Oversttelse af klassiske tekster. Med en diskussion afPlatons samlede vrker i ny oversttelse I-VI, udg. af Jrgen

Mejer & Chr. Gorm Tortzen (Kbenhavn 2009-2015)1

af David Bloch

1. ForordDette er den anden af to omfattende artikler.2 Den beskftiger sig med oversttelse afklassiske tekster, og det sker med udgangspunkt i de siden 2009 udkomne seks bind afPlatons samlede vrker i ny oversttelse.3 Denne oversttelse skal erstatte den tidligereoversttelse af Platons skrifter, som Carsten Heg og Hans Rder udgav i perioden1932-1941,4 og den er hidtil blevet srdeles godt modtaget.

Jeg vil gerne her gentage, hvad jeg skrev i min forrige artikel: Jeg mener, vi skylderhovedredaktrerne tak for deres store indsats;5 for styrkelsen af det filologiske milj igymnasieskolen og p universiteterne og for at have knyttet de to steder ttteresammen; for at have givet yngre oversttere muligheden for at blomstre; og for denopmrksomhed, som PSV har givet Platon og klassisk filologi i den bredereoffentlighed.

Redaktrerne og jeg er imidlertid helt uenige om, (1) hvad der gr en oversttelsetil en god oversttelse, (2) hvilket niveau man skal strbe efter, (3) hvilket grundlag engod oversttelse skal have, og som en naturlig konsekvens (4) hvilke styrker ogsvagheder der er srlige for PSV. Jeg mener, at der er tale om en bde vsentlig ogprincipiel diskussion, og jeg fremstter derfor i to artikler mit syn p oversttelse med

1. Denne artikel er en revideret og udbygget version af anden del af et foredrag med titlen Djvelensadvokat, som jeg holdt p Kbenhavns Universitet d. 26. september 2015. Alle oversttere har haftmulighed for at kommentere og kritisere artiklen. For kommentarer, kritik og diskussion takker jegisr Jakob Leth Fink, Ivar Gjrup, Marcel Lysgaard Lech, Kristoffer Maribo, Thomas Heine Ni-elsen, Anne-Marie Eggert Olsen, Anders Holm Rasmussen, Adam Schwartz, Rasmus Sevelsted, OleThomsen og Gorm Tortzen og AIGIS to lsere.

2. Den frste blev publiceret i forrige nummer af AIGIS: Bloch (2016a).3. Herefter PSV I-VI, se litteraturlisten. Jeg har selv (med Adam Schwartz) bidraget til Platons sam-

lede vrker i ny oversttelse med oversttelsen af Protagoras. Derudover har jeg vret konsulentp indledningen til bind IV og p oversttelserne af Laches og Kleitophon.

4. Herefter H&R, se litteraturlisten.5. Af de to hovedredaktrer var nu afdde Jrgen Mejer idmanden, men han nede aldrig i praksis at

fungere som redaktr. Chr. Gorm Tortzen har vret hovedredaktr fra start til slut.

AIGIS 16,2 1

http://aigis.igl.ku.dk/2016,1/DB-Overs.pdf

PSV som grundlag og som udgangspunkt for diskussionen. Jeg hber, at dette kan skabedebat om danske oversttelser af klassiske tekster i det hele taget. Jeg mener, at over-sttelse er en af de vigtigste opgaver, en klassisk filolog kan ptage sig, men manglenp diskussion af bde teori og praksis betyder efter min mening , at vi i jeblikketikke lfter den p tilfredsstillende vis.

I forrige nummer af AIGIS beskftigede jeg mig med forskning som grundlag foreller del af oversttelse og specifikt med PSVs forhold til moderne forskning. Inrvrende artikel vil jeg se grundigere p oversttelsesteori og oversttelse somproces, igen med udgangspunkt i Platonoversttelserne, og p den mde ogs p forsk-ning som del af oversttelsesprocessen. De to artikler skulle gerne i fllesskab fungeresom grundlag for en egentlig udvikling af en forskningsoversttelse. Eftersom PSV ergrundlaget, inkluderer jeg mange og lange eksempler.

2. Generelt om oversttelse

All acts of translation begin with a thorough investigation of the reading process. Translators, bynecessity, read each word and sentence at least as carefully as the critic or the scholar. Even thesmallest detail in a text, as Rabassa points out, cannot be neglected.6

Mine synspunkter, som de udtrykkes i bde nrvrende og den foregende artikel, kangeneraliseres i en mere overordnet forstelse af klassikeroversttelse. Det gr jegnedenfor, idet grundlaget for de enkelte punkter s kan findes i artiklernes argumenta-tion. Jeg planlgger p baggrund af disse to artikler at arbejde mere omfattende medoversttelse, videnskabs- og oversttelsesteori og Platons filosofi. Jeg betragter sledesp ingen mde listen som fuldstndig og endelig, men som en lidt ls oversigt over enrkke (delvist overlappende) punkter, en overstter br tage stilling til. Flere af punk-terne er formuleret som sprgsml, fordi der uden tvivl er flere lsninger; pointen er ide enkelte tilflde, at en overstter br tage stilling til sprgsmlet. Listen er alts ikkeen oversigt over de emner, som i sig selv skaber en forskningsoversttelse. Dette ervigtigt at understrege. En sdan liste findes endnu ikke og kan ikke findes, fr vi rentfaktisk er begyndt at udvikle en forskningsoversttelse.

6. Biguenet & Schulte (1989b) ix.

AIGIS 16,2 2

Fr jeg indleder den egentlige undersgelse, vil jeg dog understrege to ting: (1) Jegargumenterer ikke for, at den type oversttelse, som jeg her og i den tidligere artikelhar lagt grunden for, er den eneste acceptable form for oversttelse. Den forskningsba-serede oversttelse, som jeg vil udvikle, skal naturligvis ikke erstatte alle andre typer;der findes selvflgelig allerede glimrende oversttelser. Jeg argumenterer for, at der erstrenge krav, hvis man vil tale om, at oversttelse er forskning, og at der i det hele tageter visse minimumkrav, som en oversttelse af ikke mindst antikke tekster m leve optil, hvis den skal vre acceptabel. (2) Jeg taler i det flgende om oversttelser, der skalpubliceres. Det ville naturligvis vre absurd at stille skrappe krav til en lser, der blotvil sidde for sig selv og forst en tekst eller simpelthen lre det givne sprog. Imodstning til forrige artikel opstiller jeg som nvnt ikke de forskellige punkter i enliste med paragraftegn, eftersom disse tegn kan virke for absolutte; og pointen er jo, atnedenstende punkter i hjere grad er diskussionsemner, som en overstter mforholde sig til:

1. Forberedelse:7 En oversttelse m bygge p en stor mngde grundig forbere-delse. Ellers vil en overstter beg uforholdsmssigt mange fejl, uanset hvor godhan mtte vre til kilde- og mlsprog. Jo mere kompliceret en tekst er, destomere forberedelse krves der.

a. Hvilken tekstkritisk udgave skal man benytte? Overstteren m gre enindsats for at sikre, at han benytter den bedste tekstudgave.8

b. Hvilken type forfatter arbejder man med? Som et minimum m overst-teren kende den tekst, som han skal overstte; bedre og ikke urimeligti de fleste tilflde fra antikken m han kende hele forfatterskabet;ideelt m han kende ikke blot forfatteren og dennes tekster, men i dethele taget genrens natur, de vrige relevante tekster og alle andre forhold,der har betydning for forstelsen.9

7. Om forberedelse, se ogs Lundquist (2007) 25-35.8. Se Bloch (2015).9. Se Srensen (1994).

AIGIS 16,2 3

c. Hvilken mlgruppe har man? Mlgruppen afgr til en vis grad, hvadoverstteren kan tillade sig, men der er naturligvis en grnse for friheds-graden. Man kan f.eks. ikke fjerne eller ndre den filosofiske del afPlaton og stadigvk mene, at man overstter ham. Man kan nppe hellertage poesien ud af Pindar og hvde, at det, man har, alligevel er en over-sttelse. Men Otto Gelsteds fremragende rytmiske prosagengivelser afIliaden og Odyssen viser, at man faktisk kan fjerne et grundlggendetrk ved Homers tekster og alligevel f en glimrende tekst.

2. Oversttelsesprincipper:10 Ved oversttelse ikke mindst af en komplicerettekst som en filosofisk afhandling krves nogle grundlggende og prciseoversttelsesprincipper. De behver ikke vre meget tekniske, men overstterenskal vide, hvordan han vil hndtere generelle problemstillinger.11 Dette punkthrer strengt taget til under forberedelse, men det er ikke urimeligt at revidereprincipperne lbende:

a. Prioriterer overstteren kilde- eller mlsprog, nr/hvis begge ikke kantilgodeses fuldt ud? I hvilken grad skal funktionelle elementer (dvs. over-sttelsesstrategi, der fokuserer p at overfre originaltekstens funktion)spille en rolle i en oversttelse, som normalt primrt vil vre imitativ(dvs. en oversttelsestype, der strber efter at gengive tone, stil, argu-menter osv. s prcist som muligt), nr vi arbejder med antikke tekster?12

Der er ikke noget rigtigt svar her, men en overstter skal tage stilling tilsprgsmlene.

b. Skal teksten kunne st helt alene, eller skal overstteren ogs fokuserep, at traditionen har gjort noget ved forstelsen? Dvs.: Skal overstterentage hensyn til, at teksten indgr i en tradition med andre tekster, somden skal spille sammen med, mske endda stemme overens med, ellerskal han tage som udgangspunkt, at oversttelsen skal kunne lses i sigselv, uanset om det betyder, at der kan komme forskellige sproglige varia-tioner eller sgar modstninger imellem tekster, selvom disse varia-

10. For litteratur, se noterne til afsnit 3.1 nedenfor.11. Srensen (1994) 14.12. Om funktionel og imitativ oversttelse, se Lundquist (2007) 37-43.

AIGIS 16,2 4

tioner/modstninger ikke findes p originalsproget. Dette er et uhyrekompliceret og mangefacetteret sprgsml, som desuden kan variere fratekst til tekst. Man skal forholde sig til, at mange termer, begreber, metraog andre tekstfnomener har haft stor historisk betydning og dermedfet nyt indhold og nye nuancer.13 Man skal forholde sig til den historiskebetydning, som allerede antikke oversttelser fik, og som dermed pvir-kede receptionen af den givne tekst.14 Og man skal forholde sig til, atvisse moderne oversttelser har sat standarden for bestemte formule-ringer og stilniveauer.15 Det er vsentlige sprgsml, om og i givet faldhvordan disse sager skal komme til udtryk i oversttelsen.

c. Hvordan hndterer overstteren terminologi, argumentation, temaer,motiver, billedsprog, symboler, metaforer osv., nr de er gennemgende ien tekst? Hvis han overser, at et bestemt motiv i form af billeder, stil,betegnelser/begreber eller andet er gennemgende, delgger han nogethelt grundlggende i en tekst.

d. Hvordan hndterer en overstter referencer til ting, emner, begreberosv., som var kendte i antikken, men ikke lngere findes i tilsvarendeform? Der findes ikke t rigtigt svar, men han m gre rede for sit valg.Lseren skal vide, om han kan regne med at f nogle interessante, kultur-

13. Det glder f.eks. den grske glose , som hos Platon er sr, men allerede hos Aristoteles envigtig teknisk term. Se herom ogs afsnit 3.3 nedenfor.

14. Et vsentligt og meget spndende eksempel er indledningen til Johannesevangeliet, som i den nye,autoriserede Bibel har eksempler p bde tradition og brud med tradition. I Joh. 1,1 har vi p latinn principio erat verbum for , og oversttelsen fra 1992 har det traditionelle,latin-inspirerede ordet for . Men i det umiddelbart flgende Joh. 1,2-4, hvor vi lser . ' , . , , overstter man og de flgende pronominer medhan og ham, hvor den tidligere oversttelse havde dette og det. Dette forekommer mig atvre en radikal og meget spndende ndring, og det m ogs siges, at Bibelen er en helt srlig sagi forbindelse med oversttelse.

15. Christian Wilsters oversttelse af Iliaden I.1-2 (Vreden, Gudinde! besyng, som greb PeleidenAkilleus // rdsomt og Kvaler i tusinde Tal Akaierne voldte) er et vidunderligt eksempel, som OttoSteen Due flte sig ndsaget til at udfordre (Syng os, gudinde, om vreden der greb PeledenAchilleus, // vreden, den fle, som voldte Achaierne tusinde kvaler). Due opgiver den grske,markerede frsteposition, som vreden har hos Wilster, men kompenserer elegant ved at gentageglosen i begyndelsen af vers 2. Marcel Lysgaard Lech fortller mig, at han i jeblikket sls med lig-nende problemer i sin oversttelse af Sophokles Kong dipus.

AIGIS 16,2 5

specifikke oplysninger, eller om den slags s vidt muligt er ndret tilmoderne kvivalenter.16

e. Man kan ikke bare overstte ord for ord, linje efter linje, hvis resultatetskal blive godt. Den overstter, der i vanskelige passager sttter sig tiludsagnet nogle gange skal man bare overstte, hvad der str, delggermed stor sandsynlighed teksten ved denne tilsyneladende direkte over-sttelse, der holder sig til tekstens overflade.17

f. Jo flere oversttere der er, desto klarere og mere prcise skal princip-perne vre. Ellers vil f.eks. centrale begreber og vendinger blive forskel-lige, selvom de ikke er det p originalsproget.

3. Forskning:18 En overstter behver ikke selv vre forsker for at overstte, mendet vil vre en stor fordel at kunne stte sig ind i forskningsmateriale, og jeg vilhvde, at fuldstndig mangel p den slags viden vil give en drlig oversttelse:

a. Overstteren m have en stor forhndsviden, som kan vre indsamlettilfldigt p egen hnd, men den vil vre langt sikrere og mere gavnlig,hvis den er forskningsbaseret. Det glder med forhndsviden som medforberedelse generelt: Jo mere kompliceret en tekst er, desto strreforhndsviden m overstteren have. Hvis overstteren ved, at dethomeriske sprog ikke er et enhedssprog, n bestemt dialekt, vil han hvis han er dygtig nok kunne gengive sproglige fnomener, som andreikke vil kunne. Hvis man ikke ved, at er en strkt teknisk beteg-nelse i Aristoteles logik, eller at glosen har en lang og glorvrdigtradition, som gr noget helt specielt med den i Aristoteles vrker, vilman beg store fejl i oversttelsen.

b. I hvor hj grad skal overstteren leve op til forskningsidealer? Der kannppe siges at vre etablerede krav her, men flere af forskningensforskrifter kan bruges for at sikre en bedre og mere konsekventoversttelse.

16. For problemet med kulturspecifikke referencer i oversttelser, se f.eks. Brunse (1994); Zeeberg(2000); Zeeberg (2003); Zeeberg (2004); Lassen (2014, vol. I) L-LIV.

17. Srensen (1994).18. Om oversttelse og forskning, se Bloch (2016a).

AIGIS 16,2 6

c. Skal overstteren argumentere for og dokumentere sine valg isr nrde er kontroversielle? Dette afhnger af, hvilken type oversttelse hanlaver. Hvis han f.eks. allerede har besluttet, at han vil indvie lseren iproblematikker bag oversttelsen, eksempelvis tekstkritiske valg, er hanogs mere forpligtet i andre kontroversielle sager.

d. I hvilken grad er det et krav, at overstteren bruger relevant litteratur(isr kommentarer og andre oversttelser, men ogs fortolkninger ienkeltstudier) og eventuelt gr rede for det?

e. Generelt kan man sprge, i hvor hj grad forskningsindsatsen skal fremgaf det endelige produkt. Her kan udmrket skelnes imellem oversttelsesom proces og oversttelse som produkt. Dette sprgsml gr dog udover de nuvrende rammer og er frst i egentlig forstand passende, nren forskningsoversttelse er etableret.

4. Sprogkundskaber: En overstter m have klarhed over sine ml og sinebegrnsninger.

a. Ml: Overstter man bare ord for ord, stning for stning? Eller haroverstteren faktisk kontrol over sin tekst og kan p den mde forbindede centrale gloser, udtryk, billeder og emner i teksten? Kan han bde semeningen i detaljen og i det strre billede? Begge dele er vigtige, menisr det sidste undervurderes ofte.19

b. Interesse: Interesse for en forfatter og tekst eller mangel p samme spiller ofte en stor rolle for ens viden om og evne til at gennemfre dengivne opgave p god vis. Typisk vil man af samme grund heller ikke havede ndvendige kundskaber til at binde an med teksten, hvis man ikkeinteresserer sig for den. Hvis man ikke forstr Pindar og hader vers, skalman ikke overstte ham; hvis man ikke er interesseret i filosofi og stili-stik, skal man ikke overstte Platon; hvis man kun er interesseret i smukstil, skal man ikke overstte Aristoteles; osv. Der er rendyrket glde vedoversttelsesprocessen i de bedste oversttelser.

19. Se citatet fra Cooper (1997) i slutningen af afsnit 3.3 nedenfor.

AIGIS 16,2 7

c. Kundskab: Vigtigst af alt: Hvis overstteren ikke behersker det givnekilde- eller mlsprog i tilstrkkelig grad, br arbejdet under ingenomstndigheder publiceres, hvilket imidlertid desvrre ofte sker.

5. Samarbejde: Oversttelsessamarbejde kan vre en stor gevinst, men det kanogs vre til stor skade, hvis forberedelsen, overstternes indbyrdes forhold ogkvalifikationer samt kontakten imellem dem ikke er i orden. En oversttelse, somer produceret ved drligt samarbejde, bliver srligt srbar over for alle deproblemer, som jeg nvner under de andre punkter; og ikke blot kommer over-sttelsen med stor sandsynlighed til at lide af den type problemer, men den vilogs vre inkonsistent i langt hjere grad end en oversttelse foretaget af nperson.

6. Srlige problemer i den givne tekst: Enhver tekst har problemfelter, der ersregne for den og dens genre. Overstteren m vre srligt opmrksom oghave srlig viden om sdanne sager. Hvis han ikke har det, vil han naturligt tagedet sregne ud af en forfatter og det vil vre diskvalificerende for overst-telsen som helhed. I den henseende er den skaldte LSP-oversttelse (languagefor specific/special purposes), som er srligt opmrksom p forskellige emne-omrders forskellige problemer, yderst vigtig for en overstter af antikke tekster:Med en besvrlig forfatter fra en anden tid, en anden kultur, en kompliceretforudgende tradition og efterflgende receptionshistorie, med en megetsregen stil og hj grad af originalitet er kravene enorme, og meget er p spil.20

LSP-oversttelse bruges ganske vist oftest om oversttelse af praktiske, hand-lingsorienterede tekster (tekniske manualer og lignende), men der er ingen grundtil ikke at udvide brugen til andre omrder.

7. Hjlpemidler: Lsere af en oversttelse af et vrk fra antikken har nsten altidbehov for forklaringer. I hvor hj grad disse skal prsenteres i forbindelse medselve oversttelsen (i en indledning, kommentar, noter eller andet), afhnger af

20. Jakobsen (1994b) 39: This [dvs. fastlggelse af oversttelses-underkategorier for det srlige om-rde] stems from a recognition that subject specific translation is impossible without relevant do-main knowledge. In fact, a translator must not only have knowledge of the domain in question, butmust also know about relevant text conventions both in the source and target cultures. Otherwise,either the translators source text understanding or target text production or both will beinadequate.

AIGIS 16,2 8

ambitionsniveauet i oversttelsen. Der kan f.eks. vre tale om en udfordrendeoversttelse, som ikke giver oplysninger i forbindelse med teksten, men harhenlagt dem til et srskilt bind eller sgar til en artikel. Det, som i hvert fald kankrves, er, at overstteren gr det klart for modtageren, hvad han kan forventeat f forklaret i selve teksten eller omkringvrkerne.

8. Revision:21 Alle oversttelser ikke mindst fra de antikke sprog vil indeholdeforskellige typer fejl (udeladelser, egentlige oversttelsesfejl, trykfejl, stilistiskebrud, manglende prcision, overdrevet parafrastiske konstruktioner og andet).En overstter m srge for at foretage en grundig revision og korrektur, og hanbr i det hele taget have en plan for, hvordan revisionen skal foretages, og hvoromfattende den skal vre. Dette er et punkt, hvor overstteren vil have stor gavnaf andres hjlp.

9. Forbedring: Hvis en ny oversttelse ikke er et gte fremskridt i forhold til tidli-gere eksisterende, kan det diskuteres, om den skal udgives.

Det vil vre klart, at jeg mener, at en oversttelses kvalitet allerede for en stor delafgres i forbindelse med forberedelsen eller manglen p samme. Men der er mangeandre elementer, som skal tages i betragtning. Jeg vil nu prve at eksemplificere minestandpunkter ved at gennemg PSV grundigt og kritisk. Denne samlede Platonoverst-telse er sledes mit datamateriale, ikke blot en kritisk anmeldelse, selvom artiklennaturligvis ogs kan betragtes som en sdan.

3. OversttelsenJeg har ikke kollationeret samtlige tekster i bde PSV og H&R for at sammenligne dem;jeg har ikke engang kollationeret n hel tekst, men dog mange og lange afsnit. I detflgende benytter jeg isr de tekster, som jeg ogs arbejder med i andre sammen-hnge, og som jeg derfor har set nrmere p. Den helt centrale tekst for mitnuvrende arbejde er Syvende brev, som af samme grund spiller en mske uforholds-mssigt stor rolle i det flgende som det ogs var tilfldet i min forrige artikel.Dertil bruger jeg isr Charmides, Euthyphron, Gorgias, Menon, Phaidon og Phaidros,som jeg af forskellige grunde har arbejdet med i den senere tid. Mange passager fra deforskellige vrker har jeg gennemget temmelig grundigt. Derudover har jeg taget

21. Se f.eks. Lundquist (2007) 49-50; Bernofsky (2013).

AIGIS 16,2 9

stikprver i en rkke af de andre oversttelser, nr en passage forekom mig srligtvsentlig, eller jeg skulle bruge den til noget andet. Dette har jeg ogs gjort for at vresikker p, at jeg fik en vis spredning i Platontekster. Jeg tr derfor hvde, at mineeksempler er reprsentative for de tekster, som jeg bruger, og da de er temmeligmange, tror jeg, at de kan siges at reprsentere PSV.

Jeg vil dog understrege to ting: (1) Vurderingen af en oversttelse er til en vis graden subjektiv affre. En god oversttelse er ikke en bleg version af en originaltekst; dener et selvstndigt vrk, som ikke blot sger at gengive det faktuelle indhold, men ogsstrber efter at indfange forlggets kvalitet. Det fine Traduttore, traditore (prosaisk:en overstter er en forrder) er hjst en halv sandhed, og jeg vil aldrig hvde, at denkunstneriske del kan/skal tages helt ud af oversttelse.22 Som jeg argumenterede for iartiklen i forrige nummer af AIGIS,23 vil vi med fordel kunne udvikle en forsknings-oversttelse, men dr er vi ikke endnu, og man vil heller ikke med en sdan kunneeller skulle tage kreativiteten og glden ud af oversttelsesprocessen. Nr jeg udtalermig om stilistik, billeder, tone, partikelbrug m.m., har lseren naturligvis ret til at vreuenig med mig. Jeg hber blot, at jeg i min tekst fr gjort det klart, hvorfor jeg mener,som jeg gr, s det kan bedmmes og diskuteres p et ikke-helt-subjektivt grundlag,dvs.: det skal kunne diskuteres. (2) Generalisering virker p materiale, der let lader sigkvantificere, men meget drligere p stilistik og subjektive bedmmelser. Nr jeg frem-hver noget som generelt for PSV, skal det tages med et vist forbehold. I mangetilflde burde jeg sledes have tilfjet efter min mening, s vidt jeg kan vurdere elleri hvert fald i denne tekst, men det bliver for omfattende og klodset, s lseren mundskylde, at min position til tider kan lyde for bastant og ufleksibel. Jeg finder visseoversttelser bedre end andre; det er helt uundgeligt, at det vil vre sdan i et strreoversttelsesprojekt. Og jeg mener ogs, at der i PSV er oversttelser, som i hjeregrad end andre lever op til de krav, som man m stille til en oversttelse af en klassikerfra antikken. Mine eksempler i det flgende er valgt, fordi de hver isr demonstrereren eller flere af mine pointer, og fordi jeg kunne finde den/de relevante pointe(r) i entekst, jeg har arbejdet med.

22. Se Efterord nedenfor.23. Bloch (2016a).

AIGIS 16,2 10

3.1. OversttelsesprincipperNogle af de vigtigste skrifter om oversttelse, oversttelsesprincipper, -teori og-metode er indledninger til oversttelser.24 Det er en gammel skik, som holdt sig langtop i tiden. Hvis man f.eks. ville vide, hvad den store filolog Ulrich von Wilamowitz-Moellendorff mente om oversttelse, skulle man oprindelig g til forordet til hansoversttelse af Euripides Hippolytos (1891) som faktisk var s helstbt, at det senerekunne publiceres i revideret form som selvstndig afhandling med titlen Was istbersetzen? (1902) og i flere senere udgaver.25 Fordelen ved denne fremgangsmde er,at lseren umiddelbart efter det teoretiske grundlag fr de empiriske data, som laderham afgre, om teori og metode rent faktisk fungerer. Det er prcis denne fordel, jeghber at f i bde nrvrende og den foregende artikel26 ved at gennemg generelleproblemstillinger i forbindelse med en konkret analyse af en stor, udgivet oversttelse.Ulempen er, at de generelle principper netop bliver appliceret p n bestemt tekst ellerforfatter og derfor kan risikere ikke at blive s generelle, som de gerne skulle vre.Dertil kommer, at en oversttelse mske hurtigere mister sin indflydelse og popula-ritet, end en teoretisk afhandling om emnet gr. Under alle omstndigheder giver detlseren bedre muligheder for at vurdere det arbejde, som han sidder med, og han vilbedre kunne vide, hvor han skal vre p vagt, og hvor det er mindre ndvendigt.

Det ville naturligvis ikke vre gavnligt at skrive en omfattende afhandling om over-sttelse i indledningen til en dansk oversttelse, der skal appellere til et bredtpublikum. Men tankerne bag en oversttelse er faktisk noget, som alle kan forholde sigtil, og nr nogle lsere m forventes at ville bruge en oversttelse til andet end almin-delig underholdning (f.eks. til undervisning, stilistisk analyse, receptionshistorie ellersimpelthen filosofisk arbejde med teksten), er man efter min mening ndt til at grerede for sine oversttelsesprincipper. Om disse siger PSV:

Platons Skrifter [dvs. H&R] blev til i et samarbejde mellem syv filologer fra universitetet og gym-nasiet, og af forordet fremgr det, at der nok er tilstrbt et fllesprg i vrket, men at hver

24. Se herom Dimitriu (2009). Eksempler kan findes f.eks. i Lefevere (1992b) og Kitzbichler & Lubitz &Mindt (2009a).

25. Trykt i Kitzbichler & Lubitz & Mindt (2009a) 325-49 (genoptryk af udgave fra 1925). Engelsk over-sttelse (i kort udvalg) i Lefevere (1992b) 166-171. Den kortere Die Kunst der bersetzung(1924), som bygger p den strre afhandling, er trykt i Strig (1963) 139-43.

26. Bloch (2016a).

AIGIS 16,2 11

overstter efter Evne [har] sgt at anslaa den Sprogtone, der bedst kan svare til Grundtekstenstit hastigt vekslende Stilnuancer. Det terminologiske er sgt klaret paa den Maade, at alle speci-elle filosofiske Termini, der kunde lede Tanken i en gal Retning, er undgaaet, og de grske Order gengivet enten ved dagligdags danske Ord, hvis begrebslige Indsnvring frst giver sig afSammenhngen hvert enkelt Sted (ikke sjldent bruges flere danske Ord for at gengive eetgrsk), eller ved fri Omskrivning. Nogen Konsekvens er ikke sgt gennemfrt, udover hvad Tan-kegangen krver.

Tilsvarende tanker har det nuvrende hold oversttere og fortolkere gjort sig.27

Dertil kommer flgende, som afslutter afsnittet om oversttelsesprincipper:

De grundlggende problemer ved at overfre et s fjernt sprog som oldgrsk til nudansk er dogaltid de samme, og forud for udgivelsen er der get mange og lange drftelser om alt fra forstel-sen af enkeltpassager til vurderingen af stilleje og ordvalg.28

Det kan under alle omstndigheder diskuteres, om det var klogt af H&R at lade deenkelte oversttere tage sig af stil, tone og glosevalg. P trods af det faktum, at over-stterne er meget skrappe og kun meget sjldent begr egentlige fejl, skaber det nogenujvnhed i oversttelserne, hvilket redaktren af PSV ogs har ppeget; f.eks. kan mansammenligne Carsten Hegs sregne stil med enhver anden overstter i H&R.Problemet er imidlertid endnu strre for PSV, eftersom denne har flere end tre ganges mange oversttere som H&R, og det er vel at mrke oversttere, der har heltforskellige forudstninger (filosofisk, sprogligt, hensyn til arbejdssituation, overst-telses- og generelt erfaringsmssigt). Med s forskellige oversttere vil fejl vre hyppi-gere, og det vil vre umuligt at f nogen ensartethed i forfatterskabet, hvis man ingengrundlggende principper har ikke engang i de tilflde, hvor teksterne tydeligt erlig hinanden i stil, indhold, temaer, terminologi, billedsprog og i andet.29

27. PSV I, ss. 26-27.28. PSV I, s. 27.29. Det er interessant her at sammenligne PSV med nyoversttelsen af Islndingesagaerne (Lassen

[2014]), som er foretaget i nsten samme tidsrum, og som p flere mder har valgt fremgangs-mder og principper, der er prcis modsat PSVs (se Lassen [2014, vol. I] L-LIV): (1) projektet havde14 oversttere, hvoraf de fleste er sagaforskere eller professionelle oversttere med et indgendekendskab til islandsk middelalder; (2) bindene blev udgivet samtidig; (3) redaktren har sledeskunnet gennemg hele vrket for at srge for homogenisering af navne, termer og begreber idet hun dog har tilladt visse variationer; (4) overstterne har fet bestemte retningslinjer for deresarbejde, bde overordnede og mere specifikke (f.eks. i skjaldedigtene at bevare allitterationer ogantal stavelser i hver linje), og godt dansk og en rimelig ensarthed er blandt andet blevet sikret vedat tilknytte en sknlitterr forfatter som konsulent og ved at lade n ekspert gennemg alleskjaldekvad.

AIGIS 16,2 12

De to citerede passager er det eneste, som PSV siger om oversttelsesprincipper,men at der er get mange og lange drftelser om alt fra forstelsen af enkeltpassagertil vurderingen af stilleje og ordvalg, giver jo ikke lseren grundlag for at vurdere prin-cipperne eller PSVs beslutninger herom. Vi mangler f.eks. oplysninger om, hvordanPSV forholder sig til kilde- og mlsprog.30 Der er ingen overvejelser af teksttyper,hvilket ellers er vigtigt hos Platon, fordi stil og type kan vre voldsomt forskellige fradialog til dialog eller sgar inden for rammerne af den enkelte dialog.31 Der sigesintet om globale vs. lokale oversttelsesstrategier (dvs. om en strategi, der tagerudgangspunkt i teksten som helhed, vs. en strategi, der lgger vgten p valg i deenkelte passager).32 Der tales heller ikke om underinddelingen i imitative vs. funktio-nelle oversttelser.33 Der er intet om overstterens og/eller lserens egen rolle i gengi-velsen og modtagelsen af Platons tekst.34 Der siges heller ikke noget om samarbejds-strategier inden for oversttelse. Og ikke mindst er der intet om, hvordan PSVforholder sig til de srlige omstndigheder, der gr sig gldende ved oversttelse affilosofiske tekster.35 Endelig er der heller ikke mange oplysninger om benyttede hjlpe-midler, men omvendt har PSV selv produceret flere glimrende indices og kort. Man kanher igen sammenligne PSV med oversttelserne af Islndingesagaerne, hvor nstenalle disse punkter berres i indledningen.36

30. I Gregersen & Tortzen (2015) 58 giver hovedredaktren den begrundelse (der s vidt jeg kanse ikke findes i PSV), at oversttelsestraditionen har ndret sig fra en tyskorienteret med ud-gangspunkt i Schleiermachers idealer til en mere angelsaksisk-orienteret, hvor mlsprogets normeri hjere grad respekteres. Det er mig imidlertid uklart, hvad det mere prcist betyder, og hvordandet kommer til udtryk i PSV. Schleiermacher er stadigvk dominerende i Tyskland (se Lamm[2000]), og hans teorier er ogs viderefrt og videreudviklet af srdeles prominente angelsaksiskeoversttelsesteoretikere (frst og fremmest Venuti [1998] og [2008]). Desuden m det fremhves,at Schleiermachers oversttelsesteori faktisk fokuserer p bde kilde- og mlsprog (se Schleierma-cher [1855 (1804)] 5-36 og Schleiermacher [2002 (1813)] samt Lamm [2000], Forster [2002], Jantzen[2008], Kitzbichler i Kitzbichler & Lubitz & Mindt [2009b] 13-111, isr 53-63, og Lamm [2013]).

31. For et simpelt eksempel, se Bloch (2011). Herudover er Symposion og Phaidros formentlig de mestoplagte eksempler.

32. Lundquist (2007) 36-49.33. Lundquist (2007) 37-43.34. Saunders (1987) 160; Lundquist (2007) 26-27, 45-46; Venuti (2008). Schleiermacher (2002 [1813])

er vel den klassiske behandling af emnet.35. For litteratur med srlig relevans for Platonoversttelse, se Gill (1998); Venuti (1998) 106-23; Re

(2001); Waterfield (2001); Logie (2004); Pym (2007). Dertil kommer det fantastiske vrk Cassin(2014). Young (2014) forekommer mig at have flere gode pointer, men som helhed at vre for uspe-cifik om filosofisk oversttelse.

AIGIS 16,2 13

Oversttelsesstudier (translation studies) er i dag et prominent omrde. I skri-vende stund (december 2015) kan man studere det som fag ved flere danske (og mangeudenlandske) universiteter; oversttelsescentre etableres overalt i verdenen; og i deninternationale forskning sker der store fremskridt i disse r. Kendskab hertil og brug aflitteraturen ville have givet PSV et bedre grundlag ved metode- og teoriovervejelser.37

3.2. Tone og ordlydOverordnet lyder PSV afgjort mere moderne end H&R. Allerede herved har de nyeoversttelser vundet meget; for mlet var jo, at teksten skulle gres nutidig. Men derligger mere bag PSVs indsats; for ellers kunne man i stedet have revideret H&R elleri hvert fald dele af H&R. Faktisk er det altid en diskussion vrd, om man skal revidereen allerede eksisterende oversttelse, nr man vil have en moderne tekst. Det er ikkendvendigvis en nemmere proces, men den vil betyde, at man naturligt vil kunne g ien mere direkte dialog med en forgnger, der har tnkt over samme sager, i stedet forat starte fra bunden. Dertil kommer, at det arkaiske prg i de ldre oversttelser ofteslet ikke er s arkaisk. Det kan jeg illustrere med nogle passager fra PSV og H&R:38

36. Lassen (2014, vol. I) L-LIV.37. For litteratur om kravene til serise oversttelser, se isr Porter (2013). For nyere litteratur om

translation studies, se f.eks. Kuhiwczak & Littau (2007); Lundquist (2007); Kitzbichler & Lubitz &Mindt (2009b); Baker (2011); Malmkjr & Windle (2011); Munday (2012); Kucis (2013); Sofer(2013); Bermann & Porter (2014). Strig (1963), Lefevere (1992b), Venuti (2000), Weissbort &Eysteinsson (2006), Kitzbichler & Lubitz & Mindt (2009a) og Ingvorsen & hrgaard (2013) harsamlet en rkke prominente teoretikeres skrifter om oversttelse.

38. Jeg har her og alle andre steder normaliseret H&Rs skriftbillede, s det ikke p dette punkt giver etindtryk af alder.

AIGIS 16,2 14

H&R PSV

Kreste ven, jeg m vre ikke s lidtmere dreven end han i denne kunst, forhan fik kun sine egne kunstvrker til atflytte sig, men jeg virker ikke alene pmine egne, men ogs p de andres. Ogdet fineste ved hele denne kunst ernaturligvis, at det er mod min vilje, jeger s dygtig. For jeg ville foretrkke, atmine betragtninger stod fast og rejstesig p urokkeligt grundlag, hellere endat eje bde Daidalos dygtighed ogTantalos rigdomme.

S m jeg vre mere dreven i denkunst end han, min gode ven, for hanfik kun sine egne kunstvrker til atbevge sig, men jeg virker ikke barep mine egne, men benbart ogs pandres. Og det allerfineste ved minkunst er, at det er mod min vilje, at jeger s dygtig. Jeg ville nemlig fore-trkke, at mine ord stod fast ogbyggede p et urokkeligt fundamentfremfor oven i al Daidalos dygtighedat eje alle Tantalos rigdomme.

Euthyphron39

Det mest bemrkelsesvrdige i denne passage fra Euthyphron er nok, at oversttel-serne er umdelig tt p hinanden i bde ordvalg, struktur og tone, flere gange nstenidentiske. Det er svrt for mig at se, at PSV gr noget, som H&R ikke opnr.

39. Pl., Euthphr. 11d: , , , , , , . , .

AIGIS 16,2 15

H&R PSV

Og der er flere grunde endnu, Sokrates.Jeg synes nemlig heller ikke, du brerdig rigtigt ad ved at forrde dig selv, nrdu selv er herre over, om du vil frelses.Du arbejder jo ligefrem selv p det, somdine fjender helst vil have, og som dehar arbejdet p. Og deres forml vardog at f dig ryddet af vejen! Desudenmener jeg ogs, du forrder dinesnner. Sknt du havde muligheden forbde at forsrge og opdrage dem, laderdu dem i stikken.

Desuden synes jeg heller ikke,Sokrates, at det er rigtigt af dig atforrde dig selv, nr du kan blivereddet. Du arbejder aktivt p, at detgr dig, ligesom ogs dine fjender villearbejde p og faktisk har arbejdet p,fordi de vil gre det af med dig. Jegsynes ogs, at du svigter dine snner,som du lader i stikken ved din dd,selvom du kunne srge for bde deresopvkst og uddannelse.

Kriton40

Heller ikke i denne passage fra Kriton mener jeg, at man kan tale om, at den ene afdisse to oversttelser virker mere forldet end den anden. H&R har endda gjort etnrmest moderne forsg p at bryde perioder op for at gre oversttelsen merespiselig. Jeg har i citaterne markeret overgangene med fed skrift.

40. Pl., Cri. 45c-d: , , , , , . , , ...

AIGIS 16,2 16

Hastrup PSV

Jeg tr nok sige, at det var et fornjeligtsyn at iagttage, hvor omhyggeligt ogelegant hele denne hale passede paldrig at komme i vejen hen foranProtagoras. Hver eneste gang hangjorde omkring og hans ledsagere medham, straks skiltes disse lyttere i dennydeligste orden i to grupper, der gledhver til sin side i en stor bue, forderefter net og prcist hele tiden atsamles igen bag ved ham.

Som jeg betragtede dette tragediekor,lagde jeg isr mrke til, hvor elegantde passede p aldrig p noget tids-punkt at trde i vejen for Protagoras:Hver gang han selv vendte om (og demed ham), delte tilhrerskaren sigsmukt og velkoreograferet p midtenog trdte ud til begge sider, og s gikde i en bue rundt og genoptog lige selegant deres plads bag ham.

Protagoras41

Sammenligningsgrundlaget er her ikke H&R, men Thure Hastrups oversttelse fra1969 (2. udgave). PSVs oversttere har ikke fet med i oversttelsen, men detvsentlige i nrvrende sammenhng er, at Hastrups flyder let og godt. Sprgsmleter, om PSV ikke kunne have opnet, hvad man skulle og mske endda mere , vedat revidere denne.

Hovedparten af teksterne i PSV har tydeligt en nyere sprogtone og struktur end H&R,og der er ingen tvivl om, at PSVs dansk vil vre behageligere lsning for en lser i det21. rhundrede. Men for det frste er flydende og klart sprog ikke et ml i sig selv, hvisteksten ikke fordrer det.42 For det andet er der ogs mange tekststeder i H&R og PSV,hvor forskellen er s lille, at de nye oversttelser mske kunne have vundet vedsimpelthen at revidere de gamle. Den strste gevinst ville nok vre, at de dermed

41. Pl., Prt. 315b: , , , , .

42. Se isr Venuti (2008) 1-13 i afsnittet The regime of fluency.

AIGIS 16,2 17

kunne have undget en stor del af de fejl, som jeg mener, at PSV indeholder.43

Ovenstende passager er alts reprsentative eksempler.

3.3. Terminologi

The translators responsibility is not just twofold, both foreign and domestic, but split into twoopposing obligations: to establish a lexicographical equivalence for a conceptually dense text,while intelligibly maintaining its foreignness to domestic readerships.44

Terminologi er en vigtig sag i en filosofisk tekst. Platons er ingen undtagelse. Det heltsrlige er i hans tilflde, at filosofisk terminologi netop er ved at blive skabt p dennetid; det er frst med Aristoteles, at den bliver gte teknisk og delvist (men langtfrahelt) lsrevet fra almindeligt grsk.45 Isr en bermt bemrkning i Theaitetos omglosen viser, at vi er midt i en filosofisk skabelsesproces.46 Det betyder imid-lertid ikke, at man kan tillade sig at vre ls i terminologien, nr man overstterPlaton, eller at man bare kan give overstterne helt frie tjler ud fra devisen: Platonmener ikke altid det samme med en glose eller et udtryk, s vi kan ogs overstteforskelligt. Vi har at gre med en filosof, der netop arbejder med begrebsdefinitionerved at undersge bestemte glosers og udtryks betydning og semantiske indhold, og vikan vre sikre p, at vekslende betydning altid har betydning. Dette gr i virkelig-heden opgaven endnu mere krvende, end hvis forfatteren var helt konsekvent i sinterminologi. Overstteren skal (ideelt) give lseren mulighed for aktiv begrebsbearbej-delse, men samtidig skal terminologien stadigvk vre s prcis, at det klart fremgr,at Sokrates/Platons filosofi har en kerne, som ikke p samme mde er fleksibel. Nrman overstter den slags forfattere, er srlig opmrksomhed p forfatterens strategierog idiosynkrasier sledes vigtig, men semantisk kvivalens er stadigvk essentiel: Vari-

43. Se isr afsnit 3.7.3 nedenfor.44. Venuti (1998) 115.45. Re (2001) 247: The Platonic and Aristotelian methods of logic, far from curing linguistic unease,

were techniques for exacerbating it, suggesting standards of clarity, consistency, and completenessof which ordinary Greek fell short: they demonstrated the elisions and arbitrary gaps in such funda-mental everyday expressions as, say, einai, ousia, and to on.

46. Pl., Tht. 182a-b. For tillb til netop skabelsen af en kvalitetskategori, se Pl., Grg. 448e-449a. Seogs Pl., Soph. 263d-e for en teknisk diskussion af og som de elementer, der udgr, og den (semi-)tekniske, logiske brug af i Pl., Phdr. 245b-c. Dertil kommer selvfl-gelig Platons omfattende kamp med gloserne og . Alle disse termer fr ved hjlp af Pla-tons arbejde strkere tekniske betydninger hos Aristoteles.

AIGIS 16,2 18

ation i oversttelsen er til tider ndvendig, men krver grundige overvejelser.47 Det erumdelig vanskeligt at finde en balance imellem at kommunikere de kulturelt ander-ledes emner (fremmedgrende oversttelse) og at domesticere termer, begreber,udtryk eller i det hele taget en filosofisk passage eller tekst.48

Som det fremgik af diskussionen af oversttelsesprincipperne ovenfor, har PSVikke et principielt standpunkt, hvad dette angr. Man har valgt ikke at gennemtvingekonsekvens, fordi man ikke nsker at skabe ensartethed imellem de enkelte overst-telser; og man ser benbart ikke den platoniske terminologi og dens sregenheder somvrdifulde, hverken inden for Platons skrifter generelt eller i det enkelte vrk. Jegopfatter dette valg som problematisk og ordregistret i PSV VI antyder for mig at se,at der vitterlig er en spnding imellem den frie tilgang til terminologi og opmrksom-heden p Platons brug af centrale termer. For p den ene side vil PSV fastholde denenkelte overstters fuldstndige frihed i gengivelserne, p den anden side vil manhvde, at der er en vigtig, filosofisk terminologi, som lseren skal have et forhold til.49

Med PSVs standpunkter flger f.eks., at det netop nvnte i oversttelsenaf Theaitetos kan oversttes med beskaffenhed p trods af, at beskaffenhed ikke eret mrkeligt ord p dansk. Teksten viser imidlertid tydeligt, at ordet m have lydtmrkeligt for Theaitetos og for Sokrates. Et problem for en overstter er herselvflgelig, at glosen bliver filosofisk etableret i generationerne efter Platon, men detkrver s en historisk tilgang, og for alle andre end fagfilosoffer vil den stadigvk havevret sr p Aristoteles tid og senere. PSV synes at ville lade oversttelserne st somvrker i sig selv, der ikke ndvendigvis skal forholde sig til en filosofisk tradition, ogdet krver vel s, at glosen ogs bliver srt oversat.50 Det er samme princip forgengivelsen af terminologi, der gr, at Menon i PSV kan starte med at forklare, at vi skal

47. Re (2001) 230: It is in the nature of philosophical reading to notice not only the density of the me-dium in which we think, but also the personal idiosyncrasies, the individual signatures, that arestamped on particular terms or conceptual devices. Even in the presence of artificial terminologies,therefore, the philosophical translator cannot duck the duty of interpretation. Sml. Venuti-citatetovenfor og Venuti (1998) 122-23.

48. Se isr Venuti (1998) 106-15 med srlig henblik p Anscombes Wittgenstein-oversttelse. Jo merefremmed kildeteksten er, desto strre er problemet med domesticering: Re (2001) 238-45.

49. Se ogs afsnit 3.5 nedenfor.50. H&R bruger ligeledes beskaffenhed; bde Jowett (1871) 406 (den oprindelige udgave) og Lewett

(rev. Burnyeat) i Cooper (1997) 201 har det historisk bevidste quality. Om problemet med termi-nologiske udviklinger, se Young (2014) 45.

AIGIS 16,2 19

undersge, om man kan f undervisning i at blive god til noget,51 men slutte med sige,at det er klart for os, at dygtighed kommer som en guddommelig gave til dem, denkommer til.52 P grsk har begge passager den vigtige glose , hvilket man ikkekan regne ud fra PSVs tekst. Det betyder, at konklusionen i oversttelsen faktisk ikkesvarer til indledningens formlsbeskrivelse. (Overstteren er dog bevidst om proble-matikken, som han kommenterer i sin indledning, men jeg forstr ikke begrundelsenfor hans valg.53) Dertil kommer et regulrt oversttelsesproblem.54

Jeg giver her nogle flere, reprsentative eksempler, idet jeg kun fokuserer ptermer, der m opfattes som vsentlige for vores Platonopfattelse: I Statsmanden har viUdsagnet at en af dyderne p en mde er artsforskellig fra godhed ..., hvor dengrske tekst har to gange, som bliver til henholdsvis dyderne og godhed.55 Ibegyndelsen af Sofisten hedder det Ja, hvem ved, om ikke din flgesvend er sdan enslags kritisk gud? Mske han vil holde je med os og undersge og gendrive os, fordi vier drlige til at rsonnere, hvorved forbindelsen / tabes.56 I Kratylosoversttes med henholdsvis kende og vide inden for en halv side,57 og iPhaidon bliver inden for n side oversat med henholdsvis virkeligheden og det

51. Pl., Men. 70a: , , ;52. Pl., Men. 100b: , ,

.53. PSV III, s. 506: P dansk findes ikke et ord, der kvivalerer med arete, og de gamle standardover-

sttelser dyd, godhed og duelighed duer i reglen ikke mere som forsteligt dansk. Derfor betjenerdenne oversttelse sig af flere forskellige ord, der nsten er synonymer, men kun nsten. Arete er ibegyndelsen oversat med at vre god til, gode/srlige/fremragende evner, dygtig til, men somanalysen af ordet skrider frem, bliver substantivet dygtighed indfrt dels for at vise, at Sokratestaler om et begreb, hvis betydning han sger at afdkke, dels for at gre opmrksom p, at hanformer det dagligdags ord arete i en srlig filosofisk betydning, ganske som dygtighed bliver det ioversttelsen.

54. Adam Schwartz og jeg har ogs selv i oversttelsen af Protagoras brugt god som ledemotiv ved. Men i denne Menon-passage m man som minimum slette til noget i indledningen. Forsvaret p sprgsmlet Kan man f undervisning i at blive god til noget er indiskutabelt og upro-blematisk ja ogs for Sokrates/Platon, hvorimod sprgsmlet Kan man f undervisning i ?er mere kompliceret.

55. Pl., Plt. 306a: ...56. Pl., Sph. 216b: ,

, . Sml. Whites elegante oversttelse iCooper (1997) 236-37: So your visitor might be a greater power following along with you, a sort ofgod of refutation to keep watch on us and show how bad we are at speaking and to refute us.

57. Pl., Cra. 384b-c.

AIGIS 16,2 20

der rent faktisk eksisterer.58 Overstterne af Kratylos har inden for en halv side oversat med henholdsvis gode egenskaber og karakter;59 i Phaidon har vi ogs indenfor en halv side moral og moralsk karakter;60 i Gorgias har vi inden for godt to siderfortrin, menneskevrd og noget vrdifuldt (og i stningen efter det vrdifulde)som oversttelser af ,61 og i slutningen af samme dialog har vi sandt menne-skevrd og vrdier.62 Samme problemer er at finde i en kort passage i Symposion.63 IKritias har vi inden for en halv side bde fortlling og redegrelse for .64 Igeni Gorgias i en replik, der flger umiddelbart efter den frste af de nvnte passager (idiskussionen af det vrdifulde), bruges henholdsvis besindig og selvbeherskelsefor /65 og jeg tror desuden, at der er nogle andre problemer i over-sttelsen af denne passage.66 Min vsentligste pointe i alle eksemplerne er, at dennevariation muligvis kan f teksten til at flyde bedre, men oftest ogs er decideret skadeligfor forstelselsen af indholdet.67 Eksempler af den nvnte slags kan findes overalt i

58. Pl., Phd. 65c-66a.59. Pl., Cra. 395a-b.60. Pl., Phd. 69a-b.61. Pl., Grg. 504c-506d.62. Pl., Grg. 527d-e.63. Pl., Smp. 208d-209e.64. Pl., Cri. 106a-b.65. Pl., Grg. 507a-b: Hvis den besindige sjl er god, s m den sjl der har det modsat, vre ond. Det

vil sige den ubesindige og ustyrlige sjl. Ja, bestemt. Dertil kommer, at den besindige sjl vilhandle, som det tilkommer den at gre, bde over for guder og mennesker. For det ville vremangel p selvbeherskelse, hvis den handlede anderledes. = , , . { } .{ }

66. (1) Det er ikke den besindige sjl, men den besindige person, der vil handle i stningen Dertilkommer, .... Skiftet er vsentligt, hvilket blandt andet ses ved partikelkombinationen ... ,hvor determinativt ikke udtrykkes i den danske oversttelse (se Denniston [1954] 119-20). (2)Formuleringen som det tilkommer den [i oversttelsen = sjlen] at gre er nok ikke en heldiggengivelse af . Det grske betyder snarere som det er rigtigt/som den skal/som denbr. (3) Oversttelsen hvis den handlede anderledes gengiver ikke, at der tales om den direktemodstning til , nemlig . Alle forkerte handlinger er samlet undern betegnelse: de ikke-passende/rigtige.

67. Se tilsvarende principperne i Christopher Rowes nye oversttelser af Theaitetos og Sofisten: Rowe(2015) xliii: The translation aims to combine readability that is, an English that reads as such with accuracy (including a sense of the varying tone of the original). There are, however, some po-ints at which accuracy has to take precedence over readability. These occur most often when the in-terlocutors are involved in building up a detailed argument, and a certain awkwardness is necessi-tated by the demands of clarity.

AIGIS 16,2 21

PSV, om end det naturligvis varierer fra oversttelse til oversttelse, hvor meget vgtoverstteren har lagt p sprgsmlet om terminologisk konsistens.

Dette er enkeltpassager, men problematikken er gldende p et overordnet niveaup tvrs af teksterne. En undersgelse af forekomsten af det netop nvnte i etudvalg af skrifter giver en stor mngde forskellige oversttelser.68 Her har lseren afPSV ingen mulighed for at flge Platons overvejelser vedrrende . Det er natur-ligvis ikke muligt at overstte glosen p samme mde hver gang i alle passager iPlatons skrifter; det ville ingen fornuftig overstter argumentere for.69 Men et hurtigtblik p Appendix 1 (som ikke er en fuldstndig undersgelse) viser klart, at man kunnehave indsnvret oversttelserne vsentligt og derved faktisk givet lseren mulighedfor at flge Platons kamp med glosen. Princippet kunne have vret at sikre konsistens,nr konsistens var mulig,70 og man kan udmrket forkaste n-til-n oversttelser afgloser uden dermed at delgge the flow and connection of philosophical ideas in theGreek.71 Dertil kommer, at flere af oversttelserne forekommer mig at vre uheldige.72

Betegnelsen en sand dydsapostel (Kriton) indfrer kristne billeder, som vel ikke brforekomme i en Platonoversttelse.73 Gloserne dyd, godhed og duelighed er vistegentlig bandlyste fra PSV,74 men dyd er sluppet igennem i Charmides samt i enpassage i Kritias,75 og den bruges flere gange i indledningen til de pseudo-platoniskeDefinitioner og i oversttelsen af Albinos Prolog.76 Godhed og duelighed findes iadskillige dialoger. I Laches er blevet oversat med erhelt utroligt meget modigere end alle andre. I Protagoras, hvor god har fungeret som

68. Se Appendix 1.69. Om uoverstteligheden af , se Cassin (2014) 1202-1208 s.v. virt og virtue. For en diskus-

sion af oversttelsen dyd, se Bloch (2016b) og Schwartz (2016).70. Saunders (1987) 161: My policy was to maintain consistency of usage wherever I could, but to

abandon it for good reason. However, I found it impossible to formulate any general notion of goodreason, and it seemed best to treat each case separately on its merits.

71. Cooper (1997) xxv (hele passagen citeret nedenfor). Se ogs Cooper (1997) xxviii og om denneoversttelsesproblematik generelt Lundquist (2007) 9-23.

72. For dokumentation af oplysningerne i det flgende, se Appendix 1.73. Se ogs afsnit 3.7.3 om oversttelsen af .74. Se udgiverens indledning til Menon: PSV III, s. 506 (passagen er citeret ovenfor s. 20 n. 53).75. Pl., Chrm. 158a1; Criti. 109c9. Se ogs indledningen til Timaios og Kritias: PSV IV, s. 527 (I Staten

fremstr idealstaten for s vidt som den bedste, som den sikrer borgernes dyd og lykke.) og s. 534(Som gudebrn var Atlantis befolkning selvflgelig oprindeligt dydige, ...).

76. PSV VI, ss. 135, 138, 333.

AIGIS 16,2 22

ledemotiv for alle oversttelser af , bliver oversttelsen til tider for svag, fordigod alene ikke er strkt nok til at gengive s funktioner og aspekter.77 Den tilba-gevendende, vigtige sokratisk/platoniske vending oversttes pmange forskellige mder. Og gloser som moral, perfektion, fuldkommenhed, sandtmenneskevrd, vrdier, det vrdifulde78 og mange flere gr til en stor,forvirret masse, selvom Sokrates/Platon jo netop kmper hrdt for, at det ikke skalvre tilfldet. Dertil kommer den virkningshistorie, som ubestrideligt har.79 Somoversttelsesproblem falder dette ind under alle mine punkter i afsnit 2 ovenfor.

En tilsvarende undersgelse af den ligeledes vigtige glose giver sammeresultat.80 Isr problematisk for en samlet forstelse er Phaidon, hvor vi har femforskellige oversttelser (flere af dem i samme passage); dertil kommer, at glosen i enenkelt passage i denne dialog ikke er blevet gengivet. I Lovene bruger overstterne treforskellige standardmuligheder, hvor man kunne have srget for konsekvens ved ifllesskab at vlge n. Ikke bare i de enkelte dialoger, men ogs p tvrs af dem er detsledes umuligt at flge Platons opfattelse af , idet overstterne af Char-mides dog har vret fornemt bevidste om det vsentlige i, at man i hvert fald fast-holder n betegnelse (besindighed) inden for dialogen.81

Af dyderne kan man desuden nvne /, som isr er relevant i dialo-gerne Euthyphron og Protagoras, og overstterne af sidstnvnte har udnyttet deresmulighed for selv at vlge en ny terminologi. Frstnvnte benytter den traditionelleoversttelse fromhed, som ogs de fleste andre oversttere i PSV har valgt,82 menProtagoras-overstterne bruger det tunge gudhengivenhed, primrt for at undg dekristne konnotationer. Man kan diskutere, om dette virkelig er en forbedring; ordet erklodset, har muligvis for strk en understregning af inderlighed og lyder mrkeligt p

77. F.eks. Pl., Prt. 319d-e: Faktisk er det ikke kun i offentlige sager, at vore klogeste og bedste borgereer ude af stand til at videregive det, de selv er specielt gode til; det glder ogs i deres privatliv. = , .

78. Det vrdifulde er ogs (den naturlige) oversttelse af det meget mindre betydningsfulde f-nomen i Hipparchos: Pl., Hipparch. 231e.

79. Re (2001) 235. Se ogs Cassin (2014) 1202-1208 s.v. virt og virtue.80. Se Appendix 2.81. PSV III, s. 92.82. Se dog Pl., Ap. 32d (, krnke guderne); Cri. 51c ( , strider mod de guddommelige

love); Phd. 62a ( , umoralsk); Phlb. 28e (, respekt for det guddommelige).

AIGIS 16,2 23

dansk.83 Men en vigtigere diskussion for PSV som helhed er, om en eventuel gevinstved at bruge en anden glose end fromhed opvejer den terminologiske inkonsekvens.

Endelig vil jeg fremhve to passager fra henholdsvis Protagoras og Gorgias, hvoroverstterne ogs har fet frie hnder med kombinationen af de vigtige termer og . Dette centrale ordpar har en lang og kompliceret historie, og der har tilsyne-ladende i samtiden vret en diskussion om ordenes betydning og indbyrdes forhold.84 IProtagoras-oversttelsen finder vi nogle rationelle argumenter for oghistorie for ,85 mens vi i Gorgias har bde fortlling og historie for ,eventyr for .86 Jeg mener selv, at historie er en problematisk oversttelse af her, men det vsentlige i nrvrende sammenhng er, at det er strkt uheldigt,at historie bruges som gengivelse af begge grske gloser i to s velkendte og centralepassager for forstelsen af netop dette ordpar. En nrlsning viser ganske vist, at over-stterne nppe bruger historie p samme mde, men glosen er nu engang densamme, hvilket kun kan skabe forvirring. Derudover kan man overveje, om ikke over-stterne gr for vidt i Protagoras med nogle rationelle argumenter for (som ihvert fald ikke ville g an i Gorgias-passagen),87 og om ikke det samme er tilfldet iGorgias, nr overstterne bruger eventyr (som ikke ville g an i Protagoras) for og to forskellige oversttelser af . Dertil kommer, at vi i slutningen af Gorgias som er konklusionen p den frste passage har bde tale, historie og argumentfor i lbet af godt n side.88 Det er sledes umuligt at flge diskussionen af /-distinktionen hos Platon; faktisk m man blive vildledt af de mange forskelligeoversttelser og ikke mindst, nr samme danske ord nogle gange overstter ,

83. Overstternes valg er dog beskrevet i indledningen: PSV III, s. 300.84. Fowler (2011).85. Pl., Prt. 320c: Det skal jeg nok, Sokrates. Men nu er jeg jo gammel, og I er unge mennesker, s skal

jeg illustrere det ved at fortlle en historie? Eller skal jeg give nogle rationelle argumenter? = , , , , ,

86. Pl., Grg. 523a: Lyt da, som man siger, til en meget smuk fortlling. Du regner den for et eventyr,fornemmer jeg; selv regner jeg den for historie. Det er sandheden, jeg nu vil berette for dig. = , , , , , .

87. Se dog Fowler (2011) 50.88. Pl., Grg. 527a-e.

AIGIS 16,2 24

andre gange , selvom diskussionen er den samme: modstillingen og definitionenaf de to termer.89

PSV finder det alts ikke ndvendigt at sikre konsekvens p det terminologiskeplan. I en filosofisk tekst, hvor forfatteren endda lgger srlig vgt p begrebsdefini-tion, forekommer det mig at vre problematisk for forstelsen. Jeg understreger, at jegabsolut ikke mener, at en glose skal oversttes p samme mde hver gang. Det er dogvigtigt, at man gr en indsats for at opn s stor en konsekvens som muligt. Udgiverenaf den engelske Hackett-oversttelse, John Cooper, nsker heller ikke at have n, fastterminologi og strber ogs efter, at stilen ikke bliver for teknisk prget, men hanlgger vgt p, at lseren opfatter og forstr de centrale filosofiske termer ogsammenhnge i alle oversttelserne:

First, I wanted them [dvs. oversttelserne] to be as correct as was humanly possible. Taking Pla-tos to be first and foremost works of philosophy, for me that meant not just that the meaning ofthe Greek sentences should be correctly grasped and rendered, with any significant, genuine al-ternative renderings indicated, but, equally important, that everything establishing the flow andconnection of philosophical ideas in the Greek be somehow preserved in the English. Variancesand continuities in philosophically significant terminology within a single work should so far aspossible be preserved or otherwise indicated in the translation. Where logical relationships areprecisely defined in the Greek, they have to be rendered equally precisely in the English.90

3.4. Tema og motiv, billedsprog, metafor og sammenligningPrincippet om fastholdelse af semantisk sammenhng kan overfres til andre omrderforstet p den mde, at ogs motiver, temaer og billedsprog br fastholdes, hvis de ervigtige for forstelsen, tonen eller stemningen. P dette omrde kan den litterrefortolkning af en forfatter faktisk spille en strre rolle end den strengt indholdsmssige(i Platons tilflde den filosofiske),91 s man skulle forvente, at PSV har en srlig inter-

89. Se ogs Pl., Phd. 61b ( = prosaisk diskussion, = kunstnerisk fortlling); Pl., R.376d-383c ( = fortlling, = historie); Pl., Lg. 872d-e ( = fortlling, =myte).

90. Cooper (1997) xxv. Se ogs beskrivelsen af udgaven i Gill (1998) 201.91. Jowetts oversttelser eksemplificerer en fremgangsmde, hvor det litterre aspekt betyder

meget iflge udgiverne nsten for meget for resultatet: se udgiverne D.J. Allan og H.E. Dale iJowett (1953) xv: To him [Jowett] it was more a work of literary art than of classical scholarship.

AIGIS 16,2 25

esse i emnet. Nr man som PSV helt korrekt betragter Platon som en af de strstegrske stilister,92 m man nsten vre srligt opmrksom p dette fnomen.

Jeg har ikke fundet eksplicitte kommentarer om emnet eller generelle retningslinjerfor, hvordan PSV vil hndtere de problemer, som ndvendigvis m opst. Men analyseraf dele af to passager, som jeg finder srlig vigtige, fordi det er to af de mest lste ogsmukkeste passager overhovedet, synes at vise, at hndteringen er tilfldig. Det drejersig om ddsscenen i Phaidon og beskrivelsen af sjlen i Phaidros.93

I ddsscenen i Phaidon er et af de vigtigste temaer lyd/kaos vs. stilhed/ro. Vi forbe-redes allerede i dialogens indledning, hvor Phaidon refererer stemningen ved Sokratesdd,94 og lige fr selve samtalen mellem Sokrates, Simmias og Kebes skal indledes,beder den mand, som skal give Sokrates giften, om, at de skal diskutere ()s lidt som muligt forinden.95 Det afviser Sokrates blankt; rationel diskussion lederudmrket frem til dden. Men da samtalen er slut, og dden nrmer sig, krver hanstilhed.96 Ddsscenen selv er et stemningsbillede, hvor kaos vs. ro samt musisk vs. u-musisk dominerer; og det er ogs et religist billede, som man ser i Sokrates krav om, et af Platon meget sjldent brugt substantiv.97 Passagen indeholder sledesuforholdsmssigt mange lydord, bde positive og negative, men PSV varierer over-sttelserne, s lydmotivet flere gange gr tabt trods Platons ordvalg.98 Jeg gennemgren del af passagen nedenfor og diskuterer dr flere af de relevante gloser ogformuleringer.99

92. PSV I, s. 19. Se ogs PSV II, s. 33-34; PSV VI, s. 29.93. Pl., Phd. 117a-118a; Phdr. 251a-b.94. Pl., Phd. 59a-b.95. Pl., Phd. 63d-e.96. Pl., Phd. 117d-e.97. En sgning i Thesaurus Linguae Graecae, som bekrftes af Ast (1835-1838, vol. I) 862, viser, at

Platon ud over Phaidon-passagen kun bruger glosen i Lovene (seks gange). Derudover findes den togange i den pseudo-platoniske Alkibiades II.

98. Sedley & Long (2010) 115 forekommer mig at vre den bedste oversttelse af passagen, idet derlgges vgt p bde stilhed, lyd, lydtype og lydstyrke (wept, crying, howled, lamented, strikethe wrong note, reverent silence og keep quiet).

99. Se afsnit 3.7.3.

AIGIS 16,2 26

Et mere kompliceret eksempel findes i et tekststed fra Phaidros, mske den dialog,hvor Platons stilbevidsthed og poesi er tydeligst, og som blandt andet derfor erumdelig vanskelig at overstte:100

Nr han [det nyindviede menneske] ser ham [en udkren, som ligner den fuldkomne sknhed],forvandles denne gysen, og han begynder at svede og fle en mrkelig hede; for idet han gennemsin jne modtager den sknhed, der strmmer ud, bliver han varm; og varmen virker som vdep den vingekldte sjls natur; ved varmen bldgres det vingefste, der lnge ligesom ethrdt og tillukket lg har hindret vingerne i at bryde frem; men nu fr vingerne nring; somplantestngler skyder de op fra roden og begynder at vokse frem alle vegne under sjlens over-flade; for oprindelig havde sjlen vinger over det hele.101

Dette er del af en smuk passage, hvis tema er sjlens strben efter sknhed. Emnet ersledes det samme som i Symposion, og det gennemgende motiv er da ogs eros. I denforegende del har Platon beskrevet det fordrvede menneske/den fordrvede sjl,som ikke elsker selve sknheden, men noget, der har navn af sknhed. Han gribes ikkeaf refrygt, nr han skuer det, tvrtimod giver han sig hen til nydelse og sin egen lyst:ligesom et firbenet kreatur gr han i gang med at parre sig og f udlsning: han vigerikke tilbage for voldtgt og skammer sig ikke over at flge sine perverse lyster.102 Det(perverst) erotiske er alts benlyst.

I citatet ovenfor er vi net til den ufordrvede, der sger gte sknhed. Jeg tror,der er nogle problemer i oversttelsen,103 men det er to problemer i gengivelserne afmetaforerne, jeg her er interesseret i:

100. Jeg er naturligvis forfatter til den flgende gennemgang af Phaidros-passagen, men den bygger i altvsentligt p Rasmus Sevelsteds dybere analyse af tekststedet (analysen findes endnu ikke pskrift). Han kan dog ikke stilles til ansvar for min brug af hans fortolkning.

101. Pl., Phdr. 251a-b (PSV II, s. 425): , , , .

102. Pl., Phdr. 250e: , , , ' , ' .

103. (1) Det er ikke varmen, der virker som vde, men derimod udstrmningen af sknhed ( ). (2) Jeg tror ikke (contra de Vries [1969] 155), at vingefste for er rigtigt. For det er vsentligt at f udvksten med (se nedenstende bemrkninger ombilledsproget). (3) PSV har ikke medtaget det vigtige i oversttelsen.

AIGIS 16,2 27

(1) I Phaidon-eksemplet var lyd et simpelt motiv, der ikke helt kom med i over-sttelsen. I denne passage mener jeg, at oversttelsen delvist mangler et mere kompli-ceret, men vigtigt motiv: eros.104 Man har netop i passagen om den fordrvede talt omlyster, parre sig, udlsning og voldtgt. Og i nrvrende passage er sprogetendnu mere erotisk ladet; ganske vist finere, men stadigvk voldsomt.105 Vokabularetindeholder sledes i denne korte passage s utrolig mange ord, der kan knyttes tilerotik, at en oversttelse drligt kan tillade sig at ignorere billedet: , ,, ,106 , , , , , ,, , , og . Interessant er det i den sammenhng,at dansk faktisk ville tillade en rimelig prcis erotisk-metaforisk oversttelse (sved,hede, udlsning, tilstrmning, vkst/vokser, vde, sd, svulmer, hrd,bld [slap?] osv.). Hovedparten af disse henviser til det mandlige knsorgan, og dennemaskuline reference er jo i fuld overensstemmelse med Symposion.

(2) P et mere generelt plan er problemet, at metaforerne ikke oversttes sommetaforer, men som sammenligninger.107 Platon har opbygget et strkt poetisk billedeaf sjlen, og beskrivelserne er dele af billedet, ikke et sammenligningsgrundlag.Hermed er der strengt taget ikke sagt noget om billedets virkelighed, dvs. i hvor hjgrad Platon mener, at han beskriver noget virkeligt, hvilket formentlig er en diskussionvrd,108 men det er netop en anden diskussion. F.eks.: (2a) udstrmningen (i overst-

104. Om Phaidros erotiske billedsprog, se Cairns (2013).105. Ferrari (1987) 154; Nicholson (1999) 202 (the prose is extraordinarily graphic, capturing the sexual

response ...); Yunis (2011) 152 (suggests mounting sexual tension). Se ogs Yunis (2005) 112: TheGreat Speech, a mimesis in prose, portrays the pursuit of knowledge as an intense erotic experi-ence, triggered and driven by the sight of beauty the sight of being itself and the parallel sight ofthe beauty of the beloved (251a252b). The portrayal is so vivid and the narrative tension so intensethat the auditor himself acquires a desire for the very experience that is portrayed. Eros, vividly po-rtrayed, arouses eros.

106. oversttes i PSV med vingen. Dette harmonerer bedst med metaforen (dvs. lemmet).Men andre vil hvde, at man br overstte fjeren, ikke mindst baseret p slutningen af den cite-rede passage, idet det lyder srt, at sjlen oprindelig havde vinger over det hele. Sledes f.eks. Fer-rari (1987) 265n20. Ryan (2012) 209 mener ikke, at Platon har et forhold til denne skelnen, hvilketjeg dog finder strkt usandsynligt.

107. For nogle simple retningslinjer om oversttelse af metaforer, se Lefevere (1992a) 37-39. For enegentlig undersgelse af problemerne, se Schffner (2004) med yderligere litteratur.

108. Ikke mindst fordi sprgsmlet generelt er overset eller sgar misforstet. Det sidste glder f.eks. Fi-erro (2016).

AIGIS 16,2 28

telsen: varmen) virker ikke som vde, men den vder109 simpelthen; (2b) er ikke den vingekldte sjl, men simpelthen vingen;110 (2c) i ligesom et hrdt ogtillukket lg er glosen ligesom delggende for metaforen, og overstterne hardesuden i en strkt metaforisk passage indfrt et billede, som ikke er i Platons tekst(lg); (2d) i som plantestngler gr som det igen til en sammenligning.111

P denne baggrund vil jeg hvde, at passagens vsentlige motiv, tematiske enhed,fokus og billedsprog er blevet ndret i oversttelsen.112

3.5. Ordregister (Vigtige platoniske ord og begreber)Ordregistret i PSV VI skal imdeg indvendingerne imod oversttelsernes behandlingaf Platons terminologi.113 Det er et godt arbejde, men som helhed forekommer det migat have et grundlag, der er i modstrid med oversttelsens generelle principper, ellersagt p en anden mde: Hvis man mener det, man fremhver i og om registret, er mannsten ogs ndt til at forholde sig anderledes til oversttelserne og terminologien.

109. Rasmus Sevelsted gr mig (insisterende) opmrksom p, at vder nok er en uheldig oversttelse,fordi det erotiske billede krver, (1) at vsken ikke lgger sig p overfladen, men er kommet indgennem jnene og nu skal strmme til vingen, og (2) at der er en vis voldsomhed i processen, dvs.at udstrmningen af sknhed ( ) virkelig strmmer til vingen, hvilketvder nppe gengiver.

110. Sml. Pl., Phdr. 248c: , , , , . Se ogs sammenkoblingen kort efternrvrende passage: Pl., Phdr. 252b: , // , . Dette er humoristisk: Sokrates kalder umiddelbart forinden detandet vers og ikke-helt-metrisk (hvilket er rigtigt). Men angiver samtidig, atnrvrende passage er i overensstemmelse med gudernes beskrivelse af eros.

111. H&Rs gengivelse er interessant, hvad angr begge punkter: H&R VI, s. 45: Endnu medens han strog stirrer, kommer der, som rimeligt er efter denne kuldegysning, en reaktion over ham med svedog en uvant varmefornemmelse. Idet han nemlig optager den udstrmmende sknhed i sig gennemjnene, bliver han varm og denne varme strm er for vingen det samme som regnen for planten, ognr han er blevet varm, brister det dkke, der s lnge har ligget som trre knopskl over de ungekim og hindret dem i at spire frem. Nr s de nye nringsstoffer strmmer til, s svulmer vingensstngel og begynder at skyde op fra roden over hele sjlens skikkelse; for oprindelig var sjldensydre lutter vinge.

112. Passagen er endda yderligere kompliceret ved ogs at have et mere eksplicit natur-/landbrugs-/blomstermotiv, s vi fr kombinationen sjl-legeme-natur, og dertil kommer referencerne tilfrsokratisk, vel isr empedoklisk, filosofi (f.eks. angivet ved og ). Omfortolkning af enkeltdelene af passagen, se ogs Yunis (2011) 152-53. de Vries (1969) 154-56 overseradskillige billeder, ikke mindst erotiske motiver.

113. PSV VI, ss. 393-435.

AIGIS 16,2 29

Om registret siger PSV:

Hensigten med flgende korte liste over vigtige platoniske ord og begreber er at give lseren afPlaton en mulighed for at danne sig et frste overblik over indholdet af en rkke centrale filoso-fiske begreber i Platons tnkning. [...] De ord og begreber der her er medtaget, opfatter vi somsrligt vigtige, men mange andre kunne vre kommet med. [...] Meningen med listen er alene atgive lseren en orienteringshjlp til Platons tankeverden og at henvise til passager i Platonsvrk, hvor man kan finde det pgldende ord eller begreb behandlet p en vigtig eller reprsen-tativ mde.114

P baggrund af de udgivervalg, som jeg har diskuteret ovenfor, ville man haveforventet, at bestemte centrale filosofiske begreber ikke ville eller skulle kunneopstilles i en liste. Men her gr PSV opmrksom p, at de findes og er srligt vigtige.Dem skal man kunne orientere sig i ved hjlp af ordlisten. Teksten fortstter lidtlngere nede:

Listen vil have opfyldt sit forml i det jeblik lseren ved egen hjlp kan udforske Platon.115

Hermed strammes formuleringen: Nu kan lseren trods de mange forskellige overst-telser selv udforske Platon hvilket i denne sammenhng vel m betyde de centralefilosofiske begreber. Endelig hedder det:

Som forklaret i Indledningen til denne nye oversttelse af Platon, er der ikke anvendt en konse-kvent terminologi. [...] Det betyder, at listen over vigtige platoniske ord og begreber ikke funge-rer som en udtmmende guide til, hvor og hvordan et givet ord optrder i hele Platons omfat-tende vrk.116

Her svkkes udsagnet igen, og lseren kan alligevel ikke selv udforske Platon, hvadangr den filosofiske terminologi; for PSV erkender nu, at nr man ikke bruger enkonsekvent terminologi, kan listen heller ikke vre en udtmmende guide. I virkelig-heden vil jeg p den baggrund sige, at registret gr prcis det modsatte af det, manhvder: Det styrer lserens mulighed for at undersge Platon ved at give netop depassager, hvor man kan finde det pgldende ord eller begreb behandlet p en vigtigeller reprsentativ mde.

114. PSV VI, s. 393.115. PSV VI, s. 394.116. PSV VI, s. 394.

AIGIS 16,2 30

Jeg mener som nvnt, at dette register er et fint stykke arbejde, men det er psamme tid udtryk for en spnding i PSV som helhed: Man vil have en central filoso-fisk terminologi i Platons skrifter, men man m samtidig erkende, at man selv harfjernet den fra den danske tekst.

3.6. Kulturspecifikke betegnelserEn anden sag er sprgsmlet, hvordan man hndterer gloser og formuleringer, derbetegner fnomener, som er specifikke for Platons samtid og kultur.117 I de flestetilflde er dette ikke et stort punkt, men alt efter hvordan man afgr sprgsmlet, kanman enten vise noget om forskellen p antikken og nutiden, dvs. (forenklet sagt) bringelseren tilbage til fortiden ved at bryde sproglige, kulturelle, politiske og andre nutidigebarrierer og normer (kommunikation af andre normer eller strkere fremmed-gre); eller man kan gre teksten moderne og umiddelbart lettere forstelig, dvs. (igenforenklet sagt) bringe teksten frem til nutiden ved at inkorporere den i det nutidigenetvrk af normer (domesticere den). Dette er naturligvis et klassisk oversttelses-problem, ikke mindst nr man arbejder med antikke tekster.118 PSV er ikke helt konse-kvent p dette punkt. Jeg skal give nogle meget simple og specifikke eksempler.

I flere vrker nvner Platon de skaldte . I Kriton er oversttelsen fljter,og i noten hedder det, at der er tale om hj, monoton fljtemusik.119 I Den lilleHippias hedder det ligeledes fljte, denne gang uden note.120 I Symposion oversttesaulos ikke, men i noten hedder det, at der er tale om en rrfljte.121 I Gorgias str ogsaulos, men nu hedder det (rigtigt) i noten, at der er tale om et trblserinstrumentmed dobbelt rrblad, omtrent som en obo.122 Endelig hedder det i Staten ogs aulos, ogfrste gang, den nvnes, hedder det i noten, at det er et blseinstrument med en

117. Brunse (1994) 81-82 taler om lokalisering.118. Venuti (1998) om foreignizing og domesticating. Se ogs Lundquist (2007) 26-27, 45-46; Venuti

(2008); og for en ldre, klassisk behandling, Schleiermacher (2002 [1813]). Bassnett (2011), isr ss.16-19, diskuterer bl.a. vrdien af den fremmedgrende oversttelse og stiller sprgsmlet, om denoverhovedet er nskvrdig.

119. Pl., Cri. 54d. PSV I, s. 146n1.120. Pl., Hp.Mi. 374e. PSV III, s. 628. I Pl., Alc. I 106e str ligeledes spille fljte for verbet (uden

note).121. Pl., Smp. 215b. PSV II, s. 374n1.122. Pl., Grg. 501d-e. PSV III, s. 468n1.

AIGIS 16,2 31

skarp klang.123 Dette m siges at vre en lidt forvirret behandling og eftersom enaulos faktisk ikke er en fljte, er flere af oversttelserne og noterne uheldige.

Et andet eksempel har vi i Charmides, hvor vi i PSV uden en note hrer om etmlebnd uden tal.124 Dette er oversttelsen af ... , som henviser tilen srlig teknik for hndvrkere til at markere linjer p sten og marmor, en teknik,som naturligvis ikke virker, hvis bde marmor og mler er hvide. PSV har her opgivetkulturreferencen, og lseren m komme til at tro, at man brugte mlebnd med tal.H&R har omvendt bevaret referencen til det specielle, grske fnomen: som det er foren kridtet mlesnor at afstte en streg p en hvidkalket mur.125

Dette er et valg, og jeg mener, at PSV har fuld ret til at afgre, om man vil bevareden slags referencer eller ej. Hvis man vlger at modernisere/domesticere, er PSVsoversttelsesvalg efter min mening glimrende. Men i en samlet oversttelse br mannok vre konsekvent eller i det mindste gre rede for sit princip.126 Selv foretrkker jegat fastholde kulturspecifikke referencer og den fremmedhed, som en tekst, der er 2500r gammel, nu engang har. Dog skal man naturligvis holde sig for je, at vor tids lsereikke m finde fremmedheden s stor, at teksten bliver uoverstigelig.127

3.7. Oversttelser: prcision og forstelseDet vsentligste sprgsml i filosofisk oversttelse m trods alt vre, om den erprcis og korrekt. Vi ved alle og accepterer, at man ikke kan f alt med i en overst-telse af en klassisk tekst, men vi skal stole p, at overstterens forstelse generelt ergod, og at fejlene derfor primrt bestr i, at nuancer ikke kommer med, og atkomplekse termer og vendinger ikke kan dkkes fuldt ud. Der findes ikke mange over-

123. Pl., R. 399d, 397a, 601d. PSV IV, s. 237n1.124. Pl., Chrm. 154b. PSV III, s. 96.125. H&R I, s. 164.126. Sml. oversttelserne af Islndingesagaerne (Lassen [2014, vol. I] LI): En god grund til at holde fast

i norrne termer er nsket om begrebsdannelse hos lserne. En rkke af disse vigtige og hyppigtforekommende norrne kulturord [...] er blevet gengivet ens i alle oversttelserne. Disse ord ermarkeret ved , frste gang de optrder i en saga, og de er forklaret i en liste over ord og begreberbagerst i femte bind.

127. Saunders (1987) 160 har efter min mening udtrykt problemet og lsningen forbilledligt: A transla-tion should not lift the reader out of the ancient world, but immerse him in it; and the reader mustbe prepared to think himself imaginatively into that world. Saunders flger dog langt fra selv sitprincip. Se ogs Venuti (1998) 106-23 og isr Venuti (2008) 16 i et passioneret forsvar for sammelsning (fremmedgrende [foreignizing] oversttelse).

AIGIS 16,2 32

sttelser, som ikke har et antal fejl i bde prcision og forstelse, men de skal vrebegrnsede.

PSV har adskillige glimrende oversatte tekster og passager, men der er ogs mangeeksempler p manglende prcision og egentlige fejl. Ofte er fejlene i sig selv ikkevigtige, men de kan blive det ved mngden, og til tider er de faktisk vsentlige.

I det flgende vil jeg forsge at illustrere mine pointer, frst med nogle helt gene-relle pointer om de grske partikler, som jo optrder overalt og er uhyre vigtige for detgrske sprog, og dernst med nogle passager fra forskellige tekster.128 Jeg vil dog igenkraftigt understrege, som jeg gjorde ovenfor, at vi er inde p et omrde, hvor subjektivevurderinger og forskellige tilgange til oversttelse ikke kan undg at spille en rolle.

3.7.1. PartiklerEt af de store og undervurderede men vsentlige problemer med oversttelse fragrsk er at f udtrykt partiklerne prcist. F dele af en grsk stning betyder s megetfor tone, stemning og (ofte) prcision. Endda er det srlig vigtigt i en Platonoverst-telse.129 Eftersom H&R p netop dette punkt er svag, fordi man i tidens nd var megetordbogsprget i oversttelsen af disse og ikke havde adgang til de fantastiskeredskaber, som vi har i dag, er det et omrde, hvor PSV virkelig kunne have gjort frem-skridt. Det er imidlertid ikke helt lykkedes. Det er nok urimeligt at fremdrage bestemtepassager for et fnomen som partikler, der er relevant i alle tekster. Men hvis mantager de tekster, som jeg allerede har brugt,130 er der et godt eksempel i Charmides-passagen, hvor teksten lyder:

128. For en tilsvarende kritik af PSVs oversttelse af Sokrates forsvarstale, se Engberg-Pedersen (2010).129. Thesleff (1967) 10: Of books dealing with Greek language and style in general, the comprehensive

work of Denniston on the particles ( 1954) is worth special mention here because of the im-portance of particles in Platos linguistic usage.

130. Se ogs eksemplerne i nedenstende passage fra Syvende brev.

AIGIS 16,2 33

H&R PSV

Jeg ved godt, at min dom kan man ikkerette sig efter. Det er mig lige s umuligtat dmme om de smukke unge mnd,som det er for en kridtet mlesnor atafstte en streg p en hvidkalket mur; imine jne er s at sige alle de ungesmukke; men jeg m dog sige, at denneunge mand virkede overvldende pmig ved sin kraft og sknhed, og sikkerter det, at alle de andre syntes heltbetagne af ham, ...

Men, kre ven, jeg duer ikke til atmle den slags. Jeg er nemlig som etmlebnd uden tal, nr det glderunge mnd jeg synes nsten alle iden alder er sknne men jeg kunnestraks ( ) se at Charmidesvar noget helt srligt, s hj og ssmuk som han var. Alle de andre s daogs ( ... ) ud til at vreforelskede () i ham ...

Charmides131

Mest bemrkelsesvrdigt ved sidste del af Sokrates udsagn er de vsentlige partikel-kombinationer, som udtrykker den strke opmrksomhed og den store vgt, somSokrates lgger p sin egen og p andres umiddelbare opfattelse af Charmides, da deser ham frste gang. er en sjlden, styrket partikelkombination, hvor forstrker .132 H&Rs men jeg m dog virker glimrende, mens PSVs men jegkunne straks efter min mening er for svagt.133 ... er en ved forstrketversion af en i forvejen forstrket kombination, idet man dog skal bemrke, at jolangt fra er usdvanlig i kombinationen i adversativ betydning.134 Igen virkerPSVs da ogs for svagt; jeg foretrkker H&Rs sikkert er det.

131. Pl., Chrm. 154b-c: , , , ...

132. Denniston (1954) 470.133. Se ogs en mellemting i Waterfield (2005) 4: On that occasion, however, this particular boy struck

me as truly remarkable, ...134. Denniston (1954) 152-56, 259.

AIGIS 16,2 34

Jeg understreger, at jeg ser eksemplet som reprsentativt. Jeg savner i det hele tagetopmrksomhed p partiklernes betydning for sproget i danske oversttelser af grsketekster.135 Lad mig opregne nogle f eksempler p kombinationer, som man kunne havegjort noget ud af, bl.a. baseret p forskningslitteraturen:136 (1) Kombinationen m have lydt lidt speciel. Den bruges isr i de skaldt sene dialoger, kun meget sjl-dent i de skaldt mellemste dialoger (Staten) og aldrig i de skaldt tidlige. Dertilkommer, at det i den grske litteratur i helt overvldende grad er Xenophon enmand, der tilbragte lang tid vk fra Athen, og hvis sprog var farvet af det , sombruger den.137 (2) findes ligeledes nsten kun hos Platon og Xenophon.138

(3) Omvendt er surprisingly rare in Plato.139 (4) er meget almindelighos Platon og Herodot, men sjlden i alle andre tekster.140 (5) Partiklen er en livligog vsentlig glose i tale. Et godt eksempel er den indledende passage i Euthyphron,141

hvor Euthyphron og Sokrates netop med hver sin brug af partiklen etablerer dereskontakt og samhrighed i Sokrates tilflde dog nok som en del af legen.142 PSVsynes ikke at have et forhold til alle disse fnomener og specialtilflde, hvor man eftermin mening m forholde sig til, at Platon er sregen eller i hvert fald speciel i forholdtil den vrige grske litteratur selvom det er umdelig vanskeligt. I sig selv er denenkelte passage ofte mindre vigtig, men i strre mngde bliver det et vsentligtproblem.143 Dertil kommer, at partikler jo ikke udelukkende farver sprog og tone, men

135. Igen er oversttelsen af Islndingesagaerne anderledes: Lassen (2014, vol. I) LIII (om smord).136. Udgangspunktet for flgende er Denniston (1954). Passager hos Platon er efterset ved sgninger i

Thesaurus Linguae Graecae.137. Denniston (1954) 347-50.138. Denniston (1954) 410-12.139. Denniston (1954) 412-13.140. Denniston (1954) 468-70.141. Pl., Euthphr. 3b-c.142. Denniston (1954) 537-55, isr s. 537: Its primary function is to bring home to the comprehension

of the person addressed a truth of which he is ignorant, or temporarily oblivious: to establish, infact, a close rapport between the mind of the speaker and the mind of another person. As a naturalcorollary, implies, strictly speaking, an audience, and preferably (owing to the intimacy of ap-peal which it suggests) an audience of one.

143. Se herom Saunders (1987) 155: The example [et oversttelsesproblem, som han lige har gennem-get] is perhaps a trivial one; but a large part of a translators business is in fact to cope with a longseries of such minor problems, to which perfect solutions are rarely attainable. Grundet sine an-strengelser for at domesticere Platon kan Saunders imidlertid selv kritiseres p netop dette punkt,se Venuti (1998) 117-18.

AIGIS 16,2 35

ogs kan have vigtige indholdsfunktioner (kausale, konkluderende, opsummerendeosv.), som hrer til den argumentative struktur,144 og som man ikke kan tillade sig atoverse og slet ikke i en filosofisk tekst.145

3.7.2. UdeladelserUnder punktet Egentlige fejl kan man inkludere fejlagtige udeladelser og mangler,men det er naturligvis snarere et korrekturproblem end et fagligt problem. Kun hvadangr oversttelser af partikler, har jeg sgt systematisk, s jeg har ikke overblik overmngden. I Protagoras () og i Phaidros () er der som nvnt to eksemplerp gloser, der ikke er blevet medtaget i oversttelserne, og dem fandt jeg ved ettilflde.146 Man kunne overveje, om PSV ikke som minimum burde gennemg centrale,ofte benyttede passager/dialoger grundigt. Dertil kommer, at jeg i undersgelsen af ligeledes ved en sgning i Thesaurus Linguae Graecae opdagede topassager, hvor glosen slet ikke var oversat, hvilket mske giver grund til i det mindste atlave tilsvarende undersgelser af andre centrale gloser og formuleringer.147

3.7.3. Prcision og forstelseSom beskrevet mener jeg, at der er problemer med PSVs behandling af den grsketekst, med udgivelsens opfattelse af Platons terminologi og stil og med prcision ogegentlige fejl. Den slags kan jo heldigvis rettes i kommende oplag, hvis de bliverudpeget, og som sagt findes der ingen strre oversttelser, som ikke indeholder fejl,der bare venter p at blive opdaget.

Nedenfor fremlgger jeg fire eksempler og gennemgr dem pedantisk i vissetilflde meget pedantisk. Alts: Mine kommentarer er langtfra allesammen lige vigtige,men jeg vil gerne belyse, hvordan jeg bde overordnet og specifikt lser og vurdereroversttelser fra klassiske sprog. I de tre frste sammenligner jeg PSV og H&R, mensjeg i det sidste udelukkende betragter PSV som gengivelse af den grske tekst. Jegprsenterer sagen som en slags kommentar, idet jeg i teksten har indsat notetal, somrefererer til mine bemrkninger under de enkelte passager.

144. Lundquist (2007) 55.145. Se ogs min gennemgang af Syvende brev nedenfor.146. Pl., Prt. 315b; Phdr. 251b.147. Se ogs her mine kommentarer til Syvende brev nedenfor.

AIGIS 16,2 36

Frste eksempel kommer fra den bermte slutning p dialogen Phaidon, en passage,hvor stilbevidsthed er helt essentiel. Jeg mener ikke, at oversttelserne er tilstrkkeligtopmrksomme p stil og indhold i passagen, og jeg vil hvde, at vsentlige motivergr tabt i dem begge. PSV vil p den ene side lyde mere flydende og moderne for lserei det 21. rhundrede, men jeg vil p den anden side hvde, at H&R er konsekvent i sinstil, mens PSV er mere vekslende og ujvn:

AIGIS 16,2 37

H&R PSV

Med disse ord satte han bgeret tilmunden og tmte det hurtigt og roligt.Indtil da havde de fleste af os s nogen-lunde formet at holde vore trertilbage, men da vi s ham drikke og s,at han havde tmt bgeret, s var detforbi, og s meget jeg end sgte atbeherske mig, s brd nu ogs minetrer ud og fld i strmme, s at jeghyllede ansigtet til og grd, over migselv, ikke over ham, men over min egenskbne, at jeg skulle miste en sdanven.

Kriton havde allerede forinden rejstsig op og var get til side, da han ikkeformede at holde sine trer tilbage.

Men Apollodoros, der allerede ln-ge havde grdt uophrligt, brd nu ud ihjlydt jamren og var ganske ude af sigselv, sledes at han rev os allesammenmed, undtagen Sokrates selv, somsagde:

Hvorledes er det dog I brer jer ad,I tber! Det er dog netop derfor, jeg harsendt kvinderne bort, for at de ikkeskulle lave sdanne optrin. Jeg har joaltid hrt, at man br d i stilhed.Forhold jer da roligt og tlmodigt.

Med disse ord tog han bgret op tilmunden og tmte det ganske let ogubesvret. De fleste af os havdeindtil da nsten vret i stand til atholde trerne tilbage, men da vi sham blive frdig med at drikke, var viikke lngere i stand til det. For miteget vedkommende vltede trerneufrivilligt frem; derfor hyllede jegmin kappe om hovedet og grd formig selv, ikke for Sokrates, men formin egen ulykke, fordi jeg havdemistet s god en ven. Allerede fr jeggjorde det, havde Kriton rejst sig ogvar get ud, fordi han ikke var i standtil at holde grden tilbage. Apollo-doros havde allerede lnge grdtuophrligt, men nu brd han ud i enstrid strm af trer og var s oprevet,at han fik alle de andre tilste-devrende til at bryde sammen,undtagen Sokrates. Han sagde: Krevenner, hvordan er det dog I opfrerjer! Det var ikke mindst det der varrsag til, at jeg sendte kvinderne bort,s de ikke kom til at genere os medderes hulken. Jeg har nemlig hrt, atman skal d i rbdig andagt. Nej,tag det nu roligt, og tab ikke modet.

AIGIS 16,2 38

Phaidon148

1. hurtigt og roligt (H&R) vs. let og ubesvret (PSV): Man skulle i begge over-sttelser nok overveje at f det andet aspekt med, nemlig at det ikke generede Sokratesdet mindste at drikke noget, som alt andet lige nppe har smagt godt.

2. s var det forbi (H&R) vs. var vi ikke lngere i stand til det (PSV): Det fremra-gende (ultrakort som resultat af opgiven og nrt forestende sammenbrud), somflger p den lange beskrivelse af hele drikkeprocessen (bemrk ogs det procesori-enterede ordpar ), kan nsten ikke udtrykkes ordentligt pdansk. PSV har skrevet stningen ud, hvilket ikke er urimeligt, eftersom tages fra den sideordnede stning, men det delgger detkortfattede udtryk. Jeg foretrkker H&Rs simple, ordknappe lsning, som netopelegant fr udtrykt det prgnante .3. og s meget jeg end sgte at beherske mig, s brd nu ogs mine trer ud og fldi strmme (H&R) vs. For mit eget vedkommende vltede trerne ufrivilligt frem(PSV): PSVs formulering kommer her