| 1

E T M A G A S I N O M T E G L O G A N S V A R L I G A R K I T E K T U R

33 | 2015

2 |

Hansemuseet i Lbeck, der blev indviet i maj i r, er dedike-ret til at fortlle den fascinerende historie om det bermte netvrk af handelsfolk i middelalderen. Hanseforbundet udviklede sig fra at vre en ls alliance i 1200-tallet til at blive en srdeles magtfuld sammenslutning af kbmnd, der bevarede deres magt og indflydelse indtil midt i 1600-tallet. Forbundet bestod af nordeuropiske byer, hovedsageligt tyske, men talte ogs London, Brgge, Bergen og Novgorod. I alt var 70 byer aktive medlemmer og 100 passive. Lbeck, der tjente store summer p blandt andet slv- og salthandel og havde en strategisk strk beliggenhed som udskibningshavn for stersen og Hamborg, var forbundets uformelle, men in-diskutable magtcentrum. Hanseforbundets medlemmer mdtes jvnligt til de skaldte Hansedage, der oftest blev afholdt i Lbeck. Her indgik man handelsaftaler, aftalte transportruter og diskuterede andre flles anliggender. Hanse havde en definerende indflydelse p Europas historie og kan ses som en rollemodel for den europiske union i dag, sagde kansler Angela Merkel blandt andet i sin tale ved museets indvielse.

Det Europiske Hansemuseum var lnge undervejs. I 2004 udfrte Studio Andreas Heller de frste forundersgelser. Opgaven blev efter mange rs arbejde konkret, da Lbeckfon-den Possehl Stiftung besluttede at donere 40 mio Euro ud af de 50 mio, projektet kostede. At Andreas Heller blev arkitekt p opgaven skyldes blandt andet, at et tidligere museum fra arkitekternes hnd, Deutsches Auswandererhaus i Bremerha-fen fra 2007, demonstrerer en tilgang til museumsarkitektur, som appellerede til bygherren. Det var ogs en fordel, at tegnestuen, foruden bygningsarkitekter, har historikere, kunsthistorikere, grafikere og udstillingsarkitekter ansat og dermed besidder alle de kompetencer, det krver at lfte en opgave som denne.

At skabe det nye Hansemuseum var nemlig en kompleks udfordring. Byggegrunden blev relativt hurtigt udpeget til den nordlige del af det historiske Lbeck ved floden Trave. Det nye museum vender ryggen mod borghjen, hvis verste punkt er cirka 11 meter over vandoverfladen. P toppen ligger et dominikanerkloster, opfrt i 1300-tallet, som efter reforma- tionen vekslede mellem at vre fattighus, fngsel og dom-hus. Det indgik i planen, at det restaurerede kloster skulle vre en del af museet, ligesom de mange plateauer omkring klosteret og museets terrasse skulle blive et sted i Lbeck, som byens borgere og turister kunne have glde af hele ret.

Selve byggeperioden, der i alt varede fire r, blev for-lnget med et r, da man under funderingsarbejdet stdte p ruiner af huse fra Hansetiden inkl. en rkke objekter fra dengang. Det arkologiske udgravningsomrde blev inddraget i projektet og er i dag en del af museet.

AN DER

UNTER

TRAVE

HINTER DER BURG

GROS

SE B

URG

STRA

SSE

MAIN BUILDING

CASTLE FRIARY

SituationsplanDet nye Europiske Hansemuseum ligger ved foden af borghjen, mens man p toppen finder et 1300-tals dominikanerkloster, der er en del af museet. Rundt omkring i Lbeck er der mange eksempler p middelaldermurvrk, der er blevet repareret gennem tiderne og derfor fremstr plettet.

Hos Petersen er det fast procedure, at ingen paller forlader teglvrket, fr alle sten er grundigt blandet. Derved undgs pletter og stilladsskel. For Andreas Heller arkitekter var det dog netop en pointe, at facaden fremstr med mrke, uregel-mssigt farvede partier, som giver associationer til ndringer

og reparationer i gammelt murvrk. Dermed er det Europiske Hansemuseum i Lbeck det frste projekt, hvortil Petersen Tegl har leveret sten, der fr facaderne til at fremst, som om stenene ikke er ordentligt blandet!

MED VILJE DRLIGT BLANDET

STEDETS ND OG STEDETS

MURSTEN AT FINDE EN MURSTEN, DER I TEKSTUR OG FARVER VILLE

HARMONERE MED DE MANGE HUNDREDE R GAMLE OG VIDT FORSKELLIGE UDGAVER AF MURVRK, SOM FINDES I LBECK,

VAR EN CENTRAL UDFORDRING I PROJEKTERINGEN AF DET NYE EUROPISKE HANSEMUSEUM.

| 3

Den monolitiske bygningsfacade er moduleret i kraftfulde, enkle former, som giver mindelser om den fstning og bymur, som fandtes her engang. Mod vest drejer bygningen skarpt om hjrnet, hvor den tager form som et gavlhus, der indgr i den smalle gades rkke af gavlhuse. Murvrket her er udformet i et mnster af firklvere et klassisk motiv i gotisk arkitektur. Stenen p taget indgr i levereancen af specialsten.

Mod st afsluttes den 95 meter lange bygning af et kvadratisk element, der refererer til det skaldte Heksetrn, der engang

indgik i fstningen som fngsel for de ulykkelige kvinder.

Omtrent midt i den lange facade spaltes bygningen af en trappe, der frer op til museets indgang og ender p toppen af den gamle borghj.

Indgangen til museet sker fra en stor repos halvvejs oppe af trappen til dominikanerklosteret.

For enden af trappen kan man dreje til venstre ud p en stor terrasse belagt med den samme hndlavede sten, som museet er bygget med.

4 |

Archologische Wand

"Keller"

Archologische Wand

"Keller"

Archologische Wand

"Kloake"

Archologische Wand

"Backsteinkasten"

Bestandmauer

"Blumenhofwand

"

Bestandmauer

"Blumenhofwand"

PuM

i-Wag en

TGA Lftung

TLE

1 10 20

VK Bestandsdecke ZG

VK Spritzbetonwand

15 STG 17,6 /29

NA

Klappbarer T resen

8

5

Museet udfolder historien ved hjlp af udstillede malerier, mnter, dokumenter og andre objekter. Scenografi og inter-aktive medier er andre elementer, der p forskellige mder fortller, hvordan hansekbmndene brugte deres handelsta-lent, arbejdede og levede.

Lbecks historiske bykerne, der er omgivet af vand, rum-mer bygningsvrker fra gotikken, renssancen, barokken og klassicismen, originale strder og gader, kirker og klostre, borgerhuse og befstningsanlg. Tilsammen udgr de en unik arkitektonisk helhed, der i 1987 blev optaget p UNESCOs verdensarvsliste.

De historiske bygningsvrker er opfrt i mur, der fremstr stort set intakt i dag mange rhundreder senere. Som bekendt kan murvrk udskiftes ved ombygninger og pletrepareres i det uendelige. Og ndringerne kan aflses og fremstr som spndende vidnesbyrd om historien.

Det nye Hansemuseum skulle fjes tt sammen med denne fornemme helhed. Andreas Heller arkitekter valgte at lytte til og respektere Lbecks sjl, og de har skabt et bygningsvrk i smuk harmoni med de historiske omgivelser.

Den 95 meter lange og 15 meter hje monolitiske byg-ningsfacade er moduleret i kraftfulde, enkle former, som giver mindelser om den fstning, som stod her p toppen engang. Men bygningens moderne linjer og trk fortller tydeligt, at den er ny. Museet skrer sig ind i borghjens side, hvor det dybeste rum mler 26 meter.

Den markante bygningskrop flger floden og vejens svage bugtning. Huset afsluttes mod st af et kvadratisk trn, der refererer til det skaldte Heksetrn, som engang indgik i fstningen som fngsel for de ulykkelige kvinder. Mod vest drejer bygningen skarpt om hjrnet ad Kleine Altefhre, hvor den tager form som et gavlhus, der indgr i den smalle gades

rkke af gavlhuse. Murvrket her er udformet i et mnster af firklvere et klassisk motiv i gotisk arkitektur.

Cirka midt i facaden spaltes bygningen af en trappe, der frer op til museets indgang halvvejs oppe. Trappen leder vi-dere og verst ud p museets store terrasse, hvorfra man har fuld udsigt over flod og havneomrde. Mod hjre ledes man videre til dominikanerklosteret.

Byggeklodsen den mindste enhed i bygningsvrket var afgrende for Andreas Heller, og sammen med Petersen Tegl udviklede tegnestuen en unik sten til museet. Efter mange prvebrndinger valgte man en engelsk rd ler, der tler brnding ved meget hje temperaturer, og formatet blev 305 x 105 x 65mm der er tt p de middelalderlige kloster-sten. Samtlige 120.000 sten er lavet i hnden i trforme med anvendelse af lys lerslam som glidemiddel, der bliver siddende og efterlader en semitransparent overflade efter brnding. Resultatet er sten med deres egen karakter, men hvis farve-spil, nuancer og uensartede struktur genfindes overalt i de historiske, murede facader i Lbeck.

Med stenen som udgangspunkt begyndte arkitekterne at arbejde med udformningen af murvrket som middelalderlig parafrase. Tilbagetrukne sten i muren sender hilsener til de huller, som blev efterladt permanent i middelalderens husfacader, efter at trstilladserne var fjernet.

Stenene til museet blev fremstillet i tre udgaver med varieret koncentration af lerslam p overfladerne, henholdsvis 30, 60 og 90% slam. Stenene er lagt med de mrkeste verst og de lyseste nederst i en jvn graduering. Ydermere nskede arkitekterne at skabe variationer i det nye murvrk tilsva-rende dem, der opstr i de gamle huse efter mange hundrede reparationer. Partielt er fugerne derfor henholdsvis plane eller trukket tilbage, hvorved der opstr markante skyggevirkninger.

Under funderingsarbejdet stdte man p ruiner af huse fra Hansetiden. Det arkologiske udgravningsomrde indgr i dag i museets udstilling.

Fra hallen trder man ind i et stort rum, der kombinerer billetkb, boghandel og restaurant.Murstensbekldningen p vgge og gulv forstrker oplevelsen af arkitekturens soliditet.

Tysklands kansler Angela Merkel bnede museet officielt den 27. maj 2015. Efter sin bningstale blev kansleren vist rundt af blandt andre arkitekt Andreas Heller og museets direktr Dr. Lisa Kosok.

StueplanFrstesals plan indgangsetage

Det Europiske Hansemuseum, LbeckBygherre: Europisches Hansemuseum, Lbeck gemeinntzige GmbH

Arkitekt: Studio Andreas Heller GmbH Architects & Designers

Landskabsarkitekt: Studio Andreas Heller GmbH Architects & Designers og WES LandschaftsArchitektur

Udstillingsdesign, grafik: Studio Andreas Heller GmbH Architects & Designers

Ingenir, brende konstruktioner: Krger & Steinchen Beratende Ingenieure

Sten: 305 x 105 x 65mm, engelsk ler, fremstillet i tre udgaver med en varieret koncentration af lerslam p overfladerne,

henholdsvis 30%, 60% og 90%. Diverse formsten, herunder tagsten, udfrt p tilsvarende mde til specifikke lsninger

Tekst: Ida Prstegaard, cand arch.

Fotos: Anders Sune Berg

Fotos fra bningceremoni: Europisches Hansemuseum

| 5

Fra museets store terrasse er der en vid og smuk udsigt over floden Trave og Lbecks havneomrde.

I samarbejde med teglvrket udviklede arkitekterne en sten fremstillet af engelsk, rd ler i formatet 305 x 105 x 65mm, der er tt p de middelalderlige klostersten. Samtlige 120.000 sten er lavet i hnden i trforme med anvendelse af lys lerslam som glidemiddel, der bliver siddende og efterlader en semitransparent overflade efter brnding. En af de mange specialsten er udformet, s den fungerer som hngsel for en jernlge i facaden.

Stenen, der beklder facaden, beklder ogs terrassen, hvor den er lagt i tre sektioner: Stenenes koncentration af slam er gradueret i 30%, 60% og 90%.

Snit

Et udpluk af de 40 forskellige formsten, der blev hndlavet

specielt til museet.

6 |

At bostte sig i landlige omgivelser skyldes gerne nsket om at vre tt p naturen, at kunne opleve rstidernes skiften, og mske fordi man gerne vil flge en lidt mere uformel livsstil end den, der ofte udfolder sig i by-erne. Hvor det gode liv ogs er det enkle liv med fokus p stoflighed og hj kvalitet. Men hvordan forenes det rustikke med nutidig komfort? Det enkle med det komplekse? En del af svaret handler om prcision. Sans for detaljerne. Og om valget af de rigtige materialer, som er smukke selv ved en enkel forarbejdning, og som ved patinering blot bliver endnu mere karakterfulde.

Duften af blomstrende lavendler er ikke til at tage fejl af. Planterne danner et violet

og organisk slynget tppe om birketrernes hvide stammer og er basis for ensemblet af enkle bygningskroppe, der udgr den landlige beboelse. Familien flyttede til Olmen, Belgien, fordi den netop her kunne realisere drmmen om et hus med stald til hestene, der hidtil havde vret opstaldede. P grunden l et beboelseshus, som blev fjernet, samt en lade bygget i rdbrune mursten og med rdt tegltag. I dag ligger en ny beboelseslnge parallelt med laden, som nu fungerer som garage med loft bent til kip. Hestestalden er placeret lidt lngere vk i beboelseslngens akse. Garage og beboelse er adskilt af en smal passage, hvor man oplever et stofligt mde mellem den

ldre bygnings tegl og den tilfjede lnges bekldning med rde cover-sten. Her i en specialudviklet farve, der dkker taget og derefter uden gesims glider videre ned over de lange sidefacader, kun afbrudt af vindues-udskringerne. Arkitekten Pascal Franois fortller: Vi nskede noget, der afspejlede ladens tag, noget naturligt, af samme farve, men uden strre detaljering. Det skulle vre enkelt.

Et nyt indgangsparti i cortenstl er som en kasse skudt ind i garagen. Der er udskret cirkler i forskellige strrelser i stlet, s der skabes kig op til tagets trkonstruktion. Her mdes mrket og lyset, den stramme, rek-tangulre form med de legende cirkler. Ogs

akustisk har indgangspartiet en srlig effekt. Ved ankomst til huset bevger man sig frst over de rustne stlplader, der kaster al lyd tilbage, for derefter at trde ind i beboelses-huset, hvor grove egetrsplanker absorberer lyden og dermed skaber en atmosfre af ro. I plan er huset traditionelt opbygget med opholdsrum og kkken med spiseplads i stueetagen og mere private rum p frste- salen. Klderen indeholder forskellige praktiske funktioner, men ogs et strre arbejdsvrelse og et gstevrelse med adgang til en forsnket grdhave. Her er der brugt rde Kolumba-sten og en rd mrtel, s murvrket fremstr som rolige, sammenhngende flader. De rde sten, gulv

SOFISTIKERETLANDLIGHEDMATERIALERNE ER R OG SANSELIGE, FORMERNE ENKLE.HER BOR MAN UFORMELT, KOMFORTABELT OG TT P DEN BELGISKE NATUR.

Stl, tr og tegl udgr degennemgende materialer.

SnitLandstedets firbenede beboere nyder tilsyneladende de komfortable omgivelser.

Et indgangsparti i cortenstl er som en kasse skudt ind i garagen.

Udskrne cirkler i stlet skaber kig op til tagets

trkonstruktion.

Terrasser, udfrt i afrormosiatr, giver gode muligheder for at nyde udsigten til den smukke naturgrund.

Birketrer, lavendler og eng udgr en landskabelig ramme om den samlede bebyggelse.

| 7

og detaljer i egetr og en grbrun, italiensk marmor anvendt i kkken og badevrelser skaber tilsammen en naturlig og varm farve-palet p en baggrund af rolige hvide vgge. Da vi viste bygherren de materialer, vi havde tnkt os at bruge, udbrd hun, at hun havde tnkt sig en moderne bolig materialerne mindede hende om hendes bedstemors hus. Men mden, vi har brugt materialerne p, er jo netop af vores tid, fastslr Pascal Franois. Det velkendte forenes med det nye i rustik minimalisme.

Selv om huset i sin grundform leger med det hvalmede lngehus som en traditionel typologi, rummer det ogs utallige sofistike-rede brud p typologien. Dette glder ikke

mindst i mden, som dagslyset inddrages i rummene p. Ved at arbejde meget bevidst og prcist med bningernes placeringer har arkitekten understreget de enkelte rums forskellighed. Pascal Franois forklarer: For mig er dagslyset inspirerende. Vi forsger at give hvert rum forskellige orienteringer, gerne mindst to. P frstesalen er der placeret skabe i skunkene i hele bygningens lngde. Loftet gr til kip, s vrelserne fles endnu mere luftige og lyse. Badevrelset har udelukkende ovenlys, men fra to forskellige retninger. Et stvendt vindue kaster lys ned over badekarret om morgenen, et vindue mod vest giver lys i brusenichen.

Fra beboelsen er der overalt tt visuel kontakt til den omgivende, grskldte eng, hvor hestene kan boltre sig, og lngere borte lgger skovbrynet sig som en ramme om den tre hektar store grund. Fra kkkenet kigger man over mod hestestalden, der er r og rationel i sit udtryk, opfrt af betonele-menter, med betongulve og et aluminiums-tag. Stalddre og bekldning i tr tilfjer stoflighed. Stalden er ogs en lngebygning, men tagformen er bredere i den ene ende, s formen forekommer at vre vredet. Hestene vipper hovederne ud igennem stalddren og hilser p.

Villa i Olmen, BelgienBygherre: Privat

Arkitekter: Pascal Franois Architects

Ingenir: Util

Landskabsarkitekt: ffstyles

Sten: Petersen Cover, F6, Kolumba, F6, specialfarve.

Tekst: Martin Sberg, arkitekturhistoriker, ph.d.

Fotos: Frederik Vercruysse.

Fra klderen er der adgang til en forsnket grdhave med mure i en rd Kolumba.P grund af den rde mrtel fremstr murvrket som ensartede, sammenhngende flader.

Bekldningen af rde Petersen Cover dkker taget og glider derefter uden gesimsvidere ned over de lange facader kun afbrudt af vinduesudskringerne.

Det nye beboelseshus blev placeret parallelt med en oprindelig lade med facader i rde mursten,hvis nuancer genfindes i den rde Cover sten. Laden fungerer i dag som garage.

Klder Stueplan Frstesal Arkitekt Francois Pascal. Foto: Martin Sberg.

8 |

Hvordan tegner man en bygning til religise forml uden at forfalde til stilmssige klicher? I moderne arkitektur har dette vret et tilbagevendende sprgsml, som ofte er blevet besvaret med ekspressive former og dristige konstruktioner. At bygge noget, som klart tilhrer sin egen tid men samti-dig vedkender sig en forbindelse til arkitekturhistoriens lange og vigtige rkke af religist byggeri, er en vanskelig, men fornem opgave.

Den lille kirkebygning i den tyske provinsby Lrrach gan-ske tt ved de schweiziske og franske grnser og nr byerne Basel og Weil am Rhein rummer svel menighedshus som kirkerum. Rundtomkring ligger en S-togsbane og nye, mindre boligblokke med pudsede facader i varierende kulrer. Ln-gere borte strkker vinmarkerne sig hen over det kuperede landskab. I denne sammensatte kontekst og p en vanskelig trekantet grund placerer kirken sig solidt og selvflgeligt. Den nsten hjerteformede grundplan bestr af to lige sider vinkel-ret p hinanden, forbundet med en tredje side i blgeform. Den skulpturelle dynamik fortstter i taget, der rejser sig i en spids mod himlen i det vestlige hjrne. Et kors monteret i spidsen trkker bevgelsen yderligere opad.

Hvis omgivelserne ikke i sig selv er spektakulre, m det blive et vigtigt arkitektonisk ml, at bygningen stter sig kraftfuldt igennem, at den har karakter. Arkitekten Fritz Wilhelm fortller: Vi nskede at gre kirken synlig og give den en srlig intensitet, s den adskiller sig fra omgivel-serne. Grunden til, at vi valgte kurven, er, at den virker som en invitation: Konveks konkav konveks. Nr man har en trekantet grund, kan man tegne en trekantet bygning, men man kan ogs gre noget andet. Allerede i forbindelse med arkitektkonkurrencen lavede vi en trmodel, som indikere-de den kommende form. Og det stod klart for os, at formen mtte realiseres i mursten.

Til at forme bygningskroppen er der derfor brugt sten i Hamburgformat i to forskellige nuancer. Det skaber et faca-deudtryk af hj variation, med farver, der veksler fra grgult, over orange til mrkebrunt. Et varmt skr, der understreges af brugen af egetr i alle vindues- og drrammer og inddkning af vinduer og tag i kobber, som med sin mrkebrune gld gi-ver endnu mere liv til bygningen. Forbandtet er et helt enkelt -stensforbandt, kun over indgangspartiet er der udfrt et lige standerskifte.

Mursten er ikke typisk for omrdet, men giver mindelser om 1800-tallets industribyggeri. Det er alt sammen meget ligefremt, meget enkelt, forklarer Fritz Wilhelm. Vi har blandet sten af forskellig farve og anvendt almindelige, grove

INVITATION TIL FLLESSKABSOM ET PAR BNE ARME BYDER SPNDTE BUESLAGINDENFOR I KIRKE OG MENIGHEDSSHUS.

Placeringen midt i heterogene omgivelser gjorde det klart for arkitekten, at den nye bygning med kirke og menighedshus, der stod frdig i 2014, skulle have et skulpturelt og kraftfuldt udtryk.

Bygningens skulpturelle dynamik fortstter i taget, der rejser sig i en spids mod himlen i det vestlige hjrne. Et kors monteret i spidsen trkker bevgelsen yderligere opad.

Snit

Stueplan

| 9

fuger. Det er hverken vanskeligt eller specielt sofistikeret, men det understreger bygningens samlede form, der virker som en gestus. Murstenene giver bygningen en soliditet, gr den strk og kraftfuld. Den markerer sig og har stor haptisk virkning.

Den udtryksfulde form sender hilsner til moderne, eks-pressionistisk kirkearkitektur. Detaljeringen er enkel og lader dermed det gode murerhndvrk springe i jnene. Selve kirkerummet er blot 55 m2, har egen indgang og kan adskilles fra menighedshuset, men lader sig ogs forbinde med et 115 m2 stort fllesrum. I interiret str vggene i beton med ty-delige spor efter forskallingen, men laseret i dmpede farver, der er med til at understrege arkitekturens former. Kirkerum-met rejser sig i hjden mod alteret. Et vandret vinduesbnd skaber visuel forbindelse imellem kirkerummet og et sakristi, sledes at forldre med mindre brn kan trkke sig tilbage i sakristiet om ndvendigt, men stadig flge med i aktiviteter-ne i kirkerummet.

Netop det religise byggeri skal kunne noget mere end blot at organisere og understtte praktiske funktioner. Det skal vre en ramme om et menneskeligt fllesskab. Og det skal igennem rumdannelser og stoflige virkninger kunne understtte erkendelsen af livets betydning som udtrykt i religionen.

Dette hus skal bruges til udvelse af tro, til kommuni-kation mennesker imellem og med Gud og til sjlens fryd, forklarer Fritz Wilhelm. Ud over at huse det sociale arbejde m huset gerne vre et hjemsted for det, der ikke kan forkla-res rationelt.

Evangelische Kirchengemeinde,Johannesgemeinde i Lrrach, Tyskland Bygherre: Evangelische Kirchengemeinde Lrrach

Arkitekter: Wilhelm und Hovenbitzer und Partner, Freie Architekten

Statik: Ingenieurgruppe Flsser GmbH

Sten: 60% D38HF og 40% D46HF

Tekst: Martin Sberg, arkitekturhistoriker, ph.d.

Fotos: Paul Kozlowski

Tagets spndte kurve skaber kontrast til vinduernes stramme, rytmiske betoning af lodrette og vandrette linjer. Bygningens samlede form opleves som en indbydende gestus.

Et enkelt forbandt signalerer ro, mens brugen af sten i tre forskellige nuancer giver farvespil og stoflighed til facaden. Vindueskassen rummer kirkeklokken, som dermed bliver synlig bde inde- og udefra

Arkitekt Fritz Wilhelm. Foto: Martin Sberg.I kirkerummet, der rejser sig i hjden mod alteret, str vggene i beton med tydelige spor efter forskallingen, men laseret i dmpede farver, der er med til at understrege arkitekturens former.

Murstenene giver bygningen en soliditet, gr den strk og kraftfuld. Den markerer sig og har stor haptisk virkning.Fritz Wilhelm, arkitekt

10 |

SEVENPANCRAS SQUAREEN BYGNING DEFINERET AF TO MRKE MURE, DER KRUMMER SIG OG OMSLUTTER HISTORISK ARKITEKTUR, ER DEN SENESTE TILFJELSE TIL OMRDET OMKRING PANCRAS INTERNATIONAL OG KINGS CROSS STATIONS I DET CENTRALE LONDON.

Opgaven ld p at skabe visuel og funktionel sammenhng mellem den nye kontorbygning og den fredede Stanley Building samt renovere sidstnvnte.Lsningen blev at krumme en murstensbygning rundt om det fredede hus.

I bunden af huset er der indrettet en restauranttil de mange mennesker, der arbejder i kvarteret.

Arkitekterne valgte en bldmpet mursten til den nye bygning,der harmonerer smukt med murvrket i de historiske huse.

Da St. Pancras blev indviet i 1868, var stationens hvlvede banegrdshal det strste enkelt-spnd i verden.I dag rummer den travle station blandt sine mange linjer terminalerne til Eurostar-forbindelsentil det kontinentale Europa.

Med sine samlede 27 ha hrer gennemf-relsen af Kings Cross Central Masterplan i London blandt de allerstrste, nyere by- udviklingsprojekter i Europa. Planen, der l klar for mere end 10 r siden, er udviklet af Allies & Morrison og Porphyrios Associates med Argent som bygherre. Omrdet forven-tes fuldt udbygget i 2020 og vil til den tid indeholde cirka 2000 nye boliger, arbejds- og studiepladser samt 20 nye gader og 10 nye pladser. Det enorme projekt omfatter ogs

vellykkede restaureringer af de to nabolig-gende stationer fra midt i 1800-tallet, Kings Cross og Pancras Stations, der med seks tilhrende undergrundsstationer er et af de strste transportcentre i Storbritannien.

De to smukke stationer indgr i rkken af andre historiske og fredede bygninger i omrdet, der som led i masterplanen skulle restaureres og indrettes. To af dem fr man omgende je p, nr man trder ud af Pancras Station og skrr over Pancras Road, nemlig The Stanley Building og The Ger-man Gymnasium. At forholde sig til de to betydningsfulde huse, som ligger f meter fra den givne byggegrund, var den helt centrale udfordring for Studio Downie Architects LLP, der fik opgaven at indpasse en ny kontorbyg-ning p stedet. At bygherren valgte Studio Downie Architects skyldes blandt andet The Royal Geographical Society i London og Cor-pus Christi College i Cambridge, begge udfrt af tegnestuen, og begge projekter indpasset i en kombination af historiske og moderne omgivelser.

The Stanley Building blev opfrt i 1864 som et af fem ens huse for at tilvejebringe bedre boliger for arbejderne p Kings Cross.

I alt 105 familier boede i de fem huse, hvoraf kun et er bevaret. The German Gymnasium, opfrt i samme r af The German Gymnastics Society, er den frste bygning i England opfrt specifikt til atletikudfoldelse.

Opgaven for Studio Downie Architects omfattede dels at skabe visuel og funktionel sammenhng mellem den nye kontorbygning og The Stanley Building, dels renovering af sidstnvnte. De to bygninger udgr sammen Seven Pancras Square og stod frdige 2014. Men opgaven bestod naturligvis ogs i at forholde sig til strrelsen p de naboliggende bygninger, frst og fremmest One Pancras Square, tegnet af David Chipperfield Architects og Six Pancras Square, tegnet af Wilmotte & Associates og udlejet til den store real estate virksomhed, BNP Paribas. Begge bygninger stod ligeledes frdige i 2014.

Studio Downie Architects lste den krvende opgave ved at udforme en delvis kurvet bygning, der slynger sig rundt om Stanleybygningen, som den friholdes fra med en passage overdkket af glas. Med sit arkitektoniske udtryk og sin krummede form signalerer den nye bygning klart sin egen tid og dermed respekt for de historiske nabohuse.

Adgang til Seven Pancras Square sker i glaspassagens gavl. At adgangen sker mellem husene er med til at understrege deres lige-vrdighed og forskellige identitet.

Arkitekterne var ikke i tvivl om, at den nye bygning skulle opfres i mur i lighed med The German Gymnasium og The Stanley Building, der begge er opfrt i gule mursten. Murvrket i frstnvnte er ret velbevaret inklusive den rde murstensornamentik, der lber rundt om huset. The Stanley Building var i ringere forfatning og manglede eksem-pelvis en gavl, som blev erstattet med en ny mur i samme lyse tone som det eksisterende murvrk. Ligeledes blev murvrk repareret og oprindelige skorstenspiber demonteret og genopfrt sten for sten.

Den nye, slyngede bygning defineres af sine to tunge ydervgge, hvorimod gavlene er udfrt i glas. Murvrket er projektets b-rende element, og vi brugte megen tid p at finde frem til den helt rigtige sten, der ville passe ind de historiske omgivelser, fortl-ler Craig Downie. Frst og fremmest skulle stenen vre meget karakterfuld og mrk, s den dannede kontrast til det lyse murvrk. Vi gennemgik et antal maskinlavede sten, som

Frst og fremmest skulle stenen vre meget karakter-fuld og mrk, s den dannede kontrast til det lyse murvrk. Vi gennemgik et antal maskin-lavede sten, som enten var for monotone, for almindelige, for moderne eller ikke mrke nok.Craig Downie, arkitekt.

| 11

CLARENCE PASSAGE

PANCRASSQUARE

KINGS

BOUL

EVAR

D

STANLEY PASSAGE

PAN

CRA

S RO

AD

BATTLEBRIDGEPLACE

Det kurvede, nye rum mellem Stanley bygningenog den nye bygning er ovedkket med glas.

The Stanley Building blev opfrt i 1864som bolig for arbejderne p Kings Cross.

Situationsplan

Snit

Stueplan

Den nye bygning orienterer sig med sin glasfacade mod syd til Pancras Square,der danner en lille, fin oase i det travle kvarter.

enten var for monotone, for almindelige, for moderne eller ikke mrke nok.

Det frte til indgende studier af vg-udsnit med mursten i forskellige formater, lagt i forskellige forbandter og afprvning af mrteltyper og farver. Alt sammen for at visualisere virkeligheden og virkningen af en mur, der skulle blive 40 meter lang og 25 meter hj.

Hos Petersen fandt vi sten med den grad af sorthed, farvedybde og tilstrkkelig variation til at bringe den enkelte sten til live. fortller arkitekt Chris Binsted. Vi afprvede blandinger af tre nuancer sten, da n virkede for intens i udtrykket. Resulta-tet blev en blanding af tre bldmpede sten i Flensborgformat, D55 (40%), D99 (40%) og D96 (20%) lagt i blokforbandt.

Efter bygningen stod frdig, har vi studeret den p alle rstider og p alle tider af dagen. Vi oplever, at murvrket p en spndende og interessant mde ndrer udse-ende med dagens stemning, sol og regn. Og det er endnu en dimension, vi er meget glade for, slutter arkitekt Craig Downie.

Seven Pancras SquareBygherre: Kings Cross Central Limited Partnership

(Argent)

Arkitekt: Studio Downie Architects LLP

Masterplan arkitekt: Allies and Morrison Architects

og Porphyrios Associates

Ingenir, brende konstruktioner: Arup

Entreprenr: BAM Construction

Udfrende arkitekt og ingenir: BAM Design

Sten: D55 (40%), D99 (40%) og D96 (20%)

Tekst: Ida Prstegaard, cand arch.

Fotos: Paul Kozlowski

12 |

Der er en slende kontrast imellem den industrielle stl- og glaskonstruktion, der str skarpt tegnet p grunden, og de aflange tegl-lameller, der beklder facaden. P afstand fremstr bygningen som et prcist anlagt skrin, men desto tttere man kommer p bygningen, desto mere ujvne og hndgjorte fremstr de rustrde tegl. De forefindes i tre modulfaste bredder og er indsat i lodrette stlrammer, der danner kolonner fra bund til top. Hver kolonne bestr af fem st tegl- lameller, der hver isr er vilkrligt sam-mensat af 2-5 stykker tegl, fra helt tynde stnger til et format, der minder om en lang Kolumba, der i vrigt beklder bygningens underdel.

Tegllamellerne kan drejes, sledes at der bde kan opns en ben og en helt lukket facade. Det giver mulighed for visuel kontakt med kunsten i parkrummet, men ogs for at lave mere intime udstillinger, som arkitek-terne ppeger. Indefra ses tydelige fingeraf-tryk prget direkte i teglstenens bagsider. Ingen skal vre i tvivl om, at disse teglsten,

ligesom mange af museets udstillingsgen-stande, er hndgjorte. Den rustrde nuance bliver stadig mere gldende, nr man nrmer sig bygningen, og med solens lys ned langs siderne bliver det til et helt flammehav af varme nuancer tt p. Der sker noget srligt med ler, nr det brndes. Det er noget, der har fascineret teglbrndere og keramikere i rtusinder. Den magiske forvandling fra klg, grlig masse over gldende guld til klingen-de, strknet sten, der blomstrer op i dunkel farverus. Sdan m det i al fald vre blevet oplevet af teglbrnderne i Nyblnor, da disse sten kom til verden.

Det er indlysende, at et keramikmuse-um m vre bekldt med netop sdanne teglsten. Intet mindre ville have kunnet gre det. Med flere hundrede rs keramisk kunst reprsenteret indendrs, og den fynske ler-jord under Kongebroskoven ved Lilleblt som kontekst, mtte det blive sdan. Arkitektfir-maet Kjaer og Richter har i den grad formet at fange det srlige ved stedet og funktionen uden at forfalde til hverken vanetnkning,

SVBT IBRNDENDELERSTENDE NYE, TILBYGGEDE UDSTILLINGSRUM TIL CLAY KERAMIKMUSEUM DANMARK ER GRAVET LANGT NED UNDER PARKENS GRSTPPE OG DUKKER OP AF JORDEN SOM EN PAVILLON BEKLDT MED HNDLAVEDE TEGL.

I 2010 fik museet en unik samling forret bestende af 55.000 danske vrker i porceln, stentj og fajance. Den nye bygning gr det muligt at udstille samlingen.

Det tidligere enkesde under Hindsgavl Slot, Grimmerhus, i Middelfart, har dannet ramme om Danmarks Keramikmuseum siden 1994, hvor museet blev stiftet.

Det tidligere enkesde fra 1857, trerne p grunden og kystlinjen er fredet, og mulighederne for placering af en nybygning var derfor begrnsede. Det var en oplagt lsning, at kun 300 af de samlede nye 1800 kvadratmeter er over jorden.

Bygningens stfacade er udfrt i en kombination af K48 og indstillelige lameller udfrt i den samme ler.

| 13

Der sker noget srligt med ler, nr det brndes. Det er noget der har fascineret teglbrndere og keramikere i rtusinder. Den magiske forvandling fra klg, grlig masse over glden-de guld til klingende, strknet sten, der blomstrer op i dunkel farverus. Sdan m det i al fald vre blevet oplevet af tegl-brnderne i Nyblnor, da disse sten kom til verden.Thomas Bo Jensen, arkitekt maa.

Den nye bygning er udformet som en pavillon i parken og fremstr let p trods af sit tunge materiale. Dansk Keramikmuseum ligger natursknt med udsigt til Lilleblt og Jylland p den anden side af vandet.

Facaden p den nye pavillon til museet er udfrt som indstillelige lameller i tre bredder skabt af engelsk ler. Lerets beskaffenhed og den hrde brnding skaber et rigt varieret farvespil, som opleves forskelligt afhngigt af lyset og de omgivende farver. Teglets nuancer vil derfor skifte karakter gennem de skiftende rstider.

Museets grund skrner 13 meter ned mod Lilleblt, og pavillonen skyder derfor til denne side ud af jorden i to etager. Facaden helt i glas giver masser af lys til de dybe, store rum og naturligvis en formidabel udsigt over vandet.

14 |

letkbte effekter eller indforstet kunsthnd-vrkerromantik. Arkitekt Herholdts okkerrde hovedbygning fra 1857, Grimmerhus, der oprindeligt har vret enkesde for Hindsgavl Slot, har fet lov at ligge uberrt og smukt istandsat. De nye, tilbyggede udstillingsrum er gravet langt ned under parkens grstppe og dukker frst op af jorden i skikkelse af den ovenfor beskrevne bygning i parkens nord-stlige hjrne. Her smelter den underjordiske udstillingssal sammen med overbygningen i form af et stort, dobbelthjt vinduesparti imod Lilleblt ikke ulig den effekt man kender fra Louisiana. Her forekommer det liges naturligt som forbilledet, grundet ter-rnets (efter danske forhold) dramatiske fald imod Lilleblt. Det store rum ovenover, alts den synlige, teglbekldte del, kan inddrages til museets vekslende udstillinger, men kan tillige benyttes til konferencer, mder m.m.

Det var en storslet donation fra Royal Scandinavia af Royal Copenhagens samling af 500 rs keramik og stentj, der satte museumsudvidelsen i gang. Med indvielsen af det nye museum i forret 2015 tog museet navneforandring til CLAY Keramikmuseum Danmark. En lille hilsen til den kreds af pionerer fra kunstnergruppen Clay Today, der med Middelfart kommunes sttte tog initiativ til etableringen af et keramikmuseum p Grimmerhus i 1990. Clay Today har deres helt eget rum i klderen i den gamle bygning. Et lille, fint mindekammer, der sender den besgende tilbage til museets udgangspunkt. Et udgangspunkt af hndltet ekspressivitet, der ligger temmelig langt fra det mgestel, der kan ses i museets Skatkammer i den nye, underjordiske flj. Men det viser blot spndvidden i lertjets rige historie, som nu, svbt i brndende lersten, kan opleves p kanten af Lilleblt.

Ophngningssystemet er tegnet af Kjaer & Richter og produceret af CO&LT ApS.

Lamelstenene er hndlavet i trforme og derefter brndt.

SituationsplanDen verste etage i den nye pavillon har udsigt til blt og store trer og kan anvendes til bde udstillinger, konferencer og mder.

Det var en stor udfordring at bygge en underjordisk bygning s tt p Lilleblt. Nr en s stor mngde ler fjernes fra stedet, bevirker det, at den tilbagevrende lerbund vil svelle (hve sig). Derfor str bygningen under jorden p ple, sledes at bunden frit kan bevge sig uden at skubbe bygningen op af jorden. For at kunne grave det ca. syv meter dybe hul til bygningen og kunne arbejde sikkert dernede, blev der etableret en permanent sekantplevg i beton, der sikrer, at siderne ikke skrider sammen.

Snit verste plan

CLAY Keramikmuseum DanmarkBygherre: Grimmerhus Bygningsfond

Arkitekt: Kjaer & Richter A/S

Landskabsarkitekt: WAD Landskabsarkitekter

Entreprenr, rhus: Kjhr og Trillingsgaard A/S

Entreprenr, byggegrube: CJ-Anlg A/S

Udvikling, levering og montage af lameller: CO&LT ApS

Ingenir: Henry Jensen Rdgivende Ingenirer A/S

Sten: K48 og K48 specialfremstillet som lameller

Tekst: Thomas Bo Jensen, Professor, arkitekt maa, Ph.d.

Fotos: Anders Sune Berg

Fotos af byggeplads: Kjaer & Richter.

Fotos fra indvielse: Rosa Engelbrecht

| 15

Museets samling afspejler mere end 235 rs keramisk designudvikling i Danmark. bningen blev markeret med en udstilling af vrker skabt af Thorvald Bindesbll og Peter Brandes.

H.M. Dronning Margrethe blev ved bningen i maj i r vist rundt af kunstner Peter Brandes.

Det var oplagt at vlge brndt ler til faca-derne p et museum dedikeret til at udstille keramik. Men samtidig ville vi gerne omdanne det tunge tegl til et let materiale, der kunne formidle det pavillon-udtryk, vi nskede at skabe.

Lsningen blev at udforme og brnde ler til lameller, som kan bnes og lukkes afhn-gigt af den mde, de bagvedliggende rum skal bruges p i forbindelse med de forskel-lige udstillinger. Hvis lamellerne str bne, inddrages parken i udstillingen, og hvis de lukkes, opstr der en mere intim stemning, hvor kontakten med Lilleblt til gengld forstrkes.

Det var oplagt at g til Petersen Tegl, der hndlaver tegl i prcis de formater, man nsker. I samarbejde med bygherren valgte vi den samme engelske rde ler, som anvendes til K48. Det frdigbrndte tegl opnr et far-vespil i de varme, rde nuancer, vi nskede. Lamellerne er 37mm tykke, 805mm lange og fremstillet i tre bredder, 56, 123 og 190mm. Der er savet riller i hver ende i lamellerne, som holdes fast af dorne.

Vi tegnede selv ophngningssystemet for at vre sikre p, at dimensionerne ville blive s sm, som vi nskede dem. CO&LT APS, der har stet for detailprojektering og montage af lamellernes stldele, producerede systemet

prcis, som vi ville have det. Lamellerne er placeret i otte fag p hver side af bygningen. De kan bnes og lukkes uafhngigt af hinan-den, styret via et elektronisk panel i museet.

Bygningerne udstiller brndt ler, parken udstiller brndt ler, og huset er en klump brndt ler. S hele fortllingen er i ganske god harmoni!

HUSET ER EN KLUMP LERPETER SAND, ARKITEKT OG INDEHAVER, OG LARS VILSGAARD, SAGSARKITEKT, KJAER & RICHTER, OM CLAY KERAMIKMUSEUMS FACADER.

Arkitekt Lars Vilsgaard (tv) og arkitekt og indehaver Peter Sand.

16 |

Nr man vest for Kbenhavn krer ad den strkt befrdede landevej, Hovedvejen, og i forstaden Glostrup passerer Glostrup Park Hotel, fornemmer de frreste, at der p den anden side af hotellet ligger den sknneste park, Byparken, med store grsenge og flere hundrede r gamle trer. Det oplever hotellets gster til gengld, og konference-bygningen, der stod frdig sidste efterr, har i et enkelt, men arkitektonisk og landskabe-ligt elegant greb, fet det allerbedste ud af beliggenheden.

Opgaven for Dissing+Weitling, der har stet for at tegne udvidelsen, var netop at inddrage naturen mest muligt til glde for gsterne i den nye, store restaurant og de 14 konferencerum, som den nye bygning skulle indeholde. Derudover skulle eksteriret udformes i harmoni med det eksisterende

hotel, og bygningen skulle vre forberedt til en yderligere, planlagt udvidelse.

Det frste hotel p grunden blev opfrt i 1967, mens det nuvrende 4-stjernede og velrenommerede hotel er tegnet af Friis & Moltke i 2002. Bygningerne, som Dissing+Weitling skulle forholde sig til, er enkle lnger placeret i en vinkel med ensidig taghldning og facader i hvidmalet mur. Udvidelsen, der er selvstndigt placeret p den anden side af hotellets indkrsel, har klare fllestrk med det oprindelige hotel, men med sit helt eget, tidssvarende udtryk. Den nye bygning er ligeledes vinkelformet med hvidmalede teglstensfacader og kob-berbelagte tage uden udhng. Arkitekterne valgte et saddeltag, der i hver ende af den L-formede bygning har fet et stort knk opad en geometrisk enkel disposition med

markant virkning. Det ene knk skaber over-dkning af det indbydende indgangsparti, hvor man som gst naturligt sger hen, mens det andet danner en funktionel og flot over-dkning af restaurantens sydvendte terrasse.

Til ankomstsiden optrder bygningen i n etage, men mod parken er jorden gravet vk, s de store konferencerum under restauranten fr masser af dagslys og udkik til den grnne bypark med trer i horisonten. Restauranten har samme udsigt og ligesom konference-rummene udkik til haveterrasserne i flere niveauer.

nsket om at inddrage naturen er lykkedes til fulde. Gster ledes direkte ind i den store, rummelige hall og har jeblikkeligt frit udsyn til den grnne park, s langt jet rkker. Hall og restaurant str i ben visuel forbindelse og er udformnings- og materialemssigt

NATUREN SOMMEDSPILLERLYSET STRMMER IND I DEN NYE RESTAURANT, HVOR GULVENE ER AF MRK SKIFER, LOFT OG SPR AF HVIDPIGMENTERET FYRRETR OG VGGE, SKORSTEN OG PEJS AF HNDTILVIRKEDE, HRDTBRNDTE, MRKE TEGLSTEN.

Reception, lobby og lounge udgr et hele og str i ben visuel forbindelse med restauranten.

Den nye bygning har facader i hvidmalet mur i lighed med det vrige hotel.Tagets knk danner et indbydende indgangsparti.

Situationsplan

Den store, nye restaurant p Glostrup Park hotel er mbleret med sorte borde og stole i egtegnet af Hans J. Wegner.

Den bne, murede pejs danner anker i det store lounge- og restaurantomrde.De mrke Kolumbasten harmonerer fint med den mrke skifer p gulvet.

| 17

skabt som et hele. Der er anvendt natur-materialer overalt. Gulvene er belagt med spansk kvarsitskifer, loftet med otte meter til kip er bekldt med lyst fyrretr, som ogs loftsspr er lavet af. Det tredje naturmateria-le, der spiller en markant rolle i interiret, er de mrke, hrdtbrndte teglsten, Kolumba. Stenen er anvendt til den store skorsten med pejs, der orienterer sig bde mod hallen og den 400m2 store restaurant, hvor teglet tillige beklder den 30 meter lange bagvg fra gulv til loft.

Den tunge vg i restauranten samt skor-sten og pejs var srdeles vigtige elementer i huset, og vi brugte megen tid p at overveje, hvilket materiale vi skulle anvende, fortller Daniel Hayden, arkitekt og partner i Dissing+Weitling.

Oprindeligt gik vi efter skifer, som viste sig alt for dyrt. Kolumba kostede det halve og faldt ogs i vores bygherres smag. Det har store fordele at arbejde med murvrk. Vi kunne fjerne sten i vggen i et mnster, som gavner akustikken og desuden har en fin, dekorativ effekt. Stenene er ogs velegnede som bekldning af nicherne, vi har karvet ind i vggen til brug for faste bnke. Vi opfrte 5-6 forskellige prvemure med forskellige sten og mrtelfarver, fr vi besluttede os for en mellemgr fuge, hvis farve skaber en lille kontrast til stenene, s den horisontale bevgelse ikke udviskes.

Den hndtilvirkede og hrdtbrndte sten har et udtryk, som nrmer sig natursten, og dens mrke, rige farver spiller smukt sammen med den mrke skifersten p gulvet. Ikke mindst tilfrer teglet den tyngde, vi nskede

som modspil til den lethed og transparens, som huset ogs besidder, slutter Daniel Hayden.

Udvidelse af Glostrup Park HotelBygherre: Glostrup Park Hotel

Arkitekt: Dissing+Weitling

Landskabsarkitekt: YARDS

Entreprenr: Einar Kornerup A/S

Ingenir: HaCaFr

Sten: K57 Royal Playhouse

Tekst: Ida Prstegaard, cand arch.

Fotos: Anders Sune Berg

Restaurant - vre niveauKonference - nedre niveau

TvrsnitLngdesnit

Mod st er jorden gravet vk, s ogs de store konferencerum under restaurantenfr masser af dagslys og udsigt til terrasser og park.

De store glasfacader mod nord og syd kombineret med ovenlys i hele tagets lngde srger for rigeligt dagslys i den 400 kvadratmeter store restaurant.Glaspartierne sikrer ogs, at gster overalt i rummet har en intens oplevelse af den grnne park.

Oprindeligt gik vi efter skifer som materiale til pejsen og til bekldning af den store vg, men det viste sig alt for dyrt. Kolumba kostede det halve og faldt ogs i vores bygherres smag.Daniel Hayden, arkitekt og partner, Dissing+Weitling.

18 |

Da bygherren erhvervede den statelige villa i to etager, var den prget af skiftende tiders brug og ombygninger: Opfrt i slutningen af 1800-tallet havde den foruden beboelse ogs en overgang vret benyttet som posthus. Placeringen p et hjrne ved en af hoved-vejene i landsbyen Rosmalen, Holland, var markant, og villaen l i en smuk have med hje, gamle trer. Nu skulle den renoveres og udvides s den kunne fungere som hovedsde for ejerens firma, der beskftiger sig med import, eksport og produktion af frossen frugt og grnt. Arkitekten Annemari-ken Hilberink fra Hilberink Bosch Architecten fortller: Det gamle hus mtte underg en komplet renovering. Vi tog alt ud, som var tilfjet i 1960erne, eksempelvis den gamle trappe, der mest af alt lignede en stige. Vi fjernede alle de tidligere renoveringer og genskabte to en suite-rum i det gamle hus.

Villaen er diskret istandsat og opda-teret til nutidig brug med konferencerum samt kantine og kontorer. Ogs den gamle vinterhave med fine, blyindfattede vinduer er restaureret, og her har arkitekterne brugt den oprindelige grntonede farvestning, som viste sig ved farvearkologiske unders-gelser. En storslet nyetableret trappe frer op til frstesalen, der rummer en lejlighed, som kan benyttes af besgende, udenlandske samarbejdspartnere.

Mest markant er dog tilfjelsen af to nye bygninger, som supplerer villaens kubiske form med nye geometrier. En lav rektangulr arkivbygning strkker sig fra villaen ud i

haven og danner som en mur baggrund for en plekter-formet pavillon, som huser firmaets centrale kontor med udsigt til havens trer og bede. Hilberink Bosch Architecten har ikke forsgt at mime arkitekturen i den eksiste-rende villa, men netop skabt et ensemble af forskellige bygninger, der kontrasterer og komplementerer hinanden, svel hvad angr form som materialer.

Arkivfljens smalle, lodrette vinduesb-ninger giver kig ud til haven og lader lys falde ind. Detaljeringen er langt mere enkel end i villaens arkitektur. Her er valgt sten, som ikke skal falde i t med det eksisterende murvrk, men str i mrkere toner med mere spil. Vinklinger af vgge og vinduesskr i 60, 90 eller 120 grader tilfjer dynamik svel i det indre rum som i facadens murvrk. Til hjrnerne og ved vinduer har vi brugt en speciallavet mursten, siger Annemariken Hilberink. For at understrege fljens tyng-devirkning er der brugt en mrtel i mrke nuancer. Den brune fuge passer godt til murstenene i det eksisterende hus en sten, der er typisk for 1800-tallet.

Kontorpavillonen skyder sig ind i haven, placeret p en platform af beton hvet over terrnet, hvilket giver en nsten svvende fornemmelse. Pavillonens plan bestr af to forskudte cirkler, der skaber et udhng af varierende dybde tilpasset solindfaldet, s den ndvendige skygge opns i arbejdsrum-met. Den rundede form brydes af trbekldte vgge, som opdeler husets terrasser i mindre rum og fortstter i loftets kraftige bjlke-

ARBEJDSPLADSERI DET GRNNEMURET ARKIVFLJ OG KONTORPAVILLON FJER SIG TIL BEVARINGSVRDIG VILLAUNDER HAVENS GAMLE TRER.

For at kunne fungere som en moderne virksomhed blev 1800-tals villaen udvidet med en plekter-formet pavillon i tr og glas og en rektangulr bygning i mur.

Fra den smalle, murede bygning er der flere kik ud i den smukke have.

Arkitekterne valgte den kulbrndte D49, hvis mange nuancer ogs rummer en grn tone, der genfindes i vegetation og trer rundt om huset.

| 19

vrk. Tre krydsende bjlker danner ramme om et trekantet ovenlysvindue.

Set udefra, fra haven, vil man nppe forvente, at pavillonens indre summer af aktivitet.

Stemmerne blander sig i forskellige tele-fonsamtaler vedrrende firmaets internatio-nale handler. Brugen af mrkt tr, metal og beton bevirker et nsten maskulint udtryk, en atmosfre af serisitet, men trets gld betyder, at rummet ikke virker koldt. Snarere emmer det af koncentration. Mon medarbej-derne opfatter rummet omkring dem? Uden tvivl, for det er netop formgivet ud fra et princip om, at alle medarbejdere af hensyn til samarbejdet om de forhandlinger, der finder sted over telefonerne skulle kunne se hinanden. Derfor den rundede form, der p samme tid omslutter medarbejderne og selvsikkert fjer sig ind den gamle have.

Huize Vreeburg, Rosmalen, HollandBygherre: Sonder Jansen

Arkitekt: Hilberink Bosch Architecten

Landskabsarkitekt: Anne Laansma ontwerpburo

voor tuinen

Sten: D49

Tekst: Martin Sberg, arkitekturhistoriker, ph.d.

Fotos: Paul Kozlowski

Allerede ved ankomsten oplever man, at murvrket i 1800-tals villaen og tilbygningen harmonerer farve- og strukturmssigt. Om end stenene er produceret med cirka 125 rs mellemrum.

SnitStueetageSituationsplan

Begge tilbygninger er udfrt i en etage og skrmer dermed ikke for udsigten til den gamle villa.

Der er anvendt den samme kulbrndte, rde sten til gulv som til de murede facader.

Fra pavillonen, der rummer virksomhedens centralkontor, er der fin udsigt til bde have og den gamle villa. Bordet, der flger rummets form, er specialdesignet af Roderic Vos.

20 |

I 1950erne og 60erne frte konomisk vkst og urbanisering i mange vestlige lande til stor mangel p gode og billige boliger, srligt for unge familier. Opfrelsen af omfangsrige byomrder blev anset for ndvendig, gerne hjulpet p vej af nye byggeteknologier ssom prfabrikerede betonelementer. Det arkitektoniske formsprog fulgte principperne om enkelhed og rationalitet, lys og luft, som pionererne inden for moderni-stisk arkitektur havde formuleret allerede i begyndelsen af det 20. rhundrede.

En stor del af denne bygningsmasse har i dag behov for renovering, ikke mindst for at gre bygningerne klimatisk mere tidssvarende eksempelvis igennem tag- og facaderenoveringer.

Vapnagaard i Helsingr er en af periodens store, danske bebyggelser, et almennyttigt boligkompleks pbegyndt i 1967 og frdiggjort frst i 1970erne. Bebyggelsen bestr af i alt 1738 boliger med omkring 4000 beboere fordelt p 57 blokke, udlagt i et grnt og kuperet landskab. Fra de hjeste punkter er der udsigt mod den historiske del af Helsingr, ud over resund, og lngere borte anes den svenske kyst.

Renoveringen af Vapnagaard havde til hensigt at udbedre beton- og byggeskader og at forbedre tage og facader, s de blev mere varmeeffektive. Desuden har en renovering af boligernes badevrelser fundet sted. Men i tillg til forbed-ringen af facader og tage fra et rent teknisk perspektiv har renoveringen ogs muliggjort en forandring af omrdets visuelle og stoflige fremtoning, hvor srligt tilfjelsen af de nye, murede gavle falder i jnene. Arkitekt og direktr Hanne Vinkel Hansen fra NOVA5 Arkitekter forklarer: Vapnagaard var oprindeligt tnkt som den sublime bolig til den alminde-lige borger med mere lys og luft samt rekreative muligheder end boligerne i byen, men med rene fik bebyggelsen et lidt drligt ry. I 1990 blev bebyggelsen renoveret med den tids spraglede farveholdning og lette pladebekldninger. Opgaven har handlet om at skabe get robusthed, men ved samtidig at benytte materialer med en hjere stoflighed end de oprinde-lige, er omrdet blevet tilfjet variation. De mange blokke er blevet lettere at skelne fra hinanden.

Alle gavlene bestr nu af en bred og en smal murflade ad-skilt af en lodret stribe af nye franske altaner. Renoveringen har baseret sig p en hj grad af beboerinddragelse, hvilket blandt andet har resulteret i valget af murstensfladernes fire farvevariationer: Sand, lys gul, rosa/okker og rdbrun. Vi startede med at lave en mock-up af stueetagen, fr vi bd projektet ud, siger Hanne Vinkel Hansen. Det har vret en stor gevinst og dannede kvalitetsrammen for udbuddet. Nogle steder str begge murflader blanke, andre steder med et relief p begge flader. Og p nogle gavle med relief blot p den smalle flade. Relieffet er ganske enkelt og fremkom-met ved at skubbe hver anden sten i et lberskifte lidt ud. Det skaber et rytmisk forlb ned over gavlene, som opleves meget forskelligt afhngigt af gavlens placering i forhold til verdenshjrnerne og afhngigt af valget af murstensfarve. I strkt sollys fremstr relieffet med kraftige slagskygger ned over murfladen, mens den i skygge har en bldere, stoflig virkning.

I den omfattende renoveringsopgave var det hjt prioriteret, at bygningernes visuelle fremtoning blev ndret. Ligeledes var det afgrende, at de nye materialer havde en kvalitet og en stoflighed, der medfrer at de vil patinere med ynde.

Vapnagaard i Helsingr bestr af 1738 boliger med omkring 4000beboere fordelt p 57 blokke i et grnt og kuperet landskab.

VAPNAGAARD ANNO 1990

Vapnagaard er opfrt i 1967 og indtil begyndelsen af 1970erne. Den store renovering udfrt af NOVA5 blev pbegyndt i 2013. Indtil da fremstod boligblokkene med facader i beton og spraglet eternit, der stammede fra en renovering i 1990.

Boligblokkende forskyder sig i hjden i det kuperede omrde.

MURSTEN SKABERNY IDENTITETNYE FACADER TILFJER VARIATION OG GENKENDELIGHED I GRN PARKBEBYGGELSE I NORDSJLLAND.

| 21

D78 D32 D38 D46

Nogle gavle er udfrt med relief, der er fremkommet ved at skubbe hver anden sten i et lberskifte lidt ud. Det skaber et rytmisk forlb, som opleves meget forskelligt afhngigt af gavlens placering i forhold til verdenshjrnerne og afhngigt af murstenenes farve.

Arkitekterne fik specialindfarvet keramiske skrmplader i fire farver, der smukt matcher nuancerne i de fire mursten, der blev valgt til byggeriet.

Renoveringen har baseret sig p en hj grad af beboerinddragelse, og beboerne har blandt andet kunne tilvlge franske altaner.

Blokkenes indgange blev ombygget og er nu markeret med et murvrksparti og en belgning af hrdtbrndte sten, der som et tppe lber hen over stien langs blokken.

Billedtekst

Ogs blokkenes indgange er blevet ndret og fremstr nu som sociale mdesteder, der signalerer tryghed og fllesskab. Hvert drparti er markeret med mursten og en belgning af hrdtbrndte sten, der som et tppe lber hen over stien langs blokken og byder velkommen indenfor. Vi har ogs haft beboertilvalg med franske altaner nr indgangspartierne, fortller Hanne Vinkel Hansen. Derfor er der ikke to facader, der er ens. S vi har i virkeligheden ikke selv tegnet faca-derne det har beboerne! Projektet har ikke blot betydet en fysisk, men ogs en mental forandring af omrdet. Beboerne synes, at de har fet noget af kvalitet, som patinerer smukt, understreger Hanne Vinkel Hansen. De er blevet gladere for at bo i Vapnagaard, Det har noget med selvvrd at gre.

Vi valgte fire forskellige kulbrndte mursten i farvevariationerne sand, lys gul, rosa/okker og rdbrun. De fire variationer beklder facaderne i hver sit omrde af bebyggelsen, og de mange blokke er blevet lettere at skelne fra hinanden.Hanne Vinkel Hansen,arkitekt, direktr, NOVA5 Arkitekter

Vapnagaard, tag- og facaderenovering, HelsingrBygherre: Helsingr Boligselskab i samarbejde med

Boligselskabernes Landsforening

Totalrdgiver: NOVA5 Arkitekter

Underrdgiver: Triarc Arkitekter

Ingenir: Niras

Landskab: GBL / Rambll

Sten: D32DNF, D38DNF, D46DNF og D78DNF.

Tekst: Martin Sberg, arkitekturhistoriker, ph.d.

Fotos: Anders Sune Berg

22 |

De fleste skandinaver kan godt lide at kbe madvarer i en markedshal, som er en almindelig indkbsform i det sydlige Europa. Markedshaller er praktiske bde for de handlende og forbrugerne, og der er ikke nogen grund til, at traditionen ikke skulle kunne vinde indpas i det nordlige Europa. Det mener man i hvert fald i Sverige, hvor der inden for de senere r er planlagt og opfrt Saluhaller, som de hedder p svensk, i Stockholm, Malm, Uppsala og nu ogs i Gteborg.

Opgaven om at opfre den sidstnvnte Saluhal blev vundet i en ben konkurrence af den Stockholmbaserede arkitekt Gustav Appell. Den ligger i Kvillebcken, der er et nyt boligomrde i strk udvikling tt p Gteborgs centrum. Det forventes, at Saluhallen, der stod frdig i 2011, vil blive en katalysator for omrdet, nr det efter planerne er udbygget om to r.

Markedshaller fremstr traditionelt ret lukkede. Appell nskede at skabe en markedshal med et stort lysindfald, der bner sig mod omgivelserne. benheden opstr i kraft af de store vinduespartier, som giver indblik og udsyn, og i adgan-gen til hallen, som sker via tre hoved- og flere sekundre indgange.

Hallen opleves udefra som en treetages bygning, der aftrappes og bliver til en lanterne verst. Aftrapningen af bygningskroppen sikrer eftermiddagssol til det lille torv ved siden af Saluhallen. Nr man trder indenfor, ser man straks, at rummet gr til loft. 1. sal er udfrt som en balkon med forskellige restauranter, hvorfra der er udgang til en stor terrasse. I stuetagen ligger butikkerne tt, og stemningen er intim.

Vi var meget bevidste om, at en Saluhal er et offentligt hus i byen og ogs, at den er usdvanlig som bygningstypo-logi. Dens nrmeste slgtning er vel sagtens togstationen eller kirken. Her krves ingen adgangsbillet, og her stilles ingen krav om konsumering, siger Gustav Appell. Den repe-titive og lavmlte udformning af facaden bygger p tanken om bygningen som baggrund for sit indhold. Men bygnings-formen gr det ogs enkelt at etablere nye eller nedlgge indgange og glaspartier uden at udviske det grundlggende design.

Som led i tankegangen om Saluhallens funktionelle og arkitektoniske robusthed skulle dens materialer vre tilsva-rende robuste:

Materialet skulle vre tidlst, klassisk og vedligeholdel-sesfrit, og tegl var derfor det oplagte valg. Men jeg erkender ogs min egen lngsel efter at bygge i tegl. Historisk findes der gode teglbyggerier i Gteborg. Men i lbet af de seneste 40-50 r er kvaliteten af tegl og teglarkitektur i Sverige get ned. Isr med hensyn til gule mursten. Alle klassiske byg-ninger er pudsede, og tegl blev ikke stuerent fr national-romantikken og arts & crafts bevgelsen. Med Saluhallen fik vi muligheden for at skrive ny historie med gule tegl!

Saluhallen er opfrt som en betonbygning, men kunne have vret udfrt som et fuldmuret hus, hvis der havde vret bedre tid. Til gengld har vi gjort, hvad vi kunne, for at bygningen opleves som et muret hus, fortller Appell.

Stenens udtryk og karakter havde afgrende betydning. Vi stod fast og gik ikke ind i diskussioner om et alternativ til vores valg. En sten, der ikke var hndvrksmssigt frem-stillet, havde resulteret i en dd facade. Vores id om en arkitektonisk enkel struktur forudstter en mursten med et strkt udtryk. Den gule sten, vi valgte, opnr sine lyse toner og usdvanlige farvespil i kraft af det hvide porcelnsler, som anvendes for at f den frdigformede lerklump til at slippe formen.

Vi besluttede os for stenen i Flensborgformat, som er et meget elegant format, der passer med alle andre byggekom-ponenter. Murvrket er udfrt i blokforbandt, hvor udvalgte sten er glaseret med en klar glasur, som i bestemte vinkler og lysforhold skaber et skinnende mnster. Efter huset stod fr-digt, har vi haft den glde, at bygherre og samarbejdspart-nere har sagt, at murstenen er pengene vrd, og at det var godt, vi insisterede. Og i 2014 modtog Saluhallen prisen som det bedste byggeri i Gteborg. Dt er den fineste anerkendel-se vi kunne f. Den gives nemlig af ikke-arkitekter!

Kville Saluhall, GteborgBygherre: lvstranden Utveckling

Arkitekt: Gustav Appell Arkitektkontor

Entreprenr: AF Bygg Gteborg

Sten: D71 FF

Tekst: Ida Prstegaard, cand arch

Fotos: Ulf Celander

EN SKANDINAVISK MARKEDSHAL SALUHALLEN I GTEBORG KOMBINERER EN ENKEL, REPETITIV KONSTRUKTION MED ET UDTRYKSFULDT OG OMHYGGELIGT DETALJERET MURVRK.

Fra Saluhallens terrasse kan man nyde udsigtenover bydelen Kvillebcken.

Lyset strmmer ind i markedshallen fra alle tre etager hele vejen rundt.

Arkitekterne valgte et blokforbandt og brugte en neutral, gr fuge nsten plan med murstenene, hvoraf nogle er glaserede.

Opgaven at tegne den nye markedshal i Gteborg blev vundet af Gustav Appell Arkitektkontor i en ben konkurrence i 2011. Foto: Ari Luostarinen

| 23

Alle klassiske bygninger er pudsede, og tegl blev ikke stuerent fr nationalromantikken og arts & crafts bevgelsen.Med Saluhallen fik vi muligheden for at skrive ny historie med gule tegl! Gustav Appell, arkitekt.

Appells id var at afbalancere bygningens enkle struktur med en mursten med et markant udtryk.

Bygningens enkle struktur gav mulighed for at raffinere murvrket blandt andet ved at skabe hulmnstre. Foto: ke E:son Lindman.

Ikke mindst i solnedgang trder mnstret skabt af de glaserede mursten meget tydeligt frem. Foto: ke E:son Lindman.

Situationsplan Stueplan Frstesal Snit

Saluhallen er kommunalt ejet, men privat drevet og sledes ikke underlagt markedskrfterne alene. Ideen med markedshallerne, som findes flere steder i Sverige, er nsket om at sttte sm butikker i en praktisk form.

24 |

KONSULENTERPETERSEN TEGL

DANMARK ST CHRISTIAN TEITUR HARRIST: +45 2463 9235E: CTH@PETERSEN-TEGL.DK

DANMARK VEST OG FYNTORBEN SCHMIDTT: +45 2028 4355E: TSC@PETERSEN-TEGL.DK

EXPORT MANAGERSTIG H. SRENSENT: +45 4014 1236E: SHS@PETERSEN-TEGL.DK

NORGEMUR DIREKTE ASSIMEN BET: +47 2339 2010E: POST@MURDIREKTE.NO

SVERIGETEGELMSTER ABMARTIN PERSSONT: +46 40 542 200E: MAIL@TEGELMASTER.SE

TYSKLANDNIEDERSACHSEN, BREMEN OG HAMBORGERIC SCHMIDT-BANDURT: +49 174 3800 667E: ESB@PETERSEN-TEGL.DK

SLESVIG-HOLSTEN ZIEGELTEAMSTEPHAN BAASCHT: +49 170 2705 530E: STEPHANBAASCH@GMX.DE

TYSKLAND STHARTMUT REIMANNT: +49 170 5565 792E: HARTMUTREIMANN@HOTMAIL.DE

TYSKLAND SYD/NRWSCHWEIZ TYSKTALENDE DELSTRIGBACKSTEIN-KONTOR GMBHT: +49 221 888785-0F: +49 221 888785-10E: INFO@BACKSTEIN-KONTOR.DE

BENELUXPETERSEN BENELUXHOLLAND, BELGIEN, LUXEMBORGBJRN LUCASSENT: +31 (0) 652362168E: BLU@PETERSEN-TEGL.DK HOLLANDLINEKE LUCASSENT: +31 (0) 622529266E: LLU@PETERSEN-TEGL.DK TOM LUCASSENT: +31 (0) 646236445E: TLU@PETERSEN-TEGL.DK

STORBRITANNIENSTIG H. SRENSENT: +45 4014 1236E: SHS@PETERSEN-TEGL.DK

EUROPEAN BUILDING MATERIALS LIMITEDT: +44 0203 805 0920E: ENQUIRIES@EBMSUPPLIES.COM

POLENCENTRUM KLINKIERU SCHTZT: +48 58 56 37 201E: BIURO@CENTRUM-KLINKIERU.PL

VRIGE STEUROPAINGRID KATHRIN GROKET: +45 2047 9540E: IKG@PETERSEN-TEGL.DK

TEKNIK OG OVERLIGGERE

STEEN SPANG HANSENT: +45 2142 7962E: SSH@PETERSEN-TEGL.DK

UDGIVER

PETERSEN TEGL A/SNYBLNORVEJ 14DK-6310 BROAGERT: +45 7444 1236E: INFO@PETERSEN-TEGL.DK WWW.PETERSEN-TEGL.DK

ANSVARSHAVENDE REDAKTRANNETTE PETERSEN, ARKITEKT MAAE: ANNETTE@ZINCK.INFO

REDAKTRIDA PRSTEGAARD, CAND.ARCH.E: IPR@PETERSEN-TEGL.DK

LAYOUTZANGENBERG DESIGN

TRYKNOFOPRINT

REPROEHRHORN HUMMERSTON

OPLAG103.000

AFRIKA I CENTRUMP LOUISIANAMURVRKSDETALJER BRUGES I LEG

Afrika Arkitektur, kultur og identitet hed sommerens store udstilling p Louisiana, der fortalte om kulturelle og samfundsmssige tiltag i verdens nststrste kontinent.

Udstillingen zoomede blandt andet ind p Rwanda, hvor arkitekterne Nerea Amors Elorduy (PhD, Bartlett, London) og Tom

Berlanda (Direktr og professor p School of Architecture and Planning of UCT, Cape Town) har stet i spidsen for opfrelsen af UNICEF projektet, ECD (Early Childhood Development) Centre. Arbejdet fandt sted i regi af ASA (Active Social Architecture) Studio, grundlagt og ledet af de to arkitek-ter i 2011-2014.

Centret i Rwanda er bygget af lokalt tilvirkede, rde mursten og opfrt af lokale hndvrkere. Midler til legetj p centret er sm, og det rustikke murvrk er derfor ud-frt med detaljer, blandt andet perforeringer,

s det udfordrer brnene og kan inddrages i leg og lring.

Kuratorer og arkitekter nskede at opfre en bid af centret som del af udstillingen, s arkitekturen kunne opleves i 1:1. Det var utnkeligt at anvende industrielt udseende sten til opgaven. Hos Petersen Tegl fandt arkitekter og kuratorer tilpas rustikke sten, som tillige havde det farvespil, de sgte. Og teglvrket leverede med glde et parti kulbrndte sten.

KOLUMBAHJTTIL VEJRS

I disse dage bores der i Manhattans hrde klippegrund for at skabe fundamentet til 180 East 88th Street. Med sine 160 meter bliver bygningen den hjeste p Upper East Side, nr den str frdig i 2018.

Bygningen, der kommer til at rumme 48 lejligheder, bliver i modstning til de om-

givende skyskrabere ikke opfrt i glas, men kommer i stedet til at give mindelser om den murede skyskraber-arkitektur fra de gyldne 30ere. Byggematerialet er nemlig hndlave-de, danske Kolumba kombineret med in situ stbt, struktureret beton. New Yorker-tegne-stuen DDG, der bde er bygherre, arkitekt

og entreprenr for projektet, hber, at byg-ningen vil blive en jenbner for betydningen af hndens arbejde i arkitekturen. 180 East 88th er den anden bygning opfrt af DDG i hndlavede sten fra Broager. I 2013 indviede tegnestuen 345 West 14 Street, en beboelses-ejendom, ligeledes bygget af Kolumba.

ECD Centret ligger i Nyamashekes regnskov. Centret er udviklet i en bygningsform, der er opfrt flere steder i Rwanda. Fotos: Johan Eriksson.

Tegnestuen DDG hber, at den nye bygning p Manhattan vil inspirere andre til at anvende hndlavede tegl. Visualisering: DDG.

En del af centret, der viser ideen med murvrket, blev opfrt som del af Louisianas udstilling. Fotos: ASB.Lokale har stet for opfrelsen. Foto: Johan Eriksson.