rigshospitalets medarbejdermagasin€¦ · k/s, niras , arkitekt kristine jensens tegnestue og...

RIGSHOSPITALETS MEDARBEJDERMAGASIN

September 2017

Sådan bliver det nye BørneRiget side 4

Bred protest over besparelserside 6

Skolen gør patienter til eleverside 9

Først i verden med ny immunterapiside 8

INDENRIGS september 2017

2

Småt & godt

MÅNEDENS CITAT

MÅNEDENS TAL

2.536Så mange private hjem er der plads til på det antal kvadratmetre, Rigshospita-let bruger på sine to største adresser (270.000 på Blegdamsvej og 100.000 i Glostrup).

Vi finder, at der efter mange års effektiviseringer

og besparelser nu er et åbenlyst misforhold mellem forventnin-gerne til service, aktivitet og

kvalitet og de ressourcer der stilles til rådighed.

Rigshospitalets klinikledelser i åben udtalelse om de aktuelle sparekrav. Se også side 6.


3

Ph.d.studerende Mette Yun Johansen og gruppeleder Mathias Ried-Larsen fra Center for Aktiv Sundhed ved mere end de fleste om effekten af at træne. I et nyt studie viser de, at flittig træning og sund mad kan hjælpe diabetes 2 patienter så meget, at halvdelen kan undvære medicin. Studiet er publiceret i det højt anerkendte tidsskrift JAMA.

Foto: Büro Jantzen

MÅNEDENS FOTO

De mest brugte søgeord på Rigshospitalets intranet i 2017 indtil nu er:

MÅNEDENS LISTE Søgeord på intranettet

12345

Pubmed – (videnskabelig artikeldatabase) 621

Medusa – (apparaturportal) 541

Udlæg 538

Rejsekontoret 523

Parkering 494

Der er i gennemsnit 297.140 sidevisninger pr. måned på intranettet.

Stor beredskabsøvelse på vejHvad er din rolle, hvis der sker en alvorlig hændelse med mange svært tilskadekomne og svært tilgænge-lige patienter? Hvis du er i tvivl, er det et godt tidspunkt at tjekke efter i både den overordnede beredskabsplan for Rigshospitalet og beredskabsplanen for din egen klinik. Til november deltager Rigshospitalet for første gang i flere år i en såkaldt fuldskalaøvelse sammen med bl.a. Den Præhospitale Virksomhed og Køben-havns Vestegns Politi.

Der er adgang til Rigshospitalets Beredskabsplan via desktop ikon på alle standard PC’er samt på intranet-tet via rød ”ALARM-INFO” boks øverst til højre.


4

Det blev arkitektfirmaet 3XN, som vandt arkitektkonkurrencen om det nye BørneRiget med deres projekt kaldet ’Legende Logisk’, som symbolsk tager udgangspunkt i to hænder, der strækker fingrene ud i lyset, ud i byen og ud i det grønne. Det blev afsløret på Rigshospitalet den 23. august 2017.

Ambitionerne er høje for det nye hospitalsbygge-ri: At revolutionere oplevelsen før, under og efter behandlingen. Væk med følelsen af at livet går i stå, mens man er indlagt og væk med usammen-hængende behandlingsforløb. Den nye bygning skaber rammerne for, at familier får mulighed for at være sammen som familie og have en så almindelig og tryg hverdag som mulig.

Det gennemgående princip i BørneRiget er, at specialisterne kommer til barnet, de unge, fødende og familien - ikke omvendt. I det nye hospital er behandling, pleje, forskning, uddan-nelse, teknologi og arkitektur tænkt sammen i en integreret løsning. Barnets leg er integreret i selve behandlingen som en gennemgående rød tråd i hele forløbet.

Den nye bygning skal ligge i den nordvestligste del af Rigshospitalets grund på Blegdamsvej. De funktioner, der i dag er placeret i de ældre, nuvæ-rende bygninger, vil blive genhuset andre steder.

FINGRE SOM ORGANISATIONSPRINCIPHænderne som organisationsprincip er gennem-ført i hele bygningen med et tydeligt offentligt center med opholdsområde for familien, der udgør håndleddet. Hver finger indeholder senge-stuer og for enden af hver ’finger’ åbner der sig dobbelthøje vinterhaver med forskellige temaer og oplevelser, der tilpasses de forskellige patien-ters behov - fra den fødende til børnehavebarnet og teenageren. Finger-designet sikrer korte af-stande ud til de enkelte sengestuer i hver ’finger’

BørneRiget: VINDER FUNDET

Familier i trygge ’hænder’ Den nye hospitalsfløj Børne Riget får et helt sær -ligt kendetegn: En bygning formet som to hænder skal samle alle børn, unge og fødende under ét tag og tage hånd om hele familien

Tidsplan • 23. august 2017: Vinder af

projektkonkurrencen udpeges

• 2019: Klargøring af byggegrund

• 2020 til 2023: Byggeriet udføres

• 2023 til 2024: Klargøring og ind- flytning


55

Det nye BørneRiget bliver formet som to hænder. 3XN har udarbejdet forslaget i samarbejde med Arkitema Architects K/S, NIRAS , Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue og Rosan Bosch.

Familier i trygge ’hænder’

og sikrer samtidig, at der fra alle sengestuer er max 7 til 20 meter til nærmeste have, som i et almindeligt hus.

TRYGHED FOR BØRN OG DERES FAMILIERProjektforslaget vækker stor begejstring hos både Region Hovedstaden, der har doneret 1,4 mia. kr. til projektet, Ole Kirk’s Fond, der har doneret 0,6 mia. kr. samt dommerkomiteen og de involverede ledere, medarbejdere og brugere, som helt fra starten har været med til at udvikle visionerne og ønskerne for BørneRiget.

Ole Kirk’s Fond arbejder for at fremme livskvali-tet for børn og deres familier. Kjeld Kirk Kristian-sen, formand for Ole Kirk’s Fond siger:

- Det er en vigtig milepæl, at vi nu har en vinder af projektkonkurrencen, som kommer til at skabe rammerne for det nye hospital. I Ole Kirk’s Fond ønsker vi at bidrage til et behandlingsforløb, hvor der bliver taget hånd om den sårbare situation, familierne er i, når eksempelvis et barn bliver alvorligt syg. Det er helt afgørende, at børn og deres familier føler sig trygge i et behandlings-

forløb, og at de kan opretholde bedst mulig livskvalitet. Der skal være plads til, at familien kan have det rart sammen, der skal være plads til leg, omsorg og adspredelse, så både barnet og familien får et pusterum fra bekymringerne.

\ Linda Svenstrup Munk & Mads Lund VestergårdIllustration: 3XN A/S

Fakta om børnerigetNår BørneRiget åbner i 2024 vil det bl.a. rumme:• 176 senge til børn og unge• 43 senge til voksne• 15 operationsstuer• 14 fødestuer• 50 opvågningspladser• 18 daghospitalspladser til børn og

unge• 57 ambulatorierum til børn og unge• 30 ambulatorierum til voksne• 1 almen og nuklear diagnostisk enhed

Læs mere om projektet på rigshospitalet.dk/boerneriget.

i BørneRiget


6

KRITIK af besparelser bliver landsdækkendeProblematiske produktivitetskrav og tilbagevendende besparelser er gennemgående temaer i den kritik, som først VMU og siden samtlige klinikledelser på Rigshos-pitalet har udtrykt. Kritikken vækker genklang på tværs af landet, hvor blandt andet lægerne i Odense og Aalborg senest har bakket op om kritikken

\ Christina Petersen

Kritik i høringssvarI høringssvaret fra Rigshospitalets Virksomheds-MEDUdvalg (VMU) til næste års budgetforslag udtrykkes kritik af vilkårene:

”Det bliver stadig vanskeligere at prioritere de bedste og mest relevante sundhedsydelser”, ”det vil ikke kunne undgås, at det får betydning for den service og behandling, vi ønsker at yde til patienterne”, ”der oparbejdes et mere eller mindre konstant pres på medarbejderne”, skriver VMU blandt andet.

I alt 105,8 mio.kr. lyder det samlede sparefor-slag på – det dækker både de regionalt pålagte besparelser og interne omprioriteringer, der bl.a. skal dække et behov for at øge normeringerne på neonatalområdet, ny medicin, beredskab og flytteomkostninger, når Nordfløjen tages i brug. Besparelsesforslaget indebærer, at 146 årsværk bliver nedlagt. En stor del af reduktionen forven-tes at kunne ske ved omplaceringer og nedlæg-gelse af ledige stillinger.


7

HVOR ER SOSU-ELEVERNE HENNE?300 social- og sundhedsassistentelever er hvert år igennem et uddannelsesforløb på Rigshospitalet, hvor de primært arbejder med deres færdigheder inden for grundlæggende sygepleje. Men nu er det for en periode slut med SOSU-elever, fordi en ny ministeriel bekendtgørelse betyder, at uddannelsesordningen på Social- og sundhedsuddannelsen omlægges. Det indebærer blandt andet, at eleverne først skal i praktik på hospitalerne i slutningen af deres uddannelse.

- Det betyder, at eleverne har flere kompetencer, når de kommer i praktik. Eleverne kan arbejde med ud-dannelsens læringsmål på et mere komplekst niveau og hermed i højere grad matche den kompleksitet, som kendetegner patienter, der er indlagt på Rigs hospitalet. Det forklarer uddannelseskonsulent Bolette Holck, der leder arbejdet med at forberede de nye forløb.

De næste SOSU-elever kommer ud i klinikkerne fra efteråret 2018.

7

Åbent hus i byggerierne

Søndag 3. september inviteres alle interesserede medarbejdere, patienter og borgere til Åbent Hus fra kl.10.00-13.00. På Blegdamsvej kan du blandt andet gå med på rundvisning, høre eksper-ter fortælle om fremtidens behand-ling i de nye bygninger og deltage i konkurrencen om en eksklusiv tur på helikopterplatformen eller taget på den nye Nordfløj.

I Glostrup kan du blandt andet høre om det nye hovedpinecenter og om Neurorehabilterings huset, der vil samle patienter med skade på hjerne

og i rygmarv fra hele Østdanmark samt opleve musik og god

forplejning.

Tilmelding via intranettet eller hjem me siden rigshospitalet.dk


KORT NYT

MOTION med kollegerne hele året28.august løber hundredvis af kolleger sammen til årets DHL- stafet, denne gang i turkise trøjer. Efter løbet behøver man ikke vente helt til næste år for at få motion sammen med sine kolleger. Som medarbejder på Rigshospitalet har du mulighed for at deltage i cross fit-træning, gå på løbehold, til personalegymnastik eller du kan bruge medarbejdernes fitnesscentre. Du kan også gå til holdtræning for gravi-de eller på træningshold, der sigter mod at afhjælpe ryg- og nakkeproblemer.

Du kan finde hold og træning på Intranettet i kalenderen eller under Personale – og i Kursusportalen.

Kom og se det nye

Rigshospital

8

Først i verden med ny immunterapiRigshospitalets Fase 1 Enhed står i spidsen for verdens første forsøg med ny og lovende kræftbehandling, der ligner et stort gennembrud inden for immunterapi


8

Forsøgsleder, overlæge Martin Hutchings, Hæmatologisk Klinik og Fase 1 Enheden.

9


Danske patienter med lymfekræft er som de første i verden begyndt behandling med et lovende immunologisk lægemiddel, udviklet af medicinalfirmaet Roche. Og forventningerne er skyhøje, lyder det fra w– Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg første gang så mikrofilm af T-cellerne, der i forsøgsdyr og cellelinjer målrettet dræber og spiser tumorcellerne efter tilførsel af lægemidlet. Det lignede min barndoms pac-man-spil med kroppens egne T-celler i rollen som pac-man, siger Martin Hutchings.

Der er tale om et helt nyt lægemiddel, en form for immunterapi, som indtil for nylig ikke er givet til patienter, men kun afprøvet i forsøgsdyr og cellelinjer. Lægemidlet er et såkaldt bispecifikt antistof, der retter sig mod to typer af celler, dels de syge celler og dels T-cellerne, der har til opgave at dræbe uønskede celler. Antistoffet får T-cellerne bragt i berøring med de syge celler, og det aktiverer deres dræbende kræfter.

NYT BEHANDLINGSPRINCIP- Vi har kun set begyndelsen af, hvad dette nye behandlingsprincip kan føre til. Vi ind-ledte behandling af de to første patienter i foråret 2017, og siden er ca. 10 patienter på verdensplan inkluderet i studiet, heraf halvdelen på Rigshospitalet. De danske patienter kommer fra hele landet, og det er planen, at i alt 15-20 danske patienter vil indgå i forsøget, ud af 90-110 patienter på verdensplan. Hidtil har andre former for immunterapi vist gode resultater ved at modificere, kopiere

og opdyrke patienternes egne T-celler i milliardtal og sprøjte dem ind i blodet igen – for at forstærke immunforsvarets kamp mod kræftcellerne. En proces, der tager op til tre uger. Det nye lægemiddel er derimod ikke afhængigt af opformering af patien-ternes egne T-celler, men virker direkte ved at aktivere kroppens eksisterende T-celler i det øjeblik, de kommer i kontakt med antistoffet. I modsætning til andre former for T-celleterapi (CAR-T og cancervacciner) er det nye lægemiddel altså ens for alle patienter, og der er ikke nogen ventetid, fordi medicinen ikke skal skræddersys til den enkelte patient.- Alt tyder på, at der er tale om et særdeles potent lægemiddel som enkeltstof, og at der er gode muligheder for kombination med andre lægemidler. Både effekt og bi-virkningsprofil er helt forskellig fra konven-tionelle kræftlægemidler, så vi har meget store forventninger til behandlingsprincip-pet som del af fremtidens kræftbehandling, siger Martin Hutchings.

FORGANGSLAND FOR KRÆFTFORSØGForsøget er i sig selv lidt af et gennembrud for lægemiddelafprøvning på dansk grund. Det er kun sket få gange, at en international medicinalvirksomhed har valgt en dansk forskningsafdeling til at være første for-søgscenter i et hæmatologisk forsøg som er afsæt for den videre kliniske udvikling af ny kræftmedicin. At valget falder på Rigshospitalet er ikke tilfældigt, men led i en positiv udvikling, som Martin Hutchings hilser velkommen:

-Vi har mange års erfaring i Fase 1 Enheden med at udføre såkaldte first-in-man forsøg, altså forsøg, hvor lægemidler for første gang gives til patienter. Men det er usæd-vanligt, at vi ligefrem er det allerførste cen-ter, der giver en ny medicin. Det viser, at vi ikke bare indenfor onkologien, men nu også indenfor hæmatologien, er et af de centre for tidlig, eksperimentel kræftbehandling, der virkelig er anerkendt internationalt. Det kan bestemt også mærkes på det store antal spændende studier, vi får tilbudt.

PERSPEKTIVER FOR FLERE DIAGNOSERDe første studier med disse bispecifikke antistoffer retter sig mod hæmatologiske kræftsygdomme som lymfekræft og leukæ-mi, men behandlingsprincippet har mange perspektiver også inden for onkologiske kræftsygdomme med solide tumorer, og aktuelt afprøves samme princip i et forsøg til patienter med tarmkræft.

Fase 1-studiet fortsætter ind i andet halvår af 2018, og flere studier med lægemidlet er på vej. Hvis forsøgene viser de forventede, gode resultater, kan der stadig gå 5-8 år, før det nye lægemiddel bliver godkendt af det europæiske lægemiddelagentur, EMA, og indført på danske hospitaler.

\ Jesper Sloth MøllerFoto: Büro Jantzen

9

10

Anæstesiologisk overlæge Mona Tarpgaard drømmer om at lave state-of-the-art visuel un-derholdning; masser af lys, lyd – og gerne noget med 3D-briller. Ikke fordi hun går rundt med en længsel efter at skifte sundhedsvæsenet ud med underholdningsbranchen, men fordi det kunne fungere som god afledning af de mange børn, hun som overlæge i Anæstesi- og Ope-rationsklinikken i HovedOrtoCentret bedøver, inden de skal opereres. - Vi har for nylig indkøbt iPads med spil på, og dem har vi allerede gode erfaringer med. Kombi-nationen af god lokalbedøvelse, og at barnet bliver afledt af noget andet, giver en rigtig god effekt. Ofte oplever vi, at vi kan få lov til at lægge drop på barnet, næsten uden de opdager det, fortæller Mona Tarpgaard.

UNDGÅ FASTHOLDELSE AF BØRNInitiativerne er i fuld overensstemmelse med metoden ”De Fire Obligatoriske”, som Videns-center for Børnesmerter, der er forankret i Juliane Marie Centret, lancerede i efteråret 2015 med det klare formål at undgå fastholdelse af børn ved stikprocedurer. - Vi rullede i første omgang initiativet ud på Rigs-hospitalet, men vi arbejder løbende med at ud-brede De Fire Obligatoriske til andre hospitaler.

Vi skal fx snart ud og holde et oplæg på Hvidovre Hospital, og vi er så småt begyndt at komme ud i primærsektoren, fortæller børnesmertesygeple-jerske Susanne Molin, som sammen med kolle-gerne Gitte Aagaard og Søren-Walther Larsen fra Videnscenter for Børnesmerter har haft ansvar for at udbrede metoden.

SYSTEMATIK OG OVERBLIKMona Tarpgaard har arbejdet med børn i syv år, men det var først da hun kom til Rigshospitalet for et år siden, at hun stiftede bekendtskab med De Fire Obligatoriske.- Vi har jo gjort nogle af de samme ting tidligere, men den systematik og det overblik, som De Fire Obligatoriske giver, er en hjælp til os klinikere med at huske, hvilke strategier vi har til rådighed. Så er det vores opgave at være gode til at læse barnet og skabe en god kontakt, der gør barnet trygt.

I sjældne tilfælde hænder det dog, at et barn er så bange og ked af det, at hverken afledning eller at sidde hos mor eller far virker – og så er der ifølge Mona Tarpgaard kun én ting at gøre: - Hvis vi vurderer, at barnet ikke kommer til at samarbejde, ligegyldig hvilke tiltag vi tager i brug, så må vi aflyse en operation og starte helt forfra

med at forberede barnet på, hvad der skal ske. Vi må simpelthen ikke ty til at fastholde, for vi ved, at børn kan blive voldsomt traumatiserede af sådan en oplevelse. Det er vores pligt at sørge for, at vi ikke laver overgreb på børn, hvis vi på nogen måde kan undgå det, understreger hun.

Videnscenter for Børnesmerter lancerer til efteråret kampagnen ”Forældre er den bedste medicin”, som sætter fokus på, hvordan forældre kan inddrages som en ressource.

\ Louise Veino Foto: Rigshospitalet

Et harmløst indgreb som at få lagt et drop kan være en voldsom oplevelse, hvis det opleves af et barn. Men metoder fra Videnscenter for Børnesmerter har gjort det nemmere

HELLERE AFLYSE EN OPERATION end holde et barn ufrivilligt fast

Mere om børn og smerter8.september holder Videnscenter for Børnesmerter temadag ”Når det bliver ved med at gøre ondt”.

22. september 2017 afholdes der Børnesymposium.

Læs mere og tilmeld dig her: http://børnesymposium.dk

Overlæge Mona Tarpgaard har gode erfaringer med at bruge afledning, når børn skal stikkes.

De Fire Obligatoriske

• Lokalbedøvende creme eller plaster• Sukkervand eller amning (op til 1 år)• Tryg stilling for barnet• Afledning

Læs mere på rigshospitalet.dk/vbs



11

Flaget var sat frem på bordet, den nye lærebog lagt frem og Alfons Aaberg-bogen var parat til at blive læst højt, da Skolen på Rigshospitalet havde første skoledag for en helt ny 0.klasses elev i august. Det sker ikke så tit, men i løbet af skoleåret er der hver uge nye elever på en af landets mindste og mest specielle skoler. - Når klokken er ni og skolen starter, ved vi aldrig, om der kommer et enkelt barn eller otte. Vi spørger de nye elever, om de har deres skoletaske med - svaret er tit nej, det er ikke lige det første man tænker på, når man skal på hospitalet, fortæller Maria Quaade Michelsen, der er en af de fire faste lærere på skolen.

Så logger elev og lærer ind på hjemskolens digitale læringsplatform og går i gang med at finde materialer. - De fleste vil rigtig gerne gå i skole. Vores blik på børnene er, at de er elever, der skal lære noget. Indlæggelsen afbryder barnets muligheder, der er vores funktion med til at bringe normalitet ind i en verden, som ofte er præget af krise og angst. Vi er ret gode til at finde ud af, hvad eleverne kan, selv om de er syge. Det er en god oplevelse for børnene, når de mestrer noget nyt, siger Kasper Sejersen, der også er lærer på skolen.

UNDERVISNING HELT TÆT PÅSkolen har et undervisningslokale ved forhal-len og et på Afsnit 5054. - I forhallen ser vi især børn med hjertesyg-domme og brandsår, der er her i korte forløb på tre-fire uger, børn der venter på et nyt organ og børn med cystisk fibrose, som kom-mer igen og igen. Afsnit 5054 er især for børn med kræft, der kan have lange forløb, fortæller Kasper Sejersen,

Hvis eleverne ikke er i stand til at komme hen i skolelokalerne, rykker lærerne ud til eneunder-visning på barnets sengestue. Tilbuddet om undervisning gælder lige så længe eleverne er indlagt – og dermed også de elever, som ikke kommer hjem.- Jeg har prøvet at have tabeltræning med et døende barn, som stadig ønskede at blive undervist. Så gennemfører vi undervisningen.

Lærerne oplever, at eleverne indimellem glemmer, hvor dårligt de har det, når først undervisningen er i gang. - Vi kommer i vores almindelige lærertøj og giver dem et frirum, og et forældrefrit område. Når der er mulighed for det, prøver vi også at sætte børn sammen, så de får nogle fælles oplevelser, siger Maria Quaade Michelsen.

De seneste år har skolen også tilbudt under-visning til medindlagte søskende: - De er med til at give en anden dynamik, fordi de har flere kræfter. Det er en gruppe, som har det rigtig svært, så vi er glade for, at vi også kan tage imod dem, siger Maria Quaade Michelsen.

TID TIL FAGLIGHEDSom lærer giver den store udskiftning af elever en afvekslende hverdag, og samarbej-det med de øvrige faggrupper giver plads til at fokusere på undervisningen.- Jeg har været lærer i folkeskolen, og der skulle jeg både undervise og fungere som socialrådgiver, psykolog og familieterapeut i en klasse. Her på hospitalet er vores fokus på læring og undervisning, og der er andre faggrupper, som har de andre opgaver. Man kan nå rigtig meget, når man er én lærer til en elev – vi har prøvet at sende elever hjem, som er kommet foran deres klasse, fortæller Kasper Sejersen.

Lærerne oplever, at de har et stærkt samar-bejde med de øvrige faggrupper: - Vi deltager i tværprofessionelle konferen-cer, hvor jeg oplever der er stor respekt for hinandens professioner. Personalet er også gode til at ringe til os, når der er potentielle elever, og så ringer vi også selv rundt. Når børn skal have ny knoglemarv, prøver vi altid at have et indledende møde, når de kommer til forundersøgelse. På den måde ser børnene, hvordan vi ser ud, inden de kommer i isolation, hvor vi skal møde dem med beskyttelsestøj og mundbind på, forklarer Kasper Sejersen.

Skolen kan kontaktes på telefon 3545 6836.

\ Christina Petersen

Skolen forvandler patienter til elever

Sygdom trænges i baggrunden, når lærerne rykker ud til indlagte børn

Lærer Maria Quaade Michelsen underviser ofte i skolestuen på afsnit 5054, som i år havde allerførste skoledag for en ny 0.klasses elev. Der blev bl.a. læst højt af Alfons Aabergbogen.

Skolen i Forhallen er ramme for mange korte, intensive under visningsforløb som lærer Kasper Sejersen og hans kolleger tilrettelægger.

RIGET RUNDT

JULIANE MARIE CENTRET

Ungeambassadør-uddannelsen bliver diplom-modul på MetropolUngeambassadøruddannelsen har været et fast uddan-nelsestilbud fra Ungdomsmedicinsk Videnscenter siden 2011. Målgruppen for uddannelsen er sundhedsprofessi-onelle, som arbejder med unge med kroniske og alvorlige sygdomme. I alt er 92 sygeplejersker blevet uddannet ungeambassadører - 75 fra Rigshospitalet og 17 fra andre hospitaler. Rigshospitalet har ungeambassadører på 19 for-skellige afdelinger og ambulatorier. Uddannelsen udbydes fremover af Metropol i tæt samarbejde med Juliane Marie Centret og Ungdomsmedicinsk Videnscenter.

RIGET RUNDT

DIAGNOSTISK CENTER

Afgørende nyt om demensNyt genetisk studie afslører, at et lavt niveau af Apolipoprotein E (apoE) i blodet har en årsagssammenhæng med øget risiko for de-mens. Resultaterne bygger på en undersøgelse af mere end 100.000 personer. Der findes i dag ingen medicin, der kan kurere sygdommen.- Vi har fundet en mulig årsagssammenhæng mellem en biomarkør i blod, der hedder apoE og risiko for demens. Den nye viden kan hjælpe i udvikling af medicin mod sygdommen, fortæller overlæge Ruth Frikke-Schmidt, Klinisk Biokemisk afdeling, der er en af forskerne bag studiet. Det er forskere fra Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital samt Københavns Universitet, som har foretaget studiet.

ABDOMINALCENTRET

Færre børn dør mens de venter på en ny leverI dag skal en del af en donorlever anvendes til et barn, hvis et barn et sted i Norden kan bruge den. Det har de fem nor-diske levertransplantationscentre i Norden forpligtiget sig til. Aftalen om at splitte levere har ført til, at børn under 18 år i Norden er markant kortere tid på venteliste, og færre børn dør, mens de er på ventelisten. Ifølge overlæge Allan Rasmussen, leder af RH’s levertransplantationsprogram, har ikke et eneste barn ventet mere end seks måneder på en ny lever det seneste halve år.

HOVEDORTOCENTRET

Ny forståelse af rygsmerter giver færre sygedageSygefraværet kan sænkes væsentligt gennem ny viden om rygsmerter. Det viser ny forskning fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme. To foredrag om ryggen på hver en time har vist sig tilstrækkeligt til at halvere sygefravær på grund af rygsmerter og give færre gener og færre besøg hos behandlere, når ryggen gør ondt. Studiet er offentliggjort i det internationale videnskabelige tidsskrift PLOS One.

12

SERVICECENTRET

Langt mere affald skal sorteresAfbrænding og deponering af affald har en negativ indflydelse på klima og miljø. Samtidig er vores ressourceforbrug på hospitalet desværre stigende. Rigshospitalet sender årligt ca. 3600 tons affald til forbrænding og deponi, og det skal der gøres noget ved. Derfor er Servicecentret gået i gang med et omfattende projekt for øget affaldssortering. Konkret betyder det, at der skal kildesorteres i alle afsnit på hospitalet, blandt andet ved hjælp af nye beholdere, som lokalerne udstyres med. På Glostrup matriklen er vi allerede godt i gang. Her forventer vi at have rullet det nye koncept ud ultimo 2017. Til næste år planlægger vi at fortsætte implementeringen på Blegdamsvej.

Der genanvendes i dag ca. 20 % af affaldet fra Rigshospitalet. Målet er, at vi efter udrulning af det nye sorteringskoncept når op på 35 % allerede i 2020.

HJERTECENTRET

Privat virksomhed overtager praktiske opgaverHjertecentret har indgået et fem-årigt samarbejde med den medikotekniske virksomhed Medtronic. Ideen bag samarbejdet er at slippe personalet fri fra en række praktisk-administrative opgaver, så de får mere tid til at tage sig af patienterne. Udover at opnå en endnu bedre patientoplevelse og højere kvalitet i behandlingen, ønsker Hjertecentret at blive en bedre arbejdsplads med plads til endnu mere forskning og udvikling.

NEUROCENTRET OG FINSENCENTRET

Kemoterapi og stamceller skal hjælpe flere sklerosepatienter

I et samarbejde mellem Neurocentret og Finsencentret åbner Rigshospitalet op for at behandle flere patienter med en anden behandling end den almindelige sklerosemedicin.

Den nye behandling hedder hæmatopoietisk stamcelletrans-plantation (HSCT) og består af en høj dosis kemoterapi, der slår patientens knoglemarv og T-celler ihjel. Dette kombineres med stamcellebehandling, der sørger for at danne nye knogle-marvsceller hurtigt, så perioden, hvor patientens immunforsvar er stærkt svækket, forkortes markant. Det giver lavere risiko for infektioner og blødninger i behandlingsforløbet.

Internationale resultater har vist, at behandlingen med stamcel-ler til sklerosepatienter er meget effektiv. Vi er også blevet bedre til at finde frem til de patienter, der kan tilbydes behandlingen. Det tilsammen betyder, at vi fra at behandle 1-2 patienter om året fremover vil kunne tilbyde behandlingen til en patient hver måned i gennemsnit. Målet er, at patienten efter en behandling vil kunne leve et liv uden yderligere behandling eller symptomer. Patienterne, der tilbydes behandling, er typisk under 40 år gamle og deres sygdomsforløb har varet under 10 år og er et attakvist forløb, hvor sygdommen kommer og går.

Patienten undersøges neurologisk i Neurocentret for at afgøre, om patienten egner sig til behandlingen. Herefter overtager Hæmatologisk Klinik i Finsencentret og går i gang med den meget skrappe kemoterapi og højt specialiserede stamcellebehandling.


13

14

- Receptionen er ofte det første indtryk af hospitalet. Hvis man bliver mødt med et smil og en god oplevelse, så kan en lang dag måske blive lidt kortere. Hvis man står overfor en sur skrankepave, kan det blive en dårlig dag. Folk skal mødes med et smil og empati.

- Jeg har været her i 18 år, jeg hilser nok på cirka 500 mennesker om dagen, og jeg har 230 vagter om året. Så jeg har mødt over to millioner men-nesker på arbejde. Nogle af dem er selvfølgelig gengangere, men det er da en del ansigter.- Jeg siger som udgangspunkt ”De” til folk. Det ligger nok i min opdragelse, at det er et udtryk for respekt.

- Parkering er det vigtigste og største emne: ”hvor må jeg parkere?” og ”hvad koster det?”. Ellers er det, ”hvor ligger min moster?”, ”hvor skal jeg møde op?”, ”jeg har glemt papirerne, hvad gør jeg nu?”. Folk er for det meste glade for den hjælp, de får.

- Der kan være nogen, der er ubehagelige. I star-ten kunne jeg godt være nervøs for bandefolk eller rockere, der forlanger at tale med en indlagt, hvor politiet har bestemt, at hospitalet ikke må give de oplysninger.

- Jeg kan jo ikke se om, de kommer for at klappe en skudramt patient lidt på kinden eller for at afslutte jobbet, og de kan være ret højrøste-de: ”Hvis du ikke fortæller det, så får du én på

hovedet”. Men det sker sjældent, at de råber op, for de har lært, at opfører de sig ikke ordentligt, så kommer der ret hurtigt nogle fra politiet og vil sludre lidt med dem, og det har de ikke lyst til. Men de er jo også mennesker. De kerer sig jo om den ven eller den bror, der er indlagt. Og jeg dømmer ikke folk på deres udseende.

- Personalet er faktisk de ”frækkeste” kunder, vi har. Mange vil gerne have gratis billetter til parkering på offentlig vej, og de har alle mulige undskyldninger og forklaringer. Og nogle kan blive rigtigt sure, hvis ikke de får deres vilje. Jeg tåler mere brok fra gæsterne end fra de ansatte og går mere i forsvarsposition, hvis der står én i hvid kittel og skælder ud. Så kan jeg faktisk godt blive lidt af en vrissen skrankepave.

- Underholdningen er fantastisk. Her er altid mennesker og nogle gange musik, optræden, højtlæsninger og sangaftner. Det er næsten altid et fantastisk skue at kigge ud i forhallen.

- Der er stamkunder, som gør indtryk på en. Jeg har én – en kendt skuespiller – som altid kommer med sjove bemærkninger. Han bestiller en taxa og så siger han: ”Jeg går lige ud og ryger” med et stort smil, også selv om han ved, at man ikke må. Og minder jeg ham om det, spørger han måske, om jeg ikke kan skaffe en flaske kølig champagne til cigaretten.

- Nogle er kommet her, siden jeg blev ansat. Det

kan være børn, som blev behandlet for kræft, og nu som voksne kommer til tjek, men jeg kan sta-dig kende dem. Man kan godt blive trist over at se syge børn, men det er ofte også dem, der gør mig glad, fordi de har et andet forhold til sygdom. De er tit mere optimistiske.

- Dengang vi godt måtte ryge, kunne man godt få sig en lidt længere sludder med patienterne. Særlig på nattevagt, hvor der måske ikke var så mange kunder. Så kom de ned og røg, så dem fik man da en slags personligt forhold til og kom på fornavn med. De mest syge ryger ofte mere end andre. Det dømmer jeg dem ikke for.

- De triste skæbner gør altid ondt. Eksempelvis åbenlyst psykiatriske patienter, der kommer ind fra gaden og beder om hjælp, hvor jeg må sige ”Du skal altså ud på Bispebjerg Hospital”, hvor de så svarer ”Men jeg har ingen penge til bus-sen”, og jeg så kun kan sige: ”Det er jeg virkelig ked af”. Der ville jeg ønske, at jeg havde en stak klippekort i skuffen, som jeg kunne dele ud af.

- Der er nogle, der gør ekstra indtryk. Mens de forsvinder i mængden, tænker jeg: ”Hvordan mon de klarer den?”. Hvis jeg så ser dem igen, tænker jeg: ”Puh, det var godt”. Andre gange finder jeg ud af, at de er døde, og så kan jeg ikke lade være med at sukke lidt.

\ Mikkel Andreas BeckFoto: Büro Jantzen

Receptionist Morten Mussmann er det første ansigt mange af Rigshospitalets gæster møder

Jeg har mødt overTO MILLIONERmennesker på arbejde

Morten Mussmann Wittrock – blandt kolleger kendt som Mussmann er en af 12 faste medarbejdere, der hver dag tager imod hundredevis af Rigshospitalets patienter og besøgende i receptionen på Blegdamsvej.

INDENRIGS september 2017 Tæt på en kollega


15

Sæt TrivselOP på skinnerDu kan nu tilmelde dig Arbejdsmiljødagen som holdes d. 11. oktober i Lokomotiv-værkstedet

På Arbejdsmiljødagen 2017 sætter vi fokus på, hvordan vi kan følge op på TrivselOP-resultater. Hvad er en god opfølgning, og hvordan gør vi? Det får du med hjem fra Arbejdsmiljødagen:• Inspiration og værktøjer til at styrke den tværfaglige

opfølgning på TrivselOP • Indsigt i hvilke faldgruber og muligheder spørge-

skemaundersøgelser rummer • Inspiration til, hvordan I kan få alle jeres kollegaer

engageret og involveret i jeres opfølgende indsatser

På denne arbejdsmiljødag er der mulighed for at arbejde i lokale arbejdsmiljøgrupper og med de TrivselOP-resul-tater, som I forventer, kommer. Du får også mulighed for at deltage i to forskellige værksteder, hvor du kommer til at stifte bekendtskab med redskaber, som kan bruges til opfølgning på jeres TrivselOP-resultater.

Har du spørgsmål til dagens indhold, så kontakt arbejds-miljøkonsulent Ulrik Gudiksen eller arbejdsmiljøchef Morten Korshøj Andersen, Arbejdsmiljøenheden.

Husk at tilmelde dig på Kursusportalen!

Fra 20. september til 11. oktober har alle medarbejdere mulighed for at deltage i trivselsmålingen TrivselOP

Trivselsmålingen skal hjælpe med at identificere og problemer og udfordringer på arbejdspladsen og ikke mindst fungere som udgangspunkt for lokale dialog møder mellem ledelse og medarbejdere. Dialog møderne holdes mellem 13. november og 22. december.

Har du spørgsmål til TrivselOP? - spørg din lokale arbejdsmiljørepræsentant.

Oplægsholdere 2017Post.doc., ph.d. Malene Friis Andersen• som sætter fokus på, om vi rent faktisk tæller det, der tæller, når vi laver spørgeskemaundersøgelser.

Operachef og adjungeret professor ved CBS Kasper Holten• som går i dybden med, hvordan vi kan skabe engagement og invol-vering i opfølgningen på TrivselOP.

2017 – DET HANDLER OM DIT ARBEJDSLIV


INDENRIGS M ar t s 2 017

Bragene lød kl. 5.45 om morgenen i kælderen under Vestre Behandlingsbygning på Glostrup Hospital den 10. juli 1987. Brandvæsenet kom susende og fik på kort tid slukket en mindre brand. Hurtigt kunne brandfolkene konstatere, at eksplosionerne skyldtes fem rørbomber og fik tilkaldt politiet. Samme formiddag dukkede et brev op på politiets Station 3, Bellahøj. På et dårligt engelsk påtog femmandsgruppen Mercury sig i brevet ansvaret for spræng-ningen. Gruppen truede med at sprænge flere allerede anbragte bomber i større varehuse i København, med mindre der blev udbetalt 16 mil-lioner kroner. Nærmere instrukser ville følge.Eksplosionerne på hospitalet forrettede kun mindre, materiel skade – hverken patienter eller personale kom noget til – men politiet tog sagen meget alvorligt og arbejdede ud fra en teori om, at sprængningen kun var en demonstrati-on på gruppens kunnen.- Vi ved ikke, om brevskriverne vil gøre alvor af deres trusler, og vi kan ikke kræve samtlige varehuse lukket på grund af trusselbreve – for hvad menes overhovedet med varehuse? Vi aner ikke, hvor de vil slå til, sagde politiets efterforskningsleder Kurt Olsen på et hurtigt indkaldt pressemøde.

EN UVENTET DREJNINGPolitiet arbejdede på højtryk hele weekenden, men uden at komme nærmere en opklaring. Men så tog sagen en uventet drejning.Mandag dukkede nemlig endnu et brev op: Her und-skyldte Mercury postyret og forsikrede om, at gruppen nu var opløst. Gruppen havde angive-ligt også været forbi Herlev Hospital for at fjerne en ikke-detoneret bombe, men var kørt væk, da de så en politibil dér – og derfor formodede, at bomben var fundet og uskadeliggjort.

Politiet havde imidlertid ikke fundet en bombe i Herlev, men det gjorde de efterfølgende, og det blev begyndelsen på opklaringen: Mandag den 11. august anholdt politiet den 33-årige elektronikud-dannede G.M., der tilstod at være ene mand bag bomber og trusler. Man-den havde været under

pres af familiære og økonomiske årsager og havde angiveligt villet stive selvtilliden af ved at vise, at han kunne udrette noget.Fortrydelser og anger hjalp ikke G.M. – den 10. juni 1988 blev han idømt fire års fængsel for afpresning og for sprængningen på Glostrup Hospital, hvor reparationen af væggen her 30 år senere stadig kan ses i kælderen.

Hospitalet i Glostrup var første mål, da en afpresser forlangte 16 millioner kroner for at stoppe bombebølge i København. Men så fortrød han.

KOLOFON

Ansvarshavende redaktør: Julie Relsted,

kommunikationschef, Kommunikation & Presse

Redaktør: Christina Petersen

kommunikationskonsulent, Kommunikation & Presse

Forside:Illustration: 3XN A/S

Grafisk opsætning: RegionH Design

Tryk: Kopicentralen, Rigshospitalet

Kontakt redaktionen:[email protected]

Vi aner ikke, hvor de vil slå til,

sagde politiets efterforsknings-

leder Kurt Olsen.

INDENRIGS S eptember 2017

\ Mikkel Andreas Beck

Afpresser fortrød bombeangreb

Historien bag...

Skulpturer, navne og messingskilte hvisker små historier i både Glostrup og på Blegdamsvej. IndenRigs lytter og for-

tæller videre i de kommende numre. Denne gang om bombeangrebet i

Glostrup i 1987.

rigshospitalets medarbejdermagasin€¦ · k/s, niras , arkitekt kristine jensens tegnestue og...

Documents