REVY3

argang 35 - nummer 3maj - jun 2012

Tidsskrift for Danmarks Forskningsbiblioteksforening

Arkitekturen fylder rundt 3 DATABASE

Brugerdata & ranking 5SYSTEMER & ACCESSION

Det flydende samfund 7 FORSKER & BIBLIOTEK

Lydens bibliotek 12 MUSIKKONSERVATORIET

Online publiceringsservice 14 STATSBIBLIOTEKET

Referencehåndtering 17 VIDENDELING

Brugervenlig interaktion 21 PATRON DRIVEN AQUISITION

Hvem ejer specialet? 23 OPhAVSRET

Are you DEFF? 24 STRATEGI

bidragydere i dette nummer

Læs alle tidligere numre af REVY på www.issuu.com/revy

REVY UDGIVES af DANMARKS FORSKNINGSBIBLIOTEKSFORENING

arsabonnement 6 numre for 440 kr. plus porto.

adresse ndring Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk

Nr. 4 jul-aug 2012 – deadline 1. jun Nr. 5 sep-okt 2012 – deadline 1. aug Nr. 6 nov-dec 2012 – deadline 1. okt Nr. 1 jan-feb 2013 – deadline 1. decNr. 2 mar-apr 2013 – deadline 1. febrNr. 3 maj-jun 2013 – deadline 1. apr

Aftalte manuskripter sendes via mail til revyredaktion@cbs.dk.

annoncepriser ex moms 1 helside: 4.900 kr.3 helsides annoncer: 10.000 kr.

Der er 2 helsides annoncer pr. nummer og 3 ledige pladser i 2012.Kontakt redaktionen angående indstik eller særlige ønsker.

Oplag: 2.000ISSN 1904-1969ISSN (online) 1904-1977

ForsideDet Kgl. Danske Musikkonservatorium

Fotos: Jakob Boserup

RENé STEFFENSEN, red. (ansh) Biblioteks- og Campusdirektør Copenhagen Business School rs.lib@cbs.dk

ThOMAS KAARSTED, red.Formidlings- og KommunikationschefSyddansk Universitetsbibliotekthk@bib.sdu.dk

CLAUS ROSENKRANTz hANSEN, red.Akademisk medarbejder, CBS Bibliotekcrh.lib@cbs.dk

ThE DYBDAhL CO. www.thedybdahl.com

reda

ktion

grafisk design og tryk

frister

Jesper Boserup ThesTrup, cand.scient.pol. samt bifag i historie. Akademisk Medarbejder på Statsbiblioteket (2008-). Under- viser med administrative opgaver på Teknisk Gymnasium (HTX), Randers Tekniske Skole (1995-2008). Arbejder i dag bl.a. med OJS, brugerundersøgelser og fokusgrupper. Side 14 ”Online publiceringsservice efterspørges blandt tidsskrifterne”

erik Caparros høJBJerg, cand.scient.pol. & ph.d. Lektor påCopenhagen Business School (2005-). Forsker i virksomheders politiske kommunikation samt offentlig og politisk ledelse. Studieleder og Studienævnsformand for de samfundsvidenskabelige kandidat- uddannelser (cand.soc.). Side 7 ”Forskningsbiblioteket og det flydende samfund”

ingBriTT BuTina, bibliotekar DB. Fakultetsbibliotekar (tidligere overbibliotekar) ved NAT/SUND Københavns Universitetsbibliotek (2005-). Arbejder bl.a. særligt med licenser, processer og biblioteksfaglige  systemer. Medlem af Licensgruppen (2006-). Side 21 ”Brugervenlighed, interaktion og lettilgængelighed”

sTine VeJleBo hansen, bibliotekar DB & cand.scient.bibl. Ansat som bibliotekar ved Biblioteket for Arkitektur, Design og Scenekunst (2012-). Arbejder bl.a. med indeksering og billedformidling. Har under kandidatstudierne skrevet opgaven ”En sammenligning af Flickr.com og Arkitekturbilleder.dk – med Henblik på optimering af beskrivelser i Arkitekturbilleder.dk”. Side 3 ”Arkitekturen fylder rundt”

Daniel gunnarsson, M.Sc. (Library & Information Science), Högskolan i Borås. Ansat som bibliotekar ved Biblioteket for Arkitektur, Design og Scenekunst (2009-). Arbejder med billedformidling, bibliotekssystemer, undervis-ning og referencehåndtering. Tidligere ansat ved Lunds Tek-niska Högskola (2006-2008). Fungerer endvidere som DJ med speciale inden for soul.Side 3 ”Arkitekturen fylder rundt”

rené sTeffensen, cand.mag. (historie) & executive MBA. Direktør på CBS med ansvar for CBS Bib-liotek (2005-), CBS Evaluering & Ak- kreditering (2010-) samt CBS Campus Services og CBS Marshal’s Office (2011-). Tidligere overbibliotekar på Kunstakademiets Arkitektskole (2000- 2003) og vicebiblioteksdirektør på CBS (2004-2005). Formand for Forskningsbibliotekernes Chefkolle-gium (2012-). Side 24 ”Are you DEFF?”

niels erik freDeriksen, cand.mag. (historie og religion). Forskningsbibliotekar på Statsbiblioteket (1998-). Tidligere bl.a. akademisk medarbejder på Biblioteket for Matematik og Datalogi, Aarhus Universitet (1990-93) og ansat i privat virksomhed, Columbus IT-partner (1994-98). Har i dag bl.a. ansvar for fagreferencen i historie, kunsthistorie samt arkæologi.Side 14 ”Online publiceringsservice efterspørges blandt tidsskrifterne”

BerTil f. DorCh, cand.scient. & ph.d. Sektionsleder ved Det Kongelige Bibliotek / KUBIS (2005-). Centerleder for Forskerservice, projektleder for DISKURS. Adjungeret lektor i computational astrophysics (2006-2011). Medlem af DEFF Programgruppe C (2011-). Side 23 ”hvem ejer mit speciale?”

illedbasen Arkitekturbilleder.dk så i 2002 dagens lys. Nu fylder den 10 år – med mere end 6.000 billeder i basen og flere brugere end nogensinde.

Arkitekturbilleder.dk drives og udvikles af biblioteket ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering (KADK). Den dokumenterer dansk arkitektur fra det 20. og 21. århundrede og henvender sig først og fremmest til studerende, forskere, undervisere og arkitekter.

Men basen er tilgængelig for alle. Den er gratis, og brugerundersøgelser og statistik viser, at mange forskellige brugertyper i Danmark og i udlandet benytter basen. Tallene fortæller også, at flere og flere benytter basen – især efter implementeringen af en ny version i 2009 er antallet af besøgende vokset trods den øgede konkurrence fra andre billedbaser.

760 årlige arbejdstimer Arkitekturbilleder.dk er under konstant udvikling af KADK-bibliotekets billedteam. Teamet består af bibliotekarer, arkitekter og fotografer, og det er bibliotekarerne, som har stået for udviklingen af webgrænsefladen, funktioner og struktur – i samarbejde med it-udvikler Henrik Jensen. Det er også bibliotekarernes opgave at sikre, at den lever op til brugernes forventninger om en moderne billedbase.

Det er fotograferne og arkitekterne, som udvælger bygningsværkerne, og som bidrager med fotografering, beskrivelser og emneord. Arkitekt og fotograf Andreas Trier Mørch, der har været med siden basens opstart, har bidraget med flest fotografier. Biblioteket bruger omkring 760 arbejdstimer om året på basen – heraf bruger Andreas 600 timer på opdatering og vedligeholdelse.

Brugerne bidrager til fornyelserne I august 2009 lancerede Arkitekturbilleder.dk en ny webgrænseflade i en betaversion. IVA-studerende Stine Vejlebo Hansen blev inddraget i arbejdet med billedbasen, og hendes erhvervsrelaterede projekt ”Arkitekturbilleder.dk – relancering med brugerinddragelse” bidrog til at videreudvikle basen, så den svarede til brugernes behov.

Rapporten bekræftede, at de nye brugervenlige funktioner var et skridt i den rigtige retning. Brugernes søgevaner er meget frie, og den tilsvarende indeksering af bygningsværker matcher ikke altid søgevanerne. DropDown-menuen afhjælper en stor del af den problematik, men meget af det komplicerede arbejde, som er forbundet med indeksering af billederne, skal der arbejdes videre med fremover.

Brugernes vej gennem basen lettes af de links til andre bygninger via thumbnails og emneord, som er føjet til hvert af bygningsværkerne. Der føjes løbende nye funktioner til sitet – blandt andet links til arkitekters og tegnestuers hjemmesider, Wikipedia, Weilbach og Kasbbasen.dk. Desuden er features som Google Maps og Google Translate også integreret.

Mobiltilpasning af basen Den store fremtidige udfordring bliver at fastholde Arkitekturbilleder.dk som en aktualiseret billedbase. Billedteamet er derfor i gang med flere projekter – heriblandt integration i bibliotekets søgebase (Kasbbasen.dk) og præsentation af billeder fra Arkitekturbilleder.dk i Europeana og Flickr Commons. Desuden skal sitet mobiltilpasses til smartphones med indbyggede geo-locations, så de nærmeste bygningsværker fra basen vises for brugeren (prøv beta-versionen på arkitekturbilleder.dk/mobil).

Billedteamet diskuterer også potentialet i at tilføje crowdsourcing-funktioner som brugernes egne emneord og beskrivelser og billeder af bygningsværker. Målet er fortsat at berige indholdet, så Arkitekturbilleder.dk sikres 10 år mere som en moderne og populær billedbase.

Arkitekturbilleder.dk indeholder pt. 6.181 billeder fordelt på 692 bygninger af 357 forskellige arkitekter og tegnestuer. Der føjes omkring halvtreds nye bygningsværker til basen om året.

hurra

Arkitekturen fylder rundtAF DANIEL GUNNARSSON, DANIEL.GUNNARSSON@KADK.DK, OG STINE VEJLEBO hANSEN, STINE.hANSEN@KADK.DK, BIBLIOTEKET FOR ARKITEKTUR, DESIGN OG SCENEKUNST

B

Læs alle tidligere numre af REVY på www.issuu.com/revy

REVY3 2012 3

Foto: Andreas Trier Mørch

ad os starte med at se på hvilke udfordringer, som de danske fag- og forskningsbibliotekerne må se i øjnene, i en elektronisk verden med øget kompleksitet:

indkøb af pakker vs. at udvælge indhold: Aggregerede pakker er attraktive, da de giver mange varer på hylderne til en relativ lav pris. De kan også – i noget omfang – lette bibliotekernes administrative besvær ved at reducere antallet af udgivere, som bibliotekerne skal besværes med. adgang til open access vs. at betale for indhold: Kvantiteten så vel som kvaliteten af gratis forskningsresultater øges dag for dag. Ikke bare er mange Open Access e-tidsskrifter og e-bøger nu frit tilgængelige, men tusinde af institutional eller andre repositories giver gratis adgang.

“Just‑in‑time” vs. “just-in-case”: Når brugerne efterspørger indhold, som kun kan skaffes via en eller anden for betaling, hvilken er så bedst? Er brugen stor nok til, at et abonnement eller tilsvarende en ordning kan forsvares? Eller er det bedre at indkøbe, når behovet opstår?

i det hele taget at identificere hvad vores brugere har brug for: At få anbefalinger til indkøb fra forskere og undervisere kan være ganske udfordrende, lige som anskaffelsen skal foregå i en jungle af udgivere, platforme, aggregatorer, pakker og mange kommercielle modeller.

Heldigvis er det sådan, at den teknologiske udvikling og nye standarder gør det lettere for bibliotekerne at adressere disse udfordringer. Allerede i dag kan vi få fordel af, at brugere får søgeresultater, som er skræddersyet til deres interesseområder og af den faktiske brug ved hjælp af Data Mining kan facilitere discovery-systemer og fremtidig accession. Resultatet er ægte evidens-baseret accession og klogere brug af biblioteksbudgetterne.

ranking efter relevansBibliotekernes mål har altid været at give adgang til relevant information så hurtigt og præcist som muligt. Til det formål har bibliotekarer blandt andet skabt sofistikerede klassifikationssystemer i egne online-kataloger.

Men det ser ud til at brugerne synes, at Google og tilsvarende søgesystemer gør et meget bedre job. Spørgsmålet er om dette er sandt?

Googles PageRank-algoritme tager for eksempel hensyn til – blandt flere parametre – antallet af og signifikansen af websites der linker til en bestemt webside. Men måden, som algoritmen afgør en sides relevans i forhold til en bestemt brugers interessefelter, er ikke klar.

En hovedudfordring for bibliotekernes nye generation af discovery-systemer er, hvordan man leverer relevante resultater i et stort hav af information. For at imødegå denne udfordring har udviklere beriget systemerne med nye værktøjer. Facetteret navigation kan for eksempel hjælpe brugerne til hurtigt at raffinere deres resultater og fokusere på en relevant delmængde.

Problemet er bare, at alle nu er så familiære med Google, at brugere af dicovery-systemer derfor kun kigger på de øverste søgeresultater. Dermed overses relevante dokumenter længere nede på listen.

Svaret er derfor, at ranking efter relevans er blevet afgørende for at kunne opfylde brugernes forventninger og behov. Uanset det skønne ved andre metoder.

Data MiningBibliotekarer har aldrig fokuseret på at levere efterspurgte materialer. Hvad med al den gemte og glemte guld, som brugerne ikke en gang ved de burde kende?

Biblioteker har altid understøttet den slags opdagelsesrejser, for eksempel gennem velstrukturerede thesauri, vejledning

Ranking, brugerdata og materialeindkob horer sammen

Du undrer dig måske over hvilken sammenhæng der er mellem Google og dine indkøb af elektroniske licenser? Faktum er, at ranking efter relevans, empiriske brugerdata og udviklingen af vores lokale e-samlinger kommer til at hænge uløseligt sammen.

AF ROBERT BLEY, ROBERT.BLEY@ExLIBRIS.CO.UK, Ex LIBRIS UK

L

4 REVY3 2012

ii

og bibliotekernes fysiske indretning. Igen, søgemaskiner har udviklet serendipitet, men de mangler afgørende viden om, hvad forskere og undervisere søger efter. Biblioteksleverandører har, på den anden side, adgang til lige netop den slags data fra logning af systemer, der kører på langs og på tværs af det akademiske landskab, for eksempel data genereret af både søgeværktøjer og link-resolvers.

Nye services, der f.eks. oplister månedens mest populære artikler inden for fagdisciplinerne, er kun begyndelsen på bedre udnyttelse af brugerdata og blandt de få, som kommer til offentlighedens kendskab. Mindst lige så vigtig er de interne data på bibliotekerne, dvs. rapporter og analyser som beskriver, hvad brugerne leder efter, hvordan de ser deres søgninger, hvad de downloader og ikke mindst, hvad de vælger ikke at bruge.

evidenbaserede beslutningerLangt hen ad vejen har bibliotekssystemer altid produceret meningsfulde data. Der er produceret masser af sofistikerede rapporter om søgeadfærd i de fysiske, print-baserede biblioteker. Information om brug af de trykte materialer har altid givet værdifuldt input i forbindelse med accession i den analoge verden.

Dette har naturligvis medført, at bibliotekernes leverandører har udviklet og fortsat udvikler

tilsvarende værktøjer til det digitale bibliotek. Den næste generation af bibliotekssystemer kan således ekstrahere realtidsdata fra forskellige medietyper, platforme osv. Og denne dataindsaling kan begynde allerede i anskaffelses-processen. Ved at integrere data, fra prøvelicenser og andre evalueringsforsøg, ind i den bredere accessionsproces, så kan næste generations bibliotekssystemer strømline accessionsprocessen og facilitere, at bibliotekerne adresserer mange flere behov.

Det stigende pres for at bevise bibliotekernes ROI (Return on Investments) over for moderinstitutionerne gør, at mange er gået i gang med at bruge de værktøjer der findes.

Den virkelige forandring sker, når bibliotekerne i fremtiden ikke længere kun bruger et lille udsnit af data fra forskellige systemer (som LMS, ERMS og link-resolvers), men i stedet forsøger at bruge alt data til noget meningsfuldt.

Endelig vil Data Mining med udveksling af data mellem biblioteker give mulighed for at skabe meningsfulde sammenligninger og endnu bedre beslutninger.

fremtiden Fremskridt i brugen af data og andre aspekter af e-ressource management i øvrigt, som f.eks. COUNTER (Counting Online Usage of Networked Electronic Resources), skal ses som en sluttet kredsløb af først analyse, derpå beslutningsproces og igen analyse osv.

I den ikke-alt-for-fjern fremtid kan vi forvente, at almindelige teknologivirksomheder udvikler mange flere services. Modsat indholdsleverandører og biblioteker, så er disse virksomheder gearede til at få meningsfulde sammenhænge ud af de mange data fra de mange platforme og ressourcer.

SAMLING

Evaluering

SelektionReviews og

bedømmmelser

Fælles beholdninger

Analyse af overlap

Indkøbsanmodning

Brugeranalyse

Vidensdatabase

SAMLING

Evaluering

Reviews og bedømmmelser

Fælles beholdninger

Analyse af overlap

Indkøbsanmodning

Brugeranalyse

Vidensdatabase

Selektion

REVY3 2012 5

academicbooks.dk

Din videnspartner- siden 1967

vordan ser den samfundsvidenskabelige forsker forskningsbiblioteket som et redskab til at begribe vores samtid? Det spørgsmål forsøger jeg at besvare i denne artikel. Svaret er på ingen måde givet. Det afhænger

af en mængde faktorer, hvoraf jeg kun vil berøre ganske få. Udgangspunktet er forskeren, dvs. forskningsbibliotekets bruger eller – og her er allerede en central pointe – kunde. Det er min påstand, at de forventninger, som forskerne har bragt med sig til biblioteket gennem de seneste 10 år, er gledet fra først- til sidstnævnte. Forskerne er blevet bibliotekets kunder – og de spørger derfor sig selv, om det kan betale sig at investere i bibliotekets ydelser.

Kapitalformen er naturligvis ikke penge, men tid. Universitetsreformen af 2003 har gjort tid til den knappeste ressource, og det gør noget ved forskerens forhold til biblioteket. Det ser jeg nærmere på i artiklen. Jeg beskriver også reformen som et symptom på et samfund, som er begyndt at flyde. Forandringerne stiller forskningsbiblioteket over for denne udfordring: Hvordan kan bibliotekerne medvirke til at fastfryse den flydende samtid på en måde, der gør det muligt at studere og begribe den, inden den igen flytter sig? Artiklen sluttes af med, at jeg retter fire håb til fremtidens forskningsbibliotek.

nørder og performance‑entreprenører De fleste forskningsbibliotekarer vil nikke genkendende til billedet af den fortravlede – og ofte distræte – forsker, der med begrænset opmærksomhed beder om hjælp til at grave hyldemeter efter hyldemeter af støvet magasinmateriale frem fra kælderen. Lad os for nemheds skyld kalde en sådan forsker for nørden. Ved siden af nørden er der igennem de seneste 15 år dukket en ny type forsker frem, som ikke nødvendigvis er synlig for bibliotekarerne. Det er en forsker, som set fra bibliotekets perspektiv er selvhjulpen – både fordi han eller hun ubesværet kan navigere i bibliotekets online-ydelser, men også og fordi forskeren selv finder og medvirker til at skabe sine kilder udenfor biblioteket. Dette er performance-entreprenøren.

De to figurer er selvfølgelig karikaturer, men de fremhæver træk, der er værd at hæfte sig ved, fordi de retter forskelligartede forventninger til biblioteket og dets ydelser. Fælles for dem er dog, at deres arbejdsbetingelser i hverdagen er karakteriseret ved en oplevelse af et ganske betydeligt tidspres.

Der har derfor sneget sig en økonomisk logik ind i den moderne forskers arbejdspraksis. Ethvert projekt – fra deltagelse i konferencer, over skrivning af artikler til offentlige oplæg mv. – vurderes på, om det kan betale sig for den enkelte forsker. Der skal være et klart afkast. I relation til forskningsbibliotekerne er pointen klar: Forskerne interesserer sig kun for bibliotekerne, hvis de oplever, at det giver et dem et afkast. De er blevet forbrugere af bibliotekets ydelser snarere end blot brugere. Hvad er nu forskellen? Umiddelbart synes der ikke at være den store forskel, men det er der. Tid til finansieringUniversitetsreformen af 2003 spiller en vigtig rolle i den bevægelse. Den har betydet, at universiteterne i stigende grad drives som ’virksomheder’, der opstiller og prioriterer deres aktiviteter i relation til opnåelse af strategiske målsætninger. Det har resulteret i, at mulighederne for at igangsætte større forskningsprojekter i vidt omfang kræver bestyrelsens godkendelse inden for universitetets forskningsstrategier, og at sådanne projekter skal støttes af ekstern finansiering. For den enkelte forsker betyder det, at forskningsprojekter skal kunne ’sælges’ til interne såvel som eksterne interessenter, og forskeren må bruge en betydelig del af sin forskningstid på at søge finansieringskilder til projekterne.

I en sådan situation kan det næppe overraske, at forskerne prioriterer deres sparsomme tid på aktiviteter, der har størst chance for at give et positivt afkast. Det har allerede efterladt spor på forskningsbibliotekerne. Siden 2003 er der en række tegn på, at bibliotekerne har måttet genopfinde sig selv og deres rolle i relation til universiteternes aktiviteter. Bibliotekernes ’omsætning’ er begyndt at påkalde sig opmærksomhed. Leverer de ydelser, der rent faktisk er efterspurgt? Er balancen mellem udgifter til anskaffelser af fysisk materiale og elektronisk adgang den rigtige? Hvordan kan bibliotekets kompetencer til informationssøgning udbredes gennem kurser til relevante målgrupper?

Forskningsbiblioteket og det flydende samfund Forholdet mellem forsker og bibliotek har ændret sig. Tid er i høj grad blevet en mangelvare for forskerne, og samtiden stiller nye og anderledes krav til, hvordan og hvorfor bibliotekerne skal arkivere. Et af resultaterne er, at forskerne er blevet kunder hos bibliotekerne – og de forventer fuld valuta for den tid, de investerer.

AF ERIK høJBJERG, ECh.LPF@CBS.DK, INSTITUT FOR LEDELSE, POLITIK OG FILOSOFI, CBS.

H

REVY3 2012 7

Det flydende samfundSer man bort fra, at universitetsreformen blev gennemført af en borgerlig regering, og kigger man på nogle af de mere grundlæggende forandringer af vores samfund gennem de seneste 20-30 år, hvad kendetegner så forskningsbibliotekernes rolle efter 2003? Kan vi udover markedslogikken pege på udfordringer, som forskningsbibliotekerne skal håndtere i de kommende år?

Universitetsreformen er et symptom på nogle mere fundamentale forandringer i vores samfund. Den havde måske fået en anden udformning, hvis ikke der havde siddet en borgerlig regering i 2003, men nogle af de grundlæggende træk ved reformen havde været de samme. Der er med andre ord noget større på spil i reformen end ’blot’ spørgsmålet om reformbærernes politiske overbevisning.

Der er grund til at hævde, at samtidens egentlige politiske ideologi er forandring. Forandring er i dag selv et ideal. Vi skal omstille os til omstilling. Vi skal, som det hedder, være forandringsparate, og idealet gælder i lige mål for samfundet som sådan og for organisationer og for individer. Faktisk kan man sige, at noget af det eneste stabile i vores samtid er kravet om forandring. Samfundet er i en vis forstand blevet flydende uden faste og alment accepterede holdepunkter.

At begribe og forstå et sådant samfund stiller særlige erkendelsesmæssige udfordringer – især for forskningen. Når man ikke længere kan tage iagttagelsen af samfundet for givet, fordi denne selv er genstand for udøvelsen af strategisk adfærd og derfor selv hele tiden flyder, så kan man ikke undersøge samfundet med traditionelle metoder. Det udfordrer vores forestillinger om ’arkivet’ – med hvilket jeg mener alle de kilder, der tillader en systematisk iagttagelse og analyse af samfundet. Traditionelt har det været bibliotekets rolle at indsamle og systematisere arkivet på en sådan måde, at det bliver tilgængeligt. Spørgsmålet er dog, om biblioteket har rettet sit blik på det flydende samfunds arkiv?

Det er nemlig karakteristisk for det flydende samfund, at det reproduceres på afgørende nye måder. For eksempel har den digitale revolution medført afgørende nye platforme for politisk aktivitet. Facebook synes at overtage rollen fra det traditionelle vælgermøde og ’det arabiske forår’ har i betydeligt omfang været båret af en politisk mobilisering gennem sms/twitter. De nye sociale teknologier har tydeligvis effekter, men hvilken form for socialitet og fællesskab, de producerer, er uklart. Eksemplerne viser, at der ligger en stor udfordring i at indfange det flydende samfunds arkiv.

arkivet i en brydningstidLad os her vende tilbage til indledningens sondring mellem nørden og performance-entreprenøren som to forskerkarikaturer. Nørdens arkiv er typisk det arkiv, der registrerer historien, navnlig gennem trykte medier som bøger, tidsskrifter og fortegnelser mv. Arkivet udgør samfundets hukommelse, og forskernørden er blevet uddannet til at bedrive en ganske særlig type kildekritik for at lave troværdige analyser af samfundet.

Heroverfor står performance-entreprenørens arkiv, som ikke i udgangspunktet registrerer historien, men derimod formidler begivenheder, navnlig gennem digitale medier som fx hjemmesider, b- og v-logs, wikis, youtube osv. Arkivet indikerer dynamik i et samfund, som ikke længere har nogen entydig selvbeskrivelse, men derimod tilbyder et overskud samfundsbeskrivelser. Performance-entreprenøren er overladt til selv at udvikle en kildekritik, der handler mere om meningsfuldhed end ’traditionel’ videnskabelig troværdighed.

I overgangen mellem disse to typer arkiver står historien. Man kan sige, at historien ikke er, hvad den har været. Vores forestilling om historien er i dag omtvistet og omskiftelig. Der er ikke kun én historie, men mange. I dag skal vi skabe en ny forståelse, ikke dokumentere en givet forståelse. Det er derfor, at performance-entreprenøren er forholdsvis usynlig for forskningsbibliotekaren. Han eller hun er ude i felten for at indsamle materiale, der ikke kan findes på bibliotekets hylder. I dag er forskningen kun så småt begyndt at systematisere iagttagelsen af denne nye dynamiske eller flydende virkelighed. Og her kan forskningsbiblioteket hjælpe.

fire håb for bibliotekarenForskningsbiblioteket er et centralt knudepunkt i det flydende samfund, fordi det har både kapaciteten og teknologien til at systematisere samtidens kakafoni af stemmer. Biblioteket kan transformere støj til brugbare data på i hvert fald tre niveauer. For det første kan biblioteket naturligvis pege på relevante kilder i form af alt det enkeltstående materiale, det råder over. For det andet kan biblioteket pege på relevante samlinger, dvs serier af kilder i form af fx databaser. Disse to funktioner udfylder biblioteket til fulde i dag. Men biblioteket har for det tredje også et potentiale for, at skabe relevante samlinger af samlinger. Denne funktion indeholder en udfordring for biblioteket. Den indebærer nemlig, at biblioteket gør sig følsom overfor at iagttage mønstre på tværs af sine

8 REVY3 2012

samlinger, som kan synliggøre relevante forhold ved vores samtid, som ellers forbliver usynlige. Samlet set er der ingen tvivl om, at det moderne forskningsbibliotek kan skabe både værdi og afkast i den flydende virkelighed og den forskning, som bliver bedrevet efter universitetsreformen i 2003.

De følgende fire håb er skamløse i deres ensidighed, for de retter sig alene mod, hvad forskningsbibliotekerne kunne gøre for at gøre sig til en relevant aktør for forskerne. Forskere og bibliotekerne skal naturligvis møde hinanden, men som nævnt i indledningen er der her alene tale om en forskers blik på bibliotekets rolle.

1. Tilbyd forskeren en tempofordel

At finde det forskeren godt ved findes, men ikke selv kan (eller kan afsætte tid til at) finde, har vel i vidt omfang været en af bibliotekets vigtigste rådgivningsopgaver – og er det fortsat. Måske kan denne rolle, i takt med at forskerens samarbejde med biblioteket udvikler sig, udvides til også at identificere materiale, som forskeren ikke på forhånd kender, men til gengæld har brug for.

2. Flyt grænserne for forskerens fantasi

Forskere, især nørderne, går som regel ad kendte stier, der leder til et sikkert resultat. Men bibliotekaren kan åbne forskerens øjne ved at pege på det utænkelige ved i en vis forstand at tilbyde forskeren en fantasi. Her gælder det om at pege på et kildemateriale, der åbner nye spor for forskerens nysgerrighed. Hvilke arkiver er der derude, som tillader nye perspektiver på aktuelle samfundsfænomener?

3. Vær forskerens pædagogiske partner

Forskerne har ofte et ret stort ego, der sætter begrænsninger på, hvor langt de vil gå for at indhente kollegernes hjælp. Det kan derfor være vanskeligt for forskerne at hjælpe sig selv. Men forskerne har brug for, at bibliotekarerne hjælper dem til at hjælpe sig selv. Skal bibliotekaren være forskerens pædagogiske partner, så kræver det dels, at bibliotekaren er så tæt på forskerens faglighed som muligt og dels, at bibliotekaren finder interesse i at medvirke til at fremme forskningen. Det er mit håb, at fremtidens forskningsbibliotekar bliver med-skaber i forskningen fremfor en, der blindt langer serviceydelser over disken.

4. Fasthold og viderebearbejd rollen som samfundets kustode

Bibliotekarerne udfylder i den allermest positive forstand rollen som samfundets kustoder. Og det er vigtigt. Det flydende samfund både kan og skal fastfryses i arkiver som samtiden og eftertiden kan bruge. Til det formål skal vi dog bruge et spejl, som reflekterer det flydende samfunds arkiver, og det er vi kun lige begyndt på at lave. Bibliotekarer må være med til – i filosofiprofessor Ole Thyssen’s ord – ”at stille upraktiske spørgsmål til praksis”, for kun herigennem kan vi bryde med traditionelle forestillinger om, hvordan vores samfund hænger sammen. Af samme grund er mit håb til bibliotekarerne afslutningsvis, at de vil kæmpe for en demokratisering af adgangen til viden.

Bibliotekarerne skal fastholde og viderebearbejde rollen som samfundets kustode.

REVY3 2012 9

I starten af maj åbner udstillingen ”Skatte i Det Kongelige Bibliotek” i den såkaldte Montanasal med et bredt udsnit af de mange klenodier, der gennem århundreder er indkommet til og blevet bevaret i Det Kongelige Bibliotek. En sådan ’skatteudstilling’ har været vist med ulige mellemrum og den foreløbig sidste sluttede i 2004.

Den nye udstilling er starten på en permanent fremvisning af nogle af Det Kongelige Biblioteks skatte, således at biblioteket kan leve op til de forventninger, som helt naturligt stilles til et Nationalbibliotek. Dog vil de enkelte genstande naturligvis skulle udskiftes undervejs, ligesom udstillingens opbygning og design kan ændres.

De udstillede genstande grupperer sig i nogle overordnede temaer. Af disse kan nævnes ’Naturen og verden’, ’Bibler og andre religiøse værker’, ’Renæssance, oplysning, videnskab’, ’Musik’, ’Verdensberømte forfattere’, og i en montre for sig er samlet en række af Det Kongelige Biblioteks mest markante nyerhvervelser gennem de sidste ti år. Herunder manuskriptet til Jyske Lov fra ca. 1280, en fransk verdenskrønike fra 1400-tallet og H.C. Andersens originalmanuskript til eventyret De Vises Steen.

Det er ikke udstillingens primære formål at gøre de besøgende klogere, men først og fremmest at formidle en oplevelse – og gerne af umiddelbar visuel art. Og hvis man derudover skulle ønske at vide mere om den enkelte genstand og historien bag den, vil der være mulighed for det i tekster, der er udarbejdet til de iPads, der er til rådighed for udstillingsgæsterne under besøget.

Bag udstillingen ligger den grundlæggende tanke, at skattene er et fundament for vores kultur i dag og altså tilhører alle. Og udstillingens design er udformet i overensstemmelse hermed af den russiske skulptør og performancekunstner Andrey Bartenev (f. 1969), der er kendt for at flytte grænserne for, hvordan en kulturhistorisk udstilling kan se ud. Hans indpakning vil være en oplevelse i sig selv. Udpluk fra artiklen ”Ny udstilling af skatte i Det Kongelige Bibliotek” som kan læses i sin fulde længde på www.kb.dk/da/dia/online/artikler/diamanten_skatte_i_det_kongelige_bibliotek.html

Udstillingen åbner 9. maj 2012 og vises i ”Montanasalen”. Fri entré. Bruno Svindborg, bs@kb.dk Det Kongelige Bibliotek

petit1

Sæ rlige skatte

10 REVY3 2012

En udgave af Sjællandske lov fra 1576, Christian II’s ny testamente fra 1524 og Christian III’s bibel fra 1550 er en del af Syddansk Universitetsbiblioteks omfattende samling fra Herlufsholm skole. Da det daværende Odense Universitetsbibliotek skulle have fyldt hylderne op i sin spæde opstart, blev der købt stort ind, når lejlighed bød sig. I 1968 solgte Herlufsholm skole det meste af skolens bogsamling, og biblioteket blev beriget med omtrent 40.000 bøger i én handel. ”Vi er et bibliotek, ikke et museum. Eneste restriktion er, at noget materiale kun er til brug på læsesalen. Bøger er skrøbelige, og de særligt værdifulde eksemplarer passer vi selvfølgelig ekstra godt på – det er vores ansvar som opbevarer af sjældent og værdifuldt materiale”, siger Mogens Kragsig Jensen, forskningsbibliotekar i historie. De mange kælderreoler rummer blandt andet også politikeren Aksel Larsens (1897-1972) samling, som består af ca. 2.000 bøger og pjecer fra hans private samling. En del af værkerne bærer Aksel Larsens egne notater. Forfatteren, politikeren og journalisten Julius Bomholt (1896-1969) testamenterede sin private bogsamling og sit arkiv i Esbjerg Kommunes varetægt med den bestemmelse, at hvis der senere blev oprettet et universitet i Esbjerg, skulle materialet placeres her. Bomholts samling rummer cirka 17.000 bind og er nu placeret på Syddansk Universitetsbibliotek i Esbjerg. Her er blandt andet dedikerede førsteudgaver af forfatteren Johannes V. Jensen, udgivelser om arbejderbevægelsens historie og socialistiske skrifter fra 1930’erne. Udpluk fra SDUBs “Årsfortælling 2012” som kan læses i sin fulde længde på www.e-pages.dk/syddanskuniversitet/111 Lotte Thing Rasmussen, ltr@bib.sdu.dk Syddansk Universitetsbibliotek

petit2

Sæ rlige sager

 

DF ARBEJDSGRUPPEffu‑bibliotekernes fremtid

DFs bestyrelse har nedsat en arbejdsgruppe vedr. fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekernes fremtid med følgende medlemmer:

• Claus Vesterager Pedersen (RUB), formand for arbejdsgruppen • Kirsten Bisgård (Forsvarets Bibliotek)• Christian Laursen (KB) • Lillian Madsen (SB) • Maj Rosenstand (AUB) • Kirsten Krogh Kruuse (Danisco) • Peter Flodin (Metropol) • Tove Faber Frandsen (Videncentret ved Odense Universitetshospital) Arbejdsgruppens opgave består i følgende:

• At udarbejde et oplæg om FFU- bibliotekernes fremtid til DFs årsmøde

• At deltage – efter indbyrdes nærmere aftale – i møderne i Tænketanken om Bibliotekernes Fremtid

DF-arbejdsgruppens oplæg er på ca. 20 sider og forventes afleveret ca. 1. september 2012.  

DF-arbejdsgruppens oplæg præsenteres på DFs årsmøde, der som første hovedtema, om eftermiddagen, har Fremtiden. Præsentationen følger umiddelbart efter Rick Andersons Key Note Speech om ”What Kind of Future for Academic Libraries?”

Arbejdsgruppen vælger selv format og struktur for rapporten, men følgende temaer er af bestyrelsen udpeget som interessante:

• de vigtigste trends, der påvirker FFU- bibliotekernes udvikling

• de fremtidige hovedopgaver

• scenarier for FFU-bibliotekernes fremtid 

Oplægget afsluttes med tre kontante spørgsmål til drøftelse i arbejdsgrupper efter præsentationen på Årsmødet. Arbejdsgruppernes konklusioner præsenteres som del af formandens afslutning af årsmødet den følgende dag.

Efterfølgende vil oplægget sammen med årsmødedeltagernes konklusioner danne grundlag for en rapport fra DF-bestyrelsen, der vil være DFs formelle bidrag til Tænketanksprojektet.

Projektet er et samarbejde mellem DF, Danmarks Biblioteksforening og andre biblioteksforeninger om Tænketank vedr. Bibliotekernes Fremtid. 

REVY3 2012 11

FORFRAopen eller hidden access? På Forum for Fjernlån, Reference og Accessions majmøde vil vi prøve at komme tættere på en forståelse af Open Access, hvor dokumenterne er og hvordan man kommer til dem? Hvordan får vi udnyttet denne type ressource på den bedste måde?

oplægsholDere & prograM

Mikael karstensen elbæk, Systembibliotekar, DTU Formand for Dansk Open Access Netværk

Overblik over Open Access – hvad det er, hvor det findes og adgang – historisk rids, økonomi, myter, marketing linnéa stenson, Bibliotekar, Lunds Universitetsbibliotek DOAJ - Directory of Open Access Journals Præsentation af DOAJ-tjenesten i Lund Bertil Dorch, Sektionsleder, Københavns Universitets Bibliotek og Informations Service (KUBIS) Hvordan kan og skal bibliotekerne forholde sig til Open Access? lars Bjørnshauge, Director of European Library Relations, SPARC DOAB - Directory of Open Access books.   Udgivelse af Open Access bøger i europæiske netværk annette Balle sørensen, Forskningsbibliotekar, Statsbiblioteket Hvordan arbejder vi med Open Access på Århus Universitet og Statsbiblioteket karin englev, Funktionsleder, Roskilde Universitetsbibliotek Bud på hvordan vi finder Open Access artiklerne helle Brink, Funktionsleder, Statsbiblioteket

Updates og trends – lånesamarbejde nationalt og internationalt

Temadagen afholdes af FORFRA onsdag d. 23. maj 2012, 9.30-15.30 på Middelfart Bibliotek. Pris for medlemmer 850,- og for ikke medlemmer 1000,- Forplejning inkluderet. Tilmelding sker på www.dfdf.dk. 

12 REVY3 2012

Så kom regnenmuSikkonServatorietS BiBliotek er et Smukt, tranSparent rum - og det gamle radiohuS’ meSt markante nySkaBelSe SkyBruddet i 2011 medførte Store Skader på det der tidligere var drs diSkotek fra Sommeren 2012 Står BiBlioteket igen Som det var tænkt, med reStaurerede noder og fyldte hylder

REVY3 2012 13

lere og flere videnskabelige tidsskrifter verden over vælger at udkomme elektronisk for at blive synliggjort og dermed klare sig bedre i konkurrencen om læsernes gunst. Hvis de danske videnskabelige tidsskrifter skal kunne

gøre det samme, er det vigtigt at skabe nogle forudsætninger for tidsskrifterne, så udfordringer som økonomi ikke spærrer vejen for, at de publiceres online.

Den handske har Statsbiblioteket samlet op. Siden 2008 har biblioteket drevet en såkaldt Open Journal Systems-server (OJS-server), der giver tidsskrifter med relationer til Aarhus Universitet og det kulturministerielle område en onlineplatform, som de kan publicere fra (ojs.statsbiblioteket.dk). Serveren er med sine 25 tidsskrifter den største af de seks danske OJS-servere, som vi kender til. Tilsammen giver de seks danske OJS-servere adgang til 40 tidsskrifter.

Vi vil i det følgende beskrive nogle af de erfaringer, vi har høstet i forbindelse med driften af serveren. Vi håber dermed, at artiklen inspirerer andre til at tilbyde samme service og bidrage til at sikre danske videnskabelige tidsskrifters fortsatte eksistens.

oJs‑serverens vej til statsbiblioteket Statsbibliotekets OJS-server blev etableret i 2007. Projektet, der blev støttet af Aarhus Universitets Publiceringsfond, valgte OJS-softwaren på baggrund af et DEFF-projekt, der havde testet forskellige online publiceringssystemer. Statsbiblioteket kontaktede en række tidsskriftsredaktioner og tilbød dem at få deres tidsskrifter udgivet elektronisk. Flere redaktioner var interesserede og deltog efterfølgende i en workshop, hvor tidsskrifterne blev sat op med egen brugergrænseflade. Serveren og de etablerede tidsskrifter blev offentligt tilgængelige i 2008.

I løbet af 2009 fik OJS-serveren en dansk brugergrænseflade. Bibliotekar Kurt Mathiesen – dengang CBS – stod for oversættelsen, mens lektor

Jens Bruun Kofoed, der driver en server med teologiske tidsskrifter, senere supplerede oversættelsen. Frem til 2010 havde Statsbibliotekets OJS-server projektstatus, men tjenesten var nu blevet så efterspurgt, at den overgik til almindelig drift.

I 2011 blev den seneste version af OJS installeret. Denne version havde så mange nye funktioner, at det var nødvendigt at nyoversætte store dele af grænsefladen. Dette fik Statsbiblioteket gennemført med støtte fra Aarhus Universitets Publiceringsfond.

Vækst i antal af tidsskrifter – og downloadsAntallet af artikler og tidsskrifter, der er tilgængelige online, er vokset stødt. Alle de følgende tal er fra januar 2012. I 2008 var fem tidsskrifter online, i 2011 var det tal steget til 25 tidsskrifter. Otte af dem er ”født” på serveren, dvs. deres første nummer udkom her. Tre af tidsskrifterne mangler endnu at publicere deres første nummer, men har et såkaldt ”Call for papers” indsat på tidsskriftets startside.

Antallet af artikler er gået fra 1.177 i 2008 til 4.193 i 2011, og noget tyder på, at de enkelte artikler bliver læst i stigende omfang. I 2008 var der således 15.203 downloads af artikler, mens det tilsvarende tal i 2011 var 206.425.

Samlet set er Statsbibliotekets OJS-server en af Nordens største. I Norden udgives der omkring 130 tidsskrifter fordelt på 26 OJS-servere. En rimelig komplet liste over disse tidsskrifter findes på Nordic Open Access Publishing’s (NOAP) hjemmeside. Set i forhold til antallet af videnskabelige tidsskrifter i Danmark, der i 2007 blev opgjort til at være 623, omfatter de danske OJS-servere stadig kun en mindre del, men den hurtige vækst viser, at denne type service er efterspurgt.

Hvad angår Statsbiblioteket og væksten i antallet af tidsskrifter på serveren, er det værd at bemærke, at biblioteket ikke har ført en egentlig kampagne for at få nye tidsskrifter i folden siden 2007. Det betyder, at tidsskriftsredaktionerne selv spotter muligheden og derefter henvender sig på eget initiativ til Statsbiblioteket for at blive føjet til porteføljen af tidsskrifter på OJS-serveren.

Online publiceringsservice eftersporges blandt tidsskrifterneStatsbiblioteket er et af de danske forskningsbiblioteker, der som service tilbyder videnskabelige tidsskrifter en online-platform, som de kan publicere fra. Servicen er en succes. Listen over tidsskrifter, der udgives via Statsbibliotekets elektroniske platform bliver længere og længere – en af de åbenlyse fordele er, at det er en prisvenlig publiceringsløsning.

AF JESPER BOSERUP ThESTRUP, JBT@STATSBIBLIOTEKET.DK, STATSBIBLIOTEKET, OG NIELS ERIK FREDERIKSEN, NEF@STATSBIBLIOTEKET.DK, STATSBIBLIOTEKET

F

14 REVY3 2012

i

synliggør de videnskabelige tidsskrifter via online publicering Generelt opfylder tidsskrifterne de krav, man vil stille til et videnskabeligt tidsskrift baseret på dobbelt blind review. Eneste undtagelse er Statsbibliotekets eget tidsskrift ”OJS på dansk”, der bedst kan beskrives som et servicetidsskrift for vores OJS-brugere. Tidsskrifterne dækker de humanistiske og samfundsfaglige områder – pt. dækker kun tre tidsskrifter andre fagområder.

Det er svært at skulle tildele de enkelte tidsskrifter en kvalitetsbetegnelse, men ifølge Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) 2011 blev 17 af de 25 tidsskrifter på OJS-serveren kategoriseret som enten niveau 2- eller niveau 1-tidsskrifter. Af de resterende otte tidsskrifter kunne de fem ikke tildeles et niveau, da de på udvælgelsestidspunktet var helt nye. OJS-servicen har således opfyldt et af sine vigtigste mål, som er at bidrage til synliggørelse af de videnskabelige tidsskrifter via online publicering.

Tidsskrifterne og open accessTidsskrifterne består af en blanding af nye og ældre tidsskrifter. ”Kulturstudier” er en forsættelse af ”Fortid og Nutid” og derfor serverens ældste tidsskrift – første nummer udkom i 1914. Ni tidsskrifter er fra før 2000. Syv er opstået fra 2000 til 2009. Endelig er ni etableret mellem 2010 og 2011. De ældst tilgængelige artikler er fra 1981.

18 af tidsskrifterne giver som udgangspunkt direkte Open Access (OA) til artiklerne. De resterende syv kræver en form for abonnement eller medlemskab af faglig organisation for at give adgang til de nyeste artikler. Seks af disse tidsskrifter har en embargo på et år.

Det er ikke reelt muligt at afgøre om OA påvirker mængden af downloads. Eksempelvis tilbyder det mest læste tidsskrift direkte OA, hvilket det næstmest læste ikke gør. Dette er ikke noget, Statsbiblioteket har nogen eksplicit holdning til. Tidsskrifterne kan selv afgøre, om de vil tilbyde OA. Tidsskrifterne tilbyder i mindre grad ekstra services som print-on-demand eller henviser til egen hjemmeside.

statsbibliotekets service i forhold til de enkelte tidsskrifter Statsbibliotekets service er løbende blevet udviklet fra projektfasens start og frem til i dag. I dag tilbyder Statsbiblioteket hver enkelt redaktion gratis kurser i forbindelse med deres tidsskrifts etablering på OJS-serveren. Typisk er der tale om et introducerende møde efterfulgt af to kurser.

På kurserne bliver redaktionerne først vejledt i opsætningen af tidsskriftets brugergrænseflade, og på et efterfølgende kursus får de en gennemgang af programmets workflow. Når tidsskriftet er sat op, kan redaktionerne gratis kontakte Statsbiblioteket for at få yderligere hjælp. En del af hjælpen leveres via ”OJS på Dansk”, hvor brugerne har adgang til vejledninger og gode råd. Statsbiblioteket hjælper til i forbindelse med ISSN-numre, copyright, licensaftaler og BFI’en.

I forhold til udviklingen af OJS-softwaren deltager Statsbiblioteket aktivt i udviklingen ved dels at indsende forslag

til forbedringer, dels ved at indrapportere fejl til udbyderen Public Knowledge Project (PKP) og ved eksempelvis at oversætte den engelske brugergrænseflade.

Desuden sikrer Statsbiblioteket, at de forskellige tidsskrifter bliver optaget og registeret korrekt i diverse indeks, kataloger og portaler. Generelt kommer tidsskrifterne på PKP’s og NOAP’s lister over OJS-tidsskrifter. Statsbiblioteket sikrer, at tidsskrifterne er registreret korrekt i Ulrichs. Tidsskrifterne bliver desuden søgbare på artikelniveau i Statsbibliotekets Search og for OA-tidsskrifternes vedkommende også i Directory of Open Access Journals (DOAJ). Alle tidsskrifter er søgbare i Google Scholar.

et praksisvue over oJs I praksis er OJS et internetbaseret program, der i store træk muliggør tre forskellige former for opbygning af den redaktionelle arbejdsproces:

1. Den store redaktion, hvor de redaktionelle roller er fordelt på mange personer, og hvor hele workflow’et sker via OJS-serveren.

De redaktionelle funktioner kan fordeles på følgende roller:

• Tidsskriftschef

• Redaktør

• Sektionsredaktør

• Manuskriptredaktør

• Layoutredaktør

• Korrekturlæser

• Abonnementschef, såfremt tidsskriftet ikke er Open Access

• Bedømmer

• Forfatter

Den redaktionelle proces indledes med, at forfatteren uploader sit manuskript via OJS-programmet. Derefter modtager redaktøren besked og sender manuskriptet videre til en udvalgt sektionsredaktør. Sektionsredaktøren vælger derefter en bedømmer og forestår den efterfølgende kommunikation mellem bedømmer og forfatter.

Når de er nået til en afgørelse om manuskriptets videre skæbne, kan sektionsredaktøren evt. kræve yderligere tilretninger, inden han

REVY3 2012 15

16 REVY3 2012

vælger at acceptere manuskriptet og sender det videre til manuskriptredaktøren. Denne fortsætter kommunikationen med forfatteren, hvilket munder ud i, at manuskriptet sendes videre til layoutredaktøren, der sørger for den ønskede formatering (typisk fra Word til PDF). Endelig foretages en afsluttende korrekturlæsning inden sektionsredaktøren placerer manuskriptet i det ønskede tidsskriftsnummer. Manuskriptet kan nu gøres tilgængeligt online.

2. Den mindre redaktion, hvor rollerne varetages af én eller få personer, men hvor redaktionen anvender alle OJS-softwarens muligheder. Her varetager én eller få redaktører flere roller. F.eks. vælger man at have en redaktør og en sektionsredaktør, hvor sidstnævnte også varetager rollerne som manuskript- og layoutredaktør samt korrekturlæser. Dertil kommer et varierende antal bedømmere. Workflow’et følger det ovenfor beskrevne.

3. De redaktioner, der blot ønsker at bruge OJS til at få lagt tidsskriftets artikler online, og hvor hele den redaktionelle kommunikation foregår ad andre kanaler. Her vælger redaktionen at kommunikere via almindelig e-mailkorrespondance, uafhængigt af OJS-serveren. I dette tilfælde har man blot brug for at sende det færdigbehandlede manuskript direkte til elektronisk publicering.

I Statsbibliotekets opsætning varierer det, hvordan redaktionerne bruger OJS-programmets muligheder i forbindelse med det redaktionelle arbejde. Redaktionerne deler sig i to grupper. Den ene gruppe bruger OJS fuldt ud, men med store variationer i redaktionernes opbygning. Det er den største gruppe, og den inkluderer 14 tidsskrifter.

Den anden gruppe redigerer og klargør artiklerne uden for OJS-programmet og anvender kun OJS til publiceringen. Denne gruppe består af fire tidsskrifter. Det er i øjeblikket ikke muligt at gøre status for fem af tidsskrifterne, da redaktionerne er så nye, at deres endelige brug af OJS først vil blive afklaret, efterhånden som de opbygger erfaringer med OJS-systemet. Valget af et system, der tilgodeser forskellige redaktionelle processer, har derfor vist sig hensigtsmæssig.

oJs‑serveren er en succes Der udgives stadigt flere tidsskrifter, og artiklerne læses. Samtidigt viser redaktionernes brug af programmets muligheder for at understøtte den redaktionelle proces, at det ikke er nok at tilbyde tidsskrifterne alene at offentliggøre artikler. Valget af OJS softwaren har dermed vist sig berettiget. Der er behov for en sådan service blandt forskningsbibliotekernes brugere.

Statsbibliotekets erfaringer viser desuden, at der er brug for en service, der ligger udover den rene tekniske drift af en onlinetjeneste. Der er behov for kurser, og personalet skal kunne besvare spørgsmål om alt fra brug af softwaren til copyright og indeksering. Endeligt skal der løbende udvikles online kursusmateriale, der viser brugerne de mest almindelige funktioner. Statsbiblioteket er ikke færdig med at udvikle servicen. Eksempelvis findes der ikke en model for anvendelsen af DOI, og der mangler stadig at blive eksporteret data til bibliotek.dk, Summon og lignende – men det kommer.

Flere og flere videnskabelige tidsskifter supplerer den fysiske udgave med en elektronisk.

REVY3 2012 17

en artikel i Revy nr. 2, 2012 beskrev Anne C. Andersen og Solveig Sandal Johnsen fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek på Aarhus Universitet resultaterne af et projekt, der stillede spørgsmålet ”Hvad gør forskerene med

deres referencehåndtering, når de forsker?” Af artiklen fremgik det, at projektet ville blive fulgt op af to videndelingsdage – en i Århus og en i København – der skulle sættes fokus på referencehåndtering blandt forskerne. Målet var, at der etableres en dialog, så bibliotekerne på sigt bliver klædt på til at understøtte forskerne med hensyn til referencehåndtering. Det er resultaterne af disse videndelingsdage, som denne artikel handler om.

referencehåndtering – best practiseVidendelingen tog udgangspunkt i det inspirationskatalog, som blev udarbejdet i forbindelse med referencehåndteringsprojektet. I Aarhus mødte omkring 10 bibliotekarer fra forskellige forskningsbiblioteker og institutioner op – i København var tallet omkring 20.

Dagene startede med en introduktion til projektets konklusioner, og derefter var vejen banet for workshops, hvor best practise, hvad angår understøttelse af forskernes brug af referencehåndtering, blev diskuteret.

Det store spørgsmål er, hvordan bibliotekerne når forskerene. Her er nogle af de forslag og ideer, som kom på bordet i løbet af de to videndelingsdage: • Tilbyd forskerne et kursus med titlen ”Kursus i referencehåndtering”, hvor fokus især rettes mod det værdiskabende i at bruge værktøjer til referencehåndtering. Begræns derimod brugen af fagtermer og fokus på teknik og programtype. • Kald kurset et ”Publiceringsstrategiseminar” og bred indholdet ud, så det også indeholder andre relevante emner for forskerne. Vær forberedt på, at ’kurset’ i praksis kommer til at forløbe som en individuel vejledning – forskerne er ikke tilbøjelige til at deltage i udbudte kurser. • Udbyd ”Gå-hjem-møder” om referencehåndtering – gerne lidt sent på dagen, hvilket Roskilde Universitetsbibliotek har gode erfaringer med.

• Benyt lejligheden til introducere forskerne til, hvad bibliotekerne kan hjælpe med – også hvad angår referencehåndtering – når du møder forskerne i anden sammenhæng. • Foreslå den uddannelsesinstitution, hvor du er ansat, at der stilles krav til, at forskerne anvender referenceværktøj i forbindelse med projekter. • Invitér dig selv med til afdelingsmøder, hvor du kort præsenterer referencehåndteringsværktøjer og tilbyder hjælp og vejledning.

unge forskere nemmere at nåDe er de flestes oplevelse, at studerende og ph.d.-studerende er nemmere at nå end de mere erfarne forskere. Det er derfor tilrådeligt at få fat i de studerende så tidligt som muligt, så de opbygger gode vaner, hvad angår referencehåndtering og brug af biblioteket. De gode vaner vil følge de studerende, der senere bliver forskere.

Det kan desuden være en god idé at vælge et referenceværktøj, der har alumni-adgang. Alumni-adgang betyder, at de studerende vil have adgang til deres referencer, når de har afsluttet deres studie. Fortsætter de med at forske og skrive, vil de have stor nytte af det referencehåndteringsværktøj, som de anvendte i studietiden. hvilket værktøj? På videndelingsdagene diskuteredes også, hvilke referenceværktøjer de forskellige institutioner og biblioteker gør brug af og har licens til. RefWorks er meget udbredt, men også EndNote bliver brugt.

Der var enighed om, at et system som Reference Manager ikke bliver ordentlig opdateret, og at det derfor ikke er et værktøj, man bør satse på. Gratis referenceværktøjer som Mendeley og Zotero blev også nævnt. Flere institutioner tilbyder og underviser sideløbende i flere værktøjer.

forum til fremtidig videndeling Det viste sig i løbet af de to dage, at der eksisterer et behov for videndeling. Derfor vil det være hensigtsmæssigt med et forum, hvor man kan dele erfaringer og viden om referencehåndtering – dels omkring den tekniske side med tips, tricks og problemer, dels omkring håndtering af forskernes referencehåndtering.

Solveig Sandal Johnsen og Anne C. Andersen vender tilbage med en idé til et passende forum, hvor bibliotekarer fremover kan videndele omkring referencehåndteringsværktøjer og forskernes brug af samme.

To dage med referencehAndtering Projekt omkring forskernes referencehåndtering fulgt op af videndelingsdage. Dagene viste, at der fremover er behov for et forum, hvor bibliotekarerne kan fortsætte videndelingen omkring emnet.

AF SUSANNE JACOBSEN, JASU@DPU.DK, DANMARKS PæDAGOGISKE BIBLIOTEK

I

Syddansk Universitetsbibliotek tilbyder i et nyt kursus en pakkeløsning i opgaveskrivning til de studerende.

Mange studerende gennemgår en dybt frustrerende proces, når de kæmper med de større opgaver, som deres uddannelse fordrer. Syddansk Universitetsbibliotek har, i samarbejde med Vejledningscenteret på Syddansk Universitet, udviklet et kursus til disse studerende i metode til den gode opgave.

Det akademiske håndværk, studerende skal lære, består af andet og mere end fagviden på et specifikt felt. Vi har erfaret, at de studerende ofte mangler et grundlæggende metodekendskab. Når de står over for de store opgaver, føler de sig ofte overladt til sig selv og på usikker grund. De faglige vejledere beskæftiger sig – med rette – med deres fag og de fagkundskaber, de studerende skal opøve. Men de studerende mangler ofte redskaber til at håndtere, anvende og formidle denne viden.

På kurset præsenterer vi materialet med indfaldsvinklen: ”Din opgave – fra indledning til aflevering”. Vi sætter informationskompetence i en kontekst, hvor det har en funktion og dermed også relevans. Litteratursøgning og søgestrategi indgår i hele processen omkring at udarbejde opgaven. Den hermeneutiske cirkel konkretiseres med afsæt i den informationskompetence, vi fra bibliotekerne så gerne advokerer for.

Et basalt kendskab til argumentationens grundbestanddele tages også op og sættes fx i relation til, hvordan man kan kvalificere opgaven ved at søge fagligt belæg for specifikke påstande i fx online encyklopædier. At identificere og dechifrere påstande er desuden en forudsætning for at lave en ordentlig problemformulering. Igen kommer

petit3

Kom godt i gang med den gode opgave

informationskompetencen i spil, når de studerende reflekterer over i hvilken type materiale/database, der kan findes belæg for de påstande, som er indeholdt i en opgave.

Vi gennemgår en skabelon til at bygge en opgave op samt en metode til, hvordan man i praksis kan arbejde med skiftet mellem søge-, læse- og skrivefaser. Vores erfaring er, at mange studerende læser materialet først, tager noter undervejs og, men går i stå i det sekund, de sætter sig til tastaturet. Vi tilstræber at give dem anvendelige redskaber til at undgå dette.

Ikke mindst er det vigtigt at fortælle de studerende, hvad de lærer, når de arbejder med at skabe en større opgave – nemlig en metode til at løse problemer. Og om ikke ’løse’, så dog en metode til at gå i kødet på en problemstilling – definere kerneproblemet, søge relevant materiale efter en bevidst strategi og skabe viden ud af informationerne. Endvidere lærer de at spotte og finde belæg for påstande samt samle analysedelene i en syntese formidlet, så modtageren kan forstå det. Redskaberne til en struktureret arbejdsmetode og tilgang kan anvendes i mange sammenhænge og er kompetencer, som de studerende kan overføre til deres kommende arbejdsliv.

Vi indsamler evalueringer fra de studerende, som har deltaget på kurset og arbejder fremadrettet mod at tilpasse det deres behov. Tilbagemeldingerne har indtil videre været positive.

Lotte Thing Rasmussen, ltr@bib.sdu.dk Ulla Brehm, ubl@language.sdu.dk Syddansk Universitetsbibliotek

18 REVY3 2012

REVY3 2012 19

arrangement Introduktion til Digital Dannelse The lime guild københavn, 21. juni 2012 DFs samarbejdspartner The Lime Guild A/S udbyder ekstra opsætning af endagskursus ved Professor Hans Siggaard Jensen, Inst. for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

Den digitale udvikling har omfattende konsekvenser for de kompetencer og færdigheder, vi skal besidde for at indgå i samfundets videre vækst og udvikling. Begrebet Digital Dannelse begynder at vinde indpas som et af de bærende koncepter bag digitaliseringen af vores arbejdsliv og vore uddannelser. Dette stiller krav til vores kompetencer i tilknytning til nye medier og digitale værktøjer, samt hvordan vi omgås disse og hinanden i en digitaliseret verden.

Med udgangspunkt i den nyeste forskning har dette kursus til formål at give en grundig og praktisk anvendelig tilgang til begrebet Digital Dannelse, samt et godt udgangspunkt for at arbejde videre med udvikling af egne kompetencer inden for feltet.

Som udgangspunkt for en solid teoretiske forståelse, tager kurset afsæt i en præsentation af forskningen, som den tager sig ud på nuværende tidspunkt. I dette perspektiv udføres praktiske øvelser i relation til Digital Dannelse, der giver konkrete eksempler på problemstillinger man kan møde i det daglige arbejde. Her får du som deltager, samtidig et konkret bud på hvor du selv står, i det landskab som udstikkes af målsætningerne om digitale kompetencer i det informationsteknologiske samfund.

Følgende hovedpunkter giver et overblik over kursets indhold:

Digital Dannelse som begreb i relation til de nærliggende begreber: Informationskompetence, Digital Literacy, Media Literacy, Technological Literacy

Digital Dannelse – hvad indeholder begrebet ud over informationskompetence?

Test af Digital Dannelse – hvad tester man og hvad viser det?

Centrale teknologiske tendenser og udfordringer indenfor det digitale felt

Væsentlige samfundsmæssige problemer knyttet til digital dannelse eller manglen på samme: børn, unge og ældre, krav

og adfærd i arbejdslivet, krav for medvirken i samfundet som borger, nye videns- og erkendeformer

Eksempler på arbejdssituationer hvor der kræves digital dannelse

Hvordan erhverver man digital dannelse og hvordan arbejder man videre med egne kompetencer inden for feltet?

Dato: 21. juni 2012 kl. 9.30 - 16.30

Sted: IDA Ingeniørforeningens Kursuscenter, Kalvebod Brygge 31-33, København

Pris: 2.950,- for én deltager; 2.450,- pr person ved 2 deltagere; 1.950,- pr person hvis organisationen sender 3 eller flere deltagere. Pris er incl. forplejning og kursusmaterialer. (ekskl. moms). Tilmelding via dfdf.dk

The Lime Guild er bl.a. facilitator på tænketanken vedr. Digital Dannelse i gymnasierne, der kører i regi af DEFF med sekretariat i Kulturstyrelsen. Derudover er The Lime Guild forfatterne bag rapporten ”The Future of Research and the Research Library” .

VI KAN HJÆLPE DIG MED AT:

• Modtageogkonverteredataideflesteindholdsformater,pakketindiISO2709ellerXML

• KonverterefraMARC21tildanMARC2(ogvisaversa)

• Matcheogsammenskrivepostervedsammenlægningafbiblioteker

- vi formidler viden

DBC asTempovej7-112750Ballerup

Tlf.:44867777Mail:dbc@dbc.dkWWW.DBC.DK

Sidderdupåetmindrebibliotekoghardubrugforateksportereellermodtagebibliografiskeposteriformater,duikkeerfortroligmed?Ellerskalandresamlingerlæggessammenmedjeres?

DBCharmangeårserfaringikonverteringafbibliografiskeposter.Viudførerenlangrækkespecialopgaverforenkeltkunderellergrupperafkunder.

DATAKONVERTERINGARBEJDER DU MED IMPORT/EXPORT AF POSTER?

4226_ann_DF-Revy_210x297.indd 1 26-09-2011 10:45:12

en 1. november 2011 gik et omfattende tre-årigt e-bogs-projekt i gang i KUBIS. Kort fortalt går det ud på at gå over til stort set udelukkende at anskaffe elektronisk litteratur og at lade bogvalget være styret af brugernes ønsker. Projektet har betydelig

strategisk rækkevidde. Fire fakultetsbiblioteker er deltagere, nemlig NAT/SUND, LIFE og FARMA samt SAMF for litteratur vedr. økonomi og social science.

Hverken e-litteratur eller forsøg med brugerdrevet bogvalg for en begrænset del af indkøbsbudgettet er nyt. Det nye er den massive satsning på begge områder på én gang; her er KUBIS med et forlags ord first movers.

Skiftet til e-bøger falder især naturligt for brugerne inden for vådområderne. I dag er mange af brugerne nået dertil, at findes litteraturen ikke elektronisk, så findes den slet ikke. Bøger til tiden

KUBIS-NAT/SUND har købt e-bøger i mange år. Det drejer sig om pakker fra store forlag som Springer, Elsevier, Palgrave m.fl. Brugerne kender dem, og statistikken viser en stærkt øget benyttelse på bekostning af de trykte bøger, så brugerparatheden er helt klart til stede. Som ved de trykte bøger er omkring en tredjedel af titlerne i e-bogspakkerne ubenyttede, men rabatordningerne gør det alligevel attraktivt i forhold til PDA (Patron Driven Acquisition).

Skiftet fra biblioteksstyret indkøb af bøger (just in case) til brugerdrevet (just in time) giver først egentlig mening, hvis der kan skaffes adgang uden ventetid. Det kan opnås via e-bøger og PDA samtidig.

Der er også økonomi i det. Undersøgelser har vist, at tre år efter anskaffelsen er op mod en tredjedel af bøgerne ubrugte, og det vil være ønskeligt, om der kan ændres på det. Uden for universitetsbibliotekernes budgetter anskaffer institutterne på f.eks. Københavns Universitet mange bøger for at dække lokale behov. Disse behov vil i høj grad, om ikke fuldstændigt, kunne dækkes ind af e-bøger under den fælles ordning,

Brugervenlighed, interaktion og lettilgæ ngelighedKUBIS er i fuld gang med at skifte de trykte bøger ud med e-bøger – og lade brugerne bestemme, hvilke der skal indkøbes. Vi samler op på et projekt med betydelig strategisk rækkevidde.

INGBRITT BUTINA, IRB@KB.DK, DET KONGELIGE BIBLIOTEK

Disær hvis disse midler tilflyder universitetsbibliotekerne til fælles bedste. Derfor er skiftet samfundsmæssigt fornuftigt.

Det lyder jo alt sammen meget enkelt, men desværre er udfordringerne mange. Begrænsninger fra forlagene

Det er ingen nyhed, at ophavsretten er kompliceret, og at forlagene ønsker at sikre sig mod uretmæssig brug af deres bøger. De har derfor implementeret forskellige former for DRM, Digital Rights Management. Forlagene er stadig usikre på, hvordan e-bøger kommer til at påvirke bundlinjen, og det gælder ikke kun de danske.

Det er med til at skabe en beklagelig tendens til at begrænse brugernes muligheder, fx i form af, hvor længe, man kan ”låne” en bog, printbegrænsninger mv. Der er set fuldstændig låste filer, som kun kan læses på skærmen, men hverken printes eller downloades; det giver ikke en god brugeroplevelse. Her udnyttes mediet ufuldstændigt, hvilket i realiteten forsinker udviklingen.

De store forlag skaber gennem deres egne DRM-metoder og flere sæt afvigende krav til kunderne. Aggregatorerne, som forhandler systemer, der rummer bøger fra flere forlag, skal opfylde alle krav på én gang, og er derfor henvist til at tilbyde mindste fælles- nævner. Det første kan være besværligt for bibliotekerne, det andet uhensigtsmæssigt. udfordringerne ved pDa

Skiftet fra just in case til just in time rummer både tekniske og økonomiske udfordringer.

Indførelsen af PDA fungerer på den måde, at katalogen beriges med en stor mængde poster, som frit kan søges og frit kan bruges. For forlagspakkerne er der ikke tale om egentlig PDA. Købet sker på baggrund af benyttelsesstatistikken, mens det for aggregatorernes vedkommende sker, så snart en bruger har brugt bogen i 5-10 minutter.

De tekniske aspekter handler bl.a. om noget så simpelt som brugeroplevelsen, hvor nogle produkter lader meget tilbage at ønske. Herudover skal inkorporeringen i katalogen gøres smidigere end nu, og under alle omstændigheder skal de tilbudte produkter kunne tale med bibliotekets systemer.

De økonomiske aspekter drejer sig primært om budgetstyring. Når man så at sige slipper anskaffelsesansvaret løs, risikerer man at miste budgetkontrol, og det skal undgås, typisk ved at der indføres et fagdelt budgetloft.

REVY3 2012 21

Det skal sikres, at der i mindst muligt omfang forekommer e-poster på bøger, som biblioteket i forvejen har i trykt form, og denne automatiske deduplikering af poster er heller ikke mulig. Derfor må man pt. ty til nødløsninger, fx en årstalsgrænse – her drejer det sig om aggregatorerne – hvor de e-bøger, som stilles til rådighed i det store og hele er nyere end skæringspunktet mellem traditionelt bogkøb og PDA.

Den manglende mulighed for lokal tilretning er et problem. Der kan fx være ønske om at bruge andre sprog end engelsk og justering af den procedure, brugeren skal igennem for at få fat i en bog. aftalerne – hvor mange?

I dag kan NAT/SUND nøjes med to aftaler vedrørende leverance af trykte bøger, men det er snart en saga blot. Der er mange spillere på markedet for e-bøger, og der må indgås mange aftaler, hvis hele udbuddet skal dækkes ind.

Generelt er billedet, at forlagene giver bedre muligheder end aggregatorerne vedr. DRM, brugervenlighed og lokale løsninger. Til gengæld tilbyder aggregatorerne ”ægte” PDA, et større volumen end forlagene enkeltvis og også enstrengede løsninger (selv om de ikke altid synes at virke). Forlagsaftalerne er altså bedre for bibliotekerne end aggregatorernes, mens de sidste er nødvendige, hvis hele spektret skal dækkes ind.

Dette scenarium med forhandlinger til mange sider er en udfordring, såvel for de store biblioteker, som for de små og mellemstore, som næppe selv vil være i stand til at løfte opgaven. For at undgå uacceptable aftaler, er det vigtigt, at bibliotekernes forhandlere selv har et vist mindstemål af teknisk indsigt, og at de hele tiden holder linjen tilbage til de PDA-kyndige teknikere varm.

nye muligheder – nye begrænsninger

E-bøgerne har ændret KUBIS markedsføring. Vi har pushet e-bøgerne over for brugerne, og i takt med, at der kommer færre og færre nye trykte bøger på hylderne, bliver denne markedsføring intensiveret. Det kommer til at ske på alle platforme: Direkte over for de fremmødte brugere, elektronisk, via hjemmesiden, via sociale netværk som Facebook og via andre eksterne medier. Infospecialisternes kompetence på området holdes naturligvis ajour, så der kan ydes kompetent vejledning over for brugerne.

Samlet set giver e-bøgerne nye muligheder og nye begrænsninger. En vigtig begrænsning er, at e-bøger ikke kan bruges frit. Har man ikke fjernadgang, må man hen på biblioteket eller skaffe sig print fra bogen, ofte mod betaling. Det går imod den frie låneret, men universitetsbibliotekerne er primært sat i verden for at betjene universiteterne. Fri låneret eller ej, så er det et vilkår, vi ikke kommer uden om, fordi en stadig større del af den videnskabelige litteratur fremover kun udkommer elektronisk.

Googler man ”Patron Driven Acquisition”, får man 213.000 fund. Det er et område i vækst, og e-bøger og PDA er genstand for indlæg på konferencer og projektrapporter; de fleste, om ikke alle, drejer sig om forsøg over kortere tid og/eller en mindre del af budgettet. KUBIS er med i front, fordi projektet drejer sig om (næsten) hele budgettet for de berørte biblioteker, og fordi projektet strækker sig over 3 år.

Vi er kun lige begyndt, men der tegner sig allerede en række klare krav/ønsker til de tilbudte produkter: Flere modeller og mulighed for tilpasning af produkterne til lokale behov. Der skal udvikles enklere regler for DRM osv. Sidst, men bestemt ikke mindst, skal brugen også forbedres; det kan sammenfattes i blot tre ord: Brugervenlighed, interaktion og lettilgængelighed.

22 REVY3 2012

KUBIS har intensiveret deres markedsføring af e-bøger på alle platforme.

rotik på arbejdspladen og ejendoms-værdibeskatning er blot et par af de emner, som kandidatstuderende fra Københavns Universitet har skrevet specialer om. Mange specialer belyser og undersøger helt aktuelle temaer og formidler på den måde små

brikker af viden til områder, der i forvejen har manges interesse. Det er et område, som har stor politisk bevågenhed på KU. enter DiskursDISKURS står for ”Digital samling af KU’s specialer og prisopgaver” og lanceres i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Det Kongelige Bibliotek/KUBIS. Formålet er at give adgang til de mange hundrede specialer, som studerende ved universitetet hvert år indleverer. Med den digitale specialesamling DISKURS er det håbet, at omverdenen får et indblik i den store viden, de studerende udfolder i deres specialer. Ligesom specialesamlingen forhåbentlig også kan komme andre studerende til gavn i form af inspiration og motivation, når de på et tidspunkt selv skal i gang med specialet. Via DISKURS kan man downloade, udskrive og læse nyere specialer fra Københavns Universitet. Specialerne findes som fuldtekst-søgbare PDF’er: Man kan søge på enkelte ord og sætninger fra specialernes hovedtekst, samt på vejleder, institut osv. Specialerne i DISKURS er også søgbare i Google. Og man kan selvfølgelig også søge i specialer via Det Kongelige Biblioteks katalog. Specialesamlingen indeholder ikke oplysninger om den karakter, den studerende har opnået for sit speciale. En plads i specialesamlingen er alene udtryk for, at specialet er bestået.

ret skal være retNår et speciale afleveres til universitetet, og lægges op i DISKURS via biblioteket, så bekræfter den studerende samtidig indirekte, at hun er ophavsperson (forfatter) til specialet. Alt materiale i specialet, som forfatteren ikke selv har lavet (fx grafer, figurer, illustrationer), skal vedkommende naturligvis have fået lov til at anvende, ifølge ophavsretsloven. Det gælder også materiale, som vejlederen evt. måtte have produceret eller fremskaffet.

Omvendt, hvis man vil anvende specialer fra DISKURS, så gælder ophavsretsloven naturligvis også. Men for at sikre den studerendes rettigheder, samt tydeligheden deraf, så har vi i DISKURS valgt at indføre en standard slutbrugerlicens, nemlig en Creative Commons-licens af typen BY-NC-N – med mindre andet er aftalt med studieadministrationen eller den instans, som forfatteren har bedt lægge sit speciale i DISKURS. Ophavspersonen kan som forfatter og dermed rettighedsindehaver imidlertid selv vælge, hvilken type slutbrugerlicens hun vil tilknytte sit speciale.

Selve den tekst der anvendes på samtykkeerklæringer og specialeblanketter er sanktioneret af professor i ophavsret ved Det Juridiske Fakultet, Morten Rosenmeier, der også er formand for UBVA – AC’s udvalg til beskyttelse af videnskabeligt arbejde. Teksten er ydermere forelagt for og godkendt af rektor for Københavns Universitet.

Denne standardlicens betyder, at der i praksis skal anvendes fuld kildeangivelse (forfatter, titel, årstal osv.), og at ingen må bruge specialerne til kommercielle formål uden udtrykt samtykke fra værkets forfatter. Brugere af specialer fra DISKURS må heller ikke ændre, oversætte, bearbejde eller bygge videre på værkerne uden særlig tilladelse fra forfatteren.

under stadig udviklingHvis man i dag klikker ind på DISKURS har man indtil videre adgang til godt 500 specialer og enkelte ph.d.-afhandlinger. Samlingen er stadig under opbygning og indeholder lige nu specialer fra kandidatuddannelserne på hhv. de nu reorganiserede områder Det Farmaceutiske og Det Biovidenskabelige, samt Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Derudover er der enkelte specialer fra andre fagområder, hvor af de næste i forhold til at komme på banen er Det Humanistiske Fakultet og det ny Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Hvem ejer mit speciale? KUBIS har sammen med Københavns Universitet lavet et repository for digitale specialer. Ophavsretten er en væsentlig udfordring, og her spiller en Creative Commons-licens en væsentlig rolle.

AF BERTIL DORCh, BFD@KB.DK, DET KONGELIGE BIBLIOTEK

E

REVY3 2012 23

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing