resume feb 2015

Februar 2015

Resum

MAD SOM MODE

Derfor hopper vi med p sjove madtrends side 20

BILER

Louise Dorph-Petersen om sin Alfa Romeo side 22

STEUROPA

Efter finanskrisen str Polen stadig strkt side 12

FORRETNINGER FRA KLDEREN

Md to firmaer, der bobler fra undergrunden side 18

Handelsinvest

FORSTYR DE GAMLE MARKEDEROG F SUCCES

Faneblad

3 Leder

4 Noter

6 Riv det gamle marked itu! Hvis du ikke kan vinde spillet, m du ndre p reglerne. Sdan lyder filosofien bag fnomenet disruption, som er kommet fra Silicon Valley til Danmark.

10 Eget sommerhus i Sydeuropa hot eller not? Hvis du drmmer om fod under eget havebord, skal du lre at sige hola, for Spanien er lige nu det bedste bud, hvis ferieboligen ogs skal vre en god investering.

12 Europas tiger slumrer I 00erne var de nye konomier i steuropa oplagte at investere i. I dag er billedet mere broget, men der er sta-dig gode muligheder, isr i Polen. Vi tegner tendensen.

16 Data kan forudsige fremtiden ISS, Skat og forsikringsselskaberne gr det alle: bruger store mngder data til at sp om for eksempel bygnin-gers rengringsbehov, firmaers momssnyd og kunders skader. Predictive analytics er det nye sort.

18 Nye firmaer vokser fra klderen Ydmyge kr kan vre det helt rigtige afst for vkst. Danske Coffeeship og Simple Matters har droppet de bonede gulve til fordel for et klderlokale p Nrrebro i Kbenhavn.

20 Nr mad bliver mode Palo, rawfood, nyt nordisk hvillken skr mad- tendens er du med p i jeblikket? Og hvorfor er vi egentlig s optagede af, hvad vi putter i munden?

22 Biler og gadgets Boligstylist Louise Dorph-Petersen fortller, hvorfor hun elsker sine biler og giver dem navne. Christiane Vejl anbefaler de bedste gadgets til kontoret.

24 Markedsudvikling

30 Medlemmernes afkast

31 Eskild Ebbesen: Min bedste investering Eliteroer, forfatter og foredragsholder Eskild Ebbesen er ikke i tvivl: Den bedste investering er i trning og sundhed. Resultaterne herfra smitter nemlig af p resten af hverdagen.

Resum er en publikation for med-lemmer af Investeringsforeningen Handelsinvest. Bladet udkommer to gange rligt i forbindelse med hel- og halvrsrapporter. Bladet er et sup-plement til foreningens rsrapport og giver et resum af udviklingen i det forgangne halvr.

DistributionResum sendes til alle navnenoterede medlemmer. Er der flere medlem-mer i samme husstand, tilstrber vi at sende t eksemplar af Resum til husstanden. Ved sprgsml vedrrende distri-bution er du velkommen til at kontakte Handelsinvest, tlf. 97 12 33 55.

RedaktionHenrik Kragh (ansv. redaktr)Lone SkiffardLeif Risvig Ulla Hinge Thomsen (redaktr) Morten SteinicheSune Gudmundsson Lasse WamslerElisabeth Lykke NielsenSven JohannesenChristiane Vejl

Redaktionen er afsluttet 16.01.2015

Art direction og produktionAller Client Publishing

IllustrationLotte Andkilde

FotoAller Studio, Lars Just

Tryk Reklametryk

Oplag 10.000

AnsvarsfraskrivelseOplysninger i dette materiale kan ikke betragtes som rdgivning vedrrende investeringer.Medlemsbladet er ikke og m ikke opfattes som et tilbud eller opfor-dring til kb af investeringsbeviser i afdelinger af Investeringsforeningen

Handelsinvest. Bladet kan ikke erstatte en individuel rdgivning af investor.

Handelsinvest ptager sig ikke noget ansvar i forhold til dispositioner, der er foretaget i tillid til bladets ind-hold, og investor opfordres til at sge rdgivning forud for enhver vrdipapir-investering. Oplysninger om de enkelte afdelingers gldende prospekter samt senest offentliggjorte rsrapport eller halvrsrapport kan findes p handels-invest.dk.

4

Indhold

12

22

18

2 Resum februar 2015

Kre investorI 2014 fortsatte tendensen med faldende renter. Mange gange har vi lst overskrifter som nu kan renten ikke falde mere, men den eneste, der ikke har forstet budskabet, er renten. Den faldende rente har haft medvirkende indflydelse p, at alle obligationsaf-delinger kommer med positive afkast i niveauet 3-5%.

Det globale aktiemarked har budt p tocifrede afkast, isr trukket af de strste konomier, USA og Kina. Ogs Danmark har med et afkast over 17% igen vret et attraktivt marked for aktieinvesteringer. Men ingen regler uden undtagelser. Desvrre viste Latin-amerikas aktier sig at vre en investering, der ikke fulgte med resten af verdens udvikling og leverede et lille negativt afkast. Latinamerika blev isr ramt af den faldende oliepris i sidste del af 2014.

Omkostninger er en ndvendig del af at kunne udbyde investeringsprodukter, men det er et omrde, vi lbende forsger at forbedre os p. Det er da ogs med stor tilfredshed, at vi kan se tilbage p et 2014, hvor omkostningsprocenten for fjerde r i trk var fal-dende. Arbejdet for yderligere reduktioner vil fortstte i 2015.

Formuen i Handelsinvest er steget pnt i 2014. Det skyldes dels, at kursudviklingerne har vret gun-stige, dels at vi har taget imod mange nye investorer. At udviklingen i medlemstallet fortsat er stigende, er for os det bedste signal om, at vores produkter leverer tilfredsstillende resultater.

n ting er historie, men hvordan vil det g i 2015? Vil aktierne fortstte den flotte tendens, og begynder renten at lytte til eksperterne? Begge dele kan du lse mere om i vores markedsrapport p side 24.

2015 er ret, hvor jeg er tiltrdt som ny admi-nistrerende direktr. Jeg er 50 r og har i hele min aktive karriere vret i den finansielle branche. Senest kommer jeg fra en stilling som filialdirektr i Handels-banken i Slagelse. Jeg ser frem til at kunne vre med til at fortstte den gode udvikling i Handelsinvest og sikre et fortsat fokus p omkostninger og performan-ce. Det er sdan, vi gr os fortjent til ogs i 2015 at tage imod mange nye medlemmer og beholde dem, der allerede har vist os deres tillid.

God lselyst!

Henrik Kragh

Leder

Resum februar 2015 3

Noter

AKTIER

POSITIVE TAKTER FOR AKTIEMARKEDET I 2015

FLYT TIL NOGET HELT ANDET Trt af villaer og kedelige type-

huse? S er her et par forslag til mere spndende boligformer: I Vejle ligger et fyrtrn, der er indret-

tet som bolig. Udbudsprisen var i 2013 knap 5,5 millioner kroner.

I Kbenhavns Havn ligger en frge fra 1959, der er godkendt til privat-bolig. Udbudsprisen var 4,2 millioner kroner.

Sidste efterr blev Middelgrunds-fortet i resund sat til salg hos en mgler for 16,5 millioner kroner.

I Greve blev en mlle af den gode, gamle danske slags forrige r sat til salg som en fuldt funktionsdygtig bolig til en pris p knap 3 millioner kroner.

1. Den globale vkst vil tiltage i 2015, strkt hjulpet af det store fald i olieprisen. Det vil sl positivt igennem p virksomhedernes top- og bund-linje og dermed ogs aktiekurserne.

2. Prisfaststtelsen: Aktiemarkedet var stort set prisfastsat p samme niveau i slutningen af 2014 som i starten af ret, mens de strre selska-bers indtjeningsvkst ser ud til at blive bedre i 2015 end i r. Det skyldes en kombination af accelere-rende global vkst og den seneste tids kraftige fald i olieprisen. Sidstnvnte vil betyde hjere marginer for en lang rkke selskaber. Det glder isr inden for industri og transport.

3. Manglen p alternativer til aktier. De historisk lave renter og centralbankernes lempelige pengepolitik betyder, at mange investorer fortsat vil vre pressede til at sge mod risikofyldte aktiver som aktier. Det vil understtte aktiemarkedet og begrnse strrelsen p eventuelle korrektioner.

4. Stigende M&A-aktivitet og/eller gede udbyt-ter og aktietilbagekbsprogrammer. Virk-somhedernes balancer er rekordstrke, eftersom virksomhederne i hj grad har brugt kriserene til at nedbringe gld og effektivisere. En del af denne overskudslikviditet skal nu ud og arbejde eller sendes tilbage til aktionrerne via udbytte og aktietilbagekb.

Aktiemarkedet som helhed vil stige mellem 5 og 10% i 2015, vurderer Handelsbankens investeringschef, Anders Kjr. Det forventede positive afkast for 2015 skyldes disse faktorer.

ANDERS KJR SAMMENFATTER ANALYSEN SLEDES Aktier Globale aktier vil byde p lavere afkast end i 2014. Lidt strre potentiale i europiske aktier, men

ogs strre politiske og konomiske risici. EM-aktier er bde et go og no go: Asiatiske aktier

forekommer fortsat attraktive, mens Latinamerika fortsat ser skidt ud.

Obligationer Lave europiske renter lgger en dmper p

amerikanske obligationsrenter.

Risici Pengepolitiske signaler fra Federal Reserve og

Den Europiske Centralbanks beslutninger om udvidet QE (quantitative easing kvantitativ lempelse, red.).

Disstabilitet i Grkenland i forbindelse med valg.

VINYLEN LEVER STADIG Mens cden er ved at d en stille

dd, ngter vinylskiven at overgive sig. Faktisk skal vi hele 18 r tilbage for at finde et r, hvor der er solgt flere vinylplader end i 2014. Det oplyser musikbrancheorganisationen BPI i England, der er verdens nst-strste musikmarked. Tendensen er den samme i Danmark. Vinylens comeback skyldes isr de unge, der har opdaget, at vinylpladerne er et spndende alternativ til de digitale streamingtjenester, som ellers buldrer frem i disse r. Den mest solgte vinyl i 2014 blev AM med Arctic Monkeys, men ogs The Endless River med Pink Floyd har solgt godt.


De seneste fem r har kineserne hldt 6,8 trillioner USD i kloakkerne p undvendig, drligt ud-nyttet og ringe produceret infrastruktur. Det oplyser to kinesiske konomer, der arbejder med landets infrastruktur til det amerikanske nyhedsmedie Bloomberg. Det har lnge har vret en offentlig hem-melighed i Kina, at der er store problemer med trafikplanlgningen.

BIL-DESIGNERNES VILDESTE DRMME

Hvordan ville vores biler se ud, hvis der slet ikke var nogen restriktioner? Det fr vi mske svaret p, nr et af verdens mest solgte computerspil Gran Turismo kommer i 2015 med GT6-versionen, der denne gang inde-holder bil-designernes vildeste bud p fremtidens biler. Bde designere fra Mercedes-Benz, Aston Martin, Audi, Lamborghini, Mini og Peugeot har lukket op for fantasierne.

VI VIL IKKE VRE VEN MED NABOEN

Gode naboer er rare at have, men vi vil ikke have dem alt for tt p. Det viser en undersgelse om danskernes naboskaber, som ejendomsmgler-kden Nybolig har foretaget. Iflge undersgelsen er det kun 8% af os danskere, der er venner med de mennesker, vi bor side om side med. For hele 65% af os er nabokontakten begrnset til overfladisk snak og hilsner.

3 TRIN TIL SUCCES Hvad kendetegner succesfulde

mennesker? Det har den amerikanske forfatter Robert Greene undersgt i bogen Mastery. Han er kommet frem til, at mennesker med succes: str ved deres flelser er ligeglade med, hvad andre folk tnker om dem holder hjernen i gang slukker for mobilen, nr det er

ndvendigt evner at holde fokus, nr der er

behov for det.

KINA

KINAS INFRASTRUKTUR KOSTER DYRT

GRNLAND

GRNLAND ER BEDRE END SIT RYGTE

UNDERSGELSE

DANMARK ER VERDENS MINDST KORRUPTE

Da grnlnderne gik til valgurnerne i november 2014, var det isr landets drlige konomi, der var til debat og fyldte i medierne. Men faktisk str det slet ikke s slemt til i Grnland, som man kunne f indtryk af.Det er lidt unfair, at vi oftest hrer om de negative ting, for der kommer ogs positive historier deroppefra. Du kan sagtens finde succeshistorier p Grnland. Der er dele af turismen og fiskeriet, hvor det gr rigtig godt, og sdan har det vret gennem lngere tid, siger Sren Bo Nielsen, professor ved konomisk Institut p CBS til videnskab.dk.

Danmark er endnu en gang blevet kret som det mindst korrupte land i verden. Det er organisationen Trans-parency International, der str bag den fornemme kring, hvor Danmark fr 92 point ud af 100 mulige. P pladserne efter Danmark ligger New Zealand, Finland, Sverige og Norge. I bunden af listen ligger blandt andre Nordkorea og Sudan.


TEMA: Disruption

FO STYR ELLER FORSTEN!

Hvordan skal nye virksomheder gre sig uundvrlige? Ved at forstyrre, lyder svaret fra verdens kuvse for it-milliardrer, Silicon Valley i Califor-nien. Her taler alle om disruption, en slags kreativ destruktion af eksiste-rende markeder. Tankegangen er ogs net til Danmark.Af Sune Gudmundsson og Lasse Wamsler | Illustration Lotte Andkilde

Disruptions har en ten-dens til at vre cykliske. Cirka hvert 30. r fr vi en masse nye innovationer, og det er tilfldigvis lige nu, at iderne grer. ANDERS DREJER, PROFESSOR I STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING, AALBORG UNIVERSITET

R

115 millioner unikke brugere klikker hver mned ind p netmediet Huffing-ton Post. P under 10

r har mediet overhalet avislegender som 163 r gamle The New York Times i popularitet. For at forklare den succes m man forst begrebet forstyrrelse, p engelsk: disruption.

Vi har disruptet den traditionelle avis. Nu kommer vi til at disrupte tv, sagde Huffington Posts administrerende direktr, danske Jim-my Maymann, i efterret til Jyllands-Posten.

Forstyrrelse er blevet det nye prisme, som al innovation anskues igennem. Det frende teknologisite TechCrunch har siden 2011 holdt disrupt-konferencer i vestlige og asia-tiske storbyer med deltagelse af hbefulde it-ivrksttere og pengestrke investorer. Amerikanske universiteter tilbyder kurser i forstyrrelse, HBO sender serien Silicon Val-ley, hvor vi lrer om forstyrrerne i it-bydelen af samme navn, og herhjemme holdes konferencer, der er rettet imod forstyrrelse i uddannelsessektoren.

Forandrer spillereglerneMen hvad ligger der egentlig i begrebet for-

styrrelse? Et gammelt amerikansk mundheld opsummerer iden bag: If you cant win the game, change the rules. For ivrkstterne handler det om at introducere et produkt, der forandrer spillereglerne p et marked, s det etablerede erhvervsliv tvinges til at ndre tankegang.

Et bermt eksempel er Airbnb en hjem-meside for booking af privates lejligheder til overnatning. Siden firmaet blev grundlagt i Californien i 2008, har det overget selv de strste internationale hotelkder i vrdi og forstyrret markedet for overnatning ved at gre overnatning hos private meget billigere end hoteller.

Forstyrrelse kan ogs vre vigtig for etab-lerede giganter, der for at komme udfordrerne i forkbet selv m indarbejde iderne om forstyrrelse. Her er Apple det bedst kendte eksempel. Koncernen har ad flere omgange forstyrret et marked, bde da firmaet udkon-kurrerede IBM med sine personlige compute-re, og da det ved lanceringen af iTunes i 2001 gjorde det muligt at kbe enkelte sange som digitale downloads. Dette udfordrede plade-selskaber som Sony og ndrede musikbranchen radikalt. Senere skulle markedet for digitale downloads blive forstyrret af den abonnementsbaserede musiktjeneste Spotify, der giver forbrugeren gratis adgang til en enorm online database med musik.

Opstr overaltForstyrrelse er i dag srligt udbredt blandt tech-entreprenrer, men begrebet blev oprindeligt udtnkt af Harvard-professoren Clayton M. Christensen. Han studerede virksomheders kollaps og fandt frem til, at det sjldent er forkerte, men derimod alt for kor-rekte beslutninger, der gr, at en virksomhed p kort tid kan blive irrelevant. Virksomheder-ne glemmer, at fremgang i dag ikke altid frer


til succes i morgen. Ud fra denne iagttagelse beskrev Christensen et dilemma, som i dag er gngs forretningslogik: Markedets jord-skred og teknologiske spring sker s hurtigt, at virksomheder med milliardstore omst-ninger p kort tid kan overfldiggres af to computernrder i en klder. Et eksempel er teknologivirksomheden Kodak. I 1996 sad den p to tredjedele af fotomarkedet, men virksomheden undervurderede betydningen af den nye digitale fototeknik, og i 2012 gik den konkurs.

Iflge Anders Drejer, professor i strategi og forretningsudvikling p Aalborg Universitet, er disruptive innovation kommet for at blive ja, faktisk har den altid eksisteret. Henry Ford opfandt for eksempel ikke bilen, han forstyr-rede markedet for hestevogne med sine billige masseproducerede biler. Nr begrebet i dag har srlig medvind, skyldes det, at det rammer ned i en ekstremt opfindsom periode.

Disruptions har en tendens til at vre cykliske. Cirka hvert 30. r fr vi en masse nye innovationer, og det er tilfldigvis lige nu, at iderne grer. Sidste gang var 1979-1982, da vi fik den personlige computer og internet-tet, siger Anders Drejer.

Danske forstyrrelserTeorien om forstyrrelse har get sin sejrs-gang verden over, og tankesttet har ogs forplantet sig hos danske innovatrer. Et eksempel er serieivrkstter og forfatter til en rkke bger om ivrkstteri Toke Kruse. Han startede sit firma Billys Billing, der leverer serverbaseret regnskabssoftware til sm og mellemstore virksomheder, fordi han havde en drlig oplevelse med en bogholder.

Iflge Kruse s boghol-deren passivt til, mens regninger, uoverkom-melige momsfradrag og rykkergebyrer fra Skat hobede sig op i hans virksomhed. S hellere selv stte konomien i system, tnkte han. Og forstyrrelse har vret en bevidst formuleret strategi fra starten.

Formlet med at disrupte en branche er at udnytte ens konkur-renters svagheder og gammeldags mde at lse et problem p. Vi har udnyttet, at regnskabs-branchen var stvet, og vi tog afst i det allermest oplagte: dens manglende brugerven-lighed og forstelse for slutbrugeren, siger han.

For Billys Billing er der stadig et stykke vej til for alvor at forstyrre det dan-ske marked. Indtil videre har firmaet med opstart i 2010 registreret godt 17.000 danske virksom-heder ud af de 300.000 mikro, sm og mellemstore virksomheder i Danmark. Men Toke Kruse tror p sit produkt, og hans mission er at transformere boghol-derjobbet, som vi kender det i dag. Det har affdt blandede reaktioner i branchen:

Vi har mdt meget modstand. Boghol-dere og revisorer er ikke de mest omstillings-parate mennesker. Men et kendetegn ved disruption er jo ogs, at markedet ndrer sig.

Branchefolk eller ej?Et andet kendetegn ved forstyrrelserne er, at det ofte er folk uden for de etablerede brancher, der forsger at vende op og ned

Forstyrrelse eller disruption henviser til en markedsaktr, der hurtigt ndrer de kon-kurrencemssige spilleregler for en hel branche. Det kan ske ved radikalt at forbedre et eksisterende produkt eller service eller gre det billigere. I enkelte tilflde gr de etablerede spillere p markedet fallit, nr de nye spillere dukker op.

Et eksempel er Michael Dell, der i slutfirserne stiftede Dell. Han opfandt ikke en banebrydende, forstyrrende computerteknologi, men derimod en forretningsmo-del, der optimerede produk-tionen af pcer, og lancerede et teknologisk set ringere, men langt billigere produkt end de eksisterende. Det medvirkede til, at pcer blev hvermandseje.

Omvltninger af markeder har eksisteret lnge fr, at forstyrrelse blev et mar-kedsmantra. konomen Joseph Schumpeter beskrev i 1930erne med begre-bet kreativ destruktion,

hvordan nye produktions-former opstr ved at ruinere de hidtidige. Det var dog Harvard-professor Clayton M. Christensen, der for alvor fik udbredt begreberne om forstyrrelse i midten af 1990erne, hvor han pointe-rede, at succesfulde firmaer skal forberede sig p, at konkurrenter kan komme og forstyrre alle vegne fra, og at virksomheder derfor bde selv skal kunne redefinere deres egne forretningsmo-deller lbende, men ogs nidkrt overvge nye ten-denser og konkurrenter.

Kritikere har ppeget, at forstyrrelse blot er endnu en tidstypisk id om forandringsledelse; at de illustrative eksempler er f og udvalgt til netop at underbygge teorien. Teorien kritiseres desuden for at fremfre, at forstyrrelse gr konomien mere effektiv end fr i tiden, sknt der i 1950erne og 1960erne var hjere beskftigelse og strre jobskabelse.

Forstyrrelse behver ikke kun at kendetegne srlige virksomheder, men kan ogs beskrive en branche, der udkonkurrerer eksisterende brancher. Konsulenthuset McKinsey har givet et bud p 12 brancher, der vil forstyrre markeder det nste rti.

12FORSTYRRENDE BRANCHER

MOBILT INTERNET billigere internet til de mobile

computerenheder, som flere og flere brer p sig.

1

AUTOMATISERING AF VIDENSARBEJDE udvikling af software, der kan foretage

irregulre valg og vurderinger.

3

TINGENES INTERNET opkobling af hverdagsgen-stande som stvsugere og

sko til internettet.

2

LAGRING AF ENERGI

4

Jeg tror, at vores konkur-renters frygt snarere skyl-des, at de er gammeldags, end at de egentlig forstr, hvad der sker. MATIAS ML DALSGAARD, MEDSTIFTER AF GOMORE

FORSTYRRELSENS HISTORIE

Kilder: Anders Drejer, professor i strategi og forretningsudvikling p Aalborg Universitet og The New Yorker.

Sammen med medstifter Sebastian Seilund er Toke Kruse flyttet til San Francisco for at f finansieret og udbredt Billly's Billing til det amerikanske marked.

TEMA: Disruption


p tingene. For eksempel var det computer-firmaet Apple, der forstyrrede telebranchen med smartphonen, og stifterne af Airbnb kommer ikke fra hotelbranchen, men har studeret design og it. Ligeledes lrer man intet om biludlejningsbranchen p filosofi-studiet, men det var, hvad stifterne af Go-More, Matias Ml Dalsgaard og Sren Riis, studerede i 2005, da de udtnkte konceptet om samkrsel. P hjemmesiden gomore.dk kan hr. og fru Danmark tilbyde eller sge et lift for sm penge i forhold til priserne p en taxatur, en togbillet eller biludlejning. Hvad der i 2005 startede som et deltidsprojekt, er i dag blevet Danmarks strste portal for samkrsel med 200.000 medlemmer p landsplan og en vkst p cirka 15.000 medlemmer om mneden. I dag udbyder firmaet ogs bilud-lejning ud fra samme princip som samkrsel med private udbydere samt decideret leasing af biler i Danmark, Sverige, Norge og snart Spanien. GoMore er ikke alene om koncep-tet med privat biludlejning, men konkurrerer blandt andet med minbildinbil.dk, og selv om brancheforeningen Danske Biludlejere har forsgt at imdeg privat biludlejning, kan

firmaer som Europcar tage det roligt indtil vi-dere, mener Matias Ml Dalsgaard. GoMores model for privat biludlejning forstyrrer mden, som markedet for biludlejningen har fungeret p, men den delgger ikke fundamentet for den traditionelle branche, siger han:

Vi udlejer cirka 70 biler om dagen, s det er bare en drbe i havet. Jeg tror, at vores konkurrenters frygt snarere skyldes, at de er gammeldags, end at de egentlig forstr, hvad der sker. Vi er i hjere grad med til at skabe vkst inden for biludlejning, end vi tager af den eksisterende kage.

Til gengld har GoMores strste ydelse, samkrsel, vret et forstyrrende element for langdistancerejser med bus og tog i Danmark.

20-30.000 mennesker rejser med Go-More om mneden, og der er ingen tvivl om, at en del af dem ellers ville have rejst med DSB, siger Matias Ml Dalsgaard.

Forfriskende brudEn anden dansk virksomhed, der forsger at rive markedets spilleregler itu, er Queue-it. De fleste kender det virtuelle k-system, der tages i brug, nr titusinder af borgere hvert r valfarter til Skats hjemmeside for at hente deres rsopgrelser, men det er nok de frreste, som kender Queue-it, der str bag. Fr i tiden brd Skats side sammen, nr rs-opgrelserne blev givet fri, men k-lsningen har gjort det nemmere at styre belastningen. P f r har en halv milliard brugere vret igennem k-systemet, og kunderne tller ogs firmaer som T-Mobile og Toys R Us.

For Camilla Ley Valentin, medstifter af

Queue-it, er forstyrrelse en vigtig rettesnor.For os reprsenterer disruption noget

forfriskende og et brud med forstenede vaner. Vi ser helt klart os selv i forlngelse af den tradition, siger hun.

Camilla Ley Valentin s en oplagt forret-ningsmulighed i, at de fleste virksomheder p nettet har strst omstning i korte vkstpe-rioder, skaldte peaks. Mere og mere nettrafik sker i peaks, og i USA ligger halvdelen af omstningen p internettet p blot 10 ka-lenderdage. Derfor er belastningssituationer essentielle for mange virksomheder, og det var i den erkendelse, at iden til Queue-it op-stod. Selv om Queue-it tilbyder et efterspurgt produkt til disse spidsbelastninger, kan det iflge Camilla Ley Valentin vre en udfordring at forstyrre konventionerne p et marked, hvis man er alene om det.

Markedsfring og salg bliver svrere, fordi man er den eneste p markedet, der gr det p denne anderledes mde, nr man har opfundet noget nyt. Hvis man ikke ved, at der findes et online-ksystem, s sger man jo heller ikke efter det p nettet, siger hun.

Matias Ml Dalsgaard taler stort set kun om forstyrrelse i forbindelse med GoMore, nr han skal tiltrkke investorer. Jeg bruger en stor del af min tid p at tale med investorer, og det er klart, at du fr lyset frem i deres jne, nr du siger disruption, siger han.

CLOUD-TEKNOLOGI Server-baseret lagring af data.

6AVANCEREDE MATERIALER MED

FORBEDRET STYRKE, VGT ELLER FUNKTIONALITET

7AUTONOME KRETJER

Teknologi til at fritage mennesker fra navigation af kretjer.

5

3D-PRINT

8AVANCERET

ROBOTTEKNOLOGI

9FORBEDREDE METODER TIL EFTERSGNING OG UDVIN-

DING AF OLIE OG GAS

10NSTE GENERATIONS

GENTEKNOLOGI Hurtigere og billigere dna-modifikation.

11VEDVARENDE

ENERGI

12

Kild

e: M

cKin

sey

Glo

bal I

nstit

ute

Markedsfring og salg bli-ver svrere, fordi man er den eneste p markedet, der gr det p denne an-derledes mde, nr man har opfundet noget nyt. CAMILLA LEY VALENTIN, MEDSTIFTER AF QUEUE-IT

TEMA: Disruption


Efter den konomiske nedtur blser mildere vinde igen over ejendomsmarkedet i Sydeuropa. Men det er ikke ligegyldigt, hvor du fr klipklapper under eget bord.Af Elisabeth Lykke Nielsen | Foto iStockphoto

Drmmer du om bare fdder i vandkanten, vind i hret og lune aftener med klig hvidvin p din egen terrasse i Sydeuropa, har du

sikkert lagt mrke til, at panderynkerne hos din investeringsrdgiver bliver knap s dybe som for f r tilbage, nr du lufter drmmen.

Under visse forudstninger vil chef for Handelsbankens private banking-afdeling Carsten Hjegaard da ogs godt svare et forsigtigt mske til sprgsmlet om, hvorvidt det er en god id at kbe bolig i udlandet netop nu. Og skal det vre, skal det vre Spanien, der udmrker sig ved at have oplevet et markant prisfald p boliger de senere r.

Prisindekset p boliger i Spanien ligger i jeblikket p samme niveau som medio 2005, og samtidig er der svage tegn p, at udviklingen p boligmarkedet er ved at vende. Dels er de konomiske reformer begyndt at virke, hvilket fr spanierne til at eftersprge boliger igen, dels er eftersprgslen fra udenlandske kbere begyndt at stige, fortller han.

Glem Frankrig og ItalienDet spanske boligmarked har vret hrdt ramt de senere r, fordi udbuddet op til finanskrisen var meget stort.

Alt for mange havde for hje forventnin-ger til, hvad deres bolig var vrd blandt andet englndere, som var trngte over det svage pund og havde svrt ved at slge de-res feriebolig uden store tab. Samtidig havde der vret et kmpe boom i byggeriet, som gjorde, at markedet blev oversvmmet med ferieboliger, fortller Carsten Hjegaard, der nu forsigtigt sknner, at Spanien gr lysere tider i mde.

Gr dine nsker mere i retning af pasta eller baguette end paella og tapas, er Carsten Hjegaard mere forbeholden. Det skyldes landenes usikre konomiske situation.

I Frankrig har boligmarkedet ikke oplevet helt de samme fald som i Spanien. Samtidig djer landet med en skrantende indenlandsk konomi. I Italien er konomien heller ikke for god, og samtidig har landet vret hrdt ramt af Berlusconi-effekten, som har resulteret i en

ugennemskuelig skattelovgivning og et dyrt og tungt gebyrapparat, siger han.

Business eller pleasureOm en feriebolig er en god investering, af-hnger af mere end priser, afkast og omkost-ninger. Frst og fremmest skal du beslutte, om det er en bolig, du rent faktisk vil bruge, eller udelukkende et investeringsobjekt.

Ferieboligen er at betragte som en del af ejendomsportefljen p lige fod med villaen og sommerhuset i Danmark, eventuelle forl-drekbslejligheder, erhvervsejendomme eller byggegrunde, du ligger inde med, ppeger Carsten Hjegaard.

Hvor stor en del af den samlede formue, det er fornuftigt at lade ejendommene udgre, afhnger bde af brugsvrdien og vrdien af ejendommene og af din egen risikoprofil.

Er det en ren investering, skal du srge for, at dine aktiver i din ejendomsporteflje indgr p lige fod med dine vrige aktiver, s hele aktivfordelingen afspejler din investe-ringsprofil, inklusive fordelingen mellem aktier

Feriehus i udlandet bliver en god forretning igen

Bolig i udlandet


Bolig i udlandet

og obligationer i vrdipapirportefljen, siger Carsten Hjegaard.

Forestiller du dig derimod, at du selv vil bruge ferieboligen, kan du godt forsvare at lade ejendommen udgre en lidt strre andel af din samlede formue. I s fald er der strre indikation for, at du br kbe nu.

Herlighedsvrdien eller nyttevrdien, om du vil er ogs en vigtig del af overve-jelserne i at kbe en feriebolig. Den kan ikke gres op i penge, minder private banking-chefen om.

Skal man forsge at faststte en risikoprofil p investeringen i en feriebolig i udlandet med udgangspunkt i, at det er en ren investering, er kun n ting sikkert: Du m vre indstillet p, at ejendomme ofte er en langsigtet investering.

Ejendomme som investeringsobjekt reagerer oftest langsommere p markederne end for eksempel aktier og obligationer. P godt og ondt. For det betyder samtidig, at ejendomspriserne tager lngere tid om at rette sig igen efter et fald, og s lnge er det ikke sikkert, du har lyst til at beholde boligen, ppeger Carsten Hjegaard.

Det med smt og p spanskDe juridiske og skattemssige finurligheder i Sydeuropa er mange, og derfor anbefaler Carsten Hjegaard altid sine kunder at kon-takte en jurist med speciale i det pgldende lands lovgivning for at f lavet et testamente og gennemg dokumenter og vilkr.

For eksempel arbejder spanierne med en formueskat p op til 3% af den samlede formue alts frivrdien i boligen og samtidig er der et st meget indviklede

arveregler, som kommer i spil, hvis ejeren af ejendommen gr bort, og arvingerne enten vil overtage eller slge boligen, fortller han.

Formueskat og arveafgift gr det mest op-lagt at finansiere en feriebolig med ln. Iflge Carsten Hjegaard kan det nogle gange bedst betale sig at lne pengene til feriebo-ligen i Danmark. Hvorvidt det ligefrem er en god id at tage ln i ferieboligen, afhnger

blandt andet af boligens pris, arvtagere og meget andet.

En gearet investeringI kraft af ferieboligens belning begynder investeringen at ligne en gearet investering. Og det forhjer som bekendt risikoen.

Hvis du kber en feriebolig for lnte penge og udelukkende betragter den som en investering, er det helt klart at betragte som en gearet investering, lyder det fra private banking-chefen, der opstiller dette regne-stykke:

Du kber en lejlighed for 2 millioner kroner, hvoraf du har lnt de 60%. Dermed er din investerede kapital p 800.000 kroner. Hvis

ejendomspriserne i dit omrde falder med 10%, er din lejlighed pludselig kun 1,8 millioner kroner vrd, men du skylder stadig 1,2 mil-lioner, s i princippet er din likvide investering faldet med 200.000 kroner eller 25%.

Omvendt har du selvflgelig tjent 25%, hvis ejendomsmarkedet gr op med 10.

Flimmer i krystalkuglenIflge private banking-chefen er det svrt at sige noget om boligmarkedet de nste r. En del tyder p, at det er ved at bunde ud, og at der er spde tegn p bedring ogs i Spanien. Men Europa str stadig over for en lang rkke konomiske udfordringer. EU har netop igangsat en vkstplan p 315 milliar-der euro, svarende til 2.350 milliarder danske kroner, der skal stte gang i vksten i euro-zonen. Der er dog stadig store udfordringer med den nststrste og tredjestrste ko-nomi i eurozonen, alts Frankrig og Italien.

Spanien har igangsat adskillige initiativer for at trkke sig ud af den anstrengte kono-miske situation, og der var forventet en vkst p 1% for 2014. Men Spanien har stadig en arbejdslshed p hele 24%, s rejsen er langtfra slut.

Rigtig mange ting kan udstte prisstig-ningerne eller ligefrem stte priserne endnu lngere tilbage p ferieboliger sydp, men de meldinger, vi fr fra blandt andet vores kontor i Marbella, tyder p, at vi har set en vending i bde priser og antallet af handler p spanske ferieboliger i de populre feriesteder i 2014. Det skal bare gerne fortstte i 2015 og frem-efter, siger Carsten Hjegaard.

S mske er det nu, du skal kbe den feriebolig, du drmmer om.

Herlighedsvrdien eller nyttevrdien, om du vil er ogs en vigtig del af overvejelserne i at kbe en feriebolig. Den kan ikke gres op i penge. CARSTEN HJEGAARD, CHEF FOR HANDELSBANKENS PRIVATE BANKING- AFDELING


steuropa

ESTLAND

LETLAND

LITAUEN

POLEN

TJEKKIET

SLOVAKIET

UNGARN

SLOVENIEN

RUMNIEN

BULGARIEN


steuropa

Lige nu er det svrt at finde gode steder at gre investeringer i steuropa, men det kommer til at ndre sig, siger eksperterne. Og allerede nu kan investorerne godt vre vgne og holde je med blandt andet Rumnien.Af Morten Steiniche | Foto iStockphoto

men skal nok vgne igen

Det s ellers godt ud. Op gennem 00erne var stlandene Europas svar p de asiatiske tigerkonomier med meget hj vkst og en optimistisk tro p

fremtiden. stlandene var et godt sted at lgge investeringerne. Siden har tigrene bortset fra Polen vret en tur i buret. Frst kom finanskrisen, og s kom krisen mellem Ukraine og Rusland. S vkst-motoren er sat i et noget lavere gear, og investorerne er tilbageholdende.

Der er dog stadig grund til at vre positiv, mener eksperterne. stlandene har nemlig fortsat et stort, opsparet vkst-behov, fordi landene stadig skal indhente rtiers under-investeringer. Dermed er det stadig muligt at gre gode investeringer i flere af de EU-medlemslande, der tidligere blev regeret af de kommunistiske regimer.

Polen og de andreDet land, hvor der i jeblikket kan gres de bedste eller sikreste investeringer, er uden tvivl Polen.

Polen har jo haft en positiv udvikling

selv efter finanskrisen. Landet har mange spndende virksomheder, isr entrepre-nrvirksomheder. Men man skal ogs vre klar over, at det ikke lngere er billigt at investere i Polen, da aktiemarkedet i Polen er hjt vrdisat sammenlignet med andre brser. Derimod er det fordelagtigt at fore-tage direkte investeringer i Polen sammen-lignet med andre lande i Vesteuropa, men dyrere end for eksempel Rumnien og Bulgarien, der har lavere lnninger, siger Christopher Sundman, der er ansvarlig for Handelsbankens investeringer i steuropa og har arbejdet med investeringer i st-europa, siden jerntppet faldt i 1989.

Til gengld er der et stykke vej til, at de andre stlande nr vores niveau i Vesten. Det glder bde de skaldte EU8-lande, som kom med i EU i 2004: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Slovenien og Rumnien og Bulgarien, som blev indlemmet i 2007, samt Kroatien, som kom med i 2013.

Den strste forskel p st- og Vest-europa er, at indkomsten per indbygger er meget lavere i st. Det er hovedforskellen, siger Christopher Sundman.

For eksempel er den mnedlige gen-

nemsnitsindkomst i Rumnien 2.600 kro-ner. I Danmark er den over 24.000 kroner, alts nsten 10 gange mere.

Potentiale i Tjekkiet og UngarnFra rtusindeskiftet og frem til finanskrisen oplevede nsten alle stlande et sandt konomisk boom med meget hje vkst-rater. I hele perioden fra 2004 og frem til i dag voksede stlandenes indkomster mlt som BNP per indbygger med op til 6% om ret, men st og vest er langtfra harmoni-seret, siger Christopher Sundman.

Hvis du antager, at vksten fremover vil vre dobbelt s hj i steuropa som i Vesteuropa, s vil det stadig vare 25-30 r, fr vi er p det samme niveau, ppeger han.

Selv om der rundt om i steuropa er langt mellem snapsene for investorer for tiden, er der dog bde lande, som allerede er interessante nu, og lande, som er vrd at holde je med.

I Tjekkiet kan man forvente en fornuftig kono-misk udvikling,

EUROPAS TIGER SLUMRER,


der er knap s flsom over for de problemer, der er omkring sanktio-nerne mod Rusland. Det skyldes, at Tjekkiet i langt hjere grad er prget af en tilknytning til Tyskland og strig, siger Peter Kyhn, erhvervs-journalist og virksomhedskonsulent med speciale i stlandene.

Det kan ogs vre interessant at rette blikket mod Ungarn. Landet havde op til finanskrisen en strk konomi med en hj vkst, der isr var centreret omkring ejen-domsmarkedet. Blandt andet derfor var finanskrisen meget hrd ved Ungarn, som var lnge om at f vendt skuden, og da det endelig var ved at ske, blev landet der har en stor eksport af landbrugsvarer ramt af sanktionerne mod Rusland.

Der foretages i jeblikket mange direkte investeringer fra hovedsagelig bilindustrien fra koreanske, kinesiske og tyske bilproducenter eller under-leverandrer, fortller Christopher Sundman, der ogs ser et investor-potentiale i Ungarn. Der er nemlig, siger han, en hndfuld spndende virksomheder, som det kan betale sig at kigge nrmere p, for eksempel den ungarske bank OTP.

Hold je med RumnienEt af de lande, der i jeblikket har svrest ved at tiltrkke investe-ringer, er Rumnien, som ogs er

EUs fattigste land. Store dele af Rumnien er temmelig underudvik-let, og man kmper blandt andet med en stor gr sektor i konomien med korruption og sort arbejde. Der er flere danske landbrugsbedrifter i Rumnien, idet landet har en god jord og et godt klima. Men i jeblikket er landbrugsproduktionen ligesom i Ungarn ramt hrdt af handelssanktio-nerne imod Rusland, som Rumnien har en stor eksport af landbrugs-produkter til.

Christopher Sundman mener dog, at Rumnien har potentialet til at blive et af de bedste stlande at investere i om fem til ti r.

Landet har en ben konomi og en pn vkst hvert r. Regeringen fortstter med at privatisere de gam-le statsejede selskaber, og det ser ud til, at man gr alting rigtigt lige nu. Rumnien er i dag, hvor Polen var for 10 r siden. Og allerede nu kan det godt lade sig gre at finde nogle mindre virksomheder med spn-dende vkstpotentiale, vurderer Handelsbankens ekspert.

Virksomhedskonsulenten Peter Kyhn peger p Slovenien som endnu et land, det godt kan betale sig at have forventninger til for fremtiden.

Slovenien har haft det meget svrt. Op til finanskrisen var landet et sandt wunderkind. Det ligger i strigs baghave og var det frste stland, der fik euro. Men landet blev hrdt ramt af finanskrisen, og frst nu er der ved at komme gang i den positive vkst igen. Det er en fordel for Slovenien, at det ligger s tt p strig og Italien, og hvis det havde get godt i Tyskland, s skulle det nok ogs have get meget bedre i Slovenien. Der er bestemt et poten-tiale i det land, siger Peter Kyhn.

Baltikum har tabt pustenBegge eksperter er enige om, at Baltikum nppe er stedet, hvor man i jeblikket kan gre gode forretnin-ger. I modstning til flere af de str-re stlande som for eksempel Polen og Rumnien, hvor der stadig er gang i privatiseringsprocessen efter plankonomiens fald, s var den del af festen temmelig hurtigt overstet i Baltikum. Ogs her er det svrt at finde interessante virksomheder at investere i. Der er simpelthen, siger Christopher Sundman, for f selskaber p brserne i Baltikum med tilstrkkelig kapital. Han peger dog p tjkden Apranga i Litauen og byggeselskabet Merko i Estland som et par af sine egne investe-ringsfavoritter i Baltikum.

Heller ikke Slovakiet er vold-somt interessant for investorerne at beskftige sig med.

De har en brs, men der er ikke rigtig noget at investere i. Der er kun f brsnoterede selskaber, og der er ingen aktiv handel p brsen, siger Christopher Sundman.

I puljen af lande, der absolut ikke har investorernes bevgen-hed, kommer ogs Bulgarien. Landets politiske system er endnu ikke strkt nok, og man har store problemer med korruption og sort konomi. Alligevel mener Peter Kyhn godt, at man kan tillade sig at have positive forventninger til landet p sigt. Isr p grund af Bulgariens placering tt p Tyrkiet, som er en af verdens nye strke vkst-konomier.

Tyrkiets konomi kan meget vel blive en driver for den konomiske vkst p Balkan. Det glder for Bulgarien, men det glder ogs for Rumnien, siger Peter Kyhn.

Hvis du antager, at vksten fremover vil vre dobbelt s hj i

steuropa som i Vesteuropa, s vil det stadig vare 25-30 r, fr vi

er p det samme niveau.CHRISTOPHER SUNDMAN,

ANSVARLIG FOR HANDELSBANKENS INVESTERINGER I STEUROPA

1. Den ungarske bank OTP er vrd

at se p for vestlige investorer.

2. Korea, Kina og Tyskland har et godt je til bilindustrien i

Ungarn. 3 + 4. Polen er

stadig godt k-rende, ogs efter

finanskrisen. Landet er velfungerende,

men ikke helt billigt lngere.

5. Estland var k-ledgge i 00erne,

men har tabt pusten siden den hurtige og

effektive privatise-ringsproces. Bygge-

virksomheden Merko er dog stadig vrd

at holde je med.

steuropa

1 2 3


Det polske eventyr fortstter, mener Jens-Christian Mller, direktr i elinstallationsvirksomheden BIC Group, der har hovedsde i Stettin i Polen. S lnge polakkerne holder sig p terne.Af Morten Steniche

Hvordan oplever du klimaet for investeringer og vkst i Polen i jeblikket?Siden 2002 har jeg haft n-sten halvdelen af mit arbejdsliv i Polen, og i hele den periode har landet oplevet en konstant vkst. Samtidig oplever Polen en national voksende selvtillid p alle niveauer af samfundet.

Skyder der stadig nye virksomheder op over det hele?Ja, sdan er det faktisk. Jeg bevger mig hovedsageligt p to lokationer: i Stettin, hvor vi har vores hovedkontor, og s i Herning. Begge steder er jo byer i provinsen. Men i Herning fr man je p butik-ker, der lukker, og produkti-onslokaler, der str tomme. I Stettin er det lige omvendt. Her foretages der masser af nye investeringer. Der byg-

ges nye fabrikker, bnes nye butikker og butikscentre og foretages masser af offentlige investeringer. Stettin har lige fet et nyt musikhus, som er designet af en spansk arkitekt, og de bygger letbaner og nye kontorer.

Hvor meget spiller det ind for Polens vksteventyr, at det er s stort et hjemme-marked?Det havde i hvert fald stor be-tydning for mig, da jeg valgte at etablere mit firma i Polen, at landet har 38 millioner indbyggere.

Er det nemt at starte virk-somhed op i Polen?Ja! Der er ganske vist flere administrative procedurer i Polen end i Danmark, men jeg har ikke p noget tidspunkt oplevet, at det har vret et

problem. I de 15 r, jeg har drevet virksomhed i Polen, har jeg tvrtimod oplevet et embedsvrk, der har fornyet sig helt enormt med hensyn til serviceniveauet for borgerne og specielt for virksomhe-derne. P erhvervsudvik-lingscentret i Stettin sad der for 15 r siden n mand, der kunne tale t fremmedsprog, og det var fransk. I dag sidder der 20 medarbejdere, som er klar til at tage hnd om de udenlandske virksomheder, der vil etablere sig, og der er etableret ttte relationer til bde revisorer og advokater. Hvis du fortller dem, at du har gang i et projekt, bliver du taget i hnden og hjulpet lige s meget, som du ville blive hjulpet af tilsvarende organisa-tioner i Danmark.

Hvad er dine forventninger til Polen for fremtiden?For 15 r siden frygtede jeg, at den polske konomi p et eller andet tidspunkt ville lbe for strkt og miste sin konkurrenceevne. Sdan er det ikke get. Man har meget stor selvtillid i Polen i dag, og det er sprgsmlet, om man p et eller andet tidspunkt bliver for selvtilfredse, ligesom jeg oplever, at vi er blevet det i Danmark. Er man p vej ind i en boble, hvor der er for stor vkst i lnningerne, og hvor politikerne giver for store gaver til befolkningen? Det kan man altid vre nervs for.

DEN STRSTE RISIKO ER SELVTILFREDSHEDEN

Forbrugsgoder og infrastrukturnsker man at investere i steuropa nu, er der to hovedomrder, som er mest interessante iflge Handelsban-kens investeringsekspert. Det frste er forbrugsgoder.

Nr folk fr flere penge mel-lem hnderne, vil de ogs forbruge mere. Det starter med et get forbrug i detailhandlen, isr til mad. Derfor ser vi, at der bner flere og flere detailhandelsbutikker i steuropa. Dernst er det interessant at se p, hvad der kan gres af investeringer i butikker og kder, der slger elek-tronik og hrde hvidevarer, som er det nste, folk vil forbruge. Derefter kber de biler.

Restaurantkder og biografer er ligeledes oplagte investerings-omrder.

Det andet hovedomrde er infra-strukturen.

Man br se p, hvilke virksom-heder der arbejder med infrastruktur, som ogs er et omrde, der gives EU-sttte til. Endvidere er banksek-toren et oplagt investeringsomrde. Bankerne lner jo penge ud til bygge-virksomheder og forskellige projek-ter, siger Christopher Sundman.

Rumnien er i dag, hvor Polen var for 10 r siden. Og allerede nu kan det godt lade sig gre at finde nog-le mindre virksomhe-der med spndende vkstpotentiale.CHRISTOPHER SUNDMAN, AN-SVARLIG FOR HANDELSBANKENS INVESTERINGER I STEUROPA

Jens-Christian Mller er stifter og tidligere formand for Polish-Danish Chamber of Commerce, PDCC, der har til forml at fremme de forretningsmssige muligheder mel-lem Polen og Danmark.

steuropa

4 5


Predictive analytics

1 1 1 0 0 0 1 0 0 0 1 1 0 1 1 1 0 0 1 1

0 0 1 0 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 0 1 1 1 0 1

1 0 0 1 0 1 1 1 0 0 1 1 0 1 1 0 0 0 1 0

0 0 1 0 0 0 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0

1 1 1 0 0 0 1 0 0 0 1 1 0 1 1 1 0 0 1 1

0 0 1 0 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 0 1 1 1 0 1

1 0 0 1 0 1 1 1 0 0 1 1 0 1 1 0 0 0 1 0

0 0 1 0 0 0 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0

1 1 1 0 0 0 1 0 0 0 1 1 0 1 1 1 0 0 1 1

0 0 1 0 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 0 1 1 1 0 1

1 0 0 1 0 1 1 1 0 0 1 1 0 1 1 0 0 0 1 0

0 0 1 0 0 0 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0

1 1 1 0 0 0 1 0 0 0 1 1 0 1 1 1 0 0 1 1

0 0 1 0 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 0 1 1 1 0 1

1 0 0 1 0 1 1 1 0 0 1 1 0 1 1 0 0 0 1 0

0 0 1 0 0 0 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0

1 1 1 0 0 0 1 0 0 0 1 1 0 1 1 1 0 0 1 1

0 0 1 0 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 0 1 1 1 0 1

1 0 0 1 0 1 1 1 0 0 1 1 0 1 1 0 0 0 1 0

0 0 1 0 0 0 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0

D A T AK A N F O R U D S I G E F R E M T I D E N


ISS hovedkontor i Sborg er fyldt med sensorer. Den verdensomspndende rengringsvirksomhed er i frd med at indsamle data, der kan mere end blot for-

tlle, i hvilke rum der er srligt store behov for at f gjort rent, og hvor det er nok med en hurtig tur med stvsugeren.

Nr der er indsamlet store mngder informationer om medarbejdernes frden i virksomheden over en periode, vil ISS data-specialister nemlig ogs kunne forudsige, hvordan virksomhedens rengringsbehov vil se ud fremtiden.

Vi vil ret prcist kunne sige, hvor og hvornr der er behov for at f gjort rent. Der-med kan vi lave en meget bedre serviceplan-lgning, siger Henrik Trepka, IT-direktr for Group IT i ISS.

Metoden kaldes predictive analytics. Det er big data, indsamlingen af store mngder data, der har gjort det muligt at lave disse sandsynlighedsforudsigelser om fremtiden, og det er ikke bare noget, der optager den verdensomspndende virksomhed i Sborg. nsket om at kigge ind i fremtiden holder data-analytikere vgne over hele kloden.

Predictive analytics er det nye sort, siger Mads Lykkeholm Klausen, Country Manager i Business Analytics hos IBM, der blandt andet udvikler predictive analytics-modeller til virksomheder og organisationer.

Vindue mod fremtidenBig data opstr, nr virksomheder, offentlige institutioner eller organisationer samler store mngder informationer. Det kan for eksem-pel vre Dansk Supermarked, der indsamler data om alle de transaktioner, der foregr, nr vi danskere kber ind i Netto.

Nr informationerne er samlet, gr data-specialisterne i gang. Er der nogen srlige mnstre, der dukker op? Hvilke tendenser gr sig gldende? Og fremfor alt, er der sammenhnge, som ikke fr har vret tyde-

lige? For eksempel opdagede et bogforlag, at der var en nje sammenhng mellem bogsalg og besg p forfatternes Wikipedia-sider, efter at forlaget fik mulighed for at sam-menligne data fra det digitale opslagsvrk med data fra bogsalget. Den viden kunne forlaget bruge til at mlrette markedsfringen.

Ved at analysere p meget store mngder informationer kan data-analytikerne f indblik i trends og adfrdsmnstre, som hidtil har vret skjult, fordi de ikke tidligere har vret i stand til at overskue s store datamngder.

Informationerne bliver simpelthen til vinduer mod fremtiden.

Det kan Skat blandt andet tale med om. For to r siden udviklede IBM en predictive analytics-model, som Skat bruger til at finde de karakteristika, som kendertegner personer og virksomheder, der er for sent ude med momsangivelserne.

Desuden har predictive analytics-modellen gjort det muligt for Skat med 70% sandsynlighed at forudsige, hvornr det bedste tidspunkt er at inddrive momsen hos skyldnerne. Endelig kan modellen med 92% sandsynlighed fastsl, om en virksomhed er ved at g konkurs, siger Mads Lykkeholm Klausen fra IBM.

Forudsiger skaderMasser af brancher kan bruge predictive ana-lytics til at tilpasse sig kundernes behov, siger professor Rasmus Pagh fra IT-Universitetet i Kbenhavn:

Jeg tror, predictive analytics vil blive brugt i de fleste brancher, hvor man har flere kunder, end man lige selv kan overskue. Hvis det er brancher, hvor man har nogle f store kunder, vil det stadig vre key account manageren, der taler med dem. Men s snart man er oppe i en forretning, der skalerer ud over det antal, man kan hndtere personligt, tror jeg, der kommer til at vre et pres for at bruge den her type metoder for at kunne konkurrere.

Forsikringsbranchen kan nr de bruger predictive analytics-modellerne til at analysere p deres data om kunderne med stor sikker-hed vurdere, hvad deres kunder fr af skader. Inden for salg og marketing kan modellerne bruges til at analysere og forudsige forbruger-nes adfrd og kbemnstre. Musikbranchen bruger predictive analytics til at forudsige,

Nr data-analytikerne gr i gang med at analysere p store mngder data, bner fremtiden sig, og det bliver muligt at forudsige, hvordan den med stor sandsynlighed vil forme sig.Af Morten Steiniche | Foto iStockphoto

hvad folk har lyst til at lytte til. Bankerne bruger modellerne til at forudsige kundernes kredit-vrdighed. I trafikken forudsiger GPSen, hvor der vil vre flaskehalse, og i sundhedsvsenet bruges modellerne til at sige noget om, hvilke patienter der vil vre i farezonen for at udvikle bestemte sygdomme.

Tingenes internetMen t er at analysere p de data, der kom-mer af sig selv. Noget andet er at skabe helt nye data, sdan som ISS gr, nr de stter sensorer op. Det kaldes internet of things (tin-genes internet), og her er potentialet enormt.

En sensor i kleskabet giver dig besked, nr det er tid til at kbe mere mlk. En sensor i bilen gr dig opmrksom p, at du snart skal en tur p vrksted, da gearkassen snart vil g i stykker. Andre sensorer i bilen sender data af sted til dit forsikringsselskab, der til gengld kvitterer med en lavere pr-

mie, da de vurderer, at du formentlig vil kre uden skader de nste mange r.

Mange er for lngst begyndt at arbejde med tingenes internet. Danfoss har for ek-sempel sensorer p pumperne, der ved hjlp af stjafgivelser forudsiger, hvornr pumperne skal udskiftes. Og i nogle butikker sidder sensorer, der fortller leverandrerne, at der snart skal kres flere varer ud.

Analysen er afgrendeVed at bruge sensorer fr virksomheder som ISS adgang til en masse nyttig data. Men det nytter ikke at have alle disse informationer, hvis man ikke ogs bruger predictive analy-tics til at analysere p informationerne.

Hvad viser dataene om forbrugsmnstret, og hvordan kan vi bruge disse data til at g ind og ndre vores planlgning? Det ser vi p. Vi nsker jo ikke at komme til kunden og gre rent hver anden time, men vil hellere gre det, nr der er behov for det. Vi bruger predictive ana-lytics til at forudse, hvornr der er behov for, at vi kommer ud til dem, hvorved vi kan levere en endnu bedre service. Derfor er det et af vores strategiske forretningsomrder, siger Henrik Trepka fra ISS, der ud over hovedkontoret i Sborg ogs har opsat sensorer i bygningerne hos flere kunder i Holland og Sverige.

Predictive analytics vil blive brugt i de fleste brancher, hvor man har flere kunder, end man lige selv kan overskue. RASMUS PAGH, PROFESSOR, IT-UNIVERSITETET I KBENHAVN

Vi vil ret prcist kunne sige, hvor og hvornr der er behov for at f gjort rent. Dermed kan vi lave en meget bedre service-planlgning. HENRIK TREPKA, IT-DIREKTR FOR GROUP IT I ISS

Predictive analytics

D A T AK A N F O R U D S I G E F R E M T I D E N


Nystartede virksomheder har ikke altid rd til de strste kontorer p de dyreste adresser. Men skal man vlge lokaler efter adresse eller komfort? Resum har besgt to nye virksomheder, der laver forretninger fra en ydmyg klder.Af Sven Johannesen | Foto Lars Just

YDMYGHEDEN er en del af strategien

Et broget mnster af pletter tegner sig p de fugtige vgge, hvor pudset er drysset af. Og man bliver ikke just blndet af dagslyset

i den halvdunkle klder ved Sankt Hans Torv i Kbenhavn, hvor det digitale bureau Simple Matters og kaffefirmaet Coffeeship deler kontor. P de hjemmesnedkererede krydsfiner-borde str laptops og kaffeposer af den slags, som Coffeeship leverer. Strategisk placeret i midten af lokalet er Moccamasteren i fuld gang med at brygge firmaets friskristede kaffe til den lille flok entreprenrer, der er fordybet i arbejdet med at skaffe nye kunder og lse de opgaver, som allerede er i hus.

Ambitionerne er nemlig en del strre, end

hvad de ydmyge lokaler umiddelbart signale-rer. Virksomhedernes klderplacering har da ogs fet blandet modtagelse af kunder og samarbejdspartnere.

Vi har haft mange kunder, der er kommet herned og sagt, at det her er godt nok start up, fordi rummet har en r karakter og ikke er s stort, siger Mikkel Jakobsen, projektle-der i Simple Matters.

Udgiftseffektivt udtrykTremandsvirksomheden Simple Matters startede op i sommeren 2014 og har lavet hjemmesider, digitale lsninger og webbutik-ker for en lang rkke kunder, fra Kbenhavns Universitet til forskellige kunstnere og design-

forhandlere. Selv om mange af opgaverne hverves online, involverer et samarbejde ofte et eller flere fysiske kundemder i den trange klder. Og mens nogle kunder lige skal fordje de rustikke omgivelser, kan den slidte baggrund ogs give et mere rligt og udgiftseffektivt udtryk, forklarer Rasmus Boje fra Simple Matters.

Jeg tror, at en del af vores kunder fler, at hernede betaler de kun for det, de fr, men hvis de gr til et veletableret bureau i Indre By, betaler de for en dyr husleje, mbler og 30 ansatte, siger Rasmus Boje.

Ved nabobordet arbejder tomandsfirmaet Coffeeship p software til den onlinebutik, der er hjertet i deres firma, som leverer

Klderforretninger

NYSTARTEDE KLDERVIRKSOMHEDER


friskristede kaffebnner til virksomheder og private. Sknt firmaet er nyt, er der godt gang i ordrerne. Srligt mange private virksomhe-der er blevet hooked p kaffen, der leveres til dren senest to dage efter, at den er ristet.

Apple, Facebook og Just EatDer er jo en Steve Jobs-romantik ved at ligge i en klder og starte op med nogle andre, der laver noget af det samme. Det svarer lidt til folk, der starter i deres forldres garage. Der er jo mange eksempler p, at folk starter i det sm og s vokser sig store, siger Carl Emil Bregnhi.

Med Steve Jobs henviser han til Apples legendariske grundlgger, der startede Apple i garagen til sit barndomshjem i et parcel-huskvarter i Silicon Valley. Garagen er i dag blevet kategoriseret som bevaringsvrdig af det lokale byrd. Ogs andre succesrige virksomheder er startet i primitive lokaler. Mest kendt er mske Facebook, der blev grundlagt fra et kollegievrelse. Herhjemme blev millionforretningen Just Eat opstartet fra en klder i Kolding af den dengang 25-rige Jesper Buch.

For Simple Matters og Coffeeship er den slidte klder med til at skabe en underdog-mentalitet, der giver blod p tanden i forhold til at tage kampen op mod de mere etable-rede konkurrenter.

Der er helt sikkert en flelse af, at det er os mod de andre. Vi sidder jo med vores laptop i en klder og skal sls mod folk med mange flere ressourcer end os, siger Carl Emil Bregn-hi, den ene af to stiftere af Coffeeship.

(Sky)brud i romantikkenDet er dog ikke uden problemer at have base i en klder. Under sidste sommers skybrud endte lokalerne med at st under 25 centime-ter vand. Pludselig skulle ivrkstterne ikke koncentrere sig om deres forretning, men om at pumpe vandmasserne vk, smide mbler ud og installere affugtere.

P grund af de fysiske rammer bliver der heller ikke opbevaret kaffe i klderen. I stedet bliver Coffeeships bnner ristet og pakket p et risteri i Nordhavn, fr de bliver sendt ud. De to firmaer gr da ogs med strke overvejelser om, hvorvidt de burde skifte til mere etablerede rammer. For selv om mange kunder er begejstrede for de r rammer, kan de ogs signalere en midlertidighed, som kan afskrkke kunderne fra at indg i et lngere-varende forhold.

Nogle kunder kan have en fornemmelse af, at vi ikke er der om et halvt r, eller at det er noget, vi bare laver i vores fritid. Hvis vi rykkede videre til noget mere etableret, vil man kunne fjerne den frygt hos kunderne og give en strre en flelse af stabilitet. Det vil ikke ndre noget for os, men det kan give os et andet udtryk, siger Mikkel Jakobsen fra Simple Matters.

Flytte eller blive?Men faktisk er det ikke altid lykken for en succesfuld virksomhed at rykke fra primitive lokaler til mere etablerede forhold.

Der sker nogle ting, nr en virksomhed gr fra at vre pioner til at vre etableret. At flytte til et sted, der er bedre p papiret, kan

ogs flytte en virksomhed p en mde, s der gr noget drive tabt, siger professor Torben Bager, der er centerleder for Syddansk Universitets Institut for Entreprenrskab og Relationsledelse i Kolding.

Han tilfjer, at det er ganske branche-afhngigt, hvad der er de rigtige lokaler og den rigtige adresse for det enkelte firma. Nystartede virksomheder kan bedre klare sig med ydmyge lokaler, som ikke er specielt centralt placeret. Derimod er der strre krav til mere etablerede virksomheder.

For nogle virksomheder er det ligegyldigt, hvor de ligger. Men et advokatfirma, der vil noget, kan ikke ligge i en baggrd eller i et klderlokale. Det skal gerne udstrle soli-ditet, og at det kan betale en hj husleje og have fine malerier p vggene, siger Torben Bager.

I det hele taget er det ofte de mere tradi-tionelle brancher, der er fokuserede p lkre og centralt placerede kontorer.

Virksomheder som rederier, forsikrings-selskaber, banker og advokater er jo big business. Det er de tunge drenge, som gerne vil markere sig ved at holde til i centrum og gerne i gamle paler, der udstrler magt. Men der er jo ogs en praktisk begrundelse i en sdan placering, fordi man s er tt p sine gamle kontakter og de klassiske magt-centre, siger Torben Bager.

Et centralt placeret kontor med hjt til loftet, parketgulve og designermbler str dog ikke srligt hjt p de to klderfirmaers nskeliste.

Jeg ville ikke synes, at det var lige s sjovt. Det er jo ikke, fordi der er noget galt med parketgulve, men vi risikerer, at det hele kommer til at handle mere om indretning end om forretning. Vi vil hellere bruge penge p at investere i udviklingen af vores firma end p at kbe Wegner-stole, siger Carl Emil Bregnhi.

Klderforretninger

Nogle kunder kan have en fornemmelse af, at vi ikke er der om et halvt r, eller at det er noget, vi bare laver i vores fritid. MIKKEL JAKOBSEN, PROJEKTLEDER I SIMPLE MATTERS

OM SIMPLE MATTERS OG COFFEESHIP

Simple Matters er et digitalt bureau, der laver weblsninger som design, strategi, kommunikation og udvik-ling. Herudover sstter de egne produkter med fokus p at gre net-tet smartere for brugerne via open data og big data.

Coffeeship er en online kaffeservice, der slger friskristet kaffe per abon-nement. Kaffen ristes og pakkes p et mikroristeri i Kbenhavns Nord-havn to gange om mneden.

Coffeeship og Simple Matters hygger sammen i deres klderlokale p Nrrebro i Kbenhavn.


Tendenser: Mad

HVORFOR RYGER VI MED P MRKELIGE

MAD-TRENDS?Hvis du ogs er begyndt at spise stenalderkost eller holdt op med at koge dine grntsager, drmmer du formentlig mere om et sundt liv end om at se godt ud p Facebook. Mad-mode handler i dag nemlig

mere om sundhed end om iscenesttelse.Af Elisabeth Lykke Nielsen | Foto iStockphoto


Tendenser: Mad

Snart er det r grntsager, snart er det rdt kd og brd uden mel. Tv, blade og sociale medier bug-ner med bud p, hvad der er det rigtige at spise, og madmoden

skifter i et stadigt stigende tempo. Men hvorfor egentlig?

De mange madtrends kommer af fire ting: jagten p sundhed, behovet for at optimere sig selv, trangen til anerkendelse samt lysten til at prve noget nyt, siger sociolog og frem-tidsforsker Birthe Linddal, der blandt andet forsker i danskernes madvaner.

Iflge Birthe Lindahl spiller isr nsket om en sund krop, der fungerer optimalt ind p vores villighed til at hoppe med p forskel-lige madtrends. Vi spiser simpelthen for at f adgang til et godt liv med hjt fysisk velbefin-dende og masser af psykisk overskud.

Gennem de seneste 10 r er der foreget en intensiv forskning i fdevarernes pvirkning af kroppen, og det er den viden, der viser sig i praksis som madmode.

Nr mange for eksempel begynder at spi-se rawfood, er det et tegn p, at danskernes

dit ligesom resten af samfundet er under for-andring. Man piller de ikke-sunde rvarer ud og erstatter dem med sundere alternativer, siger Birthe Lindahl.

Se min smukke kageTrangen til anerkendelse er et andet vigtigt pa-rameter. Her spiller de sociale medier en vigtig rolle, for her kan vi hurtigt hste anerkendelse for en lkker cupcake, vi har bagt, eller en far-verig salat, vi lige har rystet sammen og kan uploade et pralebillede af. nsket om aner-kendelse er dog meget ldre end Facebook og Instagram.

Frhen gjorde man sig ogs umage, nr man skulle have gster til middag, og en hus-mor var stolt, nr hun kunne sige, at hun ikke inviterede folk p bagvrk, som ikke var bagt p smr. S det er der ikke noget nyt i, siger Birthe Lindahl.

Ogs menneskets indbyggede lyst til at prve noget nyt medvirker til, at mad-dillerne opstr, dr hen igen og bliver aflst af nye.

Fornyelse er en del af den dynamik, der gr livet vrd at leve. I den succesrige tidsnd skal man vre ben, dynamisk og villig til at prve noget nyt. Man vil gerne have noget at byde p i samvret med andre mennesker, fortller Birthe Linddal.

Alle vil vre sundeLigesom med al anden mode har mad-dillerne ogs deres egen livscyklus. I starten er det de f, der hopper med p vognen. Og det er ikke ndvendigvis de rigeste, selv om en del af den nye madmode kan vre en ret dyr fornjelse. 800 gram ndder i en kage er for eksempel temmelig bekosteligt, men vi har generelt fet mange penge mellem hnderne, s det er ikke her, grnsen mellem first movers og de brede masser gr.

De, der frst introducerer de nye fdeva-rediller, er frst og fremmest mennesker med kulturel kapital, det vil sige folk, som forholder sig kritisk til samfundet, tager stilling til, hvad de spiser, og flger med i den nyeste forsk-ning inden for sundhed. Ofte er det kvinder, der samler en ny trend op, fordi det ogs er dem, der fler det strste behov for at optime-re kroppen gennem en opgraderet, sundere kost, siger Birthe Linddal.

Senere breder trenden sig og bliver main-stream. Det ser vi for eksempel, nr butiksk-der som 7-Eleven begynder at slge protein-salater, rawfoodbarer, grd og friskpresset

grapejuice. I det hele taget mrker man ty-deligt massernes overtagelse af madtrends i fdevareproduktionen og dagligvarebranchen.

En af de vigtigste tendenser i danskernes fdevareforbrug de seneste 10 r er den sti-gende bevidsthed om sundhed, siger infor-mationsdirektr hos Coop Jens Juul Nielsen.

Det viser sig blandt andet gennem en for-dobling i salget af fuldkornsprodukter inden for de seneste 10 r, en eksplosiv vkst i omst-ningen af friske og frosne br samt en kraf-tig stigning i salget af kologiske varer. Alene sidste r steg salget af kologiske varer med 10 procent, og tallet forventes at blive endnu hjere i 2015.

Tendensen betyder, at vi i hjere grad end tidligere konkurrerer p sunde varer, fortller Jens Juul Nielsen.

At sundere fdevarer og i det hele taget fdevarer af hj kvalitet vinder mere og mere indpas, er sidste efterrs salg af virksomhe-derne Meyers og Lgismose iflge Birthe Linddal et tydeligt bevis p.

Da Claus Meyer i sin tid grundlagde sit madimperium, var der mange, som spede, at det ville han aldrig komme til at tjene penge p. Det blev grundigt modbevist, da han i ef-terret solgte det til en kapitalfond (for et trecif-ret millionbelb, red.), siger hun.

TRE POPULRE

MADTRENDS

LCHFSt for Low Carb High Fat og betyder f kul-hydrater, men meget fedt. Ogs her glder

det om at undg de stivelsesholdige

fdevarer som brd, kartofler og ris, men

samtidig spise meget af det gode fedt fra

planter. LCHF menes at stamme fra USA.

StenalderkostKaldes ogs palo og bestr af hoved-

sageligt kd og grnt-sager og stort set

ingen stivelse. Kosten hvdes i grove trk

at svare til, hvad men-nesket spiste i stenal-deren. Herhjemme er palokostens mest

fremtrdende fortaler stjernekokken Thomas Rode

Andersen.

RawfoodEr en form for

rkostdit, som gr ud p, at maden ikke bliver opvarmet hjere end til 42 grader. Af samme grund indgr

der ikke mange animalske produkter i kosten, om overhove-det nogen. Der er ikke

mange mennesker, som lever udeluk-kende af rawfood, men friskpressede

juicer, rkostsalater og rawfoodkager er efter-

hnden populre.

De mange madtrends kommer af fire ting: jagten p sundhed, behovet for at optimere sig selv, trangen til anerkendelse samt lysten til at prve noget nyt. BIRTHE LINDDAL, SOCIOLOG OG FREMTIDSFORSKER

Kild

er: m

adba

nditt

en.d

k, p

aleo

-kos

t.dk,

raab

ar.d

k og

Birt

he L

indd

ahl


Jeg elsker fornemmelsen af et lkkert cockpitBoligstylist Louise Dorph-Petersen er vild med biler, som har temperament og lkkert interir. For hende er en bil som en ven og den skal naturligvis have et navn!Af Elisabeth Hamerik Schwarz | Foto Aller Studio

Jeg har vel vret omkring seks-syv r gammel. En dag i fritidshjemmet ld der

pludselig en hjlydt dytten uden-for, og der holdt min far og mor i en splinterny, skriggul Citron Dijana. Jeg kan stadig huske duften. Jeg var bare s ovenud lykkelig og forelsket i den bil, og jeg havde lidt den der fornem-melse af, at nu er vi blevet voksne alle sammen.

Sdan fortller boligstylist Louise Dorph-Petersen om den dag, hendes familie fik bil.

P det tidspunkt stod en bil for hende som det mest ekstravagante transportmiddel, man kunne eje i modstning til forldrenes gamle Nimbus-motorcykel med sidevogn, som hun var vant til at blive fragtet rundt i. Her sad hun sammen med sin sster og al bagagen, nr familien tog i kolonihaven.

Det var lidt koldt og meget vdt, husker Louise Dorph-Petersen.

Duften af ny bilSiden Citronen har hun vret

forelsket mange gange, for der har altid vret mindst n bil i Louise Dorph-Petersens liv.

Den frste bil, hun selv kbte, var en gammel Ford Escort. Da hun senere blev gift med sin frste mand, havde han en Audi stationcar, og parret supplerede op med en Audi A4 cabriolet. Da stationcaren blev solgt nogle r senere, kbte han sig en Mase-rati Quattroporte.

Vi var virkelig godt krende. Jeg fik den samme krlighed til Maseratien, som jeg havde til Citronen: Hold da kft, hvor er

det vildt, det her! ler hun.I dag krer hun Alfa Romeo

Giulietta en designmssig lkkerbisken med sydlandsk temperament og god humor: Den er veloplagt, kvik, hurtig, frisk og ikke ret selvhjtidelig. Desuden dufter den dejligt, hvilket er et plus, for siden den dag, Citronen kom ind i Louise Dorph-Petersens liv, har hun haft en srlig veneration for duften af ny bil.

Faktisk har jeg en parfume, der minder lidt om ny bil: Clean Warm Cotton. Den har en lille

Louise Dorph-Petersen elsker sin design-mssige lkkerbisken af en Alfa Romeo.

Tendenser: Motor


1 Lft din arbejdspladsVi knokler mange timer foran skrmen, og laptops fylder mere og mere i vores arbejdsliv. Det er bare sjldent ergonomisk srligt korrekte arbejdsstillinger, vi sidder i. Med en laptop-stander bliver ryggen lidt mere rank, og den her fra Griffin er en af de pnere. Den er enkel, der sikres luft til den brbare computer, og skrmen bliver hvet, s nakken sknes p trods af adskillige timer foran skrmen. Laptop-holderen koster 399 kroner og kan kbes i Humac-butikker eller p humac.dk

2 Farvel, grimme ledninger Ledninger og stik gr ikke

kontormiljet videre smukt, og er du virkelig ramt af ormegrd, kan du endda risikere at falde i en vildfaren ledning! Det glder om at pakke alt det grimme vk, meget gerne i en elegant boks. Denne praktiske CableBox er bde en brandsikker og frisk lsning til kontoret. Den findes i to strrelser og mange farver. Prisen er fra 189-289 kroner, og den kan kbes p designgrotten.dk

3 Pen til iPad Det er fantastisk at kunne

lade den tunge computer blive p kontoret og tage en tablet med til mder og p konferencer i stedet. Det kan dog hurtigt blive en kluntet affre at skrive noter p en touchskrm. I stedet for et eksternt tastatur kan du bruge en digital kuglepen en stylus. Wacom har lavet en i samme handy strrelse som en normal kuglepen, som kan bruges til den slags skriblerier, du normalt laver p en notesblok. Bamboo Stylus Fineline koster 570 kroner og kan kbes p wacom.com

3 TIPS

TIL EN MERE EFFEKTIV ARBEJDSDAG

Christiane Vejl str bag Elektronista.dk, hun har sit eget ra-dioprogram p Ra-dio24syv, og s er hun en af Danmarks frende eksperter og en hyppigt brugt foredragsholder, nr det glder digitale trends og den teknologiske fremtid lige rundt om hjrnet.

Tendenser: Gadgets

snert af den duft, mine forldres Citron havde, da vi fik den, fortller hun.

Racer Sussi og Lille FieNr Louise Dorph-Petersen taler om sin bil, kunne man f indtryk af, at der er tale om en nr veninde. Det er ikke helt skudt ved siden af.

Jeg har altid givet miner biler sjl, og de har fet et navn. Min Ford Escort hed Racer Sussi, og Giuliettaen hedder Lille Fie. Jeg har ogs altid behandlet dem pnt. Frst og fremmest fordi de skal passe p mig. Jeg krer meget gennem mit arbejde, s det er vigtigt for mig at have en plidelig og rummelig bil med plads til alt det udstyr, jeg krer rundt med, forklarer Louise Dorph-Petersen.

Rummelighed er dog ikke nok. En bil skal nemlig bde have et frkt udseende, lkkert interir og et anstndigt antal hestekrfter under hjelmen, hvis den vil gre sig forhbninger om at blive bil i Louise Dorph-Petersens garage.

Der skal vre tnkt over designet, og den skal kunne noget, nr jeg kigger p den. Den m ikke bare st og vre snusfornuftig det gider jeg ikke. Men selvflgelig er der ogs noget konomi i det, indrmmer boligstylisten med hang til biler.

Noget af det, jeg elsker allermest ved Lille Fie, er instrumentbrttet. Jeg elsker instrumentbrtter! Alfa Romeo har lkre, runde skiver, sm, fine knapper og slvkanter rundt om speedometeret. Uhm alts, jeg kan lide fornemmelsen af et lkkert cockpit, siger Louise Dorph-Petersen henfrt.

Tysk traktorIndimellem lner hun dog ogs

gemalen Jes Dorph-Petersens BMW med dieselmotor og tysk pondus. Det er bare ikke det samme.

Selvflgelig er det en dyr og flot bil, men der gr bare lidt traktor i den. Det er mere transport, end det er lir, og s er den bare s fornuftig, siger hun i forsget p at beskrive forskellen p en Alfa Romeo og en BMW som to kvalitetsprodukter, det ene med en topping af ekstrava-gance og forklelse for jet:

Det er ligesom, nr der flger et lille vedhng i guld med den nye, lkre skindtaske, jeg har kbt mig. Samtidig er der ogs mere frkhed og humor over italienske biler. De er ikke s se-rise som de tyske, mener hun.

At vlge den rigtige bilOm kort tid skilles Louise Dorph-Petersen og Lille Fies veje. Det sker, nr leasingkontrakten udlber og helt sikkert efterla-der et savn efter den smukke, frkke og trofaste veninde. Men et nyt venskab er mske p vej til at opst:

Egentlig ville jeg gerne fortstte med Alfa Romeo, nr leasingkontrakten udlber, men jeg er kommet i tvivl. Faktisk har jeg vret ude og kigge p en anden italiener en Fiat 500X. Den er bde frk og cool p samme tid, men den har helt klart designmssig kant. Og s er den stor, hvilket passer mig fint, fortller hun om sin mske kommende transport-veninde.

Om venskabet bliver til noget, vil tiden vise, for nu skal Louise Dorph-Petersen lige mrke efter, om hun og Fiat 500X kan blive et makkerpar. Valget af den rigtige bil m nemlig hverken vre tilfldigt eller ligegyldigt.

Louise Dorph-Petersen Fdt 1970. Interir- og boligstylist og ejer

af universet louisedorph.dk Fast boligekspert p

Gomorgen Danmark. Tidligere chefredaktr for

Bolig Magasinet. Gift med tv-vrt Jes Dorph-

Petersen og mor til fire samt bonusmor til en dreng.

Min Ford Escort hed Racer Sussi, og Giuliettaen hedder Lille Fie. Louise Dorph-Petersen, boligstylist


Markedsudvikling

Status p den konomiske udviklingEfter et turbulent 2014 flger et 2015 med ujvn vkst, hvor USA og Europa trkker i hver sin retning, og emerging mar-kets-universet kmper med strukturelle udfordringer.

negative signaler, der begyndte at strmme ind fra euroomrdet. En vsentlig rsag hertil var krisen i Ukraine og Rusland, hvor de sanktioner, der blev indfrt over for Rusland, viste sig som et tvegget svrd, der blandt andet ramte den tyske konomi hrdt. Den konomiske opbremsning kan dog forment-lig ikke alene tilskrives dette forhold, men ogs de fortsat strukturelle udfordringer, som flere af euro-landene stadig str overfor. Isr Frankrigs og Italiens konomier lider under manglende reformer, og begge lande stagnerede, allerede fr sanktionerne over for Rusland for alvor begyndte at spille ind. Hertil kom, at inflationen fortsatte med at falde, kreditvksten var svag, og den ko-nomiske vkst var ikke strk nok til at gre

et alvorligt indhug i ledighedsken.Isr den stigende trussel om deflation

betd, at Den Europiske Centralbank (ECB) mtte trkke i arbejdstjet. Ren-terne blev sat ned, og banken igangsatte andre former for stimulans i et forsg p at trkke op i den konomiske aktivitet. De nye tiltag mangler dog fortsat at vise deres effekt, som indtil videre har vret mest tydelig i en relativ markant svkkelse af den flleseuropiske valuta over for den amerikanske dollar. Det skyldes dog nok isr, at der stadig er en stor risiko for, at euroomrdet bliver fanget i en deflations-flde, som gede forventningerne til, at ECB vil indfre et mere bredt opkbspro-gram af statsobligationer.

2014 blev endnu et turbulent r, prget af geopolitiske udfordringer, konomiske svaghedstegn i flere dele af verden samt et massivt fald i

olieprisen. Trods lidt indledende turbulens p de skaldte emerging markets begyndte ret ellers p den optimistiske side med tegn p, at euroomrdet havde lagt den vrste ko-nomiske krise bag sig. USAs konomi viste strkere takter trods nogle vejrrelaterede ud-fordringer, og de finansielle markeder havde reageret med ro p, at den amerikanske centralbank (FED) var begyndt at neddrosle sine opkb af obligationer.

I Kina s myndighederne ud til at have nogenlunde styr p arbejdet med at sikre en mere holdbar konomisk vkst, og ogs dansk konomi viste sig fra en mere positiv side, hvor der blandt andet blev skabt ar-bejdspladser i et overraskende strkt tempo.

De positive forventninger fra rsskiftet begyndte dog at mde modstand, i takt med at ret skred frem, hvor den konomiske di-vergens mellem USA og resten af verden blev mere og mere tydelig. Sledes var USA (til dels sammen med Storbritannien) det eneste land, der oplevede en meningsfuld fremgang i konomien og p arbejdsmarkedet. Modsat gik opsvinget i euroomrdet i st, fr det for alvor kom i gang, den kinesiske konomi bremsede mere op end antaget, og Japans konomi faldt tilbage i recession, blandt an-det trukket af den momsforhjelse, der trdte i kraft i forret.

Kolde vinde over eurolandEn af rets store skuffelser var de mere

Aktieindeks

2010 2011 2012 2013 2014 2015

250

200

150

100

50

0

Danmark Europa Fjernsten Latinamerika Nordamerika Verden


MarkedsudviklingMarkedsudvikling


Styrtdyk i olieprisenEn af rets helt store overraskelser var dog isr det fald, vi oplevede i olieprisen, som siden sommerferien er blevet tt ved halveret. Stigende produktion af olie i USA kombineret med svagere eftersprgsel som flge af opbremsningen i den globale konomi er formentlig en af hovedforklaringerne p det mar-kante prisfald. P den ene side gav de faldende energipriser anledning til optimisme p vkstfronten, da de virker som en skattelet-telse for forbrugere og virksomheder i store dele af verden. Modsat gede det ogs presset nedad p inflationen og gav anledning til tm-mermnd i flere af de olieproduceren-de lande, hvor blandt andet Rusland blev skubbet dybere ned i det konomiske morads.

Afmatningen og deflationstruslen i euro-omrdet samt en opblusning af gldskrisen i Grkenland sidst p ret, usikkerhed om de kinesiske myndigheders evne til at undg en hrd landing, samt udsigten til, at FED m-

ske str p nippet til at hve renterne, medfrte at udviklingen p aktiemar-

kederne blev en del mere turbulent isr i lbet af andet halvr 2014.

Centralbankerne rundtomkring i verden viste dog en hj

grad af forpligtigelse i at fastholde en ultralempe-

lig pengepolitik, som lagde en vis hnd un-der aktiemarkederne, omend afkastet i 2014 endte mere afdmpet, end hvad ret fr bd p.

Forsigtige forventninger

til 2015Vi har taget hul p et

nyt r, hvor forhbnin-gerne om, at den globale

konomi vil vokse i et lidt strkere tempo, stadig er til stede. Der er dog udsigt til, at op-svinget vil vre moderat, ujvnt og behftet med betydelige risici, hvor vksten i bde de udviklede konomier og i emerging markets overordnet set fortsat vil vre afdmpet i forhold til den fremgang, vi s fr den store krise i 2008/2009.

Mange af de faktorer, der begrnsede den globale vkst i 2014, er stadig intakte. I flere af de udviklede konomier, isr i euroomrdet, vil den fortsat store offentlige og private gld, hj ledighed, vanskelige kre-ditbetingelser som flge af nye reguleringer, samt en betydelig grad af usikkerhed fra den geopolitiske front virke som en dmper p muligheden for et strkere konomisk op-sving. Til gengld kan den kraftigt faldende oliepris medvirke til at trkke mere gang i den konomiske aktivitet end ventet, hvis de forbliver p nuvrende niveauer.

De mest positive forventninger er knyttet til udviklingen i USA, hvor et selvbrende konomisk opsving stadig ser ud til at vre p sporet. Fortsat lempelig pengepolitik, et reduceret negativt trk fra finanspolitikken samt sunde balancer i husholdningssekto-ren giver sledes gunstige signaler for isr udviklingen p arbejdsmarkedet. Det er dog stadig et bent sprgsml, om USA kan vre immun over for de svagere konomi-ske signaler fra resten af verden samt den ventede fortsatte styrkelse af dollaren. Et helt stort tema bliver ogs, at vi formentlig er tt ved en skillevej for pengepolitikken, hvor den hastigt faldende ledighed retter fokus mod, hvornr centralbanken begynder at stte

Oliepris

Markedsudvikling

Mange af de faktorer, der be-grnsede den globale vkst

i 2014, er stadig intakte.


Markedsudvikling

renten i vejret. Tidligere renteforhjelser end p.t. ventet i markederne, som vi ser en vis sandsynlighed for, kan sledes meget vel fre til modsatrettede reaktioner p de finansielle markeder med afledte negative effekter p realkonomien.

Rusland og Grkenland giver uroI den modsatte retning trkker udviklingen i euroomrdet, hvor de konomiske ngletal trods en vis stabilisering stadig ikke indikerer, at vi str over for strkere konomisk vkst. Spndingerne over for Rusland vil formentlig stadig lgge en dmper p stemningen blandt forbrugere og virksomheder, og en ny eskalering af krisen kan meget vel vre det str, der kaster konomien fra stagnation til recession.

P den korte bane er der ogs en betydelig risiko for, at vi kan se en opblom-string af gldskrisen i forbindelse med den politiske uro i Grkenland, hvor det tidlige

parlamentsvalg skaber usikkerhed om landets fortsatte medlemskab af eurosamarbejdet. Den svagere euro, lavere oliepris samt tegn p, at lneaktiviteten ikke lngere falder i samme tempo kan dog forhbentlig sikre, at euroomrdet ikke igen rammes af recession, men der er i bedste fald fortsat kun udsigt til meget begrnset konomisk vkst.

Det betyder ogs, at risikoen for deflation ikke forsvinder lige med det samme. Den lave oliepris betyder, at verden str over for en periode med meget lav inflation og i nogle tilflde deflation, som det er tilfldet i euro-zonen. Dette vil efter al sandsynlighed udlse et massivt opkb af statsobligationer fra Den Europiske Centralbanks side, mens de i Japan kan udlse en yderligere ekspansion i det allerede igangvrende obligationsopkb. Formlet er mere eller mindre eksplicit at svkke landenes respektive valutaer, afvrge deflation og skabe konomisk vkst.

Der er dog allerede oparbejdet store forventninger til, at ECB vil pbegynde opkb

af statsobligationer. Skuffelser fra central-bankens side med hensyn til timingen eller strrelsen af et sdant opkbsprogram, for eksempel som flge af den store tyske modstand mod dette, kan sledes ogs fre til get turbulens p de finansielle markeder og ramme den konomiske vkst. Endvidere er det ogs fortsat usikkert, hvor stor effekt eventuelle opkb af statsobligationer vil have p den realkonomiske aktivitet, i en situation hvor obligationsrenterne allerede er rekord-lave.

Divergens mellem USA og EuropaKombinationen af lave energipriser og lave fi-nansieringsomkostninger vil vre vkstfrem-mende. Husholdninger har mrkbart flere penge til forbrug, hvilket skulle komme detail-sektoren til gode og erhvervslivet/industrien nyder i hj grad godt af de lavere energipriser svel som finansieringsomkostninger.

Et vsentligt tema bliver ogs fortsat


udviklingen i den kinesiske konomi, hvor myndighederne fortsat kmper med at dmme op for den kraftige likviditetsvkst og begrnse gldsopbygningen i de lokale myndigheder, samtidig med at den konomi-ske vkst ikke m bremse for hrdt op.

I det hele taget kmper emerging mar-kets-universet med strukturelle udfordringer, som betyder, at de ikke vil bidrage i samme grad til den samlede globale konomiske aktivitet, som tilfldet har vret det gennem de seneste mange r.

2015 ser sledes ud til at blive et r, som vil understrege divergensen mellem euro-

omrdets og USAs konomi og pengepolitik. Lave oliepriser, en reduktion i de geopolitiske spndinger samt fortsat lave renter kan forh-bentligt medvirke til, at den globale konomi undgr en yderligere konomisk opbremsning, men der er bestemt en del risici at tage hjde for, nr man skal trffe sine investeringsbe-slutninger, hvor vi venter en fortsttelse af den mere volatile udvikling p aktiemarkederne, som vi s i den sidste del af 2014. Med posi-tive aktieafkast ikke helt p niveau med de flotte afkast for 2014, men dog afkast mellem 5 og 15% og med stor variation mellem de forskellige geografiske regioner.

Helt overordnet forventer vi, at det negative syn p emerging markets gradvist vil mildnes, i takt med at energipriserne stabi-liseres og efterflgende retter sig. Vi forventer, at emerging markets-obligationer i 2015 kan levere et afkast i omegnen af 5%. Forventnin-gen bygger p kun begrnsede rentestig-ninger i USA og en fortsat aktiv udnyttelse af skiftende investeringstemaer i svel lokale ob-ligationsmarkeder som obligationer udstedt i dollar og euro.

10-rig renteudvikling

Markedsudvikling

Rente Spnd


Din formuefordeling

P handelsinvest.dk under punktet Fr du investerer har vi

flere konkrete portefljeforslag tilpasset forskellige risikoprofiler

og tidshorisonter.

InvesteringsforslagAfdeling

FjernstenFondskode1599445Andel

8,00%Investeringsforslag til en investor med mellemlang tids-horisont og neutral risikoprofil. Handelsinvest Verden kan erstatte de vrige aktieafdelinger under et.

Afdeling

Danske ObligationerFondskode 6004008Andel

38,89%

Din formuefordelingGode rd om valg af investeringer.

En investeringsporteflje bestr typisk af forskellige aktivklasser, og i bagklogskabens klare lys kan man altid se, hvad der havde vret den

optimale investering. Det er sjldent s let at se, nr investeringerne skal vlges.

Af hensyn til risikospredningen er vores porteflje en blanding af aktier og obligationer, og andet halvr 2014 gav et afkast p godt 4%. Det var srligt afdelingerne Verden, Nordame-rika og Fjernsten, der alle med tocifrede afkast bidrog mest positivt, mens Danske Obligationer med en andel p knap 40% af portefljen kun bidrog med 0,9%.

Set over hele ret har portefljen i 2014 givet et afkast p 10,6%.

Der ndres lidt i sammenstningen af portefljen for frste halvr 2015. Handelsin-vest Fjernsten ges til 8%, og Handelsinvest Nordamerika snkes til 4%, mens forde-lingen 50-50 mellem aktier og obligationer bibeholdes.

Efter et 2014, hvor aktierne steg mere end obligationerne, kan du overveje en tilpasning af din porteflje, da aktieandelen som en konsekvens af de stigende kurser i dag udgr en strre andel af portefljen.

Afdeling

HjrentelandeFondskode 6001491Andel

5,56%Afdeling

VirksomhedsobligationerFondskode 6026206Andel

5,56%

Afdeling

NordamerikaFondskode 6015921Andel

4,00%

Afdeling VerdenFondskode 1015729Andel

25,50%

Afdeling DanmarkFondskode 1023276Andel

12,50%

Afkastet p denne porteflje har vret

2010 2011 2012 2013 2014

Afkast 12,8% -2,9% 14,3% 12,8% 10,6%


Ngletal

AFDELING2014 2013 2012 2011 2010 3 r 5 r 7 r 10 r

Afkast Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Afkast Afkast Afkast

Obligationer

Danske Obligationer 4,4 0,8 0,6 4,6 0,6 6,8 0,7 4,2 0,9 10,0 22,6 33,8

Hjrentelande 3,3 -9,9 1,3 15,0 1,3 4,3 1,7 11,5 1,6 7,1 24,4 34,1

Virksomhedsobligationer 5,2 0,8 1,2 6,4 1,3 1,0* 0,1* 12,7

Aktier

Verden 17,0 7,0 1,6 27,1 1,7 -9,1 2,0 25,1 2,0 59,0 81,0 32,8 66,0

Europa 4,4 14,9 1,9 22,3 1,9 -8,6 2,2 14,5 2,2 46,7 53,6 9,1 60,8

Nordamerika 15,2 33,4 1,5 15,5 1,7 -2,4 2,0 25,1 2,0 77,4 116,7

Fjernsten 17,3 4,2 1,8 21,0 2,0 -16,1 2,3 22,6 2,4 47,9 52,1 24,2 80,6

Norden 9,1 19,4 1,9 21,6 2,0 -19,6 2,1 33,6 2,1 58,4 70,1 34,7

Danmark 17,3 41,9 1,4 25,5 1,6 -18,4 2,0 32,7 2,0 108,9 126,1 74,1 238,0

Latinamerika -2,1 -17,8 2,2 21,2 2,1 -20,9 2,3 28,3 2,1 -2,4 -0,9

Kina 19,2 -0,1 2,1 15,6 2,2 -18,9 2,3 13,2 2,1 37,6 26,2 -4,6 192,7

Medlemmernes afkast

* Afkastene/omkostningerne er de faktisk opnede/afholdte i perioden fra stiftelsesdatoen til statustidspunktet.Note: Alle afkast er opgjort efter omkostninger.

Du kan let og hurtigt blive opdateret p de enkelte afdelinger p hjemmesiden

handelsinvest.dk. Her kan du se kurser og afkast, ligesom

du kan lse portefljemanagernes aktuelle kommentarer til udv

resume feb 2015

Documents

bedste investering eliteroer

strkt side

undergrunden side

bedste bud

nye firmaer

handelsinvest ptager

bedste gadgets til kontoret

alfa romeo side