Hvad skal de gøre godt for? Læs om en praktikants oplevelser medforsamtaler på side 4-5

Praktikavisen Forår 2012

Forsamtaler

Stress - mange prak-tikanter på landsdæk-kende dagblade op-lever at have for travlt. Se side 16

Når telefonen ikke ringer...Læs mere påside 11

Gatecrashing - den ultimative guide til din gatecrash-stil side 12-13

2 FORÅR 2012

LEDER INDHOLD

SDU, RUC, DMJX. Alle i samme båd. En båd der til tider kan føles som, den er gået på grund. Nogen har siddet i den længe, andre er først lige begyndt at sejle rundt i cirkler med damp stående ud af begge ører. Fælles for os er, at der er et stykke vej igen.

Over de næste par uger skal vi rundt i landet og besøge vores kom-mende praktiksteder. Se hvordan de arbejder og få svar på nogle af vores mange spørgsmål. Spændende. Angstprovokerende. Stressen-de. Sjovt. Praktikavisen tager dig gennem nogle af de ting, du kom-mer til at opleve på din tur.

Forsamtaler er en af dem. Flere praktiksteder vælger i år at invitere til en kort individuel snak til Åbent Hus-arrangementet. Praktikantvej-ledere og praktikanter er enige: Det er en god ting og giver et bedre match.

På selve Store Match Dag er det ord som ”gatecrashing” og ”matchroom”, der kan virke stressende, angstprovokerende eller spændende. Men hvad er gatecrashing og et matchroom egentlig?

Tiden, hvor praktikpladsen er hevet sikkert i havn, kan virke som et uendeligt fremtidsperspektiv. Alligevel er det tiden på landets re-daktioner, der giver praktikanterne søsyge. Flere praktikanter på de landsdækkende dagblade oplever jævnligt symptomer på stress. Praktikstederne er opmærksomme på problemet.

Der kommer til at ske en masse det næste stykke tid. Nogle gange vil det måske føles, som om man sidder i en synkende skude. På de tidspunkter er det vigtigt at huske på, at vi gennem vores uddannelse er trænet til at håndtere det. Til at spørge, fortælle, lytte, fornemme, prøve ting af.

Held og lykke med praktiksøgningen.

/Praktikavisredaktionen

REDAKTION

FØR

Tema Forsamtaler: Flere praktik-steder benytter sig af dem.

Åbent hus: En praktikant tænker til-bage.

Brudt paktik: 6, 12 eller 18 måneder?

Kommunikation: Er du klædt på?

Telefonpasser: En guide.

UNDER

Snyd: Hvad er egentlig snyd?

Skrækdag: Dagen hvor alt gik galt.

Gatecrashing: Det nye sort.

Matchroom: Hvad kan I hjælpe med?

EFTER

Fortryder du? Ingen kære mor.

Stress: Flere praktikanter rammes.

Praktikantnetværk: Også i Ud-kantsdanmark.

Første og sidste uge i praktik: En praktikant tænker tilbage.

4 - 5

SIDE

6

7

8

9

10

11

14 -15

12 -13

16

18

16 - 17

19

Ansvarshavende redaktør

Webansvarlig

Ida S. RichardtMaja LundagerLouise Wium GotthardtKristan Stanley HalseYael Michelle Elbaum BassanIda GundersenSine Neuchs ThomsenMarie-Louise RafnHelene NavneNatalie Stratigos

Mie Louise Raatz

Redaktion

Torben Kloster

www.praktikudenpanik.dk

OMT Avistryk Herning-IkastTelefon 97156600

Oplag

350

Distribueret til

DMJXSDURUC

Tryk

FORÅR 2012

PRAKTIKavisen

Praktisk info om Store Match DagMatchMakingIgen i år er der oprettet et matchmakingpoint. Det finder sted i lokale 307 fra kl. 10.15. Hvis du ikke har fundet en praktikplads, kan du gå herind og møde de praktiksteder, som det heller ikke er lykkedes for at finde den rette praktikant endnu. Hvis du har svært ved at overskue virvaret, vil der også stå studievejledere og tidligere praktikanter klar til at matche dig med den rette praktikplads

Digital opslagstavleIT revolutionen har ramt bunkeren. Nu kan man løbende tjekke internettet

for ledige praktikpladser. Adressen er: praktikpladser.dmjx.dkHer vil praktikstederne melde “fri” og “optaget”, efterhånden som dagen går

sin gang.

transportBus 1A kører direkte fra Aarhus Hovedbanegård til Danmarks Medie- og Jour-nalisthøjskole cirka hvert 10. minut. Hvis det er nødvendigt at tage en taxa kan Aarhus Taxa træffes på telefonnummer 89484848

til vores gæsterHar du ikke din daglige gang på DMJX, så frygt ej. På bagsiden af avisen finder du et kort over skolen. Det vil også hænge på væggene på Store Match Dag. De fleste medier får

stillet et lokale til rådighed på skolen, men nogle få medier vil være at finde andre steder i byen. Det drejer sig om TV2 og regionerne, som befinder sig på TV2 Østjylland. De ligger cirka 1,5 kilometer fra skolen. DR afholder deres samtaler i DR bygningen, som ligger lige

over for Journalisthøjskolen.Der vil køre taxaer fra hovedindgangen på skolen til TV2, så man hurtigt kan komme frem

og tilbage.

alkohol

Der må ikke bundes, suges, nydes, drikkes eller slubres nogen former for alkohol på skolen, før klokken slår 14.15.Det er ikke for, at stemningen på skolen absolut skal matche de grå betonvægge, men ganske enkelt fordi, det er en stor stressfaktor at forsøge at få en praktikplads i hus, hvis ens fulde kammerater larmer rundt på skolen.

Store Match Dag i klokkeslæt

Klokken 9.30: Hornet lyder, og praktikstederne må begynde at kontakte praktikanterne.

Klokken 10.15: Matchroom åbner i lokale 307.

Klokken 14.15: Så må der skåles i alkohol på DMJX.

Klokken 20.00: Abefest på G-bar i Skolegade.

Postpanik-fest på G-bar

Traditionen tro holder vi fest på G-bar i Skolegade. Der vil være dans, druk og løssluppenhed ud over hele arrange-mentet.

I baren vil der være shots, øl og drinks til favorable priser hele natten.

Dørene åbner kl 20.00.

Følg med på Facebook.

3

4 FORÅR 2012

Praktikantvejleder: ”Der er også konkurrence mellem praktikstederne”Som noget nyt fik praktikstederne for et års tid siden mulighed for at holde en ekstra samtale med de studerende inden Store Match Dag. Men hvad får praktikstederne overhovedet ud af at bruge en masse tid og kræfter på indledende samtaler?

Der er halvspidse albuer og konkurrence ved Store Match

Dag. Ikke kun blandt de studerende men også imellem praktikstederne er der kapløb. De vil have de bedste studerende, og helst så hurtigt som muligt.

Jyllands-Posten iblandt de førsteJyllands-Posten var blandt de prak-tiksteder, som med det samme be-nyttede muligheden for at holde forsamtaler, da det for godt halvan-det år siden blev lovligt at tale med de studerende før Store Match Dag. Morten Vestergaard, praktikansvarlig på Jyllands-Posten, fortæller, at en af grundene til, at de holder forsam-taler, er, at de kan agere hurtigt på Store Match Dag.

”Forsamtalerne giver bedre mu-lighed for at se ansøgeren an, og man kan finde ud af, om der er kemi.

En bedre fornemmelse af den slags giver naturligvis også muligheder for at tage beslutningerne hurtigere på selve dagen,” siger han.

Ikke alle holder forsamtalerSelvom det er blevet mere og mere udbredt, så er der stadigvæk flere praktiksteder, hvor man ikke af-holder forsamtaler, blandt andet fordi ressourcerne ikke er til det. Et af de steder er TV2/Lorry, hvor man ellers tidligere benyttede sig af mu-ligheden.

”Vi er desværre ikke så mange, så der skal ikke meget fravær til, som for eksempel ferie, før at det vælter for os. Vi er stadig ikke helt sikre, men i år ser det desværre ud til, at der ikke er nok på arbejde i de dage, til at vi kan afholde samtalerne,” fortæller Nanna Holst, fra TV2/Lorry.

Personlig samtale eller jobsamtale. Hvad er for-skellen?Praktikvejleder Pia Færing lægger kraftigt vægt på, at den personlige samtale til åbent hus IKKE er en job-samtale. Til gengæld styrker den matchet mellem ansøger og praktiksted, mener hun.

Åbent Hus-ugen nærmer sig. På praktikstederne er det blevet

mere og mere normalt at afholde såkaldte ’personlige samtaler’ mel-lem en studerende og en repræsen-tant fra praktikstedet. Spørger man praktikvejlederen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Pia Færing, skal samtalen ses som en afstemning mellem ansøger og praktiksted. En service der kan afklare, hvad en eventuel ansættelse indebærer for begge parter.

”Den personlige samtale handler om at finde ud af, om man overho-vedet vil lægge billet ind på et job,

og

om ansøgerens forestillinger passer til det sted, han/hun overvejer. Det

Berlingske hopper med på vognen i årPå Berlingske har man i år besluttet at holde forsamtaler for første gang. Her ser man frem til udbyttet af samtalerne, også selvom man delvist holder samtalerne, fordi mange af ‘konkurrenterne’ gør.

”Vi vil jo, ligesom alle de andre praktiksteder, gerne have de bedste praktikanter. Og vi bliver nødt til at kunne vælge vores praktikanter hur-tigere på Store Match Dag, ganske enkelt fordi nogle af de andre er enormt hurtige og nærmest har fun-det 10 praktikanter på 30 minutter,” siger Elisabeth Haslund, praktikant-vejleder på Berlingske.

Men det er ikke alene tempoet hos de andre praktiksteder, der har haft indflydelse på, at man i år holder samtaler på Berlingske. Også de stu-derende har en finger med i spillet.

”Vi vil gerne se lige så godt ud, som de andre – og når der så er en del, der ringer og spørger, hvorfor vi ikke holder samtaler, så gør det da et vist indtryk. “Der er også konkurrence os praktik-steder imellem,” siger hun

Flere gode ting ved samtalernePå Berlingske mener man også, at samtalerne helst skulle komme alle parter til gode og ikke kun praktik-stederne.

”Store Match Dag er et rigtigt godt arrangement, men vi har oplevet, at folk er så stressede og nervøse, at de nærmest hverken kan huske deres ef-ternavn eller hvornår, de er født. Og vi håber og tror på, at forsamtalerne er en mulighed for ansøgerne for at give et ordentligt indtryk af sig selv uden panik, stress og jag,” siger Elis-abeth Haslund.

giver praktikstedet mulighed for at sende et signal til ansøgeren om, om han/hun passer ind,” siger hun.

Praktikstederne ser dig anDerfor er Pia Færing tilhænger af de personlige samtaler.”Jeg synes, det er glimrende. Alt hvad der giver kvalitet og gør matchingen mere passende, går jeg ind for,” siger hun.

Hun slår samtidig fast, at den per-sonlige samtale ikke skal ses som en jobsamtale.

”En jobsamtale handler om, om du får jobbet eller ej. Det er lige præcis det, den personlige samtale IKKE

handler om. En jobsamtale er ude-lukkende med henblik på at få et ja eller nej til jobbet. Til den personlige samtale finder ansøgeren ud af, om han overhovedet vil lægge billet ind på det her job,” siger hun.

Men Pia Færing indrømmer dog, at der er risiko for, at praktistederne udvælger deres foretrukne kandidat-er allerede til samtalerne.

”Selvfølgelig gør de det. Det sker ikke ved blinddate eller lodtrækning. Men de må ikke love dig noget ved samtalen, ligesom de heller ikke må opfordre dig til ikke at søge,” siger

AF KrIstIAn stAnley AAsteD HAlse

AF FreDerIK HøJ ruHne

FØR

Pia Færing, praktikvejleder på DMJX

FORÅR 2012

PRAKTIKavisen

til forsamtalen: Vær dig selv Hvordan foregår en forsamtale, og hvordan skal du forberede dig? Vær dig selv, og vær afklaret med, hvad du vil med journalistikken. Sådan lyder rådet fra Søren Berg-green Toft, der i efteråret var til forsamtale hos Dagbladet Information. Til Store Match Dag scorede han en plads selv samme sted.

Hvordan havde du forberedt dig in-den åbent hus?“Jeg havde egentlig ikke forberedt mig så meget igen. Jeg havde nogle forskellige idéer, som jeg ville tage med til forsamtalen.”

Hvad var det for nogle idéer?“Det var nogle viderebygninger på idéer, som jeg havde haft på Journa-listhøjskolen, eller idéer som var fal-det til jorden. Det var de idéer, som jeg ellers bare havde gået og diskuteret med venner. Jeg kan ikke helt præcist huske dem lige nu. Det var de idéer, som jeg troede ville være gode his-torier. Men det snakkede vi egentlig ikke så meget om derinde. Det var kort og gik ret hurtigt.”

Hvordan foregik din forsamtale på Information?“Der var først et oplæg, hvor Chris-tian Jensen, chefredaktøren på Infor-mation, fortalte en masse om Infor-mation. De spurgte, hvor mange der ville til forsamtale, og det ville alle. Man skrev sig på en liste og fik en tid. Jeg tror, der var afsat 10 min. til hver person. Så kom man til samtale med praktikantvejlederen, Kristian Ville sen, og chefredaktøren Chris-tian Jensen. Det var langt hen ad vejen Villesen, der styrede samtalen. Christian Jensen supplerede med uddybende spørgsmål. De spurgte om, hvad jeg gerne ville med jour-nalistik, og hvilken type journalistik jeg godt kunne lide at lave. Og hvor-for jeg gerne ville være journalist. Det var mest det, samtalen drejede sig om, så vidt jeg husker. Samtalen udviklede sig derfra, men det blev egentlig mest en hyggelig samtale om, hvem jeg var som person, hvor jeg kom fra, og hvad jeg ellers havde lavet. Jeg nåede faktisk ikke at få sagt så meget af det, jeg havde forberedt. Til sidste afleverede jeg mit visit-

kort.”

Du havde ikke forberedt dig specifikt på de spørgsmål, de for eksempel stillede om, hvad du ville med journalistikken?“Nej, ikke mere end at jeg godt vid-ste, hvad jeg ville med journalistik-ken. Det var ikke noget, jeg havde forberedt mig vildt meget på. Det var noget, jeg havde gjort mig klart inden.”

Mange af de praktiksøgende har svært ved at finde ud af, hvordan de skal forberede sig inden samtalen. Vil det være en fordel at undersøge praktikstedet?“Jeg tror, det er en fordel at kende til stedet, men jeg tror, det vigtigste er at være reflekteret over ens egen situation. Hvad man gerne vil, og hvorfor man vil det. Dét, tror jeg,

AF MArIe-louIse rAFn

“ Jeg tror, det er en fordel at kende til stedet, men jeg tror, det vigtigste er at være reflekteret over ens egen situation. Hvad man gerne vil, og hvorfor man vil det.”

Søren Berggreen Toft har 18 måneders praktik hos Dagbladet Information. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

betyder mere for praktikstederne. At sætte sig helt vildt ind i en avis, som man ikke kender så meget til i forve-jen, kan hurtigt komme til at virke lidt falsk. Jeg tror lynhurtigt, at prak-tikstederne kan mærke, om man har forberedt sig, fordi man lige skal til samtale det her sted, eller om man er reflekteret over, hvad man vil.”

Hvorfor havde du ikke forberedt dig mere?“Jeg vidste ikke, hvad de ville spørge om, og så synes jeg altid, at det er vildt svært at forberede sig til sådan noget. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad der skulle ske til samtalen.”

Hvad er dit bedste råd til praktiksø-gende, som skal til forsamtaler?“Det bliver lidt en kliché, men lad være med at prøve at være noget, du ikke er. Lad være med at sætte dig helt vildt meget ind i noget, du ikke ved noget om lige op til, fordi du vil gøre indtryk. Jeg tror lynhurtigt, at

en redaktør kan mærke, hvis man sidder og siger noget, man bare lyn-hurtigt har sat sig ind i. Jeg tror helt klart, det er bedre at slappe af og tro på, at det, man kan, er godt nok.”

5

“Det blev egentlig mest en hyggelig samtale om, hvem jeg var som per-son, hvor jeg kom fra, og hvad jeg ellers havde lavet.”

6 FORÅR 2012

Åbent Hus-ugen: Hvad og hvordan?Hvad skal der ske i Åbent Hus-ugen, og hvordan kan man forberede sig?

Åbent Hus-ugen er næste ud-fordring på vejen mod drøm-

mepraktikpladsen. Men hvordan forløber sådan en uge egentlig, og er der noget, man skal forberede sig på? Vi har spurgt Mathilde Graversen, hvordan hun husker sin Åbent Hus-uge, og om hun har nogle gode råd. Mathilde stod selv i vores situation i efteråret og er nu praktikant på Newspaq.

Mathilde fortæller:Jeg startede ud i Aarhus mandag morgen, hvor jeg besøgte Jyllands-Posten. Første udfordring var at komme igennem deres sikkerhed-shegn, men da det var klaret, stod den på en dejlig rundvisning og læk-ker forfriskning under et længere oplæg. De fortalte lidt om, hvem de var, hvad de forventede af deres kommende praktikanter, og hvordan det var at være praktikant hos dem. Der var både oplæg fra chefen, re-daktører og to af deres nuværende praktikanter. Det var rigtig fint. Men her stoppede den uforpligtende hy-gge så også. De holdt nemlig fors-amtaler lige bagefter.

Jeg var ikke 100 procent forberedt på, at jeg allerede da skulle være i stand til at sælge mig selv til en samtale. Så mit råd er i den forbindelse – vær klar til at komme med journalistiske idéer, fortælle om dine ambitioner og dig selv allerede i denne uge. Mandag aften tog jeg toget til København, hvor jeg besøgte flere forskellige steder hver dag. Jeg synes, det var lidt svært at vælge, hvilke steder jeg skulle prioritere at besøge. Og i dag ville jeg nok have valgt anderledes, for man bliver meget klogere. Men det er jo kun godt.

Jeg havde lånt en cykel og drønede byen rundt på den. Hvert sted stod den på oplæg om, hvordan det var at være praktikant der, og hvilken slags praktikanter de ønskede. Og mange steder kunne man undervejs stille spørgsmål til både dem og deres nu-værende praktikanter.

Jeg var til forsamtale ved Jyllands-Posten, DR og Radio24syv. De andre steder jeg var, kunne man gøre sig be-mærket ved at stille smarte spørgsmål, men det var stille og roligt. Dog skal det siges, at Pia Færring ikke taler om et enkeltstående tilfælde, når hun nævner, at nogen stiller spørgsmål som: Er det et problem, at jeg kan tale flydende fransk? Lad nu være med det.

Ellers vil jeg bare sige, at jeg synes, det var en fantastisk uge, som man godt kan glæde sig til. Man skal bare være opmærksom på, at det kan være meget, meget udmattende, for man er “PÅ”hele tiden.

Og så en allersidste ting. Hvis nogen ringer efter en forsamtale, men før Pa–nikdagen, og de siger, at de var helt vilde med dig og håber, I kan finde ud af noget på Panikdagen – så er det stadig ikke helt sikkert, de ringer. Den besked kan de godt finde på at sende ud til flere end dem, de skal bruge. Så

stil dig foran døren til det sted, du allerhelst vil i praktik.

Det kan du forberede:

• Prioriter, hvem du gerne vil høre mere om/møde og lav et over-

skueligt skema for ugen, hvor transporttiden er indregnet.

• Overvej, om der er relevante ting, du mangler at få svar på – og

undgå de dumme spørgsmål.

• Forbered tre journalistiske idéer og en lille præsentation af dig

og dine ambitioner

• Producer en stak visitkort, du kan lægge de steder, som har

fanget din interesse.

Af IdA S. RIcHARdt

FØR

FORÅR 2012

PRAKTIKavisen

6, 12 eller 18 måneder Hvad betyder længden af praktikperioden? Praktikavisen har spurgt tre tidligere journalistpraktikanter om fordelene og ulem-

perne ved at være et, to eller tre forskellige steder i løbet af de 18 måneder, praktiktiden varer.

tekSt og foto: MARIAnne LunA RøndAL

Kathrine Hermann

18 måneder hos Aftenshowet, DR.

fordele- Det betød meget for mig at have nogle andre praktikanter på mit eget niveau at dele frustra-tioner og opture med.- I takt med at månederne gik, blev jeg 100 pro-cent en del af redaktionen. Både arbejdsmæssigt og socialt. - De sidste seks måneder af min praktiktid var jeg 100 procent ansvarlig for mit eget program. Det ansvar, tror jeg ikke, jeg havde fået, hvis jeg havde været der i kortere tid.- Efter 12 måneder havde jeg oplevet alle tradi-tionerne i løbet af et år og kunne sige: ”Det ved vi virker, for det gjorde vi sidste år,” Det var et dejligt overskud at sidde med.

ulemper- Jeg har færre kontakter, når jeg skal finde et job, end dem der har været i praktik to eller tre steder. - Jeg har udelukkende lavet tv i 18 måneder til stort set den samme målgruppe. Set i bakspejlet kunne jeg godt tænke mig at have lavet eksempel-vis kommunikation i seks måneder for at finde ud af, hvad det er for noget.

Sebastian Stanbury

12 måneder hos Tipsbladet6 måneder hos WWF Verdensnaturfonden

fordele- Den største fordel ved at fordele praktikperi-oden på to forskellige steder er, at man får prøvet flere forskellige ting. - Jeg var så heldig at få 12 måneder hos min førsteprioritet, Tipsbladet, og derefter var jeg åben for at prøve noget helt andet. Det betød, at jeg i praktiktiden prøvede at skrive lange, nørdede fodboldartikler hos Tipsbladet, men også at lave kommunikationsarbejde for en NGO. Det er jeg sikker på, vil blive værdifuldt, når jeg skal i gang med jobsøgningen til foråret. - Jeg var heldig, at mine to praktiksteder lå halvan-den kilometer fra hinanden, hvor andre er nødt til at flytte, for at få det til at hænge sammen.

ulemper- Som ved alle jobskift kræver det en vis omstill-ing, når man skal starte på et nyt praktiksted.- Arbejdsrytmerne og kollegerne er nye, og alt det, man havde vænnet sig til på det første praktiksted, skal man starte forfra med.

Katrine Sigvardt

6 måneder hos Terma6 måneder hos magasinet ScandAsia i Bangkok6 måneder hos JydskeVestkysten i Haderslev

fordele- Man får mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige ting og udvikle sine kompe-tencer inden for forskellige felter. Man lærer, hvor ens egne styrker ligger, og det har været en rigtig god erfaring for mig.- Man finder ud af, hvad man kunne tænke sig at arbejde med senere hen - og ikke mindst hvad man absolut ikke kunne tænke sig. - Man får et stort netværk inden for forskellige brancher, og det ser jeg som en stor fordel, når jeg skal ud at søge jobs nu her. Det skader i hvert fald ikke at have nogle kontakter, som kan holde mig lidt opdateret på, hvad der rører sig i deres branche. Også i forhold til ledige stillinger.

ulemper- Seks måneder på et praktiksted kan føles kort, og det er ikke altid nok til, at man rigtigt kan fordybe sig og blive super god til én ting.- Man kan risikere at skulle flytte meget. Jeg bo-ede tre forskellige steder i løbet af min praktiktid.- Man skal til mange panikdage, og det kan godt være en hård omgang, for det er super stressende. Det slipper man for, hvis man skriver kontrakt for 18 måneder.

7

8 FORÅR 2012

De studerende mangler under-visning i kommunikationStuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ved ikke, hvad de går ind til, hvis de får en prak-tikplads i en kommunikationsafdeling. Der er nemlig ingen undervisning i det, til trods for at omkring 22 procent af praktikpladserne er i kommunikationsafdelinger.

Af IDA GunDersen

”Det er meget mærkeligt, at skolen ikke anerkender kommunikation som en del af journalistikken. Jeg havde ingen idé om, hvad jeg gik ind til.”

Michel Wikkelsø Davidsen er gået i gang med det sidste halve år af prak-tikken. Han valgte ligesom cirka 22 procent af sine medstuderende en kommunikationsstilling. Michel har svært ved at forstå, hvorfor der ikke findes undervisning i kommunika-tion inden for de første tre semestre. Han fik sig noget af et kulturchok, da han gik fra at være praktikant på Tipsbladet til at være kommunika-tionsmedarbejder i ingeniørvirksom-heden COWI.

”Det var et kæmpe skift. På skolen og på Tipsbladet lærer man at skrive så objektivt som muligt. Når man skriver for en virksomhed, skal man

i langt højere grad vinkle artiklerne til deres fordel.” Michel ville gerne have været forberedt på det, han gik ind til i sin tid på skolen.

DMJX ser ikke problemetPå Journalisthøjskolen ser man ikke det store problem.

”Praktikken er også en del af ud-dannelsen. De studerende har i den periode mulighed for at finde ud af, hvad det vil sige at være kommuni-kationsmedarbejder.”

Sådan siger uddannelsesleder Henrik Berggren. Han tilføjer, at det ikke er umuligt at inddrage kommu-nikation i undervisningen, men det vil kræve, at man skærer noget andet fra. Det er en prioritering, og indtil videre har man fravalgt kommunika-tion.

En rundspørge blandt skolens tredjesemester-studerende viser, at 18 procent ville vælge kommunika-tion i Medierum 1 eller 2, hvis det

var muligt. 32 procent ville overveje det.

Henrik Berggren synes, at tallene er interessante og værd at overveje, men han kan ikke love, at der sker noget på området.

Kommunikation er god læringPå trods af Michels manglende viden om faget, er han ikke i tvivl om, at han har valgt rigtigt:

”Det er god læring! Senere kan jeg komme til at arbejde med at skulle gennemskue den kommunikation, der kommer ud af virksomhederne. Der har jeg en fordel, fordi jeg ved, hvordan kommunikationen foregår.”

COWI’s kommunikationsafdeling er ret gennemsnitlig. Michel laver cirka lige så meget intern kommu-nikation som ekstern. Begge dele kræver i høj grad, at man er nøje i sit ordvalg, og det, han producerer, skal gerne igennem mindst fem led, før det kan offentliggøres.

”Graden af selvbestemmelse er meget lav i forhold til på Tipsbladet, hvor jeg havde frie tøjler til at finde på historier og lave vinkler. I en kommunikationsafdeling kan man sætte virksomhedens image på spil, hvis man formulerer sig forkert.”

Det er ifølge Michel noget, man må gøre op med sig selv, før man vælger en kommunikationsplads.

”Man må overveje, om man vil sælge en virksomhed på den måde. Man læ–rer meget af det.”

På 7. semester er der mulighed for at specialisere sig i kommunikation.

FØR

Vidste du, at...hvis der opstår problemer med praktikstedet, skal du kontakte din praktikantvejleder? Løses problemerne ikke, er der hjælp at hente hos Dansk Journalist-forbund.

Jes Dorph-Petersen brugte sin praktiktid på Frederiksborg Amts Avis, hvor han både var på lokalredaktionen i Farum og på hovedredaktionen i Hillerød?

praktikantlønnen efter den sid-ste forhandling nu er på næsten 16.000 kr. om måneden?

Vidste du, at...

Vidste du, at...praktikstederne må kontakte dig pr. SMS i stedet for at ringe på Store Match Dag?

Vidste du, at...

FORÅR 2012

PRAKTIKavisen

Af stIne KJærsIDefoto: CeCIle sMetAnA bAuDIer

tillidDin telefonpasser er et vigtigt red-skab for dig på Store Match Dag, så vælg personen med omhu. Det skal være en, du tør være ked af det over for, og som ved, hvornår du skal have et kram, og hvornår du skal presses lidt endnu. Samtidig skal personen kunne forstå vigtigheden af dagen og være klar til at løbe hur-tigt og hjælpe med at have overblik over, hvilke pladser, der er ledige, hvis telefonen tier stille.

udefrakommendeDu behøver ikke død og pine have en telefonpasser, der går på skolen. En søster, mor, far, veninde eller kæreste kan være lige så god, så længe du sætter dem godt ind i

sagerne.

PrioriterLav en prioriteret liste over dine øn-skede steder, så telefonpasseren er helt med på, hvad I er ude efter.

tidsplanSørg for, at din hjælper er helt med på, hvad der skal ske, og hvornår det skal ske. Gennemgå det gerne flere gange. Er telefonpasseren ikke bek-endt med skolen, er det også en god idé at tage en rundtur dagen inden, så han eller hun ved nogenlunde, hvordan der ser ud. Ellers er der et kort over skolen her i Praktikavisen på bagsiden.

noterBliv enige om, hvad din hjælper skal sige og notere, når praktikstederne ringer. Det er træls for alle parter, hvis din telefonpasser i kampens hede pludselig ikke kan huske aftal-

en med P3, eller om det var Berling-ske eller Politiken, der ringede. Se i øvrigt også,

hvad praktikstederne siger om tele-fonpasserne sidst i denne guide.

forklarFå din telefonpasser til at forstå, at det er en vigtig dag for dig, og at du måske er stresset eller på anden måde ikke opfører dig, som du ple-jer. Sådan kan I undgå sure miner og dårlig stemning.

Adgang forbudt?En telefonpasser må aldrig afbryde en samtale, du har med et praktik-sted. Nogle af de ældre studerende siger dog, at hvis I aftaler det, er det i orden. Hvis du for eksempel er til samtale ved din tredjeprioritet, og din førsteprio-ritet ringer, mener no-

gle, at din telefonpasser kan afbryde din samtale og sige det. Ellers kan I aftale, at du selv går ud og hører, om nogen har ringet, inden du skriver under på en praktik-aftale. Det er op til jer, om det skal være i orden at afbryde, og i så fald

hvordan I vil gøre det.

Hvad praktikvejlederne sigerPraktikavisen har foretaget enrundringning hos fem forskellige praktiksteder fordelt på alle plat-forme. Her er der stor enighed om, at en telefonpasser skal være ærlig. Ringer de, og du er inde til sam-tale, skal telefonpasseren sige det og forsøge at give et nogenlunde tids-punkt for, hvornår du kan være ledig igen. Ringer de fra et sted, som din telefonpasser godt ved, ikke er blandt dine øverste prio-riteter, skal han eller hun sige det, som det er. Det er bedst for alle parter, så praktikstedet

få en toptunet telefonpasserTelefonpassere kan være rare at have, når panik-ken rammer. Men de er ikke meget værd, hvis de ikke ved, hvad deres funktion er. Praktikavisen har samlet gode råd fra de ældre semestre.

Husk, når du vælger telefonpasser:2. semester på DMJX er ude af huset på Store Match Dag.

Vidste du, at...Mobildækningen på DMJX halter lidt?TDC’s netværk skulle være problemfrit,mens Telenors net ikke holder i Fredagsbaren.

Læg en plan med din telefonpasser. Husk for eksempel at aftale, om du vil afbrydes under en

samtale, hvis din topprioritet ringer.

9

10 FORÅR 2012

Snyd og tomme løfterEr du ligeglad med hensyntagen og disciplin - og kan du blive straffet for at være det? Praktikavisen har set nærmere på snyd ved Store Match Dag.

Af YAel Michelle elbAuM bASSAn

“Jeg tror ikke på kontrollen. Jeg tror på, at det her system fungerer, fordi folk kan se fordelen ved det,” siger Pia Færing, praktikantvejleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjs-kole. Men hvad vil det sige at snyde – og kan man overhovedet snyde?

Praktikforløbets regler er, at det mellem Åbent Hus-ugen og Store Match Dag ikke er tilladt at kontak-te praktiksteder eller praktikanter. Man er først ansat på et praktiksted, når begge parter har skrevet under på kontrakten på Store Match Dag efter kl. 9.30. Alle kontrakter, under-skrevet før da, er ikke gyldige.

Det er snyd, hvis praktikant og praktiksted har kontakt med hinan-den mellem Åbent Hus-ugen og Store Match Dag. Men der er ingen konsekvens, andet end at du er en dårlig kammerat, og at praktikstedet ikke overholder reglerne. Der findes ingen straf.”Jeg sætter ikke regler op for noget, jeg ikke kan definere, ikke kan kon-trollere og ikke kan sanktionere,” siger Pia Færing.

Ingen aftaler binder før kl. 9.30 på Store Match Dag. Hvis et praktik-sted ringer til dig før tid og tilbyder dig en kontrakt, og du skriver under, gælder kontrakten ikke.

hop ikke i fældenFormand for KaJ, Asbjørn Anders-en, fortæller, at man som studerende kan komme til at opfatte, at man bliver lovet noget, som man ikke er blevet lovet i virkeligheden.”Det er vigtigt for os at fortælle de studerende, at selv om der er nogen, der siger, ’vi vælger helt sikkert dig, så stil dig uden for vores dør’, så skal man stadig holde alle muligheder åbne. Ingenting er sikkert, før beg-ge parter har skrevet under klokken 9.30,” siger han.”Det burde være sådan, at medierne var voksne nok til at lade være med at udtale sig til den studerende, så det kan misforstås. Hvis der er no-gen, der har følt, at de er blevet lovet noget, vil jeg opfatte det som snyd, men der er ingen regler for det,” siger han.

Sidste år blev DR taget på fersk gerning i at ringe til en praktikant før tid. Bagefter var de offentligt ude at undskylde. BT har også haft rygte for at ringe for tidligt – mest fordi de var ligeglade med reglerne – men nu overholder de reglerne ligesom alle andre. Det er fordi, at hvis de sny-der, begynder de andre praktiksteder også at snyde, og så er der pludselig ikke nogen regler at bryde, mener han.

Asbjørn Andersen ser det fra prak-tikanternes side: ”Det er vigtigt for os at vide, hvornår ræset starter. Hvis der er en fuld-stændig åben tidsplan, ville vi ikke kunne sove om natten, og vi ville være endnu mere nervøse, end vi er i forvejen over den dag, der betyder så meget for os.”

Asbjørn Andersens indtryk er, at praktikstederne er blevet meget bed-re til at acceptere reglerne.

en fair chancePå arbejdsmarkedet handler det om at sparke døre ind. Det gør det ikke i søgesystemet.

Generalsekretær for DJstud, Nich-olas Rindahl, forklarer:

”Det her er ikke et arbejdsmarked. Det er en uddannelse, og vi skal alle sammen igennem denne her ud-dannelse. Derfor bliver det nødt til at foregå ved de regler, vi er blevet enige om, hvis vi alle sammen skal have en fair chance.”

Den nuværende model er dét kom-promis, man kunne finde mellem de studerendes vilkår, og hvad me-dierne ville gå med til. Andre mod-eller har været til diskussion. For eksempel en model, hvor man, som på andre erhvervsuddannelser, lader de stu-derende søge selv på alle tid-spunkter på året. Det har også været på tale at trække lod om praktikplad-serne. Det synes Nicholas Rindahl er en dårlig idé. Han mener ikke, det har været muligt at finde en bedre model end den, der bruges nu. Med den model får de studerende sat tid af til at komme og besøge praktik-stederne, som får mulighed for at møde op på Store Match Dag i fri konkurrence med de andre praktik-steder. Til gengæld for det skal de overholde reglerne.

”Det er ikke en model, vi synes, er fantastisk, men det er den eneste

model, medierne kan være med på, for de gider ikke bruge ressourcer på at lave et normalt ansættelsesforløb. Derfor forventer vi også, at medi-erne overholder reglerne,” slår gene-ralsekretær Nicholas Rindahl fast.

Opfør dig ordentligtPia Færing mener, at det er me-diernes – og ikke vores – ansvar at overholde reglerne. ”Det er de voksne, der skal sætte grænsen. I er ’børnene’ i det her,” forklarer hun. Men alligevel pointerer hun, at der er forskel på at ’spille spillet’ og at opføre sig ordentligt.”Du kan sagtens opføre dig uetisk. Det gør du for eksempel ved ikke at aner-kende spillereglerne.”

Spillereglerne er, at når du har af-le-veret din ansøgning, må du ikke kontakte praktikstederne før Store Match Dag. Du skal vente, til prak-tikstederne har læst alle ansøgninger og har taget stilling.

Pia Færing mener, at det er pli og ynde at opføre sig ordentligt. ”Det er muligt, at det er alles kamp mod alle, og at man kan snyde lige så tosset man vil, men så skal man bare

UNDER

Godt nok er der ingen konsekvens ved forhåndsaftaler, men du kan ende med en lang næse.

FORÅR 2012

PRAKTIKa-

når telefonen ikke ringerJosephine oplevede på sin Store Match Dag, at opkal-det udeblev. Efter 15 minutters totalt dødvande tog hun selv affære og gatecrashede Kopenhagen Fur.

Af Sine neuchS ThOMSen

”Jeg nåede ikke at tænke. Jeg ved ikke, hvor min hjerne var henne den dag, det gik bare så stærkt,” fortæller Josephine Hald.

Hun havde satset stort. P3, Politik-en og Nordisk Film. Da Pia Færing havde ringet Store Match Dag ind, begyndte telefonerne hurtigt at bimle. Skærmbilledet på Josephines telefon forblev uændret. Ingen op-kald. Ventetid. Stadig ingen opkald. De skulle jo også lige have chancen for at ringe til deres førsteprioriteter, tænkte hun. Men tiden var knap, og snart forplantede uroen sig i hende.”Åh nej, hvorfor ringer min telefon ikke,” tænkte jeg. Men jeg blev ved med at sige til mig selv, at det stadig kunne lade sig gøre,” fortæller Jose-phine.

Praktikplads på eget initiativEfter godt 15 minutters nervøs træden vande tog Josephine en beslutning. Hun trodsede Pia Færings råd om at vente 20-30 minutter med at gatecrashe.”Jeg tog min telefonpasser under ar-men, og så gik vi op og tjekkede, om Kopenhagen Fur havde fået besat deres stilling,” siger hun.

Som backup-plan havde Josephine lavet en liste med syv praktiksteder, hun var ret sikker på at kunne få.

Kopenhagen Fur stod øverst på den liste.

Derfra gik det slag i slag. Josephine bankede på og forklarede genert, at hun ikke havde søgt Kopenhagen Fur men, at hun gerne ville have en praktikplads der. Det blev taget godt imod. ”Jeg var til samtale i lang tid, men praktikantvejlederen endte med at

sige, at han syntes, at jeg skulle skrive under,” fortæller hun.

Kopenhagen fur på nødplanen”Kopenhagen Fur var min første-prio-ritet på min backup-plan, og jeg havde faktisk tænkt på at søge den, men jeg endte med ikke at gøre det alligevel,” siger Josephine.

Da statistikkerne over ansøg-ningerne blev offentliggjort op til Store Match Dag, havde Josephine erkendt, at der nok ikke var særlig stor chance for, at hun ville være en af de få, der ville blive valgt til P3 eller Politiken. Derfor begyndte hun at forberede sig på, at hendes telefon ikke ville ringe, og det betød også, at hun ikke gik helt i panik, da dagen kom. Men hun håbede alligevel til det sidste.

”Jeg håbede, helt ind til hornet lød, at min telefon ville ringe. Jeg tænkte: selvfølgelig, SELVFØLGELIG gør den det.”

ikke lige planenEn kommunikationsstilling i en pels-dyrsvirksomhed var ikke lige det, Jo-sephine havde forestillet sig, at hun skulle bruge de næste seks måneder af sit liv på. Men for hende var det afgørende at få en praktikplads, og det var hun ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at hun ville få.

”Jeg tænkte hele tiden på, at Pia Færing havde sagt, at alle, der vil have en praktikplads, får en praktik-plads,” fortæller hun.

fantastisk praktikSelvom Josephine var jublende glad for at have fået en plads og en kon-trakt, gik der lidt tid med at føle det

som et nederlag, at hun ikke fik et sted, hun havde søgt. Og lige da hun startede på Kopenhagen Fur, havde hun lidt svært ved at finde ud af, hvad hun skulle svare, når hen-des nye kolleger spurgte hende, hvad hun havde skrevet i ansøgningen for at få pladsen.

”Det var ikke særlig sjovt at fortælle, at jeg slet ikke havde søgt pladsen, men det gik over, så snart de fandt ud af, at jeg passede godt ind,” siger hun.

Josephines første Store Match Dag gik godt nok ikke helt efter planen,

Jeg håbede helt ind til hornet lød, at min telefon ville ringe. Jeg tænkte; selvfølge lig, SELVFØLGELIG gør den det

men pladsen på Kopenhagen Fur kom hun ikke til at fortryde.

”Jeg har haft det mest fantas-tiske praktikforløb på Kopenhagen Fur, og jeg har fået lov til at lave så meget,” siger hun.

Succes på 2. Match Dag Med seks måneders praktikerfaring i bagagen kunne Josephine vende til-bage til sin anden Store Match Dag i efteråret. Det blev en lidt anden op-levelse end første gang.

”Det gik bare helt perfekt. Jeg blev ringet op af Woman, som var min førsteprioritet, og det er her, jeg er

Vidste du, at... ...hvis du ikke får en praktikplads, kan du tage op til et helt års orlov.

...en gruppe fra 7. semester står klar til at hjælpe dig i matchroom, hvis du ikke får en praktikplads i første runde.

...gatecrashing er en anvendt metode, hvis telefonen ikke ringer. Læs mere s. 13.

11

FORÅR 2012

DEN STORE STILGUIDEVi kender det alle sammen. Store Match Dag står for døren, og vi ligger hver aften badet i sved og spe-kulerer: Hvad tager jeg på af tøj, så praktikstederne får det rette indtryk af mig? Eller, hvis jeg kommer ud for at skulle gatecrashe, hvordan gør jeg det på den bedst mulige måde?

Fortvivl ej! Vi har lavet en udførlig guide med de mest populære metoder til netop dig. Vælg den stil og det crash, der passer dig bedst, og fremstå optimalt på den store dag.

Skøgen Hellerup-tøsen/fyrenHipsterenDen kristne

Du skal være villig til at sælge dig selv – billigt! Skøgen henvender sig hovedsa-gligt til kvinder. Dæk kun det mest nødvendige hud. Fremhæv ben, numse og brystparti og vær ikke karrig med sminken. Attituden er vigtig, hvis den ikke skal falde til jorden. Øv dig hjemme foran spejlet på at flirte og blinke med det ene øje.

Brug den, hvis du er kvinde og gerne vil i praktik i et mandsdomi-neret miljø. Det kan være M! eller Viasat Sport.

Signalerer, at du er seriøs, from, frelst og kysk. Du vil gerne i en fart have gennemlevet det usle jordiske liv, så du kan komme videre til det næste i Paradis. For dig betyder det ydre intet, så det gælder om at være så grå og trist som muligt på dagen. Rullekraven og sandaler med sokker i er et must.Er nederdelen for vovet til din smag, kan den skiftes ud med et par skotskternede bukser. Kristeligt Dagblad vil være vilde med dig.Fif: Kombinerer du den kristne stil med ”Rullefaldet” (se næste side), vil du være at forveksle med en missionær, og du er så godt som sikret en plads hos Folkekirkens

Det kan være svært at imitere en Hellerup-tøs/fyr, hvis du ikke er derfra oprindeligt. Det kræver nemlig enorme mængder kapital. Et dødt dyr om halsen er et must, og du dukker ikke op uden en taske til under 10.000. Kan du skaffe en rotte-lignende hund at putte i den, virker du mere autentisk.

Vil du gerne på Børsen eller Re-uters Finans, er det værd at in-vestere i den slags udstyr.

Er du faktisk fra Hellerup-egnen, har din far med stor sandsynlighed allerede skaffet dig en plads, og du bør bare møde op og være dig selv.

Det karakteristiske ved hipsteren er, at han/hun ikke vil vedkende sig at være hipster. Derfor kan hipstere være svære at fange og definere, men vi har alligevel prøvet: Gå med en kalot-lignende hat, uanset vind og vejr. Træk i et par lidt for korte bukser og en lidt for stor og forvasket T-shirt. Gør din entré på en cykel uden bremse og gear.Det kan være svært at ratio-nalisere sig frem til, hvordan det er smart at være hipster, men faktum er, at særligt steder som P3 og Dagbladet Information er vilde med det!

UNDER

12

Vælg din stilaf SINE NEUchS ThOmSEN, maja LUNDaGER OG IDa GUNDERSEN

Gatecrash med omhu

FORÅR 2012

- kombiner din valgte stil med det crash, der passer dig.

Har du også tænkt på at gatecrashe til Store Match Dag? Går man ud fra ordets konkrete betydning, ender man med at dumme sig. For ingen ønsker et decideret crash, og slet ikke bygningsservice, der skal reparere døren bagefter, så måske ordet skulle ændres til gateknocking?

Gatecrashing er blevet et kendt be-greb på DMJX. Men få ved egentlig, hvad det dækker over. Det kan vise mod, engagement og spontanitet. Eller måske bare afsløre dårlig op-dragelse. Den Nudanske er ikke til megen hjælp. Ordet findes ikke! Men måske er det også nærmere måden, man ”crasher” på, der er afgørende. Det kan spænde fra et ydmygt bank til forstyrrende rullefald.

Praktikantvejlederens syn på gate-crashingTil et oplæg med seks praktikant-vejledere var der ingen tvivl: Gate-crashing er et hit. Men hvad mener de egentlig, når de strør om sig med dette udefinerede ord?

Gatecrashing er til for at fange de-res opmærksomhed, og det er Claus Johansen, praktikantansvarlig ved

brændte for pladsen, men var samti-dig bevidst om spillets regler.

”Jeg blev stresset, da jeg så, at Kim kom ind til samtale, men da jeg efter-følgende fik at vide, at det var ham, der havde fået pladsen, var jeg ikke sur på ham,” siger hun.

Kim ”crashede” ved at banke på og spørge, om han kunne komme ind til samtale. Det var stille og roligt.

”Jeg ville også selv have gjort det, hvis det var mig,” siger Kirsten, der heldigvis fik en anden god praktik-plads på DR Midt & Vest. Og det er ud fra denne logik, man skal gå til Store Match dag. I hvert fald hvis vi skal lytte til Kirsten, Martin og Claus Johansen fra Computerworld.

Man skal finde sit vindue, hvor man kan hoppe ind, som Claus Jo-hansen formulerer det.

Computerworld, enig i. Men hvor-dan? Han griner ved spørgsmålet.

”Det handler nok om at banke på med et smil og vise sin interesse. Det gør jo de fleste bløde,” siger han.

Gør du det, vil du formentligt blive mødt af en positiv vejleder, der vil tage dig ind lidt senere.

Det gavner altså at banke på, hvis man spørger Claus Johansen.

”Alternativet er jo, at vi ikke får øje på denne her super glade og sjove praktikansøger.”

Et gatecrash med et stort smil og et lille bank på døren er dog at foretrække.

”Det er klart, at en arbejdsgiver også vil se på, om praktikanten har nogle sociale kompetencer og begår sig normalt, så det skal selvfølgelig

gøres høfligt,” siger Claus Johansen.

Praktikantens syn på gatecrashingKim Maintz Hansen, nu 7. semester, gateknockede til sin panikdag. TV2 Nyhederne var hans klare førstepri-oritet, men han var kun blevet rin-get op af de andre steder, han havde søgt. Derfor tog han chancen.

”Jeg ville ikke kunne have set mig selv i øjnene bagefter, hvis jeg ikke havde givet den et skud,” fortæller han.

Kirsten Dall Hjøllund var på det tidspunkt til samtale i rummet ved siden af. Der var én plads tilbage. Den fik Kim.

”En af kerneværdierne på TV2 er handlekraft, og det mente de i den grad, at jeg havde udvist,” siger han. Og det var okay med Kirsten. Hun

af maja LUNDaGER OG NaTaLIE STRaTIGOS

Rullefaldet Nudisten Den truende Backstabberen

Her bryder du nøgen og afslappet igennem døren. Nudisten viser, at du hviler i dig selv, og at din politiske overbevisning med stor sandsynlighed ligger til venstre for midten. Naturlig kropsbehåring er et must.

Vil du gerne på DR, er den et oplagt valg. Økologisk Landsforening er også glad for den.

En sand klassiker, der går igen år efter år! Den viser, at du er i stand til at forsvare dig selv, og at intet kan sætte en stopper for dine ambition-er. Ser du dig selv som udenrigs- korrespondent, kan du med fordel vælge rullefaldet. Rygtet siger, at Ulla Terkelsen med denne metode sikrede sin fremtid hos TV2. Den kræver stor præcision på selve dagen, så øv dig hjemme foran spe-jl-et.

Eller ”Den nederdrægtige”. Du lister hen til stedet, hvor din bedste ven sidder til samtale, stikker hove-det ind og siger til ham/hende, at et nært familiemedlem har fået et slagtilfælde. Din ven render ud af lokalet, du sniger dig ind og skriver under på hans/hendes kontrakt. Både Se&Hør og Ekstra Bladet har tidligere optaget praktikanter, der har benyttet sig af den metode.Overvej udveksling på 7. og 8. semester, da din popularitet på skolen vil falde drastisk.

Den opstår ofte ufrivilligt som re-sultat af en skidt Match Dag. Du er desperat og bedøvende ligeglad med, hvor du ender. Du bryder ind i et tilfældigt lokale og forsøger at true dig til en plads.

Den giver sjældent resultat, da den kræver, at man i forvejen har en hård attitude. Den kan signalere, at du har kant, og kan i sjældne tilfælde give resul-tat hos Dansk Metal og FDM.

PRAKTIKavisen

13

crash dig gennem dagen

14 FORÅR 2012

Når Store Match Dag er cirka en time gammel, åbner matchroom. Her står en gruppe 7. se-mesterstuderende klar til at hjælpe os, når ting–ene ikke helt går, som vi havde regnet med.

Af Torben KlosTer

”Jeg vil kalde det en kommando-central. Et sted, der har overblik over tilbageværende pladser og kan vejlede til, hvad der kunne være in-teressant for dig,” siger Pia Færing.

De erfarne assistererIngen ringer. Du ved ikke, hvad du skal gøre. Skrækscenariet ligger nok i de flestes baghoveder, og det er her matchroom kommer til undsætning. En flok studerende fra 7. semester,

der lige er kommet tilbage fra prak-tikken, står klar til at assistere os i den vanskelige situation. Omkring kl. 10.15 bliver centralen startet op, hvorefter praktiksøgende, der endnu ikke har fundet en plads, kan få et overblik over, hvad der er tilbage. Og der er en grund til, at det netop er 7. semesterstuderende, der styrer showet.

”De kommer lige fra praktikken, og ved, hvad mange af de forskellige medier laver. Derfor kan de måske matche den søgende med en plads, der passer til vedkommendes øn-sker,” siger Pia Færing.

Hvad skal vi bruge dem til?Holdet bag matchroom holder sig konstant opdateret om hvilke plad-ser, der endnu ikke er snuppet. Det gør de blandt andet ved hjælp af en hjemmeside, der oprettes til dagen. Her kan man se, hvor mange plad-ser der er taget ved de forskellige medier. Derudover kommer mange af praktikstederne også ind i match-

room og fortæller, at de mangler folk.

”Nogle gange åbner de bare lige døren og råber, at der stadig er ledige pladser. Ellers skriver de på tavlen derinde. Så kan vi fortælle det vi-dere til de frustrerede elever, der stadig ikke har fundet en plads,” siger Andrea Luth, der var en del af holdet bag matchroom under sidste praktiksøging.

Stedet kan også fungere som ”rygtecentral”, da der ofte kommer studerende ude fra gangene, som har hørt, at det og det sted stadig mangler praktikanter. Matchroom opsamler al den information og kan fortælle den videre, når der er andre søgende, der kan bruge den.

Du har styr på tingene, men det har de andre måske ikkeSidste år var der lidt problemer med, at hjemmesiden ikke blev op-dateret hurtigt nok. Det var frustrer-ende for folkene i matchroom, at de nogle gange sendte folk ud til steder, som så viste sig at være optaget. If-ølge Pia Færing har det ikke noget at gøre med, at siden var langsom til at opdatere. Det handlede om, at folk ikke meldte tilbage, når de havde fået en plads.

”Igen i år vil jeg opfordre til, at man tænker på andre end sig selv. Selv om du har fået drømmepladsen, er det ikke sikkert alle dine medstuder-

ende har,” siger hun.

Ofte sker det nemlig, at de kom-mende praktikanter sidder og fe-jrer aftalen med deres nye arbejd-splads. Pia refererer til et eksempel fra sidste Store Match Dag, hvor alle JyllandsPostens nye prakti-kanter sad og hyg–gede med deres nye arbejdsgivere. Det resulterede i, at hjemmesiden viste, at samtlige pladser hos Jyllands-Posten stadig var ledige, hvilket jo ikke var tilfæl-det. Her må man lige udskyde fes-ten fem minutter og finde sin vej til lokale 402, hvor man skal melde sin praktikplads. Der er rig mulighed til at feste senere på dagen (og mange af de efterfølgende dage).

regn ikke med at få svarétDer er dog grænser for, hvilke gaver man kan få i matchroom.

”Regn ikke med at få en plan B, hvis du er helt blank. Har du ikke været i stand til at finde frem til den in-den Store Match Dag, finder du den nok heller ikke på dagen,” siger Pia Færing.

Hun opfordrer derfor til, at man sparer de hjælpsomme i matchroom for spørgsmålet ”Hvad skal jeg gøre?”.

”Er man helt tømt for ideer, er det bedre at gå hjem,” siger hun.

Matchroom og Match dag

Omkring kl. 10.15 åbner Matchroom i lokale 307

Studerende fra 7. semester styrer lokalet. De har været igennem både praktik og praktiksøgning, og har derfor den nødvendige ballast for at bevare overblikket

Hjemmesiden, der viser, hvilke steder, der stadig er ledige, er selvfølgelig tilgængelig for alle.

Når praktikpladsen er i hus, stryger man straks til studiekon-toret i lokale 402, hvor man indberetter sin praktikplads.

Vær åben når du træder ind i matchroom. Vi møder alt for mange, der bare står og rynker på næsen.

Andrea Luth, en del af holdet bag Matchroom sidste Match Dag

Matchroom - din kommandocentral

UNDER

“”

FORÅR 2012

PRAKTIKavisen

Vær nu åbne, drenge og piger!Problemet med den langsomme hjemmeside var dog ikke den største udfordring under seneste Store Match Dag. Noget af det, som An-drea Luth bed særligt mærke i, var de studerendes attitude, når de søgte hjælp i matchroom. Den var ofte ret svær at arbejde med.

”Man er simpelthen nødt til at være åben, selv om tingene ikke er gået, som man regnede med. Der var mange gode pladser tilbage, men folk stod og rynkede på næsen, når vi kom med forslag,” siger hun.

Hun oplevede, at mange søgende var ret snobbede omkring, hvor de gerne ville hen, selv om de stadig ikke havde fundet noget sent på for-middagen. Flere steder måtte falde på grund af geografien – at man ikke lige havde lyst til at flytte udenfor storbyerne. Og der er altså ingen gr-und til at være lukket på den måde.

”Alle ender jo alligevel med at blive glade for deres praktikpladser,” siger Andrea Luth.

Lasse Nielsen er en af de studerende fra 7. semes-ter, der skal hjælpe os med at bevare overblikket i matchroom.

Studerende på 7. semester kommer lige fra prak-tikken og ved, hvad det handler om. Derfor er de godt klædt på til at vejlede de søgende.

Pia Færing om holdet bag Matchroom

Matchroom: Stedet hvor du kan få parret din ønsker med ledige praktipladser.Foto: Helene Navne

Alle ender jo alligevel med at blive glade for deres praktikpladser.

15

Andrea Luth, 7. semester

“

“

”

”

16 FORÅR 2012

Af MAjA LundAger og nAtALie StrAtigoS

”Jeg vil ikke alligevel!”. Det er der ikke noget, der hedder, når du har sat din krusedulle på kontrakten til Store Match Dag. Men det er for din egen skyld, siger Pia Færing, praktikantvej-leder på DMJX.

Underskriften skal nemlig sikre, at praktikstedet ikke skrotter dig, når det finder ud af, at du ikke kan sætte komma. Og gælder det den ene vej,

gælder det også den anden vej. Du kan nemlig heller ikke skrotte dem, når du finder ud af, at du ikke skal skrive om andet end svinekød de næste 18 måneder.

Dermed ikke sagt, at du er boltet fast til køledisken, for oftest kan prak-tikant og praktiksted enes om et kon-traktbrud, hvis der er en god grund.

”Vi har tidligere set praktikanter, der ønsker at komme til udlandet i de sidste seks måneder af deres praktik, og det har de fået lov til,” fortæller Pia Færing, men ellers er der ikke nogen

kære mor (ifølge Pia).”Du dør jo ikke af at være lidt nedtrykt i halvandet år,” siger Pia Færing. ”Livet er ikke lutter lagkage”.

Men det er som helhed heldigvis ikke et problem, Pia Færing ser særlig ofte. Hun roser de journaliststude-rende for at være gode til at tilpasse sig praktikstederne, selvom stedet måske ikke var drømmen.

... Og mon ikke de fleste kan lide flæskesteg, når alt kommer til alt?

FAKTA

Er praktikant og praktiksted enige om at bryde kontrakten, er det intet problem.

Bryder den ene part kontrakten, får pågældende ikke lov til at søge via den koordinerede praktiksøgning igen.

Ifølge Pia Færing er det kun to om året, der vælger at bryde kontrakten. Det bunder ofte i en tvivl om, hvorvidt branchen er den rigtige for en.

elsk dit praktiksted i medgang og modgang

Forestil dig en tom redaktion en sen aften og en artikel som skal være fær-dig til morgenens deadline. Forestil

dig søvnløse nætter, hvor historierne kører rundt i hovedet og gør det umu-ligt at finde ro. Forestil dig altid at føle dig bagud. Sådan er virkeligheden for

nogle af de praktikanter på de lands-dækkende dagblade, som har oplevet stress forbundet med praktikken.

I en undersøgelse, udsendt til prak-

tikanter på landsdækkende dagblade i efteråret 2011, svarede over halv-delen, at de jævnligt oplever at have for travlt på deres praktikplads. Hele

Praktikanterne stresser på de lands-dækkende dagbladeOver halvdelen af praktikanterne på de landsdækkende dagblade føler, at de har for travlt i hverdagen, viser en undersøgelse. Er det hård konkurrence, hurtige deadlines eller forventningens pres, der stresser praktikanterne? Og hvad gør praktikstederne for at forebygge stress? Praktikavisen har spurgt to prakti-kantvejledere til råds.

En undersøgelse viser, at over halvdelen af praktikanterne på de landsdækkende dagblade oplever stress i løbet af praktikopholdet. Praktikantvejlederne er opmærksomme på problematikken. Foto: Ida S. Richardt.

EFTER

Af SoPhie BAng jAcoBSen

FORÅR 2012

PRAKTIKavisen

67 procent har oplevet enten fysisk eller psykisk ubehag i forbindelse med praktikken. Nogle har enddog oplevet begge dele. På Berlingske Media er man opmærksom på problematikken. I løbet af de sidste år har de oplevet praktikanter gå ned med stress. Derfor er der nu særlig fokus på de stressede praktikanter. ”Vi er klar over problematikken og er meget opmærksomme på at tage fat i vores praktikanter, inden de når der-ud, hvor stress kommer til at fylde for

Journalistpraktikanter på dagbladene oplever i to ud af tre tilfælde stress undervejs i praktikken. Foto: Cecile Smetana Beaudier.

Både Berlingske Media og Dagbladet Informaion er opmærksomme på stressproblema-tikken og har for eksempel haft besøg af stresscoaches. Foto: Cecile Smetana Beaudier.

67 procent af praktikanterne på landsdækkende dag-blade har oplevet enten fysisk eller psykisk ubehag i forbindelse med praktikken.

meget,” siger Elisabeth Haslund, prak-tikantvejleder på Berlingske.

Store forventningerDet er svært at vurdere, hvad der forår-sager stress hos praktikanterne. Dog peger Elisabeth Haslund på en ten-dens, som hun har oplevet hos flere. ”Nogle praktikanter har så høje for-ventninger til sig selv, at det er svært at indfri. Det er specielt svært at følge med, når man starter på en ny redak-tion. Som praktikant skal man sætte sine forventninger til sig selv lidt ned.” På Berlingske skifter de 18 praktikan-ter redaktion hver sjette måned. Skiftet vil altid føles stressende, mener Elisabeth Haslund. ”Man skal opbygge et helt nyt kildenetværk, og man skal arbejde sammen med andre mennesker. I starten vil man ikke kunne arbejde lige så hurtigt, som man kunne på den tidligere redaktion, og det kan godt udløse stress hos nogle praktikanter,” siger hun. Som praktikant skal man acceptere, at man stadig er praktikant. På Berling-ske forventes det ikke, at man produ-cerer ligeså meget som de erfarne fas-tansatte journalister, fastslår Elisabeth Haslund.

Lange dageUndersøgelsen viser, at over 65 pro-cent af praktikanterne på de lands-dækkende dagblade arbejder over 40 timer ugentligt. Elsebeth Haslund mener, at livet som praktikant i dén grad adskiller sig fra livet på skole-bænken, for der har man tid til at kæle for ordene og gennemskrive ar-

Det er meget vigtigt, at praktikanterne føler sig hørt. Derfor har vi indført en samtale, hvor vi tager udgangs-punkt i praktikantens personlige situation.

Praktikantvejleder Elsebeth Haslund fra Berlingske.

“

17

tiklerne mange gange.De mange korte deadlines og for-

ventningens pres er nogle af de faktor-er, som får praktikanterne til at arbejde over. Praktikantvejleder på Dagbladet Information, Kristian Villesen, aner-kender, at der er nogle praktikanter, som arbejder lidt for hårdt. ”Hvis jeg oplever, at en praktikant ar-bejder virkelig hårdt i en længere peri-ode, så tager jeg gerne fat i ved-kom-mende og husker ham eller hende på ikke at køre sig selv for hårdt,” siger

han.

dialog er løsningenBåde hos Berlingske og Dagbladet In-formation lægger man stor vægt på, at der er en åbenhed omkring stress. Begge steder har haft stress-coaches til at holde foredrag. Det har skabt større forståelse og dialog omkring problematikken. ”På Information er stress ikke tabube-lagt. Hvis du føler dig for travl i en peri-ode og melder det ud, bliver du hørt, og problemet bliver løst i fællesskab,” siger Kristian Villesen. Samtidig har man på avisen indført en mentoror-dning, hvor hver praktikant bliver til-knyttet en journalist, som han/hun kan spørge til råds om alt vedrørende det redaktionelle arbejde. Ordningen er til for at afhjælpe de praktikanter, som bliver stressede af at sidde alene med de store artikler.

På Berlingske har man indført per-sonlige praktikvejledningssamtaler, hvor der er sælig fokus på praktikan-ternes trivsel. ”Det er meget vigtigt, at praktikan-terne føler sig hørt. Derfor har vi ind-ført en samtale, hvor vi tager udgang-spunkt i praktikantens personlige situation. Hvis man føler sig stresset, er det også på de her møder, at vi finder en løsning, så praktikanten igen kan trives,” siger praktikantvejleder Elisabeth Haslund.

  

18 FORÅR 2012

Praktik i UdkantsdanmarkHvordan er det at være praktikant i en lille by? Praktikavisen har talt med Jydske Vestkystens nye prak-tikant i Kolding om ensomhed, om muligheder og om, hvordan man starter på en frisk et helt fremmed sted.

Af YAel Michelle elbAUM bAssAnfoto: torkil Adsersen

“Jeg søgte tre praktiksteder i Køben-havn - og så Jydske Vestkysten. Ved Jydske Vestkysten vidste jeg, at man får indflydelse på, hvilken lokalreda-ktion man vil på,” fortæller Emilie Agerbæk Nielsen.

Jydske Vestkysten har fem lokalre-daktioner: Esbjerg, Kolding, Had-erslev, Aabenraa og Sønderborg. Emilie ville helst til Kolding, Esbjerg eller Sønderborg, fordi hun har fam-ilie i nærheden. Hendes prioritet hed 50/50 på et godt praktiksted og på en lokalitet nær sin familie. Da Jydske Vestkysten ringede til hende 9.30, fik hun sit ønske opfyldt og havnede i Kolding.

Emilie kommer fra Kerteminde på Fyn, og det var derfor ikke nyt for hende at flytte til en helt fremmed by.

”Jeg flyttede til Aarhus uden at kende nogen, og jeg fik venner på mit kollegium og på skolen, så det kan ikke helt sammenlignes med praktikflytning. Alligevel tænkte jeg,

at det ikke ville være noget problem for mig at flytte til Kolding. Jeg var afslappet med det – det skulle jeg nok kunne håndtere,” fortæller hun.

ensomhedMen det var hårdere end forven-tet at flytte til Kolding. Emilie rev rødderne op og slog op med sin kæreste kort tid efter flytningen. Pludselig stod hun dér i en helt ny by uden venner i nærheden og uden den tryghed, hun var så vant til hos kæresten.

Emilie mistede energien og var meget ked af det. Hun havde svært ved at få pakket ud, og hun havde en del sygedage på den nye praktikp-lads. Men heldigvis var hun god til at fortælle sin praktikantvejleder om alt det, der foregik i hendes hoved.

”Det hjælper tit at være ærlig om tingene, hvis man ikke kan overskue det. Det er de færreste, der dømmer én, hvis man for eksempel fortæller, at man har sovet dårligt i nat, fordi hovedet er fyldt med rod. Det har gjort det nemmere for mig at accept-ere, at jeg havde brug for nogle dage, hvor jeg trak stikket ud og var der-hjemme,” fortæller hun.

Nu, et par måneder senere, har Emilie tilpasset sig den nye by.

”Kolding er en rigtig hyggelig by. Der er mange uddannelser, så der

er mange unge, og Koldings natteliv er godt,” fortæller hun og smiler.

de andre praktikanterEmilie ses med de andre JV-prakti-kan–ter på praktikantdagen, der er cirka en gang om måneden.

”Det er rart at vide, at der er andre praktikanter, som går igennem det samme som mig. Så kan jeg få råd af dem, der har været længere tid i

praktik,” fortæller hun.Ud over JV-praktikanterne ses hun

med de andre praktikanter i Kolding. På hendes redaktion sidder de to, og på TV2 Syd sidder tre andre. Emilie har oprettet en Facebook-gruppe for de fem, så de kan mødes i ny og næ.

”Nu har vi det til fælles, at vi bor i Kolding, og så kan vi lige så godt få noget hyggeligt ud af det,” siger hun.

Dog dækker de fire andre Kolding-praktikanter ikke hele hendes behov for selskab.

”Det er ikke så meget, jeg når at se til mine bedste venner, men jeg ved, at de er der, og det skal man huske sig selv på de aftener, hvor man tænker, at man er ret alene,” råder hun og tilføjer, at praktikantlønnen er høj nok til, at man kan rejse en del.

et forandret livEmilie har fået sin familie meget mere at se, og når hun ser tilbage på sit forandrede liv, er det med et smil på læben:

”Der er ikke noget, der har været decideret overraskende - men der har været rigtig mange forandringer på én gang,” siger hun, men fortæller også, at lokaljournalistikken har giv-et hende positive oplevelser.

”Jeg har altid haft en kærlighed til lokaljournalistik. Jeg synes, det har sin egen charme. Så kan det godt være, jeg ikke kommer forbi Chris-tiansborg så tit, men i stedet har jeg en god kontakt til lokalbefolkningen. Folk er meget opsøgende, for de ved, at Jyske Vestkysten gerne vil dække lokalstof. Det er en anden kontakt

EFTER

FORÅR 2012

PRAKTIKavisen

første og sidste uge i praktik på dagbladet information”Når jeg tænker på, hvor bange jeg var for at skulle aflevere – jeg var virkelig bange – så er det dejligt at mærke, at jeg nu har fået rutine og faglig sikkerhed. Det er ikke længere en kæmpe udfordring at aflevere artiklen hver gang,” siger Nola Grace Gaardmand. Hun er lige vendt tilbage til Aarhus, 7. semester og et liv uden at skulle tænke store tanker hele tiden.

Af helene nAVne

hvordan havde du det, inden du startede?Jeg var mindst ligeså bange, som jeg var spændt, og tænkte, ”alting ram-ler, de finder ud af, at jeg ikke kan nok.” Jeg havde en forestilling om, at de ville pege på mig til redaktions-mødet og spørge: ”Hvilken historie arbejder du på, Nola?”

kan du huske din første dag?Det står lidt uklart. Der er nogen, der bare glæder sig. Jeg var næsten angst. Jeg havde ingen appetit den første måned. Jeg måtte fake den i kantinen, tage maden med op og håbe, jeg kunne spise i løbet af da-gen. Jeg ved godt, at det lyder vold-somt, men sådan havde jeg det bare. Jeg havde heldigvis en god veninde på avisen fra semestret før mig, og det hjalp. Når jeg ser tilbage, kan jeg sagtens se, at jeg bare skulle have taget den med ro. Det var ikke halvt så farligt i virkeligheden, som det var inde i mit hoved.

hvem tog imod dig?Praktikantvejlederen og de andre praktikanter bød velkommen. Vi spiste morgenmad sammen en halv time før dagen startede. Så var det direkte ud på redaktionerne.

hvilken redaktion startede du på?Jeg startede på Udland. Den havde jeg ønsket, fordi der er lidt længere afleveringstid. Jeg researchede alt – udenlandske hjemmesider og aviser. Selv hvornår Taleban kom til mag-ten. Jeg gad ikke lyde dum til reda-ktionsmødet, men det var vist et lidt urealistisk projekt at lære alt om ud-landet, ha!

hvad var din første opgave?Redaktøren spurgte, hvad jeg sagde til at overtage en andens historie den første dag. Den var ret kompliceret og indeholdt en omfattende rapport. Jeg endte med at tage rapporten med hjem og sidde et par aftener med den, mod min venindes strenge or-drer.

hvornår var din første artikel i avisen?Artiklen kom i avisen tredje dag. Det var en god historie, jeg var glad for den, fik god feedback, og det var rart at få taget hul på bylden.

hvordan havde du det i den sidste uge af praktikken?Jeg glædede mig faktisk til at få mit liv igen. Altså, til ikke at skulle afle-vere hver eneste dag og tænke store tanker hele tiden. Jeg har været utro-lig glad for min praktiktid, så det var selvfølgelig også lidt sørgeligt, men jeg havde aftalt med avisen, at jeg skulle freelance en del, så jeg var ikke så bange for, om de nu skulle glemme mig igen. Jeg pjækkede fak-tisk den første uge af 7. semester, fordi jeg skulle skrive for avisen.

hvad var den største forskel fra den første uge i praktik til nu?Jeg har fundet ud af, at det altid går. Jeg kan stadig være bange for at af-levere en dårlig artikel, men rutinen siger, at det altid bliver okay. Jeg har også fundet ud af, hvor lidt der skal til. Jeg havde helt klart tænkt det større, end det var: Det er ikke hjerneforsk–ning - det er bare en ar-tikel. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke bliver stresset af at have travlt. Men hvis jeg synes, det, jeg laver, er noget lort, eller jeg har for meget på spil, bliver jeg stresset. På et tidspunkt tog jeg en aktiv beslutning om, at hele min

identitet ikke skulle afhænge af, hvordan jeg klarede mig på Informa-tion. Der skulle være andre ting i mit liv også, ting som venner, familie, træning osv. .Hvis alt andet kører, har man mindre på spil, og det giver mindre stress. Til sidst var jeg over-hovedet ikke stresset. Jeg har fundet ud af, hvor hurtigt jeg kan skrive. Det er vildt dejligt. Førhen kunne en artikel tage en krig. Det behøver jeg virkelig ikke mere. Nu kan jeg pro-ducere meget på kort tid.

“Førhen kunne en artikel tage en krig. Det be-høver jeg virkelig ikke mere. Nu kan jeg produ-cere meget på kort tid.“

19