olivier messaien la nativite du seigneur 13. dec. 2013

4
Olivier Messaien (1908-1992): LA NATIVITÉ DU SEIGNEUR HERRENS FØDSEL Ni meditationer for orgel

Upload: trinitatis-kirke

Post on 14-Mar-2016

220 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Program til orgelkoncert i Trinitatis Kirke 13. december 2013

TRANSCRIPT

Page 1: Olivier messaien la nativite du seigneur 13. dec. 2013

Olivier Messaien (1908-1992): LA NATIVITÉ DU SEIGNEUR – HERRENS FØDSEL Ni meditationer for orgel

Page 2: Olivier messaien la nativite du seigneur 13. dec. 2013

Værket er komponeret i 1935, bestemt for juletiden og bygger på fem hovedidéer: 1)Vores forudbestemthed virkeliggjort af Ordets inkarnation (”Evige planer”) 2)Gud levende midt imellem os (”Gud iblandt os”) , Gud lidende (”Jesus påtager sig lidelsen”) 3)De tre fødsler: Ordets evige fødsel (”Ordet”), Kristi fødsel i tiden (”Jomfruen og barnet”), de kristnes åndelige fødsel (”Guds børn”) 4)Beskrivelse af nogle personer, der giver julefesten og helligtrekongersfesten en særlig posi: (”Englene” / ”Hyrderne” / ”De vise mænd”) 5)Ni stykker i alt til ære for Jomfru Marias moderskab 1. La Vierge et l’Enfant - Jomfruen og barnet Undfanget af en jomfru er et barn født os, en søn er os givet (Es. 9,6). – Fryd dig såre, Sions datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og ydmyg (Zak.9,9) Form ABA. Første afsnit: Åben klang, farven violet. Det midterste afsnit giver udtryk for den hellige jomfrus henrykkelse, varierer og ornamenterer Introitus til Juledag ”Puer natus est nobis”. Fire gentagne toner i pedalet imiterer klokkeklang. – Reprise af første afsnit med fløjte 8’. 2. Les Bergers - Hyrderne Efter at have set barnet i krybben vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud (Luk. 2, 20) Første afsnits polymodale skrivemåde giver mindelser om en glasmosaik: Blåviolet spættet af rødt, guld og sølv. Derpå følger en naiv melodi i stil med de folkelige julesange på landet i Frankrig, som spilles snart på klarinet, snart på obo, med to enkle og to udsmykkede strofer (Noëls). Melodien spilles to gange med forskellig registrering i sin enkle form og derefter to gange ornamenteret. 5. Les Enfants de Dieu - Guds børn Alle dem, der tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn (Joh. 1, 12). Og Gud har i deres hjerter sendt sin søns ånd, som råber: ”Fader! Fader!” (Gal. 4,6) Satsen udvikler et stort crescendo, fulgt af råbet ”Fader! Fader!” – efterfulgt af en langsom og sart frase i diminuendo. 6. Les Anges – Englene

Page 3: Olivier messaien la nativite du seigneur 13. dec. 2013

Den himmelske hærskare lovede Gud og sagde: ”Ære være Gud i det højeste” (Luk.2, 13-14) ”Gloria in excelsis” er den allerførste julesang: den har englene lært os! Den er en lovsang, og i denne sats udtrykkes glæde og jubel. Men af englene, de usynlige, ulegemlige, åndelige, begavede med fuldstændig frihed og klarhed! Satsen er tostemmig og registreres med de klare og skarpe stemmer; rytmen er ekstrem fri. Alt bidrager til en vældig bølge af jubel, befriet for enhver materiel hæmning. Jésus accepte la Souffrance – Jesus påtager sig lidelsen Kristus siger til sin Fader, idet han træder ind i verden: ”Til slagte- og afgrødeoffer havde du ej lyst, men et legeme beredte du mig. Se, her er jeg!” (Hebr. 10, 5-7) Denne ejendommelige tekst åbenbarer bevægelsen i Jesu sind i det øjeblik, han beslutter at påtage sig menneskeskikkelse. I denne høj- tidelige stund siger han ja til korset og lidelsen. Bag bebudelsens engel og julekrybben er allerede korset. Offerhandlingen bebudes i de to første akkorder og bekræftes i svaret fra Basun 16’ i det dybe leje.- Midterafsnittet: De fortløbende udvidelser og sammen- trækninger af intervallerne beskriver realistisk den korsfæstedes lidelser. - Ved satsens slutning høres i ”tutti fortissimo” : ”Se, her er jeg!” 8. Les Mages - De vise mænd Vismændene begav sig på vej, og stjernen gik foran dem (Matt. 2,9) Stjernen, som de hellige tre konger havde set i østen, førte dem til stedet, hvor de fandt barnet. En majestætisk, langsomt skridende karavane: Kongerne med deres gaver, kamelerne og tjenerne! Farverne skifter i satsen: fra grønt og guld til en fløjlsblå, dyb violet, der veksler med orange. Pedalet synger hymnen ”Veni creator spritus”. Mod slutningen bliver klangen sart og mystisk: Vismændene falder på knæ for barnet. 9. Dieu parmi nous – Gud iblandt os Altergæstens, den hellige jomfrus og hele kirkens ord: ”Han, som har skabt mig, opslog sin bolig i mit telt” (Jesu Sir. 23,8). ”Ordet blev kød og tog bolig i mig” (Joh. 1, 14). ”Min sjæl højlover Herren og min ånd fryder sig over Gud, min frelser” (Luk. 1, 46-47). Første tema og hovedtema: en brat nedstigning i pedalets tungestemmer, fortissimo: Jesu indtræden i den menneskelige natur, inkarnationen. Andet tema: Kærligheden, den hellige nadver.

Page 4: Olivier messaien la nativite du seigneur 13. dec. 2013

Tredje tema: Glæden - ”Magnificat” (Marias lovsang) Vekslen mellem først og tredje tema. Udvikling af tredje tema i et jublende tostemmigt kontrapunkt. Herefter en lang udvikling af andet tema, som dramatisk afbrydes af første tema, hvis hoveddel i omvendt (opadstigende) bevægelse stråler som lynglimt og fører over i en energisk og munter toccata. Denne toccata i E-dur er satsens egentlige hoveddel, hvortil hele den lange udvikling kun har været forberedelser. Fortissimo i pedalet: Hovedtemaets nedstigning. (Kommentarer ved Olivier Messaien, oversat af Charley Olsen). Ved orglet: 3 orgelstuderende fra Musikkonservatoriet 1-3 David Christopher Bendix Nielsen 4-6 Isaac Lee 7-9 Malgorzata Skrzypek Kommende arrangementer: Søndag den 15. december kl. 17: Julemusikgudstjeneste Musik af bl.a. Monteverdi samt danske julesalmer. Trinitatis Kantori og Barokensemble. Bine Bryndorf, orgel. Dirigent Søren Christian Vestergaard. Liturg Kirsten Sandholt Fredag den 20. december kl. 16.30: Sang og orgel Rasmus Gravers Knive, tenor, Rasmus Kure Thomsen, bas, Elisabeth Zeuthen Schneider, violin, Bine Bryndorf, orgel. Værker af Karg-Elert m.fl.