bankunionen, at politiske sub-

stansdrøftelser om EDIS først indledes, når der er tilstrækkelig fremskridt med

risikoreduktion. Regeringen lægger vægt på at fastholde Kommissionens forslag

om, at ikke-eurolande, som deltager i bankunionen, også deltager i en fælles ind-

skydergaranti på lige vilkår med eurolande. En fælles indskydergaranti bør således

sikre ligebehandling af eurolande og ikke-eurolande, og der bør sikres rimelige

vilkår for ind- og udtræden.

Regeringen støtter, at konsekvenserne af EDIS analyseres nærmere, herunder

betydningen af EDIS for det indre marked. Det er relevant for at vurdere mer-

værdien og behovet for EDIS.


Der henvises til tidligere samlenotater om EDIS forelagt Folketingets Europaud-

valg ifm. ECOFIN 12. juli 2016 og ECOFIN 8. december 2015, samt til grund-

og nærhedsnotat sendt til Europaudvalget 13. januar 2016.

Side 40 af 98

Dagsordenspunkt 6: Styrkelse af bankunionen – pakke af lovgivningsfor-

slag vedr. regulering af den finansielle sektor

KOM(2016)850, KOM(2016)851, KOM(2016)852, KOM(2016)853,

KOM(2016)854

1. Resume

På ECOFIN 6. december 2016 ventes Kommissionen at præsentere en pakke af lovgivningsfor-

slag vedr. regulering af kreditinstitutter i EU-landene. ECOFIN ventes at have en indledende,

overordnet og generel drøftelse af forslagene. Pakken af lovgivningsforslag består i forslag til en

revision af EU’s kapitalkravsdirektiv og -forordning (CRD IV/CRR), direktivet om genop-

retning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) samt forordningen om den fælles afviklingsme-

kanisme (SRM). Forslagene vedrører og omfatter alle EU-lande og vil skulle forhandles og

vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.

Forslagene er fremsat 23. november 2016. Forslagenes konsekvenser, herunder for danske kre-

ditinstitutter, vil nu blive vurderet nærmere. Regeringen vil som det er normal procedure udarbej-

de grund- og nærhedsnotat om forslagene til Folketingets Europaudvalg.

2. Baggrund

Kommissionen har 23. november 2016 fremsat en pakke af lovgivningsforslag

vedr. regulering af kreditinstitutter i EU. Pakken af lovgivningsforslag består i en

revision af EU’s kapitalkravsregler (ændring af kapitalkravsdirektivet (CRD IV) og

ændring af kapitalkravsforordningen (CRR)(vedtaget i 2013), forslag til ændring af

direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) (vedtaget i

2014), samt forslag til ændring af forordningen om den fælles afviklingsmekanis-

me i bankunionen (SRM) (vedtaget i 2014). Forslagene skal behandles og vedtages

i regi af ECOFIN (EU28).

Forslagene gennemfører bl.a. yderligere globale standarder fra Basel-komitéen og

Financial Stability Board (FSB – finansielt forum for G20-lande) i EU-

lovgivningen. Det drejer sig om resterende standarder under de såkaldte Basel III-

standarder i form af særligt et gearingskrav (Leverage Ratio, LR) og krav om stabil

finansiering (Net Stable Funding Ratio, NSFR). Fra FSB drejer det sig om en

standard om nedskrivningsegnede passiver i de største globalt systemiske vigtige

kreditinstitutter (Total Loss-Absorbing Capacity, TLAC).

Forslagene udgør en del af EU-lovgivningen og vedrører derfor alle EU-lande,

uanset deltagelse i bankunion eller ej. De vil skulle forhandles og vedtages af Rå-

det og Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure.

ECOFIN vedtog 17. juni 2016 en køreplan for styrkelse af bankunionen. Forsla-

gene indgår i den planlagte styrkelse af bankunionen, og udgør tiltag til at reducere

risici i den finansielle sektor (risikoreduktionstiltag). Køreplanen understreger der-

udover, at der skal tages højde for særlige europæiske forhold, når globale stan-

darder, herunder Basel-standarder, indføres i EU

Side 41 af 98

Forslagene til revision af CRD IV/CRR indeholder resterende Basel III-

standarder (særligt gearingskrav og NSFR). Kommissionen bemærker, at der i

forslaget til implementering af standarderne er foretaget målrettede justeringer for

at tage højde for særlige europæiske forhold.

Det bemærkes, at Basel-komitéen aktuelt arbejder på de såkaldte Basel IV-

standarder. Basel IV omfatter bl.a. et revideret såkaldt kapitalgulv. Det er – lige-

som gearingskravet – i praksis et krav om et minimumsniveau af kapital, fastsat

uafhængig af risiko ved udlån mv. Der henvises til samlenotat tilsendt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 8. marts 2016. Basel IV-standarderne skal efter

planen færdiggøres senere i år. Basel IV-standarderne indgår ikke i forslaget til

revision af CRD IV/CRR, men ventes evt. først indført i EU senere. Forslag fra

Kommissionen herom ventes tidligst i 2017.


Nedenfor beskrives udvalgte elementer, som er indeholdt i Kommissionens for-

slag til revision af CRD IV, CRR, BRRD og SRM. I parentes er angivet, hvilket

forslag det enkelte element særligt vedrører.

Forslagene har generelt til formål at understøtte kreditinstitutters robusthed og

derved den finansielle stabilitet samt styrke det indre marked og bankunionen.

Gearingskrav (CRD IV, CRR)

Kommissionen foreslår, at der indføres et gearingskrav til kreditinstitutter, dvs. et

minimumskrav til et kreditinstituts kapital i forhold til instituttets samlede ikke-

risikovægtede eksponeringer, fx udlån. Kommissionen foreslår et gearingskrav på

3 pct. for kreditinstitutter generelt. Kommissionen lægger op til, at der i lyset af

internationale drøftelser i Basel-komitéen evt. indføres et højere gearingskrav for

globale systemisk vigtige kreditinstitutter (G-SIFI’s).

Forslaget skal ses i lyset af, at Basel-komitéen under Basel III anbefaler et gea-

ringskrav på 3 pct., og overvejer, om det evt. skal være højere for G-SIFI’s.

Gearingskravet er et ikke-risikovægtet kapitalkrav, hvor alle eksponeringer tildeles

samme kapitalkrav, uanset risiko. Det er i modsætning til de nuværende risikoba-

serede kapitalkrav (som er forhøjet i kraft af CRD IV og CRR, hvor de højere

kapitalkrav indfases frem mod 2019), hvor kapitalkravet afhænger af risikoen på fx

udlån. Gearingskravet er af Kommissionen tænkt som et supplement til og bag-

stopper for det risikobaserede kapitalkrav. Formålet med et gearingskrav er at

sikre et minimum af kernekapital i kreditinstitutter, uafhængigt af risikoen på ek-

sponeringerne.

Gearingskravet skal ifølge Kommissionens forslag gælde på både institutniveau

(dvs. fx for penge- og realkreditinstitutter hver for sig) og koncernniveau (dvs. for

Side 42 af 98

penge- og realkreditinstitutter samlet, hvor de indgår i en finansiel koncern), lige-

som det er tilfældet for de risikobaserede kapitalkrav.

Krav om stabil finansiering (NSFR) (CRD IV, CRR) Kommissionen foreslår, at der indføres et krav om stabil finansiering (NSFR) til kreditinstitutter. NSFR skal ifølge Kommissionens forslag gælde på både institut-niveau og på koncernniveau. NSFR skal generelt sikre, at institutternes udlån og andre aktiver i højere grad er finansieret af finansieringskilder med tilstrækkelig lange løbetider. Kravet om sta-bil finansiering skal konkret sikre, at kreditinstitutter til enhver tid kan fortsætte deres forretningsaktiviteter, herunder de eksisterende udlån, mindst 1 år ud i frem-tiden uden at skulle tilføre ny finansiering. Forslaget skal ses i lyset af, at Basel-komitéen har udarbejdet en standard om NSFR. Ifølge Basel-komitéens NSFR-standard skal den såkaldt ’tilgængelige’ stabile finansiering svare til eller være stør-re end den ’nødvendige’ stabile finansiering. ’Tilgængelig’ stabil finansiering opgøres ud fra institutternes passivside på balan-cen. De enkelte finansieringskilder tildeles en vægt efter, hvor stabile (længde af løbetider) de kan siges at være. En finansieringskilde kan være realkreditobligatio-ner (for et realkreditinstitut), indlån og kapital. Hovedreglen er, at jo kortere rest-løbetid et passiv har, desto mindre stabil finansiering vurderes passivet at bidrage med. ’Nødvendig’ stabil finansiering opgøres ud fra instituttets aktivside på balancen ud fra en vurdering af, hvor omsættelige (likvide) de enkelte aktiver (fx kontanter og udlån, herunder realkreditudlån for et realkreditinstitut) vurderes at være. Hoved-reglen er, at jo mere likvidt et aktiv er, desto mindre stabil finansiering er institut-tet nødt til at skaffe for at finansiere det. Kommissionens forslag giver mulighed for, at aktiver og passiver på nogle betin-gelser kan anses for såkaldt indbyrdes afhængige. Det er ifølge forslaget fx en mu-lighed for danske realkreditlån, hvor realkreditlån og realkreditobligationer har samme løbetid, kan anses for såkaldt indbyrdes afhængige. Det skal ses i lyset af den direkte sammenhæng mellem et sådant realkreditlån og de realkreditobligatio-ner, som er udstedt for at finansiere lånet. Forslaget giver også mulighed for, at realkreditlån, der er finansieret med korte realkreditobligationer (rentetilpasnings-lån) kan anses for indbyrdes afhængige. Dette henset til den tvungne løbetidsfor-længelse af korte realkreditobligationer, der følger af den danske refinansieringslov fra 2014, når en refinansieringsauktion fejler, eller renten på realkreditobligationer stiger mere end 5 pct.-point mellem refinansieringsaktioner. Kommissionens for-slag tager således højde for den danske refinansieringslov. 12

12 Refinansieringsloven har til formål at bringe klarhed over, hvad der skal ske, når en refinansiering af realkreditobligation-er fejler eller renten stiger meget mellem refinansieringer. Refinansieringsloven indebærer, at løbetiden på korte realkreditobligationer, som finansierer realkreditlån med længere løbetid, forlænges, hvis en refinansiering af korte realkreditobligationer fejler, eller hvis renten på obligationerne forventes at stige voldsomt (med mere end 5 pct.-point sammenlignet med seneste refinansiering). Refinansieringsloven bidrager dermed til stabil finansiering af variabelt forrentede realkreditlån. Refinansieringsloven skal ses i lyset af, at realkreditlån finansieret af korte realkreditobligationer indebærer en refinansieringsrisiko, da der løbende skal udstedes nye korte obligationer for at finansiere realkreditlånet.

Side 43 af 98

Når realkreditlån og realkreditobligationer anses for indbyrdes afhængige, så med-regnes de ikke i NSFR, og dermed undtages de reelt fra NSFR. Det vil i givet fald alt andet lige gøre det betydeligt mindre udfordrende for danske realkreditinstitut-ter at leve op til NSFR. Nationale valgmuligheder og diskretioner i reguleringen (CRD IV, CRR) Kommissionens forslag indebærer nogle ændringer i de valgmuligheder og den fleksibilitet, som EU-landene og de kompetente myndigheder i dag har til rådig-hed i reguleringen og tilsynet med kreditinstitutter. Valgmuligheder og diskretio-ner for EU-landene vedrører forhold som fx kapitaldefinitioner, likviditet, grænser for store eksponeringer og opgørelse af risiko ved opgørelse af kapitalkrav. For-slaget lægger op til en yderligere harmonisering og begrænsning af sådanne natio-nale valgmuligheder vedr. bl.a. store eksponeringer og kapitalinstrumenter, der medregnes i kapitalgrundlaget. Formålet hermed vil bl.a. være at styrke det indre marked og gøre det fælles tilsyn i bankunionen (Single Supervisory Mechanism i regi af Den Europæiske Centralbank (ECB)) mere effektivt. Revision af markedsrisikoreglerne (CRD IV, CRR) Kommissionens forslag indeholder en revision af markedsrisikoreglerne. Der fo-reslås ændringer af reglerne for opgørelse af markedsrisiko til en mere ensartet, risikofølsom og avanceret metode. Markedsrisiko er en samlet betegnelse for risi-koen for tab på grund af ændringer i kurser eller priser på finansielle instrumenter, fx aktier og obligationer. Markedsrisikoreglerne indebærer generelt, at institutter-nes kapitalkrav også afhænger af den markedsrisiko, som anses forbundet med deres respektive aktiver, fx aktier og obligationer.13 Forslaget skal ses i lyset af anbefalinger fra Basel-komitéen om ændringer af reg-lerne for opgørelse af markedsrisiko til en mere ensartet, risikofølsom og avance-ret metode. Basel-komitéen foreslår bl.a. ændringer i den måde, som bl.a. valuta og obligationer indregnes i markedsrisikoen på. Den opgjorte markedsrisiko inde-bærer et kapitalkrav til institutterne, og markedsrisikoen har dermed betydning for den kapital, som kreditinstitutter skal holde.

Reguleringsregime for mindre kreditinstitutter (CRD IV, CRR)

Kommissionen foreslår ændringer, der har til hensigt at øge proportionaliteten i

regelsættet ved at undtage mindre komplekse kreditinstitutter for nogle krav. Det

gælder krav vedr. rapportering og offentliggørelse for mindre institutter, herunder

vedr. aflønningsregler (såkaldte søjle III-krav) samt offentliggørelse og rapporte-

ring vedr. handelsbeholdninger af fx aktier og obligationer.

Formålet hermed vil generelt være at lette nogle af de regulatoriske krav til mindre

institutter, henset til, at disse institutter ofte har mindre komplekse forretnings-

modeller og ikke i samme omfang har betydning for den finansielle stabilitet

sammenlignet med de største kreditinstitutter. Forslaget skal bl.a. ses i lyset af den

13 Et kreditinstituts gennemsnitlige risikovægt afhænger af tre risikotyper; kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko, hvoraf kreditrisikoen generelt vejer tungest.

Side 44 af 98

generelle stramning af den finansielle regulering siden krisen, som har medført

øgede regulatoriske byrder for institutterne.

Ændring af reglerne for individuelle solvensbehov (søjle II-krav) (CRD IV, CRR)

Kommissionens forslag vedrører ændringer i rammerne for opgørelse af kreditin-

stitutters individuelle solvensbehov (det såkaldte søjle II-krav). Forslaget indebæ-

rer bl.a. en mere ensartet opgørelse af solvensbehovet.

Det individuelle solvensbehov fastsættes for hvert enkelt kreditinstitut mhp. at

dække individuelle risici for instituttet, som ikke er dækket af kravet til mini-

mumskapital på 8 pct. af de risikovægtede aktiver (de såkaldte søjle I-krav). I

Danmark offentliggøres det individuelle solvensbehov.

Krav om tabsabsorberende passiver (TLAC) (CRR, BRRD, SRM) Kommissionen foreslår, at der indføres et krav til kreditinstitutter vedr. nedskriv-ningsegnede passiver. FSB har udarbejdet en standard, der regulerer ’tabsabsorbe-rende kapacitet’ (TLAC – Total Loss-Absorbing Capacity). TLAC er et krav til omfanget af nedskrivningsegnede passiver, som G-SIFI’s skal have på deres ba-lancer, og som kan nedskrives eller konverteres til egentlig kernekapital (bail-in), såfremt instituttet bliver nødlidende. TLAC er en minimumsstandard, hvor de enkelte lande kan sætte skrappere krav, hvis de ønsker det. Kravet skal indføres fra 2019 og de nedskrivningsegnede pas-siver skal ifølge FSB-standarden – når fuldt indfaset i 2022 – mindst svare til det højeste af enten 18 pct. af et instituts risikovægtede eksponeringer eller 6,75 pct. af et instituts ikke-risikovægtede eksponeringer. Kravet vil kunne opfyldes med både gælds- og kapitalinstrumenter, herunder instrumenter som indgår i kapitalgrundla-get (egentlig kernekapital, fx aktiekapital, mv.). TLAC er af FSB i udgangspunktet kun rettet mod G-SIFI’s. Kommissionen fore-slår også, at TLAC alene skal gælde for G-SIFI’s og ikke øvrige kreditinstitutter.14 Det bemærkes, at der i EU er indført et krav af samme karakter som TLAC i form af det såkaldte MREL-krav (Minimum Requirement for own funds and Eligible Liabilities, MREL – der i dansk regulering kaldes et krav om nedskrivningsegnede passiver, NEP-krav), som dog i højere grad fastsættes individuelt. EU-landene har nogen grad af fleksibilitet i udformningen af NEP-kravet. Kommissionens forslag præciserer, hvorledes MREL og TLAC skal spille sammen. Reglerne medfører også tilpasninger i reglerne ved indløsning af kapitalinstrumenter, herunder in-strumenter som kan medregnes i MREL. Rammer for insolvensbehandling af gældsinstrumenter (BRRD, SRM) Kommissionens forslag indebærer ændringer i rammerne for insolvensbehandling af gældsinstrumenter, dvs. instrumenternes behandling og stilling hvad angår godtgørelse, når et kreditinstitut bliver nødlidende. Gældsinstrumenter kan fx

14 Nordea er eneste nordiske kreditkoncern, som aktuelt er udpeget som G-SIB af FSB og Basel-komitéen. Aktuelt er 30 europæiske kreditkoncerner udpeget som G-SIFI’s.

Side 45 af 98

være seniorgæld såsom bankobligationer. Formålet med forslaget er generelt i højere grad at ensarte EU-reglerne på området og sikre gennemførelse af det med BRRD fastlagte princip om, at ingen kreditorer skal stilles dårligere i en afviklings-situation end i en konkurssituation.


Europa-Parlamentet vil være medlovgiver på de fremsatte forslag, og vil skulle

fastlægge sin holdning hertil i lyset af, at forslagene netop er fremsat.


Forslagenes forhold til nærhedsprincippet vil skulle vurderes nærmere i lyset af, at

forslagene netop er fremsat.


Forslagene vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Konsekvenserne vil blive

vurderet nærmere i lyset af, at de netop er fremsat.



Forslagenes eventuelle statsfinansielle konsekvenser vil skulle vurderes nærmere i

lyset af, at de netop er fremsat.


Forslagene kan have samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Disse

konsekvenser vil skulle vurderes nærmere i lyset af, at de netop er fremsat. Det

bemærkes, at det generelt kan have positive samfunds- og erhvervsøkonomiske

effekter at adressere risici i den finansielle sektor, som ikke i tilstrækkeligt omfang

måtte være håndteret i den eksisterende regulering.

Omvendt kan der være ulemper ved nogle af tiltagene, afhængig af den præcise

udformning af tiltagene, herunder henset til særlige forretningsmodeller som fx

dansk realkredit. Konsekvenserne vil således afhænge af den nærmere udformning

af tiltagene.

8. Høringer

Sagen er sendt i ekstern høring den 24. november 2016 med frist for kommenta-

rer den 4. januar 2017..


EU-landene ventes generelt at støtte formålet med forslagene. Landene har til-

kendegivet støtte til arbejdet med forslagene i forbindelse med vedtagelsen af kø-

replanen om bankunionen på ECOFIN 17. juni 2016. Landene ventes at have

forskellige holdninger til indholdet af forslagene og udformningen af de konkrete

krav, som ventes nærmere tilkendegivet i takt med de kommende forhandlinger på

teknisk niveau. Landene ventes generelt at lægge vægt på, at der tages højde for

Side 46 af 98

særlige europæiske forhold, når globale standarder, herunder Basel-standarder,

indføres i EU.


Regeringen vil tage nærmere stilling til Kommissionens forslag i lyset af, at forsla-gene netop er fremsat. Regeringen er positiv overfor forslag, der kan styrke kredit-institutters robusthed og den finansielle stabilitet, samtidig med at de understøtter kreditformidling, vækst og beskæftigelse. Der ses umiddelbart at der være nogle positive takter i Kommissionens forslag, herunder hvad angår hensyn til særlige europæiske forhold. Regeringen finder det af største vigtighed, at forslag til at implementere globale standarder i EU, herunder Basel-standarder, tager hensyn til særlige europæiske forhold og velfungerende forretningsmodeller, fx dansk realkredit. Regeringen finder det vigtigt, at bestemmelserne om TLAC alene kommer til at gælde for globale systemisk vigtige kreditinstitutter (G-SIFI’er). Regeringen finder det centralt, at de risikobaserede kapitalkrav fortsat udgør rygraden i kapitalkravsreguleringen i EU. Krav til kreditinstitutters kapital bør generelt afspejle risici på institutternes eksponeringer. Regeringen finder det vigtigt, at der eksisterer ét regelsæt, som er fælles for kred-itinstitutter beliggende i og uden for bankunionen, så det indre marked bevares. Regeringen finder det samtidig vigtigt, at der er mulighed for at tage højde for særlige nationale forhold på visse områder, og at nationale valgmuligheder bibe-holdes, hvor begrundet henset til særlige nationale forhold og systemer. Regeringen finder, at det bør være en hovedprioritet at sikre, at allerede besluttede initiativer fungerer effektivt. Ny regulering bør således have et klart rationale og give merværdi sammenlignet med den store mængde af tiltag, som allerede er taget i opfølgning på krisen. Ny finansiel lovgivning skal bidrage til finansiel stabilitet såvel som til vækst og beskæftigelse. Regeringen lægger desuden vægt på, at Kommissionen gennemfører en grundig kortlægning af konsekvenserne ved Kommissionens forslag, som bør indgå i det videre arbejde med forslagene.


Kommissionens forslag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg. Regeringen vil som det er normal procedure udarbejde grund- og nærheds-

notat om forslagene til Europaudvalget.

Samlenotater vedr. status for styrkelsen af bankunionen, herunder om risikore-

duktionstiltag og gennemførelse af Basel-standarder i EU, er forelagt Europaud-

valget forud for ECOFIN 8. december 2015, 8. marts, 17. juni og 12. juli 2016.

Side 47 af 98

Dagsordenspunkt 7: Implementering af bankunionen

1. Resume

Der ventes på ECOFIN 6. december 2016 igen orienteret om status for gennemførelsen af alle-

rede aftalte elementer vedr. bankunionen.

2. og 3. Baggrund og indhold

Der ventes på ECOFIN orienteret om status for gennemførelse af allerede aftalte elementer af relevans for bankunionen. Status herfor er uddybet i bilag 1. Bankunionen bygger på regelsættet fra direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution Directive – BRRD), som gælder for alle EU-lande. BRRD etablerer princippet om at bankkriser finan-sieres ved at lade tab blive båret af aktionærer og andre usikrede kreditorer (”bail-in”). Fristen for national implementering af BRRD var 1. januar 2015. Bankunionen bygger derudover på direktivet om nationale indskydergarantiord-ninger (Deposit Guarantee Schemes – DGS), som ligeledes gælder for alle EU-lande. Direktivet styrker bl.a. finansieringen af de nationale fonde. Fristen for na-tional implementering var juli 2015. Næsten alle EU-lande har nu fuldt implementeret BRRD og DGS-direktivet. Etableringen af bankunionens fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund – SRF) er forankret i en mellemstatslig aftale (Intergovernmental Agreement – IGA). IGA’en fastlægger rammen for deltagerlandenes indbetalinger af deres re-spektive kreditinstitutters bidrag til SRF. IGA’en trådte i kraft 1. januar 2016. Opbygningen af midler i afviklingsfonden SRF (finansieret af de deltagende landes kreditinstitutter) er påbegyndt fra starten af 2016 og skal forløbe over en over-gangsperiode frem til 2024. Som følge af EU-reglerne i BRRD skulle alle EU-lande påbegynde at opkræve bidrag hos deres respektive kreditinstitutter til deres nationale afviklingsfonde i 2015. Landene i bankunionen skal som følge af IGA’en overføre de modtagne bidrag til deres respektive nationale afdelinger af SRF pr. 31. januar 2016. Det har næsten alle deltagerlande ifølge de foreliggende oplysnin-ger nu gjort. Bankunionens deltagerlande skal ifølge aftalen fra ECOFIN 8. december 2015 desuden etablere offentlig brofinansiering til SRF i overgangsperioden. Brofinan-sieringen skal sikre midlertidig finansiering, hvis bail-in (nedskrivning af tilgode-havender hos aktionærer og kreditorer) og de sektorfinansierede midler i den fæl-les afviklingsfond SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut. Brofinansieringen udgøres af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”) fra hvert af de deltagende lande til deres respektive nationale afdelinger i SRF. Kreditlinjer-ne vil blive reduceret i takt med opbygningen af midler i SRF. Der var frist for etablering af brofinansieringen 1. januar 2016. De fleste deltagerlande har nu iføl-ge de foreliggende oplysninger etableret deres brofinansiering.

Side 48 af 98

ECOFIN 17. juni 2016 vedtog rådskonklusioner med en køreplan (”road-map”) for arbejdet med færdiggørelsen af bankunionen. Ifølge køreplanen vil EU-landene gøre status for etablering af brofinansiering til afviklingsfonden og påbe-gynde arbejdet med udformningen af den permanente bagstopper for SRF, når alle EU-lande har gennemført BRRD. Bagstopperen skal kunne yde midlertidig offentlig finansiering, hvis nedskrivning af aktionærer og kreditorer (bail-in) og de sektorfinansierede midler i SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut. Den skal senest være etableret i 2024. Det tekniske arbejde med bagstop-peren er indledt ultimo november 2016. Lovgivningen, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i kraft 1. juni 2015. Så længe Danmark ikke deltager i bankunionen, skal Danmark ikke ratificere IGA, etablere brofinansiering eller overføre bidrag til SRF.


Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om statusorienteringen.


Ikke relevant.


Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.


Orienteringen har ingen statsfinansielle samfunds- eller erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser.

8. Høringer



Landene ventes at tage orienteringen til efterretning.


Regeringen vil tage orienteringen på ECOFIN til efterretning.


Europaudvalget blev senest orienteret om status for gennemførelsen af bankunio-

nen i forbindelse med ECOFIN 11. oktober 2016.

Der henvises derudover til samlenotat om køreplanen for bankunionen forelagt

Europaudvalget forud for ECOFIN 17. juni 2016.

Side 49 af 98

Bilag 1: Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen

Tabel 1

Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen, pr. 3. november 2016

Land IGA Overførsel af BRRD-

bidrag til SRF, jf. IGA Brofinansiering BRRD DGS

Østrig Ratificeret Overført Underskrevet Gennemført Gennemført

Belgien Ratificeret Overført Underskrevet Gennemført2 Gennemført2

Cypern Ratificeret Overført Pågående – ventes

etableret snart Gennemført Gennemført

Estland Ratificeret Overført Underskrevet Gennemført Gennemført

Finland Ratificeret Overført Underskrevet Gennemført Gennemført

Frankrig Ratificeret Overført Underskrevet Gennemført Gennemført

Tyskland Ratificeret Overført Underskrevet Gennemført Gennemført

Græken-land

Ratificeret Delvist overført – på

linje med IGA1

Ventes etableret efter 1. lånepro-

gramgennemgang Gennemført Gennemført

Irland Ratificeret Overført Pågående – ventes


Italien Ratificeret Ikke overført – på

linje med IGA1 Underskrevet Gennemført Gennemført

Letland Ratificeret Overført Underskrevet Gennemført Gennemført

Litauen Ratificeret Overført Underskrevet Gennemført Gennemført

Luxem-bourg

Ratificeret Overført Underskrevet Gennemført Gennemført

Malta Ratificeret Overført Underskrevet Gennemført Gennemført

Nederlan-dene

Ratificeret Overført Underskrevet Gennemført Gennemført

Portugal Ratificeret Ikke overført – på

linje med IGA1 Underskrevet Gennemført Gennemført

Slovakiet Ratificeret Overført Pågående – ventes


Slovenien Ratificeret Overført Underskrevet Gennemført Gennemført

Spanien Ratificeret Overført Ventes efter dannel-

se af ny regering Gennemført Gennemført

Bulgarien - - - Gennemført Gennemført

Kroatien - - - Gennemført Gennemført

Tjekkiet - - - Gennemført Gennemført

Danmark - - - Gennemført Gennemført

Ungarn Ratificeret - - Gennemført Gennemført

Polen - - - Gennemført Gennemført

Rumænien - - - Gennemført Gennemført

Sverige Ikke underskriver af IGA og skal ikke ratificere

Gennemført Gennemført

UK Ikke underskriver af IGA og skal ikke ratificere

Gennemført Gennemført

Frist Ultimo november 2015 31. januar 2016 1. januar 2016 1. januar 2015 Primo juli 2015

Anm.: IGA: Mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (SRF). Overførsel af BRRD-bidrag til SRF, jf. IGA: Ifølge

IGA’en skulle bankunionens deltagerlande senest 31. januar 2016 overføre de bidrag til SRF, som er opkrævet af

landene i overensstemmelse med BRRD inden IGA’en trådte i kraft. 1 Grækenland (delvist), Italien og Portugal har

ikke overført de midler til SRF, som de har opkrævet iht. BRRD inden SRM’s ikrafttræden, ifølge det oplyste fordi

midlerne er brugt til krisehåndtering af nødlidende banker. Den fælles afviklingsmyndighed (SRB) har vurderet, at

den manglende overførsel af midler er på linje med IGA’en. Brofinansiering: Pågående – ventes overført snart:

Lande hvor overførsel af bidrag til SRF og etablering af brofinansieringen ventes snart. 2 BRRD og DGS er delvist

gennemført og ventes snart fuldt gennemført.

Kilde: Kommissionen og den fælles afviklingsmyndighed (SRB).

Side 50 af 98

Dagsordenspunkt 8: Status for opfølgningen på ØMU-rapporten

KOM(2015)600

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 6. december 2016 at gøre status for gennemførelsen af første

fase af ØMU-rapporten af 22. juni 2015 (første fase løber frem til 30. juni 2017). De fleste

tiltag i denne fase er allerede gennemført eller i gang med at blive gennemført. Det er muligt, at

Kommissionen også vil redegøre for den videre proces, herunder rapportens anden fase, som inde-

holder mere langsigtede og vidtgående forslag (bl.a. en finanspolitisk union med fælles finanspoli-

tik), der vil kunne kræve traktatændringer.

2. Baggrund

Kommissionsformanden m.fl. offentliggjorde 22. juni 2015 en rapport om videre-

udvikling af ØMU’en (”ØMU-rapporten”). Efterfølgende offentliggjorde Kom-

missionen 21. oktober 2015 en opfølgende pakke med uddybning af ØMU-

rapportens elementer og forslag til mere konkrete tiltag (bl.a. vedrørende det eu-

ropæiske semester, de finanspolitiske regler og proceduren for makroøkonomiske

ubalancer, oprettelse af nationale konkurrenceevneråd, et fælles uafhængigt fi-

nanspolitisk råd samt en fælles repræsentation af eurolandene i IMF).

Rapporten og pakken lægger op til en række tiltag, der skal være obligatoriske for

eurolandene og åbne for ikke-eurolande, der ønsker at deltage, om end visse tiltag

alligevel primært synes rettet mod eurolandene.

Tiltagene skal ifølge rapporten gennemføres i to faser: Første fase varer fra 1. juli

2015 til 30. juni 2017 og består af forslag, der kan gennemføres indenfor de nuvæ-

rende regler, mens anden fase varer fra 1. juli 2017 frem til 2025 og omfatter mere

langsigtede og vidtgående forslag.

Første fase - Økonomisk og finanspolitisk styring

Som opfølgning på rapporten lancerede Kommissionen i november 2015 et re-

formeret europæisk semester (processen for koordinering af økonomiske politik-

ker) bl.a. med færre, målrettede anbefalinger fokuseret på landenes største udfor-

dringer og en fremrykning af offentliggørelsen af anbefalingerne til euroområdet

som helhed til starten af semestret (i november året før). Det er meningen, at der

fremover også skal være øget fokus på benchmarking og udveksling af bedste

praksis mht. fx økonomiske reformer.

Kommissionen har også gennemført tiltag mhp. at forbedre implementeringen af

proceduren for makroøkonomiske ubalancer (MIP) og sikre øget transparens med

bl.a. færre kategorier for ubalancer. Derudover er fokus på ubalancer i euroområ-

det under ét øget i Kommissionens analyser.

Den økonomiske styring skal ifølge rapporten videreudvikles ved bl.a. at simplifi-

cere den tekniske implementering af de finanspolitiske regler (uden at foretage

Side 51 af 98

ændringer i selve reglerne). Det ventes, at ECOFIN 6. december 2016 vil drøfte

og evt. godkende en pakke af konkrete tiltag, der gennemfører denne del af rap-

porten, jf. separat dagsordenspunkt.

ECOFIN opnåede 17. juni 2016 enighed om en EU-anbefaling om etablering af

nationale produktivitetsråd. Kommissionen er ligeledes ved at oprette et fælles

uafhængigt finanspolitisk råd (”europæisk DØR”), som skal komme med uaf-

hængige vurderinger af implementeringen af EU’s finanspolitiske regelsæt.

Første fase - Bankunionen og kapitalmarkedsunionen

Det finansielle samarbejde skal styrkes ved at udvide bankunionen med en fælles

indskydergaranti, og der skal gennemføres nye tiltag, som reducerer risikoen for

bankkriser. Der skal desuden etableres fælles permanent offentlig bagstopper

(”backstop”) for bankunionens sektorfinansierede fælles afviklingsfond (SRF), jf.

separat dagsordenspunkt. Der blev på ECOFIN 17. juni 2016 opnået enighed om

en køreplan for arbejdet med styrkelse af bankunionen. Derudover er det menin-

gen, at der skal arbejdes videre med kapitalmarkedsunionen.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for en række forskellige tiltag på

det finansielle område, der alle har til overordnet formål at uddybe det indre mar-

ked for finansielle ydelser. Til de centrale lovforslag, som Kommissionen allerede

har fremlagt, hører revisionen af prospektdirektivet, den såkaldte sekuritiserings-

pakke, og revisionen af forordningen om europæiske venturekapitalfonde. Vedr.

prospektdirektivet er der opnået rådsenighed, og der pågår aktuelt trilogforhand-

linger med Europa-Parlamentet. Vedr. sekuritiseringspakken er der opnået råds-

enighed, men trilogen er endnu ikke begyndt da Europa-Parlamentet ikke fastlagt

sin forhandlingsposition. Vedr. venturekapitalforordningen ventes der snarligt

rådsenighed. Der henvises til samlenotat forud for ECOFIN 8. november 2016.

Anden fase - Fælles euroområde-repræsentation i IMF, finanspolitisk union mv.

ØMU-rapporten lægger også op til mere langsigtede tiltag, som skal gennemføres

fra 2017 og frem til 2025, herunder særligt en ’finanspolitisk union’ med et fælles

budget og en fælles euroområde-repræsentation i IMF (Kommissionen fremsatte

21. oktober 2015 et specifikt forslag vedr. sidstnævnte).

Kommissionen ventes at offentliggøre en mere konkret rapport (en hvidbog) om

anden fase af ØMU-rapporten i foråret 2017.

ØMU-rapporten og de konkrete afledte tiltag, primært tiltag relateret til første

fase, er løbende blevet diskuteret i ECOFIN og Det Europæiske Råd (DER). Se-

nest gjorde DER 28.-29. juni 2016 status for fremskridtene.


Første fase i ØMU-rapporten nærmer sig sin afslutning og de fleste tiltag er alle-

rede gennemført eller ved at blive gennemført. På ECOFIN 6. december 2016

Side 52 af 98

ventes Kommissionen at informere om status for gennemførelsen af ØMU-

rapporten og om den videre proces.


Europa-Parlamentet (EP) vedtog 17. december 2015 en resolution om Kommis-

sionens opfølgende ØMU-pakke af 21. oktober 2015.

Ifølge EP er Kommissionens ØMU-pakke et skridt i den rigtige retning, men

yderligere skridt er nødvendige for at adressere manglerne i euroområdets nuvæ-

rende institutionelle rammer. EP beklager, at Kommissionens ØMU-pakke ikke

omfatter mere parlamentarisk overvågning og debat på EU-niveau mhp. at sikre

demokratisk legitimitet. EP beder desuden Kommissionen om at konsultere EP

vedr. den kommende hvidbog om ØMU-rapportens anden fase, som det også er

meningen ifølge ØMU-rapporten.

Derudover beder EP Kommissionen om, at der laves en inter-institutionel aftale,

der sikrer EP’s rolle i det europæiske semester, herunder særligt vedr. anbefalin-

gerne til euroområdet som helhed. EP understreger også, at det fælles uafhængige

finanspolitiske råd bør stå til ansvar overfor EP, ligesom en eventuel kommende

fælles euroområde-repræsentation i IMF bør underlægges EP’s demokratiske kon-

trol.


Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant


Sagen har som udgangspunkt ingen konsekvenser for dansk ret. Eventuel dansk

deltagelse i konkrete forslag vil kunne indebære ændringer i dansk ret.


ØMU-rapporten har som udgangspunkt ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Eventuelle økonomiske konsekvenser af konkrete tiltag vurderes nærmere ifm.

behandlingen af disse.

8. Høring



De hidtidige drøftelser har vist, at et bredt flertal af EU-lande generelt lægger vægt

på implementering og håndhævelse af allerede aftalte initiativer. Der er desuden

en vis støtte til nye målrettede tiltag, såsom kapitalmarkedsunionen og konkrete

forbedringer af det økonomiske samarbejde inden for de gældende rammer. Der

er derimod delte meninger om vidtgående tiltag og traktatændringer, især fælles

finanspolitik.

Side 53 af 98


Fra dansk side vil man tage orienteringen til efterretning.

Fra dansk side lægges der generelt vægt på, at eventuelle nye ØMU-tiltag er åbne

på ligeværdige vilkår for alle EU-lande, der ønsker at deltage (herunder også ikke-

eurolande), og er transparente for de lande, der ikke deltager. Fra dansk side læg-

ges endvidere generelt vægt på at sikre fælles drøftelser og beslutningstagen i EU

(fremfor kun i eurogruppen), når tiltag har relevans for alle EU-lande.

Fokus for ØMU-arbejdet bør primært være en konsistent og konsekvent håndhæ-

velse af de mange styrkelser af det økonomiske samarbejde, som er vedtaget de

senere år, og derudover enkelte målrettede forbedringer fremfor yderligere inte-

grationstiltag ift. ØMU’en.

En vidtgående udvikling af ØMU’en, især store reformer med mere fælles øko-

nomisk politik og fælles beslutninger om national økonomisk politik, vurderes

hverken at være fagligt velbegrundet eller at ville styrke de europæiske økonomier.

I lyset af Brexit synes det endvidere særligt vigtigt at undgå tiltag, der vil splitte

snarere end samle de resterende EU-lande.


ØMU-rapporten af 22. juni 2015 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-

entering (skriftligt) forud for ECOFIN 14. juli 2015. Der henvises til samlenotat

om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. juli 2015. Kommissionens

ØMU-pakke af 21. oktober 2015 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-

entering forud for ECOFIN 10. november 2015.

Side 54 af 98

Dagsordenspunkt 9: Europæisk semester: Den årlige vækstundersøgelse

mv.

KOM(2016)725, KOM(2016)726, KOM(2016)728

1. Resume

Den 16. november 2016 offentliggjorde Kommissionen en pakke vedr. det europæiske semester

2017. Pakken indeholdt bl.a. Kommissionens årlige vækstundersøgelse, som formelt indleder det

europæiske semester 2017, Kommissionens varslingsrapport under proceduren for makroøkono-

miske ubalancer for 2017 og Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalin-

ger til euroområdet som helhed. Der ventes en præsentation og indledende drøftelse af den årlige

vækstundersøgelse, varslingsrapporten og anbefalingerne til euroområdet som helhed på ECO-

FIN 6. december 2016. ECOFIN forventes først at vedtage rådskonklusioner om sagen på et

senere ECOFIN, forventeligt 27. januar 2017.

2. Baggrund

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes øko-nomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes økonomiske politik i foråret hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse af national økonomisk politik i efteråret, herunder de nationale finanslove for det efterfølgende budgetår. Det seneste europæiske semester blev afsluttet med ved-tagelse af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN 12. juli 2016. Det europæiske semester 2017 indledtes med offentliggørelsen af Kommissionens årlige vækstundersøgelse (’Annual Growth Survey’, AGS) 16. november 2016. Vækst-undersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og pri-oriteter for EU-landene. I de kommende måneder vil vækstundersøgelsen danne grundlag for horisontale drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU i bl.a. ECOFIN og Det Europæiske Råd (DER). På DER 9.-10. marts 2017 forventes stats- og regeringscheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusio-ner fra bl.a. ECOFIN at vedtage generelle retningslinjer for medlemslandenes økonomiske politik.

Som noget nyt i år, har Kommissionen valgt at inkludere en anbefaling om lem-

pelse af finanspolitikken i euroområdet i de samlede anbefalingerne til euroområ-

det som helhed. Derfor har Kommissionen som supplement til anbefalingerne

offentliggjort en meddelelse vedr. den finanspolitiske situation i euroområdet, der

argumenterer for en lempelse af finanspolitikken i euroområdet.

Den 16. november fremlagde Kommissionen ligeledes udkast til Rådets økono-

misk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed. Formålet med anbefalingerne til

euroområdet som helhed er, at eurolandene skal tage højde for disse i deres re-

form- og stabilitetsprogrammer, senest i april 2017, og at de kan danne baggrund

for Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger til eurolandene i maj

2017. Anbefalingerne til euroområdet vil blive drøftet på ECOFIN 6. december

2016 og forventes godkendt på ECOFIN 27. januar 2017. Herefter tiltrædes de af

DER 9.-10. marts 2017, før de formelt vedtages af ECOFIN 21. marts 2017.

Side 55 af 98

Kommissionen ventes i februar 2017 at offentliggøre en samlet økonomisk analy-

se for hvert EU-land, de så kaldte landerapporter. Landerapporterne vil omfatte

dels Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste års landespecifik-

ke anbefalinger, dels de såkaldte dybdegående analyser under makroubalancepro-

ceduren. I marts eller april 2017 fremlægger EU-landene deres konvergens- eller

stabilitetsprogrammer samt nationale reformprogrammer. Kommissionen ventes i

maj 2017 med udgangspunkt DER’s retningslinjer, landenes programmer og for

eurolandene, anbefalingerne til euroområdet som helhed, at fremlægge udkast til

rådsudtalelser om landenes programmer samt udkast til landespecifikke anbefalin-

ger. På den baggrund skal ECOFIN på rådsmødet 16. juni 2017 opnå enighed om

rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og enighed om de lan-

despecifikke anbefalinger. Herefter tiltræder DER de landespecifikke anbefalinger

22.-23. juni 2017. Efterfølgende skal ECOFIN på rådsmødet i juli 2017 formelt

vedtage rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og landespeci-

fikke anbefalinger.

Makroubalanceproceduren (’Macroeconomic Imblance Procedure’, MIP) udgør ram-men for samarbejdet i EU om systematisk overvågning af makroøkonomiske uba-lancer. Formålet er på et tidligt tidspunkt at kunne identificere og forebygge po-tentielle skadelige interne og eksterne økonomiske ubalancer, eller gribe ind over for ubalancer, som er ved at udvikle sig eller har materialiseret sig, med henblik på at korrigere dem. MIP’en operationaliseres via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal økonomiske indikatorer, som skal give en indle-dende indikation på ubalancer. Dette års procedure er indledt med, at Kommissionen 16. november offentlig-gjorde varslingsrapporten (’Alert Mechanism Report’, AMR) med værdier for de indikatorer, som udgør scoreboardet. I rapporten vurderes indikatorernes udvik-ling i landene, og de lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalan-cer, identificeres. Efterfølgende vil Kommissionen, på baggrund af Rådets drøftelse af varslingsrap-porten, fortage en dybdegående analyse af de lande, som vurderes at have eller være i fare for at blive påvirket af ubalancer. De dybdegående analyser offentlig-gøres som del af Kommissionens landerapporter ultimo februar 2017 som er om-talt ovenfor. I kraft af disse dybdegående analyser gennemføres efterfølgende en grundigere vurdering af, om det pågældende land er påvirket af ubalancer og af disses karakter og risici. Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rå-det om anbefalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egent-lige henstillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korri-gerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, åbnes der således en procedure, hvor Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det på-

Side 56 af 98

gældende land om at korrigere disse ubalancer. I opfølgning på en henstilling fremlægger det pågældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stil-ling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.


Kommissionens samlede semesterpakke af 16. november 2016, indeholder bl.a.

Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2017, Kommissionens varslingsrapport

2017 og Kommissionens forslag til anbefalinger til euroområdet som helhed 2017.

På det kommende ECOFIN 6. december 2016 ventes en første præsentation og drøftelse af Kommissionens vækstundersøgelse, varslingsrapport og forslag til anbefalinger til euroområdet som helhed. ECOFIN vil ikke vedtage konklusioner på dette rådsmøde, men formentlig først på ECOFIN 27. januar 2017.

Den årlige vækstundersøgelse Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle politik-anbefalinger for EU-landene. I vækstundersøgelsen for 2017 fremhæver Kommissionen, at alle EU-landene oplever vækst, investeringerne stiger og der er blevet skabt 8 millioner nye ar-bejdspladser siden 2013. Samtidig er offentlige underskud reduceret og gældsni-veauer er stabiliseret og ventes at falde. Kommissionen understreger dog, at op-svinget er skrøbeligt, og der fortsat er store udfordringer. BNP- og produktivitets-vækst ligger under det langsigtede potentiale, og investeringsniveauet er under niveauet fra før krisen. Derudover er arbejdsløsheden fortsat høj i store dele af Europa, hvilket har medført sociale konsekvenser i flere EU-lande. I lyset af disse udfordringer fastholder Kommissionen sine overordnede priorite-ter for den økonomiske politik i EU fra tidligere år: 1) fremme af investeringer, 2) gennemførelse af strukturreformer og 3) ansvarlig finanspolitik. Prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse 2017 kan opsummeres som følger: Fremme af investeringer: Indsatsen for at fremme investeringer skal bl.a. foku-sere på at forbedre forholdene i den finansielle sektor. Arbejdet mod en kapital-markedsunion skal sikre lige adgang til finansiering for virksomheder i alle EU-lande, supplere bankerne som finansieringskilde og sikre en bedre allokering af kapital. EU-landene skal på nationalt niveau adressere fortsatte svagheder i bank-sektoren mhp. at øge finansieringen til virksomheder. Ydermere skal arbejdet med etablering af bankunionen fortsættes, herunder ved at accelerere arbejdet med etablering af den permanente bagstopper. Investeringsplanen fremhæves som central for at fremme investeringer og har allerede leveret konkrete resultater i EU-landene. En forlængelse af den europæi-ske investeringsfond (EFSI), som aktuelt forhandles, vil sikre finansiering til flere projekter i flere EU-lande. Om investeringer generelt fremhæver vækstundersø-

Side 57 af 98

gelsen at der bl.a. bør være et fokus på overgangen til en mere CO2-neutral øko-nomi og på social infrastruktur. Arbejdet med at forbedre investeringsklimaet på EU-niveau skal fortsættes, her-under ved at udbygge det indre marked. EU-landene skal samtidig mindske barrie-re for investeringer nationalt, herunder ift. behandling af insolvens, offentlig ad-ministration samt regulering af produkt- og arbejdsmarkeder. Den internationale handel skal fortsat komme europæiske virksomheder til gode. Det er centralt at opretholde handelsåbenhed, og sikre at europæiske virksomhe-der har adgang til de globale markeder. Klimaaftalen fra Paris skal endvidere rati-ficeres, hvilket ventes at skabe nye muligheder for europæiske virksomheder på de globale markeder. EU-landene skal nationalt sikre et godt investeringsklima, her-under for at tiltrække investeringer fra lande udenfor EU. Gennemførelse af strukturreformer: Strukturreformer i EU-landene skal bl.a. fokusere på at skabe arbejdspladser og styrke arbejdsstyrkens færdigheder. EU-landene skal reformere arbejdsmarkederne for at sikre høj grad af fleksibilitet, en kvalificeret arbejdsstyrke og social sikkerhed. EU-landene skal endvidere oprette passende systemer til at modtage og integrere flygtninge på arbejdsmarkedet. Samtidig skal bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed intensiveres. Kvaliteten af de europæiske erhvervsuddannelser skal øges og samarbejdet mellem erhvervsliv, uddannelsesin-stitutioner og forskning skal forbedres. I samarbejde med arbejdsmarkedets par-ter, skal der sikres løndannelsesprocesser, der fremmer jobskabelse, fremgang i reallønnen og er i overensstemmelse med udviklingen i produktiviteten. EU-landene skal indrette sociale politikker, så de fremmer arbejdsmarkedsdelta-gelse. Skattesystemer og sociale ydelser skal levere incitamenter for at arbejde og samtidig sikre et hensigtsmæssigt socialt sikkerhedsnet. På EU-niveau skal arbej-det med at bekæmpe skatteundgåelse fortsættes. Pensionsordninger og arbejdsmarkedsforanstaltninger skal tilskynde til at blive i beskæftigelse længere som følge af den stigende levealder. Samtidig skal førtids-pension begrænses til personer, der er ude af stand til at arbejde. Strukturreformer i EU-landene skal også fokusere på at øge produktivitet og inve-steringer. EU-landene skal gennemføre reformer, der fremmer udbredelsen af nye teknologier, mens der på EU-niveau fokuseres på udbygningen af det indre mar-ked, herunder det digitale indre marked. Det er centralt at øge produktiviteten i servicesektoren, da denne udgør en stigende andel af de europæiske økonomier. Endvidere skal lovgivning tilpasses nye forretningsmodeller, herunder inden for deleøkonomi. Ansvarlig finanspolitik: EU-landene skal fortsat føre en ansvarlig finanspolitik. Det igangværende opsving skal ifølge Kommissionen støttes ved en overordnet lempelig finanspolitik i euroområdet som helhed. Vækstundersøgelsen specifice-rer, at eurolande med finanspolitisk råderum således skal understøtte efterspørgs-len gennem finanspolitikken. Eurolande, der ikke har råderum, skal efterleve kra-

Side 58 af 98

vene som specificeret af Stabilitets- og Vækstpagten og benytte enhver lejlighed til at gennemføre reformer og forbedre kvaliteten af de offentlige finanser. Kommissionen vil benytte sig af reglerne om fleksibilitet i Stabilitets- og Vækst-pagten, og tage hensyn til budgetmæssige konsekvenser af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge og sikkerhedssituation. Det eksisterende lavrentemiljø gør det ifølge vækstundersøgelsen ideelt at frem-skynde offentlige investeringer i EU-landene. Samtidig skal tiltagende nominel vækst og nedprioriteringer af ikke fremtidsorienterede udgifter benyttes til at ned-bringe offentlig gæld. Den finanspolitiske overvågning skal generelt skabe incita-menter for sunde politikker og økonomisk genopretning. Der er i flere EU-lande behov for yderligere reformer af pensionssystemerne for at sikre deres holdbarhed og effektivitet. Den aldrende befolkning og den tekno-logiske udvikling ventes at øge udgifterne i sundheds- og plejesystemer, hvorfor EU-landene skal øge fokus på forebyggelse af sygdomme og effektivisering af sundhedssystemerne.

Anbefalingerne til euroområdet som helhed for 2017

Kommissionen har fremlagt følgende udkast til anbefalinger til eurolandene, både

individuelt og kollektivt, for perioden 2017-2018:

1) Eurolandene anbefales at gennemføre politikker, der understøtter vækst

på kort og lang sigt, forbedrer økonomiernes tilpasningsevne, korrigerer

makroøkonomiske ubalancer og sikrer konvergens. Eurolandene bør prio-

ritere reformer, der øger produktivitet, forbedrer institutionelle rammevil-

kår og erhvervsklimaet, fjerner investeringsbarrierer og understøtter job-

skabelse. Eurolande med betalingsbalanceunderskud eller høj ekstern gæld

bør øge produktiviteten og samtidig sikre tilbageholdenhed i enhedsløn-

omkostningerne. Eurolande med store betalingsbalanceoverskud bør styr-

ke implementeringen af tiltag, der kan bidrage til at øge den indenlandske

efterspørgsel, herunder særligt investeringer.

2) Eurolandene anbefales at sikre en lempelig finanspolitik i euroområdet og

dermed bidrage til en balanceret politisk indsats, der understøtter reformer

og genopretningen gennem en gennemsnitlig finanspolitisk lempelse på op

til 0,5 pct. af BNP i 2017. Eurolandene bør kombinere de nationale ind-

satser for at sikre langsigtet finanspolitisk holdbarhed i overensstemmelse

Stabilitets- og Vækstpagten, samt sikre makroøkonomisk stabilisering i eu-

roområdet på kortere sigt gennem udnyttelse af finanspolitiske råderum til

fulde inden for reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten. Den finanspolitiske

stramhedsgrad bør differentieres på tværs af eurolandene og i højere grad

tage højde for de enkelte eurolandes positioner ift. overholdelse af Stabili-

tets- og Vækstpagten, situationen i euroområdet som helhed, og afsmit-

tende effekter i euroområdet: i) Eurolande, der befinder sig over deres

mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO), bør anvende det fi-

Side 59 af 98

nanspolitiske råderum til at understøtte indenlandsk efterspørgsel og inve-

steringer af høj kvalitet, herunder på tværs af landegrænser, som en del af

den europæiske investeringsplan. ii) Eurolande under den præventive arm

af Stabilitets- og Vækstpagten bør sikre en tilstrækkelig efterlevelse af Sta-

bilitets- og Vækstpagtens bestemmelser. iii) Eurolande under den korrige-

rende arm af Stabilitets- og Vækstpagten bør sikre rettidig korrektion af

deres uforholdsmæssigt store underskud, herunder ved at etablere en fi-

nanspolitisk ”buffer” imod uforudsete hændelser. Eurolandene bør for-

bedre sammensætningen af deres offentlige finanser for at skabe mere

rum til materielle og immaterielle investeringer samt sikre mere effektive

nationale budgetmæssige rammer.

3) Eurolandene anbefales at gennemføre reformer, der fremmer jobskabelse,

social retfærdighed og konvergens, understøttet af en effektiv social dia-

log. Det bør være en kombination af reformer, der bl.a. indebærer fleksib-

le og sikre aftaler og vilkår for arbejdsgivere og arbejdstagere, effektive

uddannelsessystemer af høj kvalitet samt livslang læring målrettet ar-

bejdsmarkedsbehov, effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker og moder-

ne og tilstrækkelige sociale sikringssystemer. Eurolandene anbefales at re-

ducere skatten på arbejdskraft, særligt for lavtlønnede og i de eurolande,

hvor omkostningskonkurrenceevnen er under gennemsnittet for euroom-

rådet, samt sikre at det i eurolande uden finanspolitisk råderum sker på

budgetneutral måde.

4) Eurolandene anbefales at blive enige om en fælles europæisk indskyderga-

rantiordning på basis af Kommissionens forslag fra november 2015 og

påbegynde arbejdet med en fælles bagstopper for bankunionens fælles af-

viklingsfond med henblik på at gøre den operationel inden fondens over-

gangsperiode udløber (Se særskilt KD for nærmere uddybning af initiati-

ver vedr. bankunionen). Eurolandene anbefales at udarbejde og imple-

mentere en effektiv strategi for euroområdet, der skal adressere risici i

forhold til banksektorens robusthed, herunder det høje niveau for mislig-

holdte lån, ineffektive forretningsmodeller og overkapacitet. Eurolande

med høj privat gæld bør fremme gældsnedbringelsen.

5) Eurolandene anbefales at tage yderligere tiltag til færdiggørelse af den

Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en) under hensynstagen til det

indre marked og på en åben og transparent måde. Eurolandene anbefales

at gennemføre de resterende tiltag under første fase af ØMU-rapporten.15

Kommissionens meddelelse vedr. den overordnede finanspolitiske situation i eu-

roområdet argumenterer for den konkrete anbefaling til euroområdet som helhed

om at gennemføre en gennemsnitlig finanspolitisk lempelse i euroområdet.

Kommissionen anfører, at opsvinget i euroområdet fortsat er skrøbeligt, og at

pengepolitikken ikke skal være alene om at understøtte vækst og beskæftigelse i

15 Rapport fra de fem formænd (Kommissionsformanden m.fl.) om videreudvikling af ØMU’en af 22. juni 2015.

Side 60 af 98

euroområdet, og derfor bør finanspolitikken også benyttes. Endvidere mener

Kommissionen, at ekspansiv finanspolitik har mærkbare positive effekter i det

nuværende lavinflations- og lavrentemiljø. Det skyldes ifølge Kommissionen bl.a.,

at de lange renter under normale omstændigheder ville stige, ligesom ECB ville

hæve renterne mhp. at modvirke inflation over inflationsmålet som følge af den

ekspansive finanspolitik. Disse effekter vil normalt lægge en dæmper på økonomi-

en og dermed mindske eller helt udligne effekten af de finanspolitiske tiltag. Ef-

fekterne vurderes dog ikke at være lige så relevante i den aktuelle situation med lav

inflation og lave renter. Kommissionen vurderer, at den anbefalede gennemsnitli-

ge lempelse på 0,5 pct. af BNP vil sikre, at den økonomiske aktivitet nærmer sig

sit strukturelle niveau hurtigere, uden at overophede økonomien.

Kommissionen bemærker desuden, at en gennemsnitlig lempelse på 0,5 pct. ikke

er forenelig med de landespecifikke anbefalinger vedr. finanspolitik vedtaget af

EU-landene i juli i år (gennemførelsen af disse ville indebære en omtrent neutral

finanspolitik for euroområdet som helhed i 2017). Endvidere lægger Kommissio-

nen i sine formuleringer op til, at landene ikke nødvendigvis behøver at sikre fuld

efterlevelse af kravene i den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten (reg-

lerne om mellemfristede mål for den strukturelle saldo), men kan udnytte de baga-

telgrænser, som er defineret i reglerne, for hvornår en afvigelse får konsekvenser.

Varslingsrapporten

Kommissionens varslingsrapport præsenterer en række økonomiske indikatorer,

som skal give en indledende indikation på ubalancer. Rapporten bygger på 2015-

værdier for de respektive lande og indikatorer.

Generelt viser varslingsrapporten, at der sker fremskridt i EU-landenes bestræbel-

ser på at adressere makroøkonomiske ubalancer, men at der fortsat er risici relate-

ret til ubalancer i flere lande. Overordnet konkluderer varslingsrapporten, at der er

gjort fremskridt med at nedbringe underskud på betalingsbalancen i flere lande,

men at der i andre landefortsat er store betalingsbalanceoverskud. I flere lande

nedbringes den private gæld, men ikke tilstrækkelig hurtigt. Banksektoren står

overfor udfordringer mht. faldende overskud og misligholdte lån. Endvidere op-

lever nogle lande bekymrende høje boligprisstigninger. Beskæftigelsen er generelt

stigende, men arbejdsløsheden er fortsat alarmerende høj i nogle lande. Kommis-

sionen bemærker desuden, at euroområdet samlet set har et voksende overskud på

betalingsbalancen, som bl.a. afspejler en fortsat svag indenlandsk efterspørgsel i

euroområdet og lave investeringsniveauer.

Kommissionen udpeger 13 lande til dybdegående analyser i varslingsrapporten. Til

sammenligning udpegede Kommissionen 19 lande til dybdegående analyser i vars-

lingsrapporten for 2016. Der er tale om de 13 lande, der også vurderedes til at

have ubalancer i de dybdegående analyser under makroubalanceproceduren for

2016 (Bulgarien, Kroatien, Cypern, Finaland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien,

Nederlandene, Portugal, Slovenien, Spanien og Sverige). Modsat sidste år udpeges

Side 61 af 98

Belgien, Estland, Ungarn, Østrig, Rumænien og Storbritannien således ikke til

dybdegående analyser.

Kommissionen vurderer, at den ikke vil udarbejde en dybdegående analyse af

Danmark. Kommissionen bemærker om Danmark, at indikatorerne vedrørende

betalingsbalancen, eksportmarkedsandele, den private gæld og husprisstigninger

overskrider deres respektive tærskelværdier i scoreboardet, men vurderer samtidig,

at det ikke giver anledning til en dybdegående analyse. Danmark er således ikke

påvirket af ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand. Dette er på linje med

Kommissionens vurdering af Danmark i varslingsrapporten fra november 2015

som led i sidste års makroubalanceprocedure.


Europa-Parlamentet støtter generelt den økonomisk-politiske koordinering under

det europæiske semester og makroubalanceproceduren, men har ikke udtalt sig

om Kommissionens pakke.


Ikke relevant


Ikke relevant.



Den årlige vækstundersøgelse, varslingsrapporten og anbefalingerne til euroområ-

det som helhed har ikke statsfinansielle konsekvenser.


Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport er en del af, vil kunne have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning

bidrager til at understøtte sunde offentlige finanser og makroøkonomisk stabilitet

og dermed holdbar vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

Det europæiske semester ventes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser, men sikringen af gode rammevilkår mv. for investeringer ventes at

have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på længere sigt.

8. Høring

Ikke relevant.


EU-landenes konkrete holdninger til vækstundersøgelsen og varslingsrapporten

kendes endnu ikke. Landene ventes at tage Kommissionens præsentation af

vækstundersøgelsen og varslingsrapporten til efterretning. Generelt har EU-

Side 62 af 98

landene tidligere støttet Kommissionens fokus på fremme af investeringer, gen-

nemførelse af strukturreformer og ansvarlig finanspolitik. Der må forventes for-

skellige holdninger blandt landene til Kommissionens anbefaling om en gennem-

snitlig finanspolitisk lempelse i euroområdet.


Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsens prioriteter om fremme af inve-

steringer, gennemførelse af strukturreformer i EU-landene og ansvarlig finanspoli-

tik.

Regeringen støtter, at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og konsolide-ringsdagsorden. Regeringen støtter det fortsatte fokus på at fremme investeringer i EU. Regerin-gen finder generelt, at fremme af investeringer først og fremmest handler om at skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere private investeringer.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny

dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og noterer sig

Kommissions vurdering af, at 13 lande oplever makroøkonomiske ubalancer.

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering

af reglerne i det økonomiske samarbejde, herunder makroubalanceproceduren

som led i det europæiske semester for 2017.

Danmark har ikke stemmeret ifm. vedtagelse af anbefalinger til euroområdet som

helhed.

Det er en central prioritet for regeringen, at EU-landene og Kommissionen efter-

lever og håndhæver de fælles EU-regler for finanspolitik i Stabilitets- og Vækst-

pagten mv., som man i lyset af gældskrisen aftalte at styrke i 2011 og 2012. De

landespecifikke anbefalinger vedtaget af EU-landene, herunder anbefalinger ved-

rørende finanspolitik, er også en central prioritet. Regeringen er således skeptisk i

forhold til Kommissionens nye anbefaling om en gennemsnitlig finanspolitisk

lempelse i euroområdet.

Meget få lande har et råderum til finanspolitiske lempelser, mens mange lande

omvendt ikke har råderum, men derimod fortsatte konsolideringsbehov, der er

afspejlet i konkrete henstillinger og øvrige krav under Stabilitets- og Vækstpagten.

Kommissionen synes at anbefale, at der udelukkende eller primært skal gennemfø-

res egentlige lempelser i lande med råderum, mens andre lande kan gennemføre

mindre budgetforbedringer end aktuelt anbefalet. Det er dog uklart, hvorvidt og i

givet fald hvordan Kommissionen mener, at lempelser, som i gennemsnit udgør

0,5 pct. af BNP, kan fordeles på landene, afhængig af deres råderum og udfor-

dringer, og samtidig gennemføres inden for rammerne af de fælles regler og deres

fleksibilitet. Det er også uklart, hvordan lempelserne kan være forenelige med de

landespecifikke anbefalinger, som Kommissionen har foreslået og landene vedta-

Side 63 af 98

get i konsensus i juli 2016. Det er endvidere diskutabelt, om den anbefalede fi-

nanspolitiske lempelse er hensigtsmæssig i lyset af konjunktursituationen og hold-

barhedsudfordringerne i de enkelte eurolande. Det er usikkert, hvilke effekter

lempelserne vil have på aktiviteten på kort sigt, herunder om lempelser i lande

med råderum vil have effekter i andre lande. Lempelser vil alt andet lige øge be-

hovet for efterfølgende finanspolitiske stramninger i de fleste lande, idet de fortsat

har store strukturelle underskud et stykke fra balance og høj gæld og holdbar-

hedsproblemer på længere sigt.


Sagen om Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport for det

europæiske semester for 2017 er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 64 af 98

Dagsordenspunkt 10: Bekæmpelse af terrorfinansiering

KOM(2016)50

1. Resume

Kommissionen offentliggjorde 2. februar 2016 en handlingsplan vedr. bekæmpelse af terrorfinan-

siering, og ECOFIN vedtog rådskonklusioner herom 12. februar 2016. Konklusionerne lægger

op til, at Kommissionen halvårligt skal redegøre for fremskridtene i handlingsplanen for Rådet –

første gang var 17. juni 2016. På ECOFIN 6. december 2016 ventes igen en status for im-

plementering af handlingsplanen.

Fra dansk side støtter man generelt formålet med initiativerne i Kommissionens handlingsplan.

2. Baggrund

Som følge af terrorangrebene i Paris i november 2015 offentliggjorde Kommissi-

onen 2. februar 2016 en handlingsplan vedr. bekæmpelse af terrorfinansiering. På

ECOFIN 12. februar 2016 blev der vedtaget rådskonklusioner om handlingspla-

nen. Konklusionerne lægger bl.a. op til, at Kommissionen halvårligt skal redegøre

for fremskridtene i handlingsplanen for Rådet – første gang var 17. juni 2016.


Kommissionens handlingsplan sigter overordnet efter at gøre det sværere for ter-

rororganisationer og deres bagmænd at rejse og flytte midler, samt at gøre det

lettere at identificere og opspore terrorister vha. data om finansielle aktiviteter.

Handlingsplanen lægger bl.a. op til en målrettet styrkelse af hvidvaskdirektivet og

andre retsakter, samt en række tiltag der ikke kræver lovgivning.

For et overblik over tiltagene henvises til bilag 1. For en nærmere gennemgang af

indholdet af Kommissionens handlingsplan henvises til tidligere samlenotat fore-

lagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 12. februar 2016.

Der henvises til separat dagsordenspunkt om forslaget til revision af 4. hvidvask-

direktiv for en nærmere status på forhandlingerne om dette forslag.

På ECOFIN 6. december 2016 ventes Kommissionen igen at give en status for

implementeringen af handlingsplanen.


Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.


Ikke relevant.


Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Side 65 af 98

Der henvises til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECO-

FIN 12. februar 2016 for en nærmere gennemgang af gældende dansk ret på om-

rådet.


Orienteringen har ingen økonomiske konsekvenser. De enkelte forslag i hand-

lingsplanen kan have økonomiske konsekvenser, som vil blive vurderet nærmere i

forbindelse med behandlingen af de konkrete forslag.

8. Høring



De øvrige lande ventes at tage orienteringen til efterretning. Der har generelt væ-

ret støtte til handlingsplanen om bekæmpelse af terrorfinansiering, og opbakning

fra landene til at se på nye tiltag til bekæmpelse af terrorfinansiering og hvidvask.

Samtidig er der også opmærksomhed på, at tiltagene skal være afbalancerede og

proportionale.


Fra dansk side kan man generelt støtte arbejdet med bekæmpelsen af terrorfinan-

siering. Dog er det vigtigt at sikre en balance mellem en effektiv bekæmpelse af

terrorfinansiering og andre hensyn, herunder innovation og vækst og grundlæg-

gende rettigheder, ligesom der bør være klar merværdi i forhold til gældende regler

på området, herunder 4. hvidvaskdirektiv som endnu ikke er implementeret.

Man vil fra dansk side tage nærmere stilling til konkrete forslag i takt med, at de

bliver fremsat.


Sagen om Kommissionens handlingsplan af 2. februar 2016 har tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 12. februar

2016 og ECOFIN 17. juni 2016.

Side 66 af 98

Bilag – oversigt over Kommissionens handlingsplan vedr. Bekæmpelse af ter-

rorfinansiering

Kommissionens handlingsplan om bekæmpelse af terrorfinansiering indeholder blandt andet initiativer indenfor følgende emner: 1. Forhindre overførelse af midler og afdække finansiering af terrorisme

Implementering af 4. hvidvaskdirektiv inden udgangen af 2016, dvs. før fristen 26. juni 2017.

Udarbejde EU-sortliste for at identificere højrisikotredjelande med strate-giske udfordringer ift. bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Offentliggøre rapport med overstatslig risikovurdering af hvidvask og ter-rorfinansiering, samt anbefalinger til EU-landene ift. at tackle de pågæl-dende risici.

Revision af hvidvaskdirektivet16 ift.: 1) at omfatte virtuel valuta og anony-me betalingskort, samt en skærpelse af kundekendskabskravene (der for-pligter virksomheder til at indhente tilstrækkelig viden om kunden, når der etableres forretningsforbindelse, og før transaktioner kan gennemføres), 2) oprettelse af centrale registre over bank- og betalingskonti, og 3) tilpasse FIU’s (financial intelligent units) adgang til og udveksling af oplysninger; og styrke samarbejde mellem disse.

Forbedre EU’s gennemførelse af FN’s indefrysningsforanstaltninger, her-under gennem bedre informationsudveksling mellem EU og FN.

Øge EU-landenes, Kommissionens, EU-Udenrigstjenestens og de øko-nomiske aktørers kapacitet til at udveksle oplysninger om udfordringer ifm. gennemførelsen af restriktive foranstaltninger, herunder informati-onsudveksling om nye opførelser på FN’s lister, via databasen over finan-sielle sanktioner.

Undersøge muligheden for et selvstændigt retligt instrument, der vil gøre det muligt for andre myndigheder at foretage bredere søgninger i registre over bank- og betalingskonti i forbindelse med andre undersøgelser uden for anvendelsesområdet for direktivet om bekæmpelse af hvidvask.

2. Andre initiativer, der skal supplere den eksisterende lovgivning

Forslag om harmonisering af strafbare handlinger og strafferetlige sankti-oner indenfor hvidvask og terrorfinansiering.

Forslag om bekæmpelse af ulovlige kontantbevægelser.

EU-ordning for indefrysning af terroristers aktiver i hht. artikel 75 i TEUF

Styrke gensidige anerkendelse af indefrysnings- og konfiskationskendelser vedr. udbytte af strafbare handlinger.

Evt. et europæisk system, som supplerer den eksisterende samarbejdsafta-len mellem EU og USA om Terrorist Finance Tracking Programme (TFTP).

16 Der henvises til separat dagsordenspunkt om forslaget til revision af 4. hvidvaskdirektiv for en nærmere status på for-handlingerne om dette forslag. Det bemærkes, at forslaget også indeholder tiltag om indsamling og udveksling af informati-on om de reelle ejere af selskaber, trusts mv., som imidlertid ikke fremgik af Kommissionens handlingsplan.

Side 67 af 98

3. Målrettet bekæmpelse af kilderne til terrorfinansiering

Forslag, der øger toldmyndighedernes beføjelser og samarbejde og imøde-går finansieringen af terrorisme gennem varehandel.

Forslag om bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder.

En EU-handlingsplan om ulovlig handel med vilde dyr og planter.

4. Den eksterne dimension

Iværksætte projekter med. teknisk bistand til lande i Mellemøsten og Nordafrika, for at bekæmpe den ulovlige handel med kulturgoder.

Øge støtten til tredjelandes arbejde med at opfylde UNSCR’s retlige krav og Financial Action Task Force (FATF) anbefalinger.

Støtte lande i Mellemøsten, Nordafrika og Sydøstasien mhp. at overvåge, afbryde og afskære finansieringen af terrorisme.

Udbygge samarbejdet med tredjelandspartnere om udveksling af oplysnin-ger mhp. lister i forbindelse med autonome EU-foranstaltninger til be-kæmpelse af terrorisme.

Side 68 af 98

Dagsordenspunkt 11: Etablering af et fair, konkurrencedygtigt og stabilt

selskabsskattesystem i EU

KOM (2016) 682

1. Resume

ECOFIN ventes 6. december 2016 at vedtage rådskonklusioner om det videre arbejde med

Kommissionens forslag til etableringen af et fair, konkurrencedygtigt og stabilt selskabsskattesy-

stem i EU, herunder fire nye direktivforslag. Fra dansk side støttes vedtagelsen af rådskonklusi-

onerne. ECOFIN ventes ikke ifm. vedtagelsen af disse rådskonklusioner at drøfte det nærmere

indhold af de fire direktivforslag. ECOFIN ventes at behandle forslaget til ændring af skatte-

undgåelsesdirektivet fsva. hybride mismatch med tredjelande som et særskilt punkt, jf. separat

dagsordenspunkt.

2. Baggrund

Den 25. oktober 2016 præsenterede Kommissionen forslag til ændringer af sel-

skabsskattereglerne i EU, herunder fire direktivforslag og en tværgående medde-

lelse herom. Direktivforslagene omfatter et direktivforslag om et fælles selskabs-

skattegrundlag (CCTB), et direktivforslag om et fælles konsolideret selskabsskatte-

grundlag (CCCTB), et direktivforslag om mekanismer til bilæggelse af tvister om

dobbeltbeskatning og et forslag til ændring af skatteundgåelsesdirektivet fsva. hy-

bride mismatch med tredjelande (ATAD2).


ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse om

forslag til ændringer af selskabsskattereglerne. Rådskonklusionerne ventes at inde-

holde en overordnet tilkendegivelse om det videre arbejde med de konkrete direk-

tivforslag under hensyntagen til EU-landenes nationale kompetence på området.

Den ambitiøse tidslinje som Kommissionen har foreslået i de fire lovgivningsfor-

slag noteres. De kommende formandskaber opfordres til at arbejde videre med

CCTB-forslaget og CCCTB-forslaget.

CCTB og CCCTB-forslaget

Rådskonklusionerne ventes at imødese de kommende drøftelser af CCTB-

forslaget og CCCTB-forslaget. Det ventes understreget, at selskabsskattereglerne

bør understøtte stabilitet, retssikkerhed og administrativ forenkling til store virk-

somheder såvel som små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

Konklusionerne ventes at notere sig, at CCTB-forslaget indeholder tiltag, der skal

øge virksomhedernes incitamenter til investeringer i forskning, udvikling og inno-

vation17, og at opfordre til at fortsætte diskussionen om at vurdere behovet og

merværdien af Kommissionens konkrete forslag herom.

17 CCTB-forslaget indebærer, at der gives fradrag for virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling i form af et

såkaldt ”super-fradrag”, hvor virksomheder kan få fradrag for mere end 100 % af deres udgifter til forskning og udvikling.

Side 69 af 98

Direktivforslag om mekanismer til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning

Rådskonklusionerne ventes at konstatere, at de nuværende internationale skatte-

regler i nogle tilfælde kan føre til dobbeltbeskatning og dobbelt ikke-beskatning,

der bør fjernes gennem koordinerede foranstaltninger på EU-niveau, og at der er

behov for at overveje eksisterende tvistbilæggelsesordninger.

ATAD2

Rådskonklusionerne ventes at udtrykke sig positivt over for fremlæggelsen af di-

rektivforslaget om ændring af skatteundgåelsesdirektivet fsva. hybride mismatch

med tredjelande (ATAD2). Der ventes refereret til ECOFINs erklæring fra juli

2016 i forbindelse med vedtagelse af skatteundgåelsesdirektivet. Erklæringen an-

modede Kommissionen om at fremlægge et sådant forslag, der er i overensstem-

melse med og mindst lige så effektivt som OECD’s anbefalinger på området.

ECOFIN ventes at drøfte ATAD2 på det kommende rådsmøde, jf. separat dagsor-

denspunkt.


Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.


Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.


Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.


Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant.


Der ventes generel opbakning fra EU-landene til rådskonklusionerne. Konklusio-

nerne er udtryk for et kompromis mellem en række lande, der har ønsket et mere

positivt sprogbrug vedr. især CCTB- og CCCTB-forslagene og en række lande,

der har ønsket et mere neutralt sprogbrug. Det bemærkes, at drøftelserne indtil

videre alene har vedrørt indholdet af rådskonklusionerne og ikke selve direktivfor-

slagene. Det forventes, at der opnås enighed om konklusionerne.

Det skal tilskynde virksomhederne til at investere i forskning og udvikling. Forslaget indebærer endvidere et fradrag for egenkapitalfinansiering af investeringer. Det skal sikre en mere lige skattemæssig behandling af investeringer finansieret med egenkapital (som i dag generelt ikke er omfattet af skattefradrag) og gældsfinansierede investeringer (som i dag typisk er omfattet af skattefradrag i form af rentefradrag).

Side 70 af 98


Regeringen støtter rådskonklusionerne, som tilkendegiver en overordnet ramme

for det videre arbejde med de konkrete direktivforslag på selskabsskatteområdet.

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan dæmme op for

skatteundgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair

selskabsbeskatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Direkte be-

skatning henhører imidlertid under EU-landendes kompetence, og man bør på

EU-plan være tilbageholdende med harmoniseringsbestræbelser i forhold til,

hvordan EU-landenes skattelovgivning indrettes. Det gælder særligt tiltag som

ligger udover, hvad der er nødvendigt for en effektiv bekæmpelse af skatteundgå-

else og -unddragelse.

Fsva. regeringens generelle holdning til de fire direktivforslag henvises til samleno-

tatet vedr. præsentationen heraf i forbindelse med ECOFIN 8. november 2016

samt grund- og nærhedsnotat vedr. den fælles selskabsskattebase og den fælles

konsoliderede selskabsskattebase oversendt til Folketingets Europaudvalg 10.

november 2016.


Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg, men udvalget er blevet

orienteret om præsentationen af de fire direktivforslag på ECOFIN 8. november

2016.

Side 71 af 98

Dagsordenspunkt 12: Simplificering af gennemførelsen af Stabilitets- og

Vækstpagten

1. Resume

De fælles finanspolitiske regler i EU blev styrket i lyset af gældskrisen. Ændringerne har gjort

reglerne fagligt bedre og mere nuancerede og styrket mulighederne for at efterleve og håndhæve

reglerne på den bedst mulige måde for realøkonomi og offentlige finanser og har blandt andet

fokus på at forebygge nye gældskriser. En række lande mener dog, at reglerne nu er blevet for

komplekse og ønsker derfor simplere regler eller en simplere gennemførelse af reglerne. Der er

derfor aftalt en proces i to faser.

I første fase har man afsøgt konkrete muligheder, som kan gøre den tekniske gennemførelse af

reglerne simplere og mere gennemsigtig. Man har på teknisk niveau drøftet konkrete justeringer

på tre punkter: 1. Forenkling af indikatorerne til måling af landenes efterlevelse af de finanspoli-

tiske regler; 2. Forbedret måling af strukturelle finanspolitiske tiltag i den forebyggende del af

reglerne (mål for den strukturelle saldo mv.) og øget fokus på udgiftsreglen; 3. Forbedret måling

af outputgabet. I en mindre konkret anden fase skal det diskuteres, om der også er behov for

ændringer af selve reglerne.

Det ventes, at formanden for den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) på ECOFIN 6.

december 2016 vil rapportere om udmøntningen af første fase. ECOFIN vil muligvis også skul-

le godkende en opdateret version af adfærdskodekset for Stabilitets- og Vækstpagten, der afspej-

ler de tiltag, man er blevet enig om på teknisk niveau (kodekset er en politisk aftale med ret-

ningslinjer for den praktiske gennemførelse af reglerne). Derudover vil EFC-formanden evt.

redegøre for den kommende anden fase i simplificeringsprocessen.

Landene ventes generelt at være enige om de konkrete forslag til udmøntning af første fase. Der er

dog tale om begrænsede simplificeringer, og nogle lande ønsker en mere fundamental reform af

reglerne, hvilket vil være en meget omfattende og tung proces, og forskellige hensyn og nationale

prioriteter vil i praksis kunne gøre det svært at nå til enighed om væsentlige simplificeringer.

Regeringen finder, at de eksisterende finanspolitiske regler i EU grundlæggende er intelligente og

fornuftige. Fokus bør være på fuld implementering og håndhævelse. Regeringen er åben over for en

simplificering af gennemførelsen af reglerne, og regeringen støtter de konkrete tiltag til simplifice-

ring af gennemførelsen af reglerne. En egentlig reform af selve reglerne bør undgås. Den bør i givet

fald ikke føre til lempelser af den samlede stramhedsgrad af reglerne og ambitionsniveauet for

finanspolitikken. EU-landene har således generelt brug for mindre (faktiske og strukturelle)

underskud, ikke større, og styrket langsigtet holdbarhed. En ny reform af reglerne vil være tids-

krævende og optage EU’s opmærksomhed på et tidspunkt, hvor der er langt vigtigere udfordrin-

ger.

2. Baggrund

EU’s fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten mv. er blevet styr-

ket i lyset af gældskrisen. Der er gennemført større reformer af selve Stabilitets- og

Vækstpagtens forordninger, finanspagten er indført, og der er indgået et antal

Side 72 af 98

aftaler om den praktiske gennemførelse af reglerne, jf. bilag. Ændringerne har

gjort reglerne fagligt bedre og mere nuancerede og styrket mulighederne for at

efterleve og håndhæve reglerne på den bedst mulige måde for realøkonomi og

offentlige finanser og har blandt andet fokus på at forebygge nye gældskriser og at

sikre råderum til stabilisering samt langsigtet finanspolitisk holdbarhed. De styrke-

de regler har bidraget til, at EU-landenes offentlige finanser og markedernes tillid

er forbedret markant (EU-landene havde fx i 2015 et gennemsnitligt underskud på

2,4 pct. af BNP i 2015 mod 6,6 pct. af BNP i 2009, hvor underskuddene var

størst).

En række lande mener dog, at reglerne nu er blevet for komplekse og ønsker der-

for simplere regler eller en simplere gennemførelse af reglerne. Denne dagsorden

om ”simplificering” støttes bl.a. af Kommissionen. Forslaget om simplificering af

de finanspolitiske regler er således en del af ØMU-rapporten af 22. juni 2015 (og

Kommissionens efterfølgende meddelelse af 21. oktober 2015).

Processen med simplificering er inddelt i to faser. I første fase (som nærmer sig

sin afslutning), har man afsøgt konkrete muligheder, som kan gøre den tekniske

gennemførelse af reglerne simplere. I en mindre konkret anden fase skal det diskute-

res, om der også er behov for ændringer af selve reglerne.

Det ventes, at formanden for den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) på

ECOFIN 6. december 2016 vil rapportere om udmøntningen af første fase vedr.

simplificering af den tekniske gennemførelse af reglerne. ECOFIN vil muligvis også

skulle godkende en opdateret version af adfærdskodekset (Code of Conduct) for

Stabilitets- og Vækstpagten, der afspejler de tiltag, man er blevet enig om på tek-

nisk niveau. Adfærdskodekset er ikke en bindende retsakt, men en politisk aftale

blandt alle EU-landene, som fastlægger retningslinjer for den praktiske gennemfø-

relse af Stabilitets- og Vækstpagten. Derudover vil EFC-formanden evt. redegøre

for den kommende anden fase i simplificeringsprocessen.


Fase 1 – Simplificering af den tekniske gennemførelse af reglerne

Man har på teknisk niveau drøftet tre konkrete tiltag til simplificering af den tekni-

ske gennemførelse af reglerne (dvs. ikke ændringer af selve reglerne), som der ventes

at kunne opnås enighed om:

1. Forenkling af indikatorerne til måling af landenes efterlevelse af de finanspolitiske regler

Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del (vedr. opnåelse af landenes mellem-

fristede mål for struktursaldoen, MTO) hhv. korrigerende del (vedr. henstillinger

ved overskridelse af 3 pct.-grænsen for underskuddet mv.) benytter i dag hver sit

sæt af forskellige indikatorer til måling af strukturelle finanspolitiske forbedringer.

Side 73 af 98

I den forebyggende del måles strukturelle budgetforbedringer i dag pba. struktur-

saldoen samt udgiftsreglen, der sætter en grænse for, hvor stor realvæksten højst

bør være fra år til år i de justerede offentlige nettoudgifter18.

I den korrigerende del måles strukturelle budgetforbedringer i dag pba. den al-

mindelige struktursaldo, den justerede strukturelle saldo19 og en ”bottom-up”-

vurdering20 af effekterne af de enkelte finanspolitiske tiltag. Det er Kommissio-

nens skøn og metoder, der ligger til grund for alle indikatorerne.

Fremover vil den forebyggende del og den korrigerende del bruge de samme indi-

katorer. Konkret vil bottom-up-vurderingen og måling af den justerede struktur-

saldo udgå af den korrigerende del. De strukturelle budgetforbedringer skal såle-

des fremover måles pba. den almindelige struktursaldo samt en udgiftsindikator

som svarer til den udgiftsregel, som allerede bruges i den forebyggende del (ud-

giftsindikatoren benytter det samme mål for de justerede offentlige udgifter som

udgiftsreglen i den forebyggende del). Det reducerer samlet set antallet at indika-

torer til måling af strukturelle budgetforbedringer fra fire til to.

Konkret betyder ændringen, at henstillinger fremover som noget nyt vil indeholde

en øvre grænse for den årlige vækst i de justerede21 offentlige nettoudgifter i hen-

stillingsperioden, som er konsistent med henstillingens krav til forbedring af den

strukturelle saldo og krav til den nominelle saldo. Målingen af nettoudgifter inde-

bærer, at man kan have en vækst i de offentlige udgifter, der overstiger henstillin-

gens grænse for nettoudgiftsvæksten, hvis man sikrer tilsvarende ekstra indtægter

gennem diskretionære indtægtsforøgende tiltag.

2. Forbedret måling af strukturelle finanspolitiske tiltag i den forebyggende del af pagten

I Stabilitets- og Vækstpagten forebyggende del ændres der ikke på, hvilke indika-

torer, der bruges til at måle landenes fremskridt mod deres mellemfristede mål for

struktursaldoen (MTO), dvs. at det også fremover vil være struktursaldoen og

udgiftsreglen, der benyttes. Der foretages dog en mindre justering af udgiftsreglen.

Konkret vil nettoudgiftsvæksten fremover blive korrigeret mere systematisk for

engangsposter, som ikke har nogen har nogen varig effekt (tidligere blev nettoud-

giftsvæksten kun justeret for engangsposter på ad-hoc basis ifm. Kommissionens

helhedsvurderinger af lande, der er i fare for at overskride reglerne). Dette vil ge-

nerelt resultere i mere retvisende og stabile skøn for landenes budgetforbedringer

målt med udgiftsreglen.

18 De justerede offentlige nettoudgifter beregnes som de samlede offentlige udgifter fratrukket ledighedsrelaterede overførs-ler, renteudgifter, udgifter til national medfinansiering af EU-programmer samt diskretionære indtægtstiltag. Den årlige vækst i disse justerede nettoudgifter må højst svare til væksten i potentielt BNP for lande, som har nået MTO. Væksten skal være lavere, hvis MTO ikke er nået og må tilsvarende være højere, hvis MTO overefterleves. 19 Den justerede strukturelle saldo svarer til den ”almindelige” strukturelle saldo korrigeret for fejl i de underliggende antagelser (om fx den potentielle vækst), som blev lagt til grund for henstillingen. 20 I princippet en sammentælling af effekten af de enkelte finanspolitiske tiltag målt ved direkte provenuvirkninger (dvs. før tilbageløb og adfærdsvirkninger forbundet med de enkelte tiltag). 21 De samlede offentlige udgifter fratrukket ledighedsrelaterede overførsler, renteudgifter, udgifter til national medfinansie-ring af EU-programmer.

Side 74 af 98

Lande, som endnu ikke efterlever deres mellemfristede mål for den strukturelle

saldo (MTO), vil fortsat kunne modtage krav til strukturelle budgetforbedringer

mhp. fremskridt mod MTO i de landespecifikke anbefalinger under det europæi-

ske semester.

Der er lagt op til den ændring, at kravene til strukturelle budgetforbedringer frem-

over både vil blive formuleret som et krav til ændringen i struktursaldoen (som nu) og

et ækvivalent krav til udgiftsudviklingen, som målt iht. udgiftsreglen (kravene til ud-

giftsudviklingen har hele tiden eksisteret, men de er ikke blevet offentliggjort i de

landespecifikke anbefalinger). Det er meningen, at den nye praksis skal skabe mere

fokus på udgiftsreglen.

3. Forbedret måling af outputgabet

Der foregår løbende et arbejde i EU’s outputgab-arbejdsgruppe (Output Gap

Working Group, OGWG) med at forbedre målingen af EU-landenes outputgab

(dvs. forskellen mellem faktisk produktion og det beregnede strukturelle niveau).

Outputgabet er centralt for beregningen af bl.a. struktursaldoen og dermed for

målingen af landenes overholdelse af de finanspolitiske regler. Der er derfor stort

fokus på metoden til opgørelse af outputgabet, også på politisk niveau.

Nogle lande mener, at den nuværende fælles metode til beregning af outputgabet

giver mod-intuitive resultater. Disse lande har derfor et ønske om grundlæggende

ændringer af metoden, fx diskretionære landespecifikke tilpasninger. Denne debat

har også været en del af drøftelserne om simplificering af reglerne.

EU-landene er blevet enige om to konkrete tiltag. For det første justeres metoden

til estimering af NAWRU (”Non-Accelerating Wage Rate of Unemployment”),

som er det mål for den ledighedens strukturelle niveau, der indgår i EU’s fælles

outputgab-metode. Justeringen ventes at give mere stabile skøn for NAWRU og

dermed for outputgabet.

For det andet indføres der et princip om ”begrænsede diskretionære vurderin-

ger” (”constrained judgement”). Det betyder, at den nuværende fælles outputgab-

metode suppleres med en parallel statistisk ”plausibilitets-test”, der skal kunne

udpege outputgab-resultater, der ikke er plausible, ved at sammenligne outputga-

bet (beregnet med den fælles metode) med en model baseret på alternative kon-

junkturindikatorer (såsom udviklingen i ledigheden). Hvis outputgabet fx peger på

en højkonjunktur, kontrolleres det om modellen med alternative indikatorer også

peger på en højkonjunktur. Kommissionen vil så have nærmere definerede mulig-

heder for diskretionært at justere resultatet i tilfælde, hvor der er visse afvigelser

mellem outputgab-metoden og den alternative metode. Der er endnu ikke fuld

enighed om alle detaljerne i den alternative model (herunder tærskler for hvornår

resultater ikke er plausible og hvilke konkrete indikatorer modellen skal omfatte),

men det er blevet aftalt at afprøve systemet i en toårig prøveperiode, baseret på en

konkret model foreslået af Kommissionen, som vil blive videreudviklet løbende i

samarbejde med landene.

Side 75 af 98

Fase 2 – Eventuelt behov for ændringer af selve reglerne

I anden fase af simplificerings-arbejdet skal det diskuteres, om der også er behov for

ændringer af selve reglerne, dvs. Stabilitets- og Vækstpagtens forordninger (og evt.

traktaten). Landene må ventes at have meget forskellige ønsker i dette spørgsmål,

og det er foreløbigt uklart, hvad der konkret skal diskuteres, og i givet fald hvor-

når.


Europa-Parlamentet har kun en formel rolle i sagen, hvis der på et senere tids-

punkt måtte blive fremsat egentlige lovgivningsforslag på området, hvor Europa-

Parlamentet er medlovgiver.


Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.


Sagen har ingen umiddelbare konsekvenser for dansk ret. Hvis processen fører til

en større reform af reglerne, kan det dog potentielt have lovgivningsmæssige kon-

sekvenser.



Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.


Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder

gennem troværdige fælles finanspolitiske regler, er afgørende for at understøtte

vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.


Sagen har ingen direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring



De konkrete justeringer af den tekniske gennemførelse af reglerne, som man ventes at

kunne blive enige om (vedr. forenkling af indikatorerne til måling landenes efter-

levelse af reglerne, forbedret måling af strukturelle budgetforbedringer i de fore-

byggende regler og forbedring af outputgab-metoden), ses generelt af landene

som skridt i den rigtige retning henimod simplere og mere forudsigelige regler.

Der er tale om relativt begrænsede simplificeringer med fokus på praksis for gen-

nemførelsen af reglerne og ikke selve reglerne, men mange forskellige hensyn og

nationale prioriteter vil i praksis kunne gøre det svært at nå til enighed om yderli-

gere og mere vidtgående simplificeringer. Nogle lande ønsker en mere fundamen-

Side 76 af 98

tal forenkling af selve reglerne, mens andre lande vil være skeptiske over for æn-

dringer af reglerne, fordi det sandsynligvis vil være en meget omfattende og tung

proces og indebærer risiko for lempelse af reglerne.


De eksisterende fælles finanspolitiske regler i EU er grundlæggende intelligente og

fornuftige, og det er i dansk interesse, at både Danmark selv og andre lande lever

op til dem som grundlag for lave renter, vækst og beskæftigelse og for at forebyg-

ge en ny gældskrise. Fokus bør være på at efterleve og håndhæve de regler, som i

lyset af gældskrisen blev strammet i 2010-2011, og ikke på nye regelændringer.

Hvis reglerne skal kunne tage hensyn til landenes forskellige forhold og forskellige

økonomiske situationer og være realistiske at gennemføre, er en vis kompleksitet i

reglerne ikke til at undgå. Fra dansk side indgår man konstruktivt i drøftelserne

om tiltag til simplificering af gennemførelsen af reglerne (fase 1). Regeringen støtter

konkret de tre ventede tiltag vedr. 1. forenkling af indikatorerne til måling af lan-

denes efterlevelse af reglerne, 2. forbedret måling af strukturelle finanspolitiske

tiltag i den forebyggende del af pagten, samt 3. forbedring af metoden til måling af

EU-landenes outputgab.

Det vurderes ikke at være i dansk interesse med en ny reform af selve reglerne.

Det vil i givet fald være hovedprioriteten, at reformen er balanceret, så den ikke

svækker reglernes overordnede ambitionsniveauet for finanspolitikken i EU-

landene. EU har således brug for mindre (faktiske og strukturelle) underskud, ikke

større, og styrket langsigtet holdbarhed. Det vil dog være svært at opnå enighed

om fundamentalt simplere nye regler, som i gennemsnit er lige så stramme som i

dag, og som ikke rammer landene meget forskelligt. En evt. ny reform af de fi-

nanspolitiske regler vil også derfor blive en tidskrævende og teknisk kompliceret

proces på et tidspunkt, hvor opmærksomheden i EU-samarbejdet mere hensigts-

mæssigt kunne rettes mod andre og mere presserende udfordringer.


Sagen om simplificering af de finanspolitiske regler har ikke tidligere været fore-

lagt Folketingets Europaudvalg.

ØMU-rapporten fra Kommissionsformanden m.fl. af 22. juni 2015 blev forelagt

Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 14. juli 2015. Der

henvises til samlenotat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. juli

2015.

Kommissionens ØMU-meddelelse af 21. oktober 2015 (opfølgning på ØMU-

rapporten), hvor Kommissionen bl.a. overordnet præsenterede sine forslag til

simplificering af de finanspolitiske regler, blev forelagt Folketingets Europaudvalg

til orientering forud for ECOFIN 10. november 2015. Der henvises til samlenotat

om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 30. oktober 2015.

Bilag: Styrkelser af de fælles finanspolitiske regler i EU

22 Dvs. vedtagelse af Kommissionens forslag, medmindre et kvalificeret flertal blandt eurolandene (på nær det berørte land) er imod forslaget 23 Sverige, Polen og Ungarn er med i den bredere Traktat om stabilitet, samordning og styring i ØMU’en, som finanspagten er en del af, men er ikke bundet af selve finanspagten.

Tabel 1

Styrkelser af de fælles finanspolitiske regler i EU

Korrigerende del Forebyggende del

2005-reformen

Princippet om ”betinget efterlevelse” af henstillinger indføres. Dvs. at det bliver muligt at forlænge henstillinger for lande, som har gennemført tilstrækkelige strukturel-le tiltag, men grundet ugunstig økonomisk udvikling, ikke har nået målene for den fakti-ske saldo. Krav om, at henstillinger som udgangspunkt skal indeholde strukturelle stramningskrav på ½ pct. af BNP pr. år.

Horisontale mellemfristede krav om en faktisk saldo ”tæt på balance eller i overskud” erstattes af landedifferentie-rede mellemfristede mål for den struktu-relle saldo (MTO’er), mhp. at sikre konsolidering i gode tider og forebygge uforholdsmæssigt store underskud. Krav om, at lande, som ikke har nået deres MTO, som udgangspunkt skal sikre strukturelle stramninger på mindst ½ pct. af BNP pr. år.

Six-pack (2011)

Gældsreduktionsregel, som operationalise-rede Traktatens princip om at den offentlige bruttogæld skal udgøre højst 60 pct. af BNP eller falde med tilfredsstillende hastighed. Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud (EDP) styrkes med tidligere og mere gradvise sanktionsmuligheder over-for eurolande.

Six-pack’en indførte samtidig i højere grad beslutningstagen ved omvendt kvalifice-ret flertal22, særligt i forbindelse med sankti-

oner for eurolandene.

Udgiftsreglen, der sætter en grænse for væksten i et mål for de offentlige udgifter mhp. at sikre tilpasning mod MTO, indføres. Tilpasningskrav henimod MTO skærpes for lande med gæld over 60 pct. af BNP og/eller store holdbarhedsudfordringer. En procedure for signifikante afvi-gelser fra MTO eller tilpasningen hen-imod MTO (med mulighed for tildeling af henstillinger under den forebyggende del af Pagten) indføres.

Udover styrkelserne af Stabilitets- og Vækstpagten, indeholdt six-pack’en et direktiv om budgetmæssige rammer, der bl.a. fastslår, at landene skal fastlægge nationale mellemfristede finanspolitiske rammer og numeriske finanspolitiske regler, ligesom direktivet indeholder retningslinjer for realistiske prognoser og pålidelig statistik. Six-pack’en indførte desuden en procedure for makroøkonomiske ubalancer (MIP), som styrker overvågningen af medlemslandenes økonomier på grundlag af en række indikatorer, og som giver mulighed for at tildele henstillinger til lande med uforholds-mæssigt store ubalancer, og som indeholder sanktionsmuligheder overfor eurolande.

Finanspagten (2013)

Finanspagten er en mellemstatslig aftale med deltagelse af alle eurolande samt Bulga-rien, Danmark og Rumænien23. Landene forpligtes til at indskrive en budgetbalanceregel for den strukturelle saldo i national lovgivning. Budgetbalancereglen må højst tillade et strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP. Hvis gælden er betydeligt under 60 pct. af BNP, og der er lave holdbar-hedsproblemer, kan grænsen dog lempes til 1,0 pct. af BNP. Grænsen må i alle tilfælde ikke være mere lempelig end landets MTO i EU-regi. Budgetbalancereglen er i Danmark forankret i budgetloven fra 2012. Eurolandene forpligtes til at stemme i henhold til reglerne om omvendt kvalificeret flertal i alle led af alle EDP-sager, der vedrører eurolande.

Two-pack (2013) Gælder kun eurolande

Two-pack’en gælder kun eurolandene.

Eurolandene skal indlevere budgetplaner for det kommende år. Kommissionen vurde-rer planerne og kan ved særlig utilstrækkelig overholdelse af Stabilitets- og Vækstpag-ten anmode om en revideret budgetplan. Mulighed for at Kommissionen direkte (udenom Rådet) kan tildele en henstilling til et euroland om at gennemføre yderligere budgettiltag, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre efterlevelse af en tidligere rådshenstilling. Styrket overvågning af eurolande i finansielle vanskeligheder. Krav om at fremsen-de detaljerede redegørelser vedr. efterlevelse af de finanspolitiske og øvrige økonomi-ske mål, og mulighed for at Rådet kan rette en henstilling om at gennemføre nødvendi-ge tiltag eller forberede et makroøkonomisk tilpasningsprogram.

Side 78 af 98

78

Dagsordenspunkt 13: Præsentation fra det slovakiske formandskab om

arbejdet på toldområdet i Rådet de seneste 6 måne-

der

1. Resume

Det slovakiske formandskab ventes at informere ECOFIN om de resultater, som formandska-

bet har opnået på toldområdet de seneste 6 måneder, herunder om etableringen af en højniveau-

arbejdsgruppe om told. Der ventes ingen drøftelse af konkrete forslag på det kommende ECO-

FIN. Regeringen vil tage præsentationen til efterretning.

2. Baggrund

Skiftende EU-formandskaber har gennem de seneste år arbejdet med at skabe

øget fokus på toldmyndighedernes rolle og arbejde indenfor EU. Dette arbejde

udgør en af kernerne i EU's toldunion med fælles ydre toldgrænser og fribevæge-

lighed for varer over EU-landenes indre landegrænser. Et af redskaberne til at

opnå øget fokus har været oprettelsen af en højniveauarbejdsgruppe på toldområ-

det, som under det slovakiske formandskab er blevet etableret som en permanent

gruppe (bestående af embedsmænd på højt niveau). På ECOFIN 6. december

2016 ventes en kort mundtlig præsentation af det slovakiske formandskabs arbej-

de på toldområdet.


Målet med præsentationen er at sætte fokus på arbejdet på toldområdet. Det for-

ventes, at præsentationen vil opsummere de beslutninger og udkast til forslag mv.,

som har været drøftet i rådsarbejdsgrupperne og i højniveauarbejdsgruppen på

toldområdet. Der ventes ikke på kommende ECOFIN drøftelser af forslag til

grundlæggende ændringer af toldsystemet. Formandskabets præsentation ventes at

kunne omfatte:

orientering om indgåelse af en uformel aftale mellem EU-landene vedrø-

rende en proces for udvælgelse af én kandidat til ledende poster i Verdens

Toldorganisationen24

vedtagelse af mandatet for den ovenfor nævnte højniveauarbejdsgruppe

de igangværende drøftelser af en række rådskonklusioner om told, herunder

rådskonklusioner om risikostyring på toldområdet og rådskonklusioner om

finansiering af arbejdet med toldopkrævning, der bl.a. drejer sig om forde-

lingen af udgifter til toldopkrævning i de enkelte EU-lande 25

24 Verdens Toldorganisation (WCO) er en verdensomspændende organisation med mere end 160 medlemslande, herunder såvel de 28 EU-lande som Europa-Kommissionen. Organisationen drøfter og beslutter globale standarder på toldområdet fx grundlaget for de såkaldte varekoder, som anvendes i forbindelse med identifikation af varer. Organisationen er blandt andet af WTO bedt om at udarbejde vejledninger om gennemførelsen af WTO-aftalen om told- og handel. 25 Den daglige drift af EU-landendes toldarbejde, som personer og udstyr, finansieres af de enkelte EU-lande. På EU-niveau findes Told 2020-programmet, som har en løbetid på syv år fra og med 2014. Programmet støtter toldmyndigheder-nes samarbejde og fremme netværkssamarbejde, fælles indsatser og uddannelse af toldpersonale. Det finansierer IT-systemer for at støtte udviklingen af et fælleseuropæisk elektronisk toldsystem med udveksling af oplysninger

Side 79 af 98

79

Der ventes ingen drøftelse af konkrete forslag eller rådskonklusioner på kommen-

de ECOFIN.


Ikke relevant.


Ikke relevant.


Ikke relevant.


Præsentationen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant.


Det forventes, at EU-landene tager præsentationen til efterretning.


Regeringen vil tage præsentationen til efterretning. Fra dansk side støttes generelt

EU’s arbejde på toldområdet, som bør holdes indenfor de afsatte økonomiske

rammer.


Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 80 af 98

80

Dagsordenspunkt 14: Forslag om udvidelse af EIB’s eksterne lånemandat

(ELM)

KOM(2016)582 og KOM(2016)583

1. Resume

Kommissionen har 14. september 2016 foreslået en forhøjelse af rammen for EIB’s aktiviteter

uden for EU (EIB’s såkaldte eksterne lånemandat – ELM) (KOM(2016)583), samt en

ændring af forordningen om EU-garantifonden for eksterne aktiviteter (KOM(2016)582).

Forslagene er fremsat i forbindelse med forslaget om midtvejsevalueringen af EU’s flerårige finan-

sielle ramme (MFF). Forslagene skal besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet.

ELM er en garanti fra EU-budgettet til EIB, som EIB bruger til at give finansiering til sine

modparter i udvalgte tredjelande. Idéen er, at EIB, på grundlag af ELM, kan yde finansiering i

tredjelande, hvor EU bærer risikoen og eventuelle tab på EIB’s finansieringsaktiviteter op til

ELM garantigrænsen. Det kan tiltrække private investorer og bidrage til, at den samlede finan-

siering, som tilvejebringes, bliver større end størrelsen af ELM.

Kommissionen foreslår konkret at øge ELM med 5,3 mia. euro fra 27 til 32,3 mia. euro for

perioden 2014-20, således at EIB kan styrke sin indsats i tredjelande, herunder et bidrag til

håndtering af migrations- og flygtningesituationen. Forslaget om udvidelse af EIB’s eksterne

lånemandat har statsfinansielle konsekvenser gennem påvirkningen af EU’s budget, idet EU-

budgettet bærer risikoen for EIB’s aktiviteter under mandatet. Endvidere følger det af forslaget,

at der skal hensættes yderligere 115 mio. euro fra EU-budgettet til EU-garantifonden vedr.

aktiviteter i forhold til tredjelande for at dække EU’s større garantiforpligtigelse. Kommissionen

anviser ikke konkret finansiering hertil.

Siden fremsættelsen er der pågået forhandlinger om de to forslag i Rådet vedr. ELM. Sagen er

ikke på dagsordenen for ECOFIN 6. december 2016. Der er på kort tid opnået principiel

enighed om formandskabets kompromisforslag i begge sager på teknisk niveau primo november

2016. Den opnåede principielle enighed er under forudsætning af, at der i midtvejsevalueringen af

den flerårige finansielle ramme (MFF) opnås enighed om finansieringen af en konkret hensættel-

se til EU-garantifonden, som skal understøtte forhøjelsen af den overordnede ELM-ramme. Fra

dansk side har man i den forbindelse taget et parlamentarisk forbehold.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag. Den af Kommissionen foreslåede

forhøjelse af ELM på 5,3 mia. euro fastholdes. Den foreslåede forhøjelse af ELM til Asien,

Latinamerika og Sydafrika reduceres dog til fordel for en større forøgelse til EU’s østlige nabo-

skabslande og Middelhavslandene.

2. Baggrund

Som led i Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansiel-

le ramme (MFF) for 2014-2020 har Kommissionen 14. september 2016 foreslået

en forhøjelse af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) eksterne lånemandat, ELM – Ex-

ternal Lending Mandate (herefter ELM-forslaget). ELM-forslaget supplerer

Kommissionens forslag til en ekstern investeringsplan til håndtering af migrati-

Side 81 af 98

81

ons- og flygtningesituationen. ELM-forslaget ændrer den nuværende ELM-

forordning (forordning 466/2014).

ELM består i en garanti fra EU-budgettet til EIB, som aktuelt udgøres af et mak-

simum på 27 mia. euro og en mulig forøgelse på 3 mia. euro til 30 mia. euro.

Garantien har til formål at understøtte, at EIB kan gennemføre sine aktiviteter i

udvalgte tredjelande i overensstemmelse med EU’s politiske mål og prioriteter.

Idéen er, at EIB, på grundlag af ELM, kan yde finansiering i tredjelande, hvor EU

bærer risikoen og eventuelle tab på EIB’s finansieringsaktiviteter op til ELM-

garantigrænsen. Det kan tiltrække private investorer og bidrage til, at den samlede

finansiering som tilvejebringes bliver større end størrelsen af ELM.

Kommissionen har i forbindelse med sit forslag til udvidelse af ELM også fremsat

forslag til en revision af forordningen om en EU-garantifond for eksterne aktiviteter ift. tredje-

lande (forordning 480/2009). Garantifonden skal indeholde konkrete hensættelser fra

EU-budgettet for at modsvare de forpligtigelser, som EU-budgettet har påtaget

sig vedr. eksterne aktiviteter. Der kan trækkes på disse midler, såfremt der er be-

hov, dvs. såfremt EIB’s modparter under ELM misligholder deres forpligtigelser.

Aktuelt foretages en hensættelse til garantifonden på 9 pct. af EU’s samlede for-

pligtigelser vedr. eksterne aktiviteter.

DER 17.-18. marts 2016 opfordrede EIB til senest i juni 2016 at præsentere et

specifikt initiativ til håndtering af migrations- og flygtningesituationen i EU’s syd-

lige naboskabslande og Vestbalkan. EIB har i opfølgning herpå udarbejdet et initi-

ativ til adressering af migrations- og flygtningesituationen (”EIB Resilience Initia-

tive”), som består af tre elementer:

Blok 1: En forøgelse af EIB’s aktiviteter vedr. de sydlige naboskabslande og

Vestbalkan inden for EIB’s nuværende mandat og ressourcer. EIB’s eksterne

lånemandat er aktuelt på 27 mia. euro og kan dække aktiviteter forbundet med

politiske risici (herunder risici som følge af ekspropriation, krig og civil uro,

samt brud på retlige kontraktlige rettigheder).

Blok 2: Øge indsatsen i regionerne ift. primært den offentlige sektor. EIB vil

her kunne yde lån til stater til projekter til håndtering af migrations- og flygt-

ningesituationen vedr. bl.a. infrastruktur, sundhed og uddannelse. Til dette lå-

nemandat vedr. den offentlige sektor påtænkes ELM forhøjet med 1,4 mia. eu-

ro.

Blok 3: Øge indsatsen i regionerne ift. primært den private sektor. EIB vil her

kunne yde lån til bl.a. små- og mellemstore virksomheder (SMV’er). Formålet

vil også her være at håndtere migrations- og flygtningesituationen. Til dette lå-

nemandat vedr. den private sektor påtænkes ELM forhøjet med 2,3 mia. euro.

Side 82 af 98

82

DER 28.-29. juni 2016 vedtog konklusioner om EIB’s initiativ. DER konkludere-

de bl.a., at EIB’s initiativ, som et første skridt i et nyt fremtidigt samarbejde, vil

bidrage til at skabe investeringer i partnerlande, og at DER bakkede fuldt op om

initiativet. DER vedtog derudover, at Rådet hurtigt skulle undersøge, hvordan de

nødvendige ressourcer kunne findes for at gennemføre initiativet.

Kommissions to forslag er således bl.a. en opfølgning på DER’s konklusioner og

et forslag til, hvorledes EIB’s initiativ kan gennemføres, herunder finansieres.

De to forslag har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmå-

des (TEUF) artikel 209 og 2012. Rådet og Europa-Parlamentet træffer fælles be-

slutning om forslagene iht. den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet skal ved-

tage forslagene med kvalificeret flertal.


Nedenfor beskrives forslagenes og kompromisforslagenes centrale elementer.

3.1 Forslag vedr. EIB’s eksterne lånemandat (KOM(2016)582):

Tilføjelse til formålet med EIB’s eksterne lånemandat (ELM)

Kommissionens forslag præciserer som noget nyt, at et eksplicit formål med ELM

er at adressere de egentlige årsager til migration. ELM har i dag generelt til formål

at bidrage til fremme af EU’s politiske prioriteter, herunder reducere fattigdom,

fremme vækst og en holdbar økonomisk udvikling i udvalgte tredjelande.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

Forhøjelse af det eksterne lånemandat og fordeling på regioner

Kommissionen foreslår at øge ELM med 5,3 mia. euro fra 27 til 32,3 mia. euro for

perioden 2014-20, hvor den nuværende flerårige finansielle ramme (MFF) løber, jf.

tabel 1. ELM-forslaget indebærer, at ELM forhøjes for alle regioner, herunder for

Førtiltrædelseslandene, Middelhavslandene, EU’s østlige naboskabslande samt

Asien, Latinamerika og Sydafrika.

Forhøjelsen af ELM på de 5,3 mia. euro gør brug af de 3 mia. euro, som er den

mulige forøgelse af ELM fra 27 til 30 mia. euro, og som kan aktiveres hvis behov

og nogle kriterier er opfyldte. Aktiveringen af de 3 mia. euro begrundes af Kom-

missionen med, at de fastlagte kriterier for en forøgelse i ELM-forordningen er

opfyldte. Ifølge ELM-forordningen er forøgelsen bl.a. betinget af, hvorvidt der er

et behov for en forhøjelse henset til den makroøkonomiske, finansielle og politi-

ske situation i de lande, hvor ELM kan anvendes. Kommissionen vurderer, at

dette kriterie er opfyldt henset til uventede geopolitiske begivenheder, som kræver

et hurtigt og væsentligt bidrag fra EU via ELM, og idet det nuværende lånemandat

ifølge Kommissionen kun i begrænset omfang giver mulighed herfor.

Kompromisforslaget fastholder forøgelsen af ELM på 5,3 mia. euro. Kompromis-

forslaget fjerner næsten helt den af Kommissionen foreslåede forhøjelse til Asien,

Side 83 af 98

83

Latinamerika og Sydafrika til fordel for en større forøgelse af ELM til Middelhavs-

landene og de østlige naboskabslande.

Tabel 1

Fordeling af EIB’s eksterne lånemandat (ELM) (mia. euro)

EIB’s eksterne lånemandat Aktuelt Kommissionens

forslag Formandskabets

kompromisforslag Forhøjelse med

kompromisforslaget

Førtiltrædelseslande26 8,74 9,68 9,68 0,94

Middelhavslande27 9,61 12,37 12,42 2,81

Østlige naboskabslande28 og Rusland

4,83 6,01 6,34 1,51

Asien 1,12 1,24 1,14 0,02

Latinamerika 2,29 2,54 2,31 0,02

Sydafrika 0,42 0,46 0,42 0,00

I alt 27,00 32,30 32,30 5,30

Kilde: Kommissionens forslag og formandskabets kompromisforslag.

Kommissionen lægger op til, at udvidelsen af lånemandatet skal medføre en

konkret hensættelse for yderligere 115 mio. euro samlet i 2018-2020 (se nedenfor

under statsfinansielle konsekvenser). Hensættelsen skal dække EU’s større

garantiforpligtigelse frem til 2020. Finansieringen heraf aftales som led i

midtvejsevalueringen af MFF’en. Den aktuelle hensættelse i EU garantifonden

vedr. ELM er i udgangspunktet ca. 2,4 mia. euro, hvilket udregnes som 9 pct. af

det nuværende ELM-loft på 27 mia. euro.

Gennemførelse af EIB’s bidrag til håndtering af migrations- og flygtningesituationen

Forhøjelsen af ELM på 5,3 mia. euro har ifølge Kommissionen primært til formål

at sikre, at EIB kan gennemføre sit bidrag til håndtering af migrations- og flygt-

ningesituationen. Af forhøjelsen anvendes ifølge Kommissionens forslag 3,7 mia.

euro til finansiering af EIB’s bidrag til håndtering af migrations- og flygtningesitu-

ationen. 1,4 mia. euro heraf anvendes til etablering af et lånemandat vedr. den

offentlige sektor (blok 2 i EIB’s migrationsinitiativ), mens 2,3 mia. euro anvendes

til et lånemandat vedr. den private sektor (blok 3 i EIB’s initiativ), jf. tabel 2.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag til størrelse og fordeling

af EIB’s bidrag.

De resterende 1,6 mia. euro af ELM-forhøjelsen er altovervejende fordelt på EU’s

østlige naboskabslande og Rusland (se tabel 1). Det bemærkes, at EIB’s aktiviteter

i Rusland aktuelt er suspenderet som følge EU’s sanktioner overfor Rusland ifm.

konflikten i Ukraine.

26 Indeholder ifølge ELM-forslaget kandidatlandene Albanien, Makedonien, Montenegro, Serbien og Tyrkiet og potentielle kandidatlande som Bosnien og Hercegovina og Kosovo. 27 Indeholder ifølge ELM-forslaget Algeriet, Egypten, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina og Tunesien. 28 Indeholder ifølge ELM-forslaget Hviderusland, Moldova, Ukraine, Armenien, Aserbajdsjan og Georgien.

Side 84 af 98

84

Tabel 1

EIB’s bidrag til håndtering af migrations- og flygtningesituationen (mia. euro)

EIB’s eksterne lånemandat (1) Forhøjelse i alt med kompromis-

forslag

(2) Til EIB’s blok 2 (lånemandat vedr. offentlig

sektor)

(3) Til EIB’s blok 3 (lånemandat

vedr. privat sektor)

Øvrig forhøjelse i alt med kom-promisforslag:

(1) – (2) – (3)

Førtiltrædelseslande 0,94 0,50 0,44 0,00

Middelhavslande 2,81 0,90 1,86 0,05

Forhøjelse i alt 3,75 1,4 2,3 0,05

Anm.: Blok 2 henviser til den del af EIB’s bidrag vedr. håndtering af migrations- og flygtningesituationen, som

vedrører primært den offentlige sektor. Blok 3 henviser til den del af forhøjelsen af ELM, som primært

vedrører den private sektor (det private lånemandat).

Kilde: Kommissionens forslag og formandskabets kompromisforslag.

Udvidelse af det eksterne lånemandat til at omfatte kommercielle risici

EIB yder som nævnt ovenfor finansiering i tredjelande på grundlag af ELM, hvor

EU bærer risikoen og eventuelle tab på EIB’s finansieringsaktiviteter.

Kommissionen foreslår, at ELM som led i bidraget til håndtering af migrations-

og flygtningesituationen vedr. den private sektor (blok 3), udover aktiviteter for-

bundet med politiske risici, også skal kunne dække kommercielle risici, og altså

også dække almindelige risici som led i EIB’s modparters udøvelse af deres for-

retningsaktiviteter. Dvs. ELM vil dække alle tab, som måtte påføres EIB som led i

udøvelsen af sine finansieringsaktiviteter vedr. den private sektor, hvis EIB’s

modparter misligholder betalingsforpligtigelser. ELM dækker i dag fsva. den pri-

vate sektor alene politiske risici men ikke kommercielle risici.

Der skal som betaling for at EIB og EU-budgettet påtager sig en større risiko

betales en risikopræmie (”risk premium”) fra EIB’s modparter til EIB. Risiko-

præmien skal svare til risikoen forbundet med garantien.29 Risikopræmien vil tilgå

EU-garantifonden (se nedenfor). Kommissionen skønner, at det vil betyde, at et

lånemandat vedr. den private sektor samlet set ikke vil have nogen budgetmæssig

virkning. Det skyldes, at Kommissionen forventer, at det tab der vil være for EU-

budgettet som følge af, at ELM dækker risiko bredt, vil blive opvejet af forvente-

de indtægter fra risikopræmien, som EIB’s modparter skal betale.

Der skal dog fortsat ske en konkret hensættelse fra EU’s budget til garantifonden,

der kan trækkes på, hvis EIB påføres tab under ELM (se nedenfor under statsfi-

nansielle konsekvenser).

ELM dækker i dag risiko bredt på EIB’s aktiviteter vedr. den offentlige sektor,

men der betales ikke en risikopræmie til EIB herfor, hvilket kompromisforslaget

altså lægger op til skal ske fsva. den private sektor.

29 En risikopræmie er en betaling, i dette tilfælde til garantifonden/EU-budgettet som led i EIB’s finansieringsaktiviteter under ELM, som kompensation for at EU-landene med garantien påtager sig en risiko. Betalingen kan fx være i form af en rente eller garantiprovision.

Side 85 af 98

85

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag.

Kompromisforslaget åbner derudover for, at EIB allerede før vedtagelsen af

ELM-forslaget kan igangsætte finansiering til projekter under det private låne-

mandat. Dette sker for at fremskynde implementeringen af bidraget.

Ændring af listen over tredjelande, hvor det eksterne lånemandat kan anvendes

Kommissionen foreslår ændringer i de tredjelande, hvor EIB kan anvende ELM.

Det foreslås at fjerne lande med en relativt høj kreditvurdering fra listen over lan-

de, hvor ELM kan anvendes. Det betyder, at ELM ifølge ELM-forslaget ikke læn-

gere vil kunne anvendes i lande som Island, Brunei, Israel, Singapore, Chile og

Sydkorea, Hong Kong og Macao. Iran tilføjes ifølge ELM-forslaget til listen over

lande, hvor ELM kan anvendes.


Ændring af lofterne for omprioritering af ressourcer mellem regioner

Det foreslås, at loftet for, hvor meget af ELM, der højest kan omprioriteres imel-

lem regioner, forøges fra 10 til 20 pct., i de tilfælde, hvor det sker som følge af et

behov for at adressere krisesituationer, og hvor omprioriteringen er forbundet

med høj prioritet for EU. Denne mulighed gælder ifølge ELM-forslaget ikke for

det øgede lånemandat til EIB’s bidrag på i alt 3,7 mia. euro til Førtiltrædelseslan-

dene og Middelhavslandene (se ovenfor).

Kompromisforslaget fastholder, at der kan omprioriteres op til 20 pct. af ELM-

midler allokeret til de enkelte regioner til andre regioner. Dette gælder alle regio-

ner. For Førtiltrædeslseslande og Middelhavslande omfatter denne ompriorite-

ringsmulighed dog ikke midler allokeret under EIB’s bidrag til håndtering af mi-

grations- og flygtningesituationen (se uddybning herunder).

Kompromisforslaget indebærer i modsætning til Kommissionens forslag, at der

også kan omprioriteres op til 20 pct. af midlerne allokeret til EIB’s bidrag til hånd-

tering af migrations- og flygtningesituationen (til regionerne Førtiltrædelseslande

og Middelhavslande) fra disse regioner til andre regioner, hvis de allokerede midler

ikke er anvendt inden for 2 år efter forordningens ikrafttræden. Omprioriteringen

fra disse regioner skal i givet fald være til Førtiltrædelseslande, Middelhavslande

(til de generelle ELM-midler som ikke er allokeret migrations- og flygtningeinitia-

tivet) samt til de østlige naboskabslande og Rusland. Der kan ifølge kompromis-

forslaget ikke omprioriteres midler allokeret til Førtiltrædelseslandene og Middel-

havslandene under migrations- og flygtningeinitiativet til andre regioner end Før-

tiltrædelseslande, Middelhavslande og de østlige naboskabslande.

Strategiske prioriteringer

Kommissionen lægger op til, at EIB i brugen af ELM skal fastholde sit nuværende

høje niveau af klimarelaterede finansieringsaktiviteter, og at disse aktiviteter

mindst skal udgøre 25 pct. af EIB’s samlede finansieringsaktiviteter på grundlag af

Side 86 af 98

86

ELM, mens målsætningen i 2020 er 35 pct. Det foreslås at styrke EIB’s finansie-

ring til SMV’er under ELM.


Evaluering

Kommissionen skal ifølge ELM-forslaget inden udgangen af 2020 udarbejde en

rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af ELM, og som skal

danne grundlag for en eventuel ny beslutning om ELM.

Kompromisforslaget fremrykker evalueringen til den 30. juni 2018 således, at der

kan tages højde for en eventuel ny beslutning om ELM i den næste aftale om den

flerårige finansielle ramme (MFF) post-2020.

3.2 Forslag vedr. EU-garantifonden for eksterne aktiviteter (KOM(2016)583):

Kommissionen foreslår ændringer i forordningen om EU-garantifonden for eks-

terne aktiviteter (forordning 480/2009).

Kommissionen foreslår, at afkast på EU-garantien (risikopræmier) som følge af

EIB’s låneaktiviteter vedr. den private sektor skal tilgå EU-garantifonden.30

Kommissionen foreslår at fastholde den aktuelle hensættelsesprocent til garanti-

fonden, som aktuelt udgør 9 pct. af fondens forpligtigelser. Dvs. i takt med, at

garantifonden påtager sig forpligtigelser, vil der fortsat skulle hensættes 9 pct. af

den forpligtigelse, som fonden påtager sig.

Det foreslås, at såfremt midlerne i garantifonden (dvs. tilsammen hensættelser fra

EU-budgettet, afkast på investerede garantifondsmidler, geninddragne midler efter

træk på garantifonden og de foreslåede risikopræmier vedr. EIB’s lånemandat

vedr. den private sektor) overstiger 10 pct. af fondens samlede forpligtigelser, så

tilbagetilføres disse overskydende midler til EU-budgettet, således at midlerne

(bestående af alle de nævnte elementer) i garantifonden ikke udgør mere end 10

pct. I dag tilbageføres midler en gang årligt, hvis de måtte overstige målniveauet

på de 9 pct., således at fondens midler svarer til de 9 pct. af dens forpligtigelser.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag om ovenstående.

Kommissionens forslag indebærer derudover, at Kommissionen overtager ansva-

ret fra EIB for håndteringen af midlerne i garantifonden. Kommissionen henviser

her til, at den har erfaring med en sådan styring (det bemærkes, at Kommissionen

styrer midlerne i den garantifond, som er etableret i regi af den europæiske inve-

steringsfond (EFSI)), og at der vil kunne opnås effektiviseringsgevinster herved.

En række EU-lande har været imod dette og har tvivlet på effektiviseringsgevin-

sterne og påpeget, at EFSI i princippet udløber ultimo 2020 og dermed også stor-

30 Aktuelt består midlerne i garantifonden af 1) de årlige konkrete hensættelser fra EU-budgettet for at dække fondens forpligtigelser (se herunder), 2) investeringsafkast på fondens midler, samt beløb geninddraget fra skyldnere, som mislig-holder sine forpligtigelser, og hvor garantifonden er påført tab.

Side 87 af 98

87

driftsfordelene som Kommissionen argumenterer for kan opnås. Kompromisfor-

slaget lægger derfor op til en udskydelse af beslutning herom til medio 2018 ifm.

en eventuel ny beslutning om forlængelse af EFSI.


Europa-Parlamentet skal medlovgive om forslagene. Europa-Parlamentet har

endnu ikke vedtaget sin holdning til Kommissionens forslag.


Kommissionen vurderer, at ELM-forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet og at formålet med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan nås af EU-

landene på egen hånd, men bedre kan nås på EU-niveau.

Regeringen er enig i, at ELM-forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.


Ikke relevant.


Statsfinansielle konsekvenser Forslaget om udvidelse af EIB’s eksterne lånemandat vil have statsfinansielle kon-sekvenser gennem påvirkningen af EU’s budget. Et beløb svarende til 9 pct. af garantiforhøjelsen på 5,3 mia. euro vil i udgangspunktet skulle hensættes fra EU-budgettet. Dvs. ELM-forslaget medfører i udgangspunktet et behov for en yderli-gere hensættelse under EU-garantifonden for samlet set 477 mio. euro i tillæg til den nuværende hensættelse på ca. 2,4 mia. euro.

Kommissionen lægger op til, at hensættelsen fra EU-budgettet til garantifonden begrænses til 115 mio. euro i perioden 2018-2020. Kommissionen anviser ikke konkret finansiering hertil. Kommissionen bemærker, at en del af EIB’s lånetil-sagn, som gives under det nuværende mandat for perioden 2014-20, først vil blive udbetalt efter 2020. Tilførsel af midler til garantifonden sker med to års forskyd-ning ift. EIB’s låneudbetalinger.

En resterende hensættelse på 362 mio. euro vil i udgangspunktet skulle ske efter 2020. Kommissionen anviser heller ikke finansiering hertil.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget. Danmarks finansie-ringsandel af de foreslåede 115 mio. euro og af de samlede 477 mio. euro svarer således til hhv. ca. 17 og 70 mio. kr.

Med den foreslåede udvidelse af ELM øges risikoen for EU-budgettet med samlet 5,3 mia. euro. Danmarks andel heraf udgør knap 800 mio. kr.

Side 88 af 98

88

Der vil være et egentligt tab for EU-budgettet i det tilfælde, hvor EIB’s modparter ikke lever op til sine forpligtigelser og ELM aktiveres, hvilket historisk set ifølge EIB kun er sket ifm. aktiviteter i Tunesien samt den nuværende konflikt i Syrien.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser Forslaget vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige kon-sekvenser i tredjelande omfattet af ELM, i det omfang lånemandatet bidrager til at adressere grundlæggende årsager til migration. Dette vil også kunne have positive samfundsøkonomiske for EU-landene, herunder Danmark.

8. Høring



EU-landene støtter generelt et initiativ fra EIB til håndtering af migrations- og

flygtningesituationen. Landene har dog haft forskellige holdninger til udformnin-

gen af initiativet, herunder til i hvilken udstrækning ELM skal forhøjes og til for-

delingen af ELM på regioner. Landene støtter kompromisforslaget.

En række EU-lande er imod, at Kommissionen overtager ansvaret fra EIB for

håndteringen af midlerne i garantifonden.


Regeringen støtter, at EIB leverer et bidrag til håndtering af migrations- og flygt-

ningesituationen. Regeringen arbejder for, at initiativet gennemføres på en sådan

måde, så den foreslåede forøgelse af EIB’s nuværende lånemandat (ELM) be-

grænses mest muligt, og hvor EU’s østlige naboskabslande fortsat prioriteres un-

der ELM. Det skal ses i lyset af EU-budgettets begrænsede ressourcer og behovet

for at prioritere anvendelsen af budgetmidler.

Regeringen kan støtte kompromisforslaget, forudsat at finansieringen af den

overordnede ELM-ramme, dvs. den konkrete hensættelse fra EU-budgettet til

EU-garantifonden på 115 mia. euro for perioden 2018-20, aftales som led i midt-

vejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme (MFF). Regeringen lægger vægt

på, at de 115 mio. euro finansieres via omprioriteringer.

Forslaget om EIB låneaktiviteter vedr. den private sektor (blok 3) indebærer en

væsentlig udvidelse af EIB’s nuværende mandat og ressourcer. Regeringen lægger

vægt på, som kompromisforslaget lægger op til, at EU-garantien (og dermed EU-

budgettet) kompenseres med en risikopræmie, som afspejler risikoen ved det pri-

vate lånemandat.

Regeringen kan støtte kompromisforslaget om, at midler i garantifonden over 10

pct. tilbageføres til EU-budgettet. Regeringen lægger vægt på, at den konkrete

hensættelse til garantifonden ikke er større end nødvendig, og at budgettets res-

sourcer kan anvendes effektivt.

Side 89 af 98

89


Kommissionens to forslag vedr. ELM er ikke tidligere forelagt for Folketingets

Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til udvidelse af ELM er

sendt til Folketingets Europaudvalg 15. november 2016.

Samlenotat om midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle rammer, herunder

om finansieringen af ELM, er sendt til Europaudvalget 27. oktober 2016.

Side 90 af 98

90

Dagsordenspunkt 15: Revision af hvidvaskdirektivet

KOM(2016)450

1. Resume

Kommissionen fremsatte 5. juli 2016 et forslag om ændring af 4. hvidvaskdirektiv som udmønt-

ning af den handlingsplan, Kommissionen fremsatte den 2. februar 2016 på baggrund af bl.a.

terrorangrebene i Paris i november 2015. Kommissionens forslag har som primære formål at

styrke indsatsen mod finansiering af terrorisme og mod hvidvask.

De væsentligste ændringer er, at virtuelle valutaer omfattes af anvendelsesområdet, der indføres

krav til medlemsstaterne om at samkøre registre over reelle ejere, krav om et nationalt register

eller lignende med udvalgte oplysninger om indehavere af bank- og betalingskonti, skærpet regule-

ring af elektroniske penge (fx forudbetalte kort) samt styrket samarbejde mellem nationale myn-

digheder.

Rådet ventes på ECOFIN den 6. december 2016 eller i den nærmeste fremtid at vedtage forsla-

get. Herefter vil forhandlingerne med Europa-Parlamentet kunne indledes.

Erhvervs- og vækstministeren fremsatte 13. oktober 2016 forslag til en ny hvidvasklov, der

gennemfører dele af 4. hvidvaskdirektiv. Kommissionens forslag indebærer et behov for efterføl-

gende at foretage yderligere lovændringer i bl.a. hvidvaskloven.

2. Baggrund

4. hvidvaskdirektiv blev vedtaget 20. maj 2015, og EU-landene er forpligtet til at

implementere direktivet inden 26. juni 2017.

Som følge af terrorangrebene i Paris i november 2015 offentliggjorde Kommissi-

onen 2. februar 2016 en handlingsplan for yderligere tiltag til bekæmpelse af ter-

rorfinansiering. Kommissionen fremsatte 5. juli 2016, som opfølgning på hand-

lingsplanen, forslag til revision af 4. hvidvaskdirektiv. Forslaget er nu under for-

handling på teknisk niveau.

Forslaget til revision af 4. hvidvaskdirektiv er fremsat med hjemmel i artikel 114

TEUF og behandlet efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning

med kvalificeret flertal.


Kommissionens forslag har som primære formål at styrke indsatsen mod finansie-ring af terrorisme og mod hvidvask. Forslaget indebærer følgende stramninger af direktivet:

1. Udvidelse af hvidvaskreglerne til i højere grad at omfatte forudbetalte (ano-

nyme) betalingskort.

2. Udvidelse af hvidvaskreglerne til at omfatte udbydere af virtuelle valutaer.

Side 91 af 98

91

3. Minimumsharmonisering af de skærpede kundekendskabsprocedurer, som

banker mv. skal udføre ift. kunder fra højrisikojurisdiktioner vedr. hvidvask

og terrorfinansiering.

4. Krav om at de enkelte EU-lande skal have et register el. lign. over bank- og

betalingskonti og krav om at informationen i disse registre el. lign. kan ud-

veksles med andre EU-lande.

5. Styrkelse af EU-landenes nationale finansielle efterretningsmyndigheder

(FIU’er), herunder give dem mulighed for at hente informationer direkte fra

banker mv.

6. Indsamling og udveksling af information om de reelle ejere af selskaber,

trusts31 mv., herunder offentlighed om sådanne oplysninger

1. Forudbetalte (anonyme) betalingskort.

Forudbetalte betalingskort blev brugt af de terrorister der udførte angrebene i

Paris i november 2015. De anvendes også af andre slags kriminelle, da de i høj

grad kan bruges anonymt. Kommissionen har derfor foreslået en stramning af

reglerne for disse kort.

Ifølge de gældende hvidvaskregler om kundelegitimation er udgangspunktet, at

også udstedere af forudbetalte betalingskort skal legitimere deres kunder ved

navn, adresse og CPR-/CVR-nummer. Der er dog undtagelsesmuligheder under

hensyn til transaktionens størrelse eller produktets karakter. Det gælder også, at

uanset transaktionens størrelse eller produktets karakter, skal der kræves legitima-

tion, hvis der er mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.

Kommissionen har foreslået at nedsætte grænserne for, hvornår EU-landene nati-

onalt kan undtage udbydere af elektroniske penge fra at skulle udføre kundekend-

skabsprocedurer. Grænsen nedsættes fra 250 EUR til 150 EUR, og muligheden

for højere grænser på betalingsinstrumenter, der kun kan anvendes nationalt, fjer-

nes.

2. Transaktioner med virtuelle valutaer.

Virtuelle valutaer er en form for uregulerede elektroniske penge, som i modsæt-

ning til reelle valutaer ikke er udstedt eller garanteret af en centralbank, juridisk

enhed eller person. Bitcoin er den mest udbredte virtuelle valuta, men andre ek-

sempler er LiteCoin, ZeroCoin og Linden Dollars. Bitcoin veksles i dag med reel

valuta og accepteres i stadigt stigende omfang som betalingsmiddel. Idet Bitcoin

og andre virtuelle valuta typisk udgør anonyme betalingsformer, er disse et ofte

anvendt betalingsmiddel i forbindelse med kriminalitet.

31 En trust er ikke en fond efter dansk ret. En trust stiftes ved at en person (”settlor”) overdrager en formue til en anden person (”trustee”), der som ejer råder over formuen til formål for den begunstigede (”beneficiary”), som kan være stifteren eller en tredjepart. Formålet kan fx være at anvende midlerne til et særligt formål. Trusts kan ikke oprettes efter dansk ret. Trusts oprettet i udlandet kan godt drive virksomhed i Danmark, og i denne situation kan de godt blive registreret i Dan-mark (fx som momspligtig eller som arbejdsgiver). I disse situationer vil de få et CVR-nr.

Side 92 af 98

92

Virtuel valuta er i dag ikke omfattet af nogen gældende finansiel regulering, hver-

ken på EU-niveau eller i Danmark. Dog er enkelte lande, fx UK, begyndt at regu-

lere området.

Kommissionens forslag indebærer tilsyn med de platforme, hvor virtuelle valutaer

forhandles i overensstemmelse med hvidvaskningsdirektivet, således at de natio-

nale kompetente myndigheder kan og skal føre kontrol med platformene.

3. Anvendelsen af EU’s sortliste over lande med udfordringer indenfor hvidvask o.l.

Det 4. hvidvaskningsdirektiv giver Kommissionen mulighed for med delegerede

retsakter at etablere en EU-sortliste over lande, der står overfor særlige udfordrin-

ger inden for hvidvask eller terrorfinansiering. En sådan sortliste er vedtaget i

september 2016. Direktivet fastlægger dog ikke særlig præcist, hvilke konsekvenser

en opførelse på listen skal have for hvordan tilsynet med økonomiske aktører fra

sådanne lande skal skærpes.

Kommissionen har derfor foreslået yderligere præciseringer på dette område i

form af minimumskrav til de kundekendskabsprocedurer, banker og andre virk-

somheder omfattet af hvidvaskreglerne, skal udføre for kunder fra jurisdiktioner

opført på sortlisten.

4. Krav om register el. lign. over bank- og betalingskonti.

De kompetente myndigheder ift. økonomisk kriminalitet o.l. fremhæver ofte, at et

nyttigt efterforskningsværktøj vil være centrale nationale registre, der kan give de

finansielle efterretningsmyndigheder og andre kompetente myndigheder fuld og

hurtig adgang til oplysninger om indehavere af bank- og betalingskonti. Flere EU-

lande har ikke sådanne registre, og EU-lovgivningen kræver det heller ikke i dag.

Kommissionen foreslår derfor at stille et krav til de enkelte EU-lande om at opret-

te et sådant register (eller lignende elektronisk datasystem). Det foreslås således, at

hvert EU-land enten skal etablere et centralt register eller en tilsvarende central

mekanisme, der sikrer, at de finansielle efterretningsmyndigheder (såkaldte FIU –

Financial Intelligence Units) og andre kompetente myndigheder får fuld og hurtig

adgang til oplysninger om indehavere af bank- og betalingsoplysninger.

Danmark er et af de lande, der ikke aktuelt har et centralt register for bank- og

betalingskonti. Dog har SØIK adgang til oplysninger om bankkonti via SKAT.

Disse oplysninger stammer fra den årlige indberetning fra pengeinstitutter til brug

for skatteansættelsen. Banker og andre finansielle virksomheder er desuden under-

lagt pligt til straks at indberette mistænkelige transaktioner, herunder oplysninger

om kontoejeren digitalt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet (SØIK).

Side 93 af 98

93

5. Styrkelse af de nationale finansielle efterretningsmyndigheder (FIU’er).

I bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering spiller de finansielle efterret-

ningsmyndigheder en vigtig rolle i håndteringen af indberetninger om mulig kri-

minalitet, herunder bl.a. grænseoverskridende finansielle transaktioner.

En FIU har bl.a. til opgave at modtage og analysere indberetninger fra virksom-

heder og personer om mistænkelige transaktioner. FIU’ens funktion er derfor ikke

efterforskning af kriminalitet, men analyse af information med henblik på at sende

disse til myndigheder, der herefter kan foretage efterforskning. FIU i Danmark er

Hvidvasksekretariatet, der er placeret organisatorisk i Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Internationale standarder lægger nu vægt på, at FIU’er skal have nem adgang til en

bred pallette af information. Kommissionen har derfor foreslået en yderligere

harmonisering af reglerne for, hvilke informationer de nationale FIU’er som mi-

nimum skal have adgang til, og hvilke procedurer en FIU skal igennem for at få

adgang til informationen. Formålet er at gøre det nemmere for forskellige EU-

landes FIU’er at samarbejde.

Kommissionen vil formentlig bl.a. foreslå at de nationale FIU’s – for at udføre

deres analyser – skal kunne indhente informationer direkte fra forpligtigede enhe-

der (banker mv.) efter behov, også selvom der ikke er foretaget indberetning om

mistænkelige transaktioner. I flere EU-lande, skal der i dag først indberettes en

mistænkelig transaktion førend FIU’en kan iværksætte en efterforskning.

6. Offentlighed og udveksling af oplysninger om endeligt ejerskab af selskaber mv.

4. hvidvaskdirektiv pålægger EU-landene at oprette nationale registre med oplys-

ninger om endeligt ejerskab af selskaber mv.

Kommissionens forslag indebærer, at sådanne registre skal være offentligt tilgæn-

gelige og skal sammenkobles på EU-niveau. Oprettelsen af registeret over reelle

ejere i Danmark er besluttet ved lov nr. 262 af 16. marts 2016. Registeret er ikke i

praksis oprettet endnu, men forventes at være oppe og køre i første halvår af

2017. Som led i Aftale om en styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet fra

2014 er det i Danmark desuden besluttet, at registeret som udgangspunkt skal

være offentligt tilgængeligt, dog med enkelte undtagelser, herunder bl.a. ift. visse

personfølsomme oplysninger.

I de tekniske drøftelser diskuteres det aktuelt præcist hvilke selskaber, trusts mv.

der skal være omfattet af hvilke offentliggørelseskrav og hvordan adgangen til

informationerne skal reguleres, samt hvilken hjemmel der skal anvendes. Det

drøftes således, om der også skal foretages ændringer af 1. selskabsdirektiv

(2009/101/EF), som foreslået i Kommissionens forslag.

Side 94 af 98

94

Gennemførelsesdato

Kommissionen foreslår gennemførelsesdatoen for 4. hvidvaskdirektiv (samt de

foreslåede ændringer) ændret fra 26. juni 2017 til 1. januar 2017, med henvisning

til det presserende behov for at skærpe medlemslandendes foranstaltninger til

forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. I formandskabets seneste

kompromisforlag er gennemførelsesdatoen 26. juni 2017.


Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Det er forventningen,

at Europa-Parlamentet generelt vil være positiv over for Kommissionens forslag.


Kommissionen fremhæver, at målene for de påtænkte ændringer ikke i tilstrække-

lig grad kan opfyldes af medlemslandene, hvis de handler uafhængigt af hinanden.

Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er ofte grænseoverskridende kri-

minalitet. Kommissionen vurderer på den baggrund, at formålet med forslaget

bedre kan opfyldes på EU-niveau end på nationalt niveau, og at nærhedsprincip-

pet derved er opfyldt. De enkelte lande har derudover muligheder for at fastsætte

strengere regler.

Organiseret kriminalitet og finansiering af terrorisme kan skade den finansielle

stabilitet og dermed true det indre marked. Det er derfor nødvendigt med en ko-

ordineret indsats for at beskytte det indre marked. Derudover kan en mangel i ét

medlemslands foranstaltninger udnyttes af kriminelle og medføre konsekvenser

for et andet medlemsland.

Det er den danske regerings vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, da det vurderes, at bekæmpelse af hvidvask og bekæmpelse af

finansiering af terrorisme på tværs af landene i EU fordrer fælles regler.


Gældende dansk ret

Dele af EU’s 3. hvidvaskdirektiv er implementeret i lovbekendtgørelse nr. 1022

om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme

(hvidvaskloven) med senere ændringer.

Dele af bestemmelserne i EU’s 4. hvidvaskdirektiv, for så vidt angår reelle ejere, er

implementeret i lov nr. 262 af 16. marts 2016 om ændring af selskabsloven, lov

om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og for-

skellige andre love (indførelse af register over reelle ejere). Med loven indføres

regler om, at selskaber, fonde og andre virksomheder skal indhente og opbevare

oplysninger om deres reelle ejere. Oplysningerne skal registreres og offentliggøres

i Erhvervsstyrelsens it-system.

Trusts har sin oprindelse i engelsk ret, men anerkendes ikke i dansk ret og er ikke

det samme som en fond. En trust defineres ved, at en person (stifteren, på engelsk

Side 95 af 98

95

settlor) overdrager en formue til en anden person (trustee), der som ejer råder

over formuen til fordel for de(n) begunstigede (på engelsk beneficiary), som kan

være stifteren eller tredjemand. De(n) begunstigede må efter Erhvervsstyrelsens

opfattelse svare til de personer, der efter en fonds vedtægt har krav på uddelings-

midler fra en fond.

Selskabsretligt kan der ikke stiftes en trust i Danmark, og der er derfor ikke en

selskabsretlig registrering af trust. I henhold til skattelovgivningen registreres trust

som ”anden udenlandsk virksomhed”, herunder stifteren, trustee og de begunsti-

gede samt kopi af vedtægter. Skattekontrolloven indeholder således regler om, at

trustees og administratorer af trusts mv. skal opbevare oplysninger om trustees,

stiftere og begunstigede. Der er dog ingen regler om et centralt register med disse

oplysninger. Det har tidligere fra dansk side i globale fora været fremført som

argument, at det ikke er muligt at fastsætte konkrete regler for trusts, da de ikke

anerkendes i Danmark.

Politiet i Danmark kan indhente oplysninger om indehavere af bankkonti med en

kendelse i medfør af § 804 i retsplejeloven, hvis der er grund til at antage at oplys-

ningerne vil kunne tjene som bevis i forbindelse med en strafferetlig efterforsk-

ning (editionskendelse).

Direktiv 2009/101/EF (1. selskabsdirektiv) er implementeret i lovbekendtgørelse

nr. 1089 af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) med senere ændrin-

ger. Loven finder anvendelse på kapitalselskaber med begrænset ansvar, og der

sondres ikke mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende selskaber.

Erhvervs- og vækstministeren har i efteråret 2016 fremsat forslag til en ny hvid-

vasklov, der gennemfører dele af 4. hvidvaskdirektiv.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag indebærer et behov for at foretage yderligere lovændrin-

ger i hvidvaskloven. Samtidig kan forslaget medføre, at lov nr. 262 af 16. marts

2016 vedrørende indførelse af register over reelle ejere skal ændres, da disse regler

foreslås ændret. Som følge heraf vil der skulle ændres i en række selskabslove og

finansielle love, herunder selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksom-

heder, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om finansiel virksomhed, lov om

tilsyn med firmapensionskasser samt lov om forvaltere af alternative investerings-

fonde mv.

Ændringsdirektivet lægger op til en bredere definition af trusts i art. 31 ved at ud-

vide bestemmelsen til også at omfatte ”other types of legal arrangements”, om

end omfanget af begrebet stadig skal afklares. Det kan betyde, at flere enheder

skal omfattes regler svarende til registreringsforpligtelserne i lov nr. 262 af 16.

marts 2016. Ved etableringen af et register for reelle ejere af trusts skal det overve-

jes, om skattekontrollovens pligt for trustees mv. til at opbevare sådanne oplys-

ninger skal ophæves.

Side 96 af 98

96

Det er uklart, hvilke lovgivningsmæssige konsekvenser en eventuel udvidelse af

anvendelsesområdet i 1. selskabsdirektiv samt en sondring mellem erhvervsdri-

vende og ikke-erhvervsdrivende selskaber vil have. De af 1. selskabsdirektiv om-

fattede selskaber er i dag pr. definition erhvervsdrivende.



Forslaget om mekanisme til sikring af identifikation af indehavere af bank- og

betalingskonti kræver som udgangspunkt etablering af en it-løsning ved den rele-

vante myndighed til at modtage og behandle data. Det er endnu uklart, hvilke

egenskaber registeret skal have, hvilke oplysninger der skal indgå, samt hvilke

myndigheder der skal have adgang til registeret. Det vurderes umiddelbart, at for-

slaget vil kunne have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Den ændrede definition af reelle ejere ift. trusts, de nye krav om registrering af

oplysninger i det land, hvor en trust forvaltes samt sammenkobling af de nationale

registre over reelle ejere på EU-plan vurderes ligeledes at kunne medføre væsent-

lige statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget om skattemyndighedernes adgang til registrene over reelle ejere, herun-

der trusts, og identifikation af indehavere af bank- og betalingskonti, vurderes at

ville styrke SKATs kontrolmuligheder og at kunne styrke effektiviteten af det ad-

ministrative samarbejde mellem medlemsstaternes skattemyndigheder. Det må

derfor vurderes, at forslaget i et vist omfang kan medføre et merprovenu, der dog

ikke umiddelbart lader sig kvantificere.


Styrkelsen af indsatsen på området for hvidvask og terrorfinansiering vurderes

samlet set at ville have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang

det mindsker risikoen for hvidvask, terrorisme og øvrig kriminalitet.


Forslaget vil medføre både økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Kommissionen vurderer, at reguleringen af virtuelle valutaer vil pålægge udstedere

mv. af disse en byrde på 75 kr. pr. kunde. Derudover vil kravene om skærpede

kundekendskabsprocedurer i forhold til kunder fra højrisikolande kunne medføre

omkostninger, men det har ikke været muligt for Kommissionen at opgøre disse.

Derudover forventer Kommissionen ikke, at udstedere af elektroniske penge på-

lægges byrder, da disse allerede i dag er underlagt regulering.

Kommissionen vurderer samtidig, at en oprettelse af et centralt register, herunder

indrapporteringsforpligtelsen hertil, vil være mindre bebyrdende for de finansielle

virksomheder, i forhold til metoden, der anvendes i dag, hvor virksomhederne

Side 97 af 98

97

skal levere oplysningerne på forespørgsel. Den finansielle sektor i Danmark er dog

ikke enig i den vurdering. De finansielle virksomheder vurderer derimod, at etab-

lering af IT-løsninger i Danmark vil kunne overstige de udgifter, finansielle virk-

somheder i dag har til at udlevere specifikke oplysninger til SØIK på baggrund af

en editionskendelse.

Derudover vurderes de øvrige ændringer også at vil kunne vil kunne indebære

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Der henvises til grund- og nærhedsnotat af 4. november 2016.


EU-landene støtter overordnet Kommissionens forslag og de foreslåede initiativer

til bekæmpelse af hvidvask. Samtidig er der dog opmærksomhed på, at tiltagene

skal være afbalancerede og proportionelle, således at der vedtages effektive regler,

der ikke skaber unødvendige byrder for virksomhederne.


Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til ændring af 4. hvidvaskdi-

rektiv og styrkelse af indsatsen til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Det er dog vigtigt at alle tiltag er afbalancerede og proportionelle, således at der

vedtages effektive regler, der ikke skaber unødvendige byrder for virksomhederne.

Regeringen lægger desuden vægt på, at der i det videre arbejde gennemføres en

grundig kortlægning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget.

På en række af de nedenstående punkter forhandles der stadig, og regeringen vil i

forhandlingerne lægge vægt på ovenstående principper. Regeringen forventer sam-

tidig at kunne støtte et kompromis der kan opnås enighed om, og som tager højde

for danske prioriteter.

Regeringen støtter forslaget om at omfatte udbydere af virtuelle valutaer mv. i

anvendelsesområdet for 4. hvidvaskdirektiv samt forslaget om at nedsætte græn-

serne for, hvornår medlemsstaterne nationalt kan undtage udbydere af elektroni-

ske penge fra at skulle udføre kundekendskabsprocedurer. Her anerkender rege-

ringen, at anvendelse af elektroniske penge potentielt kan medføre en øget risiko

for specielt finansiering af terrorisme. Der er dog behov for nærmere at belyse,

hvorvidt de potentielle fordele ved en nedsættelse af grænserne vil overstige even-

tuelle øgede byrder for erhvervslivet. Regeringen støtter desuden generelt forsla-

get om skærpede kundekendskabskrav for kunder med bopæl i en højrisikojuris-

diktion.

Regeringen støtter også forslaget om en sammenkobling af registre over reelle

ejere, idet den konkrete sammenkobling bør undersøges nærmere, herunder om

Kommissionen bør have en nærmere fastsat rolle i dette arbejde.

Side 98 af 98

98

Vedrørende de foreslåede bestemmelser om et centralt, automatiseret bank- og

betalingskontoregister eller lignende samt FIU’s adgang til oplysninger er regerin-

gen fortsat ved at vurdere det efterforskningsmæssige behov i forhold til den ad-

gang, politiet allerede har i dag til oplysninger via editionskendelser og eksisteren-

de systemer. Regeringen vil arbejde for, at merværdien ved et eventuelt register

over bankkonti står mål med de økonomiske konsekvenser forbundet hermed.

Regeringen støtter registrering af de reelle ejere i trusts, som forvaltes i Danmark,

som led i registreringen af trustee, men er betænkelig ved forslaget om registrering

af selve trusten i det EU-land, den forvaltes i, hvilket kan være i flere lande. Skærpede

krav til selve trusten bør primært være en opgave for det land, hvor trusten er stif-

tet. Dette forhold bør derfor belyses og drøftes nærmere, da det må formodes at

medføre grundlæggende ændringer i en række EU-lande og medføre krav om regi-

strering af trusts, som fx i Danmark reelt ikke anerkendes som juridiske enheder.

Regeringen er betænkelig ved, at det foreslås i 1. selskabsdirektiv at udstrække

pligten til registrering af reelle ejere til at omfatte flere virksomhedsformer, da

direktivet i dag alene omhandler en begrænset mængde selskaber. Det vil skabe en

uklar retsstilling, at der nu også refereres til ” andre juridiske enheder” og ”trusts”.

Regeringen finder desuden, at begrebet ” andre juridiske enheder” bør defineres

nærmere. Derudover er regeringen betænkelig ved, at der sondres mellem er-

hvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende selskaber, da de af 1. selskabsdirektiv

omfattede selskaber i dag pr. definition er erhvervsdrivende i henhold til dansk

selskabslovgivning.

Regeringen støtter en ambitiøs tidsplan, men finder samtidig, at implementerings-

frist bør være realistisk, da de foreslås ændringer af 4. hvidvaskdirektiv er relativt

omfattende. Særligt bør der gives tilstrækkelig tid til implementering af forslaget til

register eller lignende vedrørende information om betalings- og bankkonti.


Sagen har sidst været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 8.

november 2016 til orientering.

samlenotat vedrørende rådsmødet (ecofin) 6. december 2016resume kommissionen har 14. september...

Documents