FOKUS NR. 148 · 1

OXFAM IBIS’ MEDLEMSBLAD AUGUST 2016

TEMA: UDDANNELSE / 11VI SÆTTER SPOT PÅ UDDAN-NELSE I HELE VERDEN. DER ER MASSER AT KÆMPE FOR

SKATTELY / 8FOR OTTE ÅR SIDEN HAVDE FÅ HØRT OM SKATTELY. MEN SÅ KOM LARS KOCH PÅ BANEN ...

SKOLEVOLD / 18MARISEL FRA GUATEMALA BLEV MISBRUGT AF SIN LÆRER OG GRAVID SOM 14-ÅRIG

COLDPLAY / 22FRIVILLIGE SAMLEDE UNDER-SKRIFTER VED SOMMERENS STORE COLDPLAYKONCERTER

2 · FOKUS NR. 148

Ovenstående spørgsmål er der nok mange i vores organisation, der har stillet sig selv (og hinanden) i de seneste år. For var det virkelig det rigtige for os at gå med i en organisation, der ikke markedsfører sig selv på uddannelse? Og hvad var mon de rette indgange for os til at arbejde med uddannelse i Oxfam?

I marts fik jeg lidt af en ahaoplevelse. Jeg var til møde på Oxfams hovedkontor i Oxford, og her overværede jeg en præsentation af Oxfams berømte WASH-program. Det er en forkortelse for det arbejde med vand, sanitet og hygiejne, som Oxfam laver i katastrofe- og krisesituationer. Og her viste der sig en oplagt mulighed.

WASH signalerer jo umiddelbart noget med vand. Men her stod ingeniøren og forklarede, at den absolut vigtigste del af arbejdet ikke var den tekniske – den side af sagen var ret enkel. Det vigtigste var alt det rundt om vandet: Hvordan var det organiseret? Hvilke roller havde kvinder og mænd? Hvordan blev det vedligeholdt? Og så videre. Bagefter gav en række feltarbejdere eksempler på den undervisning, der hører sammen med WASH, for eksempel sygdomsbekæmpelse, hygiejne og sikker-hed. Og så var det, at jeg tænkte: ”Ahhaa. Det matcher jo fuldstændig det arbejde, vi har lavet i IBIS i årevis. Vi har bare kaldt det life skills!”

VI FINDER NYE MÅDERSidst jeg overværede vores arbejde med life skills, var i Sydsudan for et par år siden. Det store flertal i befolkningen kunne hverken læse eller skrive, da skolerne ikke havde fungeret i 30 år på grund af borgerkrig. Så indsatsen handlede om at få skole- væsenet i gang igen – og om at formidle viden, som almindelige mennesker havde brug for i dagligdagen: hvordan man undgår sygdom, hvad man kan gøre for at sikre sig mod landminer, hvad en sund kost indeholder og den slags.

Netop Sydsudan er i dag et pilotland, hvor vi hver dag lærer mere om, hvordan vi bedst integrerer vores eget arbejde med uddannelse med Oxfams traditionelle færdigheder. Nogle gange er det oplagt at bruge WASH-modellen, andre gange finder vi helt nye måder. Men overordnet set er det tydeligt, at to og to (i hvert fald i denne sammenhæng) ender med at give fem.

De erfaringer, vi gør os i Sydsudan, kan vi måske senere bringe i spil i lande som Mali og Niger, hvor vi aldrig før har arbejdet. Oxfam giver os mulighed for at arbej-de med uddannelse i mere end 90 lande – til gavn for nogle af de allerfattigste mennesker i verden.

Bedste hilsner

Vagn Berthelsen, generalsekretær, Oxfam IBIS

Laver Oxfam overhovedet uddannelse?

RedaktionRedaktør: Rikke Hovn Poulsen, rhp@oxfamibis.dk Ansvarshavende chefredaktør: Annelie Abildgaard, aa@oxfamibis.dkLayout: Peter WaldorphKorrektur: Marie Lauritzen

Dette nummerFOKUS nr. 148, August 2016Forsidefoto: William Vest-LillesøeTryk: CS Grafisk A/SOplag: 9.610ISSN: 1901-9211© OXFAM IBIS 2016IDNR: 46452Udgives med støtte fra Danida

Redaktionens adresseFOKUS, Oxfam IBISVesterbrogade 2B 1620 København VTlf. 35 35 87 88 www.oxfamibis.dk Facebook.com/oxfamibis Twitter.com/oxfamibis Instagram.com/oxfamibis

om oxfam ibisOxfam IBIS er det danske medlem af en global bevægelse af mennesker, der ikke vil finde sig i fattigdom – for fattigdom er skabt af mennesker, og mennesker kan også udrydde den. Vi hjælper børn og voksne til en bedre fremtid gennem ud-dannelse, så de kan bekæmpe fattigdom i deres eget liv og være med til at skabe bedre samfund. Vi redder liv, når katastro-fen rammer, og hjælper de ramte med at komme stærkere tilbage. Sammen tager vi fat på de store uretfærdigheder, der holder folk fast i fattigdom, såsom ulighed, diskrimination og klimaforandringer. Og vi stopper ikke, før ingen vokser op og lever et liv i fattigdom. Vær med.

TRYKSAG NR. 541- 618

Ande

rs T

horm

ann

LEDER

FOKUS NR. 148 · 3

Rebecca Nyaguen Madol, 31 år, Ganyliel, Sydsudan, studerer på andet år i Oxfam IBIS’ ALP-klasse

Da jeg var barn, elskede jeg at gå i skole. Med en uddannelse er verden fuld af mu-ligheder. Men som 15-årig blev jeg gift, og så var det slut. Jeg fik fem børn og brugte al min tid på at passe dem og vores hjem. Min mand er fårehyrde og er væk det meste af dagen.

Jeg så, hvordan de andre piger fra klassen blev færdige, og hvordan nogle af dem fik mulighed for at læse videre og blive sygeplejerske eller lærer. Jeg var blevet for gammel og havde opgivet at uddanne mig. Men da IBIS startede ALP-klasserne, hvor voksne som mig kan gå, snakkede jeg med min mand, og han opfordrede mig til at begynde igen. Han kunne se, hvordan de uddannede kvinder hjalp til i byen.

For to år siden startede jeg i skole igen. Jeg var 29 år og kunne endelig være et for-billede for mine børn og andre kvinder. Jeg er blevet bedre til at læse og låner mange bøger på biblioteket. Og matematikken har gjort mig til en bedre handelskvinde.

Jeg har sendt min ældste søn og datter til Uganda for at gå i en god skole. Det er vigtigt, at også pigerne får en uddannelse.

Om et år bliver jeg færdig med skolen. Selvom det ikke er nemt at jonglere livet som husmor med skolegang, vil jeg gøre, hvad jeg kan, for at videreuddanne mig til sygeplejerske, så jeg kan bidrage til at gøre Ganyliel til et bedre sted at leve.

Jeg havde opgivet at få en uddannelse

Will

iam

Ves

t-Li

llesø

e

SUCCES

4 · FOKUS NR. 148

Dette nummer af FOKUS’ forsidefoto er taget af journalist og foto graf William Vest-Lillesøe, da han i foråret var på reportage rejse for Oxfam IBIS i Sydsudan.

”Jeg mødte drengen og et par af hans kammerater i udkanten af byen Ganyliel, og han ville gerne vise mig sine skolebøger. De skulle gå i tre kvarter for at komme i skole – i regntiden er vejen oversvømmet, og så er de nødt til at sejle i kano,” fortæller William Vest-Lillesøe.

Du kan læse flere historier fra Ganyliel på side 3 og 12.

jule-kalender mod børne-arbejdeHvis du til næste jul køber DR’s ulandskalender til dine børn, støtter du Oxfam IBIS. Overskud-det går nemlig til vores arbejde i Burkina Faso, hvor vi hjælper børne arbejdere ud af guldminerne og tilbage på skolebænken.

70 procent af befolkningen i Burkina Faso er analfabeter, og landet har store problemer med konflikter, klimaforandringer og mangel på ligestilling. 40 procent af børnene mellem fem og 14 år må arbejde for at hjælpe deres familier til at overleve her og nu.

BURKINA FASOS GULDLandets vej ud af fattigdom af-hænger i høj grad af, om børnene lærer at læse, skrive og regne, og om de lærer om deres rettigheder til uddannelse, sundhed og et bæredygtigt liv.

”Børnene er Burkina Fasos guld. Hvis vi kan bidrage til, at de kom-mer i skole og bliver til bevidste borgere, er vi på rette spor i for-hold til at løse nogle af de enorme problemer, som Vestafrika står i. Projektet vil bidrage til at bekæm-pe fattigdom og åbne op for, at befolkningen får lyst og evner til at udvikle deres samfund i stedet for at ende som fattigdomsflygtninge i Europa,” forklarer Vagn Berthel-sen, generalsekretær i Oxfam IBIS.

Det er som sagt først i 2017, at vi samarbejder med DR om ulandskalenderen. Men du kan roligt købe den allerede i år - hvert år støtter kalenderen gode formål rundt omkring i verden.

Du har sandsynligvis opdaget det allere-de: IBIS har skiftet navn – nu er vi Oxfam IBIS. Det skete officielt mandag 13. juli, hvor alle logoer, hjemmesider, annoncer og så videre fik nyt udseende.

Navneskiftet kommer selvfølgelig, fordi vi er blevet medlem af Oxfam. Vi er stadig en dansk medlemsorganisation, der tror på, at uddannelse skaber ud-vikling. Samtidig er vi nu med i en global

bevægelse af mennesker, der ikke vil finde sig i fattigdom – for fattigdom er skabt af mennesker, og i fællesskab kan mennesker også udrydde den. Oxfam er et globalt netværk af organisationer og partnere i over 90 lande, der sammen kan presse på for at finde lokale og globale løsninger på verdens problemer. Vi har skiftet navn for at signalere, at vi vil fællesskabet.

Hurra,vi har fået nyt navn

Mange kollegaer har mistet en god ven. Og mordet står som et tydeligt vidnesbyrd for os alle om, at det er blevet farligere at mene noget. At kæmpe offentligt for en sag. Vagn Berthelsen, generalsekretær i Oxfam IBIS, efter mordet på den britiske parlamentariker og tidligere Oxfammedarbejder Jo Cox

NOTER

historien bag forsiden

FOKUS NR 148 · 1

OXFAM IBIS’ MEDLEMSBLAD AUGUST 2016

TEMA: UDDANNELSE / 11

VI SÆTTER SPOT PÅ UDDAN-

NELSE I HELE VERDEN. DER ER

MASSER AT KÆMPE FOR

SKATTELY / 8FOR OTTE ÅR SIDEN HAVDE FÅ

HØRT OM SKATTELY. MEN SÅ

KOM LARS KOCH PÅ BANEN...

SKOLEVOLD / 18MARISEL FRA GUATEMALA

BLEV MISBRUGT AT SIN LÆRER

OG GRAVID SOM 14-ÅRIG

COLDPLAY / 22FRIVILLIGE SAMLEDE UNDER-

SKRIFTER VED SOMMERENS

STORE COLDPLAYKONCERTER

Stor tak til de frivillige i Aarhus, der lavede video og kampagnebilleder i forbindelse med navneskiftet

Vi er den 5. bedste i verdenIfølge den uafhængige organi-sation NGO Advisor er Oxfam den 5. bedste ngo i verden – det er et trin opad i forhold til sidste år. NGO Advisor udgiver hvert år en Top 500-liste, hvor verdens ngo’er bliver målt på parametre som innovation og bæredygtighed.

FOKUS NR. 148 · 5

10.198underskrifter afleverede vi til udenrigsminister Kristian Jensen under World Humanitarian Summit i Istanbul i maj. De stammede fra danskere, der har skrevet under på opfordringen om, at alle flygtningebørn skal i skole nu. Og det virkede! Udenrigsministeren lovede i et radiointerview umiddelbart efter, at han vil arbejde på at sikre penge til flygtningebørns uddan-nelse ved finanslovsforhandlingerne 2017.

Nu skal vi bare holde presset – du kan stadig skrive under på flygtningebørniskole.dk.

I forbindelse med underskriftindsamlingen bad vi folk om at give 30 kroner til annoncer på de busser, der kører forbi Christiansborg, for at lægge endnu mere pres på politikerne. Mere end 1.400 danskere donerede et lille beløb, og det var nok til 14 busser i fire uger.

100 millioner til Burkina FasoEt stærkt civilsamfund er forudsætnin-gen for spirende demokratier. Og nu får Oxfam en endnu større rolle at spille i ud-viklingen af demokratiet i Burkina Faso.

I 2015 oplevede det vestafrikanske land et militærkup, men civilsamfundet fik lynhurtigt mobiliseret folket til mod-stand, og til sidst gav militæret op.

Nu skal vi være med til at administre-re 100 millioner kroner, der skal styrke civilsamfundets arbejde med ligestilling, vand, sanitet, demokrati, menneske-rettigheder og anti-radikalisering. I juni vandt vi nemlig en kæmpekontrakt i udbud hos Danida. Det er os i Danmark, der har hentet pengene hjem, og vi står for kontakten med Danida, mens lande-kontoret fører planerne ud i livet.

mangler du et par

hænder?Hvis du eller din arbejdsplads har brug

for hjælp til at få styr på arkivet, bagt en kage eller få ordnet nogle af de ting, du aldrig har tid

til, kan du i anledning af Operation Dagsværk hyre en gymnasieelev 2. november.

Tjek od.dk for mere information. Overskuddet går til Oxfam IBIS’ projekt

med migration i Guatemala.

Oxfa

m IB

IS, M

ads

Chris

tens

en o

g W

illia

m V

est-

Lille

søe

NOTER

6 · FOKUS NR. 148

Lugten af affald bider sig fast i næsen i den fugtige varme. Røg stiger op fra affaldsbunkerne, og børn og voksne slæber sække og poser med ting, de har fundet i dyngerne. Der er særlig rift om aluminium, kobber, glas og plastik – det er det, man kan tjene mest på at sælge videre.

”Det er farligt arbejde. For eksempel er det ikke længe siden, der var en, der trådte en syl op i foden,” fortæller 26-årige Elizabeth.

Sammen med sine to børn, Fatima på 12 og Antonio på otte år, går hun gennem affaldet på lossepladsen i La Cruz, Estelí. På fødderne har hun et par små sandaler.

Familien lever ligesom de fleste andre i kvarteret af at samle skrald på lossepladsen. Hver gang de ser skralde bilerne ankomme, skynder de sig af sted. For det handler om at komme først, hvis man skal have fat i noget af det værdifulde skrald.

Nogle af tingene beholder de selv. ”Vi har jo ikke råd til at købe nyt,”

fortæller Elizabeth og viser en lilla ne-derdel med flæser frem, som er blandt dagens udbytte.

På en måned tjener forældrene omkring 250 kroner på lossepladsen. Børnene plejede også at samle skrald, men med hjælp fra Oxfam IBIS’ partne-re har de fået mulighed for at komme i skole lige om hjørnet.

”Målet er at få børnene væk fra

losse pladsen og give dem mulighed for at bryde med den sociale arv,” for-tæller Octavio Gonzalez, koordinator for Padre Fabretto, der er Oxfam IBIS’ partner i projektet.

Forældrene i området har hverken uddannelse eller ressourcer, og det giver dem ikke andre valg end at tage børnene med på lossepladsen. Men det nye projekt giver dem mulighed for at sende børnene i en god skole, og samtidig bliver de selv involveret i børnenes og deres egen udvikling.

SJOVE EFTERMIDDAGEMed sine farverige vægmalerier og store køkkenhave står skolen i La Cruz i stærk kontrast til den ildelugtende losseplads under en kilometer derfra.

”Skolen er ikke kun et sted, hvor børn skal lære at læse og regne. Det er lige så vigtigt, at de får en generel dannelse og udvikler sig,” forklarer Jovany del Socorro Talavero Castillo, der er lærer på skolen.

Derfor støtter projektet også for- skellige eftermiddagsaktiviteter for børnene som for eksempel teater, dans og køkkenhaver.

”Børnene skal lære at leve og begå sig sammen med andre,” siger hun.

Indtil for nylig har der kun været en lærer ansat til at undervise de omkring 40 børn, der går på skolen. Men med Oxfam IBIS’ hjælp er der nu kommet en mere til.

Tilbage på lossepladsen fortæller Elizabeth om sin egen ungdom. Hun var kun 14 år, da hun blev mor for første gang, og hun har hele sit liv levet af at samle skrald - ligesom også hendes forældre gjorde. Men skolen giver hende håb om, at hendes datter vil få et bedre liv.

DEN FØRSTE, DER KAN LÆSE I det hele taget er Elizabeth meget stolt af sin 12-årige datter. Fatima er den første i familien, der går i skole. Og nu er hendes lillebror Antonio også begyndt. Forældrene gør alt, hvad de kan, for at begge børn kan blive i skolen – og det er ikke en selvfølge i det fattige kvarter.

”Der er børn her i området, der bliver taget ud af skolen, fordi forældrene har brug for hjælp til at samle skrald. Så vender børnene tilbage til losse-pladsen,” fortæller Elizabeth.

Datteren er lykkelig for, at hun i stedet for at slide på lossepladsen nu går i skole sammen med sine venner. Hun er glad for skolen og drømmer om at fortsætte med at studere.

”Jeg vil gerne være læge,” fortæller hun drømmende.

Fatima har allerede lært mere, end nogen anden i familien nogensinde har haft mulighed for. Og det har tændt et håb i familien om en bedre fremtid – væk fra lugten af røg og af-fald blandt dyngerne på lossepladsen.

Indtil for nylig levede børnene Fatima og Antonio i den nicaraguanske by Estelí af at samle skrald i lossepladsens affaldsdynger. Men nu er de kommet i skole – og det giver håb om en bedre fremtid

LINE BECHMANN WILLIAM VEST-LILLESØE

VERDEN RUNDT NICARAGUA

FOKUS NR. 148 · 7

OM PROJEKTET• Projektet Skolen som

Udviklingsgenerator startede 1. maj 2016.

• Det er et samarbejde mellem Oxfam IBIS,

Padre Fabretto, INSFOP og CEIBO.

• Det er finansieret med penge fra en Hele Verden i Skole-ind-samling. Så hvis du har købt en lodseddel i 2013, har du været med til at støtte projektet.

VERDEN RUNDT NICARAGUA

Selvom det er farligt at samle skrald på losseplad-sen, var Elizabeth indtil for

nylig nødt tli at lade sine børn hjælpe med arbejdet

8 · FOKUS NR. 148

2008

BEGYNDELSEN: Efter at være faldet over rapporten Adressing Develop ment’s Black Hole skriver Lars Koch, der i dag er international chef i Oxfam IBIS, organisa-tionens første analyse om skattely og kapitalflugt. Den beskriver, hvordan der hvert år forsvinder mellem 850 og 1.000 milliarder dollars illegalt fra udviklingslan-dene, primært på grund af multinationale selska-bers skattesvig. Analysen præsenteres blandt andet ved Financing for Develop-ment-mødet i Qatar.

2009

INTERNATIONALT: Oxfam IBIS udvikler i samarbejde med partnere forslag til internati-onale skatteregler.

UDVIKLINGSARBEJDE: Vi laver skatterelaterede aktiviteter i lande som Ghana, Sierra Leone og Mozambique. Eksempelvis producerer vi en guide til civilsamfundet i Ghana om olie og gas. Den bliver senere brugt flittigt af flere organisationer og parla mentarikere, og vi er med i udarbejdelsen af Ghanas nye lovgivning på området.

2010

DIALOG MED REGERINGEN: Den danske regering begyn-der at anerkende problema-tikken. Eksempelvis er Oxfam IBIS i dialog med udviklings-minister Søren Pind (V) og skatteminister Troels Lund Poulsen (V) om, hvordan et ophør med kapitalflugt kan hjælpe udviklingslandene til at blive selvhjulpne.

2011

ROBIN HOOD-SKAT: Sammen med en række andre orga-nisationer lancerer vi kam-pagnen Robin Hood-skat. Efterfølgende begynder historier om skattely og kapitalflugt at optræde i danske medier – Lars Koch er en af de mest citerede eksperter på området. ENIGE MINISTRE: Ministrene Troels Lund Poulsen (V) og Søren Pind (V) lancerer i Politiken et nyt initiativ, der skal styrke skattesystemer i afrikanske lande. Initiativet er i tråd med de holdninger, som Oxfam IBIS har advoke-ret for i flere år.

VALGTEMA: Op til folke-tingsvalget er skat et tema i den udviklingspolitiske debat. Ved et debatmøde på Københavns Universitet nævner alle udviklings-ordførere skat i deres taler.

NY LOV I SIERRA LEONE: Sammen med flere partnere lancerer Oxfam IBIS rappor-ten Not Sharing the Loot, der beskriver, hvordan Sierra Leone mister millioner i skatteindtægter fra landets diamantminer. Rapporten er afgørende for en senere lov om øget beskatning af landets diamantsektor.

I dag står bekæmpelse af skattely højt på dagsordenen hos både Oxfam IBIS og i medierne. Men faktisk er det ikke mange år siden, at skattely var totalt fraværende i udviklingsdebatten. Det gjorde vi noget ved ...

MARIE HOVGAARD BENNEDSEN

Fra overset problem til folkelig kamp:

SKATTELY

Skriv under!På oxfamibis.dk/skrivunder

kan du være med til at sætte en stopper

for skattely

FOKUS NR. 148 · 9

Det hele starter en novembertirsdag i 2008. Lars Koch, der i dag er interna-tional chef i Oxfam IBIS, falder over en rapport fra Eurodad, som handler om kapitalflugten fra Afrika. I dag er Lars Koch meget orienteret i den debat og optræder ofte som skatteekspert i me-dierne. Men på daværende tidspunkt er det, han læser, noget af en øjenåbner.

”Det er vildt spændende læsning, for det handler jo om kæmpe milliardbeløb, som udviklingslandene går glip af hvert eneste år. Da jeg går i seng efter at have læst rapporten, kan jeg simpelthen ikke sove. Så jeg står op ved midnatstid, og så giver jeg mig til at skrive en analyse af emnet,” fortæller Lars Koch.

Og sådan bliver analysen Massiv Kapitalflugt fra Udviklingslandene til – Oxfam IBIS’ første publikation om det, der hurtigt bliver en af vores mærkesager.

Seks dage senere bliver analysen præsenteret på et møde med udviklings-minister Ulla Tørnæs (V), der umiddelbart ikke kan se sammenhængen mellem skat og udviklingsfinansiering:

”Ulla Tørnæs bliver mere og mere bleg og kigger over på sin departementschef, der er enig med hende i, at skatte-spørgsmål ikke hører under hendes ressort område. Og der kan jeg se, at hun ser helt lettet ud over at kunne slippe af med denne her gale mand, som snakker om skattely og milliarder, der forsvinder fra udviklingslandene,” griner Lars Koch.

DEBATTEN BLIVER MAINSTREAMI begyndelsen er det altså en udfordring at overbevise politikerne om sammen-hængen mellem skattely og fattigdom. Alligevel er Oxfam IBIS overbevist om, at der skal gøres noget. Det fører til en række aktiviteter for at øge beskat-ningen af naturressourcer i Afrika og Latinamerika. Eksempelvis udgiver vi rapporter, der kortlægger økonomien i afrikanske miner. På den måde forsøger vi at overbevise landenes regeringer om, at der er behov for nye regler.

Samtidig begynder vi at fokusere på skattely i Danmark, hvor vi laver politiske forslag og lobbyarbejde. Her står folke-

tingsvalget i 2011 som en indikator på, at Oxfam IBIS’ arbejde bærer frugt:

”Her kunne man se, at vi havde fået sat en dagsorden omkring det med skat og udvikling,” siger Lars Koch og hen-viser til et debatmøde på Københavns Universitet, hvor alle ordførerne nævner skat i deres tale om udviklingsbistand.

”Så det går fra, at Ulla Tørnæs i 2008 ser mig som en gal mand, der snakker om noget, der ikke handler om udvik-ling – til at det i 2011 er mainstream, at skatter en del af finansieringen, når man taler om udvikling.”

Siden da har Oxfam IBIS løbende lavet lobbyarbejde i Danmark for at ændre reglerne om skattely, både herhjemme og internationalt, og vi har sat op til flere aftryk på lovgivningen.

DOKUMENTARFILM OG DIAMANTERI takt med at politikerne bliver mere op-mærksomme på skattely, kommer Oxfam IBIS i dialog med journalister om proble-matikken. En af dem er den prisvindende dokumentarfilminstruktør Christoffer

2012

NY LOV I DANMARK: Med udgangs punkt i Oxfam IBIS’ undersøgelse af minesel-skabet BHP Billiton bliver ny lovgivning gennemført, der forhindrer udenlandske virksomheder i at bruge Danmark som skattely.

KAPITALFLUGTEN: Oxfam IBIS’ kampagne om skat, Kapitalflugten, indsamler 7.000 underskrifter for at stoppe kapitalflugt fra udviklingslande. Den bliver senere kåret til Årets NGO-kampagne af ISOBRO. Underskrifterne bliver overrakt til skatteminister Holger K. Nielsen (SF). Vi lancerer samtidig nyheds-

brevet Kapitalflugten, som i dag har mere end 20.000 modtagere.

DOKUMENTAR: DR1-dokumen taren Stealing Africa om kapitalflugten fra Mopani- kobberminen i Zambia har premiere. Oxfam IBIS sætter dokumentar-filminstruktør Christoffer Guldbrandsen på sporet af den case, som er filmens omdrejningspunkt. Med fil-men følger masser af debat i medierne.

2013

OPERATION DAGSVÆRK: Oxfam IBIS’ projekt om beskatning af diamanter i Sierra Leone vinder Opera-tion Dagsværk. Det fører til kampagnen Cut the Crap og en underskriftindsamling til den sierraleonske regering om, at penge fra diamanter-ne skal komme landets unge til gode. Underskrif-terne bliver trykt i både en dansk og sierraleonsk avis.

UOFFICIEL INDFLYDELSE: Vores lobbyarbejde bliver omtalt i Børsen, der skriver: ”IBIS har gjort bekæmpel-sen af skattesvindel til en central del af dens mission om at skabe en mere lige

og retfærdig verden. De nyder for tiden en betydelig indflydelse på bl.a. skatte-mininster Holger K. Nielsens (SF) opfattelse af, hvad der skal til for at få bekæmpet den globale svindel og skattesnyd.”

DEBAT: Deadline på DR2 sætter skattely på dags ordenen – nærmere bestemt behovet for at sortliste virksomheder, der fusker, som Oxfam IBIS længe har advoke-ret for. Tre dage senere udtaler statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at skattely bør sortlistes.

2014

AFSLØRER GOLDMAN SACHS: Oxfam IBIS afslører med hjælp fra en journalist, at den multinationale investeringsbank Goldman Sachs har penge i skattely i Luxembourg. Vi videregiver kortlægningen til en række politikere og DR, der bringer sagen til offentligheden. Det medfører en massiv mediestorm og folkelig modstand mod salget af DONG til Goldman Sachs . DIALOG MED VIRKSOMHEDER: Oxfam IBIS er i dialog med ledere fra skatteafdelinger i danske virksomheder som LEGO, Danske Bank, Novo Nordisk og Deloitte.

SKATTELY

Lott

e Æ

rsøe

, Oxf

am IB

IS, H

anne

Sel

næs,

Mic

hael

Dam

, Thi

lde

Bade

n Ra

smus

sen

10 · FOKUS NR. 148

TWITTER: Taxucation-kampagnen opfordrer danskerne til at gå i dialog med politikerne på Twitter. Budskabet er, at de penge, der ender i skattely, bør bruges til skoler.

THE TAX DIALOGUE: Vi lancerer initiativet The Tax Dialogue. I den forbindelse laver vi løbende work-shops og konferencer, der samler Danmarks største virksomheder og investorer for at diskutere ansvarlig skattepraksis. Det fører blandt andet til, at store danske virksomheder

som Maersk og DONG Energy engagerer sig i debatten og forklarer deres skattepolitik og selskabsstrukturer.

LUXLEAKS: En lækage afslø-rer, hvordan mere end 300 multinationale selskaber baseret i Luxem bourg und-går skat. Det skaber stor opmærksomhed. Oxfam IBIS bliver brugt som eksperter i flere medier.

REGERINGENS PLAN: Skatte-minister Benny Engelbrecht (S) præsenterer en ny handlingsplan mod skatte-ly – flere af forslagene er anbefalet af Oxfam IBIS gennem årene.

2015

SWISSLEAKS: Endnu en lækage afslører, at 180 milliarder euro holdes skjult i en schweizisk bank. Læk-ket kaldes SwissLeaks, og endnu en gang medvirker Oxfam IBIS som nogle af de centrale eksperter i medier-nes dækning.

2016

EVEN IT UP: Vi lancerer kampagnen Sæt en stopper for skattely som en del af Oxfams globale Even it up-kampagne om stigende ulighed. Over 18.000 danskere skriver under på et brev til Lars Løkke Rasmussen. PANAMALEAKS: #Panama-papers afslører, at advoka-t er og banker hjælper superrige mennesker og multinationale selskaber med at omgå skat. Sagen skaber massiv international opmærksomhed. Lars Koch medvirker som ekspert i DR1-dokumentaren, der sætter det hele i gang.

RÅDGIVNING: Lars Koch in-viteres af skatteministeren til at vejlede om, hvordan vi kan komme skattely til livs.

ECUADOR SAMARBEJDER: Oxfam tager initiativ til et åbent brev, hvor over hund-rede af verdens førende økonomer skriver under på, at der skal gøres noget ved skattely. Det fører blandt andet til, at Ecuadors præ-sident lover at samarbejde med Oxfam om at bekæmpe skattely. Ligeledes udtaler han, at han vil sætte emnet på dagsordenen til FN’s generalforsamling og i for-bindelse med G77-landenes arbejde.

Guldbrandsen, der er i gang med at lave en film om korruption.

”Jeg fortalte ham om den store korruption, som ligger i alle de penge, der forsvinder ud af fattige lande som følge af skattely,” fortæller Lars Koch.

Oxfam IBIS sætter instruktøren på sporet af en kobbermine i Zambia, som ender med at blive omdrejningspunktet for dokumentarfilmen Stealing Africa.

Samtidig med premieren lancerer Oxfam IBIS kampagnen Kapitalflugten, hvor mere end 7.000 danskere skriver under for at stoppe kapitalflugt fra udviklingslandene. Det er den første af en lang række kampagner om skat, hvor vi lykkes med at engagere danskerne og lægge pres på politikerne.

Men medieomtale og kampagner er slet ikke det vigtigste. Det betyder meget mere, at arbejdet giver konkrete forbedringer i udviklingslandene: at Ox-fam IBIS eksempelvis har skabt en plat-form, der sørger for, at olieindtægterne i Ghana i stigende grad går til uddannelse i stedet for at havne i rigmænds lommer.

Og at vi har været med til at bane vejen for en ny lov om beskatning af Sierra Leones diamantsektor.

”Det er de resultater, der er de rigtig interessante: at vi hjælper udviklings-lande med at opkræve mere skat, og at pengene fra udvindingsindustrien bruges gennemsigtigt og fornuftigt,” forklarer Lars Koch.

DET FOLKELIGE GENNEMBRUDDet er svært at udpege et egentligt folkeligt gennembrud for Oxfam IBIS’ ar-bejde med skat – kampagner, dokumen-tarfilm og lækager har alle været med til at sætte spot på, hvordan multinationa-le selskaber fifler med skatten.

Ifølge Lars Koch er der dog én sag, der har rykket lidt mere end de andre: sagen om Panama Papers dette forår, hvor en international gruppe af journalister på baggrund af lækkede dokumenter afslø-rede, hvordan virksomheder og rigmænd gemmer enorme summer i skattely.

”Nu ved alle pludselig, hvad skattely handler om, og alle kan forstå, at det er

noget fusk. Så Panama Papers har gjort kampen mod skattely bredere og mere folkelig,” mener Lars Koch.

Selvom skattely og kapitalflugt er blevet et anerkendt problem, er der stadig et stort arbejde forude. Ud over at fortsætte arbejdet med beskatning af naturressourcer i udviklingslandene vil Oxfam IBIS fortsat kæmpe for mere retfærdige internationale skatteregler. Og vi vil koble problematikken endnu tættere sammen med ulighed. For når superrige mennesker og multinationale selskaber spiller med uretfærdige skat-teregler, er det med til at øge uligheden i verden – og det gør det sværere at bekæmpe fattigdommen.

Som fuldgyldigt medlem af Oxfam kan vi i dag komme endnu længere ud med vores synspunkter end tidligere:

”Når vi samarbejder i Oxfam, bliver vores arbejde meget stærkere, fordi vi får bedre adgang til beslutningstagere rundt om i verden. Så på den måde vil vi i fremtiden få langt større indflydelse,” afslutter Lars Koch.

SKATTELY

Lott

e Æ

rsøe

, Oxf

am, P

oliti

ken

FOKUS NR. 148 · 11Will

iam

Ves

t-Li

llesø

e

Oxfam IBIS arbejder for at udrydde fattig-dom — og det kræver gode uddannelser til alle. For gode skoler skaber aktive med borgere og er fundamentet for lige og demokratiske samfund. Kun på den måde får alle mennesker mulighed for at bekæmpe fattigdom i deres eget liv. På de næste ti sider kan du læse om vores ar-bejde med uddannelse rundt om i verden

ENY ROLAND HERNANDEZ, GUATEMALA CITY

12 · FOKUS NR. 148

For Rhoda står flugten i dag som et sløret minde, en række uudslettelige indtryk: lyden af skud og lugten af krudt, synet af blod og døde kroppe.

Angrebet kom pludseligt, og hele landsbyen flygtede. Rhoda var kun seks år, så hendes mor greb hende i sine arme og løb ud i bushen. Familien efterlod alt, hvad de ejede. Gennem tre måne-der sneg de sig frem, ofte om natten, fra deres landsby i staten Jonglei mod hovedstaden Juba.

Rhoda er i dag ni år og har efterhån-den vænnet sig til hovedstadens larm og tempo. Familien er, sammen med mange andre flygtninge fra deres område, flyt-tet til bydelen Lologo ved Nilens bred. De bor hos en onkel, og Rhoda har fået nye venner. Men tilværelsen i Juba startede ikke nemt. De eksisterende beboere og ejerne af jorden var ikke glade for de mange flygtninge, og det medførte spændinger og voldelige sammenstød.

SKOLEN ER KERNENDa Rhoda og de andre flygtningebørn først kom til Lologo, var der intet at lave. De voksne skændtes med naboerne, og børnene var alene med deres mareridt.

”Jeg drømte om flugten og lyden af skud, og så vågnede jeg midt om natten

og rystede som dengang,” fortæller hun.I dag går Rhoda i skole lige om hjørnet.

Klasseværelset er lavet af bambus, og de små børn står udenfor og glor ind gennem sprækkerne. Det er Oxfam IBIS, der har bygget skolen. Lærere er blevet ansat og trænet i bedre undervisnings-metoder, og de har lært at håndtere de særlige psykosociale problemer, der uundgåeligt følger med krig og flugt.

Daniel Herjok er en af lærerne. Han er også flygtet fra Jonglei under borger-krigen. Skolen har givet Daniel et job, og den har givet børnene et formål med livet midt i al usikkerheden.

”Skolen er blevet kernen i børnenes hverdag, og det har hjulpet familierne med at genopbygge deres liv. Børn, der tidligere var både bange og stigmatise-rede, har fået en vis normalitet i tilvæ-relsen,” forklarer Daniel Herjok.

INTEGRATION GENNEM VENSKABTidligere på året stilnede Sydsudans borgerkrig af, da politikerne fra de to store grupper nuere og dinka atter begyndte at samarbejde. Men freden er skrøbelig, og så sent som i juli var der voldsomme skyderier i Juba med flere hundrede dræbte. Mange internt fordrevne ved ikke, om de har et hjem

at vende tilbage til. Deres ejendom kan være brændt ned eller overtaget af fami-lier fra rivaliserende grupper.

De mange flygtninge udgør tilsammen et kompliceret puslespil: I Lologo, hvor Rhoda nu bor, blev mange nuere drevet fra deres hjem og bor nu i lejre lige om hjørnet. Fra de tætpakkede lejre kan nogle af dem endda se deres huse, der nu er overtaget af dinkaflygtninge fra blandt andet Rhodas hjemegn.

Hvordan nuernes eventuelle tilbage-venden til Lologo vil gå for sig, står hen i det uvisse. I første omgang handler det om at skabe fred og udvikling blandt de eksisterende beboere. Og det hjælper skolen med til.

”I skoleklasserne blandes flygtninge-børnene med børn fra lokale familier, og det har virkelig hjulpet integrationen. Før var der ikke andet end konflikter, men børnenes venskaber i skolen har været med til at gøre livet her langt mere fredeligt,” fortæller Daniel Herjok.

For Rhoda ligner hverdagen de fleste andre skolebørns: Hun laver lektier, hjælper til i hjemmet og leger stikbold med sine nye venner. Og drømmene om krig og flugt er skiftet ud med drømmen om en dag at få et arbejde på sit helt eget kontor.

I Sydsudan lever over 1,6 millioner mennesker som flygtninge i deres eget land. Skolegang giver de traumatiserede børn et fast holdepunkt i livet og mulighed for at ruste sig til en bedre fremtid på trods af usikkerheden

WILLIAM VEST-LILLESØE

TEMA: UDDANNELSE

FOKUS NR. 148 · 13

FLYGTNINGE I SYDSUDANPÅ FLUGT: Mere end 2,5 millioner sydsudanesere er blevet tvunget til at forlade deres hjem, siden konflikten brød ud i december 2013. I juni i år anslog Oxfam, at der var mere end 1,6 millioner internt fordrevne i landet, og mere end 830.000 var flygtet til nabolandene.LUKKEDE SKOLER: Hver tredje skole i Sydsudan er blevet ødelagt, beskadiget, besat eller lukket under konflikten. Det har påvirket mere end 900.000 skolebørns liv – 350.000 af dem kan slet ikke komme i skole på grund af konflikten.BARSKE ODDS: En ung pige i Sydsudan har tre gange større sandsynlighed for at dø i barselssengen end for at gøre sin grundskole-uddannelse færdig.SÅDAN HJÆLPER VI: Oxfam IBIS har arbejdet med uddannelse i krisesituationer i Sydsudan siden 2013. Vi har uddannet lærere og sørget for undervisningsmateriale og bygninger eller telte. Alene i Juba har vi på den måde hjulpet 4.211 elever til at komme i skole.

TEMA: UDDANNELSE

Skriv under!Verden mangler penge til

at sende børn som Rhoda i skole. På flygtningebørniskole.dk kan

du skrive under på en appel til politikerne

14 · FOKUS NR. 148

ELIZABETH BOATU, 43 ÅR, BONDE, GHANA:”Min far døde, da jeg var 12 år, og det betød, at jeg blev taget ud af skolen, fordi jeg skulle hjælpe til derhjemme. Jeg ville så gerne i skole igen, men det var der ikke tid til, og der var ingen, der kunne hjælpe mig. I dag arbejder jeg frivilligt i den lokale komité for at beskytte børn. Det er meget vigtigt for mig, at børn kommer i skole og ikke dropper ud – det, der skete for mig, må ikke ske for andre. Det er min mission!”

SEJRE I KAMPEN FOR UDDANNELSE FLERE I SKOLE: Siden år 2000 er der sket store fremskridt: Dengang var der 100 millioner børn under 12 år i verden, der ikke kom i skole. I 2015 var tallet omkring 58 millioner.FÆRRE UDMELDINGER: Antallet af børn, der dropper ud af skolen, er næsten halveret i den samme periode. LIGESTILLING: Der er flere piger end nogensinde før, der går i skole. Ni ud af ti piger på verdensplan går i dag i grundskolen. AFRIKANSKE FREMSKRIDT: Afrika syd for Sahara har gjort størst fremskridt på uddannelsesfronten: I 1990 var kun 52 procent af børnene indskrevet i grundskolen – i 2012 var tallet oppe på 78 procent.

53.205 mennesker kom i 2015 i skole

med støtte fra Oxfam IBIS. 43 procent af dem var børn, og 29 procent henholdsvis

unge og voksne. Halvdelen afdem var kvinder.

Det går fremad med uddannelse på verdensplan – i løbet af de seneste årtier er flere børn end nogensinde før kommet i skole. Men der er stadig mange udfordringer, før alle i verden får den uddannelse, de har krav på

RIKKE HOVN POULSEN

TEMA: UDDANNELSE

FOKUS NR. 148 · 15

ABDUL MALIK ABDO, 46 ÅR, BONDE, GHANA:”Skolen har gjort en stor forskel i mit liv. En af dem fra landsbyen, som ikke gik i skole, begyndte at ryge for meget cannabis. Jeg havde lært i skolen, at det kan være farligt, så jeg sagde til ham, at han skulle stoppe. Han ville ikke høre på mig, og i dag er han psykisk syg. Jeg har ondt af ham. Alle mine tre børn går i skole, for de skal lære noget.”

VICTOR MANUEL FAJARDO NEWBALL, 48 ÅR, SÆLGER PÅ ET APOTEK, NICARAGUA:”Jeg har opnået meget – og uden uddannelse ville jeg ikke have opnået noget som helst. Jeg kan læse og skrive, og det har givet mig mange forskellige muligheder. Lige nu arbejder jeg som sælger på et apotek, men faktisk har jeg studeret el og elektricitet på universitetet, så jeg hjælper tit mine venner med at ordne deres el.”

LUZ ANLEU, 22 ÅR, SOCIAL MEDIA MANAGER, GUATEMALA: ”Jeg studerede kunst på universitetet, og det har ændret den måde, jeg ser tilværelsen på. Hele mit perspektiv på livet har ændret sig på grund af min uddannelse.”

KRIG HOLDER BØRN VÆK FRA SKOLENDET GÅR UD OVER BØRNENE: En af de vigtigste årsager til, at børn ikke kommer i skole, er krig: 29 millioner børn går lige nu ikke i skole, fordi de lever i kriseområder. Det tal indeholder den tabte generation af syriske børn – 2,1 millioner børn i Syrien går ikke i skole, og det samme gælder en million af dem, der er flygtet til nabolandene.GLEMTE KRISER: Derudover er der millioner af børn, der ikke kommer i skole på grund af kriser i lande som Sydsudan, Nigeria og Den Centralafrikanske Republik. Disse kri-ser er nærmest glemt i Vesten, men de betyder, at mange børn ender som børnesol-dater eller børnearbejdere i stedet for at gå i skole.HANDICAP: 93 millioner børn under 14 år er født eller lever med et handicap. Til trods for, at næsten alle lande i verden har underskrevet konventionen om rettentil at sikre mennesker med handicap adgang til kvalitetsuddannelse, er mange af disse børn ekskluderet fra at gå i skole.

Hjælp med at sende flere af verdens børn i skole – sms SKOLE til 1414, så donerer du 30 kroner til Oxfam IBIS’ arbejde for flere skoler og mindre fattigdom.

GOD TENDENS: 757 millioner voksne mennesker i verden er analfabeter – 63 procent af dem er kvinder. Den gode nyhed er, at tallet er faldende. Kun 115 millioner af dem er mellem 15-24 år. Det skyldes, at flere i de yngre generationer i dag kommer i skole end tidligere.SORTE PLETTER: I 14 lande er det stadig under halv-

delen af befolkningen, der kan læse. Det drejer sig om Afghanistan, Benin, Burkina Faso, Den Centralafrikanske Republik, Chad, Elfenbenskysten, Etiopien, Guinea, Haiti, Liberia, Mali, Mauretanien, Niger, Senegal, Sierra Leone og Sydsudan.

Vidste du …at verdens ledere sidste år

besluttede, at alle drenge og piger skal have en ordentlig uddannelse i år 2030? Det har de forpligtet sig til i de nye

verdensmål – retten til kvalitetsuddannelse er

verdensmål nummer fire.

FLERE KAN LÆSE

Will

iam

Ves

t-Li

llesø

e, B

ertil

Sua

dica

ni

TEMA: UDDANNELSE

Kild

er: V

erde

nsm

aale

ne.d

k, H

elev

erde

nisk

ole.

dk, U

nesc

o.or

g

16 · FOKUS NR. 148

Stien til skolen er genvej til

succesLangt ude på landet bag en sammen-styrtet væg er der gang i en succes så stor, at Ghanas regering vil brede den ud til resten af landet

CHRISTINE HYLDAL BERTIL SUADICANI

TEMA: UDDANNELSE

”Før skolen åbnede, lavede børnene ballade: De gravede huller,

blev bidt af slanger, faldt ned fra træer og brækkede arme og ben,”

fortæller 59-årige Uniyasor

FOKUS NR. 148 · 17

Stien snor sig hen over den tørre jord. Støvet flyver op som små røde skyer for hvert skridt, Uniyasor tager, og lægger sig på hans bare tæer i klipklapper-ne. Solen er på vej op på himlen, og de blændende stråler får allerede nu sveden til at pible frem på huden.

Uniyasor på 12 år er på vej til Bakotido Wing School sammen med sine venner. Efter fem minutters gang er de fremme. Ved første øjekast ligner skolen ikke en succes: De lerklinede vægge er halvan-den meter høje, og en af dem er styrtet sammen under en regnbyge. Støvet lig-ger i et fint lag hen over pulte og bøger.

Men skolen er en succes. Den er en af Ghanas 88 wing schools lavet efter Ox-fam IBIS’ og partneres model. Filosofien er enkel: Hvis børnene ikke kan komme til skolen, må skolen komme til børnene. Den nærmeste folkeskole ligger fire kilo-meter væk, og eleverne skal gå langs en trafikeret vej i bagende sol for at komme derhen. Derfor var der mange, der aldrig kom i skole, før der blev etableret en wing school i landsbyen for tre år siden.

Historien om wing schools er historien om, hvad udviklingshjælp kan gøre, når den er bedst. Den hjælper lokalt ved at få børn i skole – og nationalt, når strate-gi og politik bliver lagt fast.

”Wing schools er en ekstremt stor succes. De har givet tusindvis af børn mulighed for at lære at læse, skrive og regne,” siger Zakaria Sulemana, Oxfam IBIS’ uddannelseschef i Ghana.

Og nu rykker arbejdet op på nationalt plan: Ghanas uddannelsesministerium har fået øjnene op for succesen og plan-lægger lignende skoler i hele landet.

”Vi kæmper og skubber på for, at det skal lykkes, og de lokale politikere bakker os op. Det er meget vigtigt,” siger Zakaria Sulemana.

FÆRRE TEENAGERE BLIVER MØDREI Ghana har alle børn ret til at gå i skole, præcis ligesom i Danmark. Men her i East Gonja-distriktet, hvor Uniyasor bor, er det bestemt ikke alle, der er så heldi-ge. I 2013 gik 24 procent af områdets 8-14-årige børn ikke i skole. Siden har Oxfam IBIS åbnet 20 nye skoler, og i dag går der 3.412 børn i disse skoler.

”Uden wing schools ville fremtiden for

børnene herude være meget slem,” siger Mohamed Iakpa, vicedirektør i Ghana Education Service i East Gonja-distriktet.

”De ville forblive fattige som deres forældre, uden udsigt til en bedre fremtid. Pigerne ville sandsynligvis blive gravide som teenagere. Tidligere var der også forældre, der solgte deres børn til at arbejde i fiskeindustrien. Nu kommer børnene i skole. Det vil ændre deres liv.”

Siden 2013 har Ghanas uddannelses-ministerium haft en målsætning om, at alle børn i landet skal have ’supplerende basal undervisning’. Begrebet dæk-ker, ud over wing schools, over korte undervisningsforløb på ni måneder for børn, der egentlig er blevet for gamle til at starte i første klasse. Forløbene bliver kaldt CBE-klasser, og dem har regerin-gen taget under sine vinger. Uddannel-seschef Zakaria Sulemana håber, at wing schools vil nyde samme status om to år.

”Vi har knoklet for at få indført en politik, der giver børn langt ude på landet de samme muligheder for at få undervisning som børn, der bor tæt på en skole. CBE-klasserne blev overtaget af regeringen for 20 år siden. Vores mål er, at regeringen også overtager wing schools senest i 2018, for det har den sagt, at den gerne vil,” siger han.

SKILTET TIL HOSPITALETDer er dog stadig et stykke vej endnu, før wing schools er bredt ud til hele Ghana. For ting tager tid, og der er endnu ikke sat tal på, hvor mange wing schools regeringen vil etablere i fremtiden.

Men for Uniyasor er den første lille sten ryddet væk fra stien. Og hans far ved godt, at sønnen er heldig. Han er en spinkel og senet mand, der har knoklet i markerne i de fleste af sine 59 år.

”Min egen far tog mig ud af skolen, fordi jeg skulle hjælpe i marken. Så da jeg fså skolen blive bygget lige ved siden af vores hjem, tænkte jeg, at min søn skulle lære noget,” fortæller han.

Familien har allerede nydt godt af sønnens skolegang. Faderen har lært at skrive sit eget navn – som i øvrigt også er Uniyasor. Men hvad vigtigere er: Skole-drengen Uniyasor har hjulpet hele sin familie, da tre af hans 12 søskende blev syge. Hans forældre kunne ikke læse

navnene på børnenes identitetskort, som de skulle have med på hospitalet. Men det kunne han. Og da de kom ind til den nærmeste større by, kunne han også læse, hvad der stod på skiltene og vise familien vej til hospitalet.

For Uniyasor er den brede døråbning i den lerklinede væg ind til Bakotido Wing School derfor ikke blot døren til et lokale, hvor han lærer at læse, skrive og regne. Det er døren til en fremtid, hvor han kan gennemføre grundskolen, hvor han kan tage en uddannelse og – på sigt – et alternativ til fattigdom.

4 GRUNDE TIL, AT WING SCHOOLS VIRKER1. MODERSMÅL: Der bliver undervist på Ghanas officielle sprog, engelsk, i folkeskolerne. Men kun få børn i de afsidesliggende egne forstår det, og derfor lærer mange reelt ingenting. Med modersmålsundervisning får de knækket læskoden i wing schools, og derefter lærer de engelsk.2. FREMTIDSSIKRING: Skolerne bliver gradvist overdraget fra Oxfam IBIS til de lokale myndigheder. Det er vigtigt, for på den måde bliver skolerne bære-dygtige og kan bestå i fremtiden. 3. LOKAL OPBAKNING: Landbefolknin-gen lever af at dyrke den tørre jord, og under ti procent af de voksne kan læse. Ikke alle forældre forstår beho-vet for, at deres børn skal i skole. Men med wing schools bliver skolen syn-lig, og landsbyen forpligter sig til at bakke op. Når en mur styrter sammen, skal landsbyen selv finde materialer og penge til at bygge en ny. 4. LÆRERKRÆFTER: Det kan være svært at få uddannede lærere til at flytte langt ud på landet. Derfor ud-danner vi lokale til at undervise.

Wing schools er opført i samarbejde med Danmarks Lærerforening, Ghana Venskabsgrupperne og en række gha-nesiske partnere. De er finansieret af Danida og med støtte fra Hempel og DR’s ulandskalender 2012.

TEMA: UDDANNELSE

18 · FOKUS NR. 148

”Jeg stolede virkelig på min lærer. Jeg fortalte ham om den vold og misbrug, jeg var udsat for derhjemme, og han lyttede til mig,” fortæller 24-årige Marisel.

Hun taler hurtigt og nervøst, mens hun gnider hænderne mod hinanden i skødet. Fra hun var seks år gammel, blev Marisel og hendes søskende gennem-tæsket af deres far. Og både hun og hendes søster blev regelmæssigt vold-taget af deres onkel. Så da Marisel var 13 år, søgte hun hjælp det eneste sted, hun følte sig sikker: i skolen hos en lærer, der var sød ved hende.

”Han lyttede til mig, og på et tidspunkt sagde han, at han ville gifte sig med mig. Jeg tænkte, at for første gang ville jeg blive lykkelig,” fortæller hun.

Marisel græder stille. Hun sidder i et mørkt lokale langt fra sit hjem; naboerne skal ikke stille for mange spørgsmål.

Forholdet til den meget ældre lærer førte ikke til den sikkerhed, Marisel havde drømt om. En dag begyndte hendes krop at forandre sig, og maven voksede. Men hun havde aldrig fået seksualunder-visning i skolen og vidste ikke, hvordan man blev gravid.

”Det lærte vi ikke om i skolen – det var overladt til forældrene. Og min mor

havde bare sagt, at børn er noget, man køber i et supermarked,” fortæller Marisel opgivende.

Hun opsøgte læreren i hans hjem, men da hun bankede på, var det en gravid kvinde, der åbnede døren.

MANGEL PÅ KONSEKVENSEROxfam IBIS arbejder med forskellige part-nere og myndigheder for at stille lærere til ansvar og gøre skolen til primus motor i en gennemgribende holdningsændring, der skal øge respekten for piger og kvin-der i det guatemalanske samfund. Men det er en stor opgave.

”Vi ser desværre en stigning af vold og overgreb i skolerne,” fortæller Norma Aguilar, der er ansvarlig for under-visningsministeriets arbejde med at forhindre vold og seksuelle overgreb i Quetzaltenangoprovinsen.

”De fleste af de sager, vi får, er om gravide piger under 14 år. Og det er meget ofte deres egne lærere, der har udnyttet dem.”

Ministeriet har lavet en vejledning til lærerne om, hvordan de skal opdage og håndtere overgreb på skolepiger. Men der er stor berøringsangst over for emnet blandt både lærere og familier,

og det er de færreste sager, der over-hovedet bliver anmeldt.

Norma Aguilar erkender, at overgrebe-ne alt for ofte ikke får konsekvenser.

”Lærerne burde selvfølgelig blive fyret. Men ofte ender de desværre med at fortsætte, som om intet var hændt, eller de bliver overført til andre skoler,” fortæller hun.

Det problem kender Marisel kun alt for godt. Sammen med moderen gik hun til myndighederne og inspektøren for at få læreren stillet til ansvar. Men intet skete. Faktisk underviser han stadig på skolen, hvor Marisels tiårige datter nu går.

”Han har aldrig taget ansvar for hende. Hver gang han ser min mor, løber han sin vej,” fortæller Marisel.

SKOLEN ER OGSÅ LØSNINGENDe overgreb, der sker i skolerne, hæn-ger tæt sammen med et overordnet samfundsproblem i Guatemala: Mænd opfattes i høj grad som mere værd end kvinder. Og selvom skolerne i sig selv er en del af problemet, udgør de også en vigtig del af løsningen.

”Vi har gjort et stort arbejde for at undervise alle lærere i emnet, men det er svært at nå ud til de fjerntliggende

Vold og overgreb i skolerne er hverdag i Guatemala:

”Min lærer gjorde mig gravid som 14-årig”I Guatemala er overgreb mod kvinder nærmest hverdag – og skolerne er desværre ikke altid et fristed. For Marisel blev skolens trygge rammer forvandlet til endnu et led i den spiral af vold og svigt, der har stået på, så længe hun kan huske

WILLIAM VEST-LILLESØE

TEMA: UDDANNELSE

FOKUS NR. 148 · 19

samfund,” fortæller Norma Aguilar.”Problemet er størst i de fattige

mayasamfund. Tabet af kulturel identitet har øget volden,” siger hun og forklarer, at en styrkelse af mayaernes kultur og identitet vil styrke de unges selv-bevidsthed og dermed blive en vigtig del af indsatsen mod vold.

Marisel ved godt, hvad skolerne skal gøre for at forhindre, at hendes datter og andre piger kommer til at gennemgå de samme rædsler som hende:

”Vi skal lære alle mænd, fra de er helt små drenge, at de skal respektere kvin-der,” siger hun.

Marisel og andre kvinder, der har været udsat for vold, har gennem Oxfam IBIS’ partner AMUTED fået undervisning i deres seksuelle og reproduktive rettig-heder samt fået tekniske og erhvervs-mæssige færdigheder, så de kan tjene deres egne penge.

Marisel er ikke kvindens rigtige navn – det er ændret i artiklen af hensyn til hendes sikkerhed og privatliv. Oxfam IBIS kender hendes virkelige identitet.

Oxfam IBIS og vores partnere har i mange år arbejdet med undervisning og bekæm-pelse af vold mod kvinder og børn i Guatemala. Det har blandt andet inkluderet:

• UNDERVISNING: 110 lærere og 2.780 elever er blevet undervist i fredskultur og bekæmpelse af vold mod kvinder.

• EVENTS: Vi har støttet festivaler, teatre og sportsarrangementer med fokus på at forhindre seksuel udnyttelse af børn og mobning i skolen.

• NYE HISTORIER: Vi har udviklet undervisningsmateriale til grundskolen, der inklu-derer historier, der skal ændre stereotype kønsroller og forebygge diskrimination.

• LÆRERUDDANNELSE: Vi har trænet lærere og lærerstuderende i metoder, der kritisk tager landets historieskrivning op til revision og fremmer en kultur af fred og bekæmpelse af vold og diskrimination i skolerne.

• FOREBYGGELSE: Vi har støttet en kampagne i skolerne, der har lært elever at identificere og undgå menneskesmuglere, samt hvordan de skal rapportere det.

• FLOW: Oxfam IBIS’ nye, store FLOW-program vil de næste fem år sætte endnu mere fokus på vold og diskrimination mod kvinder og piger, både i skolerne og i samfundet generelt.

TEMA: UDDANNELSE

vær med! Vil du arbejde for ligestilling i Latinamerika? Meld dig ind i Oxfam IBIS’ latinamerika-

gruppe – læs mere på oxfamibis.dk/frivillig

SÅDAN HJÆLPERVI KVINDER I GUATEMALA

20 · FOKUS NR. 148

”Hey Løkke – send hele verden i skole”Ida og Charlie fra 5.b på Nørrebro Park Skole optrådte for statsministeren på årets aktionsdag for Hele Verden i Skole 4. maj

RIKKE HOVN POULSEN BERTIL SUADICANI

TEMA: UDDANNELSE

FOKUS NR. 148 · 21

”Puh, det er godt nok mange børn, vi skal synge for!”

Ida fra 5.b er tydeligt spændt. Om lidt skal hun op på den store scene, som Oxfam IBIS har stillet op på Christians-borg Slotsplads. Her skal hun sammen med sine klassekammerater fra Nørrebro Park Skole optræde med en rap, klassen har skrevet. Der står over 800 forvent-ningsfulde børn på slotspladsen og venter. Og nå ja – så kommer statsminis-teren selvfølgelig også og lytter med.

”Jeg er altså lidt nervøs!” indrømmer hun.

Ida er et af de 183.000 børn, der i løbet af foråret har arbejdet med Læse-Raketten, IBIS’ læsebog til folkeskolen. Hendes klasse er blevet udvalgt til i samarbejde med tre rappere at produce-re den rap, som skal minde statsminis-teren om, at han skal arbejde for at få alle børn i hele verden i skole.

”Det har været vildt fedt at lave. I star-ten havde vi lidt problemer med flowet – det var ikke altid, det lød så godt, når vi øvede. Men vi er klart blevet bedre. Så jeg tror faktisk, det bliver ret godt,” supplerer Idas klassekammerat Charlie.

”Nu må vi så bare se, om det ændrer noget … Vi skal jo have ham Lars Løkke til at hjælpe nogle flere børn,” fortsætter han optimistisk.

SELFIES OG RAPMUSIKDagens program begynder med, at sanggruppen Papaya optræder for børnene. Derefter varmer rapperen Matiwos Ghebremichael børnene op til højdepunktet: når statsministeren går

på scenen. Men det tager tid.”Han kommer lige om lidt. Men nu

hører jeg, at han skulle på toilettet først. Er det ikke okay? Når man skal, så skal man!” joker rapperen.

Utålmodigheden er efterhånden til at tage at føle på – hvor bliver den statsminister dog af? Men da Lars Løkke Rasmussen endelig kommer gående, går der et sus gennem slotspladsen. De modigste af børnene løber ham i møde for at få selfies – og en enkelt snarrådig knægt får ligefrem tiltusket sig et knus.

Så er det endelig tid til, at Ida, Charlie og klassekammeraterne skal optræde.

”Vi vil have alle børn i skole, alle fra Teido til Ole – giv dem dog en fremtid, det her kan ikke blive ved. De knokler hårdt, og de har ingen transport. Hey Løkke, det her er vigtigt, så derfor har vi skrevet et stykke,” rapper børnene entusiastisk.

HAN FANGEDE DEN VISTEfter 5.b’s rap er det Oxfam IBIS’ forkvin-de Mette Müllers tur til at holde tale, hvor hun minder statsministeren om hans løfte. Derefter er det Lars Løkke Rasmussens tur ved mikrofonen – og til sidst går han ned mellem alle ungerne, så de kan tage selfies med ham.

Ida og Charlie er enige om, at deres optræden var en succes:

”Det virkede, som om statsministeren forstod, hvad vi sagde, for han sang selv med på et tidspunkt,” forklarer Charlie.

”Jeg tror, det blev godt. Og jeg tror også, han forstod budskabet. Han nikke-de i hvert fald på et tidspunkt,” siger Ida.

HELE VERDEN I SKOLE 2016SKOLEBOG: Hvert år siden 2004 har Oxfam IBIS udgivet LæseRaketten, en læsebog til danske folkeskolebørn. I år handlede den om livet i Burkina Faso i Vestafrika.

POLITISK PRES: Derudover kommer omkring 1.000 børn hvert år til aktionsdagen på Christiansborg Slotsplads, hvor de møder stats-ministeren og på en kreativ måde for-søger at påvirke ham til at arbejde for at få alle børn i skole. Arrangementet er en del af Den Globale Aktionsuge.

LODSEDLER: Måske har du mødt kampagnen via vores lodsedler? En del skoler sælger nemlig lodsedler i den forbindelse. I år solgte de for i alt 954.161 kroner. Pengene går til uddannelse i Burkina Faso.

På heleverdeniskole.dk kan du læse om og bestille næste års udgave af LæseRaketten, der tager til Sydsudan.

Det virkede, som om statsministeren forstod,

hvad vi sagde, for han sang selv med på et tidspunkt

Charlie, 5.b

Djumansi

Anna

Hamidou

Fatoumata

Sekouba

Teïdo

I år handler LæseRaketten om Burkina Faso. Når I læser historierne, kommer I vidt omkring i landet, som er et af de fattigste i verden. Nogle af landets børn og unge inviterer jer på besøg i deres hverdag. De fortæller om deres liv og også om deres håb og drømme for fremtiden.Mod nord tæt på Sahara ørkenen møder I to drenge. Deres liv er meget forskellige. Teïdo lever sammen med sin familie i en lille landsby, hvor han passer familiens dyr. Han går ikke i skole. Hamidou bor i byen Dori. Han går i skole og underviser andre børn i arabisk i sin fritid.

I hovedstaden Ouagadougou bor Anna, som fortæller om en særlig uge, hvor burkinerne demonstrerede for demokrati i landet. Længere mod vest ligger Bobo-Dioulasso. Her bor djembe-spilleren Sekouba sammen med sin familie.I den sydlige del af landet, hvor de fleste mennesker lever af landbrug, kan I møde pigerne Fatoumata og Djumansi. De fortæller om livet og arbejdet på landet. Djumansi forklarer også, hvilke traditioner der er vigtige for hendes folk, lobierne.

I LæseRaketten er der også fem historier, som danske forfattere har skrevet til jer. De er både alvorlige, tænksomme, sjove og uhyggelige. Dem kan I glæde jer til. Verden har fået nye mål. Ét af dem handler om retten til at gå i en god skole. Der er stadig 58 millioner børn i verden, som ikke går i skole. Når I arbejder med LæseRaketten, er I med til at gøre opmærksom på det.

Rigtig god fornøjelse med LæseRaketten 2016.

TEMA: UDDANNELSE

Skolen kan ikke venteKøb en lodseddel og støt uddannelse i Burkina Faso – et af verdens fattigste lande. Samtidig kan du vinde en rejse til 20.000 kr., iPads og meget mere.

Du kan også betale de 20 kr. via sms. Send følgende til 1220:IBIS + SKOLE og KLASSE på den elev, der har solgt lodsedlen. Fx IBIS ØSKOLEN 3A

LODSEDDEL 20,00 kr.

22 · FOKUS NR. 148

FRIVILLIG

CAMILLA MARIE BACH-KRUIJER, 24 ÅR, STUDERER PÆDAGOGISK ANTROPOLOGI OG GLOBALISERING, FRIVILLIG I UDDANNELSESGRUPPEN I AARHUS

HVORFOR VAR DU MED?”Hovedårsagen var nok, at det gav mig en chance for at se koncerten – jeg kan virkelig godt lide Coldplay! Men derud-over var det også en mulighed for at være aktivist for en god sag. I foråret var jeg aktiv i Flygtningebørn i Skole-kam-pagnen, og det her ligger fint i tråd med det. Jeg tror på, at der kan gøres mere for at hjælpe verdens flygtninge, end politikerne gør lige nu. Men det kræver globalt samarbejde, og derfor er det

virkelig fedt, at den her kampagne er global – den er jo med på Coldplays turné over hele verden.”

GIVER OXFAM NYE MULIGHEDER SOM AKTIVIST?”Ja, det oplevede jeg virkelig denne gang. Tidligere har Oxfammedlems-skabet været en smule mystisk for man-ge af os frivillige – vi forstod ikke helt, hvad det gik ud på. Men til koncerten var det en fed følelse at kunne sige til folk, at vi kom fra en global organisation. Det gav på en måde lidt mere pondus i for-hold til bare at være en lille, dansk ngo.”

HVILKE FORVENTNINGER HAVDE DU PÅ FORHÅND?”Jeg var faktisk lidt nervøs, for det kan godt være grænseoverskridende at af-bryde folk, når de står og er spændte på en koncert. Men jeg glædede mig også, for jeg vidste, at det ville blive sjovt at være sammen med de andre frivillige. Og

jeg sagde til mig selv, at vi jo ikke var der for at genere nogen – vi var inviteret af Coldplay, fordi de meget gerne ville have os til at sprede det vigtige budskab til deres koncert.”

HVORDAN BLEV I MODTAGET?”De fleste var positive. Nogle ville høre mere om sagen, andre ville skrive under med det samme. Og så var der selvfølge-lig også nogen, der ikke ville være med. Men alt i alt var der god stemning, og selv dem, der ikke var interesserede, var søde og sagde pænt nej tak.”

DU BLEV TOPSCORER MED 100 UNDER-SKRIFTER. HVAD VAR DIN STRATEGI?”Jeg stod ved madkøen, hvor folk allige-vel stod og ventede. Her fik jeg hurtigt en føling med, hvilke grupper der var mest modtagelige for at skrive under. Hvis de stod i en lille cirkel og talte, kunne jeg nemt lige smutte ind og blive en del af cirklen, uden at det virkede

”Det var en fed følelse at have en global bevægelse i ryggen”Frivillige fra Oxfam IBIS satte europæisk rekord, da de samlede 1.041 underskrifter ind til We Stand As One-kampagnen ved sommerens Coldplaykoncerter i København. 24-årige Camilla fra Aarhus blev suveræn topscorer

RIKKE HOVN POULSEN SEBASTIAN CHATHAM

FOKUS NR. 148 · 23

FRIVILLIG

WE STAND AS ONE

HVAD: Det britiske rockband Coldplays turné er en del af Oxfams We Stand As One-kampagne, der får støtte af en del kendte musikere. Kampagnen lægger pres på verdens ledere for at tage sig bedre af de 60 millioner mennesker, der lige nu er på flugt fra krige, katastrofer, sult og klima-forandringer rundt om på kloden. Det er det højeste antal flygtninge i verden siden Anden Verdenskrig.

HVOR: Coldplay spillede i Parken i København 5. og 6. juli, og i den for-bindelse samlede frivillige fra Oxfam IBIS underskrifter ind til kampagnen. Det samme gjorde frivillige i lande som England, Spanien, Mexico og Peru, da bandet spillede der.

NÆSTE SKRIDT: Når verdens ledere mødes ved verdens første flygtninge-topmøde i september, hvor Barack Obama er vært, vil de blive præsente-ret for mange tusind af underskrifter fra mennesker over hele verden. De skal lægge pres på politikerne for at finde frem til en løsning på flygtninge problemet.

SEJE DANSKE FRIVILLIGE

I alt 20 frivillige fra Oxfam IBIS var med ved de to koncerter – ti hver aften. Målet var at indsamle 500 underskrif-ter per aften, hvilket er 50 per frivillig. Vi nåede op på i alt 1.041 underskrif-ter. Alene den anden aften blev der indsamlet 621 underskrifter. Det er det højeste antal underskrifter ind-samlet ved nogen europæisk koncert på en enkelt aften.

”De frivillige gjorde et fantastisk stykke arbejde til de to koncerter – de har virkelig været med til at skabe opmærksomhed om sagen. Tilbage-meldingen fra Oxfam International var også, at de var imponerede over hele holdets indsats, og hvor gode vi var til at få koncertgæsterne ombord i kampagnen. Godt gået!” siger Sebastian Chatham, kampagne-koordinator i Oxfam IBIS.

”Lige nu er der flere flygtninge end på noget andet tidspunkt. De kunne være os, vi kunne være dem. Den gode nyhed er, at vi alle kan hjælpe” Coldplay, britisk rockband

vær med!

Du kan stadig nå at vise din solidaritet med verdens flygtninge. Skriv under

på oxfamibis.dk/westandasone

mærkeligt. Jeg koncentrerede mig hoved sageligt om grupper på 4-5 perso-ner. På den måde kunne jeg få fat i flere underskrifter på én gang, og omvendt behøvede jeg ikke at råbe for at tale med dem. Og så lagde jeg hver gang vægt på, at vi var inviteret af Coldplay – det var jo på grund af dem, at folk var kommet.”

ER DU TILFREDS MED DIN EGEN INDSATS?”Ja! Vi havde på forhånd fået at vide, at målet var at samle 50 underskrifter ind per person. Men dem havde jeg allerede efter kort tid, og jeg ville ikke bare stå og kigge – det var jo ikke meningen med det hele. Jeg hyggede mig faktisk også med at gå rundt og tale med folk. Men efter mere end tre timer var jeg alligevel træt, så jeg var glad for, at vi fik lov at sidde ned under selve koncerten.”

VAR DET SÅ EN GOD KONCERT?”Ja, helt vildt! Coldplay var virkelig gode. Det var en fed oplevelse.”

24 · FOKUS NR. 148

Det lå ikke i kortene, at hun nogensinde skulle have en første skoledag. Yaw er pige, og forældrene har ikke selv lært at læse og regne.

For at komme i skole skulle hun gå fire farlige kilometer i 35 graders varme langs en stor, hullet vej med skramlende lastbiler og hurtige motorcykler. Så er det hverken let eller trygt at komme i skole for en pige på fem år. Heldigvis kom skolen til Yaw. For Oxfam IBIS startede en landsbyskole for børn fra fem til otte år tæt på hendes hjem.

Yaw er nu ti år og er gået videre i en offentlig skole. Hun ved, at hendes første skoledag var en fantastisk mulighed, som mange børn på landet i Ghana ikke får. Derfor knokler hun og har sprunget to klassetrin over. Og hun er langt fra den eneste. Faktisk klarer elever fra Oxfam IBIS’ landsby-skoler sig bedre end gennemsnittet i Ghana – du kan læse meget mere om dem på side 14 inde i magasinet.

Sms SKOLE til 1414, og støt med 30 kroner til Oxfam IBIS’ arbejde for flere skoler og mindre fattigdom.

Du kan fejre første skoledag med os

Bert

il Su

adic

ani ·

Udb

yder

af s

ms-

tjene

ste:

Oxf

am IB

IS, V

este

rbro

gade

2B,

162

0 Kb

h V,

353

5 87

88

SMS SKOLE TIL 1414, OG STØT

MED 30 KR.Din donation går til Oxfam IBIS’

arbejde for flere skoler og mindre fattigdom