resume aug2014 www

Handelsinvest

August 2014

Resumé

Vin

De nye nichevine er østlige og danskeside 20

MarkedsudVikling

Status på den globale økonomiside 24

Big data

Dine spor på internet-tet bliver flittigt brugtside 10

flash trading

Lynhandlerne skaber debat på aktiemarkederside 16

Handelsinvest

Indien ændrer

kurs

teMa

side 6

Faneblad

3 Leder

4 Noter

6 Indien satser på flere job og mindre bureaukrati Med en ny premierminister i spidsen for Indien forventer erhvervslivet i Danmark, at der bliver sat ind mod kor-ruption og skabt flere arbejdspladser i landet, som er præget af både massiv fattigdom og hastig vækst.

10 Datarevolutionen skyller ind over os Alle dine klik på nettet bliver registreret og bliver blandt andet brugt til at forudse epidemier og lave hitserier til tv. Vi dykker ned i det enorme hav af big data.

14 Unikke ferier hitterBo i favelaen i Brasilien, eller besøg forladte atomkraft-værker. Nicheturismen har kronede dage, for det er ikke længere nok for os at dyppe tæerne på Mallorca, når vi skal på ferie.

16 Flash trading rykker ved normerne Højfrekvenshandler på aktiemarkeder verden over har skabt debat – og i USA overvejer man helt at forbyde flash trading.

18 Danske navne på Hollywood-plaka-terne Det er blevet mere almindeligt at se navne som Mads Mikkelsen og Nikolaj Coster-Waldau på listen over skuespillere i amerikanske storfilm- og serier. Vi ser nærmere på, hvorfor danskerne er blevet eftertragtede i Hollywood.

20 Nyd en nichevinØsteuropæiske og danske druer er nogle af dem, som er blevet populære på vinmarkedet, fortæller anerkendt sommelier.

22 Biler og gadgetsDj og radiovært Le Gammeltoft fortæller om sin passion for biler, mens gadgetekspert Christiane Vejlø anbefaler apps og gadgets til pendlerturen.

24 Markedsudvikling

30 Medlemmernes afkast

31 Bubber: Min bedste investering

Resumé er en publikation for medlemmer af Investerings-foreningen Handelsinvest. Bladet udkommer to gange årligt i for-bindelse med hel- og halvårsrap-porter. Bladet er et supplement til foreningens årsrapport og giver et resumé af udviklingen i det forgangne halvår.

DistributionResumé sendes til alle navne-noterede medlemmer. Er der flere medlemmer i samme husstand, tilstræber vi at sende ét eksemplar af Resumé til husstanden. Ved spørgsmål vedrørende distribution er du velkommen til

at kontakte Handelsinvest, tlf. 97 12 33 55.

RedaktionLone Skiffard (ansv. redaktør) Aller Client Publishing:Maria Greve (redaktør)Christiane VejløSune GudmundssonMaria PræstMorten SteinicheElisabeth Hamerik

Redaktionen er afsluttet 14.07.2014

Art direction og produktionAller Client Publishing

IllustrationRasmus Juul, iStockphoto

FotoRune Lundø, All Over Press, iStockphoto

Tryk Reklametryk

Oplag 10.000

AnsvarsfraskrivelseOplysninger i dette materiale kan ikke betragtes som rådgivning vedrørende investeringer.

Medlemsbladet er ikke og må ikke opfattes som et tilbud eller opfor-dring til køb af investeringsbeviser i afdelinger af Investeringsfor-eningen Handelsinvest. Bladet kan ikke erstatte en individuel rådgivning af investor.

Handelsinvest påtager sig ikke noget ansvar i forhold til dispo-sitioner, der er foretaget i tillid til bladets indhold, og investor op-fordres til at søge rådgivning forud for enhver værdipapirinvestering. Oplysninger om de enkelte afde-lingers gældende prospekter samt senest offentliggjorte årsrapport eller halvårsrapport kan findes på handelsinvest.dk.

10

4 22

Indhold

14

6

2 resumé · august 2014

Kære investorMange kommentatorer og centralbanker har advaret om muligheden for en boble på ak-tiemarkedet, men det kan nu ikke ses i vores afkast for første halvår. Mellem 1,79% og 18,89% er de resultater, vi afleverer til vores investorer 30. juni.

At vi over en længere periode har leveret gode afkast, blev markeret tidligere på året. Én gang årligt kårer Morningstar de bedste investeringsforeninger inden for forskellige kategorier, og her var det glædeligt, at Nordamerika vandt i sin kategori. Danmark var igen i år i top-3, men måtte se sig slået på målstregen.

Det ligger bestyrelsen meget på sinde at varetage investorernes interesse. Finanstilsy-net afsluttede i foråret en større analyse ved-rørende omkostninger i danske investerings-foreninger og kom i den forbindelse med en liste over indsatsområder til bestyrelserne. Vi har heldigvis været i gang med flere af disse igennem flere år og vil i det kommende arbejde kigge nærmere på de andre forslag fra Finanstilsynets side. Vi ønsker at levere gode investeringsmuligheder til vores investorer.

Vi har i løbet af første halvår mærket et skifte i vores kunders præferencer. Flere

midler er nu investeret i aktier end i obligatio-ner. Dette til trods har vi faldende omkostnin-ger i første halvår sammenlignet med sidste år. Det ser vi som bevis for, at vi arbejder målrettet med denne opgave.

Første halvår har også budt på flere midler og flere investorer. Som altid er vi glade for den tillid, I dermed viser os, og vi skal nok passe på jeres penge.God læselyst!

Gert N.S. JensenBestyrelsesformand

Leder

resumé · august 2014 3

Noter

undersøgelse

DANSKe ARBeJDS-pLADSeR eR BLANDT De BeDSTe I eUROpA

VeRDeNS STøRSTe pOKeR-SITe SAT TIL SALG

Pokerstars.com er sat til salg og forventes at indbringe omkring fem milliarder dollars til Isai scheinberg og hans søn. den israelskfødte canadier har siden grundlæggel-sen af Pokerstars været sigtet for ulovling gambling af de amerikanske myndigheder, som arresterer ham i det øjeblik, han sætter fødderne på amerikansk jord. det er blandt andet på grund af den stående arrestordre, at Isai scheinberg ikke orker at drive pokersitet længere.

Det globale konsulentfirma Great Place to Work har spurgt nærmere ind til 2.330 virksomheder i 19 europæiske lande. 136 danske firmaer deltog i

undersøgelsen, og heraf lå 21 af dem placeret i toppen som nogle af de bedste arbejdspladser at være på, kun overgået af Tyskland med 23 topplaceringer. “Disse resultater kan give Danmark en

stærk konkurrencefordel, når det gælder om at tiltrække de bedste medarbejdere fra udlandet,” siger Ditte Vigsø, chef for den danske afdeling af Great Place to Work, ifølge Copenhagen Post. Blandt de flot placerede virksomheder er Beierholm og EnergiMidt, der rangerer som num-mer 9 og 10 i kategorien Large Workplaces in Europe 2014.

BLOGGeR TVINGeR BUDweISeR I KNæ

en amerikansk blogger og kvinde gift med en ølglad mand startede en underskriftsindsamling på nettet med det formål at få Budweiser til at afsløre ingredienserne i deres øl. det lykkedes, allerede inden at der var gået 24 timer. Kvinden havde læst, at der var fiskeblære i øllet, og den mis-tanke blev kun forstærket af, at Bud-weiser ikke skriver på dåserne, hvad øllet indeholder. Kvinden nåede at skaffe 44.000 underskrifter, før firmaet bag Budweiser gav op og offentlig-gjorde indholdet på den berømte øl. det er i øvrigt ikke første gang, at bloggeren, der kalder sig Food Babe, har fået en større virksomhed til at makke ret. Hun har for eksempel fået fastfoodkæden subway til at droppe en af deres brød-ingredienser. Og nej, der er ikke fiskeblære i en Budweiser, men ganske normale ingredienser som vand, byg, ris, gær og humle.

Kun Tyskland har flere gode arbejdspladser end danmark.det viser en undersøgelse lavet af great Place to Work.

TIL SALGenergiMidt rangerer som nr. 10 i great Place to Works undersøgelse.

Tesla, verdens førende elbilproducent, har besluttet sig for at gøre deres patenter til open source for at få konkurrenterne til at satse endnu mere aktivt på udviklingen af elbiler. Tesla har siden grundlæggelsen i 2003 i Californien opnået i hundredvis af patenter på komponenter til elbiler og især til de batterier, der skal sætte fart på bilerne.

“Jeg er ikke sikker på, at folk helt har forstået alvoren i det, der foregår nu (med den globale opvarmning, red.). Derfor er vi nødt til at tage affære. Det vil være alt for kortsigtet at holde de her ting (patenterne, red.) inden for vesten,” siger Elon Musk, CEO i Tesla Motors, om forklarin-gen på, at Tesla nu lægger patenterne ud til fri afbenyttelse.

LONDON HALeR IND på SILIcON VALLey

744.000 personer arbejder nu med it-teknologi i Tech City, londons svar på silicon Valley. dermed har london overhalet den californiske rival med omkring 50.000 ansatte. Joanna shields, der sidder i bestyrelsen for Tech City uK, siger til CnBC, at deres største udfordring er at skaffe talenter, da silicon Valley fortsat er en meget stærk magnet på folk med solide it-evner.

SåDAN BLIVeR DU eN BeDRe TALeR

Bill Clinton, tidligere præsident i usA og en af verdens bedste talere, er uhyre bevidst om, hvordan han bruger sproget, når han holder tale. Både det talte sprog, det usagte og kropssproget. Her er tre ting, du kan lære af Clinton.

1. læg pauser ind i sætningernedermed betoner du. Vigtigheden. Af. dine. Ord. Vær ikke bange for at holde pauser, når du holder tale. det er i pauserne, at dine ord brænder sig fast i dit publikum.

2. Brug hænderne til at gestikulere medVend håndfladerne mod dit publikum. det viser, at du er en åben person. når Clinton siger noget, der berører ham dybt, lægger han den ene hånd over brystet.

3. Tal med ansigtetIllustrer dine ord med dine ansigts-træk. smil. Blink med øjnene. løft hagen. Clinton kan endda finde på at bide sig selv let i læben, hvis han vil udtrykke frustration.

DANSKe KæDeR BOOMeR I UDLANDeT

Mens udenlandske kæder har det sværere i danmark, klarer flere og flere danske kæder sig rigtig godt i udlandet. Ifølge konsulenthuset retail Institute scandinavia skyldes det blandt andet, at danske virksomheder er gode til at lave strømlinede kon-cepter. Virksomheder som Bestseller, Jysk, ecco og netto har alle ambi-tiøse vækstplaner i udlandet. Også kæder som Tiger, søstrene grene og Joe & The Juice ekspanderer uden for landets grænser.

elBIler

TeSLA VIL HJæLpe KONKURReNTeRNe

ArBeJdsMIlJø

MeDITATION HJæLpeR FOLK MeD STORe eGOeR

Rick Rubin, en af verdens mest succesfulde musikproducere, bruger meditation, når han har superstjer-nerne i studiet. Superproduceren fortæller, at den største hindring for succesfulde mennesker er deres eget ego, og derfor bruger Rick Rubin sine erfaringer som mangeårig udøver af meditation i studiet.

“De har masser af folk omkring sig, der hele tiden fortæller dem, hvor fedt det hele er, og det er svært at gøre et bedre stykke arbejde i sådan en atmosfære,” siger Rubin. Han bruger meditation til at nedtone egoet og får derfor stjernerne til at sætte sig ned med lukkede øjne, før de går i gang med at indspille i studiet.

Rick Rubin har blandt andet produceret for Beastie Boys, Johnny Cash, Black Sabbath og Metallica.


Flere jobs

Flere investeringer

Mindre bureaukrati


Indien

DeN INDISKe eLeFANT æNDReR KURS

dansk erhvervsliv i Indien har store forhåbninger til landets nye premierminister, narendra Modi, der varsler et systemskifte i verdens største demokrati med skabelse af flere job og kamp mod korruption. Kritikere peger på, at Modis vækstdagsorden vil ske på bekostning af miljøet.Af Sune Gudmundsson | Foto iStockphoto

e spillede en central rolle i Indiens nyligt overstå-ede valgkamp. Valgets sejrherre, Narendra Modi, var til stede i højttalerne og på tv-skærmene ved landets talrige teboder med sin kampagne ‘En snak over en kop te’. Modi lovede den jævne inder, at han ville forandre Indien til det bedre – et budskab, der blev lige så populært som indernes chai og sikrede Modis hindunationalistiske parti Bharatiya Janata Party (BJP) en jordskredssejr.

Det traditionelt dominerende Kongresparti blev derimod slået til pindebrænde, og som det første parti i årtier sidder BJP nu på flertallet af pladserne i parlamentet.

Hvis Modi indfrier sine løfter fra valgkampen, vil den nye regering blandt andet skabe millioner af nye jobs, sikre en stabil elforsyning samt bekæmpe bureaukratiet og kor-ruptionen. Modi har skabt sig selv et omdømme som en økonomisk mirakelmager ud fra sin tid som ledende minister i delstaten Gujarat, hvor vækstraten længe har været over middel. Men Indiens nye stærke mand har sin sag for. Landet lider under en høj inflation, og væksten er skrumpet ind til det halve af, hvad den var for bare få år siden. Måske netop derfor har aktiemarkedet, ligesom vælgerne i Indien,

reageret med enorm tiltro til Modis evner – både op til Modis sejr, og efterfølgende er de indiske aktier steget betydeligt.

Billige ingeniørerHandelsrådgiver i Eksportrådet ved den danske ambassade i New Delhi Lars Christiansen ser med valget af Modi lyst på danske investeringer i Indien.

“Vi er glade for, at der er kommet en ny mandatstærk regering i Indien, og Modi har et godt forretningsmæssigt ry. Han er kommet ind, fordi han har fokus på vækst, good governance og løfter om at levere,” siger Lars Christiansen, som peger på, at den tidligere koalitionsregering i Indien var gået i politisk hårdknude.

Selv om Danmark i langt højere grad har investeret i Kina frem for Indien, er Indien formentlig det land med flest ansat-te i danske datterselskaber, påpeger Lars Christiansen. Han vurderer antallet af ansatte til at være omkring 200.000 for-delt over 120 danske selskaber, og det hænger blandt andet sammen med, at der er et stort udbud af højtuddannet og billig arbejdskraft i Indien. Selskaberne tæller blandt andet tunge spillere som Mærsk, FLSmidth, Danfoss, Novozymes, Vestas og Cowi, som alle har sat turbo på investeringerne i

IndIen


Indien

STADIG eT UDVIKLINGSLANDen ny rapport fra McKinsey global Institute vurderer, at 56 procent af alle indere, 680 millioner mennesker, ikke har råd til basale ting som mad, vand, bopæl og sundhedspleje.Indien rangerer som nummer 94 ud af 176 lande på Transparency Internationals Corruption Perceptions Index (2012). Indien modtog cirka 1,67 milliarder dollars i udviklingsbistand i 2012.Kilde: Time Magazine og den danske ambassade i Indien

Indien inden for de seneste par år.“Indien er helt klart et marked, der vil

vokse, for danske selskaber,” fastslår Lars Christiansen.

Og det er koncerndirektør Søren Holm Johansen i Rambøll helt enig i. Ingeniørvirk-somheden har været i Indien i snart 20 år, har omkring 1.000 ansatte og rådgiver hoved-sageligt om transport- og teleinfrastruktur i landet.

“Efter et par år med stilstand i udviklin-gen har vi stor tillid til, at den nye regering vil sætte mere fut i fejemøget,” siger Søren Holm Johansen, der inden for de næste to-tre år regner med, at Rambøll har 1.500-1.600 ansatte. Rambøll vil også udvide med indiske ingeniører, der skal rådgive om europæiske projekter.

“Indiske ingeniører er veluddannede og er efter lidt øvelse i stand til at lave projekter af samme kvalitet, som vi er i stand til at lave i Danmark. Og så er de altså væsentligt bil-ligere,” lyder begrundelsen.

Børnehaver er nyt investerings-områdeDet var blandt andet millioner af unge første-gangsvælgere, der gav Modi sin jordskreds-sejr, ved at stemme ud fra egne overbevisnin-ger frem for et nedarvet politisk tilhørsforhold.

Indiens nye generationer kræver forbed-rede levestandarder, uddanner sig, flytter fra land til by og bryder med klassiske familie-mønstre med flere generationer under samme tag. Det skaber nye mønstre af efterspørgsler på det indiske marked, fortæller Lisa Synning,

specialist i Indien-investeringer og forvalter af Handelsbankens Indien-fond. Lisa Synning har høje forventninger til det indiske marked, og hun forsøger at lægge investeringerne i det, som Handelsbanken vurderer, bliver de næste store forbrugstrend.

“50 procent af befolkningen er under 25 år, så det skaber mange nye familier. Samtidig vokser middelklassen, der sker en kraftig urbanisering. Og forbi man er flyttet fra sin hjemby, har man ikke længere bedste-forældrene til at passe børnene. Derfor er vi begyndt at investere i børnehaver,” siger Lisa Synning, der lige må gentage sig for Resu-més journalist.

“Ja nemlig, børnehaver. Det har aldrig tidligere været et behov, og det er stadig et lille marked, men der er en hastigt voksende efterspørgsel på tilbud, der klæder børnene godt på fra start til deres videre studier,” siger Lisa Synning og påpeger, at der ikke findes offentlige tilbud om børnepasning.

Frem for alt vækstForandringerne i Indien skyldes i høj grad udenlandsk indflydelse. Ravinder Kaur er lektor ved Københavns Universitet og netop ved at lægge sidste hånd på en bog om In-diens overgang fra at være et udviklingsland til at blive en magnet for udenlandske inve-steringer i samme kategori som Brasilien, Rusland og Kina.

Hun understreger, at nok har Modi skabt sig selv et omdømme som Indiens ven af er-hvervslivet ud fra sin tid som ledende minister i delstaten Gujarat, men traditionelt har del-staten haft større fremgang end gennemsnit-ligt i Indien, så æren kan ikke kun tilskrives ham. Men vækst er så vigtig for Modi, at den nye regering gerne vil se igennem fingre med miljøhensyn for fremgangens skyld.

“Regeringen har allerede bebudet, at miljø-godkendelser, der tager for lang tid, vil blive tilsidesat. For investorer er det her fantastiske nyheder. Indien ændrer sig, og nu, mere end nogensinde før, overgår investeringer alle andre hensyn,” siger Ravinder Kaur.

Modis fortid som ledende minister i Gujarat har også et mørkt kapitel, der skaber alvorlige ridser i glansbilledet af Indiens nye stærke mand.

I 2002 oplevede delstaten Gujarat gennem flere måneder en massakre på det muslim-ske mindretal i det hindudominerede land, og ifølge den internationale menneskeret-tighedsorganisation Human Rights Watch var hævntogtet planlagt i samarbejde med myndighederne og med Modis vidende. USA og EU reagerede ved at slå hånden af Modi rent diplomatisk. Modi er siden blevet frikendt i Indiens højesteret for at være medansvarlig for massakren, og i 2008 var Danmark blandt de første lande i EU til at genoptage de diplo-matiske forbindelser med Modi.

Modis sejr ser ud til at have rettet diplo-matiske krøller ud, og blandt andet USA har inviteret den nye premierminister på besøg. Den internationale politiske elite har valgt at lade fortiden ligge, og den nye leder af verdens tiendestørste økonomi har sine øjne rettet stift mod fremtiden.

“ Regeringen har allerede bebudet, at miljøgodken-delser, der tager for lang tid, vil blive tilsidesat. For investorer er det her fantastiske nyheder. In-dien ændrer sig, og nu, mere end nogensinde før, overgår investeringer alle andre hensyn.” RAVINDER KAUR, LEKTOR VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

Mærsk er en af de danske virksomheder, som investerer i det indiske marked.


Indien

spændinger mellem Indien og danmark over udleveringen af niels Holck gav for et par år siden problemer for danske virk-somheder i Indien. en biografaktuel dokumentar om våben-nedkastningen i Indien i 1995 putter salt i såret hos inderne.Af sune gudmundsson

Den nye danske dokumentarfilm ‘Våbensmuglingen’ risikerer at genåbne en dansk-indisk konflikt med mulige negative følger for danske investeringer. do-kumentaren beskriver dramaet om den i dag 53-årige

niels holck, der i december 1995 kastede fire tons våben ned over den indiske delstat Vestbangalen. holck ville forsyne be-vægelsen ananda Marga med våben, så de kunne forsvare sig mod gentagne angreb fra dødspatruljer med direkte forbindelse til den kommunistiske delstatsregering. holck slap ud af indien, men siden 1996 har der været et folkeligt retskrav om at få danskeren udleveret til strafforfølgelse. Og selv om den danske regering i 2010 gik med til udleveringen, fik niels holck året efter Østre landsrets ord for, at han ikke kan udleveres til indien på grund af risiko for at blive udsat for tortur.

Østre landsrets afgørelse kastede lange skygger over det diplomatiske forhold mellem danmark og indien. danske virk-somheder kom i klemme og blev straffet, ved at visumansøgnin-ger blev trukket i langdrag, hvilket saboterede arbejdsflowet.

eN SæRLIG VeNforretningsaftaler med den indiske stat var så godt som udeluk-ket, og daværende handelsminister Pia Olsen dyhr (sf) forkla-rede et stort dyk i danmarks eksport til indien i 2012 og starten af 2013 ved at henvise til niels holck-sagen.

i dag tyder meget på, at sagen er gået fra at være en juridisk såvel som sprængfarlig diplomatisk sag til at være et rent juri-disk anliggende. for to måneder siden blev to nye begæringer om udleveringen af niels holck sendt af sted på vegne af en indisk civilperson, hvilket fornyer hele sagen, forklarer indien-ekspert ved københavns universitet ravinder kaur.

“Men den politiske strid, som vi så i 2011, var en ren politisk beslutning taget af den daværende indiske regering. Modis nye regering kan ikke droppe den juridiske sag, men hans regering er endnu mere investeringsvenlig end den tidligere, så den har ingen interesse i at besværliggøre danske investeringer,” siger hun.

i et interview med Berlingske i maj forsikrede den danske am-bassadør i indien, freddy svane, at forholdet til Modi-regeringen er tiptop. hindustan times, en af indien største aviser, bragte også i maj en artikel, hvor premierminister Modi kalder danmark for en helt særlig “ven” af indien.

Og ifølge handelsrådgiver i eksportrådet ved den danske ambassade i new delhi lars Christiansen er problemerne med visumansøgninger helt forsvundet.

STOR, STøRRe, INDIeNnærmest uanset hvilken kategori man placerer Indien i, slår det de fleste andre lande, når det kommer til mængder.

DIpLOMATISK KRISe MeD INDIeN eR MåSKe FORTID

dokumentarfilmen "Våben-smuglingen" beskriver sagen, der skabte strid mellem dan-mark og Indien.

Kilde: Den danske ambassade i Indien

AreAl 3.287.260 km2. det gør Indien til det fjerdestørste land i verden.

BeFOlKnIngsTAl1,236 miliarder personer (2013)

sPrOgIndien har 18 officielle sprog. engelsk og hindi er de mest almindelige.

How are you?


Vi akkumulerer kæmpemæs-sige mængder af data, der

ikke bare giver helt ny viden om verden og menneskets adfærd, men også gør os i

stand til at forudsige fremti-den. Med big data står men-

neskeheden på tærsklen til et afgørende paradigmeskifte.

Af Morten Steiniche | Illustration Rasmus Juul

NU KOMMeR DeN VIRKeLIGe DATAReVOLUTION

Big data

Igamle dage – og det er indtil for ganske nylig – var det noget af en satsning, når en tv-station skulle lancere en ny serie. Selskabet producerede en pilot,

et prøveafsnit, som de derefter viste til et testpublikum. Men selv om de udvalgte seere vendte tommelfingeren opad, var det langtfra sikkert, at serien ville blive en succes. Da streaminggiganten Netflix smed 100 millioner dollars efter produktionen af en ny tv-serie, sprang de imidlertid piloten over. ‘House of Cards’ med Kevin Spacey i rollen som den hensynsløse politiker, der bliver præsident i De Forenede Stater, var nemlig forudset til at blive en kæmpe succes.

“Vi har det fulde indblik i Netflix-kundens adfærd, fra det øjeblik kunden kommer til os,” har Todd Yellin fortalt The Guardian. Todd Yellin er vicepræsident i det amerikan-

ske streamingselskab, der også opererer i Danmark.

“Vi lærer millioner af brugere at kende. Vi ved, hvad de ser, hvad de kan lide, og hvad de springer over efter bare fem minutter.”

Ubegribeligt store talMed over 30 millioner amerikanske kunder, der boltrer sig i hundredtusindvis af filmtitler, har Netflix så præcise data på kundernes smag, at de simpelthen kunne destillere op-skriften på den stensikre succes. Og det blev så til ‘House of Cards’.

Fænomenet kaldes for big data. Det er, når man har med enorme mængder af infor-mation at gøre. Når it-ingeniører for eksempel opererer med fantasillioner af Google-søg-ninger og ud af det ubegribeligt store tal får et statistisk materiale, der med uhyre sikker


Big data

præcision fortæller os, hvordan vi menne-sker tænker og opfører os. Og hvordan

fremtiden – baseret på et gigantisk statistisk materiale om fortiden – vil forme sig.

Big data er blevet muligt, fordi det ikke længere koster noget særligt at opbevare store mængder data. Førhen kostede diskplads en formue

for virksomhederne, som derfor kun lagrede det allermest nødvendige, men

nu kan det kun betale sig at gemme det hele. For informationerne er penge værd.

Både for virksomheder som Mærsk, der kan spare store summer på for eksempel en langt mere effektiv lagerstyring, og for firmaer som LinkedIn og Facebook, der lever af at samle så mange personlige informationer om os som overhovedet muligt.

Kan forudse epidemierHver gang vi går på nettet med vores com-puter, smartphone eller tablet, efterlader vi et digitalt aftryk, som bliver en del af big data. Journalisten Dan Gardner forklarer det sådan her i bogen ‘The Human Face of Big Data’:

“Hver gang nogen klikker på et eller andet hos Amazon, bliver det registreret som endnu en dråbe i det store ocean af big data. Hver gang en scanner bipper i supermarkedet. Hver gang en elmåler i hjemmet foretager en måling. Hver gang en pakke ruller igennem et checkpoint hos FedEx. Hver gang et pas bliver kontrolleret af en toldmyndighed, og hver gang nogen poster et eller andet på Facebook, hver gang nogen søger på

Google. Hver eneste gang bliver oceanet lidt større.”

Ligesom oceanet af data bare bliver større og større, synes der i øjeblikket heller ikke at være nogen grænse for, hvordan de enorme mængder af data kan udnyttes.

Da verden stod over for en særdeles kradsbørstig influenzaepidemi i 2009, fandt amerikanske it-ingeniører ud af, hvordan de kunne spore influenzaens færden, simpelt-hen ved at analysere på det, som folk søgte efter på Google. De testede på rekordtid i hundredvis af millioner af søgeord for at finde ud af, hvad der præcist kendetegnede de søgninger, der foretages af folk, der lige er blevet ramt af sygdommen. Dermed kunne de nærmest på sekundet følge influenzaens spredning rundt om i verden.

I Japan opdagede nogle analysenørder, at der havde fundet matchfixing sted på 64.000 kampe i sumobrydning, da de kørte en data mining, som det hedder, når man søger efter mønstre og strukturer i større datamængder. Analysen afslørede en besynderlig taber-adfærd hos nogle af de middelgode brydere. En adfærd, der i den grad stak ud i det store

billede. Tidligere ville det have taget flere år at analysere så store datamænger.

Nogle taler ligefrem om en revolution eller et paradigmeskifte. Blandt andre Viktor Mayer-Schönberger, en af verdens førende big dataspecialister. Han fortæller, at vi ved at bruge kæmpe computerkræfter til at ana-lysere enorme strømme af data kan få indblik i helt nye sider af os selv og samfundet. Han siger også, at big data kommer til at betyde, at vi ikke længere vil lede efter årsagerne til, at tingene sker, men i stedet vil fokusere på at finde sammenhængene.

Kæmpe offentlige besparelserOECD, organisationen for økonomisk sam-arbejde og udvikling, præsenterede tidligere i år en rapport om datadrevet innovation. Heri anslås, at offentlige myndigheder i Europa vil kunne spare 15-20 procent på de offentlige udgifter ved at bruge big data. Det er penge sparet på administration, på mere præcise vejrudsigter, på mere nøjagtige trafikstatistik-ker og på detaljerede kriminalitetsstatistik-ker, der styrker forebyggelsen af kriminalitet, oplyser OECD i rapporten. Data mining i mobilopkaldslister bruges allerede til at finde tegn på terroristisk adfærd.

Også i USA er man fokuseret på at bruge big data i statsadministrationen. Barack Obama ønsker at få lukket op for al offentlig data, så opfindsomme hoveder får mulighed for at dykke ned i datahavet og finde smarte løsninger på samfundets udfordringer, se nye tendenser eller lave databaserede forudsigel-ser om fremtiden. Barack Obama er i øvrigt

“ Hver gang vi går på net-tet med vores computer, smartphone eller tablet, efterlader vi et digitalt aftryk, som bliver en del af big data.” DAN GARDNER, FORFATTER AF ‘THE HUMAN FACE OF BIG DATA’


på god fod med big data, da hans valgkam-pagner i 2008 og 2012 i stor stil var funderet på big data-analyser af vælgerne.

Skatteunddragelse er et andet område, hvor de offentlige myndigheder kan bruge big data. I England forventer de offentlige myndigheder, at big data kan afsløre skatte-snyd til en værdi af 20 milliarder kroner. Også herhjemme er Skat med på vognen med en data analytics-afdeling, der analyserer kæm-pemæssige mængder af skattedata for at finde mønstre på skattesnydernes adfærd.

OECD nævner også sundhedsvæsenet som et område, hvor det kan betale sig at samle og analysere data. Store mængder data på syge patienter vil uundgåeligt føre til færre fejl i behandlingen og meget mere præcise doseringer af medicin.

Og endelig er der erhvervslivet, hvor big

data ikke bare kan hjælpe erhvervslederne til at træffe bedre beslutninger, men kan øge virksomhedernes indtjening med 5-6%, som OECD anslår.

Professor Rune Møller Jensen fra IT-Uni-versitetet i København sidder i øjeblikket og arbejder på et program, som rederierne kan bruge til at forudsige behovet for last. Ved at fodre computerne med data over, hvad der er blevet lastet på skibene igennem en årrække, kan rederierne lave meget præcise forudsi-gelser om behovet fremover.

“Lige så snart du ved, hvordan fremtiden ser ud, kan du optimere de beslutninger, du skal træffe,” siger professoren.

Mens fremtiden ser lys ud for virksomhe-der som Mærsk og Netflix, der begge har blikket skarpt

rettet mod big data, skal man huske på, at der kommer en dag, hvor konkurrenterne også retter blikket samme sted hen. På Net-flix ved de godt, at det ikke er fra tv-konglo-merater som BBC, at konkurrencen kommer, men derimod fra Amazon. Hvis Amazon en dag skulle beslutte sig for at bruge deres

kolossale mængder af data til at producere en tv-serie, vil korthuset vakle

for Netflix.

Big data

ReTTeN TIL AT BLIVe GLeMTdata er det nye Klondyke, og det er erhvervs-livets drømme

om, hvordan data kan kapitaliseres til det

yderste, der gør, at virksomheder, som samler på data om os, såsom Facebook, Twitter og linkedIn, bliver formuer værd. Virksom-hederne og deres investorer har ganske enkelt haft en forventning om, at personlige oplysninger om dig og mig uden videre kan sælges

til annoncører og andre med kom-mercielle interesser.

Men en opsigtsvækkende dom mod google i maj i år gør det klogt for virksomhederne at slå koldt vand i blodet. det var eu-Kommissionen, der lagde sag an mod søgegiganten og kaldte sagen for “retten til at blive glemt”. Omdrejningspunktet var netop, hvorvidt google og andre, der gemmer data om os, har lov til at gemme på disse data for tid og evighed. det har de ikke, slog retten fast. udfaldet af dommen betyder, at

enhver person nu kan kræve af google, at selskabet fjerner personen fra søgeresultaterne. dommen kan ifølge juristerne få vidtrækkende konsekvenser, for nu er der intet til hinder for, at personer ligeledes kan kræve af Facebook, Amazon og andre selskaber, at de sletter speci-fikke persondata. dermed er dommen et hårdt slag mod den forretningsmodel, der bygger på kapitaliseringen af persondata.“retssagen viser, at der ikke er noget, der står i vejen for at vælte det kæmpe tog. det står

nemlig på den samme retspille som alt andet. google har en kæmpe markedsandel i europa, og de kan intet stille op mod et retskrav herfra. det er ikke sådan, at Facebook, Amazon og google bare kan mødes over en god middag og så blive enige om, hvordan der kan drives business på at udnytte persondata. Hvis de ikke vil følge lov og ret, må de pakke sammen, og så kommer der bare nogle andre og stiller op, som gerne vil følge loven,” siger rune Møller Jensen fra IT-universitetet i København.

“ Lige så snart du ved, hvordan fremtiden ser ud, kan du optimere de be-slutninger, du skal træffe.” RUNE MØLLER JENSEN, PROFESSOR, IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN


Pas på dernede

Over stok og sten

(mest sten, skulle jeg hilse og sige)

Favelaen i Rio

Atomanlæg, Krim

Brrrr!


Opera under åben himmel på et antikt amfiteater i Verona, overnatning i lerhytter

i Indiens barske ørkenland eller trailløb i Korsikas smukke bjerge. For mange danskere er det ikke længere nok at ligge på en spansk strand og sippe sangria, når vi har ferie. Vi vil ud og op-leve noget meget mere eksotisk og unikt, og ifølge Bodil Stilling Blichfeldt, der er turismeforsker og lektor ved Aalborg Universitet, har de sociale medier en del af ansvaret for den trend.

“Vi deler alt, hvad vi foretager os, og forsøger at iscenesætte os selv som interessante mennesker. Tidligere var vores identitet givet på forhånd. Var din far læge, blev du også selv læge. Men i dag forsøger vi hele tiden at skabe vores egen identitet, så det er vigtigt for os at være unikke mennesker – og der er vores ferier ét af midlerne til at vise, hvem vi er,” forklarer hun.

Tidligere handlede ferie om noget helt andet.

Fra afslapning til oplevelsesræsDa vi i første omgang fik ret til at holde ferie, tilbage i 1938, var det en kærkommen pause fra en hårdtarbejdende hverdag. Vi havde simpelthen brug for at slappe af, fordi vi var fysisk trætte.

“Ferie har altid handlet om at få noget andet, end det vi har til hverdag. I dag er vi bare mere

berejste, har prøvet meget mere og deler alle vores oplevelser med hinanden, så der skal mere til, før vi føler, at vi oplever noget nyt,” fortæller Bodil Stilling Blichfeldt.

Nicheturismen har derfor rigtig gode kår i øjeblikket. I løbet af det seneste år har Danmark ifølge tal fra Rejsegarantifonden fået mere end 70 nye rejseud-bydere – mange af dem med få, men specialiserede rejser på programmet. Det er alt lige fra operarejser, løbe- og cykelferier og madferier, hvor du ikke bare nyder den eksotiske udenland-ske mad, men lærer at lave den selv, til de mere grænse-overskridende ferieformer, hvor turister tager ud i den barske slum i Rio de Janeiro og prøver at overnatte i slumlignende faciliteter eller opsøger forladte steder som Tjernobyl, hvor det i dag er forbudt at komme. Og det sætter også de traditionelle rejsebureauer under pres.

“De store rejsebureauer for-søger at følge med ved at udvikle særlige koncepthoteller, der er målrettet et specifikt segment. Det startede med børnevenlige hoteller med bamseklub, men nu kan du også bo midt på en golfbane, på et velduftende

wellnessresort eller på hoteller kun for voksne,” forklarer Bodil Stilling Blichfeldt.

Spørgsmålet er, om det i virkeligheden er det, vi gerne vil.

Mobilfri ferieI hvert fald forudser Bodil Stilling Blichfelt, at det ikke varer længe, før vi bliver så mætte af unikke oplevelser, at der kommer en naturlig modreaktion:

“Lige nu kan vi godt grine lidt af charterturisterne, som bare ligger der på en strand, men hvis vores hverdag bliver mere og mere travl, og vi hele tiden skal være på, vil hele den her refugie-tankegang, hvor du skal koble af og bare være i nuet, komme til at fylde meget mere.”

Hun kan derfor sagtens forestille sig, at der kommer en ferieform, hvor vi gladelig betaler nogen for at tage vores mobiltelefon fra os. Hun er lige nu i gang med et stort feltstudie om camping, som bestemt ikke scorer højt inden for de nye op-levelsestrends i øjeblikket, men som måske alligevel har nogle kvaliteter:

“Camping handler om, at familien er sammen. Det er svært at have kvalitetstid med dine børn, hvis du halser verden rundt

efter store unikke oplevelser, så her vil campingferien kunne få et comeback, ligesom det måske bliver hot ikke at rejse og i stedet blive hjemme på det sted, du nu har valgt at bo.”

Tendensen er allerede lidt på vej med to-i-en-ferier, som blan-der oplevelser med afslapning. Her kan du for eksempel tage til Nepal og arbejde som frivillig i en landsby, hvor du hjælper med at bygge en brønd, og derefter bo på et femstjernet hotel i resten af ferien. Eller tage på krydstogt, hvor de nye oplevelser ligger som perler på en snor, mens du slapper af på skibet ind imellem.

Mulighederne er mange, når du planlægger din næste ferie. God fornøjelse.

Ferie

synes du heller ikke, det er noget særligt at spise en softice i sydens sol eller stikke tæerne i Middelhavets turkisblå vand længere? så er du ikke alene. resumé går tæt på den nye trend, hvor mange danskere vil have helt særlige oplevelser med hjem i feriekufferten. Af Maria Præst | Foto iStockphoto

5 UNIKKe FeRIeTReNDS LIGe NUCharter med et tvist: Bo på særlige koncepthotel-ler kun for voksne, kun for golfspillere eller kun for familier med børn. Fxstartour.dk Madturisme: Nyd ikke kun den eksotiske mad i Thailand, lær at lave din egen “tom yum goong”.cultureadventure.dk

Løbeferier: I stedet for bare at tage løbeskoene med på ferien, kan du prøve kræfter med otte dages løb ad små bjerg-stier i Korsika.topas.dk

To-i-en-ferier: Fordyb dig i en fremmed kultur igen-nem frivilligt arbejde, og slap af på et luksushotel bagefter.mountain-adventures.dk

Aircruise: Synes du, det går lige lovlig langsomt på et krydstogtskib, så spring på et flycruise i stedet.fdm-travel.dk

Vi vil være unikke– også på ferien

“ Nicheturismen har derfor rigtig gode kår i øjeblikket. I løbet af det seneste år har Danmark ifølge tal fra Rejsegarantifonden fået mere end 70 nye rejseudbydere.” BODIL STILLING BLICHFELDT, TURISMEFORSKER


Højfrekvenshandler og flygtige ordrer er

også blevet en del af aktiemarkedet i dan-mark. der er konkur-

rencefordele i at have sin computer tæt

på børsen, men så længe at investorerne

har styr på algorit-merne, kan lidt ha-

stighed være sundt.Af Elisabeth Hamerik

Schwarz | Foto iStockphoto

Fænomenet flash trading har rykket ved normerne for, hvordan man handler i USA. Handelsformen har vendt op og ned på det amerikanske marked og er en slags

højfrekvenshandel, hvor en algoritme i et “flash” af et sekund handler, før bevægelserne sker på børsen.

I Danmark går 75 procent af aktiehandlerne gennem NASDAQ OMX København, som er Skan-dinaviens næststørste børs. Her anslås det, at 10-15 procent er styret af højfrekvens-algoritmer. De sidste 25 procent af handlerne foregår uden for Københavns Fondsbørs. Her ser man i højere grad højfrekvenshandler og til tider også flygtige ordrer, som kun viser sig et kort øjeblik.

Men flash trading som i USA findes ikke i Danmark, forklarer direktør for NASDAQ-OMX København Bjørn Sibbern. En af årsagerne er, at fondsbørsen i København prissætter de danske aktier, og dermed er det også på fondsbørsen, man ofte finder den bedste pris.

“De to markeder er helt forskellige. I Danmark handles der ikke, hvis vi har lukket, mens man i USA kan handle på vestkysten, hvis New York er lukket. Vi har desuden et godt miks af investorer,

både lokale og udenlandske, private og institutio-nelle, som de ikke har i USA, og systemer, som overvåger handlerne, så de ikke støjer ved at forvirre markedet,” forklarer Bjørn Sibbern.

Kort sagt kan højfrekvenshandlerne ikke fylde så meget i det danske marked, idet de i høj grad reagerer på små prisforskelle markederne imellem.

Strafgebyr ved fejlEn traditionel algoritme bliver for eksempel sat til at skulle handle 1.000 aktier og købe 100 per time. Hvis der skulle ske fejl ved en indlagt ordre, reagerer fondsbørsens computersystemer, og hvis 100 ordrer bliver lagt ud, uden at der handles, eller de er langt fra kursen, kommer der strafgebyr på. På Københavns Fondsbørs går der i gennemsnit 800 alarmer om dagen.

“Vi havde et udenlandsk medlem, som hand-lede meget og langt fra kursspændet i løbet af en morgen. Han fik en bøde for ikke at have styr på sin algoritme. Cirka halvdelen af handlerne hos os er styret af algoritmer, og det er helt almindeligt, mens selve højfrekvenshandlerne er så lille en del, at det ikke har stor betydning. Snarere kan lidt

Flash trading

5 8 1 2 4 5 8 2 0 3 5 b 8 4 4 5 + 5 + 0 5 0 3 9 0 3 + 1 0 5 3 + r 9 3 9 5 9 0 1 0 2 1 9 5 6 3 7 3 + 8 2 0 0 5 7 2 8 2 9 2 0 4 3 4 1 5 6 3 0 9 8 8 5 6 2 9 + 6 8 95 8 1 0 9 9 8 8 2 4 1 5 4 5 7 2 6 2 8 5 86 7 2 0 1 8 8 5 9 2 2 3 4 5 0 1 6 7 4 8 20 5 8 2 8 5 7 3 9 2 0 2 0 0

DeN HURTIGSTe INVeSTOR eR TæTTeST på BøRSeN


Flash trading

OM FLASH TRADINGMed en algoritme kan computeren reagere og handle, inden be-vægelsen sker på børsen i USA.

High Frequency Traders kan udnytte ét stykke informa-tion fra en børs til at komme før de andre på andre børser inden for samme land og samme aktie.

I 2010 lagde en børsmægler en forkert flash trade ud, som fik Dow Jones-indekset til at styrtdykke med 9 procent. Markedet var flere minutter om at komme sig, og sagen fik tilnavnet Flash Crash.

Den engelske profes-sor Dave Cliff mener, at der vil komme flere flash crashes i USA, og advarer om, at det kan få katastrofale følger.

Den amerikanske forfatter Michael Lewis har i sin bog ‘Flash Boys’ kritiseret handelsformen.

USA overvejer at for-byde flash trading. Kilde: Investopedia og CNN

hastighed være sundt for markedet,” siger Bjørn Sibbern og tilføjer:

“Vores systemer kan se i mindste detalje, hvad der lægges ind af handler. Og vi har en kursvagt, som for eksempel kan stoppe en C20-aktie, hvis den pludselig falder med 10 procent, så vi kan undersøge, om det er en fejlhandel.”

SekundhandlerDa handlen i stor udstrækning styres af algoritmer, kan algoritmernes rytme udnyttes af andre til at op-timere konkurrencen, forklarer Peter Norman Søren-sen, professor og ekspert i finansielle markeder ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

“Der er benhård konkurrence mellem de kortsigtede investorer, som man i dag kan kalde sekund-traders frem for day traders. Andre kan forudse, hvordan din algoritme vil agere, og hvis man er hurtigere, kan man manipulere konkurren-terne. For langsigtede investorer spiller det ikke en større rolle, og selv om nogle mener, at de endda får bedre priser på grund af det, er forskningen uklar på området,” siger Peter Norman Sørensen, som mener, at hastigheden altid vil komme i spil.

Eksempelvis har de store danske banker deres computere stående i samme afstand fra Køben-havns Fondsbørs server, så de opnår samme konkurrencefordel.

Stabil eller flimmerPeter Norman Sørensen vurderer, at de såkaldt flygtige eller “flimrende” handler i Danmark opstår som følge af konkurrence mellem de kortsigtede investorer.

“Mit gæt er, at de kortsigtede investorer signa-lerer til hinanden for at se, om de andre er villige til at handle. På den måde forsøger de at skabe likviditet i markedet. Men der har været en del kritik af det, fordi ordrerne kan se ud, som om de er stabile,” siger Peter Normann Sørensen.

Som investor kan man i princippet højfrekvens-handle. Men det kræver en indsigt i markedet og den rigtige teknologi.

“I så fald er det et helt andet spil, da det handler om kortvarig profit. Og jeg er ikke sikker på, at man kan følge med uden en algoritme. Selv algoritmerne konkurrerer,” siger Peter Norman Sørensen.

5 8 1 2 4 5 8 2 0 3 5 b 8 4 4 5 + 5 + 0 5 0 3 9 0 3 + 1 0 5 3 + r 9 3 9 5 9 0 1 0 2 1 9 5 6 3 7 3 + 8 2 0 0 5 7 2 8 2 9 2 0 4 3 4 1 5 6 3 0 9 8 8 5 6 2 9 + 6 8 95 8 1 0 9 9 8 8 2 4 1 5 4 5 7 2 6 2 8 5 86 7 2 0 1 8 8 5 9 2 2 3 4 5 0 1 6 7 4 8 20 5 8 2 8 5 7 3 9 2 0 2 0 0


Made in Denmark

Danske skuespillere er en eksportsuccesden skandinaviske bølge har ramt Hollywood, og flere danske skuespillere har fundet vej til det store amerikanske biograflærred. selv om det måske kun er i små glimt, skaber det masser af opmærksomhed til danmark.Af Maria Præst | Foto All Over Press, iStockphoto

STARRINGMADS MIKKeLSeN

STARRINGTHURe LINDHARDT

STARRINGULRIcH THOMSeN

STARRINGNIKOLAJ cOSTeR-wALDAU

STARRINGSONJA RIcHTeR


Made in Denmark

Stemningen er tætpakket omkring poker-bordet i ‘Casino Royale’. Der er 115 millioner i puljen, og Le Chiffre har netop smidt, hvad der ser ud til at være vinder-

hånden. Han smiler skævt og kigger udfordrende på James Bond, som vender spar fem og spar syv. Der går et sus gennem lokalet. Le Chiffre stirrer frem for sig, mens en lille tåre af blod pibler frem i hans arrede øje. Han har tabt.

Da ‘Casino Royale’ havde premiere i 2006, var hele Danmark ved at gå i selvsving over, at vores egen Mads Mikkelsen var den nye store Bond-skurk. Men i dag er det ikke længere nogen overraskelse, hvis en dansk skuespiller pludselig dukker op på skærmen i en af de store Hollywood-film. Vi har set Ulrich Thomsen som den iskolde bankdirektør og superskurk i ‘The International’, Thure Lindhardt som den snorlige tyske albino-livvagt i ‘Engle og dæmoner’ og Nicolas Bro som den godhjertede tyske soldat Friedrich i Spielbergs ‘Warhorse’.

“Det er fantastisk, for de store internationale film bliver set af millioner af mennesker, så de danske skuespillere får masser af eksponering, selv om de måske kun er med i 30 sekunder. For i langt de fleste tilfælde er det nemlig kun et lille glimt her og der, men selv de bittsmå roller giver indtrykket af, at den danske filmbranche har gang i sagerne,” forklarer Peter Schepelern, der er filmforsker og medredaktør på filmmagasinet Ekko.

Dogme banede vejenEn af de væsentligste grunde til, at danske skue-spillere lige nu er så markant til stede i udenlandske film, er, at dansk film gennem de seneste 10-15 år har haft store succes i hele verden.

“Danmark fik sit internationale gennembrud i slutningen af 90’erne med dogme, som pludselig fik udlandet til at få øje på dansk film og danske skuespillere. Senest har dansk tv sat en ny dags-orden med de prisbelønnede serier ‘Borgen’ og ‘Forbrydelsen’, som igen har skabt stor interesse for de danske skuespillere i udlandet,” forklarer Peter Schepelern.

Mange danske skuespillere har dog også fået internationale agenter og managere, som konstant arbejder på at bane vejen frem til de store film. Men hvad er det, de danske skuespillere kan, som er så eftertragtet?

“Skuespillere som Thure Lindhardt, Mads Mik-kelsen og Ulrich Thomsen er fantastisk dygtige og formår hele tiden at lægge nye lag på deres karakterer. De er store talenter, men jeg tror egentlig ikke, de kan noget, som spanske, tyske eller andre europæiske skuespillere ikke ville kunne. Der er bare et stort hype omkring Skandinavien og dansk film i udlandet i øjeblikket.”

For selv om der kommer flere danskere på rolle-listen i de store Hollywood-film, er der stadig langt op på siden af stjerner som Leonardo DiCaprio, Mel Gibson og Tom Cruise.

“De store mainstreamfilm koster vanvittigt mange penge at producere, så derfor er hovedrol-len nødt til at have et kendt brand. Du sælger jo ikke ‘Engle og dæmoner’ på Thure Lindhardt, men

på Tom Hanks. Til gengæld er der masser af plads til at eksperimentere med interessante skuespillere i de små, farverige biroller, og her kommer dan-skerne ind i billedet.”

Anderledes ser det ud i de mindre udenlandske produktioner. Her har den tyske film om Natascha Kampusch ‘3096 dage’ for eksempel Thure Lindhardt i hovedrollen som hendes bortfører, Wolfgang Priklo-pil, mens Mads Mikkelsen får lov at brillere som Igor i den franske film ‘Coco Chanel & Igor Stravinsky’.

“Overordnet kan man sige, at danske skuespillere har små roller i de store internationale film og store roller i de små udenlandske film.”

I amerikanske tv-serier har danskere også sat sig på flere fremtrædende roller.

Stærk dansk placeringVi har set Ulrich Thomsen som en skrupelløs for-retningsmand i det voldelige drama ‘Banshee’, Nikolaj Coster-Waldau svinger sværdet i fantasyhittet ‘Game of Thrones’, og Mads Mikkelsen løfter arven fra Anthony Hopkins i tv-serien ‘Hannibal’.

Men den garvede filmforsker forventer dog ikke, at udviklingen vil fortsætte ret meget længere.

“Det er et mirakel, der har varet i nogle år efter-hånden, men træerne vokser ikke ind i himlen, og jeg tror, at vi kan forvente en træthedsfaktor inden længe. Så hvis du spørger mig, om danskerne kom-mer til at indtage Hollywood, må jeg sige nej. Men vores lille land taget i betragtning har vi fået en stærk placering på den internationale scene,” slår Peter Schepelern fast.

Hollywood eller ej. De danske skuespillere har i den grad formået at sætte Danmark på verdens-kortet.

HOLLywOODFILM MeD DANSK ISLæT

The Other Woman Nikolaj Coster-Waldau spiller over for Cameron Diaz i denne romantiske komedie. aktuel nu

The Homesman Sonja Richter spiller over for Tommy Lee Jones og Hilary Swank i rollen som den sindssyge Gro Svendsen. PreMiere OktOBer 2014

regression Dansk-svenske David Dencik spiller en far, der bliver beskyldt for en forbrydelse, han ikke kan huske, han har gjort. PreMiere august 2015

“ Det er fantastisk, for de store internationale film bliver set af millioner af mennesker, så de danske skuespillere får masser af eksponering, selv om de måske kun er med i 30 sekunder.” PETER SCHEPELERN, FILMFORSKER

“ Det er et mirakel, der har varet i nogle år efterhånden, men træerne vokser ikke ind i himlen, og jeg tror, at vi kan forvente en træthedsfaktor inden længe.”

3 Nye


Tendenser: Vin

europas nye vinkorthar østlige noterøsteuropæiske vine har sluttet sig til de franske og italienske på butikkernes hylder, og også danmark markerer sig på vinkortet. nichevine er nemlig efterspurgte, siger anerkendt sommelier.Af Elisabeth Hamerik Schwarz | Foto iStockphoto

en ungarsk Chardon-nay på hylden i Irma, en dansk mousserede hvidvin i den lokale vin-

handel, eller en slovensk Riesling på en smart restaurant i Indre København.

I dag er det ikke bare vine fra Frankrig og Italien, som byder sig til på restauranter og i vinbutik-ker. Især vin fra Østeuropa er blevet populære, og det er på grund af prisen, siger Christian Aarø, som er sommelier, ejer af Michelin-restauranten AOC og formand for Dansk Sommelier Forening.

“Tendensen skal ikke forstås sådan, at vi er trætte af vine fra

eksempelvis Frankrig. Men vi danskere er jo et folk, der gerne vil have noget, som både er godt og billigt. Og her kommer Østeuropa ind, fordi de laver god vin, som er et godt stykke under, hvad fransk vin i samme kvalitet koster,” forklarer Christian Aarø:

“I Østeuropa er arbejds-kraften billigere, og det holder priserne nede – og så har mange europæere med knowhow inve-steret i landene.”

Samtidig har EU’s åbning mod øst styrket interessen for de østeuropæiske vine, mener han:

“Men faktisk har vi også fået øjnene op for et land som Grækenland, hvor de er kommet

ud af deres retsina-fase (billig vin med smag af harpiks, som grækerne har lavet i 2.000 år, red.). Og så kan dansk vin også noget; primært inden for mous-serende vin.”

pris og kvalitet hænger ikke sammenDansk mousserende hvidvin har markeret sig i Europa ved at vinde flere internationale priser. Men der skal mere til, hvis Dan-mark skal være et rigtigt vinland, siger vinavler Morten Bøhm, som driver Skærvadhus.

“Lige nu har vi svært ved at få priserne ned på et niveau, som matcher kvaliteten. Jeg er ikke

et øjeblik i tvivl om, at vi kan lave rigtig god vin i Danmark, men priserne skal falde, og måske vi skal ud i maskinproduktion, hvis vi for alvor skal være med,” siger Morten Bøhm og fortsætter:

“Vinavlere i Danmark er dre-vet af entusiasme, og vi står for det hele selv ved håndhøst. Det giver gode resultater, men vi kan ikke producere på niveau med andre lande. Og det ved jeg ikke, om vi nogensinde kommer til.”

Til gengæld er man friere stillet, siger Morten Bøhm, som også laver grappa af skallerne fra sine rondo-druer og cognac af resterne fra vinen.

“Frankrig er meget restriktive,

ud over jodlen og alper er østrig ved at blive kendt for sine vine.


Tendenser: Vin

men det er Danmark ikke, fordi vi ikke er et typisk vinland. Derfor kan vi eksperimentere, og det giver gode resultater – og til tider mindre gode,” griner han.

Danmark har udfordringer, for der er vine, som vi aldrig vil kunne ramme på grund af klima og pris.

“Vi vil aldrig kunne lave en Amarone til den rigtige pris, og klimaet gør, at vi ikke kan ramme Riesling eller Chardonnay,” siger Morten Bøhm:

“Af danske vine har jeg både smagt nogle, der var rigtig gode, og andre, som ikke var det. Udfordringen er, at de ofte har kostet cirka det samme, og derfor mener jeg, at vi skal se på priserne. For jeg forventer da, at vinen lever op til prisen, hvis den koster 275 kroner.”

Nichevin er efterspurgtEn af de nyere tendenser inden for vinlavning er orange vin, som er hvidvin, lavet som var det rødvin. Farven sidder i skallen, hvor druens naturlige gær også findes. Derfor er det ofte natur-vinsproducenter, som laver den orange vin, fordi man kan slippe for at tilsætte kulturgær.

“Nogle synes, at den er fan-tastisk – andre synes ikke, at den kan noget. Naturvinsbølgen er god for Moder Jord, men spørgsmålet er, hvorvidt den holder i længden,” siger Christian Aarø:

“En ting er dog sikker. Folk vil altid søge nichevinene, for der er efterspørgsel på de gode vine. Det gælder også dansk vin.”

På trods af konkurrencen fra øst tror Christian Aarø på, at de gamle, vesteuropæiske vinlande kommer til at klare sig fint i frem-tiden. For Frankrig og Italien kan nu engang lave fantastisk vin. Men samtidig bør man også som vinelsker notere sig de spæn-dende vinlande i Europa.

“Af de nyere lande bør man se til Ungarn, Slovenien og til dels Serbien. Og så er Østrig heldigvis kommet igen, efter deres uheldige episode med karburatorvæske i hvidvinen i 1980’erne,” siger Christian Aarø:

“Og Østrigs vine er intet mindre end vildt gode. Så hatten af for dem.”

slovenienVerus riesling

2012 (119 kroner i vinhandlere). let med noter af lime,

blomster og et sødt strejf. god

som aperitif og til sushi.

østrigZillinger grüner Veltliner 2012, 120 kroner hos

laudrup.dk. Hvidvin med

ungdommelig smag med noter af litchi, banan,

vanilje, selleri og hvid peber. god til asiatisk og ny

nordisk mad.

ungarnJon Josh Char-

donnay 2012 (60 kroner i Irma). 5 vinglas ud af 6 i

Politiken. let med noter af blomster. god som aperitif

og til fisk.

serbienZvonko Bogdan

Cuvée no.1, rødvin (140 kroner på vinograd.dk). Har vundet flere priser. noter af

bær og eg og god til kød.

danmarkMousserende

don Cuvée Brut fra skærsøgaard

(395 kroner i vinhandlere) har vundet mange

priser i internatio-nale konkurren-cer. Har skarpe bobler, ren duft

og velafbalance-ret smag.


Tendenser: Motor

“Jeg vil hellere dø end at køre en Renault clio”dj og bilentusiast le gammeltoft har skiftet firehjulstrækkeren ud med en miljøvenlig stationcar. Men en BMW er det dog. For du kommer aldrig til at se hende i en bil uden personlighed.Af Elisabeth Hamerik Schwarz | Foto Rune Lundø

Jeg har altid været bidt af biler. Allerede da jeg var helt lille, sad jeg på stengærdet uden for

vores hus og skrev nummerpla-der ned. Jeg elskede kørelege og at se Formel 1 med mine drengevenner. Min bror plejede at sige, at jeg ikke ville finde en kæreste, hvis jeg blev ved med at tale så meget om biler. Og jeg har da også skræmt et par

fyre væk, når de har set mig ankomme til en date i en Land Rover.”

Ordene er Le Gammel-tofts, som ud over at være dj, pladeselskabsejer, barejer og radiovært på sin egen radio, Heartbeats, er kæmpe bilentu-siast. Siden hun var 18 år, har nu 36-årige Le Gammeltoft haft intet mindre end fem firehjuls-trækkere, herunder en Toyota

Landcruiser BJ42 og senest en Land Rover Defender.

MiljøNu har hun skiftet firehjulstrække-ren ud med en mere praktisk bil.

“En Land Rover kører mellem fem og ti kilometer på literen, og jeg kunne ikke længere forsvare, at jeg kørte rundt i den. Jeg får ondt i maven, når jeg tænker på, hvor meget vi skader miljøet, og

jeg bliver jo selv nødt til at gøre noget, hvis jeg gerne vil have, at min datter skal vokse op i en ordentlig verden,” siger Le Gam-meltoft og fortsætter:

“Så nu har jeg leaset en sort BMW 3 stationcar. Den er luksu-riøs, men grøn og kører op til 23 kilometer på literen – og så kan der være en klapvogn bagi. Den kører godt og har stadig person-lighed, for det skal min bil have.

Firehjulstrækkere er le gammel-tofts foretrukne bil, men nu har hun en mere familievenlig BMW.


1 Klogere med podcastsDer bliver produceret virkelig mange informative radio-

programmer af høj kvalitet, og du kan høre dem, når du vil, med en app. En fremragende podcast-app er den overskuelige ‘Pocket Casts’, som fås til både Android og iOS. Den indeholder foreslåede podcasts og kategorier, og du kan også søge på titler på pro-grammer, du har fået anbefalet. Når først du har fundet dine favoritudsendelser, kan du abon-nere på dem.

2 Håndfri lyd i bilenMusik og podcasts nydes bedst med ordentlig lyd, og her er

speakeren Jabra Freeway virkelig god til bilen. Dine podcasts eller din favoritmusik streames direkte til højttaleren via bluetooth, og Jabra Freeway styres af din stemme, så du ikke skal fumle med knapper, mens du kører. Højttaleren er så lille, at den nemt kan sidde på solskærmen uden at genere. Og det er ikke en dims, der ligger og suger unødigt på sit batteri: Jabra Freeway tænder automatisk, når du åbner bildøren, og slukker igen, når du stiger ud. Jabra Freeway koster ca. 555 kr., fx hos Elgiganten.

3 Lyt til bøgerLydbøger en genial måde at få “læst”

på, mens du pendler. Lydbøger bliver da også mere og mere populære, særligt på grund af streamingtjenester som Storytel, hvor du med et fast abonnement kan streame, lige så mange bøger du vil, fra et gigantisk udvalg. Du downloader ‘Storytel’-appen til din mobil (iPhone og Android) og opretter et abonne-ment, og så er der frit valg mellem et ubegrænset antal af danske og engelske bøger, som streames i mp3-format til din telefon. Et abonnement på Storytel koster 99 kr. per måned. Se mere på storytel.dk

3 TIpS

TIL AT BLIVE KLOGERE MENS DU PENDLER

Christiane Vejlø står bag elektronista.dk, hun har sit eget radioprogram på radio24syv, og så er hun en af danmarks førende eksperter og en hyppigt brugt fore-dragsholder, når det gælder digitale trends og den teknologiske fremtid lige rundt om hjørnet.

Tendenser: Gadgets

For, helt alvorligt, jeg vil hellere dø end at køre i en Renault Clio.”

Viden og stilLe Gammeltoft fik for alvor viden om biler, da hun som 21-årig blev ansat som journalist på Bilmagasinet.

“Jeg lærte en masse om biler, når jeg for eksempel lavede brugtvognstests, hvilket også er en af årsagerne til, at jeg leaser nu. Det er nemmere og billigere, og jeg behøver ikke tænke på

reparationer og tab i værdi.”Når Le Gammeltoft omtaler

sin gamle Defender, bliver det ledsaget af et lille kærligt suk.

“Jeg ville sådan ønske, at firehjulstrækkere var mere miljø-venlige. Jeg elsker de biler, fordi de kan holde til noget. Min mand snakker altid om, at han ønsker sig en vintage Porsche 911, men hvis jeg havde sådan en, og der kom en bule, ville jeg sætte mig ned og tude. En Land Rover Defender bliver bare federe af lidt slid og buler og kan repareres med gaffatape,” griner hun.

FornuftSelv om firehjulstrækkerne ikke er sunde for miljøet, har de dog været sunde for Le Gammeltofts farttrang.

“Jeg er en fartdjævel, og jeg elsker at køre stærkt, men det kunne jeg ikke i en firehjulstræk-ker. Det har været godt for mig, for tænk, hvis min mand skulle sige til min datter, at jeg var død, fordi jeg havde kørt for stærkt,” siger hun og tilføjer:

“Så i stedet kører jeg ræs på baner. Det er sjovt og stiller min trang til fart.”

Snart kommer der endnu en bil ind i familien: en Mini Cooper. Den er også grøn, af god kvalitet og til bykørsel, mens BMW’en skal bruges til længere ture.

“Måske er jeg blevet mere fornuftig. Jeg vil dog altid være splittet, for jeg vil jo helst have en firehjulstrækker. Men jeg er også ok med at køre en Audi eller BMW, for selv om de er lidt mere kønsløse, er de jo af god kvalitet,” siger Le Gammeltoft. Hun retter sig tilbage i stolen og får et drømmende udtryk:

“Gid Land Rover ville lave en miljørigtig bil … Eller endnu bed-re: en åben, miljørigtig Defender. Så ville jeg sige haps!”

Le Gammeltoft• Født 1978• Dj og ejer af pladeselskabet

Sound of Copenhagen, som hun startede sammen med nu afdøde Kjeld Tolstrup

• Har været radiovært på bl.a. ‘Smag’ og ‘Unga Bunga’ på P3, journalist på Bilmagasinet og hjælpedommer i ‘X Factor’

• Nu har hun sin egen radio, Heartbeats – se heartbeats.dk

• Gift med Jesper Backer og mor til Anna Filippa og bor på Christianshavn

“ Jeg ville sådan ønske, at firehjuls-trækkere var mere miljøvenlige. Jeg elsker de biler, fordi de kan holde til noget.”


Markedsudvikling

Status på den globale økonomiMens danske aktier har klaret det fantastisk den seneste tid, har frygten for en økonomisk opbremsning fået kinesiske investorer til at sælge ud af deres aktier.

er markedsledere på deres markeder, stærk konkurrencekraft og en øget globalisering, er væsentlige faktorer.

I den anden ende af skalaen skiller Kina sig ud. Frygten for en hård opbremsning af økonomien fik ved årets indgang investorer til at sælge ud af kinesiske aktier. De seneste nøgletal har imidlertid indikeret, at denne frygt har været overdrevet, hvorfor investorerne er kommet tilbage og har handlet markedet pænt op i de seneste par måneder.

Kinas lempelser virkerDer har været tegn på stabilisering i den glo-bale økonomi gennem de seneste måneder.

Efter en svag begyndelse på året ser den økonomiske nedtur i Kina således ud til at være bremset op. I USA er økonomien ved at rette sig, efter at dårligt vejr medvirkede til at trække ned i den økonomiske aktivitet i 1. kvartal. Modsat har euroområdet dog vist lidt begyndende svaghedstegn.

I Kina ser myndighedernes små, målret-tede lempelser ud til at have stabiliseret den økonomiske udvikling. Målet om en økonomisk vækst på 7,5% i år ser ud til at være inden for rækkevidde. Fokus på at sikre finansiel stabilitet fra myndighedernes side betyder dog, at der formentlig ikke er udsigt til en fornyet acceleration i den økonomiske aktivitet. På den korte bane er der også fort-sat udfordringer fra ejendomsmarkedet, hvor især de begyndende tegn på en mere negativ udvikling på boligmarkedet udgør en risiko.

Vækstnedgangen i den amerikanske øko-nomi i årets første måneder viste sig større end frygtet. Nøgletallene fortsætter med at pege på, at en stor del af den negative

“ Når “prisen” på penge er 0, og det ser ud til at blive fastholdt i lang tid, så har det på kort sigt påvirket prisen på alle andre finansielle aktiver.”

Aktieindeks 2014Det er i høj grad centralbankerne, der i den nuværende markeds-situation er bestemmende for udviklingen på de finansielle

markeder. Den amerikanske centralbank (FED) er i gang med at afvikle deres obligati-onsopkøbsprogram. Der har været spekula-tioner omkring tempoet for afviklingen, samt hvornår vi får en forhøjelse af FED funds rate. Men centralbankchef Janet Yellen var meget tydelig ved det seneste komitemøde, hvor hun meddelte, at der holdes fast i tidsplanen, hvor vi først ser ændring i FED funds rate medio 2015. Dette på trods af en amerikansk økonomi, der er langt inde i sit opsving. Den europæiske centralbank (ECB) er i en helt anden situation. De seneste juni-inflationstal for euroområdet viser en prisstigningstakt på beskedne 0,5% – langt under målsætningen “under, men tæt på 2%”. Eneste middel, ECB har i denne situation, er at øge likviditeten og sætte renten ned til 0.

Når “prisen” på penge er 0, og det ser ud til at blive fastholdt i lang tid, så har det på kort sigt påvirket prisen på alle andre finan-sielle aktiver. Rentekurverne er stejle, kredit-spænd indsnævret til historiske lavpunkter, spænd mellem tyske renter og periferilandene er indsnævret, og aktier sætter jævnligt nye kursrekorder. Interessant er det også at sam-menligne den amerikanske 10-årige rente med eurozonens 10-årige rente, hvor forskel-len nærmer sig et historisk højt spænd. Hvis rentemarkederne har ret, indikerer dette en væsentlig større tiltro til amerikansk økonomi i forhold til europæisk – det vil sige lave euro-pæiske renter i længere tid end i USA.

Som det fremgår af ovenstående graf, har de forskellige aktieregioner udviklet sig meget forskelligt, målt i danske kroner. Igen i dette halvår har danske aktier gjort det fantastisk og Danmark er et af de lande, der er steget mest. Forklaringerne er flere, men kombina-tionen af stærkt ledede virksomheder som

80

90

100

110

120

december januar februar marts april maj juni

Danmark Europa Fjernøsten La>namerika Nordamerika Verden


Markedsudvikling


Markedsudvikling

udvikling kan forklares af det dårlige vejr, der prægede perioden. Der er fortsat relativt op-timistiske forventninger til den fremadrettede økonomiske aktivitet, hvor blandt andet sti-gende lønvækst, bedring på arbejdsmarkedet og stigende aktivpriser ventes at understøtte det vigtige privatforbrug. Senest har også bo-ligmarkedet vist lidt stærkere tendenser igen.

FED har da heller ikke rystet på hånden i den gradvise nedtrapning af dens måned-lige obligationsopkøb. Fokus er endvidere så småt vendt i retning af muligheden for, at FED vil stramme pengepolitikken hurtigere og tidligere end hidtil troet. Det skal ses i lyset af, at inflationen så småt er begyndt at trække i

vejret, samt at arbejdsløsheden er faldet mere end ventet. Vi har ligeledes fået meldinger fra Bank of England om, at det muligvis kan blive nødvendigt at sætte renten op allerede i år.

Modsat har ECB været tvunget til at lem-pe pengepolitikken yderligere, primært som følge af en fortsat meget svag udvikling i infla-

tionen. Renten er blevet sænket, og banken har annonceret nye målrettede likviditetstiltag i et forsøg på at øge bankernes kreditgivning til virksomheder og husholdninger. Det er dog stadig tvivlsomt, hvor effektive de nye indgreb fra ECB vil være, hvor det blandt andet indtil nu har været svært at se en effekt i form af en svagere euro. Den seneste tids nøgletal peger endvidere på, at vi ikke vil se yderligere acceleration i det økonomiske opsving, hvor også den tyske økonomi ser ud til at have toppet. Den aktuelt mindre gunstige udvikling kan dog muligvis være en forsinket reaktion på de svagheder, vi så i den globale økonomi først på året.

pMI

“FeD har da heller ikkerystet på hånden i dengradvise nedtrapning afdens månedlige obliga-tionsopkøb.”

40

45

50

55

60

65

12/2009 06/2010 12/2010 06/2011 12/2011 06/2012 12/2012 06/2013 12/2013 06/2014

ISM (US) Kina EuroZone


Markedsudvikling

Overordnet mener vi dog fortsat, at der p.t. er for høje forventninger til den økonomiske vækst i euroområdet. En yderligere opbrems-ning i den økonomiske aktivitet vil givetvis øge forventningerne til, at ECB på et senere tidspunkt tvinges til at begynde at opkøbe ob-ligationer i markedet, på samme måde som vi har set i for eksempel USA.

Dommedagsprofetier gjort til skammeFor emerging markets-obligationer og lokale valutaer udviklede 1. halvår 2014 sig langt

bedre, end selv de største optimister turde håbe ved indgangen til året. Således gjorde de toneangivende sammenligningsindeks, EMBIGD (obligationer udstedt i dollar) og GBIEMGD (obligationer udstedt i lokale valutaer), ikke alene de mange dommedags-profetier til skamme, men EM-obligationerne leverede samtidig afkast, der viste sig yderst konkurrencedygtige sammenlignet med mange andre aktivklasser.

De solide afkast i 1. halvår er så meget mere imponerende, eftersom resultaterne blev nået på en lidet imponerende international

baggrund bestående af økonomisk tilbage-gang i USA i årets 1. kvartal, geopolitiske spændinger, herunder tiltagende konfrontatio-ner i det sydkinesiske hav, borgerkrigslignen-de tilstande i Ukraine og Ruslands annekte-ring af Krim. I Thailand afsatte militæret den demokratisk valgte regering efter måneder med massive og økonomisk skadelige mas-sedemonstrationer, mens Irak viste sig på randen af opløsning, da den ekstremistiske og militante Sunni-gruppe ISIS tog kontrol med større landområder og byer. Endelig led Argentina i juni et juridisk nederlag i spørgs-målet om en fuldstændig kompensation til indehaverne af landets endnu ikke restruk-turerede gæld fra statsbankerotten i 2001, hvorved en misligholdelse på den restrukture-rede del af gælden rykkede nærmere.

Draghi beroliger obligations-markedetFED ventes at fortsætte sin udfasning af obligationsopkøbene resten af året. Fokus i 2. halvår af 2014 bliver, hvornår den amerikan-ske centralbank, FED, vil komme med sin første renteforhøjelse. Diskussionen vil være, om man vil reagere i starten af 2015 eller først senere, nu hvor økonomien nærmer sig FED’s mål om fuld beskæftigelse og en inflation på

Aktivklasse Afkast, 1. halvår 2014

eMBigd (eM dollar-obligationer) 8,66%

gBieMgd (eM lokalvaluta-obligationer) 6,00%

us high yield (us erhvervsobligationer) 5,64%

effas, us-obligationer > 1 års løbetid 5,62%

effas, eurozone-obligationer > 1 års løbetid 6,64%

effas, danske obligationer > 1 års løbetid 4,66%

s&P500 – us aktieindeks 6,05%

daX – tysk aktieindeks 2,94%

nikkei – japansk aktieindeks -6,93%

kilde: Bloomberg


Markedsudvikling

2%. De underliggende amerikanske nøgle-tal viser fortsat tegn på bedring, og hvis de fortsætter i de kommende måneder, vil det også lægge et pres på stigende lange renter i USA. FED har dog ikke interesse i, at der opstår panik i obligationsmarkedet, og forven-tes derfor at gøre sit til at berolige markedet, eventuelt med udtalelser om at den første renteforhøjelse ikke automatisk bliver fulgt op af flere forhøjelser.

Chefen for ECB, Mario Draghi, var den 5. juni ude og berolige det europæiske obligati-onsmarked. Han kunne love, at pengepolitik-ken vil fortsætte som nu, og at den korte rente vil forblive på det nuværende lave niveau i “en længere periode”, uden at han dog kom med en nærmere tidsramme. Samtidig sænkede ECB deres inflationsprognose for 2015 og 2016. Mario Draghi venter, at økonomien langsomt vil komme sig, men ser fortsat en vækstrisiko på nedsiden i euroområdet, mens inflationsrisikoen vurderes som balancere.

Med Mario Draghis udtalelser er vi overbe-vist om, at der ikke kommer rentestigninger fra ECB i resten af 2014, men vi er samtidig også sikre på, at der ikke kommer flere rentened-sættelser. Den lange rente er som altid svær at spå om. Vores hovedscenarie for de lange renter er ikke, at vi vil se kraftige rentestignin-ger, men derimod en gradvis stigning. Selv om ECB ikke vil røre ved den korte rente i “meget lang tid”, vil en kommende rentestigning i den lange rente i USA påvirke den europæiske lange rente i opadgående retning.

Aktiemarkedet dyrt prisfastsatDen altoverskyggende faktor for udviklingen på det globale aktiemarked i 2. halvår vil være, hvordan de toneangivende centralbanker vælger at agere. Går det, som vi forventer, vil kombinationen af et fortsat lavt renteniveau

og lav inflation give de globale aktiemarke-der gode forudsætninger for kursstigninger i 2. halvår. Prisfastsættelsen af de globale aktiemarkeder er på de nuværende niveauer attraktiv i forhold til øvrige aktivklasser, og ved de fortsat lave renteniveauer vil investorerne i stadig højere grad søge fra obligationer til aktier.

I forhold til egen historik er aktiemarke-derne imidlertid neutralt til dyrt prisfastsat, og det er derfor centralt, at den globale vækst fortsætter, og at virksomhedernes indtjening stiger, hvis den positive udvikling på aktiemar-kederne skal fortsætte i resten af 2014. Inve-storernes fokus har derfor været rettet mod vækstindikatorerne såsom de amerikanske nøgletal, der i foråret viste sig markant værre end ventet og derfor såede tvivl om styrken af det amerikanske opsving. De seneste tal indikerer imidlertid, at der kun var tale om et forbigående dyk drevet af en meget lang og hård vinter, og at den amerikanske vækst ser ud til at bide sig fast. Også de seneste nøgletal fra de asiatiske økonomier indikerer,

at den økonomiske nedtur i regionen er brem-set. Samtidig viser de seneste rapporterede indtjeningsforventninger fra virksomhederne en længe ventet stigning, hvilket ligeledes er underbyggende for det optimistiske syn på 2. halvår.

Den nuværende situation med meget lave renter og rigelig likviditet – ikke kun på kort sigt, men også 12 måneder frem – kræver dog en sidebemærkning. Disse forhold er med til at understøtte en lang række risikofyldte aktivklasser, der forventeligt vil komme til at generere et større afkast end mere defensive aktivklasser i den kommende periode. På den anden side vil situationen også skabe en øget spænding i markederne for en modreaktion, hvis en aktivklasse bliver for dyrt prisfastsat. Vi forventer derfor at komme til at se større kursbevægelser i andet halvår. Samtidig er det, som nævnt, meget centralt for forvent-ningen til resten af året, at antagelsen om lave renter i resten 2014 holder stik. Hvis det ikke er tilfældet, og centralbankerne leverer en kraftig og uventet rentestigning, kan det have alvorlige konsekvenser for udviklingen på de globale aktiemarkeder.

Sårbare økonomier er forbedretVi forventer ikke, at 2. halvår vil levere afkast på højde med afkastene i 1. halvår. Målt ved sammenligningsindekset EMBIGD (dollar-obligationer) er kreditpræmien ved halvåret faldet til 2,69%-point, og mens dette ikke er et historisk lavpunkt (1,66%-point i maj 2007), føler vi omvendt ikke, at en kreditpræmie i dette niveau vil være i stand til fuldstændig at absorbere en 10-årig amerikansk rentestigning til niveauet 3,00-3,30%. Det forhold, at 75% af årets samlede refinansiering/gældsoptagelse på det internationale kapitalmarked allerede er på plads, vil dog virke som en stabiliserende og understøttende faktor i 2. halvår.

Rettes blikket mod de lokale obligations-markeder repræsenteret ved sammenlig-ningsindekset GBIEMGD, er renten nu faldet til 6,54% fra en top på 7,20% den 31. januar og 6,85% ultimo 2013. Målt ved indekset har de lokale valutaer siden årsskiftet bidraget til halvårsresultatet med beskedne 0,61%. De lokale rente- og valutamarkeder er endnu ikke på sikker grund, hvad angår eksterne ubalancer og finansieringen heraf i et scenarie med stigende amerikanske renter (en primær bekymring i 2. halvår 2013), men der er vitter-lig sket forbedringer i flere af de mere sårbare økonomier. Vi mener, at lokalmarkederne et langt stykke ad vejen vil kunne absorbere en amerikansk rentestigning under den forud-sætning, at rentestigningen sker af de rette årsager, nemlig tiltagende amerikansk vækst og deraf følgende tiltagende eksportdrevet vækst i emerging markets-økonomierne.

“I forhold til egenhistorik er aktiemarke-derne imidlertid neutralttil dyrt prisfastsat, og deter derfor centralt, at denglobale vækst fortsætter,og at virksomhedernesindtjening stiger, hvisden positive udviklingpå aktiemarkederne skalfortsætte i restenaf 2014.”

ReNTeUDVIKLING

0,00%

0,20%

0,40%

0,60%

0,80%

1,00%

1,20%

1,40%

1,60%

01-01-2013 01-07-2013 01-01-2014 01-07-2014

5 årig dansk statsobligation


Din formuefordeling

På handelsinvest.dk under punktet ‘Før du investerer’ har vi

flere konkrete porteføljeforslag tilpasset forskellige risikoprofiler

og tidshorisonter.

Investeringsforslagafdeling

Fjernøstenfondskode1599445andel

5,50%Investeringsforslag til en investor med mellemlang tids-horisont og neutral risikoprofil. Handelsinvest Verden kan erstatte de øvrige aktieafdelinger under et.

afdeling

Danske Obligationerfondskode 6004008andel

38,89%

Din formuefordelinggode råd om valg af investeringer.

V i har haft stor glæde af en andel i Dan-mark på 12,5%, da de danske aktier har givet det bedste afkast globalt. Det

betyder, at porteføljen har haft et afkast på 6,17% i første halvår.

Vi laver ikke nogen ændringer i sammensæt-ningen denne gang, men fastholder beholdnin-gerne, som de var ved indgangen af året.

Følger du vores portefølje – eller et lignende værktøj – og er det længe siden, du har kigget på sammensætningen, er det måske en god idé at kigge på en rebalancering af porteføljen. Alt andet lige vil din aktieandel nemlig være for stor efter sådan et halvår, vi har været igennem.

afdeling

Højrentelandefondskode 6001491andel

5,56%afdeling

Virksomhedsobligationerfondskode 6026206andel

5,56%

afdeling

Nordamerikafondskode 6015921andel

6,50%

afdeling Verdenfondskode 1015729andel

25,50%

afdeling Danmarkfondskode 1023276andel

12,50%

Afkastet på denne portefølje har været

2010 2011 2012 2013 1/1-30/6 2014

afkast 12,8% -2,9% 14,3% 12,8% 6,17%


Nøgletal

AFDeLINGHalvår 2014 2013 2012 2011 2010 3 år 5 år 7 år 10 år

Afkast Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Afkast Afkast Afkast

Obligationer

danske Obligationer 3,4 0,8 0,6 4,6 0,6 6,8 0,7 4,2 0,9 16,0 25,9 35,1

højrentelande 6,9 -9,9 1,3 15,0 1,3 4,3 1,7 11,5 1,6 12,6 45,6 39,3

Virksomhedsobligationer 3,6 0,8 1,2 6,4 1,3 1,0* 0,1*

Aktier

Verden 6,4 7,0 1,6 27,1 1,7 -9,1 2,0 25,1 2,0 40,6 102,7 10,5 47,3

europa 2,9 14,9 1,9 22,3 1,9 -8,6 2,2 14,5 2,2 35,0 85,5 1,4 64,5

nordamerika 1,8 33,4 1,5 15,5 1,7 -2,4 2,0 25,1 2,0 60,2 130,1

fjernøsten 2,8 4,2 1,8 21,0 2,0 -16,1 2,3 22,6 2,4 17,6 56,7 3,4 57,6

norden 8,7 19,4 1,9 21,6 2,0 -19,6 2,1 33,6 2,1 34,9 115,1 25,4

danmark 18,9 41,9 1,4 25,5 1,6 -18,4 2,0 32,7 2,0 82,5 179,0 65,5 279,0

latinamerika 6,6 -17,8 2,2 21,2 2,1 -20,9 2,3 28,3 2,1 -5,9 50,7

kina 2,6 -0,1 2,1 15,6 2,2 -18,9 2,3 13,2 2,1 5,0 20,8 1,6 148,5

Medlemmernes afkast

* Afkastene/omkostningerne er de faktisk opnåede/afholdte i perioden fra stiftelsesdatoen til statustidspunktet.note: Alle afkast er opgjort efter omkostninger.

du kan let og hurtigt blive opdateret på de enkelte afdelinger på hjemmesiden.

Her kan du se kurser og afkast, ligesom du kan læse porteføljemanagernes

aktuelle kommentarer til udviklingen. På hjemmesiden kan du også blive tilmeldt

Handelsinvests nyhedsbrev.

6,4Verden

6,6latinamerika

1,8nordamerika

2,6kina

18,9danmark

2,9europa

8,7norden

2,8fjernøsten

Aktier2014 afkast


“Min bedste investering er min familie”

Min bedste investering

Hvad er din bedste investering?”Det er helt klart min familie. Og da jeg nærmer mig de 50, er jeg begyndt at tænke på, at jeg skal investere i mig selv. Så man skulle tro, det var løgn, men jeg har meldt mig ind i FitnessDK og har netop fuldført en cykeltur til Paris og er meget stolt.”

Hvordan startede du dine ’investeringer’? ”Jeg mødte min kone, da vi var helt vildt unge, og hun blev gravid med det samme. Faktisk kunne hun nærmest have været med i De Unge Mødre. Ej, spøg til side - hun var 21, jeg var 24, og folk syntes, det var vanvittigt at få et barn så tidligt, især når vi ikke kendte hinanden. Men i dag har vi tre store børn, hvoraf to er flyttet hjemmefra, så helt skørt var det ikke. Med vores boliger har vi været heldige at købe og sælge på de rette tidspunkter, og mit FitnessDK-medlemskab kommer af, at jeg med alderen har fået et behov for at røre mig noget mere.”

Hvad ville du aldrig investere i?”Lad mig vende den rundt: Jeg vil hellere investere i det menneskelige end det økonomiske. For du kan jo inve-stere i værdipapirer, til du er stenrig – men hvis du ikke har nogen at dele med det, er det da overhovedet ikke sjovt. Så invester i dig selv og andre mennesker og invester i de ting, som du aldrig får igen – for eksempel dit helbred og tid sammen med dine børn, når de er små. Og så må jeg mene, uden at lyde hellig, at det er en virkelig dårlig investering at kæderyge og drikke dig pattestiv konstant.”

Hvad har dine investeringer givet dig?”Som mennesker investerer vi jo hver dag. Vi investerer i hinanden bare ved at sige goddag, og jeg tror på, at det du sender ud, får du tilbage. Det er nemmere at vælge fra og sværere at vælge til. Men når du vælger gode ting til, vil de være en langsigtet investering.”

Hvad er dit bedste råd om investeringer?”Hvis du tror, at rigdom er penge, så er du fattig. Invester i stedet i din personlige fremtid, dit helbred og din familie, så går karmaregnestykket op.”

du bliver fattig, hvis du ikke investerer i dig selv, mener Bubber. For ham er de bedste investeringer hans familie, huset og et sundere liv.Af Elisabeth Hamerik Schwarz | Foto All Over Press

Blå bog• Født 11. december 1964 i Hellerup.• Gift og har tre børn.• Hans rigtige navn er Niels Christian Meyer, men hans

farfar kaldte ham ved fødslen ’bubbele’, som betyder dukkebarn på jiddisch, og det hang fast.

• Startede sin tv-karriere som vært på Bubbers Badekar på Kanal 2.

• Har bl.a. været vært på TV2s ’Den store Klassefest’ og har lavet programserie med jægersoldaten BS Christiansen.

• Reportageserien ’Danmark ifølge Bubber’ gik tæt på forskellige subkulturer og kørte i otte sæsoner på TV2.

• I dag holder Bubber også foredrag om livsglæde og har skrevet flere bøger.

“ Jeg vil hellere investere i det menneskelige end det økono-miske. For du kan jo investere i værdipapirer, til du er stenrig – men hvis du ikke har nogen at dele med det, er det da overho-vedet ikke sjovt.”


Står dine penge på en konto?så kommer de ingen vegne!

HandelsinvestØstergade 2 | 7400 Herning | Tlf. 9712 [email protected] | handelsinvest.dk

resume aug2014 www

Documents