pædagogisk psykologisk rådgivningscenter ishøj kommune og ... · anbefaling 6 –...

Kvalitetsrapport 2011

Specialpædagogisk bistand

Pædagogisk Psykologisk Rådgivningscenter

Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune

2

Kapitel 1. Indledning ......................................................................................................................................... 3

1.1 Baggrund og formål ................................................................................................................................. 3

1.2 Rapportens opbygning ............................................................................................................................ 3

Kapitel 2. Handleplan........................................................................................................................................ 5

Handleplan 2009 - 2011 ................................................................................................................................ 5

Handleplan 2011-2013 .................................................................................................................................. 8

Kapitel 3. Ressourcer og metoder .................................................................................................................. 11

3.1 Befolkningsprognose og børnegrundlag ............................................................................................... 11

3.2 Overordnet organisering i PPR og fordeling af tidsressourcer .............................................................. 13

3.3 Rekvirenter af konsultativ bistand ........................................................................................................ 15

3.4 Indstillinger ............................................................................................................................................ 17

3.4.4 Udvikling i antallet af indstillinger ...................................................................................................... 18

3.5 Klager ..................................................................................................................................................... 19

Kapitel 4. Status på foranstaltninger og tilbud .............................................................................................. 20

4.1 Status på 0 – 6 års området ................................................................................................................... 20

4.2 Status på 6 – 16 års området ................................................................................................................. 22

4.2.4 Udvikling i udgifter til vidtgående specialundervisning...................................................................... 27

4.3 Fordeling af elever i vidtgående tilbud .................................................................................................. 31

Kapitel 5. Status på indsatsen på unge- og voksenområdet ......................................................................... 33

5.1 Særlig tilrettelagt undervisning for unge med særlige behov (STU) ..................................................... 33

5.2 Voksenspecialundervisning ................................................................................................................... 37

3

Kapitel 1. Indledning Pædagogisk Psykologisk Rådgivningscenter (herefter PPR) præsenterer Kvalitetsrapport 2011 for

specialpædagogisk bistand i Ishøj og Vallensbæk kommuner. Den tidligere kvalitetsrapport fra 2009, som

var den første af sin slags for PPR, blev politisk godkendt i Ishøj Byråd og Vallensbæks kommunalbestyrelse i

oktober 2009.

1.1 Baggrund og formål Rapporten har til formål at give et samlet overblik over de to kommuners forbrug af specialpædagogiske

ydelser på alle alderstrin. Der er lagt vægt på at skildre omfanget af vidtgående foranstaltninger. Skolernes

almindelige specialundervisning, støttepædagoger og sprogstimulering i dagtilbuddene er derfor ikke

medtaget her.

Dette års kvalitetsrapport afspejler i høj grad de udfordringer, som alle kommuner står overfor. Derfor har

denne rapport både fokus på rammer og retning for det specialpædagogiske område. Kvalitetsrapporten

fra 2009 beskriver arbejdet med at understøtte rummelighed og inklusion i institutioner og skoler, og

hvordan den konsultative metode bidrager til at styrke det tværfaglige samarbejde og letter adgangen til

PPR. Dette arbejde er der stadig fokus på.

Rammerne for arbejdet handler om tilbud, foranstaltninger og økonomi. Det øgede pres på ydelser

kombineret med stigende priser på det vidtgående specialpædagogiske foranstaltninger har affødt en del

ændringer og nye tiltag i forhold til visitering og tildeling af specialiserede ydelser. Rapporten indeholder

derfor også et kapitel, der viser, hvordan PPR’s ressourcer anvendes og fordeles anderledes i dag end for

bare to år siden. Kapitlet beskriver også nogle af de nye tiltag og metoder, der er taget i anvendelse og dem

der er under udvikling, så vi i fremtiden at kan matche behov og opretholde kvalitet indenfor en given

økonomisk ramme.

1.2 Rapportens opbygning Kapitel 2 følger op på den handleplan, der fulgte med kvalitetsrapporten fra 2009, og angiver, hvordan der

skal arbejdes videre med udvalgte indsatsområder.

Kapitel 3 giver indledningsvis et overblik over, hvorledes børnegrundlaget har udviklet sig i størrelse og

sammensætning for både Ishøj og Vallensbæk kommuner. Dernæst illustreres det, hvorledes fordelingen af

PPR’s tidsressourcer har ændret sig over tid. Kapitlet giver også en status på det konsultative, forebyggende

arbejde på såvel psykolog- som tale-høreområdet, og i forlængelse heraf gives et overblik over udviklingen i

antallet af indstillinger.

Kapitel 4 indeholder en gennemgang af en lang række af de foranstaltninger, der kan visiteres til på 0 – 6

års området og på 6 – 16 års området. Det er her de økonomiske udviklinger tegnes op, og de to

kommuners forbrug af specialpædagogiske ydelser sættes op både i forhold til hinanden og i forhold til

kommunernes egen udvikling.

Kapitel 5 behandler PPR’s ydelser og indsats for henholdsvis unge og voksne.

Rapportens data stammer primært fra skoleåret 2010/11, men for enkelte emner og områder rækker

tallene også ind i skoleåret 2011/12. Så vidt det er muligt i forhold til datagrundlaget foretages

sammenligninger med data fra 2009-rapporten.

4

I afsnit med tal vedrørende økonomi er det angivet, hvor og hvornår tallene stammer fra.

Nedenfor ses tidsplanen for den politiske behandling af rapporten.

Tabel 1: Tidsplan for politisk behandling af rapporten

Dato Handling

August 2011 Politisk behandling i Ishøj Kommunes Børne- og Undervisningsudvalg

August 2011 Politisk behandling i Vallensbæk Kommunes Børne- og Kulturudvalg

September Politisk behandling i Ishøj Byråd og Vallensbæks kommunalbestyrelse

5

Kapitel 2. Handleplan I 2009 blev der, på baggrund af kvalitetsrapportens resultater og konklusioner, udarbejdet en handleplan

med anbefalinger til, hvilke indsatsområder og initiativer, der skulle være i fokus i kvalitetsudviklingen af

det specialpædagogiske område. Her følger et kort resumé af de 7 anbefalinger samt en status på arbejdet

med disse.

Handleplan 2009 - 2011

Anbefaling 1 – Kvalitetsrapport 2009 Handling Status 2011 og videre

forløb

Justering af standarder

For at sikre en god og ensartet kvalitet

i opgaveløsningen er der udarbejdet

standard for ”Sagsbehandling af børn

og unge 0 – 18 år og deres familier” og

standard for ”Visitation”. Disse to

standarder blev evalueret i januar

2009. Det anbefales, at standarder, på

baggrund af evalueringens

konklusioner revideres, så

standardernes konkrete målsætninger

træder tydeligere frem.

Standarderne revideres så målene

bliver klarere og entydige, så de kan

danne grundlag for fremtidige

evalueringer.

De to standarder er i dag

en del af kommunens

kvalitetskontrakter, der

revideres årligt i henhold til

”Bekendtgørelse om

kommunal

kvalitetskontrakt og

opfølgningsredegørelse”.


forløb

De skoler og dagtilbud, der er

driftsherre af et fælleskommunalt

specialpædagogisk tilbud skal i

samarbejde med PPR udarbejde Fælles

formål og mål for de

specialpædagogiske tilbud.

Baggrund: Formålet med

formuleringen af fælles mål for

Der nedsættes 2 arbejdsgrupper med

repræsentanter fra de skoler og

dagtilbud, som driver et

fælleskommunalt specialpædagogisk

tilbud.

I stedet for to

arbejdsgrupper blev der

den 14. april 2010 afholdt

en fælles arbejdsdag med

repræsentanter fra alle de

specialpædagogiske tilbud,

som er i Ishøj og

Vallensbæk. Resultatet

heraf blev en række

6

kommunernes specialtilbud er, at det

udover en vurdering af priser og

omfang, vil blive muligt i højere grad,

at kunne vurdere kvaliteten af

kommunernes egne

specialpædagogiske tilbud.

formålsbeskrivelser som nu

er tilgængelige på PPR’s

hjemmeside.


forløb

Forældretilfredshed.

På fællesmøde mellem Ishøjs Børne-

og Undervisningsudvalg og

Vallensbæks Børne- og Kulturudvalg,

18. august 2009, blev der udtrykt

ønske om, at inddrage forældrenes

tilfredshed i næste kvalitetsrapport.

Undersøgelsen designes og

gennemføres, så der i 2010 sættes

fokus på forældrenes oplevelse af

kommunens opgaveløsning i forhold til

mål/standarder på det

specialpædagogiske område.

Undersøgelsen er ikke

gennemført, se anbefaling

til handleplan for

Kvalitetsrapport 2011.

En pejling på

forældretilfredsheden kan

aflæses i data hentet fra

Klagenævnet for

vidtgående

specialundervisning. Hver

kan vi konstatere, at

antallet af klagesager er

reduceret markant. Se

denne rapport s. 19.


forløb

Ishøj Kommune skal udarbejde en

langsigtet strategi i forhold til

håndteringen af børn med ADHD-

diagnose og deres forældres krav og

forventninger. Herunder medtænkes

kompetenceudvikling af lærere og

pædagoger.

1. Der skal udarbejdes en

kommunikationsplan der retter sig

primært til lærere og pædagoger med

budskabet om, at en diagnose ikke

automatisk udløser ressourcer.

2. Kompetenceudvikling: Der skal

planlægges og gennemføres lokale

kurser for lærere og pædagoger, så de

får de tilstrækkelige kompetencer til at

håndtere disse børn i dagligdagen.

Der er udarbejdet nye

visitationsprincipper for området,

hvori det understreges at det er

barnets funktionsniveau, og ikke

Status for dette arbejde er:

At der er ansat en

inklusionskonsulent i

foråret 2011.

At der er udarbejdet en 2-

årig strategi for

kompetenceudvikling i

forhold til inklusion og

håndtering af børn med

diagnoser som ADHD og

Asperger Syndrom.

At der udbydes og

gennemføres kurser for

7

diagnosen i sig selv, der er afgørende

for ressourcebehovet.

lærere i normalskolen i

skoleåret 2011/12


forløb

For at mindske udgiftspresset på det

specialpædagogiske område anbefaler

vi, at der arbejdes på at etablere lokale

fritidstilbud til børn, der er visiteret til

gruppeordninger i andre kommuner.

Der skal udarbejdes modeller for,

hvordan kommunerne kan tilbyde

lokale, evt. enkeltintegrerede,

fritidstilbud.

Tilbuddet skal altid gives ud fra en

individuel vurdering af barnets behov.

I 2010 blev der regnet på

disse modeller. Konklusion

er pt., at det ikke er

rentabelt oprette egne

tilbud til den relativt lille

gruppe af børn der kunne

være i målgruppen.

Udviklingen går desuden i

retning af, at flere og flere

børn tilbydes både sfo og

skole i de lokale tilbud.


forløb

For at mindske udgiftspressen på det

specialpædagogiske område anbefaler

vi, der oprettes lokale tilbud til elever

med vidtgående læse-staveproblemer.

Baggrund: Udgifter til elever på

Ordblindeinstituttet er høje, og det

vurderes, at kommunerne selv kan

tilbyde samme høje kvalitet i egne

tilbud.

Læseklassen på Gildbroskolen er

igangsat i august 2009. Disse evalueres

i 2. kvartal 2010 med henblik på

eventuelle justeringer.

Den løbende evaluering af

tilbuddet har fokuseret på

visitationsprocedure,

organisering og

tilrettelæggelse – med

henblik på at skabe de

bedste rammer for det

vidtgående læsetilbud.

I 2010 blev der tilknyttet

læsekonsulent og psykolog

til Læseklassen. For

skoleåret 2011/12 har der

ikke været elevgrundlag til

at oprette en ny klasse.

I 2011 er normeringen

udvidet fra 7 til 9.

8

I handleplanen for 2011-

2013 indgår evaluering og

udvikling af læsetilbuddene

også.


forløb

For at sikre at relevante tilbud til alle

unge skal PPR tage initiativ til et

samarbejde mellem Familie-, Social- og

Jobcenter.

Målet for dette samarbejde er, at der

skabes et overblik over hele

ungegruppen, og hvilke behov der er

aktivitetstilbud inden for et budgetår.

Der er etableret et fælles,

tværfagligt

visitationsudvalg, hvor de

tre centre er

repræsenteret, som blandt

andet kan visitere til STU,

hvis det vurderes at dette

er det relevante tilbud.

Nedenfor gennemgås hvilke indsatsområder der skal arbejdes med i de kommende år som følge af denne

kvalitetsrapports konklusioner.

Handleplan 2011-2013

Anbefaling Handling Tidsperspektiv

Læsning Læseløft og Læseklassen er to forskellige lokale tilbud, der gives til børn med læsevanskeligheder. For at vurdere elevernes udbytte af de lokale tilbud gennemføres der evaluering af de to tilbud. De to tilbud evalueres separat og løbende. Evalueringerne skal designes og gennemføres i et samarbejde mellem PPR og repræsentanter for de to tilbud.

Evaluering af Læseløft I forhold til Læseløfts overordnede formål er det undervisningens effekt på elevens faglige udvikling og inklusion i egen klasse, der skal være i fokus. Evaluering af Læseklassen Der skal være fokus på, hvilken progression eleverne har haft fra efteråret 2011 til skoleårets afslutning i 2012.

Der vil blive udarbejdet modeller for evalueringerne i 2. halvår 2011 med henblik på implementering umiddelbart herefter.

Nye Veje Et af de store indsatsområder de næste år i PPR vil blive

Udkast til ny model for specialundervisning forelægges de politiske udvalg i Ishøj og

9

implementeringen af Nye Veje. Vallensbæk Kommune i efteråret 2011.

Forældretilfredshed Det anbefales, at der arbejdes videre med at finde metoder og parametre, der kan sige noget om forældrenes tilfredshed med den rådgivning og vejledning de modtager, samt de tilbud som deres børn evt. visiteres til.

Der udarbejdes en evaluerings-model, der kan give et retvisende billede at forældrenes oplevelser af hhv. betjening, tilbud og foranstaltninger.

Resultaterne af arbejdet kan indgå i kvalitetsrapporten i 2013.

STU Der udarbejdes i 2011 en fælles kvalitetsstandard for visitation af tilbud til unge med særlige behov. Det anbefales derfor, at der udarbejdes en evaluering af kvalitetsstandardens effekt i forhold til fremtidige visitationer og tildeling af tilbud til unge med særlige behov.

Det skal evalueres, hvorvidt der er sket ændringer i brugen af uddannelses-, fritids- og aktivitetstilbud.

Evalueringen gennemføres i slutningen af 2012.

0-6 års området Det anbefales, at der kigges nærmere på de samlede støtteforanstaltninger på småbørnsområdet.

Der skal foretages en gennemgang af alle de tilbud der benyttes for 0-6 årsområdet. Egne såvel som eksterne specialtilbud. Dette skal ske med henblik på en optimering af ressourceudnyttelsen på området.

Arbejdet startes op i løbet af 2012.

Inklusion Udvikling af yderligere Inklusionstiltag vil fortsat være et indsatsområde i PPR.

I løbet af 2. halvår 2011 vil der ske en videreudvikling af metoder til inklusion, herunder en udvikling af tilbuddet ”Mere trivsel i klassen”, så flere skoleklasser kan få glæde af de metoder der ligger heri. Det påtænkes ligeledes, at udvikle inklusionsarbejdet og inklusionsmetoderne til også at henvende sig til målgruppen forældre.

Metodeudvikling i 2. halvår 2011.

Åben, anonym rådgivning Det anbefales, at det afdækkes om der er et grundlag for oprettelse af en form for åben, anonym rådgivning.

Som det ses i opgørelsen over anonyme henvendelser til anonym, konsultativ bistand (s.10) udgør forældrehenvendelser 1/3 af disse henvendelser. Det er på denne baggrund at det skal undersøges nærmere, om der grundlag for en anonym

Grundlaget herfor afdækkes i 2. halvår 2011.

10

rådgivning i form af telefon, mail eller andet.

11

Kapitel 3. Ressourcer og metoder Dette kapitel giver et indblik i den overordnede organisering af PPR’s virksomhed.

Kapitlet indledes med en præsentation af befolkningsprognoser for begge kommuner og dermed det

potentielle børnegrundlag for PPR’s virksomhed.

Dernæst illustreres, hvordan tidsressourcerne fordeles og anvendes i PPR dels i forhold til de forskellige

faggrupper dels i forhold til opgavetyper. Tallene i dette afsnit viser udviklingen fra skoleåret 2009/10 til

skoleåret 2011/12.

Kapitlet giver også en status på omfanget af det konsultative arbejde, og i forlængelse heraf vises

udviklingen i antallet af indstillinger – et konkret resultat af PPR’s langsigtede indsatser. Ligeledes giver

kapitlet en status på udviklingen i antallet af klager i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.

3.1 Befolkningsprognose og børnegrundlag Afsnittet giver et indblik i det børnetal, der er det samlede potentielle grundlag for forbrug og omfang af

specialtilbud. Nedenstående diagrammer viser det samlede børnegrundlag, som fungerer som en strømpil

for, om presset på ydelser vil falde eller stige i de kommende fem år. Det er antagelsen, at når det samlede

børnetal stiger, kan det afføde et øget pres på diverse ydelser indenfor specialpædagogisk bistand.

Da PPR betjener to kommuner i et forpligtende samarbejde, er det interessant at se, hvordan

børnegrundlaget er fordelt imellem de to kommuner. Dette er illustreret i nedenstående diagrammer.

Diagram 1: Ishøj og Vallensbæk kommuners andel af alle 0-16-årige

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale N(ø)gletal

2007 2008 2009 2010 2011

Ishøjs andel 65 64 61 59 58

Vallensbæks andel 35 36 39 41 42

0

10

20

30

40

50

60

70

Pro

cen

tde

l

De to kommuners andel af alle 0-16-årige

12

Med udgangspunkt i et samlet tal for 0-16-årige for begge kommuner kan det konstateres, at Vallensbæks

andel af denne aldersgruppe er steget med 7 procentpoint over de seneste 5 år. I faktiske tal svarer dette

til en stigning på 650 børn og unge i alderen 0-16 år.

I 2007 havde Ishøj Kommune 4889 børn i alderen 0-16 år, mens Vallensbæk Kommune havde 2672 børn i

alderen 0-16 år. Det samlede børnegrundlag i 2007 var således på 7561 børn i alderen 0-16 år.

I 2011 er antallet af 0-16-årige i Ishøj Kommune faldet til 4668 børn, hvorimod det i Vallensbæk Kommune

er steget til 3322 børn. Det samlede børnegrundlag i 2011 er således på 7990 børn i alderen 0-16 år.

Nedenfor vises udviklingen fordelt på de to aldersgrupper 0-6 og 7-16.

Diagram 2: Udvikling i antallet af 0-6-årige for Ishøj og Vallensbæk


Diagram 3: Udvikling i antallet af 7-16-årige for Ishøj og Vallensbæk

0

500

1000

1500

2000

2007 2008 2009 2010 2011

1885 1883 1910 1896 1934

1008 10541256

1362 1430

0-6-årige

Antal 0-6 Ishøj

Antal 0-6 Vall

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

1 2 3 4 5

3.004 2.938 2.844 2.741 2.724

1.664 1.699 1.791 1.8821.892

7-16-årige

Antal 7-16 Ishøj

Antal 7-16 Vall

13


I aldersgruppen 0-6-årige ses for Ishøj en minimal stigning på 49 børn over 5 år, hvorimod Vallensbæk har

en stigning på 422 børn i samme periode. I aldersgruppen 7-16-årige har Ishøj et fald på 280 børn.

Vallensbæk har derimod en stigning på 228 børn over den samme 5-årsperiode.

Det kan altså konstateres, at de to kommuners andel af børnegrundlaget har ændret sig over de seneste 5

år.

3.2 Overordnet organisering i PPR og fordeling af tidsressourcer I PPR er der ansat 11 talepædagoger fordelt på 9,2 årsværk og 12 psykologer fordelt på 10,6 årsværk.

Derudover er der ansat 5 konsulenter, der varetager sagsbehandling, administration og udviklingsarbejde af

områderne voksenspecialundervisning, unge med særlige behov (STU), inklusion, specialundervisning,

elever i eksterne tilbud samt læsning. Derudover kommer administrationen, som ikke er en del af

nedenstående ressourceopgørelser.

Diagram 4 viser, hvordan udviklingen i den procentvise andel af det samlede antal arbejdstimer/den

samlede tidsressource for PPR – eksklusiv ledelse og administration - er fordelt på henholdsvis konsulenter,

talepædagoger og psykologer.

Diagram 4: Andel af samlet tidsressource fordelt på faggrupper

Andelen af konsulenttid er svagt stigende, hvilket er en naturlig konsekvens af den forstærkede fokus på

inklusion.

PPR’s samlede tidsressource, dvs. samlede antal arbejdstimer for de 3 faggrupper er nogenlunde ens for

skoleåret 2009/2010 og 2011/2012 (henholdsvis 40.343 timer og 40.982 timer). Anderledes forholder det

sig for den samlede tidsressource for henholdsvis talepædagogerne og psykologerne. Tale- pædagogernes

samlede tidsressource/samlede antal arbejdstimer er blevet en smule mindre, mens psykologernes

samlede tidsressource/samlede antal arbejdstimer er faldet med over 2000 arbejdstimer, dvs. svarende til

mere end en stilling.

Både talepædagogernes og psykologernes samlede arbejdstid kan inddeles i tre hovedkategorier af

arbejdsopgaver. De tre kategorier er:

13%

49%

38%

Tidsressourcer fordelt på faggrupper

2009/2010

Konsulenter

Psykologer

Talepædagoger

19%

43%

38%

Tidsressourcer fordelt på faggrupper

2011/2012

Konsulenter

Psykologer

Talepædagoger

14

1. Institutioner og skoler: Det forebyggende og konsultative arbejde samt arbejdet med børn

på baggrund af indstillinger til PPR.

2. Salg af ydelser: Ydelser, som PPR sælger til andre; herunder åben rådgivning på CPH West,

betjening af Thorshøjgaard, betjening af Kirkebækskolen/Frihjulet samt opgaver, der løses

for Ishøj Kommunes Familiecenter.

3. Egen specialfunktion: Opgaver som betragtes som særfunktioner i tilknytning til

foranstaltninger, blandt andet specialklasser, gruppeordninger, Ishøjgård m.fl.

Diagram 5 og 6 viser udviklingen af den procentvise andel af henholdsvis talepædagogernes og

psykologernes samlede tidsressourcer /arbejdstid i de tre kategorier for skoleårene 2009/10 og 2011/12.

Diagram 5: Andel af tidsressourcer for talepædagogerne, samlet for 0-6 år og 6-16 år

For talepædagoger har andelen af arbejdsopgaver, der hører til ’salg af ydelser’ ikke ændret sig. Andelen af

opgaver i kategorien ’egen specialfunktion’ er blevet lidt færre. Her er sket en væsentlig reduktion af

opgaver relateret til sprogscreening/sprogvurdering af tosprogede børnehavebørn. Andelen af opgaver i

kategorien ’institutioner og skoler’ er derimod blevet lidt større. Baggrunden herfor er blandt andet en

konvertering af timer fra en ledende talepædagogstilling til talepædagogisk arbejde i kategorien

institutioner og skoler.

Nedenstående diagram viser arbejdstidsfordelingens udvikling for psykologer i perioden fra 2009/2010 til

2011/2012. Det er vigtigt at understrege, at der i 2011/2012 opereres med et samlet timetal, der er 2000

lavere end i 2009/2010.

Diagram 6: Andel af tidsressourcer for psykologer, samlet for 0-6 år og 6-16 år

33%

56%

11%

Talepædagoger 2009/2010

Institution og skoler

Egen specialfunktion

Salg af ydelser

37%

52%

11%

Talepædagoger 2011/2012

Institutioner og skoler


Salg af ydelser

15

Der har været en kraftig reduktion i opgaver i kategorien ’salg af ydelser’ på psykologernes område, bl.a. er

opgaver under Familiecenteret for det kommende skoleår stort set væk. Andelen af opgaverne i kategorien

i ’institutioner og skoler’ udgør mere i skoleåret 2011/2012 end i 2009/2010.

3.3 Rekvirenter af konsultativ bistand PPR’s medarbejdere yder konsultation til personalet i bland andet dagtilbud og på skoler i anonymiserede

eller konkrete sager. Ved konsultationerne yder PPR råd, vejledning, undervisning og supervision med

henblik på, at det pædagogiske personale kan arbejde videre med en handleplan for barnet. Det er et krav,

at der er søgt konsultation inden skoler og dagtilbud indstiller et barn til PPR.

Formålet med den øgede brug af den konsultative metode er primært at sikre tidlig indsats, og forebygge at

problemer udvikler sig. Samtidig er målet at understøtte videreudviklingen af muligheden for inklusion i

dagtilbud og skoler. Den konsultative metode skal bidrage til at styrke det tværfaglige samarbejde og lette

adgangen til PPR’s rådgivning og vejledning.

Med en prioritering af det konsultative arbejde giver PPR forældre, skoler og dagtilbud mulighed for at få

professionelle råd og vejledning i børnesager, der bekymrer dem. Etablering af konsultative team skaber

mulighed for at drøfte børnesager tværfagligt uden først at udarbejde en indstilling. I stadig flere tilfælde

kan indstillingen helt undgås, jf. diagram 7. For at styrke den tidlige indsats omkring sociale problemer er

der også oprettet tværfaglige teams, der ligeledes kan tage anonyme eller konkrete sager op, før der

udarbejdes en eventuel indstilling.

De følgende tabeller viser, hvem der henvender sig til PPR, hvordan de henvender sig samt hvor mange

henvendelser, der er. Der skelnes i nedenstående tabeller mellem forskellige slags konsultationer. De ikke

planlagte, der er enkeltstående, spontane henvendelser. De planlagte konsultationer/tværfaglige møder,

der er faste, aftalte møder mellem PPR og skoler/insitutioner, og de tværfaglige møder, hvor der også

deltager rådgiver/sagsbehandler fra Familiecenteret og en sundhedsplejerske.

60%21%

19%

Psykologer 2009/2010



Salg af ydelser

70%

22%

8%

Psykologer 2011/2012



Salg af ydelser

16

Tabel 2: Oversigt over konsultationer, der ikke er planlagte konsultationer/konsultative møder, og ikke

vedrører børn, der er indstillet til PPR

Henvendelses-form

→

Møde Telefon

E-mail Samlet for Psyko-loger

Møde Telefon E-mail Samlet for tale-pædagoger

Samlet for psyko-loger og tale-pædagoger

Hvem hen-vender

sig? ↓

Institution

50 68 49 167 33 14 4 51 218

Skole 129 83 74 286 12 0 4 16 302

Forældre

54 156 55 265 13 21 9 43 308

Sagsbehandler

8 33 37 78 0 0 1 1 79

Andre1 32 20 6 58 9 7 4 20 78

I ALT 273 360 221 854 67 42 22 131 985

tallene er fra skoleåret 2010/2011 i perioden uge 32 2010 – uge 13 2011.

Som det ses af ovenstående tabel udgør henvendelser fra forældre næsten en tredjedel af alle uplanlagte

konsultationer. En viden om, hvordan rekvirenterne henvender sig, og hvem der henvender sig, er

værdifuld i forhold til drøftelser og planer om, hvordan PPR i fremtiden gerne vil møde borgere og

samarbejds-partnere. Ligeledes vil det være af stor betydning for serviceringen og udviklingen af denne at

se på, hvad forældre og samarbejdspartnere typisk søger vejledning og rådgivning om, jf. Handleplanen i

kapitel 2.

Tabel 3 illustrerer det antal sager, der tages op på de planlagte konsultative møder, der er på skolerne og institutionerne.

Tabel 3: Oversigt over antallet af sager på planlagte konsultative møder (konsultative- og tværfaglige møder)

Psykologer Talepædagoger Samlet for psykologer og talepædagoger

Institutioner 299 145 444

Skoler 644 40 684

I alt 943 185 1128

Som det ses, har der samlet været behandlet 1128 sager på de planlagte konsultative møder, mens der har

været 985 rekvirenter af konsultativ bistand, der ikke i forvejen har været planlagt (jf. tabel 2).

1 Andre dækker typisk over andre fagpersoner, fx sundhedsplejerske, psykiatrien mm.

17

Tabel 2 og 3 skal i fremtiden danne grundlag for målinger af den konsultative bistand. De ovenstående

opgørelser er derfor udgangspunktet (nulpunktet) for de kommende opfølgninger og målinger på omfanget

af konsultativ bistand.

3.4 Indstillinger Nedenstående er en beskrivelse af indstillingsproceduren til PPR. Beskrivelsen er inddelt i faserne før –

under – efter.

3.4.1 Procedure – ”Før”

Før en institution eller skole kan indstille et barn til PPR skal barnet være drøftet konsultativt. Det vil sige, at

barnet har været drøftet med en af PPR’s medarbejdere (talepædagog og/eller psykolog) forud for

indstillingen, og at der i fællesskab er afprøvet forskellige løsninger/indsatser.

Hvis det efterfølgende vurderes, at de iværksatte indsatser ikke har hjulpet tilstrækkeligt, kan barnet

indstilles til PPR. I så fald skal der udfyldes et indstillingsskema, som skal gennemgås med og underskrives

af barnets forældre. Forældre har også mulighed for direkte at henvende sig til PPR.

3.4.2 Procedure – ”Under”

1. Indstillingsskemaet sendes til PPR’s administration og sagen oprettes.

2. Forældrene modtager umiddelbart herefter brev om, at de vil blive kontaktet af en medarbejder fra

PPR. Det er politisk vedtaget, at forældrene skal modtage dette brev inden for 10 arbejdsdage.

3. Sagen delegeres til et af PPR’s to teams – hvert bestående af både psykologer og talepædagoger,

som varetager serviceringen af den institution eller skole, hvor barnet går.

4. Sagen drøftes i teamet, og der tages herefter stilling til, om der skal kobles en psykolog, en

talepædagog eller begge dele på sagen samt hvilken medarbejder, der får ansvaret for sagen.

5. PPR’s ansvarlige medarbejder på sagen kontakter hurtigst muligt forældrene med henblik på at

aftale det videre forløb. I de fleste tilfælde munder aftalen ud i, at barnets vanskeligheder skal

udredes yderligere af PPR. Herefter foretages en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) af

barnets behov, og der gives eventuelle anbefalinger til indsatser.

3.4.3 Procedure – ”Efter”

På baggrund af udredningen og vurderingen af barnet, anbefaler PPR en eller flere af følgende tiltag:

Råd og vejledning af forældre og personale i dagtilbud eller skole

Indstilling til yderligere udredning (f.eks. i børne-ungdomspsykiatrisk regi, Læbe-ganecenteret)

Indstilling til foranstaltning

18

3.4.4 Udvikling i antallet af indstillinger Et af målene med at indføre den konsultative bistand var at sikre færre og mere kvalificerede indstillinger.

Et andet af målene var også, at sikre tidlig indsats og hurtig adgang til PPR’s ekspertise. Antallet af

indstillinger registreres hvert år i PPR. Udviklingen i antallet af indstillinger kan ses i diagram 7.

Diagram 7: Udvikling i antallet af indstillinger til PPR

Kilde: WinPPR

Tallene svarer til ”én indstilling – ét barn”. Tallet for tilgang af indstillinger refererer dermed til antallet af

indstillinger samlet for hvert af årene. Tallet for genoptagne sager dækker over børn, der tidligere har

været indstillet, som der efterfølgende er oprettet en ny indstilling på. Tallet dækker både over Ishøj og

Vallensbæk.

I første omgang ses en stigning i antallet af indstillinger fra 2007 til 2008. Stigningen hænger sammen med

indføringen af den konsultative bistand, som bidrog til at sætte fokus på flere sager, der krævede en

indstilling, men også andre faktorer har indflydelse på stigningen. I perioden blev børn i gruppeordninger

og fra specialskolen Kirkebækskolen ført endeligt ind i journalsystemet, ligesom Vallensbæk og Ishøj

kommuner samkørte deres journaler.

Som det kan ses på grafen i diagram 7 har antallet af indstillinger været stødt faldende over de seneste tre

år. De foreløbige tal for 2011 viser, at antallet af indstillinger forsat er faldende. Brugen af de konsultative

metoder bidrager bl.a. til en tidlig indsats. Flere problemer opdages tidligere og kan afhjælpes med råd og

vejledning, uden en indstilling til PPR. Den markante nedgang i antallet af indstillinger skyldes fortrinsvis, at

363

466

394309

3366 62

50

396

532

456

359

0

100

200

300

400

500

600

2007 2008 2009 2010

Antal indstillinger

Årstal

Indstillinger til PPR-center 2007-2010

Tilgang

Genoptagne

Samlet indstillinger

19

der arbejdes systematisk og målrettet på at udbrede anvendelsen af den konsultative bistand. Der sættes

med metoden fokus på, at problemerne løses så tidligt som muligt, og dermed forebygges det, at

problemerne ikke udvikler sig til mere komplekse vanskeligheder. Den konsultative metode medvirker

herved til at mindske presset på økonomien.

3.5 Klager Vi holder fokus på udviklingen i antallet af klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, og vi

tænker, at denne udvikling giver en overordnet pejling af forældrenes tilfredshed, dog kun i forhold til de

vidtgående foranstaltninger.

Diagram 8: Udvikling i antallet af klager i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, samlet for Ishøj

og Vallensbæk

Antallet af sager dækker over alle afsluttede klager på folkeskoleområdet, ungdomsområdet (STU) og

voksenområdet (voksenspecialundervisning). Realitetsbehandlede klager, er klager, hvor klagenævnet

enten ændrer eller opretholder kommunens afgørelse, eller hvor klagenævnet hjemviser kommunens

afgørelse til ny behandling i kommunen, hvis der er kommet væsentlige nye oplysninger, eller hvis der er

sket sagsbehandlingsfejl. Det er dermed langt fra alle afsluttede klager, som realitetsbehandles; fx kan

klagen afvises som følge af fx manglende kommunal afgørelse eller overskredet klagefrist. Hvis en klage

ikke realitetsbehandles er det dog typisk fordi, der enten er opnået enighed mellem borger og kommune,

eller at borgeren har valgt at trække klagen tilbage.

Ovenstående diagram viser et væsentligt fald i antallet af klager i Klagenævnet. Klageadgangen på

folkeskoleområdet blev ændret pr. 1. august 2010. Det betyder, at pr. 1. august 2010 skal en klage indgives

til kommunen, som så skal vurdere sagen inden den sendes til klagenævnet. Eftersom Klagenævnet

modtager langt de fleste klager i månederne marts til juli, er ændringen i klageadgangen formentlig ikke

baggrunden for faldet i antallet af klager for Ishøj og Vallensbæk. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at på

trods af besparelser samt øget visitering til egne lokaltilbud, så er antallet af klager i Klagenævnet faldende.

Det kan som sagt give en overordnet pejling af forældrenes tilfredshed.

2009 2010

Antal sager 16 2

Realitetsbehandlede 6 2

Omgjorte 4 1

02468

1012141618

An

tal

Klager i Klagenævnet

20

Kapitel 4. Status på foranstaltninger og tilbud Kapitel 4 giver et overblik over omfanget af pladser og økonomi for vidtgående tilbud. Kapitlet er inddelt i

tre afsnit:

En samlet del om de vidtgående tilbud på 0-6 års området

Et afsnit, der viser fordeling af elever og forbrug af pladser på 6-16 års området

Et afsnit, der giver en gennemgang af udgiftsudviklingen for de vidtgående tilbud over de seneste

tre år fra 2009 til 2011.

4.1 Status på 0 – 6 års området Følgende foranstaltninger og tilbud bliver beskrevet, og afsnittet giver en oversigt over, hvorledes børnene

fra Ishøj og Vallensbæk fordeler sig på:

Specialgrupper i børnehaver og specialbørnehaver

Sproggruppetilbud

Fysioterapi og ergoterapi (som dækker aldersgruppen 0-18 år)

4.1.1 Specialgrupper i børnehaver

I Ishøj og Vallensbæk findes to dagtilbud med specialgrupper. I disse grupper er der børn med

sociale/emotionelle vanskeligheder, udviklingsforsinkelse, sprog- og talevanskeligheder og/eller med

diagnoser som ADHD og autisme.

Tabel 4: Oversigt over pladser i specialgrupper i børnehaver i Ishøj og Vallensbæk

Tal pr. maj 2009 Normering/besat Ishøj Vallensbæk

Spirerne og Spilopperne i Peberkværnen, Ishøj

12/12

(2 grupper á 6)

12 0

Bamsegruppen i Birkely, Vallensbæk

6/6 0 6

Status pr. april 2011 er, at de to kommuner hver især fylder deres egne specialbørnehavepladser op. Den

samlede tendens fordelt over året er ligeledes, at disse pladser er besat hele året rundt.

21

Tabel 5: Specialbørnehaver, 0 – 6 års børn i eksterne tilbud

Antal børn pr. april 2011

Antal årspladser* Udgifter i 2010**

Ishøj 5 4,8 1.949.059,-

Vallensbæk 4 3,2 1.850.550,-

*Svarer til det samlede antal 12-måneders forløb i et specialbørnehavetilbud. * * Dertil kommer udgifter til

transport.

Ved udgangen af december 2010 havde Ishøj 5 børn i eksterne tilbud og Vallensbæk 4 børn i eksterne

tilbud. Dette tal svinger lidt hen over året, og tallet for årspladser giver derfor et mere nuanceret billede af,

hvordan forbruget af denne type tilbud ser ud. Udgiftstallet i tabellen er et udtryk for det samlede beløb,

der er afregnet for specialbørnehaver (i andre kommuner) ved udgangen af 2010. Målgruppen for en plads i

specialbørnehave er børn, der kan have både svære fysiske og psykiske handicaps, og hvis behov kan ikke

tilgodeses i kommunernes egne specialgrupper.

4.1.2 Vidtgående sprogtilbud

En del af de vidtgående tilbud inden for 0-6 års området er de vidtgående sprogtilbud, som varetages af

talepædagogerne fra PPR. Børn i vidtgående sprogtilbud blev indtil august 2009 visiteret til

Talehøreinstituttet (THI Kompetencecenter) i Hellerup. Det er børn, der har svære sproglige og

kommunikative problemer, som kræver en længerevarende talepædagogisk indsats. Siden august 2009 er

der ansat specialiseret personale til at varetage opgaven lokalt, aktiviteten foregår i nye lokaler på

Strandgårdskolen i Ishøj, hvor de øvrige sproggruppetilbud også foregår.

Tabel 6: Oversigt over fordelingen af børn i vidtgående sprogtilbud (4-6-årige)

Sprogtilbud 2009 Pladser* Ishøj Vallensbæk

Udvidet sproggruppe 12 9 3

Særlig eneundervisning** 13 6

I alt 22 9

Procent af årgangene 2003-2005*** 2,8 % 2,3 %

Sprogtilbud 2011 Pladser* Ishøj Vallensbæk

Udvidet sproggruppe 12 10 2

Særlig eneundervisning** 15 7

I alt 25 9

Procent af årgangene 2005-2007*** 3 % 1,5 %

*Svarende til 6 årspladser. **Dækker både vidtgående eneundervisning og eneundervisning af omfattende karakter (individuel, intensiv eneundervisning - ikke vidtgående). ***Beregnet ud fra det samlede antal fødte i kommunerne i de årstal.

Det udvidede sproggruppetilbud giver børnene et lokalt tilbud i deres nærmiljø. Derudover er den

økonomiske udgift til tilbuddet væsentligt lavere, end den var på Talehøreinstituttet. På Talehøreinstituttet

22

kostede en årsplads ca. 100.000 kr. plus kørsel, mens udgifterne til en årsplads i det udvidede

sproggruppetilbud er ca. 60.000 kr.; altså en besparelse på ca. 40.000 kr. pr. årsplads plus fordelen ved

kortere kørsel..

4.1.3 Øvrige sprogtilbud

Ud over det vidtgående sproggruppetilbud organiserer PPR’s talepædagoger også nogle korterevarende

sproggruppeforløb. I disse forløb deltager børn, der for eksempel har vedvarende fonologiske problemer

eller en vedvarende sproglig forsinkelse inden for det impressive eller ekspressive sprog. Der er for

øjeblikket 4 hold pr. skoleår med 24 pladser, som alle er fuldt besat. For skoleåret 2010/11 har 7 af

pladserne været besat af børn fra Vallensbæk, mens de resterende 17 børn har været fra Ishøj.

Ligeledes varetager talepædagogerne individuel, intensiv eneundervisning af børn, som vurderes til ikke at

kunne profitere tilstrækkeligt af de almene sprogtilbud. En del af disse børn blev tidligere visiteret til

Talehøreinstituttet i Hellerup.

PPR har fået mere specialiserede kompetencer, og varetager derfor nu selv funktionen. Denne indsats er et

godt eksempel på princippet om at arbejde nærhedsorienteret, dvs. at børnene kan blive i deres lokale

miljø.

4.1.4 Fysioterapi og ergoterapi

Tilbuddet om fysioterapi og ergoterapi gælder for alle børn og unge i alderen 0-18 år med motoriske

vanskeligheder i Ishøj og Vallensbæk kommuner. Som udgangspunkt prioriteres børn i indskolingsalderen

højt. PPR har en aftale med fys/ergofunktionen på Frihjulet (Kirkebækskolen), som varetager denne

betjening. I 2010 blev ordningen udvidet således, at Familiecenteret lavede en aftale med fys/ergo-

funktionen på Frihjulet om at behandlings-/træningsforløb også blev varetaget herfra. Dette skete i stedet

for at købe behandlingsforløb i andre kommuner. Visitationen sker nu i tværfagligt visitationsudvalg med

deltagelse fra fys/ergofunktionen på Frihjulet, PPR og Familiecenteret, hvilket giver store

koordinationsfordele og sammenhæng i indsatsen.

4.2 Status på 6 – 16 års området Afsnittet indeholder en oversigt over, hvordan eleverne fra henholdsvis Ishøj og Vallensbæk fordeler sig

mellem de to kommuners tilbud. Dernæst gives et overblik over udviklingen i forbruget af antal pladser i

vidtgående tilbud.

4.2.1 Fordeling af elever i egne specialtilbud – Ishøj og Vallensbæk

Fra skoleåret 2010/11 til skoleåret 2011/12 sker der nogle ændringer i forhold til normering og organisering

for nogle af specialtilbuddene. Derfor vises både elevtallene fra skoleåret 2010/11 og dernæst prognosen

for 2011/12. Først imidlertid en kortfattet beskrivelse af de forskellige tilbud.

Gruppeordninger er et helhedstilbud for elever med vidtgående specialundervisningsbehov, det handler

om elever, som har lægefagligt diagnosticerede handicaps. Der er grupper for ADHD diagnosticerede,

autisme diagnosticerede og øvrige grupper med generelle indlæringsvanskeligheder, hvor der er børn med

en række af andre forskellige diagnoser.

23

Indskolingsforløb er et tilbud til børn som ikke kan klare de faglige og sociale udfordringer i en normal

børnehaveklasse og 1. klasse på grund af forskellige problemstillinger, og hvor det endnu ikke er afklaret,

hvad der vil være det mest relevante undervisningstilbud for barnet.

Læseklasse er et tilbud til børn med massive læse- og skrivevanskeligheder.

Specialklasser er et tilbud til børn, som har generelle indlæringsvanskeligheder og/eller ikke får nok

udbytte af undervisningen i en normal klasse.

Ishøjgård – heldagsskolen er et tilbud for børn fra 0.-7. klassetrin med psykosociale vanskeligheder af en

sådan karakter, at de ikke kan klare sig i et almindeligt skole- og fritidsordningstilbud. Rådgivning til

børnenes familier indgår i den samlede handleplan, og målet er, at børnene kan vende tilbage til en normal

klasse.

Ishøjgård – Mjølner dagbehandlingstilbud er et undervisnings- og dagbehandlingstilbud til børn fra 6-16 år,

som har et egentligt behandlingsbehov, men som samtidig kan blive i lokalmiljøet. Herved forebygges

døgnanbringelser.

Dagklassen - Pile Mølle er et tilbud til normaltbegavede børn og unge i 7.-10.klasse, som af forskellige

årsager ikke trives og udvikler sig i et almindeligt skoletilbud, og som derfor er i fare for ikke at komme i

uddannelse eller arbejde.

Kirkebækskolen er et specialskoletilbud til børn med multiple handicap.

Tabel 7: Oversigt over elever i Ishøj og Vallensbæks specialtilbud i skoleåret 2010/2011

Tilbud Normering/besat Ishøj Vallensbæk Andre

Gruppeordning (Strandgårdsskolen)

59/56 31 5 20

Indskolingsforløb (Gildbroskolen)

28/29 22 6 1

Læseklasse (Gildbroskolen)

7/8 7 1 0

Specialklasser Gildbroskolen

68/66 64 2 0

Specialklasse Vallensbæk Skole

45/39 13 23 3

Ishøjgård - Heldagsskolen

12/11 9 2 0

Ishøjgård – Mjølner dagbehandlingstilbud

15/15 14 1 0

Dagklassen – Pilemølle

15/14 14 0 0

Kirkebækskolen

60/53 5 0 48

24

Tabel 8: Prognose for elever i Ishøj og Vallensbæks egne specialtilbud i skoleåret 2011/20122

Tilbud Normering/forventes besat Ishøj Vallensbæk Andre

Gruppeordning Strandgårdsskolen

67/61 35 6 20

Indskolingsforløb (Gildbroskolen)

28/28 19 9 0

Læseklasse (Gildbroskolen)

9/9 8 1 0

Specialklasser Gildbroskolen

68/63 62 1 0

Specialklasser Vallensbæk Skole

36/24 11 17 1

Skolen på Ishøjgård

27/27 25 2 0

Dagklassen – Pilemølle

15/2 2 0 0

Kirkebækskolen

60/52 4 0 48

Her følger en opsamling af ændringerne i specialtilbuddene:

I skoleåret 2011/12 stiger normeringen i gruppeordningen fra 7 til 8 elever pr. klasse– undtaget er dog en 0.

klasse, som får en normering på 4 elever. Stigningen i normeringen skyldes en ny aftale i Netværk 6 – et

formaliseret samarbejde mellem en række kommuner på Vestegnen. Aftalen skal bidrage til at løse de

kapacitetsproblemer, der er i gruppeordningerne i Netværk 6.

Selve indskolingen for specialområdet (undtaget gruppeordninger og specialskoler) udgøres i skoleåret

2011/2012 udelukkende af et toårigt indskolingsforløb, og dermed afskaffes specialbørnehaveklasse og 1.

specialklasse. Det er et udtryk for et øget fokus på arbejdet med inklusion i og med, at målet med

indskolingsforløbet er, at flest muligt af de børn, som ved skolestart har behov for et specialpædagogisk

indskolingstilbud, efterfølgende bliver parate til at deltage og profitere af undervisningen i en normalklasse.

Indskolingsforløbet har en normering på 28 elever, og eleverne inddeles på hold efter deres ressourcer og

vanskeligheder. Det giver mulighed for en mere fleksibel holddeling end tidligere.

Ishøjgård, der i indtil nu har bestået af heldagsskolen og dagbehandlingstilbuddet Mjølner, bliver fra

skoleåret 2011/2012 til Skolen på Ishøjgård, og dermed slås heldagsskolen og dagbehandlingstilbuddet

sammen til et samlet tilbud. Et samlet tilbud giver bedre mulighed for at udnytte ressourcerne og skabe

mere fleksible løsninger.

Som det ses i ovenstående tabeller er normeringen af elever i specialklasser på Vallensbæk Skole faldet fra

45 til 36. Dette er et udtryk for, at der for skoleåret 2011/2012 ’kun’ bliver en 10. specialklasse, og at

eleverne, som i skoleåret 2010/2011 går i en af de to 10. specialklasser på Vallensbæk Skole, afslutter

skolen.

2 Tallene er opgjort pr. 15. april 2011.

25

Endelig er normeringen for læseklassen sat op fra 7 til 9 elever for det kommende skoleår, hvilket giver

flere elever mulighed for at profitere af tilbuddet.

4.2.2 Effekt af indskolingsforløb

Eleverne i indskolingsforløbene er for børn med forskellige problemstillinger, hvor det endnu ikke er

afklaret, hvad der vil være det mest relevante undervisningstilbud for barnet. Derfor kan det være nyttigt at

se på, hvilke skoletilbud eleverne forsætter i. Indskolingsforløbet er på 2 år, og startede i skoleåret

2009/10. Derfor har en del elever kun været i klassen i et og de forsætter på 2. år af indskolingsforløbet i

skoleåret 2011/12. For hele indskolingsforløbet gælder desuden, at eleverne sluses ud, når de er parate.

Tabel 9: (Forventet) placering af elever i indskolingsforløb for skoleåret 2011/2012

Placering Antal

Til normalklasse/ almen klasse 83

Til specialklasse 4

Forsætter indskolingsforløb 17

Elever i alt 29

Ud af de 29 elever skal 17 fortsætte i indskolingen. Derfor er det de 12 resterende, der er interessante i

forhold til en ”effekt” af indskolingsklasserne. Målet er, at børnene bliver parate til at kunne deltage i og

profitere af undervisning i normalklassen. Fra 2009 til 2011 er der sket en stigning i antallet af elever, der

efter indskoling fortsætter i et normaltilbud. Det samlede elevtal er imidlertid så lille, at den procentvise

stigning ikke nødvendigvis altid vil være i denne størrelsesorden, eftersom det fra år til år kan variere, hvor

svære vanskeligheder børnene i indskolingen har.

Tabel 10: Procentvis andel af børn, der går videre til normalklasse efter indskolingsforløb

Til normalklasse i 2009 4/8 (50 %)

Til normalklasse i 2011 8/12 (66 %)

4.2.3 Forbrug af pladser i vidtgående tilbud

Nedenstående tabeller giver et overblik over, hvordan udviklingen i forbrug af pladser har været over de

seneste tre år (med 2011 som et estimat). Forbruget af årspladser (samlede, hele 12-månedersforløb, som

kan være fordelt på flere elever) er direkte knyttet op til de samlede udgifter forbundet med tilbudstypen.

For begge kommuner er gruppeordninger på Strandgårdskolen vist særskilt, for at illustrere udviklingen i

forbruget af det lokale, vidtgående tilbud. Det skal dog understreges, at gruppeordninger på

Strandgårdskolen i økonomisk sammenhæng regnes som et eksternt tilbud for Vallensbæk Kommune.

3 Heraf er 3 elever tildelt enkeltintegrationstimer

26

Tabel 11: Udviklingen i forbrug af eksterne pladser og gruppeordninger på Strandgårdskolen

Ishøj 2009 2010 2011

Eksterne tilbud 62,08 52,50 46,50

Fritidstilbud 35,00 34,13 36,42

Grp.ordning, Strandgårdskolen

24,30 26,11 31,52

Fritidstilbud, Strandgårdskolen

24,30 26,11 31,52

Vallensbæk

Eksterne tilbud 34,94 34,33 29,08

Fritidstilbud 21,63 22,41 20,91

Grp.ordning, Strandgårdskolen

2,84 3,42 6,76

Fritidstilbud, Strandgårskolen

1,26 3,84 6,42

Tallene er angivet i årspladser

Der ses en tydelig tendens til, at forbruget af pladser i eksterne tilbud bliver mindre, mens forbruget af

pladser i Strandgårdskolens gruppeordninger stiger. Denne stigning er markant for begge kommuner, men

især interessant for Vallensbæk. Det forventningen fra Ishøj, at andre kommuners forbrug af pladser i

Strandgårdskolens gruppeordninger samlet set vil falde over de næste år på grund af faldende tilgang af

nye elever ude fra, da de fleste kommuner pt. arbejder på at etablere lokale tilbud til børn med særlige

behov.

Et eksempel på hjemtagning af elever er oprettelsen af Læseklassen på Gildbroskolen. I 2009 havde

Vallensbæk Kommune 9,9 årspladser i eksterne læsetilbud til en samlet udgift på 2,7 millioner. I 2011 er

antallet af pladser i eksterne læsetilbud reduceret til 1,58 årspladser, og udgiften hertil er nu reduceret til

kr. 443.000. For Ishøj gælder, at antallet af årspladser i eksterne læsetilbud er reduceret med 2,84

årspladser. Omvendt er der et forbrug i 2011 på 7 årspladser i Læseklassen på Gildbroskolen. Med

udgangspunkt i taksten for Læseklassen i 2010 giver det en indikator for, at ressourceudnyttelsen er højere

ved det lokale tilbud, der i 2010 dækker 7 årspladser til en samlet udgift på 1,4 mio. kr. I 2009 var den

samlede udgift 2,3 mio. kr. for 8,1 årspladser i eksterne tilbud.

Tabel 12: Udvikling i læsetilbud, 2009-2011, Ishøj

Ishøj Årspladser i eksterne

læsetilbud

Udgift Årspladser, Læseklassen, Gildbroskolen

Udgift Samlet udgift

2009 8,16 2.380.000,- 1,67 450.000,-* 2.830.000,-

2010 7,83 2.235.000,- 4,83 1.043.000,- 3.278.000,-

2011 5,32 1.492.000,- 7,00 999.000,- 2.491.000,-

27

Vallensbæk Årspladser i eksterne

læsetilbud

Udgifter Årspladser, Læseklassen, Gildbroskolen

Udgifter Samlet udgifter eksterne + Gildbro

2009 9,9 2.756.000,- 0 0 2.756.000,-

2010 6,49 1.6170.000,- 0,42 87.000 1.704.000,-

2011 1,58 443.000,- 1 199.645,- 642.645,-

*Estimeret på baggrund af udgiften til Læseklassen i 2010. Udgiftstallet dækker 5 måneder – august til

december – da Læseklassen blev oprettet 1. august 2009.

Udover Læseklassen er der på læseområdet oprettet et forebyggende tilbud – Læseløft. Læseløftet er et

intensivt læsetilbud á 12 ugers varighed til læsesvage elever på 3.- 4.- 5. klassetrin. Læseløftet er normeret

til 7 elever pr. hold, og der etableres 3 hold på et skoleår. Holdene dannes af Læseløftets lærere i

samarbejde med visitationsudvalget ud fra elevernes alder og forudsætninger. Elever der visiteres til

Læseløftet har primært vanskeligheder af dyslektisk karakter, dvs. vanskeligheder med afkodningen af det

skrevne. Elever, der henvises til læseløft, er normalbegavede, og de har ikke nødvendigvis andre faglige

vanskeligheder.

Formålet med tilbuddet er at afdække og udvikle elevens læse- og skrivefærdigheder, lære dem nyttige

værktøjer og metoder. Det er tanken, at læseløftet støtter op om elevens inklusion i egen klasse.

Læsevejlederne vurderer, at eleverne kommer tilbage og er mere aktive i timerne, har større selvtillid, og

anvender de lærte strategier i hverdagen.

Læseløftets undervisning er systematisk bygget op om læseforskningens resultater. Det forventes derfor at

elevernes udbytte er højt i forhold til deres forudsætninger, og at Læseløftet generelt har en god effekt på

elevernes videre udvikling og inklusion i egen klasse, hvilket i øvrigt støttes op af læsevejledernes vurdering

af elevernes udbytte.

4.2.4 Udvikling i udgifter til vidtgående specialundervisning De nedenstående tabeller giver et overblik over udviklingen i udgifterne til vidtgående tilbud fra 2009 til

2011.

Tabel 13 viser den samlede udvikling fra 2009 til 2011 for de to kommuner. Tallene er opgjort på baggrund

af antallet af årspladser i de forskellige foranstaltningstyper. Tabellen viser, at udgifterne til eksterne tilbud

er faldende over de tre år.

28

Tabel 13: De to kommuners samlede udgifter til vidtgående, eksterne, foranstaltninger

Ishøj 2009 2010 2011

- Skoler+fritidstilbud 29.644.000,- 27.730.000,- 27.268.000,-

- Pulje til lokale initiativer

436.000,- 1.036.000,- 1.618.000,-

I alt 30.080.000,- 28.766.000,- 28.886.000,-

Vallensbæk

- Skoler+fritidstilbud 19.003.000,- 18.730.000,- 17.963.000,-

- Pulje til lokale initiativer

330.000,- 356.000,- 820.685,-

I alt 19.333.000,- 19.086.000,- 18.783.685,-

4.2.4.1 Optimering af ressourceudnyttelse

For at illustrere, hvilken udvikling der sker indenfor hele det specialpædagogiske felt i forhold til forbrug af

tilbud er den selvstændige udgiftspost ”pulje til lokale initiativer” medtaget i tabel 13. Udgiftsposten

anvendes til alternative, lokale løsninger, i stedet for at udskille eleverne til eksterne tilbud. At

sammenholde faldet i udgifter til eksterne skoler og fritidstilbud med den tilsvarende stigning i udgifter til

lokale initiativer vil dog ikke være retvisende. Sidstnævnte dækker over en række ”mindre tiltag”, der sikrer

inklusionen af eleverne i normalmiljøet, og ressourceudnyttelsen af denne pulje er derfor højere

sammenlignet med udgifter til afregning for eksterne tilbud, der oftest medfører yderligere udgifter til

poster som kørsel og fritidstilbud.

I 2011 dækker Ishøjs pulje over 8 elever der blandt andet går i særlige ”solist”-ordninger på Ishøjgård eller

Strandgårdskolen. Nogle af midlerne går også til støttetimer. I de 1,6 millioner er også indeholdt 60 % af

lønudgiften til en inklusionskonsulentstilling i PPR. Fraregnet denne lønudgift giver det en gennemsnitspris

for disse 8 elever på 174.009,-. Inklusive denne lønudgift ligger gennemsnitsprisen på 202.250,-.

For Vallensbæk er beløbet til lokale initiativer på 820.685,- og dækker i 2011 over 40 % af lønudgiften til

inklusionskonsulentstillingen og derudover 5 elever i forskellige lokale eller eksterne tilbud. Fraregnet

lønudgift til inklusionskonsulenten er gennemsnitsprisen for disse 5 elever 134.000,- Hvis lønudgiften

regnes med ligger gennemsnitsprisen på 164.137,-.

Prisen for et eksternt tilbud til elever med de typer af vanskeligheder, som disse elever har, ligger i

størrelsesordenen 250.000 og opefter.

4.2.5 Udgifter til kommunernes egne specialtilbud

En anden vigtig del af udgifter til specialundervisning er dels de udgifter kommunerne har til drift af deres

specialklasserækker, dels de udgifter Ishøj Kommune har til gruppeordninger på Strandgårdskolen.

4.2.5.1 Udgifter til gruppeordninger på Strandgårdskolen

Udgiften for 31 Ishøj elever er i skoleåret 2010/11 opgjort som takst pr. elev.

29

Tabel 14: Ishøjs udgifter til gruppeordning, baseret på takst

31 elever i skoleåret 2010/11 12.519.133,-

Tallet er baseret på en samlet takst for skole- og sfo-delen for alle 31 elever.

4.2.5.2 Udvikling i takster til gruppeordninger

Som det ses af nedenstående tal er taksten for gruppeordninger reduceret for såvel skoledelen som

fritidsdelen. Hertil kommer, at der nu kun opereres med én takst for henholdsvis skole og fritid.

Reduktionen skyldes, at belægningsgraden i klasserne har været sat lavere, og de samlede driftsudgifter er

dermed blevet fordelt på færre elever, hvilket medfører en højere takst. Fra og med 2011 er der regnet

med en belægningsprocent på 95 %. Dette er sket på baggrund af en aftale i Netværk 6, for at sikre en

udligning/udjævning af priserne kommunerne i mellem. Reduktionen i taksten skyldes derudover, at

normeringen er sat op fra 7 til 8 pr. klasse.

Tabel 15: Takster, Gruppeordninger på Strandgårdskolen, 2008

Tabel 16: Takster, Gruppeordninger på Strandgårdskolen, 2011

Tilbudstype Takst pr. år

ADHD/autister 383.130,-

ADHD/autister – sfo 284.820,-

Øvrige specialgrupper 274.160,-

Øvrige specialgrupper – sfo

151.810,-

Tilbudstype Takst pr. år

Skoledel 261.634,-

SFO-del 142.209,-

4.2.5.3 Udvikling i takster for specialklasser

Tabel 17: Takster, specialklasser, Ishøj og Vallensbæk

Takst, Ishøj (Gildbroskolen) 2009 125.300,-

Takst, Vallensbæk, (Vallensbæk Skole) 2009 131.400,-





Takst for læseklassen, Gildbroskolen, 2010 210.150,-

Takst for læseklasse, Gildbroskolen, 2011 199.645.-

Takstberegningerne hviler på de principper, der er vedtaget af KKR Hovedstaden. Differencen for

specialklassetaksten mellem kommunerne i 2009 og 2010 skyldes, at Vallensbæk har beregnet de indirekte

omkostninger som værende 10 % af de direkte omkostninger. Ishøj har beregnet de indirekte omkostninger

med 7 % af de direkte omkostninger. Fra 2011 er der aftalt fælles takst mellem de to kommuner.

30

Baggrunden for faldet i taksten for læseklassen skal findes i en højere normering

4.2.5.4 Udgifter til egne specialtilbud på Ishøjgård og Pilemølle

Tabel 18: Ishøj – udgifter til egne specialtilbud, Ishøjgård

Ishøjgård 2009* Ishøjgård 2010* Ishøjgård 2011*

Samlet driftsudgifter

Heldagsskole: 4.157.873,- Mjølner: 4.122.400,-



Antal elever i tilbuddene – heraf i parentes antal eksterne elever

Heldagsskole: 13 (2) Mjølner: 15 (3)

Heldagsskole:12 (1) Mjølner: 15 (2)

Heldagsskole: 11 (2) Mjølner: 14 (1)

Takster Heldagsskole: 434.913,- Mjølner: 352.977,- (Behandlingsdel:) 189.827,-

Heldagsskole: 403.345,- Mjølner: 348.280,- (Behandlingsdel:) 231.085,-

Heldagsskole: 303.689,- Heldagsskole – sfo-del: 104.010,- Mjølner: 375.522,- (Behandlingsdel:) Ca. 250.000,-

*Elevtallet er pr. marts for hvert at de pågældende år.

Tabel 19: Ishøj – udgifter til egne specialtilbud, Dagklassen –Pilemølle

Dagklassen –Pilemølle 2009*



Samlet driftsudgifter

2.359.170,- 2.445.000,- 2.481.750,-

Antal elever i tilbuddet – heraf i parentes antal eksterne elever

14 (3) 14 (0) 14 (0)

Takster 157.278,- kr. 163.000,- kr. 165.450,- kr.

*Elevtallet er pr. marts for hvert af de pågældende år

31

4.3 Fordeling af elever i vidtgående tilbud Med udgangspunkt i opgørelsen over antal årspladser i de forskellige vidtgående tilbud kan der laves en

sammenligning med et landsgennemsnit for antallet af elever i eksterne tilbud.

Udgangspunktet for beregningen i nedenstående tabel er det samlede antal af 7-16-årige i hvert af de tre

år, og hvor stor en andel elever i vidtgående (segregerede) tilbud udgør. Det har ikke været muligt at lave

en aktuel sammenligning med et opdateret landsgennemsnit, da de seneste tal på landsgennemsnittet er

fra 20084, hvor gennemsnittet for specialklasser var 2,3 %, for specialskoler 3,3 % og den samlede andel af

elever i vidtgående tilbud dermed 5,6 %.

Tabel 20: Udvikling i andel af elever i vidtgående tilbud 2009-2011, Ishøj og Vallensbæk

2009 Ishøj – andel af elever i vidtgående tilbud

Vallensbæk – andel af elever i vidtgående tilbud

Specialklasser 3,6 % 2,0 %

Specialskoler 3,0 % 2,1 %

Samlet andel af elever i vidtgående tilbud

6,6 % 4,1 %






6,8 % 3,7 %






6,4 % 3,4 %

Tabel 20 viser et svagt fald i den procentvise andel af elever i vidtgående tilbud for både Ishøj og

Vallensbæk, størst er faldet for Vallensbæk med samlet 0,7 %, mens faldet for Ishøj i perioden 2009-2011

samlet er på 0,2 %.

4.4 Hjælpemidler og synshandicappede børn

Siden kommunalreformen har hjælpemidler og særlige foranstaltninger for børn med handicap i

folkeskolen og dagtilbud været en kommunal opgave.

4 Grundlaget for denne sammenligning er de tal Deloitte har beregnet til KL-rapporten ”Specialundervisning i

folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring”, juni 2010.

32

Der bevilges for eksempel synskompenserende hjælpemidler til synshandicappede og blinde børn.

Derudover har der desuden været bevilget en PDA til et barn med brug for hjælp til tidsstrukturering og

særlige stole, borde og læseplader til børn med fysiske handicap, der ikke har kunnet imødekommes på

anden vis.

Puljen til hjælpemidler er under øget økonomisk pres, idet der inden for dagstilbudsloven rummes børn

med sygdom/handicap, der kræver særlige sidde/stå-møbler. Ligeledes må der forventes større behov i

folkeskolen, efterhånden som der sker en øget inklusion. Det øgede pres skyldes også, at flere hjælpemidler

- især kommunikationshjælpemidler - har fået nemmere brugerflader og er blevet billigere.

4.4.1 Synshandicappede børn

Der gives konsulentbistand fra synskonsulenter fra Kommunikationscentret i Region Hovedstaden, tidligere

CSK (Center for Syn og Kommunikation), til børn og unge, der er optaget i synsregistret (nu Kennedy

Instituttet). Det er en opgave, som er fastsat i Rammeaftalen mellem kommunerne i Regionen, og som

kommunerne tilkøber, da det ikke er muligt at have den ekspertise selv. I Vallensbæk er der to

synshandicappede børn, som efter al sandsynlighed starter i institution/dagpleje i 2012, og som dermed vil

indgå i synskonsulentordningen.

Kommunerne har også ansvar for at tilbyde hjælpemidler såsom forstørrelsesprogrammer, talesyntese til

computer, luplampe og lignende. Der er desuden tildelt enkeltintegrationstimer til de blinde børn efter

behov.

Herunder er en oversigt over de blinde og svagtseende børn fra Ishøj og Vallensbæk, som pr. januar er

optaget i synsregisteret i henholdsvis 2009, 2010, 2011.

Tabel 21: Oversigt over synshandicappede børn optaget i synsregisteret, Ishøj og Vallensbæk

Ishøj 2009 2010 2011

Førskolebørn 4 4 5

Børn i specialskoler 4 4 4

Børn i folkeskolen 5 5 6 - heraf 1 i gruppeordning

I alt 15 15 15

Vallensbæk 2009 2010 2011

Førskolebørn 0 0 0

Børn i specialskoler 1 1 1

Børn i folkeskolen 3 5 4 – et barn betales af anden kommune

I alt 4 6 4

33

Kapitel 5. Status på indsatsen på unge- og voksenområdet Dette kapitel sætter fokus på de specialpædagogiske ydelser, der findes til unge og voksne. Første del af

kapitlet omhandler den særligt tilrettelagte undervisning for unge med særlige behov, mens anden del af

kapitlet gennemgår området for voksenspecialundervisning.

5.1 Særlig tilrettelagt undervisning for unge med særlige behov (STU)

Folketinget vedtog i 2007 loven om STU, som giver alle unge med særlige behov i alderen 16-25 år ret til et

3-årigt uddannelsesforløb. Området er derfor reguleret af ”Lov om ungdomsuddannelse for unge med

særlige behov” fra 6. juni 2007. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er for unge, der ikke har

mulighed for at tage en anden ungdomsuddannelse, selvom der tilbydes specialpædagogisk støtte. Den

unge kan modtage tilbud om STU efter undervisningspligtens ophør og indtil det fyldte 25. år. STU-forløbet

skal færdiggøres senest 5 år efter, at det er påbegyndt.

Målet med uddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så

selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og

beskæftigelse. Samtidig giver uddannelsen en tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan gøres nye

sociale erfaringer og netværk. Uddannelsen indeholder en almendannende del, en specifikt målrettet del,

praktik og vejledning (herunder boundervisning).

Der arbejdes for øjeblikket på at udarbejde fælles kvalitetsstandarder for visitering til tilbud og aktiviteter

til unge med særlige behov. Dette sker i et tværfagligt samarbejde mellem PPR, Borger- og Socialservice,

Familiecenter, Center for Sundhed og Ældre, Jobcenter og UU. Kvalitetsstandarden skal sikre optimal

udnyttelse og brug af de lovgivningsmæssige muligheder, og sikre sammenhæng ide tilbud, der gives til

unge med særlige behov.

Nedenstående tabel viser det overordnede forbrug for STU i årene 2009 til 2011:

Ishøj Vallensbæk

2009 6.383.000,- 0

2010 8.406.000,- 1.690.000,-

2011 9.900.000,- 3.700.000,-

Tallene er regnskabstal, og for 2011 forventet forbrug. Vallensbæk påbegynder først STU-forløb i 2009, og

fra kvalitetsrapporten 2009 forelå derfor ikke et regnskabstal. Beløbene viser det samlede forbrug for både

undervisnings- og fritidstilbud samt udgifter til kørsel.

Nedenstående tabeller viser antallet af STU-forløb for Ishøj og Vallensbæk samt bevægelserne i forløbene

på årsbasis for hver kommune.

34

Tabel 22: Antal STU-forløb pr. 31. december, Ishøj og Vallensbæk

2009 2010 2011

Ishøj 22

22 22

(opgjort pr. 23.5.)

Vallensbæk 5 10 12

Tallene for 2009 og 2010 er faktiske tal og for 2011 forventede tal.

Tabel 23: Bevægelser i STU-forløbene, Ishøj og Vallensbæk

2009 2010 2011

Ishøj Afslutter uddannelse 1 3 9

Påbegynder uddannelse 8 9 8

Fraflytter 1 2 0

Tilflytter 0 1 0

Afbryder uddannelse 4 5 1

Genoptager uddannelse 2 0 1

Vallensbæk Afslutter uddannelse 0 0 1

Påbegynder uddannelse 5 3 3

Fraflytter 0 0 0

Tilflytter 0 2 0

Afbryder uddannelse 0 0 1

Genoptager uddannelse 0 0 0

Tallene for 2009-2010 er faktiske tal og for 2011 forventede tal.

I Ishøj har det samlede elevtal de seneste år ligget stabilt på 22. I Vallensbæk påbegyndte de første STU-

elever først uddannelsen i 2009. Det betyder, at der ses en stigning i det samlede elevtal fra 2009 til 2011.

Tallet forventes at kulminere i 2012 for herefter at ligge stabilt. PPR forventer, at niveauet for de

kommende år vil ligge på samme niveau med mindre udsving.

Elever, der er på vej til at forlade folkeskolen, og som vurderes at tilhøre målgruppen, er kendte allerede i

budgetteringsfasen med undtagelse af til og fraflyttere.

Visitationsudvalget visiterer på baggrund af beskrivelser af funktionsniveau.

5.1.1 STU-elever med fritidstilbud

Fritidstilbud er i denne sammenhæng tilbud i fritiden, som ligger i umiddelbar forlængelse af

undervisningen og oftest på samme institution.

35

Alle unge under 18 år med særlige behov har ret til et fritidstilbud efter Servicelovens § 36, såfremt familien

ønsker det. Unge over 18 år med særlige behov kan visiteres til et fritidstilbud efter Servicelovens § 104.

Visitationsudvalget visiterer unge hjemmeboende til fritidstilbud, hvis funktionsevne er reduceret i et

omfang, der udelukker, at de kan opholde sig alene i hjemmet efter endt undervisningstilbud. De unge

udeboende visiteres, hvis funktionsevneniveau indebærer, at de i dagtimerne er i et heltidstilbud.

Nedenstående tabel viser antallet af STU-elever med et fritidstilbud

Tabel 24: STU-elever med fritidstilbud pr. 31. december, Ishøj og Vallensbæk

2009 2010 2011

Ishøj 9 7 6

Vallensbæk 1 4 5

Tallene for 2009 og2010 er faktiske tal og for 2011 forventede tal.

Antallet af unge med fritidstilbud vil fra år til år afhænge de enkelte unges funktionsnedsættelser, men de

vil kunne indgå i budgetteringsfasen, da denne gruppe ofte vil komme direkte fra folkeskole til STU.

5.1.2 STU-elever med bo-tilbud og kørselsordning

STU-elever kan som følge af tilbuddet om STU bevilliges botilbud efter Serviceloven. Den samlede udgift til

STU-elever med bo-tilbud er ikke nødvendigvis større end den samlede udgift til et STU-tilbud, hvis et

sådant tilbud også medfører et fritidstilbud og kørselsordning. I nedenstående tabeller ses en oversigt over

STU-elever med bo-tilbud efter Serviceloven, som følge af STU-tilbud og en oversigt over STU-elever med

bo-tilbud før påbegyndelse af STU-tilbud.

Tabel 25: STU-elever med bo-tilbud efter Serviceloven, som følge af STU-tilbud

2009 2010 2011

Ishøj 1 0 0

Vallensbæk 2 2 1

Tabel 26: STU-elever med bo-tilbud før påbegyndelse af STU-tilbud

2009 2010 2011

Ishøj 3 7 8

Vallensbæk 2 3 3

36

For de elever, som ikke kan være selvtransporterende, bevilliger visitationsudvalget en kørselsordning. Der

vil være tale om mindre udsving i antallet af unge med kørselsordning fra år til år alt afhængig de enkelte

unges funktionsevne. Desuden arbejdes der under uddannelsen på at gøre unge med det fornødne

udviklingspotentiale selvtransporterende. Derudover tilstræber visitationsudvalget at visitere til

uddannelsestilbud, der geografisk ligger tættest muligt på den unges bopæl. Tabel 27 viser antallet af STU-

elever med kørselsordning.

Tabel 27: Kørselsordning for STU-elever

2009 2010 2011

Ishøj 8 10 8

Vallensbæk 1 4 5

5.1.3 Leverandører

Det seneste år er der set en tendens til, at flere af leverandørerne nedsætter eller fastlåser taksterne. I

samarbejde med flere andre kommuner arbejdes der på at nedbringe taksterne gennem etablering af et

forhandlingsfællesskab.

2011-takster spænder fra 192.000 kr. til 765.770 kr. årligt inkl. fritidstilbud. Den billigste takst findes på en

behandlingsinstitution, og den dyreste er et solisttilbud på Brøndbyskoven under Maglemosen.

Nedenstående tabel viser en oversigt over leverandører af uddannelsestilbud til STU-elever fra Ishøj og

Vallensbæk i 2011.

Tabel 28: Leverandører i 2011

Ishøj Vallensbæk

Maglemosen – herunder Brøndbyskoven, Ballerup

Maglemosen, Ballerup

CSU, Holbæk Elleslettegaard,

Unges Uddannelsescenter, Værløse CSU, Roskilde

Specialisterne, Ballerup Dyssegården, Kokkedal

HKI – Hans Knudsen Instituttet, Kbh. Sydsjælland Efterskole

Rosenkilde efterskole UIU, København

Søbækskolen, Jyderup Center for autisme, Herlev

Pile Mølle, Ishøj Grennessminde, Tåstrup

Grennessminde Bornholm

Fremtidslinjen, Køge

Vestegnen, Brøndby

37

Nye udbydere kommer stadig til. Senest har Vestegnen (Jac Sydvest), Brøndby og Fremtidslinjen, Køge

meldt sig som udbydere med konkurrencedygtige takster. Visitationsudvalget har valgt at prøve disse tilbud

af i det kommende skoleår.

5.2 Voksenspecialundervisning 5.2.1. Definition på specialundervisning for voksne

Specialundervisning for voksne er et tilbud til personer med fysiske eller psykiske handicap. Tilbuddet, der

indeholder undervisning og specialpædagogisk bistand, skal give deltageren nye muligheder for et mere

aktivt liv samt deltagelse i samfundslivet.

Specialundervisning for voksne er en planlagt, tidsbegrænset, fremadskridende og målrettet aktivitet, der

har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af et handicap. Dette kan bestå i, at deltageren opnår

strategier og metoder, der gør, at han/hun i videst muligt omfang kan deltage i samfundslivet på samme

vilkår som mennesker uden handicap.

Specialundervisningstilbud til voksne kan inddeles i følgende undergrupper (Undervisningsministeriet

inddeling):

A. Undervisning ved synsvanskeligheder

B. Undervisning ved tale-, stemme- og sprogvanskeligheder

C. Undervisning ved hørevanskeligheder

D. Undervisning ved vanskeligheder som følge af erhvervet hjerneskader

E. Undervisning ved personlighedsmæssige, psykiatriske, psykiske og sociale vanskeligheder

F. Undervisning ved psykisk udviklingshæmning/generelle indlæringsvanskeligheder

G. Andre henvisningsårsager, herunder brug af kommunikationshjælpemidler

5.2.2 Lovgivning og aftaler

Området er reguleret af ”Lov om specialundervisning for voksne” LBK nr. 658 af 03/07/2000. Der er

udbygget med Vejledning om specialundervisning for voksne VEJ nr. 9396 af 02/07/2009

Der arbejdes fortsat med rammeaftale mellem de 29 kommuner i Region Hovedstaden om udbud af ydelser

via Kommunikationscentrene i Region Hovedstaden. Formålet med rammeaftalen er at skabe

overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel af tilbud og ydelser. Ishøj og Vallensbæk benytter

overvejende Kommunikationscentret i Region Hovedstaden.

5.2.3 Økonomiske og andre rammebetingelser

Kommunerne er ansvarlige for specialundervisning for voksne både økonomisk og indholdsmæssigt.

Kommunerne skal sørge for, at borgere med behov for et tilbud kan få det.

Regionerne har ansvaret for driften af eventuelle regionale og landsdelsdækkende undervisningstilbud.

Den økonomiske udvikling på området er svær at sammenligne år for år, idet der løbende foregår en

tilpasning med ændret tilbuds- og prisstruktur hos udbyderne. Det har blandt andet betydet en

sammenlægning pr. 1. juli 2009 af de tidligere institutioner, Tale-Høreinstitutet (THI) og Center for syn og

kommunikation (CSK) til det fælles Kommunikationscentret i Region Hovedstaden. Det betyder bedre tilbud

38

til borgerne og én administrativ sagsgang for kommunerne. Desuden har Kommunikationscentret i lighed

med andre specialinstitutioner fulgt kommunernes opfordring til at nedbringe prisen. Således har

Kommunikationscentret i Region Hovedstaden nedbragt timeprisen fra 2010 til 2011 med 13,5 %.

Kommunikationscentret har løbende været i dialog med kommunerne om tilpasning af tilbud og

administrative sagsgange.

5.2.4 Udbydere

Der eksisterer ikke tilbud på området i Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Ud over Kommunikationscentret i

Region Hovedstaden benyttes de øvrige kommunikationscentre i regionen, hvis det er borgerens ønske,

eller der er brug for en høj specialiseret viden, som kun findes ét sted. Herudover har institutioner/skoler

med specialundervisning for voksne samt oplysningsforbund, som har tilbud, der følger lovgivningen om

voksenspecialundervisning, været benyttet. Der har været bevilget særlige forløb i eksisterende

undervisningstilbud, samt timer til deltagere i henholdsvis gymnasie- og erhvervsskoler til unge med det

formål at lære strategier og teknikker, som skal give bedre forudsætninger for at klare det ordinære forløb.

Målgruppen her har været unge med diagnoser inde for autismespektret og ADHD. Der har endvidere

været etableret forløb inden for afasiområdet med en privat aktør.

5.2.4.1 Om undervisning og behov

Specialundervisningstilbuddet kan suppleres med specialpædagogisk bistand i form af rådgivning og

vejledning, der sikrer deltagerens udbytte af undervisningen. Både i Kommunikationscentrets nye tilbud og

i godkendelserne i kommunens visitationsudvalg har lægges der vægt på, at der ved kommunikations-

undervisning og eventuel tildeling af kommunikationshjælpemidler gives vejledning til såvel pårørende som

eventuelt plejepersonale for at understøtte den handicappedes lærte kommunikationsstrategi.

5.2.5 Visitationer og økonomi for Ishøj og Vallensbæk

For at sikre en samlet indsats sker visitationer til voksenspecialundervisning i et samarbejde med relevante

faggrupper såsom Borger- og Socialservice, Familiecentret og hjerneskadekoordinatorerne samt

fagpersoner fra hjælpemiddelområdet

Forskellige behovssammensætninger hos borgerne i de enkelte år betyder væsentlige udsving i forbruget

for såvel Ishøj som Vallensbæk, idet ydelser ved fx handicap efter erhvervet hjerneskade kan være

omkostningstunge.

Tabel 29: Økonomi voksenspecialundervisning for 2007, 2008, 2009 og 2010

Ishøj 2007 abonnement Ishøj 2008 Ishøj 2009 Ishøj 2010

REGNSKABSTAL 2.060.803 1.324.650 1.728.230 1.265.926

Vallensbæk 2007 abonnement

Vallensbæk 2008 Vallensbæk 2009 Vallensbæk 2010

REGNSKABSTAL 1.089.176 279.446 866.000 854.000

39

De følgende 4 tabeller viser henvisningsårsager for Ishøj og Vallensbæk, fordelt på alderstrin med tilknyttet

økonomi for visitationer i henholdsvis 2009 og 2010. Der kan ikke umiddelbart sammenholdes med

regnskabstallene, da faktureringerne ikke nødvendigvis sker i samme år som visitationen til et forløb.

Eksempelvis skyldes det langt højere regnskabstal i Ishøj i 2009, at der afregnedes en stor

mellemkommunal regning for en borger anbragt uden for kommunen.

Tabel 30: Henvisningsårsager fordelt på alderstrin med tilknyttet økonomi for Ishøj 2009

HENVISNINGSÅRSAG op til 30 ÅR

31-40 ÅR

41-50 ÅR

51-60 ÅR

61 + ÅR

I ALT DELTAGERE

Der er i 2009 visiteret for kr.

Bevægevanskeligheder 0

Synsnedsættelse 1 1 1 3 6 79.062

Tale-, stemme- og sprogvanskeligheder

2

1

2

4

9

206.843

Hørenedsættelse 2

2

3

7

21

35

291.916

Erhvervet hjerneskade 2

2

6

10

320.898

Personlighedsmæssige, psykiatriske, psykiske og sociale vanskeligheder

3

3

102.412

Psykisk udviklingshæmning/generelle indlæringsvanskeligheder

2

1

3

136.069

Andre henvisningsårsager 3 1 4 38.252

I ALT

11

7

8

10

34

70

1.175.452

Tabel 31: Henvisningsårsager fordelt på alderstrin med tilknyttet økonomi for Ishøj 2010


31-40 ÅR

41-50 ÅR

51-60 ÅR

61 + ÅR

I ALT DELTAGERE


Bevægevanskeligheder 0

Synsnedsættelse 1 1 3 3 1 9 77.353


3

1

3

3

3

13

171.200

Hørenedsættelse 2

3

4

3

25

37

206.630

Erhvervet hjerneskade 2

2

8

12

386.879

40


3

3

220.748


1

1

13.440


I ALT

11

6

12

11

37

77

1.095.105

Tabel 32: Henvisningsårsager fordelt på alderstrin med tilknyttet økonomi for Vallensbæk 2009


30-40 ÅR

41-50 ÅR

51-60 ÅR

61 + ÅR

I ALT DELTAGERE


Bevægevanskeligheder 0 0

Synsnedsættelse 1 1 2 41.832


3

6

9

140.616

Hørenedsættelse 1 2 5 25 33 175.925

Erhvervet hjerneskade 6 6 205.536


0

0


1

1

57.042


I ALT 4 3 2 8 37 54 681.958

Tabel 33: Henvisningsårsager fordelt på alderstrin med tilknyttet økonomi for Vallensbæk 2010


30-40 ÅR

41-50 ÅR

51-60 ÅR

61 + ÅR

I ALT DELTAGERE


Bevægevanskeligheder 0 0

Synsnedsættelse 1 2 3 1 7 253.802


1

9

10

171.052

Hørenedsættelse 1 2 30 33 174.631

Erhvervet hjerneskade 1 1 8 10 308.127


0

0

41


0

0

Andre henvisningsårsager 1 1 1 2 5 45.145

I ALT 3 3 6 4 49 65 952.757

Fra 2009 til 2010 ses en samlet stigning i antallet af visiterede i både Ishøj og Vallensbæk på 16 personer,

henholdsvis 7 og 9 personer for de to kommuner. Sammenholder man stigningen med henvisningsårsag,

ses det, at stigningen især er sket inden for områderne: synsnedsættelse, tale-, stemme- og

sprogvanskeligheder, hørenedsættelse og erhvervet hjerneskade. Det kan også konstateres, at stigningen i

antallet af visiterede i aldersgruppen 61+ år er noget højere i Vallensbæk end i Ishøj.

pædagogisk psykologisk rådgivningscenter ishøj kommune og ... · anbefaling 6 –...

Documents