rapport vadehavet

Rappor t f r a Vadehave t Udarbejdet af: Anders, Emilie Tuxen, Cecilie, Caroline og Sofia Birk Klasse: Nærum Gymnasium 3.h Lærer: FJ – Finn Boe Jørgensen Hold: NG/2 Dato: 02.12.11

NG/2 Anders, Emilie Tuxen, Cecilie, Caroline og Sofia Birk 02.12.11

NAG 3.h 2 FJ

Indholdsfortegnelse

Indledning 3 Journal om opmåling af kysten 5 Journal om jordbundsanalyse 12 Journal om vejrmålinger 16 Journal om bølger 21 Diskussion 29 Konklusion på ekskursionen 31 Litteraturliste 31


NAG 3.h 3 FJ

Indledning Vadehavet er et af verdens vigtigste vådområder og lægger navn til den lavvandede kystlagune mellem de 25 barriereøer, herun-‐der Manø, Fanø og Rømø, og fastlandet som stækker sig over 500 km fra Blåvands Huk til Den Helder i Holland. Området dækker et areal på omkring 8000 km2, og er altså beliggende langs Hol-‐lands, Tysklands og Danmarks kyster i den sydlige del af Nord-‐søen. Vadehavet er er havområde hvoraf ca. 60 %, ligeledes ca. 2/3 af arealet, er dækket af vand under flodperioder og ligger tørt ved ebbeperioder og som hovedsageligt består af 3 morfologiske ho-‐vedelementer; barriereøen, marsken og tidevandslagunen. Dette store vådområde blev dannet i forbindelse med afslutnin-‐gen af den sidste istid, Weichsel, hvor vandet ved isranden fos-‐sede vestpå gennem glecherportene ved hovedopholdslinjen og dannede smeltevandssletter. De store masser af smeltet is førte til en stigning af det relative havniveau. Glecherflodens evne til at erodere og aflejre afhang af vandstrømmens hastighed og derigennem trykket fra gletsjerens vægt. Ved isranden ved hovedopholdslinjen var strøm-‐men meget stærk og kunne derfor føre tunge materialer med sig, men som vandmasserne søg-‐te mod vest og forgrenede sig, blev strømmen svagere. Materialet sorteredes således efter kornstørrelse. Hermed aflejredes mindre materialer såsom sand og grus og herefter transporterede vandet kun mindre sedimenter som ler. Dette danner nu bunden på de mange banker i Vesterhavet, og er årsagen til at Vadehavet er karakteriseret ved et utrolig fladt landskab med en tilsva-‐rende flad kystlinje. Den opståede flade kystlinje bevirker, at der opstår en barrierekyst, hvor man vil kunne be-‐tragte dannelsen af en voksende undersøisk revle som følge af bølgernes aflejring af materia-‐le. Efterhånden vil denne revle vokse over havniveauet, hvoraf barrieren opstår. Mellem den-‐ne og hovedlandet, altså stranden, opstår der en lagune, som Vadehavet er et eksempel på. Marsken er en aflejringstype, som beskriver sammenspillet mellem tidevandets dynamik og salttålende planter. Marsken består primært af kveller og annelgræs samt finkornede aflejrin-‐ger i form af ler og silt samt organisk materiale fra bunddyr og alger. Når tidevandet trænger ind over land aflejres sedimentet på marskfladen pga. de rolige vind-‐forhold og vegetationens evne til at bremse strømmen. Der er to forskellige typer af marsk; læmarsk og luvmarsk. Læmarsken breder sig kontinuerligt over vadefladerne, og findes oftest på den østvendte side af barriereøerne. Dette sker i takt med at mindre forhøjninger som er skabt af bølger og strøm giver et fodfæste til planter såsom spartine, kveller og annelgræs. Til forskel fra dette er luv-‐marksken, som dannes i sekvenser på eksponerede strækninger. Denne marsk er dog kraftigt påvirket af bølgeerosion og kystparallelle løb.


NAG 3.h 4 FJ

Marsken danner generelt en grænseområde mellem vaderne og planternes tilstedeværelse medfører, at aflejringen af sediment bliver en realitet. Marskvæksten fremmes eksempelvis ved etableringer af faskingærder, som omkranser silt-‐gårde. Disse giver læ for bølgepåvirkningen og fremmer derigennem aflejringen af marskse-‐dimenterne. For at øge aflejringen af det finkornede sediment, også kaldet slik, er arealerne uden for di-‐gerne ofte udsat for grøbling. Dette begreb dækker over oprensningen af parallelle grøfter, som har til formål at dræne og derved øge muligheden for at planter kan få fodfæste og danne marsk. Marsken drænes af dræningsrender, også betegnet som loer, ved flodperioden. Flodperioden er kortere end ebbeperioden, og den høje vandstand medfører en større strøm-‐hastighed, som har betydning for mængden af sediment, der transporteres ind og ud af tide-‐vandsområdet. Danmark ligger placeret i udkanten af Europa, tæt på Atlanterhavet og tilmed også i vesten-‐vindsbæltet, hvilket har en betydning for vejret og klimaet. Danmark er sammen med andre dele af Nordeuropa kraftigt påvirket af Golfstrømmen, som er årsagen til vores stabile varme vand og lufttemperatur. Uden denne, ville det danske klima på mange måder minde om det sydlige Alaska. Vores kystlandsklima giver kølige somre og varme vintre, hvilket skyldes at havområder er sværere at varme op pga. den højere varmekapacitet i forhold til landjorden. Dette skyldes, at det kræver mere energi at varme havet 1 ºC op end at opvarme landjorden med samme tem-‐peratur. Samtidig holder havområderne dog bedre på varmen om sommeren, hvorefter de afgiver den i løbet af vinteren. Danmark er tilmed placeret i den tempererede klimazone, og her i landet falder hovedparten af nedbøren i september, oktober og november, mens minoriteten falder i februar og april. Generelt set er nedbøren jævnt fordelt over hele året, hvilket skyldes vores placering i vestenvindsbæltet, hvor vinden oftest kommer fra vest og sydvest. Ligeledes er vejret ofte vekslende hvilket kan skyldes nordøstgående lavtryk, og kan medføre, at vejret kan skifte fra jævn nedbør foran varmfronten, til et mere opklarende vejr og/eller let disset på få dage. I takt med udviklingen af vadeområdet, det danske klima og andre nævnte faktorer, er Vade-‐havet ligeledes blevet et yderst vigtigt opvækstområde for både fik og fugle.


NAG 3.h 5 FJ

Journal om opmåling af kysten Angivelse af lokalitet, GPS koordinater 54°57’45’’N, 8°39’42’’Ø. Formål Formålet med at opmåle kystprofilet er at kunne bestemme en udvikling af kystprofilet og identificere forskellige kystmorfologiske enheder på strandplanet. Materialer

-‐ Laservaterpas -‐ Landmålerstokke 5 stk. -‐ Elektronisk afstandsmåler -‐ Målebånd 50 m. -‐ Digitalkamera

Teori Tidevandet er den dominerende kystfor-‐mende kraft og tidevandsstørrelsen i Vade-‐havet generelt ca. 1,7 m. Egentlig kaldes det først tidevand hvis forskellen mellem ebbe og flod er 2 menter eller over. Ved storm-‐flod kan tidevandet i vadehavet dog øges til det tredobbelte. Tidevandet dannes af må-‐nens og solens tiltrækningskraft af jordens vandmasser samt jord-‐ og månesystemets rotation omkring deres fælles tyngdepunkt. Der er en række faktorer, som bidrager til at forstærke eller formindske størrelsen af tidevandet.

Som det fremgår af figur 1 gør månens posi-‐tion i forhold til solen, at der eksempelvis ved springtid skabes en højere tidevandsstand end normalt. Dette medfører, at der to gange i døgnet dannes to højvander (floder) og to lavvander (ebber), som hver varer ca. 6 timer og 12,5 min. Disse skaber kraftige tidevandsstrømme mellem de tre vadehavsøer Fanø, Mandø og Rømø, og Nordsøen – ebbefloden er dog den kraftigste. Den-‐ne blotlægger store dele af havbunden, transporterer store mængder af sedimenter og giver herved en masse næring til Vadehavet i form af alle de næringssalte, mineraler og mikrosko-‐piske plante-‐ og dyreplankton, hvilket danner baggrunden for et kæmpe spisekammer og fou-‐rageringsområde for en lang række bundlevende dyr, fisk, sæler og fuglearter. Der er altså en høj biodiversitet i området. Hvis månen og solen ligger på samme akse og tiltrækningskræften er i samme retning er tide-‐

Figur 1


NAG 3.h 6 FJ

vandet kraftigst og kaldes springflod, om-‐vendt når månen og solen ikke ligger på samme akse vil tiltrækningskræften svækkes, og der vil være nipflod (se figur 2). En anden faktor er Corioliskræften. De røde prikker på Figur 3, er det man kal-‐der nordalpunkter. Rundt om dette punkt drejes der nogle tidevandsbølger som pga.

Corioliskræften afbøjes til højre på den nordlige halvkugle. Disse drejebølger kaldes amfridro-‐mier. Tallene på billedet viser tidspunktet på dagen, og det kan udledes, at tidevandsbølgen rammer Vadehavet ved 12 tiden. En anden ting der er med til at danne kystprofilet er sandtransport, som ligeledes er med til at danne klitter. Efter Weichselistiden har vestenvinden og bølgerne bragt smeltevandssandet ind og etableret strandvolde og klitrækker. Klitdannelser er meget kompliceret at beskrive, da der er en række forhold som bestemmer, hvordan sand-‐transporten forløber – bl.a. kornets størrelse og kornets massefylde, da det er afhængigt af hvilke mineraler det er opbygget af. Ligeledes faktorer som kornets fugtig-‐hedsgrad, overfladisk beskaffenhed, vindens hastighed, varighed og retning. I forbindelse med tidevandet skal amfidrominer også nævnes. Tidevandet i Nordsøen og i det danske Vadehav indløber via. den Engelske Ka-‐nal, Norges vestkyst (den Norske Bølge) og Skotlands østkyst (Shetlandsbøl-‐gen). Disse tre tidevandsbølger kolliderer i Nordsøen og danner nodatpunkter, som er et stil-‐lestående punkt som amfidromerne drejer om. Amfidromerne, også kaldet en drejebølgerne, breder sig først over det tyske vadehav og breder sig herefter nordpå mod det danske vade-‐hav som tidevandsbølger. Aerodynamikken har ligeledes en stor betydning for sandtransporten og er en relativ ny forskningsdiciplin, som er svær at få hold på. Generelt kan man dog sige, at klitdannelser forekommer der, hvor vindens transportevne nedsættes. Dette kan opstå meget let, eksempelvis ved blot et plet med løst sand på en fast strandbred. Klitterne består af sorteret sand og adskiller sig fra andre landskabsformer ved at være begrænset af mange korte og stejle erosions-‐, aflejrings-‐ og skredflader. Fladens hæld-‐

Figur 2

Figur 3


NAG 3.h 7 FJ

ning bestemmes af vandindhold, da fugtigt sand danner lodrette sider og tørt sand vil skride samt vegetation. Klitten udvikles til sidst til en kystparallel sandryg med en lavere hældning på luvsiden end på læsiden. Ved Vadehavet ses de mange tværklitter, da de ligger på tværs af den dominerende vindretning fra vest. Dette skaber betingelserne for dannelsen af yderligere klitrækker, som breder sig parallelt mod øst. Dette kan eksempelvis ses på Rømø, som er opbygget af fire klit-‐rækker. Hvis sandfygningen er tilstrækkelig stor, dannes en vandreklit, som består af en kilometerlang parabelformet ryg, hvis åbning vender mod vinden. Dette fænomen ses bl.a. på Sylt. Der hvor vi lavede undersøgelsen om kystprofilet så man ikke vandreklitter men en enkelt lille klit, hvor vi tog udgangspunkt i vores målinger på toppen af klitten. En anden faktorer der er med til at ændre kystprofilet er kystudvikling. Det sker i takt med at transporten af sedimenter foregår langs med kysten. Der opstår en strøm, da revler forhin-‐drer vandet i et direkte tilbageskyl eller hvis bølgerne rammer skævt ind på strandprofilet. Der forekommer så en siksak bevægelse som hermed danner denne langsgående sandtrans-‐port. Kysten formes altså her af bølgerne og de bølgeskabte strømme. Bølgerne har dog ringe erosionsevne, men transporterer hvirvlet materiale op langs kysten til opskyldszonen. Fremgangsmåde Vi startede med at opstille en landmålerstok oppe i en klit, med laservaterpasset fastgjort så det pegede ud mod havet. Derefter satte vi landmålestokkende ned ad kysten ud mod havet, der hvor vi mente der var relevante kystmorfologiske enheder, eller ændringer i overfladens hældning. Får at måle afstanden til de opsatte landmålerstokke brugte vi et målebånd, og får at kunne måle ændringen af niveauet i kystprofilet brugte vi laservaterpasset. Målingen med laserva-‐terpasset foregår ved at laserens prik rammer den øverste del af landmålerstokken, hvorefter vi så målte med den elektroniske afstandsmåler fra prikken ned til jorden, for at finde niveau ændringerne. Det er vigtigt at lave mange målinger, for at få et præcist kystprofil.


NAG 3.h 8 FJ

Observationer og måleresultater

På kystprofilet kan man se nogle forskelle kystmorfologiske segmenter, såsom en tanglinje næsten helt oppe ved klitten, dette tyder på at der har været springflod. Der ligger også en tanglinje længere nede mod vandkanten, som er kommet af flod, som så bliver blotlagt når der er ebbe.


NAG 3.h 9 FJ

Fejlkilder Vi glemte i første forsøg af opmålingen, at måle højdeforskellen på landmålestokkende når kystprofilet ændrede højde, og måtte derfor starte forfra. Ovenstående resultater er dog fra andet forsøg, og er derfor korrekte. Andre fejlkilder kunne være de generelle upræcise målinger, som vil medføre at resultatet ikke bliver en fuldstændig nøjagtig skildring af den observerede strandprofil. Konklusion Ved hjælp af de forskellige måleudstyr, har vi kunne illustrere en nogenlunde præcis tegning af strandprofilet. På tegningen kan man se de kystmorfologiske elementer, som tanglinje, stenlinje, revle, småsten og vandkant med stenrække. Vi kan altså ud fra vores feltarbejde se de samme tendenser for landskabsdannelse, som gør sig gældende i teorien omkring dannelsen af barrierekysten. Altså kan vi afsluttende konkludere at vi har fået tegnet en profil af stranden som stemmer meget godt overens med hvad vi havde forventet ud fra teorien, og vi kan derfor bekræfte en hypotese om, at strandprofilen havde en undersøisk revle samt en relativ flad strandprofil.


NAG 3.h 10 FJ

Opmåling af profilets hældning 1)Vi har målt strandens hældning forskellige steder for herved at få et bedre billede af profi-‐len. Dette fremgår af den håndtegnede illustration. 2) Ude i vandet er der naturligvis ingen revler at måle på, men den opskylsryg, vi så, er nok en tidligere revle, som har stået under vand før men som nu er tørlagt. Dette er dog svært at vurdere af 2 grunde: for det første har vi kun oplevet stranden på en dag af året og under en årstid, hvilket gør at vi ikke har noget sammenligningsgrundlag, og på den anden side har vi at gøre med en tidevandskyst, hvor vilkårene for kystprocesserne ikke er helt de samme som hvis man har at gøre med en åben kyst. Ummidelbart vil vi dog vurdere, at vi har at gøre med en sommerprofil der er i gang med at skifte til et vinterprofil. For det første lå observationtidspunktet i midtoktober, og i foråret er kystprocesserne endnu ikke taget helt til i kraft. De bølger, vi observerede var små kapillarbølger og kunne på ingen måde kaldes destruktive, selvom vi observerede en del vind. Samtidig må bølgerne miste meget af deres kraft når de passerer vadefladerne. Det som kan forvirre er, at vejrforholdene ved vadehavet er meget mere kraftige end fx ved Nordsjællandskyst, og selvom det vejr, vi observerede derude, var hårdt, er det ingenting i forhold til hvad der kommer samme sted nogle måneder efter. Det vi så var derigennem nok kun begyndelsen af skiftet til vinterprofilen. 3) Bølgerne rammer kysten ligepå og tilbageskyllet går ud mod højre, hvilket må betyde, at den langsgående transport går mod højre – altså mod nord. 4) Det kystsikring, der observeres, skal beskytte det bagvedliggende landskab mod oversvømmelse under hårdt vej, eksempelvis en stormflod. Der er ikke gjort forsøg på at ændre på den naturlige langsgående transport fordi der i det område hvor vi var ikke er grund til det. Derfor må vi gå ud fra bølgeobservationerne når vi skal vurdere, hvilken retning den langsgående transport går i.

Fejlkilder: I forhold til opmålingen af stranden kan det være svært at vurdere, hvor de enkelte elementer (opskylsryg fx) starter og slutter og man skal også sørge for at tænke på, om det man ser, er et resultat af menneskelig aktivitet eller naturlige kystprocesser. Desuden er der de typiske må-‐le-‐ og aflæsningsfejl, som i praksis kan munde ud i, at man ikke får præcise resultater.


NAG 3.h 11 FJ

Konklusion: Kystprocesserne er kraftige i området som et resultat af den geografiske placering. De vigtigste ændringer ved kysten sker dog som et resultat af den skiftende vandstand som følge af tidevandsaktivitet, der suppleres af vejrforholdene ude på dybt vand. De fleste af kystprocesserne foregår altså mellem vadefladerne og vandområdet bag ved dem, hvorved materiale konstant føres ind, så deres højde og areal vokser. Det betyde dog ikke, at man ikke kan vurdere stranden på samme måde som man kan vurdere en almindelig strand ved en fladkyst. Da vi så stranden var bølgerne udelukkende konstruktive, og de tilførte materiale, som blev sorteret i kraft af at det letteste materiale aflejres først til vadefladerne i form af ler og også til stranden i form af sand. Ligevægtsprofilet er et sommerprofil, som kun er på vej til at blive nedbrudt af de store bølger, som vil komme eftersom vanddybden, det frie stræk og den dominerende vindretning gør, at der er potentiale for kraftige destruktive bølger ved Jyl-‐lands vestkyst. Ved stranden ses en opskylsryg, som er dannet ved, at strandens øverste profiler for flad sammenlignet med de konstruktive bølgers bølgelængder, og der aflejres derved materiale, når bølgerne bryder. Dens hældning er som teorien siger flad mod havet og stejl mod land. Enkelte steder kunne man se en strandrende der er i færd med at blive dannet, fordi vandet der er bag opskylsryggen ikke kan komme forbi den.


NAG 3.h 12 FJ

Journal om jordbundsanalyse Formål: Formålet med eksperimentet er dels at foretage en jordbundsbeskrivelse-‐ og analyse på en given lokalitet, dels at forstå hvorfor profilet ser ud som det gør, samt at placere det i en stør-‐re geomorfologisk sammenhæng. Materialer:

-‐ Jordspyd -‐ Spade -‐ Kamera -‐ Papir og blyant til at skrive de relevante observationer ned

Hjælpemidler i øvrigt: -‐ Wentworth’s skala over kornstørrelsefordelingen -‐ Bilag B – skema til udfyldelse -‐ Bilag C – et eksempel på beskrivelse af et jordbundsprofil (redigeret af FJ)

Teori Danmarks overflade er i sin grundlæggende udformning skabt af isen og istidsaflejringer i forbindelse med den sidste istid, Weichsel. Dette fremgår af opgavens indledende teori. Jordbundsdannelsen er således overordnet styret af de biologiske processer, klimatiske pro-‐cesser samt af topografien og det geologiske udgangsmateriale. Et jordbundskort afslører hur-‐tigt de tydelige forskelle mellem jordbundstyper i Øst-‐ og Vestdanmark som resultat af sidste istid. Processerne i jordbunden skaber markante vandrette lag, såkaldte horisonter, som både kan ses ud fra synlige eller måleforskelle i jordbundens farve, lerindhold, kemi, hårdhed og struk-‐tur. Vi har kun haft mulighed for at måle overfladehorisont A, da vi ikke borede dybere end 25 cm. Fremgangsmåde: I nærheden af det egentlige borested afprøves teknikken i brugen af jordspyddet. Dernæst bores der forsigtigt, uden at forstyrre jordlagene, lodret ned, boret løftes op og den første prøve beskrives og analyseres. Samme forsøg kan også foretages med en spade. Der fortsæt-‐tes på samme måde til maksimal dybde er nået. Hele øvelsens skal laves på maksimalt en time.


NAG 3.h 13 FJ

Observationer og resultater: a) Lokalitets navn og geografiske placering Skiffervej, Højer. 55°C Nordlig bredde, 8° C østlig længde.

b) Angiv de landskabelige karakteristika Smeltevandssletter, bakkeøer, klitlandskab, vader og marsk. c) Gruppens observationer angives. Suppler med digitale billeder i begrænset omfang, når og hvis hensigtsmæssigt.

1. Boring: Første prøve blev fortaget ude i vådområdet og var på ca. 20 cm. Prøven var meget leret og finkornet og havde en nærmest sort farve efter organisk ma-‐teriale. Materialet bestod af silt, som siden hen ville danne klæg. Jord-‐bundsprofilet var tydeligt opdelt med et sandlag, herefter stenlag og til sidst ler. Man kunne ikke umiddelbart se en eller flere horisonter.

2. Boring Anden prøve blev foretaget ved overskylszonen og var ligeledes på ca. 20 cm. Prøven bar præg af flere og større sten, som dannede en hård overfla-‐de. Der befandt sig også mindre sten, som også lå under overfladen. Der var


NAG 3.h 14 FJ

et klart skift mellem den våde sandhorisont og finkornede lerhorisont. Leret var her ikke næsten sort, men lyst og klæbrigt.

3. Boring Tredje prøve blev foretaget på stranden og var kun på ca. 10 cm, idet vi hurtigt stødte på sten. Øverst lå fint og tørt sand, små sten, ler og tang. Her var også en klar overgang til en lerhorisont, som var meget hårdt og groft.

4. Boring Fjerde prøve blev foretaget på stranden, men længere ind mod land, og var også her kun på ca. 10 cm, idet vi hurtigt stødte på sten. På overfladen sås en klar tanglinje og længere nede sås en lerhorisont med hårdt og gråt.

5. Boring

Femte prøve blev foretaget bag tanglinjen længere inde mod land, og var på ca. 10 cm. Øverst sås en horisont bestående af groft sand. Derefter sås en horisont med småsten. Herefter en horisont med lysebrunt sand og ler og nederst i prøven en horisont bestående af gråbrunt og en anelse mere gro-‐ve korn.

6. Boring

Sjette prøve blev foretaget ved beplantet overflade og der blev derfor i denne forbindelse benyttet en spade til at identificere jordbundsprofilet. Øverst var beplantning, hvorunder der lå sten. Herefter sås en flydende overgang fra groft sand, brunt ler til mere gråligt ler.

7. Boring Syvende prøve blev foretaget ved 2. Tanglinje og var på ca. 20 cm. Sandet var her mørkt jordbunden bag tydeligt præg af aerobe forhold, da man så rodudvinkling. Vi fandt ikke her nogen lerhorisont..

8. Boring Ottende prøve blev foretaget oppe på et græsareal og blev derfor foreta-‐get vha. en skovl. Denne bar i større grad præg af aerobe forhold, da der var en større grad af beplantning og græs. Jordbunden var her hård.


NAG 3.h 15 FJ

9. Boring

Niende boring blev foretaget øverst på stranden, ligeledes et græsareal, hvor jorden var påvirket af græs, rødder samt groft og mørkt sand. Det øverste jordlag er lyst sand, hvorefter det bliver mørkere jo længere ned i jorden der graves.

I forbindelse med sidste istid aflejrede smeltevandet først de grovkornede sedimenter, så som sand, og herefter ler. Derfor består undergrunden på denne lokalitet af ler og ovenpå sand. Som det kan udledes af indledningen har istiden påvirket de forskellige jordlag, som denne feltøvelse tydeligt var et eksempel på. Vi kunne altså ud fra prøverne se de forskellige aflejrin-‐ger og rækkefælgen af disse, hvilket er baggrunden for den geomorfologiske sammenhæng. Fejlkilder: - Gravet på et forkert sted - Forkert aflæsning af jordtyper - Ingen god nok jordprøve til analyse af det præcise indhold. - Forkert udformning af hullet.

Konklusion: Vi fik bekræftet vores hypotese, og ud fra vores jordbundsanalyser har vi fundet frem til at en stor del af jordbunden består af rødder, silt, ler og sand. Vi fik yderligere tydeligt set de for-‐skellige jordtyper som jorden indeholder. Til slut kan det nævnes, at vores jordbundsanalyse stemmer meget godt overens med den ge-‐neral beskrivelse af det sydvestlige Jylland, som hovedsagligt består af sandjord1, og at i der-‐igennem kan konkludere, at forsøget var vellykket.

1 Naturgeografi, Jorden og Mennesket, s.271, graf 10.18 -‐ De dominerende jordbundstyper i Danmark


NAG 3.h 16 FJ

Journal om vejrmålinger Formål: At måle forskellige klimatiske forhold (temperatur, lufttryk, vindretning osv.) og sammenhol-‐de resultaterne med vejrudsigten for området den pågældende dag i Sønderjylland. Materialer: - Pasco vejrstation - Vindmålere (to forskellige højder) - Teleskopstang - Digitalkamera - Skriveredskaber + blok til notering af resultater - Vejrudsigt for Tønder og omegn d. 1. november 2010

Teori: Vejret er betegnelse for den aktuelle meteorologiske situation, mens klimaet betegner gen-‐nemsnittet af de meteorologiske forhold, set over en periode på 30 år. I denne feltøvelse er temperatur, tryk, fugtighed og vind vigtige faktorer. Når der fokuseres på temperatur er begrebet isotermer da dette beskriver linjer som forbin-‐der punkter med samme temperatur. Tryk beskriver kraften pr. arealenhed og trykket ved jordens overflade siges at være 1 atmo-‐sfære, hvilket svarer til 1013 millibar. Ved hver 5,5 km siges trykket at falde til det halve. Lige-‐ledes her er nogle vigtige begreber tilknyttet; isobarer, som beskriver linjer, der forbinder punkter med samme tryk og trykgradienten, som er trykfaldet i millibar pr. breddegrad, målt vinkelret på isobarerne. Også følgende begreber er meget reelle i denne sammenhæng: Højtryk og lavtryk, som beskri-‐ver 2 relative begreber samt termiske og dynamiske tryk, hvoraf førstenævnte skabes af tem-‐peraturforholdene og sidstenævnte af vindbevægelserne. Med fokus på fugtighedsindhold er begreber som absolutte luftfugtighed og relative luftfugtig-‐hed vigtige faktorer. Den absolutte beskriver det antal vanddamp som luften indeholder pr. kubikmeter, mens den relative udtrykket i procent og er den absolutte luftfugtighed divideret med det, der maksimalt kan være i luften ved den pågældende temperatur. Dugpunktet er det samme som mætningspunktet, og disse beregninger vil fremgå under ”resultater”. Den sidste faktor som ved dette forsøg er relevant er vind. Vindhastigheden måles i m/sek og er påvirket af Corioliskraften. Denne kraft er skabt fiktivt af jordens rotation og medfører at vindene afbøjes til højre på den nordlige halvkugle og til venstre på den sydlige. Advektion beskriver de vandrette luftbevægelser mens konvergens beskriver at vindene blæser mod hinanden. Divergens beskriver at vindene blæser bort fra hinanden, mens konvektion beskri-‐ver de lodrette luftbevægelser.


NAG 3.h 17 FJ

I opgavens indledende teori er Danmarks placering mm beskrevet, hvilket ved denne feltøvel-‐se er meget relevant. En front er en zone som adskiller to luftmasser med forskellige egenskaber. Der opstår ek-‐sempeltvis en front når den kolde luft fra nord støder sammen med den varmere luft fra syd. Ligeledes kan de opstå når fugtige og tørre havluftsmasser støder sammen. Hvis der er en kold og tør luftmasse over Danmark, vil denne højst sansyneligt ikke resultere i store variationer i vejret. Ligeledes vil en lun og fugtig heller ikke have den store betydning for vejrforholdene. Variationen og derved påvirkningen finder først sted, når den ene luftmas-‐se fortrænges af den anden. Begrebet varmfront beskriver en fronten der opstår når en masse med varm luft bevæger sig hen over et område med kold luft. Da den varme luft er lettere end den kolde, løftes denne op over den kolde, og her sannes et lag af tynde skyer. Efterhånden som den varme luft spreder sig, bliver skydækket mere massivt og kommer herved tættere på jordoverfladen. Dette kan ofte resultere i let til moderat regn over flere timer. Begrebet koldfront beskriver derimod, når en kold luftmasse forsøger at bevæge sig ind på en varm. Da den kolde luft er tungest skubbes den ind under den varme, og fronten mellem disse bliver stejl hvorved skyerne løftes højere op. Dette skaber oftest en kortvarig og intens regn, med mulighed for torden. Frontvejret i Danmark hænger normalt sammen således, at varmfronten indtræffer først. Der kommer en varm sektor, hvor vinden drejer mod højre pga. Corioliskraften, lufttrykket stiger og varmfrontens regn stilner af. Herefter indtræffer koldfronten, som oftest kan resultere i et mere voldsomt vejr. 2 Fremgangsmåde: - Vi skulle måle temperatur, vindretning, vindhastighed, relativ fugtighed, dugpunkt, ab-‐

solut fugtighed, baromeret tryk og altitude. - Vi skulle gentage målingerne hvert 10. Minut, men undervejs blev vi enige med lærer-‐

ne om, at vi i stedet udførte dette mellem hver øvelse. Heraf stammer nedenstående tidspunkter fra.

2 http://www.dmi.dk/dmi/index/nyheder/nyheder-‐2/vejrets_a_b_c_for_doeve/vejrbidt_-‐_fronter.htm


NAG 3.h 18 FJ

Resultater: Ved ovenstående klokkeslæt målte vi hhv. temperatur, vindretningen, vindhastigheden, her både høj og lav, det baromerede tryk samt altituden. Resultaterne af dugpunkterne og den absolutte fugtighed er aflæst på nedenstående tabel3, og udregnet således: Tidspunktet 11.40: Ud fra temperaturen aflæses de 14° på figuren, hvilket ca. Svarer til 11 g/m3. Da den relative luftfugtighed var 89 % tages disse af den absolutte fugtighed: 11/100*89 = 9,79 g/m3. Ud fra tabellen aflæses 9,79 g/m3, hvilket ca. Svarer til at dugpunktet er 13° Dette gøres ligeledes for de 3 andre vejrmålinger, og sammenlagt kom vi frem til følgende re-‐sultater. 3 Tabel taget fra udleveret ark


NAG 3.h 19 FJ

Fejlkilder: Fejlkilder ved denne feltøvelse kan være fejl på apparaturet, hvilket vil føre til forkerte data. Det skal her nævnes, at måleindtrumentet målte forkert mht. barometertrykket. Dette frem-‐går af ovenstående skema. Denne fejl skyldes, at måleinstumentet ikke var kalibreret. En anden fejl kan være at man har nedskrevet resultaterne forkert, og ligeledes kan bussens placering have påvirket måleudstyret hvis den var for tæt placeret herpå, da den derigennem kunne have dækket for noget af vinden. Vejrudsigt: For Tønder og omegn, hvilket her betegnes som Rømø, d. 31. oktober 2011, ser vejret ifølge DMI således ud: Temperatur: 13,1°C Nedbør: 0 mm Luftfugtighed i: 94 % Vindhastighed: Ca. 6 m/s Vindretning: SV Tryk i hPa: Ca. 1018,1

Tids-‐punkt

Tem-‐pera-‐tur (inde)

Vind-‐ret-‐ning

Vind-‐ha-‐stighed lav

Vind-‐ha-‐stighed høj

Rela-‐tiv fug-‐tighed

Dug punkt

Abso-‐lut fug-‐tighed

Baro-‐meret tryk

Altitu-‐de

11.40 14° 180 S 3 m/s 3,7 m/s

89 % 13° 11 g/m3

1047 hpa

8,5 m

12.32 14° 225 SV 4 m/s 4,8 m/s

92 % 13,5° 11 g/m3

1043,3 hpa

8,5 m

13.19 13,4° 180 S 4,5 m/s

4,3 m/s

91 % 12,5° 10,5 g/m3

1043,3 hpa

8,5 m

14.02 13,1° 180 S 2,5 m/s

4 m/s 93 % 11,5° 10 g/m3

1040,2 hpa

8,5 m


NAG 3.h 20 FJ

Diskussion: Den målte vindhastighed ligger mellem 2,5 og 4,8, altså var vindens styrke efter Beaufort-‐skalaen jævn til let vind. Vindens hastighed er målt i m/s efter den hastighed luftmolekylerne bevæger sig over en lodret distance og er målt med anenemometer, som målte vindretningen til S og SV. Ved vejrstationen var der opstillet to vindmålere, en høj og en lav. Vores målinger viser, at den højere vindmåler målte en højere vindhastighed end den lave, hvilket skyldes, at vindha-‐stigheden er større, jo større altituden er. En sammenligning her kan være vindmøller, der jo er placeret med en høj altitude for at få en højere vindhastighed. Vores målinger og vejrudsigten fra den pågældende dag passer fint overens med hinanden. Det der dog skal lægges mærke til er, at måleinstrumentet ikke var kalibreret, hvilket resulte-‐rede i et upræcist resultat af det baromerede tryk. Ovenstående vejrudsigt er taget kl. 14.20 og kan derfor særligt sammenlignes med vores sid-‐ste måling kl. 14.02. Disse er næsten identiske og det kan derfor også konkluderes at måleud-‐styret har fungeret korrekt, og derfor har kunne give os nogle mere eller mindre præcise re-‐sultater. Konklusion: Efter at have foretaget målingerne kunne vi konkludere at målingerne stemte rigtig godt overens med vejrudsigten. Ligeledes varierede resultaterne meget lidt i målingsintervallerne. Trods at instumentet ikke var kalibreret, kan vi alt i alt betegne forsøget som vellykket.


NAG 3.h 21 FJ

Journal om bølger Formål: Formålet med denne opmåling er at opnå en indsigt i kystprocesserne og bølgeenergien. De konstruktive bølger tilfører materiale til stranden, og de destruktive bølger eroderer materia-‐le fra stranden. Strandens hældning og kystelementerne kan give en indikation af de generelle forhold, der er dominerende ved kyststrækningen. Materiale:

• 1 stk. waders • 1 stk. afstandsmåler • 1 stk. stopur • 1 stk. landmålerstok • 2 stk. elastikker • 1 stk. notesblok • 1 stk. vandfast blyant/kuglepen • 1 stk. lineal/tommestok • 1 stk. klinometer

Opstilling: 1. Find det sted, hvor det er mest fordelagtigt at måle bølgerne på kysten. 2. Sæt landmålerstokken fast i havbunden. 3. Montér afstandsmåleren med to elastikker.

Teori: Strandbreddens udseende skifter med årstiderne. Om sommeren ligger den brede sandstrand indbydende for de badende, der kun sjældent generes af brænding over revlerne. I vinter-‐halvåret er strandbredden smal og stenet, og brændingsrevlerne afsløres hurtigt af bølgernes skumstriber. Vandstanden er generelt højest i vinterhalvåret på grund af vindstuvning og trykfald. For hver millibar lufttrykket falder, stiger vandstanden nemlig med 1 cm. Ved lav-‐trykspassager er en halv meter vandstigning derfor ganske almindelig. I kraftig pålandsstorm kan strandbredden helt gå hen og forsvinde under skummende bølger, og stejlkysterne kan eroderes, når bølgerne med voldsom kraft slynges mod land4. 4 Brøndum, Landskabet formes – af isen, floden, havet og vinden, Gyldendal


NAG 3.h 22 FJ

Bølger: L (Bølgelængde)

H Bølgehøjden er den vertikale afstand mellem

bølgetop og bølgedal. L Bølgelængden er afstanden mellem to suc-‐

cessive bølgetoppe eller bølgedale. T Perioden (sek.) Dette er altså den tid, det ta-‐

ger en bølge at tilbagelægge en afstand sva-‐rende til en bølgelængde.

C √! ∗ !2! !!"ℎ

2! ∗ !!

C Bølgehastighed g Gravitation L Bølgelængde tanh Hypobolsk tangens d Vanddybde Bølgerne er den vigtigste faktor der spiller ind, i forbindelse med formning af kysterne. De skabes af vinden, som tilfører dem energi, hvorved de vokser, dvs. at bølgelængde (L) og bøl-‐gehøjde (H) øges, til der er ligevægt mellem tilførsel og tab af energi. Bølgehøjden bestemmes af vindens styrke, varighed og af vandoverfladens udstrækning, det såkaldte frie stræk. Når vinden bøjer af, bliver bølgehøjden langsomt mindre, mens bølgelængden vil vokse, her dan-‐nes der lange og flade dønninger, som er ganske almindelige i stille vejr og efter storm. På dybt vand bevæges bølgeformen i vindens retning, mens vandpartiklerne roterer på stedet,


NAG 3.h 23 FJ

dog med en lille nettobevægelse i bølgernes udbredelsesretning. Dette ses illustreret på nede-‐stående figur 4.5 Stabile vinde som f.eks. passaterne og vestenvindende er på denne måde med til at skabe de store havstrømme. Rotationen aftager mod bunden og er ubetydelig i en dybde, der svarer til en halv bølgelængde. Hvor vanddybden er mindre end !

! kaldes havbunden strandplanet. Her

bevæger vandpartiklerne sig i ellipser – ved bunden bevæger vandpartiklerne sig dog lineært frem og tilbage. Når bølgerne løber ind over strandplanet, bliver de mindre, stejlere og asym-‐metriske, dette sker idet de mister energi ved friktion mod bunden. De brækker over i bræn-‐ding, når dybde og bølgehøjde er næsten lige store, herved hvirvles store mængder sediment op i vandet. De groveste partikler aflejres inden for brændingen og danner brændingsrevlen. Med tiden, når brændingsrevlen bliver større og større vil den også være med til at tage noget af bølgens fart, altså dens energi, herved vil bølgerne yderligere tabe noget af det sediment, som de har taget med sig via cirkulationen, skabt af vinden. Når vinden blæser hen over havoverfladen vil friktionen, også kaldet gnidningsmodstanden, mellem vind og vand medføre, at vinden bremses, og vandet får en acceleration. Der sker altså en energioverførsel fra vinden til vandet. Denne energi bruges mest til bølgedannelse, men en lille del af energitilførslen går også til vinddrevne strømme. Når en bølge bevæger sig hen over havoverfladen, er det bølgeformen, der forplantes, og der sker næsten ingen transport af vand. Dette hænger sammen med, at når bølgen har tilbagelagt en bølgelængde, så har de en-‐kelte vandpartikler, der indgår i bølgen, lavet en cirkelbevægelse. Partiklerne bevæger sig

5 (Figur 8.1) Brøndum, Landskabet formes – af isen, floden, havet og vinden, Gyldendal

Figur 4


NAG 3.h 24 FJ

herved fremadrettet i bølgetoppene og bagudrettet i bølgedalene. Det, der transporteres, er energi. Den cirkelbevægelse, som vandpartiklerne foretager, bliver mindre og mindre med dybden. I dybden !

! er der stort set ingen bevægelse, herved kan der også konkluderes, at bøl-‐

ger på havdybder, der er større end !!, altså ingen kontakt med havbunden har.

Vinden længst fra vandoverfladen bremses mindst, grundet friktionen (som de sorte pile illu-‐strerer). Vindens cirkulation danner således et tryk, som medfører at bølgerne opstår. Vinden cirkulerer ned mod vand-‐over-‐ Fladen, bølger dannes Vandoverfladen Bølgernes hastighed (C) på dybt vand bestemmes af bølgelængden, idet ! = 1,25√!. På dyb-‐der mindre end !

! bremses bølgerne af friktion mod bunden. Her er hastigheden, ! = √(!").

Som sagt, bevirker opbremsningen, at L vil blive mindre og H større, når bølgen kommer fra dybt vand ind mod lavt vand. Eftersom stejlheden af bølgen defineres som !

!, vil denne stige

stærkt. Når stejlheden overstiger 1/7, kan bølgeformen ikke længere holde sammen, og bøl-‐gen vil bryde. Vindskabte bølgers størrelse bestemmes af fire faktorer: vanddybden, vindens hastighed, dens varighed og det frie stræk, altså hvor stort et område hen over havet, som vinden har strækket sig over. Derfor er kystmorfologien meget afhængig af vindklimaet. Æn-‐dringer i den fremherskende vindretning kan betyde, at kyststrækninger, der før blev erode-‐ret, nu får aflejring og omvendt6. Sommerprofilet: Som skrevet i starten, er det sommerens dønninger, der skaber den brede sandstrand. Døn-‐ningerne bliver nemlig påvirket af bunden langt fra land, fordi bølgelænden er stor. Herved mister bølgerne energi over en lang strækning og bliver stærkt asymmetriske. Bølgetoppens hurtige, indadrettede bevægelser fører mere materiale mod land, end den langsomme udad-‐rettede bevægelse i bølgedalene trækker ud. Dette kan ses illustreret på nedestående figur 5. 7 6 Christiansen, Jorden og mennesket, © Geografforlaget, 2006 7 (Figur 8.2) Brøndum, Landskabet formes – af isen, floden, havet og vinden, Gyldendal


NAG 3.h 25 FJ

Den indadgående materialetransport medfører, at strandbredden bliver bred, og at strand-‐planets inderste del bliver forholdsvis stejlt. Strandbrændingen skyller grus og sand op på strandbredden i en hurtig, kortvarig bevægelse. Som nævnt tidligere vil de groveste partikler blive efterladt på havbunden, fordi det langsommere tilbageskyl ikke er stærkt nok til at trække dem med ud igen. Bølgerne danner således en opskylsryg i opskylszonen. Jo grovere materialet er, des stejlere hældning vil opskylssiden få, fordi tilbageskyllet reduceres ved ned-‐sivning i opskylsryggen. Overskylssiden, der hælder ind mod land, afsluttes i en kystparallel strandrende, der gennem tværløb i opskylsryggen afvandes til havet. Hvor op-‐ og tilbageskyl mødes er bevægelsen turbulent. Derfor aflejres grove partikler i hav-‐stokken, der står med en stejl skråflade mod strandplanet. Mellem havstokken og strandren-‐den ligger forstranden, der i normale sommersituationer er identisk med opskylszonen. Bag-‐stranden ligger mellem strandrenden og grænsen for højeste opskyls ved højvande. Den er normalt uden for bølgernes rækkevidde i sommerhalvåret, men ved højvande kan der dog dannes opskylsrygge, der efterlades som strandvolde på bagstrandens nederste del. Ved lav-‐vande kan der dannes opskylsrygge på strandplanets inderste del. De vil senere kunne udvik-‐les til kystparallelle strandrevler, der af bølgerne flyttes mod kysten, når vandstanden igen er blevet normal. Sommerbølgernes opbyggende virkning forstærkes af fralandsvind, som blæser overflade-‐vandet væk fra kysten og skaber en svag bundstrøm mod land, der er altså tale om en vind, som har retning fra land mod hav. I blæsende vejr kan kystudviklingen derfor blive forskellig ved luv-‐ og lækyster8. Vinterprofilet: Sommerprofilet, som netop er beskrevet, kan nedbrydes på få timer ved den første kraftige efterårsstorm. Stormbølgerne er stejle, da bølgehøjden er stor og bølgelængden er relativ lille. Bølgernes energi koncentreres derfor på den inderste del af strandplanet. Som følge af den korte bølgelængde bliver stormbølgerne mindre asymmetriske, og den udadrettede bevægel-‐se i bølgedalene er derfor relativt kraftigere, end ved sommerbølgerne. Desuden forstærker den udgående bundstrøm ved pålandsstorm, transporten fra land. Sand fra strandbredden og fra det indre strandplan bidrager på den måde til, at bølgerne længere ude kan opbygge brændingsrevler.

8 Brøndum, Landskabet formes – af isen, floden, havet og vinden, Gyldendal

Figur 5


NAG 3.h 26 FJ

Stormbølgerne skaber den karakteristiske vinterprofil. Strandrevlerne og forstrandens op-‐skylsrygge eroderes bort, strandbredden bliver smal, stejl og stenet, da grus og sand føres ud, mens de nu kraftigere bølger kaster sten højt op på bagstranden og opbygger derved stenede strandvolde9. Resultater ved opmåling af bølger:

1. Mål afstanden kontinuerligt og notér den skiftende afstand ned til vandoverfladen, herved findes bølgehøjde og bølgetrug. Lav mindst 15 målinger. Vi har målt landmålestokkens højde til at være 1,5 meter. Derfor må vandets højde være stokkens højde, for enden af hvilken vi placerede vores laser, minus den højde, laseren målte ned til vandet. Vi målte afstanden kontinuerligt, vores resultater ses her:

Måling nr. Afstand til vandoverfladen i meter

1 1,33

2 1,34

3 1,33

4 1,35

5 1,34

6 1,34

7 1,33

8 1,34

9 1,33

10 1,34

11 1,33

12 1,33

13 1,34

14 1,33

15 1,34

16 1,33

17 1,33

18 1,33

19 1,35

20 1,33

9 Brøndum, Landskabet formes – af isen, floden, havet og vinden, Gyldendal


NAG 3.h 27 FJ

21 1,35

22 1,35

23 1,33

24 1,37

25 1,29

26 1,29

27 1,28

28 1,28

29 1,27

30 1,28

31 1,29

32 1,27

33 1,28

34 1,27

35 1,28

36 1,27

37 1,25

38 1,27

39 1,27

40 1,27

41 1,28

42 1,27

43 1,29

44 1,26

45 1,25

46 1,28

Når laseren rammer bølgetoppen må det være de højeste målinger, og når det er bølgetru-‐gen, er det de mindste målinger. Derved får vi, når vi filtrerer for uregelmæssige målinger, at bølgehøjden er ca. 2-‐3cm.


NAG 3.h 28 FJ

2. Mål den gennemsnitlige vanddybde ved hjælp af lineal.

Vi valgte at foretage vores målinger således, at vi målte vanddybden 4 gange, med et mel-‐lem på 2 minutter pr gang. Herved mente vi, at vi ville kunne opnå et passende gennem-‐snit. Nedenfor ses vores resultater af de 4 opmålinger. 10 cm, 14 cm, 17 cm, 20 cm Ud fra vores forsøg med landmålerstokken, har vi målt den gennemsnitlige vanddybde til at være 16 centimeter, hvilket stemmer meget fint overens med vores udregning, som sker ved at trække laserens måling fra landmålerstokkens højde. 3. Notér ved hjælp af stopuret, hvor mange bølger der passerer landmålerstokken pr. mi-‐

nut. (Bølgefrekvensen).

Her valgte vi at foretage 3 målinger, med et mellemrum på 2 minutter pr gang. Vi fik resul-‐taterne: 50, 45, 49. Dette er dog kun et cirkatal, da det er en svær størrelse at måle.

Fejlkilder: Med henblik på opmålingen af bølgerne, kan der opstå usikkerhedsmomenter pga. unøjagtige opmålinger og forkert opstilling af udstyr (stokken kan eksempelvis stå skævt). Det er desu-‐den svært at vurdere, om alle bølgerne er skabt af vinden, eftersom når der er mange menne-‐sker samlet på ét sted, så kan ens kammerater og en selv, let være med til at skabe bølger der forstyrrer opmålingerne. Da der ikke kan ses forskel på de menneskeskabte bølger og de vindskabte bølger, vil de menneskeskabte bølger automatisk tælles med under opmålingerne, og derved gøres opmålinger upræcise. Konklusion: Kysten, hvorved vi har foretaget vores målinger, er en tidevandskyst, men der findes samtidig en del klitter. Ved klinterne ser vi, at erosion har medført, at stranden er fyldt med det materi-‐ale fra klinterne, som har været for tungt, til at bølgerne har kunnet tage det med sig ud igen. Kysten er en fortsættelse af det istidslandskab, der er længere inde mod land. Dette ser vi ty-‐deligt, når vi kigger på kysten oppefra og fra siden. Kystprocesserne er kraftige i området, hvilket er et resultat af den geografiske placering. De vigtigste, og mest markante, ændringer ved kysten sker dog som et resultat af den skiftende vandstand som følge af tidevandsaktivi-‐tet, der her suppleres af vejrforholdene ude på dybt vand. De fleste af kystprocesserne foregår altså mellem vadefladerne og vandområdet bag ved dem, hvorved materiale, her kan som et eksempel nævnes slik, konstant føres ind, så deres højde og areal vokser. Vi kan ud fra teori og målinger konkludere at bølgerne ved kig på første og sidste måling blev mindre. Ligeledes var der en variation af bølgernes højde. Ved at sammenkoble vores målin-‐ger til teorien kan det konkluderes at bølgernes påvirkning passer fint hermed, og at feltar-‐bejdet herved har været succesfuldt.


NAG 3.h 29 FJ

Diskussion Kunstige processer og klimaændringer: Klimaændringer påvirker vindklimaet og vegetationsforholdene, hvilket har stor betydning for transporten af sediment. Undersøgelser har vist, at Danmark har haft flere sandflugtsperi-‐oder gennem årene grundet klimaskiftet. Dette har man fundet frem til ved at lave jordborin-‐ger, som ud fra sandlagene kan aldersbestemme de forskellige niveauer. Der anvendes hvert år store beløb til kystsikring, hvilket også skyldes at klimaet medfører vandstandsændringer. Vandstandsændringerne sker i takt med en ændring af jordoverfladens niveau, vind, tidevand og temperatur. Et eksempel herpå er vindstuvning, hvor vinden pga. friktionen mod vandets overflade i en længere periode fører vandet ind i bugter, hvoraf der skabes en højere vandstand. Mennesker har gennem tiden lavet indgreb ved kunstigt at igangsætte og fremme marskdan-‐nelsen, En metode her er grøbling, som er betegnelsen for gravningen af grøfter, som er vin-‐kelret på kysten. Formålet er, at få havvandet til at løbe hurtigere væk hvorigennem vækstmu-‐lighederne forbedres. I disse grøfter aflejres meget materiale, og når disse er fyldt med slik graves de op igen, og spredes ud over bede og agre, som er med til at fremme strandegnens vækst. Yderligere har man inddæmmet marsken for herved at stoppe tilførslen af sedimenter og marskvækst for at danne landbrugsland. Man har altså eksempelvis opbygget faskingærder bestående af træsøjler og granris omkring slikgårde, udenfor digerne for at mindske bølgepå-‐virkningen og for derved at kystsikre området. Formålet er herved, at danne læ for planterne, så de kan gro og blive modstandsdygtige. Man har også bygget pumpestationer og diger til at beskytte landet mod havet, da man heri-‐gennem kan holde en passende vandstand. Pumpestationer er en menneskeskabt kystbeskyttelse, og kan når trykket er sat maksimalt, pumpe helt op til 17 tusinde liter i sekundet, hvilket svarer til omkring 4 meter vand. Herved kan en forhøjet og uønsket vandstand altså pumpes væk og flyttes over til et andet område. Diger er som sådan ikke kystbeskyttelse, men i stedet en beskyttelse af det bagvedliggende område ved oversvømmelser. De opføres normalt i områder omkring kysten, samt langs flo-‐der og vandløb, hvor vandstanden kan være svingende, eksempelvis grundet tidevand, som her ved Vadehavet, for at forhindre uhensigtsmæssige oversvømmelser. Særligt her ved Va-‐dehavet er mange diger bygget med den tanke, at havbund skulle inddrages og derefter bru-‐ges til landbrugsjord. Et andet middel til kystbeskyttelse er høfder. Disse er opbygget af stenblokke på tværs af ky-‐sten og medfører at bølgerne bryder før de rammer kysten. Man har også opbygget klitter kunstigt for herved at etablere sandflugtsdæmpende foran-‐staltninger. Dette er gjort ved plantning af hjælpe og hegn. Begge disse fungere som fælder for sandet og beskytter derigennem bagstranden.


NAG 3.h 30 FJ

I takt med klimaændringerne vil der ske et skift i de processer som på nuværende tidspunkt driver landskabsudviklingen. I fremtiden vil der ske en havspejlsstigning grundet den øgede afsmeltning af gletsjere og iskapper samt termisk ekspansion. Ligeledes forudser klimamodel-‐ler, at klimaforandringerne i fremtiden vil skabe en større stormaktivitet. Dette vil især skabe et pres på Vadehavets kyster, hvilket vil skabe oversvømmelser, da vadehavsområdet stræk-‐ker sig over et stort område med kun svagt hældende vadeflader. Det er endnu usikkert om Vadehavsområdet vil kunne følge med i denne hurtigere udvikling, og hvis dette ikke er tilfældet vil bl.a. diger briste, og marsken og baglandet vil blive særligt udsat under flodperioder. Ændringerne vil altså ikke kun have konsekvenser for kystprofiler-‐ne, men også for de boligområder mm. som herigennem vil blive ødelagt. Dette vil yderligere medføre at der i fremtiden bliver større behov for kystbeskyttelse i områ-‐det i form af etablering af større dæmninger og pumpestationer, større reservoir og flere af-‐ledningskanaler. Det er derfor nødvendigt at prioritere kystbeskyttelsesindsatsen for at for-‐søge at undgå de potentielle enorme skader. Når der ses på Vadehavets udvikling spiller det rige dyreliv en stor rolle. Her lever både plan-‐toniske og bentiske dyrearter, som er med til at skabe en dynamisk fødeproduktion, herunder snegle, muslinger, alger mm. Vadehavsområderne påvirkes enormt af klimaforandringerne, og disse vil have stor betyd-‐ning for de trækfugle, som holder til ved vaderne. Grunden til de store negative forandringer for fuglene bunder i, at fulgenes føde, græs og bunddyr starter deres vækst tidligere end for år tilbage, nu er der altså blevet mere føde til fuglene i Vadehavsområdet om foråret. Derfor væl-‐ger mange af trækfuglene at blive i områderne, fremfor at flyve videre til Arktis, hvor forhol-‐dene måske er mere usikre. Ved at lægge fokus herpå vadehavets dyreliv, vil klimaændringerne altså også her have stor betydning for arternes overlevelse, da en stor ændring i det enorme ”spisekammer” vil blive en realitet.


NAG 3.h 31 FJ

Konklusion på ekskursionen Vi har på dette tur fået et bedre indblik og forståelse for både diger, pumpestationer, vadeha-‐vet generelt, opholdslinjen, opskyldszoner, marsk, klitformationer, dødislandskab, tunneldale og dæmninger. Da disse ting alle er nogle, som vi undervejs har været ude og se har det givet os en bedre og større viden. Dette skyldes at vi mener, at læringen har været bedre i takt med at vi befandt os i de omtalte omgivelser. Generelt har det været en meget velorganiseret og lærerig tur.

Litteraturliste -‐ Brøndum, Poul: ”Landskabet formes – af isen, floden, havet og vinden”, Gyldendal -‐ Christiansen, Christian: ”Jorden og mennesket”, Geografforlaget, 2006 -‐ www.dmi.dk -‐ http://www.dmi.dk/dmi/index/nyheder/nyheder-‐2/vejrets_a_b_c_for_doeve/vejrbidt_-‐_fronter.htm -‐ Udleverede kopiark

rapport vadehavet

Documents