renhold og kombinerede serviceydelser - … documents... · ster. da krisen brød ud i 2008 fik...

DI ANALYSE

Årsrapport 2015

RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER

3 Forord

Renholdogkombineredeserviceydelser Denøkonomiskesituation Branchensøkonomiskesundhedstilstand9 Branchensnøgletal12 Strukturellenøgletal

1 Rengøringogvinduespolering1 Denøkonomiskesituation20 Branchensøkonomiskesundhedstilstand22 Branchensnøgletal2 Strukturellenøgletal

30 Facilitymanagementogejendomsdrift31 Denøkonomiskesituation33 Branchensøkonomiskesundhedstilstand3 Branchensnøgletal38 Strukturellenøgletal

3 Kantine-ogcateringbranchen3 Denøkonomiskesituation Branchensøkonomiskesundhedstilstand Branchensnøgletal1 Strukturellenøgletal

Ompublikationen

> I lighed med den øvrige servicebranchen har branchen for ren-hold og kombinerede serviceydelser oplevet en stigning i omsætnin-gen de seneste år. Bare fra til havde branchen en samlet vækst på hele pct.

I branchen for renhold og kombinerede serviceydelser har væksten taget til i løbet af de seneste år. Hvor branchen i 2010 havde en omsæt-ning på 23,5 mia. kr., er den i 2014 steget til 27,7 mia. kr. – en forøgelse på godt 18 pct. de seneste fi re år. I 2011 og 2012 havde branchen besked-ne vækstrater, men væksten er gradvist taget til de seneste år. Fra 2013 til 2014 voksede branchens omsætning fra 25,6 til 27,7 mia. kr. Dermed har branchen for renhold og kombinerede serviceydelser det seneste år haft en vækst i omsætningen på hele 8 pct.

De seneste års vækst er primært båret af en betydelig vækst inden for segmentet for facility management og ejendomsdrift. Samtidig har der siden 2010 også været en pæn vækst i kantine og cateringbranchens omsætning.

Mia. kr.

1012141618202224262830

2015201420132012201120102009

Fremgang i rengøringbranchens omsætningOmsætning i alt, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau

<Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defi neret på DB07-niveau (se defi nition bagerst i publikationen)

DI ANALYSE SIDE 2RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER

DI ANALYSESIDE 3 RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER

Med Årsrapporten for renhold og kombinerede serviceydelser 2015 vil DI Ser-vice præsentere et samlet overblik over udviklingen i den økonomiske situation, virksomhedernes økonomiske sundhedstilstand og de strukturelle nøgletal for branchen.

Der er i Årsrapporten anvendt betegnelsen renhold og kombinerede serviceydel-ser som en samlet betegnelse for følgende tre delbrancher:

— Rengøring og vinduespolering

— Facility management og ejendomsdrift

— Kantine og catering

Det gælder for branchen for renhold og kombinerede serviceydelser, at den er præget af en række større virksomheder, der typisk udspringer af rengørings-branchen, men som i årenes løb har udviklet sig og tilbyder en bred vifte af ser-viceydelser. Af den grund er der et væsentligt overlap mellem de tre delbrancher, og kun en mindre del af virksomhederne befinder sig udelukkende i en af del-brancherne, selvom de kun tæller med i én.

Branchen for renhold og kombinerede serviceydelser har samlet set haft ganske pæne vækstrater de seneste år – særligt i 2014. Over de seneste fire år er det lyk-kedes branchen at forøge omsætningen med i alt 21 pct. Dette er primært båret af en meget kraftig vækst de seneste år inden for facility management og ejendoms-drift. Siden 2010 har der dog også løbende været en pæn vækst inden for kantine og catering. De seneste regnskabs- og nøgletal tegner ligeledes et billede af en ge-nerel bedring i branchen.

God læselyst!

København, maj 2015

Mette Rose Skaksen Branchedirektør, DI Service

FORORD


De seneste år har væksten taget til i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser. Hvor branchen i 2010 havde en omsætning på 23,5 mia. kr. er tallet i 2014 steget til 27,7 mia. kr. – en forøgel-se på godt 18 pct. I 2011 og 2012 havde branchen be-skedne vækstrater, men disse er gradvist taget til de seneste år. Fra 2013 til 2014 voksede branchens omsætning fra 25,6 til 27,7 mia. kr. Dermed har branchen for renhold og kombinerede serviceydel-ser det seneste år haft en vækst i omsætningen på hele 8 pct.

I løbet af 00’erne og frem til efteråret 2008, hvor finanskrisen ramte, var branchen for renhold og kombinerede serviceydelser ligeledes præget af høje årlige vækstrater i omsætningen. Men med krisens indtræden blev de gode tider erstattet af faldende omsætning i 2009 og stagnation i 2010. Siden starten af 2011 er branchens omsætning dog begyndt at stige igen.

De seneste års vækst i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser er i høj grad båret af en tiltagende og kraftig vækst inden for facility management og ejendomsdrift. Fra 2009 til 2014 er branchens omsætning inden for facility manage-ment og ejendomsdrift steget med 112 pct. Omsæt-ningen er med andre ord blevet mere end fordob-let på bare fem år. Siden 2010 har der også løbende været en pæn vækst inden for kantine og catering. Her har branchen forøget omsætningen med godt en tredjedel de seneste fire år.

I modsætning til de to øvrige underbrancher har omsætningen inden for rengøring og vinduespo-lering overordnet været stagneret de seneste fem år, og denne tendens har kun midlertidigt været afbrudt af mindre udsving. En del af forklaringen herpå er, at grundet det stigende fokus på facility management udbydes rengøringsydelser i højere grad sammen med andre serviceydelser. Som ek-

RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER

DEN ØKONOMISKE SITUATION

Mia. kr.

1012141618202224262830

2015201420132012201120102009

Fremgang i rengøringbranchens omsætningOmsætning i alt, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau

<Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)


sempel på denne udvikling kan nævnes forsvarets og rigspolitiets store udbud i 2012.

Branchens indenlandske omsætning har trods midlertidige udsving overordnet set været igen-nem en pæn vækst siden 2009 og har generelt fulgt udviklingen i hele den operationelle servicebran-che. I 2014 havde branchen forøget den inden-landske omsætning med i alt 21 pct. i forhold til udgangspunktet fra 2009. Til sammenligning har servicevirksomhederne samlet set forøget den in-denlandske omsætning med ca. 32 pct. Denne for-

skel skyldes primært, at branchen for renhold og kombinerede serviceydelser trods et pænt resultat i løbet af 2014 har oplevet en langt mindre forøgel-se af omsætningen end resten af servicebranchen.

De seneste omsætningstal viser, at branchen for renhold og kombinerede serviceydelser har haft et mindre fald i den indenlandske omsætning fra andet kvartal 2014 og frem til fjerde kvartal 2014. I samme periode er omsætningen i hele service-branchen steget med ca. 10 procent.

80

90

100

110

120

130

140

Indeks 2009 = 100

2015201420132012201120102009

Større stigning i den øvrige servicebranchen i 2014Indenlandsk omsætning, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau

< Renhold og kombinerede

serviceydelser Den operationelle

servicebranche

Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)


010.00020.00030.00040.00050.00060.00070.00080.00090.000

100.000

2014 2015201320122011201020092008

Flere lønmodtagere siden 2010Udviklingen i beskæftigelsen

< Lønmodtagere i alt Antal fuldtidsbeskæftigede

Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definiton bagerst i publikationen)

STIGENDE BESKÆFTIGELSE SIDEN 2011Branchen for renhold og kombinerede service-ydelser udgør med sine ca. 50.000 fuldtidsansatte godt en fjerdedel af alle medarbejdere i service-branchen. Hvor branchen i 2011 beskæftigede 51.100 fuldtidsansatte er dette tal i 2014 steget til ca. 54.700. Beskæftigelsen er dermed steget med 7 pct. de seneste tre år.

Det samlede antal lønmodtagere, hvilket er in-klusiv den store gruppe af deltidsansatte, er siden 2010 steget med hele 9 pct. Branchen for renhold og kombinerede serviceydelser beskæftigede der-med i alt 89.700 fuldtids- og deltidsansatte medar-bejdere i 2014. Disse tal vidner om, at branchen de seneste år har fået en lidt større andel deltidsan-satte medarbejdere.

Foruden de seneste års stigende beskæftigelse op-levede rengøringsvirksomhederne i lighed med andre arbejdskraftstunge brancher et fald i be-skæftigelsen efter finanskrisens udbrud. Fra 2007 til 2010 havde branchen de første år en faldende beskæftigelse, der herefter gik over i stagnation. Siden er branchens beskæftigelse som beskrevet begyndt at vokse igen.

Til sammenligning har den øvrige servicebranche oplevet en faldende beskæftigelse helt frem til 2. kvartal 2013, hvorfra beskæftigelsen det seneste halvandet år fra kvartal til kvartal er steget jævnt. Servicebranchen oplevede generelt et større fald oven på krisen end de øvrige brancher, men har de seneste to år gennemgået en markant større vækst i beskæftigelsen.


I dette kapitel beskrives den økonomiske sund-hedstilstand i branchen for renhold og kombi-nerede serviceydelser. Indledningsvist skal det bemærkes, at tallene indhentet fra Experian er ag-gregerede tal for hele branchen, som ikke er væg-tede i forhold til virksomhedernes størrelse.

Branchen for renhold og kombinerede service-ydelser har det seneste år oplevet en generel bed-ring af branchens regnskabstal. Der er særligt sket en markant forbedring af branchens primære og ordinære resultat. Dette følger af en generel for-øgelse af omsætningen det seneste år.

I lighed med det øvrige erhvervsliv kunne bran-chen for renhold og kombinerede serviceydelser fra efteråret 2008 mærke følgerne af finanskri-sen. Krisen havde en markant negativ effekt på regnskabstallene, der viste et særdeles skuffende resultat for 2008/091, hvor branchens ordinære resultat dette år decideret blev negativ. I 2009/10 forbedrede rengøringsbranchen sit primære og or-dinære resultat, hvorimod branchens egenkapital og aktiver her nåede lavpunktet oven på krisen. Under krisen oplevede branchen for renhold og kombinerede serviceydelser en nedgang, der var relativt større end nedgangen for den samlede ope-rationelle servicebranche. Fra 2010/11 og frem har

branchen dog oplevet en forbedring af regnskabs-tallene, der midlertidigt blev afløst af et markant tilbagefald i 2012/13.

Allerede i 2009/10 fik branchen forbedret det pri-mære resultat i forhold til kriseåret 2008/09. De ef-terfølgende år har det primære resultat dog svinget meget fra år til år, og i 2013/14 endte det nogenlun-de på niveau med udgangspunktet i 2009/10.

Det ordinære resultat består af virksomhedens pri-mære og sekundære drift samt de finansielle po-ster. Da krisen brød ud i 2008 fik branchen dette år et negativt ordinært resultat, hvilket i høj grad er et resultat af, at mange virksomheder havde anseeli-ge underskud på de finansielle poster. Underskud-det blev blandt andet forårsaget af store kursfald på de finansielle markeder. Fra 2008/09 og frem til 2011/12 forbedrede det ordinære resultat sig i en hastighed, der overgik resten af servicebranchen. I 2012/13 oplevede branchen undtagelsesvist et skuffende ordinært resultat, der allerede rettede sig igen i regnskabsåret 2013/14.

Under krisens første år fik branchen for renhold og kombinerede serviceydelser næsten halveret niveauet af egenkapitalen. Siden finanskrisens udbrud har de danske virksomheder haft fokus på

BRANCHENS ØKONOMISKE SUNDHEDSTILSTAND

Periode 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14

Primært resultat 100 170,4 132,8 63,0 97,2

Ordinært resultat 100 243,7 223,9 68,9 132,4

Egenkapital 100 127,6 149,8 135,0 128,0

Aktiver 100 103,0 101,2 93,3 89,6

Note: Primært resultat: Resultat af primær drift før finansielle poster og eventuelle ekstraordinære poster. Ordinært resultat: Resultat efter finansielle poster og før skat≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

Fremgang trods skuffende resultat forrige årGennemsnitlige regnskabstal, indeks 2009/10 = 100

1. Ikkeallevirksomhedersregnskabsperiodefølgerkalenderåret,ogderfordækker2008/09overderegnskaber, dererafsluttetmellem1/102008og30/92009.


at øge egenkapitalen, og fra regnskabsåret 2009/10 er branchens egenkapital gradvist forøget. Dette skyldes i høj grad, at de eksterne finansieringsmu-ligheder har været begrænset, og derfor har virk-somhederne været nødsaget til at konsolidere sig for at åbne for fremtidige finansieringsmuligheder.

Den generelle bedring af regnskabstallene i 2009/10 og 2010/11 gav håb om et fornyet opsving i branchen. De positive forventninger er dog delvist blevet bremset i 2011 af den voksende økonomiske usikkerhed, som har fulgt i kølvandet på gæld-skrisen i Sydeuropa. Samtidig har det også haft betydning for branchens offentlige marked, da regeringen som følge af gældskrisen generelt har skærpet sin udgiftsstyring af den offentlige sektor. Det offentlige forbrug har af den grund siden 2011 hvert år været mindre end budgetteret. Disse om-stændigheder har været medvirkende til, at bran-chen oplevede et skuffende resultat i både 2012/13 og 2013/14. Der er dog igen tegn på dansk økonomi aktuelt er ved at gå bedre tider i møde, hvilket for-mentligt vil smitte af på branchens regnskabstal i de kommende år.

FÆRRE SÅRBARE VIRKSOMHEDERAt regnskabstallene blev forbedret i 2009/10 og 2010/11 ses tydeligt afspejlet i andelen af virksom-heder med angrebet egenkapital, der netop har været faldende fra regnskabsåret 2009/10. I 2013/14 fortsatte denne trend, og andelen af virksomhe-der med angrebet egenkapital var det seneste år på 33 pct., hvilket var 5 procentpoint lavere end i 2009/10. Denne udvikling skal igen ses som et tegn på virksomhedernes fokus på at konsolidere sig. Der er tale om angrebet egenkapital, når egenkapi-talen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital.

At virksomhederne siden krisen har haft fokus på at konsolidere sig afspejles ligeledes i andelen af virksomheder med underskud, der siden 2008/09 er faldet med knap 8 procentpoint. I 2008/09 lå denne andel på 44 pct., mens den i 2013/14 var på 36 pct. At 2012/13 midlertidigt bød på skuffende regnskabstal medførte en svag stigning i andelen af virksomheder med underskud, men denne ten-dens er vendt igen i det seneste regnskabsår.

Pct.

25

30

35

40

2013/142012/132011/122010/112009/102008/09

Antallet af virksomheder med angrebet egenkapital falder for femte år i stregAndel af virksomheder med angrebet egenkapital

Note : Angrebet egenkapital betyder, at egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital (500.000 kr. for A/S og 125.000 kr. for Aps)≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

Pct.

20

25

30

35

40

45

50

2013/142012/132011/122010/112009/102008/09

Over en tredjedel af branchen havde underskud i 2013/14Andel af virksomheder med underskud

≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)


I branchen for renhold og kombinerede service-ydelser toppede andelen af virksomheder med konkursretning i 2009/10, hvor den næsten nåede op på 45 pct. Et selskab skal både have angrebet egenkapital og negativ indtjening for at have kon-kursretning. Siden 2009/10 har andelen af virk-somheder med konkursretning været støt faldende og udgjorde 23 pct. af branchen i 2013/14. Dette er fortsat et niveau, som ligger betydeligt over resten af servicebranchen, og det peger i retning af, at spe-cielt mange af de mindre virksomheder i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser har problemer med at holde positive tal på bundlinjen.

Generel forbedring af rengøringsbranchens nøgletalNøgletal

Periode 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14

Afkastnings-grad

3,0 4,3 7,1 5,6 2,9 4,6

Egenkapitalens forrentning

-5,0 9,8 18,7 14,6 5,0 10,1

Likviditetsgrad 93,8 102,4 111,9 117,0 109,3 113,2

Soliditetsgrad 25,9 28,7 35,5 42,5 41,5 41,0

Note: Afkastningsgrad: Primært resultat i procent af aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning: Ordinært resultat i procent af egenkapitalen. Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i procent af kortfristet gæld. Soliditetsgrad: Egenkapitalen i procent af aktiver i alt ultimo≤ Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

Pct.

15

20

25

30

2013/142012/132011/122010/112009/102008/09

Gradvist færre virksomheder har konkursretningAndel af virksomheder med konkursretning

Note: Konkursretning betyder, at selskaber både har angrebet egenkapital og negativ indtjening.≤ Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

BRANCHENS NØGLETALI lighed med regnskabstallene giver branchens nøgletal indtryk af, at branchen for renhold og kombinerede serviceydelser har normaliseret sin økonomi oven på krisen. Branchen afventer dog endnu en tilbagevending til decideret gode tider.

Branchens afkastningsgrad belyser virksomhe-dens evne til at forrente den investerede kapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Dermed er det et mål for, hvordan virksomhederne har evnet at tjene penge på de primære aktiviteter i forhold til de samlede aktiviteter. I modsætning til den øvrige servicebranche har branchen for ren-hold og kombinerede serviceydelser ikke oplevet et markant fald i afkastningsgraden under krisen. Generelt har afkastningsgraden de seneste år holdt sig på et udmærket niveau trods skuffende resulta-ter i 2008/09 og 2012/13. I det seneste regnskabsår 2013/14 opnåede branchen et pænt resultat.

I forhold til afkastningsgraden, der giver et over-ordnet billede af virksomhedernes generelle renta-bilitet, er det også relevant at se på, hvordan egen-kapitalen forrentes. Egenkapitalens forrentning er et udtryk for, hvor meget værdierne af ejernes formue i virksomheden forrentes. Grundet krisen var egenkapitalens forrentning decideret negativ i 2008/09. De efterfølgende år rettede denne sig igen og fra 2009/10 til 2011/12 havde branchen tilmed en relativt høj forrentning af egenkapitalen. I lighed med de øvrige regnskabs- og nøgletal oplevede branchen også her en midlertidig tilbagegang i 2012/13, der dog er vendt igen i det seneste regn-skabsår.


Likviditetsgraden udtrykker virksomhedernes evne til at honorere de umiddelbare gældskrav. Umiddelbart efter krisens udbrud oplevede bran-chen et fald i likviditetsgraden, der giver sig til udtryk ved det lave resultat i 2008/09. At der var et relativt lavt niveau de første år efter krisen kan skyldes, at det efter krisen blev dyrere for virk-somhederne at holde likviditet. Årsagen til dette er, at rentespændet (forskellen mellem indlåns- og udlånsrenten) har været højt. Siden 2008/09 er branchens likviditetsgrad gradvist forbedret og har holdt sig på et pænt niveau i 2013/14.

Branchens soliditetsgrad er et mål for, hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der er egenfi-nansieret. Soliditetsgraden faldt betydeligt efter krisen, hvilket ses af særligt det skuffende resultat i 2008/09. Fra 2009/10 til 2011/12 voksede solidi-tetsgraden jævnt og har de seneste tre regnskabsår holdt sig på et nogenlunde stabilt niveau. I 2013/14 er soliditetsgraden både højere end i den øvrige servicebranchen, og den er over branchens niveau fra før krisens udbrud. Dette er et tegn på, at en stor del af branchen har konsolideret sig, så virk-somhederne bedre kan modstå større tab.

FLERE KONKURSRAMTE VIRKSOMHEDERFor andet år i træk er der sket en stigning i antal-let af konkursramte virksomheder. I 2010/11 faldt andelen af konkursramte virksomheder for første gang siden krisen. Det skabte håb om bedre tider, men det finansielle opsving udeblev imidlertid. I

løbet af de to seneste regnskabsår har gradvist fle-re virksomheder derfor været nødsaget til at dreje nøglen om. I 2013/14 var andelen af konkursramte selskaber oppe på 7 pct., hvilket er en stigning på 2 procentpoint siden regnskabsåret 2008/09. Dette er mere end tre procentpoint over niveauet for hele den operationelle servicebranche.

En del af forklaringen på denne stigning i ande-len af konkurser fås, når man ser nærmere på de konkursramte selskabers opdeling efter virksom-hedsstørrelse. Andelen af virksomheder med min-dre end 2 ansatte udgjorde næsten 85 pct. af alle konkurser i 2013/14. Det er altså fortsat vanskelige tider blandt branchens mindste virksomheder. Den seneste stigning i konkurserne er med til at forstyrre det generelle billede af den økonomiske sundhedstilstand i branchen, hvor branchens for-holdsvis positive regnskabstal domineres af store virksomheder, som er kommet på fode igen efter krisen.

Sammenlignet med kriseåret 2008/09, hvor både mindre og større virksomheder i vidt omfang gik konkurs, er spredningen i 2013/14 blevet langt min-dre. Andelen af virksomheder med mere end 10 ansatte udgjorde således godt 20 pct. af den samle-de virksomhedsskare i branchen, men kun 13 pct. af alle konkurser i 2008/09. I 2013/14 var andelen af konkurser blandt branchens virksomheder med mere end 10 ansatte faldet til blot 7 pct. Udviklin-gen er helt i tråd med den udvikling, der er sket i den samlede servicebranche over det seneste år.

Pct.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2013/142012/132011/122010/112009/102008/09

Andelen af konkursramte selskaber i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser

<Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)


NYE VIRKSOMHEDER DOMINERER KONKURSSTATISTIKKENI branchen for renhold og kombinerede service-ydelser er der i andelen af konkurser en markant overrepræsentation af virksomheder, der er etab-leret inden for de seneste fem år. Hvor denne grup-pe udgør knap halvdelen af alle virksomhederne, repræsenterer den i 2013/14 hele tre ud af fire kon-kurser i rengøringsbranchen. Fem år tidligere ud-gjorde gruppen af nyetablerede virksomheder kun 63 pct. af branchens konkurser.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

2013/142012/132011/122010/112009/102008/09

Langt færre etablerede virksomheder går konkursAndel af konkurser fordelt på alder

< 0 – 2 år 2,1 – 5 år 5,1 – 10 år 10+ år

Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

En modsvarende stigning har man set blandt de virksomheder, der er mere end fem år gamle. Selvom 53 pct. af branchen repræsenteres af virk-somheder, som er ældre end ti år, udgjorde denne gruppe i 2013/14 kun 26 pct. af de samlede virk-somhedskonkurser mod 37 pct. fem år tidligere.

Der er altså tegn på, at de veletablerede virksom-heder har konsolideret sig efter krisen og i mindre grad går konkurs. Af den grund er det som før kri-sen igen hovedsageligt nye virksomheder, der do-minerer konkursstatistikken. Tendensen ses også i den samlede servicebranche.

Enkeltmandsvirksomheder udgør igen langt hovedparten af konkurserneKonkursramte virksomheder fordelt på antal ansatte

0 til 1 ansat 2 – 9 ansatte 10+ ansatte


28,3 pct.

13,3 pct.

58,3 pct. 84,7 pct.8,5 pct.

6,8 pct.

2008/09 2013/14


STRUKTURELLE NØGLETAL

RIGTIG MANGE SMÅ, MEN FÅ MEGET STORE VIRKSOMHEDERI branchen for renhold og kombinerede service-ydelser er fordelingen af virksomheder kendeteg-net ved en meget stor andel mindre virksomheder. 83 pct. af alle branchens virksomheder havde i regnskabsåret 2013/14 under 10 ansatte. Til sam-menligning udgjorde andelen af store virksomhe-der med over 50 ansatte knap 4 pct. af den samlede

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

over 5010 til 50Under 10

Rengøringsbranchen domineres af mindre virksomhederVirksomheder fordelt på antal ansatte, andel

< 2008/09 2013/14


Pct.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

10+ år5,1-10 år2,1-5 år0-2 år

Branchen har igen flere helt nye virksomhederVirksomheder fordelt efter antal leveår, andel

< 2008/09 2013/14


virksomhedsskare. Selvom de er få i antal, har denne gruppe af store virksomheder en så væsent-lig tyngde, at de tilsammen står for omkring 90 pct. af lønsummen i branchen.

Siden regnskabsåret 2008/09, har der været en stigning på 3 procentpoint i andelen af mindre virksomheder, men sammensætningen i virksom-hedsstørrelsen har ikke ændret sig betydeligt.


Selvom der har været en beskeden fremgang i andelen af mindre virksomheder, er der siden 2008/09 sket et fald i andelen af nyere virksomhe-der. Andelen af virksomheder, der har eksisteret i mindre end to år, er faldet med 5 procentpoint siden 2008/09. Således udgør de nu kun 19 pct. af den samlede branche.

Gruppen af veletablerede virksomheder, der har eksisteret i mere end 10 år, er tilsvarende også gået tilbage med ca. 4 procentpoint. Den udgør nu 28 pct. af den samlede branche. Faldet i både de ny-startede og veletablerede virksomheder har bety-det en forskydning i retningen af, at branchen nu domineres af virksomheder, der har eksisteret imellem 2-10 år. Denne gruppe er steget med 9 pro-centpoint og udgør 53 pct. af alle virksomheder i 2013/14.

Denne ændring følger udviklingen i aldersforde-lingen for virksomhederne i hele servicebranchen. Dog har branchen for renhold og kombinerede serviceydelser haft et relativt større fald i ande-len af ældre virksomheder. Ikke desto mindre, er virksomhedsskaren i branchen fortsat domineret af etablerede virksomheder, som har været i bran-chen i adskillige år.

HØJ PERSONALEOMSÆTNING I RENGØRINGSBRANCHENBranchen for renhold og kombinerede service-ydelser har i forhold til det øvrige erhvervsliv en ganske høj personaleomsætning. I 2013 oplevede virksomhederne en medarbejderafgang på ca. 43 pct. af den samlede medarbejderskare. Det opve-jes dog samtidig af meget aktiv rekruttering, da der samme år var en tilgang af nye medarbejdere på godt 48 pct. af alle branchens ansatte. Dermed var næsten halvdelen af alle medarbejdere nyansatte i 2013. Det skal dog nævnes, at en stor del af den nævnte personaleomsætning er medarbejdere, der roterer imellem branchens virksomheder.

I 2013 blev der rekrutteret ca. fem procentpoint flere ansatte, end der forlod virksomhederne. Det korrelerer samtidig med at branchen dette år ople-vede en pæn forøgelse i det samlede antal lønmod-tagere.

Personaleomsætningen er lidt højere i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser end for hele den operationelle servicebranche set under ét. Niveauet for både til- og afgang af medarbejder i forhold til det samlede antal ansatte ligger om-kring 4 procentpoint højere i rengøringsbranchen.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

MedarbejderafgangTilgang af nyemedarbejdere

Høj personaleomsætning – men størst tilgang af nye medarbejderePersonaleomsætningen i pct. af alle ansatte i branchen, 2013

≤ Kilde: DA’s PersonaleomsætningsStatistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)


ARBEJDSSTYRKEN BESTÅR AF FLERE ÆLDRE MEDARBEJDEREI løbet af det seneste årti har branchens alderssam-mensætning ændret sig en del. Sammenlignet med år 2003 består de ansatte i 2013 af betydeligt flere ældre og markant færre yngre. Udviklingen vid-ner om, at den generelle tilbagetrækningsalder i branchen er blevet forrykket. Hvor ca. 25 pct. af de ansatte i 2003 var fyldt 50 år, er denne andel i 2013 steget til godt 30 pct. af alle branchens ansatte.

Den skitserede udvikling, hvor arbejdsstyrken gradvist bliver ældre, er ikke isoleret til rengørings-branchen, men skal ses som et udtryk for den ge-nerelle demografiske udvikling i samfundet, hvor den danske arbejdsstyrke gradvist bliver ældre.

Alderssammensætningen er blevet højere i hele den operationelle servicebranche såvel som i det øvrige erhvervsliv, hvor en gradvist større del af ar-bejdsstyrken nu består af personer over 50 år.

Branchen for renhold og kombinerede serviceydel-ser har overordnet set en aldersfordeling blandt de ansatte, der meget minder om det øvrige erhvervs-liv. I hele servicebranchen er det i 2013 ligeledes ca. 30 pct. af de ansatte, der er fyldt 50 år.

FLERE ANSATTE HAR EN UDDANNELSE Sammenlignet med hele servicebranchen eller re-sten af erhvervslivet har branchen for renhold og kombinerede serviceydelser en meget stor andel af ansatte uden en erhvervskompetencegivende ud-dannelse.

Som det også er tilfældet i det øvrige erhvervsliv, har branchen i takt med den generelle forbedring af arbejdsstyrkens uddannelsesniveau oplevet en jævn forbedring af de ansattes uddannelses-niveau. Dette afspejler sig primært i, at branchen siden 2003 har fået cirka en tiendedel flere ansatte

Pct.0 5 10 15 20 25 30

60-64 årige

50-59 årige

40-49 årige

30-39 årige

18-29 årige

Pct.0 5 10 15 20 25 30

60-64 årige

50-59 årige

40-49 årige

30-39 årige

18-29 årige

Stigning i andelen af ansatte over 50 år Aldersfordelingen inden for branchen for renhold og kombinerede serviceydelser

Aldersfordelingen minder om det øvrige erhvervslivAldersfordelingen fordelt på brancher, 2013

< 2003 2013


< Renhold og kombinerede serviceydelser Alle brancher

Note : Der anvendes her 2013-tal lig sidste årsrapport, da det ikke har været muligt at fremskaffe nyere data.Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)


Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

Langvideregåendeuddannelse

Mellemlangvideregåendeuddannelse

Kortvideregåendeuddannelse

Erhvervsfagligepraktik- og

hovedforløb

Ingen erhvervs-kompetence-

givendeuddannelse

Færre har ikke en erhvervsfaglig uddannelse i 2013Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau

< 2003 2013

Note: Der anvendes her 2013-tal lig sidste årsrapport, da det ikke har været muligt at fremskaffe nyere dataKilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af an-satte med en erhvervsfaglig uddannelse er således gået fra at udgøre ca. 30 pct. i 2003 til over 33 pct. i 2013. Tilsvarende er gruppen af ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse faldet fra godt 61 pct. i 2003 til knap 58 pct. i 2013. Trods dette fald er niveauet i andelen af ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse meget stort i forhold andre brancher.

Selvom uddannelsesniveauet er blevet forbedret i løbet af det seneste årti, er branchen for renhold

og kombinerede serviceydelser stadig et stykke fra at nå niveauet i servicebranchen som helhed. Sam-tidig har branchen et markant lavere uddannelses-niveau i forhold til det samlede erhvervsliv. I 2013 udgjorde de ansatte uden en erhvervskompetence-givende uddannelse 58 pct. i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser, hvor denne grup-pe blot udgjorde ca. 35 pct. i alle brancher og 45 pct. i den operationelle servicebranche.

Relativt ses den største forskel i uddannelsesni-veauet inden for gruppen af ansatte med en lang

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

Lang videre-gående

uddannelse

Mellemlang videregående

uddannelse

Kort videre-gående

uddannelse

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb


givende uddannelse

Hovedparten af de ansatte er ufaglærteBeskæftigede fordelt på uddannelsesniveau, 2013

< Renhold og kombinerende

serviceydelser Den operationelle

servicebranche Alle brancher

Note : Der anvendes her 2013-tal lig sidste årsrapport, da det ikke har været muligt at fremskaffe nyere dataKilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)


Pct.

0

5

10

15

20

25

30

35

201320122011201020092008200720062005

Rengøringsbrachen bidrager med en stor integrationsindsatsAndel beskæftigede, der enten er indvandrer eller efterkommer

< Renhold og kombinerede

serviceydelser Den operationelle servicebranche Alle brancher

Note: Da det ikke har været muligt at fremskaffe nyere data, er seneste tal lig sidste årsrapport her fra 2013. Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregnin-ger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

videregående uddannelse. For alle brancher sam-let set udgør ansatte med en lang videregående uddannelse 8,4 pct. af samtlige medarbejdere. Til sammenligning har 1,6 pct. af alle ansatte i bran-chen for renhold og kombinerede serviceydelser en lang videregående uddannelse.

I gruppen af ansatte med en mellemlang videregå-ende uddannelse er der ligeledes en markant for-skel imellem brancherne. I både den operationelle servicebranche og det samlede erhvervsliv udgør andelen af ansatte med en mellemlang uddannelse ca. 10-11 pct. I branchen for renhold og kombine-rede serviceydelser har ca. 5 pct. af medarbejderne en mellemlang videregående uddannelse.

BRANCHEN INTEGRERER SÆRDELES MANGE INDVANDREREI forhold til det øvrige erhvervsliv beskæftiger den operationelle servicebranche en højere andel af borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Det er i særdeleshed branchen for renhold og kom-

binerede serviceydelser, der trækker den samlede servicebranchen op i statistikken.

Branchen for renhold og kombinerede service-ydelser beskæftiger indvandrere og efterkommere i et omfang, der ligger markant over det øvrige er-hvervsliv. Gennem hele perioden fra 2005 til 2013 har branchens andel af indvandrere og efterkom-mere, set i forhold til den samlede medarbejder-skare, været mindst tre gange så høj, som alle brancher samlet set. I 2013 havde knap 12 pct. af de ansatte i den operationelle servicebranche anden etnisk baggrund end dansk, hvor denne befolk-ningsgruppe udgjorde hele 32 pct. i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser.

Indvandrere og efterkommere har siden 2005 ud-gjort en gradvist større andel af den danske ar-bejdsstyrke. Denne udvikling er i branchen mere udtalt end i det øvrige erhvervsliv, hvilket indi-kerer, at branchen for renhold og kombinerede serviceydelser spiller en vigtig rolle i forhold til at integrere borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

DI ANALYSESIDE 17 RENGØRING OG VINDUESPOLERING

Siden 2014 har branchen for rengøring og vindues-polering optrådt som én delbranche i årsrappor-ten. Her samles både virksomheder, der arbejder med almindelig rengøring, specialiseret rengøring og vinduespolering. Tilsammen udgør disse grup-per cirka to tredjedele af den samlede omsætning for renhold og kombinerede serviceydelser og samtidig en betydelig del af volumen for hele den operationelle servicebranche.

Branchen for rengøring og vinduespolering er de-fineret på baggrund af en række DB-07 brancheko-derne fra Danmarks Statistik. Den består således af 81.21.00 – ”Almindelig rengøring i bygninger”, 81.22.10 – ”Vinduespolering”, 81.22.90 – ”Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslo-kaler” og 81.29.00 ”Andre rengøringsydelser”.

Specialiseret rengøring omfatter rengøring af bl.a. svømmebassiner, toge, busser, fly, indvendig ren-gøring af tanke, tankvogne og tankskibe, desinfek-tion og skadedyrsbekæmpelse samt skadeservice. Til sammenligning omfatter almindelig rengøring ikke-specialiseret indvendig rengøring af eksem-pelvis kontorer, fabrikker, institutioner, butikker, storcentre, beboelsesejendomme og lignende.

Virksomhedsskaren i branchen for rengøring og vinduespolering domineres af nogle få store og mellemstore virksomheder, som oftest tilbyder en bred vifte af serviceydelser. Derudover findes en lang række mindre virksomheder, der ofte er bety-delig mere lokalt forankrede.

DEN ØKONOMISKE SITUATIONI 2014 oplevede branchen for rengøring og vindu-espolering en fremgang i omsætningen for første gang siden 2012. Samtlige kvartaler i 2014 viste en vækst i omsætningen på mellem 2 til 6 pct. i for-hold til samme kvartal året før.

Det seneste års udvikling viser dermed tegn på en branche, der har vendt de senere års stagnerende udvikling. Tilbage i medio 2011 oplevede branchen sidst en stigning i omsætningen, som dog siden vi-ste sig at være midlertidig. Primært grundet væk-sten det seneste år sluttede branchens omsætning i 2014 på ca. 16 mia. kr., hvilket er en stigning på 8 pct. sammenlignet med 2009.

RENGØRING OG VINDUESPOLERING


Mia. kr.

12

13

14

15

16

17

18

2015201420132012201120102009

Klar bedring det seneste årOmsætning i alt, kvartalvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau


DI ANALYSE SIDE 18RENGØRING OG VINDUESPOLERING

At branchen i sidste halvdel af 2011 opnåede en betydelig forøgelse af omsætningen, kan skyldes, at der særligt i denne periode var hektisk aktivitet inden for den specialiserede rengøring. Skadeser-vice er nemlig et meget fluktuerende område, hvor forekomsten af store storme, perioder med vold-somme skybrud, oversvømmelser og andre natur-katastrofer tydeligt kan aflæses i omsætningen. Den 2. juli 2011 blev hovedstadsområdet ramt af et meget voldsomt skybrud, der medførte en hektisk aktivitet i skadeservicebranchen i flere måneder efter skybruddet. Tilsvarende gav to voldsomme storme i efteråret 2013 ekstra meget skadeservice-arbejde.

Branchen for rengøring og vinduespolering har de seneste seks år oplevet en ganske beskeden vækst, hvilket kan skyldes, at rengøringsydelser i stigende grad udliciteres som kombinerede serviceydelser. Det ses da også, at branchen for facility manage-ment og ejendomsdrift i den samme periode har haft en markant vækst i omsætningen. Stigningen i omsætningen det seneste år er dog ikke sket på bekostning af branchen for facility management og ejendomsdrift, der her har oplevet en kraftig

vækst. Det meste af servicebranchen har i 2014 nemlig haft et godt år, der tyder på branchen som følge af en forbedret dansk økonomi går bedre ti-der i møde.

Fra 2009 til 2011 har udviklingen i den indenland-ske omsætning i branchen for rengøring og vindu-espolering trods midlertidige udsving overordnet set fulgt udviklingen i den operationelle service-branche. Ultimo 2011 skiller udviklingen i bran-chens omsætning sig imidlertid ud fra resten af servicebranchen. Hvor resten af servicebranchen de seneste fire år gradvist har forøget den inden-landske omsætning, har omsætningen i branchen for rengøring og vinduespolering været aftagende helt frem til udgangen af 2013.

I løbet af 2014 har branchen oplevet en tiltagende omsætning således at den indenlandske omsæt-ning i 4. kvartal 2014 sluttede ca. 7 pct. højere i forhold til niveauet året før. Da branchen for ren-gøring og vinduespolering udgør en væsentlig del af volumen i den samlede servicebranche, har den omtalte stigning i høj grad bidraget til fremgangen i den samlede operationelle servicebranche.

Indeks 2009 = 100

80

90

100

110

120

130

140

2015201420132012201120102009

Markant lavere vækst for rengøring og vinduespoleringIndenlandsk omsætning, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau

< Den operationelle

servicebranche Regøring og vindues-

polering



0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

2014 2015201320122011201020092008

Fortsat færre ansatte i branchenUdviklingen i beskæftigelsen



FALDENDE BESKÆFTIGELSEI forhold til hele den operationelle servicebranche har beskæftigelsen udviklet sig anderledes i bran-chen for rengøring og vinduespolering. Den ope-rationelle servicebranche har siden 2011 igen rejst sig oven på en årrække med faldende beskæfti-gelse. Derimod fortsætter branchen for rengøring og vinduespolering med at miste ansatte. Over de seneste seks år har branchens beskæftigelse været svagt faldende.

Hvor branchen i 2008 beskæftigede ca. 40.000 fuld-tidsansatte og knap 65.000 lønmodtagere i alt, er begge tal på seks år faldet med 6 pct. I 2014 beskæf-tiger branchen i alt 60.800 medarbejder, hvoraf 37.600 er fuldtidsansatte. Bare i løbet af det seneste

år er branchen blevet decimeret med ca. 1.000 løn-modtagere.

Den omtalte reduktion i branchens beskæftigelse modsvares af en stigning i beskæftigelsen i bran-chen for facility management og ejendomsdrift. Som tidligere nævnt er årsagen hertil, at rengøring i stigende grad udbydes og udføres som en del af kombinerede serviceydelser.

Det skal samtidig understreges, at den faldende beskæftigelse i branchen primært skyldes et fald i antallet af offentlige medarbejdere. Antallet af an-satte i de private virksomheder har derimod været svagt stigende siden 2011.


Dette kapitel beskriver branchens økonomiske sundhedstilstand. Det skal indledningsvis bemær-kes, at tallene indhentet fra Experian er aggrege-rede tal for hele branchen, som ikke er vægtede i forhold til virksomhedernes størrelse.

Branchen for rengøring og vinduespolering har det seneste år oplevet en generel forbedring af branchens regnskabstal. Det gælder både det pri-mære og ordinære resultat samt virksomhedernes samlede egenkapital og aktiver.

Branchen var kraftig påvirket af finanskrisen alle-rede i 2008, men efterfølgende havde branchen en fremgang på samtlige poster frem til regnskabsåret 2011/12. Herefter er det primære og ordinære resul-tat faldet markant, mens egenkapitalen og aktiver-ne har stabiliseret sig på et pænt niveau.

Det primære resultat er årligt blevet forbedret fra regnskabsåret 2008/09 frem til 2011/12. Herefter er det primære resultat faldet til et niveau, der er lave-re end resultatet fra seks år siden. Udsvingene i det primære resultat har korreleret med branchens omsætning, der ligeledes gennemgik en stigning frem til 2011/12, hvorefter den er faldet igen.

Med det ordinære resultat angives virksomhedens primære og sekundære drift samt virksomhedens

finansielle poster. I lighed med det primære resul-tat var branchens ordinære resultat i fremgang fra 2008/09 til 2011/12, hvorefter det faldt igen. I mod-sætning til det primære resultat har der dog været en pæn stigning i branchens ordinære resultat i det seneste regnskabsår 2013/14.

Som følge af finanskrisen har store dele af det dan-ske erhvervsliv haft fokus på at øge egenkapitalen med henblik på at konsolidere sig. Branchen for rengøring og vinduespolering har ligeledes haft en betydelig vækst i egenkapitalen, der i 2013/14 var forbedret med cirka en fjerdedel i forhold til 2008/09.

Branchens aktiver steg i regnskabsåret 2009/10, hvorefter det med undtagelse af 2012/13 har sta-biliseret sig på et niveau, der er højere end ved fi-nanskrisens begyndelse.

Sammenlignet med den øvrige servicebranche har branchen for rengøring og vinduespolering opnået gode resultater i regnskabsårene 2009/10 til 2011/12. Dette kan skyldes, at finanskrisen har givet mange virksomheder en tilskyndelse til at beskære egen stab og udlicitere rengøringsrela-terede opgaver til professionelle rengøringsvirk-somheder. Tilbagegangen for branchen fra og med 2012/13 kan blandt andet skyldes, at det offentlige

Tilbageslag i regnskabstallene siden 2011/12Gennemsnitlige regnskabstal, indeks 2008/09 = 100

Periode 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14

Primært resultat

100,0 100,9 125,9 128,9 83,4 84,3

Ordinært resultat

100,0 105,7 133,9 144,7 74,9 91,1

Egenkapital 100,0 118,5 117,4 121,9 114,5 124,6

Aktiver 100,0 109,1 99,3 108,7 103,0 107,7

Note: Primært resultat: Resultat af primær drift før finansielle poster og eventuelle ekstraordinære poster. Ordinært resultat: Resultat efter finansielle poster og før skat≤ Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)



generelt har investeret mindre i den offentlige ser-vice de seneste regnskabsår. Det hænger forment-lig sammen med, at gældskrisen og den fortsatte svage vækst i Eurozonen har fået regeringen til at skærpe udgiftsstyringen i den offentlige sektor.

Branchen for rengøring og vinduespolering har si-den krisens udbrud fokuseret på at styrke egenka-pitalen, hvilket også ses ved, at der siden 2009/10 har været et gradvist fald i andelen af virksomhe-der med angrebet egenkapital. Det har dog været skuffende, at man over de seneste 2 år har set en stigning, så 31 pct. af virksomhederne i 2013/14 havde angrebet egenkapital. Der er tale om angre-bet egenkapital, når egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapi-tal.

Virksomhederne har siden krisens udbrud forsøgt at konsolidere sig. Da branchen samtidig har leve-ret et positivt ordinært resultat hvert år siden kri-sen, er andelen af virksomheder med underskud gået fra ca. 40 pct. i 2008/09 til ca. 35 pct. i 2013/14. Den skuffende stigning i 2012/13 er afløst af et svagt fald i det seneste regnskabsår på omkring 0,5 pro-centpoint.

Pct.

25

30

35

40

2013/142012/132011/122010/112009/102008/09

Færre virksomheder med angrebet egenkapital siden 2009/10Andel af virksomheder med angrebet egenkapital

Note : Angrebet egenkapital betyder, at egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital (500.000 kr. for A/S og 125.000 kr. for Aps)≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen

Pct.

20

25

30

35

40

45

2013/142012/132011/122010/112009/102008/09

Godt en tredjedel af virksomhederne har underskud i 2013/14Andel af virksomheder med underskud


Pct.

15

20

25

30

2013/142012/132011/122010/112009/102008/09

Hver femte virksomhed har konkursretningAndel af virksomheder med konkursretning

Note : Konkursretning betyder, at selskaber både har angrebet egenkapital og negativ indtjening.≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen

Andelen af virksomheder med konkursretning er tilsvarende faldet markant siden regnskabsåret 2009/2010, hvor den toppede med godt 25 pct. I 2013/14 var andelen af virksomheder med konkurs-retning nede på ca. 21 pct., hvilket ca. er tilsvarende niveauet før krisen. For at have konkursretning skal et selskab både have angrebet egenkapital og negativ indtjening.


Branchen har forbedret soliditetsgraden, men har en lavere afkastningsgradNøgletal

Periode 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14

Afkastnings-grad

8,8 8,2 11,2 10,5 7,1 6,9


26,8 23,9 30,6 31,8 17,5 19,6


Soliditetsgrad 29,4 32,0 34,8 33,0 32,7 34,0

Note: Afkastningsgrad: Primært resultat i procent af aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning: Ordinært resultat i procent af egenkapitalen. Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i procent af kortfristet gæld. Soliditetsgrad: Egenkapitalen i procent af aktiver i alt ultimo.≤ Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

BRANCHENS NØGLETALSelvom særligt afkastningsgraden og egenkapita-lens forrentning er gået lidt ned i gear de seneste regnskabsår, leverer branchen for rengøring og vinduespolering fortsat nøgletal, der ligger pænt over den øvrige servicebranche. Tallene vidner om en generel pæn sundhedstilstand blandt bran-chens etablerede virksomheder.

Med afkastningsgraden henvises til, i hvilket om-fang virksomheden formår at forrente den investe-rede kapital i forhold til det samlede kapitalgrund-lag. Det betyder, at afkastningsgraden er et mål for, hvordan virksomheden har evnet at tjene penge på de primære aktiviteter i forhold til de samlede aktiviteter. Afkastningsgraden steg fra regnskabs-året 2008/09 frem til 2010/11, hvor den opnåede et særdeles pænt niveau. Herefter er den igen faldet således, at afkastningsgraden i 2013/14 var på et lavere niveau end ved finanskrisens begyndelse. Afkastningsgraden har i hele perioden været på et højere niveau end i den øvrige servicebranche.

Egenkapitalens forrentning viser, hvad ejernes formue i virkeligheden forrentes med. Med undta-gelse af regnskabsåret 2009/10 har egenkapitalens forrentning været stigende fra finanskrisens be-gyndelse og frem til 2011/12. Branchen havde dette år en forrentning af egenkapitalen, der ligger langt over niveauet fra den øvrige servicebranche. De seneste regnskabsår er egenkapitalens forretning igen faldet, men ligger fortsat på et ganske pænt niveau.

I lighed med de øvrige nøgletal er likviditetsgraden gradvist blevet forbedret i årene efter krisens ud-brud i 2008/09. Dermed har branchen løbende for-bedret sin kapacitet til at opfylde sine kortsigtede økonomiske forpligtelser.

Soliditetsgraden angiver, hvor stor en del af virk-somhedens aktiver, der er egenfinansieret. Bran-chens soliditetsgrad har gennemgået en stabil ud-vikling i årene efter finanskrisen, og den har kun været præget af mindre udsving. I 2013/14 lå solidi-tetsgraden på 34 pct. af branchens samlede aktiver, hvilket er marginalt højere end i 2008/09.


Pct.

0

1

2

3

4

5

6

7

2013/142012/132011/122010/112009/102008/09

Andelen af konkursramte selskaber i branchen for rengøring og vinduespolering


Konkurserne rammer nu langt overvejende de mindre virksomhederKonkursramte virksomheder fordelt på antal ansatte



29,6 pct.

14,8 pct.

55,6 pct. 80,8 pct.

9,6 pct.

9,6 pct.

2008/09 2013/14

faldt midlertidigt i 2010/11. Allerede i 2012/13 steg andelen af konkurser igen betydeligt som følge af særdeles skuffende regnskabstal i branchen dette år. Det sidste år har man oplevet en tilbagegang på 0,5 procentpoint. Andelen af konkursramte selska-ber i branchen endte dermed på 6 pct. i år 2013/14.

Niveauet for konkursramte virksomheder er i 2013/14 væsentligt højere end for den øvrige ser-vicebranche. En del af forklaringen på den høje andel konkursramte selskaber skal findes i, at det i branchen for rengøring og vinduespolering er re-lativt nemt at oprette en virksomhed. Mange af de nye og mindre virksomheder ender dog med at få en kort levetid, inden de går konkurs. Hele 77 pct. af branchens virksomheder består af virksomhe-der med under 10 ansatte.

Når virksomhedsskaren opdeles efter størrelse, viser det sig, at de mindre virksomheder er over-repræsenteret i konkursstatistikkerne og – at de løbende bliver det i en højere grad. Hvor 15 pct. af de konkursramte virksomheder i 2008/09 hav-de mere end 10 ansatte, udgjorde denne gruppe i 2013/14 knap 10 pct. af den samlede mængde kon-kurser i branchen. Derimod var ca. 81 pct. af kon-kurserne i 2013/14 blandt virksomheder med un-der to ansatte.

GRADVIST FLERE KONKURSRAMTE VIRKSOMHEDERI modsætning til den øvrige servicebranche, har branchen for rengøring og vinduespolering siden kriseåret 2008/09 oplevet en markant stigning i andelen af konkursramte selskaber. Denne andel


Pct.

0

10

20

30

40

50

60

2013/142012/132011/122010/112009/102008/09

Færre etablerede virksomheder går konkursAndel af konkurser fordelt på alder

< 0 – 2 år 2,1 – 5 år 5,1 – 10 år 10+ år


DET ER HOVEDSAGELIGT DE YNGRE, DER GÅR KONKURSI år 2013/14 udgjorde andelen af konkursramte virksomheder, som har eksisteret mindre end to år, ca. 21 pct. af alle konkurserne i branchen. Dette er et markant fald på 16 procentpoint siden det foregående år. Efter en række år med overrepræ-sentation i konkursstatistikkerne blandt de yngre virksomheder, virker det nu som om, at det er blevet lettere at etablere nye virksomheder i bran-chen.

Samme tendens gør sig gældende blandt de mere etablerede virksomheder, der har eksisteret i mere end ti år. Denne gruppe udgjorde i 2008/09 ca. 16 pct. af alle konkurser. De to seneste år har dette tal ligget stabilt på 12 pct. Dette er til trods for, at over 30 pct. af branchen repræsenteres af virksomhe-der, som er ældre end ti år.

Derimod ses en markant stigning i andelen af kon-kurser blandt virksomheder med to til fem års an-ciennitet. I 2008/09 repræsenterede de 26 pct. af alle konkursramte selskaber mod hele 42 pct. i år 2013/14.



HOVEDPARTEN AF BRANCHEN HAR GANSKE FÅ ANSATTENår det kommer til branchens størrelsesmæssige sammensætning ligner branchen for rengøring og vinduespolering den øvrige servicebranche. Godt tre fjerdedele af branchen udgøres i seneste regn-skabsår af mindre virksomheder med under 10 ansatte. I forhold til 2008/09 er gruppen af mindre virksomheder vokset med i alt 4 procentpoint.

Derimod udgør andelen af store virksomheder med over 50 ansatte ca. 5 pct. af alle branchens virksomheder i 2013/14. Dette er et fald på 2 pro-centpoint i forhold til regnskabsåret 2008/09.

Selvom virksomhedsskaren er præget af en over-repræsentation af mindre virksomheder, er bran-chen forsat domineret af ældre virksomheder. I

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90


Branchen domineres af små virksomheder Virksomheder fordelt på antal ansatte, andel

< 2008/2009 2013/2014


2008/09 havde 37 pct. af virksomhederne i bran-chen for rengøring og vinduespolering eksisteret i mere end 10 år. For første gang siden krisen op-levede man en stigning i denne gruppe. Den steg således fra 32 pct. til 33 pct. i det foregående regn-skabsår.

I 2013/14 faldt andelen af nye virksomheder med under to års anciennitet med 3 procentpoint fra det foregående regnskabsår. De udgør nu 16 pct. af den samlede virksomhedsskare mod 23 pct. i 2008/09.

I tråd med tendensen for hele servicebranchen har branchen for rengøring og vinduespolering oplevet en væsentlig stigning i andelen af virksomheder med 2-10 års levetid. Således har over halvdelen af virksomhederne nu eksisteret imellem 2-10 år.


RENGØRINGSVIRKSOMHEDERNE HAR HØJ PERSONALEOMSÆTNINGI forhold til det øvrige erhvervsliv har branchen for rengøring og vinduespolering en høj persona-leomsætning. Virksomhederne oplevede i 2013 en medarbejderafgang på ca. 40 pct. af den samlede medarbejderskare. Samme år var der dog en til-gang af nye medarbejdere på næsten 50 pct. af alle branchens ansatte. Dermed var præcis halvdelen af alle medarbejderne nyansatte i 2013. En stor del af denne personaleomsætning omfatter dog med-arbejdere, der roterer imellem branchens virk-somheder.

I 2013 blev der rekrutteret hele 10 procentpoint flere ansatte, end der tilsvarende forlod virksom-hederne. Det bemærkes, at denne fremgang står i kontrast til den faldende beskæftigelse, der frem-går af beskæftigelsens udvikling i kapitel 1. Det skyldes, at virksomhederne de seneste år har haft en stigende beskæftigelse, der mere end modsva-res af en faldende offentlig beskæftigelse.

Personaleomsætningen i branchen for rengøring og vinduespolering var i 2013 højere end i den samlede operationelle servicebranche. Medarbej-dertilgangen var ca. 10 procentpoint højere, mens medarbejderafgangen var på nogenlunde samme niveau.

Pct.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

10+ år5,1-10 år2,1-5 år0-2 år

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

MedarbejderafgangTilgang af nye medarbejdere

Langt flest etablerede virksomheder i branchenVirksomheder fordelt efter antal leveår, andel

Høj personaleomsætning – men størst tilgang af nye medarbejderePersonaleomsætningen i pct. af alle ansatte i branchen, 2013

< 2008/09 2013/14


<Kilde : DA’s Personale-omsætningsStatistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)


Pct.0 5 10 15 20 25 30

60-64 årige

50-59 årige

40-49 årige

30-39 årige

18-29 årige

I 2013 er der markant flere ansatte over 40 årAldersfordelingen blandt de ansatte i branchen

< 2003 2013


BRANCHENS ANSATTE HAR FÅET EN HØJERE GENNEMSNITSALDERI forhold til 2003 har billedet af de ansattes alders-sammensætning ændret sig betydeligt i 2013, da branchen her består af medarbejdere med en hø-jere gennemsnitsalder.

Hvor andelen af ansatte under 40 år i 2003 udgjor-de hele 52 pct. af branchen, er dette tal i 2013 re-duceret til 42 pct. Tilsvarende er der i 2013 sket en markant forøgelse af medarbejdere over fyrre år. Størst er denne stigning i gruppen af medarbejdere over 60, der er relativt fordoblet fra 3 pct. i 2003 til 6 pct. i 2013. Det vidner om, at den generelle tilba-getrækningsalder i branchen er blevet forrykket.

Den beskrevne udvikling imod en højere andel af ældre ansatte er ikke isoleret for branchen for ren-gøring og vinduespolering. Derimod skal det ses som udtryk for den generelle demografiske udvik-ling i samfundet, hvor den danske arbejdsstyrke gradvist bliver ældre.

Sammenlignet med den resterende servicebranche har branchen for rengøring og vinduespolering en aldersfordeling, der i høj grad følger samme møn-ster. Den største forskel består i, at branchen har lidt flere ansatte i alderen 40 til 59 år. Men det er ingen væsentlig forskel. I hele servicebranchen ud-gør andelen af 40-59-årige ca. 50 pct. af alle ansatte, hvor dette tal med 52 pct. blot er marginalt højere i branchen for rengøring og vinduespolering.

Pct.0 5 10 15 20 25 30

60-64 årige

50-59 årige

40-49 årige

30-39 årige

18-29 årige

Aldersfordelingen minder om det øvrige erhvervslivAldersfordeling fordelt på brancher, 2013

< Rengøring og vindues polering Alle brancher

Note : Der anvendes her 2013-tal lig sidste årsrapport, da det ikke har været muligt at fremskaffe nyere data.Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)


FÆRRE HAR IKKE EN ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE I forhold til det øvrige erhvervsliv har branchen for rengøring og vinduespolering traditionelt været kendetegnet ved en meget stor andel ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men i takt med at det generelle uddannelsesniveau bli-ver øget, har branchen i løbet af de seneste år op-levet en marginal stigning i antallet af ansatte med erhvervskompetencegivende og videregående ud-dannelser.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

Lang videre-gående

uddannelse


uddannelse

Kort videre-gående

uddannelse



givende uddannelse

Meget stor andel ufaglærte i rengøringsbranchenBeskæftigede fordelt på uddannelsesniveau, 2013

< Rengøring og vinduespolering Den operationelle service-

branche Alle brancher


Hvor ca. 64 pct. af de ansatte i branchen ikke hav-de en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2003, er dette tal i 2013 reduceret til 62 pct. Tilsva-rende har der været en marginal stigning i andelen af ansatte med en erhvervsfaglig eller videregåen-de uddannelse. Selvom der er tale om en stigning i andelen af ansatte med en uddannelse, er denne forøgelse mindre end forbedringen af uddannel-sesniveauet i det øvrige erhvervsliv.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

Lang videregående uddannelse


uddannelse

Kort videregående

uddannelse



givende uddannelse

Stort set uændret beskæftigelse siden 2003Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau

< 2003 2013



Pct.

05

10152025303540

201320122011201020092008200720062005

Markant flere integreres via rengøringsjobAndel beskæftigede, der enten er indvandrer eller efterkommer

< Rengøring og vindues polering Den operationelle servicebranche Alle brancher

Note : Da det ikke har været muligt at fremskaffe nyere data, er seneste tal lig sidste årsrapport her fra 2013. Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

Selvom branchen løbende forbedrer sit uddannel-sesniveau, er den stadig et pænt stykke fra niveau-et i servicebranchen som helhed eller det øvrige erhvervsliv samlet set. I 2013 udgjorde de ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse 62 pct. i branchen for rengøring og vinduespole-ring, hvor denne gruppe blot udgjorde ca. 35 pct. i alle brancher og 45 pct. i den operationelle ser-vicebranche.

Forskellen i uddannelsesniveauet mellem bran-chen og det øvrige erhvervsliv er størst blandt de ansatte med videregående uddannelser. I alle bran-cher samlet set udgør gruppen af ansatte med lang videregående uddannelse ca. 9 pct., hvor den kun udgør knap 2 pct. i branchen for rengøring og vin-duespolering. Ligeledes ses en markant forskel i uddannelsesniveauet af den andel ansatte, der har taget en mellemlang videregående uddannelse. I den operationelle servicebranche udgør gruppen 11 pct., hvorimod den kun er på 4 pct. i branchen for rengøring og vinduespolering.

BRANCHEN INTEGRERER MANGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMEREServicebranchen beskæftiger sammenlignet med det øvrige erhvervsliv en høj andel borgere med anden etnisk baggrund end dansk – primært med asiatisk oprindelse. Det er i særdeleshed rengø-ringsvirksomhederne, der trækker den samlede servicebranchen op i statistikken.

Sammenlignet med hele servicebranchen beskæf-tiger branchen for rengøring og vinduespolering i markant højere omfang indvandrere og efterkom-mere. I 2013 havde ca. 12 pct. af de ansatte i den operationelle servicebranche anden etnisk bag-grund end dansk, hvor denne befolkningsgruppe udgjorde godt 38 pct. i branchen for rengøring og vinduespolering. For alle brancher samlet set er det kun 9 pct. af de ansatte, der har indvandrer- el-ler efterkommerbaggrund.

I hele det danske erhvervsliv har indvandrere og ef-terkommere siden 2005 udgjort en gradvist større andel af arbejdsstyrken. Men denne udvikling er betydeligt mere udtalt i branchen for rengøring og vinduespolering. Branchen spiller derfor en vigtig rolle i forhold til at integrere borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

DI ANALYSE SIDE 30FACILITY MANAGEMENT OG EJENDOMSDRIFT

Der har siden 1990’erne – specielt blandt de største danske virksomheder – været et stigende fokus på facility management (FM). De seneste år har den-ne tendens også nået det offentlige, hvilket de store FM-udbud fra henholdsvis Forsvaret og Rigspoli-tiet i 2012 eksempelvis vidner om.

Traditionelt har det været enkeltstående dele af de sekundære funktioner, som virksomhederne har outsourcet til forskellige eksterne leverandø-rer. Det kan være sekundære funktioner som byg-ningsdrift, IT, postomdeling, kantine, rengøring og lignende. Med FM er det tanken, at når flere sekundære funktioner bundles og varetages af en virksomhed, kan man via et helhedssyn bedre un-derstøtte og forbedre effektiviteten af virksomhe-dens primære aktiviteter.

I takt med det stigende fokus på FM, er der en tendens til øget efterspørgsel på leverandører, der kan levere og styre facility service løsninger ud fra en helhed. Denne udvikling afspejler sig i mange servicevirksomheder, og specielt i rengørings-branchen, hvor man er gået fra at levere enkelte

services til en palet af flere serviceydelser – typisk under betegnelsen facility service.

Det er i følgende årsrapport valgt at behandle branchen for facility management og ejendoms-drift (DB07 branchekode 81.10.00 – ”Kombinerede serviceydelser”) som en selvstændig delbranche. Denne gruppe omfatter kombinationen af en række hjælpetjenester, der udføres på en kundes ejendom som for eksempel indendørs rengøring, vedligeholdelse, bortskaffelse af affald, vagt- og sikkerhedstjeneste, postforsendelse o.l. til støtte for aktiviteter i ejendomme. Gruppen omfatter til-lige selvstændige viceværter og handymanfunktio-ner.

I branchen for facility management og ejendoms-drift er der et betydeligt overlap til andre branche-grupper. Branchen præges af en række store og mellemstore virksomheder, der typisk udspringer af rengøringsbranchen, men som i årenes løb har udviklet og tilbyder en bred vifte af kombinerede serviceydelser.

FACILITY MANAGEMENT OG EJENDOMSDRIFT


Mia. kr.

0

1

2

3

4

5

2015201420132012201120102009

Kraftig vækst i branchen siden 2009Omsætning i alt, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau


DI ANALYSESIDE 31 FACILITY MANAGEMENT OG EJENDOMSDRIFT

Indeks 2009 = 100

80

130

180

230

280

330

2015201420132012201120102009

Langt højere vækst end i den øvrige servicebrancheIndenlandsk omsætning, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau

< Facility management

og ejendomsdrift Den operationelle

servicebranche


DEN ØKONOMISKE SITUATIONBranchen for facility management og ejendoms-drift har de seneste fem år været afgørende for væksten i den samlede branche for renhold og kombinerede serviceydelser. Trods finanskrisens indtræden og de tilhørende vilkår markedet har været underlagt de efterfølgende år, har branchen for facility management og ejendomsdrift oplevet en støt stigende omsætning fra 2009 og frem til 2015. Fra 2013 til 2014 har branchen haft en excep-tionel høj vækst på hele 30 pct. Dermed sluttede den samlede omsætning i 2014 på hele 4,1 mia. kr. Det er over to milliarder mere end omsætningen fire år tidligere.

Siden 2009 er omsætningen i branchen for faci-lity management mere end fordoblet. Sammen-ligner man kvartalerne i 2014 med de tilsvarende kvartaler i 2013, ligger stigningen det seneste år på mellem 23 og 37 pct. Branchen har siden 2009 haft høje årlige vækstrater og opnåede i 2014 en samlet omsætning, der er forbedret med hele 112 pct. i for-hold til niveauet for 2009.

Årsagen til den markante forøgelse i branchens omsætning skal findes i det stigende fokus, der netop er på facility management. I løbet af de se-

neste år er gradvist flere serviceopgaver bundlet sammen og er blevet udliciteret som kombinerede serviceydelser. Derfor ses det, at branchen for ren-gøring og vinduespolering i perioder har haft en faldende omsætning, hvorimod branchen for faci-lity management og ejendomsdrift har oplevet en tilsvarende vækst.

Den forbedrede omsætning er båret af en særdeles gunstig udvikling i den indenlandske omsætning. Fra starten af 2009 til udgangen af 2014 er den in-denlandske omsætning således steget med godt 250 pct.

Den markante forøgelse af omsætningen skal som tidligere nævnt ses i sammenhæng med, at ren-gøring i stigende grad udbydes og udføres som kombinerede serviceydelser. Således bliver en del af omsætningen for rengøring gjort til omsætning i branchen for facility management og ejendoms-drift.

Sammenlignet med hele servicebranchen fremgår det klart, at væksten i branchen for facility ma-nagement og ejendomsdrift de seneste år har væ-ret meget høj.


VÆSENTLIG FORØGELSE AF BESKÆFTIGELSENI efteråret 2008, da krisen indtraf, faldt beskæfti-gelsen i stort set alle arbejdskraftstunge brancher. Hvor hele den operationelle servicebranche samlet har haft en periode med stagnerende beskæftigelse siden 2009, har branchen for facility management og ejendomsdrift oven på krisen gennemlevet en markant vækst i beskæftigelsen. Ved udgangen af 2014 har branchen forøget det samlede antal løn-modtagere (både fuldtids- og deltidsansatte) med 46 pct. i forhold til 2009. I 2014 var der i alt 9.200 ansatte i branchen.

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

2014 2015201320122011201020092008

Væsentlig forøgelse af beskæftigelsenUdviklingen i beskæftigelsen



Hvor branchen for facility management og ejen-domsdrift i 2009 beskæftigede knapt 4.200 fuld-tidsansatte, er dette tal i 2014 oppe på ca. 6.300. I samme periode har branchen for rengøring og vinduespudsning haft et fald i antallet af fuldtids-ansatte medarbejdere på ca. 2.500, hvilket næsten svarer til det antal, som branchen for facility ma-nagement er steget med.


Dette kapitel beskriver branchens økonomiske sundhedstilstand. Det skal indledningsvis bemær-kes, at tallene indhentet fra Experian er aggrege-rede tal for hele branchen, som ikke er vægtede i forhold til virksomhedernes størrelse. Dette har stor betydning for kapitlet, da branchens resultat særligt i regnskabsåret 2008/09 bliver kraftigt på-virket af meget negative regnskaber i enkelte af branchens største virksomheder.

Branchen for facility management og ejendoms-drift blev negativt påvirket af finanskrisen allere-de, da krisen brød ud i 2008/09. Det var dog først i regnskabsåret 2009/10, at branchen for alvor mær-kede konsekvenser af krisen med et kraftigt fald i både primært resultat, egenkapital og aktiver. I regnskabsårene 2010/11 og 2011/12 oplevede bran-chen en fremgang på alle poster, men det blev ef-terfulgt af et skuffende regnskab i 2012/13. I 2013/14 kom det primære resultat tættere på niveauet ved finanskrisens begyndelse, mens aktiverne fort-satte med at falde. Generelt har leverandørerne af facility management og ejendomsdrift haft en tur-

bulent periode siden finanskrisen begyndte i 2008, og der er ikke tegn på, at branchen har stabiliseret sig på samme måde, som den øvrige servicebran-chen har.

Branchens primære resultat har været præget af voldsomme udsving de seneste seks år. I regn-skabsåret 2009/10 var det primære resultat ligefrem negativt. Det blev efterfulgt af en markant frem-gang i 2010/11, som betød, at branchens primære resultat var over det dobbelte af niveauet i 2008/09. Derefter faldt det primære resultat, og i 2012/13 var det igen tæt på at være negativt. I 2013/14 blev det primære resultat forbedret, men det var fortsat un-der niveauet for regnskabsåret 2008/09.

Det ordinære resultat består af virksomhedens primære og sekundære drift samt virksomhedens finansielle poster. Finanskrisens indvirkning ses tydeligt at dette regnskabstal. I 2008/09 og 2009/10 gik det ordinære resultat begge år i negativ. Dette skyldes i høj grad, at mange virksomheder havde anseelige underskud på de finansielle poster, hvil-

Markante årlige udsving i branchens regnskabstalGennemsnitlige regnskabstal, indeks 2008/09=100

Periode 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14

Primært resultat

100 -1,2 212,0 135,9 10,5 87,1

Ordinært resultat

- - - - - -

Egenkapital 100 82,0 101,8 141,9 127,1 118,4

Aktiver 100 69,5 70,3 70,7 64,5 61,8

Note: Grundet fejl i data kan det ordinære resultat ikke opgøres i perioden. Primært resultat: Resultat af primær drift før finansielle poster og eventuelle ekstraordinære poster. Ordinært resultat: Resultat efter finansielle poster og før skat.≤ Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)



ket blandt andet blev forårsaget af store kursfald på de finansielle markeder. Det skal bemærkes, at det ordinære resultat ikke fremgår af tabellen for branchens regnskabstal, da der i visse år har været uregelmæssigheder i data.

Branchens egenkapital har i modsætning til det primære resultat gennemgået en nogenlunde stabil udvikling. Ligesom de øvrige poster faldt egenkapitalen i 2009/10, hvor finanskrisen for al-vor slog igennem. Siden da har branchen gradvist forøget egenkapitalen. I regnskabsårene 2012/13 og 2013/14 skete der et mindre fald i egenkapitalen, men det ændrer ikke ved, at branchens egenkapi-tal fra og med 2010/11 har været over niveauet fra finanskrisens begyndelse. Det skyldes, at de eks-terne finansieringsmuligheder har været begræn-sede, hvorfor virksomhederne har haft fokus på at konsolidere sig.

Virksomhedernes aktiver er gradvist faldet siden finanskrisens udbrud i 2009/08. I lighed med de øvrige poster faldt aktiver kraftigt i regnskabsåret 2009/10. Herefter steg aktiverne marginalt i 2010/11 og 2011/12. De seneste år er aktiverne dog faldet væsentligt, og i 2013/14 var aktiverne markant un-der niveauet for 2008/09.

Andelen af virksomheder med angrebet egenka-pital i branchen for facility management og ejen-domsdrift blev hårdt ramt i finanskrisens første år. Fra 2008/09 til 2010/11 steg denne andel af virk-somheder med over 4 procentpoint. En generel forøgelse af egenkapitalen har medført, at færre virksomheder har haft angrebet egenkapital siden 2010/11. Således lå andelen af virksomheder med angrebet egenkapital lige under 30 pct. i 2013/14. Der er tale om angrebet egenkapital, når egenkapi-talen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital.

Da virksomhederne har fokuseret på at konsolide-re sig, er andelen af virksomheder med underskud faldet markant de seneste år. Selvom udviklingen er vendt, oplevede branchen dog, at andelen af virksomheder med underskud alligevel steg svagt i 2011/12. I 2013/14 oplevede branchen igen et mar-kant fald i andelen af virksomheder med under-skud. Denne andel lå de seneste år lige under 33 pct. Til sammenligning var den i 2008/09 oppe på hele 48 pct.

Pct.

25

30

35

40

2013/142012/132011/122010/112009/102008/09

Fortsat fald i andelen af virksomheder med angrebet egenkapitalAndel af virksomheder med angrebet egenkapital


Pct.

20

25

30

35

40

45

50

2013/142012/132011/122010/112009/102008/09

En tredjedel af branchen har underskudAndel af virksomheder med underskud



Andelen af virksomheder med konkursretning har igennem de seneste år ligget stabilt på omkring 24 pct. Den aktuelle udvikling imod færre virksom-heder med angrebet egenkapital og underskud afspejler sig dog også i denne statistik. I 2013/14 nåede andelen af virksomheder med konkursret-ning nemlig ned på 19 pct., hvilket er et fald på 4 procentpoint fra det foregående år og det laveste niveau siden 2008/09. For at en virksomhed har konkursretning skal det både have angrebet egen-kapital og negativ indtjening.

BRANCHENS NØGLETALI lighed med de skuffende regnskabstal viser bran-chens nøgletal, at finanskrisen har haft store kon-sekvenser for branchen for facility management og ejendomsdrift, at branchen endnu ikke mærkbart har forbedret sin sundhedstilstand. Det er især af-kastningsgraden og egenkapitalens forrentning, der ikke lever op til forventningerne. Derimod ser likviditets- og soliditetsgraden ud til at have stabili-seret sig på et niveau over resultatet ved finanskri-sens udbrud.

Afkastningsgraden henviser til virksomhedernes evne til at forrente den investerede kapital i for-hold til det samlede kapitalgrundlag. Det betyder, at afkastningsgraden er et mål for, i hvilken grad virksomhederne har formået at tjene penge på de primære aktiviteter i forhold til de samlede aktivi-teter. Afkastningsgraden blev for alvor ramt af fi-nanskrisen i regnskabsåret 2009/10, hvor branchen opnåede et afkast på 0 pct. I de efterfølgende år har branchen oplevet en mindre stigning i afkastgra-den, hvorefter den i 2012/13 igen var tæt på at gå i nul. I det seneste regnskabsår 2013/14 er afkast-ningsgraden steget til et niveau, der er marginalt højere end ved finanskrisens udbrud.

Egenkapitalens forrentning blev meget kraftigt påvirket af finanskrisen. I 2008/09 var forrentnin-gen nede på -21 pct., og i 2009/10 var forrentningen fortsat negativ. Siden har egenkapitalens forrent-ning gradvist rettet sig, men med en forrentning på blot 0,5 nåede branchen et skuffende resultat i 2013/14.

Gradvis normalisering af branchens nøgletal Nøgletal

Periode 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14

Afkastnings-grad

1,1 0,0 3,2 2,0 0,2 1,5


-21,1 -6,4 6,4 6,3 -0,8 0,5


Soliditetsgrad 29,0 34,2 42,1 58,2 57,2 55,6

Note: Afkastningsgrad: Primært resultat i procent af aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning: Ordinært resultat i procent af egenkapitalen. Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i procent af kortfristet gæld. Soliditetsgrad: Egenkapitalen i procent af aktiver i alt ultimo≤ Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

Pct.

15

20

25

30

2013/142012/132011/122010/112009/102008/09

Gradvist færre virksomheder med konkursretningAndel af virksomheder med konkursretning

Note: Konkursretning betyder, at selskaber både har angrebet egenkapital og negativ indtjening.≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)


Pct.

0123456789

2013/142012/132011/122010/112009/102008/09

Andelen af konkursramte selskaber i branchen for facility management og ejendomsdrift


I modsætning til de øvrige nøgletal har likvidi-tetsgraden gennemgået en positiv udvikling si-den finanskrisen brød ud. Fra 2008/09 til 2011/12 har likviditetsgraden gradvist været stigende. I de følgende år var der et mindre fald i likviditetsgra-den, men den har stadig holdt sig væsentligt over niveauet ved finanskrisens begyndelse. Det er et tegn på, at branchen har været i stand til at opfylde sine kortsigtede økonomiske forpligtelser på trods af de vanskelige økonomiske vilkår.

Fra regnskabsåret 2008/09 til 2011/12 har der lige-ledes været en markant fremgang i branchens soli-ditetsgrad. Dette nøgletal angiver, hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der er egenfinansieret. Siden 2011/12 har soliditetsgraden stabiliseret sig på godt 55 pct. af virksomhedernes samlede akti-ver.

Den forbedrede likviditets- og soliditetsgrad indi-kerer, at branchen for facility management og ejen-domsdrift har arbejdet hårdt på at konsolidere sig oven på krisen. På trods af flere år med skuffende regnskaber har virksomhederne således øget deres robusthed med henblik på at sikre kapaciteten til at håndtere større tab.

VÆSENTLIGT FLERE VIRKSOMHEDER GÅR KONKURSI regnskabsåret 2010/11 oplevede branchen for før-ste gang i fire år, at andelen af konkursramte sel-skaber faldt. Dette skabte et håb om bedre tider, men det finansielle opsving udeblev imidlertid. Flere virksomheder har derfor måttet dreje nøglen om i de seneste 3 år.

I tråd med den skuffende udvikling i branchens regnskabstal har der de seneste år været en mar-kant stigning i andelen af konkursramte virk-somheder i branchen for facility management

og ejendomsdrift. Andelen af konkursramte virksomheder nåede i branchen op på ca. 8 pct. i 2013/14. Det er væsentligt over niveauet for resten af servicebranchen.

Den store andel konkurser står i kontrast til den faldende andel virksomheder med henholdsvis an-grebet egenkapital, konkursretning og underskud. Dette kan tyde på, at hovedparten af branchen har konsolideret deres økonomi, hvorimod en mindre del af virksomhederne har fået forværret deres si-tuation så meget, at de nærmer sig konkurs.

Andelen af virksomheder med mindre end to an-satte udgjorde 92 pct. af alle konkurser i 2013/14 mod 73 pct. i 2008/09. I både regnskabsåret 2008/09 og 2013/14 var der ingen virksomheder med mere end 10 ansatte, der gik konkurs. Dette vidner om, at det fortsat er vanskelige tider særligt blandt branchens mindste virksomheder.


Konkurserne rammer igen altovervejende enkeltmands-virksomhederneKonkursramte virksomheder fordelt på antal ansatte

0 til 1 ansat Mere end 2 ansatte


26,7 pct.

73,3 pct. 91,7 pct.

8,3 pct.

2008/09 2013/14

NÆSTEN INGEN ÆLDRE VIRKSOMHEDER GÅR KONKURSFra regnskabsåret 2008/09 til 2013/14 gik tilsam-men 155 selskaber konkurs i branchen for facility management og ejendomsdrift. Langt hovedpar-

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

2013/142012/132011/122010/112009/102008/09

Meget få etablerede virksomheder går konkursAndel af konkurser fordelt på alder

< 0 – 2 år 2,1 – 5 år 5,1 – 10 år 10+ år

Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

ten af disse virksomheder var yngre selskaber med få ansatte. Hele 119 af virksomhederne havde såle-des kun eksisteret mindre end 5 år, hvorimod kun 15 af disse konkursramte virksomheder havde over 10 års anciennitet.



FLERE NYE VIRKSOMHEDER I BRANCHENBranchen for renhold og kombinerede service-ydelser er generelt kendetegnet ved en meget stor andel af mindre virksomheder. Det er særligt til-fældet i underbranchen facility management og ejendomsdrift hvor andelen af virksomheder med under 10 ansatte i 2013/14 udgjorde hele 94 pct.

I 2008/09 lå denne andel af helt små virksomhe-der på 96 pct. af virksomhedsskaren. Derimod ud-gjorde andelen af store virksomheder med over 50 ansatte i 2013/14 kun 1,3 pct. af branchen mod en andel på 1,6 pct. i 2008/09.

Branchen for facility management og ejendoms-drift er kendetegnet ved, at virksomhedsskaren

Pct.

0

20

40

60

80

100

120


Branchen domineres klart af mindre virksomhederVirksomheder fordelt på antal ansatte, andel

< 2008/09 2013/14


siden krisen delvist har fået en højere gennem-snitsalder. I løbet af det foregående regnskabsår er der sket en stigning på 4 procentpoint i andelen af virksomheder, der har eksisteret imellem 2 og 10 år. Denne gruppe udgør 54 pct. af virksomhederne i 2013/14. Derimod er andelen af virksomheder, som har eksisteret i under 2 år, steget fra 18 pct. i 2008/09 til 20 pct. i 2013/14.

Det er særligt gruppen af virksomheder, der har ek-sisteret i 5-10 år, som er blevet forøget siden krisen. I 2008/09 udgjorde disse virksomheder 23 pct. af den samlede virksomhedsskare, hvor den i 2013/14 udgjorde 27 pct. Udviklingen siden 2008/09 peger således på en branche med en stigende grad af etablerede virksomheder.


Pct.

0

5

10

15

20

25

30

35

10+ år5,1-10 år2,1-5 år0-2 år

Branchen har fået flere nye virksomhederVirksomheder fordelt på antal leveår, andel

< 2008/09 2013/14


BRANCHEN HAR FÅET EN HØJERE GENNEMSNITSALDERBranchens alderssammensætning er gået fra en re-lativ jævn aldersfordeling i 2003 til, at de ansatte i 2013 i markant højere grad er sammensat af ældre medarbejdere. De 18-30 årige udgjorde i 2003 hele 51 pct. af de ansatte, mens gruppen i 2013 kun ud-gør 33 pct. Samtidig er andelen af ansatte mellem 40 og 60 år gået fra at udgøre 45 pct. i 2013 til at ud-gøre hele 58 pct. af alle medarbejdere i branchen.

Markant flere ældre medarbejdere i 2013Aldersfordelingen i branchen

Pct.0 5 10 15 20 25 30 35

60-64 årige

50-59 årige

40-49 årige

30-39 årige

18-29 årige < 2003 2013


Denne ændring minder om udviklingen i det øv-rige erhvervsliv, der grundet samfundets generelle demografiske udvikling oplever at arbejdsstyrken gradvist bliver ældre. Ser man på hele den opera-tionelle servicebranche, kan der identificeres en betydelig aldring af arbejdsstyrken fra 2003 til 2013. Udviklingen har dog stadig været mere markant i branchen for facility management og ejendoms-drift.


Sammenlignes aldersfordelingen i underbranchen facility management og ejendomsdrift med alle brancher samlet set, fremgår det, at branchen har en overrepræsentation af ansatte mellem 40 og 60 år. Over 67 pct. af de ansatte i branchen for facility management og ejendomsdrift er 40 år eller der-over, mens denne gruppe kun udgør ca. 57. pct. for brancherne samlet set.

FLEST HAR EN ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSEBranchen for facility management og ejendoms-drift adskiller sig ved at beskæftige en relativt stor andel faglærte i forhold til den operationelle servicebranche samlet set. Tilsammen har ca. 90 pct. af de ansatte enten ikke en erhvervskompe-tencegivende uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse. Til forskel for mange andre brancher domineres branchen for facility management og ejendomsdrift af ansatte med en erhvervsfaglig ud-dannelse, idet hele 45 pct. af alle medarbejdere i branchen i 2013 har en sådan uddannelse.

Inden for branchen er der i 2013 sket en markant ændring i det generelle uddannelsesniveau i for-hold til 2003. I 2003 udgjorde andelen af medar-bejdere med en videregående uddannelse lige over 34 pct., mens de i 2013 kun udgør 10 pct. Herunder er der særlig sket et betydeligt fald i andelen af an-satte med en lang videregående uddannelse. Deri-mod bestod andelen af ufaglærte og faglærte med-arbejdere i 2003 af lige over 65 pct. af alle ansatte, mens disse grupper i 2013 udgør knapt 90 pct.

Den markante udvikling skal dog ses i forhold til, at branchen generelt har oplevet en kraftig vækst siden 2009, som er gennemgået i kapitlet om bran-chens økonomiske situation. Det bemærkelses-værdige fald i andelen af medarbejdere med en lang videregående uddannelse kan derfor i et vist omfang ses som udtryk for, at der er blevet ansat flere faglærte og ufaglærte medarbejdere, hvormed gruppen af ansatte med en lang videregående ud-dannelse er blevet relativt mindre i antal. Dertil er data fra 2003 påvirket af, at branchen dengang havde en betydelig mindre tyngde, og derfor var mere sårbar over for udsving.

Pct.0 5 10 15 20 25 30 35

60-64 årige

50-59 årige

40-49 årige

30-39 årige

18-29 årige

Væsentligt flere ældre medarbejdere i branchenAldersfordeling fordelt på brancher, 2013

< Alle brancher Facility Management

og ejendomsdrift



Det fremgår ligeledes, at branchen generelt er ken-detegnet ved et lavt uddannelsesniveau, når man sammenligner den med andre brancher. Branchen for facility management og ejendomsdrift består af ca. 44 pct. ufaglærte, hvilket er på niveau med den operationelle servicebranche, mens gennem-snittet for alle brancher samlet set er ca. 35 pct. Ligeledes har branchen ca. 46 pct. faglærte ansat. Den operationelle servicebranche har ca. 36 pct. faglærte medarbejde, mens alle brancherne samlet set har lige over 40 pct.

Den operationelle servicebranche har grundet ar-bejdets hovedsagelige manuelle karakter en lav andel af ansatte med en videregående uddannelse – en tendens der specielt er udtalt i branchen for facility management og ejendomsdrift. Hvor den operationelle servicebranche har over 10 pct. an-satte med en mellemlang videregående uddannel-se, har branchen for facility management og ejen-domsdrift kun 5 pct. ansatte med en mellemlang videregående uddannelse.

Pct.

05

1015

2025

3035

4045

50





hovedforløb

Ingen erhvervs-kompetencegivende

uddannelse

Branchen domineres af erhvervsfagligt uddannedeBeskæftigede fordelt på uddannelsesniveau, 2013

< Facility management

og ejendomsdrift Den operationelle

servicebranche Alle brancher


Pct.

05

1015

2025

3035

4045

50

Lang videregåendeuddannelse




hovedforløb


givende uddannelse

Stor ændring i sammensætningen siden 2003Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau

< 2003 2013

Note : Der anvendes her 2013-tal lig sidste årsrapport, da det ikke har været muligt at fremskaffe nyere data.Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publika-tionen)


STOR STIGNING I ANDELEN AF ETNISKE MEDARBEJDEREDen operationelle servicebranche beskæftiger samlet set en højere andel af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, end det øvrige er-hvervsliv gør. I 2013 beskæftigede den operatio-nelle servicebranchen næsten 12 pct. indvandrere og efterkommere. Underbranchen for facility management og ejendomsdrift beskæftiger i 2013 næsten den samme andel med anden etnisk bag-grund end dansk. Dette er en ændring i forhold til tidligere, hvor branchen beskæftigede en betydelig

Pct.

0

2

4

6

8

10

12

14

201320122011201020092008200720062005

Flere integreres via arbejdet i branchenAndel beskæftigede, der enten er indvandrer eller efterkommer

< Den operationelle servicebranche Facility management

og ejendomsdrift Alle brancher


mindre andel indvandrere og efterkommere, end den samlede operationelle servicebranche gjorde.

I 2005 udgjorde indvandrere ca. 5 pct. af branchens arbejdsstyrke, mens de i 2013 består af mere end 11 pct. Indvandrere og efterkommere udgør således en gradvist større andel af de ansatte i branchen. Denne udvikling er mere udtalt end for erhvervs-livet i øvrigt, hvilket vidner om den rolle branchen spiller i forhold til at integrere indvandrere og ef-terkommere på arbejdsmarkedet.

DI ANALYSESIDE 43 KANTINE- OG CATERINGBRANCHEN

Kantine- og cateringbranchen samler to grund-læggende forskellige måder at levere forplejning på. Ved kantineservice fremstilles forplejning hos kunden, og ved cateringservice leveres forplejning til kunden. Markedet for kantinedrift domineres af store virksomheder, der også leverer andre for-mer for services. På markedet for cateringservice findes få store virksomheder men også en betyde-lig mængde mindre cateringvirksomheder.

Over de seneste seks år har kantine- og catering-branchen haft en vækst i omsætningen, der ligger markant over væksten for servicebranchen som helhed. Det er branchens indenlandske omsæt-ning, der har drevet denne udvikling. I 2014 lå den indenlandske omsætning godt 40 pct. over niveau-et fra 2009.

Branchens beskæftigelse har ligeledes haft en po-sitiv udvikling især i de seneste år. Siden 2009 er den samlede beskæftigelse steget med ca. 38 pct.

Kantine- og cateringbranchen er defineret på baggrund af såkaldte DB07-branchekoder fra Danmarks Statistik. Det er i form af henholdsvis ”56.21.00 – Event catering” og ”56.29.00 – Anden restaurationsvirksomhed”.

DEN ØKONOMISKE SITUATIONKantine- og cateringbranchen har oplevet en stødt fremgang siden 3. kvartal 2009. Således er bran-chens omsætning blevet markant forbedret, og i 2014 opnåede branchen et resultat på 7,8 mia. kr.

KANTINE- OG CATERINGBRANCHEN


Mia. kr.

0123456789

10

2015201420132012201120102009

Pæn vækst i omsætning siden 2009Omsætning i alt, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau


DI ANALYSE SIDE 44KANTINE- OG CATERINGBRANCHEN

Dette udgør en samlet stigning på ca. 42 pct. i for-hold til niveauet for 2009, hvor kantine- og cate-ringbranchen omsatte for ca. 5,5 mia. kr.

Sammenlignet med hele servicebranchen, der fra 2009 til 2014 blot havde en vækst på 26 pct., har kantine- og cateringsbranchen oplevet en væsent-lig større procentvis forøgelse af den samlede om-sætning.

Branchens indenlandske omsætning har tilsva-rende gennemgået en markant højere forøgelse, set i forhold til resten af servicebranchen. Gen-

Indeks 2009 = 100

80

90

100

110

120

130

140

150

2015201420132012201120102009

Højere vækst end i den øvrige servicebrancheIndenlandsk omsætning, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau

< Kantine og catering Den operationelle

servicebranchen

Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er define-ret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

nem stort set hele perioden fra 3. kvartal 2009 til 4. kvartal 2014 har branchen kvartal for kvartal øget omsætningen, når man sammenligner med det fore-gående år. I 2014 var der fremgang i samtlige kvartaler. Stigninger lå på mellem 4 og 10 pct., når man sammen-ligner med de samme kvartaler i 2013.

I første kvartal 2011 ses en markant forøgelse af den indenlandske omsætning. Denne forøgelse skyldes formentligt, at Compass Group i forbindelse med kø-bet af IDA Services overførte en anseelig volumen til kantine- og cateringbranchen.


BESKÆFTIGELSEN HAR VÆRET STIGENDE DE SENESTE FIRE ÅRDer har siden 2005 overordnet set været en betydelig stigning i beskæftigelsen i kantine- og catering-branchen. Denne stigning har været markant hø-jere end forøgelsen i beskæftigelsen for hele den operationelle servicebranche.

Fra 2010 og frem har kantine og cateringbran-chen oplevet en stor stigning i det samlede antal lønmodtagere (både fuldtids- og deltidsansatte) i

0

5.000

10.000

15.000

20.000

2014 2015201320122011201020092008

Markant flere ansatte siden 2010Udviklingen i beskæftigelsen



branchen. Siden 2009 er antallet af beskæftigede steget med hele 38 pct. I 2014 beskæftigede bran-chen i alt 19.600 personer.

Antallet af fuldtidsansatte er steget fra 8.300 i 2009 til 10.800 i 2014, hvilket er en stigning på 30 pct. Sammenlignet med udviklingen i det samlede an-tal lønmodtagere fremgår det, at der de seneste år er kommet gradvist flere deltidsansatte i branchen.


Dette kapitel beskriver branchens økonomiske sundhedstilstand. Det skal indledningsvis bemær-kes, at tallene indhentet fra Experian er aggrege-rede tal for hele branchen, som ikke er vægtede i forhold til virksomhedernes størrelse.

Kantine- og cateringbranchen har i det seneste regnskabsår oplevet en generel fremgang i bran-chens primære og ordinære resultat, mens virk-somhedernes samlede egenkapital og aktiver har faldet betydeligt.

Siden finanskrisens udbrud har branchen oplevet store udsving i de centrale regnskabstal. Branchen blev hårdt ramt af krisen, men har opnået en pæn forbedring frem til regnskabsåret 2010/11. Efterføl-gende oplevede branchen en voldsom tilbagegang på samtlige poster i 2011/12 og 2012/13, der dog vendte til en fremgang i det primære og ordinære resultat i 2013/14.

Det primære resultat blev midlertidigt forbedret i 2010/11, men oplevede herefter en kraftig tilba-gegang i de følgende år. I 2012/13 var det primære resultat ligefrem tæt på at være negativt. I 2013/14 blev det primære resultat dog markant forbedret, men det er fortsat under niveauet for 2009/10.

Branchen har gennemgået en tilsvarende udvik-ling med hensyn til det ordinære resultat. Dette

regnskabstal dækker over virksomhedernes pri-mære og sekundærer drift samt virksomhedernes finansielle poster. Det ordnære resultat blev lige-ledes væsentligt forbedret i 2010/11, hvorefter det oplevede et voldsomt fald og var tæt på at blive negativt i 2012/13. I modsætning til det primære resultat blev det ordnære resultat ikke blot mar-kant forbedret i 2013/14, men det kom også over niveauet i 2009/10.

De store udsving i det primære og ordinære re-sultat indikerer, at branchen stadigvæk er stærkt påvirket den usikkerhed, som krisen har ført med sig. Desuden er både egenkapitalen og aktiverne faldet markant siden 2010/11. Egenkapitalen var på et meget højt niveau i 2010/11, men var i 2013/14 kommet væsentlig tættere på niveauet fra 2009/10. Aktiverne er derimod faldet til et niveau, der er langt under resultatet i 2009/10.

Til trods for at der siden 2009/10 delvist har været en tilbagegang i branchens regnskabstal, er der an-dre faktorer, hvor virksomhederne i de seneste år har oplevet en fremgang. En virksomhed har an-grebet egenkapital, når egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt start-kapital. Siden 2008/09 er andelen af virksomheder med angrebet egenkapital faldet fra godt 48 pct. til at udgøre knap 43 pct. i 2013/14. Der er hermed tale om en mindre forbedring. Det skal dog bemærkes,


Periode 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14

Primært resultat 100 130,4 66,5 7,7 89,9

Ordinært resultat 100 193,5 76,5 10,5 149,6

Egenkapital 100 498,7 422,2 338,0 151,4

Aktiver 100 104,8 99,2 88,1 65,4

Note: Primært resultat: Resultat af primær drift før finansielle poster og eventuelle ekstraordinære poster. Ordinært resultat: Resultat efter finansielle poster og før skat


Store udsving i branchens regnskabstalGennemsnitlige regnskabstal, indeks 2009/10 = 100


at andelen af virksomheder med angrebet egen-kapital stadig ligger på et højt niveau i kantine- og cateringbranchen.

Pct.

35

40

45

50

2013/142012/132011/122010/112009/102008/09

Fortsat fald i andelen af virksomheder med angrebet egenkapitalAndel af virksomheder med angrebet egenkapital


Pct.

25

30

35

40

2013/142012/132011/122010/112009/102008/09

En tredjedel af branchen har konkursretningAndel af virksomheder med konkursretning

Note : Konkursretning betyder, at selskaber både har angrebet egenkapital og negativ indtjening.≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

I tråd med den ovenstående udvikling har en grad-vist mindre del af branchens virksomheder siden 2008/09 haft konkursretning. I starten af perioden havde knapt 36 pct. af branchens virksomheder konkursretning, mens dette i 2013/14 blot var gæl-dende for 32 pct. af virksomhederne. Trods skuf-fende regnskabstal har finanskrisen således ikke medført en stigning i andelen af virksomheder med konkursretning. For at have konkursretning skal et selskab både have angrebet egenkapital og negativ indtjening.

Pct.

30

35

40

45

50

55

2013/142012/132011/122010/112009/102008/09

Markant færre virksomheder har underskudAndel af virksomheder med underskud


BRANCHENS NØGLETALBranchens nøgletal har været præget af store ud-sving siden finanskrisen brød ud i 2008. De øko-nomiske nøgletal for 2013/14 fremviser et markant bedre resultat end i 2008/09. Der er imidlertid både sket en tilgang for branchens likviditets- og soliditetsgrad i forhold til de foregående år. Sam-let set tyder udviklingen derfor ikke entydigt på, at branchen står over for en væsentlig forbedring af den økonomiske sundhedstilstand.

På samme måde har branchen i løbet af de seneste seks år haft et fald i andelen af virksomheder med underskud. Hvor knapt 50 pct. af branchens virk-somheder i 2008/09 havde underskud, er denne gruppe faldet til 41 pct. i 2013/14. Trods en positiv tendens ligger branchen også her stadig på et mar-kant højere niveau end resten af den operationelle servicebranche.


Pct.

0

2

4

6

8

10

2013/142012/132011/122010/112009/102008/09

Andelen af konkursramte selskaber i branchen for kantine og catering


Gradvis normalisering af branchens nøgletalNøgletal

Periode 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14

Afkastnings-grad

-2,7 6,3 7,9 4,2 0,6 8,6


- - - - - -


Soliditetsgrad 6,6 5,0 23,8 21,3 19,2 11,6

Note: Grundet fejl i data kan egenkapitalens forrentning ikke opgøres i perioden. Afkastningsgrad: primært resultat i procent af aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning: Ordinært resultat i procent af egenkapitalen. Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i procent af kortfristet gæld. Soliditetsgrad: Egenkapitalen i procent af aktiver i alt ultimo≤ Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

Afkastningsgraden angiver virksomhedernes evne til at tjene penge på de primære aktiviteter i for-hold til de samlede aktiviteter. I 2008/09 medførte finanskrisen, at branchens afkastningsgrad blev negativ. I 2009/10 og 2010/11 steg afkastningsgra-den til henholdsvis 6 pct. og 8 pct., hvorefter den faldt igen, og i 2012/13 var afkastningsgraden tæt på endnu at blive negativ. I 2013/14 har der deri-mod været en klar fremgang i afkastningsgraden, som betyder, at den nu er på sit højeste niveau efter finanskrisen.

Likviditetsgraden er et mål for virksomhedernes evne til at opfylde de umiddelbare gældskrav. Den forbedrede sig langsomt fra finanskrisen og frem til 2010/11. Herefter er likviditetsgraden langsomt faldet, men den er fortsat højere end ved finanskri-sens begyndelse. Den forøgede likviditetsgrad tyder på, at branchen har haft svært ved at opnå tilstrækkeligt med midler til at opfylde sine kort-sigtede forpligtelser. Det skyldes blandt andet, at det er blevet dyrere for virksomheder at holde li-kviditet, da rentespændet (forskellen mellem ind-låns- og udlånsrente) har været højt.

Soliditetsgraden henviser til, hvor stor en del af aktiverne, virksomhederne selv har finansieret. Som følge af krisen faldt branchens soliditetsgrad til et meget lavt niveau i 2008/09 og 2009/10. Efter-følgende steg soliditetsgraden kraftigt, men den begyndte at falde igen fra 2012/13. I 2013/14 faldt soliditetsgraden til 11,6 pct., hvilket dog fortsat er markant højere end ved finanskrisens begyndelse.

FORTSAT MANGE KONKURSRAMTE VIRKSOMHEDERI regnskabsåret 2011/12 oplevede branchen for før-ste gang i fem år et fald i andelen af konkursramte virksomheder. Tallene for det seneste regnskabs-år viser dog igen en mindre stigning i andelen af konkursramte virksomheder. Andelen af kon-kursramte virksomheder steg det seneste år med omkring 1 procentpoint til at udgøre i alt 7 pct. af branchens virksomheder. Niveaumæssigt ligger branchen stadig markant over den samlede ser-vicebranche med hensyn til andelen af konkurs-ramte virksomheder.


Over de seneste fem år har typen af virksomheder, der er gået konkurs varieret betydeligt. Andelen af virksomheder med mindre end 2 ansatte udgjorde blot 50 pct. i 2008/09 mod hele 83 pct. af alle kon-kurserne i 2013/14. Det er således fortsat vanske-lige tider blandt branchens mindste virksomheder.

Under finanskrisen gik både mindre og større virk-somheder i vidt omfang konkurs, men i 2013/14 er spredningen blevet langt mindre. Andelen af virksomheder med mere end 10 ansatte udgjorde knap 20 pct. af den samlede virksomhedsskare i branchen, men denne gruppe stod for ca. 22 pct. af branchens konkurser i 2008/09. I 2013/14 var ande-len af konkurser i branchen blandt virksomheder

Enkeltmandsvirksomheder dominerer igen konkursstatistikkenKonkursramte virksomheder fordelt på antal ansatte



27,8 pct.

22,2 pct.

50,0 pct. 83,3 pct.

6,7 pct.

10,0 pct.

2008/09 2013/14

med mere end 10 ansatte faldet til blot omkring 7 pct., samtidig med at denne gruppe her udgjorde knapt 17 pct. af branchens virksomheder. Det er således betydeligt færre af branchens større virk-somheder, som går konkurs i dag sammenlignet med under krisen.

DE YNGSTE VIRKSOMHEDER HAR LETTERE VED AT ETABLERE SIGDet seneste år er andelen af konkurser blandt virksomheder, der er etableret inden for de sene-ste 2 år faldet markant. I 2012/13 udgjorde de 50 pct. af de samlede virksomhedskonkurser mod 33


pct. i 2013/14. I løbet af de seneste år har de yngre virksomheder været kraftigt overrepræsenteret i konkursstatistikkerne. Tendensen ser dog ud til at være vendt, og det kunne derfor tyde på, at det er blevet lettere for nye virksomheder at etablere sig i branchen. Det skal dog understreges, at der er store årlige udsving på disse tal.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

2013/142012/132011/122010/112009/102008/09

Meget få etablerede virksomheder går konkursAndel af konkurser fordelt på alder

< 0 – 2 år 2,1 – 5 år 5,1 – 10 år 10+ år

Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publi-kationen)

Blandt de mere etablerede virksomheder har an-delen af konkurser været meget lavt igennem en længere årrække, på trods af at en større del af branchens virksomheder er ældre end ti år. I 2013/14 var andelen af virksomheder over 10 år, der går konkurs nede på 3 pct., hvilket var et fald på 4 procentpoint fra det foregående år.



FORTSAT FLEST MINDRE VIRKSOMHEDER I BRANCHENI 2013/14 oplevede branchen for kantine og cate-ring en stigning i antallet af virksomheder med under 10 ansatte i forhold til året før. Fra regn-skabsåret 2012/13 til 2013/14 faldt andelen af min-dre virksomheder således fra 84 pct. til 82 pct. Til sammenligning lå dette tal i 2008/09 på 81 pct. Det seneste års fald i antallet af mindre virksomheder blev modsvaret af en stigning i antallet af virksom-heder med 10-50 ansatte. Denne gruppe steg fra 13 pct. til 15 pct.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90


Branchen består overvejende af mindre virksomhederVirksomheder fordelt på antal ansatte, andel

< 2008/09 2013/14


Branchens størrelsesmæssige sammensætning har ikke set væsentlige forskydninger siden 2008/09. Således havde 19 pct. af branchens virksomheder her over 10 medarbejdere, hvor dette tal således var på 18 pct. i 2013/14.

I 2013/14 oplevede man et fald på 5 procentpoint i andelen af virksomheder, der har eksisteret i un-der to år. Det fald blev modsvaret af, at andelen af virksomheder, der har eksisteret i 2-5 år, steg fra 28 pct. til 34 pct. i det foregående regnskabsår.

Pct.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

10+ år5,1-10 år2,1-5 år0-2 år

Der er kommet væsentligt flere yngre virksomhederVirksomheder fordelt efter antal leveår, andel

< 2008/09 2013/14



Siden 2008/09 er andelen af virksomheder, der har eksisteret i 2-10 år steget markant fra 47 pct. til 57 pct. i 2013/14. I samme periode er der sket et fald på 5 procentpoint i andelen af virksomheder, der har eksisteret i over 10 år. Disse virksomheder udgør således 19 pct. af den samlede virksomhedsskare. Tendensen med færre virksomheder, der har eksi-steret i over 10 år, er ikke unik for kantine og cate-ring. Brancher følger blot udviklingen i den øvrige servicebranche.

HØJ PERSONALEOMSÆTNINGKantine- og cateringbranchen har en høj persona-leomsætning i forhold til det øvrige erhvervsliv. I 2013 forlod 46 pct. af branchens samlede medar-bejderstab deres arbejde. Samtidig oplevede virk-somhederne en tilgang af nye medarbejdere på næsten 47 pct. af alle branchens ansatte. Det vil sige, at næsten halvdelen af alle medarbejderne var nyansatte i 2013. En stor del af personaleom-

sætning består dog i, at medarbejderne roterer imellem branchens virksomheder.

I 2013 blev der rekrutteret ca. 1 procentpoint flere ansatte, end der forlod virksomhederne. Der har således været en marginal nettotilgang af medar-bejdere.

Personaleomsætningen i kantine- og catering-branchen var i 2013 højere end i den samlede ope-rationelle servicebranche. Medarbejderafgangen var hele 7 procentpoint højere, mens tilgangen kun var 3 procentpoint højere end i den samlede opera-tionelle servicebranche.

STADIG MANGE YNGRE ANSATTE I KANTINE- OG CATERINGBRANCHENFra 2012 til 2013 er der i kantine- og cateringbran-chen – såvel som i det øvrige erhvervsliv – gradvist kommet flere ældre medarbejdere og markant

0

10

20

30

40

50

Pct.

Medarbejder-afgang

Tilgang af nye medarbejdere

Høj personaleomsætning – marginal nettotilgang af medarbejderePersonaleomsætningen i pct. af alle ansatte i branchen, 2013

<Kilde : DA’s Personaleomsætnings-Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

Pct.0 5 10 15 20 25 30

60-64 årige

50-59 årige

40-49 årige

30-39 årige

18-29 årige

Branchen består af væsentligt flere yngre ansatteAldersfordelingen fordelt på brancher, 2013

< Alle brancher Kantine og catering

Note: Der anvendes her 2013-tal lig sidste årsrapport, da det ikke har været muligt at fremskaffe nyere data.Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)


færre yngre ansatte. Denne udvikling skal ses som et udtryk for den generelle demografiske udvikling i samfundet, hvor den danske arbejdsstyrke grad-vist bliver ældre.

Selvom de ansatte i branchen for kantine og ca-tering har fået et højere aldersgennemsnit, består branchen stadig af betydeligt flere yngre ansatte sammenlignet med det øvrige erhvervsliv. Hele 52 pct. af kantine- og cateringbranchens medarbej-dere er under 40 år, hvor dette tal er ca. 43 pct. i alle brancher samlet set. Tilsvarende er kun 22 pct. af de ansatte i branchen over 50 år mod 30 pct. i hele erhvervslivet.

MARGINALT FLERE HAR EN ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE Siden 2003 er uddannelsesniveauet generelt steget i kantine- og cateringbranchen. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med, at den danske ar-bejdsstyrkes uddannelsesniveau generelt har ople-vet en mindre forbedring.

Branchens øgede uddannelsesniveau afspejler sig i, at kantine- og cateringvirksomhederne har fået flere ansatte med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af ansatte uden en erhvervskompetence-givende uddannelse er faldet fra ca. 49 pct. i 2003 til 45 pct. i 2013. Gruppen af ansatte med en erhvervs-

faglig uddannelse er derimod steget fra godt 42 pct. i 2003 til 44 pct. i 2013.

Selvom branchens uddannelsesniveau er forbed-ret, har kantine- og cateringvirksomhederne sta-dig en mindre uddannet arbejdskraft sammenlig-net med det øvrige erhvervsliv. Arbejdets manuelle karakter taget i betragtning, er det dog ikke over-raskende, at ca. 90 pct. af alle branchens medarbej-dere enten ikke besidder en erhvervskompeten-cegivende uddannelse eller har en erhvervsfaglig uddannelse. Disse to grupper udgør derfor hver især en større andel af de ansatte end de gør i både hele servicebranchen eller alle brancher samlet set.

I 2013 udgjorde de ansatte med en erhvervsfaglig uddannelse ca. 44 pct. af medarbejderne i kan-tine- og cateringbranchen, hvor denne gruppe udgjorde 41 pct. i alle brancher og ca. 36 pct. i hele den operationelle servicebranche. Forskellen i ud-dannelsesniveauet er størst imellem branchen og det øvrige erhvervsliv for grupperne af ansatte med henholdsvis en mellemlang og lang videregående uddannelse. I kantine- og cateringbranchen har godt 1 pct. af alle ansatte en lang videregående ud-dannelse, hvor dette tal er ca. 8 pct. i alle brancher samlet set. Tilsvarende har ca. 11 pct. af de ansatte i hele den operationelle servicebranche en mel-lemlang videregående uddannelse. Denne gruppe udgør knapt 5 pct. af de ansatte i kantine- og cate-ringbranchen.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60





hovedforløb


uddannelse

Færre ufaglærte i 2013 Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau

< 2003 2013

Note : Der anvendes her 2013-tal lig sidste årsrapport, da det ikke har været muligt at fremskaffe nyere data.Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er define-ret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)


Pct.

0

5

10

15

20

25

201320122011201020092008200720062005

Flere integreres via kantine- og cateringbranchenAndel beskæftigede, der enten er indvandrer eller efterkommer

< Kantine og catering Den operationelle servicebranche Alle brancher


BETYDELIG STIGNING I ANDELEN AF ETNISKE MEDARBEJDER Sammenlignet med hele den operationelle ser-vicebranche beskæftiger kantine- og cateringbran-chen en relativ høj andel af indvandrere og efter-kommere. I 2013 havde knapt 12 pct. af de ansatte i den operationelle servicebranche anden etnisk baggrund end dansk, hvorimod denne medarbej-dergruppe udgjorde næsten 20 pct. i kantine- og cateringbranchen.

Siden 2005 har indvandrere og efterkommere udgjort en gradvist større andel af branchens ar-bejdsstyrke. Kantine- og cateringbranchen har i hele perioden ligget markant højere end både hele servicebranchen eller alle brancher samlet set. Dog ses det særligt i de seneste år, at branchen har fået en væsent lig højere andel indvandrere eller efterkommere. Dermed fremgår det, at kantine- og cateringbranchen fortsat spiller en vigtig rolle i forhold til at integrere borgere med anden etnisk baggrund.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60





hovedforløb


uddannelse

Væsentligt flere ufaglærte i kantine- og cateringbranchenBeskæftigede fordelt på uddannelsesniveau, 2013

< Kantine og catering Alle brancher Den operationelle

servicebranche


DI ANALYSESIDE 55

KILDERPublikationen er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, DA’s PersonaleomsætningsStatistik og Experian. Kilden fremgår ved hver figur.

DEFINITIONERDen overordnede branche, renhold og kombinerede serviceydelser, er defineret på baggrund af en summering af syv relevante DB07-branchekoder fra Danmarks Statistik. Disse DB07-koder er samlet i de nedenstående tre delbranchen:

Rengøring og vinduespolering er den største delbranche og består af følgende DB07-branchekoder: ”81.21.00 - Almindelig rengøring i bygninger” dækker ind-vendig ikke-specialiseret rengøring af kontorer, huse, fabrikker, butikker og institutioner mv., hvor ”81.22.90 - Anden rengøring af bygninger og erhvervslo-kaler” mest dækker udvendig rengøring. Branchekoden 81.22.10 indeholder vin-duespudsning og -polering. Til sidst består delbranchen også af ”81.29.00 - Andre rengøringsydelser”, der omfatter specialiseret rengøring såsom vedligeholdelse af svømmebassiner, rengøring af tog, busser, fly, desinfektion og skadedyrsbe-kæmpelse mv.

Delbranchen facility management og ejendomsdrift udtrykkes via DB07-koden ”81.10.00 - Kombinerede serviceydelser”. Branchekoden dækker over formidling af driftspersonale, som udfører en række hjælpetjenester på en kundes ejendom. Oftest varetager leverandørerne en kombination af flere tjenester som eks. al-mindelig rengøring, vedligeholdelse, bortskaffelse af affald, vagt- og sikkerheds-tjeneste, postforsendelse, modtagelse, vask o.l. Hertil kommer, at selvstændige viceværter og handymen også er indeholdt i branchekoden.

Til sidst er delbranchen for kantine og catering udtrykt via branchekoderne ”56.21.00 – Event catering” og ”56.29.00 – Anden restaurationsvirksomhed”. Disse branchekoder dækker over henholdsvis kantineservice, der fremstiller forplej-ning hos kunden, samt cateringservice, hvor forplejning leveres til kunden.

Servicebranchen er ligeledes defineret ud fra DB07-branchekoderne. En nærme-re beskrivelse af definitionen af servicebranchen findes i publikationen Service-branchens Årsrapport 2015.

REDAKTIONHenrik Boesgaard Sørensen

OM PUBLIKATIONEN

> DI SERVICE 1787 KØBENHAVN V TLF.: 3377 3377 [email protected] SERVICE.DI.DK

DI ServiceDI Service er branchefællesskabet for DI-virksomheder og foreninger, der beskæftiger sig med operationel service på Business-to-Business- og Business-to-Government-marke-derne. DI Service omfatter ligeledes andre virksomheder, hvor serviceydelser indgår som en væsentlig aktivitet. Det kan f. eks. være fremstillingsvirksomheder, der tilbyder installation, vedligehold eller andre services knyttet til deres produkter.

De fire foreninger i branchefællesskabet er henholdsvis; Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA), VikarBranchen, Vagt- & Sikkerhedsindustrien (VSI) og Brancheforeningen for vask- og tekstiludlejning (BVT). I tillæg til de fire foreninger har DI Service samlet sundheds- og velfærdsleverandørerne i en sektion – Dansk Sundhed og Velfærd (DSV) – der her varetager medlemmernes erhvervspolitiske og forretnings- mæssige interesser.

DI Service varetager servicevirksomhedernes interesser og arbejder for at styrke de politiske bestemte rammer for branchen. Også indadtil over for DI’s øvrige medlemskreds styrker branchefællesskabet relationerne mellem servicevirksomhederne, deres leverandører og kunder.

DI Service hjælper desuden medlemsvirksomheder med konkrete problemstillinger samt fremmer medlemmernes interesser og faglighed gennem deltagelse i netværk, erfa- grupper, workshops og udvalg.

Se mere på service.di.dk

SBA organiserer langt den overvejende del af de virksom-heder, der opererer inden for de brancher, der er behand-let i denne rapport.

SBA’s medlemsvirksomheder beskæftiger sig med kanti-nedrift, facility service, skadeservice, ældreomsorg, ejen-domsservice, rengøring, pasning af grønne områder og en række andre services.

SBA arbejder på at skabe de bedste rammer for forenin-gens medlemmer. Foreningen varetager medlemmernes erhvervspolitiske og branchemæssige interesser på såvel dansk som på europæisk niveau – således er SBA medlem af den europæiske arbejdsgiver- og brancheorganisation EFCI (European Federation of Cleaning Industries). En-delig arbejder SBA aktivt med at højne branchens stan-dard via ”Servicenormen”, som er en obligatorisk bran-chestandard.

SBA’s medlemmer kan søge råd og vejledning i alle spørgs-mål af arbejds- og ansættelsesretlig karakter. Foreningen tilbyder både telefonrådgivning, når der er forhold, du ger-ne vil have klarlagt, og komplet juridisk bistand, hvis en

sag af arbejds- og ansættelsesretlig karakter skal i retten. SBA er en organisation under DI. Derfor kan alle SBA’s medlemmer trække på DI’s ekspertise inden for emner som arbejdsmarkedspolitik, personalejura, arbejdsmiljø, uddannelse, integration og internationalisering. Samti-dig er medlemmer af SBA automatisk medlemmer af DI Service, der kan rådgive medlemmerne i alle erhvervs- og branchepolitiske spørgsmål. Sekretariatsfunktionerne for SBA varetages af DI Service.

> Kontaktperson: Michael Bøgelund Andersen Tlf.: 3377 4828 Mail: [email protected] Web: www.sba.dk

SERVICEBRANCHENS ARBEJDSGIVERFORENING – SBA

renhold og kombinerede serviceydelser - … documents... · ster. da krisen brød ud i 2008 fik...

Documents