BETÆNKNING

om

BIOGRAFBEVILLINGSSYSTEMET

Afgivet af det af ministeriet for kulturelle anliggenderden 2. marts 1966 nedsatte udvalg.

BETÆNKNING NR. 582

KØBENHAVN 1970

ISBN 87 503 0975 7S. v. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

Indholdsfortegnelse

I. Indledning 5

II. Historisk redegørelse 7

III. Oplysninger om biografvæsenet i andre lande 9

IV. Statistiske oplysninger 11

V. Udvalgets overvejelser og forslag 15A. Det principielle spørgsmål om overgang til fri biografnæring contra bevil-

lingssystemet 15B. Specielle spørgsmål i forbindelse med overgang til fri næring 17

1. Hvem skal kunne drive biografvirksomhed? 172. Spørgsmålet om samdrift af biografer 183. Spørgsmålet om kapitalanbringelsen i biograferne 294. Beskyttelse af hidtidige bevillingshavere 105. Enkepension og understøttelse 21

C. Specielle spørgsmål i forbindelse med en revision af bevillingssystemet . . . . 221. Spørgsmålet om bevillingsmyndigheden 222. Hvem skal kunne få bevilling til biografdrift? 223. Skal bevilling gives til drift af flere biografer? 234. Spørgsmålet om kapitalanbringelsen i biograferne 245. Betinget bevillingsafkald 246. Bevillings afgiftens størrelse og beregningsgrundlag 257. Reglerne om pension og understøttelse 27

VI. Udvalgets udkast til ændring af lov nr. 155 af 27. maj 1964 om film og biografer(overgang til en form for friere biografnæring) 29Lovteksten 29Bemærkninger 43Mindretalsudtalelser 48

VII. Udvalgets udkast til ændring af lov nr. 155 af 27. maj 1964 om film og biografer(revision af bevillingssystemet) 50Lovteksten 50Bemærkninger 65Mindretalsudtalelser 70

I. Indledning

I januar 1966 fremsatte en række medlem-mer af partierne Venstre og Det konservativeFolkeparti i folketinget forslag til folketings-beslutning, hvorefter tinget skulle opfordreministeren for kulturelle anliggender til at frem-sætte forslag til lov om ændring i lov om filmog biografer, således at bevillingssystemet op-hævedes. I forbindelse med behandlingen ifolketinget af dette medlemsforslag oplysteministeren for kulturelle anliggender, at hanvar i færd med at nedsætte et udvalg, somskulle undersøge mulighederne for en overgangfra bevillingssystemet til en form for frierenæring.

Ved skrivelse af 2. marts 1966 nedsatteministeriet for kulturelle anliggender derefteret udvalg med den opgave at foretage en be-dømmelse af reglerne om biografbevillinger ilov nr. 155 af 27. maj 1964 om film og bio-grafer og herunder undersøge mulighederne foren overgang fra bevillingssystemet til en formfor friere biografnæring. Udvalget fik endvideretil opgave at udarbejde et udkast til sådanneændringer i den ovennævnte lov, som manmåtte finde nødvendige, såfremt en sådan frierebiografnæring skulle indføres.

Udvalget fik følgende sammensætning:Kontorchef W. Weincke, ministeriet for kultu-

relle anliggender (formand),Inspektør Harry Andersen, Biografinspektør-

foreningen,Direktør Holger Bach, Biografteaterforeningen

for Købstæderne,Direktør Erik Hauerslev, Filmfonden,Ekspeditionssekretær Bent Hedemand, ministe-

riet for kulturelle anliggender,Ekspeditionssekretær M. Bjerregaard Jensen,

handelsministeriet,Ekspeditionssekretær Hugo Jensen, ministeriet

for kulturelle anliggender.Filmoperatør Svend Åge Jørgensen, Film- og

Forlystelsesfunktionærernes Forbund,

Direktør Axel Kjærgaard, Biografteaterforenin-gen for København og Omegn,

Direktør Ernst Klinker, Biografteater-Forenin-gen for Provinsen,

Filminstruktør Sv. Aage Lorentz, Sammenslut-ningen af danske filminstruktører,

Direktør K. B. Lundberg, Foreningen af god-kendte biografledere i Danmark,

Direktør Hans Malmstrøm, M.P.E.A.A.-selska-berne i Danmark,

Direktør Jørgen Nielsen, Biografteaterforenin-gen af 1960,

Direktør Fl. John Olsen, Foreningen af danskeFilmproducenter,

Borgmester Henning Rasmussen, Den danskeKøbstadsforening,

Direktør Leo Schou, Foreningen af Filmud-lejere i Danmark,

Forretningsfører Viggo Svane, Dansk Folkeop-lysnings Samråd,

Borgmester Ove Weikop, Hovedstadskommu-nernes Samråd,

Fuldmægtig Annelise Jensen, ministeriet forkulturelle anliggender, (sekretær).

Udvalget har holdt 17 plenarmøder. Der harværet nedsat 2 underudvalg, som har udarbej-det udkast til det samlede udvalg til henholds-vis forslag om overgang til en form for frierebiografnæring og forslag byggende på en revi-sion af loven under den forudsætning, at bevil-lingssystemet opretholdes. De to underudvalghar hver holdt 3 møder.

Som det fremgår af den efterfølgende be-tænkning, er resultatet af udvalgets arbejde, atet flertal på 10 af udvalgets 19 medlemmer gårind for en fortsat bevarelse af bevillingssyste-met, medens 9 medlemmer ønsker bevillings-systemet afløst af et system med en form forfriere biografnæring.

Det bemærkes, at 1 af udvalgets medlemmer(borgmester Henning Rasmussen) kun i be-grænset omfang har haft mulighed for at delta-

5

ge i udvalgets arbejde og derfor ikke har øn-sket at tage stilling til de specielle spørgsmål,som udvalget har drøftet, og som er behandletnedenfor under afsnit V, B og C.

2 medlemmer af udvalget (ekspeditionssekre-tær Bjerregaard Jensen og borgmester Weikop)har ikke ønsket at tage stilling til visse af deunder afsnit V. B og C behandlede spørgsmål,nemlig afsnit V. B, punkterne 3, 4 og 5 samtafsnit V. C, punkterne 2, 6 og 7.

Borgmester Weikop har desuden meddeltudvalget, at han må tage forbehold om, at de22 kommuner i Hovedstadskommunernes sam-råd, som han har repræsenteret i udvalget, ikkekan være bundet af hans personlige stillingta-gen, men må have adgang til eventuelt at frem-komme med indsigelser over for det folketings-udvalg, som måtte blive nedsat til sin tid tilbehandling af forslaget om en ny lov om filmog biografer.

København i september 1970.

Harry Andersen

Holger Bach

Erik Hauerslev

Bent Hedemand

M. Bjerregaard Jensen

Hugo Jensen

Svend Åge Jørgensen

Axel Kjærgaard

Ernst Klinker

Sv. Aage Lorentz

K. B. Lundberg

Hans Malmstrøm

Jørgen Nielsen

FI. John Olsen

Henning Rasmussen

Leo Schou

Viggo Svane

Ove Weikop

W. Weincke(formand)

Annelise Jensensekretær

II. Bevillingssystemets historiske udvikling

Det første biografteater i egentlig forstandher i landet, dvs. et teater, der foreviste filmmed handling, blev åbnet i 1904 i et lokale iØstergade i København med 153 pladser. I denærmest følgende år fik det følgeskab af 5-6andre, og i 1912 indviedes den første virkeligstore biograf nemlig Paladsteatret i den ombyg-gede gamle banegårdshal.

I begyndelsen blev biograferne af myndig-hederne behandlet som andre offentlige for-lystelser, således at man for at få lov til atåbne en biograf skulle have en polititilladelse.På grund af den efterhånden ret uensartedepraksis, der fulgtes af politiet rundt om i lan-det ved meddelelsen af disse tilladelser, fandtregeringen det i begyndelsen af 1920'erne øn-skeligt, at forholdene omkring biografdriftenblev reguleret ved lov, og man fik derefter denførste biograflov, loven af 17. marts 1922 ombiograf teatervæsenets ordning.

Hovedsynspunktet bag denne lov var, at be-villinger til biografdrift nu skulle meddeles afjustitsministeren eller den, han bemyndigededertil. Ved en bekendtgørelse af 27. april 1922og en senere af 6. oktober 1922 blev det be-stemt, at den normale bevillingsmyndighed varamtmanden (i København politidirektøren).Dog skulle sager om nye bevillinger i Køben-havn og på Frederiksberg forelægges ministe-ren, og det samme gjaldt i købstæderne, de søn-derjyske flækker og Marstal.

Forslaget til loven af 1922, som det var ud-arbejdet af justitsministeriet, indeholdt kun gan-ske få bestemmelser. Den, der ville drive bio-grafvirksomhed, skulle have en bevilling, ogbevillingen skulle gives for ét år ad gangen,dog således at den skulle fornyes, hvis bevil-lingshaverens forhold ikke havde givet anled-ning til klage af alvorligere art. Hertil kom enbestemmelse om en bevillingsafgift. Der varikke i justitsministeriets bemærkninger til for-slaget nogen antydning af, at man med lov-fæstelsen af bevillingssystemet tilstræbte et

kulturelt formål. Under behandlingen i folke-tinget blev lovforslaget imidlertid omformetog suppleret væsentligt. Bevillingsperioden blevfastsat til 3 år. Det bestemtes, at bevillingenskulle være knyttet til en bestemt angiven ejen-dom, og der indførtes en regel om, at bevil-lingshaveren ikke måtte udleje bevillingen tilandre. Desuden fremkom folketingsudvalget isin betænkning, der blev afgivet den 3. februar1922, med følgende udtalelse som begrundelsefor bevillingssystemet: »Udvalget har væretenigt om, at der ved en lovgivning om biograf-teatervæsenet må arbejdes med det hovedfor-mål for øje at nå frem til, at der kun forevisesfilm, der kan virke forædlende og belærende påpublikum, særligt på den ungdom, der udgørdet store flertal af dem, der søger biograftea-trene.«

I 1930 nedsatte justitsministeren et udvalgmed den opgave at undersøge de biografvæse-net vedrørende spørgsmål for så vidt angik be-villingssystemet, produktion og afsætning affilm, filmens kulturelle betydning og dens be-tydning i undervisningens tjeneste. Udvalgetafgav i 1932 en betænkning med et udkast tillov om biografteatervæsenets ordning. Pågrundlag af dette udkast vedtoges loven af 31.marts 1933 om biografteatervæsenets ordning.

Med denne lov blev bevillingssystemet medtilslutning fra alle de i udvalget repræsenteredepolitiske partier i virkeligheden lagt fast om-trent inden for de rammer, som genfindes iloven af 1964 om film og biografer. Man fikbestemmelser om, at ingen kunne få bevilling(eller blive godkendt som leder) til mere end 1biograf, dog således at ministeren havde en mu-lighed for at dispensere. Der indførtes visse nyebetingelser for at få bevilling, bl. a. krævedesfornøden indsigt i forhold vedrørende biograf-teatervæsenet. Der stilledes endvidere krav om,at bevillingshaveren personligt skulle varetagebiografteatrets drift. Han skulle drage omsorgfor, at de kulturelt og kunstnerisk mest værdi-

7

fulde film forevistes, og han måtte ikke vednogen aftale være forhindret i frit og uafhæn-gigt at bestemme over teatrets repertoire og øv-rige ledelse. Endvidere indførte man bestem-melser, der sigtede på at hindre produktions-selskaber og udlejningsselskaber i at få indfly-delse på bevillingshaverne gennem anbringelseaf kapital i bygningen eller biografen, eller vedat der blev givet sådanne selskaber eller deresfunktionærer andel i teatrets overskud. Produ-center og udlejere eller deres funktionærer etc.kunne ikke selv opnå bevilling.

Af den betænkning, som ligger til grund for1933-loven, fremgik, at dens forfattere stadigbyggede på den motivering for et bevillingssy-stem, der først blev fremført af folketingsud-valget fra 1922, nemlig hensynet til filmen somen opdragende og dermed i en vis forstandkulturel faktor. Udvalget af 1930 udtrykte sigi mere nøgterne vendinger, men understregede,at man bedst kunne udnytte filmens kulturellemuligheder under et bevillingssystem.

Biografloven af 13. april 1938 hvilede ikke pånogen udvalgsbetænkning for så vidt angår af-snittet om bevillingssystemet. Det afgørendenye i denne lov var, at man strammede reglerneog skærpede bevillingssystemet og den dertilknyttede kontrol. Der stilledes krav om, at be-villingshaveren ved siden af de forretningsmæs-sige kvalifikationer skulle have kunstneriskeforudsætninger for at drive biografen, og manafskaffede den tidligere ret, som bevillingsha-vernes enker havde til at indtræde i bevillingen.Desuden forhøjedes bevillingsafgiften. Endeligoptoges en udtrykkelig hjemmel for tildelingenaf bevillinger til danske filmproducenter, desåkaldte produktionsbevillinger. Bestemmelser-ne fra 1922-loven om, at bevillingshaveren per-sonligt skulle varetage biografens drift, at hanskulle drage omsorg for, at de kulturelt ogkunstnerisk mest værdifulde film forevistes, ogat han ikke ved nogen aftale måtte være forhin-dret i at bestemme over teatrets repertoire ogøvrige ledelse, blev opretholdt.

I 1947 nedsatte justitsministeriet et nyt bio-grafudvalg med repræsentation fra de politiskepartier. Dette udvalg afgav betænkning i 1950bl.a. indeholdende udkast til en ny biograflov,der dog stadig byggede på bevillingssystemet.Venstres og konservatives repræsentanter i ud-valget afgav en særudtalelse om, at fri næringville være at foretrække, men da dette syns-punkt ikke kunne trænge igennem, tilsluttedede sig lovudkastet.

Betænkningen førte ikke direkte til nogetresultat, men dens ideer kom i ret udstrakt gradtil at præge det forslag til lov om biografer, deraf ministeren for kulturelle anliggender blevfremsat i folketingsåret 1962-63. Under be-handlingen i folketinget af dette forslag i folke-tingssamlingen 1963-64 blev der på ny fra fle-re sider fremsat ønske om en ophævelse af dethidtidige bevillingssystem som grundlag forbiografdriften og en overgang til fri biograf-næring.

Ved lov nr. 155 af 27. maj 1964 om filmog biografer opretholdt man imidlertid biograf-bevillingssystemet, men det blev af ministerenfor kulturelle anliggender i folketinget under-streget, at dette ikke kunne tages som en prin-cipiel stillingtagen til spørgsmålet fri contrabunden biografnæring, men alene som et ud-tryk for, hvad man på det pågældende tids-punkt anså for den mest hensigtsmæssige løs-ning sammenholdt med, at det ikke på davæ-rende tidspunkt havde været muligt med til-strækkelig klarhed at få undersøgt konsekven-serne af bevillingssystemets afskaffelse.

I loven, der trådte i kraft den 1. januar 1965,er kravene til biografernes repertoire modifice-ret, idet man nu kun kræver, at bevillingshave-ren skal drage omsorg for, at kulturelt og kunst-nerisk værdifulde film forevises. Man tillodendvidere, at producenter i almindelighed ogudlejere kunne få bevilling, ligesom man lem-pede bevillingsafgiften.

8

III. Oplysninger om biografvæsenet i andre lande

Udvalget bad i 1966 udenrigsministeriet omgennem de respektive danske ambassader atsøge fremskaffet forskellige oplysninger vedrø-rende biografforholdene i Finland, England,Holland, Belgien, Vesttyskland, Østrig, Schweiz,Frankrig, Italien, Grækenland, Canada ogUSA.

Man ønskede især klarhed over, hvorvidtbiografdriften i nogen af disse lande ligesomherhjemme hvilede på et bevillingssystem, lige-som man var interesseret i oplysninger om bio-grafernes ejerforhold, herunder adgang til at ejeeller være økonomisk interesseret i flere bio-grafer. Man udbad sig desuden så vidt muligtoplysning om eventuelle biografkæders indvirk-ning på filmproduktionen og biografernes re-pertoire i de enkelte lande samt oplysningom eventuelle lovregler eller andre bestemmel-ser, der indskrænkede monopol- og trustdannel-ser inden for filmbranchen. Endelig bad manom oplysning om, hvorvidt der i de pågælden-de lande fandtes mulighed for at yde offentligstøtte til filmproduktionen.

Tilsvarende oplysninger blev indhentet fraNorge og Sverige.

Det fremgår af de indkomne besvarelser,at af de adspurgte lande har kun Norge ogØstrig et egentligt bevillingssystem som grund-lag for biografdriften. Det norske system ad-skiller sig fra det danske derved, at det efterdette system er kommunerne, der meddeler be-villing til biografdrift, hvad der har ført til,at det også er kommunerne, der i vid udstræk-ning driver biograferne. Efter det østrigskesystem kræves til indretning og drift af biogra-fer og til offentlig forevisning af film en bevil-ling, som gives af de enkelte forbundslandesregeringer på grundlag af landsbiograflovene.Bevilling kan gives til såvel enkeltpersoner sominstitutioner og kommuner. De øvrige adspurg-

te lande har alle en eller anden form for fribiografnæring.

Biograferne ejes, så vidt det kan ses af deindkomne besvarelser, gennemgående af privat-personer eller selskaber uden tilknytning tilfilmproduktion eller filmudlejning. Som deci-derede undtagelser må dog nævnes Canada,England og Sverige, hvor filmproduktions- ogudlejningsselskaberne i betydeligt omfang ogsåejer biograferne. I adskillige af de adspurgtelande findes biografkæder, men det synes, somom disse, hvor de eksisterer (bortset fra Cana-da, England og Sverige) kun behersker en rela-tiv lille del af det samlede antal biogafer i detpågældende land.

Lovregler, der begrænser adgangen til at ejeeller være økonomisk interesseret i flere bio-grafer findes efter det oplyste gennemgåendeikke. Som en undtagelse må dog nævnes visseaf de østrigske forbundslande, hvor der findesforskellige regler, der indskrænker retten tilat eje flere biografer.

Der synes stort set heller ikke i de adspurgtelande at være regler, der har til formål at sikreafsætningen af film produceret af uafhængigefilmproducenter. De mindre biografkæder, derfindes i lande som Finland, Frankrig, Holland,Italien, Vesttyskland og Østrig (Wien), angivesikke at virke hæmmende på en uafhængig film-produktion, måske fordi filmproduktionen idisse lande kun i ret begrænset omfang finansi-eres af biografkæderne.

I lande med store biografkæder som Canadaog England finansieres filmproduktionen ho-vedsagelig af de store udlejningsselskaber. Dethar ikke været muligt at få et klart indtryk af,hvorvidt en uafhængig filmproduktion hindreseller begrænses i lande med store biografkædersom Canada og England. Fra engelsk side harman ikke besvaret spørgsmålet, medens manfra den canadiske provins Quebec har udtalt, aten uafhængig filmproduktion utvivlsomt hin-

9

dres og begrænses, men næppe på en måde, derkan underkastes retslig prøvelse. Fra den cana-diske provins British Columbia er angivet, atbiografkæderne næppe hindrer en uafhængigfilmproduktion, men kan begrænse indtjenings-mulighederne for producenten ved at nægte atfremvise dennes film i de af kæderne beherske-de biografer. Fra Provinsen Ontario angiverman derimod, at de eksisterende biografkæderhverken hindrer eller begrænser filmproduktio-nen.

Der findes stort set ikke lovregler, der ind-skrænker eventuelle monopol- og trustdannel-ser specielt inden for filmbranchen. En undta-gelse herfra er dog USA, hvor det i lovgivnin-gen udtrykkelig er fastslået, at filmproduktions-og udlejningsselskaber ikke samtidig kan drivebiografteatre.

I lande som Canada, Finland, Holland, Itali-en, Norge, USA og Vesttyskland findes ingenbestemmelser, der specielt indskrænker udlæn-dinges ret til at eje biografer og udleje ellerproducere film, medens udlændinges ret tildisse former for virksomhed i andre lande somf.eks. Belgien og Grækenland reguleres eftersamme regler som udlændinges adgang til er-hvervsudøvelse i almindelighed.

De gennem ambassaderne indkomne svar på

spørgsmålet om eventuelle biografkæders uhel-dige eller gavnlige virkning på filmproduktio-nen og biografernes repertoire er af meget for-skellig art og giver næppe mulighed for meregenerelle udlægninger. Fra engelsk side harman ikke ønsket at tage stilling til dette spørgs-mål, medens man fra de canadiske provinserBritish Columbia og Ontario giver udtryk for,at man finder kædevirksomheden gavnlig, idetden kapital, der herved er til rådighed, mulig-gør forevisning af flere af de dyrere og merelødige film, end en enkelt biografejer ville kun-ne magte økonomisk. I lande med mindre bio-grafkæder som Holland, Italien og Vesttysk-land mener man ikke, at disse kæder udgørnogen fare hverken for filmproduktionen ellerfor biografernes repertoire. Fra svensk side fin-der man det vanskeligt at drage bestemte slut-ninger vedrørende sammenhængen mellem bio-grafernes repertoire og ejerforholdet.

Bestemmelserne om offentlig støtte til film-produktionen varierer stærkt. I lande som Cana-da, USA og Østrig findes overhovedet ingen reg-ler om offentlig støtte, medens lande som Belgi-en, England, Holland, Frankrig, Italien, Norge,Sverige og Vesttyskland har varierende regler,der giver mulighed for betydelig støtte til dennationale filmproduktion.

10

IV. Statistiske oplysningerAntal biografer

Antallet af biografer udgjorde ved udgangen 166 i landdistrikterne.af april kvartal 1969 389 fordelt med 60 i Antallet af biografer i disse hovedgrupperhovedstadsområdet, 163 i provinsbyerne og har i årene 1950 og 1960-68 været flg.:

1950 I960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968

Hovedstadsområdet (incl. 9 for-stadskommuner) 65 63 62 63 61 59 56 621) 60 60

Provinsbyerne 153 166 165 164 164 161 160 159 157 163Landdistrikterne 229 233 232 225 220 209 199 189 184 172

Hele landet 447 462 459 452 445 429 415 410 401 395

*) Fra 1966 indregnes i hovedstadsområdet yderligere 10 omegnskommuner.

Biografernes antal blev således i årene 1950- eller knap 15 pct. Nedgangen i denne periode60 forøget med 15 eller knap 4 pct., medens er stort set sket i landdistrikterne, hvor denantallet i årene 1960-68 faldt med i alt 67 har andraget 61 eller ca. 26 pct.

Antal siddepladserDet samlede antal siddepladser i biogra- rådet, 63.624 i provinsbyerne og 36.365 i land-

ferne udgjorde ved udgangen af april kvartal distrikterne.1969 141.917, hvoraf 41.928 i hovedstadsom- Antallet af siddepladser i 1950 og i årene

1960-68 fremgår af nedenstående tabel:

1950 I960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968

Hovedstads-området... 42.311 44.885 44.082 45.574 44.834 44.171 44.058 43.043 42.058 41.983Provins-byerne 53.413 65.543 65.327 65.333 65.129 63.721 62.786 62.405 61.430 63.671Land-distrikterne 46.880 49.539 49.060 48.322 47.815 45.233 41.961 40.563 32.485 37.513

Hele landet 142.604 159.967 158.469 159.229 157.778 153.125 148.805 146.011 135.973 143.167

Antal forestillingerDet samlede antal biografforestillinger var i distrikterne 58.475.

1968 221.428. Antallet var i hovedstadsområ- Det årlige antal forestillinger i 1950 og idet 57.066, i provinsbyerne 105.887 og i land- årene 1960-68 har været flg.:

1950 I960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968

Hovedstads-området... 59.710 60.200 58.549 57.970 57.564 53.670 55.4441)54.472 53.919 57.066Provins-byerne 101.724 114.512 112.494 111.730 109.038 107.436 106.638 105.385 103.683 105.887Land-distrikterne(rejse-biografermedregnetfra 1965).. 64.525 72.081 70.968 69.266 66.895 62.991 61.371 62.522 61.806 58.475

Hele landet 225.959 246.793 242.011 238.966 233.497 224.097 223.453 222.379 219.408 221.428

*) I hovedstadsområdet er fra 1965 foruden forstadskommuner indregnet yderligere 10 omegnskommuner.

Det samlede antal årlige forestillinger blev med knapt 10 pct., medens det fra 1960 tilsåledes i perioden fra 1950 til 1960 forøget 1968 faldt med knap 11 pct.

11

Antal solgte billetter

Antallet af solgte billetter var i 1968 26,7 mill. Det årlige antal solgte billetter har i 1950og i årene 1960-68 været flg. (i millioner):

Hovedstads-området

Provinsbyerne ..Landdistrikterne..

Hele landet . . . .

1950

22,123,36.6

52,1

I960

14,921,87,0

43,9

1961

14,520,66,6

41,9

1962

13,919,16,0

39,2

1963

12,117,05,3

34,5

1964

11,516,74,9

33,1

1965

11,716,94,9

34,0

1966

12,117,04,4

33,8

1967

11,014,73,8

29,7

1968

9,813,43,4

26,7

Billetsalget i hovedstadsområdet faldt således byerne med ca. 43 pct. og i landdistrikternefra 1950 til 1968 med næsten 60 pct., i provins- med knap 50 pct.

Benyttelsesgrad

Biografernes udnyttelsesgrad1) var ved ud- Benyttelsesgraden i 1950 og i årene 1960-68gangen af april kvartal 1969 24,4 pct. for hele fremgår af nedenstående oversigt,landet.

Hovedstads-området

Provinsbyerne ..Landdistrikterne..

Hele landet . . . .

1950

54,862,049,7

57,0

I960

35,245,543,9

41,2

1961

34,743,442,4

39,7

1962

32,641,038,8

37,3

1963

28,637,335,4

33,4

1964

28,437,034,6

33,2

1965

32,137,734,8

34,4

1966

33,336,933,0

34,5

1967

27,934,029,8

30,9

1968

25,030,227,9

27,8l) dvs. forholdet i procent mellem antal solgte billetter og antal udbudte pladser.

Billetindtægter

Biografernes billetindtægter - excl. billetal'- de tilsvarende tal 62.402.000 kr. og 398.000 kr.gift og moms - androg i 1967 i alt 135.139.000 og i landdistrikterne 13.183.000 kr. og 72.000kr. eller 337.000 kr. pr. biograf. I hovedstaden kr.var billetindtægterne 59.554.000 kr. eller Billetindtægterne (i 1.000 kr.) i 1950 og i993.000 kr. pr. biograf. I provinsbyerne var årene 1960-67 fremgår af nedenstående tabel.

HovedstadsområdetProvinsbyerne incl.

forstæderLanddistrikterne ..

Hele landet

1950

22.747

19.8465.602

48.195

I960

34.100

38.38910.814

83.303

1961

36.828

39.80411.329

87.961

1962

41.655

42.02811.409

95.092

1963

39.402

42.18211.208

92.792

1964

39.302

42.32210.885

92.509

1965

49.103

52.78812.592

114.483

1966

56.205

62.06412.923

131.192

1967

59.554

62.40213.183

135.139

Foruden ved billetsalg har biograferne en af reklamefilm, garderobeindtægter og telefon-række andre indtægter, der især hidrører fra gebyrer. Disse indtægter steg fra 1950 til 1960programsalg, chokoladesalg m.v., forevisning fra 2,8 mill. kr. til 6,0 mill. kr. og udgjorde i

1967 10,1 mill. kr.

12

Udgifter

Biografernes udgifter androg i 1967 i alt121.175.000 kr. eller 302.000 kr. pr. biograf.I hovedstadsområdet var udgifterne 55.556.000kr. eller 926.000 kr. pr. biograf. I provinsbyer-ne var de tilsvarende tal 54.522.000 og 347.000

kr. og i landdistrikterne 11.097.000 og 60.000kr.

De samlede udgifter (i 1.000 kr.) i årene1950 og 1960-67 fremgår af nedenståendetabel:

HovedstadsområdetProvinsbyerne . . . .Landdistrikterne ..

Hele landet

1950

20.95917.7204.980

43.659

I960

32.23934.035

8.731

75.005

1961

34.45335.4489.343

79.244

1962

39.54637.4519.613

86.610

1963

38.81138.8259.742

87.378

1964

39.27939.5419.675

88.495

1965

46.24845.77510.511

102.534

1966

52.34051.63710.465

114.442

1967

55.55654.52211.097

121.175

Overskud

Biografernes samlede overskud udgjorde i1967 24.078.000 kr. eller 60.000 kr. pr. bio-graf. I hovedstadsområdet var overskuddet7.713.000 kr. eller 129.000 kr. pr. biograf. Iprovinsbyerne var de tilsvarende tal 12.862.000

kr. og 82.000 kr. og i landdistrikterne 3.503.000kr. og 19.000 kr.

Det samlede overskud (i 1.000 kr.) i årene1950 og 1960-67 fremgår af nedenstående ta-bel:

HovedstadsområdetProvinsbyerne . . . .Landdistrikterne ..

Hele landet

1950

2.7923.4081.054

7.254

I960

4.0957.3422.936

14.373

1961

4.7737.5672.958

15.298

1962

4.8238.0752.853

15.751

1963

3.4697.4132.612

13.494

1964

2.8996.8792.372

12.150

1965

5.97711.3613.278

20.616

1966

7.32115.0703.633

26.024

1967

7.71312.8623.503

24.078

Efter overskuddets størrelse har biografernei 1960-67 fordelt sig således i hovedstadsom-

rådet, provinsbyerne og landdistrikterne:

Hovedstadsområdet

Med underskud

Med overskud:500

500- 1.5001.500- 3.0003.000- 6.0006.000- 12.000

12.000- 19.00019.000- 25.00025.000- 35.00035.000- 50.00050.000-100.000

100.000-150.000150.000-250.000250.000-

I alt

I960

9

__2_6565

12124_2

63

1961

9

__2244256

14446

62

1962

12

_12234273

11646

63

1963

15

11_156522

10535

61

1964

19

___3551367244

59

1965

9

___223159

11428

56

1966

9

11_114155

15838

62

1967

11

—112-1345

1183

10

60

13

14

V. Udvalgets overvejelser og forslag

A. Det principielle spørgsmål om overgang tilen form for friere biografnæring contra beva-

relse af bevillingssystemetSåledes som udvalgets kommissorium er for-

muleret, har udvalget anset det som sin hoved-opgave at foretage en bedømmelse af spørgs-målet om, hvorvidt tidspunktet måtte værekommet til at forlade det bevillingssystem, somsiden 1922 har været grundlaget for biografdrifther i landet, til fordel for et system med enform for friere biografnæring eller måske fuld-stændig fri næring.

Hovedindholdet i bevillingssystemet er, at enbevillingsmyndighed dels bestemmer, hvor derskal drives biograf, og hvor mange biograferder skal drives, dels efter opslag af bevillingeralene bestemmer, hvem der skal drive biogra-ferne. Omvendt er det centrale i et system medfri næring, at enhver, der opfylder visse nær-mere angivne betingelser af objektiv art, har rettil at udøve biografvirksomhed.

Der har i udvalget været enighed om, at denafgørende faktor ved vurderingen af spørgsmå-let, om bevillingssystemet bør bevares eller af-løses af fri næring, må være hensynet til biogra-fernes publikum. Den ordning bør foretrækkes,der bedst kan fremme etableringen og opret-holdelsen af et passende antal velbeliggende ogvelindrettede biografer med mulighed for atspille et alsidigt repertoire.

Der har imidlertid været stærkt divergerendeopfattelser af, om dette hensyn til publikumtaler for overgang til en form for friere bio-grafnæring, eller om det tværtimod må føre til,at man bør bevare bevillingssystemet.

En del af udvalgets medlemmer har frem-hævet, at biografernes mulighed for at opret-holde et alsidigt repertoire, hvor alle kategori-er af film kommer frem, og ingen producentereller udlejere bliver i stand til at holde andreuden for markedet, er afhængig af en bevarelseaf bevillingssystemet, idet alene dette systemkan sikre erhvervets udøvere den fornødne selv-

stændighed og uafhængighed i forhold til andregrupper i og uden for branchen.

Opretholdelsen af bevillingssystemet er efterdisse medlemmers opfattelse også en nødven-dighed, hvis filmen skal kunne opfylde sinkulturelle funktion i samfundet. De personerog institutioner, som skal varetage den offent-lige forevisning af film, bør i videst muligt om-fang være i besiddelse af sådanne kvalifikatio-ner, at de skønnes at ville lede biograferne medhensyntagen til filmens kulturelle betydning.Således som de økonomiske forhold har udvik-let sig for branchen i de senere år, må det gan-ske vist erkendes, at man i dag ved tildelingenaf biografbevillinger i et vist omfang også måtage hensyn til, hvem der har økonomisk mu-lighed for at drive biografvirksomhed. Mendenne situation bør ikke føre til, at man afskaf-fer bevillingssystemet, idet samfundet netopkun gennem en opretholdelse af dette systemkan sikre, at det også i fremtiden i tilstrække-ligt omfang bliver muligt for personer og insti-tutioner med kunstneriske og kulturelle kvali-fikationer at komme til at drive biografvirk-somhed.

Netop i en tid med økonomiske vanskelighe-der vil man ved en opgivelse af bevillingssyste-met løbe en stor risiko for, at sådanne perso-ner og institutioner overhovedet ikke har mu-lighed for at hævde sig.

De pågældende medlemmer mener i øvrigt,at en ophævelse af bevillingssystemet ikke vilvære ensbetydende med en fri konkurrence påbiografområdet. Man må tværtimod frygte, atet system med fri næring vil føre til dannelsenaf større eller mindre biografkæder, såledessom man kender det fra visse lande. Dette viligen betyde øget risiko for en dirigering ogensretning af biografernes repertoire til skadefor publikum, en risiko, som må anses for atvære meget betydelig, fordi kontrol over etganske ringe antal biografer vil være tilstrække-lig til at øve pres på erhvervets andre udøvere.

15

Disse medlemmer har ingen tro på, at der un-der fri næring kan indføres bestemmelser, somi praksis kan modvirke noget sådant. Derimodønsker de gerne en fri konkurrence fremmet,men fremhæver, at dette netop bedst sker vedat bevare bevillingssystemet, som giver sikker-hed for, at konkurrencebegrænsende indflydel-se — indenlandsk som udenlandsk — kan hin-dres, og som meget vel ved opslag og uddelingaf et større antal bevillinger samtidig kan ad-ministreres med sigte på en øget konkurrence.

En ophævelse af bevillingssystemet vil hellerikke løse problemet omkring det manglendebyggeri af nye biografer. Bag vanskelighedernefor biografbyggeriet ligger i dag flere faktorersom afgørende, således som også for andet byg-geri, de høje grundpriser og enorme kurstabmed deraf følgende meget store huslejer, meni ganske særlig grad den omstændighed, at bio-grafernes ringe indtjeningsmuligheder, der erer en følge af det stærkt reducerede antal solgtebilletter og de samtidigt kraftigt stigende om-kostninger, herunder ikke mindst de biografer-ne pålagte afgifter, ikke er tillokkende for in-vestering i biografbyggeri. Desuden bevirkerden tidsmæssigt ringe udnyttelse af biograferne,at man normalt ikke kan konkurrere med byg-geriet for de store forretningsvirksomheder.

Denne gruppe af udvalgsmedlemmer går her-efter ind for, at bevillingssystemet bevares somgrundlag for biografdriften. Efter disse med-lemmers mening vil det på baggrund af de be-stræbelser, der gennem filmstøtteordningen gø-res for at forbedre dansk films kvalitet, ogsåvære inkonsekvent at gå bort fra en ordningfor biograferne, der i det mindste indeholdervisse garantier over for en total kommercialise-ring af filmforevisningsvirksomheden. De på-gældende medlemmer finder dog, at der børske en vis liberalisering inden for systemet, så-ledes at det i videst muligt omfang tilpasses densituation, som biografbranchen i dag befindersig i.

En anden gruppe af medlemmer er at denmening, at bevillingssystemet bør ophæves, dadet i visse relationer kan have en hæmmendeindflydelse på den ønskelige betjening af publi-kum, da det strider mod nutidige næringsretsli-ge principper, og da hverken kulturelle, økono-miske eller andre hensyn taler for dets opret-holdelse.

Man har gennem bevillingssystemet ønsketat sikre, at de personer eller institutioner, som

stod for den offentlige forevisning af film, var ibesiddelse af de fornødne kunstneriske og kultu-relle kvalifikationer til at kunne lede biogra-ferne under hensyntagen til filmens kulturellefunktion. Efter de pågældendes medlemmersopfattelse viser erfaringerne imidlertid, at der idag i mange tilfælde ingen mulighed er, for atsystemet i denne henseende kan virke efter sinhensigt.

Det er ikke længere i almindelighed særligtlukrativt at drive biografvirksomhed, og i etmeget stort antal tilfælde melder der sig nusom ansøgere til en ledig bevilling ingen, derhar særlige forudsætninger for at kunne øveen kulturel indsats ved driften af biografen.Og i de tilfælde, hvor der blandt ansøgerne erpersoner med sådanne forudsætninger, vil deofte konstatere, at de økonomiske kendsgernin-ger sætter overordentlig snævre grænser for de-res valgfrihed med hensyn til repertoire. De erefter biografloven forpligtet til at spille kunst-nerisk og kulturelt værdifulde film, men vilmeget ofte i realiteten kun i meget begrænsetomfang kunne leve op til denne forpligtelse.

Efter disse medlemmers mening vil hensy-net til en rimelig publikumsbetjening og til øn-skeligheden af et varieret og alsidigt repertoirebedst kunne varetages ved, at man søger at ind-rette forholdene således, at de dygtigst muligeledere tiltrækkes til biograferhvervet, og såledesat man mest muligt stimulerer til investeringer ibiograferne. Dette vil bedst kunne opnås vedovergang til en form for fri næring.

De pågældende medlemmer mener ikke, atder er grund til at nære ængstelse for, at en så-dan liberalisering vil føre til, at kunstneriskværdifulde film bliver vist i ringere udstræk-ning, end det i dag er tilfældet. Der er et anta-gelig stadigt voksende publikum for kvalitets-film, og med den konkurrence, der vil blivefølgen af en overgang til fri næring, må det for-ventes, at også dette publikums interesser vilblive tilgodeset - sandsynligvis også på steder,hvor det ikke er sket under det herskende be-villingssystem. Man henviser i øvrigt til, at er-faringerne fra en række lande med fri biograf-næring, f.eks. Sverige, ikke giver holdepunkterfor at antage, at forevisningen af kunstneriskværdifulde film får ringere vilkår under et så-dant system. Skulle det endelig vise sig, at derunder et frinæringssystem i Danmark bliverbehov for en øget indsats for forevisningen afkvalitetsfilm, vil det naturligste formentlig væ-re, at der gennem filmfonden iværksættes yder-

16

ligere støtteforanstaltninger til fremme af im-porten og forevisningen af film af denne kate-gori. Et sådant behov er også konstateret underbevillingssystemet og der er som nævnt fordisse medlemmer ingen grund til at antage, atbehovet vil stige under et frinæringssystem -tværtimod.

Om farerne for, at der under fuldstændig frinæring skal opstå biografkæder af en sådanbetragtelig størrelse, at det kan medføre en be-grænsning eller indsnævring af repertoiret, harder blandt tilhængerne af, at man ophæver be-villingssystemet, været noget delte meninger.Der er imidlertid enighed blandt disse medlem-mer om, at man ved den nærmere udformningaf den lovmæssige ordning, der skal gælde un-der en eventuel fri næring, bør optage bestem-melser, der tager sigte på at modvirke skade-lige kædedannelser.

De medlemmer, der går ind for en ophævelseaf bevillingssystemet, har endelig ønsket atfremhæve, at dette system efter deres opfattelsehar været en medvirkende årsag til, at der ikkei de senere år er igangsat nyt biografbyggeri idet omfang, det havde væreet ønskeligt. Mankan naturligvis ikke afvise, at der som frem-hævet af bevillingstilhængerne, er tale om enflerhed af faktorer, der spiller ind, men manfinder det utvivlsomt, at en af grundene til, atdet har været meget vanskeligt at interesserekapitalstærke personer eller selskaber i en in-vestering i nye biografer, er, at disse personereller selskaber jo i givet fald ville være udenenhver indflydelse på, hvem der ville komme tilat drive den pågældende biograf. Uanset denaf filmfonden etablerede gunstige låneordningfor biografer med henblik på modernisering afinventar og teknisk udstyr finder man det end-videre sandsynligt, at en del - navnlig ældrebevillingshavere — under et bevillingssystem,hvor de er uden indflydelse på, hvem der vedet evt. senere afkald på bevillingen skal efterføl-ge dem og derfor uden sikkerhed for at få øko-nomisk dækning for deres investering, vil væretilbagholdende med at foretage sådanne moder-niseringer.

De pågældende medlemmer er enige om, atman også under en ordning med fri biografnæ-ring bør have visse regulerende bestemmelserfor biografdrift. Sådanne bestemmelser bør fort-sat opretholdes i det omfang, de måtte værenødvendige for at sikre selvstændigheden oguafhængigheden hos de enkelte, der skal drive

biografvirksomhed, og for at modvirke tenden-ser til monopolisering.

Som et resultat af udvalgets overvejelser kandet konstateres, at et flertal i udvalget bestå-ende af Harry Andersen, Bach, Sv. Å. Jørgen-sen, Kjærgaard, Klinker, Lorentz, Lundberg,Jørgen Nielsen, Henning Rasmussen og Svaneprincipielt er tilhængere af bevillingssystemetsbevarelse, medens et mindretal i udvalget bestå-ende af Bjerregård Jensen, Hauerslev, Hede-mand, Hugo Jensen, Malmstrøm, Fl. John Ol-sen, Leo Schou, Weikop og Weincke principielter tilhængere af overgang til en form for frierebiografnæring.

Det af udvalget udarbejdede forslag til over-gang til en form for friere biograf næring (op-taget nedenfor under VI) er således kun udtrykfor, hvad et flertal i udvalget (omfattende så-vel tilhængere som modstandere af bevillings-systemet) ønsker skal gælde, såfremt det poli-tisk bestemmes, at bevillingssystemet skal bort-falde.

Når forslaget er aftrykt forud for forslagetom et revideret bevillingssystem, skyldes det al-ene det forhold, at udvalget udtrykkeligt erblevet anmodet om at udarbejde et forslag tilen ordning for fri biografnæring, mens der ikkehar påhvilet det nogen tilsvarende forpligtelsemed hensyn til udarbejdelse af forslag til etrevideret bevillingssystem.

B. Specielle spørgsmål ved overgang til enform for friere næring

Udvalget har i forbindelse med udarbejdel-sen af forslag om overgang til en form for frie-re biografnæring især drøftet følgende spørgs-mål:1. Hvem skal kunne drive biografvirksomhed?2. Spørgsmålet om samdrift af biografer.3. Spørgsmålet om kapitalanbringelsen i biogra-

ferne.4. Beskyttelse af de hidtidige bevillingshavere.5. Enkepension og understøttelse.

Hovedsynspunkterne i udvalget vedrørendedisse spørgsmål gengives nedenfor. I øvrigthenvises til bemærkningerne til det af udvalgetudarbejdede udkast til ændring af den gældendelov om film og biografer (betænkningens afsnitVI).

1. Hvem skal kunne drive biografvirksomhed?Iflg. § 3 i loven om film og biografer af 1964

kan bevilling meddeles enkeltpersoner, kommu-

17

ner, filmproduktionsselskaber, Statens Film-central samt i særlige tilfælde landsorganisa-tioner, hvis hovedformål er af folkeoplysendekarakter.

Der har i udvalget været enighed om, at enovergang til en form for friere næringssystemi alt fald må indebære en ret for enkeltpersonertil at drive biograf, såfremt de opfylder visseobjektive betingelser, og der er ligeledes enig-hed om, at betingelserne i den gældende lovs §4, stk. 1, pkt. I og 2 fortsat vil kunne anvendes,således at det kræves, at de pågældende er myn-dige og har bopæl her i landet. Dog foreslåskravet i den gældende lov om, at de pågælden-de ikke må være ude af rådighed over deresbo, ændret til et krav om, at de ikke må væreunder konkurs. En sådan regel er i bedre over-ensstemmelse med principperne i den gælden-de næringslovgivning.

Der har ligeledes været enighed om, at derogså under et system med friere næring børkunne meddeles kommuner tilladelse til bio-grafdrift. Desuden mener et flertal, at Detdanske Filmmuseum bør sidestilles med StatensFilmcentral for så vidt angår adgang til biograf-drift.

Derimod har der været betydelig uenighed iudvalget med hensyn til spørgsmålet, om manburde udvide den kreds, der skal have mulig-hed for at udøve biografdrift, til også at omfat-te ansvarlige interessentskaber, kommanditsel-skaber og aktieselskaber, selv om disse ikke erfilmproduktionsselskaber. Der har desuden væ-ret delte meninger om det rimelige i at bibe-holde en særlig ret for landsorganisationer, hvishovedformål er af folkeoplysende karakter, tilat opnå tilladelse til biografdrift.

For så vidt angår spørgsmålet om selskaber-nes adgang til at drive biografvirksomhed erdet blevet gjort gældende, at en sådan udvidel-se i forhold til den kreds, der hidtil har kunnetopnå bevilling til biografdrift, vil kunne virkestimulerende på tilførslen af kapital til biograf-branchen og derigennem muliggøre et hårdt til-trængt nybyggeri af biografer og en forbedringaf standarden i de eksisterende biografer. Overfor disse synspunkter er det fra anden side iudvalget fremhævet, at de nævnte selskaberskapitalforhold uanset eventuelle regler om kon-trolforanstaltninger må anses for så vanskeligeat efterspore, at deres medtagelse vil medføreen betydelig risiko for kædedannelse inden forbiografbranchen, hvilket igen vil være til skadefor publikum.

Med hensyn til landsorganisationerne harman fra visse sider i udvalget været af den op-fattelse, at såfremt man udvidede den kreds,der kunne drive biografvirksomhed, til også atomfatte ansvarlige interessentskaber, komman-ditselskaber og aktieselskaber, ville det væreunødvendigt at opretholde en særlig bestem-melse om landsorganisationers adgang til bio-grafdrift, idet landsorganisationer uden vanske-ligheder ville kunne etablere sig i en eller an-den selskabsform, således at de derigennem kanblive berettigede til at opnå tilladelse til bio-grafdrift.

Heroverfor er det blevet gjort gældende, atder på baggrund af den adgang, der hidtil harværet for landsorganisationer til at opnå mulig-hed for at drive biografvirksomhed, ikke synesat være nogen rimelig grund til ved en nyord-ning at tvinge disse organisationer til at etableresig i en eller anden selskabsform.

Det har ikke været muligt at opnå enighed iudvalget vedrørende spørgsmålene om de oven-nævnte selskabers og landsorganisationers ad-gang til biografdrift.

Et flertal i udvalget går herefter ind for, atder ikke skal åbnes adgang for ansvarlige inter-essentskaber, kommanditselskaber og aktiesel-skaber til at få tilladelse til biografdrift. Til-ladelse til biografdrift bør derimod efter fler-tallets opfattelse, ligesom i dag bevilling, kunnegives til selskaber for produktion af film ogtil landsorganisationer, hvis hovedformål er affolkeoplysende karakter. Desuden er der i ud-valget flertal for, at tilladelse til biografdriftfremover også skal kunne gives til sammenslut-ninger, hvis hovedformål er offentlig fremvis-ning af film med kunstnerisk/eksperimenteltsigte.

Et mindretal i udvalget stiller forslag om, atder åbnes adgang for de nævnte selskaber til atfå tilladelse til biografdrift. Dette mindretal kanheller ikke gå ind for forslaget om, at der skalkunne gives tilladelse til biografdrift til lands-organisationer, hvis hovedformål er af folkeop-lysende karakter og sammenslutninger, hvis ho-vedformål er offentlig fremvisning af film medkunstnerisk/eksperimentelt sigte. Man finder,at flertallet med dette forslag bringer et skønind i tilladelsessystemet, der ellers bygger pådet princip, at de betingelser, der gælder for atopnå tilladelsen, objektivt lader sig konstatere.

2. Spørgsmålet om samdrift af biograferLoven om film og biografer af 1964 bestem-

18

mer i § 3, stk. 6, at ingen kan få bevilling tileller godkendelse som leder af mere end énbiograf. Ministeren for kulturelle anliggenderkan dog, når særlige omstændigheder taler her-for, gøre undtagelse fra denne bestemmelse.

Udvalget har indgående drøftet spørgsmåletom, hvorvidt der i forbindelse med en overgangtil en form for friere biografnæring bør skabesmulighed for, at den enkelte biografindehaverkan drive mere end én biograf, enten for egenregning eller i selskabsform. Såfremt der åbnesadgang for den enkelte biografindehaver til atfå tilladelse til drift af et vilkårligt antal biogra-fer, vil dette dog efter opfattelsen hos en delaf udvalgsmedlemmerne indebære en betydeligrisiko for en uheldig magtkoncentration indenfor branchen, og selv etableringen af mindrebiografkæder vil kunne betyde en væsentlig ind-skrænkning i biografernes frie konkurrence medhensyn til repertoire og billetpriser. Det under-streges af disse medlemmer, at opretholdelsenaf den nuværende dispensationsadgang for mi-nisteren må anses for tilstrækkelig til også frem-over at sikre, at der i situationer, hvor det måanses for rimeligt, kan gives den enkelte dispen-sation til drift af mere end én biograf.

Fra anden side i udvalget er det fremhævet,at det må betragtes som et helt centralt punktved en liberalisering af biograferhvervet, at deråbnes adgang til samdrift af biografer, idet mankun ad denne vej vil kunne fremkalde en hårdttiltrængt rationalisering inden for branchen.Man mener afgjort ikke, at de samme fordelevil kunne opnås ved opretholdelse af en dispen-sationsbestemmelse som den nuværende, idetopnåelse af en dispensation vil kræve en særligansøgning, der skal behandles af en lang rækkeorganer, kommuner, amter m.v. Mange mod-stridende interesser vil i så fald spille ind, ogdet vil blive vanskeligt, for ikke at sige umuligt,at placere biograferne på de efter branchensopfattelse rigtige steder. Frygten for dannelsenaf biografkæder, der vil monopolisere biograf-driften, anser man fra denne del af udvalgetfor stærkt overdrevet, og man peger i øvrigtpå, at biograferne i et land som Sverige, hvorder findes betydelige biografkæder, ikke er afringere standard end herhjemme; i Sverige sy-nes desuden de udenlandske film at nå hurtige-re frem til biograferne end i Danmark.

Diskussionen i udvalget har navnlig drejetsig om, hvorvidt den enkelte skulle kunne opnåén eller højst tre tilladelser til biografdrift, idetdog enkelte medlemmer har ment, at der burde

være mulighed for samdrift af mere end trebiografer.

Et kompromisforslag gående ud på, at en-hver skulle kunne få tilladelse til at drive 3biografer, dog for de to senere tilladelsers ved-kommende kun hvis det drejer sig om nyebiografer, kunne ikke opnå tilstrækkelig tilslut-ning. Udvalgets flertal går herefter ind for, atder skal kunne opnås tilladelse til drift af højst3 biografer. Ved 3 biografer må i denne for-bindelse forstås 3 biograflokaler, hvad entendisse er indrettet i hver sin ejendom eller i sam-me ejendom (matr. nr.).

3 medlemmer blandt flertallet har taget af-stand fra denne fortolkning og har givet udtrykfor den opfattelse, at der inden for hver af de3 tilladte biografer bør være mulighed for atindrette et vilkårligt antal forevisningslokaler.De pågældende medlemmer har indtaget dettestandpunkt under hensyn til den udvikling, derallerede er i gang på dette område i en rækkeeuropæiske storbyer.

Udvalgets øvrige medlemmer har ikke kun-net tiltræde forslaget om adgang til drift af 3biografer, men har fremsat et mindretalsfor-slag, jfr. nedenfor side 49.

3. Spørgsmålet om kapitalanbringelsen ibiograferne

Ifølge § 5 i film- og biograf loven af 1964kan bevilling ikke meddeles, når der i biografeneller biografbygningen, bortset fra bevillingsha-verens egen kapital, er eller agtes anbragt kapi-tal, der direkte eller indirekte hidrører fra per-soner eller virksomheder, der er indehavere af,repræsentanter for eller ansatte eller kapitalin-teresserede i virksomheder for produktion ellerudlejning af film. Ministeren for kulturelle an-liggender kan dog gøre undtagelse fra dennebestemmelse, når særlige omstændigheder talerderfor.

Formålet med denne bestemmelse har væretat sikre bevillingshavernes selvstændighed i for-hold til filmudlejere og filmproducenter ved athindre dissse i at skaffe sig indflydelse på bio-grafens drift.

Det har i udvalget været gjort gældende, atman i forbindelse med overgangen til en formfor friere biografnæring burde ophæve dennebegrænsning med hensyn til kapitalanbringelseni biograferne. I den nuværende situation, hvordet er særdeles vanskeligt at få kapitalstærkekredse til at investere i et sådant byggeri pågrund af den relativt dårlige forrentning af ka-

2* 19

pitalen, må det forekomme uhensigtsmæssigtat hindre produktions- og udlejningsselskaber iat investere i biograferne, idet netop disse sel-skaber kunne have1 særlig interesse i en sådaninvestering.

Fra anden side i udvalget fastholder manimidlertid nødvendigheden af ved en overgangtil en form for friere biografnæring at oprethol-de reglen om, at produktions- og udlejnings-selskaber ikke skal kunne investere i biografer-ne. Man fremhæver i denne forbindelse, at enophævelse af denne begrænsning med hensyntil kapitalanbringelsen vil kunne fremme kæde-dannelser af indirekte vej og vil kunne bevirke,at reglen i den gældende lovs § 7, som udvalgeter enig om bør opretholdes, vil blive mere ellermindre illusorisk. Ifølge denne bestemmelse måen bevillingshaver (leder) ikke ved nogen aftalevære forhindret i frit og uafhængigt at bestem-me over biografens repertoire og øvrige ledel-se. Denne personlige uafhængighed for denenkelte biografindehaver i forhold til den øvrigebranche må frygtes sat over styr, hvis man til-lader anbringelse af kapital hidrørende fra film-producenter og filmudlejere i biograferne, ogder vil være særlig brug for forbudet mod disseformer for kapitalanbringelse ved en overgangtil fri næring, hvor man ikke længere har mu-lighed for at bestemme, hvem der skal drivebiograferne.

Udvalget har som et kompromisforslag drøf-tet muligheden af at tillade anbringelse af kapi-tal fra filmproducenter og filmudlejere i nyebiografer. Der har dog ikke kunnet opnås enig-hed i udvalget om et sådant forslag.

Et flertal i udvalget stiller herefter forslagom, at man bevarer reglen i den gældende lovs§ 5, således at tilladelse til biografdrift ikkeskal kunne gives, når der uden ministerens sam-tykke i biografen eller biografbygningen, bort-set fra biografindehaverens egen kapital er elleragtes anbragt kapital, der direkte eller indi-rekte hidrører fra personer eller virksomhe-der, der er indehavere af, repræsentanter foreller ansatte eller kapitalinteresserede i virk-somheder for produktion eller udlejning af film.

Et mindretal ønsker ikke at opretholde en tilden gældende lovs § 5 svarende regel. Af min-dretallet har nogle medlemmer stillet forslagom, at kapital hidrørende fra filmproducenterog filmudlejere uden ministerens samtykke skalkunne anbringes alene i nybyggede biografer,medens andre foreslår, at filmproducenter ogfilmudlejere skal kunne anbringe kapital i såvel

eksisterende som nybyggede biografer, jfr. ne-denfor side 49.

4. Beskyttelse af de hidtidige bevillingshavereIfølge § 1 i loven af 1964 om film og bio-

grafer udpeges en bevillingshaver af ministerenfor kulturelle anliggender eller amtmanden, derligeledes skal godkende lejekontrakten med eje-ren af den ejendom, hvori biografen er belig-gende. Såfremt der ikke opnås enighed mellemejer og bevillingshaver om lejevilkårene, ellerbevillingsmyndigheden ikke kan godkende disse,vil ejeren herefter ikke kunne udnytte de pågæl-dende lokaler til biografdrift. Bevillingsmyndig-heden vil dog i situationer, hvor uenighedenmellem ejeren og bevillingshaveren f.eks. skyl-des et urimeligt lavt lejetilbud fra bevillingsha-veren, i stedet give bevillingen til en anden an-søger eller eventuelt opslå den ledig på ny. Eje-ren vil imidlertid, da en biografbygning vanske-ligt uden videre kan anvendes til andre formål,under det gældende system ofte være i en situ-ation, hvor han ser sig nødsaget til at acceptereen for bevillingshaveren rimelig lejeaftale, uan-set at denne måske ikke altid er tilfredsstillendeset i forhold til den ved ejendommens opførelseeller erhvervelse investerede kapital.

Overgang til et system med friere biografnæ-ring, hvorefter man - under forudsætning afopfyldelse af visse nærmere angivne betingelser- har krav på at få tilladelse til biografdrift,vil betyde, at ejerne stilles frit med hensyn tiludnyttelsen af lokalerne. Dette må forventes atmedføre, at en del ejere af biograflokaler selvønsker at overtage biografen eller måske øn-sker, at en anden end den hidtidige bevillings-haver skal overtage lejemålet.

Der har i udvalget været enighed om, at derpå denne baggrund må sikres de nuværendebevillingshavere, som driver biograf i lejedelokaler, en vis beskyttelse, således at disse i enårrække efter en ny lovs ikrafttræden kan hin-dre, at lokalerne benyttes til biografdrift afandre. Dette skal dog naturligvis ikke gælde,såfremt den hidtidige bevillingshaver ophørermed at drive biograf, eller hans lejemål er bragttil ophør som følge af hans misligholdelse ellerhans egen opsigelse af lejeaftalen, og heller ikkesåfremt retten til indsigelse er frafaldet af hamved lejemålets indgåelse.

Der har imidlertid været diskussion om, ihvor mange år efter en ny lovs ikrafttrædenman bør foreslå en sådan beskyttelse af de

20

nuværende bevillingshavere opretholdt. Et for-slag om en overgangsperiode på 10 år fra dennye lovs ikrafttræden har nogle medlemmerfundet for vidtgående, og disse medlemmer harforeslået 5 år, svarende til den hidtidige bevil-lingsperiode, som en rimelig løsning. Udvalgethar i denne forbindelse drøftet spørgsmålet omi stedet at skabe mulighed for goodwill erstat-ninger til de hidtidige bevillingshavere, somtvinges til at opgive biograf virksomheden.Spørgsmålet herom har også været drøftet medboligministeriet, men det har ikke været mu-ligt at finde frem til en brugbar formuleringaf en sådan regel.

Udvalget har ikke kunnet nå til enighed ispørgsmålet om længden af den periode, hvorider bør ydes hidtidige bevillingshavere, derdriver biograf i lejede lokaler, den ovennævntebeskyttelse. Et flertal i udvalget foreslår her-efter en beskyttelsesperiode på 10 år fra en nylovs ikrafttræden.

Et mindretal i udvalget ønsker kun en be-skyttelsesperiode på 5 år, jfr. det herom stilledemindretalsforslag side 49.

5. Enkepension og understøttelseLoven af 1964 om film og biografer bestem-

mer i § 13, at såfremt en bevillingshaver, derhar haft bevilling til at drive biograf i mindst10 år, afgår ved døden, og hans enke ikke kanopnå bevilling til biografen eller ved mandensdød er fyldt 55 år, er hun berettiget til en pen-sion, der udredes af filmfonden. Pensionen ud-gør en nærmere angiven procentdel af gen-nemsnittet af biografens overskud for de sidste5 regnskabsår før bevillingshaverens død, bereg-net i overensstemmelse med reglerne i lovens §24 med fradrag af pålagt bevillingsafgift.

Ved overgang til et system med friere bio-grafnæring synes der ikke at være basis for enopretholdelse af de særlige regler om enkepen-sion, allerede fordi enken efter en biografinde-haver efter forslaget vil have ret til selv at fåtilladelse til biografdrift, såfremt hun er myn-dig, har bopæl her i landet og ikke er underkonkurs. Der vil ikke som under bevillingssyste-met være tale om, at enken skal konkurrere medandre om at opnå bevilling til biografen.

Udvalget har imidlertid overvejet, hvorledesder i forbindelse med gennemførelsen af fribiografnæring vil kunne skabes rimelige over-gangsbestemmelser på dette område for dehidtidige bevillingshavere og deres enker. Man

har som udgangspunkt haft, at retten til pen-sion i hvert fald må bevares for enker efterbevillingshavere, som ved lovens ikrafttrædenhavde haft bevilling til biograf drift i over 10år, idet disse enker må siges at have opnået enaktuel pensionsret inden den nye lovs ikrafttræ-den. Det spørgsmål er imidlertid blevet bragtfrem, om ikke enhver mandlig biografindeha-ver, der har opnået bevilling inden en ny lovsikrafttræden, må siges at have haft en berettigetforventning om, at hans ægtefælle efter 10 årsforløb ville blive berettiget til en pension i til-fælde af hans død. Synspunktet har ført til, atudvalget har fundet det rimeligt at modificerekravet således at retten til pension bevares forenken efter en biografindehaver, såfremt han1. havde opnået bevilling til biograf drift indenden nye lovs ikrafttræden, og 2. ved sin død ialt har drevet biograf virksomhed i mindst 10år. Det bør dog være en forudsætning for ydel-se af pension, at enken ikke selv får tilladelsetil biografdrift, ligesom en allerede ydet pensionmå bortfalde, såfremt enken senere opnår til-ladelse hertil.

I medfør af § 14 i 1964-loven kan ministe-ren for kulturelle anliggender med tilslutning affinansudvalget tillægge en bevillingshaver enunderstøttelse, såfremt den pågældende må op-give sin bevilling, fordi lejemålet til biografenmod hans ønske bringes til ophør. Det er dogen forudsætning, at den pågældende har haftbevilling til biograf drift i mindst 10 år eller harhaft bevilling i mindst 5 år og tidligere i mindst5 år har været godkendt som leder. Understøt-telsen vil med tilslutning af finansudvalget efterbevillingshaverens død kunne tillægges hansenke.

Bestemmelsen blev indført i 1964 med detformål at hjælpe de bevillingshavere, der driverbiograf i lejede lokaler, i den situation, hvorde mod deres eget ønske må opgive biograf-virksomheden, fordi biografen af ejeren ønskesomdannet til et andet formål, som f.eks. selv-betjeningsbutik. Der har imidlertid vist sig atvære betydelige vanskeligheder forbundet medafvejningen i de enkelte tilfælde af en ansøgersøkonomiske forhold og omstændighederne vedbevillingens opgivelse. I de forløbne år er derkun i to tilfælde blevet tillagt understøttelseefter denne regel.

En opretholdelse af reglen ved overgang tilfri biografnæring vil næppe være rimelig, menudvalget har på tilsvarende måde som medhensyn til enkepensionen fundet det rigtigt, at

21

der skabes visse overgangsregler til sikring afde hidtidige bevillingshavere.

7 medlemmer af udvalget har stillet forslagom, at der skulle indføres en egentlig ret for dehidtidige bevillingshavere til at opnå pension,hvis de mod deres ønske blev opsagt til fraflyt-ning af biograflokalerne. De pågældende harsom begrundelse for forslaget anført, at de an-ser det for urimeligt fortsat at anlægge en pri-vat-økonomisk vurdering i forbindelse med til-deling af disse pensioner. Dette forslag harimidlertid ikke kunnet tiltrædes af udvalgetsflertal, som ikke har ment at kunne gå ind foren regulær udvidelse af pensionsreglerne sam-tidig med en overgang til fri biografnæring.

Udvalgets flertal foreslår herefter en over-gangsregel, hvorefter der med finansudvalgetstilslutning skal kunne tillægges en biografinde-haver, der må opgive sin biografvirksomhed,fordi lejemålet mod hans ønske bringes til op-hør, pension, såfremt den pågældende 1. havdeopnået bevilling til biografdrift inden den nyelovs ikrafttræden og 2. i alt har drevet biografi mindst 10 år.

Et mindretal i udvalget har fastholdt ønsketom en egentlig udvidelse af pensionsreglerne,jfr. nedenfor side 49.

C. Specielle spørgsmål ved en revision afbevillingssystemet

Udvalget har set det som et naturligt led isit arbejde også at udarbejde et forslag til deændringer i den gældende lov om film og bio-grafer, som må anses for hensigtsmæssige, så-fremt bevillingssystemet opretholdes. Man hari denne forbindelse især drøftet følgende spørgs-mål:

1. Spørgsmålet om bevillingsmyndigheden.2. Hvem skal kunne få bevilling til biograf-

drift?3. Skal bevilling kunne gives til drift af flere

biografer4. Spørgsmålet om kapitalanbringelsen i bio-

graferne.5. Betinget bevillingsafkald.6. Bevillingsafgiften.7. Reglerne om pension og understøttelse.

Hovedsynspunkterne i udvalget vedrørendedisse spørgsmål gengives nedenfor. I øvrigthenvises til bemærkningerne til det af udvalgetudarbejdede udkast til en revision af bevillings-systemet (betænkningens afsnit VII).

1. Spørgsmålet om bevillingsmyndighedenIfølge § 1 i loven om film og biografer af

1964 meddeles bevilling i København, Frede-riksberg, købstæderne og sådanne bymæssigebebyggelser på landet, som ved den sidst af-holdte folketælling havde mere end 5.000 ind-byggere, af ministeren for kulturelle anliggen-der og i øvrigt af amtmanden. Bestemmelsen,der er i overensstemmelse med den tilsvarenderegel i biograf loven af 1938, blev ved førstefremsættelse af forslaget til lov om biografer iapril 1963 foreslået ændret således, at ministe-ren for kulturelle anliggender blev bevilgendemyndighed i alle kommuner med over 5.000indbyggere, og amtmændene i alle de øvrigekommuner — altså foruden i det overvejendeantal landkommuner også i de mindre køb-stadskommuner. Ved den endelige udformningaf loven 1964 opretholdt man imidlertid denhidtidige regel og imødekom derved et af Dendanske Købstadforening fremført ønske om atstille ændringer i kompetencefordelingen i bero,indtil kommunallovskommissionen havde udar-bejdet forslag til en generel løsning af proble-merne i forbindelse med den ændrede kommu-neinddeling.

Udvalget har drøftet, hvorvidt man i forbin-delse med den forestående revision af loven omfilm og biografer af 1964 bør overveje en cen-tralisering af bevillingsmyndigheden, således atalle bevillinger meddeles af ministeren forkulturelle anliggender. En sådan bestemmelseville sikre en ensartet bevillingspraksis, og detlokale kendskab, som eventuelt skulle motivereen opretholdelse af amtmændene som bevil-lingsmyndighed, vil efter udvalgets opfattelse ifornødent omfang blive tilgodeset gennem dehøringer af amt, kommune og politimester, somforetages af kulturministeriet inden udstedelseaf en bevilling.

Udvalget skal derfor stille forslag om, at dersker en centralisering af bevillingsmyndigheden,således at alle bevillinger fremtidig udstedes afministeren for kulturelle anliggender. Udval-get forudsætter dog, at forslaget inden endeligfremsættelse gøres til genstand for en drøftelsemed repræsentanter for amterne.

2. Hvem skal kunne få bevilling til biograf-drift?

Bevilling til biografdrift kan som tidligerenævnt ifølge loven om film og biografer af 1964meddeles enkeltpersoner, kommuner, her i lan-

22

det hjemmehørende filmproduktionsselskaber,Statens Filmcentral og i særlige tilfælde lands-organisationer, hvis hovedformål er af folkeop-lysende karakter.

Selv om man opretholder bevillingssystemethar man fundet det rimeligt at drøfte spørgsmå-let, om det må anses for hensigtsmæssigt at åbnemulighed for, at bevilling kan gives til ansvar-lige interessentskaber, kommanditselskaber ogaktieselskaber, selv om disse ikke er filmpro-duktionsselskaber. Således som den økonomiskesituation har udviklet sig for biograferne i detsidste årti, kan det konstateres, at biografdrifti dag må betragtes som økonomisk meget risi-kabel og belastende, ikke mindst for enkeltper-soner. En del af udvalgets medlemmer finder,at det ikke fortsat kan være rimeligt at afskæ-re de ovenfor nævnte selskaber fra at opnå bio-grafbevilling. En ændring af reglerne på dettepunkt vil efter disse medlemmers opfattelseogså kunne have en gunstig indflydelse på mu-ligheden for at få bygget nye biografer.

Fra andre sider i udvalget har man givet ud-tryk for stærk betænkelighed ved at åbne ad-gang for ansvarlige interessentskaber, komman-ditselskaber og aktieselskaber til at opnå bio-grafbevilling, ud fra den betragtning, at det oftevil være vanskeligt at efterspore, hvorfra så-danne selskabers kapital stammer. Det har idenne forbindelse været drøftet, at man even-tuelt kunne begrænse selskabernes adgang til atopnå bevilling til at gælde i de situationer,hvor det drejede sig om etablering af nye bio-grafer. Man ville herved mindske faren forkædedannelser og samtidig skabe et incitamentfor selskaberne til at give sig i kast med bio-grafbyggeri.

Der har imidlertid ikke i udvalget kunnet op-nås enighed i spørgsmålet om, hvorvidt manskal udvide den kreds, der i dag kan få bevil-ling, til også at omfatte ansvarlige interessent-skaber, kommanditselskaber og aktieselskaber.

Et flertal i udvalget fastholder herefter somsit standpunkt, at der ikke bør åbnes adgangfor de nævnte selskaber til at få bevilling tilbiografdrift. Flertallet ønsker således, at detfortsat kun skal være den i den gældende lovs§ 3, stk. 1, nævnte kreds, der skal kunne fåbevilling til biografdrift, idet det dog foreslås,at Det danske Filmmuseum sidestilles med Sta-tens Filmcentral for så vidt angår adgangen tilat opnå biografbevilling, og at sammenslutnin-ger hvis hovedformål er offentlig fremvisningaf film med kunstnerisk/eksperimentelt sigte

også i særlige tilfælde skal kunne få bevillingtil biografdrift.

Et mindretal i udvalget stiller forslag om, atder åbnes adgang for ansvarlige interessentska-ber, kommanditselskaber og aktieselskaber tilat få bevilling til biografdrift, jfr. det heromstillede ændringsforslag nedenfor side 70.

3. Skal bevilling kunne gives til drift af flerebiografer?

Således som biografbevillingssystemet til sta-dighed har været udformet, har som hoved-regel ingen kunnet få bevilling til drift af mereend 1 biograf. Film- og biograf lo ven af 1964opretholdt dog den i 1938-loven indeholdtebemyndigelse for ministeren til at dispenserefra denne regel under særlige omstændigheder,hvilket indtil da kun var sket for enkelte land-biografers vedkommende, hvor man havde gi-vet samme person bevilling til at drive biografi to — eller i et enkelt tilfælde flere - nær hin-anden beliggende landsbyer.

Siden gennemførelsen af loven om film ogbiografer i 1964 er der imidlertid inden forbiografbranchen sket en udvikling, som mågive anledning til en overvejelse af, om det vilvære ønskeligt i noget større omfang at åbnemulighed for, at en bevillingshaver kan opnåbevilling til drift af mere end 1 biograf. Destigende økonomiske vanskeligheder for biogra-ferne bl.a. i forbindelse med fjernsynets hurti-ge vækst i de senere år har medført, at mulig-heden for en rationalisering af branchen gen-nem eventuel samdrift af flere biografer ertrådt stærkere frem. Et andet moment, som erkommet frem siden 1964-lovens gennemførelse,er etableringen af de såkaldte »art cinemas« -flere bevillingshavere har i de senere år ønsketat etablere sådanne biografer i tilslutning tilderes almindelige biograf, og kulturministeriethar foreløbig i 2 tilfælde givet dispensation imedfør af bestemmelsen i § 3, stk. 6, i 1964-loven til bevillingshavere, således at disse for-uden den almindelige biograf kan drive en artcinema.

På denne baggrund har udvalget drøftet,hvorvidt man i forbindelse med en revision afdet nuværende bevillingssystem bør åbne mulig-hed for, at samdrift af biografer i mere ud-strakt grad kan finde sted. En del af udvalgethar således foreslået, at der indføres en regel,hvorefter der kan gives bevilling til drift af i alt3 biografer, idet det har været anført, at de be-

23

tænkeligheder mod samdrift, der kan rejses un-der et system med fri næring, i hvert fald ikkekan gælde her, hvor muligheden for samdrifthelt vil afhænge af bevillingsmyndigheden. Dethar været drøftet, hvorledes en sådan regel igivet fald kunne administreres, og man harovervejet etablering af en geografisk begræns-ning, således at der f.eks. ikke skulle kunnegives bevilling til 3 biografer i samme områdeeller eventuelt en begrænsning ud fra biografer-nes kapacitet, således at der kun skulle gives be-villing til f.eks. 1 større og 2 mindre biografer.

Fra anden side i udvalget har man gjort gæl-dende, at en udvidelse som den foreslåede villebetyde en alt for stor magtstilling til dem, derdrev 3 biografer. Skulle man overhovedet fore-tage en udvidelse i forhold til den gældenderegel, måtte det i hvert fald ske på en sådanmåde, at muligheden for at opnå bevilling tildrift af mere end 1 biograf kun skulle være tilstede, når det drejede sig om nye biografer.

Der har ikke i udvalget kunnet opnås enighedom dette spørgsmål, og et flertal i udvalget stil-ler herefter forslag om, at man indfører en re-gel, hvorefter der kan gives bevilling til drift afialt 3 biografer. Også her bør efter flertalletsopfattelse ved 3 biografer forstås 3 biografloka-ler, hvad enten disse er indrettet i hver sin ejen-dom eller inden for samme matr. nr.

3 medlemmer blandt flertallet har - på sam-me måde som ved forslaget om overgang til enform for friere næring - taget afstand fra dennefortolkning og foreslået, at der inden for hveraf de 3 tilladte biografer burde være adgang tilat indrette et vilkårligt antal fremføringssale.

Et mindretal i udvalget har fremsat forslagom opretholdelse af den hidtidige regel, hvor-efter der kun kan gives bevilling til drift af 1biograf, jfr. nedenfor side 70.

4. Spørgsmålet om kapitalanbringelse ibiograferne

Efter reglerne i 1964-loven er der som oven-for nævnt ingen mulighed for at meddele bevil-ling til drift af en biograf, såfremt der i den på-gældende biograf eller biografbygning, bortsetfra bevillingshaverens egen kapital, er eller ag-tes anbragt kapital, der direkte eller indirektehidrører fra personer eller virksomheder, der erindehavere af, repræsentanter for eller ansatteeller kapitalinteresserede i virksomheder forproduktion eller udlejning af film.

Spørgsmålet om ophævelse af denne begræns-

ning i filmproducenters og udlejeres mulighedfor kapitalanbringelse i biograferne, selvomman opretholder bevillingssystemet, har væretdrøftet indgående i udvalget, og det er den al-mindelige opfattelse, at ophævelsen af reglenantagelig vil virke som en hårdt tiltrængt stimu-lans for byggeriet af nye biografer. Ophævelsenaf reglen ville dog også efter en del af udvalgs-medlemmernes mening skabe en betydelig farefor kædedannelser inden for branchen med deraffølgende risiko for en forringelse af repertoirettil skade for publikum. Udvalget har drøftetmuligheden af at formulere en regel, hvorefteren bevillingshaver eller leder - bortset fra sæd-vanlig anbringelse af kapital i biografen ellerbiografbygningen - ikke uden godkendelse afministeren for kulturelle anliggender måttemodtage økonomisk støtte, der direkte eller in-direkte hidrørte fra personer eller virksomhe-der, der er indehavere af, repræsentanter foreller ansatte eller kapitalinteresserede i virksom-heder for produktion eller udlejning af film.Hensigten med dette forslag skulle være at åbnemulighed for, at der af filmproducenter og -ud-lejere kunne foretages »sædvanlig kapitalanbrin-gelse« i biograferne.

Udvalget har imidlertid været betænkelig vedindførelse af en sådan regel, idet den synes atindeholde betydelige muligheder for omgåelse,f.eks. gennem oprettelse af særlige finansierings-selskaber, som lovligt ville kunne yde lån til be-villingshaverne. Reglen ville desuden utvivlsomtskabe betydelige administrative problemer, ideten grænse mellem normal og unormal kapital-anbringelse vanskeligt vil kunne drages i for-bindelse med f.eks. langstrakt kapitalanbrin-gelse, lavt forrentede pantebreve og lempeligeafdragsvilkår.

Ud fra disse betragtninger er udvalget nået tilden opfattelse, at der i forbindelse med revi-sionen af loven om film og biografer af 1964under forudsætning af bevillingssystemets beva-relse bør ske en ophævelse af reglen i § 5 i1964-loven, således at kapital hidrørende frafilmproducenter og filmudlejere herefter fritskal kunne anbringes i biograferne.

5. Betinget bevillingsafkaldSåledes som reglerne for udstedelse af bio-

grafbevillinger er formuleret i loven af 1964,har en bevillingshaver, selvom han driver bio-graf i egen ejendom, ingen indflydelse påspørgsmålet om, hvem der skal overtage hans

24

bevilling i det tilfælde, hvor han måtte ønske atafgive denne på grund af alder, svagelighedeller af anden årsag. Resultatet er, at en sådanbevillingshaver ofte vil nære betænkelighed vedat give afkald på sin bevilling, idet et afkald vilvære bindende for ham, uanset om han med dennye bevillingshaver kan opnå en acceptabel af-tale om salg eller udlejning af ejendommen.

Det er i udvalget den almindelige opfattelse,at dette forhold er uhensigtsmæssigt og i mangetilfælde vil kunne virke hæmmende på et gene-rationsskifte i biografbranchen. Man foreslårderfor indført en bestemmelse, hvorefter en be-villingshaver skal kunne gøre sit afkald på be-villingen betinget, således at hans bevilling fort-sat skal gælde, såfremt han ikke kan nå til enig-hed med den af bevillingsmyndigheden udpe-gede efterfølger om vilkårene for overtagelsenaf biografen.

Adgangen til at give et sådant betinget afkaldpå bevillingen bør dog efter udvalgets opfat-telse, medmindre særlige omstændigheder fore-ligger, begrænses til én gang i løbet af en be-villingsperiode (5 år). Man ønsker derved atforhindre, at en bevillingshaver, hvis han ikkekan nå til enighed med den af bevillingsmyndig-heden udpegede efterfølger, skal kunne forlangebevillingen opslået flere gange efter hinanden,i håb om at den af bevillingsmyndigheden førstudpegede efterfølger vil afholde sig fra at søgeved senere opslag, hvorved bevillingssystemetville blive illusorisk.

Fra en enkelt side i udvalget har det væretforeslået, at reglen blev udvidet, således at be-tinget afkald kunne gives flere gange inden forsamme periode. Forslaget herom har været mo-tiveret med ønsket om at tage særligt hensyn tilældre bevillingshavere for derigennem at frem-me generationsskiftet. Udvalget har dog ikkefundet det rigtigt at udvide reglen på dennemåde, men finder, at bevillingsmyndighedensadgang til at fravige bestemmelsen under sær-lige omstændigheder i så henseende vil være til-strækkelig.

6. BevillingsafgiftenVed biograf loven af 1922 blev der pålagt

bevillingshaverne en fast årlig afgift, hvis stør-relse afhang af det årlige antal forestillinger ogbilletprisernes størrelse. Afgiften tilfaldt stats-kassen med 2/3 og vedkommende kommunemed 1/3.

Ved loven af 1938 indførtes bevillingsafgif-ten i sin nuværende form som en afgift bereg-

net af overskuddet, og bundgrænsen for beta-ling af denne afgift fastsattes til 12.000 kr.,således at der af overskud mellem 12.000 og13.000 kr. betaltes 20 pct., hvorefter afgiftensteg progressivt, så der af overskud udover35.000 kr. betaltes 11.750 kr af de 35.000 kr.og 65 p:t. af resten.

Efter forhøjelse af skalaen for betaling afbevillingsafgift i 1955 og 1960 blev de gælden-de satser for bevillingsafgiften fastsat i § 24 iloven af 1964 om film og biografer. Ifølgedenne bestemmelse skal bevillingsafgift svaresaf biografer, hvis årlige overskud overstiger40.000 kr. Afgiften andrager 15 pct. af over-skuddet fra 40.000 kr. til 50.000 kr., 30 pct. afoverskuddet fra 50.000 kr. til 60.000 kr. og60 pct. af resten.

Ved opgørelsen af biografens årlige over-skud i relation til bevillingsafgiften skal med-regnes samtlige indtægter, der direkte eller indi-rekte er afledt af bevillingen. Denne regel ernærmere fortolket i den af ministeriet for kultu-relle anliggender udstedte bekendtgørelse af 21.december 1964 om billet- og bevillingsafgift affilmforevisninger, hvori det er fastsat (§15, stk.1 og 2), at indtægter af bl.a. salg fra chokolade-kiosker medregnes i biografernes overskud.

De i årenes løb foretagne reguleringer af sat-serne for betaling af bevillingsafgift må ses påbaggrund af den prismæssige udvikling og denskete forringelse af pengenes værdi. Der har iudvalget stort set været enighed om, at derogså fremover bør ske en regulering af satsernefor betaling af bevillingsafgift i takt med denprismæssige udvikling i det øvrige samfund.Udvalget vil finde det hensigtsmæssigt, at reg-lerne om bevillingsafgiften ændres, således aten regulering af satserne fremtidig sker auto-matisk med et bestemt beløb for hver 1 point,hvormed reguleringspristallet måtte overstigepristallet ved bestemmelsens ikrafttræden. Etflertal i udvalget finder, at en regulering afbundgrænsen med 400 kr. (= 1 pct. af 40.000kr.) for hver 1 point stigning i reguleringspris-tallet vil være rimeligt, og man forestiller sigde øvrige grænser (50.000 kr. og 60.000 kr.)forhøjet med samme beløb, således at den nu-værende afstand på 10.000 kr. mellem de for-skellige afgiftssatser bevares.

Efter ønske fra enkelte medlemmer har ud-valget drøftet spørgsmålet om helt at lade be-villingsafgiften falde bort. Argumentet herforskulle være, at den økonomiske situation forbevillingshaverne har ændret sig så væsentligt,

25

at de motiver, som lå bag indførelsen af bevil-lingsafgiften, ikke mere er til stede, og at enopretholdelse af bevillingsafgiften derfor ikkekan være rimelig. Heroverfor står imidlertiddet synspunkt, at der sålænge bevillingssystemetopretholdes, trods alt er tale om et monopolfor bevillingshaverne, som det kan være rime-ligt at forlange en modydelse for i de tilfælde,hvor en biografs overskud er af en vis størrelse.En afskaffelse af bevillingsafgiften vil desudenkun betyde en hjælp for de store biografer medstore indtægter - ønsker man at hjælpe de bio-grafer, som i dag er de økonomisk dårligst stil-lede, må det ske på anden måde, eventuelt veden regulering af billetafgiften.

Udvalget har drøftet reglerne for bereg-ningen af biografernes overskud i relation tilbevillingsafgiften. Justitsministeriets biografud-valg af 1947 kunne i det væsentlige beskriveden igennem årene fastlagte afgiftsberegnings-praksis ved i sit udkast til en ny biograflov atangive, at man ved det årlige overskud forstodnettoindtægten ved biografvirksomheden op-gjort efter reglerne for opgørelse af skat. Den-ne fremgangsmåde kunne imidlertid ikke føl-ges ved udarbejdelsen af forslaget til loven omfilm og biografer i 1963. De i lovene af 6. juli1957 om skattefrie afskrivninger og om investe-ringsfonds med senere ændringer indeholdteregler ville nemlig, kombineret med en fore-slået opretholdelse af 1938-lovens regel omberegning af overskuddet som et gennemsnitaf overskuddet for de 3 sidste regnskabsår, havegivet bevillingshaverne mulighed for i megetbetydelig grad at unddrage filmfonden indtæg-ter gennem en regulering af de enkelte årsoverskud. I forslaget til lov om film og biogra-fer blev derfor optaget en særlig afskrivnings-regel, hvorefter »afskrivning på maskiner oginventar foretages i forhold til anskaffelsessum-men med lige store årlige beløb«. Denne be-stemmelse blev opretholdt ved gennemførelsenaf lov nr. 155 af 27. maj 1964 om film ogbiografer, uanset at man under behandlingenaf lovforslaget opgav at videreføre 1938-lovensregel om beregning af overskuddet som et gen-nemsnit af overskuddet for de 3 sidste regn-skabsår. Den nærmere udformning af den sær-lige afskrivningsregel i § 24 i 1964-loven harværet overladt til administrativ praksis. I prak-sis har man godkendt en afskrivning på 10 pct.årlig af anskaffelsessummen - for tæpper ogløbere, der slides særlig hurtigt, dog 20 pct.årlig. Maskiner og inventar kan således i lø-

bet af en 10 års (tæpper og løbere 5 års) perio-de nedskrives til 0. I anskaffelsesåret kan kunforetages en forholdsmæssig afskrivning i for-hold til den periode, hvori materiellet har til-hørt bevillingshaveren, og i afhændelsesåret påsamme måde kun for tiden indtil afhændelsen.Småanskaffelser - normalt op til 800 kr. - kanafskrives fuldt ud i anskaffelsesåret. Sælgesmaskiner og inventar for et større beløb endden nedskrevne værdi, er gevinsten ikke afgifts-pligtig. Sælges de for et mindre beløb end dennedskrevne værdi, kan tabet fradrages i biogra-fens driftsregnskab.

De gældende regler om skattefri afskrivningerfindes i bekendtgørelse nr. 260 af 26. juni 1968af lov om skattemæssige afskrivninger m.v.Ifølge disse bestemmelser kan der hvert årforetages afskrivning med indtil 30 pct. af sal-doværdien, dvs. værdien af virksomhedenssamtlige maskiner m.v. ved forrige indkomst-års udløb med tillæg af anskaffelsessummenfor maskiner m.v., der er anskaffet, og medfradrag af salgssummen for maskiner m.v., derer solgt i indkomstårets løb. Værdien kan såle-des aldrig nedskrives til 0. Hvis en skattepligtigi årets løb sælger en maskine til en lavere prisend den nedskrevne værdi, kan han vælge atfradrage tabet i sin indkomst og kan i så faldikke foretage nogen afskrivning i salgsåret pådenne maskine. Anskaffelsessummen for ma-skiner, hvis levealder må antages ikke at over-stige tre år, eller hvis anskaffelsespris er under800 kr., kan fradrages fuldt ud i anskaffelses-året.

Udvalget har sammenholdt de to afskriv-ningsformer og er af den opfattelse, at der ikkeforeligger tilstrækkelig begrundelse for at op-retholde en særlig afskrivningsregel i relationtil beregningen af bevillingsafgiften, ikke mindstfordi 1938-lovens regel om beregning af over-skuddet som et gennemsnit af overskuddet forde 3 sidste regnskabsår i sin tid udgik af detendelige forslag til loven om film og biografer,hvorved motiveringen for en særlig afskriv-ningsregel må siges at være bortfaldet.

Man foreslår derfor, at bestemmelsen ophæ-ves, således at de til enhver tid gældende skatte-mæssige afskrivningsregler herefter også skalfinde anvendelse ved beregningen af bevillings-afgiften. Dette vil bevirke, at der ikke som hid-til skal udarbejdes to regnskaber - ét til skatte-væsenet og ét til filmfonden - og vil desuden ivisse tilfælde kunne anspore til en hurtigeremodernisering af biografernes udstyr.

26

Udvalget har endelig drøftet spørgsmålet om,hvorvidt det vil være rimeligt fortsat at opret-holde bestemmelsen i den gældende lovs § 24,stk. 3, hvorefter man ved opgørelsen af biogra-fens overskud i relation til beregning af bevil-lingsafgiften skal medregne samtlige indtægter,der direkte eller indirekte er afledt af biograf-bevillingen.

Der er i udvalget enighed om, at indtægteraf chokoladekiosker, cigarkiosker, grillbarero.lign. har en så perifer forbindelse med denbiografvirksomhed, der drives i henhold til enbiografbevilling, at det må forekomme rimeligtat holde en sådan indtægt uden for biografensregnskab i relation til beregning af bevillings-afgiften.

Et flertal i udvalget er imidlertid af den op-fattelse, at ikke blot disse indtægter, men ogsåalle andre former for biindtægter bør holdesuden for opgørelsen af biografens overskud,således at alene indtægter, der direkte hidrørerfra billetsalget, medregnes i det overskud, hvor-af bevillingsafgiften beregnes. Flertallet stillerdesuden forslag om, at bevillingsafgiften foroverskud over 60.000 kr., nedsættes fra 60 pct.til 50 pct.

Et mindretal i udvalget har ikke kunnet til-træde disse forslag jfr. herom nedenfor side71.

Et enkelt medlem i udvalget har fremsatforslag om afskaffelse af bevillingsafgiften, jfr.ligeledes nedenfor side 71.

7. Reglerne om pensioner og understøttelserLoven om film og biografer af 1964 indehol-

der i § § 13 og 14 nærmere regler om pension tilenker efter bevillingshavere og understøttelse tilbevillingshavere, som må opgive bevillingen,fordi lejemålet til biografen mod den pågælden-des ønske bringes til ophør. Derimod har derikke efter den hidtidige biograflovgivning væretnogen mulighed for, at ældre bevillingshavere,som ønskede at trække sig ud af biografdriften,kunne gøre dette mod til gengæld at få en elleranden form for pension.

Udvalget har overvejet, hvorvidt det må ansesfor hensigtsmæssigt, at der ud over den nuvæ-rende pensionsadgang for enker åbnes adgangfor bevillingshavere til, når de har nået en be-stemt alder, at give afkald på deres bevillingmod at blive berettigede til en pension, der ud-redes af filmfonden. Formålet med en sådanbestemmelse skulle i første række være at be-

27

ministeriet fastlægges et ændret beregnings- ogreguleringsgrundlag for disse pensioner. Vedudformningen af de nye regler om pension måafgørende vægt lægges på, at der ikke sker no-gen forringelse af pensionsordningen i forholdtil de hidtil gældende regler.

Udvalget foreslår desuden, at pensionsreg-lerne ændres således, at også den efterlevende

ægtefælle efter en kvindelig bevillingshaver (le-der) får mulighed for at opnå pension. Dette vilvære i overensstemmelse med princippet omægtefællepension, som er genenmført i den nyetjenestemandslov.

Et mindretal har ikke kunnet tiltræde denforeslåede udvidelse af pensionsreglerne, jfr.nedenfor side 71.

VI. Udvalgets udkast til ændring af lov nr. 155 af 27. maj 1964om film og biografer

(Overgang til en form for friere biografnæring)

ForslagKapitel 1.

Tilladelse til biograf drift.§ 1. Offentlig forevisning af film (biograf-drift) må kun ske efter tilladelse, der gives afministeren for kulturelle anliggender i overens-stemmelse med bestemmelserne i §§ 2-7.

Biografdrift må først påbegyndes, når til-ladelse er meddelt.

Stk. 2. Ministeren kan dog bestemme, atvisse former for biografdrift kan udøves udenden i stk. 1 omhandlede tilladelse og kan fast-sætte vilkårene herfor.

§ 2. Tilladelse til biografdrift i henhold til§ 1, stk. 1, skal gives, når betingelserne i §§3-7 er opfyldt, og det er godtgjort, at ansøge-ren har eller kan forvente at få rådighed overde lokaler, hvorfra biografdriften skal udøves.Tilladelsen meddeles til udnyttelse i en bestemti tilladelsen angivet ejendom.

Gældende lovKapitel 1.

Biograf bevillinger.§ 1. Offentlig forevisning af film må kun skei henhold til bevilling på de i bevillingen nær-mere angivne vilkår. Bevilling meddeles i Kø-benhavn, Frederiksberg, købstæderne og så-danne bymæssige bebyggelser på landet, somved den sidst afholdte almindelige folketællinghavde mere end 5.000 indbyggere, af ministe-ren for kulturelle anliggender og i øvrigt afamtmanden.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at vissekategorier af filmforevisninger kan finde steduden bevilling, og kan fastsætte vilkårene her-for.

Stk. 3. Bevillingen gives til udnyttelse indenfor et bestemt stedligt område og skal indehol-de angivelse af, hvor stort et antal pladser bio-grafen højst må rumme.

§ 2. Bevilling meddeles for en periode af 5 årStk. 2. Bortset fra fornyelse af en udløbet

bevilling og overførsel af en gældende bevillingtil andre lokaler inden for samme kommunemå de i § 3, stk. 1, nr. 1-3 og 5, nævnte bevil-linger kun meddeles efter forudgående opslag.

§ 3. Tilladelse til biografdrift kan meddeles: § 3. Bevilling kan meddeles:1) Enkeltpersoner.2) Kommuner.3) Her i landet hjemmehørende selskaber for

produktion af film.

1) Enkeltpersoner.2) Kommuner.3) Her i landet hjemmehørende selskaber

for produktion af film.

29

4) Statens Filmcentral og Det danske Film-museum.

5) Landsorganisationer, hvis hovedformål eraf folkeoplysende karakter og sammen-slutninger, hvis hovedformål er offentligfremvisning af film med kunstnerisk/eks-perimentelt sigte.

4) Statens Filmcentral og5) i særlige tilfælde landsorganisationer, hvis

hovedformål er af folkeoplysende karak-ter.

Stk. 2. Når bevilling gives til en enkelt per-son, der er filmproducent, kan bevillingen be-tinges af, at bevillingshaveren opretholder ennærmere fastsat produktion af kulturelt ogkunstnerisk værdifulde film.

Stk. 3. Når bevilling gives til en kommune,skal bevillingen betinges af, at overskuddetanvendes til kulturelle formål efter godken-delse af ministeren for kulturelle anliggender.

Stk. 4. Når bevilling gives til et produktions-selskab, skal bevillingen betinges på den i stk.2 angivne måde. Drives produktionsselskabetunder aktieselskabsform, skal det optages somvilkår i bevillingen, at aktierne skal lyde pånavn, og at transporter, pantsætninger og andredispositioner over aktierne skal være noteret iselskabets bøger.

Stk. 5. Bevillinger til kommuner, produkti-onsselskaber, landsorganisationer eller StatensFilmcentral skal betinges af, at biografens lederog den med hensyn til hans ledelse af biografentrufne aftale godkendes af den myndighed, derhar udfærdiget bevillingen.

§ 4. Enkeltpersoner skal for at kunne få til-ladelse

1) have bopæl er i landet,2) være myndige,3) ikke være under konkurs.Stk. 2. Når tilladelse gives til et produk-

tionsselskab, der drives under aktieselskabs-form skal det optages som vilkår i tilladelsen,at aktierne skal lyde på navn, og at transporter,pantsætninger og andre dispositioner over ak-tierne skal være noterede i selskabets bøger.

Stk. 3. Ingen, der inden for de sidste 5 århar fået frataget en tilladelse til biografdrift ihenhold til § 10, stk. 2, kan opnå tilladelse tilbiograf drift i henhold til § 1, stk. 1, eller an-sættes som leder, jfr. § 5.

§ 4. Meddelelse af bevilling til enkeltpersonerkan kun ske, når vedkommende

1) har fast bopæl her i landet,2) er myndig,3) ikke er ude af rådighed over sit bo,4) skønnes at være i besiddelse af de nød-

vendige kulturelle og forretningsmæssigeforudsætninger for at kunne lede den på-gældende biograf på forsvarlig måde.

§ 5. Er tilladelse til biografdrift meddelt enenkeltperson, og denne antager en leder til atforestå driften, skal lederen opfylde betingel-serne i stk. 2 og § 4, stk. 1 og 2.

Når tilladelse til biografdrift meddeles andreend enkeltpersoner, skal tilladelsen betinges af,at der antages en leder, der opfylder de forannævnte betingelser. Der skal gives ministeriet

(§ 4). Stk. 2. Godkendelse som leder af en bio-graf, jfr. § 3, stk. 5 og § 7, stk. 2, kan kunmeddeles en person, der

1) opfylder betingelserne i stk. 1.2) ikke er indehaver af, repræsentant for

eller ansat eller kapitalinteresseret i virk-somheder for produktion eller udlejningaf film.

30

for kulturelle anliggender meddelelse om, hvemder antages som leder.

Stk. 2. En person, der antages som leder afen biograf, må ikke være indehaver af, repræ-sentant for eller ansat eller kapitalinteresseret ivirksomheder for produktion eller udlejning affilm. Dette gælder dog ikke ledere af biograferhvortil tilladelsen til biografdrift indehaves afStatens Filmcentral, Det danske Filmmuseumeller et produktionsselskab.

§ 6. Ingen af de i § 3, nr. 2-5 omhandledekommuner, selskaber, organisationer m.v. kanfå tilladelse til drift af mere end 3 biografer.Ligeledes kan ingen enkeltperson deltage i drif-ten af mere end 3 biografer som indehaver afen tilladelse eller som leder.

§ 7. Tilladelse til biografdrift kan ikke med-deles, når der uden ministerens samtykke i bio-grafen eller biografbygningen, bortset fra bio-grafindehaverens egen kapital, er eller agtes an-bragt kapital, der direkte eller indirekte hid-rører fra personer eller virksomheder, der erindehavere af, repræsentanter for eller ansatteeller kapitalinteresserede i virksomheder forproduktion eller udlejning af film.

Stk. 2. Indehaveren af tilladelsen eller denantagne leder må ikke uden godkendelse fraministeren modtage økonomisk støtte, der di-rekte eller indirekte hidrører fra de i stk. 1nævnte personer eller virksomheder, herunderusædvanlig kreditgivning eller kaution.

§ 8. Indehaveren af tilladelsen eller den an-tagne leder skal personlig lede biografvirksom-heden. Han må ikke ved nogen aftale være for-hindret i frit og uafhængigt at bestemme overbiografens repertoire eller iøvrigt være begræn-set i sin ledelse af biografen.

Stk. 2. Indehaveren af tilladelsen skal drivebiografvirksomheden for egen regning.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2, nr. 2 gælderikke ledere af biografer, hvortil bevilling inde-haves af Statens Filmcentral eller et produk-tionsselskab.

(§ 3). Stk. 6. Ingen kan få bevilling til eller god-kendelse som leder af mere end én biograf. Mi-nisteren kan dog gøre undtagelse fra denne be-stemmelse, når særlige omstændigheder talerherfor.

§ 5. Bevilling kan ikke meddeles, når der ibiografen eller biografbygningen bortset frabevillingshaverens egen kapital, er eller agtesanbragt kapital, der direkte eller indirektehidrører fra personer eller virksomheder, derer indehavere af, repræsentanter for eller an-satte eller kapitalinteresserede i virksomhederfor produktion eller udlejning af film. Ministe-ren for kulturelle anliggender kan gøre undta-gelse fra denne bestemmelse, når ganske særligeomstændigheder taler derfor.

Stk. 2. Bevillingshaveren eller lederen måikke uden bevillingsmyndighedernes godkendel-se modtage økonomisk støtte, der direkte ellerindirekte hidrører fra de i stk. 1 nævnte perso-ner eller virksomheder, herunder usædvanligkreditgivning eller kaution.

§ 7. Bevillingshaveren (lederen) skal person-lig varetage biografens ledelse og bærer ansva-ret for, at biografen drives på forsvarlig mådeog er tidssvarende indrettet. Det påhviler bevil-lingshaveren (lederen) ved valg af film at drageomsorg for, at kulturelt og kunstnerisk værdi-fulde film forevises. Han må ikke ved nogenaftale være forhindret i frit og uafhængigt atbestemme over biografens repertoire og øvrigeledelse.

Stk. 2. Såfremt bevillingshaveren på grundaf sygdom eller anden ham utilregnelig årsag erforhindret i at lede biografen, kan den bevilgen-de myndighed tillade, at bevillingen bevares,mod at der som leder af biografen ansættes enaf den pågældende myndighed godkendt per-son, og at den med hensyn til ledelsen af bio-grafen trufne aftale forelægges bevillingsmyn-digheden til godkendelse.

31

§ 9. Indehaveren af tilladelsen eller den an-tagne leder skal straks give meddelelse til mini-steren for kulturelle anliggender, såfremt eneller flere af de i §§ 4, 5 og 7 omhandlede be-tingelser ikke længere er opfyldt.

Stk. 2. Ministeren kan til enhver tid for-lange sig alle fornødne oplysninger meddelt tilbedømmelse af, om de i §§ 4-8 omhandledebetingelser er opfyldt.

§ 10. Tilladelse til biograf drift bortfalder,dersom indehaveren af tilladelsen ophører medat opfylde betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 2. Ministeren for kulturelle anliggenderkan tilbagekalde tilladelsen, såfremt

1) der i biografen eller biograf bygningenuden ministerens samtykke anbringes ka-pital af den i § 7, stk. 1, omhandlede be-skaffenhed.

2) indehaveren af tilladelsen modtager øko-nomisk støtte i strid med bestemmelsen i§ 7, stk. 2.

3) indehaveren af tilladelsen ikke overholderde i §§ 8 og 17, stk. 4 givne bestem-melser,

4) indehaveren af tilladelsen ikke har bragtansættelsen af en leder, der ikke længereopfylder betingelserne i § 4, stk. I, jfr.§ 11, stk. 1 eller § 11, stk. 2, jfr. § 5,stk. 2, til ophør.

§ 11. En leder kan ikke bevare sin stilling,såfremt han ophører med at opfylde betingel-serne i § 4, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 2. En leders ansættelse kan af ministe-ren for kulturelle anliggender kræves bragt tilophør, såfremt han ophører med at opfylde be-tingelserne i § 5, stk. 2, modtager økonomiskstøtte i strid med bestemmelsen i § 7, stk. 2,eller såfremt han ikke overholder bestemmel-serne i §§ 8, stk. 1, og 17, stk. 4.

Stk. 3. Bevillingshaveren skal drive biogra-fen for egen regning.

(§ 11). Stk. 1. Bevillingshaveren skal inden foren af ministeren for kulturelle anliggender fast-sat frist afgive årlig indberetning til bevillings-myndigheden om biografens drift og dens kapi-talforhold. Kommuner, som har bevilling, skalendvidere afgive årlig indberetning om, på hvil-ken måde betingelserne for bevillingen i detforløbne år er blevet opfyldt. En sådan forplig-telse påhviler endvidere produktionsselskabersamt personer, hvis bevilling er betinget somanført i § 3, stk. 2, idet disse producenter tilligepå begæring af bevillingsmyndigheden er plig-tige til over for denne at aflægge regnskabvedrørende det økonomiske resultat af produk-tionsvirksomheden.

§ 12. Bevillingen bortfalder, dersom bevil-lingshaveren ophører med at opfylde betingel-serne i § 4, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 2. Ministeren for kulturelle anliggenderkan tilbagekalde bevillingen,

1) såfremt bevillingshaveren ophører med atopfylde betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 4,

2) såfremt bevillingen ikke udnyttes,3) såfremt der i biografen eller i biografbyg-

ningen anbringes kapital af den i § 5, stk.1, omhandlede beskaffenhed,

4) såfremt bevillingshaveren modtager øko-nomisk støtte i strid med bestemmelsen i§ 5, stk. 2,

5) såfremt lejekontrakten vedrørende bio-graflokalerne uden bevillingsmyndighe-dens godkendelse ændres i løbet af enbevillingsperiode,

6) såfremt bevillingshaveren ikke overholderde i §§ 7-11 givne bestemmelser eller dei bevillingen optagne vilkår.

(§ 12). Stk. 3. Godkendelsen som leder bortfal-der, dersom lederen ophører med at opfylde be-tingelserne i § 4, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 4. Godkendelse som leder kan tilbage-kaldes af ministeren,

1) såfremt lederen ophører med at opfyldebetingelserne i § 4, stk. 1, nr. 4 og § 4,stk. 2, nr. 2,

2) såfremt lederen modtager økonomisk støt-te i strid med bestemmelsen i § 5, stk. 2,

3) såfremt lederen ikke overholder de i §§7-11 givne bestemmelser eller de i bevil-lingen optagne vilkår.

32

§ 12. Efter anmeldelse til ministeren forkulturelle anliggender kan et dødsbo, en ægte-fælle, der hensidder i uskiftet bo, et konkursboeller en værge for en umyndiggjort uden tilla-delse i henhold til § 1 fortsætte afdødes, fallen-tens eller den umyndiggjortes biografvirksom-hed med henblik på afvikling, afhændelse ellerlignende af biografen. Adgangen hertil gælder,medmindre særlige omstændigheder foreligger,kun indtil et år efter dødsfaldet, konkursde-kretets afsigelse eller umyndiggørelsen.

Kapitel 2.Filmudlejning.

§§ 13 og 14 svarer til gældende lovs §§ 15og 16.

Kapitel 3.Filmudlejning.

§ 15. Virksomhed som filmudlejer kan kunudøves af personer, der opfylder de i § 4, stk.1, nr. 1-3, nævnte betingelser.

Stk. 2. I ansvarlige interessentskaber og kom-manditselskaber skal hver enkelt ansvarlig del-tager opfylde disse betingelser. I aktieselskaber,kommanditaktieselskaber og andre selskabermed begrænset ansvar skal betingelserne opfyl-des af direktørerne og flertallet af bestyrelses-medlemmerne, i kommanditaktieselskaber tilligeaf de ansvarlige deltagere.

Stk. 3. Udenlandske aktieselskaber og kom-manditaktieselskaber kan kun drive virksomhedved filmudlejning her i landet, såfremt selskabethar indregistreret filial i aktieselskabsregistret.Det kræves endvidere for disse selskaber ogandre udenlandske selskaber med begrænsetansvar, at filialbestyreren opfylder de i stk. 1angivne betingelser.

Stk. 4. Ministeren for kulturelle anliggenderkan gøre undtagelse fra de i stk. 2 og 3 nævntebetingelser.

§16. Udlejning af en enkelt film må ikke fraudlejerens side betinges af, at der skal aftagesflere film.

Kapitel 3.Filmfonden

§ 15. Til fremme af filmkunsten i Danmarkoprettes en filmfond.

Stk. 2. I filmfonden indgår den i § 17 om-handlede billetafgift, jfr. dog § 19.

Kapitel 4.Filmfonden

§17. Til fremme af filmkunsten i Danmarkoprettes en filmfond.

Stk. 2. I filmfonden indgår dels den i § 19omhandlede billetafgift, jfr. dog § 21, dels deni § 24 omhandlede bevillingsafgift.

333

§16. Svarer til gældende lovs § 18. §18. Af filmfondens midler afholdes de i§§ 13 og 14 omhandlede pensioner og under-støttelser, de med fondens administration, drif-ten af statens filmcentral og statens filmmu-seum samt filmrådets og biografrådets virksom-hed forbundne udgifter. Endvidere overføreshvert år til ministeriet for kulturelle anliggen-der og undervisningsministeriet henholdsvis150.000 kr. og 50.000 kr. som rådighedsbeløbtil fremme af almene kulturelle og videnska-belige formål.

Stk. 2. Herudover anvendes fondens midlerefter bestemmelse af fondens bestyrelse til føl-gende formål:

1) Uddannelse på filmkunstneriske og film-tekniske områder.

2) Produktion af kortfilm.3) Ydelse af kvalitetsbidrag til danske film.4) Ydelse af garanti for lån til danske film.5) Ydelse af støtte til udarbejdelse af film-

manuskripter.6) Præmiering af filmudlejere, der har ydet

en særlig indsats ved indførsel af værdi-fulde børnefilm, eller som ved deres virk-somhed på anden måde har bidraget tilen styrkelse af de danske biografers re-pertoire.

7) Ydelse af lån til bevillingshavere til forny-else eller modernisering af biografers in-ventar og tekniske udstyr.

8) Ydelse af stipendier til filmkunstnere ogfilmteknikere.

9) Ydelse af støtte til danske films deltagelseved udenlandske filmfestivaler.

Stk. 3. Bestyrelsen bestemmer hvert år, hvor-ledes det til bidrag i medfør af stk. 2, nr. .3,afsatte beløb skal fordeles på henholdsvis spil-lefilm og kortfilm. Uddelingen sker i øvrigt ioverensstemmelse med en af filmrådet heromafgiven erklæring.

Stk. 4. Garantier i henhold til stk. 2, nr. 4,kan kun ydes for lån til produktion af film,som ifølge en af filmrådet foretagen vurderingmå antages at kunne komme i betragtning vedydelse af kvalitetsbidrag.

Stk. 5. Ministeren for kulturelle anliggenderkan i særlige tilfælde godkende, at der af fon-dens midler ydes støtte til andre formål endde i stk. 1 og 2 omhandlede til gavn for danskfilm.

Stk. 6. Filmfonden ledes af en bestyrelse på8 medlemmer, der beskikkes af ministeren forkulturelle anliggender. Af bestyrelsens medlem-mer skal 4 repræsentere det offentliges interes-

34

ser. Af de øvrige medlemmer udpeges 1 somrepræsentant for bevillingshaverne, 1 som re-præsentant for filmproducenterne, 1 som repræ-sentant for filminstruktørerne og 1 som repræ-sentant for filmudlejerne. For hvert medlembeskikkes en suppleant. Beskikkelse af de sidst-nævnte 4 medlemmer og af suppleanterne fordisse sker efter indstilling fra de organisationer,som udgør den almindelige repræsentation forde pågældende faglige interesser. Blandt demedlemmer, som repræsenterer det offentligesinteresser, beskikker ministeren en formand ogen næstformand. Samtlige beskikkelser gælderfor et tidsrum af 4 år.

Stk. 7. Ministeren for kulturelle anliggenderfastsætter efter indstilling fra filmfondens be-styrelse de nærmere regler for fondens virk-somhed.

Stk. 8 Fondens budget optages på de årligefinanslove.

Kapitel 4.Billetafgift.

§17. Af entréindtægten ved offentlige film-forevisninger svares af den, der afholder ellerlader afholde forevisningen, en afgift på 15pct., i det følgende benævnt billetafgiften.

Stk. 2. Filmforevisning, som er knyttet til etforedrag, og som kun tjener til underbygningog illustration af dette, er afgiftsfri.

Stk. 3. Ministeren for kulturelle anliggenderkan fritage filmforevisninger, der er ledsaget afforedrag, for afgift og fastsætte de nærmere vil-kår for afgiftsfritagelsen.

Stk. 4. Anmeldelse til brug ved beregningenaf den i stk. 1 omhandlede billetafgift skal afden afgiftspligtige indgives til amtsstuen indenfor en af ministeren for kulturelle anliggenderfastsat frist. Anmeldelserne afgives ved ud-fyldelse af skemaer, som udarbejdes ved foran-staltning af ministeriet for kulturelle anliggen-der.

§18. Svarer til gældende lovs § 20.

Kapitel 5.Billetafgift og bevillingsafgift.

§19. Af entréindtægten ved offentlige film-forevisninger svares af den, der afholder ellerlader afholde forevisningen, en afgift på 15pct, i det følgende benævnt billetafgiften.

Stk. 2. Filmforevisning, som er knyttet tilet foredrag, og som kun tjener til underbyg-ning af dette, er afgiftsfri.

Stk. 3. Ministeren for kulturelle anliggenderkan fritage filmforevisninger, der er ledsagetaf foredrag, for afgift og fastsætte de nærmerevilkår for afgiftsfritagelsen.

(§ 11). Stk. 2. Anmeldelse til brug ved bereg-ningen af den i § 19 omhandlede billetafgiftskal af den afgiftspligtige indgives til amtstueninden for en af ministeren for kulturelle anlig-gender fastsat frist.

Stk. 3. De i stk. 1,1. punktum, omhandledeindberetninger og de i stk. 2 omhandlede an-meldelser afgives ved udfyldelse af skemaer,som udarbejdes ved foranstaltning af ministe-riet for kulturelle anliggender.

§ 20. Billetafgiften beregnes af de samledebeløb, der er indgået som entréindtægt for denpågældende filmforevisning. Erlægges der afpublikum et særligt beløb til dækning af afgif-ten, betragtes dette beløb som en del af entré-indtægten.

3* 35

§ 19. Svarer til gældende lovs § 21.

§ 20. Svarer til gældende lovs § 22.

Stk. 2. Såfremt der ud over den egentligeentréindtægt erlægges særligt vederlag for ad-gang til visse pladser, betragtes dette særligevederlag som entréindtægt.

Stk. 3. Tvungen garderobevederlag betragtessom entréindtægt. Såfremt der i tilknytning tilen filmforevisning stilles garderobeplads medbetjening til rådighed, kan ministeren for kultu-relle anliggender dog bestemme, at vederlageteller en del af dette ikke skal henregnes tilentréindtægten.

Stk. 4. Tvungent vederlag for program ogfor andre særlige ydelser betragtes ligeledessom entréindtægt. Det samme gælder vederlagfor forudbestilling af billet, dog at vederlagfor bestilling pr. telefon ikke betragtes somentréindtægt, når vederlaget for en bestillingikke overstiger 25 øre uanset antallet af bestiltebilletter.

Stk. 5. Hvis medlemskab af en forening gi-ver adgang til en afgiftspligtig filmforevisninguden betaling af entré eller til nedsat entré, kanministeren for kulturelle anliggender, når om-stændighederne taler derfor, bestemme at med-lemsbidraget helt eller delvis skal betragtes somentréindtægt.

Stk. 6. Hvor der i andre tilfælde tilstedesadgang til en filmforevisning uden betaling afentré, og der på anden måde er erlagt vederlagfor adgangen til forevisningen, skal dette veder-lag betragtes som entréindtægt.

§ 21. Såfremt der ved en filmforevisning ale-ne forevises danske film - dog bortset fra re-klamefilm, ugerevyer, forfilm og lignende, somudgør en uvæsentlig del af forevisningens sam-lede program - tilfalder billetafgiften indeha-veren af producentrettighederne til de pågæl-dende danske film.

Stk. 2. Forevises ved samme filmforevisningflere danske film med forskellige indehavereaf producentrettighederne, skal billetafgiften imangel af anden aftale mellem de berettigedefordeles mellem dem i forhold til filmens læng-de.

§ 22. Hvor overskuddet af en filmforevisningskal anvendes i velgørende eller andet almen-nyttigt øjemed, kan ministeren for kulturelleanliggender tillade, at billetafgift kun beregnesaf udgifterne. Har en sådan forevisning givetunderskud, bortfalder afgiften.

Stk. 2. Filmforevisninger, hvortil der efteraftale med skoler kun er adgang for skoleele-

36

§21. Svarer til gældende lovs § 23.

§ 22. Billetafgift, der tilkommer filmfonden,opkræves gennem amtstuerne.

Stk. 2. Såfremt billetafgift ikke betales ret-tidigt, svares rente med 6 pct. årlig af detskyldige beløb, dog mindst 10 kr.

Stk. 3. Skyldig billetafgift, der tilkommerfilmfonden, kan om fornødent inddrives vedudpantning.

Stk. 4. Ministeren for kulturelle anliggenderfastsætter de nærmere regler for billetafgiftensbetaling.

§ 23. Svarer til gældende lovs § 26.

ver med fornødent læreropsyn, kan af ministe-ren for kulturelle anliggender fritages for bil-letafgift.

Stk. 3. Forevisning af udenlandske film, somaf ministeren for kulturelle anliggender ellerden, han bemyndiger hertil, er godkendt somsærligt egnede for børn under 12 år, er fritagetfor billetafgift.

Stk. 4. Vises der ved en filmforevisning så-vel film, der er fritaget for billetafgift, somafgiftspligtige film, nedsættes afgiften medet beløb beregnet efter forholdet mellem læng-den af de afgiftspligtige og de afgiftsfritagnefilm.

§ 23. Såfremt entréindtægten ved filmforevis-ninger i en biograf i et finansår ikke har over-steget 120.000 kr., kan ministeren for kulturelleanliggender efter derom fastsatte nærmere reg-ler af filmfondens midler tilstå delvis tilbage-betaling af den for det pågældende finansår er-lagte billetafgift.

§ 25. Billet- og bevillingsafgift, der tilkom-mer filmfonden, opkræves gennem amtstuerne.

Stk. 2. Såfremt billet- eller bevillingsafgiftikke betales rettidigt, svares rente med 6 pct.årlig af det skyldige beløb, dog mindst med 10kr.

Stk. 3. Skyldig billet- eller bevillingsafgift,der tilkommer filmfonden, kan om fornødentinddrives ved udpantning.

Stk. 4. Ministeren for kulturelle anliggenderfastsætter de nærmere regler for billet- og be-villingsafgiftens betaling.

§ 26. Ministeren for kulturelle anliggenderkan fastsætte tilsyns- og kontrolbestemmelser,derunder at autoriserede billetter skal benyttes.Ministeren fastsætter de nærmere bestemmelserom varetagelsen af tilsynet.

Stk. 2. Filmudlejere, der udlejer film til of-fentlig forevisning, skal på begæring meddelede oplysninger, der er nødvendige for vareta-gelsen af tilsynet og kontrollen med offentligefilmforevisninger.

Kapitel 5.Filmrådet.

§ 24. Der oprettes et filmråd, som har til op-gave at bistå myndighederne og filmfondens

Kapitel 6.Filmråd og biografråd.

§ 27. Der oprettes et filmråd og et biograf-råd. Filmrådet har til opgave at bistå myndig-

37

bestyrelse i sagen om kunstnerisk vurdering affilm og filmmanuskripter.

Stk. 2. Ministeren for kulturelle anliggenderfastsætter efter indstilling fra filmrådet de nær-mere regler for rådets virksomhed.

Stk. 3. Til drøftelse af film- og biograf for-hold her i landet afholder ministeren for kultu-relle anliggender årlige møder med filmfondensbestyrelse, filmrådet og repræsentanter forkredse, der har interesse for de anførte forhold.

§ 25. Svarer til gældende lovs § 28.

hederne og filmfondens bestyrelse i sager omkunstnerisk vurdering af film og filmmanu-skripter. Biografrådet er rådgivende i sager ombiograf forhold.

Stk. 2. Ministeren for kulturelle anliggenderfastsætter efter indstilling fra filmrådet og bio-grafrådet de nærmere regler for rådenes virk-somhed.

Stk. 3. Til drøftelse af film- og biograf forhol-dene her i landet afholder ministeren for kultu-relle anliggender årlige møder med filmfondensbestyrelse, filmrådet, biografrådet og repræsen-tanter for kredse, der har interesse for dissesarbejde.

§ 28. Filmrådet består af 7 medlemmer, derbeskikkes af ministeren for kulturelle anliggen-der. For hvert medlem udpeges en suppleant.Af medlemmerne udpeges 1 som repræsentantfor forfatterne, 1 som repræsentant for kompo-nisterne, 1 som repræsentant for filminstruktø-rerne, 1 som repræsentant for filmfotograferneog 1 som repræsentant for skuespillerne. Be-skikkelse af disse medlemmer og af suppleanterfor disse sker efter indstilling fra de organisa-tioner, som udgør den almindelige repræsenta-tion for de pågældende faglige interesser.

Blandt medlemmerne beskikker ministeren rå-dets formand. Samtlige beskikkelser gælder foret tidsrum af 4 år.

Kapitel 6.Filmcentralen og filmmuseet.

§§ 26-28 svarer til gældende lovs §§ 30-32.

Kapitel 7.Filmcentralen og filmmuseet.

§ 30. Statens filmcentral har til opgave atfremskaffe og distribuere skolefilm og film, dertjener til oplysningens fremme. Endvidere skalfilmcentralen ved indkøb og distribution afkulturelt og kunstnerisk værdifulde film og påanden måde bidrage til udvikling af filmkultu-ren her i landet.

§ 31. Statens filmmuseum har til opgave atsikre bevarelsen af film, filmbilleder og andetmateriale vedrørende film, at indsamle og ud-låne filmlitteratur og at udbrede kendskabet tilfilmens historie, bl.a. ved forevisning af film.

§32. Af enhver dansk film, som forevisesoffentligt, skal producenten på begæring af

38

statens filmmuseum aflevere en ubrugt kopisamt et fuldstændigt sæt af de til reklamebrugfremstillede billeder fra filmen mod godtgørel-se af udgifterne ved fremstillingen af kopi ogbilleder.

Stk. 2. Negativer til danske film, der harværet forevist offentligt, må ikke tilintetgøres,forinden de vederlagsfrit har været tilbudtmuseet, og dette har erklæret ikke at ville over-tage dem.

Stk. 3. De omhandlede kopier, billeder ognegativer må ikke udnyttes forretningsmæssigtaf museet.

Stk. 4. Ministeren for kulturelle anliggenderfastsætter de nærmere bestemmelser vedrøren-de af leveringspligten.

Kapitel 7.Enkepension og understøttelse.

§ 29. Dør en biografindehaver, som ved lo-vens ikrafttræden havde bevilling til at drivebiograf, og som ved sin død i alt har drevetbiograf i mindst 10 år, er hans enke, såfremthun ikke får tilladelse til biografdrift, berettigettil en pension, der udredes af filmfonden. Den-ne pension bortfalder, såfremt hun senere fårtilladelse til biografdrift.

Stk. 2. Hvis den afdøde biografindehaver, in-den han opnåede bevilling, har været godkendtsom leder, medregnes indtil 5 år af den tid, ihvilken han har virket som sådan, ved opgø-relsen af hans anciennitet efter stk. 1.

Stk. 3. Nærmere regler om pensionsordnin-gen udfærdiges af ministeren for kulturelle an-liggender efter forhandling med ministeren forstatens lønnings- og pensionsvæsen.

Kapitel 2.Enkepension og understøttelse.

§ 13. Såfremt en bevillingshaver, der har haftbevilling til at drive biograf i mindst 10 år,afgår ved døden, og hans enke ikke kan opnåbevilling til biografen eller ved mandens døder fyldt 55 år, er hun berettiget til en pension,der udredes af filmfonden.

Stk. 2. Enkepension udgør 1/4 - hvis bevil-lingshaveren har drevet biograf i mindst 15år, 1/3 - af gennemsnittet af biografens over-skud for de sidste 5 regnskabsår før bevillings-haverens død beregnet i overensstemmelse medreglerne i § 24 med fradrag af pålagt bevillings-afgift. Pensionen kan højst andrage 10.200 kr.årlig og andrager mindst 4.200 kr. årlig, jfr.dog stk. 5. De nævnte største- og mindstebeløbreguleres i overensstemmelse med reglerne i §§87-89 i lov nr. 154 af 7. juni 1958 om lønnin-ger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd.I øvrigt reguleres enkepensionen i overensstem-melse med sådanne forhøjelser og nedsættelseraf de for statens tjenestemænd gældende løn-ninger, som i medfør af de nævnte bestemmel-ser finder sted, efter at pension er opnået.

Stk. 3. Hvis en bevillingshaver tidligere harværet godkendt som leder, medregnes indtil 5år af den tid, i hvilken han har virket som så-dan, ved opgørelsen af hans anciennitet som be-villingshaver efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Børnepension og børnepensionstillægydes under tilsvarende betingelser som i stk. 1,jfr. stk. 3, fastsat og i øvrigt efter de regler,der gælder for statens tjenestemænd.

39

Stk. 5. Bortset fra den regulering, der findersted i medfør af foranstående regler, efter atpension er opnået, kan den samlede årlige ydel-se, der i henhold til denne paragraf kommertil udbetaling i anledning af en bevillingshaversdød, ikke overstige det gennemsnitsoverskud,hvoraf enkepensionen beregnes.

Stk. 6. For at oppebære de således fastsattepensioner og tillæg gælder tilsvarende vilkårsom for sådanne ydelser til enker og børn efterstatens tjenestemænd.

Stk. 7. Ingen kan samtidig oppebære pensioni henhold til denne bestemmelse og løn ellerpension fra en stilling i staten, folkeskolen, fol-kekirken, Københavns kommunale skolevæseneller en stilling, der er forbundet med adgangtil pension fra en statsunderstøttet pensions-kasse.

Stk. 8. Reglerne i § 67, stk. 3-9, stk. 11,1. punktum, og stk. 12, i lov nr. 154 af 7.juni 1958 om lønninger og pensioner m.v. tilstatens tjenestemænd finder tilsvarende anven-delse på de i denne paragraf omhandlede ydel-ser.

Stk. 9. Nærmere regler om pensionsordnin-gen udfærdiges af ministeren for kulturelle an-liggender efter forhandling med finansministe-ren.

§ 30. Hvis en biografindehaver, der ved nær-værende lovs ikrafttræden havde bevilling til atdrive biograf, må opgive sin biografvirksomhed,fordi lejemålet mod hans ønske bringes til op-hør, kan ministeren for kulturelle anliggender,såfremt den pågældende i alt har drevet biografi mindst 10 år, med tilslutning fra finansudval-get tillægge den pågældende en understøttelse,der udredes af filmfonden. Understøttelsen vilendvidere efter indehaverens død, ligeledes medtilslutning fra finansudvalget, kunne tillæggeshans enke. Understøttelsen bortfalder, hvis bio-grafindehaveren (enken) senere får tilladelse tilbiografdrift andetsteds.

Stk. 2. Hvis biografindehaveren, inden hanopnåede sin bevilling, har været godkendt somleder, medregnes indtil 5 år af den tid, i hvil-ken han har virket som sådan, ved opgørelsenaf hans anciennitet efter stk. 1.

Stk. 3. Nærmere regler om beregning af un-derstøttelserne fastsættes af ministeren forkulturelle anliggender efter forhandling medministeren for statens lønnings- og pensions-væsen.

§ 14. Hvis en bevillingshaver, der har haftbevilling til at drive biograf i mindst 10 år,eller som har haft bevilling i mindst 5 år ogtidligere i mindst 5 år har været godkendt somleder, må opgive sin bevilling, fordi lejemålettil biografen mod hans ønske bringes til ophør,kan ministeren for kulturelle anliggender medtilslutning fra finansudvalget tillægge den på-gældende en efter principperne i § 13 fastsatunderstøttelse. Understøttelse vil endvidere ef-ter bevillingshaverens død ligeledes med tilslut-ning fra finansudvalget kunne tillægges hansenke.

40

§31.

Kapitel 8.

Forskellige bestemmelser.

Svarer til gældende lovs § 33.

§ 32. Alle, som ved nærværende lovs ikraft-træden har bevilling til at drive biograf, harefter lovens ikrafttræden tilladelse til sådandrift, uden at ansøgning herom er fornøden.

Stk. 2. Biografindehavere, som har tilladelsetil biograf drift i henhold til stk. 1, men somefter lovens ikrafttræden ikke ville kunne opnåen sådan tilladelse, vil ikke kunne få tilladelsenoverført til udnyttelse i andre lokaler end deved lovens ikrafttræden benyttede, medmindresærlige omstændigheder taler herfor.

§ 33. En biografindehaver, der ved lovensikrafttræden driver biograf i lejede lokaler, kani indtil 10 år efter dette tidspunkt modsætte sig,at lokalerne benyttes til biografdrift af andre.Dette gælder dog ikke, dersom han ophørermed at drive biograf, eller hans lejemål er bragttil ophør som følge af hans misligholdelse aflejeaftalen, hans opsigelse af denne, eller rettentil indsigelse er frafaldet af ham ved lejemåletsophør.

§ 34. Filmfonden vil også efter lovens ikraft-træden være forpligtet til at udrede de i medføraf §§ 13 og 14 i lov nr. 155 af 27. maj 1964om film og biografer tildelte pensioner og un-derstøttelser.

§ 35. Overtrædelse af §§ 1, 9, 13, 14, 23 og28, stk. 1 og 2 straffes med bøde.

Stk. 2. I de forskrifter, der udfærdiges afministeren for kulturelle anliggender i medfør

Kapitel 8.

Forskellige bestemmelser.§ 33. Ved danske film forstås i denne lovfilm, som er optaget for her i landet bosattedanske statsborgeres eller for danske selskaberseller institutioners regning for udelukkendedansk kapital og med overvejende dansk kunst-nerisk og teknisk personale. Den endelige ad-ministrative afgørelse af, om en film er dansk,træffes af ministeren for kulturelle anliggendereller den, som han bemyndiger til at træffe af-gørelsen herom.

Stk. 2. Efter nærmere bestemmelser fastsataf ministeren for kulturelle anliggender kanmed danske film sidestilles film, der er optagetved et økonomisk og kunstnerisk samarbejdemellem på den ene side filmproducenter, der erher i landet bosatte danske statsborgere, ellerdanske selskaber og institutioner og på den an-den side udenlandske filmproducenter

§ 34. Overtrædelse af §§ 1, 11, 15, 16, 26 og32, stk. 1 og 2, straffes med bøde.

Stk. 2. I de forskrifter, der udfærdiges afministeren for kulturelle anliggender i medfør

41

af loven, kan fastsættes straf af bøde for over-trædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktie-selskaber, andelsselskaber eller lignende, kander pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 36. Loven, som ikke gælder for Færøerneog Grønland, træder i kraft den

Stk. 2. Bevillingsafgift i henhold til den vednærværende lovs ikrafttræden ophæves § 24svares sidste gang for tiden indtil den

42

af loven, kan fastsættes straf af bøde for over-trædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktie-selskaber, andelsselskaber eller lignende, kander pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Bemærkninger til lovudkastet

Til kapitel 1. Tilladelse til biograf drift.

Til § 1.Til stk. 1. Bestemmelsen fastslår, at offentligforevisning af film kun må ske efter tilladelse,der gives af ministeren for kulturelle anliggen-der. I modsætning til den gældende lov, hvorforuden ministeren også amtmændene i et vistomfang har bevillingsmyndigheden, er kompe-tencen til at meddele tilladelser til biografvirk-somhed nu henlagt til ministeren alene. Ensådan centralisering må anses for nødvendig afhensyn til muligheden for en effektiv kontrolmed overholdelsen af lovens bestemmelser.

Til stk. 2. Bestemmelsen svarer til den gæl-dende lovs § 1, stk. 2. Med hjemmel i dennebestemmelse er der givet regler om, at fore-dragsvirksomhed ledsaget af filmforevisningo.lign. foranstaltninger i et vist omfang kanfinde sted uden biografbevilling. Disse reglerfindes i bekendtgørelse om offentlige film- ogfjernsynsforevisninger af 17. marts 1966 ud-stedt af ministertet for kulturelle anliggender.Bekendtgørelsen indeholder tillige en bemyndi-gelse for politimestrene uden for København,Frederiksberg og købstæderne til i et vist om-fang at tillade de såkaldte rejsebiografer atholde offentlige filmforevisninger på steder,hvor der ikke findes faste biografer. Dette sy-stem, hvorefter rejsebiografers virksomhed erbaseret på polititilladelser, synes i det store oghele at have fungeret tilfredsstillende, og manfinder derfor ingen anledning til at foretageændringer heri.

I den nævnte bekendtgørelse findes endvide-re regler om offentlige fjernsynsforevisningerog om forevisning af reklamefilm. Også pådisse punkter vil den gældende ordning kunneoverføres til det nye system.

Til § 2.Bestemmelsen understreger det afgørende

princip i det nye system, nemlig at enhver, deropfylder visse betingelser, hvis tilstedeværelse

objektivt lader sig konstatere, har krav på atfå en tilladelse til biografdrift. For at sikre, atder foreligger et konkret grundlag for en an-søgning om tilladelse til biografdrift, er derstillet krav om en vis dokumentation med hen-syn til rådigheden over de lokaler, hvorfra bio-grafdriften tænkes udøvet.

Til § 3.I bestemmelserne er angivet, hvem der vil

kunne opnå tilladelse til biografdrift, nemligenkeltpersoner, kommuner, her i landet hjem-mehørende selskaber for produktion af film,Statens Filmcentral og Det danske Filmmuse-um samt landsorganisationer, hvis hovedformåler af folkeoplysende karakter og sammenslut-ninger, hvis hovedformål er offentlig frem-visning af film med kunstnerisk/eksperimenteltsigte.

Bestemmelsen om, at Det danske Filmmu-seum og sammenslutninger, hvis hovedformåler offentlig forevisning af film med kunstnerisk'eksperimentelt sigte skal kunne få tilladelse tilbiografdrift, indebærer en udvidelse i forholdtil den kreds, der efter den gældende lov kanfå en biografbevilling.

Adgangen for kommuner til at drive biografopretholdes som nævnt under det nye system.Særlig i sådanne tilfælde, hvor det private ini-tiativ svigter, er det vigtigt, at man opretholdermuligheden for, at der kan indrettes kommu-nale biografer, som kan sikre indbyggerne entilstrækkelig adgang til et alsidigt biografreper-toire. Man har derimod ikke fundet grundlagfor under den nye ordning at opretholde be-stemmelsen om, at overskuddet af kommunalebiografer skal anvendes til kulturelle formål,hvilket naturligvis ikke hindrer kommunerne iat træffe bestemmelse herom.

Til § 4.Til stk. 1. Bestemmelsen fastslår,, hvilke kravder må stilles til enkeltpersoner, der ønsker til-

43

ladelse til biografdrift. De opstillede krav, atman skal have bopæl her i landet, at man skalvære myndig, og at man ikke må være underkonkurs, er overensstemmende med almindeli-ge næringsretlige principper.Til stk. 2. Reglen må ses i sammenhæng medde foreslåede bestemmelser i § 10, stk. 1 og 2.Ifølge § 10, stk. 1 bortfalder en tilladelse tilbiografdrift, såfremt indehaveren af tilladelsenikke længere opfylder de personlige betingelser.,Endvidere kan ministeren for kulturelle anlig-gender efter § 10, stk. 2 i en række nærmereangivne tilfælde tilbagekalde en tilladelse tilbiografdrift. Disse bestemmelser sammenholdtmed princippet i lovforslagets § 1, hvorefter til-ladelse til biografdrift normalt er en rettighed,nødvendiggør en regel om, at den, hvis tilladelsetil biografdrift af ministeren er tilbagekaldt,ikke inden for en vis periode kan opnå tilladelsepåny. Det er derfor i lovforslagets § 4, stk. 2bestemt, at man ikke kan opnå tilladelse tilbiograf drift i henhold til § 1, stk. 1 eller ansæt-tes som leder, såfremt man inden for de sidste5 år har fået tilbagekaldt en tilladelse i henholdtil § 10. Dette gælder f. eks. i tilfælde af ulov-lig kapitalanbringelse i biografen eller biograf-bygningen eller modtagelse af ulovlig økono-misk støtte.

Til § 5.Efter de gældende regler skal antagelsen af

en leder godkendes af bevillingsmyndigheden,der også skal godkende den med lederen trufneaftale. Efter lovforslaget kan en person, der erindehaver af en tilladelse til biografdrift frem-tidig frit antage en leder, ligesom en eventuelkontrakt ikke skal godkendes af ministeriet. Detkræves dog, at der indgives anmeldelse om an-tagelse af en leder til ministeriet. I de tilfælde,hvor tilladelsen er meddelt andre end enkeltper-soner, skal den betinges af, at der antages endaglig leder. I begge tilfælde skal lederen op-fylde de personlige betingelser for at opnå til-ladelse til biografdrift, og han må ikke indenfor de sidste 5 år have fået frataget en tilladelsetil biografdrift, jfr. lovforslagets § 4, stk. 2.Endvidere må han ikke økonomisk eller på an-den måde være engageret i virksomheder forproduktion eller udlejning af film, dog med deundtagelser, der fremgår af stk. 2, 2. punkt. Be-stemmelsen i § 5, stk. 2 har til formål at sikrelederens og dermed biografens selvstændighed iforhold til filmudlejere og filmproducenter og

hindre disse i at skaffe sig afgørende indflydelsepå biografens drift. Forbudet gælder derforikke i de tilfælde, hvor tilladelsen til biograf-drift er meddelt Statens Filmcentral, Det dan-ske Filmmuseum eller et produktionsselskab.

Til § 6.Til stk. 1. I modsætning til den under bevil-villingssystemet gældende regel, hvorefter ingenkan opnå tilladelse til at drive mere end én bio-graf eller antages som leder af mere end énbiograf, foreslås det, at de i § 3, nr. 2-5 om-handlede kommuner, selskaber, organisationerm.v. skal kunne få bevilling til i alt 3 biografer.Det samme skal gælde for enkeltpersoner, dogsåledes at ingen enkeltperson må være invol-veret i driften af mere end 3 biografer være sigsom bevillingshaver eller som leder.

Hensigten med denne bestemmelse er at åbnemulighed for en rationalisering inden for bio-graferhvervet gennem samdrift af biografer.Samtidig ønsker man dog at undgå, at et stortantal biografer beherskes af en enkelt eller gan-ske enkelte personer, og man finder det derforrimeligt at begrænse adgangen til en sådansamdrift til 3 biografer. Ved 3 biografer må idenne forbindelse forstås 3 biograflokaler, hvadenten disse er placeret inden for samme ejen-dom (matr. nr.) eller i forskellige ejendomme.Kontrollen med overholdelsen af denne bestem-melse tænkes udøvet gennem oprettelse af etoffentligt tilgængeligt centralregister, hvorigen-nem det vil være muligt at kontrollere, hvemder til enhver tid er indehaver af en tilladelse tilat drive biografvirksomhed i en bestemt ejen-dom.

Til § 7.Bestemmelserne svarer til den gældende lovs

§ 5, stk. 1 og 2. Man har fundet det nødven-digt at opretholde disse bestemmelser uansetbevillingssystemets bortfald for derigennem atsikre indehaverne af tilladelser til biografdriftden fornødne selvstændighed i forhold til film-udlejere og filmproducenter.

Til § 8.Til stk. 1. Reglen om, at indehaveren af til-ladelsen til biografdrift eller den antagne lederpersonligt skal varetage biografens ledelse ogikke ved nogen aftale må være forhindret i fritog uafhængigt at bestemme over repertoire ogøvrige ledelse, svarer til den gældende lovs § 7,

44

stk. 1, og foreslås bibeholdt ud fra den betragt-ning, at indførelsen af et tilladelsessystem ikkegør det mindre påkrævet, at man søger at styr-ke biografindehaverens selvstændighed, ikkemindst i forhold til filmudlejerne.Til stk. 2. Kravet om, at indehaveren for egenregning skal drive biografvirksomheden eroverført fra den gældende lovs § 7, stk. 3.I formuleringen af denne regel ligger et for-bud mod, at indehaveren af tilladelsen fra-skriver sig den væsentlige del af overskuddet,hvorved hans personlige interesse i biografensdrift mindskes. Tillige ligger der i formulerin-gen, at den pågældende skal bære det fulde an-svar for biografens eventuelle underskud.

Til § 9.Bestemmelsen indeholder bl.a. en meddelel-

sespligt for indehaveren af tilladelsen eller denantagne leder i den situation, hvor en eller flereaf de i lovforslagets §§ 4, 5 og 7 omhandledebetingelser ikke længere er opfyldt.

Til §10.

Reglerne om bortfald af tilladelsen svarer tilde gældende bestemmelser om bortfald af bevil-lingen. Visse af de tilfælde, hvor en tilladelsekan tilbagekaldes, svarer ligeledes i princippettil de nuværende regler. Ministeren vil såledeskunne tilbagekalde en tilladelse til biografdrift,når der i biografen eller biografbygningen udenhans samtykke anbringes kapital af den i lov-forslagets § 7, stk. 1 nævnte art, når indehave-ren af tilladelsen modtager økonomisk støtte istrid med bestemmelsen i lovforslagets § 7,stk. 2, eller indehaveren af tilladelsen ikke læn-gere personligt varetager biografens ledelse.Endvidere vil tilbagekaldelse kunne ske, når detkonstateres, at der er indgået aftaler, hvorefterindehaveren af tilladelsen er forhindret i fritog uafhængigt at bestemme over biografens re-pertoire og øvrige ledelse, eller han ikke læn-gere driver biografen for egen regning.

Da ansættelsen af en leder ikke længere kræ-ver nogen godkendelse, er der indføjet en be-stemmelse om, at tilladelsen til biografdrift vilkunne tilbagekaldes, såfremt indehaveren und-lader at afskedige en leder, der ikke længere op-fylder betingelserne i § 4, stk. 1 eller § 5,stk. 2.

Til § 11.Efter reglen i stk. 1 skal en leder fratræde

sin stilling, såfremt han ikke længere opfylder

de af loven krævede personlige betingelser, me-dens hans ansættelse i medfør af stk. 2 af mini-steren kan kræves bragt til ophør, såfremt detkonstateres, at han er blevet tilknyttet en virk-somhed for produktion eller udlejning af film,eller han har modtaget økonomisk støtte fra ensådan virksomhed. Konstateres det, at han ikkelængere personligt varetager biografens ledelse,eller i øvrigt indgår aftaler i strid med reglen ilovforslagets § 8, stk. 1, kan han ligeledes kræ-ves afskediget. Reglerne svarer til den gældendelovs § 12, stk. 3 og 4.

Til § 12.For at give mulighed for en rimelig forret-

ningsmæssig afvikling af den hidtidige indeha-vers forpligtelser og rettigheder i forbindelsemed biografens drift, har man givet dødsboer,konkursboer, ægtefæller i uskiftet bo samt vær-ger for umyndige ret til indtil et år efter døds-faldet, fallitten eller umyndiggørelsen at fort-sætte driften, uden at der kræves den sædvan-lige tilladelse efter § 1, stk. 1.

Til kap. 2. Filmudlejning.Til §§ 13 og 14.

Bestemmelserne er enslydende med §§ 15og 16 i den gældende lov og har ikke værettaget op til behandling i udvalget.

Til kap. 3. Filmfonden.Reglerne i dette kapitel har - bortset fra

spørgsmålet om bevillingsafgiften — ikke væretbehandlet i udvalget.

Til § 15.Ifølge den gældende lovs § 24 svares der af

biografer, hvis årlige overskud overstiger 40.000kr. en bevillingsafgift, hvis omfang gradueresi forhold til overskuddets størrelse. Denne af-gift indgår ifølge § 19, stk. 2 i den gældendelov som en indtægt i filmfonden. Afgiften ind-bragte i finansåret 1968-69 5.488.000 kr.

Ved ophævelsen af bevillingssystemet vil detnæppe være rimeligt at opretholde denne af-gift, der har haft en nøje sammenhæng med dethidtidige monopol for bevillingshaverne på bio-grafdrift.

Til § 16.Bestemmelserne svarer til reglerne i § 18 i

45

den gældende lov. Ved den foreslåede ophæ-velse af bevillingsafgiften reduceres filmfondensindtægter som nævnt med et beløb, der for fi-nansåret 1968-69 har udgjort 5.488.000 kr.

I denne forbindelse opstår det spørgsmål, omfilmfonden herefter vil få tilstrækkelige midlertil dækning af de fonden pålagte opgaver. Hvisdette skulle vise sig ikke at blive tilfældet, kun-ne man tænke sig muligheden af, at StatensFilmcentral og Det danske Filmmuseum over-gik til finansiering gennem almindelige bevil-linger på finansloven. Udvalget har dog ikkement at burde tage stilling til dette særlige pro-blem.

Til kap. 4. Billetafgift.Til §§ 17-23.

Bestemmelserne svarer til den gældende lovs§§ 19-26, dog med den ændring, at reglerne iden nuværende lovs § 24 om beregning af be-villingsafgiften er udgået, jfr. bemærkninger-ne til lovforslagets § 15. Spørgsmålet om bil-letafgiften og dennes størrelse har ikke væretbehandlet af udvalget.

Til kap. 5. Filmrådet.Til §§ 24 og 25.

Reglerne svarer til den gældende lovs bestem-melser om filmrådet og dettes sammensætningog har ikke været taget op til behandling i ud-valget. Derimod er reglerne om det ved dengældende lovs § 27 oprettede biografråd, der errådgivende i sager om biografforhold, ikkemedtaget i lovforslaget. I praksis består denovervejende del af rådets virksomhed i at af-give udtalelser til ministeriet for kulturelle an-liggender til brug ved beslutninger om udde-lingen af bevillinger. Med ophævelsen af bevil-lingssystemet synes der ikke at være tilstrække-ligt grundlag for at opretholde rådet.

Til kap. 6. Filmcentralen og filmmuseet.Til §§ 26-28.

Bestemmelserne er enslydende med §§ 30-32i den gældende lov og har ikke været gjort tilgenstand for drøftelse i udvalget.

Til kap. 7. Enkepension og understøttelse.Til §§ 29 og 30.

Ved overgangen fra bevillingssystemet til etsystem med en form for friere biograf næringforekommer der umidelbart ikke at være basis

for at opretholde reglerne i den gældende lovs§§ 13 og 14 om enkepension og understøttel-ser. Imidlertid synes det rimeligt i forbindelsemed overgangen til det nye system at indføreen særlig regel, hvorefter en enke efter en bio-grafindehaver, som ved lovens ikrafttrædenhavde bevilling til biografdrift, og som ved sindød i alt har drevet biograf i mindst 10 år, skalhave adgang til en pension, der udredes af film-fonden. Forudsætningen herfor er dog, at en-ken ikke selv får en tilladelse til biografdrift. Daenken normalt vil opfylde de personlige betin-gelser i forslagets § 4, stk. 1, beror opnåelsenaf pension på, hvorvidt hun kan fortsætte leje-målet og i øvrigt ønsker at fortsætte med bio-grafvirksomheden. Efter formuleringen af be-stemmelsen er hun frit stillet med hensyn tilvalget mellem de to muligheder.

Det forekommer desuden rimeligt, at adgan-gen til at opnå en understøttelse, hvis lejemåletmod biografindehaverens ønske bringes til op-hør, bevares for de personer, som dels havdebevilling til at drive biograf ved lovens ikraft-træden og dels i alt har drevet biograf imindst 10 år.

De nærmere regler om beregning og regule-ring af disse enkepensioner og understøttelserskal fastsættes af ministeren for kulturelle an-liggender i samråd med lønnings- og pensions-ministeren.

Ifølge den gældende lovs § 13, stk. 2 harenkepensionen hidtil udgjort 1/4 - hvis bevil-lingshaveren havde drevet biograf i mindst 15år dog 1/3 - af gennemsnittet af biografensoverskud for de sidste 5 regnskabsår før bevil-lingshaverens død beregnet i overensstemmelsemed reglerne i denne lovs § 24 med fradrag afpålagt bevillingsafgift. Pensionen har højst kun-net andrage 10.200 kr. årlig og har mindst an-draget 4,200 kr. De nævnte største- og mindste-beløb har hidtil været reguleret i overensstem-melse med reglerne i §§ 87-89 i lov nr. 154 af7. juni 1958 om lønninger og pensioner m.v. tilstatens tjenestemænd. Den særlige regel om bør-nepension og børnepensionstillæg i den nuvæ-rende lovs § 13, stk. 4 indeholder ligeledes enhenvisning til de for statens tjenestemænd hid-til gældende regler, ligesom disse regler har væ-ret fulgt med hensyn til spørgsmålet om enke-pension i tilfælde af separation og skilsmisse.Understøttelserne har hidtil været beregnet eftersamme principper som enkepensionerne.

Efter gennemførelsen af den nye tjeneste-mandslov, der trådte i kraft den 1. juli 1969,

46

er henvisningsbestemmelserne i den gældendelovs § 13 imidlertid ikke mere anvendelige, ogdet vil derfor være nødvendigt, at der efter for-handling med lønnings- og pensionsministerietfastlægges et ændret beregnings- og regulerings-grundlag for enkepensioner og understøttelser.

Ved udformningen af de nye regler om en-kepension må afgørende vægt lægges på, at derikke sker nogen forringelse af pensionsordnin-gen i forhold til de hidtil gældende regler.

Til kap. 8. Forskellige bestemmelser.Til § 31.

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs§ 33 og har ikke været gjort til genstand forbehandling i udvalget.

Til § 32.Reglen fastslår, at alle, som ved lovens ikraft-

træden er i besiddelse af en biografbevilling,uden ansøgning har tilladelse til biografdrift.Reglen er dels begrundet med rent praktiskeadministrative hensyn, dels med, at de bevil-lingshavere, der ikke efter det nye system vilkunne opnå tilladelse til biografdrift, vil kunnefortsætte med virksomheden. Der tænkes herisær på de i den gældende lovs § 3, stk. 1,pkt. 5) nævnte landsorganisationer. Medmin-dre særlige omstændigheder taler for det, viltilladelsen dog ikke kunne overføres til andrelokaler end de ved lovens ikrafttræden be-nyttede.

Til § 33.En biografindehaver, der ved lovens ikraft-

træden driver biograf i lejede lokaler, skal efterdenne bestemmelse i en periode af 10 år efter

lovens ikrafttræden kunne modsætte sig, at lo-kalerne benyttes til biografdrift af andre. Ind-førelsen af en sådan bestemmelse må anses forpåkrævet i forbindelse med overgangen fra be-villingssystemet til et system med tilladelser,hvor der vil kunne opstå en række særlige pro-blemer for de bevillingshavere, der driver bio-graf fra lejele lokaler. Ejerne af disse lokalervil - i modsætning til nu, hvor lejekontraktenskal godkendes af den myndighed, der har ud-peget bevillingshaveren - fremtidig blive stilletfrit med hensyn til udnyttelsen af lokalerne. Ien lang række tilfælde må det forventes, atejerne selv ønsker at overtage biografen, ellerhan ønsker muligvis, at en anden end den hid-tidige bevillingshaver overtager lejemålet.

Adskillige af de nuværende bevillingshavereer i en så fremrykket alder, at et skifte til andeterhverv er meget vanskeligt. Samtidig er situa-tionen med hensyn til etablering af nye bio-graflokaler problematisk. Endvidere kan mangenerelt sige, at det for samtlige bevillingsha-vere, der risikerer at blive sagt op, vil værerimeligt at skabe visse beskyttelsesregler i enovergangsperiode, således at de i givet fald op-når en rimelig tid til at omstille sig til det nyesystem.

Adgangen til at modsætte sig, at lokalerne be-nyttes til biografdrift af andre, skal dog ikkegælde for en biografindehaver, når lejemålet erbragt til ophør som følge af hans misligholdelseaf lejeaftalen, hans egen opsigelse af denne, ellernår han har frafaldet retten til indsigelse vedlejemålets ophør.

Til § 34.Bestemmelsen fastslår filmfondens forplig-

telse til også efter lovens ikrafttræden fortsat atudrede de i henhold til §§ 13 og 14 i den gæl-dende lov tildelte pensioner og understøttelser.

47

Mindretalsudtalelser til forslaget om overgangtil en form for friere næring

ad § 3Hauerslev, Hedemand, Bjerregaard Jensen,

Hugo Jensen, Malmstrøm, Fl. John Olsen, LeoSchou, Weincke:

Bestemmelsen bør formuleres således:•»§3. Tilladelse til biograf drift kan med-

deles:1) Enkeltpersoner.2) Kommuner.3) Ansvarlige interessentskaber, kommandit-

selskaber og aktieselskaber.4) Statens Filmcentral og Det danske Film-

museum.«I forbindelse med overgang til en form for

friere biografnæring må det være rimeligt atudvide den kreds, der skal have mulighed forat udøve biografdrift, til også at omfatte an-svarlige interessentskaber, kommanditselskaberog aktieselskaber, selv om disse ikke er filmpro-duktionsselskaber. En sådan udvidelse vil kun-ne virke stimulerende på tilførslen af kapital tilbiografbranchen og derigennem muliggøre dethårdt tiltrængte nybyggeri af biografer og med-virke til en forbedring af standarden i de eksi-sterende biografer. Såfremt man udvider denkreds, der skal kunne drive biografvirksomhed,til også at omfatte de nævnte selskabsformer,vil det være unødvendigt at opretholde en særligbestemmelse om landsorganisationers adgang tilbiografdrift, idet landsorganisationer uden van-skelighed vil kunne etablere sig i en eller andenselskabsform, således at de derigennem kanblive berettigede til at opnå tilladelse til bio-grafdrift.

Som en konsekvens af forslaget om at åbneadgang til biografdrift for ansvarlige interessent-skaber, kommanditselskaber og aktieselskabervil det være nødvendigt at ændre forskelligebestemmelser i forslaget, således bl. a. § 5, stk.2, § 6 og § 9.

ad § 4Hauerslev, Hedemand, Bjerregaard Jensen,

Hugo Jensen, Malmstrøm, Fl. John Olsen, LeoSchou, Weincke:

I § 4 indføjes følgende bestemmelser:»Stk. 2. Ansvarlige interessentskaber og kom-

manditselskaber kan få tilladelse, hvis hver en-kelt personlig ansvarlig deltager opfylder be-tingelserne i stk. 1.

Stk. 3. Aktieselskaber, der er registreret heri landet, kan få tilladelse, hvis selskabets ved-tægter indeholder bestemmelser om, at aktierkun kan udstedes eller overdrages til enkeltper-soner, at alle aktier skal lyde på og noteres pånavn, og at der til overdragelse af aktier kræ-ves samtykke fra bestyrelsen. Det skal af sel-skabets vedtægter fremgå, at disse ikke kanændres uden samtykke fra ministeriet for kul-turelle anliggender.«

På grund af aktieselskabers principielle ano-nymitet opstår der her en risiko for kapitalin-filtration. Det foreslås at imødegå denne risikoved at foretage visse indskrænkninger i disseselskabers adgang til at opnå tilladelse til bio-grafdrift ved at kræve, at det af aktieselskabetsvedtægter skal fremgå, at aktier kun kan ud-stedes eller overdrages til enkeltpersoner, ataktierne skal lyde på og noteres på navn, atder til overdragelse af aktier kræves samtykkefra bestyrelsen, og at det af selskabets vedtæg-ter skal fremgå, at disse ikke kan ændres udensamtykke fra ministeren for kulturelle anlig-gender.

Kontrollen med disse bestemmelsers overhol-delse tænkes udøvet gennem oprettelse af etoffentligt tilgængeligt centralregister, hvorigen-nem det vil være muligt at konstatere, hvemder til enhver tid er indehaver af en tilladelsetil at drive biografvirksomhed i en bestemtejendom. Dette gælder, uanset om indehave-

48

ren af tilladelsen er en enkeltperson eller enflerhed af personer i form af et af de ovenforomtalte selskaber, herunder aktieselskaber.

ad § 6Malmstrøm, Fl. John Olsen, Leo Schon:Bestemmelsen bør fortolkes således, at der

inden for hver af de tilladte 3 biografer skalvære mulighed for at indrette et vilkårligt antalforevisningslokaler.

Harry Andersen, Bach, Sv. Åge Jørgensen,Kjærgaard, Klinker, Lundberg, Jørgen Nielsen,Svane:

Der bør kun være mulighed for at opnå til-ladelse til drift af 1 biograf. Ministeren forkulturelle anliggender skal dog kunne dispen-sere fra denne regel, såfremt særlige omstæn-digheder foreligger.

ad § 7Hauerslev, Hedemand, Hugo Jensen og

Weincke:Kapital hidrørende fra personer eller virk-

somheder, der er indehavere af, repræsentanterfor eller ansatte eller kapitalinteresserede i virk-somheder for produktion eller udlejning af film,skal kunne anbringes i nyopførte biografer,uden at ministerens samtykke hertil skal værefornødent.

Malmstrøm, FL John Olsen og Leo Schou:Reglerne i § 7 bør udgå, idet kapital hidrø-

rende fra personer eller virksomheder, der erindehavere af, repræsentanter for/eller ansatte

eller kapitalinteresserede i virksomheder forproduktion eller udlejning af film, frit bør kun-ne anbringes i såvel eksisterende som nye bio-grafer.

ad § 30Harry Andersen, Bach, Kjærgaard, Klinker,

Lundberg, Jørgen Nielsen og Svane:Bestemmelsen i § 30, stk. 1. bør ændres, så-

ledes at der gives en biografindehaver og engodkendt leder ret til pension fra filmfonden,hvis lejemålet til biografen mod hans ønskebringes til ophør.

Harry Andersen, Kjærgaard, Klinker, Lund-berg og Svane:

Som nyt stk. i § 30 indføjes en bestemmelseom, at en bevillingshaver/leder, der er fyldt 67år, og som har haft bevilling/ledergodkendelsei mindst 10 år, og som ønsker at give afkaldpå sin bevilling, har ret til pension efter ansøg-ning. En sådan bestemmelse vil fremme genera-tionsskiftet i branchen. 67-års grænsen må somden almindeligste gældende pensionsalder værepassende.

ad § 33Hedemand, Lorentz, Malmstrøm, Fl. John

Olsen og Leo Schou:Den periode, i hvilken en biografindehaver,

der ved lovens ikrafttræden driver biograf i leje-de lokaler, kan modsætte sig, at lokalerne be-nyttes til biografdrift af andre, bør nedsættesfra 10 år til 5 år.

49

VIL Udvalgets udkast til ændring af lov nr. 155 af 27. maj1964 om film og biografer

(Revision af bevillingssystemet)

ForslagKapitel 1.

Biograf bevillinger§ 1. Offentlig forevisning af film må kunske i henhold til en af ministeren for kulturelleanliggender meddelt bevilling på de i bevillin-gen nærmere angivne vilkår.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at vissekategorier af filmforevisninger kan finde steduden bevilling, og kan fastsætte vilkårene herfor.

Stk. 3. Bevillingen gives til udnyttelse indenfor et bestemt stedligt område.

§ 2. Bevilling meddeles for en periode af5 år.

Stk. 2. Bortset fra fornyelse af en udløbetbevilling og overførsel af en gældende bevillingtil andre lokaler inden for samme kommune måde i § 3, stk. 1, nr. 1-3 og 5, nævnte bevillingerkun meddeles efter forudgående opslag.

Stk. 3. En bevillingshaver, der driver biografi egen ejendom, kan give afkald på sin bevilling,således at han betinger afkaldet af, at han medden nye bevillingshaver kan opnå en aftale omdennes køb af ejendommen eller leje af biograf-lokalerne. Oplysning herom skal i sådanne til-fælde anføres i opslaget. En bevillingshaverkan, medmindre særlige omstændigheder fore-ligger, kun give betinget afkald på bevillingenén gang inden for en bevillingsperiode.

§ 3. Bevilling kan meddeles:1) enkeltpersoner,

Gældende lovKapitel 1.

Biograf bevillinger§ 1. Offentlig forevisning af film må kunske i henhold til bevilling på de i bevillingennærmere angivne vilkår. Bevilling meddeles iKøbenhavn, Frederiksberg, købstæderne og så-danne bymæssige bebyggelser på landet, somved den sidst afholdte almindelige folketællinghavde mere end 5.000 indbyggere, af ministe-ren for kulturelle anliggender og i øvrigt afamtmanden.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at vissekategorier af filmforevisninger kan finde steduden bevilling, og kan fastsætte vilkårene herfor.

Stk. 3. Bevillingen gives til udnyttelse indenfor et bestemt stedligt område og skal indehol-de angivelse af, hvor stort et antal pladser bio-grafen højst må rumme.

§ 2. Bevilling meddeles for en periode af5 år.

Stk. 2. Bortset fra fornyelse af en udløbetbevilling og overførsel af en gældende bevillingtil andre lokaler inden for samme kommune måde i § 3, stk. 1, nr. 1-3 og 5, nævnte bevillingerkun meddeles efter forudgående opslag.

§ 3. Bevilling kan meddeles:1) enkeltpersoner,

50

2) kommuner,3) Statens Filmcentral og Det danske Film-

museum,4) her i landet hjemmehørende selskaber for

produktion af film,5) i særlige tilfælde landsorganisationer, hvis

hovedformål er af folkeoplysende karakterog sammenslutninger, hvis hovedformål eroffentlig fremvisning af film med kunst-nerisk/eksperimentelt sigte.

Stk. 2. Når bevilling gives til en enkelt per-son, der er filmproducent eller til et selskabfor produktion af film, kan bevillingen betin-ges af, at bevillingshaveren opretholder en nær-mere fastsat produktion af kulturelt og kunst-nerisk værdifulde film.

Stk. 3. Når bevillingen gives til en kommu-ne, skal bevillingen betinges af, at overskuddetanvendes til kulturelle formål efter godkendelseaf ministeren for kulturelle anliggender.

Stk. 4. Når bevilling gives til et produktions-selskab, skal bevillingen betinges på den i stk.2 angivne måde. Drives produktionsselskabetunder aktieselskabsform, skal det optages somvilkår i bevillingen, at aktierne skal lyde pånavn, og at transporter, pantsætninger og andredispositioner over aktierne skal være noteret iselskabets bøger.

Stk. 5. Bevillinger til andre end enkeltper-soner skal betinges af, at biografens leder ogden med hensyn til hans ledelse af biografentrufne aftale godkendes af ministeren for kultu-relle anliggender.

Stk. 6. Ingen af de i stk. 1, nr. 2—5 omhand-lede kommuner, institutioner, selskaber ellerorganisationer m.v. kan få bevilling til mereend 3 biografer. Ligeledes kan ingen enkeltper-son deltage i driften af mere end 3 biografersom bevillingshaver eller som leder.

§ 4. Meddelelse af bevilling til enkeltpersonerkan kun ske, når vedkommende

1) har fast bopæl her i landet,2) er myndig,3) ikke er under konkurs,4) skønnes i besiddelse af de nødvendige

kulturelle og forretningsmæssige forud-sætninger for at kunne lede den pågæl-dende biograf på forsvarlig måde.

Stk. 2. Godkendelse som leder af en biograf,jfr. § 3, stk. 5, og § 6, stk. 2, kan kun meddelesen person, der

1) opfylder betingelserne i stk. 1,

2) kommuner,3) her i landet hjemmehørende selskaber for

produktion af film,4) statens filmcentral og

5) i særlige tilfælde landsorganisationer, hvishovedformål er af folkeoplysende karakter.

Stk. 2. Når bevilling gives til en enkelt per-son, der er filmproducent, kan bevillingen betin-ges af, at bevillingshaveren opretholder en nær-mere fastsat produktion af kulturelt og kunst-nerisk værdifulde film.

Stk. 3. Når bevilling gives til en kommu-ne, skal bevillingen betinges af, at overskuddetanvendes til kulturelle formål efter godkendelseaf ministeren for kulturelle anliggender.

Stk. 4. Når bevilling gives til et produktions-selskab, skal bevillingen betinges på den i stk.2 angivne måde. Drives produktionsselskabetunder aktieselskabsform, skal det optages somvilkår i bevillingen, at aktierne skal lyde pånavn, og at transporter, pantsætninger og andredispositioner over aktierne skal være noteret iselskabets bøger.

Stk. 5. Bevillinger til kommuner, produk-tionsselskaber, landsorganisationer eller statensfilmcentral skal betinges af, at biografens lederog den med hensyn til hans ledelse af biografentrufne aftale godkendes af den myndighed, derhar udfærdiget bevillingen.

Stk. 6. Ingen kan få bevilling til eller god-kendelse som leder af mere end én biograf. Mi-nisteren kan dog gøre undtagelse fra denne be-stemmelse, når særlige omstændigheder talerderfor.

§ 4. Meddelelse af bevilling til enkeltpersonerkan kun ske, når vedkommende

1) har fast bopæl her i landet,2) er myndig,3) ikke er ude af rådighed over sit bo,4) skønnes at være i besiddelse af de nød-

vendige kulturelle og forretningsmæssigeforudsætninger for at kunne lede den på-gældende biograf på forsvarlig måde.

Stk. 2. Godkendelse som leder af en biograf,jfr. § 3, stk. 5, og § 7, stk. 2, kan kun meddelesen person, der

1) opfylder betingelserne i stk. 1,

51

2) ikke er indehaver af, repræsentant foreller ansat eller kapitalinteresseret i virk-somheder for produktion eller udlejningaf film.

2) ikke er indehaver af, repræsentant foreller ansat eller kapitalinteresseret i virk-somheder for produktion eller udlejningaf film.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 nr. 2, gælderikke ledere af biografer, hvortil bevilling inde-haves af Statens Filmcentral eller et produk-tionsselskab.

§ 5. Bevilling kan ikke meddeles, når der ibiografen eller biografbygningen, bortset frabevillingshaverens egen kapital, er eller agtesanbragt kapital, der direkte eller indirekte hid-rører fra personer eller virksomheder, der erindehavere af, repræsentanter for eller ansatteeller kapitalinteresserede i virksomheder forproduktion eller udlejning af film. Ministerenfor kulturelle anliggender kan gøre undtagelsefra denne bestemmelse, når ganske særlige om-stændigheder taler derfor.

Stk. 2. Bevillingshaveren eller lederen måikke uden bevillingsmyndighedens godkendelsemodtage økonomisk støtte, der direkte ellerindirekte hidrører fra de i stk 1 nævnte perso-ner eller virksomheder, herunder usædvanligkreditgivning eller kaution.

§ 5. Svarer til gældende lovs § 6. § 6. Såfremt en bevilling ønskes udnyttet ilejede lokaler, må bevilling ikke meddeles, før-end lejekontrakten er godkendt af den bevil-gende myndighed.

Stk. 2. Finder bevillingsmyndigheden, at le-jen står i misforhold til det lejedes værdi, kanden indbringe sagen for boligretten med ud-lejeren som modpart.

§ 6. Svarer til gældende lovs § 7. § 7. Bevillingshaveren (lederen) skal person-ligt varetage biografens ledelse og bærer ansva-ret for, at biografen drives på forsvarlig mådeog er tidssvarende indrettet. Det påhviler bevil-lingshaveren (lederen) ved valg af film at drageomsorg for, at kulturelt og kunstnerisk værdi-fulde film forevises. Han må ikke ved nogenaftale være forhindret i frit og uafhængigt atbestemme over biografens repertoire og øvrigeledelse.

Stk. 2. Såfremt bevillingshaveren på grundaf sygdom eller anden ham utilregnelig årsager forhindret i at lede biografen, kan den be-vilgende myndighed tillade, at bevillingen be-vares, mod at der som leder af biografen an-sættes en af den pågældende myndighed god-kendt person, og at den med hensyn til ledelsen

52

af biografen trufne aftale forelægges bevillings-myndigheden til godkendelse.

Stk. 3. Bevillingshaveren skal drive biografenfor egen regning.

§ 8. Bevillingshaveren (lederen) skal havehjemsted i eller i nærheden af den kommune,hvor biografen er beliggende. Ministeren forkulturelle anliggender kan dog under særligeforhold gøre undtagelse fra denne bestemmelsefor bevillinger til biografer på landet.

§ 7. Svarer til gældende lovs § 10.

§ 8. Svarer til gældende lovs §11,

§ 9. Ministeren for kulturelle anliggender kanbestemme, at en del af forevisningstiden i bio-graferne skal anvendes til forevisning af film,der tjener til oplysningens fremme. Ministerenafgør, om en film kan anses for at tjene til op-lysningens fremme.

§ 10. Skoler og sammenslutninger, der tilhovedformål har folkeoplysningens fremme,skal have adgang til uden for de tider, biogra-fen benyttes til almindelige forestillinger, at fåden overladt til forevisning af film i undervis-ningens og oplysningens tjeneste.

Stk. 2. For benyttelsen af lokalerne ydes derbevillingshaverne dækning for deres positiveudgifter.

Stk. 3. Spørgsmålet om, hvilke skoler ogsammenslutninger og hvilke film, der omfattesaf bestemmelsen i stk. 1, og hvilken godtgørel-se der tilkommer bevillingshaverne efter be-stemmelsen i stk. 2, kan indbringes for amt-manden (i København politidirektøren).

§ 11. Bevillingshaveren skal inden for en afministeren for kulturelle anliggender fastsatfrist afgive årlig indberetning til bevillingsmyn-digheden om biografens drift og dens kapital-forhold. Kommuner, som har bevilling, skalendvidere afgive årlig indberetning om, påhvilken måde betingelserne for bevillingen i detforløbne år er blevet opfyldt. En sådan forplig-telse påhviler endvidere produktionsselskabersamt personer, hvis bevilling er betinget somanført i § 3, stk. 2, idet disse producenter til-lige på begæring af bevillingsmyndigheden erpligtige til over for denne at aflægge regnskabvedrørende det økonomiske resultat af produk-tionsvirksomheden.

Stk. 2. Anmeldelse til brug ved beregningenaf den i § 19 omhandlede billetafgift skal afden afgiftspligtige indgives til amtstuen inden

53

§ 9. Bevillingen bortfalder, dersom bevil-lingshaveren ophører med at opfylde betingel-serne i § 4, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 2. Ministeren for kulturelle anliggenderkan tilbagekalde bevillingen,

1) såfremt bevillingshaveren ophører med atopfylde betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 4,

2) såfremt bevillingen ikke udnyttes,3) såfremt lejekontrakten vedrørende bio-

graflokalerne uden bevillingsmyndighe-dens godkendelse ændres i løbet af be-villingsperioden,

4) såfremt bevillingshaveren ikke overholderde i §§ 7-11 givne bestemmelser eller dei bevillingen optagne vilkår.

Stk. 3. Godkendelsen som leder bortfalder,dersom lederen ophører med at opfylde betin-gelserne i § 4, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 4. Godkendelsen som leder kan tilbage-kaldes af ministeren,

1) såfremt lederen ophører med at opfyldebetingelserne i § 4, stk. 1, nr. 4.

2) såfremt lederen ikke overholder de i §§7—11 givne bestemmelser, eller de i be-villingen optagne vilkår.

for en af ministeren for kulturelle anliggenderfastsat frist.

Stk. 3. De i stk. 1, 1. punktum, omhandledeindberetninger og de i stk. 2 omhandlede an-meldelser afgives ved udfyldelse af skemaer,som udarbejdes ved foranstaltning af ministeri-et for kulturelle anliggender.

§ 12. Bevillingen bortfalder, dersom bevil-lingshaveren ophører med at opfylde betingel-serne i § 4, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 2. Ministeren for kulturelle anliggenderkan tilbagekalde bevillingen,

1) såfremt bevillingshaveren ophører med atopfylde betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 4,

2) såfremt bevillingen ikke udnyttes,3) såfremt der i biografen eller i biografbyg-

ningen anbringes kapital af den i § 5, stk.1 omhandlede beskaffenhed,

4) såfremt bevillingshaveren modtager øko-nomisk støtte i strid med bestemmelsen i§ 5, stk. 2,

5) såfremt lejekontrakten vedrørende bio-graflokalerne uden bevillingsmyndighe-dernes godkendelse ændres i løbet af be-villingsperioden,

6) såfremt bevillingshaveren ikke overholderde i §§ 7-11 givne bestemmelser eller dei bevillingen optagne vilkår.

Stk. 3. Godkendelsen som leder bortfalder,dersom lederen ophører med at opfylde betin-gelserne i § 4, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 4. Godkendelsen som leder kan tilbage-kaldes af ministeren,

1) såfremt lederen ophører med at opfyldebetingelserne i § 4, stk. 1, nr. 4, og § 4,stk. 2, nr. 2,

2) såfremt lederen modtager økonomiskstøtte i strid med bestemmelsen i § 5,stk. 2,

3) såfremt lederen ikke overholder de i §§7-11 givne bestemmelser, eller de i be-villingen optagne vilkår.

Kapitel 2.

Pension og understøttelse,

§ 10. Såfremt en bevillingshaver, der har haftbevilling til at drive biograf i mindst 10 år,efter sit 67. år giver afkald på sin bevilling, erhan berettiget til en pension, der udredes affilmfonden. Det samme gælder en leder af enaf de i § 3, stk. 1, nr. 2-5, omhandlede biogra-

Kapitel 2.

Enkepension og understøttelse.

54

fer, når han efter sit 67. år afgår fra sin stillingefter at have været godkendt som leder i mindst10 år. Efter bevillingshaverens (lederens) død erden efterlevende ægtefælle berettiget til at oppe-bære pensionen.

Stk. 2. Dør en bevillingshaver, der har haftbevilling til at drive biograf i mindst 10 år, ogden efterlevende ægtefælle efter ansøgning ikkekan opnå bevilling til biografen, er denne beret-tiget til en pension, der udredes af filmfonden.Såfremt den længstlevende ægtefælle ved førstafdødes død er fyldt 55 år, er denne berettigettil pension, uden at indgivelse af ansøgning omden ledige bevilling er nødvendig. Berettiget tilpension er ligeledes efterlevende ægtefælle efterledere af de i § 3, stk. 1, nr. 2-5 omhandledebiografer, når først afdøde ved sin død har væ-ret godkendt som leder i mindst 10 år.

Stk. 3. Hvis en bevillingshaver tidligere harværet godkendt som leder, medregnes indtil 5år af den tid, i hvilken han har virket som så-dan, ved opgørelsen af hans anciennitet sombevillingshaver efter stk. 1 og 2.

§ 13. Såfremt en bevillingshaver, der har haftbevilling til at drive biograf i mindst 10 år,afgår ved døden og hans enke ikke kan opnåbevilling til biografen eller ved mandens døder fyldt 55 år, er hun berettiget til en pension,der udredes af filmfonden.

Stk. 2. Enkepension udgør 1/4 - hvis bevil-lingshaveren har drevet biograf i mindst 15 år,1/3 - af gennemsnittet af biografens overskudfor de sidste 5 regnskabsår før bevillingshave-rens død beregnet i overensstemmelse med reg-lerne i § 24 med fradrag af pålagt bevillings-afgift. Pensionen kan højst andrage 10.200 kr.årlig og andrager mindst 4.200 kr. årligt, jfr.dog stk. 5. De nævnte største- og mindstebeløbreguleres i overensstemmelse med reglerne i§§ 87-89 i lov nr. 154 af 7. juni 1958 omlønninger og pensioner m. v. til statens tjeneste-mænd. I øvrigt reguleres enkepensionen i over-ensstemmelse med sådanne forhøjelser og ned-sættelser af de for statens tjenestemænd gæl-dende lønninger, som i medfør af de nævntebestemmelser finder sted, efter at pension eropnået.

Stk. 3. Hvis en bevillingshaver tidligere harværet godkendt som leder, medregnes indtil 5år af den tid, i hvilken han har virket som så-dan, ved opgørelsen af hans anciennitet sombevillingshaver efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Børnepension og børnepensionstillægydes under tilsvarende betingelser som i stk. 1,jfr. stk. 3, fastsat og i øvrigt efter de regler,der gælder for statens tjenestemænd.

Stk. 5. Bortset fra den regulering, der findersted i medfør af foranstående regler, efter atpension er opnået, kan den samlede årlige ydel-se, der i henhold til denne paragraf kommer tiludbetaling i anledning af en bevillingshaversdød, ikke overstige det gennemsnitsoverskud,hvoraf enkepension beregnes.

55

Stk. 4. Nærmere regler om pensionsordnin-gen udfærdiges af ministeren for kulturelle an-liggender efter forhandling med ministeren forstatens lønnings- og pensionsvæsen.

§ 11. Hvis en bevillingshaver, der har haftbevilling til at drive biograf i mindst 10 år,eller som har haft bevilling i mindst 5 år ogtidligere i mindst 5 år har været godkendtsom leder, må opgive sin bevilling, fordi leje-målet til biografen mod hans ønske bringes tilophør, kan ministeren for kulturelle anliggen-der med tilslutning fra finansudvalget tillæggeden pågældende en understøttelse. Understøt-telse vil endvidere efter bevillingshaverens dødligeledes med tilslutning fra finansudvalget kun-ne tillægges den efterlevende ægtefælle.

Stk. 2. En tilsvarende understøttelse vil medtilslutning af finansudvalget kunne tillægges enleder af en af de i § 3, stk. 1, nr. 2-5 omhand-lede biografer, såfremt den pågældende harværet godkendt som leder i mindst 10 år, ogbevillingshaveren må opgive sin bevilling, fordilejemålet bringes til ophør. Understøttelsen vilendvidere efter lederens død med tilslutningfra finansudvalget kunne tillægges den efterle-vende ægtefælle.

Stk. 3. Nærmere regler om beregning af un-derstøttelserne udfærdiges af ministeren forkulturelle anliggender efter forhandling medministeren for statens lønnings- og pensions-væsen.

§ 12. Pensioner og understøttelser, der oppe-bæres i henhold til bestemmelserne i §§ 10 og11, bortfalder, såfremt de pensionsberettigedesenere opnår biografbevilling eller godkendessom ledere.

Stk. 6. For at oppebære de således fastsattepensioner og tillæg gælder tilsvarende vilkårsom for sådanne ydelser til enker og børn efterstatens tjenestemænd.

Stk. 7. Ingen kan samtidig oppebære pensioni henhold til denne bestemmelse og løn ellerpension fra en stilling i staten, folkeskolen,folkekirken, Københavns kommunale skolevæ-sen eller en stilling, der er forbundet med ad-gang til pension fra en statsunderstøttet pensi-onskasse.

Stk. 8. Reglerne i § 67, stk. 3-9, stk. 11, 1.punktum, og stk. 12, i lov nr. 154 af 7. juni1958 om lønninger og pensioner m.v. til statenstjenestemænd finder tilsvarende anvendelse påde i denne paragraf omhandlede ydelser.

Stk. 9. Nærmere regler om pensionsordnin-gen udfærdiges af ministeren for kulturelle an-liggender efter forhandling med finansministe-ren.

§ 14. Hvis en bevillingshaver, der har haftbevilling til at drive biograf i mindst 10 år,eller som har haft bevilling i mindst 5 år ogtidligere i mindst 5 år har været godkendtsom leder, må opgive sin bevilling, fordi leje-målet til biografen mod hans ønske bringes tilophør, kan ministeren for kulturelle anliggen-der med tilslutning fra finansudvalget tillæggeden pågældende en efter principperne i § 13fastsat understøttelse. Understøttelse vil end-videre efter bevillingshaverens død ligeledesmed tilslutning fra finansudvalget kunne tillæg-ees hans enke.

S 6

Kapitel 3.Filmudlejning.

§§ 13 og 14 svarer til gældende lovsog 16.

Kapitel 3.Filmudlejning.

15 § 15. Virksomhed som filmudlejer kan kunudøves af personer, der opfylder de i § 4, stk.1, nr. 1-3 nævnte betingelser.

Stk. 2. I ansvarlige interessentskaber og kom-manditselskaber skal hver enkelt ansvarlig del-tager opfylde disse betingelser. I aktieselskaber,kommanditaktieselskaber og andre selskabermed begrænset ansvar skal betingelserne opfyl-des af direktørerne og flertallet af bestyrelses-medlemmerne, i kommanditaktieselskaber tilli-ge af de ansvarlige deltagere.

Stk. 3. Udenlandske aktieselskaber og kom-manditaktieselskaber kan kun drive virksomhedved filmudlejning her i landet, såfremt selskabethar indregistreret filial i aktieselskabs-registe-ret. Det kræves endvidere for disse selskaber ogandre udenlandske selskaber med begrænsetansvar, at filialbestyreren opfylder de i stk. 1angivne betingelser.

Stk. 4. Ministeren for kulturelle anliggenderkan gøre undtagelse fra de i stk. 2 og 3 nævntebetingelser.

§16. Udlejning af en enkelt film må ikkefra udlejerens side betinges af, at der skal afta-ges flere film.

Kapitel 4.Filmfonden.

§§ 15 og 16 svarer til gældende lovs §§ 17og 18.

Kapitel 4.Filmfonden.

§17. Til fremme af filmkunsten i Danmarkoprettes en filmfond.

Stk. 2. I filmfonden indgår dels den i § 19omhandlede billetafgift, jfr. dog § 21, dels deni § 24 omhandlede bevillingsafgift.

§ 18. Af filmfondens midler afholdes de i §§13 og 14 omhandlede pensioner og understøt-telser, de med fondens administration, driftenaf statens filmcentral og statens filmmuseumsamt filmrådets og biografrådets virksomhedforbundne udgifter. Endvidere overføres hvertår til ministeriet for kulturelle anliggender ogundervisningsministeriet henholdsvis 150.000kr. og 50.000 kr. som rådighedsbeløb til frem-me af almene kulturelle og videnskabelige for-mål.

Stk. 2. Herudover anvendes fondens midlerefter bestemmelse af fondens bestyrelse til føl-gende formål:

574

1) Uddannelse på filmkunstneriske og film-tekniske områder.

2) Produktion af kortfilm.3) Ydelse af kvalitetsbidrag til danske film.4) Ydelse af garanti for lån til produktion

af danske film.5) Ydelse af støtte til udarbejdelse af film-

manuskripter.6) Præmiering af filmudlejere, der har ydet

en særlig indsats ved indførsel af værdi-fulde børnefilm, eller som ved deres virk-somhed på anden måde har bidraget tilen styrkelse af de danske biografers re-pertoire.

7) Ydelse af lån til bevillingshavere til for-nyelse eller modernisering af biografersinventar og tekniske udstyr.

8) Ydelse af stipendier til filmkunstnere ogfilmteknikere.

9) Ydelse af støtte til danske films deltagel-se ved udenlandske filmfestivaler.

Stk. 3. Bestyrelsen bestemmer hvert år, hvor-ledes det til bidrag i medfør af stk. 2, nr. 3,afsatte beløb skal fordeles på henholdsvis spille-film og kortfilm. Uddelingen sker i øvrigt ioverensstemmelse med en af filmrådet heromafgiven erklæring.

Stk. 4. Garantier i henhold til stk. 2, nr. 4,kan kun ydes for lån til produktion af film,som ifølge en af filmrådet foretagen vurderingmå antages at kunne komme i betragtning vedydelse af kvalitetsbidrag.

Stk. 5. Ministeren for kulturelle anliggenderkan i særlige tilfælde godkende, at der af fon-dens midler ydes støtte til andre formål end dei stk. 1 og 2 omhandlede til gavn for danskfilm.

Stk. 6. Filmfonden ledes af en bestyrelsepå 8 medlemmer, der beskikkes af ministerenfor kulturelle anliggender. Af bestyrelsens med-lemmer skal 4 repræsentere det offentliges in-teresser. Af de øvrige medlemmer udpeges 1som repræsentant for bevillingshaverne, 1 somrepræsentant for filmproducenterne, 1 somrepræsentant for filminstruktørerne og 1 somrepræsentant for filmudlejerne. For hvert med-lem beskikkes en suppleant. Beskikkelse af desidstnævnte 4 medlemmer og af suppleanternefor disse sker efter indstilling fra de organisa-tioner, som udgør den almindelige repræsenta-tion for de pågældende faglige interesser.Blandt de medlemmer, som repræsenterer detoffentliges interesser, beskikker ministeren en

58

formand og en næstformand. Samtlige beskik-kelser gælder for et tidsrum af 4 år.

Stk. 7. Ministeren for kulturelle anliggenderfastsætter efter indstilling fra filmfondens be-styrelse de nærmere regler for fondens virk-somhed.

Stk. 8. Fondens budget optages på de årligefinanslove.

Kapitel 5.Billetafgift og bevillingsafgift.

§17. Svarer til gældende lovs § 19.

§ 18. Svarer til gældende lovs § 20.

Kapitel 5.Billetafgift og bevillingsafgift.

§ 19. Af entréindtægten ved offentlige film-foreninger svares af den, der afholder ellerlader afholde forevisningen, en afgift på 15pct., i det følgende benævnt billetafgiften.

Stk. 2. Filmforevisning, som er knyttet til etforedrag, og som kun tjener til underbygningog illustration af dette, er afgiftsfri.

Stk. 3. Ministeren for kulturelle anliggenderkan fritage filmforevisninger, der er ledsagetaf foredrag, for afgift og fastsætte de nærmerevilkår for afgiftsfritagelsen.

§ 20. Billetafgiften beregnes af de samledebeløb, der er indgået som entréindtægt for denpågældende filmforevisning. Erlægges der afpublikum et særligt beløb til dækning af afgif-ten, betragtes dette beløb som en del af entré-indtægten.

Stk. 2. Såfremt der ud over den egentligeentréindtægt erlægges særligt vederlag for ad-gang til visse pladser, betragtes dette særligevederlag som entréindtægt.

Stk. 3. Tvungent garderobevederlag betrag-tes som entréindtægt. Såfremt der i tilknytningtil en filmforevisning stilles garderobeplads medbetjening til rådighed, kan ministeren for kul-turelle anliggender dog bestemme, at vederla-get eller en del af dette ikke skal henregnes tilentréindtægten.

Stk. 4. Tvungent vederlag for program ogfor andre særlige ydelser betragtes ligeledes somentréindtægt. Det samme gælder vederlag forforudbestilling af billet, dog at vederlag forbestilling pr. telefon ikke betragtes som entré-indtægt, når vederlaget for en bestilling ikkeoverstiger 25 øre uanset antallet af bestiltebilletter.

Stk. 5. Hvis medlemskab af en forening giveradgang til en afgiftspligtig filmforevisning udenbetaling af entré eller til nedsat entré, kan mi-nisteren for kulturelle anliggender, når om-stændighederne taler derfor, bestemme, at med-

4* 59

§ 19. Svarer til gældende lovs § 21.

§ 20. Svarer til gældende lovs § 22.

§ 21. Svarer til gældende lovs § 23.

§ 22. Bevillingsafgift svares af biografer, hvisårlige overskud overstiger 40.000 kr.

lemsbidraget helt eller delvis skal betragtessom entréindtægt.

Stk. 6. Hvor der i andre tilfælde tilstedes ad-gang til en filmforevisning uden betaling afentré og der på anden måde er erlagt vederlagfor adgang til forevisningen, skal dette veder-lag betragtes som entréindtægt.

§ 21. Såfremt der ved en filmforevisningalene forevises danske film - dog bortset frareklamefilm, ugerevyer, forfilm og lignende,som udgør en uvæsentlig del af forevisningenssamlede program - tilfalder billetafgiften inde-haveren af producentrettighederne til de pågæl-dende danske film.

Stk. 2. Forevises ved samme filmforevisningflere danske film med forskellige indehavere afproducentrettighederne, skal billetafgiften imangel af anden aftale mellem de berettigedefordeles mellem dem i forhold til filmens læng-de.

§ 22. Hvor overskuddet af en filmforevisningskal anvendes i velgørende eller andet almen-nyttigt øjemed, kan ministeren for kulturelleanliggender tillade, at billetafgift kun beregnesaf udgifterne. Har en sådan forevisning givetunderskud, bortfalder afgiften.

Stk. 2. Filmforevisninger, hvortil der efteraftale med skoler kun er adgang for skoleelevermed fornødent læreropsyn, kan af ministerenfor kulturelle anliggender fritages for billet-afgift.

Stk. 3. Forevisning af udenlandske film, somaf ministeren for kulturelle anliggender ellerden, han bemyndiger hertil, er godkendt somsærligt egnede for børn under 12 år, er fritagetfor billetafgift.

Stk. 4. Vises der ved en filmforevisning såvelfilm, der er fritaget for billetafgift, som afgifts-pligtige film, nedsættes afgiften med et beløbberegnet efter forholdet mellem længden af deafgiftspligtige og de afgiftsfritagne film.

§ 23. Såfremt entréindtægten ved filmforevis-ninger i en biograf i et finansår ikke har over-steget 120.000 kr., kan ministeren for kulturelleanliggender efter derom fastsatte nærmere reg-ler af filmfondens midler tilstå delvis tilbage-betaling af den for det pågældende finansårerlagte billetafgift.

§ 24. Bevillingsafgift svares af biografer, hvisårlige overskud overstiger 40.000 kr.

60

Stk. 2. Afgiften andrager 15 pet. af over-skuddet fra 40.000 kr. til 50.000 kr., 30 pct. afoverskuddet fra 50.000 kr. til 60.000 kr. og 50pct. af resten. Ved beregningen afrundes over-skuddet nedad til det nærmest med 100 deleligebeløb.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 fastsatte beløb forhø-jes med 400 kr. for hver 1 point, hvormed det ilov nr. 83 af 16. marts 1963 omhandlede re-guleringspristal overstiger 108. Ved afgiftsbe-regningen lægges pristallet ved begyndelsen afden pågældende biografs regnskabsår til grund.

Stk. 4. Ved opgørelsen af det årlige overskudved biografvirksomheden skal alene medregnesindtægter, der hidrører fra salg af billetter medfradrag af biografens driftsudgifter, således atder i de tilfælde, hvor biografen drives i egenejendom, som en driftsudgift fradrages anslåetlejeværdi af biograflokalerne. Yderligere kander som en driftsudgift fradrages en procentdelaf den af bevillingshaveren i selve biografentil enhver tid anbragte kapital svarende til dentil enhver tid fastsatte nationalbankdiskonto.Bevillingsafgift kan ikke bringes til fradragved opgørelsen af overskuddet.

Stk. 5. Såfremt ministeren ikke mener atkunne lægge bevillingshaverens regnskab tilgrund for overskuddets beregning, skal spørgs-målet om dettes udregning efter begæring afbevillingshaveren forelægges for et udvalg be-stående af 3 medlemmer, valgt henholdsvis afministeren, bevillingshaveren og præsidentenfor sø- og handelsretten i København. Sidst-nævnte medlem er udvalgets formand.. Udval-get har den endelige administrative afgørelseaf spørgsmålet.

Stk. 6. Statens filmcentral og Det danske

Stk. 2. Afgiften andrager 15 pct. af over-skuddet fra 40.000 kr. til 50.000 kr., 30 pct.af overskuddet fra 50.000 kr. til 60.000 kr. og60 pct. af resten. Ved beregningen afrundesoverskuddet nedad til det nærmest med 100delelige beløb.

Stk. 3. Ved det årlige overskud forstås netto-indtægten ved biografvirksomheden opgjort så-ledes, at den udviser virksomhedens sandedriftsresultat, jfr. dog herved stk. 4. Ved op-gørelsen skal medregnes samtlige indtægter,der direkte eller indirekte er afledt af biograf-bevillingen med fradrag af de herpå faldendeudgifter, således at der i de tilfælde, hvor bio-grafen drives i egen ejendom, som en drifts-udgift fratrækkes anslået lejeværdi af biograf-lokalerne. Afskrivning på maskiner og inventarforetages i forhold til anskaffelsessummen medlige store årlige beløb. Når maskiner eller in-ventar er fuldt afskrevet, kan ministeren forkulturelle anliggender tillade, at der foretageshenlæggelser til genanskaffelser efter nærmereaf ministeren fastsatte retningslinjer. Yderligerekan der som en driftsudgift fratrækkes 6 pct. afden af bevillingshaveren i selve biografen tilenhver tid anbragte kapital. Bevillingsafgift kanikke bringes til fradrag ved opgørelsen af over-skuddet.

Stk. 4. Ved opgørelsen af overskuddet vilder kunne bortses fra indtægter ved udlejningaf biografen til teaterforestillinger og til film-forevisninger, til hvilke der alene er adgang formedlemmer af skolescener, jfr. kapitel 8 i lovom teatre, eller for medlemmer af børnefilm-klubber, som er godkendt af en af ministerendertil autoriseret sammenslutning.

Stk. 5. Såfremt ministeren ikke mener atkunne lægge bevillingshaverens regnskab tilgrund for overskuddets beregning, skal spørgs-målet om dettes udregning efter begæring afbevillingshaveren forelægges for et udvalg be-stående af 3 medlemmer, valgt henholdsvis afministeren, bevillingshaveren og præsidentenfor sø- og handelsretten i København. Sidst-nævnte medlem er udvalgets formand.. Udval-get har den endelige administrative afgørelseaf spørgsmålet.

Stk. 6. Statens filmcentral er fritaget for at

61

Filmmuseum er fritaget for at svare bevillings-afgift. Det samme gælder produktionsselska-ber eller personer, hvis bevilling er betingetsom anført i § 3, stk. 2, såfremt den forpligtel-se, der påhviler disse bevillingshavere til at op-retholde en nærmere angiven produktion afkulturelt og kunstnerisk værdifulde film, eropfyldt.

§ 23. Svarer til gældende lovs § 25.

§ 24. Svarer til gældende lovs § 26.

Kapitel 6.Filmråd og biografråd.

§§ 25-27 svarer til gældende lovs §§ 27-29.

svare bevillingsafgift. Det samme gælder pro-duktionsselskaber eller personer, hvis bevillinger betinget som anført i § 3, stk. 2, såfremtden forpligtelse, der påhviler disse bevillings-havere til at opretholde en nærmere angivenproduktion af kulturelt og kunstnerisk værdi-fulde film, er opfyldt.

§ 25. Billet- og bevillingsafgift, der tilkom-mer filmfonden, opkræves gennem amtstuerne.

Stk. 2. Såfremt billet- eller bevillingsafgiftikke betales rettidigt, svares rente med 6 pct.årlig af det skyldige beløb, dog mindst med 10kr.

Stk. 3. Skyldig billet- eller bevillingsafgift,der tilkommer filmfonden, kan om fornødentinddrives ved udpantning.

Stk. 4. Ministeren for kulturelle anliggenderfastsætter de nærmere regler for billet- og be-villingsafgiftens betaling.

§ 26. Ministeren for kulturelle anliggenderkan fastsætte tilsyns- og kontrolbestemmelser,derunder at autoriserede billetter skal benyttes.Ministeren fastsætter de nærmere bestemmel-ser om varetagelsen af tilsynet.

Stk. 2. Filmudlejere, der udlejer film til of-fentlig forevisning, skal på begæring meddelede oplysninger, der er nødvendige for varetagel-sen af tilsynet og kontrollen med offentligefilmforevisninger.

Kapitel 6.Filmråd og biografråd.

§27. Der oprettes et filmråd og et biograf-råd. Filmrådet har til opgave at bistå myndig-hederne og filmfondens bestyrelse i sager omkunstnerisk vurdering af film og filmmanu-skripter. Biografrådet er rådgivende i sager ombiografforhold.

Stk. 2. Ministeren for kulturelle anliggenderfastsætter efter indstilling fra filmrådet og bio-grafrådet de nærmere regler for rådenes virk-somhed.

Stk. 3. Til drøftelse af film- og biograf for-holdene her i landet afholder ministeren forkulturelle anliggender årlige møder med film-fondens bestyrelse, filmrådet, biografrådet ogrepræsentanter for kredse, der har interesse fordisses arbejde.

§ 28. Filmrådet består af 7 medlemmer, derbeskikkes af ministeren for kulturelle anliggen-der. For hvert medlem udpeges 1 suppleant.

62

Af medlemmerne udpeges 1 som repræsentantfor forfatterne, 1 som repræsentant for kompo-nisterne, 1 som repræsentant for filminstruktø-rerne, 1 som repræsentant for filmfotograferneog 1 som repræsentant for skuespillerne. Be-skikkelse af disse medlemmer og af suppleanterfor disse sker efter indstilling fra de organisa-tioner, som udgør den almindelige repræsenta-tion for de pågældende faglige interesser.Blandt medlemmerne beskikker ministeren rå-dets formand. Samtlige beskikkelser gælder foret tidsrum af 4 år.§ 29. Biografrådet består af 9 medlemmer,der beskikkes af ministeren for kulturelle anlig-gender. Af medlemmerne udpeges 2 som repræ-sentanter for bevillingshaverne, 1 som repræ-sentant for filmproducenterne og 1 som repræ-sentant for filmudlejerne. For hvert af dissemedlemmer udpeges en suppleant. Beskikkelseaf disse medlemmer og af suppleanter for dissesker efter indstilling fra de organisationer, somudgør den almindelige repræsentation for depågældende faglige interesser. Endvidere ud-peges 1 medlem som repræsentant for folkesko-len efter indstilling fra undervisningsministerenog 2 medlemmer som repræsentanter for detfolkeoplysende arbejde efter indstilling hen-holdsvis fra Dansk Folkeoplysnings Samråd ogDansk Ungdoms Fællesråd. Blandt medlem-merne beskikker ministeren rådets formand.Samtlige beskikkelser gælder for et tidsrum af4 år.

Kapitel 7.Filmcentralen og filmmuseet.

§§28-30 svarer til gældende lovs §§ 30-32.

Kapitel 7.Filmcentralen og filmmuseet.

§ 30. Statens filmcentral har til opgave atfremskaffe og distribuere skolefilm og film, dertjener til oplysningens fremme. Endvidere skalfilmcentralen ved indkøb og distribution afkulturelt og kunstnerisk værdifulde film og påanden måde bidrage til udvikling af filmkultu-ren her i landet.

§ 31. Statens filmmuseum har til opgave atsikre bevarelsen af film, filmbilleder og andetmateriale vedrørende film, at indsamle og ud-låne filmlitteratur og at udbrede kendskabet tilfilmens historie, bl.a. ved forevisning af film.

§32. Af enhver dansk film, som forevisesoffentligt, skal producenten på begæring af sta-tens filmmuseum aflevere en ubrugt kopi samtet fuldstændigt sæt af de til reklamebrug frem-stillede billeder fra filmen mod godtgørelse af

63

§ 31.

Kapitel 8.Forskellige bestemmelser.

Svarer til gældende lovs § 33.

§ 32. Afskrivning på maskiner og inventaranskaffet efter lovens ikrafttræden foretages ef-ter de til enhver tid gældende skattemæssigeregler. Er maskiner og inventar anskaffet førlovens ikrafttræden, afskrives den resterendesaldo efter tilsvarende regler.

§ 33. Overtrædelse af §§ 1, 8, 13, 14, 24,og 30, stk. 1 og 2 straffes med bøde.

Stk. 2. I de forskrifter, der udfærdiges afministeren for kulturelle anliggender i medføraf loven, kan fastsættes straf af bøde for over-trædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktie-selskaber, andelsselskaber eller lignende, kander pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 34. Loven, der ikke gælder for Færøerneog Grønland, træder i kraft den

udgifterne ved fremstillingen af kopi og bil-leder.

Stk. 2. Negativer til danske film, der harværet forevist offentligt, må ikke tilintetgøres,forinden de vederlagsfrit har været tilbudt mu-seet, og dette har erklæret ikke at ville over-tage dem.

Stk. 3. De omhandlede kopier, billeder ognegativer må ikke udnyttes forretningsmæssigtaf museet.

Stk. 4. Ministeren for kulturelle anliggenderfastsætter de nærmere bestemmelser vedrøren-de afleveringspligten.

Kapitel 8.Forskellige bestemmelser.

§ 33. Ved danske film forstås i denne lovfilm, som er optaget for her i landet bosattedanske statsborgeres eller for danske selskaberseller institutioners regning for udelukkendedansk kapital og med overvejende dansk kunst-nerisk og teknisk personale. Den endelige ad-ministrative afgørelse af, om en film er dansk,træffes af ministeren for kulturelle anliggendereller den, som han bemyndiger til at træffe af-gørelse herom.

Stk. 2. Efter nærmere bestemmelse fastsat afministeren for kulturelle anliggender kan meddanske film sidestilles film, der er optaget vedet økonomisk og kunstnerisk samarbejde mel-lem på den ene side filmproducenter, der er heri landet bosatte danske statsborgere, eller dan-ske selskaber og institutioner og på den andenside udenlandske filmproducenter.

§ 34. Overtrædelse af §§ 1, 11, 15, 16, 26og 32, stk. 1 og 2, straffes med bøde.

Stk. 2. I de forskrifter, der udfærdiges afministeren for kulturelle anliggender i medføraf loven, kan fastsættes straf af bøde for over-trædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktie-selskaber, andelsselskaber eller lignende, kander pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

64

Bemærkninger til lovudkastet

Til kapitel 1. Biograf bevillinger.

Til § 1.Til stk. 1. Efter den gældende lov meddeles

bevillinger til biografer i København, Frede-riksberg, købstæderne og sådanne bymæssigebebyggelser på landet, som ved den sidst af-holdte folketælling havde mere end 5.000 ind-byggere, af ministeren for kulturelle anliggen-der og i øvrigt af amtmanden. For at sikre enensartet bevillingspraksis og muliggøre en ra-tionalisering af arbejdsgangen foreslås det, atalle bevillinger fremover udfærdiges af ministe-ren. En sådan centralisering af bevillingsmyn-digheden må anses for ubetænkelig, idet hensy-net til det lokale kendskab, som skulle motivereen decentralisering, i tilstrækkelig grad vil blivetilgodeset ved de høringer af amt, kommuneog politimester, som foretages af ministerietfor kulturelle anliggender inden udstedelsen afen bevilling.

Til stk. 2. Bestemmelsen svarer til den gæl-dende lovs § 2, stk. 2. De nærmere regler omfilmforevisning uden biografbevilling er for øje-blikket fastsat i bekendtgørelse af 17. marts1966 om offentlige film- og fjernsynsforevis-ninger.

Til stk. 3. Reglen i den gældende lovs § 1,stk. 3, om, at bevillingen skal indeholde angi-velse af, hvor stort et antal pladser, biografenhøjst må rumme, er ikke medtaget i lovforsla-get, da den skønnes at være uden betydning.

Til § 2.Til stk. 1 og 2. Bestemmelserne om, at bevil-

ling meddeles for en periode af 5 år og normaltkun må gives efter forudgående opslag, svarertil reglerne i den gældende lovs § 2, stk. 1 og 2.

Til stk. 3. Med denne bestemmelse åbnesmulighed for, at en bevillingshaver, der driverbiograf i sin egen ejendom, såfremt han ønskerat give afkald på sin bevilling, kan gøre detteafkald betinget af, at han kan nå til enighed medden nye bevillingshaver om vilkårene for den-nes køb af ejendommen eller leje af biograflo-kalerne. En sådan regel må anses for hensigts-mæssig bl.a. for at fremme et generationsskiftei branchen. Efter den gældende lov vil en be-villingshaver, der driver biograf i egen ejen-dom, og som på grund af alder eller anden år-sag måtte ønske at afgive sin bevilling, ofte vigetilbage herfor, fordi et sådant afkald vil væreendeligt og bindende for ham uden hensyn til,om han med den nye bevillingshaver kan opnåen rimelig ordning med hensyn til salg ellerudlejning af ejendommen. Adgang til at give etsådant betinget afkald foreslås dog som almin-delig regel begrænset til én gang i løbet af enbevillingsperiode for at udelukke, at en bevil-lingshaver, såfremt han ikke kan komme tilforståelse med den af bevillingsmyndighedenudpegede ansøger, skal kunne forlange bevillin-gen opslået flere gange efter hinanden i forvent-ning om, at den af ministeren som bedst kvali-ficeret udpegede ansøger vil undlade at søgeved senere opslag, hvorved bevillingssystemetkunne gøres illusorisk.

Undtagelse fra den almindelige regel skaldog kunne gøres, når særlige omstændighederforeligger. Vurderingen af, om der i en givensituation foreligger sådanne omstændigheder,at de kan motivere en undtagelse fra hoved-reglen, bør efter udvalgets opfattelse være for-holdsvis lempelig, hvor det drejer sig om bevil-lingshavere, som på grund af alder ønsker atafgive deres bevilling.

65

Til § 3.Til stk. 1. Bestemmelsen fastslår, hvem der

skal kunne få bevilling til biografdrift, nemligsom hidtil enkeltpersoner, kommuner, her i lan-det hjemmehørende selskaber for produktionaf film, Statens Filmcentral samt i særlige til-fælde landsorganisationer, hvis formål er affolkeoplysende karakter. Desuden foreslås detsom noget nyt, at også Det danske Filmmuse-um og sammenslutninger hvis hovedformål eroffentlig fremvisning af film med kunstnerisk/eksperimentelt sigte skal kunne opnå bevilling.

Til stk. 2, 3, 4 og 5. Bestemmelserne afvigerikke fra reglerne i den gældende lovs § 3, stk.2, 3, 4 og 5.

Bestemmelsen om, at biografbevilling til enkommune skal betinges af, at overskuddet an-vendes til kulturelle formål, er således ogsåopretholdt. Der kan imidlertid være grund tilat understrege, at man herved forudsætter, atopnåelsen af et overskud ved biografdriftenfor en kommunal bevillingshaver må være no-get sekundært i forhold til opfyldelsen af for-pligtelserne efter lovens § 7, stk. 1, til at sørgefor biografens tidssvarende indretning, og forat den fører et repertoire omfattende kultureltog kunstnerisk værdifulde film.

Til stk. 6. Bestemmelsen fastslår i modsæt-ning til den gældende lov, hvor ingen kan fåbevilling til eller godkendes som leder af mereend 1 biograf, at kommuner, produktionssel-skaber, organisationer m.v. skal kunne få bevil-ling til i alt 3 biografer. Det samme skal gældefor enkeltpersoner, dog således at ingen enkelt-person må være involveret i driften af mere end3 biografer, være sig som bevillingshaver ellerleder. For at undgå kædedannelser bør der fort-sat være en begrænsning i antallet af bevillin-ger, en enkelt person, kommune eller selskabkan opnå og i antallet af lederstillinger, en en-kelt person kan bestride, men man finder, atden gældende bestemmelses begrænsning til énbevilling/lederstilling i visse tilfælde kan virkehæmmende på en virksomhed, der i form afen vis samdrift må betragtes som rimelig ogogså set fra publikums synsvinkel gavnlig.

Til § 4.Til stk. 1. Bestemmelsen fastslår, hvilke krav

der må stilles til enkeltpersoner, som ønsker atfå bevilling. Kravene om fast bopæl her i lan-det, myndighed og kulturelle og forretnings-

mæssige forudsætninger svarer til de opstilledekrav i den gældende lovs § 4, stk. 1, pkt. 1),2) og 4). Bestemmelsen i den gældende lovs §4, stk. 1, pkt. 3) om, at enkeltpersoner for atfå bevilling ikke må være ude af rådighed overderes bo, er derimod ændret til et krav om, atde ikke må være under konkurs, hvilket er over-ensstemmende med næringslovgivn ingens kravpå dette punkt.

Til §§ 5 og 6.Bestemmelserne er enslydende med bestem-

melserne i §§ 6 og 7 i den gældende lov.Reglen i § 5 i den gældende lov om forbud

mod anbringelse af kapital hidrørende fra film-producenter og -udlejere i biograferne er deri-mod udgået. På grund af vanskelighederne medat skaffe den fornødne kapital til bygning afnye biografer skønnes det ikke rimeligt fortsatat afskære filmproducenter og -udlejere fra atinvestere i biograferne.

Bestemmelsen i den gældende lovs § 8 om,at bevillingshaveren (lederen) skal have hjem-sted i eller i nærheden af den kommune, hvorbiografen er beliggende, er heller ikke medta-get i lovforslaget. I betragtning af de eksisteren-de befordringsmidler forekommer det ikke vel-begrundet at opretholde dette krav.

Den gældende lovs § 9, hvorefter ministerenkan bestemme, at en del af forevisningstiden ibiograferne skal anvendes til forevisning af op-lysende film, er ligeledes udgået af lovforslaget.Reglen, der også fandtes i 1938-loven, er aldrigblevet anvendt i praksis.

Til § 7.Reglen svarer til den gældende lovs § 10

med den ændring, at spørgsmålet om, hvilkeskoler og sammenslutninger og hvilke film, deromfattes af bestemmelsen, fremtidig kan ind-bringes for ministeren for kulturelle anliggen-der. Dette forekommer rimeligt for at sikreen ensartet praksis på dette område. Bestem-melsen i stk. 2 foreslås desuden ændret således,at der fremtidig skal ydes bevillingshaverendækning for samtlige biografens udgifter, her-under også andel i generalomkostninger.

Til § 8.Til stk. 1-3. Bestemmelserne afviger ikke fra

bestemmelserne i § 11, stk. 1-3 i den gældendelov.

66

Til § 9.Bestemmelserne om bortfald og tilbagekal-

delse af bevillinger svarer til bestemmelserne iden gældende lovs § 12, dog med den ændring,at reglen i § 12, stk. 2, pkt. 3, jfr. stk. 4, pkt.2) om, at bevillingen kan tilbagekaldes, såfremtbevillingshaveren (lederen) modtager økono-

misk støtte i strid med reglen i den gældendelovs § 5, er udgået. Dette er en følge af, atlovforslaget som nævnt ovenfor ikke oprethol-der det hidtidige forbud mod anbringelse afkapital hidrørende fra filmproducenter og -ud-lejere i biograferne.

Til kapitel 2. Pension og understøttelse.

Til §10Til stk. 1. Den gældende lov indeholder alene

regler om adgang til pension for enker efter be-villingshavere, hvorimod der ikke er mulighedfor at tildele bevillingshaverne selv pension,bortset fra den særlige situation, hvor en bevil-lingshaver må opgive sin bevilling, fordi lejemå-let mod hans ønske bringes til ophør. Den om-stændighed, at der ikke har været nogen mu-lighed for at få alderspension, har antagelig ien række tilfælde afholdt ældre bevillingshaverefra at give afkald på deres bevilling og harderigennem modvirket et ønskeligt generations-skifte i branchen. På denne baggrund stilles derforslag om, at bevillingshavere, som efter deresfyldte 67. år giver afkald på bevillingen, skalvære berettigede til en pension fra filmfonden,forudsat at de pågældende har haft bevilling tilbiograf drift i mindst 10 år. Samme adgang tilpension foreslås indført for ledere af biografer,hvortil bevilling indehaves af institutioner, kom-muner, selskaber m.v., når lederen efter sitfyldte 67. år afgår fra sin stilling efter at haveværet godkendt som leder i mindst 10 år. Detbestemmes samtidig, at pensioner, der i medføraf denne regel tillægges bevillingshavere ellerledere, i tilfælde af de pågældendes død overfø-res til en eventuel efterlevende ægtefælle.

Til stk. 2. Bestemmelsen svarer til den gæl-dende lovs § 13, stk. 1, dog med den udvidelse,at efterlevende ægtefæller efter ledere af bio-grafer, hvortil bevilling haves af institutioner,kommuner, selskaber m.v., fremtidig også skalvære berettiget til pension, hvis førstafdødeved sin død har været godkendt som leder imindst 10 år.

Til stk. 4. Bestemmelsen fastslår, at de nær-mere regler om pensionsordningen skal udfær-diges af ministeren for kulturelle anliggenderefter forhandling med lønnings- og pensions-

ministeren. Ifølge den gældende lovs § 13, stk.2 har enkepensionen hidtil udgjort 1/4 - hvisbevillingshaveren havde drevet biograf i mindst15 år dog 1/3 - af gennemsnittet af biografensoverskud for de sidste 5 regnskabsår før bevil-linghaverens død beregnet i overensstemmelsemed reglerne i denne lovs § 24 med fradrag afpålagt bevillingsafgift. Pensionen har højst kun-net andrage 10.200 kr. årlig og har mindst an-draget 4.200 kr. De nævnte største- og mind-stebeløb har hidtil været reguleret i overens-stemmelse med reglerne i §§ 87-89 i lov nr.154 af 7. juni 1958 om lønninger og pensionerm.v. til statens tjenestemænd. Den særlige regelom børnepension og børnepensionstillæg i dennuværende lovs § 13, stk. 4, indeholder ligele-des en henvisning til de for statens tjeneste-mænd hidtil gældende regler, ligesom disse reg-ler har været fulgt med hensyn til spørgsmåletom enkepension i tilfælde af separation og skils-misse.

Efter gennemførelsen af den nye tjeneste-mandslov, som trådte i kraft den 1. juli 1969,er disse henvisningsbestemmelser imidlertiduanvendelige, og det vil derfor være nødven-digt, at der i samråd med lønnings- og pensions-ministeriet fastlægges et ændret beregnings- ogreguleringsgrundlag for pensionerne. Ved ud-formningen af de nye regler om pension må af-gørende vægt lægges på, at der ikke sker nogenforringelse af pensionsordningen i forhold tilde hidtil gældende regler.

Til § 11.Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gælden-

de lovs § 14, hvorefter en bevillingshaver, sommå opgive sin bevilling, fordi lejemålet til bio-grafen mod hans ønske bringes til ophør, medfinansudvalgets tilslutning kan få tillagt en un-derstøttelse, såfremt han har drevet biograf imindst 10 år. Adgangen til at opnå en sådan

67

understøttelse har hidtil været forbeholdt bevil-lingshaverne, men i medfør af stk. 2 åbnes dernu også adgang for godkendte ledere af biogra-fer, hvortil bevilling haves af institutioner, kom-muner, selskaber m.v. til at få tillagt understøt-telse på samme vilkår som bevillingshaverne.

Til § 12.

Det må anses for hensigtsmæssigt udtrykke-ligt at fastslå, at en opnået pension eller un-derstøttelse fra filmfonden bortfalder, hvis denpensionsberettigede på et senere tidspunkt bli-ver beskæftiget ved biografdrift, enten som be-villingshaver eller som leder.

Til kapitel 3. Filmudlejning.

Til §§ 13 og 14.De særlige regler om filmudlejningsvirksom-

hed har ikke været taget op til behandling i

udvalget, da de falder uden for det opstilledekommissorium. Bestemmelserne er derfor iden-tiske med §§ 15 og 16 i den gældende lov.

Til kapitel 4. Filmfonden.

Til §§ 15 og 16.Reglerne om filmfondens virksomhed m.v.

har ikke været underkastet behandling i udval-

get. Bestemmelserne er derfor identiske med §§17 og 18 i den gældende lov.

Til kapitel 5. Billetafgift og bevillingsafgift.

Til §§ 17-21.Bestemmelserne afviger ikke fra bestemmel-

serne i den gældende lovs §§ 19-23. Spørgsmå-let om billetafgiften har ikke været behandlet iudvalget.

Til § 22.Til stk. 1 og 2. Reglerne om, at bevillingsaf-

gift svares af biografer med et årligt overskudpå 40.000 kr og derover samt satserne for be-regning af afgiften svarer til den gældende lovs§ 24, stk. 1 og 2, idet det dog foreslås, at deraf overskud over 60.000 kr. fremtidig kun skalsvares 50 pct. i afgift mod for øjeblikket 60pct.

Til stk. 3. Iflg. denne bestemmelse skal derfremtidig ske en automatisk prisregulering afde i stk. 1 og 2 angivne satser for bevillingsaf-giften, således at disse forhøjes med 400 kr.(= 1 pct. af 40.000 kr.) for hver 1 point, hvor-med det i lov nr. 83 af 16. marts 1963 omhand-lede reguleringspristal overstiger 108. Satsernefor bevillingsafgiften er hidtil med mellemrumved en lovændring blevet ajourført i overens-stemmelse med den skete pris- og pengeudvik-

ling. Det må imidlertid forekomme mere hen-sigtsmæssigt, at en sådan regulering sker auto-matisk, uden at en lovændring er fornøden. Dade gældende satser ikke har været reguleret,siden lov nr. 155 af 27. maj 1964 om film ogbiografer trådte i kraft den 1. januar 1965, harman valgt at gå ud fra reguleringspristallet, somdet var på det tidspunkt, nemlig 108. Ved denforeslåede regel bevares samtidig det nuværen-de spring på 10.000 kr. mellem de forskelligeafgiftssatser.

Til stk. 4. Ved det årlige overskud i den gæl-dende lovs § 24, stk. 3 forstås nettoindtægtenved biografvirksomheden opgjort således at denudviser biografens sande driftsresultat. Ved op-gørelsen skal medregnes samtlige indtægter, derdirekte eller indirekte er afledt af biografbevil-lingen med fradrag af de herpå faldende udgif-ter. Ifølge bestemmelsen i lovforslagets § 22,stk. 4 skal der ved opgørelsen af det overskud,hvoraf bevillingsafgiften beregnes, fremtidig kunmedregnes indtægter, der direkte hidrører frabilletsalget til biografen og altså ikke som hidtilogså reklameindtægter, indtægter fra chokola-de- og cigarkiosker, indtægter ved udlejning af

68

biografen m.v. Samtidig foreslås det, at denprocent af bevillingshaverens eventuelle egen-kapital, der kan fradrages som en driftsudgifti stedet for de gældende 6 pct. skal svare til dentil enhver tid værende nationalbankdiskonto.

Det foreslås endvidere, at den hidtidige be-stemmelse om, at afskrivning af maskiner oginventar foretages i forhold til anskaffelsessum-men med lige store årlige beløb, udgår. Det eret fra biografbranchen ofte fremført ønske, atman i stedet for at anvende en særlig i lovenom film og biografer fastsat afskrivningsregelskulle gå over til at anvende de almindeligeskattemæssige afskrivningsregler, hvilket vilmedføre, dels at der ikke skal udarbejdes 2regnskaber, 1 til skattevæsenet og 1 til film-fonden, dels at der i visse tilfælde kan ansporestil en hurtigere modernisering af biografernesudstyr. Efter en sammenholdning af de 2 af-skrivningsformer er man nået til den opfattelse,at der ikke foreligger tilstrækkelig begrundelse

for at opretholde en særlig afskrivningsregel irelation til beregningen af bevillingsafgiften.Det foreslås derfor, at bestemmelsen udgår,således at de til enhver tid gældende skattemæs-sige afskrivningsregler herefter også skal findeanvendelse ved beregningen af bevillingsafgif-ten, jfr. lovforslagets § 32.

Til stk. 5 og 6. Bestemmelserne afviger ikkefra den gældende lovs § 24, stk. 4 og 5.

Til stk. 7. Som en konsekvens af forslagetad § 3, stk. 1, pkt. 4) om, at Det danske Film-museum - ligesom hidtil Statens Filmcentral -skal kunne få en biografbevilling, foreslås detat sidestille filmmuseet med filmcentralen medhensyn til fritagelse for at svare bevillingsafgift.

Til §§ 23 og 24.Bestemmelserne er enslydende med bestem-

melserne i den gældende lovs §§ 25 og 26.

Til kapitel 6. Filmråd og biografråd og kapitel 7. Filmcentralen og filmmuseet.

Til §§ 25—30. og 7 i den gældende lov og har ikke væretBestemmelserne svarer til reglerne i kapitel 6 taget op til behandling i udvalget.

Til kapitel 8. Forskellige bestemmelser.

Til § 31.Bestemmelsen svarer til den gældende lovs

§ 33 og har ikke været behandlet i udvalget.

Til § 32.Bestemmelsen fastslår, at afskrivning på ma-

skiner og inventar efter lovens ikrafttrædenskal foretages efter de til enhver tid gældende

skattemæssige regler, og at der for maskiner oginventar, der er anskaffet og delvis nedskrevetefter reglerne i den gældende lovs § 24, stk. 3skal ske afskrivning af den herefter resterendesaldo efter tilsvarende regler. Baggrunden fordenne regel er den foreslåede ophævelse afden særlige afskrivningsregel i den gældendelovs § 24, stk. 3, jfr. bemærkningerne til lovfor-slagets § 22, stk. 4.

69

Mindretalsudtalelser til forslaget om revision af bevillingssystemet

ad § 3Hauerslev, Hedemand, Bjerregaard Jensen, Hu-go Jensen, Weincke:

Bestemmelserne i § 3 bør formuleres således:

Ȥ3. Bevilling kan meddeles:1) enkeltpersoner,2) ansvarlige interessentskaber, kommandit-

selskaber og aktieselskaber,3) kommuner,4) Statens Filmcentral og det Det danske

Filmmuseum,5) i særlige tilfælde landsorganisationer, hvis

formål er af folkeoplysende karakter.

Stk. 2. Når bevilling gives til en enkelt per-son, der er filmproducent eller til et selskab forproduktion af film, kan bevilling betinges af,at bevillingshaveren opretholder en nærmerefastsat produktion af kulturelt og kunstneriskværdifulde film.

Stk. 3. Når bevillingen gives til en kommune,skal bevillingen betinges af, at overskuddet an-vendes til kulturelle formål efter godkendelseaf ministeren for kulturelle anliggender.

Stk. 4. Bevillinger til andre end enkeltperso-ner skal betinges af, at biografens leder og denmed hensyn til hans ledelse af biografen trufneaftale godkendes af ministeren for kulturelleanliggender.

Stk. 5. Ingen af de i stk. 1, nr. 2-5 omhand-lede selskaber, kommuner, institutioner ellerorganisationer kan få bevilling til mere end 3biografer. Ligeledes kan ingen enkeltpersondeltage i driften af mere end 3 biografer sombevillingshaver, leder, personlig ansvarlig del-tager i interessentskaber eller kommanditselska-ber, der har bevilling eller som medlem af di-rektion eller bestyrelse eller indehaver af aktieri et aktieselskab, der har bevilling.«

Selv om man opretholder bevillingssystemet,foreslås det at åbne mulighed for, at bevillingkan gives til ansvarlige interessentskaber, kom-manditselskaber og aktieselskaber, selv om deikke er filmproduktionsselskaber. På et tids-punkt, hvor den økonomiske situation for bio-

graferne bliver stadig mere vanskelig, kan detikke være rimeligt fortsat at afskære de nævnteselskaber fra at opnå biografbevilling.

Malmstrøm, Fl. John Olsen, Leo Schou:Det af Hauerslev, Hedemand, Bjerregaard

Jensen, Hugo Jensen og Weincke fremsatte min-dretalsforslag ad § 3 tiltrædes, dog med den mo-difikation, at Statens Filmcentral og Det danskeFilmmuseum ikke bør kunne få bevilling tilbiografdrift. Reglen i § 3, stk. 5, bør desudenfortolkes således, at der inden for hver af detilladte 3 biografer (matr.-nr.) bør være mulig-hed for at indrette et vilkårligt antal forevis-ningslokaler.

Weikop:Det af Malmstrøm, Fl. John Olsen og Leo

Schou fremsatte mindretalsforslag om, at Sta-tens Filmcentral og Det danske Filmmuseumikke bør kunne få bevilling til biografdrift til-trædes.

Harry Andersen, Bach, Sv. Åge Jørgensen,Kjærgård, Klinker, Lundberg, Jørgen Nielsen,Svane:

Reglerne i den gældende lovs § 3, stk. 6, børopretholdes, således at ingen skal kunne fåbevilling til eller godkendes som leder af mereend én biograf. Ministeren for kulturelle anlig-gender skal dog fortsat kunne dispensere fradenne regel, når særlige omstændigheder talerderfor.

ad § 4.Hauerslev, Hedemand, Bjerregaard Jensen,

Hugo Jensen, Malmstrøm, Fl. John Olsen, LeoSchou, Weincke:

Bestemmelsen i § 4, stk. 2, foreslås formule-ret således:

»Stk. 2. Godkendelse som leder af en bio-graf, jfr. § 3, stk. 4, og § 6, stk. 2, kan kunmeddeles en person, der opfylder betingelsernei stk. 1.«

Desuden foreslås som stk. 3 og 4 indsat føl-gende bestemmelser:

70

»Stk. 3. Bevilling kan kun meddeles et afde i § 3, punkt 2) omhandlede interessentskaberog kommanditselskaber, såfremt hver enkeltpersonligt ansvarlig deltager opfylder de i stk.1, punkt 1-3) omhandlede betingelser.

Stk. 4. Bevilling kan kun meddeles et af de i§ 3, stk. 1 punkt 2) omhandlede aktieselskaber,når det er registreret her i landet, når selskabetsvedtægter indeholder bestemmelser om, at akti-er kun kan udstedes eller overdrages til enkelt-personer, at alle aktier skal lyde på og noterespå navn, at der til overdragelse af aktier kræ-ves samtykke fra bestyrelsen, og at vedtægterneikke kan ændres uden samtykke fra ministerenfor kulturelle anliggender. «

Det må forekomme rimeligt, at bestemmel-sen i den gældende lovs § 4, stk. 2 om, at lede-re ikke må være indehavere af, repræsentanterfor eller ansatte eller kapitalinteressserede ivirksomheder for produktion eller udlejning affilm, udgår. Den tilsvarende regel for bevillings-havere blev sløjfet ved loven af 1964.

De foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4 eren konsekvens af forslaget ovenfor ad § 3 om,at ansvarlige interessentskaber, kommanditsel-skaber og aktieselskaber også skal have mulig-hed for at opnå biografbevilling.

ad § 8.Hauerslev, Hedemand, Bjerregaard Jensen,

Hugo Jensen, Malmstrøm, Fl. John Olsen, LeoSchou, Weincke:

Som stk. 4 i § 8 indsættes følgende bestem-melse:

»Stk. 4. Er bevilling meddelt et interessent-skab eller et kommanditselskab, skal bevillings-haveren give meddelelse til ministeren, såfremtder sker ændringer i kredsen af de personligtansvarlige deltagere. Er bevilling meddelt etaktieselskab, skal meddelelse gives, såfremt dersker overdragelse af aktier. «

For at muliggøre kontrollen med overhol-delsen af de særlige regler for interessentskaber,kommanditselskaber og aktieselskaber, som erforeslået ovenfor ad § 4, foreslås indført en visindberetningspligt for disse selskaber til mini-steren.

ad § 10.Harry Andersen:I § 10 bør indføjes en bestemmelse, hvoref-

ter en inspektør, der har været inspektør imindst 10 år ved samme teater, og som ved sit

67. år afgår fra sin stilling, er berettiget tilpension på samme måde, som det er bestemtfor en bevillingshaver og en leder. Der bør lige-ledes indføjes en bestemmelse, hvorefter enkenefter en inspektør, der ved sin død har væretinspektør i mindst 10 år, er berettiget til pen-sion på lige fod med enken efter en leder.

ad § 11.Harry Andersen, Bach, Kjærgaard, Klinker,

Lundberg, Jørgen Nielsen og Svane:Bestemmelsen i § 11, stk. 1 bør ændres, såle-

des at der gives en biografindehaver og engodkendt leder ret til pension fra filmfonden,hvis lejemålet til biografen mod hans ønskebringes til ophør.

Harry Andersen:Den i § 11, stk. 2, omhandlede understøttel-

sesmulighed for en leder bør på samme vilkårgælde for en inspektør og enken efter en in-spektør.

ad §§ 10 og 11.Malmstrøm, Fl. John Olsen og Leo Schou:Pensionsbestemmelserne bør ikke udvides i

forhold til de i loven af 1964 om film og bio-grafer gældende bestemmelser.

ad § 22Hauerslev, Hedemand, Hugo Jensen, Malm-

strøm, Leo Schou, Weincke:Bestemmelsen i den gældende lovs § 24, stk.

2, bør opretholdes uændret, således at der fort-sat af overskud udover 60.000 kr. svares enbevillingsafgift på 60 pct.

Ved opgørelsen af overskuddet i relation tilberegning af bevillingsafgiften bør fortsat med-regnes indtægter ved forevisning af reklamefilmog anden form for reklame og ved forevisningaf foredragsfilm o.lign., medens man finder, atindtægter fra chokolade- og cigarkiosker haren så perifer forbindelse med biografbevillin-gen, at de bør kunne holdes uden for regnska-bet.

Klinker:Bevillingsafgiften bør bortfalde. Såfremt be-

villingsafgiften ikke bortfalder, bør den kunnefradrages i driftsudgifterne således som det ertilfældet med indbetalinger til apotekerfonden.

71