Foto: Ard Jungsma, Amanda Mottelson, Lars Quick, Àron O Laoi

Qulture QuarterlyDit kvartals-magasin om kultur

No. 2. September 2014

VELKOMMENQulture Quarterly no. 2 er nu på gaden. Som i første version, der udkom i slutningen af juni, har vi gjort vores bedste for at samle nogle interessante artikler med fokus på kultur og formidling.

Ønsket med Qulture Quarterly er, at du som kulturaktør kan læse om - og blive inspireret af – andre kulturskabere, og at du også får lyst til at dele det helt særlige ved netop dit kulturprojekt.

Og det kan du nemt gøre, det er bare at kontakte redaktionen. Her er altid plads til endnu en frivillig kulturskribent.

Føler du ikke for selv, at føre pennen, så send en pressemeddelelse i stedet.

Hvem står bag

Bag Qulture Quarterly står virksomheden DONE by DUNNE. DONE by DUNNE giver kulturaktører og foreninger assistance til formidling, fundraising og projektstyring. Magasinet er DONE by DUNNEs tilbud til kulturaktører, der gerne vil profileres og være med til at fremme og dele de gode historier om kultur og formidling.

Ideen til magasinet er opstået ud fra et ønske om, at give let adgang til relevant kulturstof for netop dig.

God læselyst

Jeg håber du taget vel imod dit kvartals-magasin om kultur.

Hilsen Rikke DunneRedaktørqulturequarterly@donebydunne.dk

"Mænd af Skagen en sommeraften i godt vejr". Her afbilleder Martinus Rørbye det helt særlige lys i Skagen. (Foto: Amanda Mottelson). Fra udstillingen på Øregaard Museum.

DENGANG UDKANTSDANMARK VAR EKSOTISK

Udstillingen ”Martinus Rørbye: Det nære og det fjerne – under nordlige himmelstrøg” på Øregaard Museum giver indblik i et Danmark, der var engang, men også i en kunstner,

der gik egne veje ved at rejse langt fra hovedstaden og portrættere udkantsdanmark, før det blev et begreb

(Tekst: Amanda Mottelson, amandamottelson@gmail.com)

Som udstillingens titel antyder, fokuserer ”Martinus Rørbye: Det nære og det fjerne – under nordlige himmelstrøg” på Martinus Rørbyes arbejde i norden og tegner et interessant og alsidigt billede af Danmark i 1800-tallet.

Martinus Rørbye var en dansk guldaldermaler, der er særligt kendt for sin store rejselyst. Han rejste således til både Konstantinopel, Tyrkiet og Grækenland i en tid, hvor det at rejse verden rundt var hverken almindeligt eller lige til. Ud over arbejdet på sine eksotiske udenlandsrejser, havde Martinus Rørbye i sine værker også fokus på de mere nære nordlige egne. Og det er netop disse værker, udstillingen på Øregaard Museum fokuserer på.

Hans arbejde under nordlige himmelstrøg skildrer blandt andet livet i København, men Martinus Rørbye skiller sigisær ud fra andre guldaldermalere, fordi han rejste Danmark rundt og malede motiver fra afsides egne, der ikke før var portrætteret.

Den første Skagensmaler

Udstillingen viser især Martinus Rørbys malerier, men også tegninger og skitser har fået plads i udstillingen. I værkerne stræbes der efter et virkelighedsnært præg, uden at den detaljegrad bliver realistisk. Særligt interessante er de værker, hvor lyset spiller den centrale rolle.

Skitse til værket" Mænd af Skagen en sommeraften i godt vejr" (Foto: Amanda Mottelson). Fra udstillingen på Øregaard Museum.

Et eksempel er maleriet "Mænd af Skagen en sommeraften i godt vejr", hvor Martinus Rørbye afbilleder det særlige aftenlys i Skagen. Dette værk har også siden været til inspiration for blandt andre P.S. Krøyer og Michael Ancher.

Martinus Rørbye bliver i forlængelse heraf kaldt den første Skagensmaler, fordi han tog til Skagen for at male, før der opstod en egentlig kunstnerkoloni i slutningen af 1800-tallet.

Det nære og det fjerne

Martinus Rørbyes værker skildrer mennesker, hverdag, arkitektur og landskaber fra 1800-tallets Danmark gennem en stor samling af kunstnerens værker og giver således et bredt billede af Martinus Rørbyes talent. Flere af malerierne i udstillingen, kan man følge fra skitse til maleri, hvilket desuden giver et spændende indblik i kunstnerens udvikling af kunstværket.

Martinus Rørbyes motivvalg var præget af et fokus på både det nære og det fjerne, men også i det enkelte værk havde han et særligt blik for forholdet mellem det nære og det fjerne. Åbninger i porte, døre og vinduer er således et gennemgående

Øregaard Museum (Foto: Amanda Mottelson)

motiv i flere af hans værker. Et eksempel er værket ”Udsigt fra malerens vindue”, hvor stuens nærhed i forgrunden står i kontrast til havnen i baggrunden. Havnen i baggrunden leder tankerne til en udelængsel, der netop syntes at præge kunstneren.

En brat afslutning

Udstillingen giver et spændende indblik i Martinus Rørbyes kunstneriske udvikling og diversiteten i hans talent.

Som en slags symbolsk afslutning er udstillingens sidste værk et gadebillede fra Kolding, som Martinus Rørbye ikke nåede at færdiggøre inden sin død som 45-årig i 1848. Værket fremstår således ufærdigt og afbrudt som kunstnerens korte liv.

Udstillingen ” Martinus Rørbye: Det nære og det fjerne – under nordlige himmelstrøg” kan stå for sig selv, men vil du også opleve Martinus Rørbyes mere eksotiske motiver, kan du opleve en udstilling med fokus på hans arbejde under sydlige himmelstrøg på Nivaagård Malerisamling i samme periode

Martinus Rørbye – Det nære og det fjerne

To udstillinger med Martinus Rørby 7. september 2014 – 18. januar 2015

Øregaard Museum: Under nordlige himmelstrøgNivaagaard Malerisamling: Under sydlige himmelstrøg

Kulturbox 2014 - Musik i en telefonboks (Foto: Ard Jongsma)

KULTURBOX 2014 ON THE ROAD MUSIC FYNSK MUSIKKULTUR BRAGT TIL DIG (Tekst: Rikke Dunne)

Da Kulturregion Fyn åbnede op for ansøgninger under overskriften ”Kultur i Bevægelse” gik Peter Sund fra Fyns 11. Musikskole og Jeppe Uggerhøj fra Den Klassiske Talentskole i tænkeboks: Hvordan kunne de skabe et kulturprojekt, hvor musik var omdrejningspunktet, og hvor musikken samtidig var i bevægelse?

Resultatet blev Kulturbox 2014.

Nyfortolkninger af gamle klassikere

>> Tanken var, at vi gerne ville tage fat i rødderne på den fynske musikkultur, og præsentere den på en ny måde. Vi havde et ønskeom, at arbejde med de fynske klassikere, men mixe dem, så udtrykket blev anderledes << fortæller Peter Sund, der de sidste mange måneder har stået for implementeringen af Kulturbox 2014.

>> Vi arbejdede meget med kontraster i vores brainstorm-proces, og det er blevet til 14 numre, der alle er nyfortolkninger af gamle og nye fynske musik-klassikere << siger Peter Sund.

Der er blevet gravet dybt i musikarkiverne for at finde de helt gamle fynske kompositioner. Som eksempel er Kammerherrer Johan von Bülows musiknotesbog blevet gravet frem fra gemmerne på Soro Akademis bibliotek, og har bidraget til et af nyfortolkningerne, der indgår i Kulturbox 2014. Også Karl Nielsen og Oluf Ring har været inspirationskilder.

Foto: Cosmographic/Kulturbox 2014Kulturbox 2014 er en hyldest til den fynske melodi og til fynske musikere.

Der er lagt et dybt og gennemtænkt grundlag for indholdsdelen, det vil sige musikdelen af Kulturbox 2014. Udfordringen var så at præsentere det i nogle opsigtsvækkende rammer – og det er her, telefonboksene kommer ind i billedet, beretter Peter Sund.

Musik i en boks

Udgangspunktet for hele projektet var oplægget ”Kultur i Bevægelse”. Det betød, at teamet bag Kulturbox, der på dette tidspunkt gik under arbejdstitlen ”Fynske Rødder” skulle komme på en løsning, der ville flytte musikken, så den rent fysisk bevægede sig. >> Det tænkte vi en del over, og pludselig kom ideen med telefonboksene. Vi skulle skabe musikken, som publikum kunne lytte til i en telefonboks, som blev flyttet rundt på Fyn << siger Peter Sund.

Og så gik jagten ind på at fremskaffe de to telefonbokse, men ikke nok med det, så var der en række tekniske løsninger, der også skulle på plads, inden en telefonboks kunne blive en musik-kulturel oplevelse.

Peter Sund og Jeppe Uggerhøj er begge musikere, så lyden er vigtig. Det skulle lyde godt, og være en god oplevelse for

Peter Sund foran kulturboxen. (Foto: Ard Jongsma)

publikum at besøge boksene. Så hvordan bygger man en telefonboks om, til at blive et sted for god musik i god kvalitet?

>> Løsningen blev, at vi byggede telefonboksene sådan, at de stod på en platform, der kunne flyttes <<, fortæller Peter Sund. >> Derefter installerede vi Ipads, hvor alle numrene var indspillet, og hvorfra publikum lytter til musikken, og det har fungeret godt på nær et lille hedeslag for en af vores Ipad her i den varme sommer <<.

En musikalsk ildsjæl

Peter Sund er en musikalsk ildsjæl. Han brænder ikke bare for Kulturbox-projektet, men for musikken generelt. Og den fylder også en hel del i hans tilværelse.

Til daglig er han leder af Fyns 11. Musikskole, som er rammen for de fynske musikskolers talentudviklingsprogram. Derudover er Peter selv aktiv musiker i duo'en Lunau & Sund, mens en del af tiden også går med at indspille musik i eget studie.

Men hvad er det ved musikken, som er så fascinerende?

>> Musik er vigtigt af et væld af årsager: Det er en åndsoplevelse og en livsnødvendighed for mennesker. Det kan gøre os glade, affekterede, kede af det, give os en pause, berøre os og meget mere. At udtrykke sig musikalsk, har også et kulturhistorisk perspektiv <<.

>> Det har været - og er - enormt vigtigt, at kunne udtrykke sig musikalsk, fordi vi gennem musikken, kan skabe en identitet, som er særlig for vores kultur << forklarer en begejstret Peter Sund og fortsætter:

>> Det er vigtigt, at holde fast i og bearbejde denne kultur og identitet. Det er spændende at arbejde med, og ælte i, og det er også det vi har gjort med Kulturbox 2014. Vi har taget udgangspunkt i en musikkultur, der både er gammel og ny og mixet dem - og så har vi sat dem i spil i nutiden. Man må fordybe sig i baggrunden, for at få gevinsten <<.

Søren Huss flankeret af medlemmerne fra folkemusikbandet Svøbsk. Sammen har de begået nummeret "Sig nærmer tiden" der er en nyfortolkning af Ring og Blichers sang. (Foto: Peter Sund)

Opbakning fra de fynske musikere En af gevinsterne ved arbejdet med Kulturbox 2014, har været det gode samarbejde og opbakningen fra de deltagende kunstnere. De har alle vist interesse for projektet, og været hurtige til at takke ja til Peter Sunds invitation til en nyfortolkning af de fynske klassikere.

Det er der kommet en fin og finurlig CD ud af, som gæster i Kulturboxen har kunnet lytte til fra den 1. maj og indtil nu.Siden foråret, har de ombyggede telefonbokse turneret rundt på Fyn og øerne, og har givet publikum mulighed for hver dag at høre et nyt nummer. Boxen har besøgt en by i 14 dage, svarende til antallet af numre på CD'en. Der var altså mulighed for

Spilleliste

14 sange - Fra Carl Nielsen til Rock Nalle

* Kvinde Min, Kim Larsen - nyfortolket af Carl Erik Lundgaard

* Jeg ser de bøgelyse øer, Thorvand Aagaard - nyfortolket af Rock Nalle

* Se Fyn og Dø, Christian Juncker, - nyfortolket af Folkalicious

* Tango Jalousie, Jacob Gade - nyfortolket af Heine Hansen, Anders Mogensen og Kasper Tagel

* Smother+Evil=Hurt, The Kissaway Trail - nyfortolket af Syngedrengende ved Vor Frue Kirke i Assens

* Sig nærmer tiden, Oluf Ring - nyfortolket af Søren Huss og Svøbsk

* Nøglen om din hals, Majbritte Ulrikkeholm - nyfortolket af FAUB –Fyns Ungdoms Bigband

* Tit er jeg glad, Carl Nielsen, - nyfortolket af 7 fynske sangerinder

* Naked, Fielfraz - nyfortolket af Tango Kvintetten

* Syrenprinsesse, Bondo/Toftlund - nyfortolket af Scandinavian Guitar Duo

* Du er, Søren Huus - nyfortolket af Lasse Helner og Kikki Brandt

* Le Decoupuré/L’inconstance, Johan von Bülow - nyfortolket af Jorge Degas Trio

* En splint i dit hjerte, Helle Hansen - nyfortolket af Fyns Klassiske & Rytmiske Talentskole

* Slesvig, Harald Haugaard - nyfortolket af FAUST - Fyns Ungdoms Symfoniorkestret

hver dag, at stikke hovedet indenfor og lytte til en ny version af numre med fynske rødder.

Kulturboxen giver ikke kun mulighed for en særlig musikalsk oplevelse. Der er sat billeder på de musiske fortolkninger af fynske videokunstnere, således musik og æstetik går op i en højere enhed.

Musik i bevægelse: Kulturen kommer til publikum

Med Kulturregionens oplæg om ”Kultur i bevægelse” var det oplagt, at indtænke projektet i en kulturformidlings-strategi, der vinder mere om mere indpas i dansk kultur, nemlig at kulturen skal komme til publikum frem for, at publikum skal komme til kulturen.

Kulturaktører over hele landet, kulturinstitutioner og kulturudbydere kæmper alle med besøgstallene. Målgruppen bliver ældre og mindre, de unge viser ikke interesse, og udstillinger og events må finde på nye måder, at gøre opmærksom på sig selv.

En af måderne at gøre det på, er at bringe kulturen ud til publikum, i stedet for at vente på, at publikum besøger kulturen. Kulturbox har gjort netop det: Ved at opstille en telefonboks i det offentlige rum, er den fynske musikkultur blevet let tilgængelig for publikum, og skabt kontakt til en målgruppe, som er særlig eftertragtet i kulturbranchen; Den såkaldte ikke-bruger.

Ikke-brugerne er dem, der måske nok synes kultur kan være interessant, men som ikke benytter sig af udstillinger og events. Ved at tilbyde ikke-brugeren en kulturel oplevelse - praktisk talt lige udenfor døren - bliver ikke-brugeren pludselig bruger af kultur alligevel, og der er skabt en interesse, som kan få ikke-brugeren til fremover at benytte kulturelle tilbud i højere grad end tidligere.

>> Vi har helt bevidst valgt at bringe vores kulturtilbud ud til publikum frem for omvendt, det er jo også oplagt med et tema som kultur i bevægelse <<, forklarer Peter Sund, >> og vi har haft rigtig fin feedback på projektet. Mange har fortalt mig om deres oplevelser i Kulturboxen, når jeg har været ude at hente boxen for at køre den til et nyt sted, og det er der kommet mange historier ud af. <<.

>> De erfaringer publikum har gjort sig med Kulturboxen viser mig, at vi har været med til at flytte opfattelsen af, hvordan man kan bearbejde og præsentere musik, og hvordan det påvirker folk <<.

Peter Sund fortsætter: >> Det at benytte telefonboksen, som afsender for vores musikalske budskab, har også klart haft en fordel. Telefonboksen er jo næsten kulturhistorie i sig selv, så det er en sjov måde at skabe opmærksomhed på. Det, at vi har pakket musikken ind i en opsigtsvækkende ramme som en telefonboks, har da også skabt en del interesse. Telefonbokse er jo næsten væk i dag, og derfor har det selvfølgelig vakt opsigt, at vi har sat sådan en op rundt om på Fyn <<.

Og stilen fra telefonboksen er bibeholdt. I stedet for den traditionelle tykke telefonbog, som var at finde i telefonboksene, har holdet bag Kulturbox 2014 udstyret den musikalske telefonboks med en musikbog. Her kan publikum læse alt om kunstnerne, musiknumrene og baggrunde for projektet.

Klar formidlingsstrategi

Det er tydeligt, at der er lagt mange tanker og overvejelser bag projekt Kulturbox 2014. Der er ikke overladt noget til tilfældighederne. Numrene, musikerne og rammerne er nøje udvalgte, og på den formidlingsmæssige side, er der heller ikke tilfældigheder at spore.

>> Vi har haft en formidlingsstrategi fra starten <<, siger Peter Sund. >> Det har hele tiden været meningen, at vi skulle formidle vores kulturtilbud der, hvor publikum er. Det har jeg haft gode erfaringer med i andre af de musiske samarbejder, jeg er en del af <<.

>> Det at vi optræder - eller i Kulturboxens tilfælde tilbyder en musikoplevelse i uvante rammer – skaber en mere levende oplevelse. Kulturen gavner af det, og oplevelsen bliver langt mere intim og intens, når kulturen opleves i nye rammer og udenfor etablerede forhold <<.

Foto: Cosmographic / Kulturbox 2014

En del af Kulturbox 2014s formidlingsstrategi, har også været at inddrage publikum i formidlingen af projektet, og det har der været god held med.

>> Jeg har gerne villet benytte storytelling i projektet, og det er helt konkret kommet til udtryk via Facebook. Det er gratis formidling, og vi har bedt publikum om, at tage en selfie når de besøger boxen, og lægge det op på vores Facebook-side. Det har helt sikkert været med til at øge kendskabet til Kulturbox 2014, og vi har fået mange sjove billeder ud af det << beretter Peter Sund.

Synger på sidste vers

Kulturbox 2014 synger, om man så må sige på sidste vers. Efter i mange måneder, at have beriget de besøgende med fynske numre i ny forklædning, så skal boxen i hus, og have en pause. Du kan dog nå at besøge Kulturboxen en sidste gang, når den bliver stillet op ved Fyns Stftstidende i Odense Centrum den 4. oktober. Herefter skal den ene af de to kulturboxe have fast plads på Odense Musikbibliotek, mens den anden måske igen en dag skal på landevejen.

>> Ja, indtil videre er det Kulturboxens skæbne << fortæller Peter Sund. Det har været et vildt spændende projekt, som blev muliggjort af støtten fra Kulturregion Fyn. Det har også været hårdt indimellem, for vi har jo arbejdet på projektet i lang tid før det gik live. Men vi har fået mange gode erfaringer, og gjort vores til at udbrede den fynske musikkultur, og det er jeg glad for << slutter Peter Sund.

Besøg Kulturbox 2014 på Facebook Besøg Kulturregion Fyns hjemmeside

http://odensemagasinet.dk/

POETRYCONNEXIONAT SAMLE NORDEN MED POESI

(Tekst: Thomas Olesen)

PoetryConnexion.org er titlen på en ny digital portal, der ønsker at samle Norden med poesi. Portalen er støttet med midler fra Nordisk Kulturfond, og allerede nu, er der bred tilslutning fra bl.a. litteraturforskere, festivalarrangører og digtere, der kommer fra 6 forskellige lande i Europa.

Portalen: Arkiv og oversigt

PoetryConnexion vil skabe en samlet oversigt over nordiske poesi- og litteraturfestivaler, og et stort online lydarkiv med digtoplæsninger, som indsamles fra festivalerne samt fra den danske portal for online digtoplæsninger, Forfatterstemmer.dk.

Portalens indhold kan inddeles i to hovedkategorier:

Et ARKIV med digtoplæsninger

En OVERSIGT over nordiske poesi- og litteraturfestivaler

Visionen: Forbindelser på tværs

PoetryConnexion har en vision om at skabe forbindelser, connections, på tværs af det adskilte. Mellem Nordens lande, mellem det oprindelige (det talte ord) og det hypermoderne (Internettet), mellem live digtoplæsninger på poesifestivaler og Internettets arkiv, mellem stemme og skrift, mellem mennesker.

PoetryConnexion vil skabe en platform, der kan formidle og samle alle disse knudepunkter. Et virtuelt sted, der samler og markedsfører poesifestivalerne og hvor man kan lytte til poesi, som den fremføres på alverdens sprog på den nordiske scene.

Fri adgang til en sådan platform vil være til gavn for poesien og hele kredsløbet omkring poesien; "modtagerne / konsumenterne", dvs. læsere, lyttere, festivalgængere, anmeldere, uddannelsesinstitutioner, og "formidlerne / producenterne", dvs. digtere, poesi- og litteraturfestivaler, bogforlag, biblioteker.

Modtagerne får gratis adgang til et enormt arkiv med digtoplæsninger, mens producenterne får en lige så enorm markedsføringskanal, der potentielt åbner op for Nordens 25 mio. indbyggere.

Pilotprojekt: Konference i Aarhus

Nordisk Kulturfond har ydet støtte til et pilotprojekt, der skal danne organisatorisk og faglig basis for den senere implementering af portalen. Pilotprojektet bliver en større to-dages konference på Litteraturcentret på Godsbanen i Aarhus d. 28. - 29. marts 2015.

Konferencen kommer til at bestå af en blanding af digtoplæsninger, workshops og oplæg fra litterater, multimedie fagfolk og repræsentanter fra nordiske poesifestivaler. Dette vil danne basis for en rapport, der kommer med anbefalinger til portalen med hensyn til tekniske spørgsmål, markedsføring, netværksdannelse og meget mere.

Hvem står bag?

Projektleder og grundlægger er 38-årige Thomas Olesen, cand.mag. i Litteraturvidenskab og Semiotik. Han har desuden grundlagt Forfatterstemmer.dk, websitet for online digtoplæsninger, sammen med Jeff D. Hansen. Thomas har bred erfaring fra litteraturens verden som underviser på Folkeuniversitetet i ny dansk litteratur og arbejder til daglig som litteraturformidler på Norddjurs Bibliotek.

Projektets deltagere og samarbejdspartnere

Projektet har fået bred tilslutning. Således deltager der prominente forskere fra et større europæisk forskningsprojekt, CERCOP, med repræsentanter fra Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Der deltager også festivalledere fra et bredt udsnit af poesi-

og litteraturfestivalerne i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Projektlederen fra det store tyske website for online digtoplæsninger, Lyrikline.org, deltager også, og er desuden tilknyttet som rådgiver og sparringspartner.

Det prisvindende oversætterbureau, Translate Plus, der har base i London, har ydet kyndig oversætterbistand til portalens engelske oversættelse, og skal efter planen levere en oversættelse til tysk.

Litteraturcentret i Aarhus samt en konsulent fra Læseforeningen yder løbende sparring.

Forskning

Professor Peter Stein Larsen, lektor Stefan Kjerkegaard, lektor Birgitte Stougaard, CERCOP – Centre for Research in Contemporary Poetry (Danmark).

KonsulenterJette Sunesen, Godsbanen, Aarhus Litteraturcenter (Danmark), Jacob Ulrich, Læseforeningen , Aarhus (Danmark), Heiko Strunk,

Litteratur- og poesifestivaler

Odense lyrikfestival (Danmark)

Göteborg poesifestival (Sverige)

Nordisk samtidspoesifestival / Rolf Jacobsendagene (Norge)

Norsk litteraturfestival (Norge)

Ruunoviiko ry Poetry Week Association (Finland)

projektleder på Lyrikline.org (Tyskland), Oversættelse / bistand med oversættelse: Per Severinsen, CEO, translate plus (UK)

For mere info

Skriv til Thomas Olesen på mail [snabel-a] poetryconnexion.org for mere info eller tilmeldelse til konferencen i Aarhus.

Kostumer fra showet "Nattens Dronning" (Foto: Lars Qvick)

NATTENS DRONNINGFORENINGEN “NATTENS DRONNING” FORMIDLER DRAG-KULTUR

I STORT KONKURRENCESHOW(Tekst: Lars Qvick)

Når showet ”Nattens Dronning” løber af stabelen, sker det i et væld af pailletter og med skarpladte lakdåser, masser af tyl og fjer og en række deltagere, der giver den hele armen, når konkurrencen om præmier og en design-pris sættes på spil.

”Nattens Dronning” er Danmarks største og længstlevende dragshow-konkurrence for danske og internationale drags.

>> Showet fandt sted første gang i 1994, og har fejret sit 20-års jubilæum. Som deltager kræver det, at man er scenevant og har erfaring med drag-show << fortæller Martin Sand, en af medarrangørerne af konkurrencen. >> Vi kigger på humor, det kreative og fantasifulde, men ofte lader vi også en debutant stille op på scenen. Det er vigtigt at støtte up-comings og udvikle drag-miljøet << beretter Martin Sand, der selv har været både deltager og konferencier i showet.

>> Jeg startede for ni år siden, og var helt grøn. Det var sjovt at stå på scenen, og at være back-stage med de gamle, erfarne ”dronninger”. Og så har jeg været konferencier sammen med”Polly” (Poul Sylvestersen). Vi har et rigtig godt ping-pong sammen på scenen, når vi skal præsentere deltagerne og

guide guide publikum gennem showet << fortæller Martin Sand.

At sammensætte et show som ”Nattens Dronning” er ingen let sag. Der er mange mennesker involveret lige fra designere,

scenografer, lys- og lydfolk til en hel række af frivillige, der giver en hjælpende hånd for, at alt klapper og er klart når showet starter.

Et afgørende element, ud over deltagerne, er dommerpanelet, der skal vælge vinderne af drag-showet.

>> Vi gør meget ud af at have kendisser i dommerpanelet << siger Martin Sand. >> Tidligere har Sanne Salomonsen og Rene Toft Simonsen været dommere, og senest har det været skuespiller Michel Castenholdt i skikkelse af figuren ”Vera,” der har bedømt konkurrencen <<.

Som dommer i drag-showet, er det opgaven at bedømme i to kategorier. Første kategori er ”Look A Like”, hvor deltageren bedømmes på, hvor godt de ligner en kendt diva. Der ses i denne kategori især på imitation, kostume og koreografi.

Den anden kategori er ”Fantasy” og her har deltagerene mulighed for at sætte fuld tryk på show-kostumet, for i denne kategori bedømmes man på det fantasifulde og det overdådige.

Der kåres en vinder, en 2. og en 3. plads i konkurrencen ”Nattens Dronning”, mens der også uddeles en design-pris i slutningen af showet. Vinderne findes på baggrund af dommer-votering og publikum-stemmer.

Læs mere om ”Nattens Dronning” på www.nattensdronning.dk

Nattens dronninger og tidligere dommer Michel Castenholdt som "Vera" (Foto: Lars Qvick)

Christian Ovesens værker "Hammer # 1-4" finder inspiration i Ida Lundens abstrakte skulpturer af pavehatte. (Foto: Amanda Mottelson)

VERDENS UNDERGANG I SYMBIOSE MED PARANOIDE ANSIGTER

Omvendte pavehatte, forvrængede ansigter og flyvende hammere. Christian Ovesen og Ida Lunden udstiller forvrængede virkelighedsbilleder på

Blaa Galleri i Blågårdsgade i København.(Tekst: Amanda Mottelson, amandamottelson@gmail.com)

De to upcoming kunstnere Christian Ovesen og Ida Lunden har de seneste år delt værksted i kælderen under Blaa Galleri i Blågårdsgade. Deres fælles arbejdsramme er udgangspunktet for udstillingen, der viser 32 unikke værker. Værkerne bevæger sig mellem det figurative og abstrakte og mellem det dynamiske og statiske. Værkerne rummer mørke følelser og drager parallellertil verdens undergang.

Paranoia og hjernerystelse

Christian Ovesen arbejder i udstillingen med både blyant, oliepastel, grafik og pen.

Hans værker spænder fra abstrakte billeder, der illuderer en aggressivitet til mere figurative værker, der viser fordærvede ansigter, afskårne fingre og apatiske øjne.

>> Billederne er udtryk for nogle sindstilstande jeg selv har været igennem,<< fortæller Christian Ovesen og fortsætter, >> I mine værker er der mange øjne, der har et apatisk udtryk. Der er frustration og paranoia i ansigter, der gemmer sig bag et mørkt forhæng <<.

Et af disse ansigter er afbilledet i værket ”Concussion”, der illustrerer et smertefuldt ansigt, der trækkes ud i otte sammenhængende, sammenpressede ansigter. De flænsende streger fremhæver de mørke sindstilstande, der ligger bag værket.

Verdens undergang redes af lysrefleksion

Ida Lundens værker bevæger sig fra tredimensionelle abstrakte skulpturer over todimensionelle tegninger og collage. Ida Lunden arbejder ud fra idéen om et fremtidsscenarium, hvor den globale opvarmning har bragt jorden på randen af undergang. Denne idé har affødt et fokus på, hvordan refleksionen af lys fra forskellige overflader påvirker den globale opvarmning.

>> Hvis nu alle malede deres tage hvide, eller man malede alle motorveje hvide, så ville det rent faktisk have en påvirkning på den globale opvarmning <<, siger Ida Lunden, >> alle overflader kan altså vurderes på en skala fra sort til hvid, hvor sort er det onde, og hvidt er det gode. Og det er jo nærmest religiøst, << forklarer hun om idéen bag hendes værker.

Med udgangspunkt i denne idé har Ida Lunden blandt andet skabt skulpturerne ”Albedo mitre 3D 1 og 2”. De to skulpturer i gips forestiller to omvendte pavehatte, der er trukket ud af proportion. Pavehattene leder tankerne til det religiøse aspekt, mens de forskellige folder og fordybninger i skulpturerne symboliserer, hvordan selv helt hvide overflader har

Christian Ovesens og Ida Lundens udstilling på Blaa Galleri (Foto: Amanda Mottelson)

mørke (og onde) slugter, hvor lyset ikke reflekteres.

Når pavehatte bliver til ambolte og omvendt

De to kunstnere arbejder ud fra to meget forskellige idéer, og deres værker adskiller sig tydeligt mellem disse idéer. Alligevel er der en klar sammenhæng mellem værkerne. Fordi de to kunstnere har arbejdet så tæt sammen, har de også ladet sig inspirere af hinanden.

Derfor går især bestemte former igen i begge deres værker. Formene i Ida Lundens omvendte pavehatte går eksempelvis igen som ambolte i Christians Ovesens agressive værker ”Hammer #1-4”. Men de to kunstnere bidrager også på et mere konkret plan til hinandens værker, fortæller Ida Lunden.>> Jeg finder nogle gange ting i skraldespanden, som Christian har tværet sin pensel ud på, og så klipper jeg det ud og bruger i mine kollager <<.

De ekspressive værker lader beskueren blive bevæget, og giver mulighed for at gå på opdagelse i en på en gang abstrakt og figurativ verden.

COLLINS BARRACKSFra krig til kultur – en forvandling

(Tekst: Kevin Dunne)

Centralt i Dublin ligger en kolos af en bygning. Lidt kedelig at se på, når man kommer gående, og faktisk ikke noget at råbe hurra for. Matte mursten og masser af vinduer – kunne det være en administrationsbygning?

Nej, bygningen huser National Museum of Irelands Kunst & Historie-afdeling, og vinder ved nærmere bekendtskab. Når man først har forceret porten ind til museet, åbner der sig en hel verden af artefakter og kulturhistorie.

Bygningen, oprindelig designet af arkitekten Thomas Burgh (1670-1730), bliver af museet selv betegnet som deres største artefakt. For bygningen er i sig selv et vidnesbyrd om den omskiftelige irske historie. I årevis fungerede bygningen som

Indtryk fra Collins Barracks - National Museum of Ireland (Foto: Kevin Dunne)

Uddrag fra Michael Collins undstillingen. (Foto: Kevin Dunne & Àron O Laoi)

soldaterbarak, og har fået sit nuværende navn efter Michael Collins, medlem af den første provisoriske irske regering, og manden der stiftede IRA – Irish Republican Army i 1918.

I 1916 deltog Collins i Påskeoptøjerne, hvor irske republikanere kæmpede for uafhængighed af Storbritannien. I en alder af 31 år blev Michael Collins dræbt i et bagholdsangreb i Cork i 1922.

Udstillingen bærer da også tydeligt præg af en voldsom fortid. Blandt de udstillede genstande finder man blodigt tøj, våben, kanoner og fly, mens der foran museet, er der anlagt en mindepark for de mange ofre i de gentagne irske optøjer.

Som publikum får man også et tydeligt indtryk af, hvordan soldaterne har levet i barakken, da museet har rekonstrueret barakken, som den så ud i henholdsvis 1879 og 1943. Lad os bare sige, at det ikke var nogen fest.

Slår du vejen forbi Dublin, kan du besøge museet på Benburb Street, Dublin 7.

Først kan du orientere dig via museets hjemmeside: www.museum.ie

Hanne Bartholin og Mats Letén børnebog 'Finn Herman' har solgt over 40.000 eksemplarer i Kina. Bragt med tilladelse af Statens Kunstfond

DER SKAL LÆSES DANSK LITTERATUR I BEIJINGFORLAG PROMOVERER DANSK LITTERATUR PÅ INTERNATIONAL BOGMESSE

(Tekst: Rikke Dunne)

I de sidste dage af august, blev dansk litteratur promoveret på den kinesiske bogmesse i Beijing. Beijing International Book Fair, som bogmessen hedder, talte hele 13 danske forlag og litterære aktører, hvis formål det var, at skabe opmærksomhed om danske bøger.

Bogmessen, som er afholdt flere gange tidligere, havde som noget nyt en nordisk stand på messen, hvorfra bl.a. den danske litteratur blev vist frem.

Det er håbet, at den danske deltagelse på Beijing International Book Fair, vil åbne de kinesiske læseres øjne for den gode danske litteratur, og skabe større efterspørgsel efter netop danske bøger. Håbet er dog ligeledes, at flere kinesiske bøger finder vej til det danske marked.

>> Med initiativet ønsker Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur at give danske forlag og agenter mulighed for at knytte kontakter til deres kinesiske kolleger. Vi vil på den måde gerne medvirke til, at der skabes et netværk, der er afgørende for, at dansk litteratur kan komme ind på det kinesiske marked << udtaler Thomas Harder, som formand for Projektstøtteudvalget for Litteratur i en pressemeddelelse fra Statens Kunstfond.

Formålet med Statens Kunstfond, er at fremme kunsten i Danmark samt at fremme dansk kunst i udlandet.

Statens Kunstfond giver støttet til projekter, personer og institutioner, der tilvejebringer kunstnerisk talent og kvalitet.

Statens Kunstfond skal i sin tildeling af midler sikre spredning af støttemidlerne og tage højde for, at nye kunstformer også tages i betragtning, når midlerne uddeles.

Besøg Statens Kunstfond på www.kunst.dk

http://donebydunne.us7.list-manage.com/subscribe?u=f47a5b8eda437c62dce6c0636&id=0a0cac06f3