provence | nice marseille bus/fly 2015

4
CULTOURS.DK Provence Nice og Marseille Med bus gennem Tyskland, Schweiz, Italien og Luxembourg til Provence 1. - 12. september 2015 Nice og Marseille direkte med fly 4. - 10. september 2015 Marseille Nice Rhônedalen Gennem Tyskland, Schweiz og Italien til Rejser ud over det sædvanlige

Upload: cultours

Post on 08-Apr-2016

216 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Cultours rejse til Provence i 2015 med ophold i både Nice og Marseille. Vælg mellem bustur med oplevelser på turen frem og tilbage eller flyrejse.

TRANSCRIPT

CULTOURS.DK

ProvenceNice og Marseille

Med bus gennem Tyskland, Schweiz, Italien og Luxembourg til Provence1. - 12. september 2015

Nice og Marseille direkte med fly4. - 10. september 2015

Marseille

Nice

Rhônedalen

Gennem Tyskland, Schweiz og Italien til

Rejser ud over det sædvanlige

1. DAG: AFREJSE DANMARKVi starter tidligt fra Aalborg (kl.4.00) og samler deltagerne op langs motorvejen mod syd. Opsamlingstidspunktet fastlægges, når vi har overblik over, hvorfra deltagerne kommer. Faste opsamlingstidspunkter er Århus kl. 5.45 og Fredericia kl. 7.15. Ved Fredericia Banegård afventer vi (evt. forsinket) togankomst fra Fyn/Sjælland kl. 7.06. Vi forsætter ad motorvejen mod grænsen, hvorfra der er afgang kl. 9.15. Vi kører forbi Hamborg og gennem Tysk-land, hvor vi overnatter. I bussen introducerer rejselede-ren rejsens mange oplevelser og fortæller om byer og steder, vi passerer. Der udleveres kort og andet materiale til deltagerne undervejs.

2. DAG: TYSKLAND, SCHWEIZ, ALPERNE, ITALIENVi besøger om formiddagen Heidelberg og kører derfra til Schweiz, hvor vi gør holdt i byen Luzern ved Vier-waldstättersøen. Vi fortsætter ad en betagende rute gen-nem Alperne ved Store Sankt Bernhard-passet videre til Lugano ved den smukke sø, hvor vi gør holdt. Herfra videre til Como i Italien , hvor vi overnatter.

3. DAG: FRA COMO TIL NICEVi tager os tid til at se lidt på Como by, inden vi fortsæt-ter forbi Milano og Genova til den italienske og franske Middelhavskyst og kommer til Nice ad Moyenne Corni-che, kystvejen højt oppe i bjergene, hvorfra der er en for-midabel udsigt over Middelhavet Efter at have kigget ned på Monaco kører vi ind i Nice sidst på eftermiddagen. Efter indkvartering spiser vi fælles middag midt i byen.

4. DAG: NICE - DEN GAMLE BY, HAVNEN OG HØJENOm formiddagen er der lejlighed til at besøge det be-rømte blomster- og grøntsagsmarked på Place Salaya i det gamle Nice eller tage en dukkert i Middelhavet. Efter frokost skal vi på byrundtur til fods i Nices gamle by-del: Vi starter på den renoverede »grønne bølge« midt i Nice, fortsætter ad Promenade des Anglais og går gen-nem den gamle by. Turen slutter på Højen, hvor byen lå indtil 1600-tallet med udsigt over Englebugten til den

Nice og Marseille med busEn sensommertur gennem Tyskland, Schweiz, Italien, Luxembourg.

1. - 12. september 2015 kr. 14.845,-Rejseleder: Mag. art. Jesper Tang

ene side og Nices havn til den anden. Nice for vores fødder! Deltagere, der kommer flyvende til Nice, ankommer i løbet af formiddagen direkte fra København til Nices lufthavn, hvor de bliver afhentet og kørt til hotellet. Efter frokost deltager de sammen med de øvrige deltagere i byrundturen.

5. DAG: PROMENADE DES ANGLAISFormiddagen handler om den verdensberømte Prome-nade des Anglais’ historie og dermed begyndelsen af Nices storhedstid, hvor adelige og rigmænd fra hele Europa rejste som vinterturister til byen med det særlige klima. Rejselederen fortæller historien, og vi besøger to af de få palæer, som stadig ligger lige ud til Promenaden: Villa Masséna (tegnet blandt andet af den danske arkitekt Hans-Georg Tersling). Det i dag er museum for blandt andet Promenaden. Vi besøger den ukrainske prinsesse Elisabeth Kotchoubeys kæmpevilla, der nu huser Nices Kunstmuseum med en imponerende samling af malerier med (historiske) motiver fra Nice og omegn (ikke mindst af den fantasifulde Nice-kunstner Gustave-Adolphe Mossa og Raoul Dufy).Eftermiddagen er fri – rejselederen giver gerne gode råd om, hvordan man kommer på byens Matisse- og Chag-all-museer, eller hvordan man for et par euros kommer med bus til Monaco.

Du får en oplevelsesrig busrejse gennem Europa til Frankrigs femtestørste by, Nice. Byen er med sit subtropiske klima og sin flotte strandpromenade altid tiltrækkende. Frankrigs næststørste by Marseille har dog også i løbet af de sidste ti år udviklet sig til en af Europas kulturelle og gastronomiske perler. Begge byer skal vi opleve på denne rejse. En rejse til Nice og Marseille med Cultours er en rejse fyldt med spændende seværdigheder, ek-spertviden, lækker mad og god vin.

Villa Méditerranée, Marseille.

Rejseleder: Mag. art. Jesper Tang

Om aftenen spiser vi fælles middag på en af Nices finere restauranter.

6. DAG: FONDATION MAEGHT, MATISSE-KAPELLET I VENCE, MARSEILLEVi forlader Nice om morgenen og kører til det enestå-ende kunstmuseum Fondation Maeght, kaldet Frankrigs Louisiana. Her kan man se værker af kunstnere som Miró, Braque, Calder og Jorn. Der bliver lejlighed til en vandretur i den legendariske kunstnerlandsby St. Paul de Vence. Derfra kører vi efter frokost til selve Vence og besøger Matisse-kapellet, hvor alt helt ned til den mind-ste detalje er formgivet af Matisse, der selv betragtede kapellet som sit hovedværk. Derfra sætter vi kursen mod Marseille, hvor vi efter indkvartering på hotellet nær Den gamle havn spiser fælles middag.

7. DAG: DEN GAMLE HAVN, LA CANEBIÈRE, LE PA-NIER, LAS VIEILLE CHARITÉVi bruger formiddagen til en byrundtur til fods på og i kvarteret omkring den legendariske gamle havn (Vieux Port): det afrikanske marked, La Canebière, Marseilles berømte hovedstrøg, byens 2600 år gamle græske havn og Le Panier, det historiske centrum med den arkitek-toniske 1700-talsperle La Vieille Charité. Om eftermid-dagen besøger vi den moderne handelshavn og oplever et spændende nyrenoveret kvarter; turen slutter i Mar-seilles helt nye butikscenter Les Terrasses du Port så at sige i vandkanten - et tilløbsstykke blandt byens indbyg-gere.

8. DAG: MUCEM OG VILLA MÉDITERRANÉEOm formiddagen går vi på besøg i to af Marseilles ar-kitektoniske nyskabelser – udslag af byens status af Europæisk kulturår i 2013. Først på MuCEM, Museet for Europas og middelhavets civilisationer, som ligger lige ud til Middelhavet, forbundet med det gamle, men ny-åbnede Fort Saint-Jean i indsejlingen til den gamle havn. MuCEM, tegnet af arkitekten Rudy Ricciotti, var allerede fra starten en sensation. Museets »nabo«, den særpræ-gede Middelhavsvilla, tegnet af arkitekten Stefano Boeri, er helliget migrationerne omkring Middelhavet og er et yndet udflugtssted for Marseilles indbyggere.

Eftermiddagen står i søens tegn: Vi sejler ud i Marseille-bugten – afhængigt af vind og vejr enten til Château d’If, Alexandre Dumas og Greven af Monte-Cristos legenda-riske fængselsø, eller hen langs klippekystens calanquer, de formidabelt smukke korte fjorde, som Middelhavet skærer ind mellem klipperne.

9. DAG: LE CORBUSIER, DEN GODE MOR OG CAL-LELONGUEVi starter dagen med i bus at køre til Cité radieuse, arki-tekten Le Corbusiers verdensberømte eksperiment med urbanisme og arkitektur: en vertikal landsby på ni etager med et museum for moderne kunst på taget! Derfra kø-rer vi op omkring Notre Dame de la Garde, Marseille-fiskernes traditionelle pejlingspunkt med deres beskyt-ter, La Bonne Mère, en 11 meter høj, forgyldt Jomfru Maria statue på toppen – og et sjældent syn ud over by, havn og hav. Vi slutter formiddagen i Callelongue, en lille calanque-by fuld af Marseilleborgernes elskede ca-banon’er nogle kilometer uden for byen: Et helt specielt kapitel af det folkelige Marseilles historie – som er vel-kendt af alle, der har læst forfatteren Jean-Claude Izzos kærlige krimi Total Kheops (der også findes på dansk). Vi spiser frokost på den lokale kro og går tur i området, hvor bjergene stikker direkte ned i havet.

På vejen hjem standser vi i et kvarter, som indtil for 15-20 år siden var et af Europas fattigste, La Belle de Mai, men som i dag er under fuld forandring. Man arbejder med et kombineret socialt, økonomisk og kunstnerisk fornyelsesprojekt, der især fokuserer på visuel kunst, i Friche de la Belle de Mai. Teater, kunstudstillinger, mul-timedie, tv-produktion og meget andet blomster i hele kvarteret omkring Det panoramiske tårn med dertil hø-rende udsigt. Om aftenen er der fælles middag, hvor vi skal smage den mest typiske Marseilleret: bouillabaisse.

10. DAG: RHÔNEDALEN, BOURGOGNE, DIJONVi forlader hotellet i Marseille. Deltagere, der rejser med fly, bliver kørt til lufthavnen i Nice, mens bussen fort-sætter op gennem Rhônedalen, gennem Lyon til Bour-gogne. Undervejs passerer vi mange af områdets kendte vindistrikter. Efter turen gennem de smukke landskaber besøger vi landsdelens vinmæssige hovedby Beaune. Vi deltager i en smagning af de særlige Bourgognevine, som også kan købes med hjem. Vi overnatter i Bourgog-nehertugernes gamle hovedby Dijon.

På blomstermarked i Nice.

Marseille-bugten med Château d’If.

1. DAG: AFGANG KASTRUP. Afrejse fra København til Nices lufthavn, hvor man bli-ver afhentet ved lufthavnen og kørt til hotellet. Efter frokost sluttes til byrundtur med de øvrige deltagere der er ankommet med bus. Vi starter på den renoverede »grønne bølge« midt i Nice, fortsætter ad Promenade des Anglais og går gennem den gamle by. Turen slutter på Højen, hvor byen lå indtil 1600-tallet med udsigt over Englebugten til den ene side og Nices havn til den anden. Nice for vores fødder!

2. DAG: PROMENADE DES ANGLAISSe nærmere beskrivelse på busrejsen dag 5.

3. DAG: FONDATION MAEGHT, MATISSE-KAPELLET I VENCE, MARSEILLESe nærmere beskrivelse på busrejsen dag 6.

4. DAG: DEN GAMLE HAVN, LA CANEBIÈRE, LE PANIER, LAS VIEILLE CHARITÉSe nærmere beskrivelse på busrejsen dag 7.

5. DAG: MUCEM OG VILLA MÉDITERRANÉESe nærmere beskrivelse på busrejsen dag 8.

6. DAG: LE CORBUSIER, DEN GODE MOR OG CALLELONGUESe nærmere beskrivelse på busrejsen dag 9.

7. DAG: HJEMREJSEDAGVi forlader hotellet og der er transfer til lufthavnen i Nice for hjemrejse.

FIND MERE INFORMATION OG BESTIL REJSEN PÅ WWW.CULTOURS.DKCultours, Dr. Margrethes Vej 11, 8200 Aarhus N. Tlf.: 86 10 86 05 Fax: 86 10 86 48

E-mail: [email protected] CVR nr. 12448643Medlem af rejsegarantifonden nr. 553 Medlem af Pakkerejse-Ankenævnet

Pris pr. person i dobbeltværelse: kr. 12.845,-Depositum: kr. 2.000,-

Tillæg for enkeltværelse kr. 1.800,-

I prisen er inkluderet:• Flyrejse Kastrup-Nice retur

• Transfers fra lufthavn til/fra hotel

• Overnatning med morgenmad på gode, centralt beliggende hoteller i Nice og Marseille

• To middage i Marseille

• To middage i Nice

• Alledeiprogrammetnævnteudflugterogarran-gementer

• Alle entréer

• Alle skatter, afgifter og gebyrer

• Ekspertrejseleder

Pris pr. person i dobbeltværelse: kr. 14.845,-Depositum: kr. 1.500,-

Tillæg for enkeltværelse kr. 2.500,-

I prisen er inkluderet:• Moderne langtursbus, overnatning med morgen-

mad og aftensmad på rejsen frem og tilbage til Provence

• 4 overnatninger med morgenmad og aftensmad på rejsen frem og tilbage til Provence. (ej aftensmad på sidste dag)

• Overnatning med morgenmad på gode centralt beliggende hoteller i Nice og Marseille

• To middage i Marseille• Tre middage i Nice• Alledeiprogrammetnævnteudflugter• Alle entréer• Vinsmagninger• Alle skatter, gebyrer og afgifter• Ekspertrejseleder

Nice og Marseille med fly4.-10. september 2015 kr. 12.845,-

Rejseleder: Mag. art Jesper Tang

11. DAG | METZ OG PARIS I PROVINSENVi fortsætter nordpå og gør holdt i Lorrainebyen Metz. Her skal vi besøge endnu et nyt og spændende museum, Centre Pompidou Metz, i en meget speciel bygning teg-net af arkitekterne Shigeru Ban et Jean de Gastines. Mu-seet er et af de forsøg, man de sidste mange år har gjort i Frankrig på at skabe filialer af de store Paris-museer i provinsen. Efter frokost i Metz kører vi nordpå gen-nem Tyskland til området nord for Koblenz, hvor vi skal smage nogle af Tysklands, efter vinbøndernes mening, bedste Pinot Noir-vine Også her er der mulighed for at købe flasker med hjem.Efter vinsmagningen fortsætter vi til vort overnatnings-hotel.

12. DAG | ANKOMST TIL DANMARK.Vi kører gennem Tyskland op til den danske grænse, vi gør holdt ved grænsesupermarkederne og regner med at være i Fredericia kl. 17, i Århus kl. 18.30 og i Aalborg kl. 20.

Marseille