pædagogikken, forår 2011

b u p l h o v e d s t a d e n # 1FORÅR 2011

PÆDAGOGIKKEN

TEMA:pædagoger ForebYgger s. 6

»vi skal værne om børnenes Frie tid« s. 16

uenighed som kilde til Faglig udvikling s. 26

PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

Du får en stemmeseddel med posten og kan stemme mellem 9. og 21. marts. Du kan afgive din stemme direkte på bupl.dk Du har også mulighed for at stemme pr. brev, telefon eller sms. Forslagene til overenskomster kan du læse i den pjece, du får sammen med stemmesedlen, og på bupl.dk/stem

DIN STEMME TÆLLER

Hvis flertallet stemmer ja, så er overenskomsterne vedtaget.Hvis flertallet stemmer nej, så er forslaget forkastet, og der kan blive konflikt.

BUPL har forhandlet forslag til nye overenskomster hjem. Nu afgør din stemme, om forslaget bliver vedtaget.


DIN STEMME TÆLLER




DIN STEMME TÆLLER



3PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

Udgiver:BUPL HovedstadenRosenvængets Allé 16, 3. sal2100 København Ø@: [email protected]: 35 46 57 50

Redaktion:Henriette Brockdorff (ansvarshavende)Christian Sophus Ehlers (redaktør)Erik Steppat / FlussiGunn Brejnholdt Falck

Fotograf: Christian Sophus Ehlers(medmindre andet er angivet)

Deadline for næste udgave:Mandag den 16. maj 2011

Artiklerne i Pædagogikken er ikke nødvendig-vis udtryk for BUPL Hovedstadens holdning eller politik.

Oplag: 5.600Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

LEDER

Af Henriette BrockdorffFormand for BUPL Hovedstaden

3 Leder

4 Små nyheder

6 TEMA: Forebyggelse

15 Etik

16 Vi skal værne om børnenes frie tid

18 TEMA: Sommerferielukket

24 Det er kronjuvelerne de stjæler

25 Ledigheden eksploderer blandt unge pædagoger

26 Uenighed som kilde til faglig udvikling

28 Kan umyndige pædagoger danne myndige mennesker?

30 Spørg om fag og rettigheder

31 Hvem er hvem i BUPL Hovedstaden?

32 Netværksledelse i København

3

Foto

: Tor

ben

Kas

trup

Lars Løkkes hovedargument for en afskaffelse af efterlønnen handler om arbejdskraft. Argumentet går på, at virksomheder og samfund har brug for, at vi alle bliver længere på arbejdsmarkedet. At efterlønnen indebærer, at folk holder op med at arbejde, selvom de godt kunne blive ved nogle flere år, at folk frivilligt stopper på arbejdsmarkedet, selvom vi har god brug for deres indsats.

En ting er statsministerens retorik. Noget andet er virkeligheden ude på arbejdspladserne. Og her stemmer Statsministerens ord kun meget dårligt overens med realiteterne.

Kommunerne deler fyreseddler ud i øjeblikket. Det går i høj grad ud over medarbejdere fra de centrale velfærdsområder. Her rammes mange pædagoger hårdt: De fyres eller tvinges på nedsat tid.

Pædagoger vil arbejde fuld tid

Så mens alle synes at være enige om, at der vil komme til at mangle arbejdskraft i fremtiden, og Statsministeren har gjort det til sit hoved-mål at afskaffe retten til efterløn, netop ud fra en logik om at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, må vi i fagforeningen hver dag slås for, at pædagogerne ikke fyres eller tvinges ned i timetal.

Hos BUPL Hovedstaden har vi den holdning, at man skal kunne leve af sit arbejde. Det kan man kun dårligt, når man ikke er på fuld tid. I dag har en gennemsnitspædagog langt fra 37 timer om ugen. Det er ikke, fordi hun ikke vil arbejde på fuld tid. Det er ganske enkelt fordi institutionerne ikke har råd til det.

Så inden Statsministeren afskaffer efterlønnen med et argument om at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, kunne vi måske passende starte med at lade være med at tvangs-timenedsætte – eller ligefrem fyre – alle de pædagoger, der hver dag gør en kæmpe

indsats i børnehaver, vuggestuer, fritidshjem, SFO’er og klubber. Og i øvrigt gerne vil blive ved med det, så længe kroppen ellers tillader det.

Vil man have flere til at blive i arbej-de, kan man passende starte med at tilbyde fuld tid til dem, man i øjeblikket tvinger på nedsat tid.

Læs mere om efterløn på side 24.

inden statsministeren afskaffer efterlønnen

4 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

pædagoger i pressenTre eksempler på nogle af de sager, BUPL Hovedstaden har fået sat på dagsor-denen i pressen siden sidste udgave af Pædagogikken.

Pædagoger tvinges på ferieI januar og februar måned lykkedes det BUPL Hovedstaden at sætte problemerne omkring sommerferielukket i Københavns Kommune på dagsordenen i en række medier. Til dagbladet Politiken udtalte fællestillidsrepræsentant Erik Steppat bl.a. »Det er en situation, hvor sammenhængen mellem arbejde og privatliv ikke er optimal. Jeg forestiller mig, at det kan blive et problem, at man ikke kan holde ferie sammen i familien«.

Bevar Dragørs fritidshjemI en række læserbreve i januar måned opfordrede Nina Hemmingsen og Jan Poul-sen Dragør Kommune til at undlade at nedlægge fritidshjemmene. De skrev bl.a.: »Fritidshjemmene adskiller sig fra SFO’er på mange punkter, hvoraf de væsent-ligste er, at de typisk er mindre enheder indrettet til fritidspædagogiske aktiviteter og derved udgør et selvstændigt miljø med et pædagogisk fokus på børns sociale relationer og nogle normeringer, der gør dette arbejde muligt – disse forhold har stor betydning for kvaliteten af fritidstilbuddet«.

Ferielukning af SFO’er på FrederiksbergI december måned udtalte Mia Skou Jørgensen sig i Frederiksberg Bladet om luk-kedage i SFO’erne på Frederiksberg. Dengang sagde hun bl.a.: »Alt i alt lægger lukkedage i institutionerne – om det er i julen eller sommerperioden – et ekstra pres ned over både børn, forældre og pædagoger og er med til at udvande pas-ningstilbuddene yderligere. Vi ser i BUPL Hovedstaden denne beslutning som endnu et tegn på, at der ikke er afsat penge nok til at drive stabile pasningstilbud af høj kvalitet, hvilket vi opfordrer de ansvarlige politikere til at indse«.

bupl-a får nyt tlf.nr:

35 46 52 00A-kassen får telefonnummer 35 46 52 00 som ny fælles indgang til alle 9 lokalkontorer rundt i landet.

Det nye fælles nummer bliver be-mandet med erfarne sagsbehand-lere fra hele landet, og de vil i mange tilfælde kunne løse problemet hér og nu.Men man kan naturligvis også bli-ve stillet om til lokalkontoret, hvis der er brug for det. Formålet med det fælles nummer er at forbedre a-kassens medlemsservice. Det er simpelt hen mere rationelt med et fælles telefonnummer. Alle med-lemmer af BUPL-A skal altid kunne komme igennem på telefonen til en sagsbehandler. BUPL-A er den billigste a-kasse med en decentral struktur (9 lokal-kontorer rundt i hele landet). På alle lokalkontorer sidder erfarne sags-behandlere, som klarer alt fra vejled-ning af nyuddannede til efterløn.

københavnerpædagoger cykler til nordkapTil maj vil de københavnske pædagoger Erik Krüger og Erik Nielsen cykle til Nordkap.

Man skulle ikke tro de er helt normale. Og det er de måske heller ikke. Pædago-gerne Erik Krüger og Erik Nielsen har sat sig for at cykle til Nordkap i Nordnorge.Det er en tur på knap 2.800 km, som de to venner forventer at tilbagelægge på to hjul på bare 14 dage. Eller hvad der svarer til et gennemsnit på 200 km om dagen. Og turen håber de på bliver filmet til TV:

»Under planlægningen har vi spurgt DR og TV2, om de ville være interesserede i at følge vores tur nordpå. Så nu venter vi i spænding på, om de sender et kamerahold med på vejen,« fortæller Erik Nielsen fra Idrætsbørnehaven Hylet i København. Han vil tilbagelægge de mange km i en BUPL-trøje, for som han siger:»Jeg er stolt af at være i en fagforening der kæmper for pædagogernes arbejdsvil-kår, og vi vil gerne sende et signal om at vi er medlemmer af BUPL, når vi kommer i mål efter hver etape.«

Undervejes på turen vil de to pædagoger i samarbejde med Dansk Cyklist For-bund forsøge at arrangere cykellege for svenske og norske børn i de byer, de passerer på deres rute nordpå.

cse

med Concrit til berlin

BUPL Hovedstaden deltager igen i år i Concrit, der denne gang finder sted i Berlin, fra 27-29 maj 2011. Concrit er en internationale konfe-rence om pædagogiske tendenser og læring. BUPL Hovedstadens bestyrelse har besluttet, at give et mindre økonomisk tilskud til med-lemmer, der måtte ønske at deltage.

Du kan læse mere om programmet på bupl-hovedstaden.dk og på con-crit.org

PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011 5PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

sæt X i kalenderenReserver allerede nu datoen 7. oktober til BUPL Hoved-stadens generalforsamling. Igen i år vil der være stærkt program med underholdning og masser af politik.

nyt fra fagforeningskontoret

Faglig sagsbehandler Peter Schachtschabel har

opsagt sit barselsvikariat og tiltræder en stilling

hos Helsingør Kommune. Peter Jonas H. Holst

kommer retur fra sin barsel 26. april 2011. I A-

kassen er der kommet to nye medarbejdere, Pia

Larsen og Hanne Carlsen. Vi har samtidig sagt

farvel til Lisa Jørgensen, der har valgt at gå på

efterløn.

meld dig som talspersonHar du dine meningers mod? Så meld dig som talsperson. Som talsperson kan du blive kon-taktet, når pressen, både den skri-vende og elektroniske, vil tale med en pædagog. Du kan til enhver tid sige nej tak til at udtale dig. Send en mail til [email protected]

Fem børnehavebørn mere per voksenPå 25 år er antallet af børn per voksen i landets daginstitutio-ner steget med over 50 procent. Taberne er de svageste børn, og konsekvenserne vil vise sig i fortsat dårlige PISA-undersø-gelser, advarer eksperter, ifølge Ugebrevet A4.

børnene betaler gildetI løbet af 2011 vil kommunerne

tilsammen bruge 85 millioner kro-

ner mindre på vuggestuerne og

423 millioner kroner mindre på

børnehaverne. Det har Danmarks

Statistik regnet sig frem til.

bupl-a’s hjemmeside – ny side om ledighedNu er den her – den nye side om ledighed. Tjek siden ud og anbefal den gerne til andre:

www.bupl.dk/ledighed

lederne får ny formandBUPL’s lederforening fik på BUPL’s kongres i december 2010 en ny platform. Den indebærer blandt andet at lederne har direkte repræsentation i BUPL fagfor-eningernes bestyrelser, hoved-bestyrelsen og at lederforeningen skal have en formand, der vælges 10. marts 2011.

PÆDAGOGISK TRÆF 2011Sæt kryds i kalenderen d. 4. november, hvis du vil opleve:• spændende faglige oplæg• politisk debat og• workshops om kreativitet og forebyggelse

»Vi skal fjerne grundentil at folk går på efterløn– ikke efterlønnen«

Styrk pædagogernes arbejdsvilkår!Modelfoto

Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS


I mange daginstitutioner ryster man på hovedet over budgetter, der er så skra-bede, at pædagogerne knap kan stå inde for børnenes livskvalitet. På man-ge skoler kan man se opgivende til, at op mod en tredjedel af ressourcerne bruges på at håndtere »problembørn«. I kommunerne må politikerne slå ud med armene over at se udgifterne til socialt udsatte stige og stige. Kende-tegnet ved udgifterne på socialområ-det er nemlig, at de er stigende.

Men den nedadgående spiral kan ikke vendes ved at spare. Sådan lyder det entydige budskab fra Danmarks største velfærdspanel, som magasi-net Mandag Morgen har sammensat. I panelet sidder cirka 3.000 nøgle-personer – blandt andet kommunal-direktører, offentlige afdelingschefer og ledere af velfærdsinstitutioner, fagbevægelsen, private virksomhe-der og frivillige organisationer.

For at finansiere fremtidens vel-færdssamfund er det suverænt mest effektive våben at sætte flere ressour-cer af til social- og sundhedsområdet og samtidig give medarbejderne i børnehaver, skoler mv. større frihed og ansvar til at løse opgaverne.

Reformér daginstitutionerne

Nu må også landspolitikerne få øj-nene op for, at forebyggelse er vejen frem. Det gavner børnene, og det gavner samfundet, mener BUPL’s landsformand Henning Pedersen:

»Al relevant forskning viser, at det er en god investering at sørge for velfungerende daginstitutioner med den rigtige normering og gode fysi-ske rammer,« siger han.

»Forskningen viser, at børn i dag-institutioner, der ikke får tilstrækkelig omsorg udvikler lavere intelligens, bliver mere utilpassede, får sværere ved at lære noget i skolen og tage en uddannelse, og de har stor risiko for at få, hvad man kan kalde et dårligt liv i randområdet af samfundet. Rent samfundsøkonomisk er det en sær-deles dyr affære,« konstaterer Hen-ning Pedersen.

En rigtig god investering

Omvendt er det en rigtig god inve-stering at bringe daginstitutionsom-rådet op på et niveau, hvor pædago-gerne får mulighed for at tage hånd om alle børnene – også dem, der ellers står til at få hæftet en diag-

TEMA: FOREBYGGELSE

med ForebYggelse skal land byggesKun en massiv saltvandsindsprøjtning til daginstitutionerne kan vende den udvikling, at for mange socialt udsatte børn ender som marginaliserede voksne på offentlig bistand. Politikerne skal indse, at investeringen i en tidlig indsats kommer så rigeligt tilbage, mener BUPL, der nu sætter fokus på forebyggelse

Tekst: Jesper Bøggild, [email protected]: Jakob Carlsen


mål for bupl’s arbejde med forebyggelse

• At skabe en samlet, forsknings-baseret forebyggelsesplan, der forhindrer maginalisering og for-bedrer børn og unges mulighed for inklusion.

• At synliggøre og opnå bred politisk og folkelig accept af, at forebyg-gelse starter i daginstitutionerne, at den tidlige indsats er afgørende og at pædagogerne spiller en nøg-lerolle.

• At pædagoger og pædagogfag-lige ledere sikres den nødvendige tid og viden til at forbedre de ud-satte børn og unges inklusion.

mål for bupl’s arbejde med kreativitet

• At opnå mere viden om kreativitet, og hvordan kreativitet fremmes og udvikles.

• At synliggøre og opnå bred politisk og folkelig accept af pædagoger-nes helt unikke potentiale i forhold til udvikling af børns kreative evner og muligheder.

• At pædagoger og pædagogfag-lige ledere sikres den nødvendige tid og viden til at styrke børne krea-tivitet.

Fokus på forebyggelse

På sin seneste kongres besluttede BUPL at sætte fokus på forebyg-gelse og kreativitet i den kommende toårige kongresperiode. Herunder ses BUPL’s overordnede mål. Næ-ste nummer af Pædagogikken sæt-ter fokus på kreativitet.

Der er en lang række indikatorer på, at en særlig planlagt indsats – altså dagin-

stitutioner af høj kvalitet med velkvalificerede pædagoger og et godt samarbejde med for-ældre og andre fagpersoner – kan sikre selv de svageste og mest udsatte børn en god sko-lestart. Med en sådan indsats vil disse børn klare sig bedre senere i livet. De begår mindre kriminalitet, de uddanner sig mere og får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.

Henning Pedersen, forbundsformand for BUPL.

nose på sig, påpeger forbundsfor-manden:

»Der er en lang række indikatorer på, at en særlig planlagt indsats – altså daginstitutioner af høj kvalitet med velkvalificerede pædagoger og et godt samarbejde med forældre og andre fagpersoner – kan sikre selv de svageste og mest udsatte børn en god skolestart. Med en sådan indsats vil disse børn klare sig bedre senere i livet. De begår mindre kriminalitet, de uddanner sig mere og får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.

Med de besparelser, der samtidig kan høstes i form af mindre special-undervisning, mindre kriminalfor-sorg, færre offentlige ydelser, men til gengæld flere skatteindtægter, ja så kan der investeres milliarder på dag-institutionsområdet.

Det vil stadig være en rigtig god samfundsøkonomisk forretning,« me-ner Henning Pedersen.

Politikerne skal langsomt overbevises

Det handler ikke om, at BUPL her og nu vil prøve at lænse kommunerne for penge, der ikke er der:

»Det er et mere langsigtet træk, hvor vi skal have vendt udviklingen 180 grader, så der fremover bruges flere penge på den forebyggende indsats, så vi undgår senere at skulle bruge formuer på social- og special-området. Her vil vi som forbund i dia-log med folketingspolitikerne, sund-hedspersonale, socialrådgivere og forskere. Sammen skal vi have lagt en politisk plan for, hvordan vi skal planlægge og arbejde med at sikre alle børn et så godt liv som muligt,« siger BUPL’s landsformand.

Fra BUPL’s side handler det blandt andet om: At der er pæda-gogiske hænder nok til at løfte op-gaven i den enkelte daginstitution. At personalet får den fornødne ef-teruddannelse, der kvalificerer dem til fremtidens opgaver. At institutio-nen sikres den fornødne støtte fra specialkonsulenter. At alle børn i Danmark får tilbudt en plads i en in-stitution. At der sættes ressourcer af til forskning, som viser, at pædago-ger sætter deres præg, og som kan dokumentere samfundskonsekven-serne af en tidlig indsats på dagin-stitutionsområdet.

»De socialt udsatte er allerede i dag en kæmpe udfordring for det danske samfund. Hvis vi fortsætter ad den vej, vi er på nu, vil det i dagin-stitutionerne især gå ud over de sva-geste. Og det vil på sigt gøre margi-naliseringsproblemet endnu værre,« påpeger Henning Pedersen. Y

8

Nej, løsningen er ikke at finde flere penge

Vi mener overordnet set ikke, at vi får færre udsatte børn af at finde flere penge. Vi er nødt til at tænke i nye baner og se på, hvordan vi kan opstille forebyggende indsatser, uden at budgetterne skrider.

Men det er meget vigtigt, at der i enhver daginstitution skal være én pædagog, der er klædt på til at tage de svære samtaler med forældrene. Langt de fleste underretninger om udsatte børn kommer fra skolerne og ikke børneha-verne. Det viser, at pædagoger måske kan have svært ved at snakke problemer med forældrene, som de har tæt inde på livet hver dag. Og dermed gennemskues problemet måske ikke, før det vokser sig for stort.

I samme forbindelse kunne der også oprettes rådgiv-ningshuse i kommunerne, hvor forældre kan vende pro-blemer med uvildige konsulenter, før problemerne bliver for store, og børnene ender i kaotiske opvækstvilkår.

Nej, først må kommunerne prøve

I Dansk Folkeparti er vi helt enige i, at vi skal forebygge lige fra jordemoderens første besøg hos forældrene. Jeg har snakket med mange pædagoger, der har vidst præcis, hvilke børn det ville ende galt for. At det så også bliver ind-berettet, har vi taget alvorligt i Barnets Reform. Det er så op til kommunerne at følge op på disse børn. Her kan det godt undre mig, at kommuner, der bruger ufatteligt mange penge på anbringelser, ikke alle steder indser, at det er vigtigt med en tidlig indsats over for udsatte børn.

Grundlæggende mener vi, at kommunerne skal løfte opgaven med at omfordele pengene. De skal indse, at en tidlig indsats er ligesom at sætte penge i banken til en meget høj rente. Det nytter jo heller ikke altid, at man landspolitisk sætter flere penge af. For eksempel sendte vi kommunerne 300 millioner kroner til ældreområdet, hvor-af mange af pengene slet ikke blev brugt på de ældre. De forsvandt ned i kommunekassen. Vi vil dog ikke afvise nye investeringer til forebyggelse, hvis det slet ikke lykkes for kommunerne.

snartfolketingsvalg

CVivi Kier

Konservative

Vi mener overordnet set ikke, at vi får færre udsatte børn af at finde flere penge.

René ChristensenDansk Folkeparti

Grundlæggende mener vi, at kommuner-ne skal løfte opgaven med at omfordele

pengene.

TEMA: FOREBYGGELSE

Tekst: Jesper Bøggild, [email protected] Foto: Henrik Sørensen


9

Ja, omfordel skatten og invester i børns velfærd

I halvfemserne lavede man en kæmpe indsats for at sikre daginstitutionsplads til alle børn. Den politiske forståelse var, at man langsomt men sikkert skulle udbygge området og sikre normeringen i vuggestuer og børnehaver. Men så kom regeringsskiftet og den borgerlige regering med en helt anden dagsorden.

Jeg mener, det er afgørende, at vi investerer i at sikre udsatte børns gode vilkår. Ellers får det en negativ effekt på alle områder i barnets opvækst – lige fra at klare sig dårligt i skolen til de helt tunge problemer med kriminalitet, social marginalisering og så videre.

For at finansiere denne indsats mener vi, at de rigeste blot skal betale samme skat som i 2009. Det alene vil give 7,3 milliarder, og man kunne undgå alle de nedskæringer i kommunerne, som går ud over daginstitutioner. Men man skal også udbygge området ved at skære hårdt ned på bureaukratiet i kommunerne. Det er helt til grin, at pæda-goger skal bruge kostbar tid på ligegyldige evalueringer og planer – noget som før var kommunens opgave.

Nej, vi skal være glade, bare vi undgår nye nedskæringer

Jeg synes, der hersker meget uenighed om, hvor meget der reelt set er at vinde ved forebyggende indsatser, selv om der ikke er tvivl om, at det får store menneskelige om-kostninger, når små børn forsømmes.

Men vi kan ikke begynde at snakke investeringer i fore-byggende indsatser, før vi har fået rettet op på den danske økonomi. Ellers skubber vi bare regningen videre til næste generation, så de får endnu mindre råd til at sikre velfærd og gode opvækstvilkår.

Lige nu er den politiske virkelighed, at man skal være heldig for at undgå yderligere nedskæringer, så vi er nødt til at manøvrere, som vi bedst kan. Man kunne for eksem-pel ruste pædagoger til bedre at kunne spotte de udsatte og skrøbelige børn – både ved at bygge det ind i pæda-goguddannelsen og via efteruddannelse. Og så kunne man overveje at give normeringen fri, så et barn på to et halvt år kunne rykke op i børnehaven, hvis normeringen skulle vise sig at være bedre der.

Anne Marie Geisner AndersenDe Radikale

pædagogikken har spurgt

på dagsordenen i dit parti? står investeringer i forebyggelsefolketingets partiers børne- og socialordfører:

Line BarfodEnhedslisten

Det er afgørende, at vi investerer i at sikre udsatte børns gode vilkår.

Vi kan ikke begynde at snakke investe-ringer i forebyggende indsatser, før vi har

fået rettet op på den danske økonomi.


10

Villum ChristensenLiberal Alliance

Ja, investeringen kommer 600 gange tilbage

Det er helt fundamentalt vigtigt, at der skal investeres mere i forebyggelse. En amerikansk undersøgelse viser for ek-sempel, at hver dollar, der investeres i 0-6 årige børns trivsel, kommer seks hundrede gange igen. For de 6-16 årige kommer pengene kun 60 gange tilbage. Regnska-bet viser, at det er for sent at sætte ind over for 14-16 årige »problembørn«. Der skal sættes ind, mens de er helt små.

Der skal være en tilstrækkelig normering, de ansatte skal være veluddannede på deres kompetencefelt, og 80 procent af medarbejderne i en daginstitution skal have en relevant pædagogisk uddannelse. Ydermere mener vi, at der bør forskes mere i, hvordan børn fra tosprogede hjem bedst sikres en god integration i institutionen. Det koster penge, men vi har ikke råd til at lade være med at inve-stere i forebyggelse. Forskning fra bl.a. Socialforsknings-instituttet viser, at de investerede kroner giver markante besparelser på sigt.

Det har vi markeret ved i vores finanslovsforslag i år at afsætte 475 millioner kroner til daginstitutionsområdet.

Nej, frigiv ressourcer ved at skære bureaukratiet ind til benet

Hvis vi alene hiver en masse penge op af kassen uden at ændre ved de økonomiske styringssystemer, der ligger bag, så nytter det ikke noget.

Vi skal simpelthen have skåret alt det unødvendige bu-reaukrati væk i kommunerne og lade pengene arbejde der, hvor der hver dag gøres en indsats for at lave fore-byggelse – altså i daginstitutioner og skoler. Det frigiver økonomiske ressourcer, og så frigiver det mentalt rigtigt meget. Og det giver institutionerne en følelse af ansvar.

Institutionerne mener måske ikke, at dette er tilstrække-ligt, men de kan godt droppe at få tilført flere penge. Det er meget let at skubbe et svagt barn foran sig og sige: »Se, vi er nødt til at få flere penge«. Og der en enorm interesse for specialenhederne i at få flere kunder i butikken.

Men det er et strukturelt problem, når man siger, at der mangler penge. Så ud over at skære bureaukratiet ind til be-net er man i institutionerne også nødt til at være kreative og tænke ud over den nuværende måde at løse tingene på.

En amerikansk undersøgelse viser for eksempel, at hver dollar, der investeres i

0-6 årige børns trivsel, kommer seks hundrede gange igen.

Hvis vi alene hiver en masse penge op af kassen uden at ændre ved de økonomi-

ske styringssystemer, der ligger bag, så nytter det ikke noget.

Pernille Vigsø BaggeSocialistisk Folkeparti

TEMA: FOREBYGGELSE


pædagogikken har spurgt

på dagsordenen i dit parti? står investeringer i forebyggelsefolketingets partiers børne- og socialordfører:

11

Mette FrederiksenSocialdemokraterne

Ellen Trane NørbyVenstre

Ja, nulvækst er det samme som nedskæringer

Gode børnehaver og vuggestuer er en grundsten i vo-res velfærdssamfund, så det er kun naturligt, at en bedre tidlig indsats inddrager alle landets børnehaver og vug-gestuer.

Men det kommer ikke til at ske med regeringens kom-munale nulvækst, som i virkeligheden er massive bespa-relser. Vi har i stedet foreslået, at der bliver penge til et uændret serviceniveau i kommunerne. Det er en del af løsningen.

Hvis de udsatte børn skal have gavn af vuggestuen og børnehaven, kræver det dog, at de kommer derhen. Jeg har foreslået, at vi skal øge andelen af udsatte børn i dagtilbud. Hvis flere lærer dansk og bliver en del af fæl-lesskabet med andre børn inden skolestart, vil vi kunne komme et stykke vej.

Noget andet er, at flere børn får en diagnose, uden at vi ved hvorfor. Vi er nødt til at komme til bunds i, hvad det skyldes. I forskning er det oplagt, at pædagogers vi-den inddrages, så politikerne får et bedre grundlag for at træffe beslutninger.

Endelig skal vi have udviklet nogle gode værktøjer for underretninger om udsatte børn, så pædagogerne har tjek på, hvad de skal gøre samt får gode tilbagemeldinger fra socialforvaltningen.

Nej, en milliard er nok i denne omgang

Vi deler fuldstændig BUPL’s grundholdning. I mange af de tilfælde hvor børn ender i massive problemer, har man jo set det komme helt tilbage fra vuggestuealderen. Derfor har vi i Barnets Reform tilført en milliard ekstra til en tidlig indsats på især daginstitutionsområdet.

Vi har blandt andet indført indberetningspligt. Vi har foreslået, at relevant fagpersonale imødekommer et barns problemer ved at afholde uformelle samtaler – uden at der skal skrives noget officielt fra mødet. Vi har ligeledes afsat penge til efteruddannelse af pædagoger og ansatte i daginstitutioner.

At sige at nulvækst er lig med nedskæringer, er ikke rig-tigt. Der har aldrig været så mange pædagoger per barn som i dag, og der er meget stor forskel fra kommune til kommune, hvor langt pengene rækker. I nogle kommuner vil der altid mangle penge uanset hvor mange, man putter i kassen.

Dér, hvor kæden hopper af, kan det blandt andet skyl-des, at kommunen har lagt al administrativ ledelse ud til daginstitutionerne, hvilket sluger mange ressourcer fra det pædagogiske arbejde. Nogle mener, vi har lagt for meget bureaukrati på institutionerne, men en ting som udviklingsplaner er for mig at se et rigtigt godt redskab til at følge et barn, så man kan sætte ind, før tingene eska-lerer.

Gode børnehaver og vuggestuer er en grundsten i vores velfærdssamfund, så

det er kun naturligt, at en bedre tidlig indsats ind-drager alle landets børnehaver og vuggestuer.

I nogle kommuner vil der altid mangle pen-ge uanset hvor mange, man putter i kassen.



Pernille har ingen venner. Lucas går i gummisko om vinteren og har aldrig madpakke med. Karim på tre år slår og kan ikke tale. Saschas mor ligger på sofaen, når hun ikke er på værts-hus. Emma passer på sine to små brødre, og Daniel bærer på en tung hemmelighed.

Hvert år bliver der født ca. 65.000 børn i Danmark. Langt de fleste har en god opvækst. Men 10.000 af dem er ifølge SFI, Det nationale Center for Velfærd, risikobørn. Det svarer til 15 procent – cirka lige så mange som i 1993, da SFI første gang kortlagte de udsatte børn.

Forebyggelse er en både pæda-gogisk og politisk dagsorden. En stor del af risikobørnene vokser op og bli-ver ulykkelige og dyre samfundsbor-gere.

Astronomisk beløb

Ugebrevet Mandag Morgen har reg-net sig frem til, at de udsatte børn i hver årgang koster samfundet 100 mia. kroner i løbet af deres liv. Et astronomisk beløb, som man endda anslår, er lavt sat, når man lægger alle udgifter til offentlig forsørgelse, sy-gehus, retsvæsen, kriminalitet, samt de manglende skatteindtægter, sam-men.

Inden for de sidste par år har un-dersøgelser som perler på en snor dokumenteret, at forebyggelse virker – og er penge lige ned i statskassen, hvis vi som samfund altså foretager den investering, det kræver.

I 2009 viste et forskerhold fra DPU med lektor Bente Jensen i spidsen, at en målrettet pædagogisk indsats i daginstitutioner gør en forskel for udsatte børn. Blandt andet blev der påvist positive effekter på de børn, som pædagogerne spottede som udsatte – og på alle de andre børn i øvrigt.

Børn bliver klogere

Samme år dokumenterede SFI på baggrund af fem amerikanske forsøg med 750 socialt belastede børn, at de, der havde fået lov at gå i kvalitets-børnehave, klarede sig bedre socialt, følelses- og adfærdsmæssigt end de børn, der ikke havde. De heldige børns intelligenskvotient lå også 11 point over kontrolgruppens. Som voksne gennemførte de oftere en uddannelse, havde stærkere tilknyt-ning til arbejdsmarkedet, tjente flere penge, ejede deres egen bolig – og var sjældnere involveret i kriminalitet og misbrug.

Også folk med de tunge, økono-miske briller på er på banen, når det handler om at argumentere for, hvor-for samfundet skal investere i fore-byggelse. I 2010 viser en analyse fra Copenhagen Business School, at hjælp til udsatte unge mødre kan give hele seks gange så stort økonomisk afkast som statsobligationer.

Massiv investering

Ugebrevet Mandag Morgen vurderer, at Danmark kan opnå en samfunds-økonomisk gevinst på op i mod 14 mia. kroner, hvis det lykkes at redde bare halvdelen af de mest udsatte

børn fra et liv som sociale tabere. Men der skal en massiv saltvands-indsprøjtning til på omkring fem mia. kroner til de udsatte børn og deres familier. En investering, der vil give et afkast på 200 procent.

Dengang sagde Socialminister Benedikte Kiær:

»Der er et kæmpe potentiale i at styrke indsatsen over for socialt ud-satte børn og unge. Jeg er helt enig i det overordnede budskab, nemlig at vi skal have vendt økonomidebatten på hovedet: Den tidligere og forebyg-gende indsats fremstår måske nok dyr på den korte bane, men på den lange bane er både de menneskelige og økonomiske gevinster enorme – også for kommunerne.«

Kommuner sparer

Kommunernes udgifter til det spe-cialiserede socialområde er eksplo-deret. De brugte sidste år fem mia. kroner mere end aftalt til blandt an-det anbringelser af børn. Formand for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjborg (S), mener, at kommunerne fremover bliver nødt til at spare netop på de udsatte børn – og handicap-pede i øvrigt.

»Vi er nødt til at få dæmpet udgif-terne til danskere med særlige behov, for ellers bliver kommunerne nødt til at skære i normeringen i børnehaverne, timerne til skoleeleverne og plejeper-sonalet på ældrecentrene«, sagde Jan Trøjborg til Jyllands-Posten sidste år.

Ifølge CASA Center for Alternativ Samfundsanalyse opnår kommu-nerne ellers den største gevinst ved social investering. Hver gang! Y

Forebyggelse er en bedre investering end statsobligationer Pædagogerne ved det. Og forskerne ved det. – Alle ender vi med Sorteper, hvis ikke vi sætter massivt ind med forebyggelse allerede, mens børnene er små. Ja, faktisk vinder statskassen meget mere end ved sine obligationer, når kommunerne investerer i forebyggelse

Tekst: Marianne Meinke,[email protected]

TEMA: FOREBYGGELSE


Hvilke børn og unge har I i Brønspar-kens Fritidscenters ungdomsklub?Vi har mange forskellige slags børn og unge i ungdomsklubben. Men vi har også mange børn og unge, der kommer fra andre sociale kår end børnene fra villakvarterne, og mange af dem har sociale problemer. Vi har mange unge med anden etnisk bag-grund end dansk, og vi har mange unge, som andre sikkert ville kalde problembørn. Det er unge, der kan få en uheldig fremtid, men som får en ekstra chance, hvis vi spotter dem og hjælper dem.

Hvad er målet med jeres forbyggen-de indsats i ungdomsklubben? Klubbens mål er at udvikle børnene og de unge og styrke deres selv-værd, livskvalitet og værdier. Indsat-sen handler om, at de unge kan kom-me herfra som ansvarlige mennesker med et godt selvværd og med mod på tilværelsen. Det kan de, hvis vi give dem nogle succesfulde oplevel-ser. Formålet er, at vi hjælper dem til at få indblik i livets mangfoldigheder, samfundets normer og demokratiske spilleregler, for også på den måde at holde dem ude af fx kriminalitet.

Hvordan kommer jeres forbyggende indsats til udtryk i arbejdet med de unge? Vi gør det, at vi forsøger at stille dem over for fornuftige med- og modspil

i dagligdagen. Det skal hjælpe dem til at udvikle en realistisk selvforstå-else, som senere gerne skulle være en hjælp til at håndtere de udfordrin-ger og problemer, de hele tiden bliver udsat for. Til daglig er vi rigtig mange mennesker på meget lidt plads, men trods dette har vi formået at skabe en god stemning.

Vi lærer de unge, at det er en del af respekten for det enkelte individ, at vi taler ordentligt til hinanden, og at vi går ind i evt. konflikter med det formål at løse problemerne sammen.

Det handler om, at alt i klubben skal foregå i en atmosfære af gensidig re-spekt og tillid, og det betyder, at vi som pædagoger betingelsesløst ac-cepterer de børn og unge, som kom-mer her. Men vi sætter i høj grad også spørgsmålstegn ved de handlinger

og holdninger, vi bliver præsenteret for, og tager dette op til debat og dis-kussion, så vi på den måde giver med-lemmerne mulighed for at se tingene fra flere vinkler. For eksempel påtaler vi, at man hænger sig tøj, når man er i klubben, og man kommer ind og hil-ser på en voksen, når man ankommer. Det handler om, at de unge skal have følelsen af, at huset vil dem det godt, men at vi også stiller krav. Dybest set tror jeg, at de unge godt kan lide, at vi stiller kærlige krav til dem. Det er med til at opbygge tillid. Samtidig forsøger vi at skabe ordentlig kommunikation ved at give klare meldinger og være ærlige i vores nærvær.

I har fået støtte til et forebyggel-sesprojekt af fritidsjobpuljen. Hvad handler projektet om?

i brønsparkens Fritidscenters ungdomsklub får de unge en ny startNår det kommer til forebyggelse blandt unge med sociale problemer kan ungdomsklubberne i de socialt belastede områder noget helt særligt. Brønsparkens Fritidscenters ungdomsklub er én af dem. Pædagogikken har spurgt institutionsleder Henrik Pallisgaard Paasche, hvordan de forebyg-ger, at deres unge havner i problemer.

Tekst: Christian Sophus Ehlers, [email protected]

14 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

Projektet handler om, at vi via fritids-jobpuljen har fået mulighed for at an-sætte tre fritidsjobbere her i huset. Det er unge fra vores ungdomsklub, som vi opfordrer til at søge de stil-linger, der er slået op. De søger på lige fod med andre, og får de job-bet har de et lønnet fritidsjob på max seks timer om ugen, hvor de fx hjæl-per med oprydning eller forefaldende arbejde.

Hvordan er det forebyggende?Det er bl.a. forbyggende i forhold til, at vi lærer de unge, hvordan man op-fører sig på en arbejdsplads. Husk på at det tit er unge, der er meget social belastede. De kan fx være unge, der kommer via bande-exitprogrammer-ne, og mange af dem har aldrig haft et arbejde og har måske heller ikke ud-sigt til at få det, hvis det ikke fik et her. Det foregår sådan, at vi pædagoger aftaler rammen for arbejdet med den unge. Hvilke opgaver skal han hjælpe med at løse, og hvordan skal det fore-gå. Den anden og vigtigste side af den aftale, vi laver med den unge, handler om, hvordan vi forventer at den unge gebærder sig. Vi gør meget ud af at lære den unge, hvordan man opfører sig på en arbejdsplads. Om aftenen er de unge jo almindelige medlem-mer, mens de om dagen er ansatte. Vi fortæller dem, at der er forskel på, om de er her i ungdomsklubben eller om de er på arbejde i ungdomsklubben. Det handler typisk om deres sprog, eller det kan være et spørgsmål om deres attitude. Den der ungdomsjar-gon, de har, skal afvænnes, når de ikke er i ungdomsklubben, men er på arbejde i ungdomsklubben. Det kan også være, at de ikke kan finde ud af at møde til tiden. Så forsøger vi at lære dem, at det skal man, når man er på en arbejdsplads. Vi arbejder helt generelt med deres adfærd i forhold til at gøre dem parate til voksenli-vet. Y

hvordan arbejder i med pædagogisk ForebYggelse?

For mange børn til antallet af pædagogerRikke Jørgensen, Midgården (0-12-år), Frederiksberg. Vi står overfor en omstrukturering, hvor vores in-stitution skal laves om til en 0-6-års institution og fritidshjemsbørnene skal flytte til SFO, fordi fritids-hjemsafdeling bliver nedlagt. Der er mange sårbare børn der i særlig grad profiterer af at være i en mindre institution. Vi har en del børn med særlige behov, som har haft et fristed hos os – nu skal de flyttes over på

en SFO med 200 børn og dårligere normering. Problemet er at de bliver tabt – forvaltningen siger at personalet i SFO’en sagtens kan tage hånd om disse børn, men der er simpelthen ikke ressourcer til det.Det hedder sig, at vi skal opdage dem tidligere, men hvordan skal vi se dem og få tid til at være opmærksomme på dem, når vi er så få voksne til så mange børn.

Attraktive tilbud er vigtigeCaspar Stengade, Vanløse Børne- og Ungdomscenter, KøbenhavnJeg arbejder i en 5-18-års-institution, og her er fore-byggelsesarbejdet rigtig vigtigt – det er langt bil-ligere end behandling.Vi yder en tidlig indsats allerede på fritidshjemsafde-lingen og det spejler sig igennem hele forløbet. Vi har mulighed for at fastholde det i næsten 13 år.Men det kan tydeligt mærkes at ressourcerne bliver

mindre og vi ikke længere har tid til kerneydelsen. Jo ældre børnene bliver jo vigtigere bliver samtalen – men samtalen opstår ikke, hvis der ikke er ak-tiviteter. Det er enormt vigtigt, at man kan skabe tilbud om aktiviteter, der er attraktive for de unge. Eksempelvis har vi lavet et musikstudie, som de unge er meget glade for – det trækker dem væk fra gaden. Men det bliver sværere og sværere at opretholde sådanne tilbud – mange steder lukker de endda fritids- og ungdomsklubberne helt. Så når ungerne fylder 13 år, så er det bare ud – og hva’ så?Det er jo primært de sårbare unge, der i forvejen har det svært, det går ud over – og dem bliver der flere og flere af. Det er første gang vi har en generation, der er dårligere uddannede end deres forældre. Det er virkelig alvorligt.Vi har også mindre tid til forældresamarbejdet – og forældrene har mindre tid til at snakke med os pga. af det store arbejdspres. Vi pædagoger bliver pålagt en kæmpe opgave. Vi skal skabe inklusion – men hvor der før fulgte ekstra ressourcer med, hedder det nu bare »inklusion«.Den store ungdomskriminalitet vi ser i dag er følge af de seneste 10 års bespa-relser – og det går kun i den forkerte retning, så vi kommer til at se meget mere.

Besparelser skader forebyggelsenSidse Ebbesen Yüksel, Brønsparkens fritidscenter, skovbørnehaven.Hverdagen kører efterhånden så stramt, at der ikke er tid til at lave observationer på de udsatte børn – »skal« opgaverne fylder efterhånden det meste, og det gør, at pædagogfagligheden træder i baggrun-den. Det bliver mere og mere »rå pasning« – det var jo ikke derfor, jeg uddannede mig til pædagog.Forebyggelse i forhold til børnenes sundhed bliver

hårdt ramt som følge af besparelserne. De manglende ressourcer betyder, at man er nødt til at prioritere anderledes i institutionerne – det bliver ofte ture ud i naturen, der må skæres væk. Man er nødt til at blive mere hjemme og derfor kommer børnene i mindre grad ud og røre sig.

(Fortsat fra forrige side)

TEMA: FOREBYGGELSE

PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011 15

Til kongressen blev der vedtaget et etisk grundlag for pædagogerne og herunder også truffet beslutning om at oprette et etisk råd, der skal bidrage til at holde debatten om etik i pædagogisk arbejde i live.

Bo har været en særdeles aktiv deltager i arbejdet med at udvikle et etisk grundlag for pædagogprofessionen til konferencer, medlemsmøder og i hans rolle som »etika-gent« i BUPL Hovedstaden. I begrundelsen for sit kandi-datur skriver han bl.a.:

»Jeg anser et etisk grundlag som et strategisk redskab, en løftestang for pædagog-professionen, erkendelses-mæssigt indadtil og positionsmæssigt udadtil. Altså som en væsentlig og absolut ikke udtømt mulighed for at ‘tale faget op’.

Jeg vil arbejde for, at vi i dialog med omverdenen, re-sten af pædagogfaget og andet godt fagfolk sætter nogle væsentlige pædagogfaglige dagsordner og at det etiske grundlag vil få det dynamiske liv det er tiltænkt, og som det fortjener.«

Vi er i BUPL Hovedstaden meget glade og stolte over at være repræsenteret af Bo i det etiske råd, og glæder os til at profitere af det kommende arbejde. Y

gbf

De 11 medlemmerne af det etiske råd blev den 27. januar valgt af BUPL’s hovedbestyrelse. Rådet består af fem pædagoger, tre eksterne ‘eksperter’ og tre politisk valgte internt i BUPL.

En af de fem pædagoger er Bo Morthen Petersen fra BUPL Hovedstaden, der blev valgt blandt adskillige an-dre kandidater.

Bo er uddannet fritidspæ-dagog og arbejder til daglig på Præstekær fritidshjem og klub i Brønshøj, hvor han også er valgt som tillidsre-præsentant. Desuden har han siden sommeren 2010 siddet i bestyrelsen i BUPL Hovedstaden.

Denne bog indeholder 15 kapitler, der på forskellig vis afdækker de etiske aspekter og udfordringer i pædago-gisk arbejde. Og spørgsmålene er mange: Er etik noget, vi lærer igennem uddannelse, eller noget vi kan i forvejen? Er det etikken, som sikrer pædagogisk kvalitet og tryghed for såvel børn som forældre? Har børnene også en etik? Er etik det samme som holdninger? Og er der nogen vej ud af de etiske dilemmaer i den pædagogiske praksis?

Bogen er et bidrag til den løbende debat om pædago-gers kompetencer, handlemuligheder og professionelle ansvarsområder. Den kan derfor forhåbentligt tjene til så-vel afklaring som inspiration for de mange, der enten al-lerede befinder sig i den pædagogiske praksis, eller som er i gang med at uddanne sig til pædagog.

Bogen kan bestilles via www.bupl.dk/publikationer. Pris kr. 150. Y

– EN ANTOLOGIEtikken er en central del af det pædagogiske arbejde. Etik kan både tjene beskrivende og foreskrivende formål. Etikken kan fortælle os noget om, hvad der sker, og måske også hvorfor det sker. Men etikken kan også hjælpe os til at blive klogere på, hvad der bør ske.

Denne bog indeholder 15 kapitler, der på forskellig vis afdækker de etiske aspekter og udfordringer i pædagogisk arbejde. Og spørgsmålene er mange: Er etik noget, vi lærer igennem ud-dannelse, eller noget vi kan i forvejen? Er det etikken, som sikrer pædagogisk kvalitet og tryghed for såvel børn som forældre? Har børnene også en etik? Er etik det samme som holdninger? Og er der nogen vej ud af de etiske dilemmaer i den pædago-giske praksis?

Bogen er et bidrag til den løbende debat om pædagogers kompetencer, handlemuligheder og professionelle ansvarsom-råder. Den kan derfor forhåbentligt tjene til såvel afklaring som inspiration for de mange, der enten allerede befi nder sig i den pædagogiske praksis, eller som er i gang med at uddanne sig til pædagog.

Pæ

dagogers etik – en antologi

ISBN 978-87-7738-206-2

ETIK

københavnerpædagog i bupl’s nye etiske råd

pædagogers etik – en antologiEtikken er en central del af det pædagogiske arbejde. Etik kan både tjene beskrivende og foreskrivende formål. Etikken kan fortælle os noget om, hvad der sker, og måske også hvorfor det sker. Men etikken kan også hjælpe os til at blive klogere på, hvad der bør ske.

Bo Morthen Pedersen blev valgt til etisk råd.



»vi skal værne om børnenes frie tid«

»Se, den her har en af vores drenge malet«

Dennis Friis Skram tager en lille-bitte rollespilsfigur ned fra en ama-gerhylde og drejer den mellem sin tommel- og pegefinger. Vingerne har én farve, øksen en anden, og kjortlen en tredje farve. En svær opgave for en 8-årig med ti tommelfingre, men drengen var grebet af rollespillet, og så er intet projekt for stort, ej heller for småt. Drengen har malet bittesmå figurer, han har bygget kulisser og la-vet trylleremser på vers. Det er leg, men det er også læring, og om ons-dagen kan børnene få afløb for alle

hvad de vil lave. Det er en værdi ved fritidshjemmet, der er vigtig at værne om, mener Dennis Friis Skram.

»Eftermiddagen er børnenes frie tid. Den skal de selv have lov til at bestemme over ved at vælge, hvad de har lyst til at bruge den til,« fastslår Dennis Friis Skram.

»Jeg tror på, at det styrker dem i at håndtere alle de valg, de kommer til at stå over for resten af livet.«

Børnene cirkulerer af sig selv

Lige nu har Emma og Luna, der netop er ankommet, valgt at gå ind i syrum-met, hvor de er gået i gang med at sy et par stribede puder i glade farver. Spørgsmålet er, om de bliver smad-dergode til at sy, men mindre gode til rollespil og til at svinge en hammer, når nu de hver dag selv kan vælge aktivitet efter lyst og interesse.

»Det vi oplever er, at børnene selv finder ud af at cirkulere. En dreng, der i ugevis har været optaget af rollespil ser vi lige pludselig i lego-rummet, og vi ser også piger blive grebet af rollespil i perioder,« siger Dennis Friis Skram og tilføjer:

»Men det er klart, at ser vi et be-hov for at motivere en til at lave noget andet end det sædvanlige, så gør vi det,« siger Dennis Friis Skram.

Får hjælp til at løse konflikter

Børnene har altså frie rammer, men Dennis og stedets tre andre pæda-goger er der for at hjælpe dem til at udfylde rammerne.

»Hvis der ikke er nogen voksne, skal børn nok udvikle sig. Vi ved bare ikke, hvad de udvikler sig til. Eksem-pelvis havde vi en periode, hvor der var rigtig mange konflikter på lege-pladsen – en slags junglelov havde fået lov til at slå rod. Så nu holder vi vores daglige møder stående i går-den, og sørger i øvrigt altid for, at der altid er en voksen til stede udenfor,« fortæller Dennis Friis Skram.

»Det gør ikke noget, at børnene har konflikter med hinanden. Vi vil bare

HVAD ARBEJDER DU MED?

Dennis Friis Skram holder af tilværelsen som pædagog på Sølyst Fritidshjem. Eller holdt. For alt tyder på, at fritidshjem-mene i Dragør Kommune om føje tid bliver lagt ind under skolerne, og Dennis Friis Skram frygter, at pædagogikken vil bløde under beslutningen.

forberedelserne: Der »burer« de sig inde på værkstedet, og spiller rolle-spil sammen med pædagog Dennis Friis Skram, og det gerne i timevis.

»Forleden var der en dreng, der højlydt brokkede sig til sine forældre over, at han skulle på skiferie. For så gik han glip af onsdags-rollespillet. Det må da betegnes som ros,« griner Dennis Friis Skram og sætter figuren på plads igen.

Rollespil er en af aktiviteterne, som børnene på Sølyst Fritidshjem på Amager boltrer sig i, når de har fået fri fra skole. Så har de fri tid, og det vil på Sølyst sige, at de selv vælger,

Tekst: Marianne With Bindslev, [email protected]

Foto

: Mar

iann

e W

ith B

inds

lev


gerne have, at de løser dem på en ordentlig måde, og det skal de have hjælp til at lære,« fastslår han.

Holdt begravelse for pædagogikken

Han kom til Sølyst som nyuddannet, og var først ansat på klubben ved siden af i halvandet år, før han blev ansat på fritidshjemmet. Her har han været i to år nu.

»Jeg kan virkelig godt lide at ar-bejde med aldersgruppen. Man kan stadig præge dem, men samtidig er de mere selvhjulpne end børnehave-børn,« siger Dennis Friis Skram, der i efteråret var udfordret på sit job. Dra-gør Kommune havde i lighed med kommunerne landet over bebudet besparelser på børne- og ungeområ-det. Besparelser, der lagde op til, at Sølyst Fritidshjem skulle lukke.

»Det var en meget tung periode, hvor motivationen kunne ligge på et meget lille sted. Det hjalp dog at være politisk aktiv,« siger Dennis, der også er tillidsmand og er, har det vist sig, lidt af en eventmager. Medarbej-derne nedlagde arbejdet en enkelt dag, forældrene demonstrerede for-an rådhuset, og Dennis fremstillede en kiste af pap, lånte sig frem til en præstedragt og stillede sig op foran rådhuset for at begrave pædagogi-ske hensigtserklæringer, begreber og virkelyst. Ting, der var skrevet på papir- og papstykker, kom ned i ki-sten, der blev forseglet og afleveret personligt til borgmesteren. Han tog vel imod gaven. Planerne om at lukke Sølyst blev i hvert tilfælde taget af bordet, men alt tyder på, at Sølyst og kommunens ni andre fritidshjem bliver omdannet til skolefritidsordnin-ger, der på sigt skal ligge på kommu-nens skoler. Det lover ikke godt for pædagogikken, mener Dennis Friis Skram:

»Jeg kunne frygte, at vi kunne bli-ve tvunget til at hjælpe til i de små klasser om formiddagen med den konsekvens, at der skæres ned på

den pædagogiske normering om eftermiddagen. At det går ud over børnenes fritid som en pædagogisk udviklingsmulighed.«

Med andre ord frygter Dennis Friis Skram, at pædagogikken mister fly-vehøjde i et klasselokale, hvor fokus ligger et helt andet sted.

»Sådan som høringsmaterialet er formuleret, lyder det, som om vi skal hjælpe skolen som ‘undervisnings-assistenter’, og en undervisningsas-sistent er en, der tager kopier, og en der sørger for, at børnene ikke lar-mer,« siger Dennis og tilføjer:

»Det er ikke derfor, at jeg har ud-dannet mig i tre og et halvt år.«

Mulighed for samarbejde

Lige nu ligger Sølyst cirka en kilo-meter væk fra skolen, midt ude i den amagerkanske natur, tæt på stran-den og Kongelunden. Planen er at fritidshjemmet, når det bliver til SFO, skal høre hjemme i skolens lokaler.

»Skrækscenariet er, at vi får et klas-selokale til vores rådighed og et skab til vores ting, og så er det de ram-mer, vi skal skabe pædagogik ud fra,« siger Dennis Friis Skram, der dog også ser muligheder i de nye planer. Muligheder for at man som pæda-gog kan bidrage til undervisningen. Eksempelvis gennem projektforløb, som handler om at være en god klas-sekammerat.

»Jeg kunne også godt se mulighe-der i at lade skole og SFO glide mere sammen via tværgående projekter, hvor dansklæreren og pædagogen samarbejder om et forløb, der inte-grerer pædagogisk udviklingsarbej-de med faglige mål.«

»Men« siger Dennis og kigger ud af vinduet, hvor man skimter en blå-grå stribe af hav i horisonten.

»Vi behøver ikke blive SFO for at få sådan et samarbejde op at stå.«

Den politiske beslutning har dog ikke fået betydning for Dennis’ virke-lyst på fritidshjemmet.

»Jeg kan godt lide at være her, jeg er virkelig glad for mine kolleger, så jeg bliver her i mindst et par år,« siger Dennis Friis Skram.

Også selv om det bliver en SFO?»Så bliver jeg her også,« fastslår

han og tilføjer:»Selv om jeg frygter det, er jeg nødt

til at se, hvad der sker.« Y

hvad arbejder du med?Pædagogikken besøger i hver ud-gave en af hovedstadens pædago-ger, for at undersøge mangfoldig-heden i det pædagogiske arbejde.

Dennis Friis Skram gik forrest, da Dra-gørs pædagoger sammen med BUPL i efteråret begravede de pædagogiske værdier foran Dragør Rådhus. Aktionen ledte sammen med andre farverige aktioner til, at Dragør Kommune måtte opgive flere af deres spareforslag.


TEMA: SOMMERFERIELUKKET

Det er ikke kun til gene for forældre og børn når Københavns Kommune til sommer dikterer, at institutionerne skal tvangslukkes i ugerne 29 og 30. Også pædagogerne rammes på de-res mulighed for selv at planlægge, hvornår de vil holde deres sommer-ferie.

Som pædagog har man ret til fem ugers ferie. Hertil kommer den sjette ferieuge, der er den eneste af ferieugerne arbejdsgiveren ikke kan disponere over. Men da man samti-dig har ret til tre ugers sammenhæn-gende ferie i hovedferien, betyder de ekstra lukkeuger i Københavns Kommune, at pædagogerne reelt får båndlagt al deres ferie på nær én dag. Herudover kan de beslutte, om den sidste uge i hovedferien skal pla-ceres på den ene eller anden side af uge 29 og 30.

Forringede arbejdsvilkår

De mange nye lukkedage i Køben-havns Kommune skaber forringede

arbejdsvilkår for hovedstadens pæ-dagoger, forklarer formand for BUPL Hovedstaden Henriette Brockdorff:

»Pædagogerne oplever de mange tvungne lukkedage som en stor fri-hedsberøvelse. Når Københavns Kommune i så høj grad går ind og de-tailstyrer, hvornår pædagogerne skal holde ferie, bliver sommerferieperio-den reelt indsnævret til fem uger. Det betyder, at det bliver sværere for pæ-dagogerne at planlægge deres ferie. De får simpelthen mindre råderum at gøre godt med«, forklarer hun.

»Planlægning af pædagogernes ferie må og skal være et anliggende mellem pædagogen, hendes familie, kollegaer og institutionsledelsen. Det skal altså ikke være et anliggende for Københavns Rådhus at detailstyre, hvornår pædagogerne skal holde deres ferie«, mener hun.

Genindfører industriferien

Men det er ikke kun pædagogerne, der får forringet deres arbejdsvilkår. Tvinges institutionerne til at lukke, går det også i høj grad ud over forældre-nes feriemuligheder, uddyber hun:

»Jeg frygter, at mange forældre bli-ver nødt til at afbryde deres ferie for at tage på arbejde. Mange af dem har måske også ægtefæller, der slet ikke kan holde fri netop i de uger, hvor Kø-benhavns Kommunen har besluttet, at de skal holde ferie. I værste fald kan det betyde, at der er københav-nerfamilier, der ikke kan holde ferie sammen i familien.«

Indførelsen af nye lukkeuger i Kø-benhavn gør det ifølge BUPL Ho-vedstaden sværere for pædagoger og forældre at skabe sammenhæng mellem arbejds- og familieliv.

»Tvungen ferie indvarsler genind-førselen af industriferien. Og det går direkte imod en tendens i samfundet til, at vi skal have mere fleksibilitet ind i hverdagen, ikke mindre,« mener Henriette Brockdorff.

En ny sammentælling fra Kommu-nernes Landsforening viser, at mel-lem 10 og 15 kommuner planlægger at øge antallet af lukkedage i 2011. Kun seks kommuner har ingen luk-kedage. Y

HAPS!! kommunen snupper dine feriedage

Tekst: Christian Sophus Ehlers, [email protected]

Når Københavns Kommune til sommer smækker døren i til byens børneinstitutioner, bringer kommunen sig med et slag op på 19 lukkedage. Det skaber stor frustration hos københavnerne, børn, forældre og pædagoger.


1. Forringede arbejdsvilkår Københavns pædagoger får med de nye lukkeuger forringet deres arbejdsvilkår. De får frataget deres mulighed for selv at planlægge deres ferie, hvilket går ud over balancen mellem arbejds- og privatliv.

2. socialt skævt Tvungne lukkedage rammer socialt skævt, og der vil være familier, der ikke har råd til at tage på sommerferie, fordi de tvinges på ferie midt i højsæsonen, hvor det er allerdyrest.

3. skader familielivet Pædagoger og forældre, hvis ægtefælle arbejder i en kommune med andre lukkeuger eller på arbejdsplads, hvor det ikke er muligt at få ferie i uge 29-30, kan komme i den situation, at de ikke har mulighed for at holde ferie sammen i familien.

4. ingen besparelse Institutionslederne afstemmer i forvejen personalebe-mandingen efter belægningen og har gjort det i årevis. Besparelsen vil derfor i sidste ende komme til udtryk i en kvalitetsforringelse fordelt over resten af året.

5. uattraktive arbejdspladser Tvungen ferie gør det sværere for Københavns Kom-mune at tiltrække og fastholde de mest kompetente pædagoger i byens børneinstitutioner og kommunens øvrige arbejdspladser.

6. serviceforringelse Tvangslukkede børneinstitutioner er en serviceforrin-gelse for Københavns forældre – til den samme pris vel at mærke.

7. utryghed for børn Nye pædagoger, nye børn, ny hverdagsrytme og ny institution. Det kan skabe utryghed særligt for de helt små børn, når der ikke – i hele nødinstitutionernes åbningstid – kan være kendte pædagoger fra børnenes egne institution tilstede.

8. ufleksibelt arbejdsmarked Tvungne lukkeuger skaber et usmidigt arbejdsmarked i København, skader væksten og på sigt virksomheder-nes konkurrenceevne.

9. rammer hele hovedstadsregionen Sommerferielukket giver negative dønninger, der også kan mærkes udenfor Københavns Kommunegrænse. Mange mennesker, der arbejder i København, men bor i omegnskommuner rammes af lukkedagene.

10. turbulent start 1. juli 2011 starter de nye børn på mange institutioner. De risikerer at få en turbulent indkøring som følge af den ufleksible ferielukning.

derfor er tvungen sommerferielukket en dårlig idé

Det er vigtigt for os at sikre, at børnene får nogle trygge dage i ferieinstitutionen.

Derfor sørger vi for, at der er personale fra barnets egen institution i ferieinstitutionen, og vi forestiller os, at pædagogerne vil finde på nogle særlige akti-viteter i form af for eksempel ture, som børnene vil have glæde af.

Frank Jensen, overborgmester i København til Information.

det siger overborgmesteren:

Foto: Jakob Carlsen

top ti


Tasker og indkøbsnet var pakket med solcreme, svømmebriller og rejsebro-churer, men stemningen var præget af alt andet end ferie og afslapning, da pædagoger og småbørnsforæl-dre midt i januar mødte op til demon-stration på Københavns Rådhus.

De var kommet for at protestere over for de politikere, som bag råd-husets tunge trædøre den dag trådte sammen og vedtog den endelige vej-ledning omkring afholdelse af lukke-dage i kommunens daginstitutioner.

»Når politikerne på den måde be-slutter, at vi alle sammen skal til at holde ferie på et bestemt tidspunkt, så fratager de mig retten til selv at

bestemme. Nu skal jeg holde mine tre ugers sommerferie, måske uden at kunne holde dem sammen med min mand«, siger Birgitte Dam, der er souschef i Børnehaven Marengsen på Amager.

Tillidsrepræsentant Maria Bjerg Jørgensen fra den integrerede insti-tution Ønske Øen er også frustreret.

»Det er direkte frihedsberøvelse. For det handler ikke bare om de to uger i sommerferien. Vi havde ni luk-kedage i forvejen, så det er næsten fire uger, de har taget af min ferie, som jeg ikke selv kan placere«, siger Maria Bjerg Jørgensen.

Ferielukket skaber mistrivsel

De mange lukkedage medfører mistrivsel for både børnene og for personalet, mener pædagogerne.

»I København vil man gerne mind-ske sygefraværet, men det kan få den modsatte effekt, når man på den her måde fratager folk selvbestemmel-sesretten, så de ikke kan få det til at hænge sammen med familiens ferie i øvrigt. Det er så usmidigt, og man skal vare sig lidt, hvis man siger, man vil skabe trivsel og taler om et flek-sibelt arbejdsmarked«, siger Birgitte Dam.

Hun er også bekymret for de børn, der i lukkeugerne skal passes i de særligt udvalgte institutioner, kom-munen vil holde åbne for forældre med pasningsbehov i uge 29 og 30.

Utryghed for børn og pædagoger

Meningen er, at der skal være en kendt pædagog fra børnenes egen

7.500 underskrifter mod sommerferielukket Tekst: Trine Vinther Larsen ogChristian Sophus Ehlers, [email protected]



institution, som følger med gruppen af børn, der ikke kan holde fri.

»Den pædagog, der følger med over, kan jo ikke være der fra 6.30 til 17, så måske skal børnene modtages af pædagoger, de slet ikke kender. Det er rigtig synd for de børn. Vi taler om tryghed, vi taler om omsorg, vi taler om, at børn skal have en hver-dag, der er meget ens, specielt de små børn. Det får de bestemt ikke med den her beslutning,« siger hun og indvender, at utrygheden også vil gælde for personalet.

»Pædagogen, som følger med over i en fremmed institution, skal samar-bejde med kolleger, hun slet ikke ken-der, måske er pædagogens arbejds-tider normalt helt anderledes, og hun kender heller ikke institutionen eller langt de fleste af børnene. Det er sik-kert flinke kolleger i samme båd som en selv, man skal arbejde sammen med, men vi har jo forskellige måder at være på og gøre tingene på, og også det vil skabe både usikkerhed for pædagogerne og utryghed for børnene«, siger Birgitte Dam.

7.500 protester til borgmesteren

Sommerferielukningen i to faste uger i sommerferien indføres i København for at spare knap 10 millioner kroner på et trængt budget, som i år i alt skal barberes ned med 120 millioner kroner på børneområdet.

Beslutningen om lukkedagene blev egentlig truffet tilbage i sep-tember, da budgetterne for 2011 var til forhandling. I mellemtiden har pædagoger og forældre indsamlet flere end 7.500 protestunderskrifter, som de godt 20 sommerferieklædte demonstranter overrakte børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S).

»Det er klart, at det gør indtryk«, sag-de hun til de fremmødte, da hun med de mange protestunderskrifter under armen gik ind til mødet. Beslutningen blev der dog ikke ændret på. Y

Sommerferieprotest. Ifølge tillidsrepræsentant Maria Bjerg Jørgensen fra den integrerede institution Ønske Øen (der ses til venstre i billedet), er tvungen sommerferielukket »direkte frihedsberøvende« for pædagogerne.

Børne- og Ungdomsborgmester Anne Vang modtager de 7.500 protestunderskrifter fra ferieparate pædagoger.

Fakta: det har københavns kommune besluttet

• Lukkedage bliver til lukkeuger: Politikerne på Københavns Rådhus har ved-taget at sommerlukke alle fritidshjem, børnehaver og vuggestuer i ugerne 29 og 30. Med de to nye lukkeuger er Københavns Kommune nu oppe på 19 tvungne lukkedage for byens daginstitutioner.

• Pasning i nødinstitutioner: Børn, der ikke kan holde fri, kan få nødpasning i en anden institution. Institutioner med et forventet børnefremmøde på under 45 % kan holde lukkedage.

• Fuld forældrebetaling: Kommunen forventer at spare 10 millioner kroner på at holde børneinstitutionerne lukket i de to uger. Pengene skal findes ved at kom-munen regner med, at flere børn vil holde ferie, så der spares penge på personale i institutionerne. Forældre skal betale fuld pris i de uger, hvor institutionerne er lukkede.

bupl hovedstaden modtager i skrivende stund fortsat underskriftslister fra institutionerne i københavn. hold dig løbende orienteret om aktiviteterne på bupl.dk/sommer


Seksårige, der løber rundt på gaden på Nørrebro i selskab med deres æl-dre brødre, er et af skrækscenarierne blandt nogle pædagoger på Nørrebro. Den bebudede sommerferielukning i daginstitutionerne i uge 29 og 30 ram-mer ikke kun børnehaver og vuggestu-er, men omfatter også fritidshjem, og det har fået ansatte på lokale fritids-hjem til at råbe vagt i gevær. Det skriver Nørrebro- og Nordvest Bladet.

For hvor forældre vil være tilbø-jelige til at planlægge ferien efter, hvornår de smås institution er lukket, kan det være fristende for forældre til de seks til niårige at lade børnene passe sig selv – specielt i de socialt belastede områder.

»Der er en risiko for, at en mindre gruppe børn vil foretrække at være på

gaden i stedet for i den erstatnings-institution, vi kan tilbyde. Børn i den alder er meget selvstændige, og der er en risiko for, at de kommer i lag med grupper af ældre børn, der skal passe på dem«, lyder det fra en leder af en større institution på Nørrebro, der ikke ønsker sit navn frem.

Problemer i Bispebjerg

Ifølge avisen har Bispebjerg Bydel tid-ligere haft problemer med en gruppe af små børn, der render rundt alene ef-ter mørkets frembrud, men det typiske scenarie med de meget socialt bela-stede børn er, at de i forvejen ikke går i SFO eller fritidshjem. Mange af dem deltager i sommerperioden i aktivite-ter som Cool Sommer på Bispebjerg eller Summercamp på Nørrebro, og

her kan presset på de eksisterende aktiviteter blive større, når en lang række fritidshjem lukker ned.

Børne- og Ungdomsborgmester Anne Vang (S) er ikke bekymret for, hvordan det skal gå med gruppen af 6-9-årige i uge 29 og 30.

»Vi har tænkt meget over børnenes alder i forbindelse med beslutningen om at lukke og var enige om, at klub-berne skal være åbne, så de unge ikke kommer til at hænge på gaden. Når det drejer sig om fritidshjems-børn, må vi gøre en ekstra indsats for, at de børn, der ikke er på ferie, kommer over i den institution, der er åben, og hvor der skal være gode ak-tiviteter, som kan fastholde børnene i institutionen«, siger Anne Vang. Y

cse

De mange nye lukkedage i Køben-havn, bringer kommunen op blandt de kommuner, der har flest lukkeda-ge. Det begrænser fleksibiliteten i by-ens virksomheder. BUPL har spurgt landets virksomhedsledere hvad det betyder for deres medarbejdere, at kommunerne tvinger institutionerne til at holde lukket.

Her fortæller et markant flertal af virksomhedsledere på mellemstore danske erhvervsvirksomheder, at luk-kedage i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem begrænser medarbejde-res muligheder for at forene familie- og arbejdsliv.

63 procent af virksomhedslederne angiver, at lukkedagene begrænser medarbejderes muligheder for at forene familie- og arbejdsliv. Kun 14 procent mener ikke, at lukkedage ud-gør et problem for deres medarbej-deres hverdag. Y

sommerlukket giver problemer for 6-9-årige

erhvervsledere afviser flere lukkedage

I hvilket omfang mener du, at daginstitutionernes lukkedage begrænser dine medarbejderes muligheder for at forene familie- og arbejdsliv?

I meget høj grad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18% I høj grad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21% I nogen grad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24% I lille grad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19% Slet ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14% Ved ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2% Kilde: Analyseinstituttet Epinion for BUPL



hvad mener du om københavns kommunes

beslutning om tvungen Ferielukket?

Indgreb i den personlige frihedÖrn Rytterås,Kilden 0-6-års institution på ØsterbroSommerferielukningen er et stort indgreb i folks per-sonlige frihed. Det har store både økonomiske og menneskelige konsekvenser. Især er det problema-tisk for de små børn, der er helt nye – selvom der skal følge en kendt medarbejder med over i nødpasnings-institutionen, er det jo ikke sikkert, denne medarbej-der er der al den tid, barnet er der.

Kommunen kalkulerer bevidst med et større fravær end normalt: De ressour-cestærke kan bruge deres netværk til at finde pasningsmuligheder, men de ressourcesvage uden det store netværk bliver ladt i stikken.

Måtte flytte min ferieAnne Sophie Witt Olsen,Østerbrogården Fritidshjem og klub, KøbenhavnEt er, at de har taget en beslutning, der er dybt kritisa-bel på mange måder – noget andet er, at de har taget den med så kort varsel. Det er ekstra problematisk. Personligt har jeg været nødt til at flytte en allerede planlagt ferie – det var meget heldigt, at jeg kunne lave om på bestillingen af det sommerhus, vi havde booket.

Det er også meget problematisk for forældrene – vi har eksempelvis en mor, der skal starte nyt arbejde – hun ved ikke om hun har mulighed for at få fri i de to uger.

Det er langt fra optimaltMarie Louise Busck,Børnehaveleder i Vanløse FolkebørnehaveUdover det principielt forkerte i, at vi nu tvinges til yderligere ti dages fastsat ferie, så er det også pro-blematisk, at alle personaler skal afholde tre uges sammenhængende ferie. Dette gør, at personalean-tallet er halveret i ugerne 28 og 31. Vi har typisk mange nye børn der starter i børnehaven 1. august og de og deres forældre vil i deres indkøringsperiode

møde mange vikarer. Det samme må gøre sig gældende i vuggestuer, på fritidshjem og i SFO’er. Det er langt fra optimalt.

Fakta: det siger reglerne

Ferieoptjening og ferieafvikling re-guleres i ferieaftalen indgået mel-lem KTO og Kommunernes Lands-forening. Den kan forhandles ved overenskomstforhandlingerne. Her et uddrag af aftalen:

• Den ansatte har ret til seks ugers ferie. Arbejdsgiveren – kommu-nen – har ret til at disponere over fem ud af de seks ugers ferie.

• Den ansatte har ret til tre ugers samlet ferie (hovedferie) i perio-den fra 1. maj til 30. september (fe-rieperioden). Arbejdsgiveren skal så vidt muligt imødekomme den ansattes ønsker.

• Arbejdsgiveren skal varsle place-ringen af ferien så tidligt som mu-ligt, dog senest tre måneder før hovedferien begynder. Arbejdsgi-veren kan bestemme, at den an-satte skal holde ferie mellem jul og nytår.

Hvis du er i tvivl om dine rettigheder vedr. ferieafvikling er du altid vel-kommen til at kontakte BUPL Ho-vedstadens jurister. De sidder klar til at hjælpe dig på tlf. 35 46 57 50

du kan læse meget mere om sommerferielukket i københavn på:

bupl.dk/sommerhvor vi har samlet alt relevant materiale. se fx socialministeren forklare, hvorfor det er en rigtig dårlig idé, at københavns kommune sommerlukker institutionerne.


»Vores medlemmer har et hårdt ar-bejde både fysisk og psykisk. Derfor er efterlønnen en af vores kronjuve-ler. Den seniorpension regeringen vil indføre opfylder overhovedet ikke vores medlemmers behov,« siger formanden for BUPL Hovedstaden, Henriette Brockdorff.

Kriterierne for at få seniorpension vil være de samme som i dag, det er kun sagsbehandling som bliver kor-tere, påpeger hun.

»Men nogle af vores medlemmer går netop på efterløn for at undgå at få det værre. For dem er det den eneste mulighed for at få et ordentligt liv. Hvis man har skavanker som ondt i knæ og ryg, så betyder de sidste år på arbejde, at det kommer til at gøre ekstra ondt. En afskaffelse kommer til at koste på deres helbred,« siger Henriette Brockdorff.

Handler om værdighed

Efterlønsordningen handler også om at behandle folk værdigt, mener hun.

»Det handler om at give vores medlemmer mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med værdighed. Så sent som i går var der et medlem som sagde, at hun netop fortsatte med at arbejde, fordi hun nu har retten til at trække sig. Med retten

i baghovedet kan hun meget bedre overskue at blive ved et stykke tid endnu,« siger Henriette Brockdorff.

Fagforeningen er allerede i gang med at diskuterer truslen mod efter-lønnen med deres medlemmer.

»Det fortsætter vi med, og vores medlemmer mener, at vi som fag-forening skal på banen i debatten,« siger hun.

Hun mener, debatten er præget af nogle stereotype forestillinger.

»Det kan være lidt svært at komme til orde. Diskussionen har været me-get koncentreret om de ufaglærtes situation. Ingen tvivl om, at de også

det er kronjuvelerne de stjælerFor pædagogerne i BUPL Hovedstaden er efterløn-nen en af kronjuvelerne i det faglige skatkammer. Seniorpensionen er ikke noget brugbart alternativ, siger formanden, Henriette Brockdorff

Tekst: Hans Brinkmann, fagligtansvar.dk

vidste du at …

• Ifølge Arbejderbevægelsens Er hvervsråd er 80 % af efterlønnerne faglærte og ufaglærte. Kun 2 % er akademikere.

• Regeringens skattestop koster i år 18,5 milliarder kroner, mens en afskaffelse af efterlønnen ifølge Finansministeriet kun vil forbedre de offentlige finanser med 10-15 milliarder.

• De skattelettelser, som VK rege-ringen har gennemført i 2011 til 2010 har mindsket statens ind-tægter med omkring 50 milliarder kroner. Det skriver AE-rådet.

• En 30 årig mand med lang ud-dannelse og høj løn har udsigt til at leve 5,6 år længere end en jævnalderende mand med lav ud-dannelse og lav løn. For kvinder er forskellen 5 år.

det mener bupl hovedstaden om eFterløn

• Det er BUPL’s klare holdning, at efterlønnen skal bevares. • Pædagogerne er glade for at have muligheden for at gå på efterløn, og de an-

vender ordningen i stor stil. • 72 % af alle pædagoger i BUPLA er tilmeldt efterlønsordningen. • Pædagogerne er den faggruppe i FTF, der anvender efterlønnen mest, og i

forhold til hele arbejdsmarkedet er der kun 4 andre faggrupper, der anvender efterlønsordningen mere end pædagogerne.

• Når så mange pædagoger benytter sig af efterlønsmuligheden er forklaringen i høj grad belastningen i jobbet. Skal pædagogerne lægge flere år på arbejds-markedet er det derfor vigtigt at satse på et godt arbejdsmiljø, dvs. rimelige arbejdsvilkår, nem adgang til opkvalificering og favorable seniorordninger.

• Arbejdsvilkårene på det pædagogiske arbejdsmarked betyder, at mange ikke klarer at arbejde på fuld kraft frem til folkepensionen og efterlønnen bliver derfor en nødvendighed for at kunne afslutte arbejdslivet på en værdig måde.

»Efterlønnen skal bevares,« mener Henriette Brockdorff.

EFTERLØN

Foto: Hung Tien Vu


har brug for efterløn, men diskussio-nen risikerer at ende i at andre grup-per bliver opfattet som golfsvingere,« siger Henriette Brockdorff

»Men for nogen af vores pædago-ger er belastningen på niveau med skraldemændenes. Og hvis du som 65-årig arbejder f.eks. i ungdoms-klubberne på Nørrebro, så er det vir-kelig hårdt arbejde,« siger hun.

Vi har arbejdskraften

Hvis det er for at skaffe arbejdskraft regeringen vil afskaffe efterlønnen, så kan de godt spare sig. I hvert fald når det gælder pædagogerne, mener BUPL formanden.

»Vi har et paradoksproblem. Rigtig mange af vores medlemmer vil hellere end gerne arbejdet 37 timer om ugen. Men kommunerne i hovedstadsom-rådet har fuld fart på besparelserne, så vi slås i stedet for at undgå fyringer og at folk bliver sat ned i tid. Så hvis det er for at skaffe arbejdskraft, så har vi en arbejdskraftsreserve som er klar. Vi kunne jo starte med at give dem, der ønsker det, fuld tid,« siger Henriette Brockdorff. Y

sådan bruger pædagogerne efterlønsordningen

• Alderen ved overgang til efterløn er for de pædagoger, der anven-der ordningen, i gennemsnit 61 år

• 53 procent af BUPLA’s medlem-mer over 60 år er på efterløn

• I 2010 var der 2.754 pædagoger på efterløn

• 72 procent af BUPLA’s medlem-mer er tilmeldt efterlønsordningen

de yngre pædagoger er også tilmeldt

Lige så mange pædagoger mellem 30-34 år var i 2009 tilmeldt efter-lønsordningen som gennemsnittet af pædagoger, nemlig ca. 72 procent. Faktisk er flere i den aldersgruppe tilmeldt end tre år tidligere. Det viser, at de yngre pædagoger også ønsker at kunne gøre brug af efterlønnen ef-ter et langt arbejdsliv.

På bare fire måneder – fra august 2010 til december 2010 – er ledig-heden steget over 50 procent blandt unge pædagoger. Det betyder, at ledigheden for de yngre pædago-ger nu ligger på 5,9 procent, mens arbejdsløsheden blandt samtlige medlemmer af BUPL var 3 procent i december 2010.

Den markante stigning i arbejds-løsheden hos yngre pædagoger, kommer samtidig med at beskæfti-gelsesministeren for nylig kunne for-tælle om et generelt fald i arbejdsløs-heden blandt unge danskere. Men det gælder altså ikke hos pædago-gerne, og blandt enkelte andre fag i den offentlige sektor, såsom syge-plejersker og lærere.

Der er hjælp at hente

Bliver man ramt af en fyring eller op-sigelse og bliver arbejdsløs er der hjælp at hente. BUPLs jurister vil vur-dere, om opsigelsen opfylder lovgiv-ningens og overenskomstens krav. Bl.a. vurderer de, om opsigelsen er ordentligt begrundet og varslet i tide. Er den ikke det, kan de sammen med dig tage kontakt til arbejdsgiveren, og om nødvendigt er vi klar til at føre din sag i det fagretslige system eller ved domstolene.

I samarbejde med BUPLs A-kasse kan man få råd og vejledning til job-søgningen. Som noget nyt tilbyder

fagforeningen sparring omkring dit CV, og man kan også få hjælp til at gennemgå sine ansøgninger, inden man sender dem af sted.

Når det er lykkedes at få arbejde igen, er fagforeningen klar til at gen-nemgå din ansættelseskontrakt, in-den du skriver under, så det sikres, at du får de korrekte løn- og ansæt-telsesvilkår.

Den totale landsdækkende ar-bejdsløshed er officielt steget til 167.120 personer i Danmark. Det svarer til 6,1 % af arbejdsstyrken, iføl-ge Danmarks Statistik over fuldtids-ledige i december 2010. Bliver du arbejdsløs sidder vi klar til at hjælpe dig på tlf. 35 46 57 50. Y

cse

ledigheden eksploderer blandt unge pædagogerLedigheden blandt unge pædagoger er stærkt stigende. Inden for de seneste måneder er den nærmest eksploderet.

bruttoledighedsprocent blandt unge pædagoger(25-29 årige)

December 2009 til december 2010. Sæsonkorrigeret og foreløbig opgø-relse.

December 2009 3,7

Oktober 2010 4,9

November 2010 5,3

December 2010 5,9

Kilde: FTF og Danmarks Statistik


Fredag den 21. januar var der TR-træf i BUPL Hovedstaden og temaet for dagen var enighed, uenighed og udvikling, som er titlen på et netop afsluttet BUPL forskningsprojekt. Arrangementet blev noget af et til-løbsstykke, så der var fuldt booket op i Islands Bygge Kulturhus med over 100 deltagere, hvor forskerne bag projektet Morten Ejrnæs og Merete Monrad var oplægsholdere og stod for at igangsætte diskussioner om emnet.

Men klinger det ikke lidt hult at tale om pædagogisk udvikling i en tid, hvor vi oplever så store nedskæ-ringer, at det mange steder handler om ren »overlevelse«? Nej, mener de to oplægsholdere – det er også, og måske særligt, i svære tider vigtigt at

diskutere fagligheden, fordi det kan bidrage til at styrke det pædagogiske arbejde og fastholde fokus på kerne-opgaven.

Morten Ejrnæs og Merete Monrad præsenterede den særlige metode, de har anvendt til at indsamle viden til forskningsprojektet.

Vignetmetoden tager udgangs-punkt i en række konstruerede cases fra den pædagogiske hverdag og spænder lige fra »uskyldige« situatio-ner som den med gyngerne til mere alvorlige emner som indberetning og seksuelle overgreb.

Deltagerne på TR-træffet blev udfordret til at besvare et spørge-skema til en case – skemaet skulle besvares individuelt uden diskussion med kollegerne. Det var ikke let at svare entydigt på spørgsmålene og indvendinger som »… det kommer jo an på ...« og »… vi ved jo ikke om …« blev fremhævet mange gange i den efterfølgende diskussion. Men selvom det for mange virkede lidt fru-strerende, er der en pointe i netop at besvare spørgsmålene præcist uden en masse ’hvad nu hvis’ser’ fordi det giver et billede af de uenigheder, der faktisk er og forhindrer den tendens, vi alle har til at søge konsensus og rette os ind efter flertallets mening.

Det viste sig også efter optælling af svarene, at der på mange spørgsmål var stor uenighed blandt deltagerne – og disse blev efterfølgende drøftet i grupper og blev genstand for livlig debat om faglige problemstillinger.

Vignetmetoden i et TR-perspektiv

TR’erne blev opfordret til at komme med problemstillinger, der har sær-lig relevans for TR-arbejdet, hvilket resulterede i forslag til cases som eksempelvis:

• Kan TR’en gå fra institutionen for at deltage i TR-møder, når der er stort pres på personalebemandingen i institutionen?

• At være tillidsrepræsentant er en politisk opgave. Kan TR’en på et forældremøde fremlægge de pro-blemer budgetterne skaber på institutionen i disse nedskærings-tider?

• Hvad skal man gøre som TR, når en kollega, der ikke er medlem af BUPL, vil deltage i diskussionen om overenskomst?

Denne metode giver tillidsrepræsen-tanterne et redskab, der kan være brugbart i funktionen som medarbej-

uenighed som kilde til faglig udvikling – tillidsrepræsentanter inspireres af nyt forskningsprojekt

Tekst og foto: Gunn Brejnholdt Falck, [email protected]

Det er eftermiddag på vuggestuens legeplads. Magnus vil gerne gynge, men Aske, der sidder på gyngen, vil ikke gynge med Magnus. Hvordan håndterer du denne hverdagssituation som pædagog – og hvilke faglige problemstillinger stiller det dig overfor?

TR-TRÆF

Morten Ejrnæs og Merete Monrad skal også stå for oplæg ved forårets souschef-konference, hvor brugen af vignetmetoden bliver rettet mod souschefrollen. Således vil TR’er og souschef få indblik i den samme me-tode, som kan give anledning til en fælles indsats – fra forskellige posi-tioner – for at skabe faglig udvikling i institutionen.


derens talerør overfor ledelsen og en hjælp til at varetage pligten med at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold, som det hed-der i aftalen om tillidsrepræsentan-ter, ved at indgå i dialog med ledelsen og bidrage til at løse problemer i insti-tutionen. Metoden kan nemlig være med til at afdække uenigheder, som ikke umiddelbart kommer op til over-fladen, når vi går og tror, at alle mener det samme, men som alligevel giver anledning til konflikter i personale-gruppen. Disse uenigheder er ikke nødvendigvis skadelige og kan via vignetmetoden håndteres konstruk-tivt og skabe faglig udvikling gennem pædagogiske diskussioner.

Med TR-kasketten på kan vignet-metoden således anskues som et bi-drag til at sikre medindflydelse, løse konflikter og skabe faglig udvikling. Og at dømme efter de mange posi-tive tilbagemeldinger har dette års TR-træf givet nyt brændstof til at løfte denne vigtige opgave. Y

Se mere om forskningsprojektet og hent inspiration til brug af vignetmetoden til faglig udvikling på BUPL’s hjemmeside under »pædagogik«.

Der blev valgt et nyt TR råd på da-gen. Se navnene på bupl.dk/rådet


I januar afsluttede jeg min pædagog-uddannelse på Jydsk Pædagogse-minarium med et bachelorprojekt un-der overskriften: Kan umyndiggjorte pædagoger danne myndige menne-sker? Jeg vil i denne artikel beskrive, hvad der ledte mig til at skrive om netop dette emne samt nogle af de konklusioner, jeg har gjort i projektet.

For halvandet års tid siden talte jeg med en bekendt, der har været pædagog siden 80’erne. Hun for-talte mig om de daværende nedskæ-ringer på daginstitutionsområdet. Under samtalen sagde hun til mig, at hun var glad for, at jeg har valgt at blive pædagog, men hvis det var hende, der skulle vælge i dag, havde hun valgt noget andet på grund af de mange nedskæringer og udefrakom-mende krav, som hun mente, fyldte for meget i hverdagen. Den udmel-ding, fra en af de dygtigste pædago-ger, jeg kender, har gjort stort indtryk på mig. En lignende melding mødte jeg i Rasmus Willigs essay »Umyn-diggørelse«, hvor det lyder fra nogle ældre pædagoger til de kommende

pædagoger: »Hold jer væk, eller vær forberedt på en uoverkommelig og umenneskelig kamp.«

Jeg har i mit bachelorprojekt defi-neret dannelse som værende en ker-neopgave i pædagogikken.

I dannelsesidealet ligger vores forestillinger om forholdet mellem menneske og samfund, idet menne-sket skal gennemgå en dannelses-proces, hvorigennem det bliver en myndig samfundsborger. Jeg mener, at der indlejret i pædagogikken altid vil være et ønske om at ville noget med »det andet menneske«. Dette »at ville noget« sidestiller jeg med at være medskaber i menneskets dan-nelse. I pædagogikken ligger der altså et ideal om dannelse. Derfor må pædagogisk praksis også forholde sig til dannelsesidealet og arbejde med dannelsesprocessen. Igen-nem dannelsen bliver mennesket et refleksivt og myndigt individ, aktør i sit eget liv og samtidig i stand til at kunne agere i og med fællesskabet. Dette, mener jeg, må være et indlejret mål i pædagogikken.

Rasmus Willig beskriver i sit essay »Umyndiggørelse«, at der foregår en række umyndiggørelsesprocesser i vores samfund, som påvirker pæda-gogerne og den pædagogiske prak-sis. Disse umyndiggørelsesproces-ser kendetegnes blandt andet ved, at der sker en række forandringer, der ændrer en persons, i dette tilfælde pædagogens, syn og fornemmelse af sin egen myndighed. Umyndig-gørelsesprocesser og den dermed følgende umyndighed er ikke bare opstået af sig selv, men er en del af en samfundsforandring, der er sket, hvor det i høj grad er markedet og dets logikker, der er styrende. Disse logik-ker beskriver Lejf Moos i sin tekst om styringslogikker, som måder hvorpå praksis er styret. Han beskriver f.eks. at professionelle logikker, hvor man netop i styringen lægger vægt på de professionelles værdier og kom-petencer, er kommet i baggrunden og markeds- og bureaukratiske sty-ringslogikker der er gældende.

Disse logikker, beskriver Lejf Moos, har en række fælles træk, så-

Pædagogikken har bedt den nyuddannede pædagog Line Møller, fortælle om sit afsluttende bachelorprojekt, hvor hun har set nærmere på, om umyndige pædagoger kan danne myndige mennesker.

kan umyndige pædagoger danne myndige mennesker?

Tekst: Line MøllerFoto: Torben Kastrup


som økonomisk tænkning, konkur-renceevne og vægtning af resultater frem for kvalitet i de professionelles arbejde. Dette betyder, at der udstik-kes flere planer, krav og mål, som skal vurdere om den pædagogiske praksis er god nok frem for at lytte til de professionelle – i det her tilfælde pædagogerne – og hvad de mener om praksis.

En af pædagogernes kerneopga-ver er arbejdet med dannelse – dan-nelse af børn til myndige borgere. De pædagogiske institutioner og pæ-dagogernes faglighed er imidlertid under stort pres fra bureaukratiet og markedslogikker, som umyndiggør pædagogerne og sætter deres fag-lighed under pres. Disse ting truer arbejdet med børns dannelse og deres mulighed for at blive myndige samfundsborgere.

Afslutningsvis vil jeg komme tilbage til bachelorprojektets em-neoverskrift; Kan umyndiggjorte pædagoger danne myndige men-nesker? Svaret er bestemt ikke klart og lige til. Jeg mener, umyndiggjorte

pædagoger godt kan arbejde med børns dannelse, men jeg har set, at det sker på trods af besparelser, umyndiggørelse, dårlig normering med videre. Dog mener jeg, at jo mere umyndiggjorte pædagogerne er, jo sværere bliver arbejdet med børnenes dannelse.

Lyst til faget

Efter min mundtlige eksamen spurg-te min eksaminator mig om jeg havde mistet lysten til faget ved at lave dette bachelor-projekt, og jeg kunne hel-digvis svare, nej. Jeg er undervejs i projektet blevet endnu mere bevidst om, at det ikke altid er nemt at være pædagog – ofte har man svært ved at nå at gøre de ting, man gerne vil på grund dårlig normering og udefra definerede opgaver. Jeg har dog en stærk tro på og et håb om, at vi er mange, der stadig mener, at det er værd at kæmpe for pædagogikken, og så længe der er det, mister jeg ikke lysten til faget. Kære kolleger lad os sammen tage kampen om pæda-gogikken.

Line Møller er tidligere faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landsammenslutning

lines litteraturanbefalinger

• Katrin Hjort: Modernisering af den offentlige sektor. Roskilde Universitets Forlag 2001

• Bent Madsen: Socialpædago-gik og samfundsforvandling – en grundbog. Gyldendal Uddannel-se – Socialpædagogisk bibliotek 2002

• Bent Madsen: Socialpædago-gik – Integration og inklusion i det moderne samfund. Hans Reitzels Forlag 2005

• Lejf Moos: Styringslogikker i In-divid, institution og samfund –an-tologi for faget. Billesø & Baltzer 2009 (red. Aabro Christian og Olesen, Søren Gytz)

• Rasmus Willig: Umyndiggørelse – et essay om kritikkens infrastruk-tur Hans Reitzels Forlag 2009

Er du i interesseret i at læse hele mit bachelorprojekt er du velkommen til at kontakte mig på mail: [email protected] Y


Jeg arbejder i en kommune, som har besluttet at sende alle

medarbejdere på kursus, selvom jeg ærlig talt har jeg ikke lyst. Kan kom-munen beordre mig til at deltage i kurset, selvom jeg ikke vil? Kan de tvinge mig, og risikerer jeg at blive fyret, hvis jeg ikke består kurset?

Kommunen kan som din ar-bejdsgiver godt beordre dig

på kursus, så længe det foregår i din arbejdstid, og arbejdstidsreglerne i øvrigt er overholdt. Skulle det ske, at du ikke består prøven i forbindelse med kurset, kan du ikke blive opsagt på den baggrund. Du kan godt passe dit job, selvom du ikke består kurset.

Vores yngste søn er alvorligt syg. Jeg vil selvfølgelig gerne

være sammen med ham, og passe ham sammen med min mand mens han er indlagt. Kan jeg få plejeorlov, og kan jeg skiftes til at holde plejeor-lov med min mand?

Ja, du kan sandsynligvis godt få plejeorlov. Du og din mand

skal henvende jer til jeres kommune, og søge om at få bevilliget plejeve-derlag i forbindelse med jeres søns sygdom. Når du får bevilliget pleje-vederlag, har du ret til hel eller delvis tjenestefri med løn, kontakt fagfor-eningen, så kan vi hjælpe dig med papirarbejdet.

Den institution, hvor jeg arbej-der, skal på koloni i løbet af

foråret. Jeg er alenemor med to små børn og har i forvejen svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Skal jeg være væk på koloni i flere dage i træk, bliver det umuligt for mig at finde pasning til dem, mens jeg er væk. Kan jeg sige til min leder, at jeg ikke vil med på kolonien?

Ja. Dine rettigheder i forbin-delse med koloni er reguleret

af koloniaftalen. Her står, at delta-gelse i koloniophold er frivillig. Du kan derfor godt sige nej tak til at deltage, når du ikke kan få passet dine børn. Vær dog opmærksom på, at din leder godt kan pålægge dig at holde ferie eller afspadsering i de dage, hvor resten af institutionen er på koloni.

Kan min leder pålægge mig at holde ferie? Jeg har ikke op-

tjent feriegodtgørelse og har ikke ret til løn under ferie.

Nej, det kan din leder ikke på-lægge dig.

Ifølge ferieaftalens § 2 har du som ansat ret til fem ugers ferie, selvom du ikke har optjent ret til løn under fe-rie eller feriegodtgørelse. Som ansat har du også pligt til at afholde ferie, når du engang har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse.

Men der ligger ikke noget i ferieafta-len om, at du har pligt til at afholde fe-rie, hvis du ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse. Derfor kan din leder ikke tvinge dig på ferie. Hvis din institution holder lukket under ferie eller mellem jul og nytår, er din arbejdsgiver dog ikke forpligtet til at betale dig løn i den periode.

Jeg har i mange år benyttet mig af barnets 1. og 2. sygedag, når

mine børn har været syge. Nu er mine børn efterhånden blevet halv-store, og jeg er kommet i tvivl om, hvorvidt jeg fortsat har ret til at blive hjemme med barnets 1. og 2. sygedag, når mine børn er blevet teenagere?

Din ret til barnets 1. og 2. syge-dag fremgår af overenskom-

stens § 14. Heraf fremgår, at det ikke er en

ubetinget ret, du har. Dit barn skal fx være under 18 år og have ophold hos dig. Dit fravær fra arbejdsplad-sen skal desuden være nødvendigt af hensyn til barnet og skal være for-eneligt med forholdene på tjeneste-stedet. Som ansat mister du ikke din løn, hvis du gør brug af ordningen. Du skal dog være opmærksom på, at fraværet skal registreres særskilt i forhold til den liste der føres over sygefraværet.

Formålet med barnets 1. og 2. sy-gedag er, at du som ansat kan blive hjemme, indtil du har fundet anden pasning af dit syge barn. Når denne er fundet, har du pligt til at møde på arbejdspladsen resten af den ar-bejdsdag.

SPørG OM fAG OG rETTIGHEDEr

BUPL Hovedstadens jurister og faglige konsulenter svarer hver dag på spørgsmål. Her er et lille udpluk af typiske spørgsmål, som pædagoger i hovedstadsområdet for nylig har stillet.

Så er du altid velkommen til at kontakte fagforeningen. BUPL Hovedstadens ju-rister og socialrådgivere kan give dig råd og vejledning. BUPL Hovedstaden kan kontaktes telefonisk hver mandag, tirsdag og onsdag mellem kl. 10-16, torsdage 12-17 og fredage 10-13. Du kan også skrive til os på: [email protected]

stÅr du med et problem i dit arbejdsliv?


erik postelmansJurist35 46 57 50 [email protected]

helle hansenSocialrådgiver35 46 57 [email protected]

katrine toft mikkelsenArbejdsmiljø 35 46 57 68 [email protected]

lilli nilsen35 46 52 [email protected]

pia larsen35 46 52 [email protected]

hanne Carlsen35 46 52 [email protected]

gunn brejnholdt FalckProfession35 46 57 [email protected]

peter jonas h. holstJurist35 46 57 [email protected]

Flussi / erik steppatFællestillids repræsentant35 46 57 6525 72 67 [email protected]

dan langeLederrådgivning35 46 57 [email protected]

stine aksnesFællestillids repræsentant35 46 57 6426 16 59 [email protected]

Christian sophus ehlersKommunikation35 46 57 [email protected]

jan poulsenFaglig sekretær35 46 57 6325 15 11 [email protected]

jesper rostvedLøn og overenskomst35 46 57 [email protected]

kim lohseKasserer35 46 57 6128 26 48 [email protected]

nina hemmingsenFaglig sekretær35 46 57 5823 32 32 [email protected]

henriette brockdorffFormand35 46 57 6028 26 48 [email protected]

hvem er hvem i bupl hovedstaden?mia skou jørgensenNæstformand35 46 57 6261 62 10 [email protected]

helle schøttSocialrådgiver35 46 57 [email protected]

Faglige konsulenter

bupl hovedstadens a-kasse kirsten mulvadRegnskab/adm.35 46 57 [email protected]

eva søemodAdministration35 46 57 [email protected]

administration og regnskab line rieckAdministration35 46 57 [email protected]

netværksledelse i københavn

Jeg er ansat som leder i en lille selv-ejende institution i Københavns Kommune. Min institution har sam-men med beslutningen om at indfø-re netværksledelse fået mærkatet »handlingsplaninstitution«, hvilket

betyder, at der skal udarbejdes en overlevelseshandlings-plan, som kan skabe bæredygtighed for institutionen in-denfor de næste 2 år.

Jeg oplever netværkssammenlægningen som et ud-tryk for en udvikling, hvor institutionerne er gået fra at være underlagt en traditionel hierarkisk styringsform, til i dag fortsat indenfor en forholdsvis hierarkisk styreform at skulle agere som en faglig, ansvarlig og strategisk in-stitution med det for øje at skabe bæredygtighed i hård konkurrence til øvrige institutioner i samme situation, også internt i netværket.

Jeg erfarer samtidig, at initiativerne og løsningsforsla-gene for at skabe bæredygtighed for institutionen i dag er lagt ud til mig som leder. Det er mig som kransekage-figur, der skal stå i spidsen for at udarbejde og implemen-tere en bæredygtig redningsplan for institutionen, ud fra nogle eksterne retningslinier og en overordnet økonomisk ramme. En opgave og et ansvar som før udelukkende lå hos forvaltningen.

Løsningen på problemerne bliver således flyttet fra en politisk kontekst til en ledelseskontekst. Sorteper dumper på denne måde lige ned i min turban. Ansvaret og konsekvenserne for overlevelsesstrategierne falder tilbage på mig som leder, på trods af at jeg på ingen måde har haft indflydelse på valget af overlevelsesstra-tegier, da disse er »givet« til mig i en pseudodemokratisk indpakning.

Jeg påtager mig hermed »ansvaret« for den politiske dagsorden og bliver derved den repræsenterende leder, som repræsenterer forvaltningens politik og budgetmo-del; jeg tager så og sige institutionen på mig og bærer dens åg. På denne måde kommer jeg bl.a. i netværket til at fremstå som en ikke særlig attraktiv samarbejdspartner, da jeg er blevet »brændemærket« som »handlingsplanin-stitution« af forvaltningen.

Forvaltningens ledelse af mig ligger på denne måde i mit engagement, min ansvarlighed og almene karakter som et ordentligt menneske. Min energi og mit »drive« bli-ver forvaltningens indgangskilde til mit indre, og styringen og (med)skabelsen af min identitet sker herigennem. Jeg oplever, at magten og styringen foregår ved, at forvaltnin-gen disponerer over mine handlings- og løsningsmulig-heder, som er nøje afstemt med forvaltningens ønskede udfald af en given opgave.

Jeg oplever, at den ændrede styringsform fra hierarkisk til heterarkisk resulterer i, at kampe og forhandlinger, som før blev taget på det politiske niveau, nu er flyttet til at foregå i vores netværk.

Det er ensbetydende med, at alle aktører internt i netvær-ket til en vis grad er afhængige af hinanden og også til en vis grad hæfter for hinanden, og at de enkelte enheder ikke kun kan have fokus rettet på deres egen institution, men også på naboens, da det kan få konsekvenser for alle.

Jeg må konstatere, at den praktiserede styreform er yderst sofistikeret og uigennemskuelig, og at grænserne mellem, hvad der vedrører mig som leder, og hvad der vedrører forvaltningen, konstant er i spil. Jeg oplever, at det er svært at se, hvilke beslutninger eller konsekvenser jeg som leder har andel i, og hvilke som jeg blot kommer til at repræsentere på vegne af forvaltningen.

For ikke at bukke under for denne meget sofistikerede styring og medansvarliggørelse af mig som leder, har jeg besluttet at installere et badekar i min lejlighed, som jeg hver morgen vil fylde med teflon. Jeg vil efterfølgende rulle mig i teflonen, inden jeg går på arbejde, som beskyttelse mod min egen selvransagelse og selvansvarliggørelse af mig som leder. Der udover vil jeg installere Elvis Presley’s sang »Return to Sender« som en repeterende båndsløjfe på mit kontor. Dette som en reference til forvaltningen om at de skal tage deres ansvar på sig, men også som et »wake up call« til mig selv om ikke at falde i rollen som repræsentant for forvaltningen i ansvarlighedens navn. (forkortet af red.) Y

hvad har du på hjertet?

Læserbreve er meget velkomne i Pædagogikken. Du kan sende dem til [email protected]. Skriv så kort som muligt, og mak-simalt 2200 anslag inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte yderligere. Anonyme læserbreve bringes ikke.

LEDELSE I KØBENHAVN

Københavns Kommune har besluttet, at institutionerne skal samles i netværk. Institutionsleder Tine Møller skriver om sine erfaringer med netværksledelse og netværksstyring.

Tekst: Tine Møller, Institutionsleder, Nyboder Børnehave

pædagogikken, forår 2011

Documents