refleks - sdurefleks et godt indblik i, hvad ens medstuderen‐ de egentlig går og beskæftiger sig...

Refleks #45

Filosofi SDU Odense ISSN 0906-4664

Reflekseretuafhængigtfilosofiskmaga‐sin,derudgivesmedstøttefraInstitutforFilosofi,PædagogikogReligionsstudier‐SyddanskUniversitet,Odense.

Redaktionenbestårafstuderende.Artik‐lerskalikkeopfattessomgivendeudtrykforinstituttetsmeningerogholdninger.

Oplag:150

Adresse:RefleksIFPRSyddanskUniversitetCampusvej555230Odense

Redaktion:[email protected]

MetteSmølzSkau(indtil1/92010)[email protected]

ThomasHansen(fra1/92010)[email protected]æstenummer:Primonovember2010

Forord

Da jeg er ved at afsluttemit studie, bliver dettedet sidsteRefleks, jegermed til at lave. Jegharsiddet i redaktionen i tre år, oghaft fornøjelsenafatgennemlæseogudgivemangeartiklerskre‐vetafbådestuderendeogundervisere,ogdetermedetvistvemod,atjeghermedtakkeraf. Jeg serRefleks somet forum, hvorimankanudfolde sine filosofiske tanker, sommåske ikkeumiddelbartbliverberørt iundervisningenellerer relevant for eksaminerne. Derudover giverRefleksetgodtindbliki,hvadensmedstuderen‐de egentlig går og beskæftiger sigmed og inte‐resserer sig for, og det er ikke mindst et sted,hvorder erplads til debat. Jegmenerderfor, atReflekseretpositivtbidrag til studiemiljøet,dadetdetgårpåtværsafalleårgangeogfilosofiskepositioner,ogdadetomnogetkansigesatværefagligtrelevant. Vihar idenneudgaveetbredt spekterafbi‐drag,deriblandtartikler,boganmeldelserogde‐batindlægbaseretpåartikler frasidsteudgave iRefleks.Detergodtatse,atfolkersåinteresse‐redeideresfag,atdefølersigkaldettilatskrive

et indlæg, når de bliver provokeret af andresindlæg. Derfor er det redaktionens håb, at Re‐fleksvil bevare sindebatterende tone, ogvihå‐ber,atogsådenneudgavevilfåfolkopafstoleneog vække inspiration til debatindlæg i næstenummer. Harman lyst til at tematiseresine filosofisketankerogfåchancenforatfådemdiskuteret(ogmuligvis revideret), skalman ikke holde sig til‐bageforatskriveenartikelelleretdebatindlægtil Refleks.Man kan også vælge imellem de bø‐ger, Refleks stiller til rådighed og skrive en an‐meldelseafdem.Godlæselyst!PåredaktionensvegneMetteSmølzSkau

Indholdsfortegnelse

Afgrundenselv

AfBørgeDiderichsen 5

FoucaultsangrebpåhumanismenAfJohannesNeitzke 21

EnkritiskundersøgelseafHusserlsforsøgpåatkonstitueredenAndenAfAnneSofieBangLindegaard 32

FilosofiensværdifuldeubrugelighedAfBørgeDiderichsen 46

Frihedenssted–enkommentartilSaraGreenAfBørgeDiderichsen 53

Anmeldelser:

LøgstrupoglitteraturenAfBjørnRahbjerg 56

Indføringifilosofi–Detsande,detgodeogdetskønneAfMichaelRasmussen 61

Slagmarknr.48:BegrebshistorieAfJesperEckhardtLarsen 65

PlatonssamledeværkerAfMichaelRasmussen 74

Afgrundenselv

AfBørgeDiderichsen

5

AandensVirkelighedvisersigbestandigsomenSkikkelse,derfristerdensMulighed,menerbortesaasnartdengriberefterden,ogeretIntet,derkunkanængste.1–S.A.Kierkegaard

FrihedensMulighed

IenberømtanekdoteomJ.G.Fichte(1762‐1814)skulle denne have opfordret sine studerende:“Forestiljerenmur”,hvorefterhanvidereskullehaveopfordretdem:“Forestil jernudender fo‐restiller sig muren.”2 Dette skulle illustrere, atderibevidsthedenaltidernoget,derunddragersig bevidstheden selv. Dette kaldte Fichte detrene transcendentale ego (eller det absolutteego). Ved transcendental forstås, i overens‐stemmelse med Kant, det mulighedsbetingende,og sombetingelse lader det transcendentale sigikkeselv(fuldtud)erfare.ImodsætningtilDes‐cartes’ substanstænkning, erFichtes Jeg ikkeensubstans, men “oprindeligt kun en handlen”

1 Kierkegaard, IV. Bind s.313. 2 Denne anekdote er genfortalt i Copleston, s.40.

(c100): “når vi abstraherer fra subjektet og frasubjektets væren, bliver der intet andet tilbageend handlen.”(c61), en aktivitet, en gøren, enstræben, en uendelig sig‐selv‐sætten, der gørselvet3 selvoverskridende, og som står i mod‐sætning til en Platonisk tænkt (evig/utidslig)væren, fordenneværenerudenbevægelse;dener nødvendig: “en ren negation af friheden.”(c103)–størknet virkelighed, som ikkerummerdetintet,dererfrihedensoghandlingensmulig‐hed–denhandlingselvet i sigselv “er”,ogsomerden friesætten,dergår forud forenhvervæ‐rens‐sathed (“kends‐gerning”, at være er forFichteatværesat(afdetabsolutteego(selvet)),hvorfor “værens‐sathed” i og for sig er en pleo‐nasme). Denne tanke er problematisk, da denegentligikkeladersigtænkeforsåvidttænknin‐gen “tænker” platonisk. I modsætning til dennesåkaldte “virkelighed”, som ikkeervirkelig;kunidé, står selvet sommulighed, der “i sig selv in‐deholder grundlaget for al væren”(c61) og går

3 Jeg foretrækker konsekvent, at benytte ordet “selv” til betegnelse for hvad Fichte kalder “jeg”.

Refleks #45 Forår 2010

6

somværensgrundforudforværenogkanafdengrund ikke selv være, for “grundlaget er altidudenfordet,detbegrunder”(c60).Men“forsåvidtsomjegetkunerforsigselv,

opstårdersamtidignødvendigvisenværenudenfor det.”(c62) Denne selvets (eller jegets) selv‐overskridelse, gør selvet i sig selv til det mod‐satte4afsigselv,ogdennemod‐sætningerinde‐holdt i selvet selvsomenbestemmelseveddet:“Jeg kan ikke findemig selv handlende uden atfindeetobjekt,jeghandleriforholdtil”(c68),ogderforkanFichte senereskrive: “Jegheden (i sigselv tilbagevendende virksomhed, subjekt‐objektivitetellerhvadmanvil)bliveroprindeligtsat i modsætning til det’et”(c106). Hos Fichteindgårderderforendialektiskspændingmellemdetfinittejegogdetfinitteikke‐jeg,derbeggeersat af det absolutte (transcendentale) ego. Detafgørendeerher,atselvet(“Jegheden”),sommå‐skemerepassendevillekunnebetegnesselvhed,bliver selvoverskridende, og dermed er selvhe‐

4 Min opsplitning af ordet skal blot gøre opmærksom på, at alt er sat. Intet er uden for denne sætning.

densgrænseimmanentsatiselvhedenselv–dener intern; ikke ekstern – med andre ord: medselvhedens sig‐selv‐sættener en skjult dialektikkommettilorde:frihedernødvendighed–ogdeter denne dialektiske spænding: at selvet sættersigselvogersatafsigselv,hvilketdialektiskseterudtrykforétogdetsamme(forskellighedmåsom bekendt gå forud for identitet), der gørselvhedentilenevigstræben.Selveterikkelæn‐gere af‐grænset fra omverdenen som en lukketboks. Selvet er ikke længere begrebet som ting,menselvhed,bevægelse,stræben.Denne tysk‐idealistiske indsigtmuliggør S.A.

Kierkegaards (1813‐1855) senere grundbe‐stemmelse af selvet sommulighed (frihed), fordetmodsatteafentingeretselv,men“hvad”eretselv,hvisdetikkeerethvad?ISygdommentilDøden(1849),skriverKierkegaard:

Selvet er et Forhold, der forholder sig til sigselv, eller er det i Forholdet, at Forholdet for‐holdersigtilsigselv;Selveter ikkeForholdet,men at Forholdet forholder sig til sig selv.(h127)

Afgrundenselv

7

Dette,at(selv)forholdetforholdersigtilsigselv,er frihed: “Selvet er Frihed”(h142). Kun derforkan selvet også være ufrit. Som frihed, dvs. ikkesom virkelighed,men sommulighed, er selvet ivorden:“etSelv[er]iethvertØieblik,detertil,iVorden,thiSelvetκαταδυναμινerikkevirkeligttil,erblotDetderskalblivetil.”(h143).Medan‐dreord:foratværesigselv,kanselvetikkeværesigselv,ellerrettere:selvetersigselvvednetopikke at være det. Her synes Fichtes dialektik athavesatsitspor.Forennærmereundersøgelseaf,hvoridenne

frihedharsinmulighed,erdetpassendeatsepå,hvad Kierkegaard skriver i Begrebet Angest(1843). Her redegøres for den kristne synde‐faldsmyte, som Kierkegaard tager for at værebilledet på selve menneskets eksistentiellegrundvilkår.Idennemytefortællesdet,hvordan“SyndenkomindiVerdenvedenSynd.”(g304).Det Adam står overfor, da valgetsmulighed by‐dersig i forbuddet,ersigselvsomexsisterende(ud‐stående). Mennesket transcenderer sin væ‐ren i sin væren (transcendensener altså en im‐manens). Som til stadighed sættende sig selv

overskrider mennesket sin natur: Mennesket erfrit,modsatdyretsomersinnatur(sitalmenbe‐greb),ogdermedufrit.Dennefrihed(denimma‐nente transcendens) er udtryk for detåbentstående indestående, der hører den menneskeligeværen til. I selve forbuddet åbenbaresmuligheden:

Forbudetængsterham,fordiForbudetvækkerFrihedensMulighediham.HvaddergikUskyl‐digheden forbi somAngestens Intet, det ernukommetindihamselvogeratterheretIntet,denængstendeMulighedafatkunne.(g315).

Det, der åbenbarer sig som (valg)frihedensmu‐lighed,erdet intet,somAdamessentieltsetselver:“etIntet,derkunkanængste.”(g313),dadet‐te intet: “Frihedens Virkelighed som Mulighedfor Muligheden”(g313) er selve det tom‐rum,hvorihandlingenkanudspillesigogdervedfor‐løsehændelsenfraalnødvendighedogtilfældig‐hed.Dette intet,somAdamståroverfor,erdet‐hverken‐noget‐eller‐ikke‐noget,somgørmenne‐sket til hvem det er: at det er, hvad det ikke er,selvtranscenderende, dvs. mulighed (frihed) –medandreord:sigselv:Mennesketkanværesin


8

egen immanente negation: mennesket kan væreumenneskeligt. I syndefaldsmyten opstår tom‐rummet (intet), da Adam bliver sig bevidst atkunnevælgemellemgodtogondt (valgfrihedener selvedette tomrum).Allerededette,atAdamkanhandle(frit),foregriberAdamsfald–etfaldvækfradengrund,derrodfæsterhaminødven‐dighedens grund (i sidste ende: tilfældighedensugrund,dahan(endnu)ikkeersinegen(“kaste‐de”)grund,menaleneerbestemtafGudogder‐for til‐fældigt stedet i forhold til sig selv). Hans(grund)væren bliver ved syndefaldet, for nu atbruge en Heideggersk term: intetartet, hvilketvirkeliggør muligheden som mulighed, åbenba‐ret i angsten: “Angest er Frihedens VirkelighedsomMulighed forMuligheden.”(g313).Angst ogfrygterderforkontrærebegreber:ifrygtenfryg‐tes noget; i angsten ængstes intet. Men intet ermulighedsbetingelse for noget, da intet er dettomrum, hvori noget kan vise sig, eksempelvisblivegenstandforfrygt.Mendaangstennetoperet tomrum, der går forud for enhver visen sig(dvs.detdermuliggøratnogetkanvisesig:blivegenstand for tanken), unddrager angsten sig

principielt set “blikket”,hvilketbekræftesafbe‐grebets latente transparens og tvetydighed (jf.den niende sang i Homers Odyssé, hvor kyklo‐perne forveksler Ingenmed ingen – tilsvarendemed Intet (‘intet’ begrebet som et ‘noget’) ogintet).Dettommerumkanikkeses;kundet,somudfylder rummet, ses og “stiller sig i vejen” ogforhindrersåledesblikketogtankenatgennem‐trængedetteintet.Den intetartede grundværen er selve mulig

hedsbetingelsenforoverhovedetatkunnehandle(at kunne kunne): Kun fordi enhver handlengrunderidenenkeltesomfritstilletmellemgodtogondt, kan jeg være syndig. (Heidegger kaldertilsvarendedettefor“skyldigværen”,someruaf‐hængig af enhver skyldspådragelse.5) Dette er iminlæsningdenkvalitativesynd,somAdam(ogethvertindividefterham)bragteogbringerindi

5 Jf. Heidegger: Væren og tid, §§ 58-60. Heidegger skriver bl.a.: “dette “skyldig” dukker op som et prædikat til “jeg er”.”(d314), og grunder i tilstedeværens intetartede grundværen: “Grundværen til en væren der er bestemt gennem et ikke”, og Heidegger kan derfor skrive: “Skyldigværen er ikke allerførst et resultat af nogen skyldspådragelse, men omvendt: Pådragelsen bliver f ørst mulig “på grund” af en oprindelig skyldigværen.”(d316).

Afgrundenselv

9

verden: “Den første Synd er Qualitetens Be‐stemmelse, den første Synd er Synden.”(g302).Kvaliteten må gå forud for kvantiteten. I minlæsningerdetderforvigtigtat forstådette sommytologisksynd–nogetderikkeharfundetstedpå et givent tidspunkt (i historien), men nogetdergårforudforalhistorisksynd.Denkvalitativesynderaltsåhvadvikunnekaldetranscendentalsynd,ogsomsådanerden tilstede ienhver (hi‐storisk) synd somdenne syndsmulighedsbetin‐gelse.6Syndenselv,derimod,kan ikke forklares.Denforudsættersigselv:

SyndenkomindiVerdenvedenSynd.Hvisdetteikkevarsaa,davarSyndenkommetindsomnogetTilfældigt,hvilketmanvelskalladeværeatforklare.VanskelighedenforForstandener

6 Det forekommer mig, at mytologi altid må gå forud for enhver forståelse af det ikke-mytologiske, da mennesket ved sin fornuft (at dette er en Kantiansk indsigt, er næppe nød-vendigt at nævne) altid søger ud over det principielt givne, dvs. hvad der i sidste ende overskrider denne fornufts egen kapacitet, for netop at afgrænse det; gribe det i sin helhed. Med andre ord hævder jeg en nødvendig dialektik mellem det mytologiske og ikke-mytologiske der har sin rod i For-ståeligheden selv. Denne Forståelighed er i sidste ende selvet selv, og kan udtrykkes i formlen: A = ~A.

netopForklaringensTriumph,erdensdybsin‐digeConsequents,atSyndenforudsættersigselv,atdennekommersaaledesindiVerden,atden,idetdener,erforudsat.SyndenkommerdaindsomdetPludseligec:vedSpringet;mendetteSpringsættertilligeQualiteten;menidetQualitetenersat,erisammeØieblikSpringetvendtindiQualitetenogforudsatafQualiteten,ogQualitetenerSpringet.(g304)

Springetervalgetsmulighed:afgrundenmellemskyldoguskyld;denabsurdediskontinuitetmel‐lem to tilstandsformer, som ingen forklaringformår at føje sammen, men som er selve detintetangstenskuer:frihedensåbnerum.Omdet‐teinteterdetikkemuligtattale–“deterogbli‐ver i al Evighed et Paradox, utilgængeligt forTænkningen.”(f106), for det er det, der afgræn‐ser den Enkelte fra det Almene og konstituererdenEnkeltesforholdtilGud,somivirkelighedeneretforholdtilsigselv:etselvforhold,foriGudskuermennesket sit eget ophav, der ikke ladersigbegribe,ogderforsinegenintethed(sininte‐tartede grundværen), hvilketnetop erEnkelthedenisinEnkelthed, løsrevetfradetAlmene,somdetogsåer,mendetisigdetikkeer.Detenkelte


10

kan ikke udtrykkes i det almene: “Saa snart jegtaler,udtrykkerjegdetAlmene,ognaarjegikkegjørdet,saakanIngenforstaaemig”(f110).Detteer det absurde, men det er først “i Kraft af detAbsurde”(f106),atdergørespladstildenegentligehandling:denenkelteshandling,somerdenfrie handling. I Frygt og Bæven (1843), som igrunden hverken handler om frygt eller bæven,men om angst, er det således ikke muligt forAbraham at kommunikere nogen be‐grundelseforsinuetiskehandling,fordenerheltigennemgrundløs; absurd. Der er en afgrund mellemhandling og grund, og denne afgrund fordrer etspring;etspringdersætterhamhinsidesetikken– “det Almene”. For at tage dette spring måAbraham se angsten (af‐grunden, dvs. sig selv:denEnkelte isinEnkelthed) iøjnene.MendenneafgrunderigrundenGudselv;detderikkeladersig begribe, men transcenderer selvheden (En‐keltheden), og netop derfor er selvheden selv,som dennes grænse og u‐grund; det intet derhørertilvoresværen,dvs.detEvigesomerdetsbetingelse.Kierkegaardvildognæppegåsåvidtat kaldedenne grænse immanent, ogdervedpå

dialektiskvis førealt tilbage til etabsolutegoàlaFichte,mendettesynesisidsteinstansatværeetspørgsmålomterminologiskpræference.Gudervirkelig, for såvidtmennesketharet forholdtildetguddommelige,ligesomtranscendensenertilstedeiimmanensen,ogdennedialektik:A=~A,erformlenforselvedenmenneskeligeværen.Kun foran Gud bliver mennesket sig selv, dvs.denenkelte, ellermåskeendnubedre:mulighed,for i mødet med Gud erkender mennesket detparadokstilværelsenisingrundløsheder;atdenindeholder sit ‘intet’ i sig, og det er dette para‐doks, der skal gribes, for dette paradoks er det,deråbnerop formulighedenafatvære denen‐kelteforståetsommulighed.OgsåforHeideggeråbnerangstenopformu‐

ligheden af at være mulighed, dvs. sig selv; atværeegentlig:

Angsten åbenbarer i tilstedeværen en værenhenimoddenegnesæregneværenkunnen,dvs.enværenfritilfrihedenafatvælgeoggribesigselv.(d217).

Denne angst er tilstedeværens grundbefindlig‐hed. Angsten “bringer tilstedeværen hen foran

Afgrundenselv

11

verdensomverdenogdermedhenforansigselvsomi‐verden‐væren.”(d218).Tilstedeværensomi‐verden‐væren grunder i tidsligheden, og medtidslighedenåbnerangstenopfortilstedeværenshelværenkunnensomenværentilenden.Ifrygtenfrygtes et inderverdensligt værende, men det“som angsten er angst for, er ikke noget inder‐verdensligtværende”(d216);derimoderangsten“karakteriseretved,atdetfaretruendeintetstedser.Angsten“vedikke”,hvaddeter,denerangstfor.Men“intetsteds”betyderikkeintet,fori“in‐tetsteds” ligger der omegn overhovedet, åbnet‐hedafverden”(d216).MereudtrykkeligtskriverHeidegger:

Den fuldstændige mangel på betydningsfuld‐hed, som kundgør sig gennem intet og intet‐steds,betyderikkeverdensfravær,menvilder‐imod sige, at det inderverdenslige værende isig selv er fuldstændig uvægtigt, at verden pågrund af denne det inderverdensliges manglende betydningsfuldhed ene og alene trængersigpå i sin verdenslighed.Det, der trykker, erikkedetteellerhint,ogheller ikkesummenafalt det forhåndenværende, men derimod mu‐lighedenafvedhåndenværendeidetheletaget,

dvs.verdenselv. […]Nårdet,angstenerangstfor, følgelig fremstår som intet, dvs. fremstårsom verden som sådan, så betyder dette:Det,angsten er angst for, er selve iverdenværen.(d216‐217).

Hérbørviskelnemellemangstensomdenontologiske grundbefindlighed, der hører til tilstede‐værens væren qua exsistens (i‐verden‐væren),og som altid går forud for enhver åbnethed afverden,ogsådetpsykologiskeangstfænomen,derkunkanbrydefremaftilstedeværenogpåtvingesig denne pga. sin til tilstedeværen ontologisketilhørighed: “Fysiologisk udløsning af angst bli‐ver kunmulig, fordi tilstedeværenængster sig isin værens grund.”(d219). Altså: I angsten somontologiskgrundbefindlighedtrædertilstedevæ‐renudafsinværenisinværen–dettekaldesex‐sistens (jf.Kierkegaard: “det iForholdet,atFor‐holdetforholdersigtilsigselv”(h127)),ogdennemuliggør angsten som psykologisk fænomen,hvor tilstedeværen ser den angst i øjnene, somden til dagligt holder nede: “Den beroligede‐fortrolige i‐verden‐væren er enmodus af tilste‐deværens uhjemlighed, ikke omvendt.”(d219).


12

Hvad den ser i angsten, er sig selv som ex‐sisterende, dvs. som mulighed. Tilstedeværensontologiske åbnethed (angst) går forud for en‐hvertillukkethed:

tillukkethederkunenprivationafenåbnethed[…].Kun forsåvidtsomtilstedeværenontolo‐giskvæsensmæssigterbragthenforansigselvgennem sin medhørende åbnethed overhove‐det, kan tilstedeværen flygte for sig selv.(d214).

Denneprivativetillukkethed,somaltsåbloterenmangelmodusafåbnethedenforvoresværen,erden værensmodus, der udgør den dagligdagstilstedeværens væren. I stedet vil jeg redegørefordet“hvorvedangstenængstersig”,nemligdetvialleredeharafsløret:“detsammesomdet,denerangstfor:i‐verden‐væren.”(d218).Iverdenværenogtidslighed

Tilstedeværensgrundforfatning,i‐verden‐væren,er et enhedsligt fænomen, som konstitueres aftre forfatningsmomenter: 1) “i verden”, 2) detværende, der er i verden samt 3) iværen, som

“den ontologiske konstitution af selve i‐heden”(d75).Ved sidstnævnte forfatningsmoment påpeger

Heideggervigtighedenafikkeatopfattedette“i”somenontisk‐kategorial‐rumligrelationmellemto værender af værensarten forhåndenværen7,som f.eks.: vandet “i” glasset eller klæderne “i”skabet. I stedet skal vi forstå dette “i”, eksistentialt,ienbetydningvif.eks.ogsåfinderiudtryk‐ket: “at befinde sig i en situation”. En etymolo‐giskanalyseafslører,at“i”oprindeligt“stammerfra innan‐,wohnen (atbo), habitare, at opholdesig; “ved” betyder: jeg er vant til, fortroligmed,jeg passer noget […]. Udtrykket “bin” (er) hæn‐ger sammenmed “bei” (ved); “ich bin” (jeg er)

7 Heidegger tilføjer endvidere: “Når vi afgrænser i-væren således, bliver tilstedeværen ikke fraskrevet enhver form for “rumlighed”. Tværtimod har tilstedeværen selv en egen “i-rummet-væren”, som på sin side dog kun er mulig på basis af i-verden-væren overhovedet.”(d77). Vi kan af pladshensyn desværre ikke komme nærmere ind på tilstedeværens ek-sistentiale rumlighed, men blot henvise til §§ 22-24 i Sein und Zeit, og så for øvrigt påpege den kendsgerning, at en “nær ven” sagtens kan bo i Brasilien, hvilket indikerer en for tilstedeværen anden rumlighed end den matematisk-kvantificerbare.

Afgrundenselv

13

betyderigen:jegbor,opholdermigved…verden,der er mig fortrolig”(d75‐76). Denne fortrolig‐hed kendetegner den varetagende omgangmeddet vedhåndenværende, som først er mulig påbaggrund af tilstedeværens “i‐væren”. SomHei‐degger anfører, kan stolen ikke i egentlig for‐stand røre ved væggen, selvom denmålbare af‐stand kan være nok såminimal. Denne i‐værenerenaprioriskgrundstrukturvedtilstedeværen8:

I‐væren er ifølge det hævdede ingen “egen‐skab”, som tilstedeværen undertiden har ogundertidenmangler,ogligesågodtkunneværeforudensomibesiddelseaf.Mennesketerikkenoget, der “er” og så deroveni har et værens‐forhold til “verden”, som det lejlighedsvis til‐lægger sig. Tilstedeværen er aldrig “først ogfremmest” et så at sige i‐værens‐frit‐værende,dernuogdaerihumørtilatindgåien“relati‐

8 Det forekommer mig, at den dyriske væren har visse sammenfaldende strukturelle ligheder med tilstedeværen, men dette tager Heidegger slet ikke op til overvejelse. Til-stedeværen er nu heller ikke fastsat til kun at kendetegne den menneskelige væren, og kunne vel i et vist omfang også inkludere dyrenes, selvom disse – i hvert fald ikke i samme grad – kan forholde sig til sig selv, dvs. ex-sistere, hvorfor de er afskåret fra at gribes af angst, og igennem denne: være frie.

on”med verden. En sådan indgåelse i relatio‐nermedverdenerkunmulig,forditilstedevæ‐rensomi‐verden‐værenersådan,somdener.Denne værensforfatning opstår ikke allerførstderved,atderudoverdetværendeafkarakte‐rentilstedeværenogsåernogetandetværendeforhånden, som den træffer sammen med.“Træffesammen”“med”tilstedeværenkandet‐te værende kun, såfremt det overhovedet er istandtilatvisesigudfrasigselvindenforenverden.(d79)

Den verden, som Heidegger har i tankerne, er“ikke nogen bestemmelse af det værende, somtilstedeværen væsensmæssigt ikke er, men der‐imod enkarakter ved tilstedeværen selv.”(d86),og dogmå vi for at få blik for den verden, somtilstedeværenikkeadskillersigfra,sammenlignedenmedetværksted.Denverden,somvidialektisk forstået, er, er en henvisnings‐ og bevendt‐hedshelhed,ogdeterudfradenne,atdetenkeltebrugstøj“får”sinmening:“Denbevendthedshel‐hed,[…]derervedhåndenietværksted,er“tid‐ligere” enddet enkeltebrugstøj”(d107).Ognet‐op derfor er der “strengt taget aldrig étbrugstøj.”(d91),daetbrugstøjsom


14

væsensmæssigt er “noget til at…”(d91), “er ihenholdtilsinbrugstøjsmæssighedaltidudafentilhørighed til et andet brugstøj: skrivetøj, fjer,blæk, papir, underlag, bord, lampe, møbel, vin‐due, døre, værelse.”(d91), ligesom tegnet i sigselvharsigselvidetandet.Verdensfænomenet udøver netop sin magt

vedattrædeibaggrundenaftilstedeværensvaretagendeomgangmedbrugstøjet.Brugstøjetken‐detegnes således af en “upåfaldenhed, upåtræn‐genhed og ugenstridighed”(d98) – med andreord: enomsigtsfuld fortrolighed.Mendenne for‐trolighedkannedbrydesvedeksempelvist,atetbrugstøjmanglerellervisersigdefekt:

I ogmed forstyrrelsenaf henvisningen – i uan‐vendelighedenfor…–bliverhenvisningenimid‐lertid eksplicit. […] Med denne omsigtsfuldeopvækkelse af henvisningen hen mod det re‐spektive dertil kommer dette selv til syne ogdermedheleværksammenhængen,hele“værk‐stedet”[…]. Men med dette hele bekendtgørverdensig.”(d97).

Denne bevendthedshelhed, som tilstedeværenaltid allerede befinder sig i (og dette “i” hørersomsagttildensværen):

går i sidste instans tilbage til et hvortil, vedhvilketdetikkelængereharnogenbevendthed,nogetsomikkeselverværendeafdetvedhån‐denværendes værensart inden for en verden,menderimodværende,hvisværenerbestemtsomi‐verden‐væren(d107).

Dette ““hvortil” er et for‐hvis‐skyld. Men dette“for‐hvis‐skyld” angår altid væren af tilstedeværen, for hvem det i sin væren væsensmæssigtdrejersigomdenneværenselv.”(d108).Her fårHeidegger for alvor gjort op med lange tidersCartesiansktænketradition,derharvilletadskil‐le selvet og verden i henholdsvis res cogitans(subjekt)ogres extensa (objekt).Oghermed fårhansprængtselvetsillusoriskeburvedatbringeverden“ind”iselvetogselvet“ud”iverden;denverden som selvet selv er. Denne immanenteselv‐overskrivelse(transcendens)ernetop,hvadHeideggerforstårvediverdenværen.Isitessay:“VomWesen des Grundes” (1929) fraWegmarken(1919‐1961),heroversattilengelsk,skriver

Afgrundenselv

15

han: “Wenameworld that towardwhichDaseinas such transcends, and shall now determinetranscendence as beingintheworld.” (e109);faktiskudgørselvogverdenendialektiskenhed,idetdertiltranscendensisigselvhørerverden:“To transcendence there belongs world as thattowardwhichsurpassingoccurs.”(e111). Idetteskrift bestemmer Heidegger transcendens somdetfundamentale,konstitutivetrækvedtilstede‐væren, og som går forud for dennes forholden‐sig(ex‐sistens),hvilket isigselverbestemmen‐defordetteværende.I sin selv‐overskridelse, som altså ikke skal

forstås som en “subjekt‐objekt‐relation”, “kom‐mer” tilstedeværen “til sig selv”, som en i‐verden‐væren:“InthissurpassingDaseinforthefirsttimecomestowardthatbeingthat it is[…].Transcendenceconstitutesselfhood.”(e108).Denne selvets selvoverskridelse finder ikke

blotstedtiltider,meneretkonstitutivttrækvedtilstedeværensværen:

Surpassingoccursasawholeandnevermerelyatcertaintimesandnotatothertimes.Itdoesnot, for instance, occur merely or in the first

place as a theoretical grasping of objects. Ra‐ther,with the fact ofDa‐sein, such surpassingis.(e109).

Dettebetyder:

In this coming toward itself from out of theworldDaseingivesrisetoitselfasaself,i.e.asabeingentrustedwithhavingtobe.Inthebeingof this beingwhat is at issue is its potentialityforbeing.Dasein is insuchawaythat itexistsforthesakeofitself.(e121).

Menverdenvisersigatværedette“forthesakeofitself”,somtilstedeværener:

If[…]itisasurpassinginthedirectionofworldthat first gives rise to selfhood, then worldshows itself to be that for the sake of whichDaseinexists.Worldhasthefundamentalchar‐acterofthe“forthesakeof…,”[…].Yetthatforthe sake of which Dasein exists is it itself.(e121‐122).

Dette sammenfald af tilstedeværen og verdengrunder i, at tilstedeværen essentielt set er sinemuligheder(frihed),ogdeteriverden,attilste‐deværen “har” sine muligheder, dvs. “har” sigselv; derfor er verden “brought before Daseinthrough Dasein itself.”(e122). Heidegger kan


16

derformedrettekonkludere:“Toselfhoodtherebelongs world; world is essentially related toDasein.”(e122).Men disse tilstedeværens værensmuligheder,

dvs.verden,erførstfrigivetiudkastet,somaltsåselv hører til tilstedeværens væren som en i‐verden‐væren, hvor verden som før nævnt for‐stås som en transcendental henvisnings‐ og be‐vendthedshelhed,dergårforudforhvertenkeltebrugstøj, dvs. verden forstået som tilstedevæ‐renstranscendens:

This prior casting‐over firstmakes it possibleforbeingsassuchtomanifestthemselves.Thisoccurrence of a projective casting‐over, inwhich the being of Dasein is temporalized, isbeing‐in‐the‐world(e123).

Det, der i udkastet udkastes, er dette “for hvisskyld”,ogdeterdette,Heidegger forstårved frihed:”Surpassinginthedirectionofworldisfreedomitself.”(e126).Men efter Heidegger har bestemt transcen‐

dens som frihed: “transcendence consists in free‐dom”(e127),bestemmerhannufrihed:

Freedom as transcendence[…] is not only aunique “kind” of ground, but the origin ofground in general. Freedom is freedom forground. We shall name the originary relationof freedom to ground agrounding. In ground‐ing, freedom gives and takes ground. Thisgrounding that is rooted in transcendence is,however,strewnintomanifoldways.Therearethreesuchways:(1)groundingasestablishing;(2)groundingastakingupabasis;(3)ground‐ingasthegroundingofsomething.(e127).

Den første grund: “establishing”, “is nothingother than the projection of the “for the sakeof.””(e127). Det turde være evident for enhverlæserafVærenogtid,atdenne“grund”synesatsvare fuldt overensmed første strukturmoment(“i‐forvejen‐for‐sig‐selv”)itilstedeværensværensom omhu: exsistens, hvortil eksistentialet forståelse (udkast) og ikke mindst fremtidighedensom ekstase, primært hører. Den anden grund:“taking up a basis” er i grundenmedindeholdt iden første, idet transcendens “means projectionofworldinsuchwaythatthosethataresurpassed

also already pervade and attune thatwhich pro

jects.Withthisabsorptionbybeingsthatbelongs

Afgrundenselv

17

to transcendence, Dasein has taken up a basiswithin beings, gained “ground.””(e128). Tilsva‐rende synes dette at svare til cura‐strukturensandet strukturmoment (“altid‐allerede‐at‐være‐i”):fakticiteten,hvoribefindlighed(kastethed)ogfortidigheden primært grunder. Den sidstegrund: “the grounding of something” betyder,skriver Heidegger: “making possible the whyquestioningeneral.”(e129),ogsomsådansvarerdentildettredjestrukturmoment(“væren‐ved”)i tilstedeværensværen:hjemfaldelse,hvoritalenognutidighedenprimærtgrunder,ogsombliver“holdt ind i fremtidighed og fortidighed”(d373).Hverafdetregrundegrunderideandre.Detersåledes evident, at muligheden for at spørge(“thewhyquestion”)måhavesitsigte(“sitefterspurgte”(d24)) samt sit fundament (“sin forud‐gående retningsbestemthed”(d24)), hvorudfrader spørges, men disse kan slet ikke adskilles:spørgsmålet må som spørgsmål indgå i en her‐meneutisk cirkularitet af forståelse og forforståelse (som altså i grunden er det samme,idetde indeholdersitandet i sig),ogdennecir‐kularitet er den til ex‐sistensen hørende grund‐

struktur.Deterderforidetoførnævntegrunde,atdensidstegrundharsingrund:

In theprojectionofworldanexcessof possi‐bilities is given with respect to which, in ourbeing pervaded by those (actual) beings thatpress around us as we find ourselves, the“why”springsforth.(e130).

Attilstedeværensværengrunderitid,erenind‐sigt Heidegger behandler i Væren og tid. I sinanalyseafgrundensvæsenidetherbehandledeessay,behandlerhanderimodoverhovedet ikketiden, men bemærker blot: “transcendence isrooted in the essence of time, i.e. its ecstatic‐horizontal constitution.”(e128), og tilføjer i ensenere passage, at “establishing, taking up abasis, and legitimation each in their own wayspring forth from a care for steadfastness and

subsistence, a care that in turn is itself possibleonly as temporality.”(e132). I modsætning tilHeideggervilviherkortfattetredegøreforden‐ne ekstatisk‐horisontale konstitution, som denfremgår i Væren og tid: De eksatisk‐horisontalestrukturererdeaprioriskeintentionalitetsstruk‐turer, der konstituerer åbnetheden af verden:


18

“Forsinegenskyld” er således fremtidighedensekstatisk‐horisontale skema, “henforanhvilket”erfortidighedens,mens“tilat”ernutidighedensekstatisk‐horisontaleskema,ogkunpåbaggrundaf disse er den omsigtsfulde varetagelse mulig:“denne varetagelse [siger] på forhånd allerede,hvadentenhørligtellerej:“da”–skaldetteske,“forinden” – skal dette færdiggøres, “nu” – skaldetindhentes,der“dengang”slogfejlogmislyk‐kedes.”(d443) Den oprindelige tidslighed, sombedstangivesmedtermerne:“nu”,“da”og“den‐gang”kommermedandreordførstogfremmesttil orde i den praktiske omgang med det inder‐verdensligt imødekommende værende og er fordetmestekun“bekendt indenfordennevareta‐gende udlagthed”(d445), som er en modus aftilstedeværensværensforfatning:væreniverden.Mendetervigtigt at tænke tidslighedenseksta‐ser som et “samtidigt”: “Temporaliseringen vilikkesigeet“efterhinanden”afekstaserne.Frem‐tidigheden er ikke senere end fortidigheden, ogdenneerikketidligereendnutidigheden.”(d385).Grundenforståetisintrefoldighed(“possibili

ty, basis, account”(e131)) hører som frihed til

værensvæsen, da den som transcenderen grun‐der i den af tilstedeværen, som i‐verden‐værenudkastede verden, der netop som aprioriskgrundstruktur for tilstedeværen er den me‐ningsgivende værensgrund for alt inderver‐densligt imødekommende værende. Men somfrihederdensamtidigenafgrund:

The ground that springs forth in transcendingfoldsbackuponfreedomitself,andfreedomasorigin itself becomes “ground”.Freedom is thegroundofground.[…]Asthisground,however,freedom is theabyss of ground in Dasein. Notthat our individual, free comportment isgroundless;rather, it itsessenceastranscend‐ence,freedomplacesDasein,aspotentialityforbeing,inpossibilitiesthatgapeopenbeforeitsfinitechoice(e134).

Afgrundenerenpositivbestemmelseaftilstede‐værensværen:mennesketerfrit.Varderikkedetåbnerum;et intethvorihandlingenkunne findested, ville alt indgå i en størknet årsagskæde afnødvendighed;virkelighedenville i så faldværeet intet, som intetvar,dader ikkevilleværeenåbnethed tilatafdækkeden i sinværensgrund.At grunden er der, vil sige, at noget træder ud

Afgrundenselv

19

(ex‐sisterer); men denne grund er intetartet.Som frit stillet væsen, udkastermennesket sinemuligheder, men disse kastes så at sige tilbagepåmennesket selv. Dette hænger nøje sammenmed omtalte skyldigværen (jf. fodnote 5): kuntilstedeværen kan være skyldig. En fodbold erudenskyldi,atrudengåristykker,menikkedetmenneske der skød til den, for fodbolden harikkemulighedforatværeskyldigelleru‐skyldig,hvorimodmennesketkanværedeteneellerdetandetpågrund af en forudgående skyldigværen.Jeg kan ikke løbe framine egne udkastedemu‐ligheder,ogdevalg jeg træffer,og tilskrivedemenkausalitetudenformigselv.Isåfaldvillederikke længere være et “mig selv”, eller rettere:dette “ikke‐mig” ville også være mig – men jegvilleværeetuegentligt selv;kunnaturkausali‐tet,hvilketerselvetsmodsætningogophør.Tri‐vialiseret(dvs.Sartresk):Morderenmyrderikke,fordi hanermorder (naturkausalitet),men fordihanmyrder(handlefrihed).Så i singrundergrunden i grundenen ikke‐

grundelleru‐grund,somliggertilgrundforminværensomfritstilletindivid,ogsomjegafsam‐

megrundikkekanfraskrivemigudenatfraskri‐vemigminegenværen,dadenneværenigrun‐densugrunderfrihed.Frihedudspringernemligaf mulighed og mulighed af muligheder; somsådanerdenbegrænset.Frihederkunfrihed,forsåvidtdenerbegrænset. ’Ubegrænsetfrihed’erganskeenkeltenselvmodsigelse.Heideggertilfø‐jerderfor, at der til frihedenhørerkastetheden;en kastethed som friheden ikke selv behersker.Det kastede udkast; verdens verdenslighed, erdetteintet,derføderfrihedogangst:

Dasein–althoughfindingitself inthemidstofbeingsandpervasivelyattunedbythem–is,asfree potentiality for being, thrown among be‐ings.Thefactthatithasthepossibilityofbeingaself,andhasthisfacticallyinkeepingwithitsfreedom in each case; the fact that transcend‐encetemporalizes itselfasaprimordialoccur‐rence,doesnotstandinthepowerof freedomitself. Yet such impotence (thrownness) is notfirst the result of beings forcing themselvesupon Dasein, but rather determines Dasein’sbeing as such. All projection is thereforethrown.(e134‐135)


20

Meget mere ville kunne siges som selvet, f.eks.spiller“deAndre”hosKierkegaard(“man’et”hosHeidegger)enheltafgørenderolle,da“deAndre”ellerman’etalleredeharudlagttilstedeværensi‐verden‐værenogverden.Iangstenløsriverviosfra“deAndre”:man’etsdiktatur.Afpladshensynkan vi desværre ikke komme nærmere ind pådette. I stedet vælger jeg at afslutte de af oven‐ståendemangfoldigeanalyserudvundnevæsent‐ligsteindsigt,dersynesatudgåfradengrunder‐faring,derbådegårforudforogerovenståendeanalyserskonklusion,meddetienandenartikelfra dette nummer af REFLEKS, anførte citat afGeorg Büchner, da de to artikler i grunden om‐handler det samme: den menneskelige frihedsvæsen:

JederMenschisteinAbgrund;esschwindelteinem,wennmanhinabsieht.9–G.Büchner:Woyzeck

9 Büchner 2008 s.16.

LitteraturlisteBüchner,G.:Woyzeck/LeonceundLena,Ham‐burgerLesehefteVerlag,Husum/Nordsee2008.

Copleston,F.:AHistoryofPhilosophy,Volume7:18thand19thcenturyGermanphilosophy,(1963)Continuum,GreatBritain2003.

Fichte,J.G.:ForsøgpåennyfremstillingafVidenskabslæren,oversatfratyskafP.R.Mørch‐Petersen,DETlilleFORLAG,Frederiksberg2001.

Heidegger,M.:Værenogtid,oversatfratyskafC.R.Skovgaard,Klim,Århus2007.

Heidegger,M.:Pathmarks:“OntheEssenceofGround”,s.97‐135,oversatfratyskafW.McNeill,CambridgeUniversityPress,NewYork1998,genoptrykt2007.

Kierkegaard,S.A.:Samledeværker,III.Bind,DetGyldendalskeForlag,Kjøbenhavn1901.

Kierkegaard,S.A.:Samledeværker,IV.Bind,DetGyldendalskeForlag,Kjøbenhavn1902.

Kierkegaard,S.A.:Samledeværker,XI.Bind,DetGyldendalskeForlag,Kjøbenhavn1905.

Foucaultsangrebpåhumanismen

AfJohannesNeitzke

21

WirhegenkeinenZweifel–unddarinliegtun‐

serepetitioprincipii ‐, daßFreiheit inderGe‐

sellschaft vom aufklärenden Denken untrenn‐

barist

(MaxHorkheimerogTheodorW.Adorno‐Dia‐

lektikderAufklärung)

Forordtilførstedel

Det førsteafsnitkankaldes forenundersøgelseaf Foucaults semantiske og epistemologiske på‐stande.HervilFoucaulthovedsagligtblivefrem‐stilletsompoststrukturalistogstående ienhei‐degger'sk tradition. Jeg vil kaste et blik på Fou‐caults diskursbegreb og med afsæt i Adornoskritik af Heidegger prøve på at udarbejde for‐skellene mellem Foucaults og Frankfurtersko‐lensposition til de tre store s´er: subjekt, sprogogsandhed.InæsteudgaveafRefleksvilderfølgeenana‐

lyse af henholdsvis Foucault og Frankfurtersko‐lenpådetnormativeplan.

Denkritikogdeuddybelserjegharfortagetientredjedelvilhovedsageligkoncentreresigommin fremstilling af Marx i opgaven og om Fou‐caults forhold til Altusser samt dens teser omMarx. Desuden vil den indeholde nogle korteredegørelser for Foucaults skelnen mellem dis‐kursiveog ikkediskursivemagtpraksisser.Den‐ne tredje del vil blive bragt i næste sommersudgaveafRefleks.Indledning

IUSAplejermanat sammenfatte forskelligeeu‐ropæiske filosoffer under betegnelsen “criticaltheory”1. Herunder forstår man både Frankfur‐terskolen2omkringAdornoogHorkheimer,som

1 Man kunne indvende at der er tale om en stipulativ brug af betegnelsen critical theory, at chritical theory betyder noget andet end kritisk teori i Horkheimers og Adornos forstand. Når jeg i det følgende vil vise, at Foucaults teori ikke kan betegnes som kritisk teori, er det fordi, kategorise-ringen af både Frankfurterskolen og Foucault under begre-bet critical theory synes at henvise til en indre sammen-hæng mellem teorierne, hvilket jeg vil benægte. Når jeg benytter ordet kritisk teori, er det i Horkheimer/Adornos forstand. 2Når der her i artiklen refereres til Frankfurterskolen, tæn-kes der på den første generation. Anden og tredje generati-


22

prægede dette begreb, men også de franskepoststrukturalister som f.eks. Foucault3 ellerDerrida eller den italienske filosof Agamben.4

Indenfor den amerikanske akademiske diskurserdetenkonsensusholdning,atFrankfurtersko‐lenogdefranskepoststrukturalisterenesomenfælles kritik af den oplysningsfilosofiske traditi‐on, det moderne og det senkapitalistiske sam‐fund.Oplysningsfilosofferne fra Descartes til Kant

opbyggede deres teori omkring en forestillingom et suverænt subjekt. Denne påstand blevalleredekritiseret i startenafdetmoderne.Kri‐tikkengikudpå,atdeenkeltesubjekterikkevarsuveræne,men konstituerede sig under forholdder låudenfor subjektet, som f.eks. socioøkono‐

on tages der ikke hensyn til. Det skyldes på den ene side pladsmæssige grunde og på den anden side det faktum, at det også kan være diskutabelt, om den anden generation kan karakteriseres som kritisk teori. 3 Foucault selv har afvist kategoriseringen som poststruk-turalist. I hvorvidt hans tænkning alligevel bærer poststruk-turalistiske træk vil blive diskuteret i afsnit 3. 4 „Andere Zeiten brauchen andere Begriffe“ Jochen Bau-mann im Gespräch mit Moishe Postone über die Aktualität der Kritischen Theorie Jungle World N° 21 / 1999

miske (Marx), psykiske (Freud) eller biologiske(Darwin) årsager. Rigtigt nok videreudviklerbådeFrankfurterskolenogdefranskepoststruk‐turalisterkritikkenafdetsuverænesubjekt,menomdenne kritik er så ensartet, somden ameri‐kanske kategorisering lader formode, er mereproblematisk.SåledesbliverdiskussioneniTysk‐land også førtmere kontroversiel. Både på uni‐versiteterne og på den politiske venstrefløj erder ide sidste ti til tyveårudkommetethavafpublikationer, der enten tager parti for post‐strukturalisme eller Frankfurterskolen, ellerforsøger at formidle mellem strømningerne. I1999 blev der således f.eks. udgivet en bog afberliner initiativet Jourfixe,dererafdenne for‐midlende karakter. I bogen hævdes det, at denkritiske teori og poststrukturalismen ikke kuntager afsæt i en fælles kritik af den ortodoksemarxisme, men at poststukturalismen er „eineKritische Theorie der Gesellschaft auf der Höhe


23

der Zeit“.5 Fælles for denne formidlende strøm‐ning,ogdendertagerpartifordenpoststruktu‐ralistiske position, er, at poststrukturalisterne,og her især Foucault, bliver opfattet som denmere konsekvente version af kritikken af detmoderne samfund og subjektets suverænitet.MensAdornoogHorkheimer tager afsæt imar‐xismen,ogisidsteendeihumanismen,ogsøgerat emancipere subjektet gennem kritikken afdens suverænitet, tager Foucault konsekvensenaf kritikken og forkaster ideen om et subjekt idetheletaget.ForFoucaulterlahumainenmo‐dernekonstruktion,derbliverkonstitueretgen‐nem diskursive og ikke‐diskursive magtmeka‐nismer,ogsommåskevil forsvinde igen. Imod‐sætningtildenformidlendeogdenpoststruktu‐ralistiske strømning hævder jeg, at styrken afdenkritisketeorinetopliggeridennekritiseredeinkonsekvens.

5 Jochen Baumann/Elfriede Müller/Stefan Vogt (Hg.): Kritische Theorie und Poststrukturalismus. Theoretische Lockerung-sübungen, Hamburg: Argument 1999, S. 5.

Magtogsubjekt

Før jeg dog går ind på forskellenemellem Fou‐caultogFrankfurterskolen,bådepåetdiskursivtogetnormativtplan,vil jeg redegøre forde lig‐heder, der ligger til grund til den amerikanskekategorisering. Førstmed afsæt i disse lighederkanendifferentieringmellemteorierne,ogher‐medenkritikafFoucaultsposition,tænkes.Frankfurterskolenhavdeisinbegyndelseøn‐

sket om at forny den marxistiske teori. HvorMarx havde beskrevet de økonomiske betingel‐serforvoressamfund,eller,foratbenytteMarx’terminologi,denUnterbau,søgtedekritisketeo‐retikere at beskrive de forhold, der hævede sigpå disse betingelser, ellerden Überbau.Med af‐sætiMarxsamtNietzscheogFreudforsøgtemanatskabeennyformforsamfundsvidenskab,derkombinerede sociologiske, psykoanalytiske ogfilosofiskemetoder.Medandenverdenskrigogisærdemassedrab

dersketeiAuschwitz,Dachauogdeandretyskekoncentrationslejre kan der dog konstateres etbrud med den ortodokse marxisme, selvom dekritiske teoretikere gennemgående henviste til


24

Marx' værker, isærdenhistoriske ellerdialekti‐skematerialisme.Marx havde kritiseret den hegelske dialektik

for at stille tingene på hovedet. Den dialektiskemetodevarhosHegelblevetudvikletudfraidea‐lismen. Marx ville derimod stille Hegels filosofifrahovedetpåfødderne.Istedetforåndenskullematerienværeudgangspunktet fordialektikken.Materien betyder forMarx de socioøkonomiskebetingelser, der konstituerer subjekternes be‐vidsthed.Dennehistorisk‐materialistiskeansku‐else førte Marx til en klasseteori, ifølge hvilkenhistorien er enhistorie af klassekampe.Histori‐ensdrivkrafteraltidenkonfliktmellemenher‐skendeogenbehersketklasse,deraltidophævesi en ny samfundsorden. I antikken var det kon‐flikten mellem frie og slaver, der resulterede idet feudale samfund. I feudalismen forløb kon‐fliktenmellemfeudaleherrerogbønder,hvilketresulterede i det borgerlige kapitalistiske sam‐fund. Ikapitalismen,hævdedeMarx,villedetnukomme til den sidste afgørende kamp mellemproletarer og kapitalister, der ville skabe et be‐frietsamfundellerkommunismen.

Marxhavdeformuleretsineteserioppositiontil den liberale eller borgerlige samfundsteori,menbibeholdtdennesforestillingomfremskridti historien.Det ernetop fremskridtstanken somFrankfurterskolen kritiserer under og efter an‐denverdenskrig.Hvishistorienaltidgikfremad,hvordan kunne det så være at det borgerligesamfund ikke resulterede i kommunismen,mentværtimodvarhavnetidetindustriellebarbariiAuschwitz? Og hvordan kunne det være, at ar‐bejderklassen ikkehavdegåetop imoddenher‐skendeklasse,menistedetforhavdeunderstøt‐tet det nationalsocialistiske terrorregime? IHorkheimerogAdornoshovedværkDialektikderAufklärung, som de havde skrevet i eksil i USA,søgerdeatgiveetsvarpådissespørgsmål.Ifølgedentraditionelleopfattelsebegynderfi‐

losofien med de gamle grækeres overgang framythos til logos – dvs. fra en mytologisk til etrationeltverdensbillede.6HorkheimerogAdornoerenige i, atder skerenovergang,men tilføjer,at det rationelle verdensbillede bliver mytolo‐

6 Jævnfør Wilhelm Nestle “Vom Mythos zu Logos”


25

gisk igen. IDialektik der Aufklärung hævder de,at oplysningenmislykkes, da den instrumentelleVernunft allerede ligger i oplysningen selv. Op‐lysningbliver tilmyte.Ogmyterne, imodhvilkeoplysningen har været rettet, har selv alleredeværetenformforoplysning.

Grob ließedie ersteAbhandlung in ihremkri‐tischen Teil auf zwei Thesen sich bringen:schonderMythos istAufklärung, und:Aufklä‐rungschlägtinMythologiezurück.7

Den instrumentelle Vernunft er for Horkhei‐mer/Adornoenformforfornuft,derudelukken‐de kommer til udtryk i logiske kategorier somf.eks. i positivismen. Ord bliver til Spielmarken,sommisterdereshistoriskekarakter,og fornuf‐ten bliver kun til et redskab. Tænkningen taberdermed sinnormative side.Pådennemådekanoplysning aldrig nå sine emancipatoriske mål,der, ifølgeKants kendte formulering, er at befrimennesket fradets selvforskyldteumyndighed.8

7 Adorno/Horkheimer: Dialektik der Aufklärung s.6 8 Kant BEANTWORTUNG DER FRAGE: WAS IST AUFKLÄRUNG ? Berlinische Monatsschrift. Dezember-Heft 1784. S. 481

Tværtimodbliveroplysningenmagtensredskab.Og omvendt bygger oplysningen på netop dissemagtforholdivirkeligheden.

Die Allgemeinheit der Gedanken, wie die dis‐kursive Logik sie entwickelt, dieHerrschaft inder Sphäre des Begriffs, erhebt sich auf demFundamentderHerrschaftinderWirklichkeit.9

Foratopnåensuverænsubjekt‐status,medan‐dreordforatemanciperesig,gørmennesketsigverden underdanig. Horkheimer/Adorno henvi‐ser til, at både den jødiske/kristne skabel‐sesmythos og den olympiske religion stemmeroverensmeddetkravomatopnådominansoververdenen.10Problemeter,atsubjekternedermedogsågørsigselvtilmagtensslaver.

DaserwachendesSubjektswirderkauftdurchdieAnerkennungderMachtalsdesPrinzipsal‐lerBeziehungen.11

HergiverHorkheimerogAdornoaltsåudtrykfornetopdenerkendelse,jegiindledningentilskrev

9 Adorno/Horkheimer: Dialektik der Aufklärung s.20 10ibid., s.14 11 ibid., s.15


26

Foucault.Subjektetkonstitueresafmagten.PuissanceerforFoucaultethovedemne.Hanforstår,ifølgeHinrichFink‐Eitel,puissancesomdenafgø‐rende udviklings‐ og integrationsmekanisme ivoressamfund.12BådeFoucaultogFrankfurterskolenkritiserer

oplysningen for ikkeatværeobjektivmenværestyretafinteresser.Ibeggeteoriererdisseinte‐resserhistoriskvariable,og ibeggeteorierkon‐stitueressubjektetafmagten.IetforedragFoucaultholdti1978forSociété

francaisedephilosophie,ytrerhanenafdemin‐drekommentarer,jegiindledningenhenvistetil.Her siger han, at han føler sig forbundet medFrankfurterskolen. Isærmed deres kritik af op‐lysningsbegrebet.13 Det kan altså hævdes, atFoucault selv er grundlæggeren af tesen om ensammenhæng mellem hans tænkning og denkritisketeori.

12Hinrich Fink-Eitel: Michel Foucault zur Einführung s.7 13 Foucault, Michel (1992): Was ist Kritik? s.25

Foucault,Heideggerogstrukturalismen

Strukturalismen kan beskrives som en inter‐disciplinærmetode,derundersøgera‐historiskesubjektuafhængige strukturer og deres indbyr‐dessammenhæng.Strukturen betinger de enkelte, i en helhed

forbundne,deles funktionalitet.De enkeltedele,der skal undersøges, bliver ikke betragtet somenkeltdele,men kun som dele af strukturen, dastrukturenmuliggørdelenesobjektstatus.Strukturalismen havde stor indflydelse i den

akademiske verden i det 20. århundrede. Sompoststrukturalismen kan man beskrive destrømninger i videnskaben, og især filosofien,der kritiserer og videreudvikler de strukturali‐stiskepositioner.Foucaulterofteblevetkatego‐riseret sombådestrukturalistogpoststruktura‐list. Især den første kategorisering har han dogafvistoptilfleregange.Hvisjeg,påtrodsafFou‐caultsafvisningafdenandenkategorisering,harbesluttet mig for at fremstille ham som post‐strukturalist, er det begrundet i hans positionoverforstrukturalismen.


27

DieBruchstellehatsichandemTaggezeigt,alsunsLévi‐StraussfürdieGesellschaftundLacanfür das Unbewußte gezeigt haben, daß „Sinn“wahrscheinlichnur eineArtOberflächeneffekt[...] und,was uns im Innersten durchquert,[...]das„System“ist.“14

Senere,idetsammeinterview,hævderFoucault,at subjektet i dette system spiller en underord‐net rolle. Den oplysningsfilosofiske traditionhavde hidtil opbygget sin tænkning ud fra sub‐jektet. Journalisten spørger, at hvis det er ”sy‐stemet”, der konstituerer subjekterne, hvemkonstituerersåsystemet?DertilsvarerFoucault:“Das “Ich” ist explodiert […], an der Zeit ist dieEndeckung des “es gibt”. Es gibt ein es.”15 FradenneudslettelseafsubjektetdragerFoucaultenlinjetilbagetildet17århundredesoplysningsfi‐losoffer.Forskellener,atdehavdeindsat“jeg´et”i stedet for Gud. Foucault vil derimod erstattesubjektet med en anonym tænkning, en videnudensubjekt.HerviserFoucaultsigaltsåståen‐

14 Didier Eribon: Michel Foucault Biografie s.250 (I artiklen citerer jeg altid Foucault efter den tyske oversættelse.) 15ibid.

deienstrukturalistiskposition.Systemetetable‐respåbekostningafdetenkeltesubjekt.Hvisjegalligevel har valgt at fremstille Foucault sompoststrukturalist skyldes det på den ene sideFoucaults gennemgående afvisning af kategori‐seringensomstrukturalistogpådenandenside,atFoucaultaltidgikudfravariableogikkestati‐skestrukturer.

Vom Strukturalismus unterscheide ihn[Foucault] jedoch, daß er nicht vorrangignach jenen strukturalenBedingungen vonSinn frage, sondern vielmehr nach denenseinerUnterbrechungoderVeränderung.16

I modsætning til strukturalisterne handler detfor genealogen Foucault om de karakteristiskebrudmellemsystemerne.Foucaultsgenealogiviljegdogførstanalysereinæsteartikel.UdfradennedifferensharFoucaultetableret

etfuldstændigautonomtbegrebsapparat.Et helt centralt begreb indenfor dette be‐

grebsapparat er discours. Ved diskurs forstårFoucault processen, der danner de sandheder,

16 Hinrich Fink-Eitel: Michel Foucault zur Einführung s.63


28

somvitror,giverosvoresværen.Som“rimelig”ellersandgælderdet,derereffektenafuperson‐lige og kontingente institutionelle fremstillings‐procedurer samt historiske/kulturelle regler.Denne definition af diskursbegrebet kan ogsåfortælleosnogetomFoucaultssandhedsbegreb.Pådenenesideerdetlangtfradentraditionellesandhedsopfattelse,vimøderif.eks.naturviden‐skaben, positivismen eller dagligdagen. Der erikketaleomenobjektivabsolutsandhed.Menpådenandensideerderhellerikketaleomensub‐jektivistisk sandhedsopfattelse. Subjekttænknin‐gen er jo netop det Foucault positionerer sigimod.SandhederforFoucaultenhistoriskkate‐gori, der er underlagt gennemgående kampe ogforandringer. Dermed prøver Foucault at sættesig ud over den traditionelle subjekt/objekt di‐kotomi.IkkekunidettepunktkanderdragesenparalleltilHeidegger.HvistænkningeniFrankrig,idenpostmoder‐

netid,harfokuseretpå(isærsproglige)struktu‐rer,skyldesdetikkeudelukkendeindflydelsenafstrukturalister som Saussure eller Lévi‐Strauss,

meni ligesåhøjgraddenindflydelseHeideggerharhaft.Heideggerkritiserededenfilosofisketradition

helttilbagetilPlatonforathaveglemtatspørgeefterdenSinnvonSein.Idealismenharidentifice‐ret væren med ånd, mens materialismen haridentificeretværenmedmaterie,meningenafdetodefinitionersondrermellemværensomstruk‐tur og de enkelte tings væren. For at løse detteproblem indfører Heidegger begrebet Dasein.17

Dasein er altid InderWelt (i‐verdenen). MenWelt betyder ikke helheden af alle ting,men erenstruktur,enmeningshorisont.Foucaultharselvsagt,athelehansfilosofiske

udvikling har været bestemt af hans lekture afHeidegger, selvom Nietzsche i sidste ende hartagetoverhånd.18

Mein [Foucaults] ganzer philosophischerWerdegang ist von meiner Heidegger‐Lektüre bestimmt worden. Aber ich muß

17‘Dasein’ betyder i eksitentialismen ‘eksistens’ men samti-dig er det Heideggers foretrukne begreb for mennesket. 18 Mere om Nietzsches rolle i næste artikel.


29

gestehen, daß schließlich Nietzsche dieOberhandbehaltenhat...19

Vi har altså set, hvordan strukturalismens ogHeideggers forståelse af strukturer har prægetFoucaults værk, således at vi nu kan indordnebegreberne subjekt, sprog og sandhed i Fou‐caults tænkning.Diskursen, der i sidste ende eren sproglig struktur, skaber sandhed og konsti‐tuerer subjektet. Subjekt /objekt dikotomien eropløst. Lige her fremstår Foucault i diametralmodsætning til Horkheimer og Adorno.Horkheimer og Adorno fører både den ameri‐kanske akademiske diskurs kategorisering afFoucaults tænkning som critical theory,og Fou‐caultsegen forståelseaf sit forhold tilFrankfur‐terskolenadabsurdum.Fordenkritisketeoriersubjekt/objekt dikotomien en uopløselig mod‐sætning.Ifølgederesdialektiskematerialismeersubjektet formidlet gennem objektet. HvisHorkheimer og Adorno kritiserer positivismen,så er det fordi, den forsøger at give en udeluk‐

19Didier Eribon: Michel Foucault Biografie s.60

kende objektiv sandhedsbeskrivelse, der forta‐bersig iobjektetogdermedglemmersubjektet.Men det betyder ikke, som hos Foucault, atHorkheimerogAdornoderforudelukkende for‐står sandhed som udtryk af magtmekanismer.Selvomdepåpeger,atoplysningenvendersigtilsin modsætning holder de fast ved oplysnings‐tanken ‐ idet de, i forlængelse af den hegel'skedialektik, immanent kritisk integrerer modsæt‐ningerne af både subjekt/objekt og oplys‐ning/myte i deres tænkning, søger de stadig atnærme sig sandhed og søger derigennem atemanciperesubjektet.HvorAdornoogHorkheimerkritisererpositi‐

visterne foratglemmedet subjektive,kritisererAdorno Heidegger for at ligestille de sprogligestrukturermeddetobjektive,desøgeratbeskri‐ve.

In ihm [dem Jargon] verschwimmt die Diffe‐renz zwischen demMehr, nach demdie Spra‐chetastet,unddessenAnsichsein.20

20Theodor W. Adorno, Gesammelte Schriften, Band 6, Jargon der Eigentlichkeit, S.421


30

Kritikken, der kommer til udtryk i Adorno‐citatet, kan også anvendes på Foucaults tænk‐ning. Også Foucault negerer “[das] Mehr nachdemdieSprache tastet,unddessenAnsichsein”.Foucaults diskursanalyse af magtstrukturerneoverskrideroplysningensnaivitet.21Menistedetfor at forsøge at emancipere subjekterne, affir‐merer22 Foucault magtstrukturerne. Ikke nød‐vendigvis de bestående, men Puissance somprincip, hvorved sandhed kun bliver en del imagtspilletmellem interessegrupper,ogsubjek‐tet er tabt. Denne affirmation afmagten, der ercentral for Foucaults kamp mod subjektet ogdens tænkning, dvs. humanismen, vil vi møde

21 Oplysningen kan i så fald beskrives som naiv, idet den ikke tog hensyn til de ikke-subjektive forhold, der konstitu-erer bevidstheden. 22 Affimerer betyder så meget som at rose noget eller at behandle noget positiv og ukritisk. Ordet er næsten for-svundet på dansk, og derfor kunne det virke anakronistisk at benytte begrebet. Når jeg alligevel har valgt at bruge det, er det fordi det er så vigtigt for både en forståelse af Ador-nos filosofi og for en kritik af Foucaults tænkning. Adorno hævder, at vi kun kan emancipere os og opnå viden, hvis vi behandler genstanden, som vi undersøger negativ eller kritisk. Enhver form for affirmativ tænkning solidficerer kun det bestående.

igeninæsteafsnit,hvorjegogsåvilvendetilbagetil Foucaults afgrænsning overfor strukturalis‐men.LitteraturlisteBøger:MaxHorkheimerundTheodorW.Adorno,Dialektik

derAufklärung,FischerTaschenbuchVerlag,FrankfurtamMain,2006

MatthiasKünzel,DieDeutschenundderIran,wjsVer‐lag,Berlin,2009

MichelFoucault,DieOrdnungderDinge,SuhrkampTaschenbuchWissenschaft, FrankfurtamMain,1974

TheodorW.Adorno,GesammelteSchriften,Band6,JargonderEigentlichkeit,SuhrkampVerlag,Frank‐furtamMain,1973

MichelFoucault,InVerteidigungderGesellschaft,SuhrkampTaschenbuch Wissenschaft,FrankfurtamMain,2001

JochenBaumann/ElfriedeMüller/StefanVogt(Hg.),KritischeTheorieundPoststrukturalismus.TheoretischeLockerungsübungen,Argument,Hamburg:1999


31

DidierEribon,MichelFoucaultEineBiographie,SuhrkampTaschenbuch, FrankfurtamMain,1999

HinrichFink‐Eitel,MichelFoucaultzurEinführung,JuniusVerlag,Dresden,2002

TheodorW.Adorno,StudienzumautoritärenCharakter,SuhrkampTachenbuch,FrankfurtamMain,1976

TheodorW.Adorno‐zurEinführung,GerhardSchweppenhäuser,JuniusVerlag, Dresden,2003

MichelFoucault,WahnsinnundGesellschaft,Suhr‐kampTaschenbuchWissenschaft,FrankfurtamMain,1973

MichelFoucault,WasistKritik?MerveVerlagBerlin,Berlin,1992

MichelFoucault,VonderSubversiondesWissens,FrankfurtamMain,1996

Avisartikler:

PhillippLenhard,WirsindalleKZInsassen,Bahamas,nr.58,2009

ArtiklerfraInternettet:

“AndereZeitenbrauchenandereBegriffe,JochenBaumannimGesprächmitMoishePostoneüberdieAktualitätderKritischenTheorie“,JungleWorldN°21/1999

http://www.ca‐ira.net/verlag/sonstiges/postone‐zeit.arbeit_dis‐baumann.pdf

BEANTWORTUNGDERFRAGE:WASISTAUFKLÄ

RUNG?,ImmanuelKant,BerlinischeMonatsschrift.Dezember‐Heft1784.S.481

http://www.unipotdam.de/u/philosophie/texte/kant/aufklaer.htm

“ErziehungnachAusschwitz”,TheodorW.Adornohttp://schule.judentum.de/nationalsozialismus/ador

no.htm

“MarxistischeDialektikim20.Jahrundert–Foucault”,MichaelKoltan,

http://www.thecockroaches.de/dialektik/vortrag5‐foucault.pdf

Andreelektroniskemedier:

DiefröhlicheWissenschaft,FriedrichNietzsche,FriedrichNietzscheWerke(DVD),DigitaleBibliothek,DirectmediaPublishingGmbH,Berlin,2005

EnkritiskundersøgelseafHusserlsforsøgpåatkonstitueredenAnden

AfAnneSofieBangLindegaard

32

Husserlsproblemstilling

Husserls udgangspunkt i den transcendentalefænomenologigørdetvanskeligtatredegøreforeksistensenafandresubjekteridetobjekterkuner, for så vidt de er fænomener for et transcen‐dentaltsubjekt.DaHusserlinsistererpåatbibe‐holde den transcendentale indstilling, synes detumiddelbart at følge at andre mennesker ude‐lukkende kan konstitueres som fænomener foren transcendental bevidsthed og følgelig somobjekteriverden.Dermedgårdettabtatogsådeersubjekterforverden,ogHusserlenderfølgeligientranscendentalsolipsisme.HvisHusserlder‐imodskulleantageatdererandretranscenden‐talesubjekter,bliverdetproblematiskforhamatbegrundedahan ikkehardirekteadgang tilan‐drestranscendentalesfærer–oghvishanhavde,villedetbetydeathanvaridentiskmeddem. Husserl kan ikke godtage nogen af disse al‐ternativer, og han søger derfor at analyserefremmederfaringen og at udvikle en transcen‐dental intersubjektivitetsteori inden for dentranscendentaleindstilling.Spørgsmåleterimid‐lertid om han med udgangspunkt i sine egne

præmisser får redegjort for konstitueringen afandresubjekter,ogansporetafdette spørgsmålbelyserjeginærværendeartikelHusserlsanaly‐seaf fremmederfaringenmedprimærtudgangs‐punkt i hans Cartesianische Meditationen(1931)1.Fremmederfaringen

Husserl udfordrer sig selv i begyndelsen af denV.Meditationvedatspørgeomdetoverhovedeterenmuligopgaveforfænomenologienatrede‐gøreforerfaringenafandresubjekter(CM,§42).Det er helt uproblematisk at redegøre for erfa‐ringen af andre mennesker som fænomener forbevidstheden idet andre mennesker er mittranscendentalesubjektsintentionellekorrelaterpåligefodmedaltandetsomligeledesforbliveroplevet afmig i den transcendentale indstilling.Men denne erfaring af forestillinger og forestil‐lede størrelser imig indfanger ikke andremen‐neskersomsubjekterogdermedsomverdenser‐

1 Husserl, Edmund: Cartesianische Meditationen. Meiner, 1995.


33

farendemennesker. Andremennesker er netopandre (ibid.) og ikke udtømt ved mine bevidst‐hedskorrelater.

Die Anderen erfahre ich, und alswirklich sei‐ende, in wandelbaren, einstimmigen Erfah‐rungsmannigfaltigkeiten, und zwar einerseitsalsWeltobjekte; nicht als bloßeNaturdinge…Siesindjaaucherfahrenalsindenihnenjezu‐gehörigen Naturleibern psychisch waltende …AndrerseitserfahreichsiezugleichalsSubjek‐tefürdieseWelt...(Husserl,1995:93).

Deandremenneskererderforiverdenikraftafdereskroppe,mendeerogsåsubjekter for ver‐den.Hvisdetandetmenneskebloteretkorrelatog ikke selv et subjekt, befinder jeg mig i entranscendental solipsisme idet jeg stadig erfarerenmangfoldighed afmennesker, men jeg er deteneste verdenserfarende subjekt (Overgaard,2001:150).

Eftersom enhver mening konstitueres i be‐vidsthedenogsåledesiellerudframit intentio‐nelle liv,måanalysenaf fremmederfaringenun‐dersøge hvilke intentionaliteter og synteser dergivermigmeningenandetsubjektellersletogret

denAnden.Indenforrammerneafmittranscen‐dentalt reducerede rene bevidsthedsliv kan jegnemligstadigerfareverdenogdeAndre,ogdeter væsentligt at bemærke at Husserl anfører atjegaltså ikkeerfarerverdensomminegenkon‐struktion,mensomenintersubjektivverden(CM,§43). Vi har hver især vores egne erfaringer afdenneverden,mendeterikkedestomindredensamme,intersubjektiveverdenvierfarer.Faktiskhenviserheleverdenogalleobjekter til enFürjedermannda, og således er andre subjektermed‐intenteret i begrebet om objektiv virkelig‐hed.DermedhævderHusserl at en teori om in‐tersubjektivitet samtidig vil være en teori omobjektivitet.Reduktionentildenprimordialesfære

Intersubjektivitetsteorien forudsætter den kon‐krete fremmederfaring, og fremmederfaringenerderfor førsteskridt i analysenaf intersubjek‐tivitetogobjektivitet.Husserlsudgangspunkterdet transcendentale subjekt og dets erfaringer,ogderformåhansanalyseaffremmederfaringentageafsætiatundersøgehvilkeintentionaliteter


34

der konstituerer andre mennesker i en trans‐cendental bevidsthed. For at tematisere frem‐mederfaringen laver han endnu en reduktion,denprimordiale reduktion, inden for rammerneafdentranscendentalereduktion. Når undersøgelsen af fremmederfaringensamtidigerenundersøgelseafobjektivitet,anfø‐rerHusserlatundersøgelsenmåudføresudenatbero på nogen former for objektivitet. Jeg måisolere alt det jeg konstituerer uden hjælp fraandre subjekter når det netop er den Andenskonstituerendeværensmeningderskalundersø‐ges(Zahavi,2001a:162).Opgavenbestårsåledesi at undersøge de intentionaliteter og syntesersom konstituerer de Andre, og undersøgelsenskalforetagesientilstandhvorværensmeningenaf objektivitet og andre subjekter er sat ud afkraft. Dette kalder Husserl en reduktion til denprimordiale sfære. Den primordiale sfære er ka‐rakteriseret ved at være det som er tilbage nårderersatparentesomalt‘fremmed’,ogdermed

er sfæren det transcendentale korrelat til ver‐denserfaringen.2 Selvom eksistenshævdelsen af alt fremmedsættes ud af kraft, bevares de intentionaliteterder retter sigmod det fremmede i den primor‐dialesfære,ogdetersåledesobjekternefordisseintentionaliteterderersat iparentes.MedHus‐serls terminologi er den noematiske side affremmederfaringen ekskluderet, mens den noe‐tiskesideerinkluderet(Smith,2003:218). Den primordiale sfære er nu defineret nega‐tivtsomudelukkelsenafaltdetderkonstitueresaf noget fremmed, men den primordiale sfærekanogsådefineressomaltdetdergivesoriginalt(CM, §46). Dermedmarkeres den fundamentaledistinktionmellemmineerfaringerogerfaringersomtilhørerandreendmig, idetkunmineegneerfaringer, som fxmin erfaring af smerte,minesansninger etc., gives originalt. Min originaleerfaringafandremenneskerskergennemderes

2 Zahavi (2001a) hævder at Husserl introducerer den pri-mordiale reduktion for at gøre det klart hvor meget af vores erfaring der er intersubjektivt betinget og hvor lidt et enestående subjekt således kan klare på egen hånd (163).


35

kroppe, og Husserls næste skridt i analysen erderforenundersøgelseafkroppensbetydning.Husserlsintroduktionafkroppen

KroppenharenheltcentralrolleiHusserlsana‐lyse idetandremennesker træder ind idenpri‐mordiale sfære i kraft af deres kroppe. HusserllaverendistinktionmellemLeibogKörper,ellerkropoglegemepådansk,ogdennedistinktionerretessentiel foranalysenaf fremmederfaringen.Legeme bruger Husserl om ethvert materieltlegeme,ogkropbrugerhanometlegemesomerlevetoglevende. I min primordiale sfære finder jegmin egenkrop som det eneste der ikke blot er legeme.Følgelig er den første, originale kropmin egen,og konstitueringen afmin krop er forskellig frakonstitueringen af alle andre objekter. For detførste optræder min krop altid som nullegeme(Overgaard, 2001:153) hvilket betyder at minkropaltiderudgangspunktetforminorienteringi verden.Andreobjektererfaresaltid i engivenafstand til min krop, i et bestemt perspektiv iforholdtilminkropetc.,ogminkroperminer‐

faringsogminesanserskilde(Smith,2003:221).For det andet kan jeg umiddelbart bevægeminkrop, ogmin krop ermit redskab til at bevægeandreobjekter ikraftafminekinæstesersomerHusserls begreb formin seen, høren, røren etc.Min krop er et objekt hvori jeg umiddelbart rå‐der(CM,§44),ogdetgørmigistandtilathandlekropsligt, både umiddelbart og middelbart. JegharenfølelseafJegkanfxnårjegfølerminkropeller bevæger den. For det tredje er min kropområdetforalleminefølelser,ogminkroperensensitiv krop (Smith, 2003:221). Endvidere kanminkrop relatere sig til sig selv idet jeg fxmedminenehåndkanberøremitknæhvormedmitknægøres tilobjektogminhånd til fungerendeorgan(CM,§44). Det er klart at erfaringen af denne kropslig‐hedgældereksklusivt forminegenkrop,og forat løse problemet om fremmederfaringen, måHusserl undersøge hvordan en fremmed legem‐lighedsomkonstitueresidenprimordialesfærekanblivetilenfremmedkropslighed(Overgaard,2001:151; C, §28). Når jeg reducerer mig selvsommenneske, opnår jeg en psykofysisk enhed


36

som i min krop og i kraft af min krop virker iyderverdenen(CM,§44),mensnårjegreducererandremennesker, reduceresdeblot til legemer.Spørgsmåleteraltsåhvordanenandenkropslig‐hedkankonstitueresiminprimordialesfære,ogdet er spørgsmålet om hvordan jeg erfarer enfremmedlegemlighedsomenkropkonstitueretien andens primordiale sfære. Husserl betegnerden Anden som en art analogon (bl.a.CM, §44)hvormedhanogsåantyderathangørbrugafetanalogiargument,omendettemmeligavanceretet af slagsen. Husserl argumenterer for at denAnden erfares som mit analogon i kraft af enindføling,ikkeentankeakt.Indføling

Husserl distingverer mellem præsentation ogappræsentation, og fremmederfaringen er enappræsentationidetdenAndensoplevelserikkekankommetiloriginalgivethedformig,påtrodsafdenkropslige livagtighed jegkanerfare.HvisjegkunneerfaredenAndensoplevelseroriginalt,ville hun og jeg være identiske (CM, §50). Ap‐præsentationenafdenAndenmåderforværeaf

en anden slags end appræsentationen af tinghvor tingens bagside principielt kan blive tin‐gensforsideidetdennemulighedaltsåikkefore‐liggeriforholdtildenAndensprimordialesfære. Eftersomværensmeningenaf alt fremmedersat iparentes iminegenhedssfære, erudgangs‐punktet for Husserls analogiargument at minkrop er det eneste legeme jeg kan erfare somkropidennetilstand.Når jeg ikkedestomindreopfatteretandet legemesomenkrop,mådetteskyldes at det på bestemte måder ‘ligner’ mitegetlegemeogmeningenkropudenvidereover‐føres fra mit kropslegeme til det fremmede le‐geme(Overgaard,2001:151‐52).

Esistvonvornhereinklar,daßnureineinner‐halb meiner Primordialsphäre jenen Körperverbindende Ähnlichkeit das Motivationsfun‐dament für die “analogisierende” Auffassungdes ersteren als anderer Leib abgeben kann.(Husserl,1995:113).

Husserl afviser at analogiargumentet er en ana‐logislutning.Deterklartatslutningersletikkeertilladte iHusserls fænomenologiske system idetvikunkantaleomdeterfarbare,oghvisenana‐


37

logislutning skulle være en meningsfuld, farbarvej, ville det således forudsætte at den Andenalleredevarerfaret(Overgaard,2001:152).End‐videre er en slutning en tænkeaktivitet, mensHusserl hævderom sit argument at det snarereer en slags analogiserende erfaring, og han kal‐derdaogsåsin teoriomfremmederfaringen foren teori om indføling. Overførelsen af meningmellem to analoge genstande kalderHusserl enparring,ogdeterenrentpassivassociationidetet legeme som i fænomenal forstand lignermitøjeblikkeligtmåovertagemeningenkropframinkrop (CM, §51). Der er således ingen tænkninginvolveret. I parringen optræder den Anden fænomeno‐logisk som modifikation af mit selv (CM, §52).Husserl hævder således at når to eller flere ob‐jekterfremstårens,bliverdeumiddelbartasso‐cieret til at forme en fænomenologisk enhed(Smith, 2003:225), og når jeg erfarer et legemesom har lighed med min krop, erfarer jeg detsomenkropderligesommineretsensitivtnul‐legeme, dog naturligvis i enandens primordialesfære.Med andre ord og i Husserls terminologi

konstitueresenandenmonadeappræsentativt iminmonade3(CM,§52).Dererstadigenvæsent‐ligforskelpåminkropogdenAndenskropidetminkropquanullegemeformigaltidrepræsen‐terer et absolut her for alle mine erfaringer,mensdenAndenaltiderpositioneret i forskelli‐ge varianter af dér (CM, §53). Husserl hævderdog at jegkropsligt kan indtage enhvilken somhelst position hvormed ethvert dér kan blive ether.DenAndensfremtoningmindermigomdenfremtoningjegselvvillehavehvisjegpositione‐redemig hvor denAnden er, og dermedmenerHusserl at den forestilling jeg kan have af migselv som positioneretdér umiddelbart kan par‐resmed erfaringen af den Andensdér. Den An‐denapperciperesvideresomet Jeg ienprimor‐dial verden (ibid.), ogdet kropslegeme jeg erfa‐rersomdér,erfarerdenAndensåledessomher.Dermederdetteandet legemekonstitueretsomlegemeforetego,ogfølgeligerdetkonstitueretsomkrop.

3 Husserl anvender monade som begreb for egoet i sin fulde konkretion.


38

Den anden krop er den første objektive gen‐stand der konstitueres idet den anden krop erdet første objekt der essentielt kræver at værekonstitueret i to primordiale sfærer (Smith,2003:227). Med erfaringen af det andet legemesom krop erfarer jeg da den Anden, for selvomdenandenkropoptræderiminprimordialesfæ‐re,kandet ikkeværeminegenkropnårparrin‐gen af min krop og den anden krop ikke skerumiddelbartmenkunmiddelbart.

MeineigenesEgo,dasinständigerSelbstwahr‐nehmung gegebene, ist aber jetzt aktuell mitdemGehalt seinesHier.Es ist alsoeinEgoalsanderesappräsentiert.DasprimordialeUnver‐trägliche in der Koexistenz wird verträglichdadurch,daßmeinprimordialesEgodasfüresandere Ego durch eine appräsentative Apper‐zeptionkonstituiert…(Husserl,1995:122).

Den anden krop transcenderer således enhverprimordial sfære,ogdermed fårdenstatussomobjektivt objekt. Når Husserl skriver at appræ‐sentationen af den Anden ikke kræver en præ‐sentation,erdet fordihanhævderatassociatio‐nengørmigistandtilaterfaredenAndenspsy‐

kiske sfære gennem dennes kropslighed og ad‐færd (CM, §54), hvilket stemmer godt overensmedHusserlsbrugafbegrebetindføling.Husserlanfører at den Andens krop bliver identificeretsomkropikraftafsinadfærd.Adfærdenindike‐rerappræsenterendeatdenfysiskesideafkrop‐pen implicerer enpsykisk inderside, ogdermederdetdenAndensadfærddergørmigistandtilat erfaredenAnden sompsykofysiskmenneske(CM,§52). Husserleraltsånåetfremtilatjegkanerfareandreogikkekundereslegemligeyderside,mendenneerfaringerensærligerfaringidetdenikkepræsenterer mig for den Andens subjektivitet,men kun appræsenterer den (Overgaard,2001:150) idet jeg ikke kan erfare den Andenssubjektive liv og erfaringer. Men det er proble‐matiskdaHusserlsbegrebomevidenskræveraten tom erfaring skal kunne føres tilbage til enpræsenteret erfaring,4 og dermed synes det aterfaringenafdenAnden ikkekangøresevident.Dog mener jeg at Husserl argumenterer for at

4 Bl.a. Smith, 2003:50.


39

denAndensharmoniskeadfærdpræsentererdenAnden idet adfærden gennem parringen førestilbage tilmin egen krop som psykofysisk eksi‐sterende (CM, §56). Der er således tale om enpræsentation,menenandenformforpræsenta‐tionendpræsentationenafandregenstande.NårjegerfarerdenAnden,erdetgenneménsynteti‐serende perception som både præsenterer ogappræsenterer fordi det andet legeme appræ‐senterer det andet Jeg når det parres medminkropogmitderirådendeJeg(Ibid.,§55). Begrebet om ‘parring’ er dog en diskussionværdfordetsynessomomHusserl forudsætterat jegogdenandenkropskalhaveenfysisklig‐hed før parringen kan komme i gang, menminkrop har som nullegeme for mig en perceptuelsærstatussomfaktiskgørdetumuligt fordetatoptræde dér. Husserl forsøger at undgå detteproblemvedathenvisetildenerfaringenandenkan have af min krop (Overgaard, 2001:154),mensåforudsætterhanfaktiskfremmederfarin‐gen i sit argumenthvilket jeguddyber i det føl‐gende afsnit. Overgaard (2001) foreslår at Hus‐serlmåskealligevelkanklarefrisaghvisdetan‐

vendte lighedsbegreb er dynamisk. Argumentetimplicerer atminekinæsteser kan sigesogså atvære en legemlig, rumlig bevægelse, og densammelegemligebevægelsesomjegerfareridetandetbevægedelegeme,såledesatselvomjegerperspektiviskafkortet,kan jegerfareminbevæ‐gelse her som samme type som den fjernt‐fremtrædende bevægelse dér (Overgaard,2001:155). Jeg har nævnt ovenfor at kroppennetophardenegenskabatkunnerelateretilsigselv,såledesatjegfxmedendelafminkropkanberøreenandenogvisueltsebevægelsenogenstor del af min krop. Måske lykkes det derforHusserl at begrunde sit begreb om parring, ogjegvender tilbage til spørgsmålet idet følgendeafsnitogiminafsluttendediskussion.Intersubjektivitet

Den Anden bliver erfaret som Anden gennemdennes kropslige adfærd, og den Anden er somnævntdenførsteobjektivegenstand.DermederHusserlsanalyseaffremmederfaringenheltcen‐tral.Udgangspunktetianalysenerheletidenmigselv ogmine egne erfaringer, og det væsentlige


40

eratdetandetmenneske‐lignendelegemeiminprimordialesfæreikkebareerfaressometandetlegeme, men som en psykofysisk krop, og dvs.somet andetnullegeme i et andet egosprimor‐diale sfære. Dermed erfares den Andens kropsom krop af både den Anden og mig selv. Nårførst den Anden således er konstitueret, kanHusserlredegøreforintersubjektiviteten.

Der Körper ist derselbe, mir als dort, ihm alshier, als Zentralkörper gegeben, und “meine”gesamte Natur ist dieselbe wie die des Ande‐ren…(Husserl,1995:126).

DenAndenogJegselvharhvervoresprimordia‐le sfære og dermednoetisk separate erfaringer,men den Andens legeme er givet noematisk in‐tentionelt forosbegge,ogdermedharvoreser‐faringer noematisk identitet. Den Anden og Jegerfarer således noematisk det samme, og denAndenskroperdermedintersubjektivtkonstitu‐eret. Husserl anfører den Andens krop som denførsteobjektivegenstandfordidenbliverkonsti‐tuerendeforobjektivitetidetheletaget. Jegharnævntatobjektivitetkræverkonstitueringime‐

reendénprimordialsfære.DenAndenerkonsti‐tueretsometandetegoderråderidenpercipe‐redeandenkropogikraftafdennekroperfarerogråderisineomgivelsersomerdesammeom‐givelser som jeg erfarer. Den genstand, fx minbog, som jeg erfarer herfra, er den samme bogsomdenAndenerfarerderfra,ogvierfarersåle‐des samme genstand, bogen, fra to forskelligeperspektiver.Bogenerdetnoematiskidentiskeihver vores intentionelle erfaring, ogder er der‐for en slags intentionelt krydsfelt mellem minprimordiale sfære og den Andens (Smith,2001:232).DenAndenogJegersåledesietfæl‐lesskabogienfællesnatur,ogdegenstandesombåde den Anden og Jeg erfarer, eller som denAnden blot potentielt også erfarer og som erpotentielterfarbareforalleogenhver,konstitue‐ressomobjektive.Denbagsideafbogensomertranscendent for mig når jeg erfarer forsiden,kan denAnden erfare direktemens den forsidesom jeg erfarer er transcendent for den Anden.Dermed er der tale om intersubjektivitet hvergangengenstandharenmangfoldighedafsider,og følgelig implicerer al erfaring af verden og


41

fysiskegenstandeeksistensenafandresubjekter(Zahavi,2001b:49;50). Med intersubjektiviteten decentreres minkonstitutive betydning. Ligesom jeg erfarer denAndens krop, erfarer den Anden min krop, ogfølgelig erfarer den Anden mig som Anden påsamme måde som jeg erfarer den Anden somAnden og som en flerhed af individer erfarerhinanden som Andre (CM, §56). Min verden erderforblotétperspektivpåverdensomhelhed,og min krop bliver erfaret af andre subjektersomenpsykofysiskmenneskekropderbådeeriverdenog for verden. Jeghardermed ikke læn‐gere nogen privilegeret position som menings‐konstituerende, men er blot en monade blandtmangeietmonadefællesskab(CM,§59).

MeinmirselbstapodiktischgegebenesEgo,daseinzige in absoluter Apodiktizität von mir alsseiend zu setzende, kann a priori nur welter‐fahrendesEgosein, indemesmitanderensei‐nesgleichen in Gemeinschaft ist, Glied einervon ihm aus orientiert gegebenen Monaden‐gemeinschaft.(Husserl,1995:142).

Husserlanførerat selvommitegoerdetenestederergivetmedapodiktisksikkerhed,bliverjegførst konstitueret som verdenserfarende i etintersubjektivt fællesskab, og det giver den før‐omtalte parring en dobbeltfunktion. ParringenskalkonstitueredenAndenvedenformforme‐ningsoverførsel fra min krop, og samtidig skalden Anden og det intersubjektive fællesskabkonstituere mig som verdenserfarende idet detså at sige er en ‘ydre’mening som jeg ikke kangivemig selv. Jegbliveraltsåogsåobjekt forenform for meningsoverførsel som jeg er passiv iforholdtil. Faktisk stiller Husserl spørgsmålet om frem‐mederfaringeniDieKrisisdereuropäischenWissenschaftenunddie transzendentalePhänomeno

logie(1936)5vedatanføreatjegikkekanerfareminegenkropsomfysisk legeme,menkunsomlevet krop, og opgaven er derfor at undersøgehvordanjegkanerfaredenandensomlevetkrop

5 The Crisis of the European Sciences and Transcendental Phenome-nology in Moran, D. & Mooney, T.: The Phenomenology Reader. Routledge, 2002.


42

gennem dennes fysiske legeme (C, §28). Andendelafspørgsmåleterproblemetomfremmeder‐faringen, mens første del af spørgsmålet netopberørerdenmeningsoverførselsomskeriinter‐subjektiviteten. Den ydre erfaring som jeg ikkekanhaveafmigselv,ererfaringenafmitfysiskelegeme,og ligesom jegerfarerdenAndenogdeAndre gennem deres fysiske legeme, erfarer demiggennemmitfysiskelegeme,ogidetminkroperfaresafandresubjekter,konstitueresdetsomfysisk legeme. Det er dog problematisk idet jegnetopskalerfareminkropsomfysisklegemeforat kunne gennemføre den associative parringsom konstituerer den Anden, og dermed forud‐sætter fremmederfaringen allerede konstitutio‐nen af den Anden. Selvmed det dynamiske lig‐hedsbegreb serdetud til atHusserl har et pro‐blem.

Afsluttendebemærkninger

Husserludlæggerenanalyseaffremmederfarin‐gensomskaldannegrundlagforkonstitueringenaf intersubjektivitetogdermedobjektivitet,og idette afsnit vil jeg diskutere nogle af de mere

problematiskeelementer iudlægningen. Jegharså vidt taget udgangspunkt i Husserls egnegrundlæggendepræmisser,ogdemvil jeghellerikkediskutereher. Såledeserdet endiskussionafudlægningensinterneuoverensstemmelser. Husserls første metodiske princip lyder påikke at fælde domme eller lade domme væregyldige hvis de ikke er udledt af erfaringerhvormed det pågældende sagforhold giver sigsom sig selv (CM, §5). I forhold til fysiske gen‐stande overholdes princippet ved at de appræ‐senteredesiderpotentieltaltidkanblivedirektepræsenteret idetdeudtømmendekanbeskrivessomfænomenerforbevidstheden.Princippetmådog siges at give Husserl vanskeligheder i for‐hold til fremmederfaringen fordi han insistererpå at udlægningen skal finde sted i den trans‐cendentale indstilling. Umiddelbart synes detsomomHusserlnødvendigvismåkonkludereatandrebevidsthederkanreducerestilfænomenerfor min bevidsthed, eller at de eksisterer somandre transcendentale subjekter, og jeg derforikke har mulighed for at begrunde deres eksi‐stenssomandresubjekter.MenHusserlsøgeren


43

udlægning af fremmederfaringen hvor andrebevidstheder kan konstitueres imin bevidsthedsomandretranscendentalesubjekter. Det helt centrale begreb er parring som erHusserls forsøg på at begrunde hvordan denAndengiversigsomAndenienappræsentationsompåenmådeerenpræsentation.Erfaringenaf den Anden udlægges af Husserl som én per‐ception hvor det andet legeme appræsentererdet andet Jeg når det parresmedmin krop, ogdeteraltsåenformforsyntesemellemdetandetlegeme ogmin krop. Spørgsmålet er bare hvor‐dan parringen overhovedet kan komme i gang,for jeg erfarer min egen krop som levet kropmens jeg erfarer den Andens krop som fysisklegeme. Min krop bliver først konstitueret somfysisk legeme i det øjeblik den erfares af denAnden, men jeg erfarer den Anden som fysisklegemeogkanderforkuntaleomlighedmellemhende og mig for så vidt jeg også erfarer minegen krop som fysisk legeme.HvisHusserls lig‐hedsbegreberdynamisk,oghanderformeneratjegmåskedelvist kan forholdemig tilmin kropsom fysisk legeme for så vidt jeg kan percipere

endelafminkropmedenandendelafminkrop,kandetmåske siges at være tilstrækkeligt til atfå fremmederfaringenigang.Såsnart fremmed‐erfaringener igang,konstitueres jegsomfysisklegemeogparringenkanfuldføres.Men,somjeghar citeret ovenfor, fordrer Husserl som forud‐sætning for den analogiserende opfattelse atlighedenmellemdetandetlegemeogmitlegemeerenlighediminprimordialsfære,ogsåerdettebud på en løsning nok ikke helt konsistent. Fordet bliver snarere en lighed somkræver to pri‐mordialsfærerforatbliveetableret,ogsåafvigerHusserlfrasineegnepræmisser. IHusserlsV.Meditationanalyseresfremmed‐erfaringensomforudsætningforintersubjektivi‐tetogobjektivitet,ogdeterderforproblematiskat udlægningen af fremmederfaringen tager sitafsæt i erfaringen af det andet legeme når denlighedsomskal skabesmellemminkropogdetandet legeme fordrer en allerede konstitueretintersubjektivitet. Hvis Husserls eget argumentskal tages for pålydende, mener jeg at kunnekonkludere at fremmederfaringen forudsætterfremmederfaringenselv.


44

HusserlforskerenDanZahavimenerikkeCartesianischeMeditationener tilstrækkeligtgrund‐lag for en undersøgelse af Husserls teori omfremmederfaringen,6ogHusserlsudlægningererda også forskellige i forskellige værker og giverdermedgrundlagforforskelligeanalyser.Derforvil jegkortskitsereenandenudlægningafHus‐serlsteoriomfremmederfaringen. SørenOvergaard (2001), som jeg anvender iartiklen, har et bredere tekstgrundlag end jeghar,oghaneruenigiminkonklusion.Overgaardmenerikkeatdetkræveretandetsubjektforatmin krop kan konstitueres som legeme,men atHusserl begrunder at kroppen samtidigt konsti‐tuerer sig som en “dobbeltlagskrop”, samtidigtbåde legeme og krop. Den indre kinæstetiskebevægelseogdenydrelegemligeeruadskilleligtét, og fordi kinæstesen er smeltet sammenmedlegemlig bevægelse, er jeg ikke blot et kinæste‐tisk subjekt, men også et subjekt der legemligtbevæger sig – derfor kan jeg konstituere andrekropslige‐legemligesubjekter.

6 Bl.a. Zahavi, 2001b:164.

Overgaardargumenterer fordette vedat an‐føre at enhver af mine kinæsteser også er enlegemlig, ydre bevægelse, og en bevægelse afsamme slags som jeg kan erfare ved det andetlegeme. Ligeledes mener han jeg erfarer minegenkropsomlegemenårjegmedénlegemsdelforholder mig til en anden. Derfor erfarer jeg idetandetlegeme“dér”etandetsubjekt. Når jegkanerfaredetandet legemedérsomvirkeligt,betyderdetendvidereatdeterprinci‐pielt muligt for mig at bevæge mig derhen ogindtage det andet legemes position. Min bevæ‐gelseeraltsåenlegemligbevægelseirummet,ogSøren Overgaard konkluderer følgelig at minbevægelse er legemlig uafhængig af andre sub‐jekterserfaringafmigogatdenradikaleforskelmellemherogdérerforsvundet.SåledesmenerOvergaardatdenlighedderer

grundlag for fremmederfaringen kan konstitue‐resaleneiminprimordialesfære. Overgaards argumentation er fremført påbaggrund af Husserliana‐bindene om inter‐subjektivitets‐problematikken, og det viser atintersubjektivitets‐problematikkeneretområde


45

Husserlharforsøgtatløseiflereforskelligevær‐ker,ogmåskeernogleforsøgbedreenddethanleverer iCartesianischeMeditationen.Underalleomstændighedermenerjegikkederergrundlagi Cartesianische Meditationen for at finde ud afdenproblematikHusserlenderinårhanvilhavelighedenmellemmin krop og det andet legemetil at være udgangspunktet for fremmederfarin‐gen og samtidig betoner væsensforskellighedenmellem erfaringen afmin krop og erfaringen afandrelegemer.

Litteraturliste

Husserl, Edmund: Cartesianische Meditationen.Meiner,1995.

Husserl,Edmund:TheCrisisoftheEuropeanSciences and Transcendental Phenomenology inMoran, D. &Mooney, T.:The PhenomenologyReader.Routledge,2002.§§28‐35.

Overgaard, Søren: “Fremmederfaringens apor‐ier”.FilosofiskeStudier;21:148‐173,2001.

Smith, A. D.:Routledge Philosophy GuideBook toHusserl and the Cartesian Meditations. Rout‐ledge,2003.S.1‐75&212‐252.

Zahavi, Dan (2001a): Husserls Fænomenologi.Gyldendal,2001.S.160‐177.

Zahavi, Dan (2001b): Husserl and TranscendentalIntersubjectivity. Behnke, E. A. (transl.). OhioUniversityPress,2001.S.1‐77.

Filosofiensværdifuldeubrugelighed

AfBørgeDiderichsen

46

Everyphilosophy fails, thatbelongs to itscon‐cept.Philosophy isalwayscompletedwhenitsend becomes and remains what its beginningis,thequestion.1–M.Heidegger

Artiklen “Filosofien og dens brugbarhed” fraREFLEKS #43 afMichael Ørbæk Rasmussen, ersletikkesåtossetsomtitlengiverudtrykfor,ogdens konklusion hvisman kan kalde det det, ertvetydignoktilatværefilosofiskforsvarlig.Egentlig har jeg ikke tilnærmelsesvist ligeså

meget at sige til selve artiklen, som jeg har tildens titel. Rasmussen tager udgangspunkt i detaf ikke‐filosoffer ofte stillede spørgsmål: “Hvadkanmanbrugefilosofientil?”2–jegmenermod‐

1 Schelling’s Treatise on the Essence of Human Freedom, s. 98, oversat fra tysk af J. Stambaugh, Ohio University Press, Ohio 1985. 2 Rasmussen vælger konsekvent at betegne filosofien med det indeksikalske “den”. Jeg antager at han mener, at filoso-fien derved (for)bliver ubestemt – jeg er af den modsatte opfattelse: Med “den” har man allerede bestemt filosofien som “et noget”, hvilket jeg mener, er højst misvisende. Ved at kalde filosofi for “filosofi” har man ikke tilføjet filosofi-en noget filosofien ikke er, altså har jeg valgt ikke at følge Rasmussen hvad dette angår.

sat forfatteren, atægte filosofi (eller filosoffer)aldrigstillerdettespørgsmål,selvomjegikkeviludelukke at mange uddannede (fag)filosofferkunnefindepådet,menuddannedefilosofferernetop ikke filosoffer,men derimod en selvmod‐sigelse, og burde kaldes sofister i stedet. Dettehænger sammen med det sammensatte begrebfilosofi, såvel som filosofiens historie, som ernøje forbundne. Filosofi opstod som bekendt idetgamleGrækenland,ogmodsatandrecivilisa‐tioner, var det ikke den praktiske nytte der ud‐gjordedendrivendekraftbagdennecivilisationsafdækning af virkeligheden, men derimod nysgerrigheden. Nysgerrigheden for tingenes sam‐menhæng, hvad enten denne sammenhæng varnyttig(praktisk,brugbar)ellerej.Videngiksåle‐desfraatværeenvidentiltilenvidenforvidensegenskyld. Viden i den første betydningbetrag‐tes sommiddel, dvs. som brugbar, hvorved denharsigselvidetandet,hvorimodvidenafsidst‐nævnteslagsharsinfuldeværdiisigselv–den


47

sande betydning af værdifuldhed.3Når filosofienbliverbrugbarerdergrundtilatnæremistanke.Derfor erder godgrund til at skelnemellem

filosofi som uddannelse og filosofi som studium,og man kan overveje om overhovedet studietfilosofi passer til uddannelsens snævre form.Filo‐soffenerdensomikkeved(modsatsofisten),forfilosofienerisidsteendeudtrykfordenErosderliggertilgrundforalstræben,menisigselvikkeernoget,forsomSokratessigeri“Symposi‐on”:“det,dereftertragternoget,maaeftertragtenoget,somdetliderMangelpaa”4,ogeraltsådetintetsomgårforudforoghvoriethvertnogetharsin mulighed, ligesom spørgsmålet udgør det

3 Man kunne sammenligne dette forhold med penge og diamanter. Penge er det mest værdiløse af alt (idet penge ikke har værdi i sig selv; de forsvinder så at sige i brugbarhe-den), hvorfor penge som mål i sig selv kun kan være en slet skjult nihilisme, mens diamanten, ligesom Kant skriver om den gode vilje (som han for øvrigt sammenligner med en juvel), “har sin fulde værdi i sig selv. Nytten eller frugtes-løsheden kan hverken øge eller mindske dens værdi.” (I. Kant: Grundlæggelse af sædernes metafysik, s.41, oversat fra tysk af T. Bøgeskov, Hans Reitzels forlag, København 1999.) 4 Platons skrifter i oversættelse, III. Bind, s.125 [200A], udgivet ved C. Høeg og H. Ræder, C.A. Reitzels Forlag, Køben-havn 1934.

tomrumsomalvidendervedsigselvmåforud‐sættesomsinmulighedsbetingelse.MenligesomErosharsingenstand(somdenlidermangelpå),og enhver søgen “sin forudgående retningsbe‐stemthedfradeteftersøgte”5,såledeshardet“atspørge […] som spørgsmål angående… sit efterspurgte.”6 Ifølge Heidegger består spørgsmåletssigteienforforståelseafdetdertilspørges.Detteforekommermigat væreevident sandt, hvorfordet også delvist er forkert når Rasmussen skri‐ver, at “Spørgsmålet selv [“Hvad kan filosofienbrugestil?”]prætendereringentingogforventeringenting.”Detliggerispørgsmåletsnatur,atdetharetsigte,hvadentendetteer“detoprindeligespørgsmål” angående filosofiens brugbarhed(der dog strengt taget ikke er et filosofiskspørgsmål), eller et hvilket som helst andetspørgsmål,hvorfordet ikkeerher forskellenpåfilosofiogaltandet,skalsøges.VikanderformedDiotimairettesætteRasmussen,hvordenneind‐

5 M. Heidegger: Væren og tid, s.24, oversat fra tysk af C.R. Skovgaard, Klim, Århus 2007. 6 Ibid.24.


48

tager rollen som den imod al sædvane intet‐anendeSokrates: “hardu ikke lagtMærke til, atder er noget som er midt imellem Visdom ogUforstand? – Hvad er det da? – At have rigtigeMeninger, selv om man ikke kan begrundedem.”7 Derfor bør vi ikke betragte filosoffen og“dåren”somsletogretsynonymer,somRasmus‐sentilsyneladendegør.8MenRasmussenerdog ikkeheltgaltpåden.

Den ofte citerede sætning: “Jeg ved, at jeg intetved.”, skal efter min mening tages langt merealvorligt end det sædvanligvis sker. I ironien erder en alvor, nemlig det der ikke selv er ironi iironien,ognetopderforer ironienselv (ironienmå nødvendigvis indeholde sin egen negation),og det er næppe tilfældigt, at samtlige Platon‐dialogermigbekendtindeholdertoisigmodsat‐rettede bevægelser: En progressiv bevægelse(erkendelsesmæssigt tilsyneladende stigende,

7 Platons skrifter i oversættelse, III. Bind, s.127 [201D]. 8 Jeg er udmærket klar over, at Rasmussen gør det med et smil på læben, og at det tjener et illustrativt formål. Abstra-hér fra det. Denne indvending tjener også kun illustratio-nen.

synkront med dialogens fremadskriden) og enregressiv bevægelse (tilbage til udgangspunktet:det oprindelige hvis…). Hvis sjælen er som etdueslag,hvadfølgerså?9Mendette‘hvis’måikkeglemmes; vi når ikke udover det hypotetisk‐deduktive, uanset hvor logisk og konsekventgennemført vi har foretaget vores slutninger.Detteerligesålidtudtrykforrelativismesomdeterforabsolutisme.Deterdetintetderliggerførhver af disse bestemmelser: spørgsmålet, somikke selv er postulerende. Derfor kan Sokratesogså med rette hævde, at intet spørgsmål erdumt,forspørgsmåleterikkeisigselvnoget,ogkanderforhverkenværedumtellerklogt.Sokra‐tes sammenligner i dialogen “Theaitetos”, sinevne til at hjælpe andre med at “føde tanker”medJordemoderkunsten:

HvadnuminJordemoderkunstangaar,saaom‐fatter den det samme som den almindelige,menadskiller sig fradenderved,atden forlø‐serMændogikkeKvinder,ogvedatdeterde

9 Jf. dialogen “Theaitetos”, Platons skrifter i oversættelse, VI. Bind, s.177 [197B] ff., udgivet ved C. Høeg og H. Ræder, C.A. Reitzels Forlag, København 1936.


49

barslende Sjæle og ikke Legemer, den tagerSigtepaa. […]Ogdet er gaaetmigpaa sammeMaade som Jordemødrene: selv er jeg ufrugt‐bar paa Visdom, og naar Folk bebrejder mig,somsaamangegørdet, at jeg altidudspørgerandre, men aldrig selv giver Svar paa noget,fordi jeg ingen Visdom besidder, saa har ved‐kommendefuldstændigret.10

På denne måde er Sokrates filosofiens, dvs.spørgsmålets (ogmåskeogsådenumælendeogSokratisk‐sig‐selv‐skjulende Platons) inkarnati‐on; “hiin eenfoldige Vise”11, som Kierkegaard iIndøvelse i Christendom med et velvalgt oxymo‐ron kalder ham;med andre ord:Sokrates er (etbillede på) Eros. Men hvad eller hvem er Eros?Eros “er” det endeliges (fænomenernes) væren,somvelatmærkeimodsætningtildeevigeidé‐er, er en væren der indeholder sin dialektiskemodsætning: ikkeværen, i sig, og følgelig er envorden, dvs. “er” en væren i tid. Denne væren tilenden (endelig væren), tilstræber udødelighed

10 Ibid. VI. Bind, s.108-109 [149D-150C]. 11 S.A. Kierkegaard: Samlede Værker, XII. Bind, s.7, Det Gyldendalske Forlag, Kjøbenhavn 1905.

(uendelig væren) og det er netop dette at ståmellem intetog (uendelig)væren,dererEros.12Ognetop fordimennesketerdetvæsender for‐holder sig somexsisterende (ud‐stående) til sinværensomEros,hvorafdenstørstegradafselv‐forholden er filosofien, hvorigennem Eros(be)griber sig selv som tanke, er Eros som ker‐nen i den menneskelige ex‐sistens, det der gør

12 At Platon opfatter evig væren for at være den sande og egentlige væren, burde fremgå af følgende citat fra dialogen “Timaos”: “hvad er det, der altid er til, men ikke har Tilbli-velse, og hvad er det, der altid bliver til og aldrig har Væ-ren? Det første kan opfattes af Tanken gennem logisk Ræsonnement, da det altid er til paa samme Vis; det andet er Genstand for Forestilling gennem Fornemmelse, uden logisk Ræsonnement, da det altid bliver til og atter forgaar, men ingensinde er til i egentlig Forstand […] thi som Væ-ren forholder sig til Tilblivelse, saaledes Sandhed til Sand-synlighed.”, Platons skrifter i oversættelse, VIII. Bind, s.38-39 [27B-28B], udgivet ved C. Høeg og H. Ræder, C.A. Reitzels Forlag, København 1940. At det er Parmenides’ dikta (her citeret fra J. Mejers bog: Førsokratiske filosoffer – fra Parmeni-des til Demokrit, Hans Reitzels Forlag, København 1995): “det værende er ikke opstået”(19), “det er ikke muligt at ’det ikke er’”(15), det “er nemlig uden mangel”(20), “mens ’intet’ ikke er”(17), og det er tilmed “nødvendigt at ’det ikke er’.”(15), der spøger i baggrunden, burde ikke overraske. Men for Platon er væren og ikke-væren forenet i den ver-den der efterhånden har fået navn af: “den virkelige ver-den”, men som Platon lidt mere beskedent kaldte: “fæno-menernes verden”.)


50

filosofi vedkommende: “Men hvem er da Vis‐domselskerne,Diotima,sagdejeg,naardethver‐kenerdeviseellerdeuforstandige?–Deter jodog klart, sagde hun, selv for et Barn, at det erdem,somstaarmidtimellem,hvortilogsaaEroshører.”13Filosofierderforikkespørgsmålometvalg,men udspringer af en indre nødvendighedder føder sig selv. Derfor har filosofi ingen be‐grundelseudenforsigselv(denersitegetmål),ogsomubegrundethardensinfuldeværdi isigselv,ellerrettere: filosofienersinværdifuldhed,ogkanderforikkeværemiddel(brugbar).Her bør der skelnes mellem rigtighed og

sandhed; en distinktion Rasmussen ikke selveksplicitforetager,mensomsynes(medlidtgodvilje)atkunneudledesfradetnegativthanskri‐verom“detoprindeligespørgsmål”:

Der er ikke tale om et spørgsmål i stil med“hvader2plus2?”,somnetoperetspørgsmålmed en prætention og forventning. Dettespørgsmål,altsåhvad2plus2er,detharnetopi sig et svar, det har en prætention og en for‐

13 Platons skrifter i oversættelse, III. Bind, s.129 [203B].

ventning derved, at der gives et rigtigt svar,hvispræsentationellerudledning forventesatoverholdevelkendteprincipper.Detprætende‐rer og forventes at være rigtigt, at væresandt.”14

Rasmussenharreti,atvif.eks. indenforsimpelmatematik (regning),måholdeos til visse (reg‐ne)regler, hvorimod den filosofiske tanke, i detmindste på overfladen, forekommer mere fri.Detteer forskellenpårigtigt ogsandt.Det rigti‐ge,korrekte,detrettebetyderatståretiforholdtildetøvrige, og indgår således i et fastlåstme‐kanistisk system, og udtrykker følgelig ingenforståelse:“Mekanismenkanikkeforståsigselv,netop fordi den er mekanisme.”15, som Fichteskriver i Videnskabslæren. Det rigtige har altsåmedbeskrivelseatgøre;ikkemedforståelse.For‐ståelsen må være i modstrid med beskrivelsen(som altidmå være en korrekt gen‐givelse (be‐

14 M.Ø. Rasmussen: “Filosofien og dens brugbarhed”, REFLEKS #43, s.64, årg. apr. 2009, SDU, Odense. 15 J.G. Fichte: Forsøg på en ny fremstilling af Videnskabslæren, s.114, oversat fra tysk af P.R. Mørch-Petersen, DET lille FORLAG, Frederiksberg 2001.


51

skrivelse)afdetbeskrevneforatværebeskrivel‐se)foratkunneudtrykkedetsande.Kunløgnenkanudtrykkesandheden,ogderforkansandhe‐denaldrigværerigtig,ogdetrigtigealdrigværesandt. Derfor er ‘sandhedskriterium’ en contradictio inadjecto;derer intetkriteriumforsand‐hed; kun for rigtighed. Og dog kan vi sige, atsandhed udtaler sig i foreningen afmodsætnin‐ger – i dialektikken, da denne har forståelighe‐dens egen grundstruktur. Sandhed kan aldrigvære brugbar af den netop anførte grund: denkanaldrigværerigtig, ogdog indgårdet rigtigealtid idetsande,ogdetsandealtid idetrigtige.Dette kan jeg dog ikke komme nærmere ind påher.Detrigtigeholdersigindenformålbarheden;

det nyttige. Kun det målbare kan beskrives, ogdet sande reduceres derfor til det rigtige. Hvor‐for?Fordidetsande ikkekanmålesdadetmål‐bare altid holder sig inden for det uudtrykte,mensdetsandealtidudtrykkersigselvisigselvsomdetandet iogforsigselv,somdet ikkead‐skillersigfra,mennetoper.Iudtrykket“udtryk”er ’detandet’alleredemedindeholdt.Derforkan

detsandealdrigværegenstandforvidenskaben.Jeg gentager hvad jeg har sagt i andre artikler:Videnskaben forstår ikke; den beskriver. Densøgerkundetdenved,atdenkan finde,ogdenfinderkundetdensøger:detderkanbeskrivesimatematikkens sprog, hvis bogstaver den harstirret sig blind på, og derfor forstår den ikkeordenesmening.At læseeratoversedeenkeltebogstaver. Dette har videnskaben endnu ikkelært, og kan ikke lære uden at ophæve sig selvsom videnskab, og derfor er det med rette, atPiet Hein skriver: “Videnskabsmanden er densomfyldersitreagensglasisandhedenskilde,oghævder derefter at sandheden er cylinderfor‐met”16, hvorved sandheden vel at mærke blivergenfordrejettilrigtighed.Rigtigheden forudsætter en substansmetafy‐

sik, der interpreterer væren i det værendes on‐tiskafgrænsendebegrebslighed;medetHeideg‐gersk udtryk: værensglemsel. Denne væren der

16 Dette er reciteret fra hukommelsen, og jeg har desværre ikke kunne finde stedet. Hvis jeg skulle have “husket for-kert”, så tilskriver jeg gerne citatet min manglende hu-kommelses (originale) kreativitet.


52

glemmes,eret ’intet’ forvidenskaben,ogdenneudsprang af Platons misforståelse af sit egetspørgsmål:hanspurgtetilontologienmenbesva‐rede detmedmetafysikken17. Idéerne er nemligontiskebegreber,ogdermed forveksledePlatonværen med det værende. Platons generindrings‐lære (anamnēsis) er derfor udtryk for en glem‐sel.18Dennesubstansmetafysiker indlejret i vo‐res begreber, og hvis sproget er tankens optik,måvi tænkedetutænkelige forat fåsynfordetusynlige: væren – sandhedens sted; al filosofe‐rensbegyndelseogtilstræbteendemål

17 Heidegger skelner mellem ontologi og metafysik (onto-teo-logi). Metafysikken (eller onto-teo-logien) er en hierar-kisering af det metafysisk begrebne værende, mens ontolo-gien vedrører det værendes væren (der ikke selv er et væren-de). 18 Og det endda i trefoldig forstand: 1) Geneseglemsel som Nietzsche har fremhævet. 2) Glemsel ved at abstrahere fra alle individuelle forskelle, ligeledes fremhævet af Nietzsche, og 3) i den her omtalte forstand, at glemme den ontologi-ske differens mellem væren og det værende, som Heidegger imidlertid har husket os på ikke at glemme.

Frihedenssted–enkommentartilSaraGreen

AfBørgeDiderichsen

53

To understand and be understood is to befree.1–DanielJohnston

“Selvdendygtigsteschæferhundhar ikkenogenfri vilje.”2, skriver David Favrholdt i bogenGrundlag og gyldighed. Denne nådesløse domblev anstødssten for Sara Greens bjæffendekommentar til Favrholdt i en tankevækkendeartikel, hun skrev i REFLEKS #42: “Tanker omselvbevidsthed og adfærd”. I denne artikel for‐holderhunsig skeptisk til Favrholdtsdom, somhanifølgehende, ikketilstrækkeligtbegrunder iet veldefineret begreb om frihed. Hendes kritikvar berettiget, og en efterfølgende knurren fraFavrholdt udeblev og blev således det tavsespørgsmåls svar. Hendes grundlæggende ind‐vendingvar, atmennesket ikkeharnogetkrite‐rium for at vurdere i hvilken grad (andre?) dyrtænker eller ikke tænker. “Man kan aldrig vide,

1 Citeret fra nummeret “Go” på albummet Respect fra janu-ar 1985. 2 D. Favrholdt: Grundlag og gyldighed, s.13, Aarhus Universi-tetsforlag, Århus 2008.

hvadbier tænker.”3, som tøjdyretPeterPlys i alsin menneskelighed siger et sted (længe førWittgenstein udgav sin Philosophische Untersuchungen).Hvadvedvisåom,hvorvidtdeerfrieeller ufrie? Sara tager udgangspunkt i den ind‐sigt, at frihed har noget med selvbevidsthed atgøre.Forhendebliverproblemetså,hvordanvikan aflæse denne “evne” i adfærden, og hendesartikel har således en meget adfærdsbiologisktilgangtilproblemstillingen,hvilketnuogsåsva‐rertilFavrholdtsegen.Frihedkanimidlertidkundiskuteresabstrakt,hvorforspørgsmåleterrejstforkert. I stedet burde spørgsmålet have lydt:hvadvildetsigeatværefri?Atværeufri,hvilketigrundenvilsige:hverkenatværefriellerufri,eratværeenting.Mennesketeringenting,menenforholden‐sig, hvilket er modsætningen til ting.Mennesketsættersigselv;ersatafsigselvmod‐sattingen,somkunersat.Atværefrierderforatværeubundetafsinnatur:atoverskride(trans‐cendere)sinværenisinværen.Atoverskridesin

3 A.A. Milne: Peter Plys – Fortælling om en lille bjørn, s.21, Gyldendal, København 1975.


54

natur (væren) er at være mulighed. Men hvoribestår så denne overskridelse? Sara havde alle‐rede fat i det; i selvbevidstheden4. Og hvad erselvbevidsthed? Selvbevidstheder ånd.Oghvaderånd?“AanderSelvet.MenhvaderSelvet?Sel‐vet er et Forhold, der forholder sig til sig selv,ellererdetiForholdet,atForholdetforholdersigtilsigselv;SelveterikkeForholdet,menatFor‐holdet forholder sig til sig selv.”5, som Kierke‐gaardskriveriSygdommentilDøden.Detteselv‐forhold, eller rettere: denne selvforholden‐sig,svarer til, hvad Heidegger forstår ved exsistens(ud‐stå). Kun mennesket exsisterer, ifølge Hei‐degger.Altandeter.SombekendterklærerHei‐degger forståelsen for at være Daseins primæreeksistentiale,ogdetteeregentlighvadexsistensbetyder: at forholde sig forstående/mis‐forstående til sin egne særegne ex‐sistens sommulighed.Sagtpåenandenmåde:vedex‐sistensforstås ex‐sistensens selvforholden‐sig; denne

4 Hvilket for øvrigt, filosofisk forstået, er det samme som tanke. 5 S.A. Kierkegaard: Samlede værker, bind 11, s.127, Gylden-dalske Boghandels Forlag, Kjøbenhavn 1905.

selvforholden‐sig er imidlertid ex‐sistensen selv–detteermulighed.Fichtesbegrebomdetabso‐lutte ego som en evig stræben synes at passevældigt godtmed denne konception, og Kierke‐gaards konklusion, at “Selvet er Frihed.”6, hvor‐for han også (Fichteansk?) betegner selvet somvorden, synes at være følgen. Hvad jeg citeredeDaniel Johnston for ibegyndelsenafminartikelsynesaltsåatværeselveformlenforforståelsensdialektiskeenhedsomerselvetselv,ellerselvhedenfornuatbrugeetordderimindregradfor‐anlediger til mis‐forståelse af selvet som sub‐stans,hvilketingenafdenævntetænkereopfat‐terselvetsom.Nurejserspørgsmåletsigimidler‐tid: hvad er forståelse? Som jeg i andre artiklerharantydet,harforståelsestrukturen:a=~a;atforstå er at forstå noget som noget andet, somdetikkeselver,ellerrettere:bådeerog ikkeer.Identitetstegnet betegner derfor en afgrund iforståelsen selv,men somer selvekernen i for‐ståelsen; dens mulighed; dens “essens”. Denneafgrund fordrer et “spring”; en ikke‐identitet,

6 Ibid.142.

Frihedenssted–enkommentartilSaraGreen

55

som dialektisk set er “identiteten af identitetenogikke‐identiteten”–medandreord:alfilosofisud‐spring.Denneafgrund:“FrihedensMulighed”,fremkalder angst – både hos Kierkegaard ogHeidegger. Det er det åbentstående indestående(denimmanentetranscendens),derkendetegnermennesketsværen,ogsomerdetåbnerumhvorihandlingen kan udfolde sig, og derved forløsehændelsen fra al nødvendighed og tilfældighed.Detteåbentstående indeståendeerdet,der ikkeerselvet iselvet,ognetopderforselvetselv:“etSelv[er]iethvertØieblik,detertil,iVorden,thiSelvet κατα δυναμιν er ikke virkeligt til, er blotDetderskalblivetil.”7Medandreord:foratvæ‐re sig selv, kan selvet ikke være sig selv, ellerrettere:selvetersigselvvednetopikkeatværedet. Her synes Fichtes dialektik at have sat sitspor. Netop denne af‐grund er filosofiens ud‐sping,ogfilosofierfrihedenssandeudtryk:kunstender er kommet til sig selv. For så vidtdyret

7 Ibid.143.

ikke “har” filosofi, er det ikke frit, eller rettere:fordidetikkeerfrit,hardetikkefilosofi.Men forståelsen er ikke at finde i videnska‐

ben. Den forstår ikke; den beskriver. I virkelig‐heden bevæger videnskaben sig i “empirisketautologier”–ogudtrykkeraltsåingenforståelsefordefænomenerdenbeskriver:a=b=c…Det‐teerpåingenmådeenmangelvedvidenskaben,menblotenbeskrivelseafdensnødvendigevir‐ke.DerforerFavrholdtsogSarasdiskussionpla‐ceret inden for en helt forkert kontekst, hvorfrihed ikke har mening, hvilket Sara for øvrigtselvgøropmærksompå. I stedet foreslår jeg, atman søger friheden i kunsten, som udtrykkerforståeligheden selv, dvs. frihedens mulighed,idet den følger skemaet for tænkningen selv:metaforen,der isig indeholderdenafgrund(fri‐hed),derermennesketselv,ogsomerdetsted,hvor al filosofi har sin fødsel: angstens intet –udgangspunktet for enhver handling, og som erselvedenhandling selvet selver:denuendeligesig‐selv‐sætten.

Jeder Mensch ist ein Abgrund; es schwindelteinem,wennmanhinabsieht.8

8 G. Büchner: Woyzeck / Leonce und Lena, s.16, Hamburger Lesehefte Verlag, Husum/Nordsee 2008.

AnmeldelseafLøgstrupoglitteraturen

AfBjørnRahbjerg

56

DavidBugge:LøgstrupoglitteraturenForlagetKLIM,Århus2009.452siderVejledendeudsalgspris:349kroner

Laddet være sagtmeddet samme, at hvismanudfratitlentænker,atderherertaleomenbog,der kun henvender sig til en snæver kreds afLøgstrup‐entusiaster, så TAGERMAN FEJL. Læsderfor roligt videre: Løgstrup og litteraturen erudoveratværeLøgstrup‐forskningogsåafbety‐delig interesse for alle, som interesserer sig forforholdetmellem filosofi (eller tænkning i bredforstand) og litteratur. Dette er altså farbar vejbåde for Løgstrup‐proselytter, litteraturterrori‐ster,kulturinteresseredeogikkemindstogsåfordem, der ønsker at læse en bog om forholdetmellem filosofiog litteratur, somsamtidigerengod introduktion til Løgstrups tænkning. Mereomdetteidetfølgende.DavidBuggesbogLøgstrupog litteraturen er

resultatet af et 3‐årigt forskningsforløb, hvorBugge (med ord han selv har lånt fra Hans‐Jørgen Schanz) som en blanding af en renovati‐

onsarbejder (der ønsker at gøre rent og holdeorden) og en containerrager (der roder rundt iherlighederneog tagerdet,derkanbruges)hargravet rundt i hele Løgstrups publicerede og(ikke mindst) upublicerede produktion. Der erdermed tale om et stort stykke arbejde, hvorBuggeikkeblotharlæstsigigennemdetpublice‐rede forfatterskab,menogsåhar læstLøgstrupsefterladte, gulnede, håndskrevne manuskriptersamt ikkemindstdemangestoreogsmåpapir‐stykker,somLøgstruplagdeindisinebøger,nårder skulle skrives længere kommentarer, endhvadmarginenligegavpladstil.Dettematerialehar David Bugge så bearbejdet systematisk oganalytiskmedhenblikpåat forfatteenhelheds‐betragtning over Løgstrups forhold til, brug af,tanker over (osv.) litteraturen – nærmere be‐stemtskønlitteraturen.David Bugge lægger ud med at give et rids

over den hidtidige forskning på området. Hanekspliciterer her to grundlæggende kritikpunk‐ter,somharværetfremførtmodLøgstrupsbrugaflitteraturen:Delsharmananfægtetselvebrugen af litterære eksempler i filosofisk tænkning

Løgstrupoglitteraturen

57

ud fra tankenom,at eksemplerneenten ikkeerdækkende,elleratlitteræreeksempler,qualitte‐rære,slet ikkeharenfilosofiskværdisomargu‐mentationsredskab (her henviser Bugge bl.a. til“vores egen” Caroline Schaffalitzky de Mucka‐dell),ogdelsharmanindvendt,atLøgstrupsvalgaf eksempler har været ensidigt styrende forhans tænkning. Bugge forholder sig til beggeindvendinger, og dermed tager han allerede frastartenaftilløbtildet,somibogenudgøretinte‐ressant kunst‐/litteraturfilosofisk tema, hvor vibevæger os både inden for og uden for detstrengtLøgstrup‐forskningsinterneperspektiv.Bogen falder i tre dele. Efter en kort indled‐

ningtagesderidel1fatpåLøgstrupslitteraturfi‐losofisketankeroverforholdetmellemfilosofioglitteratur. Den hovedpointe, som Bugge medLøgstrupargumentererfor,erher,atlitteraturenikke blot skal ses som leverandør af eksempel‐materialetilfilosofien.Retbesetbesidderlittera‐turennemligeterkendelsespotentiale, såledesatderliggererkendelseidigtningen,somfilosofien,hvis den tilstræber erkendelse i bredere for‐stand,endhvadmankanfågennembegrebsana‐

lyser, tankeeksperimenter og forskellige formerfor reduktionisme osv. må tage med i betragt‐ningen.Bugge fremhæverher ved flere lejlighe‐deren formulering fraetafLøgstrupsupublice‐redemanuskripterfra1962:

Vilmanarbejde filosofiskkanenstænkenkunblive virkelighedsnær, ogman kan kun undgåen tænken i opstillinger, i overtagne skemaer,hvis man rekurrerer til litteratur. Det er minerfaring,ogjegvilaldrignogensindegåfradet.(XXI.30.2.1,1)

Desudenkandigtningenbrugesienformidlenderolle, hvor den gør erkendelser anskuelige forlæseren,udendogatkunne reduceres til denneformidlende rolle: “Filosofikan– ibedste fald–gøreenforståelseklar.Digtningenkangøredennærværende.”(Denetiskefordring,s.230).Deterheltcentralt,atLøgstrupikkekunserkunstvær‐ket som et stykke æstetik, men at det samtidigogsåer en tilværelsestolkning. Somsådanerdetikkekunetudsagnindenforenæstetiskkatego‐ri,menhørerogsåhjemmeindenfordetepiste‐miske: Kunstværkets verdenstolkning har ogsået sandheds‐ og erkendelseskrav. Derfor kan


58

filosofien og teologien også tilføje noget tilkunstværket, nemlig at læseren/kritikeren kon‐fronterer værketmed en filosofisk og/eller teo‐logisk livsforståelse, som dermed aktualisererværket som en diskussionspartner eller måskerettere som en erfaringsbasis. Som det måskekan anes, er der mange spændende filosofiskeindfaldsvinklerher.Herefterrettesidel2blikketmoddelitteræ‐

re genrer romanen, skuespillet,poesien,børnelitteraturen ogpornografienogLøgstrupsbehand‐lingafdem(bemærkvenligst,atdetosidstegen‐rer behandles eksklusivt – altså uden gensidiginddragelse af hinanden). Strukturen er her, athver af denævnte genrer tildeles et overordnetkapitel,somredegørforogdiskutererLøgstrupsgenreteoretiske overvejelser, hvorefter der føl‐gerkapitlertilegnetanalyserafspecifikkeforfat‐tere. Såledesbegynder2. delmedet kapitel omRomanen som genre, efterfulgt af kapitler omD.H. Lawrence, Klaus Rifbjerg og Tage Skou‐Hansen,hvorBuggeudfolderLøgstrupsanalyserogbrugafdisseforfattere.Dermederdennedelvelegnetbådeforlæseremedinteressefor(1)et

specifikt forfatterskab, (2) litteraturteoretiskeovervejelser over bestemte genrer og (3) forlæsere,derønskerensystematiskbehandlingafLøgstrupsbrugafforfattereoggenrer.Fællesfor1.og2.deler,atdebeskæftigersig

medforholdetmellemlitteraturogerkendelse–blot ud fra forskellige perspektiver, hvor del 1haretmeregenereltelleralmentkunstfilosofiskperspektiv,mens del 2 fokuserermere snævertpågenrerogforfattere.Dadissetodeleialtud‐gør345siderafbogen,dokumentererdetteogså,atvægtenliggerpådetfilosofiskespørgsmålomkunst og erkendelse. Bogens tredje del på knap30sidererikkemindrefilosofisk,menherrettesfokusmod litteraturens forhold til hhv. etikkenog tilværelsen. Her problematiseres og nuance‐res det ofte fremførte synspunkt, at Løgstrupskullehavement,atalgodkunstsamtidig(foratværegod)ogsåskalværegodetik.DetersåledesrenovationsarbejderenBugge,derkommerfremogskaberordenienellerspådettepunktnogetuordnet reception. Igen er der tale om tanker,som ganske vidst er Løgstrups egne, men somudover at kunne appliceres på ham selv, samti‐

Løgstrupoglitteraturen

59

digogsåergenerelleovervejelseroverforholdetmellemkunstogetik.Skulle man forsøge sig med en kritisk ind‐

faldsvinkel,såkunneden(nogetskematisk)væ‐re,atBuggerisikereratgøresigskyldigiiforhøjgrad at bruge enkelte litteraturteoretiske be‐tragtninger somsamlende linse for sin fremstil‐ling af Løgstrups syn på litteraturen, når hanf.eks. forsøger at give et entydigt bud på Løg‐strups forhold til litteratur og erkendelse. Såle‐desudgørdetoupubliceredemanuskripter,hvorLøgstrup diskuterer med Kruuse1, et samlings‐punkt for den læsning, som Bugge foretager.Dermed kan man indvende, at hvad Løgstrupmåttehavementistartenaf60’erne(hvordetomanuskripter stammer fra2), mener han ikkenødvendigvis 15 år senere eller 15 år tidligere.En sådan rekonstruktion risikerer at blive enkonstruktion. En indvending som denne er i

1 Manuskript XXI.30.2.1, 1 hvor citatet ovenfor stammer fra, samt manuskript XXI.30.1.1-2. 2 Det ene er udateret, men er med stor sandsynlighed no-genlunde samtidigt.

princippetoplagt,nårdersomherer taleometforsøg på en systematisk behandling af en usy‐stematisk forfatter og et forfatterskab, derstrækkersigoveretmegetlangttidsrum(herca.40 år). Ethvert greb kan i den forstand siges atværeet(potentielt)overgreb,der,ligesåvelsomdet er uundgåeligt, også uundgåeligt er fordre‐jende.Mensomomtaltvirkerdenneindvendingme‐

resomenrygmarvsrefleks.Manmånemligforatimødekommeindvendingerafdennetypespørgesig,(1)omdenoptik,somhelhedsbetragtningentilføjer, resulterer i inkonsistenser i forhold tilforfatterskabetssynspunkter(altsåsynspunkter,somladertilatkommeikonfliktmedhelhedsbe‐tragtningen)–hvisdengør, såerdetteetargu‐ment mod helhedsbetragtningen. Omvendt måman også spørge, (2) om helhedsbetragtningenkan virke oplysende for det samlede materiale(således at betragtningen kan virke opklarendeset i forhold tildet,denanskuer)–gørdendet,er det et argument for helhedsbetragtningen. IbeggehenseenderfalderBuggesgrebheldigtud:Helhedsbetragtningen skaber ikke interne pro‐


60

blemeriforholdtilLøgstrupssynpålitteraturenigennemforfatterskabet,mendentilførersnare‐resitgenstandsområdeopklarendeogoverbevi‐sendebetragtningerogperspektiver.Som nævnt indledningsvis kan bogen også

brugessomen introduktiontilLøgstrups forfat‐terskab.Det skyldes, at selvombogen fokusererpå Løgstrups syn på litteraturen, så medførerdet,netopfordiLøgstrupsåflittigtgjordebrugaflitteraturen som diskussionspartner, at mansamtidig bliver ført igennem mange forskelligeaspekterafLøgstrupstænkning.Dermederikkesagt,atmankommerrundtomdethele,mendeter joheller ikkebogensambitionatværeen in‐troduktion til Løgstrup. Det betyder snarere, atmanudoveratlæseenbogomLøgstrupssynpålitteratur og filosofi også får en forståelig intro‐duktion til vigtige dele af Løgstrups tænkning.Dermed tjener Løgstrup og litteraturen bådeLøgstrup‐kyndigeog–ukyndige.

AnmeldelseafIndføringifilosofi–Detsande,detgodeogdetskønne

AfMichaelRasmussen

61

Lars Fr.H. Svendsen, SimoSäätelä: Indføring ifilosofi–Detsande,detgodeogdetskønneForlagetKLIM,Århus2008.282siderVejledendeudsalgspris:329kroner.

DetgodelilleforlagKlimhargjortdetigen.Den‐negangerdertaleomenindføringifilosofi,somerdendanskeoversættelseafdennorskeorigi‐nal: “Det sanne,detgodeogdet skjønne”.Over‐sættelsen skylder vi Joachim Wrang, som herskal have en lille applaus for sin udmærkedepræstation.Etafdestorespørgsmål,nårmanstudererfi‐

losofi, erspørgsmåletom,hvad filosofienegent‐ligt kan bruges til. På dette er der givetmangesvar,menviskal ikkeher følgetropmedendnuet forsøg derpå. Blot skal det siges, at en af deting,man lærer igennemstudiet af filosofien, erat stille spørgsmål.Måske kan vi endda vove ostil at sige, at denne lektie gør sig gældende forhele humaniora1. Hvorfor er dette nu relevant i

1 I hvert fald dem der stiller spørgsmål.

enboganmeldelse,hvortitlenpåbogenafslører,at der ikke er tale om en diger fremstilling affilosofiens væsen og historie i tyve bind, menderimoden“Indføring i filosofi”?Foratsvarepådettemå vi vende osmod de to forfattere, somhargjortbogen.Detmåværeenselvfølge,atdeforud for det endelige værk har stillet sig selvspørgsmålet,hvader filosofi?Udenetspørgsmålaf denne type synes det ikke muligt at lave enindføring i noget emne. Ønsker man at indføreandreietemne,kandeflesteafosgodtregneud,atenvisvidenomemneternødvendigt.Foroserdet interessante i førsteomgang imidlertid ikkesvaret på dette spørgsmål,men derimod betyd‐ningenafdet,atdeharstilletdet.Viskullenetopfindeenrelevansfor lektienomatstillespørgs‐mål.Spørgsmålet om, hvad filosofien er, giver os

selvfølgelig et svar, men vi kan næppe sige, atfilosofiens historie er præget af enighed om,hvaddettesvarer.Tværtimoderde flesteafosbekendtemed demange forskellige ismer, somjoaltsåogsåhverisærerforsøgpåbesvarelseafdettespørgsmål.Enflereårtusindelanghistorie,


62

sompræsentererforskelligekategorier,ismerogskoler.Mendeterikkeetsvarafdennetype,detoforfattereharfundet.Tildettevendervitilba‐ge.Nårmanvillaveenindføringinoget,vilman

sædvanligvisvide,hvaddetheltkonkreter,manstår overfor. For eksempel vil en tømmersvendikke begynde at belære sin tømmerlærling omdenlogiskeumulighedafbådeat lavebordetogikkelavebordet.Tømmersvendenvil,måvi for‐mode, tage sit udgangspunkt i det telos, somtømmerlærlingen skal nå2.Der vil være tale ombordetsomenveldefineretgenstand.Herkanvipassendevendetilbagetilismerne.Hvisde to forfattere ikkehargivetet svaraf

ovennævnteslags,hvorledes,fristesmansåtilatspørge, kan de så give en indføring i filosofien,hvisderessvarikkeindebærerenklarogvelde‐fineretgenstand?Detteernaturligvisenkuriosi‐tet,somogsåforlagetforsøgeratsælgebogenpå.Doghardedesværreenlidtoverdrevetforståel‐seaf,hvororiginaltdeter.Dererogsåandreek‐

2 Dette har intet med Aristoteles at gøre.

semplerpådennekuriositet3.Dogerdet,tildetoforfatteresfordel,ikkesåoftemanmøderdennekuriositet.Men sommedalle andre sådannebi‐zarreting,såfristesmantilatspørgetildet.Sædvanligvismødervi i indføringerog intro‐

duktioner en “tømmersvend”, som forsøger atbelære os om, hvad det er, vi harmed at gøre.Således forholder det sig imidlertid ikke her. Istedethar tømmersvenden i dette tilfælde valgtat trække sig tilbage, at lade den nysgerrigekommetilmedsinespørgsmål.Hammerenbliveren del af kategorien værktøj, hvorfor den spør‐gende selv kan finde hammeren og dens brug.For at fjerne os lidt fra det metaforprægedesprog,præsenteresdeforskelligeemnerikkeienhistorisk‐kronologisk rækkefølge, som efterføl‐gende er inddelt i ismer og skoler. Derimod erbogen inddelt i tre overordnede dele som hed‐der: “Sandhed”, “Godhed”og“Skønhed”.Påden‐nemådemuliggøresen langtmere tematiskbe‐handlingafstoffet, fremfordentømmersvends‐

3 To eksempler er: Hartnack – Filosofiske problemer og Larsen & Thyssen – Den frie tanke.

Indføringifilosofi–Detsande,detgodeogdetskønne

63

stil,vialledesværreergodtbekendtemed.Stof‐fet bliver på helt usædvanlig vis formidlet, ikkeforklaret.Men kan vi så ikke pege på noget negativt?

Egentligt er det svært og dette af flere grunde.For det første har de to forfattere gjort deresforarbejde,omdetkanderpåingenmådehersketvivl.Fordetandet,måmanhuskepå,atdeskaligennem små 2500 års filosofihistorie på 260sider.Sagtpåenandenmådeharderalleredefrastarten været begrænsninger. Et af stederne,hvordennebegrænsningvisersig,eriforbindel‐semedredegørelsenforHeideggersforståelseafforbindelsen imellem kunst og sandhed. Der ertale om hans diskussion af den bildende kunstsometvinduetilenverden,hvoreksempleteretmaleri af van Gogh. Naturligvis kan den fuldediskussion ikke gengives her,men pointenmedkritikken er, at depådette punkt har været forpressede. Formålet med diskussionen, hos Hei‐degger, er at vise enmeningssammenhæng. Omdetteblivermanogsåoplyst,menbrugtiforbin‐delsemeden indføring i filosofien, såvil detpådennekontekstløsemådeforbliveetmeningsløst

eksempel.HvadHeidegger forsøgeratudtrykke,det vil ganske enkelt ikke vise sig for læseren.HeleHeideggerskritikafdenvestligemetafysik,som egentligt er en nødvendig forudsætning,hvisman ønsker at forstå Van Gogh eksemplet,denne kritik er naturligt nok fraværende fradenne indføring. Det er ganske enkelt gået forhurtigt,hvorforenviden,somikkebliverformid‐let andetsteds i bogen, er en forudsætning forforståelse. Dog kan jeg ogsåmindes en bog omvidenskabsteori, som lider af et lignende syn‐drom.Måskeerfejlen,atsimplificeringenersketigennem en fjernelse af al meta‐tekst, al sam‐menhængsskabende tekst, hvorfor det bliversmå“bidder”.Somjegserdet,såkunnemanvæ‐regået fri afdennekritik,hvismanhavde laveten kort reference til forudsætningerne, hvorprovisoriskedeendmåtteblive.Et andet punkt, som kunne fremhæves med

kritisk røst, er de to forskellige typer, som tek‐stenersatmed.Detkanmegetvelvære,atderertale om to forfattere,men ligefrem at sætte bo‐genmedtoforskelligetypersomfølgederaf,detforekommersometdårligtvalg.I læsningenbli‐


64

verman ikkevoldsomtgeneret,mendet erdoggrund tilen irriterendenysgerrighed,og tildelsirritation, sommanganske enkelt ikke får afløbforigennemetsvar.Hvorfortotyper?Hervedvejsende,hvorviståroverfordenne

boganmeldelsesdød, vil det værebedstmed enmildtone.Englædesklangfremforenmetallisk‐kritiskklang.Hvadkanvisårundeafmed?Vedenden af hvert kapitel, i enhver almindelig bog,erderet.Menherforholderdetsiganderledes.Istedeterderindsatforslagtilviderelæsningomnetop det emne, somman lige har gennemgået.Ikke alene har de været hjælpsomme på dennemåde, men de har til stor glæde også valgt“bredt”.Hvaddermenesmeddetteer,aten læ‐ser, som vælger at låne eller købe en bog medtitlen “Indføring i filosofi”, næppe har tænkt sigefterfølgendeat læseHeideggers“SeinundZeit”ellerKantskritikker.Litteraturen,somdehenvi‐sertil,erderimodafpassetetniveau,somsynesat ligge fint i forlængelse af netop en indføring.Ermanderimodmerebelæstindenforfilosofien,ja så kenderman formodentligt allerede såme‐

gettil litteraturenindenforområdet,atmanud‐mærketselvkanfindeden.Istartenvarviomkring“brugbarheden”af fi‐

losofien,herkanvi så spørge, for at giveafslut‐ningenenfølelseaffortsættelse,hvemkanbrugedennebog?Umiddelbartvillemantænkepådenfilosofi‐interesserede, men vi kan gøre det lidtmere specifikt. De mest oplagte læsere er nyestuderendepåfilosofi‐studiet.Ganskevisthardemeget andet litteratur, men bogen her giver etgodt landkort over filosofien. Men ikke alenefilosofi‐studerende kan have gavn af den. Denkanmedfordel læsesafallepåhumaniora,menkundemderstillerspørgsmål.Alt i alt er det en bog, som jeg turde give til

minmorfar.

AnmeldelseafSlagmarknr.48:Begrebshistorie

AfJesperEckhardtLarsen

65

Slagmarknr.48:Begrebshistorie,1‐205Tidsskrift for idéhistorie, Århus Universitet2007

Denneanmeldermåvel, somen relevantoplys‐ning til læserne, kalde sig selv for en “bruger”mere end en “teoretikermed egne ambitioner”.Betegnelsen “brugere” af forskellige teoretiskeog/eller filosofiske tilgange dækker formig detfaktum,atdeforskellige“stammerogterritorier”(TonyBecher) i det akademiske total‐liv vælgerog vrager blandt allehånde teorier, gerne sådanat når et metodisk greb er blevet fuldstændigttilbagevist og smidt i tidens skraldebøtte i denenedisciplinsselvforståelse,jasåkommerandrestammerogjageridette,fordemnyeoglovende,territorium.Ligesomarkæologernehenterderesmestværdifuldematerialer–påmøddingerne!Enandenmådeatudtrykkedissetankerpåer,atdet sjældent lykkes helt at udradere en tanke,uansethvorkraftigtdenmåkaldespassé.Derforeroplæggettildettetema‐nummerombegrebs‐historieafSlagmark:tidsskriftforidehistorieheltidenånd,jegsombrugerfindersympatisk.Invi‐

tér opfinderen til at lægge ud, kritikeren til ataflive–ogdeyngre(?)danskereceptionistertiliøjenhøjdemedlæserskarenatspilleboldpåheleterritoriet.Minindgangtilbegrebshistorienforegikimin

modtagelige periode, lidt over midten af minkandidatuddannelse i historie og pædagogik påKU,med et smut til Berlin.Her kastede jegmigover dannelsesbegrebet både på tysk og dansksomentematik,derogsåskulleblivemin(speci‐ale‐)skæbne–J.N.Madvigs(1804‐1886)dannel‐sestanker. Ét eneste “opslag” i mammutværketGeschichtliche Grundbegriffe (Vierhaus, Rudolfs.v. “Bildung” in “Geschichtliche Grundbegriffe,historischesLexikonzurpolitisch‐sozialenSpra‐che in Deutschland.” bd.1, Otto Brunner et.al.(Hrsg.), Stuttgart 1974. S.508‐551. Altså et “op‐slag”medover40sidersBildungs‐tourdeforce),forsynede mig med en syndflod af citater, dermarkerede den semantiske, tidslige og socialeindbinding af begrebet Bildung. Den,måske ba‐nale, vilje til at se “wie es eigentlich gewesen” itilblivelsenafdet tyskedannelsesbegreb, kunneoplysedette–ellerstidløse–begrebsaltforma‐


66

terielle og politiske slagkraft. Den korte fortæl‐linggårudpå,atbegrebetfiksocialsprængkraftisinsammenhængmeddannelsesborgerskabets(Bildungsbürgertums) sociogenese. Javist ensemi‐marxisme, der kunne forklare både begre‐betsuniversalistiskeaspirationersometborger‐ligt opgør (i artiklen kaldet et emancipatoriskselvdannelsesbegreb s.21) med adelsvældet ogsamtidig den lagspecifikke definition af “alle,”der passende blev afgrænset nedad med de altforlidtdannedeseksklusiontilfølge–pådanskblev betegnelsen: “almuedannelsen” (Madvig).Madvig var i 1840erne, særligt med adresse tilsine alt for unge politiserende studerende, udemedrivenover foralt formegetmagt til endnuikkedannedepersonersindflydelseidetgryendedemokrati.Reinhart Kosselleck er manden bag dette

enormeprojekt,mendeterværdatbemærke,atudførelsen, naturligvis, måtte omfatte talrige“eksperter” på de enkelte begrebers felt –begrebet Bildung således hos Rudolf Vierhaus.Hvis enkelte ords historie er et virkelighedenshistoriskelandkort,såharKoselleckoverladtdet

i nogen grad til lokale at dække dette tysksemantiks svar på google maps. I dettetemanummerkasterhansigdogselvovernetopbegrebet “Bildungs” historie, for at reflektereoverbådeobjektogteoriihansegenopfindelse.Mht. objektet forsøger Koselleck både at bindedet til borgerlighed (både antik og nyereborgerlige–ellerfraAristotelestilGoetheosv.)–men også at løse disse begreber fra hinanden.“Dannelse præger; den er selv en genuinhistoriskfaktor.Ligesomoplysningogreligionerden mere end blot et bifænomen afsamfundsmæssige kræfter.” (s.13) Han ønskerderfor – kausalt – at adskille begreberne“borger”og“dannelse”.Detteeksempelermåskelidt sårbart, da der i den tyske historiske ogsociologiskelitteraturerenlangrækkeforsøgpånetopatkobledannelsesbegrebettilenbestemthistorisk fase og en særlig klasse som densbærer.Ganske sporadiskkannævnesHansWeil“Die Entstehung des deutschen Bildungsprinzips”(1930), Norbert Elias Über den Prozess derZivilisation” (1939), Fritz Ringer “The Decline ofthe German Mandarins” (1969) og Georg

Begrebshistorie

67

Bollenbeck “Bildung und Kultur. Glanz und Elendeines deutschen Deutungsmustes” (1996). Disseeksempler virker måske ikke direkte somkonkurrenter tilhverkenVierhausellerKoselleck– men de er enige om, at det tyskedannelsesborgerskabs sociogenese var formidlet,givet retning og legitimeret gennem det tidligerevolutionære dannelsesbegreb. F.eks. WeilbegyndersinoprindelseshistorievedatgåhelttætpåJ.F.HerdersogsenereWilhelmvonHumboldtsbiografier.Deresdannelsestankerhøstetviaegnesmertelige erfaringer bliver da, hos Weil,ekstrapoleret over til hele den ventende hob afborgerligeopkomlingeiTysklandinspireretafdenfranske revolutions standsnedbrydning, dermobilserede et meritokratisk opgør med adels‐privilegierne ved netop at overtage Herders ogHumboldts hjerteblod sat på begreb. Hervedudgør dette et,måske lidt historisk naivt, billedeaf, at idehistoriens helteskikkelser kan få held tilsprogligtatbegribenoglefølelserafoprørstrangietnytbegreb,elleriennybrugafetbegreb.BådeWeil og Elias stillede sig bevidst på to ben: 1)nogle begreber, der paradigmatisk samlede den

tyske særvej (Bildung og Kultur) sat over forandrebegreber ivesten(Civilisation)og2)noglesociale formationer, der i en receptions‐ ogmobiliseringsprocesdelskunne“sesigselv”idissebegreber(næstenparoler),ogogsåformededissebegrebers videre politiske og sociale betydning.Hererhønenogæggetvirkeligikketilatskillead.Man kan dog se, hvor f.eks. den senerepoststrukturalistiske franske sociologi har ideenom den strukturerende struktur fra – ellerhvordanPierreBourdieuofte kan læses sammenmedElias–hvorBourdieuientitelspørger:hvemskabte skaberne? Jeg tænker, atman sagtens kanforstå en selvreferentiel og rekursiv styrkelse afsin egen identitet og position ved at gentagebestemte formler, der dermed både udtrykker,men også former en social spænding. Man kan iden forbindelse tænke på retoriske figurer aftilbagevendende karakter, der stiger i styrke: “Ihave a dream…” Efter den tale, var det ikke blotMartinLutherKing,derhavdeendrøm.Eksemplet fortjener at uddybes med

kommentarenfraHansUlrichGumbrechtskritiskelæsningafbegrebshistorienstilblivelse,storhedog


68

fald, der for ham står som arkæologiskesøjlestumperogåndeligepyramiderpåhansegetkontor på Stanford. Gumbrecht mener nemlig –igen ret befriende for en “bruger,” men sikkertmøg irriterende for en teori‐purist (somGumbrechtmeneroftesteratfindeblandt“yngre”akademikere) – at det er det uafklarede forholdimellem begrebshistorie og saghistorie, der gavdenne brede bevægelse sin helt åbenbaredynamik.Hansegenopfattelseafdetteproblemerogsåværdatcitere:

Samtidig må man, helt uafhængigt afspørgsmålet om en sådan mangel hos denbegrebshistoriskbevægelseogstilletoverfordetskarpealternativsomdenvestligeepistemologiefterhåndenhar været konfronteretmed i godtetårhundrede,imidlertidsige,atenhverensidigfastlæggelse, somudelukkende beslutter sig fordeneneellerdenandenmulighed(forforholdetimellem sprog og virkelighed, JEL), må virkelangt mere blind end begrebshistoriensubeslutsomheder.

Mensdetagnostiskesynspunktireligiøsforstandkan virke futilt, mener jeg, at denne ydmyghedover for parate holdninger til denne eller hin, én

gang for alle afgjorte kausale, strukturelle ellerintentionelle forhold imellem sprog/begreb ogvirkelighederheltpåsinpladsidissekrydsningerimellem social‐ og idehistorie, saghistorie ogbegrebshistorie.Mankunne også,medWeil igen,mene,atdeenkeltetænkere,derformåratsamleen kollektiv og personlig spænding, eller enfrustrationinogleibegyndelsenfamlendeforsøg–med tiden kan sætte en dagsorden for legitimpolitisk eller anden social handlen. Tænk blot,hvordanMarxmåhaveknebetsigiarmenpåsinegamle dage: proletarerne i alle landene forenedesig jo –man får lyst til at sigemedDirch Passer“rulbølge,rul….Ogdegjordedetsku!”IdetheletageterGumbrechtsbådeloyale,men

også lidtsørgmodigenekrologoverbegrebshisto‐rien,nogetmerenuancerettilbådeatroseogsko‐seendJanIfversen,derholderfanennogethøjeresom “Executive Secretary for det internationaleforskernetværkibegrebshistorie,HistoryofPoliti‐calandSocialConceptsGroup”.Istedetforatkal‐dehansvinkelprægetafenpartsinteresse, synesjeg igen, det erbefriende, at nården tunge tysketradition tager afsked med en genre (iflg.

Begrebshistorie

69

Gumbrecht), ja så står fragtskippere parate vedlandetsgrænsertilatoverføreteorier,metoderogobjektfeltertilderesegnemereellermindrenati‐onaltdefinerededisciplinæreterritorier.Tyskerneselv er ofte klare over deres egne begrebslige ogvidenskabeligesærveje(Sonderwege),noget,somgodt kunne ønskes hos de angelsaksiske viden‐skabsfolkogså.HosIfversenerderstørreklarhedom,atbegrebernef.eks.bådekanværehistoriskekildertilatbeskriveensocialvirkelighed,menatde også må forstås som faktorer, der i konkretehistoriske sammenhænge kunne være årsager tilbegivenheder. Dette dobbelte forhold er oftefremme, når humanisme‐tænkere skal forståmennesket som både kulturskabt og kulturska‐bende.Ogda er vi igen eftermin agnostiskeme‐ning,heltpå rette spor: sammenhængen imellemhønenogæggeterIKKEtilatskilleadogsige:dérbegyndtedet,menmangehøns,medmangeæg ilange linjer af disse fjerkræs slægtshistorie er joden virkelighed, vi som historikere skal forstå –udenægingenhønsogudenhønsingenæg–ellerkonkretidennesammenhæng:ingen(væsentlige,betydelige og toneangivende) begreber uden (af‐

gørende, stærke og dynamiske) sociale sammen‐hænge.Ogdaerspørgsmålet fraBorudieuvistafen ren akademisk (puristisk) karakter. Der varengang en dansker, der først sagde: vel harmanhierne,kanmanvelgierne,undværekorsogstier‐ne–ogsårullededetborgerligetogindidannel‐sesbegrebets glansperiode. Legitimiteten af tan‐ken fik andre ogmåskemere spiselige formler –men begrebet dannelse forblev paradigmatisk.Koselleck citerer Rudolf Virchov (1849) “Friheduden dannelse fører til anarki – dannelse udenfrihed til revolution” (s.26)Begrebetartikulererspecifiktborgerligekrav.s.16Somsagtvarmitførstemødemedbegrebshi‐

storiens brugbare resultater på linje medGumbrecht,der ikkevilleundværesine“åndenspyramider”. Som jeg husker dette møde medVierhaus’artikelvardenlangtmerekildeglad,ogmåske arkæologisk, end Koselleck fremstår idenneantologi. Deter ret tydeligt, atKoselleckvil finde sandheden om begrebet dannelse – ogdet bliver efterminmening en afsporing af be‐grebshistoriseringen til fordel for idehistorike‐rens filosoferen. Som læser af dette nummer


70

kunnejeghaveønsketmigenafKosellecksstær‐kesteprogrammatiske tekster ombegrebshisto‐riens greb og præmisser. Her får vi en ret svagKoselleck, der står blottet over for Gunbrechtshudfletninger–oghan(Gumbrecht)virkerend‐dasomom,hanerigodthumøroggodtselskab,trodssingravtale.Blot to bemærkninger om Gunbrechts kritik.

En afgørende forudsætning for hans opgørmedden tyske åndsvidenskab er hans interesse for“what meaning cannot conwey”(2006). Igen enmegetbefrienderetningudafdenvildfarelse,atsproglig forståelse, og endda begrebsliggørelse,er en forudsætning for vores tilgang til enhvervirkelighed.Herkanheledettyvendeårhundre‐des,menogsåHumboldtssprogfetischismeafly‐ses. Naturligvis er vi fyldte til randen af “pre‐sence”–somviknapnokformåratbevidstgøre,megetmindresprogliggøre.Hvorfor famlermanefterordienafgørendestund?Hvorfor“manglerman ord” for det ekstreme? Der må accepteresendifference imellemværenogsprog–omenddisse er intrikate i deres gensidige forbindelser(igenetægogenhøne).Gadamerspillerenstor

rolle i denne sammenhæng, da han får en formfor skoledannende statusblandtbegrebshistori‐kerne.Menmedformlen“væren,derkanforståser sprog” (Gadamer i anden udgave af SandhedogMetode i 1965), vises dennebevægelse, somGumbrecht antyder er en stueren udgave af hi‐storismensidealistiskegrundantagelser,overførttilenoptagethedafsprogetsvirkelighedskonsti‐tuerendemagt. Hvis vores væren også er andetend sproglig, så falder denne idealisme.Gumbrechtspørger: “hvadmedudelukkelsenafdet, som ikke sprogliggøres og som ikke kansprogliggøres?”Dette,ovenienkritikafdeame‐rikanske,engelskeogfranskekategorisketilgan‐ge til forholdet imellem sprog og virkelighed,udgør Gumbrechts bidrag til, at forholdet imel‐lemengivenbegrebshistorie,ogdennesparallel‐lesocialehistorie,måtænkesdialektisk,cirkule‐rende eller energetisk – metaforer som “newhistoricism”hos f.eks.Greenblattharvalgt til atfangeforholdet.I mangel af Kosellecks egne (bedste) bestem‐

melser af begrebshistorien er Jan Ifversens over‐sigt og oplysende citater en god erstatning. Dog

Begrebshistorie

71

virkerdettydeligt,athanikkeharfået læst(ellerhaft adgang til?) den forudgående problematise‐ring af mange af de sammenhænge, som hanuproblematiskpostulerer:mankunneønskesigenpaneldiskussionmedbådeGumbrechtogIfversentilstedeisammesnak.Ensætninglyder:“Pålinjemed andre socialkonstruktivistiske til gange erbegrebshistorienetopgørmedensådanrealisme”(Ifversens.83)–oghosGumbrechterKoselleckspositionskildretsomen“oscillerenimellemduali‐stiske og monistiske forventninger” (om sprogkonstruerervirkelighedelleromvendt).Detburdeværeenredaktørsopgave,tidligereiprocessen,atlade den ene tekst være nogenlunde i form til atståoverfordenanden.Niklas Olsens bidrag tematiserer et andet

aspektafKosellecksmangesidedeværk.Hansmo‐dernitetsanalyse byggede på bestemmelsen af en“Sattelzeit” lidt nemt oversat til saddeltid, pådanskmåskeatforståsomenovergangsfase(me‐taforenerfrabjergegne,medetlokaltminimum).Tidenfraca.1780til1830bestemmesafKosellecksomdentid,hvordeoverordnedepolitiskebegre‐bergårfraenpolitiskideomstatiskeidealersrea‐

lisering over til dynamiske og fremtidsrettedeudviklingsbegreber. Der nævnes “demokratise‐ring”“tidssliggørelse”“ideologiserbarhed”og“po‐litisering” – som eksempler på det, man kunnekalde fremtidsforventningens semantik. Hermedopstod et asymmetrisk forhold imellem erfaringogforventningshorisont.Hanmenerdernæst,atvisom læsere må stå fremmede over for politisketekster før denne overgangstid, mens vi har enumiddelbar forståelse af de politiske begreberefter denne periode. Dermed kunneman sige, atKoselleck i trådmed en del sociologiske tilgangenøjesmed at tælle til to – hvor tidligere historietalte til tre: antik, middelalder og nyere tid. Hantæller altså til før og efter denne transformation.Dog mener Niklas Olsen, at han kan ses som enfortalerforen(postmoderne?)opløsningafdenne“moderne” fremtids‐tid i en mangfoldigheds ogmulighedslæsning af vores egen tid. Gumbrechtstekst kunne igen have inspireret til en fælles re‐fleksionidettetemanummer. Hanfornyerdennediagnose ind i en postmoderne opløsning af en‐hverfremtidsforventningogdenaldrigforgangnefortid ind ienoverbebyrdelseafnuet–altog in‐


72

gentingskalbredevoresnuudialleusamtidighe‐dersamtidighed.Somnævntermitgebetprægetafdannelseseksemplet.Ogjo– jegkangodtse,at“everything really goes” – den ene pædagogiskesociolog maner Bildung dybt i jorden med Luh‐mann og Lyotard som sandhedsvidner om dettebegrebsforældethed.Jegfårlysttilatsige,atdet,atkaldenogetforældet,velmedKoselleck,er–retforældet.Andre,somKoselleckselv,henviserdan‐nelsesbegrebet en tidløs og “moderne selvreflek‐siv” livsholdning. Han kalder den altså selv (3)moderne, over for en (1) tidlig teologisk, senere(2) oplyst‐pædagogisk, hvilket lader til at være imodstridmedOlsensteseomhansmangfoldiggø‐relseafmulighedsverdner iopposition tilmoder‐nitetensteleologiskeeskatologier.EndeligbehandlerFrankBeckLassenogsåfor‐

holdet imellem tidsligheder og begrebs‐/idehistoriskelangelinjer.Udfraenbeskæftigelsemed Kosellecks behandling af sekulariseringensbegrebshistorie, ser Lassen på spørgsmålet om:hvem ejer et begreb? I en, næsten historiefiloso‐fisk,erkendelsehosKoselleckmåovergangstiden(Sattelzeit)endeienovergangfraenskelnenimel‐

lemdetverdslige(dennesidigeogtidslige)ogdetevige (hinsidige og geistlige), til en integration afbåde problemer og løsninger i historisk tid. Mo‐dernitetenovertagerdermedeneskatologiskfigurfrakristendommenienimmanentforventningomforløsning i dette rum, i en overskuelig fremtid.Koselleck selv stiller denne skelnen op,med dentvist,ateskatologiskeforventningeri(voresople‐vede)tidogrumogsåvardenkristneforventning.Denneforventninglånesdaafmodernitetsfiguren,blot med den ene forskel, at forløsningen skullekomme framennesket selv, og ikke som en gud‐dommeligindgribenirumogtid.Dettegavanled‐ningtil “denmagthavendepraktiske fornuftsmo‐ralske selvhævdelse.”Måskeenkarakteristik, derpasserretgodttilvorestidsuniversitetsteknokra‐ter,der somsekulærehelgener styrerosvæk fradenmosedefilosofiskerefleksionoveri“evidens‐based firing.”Nå–spøg til side–Lassensærindeer at se denne figur som en form for symbolskimperialisme eller det forhold, at et element i enselvforståelse kaldes “vores” eller “stjålet fra os”etc.Dennekamp,menerLassen,erenheltnormalkamp imellem intellektuelle om, hvem, der fik

Begrebshistorie

73

ideenførst.Dertiltilslutterhansig,igendesværreuden henvisninger til en parallel udredning hosGumbrecht,HansBlumenbergslæreommetaforer– hans metaforologi. Gumbrechts Blumenbergs‐citat er spændende: “Forestillingen om, at denfilosofiske Logos har “overvundet” den førfiloso‐fiskeMythoshar indsnævretvortblik foromfan‐getafdenfilosofisketeminologi.”Hantaltevidereommetaforen som “begrebets forfelt,” der “i sinaggregattilstand” står mere plastisk og sensibeltoverfordetuudtrykkeligeogmindrebehersketaffastlåste traditionsformer.” Lassens læsning afbegrebshistoriensmanglerer,atdennenetopvedatholdesigtilde(iforholdtilmetaforer)retstiveogsystematiskebestemmelserafbegrebshistorien–ihvertfaldidenhistoriskefremstillingafbegre‐bet “sekularisering.”Destrammefaser,og forhol‐det,atmodernitetenhar“stjålet”eskatologien frakristen tænkning,giveranledning tilenmoderni‐tetkritisknormativitetidennelæsninghosKosel‐leck.Selvemetaforen“atstjæle,”er forLassenenanledningtilatdekonstrueredeimplicittenorma‐tiviteteridenaltfornydeligebegrebshistorie.Jegkender ikke dette eksempel så godt, men jeg til‐

sluttermig faktiskdennekritik i forbindelsemedKosellecks åbningsartikel om dannelse. Det ersimpelthenfor“pænt.”Derermangesideskudogparadokser, der udlignes i yndige faser i denneartikel.Så foretrak jegegentlighansmedarbejderVierhaus’ kakofoni af lange citater, hvor fortid,nutid, legitimitet og forældelse står mere ellermindreuformidletoverforhinanden–sådanken‐derjegvirkelighedenbedst–mendeternoktids‐typisk.

AnmeldelseafPlatonssamledeværker

AfMichaelRasmussen

74

Platonssamledeværker#1

Gyldendal,2009.561siderVejledendeudsalgspris:450kroner

Optakten…

I2005indlederJørgenMejerogChr.GormTort‐zen arbejdet på dette værk, som indtil videreforeliggeribindI,ogdefølgendefembindplan‐lagt af Gyldendal til udgivelse frem til og med2014.AltsåerkunbindItilgængeligtforunder‐tegnede,hvilketpåsinvissætterbegrænsningerfor denne anmeldelse. En anden begrænsning,som er nødvendig at nævne, angår målet fordenne anmeldelse. Ganske vist står Mejer ogTortzensomophavsmænd,mendehardogikkeværetaleneomdenneopgave.Derharværettaleom en arbejdsgruppe ved navnConsortium Platonicum, som med Mejer og Tortzen talte 22mennesker.Altsåbestårundertegnedesopgavei,at give en retfærdig anmeldelse af resultatet afderes arbejde. Dette kan, naturligvis, ikke drejesigomenanmeldelseafPlatonssamledeværker.I stedet vil anmeldelsen forsøge at anlægge et

mere æstetisk perspektiv, hvorfor det ikke vilvære en diskussion af Platons dialoger. Denneudgivelseindeholderganskevistklassikere,mensom denne betegnelse implicit siger, så er deallerede blevet diskuteret på kyndig vis andet‐steds.Hvaddenneudgivelseegentligter,bestårialtdet,somikkeerPlatonsdialoger.

Ognumerologensagde…

I det eksemplar, somerblevet stillet tilmin rå‐dighed af Gyldendal, ligger der en piece omdetsamlede værk med en lettere amatøragtig for‐side. Dog er det forsiden det handler om her,fordi på denne serman alle værkets seks bind.Smukkeerde,medguldtrykogParthenonibag‐grunden.Deterherdetamatøragtigemeldersig,fordi billedet af bøgerne dækker næsten helebilledet af Parthenon. Menhvorfor skulle bille‐det af Parthenon med, hvis man alligevel ikkekansedet?Ligeledeskanmanstillesigselvdetspørgsmål, omder er et slet skjult forsøgpå, atgøredenneudgivelsetilnogetmastodontisksomnetopParthenon?Ihvertfaldmåviglædesoverdet heldige sammenfald, at Platons navn består

Platonssamledeværker

75

af seks bogstaver, ligesom der er seks bind iværket.Såledeskanderligenetopstå“PLATON”på ryggen af de pænt udformede bind. Ligesomnår jumbobøgerneharANDERSANDellernogetandet på ryggen. I hvert fald skal de samledeseks bind nok tage sig flot ud ved siden af Sal‐monsens.Hvem,hvad,hvor?

Med tanke på hvad numerologen sagde, så kandet være svært, at bedømmehvemdenne udgi‐velseertiltænkt.Hvilketpublikummanharhaftitankerne, nårman har udarbejdet den endeligeform.TitlenpåværketbringerikkejusttankerneiSalmonsensretning,mennærmeretiletmindrepublikumbeståendeafblandtandetfilosofferogfilologer.Deterdefærrestehr.ellerfruJensen’erman kan forestille sig investere i netop detteværk.Det ermåskeogså af denne grund, at detmeget udførlige person‐ og sted‐register virkerbesynderligt.Atmanharmedtagetdeterganskevist en ekstra delikatesse,mendet ville kommesomenoverraskelse,hvisikkedeflestefilosofferog filologer vidste hvemZeus var for grækerne.

Om ikke andet, så vidner tilstedeværelsen afdenne guddom om udførligheden af registeret,menbidrageraltsåogså tildetbesynderligean‐gåendedettiltænktepublikum.Ethvorbliverdet til imere enden forstand,

damanligeledeshargengivetflerekort,ifarver.Både Athen by og det græske rige er gengivet.Harmanfåelleringenforudsætningerforatlæ‐sePlaton,erdissedetaljerudentvivlkærkomne,dadegivergodepejlemærkermankanorienteresigefter.EntingeratlæsePlaton,nogetandeterdenmulighed for indlevelse i datidens hverdag,som eksempelvis kortet over Athen by kan bi‐drage til. Det er en pudsig, men egentligt over‐flødigdetalje.Medmindremanertilhængerafetældre hermeneutisk princip om indlevelse, såhar jeg imidlertid svært ved at senødvendighe‐denafdissekort.I seriøsitetensnavnerdetderimodaf vigtig‐

hedatnævnedetoreferencesystemer,sommanharvalgtatanvende.Deteneerdeinternationa‐le kapiteltal, hvor navnet taler for sig selv. Detandet er de såkaldte Stephanus‐sidetal. Disseblev første gang indført af Henricus Stephanus,


76

enfranskbogtrykker,ihanstre‐bindsudgavefra1578.Vedhjælpafdisseinddelestekstenisider,hvorsidernevidereunderinddelesibogstavernea‐e.Hervedharmangjortdetmuligt,atanven‐de dette værk, fra 2009 og frem, i en egentliginternational forskning. Er man altså ikke fly‐dendeigræsk,såerdetikkeumiddelbartetpro‐blem, da disse referencesystemer muliggørkommunikationeniforskermiljøet.

Traditionentro…

Alderogtraditionharetforholdtilhinanden,såman med det ene næsten altid medtænker detandet.Pådennemådegørdetsigogsågældendeher, hvor ikke alene teksterne har en vis alder,men man har ligeledes sat begrebet tradition icentrum. I stedet forden gængse fremstilling afPlaton, som det enestående lys i det antikkeGrækenland, så harman været opmærksompå,at også han levede i en bestemt tid og virkelig‐hed.Platoneraltså ikke forståetsomet isoleretfænomen i antikken, men historien er så vidtmuligt medtænkt. Denne detalje synes ny ogusædvanlig, da man typisk oplever Platon‐

litteratur som en anelse forherligende, hvilket inogengradkanværeprovokerendeforenlette‐re antagonistisk holdning overfor litteraturen.Derudover må man stille spørgsmålstegn ved,omhanselvvillebrydesigomensådanfremstil‐ling, som i hvert fald synes imodstridmeddensokratiske arv han viderefører. Hvad angår på‐standenomdethistoriske,såviljegindtilvidereoverladedettetildemerePlaton‐kyndige.Ingenbegyndelseudenende

Etafde spørgsmål, deruden tvivl vil presse sigpå hos de fleste, er spørgsmålet omnødvendig‐hedenafendnuenPlatonoversættelse.Villedetikkeværetilstrækkeligt,atgenoptrykkeHøegogRæders udgave fra 1930’erne ? Umiddelbartkunneman, da denne ikke indeholder alle vær‐ker afPlaton,blot tilføjedemanglendedialogerogvælgeenanden typemåske.En løsning, somuden tvivl ville have sparet Gyldendal for enmindre sum penge, men desværre være blindoverfor forståelses‐spørgsmålet hos læseren.Ligesom Platon selv reagerede på historien, så‐ledesforholderdetsigogsåmedsproget.Denne

Platonssamledeværker

77

nye udgave af Platons samlede værker er, medsinemangepædagogiskedetaljer,enopdateringtilegnetdennyegenerationafihvertfaldfilosof‐fer,filologerogligesindede.Damanharafskaffetalledeklassiskefagpågymnasiet,sågodtsomihvert fald,såerdetogsåglædeligt,atalledialo‐gererforsynetmedenlilleintroduktion.Påden‐ne måde forsynes læseren i hvert fald med etrudimentært kendskab til den foreliggende dia‐log.Desværre,måderrundesafmed,synesdenikkeaktuelforetbrederepublikum;medmindreden skulle stilles ved siden af Salmonsens ogskinnemedsitfineguldfarvedePLATON.Somdengamlebørnesang siger “…oghardu

penge,såmådufå,menharduingen,såkandugå.”

RetningslinjerforindleveringafartiklertilRefleks

78

–Dertagesimodbidragfrastuderendesåvelsomundervisere.Redak‐tionenforbeholdersigdogrettilatafviseartiklerefternærmeregen‐nemlæsning.

–Emnetfordeenkelteartiklererfrit,artiklernesindholdskaldogværeaffilosofiskrelevans.

–Artiklersomfangskalsåvidtmuligtholdesunder25A5sider(ca.40.000tegninkl.Mellemrum)

–Boganmeldelserskalsomminimumindeholdeoplysningerombogenstitel,forfatter,sidetal,forlagsamtvejledendeudsalgspris.Desudenfor‐ventesanmeldelsersomudgangspunktatindplacereværket,giveetkortreferatafindholdetogdiskutereogperspektivereværket.Endvi‐dereforventesenviskorrelationmellemværketsoganmeldelsenslængde.

–Derydesikkevederlagforindsendteartikler.

–ArtiklerskalindleveresielektroniskformsomWord‐dokumentiA4‐format.

–Bidragskalsendespr.e‐mailtilmedlemmerafredaktionen(seadres‐serpåindersidenafforsiden).

refleks - sdurefleks et godt indblik i, hvad ens medstuderen‐ de egentlig går og beskæftiger sig...

Documents