rapport kol-konference 19. november 2012

KOL KONFERENCE19. november 2012 // Bojesen, Axeltorv

INdhOLd // KOL KONFERENCE 2012 // 3 / 116

INdhOLdWorkshops: Process, tema og struktur

JuryenElse Smith // Sundhedsstyrelsen Inge Kristensen // Region hovedstaden Johannes Flensted-Jensen // danmarks lungeforening Lill Moll Nielsen // almen praksis Karin Helweg-Larsen // Regionsrådet, hovedstaden Peter Lange // Institut for Folkesundhedsvidenskab, KUKristian Lund // dagens Medicin

hvad sker der internationalt, som giver bedre resultater end i danmark?Jørgen Vestbo // professor, dr.med., Odense UniversitetshospitalRonald Dahl // professor, overlæge, dr.med., Aarhus Sygehus

6

10

13

FORTSÆTTES >

INdhOLd // KOL KONFERENCE 2012 // 4 / 116

Patienter bliver ressourcesvage i et specialiseret sundhedsvæsen – Erfaringer med en succes Morten Sodemann // overlæge, professor i indvandrermedicin og global sundhed, Odense Universitetshospital

de prioriterede 9

Workshop 1: Tidlig opsporing og behandlingPeter Lange // overlæge, dr.med., professor, Lungemedicinsk sektion, hvidovre hospital.

Workshop 2: Overgange, organisation og strukturJens Søndergaard // professor i almen medicin, Syddansk Universitet (interview).

Workshop 3: holdninger og politikJohannes Flensted-Jensen // bestyrelsesformand for danmarks Lungeforening.

16

19

21

55

86

Regitze Siggaard //Moderator

WORKShOPS: PROCESS, TEMA Og STRUKTUR // KOL KONFERENCE 2012 // 6 / 116

WORKShOPS: PROCESS, TEMA Og STRUKTUR


dagen var tilrettelagt som et hårdt program, hvor arbejdet med at frembringe løsnings-forslag til de 5 temaer kørte efter planen nedenfor.

hvert af de 25 borde i salen dannede såle-des en arbejdsgruppe der kunne arbejde med 3 temaer i alt.

Workshops: Process

Workshop 1

Frokost

Workshop 2

Workshop 3

Prioritetsafstemning

For effektivt at kunne behandle de mange løsningsforslag fra bordene blev alt input opsamlet via det interaktive iPad system.


Workshop 1 // Tidlig opsporing og behandling – gør vi det, vi ved, vi skal? gør patienten?

Workshop 2 // Overgange, organisation og struktur

Workshop 3 // holdninger og politik

Workshops: Tema


Workshops: Struktur

hvert bord fik 10 min til at brain-storme over konkrete ideer, små som store på iPad’en

hvert tema blev åbnet med en in-troduktion, hvor forskellige oplæg blev præsenteret, som inspiration til bord-grupperne

1// INTRODUKTION 4// NOMINERING

2// BRAINSTORM 5// AFSTEMNING

3// KONKRETISERINGhvert bord fik 20-30 min til at kon-kretisére op til 2 løsningsforslag per bord og skrive dem ind på iPad’en

Juryen fik 10 min til at udvælge og nominere maksimum 8 af de ind-samlede forslag til den efterfølgen-de afstemning

hvert bord fik 10 min til at læse og stemme på de nominerede forslag. De 3 forslag der fik flest stemmer gik videre til den endelige afstem-ning om de bedste forslag

JURyEN // KOL KONFERENCE 2012 // 10 / 116

JURyENElse Smith // Sundhedsstyrelsen Inge Kristensen // Region hovedstaden Johannes Flensted-Jensen // danmarks lungeforening Lill Moll Nielsen // almen praksis Karin Helweg Larsen // Regionsrådet, hovedstaden Peter Lange // Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU Kristian Lund // dagens Medicin

Juryen //

JURyEN // KOL KONFERENCE 2012 // 12 / 116

Juryens rolle var løbende under konkretiseringen og i den efterfølgende nomeringstid til hvert tema, at ud -vælge maksimum 8 af salens løsningsforslag, som der efterfølgende skulle stemmes om. Juryen bestod af:

Else Smith // Sundhedsstyrelsen Inge Kristensen // Region hovedstaden Johannes Flensted-Jensen // danmarks lungeforening Lill Moll Nielsen // almen praksis Karin Helweg-Larsen // Regionsrådet, hovedstaden Peter Lange // Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU Kristian Lund // dagens Medicin

Juryen

hvAd SKER dER INTERNATIONALT, SOM gIvER BEdRE RESULTATER ENd I dANMARK? // KOL KONFERENCE 2012 // 13 / 116

hvAd SKER dER INTER-NATIONALT, SOM gIvER BEdRE RESULTATER ENd I dANMARK?

Jørgen Vestbo // Professor, dr.med.,

Odense Universitetshospital

Ronald Dahl // Professor, overlæge, dr.med.,

Aarhus Sygehus

PATIENTER BLIvER RESSOURCESvAgE I ET SPECIALISERET SUNdhEdSvÆSEN // KOL KONFERENCE 2012 // 16 / 116

PATIENTER BLIvER RESSOURCESvAgE I ET SPECIALISERET SUNdhEdSvÆSEN – Erfaringer med en succes

Morten Sodemann //Overlæge, professor i indvandrermedicin og global sundhed, Odense Universitetshospital

PATIENTER BLIvER RESSOURCESvAgE ... // KOL KONFERENCE 2012 // 18 / 107

I et tiltagende specialiseret sundhedsvæsen er det blevet en ekspertopgave at skabe hensigtsmæssige, fagligt styre-de patientforløb. Ikke alle led i behandlerkæderne er lige stærke, og nogle led har det med at springe af for tidligt.

Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospi-tal har på godt og ondt været tæt på sundhedsvæsenets maskinrum, men heldigvis er det ikke så svært at smøre og styrke de svage led i kæden, hvis man kender faldgruberne.

Patienter bliver ressourcesvagei et specialiseret sundhedsvæsen – erfaringer med en succes

Morten Sodemann //Overlæge, professor i indvandrermedicin og global sundhed, Odense Universitetshospital

dE PRIORITEREdE 9

dE PRIORITEREdE 9 // KOL KONFERENCE 2012 // 20 / 116

de prioriterede 9

1 // Opurtunt screening af alle rygere over 35 år (efter sst's anbefalinger) som forpligtes af almen praksis workshop 1/4

2 // KOL kan behandles workshop 3/2

3 // Proaktiv opsporing til sårbare grupper workshop 1/20

4 // Kend dit lungetal Fev1i % workshop 1/8

5 // Opgradering af patientens indsigt i diagnose, sværhed og behandling workshop 2/13

6 // Brug datafangst! workshop 2/22

7 // Kvæl KOL!! workshop 3/14

8 // det er muligt – det er aldrig for sent workshop 3/21

9 // Økonomisk incitaments - kultur som præmierer tværsektorielt samarbejde workshop 2/14

TIdLIg OPSPORINg Og BEhANdLINg– gør vi det, vi ved, vi skal?gør patienten?

Workshop 1 //

Peter Lange // Overlæge, dr.med., professor,

Lungemedicinsk sektion, hvidovre hospital.

1 // TIdLIg OPSPORINg Og BEhANdLINg // KOL KONFERENCE 2012 // 23 / 116

Professionelle følger ikke de allerede anerkendte guidelines for behandling af sygdommen. Mere end 60 pct. af patien-terne følger langt fra behandlingen eller ender helt ude af behandling. Det vil sige, at KOL-syge såvel som sundheds-professionelle har et stort compliance problem. Måske er løsningen identisk for begge grupper? Hvad skal der til for at få iværksat tidlig opsporing? Hvem kan løse problemet, hvis ikke den praktiserende læge skal være flaskehalsen? Hvilken rolle kan apoteker, fagforeninger, patientorganisa-tioner, kommuner og andre påtage sig for at komme igen-nem med denne opgave?

Tidlig opsporing og behandling – gør vi det, vi ved, vi skal? gør patienten?

Peter Lange // Overlæge, dr.med., professor,

Lungemedicinsk sektion, hvidovre hospital.


Hvilket problem løser det?

> Mindre skyld og skam.> Øget interesse i at få stillet en diagnose.

Beskrivelse af løsningen:

> Nytænkende kampagne i nærmiljø og italesættelse.

> højere prioritering på politisk plan.> Flere ressourcer. > Kompetenceløft.

Hvad er det første resultat, den kan ses på bagrund af løsningen?

> KOL ptt. tør stå frem.> Inspiration for andre.> Borgere i risiko tør blive diagnostiseret.

værdighed forKOL patienter1



> Tidlig opsporing. vi får fat på borgere som ikke kommer hos egen læge.


> Spirometri undersøgelse i sundhedscenter i samarbjede med praktiserende læger. der udar-bejdes arbejdsgange mellem praktiserende læge og sundhedsprofessionelle der varetager spirometri.


> Tidlig diagnosticering af flere og mulighed for tid-lig intervention.

Styrkelse af samarbejde mellem sundhedscenter og jobcenter 2



> Manglende viden om folks lungefunktion og iden-tifiserer risikopatienter.

> Medansvar for egne lunger.


> National lungekampange. Målinger hos egen læge, på virksomheder, sportsklubber og andre steder hvor sundhed er i fokus.


> Flere kol-patienter bliver identificeret tidligt.

Kend dinlungefunktion 3



> Man vil “fange” en större del af patienter tidligt (tidligere).


> Lungefunktions måling forpligtes af den danske kvalitetsmodel.

> (ny tekst på cigaretpakker – få målt din lungefunk-tion hvert år).


> Der “fanges” 25 - 30 % af de undersögte, som ellers ikke ville findes.

Opurtunt screening af alle rygere over 35 år (efter sst’s anbefalinger) som forpligter almen praksis

4



> gennemføre spirometriundersøgelse hos risiko borgere som er rygere eller udsat for røg, gasser eller støv på arbejdspladsen og få lavet en persolig lungehandlingsplan.


> Risikoborgeren bliver informeret om risiko for udvikling af sygdom og lungefunktionsfald, samt få en personlig handlingsplan.


> Flere spirometrier, færre rygere.

Pust for livet 5



> Man stigmatiserer ikke rygerne og borgere med risikoarbejde ved at lave egenrelle tilbud til flere grupper af borgere. Man opsporer samti-dig blandt borgere, der ikke er i risikogrupperne.


> Lungetest gennemføres der, hvor borgerne er. Te-sten kan være en mere lavteknologisk udgave, der ikke kræver sundhedsfaglig ekspertise på et højt niveau. Tilbuddet kan stilles op der, hvor borgeren er, eks. sundhedscentre, virksomheder, genbrugs-stationer, offentlige arrangementer, skolen, etc.


> Mange flere får foretaget en lungefunktionstest, og flere vil blive opsporet på et tidligt tidspunkt.

Indfør en generel lungetest tilen bredere kreds af borgere 6



> Øge kendskabet til KOL og derved efterspørge undersøgelse/spirometri.


> Forskellige medier, hvor kendte personer opfor-drer til at få målt lungefunktionen. Spirometre stil-les op forskellige steder fx biblioteket, apoteket.


> Flere spirometrier og flere får stillet diagnosen.

Kampagne om KOLog nedsat lungefunktion7



> Opmærksomhed på lungesygdom, tidlig opsporing af KOL.


> Nem adgang til spirometri. Apotek egen læge, sko-ler, sundhedscentre. Kampagner spirometri busser.

> Incitamenter for de praktiserende læger a la nhs.

> Borgerne skal selv kunne se sin sundhedsprofil på sundhed,dk, og fev1 skal være tydeligt markeret. Telemedicin kan sikre at målinger overføres man-ge steder fra. Et fald vil dermed blive synliggjort.


> Lungetlal bliver ligeså efterspurgt som blodtryk, kolesterol og blodsukker.

Kend dit lungetalFev1i % 8



> vi fanger de socialt udsatte, som ikke af sig selv opsøger hjælp.


> Som led i opfølgningssamtaler til arbejdsløse til-bydes sundhedstjek, herunder rådgivning og me-dicin til rygestop (tilskud eller betalt medicin).


> Opsporing af flere med KOL, flere rygestop blandt socialt udsatte grupper, derved mere lighed i sundhed.

Sundhedstjektil arbejdsløse9



> Tidlig sporing og generelt fokus på sygdommen. det skal være en rutine at måle lungefunktion ligesom blodtryk, vægt etc.


Spirometri skal have obligatorisk status på lige fod med blodtryk ved kliniske undersøgelser i almen praksis og på hospital for målgruppen. dvs:

> Spirometri ved alle undersøgelser i almen praksis (økonomisk incitament i stil med eksemplet fra england – ikke afregning per spirometri udført, men per patientandel, dvs afregning udløses ved stor andel patioenter spirometreret).

> Tilsvarende på hospitalet ved alle indlæggelser (inkl. i den danske kvalitetsmodel) på alle afdelinger.


> Tidlig diagnose dvs mindre progression.

Fokus på målingaf lungefunktion10



> Høj kvalificerede spirometrier og tolkninger.


> Sikre uddannelse og træning af alle som gennem-fører spirometrier.


> Bedret diagnosticering for alle.

KOLteams11



> Fokusskift fra aktivitet til kvalitet.


> Tvungen indrapportering til dak-e af alle KOL patienter i almen praksis samt honorering efter antal og opfyldelsesgrad af kvalitetsmål.


> Fokus på kvalitet, mulighed for at sammenligne med andre praksis og flere nydiagnosticerede.

honorering af kvalitet(fremfor aktivitet) 12



> Fanger udsatte grupper.


> Fleksible lösninger, mobilt lungeteam,> Indsats på tvärs af specialer, faggrupper

og sektorer som kan opsöge udsatte grupper og tilbyde fleksible lösninger og let adgang.


> Man finder og fanger betydelig flere i de udsatte grupper.

Opsøgende teams for udsatte grupper, sygeplejersker med back up i speciallägerne

13



> vi skal være bedre til at følge sundheds styrelsens anbefalinger for tidlig opsporing.


> Interviewguide til lægerne, fx pop-up. Spirometri skal være en del af forebyggelses undersøgelserne hos lægen på lige fod med blodtryk etc. Kan være koblet til kørekortsattester, graviditetsundersøgel-ser og andre rutineundersøgelser. Obligatorisk at have spirometer i praksis samt kvalificeret perso-nale.


> Flere patienter opspores tidligere.

Bedre screeningi praksis 14



> Undgå de unge starter med at ryge og derved udvikler rygerelaterede sygdomme senere i livet.


> Lovkrav om undervisning i rygningens konse-kvenser i et teenageperspektiv samt strukturel forebyggese fx ved at øge priserne på tobak og gøre adgangen sværere (systembolag for tobak).


> Færre unge får rygedebut, færre unge køber tobak.

Forebyggerygedebut 15



> Fanger rigtig mange ikke-kendt KOL.


> Indkaldes hvert 5. År til spirometri. Brev fra sundhedsstyrelsen om at gå til sundheds centeret.


> Flere får stillet korrekt diagnose.

Screening generelthos +35 årige 16



> Får fat i borgere som ikke selv opsøger læge eller udredning for KOL.

> Møde borgere/forbrugere i øjenhøjde.


> Kvalificerede spirometrier på deltagere/ publikum/forbrugere ved koncerter, sportsbegi-venheder, på arbejdspladser og i indkøbs centre.


> Finder flere KOL-patienter.> Flere søger egen læge mhp udredning.> Øger borgeres bevidsthed om KOL og

KOL-symptomer.

Møde potentielle KOL-patienterhvor de er – ude i forskelligesammenhænge

17



> Rygning bliver gjort til et sundhedsmæssigt problem og ikke blot en baggrundsinformation.


> Sundhedspersoner skal spørge om rygning, og følge op med fx spørgsmål om interesser for at holde op og tilbyde rygestoptilbud, herunder fx lungefunktionsmåling. Turde spørge og måske på en nu måde.


> Færre rygere.

Spørg omrygning 18



> Forebygge udvikling af lungefunktions nedsættelse.


> Tilbud om lungefunktioner på alle støvende arbejdspladser.


> Bedret arbejdsmiljø.

Spirometri påarbejdspladser 19



> Finde de patienter, som ikke nås ved andre tiltag og bidrager til forebyggelse af sygdommen med rygestop blandt familiemedlemmer.


> Målrettet borgernær indsats f. Eks. Udsatte bolig kvarter, hjemmeplejen osv.

> Screeningstilbud på arbejdspladsen.> Implementering af sst,s retningslinjer via prakti-

serende læger.


> give patienterne bedre og længere liv en kost-effektiv indsats, som er skalerbar.

Proaktiv opsporingtil sårbare gruppe 20



> den ledige kapacitet til rygeafvænning udnyttes.

> Flere ophører med at ryge.


> der skal være adgang til rygestop hvor patienten kan nås.

> Lungemedicinsk afdeling, kommunens sundhedscenter egen læge.

> Tilskud til rygestopmedicin til diagnosticerede KOL patienter.


> Flere tilmeldinger til rygestopkurser.> Flere målinger af fev1 registreres.

Incitamenter til iværksættelseaf rygestop 21



> Fanger dem som ikke går til lægen.


> virksomhederne skal honoreres for sundhedstjek.


> Opsporing af symptomfri patienter, som ellers ikke ville være gået til lægen..

Sundhedtjek medspirometri på arbejds-pladserne og jobcentrene

22



> Øget fokus på rygningens konsekvenser.


> Kendte, smukke, vellidte og vigtige mennesker reklamerer for ikke-rygning.

> Kampagne i stil med stop aids i 1980erne.> Eller kampagne (med modsat fokus) i stil med

prince-reklamerne fra 1980/90erne.


> Fokus i befolkningen på rygning og rygestop.

gøre KOL/rygestop/ ikke rygning 23



> Begrænser eksponering af skadelige stoffer på ar-bejdspladser og øger opmærksomheden på fysisk arbejdsmiljø og giver grundlag for at vise man er en ansvarlig virksomhed, som kan bruges til at brande sig ifbm rekruttering osv.


> Arbejdstilsynet varetager en smileyordning og der kan tilbydes spirometri til udsatte grupper på ar-bejdspladserne (KRAM for relevante personer).


> Tidlig opsporing og forebygelse af KOL.

Arbejdsmiljøsmiley 24



> At der ikke er kendskab til lungernes funktion og symptomerne på lungesygdom. herunder rygnings indflydelse på lungefunktion.


> At sundhedsinformation tidligt i skole forløbet indgår i undervisningen med fokus på livsstil, ryg-ning og kronisk sygdom her under lungernes funk-tion og sygdomme i lungerne. Informationen skal professionaliseres og målrettes målgrupperne, så bud skabet bliver vedkommende.


> Færre, der starter med at ryge.

Sundhedsinformation iskolerne med fokus på (bl.a.)lungernes funktion

25



> Forebyggelse af rygestart i en tidlig alder.


> Elever uddannes som rygestopambassadører og bliver rollemodeller. Sundhedsplejerske involve-res og laver evt spirometri.


> Nedgang i statistikken over unge rygere.

Ambassadører for rygestop i folkeskoler og ungdoms uddannelser

26



> Professionel rådgivning med uddannede rygestop instruktörer.


> Etablerer rygestopprogrammer med forlöb> der skal gives tilskud til rygestop medicin på linje

med andre misbrugsmediciner> Alle programmer med rygestop skal väre omkost-

ningsfri, da en stor del af ”gruupen” ikke har öko-nomi til “selvbetaling”

> Kampagner skal ikke väre fordömmende, men fokusere på et liv med frisk luft, mindre träthed og mere indbydende.


> Öge antallet af folk der önsker at holde op med at ryge, og färre dödelighed.

> Akutte forlöb vil falde drastisk meget hurtigt.

Autoriserede rygestopklinikker 27



> dem der tjener pengene skal tage ansvar.


> Tobaksindustrien skal tilbyde spirometrier til deres kunder samt vejledning.

Tobaksindustrien skalgennemføre årlige spirometrier for deres forbrugere

28



> Fald i antallet af rygere og dermed KOL patienter.


> Sundhedfag i skolen.


> Sundere børn og forhåbentlig færre nye rygere.

Forebyggerygestart 29



> Fjerner mangel på stolthed i specialet.


> Udannelse.


> Ny energi og geist skal rejses.

National lunge task force medsærlig kompetence i både‘morten sodemann pædagogik’ men også intern medicin for atsikre at multisygdom ogsåhåndteres

30



> vi undgår selvstigmatisering.> det er legitimt at søge hjælp. det er ikke skamfuldt

hvis det ikke lykkes med rygestop.


> Kampagner.


> Friere tale i det offentlige rum.

Skylden skal tages udaf KOL sygdommen 31

OvERgANgE, ORgANISATION Og STRUKTUR– hvad skal der til for at styrkeovergangene i hele patientforløbet?

Workshop 2 //

Jens Søndergaard //Professor i almen medicin,

Syddansk Universitet

2 // OvERgANgE, ORgANISATION Og STRUKTUR // KOL KONFERENCE 2012 // 57 / 116

Jens Søndergaard //Professor i almen medicin,

Syddansk Universitet

Dårlig kommunikation forhindrer gode patientforløb. Aktørerne samarbejder ikke som ét behandlerteam (almen praksis/hospital/kommune). Dårlig organisation og samar-bejde instanserne imellem og kommunikationen om patien-ten er ikke konsistent hele vejen gennem behandlerkæden.

Konsekvensen er, at der mangler en helhedsorienteret stratificering med struktureret “tildeling” af tilbud til den enkelte patient. Patientforløb bliver fragmenterede, og koordinering mellem indsatser er utilstrækkelig eller ikke tilstedeværende. Tænketanken peger også på manglende kompetence og viden blandt sundhedspersonale i alle led.

Overgange, organisation og struktur – hvad skal der til for at styrke overgangene

i hele patientforløbet?



> Styrker samarbejdet mellem almen praksis, hospital og kommune.


> Afholdelse af audits omkring henvisninger og epikriser.


> Bedre samarbejde til fordel for KOL patienten.

Audits 1



> De fleste.


> Fælles IT med skabeloner alle sektorer og patienter er enige om.


> Færre genindlæggelser og større tilfredshed.

Bedre IT – nu gider vi ikke vente længere 2



> Sikrer at relevante oplysninger indsamles ens og relevant.


> Fælles tværsektoriell IT-skabeloner i journal-moduler.


> Færre fejl, hvis det kan løses.

Fælles journalskabeloner 3



> Uklarhed om hvor ansvaret for den enkelte patient ligger (kommune, alm. praksis, hosp.).


> det skal i det/de systemer som hver enkel sund-hedsperson anvender kunne ses, hvem der har ansvaret for det specifikke sygdomsområde. Systemet skal highlighte hvis der ikke er valgt en tovholder.


> Entydigt placeret ansvar.

Klart defineret tovholdere 4



> Fælles oplysninger til rådighed for alle.


> IT...


> Færre dobbelt-undersøgelser.

En NEM-reguleret ‘Cloud’ med relevant information

6



> At relevante data er tilgængængelig på den enkelte patient cpr.nr.


> Sammenkøring af registre ( medicin, undersøgel-ser, FEv1, etc.).


> hurtig relevante data på den enkelte patient som kan forebygge evt. Indlæggelser.

IT over patientforløb information7



> Manglende tillid og forudfattede meninger om hinandens formågen og holdninger.


> Fælles kurser, møder og workshops


> Mere smidigt samarbejde og bedre implemente-ring af forløbsprogrammer.

Fælles skolebænk(Personligt kendskab påtværs af sektorgrænser)

8



> Styrke kommunikation mellem primær og sygehussektor.


> Udsatte patienter.> Kroniske patienter med Mange forskellige syg-

domme og polyfarmaci har svært med at tale for sig, derfor en god og nem kommunikationssytem er vigtig.


> Bedre Patient manegement og forløb.

Behov for fælles elektronisk plat-form (på tværs af sektorgrænser)9



> Opdateret adgang til relevante data.


> Patienter, sundhedspersonale – alle skal have mulighed for at skrive i journalen. Adgang via sygesikringskortet.


> Undgå fejl. Relevant behandling af den enkelte.

Kommunikation – fälles elektroniskinfrastruktur

10



> giver mere tryghed hos patienterne, færre genind-læggelser og utilsigtede hændelser.


> Baseret på udskrivning fra hospital (alle får ud-fyldt epikrise) visiterer hosp, hvem der har behov for et opfølgende hjemmebesøg (prak.læge og hjemmesygeplejerske) – de sikrer, at der ligger en plan for patienten.


> Færre uhensigtsmæsssige genindlæggelser og util-sigtede hændelser, og højere oplevelse af tryghed hos patienterne.

Opfølgende hjemmebesøgefter hospital 11



> Bedre kommunikation ml. Rette instanser, prakt læger, kommuner, hospitaler, patient/borger, pårø-rende. ( r indoprere en chip i eks.vis øreflip, hvor alle relevante journaloplysninger indgår).


> Bedre kommunikation, alle oplysninger skal være i sundhedskortet.


> En bedre kvalificeret behandling med et større overblik – der sikres bedre behandlingsforløb.

Sundhedskort skal indeholde relevante journal oplysninger (på tværs af sektorgrænser)

12



> Patienter bærer vigtig oplysninger mellem sekto-rer og styrker “empowerment”.


> Patienter med smart phone lagrer kerne oplysnin-ger via en app (oplysninger som saturation, fev1, lungemedicin, bmi).


> Patienten spørger direkte til relevanter data, og relevante personer (kommunen, prak.læge og sekundær sektor) har adgang til disse oplysninger. Papir udleveres til de patienter der ikke har smart phone.

Opgradering af patientensindsigt i diagnose, sværhedog behandling

13



> Nedbryder silotænkning og motiverer tværsekto-rielt samarbejde, forløbsprogrammer kan konkre-tisreres.


> Nationale forpligtende forløbsprogrammer hvor der ikke er frit valg på alle hylder.


> KOL patienter får den samme behandling på rette tid og sted.

Økonomisk incitaments-kultur som præmierer tværsektorielt samarbejde

14



> Aktørene lærer hinanden at kende, letter kom-munikation og henvendelse bliver mere målrettet som letter overgange.


> KOL team, med fælles fora, møder tværsektorielt, på det nivå man er.


> Bedre patient tilfredshed i forbindelse med udskrivelser.

Genopfinde samtalen 15



> Manglende helhed i behandlingen.


> En fælles journal. Man skal kunne sortere på diagnoser mv., men alle sundhedspersoner skal have adgang.


> Mere sammenhængende indsats og mere rationelle arbejdsgange (ingen dobbeltarbejde, målinger mv.).

Fælles journal på tværs af sektorer 16



> Sikrer dataudveksling over sektorgrænser.


> der skabes borgerrum i f.eks. Cloud til opbevaring af borgernes data. herunder borgerens egne op-levelser/observationer. Borgeren har beslutnings-retten ift hvem der kan se hvilke data. data skal kunne præsenteres struktureret.

> Mulighed for kombination med kommunikations-funktion – interaktivt.


> Borgeren oplever helhedsblik og større ejerskab. Engageret og medinddraget borger.

> Sundhedsprofessionelle oplever øget tilgang til relevante data. Sundhedprofessionelle får adgang til borgerformulerede data.

Patient ejede og bårede data 17



> det styrker patientens egenomsorg og giver dem en følelse af kontinuitet i overgangene mellem sektorerne og faggrupperne.


> Patientuddannelse, information om patient-foreninger og tilbud i lokalområdet.


> Patienten tager ansvar for og stiller krav til sin behandling. Patienterne ved hvor de kan/skal henvende sig.

Klæde KOL patienten bedre på til at navigere i sundhedssystemet 18



> Forpligtende aftaler. Afgrænsning af opgaver. Ned-bryde os/dem tænkning. Kende og respektere hin-andens arbejdsbetingelser og behov. Øget tilgæn-gelighed til data.


> Møder med klart formål og produkt. data drevet dialog, Evaluering på baggrund af data strømning. diskutere løsninger: hvilke data er relevante at bruge for at understøtte forløb på tværs af sektor-grænser. Løse lokale problemstillinger. Opbygge kultur, hvor vi alle har det fælles mål at behandle patienten.


> Afdækning af uhensigtsmæssige forretningsgange og skabe bedre fælles løsninger.

Kontinuerlig tvær-sektoriel dialog 19



> Bedre management af beh adhærens, rehabilit., komorbiditeter og sociale tiltag.


> Bedre kommunikation mellem udgående KOL sygepl. Og en kontaktperson (panik knap) i kommunen.


> Bedre patient forløb og større ansvarlighed for plejeforløb.

direkte kordinering mellem udgående hospitals kol sygepl., komunen og almen praksis

20



> det opblöder söjletänkning. det öger kendskabet til hinandens hverdag.


> Sundhedsaftalerne placerer ansvar for indkal delse. den danske kvallitetsmodel understötter det.


> Et praktisk velfungerende samarbejde. Relevante oplysninger vidregives sektorene imellem.

Kvalitativ Tvärsektoriel audit.det skal indgå i sundheds-aftalernes generelle del ogpatientperspektivet skalinddrages

21



> hjælper til at kunne planlægge sammen med pa-tienter, hvordan og hvornår opfølgning skal ske – giver bedre datagrundlag for denne planlægning – dvs. Vi skal væk fra flere forskellige systemer.


> Alm. praksis og hospitaler skal kunne og være forpligtede til at bruge fælles it-platform, fx data-fangst (stadig mulighed for at skrive info, som ikke er tilgængelig for alle).


> Større fælles viden og sammenhæng i patient-forløb.

Brugdatafangst! 22



> Borgercentrisk sundhedsvæsen uden sektor-problematikker.


> Fjerne sektorgrænser som ikke tjener noget formål i det borgercentrerede forløb.

> Paradigmeskifte.> Alle indsatser ift borgeren bliver omdannet til

sundhedsydelser, som skal understøtte borgerens forløb. Alle aktører er sektorneutraliserede.


> Kvalitetsløft, færre fejl, større patienttilfredshed. Borgeren i centrum. Alle ved hvor borgeren er i forløbet. Bedre ressourceudnyttelse (frigiver res-sourcer til de svage patientgrupper).

Re-design af sundhedsvæsenet. Borgercentreret. 23



> Kontinuitet, samarbejde og kommunikation.


> de involverede parter kan se alle informationer angående sygdommen og de iværksatte indsatser.


> Bedre kontinuitet og samarbejde.

Elektonisk platform 24



> Undgå uløste problem iweekend hvor der ikke relevant personale at få fat på.


> Tillid , let kommunikation mellem sektorer.


> Patienttryghed, undgå genindlæggelse.

Afskaf (problemerne i) weekenden 25



> Utryghed og tvivl hos patienter, sundhedspers, pårørende.


> En tlf som alle kan ringe til med spørgsmål vedr KOL.


> Tryghed.

KOL hotline 26



> Bedre overlevering af patient fra hospital til egen læge.


> der skal afsættes mere tid til lægetimer ved ud-skrivning fra hosp. Til praktiserende læge.


> Praktiserende læge får hurtigt overblik og kan bedre og hurtigere behandle.

Prioritering af fokus på udskrivning fra hospital 27



> dRg takster modarbejder samarbejdet mellem sektorer og bør derfor afskaffes.


> Ny takststruktur.


> “Kampen” om patienten forsvinder.

Afskaffelse af dRg (diagnose-relaterede grupper) takster 28



> Optimal specialistbehandling. Forebygger genind-læggelser. Patienten i hjælpes i eget hjem og bliver tryg med støtte.


> det nationale sikrer at alle patienter får samme tilbud overalt. Kommunen bliver inddraget tidli-gere og kan kommunikere med kol sygeplejersken. hotline løsninger.


> Flere trygge patienter.

Udkørende hospitaltil dårligste KOLnationalt

29

hOLdNINgER Og POLITIK– hvordan fremmer vi bedst positive holdninger til KOL?

Workshop 3 //

Johannes Flensted-Jensen //Bestyrelsesformand for

danmarks Lungeforening.

3 // hOLdNINgER Og POLITIK // KOL KONFERENCE 2012 // 88 / 116

Johannes Flensted-Jensen //Bestyrelsesformand for

danmarks Lungeforening.

Professionelle følger ikke de allerede anerkendte guidelines for behandling af sygdommen. Mere end 60 pct. af patien-terne følger langt fra behandlingen eller ender helt ude af behandling. Det vil sige, at KOL-syge såvel som sundheds-professionelle har et stort compliance problem. Måske er løsningen identisk for begge grupper? Hvad skal der til for at få iværksat tidlig opsporing? Hvem kan løse problemet, hvis ikke den praktiserende læge skal være flaskehalsen? Hvilken rolle kan apoteker, fagforeninger, patientorganisa-tioner, kommuner og andre påtage sig for at komme igen-nem med denne opgave?

Overgange, organisation og struktur – hvordan fremmer vi bedst positive holdninger til KOL?



> Mere positivt syn på sygdommen.


> Invitere kendte og kære personer med KOL der er holdt op med at ryge og som har et godt og interes-sant liv. Skal agere som ambasadører for Lunge-foreningen.


> Ændre foks til lidelsen i en mere positiv retning. Måske vil det være lettere for mennesker at blive undersøget for lidelsen, hvis de hører en syge-historie fra en kendt person.

gode ambasadører, rollemodeller 1



> Afstigmatisering> de gode resultater af behandling synliggøres.


> Fokus på rehab med beh og rygestop og positive effekter heraf på livskvalitet og forløb.


> gode historier i pressen. Folk der kan træne sig til at cykle og løbe igen.

> Uddannelse af patienter til KOL ambassadører.> KOL dagen bliver mere kendt.

KOL kan behandles 2



> Forebyggelse af stigmatisering. Fjernes fokus fra selvforskyldt til man kan have et rigtig godt liv med KOL hvis man får behandling og holder op med at ryge – det kan lade sig gøre for alle med god støtte!


> Rollemodeller der har karisma og kan stille op i medierne. Både berømte og helt almindelige men-nesker man kan relatere til.


> Man skammer sig ikke over at have diagnosen. Man tør få stillet diagnosen – det er ikke bare en dødsdom. Man motiveres til rygestop og at tage sin medicin.

Positive patient historier i medierne3



> Afhjælper stigmatisering og gør det lettere at leve med sygdommen. Fremmer mulighed for dialog. Kan være med til at fortælle, at det ikke behøver være en dødsdom at få KOL, og at man kan gøre noget for at bremse progressionen af sygdommen.


> Tobaksafhængighed er en sygdom som skal be-handles. Fx kan der være tilbud ala AA for rygere. Kendte rollemodeller kan stå frem og tale om de-res rygning, rygestop og KOL. Også brug af filmene ‘grib om livet’ nationalt til at fortælle om livet med KOL.


> Større åbenhed om KOL. Afmystificering af syg-dommen. Man tør få stillet diagnosen – det er ikke bare en dødsdom. Man motiveres til rygestop og at tage sin medicin.

væk med skyld og skam 4



> Sætter fokus på hvordan man kan leve et godt, aktivt liv med KOL.


> Løb for bedre vejr/lungesagen.


> holdningsskift – selvom man har KOL kan man godt have en oplevelse af at være sund.

Tilbagevendende begivenhed i form af fx gallashow, løb

5



> gøre hele den danske befolkning klar over, at KOL er en tilstand der kan bremses og leves med i hverdagen. vise at der forskes på området.


> Shows der viser hvilke forskningsresultater der er fundet det sidste år. Patientfortællinger der fortæller om hverdagen med KOL. Flere kendte ambassadører. Stand-up, quiz og andet der sætter et “sjovt” perspektiv på tilstanden. “gæt en KOL kendis”...


> Fokus på KOL. Mere positiv opmærksomhed.

Årlige tv-shows.Regelmæssig mediedækning. 6



> Fokusere på primær og sekundær prenention fremfor at slå folk i hovedet med sygdommen.


> Oplysningskampagner fra Lungeforeningen.


> holdningsændring i en mere positiv retning.

Promovere og bevarelungerne sunde og raske. 7



> Bevar det man har, fokus på mål hvor der er effekt.


> Oplysning om behandlingseffekt med målbare parametre.


> Bedret rekruttering.

Find dit skjoldmod KOL 8



> Løsner op for fordomme og tabuer omkring sygdommen.


> Stand-up om KOL, “forrygende” kampagner med kendte kunstnere, fx varme piger kan også få KOL, happening på Christiansborg med LFU. Indbygget spirometer i alkometeret hos politiet ;-)


> generelt mere positiv fokusering på begrebet KOL.

humor – “tag dig eninhalationskur og syng i dur” 9



> Lægerne skal være bedre til at lobbye for sygdom-men. Og der mangler cost-benefit analyser som vi-ser at de betaler sig at investere på KOL området.


> Lobbyvirksomhed som tema på årligt møde. Målrettede arbejdsgrupper. Samarbejde med sundhedsøkonomer. Bedre forståelse af det politiske system.


> Øget bevisthed blandt politikkere.

Styrket lobbyvirksomhed 10



> Afstigmatisering.


> KOL smiley. Støtte slogans. Fokus på at KOL kan ramme i alle aldre. Ingen kan føle sig sikre – ingen kan tillade sig at klandre.

> Kampagne for at kende sit lungetal. happenings med fokus på lungerne.


> Større agtelse for lungesagen.

Respekt for KOL patienters vilje til at kæmpe 11



> gør befolkningen bevidst om at rygning ikke er den eneste årsag til KOL. Mindsker dermed stig-matisering og skyldfølelse hos KOL patienter.


> Oplysning til folket, både direkte information og indirekte holdningsbearbejdelse, fx gennem film.


> En mere nuanceret opfattelse af hvad KOL er – mindsker skyldfølelsen hos kol patienter.

der er andre årsagertil KOL end rygning 12



> KOL har en negativ klang i befolkningen. Og navnet “rygerlunger”.


> Kampagner med kendte mennesker der har KOL og et godt liv. historier lokale medier og i de lands-dækkende brede medier, aftenshowet.


> Bedre brand og dermed øget påvirkning af beslut-ningstagere.

gode historier om KOL 13



> Fokuser på budskaber der skaber kampgejst. gør op med stigmatiseringen!

> Forskellige budskaber ifht. hvordan retorikken skal være overfor henholdsvis; politikkere, sund-hedsprofessionelle, borgeren.


> Fremhæv behov for ressourcer og forskning pga. Sygdommens store konsekvenser.

> Få kendte til at fortælle deres historie, almindelig borger som går til KOL-kor, KOL-løb etc.

> Nedtone rygning og fokuser på forebyggelse, be-handling, og mangel på forskning.


> Større viden omkring KOL på alle niveauer.

Kvæl KOL!! 14



> holdningsskft fra “can't do” til “can do” og videre til “do do”.


> Patienten i fokus, personlig motivation, empowerment.


> Forbedret funktions niveau, patients kvalitetsfor-bedring.

do do 15



> gør rygning dyrt og svært tilgængeligt. Begrænser derved udbredelsen af rygning. det gør det mere normalt ikke at ryge. Samt lettere og billigere ad-gang til rygestop. vi skal have svesken på disken – ingen berøringsangst for rygning.


> gennemgribende og ambitiøs ændring af rygelov-givningen. Fx lave et systembolag for tobak, højere priser, arbejde for at presse priserne op på EU-plan, rygeforbud i dagplejer, små beværtninger og større straffe for overtrædelser af loven.

> Borgere skal have lovsikret ret til gratis rådgiv-ning og medicin til rygestop.


> Faldende salg af tobak.

Konstruktiv, og ikke bare positiv holdning 16



> gør sunde lunger til folkesag, oplyse befolkningen om vigtighed af ren luft, tage miljødiskussionen med. Kampangen skal favne bredt og forebygge/opspore lungesygdomme.


> Økonomiske midler til at igangsætte en kapmagne for sunde lunger.


> Færre rygere, flere pt. Opdaget i tidlig fase og slå en klar sammenhæng mellem sunde lunger og god livskvalitet.

Lancering af de store sexede lungekampagne17



> Flytter fokus fra begrænsninger til muligheder.


> Positive borgerfortællinger fx i lokalavisen.


> Samarbejdet mellem medier, borgere og sund-hedsprofessionelle styrkes. Borgeren motiveres, de generelle holdninger til KOL ændres, de sund-hedsprofessionelle motiveres.

Casebaseretmarkedsføring 18



> Italesætter flertallets historie. Patienter skjuler sygdomme. Tilstande opleves af alle med alderen. Afstigmatiserer.

> Åbenhed – mulighed for at italesætte tilstanden.


> Sundhedsvæsenets fremtidige rolle er at servicere tilstande, så borgerne kan leve så godt som muligt.


> “I samme båd”.> Åbenhed.> Tænke væk fra sygdomsbegreb.> Fjerne skam, skyld og sygdomsrang.

Afstigmatisering ved at afskaffe sygdomsbegrebet og erstatte det med ‘tilstand’

19



> Sympatiske mennesker knyttes til lungesagen


> En ikke rygende protektor for lungesagen. Unge og ældre sportsstjerner som har et bevidst forhold til ikkerygnig, og som kan fortælle en god historie


> gode historie

KOL ambassadører 20



> viden om at det er muligt at påvirke sygdommen – at undgå sygdommen.

> At du er disponeret arveligt – det kan ramme alt.


> Kampagne – KOL kan ramme os alle – personlige positive historier gerne af kendisser.


> At der tales mere positivt om KOL.> Af individualisering.

det er muligt – det er aldrig for sent 21



> Langtidsforebyggelse af KOL, lungecancer og mange andre lungesygdomme.


> Rygning skal prioriteres langt højere i forebyg-gelse, og vi kommer ikke uden om politiske be-slutninger. Ikke-rygning som social norm. væk fra ‘blame the victim’ holdningen – tobaksindustrien har ansvaret, og bør reguleres. Slut-dato for ryg-ning kan og bør sættes ligesom i andre lande.


> Færre unge rygere. Større støtte til rygerne til rygestop.

dato for røgfrit danmark 22



> Anderkender diagnosen, kan motivere flere til rygestop.


> Politisk tilsagn til tilskud.


> Færre rygere og mere positiv holdning og tilgang til sygdommen. Samfundsøkonomisk billigere i det lange løb.

Tilskud til rygestop-medicin 23



> det vil gøre det muligt at arbejde fremadrettet, så interessen for og accepten af sygdommen stiger.


> Samarbejde på tværs lokalt, indrage lokale afde-linger af patientforening i samarbejdet mellem sektorer!

> Kampanger hvor kendte personer står frem. Alle medlemmer af kraks blå bog får gratis medlems-skab af lungeforeningen + årlig spirometri og del-tager i awareness-kampagne (se eksempel på citat til højre herfor).


> Flere tidligt diagnosticeret inden sygdommen har udviklet sig.

Afskaf skyld og skam! 24

“ Jeg har røget da jeg var ung og derfor er jeg medlem af Danmarks Lungeforening. Jeg vil gerne undersøges regelmæs-sigt så jeg ved om jeg udvikler KOL – hvis jeg blir diagnosticeret tidligt er der masser af mulig-heder og ikke særligt mange konsekvenser. Derfor holder jeg øje med mine lungers status”

(citat fx hKh kronprins Frederik eller Sofie Gråbøl)



> Skaber mere fokus på hvad man kan gøre for KOL patienter i sundhedsvæsnet, frem for at det er en sygdom man ikke kan gøre noget ved.


> Fokus på hverdagsrehabilitering, sundhedsperso-nalet skal kommunikere hvordan man kan leve med KOL.


> Patienter lever længere og får et bedre liv.

Sundhedspersonale skal fokusere påoverlevelse

25


Bredgade 20, 3.dK-1260 Copenhagen K+45 7025 [email protected]

rapport kol-konference 19. november 2012

Documents