Årsberetning - frinet.dk · foreningen af rådgivende ingeniører, fri - Årsberetning 2004 mindst...

Årsberetning2004

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

FRI-PUBLIKATION NR. 2005/1

FRI ÅRSBERETNING 2004

JOHN CEDERBERG

ULLA SASSARSSON

MADS PETER GEDE

HENRIK GARVER

BIRGITTE KOCH JACOBSEN (ANSH. RED)

FOTOGRAFER PETER ELMHOLT,

FRI M. FL.

LAY-OUT HJ-GRAFISK

3

Indhold

Formandens beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4

På ny vækst i Rådgiverbranchen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

Strukturreformen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9

Klimaforandringer- tid til tilpasning af byggeri i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

Konkurrencepræget dialog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

At bide skeer med Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13

EFCA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

Young Professionals . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

FIDIC Annual Conference Copenhagen 2004 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15

Kernekompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16

Prisopgave om fremtiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17

Fokus på Sikkerhed og Kvalitet i byggeriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18

Evaluering af rådgivere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18

Huseftersynsordningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

Parallelle rammeaftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20

Kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21

Videnserviceeksport - ja/nej/ved ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22

Styrk samarbejdet mellem offentlige og private aktører! . . . . . . . . . . . . . . .23

Korruption - de svagestes mareridt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25

Fortsat kamp om PSO-rådgivningsmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26

Fornyelser i videnservice . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27

FRI's jubilæumsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28

Farvel - og tusind tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI - Årsberetning 2004

4

Formandens beretning2004 indledtes i stor forventning.Det var foreningens jubilæumsår.Det skulle fejres, og det er det blevet.Ved selve jubilæet i november ogikke mindst med FRI's værtskab forden internationale rådgiverkonfe-rence FIDIC 2004 i september iKøbenhavn.

FRI har benyttet sit 100 års jubi-læum til at markere de rådgivendeingeniørers betydning for udviklin-gen af det moderne Danmark.Budskabet har været fremadrettetmed vægt på branchens bidrag tilinnovation og teknologisk udvikling.

Videnerhverv i vækst

Danske videnerhverv er i vækst. Densamlede eksport i de videnintensiveerhverv er efterhånden på størrelsemed den danske svineeksport, ogrådgivende ingeniører tegner sig forover en tredjedel heraf. Vækstenviser, at rådgiverne har gode for-udsætninger for at bidrage tilDanmarks fremtid i den globale økonomi.

Men det mulige kommer ikke af sigselv. En række af de mærkesager,som FRI har forfulgt i 2004 handlerpræcis om at gøre det muligt at fort-sætte den positive udvikling for danske rådgivnings- og videnvirk-somheder og ikke mindst at bevarederes internationale konkurrence-evne.

Kernekompetencer

Rådgiverbranchens fundament ermedarbejdernes viden og kompeten-cer. Det er helt afgørende, at vi iDanmark fortsat har videregåendeuddannelser af højeste kvalitet. FRIhar i 2004 udgivet et holdningsnotatom branchens krav til nyuddannedebygningsingeniører kompetencer ogtekniske viden. Holdningsnotatet erskrevet som et konstruktivt bidragtil den fortsatte dialog med ud-dannelsesinstitutioner og ministerierom, hvordan vi i fællesskab sikrer etfortsat højt videnog kompetence-niveau i Danmark. Og notatet er blevet rigtig godt modtaget.

Innovation

Det kan blive en drivkraft for inno-vation, hvis vi formår at nytænkeopgavefordelingen og samarbejdetmellem den offentlige og den privatesektor. Der ligger et stort potentiale iat overlade en række serviceområdertil private virksomheder. Ikke barepå kort sigt som en optimering afdriften, men også på længere sigt,hvor private virksomheder i kraft afoffentlige-private partnerskaber kanfå styrke og viden, der kan stimulereudvikling af nye produkter både tilhjemmemarkedet og til eksport. FRIser strukturreformen som en oplagtanledning til at nytænke opgaveløs-ningen i Danmark på en rækkeområder.

Kvalitet

Rådgivning inden for Byggeri er enaf grundstenene i branchen, og ind-satsen for byggeriets fremtid er ethovedområde for FRI. I 2004 harFRI udarbejdet en handlingsplan forsikkerhed og kvalitet i byggeriet.Byggeriets øvrige parter og ikke

Formanden Carsten Toft Boesen aflægger

beretning for et begivenhedsrigt 2004, hvor

FRI fejrede sit 100 års jubilæum som den ældste

forening af rådgivende ingeniører i verden.

5


mindst i Erhvervs- og Boligstyrelsenhar taget i mod handlingsplanens 13punkter som et ambitiøst og trovær-digt bidrag til den fælles indsats.Samtidig bliver det i 2005 rådgiver-nes tur til at få et evalueringssystem,og både arkitekter og rådgivendeingeniører har i 2004 lagt en storindsats i Byggeriets EvalueringsCenters forberedelser hertil. Det erFRI's forventning, at nøgletalssyste-met kan skabe bedre rammer forbyggeriet og bedre kvalitet. At fåflyttet fokus fra pris til kvalitet, er en mærkesag for FRI.

Branchen situation

Der foreligger endnu ikke dokumen-terede regnskabstal for 2004, menpå baggrund af oplyste delresultaterfra nogle af branchens virksomhederog med FRI's løbende konjunktur-barometer har vi en begrundet for-ventning om, at det i 2004 gik bedrefor branchen, end det har gjort i deseneste år.

De to største udfordringer for bran-chen er fortsat at få genskabt løn-somheden og at få positioneret FRIsom en erhvervsorganisation, der kansikre størst mulig indflydelse og gen-nemslagskraft for sine medlemmer.

FRI's vision

FRI vil forsøge at etablere et formeltparaplysamarbejde for de viden-intensive erhverv i Danmark. Enhovedorganisation for videnerhverv,som politikere, embedsmænd, presseog andre opsøger, når de søgerinspiration til at skabe et samfundder lever af viden i en global økonomi.

FRI vil arbejde for at give sine med-lemmer bedre adgang til synlighedog indflydelse på dansk erhvervs-politik ved at markere sig som enstor og aktiv brancheforening ividensamarbejdet. Indsatsen for etøget samarbejde med andre organi-sationer på videnområdet vil bliveintensiveret i den kommende tid ogvære af højeste prioritet for FRI.

Ny direktør

FRI glæder sig til at byde LarsGoldschmidt velkommen som nyadm. direktør fra 1. marts 2005.Sidst i denne årsberetning siger JohnCederberg farvel og tusind tak i ettilbageblik på sin tid i FRI. Den 28.februar 2005 siger FRI farvel ogtusind tak til ham.

2004 indledtes i forventning, og forventningerne til jubilæumsåretblev indfriet. Det har været et begivenhedsrigt og travlt foreningsår,og der er grund til at rose og takke sekretariatets medarbejdere for enmeget stor og kompetent indsats.

Carsten Toft Boesen

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

9000

10000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

9000

10000

200

225

250

275

300

325

350

375

400

7576

7778

7980

Antal medarbejdere

Antal virksomheder

8182

8384

8586

8788

8990

9192

9394

9596

9798

9900

0102 0

03

6

På ny vækst i rådgiverbranchen

De seneste år har der, bl.a. med bag-grund i branchens pressede indtje-ning, fundet en konsolidering sted,hvor branchens største virksomhedergennem målrettede opkøb og fusio-ner har sikret sig nye specialer ellernye geografiske hjemmemarkeder.Samtidig har de enkelte virksomhe-der foretaget en række nødvendigestrukturelle ændringer, der samletset har styrket deres mulighed for enlangsigtet forbedring af indtjeningen.

FRI har gennem 2004 fulgt bran-chens økonomiske udvikling vedhalvårlige konjunkturmålinger og enårlig brancheundersøgelse, hvorbranchens økonomiske såvel somvidenmæssige nøgletal har været sati fokus.

For branchens strukturelle udviklinger der ingen tvivl om, at de takter

der er blevet slået an i de seneste årvil fortsætte, også selvom markedetikke i samme grad, som i de førsteår i det nye årtusinde, er presset.Fortsat konsolidering i branchensom helhed og fortsat tilpasning afden enkelte virksomhed, så dennebliver en konkurrencedygtig aktør ifremtidens videnøkonomi vil værestrategien, når gode tider i 2005 skalgøres bedre.

Videnintensive erhverv beskæftiger i dag godt 100.000 personer iDanmark alene. Heraf beskæftigerrådgivende ingeniørvirksomheder22.000 personer. FRI har gennemløbende undersøgelser, et detail-kendskab til dette segment af viden-erhvervene. Specifikt tæller FRI'smedlemskreds, udover 9.000 hjem-lige arbejdspladser også mere end5.000 arbejdspladser i udlandet.

Omsætning og indtjening

FRI har gennem sin årlige Branche-undersøgelse et grundigt kendskabtil den økonomiske udvikling i rådgi-verbranchen. Omsætningen blandtFRI's medlemsvirksomheder voksedei 2003 fra 6,8 mia. kr. til 7,2 mia. kr.svarende til en stigning på ca. 7%.Væksten i virksomhedernes egenpro-duktion var i samme periode på ca.8%. For 2004 er det forventningen,at væksten i branchens gennem-snitlige egenproduktion har været påca. 4-5%. Omsætningen forventes tilsvarende at være øget med ca. 4%.

2004 blev året, hvor optimismen vendte tilbage til rådgiverbranchen. Efter flere magre år,

som er blevet benyttet til at tilpasse branchens virksomheder til markedet, oplever

branchen igen stigende ordrebeholdninger, der er igen udsigt til en jævn vækst i antallet

af beskæftigede og væsentligst: der er en velfunderet forventning om en generel forbedring

af branchens indtjening.

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

9000

10000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

9000

10000

200

225

250

275

300

325

350

375

400

200

225

250

275

300

325

350

375

400

7576

7778

7980

Antal medarbejdere

Antal virksomheder

8182

8384

8586

8788

8990

9192

9394

9596

9798

9900

0102 04

03

Virksomheder og medarbejdere 1975 - 2004

2004

2000

1995

1990

1985

0 200 400 600 800 1000

0% 2 4 6 8 10

%

Absolutte tal

Medarbejdere med lange - ikke ingeniør

- uddannelser i procent og absolutte tal

7

Omsætningen for den samlede branche, fordelt på sektorer viser, atdet fortsat er byggeri og anlæg derudgør den største enkeltsektor forbranhen. I alt udgør denne sektorhvad der svarer til 53% af omsæt-ningen. Rådgivningen inden forområderne IT og management harover de seneste år vist en tendens,hvor IT-rådgivning udgør en mindredel, mens managementrådgivningudgør en stadig større del af virk-somhedernes egenproduktion.

Opdeles omsætningen på ydelsesty-per viser tallene, at 67% kommer fraprojekteringsydelser, mens 33%kommer fra andre ydelsestyper,eksempelvis bygherrerådgivning ellermanagement.Branchens indtjening i 2003, måltsom overskudsgrad før finansielleindtægter og udgifter samt skat, faldt

fra 3,1% til 3,0%. Dette var på liniemed det forventede niveau.Forventningerne til 2004 er, atbranchens overskudsgrad øges op til 5%. Forventningen om en så væ-sentlig forbedring af overskudsgra-den baserer sig på, at effekten af deseneste års medarbejderreduktionernu viser sig i form af bedre kapaci-tetsudnyttelse og dermed øget ind-tjening i de enkelte virksomheder.

Videnforhold

Som videnerhverv er medarbejder-nes ressourcer, og virksomhedernesevne til at anvende disse ressourceroptimalt, en anden afgørende faktorfor indtjeningen. FRI har for bedreat kunne måle disse ressourcer,udviklet et egentlig videnregnskabpå brancheniveau - i øvrigt som denførste brancheorganisation iDanmark.

Medarbejdernes uddannelse er medtil at signalere, hvilke områder denenkelte virksomhed og branchengenerelt beskæftiger sig med. Et afde tydeligste karakteristika er, at destørste virksomheder har en væsent-lig højere andel af civilingeniører(25%) blandt deres medarbejdereend de mindre virksomheder (ca.13%). De mindre virksomheder harså til gengæld en større andel afdiplomingeniører, ca. 42% mod 31%i de største virksomheder. Et andettydeligt karakteristikum er, at der ide store virksomheder er en langtstørre andel af medarbejdere medlange videregående uddannelser, derikke er ingeniører.

For branchen som helhed er derover de seneste 25 år sket en mar-kant forøgelse i antallet af ansattemed lange uddannelser, som ikke er


93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 040

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

Udviklingen i omsætning fra 1994 til 2004

Byggeri & anlæg 53

Miljø & Energi 26

IT & Management 9

Produktion/Proces/Logistik 7

Andet 5

Omsætning fordelt på faglige sektorer 2003 i procent

8

ingeniører. I 1980 udgjorde dennegruppe ca. 1%, der stort set alle vararkitekter. I 2004 udgør gruppen10% af den samlede medarbejder-stab, ud af hvilken der fortsat er ca.1% arkitekter. Det er samtidig dennegruppe medarbejdere der -som deneneste-, ikke har oplevet at blivereduceret, som følge af de senesteårs strukturelle tilpasninger i bran-chen. Ses der på antallet af projekt-ledere, så viser den seneste opgø-relse, at op i mod halvdelen af med-arbejderne i branchen har projekt-ledererfaring.

De øvrige indikatorer omkring medarbejderforhold viser, at antalletaf nyansættelser ikke har været påsamme niveau som i tidligere år.Den gennemsnitlige alder, ancienni-tet i virksomheden og erfaring efterendt uddannelse er alle øget med ét

år. Samtidig er sygefraværet i virk-somhederne reduceret til et gennem-snit på 5,9 dage pr. medarbejder i2003 mod 6,2 dage i 2002. Tilsammenligning har sygefraværet istaten de seneste år ligget på mellem7,4 og 7,9 dage pr. medarbejder.

Kendskabet til branchens videnfor-hold danner et billede af en branche,hvor de enkelte virksomheder erken-der, at medarbejderne er deres mestvæsentlige ressource, og gennemdenne erkendelse er virksomhedernerustede til at klare sig i en stadigmere videnbaseret økonomi, hvorfaglig ekspertise, projektlederegen-skaber og det at kunne gennemføreprojekter med tværfaglige kompeten-cer, er med til at skabe væsentligeværdier for virksomheder og sam-fund.

Perspektiver for 2005

Ud fra de konjunkturmålinger FRIhar foretaget i 2004, kan der for-ventes en svag stigning i væksten istarten af 2005, og samtidig er densamlede beskæftigelse i branchenigen i vækst. De mere langsigtedeperspektiver er også positive, idetmængden af fremtidige opgaver pr.medarbejder er stigende og der for-ventes en forbedret ordrebeholdningfor branchen i løbet af andet kvartal2005. Endelig ser det på længeresigt, bl.a. med implementeringen afden nye offentlige struktur iDanmark, ud til, at opgavemængdenfor professionelle rådgivervirksom-heder også i 2006 vil kunne forbe-dres yderligere.


På ny væksti rådgiverbranchen - fortsat

2001 2002 20030

20

40

60

80

100

Projektledere 2000-2003 i % Overskudsgraden 1981-2001

81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10Projektledere (>100 tkr)

Projektledere (>2 mio. kr)

9

Nogle firmaer frygter fremtiden,mens andre ser frem til nye mulig-heder i et marked, hvor i princippetde samme aktiviteter nu skal gen-nemføres af væsentlig færre kunder.Etablerede relationer i de mindrekommuner mellem lokale rådgiver-firmaer og den kommunale forvalt-ning og deres styrende politikere viluden tvivl komme på en hård prøveeller forsvinde.

Men de kommende større kommunervil bedre kunne agere som kompe-tente professionelle købere - og derestekniske forvaltninger og byggesags-behandlere vil have bedre mulighederfor at leve op til den kvalitet i sags-behandlingen, som lovgivningen forudsætter at alle kommuner i dag eri stand til at levere.

FRI forventer at den nye kommunalestruktur medfører en klarerearbejdsdeling mellem den offentligesektor og det private erhvervsliv forså vidt angår rollerne som køber ogsom producent af tjenester.

Opgavefordelingen mellem kommu-nerne og de nye få regioner, der skalafløse amterne, foreligger ikke pånuværende tidspunkt fuldt afklaret.Over for indenrigsminister LarsLøkke Rasmussen har FRI givetudtryk for betænkelighed i forbin-delse med strukturreformens muligekonsekvenser for den fremtidigeadministration på miljøområdet.Amternes rolle som myndighed ogansvarlige for den sammenhængendeovervågning og planlægning afgrundvandskvalitet og vandmiljø i

større søer og vandløbssystemer skalmuligvis overgå til det kommunaleniveau. FRI henstiller at disse op-gaver fortsat løses på regionaltniveau. I samme brev til indenrigs-ministeren har FRI udtalt frygt for atoverførslen af de nuværende amts-lige medarbejdere til andre offentligeadministrationer eller institutioner(herunder GEUS, Danmarks ogGrønlands GeologiskeUndersøgelser, og DMU, DanmarksMiljøundersøgelser) kan føre til, aten større del af opgaverne end hidtilvil blive løst i offentligt regi. FRI vilfinde det uheldigt, om strukturre-formen på denne måde førte til enøget indlicitering af opgaver, i stedetfor det modsatte.

HISTORIKER HENRIK HARNOW HAR I 4 ÅR ARBEJDET PÅ BOGEN OM RÅDGIVERERHVERVETS

UDVIKLING I DANMARK SAMMENKÆDET MED DEN GENERELLE SAMFUNDSHISTORIE. “VIDEN OM”

BLEV UDGIVET I FORBINDELSE MED FRI'S 100 ÅRS JUBILÆUM OG ER DET FØRSTE VÆRK,

DER BEHANDLER DEN DANSKE TEKNISKE RÅDGIVNINGS HISTORIE.

1904 - 2004

VIDEN OM

Næsten 20% af rådgiver-

branchens omsætning er for

amter og kommuner som

kunder. Derfor vil de

kommende ændringer i den

kommunale og amtslige

struktur få mærkbare følger

for branchens virksomheder.

Strukturreformen

International Federation of Consulting Engineers

ET ABSOLUT HØJDEPUNKT I JUBILÆUMSÅRET VAR FRI'S VÆRTSKAB FOR DEN INTERNATIONALE

RÅDGIVERKONFERENCE FIDIC 2004. OVER 500 DELTAGERE FRA 59 LANDE GÆSTEDE

KØBENHAVN FRA DEN 12.-16. SEPTEMBER. DET NY TEATER DANNEDE RAMMEN OM ÅBNINGS-

CEREMONIEN.

10

På en fælles konference i 2004 satteFRI og Akademiet for de TekniskeVidenskaber fokus på de potentiellerisici, der følger af klimaændringer,og på de tiltag der kan gøres for atminimere disse.

Selvom der er usikkerhed omomfanget af de klimaændringer, vigår i møde, både globalt og lokalt iDanmark, er der udbredt enighedblandt klimaeksperterne om, at klimaændringer er en kendsgerning.Det er imidlertid også værd atbemærke, at de økonomiske konse-

kvenser af ekstreme klimahændelsersom kraftige efterårsstorme og ekstrem højvande bliver stadigtalvorligere - selv hvis der ikke bliverflere af dem. Det skyldes, at de vær-dier der er bundet i bygninger oganlæg bliver større.

Eksempelvis indeholder staldbyg-ninger i dag langt dyrere og teknisklangt mere komplekse installationerend for bare 20 år siden.Samtidig bliver en stor del af vorehavnearealer i disse år bebygget medboliger og kontorhuse, der vil være

langt mere sårbare over for over-svømmelser end de tidligere havneanlæg. Uanset omfanget af dekonsekvenser, der følger af klima-ændringer, er det derfor nødvendigtat forholde sig til problematikken.

For FRI er det derfor ikke længerenok, at det danske samfund alenefokuserer på at reducere udslippet afdrivhusgasser, selvom dette fortsat eren væsentlig opgave. Der bør ogsåarbejdes på at sikre, at byggeri oganlæg er rustet til at kunne klarefremtidige klimaforandringer.

FIDIC 2004

Klimaforandringer- tid til tilpasning af byggeri i Danmark

Afløb Byplanlægning: Ved byplanlægning kan man tage hensyntil, at lavpunkter ikke udstyres med sårbare bygninger oganlæg. Grønne arealer og P-pladser kan bruges til opsam-ling af regn i ekstremsituationer.Beredskabsplan: Generelt bør kommunerne gennemføreen beredskabsplanlægning, så man får et overblik overindsatsområder. Eksempelvis kan viadukter bruges somreservoir i tilfælde af ekstremregn, idet det sjældent vol-der skader. De trafikale problemer kan reduceres, hvisman på forhånd har planlagt hensigtsmæssige omlæg-ninger af trafikken i sådanne situationer.

Afløbssystemet: Det var vurderingen, at den stigendebelastning på afløbssystemet ikke nødvendigvis i alle tilfælde skal løses med større ledninger. En række af demidler, der er nævnt ovenfor, vil også kunne løse proble-merne med den stigende belastning. Afløbssystemer skalsikres mod vandindtrængen fra recipienten, ligesom denhydrauliske kapacitet i de nedre dele af afløbssystemerneskal sikres. Som virkemidler her blev der peget på, at detkan blive nødvendigt med flere kontraventiler, samtomlægning af dele af nettet for at samle udledninger ifærre punkter, der sikres med pumper, bassiner mv.

Byggeri Normer og Standarder: De nugældende normer og stan-darder i Danmark vil formentlig være tilstrækkelige,såfremt disse overholdes, til at byggeriet kan holde tilfremtidige klimaforandringer. Klimaaspektet sætter der-med fokus på fortsat at arbejde med kvalitetssikring ibyggeriet og på indtænkning af klimaaspektet iprojekteringsprocessen.

Indeklima: Det bliver et fokusområde at undgå, at varme-re klima om sommeren giver for høje indetemperaturer.Køling via aircondition har en række ulemper bl.a. ener-giforbrug og endnu højere lufttemperatur udenfor dekølede bygninger. Samtidig kan byggestilen fraSydeuropa ikke ukritisk kopieres,

da man i Danmark ikke får tilsvarende mere lys, selvomtemperaturen stiger. Der bør fokuseres på optimale ven-tilationsstrategier, tunge konstruktioner, anvendelse ogtyper af glas samt på bygningers udformning.Grundvand og nedbør: I områder med risiko for grund-vandsstigninger, skal der sikres mod opdrift og kælderdi-mensionerne skal øges. Endelig bør ændrede nedbørs-mønstre sætte fokus på bygningers klimaskærm og hånd-tering af ind- og afløb til bygninger.

Materialer: Der bør ske forskning og udvikling inden forbyggematerialeområdet, så der sikres udvikling af materi-aler og komponenter, der er holdbare under ændredeklimaforhold.

Fra konferencen om klimaforandringer blev de følgende konklusioner udledt:

OPERASANGER SUSANNE ELMARK TRYLLEBANDT SIT PUBLIKUM,

DA HUN FØRTE FIDIC KONFERENCENS DELTAGERE IGENNEM DEN

KULTURELLE DEL AF ÅBNINGSCEREMONIEN.

HER I DUET MED OPERASANGER MATHIAS HEDEGAARD.

Det ny Teater

FIDIC 2004

HavstigningVærdisættelse af områder: Den fysiske planlægning skalfremover værdisætte de fremtidigt truede områder i for-hold til behov. På denne baggrund kan der enten stilleskrav om beskyttelse eller sikres anden anvendelse afområderne. Der er behov for at få udarbejdet en fællesmetodik, til brug for de lokale myndigheders planlæg-ning og vurdering af risici for truede områder.

National højvandsrisikomodel: Da der ikke i dag findes”sikre” prognoser for ekstreme vandstande, baseret påden fremtidige udvikling af klimaet, er der behov for enfælles metode til vurdering af de fremtidige forholdunder ekstreme vandstande. Resultaterne herfra vilkunne danne det grundlag, der skal bruges ved planlæg-ning og fastlæggelse af ekstreme vandstande, med tilhø-

rende sandsynligheder, og dermed risici, for byer og havneanlæg mv. Det vil være nødvendigt, at den nationa-le plan løbende opdateres i forhold til den seneste perio-des udvikling og i forhold til ny viden på klimaområdet.

Kystnært byggeri: El i kælderarealer bør fremover træk-kes i loftet frem for i/ved gulvet. Ved kystnært byggeri ogbyggeri i havneområder bør der generelt tages højde forevt. vandindtrængen, bl.a. ved at væsentlige værdier ikkeplaceres i stue eller kælderplan.

I DANMARK

må vi forvente højere temperaturer, mere nedbør omefteråret og om vinteren, men mindre i form af sne,mindre nedbør om sommeren, men flere voldsommeregnskyl, hyppigere vestenvind og endelig en stigendevandstand i havet.

(Effekter af Klimaændringer, ATV, september 2003)

11

INFO

12

Konkurrencepræget dialog

ÅBNER MULIGHED FOR AT UDBYDER KAN

INDHENTE TILLADELSE TIL AT BENYTTE

IDEER FRA DE BYDENDE OG FRI FORUDSER, AT DETTE VIL BLIVE MERE

REGLEN END UNDTAGELSEN.

INDKØBSDIREKTIVET


Der er tale om en ny udbudsform,der er en hybrid mellem udbud efterforhandling og et begrænset udbud. Konkurrencepræget dialog er tænktsom en fleksibel udbudsprocedure,der giver udbyder mulighed for atdrøfte løsningen af en opgave medpotentielle tilbudsgivere, når der ertale om særligt komplekse kontrak-ter, det være sig såvel tekniske vilkårsom selve de kontraktretlige - og/eller finansielle vilkår, herunder prisen. Konkurrencepræget dialogforegår i to faser - en dialogfase og etreelt udbud. Først vælger udbyderde tilbudsgivere, der skal forhandlesmed i dialogfasen. Tilbudsgiverekommer med hver deres forslag,som danner grundlag for den efter-følgende forhandling. Det er hensig-

ten, at udbyder ved gennemførelsenaf dialogfasen skal finde ud af, hvor-ledes han bedst får opfyldt sinebehov og på denne måde får detbedste grundlag for at gennemføredet efterfølgende udbud.

Det er i og for sig en udmærket idé.Problemet er efter FRI's vurdering, atudbyder ikke må fortælle de byden-de om hinandens idéer, idet det ligger fast, at der ikke må finde”cherrypicking” sted. Men hvad er såfordelen for udbyder? Hvis ikkeudbyder kan finde frem til det opti-male grundlag for det efterfølgendeudbud, hvordan skal udbyder såkunne opnå de fordele, som er for-udsat ved denne udbudsform? Indkøbsdirektivet åbner mulighedfor at udbyder kan indhente tilla-delse til at benytte ideer fra debydende og FRI forudser, at dette vilblive mere reglen end undtagelsen. Udover at selve konkurrenceformener meget bekostelig for tilbudsgiver-ne, der skal deltage i en forhandling,før de overhovedet får lov til at afgi-ve tilbud, taler risikoen for, at der vilblive benyttet løsningsforslag fra alletilbudsgiverne - med eller uden for-håndstilsagn - for, at der skal ydestilbudsgiverne kompensation, somman kender det fra projektkonkur-rencer og totalentreprisekonkur-rencer.

FRI er derfor meget tilfreds med, atKonkurrencestyrelsen i vejledningentil Indkøbsdirektivet fremhævermuligheden for, at ordregiver kantræffe beslutning om betaling af tilbudsgiverne også med denneudbudsform, der samtidig efterKonkurrencestyrelsens vurderingstiller helt andre krav til deltagernesressourceanvendelse og kreative ind-sats sammenlignet med almindeligeudbud.

KONKURRENCEPRÆGETDIALOG ER EN NY UDBUDSFORM, DER ER EN HYBRID MELLEM UDBUD EFTER

FORHANDLING OG ET BEGRÆNSET UDBUD.

Danmark valgte at medtage

muligheden for at anvende

Konkurrencepræget dialog,

da det nye Indkøbsdirektiv

blev implementeret ved års-

skiftet 2004/2005.

KONKURRENCESTYRELSENFREMHÆVER MULIGHEDEN FOR AT ORDREGIVER KAN BETALE TILBUDSGIVERNE, DA

KONKURRENCEPRÆGET DIALOG STILLER HELT ANDRE KRAV TIL DELTAGERNES RESSOURCE-ANVENDELSE OG KREATIVE INDSATS SAMMENLIGNET MED ALMINDELIGE UDBUD.

13

EN BETYDNINGSFULD DELEGATION FRA KINA PÅ 82 PERSONER

DELTOG I FIDIC 2004 KONFERENCEN I KØBENHAVN

FIDIC

At bide skeer med Kina

Landet fokuserer på fortsat udviklingaf infrastrukturen, lider af ringeenergieffektivitet, manglende energi-kapacitet og stadigt mere alvorligemiljøproblemer. Samtidig betyderBeijings OL-værtsskab i 2008, at enmasse investeringer fremrykkes. Derer virkelig brug for de danske råd-giveres kompetencer. Ydermere erKinas teknokratiske samfund kraftigtdomineret af ingeniører i de ledendepolitiske og administrative organer.Endelig betyder den generelle globa-lisering, at en række af de rådgiven-de ingeniørers kunder i Vesteuropaetablerer sig i Kina og derfor oftetrækker deres sædvanlige rådgiveremed ud. Det er ren guf for rådgiven-de ingeniører.

Men risiciene ved at operere i Kinaer tæt ved at være lige så store sommulighederne. Kineserne vil megetgerne samarbejde og lære af de dan-ske rådgivere. Samtidigt er de megetprisbevidste og præget af stor selvtil-lid, hvad angår egne evner. Ogteknisk er de allerede ganske dygti-

ge. Man skal passe på, at man ikkekommer til at forære hele den del afens viden, som kineserne eftertrag-ter, væk gratis. Længere nede i pro-cessen er det nemlig ikke sikkert, atde husker at tage det udenlandskefirma med. Den fælde er mange alle-rede røget i. Af naturlige årsager harkineserne som regel mere end sværtved at forstå rimeligheden af de dan-ske lønniveauer. For en kineser er dedanske lønninger ren science fiction.

Hvis man ikke får fat i den rigtigelokale samarbejdspartner kan detvære svært at operere i Kina. De kine-siske beslutningsprocesser er megetuigennemsigtige og nærmest umuligeat sætte sig ind i for ikke-asiater. Bådekulturen og sproget spiller ind. Manskal kunne stole 100 % på sin kine-siske partner. Mange Kinaerfarne for-retningsfolk taler om nødvendighe-den af at opbygge egentlige personli-ge venskaber med samarbejdspartne-ren. Derfor kan fælles eksportfrem-stød være nyttige til at få åbnet derette døre.

Hvad er det så de danske rådgiverehar at sælge til kineserne? FRI'smedlemmer kan tilbyde spidskom-petencer inden for specifikke områ-der - miljø, energieffektivitet, bro-bygning - og måske især god pro-jektledelse. Den kinesiske økonomiboomer, og tempoet gør, at mangeprojekter sættes i søen for hurtigt.Alt for mange små og store ildebran-de skal klares hen ad vejen, og denoverordnede koordinering manglerofte. Det er hovedbudskabet til dekinesiske beslutningstagere.

I februar 2004 deltog rådgiverneaktivt i statsminister Anders FoghRasmussens besøg i Kina. I alt 3 råd-givende ingeniørfirmaer og 3 arki-tektvirksomheder deltog i fremstødeti regi af AI-Rådet, der var medar-rangør. Der blev holdt en rækkegode kontaktmøder på højt niveauog der var i delegationen stor til-fredshed med statsministerens ind-sats for dansk eksport.

Kina er ikke til at komme

udenom, hvis man vil være

med, der hvor tingene sker

og internationalisere sin

virksomhed. Kinas vækst har i

et par årtier ligget på 7-10 %

p.a. og landets befolkning

har ultimo 2004 rundet de

1,3 mia.

FOTO

GR

AF:

KLA

US

MØ

LLER

Copenhagen 2004

PÅ GENERALFORSAMLINGEN I FIDIC, UNDER FIDIC 2004 KONFERENCEN, BLEV RAMBØLL

GRUPPENS CEO FLEMMING BLIGAARD PEDERSEN MED STORT STEMMEFLERTAL VALGT IND I

FIDIC'S EXECUTIVE COMMITTEE. FLEMMING BLIGAARD PEDERSEN VAR INDSTILLET SOM

FÆLLES KANDIDAT FOR DE 5 NORDISKE RÅDGIVERFORENINGER.

14

FIDIC Executive Committee

Blandt de hotte emner netop nu erPPP - Public Private Partnership -som er kendt under mange andrebetegnelser. EFCA's udvalg omProject Financing har arbejdet medat kommentere Kommissionensgrønbog om offentlig-private part-nerskaber og om fælleskabslovgiv-ningen om offentlige kontrakter ogkoncessioner. Desuden har udvalgetindhentet erfaringer fra rådgiverne iEuropa med gennemførelsen afsådanne opgaver - m.h.p. at fremme

udbredelsen af disse modeller. Udvalget om Professional Liabilitysøger at klarlægge vilkårene for råd-giverforsikringer. Det er i en rækkelande for tiden meget svært at bliveforsikret og præmieniveauet erstærkt stigende. Her har erfaringernefra Danmark og Norge med for-eningsbaserede forsikringsordningervakt meget stor interesse. EFCA's udvalg om DevelopmentCooperation håndterer de mangeproblemer og forhold i relation til

EU's udviklingsbistand i EuroAid,som har forretningsmæssig storbetydning for rådgiverne på grund afde meget store bistandsbeløb, der ertale om. Efter at det ny direktiv for offentligeindkøb efter mange års forberedelserblev endeligt vedtaget tidligt i 2004,arbejder udvalget om PublicProcurement nu med indsatser for atsøge at mindske omfanget af in-house engineering i Europa samtmed Kommissionens forslag tilServicedirektiv, der har til formål atlette etableringer og grænseover-skridende leverancer af tjenester.

EFCA's bestyrelse har bl.a. taget sigaf samarbejdsaftalen med FIDIC omopgave- og ansvarsfordelingenmellem de to organisationer, somblev endeligt underskrevet påEFCA's generalforsamling i Istanbul islutningen af maj. FRI deltageraktivt i EFCA's bestyrelse samt i allede nævnte udvalg.

Den europæiske rådgiverfederation har haft et travlt år.

Flere og flere af de emner, som Kommissionen arbejder

med og som danner grundlag for kommende europæisk

lovgivning, har væsentlige forretningsmæssige konsekvenser

for rådgiverne.

EFCA

FRI gennemførte i samarbejde medFIDIC og DIEU et internationalt træningsprogram for yngre ledere

som optakt til FIDIC konferencen iKøbenhavn. I februar 2004 begyndte program-met med 16 deltagere fra 10 forskel-lige lande. Alt arbejde og dialog foregik virtuelt.Deltagerne udvekslede synspunkterog idéer via internettet - i det virtu-

elle forum, som var udviklet specielttil træningsprogrammet. Emnerne var Organisation & HumanResources, Ownership Structures,Marketing of Consulting Servicesand New Technologies, CulturalChanges and Globalisation.Efter 7 måneders virtuel dialogmødte 13 af de 16 deltagere hinan-den til FIDIC konferencen iKøbenhavn. De forberedte her denfælles præsentation af træningspro-grammet og resultaterne af derescasestudies. Over for alle øvrige del-tagere i FIDIC konferencen præsen-terede de forløbet og resultaterne aftræningsprogrammet. Emnerne vartæt forbundet til hovedtemaet forkonferencen, og præsentationen ogden efterfølgende debat var derforyderst relevant for alle tilstede-værende.

Young Professionals

Flemming Bligaard Pedersen

15

Konferencen blev holdt på HotelScandinavia i København fra 12. - 16.september og samlede mere end 500deltagere fra 59 lande.

Det var FRI’s ambition, at konferen-cen skulle sætte fokus på de forret-ningsmæssige aspekter i rådgiv-ningsbranchen. På vækst, indtjening,forretningsudvikling og ledelse, - påglobaliseringens udfordringer ogbranchens fremtid.

Det lykkedes, og der var blandt del-tagerne stor tilfredshed med det fag-lige indhold og med afviklingen afkonferencen.

Deltagerne blev budt velkommen tilKøbenhavn ved en åbningsreceptionpå Nationalmuseet, og den formelleåbning af kongressen fandt sted iDet Ny Teater mandag morgen medmusik, sang og dans. De efterfølgen-de indlæg - det såkaldte FIDICForum - var af høj kvalitet medinternationale bidrag af CesarQueiroz fra Verdensbanken, Bud Ahearn, CH2MHill, Gert-JanKramer, Fugro, Bob Emmerson,Arup og Tony Franchescini, Stantec.

Mandag aften viste Københavnskommune stor gæstfrihed ved atinvitere hele konferencen til modta-gelse på Rådhuset - inkl. de berømterådhuspandekager. Deltagerne varglade for at få lejlighed til at sebyens hus indefra og blive budt vel-kommen af Borgerrepræsentationens1. næstformand Hellen Hedemann.Aftenen afsluttedes i Tivoli.

Tirsdagen var helliget en rækkeworkshops om forretningsmæssigeemner. Overskrifterne var bl.a.:From National to Global Player,Developing Skills and Profitability,The Challenge for Consultants in

Developing Economies, Is big better?og Profit by Partnering in Practice.Alle workshops var velbesøgte - selvde, der var planlagt gennemført togange, havde tilstrækkeligt fremmø-de også anden gang.

Tirsdag aften havde ca. 100 af del-tagerne besluttet at se opera i Detkgl. Teater - og de var heldige meden god forestilling og med, at HMDronning Margrethe overværededen. FIDIC Konferencen afsluttedesmed gallamiddag og dans påLangelinie Pavillonen, hvor ikkemindre end 450 gæster deltog.


FIDIC Annual Conference Copenhagen 2004

FRI var i anledning af sit

100 års jubilæum vært

ved den internationale

rådgiverkonference

FIDIC 2004.

Konference

SAS SCANDINAVIA VAR KONFERENCEHOTEL FOR FIDIC 2004.

KONFERENCENS TEMA CONSULTANCY - PROFESSION OR BUSINESS BLEV BELYST OG DEBATTERET

UD FRA FORSKELLIGE VINKLER - VED WORKSHOPS OG VED PLENUMFOREDRAG. HER VED DEN

CANADISKE RÅDGIVERKONCERN STANTEC’S CEO TONY FRANCESCHINE.

16

FIDIC 2004

FRI har i efteråret 2004 udarbejdeten rapport om de danske byg-ningsingeniøruddannelser.

Rapporten præciserer, hvilke krav derådgivende ingeniørvirksomhederstiller til nyuddannede bygningsin-geniørers kompetencer og tekniskeviden for at sikre en fortsat faglig ogforretningsmæssig udvikling i bran-chen. Rapporten beskriver endvidereFRI's vurdering af, i hvilken grad de

nuværende ingeniøruddannelserimødekommer disse krav.Rapportens centrale budskaber eropsummeret i et tilhørendeHoldningsnotat.

FRI slår med Holdningsnotatet etslag for fagligheden i ingeniøruddan-nelserne og en endnu højere priori-tering af de såkaldt hardcore tekniske fag.

Det er tilstedeværelse af høj tekniskviden i virksomhederne og hosenkeltpersoner, der betinger løsningaf komplicerede projekter, hvor derer stillet krav til avancerede løsning-er, fremtidssikrede løsninger osv. Deter også høj teknisk viden, der erbetingelsen for, at danske virksomhe-

der inden for en række fagområderløser specialistopgaver i udlandet.En fastholdelse af det høje tekniskeniveau kræver, at der i uddan-nelserne fokuseres på høj faglighedmed udgangspunkt i hardcore fage-ne. Hardcore fagene indeholder denviden og kompetence, som virksom-hederne efterfølgende har vanskeligtved at bibringe medarbejderne.

Det er FRI's håb, at Holdnings-notatet vil være et bidrag til denfortsatte dialog med uddannelsesin-stitutioner, uddannelsessøgende,ministerier og politikere om, hvor-dan vi i fællesskab sikrer det viden-og kompetenceniveau, som er nød-vendigt for både ingeniørbranchensog samfundets videre udvikling.

Kernekompetencer

FRI sætter fokus på faglig-

heden i ingeniøruddannelsen

og en høj prioritering af

hardcore tekniske fag.


Prisopgave om Fremtiden

FRI modtog 23 opgavebesvarelser ogvidenskabsminister Helge Sanderkårede vinderne af prisopgaven vedFRI's jubilæumsseminar den 11.november 2004 i Experimentarium.Besvarelserne viser, at de danskerådgivere har de rette kompetencerog evner til at tage førertrøjen på idet globale videnkapløb, men det

kræver at de har modet til det, forder bliver kamp til stregen.

Ifølge de 3 vinderopgaver er softcoreledelse og medarbejdere med enstærk forretningsmæssig forståelsenogle af de ingredienser, der skalsikre fremtiden for danske rådgiver-

og videnvirksomheder. Herudoverskal der fokuseres på den synergi,som branchen kan opnå ved at deleerfaringer og arbejde på tværs af tid-ligere faggrænser og endelig på,hvordan rådgiverne sælger det, de erbedst til som videnvirksomheder.

I anledning af sit 100 års

jubilæum udskrev FRI i maj

2004 en prisopgave om

fremtidens rådgiver- og

videnvirksomhed.

Prisopgaven havde 3 hoved-

temaer: fremtidens spids-

kompetencer, øget værdi-

skabelse og fremtidens

organisering og ledelse.

JURYENfor prisopgaven bestod af: Anne-Grethe Foss, Ørestadsselskabet, CarstenToft Boesen, FRI, Flemming Borreskov, Fonden Realdania, HenningChristiansen, Vejdirektoratet, Henrik Dahl, Advice Analyse og strategi,Lisbet Thyge Frandsen, BDO ScanRevision, Martin Ågerup, Akademiet forFremtidsforskning, Per Westergård, Nyhedsmagasinet Ingeniøren og PrebenMejer, Innovation Lab.

17

VINDERNE1. PRÆMIEVINDERNE BLEV UDVIKLINGSCHEF HENRIK KÆRGAARD OG KONSULENT

ELISABETH RIBER CHRISTENSEN, BEGGE FRA NIRAS A/S2. PRÆMIEVINDERNE BLEV KONSULENT IVAR MOLTKE OG

VIDENLEDELSESCHEF NIELS-JØRGEN AAGAARD, BEGGE FRA COWI A/S, 3. PRÆMIEVINDERE BLEV MANAGER BIRGITTE JUUL-SØRENSEN, NNE A/S, BUSINESS MANAGER OLE SPANG-HANSSEN, NNE A/S OG

ASSOCIATE DIRECTOR NILLE JUUL-SØRENSEN, ARUP.

18

Evaluering af rådgivere

Fokus på Sikkerhed og Kvalitet i byggerietFRI lancerede i september 2004 enhandlingsplan for forbedring af sik-kerhed og kvalitet i byggeriet.Handlingsplanen tager fat i 13 cen-trale områder, hvor FRI finder detnødvendigt at gøre en indsats forforbedring af sikkerhed og kvalitet ibyggeriet.

Hen over efteråret 2004 har FRI'shandlingsplan været drøftet med enrække af byggeriets øvrige aktører ogmyndigheder.

Der er også kommet udspil fra byg-geriets øvrige aktører, som lægger sigi forlængelse af FRI's oprindeligeudspil. På baggrund af alle aktørersfælles ønske om at forbedre sikker-hed og kvalitet i byggeriet er der iregi af FRI, DanskeARKitektvirksomheder, Erhvervs- ogByggestyrelsen samt Dansk Byggerinedsat en række arbejdsgrupper der i løbet af 2005 vil udarbejdekonkrete tiltag til forbedring af sik-kerhed og kvalitet i byggeriet.

INFODE 13 OMRÅDER DER ADRESSERES I

FRI'S HANDLINGSPLAN FOR FORBE-DRING AF SIKKERHED OG KVALITET I

BYGGERIET ER:

- KLARERE GRÆNSEFLADER MELLEM

RÅDGIVERE OG ANDRE PROJEKTE-RENDE.

- KLARERE GRÆNSEFLADER MELLEM

BYGGERIETS ØVRIGE AKTØRER.- BEDRE SAMMENHÆNG MELLEM

PLANLÆGNING, PROJEKTERING,TIDSPLAN OG BYGGEPROCES.

- BEDRE HÅNDTERING AF PROJEKT-ÆNDRINGER.

- UAFHÆNGIG EKSTERN KVALITETS-KONTROL VED BYGGERI, HVORTIL

SAMFUNDET STILLER SÆRLIGE

KRAV.- FAGTILSYN I BYGGEFASEN FRA DE

PROJEKTERENDE.- BRUG AF INFORMATIONSTEKNOLO-

GI I BYGGEBRANCHEN.- MYNDIGHEDERNES BYGGESAGSBE-

HANDLING.- BEDRE ORGANISERING OG KVALI-

TET AF BYGGELOVGIVNING.- ANVISNINGER FOR STATISKE

BEREGNINGER.- REVISION AF ANERKENDELSESORD-

NINGEN FOR STATIKERE.- SKÆRPELSE AF KRAV TIL CERTIFI-

CERINGSORDNINGER.- STYRKELSE AF UDDANNELSER OG

FORSKNING PÅ BYGGEOMRÅDET.

Også rådgiverne skal have en karak-terbog i lighed med den som alle-rede er udviklet for entreprenører.Ved udvælgelse af tilbudsgivere tilstatslige og statsstøttede byggeop-gaver skal der fra 1. juli 2005 fraentreprenører med mere end 10ansatte fremlægges en sådan karak-terbog.

Evalueringssystemet skal videreud-vikles til også at omfatte rådgiverne(arkitekter og ingeniører). Det skalfokusere på nogle få, operationelleoplysninger, baseret på rådgiverfir-maernes præstationer i konkrete

byggeprojekter. Det er målsætningenfor Byggeriets Evaluerings Center, atde ”udvalgte nøgletal skal fokuserepå multiple kompetencer og med-virke til at dreje fokus væk fra denbilligst mulige ydelse og over til deprojekteringsydelser, der ud fra ensamlet betragtning giver kunden denbedste værdi.” Dette synspunkt kanrådgiversektoren kun være helt enig i.

Med opbakning fra praktiserendearkitekter og rådgivende ingeniørerhar Byggeriets Evaluerings Centernedsat en balanceret temagruppe

repræsenterende byggeriets parter(bygherrer, entreprenører og rådgi-vere) med henblik på at identificerevelegnede nøgletal for rådgiverfir-maers ydelser og målopfyldelse.

Arbejdet er ikke skredet så hurtigtfrem som oprindelig planlagt - ogder foreligger ikke på nuværendetidspunkt endelige resultater af ind-satsen, herunder hvilke nøgletals-definitioner, der arbejdes med.Rådgiverbranchen venter derfor i tillidsfuld forventning på forslagetfra de vise mænd.

FRI'S 100 ÅRS JUBILÆUM BLEV MARKERET RUNDT OM I LANDET. VED DE LOKALE

JUBILÆUMSARRANGEMENTER HOLDT HISTORIKER HENRIK HARNOW INDLÆG OM RÅDGIVER-

ERHVERVETS HISTORIE, OG DELTAGERNE KUNNE SE DEN JUBILÆUMSUDSTILLING, SOM FRI HAR

PRODUCERET MED UDGANGSPUNKT I ORD OG BILLEDER FRA HENRIK HARNOWS BOG.

Vandreudstilling

FRI 100 års Jubilæum

Huseftersynsordningen

19

For mange små virksomheder erudfærdigelse af tilstandsrapporter enhovedaktivitet, og en enkelt stormedlemsvirksomhed har en andel på15 - 20 % af totalmarkedet.

Det er ikke længere tilladt for ejen-domsmæglere at anvise bygningssag-kyndige til sælgere, der ønsker at fåudarbejdet en tilstandsrapport i for-bindelse med det forestående salg.Baggrunden for ændringen var enmediedebat, hvor der rejstes tvivlom tilstandsrapporternes kvalitet ogtroværdighed samt om den enkeltebygningssagkyndiges uafhængighed,når ejendomsmæglerne havde en såcentral placering i ”fødekæden”.

Økonomi- og ErhvervsministerBendt Bendtsen greb ind og i stedetovergik anvisningsretten for byg-ningssagkyndige til forsikringssel-skaberne. Det var (og er) i bekendt-gørelsen for huseftersynsordningenforbudt for ejendomsmæglere athave interesser i virksomheder, derforetager huseftersyn og naturligvisogså selv at have beskikkede byg-

ningssagkyndige ansat. Men et til-svarende forbud gælder ikke forsik-ringsselskaberne, som i adskillige århar beskæftiget bygningssagkyndigeog hvor nyordningen i de senestemåneder har medført et øget antalansatte. Rådgiverorganisationerne,herunder FRI, har protesteret overdette forhold og har hidtil uden heldpåpeget de konkurrenceforvridning-er, herunder den mangel på konkur-rence og lige adgang til markedet,som nyordningen har medført.

Kritikken af tilstandsrapporterneskvalitet er forstummet på det senes-te. Ud af de seneste års gennemsnitpå 60.000 - 70.000 tilstandsrappor-ter rejses alene klager ved Anken-ævnet for Huseftersyn i et antal påunder 300 om året, hvoraf kun ca.100 får helt eller delvis medhold.Men der kan naturligvis altid fore-komme groteske enkeltsager, der fårstor medieomtale og som fortjenerdet. Den kritik, der tidligere harværet rejst, synes beklageligvis i enrække tilfælde at have haft udgangs-punkt fra selvstændige bygningssag-

kyndige, som har følt sig trængtkonkurrencemæssigt og honorar-mæssigt. Erhvervs- og Boligstyrelsenhar med alle organisationers tilslut-ning nu besluttet at gennemføre enuvildig kvalitetsundersøgelse af ord-ningen for om muligt på dennemåde at få sat et punktum for debatten.

En række ejendomsmæglerkæderhar udarbejdet deres egne tillæg tiltilstandsrapporterne. Tillægsformu-larerne er ofte forsynet med vidt-gående ansvarsfraskrivelser medhensyn til de oplysninger, som frem-går af tillæggene - og klager over tillæg kan ikke indbringes forAnkenævnet for Huseftersyn. En stordel af organisationerne bagHuseftersynsordningen har ønsketdisse forhold ændret. Konkrete for-slag til indhold og formuleringer aftillæg var klar inden sommerferien,men Dansk Ejendomsmægler-forening har forsinket processen ogsituationen er desværre fortsat uaf-klaret.

I 2004 har der været en

vækst i omsætningen af

enfamiliehuse - og det har

afspejlet sig i antallet af

udførte huseftersyn, som i

2004 må antages at nærme

sig de 80.000. En hel del af

FRI's medlemsvirksomheder

arbejder på området.

TRE VERDENSKVINDER TIL INTERNATIONAL RÅDGIVERKONFERENCE I KØBENHAVN.

FRI ER DEN ÆLDSTE FORENING AF RÅDGIVENDE INGENIØRER I VERDEN, OG

DANMARKS STØRSTE RÅDGIVERVIRKSOMHEDER ER BLANDT DE STØRSTE OG MEST

ANERKENDTE I VERDEN.

20

Parallelle rammeaftaler

Rammeaftaler har i realiteten karak-ter af et stående tilbud i rammeafta-lens løbetid. Leverandøren er altsåforpligtet til at levere en ydelse pånogle fastlagte konditioner i ramme-aftalens løbetid, hvorimod ordre-giver ikke er forpligtet til at aftagenogle ydelser i perioden. Ordregiveropnår derfor en meget gunstig posi-tion, hvor han hele tiden kan gøreop med sig selv, om det er mest hen-sigtsmæssigt at indhente tilbud udenfor rammeaftalen eller om det er

mere fordelagtigt at gøre brug aframmeaftalen i den konkrete opgave.

Rammeaftaler har ikke været regule-ret i de klassiske udbudsdirektiver,men har været bredt anvendt. Dethar dog inden for byggeriet været iform af én rammeaftale mellem énleverandør og én ordregiver.Parallelle rammeaftaler - det vil sigehvor der indgås aftaler mellem flereleverandører og én ordregiver omsamme stykke arbejde, har efter

FRI's synspunkt ikke været lovlige.

Danmark har valgt at implementereIndkøbsdirektivets regler om paral-lelle rammeaftaler. Så efter den 1.januar 2005, vil det være muligt atindgå rammeaftaler mellem enordregiver og flere virksomheder,hvor alle vilkår er fastsat i rammeaf-talen.

Hvor det er muligt skal rammeafta-len indgås med mindst 3 virksomhe-

Danmark har som bekendt valgt at lade det nye Indkøbsdirektiv træde i kraft med virkning fra

1. januar 2005. Det var ikke nødvendigt at implementere hele direktivet, idet nogle af

bestemmelserne var valgfri. En af dem var muligheden for at indgå rammeaftaler.

FIDIC Annual Conference

Copenhagen 2004

21

der. Der er derimod ikke nogen øvregrænse for antallet af deltagere. FRIfik i 1998 medhold i en klagesagmod Københavns Lufthavne, hvorder var indgået ikke mindre end 15rammeaftaler om den samme tjenes-teydelse. Konkurrencestyrelsenfinder imidlertid ikke, at denneafgørelse skal ses som udtryk for, atder er et maksimalt antal parter i enrammeaftale. Derimod skal afgø-relsen efter Konkurrencestyrelsensopfattelse tages til udtryk for, at til-

delingen af rammeaftalen skal ske påbaggrund af de valgte tildelingskrite-rier.

Når alle vilkår er fastlagt i rammeaf-talen, er der ikke behov eller mulig-hed for at genåbne konkurrencen.Kontrakten tildeles herefter på bag-grund af de kriterier og vilkår, somallerede foreligger.

Hvis rammeaftalen ikke tager højdefor alle vilkår ved tildelingen af den

konkrete kontrakt genåbnes konkur-rencen ved et såkaldt mini-udbud.

Konkurrencen genåbnes ved, atordregiver retter skriftlig henvendelsetil de 10 rammeaftaleindehavere,idet det forudsættes at de alle er istand til at løse opgaven. Ordregiverfastsætter herefter en rimelig frist forafgivelse af skriftligt tilbud.

Tildelingen skal ske på grundlag afde oprindelige tildelingskriterier.


Formidling og pressekontakt i for-bindelse med Prisopgaven om frem-tidens rådgiver- og videnvirksomhedog udgivelsen af Henrik Harnowsbog ”Viden om - den danske teknis-ke rådgivnings historie 1850 til idag” er eksempler herpå.

De mange jubilæumsaktiviteter med-førte en øget synlighed for FRI i2004.

Synligheden skyldes samtidig enmålrettet kommunikationsindsatsgennem de seneste år fra bådeudvalg og sekretariat med udtalelserog udsendelse af presseinformation,statistik og analyser. Denne indsatshar lønnet sig ved, at pressen i sti-gende grad henvender sig til FRI forat få oplysninger og holdninger om aktuelle emner.

En del af FRI's kommunikations-indsats er rettet mod folkeskoler, gymnasier, handelsskoler og teknis-

ke skoler. FRI forsøger herigennemat øge kendskabet til rådgivererhver-vet og påvirke unges uddannelses-valg i teknisk-naturvidenskabeligretning.

Den interne kommunikation over forforeningens medlemmer er i 2004 blevet styrket ved, at ordningen medgodkendte FRI-rådgivere erstattesmed en ny struktur, som giver med-lemsvirksomhederne mulighed for atudpege et større antal FRI-rådgivere.

Den nye struktur har medført, at FRIi dag har over 1200 FRI-rådgiveremod ca. 650 godkendte rådgivere pr.1. januar 2004.

Alle FRI-rådgivere modtager elektro-niske nyhedsmail samt rådgiverud-sendelser med nye publikationer,FRI's medlemsblad Internt m.v..

FRI har i de seneste år afholdt et stigende antal møder og kurser omrelevante emner for medlemsvirk-somhederne. Ud over detforretningsmæssige input, giver del-tagelse i møder mulighed for atopbygge og styrke et netværk indenfor branchen og blandt eksternesamarbejdspartnere.

FRI's hjemmeside www.frinet.dk erfortsat meget besøgt og benyttet. I 2004 har hjemmesiden væretomdrejningspunktet for de særligejubilæumsaktiviteter: FIDIC konfe-rence, prisopgave, arrangementermv.

Kommunikation

FRI har som led i markeringen

af sit 100 års jubilæum

styrket PR-indsatsen i 2004.

22


Rapport efter rapport fra økonomi ogerhvervsministeriet slår fast, at viden-serviceområdet har det største uud-nyttede eksportpotentiale af alleerhverv. Samtidig er de fleste enigeom, at Danmark i fremtiden først ogfremmest skal leve af viden.Det er vanskeligt at sælge videnser-vice over grænser. Produktet eruhåndgribeligt og købet forudsætter imeget høj grad kendskab og tillid tilleverandøren. Samtidig er videnser-vice underlagt uensartet lovgivning i

de forskellige lande - også indenforEU. Det er på ingen måde lykkedesfor EU at skabe et fungerende indremarked for servicesektoren - og sletikke for videnservice. Det nye ser-vicedirektiv, som forhandles i dissemåneder, vil måske - hvis der ikkebliver indgået for mange kompromis-ser - bane noget af vejen.Men der er nok grund til at under-strege, at det er rådgiverfirmaerneselv og ikke EU-kommissionen, somvil skulle realisere potentialet forvidenserviceeksporten. Derfor børrammebetingelserne for videnservice-sektoren prioriteres højt. Og det erikke tilfældet i øjeblikket.

Danmarks Eksportråd med HenningDyremose i spidsen har netop beslut-tet at fokusere på at øge den danskekultureksport. BornCreative hedderprogrammet rettet mod den danskekultur og oplevelsesindustri medfokus på design, spil, medie og film.I det seneste kuld SMV-eksportkon-sulenter er der blevet plads til enkonsulent med sektorekspertise framusikbranchen. Samtidig harKulturministeriet afsat 12 mio. kr.over de næste 3 år, hvor man håber

at fordoble den danske musikeksporttil 1,4 mia. kr. Men hvad med atsatse på videnserviceeksporten?

En sådan satsning bør især baserespå, at fundamentet for eksport somregel er et hjemmemarked af en visvolumen og faglig sværhedsgrad. NårDanida indliciterer ulandsopgavernebliver rådgivervirksomhedernes kom-petencefelter mindre. Branchen fårdermed mindre at tilbydeVerdensbanken, EU og andre betyde-lige kunder - til skade for danskevidenserviceeksport.Hvis kommunalreformen skubberamternes fagmiljøer indenfor vand ogmiljø over i offentlige institutioner,vil der reelt ske en statslig indlicite-ring af opgaverne. Lad os undgå det.

Samtidig er mange udbud i udlandetforbundet med ret store tilbudsom-kostninger kombineret med ganskesmå chancer for at vinde opgaverne.Derfor er det nyttigt at støtte især desmå og mellemstore rådgiverfirmaerøkonomisk, så de danske rådgiverebliver kendte hos de store kunderude i verden og derved får hul igen-nem.

Regeringen kan gøre meget mere for danskvidenserviceeksport?

• Stop indliciteringen afulandsopgaverne i Danida

• Læg pres på de internationaleorganisationer, så korruptionbekæmpes

• Genindfør støtte til tilbuds-udarbejdelse i forbindelse medudbud i udlandet

• Sørg for at kommunalreformenfører til øget udlicitering

• Øg brugen af Offentlige PrivatePartnerskaber (OPP)

Videnserviceeksport

ja/nej/ved ikke

23

KØBENHAVNS KOMMUNE INVITEREDE FIDIC KONFERENCENS DELTAGERE TIL MODTAGELSE PÅ

RÅDHUSET. BORGERREPRÆSENTATIONENS 1. NÆSTFORMAND BØD KONFERENCEN

VELKOMMEN, OG DELTAGERNE VAR BEGEJSTREDE FOR AT SE BYENS HUS.

på Rådhuset

Rådgiverkonferencen

Styrk samarbejdet mellem offentlige og private aktører!

OMKOSTNINGERNEI FORBINDELSE MED AT PLANLÆGGE-,UDBYDE OG GENNEMFØRE ET OPP PROJEKT KAN I STARTEN VÆRE SÅ

HØJE, AT DETTE I SIG SELV UDGØR EN

BARRIERE FOR AT MARKEDET FOR

OPP UDVIKLES.

FRIER MEGET TILFREDS MED, AT REGERING-EN I SIN HANDLINGSPLAN LÆGGER OP

TIL EN RÆKKE NYE INITIATIVER

EN RAPPORTFRA DEN BRITISKE RIGSREVISION HAR

PÅVIST, AT OPP PROJEKTER I HØJERE

GRAD LEVER OP TIL BUDGETTER OG

TIDSPLANER END TRADITIONELLE UDBUD

Den offentlige sektor skal blivebedre til at bruge markedet, når derskal leveres service til borgerne.Tiden er moden til at nytænke detraditionelle samarbejdsmodeller ogbringe markedsdynamikken ind påmange af de områder, der tidligerehar ligget i offentligt regi. Og herkommer den nye organisationsformOffentligt Privat Partnerskab - i daglig tale OPP - ind i billedet.

OPP er ikke et mål i sig selv.Ufornuftige projekter bliver ikkebedre af at bliver udført i OPP, menen hensigtsmæssig brug af OPP kanføre til innovation, øget kvalitet ogeffektiv udnyttelse af samfundetsressourcer.

Mange af vores nabolande er langtfremme med nytænkning af sam-arbejdet. Og med regeringens”Handlingsplan for Offentlig-PrivatePartnerskaber” er Danmark klar til atfølge trop. Indtil nu har FRI's med-

lemmer været stærkt involveret iErhvervs- og selskabsstyrelsensudarbejdelse af vurderingsværktøjer,basiskontrakten og vejledninger hertil. Herudover har en arbejds-gruppe under FRI udarbejdet etnotat om faseinddelingen ved OPPsamt om betalingsmekanismer. Menalt dette er jo indtil videre teori.

For at få rigtig gang i OPP iDanmark er regeringen nødt til atrevidere reglerne om deponering.

Regeringen etablererede for 2003 og2004 to puljer på i alt 200 mio.kr. -og det forslår ingen steder, når derer tale om projekter af størrelsen100 til 200 mio.kr. som det forud-sættes for at gøre OPP attraktivt.Derfor er FRI meget tilfreds med, at regeringen i sin handlingsplanlægger op til en række nye initiativerbl.a. ved at etablere klare retnings-linjer for kommuners fritagelse fralånedeponeringsreglerne.

ET OPPPROJEKT INDEHOLDER SAMME FASER

SOM ET TRADITIONELT UDBUD, MEN

INDHOLDET AF FASERNE OG VARIGHEDEN

AF DEM ER ANDERLEDES, HVORFOR DER

OGSÅ ER ANDRE OMKOSTNINGER FOR-BUNDET MED AT GENNEMFØRE DE

ENKELTE FASER.

24

At donorerne fokuserer deres antikorruptions-indsats på projektniveau for meget på afstraf-felsen af de firmaer, som fanges på fersk gerning.I stedet bør man indse, at korruption er ganskeudbredt og sjældent kan afsløres/bevises.Ressourcerne bør derfor i langt højere gradanvendes på forebyggelse end på at gennemføredyre retssager eller andre juridiske processer,hvor bevisbyrden er mere end tung.

At Danida bør øge presset på de multilateraleorganisationer til aktivt at forebygge korruptionpå projekt og programniveau. Evaluerings-komiteerne beslutter hvilken rådgiver, der vinderopgaven. Derfor må disse komiteers evalueringefterprøves ved udtagning af stikprøver.

At alle donorer bør forholde sig eksplicit ogåbent til korruption i de lande, som ligger skidtpå Transparency Internationals korruptionsind-eks. Hvilke forholdsregler har man iværksat?Hvordan sikrer man sig? Hvilke incitamentergiver man modtagerinstitutionerne til at forbedresituationen?

At alle donorer som Danida har gjort det i Ugandabruger den viden man har. I Uganda finansiererDanida et antikorruptionsprogram i 2-3 navngivneinstitutioner, som er kendt for at være plaget afkorruption. Eksempel til efterfølgelse.

At donorerne i samarbejde med de multilateraleudviklingsbanker presser ulandene til at gøre lovgivningen mere enkel og lovgive om, at top-politikerne hvert år skal offentliggøre deres ind-komst og formue. Også hvad dette angår, erUganda gået foran.

FRI mener:

25

HISTORIE OG NUTID, DANMARK OG VERDEN.

FIDIC KONFERENCEN TIL RECEPTION PÅ NATIONALMUSEET I KØBENHAVN.

Nationalmuseet

FIDIC 2004

Korruption - de svagestes mareridt

Korruption er i den globalise-

rede verden at betragte som

et rammevilkår for rådgiver-

branchen. Det samlede

omfang vurderes at udgøre

op mod 3% af hele verdens

BNP - eller ca. 1000 mia.

USD.

Ikke mindst i mellemindkomst ogudviklingslande er korruptionenganske udbredt. Kofi Annan ogVerdensbankens præsidentWolfensohn har begge udnævnt korruption til at være den størsteenkelt-barriere for økonomiskudvikling i ulandene. Korruptionenrammer de svageste og fattigste i etsamfund hårdest. Og det er netop ide korruptionsplagede lande atbehovet for udenlandsk rådgivningindenfor bl.a. miljø og infrastrukturer allerstørst. Derfor arbejder FRIsammen med medlemsvirksomhe-derne systematisk med korruptions-bekæmpelse på flere fronter.

Danida har hidtil opereret de factokorruptionsfrit. Nu er den danskeulandsbistand imidlertid blevetdecentraliseret og afbundet.Samtidigt er der en generel tendenshen imod mere brug af budgetstøtteeller generel sektorprogrambudget-støtte. Under de rette betingelserstøtter rådgiverbranchen denneudvikling. Men de 3 ændringer øgerrisikoen for korruption. Når korrup-tion er en del af hverdagen i et land,øges risikoen for, at rådgiverfirmaetbliver udsat pression.

I relation til andre kunder er kor-ruption allerede en del af hverdagen.For Verdensbanken og den Asiatiskeudviklingsbanks lånefinansieredeprojekter ligger købsbeslutningenfuldt og helt hos modtagerlandet.Især Verdensbanken opleves somværende for passiv i forhold til kor-ruptionsproblemet. Danske rådgiverehar tradition for at holde sig pådydens smalle sti men rammes

hårdt. Mens man godt kan vindekontrakter kontraheret af institutio-nerne selv, er det mere end svært atvinde de lånefinansierede opgaver.

Transparency International (TI)peger på de store korruptionsproble-mer i de nye EU-lande i forbindelsemed disse landes egenadministrationaf struktur og sammenhørigheds-fonde. T.I. har ved flere lejlighederbeskyldt kommissionen for i politiskkorrekthed at feje problemet indunder tæppet. En kæmpe udfordringfor rådgiverbranchen i lande, der iførtiltrædelsesperioden har væretsærdeles gode markeder.

Hvad gør FRI?

FRI er i AI-Rådets regi i løbende dialog med Danida om korruptions-faren og har bl.a. fået Danida til atkræve af rådgivere, som vil prækva-lificeres, at de forholder sig aktivt tilkorruptionsbekæmpelse internt ideres organisation.

Via den fælleseuropæiske rådgiveror-ganisation EFCA søger FRI at få EU-kommissionen til at øge kontrollenmed evalueringskomiteernes arbejde- f.eks. ved at foretage stikprøvevisuafhængig tilbudsevaluering.Kommissionen mangler værktøjer ogregelsæt at basere en aktiv indsatspå.

I FIDIC og EFCA regi samarbejdesligeledes med TransparencyInternational. Målet er her bl.a. atsikre, at donorerne ikke benytter sigaf budgetstøtte i lande eller institu-tioner, som er plaget af korruption.

Jubilæumsfest

FRI FEJREDE 100 ÅRET MED EN STORSLÅET FEST FOR MEDLEMSKREDSEN DEN 12. NOVEMBER

PÅ BASE CAMP. FÅ INDBUDTE GÆSTER HERIBLANDT FRA FRI'S SØSTERFORENINGER I DE

ØVRIGE NORDISKE LANDE FESTEDE MED. FLERE GIK PÅ SCENEN MED GAVER OG VELVALGTE

ORD. HER ER DER SVENSK KRYSTAL FRA STD'S FORMAND OG DIREKTØR.

26

Fortsat kampom PSO-rådgivningsmidler

Til trods for en uafhængig

evaluering af elnetselskaber-

nes PSO-finansierede energi-

rådgivning, der konkludere-

de: ” Samlet har vi ikke

fundet nogen effekt af el-

netselskabernes erhvervsråd-

givning” (AKF, oktober 2004),

er det stadigvæk usikkert om

substansen i rådgivningen

bliver væsentligt ændret.

FRI har i flere år arbejdet for, at derskulle være fri konkurrence på markedet for PSO-finansieret energi-rådgivning. I 2003 medvirkede FRItil, at Økonomi- og ErhvervsministerBendt Bendtsen besluttede, at derskulle gennemføres en evaluering afelnetselskabernes PSO-finansieredeenergirådgivning. I oktober 2004udkom den kritiske evaluering afden eksisterende ordning. Herefterfulgte FRI i samarbejde med TEKNIQ, Landbrugsrådet, Hånd-værksrådet og Foreningen for Slut-brugere af Energi op på evaluering-

en, med en fælles henvendelse tilØkonomi- og ErhvervsministerBendt Bendtsen, med ønsket om atevalueringen skulle blive et afsæt tilen langt mere fleksibel og effektivordning end den der findes i dag.

Med Regeringens første udkast tilHandlingsplan for en fornyet energi-bespareindsats, som blev fremlagtumiddelbart før nytår, er der ikkenogen klar indikation af, om manfaktisk ønsker at ændre forholdene.Udkastet til handlingsplan åbner opfor, at der skal være øget konkurren-

FRI 100 år

PSO-midlerne opkræves viaelprisen med et beløb svarendetil ca. 0,5 øre/kWh. Beløbeneforvaltes af elnetselskaberne,der fortrinsvis anvender dem tilegne energirådgivningstjenester,og fortrinsvis opererer inden forafgrænsede geografiske ogteknologiske områder. Mangeerhvervsvirksomheder har påegen foranledning gennemførtde aktiviteter, som elnetsel-skaberne kan tilbyde, ellerønsker at benytte andre løs-ninger; løsninger som givermere miljø for pengene i netopderes situation end de der til-bydes af elnetselskaberne.

INFO

Uddrag af de fem erhvervsorgani-sationers fælles brev tilØkonomi- og ErhvervsministerBendt Bendtsen, om den fremti-dige organisering af energiråd-givningen:

”Vi foreslår derfor, at de opkræ-vede DSM-midler fra el, gas ogfjernvarme samles i én pulje,som kan administreres af eksem-pelvis en Energisparefond, iEnerginet Danmark eller hos enlignende aktør. Der skal være ligeadgang til midlerne i en sådanfond, således at energiselskaber-nes konsulenter, rådgivere,installatører og virksomhedernesegne rådgivere alle kan tilbyde

forbrugere og erhvervsliv energi-rådgivning. Midlerne til denvederlagsfrie rådgivning vil sam-tidig i højere grad kunne fordelesefter kundernes egne ønsker,således at kunderne får en langtstørre indflydelse på den udøve-de rådgivning. Ved at samle alleDSM-midler i en fælles pulje,administreret af en uafhængigfond, vil opgaverne kunne ud-bydes i fri konkurrence, såledesat der opnås omkostningseffekti-vitet i udførelsen til gavn for for-brugerne. Endvidere kanydelserne målrettes slutbrugerneog dermed samlet set skabe dennødvendige fleksibilitet.”

27


I november 2004 udkom bogenUdvikling af videnservice fra NytTeknisk Forlag.

Bogen er skrevet af Finn Valentinog Per Vejrup-Hansen fraHandelshøjskolen i Københavnpå baggrund af et flerårigt pro-jekt, som er gennemført i et samarbejde mellem CopenhagenBusiness School, FRI og en rækkeaf FRI's medlemsvirksomheder.

Bogen afdækker ved en systema-tisk analyse af 11 cases fremkom-sten af nye forretningsområder irådgivende ingeniørvirksomheder.Analysen viser samtidig den bag-vedliggende udvikling af ny videnog de faktorer, der betinger ensucces eller fiasko.

Caseundersøgelsen underbyggesaf en statistisk analyse af medar-bejdernes kompetencer og virk-somhedernes økonomiske succes.

ce, men PSO-midlerne tilfalder fort-sat elnetselskaberne, som ikkepålægges at sende rådgivningen iudbud.

FRI vil, i samarbejde med resten afdet private danske erhvervsliv, arbej-de videre på at få skabt en ordningomkring energirådgivningen der somminimum er tilpasset de vilkår deprivate erhverv arbejder under - ogsom gavner dansk erhvervsliv gene-relt.

PSO betyder Public ServiceObligation. Det er elforbruger-ne der over deres elregningbetaler et særligt PSO-bidrag,for at elnetselskaberne kan lavesærlige ikke-kommercielle til-tag, herunder foretage ikke-kommerciel energirådgivning.PSO midlerne omtales også inogle sammenhænge som DSM-midler, hvor DSM betyderDemand Side Management, damidlerne skal anvendes til atstyre efterspørgslen på energi.

INFO

Fornyelser i videnservice

28

FRI's jubilæumsdag

Jubilæumsseminaret satte fokus påbåde fortid og fremtid. historikerHenrik Harnow tog udgangspunkt isin bog "Viden om" og fortalte områdgivererhvervets historie og udvik-ling. En historie, der strækker sig ca.150 år tilbage i tiden, hvor branchensom følge af industrialiseringen foralvor blev etableret.

Sociolog og forfatter, Henrik Dahlholdt et inspirerende indlæg om atgive gode råd. Han påpegede bl.a. atden helt store vækst i branchen harfundet sted i de sidste 20-25 år -nemlig i forbindelse med afindustri-aliseringen af samfundet.

Fremtidsforsker og jurymedlemMartin Ågerup lagde op til kåringenaf prisopgavens vindere. Han for-talte, at samtlige besvarelser beskæf-tiger sig med, hvordan man tjenerpenge som rådgivende ingeniør. Etspørgsmål som optager danske videnerhverv som helhed.

Højdepunktet på seminaret varvidenskabsminister Helge Sanderskåring af vinderne af FRI'sPrisopgave. Helge Sander indledtemed at rose prisopgavens emne, der- som han udtrykte det - rammerlige i hjertekulen på dét regeringenhar sat fokus på og dokumenteretalvoren af i den netop gennemførtefinanslov; nemlig hvad skalDanmark leve af i fremtiden?Videnskabsministeren fremhævedeselv tre svar på spørgsmålet.

For det første skal vi satse endnumere på højteknologi, for det andetskal vi blive bedre til at producerepå områder, hvor vi enten har sær-lige styrker eller særlige muligheder.Og sidst men ikke mindst skal visøge at skabe offentligt-privat sam-spil så vi får bragt forskning og ny

viden frem til praktisk anvendelse.Herefter overrakte en veloplagtvidenskabsminister de tre grupper afprisopgavevindere deres præmier påhenholdsvis 25.000 kr., 15.000 kr.og 10.000 kr.

I forlængelse af seminaret inviteredeFRI til reception. Mange fremmødtefra FRI's medlemsvirksomheder ogsamarbejdspartnere deltog i seminarog reception og medvirkede til envellykket og festlig dag.Om aftenen dannede Base Camprammen om en storslået og minde-værdig jubilæumsfest for medlems-kredsen.

FRI'S 100 ÅRS JUBILÆUMSSEMINAR OG EFTERFØLGENDE RECEPTION FANDT STED I

EXSPERIMENTARIUM I HELLERUP. VIDENSKABSMINISTER HELGE SANDER

ØNSKEDE FORENINGEN TILLYKKE OG KÅREDE VINDERNE AF FRI'S PRISOPGAVE.

Videnskabsministeren

Kåring af prisvindere

Den 12. november 2004 fejrede FRI sit 100 års jubilæum i

København. Om dagen med seminar og reception i

Experimentarium i Hellerup og om aftenen med

jubilæumsfest på Base Camp på Holmen.

Farvel - og tusind tak

29

Alt godt har en ende - ellers ville detikke være godt. Sådan er det ogsåmed min aftale med FRI om at vare-tage opgaven som direktør. Jeg hardeltaget i FRI's bestyrelsesmøder i19 år i træk som bestyrelsesmedlem,formand og senest 12 år som direk-tør. Jobbet har for mig alle dageværet spændende, afvekslende, kræ-vende og givende på samme tid.Tillad mig i denne anledning atkomme med en række spredte ogpersonlige erindringer, betragtningerog kommentarer til mine mange år iforeningens tjeneste.

Jeg var blevet medlem af foreningeni 1978, da jeg indtrådte i den tomand tunge direktion for A/SSamfundsteknik. I løbet af 1980-erne blev det FRI's sjettestørste med-lemsforetagende med lidt over 300medarbejdere. Vi var medlemmer afFRI - det var en selvfølge - og jegdeltog i de årlige generalforsamling-er, men havde herudover ikke nogetforhold til foreningens arbejde.

Min første direkte kontakt til FRI vari første halvdel af 1980-erne, hvorjeg blev indkaldt til en røffel ved etmøde i FRI's bestyrelse. Baggrundenvar at jeg var indtrådt i bestyrelsenfor Vordingborg Køkkenet A/S påanmodning af Sparekassen SDS, derhavde overtaget aktierne i firmaetefter at en konkurs truede.Fabrikken skulle reorganiseres oghave et nyt produktionsanlæg ogman ville derfor gerne have entekniker med i bestyrelsen i forbin-delse med de vidtgående beslutning-er, der skulle træffes. FRI fandt detumiddelbart i strid med foreningenskrav til medlemmernes uvildighed atmedvirke i bestyrelsen for et firma,

der producerede til byggesektoren.Det lykkedes mig at overbevise FRI'sformand og bestyrelse om at det varsjældent, at jeg som rådgivendeingeniør havde indflydelse på valg afkøkkenfabrikat, så der var næppenogensinde et habilitetsproblem - ogjeg fik lov til at fortsætte i køkken-fabrikkens bestyrelse indtil omstil-lingerne var afsluttet. Jeg er gladover at virksomheden fortsat findes.FRI's krav til gennemsigtighed oguvildighed er i dag grundlæggendede samme rent indholdsmæssigt,men heldigvis uden den samme gradaf håndskyhed over for at deltage idet virkelige liv.

Kort tid senere blev jeg af FRIspurgt, om jeg ville medvirke tiletablering af en besigtigelsesordningfor enfamiliehuse i samarbejde medPAR. Vi fik gennemarbejdet et for-slag til en standardiseret besigtigel-sesydelse, således at der på forhåndkunne gives bestilleren en endeligpris for besigtigelsen. Nu 20 år efterkan man andet steds i denne årsbe-retning se hvad det førte til. Detnuværende system med tilstands-rapporter er en direkte videreførelse,men nu som en offentligt reguleretordning med en lovgivningsmæssigoverbygning, der gør systemetendnu mere attraktivt for brugerne -og med samme sigte som i sin tid: atminimere antallet af efterfølgenderetssager.

Arbejdet med husbesigtigelsernehavde givet mig lyst til mere aktivdeltagelse i organisationsarbejdet.Jeg indvalgtes i bestyrelsen i 1986 ogkom snart ind i forsikringsudvalget.Emnet har siden haft min storeinteresse - og det er lykkedes kon-

stant at videreudvikle forsikringen,så den hele tiden dækker firmaernesbehov og samtidig er økonomiskgunstig. Da jeg tiltrådte som forsik-ringsudvalgsformand, var resultatfor-delingsreglen sådan, at medlemsfir-maerne og Aug. Borgen hver fik 50%af et overskud, mens medlemmerne100 % skulle dække et underskud.Det er med sådan en fordeling indly-sende attraktivt altid at have under-skud, men det var Aug. Borgen, derhavde det sidste ord ved den årligepræmiefastlæggelse, så der var somregel overskud. Vi fik gradvis ændretsystemet til en langt mere balanceretordning.

Med foreningens direktør civilinge-niør Tage Dræbye havde jeg et godtog for mig lærerigt samarbejde. Somtidligere folketingspolitiker kunneTage Dræbye sit håndværk med at fåting gennemført, og han tænkte pået højt abstraktionsniveau med hen-syn til motiver, udfordringer ogmuligheder for varetagelsen af FRI'sinteresser. Det var i disse år, atmange kræfter blev lagt i byggerietskvalitetsreform, i projekt ”dobbeltop” - dobbelt så god kvalitet for denhalve pris m.m.

Fra min formandstid i årene 1989 -1993 hæfter jeg mig særlig ved tobegivenheder. Den ene var op-sigelsen af de hidtil gældende hono-rarregler for bygge- og anlægsopga-ver for offentlige bygherrer. Der varfra FRI's og PAR's side i 1970-ernebrugt uendelige ressourcer på ABR75 (siden ABR 89) og på honorarre-glerne for arkitektarbejder, kon-struktioner, installationer oganlægsarbejder - kaldet ”specialnor-merne”.

John Cederberg

FRI

30

Det var et rigtigt ”ingeniørsystem”med reguleringsmekanismer for alt,så forventningen var at det kunneholde i det uendelige. Men der varalligevel en mistelten i reguleringssy-stemet. Honorarsatserne skulle regu-leres svarende til stigningerne igrundlønnen for overenskomstansat-te civilingeniører. Men i en langårrække i 1980-erne blev en stor delaf de faktiske lønstigninger i denoffentlige sektor givet som størrekvalifikationstillæg og ikke som øgetgrundløn. Så honorarerne blev kunreguleret ganske lidt, mens lønudgif-terne steg væsentligt. Det var umu-ligt at få den offentlige aftalepart tilat acceptere en forhøjelse af honora-rerne. Der var derefter ikke andenudvej end at opsige reglerne. Sidenhar EU's konkurrencelovgivningmedført at honorarregler ikke kangenindføres, når de først er afskaffet- og i dagens Europa er det vist kuni Tyskland, Østrig og Irland at derstadig findes honorarregler for arki-tekter og ingeniørers arbejde.

Den anden begivenhed var opret-telsen af Miljøstøtten til Østeuropa. Inovember 1989 besøgte udenrigsmi-nister Uffe Ellemann-Jensen Polensammen med en lille erhvervsdelega-tion, hvori jeg deltog som FRI's for-mand. Rejsen fandt sted blot treuger efter at Berlinmuren væltede, sådet var helt nye og andre forudsæt-ninger end da rejsen blev planlagt.Ved møderne med de polske myn-digheder og politikere talte UffeEllemann-Jensen meget om behov ogmuligheder for samarbejde mellemPolen og Danmark i den nye situa-tion, men konkrete forslag var dernaturligvis ikke tale om. Efter hjem-komsten skrev jeg udkast til et brevfra FRI til udenrigsministeren medforslag om at miljøområdet blevudpeget som et konkret samarbejds-

felt med økonomisk støtte fra danskside til de projekter, som dannedegrundlag for samvirke og kontaktermellem enkeltpersoner, firmaer ogmyndigheder fra begge lande.Reduktioner i luft- og vandforure-ning fx i Østersøen ville tillige væregavnlige for det danske miljø - ogdet kunne være et godt argument iden politiske proces. Inden brevetafsendtes til Uffe Ellemann-Jensensendte jeg udkastet til ingeniør JanTrøjborg, der inden sit valgt tilFolketinget havde været afdelingsle-der for Samfundsteknik i Horsens ognu var medlem af firmaets besty-relse. Få dage efter konstaterede jegat Socialdemokratiet havde fremsatforslag til folketingsbeslutning omoprettelse af en miljøstøtteordningfor Østeuropa. Jeg synes både atkunne genkende indhold og ordvalg.Forslaget blev hurtigt vedtaget ogmiljøminister Lone Dybkjær bad migom at indtræde i Den rådgivendekomité for miljøstøtteordningen - ogher har jeg været medlem helt fremtil nu, hvor ordningen er stærkt ned-trappet fra de mere end 600 mill. kr.årligt som den har været oppe på.Betydningen for rådgiverne harværet stor.

I de sidste måneder af min for-mandstid havde posten som for-eningens direktør stået ledig ogbestyrelsen spurgte mig om jeg villeovertage jobbet fra 1. marts 1993.Det har jeg ikke fortrudt.Meget er forandret i løbet af de 12år. Foreningen har fokuseret skarptpå den markedsorienterede og for-retningsmæssige side af erhvervet. Vi beskæftiger os ikke længere medingeniørfaglige emner med mindrede har klar forretningsmæssig betyd-ning. Det har medført tilpasninger iudvalgsstrukturen og at medarbej-derstaben i sekretariatet er betydelig

mindre end i 1980-erne. Naturligvishar det også kunnet ses på størrelsenaf kontingentet.

Danmarks medlemskab af EU har for alvor fået betydning for voreserhverv ved gennemførelsen af EU'sindre marked, ved tjenesteydelses-direktivet og en række andre regule-ringer. På møder i EFCA diskuterervi nu ud fra en fælles platform, fordigrundlaget for de nationale love erdet samme - og hvor vi har helt fælles interesse i at påvirke dettegrundlag over for EU Kommissionenog Europaparlamentet. Det interna-tionale samarbejde i både EFCA ogFIDIC har udviklet sig til at være enreel faktor med betydning og vægtover for myndigheder og internatio-nale institutioner. For mig der somung ingeniør arbejdede fire år iSydamerika i et miljø, hvor der iløbet af en arbejdsdag blev talt 5 - 6forskellige sprog, har det været sjovtigen at få samme mulighed gennemdet internationale samarbejde - og atbruge den til den fortrolige korri-dorsnak, som man kan få på folkseget sprog.

Jubilæumsåret 2004 er for mig ble-vet en festlig finale. Det har været ethårdt arbejde for FRI's sekretariatsideløbende med, at de dagligeopgaver med interessevaretagelse ogsynliggørelse af foreningen skulleløses. Men det var umagen værd og alt gik godt. Ved udgangen af året har vi lukket og slukket forFRI's første 100 år ved at aflevereforeningens arkiv til StatensErhvervsarkiv i Århus. Så er det sik-ret og bevaret - og en ny periodekan begynde.

Jeg ønsker rådgiverhvervet og foreningen alt godt.

Bestyrelsens sammensætning efter generalforsamlingen den 4. marts 2004:

Formand

Carsten Toft Boesen, NIRAS A/S

1. næstformand

Søren Holm Johansen, Rambøll Danmark A/S

2. næstformand

Ib Ballisager, Carl Bro as

Christian Listov-Saabye, Moe & Brødsgaard A/S

Knud Johansson, Johansson & Kalstrup A/S

Peter Hostrup Rasmussen, COWI A/S

Niels Chr. Toppenberg, Bascon A/S

Klaus Vang, Birch & Krogboe A/S

Bent Vanggaard, Brix & Kamp A/S

Årsberetning - frinet.dk · foreningen af rådgivende ingeniører, fri - Årsberetning 2004 mindst...

Documents