* Foreningens hjemmeside: www.ringe-og-omegns-biavlerforening.dk

Kursus i praktisk biavl Kursusstedet er foreningens skolebigård, Sdr. Højrupvejen 104, Søllinge, 5750 Ringe Pris 45o kr. inkl. Kaffe / the Medlemskab af Ringe & Omegns Biavlerforening koster 90 kr. Foreningen har ved bankoverførsel reg. nr. 1551 konto nr. 7 03 40 24 Husk navn, mail adresse, telefon nr. og besked med om, hvad der betales for.

(alt arbejde for foreningen er uden vederlag for alle, så alle indtægter medgår til foreningens drift)

Formålet med undervisningen er at få kendskab til biernes samfund og praktisk arbejde i bigården og derved blive i stand til at håndtere egne bifamilier på en rationel måde, således at man får det bedste udbytte af honning og ikke arbejder mere med bierne end der er grunde til.

Undervisningen er med udgangspunkt i materialet til begynderundervisning udgivet af Danmarks Biavlerforening kapitlerne 1 – 12 / disk 1 og 2, hvor året i bigården følges. Dette begynder-materiale følges der op på i undervisningen både teoretisk og praktisk med et righoldigt billedmateriale, eksempler og praktisk arbejde i foreningens skolebigård, hvor vi følger bigården fra udvintring til indvintring. Undervisningsmaterialet fra Danmarks Biavlerforening baserer sig på biavl i opstablingsstader, fordi stadetypen er den mest fremherskende. Princippet i opstablingsdrift er enkelt og rationelt, men foretrækker man i egen biavl at bruge trugstader, tilpasser man nemt driftsformen /tankegangen til denne stadetype. Det praktiske arbejde omfatter biavl både i opstablingsstader* og i trugstader*. *Note: Opstablingsstader kan i Danmark købes til de mest anvendte rammemål, men alle rammemål er ikke velegnede til brug i opstablingsstader. Norsk mål foretrækkes af de fleste danske storbiavlere, fordi magasinet kvadratisk, rammen er passende lav og med et fornuftigt tavleareal. Langstroth er det mest anvendte rammemål i verden og kendes kun i opstablingsdrift. Trugstader findes i Danmark som standardstader og vandrestader. Et standardtrugstade har 18 rammer i truget og magasiner med 8 rammer, som oftest er med målene 12 X 10 eller Lav Normal, men det er muligt at købe trugstader til rammer i Norsk mål. Vandrestader har 11 – 13 rammer i truget og magasiner med 6 rammer. Vandrestadet blev udviklet for at lette arbejdet og øge indtjeningen ved bestøvningsopgaver. Stadet sættes i frugt og bær tidligt i foråret og efter frugtblomstringen deles bifamilien i to stader og det ene stade gives en ny og importeret befrugtet dronning før ny udstationering i vårraps, hvid- og rødkløver, purløg m.m.. Ved indvintringen slås familierne ofte sammen igen 2 og 2.

Ringe & Omegns Biavlerforening

Man tilmelder sig kursus i praktisk biavl ved at indbetale gebyret på foreningens konto og give Aksel Scheby besked – eller bare møder op 1. kursusdag, hvis man er lidt i tvivl. scheby2009@hotmail.com / 2010 7534

http://www.ringe-og-omegns-biavlerforening.dk/http://www.ringe:dkmailto:scheby2009@hotmail.com

Vandrestader og magasintypen er helt fortrængt af opstablingsstadet og er ikke længere i almindelig handel.

Undervisningen begynder kl. 19 og slutter senest kl. 21.30. Kaffepause ca. 20.15

På biavl.dk og youtupe.com/biavl kan ses småfilm om de fleste emner i biavl. Facebookgruppen Ringe & Omegns Biavlerforening er åben for foreningens medlemmer m.fl.

Køb af bifamilier: Få gode råd i din biavlerforening før du køber bier. Overvintrede bifamilier eller aflæggerfamilier fra sæsonen kan ofte købes til en fornuftig pris i skolebigården - kontrollerede for sygdomme og med unge dronninger avlet efter sværmtræge og yderige bifamilier.

Danmarks biavlerforening har en god ordbog og gode videoer vedr. biavl på hjemmesiden. http://www.biavl.dk/biavl/kom-igang/722-ordbog.html / www.blivbiavler.dk

Torsdag 3. 03. 2016 kl. 19 (solopgang 6.45 solnedgang 18. 18 dagslængde 11. 33 min) Udgangspunkt for undervisningen vises biernes by (30 min), så vi har klarhed over bisamfundet. -biernes biologi, orden, formering - årevingede insekter ca. 150 000 arter, heraf ca. 280 arter af bier I Danmark - biavl i almindelighed og evt. lidt praktisk arbejde inden sæsonen

Eksempler på årevingede insekterer - ca..150 000 arter med og uden vinger, haraf ca. 5000 i Danmark. Ca. 280 arter af bier i Danmark.

Trugstade i standard til 18 rammer

Opstablings-stade

Kitinskjold

Eigil Holm Lærebog i biavl - autoriseret af Danmarks Biavlerforening

Kold byg på en meget enkel og rationel bund

6CO2 + 6H2O + energi C6H12O6 +6O2

Arbejderceller og dronningeceller 5,2 til 5,6 mm Dronningeceller er nedadhængende 5,2 – 5,6 mm Droneceller er 5,8 mm eller større

Yngellejet tager farve efter indsamlet pollen

http://www.biavl.dk/biavl/kom-igang/722-ordbog.htmlhttp://www.blivbiavler.dk/

Biens anatomi og liv: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bier-%E2%80%93-mest-honningbier Biens anatomi som video: http://www.moesbi.dk/index.php/videoer-om-bier/biens-anatomi Kitin (polysaccharid / sukkerstof), indgår i det ydre skelet hos leddyr, fx insekter og krebsdyr, og i cellevæggen hos bakterier og svampe. Kitin er meget modstandsdygtigt og svært nedbrydeligt.

Torsdag 17. 03. 2016 kl. 19 (solopgang 6.27 solnedgang 18.32 dagslængde 12.t5 min) Biavl for begyndere disk 1: Årets gang i bigården 1 – 5 video - udvintring af bierne – ryd op i staderne og ny dækplast i trugstader, rense bunde nu eller senere - evt. fodring så der er 8 – 10 kg. til forårsudviklingen – for meget foder i stadet kan også forekomme? - døde familier - vildbyg oven på tavlerne / gitteret efter vinteren - placering af en bigård, flora, læ, antal stader - om farver på bistader - krav til bifamilier ved anskaffelse (se note bageres i undervisningsprogrammet) - skadegørere i overvintringstiden - skadegørere i biavlssæsonen - om at booste bierne i det tidlige forår, praktisk arbejde med at tråde og sætte voks i rammer

Vildbyg overpå gitter / tavler Bigårde placeret lyst og fri for træk. Mobil bigård i Sloveninen.

Efterladte tavler kan findes mølædte om foråret – store og lille voksmøl. Spætten er hård ved Erik Johansens bigård i sin søgen efter vinterfoder.

En grævling har gnavet sig ind til vinterkosttiskud 2014 med varmt forår var hvepseår og fler familier i Sødnge bigård belv røvet ud. 2015 med meget koldt og vådt forår og sommeren var bogstavelig talt uden hvepse.

T

døde af sult

nosema sporer

Nosema

Erik Johansen

Han kiggede til bier ved dag og ved nat Og lod dem aldrig i fred. Han kiggede om dit, han kiggede om dat Om alt han skulle vide besked. Han kiggede i solskin og han kiggede i regn Han kiggede i lyst og han kiggede i nød Han kiggede familien død.

C.C. Henriksen i TBF 1957

Arbejder man roligt og ikke ændrer tavlestrukturen i ynglelejet, kan man udmærket kigge ofte til bierne og have fornøjelse af det, uden at forstyrre bierne væsentligt eller ødelægge udbyttet af honning.

Man kan uden skade plukke og ændre tavlestrukturen i honningmagasinet.

Ove Olesen Sdr. Højrup

Bendt Johansen

Nordfyns B. .

Ringe B

Drone og arbejderbier

Arbejder bi

God foder tavle

Dødsårsag

? Ekskrementer i sneen

naturligt Vinter nedfald

Gul dr. fra Franks biavl i Haslev.

30. dec..2015

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bier-%E2%80%93-mest-honningbierhttp://www.moesbi.dk/index.php/videoer-om-bier/biens-anatomi

Torsdag 31. 03. 2016 kl. 19 (solopgang 6.09 solnedgang 18.46 dagslængde 12.t37 min) Årets gang i bigården 6 – 9 video og evt. 1. udvidelse for enkelte familier - rengøring / skift af bunde i foreningens opstablingsstader / trugstader i det omfang der er behov for det – håndtering af meget små familier? - Varroa tavle – biavl med eller uden brug af varroa tavle? - forskellige rammemål og rammemålets praktiske betydning - tråd af forskellig tykkelse og krav til et loddeapparat / spore - betydningen af tykkelsen af vokspladen og forskellige prægninger 4.9 mm, 5.1 mm og 5,43 mm celleprægning er i alm. handel - er det overhovedet er nødvendigt med en celleprægning? - praktisk arbejdet med at tråde og sætte voks i rammerne fortsættes og evt. andet

Stramme op eller ny tråd i rammen

Et 12 x 10 magasin med 10 rammer fyldt med honning vejer 25 -. 30 kg.

Torsdag 14. 04. 2016 kl. 19 (solopgang 6.33 solnedgang 20.14 dagslængde 13.t 41min – korrigeret for sommertid) Årets gang i bigården 9 – 12 video og evt. 1. udvidelse af bistadet - dronefamilier - bierne gives første udvidelse ved at sætte et magasin over eller under vinterlejet - man kan gøre begge, fordele og ulemper ved begge fremgangsmåder - bifamiliens udvikling og kan man fremme udviklingen – f.eks. afskærmning med avispapir - praktisk arbejde med at tråde, sætte voks i rammer, rense gitre eller andet

Bierne topper i antal ca. 10. juni og bier fra æg lagt senere end Sct. Hans når ikke at udvikles til trækbier, medens der er honning træk.

Torsdag 28. 04. 2016 kl. 19 (solopgang 5.42 solnedgang 20.56 dagslængde 15.t 14min) Bierne ses nøje igennem for tegn på sygdomme før udvidelse med honningmagasin(er) - nøje gennemsyn for tegn på sygdomme inden honningmagasiner påsættes - forebyggelse af sygdomme, sundhedsattester ved flytning / bisygdomsinspektører - 3. og evt. 4. magasin sættes oven på og et gitter placeres mellem kasse 2 og 3 Opstablingsdriftens ide er, at rammerne bliver i de respektive magasiner og at der

Hurra det er forår

0,5 mm tråd

Bæreliste/ tavleareal 12 x 10 356 mm / 802 cm2

Norsk mål 396 mm / 830 cm2 Langstroth 480 mm / 868 cm2 lavnormal 396 mm / 698 cm2

voksskæl

En sæk luner i kolde forår

Høje tid at udvide yngellejet

Pollen indsamlet i Søllinge

Høje tid til 1. honning magasin

Renselsesflugt 27.feb. 2012

Bierne i voksranker

Pukkelyngel Vildbyg

Vinter døde bier

arbejdes med hele magasiner. Men hvis der er nødvendigt for at give dronningen plads til æglægning, så sværmning ikke provokeres, trækkes honningtavler op over gitteret, når 1. honningmagasin sættes på. - hvordan vurderes, hvor mange honningmagasiner, der skal sætte på? - forskellige typer af gitre - biavl uden brug af gitre - send et billede til skolebigården, hvis du ser noget, som kan være sygdom. - praktisk arbejde med at sætte magasiner på bifamilierne

Spring aldrig over et grundigt forårssyn i april – gøres i lunt vejr og når der er udløbende yngel. Anders Blæsild.

- lovpligtig synsattest ved flytning af bifamilier. Desinficer ofte handsker og værktøj med klorvand eller Virkon S.

Torsdag 19. 05. 2016 kl. 19 (solopgang 5.01 solnedgang 21.35 dagslængde 16.t 34 min) Sværme og sværmtilstand i bifamilien - hvor begynder og slutter biernes sværmtid? En drone er kønsmoden 40 dage efter æglægning – 40 dages reglen. - hvorfor vil bierne sværme og hvad betyder det for biavleren? - hvordan ses at familien er i sværmtilstand – sværmtidens varighed? Stille dr. skifte. - hvordan håndteres en bifamilie i sværmtilstand mest rationel? - hvordan vurderes familiens behov for mere plads i yngelreden, hvordan giver man mere plads? - muligheder for sværmhindrende indgreb i bifamilien - det forklares, hvorfor vi kun meget lidt ser efter svæmfeber i bifamilierne i løbet af sæsonen - hvordan huser man en sværm? - vingeklipning - praktisk arbejde med påsætning af mere magasinplads efter vurdering af behov for det. - man kan aldrig indføre en ny dronning, hverken parret eller uparret, i en familie i sværmtilstand.

Torsdag 9. 06. 2016 kl. 19 (solopgang 4.46 solnedgang 21.56 dagslængde 17.07 min) Forårs honningen tages fra - forårshonningen tages fra og helst uden brug af røg, så er bierne lettere at børste af.

Varroa mide

Varroamider på larver

Varroamider på bi

Ondartet bipest

Tropiaelaps mide

Stade bille Kalkyngel

Bierne sværmer

Bisværme

Indfangning af bisværm

Sækyngel

Europæisk bipest

Sværm

celler

Grundigt forårssyn

Sværm efter 1. døgn på kunsttavler

Husning af sværm

En sværm skal altid huses på kunstavler, så den bygger sig fra sygdomme og må kun fodres, hvis absolut nødvendigt.

Vingeklippet dr.

Vingeklipning – så god afstand mellem staderne

- nye tavler sættes i magasinerne, men skal det være jomfru- eller kunsttavler? - skrælning og slyngning vises og prøves, men størstedelen af honningen slynges andet steds - sorte tavler slynget for honning sorteres fra til omsmeltning med hård hånd a.h.t. sygdomme - honningbehandling – hvor meget skal man røre og hvornår er honningen klar til at tappes - honningens vandindhold og gæring – højst 20 % vand i blomsterhonning og 23 % i lynghonning

Honningen tages fra, kontrolleres for vandindhold, sis , røres og pottes – evt. bru g af pode honning.

Torsdag 30. 06. 2016 kl. 19 (solopgang 4.39 solnedgang 22.08 dagslængde 17.29 min) Vi laver en ny bifamilie og gør klar til indvintring ved at flytte gitteret ned oven på nederste magasin - vi danner aflæggere (nye bifamilier) både med celle, med jomfrudronning og parrede dronninger - dette tidspunkt er absolut bedste til dannelse af nye aflæggerfamilier, fordi det nu kan gøres uden tab af honning - dronningen rystes ned i nederste magasin og gitteret flyttes til oven på nederste kasse, som er det nye vinterleje. Bierne bygger nu evt. dronningeceller over gitteret og det forklares, at det ikke er sværmceller og at cellerne aldrig kan udløse en sværm, men kan have andre konsekvenser, hvis de ikke fjernes efter 4- 6 dage eller en klækket dronning fjernes. (brug lejligheden til at kontrollere det gamle yngelleje efter for evt. sygdomme) (dette er den eneste gang, hvor vi evt. ser efter dronningeceller i bifamilierne overhovedet)

- brug af aflæggere som parringssamfund - gele` Royal - store og små jomfrudronninger – vurdering af en jomfrudronning? - hvor ofte bør man skifte dronninger i produktionsfamilier og hvornår gøres det bedst? (hvor længe kan en dronning opbevares i et tilsætningsbur? En dronning er kønsmoden ca. 4 døgn efter klækning)

Nødceller, Sværmceller, dronning klækkes i rugemaskine, aflægger med brug af celle

Hvad gør jeg nu?

Cement røremaskine Ca. 480 kr.

Skrælle maskine

Vendbar slynge

Radial slynge 56 rammer

Radial slynge Tangential

slynge

Nyslynget honning

Tappe Klar Honning

Refrakto-meter

årets farve: ● 0 / 5 o 1 / 6 ● 2 / 7 ● 3 /8 ● 4 / 9 jomfrudronning - parret , mærket og vingeklippet droning - mærkefarver og tilsætningsbure.

● Befrugtede dronninger indsamlet fra parringskasetter trækker hurtigt bier til sig.

Opbevaring af dronninger i bure, pollentavle, moden yngeltavle, dronemoder æg og –yngel

Danmarks Biavlerforening: Ny bifamilie på en nem måde: http://www.youtube.com/watch?v=FRjTd193LX4 Torsdag d. 14. 07. 2016 kl.19 (solopgang 4.51 solnedgang 22.01 dagslængde 17.10 min) Skolebigården besøger foreningens bigård i Sødinge Bigården er en produktionsbigård, hvor der også afprøves nye fremgangsmåder f.eks. ved skift af dronninger, dannelse af aflæggere på en nem måde, parring af mere end 1 dr. i aflæggeren m.m. - om det vigtige i at skifte dronninger i produktionsfamilier, hvornår gøres det bedst og hvordan? - smeltning af vildbyg og dronevoks - fremstilling af ny kunsttavler Torsdag 28. 07. 2016 kl. 19 (solopgang 5.11 solnedgang 21.43 dagslængde 16.32 min) Sommerhonningen tages fra og der ses til om aflæggerne er i orden - tager sommerhonningen fra både med og uden brug af bitømmer og lader honningen slynge i Ullerslev, hvor tavlerne skrælles med maskine og honningen slynges i en stor radialslynge. Man gerne må komme og kigge - der fodres 1. gang med en halv pakke apifonda - fodertyper og hvor længe tager bierne imod foder(læg evt. en sæk over foderet for at lune, så tager bierne lettere foderet) - hvornår slutter trækket og hvornår er bedste tidspunkt til at tage den sidste honning fra?

Gennemsntiligt forbrug af foder fra 1. september til 1. april pr mdr: 25000 bier /1,5 kg 15000 bier/1,3 kg 8000 bier/ 1 kg.

21.10.12

Cellen kan placeres i honning magasinet lige over gitteret og klække der, så dr. kan fanges og mærkes inden den slippes ned i yngelrummet. – gør sådan: https://youtu.be/_g6U_JpXjf0

●

Indtørret fast foder

Brug kun vaskede leca nødder

Vingeklippet dr.

http://www.youtube.com/watch?v=FRjTd193LX4https://youtu.be/_g6U_JpXjf0

Drivfodring / nødfodring om foråret altid kun med fast foder – anden fodring kan være med flydende apiinvert , sukkeropløsning (2 :1)

eller perlemelis i koldt vand (4 : 5) og slutfodring med fast foder dirkete på rammerne lige over yngellejet.

torsdag 4. 08. 2016 kl.1 9 (solopgang 5.19 solnedgang 21.34 dagslængde 16.15 min) Første varroabehandling af bifamilierne - Myresyrebehandling – der anvendes fri myresyre, men andre metoder omtales - betydningen af antal tavler i vinterlejet / varmbyg eller koldbyg i vinterlejet? - dronninger skiftes når vi har dem – betingelserne for indføring af ny dronning og bedste tidspunkt - kursisterne opfordredes til at deltage i kursus i avl af egne dronninger næste sæson, fordi det er så simpelt og nemt at avle egne dronninger og at man derved forbedrer bifamilierne og mindsker arbejdet med bierne meget betydeligt og næsten helt kan undgå, at en bifamilie sværmer.

Behandling med fri myresyre, Nassenheider fordamper, MTH fordamper, Ny Nassenheider fordamper med bakke, Kræmerplade

http://www.varroa.dk/varroa-viden/vejledninger

Torsdag 18. 08. 2016 kl. 19 (solopgang 5.49 solnedgang 21.02 dagslængde 13.5t 13 min) Bierne fodres færdig - bierne fodres færdig – er det hensigtsmæssigt at pakke bierne med sække eller klæde? - hvor meget foder skal en bifamilie have? - hvor mange tavler bør en bifamilie overvintre på? Hvad er bedst 1 eller 2 magasiner? - hvor anbringer bierne naturligt foderet i vinterlejet? - kan man uden skade lade overskydende foder sidde over vinterlejet til næste forår? - opbevaring af jomfrutavler og hvor mange skal man overhovedet gemme til næste sæson - hvor meget ny voks producerer en bifamilie pr. sæson og kan man øge udbyttet af voks uden at det koster honningudbytte? - egnede materialer til vinterpakningen og placering af pakkematerialet - dronninger 2 år eller ældre bør skiftes / fornyes for at opretholde god fertilitet. (dr. Celler, uparrede dronninger og parrede dronninger – hvornår bruges mulighederne bedst?)

Pakkematerialer er ikke nødvendigt, men rigtigt anvendt kan det gøre familien mere indvintringsduelig og booste familien om foråret.

Torsdag d. 25. 08 2016 kl. 19 (solopgang 6.16 solnedgang 20.28 dagslængde 14.t 12 min) Smeltning og prægning af voks - hvordan man selv kan smelte og præge nye vokstavler - om det vigtige i at få skiftet biernes voks i ud for at begrænse sygdomme - opbevaring af jomfrutavler og hvor mange bør man gemme til næste sæson?

Myresyre dampe i staderne

85 % myresyre

85 % myresyre

85 % myresyre 85 % myresyre

http://www.varroa.dk/varroa-viden/vejledninger

Solvokssmelter, smeltning i vand i gasgruekedel, smeltning i magasin med damp fra gasgruekedel, blokvoks,

støbning af tavler, støbte tavler, valsede tavler, smeltning med damp fra en vanddyldt og opvarmet olietønde – olietønden opvarmes med en ukrudtsbrænder.

Søndag d. 11. december 2016 kl. 9.30 (solopgang 8.49 solnedgang 16.00 dagslængde 7.10min - normaltid) Varroabehandling med oxalsyre - familierne behandles med oxalsyre og det forklares, hvordan syren fordeler sig i en bifamilie, hvordan den virker på miderne og hvorfor behandlingen bedst foregår i koldt vejr, gerne let frost. (du kan gratis få oxalsyre med hjem fra Skolebigården til dine egne bier) - har man trugstader, skal man huske at rense flyvesprækkerne i løbet af januar måned - evaluering af kursusforløbet sammenmed kursisterne Nyeste forskningsresultater omkring Varroa ses her: www.varroa.dk

Oxalsyre 3 – max 5 ml. pr. tavlegade, når bierne i koldt vejr sidder i vinterklynge. Oxalsyre kan købes kemisk ren hos Matas.

Oxalsyresyrebehandling skal være en drypning / meget tynd stråle, så flest mulige bier berøres af oxalsyren, derved, at der dryppes på bierne i hele tavlegaden - drypning giver tid til at bier kan flytte sig og nye komme til – oxalsyre fordeler sig ved pudsning – 3,5 ml pr. tavlegade er nok uanset hvor mange mider – bedst er det, når bierne er i vinterklynge og gerne i let frost. Brug termokande, så syren har stuetemperatur ved drypning

Husk: Altid hælde syre i vandet ved fortynding af en syre ----- O -----

Noter: - I forbindelse med andre møder i skolebigården, kigges der til bierne som en del af kursus i praktisk biavl. - I løbet af sæsonen vises husning af en sværm, hvis lejlighed byder sig. - Brug af røg bør begrænses, især når man tager honning fra, fordi røgen får bierne til at søge ind i cellerne og derfor er vanskelige at børste af. Stadekort føres løbende sæsonen igennem – det lidt tykke bølgepap fra foderkassen er velegnet og giver skriveunderlag i sig selv. Stadekortet er vigtigt, når det skal afgøres om dronningen skal udskiftes / eller blive som god dronegiver. Inden man som kursist anskaffer bifamilier, bør man forhøre sig i biavlerforeningen, fordi det slet ikke er ligegyldigt, hvad man køber – forskellen mellem at få gode eller dårlige bifamilier er som dag og nat. - Og det er lovpligtigt, at der følge en sundhedsattest med, som sælger altid skal bekoste.

Midenedfald ved Oxalsyrebehandling i skolebigården nov. 2014

Sprøjten skal bruges med let hånd, så syren fordeles jævnt – dryppes - ikke bare et par stærke pust.

http://www.varroa.dk/

At kunne avle egne dronninger er vigtigt, fordi man derved nemt begrænser sværmning og får betydeligt bedre udbytte af honning – så tag et kursus i avl af egne dronninger, når du har arbejdet med bierne en sæson eller to. Biernes foder er sukker opløst i vand eller inverteret sukker: Invertering: Fodres bierne med alm. sukker opløst i vand, udskiller bierne enzymer, som spalter sukker i glukose og fruktose. Foretages samme proces industrielt, siges sukker at blive inverteret og slutproduktet er invertsukker, som kan købes flydende eller på fast form ved inddampning. Foreningens honninghøst kan købes af kursister, medlemmer eller andre til en fornuftig pris.

Anskaffelse af bier

Erhvervsbiavler Kurt Holbæk skriver om forskellen på gode og dårlige bifamilier: I 1976 blev Merete og jeg gift og det var egentlig gennem Meretes familie jeg kom i gang med biavlen. Både hendes far og farfar var biavlere. Allerede året efter brylluppet slog min svigerfar til: ”Kan du godt lide bier” spurgte han, ”joeh, det kan jeg da godt” var mit svar, da jeg altid har interesseret mig for naturen – også bier og blomster. Det blev starten, idet svigerfar allerede dagen efter kom med et trugstade på taget af sin Folkevogn. I bilens bagagerum befandt sig en bisværm. Året efter havde jeg otte bifamilier som alle var sværme indfanget på telefonpæle i området omkring Fuglebjerg. Vi havde købt et nedlagt landbrug og jeg havde arbejde på en lokal maskinstation, men jeg begyndte så småt at pusle med tankenom at blive erhvervsbiavler. Alle otte bifamilier havde overvintret fint i trugstaderne og da det blev juli havde jeg høstet lidt honning fra dem. Dengang var der ikke ret meget vinter raps, men derimod var der hen ved 220.000 ha vårraps i Danmark – så på det tidspunkt havde jeg endnu hovedtrækket til gode. Men vi skulle jo have ferie, så den 1. juli drog vi af sted til Frankrig. Svigerfar skulle passe bierne, mens vi var på ferie. Da vi efter tre uger kom hjem igen, var det til synet af 21 bifamilier i magasin kasser, som var placeret over hele haven. Da jeg nu alligevel næsten var blevet opstablingsbiavler, så var det let at tage beslutningen: Jeg ville drive opstablingsbiavl i NM. Valget har jeg aldrig fortrudt! Men sommerferie har vi aldrig holdt siden – tænk på følgerne: 1.600 bi familier? Dronningeavlen blev for alvor startet i 1985, blandt andet fordi jeg fik nogle buckfast dronninger fra USA. Sammenlignet med mine ”telefonpælebier” var det som dag og nat. Siden 2000 har jeg drevet biavl med omkring 400 bifamilier. Mine vintertab har aldrig været på over 10 % og mange år har jeg ikke mistet en eneste bifamilie. Indavlsproblemer med bipest til følge har jeg heller aldrig haft. Da buckfast bien blev for indavlet begyndte jeg at krydse med Carnica. I dag har jeg tre parringsstationer, hvor jeg krydser og holder mine avlsdronninger ved lige. Da biavlere landet over begyndte at miste bifamilier på grund af varroa, virus og indavl, gik jeg fri – måske nok fordi varroamiden aldrig har fået lov til at tage styringen i min biavl.

INGEN SVÆRMKONTROL! - Jeg laver ingen sværmkontrol og alligevel har jeg kun maksimalt 10 sværme om

året ud af 400 familier. Den lave sværm frekvens skyldes flere årsager: Først og fremmest gode dronninger, som er meget sværmtræge. Men også driftsform, vejret og trækforholdene har stor betydning for succes.

Dårlige og gode bifamilier – forskellen er som dag og nat Erhvervs- og dronningeavler Kurt Holbæk

NOTE: Intet er for nybegynderen i biavl mere ærgerligt end at erhverve sig ”telefonpælebier” og se honninghøsten sværme væk tidligt på sommeren. Det er afgørende at sørge for gode dronninger i bifamilierne og det er det, som Kurt Holbæk gør klart for alle, når han fortæller, hvordan hans begyndelse var i biavl. Ikke meget er mere lønsomt i biavl end at sørge gode dronninger, som giver yderige, sværm træge og tavlefaste bier i bifamilierne. Nybegynderen bør forhøre sig i sin biavlerforening ved anskaffelse af bifamilier, så man ikke betaler dyrt for ”telefonpæle bier”.

Eksempel på en enkel og rationel opstablingsdrift

DRIFTSPLAN Dronning og erhvervsbiavler og månedens skribent i 2014. Anders Blæsild Ryvejen 36 www.fredeligebier.dk 8362 Hørning mobil nr. 2152 6294 Da jeg er dronningeavler, kan jeg ikke benytte at forstærke mine bifamilier. De må vise deres potentiale selv, for at der kan udvælges nye avlsdronninger. Det betyder at mine bier udvikles ret individuelt og at driften ikke bliver lige så rationel, som en honningproduktion bør være. Jeg driver min biavl på to rammemål. Yngeltavler er altid norsk mål (NM) og magasiner er på lavnormal(LN). Dette er for at udnytte norsk måls noget større tavle til yngellejet, hvilket også giver en bedre overvintring, når der kun anvendes ét vintermagasin. Lavnormal-magasiner anvendes som honningmagasiner, da de ikke vejer så meget. Et fyldt magasin i LN er ca. 8 kg lettere end et i NM. Jeg bruger jomfrutavler i mine honningmagasiner da udelukkende brug af kunsttavler over et dronninggitter vil give sværmproblemer. Det tager dage før bierne tager kunsttavler i brug, når de skal igennem et gitter, hvorimod de tager jomfrutavler i brug i løbet af nogle få timer.

Forklaring til tegningen: 1) Bier står om vinteren på ét magasin NM med ni tavler plus fodertaske. 2) Når magasin nr. 1 er fyldt med bier, påsættes magasin nr. 2 med kunsttavler NM. 3) Efter 1-2 uger byttes magasin nr. 1 og nr. 2 om, for at sikre at pollen, som ofte lagres i nederste magasin, sidder i magasin nr. 2, som er det nye vinterleje. Når trækket er forestående lægges dronninggitter på og de påsættes 2-3 magasiner LN. 4) I første uge af juli flyttes dronninggitter ned mellem magasin nr.1 og 2. Dronningen med ned i magasin nr. 2. 5) Når LN magasinerne er taget hjem til slyngning, står bierne nu igen med magasin nr. 1 og 2 - se Note Dog er der nu kun honning i magasin nr. 1. I første uge af august bliver der sat et tomt magasin mellem magasin nr. 1 og 2, hvori der fodres og der lægges bitømmerplade under magasin nr. 1.

Se nedenstående note vedr. illustration nr. 5. om at tage af honning fra

http://www.fredeligebier.dk/

Bierne er igen nede på ét magasin, dog bliver det tomme magasin siddende til fodring og varroabehandling. Det tomme magasin kan evt. sættes under magasin nr.2 efter endt fodring Note: Mange biavlere lægger gitteret ned på nederste magasin i slutningen af juni, således at al yngel er løbet ud af yngelcellerne, når honningtrækket ophører ca. 20. juli og hjemtager al honningen på dette tidspunkt. Bierne gives samtidig eller i løbet af nogle dage, når de er faldet til ro 1/2 pakke fast foder (7,5kg.) og dernæst en hel pakke fast foder (15 kg.) omkring 20. august og er dermed fodret færdig.

Honningtrækket er forbi, når bierne bærer mindre honning ind i stadet, end bifamilien fortærer. Lyngbiavl: Ved henvendelse til Skov og Naturstyrelsen Midtjylland kan alle biavlere forhøre sig om mulighederne for at få en stadeplads på eller ved en lynghede. Tlf. 97 45 41 88 eller midtjylland@nst.dk

- - - - 0000 - - - -

Overjæger, sergent fra 3. årskrigen og gartner, fynske A C Andersen, født i Skydebjerg ved Årup, stiftede d. 5. juli 1866 Danmarks Biavlerforening. A C Andersens grav er på Nyborg Kirkegård lige over for alleen ind til byporten. Stenen er rejst af Danmarks Biavlerforening i1966.

Foto nov. 2012

God honning sætter Fløde, når den er rørt lige præcis nok

Set i Normandiet 17.5 Euro pr. glas / Bent Johansen.

Honning kage fra Thy 6oo g honing 3 æg ¾ dl ymer 2 tsk kanel 1 tsk ingefær Reven skal af appelsin eller citron 500 g rugmel eller sigtemel 1 tsk hjortetaksalt eller natron. Honning smeltes og afkøles. Æg, ymer, krydderier og appelsinskal røres i. Mel og natron blandes og vendes i dejen. Kagen bages ved 160 gr. I ca. 1 time.

Kagen kan evt. serveres med smør.

Christiansfeld honning brød 425 g hvedemel 425 g rugmel 25 g ægte kanel 5 g kardemomme 10 g ingefær 10 g allehånde 373 g brun farin 600 g honning 200 g vand 250 g æg 25 g hjortetaksalt 25 g potaske opløst i 25 g vand

Honning, brug farin, vand og krydderier varmes i gryde til farinen og honningen er smeltet – afkøles Tilsæt mel og æg og bland. Tilsæt så først hjortetakslat of bland. Tilsæt til sidst den opløste potaske. Det hele blandes godt sammen, gerne på æltemaskine 7 – 8 min. Bages i bradepande og ved 140 o i 50 min. Man kan sagtens komme rosiner, pomeransskal eller anden tørret frugt i dejen og gerne helt op til 50 % af dejens vægt.

Honning sirup 4 kg. honning og ½ l vand kommes i en stor gryde, gerne 10 l eller mere Blandingen bringes op til kogepunktet og når skummet rejser sig skrues ned på lavt blus. Efter ca. en times simren er den Mørke Honning _ Sirup klar. Der slukkes for varmen og man fjerne omhyggeligt alle spor af skum. Den opskrift giver ca. 3 ½ kg honning sirup.

mailto:midtjylland@nst.dk

Anders And og den glade bjørn – tegnefilm fra youtupe.com https://www.youtube.com/watch?v=_bHcCgt97iM&list=PLZMg4Zmu8zTZoPTio8Vly1dIriCcbB4g2&utm_source=apsis-anp-3&utm_medium=email&utm_content=unspecified&utm_campaign=unspecified

Program og vejledning til printning af låg etiketter – programmet er gratis at downloade.

http://www.biavl.dk/english/contact1/2-uncategorised/841-vejledning-til-

printning-af-tekst-pa-dbf-s-lagetiketter.html

Skole bigården

Foreningens bigård i Sødinge i november 2015

https://www.youtube.com/watch?v=_bHcCgt97iM&list=PLZMg4Zmu8zTZoPTio8Vly1dIriCcbB4g2&utm_source=apsis-anp-3&utm_medium=email&utm_content=unspecified&utm_campaign=unspecifiedhttps://www.youtube.com/watch?v=_bHcCgt97iM&list=PLZMg4Zmu8zTZoPTio8Vly1dIriCcbB4g2&utm_source=apsis-anp-3&utm_medium=email&utm_content=unspecified&utm_campaign=unspecifiedhttps://www.youtube.com/watch?v=_bHcCgt97iM&list=PLZMg4Zmu8zTZoPTio8Vly1dIriCcbB4g2&utm_source=apsis-anp-3&utm_medium=email&utm_content=unspecified&utm_campaign=unspecifiedhttp://www.biavl.dk/english/contact1/2-uncategorised/841-vejledning-til-printning-af-tekst-pa-dbf-s-lagetiketter.htmlhttp://www.biavl.dk/english/contact1/2-uncategorised/841-vejledning-til-printning-af-tekst-pa-dbf-s-lagetiketter.html