rapport standard med bilag - aabenraa...gen kontakt til vandløb dvs. hovedsageligt...

Sweco

repo001.d

ocx 2

015-1

0-0

5

RAPPORT

30.6614.15

GRUNDVANDSREDEGØRELSE AABENRAA KOMMUNE

VERSION 2

13-01-2017

Aabenraa Kommune

Grundvandsredegørelsefor Aabenraa kommune

Opdateret januar 2017

Udgivelsesdato : Godkendt januar 2017Vores reference : 30.6614.15

Udarbejdet : Tore Stamp Kirkeby, Anders Brask-NielsenKontrolleret : Morten Asp Hansen

Grundvandsredegørelse Aabenraaa Kommune

Side 1

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE

1 RESUMÉ AF GRUNDVANDSREDEGØRELSEN 2

2 FORMÅL OG BRUG AF GRUNDVANDSREDEGØRELSEN 4

2.1 Kommune- og lokalplaner 4

2.2 Klimatilpasning – håndtering og nedsivning af overfladevand 5

2.3 Spildevand – nedsivning af spildevand 5

2.4 Indsatsplanlægning – beskyttelse af drikkevandsressourcen 5

2.5 Varmeforsyning og køling – jordvarmeanlæg og grundvandskøling 6

2.6 Vandområder 6

3 OVERBLIK OVER GRUNDVANDSINTERESSERNE 8

4 VANDFORSYNINGSSTRUKTUREN 10

4.1 Vandværker og kildefelter 11

4.2 Indvindingsfordelingen i Aabenraa Kommune 13

5 GRUNDVANDSRESSOURCEN 14

5.1 Geologisk opbygning 14

5.2 Grundvandsmagasiner (grundvandsforekomster) 19

5.3 Dæklag og sårbarhed 21

5.4 Grundvandsstand og strømningsforhold 22

5.5 Grundvandsressourcens størrelse og dannelse 23

5.6 Vandkvalitet 24

6 REFERENCER 28

BILAG

Bilag 1 Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning

Bilag 2 Potentielt grundvandstruende virksomheder

Bilag 3 Krav til den kommunale redegørelse for byudvikling og anden ændret areal-anvendelse i OSD og indvindingsoplande


Side 2

1 RESUMÉ AF GRUNDVANDSREDEGØRELSEN

Grundvandet skal beskyttes ved planlægningen af boligområder, centerområder, er-hvervsområder, offentlige områder, turismeområder eller andre former for arealan-vendelse.

Der er specielt fokus på erhvervsformål i nye og eksisterende områder. Her skal plan-lægningen tage højde for virksomhedstyper, der sædvanligvis har oplag af, anvendereller frembringer forurenende stoffer eller stofgrupper, der er mobile i forhold til grund-vandet. Disse virksomhedstyper fremgår af bilag 2.

Udgangspunktet er, at områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller ind-vindingsoplande til almene vandforsyninger skal friholdes for erhvervsvirksomhedereller anlæg, der kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet. Kravet kan i sær-lige tilfælde fraviges, hvis der foreligger specifikke planlægningsmæssige begrundel-ser herfor.

Bilag 1 indeholder en sammenfatning af kommunens praksis for afvejning mellemplanlægning af byområder og grundvandsbeskyttelsen i de områder, hvor der skal ta-ges ekstra hensyn til beskyttelsen af grundvandet:

· OSD – Områder med særlige drikkevandsinteresser. Omfatter områderne medden nuværende og fremtidige drikkevandsressource.

· IOL – Indvindingsoplande til almene vandværker. De områder hvor grundvandettil de nuværende almene vandværker strømmer igennem, fra det dannes påoverfladen til det indvindes i vandværkernes boringer.

· GDL – Grundvandsdannende oplande. De dele indenfor IOL, hvor hovedpartenaf det indvundne grundvand dannes. Grundvandsdannelsen kan være jævntfordelt ud over hele indvindingsoplandet

· NFI og SFI – De områder indenfor OSD og IOL, hvor grundvandet i de magasi-ner, der anvendes til drikkevand er følsomt overfor forurening med hhv. nitrat ogsprøjtemidler.

· BNBO – De boringsnære beskyttelsesområder, hvor der sker en forøget nedsiv-ning af vand fra overfladen på grund af indvindingen. Her er der en forøget ri-siko for forurening af det grundvand, der indvindes til drikkevand.

· 300 m zonen - Indenfor 300 m fra en indvindingsboring til et alment vandværkkan der ikke etableres anlæg til nedsivning af husspildevand.

Områderne med undtagelse af BNBO og 300 m zonen fremgår af figur 2..

De udpegende grundvandsinteresser (OSD og indvindingsoplande underfor OSD) ud-gør samlet set 423 km2 hvilket svarer til 45 % af kommunes totale areal. De reste-rende arealer udgøres af områder med drikkevandsinteresser (OD). Vandforsynin-gers indvindingsoplande overlapper både OSD og OD og er i administrativ forstandsidestillet med OSD. De dele af indvindingsoplandene, som ligger udenfor OSD, ud-gør ca. 4 % af kommunes areal.

I Aabenraa Kommune er der 41 almene vandværker, som leverer hovedparten afdrikkevandet i Aabenraa Kommune. I 2015 er der indberettet en total indvundet vand-mængde på ca. 11,9 mio. m³. Den reelle mængde er dog antageligt en lille smulestørre, idet landbrug med markvanding ikke altid har indberettet deres indvinding tilAabenraa Kommune.


Side 3

Vandforbruget til markvanding udgør langt den største del af grundvandsindvindingenpå ca. 54 % mens vandværkernes indvinding til drikkevand udgør den næststørsteandel på 41 %.

Den forventede udvikling i Aabenraa Kommune forventes ikke at medføre et størrebehov for indvinding af drikkevand. Behovet for indvinding af drikkevand forventes atkunne rummes inden for de eksisterende indvindingstilladelser, og derved indenfor deeksisterende indvindingsoplande.

I Aabenraa Kommune indvindes grundvandet fra vandførende jordlag i flere dybder.Grundvandsmagasinerne i kommunen udgøres dels af sandede og grusede istidsaf-lejringer, som udgør de øvre grundvandsmagasiner, mens de nedre grundvandsma-gasiner udgøres af de dybereliggende miocæne sandede aflejringer fra særligt Odde-rup - og Bastrup formationen.

De sandede istidsaflejringer kan opdeles i 6 enheder, hvoraf den øverste sandenhedikke er interessant i forhold til indvinding af drikkevand til de almene vandværker, dade ligger nær terræn, og er dårligt beskyttede mod nedsivende forurening. Der er dogstadig en del ejendomme, der har egen indvinding af drikkevand fra den øverstesandenhed.

Istidsaflejringernes to nederste sandenheder omfatter dels et arealmæssigt udbredtsandlegeme og dels sandet i de begravede dale. Sandenhederne er de fleste godtbeskyttede mod nedsivende forurening men i de vestlige egne på hedesletten er ler-dæklagene meget sparsomt udbredte og beskyttelsen er her mindre god.

De dybereliggende sandede aflejringer i Odderup og Bastrup Formationen udgør envæsentlig fremtidig drikkevandsressource, hvor de væsentlige kvaliteter omfatter denstore arealmæssige udbredelse, den dybe beliggenhed og en formodet god kvalitet afgrundvandet. En god del af drikkevandsindvindingen finder sted fra disse lag. Grund-vandsmagasinerne afgrænses nedefter af de lerede aflejringer i Vejle Fjord Formatio-nen og Brejning Ler. Under dette niveau er vandindvinding ikke interessant.

De regionale grundvandsforekomster er de grundvandsmagasiner som kun har no-gen kontakt til vandløb dvs. hovedsageligt grundvandsmagasinerne i de dybtliggendekvartære sandaflejringer jf. figur 9. De dybe grundvandsforekomster er de grund-vandsmagasiner som ikke har kontakt til vandløb dvs. hovedsageligt grundvandsma-gasinerne i de dybtliggende miocæne sandaflejringer.

Der er således grundvandsinteresser næsten alle steder i kommunen men der er ud-peget områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande tilalmene vandværker svarende til ca. 45 % af kommunens areal.

Samlet set vurderes der at være tilstrækkelige grundvandsressourcer i AabenraaKommune til at sikre den fremtidige udvikling i kommunen.

Grundvandsdannelsen udgør i gennemsnit ca. 210 mm pr. år i Aabenraa kommunehvilket, svarer til svarer til ca. 197 mio m3 pr. år. I samme periode er det opgjort at ind-vindinger fra de største forbrugere (almene vandværker, landbrug mm.) andrager 12mio.m3 (13 mm pr. år), hvilket svarer til en oppumpet mængde på ca. 6 % af den ak-tuelle grundvandsdannelse. Grundvandsdannelsen er således så stor i alle dele afAabenraa Kommune, at befæstelse af selv meget store arealer ikke vil påvirke stør-relsen af grundvandsressourcen.


Side 4

2 FORMÅL OG BRUG AF GRUNDVANDSREDEGØRELSEN

Formålet med redegørelsen er at sikre, at kommune- og lokalplanlægning sker underiagttagelse af hensynet til beskyttelse af grundvand og drikkevand.

Redegørelsen udgør en vigtig del af planlægningsgrundlaget for byudviklingen iAabenraa Kommune.

2.1 Kommune- og lokalplaner

Planloven /1/ skal overordnet sikre, at den sammenfattende planlægning forenersamfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om lan-dets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i re-spekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Hensynet til grundvandet i den fysiske planlægning skal indgå som en del af den af-vejning af beskyttelses- og planlægningsmæssige hensyn, som kommunerne foreta-ger. Både i den overordnede kommunale planlægning i kommuneplanen, hvor bl.a.retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægningen fastlægges,samt i detailplanlægningen med udarbejdelse af lokalplan for et konkret areal.

I den nuværende kommuneplan /6/ lægger Aabenraa Kommune vægt på, at grund-vandet udgør en vigtig del af livsgrundlaget i kommunen og skal bevares og beskyt-tes, så drikkevandsforsyningen er sikret for fremtiden. I forhold til byudvikling skal derderfor foretages en afvejning mellem beskyttelse af grundvandet og ny byvækst.

Grundvandet skal således beskyttes, uanset om det er boligområder, centerområder,erhvervsområder, offentlige områder, turismeområder eller andre former for områder.

Dog er der specielt fokus på erhvervsformål i nye og eksisterende udlagte arealer.Her skal planlægningen tage højde for virksomhedstyper, der sædvanligvis har oplagaf, anvender eller frembringer forurenende stoffer eller stofgrupper, der er mobile iforhold til grundvandet. Disse virksomhedstyper fremgår af bilag 2.

Udgangspunktet er, at områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) samt ind-vindingsoplande til almene vandforsyninger skal friholdes for erhvervsvirksomhedereller anlæg, der kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet. Se figur 2.

Samtidigt skal der være ekstra fokus på beskyttelse af grundvandet i de områder derer udpeget som boringsnære beskyttelses områder (BNBO), områder der er sårbareoverfor nitrat (NFI) eller sprøjtemidler (SFI) samt områder med stor grundvandsdan-nelse.

Kravet kan i særlige tilfælde fraviges. Det forudsætter, at der foreligger særlige plan-lægningsmæssige begrundelser, herunder at der ikke findes alternative placeringer,og at risikoen for forurening af grundvandet kan forebygges. Der skal udarbejdes enredegørelse for dette som en del af kommuneplanen eller kommeplantillægget. Kravtil indholdet i redegørelsen fremgår af bilag 3.

Bilag 1 indeholder en sammenfatning af kommunens praksis for afvejning mellem by-udvikling og beskyttelse af grundvandet indenfor de forskellige udpegede områder.De udpegede områder er beskrevet nærmere i afsnit 4.


Side 5

2.2 Klimatilpasning – håndtering og nedsivning af overfladevand

Klimatilpasningsplanen er en del af kommuneplanen. Her er følgende retningslinjermed relevans for grundvandet:

· Parkeringsarealer og anden byrumsbelægning skal som hovedregel udformesog etableres med henblik på hurtig og lokal nedsivning ved ekstrem regn.

· Nedsivning til grundvandet skal fremmes i lokalplaner og klima tilpasningspro-jekter.

For at sikre grundvandet mod forurening er det ikke muligt at nedsive alt overflade-vand i alle dele af kommunen. I bilag 1 fremgår hvilke hensyn til beskyttelse af grund-vandet, der skal tages ved planlægning af nedsivning af overfladevand samt etable-ring af regnvandsbassiner.

Nedsivning af regn- og overfladevand kræver altid en særskilt tilladelse i henhold tilmiljøbeskyttelsesloven /2/.

2.3 Spildevand – nedsivning af spildevand

Spildevandsplanen er en sektorplan under kommuneplanen, som beskriver, hvordanspildevandet skal håndteres fremadrettet. Det er især anlæg til nedsivning af spilde-vand, der har relevans i forhold til beskyttelse af grundvandet. I bilag 1 fremgår hvilkehensyn til beskyttelse af grundvandet, der skal tages ved planlægning af nedsivningaf spildevand. Disse hensyn stammer fra spildevandsbekendtgørelsen /3/.

Nedsivning af spildevand kræver altid en særskilt tilladelse i henhold til spildevands-bekendtgørelsen.

2.4 Indsatsplanlægning – beskyttelse af drikkevandsressourcen

Indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse beskriver de tiltag, der er nødvendige, forat grundvandet også i fremtiden kan anvendes til drikkevand.

Der udarbejdes løbende indsatsplaner for beskyttelsen af alle områder med særligedrikkevandsinteresser og indvindingsoplande i kommunen. I planerne er der fokus påfølgende tiltag:

· Tiltag som begrænser udledning af nitrat i de dele af NFI, hvor det er nødven-digt.

· Tiltag som begrænser udledning af sprøjtemidler i de dele af SFI, hvor det ernødvendigt.

· Tiltag som begrænser udledning af miljøfremmede stoffer og sprøjtemidler in-denfor de boringsnære beskyttelsesområder.

· Tiltag til sikring af at der ikke sker en overudnyttelse af indvindingsmagasiner-nes ydeevne og stabilitet.


Side 6

I de kommende indsatplaner er der meget stor fokus på bevarelse af de nuværendekildefelter. Dette sker primært i form af en øget overvågning af potentielle forurenings-komponenter samt begyndende forvitringer i de respektive magasiner. Som yderli-gere sikring af magasinernes stabilitet og ydeevne optimeres de enkelte i råvands-pumper i forhold til disse. I indsatsplanerne er der indlagt statusopgørelser så evt.uforudsete hændelser ikke sker og nødvendige justeringer af indsatser kan iværksæt-tes. Indsatsplanerne består primært af nogle generelle retningslinjer som kommunenfølger og administrer efter, og tiltag som de respektive vandværker følger og iværk-sætter.

Aabenraa Kommune vil i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen sikre, atder i BNBO, og de relevante dele af NFI og SFI kun gennemføres byudvikling sommindsker udledningen af hhv. miljøfremmede stoffer, nitrat og sprøjtemidler.

Eksempelvis vil Aabenraa Kommune ikke placere bolig-, erhvervsområder mm. in-denfor BNBO, eller planlægge golfbaner i de sprøjtemiddelfølsomme områder.

I bilag 1 fremgår hvilke hensyn til beskyttelse af grundvandet, der skal tages ved kom-mune og lokalplanlægning i områder omfattet af indsatsplan for grundvandsbeskyt-telse.

2.5 Varmeforsyning og køling – jordvarmeanlæg og grundvandskøling

Etablering af jordvarmeanlæg kræver altid en tilladelse i henhold til bekendtgørelseom jordvarmeanlæg /4/.

Horisontale jordvarmeanlæg skal etableres mindst 50 meter fra indvindingsboringernetil et alment vandværk eller andre boringer til indvinding af drikkevand og mindst 5meter fra andre indvindingsboringer. Vertikale jordvarmeanlæg skal etableres mindst300 meter fra indvindingsboringerne til et alment vandværk eller andre boringer til ind-vinding af drikkevand og mindst 50 meter fra andre indvindingsboringer. Der kan lem-pes på afstandskravet til drikkevandsboringer indtil 5 meter for horisontale jordvarme-anlæg og 50 meter for vertikale jordvarmeanlæg, hvis vandforsyningsanlægget kunforsyner den ejendom, hvor jordvarmeanlægget udlægges.

Brug af grundvand til varmeindvinding eller køling må kun ske fra grundvandsmagasi-ner, der ikke anvendes af indvinding af grundvand til de almene vandværker. Anlæg-get må ikke medføre at grundvandets temperatur forøges med mere end 0,5 grad.

Anlæg til varmeindvinding og grundvandskøling kræver altid en tilladelse i henhold tilbekendtgørelse om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg /5/

2.6 Vandområder

Vandområdeplanen for Fyn og Jylland (VPII) trådte i kraft i juni 2016. Målet med pla-nen er at sikre god tilstand i alle vandforekomster, dvs. kystvande, søer, vandløb oggrundvandet.

Det betyder at kommune- og lokalplanlægningen ikke må hindre opfyldelse af målenei vandområdeplanen.


Side 7

Aabenraa Kommune er omfattet af hovedvandoplandene det internationale vanddi-strikt 4.1 Vidå-Kruså, 1.10 Vadehavet samt 1.11 Lillebælt/Jylland (Se figur 1). På dentyske side af grænsen er det vanddistrikt Eider i delstaten Slesvig-Holsten.

I Aabenraa Kommune har alle grundvandsforekomsterne god kvantitativ tilstand oghovedparten af forekomsterne har også god kemisk tilstand. Enkelte regionale og ter-rænnære forekomster har ringe kemisk tilstand pga. forøget indhold af nitrat og en-kelte har ringe kemisk tilsand pga. forøget indhold af aluminium. Et enkelt regionaltområde som primært findes i Sønderborg Kommune har ringe kemisk tilstand pga.forøget indhold af arsen.

Grundvandsdannelsen er så stor i alle dele af Aabenraa Kommune, at befæstelse afselv meget store arealer ikke vil påvirke grundvandsforekomsternes kvantitative til-stand.

De hensyn til beskyttelse af grundvandet, som fremgår af bilag 1, vil samtidigt sikre atgrundvandsforekomsternes kemiske tilstand ikke forringes, som følge af byplanlæg-ningen.

Figur 1. Kortet viser Aabenraa Kommune (rød afgrænsning) og hvorledes vandpla-nernes hovedoplande det internationale vanddistrikt 4.1 Vidå-Kruså. 1.10 Vadehavetsamt 1.11 Lillebælt/Jylland dækker kommunen. /7/.


Side 8

3 OVERBLIK OVER GRUNDVANDSINTERESSERNE

Aabenraa Kommune udgør et areal på ca. 937 km2 og afgrænses mod syd til Tysk-land, i vest mod Tønder Kommune, mod nord Haderslev Kommune og mod øst Søn-derborg Kommune.

Statens kortlægning af grundvandsressourcerne blev færdiggjort ved udgangen af2015. I den forbindelse er OSD, og især indvindingsoplandene, blevet revideret.

Grundvandskortlægningen danner baggrunden for Aabenraa Kommunes efterføl-gende arbejde med indsatsplaner for beskyttelse af grundvandsressourcerne.

Ved kortlægningen er der sket en revidering af OSD og indvindingsoplande på bag-grund af den nyeste viden. Samtidigt er der sket en revidering af de nitratfølsommeindvindingsområder (NFI), og der er udpeget sprøjtefølsomme områder (SFI). Ligele-des er de grundvandsdannende oplande beregnet.

I 2016 har staten ligeledes udpeget de boringsnære beskyttelses områder (BNBO)omkring de almene vandværkers indvindingsboringer.

Indenfor nedenstående områder skal der tages ekstra hensyn til beskyttelsen afgrundvandet i forbindelse med planlægning af nye byområder og udnyttelse af eksi-sterende kommuneplanlagte områder (huludfyldning):

· OSD – Områder med særlig drikkevandsinteresser. Omfatter områderne medden nuværende og fremtidige drikkevandsressource.

· IOL – Indvindingsoplande til almene vandværker. De områder hvor grundvandettil de nuværende almene vandværker strømmer igennem fra det dannes påoverfladen til det indvindes i vandværkernes boringer.

· GDL – Grundvandsdannende oplande. De dele indenfor IOL, hvor hovedpartenaf det indvundne grundvand dannes. Grundvandsdannelsen kan være jævntfordelt ud over hele indvindingsoplandet

· NFI og SFI – De områder indenfor OSD og IOL, hvor grundvandet i de magasi-ner, der anvendes til drikkevand, er følsomt overfor forurening med hhv. nitratog sprøjtemidler.

· BNBO – De boringsnære beskyttelsesområder, hvor der sker en forøget nedsiv-ning af vand fra overfladen på grund af indvindingen. Her er der en forøget ri-siko for forurening af det grundvand, der indvindes til drikkevand.

· 300 m zonen - Indenfor 300 m fra en indvindingsboring til et alment vandværkkan der ikke etableres anlæg til nedsivning af husspildevand.


Side 9

Figur 2. Drikkevandsinteresser januar 2016. Bemærk vandværkernes indvindingsop-lande er vist med blå linjer.

På figur 2 og i nedenstående tabel 1 ses status for de udpegende grundvandsinteres-ser januar 2017. Disse udgør samlet set ca. 423 km2 hvilket er lidt under halvdelen afkommunes totale areal. De resterende arealer udgøres af områder med drikkevands-interesser (OD). Vandforsyningers indvindingsoplande overlapper både OSD og ODog er i vandplanmæssig administrativ forstand sidestillet med OSD. Arealerne fra ind-vindingsoplandene, som er udenfor OSD, udgør ca. 4%. De nitratfølsomme indvin-dingsområder udgør ca. 31 % af kommunens areal.

Data for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikke-vandsinteresser (OD), nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) er hentet fraSVANAs miljøGIS /13/.

Grundvandsinteresser Aabenraa Kommune Arealer Andel i % af kom.areal (937 km2)

Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) 385 km2 41Indvindingsoplande for almene vandværker/forsyninger (IVO) 66 km2 7OSD + Indvindingsoplande (ydre fælles mængde) 423 km2 45Indvindingsoplande udenfor OSD (ydre fælles mængde) 38 km2 4Nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI) samlet for OSD+IVO 292 km2 31

Tabel 1. Arealfordelingen af grundvandsinteresser.


Side 10

4 VANDFORSYNINGSSTRUKTUREN

Vandforsyningsstrukturen og målsætninger hertil er beskrevet i Aabenraas Vandfor-syningsplan 2010-2018 /8/. Formålet med vandforsyningsplanlægningen er at skabegrundlaget for den fremtidige vandforsyning i Aabenraa Kommune således at befolk-ningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstil-lende vandforsyning kan sikres.

Overordnede målsætningerAabenraa Kommunes overordnede målsætninger, jvf. kommuneplanen er at:Der nu og i fremtiden skal kunne skaffes tilstrækkeligt med rent drikkevand baseretpå indvinding af godt grundvand.

Kommunen prioriterer i den forbindelse grundvandsbeskyttelsen højt inden for de om-råder, hvor der er store drikkevandsinteresser, og hvor grundvandet samtidig er sær-ligt følsomt over for forurening. Dette betyder dog ikke, at den generelle grundvands-beskyttelse må svækkes uden for de udpegede områder med særlige drikkevandsin-teresser.

· Der skal ved planlægning og administration af arealanvendelsen ske forebyg-gelse af nye forureninger bl.a. ved at undgå udlæg af arealer inden for områdermed særlige drikkevandsinteresser til formål, der medfører forureningsrisiko.

· Forurening af grundvand fra eksisterende forureningskilder reduceres med hen-blik på at sikre en kvalitetsmæssigt bæredygtig udvikling.

· Aabenraa Kommune ønsker så vidt muligt at opretholde den decentrale vand-forsyning i kommunen, fordi en decentral vandforsyning bl.a. er med til at sikre,at vandforsyningen også i fremtiden kan baseres på uforurenet grundvand udenanden form for vandbehandling end iltning og sandfiltrering.

· Der i forbindelse med egne aktiviteter tages hensyn til grundvandsbeskyttelse.

På baggrund af de eksisterende vandforsynings- og vandkvalitetsforhold, er der udar-bejdet en samlet plan for den fremtidige vandforsyningsstruktur i kommunen, indehol-dende tiltag overfor konkrete vandressource- og vandkvalitetsproblemer for en plan-periode fra år 2010 til 2018.

Kommunalbestyrelsen kan til en hver tid udarbejde delplaner samt ændringer og til-læg til planerne. Miljøministeren kan tilsvarende pålægge kommunalbestyrelsen atudarbejde delplaner samt ændringer og tillæg til planer.

Med en decentral vandforsyning fordeles indvindingen mest muligt over kommunen.Det betyder, at påvirkningen fra indvindingen spredes over et stort areal og på flereforskellige grundvandsmagasiner. Risikoen for at trække forurenende stoffer nedmindskes derved, og det samme gør påvirkningen af det omgivende miljø. Med endecentral vandforsyning vil en eventuel forurening af et vandværk eller et grundvandsmagasin kun påvirke en mindre del af kommunens borgere.

En decentral vandforsyning er ligeledes medvirkende til en bedre vandkvalitet hos for-brugerne. Det skyldes, at vandet ikke transporteres over så lange afstande, hvorvedrisikoen for længerevarende stillestående vand i forsyningsnettet mindskes.


Side 11

Det er vigtigt, at de enkelte vandværker og Aabenraa Kommune i fællesskab gør enindsats for at bevare vandværkerne, så længe vandværkerne selv ønsker at fort-sætte.

4.1 Vandværker og kildefelter

I Aabenraa Kommune er der 41 almene vandværker, der leverer hovedparten af drik-kevandet i Aabenraa Kommune. Den geografiske fordeling af vandværkerne fremgåraf figur 3.

Figur 3. Den geografiske fordeling af almene vandværker og deres indvindingsop-lande (vist med blå linjer). Vandværkerne og deres fordeling efter indvindingstilladelseer vist på nedenstående tabel 2 og tabel 3.

Interval tilladelse (m3/År) Fordeling0 – 100.000 24

100.000 – 200.000 9200.000 – 500.000 6

> 500.000 2Tabel 2. Fordeling af vandværkstilladelser


Side 12

Tabel 3. Vandværker i Aabenraa Kommune vist med anlægs ID og indvindingstilla-delse. De enkelte vandværker er gennemgået og nærmere belyst i vandforsynings-planen /8/.

Vandværk Anlægs ID Tilladelse m3/åranno 2017

Barsø Vandværk 119610 1.500

Gåskær Vandværk 118260 6.000

Rønshoved Vandværk 115629 11.000

Sønderhav Vandværk 115628 12.000

Bølå Vandværk 118251 12.000

Rugbjerg Vandværk 117624 15.000

Terkelsbøl vandværk 118256 15.000

Røllum - Torp vandværk 119605 15.000

Tornhøj Vandværk 119686 19.000

Fårhus vandværk 115623 20.000

Rens Vandværk 118252 24.000

Årslev Vandværk 117627 25.000

Tumbøl vandværk 119716 25.000

Bov Vandforsyningsselskab I/S 115621 30.000

Fogderup Vandværk 118203 31.000

Aabenraa Vandforsyning - Loddenhøj 119603 34.000

Hovslund St. vandværk 117622 35.000

Hokkerup Vandværk 115627 35.000

Tråsbøl vandværk 119720 45.000

Rødekro Vandværk Syd 117617 50.000

Bylderup/Lendemark Vandværk 118250 56.000

Rise Vandværk 117620 60.000

Genner Vandværk 117621 80.000

Kliplev Vandværk 116386 85.000

Bovrup Vandværk 119718 100.000

Felsted vandværk 119717 100.000

Varnæs Vandværk 119719 105.000

Bylderup-Bov vandværk 118253 120.000

Kollund Vandværk I/S 115622 125.000

Hellevad vandværk 117625 150.000

Tinglev Ny Vandværk (Skovfenden) 118258 150.000

Ravsted Vandværk 118202 165.000

Løjt Kirkeby Vandvµrk 119604 190.000

Hjordkær vandværk 117626 200.000

Bolderslev Vandværk 118201 280.000

Padborg Vandværk Nord (Vejbæk) 115617 300.000

Padborg Vandværk Syd (Toldbodgade) 115619 330.000

Kruså vandværk 174185 350.000

Rødekro Vandværk Nord 117616 400.000

Aabenraa Vandforsyning - Lindsnakke 119599 600.000

Aabenraa Vandforsyning - Favrsmølle 119598 950.000


Side 13

4.2 Indvindingsfordelingen i Aabenraa Kommune

I 2015 er der indberettet en total indvundet vandmængde på ca. 11,9 mio. m³. Denreelle mængde er dog antageligt en lille smule større, idet landbrug med markvandingikke altid har indberettet deres indvinding til Aabenraa Kommune.

Vandforbruget til markvanding udgør langt den største del af grundvandsindvindingenpå ca. 54 % mens vandværkernes indvinding til drikkevand udgør den næststørsteandel på 41 % (”Private fælles vandforsyningsanlæg + offentlige fælles vandforsy-ningsanlæg”). Nedenstående figur 4 viser fordelingen af den indberettede vand-mængde i 2015. Vandforbruget i husholdninger og virksomheder er svagt faldende,mens der forventes et stigende behov for vand til vanding af afgrøder. Vandforbrugethos fællesvandforsyningerne er nogenlunde konstant.

Figur 4: Fordeling af den indberettede vandmængde i Aabenraa Kommune i 2015


Side 14

5 GRUNDVANDSRESSOURCEN

5.1 Geologisk opbygning

I Aabenraa Kommune udgøres den dybereliggende undergrund af vekslende san-dede og lerede aflejringer fra tidsperioden Miocæn for 6-23 millioner år siden. Aflejrin-gerne blev afsat i havet, og deres karakter afspejler de forhold, de blev aflejret under.De lerede aflejringer blev afsat i havet på dybt og roligt vand, mens de sandede aflej-ringer blev aflejret på grænsen mellem land og hav i delta- og oddedannelser. De for-skellige aflejringssituationer skyldes overvejende variationer i det globale havniveauforårsaget af klimavariationer samt regional indsynkning.

I de sidste ca. 2 millioner år (Kvartæret) har klimaet på jorden vekslet mellem varme(mellemistider) og kulde (istider). Under istiderne var Danmark helt eller delvist dæk-ket at enorme gletsjere, svarende til indlandsisen på Grønland. Gletsjerne strømmedened over det danske landområde fra det Skandinaviske højland. I mellemistidernesteg temperaturen, isen smeltede tilbage og det danske landområde blev dækket afskov. I de to sidste mellemistider blev dele af landet, herunder dele af Aabenraa Kom-mune, dækket af hav.

Aabenraa Kommune er beliggende i et is-tidspræget landskab, hvor israndslinier fraden sidste istid, ”Hovedopholdslinien” og ”Den Østjyske Israndslinie”, deler kommu-nen i to. Mod øst findes et svagt bakket morænelandskab med opskubbede randmo-rænebakker, åse og dødishuller fra den sidste istid, ”Weichsel”. Mod vest ses TinglevHedeslette og Toftlund Bakkeø, hovedsageligt dannet under den forrige istid, ”Saale”.

Hovedopholdslinien er en vigtig linie i landskabet, der markerer overgangen mellemhedesletten og det glaciale Weichsel landskab. Denne grænse kan følges langs rand-morænebakkerne igennem Aabenraa Kommune fra Vojens i nord, gennem Rødekroog Kliplev til Padborg i syd. Under tilbagesmeltningen fra Hovedopholdslinien blevstore arealer omformet af smeltevand, således at morænelandskabet mod øst nufremstår gennemskåret af dybe erosions-kløfter og smeltevandsdale. Disse ses vedAabenraa Fjord og mellem Kruså og Padborg.

Øst for Hovedopholdslinien ses endnu et strøg af randmorænebakker, som markererden Østjyske Israndslinie. Øst for denne ses et udpræget dødislandskab, dannet un-der isens tilbagesmeltning. På figur 5 ses hovedopholdslinjen som skiftet mellem he-desletten i vest og morænebakkerne/plateauet i øst.

Vest for Hovedopholdslinien fremstår Tinglev Hedeslette, som en jævn hældendesandflade, der hælder svagt mod vest og sydvest. Dog ses i området syd for Aaben-raa tegn på et dødislandskab, der indikerer, at hovedfrem-stødet måske har haft enudbredelse længere mod vest end Hovedopholdslinien. Den øvrige del af landskabetvest for Hovedopholdslinien domineres af Toftlund Bakkeø mod nord og mindre bak-keøer syd derfor. Disse bakkeøer repræsenterer det gamle morænelandskab fra denforrige istid, ”Saale”.


Side 15

Figur 5. Kort over landskabsformer i Aabenraa Kommune. (Fra P. Smed 1979).

Istidsaflejringerne (Kvartære aflejringer) består overvejende af smeltevandssand påhedesletten vest for Hovedopholdslinien, mens aflejringerne i morænelandskabetmod øst overvejende består af moræneler og morænesand. I randmorænebakkerneses grovere aflejringer som grove sand-, grus og stenaflejringer. I dødishullernes lav-ninger er der ofte dannet moser og søer. Under istidsaflejringerne findes som nævnt idet første forgående kapitel fortrinsvis kvartssandaflejringer og glimmerler fra Neogen(perioden før Kvartær). Disse aflejringer anses for at være aflejret i et flod-slettemiljø.

Den generelle opfattelse af den geologiske lagserie er illustreret på nedenståendegeologiske profil i figur 6 fra. /9/. Profilet strækker sig fra Bylderup Bov mod sydvest tilBarsø mod nordøst. De kvartære aflejringer er vist med røde farver for kvartært sandog brune farver for kvartært ler. Prækvartæret er vist med gule farver for sand og blåfarver for ler.


Side 16

Figur 6. Geologisk profil. Fra /9/

Profilet strækker sig over ca. 35 km fra kote +70m ned til kote -320m. De øvre kvar-tære grundvandsmagasiner, har generelt en forskellig beskyttelsesgrad fra dårligt tilmoderat, hvorimod de dybere lag samt de miocæne sandmagasiner generelt fremstårvelbeskyttede og udgør de primære grundvandsmagasiner. Der findes nogle begra-vede dale i Aabenraa Kommune, hvor dalerosionen er nået ned i de miocæne sand-lag. Der kan lokalt derfor være en risiko for dårligt beskyttelse af det primære grund-vandsmagasin ved disse dale.


Side 17

Figur 7. Skematisk geologisk forståelse af lagopbygningen /9/.

Under nogle af istiderne blev der udgravet dybe dale i landskabet, som efterfølgendeblev fyldt op med sand og grus. Dalene er 100 til 400 m dybe, og nogle når helt ned iden miocæne undergrund, som tidligere anført. Dalene kan ikke erkendes i det nuvæ-rende landskab. Disse begravede dale findes, flere steder i kommunen, her iblandt ikommunens nordøstlige og centrale dele. Som den nationale grundvandskortlægninger skredet frem er der opnået større viden om disse dale, med der vil sikkert findesflere end der kan ses på figur 8.


Side 18

Geofysiske kortlægninger og undersøgelsesboringer har påvist en til flere begravededale i området ved Rødekro. Dalene har en overordnet NØ-SV orientering og er kort-lagt ud fra geofysiske undersøgelser /10/. De begravede dale ses ikke i dagens ter-ræn. En af de store, sammenhængende begravede dale er op til 129 meter dyb og erprimært udfyldt med smeltevandsaflejringer og moræneaflejringer. I bunden af dalener de underliggende neogene kvarts-sandaflejringer påvist ved undersøgelsesborin-gen DGU nr. 160.1526. Denne boring stopper således i det fede Søvind Mergel fraPaleogen.

Geofysiske kortlægninger siden 2009 har fundet flere begravede dale ved Tinglev ogPadborg/10/. Dalene har både en NV-SØ og SV-NØ orientering.

Figur 8. Kort over begravede dale i Aabenraa Kommune. Fra Jørgensen og Sander-sen 2016. Der er siden 2009 udført statslig grundvandskortlægning i kommunen ogflere begravede dale er kortlagt i kommunen. Der henvises til /9/ og /10/ samtwww.geus.dk

http://www.geus.dk/


Side 19

5.2 Grundvandsmagasiner (grundvandsforekomster)

I Aabenraa Kommune indvindes grundvandet fra vandførende jordlag i flere dybder.Grundvandsmagasinerne i kommunen udgøres dels af sandede og grusede istidsaf-lejringer, som udgør de øvre grundvandsmagasiner, mens de nedre grundvandsma-gasiner udgøres af de dybereliggende miocæne sandede aflejringer fra Odderup- ogBastrup formationen.

De sandede istidsaflejringer kan opdeles i 6 enheder, hvoraf den øverste sandenhedikke er interessant i forhold til indvinding af drikkevand til de almene vandværker, dade ligger nær terræn, og er dårligt beskyttede mod nedsivende forurening. Der er dogstadig en del ejendomme, der har egen indvinding af drikkevand fra den øverstesandenhed.

Istidsaflejringernes to nederste sandenheder omfatter dels et arealmæssigt udbredtsandlegeme og dels sandet i de begravede dale. Sandenhederne er de fleste godtbeskyttede mod nedsivende forurening men i de vestlige egne på hedesletten er ler-dæklagene meget sparsomt udbredte og beskyttelsen er her mindre god.

De dybereliggende sandede aflejringer i Odderup- og Bastrup Formationen, udgør envæsentlig fremtidig drikkevandsressource, hvor de væsentlige kvaliteter omfatter denstore arealmæssige udbredelse, den dybe beliggenhed og en formodet god kvalitet afgrundvandet. En god del af drikkevandsindvindingen finder sted fra disse lag. Grund-vandsmagasinerne afgrænses nedefter af de lerede aflejringer i Vejle Fjord Formatio-nen og Brejning Ler. Under dette niveau er vandindvinding ikke interessant.

I vandområdeplanen er grundvandsmagasinerne i de dybtliggende kvartære sandaf-lejringer samlet i større regionale grundvandsforekomster som har nogen kontakt tilvandløb jf. figur 9. Grundvandsmagasinerne i de dybtliggende miocæne sandaflejrin-ger udgør de dybe grundvandsforekomster på figur 9, da de ikke har kontakt til vand-løb.

Der er således grundvandsinteresser næsten alle steder i kommunen men der er ud-peget områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande tilalmene vandværker svarende til ca. 45% af kommunens areal.


Side 20

Figur 9. Regionale- og dybe grundvandsforekomster fra vandplansoplandene 1.10Vadehavet, 4.1 Kruså-Vidå samt 1.11 Lillebælt/Jylland. Som det ses af figuren er dergrundvandsmagasiner næsten alle steder i Aabenraa Kommune.


Side 21

5.3 Dæklag og sårbarhed

Grundvandsmagasinerne beskyttes naturligt af de lerlag, der dækker magasinerne.Lerlagenes beskyttende evne afhænger af lerlagets tykkelse, om leret er homogenteller opsprækket, om leret er fedt eller sandet eller måske ligefrem indeholder linseraf sand, og ikke mindst om lerlaget er sammenhængende over et større område. Ler-lagets beskyttende evne er afgørende for, hvor langsomt vand fra overfladen trængerned igennem leret, og dermed hvor godt vandet bliver filtreret undervejs ned til grund-vandsmagasinet.

I Aabenraa Kommune ligger den øverste sandenhed i istidsaflejringerne mere ellermindre i terrænoverfladen (f.eks. på smeltevandssletterne), og disse sandlag har in-gen større naturlig beskyttelse. Jordartskortet fra GEUS illustrerer dette. Se figur 10.

Figur 10. Jordartskort fra GEUS 1:200.000. Det skal bemærkes at ”hovedopholdslin-jen” markerer et markant skift i jordartsfordelingen således at der vest for denne linjefindes meget sandede jord (hedeslette) og øst for denne linje findes lerede jordarter.Dette forhold afspejler således indirekte beskyttelsen af de overfladenære grund-vandsmagasiner.

Istidsaflejringernes nederste sandlag og de sandede miocæne aflejringer (Odderup-og Bastrup formationerne) har derimod en god naturlig beskyttelse i form af de tykkelerlag, der ligger herover. Dog kan de begravede dale, som skærer sig ned gennembåde lerlag og sandlag, være en ”motorvej” for vandet fra terrænoverfladen og direktened i de dybeste magasiner.


Side 22

I Aabenraa kommune udgøres grundvandsbeskyttelsen primært af overlejrende sam-menhængende lerlag af forskellig beskaffenhed. Lerlagstykkelser som er større end15m ler yder god beskyttelse overfor nedsivende forurening og modsat yder lerlagmindre end 15 m kun nogen eller ringe beskyttelse. Overfladenære tørve og gytjelagkan også yde en vis beskyttelse mod nedsivning af f.eks. nitrat. Naturområder sommoser, vådområder samt fredskov yder blivende grundvandsbeskyttelse.

De dybereliggende miocæne lerlag (Arnum ler) kan dog i selv få meters tykkelser ydegod beskyttelse.

5.4 Grundvandsstand og strømningsforhold

Potentialekort for grundvandet er baseret på pejling af grundvandsstanden i boringer,også kaldet grundvandsspejlet. Disse punktobservationer bruges til at optegne poten-tialelinier, og grundvandets strømningsretning angives vinkelret på linierne fra højeretil lavere værdi. Potentialekort viser således en overordnet strømningsretning forgrundvandet i området.

På figur 11 ses den overordnede grundvandsstrømning og vandstand vist for detøverste grundvandsmagasin. Overordnet strømmer grundvandet fra det overordnedegrundvandsskel mod øst og vest. De højeste grundvandstande er beliggende vedkommunens centrale områder ved den ”jyske højderyg” i nord er vandspejlet i kote ca+35 til +30 m. Der findes to dybere trykniveauer som udviser de generelt sammestrømningsmæssige karakteristika. Jf. bilagene.

Grundvandspotentialet for det øvre magasin ligger højt i den nordlige del af kommu-nen i området ved Rugbjerg og Hovslund nord for Rødekro med et potentiale i koteca. 35 m. I et nord-syd gående område igennem kommunen, omtrent parallelt medhovedopholdslinjen, falder potentialet ud mod kysten i øst til kote ca. 0 m. Mod vestud mod hedesletten falder potentialet gradvist og i den sydvestlige del af kommunen iområdet ved Bylderup-Bov falder potentialet til kote ca. 2-5 m.


Side 23

Figur 11. Grundvandspotentialet for det primære magasin. Grundvandet strømnings-retninger er fra højere mod lavere potentiale. Med stiplet linje er vist de overordnedegrundvandsskel.

5.5 Grundvandsressourcens størrelse og dannelse

GEUS har overordnet vurderet dannelsen af grundvand dels i vandplanerne og delsvia statens klimatilpasningsstrategi. På figur 12 ses den gennemsnitlige grundvands-dannelse (baseret på perioden 1990-2009) for det øvre primære magasin beregnetud fra /11/.

I Aabenraa Kommune er der generelt tilstrækkeligt med vand men grundvandsdan-nelsen i de vestlige egne (hedesletten) er relativ lav. Der ses ret store lokale variatio-ner på nedenstående kort.


Side 24

Figur 12. Grundvandsdannelse ud fra DK-modellen GEUS baseret på normalperioden1990-2010. De blå farver er høj grundvandsdannelse og rød-gule farver er lav grund-vandsdannelse.

Grundvandsdannelsen udgør i gennemsnit ca. 210 mm pr. år i Aabenraa kommunehvilket, svarer til svarer til ca. 197 mio m3 pr. år. I samme periode er det opgjort at ind-vindinger fra de største forbrugere (almene vandværker, landbrug mm.) andrager 12mio. m3 (13 mm pr. år), hvilket svarer til en oppumpet mængde på ca. 6 % af den ak-tuelle grundvandsdannelse.

Grundvandsdannelsen er således så stor i alle dele af Aabenraa Kommune, at befæ-stelse af selv meget store arealer ikke vil påvirke størrelsen af grundvandsressour-cen.

5.6 Vandkvalitet

Aabenraa Kommune fører tilsyn med vandkvaliteten på vandværkerne i kommunenGenerelt er drikkevandkvaliteten meget fin, som leveres fra de almene vandværker tilforbrugerne i kommunen, og der synes ikke at kunne erkendes en større negativ ud-vikling i de udvalgte parametre (vandtype, nitrat og sulfat) som angivet i bilagene.Vandkvalitet og vandbehandling er uddybet i /12/, /13/, /14/.


Side 25

På nedenstående figur 13 ses vandtyperne som giver et overordnet indtryk af den in-direkte naturlige beskyttelse. Oxiderede vandtyper er ofte sårbare dvs. yngre vanduden lerdæklag og uden nævneværdig reduktionskapacitet overfor nitrat. Oxideredevand-typer (A og B) findes ofte i de øvre og terrænnære magasiner. Modsat ses dereducerede vandtyper (C og D) at være ældre vand, som er beskyttede med lerdæk-lag og en vis reduktionskapacitet overfor nitrat. Hovedparten af vandværkerne indvin-der fra reducerede vandtyper.

Figur 13. Vandtyper ud fra seneste råvandsanalyse (udtræk januar 2017). De røde-orange farver er oxiderede vandtyper (A og B) og de blå-grønne er reducerede vand-typer (C og D). Der henvises til bilaget for nærmere detaljer.

På nedenstående kort figur 14 ses grundvandets indhold af nitrat fra de seneste ana-lyser fortaget frem til 2016. Nitrat er generelt konstateret i de øvre kvartære grund-vandsmagasiner i dybden 0-30 m.u.t. fund dybere ses lokalt men næsten kun i dekvartære magasiner. Hovedparten af vandværkerne har ikke problemer med nitrat.


Side 26

Figur 14. Nitrat i indvindingsboringers primære filter baseret på seneste analyse fremtil 2016.


Side 27

Figur 15. Sulfat i indvindingsboringers primære filter baseret på seneste analyse fremtil 2016.

På ovenstående kort figur 15 ses grundvandets indhold af sulfat fra de seneste analy-ser fortaget frem til 2016. Sulfat som er forhøjet dvs. tydligeligt over 50 mg/l kan havebegyndende tegn på ustabil vandkvalitet fx som følge iltning af jordlagene ved nedsi-vende nitrat og/eller uhensigtsmæssig pumpestrategi. Det er oftest de øverste maga-siner som der er påvist forhøjet sulfatkoncentrationer i og ikke de dybe.

Af øvrige naturlige stoffer er det primært jern og mangan der giver problemer i forholdtil vandindvinding til drikkevandformål. Jern og mangan fjernes ved simpel almindeligvandbehandling og er således ikke noget problem. Høje indhold af jern og manganfindes primært i den øvre, terrænnære del af Tinglev hedeslette, især i områdernemed flyvesand. Flyvesandsområderne findes primært i området omkring Frøslev plan-tage. Se i øvrigt kortet med angivelse af aflejringstyper figur 5 og figur 10. Tilsvarendeområder findes umiddelbart øst for hovedopholdslinjen mod Sønderborg. Igen er detudvaskede smeltevandsaflejringer, der er årsag til forhøjede værdier for henholdsvisjern og mangan i underliggende grundvandsmagasiner. Disse smeltevandaflejringerer dog af meget lokal karakter. Disse områder kan tilsvarende ses på Figur 5 og 10.


Side 28

6 REFERENCER

1) Planloven - Bekendtgørelse af lov om planlægning. LBK nr. 1529 af 23/11/2015

2) Miljøbeskyttelsesloven - Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. LBK nr.1189 af 27/09/2016.

3) Spildevandsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v.efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. BEK nr. 726 af 01/06/2016.

4) Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg. BEK nr. 1612 af 10/12/2015.

5) Bekendtgørelse om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg. BEK nr.1716 af 15/12/2015.

6) Aabenraa kommuneplan, 2015-2026: Link: https://www.aabenraa.dk/politik-og-dialog/politikker/kommuneplan

7) Miljø- og Fødevareministeriet, SVANA: Vandområdeplan 2015-2021 for Vandom-rådedistrikt Jylland og Fyn. Juni 2016. Link: http://svana.dk/vand/vandomraade-planer/vandomraadeplaner-2015-2021/vandomraadeplaner-2015-2021/

8) Aabenraa Kommune, Vandforsyningsplan 2010-2018 – Vedtaget sept. 2011.Link: https://www.aabenraa.dk/borger/natur-og-miljoe/vand/drik-kevand/vandforsyningsplan/

9) Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Hydrostratigrafisk, hydro-geokemisk og hydrolo-gisk model for Tinglev-Bedsted Kortlægningsområde. Juni 2015.

10) P.E. Sandersen og Flemming Jørgensen: Kortlægning af begravede dale i Dan-mark, Opdatering 2010 – 2015. GEUS 2016.

11) Grontmij A/S: Beregning af BNBO og indvindingsoplande for almene vandforsy-ninger i Aabenraa Kommune. Juni 2014.

12) Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Grundvandskortlægning af Rødekro-Aabenraa-Kliplev-området. Samlerapport. August 2010

13) Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Redegørelse for Tinglev-Bedsted. Afgiftsfinansie-ret grundvandskortlægning 2015.

14) Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Redegørelse for Padborg-Gråsten. Afgiftsfinan-sieret grundvandskortlægning 2015.

15) http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=grundvand

16) www.geus.dk

https://www.aabenraa.dk/politik-og-dialog/politikker/kommuneplan

https://www.aabenraa.dk/politik-og-dialog/politikker/kommuneplan

http://svana.dk/vand/vandomraadeplaner/vandomraadeplaner-2015-2021/vandomraadeplaner-2015-2021/

http://svana.dk/vand/vandomraadeplaner/vandomraadeplaner-2015-2021/vandomraadeplaner-2015-2021/

https://www.aabenraa.dk/borger/natur-og-miljoe/vand/drikkevand/vandforsyningsplan/

https://www.aabenraa.dk/borger/natur-og-miljoe/vand/drikkevand/vandforsyningsplan/

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=grundvand

http://www.geus.dk/


Bilag 1Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med kommune- oglokalplanlægning


Bilag til Aabenraa Kommunes grundvandsredegørelse revideret januar-2017 1

Emne\Område BNBO 300 m zonen Grundvands-dannende opland

NFI og SFI Indvindings-opland

OSD OD

Hulfyldning i eksisterende lokalplanlagte områder

Boliger Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Institutioner Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Sportsanlæg og golfbaner Nej Kræver redegørelse. (se bilag 3)

Kræver redegørelse. (se bilag 3)



Ja

Erhverv – ikke grundvandstruende

Nej Kræver redegørelse. (se bilag 3)



Ja Ja Ja

Erhverv – potentielt grundvandstruende (se bilag 2)

Nej Nej Nej Nej Nej Kræver redegørelse. (se bilag 3)

Ja

Udlæg af nye lokalplanlagte områder

Boliger Nej Kræver redegørelse. (se bilag 3)

Ja Kræver redegørelse. (se bilag 3)

Ja Ja Ja

Institutioner Nej Kræver redegørelse. (se bilag 3)

Ja Kræver redegørelse. (se bilag 3)

Ja Ja Ja

Sportsanlæg og golfbaner Nej Kræver redegørelse. (se bilag 3)




Ja

Erhverv ikke grundvandstruende

Nej Kræver redegørelse. (se bilag 3)



Ja Ja Ja

Erhverv - potentielt grundvandstruende (se bilag 2)

Nej Nej Nej Nej Nej Kræver redegørelse. (se bilag 3)

Ja


Bilag til Aabenraa Kommunes grundvandsredegørelse revideret januar-2017 2

Emne\Område BNBO 300 m zonen Grundvands-dannende opland

NFI og SFI Indvindings-opland

OSD OD

Nedsivning

Spildevand (husholdning) Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja

Spildevand (andet) Nej Nej Kræver redegørelse. (se bilag 3)




Ja

Tagvand (kobber- og bly tage inkl zink tagrender)

Nej Nej Kræver redegørelse. (se bilag 3)

Ja Ja Ja Ja

Tagvand (alm. tage) Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Vand fra befæstede arealer i bolig områder uden trafik, herunder indkørsel på egen grund.

Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Vejvand - Lav intensitet

Boligområder

Villaveje

Fordelingsveje i boligområder

Mindre parkeringspladser (under 20 biler)

Regnvandsbassiner fra ovenstående

Nej Ja hvis: nedsivningen sker gennem muldlag eller bevoksning. Faskiner er ikke tilladt. Regnvandsbassiner skal etableres med tæt membran

Ja Ja Ja Ja Ja

Vejvand - Høj intensitet

Erhvervsområder

Større veje

Hovedveje

Motortrafikveje

Motorveje

P-huse og større parkeringspladser (20 biler og derover)

Regnvandsbassiner fra ovenstående

Nej Nej

Nej Regnvandsbassiner skal etableres med tæt membran

Nej Regnvandsbassiner skal etableres med tæt membran



Ja


Bilag 2Potentielt grundvandstruende virksomheder

26 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene

vandforsyninger uden for disse

Henvisninger til

listepunkter

Aktiviteter og

relevante

stofgrupper

Relation til evt.

miljøgodkendelse

eller andre

miljøregler

Autoophug,

demontering og

aftapning af

kemikalier og

andet farligt affald

fra udtjente

køretøjer,

køleskabe og

elektronisk udstyr

samt shredder

anlæg, hvor der

sker neddeling

eller

fragmentering af

udtjente køretøjer,

køleskabe og

elektronisk udstyr.

Godkendelsesbekendt

gørelsens bilag 1 & 2:

5.3.a.v) og 5.3.b iv)

behandling i

shreddere; K 209; K

218.

Håndbog i Miljø og

Planlægning23:

Bilophugningspladser

(s. 162).

Fluorholdige

kølemidler, olie og

PCB.

Autoophug er omfattet

af godkendelsespligt,

samt reguleret af

bilskrotbekendtgørelsen24. Demontering af

elektronisk udstyr er

omfattet af

godkendelsespligt samt

reguleret af

elskrotbekendtgørelsen25, der begge indeholder

krav om opbevaring

inden demontering og

håndtering under

demonteringen skal ske

på et impermeabelt

areal. Alle fraktioner

skal opbevares i egnede

tætte beholdere.

Anlæg for

nyttiggørelse eller

bortskaffelse af

farligt affald.

Godkendelsesbekendt

gørelsen bilag 1 & 2:

5.1. Bortskaffelse eller

nyttiggørelse af farligt

affald; 5.5 Midlertidig

opbevaring af farligt

affald; 5.6.

Underjordisk lagring af

farligt affald, K 201, K

203.

Virksomhederne er

meget forskellige.

Relevant for

virksomheder, der

håndterer større

mængder af flydende

farligt affald. Der kan

ikke peges på særlige

stofgrupper.

Alle anlæg, der

håndterer farligt affald

omfattet af

godkendelsespligt.

Korrekt indretning og

drift med impermeable

eller tætte belægninger

er standardkrav.

23

”Håndbog om Miljø og Planlægning – boliger og erhverv i byerne”, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, By- og Landsskabsstyrelsen, 2008. 24

Bekendtgørelse nr. 1312 af 19. december 2012 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra. 25

Bekendtgørelse nr. 130 af 6. februar 2014 om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af

elektrisk og elektronisk udstyr.

Bilag 2. Virksomheder oganlæg

Virksomheds-

type

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger

uden for disse

27

Virksomheds-

type

Henvisninger til

listepunkter

Aktiviteter og

relevante

stofgrupper

Relation til evt.

miljøgodkendelse

eller andre

miljøregler

Jordrenseanlæg. Se ovenfor. Udvaskning fra jorden

af miljøfremmede

stoffer.

Anlæggene er

godkendelsespligtige.

Udvaskning til

grundvandet minimeres

ved at etablere

anlægget i øvrigt efter

de eksisterende

miljøregler, der omfatter

tæt belægning og

opsamling og afledning

af overfladevand.

Større

nedgravede tanke

og rørledninger

med olie.

Godkendelsesbekendt


C 201, samt oplag på

andre godkendelses-

pligtige virksomheder,

f.eks. fyringsanlæg 1.1

a-b og G201.

Olie- og

benzinprodukter, uheld

i forbindelse med

påfyldning og tankning.

Dækket af

olietankbekendtgørelse

n eller af

godkendelsespligt og

afhængig af størrelse og

olietype, dækket af

risikobekendtgørelsen.

Benzinstationer. Håndbog i Miljø og

Planlægning:

Benzinstationer (s.

160).

Olie- og

benzinprodukter, uheld

i forbindelse med

påfyldning og tankning.

Dækket af

benzinstationsbekendtg

ørelsen og

bekendtgørelser om

udslip af dampe. Anlæg

er ikke

godkendelsespligtige og

modtager ikke

regelmæssigt miljøtilsyn

udover kommunens

almindelige

tilsynsforpligtigelse,

samt tilsyn efter

spildevandsbekendtgør-

elsen. Øget fokus på

korrekt indretning med

tætte belægninger og

opsamling af

overfladevand, der

ledes til olieudskiller.

Asfaltfabrikker. Godkendelsesbekendt


C 202.

Risiko for udvaskning

af olie, ved oplag og

aftapning af olie- og

bitumenemulsioner

samt brug af

fedtaminer. Oplag af

flyveaske og slagge til

brug som

tilslagsmateriale kan

give udvaskning af

tungmetaller.

Omfattet af

godkendelsespligt.

Korrekt indretning og

drift med impermeable

eller tætte belægninger

er standardkrav.

28 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene

vandforsyninger uden for disse

Virksomheds-

type

Henvisninger til

listepunkter

Aktiviteter og

relevante

stofgrupper

Relation til evt.

miljøgodkendelse

eller andre

miljøregler

Virksomheder, der

fremstiller eller

håndterer eller har

oplag af organiske

eller uorganiske

produkter,

herunder særligt

flydende

produkter og

organiske

opløsningsmidler:

Kemiske

virksomheder

generelt.

Raffinaderier.

Virksomheder

med forbrug af

organiske

opløsningsmidler.

Renserier.

Godkendelsesbekendt


1.2. Raffinering af

mineralolie og gas; 4.

Kemisk industri med

underpunkter; 6.7.

Behandling af

overflader på stoffer,

genstande eller

produkter under

anvendelse af

organiske

opløsningsmidler; A

203; D 206; D 210.

Lignende mindre

virksomheder uden


renserier.


Planlægning:

Anlæg for fremstilling

af

basisplantebeskyttelse

smidler eller biocider

(s. 153); Anlæg for

fremstilling og oplag af

kemikalier og lign. (s.

155); Farve- og

lakfabrikker (undtaget

vandbaserede

produkter) (s. 173);

Medicinalvarefabrikker

og bioteknisk

virksomhed (s. 198);

Olieraffinaderier (s.

202);

Overfaldebehandlings-

anlæg (s. 203).

Risikoen for forurening

af jord, grundvand og

recipienter

er relateret til

nedgravede

tankanlæg, udendørs

håndtering og oplag af

farligt affald og

kemikalier,

herunder særligt

organiske

opløsningsmidler, samt

fra utætte

processpildevandssyst

emer.

De største

virksomheder er

omfattet af


krav om

basistilstandsrapport.

Olieraffinaderier og

større kemikalieoplag er

dækket af

risikobekendtgørelsen.

Der fastsættes derfor

automatisk skærpede

krav til sikkerhed og

forebyggelse af uheld.

Oplag kan også være

omfattet af

miljøbeskyttelseslovens

§ 19.

Anlæg, der håndterer

organiske

opløsningsmidler er

omfattet af VOC

bekendtgørelsen,

undtagen meget små

anlæg.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger

uden for disse

29

Virksomheds-

type

Henvisninger til

listepunkter

Aktiviteter og

relevante

stofgrupper

Relation til evt.

miljøgodkendelse

eller andre

miljøregler

Glasuld- og

Mineraluldsfabrik-

ker.

Godkendelsesbekendt


3.3. Fremstilling af

glas, inkl. glasfibre;

3.4. Smeltning af

mineralske stoffer, inkl.

fremstilling af

mineralfibre.


Planlægning:

Mineraluldsfabrikker (s.

200).

Uheld og spild af

resiner/bindemidler,

herunder phenol.

Udendørs håndtering

og oplag af farligt

affald, kemikalier,

glasuldsaffald med

uhærdet resin kan

udgøre en risiko.

Virksomhederne er

omfattet af

godkendelsespligt.

Træimprægnering

svirksomheder.

Godkendelsesbekendt


6.10. Beskyttelse af

træ og træprodukter

med kemikalier; E 202;

E 215.


Planlægning:

Træimprægneringsvirk

somhed (s. 224).

Splid og uheld i

forbindelse med

opbevaring og

håndtering af

biocidholdige

imprægneringsvæsker.

Ikke relateret til selve

imprægneringsprocess

en.

Virksomhederne er

omfattet af

godkendelsespligt.

Stålvalseværker,

jern- og

metalstøberier.

Godkendelsesbekendt


2.2. Produktion af

råjern eller stål; 2.3.

Forarbejdning af

jernmetaller; 2.4. Drift

af jernmetalstøberier;

A 207;


Planlægning:

Jernværker,

stålvalseværker,

jernstøberier,

metalstøberier m.m. (s.

187).

Oplag af støbesand,

slagger, glødeskaller,

metalstøv m.m. kan

medføre nedsivning af

tungmetaller, phenol

og bindemidler fra

ubefæstede arealer.

Tungmetalforurening

transporteres kun

langsomt.

Virksomhederne er

omfattet af

godkendelsespligt.

Udvaskning til

grundvandet undgås

ved opbevaring af affald

på arealer med tætte

belægninger. Dette er

gængs praksis.

Flyvepladser og

større

transportvirksomh

eder;

godsbanestatio-

ner,

transportcentre,

større

vareterminaler og

lignende.

Lufthavne,

flyvestationer og

flyvepladser (H202 på

godkendelsesbekendt-

gørelsen bilag 2).

Oliespild fra lastbiler,

vaskepladser;

omlastning af

kemikalier.

Lufthave og flyvepladser

er omfattet af

godkendelsespligt.


Bilag 3Krav til den kommunale redegørelse for byudvikling og anden ændretarealanvendelse i OSD og indvindingsoplande

Bilag til Aabenraa Kommunes grundvandsredegørelse revideret januar-2017

Bilag 3

Krav til den kommunale redegørelse for byudvikling og anden ændret

arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande.

Hovedreglen for planlægningen er, at kommunen skal friholde OSD og indvindingsoplande for udlæg af nye arealer til erhvervsformål eller anlæg, eller ændret arealanvendelse af eksisterende kommuneplanlagte arealer, der medfører en øget fare for forurening af grundvandet. Hvis kommunen indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller indvindingsoplande ønsker at udlægge nye arealer til erhvervsformål eller ønsker at ændre arealanvendelsen af eksisterende kommuneplanlagte arealer, der udgør en fare for forurening af grundvandet, skal kommunen udarbejde en grundvandsredegørelse jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1697 af 21/12/2016 om kommunalbestyrelsens fysiske planlægning inden for områder med særlige drikke-vandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. Grundvandsredegørelsen skal fremgå af kommuneplanen/-tillægget og skal indeholde en risikovurdering for ønskede arealanvendelse i det konkrete område samt en generel del der omfatter hele kommunen. Aabenraa Kommunes grundvandsredegørelse dateret januar 2017 udgør den generelle del af grundvandsredegørelsen som der kan henvises til i den specifikke risikovurdering for hvert område. Den specifikke risikovurdering for hvert enkelt område der udlægges eller ændres indenfor OSD eller indvindingsoplande skal ifølge bekendtgørelsen indeholde følgende:

Opdateret kort, som viser de planlagte arealer i forhold til OSD, indvindingsoplande, NFI, SFI og BNBO.

Redegørelse for det særlige behov for udlæg af arealet i OSD og/eller indvindingsoplande, herunder en begrundelse for at arealet ikke kan placeres i uudnyttede arealudlæg i og uden for OSD og indvindingsoplande samt en beskrivelse af muligheden for alternative placeringer af arealet.

Beskrivelse af grundvandsressourcens størrelse, naturlige beskyttelse og kvalitet lokalt i det konkrete område.

Vurdere om det konkrete arealudlæg vil hindre vandområdeplanens mål om god tilstand af grundvandsforekomsterne i området. Dette vil sjældent være tilfældet i Aabenraa Kommune.

Vurdere om arealudlægget vil hindre gennemførelsen af de grundvandsbeskyttende indsatser som fremgår af indsatsplanen til grundvandsbeskyttelse.

Bilag til Aabenraa Kommunes grundvandsredegørelse revideret januar-2017

Vurdere om den planlagte arealanvendelse vil udgøre en risiko for grundvandet bl.a. med udgangspunkt i de grundvandsbeskyttende tiltag vedlagt i bilag 1 og virksomhedslisten vedlagt i bilag 2.

Beskrive de tiltag som gennemføres for at sikre at den planlagte arealanvendelse ikke vil medføre en forurening af grundvandet. Se mere i bilag 3 til Vejledning om kommunernes fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger.

Inden for OSD og indvindingsoplande findes områdeudpegninger og beskyttelseszoner, som medfører særlige krav til indholdet af grundvandsredegørelsen:

Inden for NFI skal kommunen være særlig være opmærksom på aktiviteter, som indebærer risiko for nitratforurening.

Inden for SFI skal kommunen være særlig opmærksom på aktiviteter, som indebærer risiko for pesticidforurening.

Inden for BNBO skal kommunen være særlig opmærksom på aktiviteter, som indebærer risiko for forurening af grundvandet med organiske mikroforureninger, herunder pesticider.

Inden for områder med stor grundvandsdannelse (især de grundvandsdannede oplande) skal der være særlig opmærksomhed på aktiviteter, som indebærer fare for forurening af grundvandet, da evt. forureninger alt andet lige vil blive udvasket relativt hurtigt og i store mængder til grundvandet.

Inden for områder med begrænset grundvandsdannelse skal kommunen inddrage arealanvendelsens betydning for grundvandsdannelsen i planlægningen og omhandle dette i grundvandsredegørelsen. Grundvandsdannelsen er generelt stor i Billund Kommune hvorfor dette ikke er relevant i kommunen.

rapport standard med bilag - aabenraa...gen kontakt til vandløb dvs. hovedsageligt...

Documents