præsentation loop 1 og loop 2 etnografisk analyse wicked...

Ved IS IT A BIRD – 2. oktober 2013

Line Groes, [email protected]

Præsentation loop 1 og loop 2

Etnografisk analyse – WICKED PROBLEM

Københavns Kommune

WICKED PROBLEM

35% I DAG

50% I 2015

(kilde: Cykelbyen Kbh – fra god til verdens bedste. Cykelstrategi 2010. TMF)

Indhold

• PROCES OG METODER

• BILISTEN I TAL

• EKSPLORATIV ANALYSE – LOOP 1

• Set fra bilistens perspektiv

• LOOP 1 FINDINGS

- Mit personlige image

- Sådan gør vi her

- Parkeringskabalen

- Ingen gevinster ved alternativet

- Cykelnovicen

- Bilen tager styringen

• PROCES FRA LOOP 1 TIL LOOP 2

• TESTFORLØB LOOP 2

• RESULTAT AF LOOP 2

-1. Hypotese: Tydelige gevinster kan rykke folk

-2. Hypotese: Tydelige gevinster kan rykke folk

-3. Hypotese: Normer, privat og professionelt, påvirker transportvaner

PROCES OG METODER

IS IT A BIRD følger en proces med tre loops

medio maj maj/juni august sep/okt oktober

Overordnet projekt-logik: Fra research til springboards

LOOP 1 Eksplorativ åben

LOOP 2 Fokuseret test

DESK RESEARCH Kvantitativ

TREND RESEARCH Strukturelle tendenser

S P R I N G-

B O A R D S

Springboards: Skabes ved at finde mønstre på tværs af brugerindsigter, trends og ekspertviden. Det koges ind

til et kondenseret, spidsvinklet og afgrænsende mulighedsrum. Springboardet vil være visuelt og sprogligt inspirerende, således at det åbner op for den kreative proces, som springboardet danner rammer for.

TRENDS OG TENDENSER INDSIGTER

EKSPERTVIDEN

TRENDS OG TENDENSER. En samling af megatrends, som er relevante i forhold til problemstillingen. LIGHTHOUSE

EXPERTVIDEN fra litteraturstudie – af interdisciplinær karakter, der sikrer flere forskellige perspektiver. IS IT A BIRD

INDSIGTER. Dyb viden om brugernes behov, adfærd og drømme på baggrund af feltarbejde. IS IT A BIRD

SAY

DO FEEL

THINK

De forskellige researchmetoder er valgt således, at vi sikrer en helhedsforståelse af respondenten, dvs. hvad han/hun tænker, føler, siger og gør. Det betyder samtidigt, at vi fanger de indbyggede paradokser og ”tensions”, der kan være i de temaer, som vi finder har betydning for transportvalg.

TILGANG Empathy Map: Vi afdækker alle aspekter af respondenten

Bilisten i tal Generel relevant viden fra

litteraturstudie

Bygger på litteraturstudie af:

VIDEN OM BILISME Analyse af bilture i København og hovedstadsregionen. December 2012. Statistisk gennemgang af hvem bilisterne er og omfanget af de korte og mellemlange bilture i Kbh og region H. Rapport og pp, tabeller og analyse. COWI, 41 sider. Transportvaner i København. Kvalitativ analyse af motiver og barrierer for at udskifte bilture med cykelture i København. December 2012. Rapport baseret på 4 fokusgruppeinterviews med analyse af og anbefalinger til ændring af transportvaner. Megafon for Teknik- og Miljøforvaltningen, 61 sider. Undersøgelse vedrørende bilisters adfærd og holdninger relateret til bilkørsel i Region Hovedstaden. Tekstrapport, indledende kvantitativ internetundersøgelse. November 2012. Megafon for TMF, Center for Trafik. 33 sider. VIDEN OM CYKLISME Måling af Center for Trafiks cykelkampagne målrettet tilflyttere i København. September 2011.Undersøgelse af effekten af, at KK har sendt velkomstpakke ud til tilflyttere i KK. Statistisk undersøgelse af målgruppe og kontrolgruppe med tabeller og tekst. Advice, for Center for Trafik, 31 sider. Cykeladfærd. En undersøgelse blandt københavnerne. Oktober 2011. Kvantitativ internetmåling af cykeladfærd og vaner og effekt af kampagner og tiltag. Voxmeter for Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Ressourcer. 46 sider. København. Cyklernes by. Cykelregnskabet 2012. Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. 23 sider. Velo-City. Undersøgelse af borgernes holdning til Københavns Kommunes indsats på cykelområdet. August 2010. Effektmåling. Udarbejdet af Voxmeter. Teknik- og Miljøforvaltningen, center for kunder, 33 sider. MM-åtgärder för ökad cykeltrafik i Köpenhamn. Trivector. 2009. 35 sider. International sammenligning af transportvaner og cykelforhold i en række byer i nordeuropa. Cykeltrafik i København. Vurdering af potentialet for længere pendlerture på cykel. Tetraplan. For Københavns Kommune i forbindelse med aktuel cykelstrategi. 16 sider. Cykelbyen København – fra god til verdens bedste. Cykelstrategi 2010. Teknisk notat. Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. 57 sider. Kompendium til cykelseminar ”flere på cykel” 2009. 17 sider. VIDEN OM TRAFIKFORHOLD GENERELT Trafikken i Kbh – trafiktal 2007 – 2011: Oversigt over trafiktællinger (tal og grafer) for biler, cykler, gående og off. transport i København og Frederiksberg Kommune 2007-2011. Teknik- og Miljøforvaltningen, 56 sider. Reduktion af trængsel og forurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet. Idékatalog, februar 2013. Analyse af rejsemønstre og transportvaner med anbefalinger til hvordan trafikanter kan flyttes til kollektiv trafik. Trængselskommisionen, 123 sider.

Hvor mange skal ændre adfærd?

35% I DAG

50% I 2015

55.000 personer

(kilde: Cykelbyen Kbh – fra god til verdens bedste. Cykelstrategi 2010. TMF.)

Bud på hvem der kan nås: 50 % af pendlere, der har 0-5 km

40% af dem, der har 5-10 km 20% af dem, der kører 10 km+

Bilisten har en cykel

(Kilde: Velo-City. Effektmåling om borgeres holdning til KKs indsats på cykelområdet 2010. TMF.)

91 % af bilisterne har også cykel

Flere og flere anskaffer sig bil

(Kilde: Velo-City. Effektmåling om borgeres holdning til Københavns Kommunes indsats på cykelområdet 2010. TMF.)

TRÆNGSEL der er ikke

trængsel nok

PARKERING det er muligt at

parkere

ØKONOMI det er ikke dyrt

nok

Afgrænsning

Profiler på bilisterne

(Kilde: Statistisk analyse af bilture i København og hovedstadsregionen. COWI 2012)

TYPISK PROFIL PÅ BILISTEN, DER TAGER

korte ture

(0-5) Mellem 30 og 50 år. Par eller par med børn. Lang videregående uddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse. Privat ansat lønmodtager. Tjener 300-500.000 årligt. Bor i etagebolig (andel eller lejet) i Indre by eller på Østerbro og Vesterbro. Har typisk adgang til gratis parkering. Har en bil.

TYPISK PROFIL PÅ BILISTEN, DER TAGER

mellemlange ture

(5-20) Mellem 40 og 50 år eller mere generelt 30-60 år. Par eller par med børn. Har mellem eller lang videregående uddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse. Lønmodtager. Tjener 300-500.000 årligt. Bor i parcelhus. Har typisk adgang til gratis parkering. Har en til to biler.

Hvordan bruges bilen


HVOR LANGT KØRER DE? 32 % af turene er under 5 km

180.000 bilture om dagen

43 % af turene er mellem 5-20 km


25 % af turene er over 20 km


MED HVILKET FORMÅL? Ture under 5 km: Primært ærindeture (49%) og fritidsture (30%)

HVOR KØRER DE? • Stigning i cyklisme ved

søsnittet, stigning i bilisme ved kommunegrænsen

• Flest ture starter på Østerbro eller Christianshavn

En mulig åbning

(Kilde: Cykelregnskabet 2012, TMF)

69% af bilister i Københavns Kommune oplever det

positivt, at kommunerne aktivt mindsker bilkørslen (17% hverken positiv eller negativ, 14 % negative)

Selvom man kører bil behøver man ikke synes, at bilen hører hjemme i en moderne by. Betalingsring og begrænset parkering betragtes af vores respondenter som løsninger, der gør det sværere at være bilist – og lettere at vælge bilen fra. Idealet omkring den moderne by bliver dog ikke koblet til den personlige adfærd og det er svært at skille sig af med bilen, for byens skyld.

SET I ANALYSEN

Potentialer: Påpeget i litteraturen


• Supercykelstier til pendlere

• Styrket kombination af cykling og kollektiv trafik

• Bedre cykelinfrastruktur + sikre cykelveje til skoler

• ”Park and bike-terminaler”

• Integration mellem forskellige transportformer

• Delebiler

• Samkørsel

• By- og pendlercykelsystem

• Cykelvenlige arbejdspladser

• Begrænsning af parkeringspladser

• Kommunikation af bilens begrænsninger

• Kommunikation og positive kampagner

• Bedre cykelfaciliteter

• Konkrete hjælpemidler

• Bedre cykelstier • Kampagner målrettet tilflyttere

• Små skub, fx test af elcykel

• Diverse services som akut cykelhjælp

Eksplorativ analyse loop 1

Researchomfang – loop 1

FRIENDSHIP-PAIR INTERVIEWS 6 interviews med kollegaer eller studiekammerater 2-3 deltagere til hvert interview, Ca. 1,5 times varighed - Arbejdspladser 3 kollegaer fra Danica ejendomme 2 kollegaer fra Eniro 3 kollegaer fra Rigshospitalet 2 kollegaer fra KL, Danske havne - Uddannelsessteder 2 studiekammerater fra CBS 2 studiekammerater fra TEC Hvidovre

DESTINATIONSINTERVIEWS 6 korte spørgsmål til turen og brug af bilen 35 interviews i alt -På arbejdspladser 9 interviews i Parkeringskælder ved KL 6 Parkeringskælder ved HK -På uddannelsessteder 10 interviews på parkeringsplads ved Hotel og restaurantskolen 10 interviews på parkeringsplads ved DTU Ballerup

35 destinationsinterviews og 6 friendship-pair interviews (14 personer)

Set fra bilistens perspektiv

Bilen bliver beskrevet som både en nødvendighed, der er nem og praktisk, og opleves som limen, der holder hverdagen sammen.

Stort set alle respondenter ser bilen som et nødvendigt hjælpemiddel for at få hverdagen til at køre. Børnefamilierne bruger bilen som en ”børnecontainer”, der kan fragte børnene til institution og skole. Fælles for alle respondenter er synet på bilen som det mest tidsbesparende transportmiddel. Bilen har højstatus og er limen, der holder hverdagen sammen i mange hjem.

”Bilen er en nødvendighed for at få et moderne arbejdsliv til at fungere” –Lizzie, 63 år, Danica Ejendomme

Alle beskriver bilen som nem og praktisk. Bilen er en ”form for taske eller skab”, hvor man kan opbevare sit træningtøj eller andre sager, så man kan tage direkte videre til næste aktivitet. Respondenterne er bilvante. De nyder, at det ikke længere er en aktiv beslutning at tage bilen. De oplever derfor heller ikke et behov for planlægning omkring bilen. ”Med bilen skal jeg ikke forholde mig til andre ting end, at trille på arbejde i noget der er mit” –Anders, 36 år, Rigshospitalet ”Jeg tænker slet ikke over om jeg burde tage bilen. Hvis

det er smart for mig, så gør jeg det.” –Ditte, 40 år, Eniro

Bilen topper familiepyramiden og beskrives af alle som en luksus, som man ikke ønsker at vænne sig af med.

Bilen er et naturligt element af børnefamilien. Den sætter rammen for det fede og fuldendte familieliv, på lige fod med huset og hunden. At komme kørende som familie signalerer for flere noget helt særligt og gør familien stolte over deres egen situation. ”Rent egoagtigt synes jeg det er lækkert, når jeg kommer kørende med min mand og mine tre børn. Det

signalerer da noget. ” –Ditte, 40 år, Eniro ”Den første bil blev sådan en cementering af, at nu er vi en familie- med bil. Det var stort” – Bettina, 47 år, Riget

Der er meget økonomisk prestige forbundet med bilen og det er vigtig ”at man kan se man ikke bare har fået den for en spand øl”, som én respondent formulerer det. Bilen er blevet en vanedannende luksus, som respondenterne på ingen måde har dårlig samvittighed over, men føler sig fortjent til. ”Man bliver jo vant til luksus. Har man boet i et skur og flytter ind i en lækker ”mansion”, kan man jo heller ikke

vænne sig til skuret igen” –Niklas, 22 år, CBS

Findings Loop 1

Findings oversigt

PARKERINGS-KABALEN

CYKELNOVICEN INGEN

GEVINSTER VED ALTERNATIVET

BILEN TAGER STYRINGEN

SÅDAN GØR VI HER

MIT PERSONLIGE IMAGE

Parkering er bilens største udfordring

Når bilen kommer stiger behovet

Jeg indretter mit liv

efter bilen

Transport er ikke motion

Det kan ikke betale sig at droppe bilen

Cyklen ses ikke som et transportmiddel

Transportvaner

genovervejes ved skift i livet

Nye vaner etableres

kollektivt

Flertallet sætter standarden

Jeg vil ankomme med stil

Mit personlige image

Jeg vil ankomme med stil: Bil og arbejde er tæt forbundne størrelser. At ankomme i bil er

lig med at ankomme med stil. Uden at svede og behov for at skifte tøj. Bilen er for mange en naturlig del af et seriøst arbejdsliv.

Arbejdspladsen bliver let et argument for at tage bilen. I løbet af arbejdsdagen bliver bilen af mange anset for nødvendig. Nogle forventes ligefrem at stille med bil som del af arbejdskontrakten. Man vil også gerne ankomme med stil til eksterne møder ude i byen og bilen betragtes som eneste mulighed, hvis afstanden er stor eller punktligheden vigtig. Undtagelsen er møder inde i byen. Her kan tog og cykel udkonkurrere bilen på punktligheden. Gode cykel-, bade- og omklædningsfaciliteter kan forstærke kulturen omkring cykling til og fra arbejdspladsen. Men faciliteter er ikke nok i sig selv og mange er forbeholdne overfor at bruge faciliteterne. Det er grænseoverskridende at skulle gøre sig klar til en arbejdsdag når man er ankommet, og at blive set trække i det svedige cykeltøj efter endt arbejdsdag.

”Her noterer du et citat. Den grå kasse og tekstboksen gør du bare større, hvis det er nødvendigt” - Navn, alder år, arbejdsplads/skole

”Man kan jo ikke ankomme til møder med kunder i slips og cykelshorts” - Arni, 55 år, Danica Ejendomme

”Jeg har ikke lige fået mandet mig op til at være cykelnørdet

på arbejde”

- Peter, 28 år, Eniro

Sådan gør vi her

Flertallet sætter standarden: Det de fleste gør, afgør hvad der anses som det naturlige

transportmiddel til arbejde og uddannelse. De, der gør noget andet, bruger kræfter på at forklare deres valg.

Transportnormen varierer meget på forskellige arbejdspladser og uddannelsessteder. Hvor flertallet cykler, skærpes bilisternes behov for at legitimere deres valg. Kollegerne ”rynker på næsen” af dem, der ikke cykler. Bilisterne skal forstærke fortællingen om, hvorfor netop de har særligt brug for bilen for at få deres hverdag til at hænge sammen. Transportvaner bliver til samtaleemner når kollegerne mødes over frokostbordet. I dette forum kan man udveksle brok over bilkøer og brøste sig af at have taget cyklen. Cykelkampagner med arbejdspladsen som ramme er populære. De får folk op på cyklen som til daglig tager bilen, og kampagnerne rummer et social incitament til at skifte bilen ud med cyklen. Men der mangler anledning til at fortsætte når kampagnen er slut og receptionisten i indgangen ikke længere spørger dagligt, om man er ankommet på cykel.

”Jeg er blevet mobbet af mine kolleger, men jeg tror de har

opgivet mig. Alle cykler undtagen mig, men jeg tør da slet ikke

sige til kollegerne, at jeg begynder, det kan jeg slet ikke holde”

- Birthe, 54 år, Danske Havne

”Det er ligesom den holdning der er på skolen. Folk mener

man er doven, hvis man ikke cykler”

– Anders, 22 år, CBS-studerende

Parkerings- kabalen

Parkering er bilens største udfordring: Bilen betragtes som det nemme valg. Men

når den skal afsættes, enten hjemme eller på arbejdspladsen, kan den let blive en klods om benet. Den største begrænsning bilen har er, at den altid skal parkeres et sted.

Parkeringsforholdene på arbejdspladsen har afgørende betydning for om man tager bil eller cykel. Gratis parkering, parkeringskældre og god plads til biler virker tillokkende. Begrænsede parkeringspladser er omvendt en faktor, der kan få folk til at lade bilen stå. ”Jeg har prøvet at køre til arbejde og hjem igen, fordi der ikke var nogen ledige pladser på parkeringspladsen” fortæller én respondent. Man strækker sig langt for at få en parkeringsplads. Flere tager en halv time tidligere afsted om morgenen for at være sikker på at få en parkeringsplads, eller for at undgå kø til parkeringskælderen. Når man først er nået til parkeringspladsen, er man fremme, og tiden man bruger på, at cirkulere indgår ikke i den samlede opfattelse af transporttiden. Flere, der bor på Østerbro, peger på, at beboerne her køber mindre biler og er tilbøjelige til at lade bilen stå for at holde på en god plads.

”Jeg tager bilen oftere fordi her er gratis parkering.”

- Nete, 48 år, Danske Havne

”Jeg sørger for at møde ind en halv time tidligere end jeg skal for at være sikker på at få en parkeringsplads” - Bettina, 47 år, Rigshospitalet

Ingen gevinster ved alternativet

Transport er ikke motion: Cykelturen til arbejde betragtes sjældent som motion. Det

tæller kun hvis man får sved på panden, eller hvis man fører regnskab med turene.

De fleste respondenter mener ikke, at en cykeltur på arbejde kan gøre det ud for en løbetur eller en tur i fitnesscentret. Det er først motion, hvis man kører langt, får pulsen op og godt med sved på panden. En respondent udtrykker forskellen som et spørgsmål om hvorvidt cyklen bliver brugt som transport eller som sport. De der forbinder cyklen med motion har ofte svært ved at forestille sig at tage en transportcykeltur til arbejde. At være typen der cykler på arbejde. Allerede ved destinationsinterviewene gav flere bilister udtryk for, at de ikke ser sig selv som typer, der cykler langt. De kan ikke identificere sig med det, de ser som ”cykelnørden”. Transport og motion er ikke det samme.

“ Når jeg cykler, hører jeg altid lidt musik. Så afbryder Endomondo engang i mellem. Hvis der så er en lidt ældre person, som overhaler mig, så cykler jeg lige lidt hurtigere. Lidt sjov skal man jo have” - Anna, 41 år, Rigshospitalet

Ditte: ”Jeg cykler for motionens skyld. Hvis jeg cykler 18 km på

en dag, tre gange om ugen, så gør det noget for mig”

Peter: ”Hvis du ikke sveder er det jo ikke motion. Så rør du

bare kroppen”

- Ditte 40 år og Peter 28 år, Eniro

Det kan ikke betale sig at droppe bilen: Bilen koster penge – men præcis hvad

omkostningerne er, ved kun de færreste. Men offentlig transport betragtes som et dyrt alternativ.

Bilen har mange omkostninger. Alle er klar over, at bilen er dyr at have, men de færreste ved præcis hvad deres bil koster. Bilen er en nødvendighed, og den er en naturlig del af budgettet. Flere peger dog på, at de ville kunne spare penge, hvis de ikke tog bilen på arbejde hver dag. Offentlig transport er et dyrt alternativ til egen bil. De fleste respondenter beskriver offentligt transport som dyrt og utilregneligt. En respondent argumenterer for, at turen til skole ville koste ham dobbelt så meget med offentlig transport som med bil. Respondenterne mener ikke det kan betale sig at skifte bilen ud med offentlig transport.

”Det er 100 kr. hist og her, så det er jo ret dyrt. Men billigere end offentlig transport. Men det ville jo nok være en overskudsforretning, hvis jeg droppede bilen” - Anders, 22 år, CBS

”Hvis nu det kostede et eller andet ville det i sig selv være en

tilskyndelse. Man kan få meget lækkert tøj for 500 kr. om

ugen”

- Nete, 48 år, Danske Havne

Cykelnovicen

Cyklen ses ikke som et transportmiddel: De fleste lærer at cykle som barn. Men

langt fra alle betragter cyklen som et transportmiddel, der kan erstatte bilen i voksenlivet. De er med andre ord cykelnovicer.

Selvom man har lært at cykle som barn kan man godt være cykelnovice som voksen. Nogle har aldrig erstattet børnecyklen med en voksencykel. Andre har en cykel, men betragter den blot som redskab til ”hyggeture”, og ikke som et transportmiddel. For mange cykelnovicer er antagelsen, at det kræver ekstra god tid og omstændig forberedelse at tage cyklen fremfor bilen. Cykelkælderen kan være som ”Fort Knox”, som det både fysisk og mentalt er svært at få cyklen ud af. Antagelserne kan også gå på en frygt for at få stjålet en taske op af cykelkurven, eller ikke at kunne finde rundt på cykelvejene i byen. Alt i alt argumenter, der gør det lettere at tage bilen, som man plejer.

”For mig er cykelture forbundet med hyggeture. På cyklen skal

man selv sætte tempoet og kan ikke beregne hvor lang tid en

tur tager. Det er lettere i bilen, hvor fartgrænserne styrer”.

- Casper, 18 år, TEC

”Min fine nye Winther-damecykel skal gennem ”fort knox” for at blive brugt. Det sker kun hvis det er lækkert vejr og jeg har lyst til en tur rundt om søen”. - Birthe, 54 år, Danske Havne

Transportvaner genovervejes ved skift i livet: Når man skifter arbejde, får børn,

eller flytter bliver transportvanerne taget til revision. Behov opstår og forsvinder og gennem livet skabes åbninger for, at transportvanerne ændres.

Gennem livets faser opstår løbende potentialer for at ændre transportvaner. Når man skifter uddannelse, får kørekort, adgang til bil og et ”rigtigt arbejde” giver det anledning til et nyt blik på transportvanerne. Når der kommer børn til familien og når de vokser ud af barnesædet bagpå cyklen får det tilsvarende mange til at revidere transportbehovet på ny. I en række andre situationer bliver behovene defineret og revideret; når man flytter, køber sommerhus eller får længere eller kortere afstand til arbejde. Gennem livets faser består en central udfordring i, at man hurtigt kan vænne sig af med at cykle, mens bilen generelt betragtes som stærkt vanedannende.

“I Århus lærte en kollega mig at bruge cyklen. Da jeg flyttede til København havde jeg en forventning om at komme til at bruge cyklen rigtig meget, men den er ikke kommet op af kælderen.” - Lobna, 24 år, KUA-studerende

”Den første bil blev sådan en cementering af, at nu er vi en

familie. Det var stort”.

- Bettina, 47 år, Rigshospitalet

Nye vaner etableres kollektivt: Hvad enten familien eller arbejdspladsen danner ramme

for etableringen af nye transportvaner er potentialet for forandring større hvis der er en grad af fælles forpligtelse.

At etablere nye vaner virker for mange fjernt og uoverkommeligt. Når det kommer til at skifte bilturen på arbejde ud med en tur på cykel afspejler det sig i ofte urealistiske forventninger til hvor meget planlægning, det vil kræve. Der skal pakkes til både sommer og vinter, regnvejr og sol. Når det bliver uoverskueligt, er det let at træffe det valg, der ligger lige for. Den planlægning, der er forbundet med at gøre som man plejer er planlægning man ikke længere lægger mærke til. Forpligtelsen overfor børn, ægtefælle eller kollegaer kan hjælpe nye vaner på vej. Hvad enten det handler om transportvaner eller om at blive bedre til at bruge tandtråd, peger respondenterne på det afgørende sociale aspekt i etableringen af nye vaner. ”Gruppepres og mobning er altid en god ting, men ros er også godt. Man skal klappe hinanden på skuldrene”.

”Jeg ville gerne i gang med at løbe, men havde ikke nogen, der bakkede mig op i det. Det ville kunne holde mig oppe på det at nogen sagde vi kan, du kan også” - Casper, 18 år, TEC Hvidovre

”Hvis jeg påstår, at mine børn kan cykle selvom det regner må jeg af og til også selv æde min egen medicin, for demonstrationens skyld” - Nete, 48 år, Danske Havne

Bilen tager styringen

Når bilen kommer stiger behovet: Bilen bliver indledningsvis købt for at gøre

hverdagen lettere. Man forventer at den kun skal bruges til praktiske gøremål, og hjælpe til at få hverdagen til at hænge sammen. Men behovet stiger, når bilen er tilgængelig.

Forventninger til bilen. Når man anskaffer sig en bil, forventer man, at den skal bruges til at få hverdagen til at hænge sammen. Det indebærer for mange, at den skal bruges til at hente og bringe børnene, til at handle og til tider bruges i forbindelse med arbejde. Bilen bliver en nødvendighed. Efterhånden bliver den en naturlig del af hverdagen, og den bliver brugt til alle former for transport. Den betragtes af langt de fleste som den nemmeste transportform, og den bliver deres første valg. Flere siger derfor, at bilen nu er en nødvendighed, som bruges i alle hverdagens aktiviteter. Én respondent fortæller, at ”jeg troede at jeg skulle til at cykle mere, da jeg flyttede ind til byen. Det var min intention”. Et eksempel på at man tror, at man vil bruge bilen anderledes, end man ender ud med.

”Hvis man pludselig er vant til ikke at skulle tænke over alle mulige omstændigheder, men bare ’jeg skal på arbejde, jeg tager på hvad jeg har lyst til, og sætter mig ind i min bil, intet andet’. Det er fandme nemt. Det er svært at skulle vænne sig til at tænke over flere ting”. - Peter, 28 år, Eniro

”Jeg gider ikke at tage offentlig transport. Det fungerer ikke. Det er nemmere bare at gå ned og dreje nøglen. Det virker hver gang”. - Casper, 18 år, TEC Hvidovre

”Når bilen først kommer ind i éns liv, kommer den ikke ud igen”. - Ditte, 40 år, Eniro

Jeg indretter mit liv efter bilen: Når bilen er blevet det naturlige transportvalg tager

planlægningen af hverdagen afsæt i, at man bruger bilen.

De fleste har indrettet deres liv efter at bilen er deres primære transportmiddel. Arbejdstider og familie tilpasses trafik- og parkeringsforhold. Derfor bliver bilen også det foretrukne transportmiddel, som passer til hverdagens struktur. Man slipper for at træffe nye beslutninger, tage stilling til planlægningen og ændre sin hverdag. Bilens begrænsninger bliver ikke til forhindringer, og andre transportformer bliver derfor ikke attraktive alternativer. Man holder op med at overveje, om andre transportmuligheder kunne være lettere, når bilen er blevet en selvfølge. Én respondent fortæller, at hans familie er flyttet til en ny bydel, for at kunne få en lejlighed med fast parkeringsplads. Bilens begrænsninger betragtes nærmere som udfordringer, man må tilpasse sig og løse.

”Nogle gange er det selvfølgeligt upraktisk at jeg vælger bilen. Men jeg vælger den jo alligevel”. - Anders, 36 år, Rigshospitalet

Resultat af loop 1

PARKERINGS-KABALEN

CYKELNOVICEN INGEN

GEVINSTER VED ALTERNATIVET

BILEN TAGER STYRINGEN

SÅDAN GØR VI HER

MIT PERSONLIGE IMAGE

Parkering er bilens største udfordring

Når bilen kommer stiger behovet

Jeg indretter mit liv

efter bilen

Transport er ikke motion

Det kan ikke betale sig at droppe bilen

Cyklen ses ikke som et transportmiddel

Transportvaner

genovervejes ved skift i livet

Nye vaner etableres

kollektivt

Flertallet sætter standarden

Jeg vil ankomme med stil

Proces fra Loop 1 til Loop 2

Hypoteser testet i Loop 2: Der er testet 3 hypoteser i Loop 2 samt set på cyklens rolle hos

en nyligt omvendt.

Hypotese 1

Novicer har brug for de første erfaringer

Hypotese 2

Tydelige gevinster (økonomi, motion, tid) kan

rykke folk

Hypotese 3

Normer, privat og professionelt, påvirker

transportvaner

Undersøgelsesdesign: Fra Loop 1 til Loop 2


FINDINGS

HYPOTESER

KONKLUSION AF TESTEN

LOOP 2 Fokuseret test af hypoteser

Overordnet projekt-logik: Fra research til springboards


LOOP 2 Fokuseret test

DESK RESEARCH Kvantitativ

TREND RESEARCH Strukturelle tendenser

S P R I N G-

B O A R D S

Testforløb Loop 2

Tilgang: Test og opfølgende interview

1 TRANSPORT-TEST OG LOGBOG

Alle respondenter er blevet udfordret til at stille bilen og give sig i kast med andre transportmidler:

Cykel, elcykel, s-tog og bus

2 OPFØLGENDE INTERVIEW

Alle test er afsluttet med et interview, hvor testen og den udfyldte

logbog er talt igennem

UDFORDRING: TAG CYKLEN PÅ ARBEJDE MED DIT BARN Anders’ udfordring lød på, at han skulle cykle fra hans hjem på Islandsbrygge til hans arbejde på Rigshospitalet en uge. En tur på ca. 4-5 km. Anders’ kone arbejder samme sted og hans søn går også i vuggestue på Rigshospitalet. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: BIL Normalt kører de sammen på arbejde, men i testugen cyklede de begge. Anders med sønnen bagpå.

NOVICER HAR BRUG FOR DE FØRSTE ERFARINGER

TEST TEST

UDFORDRING: KOMBINER CYKEL MED OFFENTLIG TRANSPORT. Bettinas udfordring lød på at tage kombi-rejse på arbejde en dag. Rejsen bestod af en tur på cykel på 3 km, en togtur på 20 min og en bustur på ca.10 min. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: BIL Bettina arbejder også på Rigshospitalet, men bor i Birkerød og tager normalt bilen på arbejde.

NOVICER HAR BRUG FOR DE FØRSTE ERFARINGER

UDFORDRING: TAG CYKLEN PÅ ARBEJDE Ditte blev udfordret til at cykle på arbejde i en uge. En tur på lige under 10 km. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: BIL Normalt kører Ditte på arbejde med hendes mand, som sætter hende af på vejen. Hun har dog til tider cyklet turen.

TYDELIGE GEVINSTER KAN RYKKE FOLK

TEST TYDELIGE GEVINSTER KAN RYKKE FOLK

TEST

UDFORDRING: TAG CYKLEN PÅ ARBEJDE Peter blev også udfordret til at cykle på arbejde i en uge. Han har mellem 13-20 km, afhængig af hvilken rute han vælger. Normalt kører han på arbejde hver dag. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: BIL Normalt kører han i bil på arbejde hver dag.

UDFORDRING: TAG EL-CYKLEN PÅ ARBEJDE Mette Mai fik udleveret en el-cykel, og blev udfordret til at cykle på arbejde en uge. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: BIL Hun kører normalt på arbejde hver dag, en tur på ca. 2.5 km gennem Vesterbro.

TEST TEST

UDFORDRING: TAG EL-CYKLEN PÅ ARBEJDE Tonni blev også udfordret til at cykle på arbejde i en uge, og fik udleveret en el-cykel. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: BIL Han har ca. 5 km til arbejde, og tager normalt bussen.



INTERVIEW MED EN NYLIGT OMVENDT Vi interviewede Rie om hvordan, hun havde fået gang i og holdt fast i hendes nye cykelvane, for at få et indblik i, hvordan man etablerer nye vaner. NUVÆRENDE TRANSPORTVANE: CYKEL Rie cykler fra hendes hjem i Husum til indre by 4 ud af 5 dage. Det har hun gjort siden december 2012, hvor hun bestemte sig for at skifte bilen ud med cyklen. Turen er på 10-12 km og tager ca. tre kvarter.

INTERVIEW NYLIGT OMVENDT

Resultat af test Loop 2

Test af hypoteser fra Loop 1: Testene både uddyber og be- eller afkræfter hypoteserne


FINDINGS

HYPOTESER

KONKLUSION AF TESTEN

LOOP 2 Fokuseret test af hypoteser

Hypotese: Novicer har brug for de

første erfaringer

Forberedelse og planlægning

Den praktiske forberedelse kan overvælde novicen før cykelturen starter. De nye praktiske omstændigheder kan blive til forhindringer før turen overhovedet kommer i gang; Om cyklen har et ordentligt gear, hvordan man skifter pedaler, krank og andet udstyr, hvilken rute man skal vælge, hvor lang tid turen forventes at tage, hvordan man skal klæde sig og hvad man skal pakke i rygsæk og cykeltaske i tilfælde af regn, sne eller bagende sol. Den første tur kræver mental forberedelse. En respondent formulerer, at det mest er ”i hovedet”, at den første tur forekommer uoverskuelig. At bryde transportvanen kræver mental omstilling. Flere respondenter er stået tidligere op på den første testdag, som en del af den mentale forberedelse på cykelturen til arbejde.

”Psykologisk, søndag aften, da kæresten sagde:

vi må hellere stille vækkeuret lidt tidligere i

morgen, for vi skal jo cykle, så tænkte jeg årh

nej, men det var jo slet ikke så slemt” - Anders

Første oplevelse på cyklen

Ruten på den første tur skal føles sikker. Lange lige strækninger med cykelstier foretrækkes, fordi de virker mere trygge end snørklede brokvarterer med tæt trafik. Utryghed forsvinder med erfaring. Tanken om at kaste sig ud blandt ”erfarne københavnercyklister” er skræmmende, men novicerne lærer hurtigt at finde deres plads i fiskestimen mellem de hurtige og langsomme cyklister i morgentrafikken. ”Smarte cykeltricks” opdager man allerede på de første ture. Ude på ruten lærer man at svinge til højre for rødt, selvom man egentlig ikke må, at trække over fodgængerfeltet for grønt og at slå smutveje når der er vejarbejde. Når man kommer frem lærer man fx hvilket skiftetøj man har brug for og hvad man skal gøre af cykelhjelmen: ”En ting jeg har fundet ud af de sidste par dage er, at det er smart at hænge cykelhjelmen i vuggestuen, for så skal jeg ikke slæbe den frem og tilbage” - Anders

”Jeg begyndte sådan lidt at lære hullerne i

vejene at kende. Det kan være ret ubehageligt,

når man kommer i høj fart.” – Mette Mai

Grænser rykkes og skaber nye udfordringer

”Én tur gør ikke en regel”, men selv den første tur kan flytte grænser. Den første erfaring har stor betydning for den videre lyst til at cykle, men grænsen overskrides ikke én gang for alle. I takt med at man gør sig erfaringer flyttes grænserne og nye muligheder og udfordringer opstår ved at tage cyklen på arbejde. Man finder løbende frem til de gode løsninger, som får transportturene til at glide bedst muligt. Efter én tur på cykel med rygsæk og svedig ryg er man blevet klogere på påklædning til næste morgen. Efter to ture opdager man måske, at cyklens gear skal justeres, så man ikke kommer til at svede på ruten. ”At huske regntøj, hjelme og pude til barnesædet er de ting, hvor når man har gjort det nogle gange, så gør man det helt automatisk. Det er bare fordi man skal ind i rutinen” – Anders

”Jeg tænker ikke, at jeg skal tage bilen på arbejde på mandag. Og jeg er der, hvor jeg tænker jeg godt kunne finde på at cykle selvom det regner” - Ditte

Konklusion: Novicer har brug for de første erfaringer

Potentialer: Den første erfaring gør fortænkte scenarier til konkrete udfordringer, der kan overvindes, afgrænses og gøres overkommelige. Den første erfaring flytter ”gram på vægtskålen” og giver novicen en voksende følelse af at være i kontrol over cyklen.

Forudsætninger: Den første erfaring skal være positiv, eller rumme et positivt element, der kan give anledning til gentagelse. Den første erfaring sker ikke over-night, men i et langt sejt træk, hvor mange praktiske udfordringer skal overkommes i takt med at erfaringen vokser. Når turen er prøvet i sol, skal den prøves i regn, med børn, til indkøb og til møder.

// Der er et stort potentiale for at flytte bilisten ved at skubbe dem ud i deres

første erfaringer med cyklen. Bilisten skal dog betragtes som novice i alle nye scenarier på cyklen, og der skal være en personlig motivation for at fastholde den nye rutine.

Hypotese: Tydelige gevinster kan

rykke folk

Cyklens motionsgevinst

Motionsværdien er ikke synlig før man går i gang. Når man først har prøvet turen på cykel, opdager man at den godt kan føles som motion, også selv hvis man ikke får pulsen helt i vejret eller når at få mere end en smule sved på panden. Det kan føles mærkeligt at motionere i arbejdstøj. Det føles mærkeligt at møde op på arbejde i tøj, man har motioneret i. Når man begynder at se turen til arbejde som motion, kommer overvejelserne om professionelt cykeltøj, så man undgår at motionere i sit hverdagstøj.

”Selvom jeg måske ikke får så meget motion fordi jeg kun cykler 9 min og ikke kører hurtigt, så giver det da lidt. Jeg sveder da, jeg får da varmen. Bare det, at jeg får den der motion, som jeg ellers ikke ville få. Jeg kan godt blive lidt selvfed over det” -Ditte

Den økonomiske gevinst

Bilens udgifter er en del af budgettet. Bilen ses som en nødvendighed til transport, og man vil derfor gerne bruge penge på den. 100 kr. hist og pist om man tillægger ikke udgifterne nogen særlig opmærksomhed. Man ved ikke hvad bilen koster. Som bilejer, kan man godt give et overslag på hvad bilen koster, men man kan ikke sige med sikkerhed hvor mange penge man lægger hver måned, da mange af udgifterne bare er noget man betaler uden at tænke mere over dem. Bilen bliver trods nye transportvaner. Der er ingen økonomisk gevinst vundet ved at ændre transportvaner, da man ikke ser det at afskaffe bilen som en del af at skifte vaner.

”Nu har jeg haft den (bilen), så skal jeg aldrig

ikke have bil igen. Om jeg så finder ud af, at jeg

skal komme på arbejde på en anden måde hver

dag, så beholder jeg den for den frihed, den

giver mig på andre punkter” - Anders

Transporttid på cyklen er vunden tid

Tiden på cyklen kan bruges til andet end transport. Tiden på cyklen kan optimeres, så transporttid ikke kun handler om transport. Hvis man kan nå mere end bare at komme fra A til B, er tiden mere brugbar. Én hører lydbog og en anden bruger cykelturen som alenetid. Det virker meningsløst at spilde tiden. At spilde tid giver en følelse af frustration. Transporttiden skal være kontrollerbar og stabil. På en cykel ved man hvor meget tid der skal beregnes, og meget få ting kan forlænge transporten.

”Man er ikke lige så udsat for at sidde i kø, som man er i bilen. Det er lettere at planlægge med, usikkerheden er større i bil. Det er forudsigeligt hvor lang tid det hele tager” -Rie

”Ellers har jeg aldrig ro. Det er min tid. Det er en ny vundet tid, som jeg aldrig har tænkt over før” - Ditte

Konklusion: Tydelige gevinster kan rykke folk

Potentialer: Tid betyder mere end penge. Der bliver ikke lagt samme vægt på den økonomiske gevinst, som den tidsmæssige. Tiden betyder alt når det kommer til transport. Gevinsten ved den ekstra motion er cyklens fordel. Det cyklen giver, som ingen andre transportformer kan, er muligheden for at kombinere transport og motion. Den tid der normalt bruges på transport kan veksles til gratis motionstid.

Forudsætninger: Gevinsten ved at skifte transportmiddel er personlig. Man skal mærke gevinsten ved at skifte transportform konkret i sin hverdag. Én oplevede sønnens glæde ved at sidde bag på cyklen, en anden friheden ved ikke at skulle parkere. Man oplever først gevinsten når man gør det. For at man vil skifte transportmiddel, skal man ane, at der kan være fordele ved at skifte. Men man oplever først de rigtige gevinster, når man har gjort sit skift til en del af hverdagen. Der er ikke gevinster for alle. Hvis det hverken giver en tidsmæssig eller økonomisk gevinst, og man ikke ser muligheder i motionsgevinsten, kan det være svært at tænke i andre transportbaner. Derfor giver det ikke mening for alle at skifte deres transportform ud med en anden.

// Den personlige gevinst er essentiel når bilister skal flyttes over på cyklen.

Den personlige gevinst motiverer og skal hurtigt give afkast. Det cyklen giver, som ingen andre transportformer kan, er muligheden for at kombinere transport og motion.

Hypotese: Normer, privat og

professionelt, påvirker transportvaner

”Familieprojektet” motiverer

Omlægning af vaner kræver opbakning hjemmefra. Når man skal ændre transporten i hverdagen, bliver det automatisk et fælles projekt for familien, hvad enten det kun er en eller flere som skal ændre adfærd. Én fik særlig hjælp af manden til at købe ny cykel og udstyr. Én anden fik sin mand til at aflevere og hente børn. Gevinsten kan være en familie-gevinst. Én fortalte hvordan hans søn havde sat særlig pris på at cykle fremfor at køre, og en anden mærkede hendes mands begejstring for, at hun nu fik lidt ekstra daglig motion på cyklen. Hvis et andet familiemedlem vinder noget ved skiftet, kan det være incitament til at ændre transportvanen. Familien kan være rammen for et kollektivt vaneskift. Hvis man er flere i familien, der ønsker at ændre transportvaner, er det oplagt at gøre sammen. Når man står sammen virker de ændringer det medfører i hverdagen mere overkommelig.

”Min mand synes det er en rigtig god idé at jeg cykler på arbejde. Det er da ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne måtte

tabe ti kilo” –Ditte

”Min kæreste vil meget gerne cykle, eller lade som om hun gerne vil cykle. Og så tænkte jeg at, ok, så følges vi på arbejde

og cykler, indtil det bliver dårligt vejr” –Peter

”Det er hyggeligt at gøre i fællesskab. Jeg vil hellere cykle alle tre, end at jeg tager bilen og min kæreste og søn cykler”

–Anders

Arbejdspladsen forpligter

Man trækker på erfaringer fra kolleger på godt og ondt. Der bliver talt om transport på arbejdspladsen, og man deler erfaringer med forskellige transportformer på kryds og tværs. Én taler om, kolleger, der ikke har tid til børn, eller altid kommer for sent på grund af forsinkelser med offentlig transport. På turen til og fra arbejde gælder arbejdspladsens normer. Arbejdspladsen påvirker til brug af en bestemt transportform. Derfor kan man godt ankomme med stil i cykeltøj nogen steder, mens brugen af jakkesæt andre steder forhindrer at man tager turen på cykel. Arbejdspladsen er et godt udgangspunkt for et kollektivt vaneskift. Hvis din hverdagstransport skal ændres, er arbejdspladsen et godt sted at starte. Den former et fælleskab der både kan være motiverende og forpligtigende.

”Hvis der er mange, der cykler, så vil man være mere

tilbøjelig til at gøre det. Det er jo her man tilbringer

mest tid i dagstimerne. Og det er i forbindelse med ens

arbejdsplads, at der er mest transport involveret. På

arbejdet ville du se nogen hver dag.” - Peter

Konklusion: Normer kan ændre adfærd

Potentialer: Arbejdspladsen er en god ramme for et kollektivt vaneskift. Fælleskabet på arbejdspladsen kan udgøre en ramme for en ændring af transportvaner sammen. Man kan hjælpe hinanden på vej og motivere til at holde fast. Ens omgangskreds har indflydelse på ens forhold til transport. Venners holdning til transportvaner betyder noget, men man konfronteres ikke med det hver dag på helt samme måde, som man gør med kollegaers eller familiens holdninger.

Forudsætninger: Familien er en del af hverdagens transport. Selv hvis det ikke er alle medlemmer der skal ændre vaner, er det et fælles projekt, når den daglige transport skal ændres. Derfor kræver det familiens opbakning. Arbejdspladsen skal være fælles om projektet. Hvis normer skal ændres, kræver det en hvis støtte fra alle for at ændre den fælles tilgang til transport.

// Familien og arbejdspladsen er to kontekster med stort potentiale for at flytte

bilister over til cyklen. Det skal være et fælles projekt med vedvarende støtte og opbakning, hvis den nye rutine skal blive en vane.

Etablering af vaner

Vanen skabes af mange små erfaringer: Før en ny transportform kan blive til en vane,

kræver det erfaringer med hvordan den nye transport kan blive en del af hverdagen samt motivation.

VILJE VIDEN

KUNNEN

Det kræver vilje, motivation og støtte når en vane skal ændres. Viljen er afgørende når der skal ændres transportvane. Viljen og særligt den personlige gevinst holder en fast, selv når man står over for nye udfordringer. HYPOTESER • Tydelige gevinster kan rykke folk • Normer, privat og professionelt,

påvirker transportvaner

Viden om den nye transportform skaber tryghed og kontrol. Det kræver forskelligartet viden om alt fra: Hvilken vej skal jeg cykle? til Hvor mange kalorier forbrænder jeg ved at cykle? Planlægning fylder meget når en ny vane skal etableres og den manglende viden i starten kan komplicere situationen. HYPOTESER • Novicer har brug for de første

erfaringer • Tydelige gevinster kan rykke folk

Det skal være muligt at cykle og hverdagens kabale skal gå op. I starten er man er usikker og ude af sin vante zone. Kontrollen skal langsomt etableres og man finder ud af at man kan, hverdagens kabale går op og man kan ankomme til arbejdet uden problemer på cyklen. HYPOTESER • Novicer har brug for de første erfaringer • Normer, privat og professionelt,

påvirker transportvaner

Line Groes Tlf. 42683868 [email protected] www.isitabird.dk

mailto:[email protected]

præsentation loop 1 og loop 2 etnografisk analyse wicked...

Documents