FO

A

–

FA

G

OG

A

RB

EJ

DE

Pædagogiske læreplaner

– hvad er nu det for noget?

En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor

i FOA – Fag og Arbejde

2

Pjecen Pædagogiske læreplaner – hvad er nu det for noget?er udgivet af FOA – Fag og Arbejde,Pædagogisk sektor

Tekst: Jan Simon Petersen, cand.pæd. og pædagogisk konsulent i FOA – Fag og arbejdeFotos: PMFLayout: Karen HedegaardTryk: FOAs trykkeri

ISBN: 87-90418-29-8

Oplag: 5.000Udgivet maj 2005.

Indholdsfortegnelse

Side 3: IndledningSide 4: Hvad er en pædagogisk læreplan?Side 5: Hvorfor pædagogiske læreplaner?Side 7: Hvad siger loven?Side 10: Bekendtgørelsen og temaerne i den pædagogiske læreplanSide 12: Bidrag fra en ekspertgruppeSide 13: Pædagogik og pædagogisk grundsynSide 14: Den pædagogiske overvejelseSide 16: Om børneperspektivetSide 17: Hjælp fra andre videnskaberSide 19: Hvordan tager vi fat på en pædagogisk læreplan?Side 21: Om at lære sig nogetSide 23: Undervisning er ikke legSide 24: Dokumentation og evalueringSide 26: Erfaringer fra arbejdet med læreplanerSide 27: Litteratur og henvisninger

3

Indledning

1. august 2004 trådte loven om pæ-dagogiske læreplaner i dagtilbud forbørn i alderen fra 0 år til skolestart ikraft. Derfor skal alle dagtilbud iDanmark udarbejde deres egen pæda-gogiske læreplan. Det skal ske indenfor den ramme, som loven foreskriver,og alle medarbejdere skal i samarbejdemed forældrene være med til at udar-bejde planen.Denne pjece er tænkt som en hjælp tildette arbejde. Pjecen er skrevet til pæ-dagogmedhjælperne, men andre kolle-gaer, forældre og lokale politikere ervelkomne til at kigge med.

Pjecen er en kombination af faktuelleoplysninger og en pædagogisk over-vejelse. Den fortæller om de krav, lo-ven og bekendtgørelsen stiller til udar-bejdelsen af den pædagogiske lære-plan. Samtidig lægges der op til over-vejelser om, hvad en læreplan kanindeholde af pædagogik, pædagogiskeprincipper, mål og aktiviteter.

Pjecen indeholder også overvejelserom, hvordan man kan komme i gangmed arbejdet samt overvejelser omevaluering, dokumentation og de nød-vendige rammebetingelser. Der præ-senteres ligeledes overvejelser over,hvad det vil sige at “lære sig noget”og over det pædagogiske princip“leg”. Pjecen indeholder ikke egentligeeksempler på konkret praksis, ønskesder yderligere eksempler i den retning,henvises til “Guldguiden” fra LearningLab Denmark (se litteraturlisten bag ipjecen).

4

Hvad er en pædagogisk læreplan?

En pædagogisk læreplan er typisk etdokument, som fortæller noget om,hvilke mål samfundet – efter demokra-tisk diskussion og vedtagelse i Folke-tinget eller byrådet – ønsker for opdra-gelsen af de kommende generationer.Hvad er det for nogle værdier, somskal være klangbund for den pædago-giske praksis? Eksempler på sådanne værdier er de-mokrati, lighed, respekt for grundlæg-gende menneskerettigheder, solidaritetog lighed mellem kønnene. Herudover kan dokumentet indeholdenoget om, hvad samfundet synes, atbørn skal lære i dagtilbudene – et pæ-dagogisk indhold. Det kan være nogetmed kendskab til kulturen, vi lever i,naturen, gode normer og (demokrati-ske) omgangsformer. Læreplanen kan også pege på særligepædagogiske principper, som skalvægtes højt i den daglige praksis. Eteksempel herpå er leg. Det er alminde-ligt anerkendt, at børn i denne alders-gruppe især lærer sig noget gennemlegen. Derfor kan det være væsentligtat gøre plads til legen i den pædago-giske praksis. Nogle pædagogiske læreplaner i andrelande siger også noget om, hvordanbørn skal lære det, som vi gerne vil ha-ve, at de skal lære. De omtaler såledeshvilke metoder, der skal bruges. Et ek-sempel kan være et krav om en syste-matisk brug af “rim og remser” i for-bindelse med børns sprogtilegnelse.

Egentlige metodebeskrivelser bliver of-te begrænsede i deres beskrivelse afvirkeligheden, derfor er en pædago-gisk overvejelse, der tager udgangs-punkt i aktivitetsovervejelser, set i for-hold til rammebetingelser og resursermere at foretrække. En pædagogisk læreplan er forpligti-gende. Man skal arbejde med den somforeskrevet. Den gælder ligeså megetsom færdselsloven. Man kan ikke baregøre som man vil i dagtilbudet – ogdet er faktisk noget nyt i Danmark.

Loven og bekendtgørelsen for dendanske pædagogiske læreplan indehol-der ikke specifikke mål for, hvad børnskal lære i dagtilbudet. Den er hellerikke særlig præcis på værdigrundlaget,men man kan finde det i formålspara-graffen for dagtilbudsområdet i Lovom Social Service. Der er ingen krav til metode, men der lægges vægt på pædagogiskeprincipper som f.eks. legen. Og så er der med den pædagogiske lære-plan kommet et “læringsbegreb” ind i dagtilbudene – og det er no-get nyt.Planen er i virkeligheden slet ikke no-gen plan. Den er derimod et krav om,at dagtilbudet skal udarbejde sin egenpædagogiske læreplan. Der er dognogle krav til, hvordan det skal gøres –samt krav til dokumentation for at sik-re, at den pædagogiske læreplan føl-ges. Herudover peges der på nogle

5

indsatsområder, som den pædagogiskelæreplan skal beskæftige sig med. Der skal opstilles mål for arbejdet, hvil-ket kan gøres som resultatmål. Det fø-rer ofte til kontrol og effektivitetskrav imodsætning til at opstille mål for, hvadbørnene skal have mulighed for at til-egne sig, hvilket faktisk er lovens over-vejelse. I det hele taget bliver dagtilbu-

det nødt til selv at vælge side i forholdtil omverdenskrav, den lokale sammen-hæng og den nationale pædagogiskedagsorden. Hvordan der skal arbejdes med disseområder, bestemmer loven og be-kendtgørelsen ikke. Det er op til dag-tilbudet selv.

Hvorfor pædagogiske læreplaner?

Skolefolk – men også andre – harmed forskellige begrundelser talt foren større sammenhæng mellem pæda-gogikken i dagtilbudet og skolen. Derhar bredt sig den opfattelse, at skolensproblemer med at disciplinere og lærebørnene noget kan hænge sammenmed, at der er tale om to forskelligepædagogiske traditioner i skole ogdagtilbud. Børnehavebevægelsen i detforrige århundrede opstod i oppositiontil skolens autoritære pædagogik. Her blev der – inspireret af den tyskepædagog Friedrich Fröbel – i stedetsatset på legen og de skabende ak-tiviteter i børnehaven. Imidlertid kanopdragelses- og dannelsesovervejelserikke anskues så enkelt, men må også

ses i forhold til tidens krav om effekti-vitet og krav fra tidens børn og foræl-dre til pædagogiske rammer og ind-hold. Nogle mener, at en bedre sammen-hæng mellem skole og dagtilbud skaltage udgangspunkt i folkeskolen. Menet fælles værdisæt og en fælles pæda-gogisk målsætning – der alene byggerpå folkeskoleloven og traditionen iskolen vil betyde, at dagtilbudet skaltilpasse sin pædagogik til skolen, ogdet vil derfor ikke føre til nytænkningnogen af stederne.Siden 90erne har der været en stigen-de bekymring for, at børnene var formeget overladt til sig selv i børneha-ven. Nogle mener, at personalet inspi-

6

reret af teorier om selvbestemmelse ogom “det kompetente barn”, har truk-ket sig tilbage i forhold til børnenesegne aktiviteter og selvstændige kon-fliktløsning. Med andre ord – at manhar ladet børnene opdrage sig selv.Derfor udtrykkes der ønske om, at derkommer mere voksenstyring i den pæ-dagogiske praksis. Det kunne den pæ-dagogiske læreplan måske hjælpe medtil at gøre noget ved.

Der er også ønsker om at kvalificereden pædagogiske overvejelse i dagtil-budet. Overvejelsen over, hvad børnskal lære, hvordan det skal foregå, oghvad der skal komme ud af det, kanmåske trænge til at blive mere præci-seret. Forældre udtrykker undren over,at personalet ikke altid ønsker, ellerformår at begrunde de pædagogiskevalg, der gøres i den pædagogiskepraksis. En pædagogisk læreplan kanmåske tydeliggøre den pædagogiskeovervejelse i dagtilbudet – og dervedgøre overvejelsen diskuterbar. Det samme gælder i øvrigt virkeliggø-relsen af formålsparagraffen for områ-det, som er defineret i Lov om SocialService § 8. Der er ingen tvivl om, atparagraffen er kendt af kommunerneog af de fleste ledere. Men det er etspørgsmål, om formålsparagraffen an-vendes i det daglige liv på grøn stue.Mange pædagogmedhjælpere giverudtryk for, at de ikke kender denneparagraf.

Regeringens officielle begrundelse forloven om pædagogiske læreplaner, varønsket om at gøre op med “den nega-tive sociale arv”. Altså tanken om, aten mere målrettet indsats i dagtilbude-ne overfor børn, der er truet på deresudvikling, måske kunne være med tilat afhjælpe problemet. Men opgaven er nok for tung til atlægge på dagtilbudenes skuldre alene.Det drejer sig vel mere om de leve-vilkår, som samfundet tilbyder menne-sker, der ikke har haft samme mulighe-der som andre i deres opvækst. Fra tidligere forskning ved vi, at der erdagtilbud, der udviser en omsorgs-kultur, som i sit sproglige og pædago-giske udtryk kan favorisere de børn,som i forvejen ligner personalet. Ogomvendt stemples de børn, der har an-dre normer og ser anderledes ud endde voksne, der befolker dagtilbudene(Palludan, 2002 – Jørgensen og Thys-sen, 1999). Kan den pædagogiske læ-replan sætte fokus på disse problemer,vil det kun være en fordel.

7

Hvad siger loven?

Loven om pædagogiske lærerplanertager afsæt i formålsparagraffen fordagtilbud i Lov om Social Service (§ 8)

Lov om Social Service § 8Dagtilbudene skal i samarbejdemed forældrene give børn omsorgog støtte det enkelte barns tilegnel-se af sociale og praktiske færdighe-der med henblik på at styrke detenkelte barns alsidige udvikling ogselvværd og at bidrage til, at børnfår en god og tryg opvækst.Dagtilbudene skal give mulighederfor oplevelser og aktiviteter, der bi-drager til at stimulere barnets fan-tasi og kreativitet, samt give barnetrum til leg, fysisk udfoldelse, sam-vær og mulighed for udforskning afomgivelserne.Dagtilbudene skal give børn mulig-hed for medbestemmelse og med-ansvar og som led heri bidrage tilat udvikle børns selvstændighed ogevner til at indgå i forpligtigendefællesskaber.Dagtilbudene skal medvirke til at gi-ve børn forståelse for kulturelle vær-dier og for samspillet med naturen.

Her præsenteres grundlaget for detpædagogiske arbejde i dagtilbud. Detskal foregå i samarbejde med foræl-drene. Intet kan foregå, uden at be-slutningen herom er sket i samarbejdemed forældrene. Der er altså tale om

et demokratisk princip eller en værdi,der handler om at prioritere samarbej-de og borgerens medindflydelse. Det er det modsatte af værdier, derhandler om, at staten eller kommunenbestemmer. Og at myndighedernesembedsmænd – her pædagoger ogpædagogmedhjælpere – ikke står overforældrene, men er til for dem. Det erderfor et krav, at den daglige pædago-giske praksis skal ske i samarbejdemed forældrene.Det slås endvidere fast, at pædagogik-ken handler om at give børn fysisk ogpsykisk omsorg. Fysisk ved f.eks. at sør-ge for, at børn har regntøj på i regnvejr– også selv om forældrene måske harglemt at give dem noget med.Psykisk f.eks. ved at alle børn føler sigvel modtaget som en del af gruppen.At de voksne gider høre på, hvad bør-nene siger, og gør sig umage for atforstå, hvad de mener. Tryghed ernemlig forudsætningen for, at børnenelærer sig noget.Det med at lære sig noget er præcise-ret i formålsparagraffen ved, at pæda-gogikken skal støtte det enkelte barnstilegnelse af en række færdigheder.Ordet tilegnelse slår fast, at børn ikkelærer sig noget ved, at andre (de voks-ne) fortæller, hvad der skal læres. Læ-ringen sker ved, at barnet selv får mu-lighed for at være aktiv og derved selvtilegne sig viden og færdigheder. De voksne skal inspirere og åbne ver-den for barnet. Men det er barnet selv,

8

der gennem egen aktivitet alene ellersammen med andre tilegner sig denneverden, den tid vi lever i, og det der ernødvendigt for at kunne leve og begåsig sammen med andre. Det gælderogså den kultur, der omgiver os og defor tiden gældende normer og regler. Med andre ord – det pædagogiske be-står i at muliggøre og støtte andres(børnenes) aktive virksomhed, og i attilrettelægge situationer, der netopfremkalder en sådan aktiv virksomhed(Bonde og Rabøl, 98).

I formålsparagraffen står der ogsånoget om, hvilke pædagogiske princip-per, der skal lægges vægt på i denpædagogiske praksis. Der skal såledesgives rum til legen, fantasien og detkreative. Det vil sige, at uforudsete,utraditionelle og nye måder at opdageog udvikle verden på skal fylde meget idet daglige liv. De voksne skal således skabe rammer,der giver børnene mulighed for at ud-forske deres omgivelser. De skal visebørnene noget, de ikke har set før ogsamtidig give børnene lejlighed til, påegen hånd eller sammen med andre,at udforske det nye.Til sidst kommer formålsparagraffenind på det pædagogiske indhold, nem-lig spørgsmålet om, hvad børn skal læ-re om gennem den daglige pædago-giske praksis?Begreberne medbestemmelse, medan-svar og selvstændighed er fremhævet i

paragraffen som noget, børn skal lære idagtilbudet. Her er også demokrati-for-ståelsen afgørende, idet der peges på,at det er vigtigt, at børn lærer at kunneindgå i forpligtigende fællesskaber. Skal alle børn opleve, at de kan havemedbestemmelse og indflydelse på de-res eget liv, og skal børnene øve sig iat være selvstændige, må de voksnesikre nogle rammer, hvor børnene ioverensstemmelse med deres alder ogmuligheder faktisk oplever, at det ernoget, der kan lade sig gøre. De voksne er vigtige rollemodeller forbørnene. Derfor må demokratiske nor-mer og dialoger også præge de voks-nes indbyrdes samspil og adfærd, samtnaturligvis forholdet til det enkeltebarn og børnegruppen. Arbejder devoksne under udemokratiske forholduden indflydelse på deres arbejdsliv, vildet skabe hierarkiske og skæve relatio-ner mellem medarbejderne, der vilsmitte af på hele ånden i institutionen.Derfor er det vigtigt, at et demokratiskog humanistisk menneskesyn prægerdagliglivet i dagtilbudet.Formålsparagraffen peger også på me-re faglige emner, som børn skal lærenoget om. Det drejer sig om kulturelleværdier og samspillet med naturen.

Det er brede temaer, der her lukkesop for, og det er ikke så ringe. Det be-tyder, at det er det enkelte dagtilbud,der selv fastsætter, hvad der skal sæt-tes fokus på, eksempelvis indenfor kul-

9

tur. Det kan være alt lige fra kristen-dommen til moderne musik eller kunst.Mulighederne er mange, men det kræ-ver, at en proces sættes i gang. Førstskal der samles oplysninger om, hvadder optager børnene, så man ved,hvad der kan bygges videre på. Og såskal det diskuteres med forældrene,hvilke kulturelle værdier der skal åbnesfor børnene. Herefter må man så dis-kutere hvordan og under hvilke ram-mer, det skal foregå. Det samme gæl-der for samspillet med naturen, der bå-de handler om natur og kultur, menogså om økologiske overvejelser.

Bestemmelserne om den pædagogi-ske læreplan er skrevet ind Lov om So-cial Service som § 8 a, altså som et un-derpunkt til formålsbestemmelsen § 8.Formålsbestemmelsen kommer altsåførst!

Lov om Social Service § 8 a Det enkelte dagtilbud skal udarbej-de en pædagogisk læreplan forbørn i aldersgruppen 1/2-2 år og al-dersgruppen fra 3 år til skolealde-ren, der giver rum for leg, læringog udvikling. For den kommunaledagpleje udarbejdes læreplanensamlet for alle dagplejehjem tilknyt-tet den kommunale dagpleje. Stk. 2. Den pædagogiske læreplanskal med udgangspunkt i sammen-sætningen af børnegruppen beskri-ve dagtilbudets arbejde med mål

for læring og indeholde overordne-de pædagogiske beskrivelser af re-levante mulige aktiviteter og meto-der. Herudover skal det beskrives,hvordan udsatte børns læring un-derstøttes. Læringsmålene er fællesoverordnede mål for, hvilke kompe-tencer den pædagogiske lærings-proces i dagtilbudet skal lede fremimod, jf. stk. 1. Socialministerenfastsætter nærmere regler for ind-hold af og overordnede mål for læ-ring i dagtilbudene. Stk. 3. Dagtilbudets forældrebesty-relse samt kommunalbestyrelsengodkender den pædagogiske lære-plan. Læreplanen skal evalueres årligtaf forældrebestyrelsen i dagtilbudetmed henblik på eventuel revision.

Som man kan se, står der ikke megeti selve lovteksten. Det, der står, drejersig om, at det enkelte dagtilbud skaludarbejde en pædagogisk læreplan.Og den skal udformes sådan, at denbeskriver mål for de yngste børn ogmål for de ældste. Læreplanen skal for-tælle, hvordan der arbejdes med nær-mere fastsatte indholdstemaer, og denskal også fortælle, hvad man vil gørefor de udsatte børns læring. Det er derregler om i Bekendtgørelsen.Den pædagogiske læreplan skal godken-des af både forældrebestyrelsen og kom-munalbestyrelsen. Herudover skal foræl-drebestyrelsen også evaluere planen.

10

Bekendtgørelsen og temaernei den pædagogiske læreplan

En bekendtgørelse er et dokument,hvor ministeriet uddyber, hvordan derskal arbejdes med loven. Bekendtgørel-sen har samme gyldighed som en lovog et cirkulære. Man kan altså ikke sebort fra det, der står i bekendtgø-relsen. I kapitel 1 slås det fast, at der skal skelæring i dagtilbudene. Og læringenskal bidrage til en harmonisk overgangtil skole og fritidsliv. Det præciseres og-så – i overensstemmelse med lovensformålsparagraf – at børnene selv ermed til at skabe deres egen læring. Deskal altså have mulighed for at væreaktive. Det præciseres ligeledes, at læ-ring sker, både i de rammer som devoksne er ansvarlige for at skabe sam-men med børnene, men også spontantog gennem leg. Derfor skal den pæda-gogiske læreplan være en åben ram-me. Der skal sættes fokus på børnenesstyrker og kompetencer, for at rustedem til at bygge videre på det, de alle-rede kan. Til sidst understreges det, atalle børn skal opleve sejre i hverdagen– også de udsatte børn. Derfor skalder tages hensyn til børns forskelligeforudsætninger og baggrunde. Med henvisningen til formålsparagraf-fen er der samtidigt henvist til, at denpædagogiske læreplan skal indeholdedemokratiske værdier, pædagogiskeprincipper og nogle overvejelser omindhold, der matcher formålsparagraf-fens bestemmelser.

I bekendtgørelsen er der en række“skal”-bestemmelser, men også viderammer for, hvad man selv kan be-stemme. Det er i virkeligheden detmeste og det vigtigste, som dagtilbu-det selv kan bestemme. Men først til det man “skal”:

Det man skal:• Man skal udarbejde en pædagogisk

læreplan • Den pædagogiske læreplan skal

indeholde mål og delmål for, hvadbørn skal have mulighed for at til-egne sig inden for de seks indholds-temaer, også i forhold til udsattebørn og børn med særlige behov

• Der skal tages hensyn til lokale for-hold og børnegruppernes alder ogsammensætning

• For dagplejen udarbejdes den pæda-gogiske læreplan for alle dagplejernei kommunen eller distriktet.

• Man skal dokumentere, hvordan derarbejdes hen imod at nå målene

• Den pædagogiske læreplan skal god-kendes af forældrebestyrelsen ogkommunalbestyrelsen

• Den pædagogiske læreplan skal eva-lueres.

Herefter kan vi se på, hvad man selvkan bestemme indenfor den ramme,som § 8 og § 8 a. udstikker:

Man kan selv bestemme:• Hvilke værdier der skal vægtes i den

11

praktiske pædagogik, og hvilket pæ-dagogisk grundsyn, der skal tagesudgangspunkt i

• Hvilke mål og delmål der skal sættes• Om der skal være mål for både de

yngste og de ældste børn, eller ommålene i integrerede dagtilbud skalvære ens for alle aldersgrupper

• Det pædagogiske indhold – det sombørn skal lære og måden de skal læ-re det på

• Hvilke pædagogiske principper (f.eks.legen), der skal bære den pædago-giske praksis

• Hvordan de seks indholdstemaer skalspille sammen, og om der skal tilfø-jes flere indholdstemaer

• Hvordan man vil dokumentere sit ar-bejde hen imod målene

• Hvordan evalueringen skal foregå.

Derudover er der fastlagt seks ind-holdstemaer, der skal indgå i den pæ-dagogiske læreplan.

Indholdstemaer:• Barnets alsidige personlighedsudvik-

ling (personlige kompetencer)• Sociale kompetencer• Sprog• Krop og bevægelse• Naturen og naturfænomener• Kulturelle udtryksformer og værdier.

12

Bidrag fra en ekspertgruppe

I et bidrag fra en række eksperter(Poulsgård m.fl. 2004), som ministeriethar bedt om at få udarbejdet, beskri-ves eksempler på, hvordan man even-tuelt kan opstille mål og delmål for deseks temaer. Her skal blot præsenteresbidragets eksempel på mål for arbejdetmed indholdstema nr. 3 Sprog:

Først beskrives nogle helt overordne-de betragtninger om mål for arbejdetmed børns sproglige udvikling:• Børn skal have mulighed for at ud-

vikle deres sprog gennem alle hver-dagens aktiviteter

• Børn skal udfordres til sproglig krea-tivitet samt til at udtrykke sig gen-nem forskellige genrer

• Børn skal støttes i at udvikle deresnysgerrighed og interesse for tegn,symboler og den skriftsproglige ver-den, herunder bogstaver og tal

• Børn skal have adgang til at brugeforskellige kommunikationsmidler,herunder have mulighed for at arbej-de med computere.

Herefter gøres nogle overvejelserover delmål, eller det man kan kaldekonkrete indsatsområder i en giventidsperiode. Her kommer ekspertgrup-pen frem til følgende forslag:• At skabe kontakt og kommunikation• At udvikle ordforråd og forståelse for

sprogets regler – at udvikle sprogligkompetence

• At kunne give udtryk for sig selv

• At forstå og have kontakt med sinomverden.

I det næste skridt går eksperternetættere på de enkelte delmål og kom-mer med forslag til, hvad børn skal ha-ve mulighed for indenfor for hvert om-råde. Her vises eksemplet fra delmål 1(At skabe kontakt og kommunikation):Børn skal have mulighed for:• At blive støttet i at kommunikere nu-

anceret med blandt andet mimik ogkropssprog

• At få støtte til at tilegne sig strategi-er i forbindelse med at skabe kon-takt og forståelse

• At indgå i samtaler med voksne ellerandre børn, hvor der både tales oglyttes, stilles spørgsmål og gives svar,eller hvor der i fællesskab planlæg-ges fælles handlinger.

Herefter er det så op til dagtilbudetselv at gå videre med overvejelsen,nemlig hvordan sikres det, at alle børnfår mulighed for at blive støttet i atkommunikere med blandt andet mimikog kropssprog? Hvilke rammer og mu-ligheder skal det daglige pædagogiskearbejde indeholde, for at dette kanske? Og hvordan skal personalet agerei samværet med børnene med henblikpå at give denne støtte omkring kom-munikationen osv.?På samme måde giver ekspertgruppeneksempler på mål for de øvrige ind-holdstemaer.

13

Opdeler du i indholdstemaer – som idet foregående afsnit – risikerer du atkomme til at fokusere på et enkelt te-ma. Hermed er der fare for, at du mis-ter overblikket over det, du egentlig erude på med dit pædagogiske arbejde.Ser du på hverdagen i dagtilbudet, vildu hurtigt opdage, at det liv, der drejersig om børns sociale kompetencer, –f.eks. at kunne forhandle og lege medde andre børn – ikke står alene. Det livhænger sammen med sproget og depersonlige kompetencer, men også atman kan og ved noget, og at man harnoget at byde på i fællesskabet. Når man f.eks. tager en tur i skoven,handler det ikke alene om samspilletmed naturen. Det handler også om atvære nysgerrig, om at kunne spørgeom det, man endnu ikke ved, at mangerne vil vide. Det handler om at væresammen med andre og at være en delaf gruppen. Det handler om at kunne

lege og lave skæg og ballade, dethandler om at kunne kategorisere dyrog planter, og det handler om at kun-ne bruge sin krop. For de voksne er opgaven at kunne se,hvornår det er, børnene får noget uddet, der sker – og hvor børnene harbrug for støtte for at kunne kommevidere. Læring sker hele tiden i hverdags-livet og især, når det ikke er planlagt.

Og selvfølgelig skal du sætte dig dinemål for temaerne. Det står jo i loven.Men du må starte med at gøre dig engrundig pædagogisk overvejelse og såderefter se på, hvad det er, du alleredegør, og hvad det er, børnene foretagersig i hverdagen. Du må gøre nogleiagttagelser og foretage en analyse afdet, du ser. Det er det, der på forsker-sprog kaldes indsamling og behandlingaf data. Men først lidt om den pæda-gogiske overvejelse.

Pædagogik og pædagogisk grundsyn

14

Den pædagogiske overvejelse

Der er mange, der går rundt og spør-ger sig selv om, hvad pædagogikegentlig er for noget? Især pædagog-medhjælpere tænker nogen gangeover, hvad det er, pædagoger kan,som de ikke selv kan? Så her er et budpå, hvad pædagogik er, og hvad det vilsige at gøre en pædagogisk overvejelsemed henblik på at danne sig en pæda-gogisk grundholdning:“Pædagogik er overvejelsen over op-dragelsen af nogen til noget”. Det ly-der jo enkelt nok – men er det ikke! Grundsynspunktet er, at der altid fin-der opdragelse sted eller forsøg herpå,når voksne er sammen med børn ogunge. Den voksne har magten og eraltid ude på et eller andet med barnet.Det kan være noget med, hvordanman spiser pænt eller taler til hinan-den, almindelig ordentlig adfærd ellerat være selvhjulpen. Ofte er det ikkenoget, du sådan tænker over som vok-sen. I virkeligheden gør du bare lige-som de voksne gjorde, da du selv varbarn.Der er nogle voksne, der siger, at deikke vil opdrage på børnene, men det,at de ingenting gør, er faktisk også enslags opdragelse. Man kan her tale om“ikke-opdragelse” – men det er devoksne, der har bestemt, at det skalvære sådan. Det har nogle konsekven-ser for børnene, som børnene ikke selver herre over.Opdragelse finder altid sted. Det, derløfter opdragelsen til pædagogik, er, at

du begynder at overveje, hvad det erfor en opdragelse, du udøver, hvorfordu gør det, hvad det fører til, og hvaddu eventuelt skal lave om på.Det, der skal overvejes, er først frem-mest opdragelse til noget? Hvad er det for nogle mennesker, derskal komme ud af det i den anden en-de? Hvad er det for et samfund, derskal komme ud af disse menneskersaktivitet? Hvad er rigtigt, og hvad erforkert – og hvad er det for nogle vær-dier, der vil præge disse mennesker ogderes tid? Her er vi tilbage til formålsparagraffenfor dagtilbudene. Der stod noget omsamarbejde, demokrati, fællesskab,indflydelse og tryghed. Her er tale ombegreber og værdier, som det kan væ-re en god ide at gå lidt nærmere indpå i sin overvejelse. En måde at gøre det på er at kiggenærmere på f.eks. demokrati-begre-bet. Hvad mener du selv med begre-bet, og hvordan tager det sig ud if.eks. et dagtilbuds virkelighed?

Det næste spørgsmål er så, hvem erdet, der skal opdrages? Mennesker er ikke ens, og der er for-skel på børn, alder, baggrund og po-tentialer. Vi må derfor vide, hvem voresbørn er, og hvad de egentlig har brugfor. Her handler det igen om indsam-ling af data gennem observationer,interviews, samtaler, historier og for-tællinger. Mere om det senere.

15

Der er desværre en tradition for atsnakke meget om vores børn og deresforældre i dagtilbudene – uden at viegentlig har noget at have det i. Vi si-ger måske, at vores børn har brug forgrænser. Men vi ved egentlig ikke,hvad vi bygger det på. Spøgsmålet er, om vi nu også har setordentligt efter? Det ser måske ud som om, børnene ik-ke vil høre efter, hvad vi siger – gøresom vi gerne vil have det. Men måskekan de ikke forstå, hvad det er, vi vil,fordi vores budskaber er uklare og for-skellige fra situation til situation. Ellermåske siger vores mund et, mens vo-res krop siger noget andet. Det kan viopdage ved at lade nogle andre obser-vere, hvad der foregår. På den måde får vi en viden, som byg-ger på data. Vi ser noget, som dendaglige handletvang ikke levner osmulighed for at opfange. Disse datagør det muligt at diskutere pædago-gikken ud fra et fælles grundlag. Ogpå baggrund af denne fælles viden,kan vi så gøre os overvejelser over,hvem vores børn er, og hvad voresbørn har brug for.Herudover handler overvejelsen om,hvordan vi vil løse opgaven. Hvilkerammer skal være til stede, hvilke teo-rier, erfaringer med opdragelse, læring,pædagogiske principper og pædago-gisk indhold kan vi trække på i voresovervejelse og planlægning af den pæ-dagogiske praksis?

Overvejelsen kan nemlig ikke gøres udi den fri luft. Vi må hente hjælp til denpædagogiske overvejelse. Vi kan gå tilandre videnskaber, der kan hjælpe til.Her tænkes f.eks. på barndomspsyko-logien, der handler om teorier ogforskning omkring udvikling og læring.Eller vi kan støtte os på sociologien,der handler om magtforhold og rela-tioner i samfundet og mellem menne-sker. Vi kan også gå til filosofien, derbeskæftiger sig med ideerne og værdi-erne eller den didaktiske forskning om,hvordan man lærer sig noget.

Det er alt sammen tilgange, som kanhjælpe os i den pædagogiske over-vejelse. Men de kan kun hjælpe os.Det er os selv, der på baggrund af det,vi vil, omsætter den pædagogiskeovervejelse til handlinger og liv.Det er først, når den pædagogiskeovervejelse er en del af den pædago-giske praksis, at overvejelsen får betyd-ning. Pædagogisk praksis er bådeovervejelsen over, hvad børn skal læreog opdrages til, samt hvordan og påhvilken måde, det skal ske. Men detafgørende i pædagogisk praksis er detpædagogiske udtryk, som viser sig ihandlinger, holdninger, adfærd og ak-tiviteter overfor og sammen med bør-nene.

16

Om børneperspektivet

Den definition af pædagogikken,som omtales i forrige afsnit, handlermeget om de voksnes opfattelse. Menalle ser ikke på pædagogikken somnoget, der også foregår i de voksneshoveder.Nogle ser mere pædagogikken somdet, børn møder og udsættes for sna-rere end noget, de voksne diskutererog tilrettelægger. Her er det mere børneperspektivet,der dominerer. Hvordan oplever børndet, de udsættes for? Hvad får de udaf det, og hvilke forandringer kan detføre til? Her skal vi dog huske, at be-stemmelsen af, hvordan børnene ople-ver det, de møder, altid først bliver fil-treret gennem den voksnes hoved,inden overvejelsen om en eventuelforandring af pædagogikken sætterind. Det kan her være en god ide at opstillenogle principper, som sætter fokus påbørneperspektivet. Med principper me-nes i denne forbindelse nogle ud-gangspunkter for en diskussion over,hvad en personalegruppe mener erkonsekvensen af disse punkter for denpædagogiske praksis. Hvilke ændringer i samværet med bør-nene bør disse punkter eventuelt med-føre?Og hvordan bliver de til en del af dehandlemønstre, som de voksne, udenat tænke over det, anvender i hverda-gen? Her et eksempel på sådan nogleetiske principper:

Et eksempel kan være, at vi møder oger sammen med barnet ud fra følgen-de etiske principper:• Barnet er et unikt ligeværdigt individ,

med ret til at få sin egen personligeintegritet respekteret

• Barnet har ret til selvbestemmelseover eget liv

• Barnet har ret til omsorg• Barnet har ret til solidaritet og en

meningsfuld plads i samfundet• Barnet og barnets liv er værdifuldt i

sig selv• Barnet har krav på at blive støttet i

at udtrykke sit eget perspektiv ogegne behov

• Barnet har krav på, at de voksne for-søger at se barnets situation ud frabarnets eget perspektiv. (Andersen,2001)

17

Hjælp fra andre videnskaber

Som tidligere nævnt kan du hentehjælp til din pædagogiske overvejelsefra andre videnskaber. Det kan eksem-pelvis være en god ide at hente inspi-ration fra den nyere barndomspsykolo-gi (Summer, 2003). Der er tale om endiskussion med den mere traditionelleudviklingspsykologi, hvor man tænkerudvikling som noget, der sker i stadierog især i barndommen. Diskussionen handler om at udvikle etmere helhedsorienteret syn på barnetsmuligheder for at tilegne sig verden. Ihvilke kulturelle sammenhænge fore-går det, og på hvilken måde indgårbarnet selv i de relationer, der omgiverdet, for derved selv at påvirke sin om-verden? Samtidig tænkes udviklingsom noget, der ikke kun er henlagt tilbarndommen, men noget som foregårhele livet.Herved bliver det altså ikke kun barnet.der forandres, når vi er sammen om atlære noget. Også den voksne, der ind-går i processen, undergår forandring.På den måde bliver man aldrig færdig-uddannet, og derfor er der ikke kunfokus på børnene, men også på osvoksne. Vi er forbundne i relationen.Netop derfor er der fokus på bådebarn – barn-relationen, og på barn –voksen-relationen.Der er i forskningen udbredt enighedom, at børn er født sociale. Børn hartidligt evnen til at tage andres per-spektiv, og man kan tale om et med-født motiv for partnerskab. Det er et

opgør med tidligere opfattelser af, atf.eks. vuggestuebørn ikke kan legesammen. Og hvis de gjorde det, talteman om såkaldt parallel leg, hvor bør-nene så at sige leger ved siden af hin-anden. Hvis du som pædagogmed-hjælper f.eks. observerer vuggestue-børn sammen, vil du sikkert hurtigtkonstatere, at sådan behøver det ikkeat være. Børnene både kommunikerer,leger og arbejder sammen – og ofte ilængere perioder.På baggrund af en sådan forsknings-mæssig erkendelse kan man stillefølgende krav til de voksne i denpædagogiske praksis (Summer, 2003):

• Kom børnene i møde og forstå dem• Skab en stemning af undren, synlig-

gør det, børnene kan, og hjælp demvidere

• Gør hver dag meningsfuld• Skab rammer for oplevelser, og lad

den pædagogiske praksis være gen-nemsyret af det sociale møde og affokus på relationerne.

Tager man udgangspunkt i en så-dan pædagogisk grundholdning, børdet være dette grundsyn, der skabersammenhæng mellem indholdstema-erne i den pædagogiske læreplan. Og grundsynet er nødvendigt, for atmedarbejderne sammen med foræl-drene kan sætte en proces i gang omudformningen af den pædagogiske

18

læreplan og den pædagogiske dagsor-den i dagtilbudet. Denne proces hand-ler især om at diskutere, hvordangrundsynet kan virkeliggøres, så for-ældrene kan genkende de pædagogis-ke overvejelser omsat til hverdagslivet.Det kan være med til at tydeliggøre ar-gumentationen for, hvorfor der hand-les netop, som der gør i den pædago-

giske praksis. Det vil også være med tilat gøre dokumentationen for, hvad dergøres, bedre og tydeligere. Derfor børen pædagogisk grundholdning danneudgangspunktet både for beslutnings-processen, den pædagogiske praksisog hermed også for elementerne i ind-holdstemaerne.

19

Hvordan tager vi fat på en pædagogisk læreplan?

Ved udarbejdelsen af en læreplan erdet en god idé, at ledelsen af dagtilbu-det fungerer som en slags proceskon-sulent. Det er vigtigt, at alle får mulig-hed for at være med i processen. De,der ikke er med – og det gælder bådeforældre, børn og medarbejdere – vilvære tilbøjelige til at være ligegyldigeoverfor opgaven. I værste fald vil demåske direkte modarbejde den pæda-gogiske læreplan. Det er en almen er-kendelse fra forskning i arbejdsmiljøet,at de, der har indflydelse på deres ar-bejdes indhold, også yder det bedsteresultat. Overvejelsen kan som nævnt tage ud-gangspunkt i en diskussion omkringdagtilbudets grundlæggende værdier,det etiske og moralske udgangspunkt.Vil man være lidt mere konkret kanman eksempelvis se på FN’s rettighederfor børn (FN, 1990), som Folketingethar tiltrådt.Overvejelser over børneperspektivetsbetydning for hverdagen er også etemne for en åben dialog blandt perso-nale og forældre. Her kan man eksem-pelvis diskutere, hvad demokrati ogbørns indflydelse på eget liv betyder fordagligdagen og det, børn skal lære.Også samarbejdet mellem dagtilbudetog forældrene samt samarbejdet medskolen bør have sin plads i drøftel-serne.I overvejelsen over hvad børn skal læ-re, kan man på et møde søge inspira-tion hos Donata Elsenbroich (Elsen-

broich, 2003). Hun har – sammen medfilosoffer, præster, erhvervsfolk ogmange andre – gjort sig tanker om,hvad menneskene i vores kulturkredshar brug for at kunne i fremtiden. Påden baggrund har hun forsøgt at laveet forslag til en “kanon” over, hvadsyvårige bør kunne og bør have ople-vet.

Her er nogle få eksempler:• Kunne bøje sig ned, når nogen har

tabt noget• Vide, at ikke alle ønsker kan gå i op-

fyldelse• Kunne slå et søm i, skrue en skrue i,

skifte et batteri• Kende eder og skældsord (på to

sprog)• Vide, hvordan ens eget navn ser ud

skrevet i sand, i sne og på en duggetrude

• Have sendt eller modtaget en e-mail• Kunne holde på en hemmelighed• Kende eventyret om Snehvide og de

syv dværge.

Dette er kun et lille udvalg. Men øvel-sen på et forældremøde kan handleom, at forældre og personale gruppe-vis først diskuterer emnet “Hvad harsamfundet brug for om 10 år?” Hverdeltager skriver sin egen “kanon” på10 punkter, hvorefter først gruppenbliver enige om 10 punkter. Derpå dis-kuterer hele forsamlingen sig til enig-hed om f.eks. 10 punkter, og persona-

20

let kan så arbejde videre med at ind-drage den vedtagne “kanon” i denpædagogiske læreplan.På en personalekonference kan perso-nalet også diskutere begreberne læ-ring, leg og undervisning. Hvordan servi på disse begreber i dagtilbudet,hvordan definerer vi dem, og hvordanudfoldes de i det daglige?Hvornår synes vi, at vi kan se, at børnlærer sig noget, og hvordan kan vibygge videre på det, der går godt?En måde kan være, at hver medarbej-der har en historie med om en situa-tion, hvor hun mener at have oplevet,at børnene lærte sig noget. Gruppenkan herefter diskutere, hvordan derkan arbejdes videre med denne læring.Nogle kan måske inspirere med teore-tisk viden, der kan sætte det fortalte iet nyt perspektiv.

Du kan finde inspiration til, hvordanman kan bruge historiefortællingensom dokumentations- og procesværk-tøj hos Søren Smith og HenningKopart (Kopart og Smith, 1998).

Her er nogle huskepunkter for udar-bejdelsen af den pædagogiske lære-plan: • Skaf jer et pædagogisk grundlag• Se hvad der står i formålsparagraffen

og definer begreberne• Hvilke værdier skal være bærende?• Har kommunen nogle indsats-

områder?

• Inddrag alle i processen • Indsamling af data – hvem er vores

børn, og hvad har de brug for?• Indsamling af data – hvordan gør vi

egentlig i dag?• Indsamling af data – hvornår lærer

børnene sig noget?• Find teorier og forskning, der kan

hjælpe til• Tag udgangspunkt i hverdagslivet • Byg videre på det, der fungerer og

gør det bedre• Overvej og beslut, hvad jeres børn

skal lære• Overvej og beslut, hvordan det skal

ske• Opstil mål og delmål for indholds-

temaerne – husk de børn som harbrug for noget ekstra

• Læg vægt på et tværgående indhold– også i al den tid der ikke er plan-lagt

• Vælg evalueringsmetode og den må-de at dokumentere arbejdet på, derpasser til jeres værdigrundlag og pæ-dagogiske grundsyn

• Indsamling af data – får vi gjort,hvad vi har besluttet?

• Lav om på planen• Evaluer løbende.

21

Om at lære sig noget

Det er nyt, at der nu står i loven, atbørn skal lære noget i dagtilbudet.Men det er ikke noget nyt, at børn læ-rer sig noget i dagtilbudet. Det har dealtid gjort.Observationer af børn viser (Dencik,2004), at børn lærer sig noget hele ti-den. Alle situationer er på den mådelæresituationer. Børn lærer af alting ogisær det, som de selv medvirker aktivttil. Det er faktisk de situationer, som vivoksne beslutter, skal være planlagtelæresituationer, hvor børn lærer dår-ligst. Børn er hele tiden i gang med et pro-jekt om deres eget liv. Det sker bådehjemme, i dagtilbudet og på gaden –ja, alle steder. Projektet skal gøre dem istand til at kunne være med og ikkemindst høre til. For børn er det, der erafgørende, de andre børn. Kammera-terne, vennerne og den børnegruppe,barnet tilhører – eller måske især ger-ne vil tilhøre. Det er ikke den gruppe børn, som devoksne har sammensat, men den grup-pe, som betyder noget blandt børne-ne. De, der er gode til at finde på. Debørn, der har status. Det, der herudover styrer børnenes fo-kus og koncentration, er de situationereller aktiviteter, hvor der sker noget –og helst noget uventet. Det er altsåaktiviteterne, der er magneten og isærde aktiviteter, hvor børnene selv er ak-tive, hvor der i særlig grad sker læring. I formålsparagraffen er legen nævnt

som et pædagogisk princip, der skalfremmes i dagtilbudet. Men hvad erleg egentlig for noget – og hvad lærerbørn sig gennem legen? Nogle mener, at legen er en slags sær-lig børnekultur, som er børnenes heltegen. Her skaber de deres eget universog overleverer lege, sange og remserfra generation til generation og tilpas-ser dem til tidens kulturmønster. Andre har en filosofisk tilgang til le-gen. De ser den som en slags søgningefter sandhed og godhed, som ogsåoptager de voksne. Andre igen – og det er især folk medudviklingspsykologisk tilgang – ser le-gen som noget, der har betydning forden psykiske udvikling, tænkningen,de sociale evner og sproget. Her af-spejler børn den omgivende verdengennem legen. Spørgsmålet om, hvad leg er, er såle-des noget, der optager de voksne.Børnene selv er optaget af at lege.

Hvad får børn så ud af at lege? Det er der også nogle bud på. I legenlærer børnene sig at tænke mod frem-tiden og at kunne forestille sig noget,som skal ske. Det sker ofte på enuventet kreativ og fantasifuld måde.Og mens børn leger, forhandler desamtidig om, hvad der skal ske senere ilegen: “Så sagde moren, at... Og såsagde vi, at lillebror gjorde…”. Legen handler både om at kunne findepå, men også om at forhandle med de

22

andre om, hvad der skal ske i legen.For at være en god “leger” skal manaltså både have fantasi, være kreativog god til at kommunikere. Man skalvære god til at bruge sit sprog, så deandre kan forstå, hvad man mener oggod til at forhandle for at få nogetigennem. Samtidig skal det også væresjovt. Der er tale om noget, man erglad for, og ikke mindst oplever manfrihed til selv at kunne bestemme. Hvis du læser moderne organisations-teori og tanker om ledelsesarbejde, vildu opleve, at det er lige præcis de ev-ner og muligheder, der efterspørges ierhvervslivet.Det, der kendetegner legen, er, at dener børnenes!

Legen har ikke noget formål forbørnene. Børnene leger ikke for at læ-re, og det er heller ikke altid, de lærernoget af at lege. Men det gør de somnævnt ofte. Derfor taler vi om indirek-te læring eller uformel læring i legen(Andersen, Rabøl og Robenhagen1998). I det øjeblik legen bliver brugtaf de voksne til at have et bestemt for-

mål – f.eks. at lege købmand for atlære noget om tal – så er det ikke leglængere. Så nærmer vi os noget, sommere er undervisning.Men der er også dårlig leg, som ikkeforløses, og som ikke udfordrer de del-tagende børn. Der kan være mobningog ond leg. I dagtilbudet overladesnogle gange alt for meget til børneneselv at tage vare på gennem normer,rutiner og omgangstone. Aktiviteterneoverlades måske også til børnene selvat finde på og arrangere. Resultatetbliver her, at der ikke sker ret megetnyt, for hvor skulle det nye kommefra?Legen skal have gode rammer at leveog udvikle sig i. Legen skal hele tidengives ny inspiration, og det er de voks-nes opgave.De voksne må hele tiden åbne verdenfor børnene med henblik på at inspire-re legen. De voksne må tage børn udog se noget, de ikke har set før. Demå gøre nogle ting i dagtilbudet, somer nyt for børnene. De voksne må og-så selv være engagerede i et eller an-det, som begejstrer dem selv, som deikke kan lade være med at vise børne-ne. De må i hverdagen kunne fortælleog tale med børnene om det, der op-tager dem, det, de ser, og hele tidenåbne nye perspektiver. Hvis det ikkesker, sander legen til. Derfor spørg digselv – hvad kan du tilbyde børnenesleg?

23

Undervisning er ikke leg

Hvad er så undervisning? Det er ikke leg. I modsætning til legenhar undervisning et ganske bestemtformål. Meningen er, at man skal lærenoget. Der er tale om direkte eller for-mel læring (Andersen, Rabøl ogRobenhagen, 1998).I undervisningen har den voksne for-stået, at barnet eller eleven er interes-seret i at undersøge noget nærmerefor at lære sig noget, som vedkom-mende mener at have brug for. Det er måske noget, hvor forudsæt-ningen er en opgave, som barnet herog nu “er lige ved at kunne”. Mankan tale om en kompetence eller etpotentiale for at kunne løse opga-ven i fremtiden. Psykologen Vygotsky taler om dennærmest følgende udviklingszone(Vygotsky, 1974). Her kan barnet ellereleven indgå i en særlig social relationmed andre eller den voksne, hvor derarbejdes målrettet med at yde støtte tilbarnets læring. Undervisning og læring er en samletproces, der består i at støtte udviklin-gen af et ønske om at lære noget omet givent stof eller noget ganske be-stemt. Der er tale om et forholdmellem barnet / eleven og den voksne/ læreren, der er præget af dialog oggensidighed (Andersen, Rabøl ogRobenhagen, 1998).

Der er således forskel på leg ogundervisning, men spørgsmålet er, omder aldrig sker undervisning i dagtilbu-det? Vi har måske hørt historien om, hvor-dan børnene kommer med på havnenog taler med fiskeren om fiskeri. Fi-sken, der kommer med hjem og bliverskåret op og undersøgt. Og om hvor-dan der bliver talt om fiskeri med devoksne, og hvordan der bliver tegnet,fotograferet og dokumenteret. Her er der vel tale om, at de voksnehar vurderet, at børnene havde et øn-ske om at undersøge noget nærmere,og at undersøgelsen er sket gennemden voksnes støtte til børnenes under-søgelse og behandling. Det er vel undervisning? Eller var detmåske de voksnes måde at inspirerebørnenes leg på? Vi ved det ikke.Det kan godt være, at det eneste, bør-nene lærte den dag, var, at de ikkeselv kunne bestemme, hvad de ville la-ve. Det kan også godt være, at de omeftermiddagen nede på træstammen ibuskene bag ved børnehaven lærterigtigt meget af at lege fiskeri. Det, vived, er, at der er mange blandingsfor-mer for leg og undervisning i dagtilbu-det, og at det er vigtigt, at de voksnegør sig overvejelser over, hvad de gør –og hvorfor de gør, som de gør.

24

Dokumentation og evaluering

Når du ønsker at måle og evalueredit pædagogiske arbejde, er det vig-tigt, at du vælger en måle- og evalue-ringsmetode, der er anvendelig i for-hold til det, du vil måle. Der er storforskel på at måle renlighed, støj m.m.og på at måle børnenes trivsel og læ-ring.I forskningen tales der om “hårde” el-ler “kvantitative” data, når man vilmåle noget, som umiddelbart kan tæl-les. F.eks. “Hvor mange gange tagerde enkelte børn på grøn stue ordet,når der er den ugentlige samling?” Kvantitative data er f.eks. optællinger,registreringer, brugerundersøgelser,nøgletal og budgetrapporter.Hvis du hellere vil vide noget om, hvadbørnene siger, når de tager ordet, ellermåske endnu vigtigere, hvorfor de si-ger det, de gør, må du anvende “blø-de” eller “kvalitative” data. Bløde dataer f.eks. bånd- og videooptagelser, ob-servationer, billeder, interviews, iagtta-gelser og fortællinger – samt tolkningheraf.Dialog mellem medarbejdere, brugereog forældre/pårørende er også en godmåde at vurdere det pædagogiske ar-bejde på. Dialogen kan foregå på for-ældremøder, ved individuelle samtaler,daglige tilbagemeldinger osv.Her er det vigtigt at tænke over, om dedata, du indsamler og anvender, ogsågiver svar på de spørgsmål, du stiller –og ikke på noget helt andet. Som of-test er det bedst at anvende en kombi-

nation af “hårde” og “bløde” data.Der kan være flere grunde til, at duønsker at dokumentere, vurdere ogevaluere – udover at der står i loven, atman skal. Og det er vigtigt, at du over-vejer, hvad dokumentationen skal bru-ges til.Der kan være tale om, at du ønsker etindgående kendskab til og forståelseaf de enkelte børn, relationerne og deindbyrdes forhold i børnegruppen(er-ne), legemønstre, venskaber og kon-flikter.Måske ønsker du konkret viden om etbarn, der har særlige vanskelighederog brug for støtte, med henblik på atblive bedre til at yde denne støtte. Derskal måske laves en indberetning til desociale myndigheder eller ansøges omyderligere støtteforanstaltninger. I forhold til arbejdet med børns læring,kan ønsket være at påvise, hvordander har været arbejdet med børns læ-reprocesser. Dels for at dokumenterearbejdet i forhold til forældrebestyrel-sens evaluering, og dels i forhold tildokumentationen overfor kommunenog andre dagtilbud.En væsentlig begrundelse for at evalu-ere og dokumentere den pædagogiskepraksis er ønsket om at forbedre den.Dokumentationen handler så om atsynliggøre den pædagogiske praksissamt at få en konkret viden og be-vidsthed over, hvad der foregår for atfinde nye veje og ændre det, der eruhensigtsmæssigt.

25

Hvis du vil give forældrene viden omog indflydelse på børnenes liv og læ-ring i dagtilbudet, kan du på forskelligmåde dokumentere dette. Derved gørdu også det muligt at diskutere dendaglige pædagogiske praksis.I udgangspunktet for dokumentatio-nen eller indsamlingen af data, er detvigtigt, at du har det samme værdi-grundlag og perspektiv, som er grund-laget for det pædagogiske arbejde iøvrigt.Et eksempel er børneperspektivet somudgangspunkt for den pædagogiskeovervejelse. Hvis du vil vide noget om,hvordan det går med børnenes læring,er det et godt afsæt for at sætte sigind i de tanker, opfattelser og ople-velser, som barnet selv har. Børneperspektivet som værdi og meto-de betyder, at barnet placeres centralt.At barnet ikke bare er “noget”, derskal undersøges, men er en aktiv part,der selv er med til at finde ud af, hvaddet vil sige “for mig” at leve dette liv,her og nu. Det betyder også, at dusom voksen må afholde dig fra at læg-ge dine egne vurderinger ind i tolknin-gen og i højere grad lægge vægt pådet, som barnet selv siger og udtrykker.Det betyder, at du må tale med børne-ne om deres opfattelser og måske an-vende egentlige interviews af børnene.Som udgangspunkt for sådanne inter-views kan du starte med at stille digselv nogle spørgsmål. Hvordan har bør-nene det – trives de, er vores børn en-

gagerede, leger de, og hvad leger de?Andre spørgsmål kunne være med ud-gangspunkt i formålsparagraffen fraLov om Social Service. Involverer vibørnene i hverdagens beslutninger, gi-ver vi børnene medbestemmelse, lyttervi til dem, og respekterer vi deres valg?Giver vi børnene omsorg og tryghed,og tager vi afsæt i det, børnene kan(og ikke det de ikke kan)? Herefter kanindsamlingen af data – f.eks. inter-viewprocessen – begynde.

Arbejdet med dokumentationen kaninddeles i tre faser: Beskrivelsesfasen,vurdering og tolkning af data, opsam-ling og overbliksfasen (Lind, 2004).Det bør være en del af den dagligepædagogiske praksis hele tiden at ind-samle data over virksomheden. Det be-tyder, at man kontinuerligt tager bille-der, video og lyd af lege, fester, arran-gementer og udflugter. Endvidere børman løbende indsamle de ting, børne-ne laver og løbende danne sig overblikover børnenes indbyrdes relationer ogkontakt med de voksne. Det er ogsåvigtigt at registrere faktuelle “hårdedata” såsom fremmøde og deltagelse iaktiviteter m.v. På den måde har man hele tiden data,som kan indgå i den pædagogiskeovervejelse, og dermed danne konkretudgangspunkt for evalueringen af denpædagogiske læreplan. Og det helesker med henblik på forbedring af denpædagogiske praksis.

26

Erfaringer fra arbejdet med læreplaner

Vi har selvsagt ikke mange erfarin-ger med at arbejde med den pædago-giske læreplan i Danmark. Men der ergennemført sammenligninger mellemarbejdet med læreplaner i Sverige ogNorge (Avestad og Pramling, 2000). De er nemlig meget forskellige, lige-som den danske pædagogiske lære-plan heller ikke ligner de to andre. I 2004 blev der gennemført en egent-lig national evaluering af, hvordan detvar gået med den svenske læreplan(Olsson og Åsén, 2004).

Som afslutning på den pædagogiskeovervejelse – som denne pjece er etudtryk for – præsenteres her noglepunkter fra disse evalueringer. De er ik-ke kommenteret, men kan stå somnogle udsagn, du som læser selv kantænke lidt over, mens du og din ar-bejdsplads er i fuld gang med at udar-bejde jeres egen pædagogiske lære-plan:

• Man kan ikke være sikker på, at pla-nerne følges stringent

• Det kan være svært at omsætte pla-nerne i praksis

• Der mangler tid for personalet til atdiskutere og udvikle

• Der er risiko for, at personalet begyn-der at se børnehaven som skole

• De pædagogiske medarbejdere, derfastholder deres eget pædagogiskegrundlag, klarer sig bedst

• Det er vigtigt at fastholde barnetsperspektiv

• Personalet må lære om børn fra børn• Personalet skal blive bedre til at for-

stå sit samfundsmæssige mandat• Personalet skal blive bedre til at ar-

bejde med demokratibegrebet• Hvis rammebetingelserne forringes,

forringes også udviklingsmuligheder-ne for de udsatte børn

• Personalet skal blive bedre til at for-stå sine egne værdier, og hvordan defår indflydelse på samværet medbørnene.

27

Litteratur og henvisninger– Alvestad, Marit og Ingrid Pramling: Rammeplan for barnehagen – analyse av den

svenske og norske nasjonale plan, Tidsskriftet Barnehagefolk. Nr. 4, Norsk pedago-gisk forum, Oslo, 2000

– Andersen John: Med barnets øjne – barneperspektivet i pædagogikken, Dansk pæ-dagogisk Forum – Forlaget, 2001

– Andersen, Michael Wahl, Vagn Rabøl Hansen og Ole Robenhagen: Læreprocesser,potentialer og undervisningsdifferentiering, Danmarks Pædagogiske Institut,København, 1998

– De forenede Nationers Generalsekretær: FN’s konvention om barnets rettigheder, DeForende Nationer, USA, 02.09.1990

– Dencik, Lasse: Alle situationer er læresituationer, I Tomas Ellegård og Anja HvidtfeldtStanek red, Læreplaner i børnehaven – baggrund og perspektiver, Kroghs Forlag,Vejle 2004

– Elsenbroich, Donata: Kanon for syvårige – om at lære børn at orientere sig i verden,Socialpædagogisk bibliotek, Hans Reitzels Forlag, København, 2003

– Folketinget: Lov om Social Service, Nr. 454, af 10. juni 1997, ændret ved lov nr. 320,København, 05. 05.2004

– Jørgensen, Jette og Sven Thyssen: Barnets første tid i vuggestuen, Danmarks Pæda-gogiske Institut, København, 1999

– Kjær, Henriette: Bekendtgørelse nr. 0 Om temaer og mål i pædagogiske læreplaner,Socialministeriet, 25.06.04

– Kjær, Henriette: Forslag til lov om Social Service, Socialministeriet, København, 2003– Kopart, Henning og Søren Smith: Iagttagelse og fortælling, Forlaget Børn og Unge,

Pædagogisk bogklub, København 1998– Learning Lab Denmark: Guldguiden og sølvguiden, Ministeriet for familie og forbru-

geranliggender, København 2005– Lind, Unni: At sætte en pædagogisk dagsorden – arbejdet med pædagogiske lære-

planer, Kroghs forlag, Vejle, 2004– Nielsen, Eva Bonde og Vagn Rabøl Hansen: Udvikling og læring hele livet, NOTAT,

Danmarks Pædagogiske Institut, København, 1998 (?) – Olsson, Lena M og Gunnar Åsén: Förskola i brytningstid – Nationell utvärdering av

förskolan, Skolverket, Stockholm, 2004 – Palludan, Charlotte: Sproget er en del af spillet, I Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr.2,

København, maj 2002– Poulsgård, Kirsten m.fl.: Bidrag fra en ekspertgruppe, Se www.sm.dk/laererplaner, og

yderligere artikler www.minff.dk/ministeriet/familie/laereplaner, København, 2004 – Summer, Dion: Barndomspsykologiske facetter, Systime, Århus, 2003– Vygotsky, L.S: Tænkning og sprog, Reitzel, København, 1974

Staunings Plads 1-31790 København VTlf.: 46 97 26 26www.foa.dk

I denne pjece kan du læse om, hvordan du kan komme i gangmed den pædagogiske læreplan. Du kan også finde overvejelser om det pædagogiske princip “leg” og hvad det vil sige “at lære noget”.

ISBN 87-90418-29-8