SPRING- OG SUNDHEDSHUS SKRÆNTENOM OG TILBYGNING AF GRAM FRITIDSCENTER

P +P arkitekter a/sKystvejen 17, 5.sal8000 aarhus c

Kontakt: Erik Rønde AndersenT: +45 40130234 M: era@pplusp.dk

Facilitets PartnerBygaden 156340 Kruså

Kontakt: Christian DuusT: +45 40 78 65 46W: www.facilitetspartner.dkM: cd@facilitetspartner.dk

2 | 25

Situationsplan 1:500 4

Projektbeskrivelse 5

Plan nedre niveau 1:200 6

Oversigtsplan Motoriksal 7

Snit 1:100 - Motoriksalen 8

Plan øvre niveau 1:200 9

Integreret bibliotek 10

Oversigtsplan Skrænten & bibliotek 11

Snit 1:100 Skrænten & bibliotek 12

Mellem skole og fritid 14

Motoriksalen 16

Livet på Skrænten 18

Jump Zone 20

Gennemsigtighed 22

De “Levende” facader 24

INDHOLD

3 | 25

© Haderslev Kommune, DDO®, ©COWI

BIBLIOTEK

MOTOR

IKSAL

SKRÆNTEN

HAL1

IDRÆTSTORV

SITUATIONSPLAN 1:500

4 | 25

SPRING- OG SUNDHEDSHUS SKRÆNTEN:I foråret 2013 blev der i et tværfagligt samarbejde mellem P+P Arkitekter, DGI, Gram Fritidscenter m.fl. gennemført en række workshops i Gram Fritidscenter. Der blev efterfølgende udarbejdet et idéprojekt, som blev kaldt ”Gram Fritidscenter-Motoriksal og Bevægelseslandskab”.

Nærværende projekt er resultatet af en viderebearbejdning af dette idéprojekt. Projektet giver et bud på, hvordan en eksisterende gymnastiksal opgraderes til en Motoriksal og dermed bliver et endnu større aktiv i forhold til at give udfordrende rammer for fysisk udfoldelse. Derudover bindes Gram Skole og Gram Fritidscenter sammen af et nyt Springhus kaldet Skrænten, hvori der kan klatres, hoppes og springes i flere niveauer. Synergien og sammenbindingen mellem skole og fritidscenter har resulteret i nogle helt nye muligheder for både leg, bevægelse og læring. Samtidigt er det et stærkt og visionært bud på, hvordan et moderne motorikcenter med et enkelt og samlende arkitektonisk greb kan placeres og indpasses smukt og naturligt i de terrænmæssigt udfordrende omgivelser nord for Gram Skole.

Inspirationen og udgangspunktet for projektet kommer i høj grad fra Lokale- og Anlægsfondens idékatalog ”Fra Gymnastiksal til Motoriklandskab”, der har fokus på at sætte nye standarter for, hvordan gymnastik, motorik, leg og læring kan spille sammen med arkitekturen og den fysiske indretning.

Udfordringen i dette projekt har været, at koble den nye motoriksal sammen med Gram Fritidscenter via et naturligt bevægelsesforløb. Projektet er skabt ud fra mange forskellige idéer og tanker omkring leg, læring og bevægelse og er derfor relativt komplekst. Overordnet består projektet dog af følgende delelementer: En Motoriksal, et Spring- og Bevægelseslandskab, samt nye fitnessfaciliteter. Det er ligeledes tanken, at huset vil kunne fungere som et Sundhedscenter, hvor børns motoriske færdigheder kan aflæses og udvikles. Evt. problemstillinger kan screenes og bearbejdes. Dette skal ske i rammer, hvor børnene selv finder glæden ved aktivitet og hvor fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger og lærere/pædagoger i fællesskab finder ud af, hvilke indsatser, der skal gøres.

BØRN OG MOTORIK:Børn udvikler sig motorisk, når de får mulighed for alsidige bevægelser. En undersøgelse fra 2011 viste, at op mod 1/3 del børnene havde motoriske vanskelligheder ved skolestart. Det er der mange grunde til i det moderne liv, der udfolder sig i disse år. Vi har brug for at udvikle bud på anderledes rammer, der kan bevæge børn og voksne på ny. Ikke kun for at forbedrer motorikken, men også for at skabe bevægelsesglæde og udfordringer.

en klassiske gymnastiksal kan med rette kritiseres for at være standardbyggeri, som ikke tager udgangspunkt i børnenes legelyst og motoriske potentiale. Den afspejler en vis disciplinering af kroppen i rækker og geled. Her er lederen eller læreren i centrum som igangsætter. Redskaberne skal slæbes ud af redskabsrummet og sættes tilbage ind i en orden. Ofte kilde til irritation mellem skole og forening. Men der er også gode eksempler, hvor man har arbejdet kvalitativt med både funktionelle muligheder, den æstetiske fremtoning og ikke mindst materialerne. Den almindelige standardsal indeholder også andre kvaliteter: Bomme, ribber, tove osv. er faktisk eksempler på en aptering, der er fleksibel og fastgjort i rummet på samme tid. Problemet er blot, at der stort ikke er blevet udviklet på disse principper i mange år. I

stedet har man flere steder renset ud og fjernet i disse redskaber i stedet for kreativt at adressere udfordringerne på området. Det skyldes også, at idrætsundervisningen har ændret karakter, hvor den mere traditionelle gymnastik er gledet i baggrunden. De motoriske og oplevelsesmæssige udfordringer består dog. De grundmotoriske færdigheder udvikles ikke alene ved at spille høvdingebold. Kroppen skal udfordres på andre måder.

MOTORIKSALENGram Skoles gamle gymnastiksal bygges om, således at den fremadrettet kan rumme Gram Fritidscenters nye Motoriksal. Motoriksalen kommer til at indeholde en masse forskellige bevægelsestilbud og vil blive en aktiv del af Gram Fritidscenters Bevægelseslandskab. Her vil bl.a. Labyrinten, Broen, Rusen og Fuglerederne inspirere til endeløs leg og aktivitet. I Motoriksalen inviteres børn til at gå på opdagelse i rummet – både horisontalt og vertikalt. Man kan kombinere gymnastikkens progression og målrettethed med legepladsen/legelandets spontane appel til bevægelse. Alt skal designes i børnehøjde. Ved at indarbejde redskaberne direkte i rummet skal de ikke længere flyttes frem og tilbage

I nordgavlen i Motoriksalen opbygges en kæmpe labyrint, hvorfra børnene kan kigge op af Skrænten og følge med i aktiviteterne i resten af huset. Labyrinten fungerer som en lodret dobbelt labyrint, eller bevægelsesknude, der binder hele motoriklandskabet sammen og formidler overgangen mellem Motoriksalen og Skrænten. Man kan her bevæge sig på tværs af salen i flere niveauer. Bl.a. kan man fra Broen kravle igennem Labyrinten og dermed komme igennem til den anden side af salen og ind i Springhuset Skrænten. Børnenes forskellige bevægelsesmønstre eksponeres på den måde som et stort vægmaleri.

Broen er et tværgående og skulpturelt element, placeret centralt i Motoriksalen. Her bevæger man sig på tværs hen over salen og kan kigge ned på de andre. Broen kommer mod midten så tæt på loftet, at man må kravle for at komme helt igennem og over på den anden side. Broen flankeres på den ene side af en parabelformede væg (Rampen), som man enten kan løbe på eller kravle op af via reb, greb eller lignende. Broen danner sammen med Rampen en slags port i midten af Motoriklandskabet. En port, der visuelt deler salen over i to dele. En opdeling, der kan bruges pædagogisk til adskillelse af forskellige hold (Spot A og Spot B). Oversiden af den knækkede del af Broen danner et skrånende plan, hvorpå der tænkes indbygget en madras. Således kan skråplanet her benyttes til at træne basisøvelser med børnene. På undersiden af Broen kan man fx ophænge reb, ringe og andre gymnastikredskaber.

SKRÆNTEN:Bygningen der forbinder skolen og den kommende Motoriksal med resten af Gram Fritidscenter kaldes for Skrænten. Det er en bygning der i sin arkitektur alene fortæller historien om to institutioner, der forbindes via en stejl skrænt. På Skrænten er der mulighed for, at man i flere niveauer kan hoppe, klatre, svinge og springe vha. klatrevægge, trampoliner og fast track samt spring- og skumgrav. Et slaraffenland for børn i alle aldre.

Der er bogstaveligt talt tale om et springlandskab, eller skrænt, der skal og kan forceres på flere forskellige måder og med flere forskellige sværhedsgrader. Projektets helt centrale ide er altså, at rummet, sammen mede Motoriksalen, i sig selv skal være igangsættende uden voksenledelse. Dermed

udfordres også forholdet mellem ledere og deltagere. Fokus flyttes fra kommandoen og voksenledelsen til rummet og selvledelsen. Projektet foreslår en indretning og et rumforløb, der vil kunne understøtte børn og unges motoriske udfoldelser, ligesom idrætslærere og foreningsinstruktører kan gennemføre tilrettelagte undervisningsforløb. De mange nye aktiviteter og bevægelsesmuligheder finder sted i omgivelser med masser af dagslys og med en loftshøjde, der egner sig til disse aktiviteter.

Fra Skrænten er der adgang ind til resten af Gram Fritidscenter via et nyt overdækket ”torv”, der i tilknytning til de tilstødende rum kan anvendes til en lang række forskellige fitnessaktiviteter (Flex-Fitness)

TRANSPARENS OG ÅBENHED:Et af de helt store temaer i projektet er ligeledes, at skabe stor transparens og åbenhed i forhold til omgivelserne. Således opfattes facaderne ikke blot som klimaskærme der adskiller de indre rum fra udearealerne, men snarere som et slags filter, hvor igennem ude og inde smelter sammen. Primært handler det om, at de mange spændende aktiviteter, der foregår inde i huset, skal være synlige for omgivelserne og dermed motivere nysgerrige til at komme ind og være med. Flere steder i facaden er der således skabt store nicher. Forholdet mellem ude og inde gør også, at der kan foregå en bevægelsesmæssig interaktion mellem det der foregår inde og ude. Fx foreslås det, som en forlængelse af Motoriksalen mod vest, at der etableres et udendørs Idrætstorv, hvorpå der kan foregå en masse forskellige aktiviteter. En direkte forbindelse ind til Motoriksalen åbner op for muligheden af, at ude og inde kan smelte helt sammen, når vejret tillader det. Her placeres motoriktrappen, som forbinder de to planer. Motoriktrappen tænkes anvendt til at sidde på, lave parkour eller crossfit på, kravle eller løbe på m.m.

Langs den gamle facade ind mod gymnastiksalen etableres der en ny bygning kaldet Løbegangen, der er den direkte adgang fra skolen og ind til resten af fritidscenteret. Løbegangen vil sammen med Mellemrummet skabe en direkte og meget synlig forbindelse mellem skole og fritidsliv. Ud mod skolegården er facaden her opbygget som en slags ”børnereol” eller ”levende amagerhylde”, hvori man kan gemme sig, sidde i solen og læse lektier, holde hemmeligt møde, eller bare lige ”tage sig en slapper”, inden man går løs på en af de mange aktiviteter.

TÆNKETANKENE OG BEVÆGELSES ”SPOTS”På toppen af skrænten i forbindelse med Biblioteket finder man en såkaldte Tænketank. Denne er tænkt som stille eller pauserum, hvori der kan forgå forskellige formerfor fordybelses aktivitet, som fx projektarbejde eller lignende. Disse rum kan også bruges i forbindelse med sundhedscenterets arbejde til samtale med børn i forbindelse med motorisk screening m.m.

Gulvet i projektet er tænkt som ét stort samlende ”bevægelsestæppe”, der anviser forskellige ruter. Fordelt i hele huset findes 4 forskellige markerede ”Spots”, der fx kan bruges til planlagte gulvaktiviteter eller blot som et pædagogisk hjælpemiddel.

5 | 25

SPOT A

SPOT B

RAMPEN

STIGEN

AMAGERHYLDENLØBEGANGEN

KIKKERTEN

SKO

HYL

DE MELLEM

RUMMET

FLEX-FITNESS

INFOTAVLE

UDENDØRS IDRÆTSTORV

SKATERPARK

SKAT

ERRAM

PE

REN

SNIN

GSA

NLÆ

G

LABYR

INTE

N

LØSSKUMSGRAV

JUMP-ZONE [2]

SPOT C

TRAM

POLI

N

KLA

TRER

EOL

KLATREVÆG KLØFTEN

KT. 1,5

KT. 0

KT. 4.5KT. 2.5

KT. 0

KT. 0

KT. 4,5

PLAN_NEDRE NIVEAU 1:200

6 | 25

SPOT A

SPOT B

RAMPEN

STIGEN

AMAGERHYLDENLØBEGANGEN

KIKKERTEN

SKO

HYL

DE MELLEM

RUMMET

FLEX-FITNESS

INFOTAVLE

UDENDØRS IDRÆTSTORV

SKATERPARK

SKAT

ERRAM

PE

REN

SNIN

GSA

NLÆ

G

LABYR

INTE

N

LØSSKUMSGRAV

JUMP-ZONE [2]

SPOT C

TRAM

POLI

N

KLA

TRER

EOL

KLATREVÆG KLØFTEN

KT. 1,5

KT. 0

KT. 4.5KT. 2.5

KT. 0

KT. 0

KT. 4,5

OVERSIGT MOTORIKSALEN

BROEN

MELLEMRUMMET

RUSEN

RAMPEN

FUGLEREDERNE

IDRÆTSTORV

LABYRINTEN

7 | 25

MOTORIKSALRAMPEN LABYRINTEN SKUMGRAV KLATREVÆG

TÆNKETANK FRITIDSCENTERRECEPTIONHULENUDSPRING KLATRETUNNELUDSIGTSPLATFORM

MELLEMRUMMETFITNESS

SNIT 1:100 - MOTORIKSALEN

8 | 25

TÆNKE TANK

FAST

TRACK

JUM

P-ZO

NE

[1]

SO

L-H

YLD

ER

NIC

HE

3 M

. VIP

PEN

KLA

TRER

EOL

PRO

MEN

AD

EN

TRAMPOLIN

BROEN

ØSTBREDDEN

VESTBREDDEN RUSEN

RAMPEN

TERRASSEN

EN

REDE

RELG

UF NETNI

RYB

AL

UD

SPR

ING

S G

ALL

ERIE

T

UDKIGSPOST

UD

GAN

G

SPRINGGRAV

KT. 4,5

KT. 3,6

KT. 3,6

KT. 4

LØBESPOR 32 M.

LØBES

POR 2

5 M

.

ADGANG TIL HAL1

TÅRNET

KLATREVÆG

UDKIGSPOST

BØRNEBIO/MØDELOKALE LAGER TIL CAFE

OMKLÆDNING. D

OMKLÆDNING. M

BADBAD

215 M2

45 M2 75 M250 M2

45 M2

BIBLIOTEK

RECEPTION

HU

LEN

SØGEMASKINER

KROGENSTUDIEZONE

AVISHJØRNET

LOUNGEN

CAFESOMRÅDE

OVEN

LYS

OVEN

LYS

FOLD

EDØ

R

TOIL

ET

TOIL

ET

IND

GAN

G

IND

GAN

G

PLAN_ØVRE NIVEAU 1:200

9 | 25

INTEGRERET BIBLIOTEK

For at imødekomme ønskerne om, at et moderne motorik- og sundhedscenter også skal kunne indeholde byens bibliotek, gives der her en alternativ plan. Et bibliotek integreres som et attraktivt og levende bindeled mellem centerets eksisterende cafeteriaområde og det nye aktive motoriklandskab på Skrænten. De gamle mødelokaler indrettes til et velfungerende bibliotek og bindes sammen med det ene af omklædningsrummene, hvor det nye rum kan anvendes til børnebio eller mødelokaler. Således bevæger man sig igennem åndens verden og videre ud i kroppens verden. Her mødes ånd og krop i nogle fantastiske rumligheder og opfordrer og motiverer på den måde til bevægelse af både hjerne og muskler.

Et gennemgående møbellandskab danner et bibliotek, der ikke kun opfordre til at side på en stol og læse i sin bog. Biblioteket er delt op i et oppe og nede, der hver især appellerer til forskellige former for ophold, fysisk udfoldelse og leg. Biblioteket er delt op i to halvdele, hvor den ende del har en karakter af fordybelse og ro. Den anden del har en mere legende karakter gennem rum som hulen, højtlæsning og klatretunnelen.

Fra toppen af de forskellige bokse og broer er der frit udsyn til cafeområdet og motoriklandskabet i hver sin ende, samt svømmebadet udenfor og selvfølgelig biblioteket nedenfor.

Den visuelle forbindelse mellem det eksisterende center og det nye motoriklandskab bibeholdes igennem bibliotekets åbne struktur, således at biblioteket opleves som et stop i stedet for en prop.

I forbindelse med aflevering og hentning af de unge, kan forældre benytte tiden til at læse tidskrifter og låne bøger, medens de fra læsecaféen kan følge dagens idrætslektion. I weekender besøges stedet af familier, der har læst at der er kommet et aktivitets- og sundhedsmæssigt, der kvalitetsmæssigt differentierer sig fra hoppelande og tivoli, og dermed værd at køre langt efter. Biblioteket benyttes i disse dage flittigt, da selv den største krudtugle, løber tør for krudt og få brug for lidt ro og hjernefitness.

10 | 25

FAST TRACK

SPRINGGRAV

KLATRE-REOL

TRAMPOLIN

TRAMPOLIN

KLATREVÆGTÆNKETANK

LØBESPOR

UDSPRINGET

AVISHJØRNET

UDKIGSPOST

KLATRETUNNEL

HØJTLÆSNING

BØRNEBIO

LOUNGE

SKUM-GRAV

OVERSIGT SKRÆNTEN & BIBLIOTEK

11 | 25

MOTORIKSALRAMPEN LABYRINTEN SKUMGRAV KLATREVÆG

TÆNKETANK FRITIDSCENTERRECEPTIONHULENUDSPRING KLATRETUNNELUDSIGTSPLATFORM

MELLEMRUMMETFITNESS

SNIT 1:100 - SKRÆNTEN & BIBLIOTEK

12 | 25

MOTORIKSALRAMPEN LABYRINTEN SKUMGRAV KLATREVÆG

TÆNKETANK FRITIDSCENTERRECEPTIONHULENUDSPRING KLATRETUNNELUDSIGTSPLATFORM

MELLEMRUMMETFITNESS

13 | 25

MELLEN SKOLE OG FRITID

Fritidscenteret og biblioteket sammensmeltes i den flydende overgang mellem de to områder. Derved bliver biblioteket ikke kun et skolebibliotek, men et offentligt tilbud der kan deles af hele byens borgere og brugerne af fritidscentret. Det åbne område forbinder ikke kun de to verdener visuelt, men også sociologisk hvor borgerne i større grad vil være en del af børnenes undervisning og dagligdag.

Samtidig i en tid hvor begrebet heldagsskolen bliver brugt hyppigt i skolesammenhænge, vil der her rent rumligt være en forbindelse mellem fritidsaktiviteter og undervisning. Der bliver med de nye lokaler mulighed for at børne i løbet og efter deres undervisning siver igennem biblioteket og ind i fritidscentret hvor de bliver blandet med de andre brugere af centeret. Det er også let tænkeligt at biblioteket kan bruge hallen til større begivenheder eller at de som spiller håndbold kan træne i motorikhallen, en udveksling der med tiden forhåbentlig vil gøre dem uadskillelige.

Den konstant udveksling af mennesker og aktiviteter vil ske på tværs af denne forbindelse og knytte fritidscenteret og skolen endnu tættere sammen.

Sammenspil mellem fritid og studiemijø14 | 25

Sammenspil mellem fritid og studiemijø15 | 25

MOTORIKSALEN

Gram Skoles gamle gymnastiksal bygges om, således at den fremadrettet kan rumme en ny Motoriksal, der som en aktiv del af Gram Fritidscenters nye varierende Bevægelseslandskab vil indeholde en masse udfordrende bevægelsestilbud. Her vil man bl.a. kunne prøve kræfter med Labyrinten, Broen, Rusen og Fuglerederne. I Motoriksalen inviteres børn til at gå på opdagelse i rummet – både horisontalt og vertikalt og rummet vil inspirere til endeløs leg og aktivitet.

I nordgavlen i Motoriksalen opbygges en kæmpe labyrint. Labyrinten fungerer som en lodret dobbelt labyrint, eller bevægelsesknude, der binder Motoriksalen sammen med resten af fritidscenteret. Man bevæger sig på tværs af salen i flere niveauer og kan kravle igennem Labyrinten og dermed komme igennem til den anden side af salen og ind i Springhuset Skrænten. Børnenes forskellige bevægelsesmønstre eksponeres i Labyrinten og vil på den måde fungere son et stort levende vægmaleri.

Broen er et tværgående og skulpturelt element, placeret centralt i Motoriklandskabet. Her bevæger man sig på tværs hen over salen fra Østbredden til Vestbredden. Herfra kan man kan kigge ned på de andre. På midten af Broen kommer man så tæt på loftet, at der må kravle for at komme helt igennem til den anden side. På den ene side af Broen ligger Rampen, som er den udfordrende vej op. Her skal man enten løbe eller kravle op af via reb, greb eller lignende. På den anden side kan man kravle op via en stor stige. Broen ad-skiller Motoriksalen i to dele med Spot A i den ene ende og Spot B i den anden. På undersiden af Broen kan man fx ophænge reb, ringe og andre gymnastikredskaber.

I den modsatte ende af Motoriksalen hænger Fuglerederne på væggen. Fuglerederne hænger som forskudte balkoner eller huler på hver side af Kikkerten. Kikkerten fungerer som en omvendt karnap, der visuelt forbinder skolen med Motoriksalen. Her kan man i ro og fred sidde og følge med i, hvad der sker inde i salen. Fuglerederne er bygget op som rammer med vandrethængte ribber. Bevægelsen på tværs af gavlvæggen bliver således en balancemæssig udfordring i sig selv. Fra den højest placerede Fuglerede oppe under loftet har man en fin udsigt ud over hele Motoriklandskabet. Herfra kan man så via en ribbe på væggen klatre ned på gulvet igen. Fuglerederne kan sammenlignes med hulen i træerne. Er man en lidt mere øvet gymnast eller bare modig, er der også mulighed for, at man via en serie bøjler kan gå armgang langs undersiden af Fuglerederne.

16 | 25

Motoriksalen motivere til leg og bevægelse i flere niveauer 17 | 25

LIVET PÅ “SKRÆNTEN”

På den anden side af Motoriksalen kan man enten via Løbegangen eller Labyrinten bevæge sig ind i Skrænten. Skrænten formidler bogstaveligt talt både i funktion og arkitektur historien om, at Gram Skole og Gram Fritidscenter ”syes” sammen via en stejl skrænt. Bevæger man sig op af Skrænten, vil man via den naturlige terrænforskydning konstant møde motoriske udfordringer. I flere niveauer vil der således være mulighed for at enten at hoppe, klatre, svinge og springe sig vej op via klatrevægge, ramper og trampoliner.

Skrænten vil være et slaraffenland for børn i alle aldre. I dette meget stejle, dynamiske og lyse rum vil man i tre niveauer bl.a. finde: to trampoliner, en fast track, en skumgrav, en springgrav, samt klatrevægge. Den ene meget markante klatrevæg, der bevæger sig rundt om skumgraven, vil være den mest udfordrende vej, når man kommer fra Labyrinten og skal videre op af Skrænten. Midt i Klatrevæggen kan man fx kravle igennem et hul og finde vej ud til en lille hule kaldet Udkigsposten. Her kan man sidde og kigge ned på aktiviteterne på det udendørs Idrætstorvet.

På kanten af skumgraven i det lave niveau placeres en trampolin, der udgør den ene Jump Zone. Herfra kan man vælge at løbe videre op af en rampe til det øverste niveau der ligger 3 meter højere oppe. Her finder man fitnessområdet samt et 32 m. lang løbespor, der giver mulighed for lidt mere halsbrækkende spring ned i skumgraven. Dette løbespor formidler samtidigt ruten videre ind til indgangstorvet i Gram Fritidscenter.

For enden af klatrevæggen ligger der i forbindelse med det øverste niveau en Tænketank med rum til fordybelse. På toppen af Tænketanken finder den modige Skræntens højeste punkt. Her kan man på en hems under loftet holde en pause og kigge ud over tagene via et stort tagvindue.

18 | 25

19 | 25

JUMP ZONE

Skrænten er opdelt i to forskellige Jump-Zoner. Det vil således være muligt at have flere individuelle hold kørende på samme tid uden at disse skal krydse hinanden. Den første Jump Zone ligger på det nederste niveau og er opbygget omkring den store skumgrav med tilhørende trampolin. Spot C giver her tilløb til Skumgraven. Jump Zonen her er velegnet til mindre springøvelser, samt spring fra Klatretårnet, eller fra det lange Løbespor tre meter højere oppe,

I det øverste niveau ligger den anden Jump Zone. Her kan man via en ny bygning ned langs den gamle Hal 1 opnå et 25 meters tilløb til den store springrav. Her finder man ligeledes en 15 meter lange Fast Track. I forbindelse med det store Fitness Torv omkring Spot D ligger husets anden trampolin placeret.

Facaden ud mod promenaden og Bjerget mod syd er lavet med en række store Sol-Hylder. Her kan børnene sidde i solen og vente på at det bliver deres tur eller måske bare kigge på, at de andre børn hopper. I Sol-Hylden kan man ligeledes også bare sidde og nyde udsigten til de store børn, der måske øver parkour på Bjerget.

Jump Zonen lang den gamle Hal 1 tillader lange tilløb til springgraven20 | 25

Jump Zonen lang den gamle Hal 1 tillader lange tilløb til springgraven 21 | 25

GENNEMSIGTIGHED

Åbenhed og transparens har været vigtige designparametre i forbindelse med udviklingen af projektet. Alle steder i huset skal der være mulighed for, at man kan føle sig i tæt forbindelse med områderne uden for. Ligeledes er det vigtigt, at man udefra har mulighed for at følge med i de mange aktiviteter der udspiller sig inden for i huset. Facaden bliver således en slags skærm, der skal formidle synergien mellem ude og inde.

I forlængelse af denne tanke er det i projektet fx muligt at kigge hele vejen igennem Motoriksalen, der mod vest fortsætter ud i et udendørs Idrætstorv, hvorpå der både er plads til fodbold, fri leg eller mere bløde bevægelsesformer som fx dans, yoga eller seniorgymnastik. Når vejret tillader det, kan aktiviteterne i Motoriksalen således ”trækkes” med ud i det fri.

Mod øst danner Amagerhylden et levende filter mellem inde og ude. Det er tanken, at det er her børnene søger hen i overgangen mellem skole og fritid. Her er der plads til, at der kan læses lektier eller blot give rum for en pause.

Et lignende koncept gør sig gældende for Sol-Hylderne langs facaden ind mod den gamle Hal 1, hvor man udefra kan følge med i spring og tilløb til skumgraven.

22 | 25

23 | 25

DE “LEVENDE” FACADER

Arkitekturen i projektet vil opleves som en dynamisk struktur med levende facader. Hele projektet vil fremstå som en unik forlængel-se af Gram Fritidscenter og en kraftfuld sammensmeltning mellem skolen og et aktivt fritidsliv.

Overalt vil man fra skoles arealer få serveret et kig ind til de mange spændende aktiviteter inde i Spring- og Sundhedshuset Skrænten. Skolebørnene vil således også føle sig som en naturlig del af dette fantastisk levende børnehus.

Det nye hus tænkes udført med facader beklædt med cortenstål, der med sin flammende farve vil fungere i et harmonisk samspil med de eksisterende røde teglfacader, der går igen i både Gram Skole og Gram Fritidscenter. Alle tage udføres som grønne tage. Lysningerne i de mange nicher og vinduer udføres i 4 forskellige farver i en signi-fikant farveskala der går igen i både døre og gulve i resten af huset. Dette vil således blive et genkendeligt særkende for hele huset.

Spring- og Sundhedshus Skrænten vil på alle måder fremstå som et unikt projekt, hvor skole og fritid, læring og bevægelse vil gå hånd i hånd og smelte sammen. Der skabes her et markant nyt fyrtårn for beboerne i Gram og omegn.

Det levende facade ud mod ankomsten til skolen formidler overgangen mellem skole og fritid24 | 25

Det levende facade ud mod ankomsten til skolen formidler overgangen mellem skole og fritid25 | 25