Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Nr. 47524

Tekstil-, vask- og tørrekendskab i vaskeribranchen

Uddannelsesmål:

Deltageren kan på baggrund af kendskab til tekstilfibre skelne natur-, kemofibre og blandinger af disse fra hinanden. Med kendskabet kan deltageren vurdere garner, kvalitet, vævninger, slidtage, sugeevne, gnideægtheder, krølningstendens og egenskaber i forbindelse med vask i vaskeri-branchen. Deltageren får viden om, miljømærkninger og fremtidens tekstiler, så de kan deltage i arbejdet med, kravspecifikationer til indkøb af nye tekstiler til vaskeriet. Endelig bliver deltageren orienteret om de miljøbelastninger der er forbundet med tekstilproduktion og tekstilernes genanvendelse eller bortskaffelse så de er i stand til at vurdere, om kassation, ny indkøb eller genanvendelse er mest hensigtsmæssigt.

Varighed: 4 dage

Udarbejdet afNavn: Janne BjerregaardSkole: Slagteriskolen, Uddannelsescenter RoskildeMåned og år: november 2013

1

SUSReferencegruppen for Vaskeriindustrien

Baggrund for uddannelsen

Vaskeribranchen gennemgå i disse år en stor udvikling som kræver mere af medarbejderne end tidligere. Tillige stå branchen med udfordringer i form at udskiftning i medarbejdergruppen pga alder. Disse ting sammenlagt gør det nødvendigt med uddannelse, af medarbejdere på alle niveauer i vaskeriet. For at forstå vigtigheden af at overholde de kvalitetskrav der stilles til de enkelte funktioner i vaskerier, må medarbejderen kende og forstå hvordan flowet i vaskeriet er. Vaskeribranchen er i dag mange steder specialiseret i én type afvasketøj, Fx tøj fra hospitaler eller hoteller men ikke nødvendigvis.

Uafhængigt af vaskeriets kundegrundlag vil der være forskellige hensyn at tage til de forskellige tekstiltyper medarbejderen møder i vaskeriet. Der stilles ikke de samme krav til vask af tekstiler som arbejdstøj, operationstøj, linned fra hoteller og fx privat tøj. Udviklingen i brug af forskellige typer tekstilfibre stiller krav til medarbejdernes viden om tekstiler og miljø.

For at tilgodese alle medarbejdere i vaskeriet er der udviklet en række kurser af varierende længde og med fokus på forskellige funktioner i vaskeriet. Ved at deltage på flere af modulerne kan medarbejderen indgå på mange pladser i vaskerier og dermed være medvirkende i udviklingen af vaskeriet fx i forbindelse med rotationsprojekter.

Målgruppe for uddannelsen

Alle der har eller søger job i vaskeribranchen og er omfattet af AMU-lovens målgruppe

Deltagerforudsætninger

Der kræves ikke specielle forudsætninger for deltagelse i uddannelsen, men det er en fordel med et vist kendskab til branchen.

Tilrettelæggelse af uddannelsen

Uddannelsen tilrettelæggelse med vekselvirkning mellem læreoplæg og selvstændige elevopgaver og gruppearbejde med teori og praksis.Der tilstræbes stor praksisnær kobling til vaskeribranchen. Der skal i hele uddannelsen være kobling til ergonomi, arbejdsmiljø, kvalitetsbevidsthed og hygiejne, som gennemgående temaer koblet på alle processer.Kunderne kræver perfekte vaskeresultater. Samfundet stiller i højere grad krav til industrien om miljøvenlig bæredygtighed, derfor vil skal miljøbevidsthed omkring forbrug af vand, kemi strøm m.m. også være et synligt og gennemgående træk i alle temaer i uddannelsen.Den praksisnære kobling kan opnås ved at benytte muligheden for virksomhedsbesøg på et vaskeri.

Inddeling til første gruppearbejde fx en opgave med ”Forventninger til kurset”, kan foretages ved at give en deltager et kort med navnet på en fiber fx bomuld der skal så være 2 stofprøver af bomuld som givers til andre på holdet. Grupperne dannes ved at deltagene finder sammen 3 og 3 omkring fiber og stofprøver.

Det er vigtigt at alle dage starter med ”et bagspejl” på dagen før. Så der kan justeres i forhold til kursisternes forventninger.

2

Temaer for undervisningsindholdet:

1. Natur og kemofibres egenskabers i forhold til slid, sollys, krympning, krøl, absorbering, modtagelighed for snavs, varmeisolering, vask, glatning og rens.Følgende fibre skal gennemgås.

1.1. Naturfibre – Vegetabilske1.1.1. Bomuld1.1.2. Hør1.1.3. Ramie

1.2. Naturfibre – Animalske1.2.1. Uld1.2.2. Silke

1.3. Kemofibre – regenerede fibre1.3.1. Viskose1.3.2. Lyocell1.3.3. Acetat og Triacetat

1.4. Syntetiske fibre1.4.1. Polyamid - Nylon1.4.2. Polyester, PES1.4.3. Polyacryl1.4.4. Elasthan1.4.5. Polypropylen

1.5. Nye fibre1.5.1. Bambus1.5.2. Majs1.5.3. Sojafibre1.5.4. Mælkefibre

Efter gennemgang af de enkelte fibre grupper hvor der skal vises eksempler på fibrene, så deltagerne kan mærke og føle forskellen på dem, kan oplæggene afsluttes med en opgave i relation til fibrene. Følgende opgaver kan anvendes

Opgave 1 Naturfibre – VegetabilskeOpgave 2 Naturfibre – AnimalskeOpgave 3 KemofibreOpgave 4 Syntetiske fibre

Alternativ kan opgaverne udleveres samlet og eleverne kan i grupper på skift løse opgaverne

Som afslutning på emnet Fiberkendskab introduceres brandprøve som en metode til identifikation af fibre.

3

Opgave 5 Brandprøve + bilag 1 kan anvendes

2. Garners konstruktion, egenskaber og anvendelsesområder

2.1. Garnkonstruktion (forskellige spindemetoder præsenteres)2.2. Snoninger (S/Z og snoningstal sat i forhold til stoffets udseende og kvalitet)2.3. Stabelfibre og filamentfibre Computer mikroskopet kan bruges til illustation af de forskellige tråde som anvendes til tekstiler.

3. Stoffremstilling

3.1. Forskellige vævninger gennemgås3.2. Andre stofkonstruktioner – non voven 3.3. Tråd tæthedens indflydelse på udseende og egenskaber i det færdige produkt

Stofprøver med forskelige vævninger til illustration.

Opgave 6 Stoffremstilling /vævninger kan anvendes.

4. Miljøbelastninger i forbindelse med fremstilling af tekstiler.

Her kan eksemplet med fremstilling af en T-shirt anvendes.

Livscyklus for tekstiler og genanvendelse.

Opgave 7 kan bruges som opsamling.

Udstyr:

Pr gruppe ved opgaver med fiberkendskab og tekstilprøver

1 computer1 computermikroskop1 foliebakke1 glas1 saks1 pincet1 lighter

Materiale prøver af fibreMaterialeprøver af diverse tekstiler i forskellige fibre og kvaliteterMaterialeprøver af forskellige vævninger

4

Litteratur:

TEKSTIL – Varekundskab. Teknologisk Institutudgivet af TEKO Herning 2012

Dansk standard Textiler – Symboler til renholdelsesmærkning DS/EN ISO 3758

Forbrugerinf. Ren besked Tekstiler.

Tekstil Brugsegenskaber og vedligeholdelse Teknologisk institut Træ og tekstil 2008

Her kan hentes yderligere information

www.forbrugerkemi.dk

www.bomuld.info

www.miljøogsundhed.dk Tøj og kemi fra top til tå

www.materialeplatform.emu.dk Tekstilkompendium

www.global-standard.org

www.lca-center.dk

www.novotex.dk/PDF/livscyklus.pd

Forslag til opgave

5

Tekstilkundskab i vaskeribranchenOpgave 1 Vegetabilske fibre

Naturfibre vegetabilske

Bomuld – baumwolle - cotton

Ved hjælp af computermikroskop skal I nu se på de 3 forskellige bomuldsfibre i har fået udleveret.

1. Er der synlig forskel og hvori består forskellen?

2. Hvordan bedømmes fiberkvalitet?

3. Undersøg de 3 stofprøver. Hvilken kvalitet vil I vurdere dem til?

Ringe – middel eller god.

Begrund jeres svar.

4. Hvad er det der gør at bomuld kræver vask ved høj temperatur for at blive rigtig t ren?

6

Tekstilkundskab i vaskeribranchenOpgave 2 Animalske fibre

7

Naturfibre – Animalske

Ved hjælp af computermikroskop skal I nu se på de 3 forskellige uldfibre I har fået udleveret.

1. Er der synlig forskel og hvori består forskellen?

2. Hvad betyder de forskellige symboler

3. Hvad er årsagen til, at uld skal have et specielt vaskemiddel?

4. Hvad betyder det at varen er super wash behandlet?

5. Hvad er betyngning?

7

Tekstilkundskab i vaskeribranchenOpgave 3 Regenererede fibre

8

1. Hvad betyder det at fibrene er regenereret?

2. Hvor kender I viskose fra?

3. Hvad er mattering og hvorfor gøres det?

4. Se på de udleverede prøver, hvilke prøver vil I vurdere er viskose?

a. ________________b. ________________c. ________________

8

Tekstilkundskab i vaskeribranchenOpgave 4 Syntetiske fibre

9

1. Hvad hedder de 3 syntetiske fibre som anvendes mest?

2. Hvad vil det sige at et garn er et filament garn?

3. Hvad vil det sige at et garn er en stabelfiber?

4. Hvad kendetegner mikrofibre?

5. Hvad er mikrofibre specielt velegnet til?

9

Tekstilkundskab i vaskeribranchenOpgave 5 Brandprøve

10

Fiberidentifikation af garn

Nr.Identifikationsmetode – notér hvad I har brugt

Resultat Materiale

1

2

3

4

5

6

7

10

Tekstilkundskab i vaskeribranchenBilag 1

11

Hvid eller grå aske. Lugter som brændt

papirCellulosefibre

Vådstykeprøve:Brister i det tørre

stykkeBomuld

Vådstyrkeprøve:Brister i det våde

stykke

Regenereret cellulose

Garnundersøgelse:Stift garn, fibrene

spalter ved gnidningHør

Brænder langsomt sprutter

Aske i form af sprød slagge.

Lugter af brændt hår

Protein / animalsk fibre

Fiberundersøgelse:Fibrene er krusede

Uld / andre hår fibre

Fiberundersøgelse:Fibrene er fine med et skinnende/blankt

udseende

Silke

Brænder og smelter sammen til hård aske. Lugter af

eddikeKemofibre

Opløses i acetone Acetat eller Triacetate

Opløses ikke i acetone Syntetisk fibre

Smelter ved forbrænding til hård

kugle eller hård slagge

Syntetiske fibre

Hvid røg.Smelter til hård kugle

Lugter af selleri.Polyamid

Sort røgSmelter til en hård kugle.

Ingen speciel lugt.Polyester

Sort røgSprutter og oser. Smelter til hård kugle eller slagge.

Lugter lidt af fiskemel

Hør

11

Tekstilkundskab i vaskeribranchenOpgave 6 Stoffremstilling / vævninger

12

I har fået udleveret forskellige stykker tekstil med forskellige konstruktioner/vævninger.

Hjælpemidler:

Computermikroskop Forstørrelsesglas Materiale til brandprøve

1. Kom med jeres bud på hvilken vævning der er anvendt og hvilke fordele og ulemper det giver. Specielt i forhold til vask og efterbehandling.

12

Tekstilkundskab i vaskeribranchenOpgave 7 Tekstiler og miljø

13

1. I har nu til opgave at lave kravspecifikationer til a. Dug til meget fin restaurantb. Billigere dug til ”Pizza restaurent”c. Arbejdstøj til rengøringsbranchend. Arbejdstøj til håndværkere. ? vælg selv et område der er relevant for jer.

2. Hvilke fibre skal anvendes?3. Hvilken konstruktion garn og vævning4. Hvordan skal det kunne vaskes / renses5. Er der krav til krympning6. Krav til påsætning af firmanavn – vævet/trykt7. Lynlåse – knapper m.m.?

13

Tekstilkundskab i vaskeribranchenOpgave 7 Tekstiler og miljø

14

1. Hvad står GOTS mærket for?

Hvilke krav skal være opfyldt for at tøj kan få GOTS mærket?

2. Hvad står KRAN for?

3. Hvor kan man finde KRAN listen?

14