risikoanalyse -københavn-ringsted projektet

Risikoanalyse

- København-Ringsted projektet

September 2009 København-Ringsted projektet

3 Risikoanalyse Forord

Forord

Dette notat omhandler en risikovurdering og –håndtering i forbindelse med København-Ringsted projektet. Det er udarbejdet i 2009 af Trafikstyrelsen i samarbejde med rådgivningsfirmaerne NIRAS A/S, COWI A/S, Atkins Danmark A/S, Rambøll A/S, Grontmij/Carl Bro A/S samt Banedanmark som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Notatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag og den øvrige dokumentation for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets Miljøredegørelse. Jan Schneider-Tilli, projektleder

5 Risikoanalyse Indhold

Indhold

Sammenfatning 7

Indledning 8 Risikoanalyse på København-Ringsted projektet 8 5. sporsløsningen 8 Nybygningsløsningen 9 Rådgiverkontrakter 9

Risikoanalyse: Metodebeskrivelse 11 Baggrund 11 Kort om metoden 11 Frekvens 12 Konsekvens 12 Risikoklasse 12 Temaopdeling af risici 14 Forebyggende tiltag 14 Afhjælpende tiltag 14

Identifikation og bearbejdning af risici 15 Indledende workshop med nøglepersoner 15 Bearbejdning af de identificerede risici 15

Resultater 16 Generelle resultater 16 5. sporsløsningen 18 Nybygningsløsningen 20 Beskrivelse af risici i risikoklasse høj 22

Konklusion 30 Håndtering af tiltag og merudgifter 30

Bilag 1 33 Oversigt over samtlige risici 33

Bilag 2 46 Beskrivelser af risici 46

7 Risikoanalyse Sammenfatning

Sammenfatning

I foråret 2009 blev der gennemført en vurdering af mulige risici i forbindelse med det fremtidige projekt til forbedring af kapaciteten på jernbanen København-Ringsted. Denne rapport beskriver de identificerede risici og mulige tiltag til at forebygge eller afhjælpe de forskellige situationer, der kan opstå.

Risikoanalysen er baseret på en indledende workshop med inviterede jernbanespecialister, hvor der blev gennemført en brainstorm over mulige risici i anlægsperioden. En risiko er i denne sammenhæng defineret som en projektmæssig risiko med betydning for projektets tidsforbrug og budget. Workshoppen og den efterfølgende bearbejdning af risici resulterede i en liste med i alt 183 enkelte risici fordelt på syv temaer. Nedenstående figur illustrerer de syv temaer, mængden af risici inden for hvert tema, samt deres fordeling på alvorlighed.

Fordeling af risici på risikoklasser og temaer(i alt for Nybygnings- og 5. sporsløsningen)

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

(1) Beslutninger (2) Projekt- grundlag

(3) Naboprojekter (4)Teknik ogprocesser

(5) Udførelses- forhold

(6) Markeds- forhold

(7) Organisation

Antal risici Mindre Moderat Høj Kritisk

Der blev ikke identificeret nogen kritiske risici, men der er i alt otte risici i risikoklasse høj, symboliseret med orange farve i figuren. Disse forventes at kunne optræde med så stor frekvens (hyppighed) og/eller konsekvens (alvorlighed), at der skal tages stilling til, hvordan de kan forebygges eller afhjælpes hvis de skulle opstå.

Der er tale om følgende otte risici:

• Nr. 25: Mangelfuldt datagrundlag • Nr. 27: Ændrede trafikale kravspecifikationer og teknisk normgrundlag • Nr. 50: Forudsætninger vedr. sporspærringsmønster holder ikke som forventet • Nr. 66: Udvidelse af Køge Bugt motorvejen • Nr. 119: Bortfald af funktionalitet af arbejdsskærm* • Nr. 139: Mellemunderstøtninger ved tunnel under Vestbanen • Nr. 167: Råstofpriser • Nr. 173: Svag og ineffektiv bygherreorganisation

*) Et teknisk tiltag, der sikrer at 5. sporsløsningen kan gennemføres hurtigere og med færre gener for trafik på eksisterende spor.

Alle øvrige risici, dvs. de 175 i risikoklasse mindre eller moderat, forventes alle at kunne klares med mindre projektjusteringer undervejs i projektet og alene med mindre forsinkelser og fordyrelser til følge.

8 Risikoanalyse Indledning

Indledning

I forbindelse med større infrastrukturprojekter som København-Ringsted projektet er der en række risici, der kan fordyre og forsinke projektet under anlæg. En stor del af disse kan beskrives på forhånd, så der kan tages stilling til deres betydning for projektet.

Risikoanalyse på København-Ringsted projektet

I foråret 2009 udarbejdede Trafikstyrelsen to projektforslag til forbedring af jernbanekapaciteten på strækningen mellem København og Ringsted.

Der er tale om to forskellige løsningstyper, der undersøges og projekteres som to helt separate projekter. Projekterne benævnes 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen.

− 5. sporsløsningen omfatter en strækningsvis udbygning af den eksisterende bane fra København til Ringsted via Roskilde.

− Nybygningsløsningen omfatter en helt ny jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted.

Risikoanalysen har i denne rapport til formål at give viden om, hvilke risici, der kan forventes i anlægsfasen, og deres betydning for projektet. Analysen har med andre ord ikke til formål at sikre, at alle risici på projektet elimineres.

I praksis bliver der allerede taget hånd om mange af de identificerede risici gennem forundersøgelser, god planlægning og koordinering. Andre risici i anlægsfasen, f.eks. forskellige former for ”force majeure”, er det ikke muligt eller rentabelt at forsøge at forebygge. Disse må afhjælpes, når og hvis de forekommer.

Risikoanalysen giver under alle omstændigheder en forståelse for de mulige risici på projektet samt mulighed for at tage stilling til deres betydning for projektet.

5. sporsløsningen

Den eksisterende jernbane mellem København og Ringsted over Roskilde kan med en del udbygninger forbedre jernbanekapaciteten på strækningen.

I 5. sporsløsningen udbygges den eksisterende bane med et ekstra spor til fjerntog. Sporet anlægges mellem Hvidovre og Baldersbrønde på den sydlige side af de eksisterende spor, så der med S-banesporene bliver i alt fem spor på denne strækning. Desuden omfatter løsningen et vendesporsanlæg i Roskilde.

Udbygningen af den eksisterende bane forbedrer primært forholdene lokalt mellem København og Roskilde. Den giver mulighed for 4-5 ekstra passagertog på strækningen sammenlignet med situationen i 2017 uden udbygning af jernbanen. Samtidig betyder denne løsning, at flere regionaltog kan standse ved færre stationer mellem København og Roskilde og på den måde nedsætte rejsetiden mellem København og Roskilde og dermed også udvalgte byer vest og syd for Roskilde. På den samlede strækning mellem København og Ringsted vil der kun ske en begrænset reduktion i forsinkelser.


Nybygningsløsningen

Kapaciteten mellem København og Ringsted kan forbedres væsentligt ved at bygge en dobbeltsporet bane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted.

Den dobbeltsporede bane vil i store træk følge Holbækmotorvejen ud af København til Vallensbæk, videre langs Køge Bugt Motorvejen til Køge og derefter langs Vestmotorvejen til Kværkeby Stationsby/Fjællebro, hvorfra sporene følger den eksisterende bane til Ringsted. Banen forberedes til kørsel med passagertog, som kan køre op til 250 km/t.

Det har desuden været under overvejelse at etablere en ny Køge Nord Station tæt på S-banen med tilslutning til Lille Syd Banen i retningen Køge-Næstved, men dette projekt forventes ikke at blive gennemført pga. de betydelige anlægsudgifter.

Den dobbeltsporede bane giver mulighed for otte ekstra passagertog og to godstog i timen i hver retning mellem København og Ringsted og vil samtidig frigøre plads på København-Roskilde strækningen til en forbedret regionaltogsbetjening. Det bliver muligt at forkorte rejsetiderne både for regionaltog og for tog mellem landsdelene. Især vil rejsetiden fra Køge-Stevns-Næstved området til København og til Vestdanmark blive reduceret markant, da Nybygningsløsningen giver mulighed for at indsætte direkte tog. Nybygningsløsningen kan også være med til at nedbringe de forsinkelser, som opstår mellem København og Ringsted med en tredjedel.

En fuld udnyttelse af kapacitetsudvidelsen i Nybygningsløsningen vil dog kræve udbygning af kapaciteten på Københavns Hovedbanegård og Øresundsbanen.

Rådgiverkontrakter

De to projekter er opdelt i seks primære rådgiverkontrakter som følger:

Udbygningsløsningen*

# Indhold Rådgiver

C5 Baneteknisk rådgivning for udbygning af eksisterende bane mellem Ny Ellebjerg og Hedehusene

Atkins / COWI JV

CR Baneteknisk rådgivning for etablering af vendesporsanlæg i Roskilde samt udbygning af eksisterende bane mellem Kværkeby og Ringsted

NIRAS A/S

S5 Signalteknisk rådgivning for udbygning af eksisterende bane mellem Ny Ellebjerg og Ringsted

Atkins Danmark A/S

*) Udbygningsløsningen består af 5. sporsløsningen, samt strækningen Kværkeby-Ringsted på Nybygningsløsningen, idet strækningen Kværkeby-Ringsted forløber langs en eksisterende jernbane og projektet derfor betragtes som en udbygning af denne.


# Indhold Rådgiver

A1 Anlægs- og sporteknisk rådgivning for ny bane fra Vigerslev til Solrød

COWI A/S

A2 Anlægs- og sporteknisk rådgivning for ny bane fra Solrød til Kværkeby

NIRAS A/S

B Baneteknisk rådgivning for ny bane fra Vigerslev til Kværkeby

Atkins Danmark A/S


De to løsninger med angivelse af rådgivere på de enkelte delstrækninger.

Der er desuden indgået enkelte andre kontrakter med rådgivere, der yder tværgående teknisk rådgivning, og som også har bidraget til risikoanalysen, bl.a. fra Rambøll og Grontmij-Carl Bro A/S.

11 Risikoanalyse Risikoanalyse: Metodebeskrivelse

Risikoanalyse: Metodebeskrivelse

Vejdirektoratet har gennem de seneste 40 år opbygget stor erfaring inden for risikovurderinger på motorvejsprojekter. Det er derfor besluttet at benytte principperne i Vejdirektoratets metode for risikovurdering på København-Ringsted.

Baggrund

Risikoanalysen er en del af den benyttede budgetteringsmetode i forbindelse med København-Ringsted projektet, den såkaldte Ny anlægsbudgettering. Den nye metode indebærer, at der skal anslås mængder og enhedspriser uden nogen former for sikkerhedstillæg i modsætning til den tidligere benyttede metode Successiv Kalkulation.

For at kompensere for de manglende sikkerhedstillæg på mængder og enhedspriser foretages en vurdering af ”projekteringsgabet”, som er dokumenterede, erfaringsbaserede underestimeringer af mængder på denne type anlægsprojekt.

Desuden foretages en risikovurdering, som behandles i nærværende rapport. Rapporten beskriver de forventede risici på anlægsprojektet samt mulige risikoreducerende hhv. afhjælpende tiltag. I det omfang det er relevant og muligt, er der også foretaget en prissætning af tiltagene.

Anlægsbudgettet tillægges derefter et erfaringsbaseret tillæg på 30 pct., som bl.a. skal dække de risikohændelser, der er listet i risikoplanen. 10 pct. bevilges direkte, mens der kan søges om de sidste 20 pct. fra en særlig pulje efter behov.

Kort om metoden

En risiko kan være relateret til et projekts proces - dvs. økonomi, kvalitet, tidsforbrug – eller der kan være tale om en direkte risiko for personer og materiel. Der er i denne rapport fokus på risici i projektprocessen. Der er ganske vist overlap mellem de to former for risici, idet enkelte risici i anlægsfasen både kan have betydning for mandskab og materiel, tid og økonomi. I nærværende undersøgelser er det imidlertid udelukkende risici for projektprocessen, der er taget i betragtning.

Metoden, der er anvendt i nærværende projekt, er udviklet af Vejdirektoratet, som er en af de mest erfarne myndigheder inden for anlæg af infrastruktur i Danmark. Motorvejsprojekter er desuden sammenlignelige med jernbaneprojekter på visse punkter, og Trafikstyrelsen har i forvejen en del grænseflader og et godt samarbejde med Vejdirektoratet. Det har derfor været oplagt at benytte en gennemprøvet metode, hvilket også giver mulighed for udveksling af resultater og erfaringer.

I Vejdirektoratets metode identificerer og vurderer man de mulige risici på et projekt, uden at der nødvendigvis tages forholdsregler for alle risici.

Vejdirektoratets metode forudsætter, at man først definerer de mulige risici ved et anlægsprojekt, og derefter vurderer to forhold ved de enkelte hændelser:

− Frekvens, dvs. hvor tit en hændelse forventes at indtræffe i løbet af projektet. − Konsekvens, dvs. de følgevirkninger en hændelse forventes at medføre. Hver parameter tildeles en værdi mellem 1 og 5, hvor 1 svarer til meget lav frekvens/konsekvens, og 5 til meget høj frekvens/konsekvens.


De to tal ganges sammen. Produktet svarer til en risikoklasse, hvis værdi ligger mellem 1 og 25.

Frekvens

Frekvensen for en risiko vurderes som angivet i tabellen herunder. Frekvensen beror naturligvis på en delvis subjektiv vurdering af, hvor ofte man tror hændelsen vil indtræffe, men i nærværende projekt har der været relativt små variationer i de adspurgte personers vurderinger.

Klasse Værdi Sandsynlighed Vurderes at indtræffe

Usandsynligt 1 0 - 9% Højst en gang i projektet

Sjældent 2 10 - 19% Måske 2 gange i projektet

Muligt 3 20 - 39% Op til 4 gange eller ca hvert 3. år

Sandsynligt 4 40 - 59% Op til 6 gange eller ca. hvert 2. år

Næsten sikkert 5 60 - 99% Op til 10 gange eller ca. 1 gang pr år

Konsekvens

Konsekvensen vurderes efter en skala på 1 til 5 som angivet i tabellen herunder.

Klasse Værdi Influens Styring og ledelse

Ubetydelig 1 Vurderes ikke Klares gennem almindelige ledelsesaktiviteter

Mindre 2 Vurderes ikke Indgreb fra ledelsen nødvendig for at minimere påvirkning

Moderat 3 Vurderes ikke En stor begivenhed, der under normale omstændigheder kan styres

Større 4 Vurderes ikke Kritisk hændelse, som med rette ledelse kan overvindes

Katastrofal 5 Vurderes ikke En katastrofe, der risikerer at føre til projektets undergang

Vejdirektoratet omregner i sin model konsekvensen til procentdele af det samlede anlægsbudget - den såkaldte influens. Vejdirektoratets influens kan imidlertid ikke genbruges direkte på København-Ringsted projektet, fordi de elementer og enhedspriser, der indgår i en jernbaneentreprise, adskiller sig væsentligt fra motorveje. Udgangspunktet for vurderingen i nærværende projekt er derfor alene det relative mål for konsekvenserne af de enkelte risici, altså vurderinger på en skala fra 1 til 5.

De tiltag, der bliver nødvendige for at imødegå risikohændelser, forudsættes i Ny anlægsbudgettering at kunne dækkes af de ekstra 30 pct. af anlægssummen.

Risikoklasse

Risikoklassen, der beregnes som produktet af frekvens og konsekvens, illustreres bedst i en matrix som vist herunder.


Konse- Kvens

Fre- kvens

Ubetydelig 1

Mindre 2

Moderat 3

Større 4

Katastrofal 5

Usandsynlig 1

1 2 3 4 5

Sjælden 2

2 4 6 8 10

Mulig 3

3 6 9 12 15

Sandsynlig 4

4 8 12 16 20

Næsten sikker

5 5 10 15 20 25

Farverne refererer til følgende samlet risiko:

Mindre Moderat Høj Kritisk

Risikoklasse-tildelingen rangordner de enkelte risici, så man kan fokusere på de vigtigste.

En orange eller rød risikoklasse er så alvorlig, at der bør tages stilling til afhjælpende og forebyggende tiltag, hvis dette vurderes at være muligt og formålstjenligt.

Grøn og gul risikoklasse giver normalt ikke anledning til at tage forholdsregler, medmindre disse er oplagte og let kan indarbejdes i projektet uden de store ekstraomkostninger.

Der er i det nuværende projekt ikke identificeret nogen risici i det røde område, og det er derfor primært risici i risikoklasse høj (orange), der er mest interessante.

En del af de forebyggende tiltag er indbygget i fysikestimaterne.


Temaopdeling af risici

Risici er på København-Ringsted projektet opdelt i syv temaer som følger:

1) Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter 2) Projektgrundlag 3) Naboprojekter 4) Teknik og processer 5) Udførelsesforhold 6) Markedsforhold 7) Organisation

Der er set på tværs af projektets faser (planlægning, licitation, udførelse, overdragel-se), hvilket vurderes at være det mest hensigtsmæssige. Nogle af temaerne indeholder risici, der er formuleret meget generelt, f.eks. ”Mangel på råstoffer” under temaet 6) Markedsforhold. Andre er mere konkret formuleret som f.eks. ”Ingen udbygning af effekt i fordelingsstationer Vigerslev-Helgoland–Ringsted” under temaet 3) Naboprojekter.

Forebyggende tiltag

Forebyggende tiltag relateret til projekteringsprocessen handler mest om tilstrækkelige forundersøgelser, grundig planlægning og rettidig omhu. Nogle af de forebyggende tiltag, der foreslås i denne rapport, er faktisk allerede gennemført i forbindelse med udarbejdelsen af projektforslagene. Eksempler på forebyggende tiltag er f.eks. supplerende boringer, der dokumenterer underbundens beskaffenhed, omhyggelig beregning af mængder og enhedspriser eller undersøgelse af alternative arbejdsmetoder og løsninger. I licitationsfasen kan problemer forebygges gennem valg af hensigtsmæssig udbudsform og kontrahering. Forebyggende tiltag i selve anlægsfasen omfatter f.eks. effektivt samarbejde og koordinering, særlige arbejdsmetoder, sikkerhedsprocedurer og beredskab.

Langt de fleste forebyggende tiltag er integreret i planlægning og budgettering, men de kan aldrig give 100 pct. sikkerhed for, at projektet ikke udsættes for hændelser. Der vil altid være faktorer, der ikke kan tages i ed, og som resulterer i skader, der skal afhjælpes.

Afhjælpende tiltag

Afhjælpende tiltag kommer i spil, når skaden er sket – dvs. når forebyggende tiltag ikke har været mulige, rentable eller tilstrækkeligt effektive.

I modsætning til de forebyggende tiltag, som det i de fleste tilfælde er logisk at integrere i anlægsbudgettet, er det ikke hensigtsmæssigt på forhånd at budgettere med afhjælpende tiltag. Der er tale om en ekstra omkostning, der skal finansieres af puljen på 30 pct.

I nærværende undersøgelse er de økonomiske konsekvenser kun beregnet for de vigtigste risikohændelser.

15 Risikoanalyse Identifikation og bearbejdning af risici

Identifikation og bearbejdning af risici

Identifikationen af de mulige risici på København-Ringsted projektet startede med en workshop med deltagelse af jernbaneeksperter og projektets aktører. Herefter startede en videre bearbejdning af risici.

Indledende workshop med nøglepersoner

Risikovurderingerne på København-Ringsted projektet startede med en workshop med deltagelse af vigtige interessenter i projektet.

Deltagerne repræsenterede følgende organisationer:

− Trafikstyrelsen − BaneDanmark − Atkins Danmark − Cowi − Niras − Rambøll − Grontmij-Carl Bro A/S Der blev på workshoppen gennemført en brainstorm over mulige risici under de syv tema-overskrifter. Denne øvelse resulterede i en liste med mere end 180 mulige risici, de fleste under kategorien ”Udførelsesforhold”.

Generelt supplerede deltagerne hinanden godt, og der var stort set konsensus om de foreslåede risici.

Bearbejdning af de identificerede risici

Efterfølgende blev der etableret en 3-personers arbejdsgruppe, som bearbejdede de foreslåede risici. De blev inddelt i undergrupper, specificeret, slået sammen og separeret i nødvendigt omgang. Hver risiko tildeltes desuden en frekvens og en konsekvens af arbejdsgruppen, hvorefter materialet blev sendt til kommentering af samtlige deltagere i workshoppen.

Efter at der var opnået konsensus om vurderingen af de enkelte risici udvalgtes dels de risici, der lå i risikoklasse høj (orange), dels risici, som det vil være oplagt at behandle allerede i nuværende fase i projekteringen.

16 Risikoanalyse Resultater

Resultater

I det følgende præsenteres resultaterne af risikoanalysen, dels i form af generelle data, dels i en lidt mere uddybende beskrivelse af udvalgte risici.

Generelle resultater

Der blev efter behandling af de identificerede risici formuleret i alt 182 enkelte risici.

Nogle er kun relevante for en af løsningerne, mens andre er mere eller mindre relevante for begge løsninger (5. sporsløsningen hhv. Nybygningsløsningen). Dette fremgår af figur 4.

Fordeling af risici på de to løsninger

714

12

19

131

Primært 5.sporet

Udelukkende 5.sporet

Udelukkende Nybygning

Primært Nybygning

Lige relevant for beggeløsninger

Ud af de i alt 183 risici var de 85 vurderet til risikoklasse mindre, 90 i risikoklasse moderat, samt 8 i risikoklasse høj. Der var ingen kritiske risici.

Risici i klasse mindre og moderat - altså langt den overvejende del af risikoelementerne - kan håndteres af projektorganisationen undervejs i projektet og behøver ingen særlige forholdsregler udover dem, der allerede er integreret i den almindelige projektplanlægning og budgettering.

De 183 risici fordelt efter relevans for de to løsninger. Nybygningsløsningen har kun 12specifikke risici og 5.sporsløsningen 14. De resterende 157 risici er helt eller delvis relevante for begge.


Fordeling af risici på risikoklasser

Mindre; 46%

Moderat; 49%

Høj; 5%

Risikoklasse: Mindre Moderat Høj Kritisk I alt:

Antal: 85 90 8 0 183

Procentfordeling: 46 % 49 % 5 % 0 % 100 %

Bemærk, at der på nuværende tidspunkt i processen (projektforslag) ikke er nogen kritiske risici. Dette ligger lidt i sagens natur, idet kritiske risici typisk kan og skal identificeres på et tidligt stadie af projektplanlægningen, så der kan tages stilling til dem. Kritiske risici vil ofte medføre, at man enten dropper det pågældende projekt eller udvikler et bedre alternativ.

I det følgende er risici opdelt på 5. sporsløsningen hhv. Nybygningsløsningen. Det skal bemærkes, at der som nævnt er et stort overlap af risici mellem de to projekter, og det betyder, at der er en del gentagelser i de to afsnit.

De 183 risici fordelt på risikoklasser.


5. sporsløsningen

Der er identificeret i alt 171 risici for 5. sporsløsningen. Risikoelementerne er fordelt på risikoklasser og temaer i figurerne herunder.

Fordeling på risikoklasser

Mindre; 78

Moderat; 86

Høj; 7

Fordeling af risici på temaer

Beslutninger; 22

Projektgrundlag; 34

Naboprojekter; 17

Teknik og processer; 31

Markedsforhold; 9

Organisation; 15

Udførelses-forhold; 43

5.sporsløsningens 171 risici fordelt på risikoklasser.

5. sporsløsningens 171 risici fordelt på temaer.


Fordeling af risici på risikoklasser og temaer5.sporsløsningen

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

(1) Beslutninger (2) Projektgrundlag (3) Naboprojekter (4)Teknik ogprocesser

(5) Udførelses-forhold

(6) Markedsforhold (7) Organisation

Antal risici Mindre Moderat Høj

De 164 risici i risikoklasse mindre og moderat vil der kunne tages hånd om undervejs i projektet.

Tilbage er der syv i risikoklasse høj:

• Nr. 25: Mangelfuldt datagrundlag • Nr. 27: Ændrede trafikale kravspecifikationer og teknisk normgrundlag • Nr. 50: Forudsætninger vedr. sporspærringsmønster holder ikke som forventet • Nr. 119: Bortfald af funktionalitet af arbejdsskærm • Nr. 139: Mellemunderstøtninger ved tunnel under Vestbanen • Nr. 167: Råstofpriser • Nr. 173: Svag og ineffektiv bygherreorganisation

Nr. 25 og nr. 167 er generelle projektrisici, der aldrig kan forebygges fuldt ud. De må derfor afhjælpes inden for de givne rammer og muligheder, hvis de opstår.

Nr. 27 kan delvis forebygges med et veldefineret, vedtaget projektgrundlag, der fastholdes gennem hele projektet. Det må dog forventes, at der skal tages stilling til nye normer og krav undervejs i projektet, og at det bliver nødvendigt at integrere enkelte af dem i projektet.

Nr. 50 er mindre relevant for Nybygningsløsningen end for 5. sporsløsningen. Det skyldes, at Nybygningsløsningen i modsætning til 5. sporsløsningen kun kommer tæt på eksisterende jernbaner på kortere strækninger, så der er mindre behov for sporspærring på eksisterende jernbaner. Risikoen vurderes i praksis at være i risikoklasse moderat for Nybygningsløsningen, og der kan på nuværende tidspunkt ikke foretages yderligere for at forebygge risikoen.

Nr. 119 og 139 vedrører konkrete projektelementer. Nr. 119 drejer sig om en speciel arbejdsskærm, der gør det muligt at gennemføre 5. sporsløsningen hurtigere og med mindre gener for togtrafik på spor i drift. Skærmens kvalitet og effektivitet er blevet vurderet og godkendt af en uvildig partner. Konsekvenserne - hvis den svigter - vil være, at projektet forlænges, samt flere gener for trafik på eksisterende spor. Desuden kan nr. 139 medføre uforudsete udgifter i forbindelse med etableringen af sporafstivninger og mellemunderstøtninger ved Vestbanen i Roskilde.

Nr. 173 er en organisatorisk risiko, der kan forebygges gennem rettidig organisationsplanlægning og sikring af kontinuitet gennem projektforløbet.

5. sporsløsningens 171 risici fordelt på risikoklasser og temaer.



Der er identificeret i alt 169 risici for Nybygningsløsningen. Risikoelementerne er fordelt på risikoklasser og temaer i figurerne herunder.

Fordeling på risikoklasser

Mindre; 78

Moderat; 85

Høj; 6

Fordeling af risici på temaer

Beslutninger; 24

Projektgrundlag; 36

Naboprojekter; 20

Teknik og processer; 26

Markedsforhold; 9

Organisation; 15

Udførelses-forhold; 39

Nybygningsløsningens 169 risici fordelt på risikoklasser.

Nybygningsløsningens 169 risici fordelt på temaer.


Fordeling af risici på risikoklasser og temaerNybygningsløsningen

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

(1) Beslutninger (2) Projektgrundlag (3) Naboprojekter (4)Teknik ogprocesser

(5) Udførelses- forhold

(6) Markedsforhold (7) Organisation

Antal risici

Mindre Moderat Høj

De 163 risici i klasse mindre og moderat vil der kunne tages hånd om undervejs i projektet.

Tilbage er der seks i risikoklasse høj:

• Nr. 25: Mangelfuldt datagrundlag • Nr. 27: Ændrede trafikale kravspecifikationer og teknisk normgrundlag • Nr. 50: Forudsætninger vedr. sporspærringsmønster holder ikke som forventet • Nr. 66: Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen • Nr. 166: Råstofpriser • Nr. 173: Svag og ineffektiv bygherreorganisation

Nr. 25 og nr. 166 er generelle projektrisici, der aldrig kan forebygges fuldt ud. De må derfor afhjælpes inden for de givne rammer og muligheder, hvis de opstår.

Nr. 27 kan delvis forebygges med et veldefineret, vedtaget projektgrundlag, der fastholdes gennem hele projektet. Det må dog forventes, at der skal tages stilling til nye normer og krav undervejs i projektet, og at det bliver nødvendigt at integrere enkelte af dem i projektet.

Nr. 50 er mindre relevant for Nybygningsløsningen end for 5. sporsløsningen. Det skyldes, at Nybygningsløsningen i modsætning til 5. sporsløsningen kun kommer tæt på eksisterende jernbaner på kortere strækninger, så der er mindre behov for sporspærring på eksisterende jernbaner. Risikoen vurderes i praksis at være i risikoklasse moderat for Nybygningsløsningen, og der kan på nuværende tidspunkt ikke foretages yderligere for at forebygge risikoen.

Nr. 66 - udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen - er meget sandsynlig, men problemet vil kunne håndteres i samarbejde med Vejdirektoratet.

Nr. 173 er en organisatorisk risiko, der kan forebygges gennem rettidig organisationsplanlægning og sikring af kontinuitet gennem projektforløbet.

Nybygningsløsningens 169 risici fordelt på risikoklasser og temaer.


Beskrivelse af risici i risikoklasse høj

De otte risici i risikoklasse høj og mulige forebyggende og afhjælpende tiltag er kort beskrevet i det følgende.

Mangelfuldt datagrundlag Tema: Projektgrundlag Risiko nr.: 25 Relevans: Er lige relevant for begge løsninger Frekvens: 3 Konsekvens: 3 Risikoklasse: Høj Beskrivelse: Datagrundlag for geoteknik, hydrogeologi og grundvandsstand baseres på eksisterende boredata eller nye boringer på udvalgte steder og ekstrapoleringer mellem disse. Der er dog altid en vis risiko for, at forholdene mellem borepunkter ikke svarer til det forventede. Dette kan give anledning til overraskelser i udførelsesfasen med forsinkelser og fordyrelser til følge. Risikoen er relevant for både 5. spors- og Nybygningsløsningen. Forebyggende tiltag: Der er allerede gennemført supplerende boringer i projektforslagsfasen for såvel 5. spors- som Nybygningsløsningen i foråret 2009. Der anbefales foretaget yderligere forundersøgelser i den følgende detailprojektering, så risikoen for overraskelser i anlægsfasen yderligere mindskes. Afhjælpende tiltag: Hvis der opstår et konkret problem i selve anlægsfasen, bør der gennemføres supplerende undersøgelser på den pågældende lokalitet for at dokumentere de faktiske forhold i nødvendigt omfang. Herefter kan der træffes beslutning om, hvordan anlægsprojektet bedst kan tilpasses. Det kan f.eks. være nødvendigt at benytte bedre fundering og dræn end forudsat. Udgifterne til supplerende undersøgelser vil typisk kunne dækkes inden for de 10 pct., der omfattes af bygherrens bevilling jf. Ny anlægsbudgettering.


Ændrede trafikale kravspecifikationer og teknisk normgrundlag Tema: Projektgrundlag Risiko nr.: 27 Relevans: Er lige relevant for begge løsninger Frekvens: 3 Konsekvens: 3 Risikoklasse: Høj Beskrivelse: Ændrede trafikale kravspecifikationer og teknisk normgrundlag til det færdige anlæg vil kunne medføre ønsker om ændringer, som kan forsinke og fordyre projektet, hvis det besluttes at tilgodese kravene.

Risikoen er relevant for både 5. spors- og Nybygningsløsningen. Forebyggende tiltag: De vigtigste forudsætninger i projektgrundlaget skal så vidt muligt fastlåses og sikres kontinuitet gennem hele projektforløbet. Afhjælpende tiltag: Det må dog forventes, at der skal tages stilling til nye normer og krav undervejs i projektet, og at det bliver nødvendigt at integrere enkelte af dem i projektet.

Projektet vil kunne tilpasses mindre ændringer inden for tillægget på 10 pct., mens mere basale ændringer kan medføre omprojektering i større omfang, der kræver inddragelse af puljen på 20 pct.

Det er også en mulighed, at der fremkommer krav og ønsker, der fundamentalt ændrer forudsætningerne for projektet i sin helhed. Disse afvises med henvisning til det projekt, som reelt er besluttet.


Forudsætninger vedr. sporspærringsmønster holder ikke som forventet Tema: Projektgrundlag Risiko nr.: 50 Relevans: Er mest relevant for 5. sporsløsningen Frekvens: 3 Konsekvens: 3 Risikoklasse: Høj Beskrivelse: Denne risiko vedrører primært 5. sporsløsningen, hvor det hyppigt bliver nødvendigt at foretage sporspærringer i anlægsperioden. Hvis det viser sig, at sporspærringerne ikke kan gennemføres som forudsat, vil det dels medføre forsinkelser i anlægsperioden, dels medføre gener for trafikken på eksisterende spor i drift. Dette vil samtidig medføre større omkostninger til gennemførelse af projektet. Forebyggende tiltag: Der aftales på forhånd et realistisk og troværdigt sporspærringsmønster mellem Banedanmark og jernbanevirksomhederne, der befarer strækningen. Omkostningerne ved ændringer i sporspærringsmønstret afhænger af omfanget af ændringer. Afhjælpende tiltag: Hvis forudsætningerne ikke holder, må der udarbejdes et nyt sporspærringsmønster efter projektstart. Det nye sporspærringsmønster vil alt andet lige give flere gener i anlægsfasen end forudsat i projektplanlægningen.


Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen Tema: Naboprojekter Risiko nr.: 66 Relevans: Er kun relevant for Nybygningsløsningen Frekvens: 4 Konsekvens: 2 Risikoklasse: Høj Beskrivelse: Vejdirektoratet igangsatte i 2007 en VVM-undersøgelse af en udbygning af Køge Bugt Motorvejen fra seks til otte spor mellem Greve Syd og sammenfletningen ved Køge med henblik på en senere beslutning om igangsættelse af projektet. Udvidelsen kan få betydning for Nybygningsløsningens endelige placering (vertikalt) langs motorvejen. Der kan derfor eventuelt være behov for at justere nybygningsprojektet, og der vil være behov for tæt koordinering mellem de to projekter. Motorvejsprojektet har ingen indflydelse på 5. sporsløsningen. Forebyggende tiltag: Vejdirektoratet arbejder allerede med to scenarier for udbygningen af motorvejen: Et med og et uden en ny bane mellem København og Ringsted. Der har været løbende koordinering med Vejdirektoratet, og koordineringen skal fortsættes i den videre projektering. Samtidig udførelse giver fordele og ulemper, men det vurderes, at fordelene vejer tungest. Ulemper vil være logistiske problemer med arbejdspladser, materialetilgang og entreprenørarbejde, mens fordelene er de samme – ved koordineret planlægning. Udførelse af bane og motorvej samtidig vil endvidere betyde, at banens linjeføring kan optimeres (da alle motorvejsbroer ombygges), og arealer mellem jernbanen og motorvejen, som eksproprieres som ”restarealer”, reducerer behovet for ekspropriationer til motorvejsanlægget. Afhjælpende tiltag: Der forventes at blive truffet politisk beslutning om de to projekter samtidig (2009-10), så de i givet fald kan koordineres og problemer forebygges. Afhjælpende tiltag er derfor ikke nødvendige.


Bortfald af funktionalitet af arbejdsskærm Tema: Udførelsesforhold Risiko nr.: 119 Relevans: Er kun relevant for 5. Sporsløsningen Frekvens: 1 Konsekvens: 4 Risikoklasse: Høj Beskrivelse: Hvis arbejdsskærmen på 5. sporsløsningen ikke fungerer hensigtsmæssigt eller udgør en sikkerhedsrisiko, og det besluttes at nedtage den, vil det radikalt ændre arbejdsprocessen. Det vil forlænge anlægsperioden væsentligt og skabe større gener for den daglige jernbanetrafik mellem København og Roskilde. Forebyggende tiltag: Arbejdsskærmen er behandlet i rapporten ”Etablering af arbejdsskærm mellem spor i drift og arbejdsplads, Kapacitetsudvidelse Kh-Rg, Udbygningsløsning” (Trafikstyrelsen/Rambøll, januar 2008). Rapporten dokumenterer skærmens forudsætninger og egnethed. Rapporten er kvalitetssikret af uvildige eksperter. Der afsættes desuden 2 mio. kr. i budgettet for 5. sporsløsningen til at gennemføre et pilotprojekt i Danmark eller på en egnet teststrækning i udlandet. Afhjælpende tiltag: Hvis skærmen af en eller anden grund må nedtages og ikke kan genopsættes i en eventuelt ændret udgave, skal der gennemføres en grundlæggende revision af anlægsproces, sporspærringsmønster mv., som vil få omfattende konsekvenser for trafikafviklingen på de eksisterende spor samt projektets varighed. Via gennemførelse af et pilotprojekt kan denne risiko inddæmmes, og anlægsomkostningerne uden arbejdsskærm vil være de samme som med.

27 Risikoanalyse

Mellemunderstøtninger ved tunnel under Vestbanen Tema: Udførelsesforhold under anlæg Risiko nr.: 139 Relevans: Er kun relevant for 5.sporsløsningen Frekvens: 4 Konsekvens: 2 Risikoklasse: Høj Beskrivelse: I forbindelse med etablering af tunnel under Vestbanen ved vendesporsanlægget i Roskilde forventes der at blive behov for mellemunderstøtninger under sporafstivningerne. Forholdene omkring etableringen af disse kan vise sig at være vanskeligere end forventet, hvilket kan fordyre processen.

Forebyggende tiltag: Der afsættes et risikoreducerende tillæg på 10 mio. kr. til uforudsete udgifter i forbindelse med etableringen af sporafstivningerne og mellemunderstøtningerne. Afhjælpende tiltag: Ikke relevant.

28 Risikoanalyse

Råstofpriser Tema: Markedsforhold Risiko nr.: 167 Relevans: Er relevant for begge løsninger Frekvens: 3 Konsekvens: 3 Risikoklasse: Høj Beskrivelse: Som et resultat af råstofmangel (risiko nr. 164) kan de faktiske priser blive højere end de forventede, fremskrevne priser. Hændelsen vil kunne påvirke såvel 5. sporsløsningen som Nybygningsløsningen. Forebyggende tiltag: Problemet kan - hvis der er forventning om stigende priser - under visse omstændigheder forebygges gennem tidligt opkøb af materialer og råstoffer. Dette kræver imidlertid, at prisudviklingen er stabil eller faldende i en bestemt periode før projektstart, og at finansieringen samtidig er til stede. Mht. grus bør mulighederne for åbning af grusgrave medtages i anlægsloven. Afhjælpende tiltag: Budgetoverskridelser forventes at kunne dækkes af det erfaringsbaserede korrektionstillæg på 30 pct., som tillægges fysikprisen.

29 Risikoanalyse

Svag og ineffektiv bygherreorganisation Tema: Udførelsesforhold Risiko nr.: 173 Relevans: Er relevant for begge løsninger Frekvens: 2 Konsekvens: 4 Risikoklasse: Høj Beskrivelse: En svag og ineffektiv bygherreorganisation, f.eks. pga. manglende erfaring og kompetencer inden for anlægsprojekter af det givne omfang, vil have mindre gennemslagskraft over for stærke entreprenører, der fremsætter krav om betaling for ekstraarbejder, samt over for politisk indblanding. Dette kan fordyre og forsinke projektet. Hændelsen vil kunne påvirke såvel 5. sporsløsningen som Nybygningsløsningen.

Forebyggende tiltag:

a) Der allokeres personer med tilstrækkeligt høje kompetencer og kendskab til projektet til bygherreorganisationen.

b) Der etableres en overskuelig og handlekraftig bygherreorganisation. c) Der sikres kontinuitet i organisationen og gennem hele

projektforløbet. Afhjælpende tiltag: Rettidig fokus på problemet under etablering af bygherreorganisationen kan delvis forebygge problemet, men det kan ikke udelukkes, at der senere i projektforløbet må gennemføres tiltag for at styrke bygherreorganisationen yderligere.

30 Risikoanalyse Konklusion

Konklusion

Risikoanalysen har redegjort for de mulige risikohændelser på København-Ringsted projektet. Alle risici vil kunne håndteres, om end med ekstra udgifter til følge. I dette afsnit konkluderes der kort på de fundne risici og deres videre håndtering.

Håndtering af tiltag og merudgifter

Hver risiko i denne analyse er betragtet isoleret, og i praksis er det ikke muligt at beregne de samlede, vægtede konsekvenser af alle hændelser. Ny anlægsbudget-tering er til gengæld baseret på faktiske erfaringer fra en lang række anlægsprojekter, som peger på 30 pct. som det mest realistiske bud på de samlede meromkostninger ved uforudsete hændelser. Beløbet bør derfor være tilstrækkeligt til at dække merudgifterne ved de hændelser, der typisk vil forekomme på København-Ringsted projektet. Ud af de i alt 182 identificerede risici var der 175 i risikoklasse mindre eller moderat. Ingen af disse er nærmere behandlet, da de kan håndteres undervejs i projektet og bør kunne dækkes af de ekstra 10 pct., som Ny anlægsbudgettering lægger direkte oveni anlægsoverslaget.

De sidste syv hændelser i risikoklasse høj håndteres som beskrevet herunder. Det er angivet, om ekstraudgifterne forventes at kunne dækkes af Ny anlægsbudgetterings 10 pct. tillæg, eller om det bliver nødvendigt at søge om bidrag fra puljen på de sidste 20 pct.

Mangelfuldt datagrundlag (nr. 25, begge løsninger) Projektforslagsfasen har produceret det bedst mulige datagrundlag inden for de givne rammer, men der vil uden tvivl være behov for supplerende oplysninger på bestemte lokaliteter, som ikke på forhånd kan forudses. Denne type hændelser er almindelige på større anlægsprojekter og skal håndteres undervejs af udførelsesorganisationen. Omkostningerne forventes at kunne dækkes inden for de ekstra 10 pct., der tillægges anlægsoverslaget. Ændrede trafikale kravspecifikationer og teknisk normgrundlag (nr. 27, begge løsninger) De vigtigste, basale forudsætninger i projektgrundlaget skal så vidt muligt fastlåses og sikres kontinuitet gennem hele projektforløbet. Alligevel vil der - på grund af projektets lange tidshorisont - utvivlsomt blive udviklet nye specifikationer og normer undervejs i projektet, som det vil være ønskeligt at indarbejde i det omfang, det er teknisk og økonomisk muligt. Det skal i de enkelte tilfælde vurderes, om investeringen er rentabel, og om den kan finansieres inden for de givne rammer. Forudsætninger vedr. sporspærringsmønster holder ikke som forventet (nr. 50, begge løsninger) Der er tale om en hændelse, der langt hen ad vejen kan forebygges eller afhjælpes gennem grundig planlægning og koordinering mellem udførelsesorganisationen, Banedanmark og jernbanevirksomhederne på strækningen. Risikoen er størst på 5. sporsløsningen, men eventuelle udgifter bør kunne holdes inden for de 10 pct., der tillægges anlægsoverslaget. Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen (nr. 66, Nybygningsløsningen) Den umiddelbart mest påtrængende hændelse for Nybygningsløsningen er udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen. Trafikstyrelsen holder tæt kontakt til Vejdirektoratet frem mod projektstart, så Nybygningsløsningen om nødvendigt kan tilpasses inden projektstart. Omprojekteringen vil kunne dækkes af 10 pct. tillægget, mens de øgede udgifter til selve anlægsprojektet forventes at kunne dækkes af puljen på 20 pct.


Bortfald af funktionalitet af arbejdsskærm (nr. 119, 5. sporsløsningen) Arbejdsskærmens funktionalitet er en basal forudsætning for 5. sporsløsningen. Der er derfor afsat 2 mio. kr. til et pilotprojekt, der skal sikre, at arbejdsskærmen er fuldt funktionsdygtig, inden den opsættes på hele strækningen. I detailprojekteringen er der samtidig mulighed for at gennemgå de tekniske forudsætninger igen og udarbejde en solid, teknisk detailløsning, som lever op til alle krav. Herved kan der opnås stor sikkerhed for, at skærmen virker effektivt i de videre faser.

Mellemunderstøtninger ved tunnel under Vestbanen (nr. 139, 5.sporsløsningen). Der er tale om en forventet, men relativt ukritisk hændelse. Der er således reserveret et risikoreducerende tillæg på 10 mio. kr. i anlægsbudgettet, der sikrer uforudsete udgifter i forbindelse med etableringen af sporafstivningerne og mellemunderstøtningerne kan dækkes. Råstofpriser (nr. 167, begge løsninger) Det kan ikke forventes, at det bliver muligt at foretage tidlige, strategiske opkøb af råstoffer og materialer som forebyggende tiltag. Stigende priser må derfor dækkes af puljen på 20 pct., hvis de forekommer. Svag og ineffektiv bygherreorganisation (nr. 173, begge løsninger) Der er tale om en risiko, der i høj grad kan forebygges gennem etablering af en robust, erfaren og handlekraftig bygherreorganisation. Dette er vigtigt for projektets forløb og anlægsøkonomi helt generelt. En handlekraftig bygherreorganisation kan – i samarbejde med en handlekraftig byggeledelse – tage mange af de øvrige nævnte risici i opløbet og forhindre, at de udvikler sig.

33 Risikoanalyse Bilag 1

Bilag 1

Oversigt over samtlige risici

Nr. Risikohændelse, beskrivelse Frekvens Konsekvens Risiko Relevant for 1 Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter

Politiske beslutninger

1 Beslutning om fornyet VVM-analyse og høring af 5.sporsløsningen 2 2 4 Begge projekter

2 Politisk udskydelse af signalprogrammet 3 2 6 Begge, men primært 5. sporet

3 Langsom beslutningsproces omkring banens ejerforhold 2 2 4 Nybygning

4 Forlænget politisk behandling af løsningsvalg 1 2 2 Begge

5 Anlægsstop 1 3 3 Begge

6 Politiske krav til organisationen (ikke optimal ledelse) 1 2 2 Begge

Miljømæssige krav

7 Skærpede/ændrede EU miljøkrav 1 2 2 Begge, men primært Nybygning

8 Nye dyrearter erklæres udrydningstruede 2 2 4 Begge, men primært Nybygning

9 Ændrede generelle miljøkrav 2 2 4 Begge, men primært Nybygning

10 Myndighedernes krav til beskyttelse af grundvand permanent 2 2 4 Begge, men primært Nybygning

Myndighedsgodkendelser

11 Manglende tilladelser til placering af arbejdsarealer 2 2 4 Begge projekter

12 Manglende godkendelser af placering af overskudsjord samt erstatningshuller 3 2 6 Begge, men primært Nybygning

13 Manglende godkendelse i fredningssager 2 2 4 Begge, men primært Nybygning

14 Vejmyndighedernes manglende godkendelse af vejanlæg 2 2 4 Begge, men primært Nybygning


Nr. Risikohændelse, beskrivelse Frekvens Konsekvens Risiko Relevant for

Ministerielle krav

15 Fælles udførelse af ny bane og motorvej med Vejdirektoratet 2 2 4 Nybygning

16 Ændret godkendelsesprocedure hos TS sikkerhed 2 2 4 Begge

Krav fra DSB

17 Skærpede krav fra DSB og andre operatører i forhold til det forudsatte 1 3 3 Begge

18 Ændrede godkendelsesbetingelser (sikkerhedsniveau) 3 2 6 Begge

Krav fra elforsyningsselskaber

19 Øget omfang af krav til nedgravning af højspændingsledninger 2 2 4 Begge, men primært Nybygning

Krav fra fagforeninger

20 Fagforeningers indblanding 2 2 4 Begge

Krav til arbejdsforhold

21 Øgede krav til arbejdsmiljø og sikkerhed 3 2 6 Begge

Finansiering og økonomi

21 Mangel på samtidighed i investeringerne ved samfinansiering 2 2 4 Begge, men primært Nybygning

23 Ændret investeringsprofil 3 1 3 Begge

24 Ændrede krav til balance mellem anlægs- og driftsudgifter 3 2 6 Begge

2 Projektgrundlag

Fejl og mangler i projektgrundlaget



25 Mangelfuldt datagrundlag 3 3 9 Begge

Krav til funktionalitet

26 Øgede funktionalitetskrav, herunder ibrugtagning til 250 km/t 3 2 6 Primært på Nybygning, delvis 5. sporet

27 Ændrede trafikale kravspecifikationer og teknisk normgrundlag 3 3 9 Begge

28 Signalreglementet SR75 / Operational Rules overgang 3 2 6 Begge

Krav til design

29 Skærpede krav til fritrumsprofil over 180 km/t. 3 2 6 Nybygning

30 Indførelse af Eurocode på projektering af konstruktioner (præcist normgrundlag) 3 2 6 Begge, men primært Nybygning

Krav til teknik

31 Krav til profilkontrolanlæg/SRO/varmtløbskontrol/vognkontrol 3 1 3 Begge

Ændrede forudsætninger - Større projektelementer

32 Usikkerhed om placering/udformning af Køge Nord 3 1 3 Nybygning

33 Elementer, der tidligere er taget ud, som dukker op senere med konsekvenser 3 2 6 Begge

Ændrede forudsætninger - Broer

34 Broer, som er forudsat bevaret, kan ikke bevares 2 2 4 Begge

35 Broer med direkte sporbefæstelse 2 2 4 Begge

Ændrede forudsætninger - Jord og vand

36 Omfang af forurenet jord er undervurderet 3 2 6 Begge

37 Omfang af forurenet grundvand er undervurderet 3 2 6 Begge

38 Omfang af blødbund er undervurderet 3 2 6 Begge



39 Ændrede grundvandsforhold, vandindvinding 2 3 6 Begge, men primært Nybygning

40 Vandproblemer dyb bane, undervejs i projektforløbet. 2 3 6 Begge

41 Vandproblemer dyb bane, efter anlæg. 2 3 6 Begge

42 Afvanding af banen og afledning af vandet til recipient 3 2 6 Begge

Ændrede forudsætninger - Ledningsanlæg

43 Udokumenterede ledningsanlæg og overraskende kabler 3 2 6 Begge

44 Større omfang af ledningsomlægninger end forventet 3 2 6 Begge

45 Afholdelse af udgifter til ledningsomlægning 3 2 6 Begge

46 S-banens returstrøm, afledte tekniske krav 2 1 2 Begge

47 EMC forhold, afledte tekniske krav 2 1 2 Begge

Ændrede forudsætninger - Arealer

48 Ejerforhold og reservationer ikke som forventet 2 2 4 Begge

Ændrede forudsætninger - Teknik og proces

49 Forudsætninger for afvikling af trafik på jernbanen ændres 3 2 6 Begge

50 Forudsætninger vedr. sporspærringsmønster holder ikke som forventet 3 3 9 Primært på 5. sporet, delvis på Nybygning

Ændrede forudsætninger - Eksisterende anlæg

51 Der foretages ændringer ved nuværende anlæg inden projektstart 3 2 6 Begge

Ændrede forudsætninger - Diverse

52 Dispensationer gives ikke som forventet 2 2 4 Begge

ERTMS og TSI



53 Manglende projekteringsregler og standarder for ERTMS 3 2 6 Begge

54 Fallback til ERTMS level 1 2 1 2 Begge projekter

55 Konflikter mellem TSI og nationale regler 3 2 6 Primært Nybygning

Sikkerhedsforanstaltninger

56 Manglende fastlæggelse af sikkerhedsniveau 2 2 4 Begge

57 Placering og kapacitet af nye sikringsanlæg 2 1 2 Begge

58 Krav til adgangsveje til banen 3 2 6 Begge

Støj og barriereeffekter

59 Kompensation for barriereeffekt 2 2 4 Begge, men primært Nybygning

60 Større krav til støj/vibrationsdæmpning i drift og anlæg 2 1 2 Begge

3 Naboprojekter

Projekter, der kan påvirke Nybygningsløsningen

61 Forlængelse af Ring 5 ind til Køge 2 2 4 Nybygning

62 Greve Kommune, udbygning af erhverv, afvanding, Fun City 3 1 3 Nybygning

63 Solrød Kommune - flytning af Maxit (Weber) 4 1 4 Nybygning

64 Ingen udbygning af effekt i fordelingsstationer - Vigerslev - Helgoland - Ringsted 3 1 3 Nybygning

65 Placering af ny kombiterminal 3 2 6 Nybygning

66 Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen 4 2 8 Nybygning

67 Banedanmarks etablering af Ringsteds fordelingsstation 3 1 3 Nybygning

68 Køge Kommunes udvidelsesplaner for erhverv og boliger 3 1 3 Nybygning

Projekter, der kan påvirke 5. sporsløsningen



69 Konsekvens af Røde Port /Udnyttelse af trekantsområdet 3 1 3 5. sporet

70 Udskiftning af sikringsanlæg på Ringsted station DSB 72 - ERTMS 3 1 3 5. sporet

71 Motorvejsudvidelse ved Roskilde 3 1 3 5. sporet

72 Tidsmæssig sammenfald mellem Nordvestbanen og vendesporsanlægget 3 2 6 5. sporet

73 Udvidelse af Ring 5 til motorvej 2 2 4 5. sporet

Projekter, der kan påvirke både Nybygning og 5.-sporet

74 Banedanmarks signalprojekt, herunder ETCS, GSM-R og STM udvikling 2 3 6 Begge

75 Forudsætninger i KØR-projektet ændres 3 1 3 Begge

76 Ring 3 lightrail/S-tog 3 1 3 Begge

77 Udvidelse af motorring 4 3 1 3 Begge

78 København Kommunes udvidelsesplaner for erhverv og boliger 3 1 3 Begge

79 Banedanmarks generelle fornyelsesplan 3 1 3 Begge

80 Københavns Kommunes vandforsyning 3 1 3 Begge

81 Femern Bælt projektet, trafik og teknik 3 2 6 Begge

82 Helsingør og Helsingborg tunnel 2 1 2 Begge

Systemmæssige og generelle grænseflader

83 Timemodel, hastighedsopgradering Ringsted-Odense 3 2 6 Begge

84 Grænseflade med fjernstyring af kørestrøm og sikringsanlæg 2 1 2 Primært Nybygning, delvis 5. sporet

85 Grænseflade med Banedanmark mht. drift og vedligeholdelse 3 2 6 Primært Nybygning

4 Teknik og processer

Forhold til eksisterende bane

86 Sætningsproblematikken for eksisterende bane 3 2 6 Primært 5. sporet, delvis Nybygning



87 Sambygning med eksisterende bane 3 2 6 Primært 5. sporet, delvis Nybygning

88 Afvandingsproblemer op mod eksisterende bane 3 2 6 Primært 5. sporet, delvis Nybygning

Ny teknologi

89 Ukendt produktionsmetode på udførelsestidspunktet 3 2 6 Begge

90 Implementering af ny teknik som endnu ikke er færdigudviklet 3 2 6 Begge

91 Gammel teknologi svær at forny 3 2 6 Primært 5. sporet, delvis Nybygning

Stadieplaner

92 Manglende detaljering i stadieplanlægningen 3 2 6 Begge

93 Korrektion af stadieplaner sent i processen 3 2 6 Begge

Generelle projektændringer

94 Afvigelser fra kravspecifikationer medfører omprojektering 3 2 6 Begge

Arbejdsskærm

95 Forudsætninger vedr. arbejdsskærm på 5. sporet er ikke som forventet, generelt 2 3 6 5. sporet

96 Forudsætninger vedr. arbejdsskærm på 5. sporet er ikke som forventet, lokalt 3 2 6 5. sporet

97 Flugtveje ved arbejdsskærm 3 2 6 5. sporet

98 Indsigelser mod arbejdsskærm (Nabo) 3 1 3 5. sporet

99 Manglende signalsynlighed ved arbejdsskærmen 3 1 3 5. sporet

Udbudsstrategi og materiale

100 Problemer med tilrettelæggelse af udbuds- og gennemførelses-tidsplaner 3 2 6 Begge

101 Mangelfuldt udbudsmateriale 3 2 6 Begge

102 Dårligt samarbejde ml. bygherre, rådgiver og entreprenører pga. udbudsformen 3 2 6 Begge



Projekteringsfejl og usikkerheder

103 Usikkerhed på mængder 2 2 4 Begge

104 Usikkerhed på enhedspriser 2 2 4 Begge

105 Forglemmelser i projekteringen 3 2 6 Begge

106 Utilstrækkelig projekteringskvalitet 3 2 6 Begge

107 Projektfejl 3 2 6 Begge

108 Initialfejl i anlæg 3 2 6 Begge

Styring og grænseflader

109 Problemer med projektstyring og grænsefladestyring i projekteringsfasen 3 2 6 Begge

110 Uklare interne og eksterne grænsefladeaftaler 3 2 6 Begge

111 Problemer med styringsværktøjer og SAP 3 1 3 Begge

112 Tab af viden i overdragelsesprocessen 3 1 3 Begge projekter, men primært Nybygning

113 Manglende inddragelse af drifts-/vedligeholdelsesorganisation 3 1 3 Begge

Trafikafvikling

114 Trængselsproblem på Københavns Hovedbanegård større end forudsat 2 2 4 Begge

Budgettering

115 Ukorrekt gennemførelse af ny proces for anlægsbudgettering 3 1 3 Begge

116 Pristalsregulering er ikke i trit med de reelle forhold 2 2 4 Begge

5 Udførelsesforhold

Arbejdsskærm



117 Støjklager pga. arbejdsskærmen 3 1 3 5. sporet

118 Skade på arbejdsskærmen og risiko for, at den vælter ind i spor i drift 2 3 6 5. sporet

119 Bortfald af funktionalitet af arbejdsskærmen 1 4 4 5. sporet

Arealer

120 Ekspropriationer ikke gennemført til tiden 3 2 6 Begge

121 Arkæologiske fund og fortidsminder afdækkes 3 2 6 Begge, men primært Nybygning

122 Ændring af projektet i forbindelse med ekspropriationer 2 2 4 Begge, men primært Nybygning

Jord

123 Problematisk jordbalance eller miljøklasseseparering 3 2 6 Begge

124 Uventede jordbundsforhold 3 2 6 Begge

Grundvand

125 Uventede hydrogeologiske forhold 3 2 6 Begge

126 Håndtering af grundvandssænkning under udførelse 3 1 3 Begge

127 Overraskelser vedrørende jord og vand, f.eks. vandtætte underføringer 3 1 3 Begge

Teknik og maskiner

128 Uheld med kritiske komponenter 3 1 3 Begge

129 Fejl i komponenter 3 1 3 Begge

130 Nedbrud af kritiske maskiner 2 1 2 Begge

Koordinering og logistik

131 Koordinering med/mellem entreprenører 3 2 6 Begge

132 Manglende koordinering og samarbejde mellem bygherre og entreprenører 3 2 6 Begge



133 Byggepladslogistik 3 2 6 Begge

134 Forsinkede leverancer 3 2 6 Begge

Udførelsesforhold under anlæg

135 Ændring af forudsatte udførelsesforhold 3 2 6 Begge

136 Uventede bindinger til anlægget under udførelse 2 2 4 Begge

137 Forøgede afværgekonstruktioner 2 2 4 Begge

138 Problemer under udførelse af underføring under Vestbanen ved Vendesporsanlægget 2 2 4 Begge

139 Mellemunderstøtninger ved tunnel under Vestbanen 4 2 8 5.sporsløsningen

Ibrugtagning

140 Manglende ibrugtagningstilladelser - entreprenørforhold 2 2 4 Begge

141 Manglende ibrugtagningstilladelser - baneanlæg 2 2 4 Begge

142 Ibrugtagningsproblemer ved nyanlæg af ERTMS 3 1 3 Begge

Ulykker

143 Arbejdsulykker 2 2 4 Begge

144 Ulykker i forbindelse med tunnellering 2 2 4 Begge

145 Stilladskollaps 2 2 4 Begge

Bygherreleverancer og naboentrepriser

146 Forsinkelser pga. naboentrepriser 3 2 6 Begge

147 Bygherreleverancer, forsinkelse af eller fejllevering 3 2 6 Begge

Entreprenørkompetencer

148 Dårlig entreprenørplanlægning 3 2 6 Begge



149 Fagtekniske kompetencer hos entreprenører 3 2 6 Begge

Trafikafvikling

150 Problemer med midlertidig trafikomlægning (vej og bane) 3 2 6 Begge

151 Påvirkning af spor i drift 3 2 6 Primært Udbygning, delvis Nybygning

Fagforeninger

152 Lockouts, strejker 2 3 6 Begge

Diverse uheld under anlæg

153 Overgravning af ledninger 3 1 3 Begge

154 Forurening af grundvandet under udførelsen 2 1 2 Begge

155 Eksisterende konstruktioner mv. beskadiges 2 1 2 Begge

Andre risici

156 Vejrlig ud over det i udbudsmaterialet forudsatte 3 2 6 Begge

157 Uforudset ekstraprojektering af midlertidige løsninger 3 1 3 Begge

158 Konkurser 3 2 6 Begge

159 Hærværk og tyveri 3 1 3 Begge

6 Markedsforhold

Konkurrencesituationen

160 Større projekter i andre lande giver mangel på international konkurrence 3 2 6 Begge

161 Manglende internationalisering af projektmateriale giver begrænset konkurrence 3 2 6 Begge

162 Karteldannelser giver prisforvridninger 3 2 6 Begge



Ressourcer

163 Ressourcemangel hos entreprenører og rådgivere 3 2 6 Begge

164 Mangel på råstoffer 2 3 6 Begge

165 Problemer med at skaffe SR arbejdsledere 3 2 6 Begge

Prisudvikling

166 Fremskrevne priser svarer ikke markedsudviklingen 3 2 6 Begge

167 Råstofpriser 3 3 9 Begge

168 Ændring i afgifter 3 2 6 Begge

7 Organisation

Ledelse

169 Uklar organisationsbeskrivelse 3 2 6 Begge

170 Uklare kommandoveje 3 2 6 Begge

171 Grænsefladeproblemer mellem forskellige organisationer 3 2 6 Begge

Kompetencer generelt

172 Manglende faglig viden på forskellige organisatoriske niveauer 3 2 6 Begge

Bygherrekompetencer

173 Svag og ineffektiv bygherreorganisation 2 4 8 Begge

174 Manglende styrke i byggeledelsesorganisationen 2 3 6 Begge

175 Manglende projektopfølgning og dokumentation 3 1 3 Begge

176 Manglende slutkontrol 3 1 3 Begge



177 Forsinket overlevering 3 1 3 Begge

Udbudsform

178 Uheldig udbudsstrategi 3 2 6 Begge

179 Forkert brug af tidligt udbud og totalentreprise 2 2 4 Begge

180 Forkert brug af partnering 2 2 4 Begge

181 Privat/statsligt samarbejde (OPP) skrider grundet manglende erfaring 2 2 4 Begge

182 Uhensigtsmæssige incitamentsordninger 2 2 4 Begge

183 Kreative entreprenører udnytter udbudsformens svagheder 3 2 6 Begge


Bilag 2

Beskrivelser af risici

1. BESLUTNINGER - MYNDIGHEDER OG EKSTERNE INTERESSENTER

Nr. Politiske beslutninger Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter 1 Beslutning om fornyet VVM-analyse og høring af 5. sporsløsningen

En politisk beslutning om at tage 5. sporsløsningen op til revurdering vil betyde en tidsmæssig forsinkelse af projektet – uanset løsningsvalget - på ca. et år.

Frekvens = 2, Konsekvens = 2

2 Politisk udskydelse af signalprogrammet

En politisk beslutning om at udskyde signalprojektet (ERTMS) vil medføre en tilsvarende udskydelse af 5. sporsløsningen, idet det er nødvendigt at integrere ERTMS fuldt i 5. sporsløsningen. For nybygningsløsningen vil udskydelsen betyde at sikringsdelen skal varetages af København-Ringsted projektet og at detailprojektering, udbud, kontrahering og sikkerhedsgodkendelser skal gennemføres parallelt med eller forud for tilsvarende aktiviteter i signalprojektet. Konsekvensen er merarbejder og tidsforskydelser.


3 Langsom beslutningsproces omkring banens ejerforhold

Hvis nybygningsløsningens ejerforhold efter færdiggørelse ikke afklares i tide vil der kunne ske en forsinkelse af banens ibrugtagen. For 5. sporsløsningen er denne risici ikke relevant, da 5-sporet overtages af Banedanmark.


4 Forlænget politisk behandling af løsningsvalg

En forlænget politisk behandling af de to alternative løsninger, såvel som de enkelte løsningsmuligheder for hver af disse, kan medføre generelle tidsmæssige forsinkelser af projektet.


5 Anlægsstop

En eventuel politisk beslutning om anlægsstop vil kunne stoppe projekterings-/anlægsprocessen midlertidigt, og dermed forsinke projektet, men det må under alle omstændigheder forudsættes at projektet gennemføres på sigt.



6 Politiske krav til organisationen

Hvis projektledelsen eksempelvis ikke er i stand til at overholde budgetter eller tidsplaner kan det betyde, at der fremkommer et politisk krav til organisationen om ændret praksis. Det samme kan være tilfældet, hvis der sker mange ulykker med personskade under anlæg, som medfører politisk krav om standsning af arbejdet, særlige undersøgelser og ændret praksis (arbejdsulykker er behandlet for sig under Udførelsesforhold).


Nr. Miljømæssige krav Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter 7 Skærpede/ændrede EU miljøkrav

Nye EU miljøkrav, der kan påvirke projekterne, kan f.eks. være skærpede støjkrav i naturområder eller lignende. Skærpede krav vil medføre fordyrelser af anlægsprojektet, evt. omprojektering i form af egentlige projektændringer.


8 Nye dyrearter erklæres udrydningstruede

Totalfredning af f.eks. visse padder og beskyttelse af deres habitater kan medføre at der skal projekteres alternative løsninger gennem bestemte moseområder, hvilket kan fordyre og forsinke projektet.


9 Ændrede generelle miljøkrav

Ændrede/skærpede krav til deponering af jord, færre muligheder for genanvendelse af overskudsjord mm. vil medføre fordyrelser af anlægsprojektet, evt. omprojektering i form af egentlige projektændringer


10 Myndighedernes krav til beskyttelse af grundvand permanent

Krav til permanent beskyttelse af grundvandet kan fordyre projektet, f.eks. ved at der bliver behov for permanente pumpestationer over kortere eller længere strækninger. Der kan samtidig blive krav om membranbeskyttelse under bane og afvandingsforhold.


Nr. Myndighedsgodkendelser Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter 11 Manglende tilladelser til placering af arbejdsarealer

Manglende tilladelser og behov for nye/ændrede arbejdsarealer kan være med til at fordyre projektet og gøre arbejdsgangen vanskeligere


på bestemte lokaliteter.


12 Manglende godkendelser af placering af overskudsjord, samt erstatningsbiotoper

Manglende godkendelse af placering af overskudsjord og erstatningsbiotoper kan medføre fordyrelser og forsinkelser af projektet på bestemte lokaliteter og gøre arbejdsgangen vanskeligere.


13 Manglende godkendelse i fredningssager

Manglende godkendelser kan forsinke projektet på bestemte lokaliteter, og ultimativt medføre, at man skal foretage projektændringer, hvis fredningssager falder negativt ud for projektet.


14 Vejmyndighedernes manglende godkendelse af vejanlæg

Manglende godkendelser kan forsinke projektet på bestemte lokaliteter, og ultimativt medføre, at man skal foretage ændringer, der fordyrer projektet.


Nr. Ministerielle krav Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter 15 Fælles udførelse af ny bane og motorvej med Vejdirektoratet

Hvis nybygningsløsningen kræves udført sammen med udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen kan det medføre forsinkelser pga. problemer med koordinering af komplekse anlægsaktiviteter. Forsinkelser på et af projekterne vil således næsten automatisk medføre forsinkelser på det andet.

En effektiv koordinering af projekterne og samordning af entrepriserne kan omvendt være medvirkende til billiggørelser og tidsplanoptimeringer.


16 Ændret godkendelsesprocedure hos TS sikkerhed

Der kan opstå behov for justering af tidsplanen hvis TS’ godkendelses-procedurer for projektets sikkerhedsbærende elementer strammes eller ændres i forhold til det forudsatte.


Nr. Krav fra DSB Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter


17 Skærpede krav fra DSB og andre operatører i forhold til det forudsatte

Operatørerne kan – gennem Banedanmark – forsøge at får indført ændrede krav til passagerbetjeningen, som fordyrer projektet.


18 Ændrede godkendelsesbetingelser (sikkerhedsniveau)

Hvis der kommer nye og øgede krav til sikkerhed af det udførte anlæg, kan dette medføre behov for implementering af yderligere risikoreducerende tiltag i forhold til det planlagte. Dette vil fordyre og forsinke projektet afhængig af tidspunktet hvor krav rejses.

Frekvens 3, Konsekvens 2

Nr. Krav fra elforsyningsselskaber Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter 19 Øget omfang af krav til nedgravning af højspændingsledninger

Projektet har forudsat nedgravning af højspændingsledninger på de steder, hvor banens tracé berører elforsyningsselskabernes højspændingstracé. Yderligere krav til nedgravning af højspændingsledninger vil fordyre projektet.


Nr. Krav fra fagforeninger Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter 20 Krav fra fagforeninger

Fagforeninger kan f.eks. stille krav til arbejdsgangen, som vil gøre processen langsommere end forventet. Der kan også være tale om blokade mod udenlandske firmaer.


Nr. Krav til arbejdsforhold Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter 21 Øgede krav til arbejdsmiljø og sikkerhed

Myndigheder og fagforeninger kan stille krav om bedre arbejdsmiljø og sikkerhed, f.eks. på baggrund af hændelser eller forhold der er opstået undervejs i anlægsprocessen.


Nr. Finansiering og økonomi Beslutninger - myndigheder og eksterne interessenter 22 Mangel på samtidighed i investeringerne ved samfinansiering


I forbindelse med samfinansiering af specielle løsninger med f.eks. kommuner, der berøres af projektet, kan der opstå forsinkelser hvis der ikke er samtidighed i budgetteringen hos anlægsorganisationen og kommunen.


23 Ændret investeringsprofil

En ændring af investeringsprofilet, i forhold til det ved anlægslov forudsatte, kan give fordyrelser på grund af forskelle i de reelle pristalsbevægelser og Finansministeriets budgetfremskrivninger ved anlægsprisindeks.


24 Ændrede krav til balance mellem anlægs- og driftsudgifter

En øget fokus på totaløkonomi kan ændre anlægsøkonomien i opadgående retning til fordel for længere levetid og mindre vedligeholdelsesomkostninger. Denne ændring må ses som en ændring i kravspecifikationer og vil fordre omprojektering.

Som eksempel kan nævnes tillægskrav fra TSI til banenormernes BN-2 niveau af hensyn til banens driftsforhold og vedligehold, som kan påvirke anlægsprisen i opadgående retning.


2. PROJEKTGRUNDLAG

Nr. Fejl og mangler i projektgrundlaget Projektgrundlag 25 Mangelfuldt datagrundlag

Datagrundlag for geoteknik, hydrogeologi og grundvandsstand baseres på eksisterende boredata eller nye boringer på udvalgte steder og ekstrapoleringer mellem disse. Der er dog altid en vis risiko for, at forholdene mellem borepunkter ikke svarer til det forventede. Dette kan give anledning til overraskelser i udførelsesfasen med forsinkelser og fordyrelser til følge.

Frekvens = 3, Konsekvens = 3, Risikoklasse = 9 (høj)

Nr. Krav til funktionalitet Projektgrundlag 26 Øgede funktionalitetskrav, herunder ibrugtagning til 250 km/t

Øgede funktionalitetskrav til det færdige anlæg vil - i denne sammenhæng - alene kunne medføre mindre ændringer, som kan forsinke og fordyre projektet. Større ændringer af projektgrundlaget vil udløse en ændring af projektet i sin helhed og hermed følgende øgede bevillinger, som ikke vurderes nærmere.


Frekvens = 3, Konsekvens =2

27 Ændrede trafikale kravspecifikationer og teknisk normgrundlag

Ændrede trafikale kravspecifikationer og teknisk normgrundlag til det færdige anlæg vil kunne medføre ændringer, som kan forsinke og fordyre projektet.

Større ændringer af projektgrundlaget vil udløse en ændring af projektet i sin helhed, men denne mulighed vurderes ikke nærmere i nærværende analyse.


28 Signalreglementet SR75 / Operational Rules overgang

Hvis der i OR stilles krav, der ikke er medtaget i projektet, vil det kunne medføre fordyrelse af projektet, og det vil kunne påvirke projektets tidsplan. Der skal derfor etableres en meget tæt opfølgning på kravene i OR så eventuelle krav, der ikke er medtaget i projektet, kan komme med så tidligt som muligt. Herved kan der bedre tages højde for det i projekteringen, og større omprojekteringer undgås.

Omvendt kan OR også betyde en billiggørelse af anlægget, hvis kravene til det tekniske design reduceres. Eksempelvis kan bortfald af stedbestemte krav til sikkerhedsafstande give mere fleksibilitet til placering af sporskifter og billiggøre spordelen. Denne mulige positive effekt vurderes dog ikke i nærværende analyse.


Nr. Krav til design Projektgrundlag

29 Skærpede krav til fritrumsprofil over 180 km/t

Skærpede krav på dette område kan medføre projektmæssige ændringer på broer og køreledningsanlæg, der fordyrer projektet.


30 Indførelse af Eurocode på projektering af konstruktioner (præcist normgrundlag)

Normændringer ud over det i projektet forudsatte, kan medføre omprojektering med deraf følgende forsinkelser og fordyrelser.


Nr. Krav til teknik Projektgrundlag

31 Krav til profilkontrolanlæg/SRO/varmtløbs- og vognkontrol

Skærpede krav på dette område kan medføre projektmæssige ændringer, der i mindre grad fordyrer projektet og driftsfasen. Det vurderes dog ikke at være nødvendigt med risikoreducerende tiltag på


nuværende tidspunkt. Skulle der på et senere tidspunkt erkendes et behov for ovenstående udstyr, findes dette allerede på markedet. Der haves derfor også driftserfaringer med udstyret, og der bliver ikke behov for (større) udviklingstiltag, men primært tilpasning.


Nr. Ændrede forudsætninger - større projektelementer Projektgrundlag

32 Usikkerhed om placering/udformning af Køge Nord

P.t. er der ikke truffet endelig beslutning om placering og udformning af Køge Station Nord, men der forventes at ske indenfor ca. et år. Hvis ikke vil det forsinke nybygningsløsningen, i det tilfælde at denne vælges.


33 Elementer, der tidligere er taget ud, som dukker op senere med konsekvenser

Projektets indhold er i princippet fastlåst når anlægsloven er vedtaget, men det kan ikke udelades at der kommer mindre ændringer undervejs.


Nr. Ændrede forudsætninger - broer Projektgrundlag

34 Broer, som er forudsat bevaret, kan ikke bevares

Hvis dette er tilfældet skal der projekteres en ny bro, der dels vil forsinke, dels fordyre projektet. Dette er primært et problem på 5. sporsløsningen.


35 Broer med fast sporbefæstigelse

På enkelte broer kan det blive nødvendigt at etablere sporet direkte oven på brofaget, hvilket er en ufleksibel løsning, der kan fordyre projektet på begge sider af broen pga. nødvendige tilpasninger af den vertikale linjeføring.


Nr. Ændrede forudsætninger – jord og vand Projektgrundlag

36 Omfang af forurenet jord er undervurderet

Hvis omfanget af forurenet jord, der skal deponeres, viser sig at være større end antaget vil det fordyre projektet pga. omkostninger til øget transport, rensning og deponi.



37 Omfang af forurenet grundvand er undervurderet

Hvis omfanget af forurenet grundvand, der skal bortpumpes midlertidigt eller permanent, viser sig at være større end antaget vil det fordyre projektet pga. omkostninger til vandbehandling og bortledning.


38 Omfang af blødbund er undervurderet

Hvis omfanget af blødbund viser sig at være større end antaget vil det fordyre projektet pga. øgede omkostninger til udskiftning. Dette vil også kunne påvirke tidsplanen


39 Ændrede grundvandsforhold, vandindvinding

Flere steder langs nybygningsløsningen ligger banen i en vandindvindingstragt. Hvis eksisterende vandboringer stoppes eller sløjfes (f.eks. pga. forurening af grundvandet) vil grundvandet stige i området og medføre behov for permanent pumpning og/eller opdriftssikrede konstruktioner, der udsættes for opdrift/vandpres.


40 Vandproblemer dyb bane, undervejs i projektforløbet

Uventede problemer med vand på dybe banestrækninger undervejs i projektforløbet kan medføre forsinkelser og fordyrelser pga. omprojektering og udvikling af afhjælpende løsninger.


41 Vandproblemer dyb bane, efter anlæg

Uventede problemer med vand på dybe banestrækninger efter anlæg vil medføre betydelige fordyrelser til f.eks. permanent grundvandsænkning og andre afhjælpende tiltag.


42 Afvanding af banen og afledning af vandet til recipient

Der kan ske en fordyrelse af projektet hvis der ændres betingelser for afledning af regnvand til recipient undervejs i projektet, f.eks. fra separat- til fællesanlæg, eller omvendt.


Nr. Ændrede forudsætninger – ledningsanlæg Projektgrundlag

43 Udokumenterede ledningsanlæg og overraskende kabler

Kabler og ledninger, der ikke har været tilstrækkeligt dokumenteret, og


som skal omlægges, kan medføre mindre fordyrelser og forsinkelser af projektet.


44 Større omfang af ledningsomlægninger end forventet

Omlægning af ledninger, der bliver mere omfangsrige og komplicerede end antaget kan medføre fordyrelser og forsinkelser af projektet på bestemte lokaliteter.


45 Afholdelse af udgifter til ledningsomlægning

Uventede udgifter til ledningsomlægninger kan skabe mindre fordyrelser af projektet.


46 S-banens returstrøm, afledte tekniske krav

Hvis der opstår afledte krav til ændringer i S-banens returstrømskredsløb kan dette medføre ekstra omkostninger.


47 EMC forhold, afledte tekniske krav

Overraskende elektromagnetiske forstyrrelser som følge af den elektrificerede strækning på nybygningsløsningen kan give anledning til omkostningskrævende afværgeforanstaltninger.

Frekvens = 2 Konsekvens = 1

Nr. Ændrede forudsætninger – arealer Projektgrundlag

48 Ejerforhold og reservationer ikke som forventet

Hvis de faktiske ejerforhold og reservationer af arealer ikke er som forudsat kan det skabe mindre forsinkelser på bestemte steder.


Nr. Ændrede forudsætninger – teknik og proces Projektgrundlag

49 Forudsætninger for afvikling af trafik på jernbanen ændres

Hvis Banedanmark ændrer forudsætningerne for trafikafviklingen i anlægsperioden kan det medføre, at der skal foretages justeringer, som forsinker og fordyrer projektet.


50 Forudsætninger vedr. sporspærringsmønster holder ikke som


forventet

Denne risiko vedrører primært 5. sporsløsningen, hvor det hyppigt bliver nødvendigt at foretage sporspærringer i anlægsperioden. Hvis det viser sig, at sporspærringerne ikke kan opnås som forudsat vil det dels medføre forsinkelser i anlægsperioden, dels større gener for trafikken på eksisterende spor i drift. Dette vil samtidig medføre større omkostninger til gennemførelse af projektet.

Der aftales et realistisk og troværdigt sporspærringsmønster mellem Banedanmark og jernbanevirksomhederne, der befarer strækningen. Omkostningerne ved ændringer i sporspærringsmønstret afhænger af gode grunde af omfanget af ændringer.


Nr. Ændrede forudsætninger – eksisterende anlæg Projektgrundlag

51 Der foretages ændringer ved nuværende anlæg inden projektstart

Ændringer på eksisterende anlæg, der foretages efter at disse er dokumenteret i projektgrundlaget, kan betyde at der skal foretages justeringer i projekterings- eller anlægsperioden. Dette kan medføre forsinkelser på bestemte lokaliteter.


Nr. ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER – DIVERSE Projektgrundlag

52 Dispensationer gives ikke som forventet

Det er under visse omstændigheder relevant at søge dispensation til at fravige generelle normer og krav på bestemte lokaliteter, hvor dette forventes at være nødvendigt og fuldt forsvarligt. Hvis disse dispensationer ikke gives kan der opstå behov for projektjusteringer, der kan fordyre projektet. Projektet forudsættes at skulle søge så få dispensationer som muligt.


Nr. ERTMS og TSI Projektgrundlag

53 Manglende projekteringsregler og standarder for ERTMS

Usikkerhed omkring regler og standarder for ERTMS kan forsinke gennemførelsen af projektet.


54 Fallback til ERTMS level 1

Hvis det sent i projektet besluttes at ERTMS level 2 ikke er gennemførligt, skal der omprojekteres og forudsættes opstilling af


signaler. Dette påvirker projektet med fordyrelser og forsinkelser.


55 Konflikter mellem TSI og nationale regler

Manglende overensstemmelser mellem TSI og nationale regler og standarder kan forsinke færdiggørelsen af det til grund liggende projektgrundlag og dermed forsinke gennemførelsen af projektet.


Nr. Sikkerhedsforanstaltninger Projektgrundlag

56 Manglende fastlæggelse af sikkerhedsniveau

Usikkerhed omkring sikkerhedsniveauet på banen giver vanskeligheder med at påvise efterlevelse af sikkerhedskrav i projektets sikkerhedsplaner. Dette kan give anledning til forsinkelser i godkendelsesprocessen.


57 Placering og kapacitet af nye sikringsanlæg

Indføring af ERTMS level 2 medfører installation af nye, ikke-afprøvede sikringsanlægstyper. Dette kan medføre usikkerhed omkring placering og kapacitet af nye sikringsanlæg. Her har projektet lagt sig tæt op ad Banedanmarks Signalprojekt, som vil kravspecificere og ordre anlæggene.


58 Krav til adgangsveje til banen

Særlige krav til tætheden og udformningen af adgangsveje til banen, som ikke var forudsat på projekteringstidspunktet, kan fordyre og forsinke projektet på bestemte steder.


Nr. Støj og barriereeffekter Projektgrundlag

59 Kompensation for barriereeffekt

Kompensation for barriereeffekt i form af yderligere passager og underføringer kan fordyre og forsinke projektet i mindre grad.


60 Større krav til støj/vibrationsdæmpning i drift og anlæg

Nye og skrappere krav til støj og vibrationsdæmpning kan fordyre projektet i mindre grad. Dels pga. bedre afskærmning og dæmpning af maskiner under anlæg, dels af togmateriel efter ibrugtagning.



3. NABOPROJEKTER

Nr. Projekter, der kan påvirke nybygningsløsningen Naboprojekter

61 Forlængelse af Ring 5 ind til Køge

En forlængelse af Ring 5 ind til Køge vil betyde at nybygningsløsningen skal krydse denne. Et sådan bro/tunnelprojekt vil fordyre nybygningsløsningen.


62 Greve Kommune: Udbygning af erhverv, afvanding, Fun City

Greve Kommune har en række projekter på vej, som kan påvirke nybygningsløsningen. Der er dels tale om en udvidelse af erhvervsområder tæt på Køge Bugt Motorvejen, samt den såkaldte Fun City langs motorvejens vestlige side. Desuden påtænker Greve kommune at opgradere sit kloak- og afvandingssystem på grund af de seneste års oversvømmelser. Koordinering med kommunen kan medføre projekttilpasninger med mindre fordyrelser til følge


63 Solrød Kommune: Flytning af Maxit/Weber

Projektet forudsætter at linieføringen passerer virksomheden Maxit i Solrød uden for store konsekvenser for denne. En beslutning om flytning/nedlæggelse af virksomheden kan betyde en optimering af projektets linieføring og dermed besparelser.


64 Ingen udbygning af effekt i fordelingsstationer - Vigerslev - Helgoland – Ringsted

Projektet forudsætter at de tilgrænsende fordelingsstationer kan forsyne køreledningsanlæggene og substituere projektets nye fordelingsstationer ved nedbrud. Hvis Banedanmark udskyder eller undlader at øge effekten i de eksisterende fordelingsstationer som følge af øget trafik med eltraktion, vil det medføre at projektet får ekstraudgifter for at kunne afvikle den forudsatte trafik.


65 Placering af ny kombiterminal

Det forventes at der etableres en ny kombiterminal i Køgeområdet i løbet af projektets anlægsperiode, men denne endelige placering er uafklaret. Dette kan betyde, at der senere bliver behov for at justere nybygningsløsningen i forhold til kombiterminalens placering og adgangsforhold.



66 Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen

Vejdirektoratet igangsatte i 2007 en VVM-undersøgelse af en udbygning af Køge Bugt Motorvejen fra 6 til 8 spor mellem Greve Syd og sammenfletningen ved Køge med henblik på en senere beslutning om igangsættelse af projektet. Udvidelsen vil få betydning for Nybygningsløsningen placering langs motorvejen. Der vil være behov for at justere nybygningsprojektet på flere områder, og der vil være behov for tæt koordinering mellem de to projekter.


67 Banedanmarks etablering af Ringsted fordelingsstation

Projektet forudsætter at Banedanmark etablerer Ringsted fordelingsstation før eller samtidig med Kh-Rg-projektet. Hvis dette ikke sker, er der risiko for, at den forudsatte trafik ikke kan afvikles, så projektet må bekoste en ny fordelingsstation.


68 Køge Kommunes udvidelsesplaner for erhverv og boliger

Køge Kommunes dispositioner mht. erhvervs og boligområder langs banen kan få betydning for nybygningsløsningen. Dette koordineres løbende i samarbejde med kommunen.


Nr. Projekter, der kan påvirke 5. sporsløsningen Naboprojekter

69 Konsekvens af Røde Port /Udnyttelse af trekantsområdet

I projekt Røde Port indgår trekantarealet mellem Vestbanen og Lille Syd, som er forudsat anvendt til vendesporsanlæg. Det kan have mindre tidsmæssige og økonomiske konsekvenser at samordne og koordinere projekterne.


70 Udskiftning af sikringsanlæg på Ringsted station DSB 72/ERTMS

I overgangsperioden mellem ERTMS på den nye bane og DSB 72-anlægget på Ringsted station kan der opstå komplikationer, som vil påvirke tidsplan og økonomi.


71 Motorvejsudvidelse ved Roskilde

Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest vil blive udbygget fra 4 til 8 spor igennem Fløng mellem Baldersbrønde og Hedelandsvej, og fra 4 til 6 spor på den øvrige strækning mellem Hedelandsvej og Roskilde Vest. Dette projekt vil forløbe samtidig med implementeringen af 5. sporsløsningen, og dette kan betyde at anlægsprocesserne påvirker


hinanden, f.eks. mht. miljø og jordflytninger i anlægsperioden.


72 Tidsmæssigt sammenfald mellem Nordvestbanen og vendesporsanlægget

Der projekteres et nyt dobbeltspor på Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød, som muligvis kan falde sammen med implementeringen af 5. sporsløsningen. De to projekter ligger geografisk tæt på hinanden og kan derfor forstærke påvirkningen på togdrift og miljø i anlægsfasen.


73 Udvidelse af Ring 5 til motorvej

En eventuel udvidelse af Ring 5 til motorvej kan påvirke 5. sporsløsningen mellem Hedehusene og Høje Taastrup. Hvis der skal tages højde for en fremtidig udvidelse kræver det justeringer på det nuværende jernbaneprojekt, som vil medføre mindre fordyrelser. Alternativt må det forventes at VD skal gennemføre en dyrere og mere arealkrævende løsning end man umiddelbart har regnet med. Vejdirektoratet har p.t. ingen planer om en udvidelse, men der vil i forbindelse med detailprojekteringen blive taget fornyet kontakt til Vejdirektoratet, så der om nødvendigt kan foretages justeringer.


Nr. Projekter, der kan påvirke begge løsninger Naboprojekter 74 Banedanmarks signalprojekt, herunder ETCS, GSM-R og STM udvikling

5. sporsløsningen vil blive fuldt integreret med Banedanmarks signalprojekt, og er derfor afhængig af implementeringen af dette. Nybygningsløsningen kan i princippet etableres uafhængigt af signalprojektet, men det er indtil videre forudsat, at Nybygningsløsningen er en del af Signalprogrammets ”Early Deployment”. Forsinkelser i dette vil påvirke tidsplanen for nybygningsløsningen. Den politiske beslutningsproces ligger uden for nærværende projekt, og det synes derfor ikke muligt at forebygge risikoen direkte.


75 Forudsætninger i KØR-projektet ændres

Projektet har grænseflader til KØR-projektet i Ringsted og i Vigerslev ved Ny Ellebjerg. Hvis de indgåede forudsætninger i grænsefladeaftaler ændres, kan det påvirke projektets økonomi.


76 Ring 3 lightrail/S-tog

Det forventes, at planlægningen af en lightrail (evt. S-bane) i terræn i korridoren Lundtofte-DTU-Lyngby-Herlev-Glostrup-Ishøj vil starte


indenfor København-Ringsted projektets anlægsperiode. Projekterne vil derfor kunne påvirke hinanden anlægsmæssigt, uanset om der arbejdes videre med 5. sporsløsningen eller nybygningsløsningen, idet begge København-Ringsted projektforslag skal krydse Ring 3-banen.


77 Udvidelse af Motorring 4

En udvidelse af Motorring 4 mellem Taastrup og Frederikssundmotorvejen kan anlægsmæssigt falde sammen med Kh-Rg projektet, hvilket kan få betydning for disponering af jord og miljøhensyn i anlægsperioden.


78 København Kommunes udvidelsesplaner for erhverv og boliger

Ændrede forudsætninger for arealanvendelse i Københavns Kommune kan medføre mindre ændringer af den østligste del af strækningen.


79 Banedanmarks generelle fornyelsesplan

Banedanmarks generelle fornyelsesplan kan betyde, at visse forudsætninger for København-Ringsted projektet ændres inden det er fuldt implementeret, for eksempel ved, at flere spor eller perroner ombygges inden projektopstart.


80 Københavns Kommunes Vandforsyning

Københavns Kommunes vandforsyning skal sikre vandindvindingsinteresser i et område, der også inkluderer den østlige del af strækningen. Dette kan få mindre konsekvenser for begge projekter.


81 Femern Bælt projektet, trafik og teknik

Femern Bælt forbindelsen, der allerede er under udvikling, vil ændre de trafikale forudsætninger for begge projekter, da international trafik mod Tyskland vil gå via Sydsjælland i stedet for Jylland.


82 Helsingør og Helsingborg tunnel

En forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg vil ændre de trafikale forudsætninger for begge projekter, da international trafik mod Sverige og Norge i højere grad vil gå via Helsingør.



Nr. Systemmæssige og generelle grænseflader Naboprojekter

83 Timemodel, hastighedsopgradering Ringsted-Odense

Hastighedsopgradering på strækningen Ringsted-Odense, forudsætter en kapacitetsmæssig og hastighedsmæssig opgradering af strækningen København-Ringsted, således at der kan køres fra København til Odense på en time. Der er ønske om at hastighedsopgradering Ringsted-Odense fremmes, hvilket kræver koordinering af projekterne, men samtidig kan skabe ressourceproblemer på ingeniør- og entreprenørsiden.


84 Grænseflade med fjernstyring af kørestrøm og sikringsanlæg

Der er risiko for, at der stilles større krav til samling af informationer/styring af kørestrøms- og sikringsanlægget end forudsat i projektet. Der kan eksempelvis stilles krav til separering af anlægget til Ny bane.


85 Grænseflade med Banedanmark mht. drift og vedligeholdelse

Banedanmark, der i givet fald skal overtage ejerskabet og driften af 5. sporet, skal kunne overtage ansvaret for drift og vedligeholdelse. Samordning af niveau for RAM-krav kan give ændringer i projektet i forhold til det forudsatte.


4. TEKNIK OG PROCESSER

Nr. Forhold til eksisterende bane Teknik og processer 86 Sætningsproblematikken for eksisterende bane

Anlæg langs eksisterende bane medfører risiko for sætningsskader på denne i anlægsperioden. Problemet er mest aktuelt på 5. sporsløsningen, samt på Ny bane mellem Kværkeby og Ringsted.. Utilsigtede sætninger under gennemførelsen kan betyde at dele af projektet stoppes midlertidigt hvilket påvirker tidsplan og økonomi.


87

Sambygning med eksisterende bane

Sambygning med eksisterende bane stiller særlige krav til arbejdsprocessen og medfører forsinkelser for den normale trafikafvikling på eksisterende bane i drift.


88 Afvandingsproblemer op mod eksisterende bane

Afvandingsforholdene for eksisterende bane ændres i 5. sporsløsningen,


og det skal derfor sikres, at eksisterende bane kan afvandes effektivt.


Nr. Ny teknologi

Teknik og processer 89

Ukendt produktionsmetode på udførelsestidspunktet

Hvis en entreprenør mener at kunne anvende en ny ukendt metode, og denne ikke virker, kan projektet blive påvirket tidsmæssigt.


90 Implementering af ny teknik som endnu ikke er færdigudviklet

Implementeringen af ERTMS level 2 giver risiko for, at der skal arbejdes med teknik, der ikke er færdigudviklet, og der kan i den forbindelse forekomme ”børnesygdomme”, som det kan tage tid at identificere og udbedre.


91

Gammel teknologi svær at forny

Ombygning af Ringsted og Vigerslev station i relæteknik som grænseflader til ERTMS i nybygningsløsningen kan skabe problemer med fremskaffelse af komponenter. Kan i et vist omfang imødegås ved passende planlægning og disponering tidligt i projektet.


Nr. Stadieplaner

Teknik og processer 92 Manglende detaljering i stadieplanlægningen

Manglende detaljer i stadieplanlægningen kan medføre, at der opstår uforudsete problemer med koordinering på 5. sporsløsningen.


93 Korrektion af stadieplaner sent i processen

Ændringer af stadieplanerne sent i processen kan medføre at der opstår problemer med koordinering på 5. sporsløsningen der kan påvirke tidsplanen og de udarbejdede overslag.


Nr. Generelle projektændringer

Teknik og processer 94 Afvigelser fra kravspecifikationer medfører omprojektering

Hvis de projekterende ikke har overholdt kravspecifikationen kan dette


påvirke tidsplaner og herved økonomien.


Nr. Arbejdsskærm på 5. sporsløsningen

Teknik og processer 95 Forudsætninger vedr. arbejdsskærm på 5. sporet er ikke som forventet, generelt

Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at lave en skærm der kan blive godkendt, eller som skal fjernes igen pga. en hændelse efter projektstart, vil det påvirke planlægningen og arbejdsprocessen på 5. sporsløsningen radikalt og besværliggøre trafikafviklingen i anlægsperioden.


96 Forudsætninger vedr. arbejdsskærm på 5. sporet er ikke som forventet, lokalt

Hvis der opstår problemer med arbejdsskærmen lokalt, f.eks. muligheden for at lave tilstrækkelig fundering eller styrke i konstruktionen på bestemte steder, vil det give mindre forsinkelser og fordyrelser. Inden arbejdsskærmen blev besluttet som idé blev mulighederne dog undersøgt - herunder de statiske forudsætninger. Der blev i den forbindelse udarbejdet en rapport, som blev kommenteret af Banedanmark, og efterfølgende revideret.


97

Flugtveje ved arbejdsskærm

Der skal kunne etableres tilstrækkelige flugtveje i forbindelse med arbejdsskærmen. Hvor dette er kompliceret kan det fordyre projektet, eller betyde, at der ikke kan anvendes arbejdsskærm på en given delstrækning.


98 Indsigelser mod arbejdsskærm (Nabo)

Det må forventes, at beboere langs den eksisterende bane København-Roskilde vil klage over arbejdsskærmen, som får en total højde på op mod 7 m.


99

Manglende signalsynlighed ved arbejdsskærmen

Arbejdsskærmen kan – primært i kurver – reducere synligheden af signaler. Disse skal i givet fald flyttes, og flytningen skal kunne opnå godkendelse.


Nr. Udbudsstrategi og materiale

Teknik og processer


100 Problemer med tilrettelæggelse af udbuds- og gennemførelsestidsplaner

Hvis udbuds- og gennemførelsestidsplaner ikke er realistiske kan det medføre forsinkelser af projektet i forhold til vedtagne grundlag.


101 Mangelfuldt udbudsmateriale

Hvis udbudsmaterialet mangler detaljer eller oplysninger om bestemte projektelementer kan det give anledning til fejl, mangler, forsinkelser og krav om betaling for ekstraarbejder fra entreprenørens side.


102

Dårligt samarbejde ml. bygherre, rådgiver og entreprenører pga. udbudsformen

Hvis udbudsformen ikke i tilstrækkelig grad ansporer til samarbejde og koordinering kan resultere i dårligt samarbejde mellem de deltagende parter.


Nr. Projekteringsfejl og usikkerheder Teknik og processer 103 Usikkerhed på mængder

Der er en vis usikkerhed på alle mængder, som medfører usikkerhed på det samlede anlægsoverslag. Usikkerheden forventes reduceret ved gennemførelse af målrettede forundersøgelser af geoteknik, hydrogeologi, ledningsregistereringer mv.


104 Usikkerhed på enhedspriser

Der er en vis usikkerhed på de enkelte enhedspriser, som medfører usikkerhed på det samlede anlægsoverslag. Usikkerheden forventes reduceret ved indsamling af valide enhedspriser fra Banedanmark, Vejdirektoratet mfl.


105 Forglemmelser i projekteringen

Forglemmelser i projekteringen kan give anledning til fejl, mangler, forsinkelser og krav om betaling for ekstraarbejder fra entreprenørens side.


106 Utilstrækkelig projekteringskvalitet

Utilstrækkelig projekteringskvalitet kan give anledning til fejl, mangler, forsinkelser og krav om betaling for ekstraarbejder fra entreprenørens


side.


107 Projektfejl

Deciderede projektfejl, eksempelvis underdimensionering af brokonstruktioner, kan give anledning til projektforsinkelser og fordyrelser.


108

Initialfejl i anlæg

Når et anlæg ibrugtages vil der kunne opstå problemer pga. medfødte fejl. Dette kan medføre en tidsmæssig forsinkelse af ibrugtagningen.


Nr. Styring og grænseflader Teknik og processer 109 Problemer med projektstyring og grænsefladestyring i projekteringsfasen

Problemer med grænsefladestyring i projekteringsfasen kan give sig udslag i projekteringsfejl eller glemte forhold, og er som sådan en af de medvirkende årsager til risiko nr. 110, 112 og 113.


110 Uklare interne og eksterne grænsefladeaftaler

Uklare grænsefladeaftaler er en del af, og medvirkende årsag til risiko nr. 116.


111 Problemer med styringsværktøjer og SAP

Administrative problemer må ofte påregnes i starten af et projekt, og vil som regel kunne rettes efter et stykke tid uden større konsekvenser for projektet.


112 Tab af viden i overdragelsesprocessen

Når projektet overdrages fra planlægningsorganisationen til anlægsorganisationens videre projektering og udførelse kan der gå viden, overvejelser og erkendelser tabt, som medfører at man må ”genopfinde den dybe tallerken” igen på et senere tidspunkt.


113 Manglende inddragelse af drift- og vedligeholdelsesorganisation


Hvis den fremtidige drifts- og vedligeholdelsesorganisation ikke involveres tilstrækkeligt tidligt i projektet, med den viden denne organisation ligger inde med, er der risiko for, at visse projektelementer ikke udformes optimalt.


Nr. Trafikafvikling

Teknik og processer 114 Trængselsproblem på Københavns Hovedbanegård større end forudsat

Hurtigere tog og flere afgange vil øge presset på Københavns Hovedbanegård og i perioder skabe trængselsproblemer.


Nr. Budgettering Teknik og processer 115 Ukorrekt gennemførelse af ny proces for anlægsbudgettering

Hvis gennemførelsen af den ny proces for anlægsbudgettering ikke foretages med de rette forudsætninger herunder sporbarhed kan det betyde, at det beregnede anlægsbudget ikke er tilstrækkeligt nøjagtigt.


116

Pristalsregulering er ikke i trit med de reelle forhold

Hvis den anvendte pristalsregulering både før og efter budgetteringen er for lille i forhold til den faktiske prisudvikling kan det betyde, at omkostningerne undervurderes, og dermed at anlægsbudgettet ikke er tilstrækkeligt.


5. UDFØRELSESFORHOLD

Nr. Arbejdsskærm Udførelsesforhold 117 Støjklager pga. arbejdsskærmen

Der vil dels kunne opstå klager som følge af opsætning af skærmen, dels efter opsætning nord for banen pga. støjrefleksion.


118

Skade på arbejdsskærmen og risiko for, at den vælter ind i spor i drift

Hvis arbejdsskærmen pga. vejrlig, arbejdsmaskiner eller afsporede vogne skades og eventuelt vælter ind i spor i drift kan det dels betyde


driftsforstyrrelser, dels forsinkelser i arbejdsgangen. I værste fald kan det blive krævet, at skærmen fjernes, med deraf følgende konsekvenser for arbejdsprocessen. Se også risiko nr. 126.


119

Bortfald af funktionalitet af arbejdsskærmen

Hvis arbejdsskærmen ikke fungerer hensigtsmæssigt eller udgør en sikkerhedsrisiko, og det besluttes at nedtage den, så vil det radikalt ændre arbejdsprocessen på 5. sporsløsningen. Det vil således forlænge anlægsperioden væsentligt og skabe større gener for den daglige jernbanetrafik mellem København og Roskilde. Der er udarbejdet særskilt notat, der dokumenterer skærmens forudsætninger og egnethed.


Nr. Arealer Udførelsesforhold 120 Ekspropriationer ikke gennemført til tiden

Hvis ekspropriationer af den ene eller den anden grund trækker ud vil det i mindre grad forsinke projektets gennemførelse.


121

Arkæologiske fund og fortidsminder afdækkes

Hvis ukendte fortidsminder eller arkæologiske fund afdækkes vil det være nødvendigt at give arkæologer tid til at undersøge området. Dette vil i mindre grad forsinke projektets gennemførelse.


122

Ændring af projektet i forbindelse med ekspropriationer

Hvis ekspropriationer ikke kan gennemføres som forventet kan det betyde mindre justeringer af projektet.


Nr. Jord

Udførelsesforhold 123 Problematisk jordbalance eller miljøklasseseparering

Der kan ske en mindre fordyrelse af projektet hvis jordbalancen ikke går op, f.eks. ved at der produceres større mængder overskudsjord end beregnet, eller der skal bortskaffes mere forurenet jord end beregnet. Samtidig kan det indebære højere omkostninger hvis jord, der var forudsat genindbygget, ikke kan genanvendes på grund af ringere beskaffenhed end forudsat.



124

Uventede jordbundsforhold

Hvis jordbundens karakter er meget forskellig fra det forventede kan der blive behov for at genoverveje dens anvendelse og/eller deponi.


Nr. Grundvand

Udførelsesforhold 125 Uventede hydrogeologiske forhold

Hvis der viser sig at være højere grundvandsspejl end forventet, eller der afdækkes andre hydrogeologiske forhold end forventet, kan det medføre behov for pumpning, rørlægning eller dræn


126

Håndtering af grundvandssænkning under udførelse

Det forventes i flere tilfælde at være nødvendigt at foretage grundvandssænkning vha. pumpning, hvilket kan medføre mindre forsinkelser og fordyrelser af projektet.


127

Overraskelser vedrørende jord og vand, f.eks. vandtætte underføringer

Hvis der under anlæg – uventet - skal arbejdes med f.eks. vandtætte underføringer kan det medføre mindre forsinkelser og fordyrelser af projektet.


Nr. Teknik og maskiner

Udførelsesforhold 128 Uheld med kritiske komponenter

Hvis komponenter som f.eks. præfabrikerede brofag, sporskifter eller lignende ødelægges kan der opstå forsinkelser pga. ventetid inden nye komponenter kan produceres og leveres.


129

Fejl i komponenter

Hvis der viser sig at være fejl i komponenter som f.eks. skinner eller lignende, efter de er etableret, kan der opstå forsinkelser pga. ventetid inden de kan erstattes af nye komponenter.


130

Nedbrud af kritiske maskiner

Hvis maskiner af essentiel betydning for anlægsprojektets fremdrift bryder sammen kan der opstå forsinkelser pga. ventetid inden nyt


maskinel er på plads.


Nr. Koordinering og logistik

Udførelsesforhold 131 Manglende koordinering og samarbejde mellem bygherre og entreprenører

Manglende koordinering og samarbejde mellem byggeledelse og entreprenører kan medføre, at problemer i anlægsprocessen opdages for sent.


132

Manglende koordinering og samarbejde mellem entreprenører

Manglende koordinering og samarbejde mellem entreprenører kan medføre uhensigtsmæssige forsinkelser, dårlig udnyttelse af arbejdsarealer og ressourcer mv.


133

Dårligt planlagt byggepladslogistik

Dårlig byggepladslogistik kan medføre forsinkelser, f.eks. pga. uhensigtsmæssig opmagasinering af materiel eller komponenter, der forhindrer andre entreprenører i at tilvejebringe det fornødne arbejdsareal.


134

Forsinkede leverancer

Forsinkede leverancer i form af komponenter som f.eks. master, skinner etc. kan bremse projektets fremdrift, og afstedkomme erstatningskrav for ventetid fra entreprenører.


Nr. Udførelsesforhold under anlæg

uforudsete ændringer 135 Ændring af forudsatte udførelsesforhold

Hvis forhold som eksempelvis arbejdspladser, adgangsveje og arealer, der var forudsat midlertidigt eksproprieret, ikke kan tilvejebringes, skal der omdisponeres med forsinkelser og økonomikonsekvenser til følge.


136

Uventede bindinger til anlægget under udførelse

Uventede bindinger til anlægget under udførelse kan f.eks. være, at der ikke kan arbejdes på en bestemt strækning eller en bestemt bro i en given periode pga. pludseligt opståede forhold udenfor projektet. Konsekvensen er omdisponering med forsinkelser og økonomikonsekvenser til følge.



137

Forøgede afværgekonstruktioner

Eksempler på forøgede afværgekonstruktioner kunne f.eks. være spunsvægge, eller støttemure langs skråninger, der ikke var forudsat etableret under projektering.


138 Problemer under udførelsen af underføringen under Vestbanen ved vendesporsanlægget

Problemer med f.eks. sammenstyrtninger kan få konsekvenser for togdriften så en anden udførelsesmetode må vælges. Dette er også en generel risiko, som skal tackles via projektets sikkerhedsforanstaltninger. Risikoen kan reduceres ved at vælge løsninger som er kendt fra tidligere anlægsarbejder, samt stort omfang af geotekniske forundersøgelser, herunder grundvand, samt mulighederne for midlertidig grundvandssænkning. Desuden kan skærpet kontrolniveau og kvalitetssikring i forbindelse med detailprojektering og udførelse reducere risikoen.


139 Mellemunderstøtninger ved tunnel under Vestbanen

Forholdene omkring etableringen af mellemunderstøtninger under sporafstivninger kan vise sig at være vanskeligere end forventet, hvilket kan fordyre processen.


Nr. Ibrugtagning

Udførelsesforhold 140 Manglende ibrugtagningstilladelser - entreprenørforhold

Problemer med ibrugtagningstilladelser til f.eks. entreprenørernes udenlandske sporkørende maskiner kan betyde mindre tidsmæssige forsinkelser af anlægsprojektet.


141 Manglende ibrugtagningstilladelser – baneanlæg

Hvis de egentlige ibrugtagningstilladelser til baneanlægget ikke kommer på plads, inden projektet overdrages til driftsorganisa-tionen, kan det betyde en tidsmæssig forsinkelse af ibrugtagningen af anlægget.


142

Ibrugtagningsproblemer ved nyanlæg af ERTMS

Hvis ibrugtagningstilladelser til ERTMS ikke kommer på plads inden projektet overdrages til driftsorganisationen kan det medføre


forsinkelser for ibrugtagningen


Nr. Ulykker

Udførelsesforhold 143 Arbejdsulykker

Alvorlige arbejdsulykker kan medføre behov for undersøgelser og ændrede arbejdsgange.


144

Ulykker i forbindelse med tunnelering

Ulykker i forbindelse med tunnelering vil forsinke projektet og kan i værste fald koste menneskeliv.


145

Stilladskollaps

Stilladskollaps ved f.eks. forskalling ved brokonstruktioner vil forsinke projektet og kan i værste fald koste menneskeliv.


Nr. Bygherreleverancer og naboentrepriser

Udførelsesforhold 146 Forsinkelser pga. naboentrepriser

Hvis en entreprise af den ene eller anden årsag forsinkes vil dette ofte influere på fremdriften af naboprojekter, eller ”nedstrøms” projekter, der følger efter den forsinkede entreprise.


147

Bygherreleverancer, forsinkelse af eller fejllevering

Hvis bygherreleverancer som f.eks. sporskifter, skinner, sveller, køreledningskomponenter forsinkes vil det også forsinke de entrepriser, der er baseret på bygherreleverancen.


Nr. Entreprenørkompetencer

Udførelsesforhold 148 Dårlig entreprenørplanlægning

Hvis en entreprenør ikke har planlagt og disponeret sine ressourcer effektivt kan det f.eks. medføre sen mobilisering pga. travlhed på andre projekter. Uhensigtsmæssige arbejdsgange kan også forsinke processen og andre entreprenørarbejders fremdrift.



149

Manglende fagtekniske kompetencer hos entreprenører

Hvis en entreprenør ikke er i stand til at bemande en opgave med tilstrækkeligt erfaren og kompetent arbejdskraft kan det medføre generelt dårlig kvalitet, fejl og ulykker.


Nr. Trafikafvikling

Udførelsesforhold 150 Problemer med midlertidig trafikomlægning (vej og bane)

Problemer med at etablere midlertidige trafikomlægninger og afvikle den eksisterende trafik på en strækning kan skabe behov for udvikling af alternative løsninger. De alternative løsninger kan betyde dårligere spærringsforhold, og herved større omkostninger. Desuden kan denne form for problemer give projektet dårlig omtale.


151

Påvirkning af spor i drift

Hvis trafikken på spor i drift forstyrres/forsinkes mere end acceptabelt vil det skabe forsinkelser på projektet, som kan medføre krav om undersøgelse af alternative løsninger.


Nr. Fagforeninger

Udførelsesforhold 152

Lockouts og strejker

Eventuelle sammenbrud i forhandlinger kan medføre periodevise strejker eller lockouts, som forsinker projektet.


Nr. Diverse uheld under anlæg

Udførelsesforhold 153 Overgravning af ledninger

Overgravning af ledninger, der udgør en typisk risiko på et anlægsprojekt som dette, vil medføre mindre forsinkelser pga. udbedringsarbejdet.


154

Forurening af grundvandet under udførelsen

Hvis grundvandet uventet forurenes under udførelsen vil det kræve en øjeblikkelig ændring af arbejdsprocessen.



155

Eksisterende konstruktioner mv. beskadiges

Beskadigelser af eksisterende konstruktioner, f.eks. master der påkøres eller revner i private ejendomme pga. rystelser, vil blive udbedret med mindre forsinkelser og omkostninger.


Nr. Andre risici

Udførelsesforhold 156

Vejrlig ud over det i udbudsmaterialet forudsatte

Usædvanligt varmt, koldt eller vådt vejr vil kunne vanskeliggøre og dermed forsinke projektet i mindre grad.


157

Uforudset ekstraprojektering af midlertidige løsninger

Der kan opstå behov for at foretage egentlig projektering af midlertidige løsninger, som ikke var forudset under planlægningen, f.eks. støttemure i forbindelse med interimsveje. Se også 111, 112 og 113.


158 Konkurser

Konkurser blandt de involverede entreprenører vil betyde forsinkelser pga. udredning af erstatningskrav og ny licitation.


159

Hærværk og tyveri

Hærværk på maskiner og materiel kan give mindre forsinkelser, men vil ikke have konsekvenser af betydning for det samlede anlægsarbejde.


6. MARKEDSFORHOLD

Nr. Konkurrencesituationen Udførelsesforhold 160 Større projekter i andre lande giver mangel på international konkurrence

Hvis projektet forløber samtidigt med andre store anlægsprojekter i Europa kan det medføre, at et begrænset antal entreprenører vil være interesseret i projektet. Det bliver med andre ord svært at få de mest kompetente entreprenører indenfor det givne budget.



161

Manglende internationalisering af projektmateriale giver begrænset konkurrence

Hvis udbudsmaterialet ikke er tilstrækkeligt internationaliseret, dvs. hvis alle materialer er ikke fuldt gennemarbejdet på engelsk og projektet ikke er tilstrækkeligt promoveret internationalt, vil det begrænse konkurrencen til primært danske/nordiske entreprenører med begrænset kapacitet og erfaring.


162

Karteldannelser giver prisforvridninger

Karteldannelser kan øge omkostningerne på projektet ud over det forventede.


Nr. Ressourcer Udførelsesforhold 163 Ressourcemangel hos entreprenører og rådgivere

Der uddannes p.t. for få ingeniører, hvilket på sigt kan give mangel på kompetente projektledere og teknikere hos entreprenører og rådgivere, specielt personer med erfaring fra Danmark.


164

Mangel på råstoffer

Råstofmangel pga. den internationale markedssituation, f.eks. mangel på stål, kan sinke projektet og øge udgifter til det pågældende råstof ud over det forventede.

Grus er også en mangelvare, og det bør som følge heraf overvejes at medtage muligheden for åbning af grusgrave i anlægsloven.


165

Problemer med at skaffe SR arbejdsledere

Der kan ligeledes opstå mangel på kompetente SR-personale arbejdsledere, hvilket kan resultere i en mindre effektiv arbejdsproces, fejl og en generelt lavere kvalitet af det udførte arbejde.


Nr. Prisudvikling

Udførelsesforhold 166 Fremskrevne priser svarer ikke markedsudviklingen

Som et resultat af ressourcemangel hos entreprenører og rådgivere kan de faktiske priser blive højere end de forventede, fremskrevne priser.



167

Råstofpriser

Som et resultat af råstofmangel kan de faktiske priser blive højere end de forventede, fremskrevne priser. Problemet kan - hvis der er forventning om stigende priser - under visse omstændigheder forebygges gennem tidligt opkøb af materialer og råstoffer.


168

Ændring i afgifter

Højere afgifter på f.eks. brændstof og importafgifter kan fordyre projektet udover det budgetterede.


7. ORGANISATION

Nr. Ledelse Udførelsesforhold 169 Uklar organisationsbeskrivelse

En uklar og ufuldstændig organisationsbeskrivelse kan medføre misforståelser mht. ansvarsfordeling. Dette vil være til skade for projektets fremdrift og effektivitet, f.eks. ved, at ingen tør tage en beslutning i en given sag.


170

Uklare kommandoveje

Uklare kommandoveje og kanaler for informationsudveksling kan betyde, at viden og beslutninger ikke når modtagerne tilstrækkeligt hurtigt og effektivt. Samtidig kan uklare kommandoveje under udførelsen betyde forsinkelser med forøgede omkostninger til følge. Dette vil være til skade for projektets fremdrift og effektivitet.


171

Grænsefladeproblemer mellem forskellige organisationer

Hvis grænsefladerne og ansvarsfordelingen ikke er klarlagt mellem forskellige organisationer, der skal samarbejde om projektet, kan det skabe konflikter, eller manglende beslutningstagen, til skade for projektets fremdrift. Se også risiko nr. 116 og 117.


Nr. Kompetencer generelt

Udførelsesforhold 172 Manglende faglig viden på forskellige organisatoriske niveauer

Manglende viden på et givet organisatorisk niveau, fra byggeledelse til


den enkelte arbejdsplads, kan medføre fejl og uhensigtsmæssige beslutninger, der forsinker og/eller fordyrer projektet.


Nr. Bygherrekompetencer

Udførelsesforhold 173 Svag og ineffektiv bygherreorganisation

En svag og ineffektiv bygherreorganisation, f.eks. pga. manglende erfaring og kompetencer indenfor anlægsprojekter af det givne omfang, vil have mindre gennemslagskraft overfor stærke entreprenører, der fremsætter krav om betaling for ekstraarbejder, samt overfor politisk indblanding. Dette kan fordyre og forsinke projektet.


174

Manglende styrke i byggeledelsesorganisationen

En svag byggeledelsesorganisation, f.eks. pga. manglende erfaring og kompetencer indenfor anlægsprojekter af det givne omfang, kan have mindre gennemslagskraft overfor stærke entreprenører, der fremsætter krav om betaling for ekstraarbejder. Dette kan fordyre og forsinke projektet.


175 Manglende projektopfølgning og dokumentation

Hvis projektorganisationen ikke løbende evaluerer og dokumenterer processen vil det svække organisations evne til at lære og udvikle sig gennem projektet. F.eks. skal der være en vilje til, at opståede fejl og problemer kan bruges konstruktivt til at undgå lignende hændelser i fremtiden.


176

Manglende slutkontrol

Manglende slutkontrol før overlevering til driftsorganisationen kan betyde, at mindre fejl og mangler først opdages efter overleveringen. Dette kan i mindre grad forsinke ibrugtagning.


177 Forsinket overlevering

Hvis mindre fejl og mangler opdages sent i forløbet kan overleveringen til driftsorganisation trække ud, så projektet ikke kan afsluttes som planlagt, med deraf følgende omkostninger til opretholdelse af projektorganisation i en længere periode.



Nr. Udbudsform Udførelsesforhold 178 Uheldig udbudsstrategi

En uheldig udbudsstrategi kan f.eks. betyde, at licitationsprocessen bliver forholdsvis langvarig, og at de forskellige entrepriser ikke starter i den mest hensigtsmæssige rækkefølge.


179

Forkert brug af tidligt udbud og totalentreprise

Forkert brug af Tidligt Udbud eller totalentreprise, hvor udbudsform og kontrakter ikke er korrekt opsat kan betyde strid i gennemførelsesfasen med tilhørende krav om ekstrabetaling.


180 Forkert brug af partnering

Hvis partnering ikke anvendes korrekt kan der opstå et traditionelt bygherre-/entreprenørforhold, men med en partneringkontrakt imellem. Dette kan betyde, at der opstår utilsigtet strid.


181 Privat/statsligt samarbejde (OPP) skrider grundet manglende erfaring

OPP forventes at få stigende betydning i fremtiden, og derfor også på nærværende projekt. Manglende erfaringer med princippet kan imidlertid medføre, at der opstår forsinkelser pga. processen.


182 Uhensigtsmæssige incitamentsordninger

Uhensigtsmæssige incitamentsordninger i entreprenørernes kontrakter vil kunne give sig udslag i f.eks. sjusk eller flytning af udgifter til uventede poster.


183

Kreative entreprenører udnytter udbudsformens svagheder

Entreprenører, der forsøger at udnytte udbudsformens svagheder, kan eksempelvis forsøge at forlange betaling for ekstraarbejder, som egentligt var en del af kontrakten. Dette kan f.eks. gøres under henvisning til, at en række forudsætninger ikke har været opfyldt fra bygherrens eller naboentreprisers side.


Trafikstyrelsen

Gammel Mønt 4

DK-1117 København K.

[email protected]

www.trafikstyrelsen.dk

Risikoanalyse

risikoanalyse -københavn-ringsted projektet

Documents