rammevilkår, så landbruget klarer krisen › aktiviteter › efteraarskonference › ... · 500...
TRANSCRIPT
Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015
Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her!
Hvad er det for en verden vi er i? • Globalisering • Øget frihandel • Lavere transportomkostninger • Bevidste forbrugere
Hvad efterspørges? Trends: Lidt - men godt, mere hjemmelavet mad, mere protein og fokus på sundhed Hardcore krav: Sporbarhed, sikkerhed, dokumentation, PRIS
Produktivitetsvækst Gennemsnitlig årlig real vækst i timeproduktiviteten fra 2000-2014
-6
-4
-2
0
2
4
6
Danmark Holland EU28 UK Sverige Tyskland
Pct.
Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Eurostat
85
90
95
100
105
110
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13
Fødevarer Fremstilling, generelt
Indeks, 2000=100
0 1 2 3 4
UK
EU28
Holland
OECD
USA
Tyskland
Danmark
Sverige
Pct.
0 0,5 1 1,5
Danmark
Holland
UK
Tyskland
EU28
Sverige
Årlig realvækst i timeproduktiviteten
Skattetrykket er højt - samlede skatteindtægter som andel af BNP i 2013
-6
-4
-2
0
2
4
6
Danmark Holland EU28 UK Sverige Tyskland
Pct.
Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. OECD
85
90
95
100
105
110
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13
Fødevarer Fremstilling, generelt
Indeks, 2000=100
0 1 2 3 4
UK
EU28
Holland
OECD
USA
Tyskland
Danmark
Sverige
Pct.
0 0,5 1 1,5
Danmark
Holland
UK
Tyskland
EU28
Sverige
Årlig realvækst i timeproduktiviteten
0
10
20
30
40
50
60
Danmark Sverige Tyskland Holland UK USA
Pct.
Høje lønninger i landbruget - Direkte løn og omkostninger i forbindelse med sygdom, ferie, pension , bonus mm. 2012
-6
-4
-2
0
2
4
6
Danmark Holland EU28 UK Sverige Tyskland
Pct.
Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. af rapporten ‘Employment in European Agriculture’
85
90
95
100
105
110
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13
Fødevarer Fremstilling, generelt
Indeks, 2000=100
0 1 2 3 4
UK
EU28
Holland
OECD
USA
Tyskland
Danmark
Sverige
Pct.
0 0,5 1 1,5
Danmark
Holland
UK
Tyskland
EU28
Sverige
Årlig realvækst i timeproduktiviteten
0
5
10
15
20
25
30
Belgien Holland Frankrig UK Sverige Danmark
Euro i timen Eu
Mælk produceret for at købe for 500 kr. varer i supermarkedet
0
50
100
150
200
250
300
Danmark Sverige UK Tyskland
Kg. mælk
+90 +57
+29
Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Eurostats prisstatistik og nationale mælkestatistiker 500 kr. indkøbsvogn i det pågældende land med de priser m.m. som findes der
Rammevilkår - stopklodser • Overimplementering af EU-regler sætter os tilbage i den
internationale konkurrence
• PSO afgifter
• Finansiering og generationsskifte
Nutidens løsninger og vinduer • Målrettet og individuel miljøregulering • Færre politisk bestemte omkostninger • Færre administrative byrder og bedre service fra
offentlige myndigheder • Bedre vilkår for generationsskifte • Generelt fokus på konkurrenceevne
Opgør med overimplementering
Protein i korn siden 1988
Dansk overimplementering i en nøddeskal
0
5
10
15
20
25
30
% re
dukt
ion
ift. 2
005
udle
dnin
gen
Reduktionsmål 2020 i Gøteborgprotokollen
Konsekvenser – tab af konkurrenceevne…
14
Overimplementeringsomkostninger for de to dyreste direktiver
Direktiv Overimplementering Tab for erhvervet Mio. kr. pr. år
Nitratdirektivet Undergødskning 2.200 Nitratdirektivet Efterafgrøder 200 Rammedirektiv for pesticider
Afgifter 660
I alt 3.060
Note: Omkostninger til undergødskning er revideret i januar 2015. Kilde: Landbrug & Fødevarer (2014).
Overimplementering
Mere med mindre
Kilder: DCE rapporter nr. 53 og 74, 2013 og nr. 101, 2014; cdr.eionet.europa og Danmarks Statistiks Nationalregnskab
0
20
40
60
80
100
120
140
Produktion Kvælstofoverskud Fosforoverskud
Ammoniaktab Drivhusgasser
Indeks, 1990=100
Udledning siden 1990 Udledningen er faldet fra over 100.000 ton kvælstof til 55-60.000 ton fra 1990 - 2012.
Vandmiljø og Natur 2012, Naturstyrelsen
PSO
Omkostninger til PSO – på vej mod 10 milliarder kroner?
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
12.000Mio. kr. Samlede PSO-omkostninger
Kilder: Tal t.o.m 2014: Energistyrelsen. Tal 2015, 2016: Energinet.dk (fremskrivning af 9. september 2015) Tal for 2017-2020: Landbrug & Fødevarers fremskrivning baseret på tal fra Energistyrelsen og Energinet.dk
Samlet omkostning i fødevareklyngen 248 mio. kr. i 2011 Samlet omkostning i fødevareklyngen 730 mio. kr. i 2015 Samlet omkostning i fødevareklyngen 900 mio. kr. i 2020? Eneste farbare løsning => PSO-systemet på finansloven
PSO-omkostninger per slagtesvin 2015
0,00
2,00
4,00
6,00
8,00
10,00
12,00
14,00
16,00
18,00
2011 2014 2015
PSO i kr./slagtesvin
Foderproduktion Smågriseproduktion Slagtesvineproduktion
Slagteri Frysehuse
Kilder: Egne beregninger på baggrund af tal fra konkrete bedrifter, Danish Crown, DLG og Claus Sørensen A/S. Bemærk, at der kan ses betydelige variationer i forbrug og dermed i omkostning.
Omkostninger i værdikæden, 2015 Foderproduktion ≈ 2,5 kr./svin Smågriseproduktion (op til 30 kg): ≈ 4,0 kr./svin Slagtesvineproduktion (efter 30 kg): ≈ 4,0 kr./svin Slagteri: ≈ 4,0 kr./svin Frysehuse: ≈ 2,3 kr./svin Total ≈ 16,9 kr./svin Stigning siden 2011: ≈ 189 procent
Generationsskifte
Alle aktører skal spille sammen
Initiativforslag Køber • Lempelse af tinglysningsafgiften ved førstegangsetablering • Lempelse af bo– og gaveafgiften for erhvervsaktiver • Lempelse af reglerne for succession Sælger • Udskydelse af beskatningen af ejendomsavancen ved sælgerfinansiering • Overvejelse af nye overdragelsesmuligheder Finansiering • Fastholdelse af Vækstfondens ordninger og tilførsel af nye midler • Brug af ordningerne i den Europæiske Investeringsbank • Rating af nyetablerede landmænd • Reduktion af sagsbehandlingstiden i Landbrugets Finansieringsbank Rådgivning • Udvikling af rådgivningskoncepter • Rådgivning i nye finansierings- og selskabsformer • Udvidet etableringsrådgivning • Afklaringsforløb og afprøvning foran graduate board • Udvidet ejerskiftekonference for afgående landmænd plus rådgiver
Hvordan kan forskningen hjælpe? "Forskningen skal bidrage til udvikling af teknologier til reduktion af energiforbruget, fastholdelse og recirkulation af næringsstoffer og reduktion af landbrugets luftforurening samt styrke det metode og datamæssige grundlag for opgørelse og modellering af landbrugets miljø- og klimapåvirkning. Forskningen kan dels fremme en rentabel og bæredygtig proteinproduktion baseret på både egentlige proteinafgrøder samt udnyttelse af nye muligheder for proteinekstraktion fra andre afgrøder”
Aftale om Fordeling af forskningsreserven i 2016
Hvad gør vi selv? • Forandringsvilje og dialogsøgende • Klyngebetragtning • Tæt samspil ml. forskning og landmand • Nye ejerformer
Tak for ordet