Joakim Garff

Søren aabye kierkeGaard En biog rafi

Joakim Garff

51040_SAK_03-03_001-186.qxd:51040_SAK_03-03_001-186.qxd 10/01/13 14:13 Side ii

Jo a kim Garff

SAKSø ren Aa bye Ki er ke gaard

En bio gra fi

Gads Forlag

51040_SAK_03-03_001-186.qxd:51040_SAK_03-03_001-186.qxd 10/01/13 14:13 Side iii

51040_SAK_03-03_001-186.qxd:51040_SAK_03-03_001-186.qxd 10/01/13 14:13 Side ii

Ind hold

I N D L E D N I N G

F O R O R D T I L N Æ R V Æ R E N D E U D G AV E

Første del1813-1834

Den lil le gaf fel 7For kvak ling 11Sø ren Sok 15Gif ter mål og il de brand 20Stu dio sus Se ve ri nus 23Alma Ma ter 26Det un der jor dis ke Kø ben havn 28Skum pel skud det 33

1835 De dø des stil le stem mer 42Som me ren 1835 i Gil le leje 45»… at fin de den Idee, for hvil ken jeg vil leve og døe« 50

1836 »Sal to mor ta le ind i Tryk ke fri he dens Si bi ri en« 54At be reg ne in kli na tions vink len – i den hei berg ske tryl le kreds 61Stu dio sus Faus tus 66Stri den mel lem den gam le og den nye Sæ be ki el der 72Poul Mar tin Møl ler 78»Mo ral ske Na tur be skri vel ser« – af fek ta tion og selv be drag 80»Øvel se bag Cou lis ser ne« 86

1837 Sturm und Drang? 92Ma ria 100Livs le de i Løv stræ de 103

51040_SAK_03-03_001-186.qxd:51040_SAK_03-03_001-186.qxd 10/01/13 15:29 Side v

»Kjæ re Emil!! Du min Ven, den enes te …« 106Læs ning ens svir 110

1838 »Der gi ves en ube skri ve lig Glæ de« 113En køb mands død 115»Den sto re Jord rys tel se« 117Af en end nu Le ven des Pa pi rer 124

1839 Den rige yng ling 132Trans la teu ren 135»Min Ex a mens læs ning er den læng ste Pa ren thes« 137En dan dy på pil grims rej se 139

Anden del1840

Re gi ne – in me mo ri am 149Frø ken O. 151Af en al le re de af døds pa pi rer 154Ræd sels pe rio den 160»Hun valg te Skri get, jeg Smer ten« 164

1841 Om Be gre bet Iro ni 167

1842 Split ter nø gen i Ber lin 173»Det Æs the tis ke er over ho ve det mit Ele ment« 178Tu ris ten uden mål og med 180

1843 En ten–El ler 187»Et Mon strum af en Bog« 190Lit te rær land flyg tig hed 196

51040_SAK_03-03_001-186.qxd:51040_SAK_03-03_001-186.qxd 10/01/13 14:13 Side vi

Ån de lig ero tik 199Re gi nes nik 200Ber lin igen 201Gjen ta gel sen 204»Pri set være Post hor net!« 208At bli ve sig selv igen er at bli ve en an den 210Vir ke lig he dens ind greb 2131:50 217Den for trud te tekst 219 Frygt og Bæ ven 221Abra ham og Kni ven: Ag ne te og Far in el li 227»… en Rev ne, igjen nem hvil ken det Uen de li ge tit te de ud« 230

1844 Be gre bet Ang est 235Den be snæ ren de angst – bla de af en for fø rers fag bog 238For fø rel sens dag bog 246O, at skri ve et for ord 249An mel del ser 252Is ra el Le vin 255»Kom lidt om til mig« 260At tro er at for ven te det gla de, det lyk ke li ge, det gode 262

1845 »Stor nok til at være en stør re By« 267»– nær hav de jeg gi vet mig til at dand se med« 270»Men nes ke ba det« 273»Ja vist er jeg Aris to krat –« 281»Mig sy nes Grund tvig er et Vrøvl« 282Ki er ke gaard i kir ke 288»Man me ner, at jeg jad sker« 294Sta di er paa Li vets Vei 299Ind skuds styk ker ne 302» Skrift-Prø ver« 313Exit: Hei berg 317Ef ter skrift: Ki er ke gaard 321

51040_SAK_03-03_001-186.qxd:51040_SAK_03-03_001-186.qxd 10/01/13 14:13 Side vii

Tredje del1846

»Grinets martyr« 325Corsaren – »et Satans Blad« 326Komisk komposition og Goldschmidts flotte frakke 329»Jeg er en Jøde, hvad vil jeg imellem Jer?« 332Malisen i macintosh: Peder Ludvig Møller 335»Et Besøg i Sorø« 339»Gid jeg nu blot snart maatte komme i ‘Corsaren’« 341Corsarens kanonade 343Møllers efterskrift til Kierkegaards Efterskrift 349Beundring og misundelse: Når det ene ord tager det andet 352»Den skeeløiede Pukkelryggede« 355Det store omslag 358»Mishandlingens Skole« 360Gjenboerne 364»S. Kjerkegaard og hans Recensenter« 368»… dette gjennemsvedte lumre Grød-Omslag,

som er Legemet« 373Phalaris’s Oxe 376»… hvad veed Lægen egentlig?« 379»… thi jeg har elsket mit Tungsind« 382Adolph Peter Adler 384Bogen om Adler 388»Confusions-magerie af første Skuffe« 390Paulus og tapetmager Hansen 392Exaltation: 7-14-21; 7-14-21; 7-14-21 394»Produceringens Vellyst« 395Grafomani 400»Rad. Valerianæ« 403

1847 ȯn sker De maas kee og saa at jeg skal

høre De res Hjer ne ban ke?« 405Pres sen – »Sta ter nes Mud der-Ma ski ne« 412At rej se er at skri ve – og om vendt 415»Luft ba det« 417»En ten og El ler« 419

51040_SAK_03-03_001-186.qxd:51040_SAK_03-03_001-186.qxd 10/01/13 14:13 Side viii

Re gi ne Schle gel 424»En Fol ke-Re gje ring er det san de Bil le de paa Hel ve de« 426»Det te er Re li gi eu si te tens Idee« 430»100,000 brum men de U-Men nes ker« 431»… maas kee bli ver der Al larm i Lei ren –

og jeg det mis hand le de Of fer« 434»De ven ter en Ty ran, hvor jeg ven ter en Mar tyr« 436Gud ha der py ra mi der 438Fri hed, lig hed og barm hjer tig hed 441Af en end nu le ven des vær di pa pi rer 443Bø ger med penge i 445»Aar ef ter Aar for egen Reg ning« 450

Fjerde del1848

At øds le i ide ens tje nes te 459»Kjø ben havn er en me get ski den By« 462Syg dom men til Dø den 467»… at digte Gud en lille Smule anderledes« 469»Evig he dens Po e sie« 472At ud gi ve el ler ikke at ud gi ve 474Syns punk tet for min For fat ter-Virk som hed 476»Hvad har dog ikke den ne Pen for maaet …?« 480»– men saa kan jeg jo dog ikke sige: jeg« 482Ad mi nis tra tor af eget ef ter mæ le 487»Min Fa der døde – saa fik jeg en an den Fa der i hans Sted« 489»Jeg be trag tes som en Slags Eng e læn der, en halv gal Ori gi nal« 494

1849 De di ka tio ner ne og et af slag 498Mar ten sens Dog ma tik 500En søn dag i At he næ um 504Ras mus Ni el sen 505Fre dri ka Bre mers ka rak ter bog 512Ki er ke gaards drøm 515Det for se gle de brev til Hr. og Fru Schle gel 519»Kom igjen en an den Gang« 524

51040_SAK_03-03_001-186.qxd:51040_SAK_03-03_001-186.qxd 10/01/13 14:13 Side ix

Ja kob Pe ter Myn ster 526»Naar jeg seer paa Myn ster –« 538Tven de et hisk-re li gi eu se Smaa-Af hand ling er 545Vil je til af magt 546Bug ta le ren, der sag de ‘jeg’ 549Mar ty ri ets dig ter: Dig te rens mar ty ri um 551»Dr. Ex sta ti cus« 554

1850 Otte må der ikke at tage af sked på 560Flyt te da ge 564Ind ø vel se i Chris ten dom 567»En van hel lig Leeg med det Hel li ge« 571Idiot gu den – og hans sam tid 573For arg el sens stem mer 575»Og hvor for saa den ne Skjult hed?« 578

1851 »Den Li nie om Goldsch midt den var skjeb nes vang er« 583Ki er ke gaard i Kas tels kir ken 588Fan bre ve 589De di ka tio nen til Re gi ne 592En teo lo gisk lands by tos se 594

1852 »Hun kom gaaen de som fra Kalk bræn de ri et« 597Den sid ste lej lig hed 601

1853 Et Lev nets løb i Un der ver de nen 604Ni el sen – en dæ mo nisk slub bert 609»Jeg saa en Dag Lig om ni bus sen kom me« 611»Pri sen skru es op i Sa lo nen« 613SA vs. AS 617»Chris ten dom men er Sa tans Op fin del se« 623

51040_SAK_03-03_001-186.qxd:51040_SAK_03-03_001-186.qxd 10/01/13 14:13 Side x

Femte del1854

»Det var Sa tan til Sand heds vid ne« 627»– saa le des be gra ves et Sand heds vid ne!« 631»At vir ke ka ta strop hisk« 632»Hr. Ki er ke gaard er Man den uden Al vor« 633

1855 »Con tra-Par ten er en Snot te-Klat« 638Virg in ie og Re gi ne – at mis te det dy re ba res te 642»Gan ske sim pelt: jeg vil Re de lig hed« 644»Tag der for Pseu do ny mi te ten bort« 646Øie blik ket 649»Da for vand le de den ne Dig ter sig plud se lig« 650Ud med in der lig he den! 653»Præs ten – det te i lange Klæ der ind hyl le de

Ind be greb af Non sens!« 654Guds død 659Grund tvigs gen mæ le 661»Pas tor, Lic: the ol: P.Chr. Ki er ke gaard, min Bro der« 664»Det hænd te paa et The a ter« 666»O, hør Du søde Ho reunge« 670»Du æder med Svi ne ne« 674Pa ti ent nr. 2067 674Post mor tem 685Et lil le uan bring e ligt lig 686Tes ta men tet, auk tio ner ne og en psy ko pa tisk mis sio nær 691Pa pi rer ing en øn sker 696Pe ter Chris ti ans elen dig hed 698Kvin den mel lem gra ve ne 701

P E R S O N R E G I S T E R 705

L I T T E R AT U R F O RT E G N E L S E 714

F O R KO RT E L S E R O G H E N V I S N I N G E R 721

B I L L E D F O RT E G N E L S E 740

51040_SAK_03-03_001-186.qxd:51040_SAK_03-03_001-186.qxd 10/01/13 14:13 Side xi

51040_SAK_03-03_001-186.qxd:51040_SAK_03-03_001-186.qxd 11/01/13 9:39 Side xii

i

Ind led ning

Bi skop Mar ten sen stod lidt i skjul bag et af gar di ner ne i sin bi spe gård. Fravin du es ni chen var der stor slå et ud sigt over Frue Plads med Me tro po li tan sko -len i bag grun den, Uni ver si te tet til ven stre og Vor Frue Kir ke til høj re. Detvar søn dag den 18. no vem ber 1855 og klok ken lidt i 2. Plud se lig nær mestvæl te de det ud af kir ken med en mas se sort klæd te men nes ker, der først sam -le de sig i små klyng er, men snart ef ter for svandt i alle ret ning er.

Et par ti mer se ne re skrat ter den bis kop pe li ge pen for ar get hen over si der -ne i et brev til Mar ten sens mang e å ri ge ven og gam le elev, Lud vig Gude, derer præst i Hun se by nede på Lol land: »Idag er da Ki er ke gaard ble ven be gra -vet fra Frue Kir ke med et stort Føl ge (Fuld Mu sik! Iro nie!). No get saa takt -løst fra Fa mi li ens Side som at lade ham begra ve paa en Søn dag, midt imel lemto Guds tje nes ter, fra Lan dets Ho ved kir ke, kjen der man nep pe Mage til. Detkun de imid ler tid ikke ef ter Lo ven for hin dres, men hav de kun net være for -hind ret ved Con du i te, hvil ken imid ler tid her som ved alle Lei lig he der, hvorden ud kræ ves, mang le de Try de. Hans Bro der tal te i Kir ken (som Bro der,ikke som Præst). Hvad og hvor le des han har ta let, veed jeg end nu al de lesikke. Bla de ne vil le nu for det før ste være fyld te med dis se Be gra vel ses his to -ri er. Føl get skal især de les hed have væ ret unge Men nes ker og en Mas se ob -scu re Per so ner. Af ho no ra tio res var der, saa vidt vi des, Ing en«.

Inde i den ef ter si gen de gan ske lil le kis te, som hin no vem ber dag blev kørtud til fa mi li e grav ste det på As sis tens Kir ke gård, lå li get af et men nes ke, dermed åre ne hav de gjort sig i den grad umed gør lig, at han ef ter sin død varble vet prin ci pi elt uan bring e lig. For hvor i al ver den skul le man gøre af en dødmand, der sine sid ste le ve år hav de gen nem ført en teo lo gisk en mands re vo lu -tion og kaldt præs ter ne for kan ni ba ler, abe kat te, nat hu er og an det af sin digt?Hvil ken me ning hav de det at give så dan et men nes ke en kris ten be gra vel se iind vi et jord? At sam me men nes ke også ef ter lod sig et for fat ter skab, hvisspænd vid de, ori gi na li tet og præg nans sav ne de si de styk ke i sam ti den, gjor deselv sagt ikke si tu a tio nen min dre pe ni bel.

Da Mar ten sen næs ten er fær dig med bre vet til Gude, får han ef ter ret ningom et op trin ude på As sis tens Kir ke gård, og som var han en re por ter i en direk te trans mis sion fort sæt ter han med sød me fuld for fær del se: »I det te Øie -blik er fa rer jeg, at der ved Gra ven har væ ret et stort Skan dal, idet en Søs ter -søn af Ki er ke gaard en Herr stud. Lund ef ter at Try de hav de for ret tet Jord -

51040_SAK_03-03_001-186.qxd:51040_SAK_03-03_001-186.qxd 11/01/13 9:39 Side xiii

ii

paa kas tel sen, stod frem med Øie blik ket og det Nye Tes ta men te som Sand -heds vid ne imod Kir ken, der ‘for Betaling’ hav de be gra vet Sø ren Ki er ke gaardo.s.v. – Jeg har det end nu ikke ad of fi ci el Vei. Men det har væ ret en stor For -ar gel se, der, saa vidt jeg kan see, maa give An led ning til al vor li ge Skridt«.

Det ryg te, der så il somt nå e de bi spe går den, tal te sandt, og min dre end etdøgn se ne re var den skan da lø se epi so de ude i næs ten alle de kø ben havn skedag bla de. Ber lingske Ti den de kun ne så le des i sin mor gen ud ga ve skil dre hæn -del ses for lø bet punkt for punkt og i af ten ud ga ven bringe et re fe rat af den lig -ta le, som af dø des sto re bror, Pe ter Chris tian Ki er ke gaard, hav de holdt i kir -ken. Sam me man dag for lod også Fly ve-Pos ten og Fæ dre landet tid ligt det trav -le sæt te ri med re por ta ge og ind læg i de bat ten om de re elt an svar li ges mu li gefor søm mel ser, mens Mor gen pos ten et par døgn se ne re marks kri ge risk med -del te: »En Mand, der hav de er klæ ret sig for ikke at være of fi ci el Kris ten, varknap død, før den of fi ci el le Kir ke be mæg ti ge de sig hans vær ge lø se Lig ogslæb te af sted med det«.

Som kir kens øver ste kun ne Mar ten sen na tur lig vis ikke blot sid de medhæn der ne i skø det og bi vå ne bal la den. Of fent ligt vil le han ikke ud ta le sig,det var for ri si ka belt, men tjenst ligt var han straks på stik ker ne og af kræ ve -de stift provst Try de en skrift lig re de gø rel se for de sted fund ne be gi ven he der.Her af frem går det, at bi sæt tel sen blev ind ledt med den sæd van li ge be gra vel -sess al me, »Hvo veed, hvor nær mig er min Ende«, hvor på Pe ter Chris tian Kier ke gaard hav de talt » smukt og me get pas sen de«. Ef ter nok en sal me blevkis ten ført ud af kir ken og kørt til As sis tens Kir ke gård, hvor Try de fo re togjord på kas tel sen. Næp pe var det sket, før den unge læge Hen rik Lund tråd tefrem og tog or det trods Try des pro test og til ste de væ rel sen af po li ti be tjen te ne Hertz og Klein, der var ud kom man de ret til kir ke går den i da gens an led ning.Hen vendt til den iføl ge Try de næs ten 1.000 men nes ker sto re og »ho ved sa ge -lig af Mel lem klas sen be staaen de For sam ling« fremhæ ve de Lund først sit for -tro li ge for hold til sin af dø de on kel og ud fol de de der på den nes und si gel se afden of fi ci el le kris ten dom. En de lig hav de Lund op læst nog le ste der fra Ki er -ke gaards sid ste skrif ter og fra Johannes’ Åben ba ring.

I sin re de gø rel se fra rå de de Try de, at man fo re tog sig yder li ge re, men Mar -ten sen var af en an den me ning og an mo de de spo ren stregs Kul tus mi nis te ri etom at for føl ge sa gen, der skul le »ef ter tryk ke ligt re pri me res«. I mel lem ti denhav de Lund ef ter hu kom mel sen ned skre vet sin tale, som blev trykt tors dagden 22. no vem ber i Fæ dre lan det un der tit len »Min Pro test; hvad jeg har sagtog ikke sagt«. Stejl og glø den de som en vul kan lod Lund sin ver ba le lava fly -de til alle si der, men da han et par dage se ne re vil le for sø ge sig med fort sæt -tel sen, »I næs te Øie blik – hvad saa?«, var ord mas sen størk net i klæg kli ché.Sam ti dig af løs tes hans ek sal te re de stem ning af en dyb for tviv lel se, der i de -cem ber før te til et selv mords for søg, som kun i sid ste øj e blik blev af vær get af

51040_SAK_03-03_001-186.qxd:51040_SAK_03-03_001-186.qxd 11/01/13 9:39 Side xiv

iii

hans far, Jo han Chris tian Lund, en drif tig og vel ha ven de grosserer, der kortef ter hen vend te sig til kul tus mi nis ter C.C. Hall med en bøn om at lade nådegå for ret: Søn nen var hver ken mo ralsk el ler kri mi nelt til reg ne lig. Mar ten senvar imid ler tid ubøj e lig og slog om sig med hen sy net til fol ke kir kens frem tid,al min de lig søm me lig heds fø lel se og pres sens på gå en de fræk hed.

Og så end te sa gen al li ge vel i Kø ben havns fem te kri mi nal kam mer i detgam le Råd- og Dom hus på Ny torv lige ved si den af Ki er ke gaards barn doms -hjem. An kla ge ren vil le sen de Lund i fæng sel, for sva re ren be gæ re de fri fin del -se, vid ner ne røg i tot ter ne på hin an den og sa gen trak ud, så dom men førstkun ne af si ges den 5. juli 1856, hvor Lund blev idømt en bøde på 100 rigs -da ler, der skul le til fal de Kø ben havns Fat tig væ sen. Den unge læge mod togdom men uden at for træk ke en mine. Fle re må ne der fo rin den hav de han væ -ret rundt at buk ke bod fær digt for de in stan ser, som han op rin de ligt hav desat sig for at be kæm pe. »Nu ind se er jeg«, for kla re de han i et brev til Pe terChris tian Ki er ke gaard, »at for mig er det ene rig ti ge at op gi ve al den ne Strid,som jeg ukal det har blan det mig ind i og søge ind i Chris ti Kir ke«. En med -vir ken de års ag til den sto re re sig na tion har for ment lig væ ret, at Lund i lø betaf det tid li ge for år 1856 hav de la det sig be hand le me di cinsk for en uspe ci fi -ce ret »Ner ve syg dom«.

Bal la den ved be gra vel sen be vid ner, at end ikke dø den for mår at ad skil le livog værk i til fæl det Ki er ke gaard. Al li ge vel kan de bio gra fi er, der på dansk harset da gens lys si den Georg Brandes’ kri tis ke frem stil ling fra 1877, ma ge ligttæl les på en en kelt hånd, og man skal helt til ba ge til Jo han nes Hoh len bergsfra 1940 for at fin de et selv stæn digt for søg i gen ren. No gen over dre ven re -spekt for dem, der om gik kes Ki er ke gaard bio gra fisk, har man da hel ler al drighaft – alt an det bare ikke lige det – og i år ti er har man nær mest fo re ta get ensys te ma tisk for dri vel se af man den fra vær ket. Hvad man ger ne med umis -ken de lig ned la den hed kal der pri vat per so nen Ki er ke gaard bli ver i den ty pis kein tro duk tion frem stil let som et apar te ap pen dix til et ge ni alt for fat ter skab.Års a gen her til er ikke kun, at Ki er ke gaard har dis tan ce ret sig fra sine pseu -do ny me skrif ter og i øv rigt fra bedt sig læ se rens ny fig ne in ter es se for sin per -son; med vir ken de har gi vet vis også væ ret en se ne re tids frygt for, at den bio -gra fis ke frem stil ling før el ler si den kun ne føre til en for simp ling, hvor un derteo lo gis ke og fi lo so fis ke pro ble mer ba nalt blev for bun det med for fat te rensfor træng ning er, ødi pa le kon flik ter el ler skæb ne be se glen de mø der med enkold nat pot te.

Den bio gra fis ke mod vil je er pa ra dok sal i for hold til en mand, der ikkeale ne al tid tænk te og skrev sig selv med, men som til li ge var fuldt for vis setom, at hans »Ex is tents« var den »in ter es san tes te som er ført af no gen For fat -ter i Dan mark« og at han der for vil le bli ve »læst og stu de ret i Frem ti den«.

51040_SAK_03-03_001-186.qxd:51040_SAK_03-03_001-186.qxd 11/01/13 9:39 Side xv

iv

Med stor, ud ansk selv be vids thed no te re de han da også i no vem ber 1847: »... Og der for vil just en gang ikke blot mine Skrif ter, men net op mit Liv, hele Ma ski ne ri ets in tri gan te Hem me lig hed bli ve stu de ret og stu de ret«. Athans pro fe tis ke vi sion til en be gyn del se ikke skul le be sla glæg ge me gen pladsi vir ke lig he den, be vis te fi lo sof fen Hans Brøch ner, da han var kom met forska de at love en af sine be kend te nog le li ni er om Ki er ke gaards liv og per son -lig hed og promp te gik i bio gra fisk pa nik: »Om hans Liv er der jo over ho ve -det saa Lidt at sige, naar man vil hol de sig til ydre Be gi ven he der. At han erfødt den 5te Mai 1813, at han blev Stu dent 1830, Can di dat 1840, Ma gi ster1841 og døde 1855, det er jo om trent hvad der kan ang i ves af ydre bio gra -p his ke Data, og det er ikke in ter es sant. Des to ri ge re er vel hans in dre Liv,hans per son li ge Ud vik ling, men det har fun det sit Af præg i hans Skrif ter ogdets bed ste Ind hold er vel ned lagt i dis se«. Så dan skri ver man en slank bio -gra fi.

Is ra el Le vin, der i åre vis fun ge re de som Ki er ke gaards se kre tær, be sig ti gerpro ble met fra den mod sat te side, ab so lut in de fra så at sige, men er i øv rigtikke min dre mis troisk på den ki er ke gaard ske bio gra fis veg ne end Brøch nervar: »Den, der vil be hand le Sø ren Ki er ke gaards Liv, skal tage sig iagt for athan ikke bræn der sig, saa fuld af Mod sæt ning er er det, saa van ske ligt er detat trænge til bunds i den ne Cha rak ter. Han om ta ler me get dob belt Re flec -tion; al hans Tale var mere end syv dob belt Re flec tion. Han kæm pe de for atbli ve sig selv klar, men han jo ges af alle mu li ge Stem ning er og var et saa dantStem nings men nes ke, at han ofte har an ført usan de Ting, fo re gø glen de sig,at det var Sand hed«.

Det le vin ske me men to er vig tigt, for di det frem hæ ver kil de ma te ri a lets lu -ne ful de ka rak ter og ind irek te af dæk ker den al drig hvi len de om hyg ge lig hed,hvor med Ki er ke gaard plan lag de at lade sig gen fø de post humt. Vil man bio -gra fe re Ki er ke gaard, må man der for gøre sig klart, at man over sto re stræk -ning er tvæ rer i en al le re de fo re lig gen de selv bio gra fi. Fa ren for at bli ve ufor -sæt lig med skri bent på my ten Ki er ke gaard lu rer føl ge lig ove ralt i ma te ri a let,der for så vidt gi ver den ukri tis ke be syng el se af ge ni et de bed ste be ting el ser.Mit an lig gen de er mere kri tisk, mere his to risk, min dre ær bø digt. Jeg har ikkebare vil let ud fol de de sto re for tæl ling er i Ki er ke gaards liv, men også op le desmå de le og biom stæn dig he der, spræk ker ne i den gen ia le gra nit, gal ska benlige un der ne den, in ten si te ten, skri ve or gi ets om kost ning er, øko no misk ogpsy ko lo gisk, til li ge med det si tren de og dybt uud grun de li ge i en fi gur, manal drig rig tig bli ver fær dig med. Det er så le des i om fat ten de for stand kom plek -set Ki er ke gaard, som den ne bog har sat sig for at be skri ve.

Li ge le des har jeg vil let gen ind sæt te Ki er ke gaard i hans egen tid, kon tek -stu a li se re ham, så han ikke læng e re er ‘hiin Enkelte’ man står og stir rer pågen nem et nøg le hul i en af de kø ben havn ske by por te, men igen be gyn der at

51040_SAK_03-03_001-186.qxd:51040_SAK_03-03_001-186.qxd 11/01/13 9:39 Side xvi

v

be væ ge sig rundt blandt dem, der også fær de des i byen deng ang og ikke varhelt så umu li ge, som man, for ledt til dels af Ki er ke gaard, si den hen har vil letgøre dem til. Jeg har der for ikke blot la det Ki er ke gaards øjne føl ge de an dre,men også la det de an dres blik ke hvi le på Ki er ke gaard. Jeg har med an dre ordfor søgt at gen til vej e bringe den virk som me di a log mel lem liv og skrift, hvor -ud af Ki er ke gaard vok ser. Ta ger man nem lig først man den ud af vær ket, harman også fået ta get li vet af det. Skul le min for tæl ling un der vejs få det ind -fald at vil le do ku men te re no get, da er det den ne Ki er ke gaards vidt strak te for -vik let hed med sit værk og sin sam tid.

Be hø ver jeg sige no get om tit len? SAK be ty der in gen ting og knyt ter der -for hel ler ikke læ se rens fo re stil ling er el ler for vent ning er til no get be stemt.SAK er en lyd, hvis len de som et uigen kal de ligt pis kes virp på langs i luf tenhen imod hes te ne for an wi e ner vog nen, af sted. SAK er imid ler tid også Sø renAa bye Ki er ke gaards in iti a ler, der sir ligt slyng et og spejl vendt var ind gra ve reti den sig net, som han re so lut pres se de ned i fly den de lak, rød el ler sort, nårbre ve, der kun ved kom mod ta ge ren, skul le for se gles. SAK er et så dant seglog læ se ren en så dan mod ta ger. SAK bli ver der ved en både be ske den og for -drings fuld ti tel og alt så igen i pagt med Sø ren Aa bye Ki er ke gaard.

In den ind led ning en er ude, vil jeg ger ne tak ke en ræk ke ven ner og be kend -te og an dre kom pe ten te, der har lagt øre til mine ud red ning er un der vejs,gen nem læst stør re el ler min dre par ti er af ma nu skrip tet og gi vet vær di ful deråd og vink. Det vil føre for vidt at frem hæ ve hver en kelts ind sats, så de måtage til tak ke med at op træ de i no get så pro saisk som al fa be tisk ræk ke føl ge:Sø ren Bru un, Ni els Jør gen Cap pe lørn, Ul rik Høy, Jet te Knud sen, Klaus P.Mor ten sen, Pe ter Tud vad, Poul Erik Tøj ner, Bo dil Wam berg.

Bo gen er et con amo re ar bej de, på be gyndt og af slut tet i de sene af ten ti -mer, men ån den på Sø ren Ki er ke gaard Forsk nings cen te ret, hvor det er mitpri vi le gi um at ar bej de, har væ ret umå de ligt in spi re ren de. Jeg har nydt godtaf de tek stre de gø rel ser og mang fol di ge re al kom men ta rer, der har set da genslys i for bin del se med den igang væ ren de ud gi vel se af Sø ren Ki er ke gaards Skrif -ter.

Sær skilt vil jeg ger ne tak ke Gads For lag og især Bar ba ra Vi bæk for hen -des myn di ge mild hed, over då di ge hu mør og eng le ag ti ge lang mo dig hed.

En de lig af hjer tet tak til min ynd lings hus tru Syn ne – sine qva non.Hvad der fort sat må have for put tet sig af fejl og ufuld stæn dig he der, fak -

tis ke som mo ral ske, på ta ger jeg mig det ful de an svar for.

51040_SAK_03-03_001-186.qxd:51040_SAK_03-03_001-186.qxd 11/01/13 9:39 Side xvii

vi

Forord til nærværende udgave

»Netop for Erindringen, for den poetiske Erindring tager min Produktivitetsig ud, og der vil nok komme den Tid, da Pigerne skulle rødme af Begei-string, naar en Digter vil fortælle hele mit Existents-Anlæg.« Således profe-terede Kier kegaard i en optegnelse fra 1846 og bandt dermed sin produktionog person sammen i en elegant, biografisk sløjfe, der næppe i sig selv får pi-gerne til at rødme, men til gengæld kan bringe voksne mænd til at blegne,for det var tydeligvis ikke en helt almindelig historiker, Kierkegaard havde ikikkerten, når han forestillede sig sin fremtidige biograf, men en »Digter«,hverken mere eller mindre, der kunne skildre hans »Existents-Anlæg« meddet mål af skønsom meddelen mellem linjerne, som opgaven krævede.

Jeg er ingen digter, men mener dog, at en biografi kun kan lykkes, hvisden formår at være andet og mere end summen af de kendsgerninger, der la-der sig indsamle og opdynge om den biograferede, som under de mange da-tas gevaldige vægt snarere afgår ved døden anden gang end genopstår for øj-nene af sin læser. SAK er imidlertid ikke en biografisk roman, men en bog,der med respekt for de faktiske forhold benytter sig af romanens virkemid-ler. Vælger hovedpersonen at dreje til højre, kan det ikke nytte noget, at bio-grafen lader ham svinge til venstre længere nede af gaden, blot fordi den dérvirker mere tillokkende og måske leder videre til frit opdigtede episoderoppe i biografens hoved.

I modsætning hertil og i en slags forlængelse af Kierkegaards fordrings-fulde forhåbninger fra 1846 har jeg altså villet fortælle Kierkegaards liv eller– om man vil – udfolde hans liv som den fortælling, dette liv – også – var.Da jeg skulle foretage mine indsnit i det monstrøse materiale, som magiste-ren har efterladt sig, var det derfor min stadige stræben at aflokke stoffet detsnarrative potentiale, så de skæbner, jeg havde i min varetægt, ikke faldt frahinanden i kantede, klangløse blokke, men føjede sig ind i en sammen-hængende fremstilling med puls og pointe. Opfyldte materialet ikke dettesimple kriterium, måtte det lægges til side – og altså lægges til side med enselektiv gestus, der i en og samme bevægelse angiver biografiens grænse ogrummer biografens privilegium.

At være Kierkegaards biograf er ikke nogen simpel sag og kan minde omdet vanskelige at ville tegne den nisse, man møder eller rettere ikke møder iindledningen til Om Begrebet Ironi, hvor Kierkegaard forklarer, at ironien

51040_SAK_03-03_001-186.qxd:51040_SAK_03-03_001-186.qxd 11/01/13 9:39 Side xviii

vii

hos Sokrates er lige så vanskelig at skildre, som det er at ville »afbilde en Nis-se med den Hat, der gjør ham usynlig«. Kierkegaard selv er i nogen grad ensådan nisse iført en sådan hat, synlig og usynlig på samme tid. Han yndedeat iføre sig pseudonyme gevandter, elskede at dreje sine læsere en knap og atbinde dem alverdens underligheder på ærmet og skrev ikke blot for at afslø-re, men også for at skjule – deriblandt denne Kierkegaard. Som han på for-tovet praktiserede et lidenskabeligt siksak, der snart klemte hans medspad-serende op ad husmuren, snart tvang ham ned i rendestenen, således benyt-tede han sig i sine dagbøger af en diskontinuert, krebseagtig gangart og be-tænkte som oftest blot sin biograf med fragmenter, penneprøver, spinklespor, en blind dør eller bare slet ingenting. Når han vedholdende kaldte sig»Digter«, er det fordi, han var mindre beskæftiget med registreringen af dehistoriske kendsgerninger end med tankerne om deres kunstneriske omsæt-telighed, det særegne ved personen, det universelle i episoden eller det sym-bolske i situationen. Hans tekster lever i vid udstrækning af den nærmestuhyrlige sensibilitet, han var begavet med, dette særlige blik på verden,stemtheden.

Uden hverken at digte hen over eller – endnu værre – imod kendsger-ningerne har jeg med SAK gerne villet gøre afstanden mellem den sande hi-storie og den gode fortælling så kort som mulig. Det betyder som antydetikke, at jeg har kunnet tillade mig den samme sorgløshed i behandlingen afdet historiske stof som Kierkegaard. Skønt jeg ikke nærer illusoriske forestil-linger om, at en biografisk fremstilling beror på en rekonstruktion af et hi-storisk kildemateriale – var det bare så simpelt! – har jeg naturligvis bestræbtmig på at oplede de relevante kilder og i fremstillingen aktivt inddraget denfornødne sekundærlitteratur, hvortil jeg står i stor gæld. Mine primære kil-der er og bliver dog Kierkegaards egne skrifter – hans dagbøger, breve, vær-ker, udgivne som uudgivne – der ligger til grund for det fortolkningsarbej-de, der lader sig følge over de næste sådan cirka 700 sider. Vil man indven-de, at SAK derved er blevet en subjektiv biografi, går jeg ikke med lumskeplaner om at protestere højlydt, men vil til mit forsvar sige, at en objektivbiografi om subjektivitetens tænker måske heller ikke er i allerskønnesteoverensstemmelse med sin genstand.

SAK forelå den 3. november 2000 og er siden udkommet i adskillige op-lag og blevet oversat til en række sprog, hvilket alt sammen er kommet no-get bag på de fleste, deriblandt og måske ikke mindst forfatteren, som lagdean til sin tekst med et betydeligt mindre publikum for øje og ikke skænke-de det en tanke, at ungarske læsere formentlig forbinder lige så lidt medRundetårn som amerikanere med Ringkøbing og italienere med Badstue-stræde – hvad de forskellige oversættere heldigvis har formået at klare ved be-hændige kunstgreb. I løbet af de år, der er gået, siden SAK så dagens lys, er

51040_SAK_03-03_001-186.qxd:51040_SAK_03-03_001-186.qxd 11/01/13 9:39 Side xix

arbejdet med Søren Kierkegaards Skrifter kommet til en fornem afslutning. Inærværende udgave af SAK er henvisningerne hertil blevet ajourført. Med sitvæld af værdifulde realkommentarer, tekstredegørelser og manuskriptbeskri-velser har Søren Kierkegaards Skrifter afdækket nye niveauer og dimensioneri Kierkegaards næsten naturstridigt righoldige værk, hvilket fremti-dige læsere vil kunne drage betydelig nytte af. Det har SAK løbende gjort.Jeg vil i denne forbindelse også gerne takke de venlige mennesker, ingennævnt, ingen glemt, der i tidens løb har tilhvisket mig korrektioner og for-slag til forbedringer. Som det formentlig vil være flere bekendt, har min tid-ligere kollega, cand.mag. Peter Tudvad, med hvem jeg i lange perioder harhaft et nært og fornøjeligt samarbejde, fremsat en række indvendinger, somjeg i det omfang, forholdene tillod det, har ladet komme biografien til gode.

På tærsklen til jubilæumsåret 2013 vil jeg hilse enhver ny læser taknem-meligt velkommen og tilslutte mig den ubekymrede salut, hvormed VigiliusHaufniensis, manden bag Begrebet Angest, afsluttede sit forord: »Videre harjeg Intet at tilføie, uden at ønske Enhver, der deler min Anskuelse, ligesomogsaa Enhver, der ikke deler den, Enhver, der læser Bogen, ligesom ogsaaEnhver der har nok af Forordet, et meent Levvel!«

Joakim Garff, december 2012

51040_SAK_03-03_001-186.qxd:51040_SAK_03-03_001-186.qxd 11/01/13 9:39 Side xx