punktkilder 2013naturstyrelsen.dk/media/133688/punktkilderapport-2013.pdf · 2015-02-26 ·...

Punktkilder 2013

Punktkilder 2013

Titel: Punktkilder 2013

Emneord:

Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug,

saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder, vandmiljø,

monitering, miljøfremmede stoffer, metaller, NOVANA.

URL: www.nst.dk

ISBN: 978-87-7091-616-5

Udgiver: Miljøministeriet

Naturstyrelsen

Ansvarlig institution: Naturstyrelsen

År: 2015

Sprog: Dansk

Copyright: Må citeres med kildeangivelse.

Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Udgiverkategori: Statslig

Resume

Naturstyrelsens enhed i Ringkøbing er fagdatacenter for punktkilder. Fagdatacentret

indsamler bl.a. alle punktkildedata fra det nationale overvågningsprogram NO-

VANA. Der er siden slutningen af firserne årligt blevet udarbejdet en rapport med

resultater fra overvågningen af punktkilderne; renseanlæg, industri, regnbetingede

udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. Det-

te er rapporteringen af resultaterne af punktkildeovervågningen i 2013.

Punktkilder 2013

Indholdsfortegnelse

Forord .....................................................................................................................................6

1. Sammenfatning og konklusion .......................................................................................... 7

2. Indledning ........................................................................................................................9

2.1 Baggrund for opgørelserne .................................................................................................................... 10

2.1.1 Renseanlæg .............................................................................................................................. 10

2.1.2 Industri med særskilt udledning ............................................................................................. 10

2.1.3 Regnbetingede udledninger .................................................................................................... 10

2.1.4 Spredt bebyggelse .................................................................................................................... 10

2.1.5 Ferskvandsbrug ........................................................................................................................11

2.1.6 Saltvandsbaseret fiskeopdræt ..................................................................................................11

2.2 Ansvarsfordeling .....................................................................................................................................11

3. Renseanlæg .................................................................................................................... 13

3.1 Basisoplysninger ..................................................................................................................................... 13

3.2 Renseanlægstyper................................................................................................................................... 13

3.2.1 Relevans ................................................................................................................................... 13

3.2.2 Status og udvikling .................................................................................................................. 13

3.3 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder........................................................................ 14

3.3.1 Relevans ................................................................................................................................... 14

3.3.2 Mål og krav .............................................................................................................................. 14


3.4 Metaller og miljøfremmede stoffer ........................................................................................................ 17

3.4.1 Relevans ................................................................................................................................... 17

3.4.2 Mål og krav .............................................................................................................................. 17


3.5 Lægemidler og østrogener i mekaniske og avancerede renseanlæg .....................................................22

3.5.1 Relevans ...................................................................................................................................22

3.5.2 Mål og krav ..............................................................................................................................22

3.5.3 Status og udvikling ..................................................................................................................22

4. Særskilte industrielle udledninger .................................................................................. 25


4.2 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder........................................................................ 25

4.2.1 Relevans ................................................................................................................................... 25

4.2.2 Mål og krav .............................................................................................................................. 25


5. Regnbetingede udledninger ............................................................................................ 29

5.1 Basisoplysninger .....................................................................................................................................29

5.2 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder....................................................................... 30

5.2.1 Relevans .................................................................................................................................. 30

5.2.2 Mål og krav ............................................................................................................................. 30

5.2.3 Status og udvikling ................................................................................................................. 30

6. Spredt bebyggelse ........................................................................................................... 35


6.2 Næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængde .........................................................................36

Punktkilder 2013

6.2.1 Relevans ...................................................................................................................................36

6.2.2 Mål og krav ..............................................................................................................................36


7. Ferskvandsbrug .............................................................................................................. 39

7.1 Basisoplysning ........................................................................................................................................39

7.2 Produktion og ferskvandsbrugets drift ................................................................................................. 40

7.2.1 Relevans .................................................................................................................................. 40


7.3 Organisk stof og næringsstoffer ............................................................................................................. 41

7.3.1 Relevans ................................................................................................................................... 41

7.3.2 Mål og krav .............................................................................................................................. 41


7.4 Medicin og hjælpestoffer ....................................................................................................................... 44

7.4.1 Relevans .................................................................................................................................. 44

7.4.2 Mål og krav ............................................................................................................................. 44


8. Saltvandsbaseret fiskeopdræt ......................................................................................... 47

8.1 Basis oplysninger .................................................................................................................................... 47

8.2 Produktion og drift af saltvandsbaseret fiskeopdræt ............................................................................ 47

8.2.1 Relevans ................................................................................................................................... 47


8.3 Næringsstoffer ....................................................................................................................................... 48

8.3.1 Relevans .................................................................................................................................. 48


8.4 Medicin og hjælpestoffer ....................................................................................................................... 50

8.4.1 Relevans .................................................................................................................................. 50

8.4.2 Mål og krav ............................................................................................................................. 50


9. Samlet belastning i Danmark .......................................................................................... 53

9.1 Samlet belastning ................................................................................................................................... 53

Referenceliste ........................................................................................................................ 57

Bilagsoversigt ........................................................................................................................ 59

Bilag 1. Data for renseanlæg .................................................................................................. 60

Bilag 2. Data for industrielle udledninger ............................................................................. 120

Bilag 3. Data for alle udledninger ......................................................................................... 127

6 Punktkilder 2013 - Forord

Forord

Denne rapport samler resultater fra overvågningen af punktkilderne i 2013. Rapporten er udarbejdet af Na-

turstyrelsen. Der er taget udgangspunkt i data fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og kommunerne.

Rapporten er et led i det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA), og den

danner sammen med de øvrige fagdatacenterrapporter grundlaget for en samlet vurdering af vandmiljøets

tilstand og belastning i Danmark.

Grundlaget for rapporten om punktkilder er den årlige indberetning af resultater fra tilsynet og overvågnin-

gen af de enkelte punktkilder.

Punktkilder 2013 - Sammenfatning og konklusion 7

1. Sammenfatning og konklusion

Siden slutningen af firserne er der sket en markant reduktion af den samlede udledning af organisk stof og

næringsstoffer fra punktkilderne.

Udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilderne er siden 1989 reduceret med hhv. 75 %, 85

% og 87 %. Reduktionen skyldes hovedsageligt reduceret udledning fra renseanlæg og industri.

Udledningen fra de øvrige punktkilder akvakultur, spredt bebyggelse og regnbetingede udløb udgør – sam-

menlignet med renseanlæg og industri – kun en lille reduktion siden 1989.

Siden 2004 er reduktionen i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilderne samlet set

stagneret. Stagnationen skyldes, at indsatserne i forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987 er gennemført og

ingen nye landsdækkende krav til punktkilderne er fastsat.

Regnbetingede udløb viser en stigning i udledningen fra 2012 til 2013. Her er ikke tale om en forøget udled-

ning, men i stedet forbedret datakvalitet.

De samlede udledninger af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 1989 til 2013 er vist i Figur 1.1.

Der er i perioden 2004-2013 analyseret for miljøfremmede stoffer og tungmetaller på punktkilderne: rense-

anlæg, industri, dambrug, regnbetingede udløb samt på mekaniske renseanlæg, der repræsentere udlednin-

gen fra den spredte bebyggelse. Denne opgørelse er at finde i NOVANA temarapport om miljøfremmede stof-

fer og metaller1.

I 2013 blev der blevet udført et måleprogram for metaller og miljøfremmede stoffer. Måleprogrammet omfat-

ter 94 miljøfremmede stoffer og 16 tungmetaller målt på 31 renseanlæg. Af de 110 parametre blev 80 af stof-

ferne påvist i udløbsvandet. Bilag 1.11 angiver de miljøfremmede stoffer der ikke blev påvist. Alle de metaller,

der blev analyseret for, blev påvist.

Østrogener og en række lægemidler, som anvendes til smertelindring, reduceres stort set totalt på avancerede

renseanlæg, mens reduktionen på mekaniske anlæg er noget lavere. Der er ikke noget, der tyder på, at anti-

biotikamidlerne fjernes mere effektivt på avancerede renseanlæg end mekaniske.

I 2013 har der ingen NOVANA overvågning været af industri udledninger. For de egenkontrolanalyser, der er

indsamlet fra industri i 2013 er forskellen mellem brancher og produktion så stor, at det ikke er muligt at

tegne et entydigt billede af udledningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller for 2013 på industri.

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller målt i akvakultur i perioden 2011-2013 er afrapporteret i NOVANA

temarapport om miljøfremmede stoffer og metaller1.

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller målt ved regnbetingede udløb i perioden 2011-2013 forventes afrap-

porteret i 2015.

1 DCE (2014). NOVANA Temarapport om miljøfremmede stoffer og metaller (ikke udgivet).

8 Punktkilder 2013 - Sammenfatning og konklusion

Figur 1.1. De samlede udledninger af næringsstoffer og organisk stof målt i perioden 1989-2013. For dambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt er data fra 2008 benyttet for årene 2009 og 2010.

Punktkilder 2013 - Indledning 9

2. Indledning

Det første overvågningsprogram blev iværksat i slutningen af 1980erne, og siden er det løbende blevet juste-

ret. Overvågningsprogrammet kaldes Det Nationale Program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen

(NOVANA). Overvågningsprogrammet forløber normalt i programperioder på 6 år. Den nuværende pro-

gramperiode løber fra 2011-2015 og er et år kortere end normalt, da 2010 fungerede som et overgangsår i

forbindelse med revisionen af programmet. Punktkildeovervågningen for 2013 er således det tredje år i pro-

gramperioden på 5 år.

Punktkildeprogrammet omfatter Naturstyrelsens overvågning af organisk stof, næringsstoffer, miljøfremme-

de stoffer og tungmetaller ved punktkilderne renseanlæg, industri, regnbetingede udledninger, spredt bebyg-

gelse og akvakultur (ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt). Som en del af overvågningen ind-

går den årlige indberetning af resultater for kommunernes og Miljøstyrelsens tilsyn. For de fleste punktkilder

ligger der en række måledata til grund for opgørelserne af de årlige udledninger, mens der for punktkilderne

spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger, visse akvakulturer og små renseanlæg anvendes teore-

tiske beregninger.

Ud over punktkildeovervågningen omfatter NOVANA programmet overvågning af søer, vandløb, hav, fjorde,

arter, luft, terrestrisk natur og grundvand. NOVANA er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, DCE - Natio-

nalt center for Miljø og Energi (Århus Universitet), Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for

Danmark og Grønland (GEUS) og kommunerne.

Det samlede NOVANA-overvågningsprogram bliver rapporteret via de enkelte fagdatacenterrapporter fra det

marine program, ferskvandsprogrammet osv. Denne rapport udgør fagdatacenter for punktkilders rapporte-

ring af 2013 data.

Det overordnede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er:

• Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til EU lovgivningen

• Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til national lovgivning og at dokumentere effekten af

vandplanerne, herunder;

o overordnet at dokumentere effekten af reduktioner af kvælstof, fosfor, organisk stof, tung-

metaller og miljøfremmede stoffer gennem beregning af udledninger fra spildevandsanlæg,

regnbetingede udløb og industrikilder

o beregne belastningsbidraget til vandløb, søer og havet fra punktkilder og danne grundlag

for opgørelse af afstrømningsbidraget fra diffuse kilder

o beskrive udledningen af husspildevand udenfor kloakopland

o beskrive belastningen fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt med or-

ganisk stof, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer

• Understøtte den statslige forvaltning, herunder dokumentation af effekten og opfyldelsen af mål for

planer

• Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til internationale konventioner og aftaler.

10 Punktkilder 2013 - Indledning

2.1 Baggrund for opgørelserne

2.1.1 Renseanlæg

Renseanlæg med en godkendt kapacitet over 30 personækvivalenter (PE) skal ifølge spildevandsbekendtgø-

relsen (BEK nr. 1448 af 11/12/2007) udtage egenkontrolprøver. For renseanlæg med godkendt kapacitet un-

der 30 PE er der ikke krav til egenkontrol. En del af disse små renseanlæg udtager alligevel egenkontrol . I

denne rapport omfatter belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for renseanlæg alle de ren-

seanlæg, der er registreret i renseanlægsdatabasen WinSpv.

Opgørelsen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfatter i 2013 data fra 31 renseanlæg, hvor der analy-

seres for en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer. På anlæggene gennemføres der typisk 2 årlige

prøveudtagnings-kampagner af hver én uges varighed.

2.1.2 Industri med særskilt udledning

Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for industri med særskilt udledning omfatter samt-

lige industrielle udledninger større end 30 PE. For de enkelte industrier er udledningen beregnet på basis af

udløbsprøver udtaget i forbindelse med kommunernes og Miljøstyrelsens tilsyn.

Der måles ikke miljøfremmede stoffer og metaller på industrier i NOVANA programmet. Kommunerne og

Miljøstyrelsen indberetter analyseresultater for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der udtages i forbin-

delse med tilsynet med virksomhederne. Der analyseres for udvalgte stofgrupper, der er relevante i forhold til

produktionen på virksomhederne. Disse egenkontroldata for metaller og miljøfremmede stoffer indgår ikke i

denne opgørelse, da forskellen mellem brancher og de enkelte virksomheder er så store, at det ikke giver me-

ning at beregne den samlede udledning af metaller og miljøfremmede stoffer for et enkelt år.

2.1.3 Regnbetingede udledninger

Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for de regnbetingede udløb omfatter overløbsbyg-

værker og udledninger af overfladevand fra separatkloakerede områder. Udledningen fra det enkelte udløb er

baseret på en teoretisk beregning, ofte baseret på det datagrundlag, der findes i de kommunale spildevands-

planer. Der arbejdes løbende på at forbedre datagrundlaget.

Overvågningsprogrammet omfatter desuden et intensivt måleprogram, hvor der på udvalgte regnbetingede

udløb gennemføres sammenhængende målinger af nedbør og udledning. Afløbsprøverne analyseres for kvæl-

stof, fosfor og organisk stof, samt tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Dette måleprogram skal bruges til

at forbedre beregningsforudsætningerne for regnbetingede udledninger. Resultatet af måleprogrammet for-

ventes at blive afrapporteret i 2015.

2.1.4 Spredt bebyggelse

Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof fra den spredte bebyggelse omfatter samtlige spil-

devandsudledninger mindre end 30 PE uden for kloakopland. Belastningsopgørelsen er en teoretisk bereg-

ning kombineret med de oplysninger, der er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Da det er vanskeligt at opnå repræsentative prøver ved spredt bebyggelse, måles der miljøfremmede stoffer i

udledningen fra lavteknologiske mekaniske renseanlæg. Mekaniske renseanlæg har bundfældning, som er

sammenlignelig med den rensning, der foregår i en bundfældningstank ved spredt bebyggelse. I afsnit 3.5

rapporteres en del af den overvågning af miljøfremmede stoffer, der er foregået på mekaniske renseanlæg,

som også er repræsentativ for den spredte bebyggelse.

Punktkilder 2013 - Indledning 11

2.1.5 Ferskvandsbrug

Belastningsopgørelsen af næringsstoffer og organisk stof fra ferskvandsbrug baseres på kommunernes oplys-

ninger. Belastningsopgørelsen er baseret på en kombination af analyseresultater og en teoretisk beregning

baseret på viden om produktion, foderforbrug og renseforanstaltninger på det enkelte ferskvandsbrug.

Opgørelser over forbruget af medicin og hjælpestoffer er baseret på kommunernes indberetninger. Opgørel-

ser over medicinforbruget skaffes desuden fra Fødevarestyrelsens database VetStat, der er et register over

forbruget af receptpligtig medicin benyttet i akvakulturen.

Som noget nyt omfatter overvågningsprogrammet et måleprogram for 6 ferskvandsbrug pr. år, hvor der ana-

lysers for medicin og hjælpestoffer, der normalt benyttes i forbindelse med akvakultur. Dette måleprogram

forventes afrapporteret samlet i punktkilderapporten for 2015.

2.1.6 Saltvandsbaseret fiskeopdræt

Belastningsopgørelsen for saltvandsbaserede fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug) baseres på oplys-

ninger om produktion og foderforbrug indsendt til kommunerne.

Forbruget af medicin og hjælpestoffer indsamles på samme vis som for ferskvandbrug.

2.2 Ansvarsfordeling

Denne rapport er udarbejdet af Naturstyrelsen (NST). Rapportens dele er udarbejdet af:

• Renseanlæg, særskilte industrielle udledninger og spredt bebyggelse, Lone Sørensen (NST) og Anna Gade

Holm (NST)

• Regnbetingede udledninger, Lisbeth Nielsen (NST) og Anna Gade Holm (NST)

• Ferskvandsbrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt, Anna Gade Holm (NST)

12 Punktkilder 2013 - Indledning

Punktkilder 2013 - Renseanlæg 13

3. Renseanlæg

3.1 Basisoplysninger

Ved renseanlæg forstås renseanlæg, der modtager husspildevand og spildevand fra industrier, som er ejet af

et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1 i Lov om vandsektorens organisering og økonomiske

forhold (tidligere kommunale anlæg), og private renseanlæg , der modtager husspildevand og spildevand fra

industrier, men ikke er ejet af et vandforsyningsselskab.

Opgørelsen omfatter oplysninger om renseanlægstyper, udledte mængder spildevand, kvælstof, fosfor, orga-

nisk stof målt som BI5, tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Oplysningerne om renseanlæg stammer fra databasen WinSpv. Kommunerne og spildevandsforsyningerne

har ansvaret2 for at lægge data fra renseanlæggenes egenkontrol i databasen, samt opdatere stamoplysninger

som ændringer i renseanlægstype mm. Der er indberettet omkring 8.000 afløbsprøver for de ca. 906 rense-

anlæg, der er registret i WinSpv. Dette svarer til, at der i gennemsnit er udtaget omkring 9 prøver til analyse

for næringsstoffer og organisk stof pr. anlæg.

Naturstyrelsen har ansvaret for at lægge data for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der indgår i den

nationale overvågning af renseanlæg i WinSpv-databasen. Danmarks Miljøportal har ansvaret for at drive

databasen.

Der er gennem de seneste år sket et fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning af en

centralisering af rensningen på større og færre anlæg. I 2013 var der totalt 906 renseanlæg. Ud af de 906 var

813 anlæg belastet med over 30 person ækvivalenter (PE). Til sammenligning var der 1.980 renseanlæg over

30 PE i året 1989. Der er således blevet nedlagt 1.074 renseanlæg over 30 PE siden 1989. De nedlagte anlæg

har primært været lavteknologiske anlæg, og spildevandet fra disse anlæg er ved nedlæggelsen blevet afskåret

til større og mere avancerede anlæg. Der er dog stadig kommuner, der forholdsmæssig har en større andel af

lavteknologiske renseanlæg i forhold til andre kommuner i Danmark. Den altovervejende del af spildevandet

renses dog på få store renseanlæg. Således renses over 90 % af spildevandet, der ledes til renseanlæg på de

300 største renseanlæg.

3.2 Renseanlægstyper

3.2.1 Relevans

Spildevand, der ledes til avancerede renseanlægstyper med det der kaldes tertiær rensning (MBND(K)), ren-

ses bedre og mere effektivt end spildevand, der ledes til mindre avancerede renseanlægstyper. Således renses

størstedelen af det spildevand, der tilføres danske renseanlæg, i dag på avancerede anlæg, der er udviklet til at

reducere indholdet af organisk stof, kvælstof og fosfor til et minimum. Som en sidegevinst har det vist sig, at

denne type anlæg ligeledes reducerer en lang række andre stoffer, der er uønsket i miljøet.

3.2.2 Status og udvikling

Udviklingen går mod flere avancerede renseanlæg. Tabel 3.1 viser, hvor stor en andel af spildevandet, der

ledes til renseanlæg med forskellig rensetype i udvalgte år. De udvalgte år er, før 1987, hvor første Vandmiljø-

plan kom, 1993, hvor målene i Vandmiljøplan I skulle være opfyldt samt 2013. Bilag 1.1 til 1.7 viser yderligere

oplysninger om rensetyper og om hvilke belastninger i vandmængde og personækvivalenter de forskellige

rensetyper er belastet af.

2 http://www.miljoeportal.dk/inddatering_data/registrer_dataansvar/Sider/forside.aspx

14 Punktkilder 2013 - Renseanlæg

Tabel 3.1. Spildevandsmængden i procent fordelt på rensetyper for udvalgte år. U står for urenset spildevand, M står for mekanisk, K for kemisk, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder at spildevandet har gennemgået hhv. nitrifikation og denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammoni-um-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D). Anlæg af typen MBND(K) er de mest avancerede renseanlæg i landet og kan leve op til Vandmiljøplanens krav om vidtgående fjernelse af kvælstof og fosfor.

Anlægstype U M MK MB MBK MBND(K)

Før VMP 10 20 0,5 67 2 0,5

1993 1 4 1 27 13 54

2013 0 0,8 0,1 1,9 5,8 91,3

Ud af de 906 renseanlæg er de 194 private renseanlæg. 0,34 % af den samlede spildevandsmængde tilgår de

private renseanlæg (bilag 1.5). De private anlæg er hovedsageligt små mekaniske eller biologiske renseanlæg.

Ud over de 906 renseanlæg i WinSpv-databasen er der registreret 129 renseanlæg, hvor spildevandet nedsi-

ves. Størstedelen af disse anlæg er private. Omkring 80 % af nedsivningsanlæggene har en størrelse på mel-

lem 50 og 1.000 PE. Den samlede belastning af alle nedsivningsanlæg er ca. 16.500 PE, hvilket betyder, at

nedsivningsanlæg samlet behandler omkring 0,2 % af belastningen til danske renseanlæg.

Den samlede belastning til alle renseanlæg i Danmark kan for 2013 opgøres til omkring 7,7 mio. PE, mens

kapaciteten i de senere år har ligget konstant omkring 12.6 mio. PE.

3.3 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder

3.3.1 Relevans

Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt. Udledning af organisk stof kan dermed føre til

iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget

vækst af alger, som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de

til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således føre til iltmangel til skade

for dyre- og planteliv.

3.3.2 Mål og krav

I forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987 blev der sat mål for den samlede udledning af organisk stof, kvæl-

stof og fosfor fra renseanlæg. Målene er indtegnet i Figur 3.1 - Figur 3.3. Målene har været opfyldt siden mid-

ten af 90’erne. Som en følge af Vandmiljøplan I har renseanlæggene generelt undergået en udvikling mod

mere avancerede anlæg. Den bevidste satsning på bedre rensning har medført, at en række mindre anlæg,

også anlæg uden krav i Vandmiljøplan I, enten er blevet nedlagt eller udbygget til en forbedret rensning. I dag

er der således ikke noget spildevand, der udledes urenset fra renseanlæggene, og samtidig er mængden af det

spildevand, der gennemgår en rensning for kvælstof, steget fra et nærmest ubetydeligt niveau, til i dag at

dække størsteparten af det spildevand, der udledes. Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004

havde ingen specifikke krav til punktkilderne.

Helsinki-konventionen (HELCOM) er en konvention, der er indgået mellem landene omkring Østersøen, med

det formål at undgå eller formindske forurening af Østersøen med skadelige stoffer. I den sammenhæng er

Danmark forpligtet til at overholde konventionens paragraf 28E/5, der fastslår, at renseanlæg der modtager

spildevand fra oplandet til Østersøen som minimum skal rense indløbsvandet 90 % for fosfor og 75 % for

kvælstof. Målet for rensegrader er nået med rensegrader på hhv. 92% og 88 %.


Vandplanen for første planperiode indeholder er krav om indsats overfor specifikke renseanlæg, hvor påvirk-

ningen medfører, at recipientens miljømål ikke er opfyldt.


Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængder for 2013 er vist i Tabel 3.2. Med disse

data for udledningen fra renseanlæg er reduktionen fra midten af firserne frem til 2013 på hhv. 82 % kvælstof

og 92 % fosfor samt 95 % organisk stof (BI5).

Figur 3.1 til Figur 3.4 viser den årlige udledning af kvælstof, fosfor, organisk stof og den samlede spilde-

vandsmængde udledt fra renseanlæg i perioden 1989 til 2013. De seneste 15 år har der kun været mindre

udsving i de årlige udledninger, som hovedsagelige tilskrives variationen i den vandmængde, renseanlæggene

skal behandle.

Tabel 3.2. Årligt udledt mængde af kvælstof, fosfor, organisk stof samt spildevandsmængde fra renseanlæg i 2013

Parameter Udledt mængde

Kvælstof, total-N ton 3.652

Fosfor, total-P ton 458

Organisk stof, BI5 ton 2.929

Vand, 1.000 m3 643.849

Figur 3.1. Udledning af kvælstof fra renseanlæg i perioden 1989-2013. Udledningen før Vandmiljøplan I og målet i Vandmiljøplanen er vist.


Figur 3.2. Udledning af fosfor fra renseanlæg i perioden 1989-2013. Udledningen før Vandmiljøplan I og målet i Vandmiljøplanen er vist.

Figur 3.3. Udledning af organisk stof fra renseanlæg i perioden 1989-2013. Udledningen før Vandmiljøplan I og målet i Vandmiljø-planen er vist.


Figur 3.4. Spildevandsmængder fra renseanlæg i perioden 1989-2013.

3.4 Metaller og miljøfremmede stoffer

3.4.1 Relevans

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og lang sigt give skader af forskellig art på dyre- og

planteliv. Tungmetaller og svært nedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirknin-

gerne afhænger dermed direkte af de udledte mængder.

Koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de

resulterende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet

er højere end de fastsatte miljøkvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv.

3.4.2 Mål og krav

Miljøkvalitetskrav for tungmetaller og miljøfremmede stoffer er fastsat i bekendtgørelse om miljøkvalitets-

krav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (Bek. nr. 1022

af 25. august 2010). Udledningen af stofferne i bekendtgørelsen skal begrænses, så miljøkvalitetskravene til

hver en tid er opfyldt. Der er endvidere vedtaget nyt EU-direktiv3, hvor der er fastsat krav til flere stoffer,

samt stramninger af de eksisterende miljøkvalitetskrav.


I 2013 blev der blevet udført et måleprogram for metaller og miljøfremmede stoffer. Måleprogrammet omfat-

ter 94 miljøfremmede stoffer og 16 tungmetaller målt på 31 renseanlæg. De 31 anlæg repræsenterer knap 30%

af den samlede spildevandsmængde på renseanlæg. Af de 110 parametre blev 80 af stofferne påvist i udløbs-

vandet. Bilag 1.11 angiver de miljøfremmede stoffer der ikke blev påvist. Alle de metaller, der blev analyseret

for, blev påvist.

Tabel 3.3 viser middelværdier, median, minimum og maksimum for de stoffer, der er konstateret i udløbs-

vandet. For enkelte stoffer er spredningen på middelværdien forholdsvis stor. Årsagen til den store spredning

3 Prioriterede stoffer indenfor vandpolitikken. http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32013L0039&qid=1416566490691&from=DA


skyldes sandsynligvis forskelle i renseanlæggenes belastning, samt forskel i anlæggenes renseeffektivitet. Især

lavteknologiske mekaniske renseanlæg har mindre renseeffektivitet end renseanlæg med mere avancerede

rensemetoder. Det kan ikke afvises, at den forholdsvise store spredning skyldes årstidsvariationer. Det anta-

ges dog at hovedforklaringen på den store spredning skyldes forskelle i renseanlæggenes belastning og rense-

effektivitet. I bilag 1.10 angives fraktiler til vurdering af spredning, analyseantal og antal af analyseresultater

over detektionsgrænsen.

Ved vurdering af udledninger fra renseanlæg i forhold til miljøkvalitetskravet kan sammenligningen ikke

foretages direkte, da der i punktkildeovervågningen er målt på punktkildens udløb, og miljøkvalitetskravet

gælder i selve vandløbene, søer eller havet. Der er dermed behov for at kende det enkelte renseanlægs fortyn-

ding ved udledning til overfladevand for at konkludere, om der er kravoverholdelse i vandmiljøet. For tung-

metaller gælder det desuden, at miljøkvalitetskravene for disse er baseret på tilføjede værdier, hvilket kræver

viden om tungmetallernes naturlige baggrundskoncentrationer i vandløb, sø eller hav. Derudover er miljøkva-

litetskravene for metaller angivet som opløst (filtreret) værdi, mens måledata er angivet i totalfraktion, som

den ufiltrerede andel af prøven. Det er dermed ikke muligt direkte at sammenligne miljøkvalitetskrav med

måledata.

Tabel 3.3. Middelværdier, median, maksimum og minimum for tungmetaller og miljøfremmede stoffer målt i udløb på 31 rensean-læg i 2013. Beregningsforudsætninger er beskrevet i bilag 1.10.

Stofparameter

Mid

del

Me

dia

n

Ma

ksi

mu

m

Min

imu

m

An

aly

sea

nta

l

An

aly

ser

>D

G

De

tek

tio

ns-

græ

nse

µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l

Metaller

Aluminium 253 41 4.200 DG 41 21 30

Antimon 0,27 0 3,9 DG 41 15 1

Arsen 0,99 0,88 2,6 DG 43 58 0,8

Barium 34,4 20,0 200 3,3 41 100 1

Bly 0,57 0,0 3,1 DG 41 34 0,5

Bor 480 190 5.400 DG 41 98 10

Cadmium 0,02 0,0 0,12 DG 45 20 0,05

Chrom 2,47 0,0 31 DG 45 44 0,5

Kobber 6,35 2,20 37 DG 49 55 1

Kviksølv 0,005 0,002 0,023 DG 40 55 0,002

Molybden 3,03 1,40 53 DG 41 68 1

Nikkel 4,64 2,70 22 DG 45 78 1

Selen 0,2 0,0 2,0 DG 41 12 1

Tin 2,9 0,0 58 DG 41 41 1

Vanadium 0,64 0,0 2,3 DG 41 44 1


Stofparameter

Mid

del

Me

dia

n

Ma

ksi

mu

m

Min

imu

m

An

aly

sea

nta

l

An

aly

ser

>D

G

De

tek

tio

ns-

græ

nse


Zink 32,8 25,0 110 DG 45 98 5

Aromatiske kulbrinter

Dimethylnaphthalen 0,07 0,03 0,46 DG 34 79 0,01

Ethylbenzen - - 0,1 DG 37 3 0,02

Xylen 0,01 0,00 0,2 DG 37 19 0,02

Biphenyl 0,004 0,00 0,037 DG 34 18 0,01

Naphthalen 0,01 0,00 0,11 DG 35 14 0,01

Toluen 0,64 0,02 30 DG 35 14 0,02

1-methylpaphtalen - - 0,061 DG 34 3 0,05

2-methylnaphtalen - - 0,05 DG 34 3 0,05

Trimethylnaphthalen 0,01 0,00 0,054 DG 34 32 0,01

o-xylen - - 0,045 DG 37 3 0,02

p-xylen, m-xylen 0,005 0,00 0,05 DG 37 19 0,02

Phenoler

Bisphenol A 0,43 0,18 3,3 DG 35 91 0,01

Nonylphenoler sum 0,12 0,07 0,62 DG 34 65 0,05

Nonylphenol-monoethoxylater 0,04 0,0 0,69 DG 35 20 0,05

Nonylphenol-diethoxylater 0,03 0,0 0,26 DG 35 11 0,1

Phenol 4,26 0,23 95 DG 34 74 0,05-0,1

Halogenerede alifatiske kulbrinter

Tetrachlorethylen 0,05 0,02 0,17 DG 28 50 0,02

Dichlormethan - - 0,08 DG 14 7 0,02

Trichlormethan (Chloroform) 0,08 0,04 0,27 DG 14 86 0,02

Polyaromatiske kulbrinter (PAH)

Acenaphthylen - - 0,023 DG 35 3 0,01

Anthracen - - 0,014 DG 35 3 0,01

Acenaphthen - - 0,015 DG 35 3 0,01

Benzo(a)anthracen - - 0,018 DG 35 3 0,01


Stofparameter

Mid

del

Me

dia

n

Ma

ksi

mu

m

Min

imu

m

An

aly

sea

nta

l

An

aly

ser

>D

G

De

tek

tio

ns-

græ

nse


Benzo(b+j+k)fluoranthener - - 0,03 DG 35 9 0,01

Benzo(a)pyren - - 0,02 DG 35 3 0,01

Chrysen og triphenylen - - 0,01 DG 35 3 0,01

Fluoranthen - - 0,03 DG 35 3 0,01

Fluoren - - 0,03 DG 35 3 0,01

Phenanthren - - 0,044 DG 35 9 0,01

Pyren - - 0,036 DG 35 9 0,01

Phosphor-triestere

Tri-n-butylphosphat 0,05 0,04 0,17 DG 35 77 0,02

TCPP 1,12 1,00 3,4 0,054 34 100 0,05

Tricresylphosphat - - 0,026 DG 34 9 0,02

Triphenylphosphat 0,08 0,03 0,73 DG 35 69 0,02

Blødgørere

BBP - - 0,12 DG 35 6 0,1

DEHA - - 0,14 DG 35 3 0,1

DEHP 6,30 2,30 61 DG 35 71 0,1

Di-n-octylphthalat(DnOP) - - 0,21 DG 35 3 0,1

Diisononylphtalat(DNP) 0,93 0,15 7,5 DG 35 26 0,1

Dibutylphthalat(DBP) 0,82 DG 35 3 0,5

Diethylphthalat(DEP) 0,15 0,00 1,5 DG 35 20 0,2

Anioniske detergenter

Alkylbenzensulfonat(LAS) 176,0 11,0 1700 DG 34 68 5

Ethere

Triclosan - - 0,23 DG 41 2 0,1

MTBE - - 0,446 DG 40 8 0,1

Organotinforbindelser

Dibutyltin - - 0,032 DG 41 9,8 0,005

Monobutyltin 0,01 0,00 0,032 DG 41 18 0,01


Stofparameter

Mid

del

Me

dia

n

Ma

ksi

mu

m

Min

imu

m

An

aly

sea

nta

l

An

aly

ser

>D

G

De

tek

tio

ns-

græ

nse


Humane antibiotika

Sulfamethiazol 1,17 0,65 13 DG 41 98 0,005

Sulfamethoxazol 0,06 0,00 0,94 DG 41 44 0,05

Trimethoprim 0,03 0,00 0,19 DG 41 27 0,05

Lægemiddel, andet

Cimetidin 0,01 0,00 0,1 DG 41 24 0,005

Furosemid 39,6 37,0 110 DG 41 98 0,01

2-hydroxy-ibuprofen 5,73 0,38 110 DG 41 88 0,05

Ibuprofen 2,9 0,16 24 DG 41 66 0,1

Paracetamol 13,00 0,00 360 DG 41 27 0,0251

Salicylsyre - - 36 DG 41 10 0,12

Perflourerede forbindelser

ng/l ng/l ng/l ng/l stk. % ng/l

PFHxS 0,76 0,0 7,7 DG 40 28 0,2

PFOS 8,7 4,0 62 DG 40 93 1

PFOA 10,8 8,7 46 DG 40 95 2

PFNA 2,3 1,4 12 DG 40 75 0,8

PFDA 1,4 0,0 14 DG 40 35 2

PFOSA - - 1,5 DG 40 5 1

Østrogen

Østron 27,5 4,0 230 DG 41 90 1

Ethinyløstradiol - - 1,5 DG 41 2 1

17ß-østradiol 3,25 0 63 DG 55 20 1


3.5 Lægemidler og østrogener i mekaniske og avancerede renseanlæg

3.5.1 Relevans

En række lægemidler og østrogener har siden 2011 været en del af og NOVANA overvågningen på rensean-

læg. Østrogenerne består af de naturlige kvindelige hormoner østron og 17β-estradiol, og det kunstige hormon

ethinylestradiol, der indgår i p-piller. Østrogenerne omdannes i kroppen inden udskillelse til forbindelser,

som er langt mere vandopløselige end østrogenerne. Omdannelsen betyder, at stofferne let udskilles med

urin, og bliver ført med urin og spildevand til renseanlæg. På renseanlæg kan der ske endnu en omdannelse,

således at stofferne reaktiveres til de oprindelige østrogenforbindelser med deraf følgende risiko for østrogen

effekt af stofferne i vandmiljøet.4 Lægemidlerne som stofgruppe har meget forskellige kemiske egenskaber, og

dermed forskellige miljømæssige egenskaber.

Lægemidler og østrogener har indgået i overvågningen af både mekaniske renseanlæg og avancerede rensean-

læg. Formålet med at overvåge mekaniske anlæg er blandt andet, at få mere detaljeret viden om hvilken på-

virkning af miljøet man kan forvente fra spredt bebyggelse. Der bliver ikke analyseret for miljøfremmede

stoffer på udledninger fra den spredte bebyggelse. Årsagen til dette er, at det er svært at udtage en repræsen-

tativ prøve af spildevand fra spredt bebyggelse. Mekaniske renseanlæg har bundfældning, som er sammenlig-

nelig med den rensning, der foregår i en bundfældningstank ved spredt bebyggelse. Derfor kan den viden, der

opnås om udledning af lægemidler og østrogener fra mekaniske renseanlæg også anvendes til vurdering af

udledningen af disse stoffer fra spredt bebyggelse.

3.5.2 Mål og krav

Der er fastsat generelt miljøkvalitetskrav for 17β-østradiol på 0,1 ng/l i overfladevand og for antibiotikummet

trimethoprim på 100 µg/l og 10 µg/l for hhv. ferskvand og marin5. Ved vurdering af udledninger fra rensean-

læg i forhold til miljøkvalitetskravet kan sammenligningen ikke foretages direkte, da der i punktkildeovervåg-

ningen er målt på punktkildens udløb og miljøkvalitetskravet gælder i selve vandløbene, søer eller havet.


Tabel 3.4 viser middelkoncentrationer af lægemidler og østrogener i ind- og udløb på renseanlæg, samt re-

duktionsrater. I bilag 1.12 er analyseantal og fundhyppighed, der er til grund for beregningerne på ind- og

udløb, angivet. Der er analyseret for tre østrogener på renseanlæggene. Ethinylestradiol er fundet i så små

mængder, at en sammenligning mellem mekaniske og avancerede renseanlæg ikke lader sig gøre. Mængden af

østron og 17-betaøstradiol reduceres med hhv. 15 % og 36 % fra indløb til udløb i mekaniske anlæg. Til sam-

menligning reduceres de to hormoner med hhv. 94 % og 96 % på de avancerede renseanlæg.

Der er desuden analyseret for de tre antibiotikamidler sulfamethiazol, sulfamethoxazol og trimethoprim.

Sulfamethiazol og trimethoprim reduceres med hhv. 13 % og 47 % i mekaniske anlæg og hhv. 36 % og 57 % i

avancerede renseanlæg. Sulfamethiazol og trimethoprim reduceres således mere effektiv i de avancerede

renseanlæg end de mekaniske. Stoffet sulfamethoxazol er fundet i så få tilfælde i indløbet ved de lavteknologi-

ske anlæg, at en sammenligning mellem de to renseanlægstyper ikke kan foretages. Reduktionen af sulfa-

methoxazol i avancerede renseanlæg er beregnet til 47 %.

4 Ingerslev et al. 2003. 5 Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. BEK. Nr. 1022 af 25/08/2010.


De smertestillende stoffer, ibuprofen og ibuprofens metabolit 2-hydroxyibuprofen, reduceres med hhv. 36 %

og 23 % i mekaniske anlæg. Til sammenligning reduceres de to stoffer begge med 98 % i avancerede rensean-

læg. Det samme billede ses for paracetamol, der reduceres med hhv. 8 % i mekaniske anlæg og 100 % i avan-

cerede anlæg. Salisylsyre, aktivstof i aspirin, reduceres også med 99 % i avancerede anlæg, mens 47 % fjernes i

mekaniske anlæg.

Furosemid, der er et vanddrivende middel, der bl.a. anvendes ved forhøjet blodtryk, reduceres med 31 % på

mekaniske anlæg, mens reduktionen på avancerede anlæg er på 57 %. Cimetidin er et middel, der benyttes til

bl.a. behandling af mavesår, findes med en hyppighed på 43 % og 35 % i hhv. mekaniske og avancerede rense-

anlæg (se bilag 1.12). Reduktionen af cimetidin er i denne analyse højest på det mekaniske anlæg med 18 %,

hvor reduktionen på avancerede anlæg er beregnet til 5 %. Generelt er de fundne koncentrationer i indløbet

på begge anlægstyper relativt lave, hvilket vil påvirke beregningerne. Yderligere datamateriale forventes at

bringe mere viden om omsætningen af cimetidin på renseanlæg.

Østrogener og smertestillende midler reduceres stort set totalt på avancerede renseanlæg, mens reduktionen

på mekaniske anlæg er relativ lav. På baggrund af dette datagrundlag er der ikke noget, der tyder på, at anti-

biotikamidlerne fjernes mere effektivt på avancerede renseanlæg end mekaniske. Opgørelsen af lægemidler og

østrogener i mekaniske og avancerede renseanlæg i Punktkilderapporten 2012, der indeholder data for 2011-

2012, viser samme tendens som denne opgørelse, hvor data fra året 2013 er inddraget.

Ud af den samlede spildevandsmængde, der ledes til renseanlæg, udgør den mængde, der ledes til mekaniske

renseanlæg, kun ca. 2,5 %. Avancerede MBNDK anlæg renser til sammenligning knap 90 % af den samlede

spildevandsmængde, der ledes til renseanlæg. Spredt bebyggelse, der må antages at have samme renseeffekti-

vitet som mekaniske renseanlæg, udleder i 2013 10,2 mio. m3 pr år, i forhold til de 641 mio. m3, der tilledes

renseanlæg. Spildevandsmængden fra den spredte bebyggelse udgør dermed kun ca. 1-2% af den spilde-

vandsmængde, der renses på renseanlæg. Der er således tale om en forholdsvis lille spildevandsmængde, der

renses på mekaniske renseanlæg eller i den spredte bebyggelse. Udviklingen går til stadighed mod lukning af

lavteknologiske renseanlæg til fordel for højteknologiske og kloakering og forbedret rensning ved den spredte

bebyggelse.


Antallet af analyser, der indgår i beregningerne er vist i bilag 1.12. Beregningsforudsætninger er beskrevet i

bilag 1.10. Bilag 1.12 viser endvidere hvilke renseanlæg, der indgår i beregningerne.

Tabel 3.4. Middelkoncentration af lægemidler og østrogener i indløb og udløb og reduktionen mellem disse fra renseanlæg i perio-den 2011-2013. Antal analyser, der indgår i beregningen og analyseantal over detektionsgrænsen er angivet i bilag 1.12. (-) for få data til beregning

Mekaniske anlæg Avancerede anlæg

Middel Reduktion Middel Reduktion

Indløb Udløb Indløb Udløb

Østron

(ng/l) 77,5 66,2 15 % 81,9 5,1 94 %

17β-østradiol

(ng/l) 8,4 5,3 36 % 71,1 2,6 96 %

Sulfamethiazol

(µg/l) 2,7 2,4 13 % 1,6 1,1 36 %

Sulfamethoxazol

(µg/l) - - - 0,127 0,067 47 %

Trimethoprim

(µg/l) 0,014 0,008 47 % 0,096 0,042 57 %

Ibuprofen

(µg/l) 14,6 9,4 36 % 9,6 0,2 98 %

2-hydroxyibuprofen

(µg/l) 38,4 29,8 23 % 35,1 0,7 98 %

Paracetamol

(µg/l) 39,2 36,1 8 % 120,5 0,1 100 %

Salicylsyre

(µg/l) 16,3 8,7 47 % 40,3 0,2 99 %

Furosemid

(µg/l) 30,5 21,2 31 % 26,0 11,1 57 %

Cimetidin

(µg/l) 0,012 0,010 18 % 0,008 0,007 5 %

Punktkilder 2013 - Særskilte industrielle udledninger 25

4. Særskilte industrielle udledninger


Ved industrielle udledninger med særskilt udledning forstås virksomheder i traditionel forstand, depone-

ringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger), som har en udledning på over 30 PE til vandløb,

søer eller havet. Forurenet grundvand fra afværgepumpninger indgår i opgørelserne fra 1999.

I opgørelsen indgår ikke kølevand medmindre, der indgår eller potentielt indgår tungmetaller og/eller miljø-

fremmede stoffer i udledningen. Udledninger fra virksomheder, der udelukkende udleder uforurenet overfla-

devand, er heller ikke medregnet.

Opgørelsen omfatter oplysninger om de udledte mængder af spildevand, kvælstof, fosfor og organisk stof målt

som BI5. Bilag 2 viser udledningerne fra de enkelte virksomheder i 2013. Tungmetaller og miljøfremmede

stoffer indgår ikke i denne opgørelse, da forskellen mellem brancher og de enkelte virksomheder produktio-

ner er så store, at det ikke giver mening at beregne den samlede udledning af metaller og miljøfremmede

stoffer for et enkelt år. I NOVANA MFS temarapport 20146 findes en opgørelse over hvilke metaller og miljø-

fremmede stoffer, der indgik i NOVANA overvågningen i perioden 2004-2008, samt beregninger af den sam-

lede årlige udledning af disse stoffer i perioden.

Oplysningerne om industri stammer fra databasen WinSpv. Kommunerne og Miljøstyrelsen har ifølge data-

ansvarsaftalen7 ansvaret for indberetningen og i 2013 blev der indberettet oplysninger om 187 særskilte ud-

ledninger af næringsstoffer og organisk stof fra virksomheder i WinSpv databasen. I 2010, 2011, 2012 var der

registreret oplysninger i databasen for hhv. 197, 178 og 187 virksomheder med særskilt udledning. Det varie-

rende antal registreringer betyder ikke, at der de pågældende år er et varierende antal industrier med særskilt

udledning, eller at industrier med særskilt udledning er blevet tilkoblet offentlig rensning. Der er i stedet tale

om forbedret registrering i databasen. Det vurderes, at miljømyndighedernes indberetning kan forbedres

yderligere.


4.2.1 Relevans

Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til

skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger

som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og

omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade


4.2.2 Mål og krav

Vandmiljøplan I (1987) satte som mål for særskilte industrielle udledninger, at de årlige næringsstofudled-

ninger skulle nedbringes til henholdsvis 2.000 ton kvælstof og 600 ton fosfor. Både målet for kvælstof og

fosfor er opnået, dette er sket i hhv. 1996 1991. Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 hav-

de ingen specifikke krav til punktkilderne.


Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevand fra særskilte industrielle udledninger i 2013 frem-

går af Tabel 4.1. Udviklingen i de samlede udledninger siden 1989 er vist i Figur 4.1 og Figur 4.4.

6DCE (2014). NOVANA Temarapport om miljøfremmede stoffer og metaller (ikke udgivet). 7 http://www.miljoeportal.dk/inddatering_data/registrer_dataansvar/Sider/forside.aspx

26 Punktkilder 2013 - Særskilte industrielle udledninger

Tabel 4.1. Samlede udledning af næringsstoffer, organisk stof og spildevandsængde udledt fra særskilte industrielle udledninger i 2013.


Kvælstof, total-N ton 271,4

Fosfor, total-P ton 22,8

Organisk stof, BI5 ton 679,3

Vand, 1.000 m3 45.512

Figur 4.1. Udvikling i den samlede mængde kvælstof udledt fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2013. Målet i vandmiljøplan I er vist.

Punktkilder 2013 - Særskilte industrielle udledninger 27

Figur 4.2. .Udvikling i den samlede mængde fosfor udledt fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2013. Målet i Vandmiljøplan I et vist.

Figur 4.3. Udvikling i den samlede mængde organisk stof målt som BI5 udledt fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2013.

28 Punktkilder 2013 - Særskilte industrielle udledninger

Figur 4.4 Udvikling i den samlede spildevandsmængde udledt fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2013.

Udledningen af organisk stof og næringsstoffer er blevet stærkt reduceret siden 1987, hvor Vandmiljøplan I

trådte i kraft. En stor del af reduktionen skyldes, at mange virksomheder gennem årene er blevet tilsluttet

renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne. Derudover kommer et

væsentligt bidrag til reduktionen fra virksomhedernes anvendelse af renere teknologi sammen med forbedre-

de rensemetoder. At rensemetoderne er blevet forbedret ses ved at spildevandsudledningen siden 1989 er

reduceret med 53 %, mens rensningen af hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof opgjort som BI5, i samme

periode er reduceret med 96 %, 98 % og 98 %. Siden 2004 har udledningen af næringsstoffer og organisk stof

stort set været uforandret.

Den samlede mængde spildevand, som udledes, er i væsentligt omfang bestemt af ydre faktorer som f.eks. det

producerede produkt og størrelsen af denne, antallet af virksomheder inden for de enkelte brancher, tilslut-

ning af virksomheder til renseanlæg osv.. Spildevandsmængden er derfor ikke et entydigt mål for hverken

miljøbelastning eller produktionen på den enkelte virksomhed. Den udledte spildevandsmængde i perioden

1989 til 2013 reduceres ikke proportionalt sammenlignet med reduktionen i udledningen af kvælstof, fosfor

og organisk stof i samme periode.

De indberettede udledte mængder næringsstof og organisk stof 2013 for de enkelte virksomheder er vist i

bilag 2.1.

Punktkilder 2013 - Regnbetingede udledninger 29

5. Regnbetingede udledninger


Ved regnbetingede udløb (RBU) forstås det spildevand, der udledes via regnvandsudledninger til vandløb,

søer og havet fra arealer, såsom tagflader, veje, stier og pladser, der er tilsluttet et kloaknet. De regnbetingede

udløb kan opdeles i to typer. De separatkloakerede udledninger, der kun indeholder regnvand fra overflader,

og fra fælleskloakerede områder overløb, der består af en blanding af overfladevand og spildevand. En del af

de regnbetingede udledninger er tilsluttet et bassin før udledning til vandløb, søer eller havområder. Formålet

med bassinerne er, at reducere udledningen af næringsstoffer og organisk stof ved bundfældning, og at skabe

en forsinkelse i forbindelse med regn, så eventuel hydraulisk påvirkning i især vandløb bliver minimeret.

Tabel 5.1 viser en opgørelse over hvor stor en andel af de regnbetingedeudløb, der har tilknyttet bassiner og

hvor stort et oplandsareal de forskellige regnbetingede udledninger har.

Tabel 5.1. Opgørelse af bassiner og tilhørende arealer pr. kloakeringstype i 2013. Den andel af regnbetingde udledninger, der ikke har tilknyttet oplysninger om type eller hvor stort et areal der er tilknyttet, er angivet. Befæstede arealer er den andel af arealerne, der er belagt med asfalt, fliser eller lign.

Antal udløb Total arealer i ha. Befæstede arealer i ha.

Kloake-ringstype

i alt % af antal

bygvær-ker med bassin

i alt % af arealer

med bassin

antal uden angivelse af areal

i alt % af arealer

med bassin

antal uden angivelse af areal

Fælles 4.370 33 88.838 52 727 55.519 31 894

Separat 12.675 17 130.299 34 1.738 82.932 32 2.065

Ikke oplyst 503 0 627 21 445 1.401 96 475

I alt 17.548 21 219.764 41 2.910 139.851 32 3.434

Opgørelsen omfatter oplysninger om de udledte mængder af spildevand, næringsstoffer og organisk stof i

2013, samt en tidsserie over de årlige udledninger i perioden 1991-2013. Oplysninger om tungmetaller om

miljøfremmede stoffer udledt fra regnbetingede udledninger er at finde i NOVANA MFS temarapport 20148. I

NOVANA MFS Temarapporten findes en opgørelse over hvilke metaller og miljøfremmede stoffer, der indgik

i NOVANA overvågningen i perioden 2004-2012, samt beregninger af den samlede årlige udledning af disse

stoffer i perioden.

Oplysningerne om RBU stammer fra databasen PULS. Kommunerne har ansvaret9 for at indberette og opda-

tere RBU-data til denne database. RBU data for 2013 anses for at være i en bedre kvalitet end de hidtidige

data. Før 2013 blev RBU-udledninger beregnet på baggrund af dels indberettede oplands- og bygværksdata

fra 2006 og dels på senest opdaterede stamdata i daværende database WinRis. Der arbejdes til stadighed på

at forbedre datakvaliteten. Tabel 5.1 viser bl.a., at ca. 500 bygværker ikke har en korrekt angivelse af kloake-

ringstypen. Ca. 3.000 bygværker ikke har et tilknyttet areal, heraf er dog en stor del, som kommunerne af

beregningstekniske grunde har samlet i et udledningspunkt. På nogle bygværker, er der byttet om på totalare-

al og befæstet areal. Disse og andre mangler i stamdataoplysningerne forventes at blive opdateret ved næste

indberetning i PULS.

8 DCE (2014). NOVANA Temarapport om miljøfremmede stoffer og metaller (ikke udgivet). 9 http://www.miljoeportal.dk/inddatering_data/registrer_dataansvar/Sider/forside.aspx

30 Punktkilder 2013 - Regnbetingede udledninger


5.2.1 Relevans

Fra overløb fra fælleskloakerede områder, der udleder til vandløb, sø eller hav, forekommer der overløb under

regn. Disse overløb kan give skadevirkninger i vandløbene. De akutte skadelige påvirkninger omfatter hy-

drauliske skader som bortskylning af fauna, giftpåvirkning fra ammoniak, et stort efterfølgende iltforbrug

samt uæstetiske forhold som følge af udledningen. Opgørelsen af den årlige belastning med næringsstoffer er

således ikke særlig anvendelig ved vurdering af miljøpåvirkning af vandløb. For søer og havområder er den

årlige belastning af næringsstoffer mere relevant, da det ikke er de akutte effekter, der er mest betydende,

men derimod den øgede vækst af alger som følge af den samlede belastning med næringsstoffer. Overløb nær

badestrande og i badevandssøer kan dog give akutte hygiejniske problemer.

5.2.2 Mål og krav

Der er ikke opstillet landsdækkende mål for reduktion af belastningen fra de regnbetingede udløb, men i

udkast til vandplanerne er der peget på ca. 790 overløbsbygværker, hvor der skal foretages en indsats over 1.

og 2. planperiode, som løber frem til hhv. år 2015 og 2022.


Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevand fra regnbetingede udløb i perioden 2007-2013 er

vist i Tabel 5.2. Værdier for et konkretår er vist. Det enkelte års udledning fra regnbetingede udløb er stærkt

afhængig af årets nedbør. Meget nedbør over et år giver en større årlige udledning af næringsstoffer og orga-

nisk stof, end den årlige udledning i et år med mindre nedbør.

Tabel 5.2. Samlede mængder næringsstoffer, organisk stof og spildevand udledt fra regnbetingede udløb beregnet på et konkretårs nedbør i årene 2007-13. Fra 2012 til 2013 har der reelt ikke været så stor forøgelse i udledningen som det fremgår af figuren. Der er i stedet tale om et forbedret datagrundlag.

For at se hvilken effekt fysiske ændringer i kloaksystemet, såsom bassinudbygning og separering, medfører, er

det nødvendigt at beregne den årlige udledning som et normal år.

Tabel 5.3 viser udledningen fra regnbetingede udløb for 2013 beregnet som et normal år. Figur 5.1 til Figur

5.4 viser en tidsserier hvor alle årene er beregnet som normalår, dvs. at beregningen antager, at den samme

nedbørsmængde er faldet alle årene. Herved kan en udvikling over årene aflæses i figurerne.


2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Kvælstof, total-N ton 866 751 712 762 703 729 1.045

Fosfor, total-P ton 214 186 177 186 185 177 239

Organisk stof, COD ton 17.668 15.312 14.515 13.528 13.596 12.978 16.514

Vand 1000 m3 249.573 216.388 205.240 213.726 210.994 203.080 257.301

Nedbør mm 867 783 733 726 779 818 669


Tabel 5.3. Samlede mængder næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængder udledt fra regnbetingede udløb for hele landet i 2013 beregnet som et normalår. Et normalår antages at have en nedbør på 712 mm.


Kvælstof, total-N ton 1.135

Fosfor, total-P ton 262

Organisk stof, BI5 ton 3.308

Organisk stof, COD ton 18.224

Vand 1000 m3 292.834

Nedbør mm 712

Figur 5.1. Udledningen af kvælstof fra regnbetingede udløb i perioden 1991-2013, beregnet som et normalår. Fra 2012 til 2013 har der reelt ikke været så stor forøgelse i udledningen af næringsstof som det fremgår af figuren. Der er i stedet tale om et forbedret datagrundlag.


Figur 5.2. Udledningen af fosfor fra regnbetingede udløb i perioden 1991-2013, beregnet som et normalår. Fra 2012 til 2013 har der reelt ikke været så stor forøgelse i udledningen af næringsstof som det fremgår af figuren. Der er i stedet tale om et forbedret data-grundlag.

Figur 5.3 Udledningen af organisk stof fra regnbetingede udløb i perioden 1993-2013, beregnet som et normalår. Fra 2012 til 2013 har der reelt ikke været så stor forøgelse i udledningen af organisk stof som det fremgår af figuren. Der er i stedet tale om et forbed-ret datagrundlag.


Figur 5.4. Spildevandsmængder fra regnbetingede udløb i perioden 1991-2013, beregnet som et normalår. Fra 2012 til 2013 har der reelt ikke været så stor forøgelse i spildevandsmængden udledt fra RBU som det fremgår af figuren. Der er i stedet tale om et for-bedret datagrundlag.

Figur 5.1 til Figur 5.4 viser alle en kraftig forøgelse i udledningen fra 2012 til 2013. Fra 2012 til 2013 har der

reelt ikke været så stor en ændring i udledningen af næringsstoffer og spildevandsmængder fra regnbetingede

udløb. Her er i stedet tale om et forbedret datagrundlag. Der har de seneste år været gjort en stor indsats for

at få forbedret datakvaliteten af RBU-data i PULS-databasen. Så reelt er forklaringen, at udledningerne i

tidsperioden 1991 til 2012 har været undervurderet. RBU data for 2013 vurderes at være i en bedre kvalitet

end de hidtidige data.

Det ses, at udledningen af organisk stof og næringsstoffer i et normalår er reduceret med 20-30 % siden star-

ten af 1990’erne, men er stagneret siden år 2000. Kommunerne har i perioden 2007 til 2012 foretaget en del

ændringer af kloaknettet i form af flere bassiner og separering af spildevand.

Punktkilder 2013 - Spredt bebyggelse 35

6. Spredt bebyggelse


Spredt bebyggelse omfatter ejendomme, der ikke er tilknyttet private eller offentlige renseanlæg og har en

kapacitet under 30 PE. Rensetypen for den spredte bebyggelse er primært en bundfældningstank på ejen-

dommen, med udledning til lokalt vandløb, sø eller hav. Ejendomme udenfor kloakopland fordeler sig på

ejendomstyperne: helårsbeboelse, sommerhuse, kolonihaver og andet.

Opgørelsen i denne rapport omfatter kvælstof, fosfor, organisk stof og spildevandsmængder udledt fra den

spredte bebyggelse i 2013, samt en tidsserie over perioden 2009-2013. Metaller og miljøfremmede stoffer

måles ikke ved spredt bebyggelse. I NOVANA temarapport 201410 findes en opgørelse over hvilke metaller og

miljøfremmede stoffer, der udledes fra den spredte bebyggelse. Opgørelsen er udledningen fra 5 mekaniske

renseanlæg, der anses for at være repræsentativ for udledningen fra den spredte bebyggelse.

Alle oplysninger om spredt bebyggelse er fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). 2009 var første år hvor op-

lysninger blev trukket fra BBR. Det er i denne rapport valgt at præsentere data fra 2009 og frem. Det er kom-

munernes ansvar løbende at opdatere data BBR. Før 2009 blev opgørelserne over den årlige udledning fra

spredt bebyggelse opgjort på baggrund af erfaringstal hos amterne og kommunerne om antallet af ejendom-

me, og disse ejendommes renseklasser. Der var således relativ stor usikkerhed knyttet til disse opgørelser.

Alle belastningsopgørelser er baseret på teoretiske beregninger. Ved at tilknytte rensegraden for ejendom-

mens anlægstype (eksempelvis 10 % for kvælstof og fosfor samt 30 % for organisk stof for bundfældningstan-

ke) med erfaringstal for hvor mange mennesker, der bor i de forskellige beboelsestyper (eksempelvis 2,5 per-

son pr. parcelhus), samt hvor meget kvælstof, fosfor og organisk stof hvert menneske udleder pr. år (4,4 kg

kvælstof, 1 kg fosfor og 21,9 kg BI5), er der beregnet en teoretisk værdi for hvor mange kg kvælstof, fosfor og

organisk stof, der udledes pr. ejendom.

I 2013 var der 322.294 ejendomme i det åbne land med særskilt udledning. Siden 2008 er

antallet af ejendomme beliggende udenfor kloakopland i perioden reduceret med 7 % fra 347.548 ejendomme

i 2008 til 322.294 ejendomme i 2013. Det antages, at en del af forklaringen skyldes kloakering eller afvikling

af ejendommene.

Tabel 6.1 viser fordelingen af ejendomstyper i 2013.

Tabel 6.1. Fordelingen af ejendomstyper for den spredte bebyggelse i 2013.

Ejendomstype 2013

Helårsbeboelse 204.627

Sommerhuse 105.728

Kolonihaver 10.635

Andet 1.304

I alt 322.294

10DCE (2014). NOVANA Temarapport om miljøfremmede stoffer og metaller (ikke udgivet).

36 Punktkilder 2013 - Spredt bebyggelse

6.2 Næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængde

6.2.1 Relevans

Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til

skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger

som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og

omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade


6.2.2 Mål og krav

Der er ikke opstillet specifikke mål eller krav til udledningen fra spredt bebyggelse ud over de indsatser til

forøget rensning af spildevand, der findes i gældende spildevandsplaner.


Udledningen i 2013 blev opgjort til 796 tons kvælstof , 177 tons fosfor, 2.984 tons organisk stof og 10,2 mio.

m3 spildevand. Tabel 6.2 viser udledningen af organisk stof målt som BI5, kvælstof og fosfor fordelt på ejen-

domskategorier.

Tabel 6.2. Udledningen af kvælstof, fosfor, BI5 og spildevand fordelt på ejendomskategorier for hele landet i 2013.

Total- kvælstof

Total-fosfor

Organisk stof BI5

Vandmængde

Tons pr. år Tons pr. år Tons pr. år 1.000 m3

Helårsbeboelse 744 166 2.788 9.516

Sommerhuse 10,8 2,4 41,7 136,8

Kolonihave 9,4 2,1 36,3 118

Andet 31,7 7,0 118,4 405

I alt 796 177 2.984 10.175

Figur 6.1 og Figur 6.2 viser udviklingen i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 2009-

2013. Udledningen reduceres i perioden for alle stoffer med hhv. 15 %, 17% og 15 %. Denne reduktion kan ikke

kun tilskrives et færre antal ejendomme uden for kloakopland, da antallet i ejendomme i samme periode kun

er reduceret med 7 %. Den reducerede udledning fra den spredte bebyggelse kan dermed også tilskrives en

generel forbedret rensning på ejendomme med særskilt udledning.

Punktkilder 2013 - Spredt bebyggelse 37

Figur 6.1. Udviklingen i årlige udledte mængder kvælstof og fosfor fra den spredte bebyggelse i perioden 2009-2013.

Figur 6.2. Udviklingen i årlige udledte mængder organisk stof målt som BI5 fra den spredte bebyggelse i perioden 2009-2013.

38 Punktkilder 2013 - Spredt bebyggelse

Punktkilder 2013 - Ferskvandsbrug 39

7. Ferskvandsbrug

7.1 Basisoplysning

Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som opdrætter fisk, udelukkende anvender ferskvand og har afløb

til vandløb, sø eller havet. Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der produceres overve-

jende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning andre laksearter.

Størstedelen af ferskvandsbrugene producerer portionsfisk på 300 - 400 gram, men der er også en række

dambrug, der producerer større fisk op til 800 – 1000 gram, som anvendes til videreopdræt i saltvandsbase-

rede fiskeopdræt. Hertil kommer en række nicheproduktioner.

Opgørelsen omfatter oplysninger om ferskvandsbrugenes produktion af fisk og foderforbrug, samt udlednin-

gen af organisk stof og næringsstoffer. Derudover er ferskvandsbrugenes forbrug af medicin og hjælpestoffer

vist. Både status for 2013 og en tidslig udvikling er vist.

Miljøministeriets statusopgørelse over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på kommunernes

årlige indberetninger, som kommunerne er ansvarlige for at indberette ifølge dataansvarsaftalen11. Indberet-

ningerne består af anlæggenes egenkontroldata og produktionsoplysninger, som foderforbrug, produktion af

fisk og forbruget af medicin og hjælpestoffer. Kommunen har ansvaret for at indlæse disse data i databasen

Magic. På grund af driftsproblemer i Magic er data for 2013 indberettet fra kommunerne til Naturstyrelsen på

excelform.

Udover de oplysninger der indsamles fra kommunen om ferskvandsbrugenes forbrug af medicinstoffer, an-

vendes der også oplysninger om medicin fra databasen VetStat. VetStat er en database, der drives af Fødeva-

restyrelsen, og hvori veterinærerne indberetter den medicinmængde, der er udstedt recept på til de enkelte

ferskvandsbrug.

Samtlige ferskvandsdambrug ligger i Jylland. Ferskvandsdambrugenes produktionsgrundlag er fastsat ved et

årligt maksimalt tilladeligt foderforbrug enten efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen12 (BEK nr. 130 af

08/12/2012) eller gennem vilkår i en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Med indførelse af

modeldambrugsbekendtgørelsen13 i 2002 blev det gjort muligt at ombygge traditionelle anlæg til mere mo-

derne anlæg (modeldambrug), der generelt har en lavere udledning af NPO per produceret kg fisk end traditi-

onelle anlæg. Siden 2004 er der sket en vækst i disse typer anlæg, og godt halvdelen af den samlede produkti-

on foregår nu i modelanlæg.

I 2011/12 er bekendtgørelsen ændret således at dambrugerne kan vælge at overgå til udlederkontrol, hvilket

betyder, at de ikke længere reguleres på fodermængde, men i stedet for på en given mængde udledt kvælstof,

fosfor og organiske stof målt som BI5. En mindre del af ferskvandsbrugene er fra 2013 overgået til denne type

udlederkontrol.

11 http://www.miljoeportal.dk/inddatering_data/registrer_dataansvar/Sider/forside.aspx 12 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=140333 13 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 310 af 18. marts 2010.

40 Punktkilder 2013 - Ferskvandsbrug

7.2 Produktion og ferskvandsbrugets drift

7.2.1 Relevans

Foderforbrug og produktion har stor indflydelse på udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof til vand-

løbene nedstrøms ferskvandsbrugene. Forholdet mellem foderforbrug og produktion (foderkvotienten) er et

udtryk for, hvor godt foderet udnyttes af fiskene. Ifølge dambrugsbekendtgørelsen14 må foderkvotienten ikke

overskride 1.0 på årsbasis for konsum og sættefisk (moderfisk er undtaget).


Antallet af ferskvandsbrug i Danmark er reduceret igennem de senere år (Tabel 7.1). Udviklingen i erhvervet

går mod etablering af modeldambrug og afvikling af traditionelle anlæg. Ferskvandsbrugene fordeler sig med

ca. 180 traditionelle dambrug og knap 40 modeldambrug, men ca. 50 % af den samlede produktion leveres af

modeldambrugene. Det faldende antal anlæg har ikke udløst en tilsvarende reduktion i produktion. Udviklin-

gen i erhvervet går mod få og store ferskvandsbrug.

Tabel 7.1 Antal aktive ferskvandsbrug i Danmark i udvalgte år.

Antal

2013 216

2012 221

1989 510

Den samlede indberettede produktion i 2013 er i alt på 25.733 tons fisk, mens det indberettede foderforbrug

var 24.905 tons. Siden 2006 har produktionen stort set været konstant (Figur 7.1).

14 Miljøministeriet 2012. Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsbrug. Bek. Nr. 130 af 08/02/2012.


Figur 7.1 Udviklingen i ferskvandsbrugenes samlede produktion og foderforbrug i perioden 1989 til 2013. Årene 2009 og 2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning.

7.3 Organisk stof og næringsstoffer

7.3.1 Relevans

Ferskvandsbrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild

og fiskenes ekskrementer. Udledningen af let omsætteligt organisk stof har primært en lokal betydning i

vandløbene nedstrøms anlæggene, da nedbrydelsen af stofferne sker med forbrug af ilt. Dette medfører en

reduktion af vandets iltindhold, der kan skade dyrelivet i vandløbet. Udledningen af kvælstof og fosfor påvir-

ker især søer, fjorde og havområder, hvor øget næringsstofindhold fører til opblomstring af alger. Dette ned-

sætter lysgennemtrængningen til skade for bundens planter, ligesom algerne medvirker til iltsvind, når de dør

og omsættes.

7.3.2 Mål og krav

Ifølge dambrugsbekendtgørelsen må koncentrationen af stofferne fra ferskvandsbrugets indløb til udløb kun

forøges med følgende værdier: Totalkvælstof 0,6 mg/l, totalfosfor 0,05 mg/l og modificeret BI5 1 mg/l. Samti-

dig er der etableret en række BAT-krav i den ny dambrugsbekendtgørelse, som skal sikre, at den foderkvote

dambrugeren forvalter udnyttes optimalt.



Udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof målt som BI5 fra ferskvandsdambrug i 2013 fremgår af Tabel

7.2

Tabel 7.2. Kvælstof, fosfor og organisk stof. Samlede mængder udledt fra ferskvandsbrug i 2013.


Kvælstof 634 ton

Fosfor 55 ton

Organisk stof (BI5) 1.464 ton

Udledningen af kvælstof, fosfor og organisk i perioden 1998 fremgår af Figur 7.2, Figur 7.3 og Figur 7.4.

Opgørelsen for perioden 1989 til 2008 er baseret på kommunernes viden om det benyttede foder, foderets

indhold af kvælstof og fosfor, anvendt mængde foder i tons og en foderkvotient, der er et mål for fiskenes

tilvækst set i forhold til fodermængde. Basis for indholdet af kvælstof og fosfor i fisk følger de tekniske anvis-

ninger for punktkilder15 og er sat til 3% kvælstof og 0,5 % fosfor af fiskens vægt. I perioden 1989 til 2008 er

der anvendt en teoretisk rensegrad for alle anlæg. For årene 2011-2013 er der for anlæg, der udtager mindre

end 12 egenkontrolprøver benyttet samme metode som i perioden 1989-2008. For anlæg, der har udtaget 12

kontrolanalyser pr. år og derover i 2011 til 2013, er belastningen beregnet på baggrund af en transportbereg-

ning af disse analyser. Dermed giver udledningen for 2011 og 2013 et mere korrekt billede af den faktuelle

udledning end den beregnede udledning, der er angivet for årene 1989-2008. Foderforbruget og produktio-

nen i de to år 2008 og 2011 har været nogenlunde ens og en uændret udledning er derfor forventeligt. For

kvælstof og fosfor er der ikke stor forskel i udledningen fra 2008 til 2011, hvilket tyder på, at den teoretisk

beregnede udledning af kvælstof og fosfor i perioden 1989-2008 har ramt den faktuelle udledning ganske

godt. For den organiske udledning er der en reduktion fra 2008 til 2011. Reduktionen tyder på, at den teoreti-

ske beregningsmetode benyttet for organisk stof i årrækken 1989-2008 har resulteret i en noget forhøjet be-

regnet udledning end den reelle udledning af organisk stof. Forskellen i udledningen af organisk stof fra 2008

til 2011 kan således ikke tilskrives en reel reduktion i udledning, der er i stedet tale om en optimering af data-

kvalitet. Det skal dog påpeges, at den overvejende del af opgørelsen stadig baserer sig på teoretiske forudsæt-

ninger, men at det er målet fremover i langt højere grad at baserer sig på målte udledninger.

Lukning af anlæg, men også benyttelse af foder af en bedre kvalitet, modernisering af anlæggene og etablering

af yderligere renseforanstaltninger kan ses ved at udledningen siden 1989 er reduceret med 71 %, 77 % og 77

% for hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof, mens produktionen til sammenligning er reduceret med 24 %.

15 http://www.dmu.dk/fileadmin/Resources/BLST/NOVANA/foer08c/teknisk%20anvisning-endelig-070105.pdf


Figur 7.2. Udledningen af kvælstof fra ferskvandsdambrugene i perioden 1989-2013. Årene 2009-2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning.

Figur 7.3. Udledningen af fosfor fra ferskvandsdambrugene i perioden 1989-2013. Årene 2009-2010 er udeladt på grund af mangel-fuld indberetning.


Figur 7.4. Udledningen af organisk stof fra ferskvandsdambrugene i perioden 1989-2013. Årene 2009-2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning.

7.4 Medicin og hjælpestoffer

7.4.1 Relevans

Til behandling og forebyggelse af fiskesygdomme anvendes en række antibiotikaprodukter og forskellige des-

inficerende kemikalier (hjælpestoffer). Rester af såvel medicin som hjælpestoffer ledes derfor med spildevan-

det til vandløbene, hvor de kan være til skade for miljøet.

7.4.2 Mål og krav

Udledning af medicin og hjælpestoffer fra ferskvandsbrug må ikke resultere i overskridelse af de miljøkvali-

tetskrav, der er fastsat i bekendtgørelsen om udledning af forurenende stoffer til overfladevand16. Det er

kommunerne der i tilsynet med ferskvandsbrugene, fastsætter rammerne for udledningen af medicin og hjæl-

pestoffer.

Der er ikke fastsat konkrete mål for en reduktion af brugen af medicin og hjælpestoffer, men erhvervet arbej-

der målrettet på en reduktion gennem bl.a. bedre behandlingspraksis, øget vaccination af fiskene og øget

sundhedsrådgivning. På baggrund af formaldehyds sundhedsskadelige egenskaber arbejder branchen for at

nedbringe og ultimativt at udfase brugen af hjælpestoffet formalin.


Antibiotika

Tabel 7.3 viser forbruget af mediciner på ferskvandsbrug i perioden 2006-2013. Data stammer fra dyrlæger-

nes indberetning til VetStat databasen, og vurderes at give et retvisende billede af medicinforbruget på

ferksvandsbrugene.

Derudover indberetter dambrugerne hvert år forbruget af medicin til kommunerne, der sender oplysningerne

videre til Miljøministeriet. Kommunerne har for året 2013 indberettet et forbrug på 1.310 kg sulfadi-

azin/trimethoprim, 243 kg oxolinsyre, 165 kg florfenicol, 0 kg amoxicillin og 0 kg tetracycklin.

Medicinforbruget i perioden 2006-2013 er ikke reduceret, tværtimod er der en svag forøgelse af forbruget af

kombinationsantibiotika sulfadiazin/trimethoprim i perioden 2008-2013. Forbruget af medicin er bl.a. påvir-

16 Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. BEK. Nr. 1022 af 25/08/2010.


ket af temperatur. Kolde vintre kan skabe sygdomsproblemer i foråret, det samme gælder høje temperaturer

om efteråret.

Tabel 7.3. Medicinforbrug på ferskvandsbrug i perioden 2006-2013. Data er fra dyrlægernes indberetning til VET-STAT databasen. . i Penicilliner med udvidet spektrum, inkl. amoxicillin

Kg aktivstof 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Sulfadiazin/trimetoprim 1.669 1.487 1.150 1.264 1.311 1.386 1.440 1.467

Oxolinsyre 117 120 90 70 98 148 176 387

Florfenicol 138 160 180 186 180 180 159 162

Penicillineri 5 3 0 0 5 0 6 9

Tetracyclin 0 0 0 0 0 1 15 2

Hjælpestoffer

Tabel 7.4 viser forbruget af hjælpestoffer for udvalgte år i perioden 2001-2013. Dambrugerne indberetter

hvert år forbruget af hjælpestoffer til kommunerne, der sender oplysningerne videre til Miljøministeriet.

Erhvervets indberettede forbrug af hjælpestoffer har ikke været opgjort i punktkilderapporten i perioden

2006-2010.

Forskellen mellem forbruget i årene 2001- 2005 og 2011-2012 kan skyldes strukturændringer i branchen.

Produktionen i anlæg af modeldambrugstyperne er steget markant fra godt 10-15 % i 2005 til næsten 50 % i

2013.

Med brugen af recirkulationsteknologi er der øget behov for behandling med formalin til afhjælpning af pro-

blemer med forskellige typer af parasitter. På trods af branchens arbejde med at reducere og udfase brugen af

formalin, er forbruget mere end fordoblet fra 2001, hvor forbruget udgjorde 109.000 liter til 2013, hvor for-

bruget udgjorde 271.000 liter. Udledningen af formalin fra de recirkulerede anlæg vurderes ikke at udgøre et

stort problem, da formalin omsættes inde på anlægget, inden det løber ud i recipienten. Forskningsprojekter17

indikerer, at miljøkvalitetskravene for formalin brugt i recirkulerede anlæg er overholdt i vandløbene til trods

for det øgede forbrug.

Forbruget af hjælpestofferne blåsten, der er et kobberholdigt produkt til bl.a. desinfektion, og kloramin T, der

er et bakteriedræbende stof, er reduceret siden 2001. Et forøget forbrug af brintoverilteprodukter er forventet,

da brintoverilteprodukter er mere miljøvenlige produkter end f.eks. formalin og benyttes til substitution for

andre og mere skadelige stoffer.

17 http://www2.dmu.dk/pub/fr699.pdf


Tabel 7.4. Indberettet forbrug af hjælpestoffer på ferskvandsbrug for udvalgte år i perioden 2001-2013. *Baseret på indberettet forbrug fra 92% af den samlede produktion og skaleret op til 100%. (-): mangelfulde data. (i.d.): ingen data.

Stoftype 2001 2002 2003 2004 2005 2011* 2012 2013

Kalk, tons 1.243 1.100 1.130 779 964 - 812 760

Formalin, 37% liter 108.843 134.751 151.284 65.571 40.314 256.746 295.364 271.022

Blåsten (CuSO4), kg 7.294 8.772 7.747 3.398 2.090 3.784 2.819 2.200

Kloramin-T, kg 7.352 8.769 7.147 4.905 2.494 2.356 1.660 1.373

Brintoverilteprod., liter 4.178 7.210 5.271 7.561 1.961 24.194 15.930 12.808

Natriumcarbonater, kg 11.696 23.703 3.598 9.503 2.333 1.115 840 1400

Natriumchlorid, kg 400 67.100 41.200 31.525 63.881 - 291.275 468.588

Benzalkonoiumchlorid, kg - - 10 2 15 0 - 0

Pereddikesyre, kg i.d. i.d. i.d. i.d. i.d. i.d. 4.558 2.420

Saltsyre, kg i.d. i.d. i.d. i.d. i.d. i.d. 400 200

Punktkilder 2013 - Saltvandsbaseret fiskeopdræt 47

8. Saltvandsbaseret fiskeopdræt

8.1 Basis oplysninger

Ved saltvandsbaseret fiskeopdræt forstås et anlæg som opdrætter fisk og anvender saltvand eller brakvand

dertil. Opdræt sker i bure på havet (havbrug) eller i damme nær en fjord (saltvandsdambrug). Saltvandsdam-

brugene er hovedsagelig placeret i fjordene eller i indre marine farvande. Produktionen er overvejende regn-

bueørreder, men der produceres også i mindre omfang laks, ål, skrubber og pighvarrer.

Opgørelsen omfatter oplysninger om anlæggenes produktion af fisk og foderforbrug, samt dambrugenes

udledning af næringsstoffer. Derudover er dambrugenes forbrug af medicin og hjælpestoffer vist. Både status

for 2013 og en tidslinje er vist.

Miljøministeriets statusopgørelse over havbrugenes og saltvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på

kommunernes og Miljøstyrelsen årlige indberetning af tilsynsdata for anlæggenes produktions- og miljøfor-

hold. Kommunerne og Miljøstyrelsen er ansvarlige for indberetningen af disse data ifølge dataansvarsafta-

len18. Kommunerne varetager tilsyn og indberetning af anlæg, der ligger inden for 1 sømil fra land, mens Mil-

jøstyrelsen varetager tilsyn og indberetning af anlæg uden for 1 sømil. Der findes i øjeblikket ingen database

til data fra saltvandsbaserede fiskeopdræt, og en stor del af indberetningen foregår på papir. Der arbejdes på

at data fremover skal i den nyudviklede punktkildedatabase, PULS.

Udover de oplysninger, der indsamles fra MST og kommunerne om anlæggenes forbrug af medicinstoffer,

skaffes oplysninger om medicin også fra databasen VetStat. Veterinærerne indberetter de medicinmængder,

der udstedes recept på til de saltvandsbaserede fiskeopdræt til VetStat. VetStat drives af Fødevarestyrelsen.

For året 2013 er der modtaget indberettede data for 29 anlæg, heraf havde de 22 produktion i 2013. Antallet

af havbrug har været nogenlunde stabilt de sidste 10 år. Saltvandsdambrug på land har haft en støt nedgang i

antal og produktion. Ud af de 7 anlæg, der ikke har haft produktion i 2013, er de 6 saltvandsbrug.

8.2 Produktion og drift af saltvandsbaseret fiskeopdræt

8.2.1 Relevans

Foderforbrug og produktion har stor indflydelse på udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof til havet

og fjordene. Forholdet mellem foderforbrug og produktion (foderkvotienten) er et udtryk for, hvor godt fode-

ret udnyttes af fiskene


Figur 8.1 viser foderforbrug og produktion ved saltvandsbaserede fiskeopdræt i perioden 2011-2013. Det er ikke muligt at præsentere data for foderforbrug og produktion for årene før 2011, da data i den periode er af svingende kvalitet. Der er tillige problemer med datakvaliteten i 2011-2013. Mulig forklaring på den svingen-de datakvalitet kan være at den udsatte mængde af fisk til anlæggende ikke er blevet trukket fra produktionen for årene 2011 og 2012 og at visse anlæg for året 2013 evt. ikke har været opmærksomme på at fiskeflugt skal tilføjes den indberettede produktionen lige såvel som mængden af døde fisk. Som udgangspunkt bør foder-forbrug og produktion være nogenlunde ens. Det er på foreliggende grundlag ikke muligt at udtale sig om erhvervets produktionsudvikling.

18 http://www.miljoeportal.dk/inddatering_data/registrer_dataansvar/Sider/forside.aspx

48 Punktkilder 2013 - Saltvandsbaseret fiskeopdræt

For 2013 er: Produktionen 10.389 tons Foderforbrug 11.195 tons

Figur 8.1. Samlede årlige indberettede foderforbrug og produktion på saltvandsbaserede fiskeopdræt i perioden 2011-2013. Der er problemer med datakvaliteten i perioden. Mulig forklaring kan være at den udsatte mængde fisk til saltvandsbaserede fiskeopdræt ikke er trukket fra produktionen for årene 2011 og 2012 og at visse anlæg for året 2013 evt. ikke har været opmærksomme på at fiskeflugt skal tilføjes den indberettede produktion lige såvel som døde fisk.

8.3 Næringsstoffer

8.3.1 Relevans

Produktionen af saltvandsfisk kan lokalt og regionalt udgøre en væsentlig forureningsfaktor. Produktion i

havbrug og saltvandsdambrug forårsager udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor, der først og fremmest

stammer fra foderspild og ekskrementer.


Udledningen af kvælstof og fosfor fra saltvandsbaseret opdræt i 2013 fremgår af Tabel 8.1. Kvælstof- og fos-

forudledningen er som udgangspunkt beregnet ud fra standardberegninger for produktionsbidrag, jf. vejled-

ning til godkendelse af saltvandsopdræt19. Organisk stof er beregnet ud fra produktionsbidragsmodellen fra

DTU Aqua20.

Tabel 8.1. Kvælstof, fosfor og organisk stof. Samlede mængder udledt fra saltvandsbaseret fiskeopdræt i 2013.


Kvælstof 343 ton

Fosfor 36 ton

Organisk stof (BI5) 1.012 ton

19 Vejledning om godkendelse af saltvandsbaseret fiskeopdræt. VEJ nr. 9163 af 31/03/06. 20 Produktionsbidragsmodellen version 3. (marts 2013).


Figur 8.2 og Figur 8.3 viser udviklingen i kvælstof- og fosforudledningen fra saltvandsbaserede fiskeopdræt i

perioden 1992-2013. Det er ikke muligt at vurdere udviklingen af udledningen i perioden, da udledningerne er

beregnet ved hjælp af teoretisk beregning baseret på foderforbrug og produktion, og da indberetningen af

disse data er af svingende kvalitet.

Det er tidligere konstateret, at der har været væsentlige fejl og mangler i de indberettede data, der blandt

andet er begrundet i de administrative omlægninger i forbindelse med kommunalreformen, som trådte i kraft

den 1. januar 2007. Derfor må det antages at data for årene 2005-2007 er underestimerede. Indberetningen

for 2011 -2013 vurderes dog at være komplet, men fejlbehæftet.

Figur 8.2. Udviklingen i udledningen af kvælstof fra havbrug og saltvandsdambrug i perioden 1992-2013. Årene 2009-2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning. Udledningen for årene 2005-2007 vurderes at være underestimeret.

Figur 8.3.Udviklingen i udledningen af fosfor fra havbrug og saltvandsdambrug i perioden 1992-2013. Årene 2009-2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning. Årene 2005-2007 vurderes at være underestimeret.


8.4 Medicin og hjælpestoffer

8.4.1 Relevans

Til behandling og forebyggelse af fiskesygdomme anvendes en række antibiotikaprodukter og forskellige des-

inficerende kemikalier (hjælpestoffer). Rester af såvel medicin som hjælpestoffer ledes derfor med spildevan-

det til havet og fjordene, hvor de kan være til skade for miljøet.

8.4.2 Mål og krav

Udledning af medicin og hjælpestoffer fra saltvandsbaseret fiskeopdræt må ikke resultere i overskridelse af de

miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bekendtgørelsen om udledning af forurenende stoffer til overfladevand21.

Det er kommunerne og Miljøstyrelsen, der i tilsynet med anlæggene fastsætter rammerne for udledning af

medicin og hjælpestoffer.

Der er ikke fastsat konkrete mål for en reduktion af brugen af medicin og hjælpestoffer, men erhvervet arbej-

der målrettet på en reduktion gennem bl.a. bedre behandlingspraksis, øget vaccination af fiskene og øget

sundhedsrådgivning. På baggrund af formaldehyds sundhedsskadelige egenskaber arbejder branchen for at

nedbringe og ultimativt at udfase brugen af hjælpestoffet formalin.


Antibiotika

Den samlede mængde anvendt antibiotika for saltvandsbaserede fiskeopdræt i perioden 2006-2013 vises i

Tabel 8.2. Data i tabellen stammer fra dyrlægernes indberetning til VetStat databasen. Forbruget af kombina-

tionsmedicinen sulfadiazin/trimethoprim er halveret siden 2006. Forbruget af oxolinsyre varierer en del over

årrækken, men er stort set uforandret. Forbruget af øvrige antibiotika er begrænset. Saltvandsbrugene indbe-

retter det årlige medicinforbrug til kommunerne. I 2013 blev der indberettet et forbrug på 399 kg. sulfadi-

azin/trimethoprim og 446 kg. oxolinsyre.

Tabel 8.2. Udviklingen i forbruget af antibiotika i perioden 2006-2013. Data er fra dyrlægernes indberetning til VET-STAT databasen.

Havbrug/saltvandsdambrug 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Sulfadiazin/trimethoprim 1786 1627 1408 969 662 729 656 713

Oxolinsyre 406 148 528 632 741 203 341 562

Florfenicol 0 2 1 0 0 2 0 0

Amoxicillin 0 0 0 0 0 0 0 0

Tetracyclin 0 0 0 0 0 3 0 0

Hjælpestoffer

Saltvandsbrugene indberetter hvert år forbruget af hjælpestoffer til kommunerne, der sender oplysningerne

videre til Miljøministeriet. Tabel 8.3 viser det indberettede forbrug af hjælpestoffer på saltvandsbaserede

fiskeopdræt for 2013. Det indberettede kobberforbrug i kg for 2012 og 2013 var hhv. 2.898 kg og 1.575 kg.

Kobber benyttes i midler, der skal fjerne begroning på burene. Ved brug af nye nettyper, de såkaldte dyneema

net, forventes kobberforbruget at reduceres, idet begroning af muslinger og andet er lavere på disse nettyper

21 Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. BEK. Nr. 1022 af 25/08/2010,


end konventionelle nettyper. På grund af varierende indberetning af brugen af hjælpestoffer på saltvandsbrug

de senere år, er der ikke vist en tidsmæssig udvikling.

Tabel 8.3. Det indberettede forbrug af hjælpestoffer i 2013.

Stoftype 2013

Kalk, tons 32,2

Formalin, 37% liter 7.973

Kobber, kg 1.575

Natriumcarbonater, kg 1.050

Natriumhydroxid, kg 49.499

Saltsyre, kg 3.105

Punktkilder 2013 - Samlet belastning i Danmark 53

9. Samlet belastning i Danmark

I dette afsnit behandles den samlede belastning for alle punktkilder. Derudover henvises til Hovedvandop-

lande og belastningerne fordelt på ferske- og marine vandområder.

9.1 Samlet belastning

Samlet udledning af næringsstofferne kvælstof, fosfor og organisk stof.

Figur 9.1 viser fordelingen af den samlede udledning i % af kvælstof, fosfor og organisk stof i 2013 fordelt på

punktkildetyper. Det ses, at renseanlæg er den dominerende kilde med hensyn til udledningerne af kvælstof

og fosfor, og udgør hhv. 54 % og 46 % af den samlede kvælstof og fosfor udledning fra punktkilderne. Punkt-

kilderne regnbetingede udløb, spredt bebyggelse og akvakultur udleder nogenlunde samme mængde kvælstof,

og udgør hhv. 15 %, 12 % og 14 % af den samlede udledning fra punktkilderne. Punktkilden regnbetingede

udløb udleder 24 % af fosforbelastningen efterfulgt af 18 % og 9 % fra hhv. spredt bebyggelse og akvakultur.

Udledningen af organisk stof deles nogenlunde ligeligt mellem punktkilderne regnbetingede udledninger,

spredt bebyggelse, renseanlæg og akvakultur med hhv. 27%, 24 %, 24 % og 20 %. Det skal dog nævnes, at

beregningen bag udledningen af organisk fra havbrug og saltvands brug er konservativ, og det må derfor an-

tages, at størrelsen af den organiske udledning fra akvakultur, der er beregnet her, kan være overvurderet.

Udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra industrien udgør den laveste udledning set i forhold til de

øvrige punktkilder, med en udledning på hhv. 4 % 2 % og 5 %.

Til trods for at den spredte bebyggelse ikke udgør den største andel af den samlede udledning, udgør den

spredte bebyggelse en anseelig andel af belastningen til søer og vandløb. Figur 9.2 og Figur 9.3 viser fordelin-

gen af de udledte mængder til ferske vande og til havet 2013.

54 Punktkilder 2013 - Samlet belastning i Danmark

Figur 9.1. Fordeling af den samlede udledning i % af kvælstof, fosfor og organisk stof i 2013 fordelt på punktkildetyper.

Figur 9.2. Andelen i % af kvælstof, fosfor og organisk stof udledt til ferskvand fordelt på punktkildetyper (2013).

Punktkilder 2013 - Samlet belastning i Danmark 55

Figur 9.3. Andelen i % af kvælstof, fosfor og organisk stof udledt direkte til havet fordelt på punktkildetyper (2013).

I vandplanerne for første planperiode er landet opdelt i 23 hovedvandoplande, disse er fordelt i 4 vanddistrik-

ter. Belastningen af organisk stof, kvælstof og fosfor stof fra de forskellige punktkilder fordelt på hovedvand-

oplandene er vist i bilag 3.1 til 3.3. Bilag 3.4 viser et kort over hovedvandoplandene. Endvidere er den direkte

og indirekte udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor stof fra de forskellige punktkilder fordelt på farvan-

de vist i bilag 3.5 til 3.7.

De gennemsnitlige årlige koncentrationer af metaller og miljøfremmede stoffer for punktkilderne renseanlæg,

industri, spredt bebyggelse og regnbetingede udledninger opgjort for henholdsvis fælleskloakerede og sepa-

ratkloakerede områder, er at finde i NOVANA temarapport om miljøfremmede stoffer og metaller22. Opgørel-

serne er opgjort på baggrund af data fra NOVANA overvågningen i perioden 2004-2013. Opgørelserne for de

forskellige punktkildetyper udgøres af forskellige tidsserier, hvor den længste tidsserie udgøres af renseanlæg.

22 DCE 2014. NOVANA Temarapport om miljøfremmede stoffer og metaller (ikke udgivet).

Punktkilder 2013 - Referenceliste 57

Referenceliste

Referenceliste

Danmarks Miljøundersøgelser, 2008: Omsætning af formalin i danske dambrug, faglig rapport fra DMU, nr.

699.

Miljøministeriet 2010: Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af foru-

renende stoffer til vandløb, søer eller havet. Bek. Nr. 1022 af 25/08/2010.

Naturstyrelsen, 2011: Nøgletal for miljøfarlige stoffer i spildevand fra renseanlæg – på baggrund af data fra

det nationale overvågningsprogram for punktkilder 1998 – 2009.

Miljøstyrelsen 2003: Punktkilder 2002. Orientering fra Miljøstyrelsen, Nr. 10. Punktkilder 2002.

Miljøministeriet 2002: Bekendtgørelse om modeldambrug. Bek. nr. 310 af 18. marts 2010.

Miljøstyrelsen 2007: Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og

4. Bek. Nr. 1448 af 11/1272007.

Miljøministeriet 2012. Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsbrug.

Bek. Nr. 130 af 08/02/2012.

DCE 2014. NOVANA Temarapport om miljøfremmede stoffer og metaller (ikke udgivet).

Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013 om ændring af direktiv 2000/60/EF

for så vidt angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken.

http://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32013L0039&qid=1416566490691&from=DA

Punktkilder 2013 - Bilagsoversigt 59

Bilagsoversigt

Bilag 1: Data for renseanlæg.

Bilag 2: Data for industrielle punktkilder.

Bilag 3: Data for alle udledningerne

60 Punktkilder 2013 - Bilag 1. Data for renseanlæg

Bilag 1. Data for renseanlæg

Bilag 1.1

Total antal af renseanlæg vist for hvert renseniveau, samt den tilhørende vand-

mængde i % af total.

Bilag 1.2

Total antal renseanlæg fordelt på renseniveau i 2013.

Bilag 1.3

Antal private renseanlæg fordelt på renseniveau i 2013.

Bilag 1.4

Total spildevandsmængde på kommunale og private renseanlæg fordelt i % på ren-

seniveau 2013.

Bilag 1.5

Spildevandsmængder fra private renseanlæg fordelt i % på renseniveau 2013.

Bilag 1.6

Renseanlæggenes størrelsesfordeling og den procentvise belastning i 2013.

Bilag 1.7

Kapacitet og belastning i PE.

Bilag 1.8

Udløbsdata for renseanlæg

Bilag 1.9

Samlet udledning af NPO fordelt på kommuner.

Bilag 1.10

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i udløbet fra renseanlæg.

Bilag 1.11

Miljøfremmede stoffer analyseret i udløb på renseanlæg, men ikke påvist i koncen-

trationer over detektionsgrænsen.

Bilag 1.12

Lægemidler og østrogener i ind- og udløb på renseanlæg

Punktkilder 2013 - Bilag 1. Data for renseanlæg 61

Bilag 1.1

Antal renseanlæg og vandmængde i % fordelt på rensetype 2013.

M står for mekanisk, B for biologisk, N for nitrifikation, D for denitifikation og K for kemisk fældning. Bogstaverne L, S og F i slut-

ningen af en kode betyder henholdsvis lagune, sandfiltrering og filtrering. Endelig er der koder for Bassinanlæg, Rodzoneanlæg og

Biologiske sandfiltre.

Standatkode Anvendt nu-værende ren-

sekode

Antal anlæg Vandmængde %

Meget redu-ceret rense-

kode

Delvis redu-ceret rense-

kode

0 Ikke oplyst 2 0,03 Andet Ikke oplyst

41 MBNDL 1 0,03 MBND MBNDF

16 Bassinanl 9 0,07 Mekanisk Mekanisk

18 Mek rens. 166 0,73 Mekanisk Mekanisk

30 MK 12 0,11 MK MK

43 MKF 0 0,00 MK MKF

104 MBRA 0 0,00 MB MB

106 MBS 12 0,07 MB MB

26 MB 66 0,39 MB MB

34 MBF 0 0,00 MB MB

39 MBL 2 0,04 MB MB

27 MBN 100 1,02 MB MBN

35 MBNF 1 0,00 MB MBNF

40 MBNL 9 0,17 MB MBNF

103 MBNS 1 0,02 MB MBNF

22 Bio sandfilt 36 0,06 MB Bio sandfilt

23 Rodzonean 34 0,18 MB Rodzoneanl

31 MBK 25 0,63 MBK MBK

32 MBNK 105 3,66 MBK MBNK

44 MBKF 1 0,02 MBK MBKF

47 MBKL 2 0,01 MBK MBKF

45 MBNKF 5 0,13 MBK MBNKF

102 MBNKS 0 0,00 MBK MBNKF

48 MBNKL 12 0,50 MBK MBNKF

28 MBND 9 0,26 MBND MBND

36 MBNDF 1 0,66 MBND MBNDF

29 MBNDK 224 71,12 MBNDK MBNDK

37 MBNDKF 27 12,26 MBNDK MBNDKF

42 MBNDKL 40 5,08 MBNDK MBNDKF

96 MBNDKS 4 2,78 MBNDK MBNDKF


Bilag 1.2 Antal renseanlæg i 2013 fordelt på nuværende rensetype.

Rensekode M MK MB MBK MBND MBNDK Total

Antal 177 12 261 150 10 296 906

Bilag 1.3 Antal private renseanlæg i 2013 fordelt på nuværende rensetype.


Antal 99 3 78 12 1 1 194

Bilag 1.4 Vandmængde i % fordelt på nuværende rensetype 2013.

Rensekode M MK MB MBK MBND MBNDK

Procent 0,8 0,1 1,9 4,9 0,9 91,3

Bilag 1.5 Vandmængde til private renseanlæg i % fordelt på nuværende rensetype 2013. * Den procentandel de private renseanlæg modtager ud af den samlede spildevandsmængde der tilløber renseanlæg.


Procent 0,11 0,01 0,16 0,02 0,03 0,01 0,34*

Bilag 1.6 Renseanlæggenes størrelsesfordeling i 2013.

Anlægskapacitet Antal renseanlæg Belastning i % af belastning på alle anlæg

> 0 PE 906 100

≥ 30 PE 813 100

≥ 500 PE 468 99

≥ 2.000 PE 308 97

≥ 5.000 PE 202 92

≥ 15.000 PE 95 80

≥ 50.000 PE 36 59

≥ 100.000 PE 15 39


Bilag 1.7 Kapacitet og belastning i PE 2013.

Antal anlæg Belastning i PE Kapacitet i PE

I alt 906 7.287.722 11.783.469


Bilag 1.8 Udløbsdata 2013 for renseanlæg. i.d. ingen data. * Vandmængde skønnet. M står for mekanisk, K for kemisk, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder at spildevandet har gennemgået hhv. nitrifikation og denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammonium-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D). Anlæg af typen MBND(K) er de mest avancerede renseanlæg i landet og kan leve op til Vandmiljøplanens krav om vidtgående fjernelse af kvælstof og fosfor.

Anlægsnavn Anlægs-nummer

Kommune Kvælstof (kg/år)

Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)

Vandmængde (1.000 m3/år)

Belastning (PE)

Anlægs-type

Lillerød 201-0005 Allerød 4.298 992 3.220 1.215 11.095 MBNDK

Lynge 201-0010 Allerød 1.500 176 381 314 2.867 MBNDKF

Birkemoselejren 233-0018 Allerød 186 40 767 5 50 M

Assens Centralrenseanlæg 421-1102 Assens 5.224 764 7.412 1.578 29.692 MBNDK

Å Strand Renseanlæg 421-1202 Assens 3.819 567 2.878 501 7.614 MBNDK

Gummerup Renseanlæg 433-0102 Assens 8.149 883 6.442 1.125 7.267 MBNDKL

Ørsted Renseanlæg 433-0202 Assens 1.020 30 280 131 276 MBNKL

Hårby Renseanlæg 437-0102 Assens 2.939 148 2.208 798 90 MBNDK

Tommerup st. By Renseanlæg 485-0102 Assens 1.117 92 509 260 2.055 MBNDKL

Holmehave Renseanlæg 485-2302 Assens 1.299 178 951 620 5.890 MBNDKL

Vissenbjerg Centralrenseanlæg 491-0102 Assens 4.145 315 2.369 847 7.179 MBNDKL

Årup Renseanlæg 499-0102 Assens 1.525 151 921 579 3.486 MBNDK

Måløv 151-0001 Ballerup 28.673 3.504 7.260 3.642 35.680 MBNDKS

Billund 551-0001 Billund 2.683 491 5.873 587 21.845 MBNDKL

Vorbasse 551-0002 Billund 461 52 193 83 1.394 MBNDKL

Billund lagune 1 551-0011 Billund 288 60 292 68 621 MBNDKL




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Billund lagune 2 551-0012 Billund 505 107 444 121 1.103 MBNDKL

Billund lagune 3 551-0013 Billund 305 57 567 80 729 MBNDKL

Billund lagune 4 551-0014 Billund 734 185 2.162 169 1.545 MBNDKL

Billund lagune 5 551-0015 Billund 836 142 893 182 i.d. IO

Sdr. Omme 565-0003 Billund 4.097 593 1.868 750 1.559 MBNKL

Donslund 565-0005 Billund 133 2 6 3 101 MBN

Krogager 565-0011 Billund 2.154 363 1.568 408 1.322 MBNKL

Grindsted 565-0012 Billund 10.654 1.710 3.775 1.868 10.137 MBNDKL

Dansk Folkeferie 401-0001 Bornholm 230 52 329 8 75 MB

Hotel Stammershalle* 401-0002 Bornholm 109 23 448 3 35 M

Kunstmuseum 401-0003 Bornholm 56 12 230 2 15 M

Pyttegården 401-0004 Bornholm 37 8 153 1 10 M

Bådstad Camping 401-0006 Bornholm 112 24 460 3 30 M

Rømeregård 401-0009 Bornholm 92 21 131 3 30 BS

Tejn Renseanlæg 401-0310 Bornholm 1.187 154 1.240 660 2.489 MBNDKL

Melsted Renseanlæg 401-0507 Bornholm 907 48 334 115 663 MBK

Østerlars Renseanlæg 401-0601 Bornholm 772 87 427 61 143 M

Restaurant Bolsterbjerg 403-0001 Bornholm 74 16 307 2 20 M

Brændesgårdshaven 405-0001 Bornholm 184 42 7 7 60 BS

Dueodde Efterskole 405-0002 Bornholm 149 32 613 4 40 M

Svaneke Renseanlæg 405-0217 Bornholm 1.339 219 1.242 527 3.565 MBK

Nexø Renseanlæg 405-0412 Bornholm 3.043 314 1.990 995 4.069 MBNDK




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Snogebæk Renseanlæg 405-0712 Bornholm 498 99 343 174 1.221 MB

Rønne Renseanlæg 407-0101 Bornholm 9.062 611 6.109 3.313 54.510 MBNDK

Hotel Rosengården 409-0001 Bornholm 56 12 230 2 15 M

Chr.høj kroen 409-0002 Bornholm 46 10 66 2 15 BS

Bhs. Folkehøjskole 409-0003 Bornholm 77 17 110 3 25 MB

Boderne Renseanlæg 409-0110 Bornholm 2.613 386 1.855 927 3.188 MBK

Vestermarie Renseanlæg 409-0140 Bornholm 1.245 100 527 177 255 MB

Brønderslev 805-0367 Brønderslev 12.266 947 7.707 2.667 22.033 MBNDK

Rasteanlæg Vildmosen 805-0929 Brønderslev 31 7 44 1 10 MB

Hjallerup 807-0031 Brønderslev 2.540 331 1.549 549 3.709 MBNDKL

Aså 807-0383 Brønderslev 9.144 455 4.503 918 7.063 MBNDK

Thorup 807-0463 Brønderslev 291 31 21 4 35 BS

Dragør 155-0001 Dragør 5.627 1.560 3.977 1.156 10.616 MBNDK

Slagslunde 235-0001 Egedal 171 27 207 126 1.149 MBNDK

Stenløse 235-0006 Egedal 1.386 318 1.358 856 7.814 MBNDKL

Knardrup 235-0011 Egedal 268 4 20 8 76 MBN

Nordisk Triclair 235-0012 Egedal 337 76 482 12 110 MB

Ny Sperrestrup 237-0002 Egedal 322 73 460 11 105 MB

Bramming nord 557-0001 Esbjerg 1.224 201 1.863 620 5.663 MBNDK

Bramming syd 557-0002 Esbjerg 13.809 493 9.864 493 4.504 MBNK

Gørding 557-0003 Esbjerg 595 83 438 217 1.980 MBNDK

Vejrup 557-0004 Esbjerg 994 60 106 60 243 MBN




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Darum 557-0005 Esbjerg 3.149 301 452 204 1.866 MBNL

Endrup 557-0006 Esbjerg 632 47 130 66 599 MBN

Esbjerg vest 561-0001 Esbjerg 33.822 2.221 20.200 8.772 125.458 MBNDK

Esbjerg øst 561-0002 Esbjerg 18.416 954 9.602 4.351 58.425 MBNDK

Ribe 571-0001 Esbjerg 4.541 412 3.115 1.439 12.351 MBNDK

Gredstedbro 571-0002 Esbjerg 862 84 584 309 1.999 MBNDK

Mandø 571-0009 Esbjerg 225 51 30 5 42 RZ

Dansk Leca 709-0004 Favrskov 335 72 1.380 10 90 M

Hadsten 709-0005 Favrskov 2.877 223 2.986 1.187 10.257 MBNDK

Voldum 709-0007 Favrskov 1.504 33 291 125 647 MBNK

Hvalløs 709-0009 Favrskov 211 30 537 4 35 M

Hammel 711-0003 Favrskov 1.983 91 1.278 627 19.599 MBNDKF

Pøt Mølle 711-0008 Favrskov 368 83 526 13 120 RZ

Hinnerup 713-0003 Favrskov 4.883 288 4.211 1.068 10.737 MBNDK

Danmarks Japanske Have 751-0255 Favrskov 153 35 164 5 50 MBN

Ulstrup 767-0202 Favrskov 1.751 103 1.172 505 2.297 MBNDK

Borre 767-1602 Favrskov 261 56 1.073 8 70 M

Drøsbro 767-1802 Favrskov 1.197 307 1.756 398 5.945 MBNK

FREERSLEV 313-0003 Faxe 58 10 332 2 22 M

HASLEV C. 313-0005 Faxe 7.316 527 7.276 1.393 12.753 MBNDK

FAKSE 351-0001 Faxe 3.878 552 4.991 1.359 9.675 MBNDK

FAKSE LADEPLADS 351-0002 Faxe 2.585 284 1.092 664 6.063 MBNDK




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

KARISE 351-0003 Faxe 1.663 141 1.087 398 3.631 MBNDK

VINDBYHOLT* 351-0004 Faxe 34 35 27 11 232 MBN

VEMMETOFTE CAMPING 351-0128 Faxe 305 24 19 5 48 MBNK

VEMMETOFTE 351-0129 Faxe 96 8 48 9 80 MB

ATTERUP 385-0002 Faxe 45 10 184 1 12 M

DALBY 385-0003 Faxe 671 97 713 360 3.258 MBNDK

KONGSTED 385-0004 Faxe 1.004 80 1.042 388 3.399 MBNDK

LEESTRUP STRAND 385-0120 Faxe 261 56 1.073 8 70 M

Fredensborg Renseanlæg 208-0001 Fredensborg 2.882 456 2.189 936 8.547 MBNDK

Karlebo Renseanlæg 227-0001 Fredensborg 3.001 598 240 76 695 MBN

Nivå Renseanlæg 227-0005 Fredensborg 6.980 953 4.272 1.592 14.635 MBNDK

FREDERICIA SPILDEVAND A/S 607-0012 Fredericia 52.452 8.037 50.116 8.340 274.207 MBNDK

Frederikshavn 813-0337 Frederikshavn 34.969 1.698 23.034 4.814 34.663 MBNDK

Ålbæk 841-0136 Frederikshavn 1.037 217 960 414 1.264 MBNDK

Skagen 841-0526 Frederikshavn 12.854 437 9.403 2.927 103.569 MBNDK

Hørbylund 847-0042 Frederikshavn 11 1 1 1 7 BS

Søholt 847-0145 Frederikshavn 186 40 767 5 50 BAS

Sæby 847-0146 Frederikshavn 6.299 965 8.940 2.306 68.692 MBNDK

Brønden 847-0152 Frederikshavn 251 32 159 12 72 MB

Voerså 847-0223 Frederikshavn 1.970 144 639 107 702 MB

Karup 847-0727 Frederikshavn 170 17 32 6 56 BS

Frederikssund 209-0004 Frederikssund 10.337 1.548 7.334 2.074 18.937 MBNDK




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Kyndbyværket 225-0001 Frederikssund 226 56 1.128 56 515 MBNDK

Neder Dråby 225-0010 Frederikssund 1.042 200 1.112 549 5.010 MBNDK

Kulhuse Camping 225-0016 Frederikssund 920 208 1.314 33 300 MB

Tørslev 225-0019 Frederikssund 1.589 210 972 517 4.720 MBNDK

Svanholm 225-0030 Frederikssund 337 76 361 12 110 MBN

Frederikssund Golfklup 225-0135 Frederikssund 184 42 197 7 60 MBN

Vendslev Huse 229-0003 Frederikssund 223 48 920 7 60 M

Rendebæk N 229-0004 Frederikssund 298 64 1.226 9 80 M

Vejleby 229-0014 Frederikssund 416 27 171 139 1.268 MBNDKL

Hyllingeriis 229-0018 Frederikssund 990 153 718 336 3.066 MBNDK

Bærentzens Fritidshjem 229-0031 Frederikssund 149 32 613 4 40 M

Sundbylille* 233-0003 Frederikssund 327 42 36 1 100 BS

Slangerup 233-0005 Frederikssund 1.608 360 1.244 750 6.846 MBNDK

Stavnsholt 207-0002 Furesø 1.323 73 1.373 1.251 11.421 MBNDK

Fåborg Renseanlæg 431-1102 Faaborg-Midtfyn

19.785 2.316 13.566 5.385 23.221 MBNDK

Lyø Renseanlæg 431-1702 Faaborg-Midtfyn

560 146 84 18 238 MBN

Pensionat (Avernakø) 431-1902 Faaborg-Midtfyn

205 44 843 6 55 M

Toftegård Renseanlæg 473-3002 Faaborg-Midtfyn

123 28 175 4 40 BS

Ringe Renseanlæg 473-5102 Faaborg-Midtfyn

2.237 225 1.691 857 6.167 MBNDKL

Brangstrupskolen Renseanlæg 473-5202 Faaborg- 168 36 690 5 45 M




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Midtfyn

Gislev Renseanlæg 477-0302 Faaborg-Midtfyn

906 35 538 379 1.518 MBNKL

Ryslinge Renseanlæg 477-5102 Faaborg-Midtfyn

1.361 77 939 501 2.518 MBNDKL

Kværndrup Renseanlæg 477-6202 Faaborg-Midtfyn

1.712 81 1.066 427 2.329 MBNDKL

Sdr. Nærå Renseanlæg 497-0102 Faaborg-Midtfyn

4.821 395 3.883 1.039 6.839 MBNDKL

Ferritslev Renseanlæg 497-0202 Faaborg-Midtfyn

2.127 144 1.576 667 3.400 MBNDKL

Mosede 253-0001 Greve 16.794 2.800 17.105 4.761 60.101 MBNDK

Hulbækgård 253-0103 Greve 43 10 46 2 14 MBN

Smidstrup 213-0002 Gribskov 1.452 96 478 287 2.607 MBNK

Dronningmølle 213-0009 Gribskov 7.713 192 862 416 3.795 MBNK

Græsted 213-0012 Gribskov 1.832 283 1.714 503 4.591 MBNK

Gilleleje 213-0015 Gribskov 1.932 539 1.457 826 7.545 MBNDKL

Udsholt 213-0027 Gribskov 1.045 174 1.042 396 3.612 MBNDK

Gribskovlejren 213-0101 Gribskov 368 83 394 13 120 MBN

Tisvilde 215-0001 Gribskov 2.826 188 995 540 4.932 MBNDK

Stokkebro-Rågemark 215-0002 Gribskov 3.878 310 507 384 3.505 MBN

Vejby 215-0003 Gribskov 1.376 52 335 260 2.376 MBNDKF

Helsinge 215-0010 Gribskov 8.796 563 1.447 1.771 16.170 MBNDKF

Kagerup 215-0028 Gribskov 191 8 44 73 667 MBNKL

Nordsjællands Efterskole 215-0107 Gribskov 383 87 548 14 125 MB




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

NYKØBING F. NORD 369-0001 Guldborgsund 18.740 2.013 8.749 3.013 27.514 MBNDK

NAGELSTI ENGMOSEVEJ 369-0015 Guldborgsund 3.343 199 2.153 431 3.936 MBNK

RYKKERUP 369-0018 Guldborgsund 93 40 767 5 50 BAS

NAGELSTI STRANDBY 369-0019 Guldborgsund 11.863 610 32.228 3.258 29.751 M

NYSTEDVEJ 369-0020 Guldborgsund 37 8 153 1 10 M

FUGLSANG 369-0102 Guldborgsund 186 40 767 5 50 M

KRUMSØ 371-0019 Guldborgsund 2.237 256 515 254 2.318 MBND

FREJLEV 371-0020 Guldborgsund 2.038 352 1.223 637 5.816 MBNDK

TÅRUP, NØRRE ALSLEV 375-0001 Guldborgsund 3.286 996 3.356 887 8.103 MBNDK

BLÆSEBJERG 375-0002 Guldborgsund 225 36 1.380 10 90 M

ESKILSTRUP* 375-0003 Guldborgsund 447 187 518 153 1.688 MBNK

BYSKOV 375-0008 Guldborgsund 174 18 869 6 57 M

ALSTRUP 375-0009 Guldborgsund 273 42 1.686 12 110 M

ØSTER KIPPINGE* 375-0010 Guldborgsund 518 133 169 45 580 MBN

NØRRE VEDBY* 375-0011 Guldborgsund 375 163 146 25 356 MBN

LUNDBY 375-0012 Guldborgsund 532 87 51 27 244 MBN

OREHOVED 375-0013 Guldborgsund 968 127 320 90 825 MBNK

HØJMØLLE KRO 375-0105 Guldborgsund 46 10 66 2 15 MB

EGEBJERG* 391-0004 Guldborgsund 25 24 10 6 67 MB

SDR. KIRKEBY* 391-0005 Guldborgsund 375 72 35 16 200 MB

STUBBEKØBING 391-0006 Guldborgsund 1.477 209 1.378 463 4.231 MBK

STANGERUP 391-0010 Guldborgsund 184 29 409 3 27 M




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

TUNDERUP* 391-0011 Guldborgsund 918 350 1.407 158 1.660 MBN

VIRKET 391-0012 Guldborgsund 94 46 31 7 67 MB

SØBORG 391-0013 Guldborgsund 37 8 153 1 10 M

HESNÆS 391-0015 Guldborgsund 220 46 19 9 80 MB

FALSTER GOLFKLUB 391-0145 Guldborgsund 184 42 197 7 60 MBN

POMLENAKKE TRAKTØRSTED 391-0146 Guldborgsund 93 20 383 3 25 M

BJERREGÅRDSVEJ 2 391-0147 Guldborgsund 156 35 168 6 51 MBN

VÆGGERLØSE CENTRALRENSEAN-LÆG

395-0001 Guldborgsund 2.537 278 1.990 894 8.169 MBNDK

GEDESBY 395-0004 Guldborgsund 387 116 215 96 492 MBNDK

GEDSER 395-0007 Guldborgsund 1.771 128 633 247 2.256 MBK

ULSLEV CAMPING 395-0106 Guldborgsund 2.759 624 3.942 99 900 MBS

ØSTERSØSKOLEN 395-0117 Guldborgsund 93 20 383 3 25 M

SANDERSVIG CAMPING 509-0017 Haderslev 981 47 3.154 35 320 MK

FOLE 511-0003 Haderslev 447 47 383 35 229 MBN

GRAM 511-0004 Haderslev 4.148 613 3.724 760 4.423 MBNK

HADERSLEV CENTRALRENSEANLÆG 515-0001 Haderslev 16.543 3.683 13.791 6.257 109.969 MBNDK

ÅRØSUND 515-0004 Haderslev 7.189 489 7.387 346 1.143 MK

HALK 515-0017 Haderslev 2.142 149 1.664 154 520 MK

SØNDERBALLE CAMPING 515-0021 Haderslev 368 83 526 13 120 BS

HELSEHJEMMET BEHANDLINGS-HJEM

515-0022 Haderslev 276 62 394 10 90 BS

EHLERSHJEMMET 515-0023 Haderslev 186 40 767 5 50 M




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

RESTAURANT DAMENDE 515-0030 Haderslev 138 5 99 5 45 MBNK

VOJENS 543-0001 Haderslev 1.837 251 1.449 857 10.801 MBNDKS

SKRYDSTRUP 543-0002 Haderslev 1.815 222 752 403 797 MBN

MAUGSTRUP 543-0006 Haderslev 1.659 76 282 97 380 MBNK

JEGERUP 543-0007 Haderslev 1.097 11 134 107 410 MBNS

NUSTRUP 543-0008 Haderslev 1.360 153 863 133 442 MBN

OVER JERSTAL 543-0009 Haderslev 2.398 279 2.118 216 1.599 MBN

SOMMERSTED 543-0019 Haderslev 3.031 341 1.440 383 1.627 MBN

FLYVESTATION SKRYDSTRUP 543-0020 Haderslev 372 80 1.533 11 100 M





BÆKSKOV RADARSTATION 543-0026 Haderslev 261 56 1.073 8 70 M

GABØL RENSNINGSANLÆG 543-0030 Haderslev 579 100 677 66 984 MBN

HJERNDRUP 543-0031 Haderslev 488 11 66 23 196 MBNK

BEVTOFT 543-0032 Haderslev 1.130 205 859 145 1.456 MBN

Melby 211-0001 Halsnæs 14.230 947 11.864 2.586 23.614 MBNDK

Ølsted 211-0007 Halsnæs 5.276 142 1.556 213 1.947 MBK

St. Havelse 211-0009 Halsnæs 416 58 30 10 94 BS

Hundested 221-0001 Halsnæs 6.185 557 9.818 750 6.852 MBNDK

Baunehøj Efterskole 225-0029 Halsnæs 368 83 526 13 120 MB




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Rohden Gods 619-0004 Hedensted 114 1 9 7 60 MBNK

Hedensted 613-0041 Hedensted 6.893 1.014 7.042 2.435 19.769 MBNDK

Korning 613-0043 Hedensted 1.146 10 133 50 556 MBNK

Castberggård 613-0044 Hedensted 307 69 438 11 100 MB

Vejlefjordskolen - Vejlefjordskolen 15 613-0046 Hedensted 920 33 986 33 300 MBK

Juelsminde 619-0001 Hedensted 2.657 339 2.917 897 10.512 MBNDK

Bråskov 619-0002 Hedensted 1.861 60 768 238 4.710 MBNDK

Hjarnø Camping, Hovedvejen 29 619-0470 Hedensted 298 64 1.226 9 80 M

Hjarnø Efterskole, Hovedvejen 41 619-0471 Hedensted 179 39 736 5 48 M

Tørring 627-0003 Hedensted 2.287 138 1.810 533 5.151 MBNK

Åle 627-0032 Hedensted 2.980 71 1.113 812 7.026 MBNK

Nordkysten 217-0001 Helsingør 7.468 1.325 6.492 1.909 18.850 MBNDK

Sydkysten 217-0006 Helsingør 15.784 2.160 7.630 2.213 20.207 MBNDK

Helsingør 217-0010 Helsingør 6.759 755 10.110 2.147 20.744 MBNDK

Plejelt Camping 217-0103 Helsingør 745 161 3.066 22 200 M

Aulum 651-1002 Herning 2.286 79 1.569 483 4.743 MBNK

Hodsager 651-1402 Herning 604 102 1.221 64 707 MBN

Herning 657-1002 Herning 64.824 3.470 28.505 9.197 196.186 MBNDKS

Sdr. Felding 657-1202 Herning 1.448 127 1.152 306 4.333 MBNK

Sunds 657-1402 Herning 3.820 226 2.324 902 4.981 MBNK

Feldborg 657-1602 Herning 689 55 245 93 547 MBN

Haderup 657-1802 Herning 431 17 184 41 432 MBN




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Trehøje Øst 677-1202 Herning 4.600 268 3.406 923 11.166 MBNDK

Sørvad 677-1402 Herning 1.359 45 434 141 851 MBN

Abildå 677-2002 Herning 70 34 24 8 229 MBN

Kibæk 685-1002 Herning 1.114 135 1.002 386 5.230 MBNK

Stakroge 685-1402 Herning 223 19 120 57 233 MBN

Skarrild 685-1602 Herning 147 16 77 32 193 MBN

Karstoft 685-1802 Herning 111 24 31 8 70 RZ

Dan-Extruder 211-0113 Hillerød 61 2 66 2 20 MBK

Nr. Herlev 219-0008 Hillerød 712 32 320 104 985 MBND

Hammersholt 219-0011 Hillerød 1.521 172 1.009 301 2.747 MBND

Hillerød 219-0013 Hillerød 27.928 1.453 12.543 4.602 52.625 MBNDKF

Gadevang 219-0017 Hillerød 1.865 41 346 133 1.139 MBNKF

Bauneholm 219-0021 Hillerød 153 35 219 5 50 MB

Bendstrup Camping 219-0022 Hillerød 307 11 329 11 100 MBK

Skævinge 231-0010 Hillerød 1.856 241 1.066 543 5.067 MBNDK

Uvelse 233-0010 Hillerød 530 388 316 83 763 MBND

Hirtshals 819-0545 Hjørring 4.699 230 4.962 2.564 75.335 MBNDK

Hjørring 821-0138 Hjørring 22.111 973 12.127 4.495 75.653 MBNDKL

Mygdal 821-0141 Hjørring 213 17 126 31 66 MB

Morild 821-0237 Hjørring 87 10 11 3 50 BS

Sæsing 821-0308 Hjørring 345 53 124 14 152 MB

Vennebjerg 821-0309 Hjørring 143 10 29 17 20 BS




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Liver Mølle kro 821-0447 Hjørring 149 32 613 4 40 M

Nr. Lyngby 829-0389 Hjørring 3.221 836 3.017 1.231 31.869 MBNDK

Sønderskov 839-0091 Hjørring 769 93 84 11 314 BS

Sindal 839-0183 Hjørring 2.770 270 2.041 760 7.272 MBNDK

Vogn 839-0407 Hjørring 673 18 344 52 368 MBK

ALGESTRUP 315-0001 Holbæk 30 7 32 2 20 MBN

AUDEBO 315-0002 Holbæk 425 71 1.916 14 125 M

BYBJERG 315-0004 Holbæk 83 20 127 36 371 MBNDK

HELLESTRUP 315-0007 Holbæk 208 32 767 5 50 M

HOLBÆK 315-0008 Holbæk 12.151 2.706 10.384 4.028 61.338 MBNDK

ORØSTRAND 315-0022 Holbæk 153 35 219 5 50 MB

NÆSBY 315-0025 Holbæk 85 18 26 5 19 MB

IGELSØ 321-0002 Holbæk 145 27 1.533 11 100 M

MAGLESØ 321-0004 Holbæk 16 1 12 6 4 MBN

REGSTRUP 321-0005 Holbæk 1.097 104 891 241 1.748 MBNDK

ULKESTRUP 321-0009 Holbæk 230 10 61 8 36 MBNK

UNDLØSE 321-0010 Holbæk 1.015 34 431 102 816 MBN

MAGLESØ EFTERSKOLE 321-0013 Holbæk 372 80 1.533 11 100 M

GISLINGE 339-0002 Holbæk 339 86 284 128 2.191 MBNDK

SVINNINGE 339-0006 Holbæk 1.401 184 1.475 478 3.221 MBNDK

BENNEBO 341-0001 Holbæk 186 40 767 5 50 M

TORNVED C. 341-0011 Holbæk 2.845 389 1.782 995 5.807 MBNDK




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

ST.MERLØSE 345-0003 Holbæk 2.069 29 356 179 1.017 MBNK

TYSINGE 345-0005 Holbæk 3.692 326 1.463 505 3.586 MBNK

UGERLØSE 345-0007 Holbæk 3.472 21 194 125 1.138 MBNK

GEDEBJERG CAMPING* 345-0014 Holbæk 422 91 1.739 6 300 M

Holstebro 661-1002 Holstebro 26.025 1.244 17.902 5.155 149.960 MBNDK

Ulfborg 679-1002 Holstebro 1.671 237 1.808 817 3.920 MBNK

Bur 679-1202 Holstebro 171 14 191 49 377 MBN

Vemb 679-1402 Holstebro 1.281 141 1.052 555 2.187 MBNK

Thorsminde 679-1602 Holstebro 342 31 202 80 688 MBNK

BJERGHUSE CAMPING 679-4002 Holstebro 77 17 110 3 25 MB

SKÆRUM MØLLE 679-4202 Holstebro 9 2 13 0 3 RZ

PALLISBJERG 679-4402 Holstebro 186 40 767 5 50 M

Vinderup 683-1002 Holstebro 3.522 308 2.783 958 9.937 MBNDK

VINDERUP CAMPING 683-4202 Holstebro 112 24 460 3 30 M

Brædstrup 601-0029 Horsens 6.287 285 2.858 1.034 8.288 MBNDK

Hovedgård 609-0010 Horsens 2.176 132 908 312 2.563 MBNK

Gedved Syd B* 609-0023 Horsens 2.692 55 686 1.972 9.380 MBNK

Horsens 615-0008 Horsens 56.021 1.469 20.431 7.563 158.306 MBNDK

Endelave Camping* 615-0053 Horsens 131 28 539 2 60 M

Spildevandscenter Avedøre 167-0001 Hvidovre 119.004 15.724 62.512 22.280 204.833 MBNDK

Kallerup 169-0001 Høje-Taastrup 1.939 95 1.743 414 6.933 MBNDK

Sjælsmark 201-0011 Hørsholm 1.141 116 602 331 2.872 MBNDKF




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Usserød 223-0002 Hørsholm 14.980 1.066 2.437 2.777 25.350 MBNDKF

KLOVBORG RENSEANLÆG* 625-0002 Ikast-Brande 299 8 77 35 501 MBNK

NØRRE SNEDE RENSEANLÆG 625-0004 Ikast-Brande 1.517 226 2.277 404 6.171 MBNDK

Brande 653-1402 Ikast-Brande 4.853 215 4.869 1.668 16.707 MBNDK

Ikast 663-1002 Ikast-Brande 10.958 1.386 10.990 3.209 31.380 MBNDK

STATSFÆNGSLET KÆRSHOVEDGÅRD 663-2002 Ikast-Brande 345 48 30 10 88 MB

Attrup 803-0009 Jammerbugt 2.644 227 1.600 988 5.501 MBNDK

Tranum Klit Camping 803-0901 Jammerbugt 484 104 1.993 14 130 M

Sigsgård 835-0369 Jammerbugt 7.363 663 4.333 1.767 14.576 MBNDK

Aabybro 849-0188 Jammerbugt 9.177 394 3.238 1.199 10.196 MBNDK

Gjøl 849-0320 Jammerbugt 492 31 180 78 1.862 MB

ESKEBJERG 301-0003 Kalundborg 306 36 71 36 324 MBN

VISKINGE 301-0008 Kalundborg 1.258 96 1.701 400 3.341 MBN

HAVNSØ 301-0010 Kalundborg 1.204 112 757 178 1.228 MBNDK

SEJERØ RENSEANLÆG 301-0014 Kalundborg 1.840 416 1.971 66 600 MBN

ORNUM 309-0004 Kalundborg 6.620 961 3.430 1.224 11.217 MBNDK

URHØJGÅRD CAMPING* 309-0006 Kalundborg 1.251 270 5.150 34 670 M

MULLERUP HAVN 309-0008 Kalundborg 112 24 460 3 30 M

DRØSSELBJERG 309-0009 Kalundborg 22 3 5 2 21 MBN

FUGLEDE 317-0001 Kalundborg 2.854 514 1.553 506 3.724 MBN

RØRBY 317-0006 Kalundborg 157 14 64 19 26 MBN

UBBERUP HØJSKOLE 317-0013 Kalundborg 186 40 767 5 50 M




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

UGERLØSE CAMPING* 317-0014 Kalundborg 275 59 1.132 6 175 M

SÆBY 319-0004 Kalundborg 418 7 138 44 402 MBK

TJØRNELUNDE 319-0005 Kalundborg 312 111 70 27 244 BS

Årbyhus KURSUSCENTER 323-0001 Kalundborg 245 55 350 9 80 MB

ISTEBJERG 323-0006 Kalundborg 372 80 1.533 11 100 M

KALUNDBORG C. 323-0007 Kalundborg 38.934 4.371 24.236 5.631 22.531 MBNDK

LESTRUPGÅRD* 323-0009 Kalundborg 180 41 257 3 139 MB

SDR.NYRUP 323-0012 Kalundborg 6.326 300 932 187 2.145 MB

ULSTRUP 323-0015 Kalundborg 978 31 395 63 577 MB

GODTHÅB FAURBO 339-0007 Kalundborg 394 50 767 5 50 M

Kerteminde/Munkebo 439-1202 Kerteminde 6.478 781 7.114 2.157 12.813 MBNDK

Kertemindevej 33 (Gartneri) 441-0102 Kerteminde 149 32 613 4 40 M

CHRISTIANSFELD 509-0006 Kolding 2.708 863 3.489 836 14.082 MBNDK

GRÆNSEBORGEN HEJLS 509-0016 Kolding 115 25 475 3 31 M

TRAPPENDAL 509-0019 Kolding 3.957 107 650 231 939 MBNK

RESTAURANT SKAMLINGSBANKEN 509-0021 Kolding 215 49 230 8 70 MBN

TROLDKÆR 527-0009 Kolding 90 3 8 1 22 MBN

VIUF RENSEANLÆG 621-0002 Kolding 2.146 77 1.533 77 700 MBNK

KOLDING CENTRALRENS. 621-0038 Kolding 53.129 10.911 52.537 8.651 78.345 MBNDK

VRANDERUP ØSTERGÅRD NORD 621-0039 Kolding 138 31 197 5 45 MB

VRANDERUP ØSTERGÅRD SYD 621-0040 Kolding 153 35 219 5 50 MB

LUNDERSKOV RENSEANLÆG 623-0025 Kolding 7.642 1.700 6.766 560 10.331 MBNK




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

JORDRUP RENSEANLÆG 623-0027 Kolding 2.173 304 1.191 124 575 MBNK

HØJRUP RENSEANLÆG 623-0028 Kolding 460 104 657 16 150 MB

ØDIS RENSEANLÆG 629-0001 Kolding 2.936 85 653 186 720 MBNK

VAMDRUP RENSEANLÆG 629-0003 Kolding 2.572 299 3.864 894 7.785 MBNDK

Lynetten 101-0005 København 526.000 121.000 672.000 55.044 510.191 MBNDK

Damhusåen 101-0006 København 167.000 37.000 129.000 23.058 222.507 MBNDK

Køge-Egnens Renseanlæg I/S 259-0009 Køge 21.655 3.617 13.886 5.665 74.656 MBNDK

Ringsbjerg 259-0010 Køge 124 17 2 2 14 BS

Solgården 259-0101 Køge 123 28 131 4 40 MBN

Borup 267-0001 Køge 4.719 785 3.724 766 5.645 MBNDK

Slimminge 267-0004 Køge 423 11 139 46 252 MBND

Valore 267-0020 Køge 1.409 179 216 17 156 MBN

Lidemark 267-0027 Køge 172 37 64 16 86 RZ

Gørslev 267-0030 Køge 1.578 211 183 68 618 MBS

Regnemarksværket 267-0123 Køge 984 349 54 32 290 MB

Lygtebanke renseanlæg* 267-0133 Køge 38 9 41 1 30 MBN

Sommervej* 267-0137 Køge 38 9 41 1 30 MBN

Slimminge Skolehjem 267-0139 Køge 123 28 131 4 40 MBN

Drueholm 267-0141 Køge 153 35 164 5 50 MBN

Rudkøbing Renseanlæg 475-1202 Langeland 2.456 356 1.838 927 3.402 MBNDK

Skovsgård Renseanlæg 481-0702 Langeland 168 36 690 5 45 M

Brandsby Renseanlæg 481-1602 Langeland 4.440 209 2.088 672 1.982 MBNK




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Harsbjerg Renseanlæg 481-1702 Langeland 1.280 49 453 278 1.251 MBNK

Feriekoloni Østerhusevej 25 487-0202 Langeland 223 48 920 7 60 M

Lohals Renseanlæg 487-1102 Langeland 752 46 391 183 666 MBNDK

Snøde Renseanlæg 487-1202 Langeland 361 15 129 57 537 MBNDK

Lejbølle Renseanlæg 487-1402 Langeland 951 64 337 117 533 MBNDK

Roløkke Renseanlæg 487-1702 Langeland 1.880 190 1.921 265 3.523 MBNK

Ejby 251-0002 Lejre 1.053 244 1.438 465 8.382 MBNDKL

Sæby 251-0003 Lejre 195 31 225 90 1.626 MBNDK

Lyndby 251-0020 Lejre 826 112 664 255 3.065 MBNDK

Hvalsø 257-0001 Lejre 2.729 105 1.183 636 7.704 MBNDKL

Gevninge 261-0005 Lejre 379 88 577 207 3.463 MBND

Lejre 261-0009 Lejre 492 62 396 190 3.379 MBNDL

Gøderup 261-0012 Lejre 616 6 67 36 1.333 MBNL

Osted 261-0013 Lejre 681 77 634 284 4.416 MBNDKL

Lemvig 665-1002 Lemvig 6.198 1.272 4.285 1.543 29.792 MBNDK

Fjaltring 665-3602 Lemvig 185 28 23 11 148 RZ

REMMERSTRAND-LEJREN 665-5002 Lemvig 223 48 920 7 60 M

Harboøre 673-1202 Lemvig 1.884 209 1.192 709 25.095 MBNDK

VESTERHAVS CAMPING, LANGER-HUSE

673-1602 Lemvig 1.117 241 4.599 33 300 M

Vrist 673-1802 Lemvig 767 173 1.095 27 250 BS

Vejlby sommerhusområde 673-2002 Lemvig 767 173 1.095 27 250 BS




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

FUGLSE, BØSSERUP 355-0002 Lolland 183 29 60 17 154 MBN

ERRINDLEV NORD 355-0005 Lolland 3.225 568 1.634 300 2.736 BAS

HYLDTOFTE ØSTERSØBAD 355-0009 Lolland 1.110 67 342 3 26 MK

HOLEBY 355-0011 Lolland 1.492 63 533 191 3.034 MBNK

ERRINDLEV HAVN 355-0013 Lolland 347 37 8 7 67 MBS

FUGLSEVEJ 355-0018 Lolland 333 61 19 7 60 MBS

SØLLESTED 359-0001 Lolland 1.807 135 523 283 624 MBNK

HELLINGE HUSE 359-0002 Lolland 16 2 47 1 6 M

HØJFJELDE MELTOFTE 359-0003 Lolland 27 3 4 3 27 M

HALSTED 359-0009 Lolland 992 132 196 102 930 MBNK

ØSTER KARLEBY 359-0011 Lolland 14 3 11 1 10 M

HALSTED HEDEVEJ 359-0012 Lolland 48 10 199 1 13 M

SØLLEHUSVEJ NORD 359-0013 Lolland 31 2 9 1 11 M

SØLLEHUSVEJ SYD 359-0014 Lolland 48 10 199 1 13 M

TOREBY 359-0021 Lolland 4 0 1 1 6 M

ÅLESTRUP LDV.24 NORD (RYDE) 359-0022 Lolland 48 10 199 1 13 M

ÅLESTRUP LDV. 24 SYD 359-0023 Lolland 59 7 82 2 15 M

ASKØ 359-0029 Lolland 275 32 38 9 80 MBS

PEDERSTRUP EFTERSKOLE 359-0110 Lolland 234 35 9 7 60 MBN

HUNSEBY STRAND 363-0009 Lolland 15.281 1.018 3.812 2.396 36.296 MBNDK

ASKØ STRANDVIG,KIRKEVIG SOM-MER

363-0101 Lolland 210 29 43 9 84 MBK




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

NAKSKOV 367-0008 Lolland 7.019 929 10.559 2.272 7.304 MBNDK

HORSLUNDE ØST 379-0001 Lolland 1.400 137 268 163 628 MBN

HEJRINGE 379-0003 Lolland 58 8 52 3 28 M

BIRKET TORRIG 379-0004 Lolland 1.005 134 442 87 797 MBN

NØBBET SAVVÆRK 379-0007 Lolland 22 3 8 4 33 M

NYBØLLE 379-0008 Lolland 92 11 228 3 30 M

VINDEBY 379-0011 Lolland 98 18 18 11 103 RZ

ROLØKKE 379-0012 Lolland 56 12 230 2 15 M

LILLE LØJTOFTE 379-0014 Lolland 83 10 176 5 43 M

VESTER KARLEBY NORD 379-0015 Lolland 37 8 153 1 10 M

VESTER KARLEBY SYD 379-0016 Lolland 115 14 147 3 27 M

VESTER KARLEBY, BÆKVEJ 379-0017 Lolland 28 3 23 2 20 M

FEJØ ØSTERBY 379-0018 Lolland 352 46 290 11 97 M

FEJØ VESTERBY 379-0019 Lolland 283 39 405 14 130 M

SANDBY 379-0023 Lolland 223 82 58 42 381 MB

TÅRS FÆRGEHAVN 379-0025 Lolland 267 28 347 4 39 MK

FEJØ VESTERGÅRD 379-0026 Lolland 39 3 8 3 24 MK

FEMØ 379-0028 Lolland 759 125 944 25 230 M

KØBELEV 379-0029 Lolland 41 4 2 3 30 MBS

VESTERBO SKOVBØLLE 379-0030 Lolland 66 12 8 2 17 MBS

LØJTOFTEVEJ NORD 379-0031 Lolland 13 2 12 1 10 M

ONSEVIG CAMPING 379-0117 Lolland 97 21 399 3 26 M




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

VEJRØ 379-0118 Lolland 793 171 3.265 23 213 M

LANGØ 381-0001 Lolland 1.634 203 1.921 51 470 M

SJUNKEBY 381-0002 Lolland 69 10 149 5 43 M

VESTENSKOV 381-0004 Lolland 752 141 264 69 633 MBN

SPIDSBY SYD 381-0006 Lolland 15 0 1 3 25 M

SDR. EGEBØLLE STRAND 381-0010 Lolland 167 12 352 8 70 M

STØDBY STRAND 381-0011 Lolland 353 35 493 12 107 M

HUMMINGEN 381-0012 Lolland 8.249 200 8.241 14 123 SEP

KRAMNITZE 381-0013 Lolland 6.250 136 1.867 8 73 MK

NÆSBY STRAND 381-0014 Lolland 205 56 51 40 368 MBN

VESTERNÆS STRAND 381-0015 Lolland 1.248 160 1.221 33 300 MK

KRATHAVEN 381-0016 Lolland 0 0 0 0 2 MK

RÅRUP MARK 381-0017 Lolland 9 0 2 1 9 M

MAGLEHØJVEJ 381-0018 Lolland 182 55 37 14 127 MBN

BOGØ (LODSKERNE VEST) 381-0020 Lolland 254 40 158 9 80 MB

DANNEMARE 381-0021 Lolland 1.029 224 325 164 1.451 MBN

ALBUEN CAMPING 381-0122 Lolland 531 34 1.031 4 34 MK

ØSTER SKØRRINGE 383-0002 Lolland 152 18 172 6 53 M

VEJLEBYSKOV 383-0003 Lolland 51 11 4 4 33 MBS

RØDBY HAVN 383-0004 Lolland 5.725 584 1.937 1.227 2.778 MBNDK

VESTER TIRSTED 383-0005 Lolland 641 81 38 18 169 MBS

EUROMOTEL SÆDDINGE 383-0109 Lolland 102 22 45 5 50 MB




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

HØJBYGÅRD FLYVEPLADS 383-0110 Lolland 186 40 767 5 50 M

Vesterø 825-0015 Læsø 3.172 756 1.172 187 1.955 MB

Østerbyhavn 825-0017 Læsø 2.488 382 10.747 77 623 M

MARIAGER CR 719-0010 Mariagerfjord 2.735 109 5.640 397 3.223 MBNDK

ASSENS CR 719-0011 Mariagerfjord 4.537 47 957 331 1.126 MBNK

Astrup 801-0013 Mariagerfjord 70 1 22 3 86 MBKL

Oue 801-0065 Mariagerfjord 4.806 73 927 346 2.933 MBNDK

Tisted 801-0325 Mariagerfjord 50 6 18 7 5 MB

Glerup 815-0123 Mariagerfjord 8 2 12 1 11 BS

Hadsund 815-0394 Mariagerfjord 4.136 171 1.542 809 11.905 MBNDK

Als Odde 815-0396 Mariagerfjord 3.297 29 2.323 89 1.650 MK

Mariagerfjord Renseanlæg 815-0400 Mariagerfjord 1.061 145 569 281 i.d. MBNDK

Hobro 823-0037 Mariagerfjord 13.715 540 23.125 2.339 41.385 MBNDKF

Harndrup Renseanlæg 429-0202 Middelfart 384 9 73 84 328 MBNKL

Brenderup Renseanlæg 429-0302 Middelfart 1.014 151 1.032 514 2.750 MBNKL

Gelsted Renseanlæg 429-0402 Middelfart 2.762 152 1.640 478 1.938 MBNDKL

Husby Renseanlæg 429-0702 Middelfart 469 82 11 8 85 BS

Ejby Renseanlæg 429-1102 Middelfart 2.836 111 1.049 547 2.366 MBNKL

Middelgrundvej 14 Renseanlæg 445-0802 Middelfart 186 40 767 5 50 M

Fænø Gods Renseanlæg 445-0902 Middelfart 123 28 131 4 40 MBN

Middelfart Centralrenseanlæg 445-1102 Middelfart 17.297 1.390 11.837 3.699 27.910 MBNDK

Nr. Åby Renseanlæg 451-0102 Middelfart 3.526 427 4.152 1.583 14.897 MBNDKF




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Udby Behandlingshjem Rens. 451-0302 Middelfart 107 24 153 4 35 BS

Sejerslev 773-0002 Morsø 3.554 604 695 244 3.702 RZ

Langtoftegård (Sundby) 773-0402 Morsø 1.876 77 657 324 417 MBNDK

Østerstrand 773-0678 Morsø 11.517 1.158 5.277 2.216 29.249 MBNDK

Karby 773-0802 Morsø 1.952 133 1.439 266 777 MBNDK

Skibdal 773-1202 Morsø 416 15 130 71 269 MBNDK

Fornæs 707-0032 Norddjurs 22.207 2.499 11.240 4.003 36.434 MBNDK

Bønnerup Strand 725-0005 Norddjurs 25 4 25 38 349 MBNKL

Mejlgård Gods 725-0010 Norddjurs 242 52 996 7 65 BAS

Væksthøjskolen Djursland 725-0014 Norddjurs 112 24 460 3 30 M

Fjellerup 725-0016 Norddjurs 391 52 227 121 1.108 MBNKL

Sostrup Slot 725-0030 Norddjurs 74 16 307 2 20 M

Voer 735-0026 Norddjurs 264 50 9 4 58 BS

Bogense Renseanlæg 423-1102 Nordfyn 2.993 360 2.505 871 5.663 MBNDK

Nørreby Hals Renseanlæg 423-1302 Nordfyn 198 14 343 7 64 M

Otterup Renseanlæg 471-0102 Nordfyn 4.954 416 3.101 1.209 12.165 MBNDKL

Hofmansgave Renseanlæg 471-1202 Nordfyn 1.958 176 1.575 475 1.638 MBNDK

Søndersø By Renseanlæg 483-0102 Nordfyn 3.977 318 2.632 1.304 9.957 MBNDKL

Hårslev Renseanlæg 483-0202 Nordfyn 306 54 242 104 685 MBNKL

Svenstrup Renseanlæg 483-0502 Nordfyn 268 42 29 4 40 M

Nyborg Centralrenseanlæg 449-1102 Nyborg 18.217 1.529 17.021 3.493 27.950 MBNDK

Ullerslev Renseanlæg 489-0102 Nyborg 1.798 84 970 513 3.478 MBNDKL




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Mullerup Renseanlæg 489-0202 Nyborg 810 20 194 86 567 MBNKL

Ørbæk Renseanlæg 495-0102 Nyborg 1.151 66 1.384 547 11.975 MBNDK

Kløverhage Renseanlæg 495-1302 Nyborg 516 43 418 213 712 MBNK

FUGLEBJERG RENSEANLÆG 307-0013 Næstved 2.011 416 1.077 526 3.838 MBNDK

TAPPERNØJE 353-0002 Næstved 833 187 1.262 342 3.124 MBNDK

MYRUP VEST 353-0016 Næstved 161 18 271 8 75 M

MYRUP NORD 353-0017 Næstved 85 14 356 2 15 M

RING 353-0018 Næstved 323 40 295 12 110 M

MOGENSTRUP V/PRÆSTØ LANDEVEJ 353-0019 Næstved 176 33 630 3 25 M

MARJATTA 353-0101 Næstved 247 59 87 5 48 MB

ELNASMINDE 353-0122 Næstved 184 42 263 7 60 MB

HOLME OLSTRUP 357-0004 Næstved 2.320 198 1.873 928 8.473 MBNDK

DYSTED 357-0005 Næstved 242 60 10 7 67 MBNF

NÆSTVED 373-0001 Næstved 45.396 7.163 27.192 8.377 76.333 MBNDK

MENSTRUP 373-0019 Næstved 237 58 175 64 586 MBNL

VALLENSVED 373-0020 Næstved 541 76 138 71 650 MBNL

GULERODSHUSET 373-0123 Næstved 153 35 219 5 50 MB

KARETMAGERENS HUS 373-0125 Næstved 74 16 307 2 20 M

GAVNØ CAFETERIA 373-0126 Næstved 19 4 77 1 5 M

HJULEBÆK 393-0006 Næstved 80 11 460 3 30 M

Torrild* 727-0001 Odder 512 18 366 4 335 MBNK

Halling 727-0004 Odder 180 25 8 3 27 BS




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Gylling 727-0007 Odder 760 44 808 213 1.805 MBNK

Amstrup Ege, Sommerhuse 727-0009 Odder 652 141 2.683 19 175 BAS

Skovgårdsparken 727-0010 Odder 613 139 876 22 200 MB

Hundslund 727-0011 Odder 1.950 30 514 139 760 MBNK

Søby Nord 727-0012 Odder 40 5 460 3 30 M

Tunø 727-0021 Odder 369 79 1.518 11 99 M

Odder. Saksild Bugt 727-0071 Odder 5.924 395 4.557 1.731 20.597 MBNDKF

Odder, Odder Å 727-0073 Odder 1.016 97 690 287 2.618 MBNDKF

Nordvest Renseanlæg 461-0102 Odense 23.016 1.875 7.344 6.126 38.333 MBNDKF

Nordøst Renseanlæg 461-0202 Odense 9.219 492 3.462 2.173 20.945 MBNDKF

Ejby Mølle Renseanlæg 461-0302 Odense 85.547 2.505 34.114 19.426 188.668 MBNDKF

Fårevejle renseanlæg 305-0006 Odsherred 4.180 589 6.393 1.078 9.844 MBNDK

BJERGESØ 305-0013 Odsherred 205 44 843 6 55 M

NYKØBING 327-0001 Odsherred 2.508 243 1.957 582 5.311 MBNDK

RØRVIG 327-0002 Odsherred 742 104 673 249 2.271 MBNDK

ODDEN HAVNEBY 343-0010 Odsherred 3.228 435 10.973 87 794 M

HØJBY 343-0004 Odsherred 1.591 63 406 220 2.006 MBNDK

HØNSINGE 343-0005 Odsherred 203 69 62 27 250 RZ

LUMSÅS 343-0008 Odsherred 181 34 38 22 200 RZ

NYRUP 343-0009 Odsherred 367 72 59 11 100 MBN

STRANDHUSE 343-0011 Odsherred 372 18 147 59 540 MBNDK

VIG 343-0016 Odsherred 1.682 319 935 427 3.899 MBNDKL




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

ABILDØRE 343-0018 Odsherred 386 50 149 100 909 MBNDK

ODDEN FÆRGEHAVN 343-0021 Odsherred 372 80 1.533 11 100 M

Langå 717-0004 Randers 3.469 179 1.341 511 7.181 MBNDK

Mejlby 723-0001 Randers 830 113 1.575 87 1.550 MBNK

Vestrup 723-0004 Randers 1.162 99 571 84 173 MBNK

Råby Kær 723-0005 Randers 6.345 250 1.989 377 3.826 MBNK

Mellerup 723-0006 Randers 859 32 422 99 489 MBNK

Spentrup 729-0003 Randers 1.714 193 1.025 492 2.960 MBNDKL

Ålum 729-0011 Randers 767 9 54 34 200 MBNK

Randers 731-0011 Randers 64.176 4.167 19.369 7.409 74.004 MBNDK

Virring 747-0013 Randers 164 35 675 5 44 BAS

Stenild 833-0046 Rebild 532 75 98 13 156 MBK

Ll. Binderup 833-0115 Rebild 415 61 923 5 50 M

Nørager 833-0118 Rebild 881 151 670 211 8.736 MBNDK

Haverslev 833-0174 Rebild 2.073 43 405 178 1.641 MBNDK

Binderup korsvej 833-0175 Rebild 203 27 452 3 25 M

St. Binderup 833-0176 Rebild 82 19 18 5 50 RZ

Borremose u. skole 833-0247 Rebild 47 9 6 5 14 RZ

Korup 843-0048 Rebild 519 20 190 95 83 BAS

Hellum 843-0130 Rebild 1.026 224 345 47 208 MBL

Bælum 843-0318 Rebild 2.796 480 1.129 184 2.228 MBL

Øster Hornum 845-0093 Rebild 1.741 26 290 75 946 MBK




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Årestrup 845-0135 Rebild 683 4 110 16 229 MBK

Hvingelhat 845-0449 Rebild 258 58 368 9 84 RZ

Tarm 655-1002 Ringkøbing-Skjern

6.741 690 6.690 1.905 21.751 MBNDK

Hemmet 655-1402 Ringkøbing-Skjern

1.176 134 1.079 367 2.803 MBNDK

Hoven 655-2002 Ringkøbing-Skjern

654 11 155 30 386 MBNK

ØRBÆK 655-2402 Ringkøbing-Skjern

112 24 460 3 30 M

Hvide Sande 659-1002 Ringkøbing-Skjern

1.516 111 1.319 599 7.946 MBNDK

Kloster 659-1202 Ringkøbing-Skjern

907 140 736 362 1.427 MBNDK

Sneppedalen 659-1600 Ringkøbing-Skjern

307 69 438 11 100 BS

HOUVIG 659-2202 Ringkøbing-Skjern

186 40 767 5 50 M

ØSTER NØRBY 659-2402 Ringkøbing-Skjern

149 32 613 4 40 M

Ringkøbing 667-1002 Ringkøbing-Skjern

6.479 160 3.289 1.535 29.020 MBNDK

Lem 667-1202 Ringkøbing-Skjern

2.973 175 1.309 619 1.893 MBNK

Tim 667-1402 Ringkøbing-Skjern

788 76 407 200 739 MBNK

Hover 667-1602 Ringkøbing-Skjern

648 18 180 71 288 MBNK

Stadil 667-1802 Ringkøbing-Skjern

1.186 104 636 202 601 MBNK




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

VESTTARP 667-2202 Ringkøbing-Skjern

298 64 1.226 9 80 M

THORAGER CAMPING 667-2602 Ringkøbing-Skjern

372 80 1.533 11 100 M

Skjern 669-1002 Ringkøbing-Skjern

98 5 111 222 2.398 MBNDK

BORRIS LANDBRUGSSKOLE 669-2002 Ringkøbing-Skjern

153 35 164 5 50 MBN

Videbæk 681-1002 Ringkøbing-Skjern

2.151 338 2.504 572 6.610 MBNDK

Spjald 681-1202 Ringkøbing-Skjern

750 164 978 405 1.695 MBNK

Grønbjerg 681-1402 Ringkøbing-Skjern

502 80 348 147 546 MBNK

Troldhede 681-1602 Ringkøbing-Skjern

528 25 191 87 466 MBNK

Vorgod 681-1802 Ringkøbing-Skjern

648 138 636 243 1.649 MBNK

Egeris 681-2402 Ringkøbing-Skjern

76 10 25 11 86 MBN

Rimmerhus 681-2602 Ringkøbing-Skjern

119 2 18 7 39 MBN

Fiskbæk 681-2802 Ringkøbing-Skjern

90 6 54 10 49 MBN

ALLINDEMAGLE 329-0001 Ringsted 130 28 537 4 35 M

SNESLEV 329-0016 Ringsted 1.804 19 177 84 764 MBNK

ØRSLEV 329-0020 Ringsted 1.360 12 123 65 593 MBNK

RINGSTED C 329-0030 Ringsted 9.083 534 6.567 3.383 34.202 MBNDKF

Ølstykke 237-0010 Roskilde 2.427 614 2.214 1.273 11.621 MBNDK




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Jyllinge 255-0001 Roskilde 3.785 460 1.924 732 6.856 MBNDK

Ågerup 255-0011 Roskilde 463 40 245 136 1.245 MBNDK

Viby 263-0001 Roskilde 2.836 230 1.172 586 5.353 MBNDK

Gadstrup 263-0002 Roskilde 1.031 91 738 364 3.324 MBND

Bjergmarken 265-0002 Roskilde 30.268 7.933 68.688 5.971 54.528 MBNDK

Munkesøgård 265-0102 Roskilde 383 87 548 14 125 BS

Risø 265-0112 Roskilde 745 1.179 3.723 186 1.700 MBND

Mølleåværket A/S 173-0002 Rudersdal 61.853 4.975 47.028 9.710 88.680 MBNDK

Rundforbi 181-0003 Rudersdal 10.887 424 629 389 3.556 MBNK

Vedbæk 181-0004 Rudersdal 5.735 732 3.334 1.861 16.231 MBNDK

Sjælsø 205-0001 Rudersdal 6.354 654 3.287 1.660 15.798 MBNDK

Bistrup 205-0004 Rudersdal 2.711 354 2.696 916 8.245 MBNDK

Onsbjerg 741-0005 Samsø 5.766 210 1.876 425 237 RZ

Ørby 741-0007 Samsø 111 51 92 17 7 RZ

Toftebjerg 741-0010 Samsø 313 36 104 17 13 BS

Ballen + Havledning 741-0021 Samsø 606 32 357 189 1.905 MBNDK

Kolby Kås + Havledning 741-0022 Samsø 369 70 164 41 38 RZ

Ringebjerggård 741-0026 Samsø 61 14 88 2 20 BS

Stenvang, Lejrskole 741-0027 Samsø 199 45 285 7 65 BS

Nordby 741-0028 Samsø 161 43 20 7 80 RZ

Østerby 741-0029 Samsø 48 7 13 5 3 RZ

Pillemark 741-0030 Samsø 472 65 127 50 18 RZ




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Kolby Kås Havn 741-0034 Samsø 37 8 153 1 10 M

Stauns 741-0040 Samsø 93 20 383 3 25 M

Kolby 741-0042 Samsø 610 152 220 69 58 RZ

Mårup 741-0043 Samsø 215 31 22 13 13 RZ

Truust CR 705-0014 Silkeborg 1.197 97 1.675 531 6.379 MBNDK

Svostrup/Grauballe 705-0015 Silkeborg 823 62 728 40 849 MBK

Søholt 743-0001 Silkeborg 13.597 825 8.553 4.113 54.358 MBNDKS

Laven 743-0012 Silkeborg 888 12 101 55 587 MBNDKL

Frederiksdal 743-0032 Silkeborg 176 44 32 7 65 RZ

Vrads 749-0001 Silkeborg 267 51 44 10 210 RZ

Løve 749-0005 Silkeborg 22 0 8 2 35 MB

Them 749-0011 Silkeborg 1.107 171 2.268 571 10.325 MBNDK

Salten Skov 749-0014 Silkeborg 28 8 8 2 12 RZ

Kjellerup 771-0202 Silkeborg 2.569 185 2.607 1.216 12.128 MBNDKL

Hvam (Neder Hvam) 771-1002 Silkeborg 487 18 199 48 210 MB

Demstrup 771-1202 Silkeborg 542 20 193 92 476 MBK

Kongensbro 771-2602 Silkeborg 186 40 767 5 50 M

Grønbæk 771-3002 Silkeborg 432 2 31 13 147 MBK

Skovby 703-0027 Skanderborg 3.732 127 3.187 898 9.646 MBNDK

Hestehaveskolen 703-0038 Skanderborg 153 5 164 5 50 MBK

Galten* 703-0040 Skanderborg 839 210 4.193 155 8.420 MBNDK

Ballen 715-0042 Skanderborg 827 37 493 57 241 MBKL




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Ry 737-0001 Skanderborg 3.271 142 2.082 524 7.936 MBNDK

Låsby 737-0004 Skanderborg 430 38 358 149 1.266 MBNKF

Gl.Rye 737-0007 Skanderborg 263 23 198 63 1.928 MBNKF

Spejdercentret Sletten 737-0009 Skanderborg 429 97 613 15 140 MB

Skanderborg 745-0024 Skanderborg 6.690 778 9.655 1.499 32.329 MBNDKF

Motel Oasen 745-0033 Skanderborg 92 21 131 3 30 MB

Bebyggelse Ved Forlev 745-0040 Skanderborg 56 12 230 2 15 M

Renseanlæggene Harre-Vejle 777-1002 Skive 2.407 414 2.582 903 8.132 MBNDK

Skive 779-0202 Skive 25.294 1.149 12.420 5.652 33.192 MBNDK

Hejlskov 779-1202 Skive 102 9 16 8 22 MBS

Fuur 783-0202 Skive 465 40 322 129 1.086 MBNDK

Selde 783-1408 Skive 972 36 346 139 362 MBNDK

DALMOSE 311-0001 Slagelse 695 114 498 114 1.042 MBNK

SØRBYMAGLE 311-0007 Slagelse 1.678 494 1.676 215 1.965 MBNL

SLOTS BJERGBY 311-0008 Slagelse 941 255 539 127 1.162 MBNL

HEMMESHØJ 325-0004 Slagelse 550 97 1.283 10 90 M

KLARSKOVGÅRD 325-0005 Slagelse 717 92 602 15 138 MB

KORSØR RENSEANLÆG 325-0012 Slagelse 7.155 807 4.011 2.045 17.876 MBNDK

AGERSØ 331-0001 Slagelse 80 87 84 15 133 MB

BISSERUP 331-0002 Slagelse 1.002 276 583 137 1.255 MBNK

OMØ 331-0007 Slagelse 3.516 658 259 60 548 MBN

RUDE 331-0008 Slagelse 799 172 223 68 619 MBN




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

SKÆLSKØR 331-0010 Slagelse 1.909 350 2.321 734 7.130 MBNDK

STRANDGÅRD 331-0011 Slagelse 261 56 1.073 8 70 M

TJÆREBY 331-0012 Slagelse 274 71 59 14 132 MBN

VEDSKØLLE 331-0015 Slagelse 39 22 14 1 13 MBN

SØNDER BJERGE 331-0016 Slagelse 325 59 18 4 36 MBN

ØRSLEV 331-0017 Slagelse 88 23 5 2 16 MBN

LUNDBY 331-0018 Slagelse 141 37 14 3 26 MBN

DALHOLM CAMP. 331-0023 Slagelse 372 80 1.533 11 100 M

BILDSØ 333-0001 Slagelse 2 0 1 0 1 M

NORDRUP 333-0005 Slagelse 204 35 262 5 50 M

SLAGELSE 333-0007 Slagelse 7.928 2.019 7.238 4.042 39.475 MBNDKL

SØNDERUP 333-0008 Slagelse 1.100 155 1.775 27 250 M

VESTERMOSE SKOLE 333-0015 Slagelse 51 7 112 3 30 MBN

ST.FREDERIKSLUND 333-0018 Slagelse 184 42 197 7 60 MBN

BILDSØ CAMPING* 333-0019 Slagelse 21 3 3 1 8 MB

Solrød 269-0001 Solrød 6.572 498 4.473 1.754 16.051 MBNDK

DIANALUND 303-0001 Sorø 2.328 460 1.772 558 2.940 MBNDK

KONGSTED 303-0002 Sorø 346 10 102 23 154 MBNK

NILØSE 303-0003 Sorø 598 7 113 33 145 MBNK

RUDS VEDBY 303-0005 Sorø 2.272 119 650 308 1.419 MBNDK

SKELLEBJERG 303-0007 Sorø 701 10 164 34 173 MBNK

BROMME PLEJEHJEM 335-0011 Sorø 186 40 767 5 50 M




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

SORØ CENTRALRENSEANLÆG 335-0012 Sorø 3.532 528 8.484 1.173 11.196 MBNDKL

ASSENTORP 337-0001 Sorø 149 32 613 4 40 M

DYBENDAL 337-0002 Sorø 1.539 17 148 35 88 MBN

LÅRUP 337-0004 Sorø 121 1 13 4 16 MBNK

MUNKE BJERGBY 337-0006 Sorø 898 26 108 25 295 MBN

OREBO 337-0009 Sorø 215 7 82 13 23 MBNK

STENLILLE 337-0010 Sorø 1.316 72 751 387 4.964 MBNDK

FLINTERUP 337-0015 Sorø 267 11 60 12 43 MBNK

Strøby Ladeplads 271-0016 Stevns 3.467 596 4.272 1.191 10.878 MBNDK

Magnoliegården 271-0112 Stevns 230 52 246 8 75 MBN

ST.HEDDINGE 389-0001 Stevns 1.617 253 1.560 650 5.935 MBNDK

HELLESTED BROAGER 389-0004 Stevns 647 37 151 80 727 MBN

KLIPPINGE 389-0008 Stevns 398 62 412 124 1.136 MBNDK

RØDVIG 389-0013 Stevns 775 91 850 187 1.709 MBNK

GJORSLEV GODS 389-0104 Stevns 184 42 263 7 60 RZ

OPERATIONSOMRÅDE HØJRUP 389-0117 Stevns 205 44 843 6 55 M

Struer 671-1002 Struer 6.431 439 4.155 1.633 31.429 MBNDK

Linde 671-2002 Struer 2.821 81 486 131 958 MBN

Flovlev 675-1002 Struer 1.140 108 802 359 1.889 MBNDK

Bøhl 675-2402 Struer 460 104 657 16 150 BS

Søndbjerg Serup strand 675-2602 Struer 2.085 472 2.978 74 680 BS

Egebjerg syd Renseanlæg 427-1102 Svendborg 15.262 4.190 22.113 563 3.296 MBNDKL




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Hørup Renseanlæg 427-1202 Svendborg 2.424 236 1.105 542 3.089 MBNDKL

Gudme Renseanlæg 435-0202 Svendborg 5.452 67 693 260 2.686 MBNKF

Brudager Renseanlæg 435-0802 Svendborg 166 1 16 5 57 MBNK

Strandgården Renseanlæg 435-1402 Svendborg 1.578 119 1.166 470 5.692 MBNDK

Bjerreby Renseanlæg 479-1202 Svendborg 918 103 476 202 921 MBNDK

Egsmade Renseanlæg 479-1302 Svendborg 15.355 2.982 12.734 6.102 38.025 MBNDK

Holme 701-0003 Syddjurs 144 35 55 8 31 MB

Bjødstrup-Landborup 701-0008 Syddjurs 49 10 3 3 10 RZ

Rugård Camping* 701-0032 Syddjurs 959 207 3.948 14 470 M

Boeslum 701-0033 Syddjurs 4.858 187 3.252 926 18.869 MBNDK

Hyllested Skovgårde 701-0066 Syddjurs 122 36 57 6 38 MB

Knebel 701-0067 Syddjurs 348 25 324 152 1.967 MBNDK

Egens 701-0074 Syddjurs 495 103 56 20 214 MB

Grønfeld 701-0076 Syddjurs 653 148 933 23 213 RZ

Rigtrup 709-0018 Syddjurs 1 0 0 0 2 RZ

Skiffard 721-0010 Syddjurs 261 56 1.073 8 70 BAS

Ungdom Med Opgave 733-0007 Syddjurs 322 73 460 11 105 MB

Mørke 733-0009 Syddjurs 1.904 197 1.683 811 8.102 MBNDK

Marbæk 733-0010 Syddjurs 389 302 1.054 168 1.233 MBNK

Tåstrup Feldballe 739-0001 Syddjurs 2.360 445 406 166 881 MBNL

Thorsager 739-0002 Syddjurs 995 417 490 88 1.195 MBN

Følle Vig, Sommerhuse 739-0004 Syddjurs 74 16 307 2 20 M




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Rønde 739-0008 Syddjurs 2.553 85 1.317 488 5.507 MBNDK

Kalø Gods 739-0013 Syddjurs 107 24 153 4 35 BS

Kalø Landboskole 739-0014 Syddjurs 920 208 1.314 33 300 RZ

KETTINGSKOV SOMMERHUSOMRÅ-DE

501-0003 Sønderborg 838 181 3.449 25 225 M

ALS KURSUS- OG FERIECENTER 501-0005 Sønderborg 149 32 613 4 40 M

GAMMELMARK CAMPING 507-0007 Sønderborg 745 161 3.066 22 200 M

GENTOFTE FERIEKOLONI 507-0008 Sønderborg 242 52 996 7 65 M

BROAGER VIG 507-0013 Sønderborg 2.907 235 2.242 884 7.145 MBNDK

BÆKKEN LEJERSKOLE 513-0009 Sønderborg 130 28 537 4 35 M

HUK 513-0014 Sønderborg 6.562 343 2.506 1.101 21.678 MBNDK

HIMMARK 523-0004 Sønderborg 8.646 1.066 3.068 1.525 10.369 MBNDK

LØNSØMADE FERIEHJEM 523-0013 Sønderborg 115 25 475 3 31 M

ARNBJERG FERIECENTER 523-0015 Sønderborg 391 84 1.610 11 105 M

DYVIG KRO 523-0019 Sønderborg 261 56 1.073 8 70 M

LAVENSBY CAMPING 523-0020 Sønderborg 123 6 394 4 40 MK

ULLERUP 533-0001 Sønderborg 1.810 271 674 319 2.270 MBN

BALLEBRO FÆRGEKRO 533-0002 Sønderborg 215 49 307 8 70 MB

SANDBJERG SLOT 533-0004 Sønderborg 205 44 843 6 55 M

BLANS 533-0006 Sønderborg 1.175 35 231 102 660 MBN

NYBØL 533-0008 Sønderborg 504 27 218 83 329 MBNK

SØNDERKOBBEL CAMPING 535-0006 Sønderborg 745 161 3.066 22 200 M




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

SØNDERBY ØSTERBY KEGNÆS 535-0009 Sønderborg 4.320 932 4.497 127 356 M

HUMMELVIG 535-0016 Sønderborg 12.764 418 3.483 580 2.802 MBK

SØNDERBORG CENTRALRENSEAN-LÆG

537-0019 Sønderborg 16.639 1.829 12.913 4.708 39.556 MBNDK

Hanstholm biologi 765-0302 Thisted 2.979 242 2.028 749 25.854 MBNDK

Tåbel 785-0202 Thisted 3.716 299 2.563 1.314 5.813 MBNDK

Thisted 787-0002 Thisted 19.301 606 9.100 3.512 146.526 MBNDK

Vilsund 787-0802 Thisted 1.811 261 1.900 654 5.009 MBNDK

Øsløs 787-2002 Thisted 747 160 586 325 2.680 MBNDK

HUSUM - BALLUM 505-0002 Tønder 735 44 185 48 440 MBN

BREDEBRO 505-0005 Tønder 2.252 106 529 272 2.480 MBNK

HØJER 517-0001 Tønder 1.626 174 491 173 1.579 MBNK

RUDBØL 517-0008 Tønder 33 12 13 2 17 RZ

BEDSTED 521-0003 Tønder 3.736 519 1.507 384 3.503 MBNK

FAMILIEPLEJEN I SØNDERJYLLAND 521-0006 Tønder 95 21 136 3 31 MB

ØSTER HØJST 521-0011 Tønder 1.946 42 2.613 131 1.193 MBNK

LØGUMKLOSTER 521-0012 Tønder 2.248 270 3.204 1.014 9.259 MBNDK

TOFTLUND 525-0001 Tønder 1.832 105 1.150 561 5.127 MBNDK

AGERSKOV 525-0002 Tønder 3.319 139 542 148 1.356 MBNK

ARRILD 525-0004 Tønder 2.139 281 801 188 1.714 MBNK

RANGSTRUP 525-0005 Tønder 433 69 41 12 106 MBN

ÅBØL 525-0015 Tønder 403 63 90 20 180 MBN




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

BRØNS 531-0002 Tønder 788 140 469 86 784 MBN

HAVNEBY 531-0006 Tønder 825 64 371 111 1.009 MBNK

RENBÆKLEJREN 531-0010 Tønder 368 83 526 13 120 MB

MOTEL ROVLI 531-0011 Tønder 279 60 1.150 8 75 M

REJSBY 531-0024 Tønder 769 198 339 54 496 MBN

SKÆRBÆK 531-0025 Tønder 8.344 256 1.882 694 6.341 MBNK

TØNDER 541-0007 Tønder 4.712 318 6.262 1.784 16.293 MBNDK

JEJSING 541-0008 Tønder 977 136 237 62 562 MBNK

VESTERANFLOD LEJRSKOLE 541-0015 Tønder 205 44 843 6 55 M

Tårnby 185-0001 Tårnby 26.974 1.751 19.943 5.108 60.797 MBNDK

Nr. Nebel 553-0001 Varde 3.396 300 1.220 521 3.100 MBNDK

Outrup 553-0002 Varde 518 51 600 210 16.248 MBNDK

Nymindegab 553-0003 Varde 452 66 276 65 401 MBNK

Frøstruphave Efterskol 553-0020 Varde 261 59 372 9 85 MB

Agerbæk 567-0001 Varde 960 214 463 110 851 MBN

Årre 567-0002 Varde 1.033 254 489 164 735 MBNL

Nordenskov 567-0003 Varde 643 84 472 252 1.204 MBNK

Starup* 567-0004 Varde 687 145 334 50 271 MBN

Varde 573-0001 Varde 12.854 1.331 9.860 3.337 30.680 MBNDK

Sig 573-0002 Varde 1.192 513 574 309 3.435 MBN

Skovlund 577-0010 Varde 3.838 879 2.259 844 7.704 MBNDK

RØDDING 527-0001 Vejen 6.383 447 4.099 915 5.928 MBNDK




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

FARRIS 527-0004 Vejen 102 1 8 2 14 MBNK

SDR. HYGUM 527-0006 Vejen 543 90 213 57 190 MBN

MOJBØL 527-0010 Vejen 12 1 6 2 16 BAS

MIKKELBORG 527-0011 Vejen 86 10 12 3 10 MBN

Brørup 559-0001 Vejen 3.172 261 3.146 1.043 11.459 MBNDK

Lindknud 559-0002 Vejen 276 54 93 37 168 MBN

Adserbølgård 559-0020 Vejen 186 40 767 5 50 M

Holsted by 569-0001 Vejen 6.848 1.011 5.621 1.231 5.672 MBNDK

Hovborg 569-0004 Vejen 572 210 258 68 369 MBN

Dansk Styropack A/S 569-0020 Vejen 186 40 767 5 50 M

Vejen 575-0001 Vejen 8.155 1.940 8.479 2.406 27.031 MBNDK

Maltbæk 575-0002 Vejen 4.341 126 764 219 2.315 MBNKF

Skibelund Efterskole 575-0020 Vejen 484 104 1.993 14 130 M

GÅRSLEV RENSEANLÆG 603-0003 Vejle 1.909 104 1.132 296 2.844 MBNK

SMIDSTRUP RENSEANLÆG 603-0012 Vejle 596 41 435 138 635 MBNK

BREJNING CENTRALRENS. 603-0020 Vejle 2.646 360 2.906 1.040 23.343 MBNDK

FUGLEKÆRGÅRD 603-0021 Vejle 215 8 153 8 70 MBNK

EGTVED RENSEANLÆG 605-0039 Vejle 807 85 730 269 2.482 MBNK

ÅGÅRD RENSEANLÆG 605-0056 Vejle 2.885 108 915 218 1.969 MBNK

HARALDSKÆR RENSEANLÆG 605-0100 Vejle 5.230 294 2.931 975 10.912 MBNDK

GIVE CENTRALRENS. 611-0004 Vejle 2.458 354 4.138 1.174 20.800 MBNDK

THYREGOD RENSEANLÆG 611-0011 Vejle 2.903 60 599 212 1.135 MBNK




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

FARRE RENSEANLÆG 611-0016 Vejle 523 48 307 174 3.559 MBNDK

HARRESØ KRO 611-0040 Vejle 199 45 285 7 65 BS

LANGELUND RENSEANLÆG 611-0049 Vejle 1.963 189 1.386 138 606 MBNK

JELLING RENSEANLÆG 617-0002 Vejle 2.510 164 849 383 2.951 MBNK

ÅDAL RENSEANLÆG 617-0019 Vejle 1.877 27 257 73 589 MBNK

VEJLE CENTRALRENS. 631-0017 Vejle 45.474 2.943 26.390 9.032 72.472 MBNDK

Ålestrup 793-0202 Vesthimmer-land

2.285 36 821 562 14.854 MBNDK

Gedsted 793-1202 Vesthimmer-land

372 21 247 147 1.611 MBNDK

Stistrup 809-0362 Vesthimmer-land

1.810 65 867 460 8.094 MBNDK

Fjerritslev 811-0035 Vesthimmer-land

3.959 176 1.749 913 4.782 MBNDK

Løgstør 827-0321 Vesthimmer-land

2.849 190 1.651 1.054 16.580 MBNDKL

Binderup kro 833-0177 Vesthimmer-land

18 19 7 2 108 MB

Aars 861-0051 Vesthimmer-land

7.412 182 2.614 1.197 50.001 MBNDKL

Bjerringbro 761-0202 Viborg 5.703 325 5.084 2.084 18.028 MBNDK

Tindbæk 761-3002 Viborg 580 6 71 34 161 MBK

Stoholm 763-0202 Viborg 1.258 182 844 405 2.447 MBNDK

Daugbjerg 763-0802 Viborg 350 87 70 28 80 RZ

Trevad 763-1002 Viborg 546 61 605 229 1.354 MBNDK

Resen 763-2202 Viborg 212 47 23 5 65 MB




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Lånum 763-2602 Viborg 101 26 43 7 167 RZ

Karup 769-0202 Viborg 2.372 515 1.283 747 9.093 MBNDK

Skals 775-0202 Viborg 1.980 136 864 435 2.103 MBNDK

Bjerregrav 775-1002 Viborg 1.122 135 483 255 829 MBNDK

Ulbjerg 775-1402 Viborg 2.598 186 1.005 510 2.199 MB

Klejtrup 775-1802 Viborg 522 33 185 97 501 MBNDKL

Holmmark 775-2402 Viborg 104 22 429 3 28 M

B & C Hersom 775-2602 Viborg 92 21 131 3 30 MB

Vejrumbro 789-0202 Viborg 518 17 159 70 344 MBK

Ørum 789-1002 Viborg 1.625 53 803 216 1.077 MBNK

Hammershøj 789-1602 Viborg 2.209 48 602 209 1.697 MBK

Vammen 789-2402 Viborg 473 23 154 86 420 MBNDK

Løvel 789-3002 Viborg 314 16 192 53 280 MBNDK

Bruunshåb 791-0202 Viborg 38.669 2.091 12.003 5.115 44.319 MBNDK

Fiskbæk 791-2602 Viborg 1.277 117 704 323 2.174 MBNDK

Borup 791-3402 Viborg 87 35 15 15 136 RZ

Knudby 791-3404 Viborg 62 15 14 3 31 RZ

MERN 361-0006 Vordingborg 1.923 49 254 119 1.091 MBNK

PETERSVÆRFT 361-0007 Vordingborg 4.184 123 1.389 281 2.568 MBNK

KALVEHAVE 361-0008 Vordingborg 3.651 124 2.253 120 1.100 MBKF

VIEMOSE ERHVERVSOMRÅDE 361-0009 Vordingborg 74 16 307 2 20 M

SANDVIG HAVN 361-0010 Vordingborg 108 23 445 3 29 M




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

NEBLE* 365-0002 Vordingborg 117 25 482 2 94 M

DAMME ASKEBY 365-0005 Vordingborg 938 25 123 51 467 MBN

STEGE 365-0006 Vordingborg 4.161 213 2.946 887 1.995 MBNDK

KLINTHOLM HAVN 365-0009 Vordingborg 1.235 10 49 28 110 MBN

BOGØ 365-0011 Vordingborg 1.596 32 144 53 589 MBN

RÅBYLILLE STRAND 365-0012 Vordingborg 1.261 137 124 60 551 MBS

DAMSHOLTE/NY ÆBELNÆS* 365-0014 Vordingborg 610 8 1.460 49 144 MBN

SPROVE HUSRÆKKE 365-0133 Vordingborg 186 40 767 5 50 M

MØNS KLINT CAMPING 365-0144 Vordingborg 3.986 902 5.694 142 1.300 MBS

MØNSBROEN CAMPING 365-0147 Vordingborg 1.117 241 4.599 33 300 M

FANEFJORD SKOVPAVILLON 365-0148 Vordingborg 186 40 767 5 50 M

SKIPPERBYEN 365-0165 Vordingborg 372 80 1.533 11 100 M

Feriehotel Østersøen 365-0169 Vordingborg 149 32 613 4 40 M

RASTEPLADS, FARØ 365-0181 Vordingborg 613 139 876 22 200 MB

BØNSVIG - STAVREBY 377-0005 Vordingborg 1.313 68 273 136 1.245 MBND

DASHOLMEN 377-0011 Vordingborg 2.785 215 3.248 908 8.296 MBNDK

ALLERSLEV 377-0013 Vordingborg 713 137 218 64 582 MBNL

Bøgede Strandvej 377-0105 Vordingborg 123 26 506 4 33 M

JUNGSHOVED OBSERVATIONSKO-LONI

377-0109 Vordingborg 149 32 613 4 40 M

VORDINGBORG 397-0001 Vordingborg 14.470 1.197 12.525 2.514 20.544 MBNDK

UDBY KRO 397-0141 Vordingborg 112 24 460 3 30 M




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

TERNEVEJ MASNEDØ SOMMERHUSE VEST

397-0143 Vordingborg 93 20 383 3 25 M

Marstal Renseanlæg 443-1102 Ærø 1.621 179 1.062 565 4.856 MBNDK

Vester Møllegård Renseanlæg 493-0002 Ærø 123 28 175 4 40 BS

Ærøskøbing Renseanlæg 493-1102 Ærø 842 66 536 301 3.754 MBNDK

Søby Renseanlæg 493-1202 Ærø 353 35 236 138 966 MBNK

BOV CENTRALRENSEANLÆG 503-0001 Aabenraa 1.526 384 1.351 478 6.745 MBNDK

KOLLUND ØSTERSKOV 503-0006 Aabenraa 735 201 853 216 2.290 MBK

GRØNGRØFT ENGDALSSKOLEN 519-0008 Aabenraa 307 11 329 11 100 MBK

STENNESKÆR 519-0010 Aabenraa 2.221 350 1.845 663 4.096 MBNDK

HOVSLUND STATIONSBY 529-0004 Aabenraa 483 133 118 44 605 MBN

GENNER 529-0005 Aabenraa 1.053 75 456 182 410 MBN

TINGLEV CENTRALRENSEANLÆG 539-0001 Aabenraa 2.619 469 3.999 865 10.537 MBNK

GENNER HOEL CAMPING 545-0003 Aabenraa 372 80 1.533 11 100 M

STEGHOLT CENTRALRENSEANLÆG 545-0030 Aabenraa 18.118 4.743 11.780 4.234 39.009 MBNDF

LØJT (BRØDE) CENTRALRENSEAN-LÆG

545-0047 Aabenraa 3.558 860 1.341 314 3.160 MB

Dokkedal* 837-0270 Aalborg 463 85 250 103 489 BS

Flyvestationen renseanlæg syd 851-0002 Aalborg 2.453 555 3.504 88 800 MB

Kronborg 851-0039 Aalborg 112 24 460 3 30 M

Aalborg Øst 851-0144 Aalborg 35.290 3.400 17.201 5.402 116.526 MBNDK

Aalborg Vest 851-0333 Aalborg 117.494 11.287 145.344 18.608 200.851 MBNDK

Hørning 715-0039 Århus 2.369 272 2.853 627 7.695 MBNDKF




Fosfor (kg/år)

BI5mod (kg/år)


Belastning (PE)

Anlægs-type

Harlev 751-0025 Århus 938 75 297 358 2.206 MBNDKF

Solbjerg 751-0078 Århus 1.066 57 571 339 2.966 MBNDKF

Trankær 751-0115 Århus 2.153 58 695 599 12.030 MBNDKF

Malling 751-0118 Århus 1.410 37 392 312 2.951 MBNDKF

Beder 751-0119 Århus 1.638 52 714 365 5.249 MBNDKF

Mårslet 751-0120 Århus 1.051 39 513 303 4.085 MBNDKF

Marselisborg 751-0138 Århus 72.430 4.120 22.026 9.319 163.279 MBNDKF

Del Af Neder Fløjstrup 751-0145 Århus 110 25 158 4 36 BS

Restaurant Skovmøllen 751-0167 Århus 22 5 15 1 14 BS

Egå 751-0186 Århus 12.499 1.584 10.064 6.263 75.709 MBNDKF

Åby 751-0188 Århus 17.128 2.147 7.882 5.080 70.460 MBNDKF

VIBY, Udløb til Århus Å 751-0240 Århus 31.269 1.693 12.698 5.769 61.450 MBNDKF

Aarhus Aadal Golfcenter 751-0241 Århus 20 1 10 1 7 MBNK

Beringvej 30, skurby 751-0256 Århus 153 4 7 5 50 MBNK


Bilag 1.9

Renseanlægs samlet udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof, spildevandsmængde og belastning fordelt på kommuner i 2013.

Kommune

An

tal

Re

nse

a

nlæ

g

To

tal-

N

(kg

/år)

To

tal-

P

(kg

/år)

BI5

m

od

. (k

g/å

r)

Va

nd

1.

00

0

(m3/å

r)

Be

last

-n

ing

PE

Allerød 3 5.984 1.208 4.368 1.534 14.012

Assens 9 29.238 3.128 23.971 6.440 63.549

Ballerup 1 28.673 3.504 7.260 3.642 35.680

Billund 11 22.851 3.762 17.641 4.319 40.356

Bornholm 21 21.888 2.288 17.149 6.989 70.473

Brønderslev 5 24.271 1.771 13.823 4.139 32.850

Dragør 1 5.627 1.560 3.977 1.156 10.616

Egedal 5 2.484 498 2.527 1.013 9.254

Esbjerg 11 78.269 4.907 46.384 16.536 213.130

Favrskov 11 15.525 1.321 15.373 3.949 49.847

Faxe 12 17.915 1.823 17.885 4.599 39.243

Fredensborg 3 12.862 2.008 6.702 2.604 23.877

Fredericia 1 52.452 8.037 50.116 8.340 274.207

Frederikshavn 9 57.747 3.552 43.934 10.592 209.075

Frederikssund 14 18.645 3.067 17.346 4.492 41.112

Furesø 1 1.323 73 1.373 1.251 11.421

Faaborg-Midtfyn 11 34.004 3.527 25.050 9.289 46.370

Greve 2 16.837 2.810 17.151 4.763 60.115

Gribskov 12 31.792 2.576 9.822 5.482 50.045

Guldborgsund 34 56.690 7.363 66.469 10.879 99.833

Haderslev 26 49.935 7.324 49.264 10.114 136.171

Halsnæs 5 26.475 1.788 23.793 3.573 32.627

Hedensted 11 19.642 1.837 17.177 5.029 48.312

Helsingør 4 30.755 4.401 27.298 6.290 60.001

Herning 14 81.728 4.618 40.292 12.641 229.901

Hillerød 9 34.932 2.374 16.214 5.785 63.496

Hjørring 11 35.178 2.541 23.478 9.183 191.139

Holbæk 21 30.438 4.312 25.990 6.895 82.087


Kommune

An

tal

Re

nse

a

nlæ

g

To

tal-

N

(kg

/år)

To

tal-

P

(kg

/år)

BI5

m

od

. (k

g/å

r)

Va

nd

1.

00

0

(m3/å

r)

Be

last

-n

ing

PE

Holstebro 10 33.395 2.059 25.287 7.625 167.177

Horsens 5 67.306 1.969 25.422 10.883 178.597

Hvidovre 1 119.004 15.724 62.512 22.280 204.833

Høje-Taastrup 1 1.939 95 1.743 414 6.933

Hørsholm 2 16.120 1.182 3.039 3.108 28.222

Ikast-Brande 5 17.972 1.883 18.244 5.326 54.847

Jammerbugt 5 20.161 1.420 11.343 4.047 32.265

Kalundborg 21 64.242 7.590 45.739 8.462 47.674

Kerteminde 2 6.627 814 7.728 2.162 12.853

Kolding 14 78.434 14.592 72.471 11.598 113.845

København 2 693.000 158.000 801.000 78.102 732.698

Køge 13 31.540 5.313 18.776 6.626 81.907

Langeland 9 12.510 1.014 8.766 2.511 11.999

Lejre 8 6.971 725 5.185 2.163 33.368

Lemvig 7 11.140 2.145 13.208 2.357 55.895

Lolland 66 66.535 6.133 45.087 7.727 61.548

Læsø 2 5.661 1.137 11.919 264 2.578

Mariagerfjord 10 34.414 1.122 35.134 4.603 62.324

Middelfart 10 28.704 2.413 20.845 6.925 50.399

Morsø 5 19.314 1.986 8.198 3.120 34.414

Norddjurs 7 23.315 2.697 13.263 4.179 38.064

Nordfyn 7 14.655 1.379 10.427 3.975 30.212

Nyborg 5 22.491 1.742 19.987 4.853 44.682

Næstved 17 53.083 8.430 34.691 10.364 93.509

Odder 10 12.016 973 12.480 2.432 26.646

Odense 3 117.783 4.873 44.921 27.726 247.946

Odsherred 13 16.017 2.121 24.168 2.878 26.279

Randers 9 79.485 5.078 27.021 9.097 90.427

Rebild 13 11.256 1.197 5.004 849 14.450

Ringkøbing-Skjern

26 29.606 2.733 25.865 7.645 80.842


Kommune

An

tal

Re

nse

a

nlæ

g

To

tal-

N

(kg

/år)

To

tal-

P

(kg

/år)

BI5

m

od

. (k

g/å

r)

Va

nd

1.

00

0

(m3/å

r)

Be

last

-n

ing

PE

Ringsted 4 12.378 593 7.403 3.535 35.594

Roskilde 8 41.937 10.634 79.250 9.262 84.752

Rudersdal 5 87.540 7.140 56.975 14.537 132.510

Samsø 14 9.063 783 3.902 847 2.492

Silkeborg 14 22.321 1.535 17.214 6.704 85.831

Skanderborg 11 16.781 1.490 21.305 3.370 62.001

Skive 5 29.240 1.648 15.687 6.831 42.794

Slagelse 25 30.031 6.012 24.381 7.669 72.225

Solrød 1 6.572 498 4.473 1.754 16.051

Sorø 14 14.468 1.341 13.827 2.613 21.546

Stevns 8 7.521 1.176 8.597 2.253 20.575

Struer 5 12.937 1.204 9.079 2.214 35.106

Svendborg 7 41.156 7.698 38.303 8.144 53.766

Syddjurs 19 17.514 2.574 16.887 2.933 39.262

Sønderborg 21 59.483 6.032 46.263 9.553 86.301

Thisted 5 28.555 1.569 16.177 6.554 185.882

Tønder 22 38.062 3.145 23.380 5.773 52.720

Tårnby 1 26.974 1.751 19.943 5.108 60.797

Varde 11 25.833 3.897 16.921 5.871 64.714

Vejen 14 31.346 4.335 26.226 6.008 53.402

Vejle 15 72.195 4.830 43.414 14.137 144.432

Vesthimmerland 7 18.704 689 7.956 4.333 96.030

Viborg 23 62.774 4.197 25.768 10.934 87.563

Vordingborg 27 46.226 3.979 43.047 5.517 41.593

Ærø 4 2.939 308 2.009 1.009 9.616

Aabenraa 10 30.992 7.306 23.605 7.019 67.052

Aalborg 5 155.811 15.350 166.759 24.203 318.696

Århus 15 144.257 10.167 58.896 29.344 408.187


Bilag 1.10 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i udløbet fra de 31 renseanlæg i NOVANA overvågningen 2013.

Middelværdi, median, fraktiler, maksimum og minimum, antal renseanlæg, antal enkeltanalyser, antal analyseresultater over detektionsgrænsen og detektionsgrænse.

Stofparameter

Mid

de

l

Me

dia

n

Ma

ksi

mu

m

Min

imu

m

An

aly

sea

nta

l

An

aly

ser

>D

G

De

tek

tio

ns-

græ

nse

5 %

fra

kti

l

95

% f

rak

til

µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l µg/l µg/l

Metaller

Aluminium 253 41 4.200 DG 41 21 30 0 1.900

Antimon 0,27 0 3,9 DG 41 15 1 0 1,7

Arsen 0,99 0,88 2,6 DG 43 58 0,8 0,40 2,38

Barium 34,4 20,0 200 3,3 41 100 1 4,0 120

Bly 0,57 0,0 3,1 DG 41 34 0,5 0,0 2,4

Bor 480 190 5.400 DG 41 98 10 32 2.800

Cadmium 0,02 0,0 0,12 DG 45 20 0,05 0,0 0,08

Chrom 2,47 0,0 31 DG 45 44 0,5 0,0 23,9

Kobber 6,35 2,20 37 DG 49 55 1 0,50 21,0

Kviksølv 0,005 0,002 0,023 DG 40 55 0,002 0,001 0,018

Molybden 3,03 1,40 53 DG 41 68 1 0,50 5,80


Stofparameter

Mid

de

l

Me

dia

n

Ma

ksi

mu

m

Min

imu

m

An

aly

sea

nta

l

An

aly

ser

>D

G

De

tek

tio

ns-

græ

nse

5 %

fra

kti

l

95

% f

rak

til

Nikkel 4,64 2,70 22 DG 45 78 1 0,50 17,6

Selen 0,2 0,0 2,0 DG 41 12 1 0,0 1,8

Tin 2,9 0,0 58 DG 41 41 1 0,0 6,30

Vanadium 0,64 0,0 2,3 DG 41 44 1 0,0 1,9

Zink 32,8 25,0 110 DG 45 98 5 8,2 88,8

Aromatiske kulbrinter

Dimethylnaphthalen 0,07 0,03 0,46 DG 34 79 0,01 0,005 0,38

Ethylbenzen - - 0,1 DG 37 3 0,02 - -

Xylen 0,01 0,00 0,2 DG 37 19 0,02 0,00 0,03

Biphenyl 0,004 0,00 0,037 DG 34 18 0,01 0,00 0,02

Naphthalen 0,01 0,00 0,11 DG 35 14 0,01 0,00 0,03

Toluen 0,64 0,02 30 DG 35 14 0,02 0,01 8,48

1-methylpaphtalen - - 0,061 DG 34 3 0,05 - -

2-methylnaphtalen - - 0,05 DG 34 3 0,05 - -

Trimethylnaphthalen 0,01 0,00 0,054 DG 34 32 0,01 0,00 0,05

o-xylen - - 0,045 DG 37 3 0,02 - -

p-xylen, m-xylen 0,005 0,00 0,05 DG 37 19 0,02 0,00 0,27


Stofparameter

Mid

de

l

Me

dia

n

Ma

ksi

mu

m

Min

imu

m

An

aly

sea

nta

l

An

aly

ser

>D

G

De

tek

tio

ns-

græ

nse

5 %

fra

kti

l

95

% f

rak

til

Phenoler

Bisphenol A 0,43 0,18 3,3 DG 35 91 0,01 0,005 1,43

Nonylphenoler sum 0,12 0,07 0,62 DG 34 65 0,05 0,03 0,39

Nonylphenol-monoethoxylater 0,04 0,0 0,69 DG 35 20 0,05 0,0 0,16

Nonylphenol-diethoxylater 0,03 0,0 0,26 DG 35 11 0,1 0 0,21

Phenol 4,26 0,23 95 DG 34 74 0,05-0,1 0,03 17,50


Tetrachlorethylen 0,05 0,02 0,17 DG 28 50 0,02 0,01 0,13

Dichlormethan - - 0,08 DG 14 7 0,02 - -

Trichlormethan (Chloroform) 0,08 0,04 0,27 DG 14 86 0,02 0,01 0,21

Polyaromatiske kulbrinter (PAH)

Acenaphthylen - - 0,023 DG 35 3 0,01 - -

Anthracen - - 0,014 DG 35 3 0,01 - -

Acenaphthen - - 0,015 DG 35 3 0,01 - -

Benzo(a)anthracen - - 0,018 DG 35 3 0,01 - -

Benzo(b+j+k)fluoranthener - - 0,03 DG 35 9 0,01 - -

Benzo(a)pyren - - 0,02 DG 35 3 0,01 - -


Stofparameter

Mid

de

l

Me

dia

n

Ma

ksi

mu

m

Min

imu

m

An

aly

sea

nta

l

An

aly

ser

>D

G

De

tek

tio

ns-

græ

nse

5 %

fra

kti

l

95

% f

rak

til

Chrysen og triphenylen - - 0,01 DG 35 3 0,01 - -

Fluoranthen - - 0,03 DG 35 3 0,01 - -

Fluoren - - 0,03 DG 35 3 0,01 - -

Phenanthren - - 0,044 DG 35 9 0,01 - -

Pyren - - 0,036 DG 35 9 0,01 - -

Phosphor-triestere

Tri-n-butylphosphat 0,05 0,04 0,17 DG 35 77 0,02 0,01 0,13

TCPP 1,12 1,00 3,4 0,054 34 100 0,05 0,33 2,28

Tricresylphosphat - - 0,026 DG 34 9 0,02 - -

Triphenylphosphat 0,08 0,03 0,73 DG 35 69 0,02 0,01 0,33

Blødgørere

BBP - - 0,12 DG 35 6 0,1 - -

DEHA - - 0,14 DG 35 3 0,1 - -

DEHP 6,30 2,30 61 DG 35 71 0,1 0,05 23,30

Di-n-octylphthalat(DnOP) - - 0,21 DG 35 3 0,1 - -

Diisononylphtalat(DNP) 0,93 0,15 7,5 DG 35 26 0,1 0,15 4,54

Dibutylphthalat(DBP) 0,82 DG 35 3 0,5


Stofparameter

Mid

de

l

Me

dia

n

Ma

ksi

mu

m

Min

imu

m

An

aly

sea

nta

l

An

aly

ser

>D

G

De

tek

tio

ns-

græ

nse

5 %

fra

kti

l

95

% f

rak

til

Diethylphthalat(DEP) 0,15 0,00 1,5 DG 35 20 0,2 0,00 0,95

Anioniske detergenter

Alkylbenzensulfonat(LAS) 176,0 11,0 1700 DG 34 68 5 2,5 1200

Ethere

Triclosan - - 0,23 DG 41 2 0,1 - -

MTBE - - 0,446 DG 40 8 0,1 - -


Dibutyltin - - 0,032 DG 41 9,8 0,005 - -

Monobutyltin 0,01 0,00 0,032 DG 41 18 0,01 0 0,02

Humane antibiotika

Sulfamethiazol 1,17 0,65 13 DG 41 98 0,005 0,02 3,00

Sulfamethoxazol 0,06 0,00 0,94 DG 41 44 0,05 0,00 0,14

Trimethoprim 0,03 0,00 0,19 DG 41 27 0,05 0,00 0,15

Lægemiddel, andet

Cimetidin 0,01 0,00 0,1 DG 41 24 0,005 0,00 0,05

Furosemid 39,6 37,0 110 DG 41 98 0,01 1,90 84,0

2-hydroxy-ibuprofen 5,73 0,38 110 DG 41 88 0,05 0,03 26,0


Stofparameter

Mid

de

l

Me

dia

n

Ma

ksi

mu

m

Min

imu

m

An

aly

sea

nta

l

An

aly

ser

>D

G

De

tek

tio

ns-

græ

nse

5 %

fra

kti

l

95

% f

rak

til

Ibuprofen 2,9 0,16 24 DG 41 66 0,1 0,05 12,0

Paracetamol 13,00 0,00 360 DG 41 27 0,0251 0,00 41,00

Salicylsyre - - 36 DG 41 10 0,12 - -

Perflourerede forbindelser

ng/l ng/l ng/l ng/l stk. % ng/l ng/l ng/l

PFHxS 0,76 0,0 7,7 DG 40 28 0,2 0,00 3,40

PFOS 8,7 4,0 62 DG 40 93 1 0,5 38,1

PFOA 10,8 8,7 46 DG 40 95 2 2,80 25,4

PFNA 2,3 1,4 12 DG 40 75 0,8 0,40 5,2

PFDA 1,4 0,0 14 DG 40 35 2 0,00 4,6

PFOSA - - 1,5 DG 40 5 1 - -

Østrogen

Østron 27,5 4,0 230 DG 41 90 1 0,5 140,0

Ethinyløstradiol - - 1,5 DG 41 2 1 - -

17-ß-østradiol 3,25 0 63 DG 55 20 1 0 13,3

(-) Ikke nok data til beregning

Beregningsforudsætninger:


Når mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen, er der ikke beregnet et middel. Når en analyseværdi er under detektionsgrænsen, er det vurderet ud fra de samlede målinger, hvorvidt der kan anvendes en værdi for analysen på ½ gang detektionsgrænsen eller 0 i de videre beregninger. Hvis mere end eller lig 50 % af det samlede antal analyser, for det pågældende stof, er over detektionsgrænsen er der benyttet ½ gange detekti-onsgrænsen i de videre beregninger (i de tilfælde hvor analysen er under DG). Modsat – hvis mere end 50 % af analyserne er under detektionsgrænsen, er resultatet for analy-ser under DG sat til nul i de videre beregninger. I de tilfælde hvor mere end 50 % af analyserne er under detektionsgrænsen kan der umiddelbart ikke benyttes en værdi på ½ gange detektionsgrænsen. Det skyldes, at en tilnærmelse til den sande værdi for analysen lige så godt kan være tæt på nul som på en halv gang detektionsgrænsen. At anvende ½ gange detektionsgrænsen i disse tilfælde vil derfor sandsynligvis give et overestimeret resultat. Benyttelse af egenkontrolprøver. Forsyningsselskabernes egenkontrolprøver indgår som udgangspunkt ikke i beregningerne. Hvis egenkontrolprøverne er analyseret på samme metode og med samme detektionsgrænse som i NOVANA overvågningsprogrammet medtages de i beregningen. Hvis egenkontrolprøverne er analyseret med samme metode som i overvågningsprogrammet og detektionsgrænsen er højere end i overvågningen, så medtages resultaterne hvis alle analyseresultater er over den forhøjede detktionsgræn-se.


Bilag 1.11 Miljøfremmede stoffer analyseret for, men ikke påvist i koncentrationer over detektionsgrænsen, i udløb fra de 31 renseanlæg i NOVANA overvågningen 2013. Antal analyser og detektionsgrænsen er angivet.

Stoffer Analyseantal Detektionsgrænse


cis-1,2-dichlorethan 14 0,02

trans-1,2-dichlorethan 14 0,02

1,2-dichlor ethylen 13 0,02

1,2-Dibromethane 14 0,003

Trichlorethylen 14 0,02

1,1,1-trichlorethan 14 0,02

Indone(1,2,3cd)pyren 35 0,01

1,2-dichlorethan 14 0,02

2-methylphenanthren 34 0,01

3-chlorpropen 14 0,02

Vinylchlorid 14 0,02

Polyaromatiske kulbrinter

Perylen 34 0,01

Benzo(e)pyren 34 0,01

1-methylpyren 34 0,01

2-methylphenanthren 34 0,01

2-methylpyren 34 0,01

Dimethylphenanthren 34 0,01

Benz(a)fluoren 34 0,01

Phenoler

Dibenzothiophen 34 0,01

4-Nonylphenol 34 0,01


Tributyltin 41 0,004

Flourforbindelser

Perfluoroundecansyre 40 0,002


Bilag 1.12 Lægemidler og østrogener i indløb og udløb på mekaniske renseanlæg (2011-2013). Middelkoncentration, antal analyser, antallet af analyseresultater over detektionsgrænsen i % og reduktion i procent fra indløb til udløb.

Mekaniske renseanlæg

Indløb

Udløb

Reduk-tion

% Middel Antal

analyser Hyppig-

hed (%)

Middel Antal analyser

Hyppig-hed (%)

Østron ng/l 77,5 23 91 66,2 23 91 15

17betaøstradiol ng/l 8,4 23 39 5,3 23 30 36

Sulfamethiazol µg/l 2,7 23 78 2,4 23 78 13

Sulfamethoxazol µg/l

23 9

23 9

Trimethoprim µg/l 0,014 23 26 0,008 23 35 47

Ibuprofen µg/l 14,6 23 100 9,4 23 100 36

2-hydroxyibuprofen µg/l 38,4 23 100 29,8 23 100 23

Paracetamol µg/l 39,2 23 43 36,1 23 48 8

Salicylsyre µg/l 16,3 23 39 8,7 23 39 47

Furosemid µg/l 30,5 23 96 21,2 23 96 31

Cimetidin µg/l 0,012 23 43 0,010 23 39 18

Mekaniske renseanlæg, der indgår i opgørelsen er:

Navn Anlægsnummer Kommune Rensetype

Freerslev 313-0003 Faxe M

Agersø 331-0001 Slagelse M

Odden Havneby 343-0010 Odsherred M

Alstrup 375-0009 Guldborgsund M

Øster Skørringe 383-0002 Lolland M


Bilag 1.12 -fortsat Lægemidler og østrogener i indløb og udløb på avancerede renseanlæg (2011-2013). Middelkoncentration, antal analyser, antallet af analyseresultater over detektionsgrænsen i % og reduktion i procent fra indløb til udløb.

Avancerede renseanlæg

Indløb

Udløb

Reduk-tion

% Middel Antal

analyser Hyppig-

hed (%)

Middel Antal analyser

Hyppig-hed (%)

Østron ng/l 81,9 34 88 5,1 50 50 94

17betaøstradiol ng/l 71,1 43 79 2,6 64 9 96

Sulfamethiazol µg/l 1,6 34 100 1,1 50 100 36

Sulfamethoxazol µg/l 0,127 34 82 0,067 50 86 47

Trimethoprim µg/l 0,096 34 85 0,042 50 72 57

Ibuprofen µg/l 9,6 34 100 0,2 50 44 98

2-hydroxyibuprofen µg/l

35,1 34 100 0,7 50 88 98

Paracetamol µg/l 120,5 34 85 0,1 50 16 100

Salicylsyre µg/l 40,3 32 81 0,2 50 8 99

Furosemid µg/l 26,0 34 100 11,1 50 100 57

Cimetidin µg/l 0,008 34 35 0,007 50 40 5

Avancerede renseanlæg, der indgår i opgørelsen:

Navn Anlægsnummer Kommune Rensetype

Lynetten 101-0005 København MBNDK

Damhusåen 101-0006 København MBNDK

Måløv 151-0001 Ballerup MBNDKS

Køgeegnens 259-0009 Køge MDNDK

Ejby Mølle 461-0302 Odense MBNDKF

Esbjerg Vest 561-0001 Esbjerg MBNDK

Marselisborg 751-0138 Aarhus MBNDKF

M står for mekanisk, K for kemisk, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder at spildevandet har gennemgået hhv.

nitrifikation og denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammonium-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er

renset for kvælstof (D). Anlæg af typen MBNDK er de mest avancerede renseanlæg i landet og kan leve op til Vandmiljøpla-

nens krav om vidtgående fjernelse af kvælstof og fosfor.

120 Punktkilder 2013 - Bilag 2. Data for industrielle udledninger

Bilag 2. Data for industrielle udledninger

Bilag 2.1

Udledte mængder næringsstof og organisk stof 2013 fra industri med særskilte udledninger.

-(i.d.) ingen analyser til at beregne udledning på.

Virksomhed Kommune Kvælstof (kg/år)

Fosfor (kg/år)

BI5mod(kg/år)

Vand (1.000 m3/år)

Blokland afv. Albertslund i.d. i.d. i.d. 31,7

Brydehusvej 21, afv. Ballerup i.d. i.d. i.d. 0,1

Flyvestation Værløse, U11, afv. Ballerup i.d. i.d. i.d. 19,4

Knapholm + K. øst + afskærmning + Ellebæk 3, afv.

Ballerup i.d. i.d. i.d. 225,9

Sondolitt Billund i.d. i.d. i.d. 20,0

Billund Lufthavn, udl U5 Billund i.d. i.d. 135 120,0

Danisco Cultor, Grindsted Billund 814 139 1.290 176,0

Billund Lufthavn, udl U2A Billund i.d. i.d. 570 232,0

Bornholms Andelsmejeri Bornholm 117 60 123 82,0

Frydensbergvej 4-6, afv. Egedal i.d. i.d. i.d. 19,3

Cheminova-grunden, Måløv, afv. Egedal i.d. i.d. i.d. 63,1

Triplenine Fish Protein A.m.b.a. Esbjerg

Esbjerg 0 0 0 0

Gørdingvej 13, Jernvedlund, afv. Esbjerg i.d. i.d. i.d. 5,8

Ribe Jernindustri, afv. Esbjerg i.d. i.d. i.d. 8,0

Nørregade 98, Gørding, afv. Esbjerg i.d. i.d. i.d. 95,5

Esbjerg Lufthavn Esbjerg i.d. i.d. i.d. i.d.

Storstrøms Amt (depot), afv. Faxe i.d. i.d. i.d. 34,5

Elsam A/S, Skærbækværket Fredericia i.d. i.d. i.d. 22,8

DONG Olierør A/S Fredericia 82 2 167 32,5

Fredericia kommunes losseplads Fredericia i.d. i.d. i.d. i.d.

Kronprinsensvej 1 afv. Frederiksberg i.d. i.d. i.d. 19,5

Karstensens Skibsværft A/S, Ma-lerhal

Frederikshavn 0 0 0 0,0

Strandby Fiskerihavn Frederikshavn i.d. i.d. i.d. 0,1

Karstensens Skibsværft A/S, Ho-vedværft

Frederikshavn i.d. i.d. i.d. 0,3

Punktkilder 2013 - Bilag 2. Data for industrielle udledninger 121


Fosfor (kg/år)

BI5mod(kg/år)

Vand (1.000 m3/år)

Stena Jern og Metal Frederikshavn i.d. i.d. i.d. 19,5

A/S Sæby Fiskeindustri Frederikshavn 2.637 10 i.d. 61,8

Launis Fiskekonserves Frederikshavn 7.187 163 i.d. 153,0

Fiskernes Fiskeindustri A.m.b.a. Frederikshavn 80.490 3.254 438.931 7.434,0

Danform-grunden afv. Frederikssund i.d. i.d. i.d. 6,5

Haldor Topsøe A/S Frederikssund i.d. i.d. i.d. 27,4

Steensbjerggård (Jørlunde), afv. Frederikssund i.d. i.d. i.d. 63,0

Flyvestation Værløse, U16 afv. Furesø i.d. i.d. i.d. 24,8


Kr. Værløse, afv. Furesø 221 1 i.d. 136,7


Søborg Hovedgade, afv. Gentofte i.d. i.d. i.d. 23,4

Emdrupvej 72 afv. Gentofte i.d. i.d. i.d. 38,5

Teknisk Agentur, afv. (Naverland) Glostrup i.d. i.d. i.d. 42,1

Danisco Sugar (procesvand), Nykø-bing

Guldborgsund 5.529 290 4.346 804,8

Danisco Sugar (kølevand), Nykø-bing

Guldborgsund 18.376 80 41.455 3.986,0

Kongevej 337, Arnum, afv. Haderslev i.d. i.d. i.d. 3,0

Arla Foods A.M.B.A. Høgelund Mejeri

Haderslev 92 43 155 110,2

Duferco Danish Steel A/S Halsnæs i.d. i.d. i.d. 56,4

Dansteel A/S Halsnæs i.d. i.d. i.d. 213,9

Assens Vandforsyning, Kildebak-kens Vandv., afv.

Hedensted i.d. i.d. i.d. 47,5

Hornsyld Købmandsgård A/S Hedensted i.d. i.d. i.d. i.d.

Symfonievej 35, afv. Herlev 0 0 0 0,0

Nordsøcenteret 1) Hjørring i.d. i.d. i.d. 251,7

Sindal Lufthavn I/S Hjørring i.d. i.d. i.d. i.d.

Vestkajens Maskinværksted A/S Hjørring i.d. i.d. i.d. i.d.

Wartsila Danmark Hjørring i.d. i.d. i.d. i.d.

Beauvais A/S Holbæk 21 i.d. 6.344 84,9

Nordvestjysk Galvanisering ApS, afv.

Holstebro i.d. i.d. i.d. 4,2

Valdemar Birns Jernstøberi A/S, udløb 1

Holstebro 99 i.d. i.d. 4,3



Fosfor (kg/år)

BI5mod(kg/år)

Vand (1.000 m3/år)

Valdemar Birns Jernstøberi A/S, udløb 2

Holstebro i.d. i.d. i.d. 21,6

Rose Poultry A/S Holstebro 1.960 26 985 355,8

Brandholms Allé 1-3, afv. Hvidovre i.d. i.d. i.d. 8,0

Høvedstensvej 25-27 afv. Hvidovre i.d. i.d. i.d. 23,7

Vesterkøb 1-7, afv. Høje-Taastrup i.d. i.d. i.d. 22,6

Industrivej 27, Hedehusene, afv. Høje-Taastrup i.d. i.d. i.d. 163,5

Taastrup-Valby Øst, afv. (Thorsbro Kildeplads)

Høje-Taastrup i.d. i.d. i.d. 259,5

Thorsbro Kildepladser/ St. Vejleå, afv.

Høje-Taastrup i.d. i.d. i.d. 511,3

Affaldsdepot afv. Ikast-Brande i.d. i.d. i.d. i.d.

Affaldsdepot Jens Villadsens Fa-brikker afv.

Ikast-Brande i.d. i.d. i.d. i.d.

Dansk A-Træ A/S, afv. Ikast-Brande i.d. i.d. i.d. i.d.

Icopal A/S Ikast-Brande i.d. i.d. i.d. i.d.

Vejlesvinget 1-3, afv. Ishøj i.d. i.d. i.d. 9,8

Vejlesvinget 2-4, afv. Ishøj i.d. i.d. i.d. 14,2

H.J. Hansen Aalborg A/S Jammerbugt i.d. i.d. i.d. 29,4

Rose Poultry rensningsanlæg Jammerbugt 9.317 676 38.265 381,6

Unicon A/S Jammerbugt i.d. i.d. i.d. i.d.

Asnæsværket udl. 1 Kalundborg i.d. i.d. i.d. 201,8

Asnæsværket udl. 2 Kalundborg 5.794 134 i.d. 640,2

Statoil A/S Kalundborg 5.030 319 i.d. 1.197,0

K-satalt A/S Uniq Nordic Kalundborg 125 i.d. i.d. i.d.

Odense Havn, Lindø-Terminalen Kerteminde i.d. i.d. i.d. i.d.

Koldingegnens Lufthavn Kolding i.d. i.d. i.d. i.d.

Vamdrup Fyldplads Kolding i.d. i.d. i.d. i.d.

Schmidts Autolager Aps Kolding 99 i.d. i.d. i.d.

Stena Jern og Metal A/S Københavns i.d. i.d. i.d. 11,5

H. C. Ørsteds Værket Københavns 504 4 13 16,3

Metro Service A/S Københavns i.d. i.d. i.d. 22,5

Rødovrevej 241 + 254, afv. Københavns i.d. i.d. i.d. 31,5

Valby Gasværk, Vigerslev Allé m. fl. afv.

Københavns i.d. i.d. i.d. 34,1



Fosfor (kg/år)

BI5mod(kg/år)

Vand (1.000 m3/år)

H. J. Hansen Københavns i.d. i.d. i.d. i.d.

FeF Chemicals Køge i.d. i.d. i.d. 57,5

Junckers Industrier A/S (Kævlesprinkleranlæg)

Køge 193 46 1.983 229,2

Sun, Køge Køge 4.291 135 5.394 327,8

CP Kelco Køge 11.439 917 32.671 1.210,4

Affaldsdepot 259.110, SUN, afv. Køge i.d. i.d. i.d. i.d.

Stengårds losseplads Lejre i.d. i.d. i.d. i.d.

Stengårds losseplads Lejre i.d. i.d. i.d. i.d.

Høfde 42, afv. Lemvig i.d. i.d. i.d. 0,1

Cheminova A/S Lemvig 16.865 6.929 8.463 929,5

Triple Nine Fish Protein A.m.b.a. Lemvig

Lemvig 10.785 764 41.257 3.555,0

Alfa Laval Nakskov A/S Lolland i.d. i.d. i.d. 0,3

RGS 90 A/S Lolland 391 50 351 170,5

Nakskov Sukkerfabrik (tidl. Dani-sco sugar)

Lolland 16.400 783 22.672 1.150,8

Lolland Vand A/S (DGU 230.0128, afv.

Lolland i.d. i.d. i.d. i.d.

Lolland Vand A/S (DGU 230.0106, afv.

Lolland i.d. i.d. i.d. i.d.

Rockwool A/S Mariagerfjord i.d. i.d. i.d. 15,4

Akzo Nobel Salt A/S Mariagerfjord 93 i.d. i.d. 127,2

Rebbelsgrave Losseplads, afv. 1 Middelfart i.d. i.d. i.d. 11,9



ITW Construction Products Middelfart 1.529 14 i.d. 20,4

Trefor, Staubyskov Vandv., afv. afv. 1

Middelfart i.d. i.d. i.d. 36,1







Strib Vandværk, afv. Middelfart i.d. i.d. i.d. i.d.

Vildsund Blue (Vilsund Muslinge-Industri A/S)

Morsø 4.046 1.310 i.d. 4.256,0

DDSF De Danske Spritfabrikker A/S

Norddjurs 8.600 914 11.121 524,5



Fosfor (kg/år)

BI5mod(kg/år)

Vand (1.000 m3/år)

Hasmark Vandværk, afv. 1 Nordfyn i.d. i.d. i.d. 23,9

Hasmark Vandværk, afv. 2 Nordfyn i.d. i.d. i.d. 35,5

Skelby Vandværk, afv. Næstved i.d. i.d. i.d. 8,6

Ardgagh Glass Holmegaard A/S Næstved 311 35 i.d. 134,8

Storstrøms Amt (depot), afv. Næstved i.d. i.d. i.d. i.d.

Afværgeprojekt, Gylling, afv. Odder i.d. i.d. i.d. 43,7

Fynsværket, Vattenfall A/S, udl 1 Odense 0 0 0 0,0

Fynsværket, Vattenfall A/S, udl 3 Odense 8 i.d. 5 17,4

Stige Ø Losseplads Odense 9.394 81 i.d. 55,7

Fynsværket, Vattenfall A/S, udl 2 Odense 153 2 35 95,7

Elsam A/S Flyveaskedepot, Rob-drup, afv.

Randers i.d. i.d. i.d. 23,2

DAKA A.M.B.A Randers 1.273 19 438 329,4

Fjelstervang Farveri A/S Ringkøbing-Skjern

0 0 0 0,0

A/S Hvide Sande Skibs- og Både-byggeri

Ringkøbing-Skjern

i.d. i.d. i.d. 0,3

Arla Foods amba Troldhede Mejeri Ringkøbing-Skjern

464 70 487 102,3

Arla Foods A.m.b.a., Arinco Ringkøbing-Skjern

299 19 1.415 241,0

Skjern Papirfabrik A/S Ringkøbing-Skjern

1.812 86 1.303 354,3

Arla DP - Fælls Renseanlæg - DP-Nr.Vium

Ringkøbing-Skjern

7.742 594 4.893 2.622,5

Arla Foods, Nr vium Ringkøbing-Skjern

i.d. i.d. i.d. i.d.

Arla Foods, Arinco Ringkøbing-Skjern

i.d. i.d. i.d. i.d.

Affaldsdepot 255.006 Overdrevsvej, afv.

Roskilde 0 0 0 0,0

Betonelement A/S, Viby Roskilde i.d. i.d. i.d. 3,5

Danish Agro (Roskilde Andel, Gad-strup)

Roskilde i.d. i.d. i.d. i.d.

Københavns Lufthavn, Roskilde Roskilde i.d. i.d. i.d. i.d.

Muncks Asfalt Roskilde i.d. i.d. i.d. i.d.

RGS 90 A/S Roskilde i.d. i.d. i.d. i.d.

Toftebakken 5-9, afv. Rudersdal i.d. i.d. i.d. 83,6

Nærum Industriområde (Brüel & Kjær), afv.

Rudersdal i.d. i.d. i.d. 156,1



Fosfor (kg/år)

BI5mod(kg/år)

Vand (1.000 m3/år)

Muncks Asfalt, tidl. Tarco Vej Ans Silkeborg i.d. i.d. i.d. 24,1

Harboe Bryggeri Slagelse 677 538 1.611 298,6

Inter terminals SGOT (Gulfhavn Kuwait)

Slagelse i.d. i.d. i.d. 489,5

Vandrense Stignæs (Stigsnæs Indu-strimiljø A/S)

Slagelse 15.770 1.649 i.d. 716,8

Allerødvej 35 (Fritz Hansen Møbel-fabrik), afv.

Stevns i.d. i.d. i.d. 108,3

Omya A/S (Stevens Kridtbrud) Stevns i.d. i.d. i.d. i.d.

Miljøvaskeplads Struer Havn Struer i.d. i.d. i.d. 0,1

Statoil A/S Servicestation, afv. Svendborg i.d. i.d. i.d. 8,2

Sygehus Fyn, Svendborg afv. Svendborg i.d. i.d. i.d. 198,9

Novopan Træindustri A/S Syddjurs i.d. i.d. i.d. i.d.

Sønderborg Fornikling A/S Sønderborg i.d. i.d. i.d. 1,8

SØNDERBORG KRAFTVARME-VÆRK I/S

Sønderborg 144 i.d. i.d. 21,4

SØNDERBORG KVV I/S Røggas-kondensering

Sønderborg 2 i.d. 24 26,1

Danfoss A/S Sønderborg 2.780 930 i.d. 54,7

Danish Crown, Blans Afd. Sønderborg 1.293 58 1.817 628,6

Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S Thisted 6.135 589 i.d. 2.119,0

Arla Foods A.M.B.A. Branderup Mejeri

Tønder 957 46 466 329,0

Københavns Lufthavn Syd, afv. Tårnby i.d. i.d. i.d. 43,1

Københavns Lufthavn U7, Kastrup Tårnby 85 11 i.d. 263,5

Københavns Lufthavn U6, Kastrup Tårnby 180 35 i.d. 373,0

Københavns Lufthavn UH, Kastrup Tårnby 173 52 i.d. 441,3

Københavns Lufthavn U5, Kastrup Tårnby 1.310 235 i.d. 840,1

Københavns Lufthavn U8, Kastrup Tårnby 234 27 i.d. i.d.

Brøndby Industrikvarter, afv. Vallensbæk i.d. i.d. i.d. 150,5

Vesteralle´ 1, afv. Vejen i.d. i.d. i.d. 290,7

Skærup Fyldplads Vejle 20 2 19 6,0

Tankområde Vandel Vejle i.d. i.d. i.d. i.d.

Vilsund Muslinge-Industri, Agger-sund Afd

Vesthimmer-land

281 60 i.d. 255,5

Arla Foods A.m.b.a., Rødkærsbro Viborg 3.249 154 956 559,4

Kruseå Mejeri, Arla Foods amba. Aabenraa 1.462 250 1.088 325,6



Fosfor (kg/år)

BI5mod(kg/år)

Vand (1.000 m3/år)

Flyvestation Aalborg Aalborg i.d. i.d. 2.856 28,4

Flyvestation Aalborg Aalborg i.d. i.d. 2.856 28,4

Reno-Nord Aalborg 590 i.d. i.d. 46,9

Arla Foods amba (Akafa) Aalborg 547 63 946 422,2

Flyvestation Aalborg Aalborg i.d. i.d. i.d. i.d.

Flyvestation Aalborg Aalborg i.d. i.d. i.d. i.d.

Nordjysk Autoophug Aalborg i.d. i.d. i.d. i.d.

Vestkajens Maskinværksted A/S Aalborg i.d. i.d. i.d. i.d.

Studstrupværket / Dong Energy Århus 769 80 1.224 167,6

Junckers Industrier A/S (Renseanlæg)

208 59 168 143,2

Punktkilder 2013 - Bilag 3. Data for alle udledninger 127

Bilag 3. Data for alle udledninger

Bilag 3.1 Udledning af organisk stof for alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande

Bilag 3.2 Udledning af kvælstof for alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande

Bilag 3.3 Udledning af fosfor fra alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande

Bilag 3.4 Kort over udbredelsen af de 23 hovedvandoplande

Bilag 3.5 Udledning af organisk stof for alle punktkilder opdelt på farvande

Bilag 3.6 Udledning af kvælstof for alle punktkilder opdelt på farvande

Bilag 3.7 Udledning af fosfor fra alle punktkilder opdelt på farvande

128 Punktkilder 2013 - Bilag 3. Data for alle udledninger

Bilag 3.1

Udledning af kvælstof (ton/år) i 2013 for alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande.

Recipient Rense anlæg

Industri Regnbe-tingede udløb

Spredt bebyg-gelse

Akva-kultur

I alt

1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak 119 96 23 28 12 279

1.2 Limfjorden 329 44 88 86 120 668

1.3 Mariager Fjord 34 0 5 6 46

1.4 Nissum Fjord 117 0 24 21 85 247

1.5 Randers Fjord 191 5 47 47 32 322

1.6 Djursland 35 9 4 8 56

1.7 Århus Bugt 163 1 28 16 8 216

1.8 Ringkøbing Fjord 60 10 34 33 128 265

1.9 Horsens Fjord 78 0 19 25 36 157

1.10 Vadehavet 199 2 33 47 202 483

1.11 Lillebælt/Jylland 315 6 36 62 63 483

1.12 Lillebælt/Fyn 81 2 20 16 26 144

1.13 Odense Fjord 136 10 41 21 0 208

1.14 Storebælt 44 0 15 15 0 73

1.15 Det Sydfynske Øhav 49 0 9 20 0 78

Vanddistrikt Jylland og Fyn 1.950 184 425 451 713 3.723

2.1 Kalundborg 86 11 5 29 8 139

2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 297 0 33 43 0 273

2.3 Øresund 907 2 233 15 0 1157

2.4 Køge Bugt 183 17 264 35 0 498

2.5 Smålandsfarvandet 213 57 51 135 251 707

2.6 Østersøen 78 0 10 52 0 141

Vandistrikt Sjælland 1.663 87 596 310 259 2.916

3.1 Bornholm 22 0 15 25 0 61

Vanddistrikt Bornholm 22 0 15 25 0 61

4.1 Vidå-Kruså 17 0 9 10 5 42

Internationalt Vanddistrikt 17 0 9 10 5 42

Hele landet 3.652 271 1.045 796 977 6.742


Bilag 3.2

Udledning af fosfor (ton/år) i 2013 for alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande.

Recipient Rense-anlæg


Spredt bebyg-gelse

Akva-kultur

I alt


1.2 Limfjorden 30 10 22 19 12 92

1.3 Mariager Fjord 1 0 1 1 0 4

1.4 Nissum Fjord 7 0 5 5 6 23

1.5 Randers Fjord 12 0 11 10 3 37

1.6 Djursland 4 1 1 2 0 8

1.7 Århus Bugt 12 0 6 4 1 23


1.9 Horsens Fjord 3 0 4 5 4 16

1.10 Vadehavet 21 0 7 11 16 55


1.12 Lillebælt/Fyn 8 0 4 3 3 18

1.13 Odense Fjord 6 0 10 4 0 21

1.14 Storebælt 4 0 4 3 0 11


Vanddistrikt Jylland og Fyn 176 17 103 100 64 460

2.1 Kalundborg 9 0 1 7 1 18


2.3 Øresund 179 0 48 3 0 231

2.4 Køge Bugt 26 1 60 8 0 95

2.5 Smålandsfarvandet 28 3 10 31 27 99

2.6 Østersøen 8 0 2 12 0 22

Vandistrikt Sjælland 278 5 131 70 27 511

3.1 Bornholm 2 0 2 6 0 10


4.1 Vidå-Kruså 2 0 2 2 1 7

Internationalt Vanddi-strikt

2 0 2 2 1 7

Hele landet 458 23 239 177 92 989


Bilag 3.3

Udledning af organisk stof målt som BI5 (ton/år) i 2013 for alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande.

Recipient Rense-anlæg


Spredt bebyg-gelse

Akva-kultur

I alt


1.2 Limfjorden 266 96 287 326 309 1.284

1.3 Mariager Fjord 35 0 16 25 0 75

1.4 Nissum Fjord 68 0 94 78 86 325

1.5 Randers Fjord 98 1 139 175 85 498

1.6 Djursland 24 11 11 32 0 79

1.7 Århus Bugt 76 1 76 60 26 240


1.9 Horsens Fjord 39 0 53 83 116 290

1.10 Vadehavet 139 2 86 179 434 839


1.12 Lillebælt/Fyn 61 0 51 47 84 242

1.13 Odense Fjord 59 0 112 68 0 238

1.14 Storebælt 39 0 37 54 0 130


Vanddistrikt Jylland og Fyn 1.346 562 1.273 1.665 1.710 6.557

2.1 Kalundborg 65 0 14 113 18 210


2.3 Øresund 939 0 976 56 0 1971

2.4 Køge Bugt 112 40 703 135 0 990

2.5 Smålandsfarvandet 187 70 145 520 741 1.663

2.6 Østersøen 64 0 22 200 0 286

Vandistrikt Sjælland 1.548 117 1.979 1.186 759 5.589

3.1 Bornholm 17 0 12 95 0 124


4.1 Vidå-Kruså 17 0 47 38 7 109

Internationalt Vanddistrikt 17 0 47 38 7 109

Hele landet 2.929 679 3.310 2.984 2.476 12.379


Bilag 3.4

Kort over de 23 hovedvandoplande.


Bilag 3.5

Udledning af kvælstof 2013 til farvandende fra samtlige punktkilder opdelt på indirekte og direkte udledninger.

Recipient Renseanlæg Industri Regnbetingede udløb

Spredt bebyggelse

Akvakultur I alt

Udledning i ton pr. år direkte til farvandene

1. Nordsøen 68 28 5 - - 101

2. Skagerrak 8 6 0 - 5 19

3. Kattegat 432 116 34 - - 582

4. N. Bælt 88 10 7 - 44 149

5. Lillebælt 256 7 12 - 35 310

6. Storebælt 205 63 13 - 259 540

7. Øresund 975 18 383 - - 1.376

8. S. Bælthav 8 0 0 - - 9

9. Østersøen 31 - 15 - - 46

Hele landet 2.071 249 471 0 343 3.133

Udledning i ton pr. år indirekte til farvandene

1. Nordsøen 330 12 94 111 420 967

2. Skagerrak 27 7 17 6 56

3. Kattegat 471 4 159 206 154 978

4. N. Bælt 295 0 83 75 0 454

5. Lillebælt 142 0 46 78 54 321

6. Storebælt 184 - 63 186 - 434

7. Øresund 95 1 113 48 - 257

8. S. Bælthav 28 5 1 20 - 55

9. Østersøen 25 0 8 55 - 87

Hele landet 1.597 23 574 796 634 3.609

Direkte og indirekte udledning i ton pr. år til farvandene

1. Nordsøen 399 40 99 111 420 1.068

2. Skagerrak 35 6 7 17 11 75

3. Kattegat 903 121 193 206 154 1.577

4. N. Bælt 384 10 90 75 44 604

5. Lillebælt 398 8 58 78 89 631

6. Storebælt 389 63 76 186 259 974

7. Øresund 1.070 19 496 48 - 1.633

8. S. Bælthav 36 6 2 20 - 63

9. Østersøen 56 0 23 55 - 133

Hele landet 3.668 271 1.045 796 977 6.742


Bilag 3.6

Udledning af fosfor i 2013 til farvandende fra samtlige punktkilder opdelt på indirekte og direkte udledninger.


Spredt bebyggelse

Akvakultur I alt


1. Nordsøen 4 8 1 - - 13

2. Skagerrak 1 1 0 - 1 3

3. Kattegat 45 6 9 - - 60

4. N. Bælt 6 0 2 - 4 12

5. Lillebælt 40 1 3 - 4 48

6. Storebælt 24 3 4 - 27 59

7. Øresund 192 1 81 - - 275

8. S. Bælthav 1 0 0 - - 1

9. Østersøen 3 - 2 - - 5

Hele landet 316 21 102 0 36 475


1. Nordsøen 32 1 22 25 34 114

2. Skagerrak 1 - 2 4 0 7

3. Kattegat 39 0 39 46 15 140

4. N. Bælt 17 0 20 16 0 53

5. Lillebælt 14 0 11 17 6 47

6. Storebælt 23 - 13 42 - 78

7. Øresund 11 0 27 11 - 49

8. S. Bælthav 2 0 0 5 - 7

9. Østersøen 4 0 2 12 - 18

Hele landet 143 2 137 177 55 514


1. Nordsøen 36 9 23 25 34 127

2. Skagerrak 3 1 2 4 1 10

3. Kattegat 84 7 48 46 15 200

4. N. Bælt 23 0 22 16 4 65

5. Lillebælt 54 1 14 17 9 95

6. Storebælt 47 3 17 42 27 137

7. Øresund 203 2 108 11 - 323

8. S. Bælthav 3 0 0 5 - 8

9. Østersøen 7 0 4 12 - 23

Hele landet 458 23 239 177 92 989


Bilag 3.7

Udledning af organisk stof målt som BI5 i 2013 til farvandende fra samtlige punktkilder opdelt på indirekte og direkte udledninger.


Spredt bebyggelse

Akvakultur I alt


1. Nordsøen 40 50 14 - - 103

2. Skagerrak 8 - 2 - 2 11

3. Kattegat 442 495 119 - - 1.056

4. N. Bælt 41 1 21 - 141 204

5. Lillebælt 222 3 37 - 110 373

6. Storebælt 186 70 39 - - 296

7. Øresund 994 38 1.282 - - 2.314

8. S. Bælthav 3 0 1 - 759 764

9. Østersøen 29 15 - - 44

Hele landet 1.965 658 1.530 0 1.012 5.165


1. Nordsøen 237 11 304 420 845 1.817

2. Skagerrak 17 - 19 66 31 133

3. Kattegat 251 8 495 778 398 1.931

4. N. Bælt 142 0 226 260 2 630

5. Lillebælt 98 0 145 281 188 712

6. Storebælt 134 - 178 709 - 1.020

7. Øresund 43 2 396 183 - 623

8. S. Bælthav 16 - 4 77 - 97

9. Østersøen 27 0 13 210 - 250

Hele landet 964 21 1.781 2.984 1.464 7.214


1. Nordsøen 277 60 318 420 845 1.920

2. Skagerrak 25 - 21 66 33 145

3. Kattegat 693 504 615 778 398 2.988

4. N. Bælt 183 1 247 260 143 834

5. Lillebælt 320 3 183 281 298 1.084

6. Storebælt 320 70 217 709 - 1.316

7. Øresund 1.037 40 1.678 183 - 2.937

8. S. Bælthav 19 0 5 77 759 861

9. Østersøen 56 0 28 210 - 294

Hele landet 2.929 679 3.310 2.984 2.476 12.379

Haraldsgade 53

DK – 2100 København Ø

Tlf.: (+45) 72 54 30 00

WWW.NST.dk

punktkilder 2013naturstyrelsen.dk/media/133688/punktkilderapport-2013.pdf · 2015-02-26 ·...

Documents